Teknik & Miljø - september 2009 by Teknik & Miljø - KTC

SEPTEMBER 2009 • NR.9

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV NE I NGE NI ØRE N

Vejle fra a til z Borgmester Leif Skov:

Vejle skal være bedre end de andre Vand- og naturplaner afhænger af kommunerne KTC-formand Mikael Jentsch takker af

Handlingsforståelse i den offentlige sektor

Giftig jord i daginstitutioner

Kommuner kan hente store elbesparelser

Visualisering: Tegnestuen COBE

Klimavisioner på mange sprog

For os stopper klimaarbejdet ikke ved landegrænsen, men foregår på tværs af kulturer og sprog. Derfor udbreder vi vores bæredygtighedsstrategier og klimavisioner globalt for at efterlade flere grønne aftryk på kloden. Projekt Magic Mountains i Kina er et eksempel på vores globale visioner. Sammen med tegnestuen COBE og Dansk Arkitektur Center har vi givet vores bud på, hvordan fremtidens bæredygtige byer kan se ud. Projektet er et resultat af den synergi, der opstår, når arkitekter og ingeniører anvender hinandens faglighed optimalt. Vil du være med til at udbrede bæredygtighed globalt? Se og læs mere på fremtidsvisioner.dk

7146 GCB Kina Ann Tilpasset.indd 1

Magic Mountains, Chongqing, Kina. Coaching i bæredygtig byudvikling.

04/09/09 15.16

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Vejle fra a til z Denne udgave af Teknik & Miljø kommer hele vejen rundt om, hvad der

turismepolitikken. Vejles bedst kendte naturperle er selvfølgelig fjorden,

rører sig på teknik- og miljøområdet i Vejle, der er vært for KTC’s årsmø-

som Vejle Kommune har overtaget en række tilsyns- og myndighedsop-

de. Kommunen satser blandt andet meget på byudvikling, som man

gaver med. Det har åbnet op for en ambitiøs kystplan med fokus på

eksempelvis kan læse om i artiklerne om Vejles bylaboratorium, om de

mangfoldighed, oplevelser og beskyttelse. Se også artikler om eksempel-

store fremtidsplaner for Vejle Midtby eller om byfornyelse af kommunens

vis et nyt oplevelsescenter om klimaudfordringen, beskyttelse af Jellings

landsbyer. Et andet kerneområde for Vejle er den natur, der omgiver

verdensarv og en kommuneplan, der også omfatter en

byen. Læs blandt andet om, hvordan naturen bliver brugt aktivt til at øge

fællesplan for Trekantsområdet.

Læs fra s. 20

velfærden for byens borgere og spiller en rolle i både bolig- industri- og

Fra standsforening til moderne interesseorganisation KTC-formand Mikael Jentsch takker af på årets generalforsamling, fordi han mener, det er den rette tid for et skifte. Hans tid i formandsstolen har været en periode med store omvæltninger for KTC med kommunalreform, ny foreningsstruktur og omlægning til en mere aktivt handlende forening. Det fortæller den tekniske direktør fra Frederikshavn om i dette sidste interview som formand for KTC.

Læs s. 70

Kommunerne venter kun på staten Processen omkring vandog naturindsatsen er forsinket med mere end et år, fordi staten stadig ikke har spillet ud. Kommunerne har for længst organiseret samarbejder, så man er klar til at løfte opgaverne og sikre god lokal forankring af de konkrete projekter. Staten får brug for kommunerne som en central aktør i vandog naturindsatsen, skriver Flemming Lehbert Sørensen, formand for KTC’s faggruppe Natur og Overfladevand. Læs s. 65

Teknik skaber velfærd KTCs årsmødekonference løber af stablen i dagene d. 22. og 23. september. I den anledning udgives et særligt konferencemagasin som er vedlagt denne udgave af Teknik og Miljø . Ambitionen er, at indlæggene i konferencemagasinet, som er en blanding af indlæg fra de private deltagere i årsmødet og andre aktuelle indlæg, skal inspirerer og tegne et billede af nogle væsentlige problemstillinger under konferences tema. Læs programmet fra side 16 i dette blad. God læselyst!

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder SEPTEMBER 2009 • NR.9

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Vejle fra a til z Borgmester Leif Skov:

Vejle skal være bedre end de andre Vand- og naturplaner afhænger af kommunerne KTC-formand Mikael Jentsch takker af

Handlingsforståelse i den offentlige sektor

Giftig jord i daginstitutioner

Kommuner kan hente store elbesparelser

Foto: Århus Kommune.

Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62 Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04. Telefax 72 28 28 07. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk UDGIVER:

KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg. Tlf. 72 28 28 04. Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening. Sats: Grafikom A/S. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S. Abonnementspris: Kr. 605,00 + moms om året for 11 numre. Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse. Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl. I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007. Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

Lad fornuften sejre / Af teknisk direktør Mikael Jentsch. Frederikshavn, Formand for KTC

Det kinesiske skrifttegn for krise indeholder to ord – fare og muligheder. Alt afhængigt af hvorledes man griber situationen an, vil man altså kunne veksle mellem at være i risiko for at blive udslettet eller kunne udnytte de muligheder, som altid viser sig, når udviklingens store hjul drejer rundt. Således i den aktuelle krise - således også i den tekniske sektor. Det er klart, at den økonomiske krise også slår hårdt igennem i den kommunale verden, Alle sidder lige nu i en stor udfordring, hvor de voksende økonomiske krav fra de specialiserede områder inden for social og børneområdet truer med helt at udtømme kommunernes økonomiske råderum. Det fordrer derfor stor viljestyrke at opretholde selv et minimalt serviceniveau på det tekniske område. Her er der en fare. Men mulighederne er også til stede. For det første, har specielt investeringer i infrastruktur og bygninger været helt fremme i lyset med henblik på at skabe arbejdspladser på et trængt arbejdsmarked. Det burde jo være søde musik i hele den tekniske sektors ører. Men det er jo langt hen af vejen blot udtryk for en normal stop and go politik, hvor der netop ikke er tale om en langtidsindsats. Det handler om arbejdspladser på kort sigt og ikke mere strukturelle grundovervejelser. Derfor må vi i sektoren ikke tro, at alt nu er på det tørre. Det kan hurtigt ændres. Men den anden gode nyhed er, at en undersøgelse har påvist det, som vi i sektoren har påpeget mange gange, nemlig at befolkningen har sin sunde fornuft i behold. Resultatet af undersøgelsen

viser, at man i befolkningen godt ved, at det har en stor betydning, at vi har gode bygninger og infrastruktur, hvis vi skal opretholde et velfungerende samfund. Og ydermere mener et stort flertal, at disse opgaver er for lavt prioriterede i hverdagen. Her er altså en folkelig bane at spille på – både for politikerne og for sektoren generelt. Midt i denne glæde er det vel relevant også at gøre sig nogle overvejelser om hvilke krav denne folkelige opbakning så stiller til os i sektoren. For opbakningen i sig selv skaber jo ikke flere ressourcer. Og ligegyldigt hvor godt vi kan belyse behovet for investeringer i den tekniske sektor, vil der altid være for få ressourcer til at kunne det hele. Det er altså stadig et spørgsmål om prioriteringer. Faren er åbenlys. Man kan falde helt ud af prioriteringsrækkefølgen – men man kan også forbedre sin stilling, hvis man vel at mærke gør det rigtigt. Her er det min opfattelse at især to elementer vil være afgørende for succesen: 1. Vores forslag skal løse mere end et problem og skabe mere end et resultat. 2. Vi skal knytte alliancer med alle de sektorer, der lever af og med vores tekniske løsninger. Det være sig private og andre offentlige enheder Dette er også temaet for vort årsmøde i Vejle. Her vil de to teser blive udfoldet i den konkrete virkelighed. Vi lever nemlig i den konkrete virkelighed ligesom de almindelige borgere, der godt ved, hvad fornuftige løsninger indebærer. Lad os knytte an til fornuften. Den vinder jo som bekendt altid til sidst.

Kreative ingeniører tænker stort – og skaber resultater gennem samarbejde

Vores overordnede forretningsmæssige mål er at være vores kunders foretrukne rådgiver. Og god rådgivning handler om at være tæt på kunden. Vi rådgiver om: s Natur s Samfund s Transport s Bygninger s Industri s Forsyning

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 6000 medarbejdere hver især er det på deres.

www.cowi.dk

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Vejle skal kunne ses fra månen

48 I Landsbykerner i centrum Byfornyelse gælder også landsbyer. Nyt landsbyprogram skal sikre borgerinddragelse og hensyn til lokale forhold.

20 I Vi skal være bedre end de andre! Vejle er velsignet af natur og geografisk placering. Derfor mener borgmester Leif Skov, at Vejle er forpligtet til at være bedre end de andre.

22 I Bylaboratoriet: Videnscenter for byudvikling Vejle har et bylaboratorium, som er enestående i Europa, og hvor fagfolk og politikere arbejder med strategisk byudvikling.

24 I Fra smuk kommune til arkitektonisk merværdi

50 I Fjorden skal bruges hensynsfuldt og kærligt Kommunerne har overtaget en række opgaver langs fjordene. Det åbner op for nye, ambitiøse muligheder.

54 I Klimaudfordringen som oplevelsesøkonomi Økolariet er et oplevelsescenter i Vejle, som arbejder med vidensamling og formidling om klimaudfordringen.

56 I Tænk grønt - ellers ser det sort ud 80 procent af affaldet var Vejle oppe på at genanvende. Den statistik ødelagde kommunalreformen, men skuden er ved at blive vendt igen.

Da Vejle Kommune vedtog landets første kommunale arkitekturpolitik, var målet en smuk kommune. I dag er merværdi nøgleordet.

26 I De store planer – fremtidens dynamoer i Vejle Under finanskrisen satser Vejle Kommune på at være klar med store planer for midtbyen, når der igen bliver mulighed for investeringer.

30 I Renovering af torve og pladser giver nye oplevelser i midtbyen Mange af Vejles byrum er blevet renoveret, og oplevelsen af dem er vidt forskellig, alt efter om man ser dem nat eller dag.

58 I Natur og velfærd hænger uløseligt sammen Både når det handler om bolig, industri og turisme, er naturen blevet et væsentligt element.

Diverse 62 I Tekniske serviceledere er nøglepersoner for elbesparelser Elregningerne i Egedal Kommune er skrumpet, efter de tekniske serviceledere har oprettet netværksgruppen ”Energikæmperne”.

34 I Kreativ byudvikling med lys Belysning af byrummene er en del af Vejles vision om, at ”Vejle skal kunne ses fra månen”. Men uden at man laver lysforurening.

38 I Når kloakken stikker hovedet over jorden… Frem for at gemme kloakkerne har man i Vejle gjort kloaksystemets tekniske anlæg synlige i byrummet.

65 I Kommunerne på forkant med statens vandog naturplaner Statens vandog naturplaner er forsinkede, men kommunerne er klar til at løfte opgaverne og sikre lokal forankring.

66 I Skal vi lege jorden er giftig? Manglende retningslinjer medfører, at kommunerne selv må finde ud af, hvor meget de vil undersøge jordforurening på daginstitutionerne.

40 I Helhedsplan løfter Jellings verdensarv Midt i Jelling ligger et stykke verdenskulturarv, som skal bevares og formidles bedre. Det sørger ny helhedsplan for.

70 I Fra standsforening til moderne interesseorganisation

44 I Vidtfavnende kommuneplan tæt på mål Den første kommuneplan i den nye Vejle Kommune indeholder også en fællesplan for Trekantområdet.

KTC-formand Mikael Jentsch takker af oven på en periode med store omvæltninger for foreningen.

