Teknik & Miljø - juni/juli 2009 by Teknik & Miljø - KTC

JUNI/JULI 2009 • NR.6-7

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AVNE I NGE NI ØRE N

KTCs årsmøde:

Teknik skaber velfærd Havne styrker miljøprofilen Behov for massive kloakinvesteringer TI eksperiLedelse hos menterer med Trafik og Veje i Århus regnvand

Jordforurening:

Kommuner og regioner i samarbejde

Danske Parkdage 2009

Giv dine energimærker en vitaminindsprøjtning

For os handler energimærkning ikke kun om at opfylde lovens krav, men om at kunden får mest muligt ud af energimærket. Det gør vi ved sammen med kunden at stille krav til, hvad energimærket skal indeholde. F.eks. præsenteres energibesparelserne på en let overskuelig måde og ikke mindst prioriteret de aktiviteter, der giver størst mulige energi- og CO2 besparelser. Et eksempel på vores udarbejdelse af energimærker og bygningsgennemgange er Brøndby Kommune. Ud fra en vurdering af energibesparelser i forhold til investering foretager vi en prioritering af aktiviteter, der skal sættes i værk først, og udarbejder desuden en oversigt over besparelsesmulighederne.

Grontmij | Carl Bro energimærker ca. 100 ejendomme for Brøndby Kommune. Herunder kommunens ejendomme ved Brøndby Stadion.

Har du mod på at stille krav til dine energimærker, så læs mere på www.grontmij-carlbro.dk/emo

6647 GCB Teknik_miljø_Energimærkning.indd 1

01/05/09 14.26

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Kloakker og regn Mange har vægret sig ved det, men det er på høje tid at smide penge

Læs også om netværket 19K’s arbejde med håndtering af regnvand i

i kloakken. Faktisk skal kommunerne bruge hele 2,7 mia. kroner om

byerne. Efter snart to års arbejde har 19K blandt andet samlet løsnin-

året på kloakkerne, hvis man skal have indhentet renoveringsefters-

ger til regnvandshåndtering, som til efteråret præsenteres i et idékata-

læbet og foretage de nødvendige investeringer for at tilpasse kloakker-

log. Men det slutter ikke med det, og netværket er klar til at omfatte

ne til klimaændringerne. Viljen til at bruge penge på kloakkerne er dog

alle kommuner. Også Teknologisk Institut arbejder på at håndtere

også steget, efter oversvømmelser som følge af voldsomme regnskyl

regnvandet og eksperimenterer i den forbindelse med faskiner, som

har gjort borgere og politikere opmærksomme på behovet.

bliver taget i brug til etablering af regnhaver. Læs fra s. 26

Teknik skaber velfærd Teknik- og miljøsektorens udsyn og selvforståelse er på dagsordnen på KTCs årsmøde og konferencen ”Teknik skaber velfærd”. ”Der kommer et kommunalvalg til efteråret, og jeg forventer, at de nye byråd bliver fri af sammenlægningsprocessen og kan og vil fokusere mere strategisk. Den udvikling skal vi i forvaltningerne være 100 % klar til at matche,” siger KTC-formand Mikael Jentch. ”Nu må vi have skyklapperne helt af og tænke teknik- og miljø sammen med alle velfærdsområderne helt grundlæggende,” siger Mikael Jentch i en optaktsartikel til årsmødet. Læs program og artikel.

Læs side s.17-19

Samarbejde på tværs Jord-ERFA-midt er et samarbejde om jordforurening mellem 19 kommuner samt Jord og Råstoffer i Region Midtjylland. Det er opstået som følge af, at kommunalreformen placerede opgaven med jordforurening hos både regioner og kommuner, og på en række områder er der behov for samarbejde og videnudveksling. Et virtuelt samarbejde er desuden skabt gennem KTC’s hjemmeside, hvor gruppen har etableret et lukket projektrum til at dele fælles relevant stof. Læs s. 38-39

RenoSam årsmøde ”Vi synes, det er meget vigtigt, at kommunerne får den nødvendige tid til at implementere reformen, og at der skabes de nødvendige overgangsordninger. Vi tror, at en national kapacitetsplan er nødvendig for at få overblikket og styre området,” sagde formanden for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, Jens Stenbæk, på RenoSams årsmøde. Her var 275 repræsentanter fra affaldssektoren mødt frem for blandt andet at debattere med EU-parlamentskandidaterne.

Se side 54

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder JUNI/JULI 2009 • NR.6-7

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

KTCs årsmøde:

Teknik skaber velfærd Havne styrker miljøprofilen Behov for massive kloakinvesteringer TI eksperiLedelse hos menterer med Trafik og Veje i Århus regnvand

Jordforurening:

Kommuner og regioner i samarbejde

Danske Parkdage 2009

Foto: CMPort.

Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62

En sektor i forandring / Af Kjeld Bussborg Johansen, direktør for Miljø og Teknik, Svendborg Kommune

Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04. Telefax 72 28 28 07. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg. Tlf. 72 28 28 04. Også medlemsblad for Kommunale parkog naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening. Sats: Grafikom A/S. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S. Abonnementspris: Kr. 605,00 + moms om året for 11 numre. Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse. Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl. I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007. Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

Siden 2006 er der sket en del større omlægninger inden for det tekniske område. De fleste kommuner har været vant til, at alle tekniske opgaveløsninger har været placeret i et selvstændigt teknisk sektorområde koblet til et politisk udvalg. Som borger har det været forholdsvis enkelt at forholde sig til, hvor man skulle henvende sig for at få løst spørgsmål af teknisk karakter. Der var – ud fra en teknisk betragtning - helhed i opgaveløsningen, både i borgerbetjeningen og de interne samarbejder. Udfordringen har været at få skabt helhed i forhold til andre kommunale sektorområder. I en del kommuner er det tekniske område blevet fysisk adskilt fra den øvrige administration. Det er heller ikke unormalt, at det tekniske område er en del af et større tværgående sektorområde. Nogle steder er området forsat samlet som én enhed, andre steder er det delt, så eksempelvis plan indgår i tværgående samarbejder. Det giver mulighed for nye synergier. De nye strukturer indebærer imidlertid også nye udfordringer. Der hvor det tekniske område er blevet delt mellem flere direktørområder, opstår der ofte udfordringer i forhold til den fysiske afstand og med at have samlet

overblik over det tekniske område. Parallelt med ændringerne i de enkelte kommuner gennemføres lovændringer, som også påvirker de hidtidige strukturer og samarbejder. Den nye Vandsektorlov og den nye Affaldssektorlov indebærer, at der sker en liberalisering fra 1. januar 2010, for vand og spildevand med krav om selskabsdannelse. Dermed er der ikke mange driftsområder tilbage i den kommunale tekniske sektor. I en del kommuner har man allerede organiseret sig, så de tidligere brugerfinansierede områder – vand, spildevand, affald, el, kraftvarme - nu er samlet i aktieselskaber med selvstændige bestyrelser. Umiddelbart ser det ud som, at de kommunale tekniske områder er under kraftig omlægning. Sektorområdet er i løbet af få år blevet udfordret, hvilket stiller nye krav til sammenhæng og udvikling inden for området. Udfordringen bliver at forholde sig til, hvem der fremover skal løse mange af de nuværende kommunale opgaver. Vi må tage udfordringen op, så forandringerne kan blive brugt til fortsat at udvikle et sektorområde, som kan give en effektiv helhedsbetjening af borgere og virksomheder.

Vi klæ’r jer ordentligt på til Forsyning A/S

Elbek & Vejrup A/S | Olof Palmes Allé 25 | DK-8200 Århus N | telefon+45 7020 2086

28 kommuner kan ikke tage fejl! Med vores brancheløsning, EV Forsyning, er I sikker på at få en gennemtænkt og gennemprøvet løsning, der lever op til de krav, en selskabsdannelse kræver. Vi står alle i teamet klar til at hjælpe jer hurtigt og sikkert frem mod et effektivt A/S! Kontakt Charlotte Hylleberg Mortensen for at blive klædt ordentligt på, når I skal vælge den rigtige løsning til den nye tid. Telefon 7020 2086 eller e-mail chm@elbek-vejrup.dk

www.elbek-vejrup.dk

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Politik og ledelse 16 I Teknik skaber velfærd Program for KTCs årsmøde, der med titlen ”Teknik skaber velfærd” sætter fokus på teknik- og miljøområdets samarbejde med andre sektorer.

20 I Studerende kender ikke kommunernes opgaver Der blev gjort op med myter blandt studerende på DTU, men arbejdet med at fortælle de unge om mulighederne i teknik og miljø er kun lige begyndt.

36 I Grøn Vækst ignorerer aftale om drikkevandet Landbruget og vandværkerne indgik aftale om beskyttelseszoner til vandboringer på 300 meter. Grøn Vækst foreslår kun 25 meter.

24 I Kommuner vil være en del af klimaløsningen Kommuner fra hele verden stillede ved KL’s klimakonference et fælles krav om at spille en rolle i klimastrategierne.

25 I KTC bliver vært for internationalt møde Tekniske chefer fra hele verden kommer til Danmark, når KTC bliver vært for et møde i foreningen IFME.

Organisation og ledelse 38 I Stærkt og tillidsfuldt samarbejde i Region Midtjylland Kommunalreformen placerede opgaven med jordforurening hos både regioner og kommuner. Det skabte hurtigt et samarbejde i Region Midtjylland.

Kloakker og vand 26 I Kloakrenoveringer presser sig på Kommunerne skal gennemføre massive kloakinvesteringer for at indhente efterslæb og ruste kloakkerne til klimaændringer.

28 I Regnvands-netværk vil være landsdækkende

40 I Organisationsforståelse i Trafik og Veje i Århus Kommune Tredje artikel om offentlig ledelse omtaler organisationsforståelse, og hvordan Trafik og Veje i Århus har anvendt det.

Infrastruktur

Det tværkommunale projekt 19K, der søger løsninger for regnvandshåndtering, er en succes og håber nu på en udvidelse.

44 I Havne styrker miljøprofilen Danske Havne vil øge fokus på havnenes rolle i klimakampen. Odense Havn er i den forbindelse udnævnt til milljøspydspidshavn.

29 I Kæmpe investeringsbehov i kommunerne Ifølge KL er der behov for anlægsinvesteringer på 21 milliarder årligt i kommunerne. Infrastruktur udgør den største post.

30 I Beslutningsstøtte til intelligent klimatilpasning Virksomheder og myndigheder har svært ved at finde og forstå information om klimaændringer. DHI og Rørcentret gør noget ved det.

46 I Forfald i infrastrukturbranchen De kommunale veje er i dårlig stand, fordi den kommunale beslutningsproces ikke er egnet til store anlægsprojekter, skriver Asfaltindustriens nye direktør.

Affald 51 I Landfill Mining – proces, muligheder, økonomi samt fordele og ulemper Det diskuteres, om det er en god idé at grave gamle deponier op. Derfor har RenoSam gennemført et studie af Landfill Mining.

33 I Teknologisk Institut eksperimenterer med regnvand Test af energioptimerede bygge-løsninger giver samtidig mulighed for at samle erfaringer med faskiner til håndtering af regnvand.

54 I Behov for en national kapacitetsplan RenoSam samlede affaldsbranchen til top-aktuel konference. Affaldsreform og paneldebat med EU-parlamentskandidater var på dagsordnen.

Nyt 58 I Nyt om jura 20

60 I Erhvervsnyt 62 I KTC-nyt

Integreret indsats for miljøet

Natura 2000, vandplaner, virksomhedstilsyn, affaldsplaner, CO2-regnskab, VVM, indsatsplaner, §19-sager… Det kræver overblik at integrere direktiver, tilsynspligter, planer og vurderinger i en helstøbt indsats for natur og miljø. COWI har ekspertise inden for alle miljøområder og er den ideelle samarbejdspartner - til gavn for kommunen, naturen og miljøet.

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 4.800 medarbejdere hver især er det på deres.

COWI Ringsted 4597 1900

COWI Aalborg 9936 7700

COWI Holstebro 9613 7230

COWI Esbjerg 7918 1777

COWI Svendborg 6322 4311

COWI Viborg 9879 6900

COWI Vejle 7642 6400

COWI Aabenraa 7375 4550

COWI Odense 6311 4900

COWI Århus 8739 6600

COWI Kolding 7633 8600

COWI Silkeborg 8722 5700

Parallelvej 2 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 4597 2211 www.cowi.dk

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Fusion af FASAN og KAVO Bestyrelserne for de sjællandske affaldsselskaber FASAN og KAVO har besluttet at anbefale kommunerne en fusion pr. 1. januar 2010. Selskaberne matcher hinanden godt geografisk, kapacitetsmæssigt og organisatorisk, viser det beslutningsgrundlag, som selskaberne og ejerkommunerne i fællesskab har udarbejdet. FASAN ejes i dag af Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg Kommuner. KAVO ejes af Holbæk, Kalundborg, Næstved, Slagelse og Sorø Kommuner. Holbæk og Kalundborg Kommuner forlader 1. januar 2010 KAVO til fordel for affaldsselskabet KARA/NOVEREN, som de også er medejere af. Baseret på bedre kapacitetsudnyttelse og rationalisering vil et fusioneret selskab reducere kommunernes omkostninger til behandlingen af affaldet. Fusionen vil dog ikke føre til afskedigelser, idet reduktioner i medarbejderstaben vil blive klaret ved naturlig afgang. Et fusioneret selskab vil også i kraft af sin større volumen have bedre mulighed for at udvikle sin service til kommunerne og agere i den delvise liberalisering af markedet, som forventes de kommende år. Fusionen af de to selskaber skal ses som et led i den tilpasning af affaldssektoren, som er sket i forlængelse af kommunalreformen i 2007. Kommunerne vil behandle fusionen i løbet af juni måned.

Regnskyl forurener badevandet 24 strande misser det blå flag for rent vand, fordi klimaforandringer

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma

giver voldsomme regnbyger, som kloakkerne ikke kan klare. Det fører spildevand ud i havet. side

”Jeg vil fraråde, at man bader i havet, når der har været et kraftigt regnskyl. Der bliver skyllet spildevand ud i havene, og det kan have

Grontmij I Carl Bro A/S

Lauridsen Handel

bakterier og virusser med sig, som kan give mellemørebetændelse

Elbek & Vejrup A/S

Forelco

og mavesygdomme. Et godt råd er at vente to til tre dage,” siger pro-

COWI A/S

Processor

fessor i spildevand Mogens Henze fra DTU Miljø til 24timer.

Orbicon A/S

Ferskvandscentret

I starten af næste uge bliver det blå flag hejst i vejret på de kyst-

RGS 90 A/S

COK

strækninger, der er godkendt som badestrande. I år er 218 strande

Skov & Landskab

Grøn Anlæg A/S

blevet godkendt, men meget tyder på, at det fremover bliver sværere

Danske Anlægsgartnere

at få fat i det eftertragtede blå flag, der er tegn på godt vandmiljø. I år er 24 strande blevet afvist på grund af for mange bakterier i badevan-

Det Biovidenskabelige

det, og det er et problem, der meget vel kan sprede sig til de andre

Fakultet

Rambøll A/S

Aalborg Universitet

Niras A/S

HedeDanmark A/S

vandmængder, kan man ikke styre det,” siger Blå Flag-konsulent

Tankegang A/S

Helen Witt Quist fra Friluftsrådet.

Uhrig

Dakofa

Danske Parkdage

strande. ”Ved voldsom nedbør kan bassiner på rensningsanlæg og kloakeringer flyde over, og så løber spildevandet ud i havet. Normalt renser man alt spildevand, men hvis systemerne ikke kan klare de store

Det er bakterierne E. coli og intestinale enterokokker, der kan skvulpe rundt i badevandet og gøre de badende syge. Kilde: Politiken.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Fælles udspil om vindmølleplan Kommunerne står over for en vigtig planlægningsopgave for at opfylde

energi- og klimahensyn med de lokale natur- og landskabshensyn i val-

EU-målsætningen om 30 % vedvarende energi i Danmark i 2020. Der-

get af fremtidens vindmølleplaceringer."

for er det afgørende, at der skabes gode rammer for den fremtidige vindmølleplanlægning med klare mål for udbygningen. Danmarks Naturfredningsforening, KL, Danmarks Vindmølleforening

De vigtigste anbefalinger er, at der skal fokuseres på samlet helhedsplanlægning for lokalområdet, tidlig borgerinddragelse og lokalt medejerskab. Alle berørte parter har et medansvar for at sikre en god

og Vindmølleindustrien har udarbejdet fælles anbefalinger og ideer til,

proces omkring vindmølleplanlægningen. Derfor har stat, kommuner,

hvordan der skabes bedst mulige rammer for en smidig vindmølleplan-

mølleejere, borgere og organisationer i lokalområdet et fælles ansvar

lægning i Danmark.

for at løfte planlægningsopgaven og bidrage til at opfylde de danske

"Vindmøller er et af de vigtigste indsatsområder, hvis Danmark skal leve op til målsætningerne for vedvarende energi. Derfor står kommu-

VE-målsætninger. Ifølge Jan Serup Hyllebjerg, direktør i Vindmølleindustrien, er det poli-

nerne over for en vigtig opgave de kommende år. Med dette initiativ

tiske engagement og opbakning på alle niveauer dog helt afgørende:

ønsker vi at bidrage til, at den opgave bliver løftet med fokus på hel-

"Velfungerende planlægning er grundlaget for udbygningen med

hedsplanlægning og borgerinddragelse," siger Jens Stenbæk, formand i

vindkraft. Derfor er det afgørende, at der bliver vedtaget overordnede

KL’s Teknik- og Miljøudvalg.

statslige mål for vind for at sikre ro og stabilitet om kommunernes plan-

Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfrednings-

lægning." Det er med andre ord en grundlæggende forudsætning for kommu-

forening, siger: "Selvom vindmøller er en klimavenlig teknologi kan de enkelte projekter i nogle tilfælde have en negativ effekt på lokale natur- og landskabsinteresser. Derfor er det vigtigt, at planlægningen afbalancerer

nernes vindmølleplanlægning, at staten træffer politiske beslutninger om klare mål og rammer for vindmølleudbygningen frem mod 2020. Kilde: KL

Bæredygtighed med indhold Klimaforandringer, oversvømmelser, krav til vandmiljø, energioptimeringer, organisationsændringer og øget borgerservice. Orbicon er fusioneret med Leif Hansen Engineering og har samlet kompetencer, der kan give bæredygtighed substans på alle niveauer. Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og bidrager til at gøre visioner til virkelighed. Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk | www.leifhansen.dk

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Vordingborg klimakommune med skelsættende aftale

Atomkraft i spil som vedvarende energikilde

Vordingborg Kommune kommer nu i selskab med 36 andre danske

Regeringens klimakommission, som skal sammensætte Danmarks

kommuner, som har visioner og målsætninger om at reducere CO2-

vedvarende energipakke, behandler atomkraft som en af de potenti-

udslippet. Allerede fra start er kommunen klar med en skelsættende

elle teknologier. Atomkraft har både nogle fordele og ulemper, lyder

aftale, der gør fjernvarmesystemet CO2-neutralt.

det fra Kommissionen.