72 I Handlingsforståelse i den offentlige sektor Denne fjerde artikel i Ole Bachs serie om ledelsesforståelse ser nærmere på handlingsforståelse.

Nyt 76 I Nyt om jura 20

78 I Erhvervsnyt 79 I KTC-nyt=

¼ K^ \ g de ^ bZgZ ZcY \dYi ] cYk²g` d\ \dY eaVca²\c^c\

K^ kZY ]kdgYVc bVc gZcdkZgZg bZY gZheZì Egd[Zhh^dcZa Wn\\Zhing^c\ d\ hda^Yi ] cYk²g` Zg k^\i^\i Ä jVchZi ]kVY Yj h`Va gZcdkZgZ# BZc YZg h`Va bZgZ iâ ZcY Y i# =Zchnc! gZheZì d\ [dghi ZahZ [dg YZ WZWdZgZ! ZaZkZg! `jcYZg b#k# YZg [²gYZh YV\a^\i ^ d\ db`g^c\ Zc gZcdkZ"

bi]#Y`$gZcdkZg^c\

g^c\! Zg b^cYhi a^\Z h k^\i^\! ]k^h egd" _ZìZi h`Va k²gZ Zc hjXXZh [dg VaaZ# A^\Z hdb YZi Zg V[\³gZcYZ Vi ^c[dgbZgZ db" g YZih Wgj\ZgZ d\ cVWdZg db egd_ZìZi! h YZ `Vc [³aZ h^\ ign\\Z# =dh BI =³_\VVgY ]Vg k^ bVc\Z gh Zg[Vg^c\ bZY Vi gZcdkZgZ Vai a^\Z [gV ]ZaZ Wda^\dbg YZg d\ Wji^`hXZcigZ iâ h`daZg! Zg]kZgkhZ_ZcYdbbZ d\ [gZYZYZ

Wn\c^c\Zg# D\ k^ VgWZ_YZg a³WZcYZ bZY Vi hig³ba^cZ d\ Z[[Z` i^k^hZgZ VgWZ_Yh" egdXZhhZgcZ! h b^cYhi bja^\i Wa^kZg dkZgaVYi iâ iâ[²aY^\]ZYZg# 9Zg[dg ]Vg k^ Vai! ]kVY YZg h`Va iâ [dg Vi h^`gZ! Vi YZg ^``Z \ g h` g ^ \a²YZc# 7 YZ [V\a^\i d\ bZccZh`Za^\i# 9Zi Ä d\ kdgZh ³kg^\Z gZ" cdkZg^c\h`dbeZiZcXZg Ä `Vc Yj a²hZ bZgZ db e bi]#Y`$gZcdkZg^c\#

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Miljøminister lover sikkert drikkevand

Nyt klimacenter ser dagens lys Energiklyngecenter Sjælland er en realitet og klar til at udvikle fremtidens intelligente klimaløsninger for kommunerne i Region

De senere års forureningssager skal effektivt forebygges, så borgerne

Sjælland. Energiklyngecenteret skal samle klimakræfterne i regionen i samarbejde med regionens 17 kommuner for at skabe intelligente energiløsninger. Centeret vil samle kreative kræfter for at opnå indsigt, inspiration og ny viden om grønne energimuligheder. Det skal generere et kommunalt klimakompetenceløft, så kommunerne i fremtiden bedre kan bekæmpe negative klimaforandringer og skabe innovative forretningsmuligheder. Bag centret står kommunerne og Region Sjælland med en fælles formuleret klimastrategi og de tre klimakommuner Kalundborg, Roskilde og Lolland, som alle har demonstreret bud på innovative klimaløsninger. ”Centret skal bidrage til fornuftige, vedvarende energiløsninger, men også til udvikling af nye klimateknologier: Det handler både om at få mest mulig effekt ud af klimaindsatsen i regionen og om at udnytte de kommercielle muligheder ved klimaudfordringerne,” siger formand for Regionsrådet og Vækstforum i Region Sjælland Kristian Ebbensgaard (V).

kan være sikre på at få rent drikkevand. Det mener miljøminister Troels Lund Poulsen, der har bedt By- og Landskabsstyrelsen om en handlingsplan for øget sikkerhed for drikkevandet. ”En række sager, senest i Tune, truer med at svække befolkningens tillid til deres vand, og det må vi stoppe. Grundlæggende mener jeg, at borgerne skal have bedre viden om deres eget vand, så de kan stille deres lokale vandværk eller politikere til ansvar, hvis der er grunde til at være utilfreds,” siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse. Miljøministeren har bedt By- og Landskabsstyrelsen om blandt andet at belyse, om der kan etableres en simpel metode, der kan fortælle borgerne om ændringer i drikkevandskvaliteten lokalt. Styrelsen skal undersøge mulighederne for at udvikle en hjemmeside, der giver borgerne hurtig og direkte adgang til forståelig og bred information om drikkevand. Vandforsyninger har pligt til at oplyse borgerne om drikkevandets kvalitet, men formidlingen er i dag uensartet og ofte svær forståelig. Drikkevandshandlingsplanen skal være færdig i slutningen af året.

Centret skal søsætte energiklynger med særlige temaer inden for energiforsyning og energibesparelse. Klyngemodellen går ud på at sammensætte mennesker med forskellige kompetencer fra ulige sammenhænge og producere ny viden og nye ideer gennem dialog og erfaringsudveksling. Energiklyngerne skal bestå af klimaeksperter fra Region Sjælland og de 17 kommuner samt fra virksomheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Danva kræver mere kontrol med drikkevandet

Kilde: dknyt

Det er godt, at Miljøministeren vil indføre en portal for vandkvalitet,

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer:

men det er langt fra godt nok, mener Danva (Dansk Vand- og Spildevandsforening). Vandværkerne skal snarest indføre en effektiv kvali-

Firma

side

tetskontrol, så man kan undgå forureningshændelser som den seneste sag i Tune.

Grontmij I Carl Bro

Cobalch

COWI A/S

Dakofa

MT Højgaard

Elbek & Vejrup A/S

te DDS (Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed). Med det system kan

Orbicon A/S

Blominfo A/S

man reducere risikoen for, at forbrugere bliver syge med maveonde,”

RGS 90 A/S

Tankegang A/S

Seminarier.dk

Niras A/S

baggrund af en risikoanalyse udarbejdes der en plan for, hvor farerne

NCC Roads A/S

for en forurening lurer, og hvordan man kan undgå dem.

Uponor A/S

Ferskvandscentret

Rambøll A/S

COK

er villig til at pålægge sine medlemmer mere kontrol, end de har i

K&S Tree Care ApS

Geoforum

forvejen. Så det burde være lige til at gå til for ministeren,” siger Carl

Bech-Bruun

”Miljøministerens handlingsplan skal gå videre end blot at etablere en internetportal. Vi har udviklet et kvalitetskontrolsystem, det såkald-

siger Carl Emil Larsen, direktør i Danva, i en pressemeddelelse. Med DDS får forsyningerne et overblik over deres anlæg, og på

”Som vi ser situationen, har vi et bredt politisk flertal bag et ønske om at sikre kvaliteten på vandværkerne og en brancheforening, der

Emil Larsen"

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

EU: 39.000 trafikdræbte i 2008 Det går i den rigtige retning. Men det går ikke så stærkt som planlagt. I 2008 omkom 39.000 personer på vejene i de 27 EU-lande. Det er 15.400 færre end i 2001, men fortsat langt fra målet på max. 25.000 dræbte, skriver norske Trygg Trafikk. Frankrig og Spanien har stor fremgang med fald i trafikdræbte på op til næsten 50 % i perioden 2001-08. Danmark er med en nedgang på kun 9 % faldet fra en 6. til en 12. plads. "Hvis vi skal tilbage til den europæiske top og opfylde de mål, Færdselssikkerhedskommissionen og Folketinget har sat, er det nødvendigt at tage ved lære af de udenlandske erfaringer. Konklusionen er klar: Ny teknologi som kan intensivere og forenkle politikontroller skal på banen. Automatisk hastighedskontrol og øget sprit- og selekontrol er de væsentligste forklaringer på den gode udvikling i Holland, Sverige og Storbritannien," skriver Rådet for Større Færdselssikkerhed EU har sat som mål at halvere det årlige antal trafikdræbte, men

Det er European Transport Safety Council (ETSC), der udarbejder

som udviklingen ser ud nu, vil EU 15 (de 15 deltagerlande tilbage i år

Road Safety Performance Index (PIN) for at få EU-landene til at gøre

2000) først nå målet i 2013, mens EU 27 (det nuværende og udvide-

en større indsats for trafiksikkerheden og fremme tiltag, som virker. .

de EU) først når det i 2017.

Kilde: Vejsektoren.dk

Bæredygtighed med indhold Klimaforandringer, oversvømmelser, krav til vandmiljø, energioptimeringer, organisationsændringer og øget borgerservice. Orbicon er fusioneret med Leif Hansen Engineering og har samlet kompetencer, der kan give bæredygtighed substans på alle niveauer. Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og bidrager til at gøre visioner til virkelighed. Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk | www.leifhansen.dk

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Vandtårne i bogform Landets vandtårne repræsen-

Miljøvenlige landmænd vinder frem

terer en overset del af den

Landmænd er ikke just kendt for at være miljøvenlige, men i Trekant-

danske kulturhistorie. Det

området er det dårlige rygte blevet gjort til skamme. Her får flere og

råder bogen ”Danmarks Vand-

flere landmænd øjnene op for, hvordan de kan mindske negativ

tårne” nu bod på.

påvirkning af den omkringliggende natur og samtidig skabe de bed-

”Da der ikke tidligere har været sat overordnet fokus på

ste betingelser for dyreliv og natur. Bag projektet står netværket Green Network og en række kommu-

de danske vandtårne, er det

ner i Trekantområdet. Green Network-landmænd gennemgår en

på tide at få det gjort. Ellers

større kortlægning af deres ejendom for at undersøge bl.a. deres

står vi pludselig tilbage med

energi- og pesticidforbrug samt den omkringliggende naturs tilstand.

en udokumenteret del af den

Redegørelsen er landmanden selv med til at udarbejde.

danske kulturhistorie og indu-

”Det er en øjenåbner for mange landmænd at få tallene ned på

striarkitektur. Alene mens

papir. Mange af landmændene har ikke uhensigtsmæssige vaner af

bogen har været under udar-

uvilje, men fordi de ikke ved, at de relativt nemt kan arbejde mere

bejdelse er flere fine gamle

miljøvenligt. Ved at få sparring får de skabt en langt bedre sammen-

tårne blevet jævnet med jor-

hæng mellem deres produktion og den omkringliggende natur. Det

den,” siger bogens forfatter, Kim Lykke Jensen. En del vandtårne er stadig i brug til deres oprindelige formål, mens andre har fået en ny funktion. Blandt andet som beboelse, udsigtstårne, udstillingslokaler og museer, men de fleste står til at forsvinde i fremtiden.

skaber ikke bare bedre betingelser for dyrelivet i området, men viser sig også ofte på bundlinjen,” fortæller Lise Arp, som er miljøsagsbehandler i Kolding Kommune. Redegørelsen munder ud i en handleplan, og landmanden forpligter sig til løbende at foretage udvalgte forbedringer, som han selv er med til at fastsætte. Ordningen er baseret på frivillighed, og stort set alle landmænd kan blive medlem af Green Network, da der ikke