Samme dag kommunen blev klimakommune, underskrev bestyrelsesformanden for Vordingborg Forsyning A/S, Søren Nybo, en ny fjernvarmeaftale mellem Vordingborg Forsyning og DONG Energy. En aftale som reducerer Vordingborg bys CO2-udledning med mange tusinde ton. ”Aftalen er en virkelig stor landvinding. Den betyder, at Vordingborg by fremover udelukkende får leveret fjernvarme, som er fremstillet på halm og flis. Dermed er fjernvarmen i Vordingborg by CO2neutral,” siger Søren Nybo. Kilde: DN

Albertslund får pris for parklampe Dansk Energis ELFORSK-pris 2009 går til Albertslund Kommune, der har stået i spidsen for udviklingen af en energieffektiv LED-parklampe. Lampen sparer mere end 50 % på elforbruget sammenlignet med en klassisk Albertslundlampe med sparepære. Det er planen, at LED-parklampen med tiden skal erstatte den klassiske Albertslundlampe i bybilledet, men i første omgang har kommunen bestilt 50 stk., som forventes at blive sat op på stier i bymidten. Projektet har vist sig at være et unikt samarbejde mellem en kommune, forskningsinstitution og private virksomheder om udviklingen af et energirigtigt produkt. Samarbejdet har netop ført til, at Philips Lighting har sat lampen i produktion, så også andre kan få glæde af lampen, der er blevet til med støtte fra Dansk Energi.

”Vi har ikke udelukket atomkraft på forhånd, og det ville også være underligt, fordi det alt andet lige, teoretisk set, vil kunne bidrage til at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer,” siger Lars Georg Jensen, souschef i Klimakommissionen. Klimakommissionen består af 10 forskere inden for blandt andet klima, energi, transport, landbrug og økonomi. Kommissionens opgave er at sammensætte en pakke af teknologier - et scenarium - som beskriver, hvordan Danmark frem mod år 2050 kan blive helt uafhængig af fossile brændstoffer. At der er sat ekstra fokus på atomkraft, afviser Lars Georg Jensen dog. ”Vi kigger på atomkraft som alt andet og undersøger det, ud fra de samme parametre som alle andre teknologier, nemlig økonomi, udviklingspotentiale, og hvordan det passer ind i den samlede energiforsyning,« siger han. Lars Georg Jensen påpeger, at kommissionen ikke kun skal komme med anbefalinger til produktion af energien, men også garantere for forsyningssikkerheden. Medlemmerne må derfor tænke nogle store basis-enheder ind i scenariet, som kan kompensere, når vinden ikke blæser, eller biomassen ikke rækker. Og her kunne atomkraft være en mulighed. Fordelene ved atomkraft er, at det kan sænke Danmarks CO2udledning drastisk. Atomkraft har også nogle ulemper. For eksempel er en af kommissoriets opgaver at kigge efter det næste danske energieventyr, der ligesom vindkraften kan gavne eksport og beskæftigelse. Her står atomkraft svagt, fordi Danmark ikke er med i front. Et andet svagt punkt er, at det er svært at skrue op og ned for atomkraft, og det skader muligheden for at integrere med andre teknologier. Kommissionen afleverer sin anbefaling til klimaminister Connie Hedegaard (K) i løbet af efteråret. Kilde: Ing.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

KTC: Vandløbsområdet skal balanceres i Grøn Vækst KTC-faggruppen Natur og Overfladevand ser det som

ske betydelige ændringer i vandløbsvedligeholdelsen,

en stor udfordring i det videre arbejde med ”Grøn

skønt betegnelsen ’udvalgte strækninger’ bekymrer.

Vækst”-udspillet at finde en balance mellem land-

Det kunne antyde, at de fysiske forhold kun skal for-

brugsinteresser og natur- og miljøhensyn i den fremti-

bedres på få strækninger.

dige forvaltning af vandløb og søer. Regeringen lægger i Grøn Vækst op til at udnytte

KTC´s faggruppe Natur og Overfladevand anerkender, at de fysiske forhold i nogle områder ikke kan for-

synergien mellem erhvervsinteresser og miljø- og

bedres væsentligt. Her kan man komme landbruget i

naturhensyn, men på vandløbsområdet står man over

møde med tiltag, som øger vandføringen. På mange

for en vanskelig og tiltagende opgave. Klimaændrin-

strækninger kan vandløbsvedligeholdelsen reduceres

gerne vil givet medføre øget nedbør og stigende

uden store landbrugsmæssige konsekvenser, og

grundvandsstand og dermed bevirke flere oversvøm-

natur- og miljøeffekten vil være stor. Det er derfor den

melser af landbrugsarealer.

vej, man skal gå, mener KTC.

Det er velkendt, at de fysiske forhold i vores vand-

Forslaget i Grøn Vækst om etablering af bræmmer

løb er den væsentligste årsag til, at vandløbene ikke

langs vandløbene kan være med til at afhjælpe både

har en god økologisk tilstand. Der peges i Grøn Vækst

næringsstofudvaskning og oversvømmelser, men det

på ”Forbedring af de fysiske forhold på udvalgte

kræver, at bræmmerne placeres de rigtige steder. Den

strækninger af 7.300 km vandløb” samt ”ophør med

største effekt opnås ikke ved at lave generelle ordnin-

eller reduceret vandløbsvedligeholdelse”.

ger, da bræmmerne skal placeres med hensyntagen til

Det ser KTC som en tilkendegivelse af, at der skal

de lokale fysiske forhold.

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

København søger vand udefra Københavns Energi er interesseret i grundvand fra Nordvestsjælland og har henvendt sig til Holbæk Forsyning for at få et møde i stand. Der er nemlig rigtig meget grundvand i Nordvestsjælland, og København har store vandforsyningsproblemer. Hvis Københavnerne skal til at drikke Holbæk-vand, så vil det formentlig ske gennem Nordvestsjællands Regionale Vandforsyning, NRV. Det skriver Holbæk Amts Venstreblad. Københavns Energi indvinder vand i i alt syv områder i den østlige del af Sjælland - blandt andet ved Lejre og ved Regnemark vest for Køge. Selskabet leverede i 2008 i alt 52,3 millioner kubikmeter drikkevand. De vestligste aftagerkommuner er Lejre, Køge og Roskilde.

Viborg vil hente varme fra jordens indre

Have & Landskab ’09 i klimaets tegn De aktuelle klimaforandringer er et varmt emne, og det gælder også på den grønne fagudstilling Have & Landskab ´09. Her har de fire arrangører - Danske Anlægsgartnere, Dansk Planteskoleejerforening,

Viborg Fjernvarme vil udnytte en gammel olieboring til at hente 75

Maskinleverandørerne og Skov & Landskab ved Københavns Univer-

grader varmt vand op fra 2,5 kilometers dybde, så der kan slukkes for

sitet – valgt at sætte fokus på, hvad den grønne branche kan gøre for

byens gaskraftvarmeværk. Det bliver det første geotermiske anlæg i

miljøet. Branchen har nemlig et enormt potentiale i forhold til at

25 år herhjemme. Viborg Fjernvarme med 8.000 brugere vil dermed overhale Dong Energy i kapløbet om at etablere Danmarks første kommercielle,

reducere CO2 og afbøde effekterne af fremtidens mere intensive nedbør og varmere klima. Besøgende og udstillere på Have og Landskab ’09 kan blandt

geotermiske fjernvarmesystem. Om kun halvandet år, 23. december

andet få et egetræ med i købet, udregne virksomhedens CO2-udled-

2010, skal fjernvarmen hentes op fra klodens dyb.

ning og blive opdateret på alt fra fremtidens plæneklipper til afled-

Den hurtige etablering skyldes, at Viborg har et gammelt, 2,5 km dybt borehul, som stammer fra Dansk Undergrunds Konsortiums

ning af regnvand. På Skov & Landskabs stand får besøgende derfor mulighed for at

olieboring ved Kvols i 1976. Olie var der ikke noget af, men masser

se, hvordan byens opbygning kan optimere til at udnytte fremtidens

af 75 grader varmt vand, skriver fjernvarmeværket i en pressemedde-

øgede regnmængder, fx med regnbede.

lelse. Det varme vand skal pumpes op og udnyttes i en varmeveksler og derpå sendes retur ned i undergrunden gennem en ny boring.

Danske Anlægsgartnere har udviklet en simpel computermodel til de virksomheder, som ønsker at skabe sig et overblik over deres virksomheds miljøpåvirkninger. På Danske Anlægsgartneres stand kan

Når det afkølede vand er returneret til dybet, skal det bruge omkring

besøgende skabe sig et overblik over virksomhedens konkrete CO2-

200 år undervejs tilbage til opstigningsrøret. Og til den tid er vandet

udledning og udregne miljømæssige nøgletal, som kan hjælpe virk-

for længst blevet varmt igen, så det kan udnyttes én gang til.

somheden til at minimere ressourceforbrug og fremme miljørigtige

Fjernvarmeværkets brugere bestemte på en generalforsamling 28.

løsninger.

april, at der må bruges 13 millioner kroner på de indledende øvelser.

Eftersom alle planter optager CO2 fra luften, er det oplagte ganske

Og når produktionsanlægget skal bygges, er der afsat 140 millioner til

enkelt at plante mere grønt, som desuden har flere positive effekter.

den del. Det svarer til knap halvandet års normalt forbrug af energi til

Derfor har Maskinleverandørerne iværksat en CO2-reducerende kam-

fjernvarmekunderne.

pagne, der betyder, at alle stande på Have & Landskab ’09, som er

En enkelt boring vil kunne dække 20 procent af Viborg Fjernvarmes årlige varmeforbrug. Men geologer mener, at der er plads til i alt fire boringer i Kvols-området. Når hele musikken spiller om halvandet år, bliver Viborgs store,

medlem af Maskinleverandørerne, vil give et egetræ med i handlen til dem, som køber en maskine på udstillingen. Hos Dansk Planteskoleejerforening er planternes helbredende potentiale for klimaet også i fokus og på standen vil de præsentere

gasdrevne kraftvarmeværk i nordbyen sat på pension og skal kun

et helt klimatema, om hvordan planter kan være med til at skabe

startes ved spidsbelastninger. Hovedkilden til byens varme bliver der-

balance i både land og by.

på geotermisk energi suppleret med affaldsvarme fra Kjellerup/Silkeborg fra 2014 Kilde: Ing.dk

Have & Landskab er målrettet den professionelle have-, parkog landskabssektor og løber af stablen den 26. - 28. august i Slagelse. Se mere på www.hl09.dk.

Danske Parkdage 2009:

Fokus på Grøn Udvikling Programmet for Danske Parkdage 2009 er på plads og der er lagt op til nogle spændende dage i Århus i september.

Danske Parkdage har rund fødselsdag – for 10. År i træk afholder ”Kommunale Park- og Naturforvaltere” og Skov og Landskab på KU konferencen. Og igen har de to arrangører skruet et spændende program sammen med oplægsholdere fra ind- og udland. Konferencen afholdes i Århus i dagene fra 9. til 11. september og byen spiller også en væsentlig rolle i programmet, bl.a. med oplæg om parkog skovudviklingsplanerne i Århus og ekskursioner i byen.

Fachhochschule i Berlin kommer Professor Hartmut Balder og taler

Århus er Region Midtjyllands primære kraftcenter og oplever i dag en

om træpleje og bæredygtig udvikling af grønne områder i byen.

væsentlig befolkningstilvækst. Den store befolkningstæthed stiller store krav til de rekreative grønne områder med hensyn til anvendelses-

Politisk paneldebat

ønsker. Der har derfor i en årrække været fokus på at udvikle planer,

Over de sidste par år er flere kommunalpolitikere begyndt at deltage i

der kan understøtte ønsker nu og i fremtiden og samtidig forholde sig

Danske Parkdage. Og der er også meget inspiration at komme efter i

til nødvendige benyttelses- og beskyttelseshensyn.

programmet, som bl.a. også i år indeholder en spændende panelde-

Fra udlandet kommer bl.a. Sydney Sullivan fra Cabe Space i England, der arbejder med at fremme vel-planlagte og drevne offentlige rum og arealer, og taler om ”The Green Flag Award”. Fra Technisches

KURSER

TEMADAGE

bat med tre udvalgsformænd; Keld Hvalsø fra Århus Kommune. Willy Eliasen fra Egedal Kommune og Grete Justesen fra Faaborg Midtfyn. Se programmet på www.sl.life.ku.dk

KONFERENCER

EFTERÅR 2009

Parkdiplomuddannelsen Modul om driftsstyring 3. september i Nødebo

Den Grønne Tænketank Seminar om prækvaliﬁkation og certiﬁcering 5. november i Vejle

Danske Parkdage 2009 Grøn udvikling – fra idé til virkelighed 9. - 11. september i Århus

1. nationale Natur- & Sundhedskonference Fra international viden til dansk praksis 25. - 26. november på Frederiksberg og i Nødebo

Kvalitetsbeskrivelse for drift af kirkegårde 8. oktober i Nødebo

Tilpasning af eksisterende by til mere regn 3. december i Ørestaden

Bytræseminar 2009: Vand Vand som ressource og forudsætning for trævækst Oktober/november på Frederiksberg

Skov & Landskabskonferencen 2010 Globaliseringen – hvordan påvirker den os nu og i fremtiden? 27. januar i Odense

Læs mere på www.sl.life.dk/Kurser

14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Bildøre i trafikkampagne

Vandsektorloven vedtaget

Hovedstadens Færdselssikkerhedsudvalg (HFU) deltager i den aktuel-

Folketinget vedtog 28. maj den nye vandsektorlov, som har været

le, landsdækkende cyklistkampagne ”Hold øje ved sidevejene – du

undervejs i seks år. Sektoren var derfor forberedt på fx indførelsen af

ved aldrig hvad der kommer”. I 5 byer er nu opstillet specielle stande-

prisloft, selskabsdannelse af forsyningerne, indførelse af årsregnskab og

re med bildøre, som skal minde cyklisterne om at holde ekstra øje

benchmarking.

med, hvad der kommer fra sidevejene. ”Bildøren er et konkret eksempel på, hvad man som cyklist kan

Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva) er overordnet set tilfreds med loven, men den skal gås efter i sømmene. Blandt andet har

risikere at køre ind i, hvis der pludselig kommer en bil ud fra en side-

den lange ventetid praktisk talt gjort det umuligt at planlægge forsy-

vej,” formanden for HFU, Jarl Ahlers Mortensen, Vejdirektoratet.

ningsaktiviteter langsigtet gennem de senere år. Danva foreslår derfor,

De fem bildøre er opstillet i Frederikssund, Helsingør, Hillerød, Køge og Roskilde. Hovedstadens Færdselssikkerhedsudvalg har spon-

at Folketinget allerede nu planlægger en servicepakke efter et halvt eller helt år for at evaluere og samle op på uhensigtsmæssigheder.

soreret cykelsadelhætter til kommunerne, som uddeles til cyklister i kampagneperioden. Ulykker ved sideveje udgør 40 % af alle cyklistulykker, og tallet er stigende. Cyklisterne opfatter ikke selv sideveje som potentielt farlige, hvilket måske skyldes det store fokus på højresvingsulykker med lastbiler. Hvert år registrerer politiet over 400 cyklister, som kommer til ska-

København vil have cykelmotorveje Københavns Kommune vil gøre det mere attraktiv at krydse kommu-

de i trafikken i hovedstadsområdet, og endnu flere ender på skade-

negrænsen på cykel, så pendlerne lader bilen stå. Teknik- og mil-

stuen efter mindre alvorlige ulykker. Specielt i hovedstadsområdet

jøborgmester Klaus Bondam (R) opfodrer nu borgmestrene i nabo-

kommer mange cyklister til skade, fordi 45 % af den nationale cykel-

kommunerne om at gå sammen og lave et sammenhængende

trafik foregår her.

grønt rutenet for cykelpendlere.

Kilde: HFU

”I København tager de fleste cyklen til arbejde. Men vi skal have flere til at pendle på cykel over længere afstande, og de skal kunne cykle på grønne cykelmotorveje til og fra byen. Det er en fordel for sundheden og miljøet både for nabokommunerne og for dem, der bor i København. Men der mangler sammenhæng i cykelrutenettet. Jeg har derfor i dag sendt opfordring til mine borgmesterkollegaer i de andre kommuner om at gå sammen og få lavet gode forhold, så endnu flere får lyst til at cykle over længere afstande,” siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R). Ikke færre end 55 % af københavnerne cykler til arbejde og uddannelse - heraf cykler en ud af tre københavnere mere end fire kilometer. Men når man ser på pendlere til København fra en af omegnskommunerne er tallene anderledes. Kun en ud af fem cykler mellem 4 og 10 kilometer, og kun en ud af ti krydser kommunegrænsen på ture mellem 10 og 15 kilometer. ”Jeg får tit henvendelser fra pendlere, der cykler over længere

Nye renovatører i København Fra 1. november 2009 kommer der nye farver på skraldebilerne i store dele af København. Det sker efter, at Teknik- og Miljøudvalget har godkendt at indgå kontrakt med firmaet City Renovation A/S om indsamlingen af affald i Valby, Vanløse, Brønshøj/Husum og Bispebjerg, samt haveaffald i hele byen. Kontrakten om tømning af glascontainerne blev tidligere tildelt selskabet M. Larsen. To historiske beslutninger, da affaldet i dele af hovedstaden for første gang kommer på private hænder. Affaldsudbuddet kører i tre faser og næste udbudsrunde er allerede i støbeskeen. Den næste udbudsrunde går i luften samtidig med, at de første skraldemænd flytter arbejdsplads den 1. november 2009. Dette udbud vedrører Nørrebro og Østerbro.

afstande, som ærgrer sig over, at der er steder, hvor de hele tiden skal holde for rødt lys eller strækninger, hvor der mangler cykelsti eller sikre kryds. De skeler ikke til, hvilken kommune de er i - de vil bare gerne kunne cykle sikkert og nemt til deres arbejde. Derfor håber, jeg at nabokommunerne vil være med til at bygge et sammenhængende cykelrutenet,” siger Klaus Bondam. Københavns Kommune har fået konsulenter fra Via Trafik til at screene 13 oplagte cykelruter til og fra Københavns centrum inden for en radius af 15 km. Der er udpeget ideer til cykelforbedringer, som samlet beløber sig til ca. 250 mio. kr. Der er mulighed for, at kommunerne, hvis projekter opnår statslig støtte, kan beslutte den kommunale andel (50-70 % af projektet) ifm. forhandlingerne om budget 2010.

KL efterlyser klar klimastrategi KL præsenterede sit nye klimaudspil på Politisk Forum i Herning og efterlyste en klar strategi fra staten.

handler om, hvordan vi sikrer, at vores veje og bygninger kan holde til vandmængderne” for-

Kl havde samlet repr¾s entanter fra kommunernes teknik- og mil-

talte Jens Stenbæk.

jøudvalg til årets udgave af konferencen Politisk Forum. Og lands-

”Vi foreslår, at de gamle

foreningen benyttede lejligheden til at præsentere kommunernes

varmeplaner skal genoplives i

klimaudspil – som på det tidspunkt var helt nyt.

en ny og mere helhedsoriente-

”KL har lavet et kommunalt klimaudspil, der giver kommuner-

ret form – en såkaldt strategisk

nes bud på hvordan ansvaret for opgaverne skal fordeles,” sagde

energiplan. Konverteringen til

formanden for KLs Teknik & Miljøudvalg, Jens Stenbæk.

en vedvarende energiforsyning

”Diskussionen om kommunernes ansvar for at lave varmeplaner, kystsikring og skæring af grøde i vandløbene er alle gode

er vigtig, men det bliver uomtvisteligt lettere, hvis vi samti-

eksempler på, at der er behov for en afklaring af, hvad der er

dig reducerer vores energifor-

kommunens opgave, hvad staten tager sig af og hvad borgerne,

brug.

landmanden eller virksomhederne tager sig af,” sagde Jens Sten-

Jens Stenbæk.

Derfor lægger KL op til, at kommunerne over de næste 5 år får

bæk, og efterspurgte dermed en mere klar strategi for klimaarbej-

lov til at investere ekstra 0,8 mia. kr. årligt til energibesparende

det.

foranstaltninger i eksisterende bygninger,” sagde Jens Stenbæk.

”Klimaudspillet tager fat på tre helt centrale emner inden for kli-

”Og så er det en udfordring at få organiseret arbejdet med

maudfordringen: Energi, transport og tilpasning. De to første

energibesparelser i kommunen. Det er mennesker fra forskellige

handler om nedbringelse af CO2 udledningen. Det sidste - tilpas-

forvaltninger i kommunen, der normalt ikke har større samarbej-

ning - handler om hvordan vi tilpasser os de klimaændringer, der

de, der nu skal til at tale sammen, så vi har altså nogle udfordrin-

uvilkårligt vil komme. Det handler i høj grad om, hvordan vi hånd-

ger hos os i kommunerne, som vi skal i gang med,” sagde Jens

terer de store mængder regn, der vil falde på meget kort tid, det

Stenbæk.

-mna

220 UDSTILLERE HAR ALLEREDE RESERVERET STAND!

HAVE & LANDSKAB

2009

SLAGELSE 26.- 28. AUGUST 2009

Besøg årets største udstilling for fagfolk inden for have, park og landskab

A R R A N GØ R E R:

Danske Anlægsgartnere Skov & Landskab Maskinleverandørerne Park, Vej og Anlæg Dansk Planteskoleejerforening

Læs alt om udstillingen på

HL09

WWW.

.DK

HAVE & LANDSKAB

Udstillingen ﬁnder sted på Selandia – Jernbjerggården, C.A. Olesensvej, Slagelse

2 00 9

18 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

KTC årsmøde d. 22.- 23. september i Vejle

Teknik skaber velfærd Teknik- og miljøsektorens udsyn og selvforståelse er på dagsordnen på KTCs årsmøde og konferencen ”Teknik skaber velfærd”. Clement Kjersgaard er konferencier og styrer debatten. / Af Michael Nørgaard

mange fagområder. Men nu må vi

Workshops

have skyklapperne helt af og tænke

Udover hovedkonferencen, så

teknik- og miljø sammen med alle

indeholder programmet også en

velfærdsområderne helt grund-

række workshops om fire aktuelle

læggende,” siger Mikael Jentch.

temaer, se programmet på de fore-

”Der er mange vigtige ting på dags-

gående sider. I hver workshop vil

ordnen som teknik- og miljøsekto-

der være aktuelle indlæg fra

ren er placeret centralt i. Fx infra-

repræsentanter fra både offentlige

struktur og klimaopgaver, så ind-

og private aktører samt fra forsker-

gangen til at tænke nyt ligger lige

miljøet. De 5 temaer behandles

for.”

ligeledes i et særligt konferencema-

”Samtidigt er vi på vej ind i fase

gasin som udgives sammen med

2 af kommunalreformen. Der kom-

”Teknik & Miljø – Stads- og havne-

Teknik- og miljøområdet har svært

mer et kommunalvalg til efteråret,

ingeniøren”.

ved at få den nødvendige del af de

og jeg forventer, at de nye byråd

økonomiske midler i de politiske

bliver fri af sammenlægningspro-

prioriteringer. Anlægsstoppet har

cessen og kan og vil fokusere mere

Vejle skal kunne ses fra månen

lagt en dæmper på mange gode

strategisk. Den udvikling skal vi i

Vejle er vært for KTCs årsmøde

projekter og mange i sektoren

forvaltningerne være 100 % klar til

2009; og der er rigtigt mange

oplever, at teknik, bygninger og veje

at matche,” siger Mikael Jentch.

spændende projekter i værtsbyen

KTC- formand Mikael Jentch.

”Jeg synes i al beskedenhed, at

kommer til kort overfor de nære

Resultatet er nedslidte veje, bygnin-

menneskelige værdier som omsorg

ger og tekniske anlæg, som både

vi har fået skruet et rigtigt spænd-

ferencen og KTCs årsmøde. Bl.a.

for børn og ældre. Og sådan må

medfører ineffektiv drift, klimamæs-

ende program sammen til årsmø-

kan man høre Vejles borgmester

den politiske prioritering vel være,

sige udfordringer og på sigt store

det, der kan klæde forvaltningerne

Leif Skov fortæller om visionen

når valget er så enkelt som spørgs-

økonomiske belastninger, når nyan-

og deres private samarbejdspartne-

”Vejle skal kunne ses fra månen”.

målet om vi her og nu skal lappe et

læg bliver tvingende nødvendige. Vi

re på til opgaverne,” siger Mikael

Og så er en stor del af dette blads

hul i vejen eller forbedre forholde-

ved, at det ikke kan betale sig” siger

Jentsch. ”Vi har fundet en række

septembernummer reserveret til et

ne for børnene i institutionerne.

KTC-formand Mikael Jentch. ”Men

oplægsholdere som ser på vores

tema om Vejle.

den politiske dagsorden er sådan,

sektor fra lidt andre positioner end

ind i fremtiden, at der er efterslæb

at den slags logik ikke holder. Vi har

vi er vant til; og når vi så skal udfor-

på vedligeholdelsen af kommunale

snakket meget om helhedsoriente-

dre selvforståelsen, så er det vel

gående sider og se mere om til-

veje, broer, bygninger, spildevands-

ret tilgang til vores opgaver og der

oplagt at invitere Clement Kjers-

melding på www.ktc.dk .

anlæg, og andre tekniske områder.

har været en god udvikling på

gaard til at styre debatten.”

”Vi kan dokumentere herfra og

som kan danne rammen om kon-

Læs programmet på de fore-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 19

Se Landskabet! Den 20. august sætter tre foreninger fokus på det åbne landskabs æstetiske tilstand og fortsatte udvikling på et symposium.

/ Af landskabsarkitekt maa, mdl,

me Danmarkskortet på, samt at prikke til den

landskabsmæssige kvaliteter udspringer af

filosofiske måde at anskue udviklingen på.

hvert enkelt menneskes konkrete forhold til og

Dette opnås bedst ved at igangsætte en

oplevelser med naturen/kulturen. Det egentli-

direkte udvekslende dialog, der involverer

ge landskabsmæssigt værdiskabende for et

den enkelte deltagers anskuelse og faglige

menneskes velbefindende er således en

viden.

meget subjektiv størrelse, som også har en

”Danmarks smukkeste kystlandskab, den

stor indflydelse på det faglige virke.

Hanne Bat Finke, Formand for Foreningen af

bæredygtige by, den sunde by, den legende

Vi ønsker med symposiet ”Se landskabet”

Danske Landskabsarkitekter.

by, den klimavenlige by, det fynske Toscana”

et forum, hvor samtale kan udvikles, og hvor

er nogle af de gode slogans i kampen om at

det stimulerende møde mellem tænkende

være i front, når det gælder tiltrækning af nye

mennesker kan opstå. Stedet er midt i Dan-

borgere til kommunerne. Det er den politisk

mark, midt i landskabet og midt i en lade –

Symposiet ”Se landskabet” henvender sig

korrekte model for at skabe det moderne

hvis oprindelige indhold er udskiftet med

bredt til landskabets aktører - er arrangeret af

levested – uanset om man er i byen eller på

mødeaktivitet og filosofisk tænkning – herun-

Danske Landskabsarkitekter, Akademisk Arki-

landet. Men hvad munder alle disse lovende

der udveksling og innovation indenfor land-

tektforening og Kommunale Park- og Natur-

billeder ud i? Holder de vand? Eller er der i

bruget, opførelse af opera samt performing

forvaltere i et samarbejde med By- og Land-

virkeligheden tale om at sælge drømme? Et

arts, kunst og lederskab.(Se mere på

skabsstyrelsen.

provokerende, men ikke desto mindre rele-

www.Bramstrup.dk). Se program for ”Se land-

vant spørgsmål til at sikre, om det rent faktisk

skabet” på www.arkitektforeningen.dk,

skabsaktører at sætte en debat i gang om

også står sådan til, når der byudvikles og

www.parkognatur.dk eller www.landskabsarki-

vores egentlige værdisætning af landskabet,

handles på landskabets bekostning.

tekter.dk.

Vi ønsker som interessenter og land-

de nuværende forvaltningsredskaber til at for-

Den bagvedliggende værdisætning af de

Vi glæder os til en inspirerende dag!

d e t b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t f o r f ø d e va r e r , v e t e r i n æ r m e d i c i n o g n a t u r r e s s o u r c e r

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Diplomuddannelse i parkvirksomhed Efteruddannelsen handler om ledelse og rådgivning i den grønne sektor og giver kompetence til styring af anlæg og drift af grønne områder. Opgavestyring og opgavedeling samt faglig ledelse er blandt uddannelsens centrale emner. Hele forløbet er fordelt på 5 moduler og svarer til 1 års fuldtidsstudium. Du kan tage enkelte moduler eller hele uddannelsen. Uddannelsen foregår på Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet.

Efterår 2009: Modul 3a: Driftsstyring Modulet handler om styring af pleje og vedligehold af grønne områder set i en organisatorisk, økonomisk og parkteknisk sammenhæng. I modulet indgår projektarbejde med vejledning og afsluttende projekteksamen. Få mere information hos studieleder Studieleder Karsten Kring – E-mail: kk@life.ku.dk tlf: 35331778 / 23456718

Læs mere og få tilmeldingsskema og prisoversigt på www.life.ku.dk/parkdiplom

20 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

KTC på jobmesse:

Studerende kender ikke kommunernes opgaver Der blev gjort op med fordomme og myter blandt de studerende på Danmarks Tekniske Universitet. Og arbejdet med at fortælle de unge om mulighederne i Teknik og Miljø er kun lige begyndt.

/ Af Lone Misfeldt,

unge måske potentielle jobsøgen-

og nu i Lyngby. I alt har 14 kommu-

de.

ner aktivt deltaget i messerne, og KTC har gennem faggruppeformand og teknisk direktør, Ole Møller, Roskilde Kommune, koordineret hele forløbet.

Unge ingeniører ved for lidt om kommunerne som arbejdsplads

Hendes medkollega på standen Mette Frølunde, planlægger fra Køge Kommune er helt enig. ”Jeg har selv gået på DTU, og kommu-

En analyse fra IDA (Ingeniører-

nerne har aldrig været til stede før.

været nøglepersoner for at få mes-

nes fagforening) fra november

Det savnede jeg klart, da jeg var

serne til at blive en succes. Derfor

viser, at kun 12 % af de nyud-

studerende. Kommunerne skal pro-

Deltagerne på standen har

har det været vigtigt, at deltagerne

dannede ingeniører, ser kom-

har været unge mennesker med

munerne og regionerne som

lyst og mod til at fortælle om deres

en fremtidig arbejdsplads.

arbejde og sælge Teknik og Miljø

Samtidig peger analysen på, at

og de mange spændende og

de unge ingeniører lægger

mangfoldige arbejdspladser, der er

vægt på, at deres job er både

filere sig meget mere.”

Vi har ikke overvejet kommunen som arbejdsplads, men vi er ikke negative

og sommer i luften. Og inde på

,, ,,

DTU summer det af liv. Det er ikke

Troels Theilby og Nanna Lillelund,

bier, der leder efter blomster, men

begge 4. semester (Design og

givet dem blod på tanden i forhold

vigtigt, at de tekniske forvaltninger

studerende og nyuddannede kan-

innovation)

til de videre opgaver.

og kommunerne er synlige. Og net-

kommunikationsrådgiver Tankegang a-s

Det er lige før påske. Der er forår

rundt om i landets tekniske forvalt-

fagligt og personligt udfordren-

ninger.

de. Godt arbejdsmiljø og sam-

Vi stoppede fordi grafikken fangede

Stine Sørensen og Anders Hers-

for om en ingeniør takker ja til

land, begge stud.polyt

et nyt job. Begge er de enige om, at det

”Jeg sagde ja til at deltage aktivt,

didater, der ser erhvervslivet an. Det er en af de helt store jobmes-

menhæng mellem arbejde og fritid er også vigtigt parameter

Rikke Nikolajsen fra Gentofte

op det, at flere kommuner står på

fordi det egentlig længe havde

den samme stand med deltagere,

ser, der er i gang, og for første gang

Kommune og Mette Frølunde fra

været min ide, at vi skulle profilere

der har vidt forskellige baggrunde

deltager de 98 danske kommuner

Køge Kommune er to af de ambas-

os mere for at få fat i de unge,” for-

og fagkombinationer, er med til at

med en fælles stand. Det er kulmi-

sadører, som de studerende mødte

tæller Rikke Nikolajsen, sektionsle-

give standen en god tyngde. Det

nationen på et projekt, der har

tilbage i april. De har begge fået

der fra Gentofte Kommune. Hun er

betyder, at de studerende kan få

varet i mere end et år. Tre messer

mange sjove oplevelser ud af at

en af dem, der har stået på stan-

svar på alle de spørgsmål, som de

er det blevet til - i Aalborg, Odense

deltage i arbejdet – og det har

den i Lyngby og talt med de mange

måtte have.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 21

22 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Kommunepakke Den samlede pakke for at deltage er annonce- og pressemateriale, udstillingsavis, T-shirts, coaching af medarbejdere, mulighed for jobopslag. Prisen i år er 10.000 kr. pr. kommune. Din kommunen får mulighed for at markedsføre Teknik og Miljø og dermed styrker de tekniske forvaltningers image. Samtidig kommer din forvaltning i direkte kontakt med potentielle medarbejdere til både praktik og faste stillinger. Der er plads til ca. fem kommuner på hver messe. Tilmelding foregår efter først-til-mølle principet, men vi skal have din tilmelding senest fredag d. 19. juni.

En god oplevelse

på spørgsmålet om de vil deltage

Et godt forarbejde og en flot stand

igen, så lyder der et samstemmen-

var med til at gøre det til en god

de ”ja” fra dem begge. ”Kunne man forstille sig, at KTC

oplevelse at deltage på messen. Et par uger forinden havde deltagerne

har rollen som dem, der initierer, at

mødt hinanden til et halvdagsmø-

Teknik og Miljø deltager aktivt i

de, hvor materialer, budskaber,

Åbent Hus arrangementer landet

over?” lyder det afslutningsvis fra

stand og tidsplaner blev talt igenstarte med,” lyder det fra Mette

nem.

Lige nu er jeg på jagt efter et eksamensprojekt og praktikjob

Frølunde. ” Nogle gang var det lidt af en

Det er et langt sejt træk. Og det er

efter praktiksteder og evt. speciale-

ikke kun ingeniører vi skal have fat

på standen, men generelt var det

opgaver. Rikke Nikolajsen opfordrer

rigtig sjovt og en god oplevelse. Og

KTC til at samle praktikopslag på en

så var der altid en, der kunne hjæl-

fælles portal.

på alle spørgsmålene.”

Myter blev aflivet Både hos deltagerne og blandt de

budskaber, som jeg skulle ud og

studerende blev myter og fordom-

præsentere,” forklarer Rikke Nikolaj-

me aflivet. De studerende vil gerne

sen. ”Standen er smart uden at

i dialog med kommunerne, men

være for smart, og vi signalerer

de mangler viden om de mange

noget andet end de mange pæne

opgaver, der er i Teknik og Miljø.

Ud over selve standen, så havde

”De studerende er ligeglade med hvilken kommune det drejer

sig om. De er interesseret i opga-

”Det gjorde mig tryg ved de

om os.”

skab skal fortælles igen og igen.

ger netop jobmesserne til at lede

nomi

rådgivningsfirmaer, der står rundt

Rikke Nikolajsen. ”Det gode bud-

praktikjob. Mange studerende bru-

fuser, når man skulle hive folk ind

pe, hvis ikke man selv kunne svare Agser Fromberg, Internet og Øko-

Der blev også talt meget om

” Mange ville gerne høre om,

ven eller praktikken,” forklarer hun.

Det er kombinationen af det rigtige job og løn, der er afgørende for, hvor vi vælger job

hvilke typer af opgaver vi har. De

Jobmesser 2009/10 Igen i år er KTCs stand tilmeldt en række jobmesser: DSE-messe Jobtræf Aalborg 09 7.-8. oktober (http://ing.dk/messer/dse-aalborg) Jobtræf Fyn 09 22. oktober (http://ing.dk/messer/

var så ikke forudindtaget, som jeg

Troels Theilby og Nanna Lillelund,

deltagerne fra kommunerne en

havde troet,” fortæller Rikke Niko-

begge 4. semester (Design og

messeavis fyldt med gode eksem-

lajsen

innovation)

Jobtræf Århus 09

pler på de mange forskellige opga-

Budskaberne om faglige udfor-

jobtraef-fyn)

5. november

ver, som Teknik og Miljø rummer,

dringer, karrieremuligheder og

Fortæl det gode budskab

(http://ing.dk/messer/

konkrete jobopslag og invitation til

plads til familieliv gik også rent ind

Både Mette Frølunde og Rikke

jobtraef-aarhus)

at deltage i en messekonkurrence.

hos de studerende. Begge deltage-

Nikolajsen har givet erfaringerne

DSE Messe Lyngby

Det sidste skulle lokke flere unge

re oplevede, at de studerende net-

videre til kollegaer og chefer. Begge

Forår 2010

ind på standen.

op efterspurgte job med både et

har deltaget på chefmøder og i

(http://www.studerende.dk/

stærkt fagligt miljø og plads til fami-

afdelingsmøder. De synes, at tiden

Messe/Lyngby)

lien.

og pengene var givet godt ud – og

”Det var lidt af en overvindelse til at

STIL SKARPT PÅ KLIMAET Klimaændringerne stiller store udfordringer til kommunerne, men åbner samtidig for nye muligheder. Oversvømmelser kan fx udnyttes til rekreative formål og forbedre mikroklimaet i de bynære miljøer. Rambøll skaber overblik, sætter mål og leverer konkrete løsninger med fokus på omkostningseffektiv CO2-reduktion og klimatilpasning.

WWW.RAMBOLL.DK/KLIMA

24 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Verdens kommuner:

Vi vil være en del af klimaløsningen Kommuner fra hele verden stillede ved KL’s klimakonference et fælles krav til de nationale ledere, der i december deltager i FN’s klimatopmøde: Kommunerne skal spille en rolle i klimastrategierne.

onale stats- og regeringsledere om,

myndigheder tager erklæringen

at vi forventer at blive inddraget og

med hjem og bringer den videre til

adgang til de CO2-fonde, tilpas-

få vores rolle anerkendt, når de

deres respektive nationale myndig-

ningsfonde og teknologifonde, som

nationale klimastrategier og planer

heder.

bliver oprettet på baggrund af

skal implementeres verden over.

”Verdens kommuner og regioner

Kommunerne håber på at få

COP15. Det skal sikre kommuner-

Det er borgere og de lokale myn-

forpligter sig til at tage lokalt ansvar

ne gode vilkår for at løfte klimarela-

digheder, der mærker konsekven-

for de klimaudfordringer, som vi

terede opgaver.

serne af klimaforandringerne. Der-

står midt i. Det gør vi naturligvis,

Derudover har de 700 repræs-

for skal vi også være en del af

fordi vi har et medansvar på en

entanter som erklæret mål, at ver-

løsningen,” siger Henning Jensen,

række områder. Blandt andet i for-

dens lavindkomstlande - som er de

formand for KL’s Internationale

hold til at gøre offentlige bygninger

mest sårbare i forhold til klimakata-

Vi vil inkluderes. Vi vil tage ansvar,

udvalg og borgmester i Næstved

energivenlige, investere i kollektiv

strofer – skal have en betydelig del

men vi har brug for ressourcer.