Ingen vej uden om kunstige træer Verden kan ikke undvære kreative ingeniørers opfindelser til at suge CO2 ud af atmosfæren, hvis vi skal undgå dramatiske og farlige klimaforandringer. Sådan lyder budskabet fra den britiske ingeniørforening Institution of Mechanical Engineers (IMechE). Tre frembringelser får omtale som de mest lovende. Den ene handler om at beklæde bygninger med alger, som opsuger CO2 gennem fotosyntesen. Den anden går ud på at lade bygninger reflektere sollys væk fra Jorden. Den tredje, som har fået mest omtale, er kunstige træer, der ligesom almindelige træer skal kunne opfange CO2 fra atmosfæren ved hjælp af sine ’blade’, som CO2 kan klæbe sig til. Denne CO2 skal så oplagres i undergrunden, præcis som det er tanken at gøre med CO2 fra kraftværkernes røg. ”Kunstige træer er allerede på prototypestadiet og er meget avancerede i deres udformning, navnlig i deres automatik og i de dele, der skal bruges. De kunne inden for ganske kort tid gøres klar til masseproduktion og opsætning,” siger rapportens hovedforfatter, dr. Tim Fox, til BBC. Han slår dog fast, at geo-engineering ikke i sig selv kan bekæmpe klimaforandringer. I stedet mener han, ingeniør-frembringelserne skal bruges i kombination med reduktion af drivhusgasudledning og tilpasning til global opvarmning. Kilde: Ing.dk

er særlige forhåndskrav. Derimod ligger fokus på viljen til at forbedre sig. Kilde: Trekantområdet Danmark

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

Få ”Grøn Strøm”-produkter gør en forskel Det Økologiske Råd har udgivet et elektronisk hæfte om de mange danske produkter, som markedsføres under betegnelsen ”Grøn Strøm”. Det mest annoncerede produkt stammer fra eksisterende vedvarende energi såsom vind eller vandkraft, men har ingen ekstra effekt for klimaet. Markedsføringen af dette produkt forleder kunderne til at tro, at de gør ekstra godt for klimaet ved netop at vælge dette produkt. Det gælder både privatkunder, virksomheder, kommuner og statslige organisationer. Denne markedsføring nærmer sig bevidst vildledning. Men enkelte strømprodukter gør en reel forskel og kan ifølge Det Økologiske Råd anbefales. Formålet med hæftet er at hjælpe danske forbrugere, virksomheder og kommuner til at gennemskue mulighederne for at fremme en mere klimavenlig elproduktion. ”I princippet kan Grøn Strøm kun produceres, men ikke købes. Den strøm vi modtager er nemlig et mix af ”grøn” og ”sort” strøm”, siger Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd. ”Den absolut bedste indsats er at spare på strømmen. Grønne strømprodukter har kun en ekstra effekt, hvis man enten betaler ekstra til investering i ny vedvarende energi eller til annullering af CO2-kvoter i EU’s kvotesystem” siger han. Kilde: Det Økologiske Råd

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

FN undervurderer prisen for klimaforandringer

Nationalpark Mols indviet

Det bliver væsentligt dyrere end forventet, når verdens befolkning skal

Majestæt Dronning Margrethe den officielle indvielse, som trods

beskyttes mod klimaforandringer. Flere af klimaforandringernes effekter

blæst og regnbyger blev overværet af ca. 3.000 danskere.

er slet ikke tænkt med og endnu flere er groft undervurderet i FN’s klimapanel, vurderer et hold uafhængige britiske forskere i en ny rapport. Forskergruppen har gransket de tal, der ligger til grund for FN’s klimapanel IPCC’s vurderinger. Enkelte steder finder forskerne, at FN’s tal

Danmark fik 29. august sin anden nationalpark, Nationalpark Mols Bjerge. I bakkerne ved Agri Baunehøj i Mols Bjerge foretog Hendes

Nationalpark Mols Bjerge er den anden nationalpark i Danmark. I august 2008 åbnede Nationalpark Thy. De følgende år forventes yderligere tre nationalparker at åbne: Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland.

var fejlberegnet med mere end en faktor 100. Samlet set er omkostningerne tre til fire gange så høje som hidtil antaget. Blandt andet har klimapanelet undladt at se på oversvømmelser, når det har vurderet konsekvenserne af forandret adgang til vand. FN’s tal har også direkte overset nogle områder, der potentielt kan give store udgifter som følge af klimaforandringer. Forskerne fremhæver selv økosystemer, detailhandel, turisme og energiproduktion som vigtige områder, der end ikke er lavet FN-beregninger om. Risikoen ved de forkerte tal er, at parterne til klimatopmødet i december når frem til en aftale, der ikke reelt vil være brugbar på grund af alt for få midler. Kilde: Politiken Udsigt over Mols Bjerge (Foto: Thomas Retsloff).

Hedensted får klimatilpasset kommuneplan sammen arbejdet på at skabe en klimatilpasset kommuneplan, som

Naturfond fastholder: Elbiler sviner

er et Plan09-støttet eksempelprojekt.

Elbiler vil forurene mere end moderne biler i de næste mange år.

Hedensted Kommune og plan- og miljøkonsulenter fra Niras har

Samarbejdet har resulteret i udviklingen af en ny helhedsoriente-

Det fastholder verdensnaturfonden WWF, efter at Energistyrelsen afvi-

ret planlægningsmetode, der skal sikre mod oversvømmelser i byom-

ste resultaterne af en undersøgelse foretaget for den tyske afdeling af

råderne. Metoden er et pionerprojekt, der kombinerer vand-, spilde-

WWF.

vands- og byudviklingsinteresser. Hedensted Kommune har fået foretaget en analyse af de klima-

Undersøgelsen viste, at hvis elbilerne for alvor gør deres entre på det tyske marked, vil det være nødvendigt med en udbygning af

forandringer, der forventes vil ske i fremtiden. Kommunen har fået

elproduktionen, der i Tyskland med stor sandsynlighed vil ske via kul-

kortlagt de områder, hvor der er meget stor risiko for øget vandstand

kraftværker.

og oversvømmelser med hyppigere tilfælde af monsterregn frem

Det vil medføre, at en elbil i værste fald kan udlede op mod 220

mod år 2100. Det drejer sig bl.a. om lavtliggende områder, hvor der i

gram CO2 per kilometer - over dobbelt så meget som de 95 gram

dag er by, landbrug eller natur. Samtidig er det udpeget, hvor det vil

per kilometer, EU har sat som det maksimale gennemsnit for nye

være relevant at oprette enge og vådområder, der kan opsamle de

biler fra 2020.

øgede vandmængder og styrke de eksisterende naturstrøg. ”Det skaber nye rekreative muligheder, og klimaudfordringerne vendes til noget positivt. Det er lykkedes Hedensted Kommune og Niras at integrere ny viden om klimaforandringerne i kommuneplanen,” forklarer Christina Hoffer fra Plan09. Hedensted Kommune har indarbejdet de udsatte områder som klimatilpasningsområder i kommunens forslag til ny kommuneplan. I klimahåndteringsområderne kan der ikke laves nye bolig- og erhvervsområder, og grundejerne sikres på den måde mod fejlinvesteringer i områder med fremtidige hyppige oversvømmelser.

Energistyrelsen afviste rapporten og skrev at ”WWF overser EU’s kvoteregulering, der sætter et effektivt loft over den samlede udledning fra elsektoren.” Det argument køber naturfonden dog ikke: ”Kvoteordningen er hullet som en si. På papiret i styrelsen ser regnestykket sikkert fint ud, men virkeligheden er en anden,” siger John Nordbo, der er programleder for Klima i WWF's danske afdeling. Han understreger, at WWF er tilhængere af elbiler, såfremt at strømmen produceres af vedvarende kilder. Kilde: Ing.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

Miljøvejledninger er et stort hit Indkøberne i det offentlige bruger Miljøstyrelsens miljøvejledninger flittigt til at stille grønne krav. Alt i alt stiller danske indkøbere faktisk så mange miljøkrav, at Danmark er det fjerde bedste EU-land i disciplinen grønne indkøb. Det viser en EU-undersøgelse, der samtidig fortæller, at Miljøstyrelsens miljøvejledninger er de danske indkøberes fortrukne kilde til at udforme krav til de grønne indkøb. Hele 69 procent af de adspurgte indkøbere i EU’s undersøgelse bruger miljøvejledningerne. ”Det er en kæmpe hjælp for en indkøber at have en ministeriel vejledning at holde sig til i et EU-udbud. Så skal den enkelte kommune ikke selv løfte hele den miljøfaglige argumentation, men kan henvise til vejledningen,” siger Peter Elman, indkøbschef i Egedal Kom-

Mindre iltsvind end ventet

mune. Han bruger ofte miljøvejledningerne til at stille minimumskrav

Trods varmt vejr og meget sommerregn er iltsvindet i danske farvande mindre udbredt end normalt på denne årstid. Det er andet år i træk, at iltsvindet kun udgør to tredjedele af det normale. Det viser de nyeste tal fra By- og Landskabsstyrelsen. ”Selv om det er for tidligt at konkludere noget endeligt, så ser det ud til, at vi her er vidner til de første konkrete resultater af de mange

til miljø. I snit stiller danske indkøbere miljøkrav til 46 procent af indkøbene på 10 udvalgte områder i EU’s undersøgelse. Det er en god udgangsposition for at leve op til EU’s mål for 2010, nemlig at halvdelen af de offentlige indkøb i EU skal være grønne. Kilde: Miljøstyrelsen

års kamp for at begrænse udledninger af næringsstoffer i vandmiljøet,” siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V). Iltsvindet er i år markant under niveauet for årene 2003-2006.

Elsparefonden nedlægges

Midt i august dækkede iltsvindet 2.850 km2, mens gennemsnittet for

Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) vil samle Elsparefon-

perioden er over 4.000 km2. I 2002 var den helt gal med hele

den og det nyetablerede Videnscenter for energibesparelser i Bygnin-

12.000 ilthungrende kvadratkilometer.

ger i et nyt Center for Energibesparelser.

Udledningen af kvælstof og fosfor fra landbrug og industri er på

Det er en rigtig dårlig idé, mener mange kritikere. Blandt andre kriti-

20 år reduceret med hhv. 48 og 68 procent. I forbindelse med rege-

serer Energiforum Danmark og Dansk Byggeri, at regeringen vil optrap-

ringens plan for Grøn Vækst, vil der blive reduceret med 19.000 tons

pe indsatsen uden at stille flere midler til rådighed, mens DN og For-

kvælstof i de kommende år.

brugerrådet peger på, at fondens uafhængighed sættes over styr.

Bliv klædt på til den NYE vandsektorlov!

L æs mere

temadag en den 3. eller 12 . n ov 2 0 0 9 w w w.sem inarer.dk

Vi åbner dørene til en højaktuel temadag om den nye vandsektorlov, der træder i kraft i 2010. Der er meget at lære. Men to fagligt, stærke undervisere giver dig en solid indsigt i og forståelse for lovgivningen.

- din vej til den nyeste viden

14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Flest cykelulykker sker alene at eneulykker er den mest forekommende ulykkestype blandt cykli-

Odense går forrest med bæredygtig transport

ster. De står for hele 72 % af skaderne efter cykeluheld.

Odense Kommune har vedtaget en trafik- og mobilitetsplan for byen,

Cyklist/motorkøretøj-ulykker står for 17 %, mens cyklist/cyklist-ulykker

der gør byen til den første i landet, der ser alle transportformer i et

står for 8 %.

samlet perspektiv – med fokus på gang, cykling og kollektiv trafik.

En stor svensk analyse baseret på næsten 18.000 cykelulykker viser,

Den hyppiste årsag til eneulykkerne er glatte belægninger eller for-

Nøgleordet i planen er mobilitet, og målet er at skabe så gode

værret vejgreb. I 23 % af ulykkerne angives glatte belægninger som

sammenhænge mellem forskellige transportformer, at biltrafikken

medvirkende årsag. Først og fremmest er der tale om is og sne på

reduceres markant. For eksempel ved at anlægge flere steder med

vejbanen, men også grus er ofte inde i billedet som årsag.