Kommune.

trafik og etablere den mest mil-

af kagen.

jøvenlige affaldshåndtering,” forkla-

Mindst 1 milliard dollars til tilpas-

”Helt konkret foreslår vi at opru-

ningstiltag skal tilføres verdens

Del i ansvaret

rer Henning Jensen i en presse-

ste den nuværende økonomiske

mest sårbare lavindkomstlande.

Erklæringen støttes af en lang ræk-

meddelelse fra KL.

støtte til verdens lavindkomstlande

Sådan lyder den fælles erklæring,

ke kommuneorganisationer, bl.a.

som 700 repræsentanter fra kom-

United Cities and Local Govern-

Penge på bordet

Pengene skal målrettes tilpasnings-

muner og regioner fra over 60 lan-

ments og ICLEI – Local Govern-

Men kontante ord gør det ikke ale-

tiltag, så landene i højere grad kan

de har vedtaget på KL’s klimatop-

ments for Sustainability. Erklærin-

ne – klimaet koster. Hvis det skal

få bedre infrastrukturer og blive i

møde Local Government Climate

gen er kommunernes og regioner-

lykkes at håndtere verdens klima-

stand til at håndtere oversvømmel-

Change Leadership Summit.

nes input til de forhandlinger, der

udfordringer, er det afgørende, at

ser og andre naturkatastrofer,” siger

”Med erklæringen sender vi et

foregår forud for FN’s klimatopmø-

de lokale myndigheder får bedre

Henning Jensen.

fælles og stærkt signal til vores nati-

de i december, COP15. De lokale

ressourcer og rammebetingelser.

med minimum 1 milliard dollars.

KTC bliver vĂŚrt for internationalt mĂ¸de

problemer med at opretholde serviceniveauet, som det medfĂ¸rer. Det var en problemstilling som tekniske direktĂ¸rer fra Finland til Israel kunne genkende, og det resulterede i en lĂŚngere udveksling af erfaringer. â&#x20AC;?Det enkelte medlem er nĂ¸dt til at tage vigtige spĂ¸rgsmĂĽl op til

Tekniske chefer fra hele verden kommer nĂŚste ĂĽr til Danmark for se pĂĽ interessante projekter i danske kommuner. Det sker, nĂĽr KTC bliver vĂŚrt for et mĂ¸de i den internationale forening for kommuneteknikere, IFME.

gruppe Lillian Kristensen. De blev

turreformen har gjort kommunerne i

diskussion, hvis der skal komme

blandt andet introduceret til Tel Avivs

stand til at integrere opgaverne i en

noget ud af mĂ¸derne. Jeg havde i

byplanlĂŚgning, der er interessant pĂĽ

mere helhedsorienteret tilgang, lige-

forvejen sendt en skriftlig redegĂ¸rel-

grund af dens indretning i forhold til

som han omtalte den forestĂĽende

se, og det gav grundlag for en grun-

klimaet.

privatisering inden for vand- og

dig drĂ¸ftelse,â&#x20AC;? siger Anders Than-

affaldssektoren.

ning.

Anders Thanning fremlagde pĂĽ

Det, der dog medfĂ¸rte mest

mĂ¸det, hvilke opgaver de danske

NĂŚste IFME-mĂ¸de afholdes til

kommuner arbejder med inden for

debatlyst pĂĽ mĂ¸det, var skitseringen

efterĂĽret i forbindelse med en stor

det tekniske omrĂĽde. Han kom

af de danske kommuners rekrutte-

kongres i Melbourne, Australien.

blandt andet ind pĂĽ, hvordan struk-

ringsproblemer og de potentielle

/ Af Kristian JĂ¸rgensen

Som tidligere omtalt i Teknik & MiljĂ¸

TRAFIKDAGE PĂ&#x2026; AALBORG UNIVERSITET

er KTC medlem af den internationa-

24.-25. august 2009

le forening for kommunale teknikere, IFME. Foreningen arbejde for erfaringsudveksling mellem landene, medvirker til at arrangere seminarer og konferencer og stĂ¸tter studieophold verden over. Det bliver KTC, der skal afholde IFMEs fĂ¸rste mĂ¸de i 2010, nĂŚrmere bestemt den 26.-29. maj 2010.

1N=Ĺ&#x201A;GBKNOGJEJCOCNQLLAJ LÂ˝ =H>KNC 2JERANOEPAP EJ@>U@AN BKN C=JC PEH @AJ Â˝NHECA PN=Ĺ&#x201A;GGKJBANAJ?AÄĄ 1N=Ĺ&#x201A;G@=CA LÂ˝ =H>KNC 2JERANOEPAP (KJBANAJ?AJ Ĺ&#x201A;J@AN OPA@ E @=CAJA =QCQOP & Â˝N AN GHEI= KC PN=JOLKNP IA@ BKGQO LÂ˝ @AHKINÂ˝@ANJAÄĄ (KHHAGPER PN=Ĺ&#x201A;G AH>EHAN KC GrNOAHO=BCEBPAN LÂ˝ @=COKN@AJAJ QJ@AN EJ@HA@JEJCOOAOOEKJAJ %AJNEAPPA (FoN DKH@AN KLHoC KI NACANEJCAJO GHEI= KC PN=JOLKNPLKHEPEG KC @AN AN KLHoC RA@ *=NPEJ )E@AC==N@ BKNI=J@ BKN ,+ &1, !=JI=NGO CNrJJA PoJGAP=JG O=IP ABPANBrHCAJ@A @A>=P IAHHAI BKHGAPEJCAPO PN=Ĺ&#x201A;GKN@BrNANA IA@ *=NPEJ )E@AC==N@ OKI IK@AN=PKN

Det er endnu uvist, hvor selve mĂ¸det vil finde sted, men deltagerne vil komme rundt i hele landet for at se pĂĽ interessante projekter. Programmet er dog ikke drĂ¸ftet endnu. â&#x20AC;?NĂĽr man har sĂĽdan et internationalt samarbejde og mĂ¸des i forskellige medlemslande, er det ogsĂĽ for

Emner 2009: Â&#x160; $K@OPN=JOLKNP

at prĂŚsentere landene for hinan-

Â&#x160; 'ANJ>=JAN

den, og hvad det enkelte land stĂĽr

Â&#x160; (KHHAGPER PN=JOLKNP

med af udfordringer. Det er den erfaringsudveksling og videndeling,

Â&#x160; (rNAPrFOPAGJKHKCE KC GrNAPrFANJAO GHEI= KC IEHFrGKJOAGRAJOAN

der er vigtig,â&#x20AC;? siger Anders Thanning,

Â&#x160; *K>EHEPAP KC =@BoN@

Special Sessions: Â&#x160; #rN PN=Ĺ&#x201A;GGAJ OPÂ˝N OPEHHA %R=@ G=J @AJ GKHHAGPERA PN=JOLKNP >E@N=CA IA@ Â&#x160; & 2 LNKFAGPAP #AIANJ Â˛NAOQJ@ Â&#x160; +=PEKJ=HP IK@AHOUOPAI Â&#x160; +UA LQHFAN E GKHHAGPER PN=Ĺ&#x201A;G Â&#x160; -QHFA BKN JUA PAGJKHKCEOGA IQHECDA@AN Ä &10

Â&#x160; 3A@R=NAJ@A AJANCE E PN=JOLKNPOAGPKNAJ

nĂŚstformand i KTC, der vil deltage i

Â&#x160; -H=JHoCJEJC

tilrettelĂŚggelsen af mĂ¸det i samar-

Workshops:

Â&#x160; 1N=Ĺ&#x201A;GIK@AHHAN

Â&#x160; !=JI=NG OKI PN=JOEPH=J@ Â&#x201E; N=OPALH=@O AHHAN HKCEOPEG?AJPAN

bejde med International Faggruppe og KTC-sekretariatet - samt KTCmedlemmer i de kommuner, delegationen skal besĂ¸ge.

Debat om rekruttering Det seneste IFME-mĂ¸de blev i april

Â&#x160; 1N=Ĺ&#x201A;GLKHEPEG KNC=JEO=PEKJ KC rGK JK IE Â&#x160; 1N=Ĺ&#x201A;GOEGGANDA@ Â&#x160; 1N=Ĺ&#x201A;GPAGJEG

Â&#x160; "BBAGPERA CK@OPN=JOLKNPAN PEH >UANJA Â&#x160; 1N=Ĺ&#x201A;GLH=JHoCJEJC KC >UNQIO@AOECJ PK OE@AN =B O=IIA O=C

(KJBANAJ?ALNKCN=I G=J BÂ˝O RA@ DAJRAJ@AHOA PEH GKJBANAJ?AOAGNAP=NE=PAPÄĄ 1HB " I=EHÄĄ HEHHEÄ¤LH=J ==Q @G

afholdt i Tel Aviv, Israel. Her var KTC

KC OAO LÂ˝ EJPANJAPPAPÄĄ DPPLÄĄ SSS PN=Ĺ&#x201A;G@=CA @G

reprĂŚsenteret af Anders Thanning

Tilmeldingsfrist 24. juli 2009

og formand for International Fag-

26 TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND

Kloakrenoveringer presser sig på Kommunerne skal gennemføre massive kloakinvesteringer på 2,7 mia. kr. årligt for at indhente vedligeholdelsesefterslæb og ruste kloaknettet til klimaændringerne. Opgaven er hidtil blevet forsømt, fordi der har været tilbageholdenhed med at sætte vandpriserne tilstrækkeligt op. / Af Kristian Jørgensen

for, at kloakkerne kan håndtere

behovet for massive kloakinveste-

mere regnvand. Det skønnes, at

ringer. Over de næste 10 år vil

kloakkernes kapacitet skal udvides

kommunen investere 500 mio.

til at kunne håndtere 30 procent

kroner i at renovere og anlægge

mere regnvand end i dag. Der er

nye kloakker.

dog også mulighed for alternative

Det, der udløste disse investe-

tiltag til fjernelse af regnvand, f.eks.

ringer var den voldsomme torden-

etablering af bassiner eller etable-

regn i 2007, der betød, at en fjer-

ring af vådområder i byerne.

dedel af kommunens husstande fik oversvømmelser i kælderen eller

Store regnskyl har ændret viljen til at sætte vandpriserne op, mener Henrik Brade Johansen, formand for Miljøudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Betalingsvillighed ændret

på anden måde blev ramt regnskyl-

IDA konstaterede i 2008 et årligt

let. Den voldsomme regn gjorde, at

investeringsefterslæb på 300 mio.

både borgere og politikere fik øjne-

kr. for kloakområdet, eftersom kom-

ne op for behovet for de investerin-

munerne budgetterede med 1,8

ger, der hidtil var blevet forsømt.

mia. kr. til kloakinvesteringer. Det

”Det ændrede det politiske land-

Klimaændringerne er ved at ind-

ger. Den sum kan dog slet ikke

akkumulerede efterslæb blev

skab. Politikerne opdagede, at man

hente kommunerne, der i årevis

række til de nødvendige kloakinve-

opgjort til 2,3 mia. kr.

måtte opprioritere renovering og

har forsømt nødvendige investerin-

steringer, der er takstfinansierede

ger i kloakkerne, fordi det ikke har været et område med stor offentlig bevågenhed. Stigende regnmæng-

Har kommunerne så opfattet

udbygning af kloaksystemet, og det

og derfor ikke indgår i investerings-

alvoren og taget hul på de nødven-

øgede den fælles forståelse blandt

planen.

dige kloakinvesteringer? Det er iføl-

Rambøll har i en rapport udar-

ge Mogens Henze, professor i spil-

der og deraf følgende oversvøm-

bejdet for KL skønnet, at der er et

devand ved DTU, svært at sige

mede kloakker har dog sat fornyet

samlet behov for investeringer på

noget om.

fokus på spildevandet og det store

kloakområdet på 2,7 mia. kr. årligt.

behov for renovering og udbygning

Det er en opskrivning i forhold til

nogen, der har overblik over det.

stemet er ifølge undersøgelse

af kloakkerne.

Ingeniørforeningens (IDA) under-

Det er kun kommunerne, der kan

fra Rambøll anslået til ca. 100

søgelse fra 2008, der pegede på et

gøre noget – og i sidste ende er

mia. kroner i 2008. Samme

den nye investeringsplan for kom-

investeringsbehov på 2,1 mia. kr.

det borgerne, der skal sige, at de vil

undersøgelse konkluderer, at

munerne lavede KL i marts en kli-

årligt.

bruge nogle penge på det,” siger

værdien af det offentlige klo-

han.

aksystem er faldet med 32

Som en del af arbejdet med

mainvesteringsplan. Den anslår, at

Det tal inkluderede ikke klimatil-

kommunerne skal bruge 1,3 mia.

pasningen, og stigningen er derfor

kroner om året på klimatilpasnin-

alene en konsekvens af behovet

”Problemet er, at der ikke er

Lyngby-Taarbæk Kommune er en af de kommuner, der har indset

Forfald til 32 mia. Den samlede værdi af kloaksy-

mia. kroner siden 2002.

TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND 27

borgerne for, at man måtte gøre

med henvisning til kommunernes

noget. Det førte til, at det blev

budgetforhandlinger med regeringen.

muligt at hæve vandafgifterne bety-

Bliver de nødvendige investerin-

deligt,” siger Henrik Brade Johan-

ger ikke foretaget, vil det ifølge pro-

sen (R), formand for Miljøudvalget i

fessor Mogens Henze betyde, at vi

Lyngby-Taarbæk Kommune.

får oversvømmelser, fordi kloakker-

”Jeg tror, man ikke har været

ne ikke kan holde på vandet, flere

opmærksom på, hvor meget det har

rotter og problemer med sam-

været svigtet. Der har ikke været

menstyrtede kloakker, som giver

den store lyst i de store partier –

risiko for, at veje bryder sammen

Konservative og Socialdemokraterne

under store belastninger.

- til at sætte vandprisen op.”

”Vi udskyder problemet til vores børn og børnebørn, som får lov at

Fordobling af vandprisen

gøre det. For det skal gøres. Det er

Spildevandsafgiften i Lyngby-Taar-

parallelt til Banedanmark, hvor man

bæk er derfor steget 75 procent i

i 25 år ikke gjorde noget, og det er

år til 44,05 kr. pr. m3. Året før steg

i virkeligheden det samme, som er

afgiften med 71 procent, så kom-

sket med vejene,” siger Mogens

munen på to år er gået fra at være

Henze og bemærker, at det er en

en af de billigste til en af de dyre-

problemstilling, som tidligere har

ste kommuner, hvad angår vand.

kendetegnet u-lande, hvor man

Den samlede vandpris i Lyngby-

ikke er i stand til at vedligeholde de

Taarbæk er på to år mere end for-

investeringer, der bliver foretaget.

doblet til 71,14 kr. pr. m3. Men det generer ikke Henrik Brade Johan-

Gladsaxe går nye veje

sen.

Gladsaxe Kommune går helt nye

”Vi mener, det her er det niveau,

veje på kloakområdet for at få styr

Der er behov for omfattende renovering af kloakkerne, fastslår flere rapporter. Mindst 2,1 mia. kr. skal der investeres årligt – fraset behovet for klimatilpasninger.

alle kommuner skal op til, hvis de

de stigende regnmængder, som får

skal fremtidssikre kloakkerne. Men nu

kloakkerne til at løbe over. Som

må vi se, om vi får mulighed for at

den første kommune i landet er

nes interesse for selv at håndtere

tig mange penge at spare, hvis

bruge de penge på det,” siger han

Gladsaxe ved at undersøge borger-

regnvandet på deres grunde.

mange selv håndterede regnvan-

Det kan blandt andet ske ved at

jøforvaltningen Phillip Hartmann på

til eksempelvis havevanding eller

kommunens hjemmeside.

ved at bygge en faskine, der hjæl-

Over de næste 11-12 år skal

per regnvandet med at sive ned til

Gladsaxe Kommune investere op

grundvandet. Dermed bliver klo-

imod 750 millioner kroner på

aksystemet aflastet, og man und-

kloakområdet, så besparelsen vil

går, at det løber over under pres.

være velkommen. Foruden den

I alt 325 husstande i et udvalgt

økonomiske gevinst, vil miljøet

område i Gladsaxe har modtaget et

også nyde gavn af, hvis borgerne

spørgeskema og er blevet inviteret

selv står for håndteringen af regn-

til borgermøde, hvor kommunen

vand. Får regnvandet lov til at løbe

har informeret om mulighederne.

ned til grundvandet i stedet for i

Er borgerne villige til at løfte noget

kloakken, vil det ikke kun minimere

af opgaven, vil de få en kontant

udledningen af urenset spildevand

belønning, mens kommunen vil

i naturen, men også give mere og

spare millioner af kroner.

renere grundvand.

”Vores beregninger viser, at for

En alternativ måde at takle de stigende regnmængder på er at lade borgerne håndtere regnvandet selv – mod belønning. For eksempel ved at opsamle regnvandet, så det kan bruges til havevanding.

det,” siger direktør for By- og Mil-

opsamle regnvandet og bruge det

Kommunen har mulighed for at

et område, hvor der i de kommen-

tilbagebetale et engangsbeløb på

de år er planlagt kloakrenoveringer

op til 21.000 kr. til de husstande,

for 150 millioner kroner, vil vi kun-

som selv håndterer regnvandet.

ne spare 100 millioner kroner, hvis

Pengene stammer fra tilslutningsbi-

alle husstande i området selv

draget for afledning af vand og vil

håndterer regnvandet. Så stor til-

være rigeligt til at dække udgifter til

slutning er nok ikke realistisk, men

etablering af en alternativ regn-

der er ingen tvivl om, at der er rig-

vandsløsning.

28 TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND

Regnvands-netværk vil være landsdækkende Det tværkommunale projekt 19K, der søger løsninger for afløb af regnvand, er på vej ind i sin afsluttende fase med positive resultater. Håbet er nu, at netværket kan udvides til at blive landsdækkende.

endnu, men der vil være brug for

handler om at forbedre samarbejde

projekter. Kriteriet for at få optaget

nogle netværksmidler til at starte

og kommunikation inden for bran-

et projekt på kortet er, at der skal

det op, inden det kan bære sig

chen, og fem handler om at få styr

såt ”en glad ejer” bag. På kortet,

selv.

på regnvandets kvalitet.

der vil blive præsenteret sammen

KTC er også i spil som samar-

Der arbejdes desuden på et vir-

med idékataloget, popper projek-

bejdspartner i forbindelse med at

tuelt danmarkskort over interessan-

terne op, når man browser hen

skabe opbakning til de indsatser,

te eksempler på danske regnvands-

over deres placering på kortet.

netværket skal løfte. Der håber man i 19K, at KTC kan blive en indgang til de tekniske chefer i kom-

/ Af Kristian Jørgensen

munerne, ligesom Danva, Forsk-

Fakta om 19K

ningsplatformen Vand m.fl. er

19K er startet i januar 2008 og løber over to år (2008-2009) og har et

potentielle samarbejdspartnere.

budget på fire mio. kr. Deltagerne er 22 kommuner og en række andre

Rundt om i kommuner og vandfor-

aktører som Danva, DTU, GEUS og virksomheder inden for branchen. Pro-

syninger er der et håb om at kunne

Præsentation til efteråret

jektet er ledet af KU-Life og Rørcentret, Teknologisk Institut.

bruge regnvand som en positiv res-

19K arbejder med et idékatalog

source i bybilledet, enten til forsy-

over løsninger for håndtering af

ning eller rekreative formål. I 2008

regnvand, som skal være tilgænge-

startede 19 kommuner derfor net-

ligt på nettet, og som man vil præ-

værket 19K med det formål at fin-

sentere ved en fernisering til efter-

de løsninger for håndtering af regn-

året, forhåbentligt 3. september.

vand, mere viden om vandets kvali-

Nogle af de foreløbige idéer kan

tet og bedre samarbejde omkring

allerede ses på hjemmesiden

afløbsområdet.

www.19K.dk.

Siden er netværket blevet udvidet til 22 kommuner og har høstet

19K har omkring 50 deltagere, der alle repræsenterer forskellige

Målsætninger: 1: Finde metoder til at sikre kvaliteten af det afstrømmende regnvand i byerne. 2: Finde nye løsninger til at håndtere stigende vandmængder i byerne. 3: Gøre afløbssektoren bedre til at sætte dagsordner og samarbejde med borgere og politikere. Faser: 0-6 mdr.: Erkendelsesfasen: Strukturering af aktørernes problemstillinger om vand i byen. 6-18 mdr.: Generisk fase: Identifikation af eksisterende løsninger samt udvikling af nye idéer.

mange gode erfaringer i den fore-

interesser og kompetencer. Derfor

løbige proces. Derfor håber man

har 19K nu organiseret sig i en

nu at kunne tiltrække andre kom-

dobbeltstruktur med tre regional-

der skitseres.

muner til at deltage i netværket, så

grupper med fokus på den samle-

Resultater:

man kan etablere et landsdækken-

de indsats og en række tværgåen-

de samarbejde om håndtering af

de interessegrupper, eller ’kuber’,

regnvand.

der arbejder med innovation på de

”Det vi gerne vil lave, er et nationalt netværk for innovation omkring regnvandshåndtering - gerne koblet

områder, som allerede er identificeret i projektets indledende fase. 19 K har udarbejdet et kubeka-

til planlægningen og miljømyndighe-

talog på baggrund af arbejdet i

derne, ” siger Marina Bergen Jensen,

kuberne. Kataloget indeholder 18

projektleder i 19K og forsker ved

konkrete forslag til indsatser, fordelt

Skov og Landskab, KU-LIFE.

på netværkets tre indsatsområder.

Vejen til at etablere et landsdækkende netværk er ikke klar

Syv indsatser handler om selve afvandingsopgaven, seks indsatser

18-24 mdr.: Prioriterings- og modningsfase: Implementeringsmulighe-

På den teknologiske side opbygges et idékatalog med kendte og lovende løsninger på de problemtyper, man står over for i forvaltninger og vandselskaber. Kataloget indeholder også et danmarkskort over interessante projekter. Formålet er at lave videndeling, så alle kan handle ud fra det bedste vidensgrundlag. Idékataloget vil vokse frem på www.19K.dk og kan frit benyttes. Derudover er der etableret en markedsplads for innovation og opstartet en række konkrete innovationsindsatser, organiseret i form af ”kuber”. Dette styres via et intranet. Endelig er der skabt et fagligt netværk, hvor man har delt en masse viden og erfaring. Det vil fremme videndeling fremover og gøre vejen til nye samarbejder kort.

TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND 29

Kæmpe investeringsbehov i kommunerne Kommunerne har et betydeligt efterslæb på anlægsinvesteringer. Ifølge KL er der behov for investeringer på 21 milliarder årligt de kommende år, hvilket er 40 procent mere end aftalt. Infrastruktur udgør den største post, og klimainvesteringer skal tænkes ind i det hele. / Af Kristian Jørgensen

vedligehold af de kommunale veje,

ritet. Samtidig har regeringens infra-

de nationale mål. Derfor skal der

men også behov for nye anlæg og

strukturplan også mange afledte føl-

gennemføres en prioritering, og de

trafiksikkerhedstiltag.

geinvesteringer i kommunerne.

aftalte mål skal naturligvis finansie-

”Vores analyser viser, at der i

”Det er et problem, at kommu-

res – både gennem direkte statsli-

kommunerne er et betydeligt efter-

nerne ikke kan finansiere investe-

ge tilskud og gennem nye lånemu-

slæb, når det gælder vedligeholdel-

ringer på de højt prioriterede områ-

ligheder for kommunerne, siger Erik

se af især folkeskoler og veje. Det

der, så kommunerne kan leve op til

Fabrin.

er ikke så mærkeligt, for Danmark har i en årrække underinvesteret i vedligeholdelsen af bygninger i den offentlige sektor sammenlignet

KL’s investeringsplan

med blandt andet Norge og Sveri-

Det indgik i sidste års økonomiaftale, at KL og kommunerne skulle

ge”, konstaterer KL-formand Erik

udarbejde en anlægsinvesteringsplan. Planen dokumenterer, at kom-

Fabrin i en pressemeddelelse.

munernes investeringsbehov er langt højere end de 15 mia. kr. årligt, der indgik i økonomiaftalen 2009. I stedet er der behov for 21 mia.

Klimaet skal med

kr. årligt de kommende fire år. Det store behov skyldes bl.a. de politiske målsætninger for klima-

Danmark underinvesterer i den

En del af investeringsbehovet er dog

offentlige sektor, og kommunerne

en følge af politisk højt prioriterede

indsats, infrastruktur og sundhed samt et markant investeringsefters-

har brug for at investere 21,1 mia.

indsatsområder frem for efterslæb.

læb fra de foregående år. Desuden er der stadig behov for tilpasnin-

kroner årligt i perioden 2010-2013.

Det gælder eksempelvis behovet for

ger for at sikre kommunalreformens effektiviseringspotentiale. Ind-

Det er hovedkonklusionen på den

klimainvesteringer på 1,3 mia. kro-

hentes investeringsefterslæbet ikke over de næste 5-10 år, kan reg-

anlægs- og investeringsplan, Kom-

ner årligt. KL klimainvesteringsplan

ningen blive meget høj, advarer KL.

munernes Landsforening offentlig-

fra marts danner baggrund for den-

gjorde i maj. Der er dermed behov

ne del af investeringerne. Klimainve-

Finansiering

for et markant løft i forhold til det

steringerne omfatter blandt andet

Analyserne af kommunernes investeringsbehov viser, at der er behov

aftalte investeringsomfang i økono-

reducering af energiforbruget i kom-

for et generelt løft. Det bør ifølge KL medføre et øget statsligt tilskud

miaftalen for 2009 på 15 mia. kr.

munale bygninger, vandafledning i

til kommunerne af permanent karakter. På den måde får kommuner-

Behovet skyldes både et behov for nyinvesteringer og et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb i kom-

byerne og på vejene samt udvidelse

ne over en flerårig periode sikkerhed for at kunne foretage de nød-

af kloakkapaciteten.

vendige investeringer.

Erik Fabrin understreger, at sidste

Det er ifølge KL ikke holdbart, at investeringerne alene sker gen-

munerne. Den største investerings-

års aftale med regeringen om at

nem øget kommunal låntagning. På udvalgte områder er der behov

post i KL’s regnskab er til infrastruk-

styrke investeringerne på de borger-

for bedre og mere ubureaukratiske lånemuligheder. Kommunerne

tur, som kræver årlige investeringer

nære områder ikke må gå ud over

bør således have automatisk låneadgang til højt prioriterede investe-

for 5,2 mia. kroner om året. Det

den vigtige indsats på klima- og mil-

ringsområder, der fastlægges under de årlige økonomiforhandlinger.

skyldes især et stort efterslæb på

jøområdet, der har høj national prio-

30 TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND

Beslutningsstøtte til intelligent klimatilpasning Mange virksomheder og myndigheder har svært ved at finde og forstå den seneste information om klimaændringer fra forskningsinstitutionerne. DHI og Rørcentret, Teknologisk Institut, samarbejder om en resultatkontrakt med titlen ”Beslutningsstøtte til intelligent klimatilpasning”.

produktion i havet, tilgængeligt

klimaændringer. Her er en af

vand i de øvre jordlag, artssam-

hovedkonklusionerne, at både virk-

mensætningen på land og til vands

somheder og myndigheder ønsker

samt øge risikoen for oversvøm-

”’et centralt sted”, hvor man kan

melser og erosion langs kyster og

henvende sig og få information om

oversvømmelser i byer.

klimaændringer. En del af videnbehovet for infor-

Behov for viden

mation om klimaændringer vil blive

Mange danske virksomheder og

dækket af regeringens initiativ for

og regnintensitet hen over året,

offentlige myndigheder har i dag

en ”Portal for klimatilpasning”, som

ændringer i vindretninger og storm-

svært ved at finde og forstå den

er en sammenstilling af de mere

intensitet samt en havspejlsstigning

eksisterende information om kli-

”rå” klimadata. Men der efterspør-

på ca. 0,5 m.

maændringer og ikke mindst finde

ges allerede i dag en del mere kli-

de seneste prognoser og analyser,

mainformation end det planlagte

vores økosystemer, vand- og bymil-

der befinder sig rundt omkring på

indhold af klimaportalen. Der

De forventede klimaændringer i

jø samt have betydning for land-

forskningsinstitutioner.

efterspørges især integrerede sam-

Danmark inden for de næste 100

brug, fiskeri og infrastruktur. Kli-

år er: Temperaturstigninger på 2-

maændringerne vil påvirke afstrøm-

nyeste klimainformation bekræftes

som planlægges til regeringens kli-

4°C, ændringer i nedbørsmønstre

ningsmønstre i vandløb, biologisk

af forskningsprojektet Conwoy om

maportal.

/ Af Ulrik Hindsberger, Rørcentret, Teknologisk Institut

Disse ændringer vil påvirke

Behovet for let adgang til den

menstillinger af de ”rå” klimadata

TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND 31

Oversvømmelser i Danmark efter kraftig regn

Virksomheder, primærerhverv og

De enorme omkostninger, der er

Når effekten af klimaændringer-

ponenter, kommunale planlæggere,

kommunerne efterspørger bl.a.

forbundet med udskiftning af store

ne er bestemt, er der brug for til-

rådgivende ingeniører og politiske

kvantificering af effekter, standard-

dele af det underdimensionerede

pasningsstrategier, hvor de teknolo-

stillingtagere bl.a. på Rørcenterda-

scenarier for hele det hydrologiske

kloaknet, vil imidlertid være så store,

giske løsninger spiller en central

gene den 17-18. juni i Taastrup og

kredsløb samt tilpasningsstrategier,

at fremtidens problemer kun kan

rolle. Hovedproblemstillingen er, at

ved COP 15 i efteråret 2009.

så de kan håndtere klimaudfordrin-

løses ved udvikling af nye afløbstek-

afløbssystemerne er underdimensi-

gerne økonomisk og miljømæssigt

niske løsninger og komponenter.

onerede, og at en udskiftning til

optimalt.

Resultatkontrakten vil bl.a. sikre et

større kapacitet ikke er økonomisk

Hertil kommer et betydeligt

nyt beslutningsgrundlag for landets

behov for integrerede analyser af

forvaltere af afløbssystemer samt for

Derfor er hovedopgaven at

effekterne af de klimascenarier,

styrelser og andre myndigheder på

udvikle teknologier, der forsinker

som findes i dag. For eksempel i

området. Hertil kommer, at danske

eller helt forhindrer, at vandføringen

form af ændrede oversvømmelses-

industrivirksomheder og rådgivere

i kloakkerne forøges i samme takt

mønstre i byerne til brug inden for

inden for afløbsbranchen vil få tek-

som nedbørsmængden. Dette kan

hele bygningsindustrien og til

nologisk viden, der vil gøre det

gøres ved nye typer af forsinkelser,

byplanlægning. Et andet stort

mulig for dem at markere sig positivt

afværgeforanstaltninger, nedsiv-

ønske er vejledning i, hvordan og

i den internationale konkurrence.

ningsanlæg, nye anvendelser af

hvornår man skal iværksætte tiltag

Endelig vil de demonstrerede

attraktiv.

vand i byens rum og lignende.

til tilpasning til klimaændringer for

og dokumenterede løsninger kun-

DHI vil med baggrund i Teknolo-

at gøre det på den mest økono-

ne finde anvendelse inden for den

gisk Instituts opstilling og beskrivel-

misk fordelagtige måde.

danske lovgivning.

se af teknologiske løsninger evaluere effekten for hele afløbssystemer.

Oversvømmede kloakker

Udnyttelse af synergi mellem DHI og Teknologisk Institut

For eksempel i form af reducerede

En af de første og indtil nu mest markante effekter af de ændrede kli-

Som en af de første cases for det

sesskader, reducerede overløb,

maforhold i Danmark er over-

nye beslutningsstøtteværktøj har

mm. Der vil blive fokuseret på

svømmelser af kloakker som følge af

DHI valgt at fokusere på blandt

både planlægningsmæssige tekno-

kraftig nedbør og intense regnhænd-

andet effekten af klimaændringer

logier og realtids-teknologier, som

elser. Selv med massive investerin-

for danske afløbssystemer. Teknolo-

kan sikre en intelligent og økono-

ger i udbygning af det eksisterende

gisk Institut vil evaluere og beskrive

misk optimal klimatilpasning.

kloaknet vil det være vanskeligt at

teknologiske løsninger, som kan

Både Teknologisk Instituts og

matche nedbørsmængder, som

reducere effekterne af ekstrem

DHI’s arbejde bliver gjort tilgænge-

dem der prægede sommeren 2007.

regn og klimaændringer.

ligt for producenter af afløbskom-

oversvømmelser og oversvømmel-

Fakta Resultatkontrakten om beslutningsstøtte blev bevilget i midten af 2008 af Forsknings- og Innovationsstyrelsen og afsluttes med udgangen af 2009. DHI er hovedansvarlig for resultatkontrakten, men der foregår et tæt samarbejde med Teknologisk Institut. Resultatkontrakten vil bl.a. sikre et nyt beslutningsgrundlag for landets forvaltere af afløbssystemer. En hovedopgave er at udvikle teknologier, der forsinker eller forhindrer, at vandføringen i kloakkerne forøges i samme takt som nedbørsmængden. Det kan gøres ved nye typer af forsinkelser, afværgeforanstaltninger, nedsivningsanlæg, nye anvendelser af vand i byens rum og lignende.

Din kilde til viden - også om effektiv nedsivning

www.niras.dk

Vores klima ændrer sig En af konsekvenserne er stadig flere ekstremhændelser i forhold til vandstand, nedbør - og oversvømmelser i byområder. Lokal nedsivning af fx tagvand gennem faskiner reducerer belastningen af kloakkerne og behovet for investeringer væsentligt. Med ny og enkel teknologi kan kommunerne gøre lokal udsivning mere udbredt også i byområder. Det mindsker risikoen for overbelastning af kloaksystemet og oversvømmelser. Samtidig bliver en større del af vandet i det naturlige kredsløb frem for at blive ledt ud i kloakkerne. Kontakt os og hør mere om erfaringer og muligheder eller læs mere på www.niras.dk/faskiner

TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND 33

Teknologisk Institut eksperimenterer med regnvand Måling på tre faskiner

Teknologisk Institut etablerer projektet Energy FlexHouse for at teste energioptimerede byggetekniske løsninger. Det giver samtidig mulighed for at samle erfaringer med faskiner til håndtering af regnvand.

Der er etableret faskiner mange steder i Danmark – primært på privat grund men også på offentlige arealer. Generelt gælder, at der mangler dokumentation for, hvor godt faskinerne virker – hvor hurtigt tømmes de fx i forbindelse med en længerevarende regn? Desuden mangler erfaringer med driften generelt, og oplysninger om levetiden af faskinerne er mangelfuld. Det er fx uvist, om

/ Af Ulrik Hindsberger, Rørcentret,

faskinerne skal graves op efter en

Teknologisk Institut

årrække, da de herefter kan have en nedsat funktionsevne. Mange kloakforsyninger står lige nu med ønsket om selv at etablere På Rørcentret, Teknologisk Institut,

større faskiner – eller at opmuntre

har der længe været et ønske om

borgerne til at etablere faskiner på

at indsamle og dokumentere erfa-

privat grund. I den forbindelse vil

ringer med drift og levetid af faski-

viden om drift og levetid være en

ner til håndtering af regnvand. Des-

stor fordel. Faskinerne, der er etableret ved

uden er der tiltagende interesse for at øge kendskabet til det nyere

Flex Husene på TI, har derfor det for-

begreb ”regnhaver”.

mål, at de skal kunne modtage regnvand fra ca. 800 m2 befæstede tag-

I forbindelse med byggeriet af to nye bygninger på Teknologisk Insti-

flader samt ca. 625 m2 vej- og parke-

tut i som del af projektet Energy-

ringsareal. Desuden skal de være et

FlexHouse (se faktaboks) var det

værktøj til at kunne dokumentere

derfor oplagt at gribe chancen til at

drift og levetid af faskinerne.

etablere tre nye og forskellige faskiner, der løbende kan måles på.

Der er etableret overløb fra alle Etablering af faskine af leca-poser.

faskiner. Brønde på alle tilløb og

34 TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND

Rørcentret etablerer tre forskellige typer faskiner som forsøg. Her etableres faskine af Rigofill regnvandsblokke.

De tre faskiner Regnvand fra

Befæstet areal (m2)

Materiale

Hulrumsprocent

Volumen (m3)

Faskine 1

Vej + ankomstplads

625

Qbic fra Wavin

96%

Faskine 2

Hus 1

400

Webers Leca

50%

Faskine 3

Hus 2

400

Nyrups Ricofill

96%

Projekt EnergyFlexHouse: Teknologisk institut ønsker

overløb giver mulighed for, at der

vil regnhaven stå uden vand, i peri-

Regnhaven opdeles i to områ-

med projektet EnergyFlexHou-

kan måles vandføring og stof i

oder vil der være varierende vand-

der (zoner). Det inderste område

se at afprøve og teste energi-

både ind- og udløb. På faskinerne

stand.

er cirkulært og opbygget på et

Computerberegninger har givet

underlag af granitskærver. Regnvan-

optimerede byggetekniske

er der etableret opføringsrør, hvilket

løsninger samt komponenter i

muliggør, at faskinen inspiceres

en idé om, hvor meget regnvand,

det tilledes i centrum af dette

tæt samspil med danske leve-

visuelt med et kamera. Derved er

der kan forventes ledt til regnha-

område, der er opbygget ud fra

randører og producenter til

det muligt at følge faskinens til-

ven. Den varierende og til tider

strategien: ”Synet af vand”.

byggeindustrien.

stand og få erfaringer med, om

høje grundvandsstand og den

geotextilen eller selve faskinen

manglende viden om nedsivnings-

vandstand på mere end ca. 40 cm,

andet undersøgelse af energi-

stopper til, om der vil forekomme

hastigheden i jorden har dog gjort,

løber vandet over en græsbeklædt

neutralt byggeri i forbindelse

rødder, om faskinen – på trods af

at disse beregninger skal betragtes

ring, så der vil stå vand på begge

Projektet rummer blandt

Hvis regnvandet stiger til en

med forskellige energiformer,

det obligatoriske sandfang i tilløbet

med et vist forbehold. Det må for-

sider af denne ring. Det inderste

herunder naturgas, varmepum-

– vil være generet af sand, sten

ventes, at der vil være en ukendt

område vil dermed stå som en

per, solceller, brændselsceller

mv.

og stor variation i tilførslen af regn-

”atol” midt i regnhaven. Der er

vand til regnhaven.

således kun vand i det yderste

og træpiller. Der bygges to huse til pro-

Hvad er en regnhave?

område af regnhaven, hvis der sker

jektet: Et fuldt adapteret enfa-

Overløb fra alle tre faskiner samles

Design af regnhaven

overløb fra den inderste ring.

miliehus, hvor der kan bo

i en lavning i terrænet, der etable-

Forud for etableringen er der fast-

Området er opbygget på et under-

familier, og et laboratorium-

res som regnhave. En regnhave er i

lagt en strategi for regnhaven. Hen-

lag, hvor regnvandets nedsivning

hus med rå indvendige over-

princippet et område med varieren-

sigten er, at regnhaven i sig selv

fremmes, og strategien for området

flader, som kan anvendes til

de former for beplantning, der kan

skal fortælle sin egen historie, der

er ”Regnbeddet som tørt miljø”.

forsøg i stor målestok.

tåle dels at stå dækket af vand, dels

gør det spændende for besøgende

at være udsat for tørke. I perioder

at se stedet.