Park and Bike, hvor man kan parkere sin bil gratis og tage cyklen

Analysen viser også, at børn og ældre har størst skadesrisiko på

resten af vejen. De biler, der kører ind til bymidten, bliver guidet

cykel i trafikken. Det drejer sig om aldersgrupperne 7-14 år og 75-84

direkte til destinationen ved elektroniske skilte og på sigt med sms-

år. En beregning foretaget på danske data - dog kun på alvorlige ska-

service.

der - peger også på høje risici for ældre og unge. Kilde: Vejsektoren.dk

”Når der fra nationalt hold for nyligt er udarbejdet en transportplan, passer det perfekt med, at vi i Odense er klar til at handle. Vi har en bred vifte af projekter, som sammen med de nationale tiltag vil give en stor synergieffekt. Vi skal dog huske på, at det er et langt sejt træk, for der er tale om en adfærdsændring, og sådan en finder ikke sted fra den ene dag til den anden,” siger Anker Boye, rådmand for By- og Kulturudvalget. Odense Byråd har afsat 250 mio. kr. til at implementere planen, som forventes fuldført i 2018.

Danske klimakommuner møder verden Kommuner kan gå foran og vise vejen til klimavenlige løsninger. Det er budskabet, når kommuner fra hele verden mødes til The Copenhagen Climate Exchange den 3.-6. december. På messen, der er arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening, viser en gruppe på ti klimakommuner i Storkøbenhavn deres bedste ideer til at nedbringe CO2-udslippet lokalt. Halsnæs Kommune vil for eksempel fortælle om Danmarks første

Økologisk kritik af finanslovsforslag Regeringen har i sit finanslovsforslag fremrykket en række offentlige investeringer, bl.a. på folkeskole, ældre- og hospitalsområdet. Men man benytter ikke chancen til at integrere energi- og klimahensyn i disse investeringer, lyder kritikken fra Det Økologiske Råd. Det er ellers en oplagt chance, både når der skal bygges nyt, og når eksisterende offentlige bygninger skal renoveres. Forsømmelsen er ifølge rådet en gentagelse af kommuneaftalen fra juni, hvor man også aftalte en øget ramme for anlægsinvesteringer uden direkte at fastslå, at der skal ske energirenovering i samme ombæring. ”Finanslovforslaget føjer sig til rækken af forspildte muligheder for at integrere miljø- og klimahensyn i den økonomiske politik – til gavn for de progressive virksomheder, som kan leve af en fremsynet energi- og klimapolitik”, siger Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd, i en pressemeddelelse.

klimabørnehave. Børnehaven er et godt eksempel på, hvordan man kan tænke visionært inden for byggeri, arkitektur, pædagogik og energi på samme tid. Fra udlandet deltager blandt andet amerikanske Cool Cities, der er en pendant til de danske klimakommuner. Kampagneleder Glen Brand vil fortælle om de over 900 amerikanske byer, der har forpligtet sig til at reducere deres CO2-udledning, og hvilken effekt det har haft. Den verdensomspændende organisation af bæredygtige byer ICLEI deltager med repræsentanter fra byer fra alle verdensdele, der har gjort noget særligt for at reducere klimaforandringerne lokalt. Derudover deltager en lang række organisationer, virksomheder og videnskabsfolk fra hele verden. Kilde: DN

VI KAN VÆRE MED HELE VEJEN – OGSÅ NÅR DET GÆLDER STRATEGISK KLIMATÆNKNING OG CO2 REDUKTION

Sluk for motoren når den ikke er i brug

I NCC ARBEJDER VI IKKE I TOMGANG Tænk på miljøet og spar på energien

www.ncc.dk • Igangværende forsøg med CO2-neutralt brændstof på basis af rapsolie

• Vi anvender naturgas på alle vore fabrikker – mindst muligt CO2-udslip

• Vi øger løbende genbrug af såvel asfalt som fejesand

• Intern kampagne ”I NCC arbejder vi ikke i tomgang”

NCC Roads A/S, Fuglesangsallé 16, 6600 Vejen

TEKNIK SKABER VELFÆRD KTC KONFERENCE VEJLE 22 - 23 SEPTEMBER 2009

PROGRAM 22 SEPTEMBER KTC KONFERENCE FORMIDDAG 9.30 ANKOMST OG KAFFE 10.00 VELKOMST v. KTC´s formand Mikael Jentsch KONFERENCIER: CLEMENT KJERSGAARD 10.15 - 10.30 VÆLGERADFÆRD OG PRÆFERENCER v. Seniorkonsulent Jakob Rathlev, Capacent 10.30 -10.50 DET KOMMUNALE INVESTERINGSBEHOV ER EN BRÆNDENDE PLATFORM v. Kommunaldirektør Niels Ågesen, repræsentant for kommunal-direktørforeningen 10.50 -11.10 PAUSE OG NETWORKING 11.10- 11.30 PRIORITERINGSUDFORDRINGEN I DEN OFFENTLIGE SEKTOR v. Professor Jørgen Grønnegaard Christensen, AU 11.45 - 12.30 PANELDEBAT: UDFORDRINGER OG MULIGHEDER SAT I PERSPEKTIV Ordstyrer: Clement Kjersgaard Niels Ågesen, kommunaldirektørforeningen Jørgen Grønnegaard Christensen, AU Jakob Rathlev, Capacent Mikael Jentsch, formand KTC 12.30 - 13.30 FROKOST EFTERMIDDAG 13.30 - 14.15 VELFÆRDSINNOVATION PÅ DAGSORDENEN I DEN OFFENTLIGE SEKTOR v. Futurist og partner Anne Skare Nielsen, Future Navigator 14.15 – 17.00 DE 5 SPOR - DEL 1 Deltagerne fordeler sig på konferencens 5 workshops for at diskutere, debattere og i fællesskab ﬁnde muligheder og løsninger på konferencens tema. De 5 workshops vil blive indledt med 3-4 inspirationsoplæg af 10-15 minutter i hver. En KTC-agent i hvert spor sikrer debat, resultater og fælles læring. Kl. 15.00 – 15.30 KAFFEPAUSE OG NETWORKING 15.30 - 16.45 DE 5 SPOR - DEL 2 Fortsat debat med oplægsholdere og erfaringsudvekslinger blandt deltagerne i sporene. Hvert spor skal inden 14 dage efter konferencen aﬂevere deres konklusioner med 1-2 centrale budskaber som en artikel til Teknik & Miljø.

16.45 - 17.00 AFRUNDING v. KTC formand Mikael Jentsch. 17.00 - 17.45 PAUSE AFTEN 17.45 AFGANG MED BUS TIL SPINDERIHALLERNE Vejle Kommune er vært ved byens velkomstreception 18.00 ”VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN” Visionsoplæg v. Borgmester Leif Skov 18.45 AFGANG MED BUS TIL MUNKEBJERG HOTEL 19.00 MIDDAG MED UNDERHOLDNING Samt lounge og networking

På KTCs Årsmøde kommer du tæt på forskning i vælgeradfærd og kommunale prioriteringsproblemer Du bliver rustet til at diskutere alliancer og gevinster i din egen kommune og i en større sammenhæng Du udvikler i KTC netværket strategier, der kan strække de offentlige midler og give bedre prioriteringer – lokalt og på landsplan

DE 5 SPOR SPOR 1 KLIMA OG ENERGI HÅND I HÅND MED LÆRING De kommunale bygninger står overfor enorme renoveringsbehov. Hvordan medvirker et renoveringsprojekt til at styrke trivsel og læring i folkeskoler og børnehaver, samtidig med at CO2-udslip reduceres og miljøet vinder? · Skolens rammer giver konsekvenser for pædagogikken v. Skoleinspektør Torben Mørup, Danmarks skolelederforening · SKUB-modellen - banebrydende skolerenovering og ny læring v. Projektchef Per Christensen, Gentofte kommune · Analyse af folkeskolens anlægsbehov v. Projektleder Signe Bondo Andersen, COWI SPOR 2 INFRASTRUKTUR TIL GLÆDE FOR HVEM? Hvordan sikres trygge skoleveje, cykelstier, effektive pendlerruter og andre lokale mobilitetsgevinster i en trængt kommunal økonomi? Hvordan optimeres udbyttet af statens investeringsplan samtidig med at transportsektoren giver sit væsentlige bidrag til at reducere CO2udledningen? · Statens infrastrukturplan og det kommunale tilslutningsbehov v. Vicedirektør Helga Theil Thomsen, Vejdirektoratet · Kommunal infrastrukturprioritering er et must! v. Formand for Teknologi- og Innovationsudvalget, Jørn Guldberg, IDA · Sjællandsprojektet. Byudvikling, traﬁkplanlægning & klimahensyn v. Teknisk direktør Torben Nøhr, Vordingborg kommune · Kommunikationsplan for Sønderborgs pendlerprojekt v. Kommunikationsrådgiver Bolette Falbe Hansen, Tankegang SPOR 3 GRØNNE RUM SOM AKTIV FOREBYGGELSE Hvordan sikres, at by- og naturudvikling giver bedre levevilkår, skaber kulturelle oplevelser, sundhedsfremme og trivsel for borgerne samtidig med at det gavner miljøet? · Bynær natur i et tværgående kommunalt samarbejde v. Skov og naturchef Klaus Enevoldsen, Vejle Kommune · Nyt videncenter for Natur og menneske v. Uddannelseschef Anders Bülow, Skov og landskab - KU LIFE · Organiseret idræt kontra frie idrætsformer v. Konsulent Martin Borch, Danmarks Idræts Forbund · Bedre byrum med bæredygtig regnvandshåndtering v. Ingeniør Uffe Gangelhof, Grontmij Carl Bro

SPOR 4 BYSTRATEGIER OG BYENS NYE ROLLE Giver demograﬁen byen en ny fremtid som oplevelsesrum? Byen under forvandling fra opbevaringssted for industriens arbejdspladser og ansatte til en ny identitet. Hvordan realiseres planerne? · Landsplanredegørelsen 2009 - og fremtidens byer v. Vicedirektør Sven Koefoed-Hansen, By- og Landskabsstyrelsen · Kultur som strategisk driver for byudvikling v. Adm. Direktør Søren Bonde Hansen, Odense kommune · Fra plan til virkelighed - Forventninger og samarbejde om “de store planer” v. Byplanarkitekt Lars Dalsgaard Hansen, Årstiderne Arkitekter · Byroller og samarbejder i et hollandsk perspektiv v. Chefkonsulent Peter Frost Møller, NIRAS konsulenterne

SPOR 5 ERHVERVSMÆSSIG VÆKST SOM MILJØMÆSSIG GEVINST Dansk miljøviden og – regulering har igennem en årrække bidraget til at give danske virksomheder markedsfordele på verdensplan. Hvordan skabes nye alliancer, så der sættes gang i grøn virksomhedsvækst gennem de offentlige miljøinvesteringer? · Mulighed for nye løsninger, nye virksomheder og fornyet erhversudvikling i landdistrikterne v. Vand- og naturchef Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer · Grøn vækst: Hvordan kan alliancer mellem offentlige og private aktører sikre grønne markedsfordele? v. Formand, Dansk Miljøteknologi, Jesper Nybo Andersen · Erhvervsudvikling og fremme af miljøeffektiv teknologi v. Projektchef Leo Christensen, Lolland kommune · Rådgivernes rolle i værdiskabelsen v. Hans Martin Friis-Møller, FRI – Energi, miljø og klima

PROGRAM 23 SEPTEMBER KTC NETVÆRKSDAG Dagen er for KTC-medlemmer og andre kommunale parter, som er involveret i KTC´s arbejde for at styrke den kommunale tekniske sektors indﬂydelse. 9.00 - 10.00 KTC GENERALFORSAMLING (Kun for KTC medlemmer) FORMIDDAG DET NYE POLITIKERHOLD OG FORHOLDET TIL EMBEDSVÆRKET Snart sætter et nyt hold politikere sig i stolene i byrådssale og udvalg. I Danmark har vi ikke tradition for at forberede politikernes arbejde så grundigt som f.eks. i Norge. Hvordan skal samspillet være imellem politikere og embedsmænd? 10.30 - 11.00 HVAD HAR DE NYE POLITIKERE BRUG FOR OG HVORDAN KLÆDES DE PÅ AF EMBEDSVÆRKET? v. Formand for KL’s teknik og miljøudvalg, Jens Stenbæk 11.00 - 11.30 ROLLEDELING MELLEM BYRÅD OG POLITIKERE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE v. Kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard, Ringkøbing-Skjern kommune 11.30 - 12.30 KREDSMØDER · Hvordan bringer KTC´s kredse gårsdagens debat videre og bidrager til læring og udvikling? · Hvordan kan KTC ruste de politiske udvalg til nye opgaver · Kredsenes rolle og muligheder for at inddrage alle KTC medlemmer i dialog og netværksaktiviteter gennem KTC. 12.30 AFRUNDING v. KTC´s nye formand 13.00 Frokost og farvel

TEKNIK SKABER VELFÆRD er den 2 dages konference, hvor ledere, mellemledere og KTCs netværk sammen med private aktører bliver styrket på deres viden og handleberedskab i forhold til kommunale helhedsstrategier. På konferencen går aktørerne i tæt og gør op med kommunal vanetænkning og – sektorisering! PRAKTISKE OPLYSNINGER: Årsmødet afholdes i Vejle, den 22. og 23. september på Hotel Munkebjerg, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle, tlf. +45 7642 8535 1. dag er konferencedag med deltagelse af KTC medlemmer, KTC faggrupper, KTC associerede foreninger, samt alle ledere og medarbejdere i kommunernes teknik- og miljøafdelinger. Der er rig mulighed for networking og dialog om konferencens tema. Konferencedagen afsluttes med uformel netværksmiddag og socialt samvær. Der er mulighed for overnatning (bestilles v. tilmelding). 2. dag er KTC medlemsdag, med generalforsamling og intern strategiudvikling. Kun for KTC medlemmer. Årsmødet starter kl. ca. 09.30 på førstedagen og slutter med fælles frokost kl. ca. 13.00 på andendagen. PRISLISTE: Konference - Teknik skaber velfærd: d. 22. september: · Incl. frokost, kaffebuffet og alle konferencematerialer: kr. 2950,· Incl. netværksmiddag. kr. 3600,· Incl. netværksmiddag og overnatning: kr. 4750,Konference - Teknik skaber velfærd: d. 22. september + KTC Medlemsdag d. 23. september: kr. 6950,KTC Medlemsdag d. 23. september: kr. 2200,Der gælder særlige vilkår for deltagere fra private virksomheder. Se mere på www.ktc.dk Til alle priser tillægges moms. Tilmelding er bindende. Deltagelse i KTC Generalforsamling (kun for KTC Medlemmer) d. 23. september, kræver ikke tilmelding.

SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER 1. SEPTEMBER 2009 LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ: WWW.KTC.DK

KTC SEKRETARIATET | PAPIRFABRIKKEN 24 | 8600 SILKEBORG TELEFON: 7228 2804 | KTC@KTC-DK | WWW.KTC.DK

20 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Borgmester Leif Skov:

Vi skal være bedre end de andre! Vejle har fået to gaver – en central geografisk placering og en fantastisk natur. Og det udgangspunkt forpligter. Vi skal være bedre end de andre, siger borgmester Leif Skov.

”Målet med kommunalreformen var og er, at vi skal blive endnu dygtigere og mere effektive til at løse opgaverne. Men vi må erkende, at sammenlægningen af kommunerne har trukket tænder ud og også har forsinket mange ting,” siger Leif Skov. Vejle-borgmesteren forklarer, at arbejdet med sammenlægning af

Af Michael Nørgaard

forvaltninger og kulturer har fyldt meget, ligesom beslutninger om En entusiastisk og engageret borg-

hvilke serviceniveauer kommunen

mester, der er stolt af sin kommu-

skulle lægge sig fast på. ”Men vi er på rette spor og det

ne og de mange store projekter og planer. Sådan kan Vejles borgme-

kører nu. Vejle er med 106.000

ster Leif Skov (S) bedst beskrives

indbyggere så stor, at vi kan have

med få ord.

en stab af specialister til at løse de mange drifts- og myndighedsopga-

”Vores situation er fantastisk. Man kan sige, at vi i Vejle har fået to gaver: En fantastisk geografisk

”Verden skal rulle videre, og vi skal være klar, når tingene vender. Derfor er det vigtigt, at vi nu har holdninger til udvikling og visioner for, hvordan vores by kan se ud i fremtiden,” siger Vejles borgmester Leif Skov (S).

ver. Og vi er blevet dygtigere til det. Dermed ikke sagt, at alting er blevet mere enkelt. Behandlingen af

placering og en fantastisk natur. Vi ligger lige i et attraktivt smørhul og

komme i naturen, samtidig med at

hvilket bidrager til at omsætte

sagerne bliver mere tidskrævende,

har per definition et godt udgangs-

vi beskytter naturområderne.”

næringsstoffer og dermed aflaste

når der skal mange mennesker og

Vejle Å.

hensyn ind over sagerne,” konsta-

punkt med perler som Vejle Fjord

Leif Skov nævner Kongens Kær

terer Leif Skov.

og Vejle Ådal,” siger Leif Skov, som

som et godt eksempe. Det er et

dog ikke har tænkt sig at hvile på

stort bynært vådområde, hvor stier,

Midt i en reformtid

laurbærrene:

anlægsarbejder og udsigtstårne har

Der er dog nuancer i det rosenrøde

Åben dialog

gjort det muligt for borgerne at

billede. Når borgmesteren ser tilba-

Leif Skov var før borgmester i Bør-

være en anelse bedre end de

komme helt tæt på naturen. Blandt

ge på de sidste par år i den borg-

kop med 12.000 indbyggere, som

andre kommuner på mange områ-

andet har man på tætteste hold

mesterstol, han indtog efter kom-

var én af kommunerne, der indgik i

der. Vi skal for eksempel skabe de

kunne følge en havørn. Desuden er

munalreformen, har det været en

den nye Vejle kommune. Han har

bedste rammer for, at borgerne kan

området genskabt som vådområde,

omskiftelig periode.

derfor også mærket en ændring i

”Det skal vi drage nytte af og

TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN 21

Udvikling af Lystbådehavnen er et af de store projekter i Vejle, som Leif Skov fremhæver.

rollen som politiker og forholdet til

der er langt fra Give til rådhuset i

embedsmændene.

Vejle. Det stiller store krav til, at vi –

ringer, på vågeblus i denne tid. ”Verden skal rulle videre, og vi

Folk kommer til byen blot for at se byggeriet,” fortæller Leif Skov og

”Jeg synes, at relationen mellem

både politikere og embedsfolk - er

skal være klar, når tingene vender.

slår fast, at den høje kvalitet bliver

embedsfolk og politikere har udvik-

ude i kommunen og i hele oplan-

Derfor er det vigtigt, at vi nu har

et omdrejningspunkt for Vejles

let sig meget. Vi politikere prøver at

det. Og jeg synes godt, at jeg tør

holdninger til udvikling og visioner

fremtidige udviklingsprojekter.

flytte os fra situationen før refor-

sige, at vi er verdensmestre i bor-

for, hvordan vores by kan se ud i

men, hvor vi reelt var sagsbehand-

germøder,” siger Leif Skov.

fremtiden. Vi har satset meget på,

Udsyn giver inspiration

at midtbyen er omdrejningspunkt

Apropos kvalitet, Malmø og inspira-

lere, fx i forhold til borgerhenven-

Han forklarer, at Vejle Kommune

delser,” siger borgmesteren og

fik etableret en god arbejdsform i

for Vejles udvikling, i modsætning

tion, runder borgmesteren til slut

fortsætter:

forbindelse med kommunalrefor-

til andre byer der har lagt store ind-

debatten om studieture. Leif Skov

men, hvor man afholdt 20 borger-

købscentre i afstand fra bykernen

og samlet byråd i Vejle synes, at

inde i alle sager, og jeg sender kon-

møder og fik lavet en hvidbog at

og dermed sat sammenhængen

det er godt at komme ud og blive

sekvent direkte borgerhenvendelser

arbejde videre efter.

over styr,” siger Leif Skov.

inspireret.

”Vi kan som politikere ikke være

til besvarelse i forvaltningen. Jeg

”I forbindelse med arbejdet med

Mange af Vejle Kommunes frem-

”Personligt lægger jeg vægt på,

kender henvendelsen og svaret,

lystbådehavnen har vi fortsat stilen

tidige projekter tager også afsæt i

at der deltager både politikere og

men kan ikke gå i detaljer med de

med nedsættelse af en styregrup-

midtbyen. Kommunen arbejder bl.a.

embedsfolk i turene, så vi får en

enkelte sager. Det er generelt vig-

pe med deltagelse af de involvere-

på at erhverve den såkaldte post-

fælles ramme og fælles udgangs-

tigt for mig, at der er en åben kom-

de foreninger og i det hele taget

husgrund som ejes af etaterne i fæl-

punkt i de erfaringer og den inspi-

munikation mellem embedsfolk og

udført et stykke dialogbaseret plan-

lesskab. Ideen er at skabe en kom-

ration, vi tager med hjem. Jeg

politikere i et ligeværdigt forum. Jeg

lægning. Styregruppen har bl.a.

pakt og intensiv bydel med stor

synes det er hårdt at være på stu-

håber, at det opleves sådan i for-

været i Malmø og i forskellige sjæl-

spredning i funktionerne. Også lys-

dietur, for programmerne er altid

valtningerne, for det er i hvert fald

landske havne for at få input og

tbådehavnen er et satsningsområde,

intensive og super-faglige. Det er

det der er ambitionen. Det er en

inspiration til arbejdet med havnen.

der skal skabe et område med unik

ikke ferieture og må aldrig blive

forudsætning for, at vi kan få udfor-

De fælles oplevelser understøtter

værdi for Vejle med boliger, erhverv

det,” siger Leif Skov.

dret og prøvet ting og ideer af.”

dialogen i styregruppen godt,” siger

og rekreative muligheder.

Leif Skov.

Verdensmestre i borgermøder

”Før har by og havn været

På kommunens hjemmeside kan man se alle turene, og efter alle

adskilt, nu vil vi skabe sammen-

udvalgsstudiebesøg i udlandet fore-

Overgangen til den nye kommune-

Verden ruller videre

hæng. Vi kan også se, at kvalitet

lægges udvalget en skriftlig rejserap-

form har dog også haft konsekven-

I dette blad kan du læse om de

giver værdi på mange måder. Byg-

port, der gengiver rejsens forløb og

ser for relationen mellem borgerne

mange projekter i Vejle – både de

geriet Bølgen (som man kan læse

beskriver indhentede erfaringer.

og kommunen, erkender Leif Skov,

realiserede og dem på tegnebræt-

om andetsteds i bladet, red.) er jo

tet. Men planerne er som meget

et meget spektakulært byggeri teg-

le.dk og i de mange artikler i dette

andet, der involverer store investe-

net af Henning Larsens Tegnestue.

blad. God læselyst.