110% forsyningssikkerhed for den samlede slamproduktion Dine kunder forventer forsyningssikkerhed – du bør forvente det samme af dine leverandører Som chef for spildevandsselskabet er det væsentligt at du er sikret en garanti for at kunne slutdisponere spildevandsslammet uanset om kvaliteten måtte skifte. Denne garanti yder HedeDanmark a/s. Vi bruger konstant ressourcer på at afdække slutdisponeringsmuligheder for spildevandsslam. Det betyder til gengæld at vi kan give den nødvendige sikkerhed for håndtering og afsætning af både A, B og C slam, således kan vi sikre slam afsat til eksempelvis jordbrugsformål, kompostering, forbrænding m.v. Vi ﬁnder de løsninger der kræves for hver enkelt renseanlæg for at give Jer afsætningssikkerhed. Finanskrisen stiller store krav til valg af samarbejdspartner og vi er en stor aktør på markedet, der kan håndtere opgaverne med stor økonomisk soliditet samt sikkerhed i både løsning, kvalitetssikring og hensynet til miljøet.

Vi vægter kvalitetssikring højt, og benytter bl.a. en speciﬁk kvalitetssikringsinstruks, der sikrer dokumentation af alle facetter i forbindelse med nyttiggørelsen ligesom kvalitetssikringen dokumenteres overfor dig som kunde. Vi sikrer også alle nødvendige miljøgodkendelser, tilladelser og indberetninger m.v. til myndigheder. Med fagligt kompetente og højtuddannede medarbejdere kan vi: • yde den bedst mulige service • sikre en intelligent totalløsning for håndtering og nyttiggørelse af Jeres spildevandsslam, med fokus på afsætningssikkerhed, miljø og økonomi • sikre en høj viden, der løbende er ajourført via forpligtende samarbejder med rådgivende ingeniører, brancheforeninger og forskningsinstitutioner

Lad os mødes uforpligtende. Vi kigger gerne jeres eksisterende løsning i kortene og udarbejder en løsning, et tilbud og en pris til Jer!. Læs mere om os på www.spildevandsslam.dk

HedeDanmark a/s Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J T: 87 38 62 39 M: 20 34 90 41 Omstilling: 46 30 01 80

HedeDanmark a/s Ringstedvej 20 4000 Roskilde T: 87 38 62 39 M: 20 34 90 41 Omstilling: 46 30 01 80

orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk

36 TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND

Grøn Vækst ignorerer aftale om drikkevandet Landbruget og vandværkerne indgik en bemærkelsesværdig aftale om beskyttelseszoner på 300 meter til vandboringer. Det vælger regeringen dog at se bort fra i Grøn Vækstudspillet, som foreslår en afstand på 25 meter for brug af pesticider. / Af Kristian Jørgensen

KTC’s reaktion på det længe ventede udspil for Grøn Vækst fra rege-

grundvandsbeskyttelsen, mener

af pesticider, og det bliver ved, hvis

dent for Landbrugsraadet, i en

Danva.

ikke der bliver gjort noget mod

kommentar til Grøn Vækst-udspil-

tilførslen af pesticider.

let.

Dansk Landbrug og Danva indgik ellers i marts en historisk aftale

Miljøminister Troels Lund Poul-

om at beskytte det danske grund-

sen har dog indvilliget i at genopta-

DN: Et gigantisk flop

vand mod pesticidforurening. I ste-

ge drøftelserne om beskyttelsen af

Danmarks Naturfredningsforening

det for frivillige boringsnære beskyt-

grundvandet med kommuner,

(DN) er ikke mildere i deres dom

telsesområder på 10 meter, skulle

vandværker og landbruget.

over Grøn Vækst, men dog med

zonen udvides til 300 meter og

det omvendte synspunkt end land-

være obligatorisk. Den historiske

Skuffet landbrug

bruget. DN mener, at dansk svine-

aftale blev sendt til den minister-

Grundvandet er dog langt fra den

produktion med udspillet vil sætte

gruppe, der skulle udforme udspil-

eneste kritik af Grøn Vækst, som

sig fuldstændigt på Danmark.

let til Grøn Vækst. Men i stedet for

skydes ned fra flere sider. Blandt de

de 300 meters beskyttelseszone,

mest utilfredse med Grøn Vækst-

kun betegnes som et gigantisk flop

foreslår ministrene i Grøn Vækst en

strategien er Dansk Landbrug, der

for naturen og miljøet og et enormt

afstand på 25 meter, og det skuffer

ikke ser udspillet som det løft af et

knæfald for landbruget,” siger Ella

Carl-Emil Larsen, direktør i Danva.

grønt landbrugs- og fødevareer-

Maria Bisschop-Larsen, præsident i

hverv, der var bebudet. De mange

Danmarks Naturfredningsforening.

”Det, man kan konkludere, er, at

”Overordnet set kan udspillet

ringen var positiv over for mange af

selv landbruget er mere grønt end

reguleringer i regeringens plan vil

målsætningerne, mens man savner

regeringen,” siger han ifølge Dan-

derimod eksportere endnu flere

skerne skulle få meget mere og

redskaber til at indfri dem. Fra man-

vas hjemmeside.

danske arbejdspladser, mener

bedre natur. Men i virkeligheden

”Vi er totalt uforstående over for,

Regeringen bebudede, at dan-

Dansk Landbrug. Det er især forsla-

opfylder regeringen ifølge DN blot

udspillet været mere krads. Målet

at regeringen så laver noget, der er

gene om en generel kvælstofregu-

allerede indgående aftaler. Således

er at sikre både naturen og land-

så slapt, når de to kamphaner, altså

lering og pesticidafgifter, der møder

var det allerede aftalt i Vandmil-

bruget, men organisationer inden

landbruget og vandværkerne, ende-

kritik fra organisationerne på Axel-

jøplan III at udlægge 50.000 ha

for begge grene er utilfredse.

lig er enige om, at der er behov for

borg.

dyrkningsfrie randzoner langs vand-

ge andre sider har modtagelsen af

Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva) anklager regeringen

det her,” fortsætter han. De 'slappe' krav betyder ifølge

”Vi støtter regeringens målsæt-

løb og søer. Desuden er op mod

ning om et bedre miljø, men vi er

83.000 ha brakmark pløjet væk og intet – som lovet – sat i stedet.

for at svigte grundvandet og drikke-

Danva, at vandværkerne også i

bange for, at det ender med at

vandsforsyningen med Grøn Vækst-

fremtiden må lukke mange borin-

være en vissengrøn plan for eks-

DN roser dog målsætningen om

udspillet. De store ord op til udgi-

ger på grund af forurening med

port af arbejdspladser i stedet for

at etablere 50.000 hektar obligato-

velsen er kun fulgt op med tiltag,

pesticider. Omkring 100 vandborin-

en grøn plan for eksport af fødeva-

riske dyrkningsfrie randzoner langs

der har marginal indflydelse på

ger om året bliver lukket på grund

rer,” siger Peter Gæmelke, præsi-

åer og søer. Derimod får landbruget

TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND 37

Landbruget og vandværkerne indgik en aftale om pesticidfrie beskyttelseszoner omkring vandboringer på 300 meter, men det har Grøn Vækst-udspillet ikke taget højde for.

ifølge DN med begge arme: Frit

transportaftalen), hvor man kunne

slag til flere svin, mere gylle og

have benyttet lejligheden til at

Det indebærer Grøn Vækst

kompensationer på en lang række

skærpe Danmarks klimaprofil. Det

områder.

er blot ikke sket i nævneværdigt

Regeringens vision med Grøn Vækst er at skabe en ny grøn vækstøkonomi, hvor grønne løsninger bidrager til at løse miljø-, klima- og naturudfordringer og samtidig skaber nye job i grønne væksterhverv. Grøn Vækst skal bl.a. sikre vandmiljøet, reducere pesticid- og ammoniakbelastning samt sikre biodiversitet og bedre tilgængelig natur. Landbrugs- og fødevareerhvervet skal være selvbærende og værdiskabende, blandt andet ved at sikre smidigere regulering, investeringer i grøn teknologi, mere målrettet forskings- og innovationsindsats samt fremme af markedsbaseret økologi.

omfang,” siger formanden for IDAs

KL savner virkemidler

styregruppe for miljø, energi og kli-

I KL er man på linje med KTC og

ma, Søren Skibstrup Eriksen.

efterlyser samarbejde mellem stat og kommuner samt mere håndgri-

Positiv industri

belige redskaber til at løse opga-

Dansk Industri (DI) er blandt de

ven.

mere positive over for Grøn Vækst.

”Der skal være sammenhæng

DI glæder sig over, at landbruget i

mellem mål, midler og indsats. Alle

udspillet underkastes samme mil-

ved, at indsatsen vil koste mange

jørestriktioner som det øvrige

penge og kræve ny lovgivning. Her

erhvervsliv. Men DI savner en større

mangler vi nogle konkrete initiativer

satsning på teknologiudvikling til at

i udspillet fra regeringen. Det gæl-

få bugt med den ildelugtende gylle

der især kommunale virkemidler til

og nedbringe sprøjtningen med gif-

at implementere indsatsen på

tige pesticider.

vand- og naturområdet,” siger Jens

"Det er positivt, at vi med rege-

Stenbæk, formand for KL’s Teknik-

ringens handlingsplan får sat fokus

og Miljøudvalg, som samtidig efter-

på landbrugets miljøpåvirkninger. Et

lyser mere åbenhed og dialog end

miljørigtigt landbrug er forudsæt-

hidtil.

ningen for, at vi kan øge produktio-

Grøn Vækst imponerer heller

nen af husdyr og afgrøder til gavn

ikke i ingeniørforeningen IDA, som

for en højt forædlet fødevarepro-

mener, at regeringen for tredje

duktion samt for de mange leve-

gang i år misser chancen for at

randører af udstyr og service til

sætte ambitiøse mål for en dansk

landbruget og fødevarevirksomhe-

klimaindsats.

derne," siger DI’s miljøchef, Bjarne

“Grøn Vækst er regeringens tredje mulighed inden for fire måneder (Forårspakke 2.0 og

Palstrøm.

Udspillet indeholder to dele: ”Miljø- og Naturplan Danmark 2020” og ”Strategi for et Grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst”. Miljø- og Naturplan 2020 indeholder bl.a.: • Genopretning af vandløbs naturlige løb samt ophør med eller reduceret vandløbsvedligeholdelse. • Pesticidafgiften forhøjes og omlægges, så afgiften på de mest miljøbelastende pesticider bliver højest. • Reduktion af landbrugets drivhusgasudledning på ca. 700.000 tons CO2-ækv. • Op til 75.000 ha ny natur frem til 2015 gennem bl.a. skovrejsning, dyrkningsfrie randzoner og vådområder. • Forbedret miljø- og naturovervågning. Strategien for grønt erhverv indeholder bl.a.: • Landbrugsloven moderniseres ved at ophæve maksimalgrænsen for antal dyreenheder og hektar samt afskaffe arealkravet og kravet om selveje. • Igangsætningspulje til etablering af biogasanlæg samt tilskudsmæssig ligestilling af afsætning af biogas til kraftvarmeværker og naturgasnettet. • Maksimale afgørelsesfrister for husdyrgodkendelser på 6-9 måneder, fjernelse af sagspuklen inden 1/10 2010 samt forenkling af miljø- og fødevareregulering. • Markant udvidelse af den økonomiske ramme for økologitilskuddene, fortsættelse af forskningsindsatsen, styrkelse af afsætningsfremme samt tilskud til ERFA-grupper og omlægningstjek.

38 TEKNIK & MILJØ I ORGANISATION OG LEDELSE

Stærkt og tillidsfuldt samarbejde i Region Midtjylland Kommunalreformen placerede opgaven med jordforurening både hos regionerne og kommunerne. Der opstod derfor hurtigt enighed om et tæt samarbejde mellem de 19 kommuner og Jord og Råstoffer i Region Midtjylland. På en række områder er der nemlig tætte samarbejdsflader og behov for udveksling af viden.

udvekslingen afdækket. Hver enkelt

fer fik lov til at etablere et lukket

og Råstoffer driver og vedligeholder

kommune fik en kontaktperson hos

projektrum, som kun medlemmer

projektrummet.

regionen. Det skulle være med til

har adgang til.

at give et effektivt og tillidsfuldt

Projektrummet bruges til at dele

Lærerige møder

samarbejde og sagsflow, eftersom

fælles relevant stof, dagsordener og

Ud over det virtuelle samarbejde

kommune- og regionssagsbehand-

referater fra møder og powerpoint-

foreslog arbejdsgruppen, at der

leren kommer til at kende hinan-

præsentationer samt som debatfo-

blev nedsat en lille styregruppe

den rigtig godt.

rum. Kommunernes og Jord og

bestående af to kommunale med-

Sidst i 2007 var det tid til at

Råstoffers jordforureningsfolk kan

arbejdere og en medarbejder fra

gøre samarbejdet endnu stærkere

som supplement til andre fagdata-

Jord og Råstoffer, som sørger for

og løfte det op på regionsniveau.

baser hente inspiration og viden fra

udarbejdelse af dagsorden til tre

En arbejdsgruppe blev nedsat for at

projektrummet i forbindelse med

årlige møder. Møderne skal bruges

se nærmere på, hvordan samarbej-

den daglige sagsbehandling. Jord

til at debattere aktuelle jordforure-

det kunne etableres. Oprindeligt havde otte gamle kommuner fra det tidligere Århus Amt haft et møde om samarbejde på området, men man kunne se en gevinst ved et tæt og uformelt samarbejde

/ Af Per Novrup, Region Midtjylland

med videndeling, arbejdsgrupper og fælles udviklingsaktiviteter mellem alle kommunerne og Jord og Råstoffer. Arbejdsgruppen foreslog,

Jord-ERFA-midt er navnet på et

at der både blev etableret et virtu-

samarbejde om jordforurening mel-

elt samarbejde og et samtale- og

lem 19 kommuner samt Jord og

mødeforum.

Råstoffer i Region Midtjylland. Det nu tætte samarbejde i den såkaldte

Virtuelt samarbejde

Erfa-gruppe blev skabt ved, at der

Det virtuelle samarbejde blev skabt

blev holdt møde med hver enkelt

gennem Kommunal Teknisk Chef-

kommune i regionen. Her blev

forenings (KTC) hjemmeside. Her

gensidige forventninger og eventu-

var alle kommuner allerede opret-

elle uhensigtsmæssigheder i data-

tet som brugere, og Jord og Råstof-

Jord-ERFA-midts projektrum på KTC´s hjemmeside

TEKNIK & MILJØ I ORGANISATION OG LEDELSE 39

Indlæg om jordhåndtering på toppen af Hasle Bakkelandskab

Den dybe tallerken genbruges

nes indsats i forhold til forurenet og

advokat med speciale i jordforure-

lettere forurenet jord i børneinstitu-

ningsloven fortalte om kommuner-

Det første møde i 2008 handlede

tioner – herunder den kommende

nes muligheder for at give under-

plenumdiskussioner og perioder

om jordforurening i børneinstitutio-

indsats på området.

søgelses- og afværgepåbud, herun-

med ”træfpunkter”, hvor aktuelle

ner, eftersom der pludselig kom

emner for en mindre kreds kan

offentligt fokus på dem, samt

Fælles brev til Miljøstyrelsen

diskuteres mere intenst. Vi har ind-

områdeklassificering, hvor to kom-

Erfa-samarbejdet havde i 2008 en

ført begrebet ”walk and talk”, som

muner fremlagde deres bud på,

ekskursion til Århus Havn og Hasle

der snakket om § 8-

er obligatorisk til alle møder. Her

hvordan opgaven skal anskues.

Bakkelandskab. Her fik alle viden

tilladelser/udtalelser, kortlægning af

ningstemaer samt diskutere og påvirke ny lovgivning. Til møderne arbejdes både med

der hvornår det er rimeligt at overlade sagen til Jord og Råstoffer. Ud over ovenstående emner er

om driften af havnen, herunder

frugtplantager, nye undersøgelses-

kan gå rundt mellem hinanden og

de et indlæg om, hvordan man ved

hvilke papirer der skal udfyldes, før

metoder, JAR, EU´s kommende

drøfte små sager.

screeningsundersøgelser kunne

havnen kan modtage den lettere

jordrammedirektiv, indeklimasager,

undersøge børnehaverne for jord-

forurenede jord, og hvilke analyse-

jordvarme, Re-flab 4 og meget

hinanden at kende på det personli-

forurening. To kommuner gik videre

krav der stilles.

andet.

ge plan. Desuden anvendes møde-

med arbejdet og har efterfølgende

forummet til fremlæggelse af større

fremlagt resultaterne på et møde

besluttet at gå sammen om en skri-

lere sådanne ERFA-samarbejder.

projekter/rapporter samt til kursus-

sidst i 2008. Ved samme lejlighed

velse til Miljøstyrelsen indeholden-

Yderligere oplysninger om Jord-

aktivitet.

fortalte Jord og Råstoffer om det

de et oplæg til ændret praksis i for-

ERFA-midt, som samarbejdet kal-

videre arbejde med børneinstitutio-

bindelse med revision af Anmelde-

des, kan fås ved henvendelse til

ser sig ikke kun til de fælles

nerne, nu hvor der forelå nogle

bekendtgørelsen og en evt. kom-

Per Novrup på

berøringsflader mellem region og

resultater.

mende vejledning om jordhåndte-

Per.Novrup@ru.rm.dk.

afsættes en halv time til, at man

På den måde lærer man også

Erfaringsudvekslingen begræn-

kommuner. Det kan også være

Et rådgivende ingeniørfirma hav-

I processen har der været en

I den sammenhæng blev det

Det kan varmt anbefales at etab-

ring og jordflytning. En undergrup-

emner, som alene har interesse for

god og konstruktiv diskussion om

pe med repræsentanter fra kom-

kommuner, men hvor det er prak-

undersøgelsesomfang mellem

munerne og Jord og Råstoffer blev

Erfa-grupper

tisk at diskutere det, når man allige-

kommunerne og regionen. De to

nedsat, og 7. juli 2008 kunne alle

En erfa-gruppe er en mindre

vel er samlet. Møderne har været

kommuners arbejde har endvidere

stå inde for forslaget. Miljøstyrelsen

gruppering, hvori fagfolk/lede-

en stor succes – både faglig og

medført, at andre kommuner nu

har rost forslaget og vil tage det

re/erhvervsfolk i samspil med

socialt - med ca. 50 deltagere pr.

har noget materiale og nogle foru-

med i deres videre arbejde, efter-

ligestillede får mulighed for at

gang.

reningstal at arbejde ud fra. Den

som en hel region står bag det.

udvikle sig fagligt og personligt

Ud over at holde indlæg på

ene kommune har på baggrund af

møderne står Jord og Råstoffer

arbejdet efterfølgende deltaget i en

Fælles gennemgang af JFL

også for det praktiske i forbindelse

national følgegruppe, der skal klar-

I 2009 er det første møde afholdt,

med mødeafholdelse.

lægge regionernes og kommuner-

og her var der fokus på påbud. En

gennem erfaringsudveksling og videndeling. Kilde: Wikipedia

40 TEKNIK & MILJØ I ORGANISATION OG LEDELSE

Organisationsforståelse i Trafik og Veje i Århus Kommune I denne tredje artikel om offentlig ledelse omtales organisationsforståelse. Nærmere bestemt, hvordan Trafik og Veje i Århus Kommune har anvendt organisationsforståelse i sin stræben mod at levere endnu bedre resultater.

vægt på. Skabelsen af organisatio-

med livet, og den må have en

se tre elementer. Det er ikke en ny

nens indre kraft og energi beskrives

form, der sikrer, at de enkelte dele

opdagelse. Litteraturens større

i følgende artikler om ledelsesfor-

er balanceret i forhold til hinanden,

ledelsesværker peger alle på de

ståelse.

så organismen kan udføre de

samme ydre rammer omkring

handlinger, som dens hjerne

effektive organisationer.

Ledere skal skabe resultater sammen med andre

beslutter.

En organisation er som et levende

des disse ydre forhold: ”Kontekst”,

Organisationsforståelsens indhold – et eksempel

væsen. Den må tilpasse sig de ydre

”mål og strategi” og ”strukturer”.

Trafik og Veje i Århus Kommune

forhold for at kunne overleve. Den må endvidere have en mening

Omsat til organisationssprog kal-

Organisationsforståelse opnås

har gennemført en organisations-

ved at etablere en forståelse af dis-

udvikling, som illustrerer betydningen af at arbejde struktureret med

/ Af Ole Bach, direktør for firmaet Ledelsesforståelse, og Niels Schmidt, vejchef i Teknik og Miljø, Århus

organisationen ud fra en dybere

Kommune

forståelse af både resultater og organisationen. Analysen af organisationen skul-

I artiklen om resultatforståelse i

le afsløre dens styrker og svaghe-

Teknik & Miljøs aprilnummer blev

der i forhold til opgaverne og dan-

omtalt betydningen af at forstå,

ne grundlag for at udarbejde en

hvor og hvor meget organisationen

handlingsplan, som kunne forbedre

skal påvirke borgernes levevilkår, og

organisationens evne til at skabe

hvilke ydelser den skal anvende for

resultater.

at opnå den ønskede påvirkning.

Den historiske baggrund var, at

Dernæst skal lederen forstå, hvor-

Trafik og Veje er en relativ ung orga-

dan han skaber en organisation –

nisation skabt i et komprimeret for-

et formaliseret samarbejde med og

løb af en magistratsreform i 2005

mellem andre - som kan levere de

og strukturreform 2007. Det var

ønskede resultater. Det kræver

derfor naturligt at stille spørgsmålet,

både formel organisering af

om organisationen er tilstrækkelig

arbejdsmåden og en indre kraft og

rustet til de fremtidige udfordringer.

energi i organisationen.

For at svare på det, måtte Trafik og Veje forstå deres egen organisation

I denne artikel er det organisationens formelle struktur, vi lægger

Trafik og Vejes ansvar og ydelser

til bunds.

WWW Hvorfor er vi her? Forudsætningen for at kunne skabe en effektiv og resultatfokuseret organisation er, at alle ved, hvilke resultater organisationen skal levere (jf. artiklerne fra februar og april). Derfor fokuserede vi indledningsvis på resultaterne i processen med Trafik og Veje. Vi brugte tre måneder på at findes en fælles opfattelse i organisationen af, at Trafik og Veje primært eksisterer for at bidrage til, at borgerne kan færdes hurtigt, sikkert, trygt, miljøvenligt og komfortabelt. Det er denne del af borgernes levevilkår, som organisationen skal fokusere på, og det er evnen til at levere den ønskede effekt på disse

af en analyse af, hvilke udefra kom-

Enhver slutydelse til borgerne/bru-

VIS DIN GODE SIDE

Vi gennemførte en slags 360

mende forandringer i Trafik og Vejes

gerne leveres i en bestemt kon-

Vis det nye forsyningsselskab

graders analyse af organisationen.

funktionsvilkår, der kunne forventes

tekst. Hvis lederen ikke er bevidst

Vi gennemførte interview med i alt

inden for de næste 5 år. Endelig blev

om denne kontekst, bliver hans

20 grupper, bestående af i alt ca.

der gennemført en analyse af, hvilke

ledelse meget let reaktiv. Han vil

tet. Tankegang hjælper med

100 mennesker. De dækkede 6

politiske og administrative mål orga-

halte bagefter udviklingen og vil

design, logo, struktur og ind-

medarbejdergrupper og 5 ledere i

nisationen havde, og hvordan de var

bidrage til, at den offentlige sektor

Trafik og Veje, 4 ledergrupper fra

møntet ud på de enkelte slutydelser.

ikke er moderne og velfungerende.

forhold, som organisationen i sidste ende skal måles på. Vi fik i denne periode også fastlagt

Slutydelser, som Trafik og Veje leverer til borgerne for at opnå den ønskede effekt på borgernes muligheder for at færdes hurtigt, sikkert, trygt, miljøvenligt og komfortabelt.

de ydelser, som organisationen med deres faglighed leverer til borgerne, De interviewede blev bedt om

•

Konteksten

ne opnås. De definerede ydelser –

at vurdere Trafik og Veje på en tal-

•

Mål og strategi

slutydelser – er vist i figur 2.

skala og verbalt på 12 forskellige

•

så den ønskede effekt på levevilkåre-

Strukturen i organisation

områder. For eksempel klarheden i

Disse tre emner skal nemlig for-

Kan organisationen levere?

Trafik og Vejes ansvarsfordeling, for-

stås, før det er muligt at træffe virk-

Således afklaret skulle vi vurdere, i

delingen af ressourcerne på slut-

ningsfulde beslutninger vedrørende

hvilken grad organisationen kunne

ydelserne, effektivitet, samarbejds-

forandringer i organisationen.

udføre ovenstående effektivt samt

mæssige kompetencer etc.

menneskeligt og samfundsmæssigt ansvarligt.

Disse interviews blev understøttet

Konteksten

Vi skabte altså materiale til at

God ledelse indebærer, at lederen

Miljø, direktør og rådmand samt 2

vurdere organisationens evne til at

gør sig klart, hvad denne kontekst

samarbejdspartnere.

forholde sig til:

består af i hans konkrete situation.

kollegaorganisationer i Teknik og

fra dets gode side på net-

hold på siden. Se thistedvand.dk forsyningballerup.dk bornholmsforsyning.dk haderslevforsyning.dk …og ﬂere på tankegang.dk

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Mål og strategier

vanebrydende visuel kommunikation

42 TEKNIK & MILJØ I ORGANISATION OG LEDELSE

aktiv i forhold til medierne. Så borgerne er velinformerede omkring besluttede serviceniveauer m.v. og ikke kun kender den offentlige sektor fra dårlige pressehistorier. Kravene til digital borgerbetjening, hvor borgerne via internettet kan hente diverse tilladelser og godkendelser, vil øges markant i de kommende år. Disse tre områder må den offentlige sektor og ikke mindst kommunerne fokusere på at kunne håndtere om få år.

Mål og strategier Analyserne viste også, at organisationen ikke havde klart formulerede mål for de ønskede effekter og de slutydelser, som organisationen anvender. Det er problematisk, fordi en fælles forståelse af effektmålene og ydelsesmålene giver organisationen en fælles mening med eksistensen, som bidrager til at gøre den dynamisk og handlekraftig. Århus Kommunes overordnede virksomhedsmodel, som også bæres af organisationsforståelse (kontekst, mål og strategi og struktur) og resultatforståelse.

Helt på samme måde som et biologisk væsen skal have en mening med at foretage sig noget – hvad

I Trafik og Vejes tilfælde blev der især fokuseret på følgende ydre

•

Digital borgerbetjening

Vi vurderede, at alle disse områder

enten meningen er instinktiv eller

•

Øgede krav om dokumentation

skabte løbende forandringer i kra-

et resultat af bevidst erkendelse. I

af resultater

vene til organisationen. Skulle Trafik

figur 4 er vist indholdet i en fuld

forhold: • •

Demokratisk politisk organisati-

•

Arbejdskraft

og Veje blive ved med at lave resul-

analyse af og fastlæggelse af ”mål

•

Demografiske ændringer

tater, der matcher borgernes behov,

og strategi”.

Medier og kommunikation

•

Øgede klimakrav

måtte organisationen håndtere alle

Disse spørgsmål besvares nor-

disse elementer nu og løbende

malt igennem udarbejdelse af en

fremover.

virksomhedsplan for organisatio-

De tre første emner blev der

nen. Behovet for udarbejdelsen af

især fokuseret på i Århus. Fagligt

en sådan blev synliggjort og frem-

dygtige medarbejdere er vigtige for

skyndet med udgangspunkt i Århus

alle offentlige organisationer, men

Kommunes egen virksomhedsmo-

nogle gange mangler eksperterne

del, som er vist i figur 5.

en forståelse af, at de ”rigtige” løsninger ikke altid er de fagligt og

Strukturer

teknisk bedste.

Mål og strategi er sammen med

I en politisk demokratisk organi-

ningen for, at organisationen kan

der kan gennemføres i en dialog

struktureres. Det betyder, at den så

med borgere, interessenter, politi-

effektivt som muligt kan nå de defi-

kere m.v. – og som er teknisk fagli-

nerede mål inden for de enkelte

ge forsvarlige. Dette skal håndteres

slutydelser.

i en fremtidig udviklingsproces. Medierne og borgerbetjeningen

Handlingsplan for udvikling af organisationen Trafik og Veje i Århus

forståelsen af konteksten forudsæt-

sation er de ”rigtige” løsninger, dem

At skabe struktur vil sige at fastlægge de rigtige processer, at sørge

er to andre vigtige forhold for den

for de rigtige kompetencer, de rigti-

offentlige sektor. Det er et særligt

ge ressourcer, den rigtige ansvars-

krav til en offentlig organisation at

fordeling, de rigtige medarbejdere,

være ikke blot åben, men også pro-

de rigtige belønningssystemer, de

TEKNIK & MILJØ I ORGANISATION OG LEDELSE 43

rigtige værktøjer osv. Strukturer

Organisationsforståelsens

handler om at skabe den rigtige

indhold

fysiske form om organisationen, så dens enkeltdele kan fungere effektivt sammen som i en veltrænet menneskekrop. Analysen gav et solidt grundlag for at vurdere, hvor strukturerne var uhensigtsmæssige eller helt manglende. Interviewmetoden viste sig meget effektiv til at indkredse svaghederne. Det kom tydeligt frem, at organisationen savnede en ”tværgående sammenhængskraft”. En problemstilling, som der blev lagt meget vægt på ved udarbejdelse af handlingsplanen. Specielt anvendelsen af slutydelserne tydeliggjorde, at et centralt

rammer. Slutydelserne går ofte

Virksomhedsplaner, som tager

Teorien bag ovenstående er uddy-

element i at skabe sammenhæng i

på tværs af de formelle struktu-

udgangspunkt i slutydelserne

bet og begrundet nærmere i Ole

organisationen er, hvordan ydelser-

rer. Derfor er udvikling og for-

og effekterne, forankres hos

Bachs bog ”Når ledere skaber

ne til borgerne bliver skabt på

malisering af tværgående pro-

medarbejderne og bliver ikke

resultater”. Bogen udkommer på

tværs af de faglige organisatoriske

cesser langt vigtigere end at

en akademisk øvelse. Men virk-

Forlaget BIRMAR til september,

enheder.

flytte rundt på ansvarsområder.

somhedsplanen skal laves. Den

men kan allerede nu bestilles ved

Samarbejde er en mental ting

samler mål og strategier og ska-

en mail til

og ikke en organisationsform.

ber dermed mening og sam-

olebach.mail@gmail.com

Slutydelserne sætter fokus på

menhæng.

tlf. 30264268.

På baggrund af analysen blev vedtaget en handlingsplan for udviklingen af organisationen (se figur 6). Disse indsatser er nu lagt

•

medarbejderne og borgerne.

ind i en plan for de næste 3 år.

Hovedpointerne Erfaringerne fra organisationsarbejdet i Trafik og Veje i Århus Kommune giver anledning til at pege på nogle helt afgørende elementer for at forstå og på den baggrund udvikle en velfungerende organisation: •

Sæt fokus på ledelse, helhed og udvikling.

•

Inddrag medarbejderne fra først til sidst i organisationens udvikling. De kender virkeligheden omkring slutydelserne, og uden medarbejdernes forståelse af mål, strategier, forandringer m.v. skabes der ikke vedvarende og reelle forandringer.

•

Læg ikke skjul på, at ledelsen har ansvaret og træffer de

Vi har i hele forhandlererk! Danma Monterings system med DIBT godkendelse til indvendig opgravningsfri renovering i DN 150 - DN 800 i V4A rustfrit stål og EPDM gummipakning, alene på kompressionsbasis.

2 delt ﬂadedækkende rustfrit syrefast stål i kvalitet V4A med EPDM gummitætning i dimension igennem DN 800. Meget kort monterings tid, fra eksisterende brønde.

Lars Agustsson mobiltelefon +49 170 8308345

endelige beslutninger på baggrund af bl.a. medarbejdernes bidrag. •

Det er ikke organisationsdiagrammet, der er afgørende. Det er samarbejdskulturen på tværs af de formelle organisatoriske

Uhrig Kanaltechnik GmbH – agustsson@uhrig-bau.de – www.uhrig-bau.de 12 års erfaring fra det Europæiske marked, hvor der monteres mellem 10.000 og 12.000 Quick-Lock om året, med samme ens kvalitet, uden hensyn til temperatur og tørretid. Der er dansk oversættelse fra Teknologisk Institut af godkendelse fra DIBT. For Københavns Energi, Aﬂøb er der monteret over 250 stk. Quick-Lock BIG i DN 1400 på 2 trykledninger til rensningsanlægget Lynetten.

44 TEKNIK & MILJØ I INFRASTRUKTUR

Havne styrker miljøprofilen Bedre infrastruktur

Skibsfart er CO2-besparende, men der er brug for bedre adgangsforhold til havnene for at indfri potentialet. Det mener Danske Havne, der vil øge fokus på havnenes rolle i klimakampen. Odense Havn er i den forbindelse udnævnt til milljø-spydspidshavn.

For at visionerne om mere søtransport kan gå i opfyldelse, kræver det ifølge Danske Havne en bedre infrastruktur til og fra havnene, så lastbilernes adgang bliver lettere. Danske Havne appellerer derfor til stat og kommuner om at sikre de rette forhold. ”Skibsfart og havne løser en afgørende transportopgave for samfundet, men der er nogle forudsætninger, der skal opfyldes. Ski-

/ Af Kristian Jørgensen

be og gods skal kunne komme til havn. Bil, tog og gods skal kunne komme videre ud til virksomheder Skibstransport er langt mere mil-

og forbrugere. Og her skal stat og

jøvenlig end lastbiler. Syddansk

kommune hjælpe med,” siger Uffe

Universitet har for eksempel bereg-

Steiner Jensen, formand for Dan-

net, at CO2-besparelsen ved at sejle

ske Havne. Forbedringen af havneforbindel-

kalk fra Faxe til Grenå - frem for at køre det i lastbiler - er 66 procent eller 4 kg CO2 pr. ton mod 12 kg pr.

Mere gods kunne fragtes ad søvejen, men det kræver, at man som ved Odense Havneterminal har nem adgang til motorvejen. Foto: Yes Adrian.

har i trafikforliget fra i år allerede afsat 1,6 mia. kroner til veje og

ton ved lastbil. Danske Havne vil derfor sætte

serne er dog sat i værk. Folketinget

ske Havne, under foreningens

stensen nævner som eksempel, at

baner til havnene. Noget Danske Havne er meget tilfredse med.

fokus på de mulige CO2-besparel-

første udgave af ”Havnens Dag”,

man kan spare 75 procent af CO2-

ser, der ligger i at transportere

der er en markering af Europas

udledningen for fragt af et parti

mere gods ad søvejen i stedet for

Maritime Dag den 20. maj.

jernskrot fra København til Randers,

er det vigtigt, at alle parter følger op

hvis man vælger søvejen. Og når

på løfterne og samarbejder.

på lastbiler.

Havne over hele Europa har iføl-

”Nu skal det føres ud i livet. Her

Det glæder mig derfor også, at

ge Danske Havne sat klimahensyn

det kan betale sig at fragte en billig

skal bare have et bedre miks af

på dagordenen, blandt andet fordi

vare som skrot med skib, må der

kommunerne har meldt ud om

lastbil-skib-lastbil,” siger Tom Elmer

kunderne kræver bæredygtige

også være potentiale for andre

behovet for flere kommunale inve-

Christensen, sekretariatschef i Dan-

transportformer. Tom Elmer Chri-

varetyper, lyder ræsonnementet.

steringer i veje – herunder også til

”Vi taler ikke imod lastbiler. Vi

TEKNIK & MILJØ I INFRASTRUKTUR 45

En stabel træ til flis på Odense Havn. Foto: Yes Adrian.

havnene,” siger Uffe Steiner

Odense som spydspids

at køre på 100 procent vedvarende

investere, det giver kroner i kassen,

Jensen.

I bestræbelserne på at øge fokus

energi, gerne fra egne vindmøller.

og det er godt for miljøet,” siger Carsten Aa, direktør for Odense

på havnenes rolle i klimaindsatsen

I første omgang drejer det sig

med omfattende investeringer i

har Danske Havne udnævnt Oden-

dog om let tilgængelige besparelser

egen infrastruktur. 12 af de større

se Havn som spydspidshavn på kli-

som 10 procents reducering af

havne investerer for mere end 800

ma-og mijøområdet. Odense Havn

elforbruget og 6 procent reducering

spydspidshavne frem mod klimatop-

mio. kroner i 2009 og forventer at

har gennemført en række initiativer

af opvarmningen.

mødet i København i december.

investere for en milliard i 2010. En

for at reducere CO2-udledningen på

markant stigning i forhold til 2007

havnearealerne. For eksempel

te de her besparelser, hvis bare

gode eksempler på, hvordan havne-

og 2008, hvor de 12 havne investe-

kører alt materiel på 30 procent

man sætter en medarbejder af til

ne kan bidrage til klimaindsatsen.

rede for 500 mio. kroner om året.

biodiesel, og man har en vision om

det. Det er småbeløb, man skal

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist 18. august 2009

konference

Havnene er på deres side i gang

”Det er så ufattelig nemt at hen-

Havn. Hensigten er at udnævne flere

Havnene skal her vises frem som

Affald eller ej – om End-of-Waste-kriterier m.v. Tirsdag den 25. august 2009 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V Fastlæggelse af End-of-Waste-kriterier, der definerer, hvornår genanvendt affald igen bliver til et produkt, kan få afgørende betydning m.h.t. fortsat genanvendelse af de store danske hovedstrømme som bygge- og anlægsaffald, kulaske og forbrændingsslagge. De udgør broderparten af den danske affaldsgenanvendelse på 70 % – men også genanvendelse af f.eks. papir, pap og plast påvirkes. Konferencen diskuterer affaldsdefinitioner, giver status for arbejdet med kriterier og afdækker konsekvenserne i et dansk perspektiv. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

46 TEKNIK & MILJØ I INFRASTRUKTUR

Ny jernbanebro lister sig mellem havn og by på sorte søjler med gråhvid overdel

Århus Hovedbanegård og Østhavnen er blevet forbundet med et nyt havnespor til godstransport herunder en bro på 245 meter. Både bro og linjeføring var forbundet med en del udfordringer.

i indfarvet beton og med kantbjælker. ”Vi har ønsket at designe en bro, som skulle fremstå let, enkelt i udtryk og ukompliceret i sin konstruktion. En bro, der ”lister sig på tå” fra byen til havnen,” siger arkitekt og partner Niels Kjølhede fra Møller & Grønborg. Jernbanebroer kræver i forhold

/ Af journalist René Wibholdt,

til andre broer en kraftigere kon-

KommunikationsTanken

struktion, der oftest får dem til at virke uharmoniske og gumpetunge. ”For at få broen til at virke let, Som et led i arbejdet med at flytte

har vi i udformningen lagt vægt på

containerterminalen i den nordlige

at gøre broens horisontale linjer så

del af Århus Havn til Østhavnen

synlige som muligt. Kantbjælkerne

skulle der anlægges nyt havnespor

er profilerede, og udformningen

til godstrafikken. Det nye spor, som

giver størst mulig kontrast af lys og

netop er taget i brug, går fra

skygge, der visuelt får brodrageren

Hovedbanegården, via den nye bro

til at virke smallere. Brodrageren i

over Spanien ned på havnearealet

hvid beton og søjlerne i sort beton

og videre ud til Østhavnen.

er yderligere med til at tydeliggøre letheden,” forklarer Niels Kjølhede.