”Geografien trækker lidt i den forkerte retning. Det kan opleves, at

Læs mere om Vejle på www.vej-

22 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Bylaboratoriet:

Videnscenter for byudvikling og arkitektur Vejle har et Bylaboratorium, som er enestående i Danmark, ja i hele Europa. Det besøges af private og offentlige fagfolk og politikere, der arbejder med strategisk byudvikling. Bylaboratoriet er en del af et videnscenter for økonomisk, social og mental merværdi gennem helhedsorienteret byudvikling, byeksperimenter og tværgående projekter med private og offentlige.

/ Af Erik Dahl-Rasmusen, teknisk direktør i Vejle Kommune

ratoriet. Men de faglige byeksperimenter mv. foregår i hele Teknisk Forvaltning og - som det allervigtigste - i tæt samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger. Der bliver hele tiden arbejdet på at udvikle Bylaboratoriet som videnscenter, hvor der systematisk bliver arbejdet på at skabe merværdi via byudvikling og byeksperimenter. På den måde kan man sige, at selve byen er en del af Bylaboratoriet: Det er i byen, at ideerne afprøves og omsættes i praksis.

Workshop på Bylaboratoriet. Her kan bl.a. skoleklasser arbejde med visioner for byudvikling i deres eget område.

Videnscenterets opgaver er at skabe merværdi ved at udvikle og

•

og arkitektskoler.

Udviklingsmiljø for planlægning •

Besøgscenter for gæster fra ind-

lave eksperimenter med byens

som kommuneplan, lokalplaner,

opbygning, sammenhæng, bygnin-

udviklings- og strategiplaner.

ger og rum. Det kan sættes op i

Det sker fx med nye metoder,

nogle temaer:

systematik, dynamik, brugerven-

Visionsdreven Innovation

•

lighed via it og tværgående

Vi arbejder efter en metode, vi kal-

Forsknings- og udviklingsmiljø for byeksperimenter. Fx udvikling af byggerier i træ, lydsvage

•

og udland.

samarbejde.

der Visionsdreven Innovation.

Information og formidling af

Begrebet handler om at drømme

Vejle har satset på at have et

boliger, bæredygtigt byggeri, ny

visioner og planer. Bl.a. i work-

og gøre drømmene til virkelighed.

videnscenter inden for plan, byud-

arkitektur, multifunktionelle

shops, udstillinger i Bylaborato-

Når vi udvikler nye planer eller pro-

byrum/områder.

riet, events som den internatio-

jekter, afventer vi ikke, at investorer

Tværfaglige forsknings- og

nale lysfest, værksteder med

kommer med forslag til projekter. Vi

for samfunds- og byudvikling kan

udviklingsmiljøer for byudvik-

borgerne og særudstillinger.

laver gerne vores egne visionsfor-

se og arbejde videre med Vejles

lingsprocesser. Bl.a. ved tæt

•

Faglige artikler i tidsskrifter og

slag – ofte i samarbejde med priva-

visioner og strategier for byudvikling

samarbejde med private

informationshæfter.

te samarbejdspartnere.

og arkitektur.

investorer og rådgivere, analyse

•

Eksperimentarium for skoleele-

vikling og arkitektur, hvor borgerne og de professionelle aktører inden

Det er Udviklingsafdelingen i Teknisk Forvaltning, der står for Bylabo-

•

af synergier og effektmålinger, sammenhæng og helheder.

•

Vi inspirerer, provokerer og kata-

ver og studerende.

lyserer processer, der skaber kon-

Samarbejder med universiteter

krete forslag og billeder på en

TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN 23

Besøgende i Bylaboratoriet ser på en model over Vejle

ønsket fremtid for Vejle Kommune.

Formidling for alle

i sammenhæng med den by, der

områder, hvor de kan se, at kommu-

En del af metoden er selvfølgelig

Udstillingerne skal være spænden-

allerede er der.

nen er i gang med at investere pen-

også brugerdreven innovation, hvor

de og forståelige for alle besøgen-

udviklingen sker i et tæt samarbej-

de. Udstillingerne skal inspirere til

tidsbilleder af deres by. Fremtidsbil-

de med borgere eller brugere.

debat og holdninger til byernes

lederne er en kombination af de

Vi viser beregninger om sam-

Vi vil give borgerne nogle frem-

ge i byomdannelse og i gader, pladser, grønne områder eller kunst.

udvikling. Derfor arbejder vi meget

projekter, som allerede er under

menhæng mellem kommunens

Bylaboratoriet – i Økolariet

bevidst med formidlingen, hvor vi

opførelse, og projekter der mere er

investeringer og de efterfølgende

Bylaboratoriet er en del af Økolariet,

bruger mange tegninger, modeller,

drømmeprojekter. Dvs. drømme

private investeringer. I perioden

der er et videns- og udstillingscenter

fotos og et minimum af tekst uden

der bliver arbejdet intenst på at få

1998-2005 har private investeret

med fokus på bæredygtig udvikling

fagudtryk.

realiseret.

3. kr. for hver gang kommunen har

inden for natur, miljø og planlæg-

brugt 1 kr. til offentlige anlæg som

I udstillingen bliver der arbejdet

ning. Hvert år besøger 45.000 per-

meget med modeller, både klods-

En kommunal investering

veje, pladser og større kommunale

soner Økolariet, og en stor del kom-

modeller og digitale modeller i

Vi indbyder investorer, rådgivere og

byggerier. Fremover tror vi, at den-

mer også i Bylaboratoriet.

form af en digital flyvetur over et

mange andre til at se Bylaboratori-

ne faktor vil stige til 4 - 6 private

bestemt område eller billeder fra

et. Vi oplever, at særdeles mange

kroner for hver krone, kommune

dele af den eksisterende by.

investorer fra ind- og udland opfat-

investerer.

Der er gratis adgang og åbent alle dage - undtagen fredag - i 10 måneder om året. Bylaboratoriet

Der er én stor permanent udstil-

ter Vejle Kommune som en meget

Det viser, at Vejle har et betyde-

besøges af borgere, skoleelever og

ling, og den bliver løbende suppleret

visionær kommune, der arbejder

ligt investerings potentiale, og flere

studerende, politikere, den professi-

med aktuelle projekter. Der bliver

proaktivt med at skabe udvikling og

af de meget store firmaer i bygge-

onelle byggebranche, kommunens

lavet workshops for borgere om kon-

øget arkitektonisk kvalitet i bygnin-

branchen har bevidst valgt at inve-

forvaltninger, turister og besøgende

krete projekter eller holdt informati-

ger, byrum og landskab.

stere i Vejle i forhold til andre byer.

fra andre byer. Kort sagt alle.

onsmøder i forbindelse med salg af

Det er en positiv effekt af Byla-

særlige byggegrunde. Ca. hvert

boratoriet, at det er meget let at

Merværdi via byudvikling

tidligere nævnt, sat fokus på byplan-

andet år laver vi en ny stor udstilling.

komme i dialog med investorer.

Vejle Kommune har formået at ska-

lægning og arkitektur i Vejle Kommu-

Bylaboratoriet præsenterer de

Man taler hurtigt samme sprog, når

be en rigtig spændende udvikling

I Bylaboratoriet bliver der, som

ne. Der er udstillingsrum og endvide-

nyeste projekter i kommunen

man står sammen i udstillingen,

specielt i Vejle by. Vi bruger den

re en workshop på små 200 m2,

inden for byggeri, gader og byrum,

fordi man får de arkitektoniske visi-

fysiske opgradering af byen til at

som bruges til møder og arkitektur-

trafik, grønne områder, kultur og

oner på nethinden og kan se sam-

skabe økonomisk, social og mental

værksted. Her kommer bl.a. skole-

oplevelser, erhverv mv. Der bliver

menhængen med andre projekter i

merværdi til borgere og samfundet.

klasser og borgergrupper, som arbej-

fortalt om strategien for udvikling af

byen. Forventningerne til hinanden

der med visioner for deres områder.

byerne i kommunen. Det betyder,

afklares meget hurtigt.

Vi har forskelligt udstyr, der gør det

at man kan få et overblik over de

let at vise for andre, hvad vi mener.

samlede visioner for byudviklingen

Dermed ser developere også muligheder for at investere i nye

Vores slogan er ”vi skal kunne ses fra månen”. Vi går efter det ypperligste og føler selv, at vi dagligt kommer nærmere det mål.

24 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Artikekturpolitik:

Fra smuk kommune til arkitektonisk merværdi For 12 år siden vedtog Vejle som den første danske kommune en arkitekturpolitik. Hovedsigtet var at få en smukkere kommune ved at tænke alt inden for plan og arkitektur i sammenhæng. I dag er det ligeså vigtigt, at arkitekturen er en forudsætning for at skabe merværdi for kommunen og bygherrerne. / Af Henrik Stjernholm, udviklingschef, arkitekt maa., Vejle Kommune Teknisk Forvaltning

studieture. Den praksis er videreført i den nye kommune, og det er fortsat med til at skabe nye visioner.

Kommunen går forrest Det forpligter at have en arkitekturpolitik. Derfor må kommunen leve op til den arkitektoniske kvalitet, som vi efterlyser hos andre bygherrer. Gode eksempler er parkeringsPlan & Byg på studietur. En vigtig forudsætning for arkitekturpolitikken er at opleve ”suset” ude i verden.

huset Trondur på Volmers Plads, der er indpasset på en smuk måde i området og samtidig har et

Politikken er ikke en enkelt lokal-

visionær. Der skal også laves proce-

spændende indgangstårn med

plan eller vejledning, men en inspi-

durer for sagsbehandling og dialog,

glaskunst. Plejecenteret Havnepar-

ration og vision om at skabe høj

der sikrer, at kvaliteten hele tiden er

ken er et andet eksempel, og Spin-

kvalitet og gode byggerier og

i top.

derihallerne er et helt nyt innovativt

byrum. Der skal være et godt sam-

projekt i sværvægtsklassen. Kom-

arbejde mellem kommune, borge-

Hvorfor Vejle var først

munen er også bygherre for veje

Arkitekturpolitikken skal gøre vores

re, bygherrer og rådgivere. Vejle

Da Vejle formulerede en arkitektur-

og pladser, strande og naturanlæg,

kommune mere attraktiv. Vi får

Kommune snakker meget med

politik, havde kommunen været

og her er det arkitektoniske niveau

større kvalitet i det fysiske miljø,

byggeriets parter om, hvad der skal

med i mange udviklingsopgaver og

også steget meget.

borgerne får oplevelser, og investo-

bygges i de konkrete projekter. De

netværk, og der var et dynamisk

rerne bygger med kvalitet.

faglige diskussioner er afgørende

politisk og administrativt miljø. Da

neplanen til lokalplaner og bydels-

for at udvikle arkitektur.

staten i 1996 kom med en arkitek-

planer - gør vi meget ud af at

Politikker er en proces, så vi

Det er en stor opgave at få alle

I alle vores planer – fra kommu-

turpolitisk handlingsplan, opstod

beskrive de arkitektoniske mål. God

hvad vi laver. Det er ikke en facitli-

med internt i kommunen. Måske i

ideen med at omsætte den til

arkitektur kan ikke sættes på para-

ste, der viser, hvad der kan bygges

virkeligheden den vigtigste og

kommunalt niveau.

graffer, så det er vigtigt at formulere

på hvert hjørne i kommunen. Det

sværeste opgave. Der kommer nye

Det var en væsentlig forudsæt-

mål, der er til at håndtere, når der

er holdninger, der skal få alle til at

byråd og nye medarbejdere, og det

ning for arkitekturpolitikken, at Vej-

skal bygges. Vi laver en drømme-

tænke hver gang, der bygges: “Er

er meget vigtigt at bygge videre på

les politikere, embedsfolk og priva-

pjece, der omsætter/illustrere kom-

den arkitektoniske kvalitet i orden til

den viden og den holdning, der

te rådgivere gennem flere år havde

munens visioner og projekter. Vi

stedet”?

skal få arkitekturpolitikken til at virke

oplevet ”suset” ude i verden på

viser, hvad vi får for skattekronerne,

tænker arkitektonisk kvalitet i alt,

TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN 25

Brejning Marina er et eksempel på nyskabende boligbyggeri.

så alle kan se, at de bor i en visio-

rencen for unge arkitekter i Europa,

i bygninger, på pladser i byen eller

nær kommune.

og en ny konkurrence for DGI-

guidede byture.