Jernbanestrækningen er på 2300 meter, hvoraf broen udgør de 245 meter. Det tidligere og nu nedlagte

Havnesporet snor sig frem fra byen i 1. sals højde og ned på det flade havneareal - 2300 m i alt.

Tænkt ind i området Faldet på havnesporet er konstrue-

havnespor slog en sløjfe omkring

ret som en dæmning med støtte-

Filmbyen, men med en så skarp

vægge - såkaldte gabioner - som er

kurve, at det gav nogle væsentlige

ved at blive opført bomanlæg og

koordinere og styre ledningsom-

fyldt op med skærver og sten. Den-

begrænsninger for godstrafikkens

lysregulering.

lægningerne, fx af fjernvarme,”

ne strækning på 150 meter vil med

siger projektleder Jan Hansen fra

tiden fremstå grøn, eftersom der er

Grontmij | Carl Bro.

plantet slyngplanter langs støtte-

udviklingsmuligheder. Efter den nye

Den samlede opgave med

havnebane har krydset Spanien,

omlægning af havnebanen er gen-

bevæger sporet sig i en sammen-

nemført af Trafikstyrelsen, Bane-

hængende blød kurve tæt forbi en

danmark og Århus Havn med

Brodesign med lethed

af bygningerne på Midtkraftområ-

Grontmij | Carl Bro som hoved-

Møller & Grønborg er et arkitektfirma

ne for de bynære havnearealer, og

det. Krumningen har en radius på

rådgiver, Møller & Grønborg som

med speciale i by- og landskabs-

det har derfor været vigtigt at tæn-

190 meter – men faktisk er kurven

arkitekt og planlægger samt Atkins

planlægning og har i dette projekt

ke de fremtidige planer ind i pro-

opdelt i to med en ret strækning

som underrådgiver.

bidraget til VVM-redegørelsen, udar-

jektet. For eksempel broens passa-

bejdet lokalplan for hele sporet,

ge af den kommende rekreative sti-

imellem, netop hvor bygningen

”Logistisk har det været et

væggene. Broen indgår desuden i planer-

står. Samtidig er der et længdefald

spændende projekt, fordi vi under

forestået den landskabelige og byar-

forbindelse med grønne arealer,

på strækningen ned til det flade

hele opgaven har skullet sikre, at

kitektoniske indpasning af broen og

vand, gangsti og cykelsti.

havneareal på 12,5 promille. Heref-

den almindelige trafik og godstrafik-

ikke mindst broens design.

ter krydser havnesporet flere veje

ken ikke gik i stå. Derudover har en

og virksomheder, hvor der nu er

af de største udfordringer været at

Broen er trugopbygget (sporkassen ligger nede i truget) og opført

Anlægssummen for Århus' nye havnespor udgør ca. 140 mio. kroner.

UDDRAG FRA PROGRAM Fordobling af det grønne areal – parkog skovudviklingsplanerne i Århus Planlægningschef Ole Skov Rasmussen, Århus Kommune Afdelingschef Kim Gulvad Svendsen, Århus Kommune

Hvordan udnytter man sine landskabelige forudsætninger i byudviklingen? Professor Ellen Braae, Skov & Landskab

DANSKE PARKDAGE

Grøn udvikling – fra idé til virkelighed 9. - 11. september 2009 i Århus

Hvem ejer naturen? Interessekonﬂikter og etiske dilemmaer i natur- og parkforvaltningen Professor Peter Sandøe, Fødevareøkonomisk Institut, KU The Green Flag Award – to promote Parks and Greenspace organizations Sidney Sullivan, Business and Management Consultant, member of CABE SPACE Modern concepts of tree care for a sustainable development of the urban green Professor Dr. Hartmut Balder, Technische Fachhochschule Berlin Bæredygtige byer – indhold og process Kontorchef Holger Bisgaard, By- og Landskabsstyrelsen

PARALLELLE SESSIONER Fremtiden – hvad betyder den for os? Hvordan tænker man udvikling i grøn drift? Den perfekte parkforvaltning – fra idé til virkelighed Borgerinddragelse – fra modstand til samarbejde

TILMELDING Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk/Kurser Tilmeldingsfrist er d. 10. august 2009.

ARRANGØRER Skov & Landskab, Københavns Universitet

For 10. år i træk afholder Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere Danske Parkdage. I år er turen kommet til Århus, én af landets smukkeste og mest attraktive kommuner med stemningsfulde gamle kvarterer, nærhed til skov, hav og strand og et knudepunkt for kunst og kultur. Århus er Region Midtjyllands primære kraftcenter og oplever i dag en væsentlig befolkningstilvækst. Den store befolkningstæthed stiller store krav til de rekreative grønne områder med hensyn til anvendelsesønsker. Der har derfor i en årrække været fokus på at udvikle planer, der kan understøtte ønsker nu og i fremtiden og samtidig forholde sig til nødvendige benyttelses- og beskyttelseshensyn. Med udgangspunkt i værtsbyen Århus behandler Danske Parkdage 2009 aktuelle emner som grønne udviklingsplaner, natursyn, landskab, bytræer, parkforvaltning og bæredygtige byer.

Kommunale Park- og Naturforvaltere

SE PROGRAMMET PÅ WWW.SL.LIFE.KU.DK

48 TEKNIK & MILJØ I INFRASTRUKTUR

Kommentar om veje og asfalt:

Forfald i infrastrukturbranchen en halvering af den oplevede

gange så meget at rette op i

De kommunale veje er i dårlig stand. Det hænger sammen med, at den kommunale beslutningsproces ikke egner sig ikke til store anlægsprojekter. Og det koster på velfærden.

støj.

forhold til at vedligeholde og

ikke altid meningsfuldt. Derfor opfordrer vi kommuner-

Bedre miljø. Nye, jævne veje

ne til at komme i gang med genop-

re man lader stå til, jo dyrere

belaster bilerne mindre og

retningen – det er win-win, og der

bliver det. Antager vi, at den

mindsker rullemodstanden.

er gevinst for alle.

udvise rettidig omhu. Jo længe-

•

Resultat: En miljøforbedring.

tommelfingerregel også gælder spare 2 til 3 gange 20 mia. kr.

Infrastrukturen binder Danmark

de kommende år ved at rette

sammen. En god, velfungeren-

Bedre politisk beslutningsproces - bedre infrastruktur

op og vedligeholde ordentligt.

de infrastruktur gavner alle

Man kan spørge sig selv, hvordan

Penge der kan bruges på at

erhverv.

forfaldet er kommet så vidt i infra-

her, vil det offentlige således

•

Bedre forhold for erhvervslivet.

udvikle velfærden.

Jo, siger skeptikeren, I taler godt for

strukturen. For enhver der bruger

20.000 arbejdspladser. Asfaltin-

jeres syge moster i infrastruktur-

vejene kan jo se, hvor galt det står

dustrien vurderer, at for hver

branchen. Det I vil er jo bare at

til – også politikerne i kommuner-

million man investerer i veje og

have flere penge til jer selv – lige

ne. Og det er jo kloge og fornuftige

Vores (kommunale) veje er des-

anlæg, bliver der skabt en

som bankerne, parcelhusejerne og

folk, lige som du og jeg.

værre i miserabel stand. Rådgiver-

arbejdsplads. At det ikke er

alle de andre, der vil have pakker

virksomheden COWI vurderer, at

f.eks. to arbejdspladser skyldes,

fra staten.

efterslæbet på vejvedligeholdelse

at en del penge går til materia-

er oppe på 20 mia. kr. For 10 år

ler. 20 mia. investeres i infra-

ville vi tjene flere penge i infrastruk-

siden var efterslæbet 10 mia. kr.

struktur og svarer til 20.000 års-

turbranchen ved at læne os tilbage,

pressemeddelelse: ”At sikre at vej-

/ Af adm. direktør Anders Hundahl, Asfaltindustrien

•

Men det er ikke tilfældet. Faktisk

Jeg tror, at det har noget med den politiske beslutningsproces’ natur at gøre. Forleden læste jeg følgende i en

værk over tid.

holde mund og lade stå til. For som

nettet ikke forfalder og at få vores

Gladere danskere. Bedre veje

sagt koster det 2 til 3 gange så

veje op i standard er et ønske, som

kørte kilometer pr. år, steget drama-

betyder gladere danskere i den

meget at rette op på noget forfal-

jeg har haft og arbejdet for i mange

tisk.

enkelte kommune – der kom-

dent end at vedligeholde i tide. Så

år. Der vil aldrig i en budgetfase

vurderer Dansk Vejforening. I samme periode er vejarbejdet, antal

•

mer frem lidt hurtigere til arbej-

vi kunne tjene rigtig mange penge i

være fokus på veje og asfalt, og

der kommer stadig flere biler. Lad

de og lidt hurtigere og sikrere

rigtig mange år ved at lappe og

derfor er det godt, at det nu kom-

os komme i gang med genopret-

hjem til børn og familie. Og

udbedre. Men vi har det lige som

mer til at ligge som en fast omkost-

ningen, for der er gevinst til alle:

nye, gode veje er ofte også støj-

alle andre mennesker: Vi vil gerne

ning”, siger formanden for Vording-

Kort sagt: Vejene forfalder og

•

svage veje, fordi ny belægning

arbejde og tjene penge. Men aller-

borg tekniske udvalg Søren Nybo i

Milliarder at spare for kommu-

støjer mindre end gammel.

helst vil vi gøre det på en menings-

forbindelse med. at kommunen

ner og stat. Dansk Vejforening

Typisk er der tale om en reduk-

fuld måde. Og lige i øjeblikket er

indgik en 15-årig vejkontrakt med

vurderer, at det koster 2 til 3

tion på 3 decibel svarende til

det vi går og gør på de danske veje

private virksomheder.

TEKNIK & MILJØ I INFRASTRUKTUR 49

Modulvogntogsforsøg udvides til alle kommuner Forligspartierne bag transportforliget har besluttet at give samtlige kom-

løbet af 2009. Modulvogntog er på vej ind på de fynske veje fra 1.

muner og deres virksomheder mulighed for at tilkoble sig det vejnet,

september i år, skriver Dr.dk. Vejdirektoratet vil frem til august arbejde

der er omfattet af forsøget om modulvogntog.

på at gøre vejene klar, så de store lastbiler kan køre fra motorvejen

Det ser blandt andre Dansk Erhverv mange fordele i. Der er en stor miljømæssig gevinst ved en øget anvendelse af modulvogntogene, idet to modulvogntog kan transportere den samme mængde gods som tre

tværs over Fyn til Tietgenbyen og Odense Havn i Munkebo. Det glæder havnedirektør i Odense Havn Carsten Aa: ”Det er vi rigtig glade for. Det har vi arbejdet længe på, og der er for

almindelige vogntog. Derudover vil en udvidelse af vejnettet, der kan

det første en god signalværdi i, at vi er med på første række med hen-

anvendes af modulvogntog, medføre en reduceret trængsel på vejene,

syn til at tilbyde de rigtige betingelser til transporterhvervet. På den lan-

da lastbiltrafikken vil blive reduceret.

ge bane er det vigtigt med den besparelse, der er på cirka 25 procent pr. modulvogntog. Alt andet lige vil det betyde en reduktion af de kørte

Fyn tilslutter sig

transporter til og fra havneområdet.”

Forsøget med modulvogntog blev igangsat i november 2008, og en række yderligere transportcentre vil blive tilsluttet for statslige midler i

Her tror jeg faktisk hunden ligger begravet. Den politiske beslutningsproces, hvor man hvert år indgår forlig om det kommende års budget, og hvor man skal veje børn og gamle op mod veje og baner, egner sig simpelthen ikke til at skabe et fornuftigt grundlag for vedligeholdelse af faste værdier. For hvem vil ikke gerne hjælpe de gamle, de syge, de svage, børnene? Og så liiiige vente til næste år med at få lappet de par huller på den der vej. Problemet er, at det er det samme til næste år – og til næste år – og til næste år …. – indtil tingene begynder at forfalde for alvor – dertil er vi kommet nu. Derfor vil vi fra infrastrukturbranchen opfordre kommunerne, få overført anlægskronerne som en fast udgift og f.eks. indgå længerevarende kontrakter lige som man har gjort i Vordingborg. Når vedligeholdelse på den måde bliver lagt ind som en fast udgift, behøver politikerne ikke drøfte den hvert år, men kan tage stilling til tingene over lange stræk – og også strække betalingen. Jeg er overbevist om, at det er winwin også på dette område. Jeg vil dog gerne kvittere for, at KL i maj spillede ud med en langsigtet investeringsplan for velfærd, klima, miljø og infrastruktur, hvor KL selv peger på, at vedligeholdelsesefterslæbet har højeste prioritet. Et rigtigt skridt på vejen.

ARBEJDER FOR MILJØET – vi indhegner alt det løse

- OGSÅ OP I 10 METERS HØJDE

FORELCO indhegner affald og sikrer miljø og omgivelser

FORELCO Mågenet Løvlundvej 13 · 7190 Billund Tlf. 75 33 80 99 · Fax 75 33 20 99 ma@forelco.dk · www.forelco.dk

TEKNIK & MILJØ I AFFALD 51

Landfill Mining – proces, muligheder, økonomi samt fordele og ulemper

Diskussionen om det er en god idé miljømæssigt og økonomisk at grave gamle deponier op, er så småt begyndt i Danmark. På den foranledning, har RenoSam gennemført et litteraturstudie om Landfill Mining (LFM). Formålet med projektet har været at kigge på erfaringer fra udlandet samt beskrive processen, de økonomiske forhold samt fordele og ulemperne ved LFM, hvilket der kort redegøres for i denne artikel. / Af René Møller Rosendal, RenoSam

vede affald, lokale forhold samt

en elektromagnet og tromlesigter i

markedsprisen på det genanvende-

forskellig størrelser at få sorteret

lige affald.

affaldet op i en række forskellige fraktioner f.eks. træ, metal, glas,

LFM processen

papir og jord osv. som typisk efter-

Det udstyr og maskiner som bruges

følgende kan genanvendes eller

til LFM projekter er tilsvarende det

forbrændes med energiudnyttelse.

som f.eks. bruges i mineindustrien,

En restfraktion vil typisk ikke kunne

bygge og anlægsbranchen samt på

genanvendes og skal derfor gende-

deponierne i dag, og afhængig

poneres - typisk som farligt affald.

De fleste er af den opfattelse, at

hvor kompleks udgravningerne er,

der er god økonomi i opgravning

kan mængden af udstyr og maski-

og indvinding af gamle deponier,

ner variere.

LFM er kort beskrevet en proces

men det afhænger af en række fak-

hvor tidligere deponeret affald

torer f.eks. kvaliteten af det opgra-

Formålet med processen, som illustreret i figur 1 er ved hjælp af af

Materiale, genanvendelse og affaldets sammensætning Den mængde affald der kan genanvendes afhænger af deponiet

opgraves og sorteres/forarbejdes med det formål at opnå miljømæssige, økonomiske eller sociale fordele eller en kombination af flere. En række LFM projekter er gennemført på verdensplan gennem de sidste 50 år, men alligevel er det i dag meget svært at finde gode og veldokumenterede data. At gå i gang med et LFM projekt er en større investering og er ikke uden økonomisk risiko. Derfor kræver det en stor indsigt i deponiets historik og sammensætning inden man går i gang. Det er vigtigt, at man gør sig formålet klart med udgravningen, da hver lokalitet er unik og af meget forskellig karakter.

Figur 1: Oversigt over LFM processen (Lee and Jones, 1990; Hogland et al, 1997; Carius et al, 1999; Cossu et al, 1999).

52 TEKNIK & MILJØ I AFFALD

kemiske og fysiske forhold samt

anvendt. Ca. 10.000 t murbrokker

og diverse (16,9 %). Den domine-

det udstyr der bruges under

blev genanvendt til vejbyggeri,

rende del af den sidste fraktion er

udgravningen.

7000 t som jordfyld og 50.00 t for-

Fordelingen mellem affald og jord er vigtig og varierer meget

Papir

28,7 %

en blanding af organisk og uorga-

Træ

18,6 %

urenet jord blev renset. Kun 17.000

nisk materiale som kan sammen-

Blandet affald

16,9 %

t blev re-deponeret som affald og

stilles med jord eller kompostma-

Sten m.m.

10,3 % 6,5 %

afhængig af deponiets alder, affal-

1.000 t af andre genanvendelige

teriale samt udefinerbare kompo-

Plastic

dets vandmætning herunder

materialer blev solgt.

nenter.

Haveaffald

6,2 %

Metal

4,9 %

omsætningen af affaldet. Fordelin-

Selvom det indikerer, at en stor

ger mellem 20:80 til 75:25 er rap-

del af jorden kan genanvendes, så

Fordele of ulemper

Farligt affald

2,4 %

porteret fra forskellige projekter. I

er det vigtigt at undersøge og ana-

Selvom der er mange fordele ved

Bleer o.lign.

2,1 %

tabel 1 herunder ses sammenhæn-

lysere jorden forud for genanven-

LFM så er der også en række ulem-

Tekstiler

1,2 %

gen mellem jord og affald fra en

delse, bl.a. kan peges på olie og

per som er værd at nævne, og det

række gennemførte projekter fra

kulbrinter, PAH’ere, VOC, tungme-

er vigtigt at man vægter disse over-

Mad affald

1,2 %

hhv. USA og Europa.

taller, pesticider og PCB. Et eksem-

for hinanden inden man går i gang.

Gummi

0,6 %

Glas, keramik

0,1 %

Elektronikaffald

0,1 %

Geusebroek (2001) har rappor-

pel fra Måsalycke Deponi i Sverige

Af fordele kan nævnes:

teret fra to oprensninger af to små

(Tabel 2) viser hvordan sam-

deponier med en totalmængde på

mensætningen af det opgravede

volumen ved fjernelse af gen-

85.000 t (54.000 m ). 80 % af

affaldet var fordelt. Papirfraktionen

anvendelige materialer

Tabel 2: Repræsentativ prøve

det opgravede materiale blev gen-

udgjorde (28,7 %), træ (18,6 %)

Ved at reducere størrelsen af

fra opgravet affald Måsalycke

•

Øget deponeringskapacitet og

Deponi (Hogland 2002)Fraktionernes procentandel af den

Deponi

Jord-Affald (%)

Deponi

Jord-Affald (%)

Edinburg New York , USA