Der er mange nyskabende bolig-

HUSET Vejle er lige sat i gang.

Arkitekturforum Vejle: Vejles pri-

arbejder med kommuneplanen. Dialog med borgere: Der er ture for borgerne, hvor vi fortæller

vate arkitektfirmaer og kommunen

om igangværende projekter og pla-

bejde med bygherrer og rådgivere i

med i et samarbejde med 6 andre

har dannet en forening, “Arkitektur-

ner. Mange benytter sig af denne

workshops. ”Bølgen” ved fjorden er

nordiske byer om udvikling af

forum Vejle”. Foraet arbejder for, at

mulighed, og det kommer der

blandt de mest spændende boliger i

moderne byer og byggerier i træ.

god arkitektur får en fremtrædende

mange gode historier ud af. De

Danmark. I Brejning findes nogle af

Der sættes fokus på ”best practice”

plads i bybilledet. Det sker bl.a. ved

aktuelle projekter bliver krydret

Danmarks flotteste træhuse. I Jelling

og forskning i træbyggeri. Vi har

at markere Arkitekturens Dag.

med mange fortællinger om, hvor-

er Haverne et bud på spændende

arbejdet med etageboliger i 7-8

tæt-lav arkitektur, og landets første

etager og udbud af parcelhusgrun-

ning drøfter hvert år arkitekturens

10 passivhuse ligger i Skibet.

de og tæt/lav byggeri i moderne

vilkår med rådgivere. Her tales der

borgermøder og workshops om

arkitektur, hvor køberne skulle vise

om, hvordan byen skal udvikles,

konkrete projekter, lokalplaner og

et skitseprojekt før køb.

hvordan sagsbehandlingen bør

kommuneplanen. Det gælder både

være, og hvilke forventninger par-

i byerne og landsbyerne. Vi er i dia-

byggerier, der er udviklet i tæt samar-

Indsatser Af arkitektur-initiativer, som Vejle

Nordic Wooden Cities: Vejle er

Vejle-Prisen: Byrådet har i man-

Dialogmøder: Teknisk Forvalt-

dan byen forandres. Der bliver også holdt mange

har iværksat eller deltager i, kan

ge år uddelt Vejle-Prisen til ejere,

terne har til hinanden. Den slags

log med ca. 2.000 besøgende fra

blandt andet nævnes:

der har lavet smukt nybyggeri eller

dialogmøder er meget vigtige for at

ind- og udland hvert år, der gerne

ombygninger. Det viser et bredt

få god arkitektur.

vil høre om planer og projekter.

Kulturarv: Der er mange eksem-

Investering i fremtiden: Inden

pler på kulturarv i Vejle Kommune,

udsnit af nybyggeri, ombygning og

både i landsbyer og i det åbne

byfornyelse og giver et godt billede

for de mere “bløde” områder sat-

Hvor er vi på vej hen?

land. Vi har stor fokus på at styrke

af byggeriets bredde. Vejle-Prisen er

ses der på samarbejde med skoler

Vi står over for at lave en ny og

disse områder og give gode råd

et vigtigt signal fra byrådet om, at

og gymnasier. Flere skoler har

opdateret arkitekturpolitik. Hoved-

om, hvordan der kan bevares eller

smukke huse bliver værdsat. Prisen

arbejdet med arkitektur i undervis-

sigtet i den nuværende politik har

føjes nyt til. Det er bl.a. gjort i Vejle

uddeles hvert år på Arkitekturens

ningen, og designholdene på gym-

vist sig at være langtidsholdbart,

Kommuneatlas, og det arbejde skal

Dag den 1. oktober.

nasierne arbejder også med byen.

men der er naturligvis kommet nye

Arkitekturens Dag: Arkitekturens

Der arbejdes med at lave under-

Dag holdes den 1. oktober hvert år.

visningsprogrammer med støtte fra

er med til at frembringe helt nye

Byrådet uddeler Vejle-Prisen, der er

Young Enterprise. Børnekulturfesti-

Så vi vil lave en ny politik, der

ideer til planer og projekter, og de

foredrag om arkitektur, og der er

valen Spotlight arbejder også med

også rækker 12 år frem, og som

kan være med til generelt at løfte

udstilling af plancher fra Arkitektur-

et tema, hvor børn sætter fokus på

skal være en model for en 2. gene-

kvaliteten i Vejle. De seneste er en

forum fra designhold på Rosborg

grimt og smukt i byen. Gymnasier-

rations arkitekturpolitik. Det kan

international konkurrence om Spin-

Gymnasium. Nogle år er der speci-

nes designhold er med i Arkitektu-

være en ny inspiration for Arkitek-

derihallerne, Europan 09-konkur-

elle arrangementer med åbent hus

rens Dag, og samfundsholdene

turnation Danmark.

føres videre i hele kommunen. Konkurrencer: Konkurrencerne

emner til, og nogle temaer er mindre aktuelle end for 12 år siden.

26 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

De store planer – fremtidens dynamoer i Vejle Vejle Kommune arbejder med planer for store områder i Vejle Midtby. Det gælder både kommunale og private investeringer. Her under finanskrisen satser kommunen ekstra på at få planerne klar, når der igen bliver mulighed for de store investeringer i byudvikling, som man har oplevet de sidste 10 år.

posthusgrunden og godsbaneom-

tema gennem hele udviklingen.

des med 200 pladser til 700 i alt.

rådet ved Gammel Havn. Visionen

Bygningernes orientering og indbyr-

Der laves en flydende kajakklub, og

er at skabe et helt unikt område i

des placering i forhold til sol har

der skabes et nyt kanalområde

Mikropolzonen, der ligger midt i

indvirkning på projektets udform-

med plads til ca. 65.000 m boli-

Vejle med optimal tilgængelighed.

ning. Funktionsopdelingen med

ger, erhverv og offentlige formål.

Her er der plads til 65.000 m2 byg-

kontorer mod nord og boliger mod

Endelig er der nye pladser og strøg

geri og 1.000 parkeringspladser.

syd er en vigtig del af det bæredyg-

/ Af Henrik Stjernholm, udviklingschef,

boligbyggeri på Vejle Havn, ligger

funktionerne. Vi kan kalde det en

tage og haver kan minimere belast-

som nærmeste nabo. Foran Bølgen

”spaghettiby”, hvor mikset af funkti-

ningen på kloakanlæggene. Bygnin-

er der lavet en smuk offentlig pro-

oner flettet ind i hinanden skal ska-

gerne skal have passiv solvarme og

menade, der skal fortsætte gen-

be den dynamik, der er med til at

solvarmepaneler, og overskudsvar-

nem det nye område.

skabe merværdi i Vejle.

men fra kontorerne overføres direk-

plan, som skal skabe et unikt områ-

forventes, at byggeriet kan starte

stigende plads fra Søndertorv. Det vil

de for hele Vejle med et væld af

om et par år.

give en enestående oplevelse af

bes der et møde mellem Vejle by,

Spaghettibyen

havn og fjord.

Spaghettibyen er en ny bydel på

Selve lystbådehavnen kan udvi-

direkte ud til vandet. ”Bølgen”, det nye markante

arkitekt maa., Vejle Kommune Teknisk Forvaltning

Denne artikel vil fortælle om fire af

adgang og udsyn over byen i stil

forskellige funktioner. Samtidig ska-

Planen er lavet i tæt samarbejde

Vi vil lave en kompakt og intensiv by med en stor spredning i

Her er plads til vidensvirksomhe-

med den nye opera i Oslo. Bæredygtighed bliver et hoved-

tige princip i planen. Bebyggelsen er tæt, hvor grønne

te til boligerne eller lagres. Der suppleres med solceller.

de planer, der vil styrke Vejle inden

med brugerne i området. Det er et

der – fra store domiciler til de min-

for sundhed, uddannelse, private

godt eksempel på, hvordan der kan

dre netværksbaserede. Det er her,

Trafikken afvikles fra Gammel

vidensvirksomheder, kultur, konfe-

udvikles en plan i en dialogbaseret

netværk kan dannes mellem privat

Havn og Fredericiavej med nogle

rencer og oplevelser. Ikke mindst vil

planlægning, som opfylder mange

og offentlig virksomhed. Her skal

nye vejadgange, der giver en optimal

de trække fjord, havn og landskab

forskellige ønsker.

være boliger i en ny form i mange

adgang til det overordnede vejnet.

længere ind i byen.

Der har været en omfattende

variationer. Der er rum til udstillin-

Ejendommene ejes af PostDan-

miljømæssig vurdering i hele plan-

ger, videnscentre, kunst, kultur,

mark, DSB og Banedanmark, og

dehavnen, der er en ny bydel med

processen, da vi satser på at udvik-

events og oplevelser. Der vil også

det forventes, at der kan startes på

boliger, erhverv og lystbådehavn.

le havnen som en moderne

blive plads til særlige butikker.

byggeri inden for to år.

Vejle Kommune har købt flere hav-

erhvervshavn, der kan fungere pro-

nearealer af Vejle Havn, og det

blemfrit sammen med de nye

kedal med bygninger langs siderne,

DGI-HUSET Vejle

første område, der udvikles, er lyst-

byfunktioner. Lokalplanen for lyst-

og der skabes en flot sammenhæng

DGI-HUSET Vejle skal udvikles til et

bådehavnen. Her er der lavet en

bådehavnområdet i gang, og det

med gågaden med en bred og svagt

unikt center for sundhed, idræt,

Den første plan gælder Lystbå-

Bebyggelsen danner en grøn bak-

TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN 27

DGI-Huset i Vejle står over for en modernisering. Det gør huset til et center for idræt, sundhed, udstillinger, kultur, hotel m.m.

28 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Idéforslag til Boulevardbyen (i bunden af billedet), som skal være et campusområde med en masse uddannelser og synergi med det private erhvervsliv.

udstillinger, konferencer, uddannel-

center, der samler kommunens

muligheder for butikker og områder

i kommunen, og vil selvfølgelig

se, kultur og hotel i et tæt mix mel-

sundhedstilbud med både behand-

med gårdhaver og forskellige aktivi-

også skabe optimale vilkår for etab-

lem offentlig og privat virksomhed.

ling og forebyggelse.

teter.

lering af nye.

Programmet er udviklet i samar-

Der er også en total ombygning

Moderniseringen af DGI-HUSET

Vejles uddannelsesområde lig-

bejde med brugerne. Det har resul-

af den nuværende Hal 1 til en

Vejle og den bynære placering vil

ger ved Boulevarden, og vi arbejder

teret i et spændende program,

moderne konference-, messe- og

gøre det attraktivt for private

med at skabe et campusområde

hvor der lige nu er indbudt til en

mødesal med fleksible mødeloka-

investorer at etablere sig i området.

med plads til endnu flere uddan-

arkitektkonkurrence om at løse

ler. Det betyder, at Vejle Kommune

Konkurrencen skal derfor vise,

nelsesinstitutioner og udbygning af

opgaven. Fem projektgrupper er

nu sætter handling bag ønsket om

hvordan der kan bygges 19.000 m2

dem, der er i forvejen. Her er også

udpeget til at komme med forslag,

at manifestere sig som en lettil-

etageareal til private funktioner, der

plads til at bygge boliger til de stu-

og vinderen udpeges i år.

gængelig destination for kongres-,

giver synergi og sammenhæng

derende, offentlig og privat service

konference- og mødeturisme.

med DGI-HUSET Vejle.

og meget mere.

Visionen for udvikling af området er at styrke mangfoldigheden af

De tre aktivitetsområder, idræt,

Vi vil her arbejde intenst på at

byen som et kraft- og oplevelses-

sundhed og konferencer og messer

Boulevardbyen

gennemføre den synergi, man kan

center for hele kommunen. Den

skal bindes sammen af en delvis

Vejle arbejder meget med at få

opnå ved tæt sammenhæng mel-

umiddelbare nærhed til strøgområ-

overdækket nordisk rambla; et

udbygget de uddannelser og

lem uddannelse og private erhverv.

det med shopping, kulturtilbud,

slags hovedstrøg, hvor der også er

vidensvirksomheder, der allerede er

Vi ønsker at skabe et sammensat

restauranter mv. giver området

og oplevelsesrigt område, der inde-

nogle helt særlige bynære kvalite-

holder så mange funktioner, at det

ter, som kun få andre byer har i

bliver et levende område med puls

Danmark. I mange andre byer lig-

hele døgnet.

ger idræts/kultur/messecentrene i

Planen er meget fleksibel mht.

stor afstand fra bymidterne. Områ-

udbygning, og den indeholder flere

det ligger ikke mindst som porten

strøg, der skal forbinde bygninger-

til naturområdet Vejle Ådal med

ne med hinanden og skabe sam-

store naturoplevelser.

menhæng til naboområderne. Samtidig arbejder byrådet på en

Efter planen omfatter den kommende modernisering og udbyg-

uddannelsesstrategi, som bliver

ning blandt andet en helt ny opvis-

lavet i tæt samarbejde med alle

ningshal, udvidelse af svømmehal

uddannelserne i Vejle Kommune.

og wellness, fitnessafsnit og helt nye bevægelsesrum. Planen indeholder også et helt nyt Sundheds-

Lystbådehavnen er den første del af Vejle Havn, der udvikles. Det bliver en ny bydel med boliger, erhverv og en forøgelse af lystbådehavnen fra 200 til 700 pladser.

Planen vedtages i etaper, og de første byggerier kan starte inden for 1-2 år.

Ik’ til spilde!

Lad regnen sive - ned i grundvandet Miljøvenligt og enkelt Uponor regnvandskassetter er miljøvenlige og aﬂaster de allerede overfyldte kloakker, fordi regnvandet ledes uden om - til fordel for øget grundvandsdannelse! Én Uponor regnvandskassette har en afvandingskapacitet for tagarealer på helt op til 43 m² i jord med tilstrækkelig inﬁltrationsevne samt en effektiv opsamlingsvolumen på 285 l. Plastfaskinen er samtidig pladsbesparende og nem at håndtere. Læs mere på www.uponor.dk.

30 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Renovering af torve og pladser giver nye oplevelser i bymidten Vejle er kendt for sine grønne omgivelser og den blå fjord. Men også mange af byens gader, torve og pladser er gennem de seneste år ved en bevidst indsats blevet attraktive for ophold. Om dagen opleves byrummene på én måde, mens en tur gennem byen en aften eller i de tidlige nattetimer giver helt andre oplevelser af en levende by.

miljøer. Midtbyen bliver mere

Vejle Kommune, Teknisk Forvaltning Fotos: Allan Simonsen og Vejle Kommune

pejlepunkter for Søndertorv. Dette område benyttes allerede flittigt til

levende og spændende, når der til-

I den anden ende fører den

trækkes flere mennesker til byen –

gamle Sønderbro fra 1804 over til

flere af byens arrangementer, og

enten for at bo, arbejde, handle

Søndertorv, der blevet indviet i

forvaltningen vil fra efteråret benyt-

eller bruge kultur- og fritidstilbud.

2008 efter et par års renoveringsar-

te pladsen til periodevis at fortælle

Det er vigtigt at skabe gode ram-

bejder. Søndertorv var tidligere en

om kommunens udviklingsplaner

mer, så handelsmiljøet og erhvers-,

gammel og nedslidt parkerings-

på specialdesignede udstillings-

kultur- og fritidslivet udvikler sig.

plads, som lå over for byens første

vægge.

Dette arbejde er beskrevet i

højhus, Hotel Australia, på hjørnet

kommunens Midtbyplan - Trafik

af en meget trafikeret vej og lige

Sønderbro

2000-2012.

ned til åen. Denne plads beslutte-

Den gamle Sønderbro fra 1804 fik

de byrådet skulle ændres til et flot

i 1907 opsat en gangbro på hver

gennemgribende ændring af trafik-

torv med plads til både aktiviteter

side. Trafikken var da steget så

mønstret i Vejle være synligt for

og de mange gående.

meget i Vejle Midtby, at broen skul-

Når planen er gennemført, vil en

alle, og der vil være sammenhæng / Af drifts- og anlægschef Arne Mølgaard,

torvet i løbet af dagen.

Renoveringen er udført på en

le sideudvides for at kunne klare

mellem nye, attraktive gågader og

sådan måde, at der er skabt en

nord-syd trafikken gennem Vejle

sidegader, torve og pladser samt

sammenhæng for hele området

(kan sammenlignes med den

spændende p-huse.

ved valg af belægning og udstyr.

igangværende ”sideudvidelse” af

Efter renoveringen fremstår områ-

Vejlefjordbroen med et ekstra spor i

seneste renoveringer blive beskre-

det således som en plads med den

hver retning).

vet.

nye biograf, Lido, placeret ”ovenpå”

I det følgende vil nogle af de

Kulturarvsstyrelsen gav i 2008

pladsen og med en sammenhæn-

tilladelse til, at broen kunne føres

Vejle Kommune har gennem man-

Nyt Søndertorv

gende belægning frem til det store

tilbage til sit oprindelige udseende

ge år arbejdet med overordnede

De renoverede gågader med kine-

butikscenter Bryggen. Torvet har

fra 1804. Næppe mange byer vil

planer for, hvordan det ville være

sisk granit snor sig som Midgårds-

fået en granitbelægning af samme

have en mere end 200 gammel

muligt at fredeliggøre midtbyen.

ormen gennem Vejles bymidte.

type som på Nørretorv for at skabe

bro med sit oprindelige udseende

Det vil sige skabe en by, hvor det

Ved den ene ende fører en lille bro

en sammenhæng mellem disse to

liggende i midtbyen som en del af

er nemt og trygt at komme til og

– Midgårdsormens hale - over til

torve i hver sin ende af gågaden.

gågadenettet.

omkring, en by med attraktive

Nørretorv, der blev færdigrenoveret

gågader, torve og pladser m.m.

Centralt på Søndertorv er der

Gangbroerne på Sønderbro er

for tre år siden. I dag fremstår det

med støbejernsriste markeret et

nu fjernet, og den originale facade

Vejle Kommune vil skabe en

som en markant torveplads med

område for aktiviteter. Her er der

med det kongelige monogram ind-

”hel by” med spændende oplevel-

busholdeplads, udeservering og

helt bevidst placeret to høje belys-

hugget i granitten er dukket frem.

ser, moderne byfunktioner og gode

masser af mennesker, der krydser

ningsmaster, der kan fungere som

Søjletoppene på facaderne, der for-

TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN 31

Skærmvæggen ”Soldøgn” på Søndertorv er et billedprojekt, der om dagen kaster farverige skygger ned på den lyse granit og om aftenen bliver belyst af spots og billys.

svandt ved placering af gangbroer-

funktion.

des i bogstaverne.

ophold og færdsel til og fra bl.a. p-

Volmers Plads

huset samt et stort grønt område

byens stenhuggere. Ud fra gamle

mod den stærkt trafikerede Søn-

Den tidligere parkeringsplads midt i

med to opholdsbobler, legeredska-

fotos/malerier og opmåling på ste-

derbrogade er anbragt en transpa-

byen blev i oktober 2008 indviet

ber og mere end 50 store nyplan-

det har han genskabt disse ved

rent kunstvæg, der adskiller Søn-

efter at være omdannet til en plads

tede træer.

håndhugning af forskellige nordiske

dertorv og bilerne, og som samtidig

med mulighed for ophold og for-

Boblerne bruges af folk i alle

granityper for at komme så tæt på

gør det muligt for bilister at se op

skellige aktiviteter. Pladsen indgik

aldre; børnehaver kan i spise deres

broens oprindelige udseende som

på gågaden.

som led i et større byfornyelsespro-

madpakker, unge kan holde i hånd,

jekt med fredeliggørelse af en del

andre kan læse i avisen osv. På

af midtbyen.

pladsen er der to IT-legeredskaber:

ne, er blevet reetableret af en af

muligt.

Ved enden af Søndertorv ud

På torvet er der samtidig opsat

Efter fjernelse af gangbroerne

et langt ”cykelstativ” ved biografen.

bliver der pt. lavet trin ned til åen

Begge er udført af kunstneren Leo-

fra Søndertorv på begge sider af

nard Forslund.

For at skabe plads til de mange

Klatrestativet Volmer og hoppeplad-

biler med ærinde i midtbyen blev

sen Footloose, som kombinerer leg

Skærmvæggen kaldet Soldøgn

der før pladsens renovering lavet et

med aktivitet og konkurrence.

er et billedprojekt og ikke en egent-

nyt kommunalt p-hus, kaldet Trònd-

lig skulptur, siger kunstneren. Solen

ur efter den færøske kunstner

byens borgere til såvel leg som

kano/kajak, vil der samtidig være

er således hovedmotiv for væggen,

Tròndur Patursson. Kunstneren har

ophold og er ikke mere blot en

mulighed for at fortøje og gøre et

hvor der også kan ses andre moti-

udført et stort og markant glasma-

plads, man hurtigt går forbi.

ophold. Tankerne kan så ledes til-

ver såsom en stol, et ansigt, persi-

leri på 1200 m , der omkranser

bage til middelalderen, hvor

enner m.m.

trappetårnet for enden af pladsen.

broen, så der kan skabes tæt kontakt til vandet. For de, der færdes på åen i

anløbsstedet for skibe til Vejle lå

Om dagen kastes de farverige

Pladsen er i dag indtaget af

Forud for pladsens renovering

Å-åbning på Dæmningen I tilknytning til renovering af Vol-

tæt ved det nuværende torv, og

motiver i skærmvæggen ned på

blev der holdt en workshop, hvor

mers Plads blev dele af Dæmnin-

indkøbscentret kan ”med rette” kal-

den lyse granit med den blå him-

op mod 1000 borgere kom med

gen renoveret. Dæmningens store

de sig Bryggen.

mel bagved. I aftentimerne oplyses

deres idéer og tanker om et nyt

bredde gør, at der er plads til biler,

væggen af spots i belægningen og

byrum. Med baggrund i disse input

busser, cyklister og gående. Men

Kunst i byrummene

de forbikørendes billys, så der til

udformede forvaltningen i samar-

den giver også mulighed for at

Når der planlægges nye byrum,

stadighed skabes nye og spænden-

bejde med Cobe og Rambøll samt

opfylde ønsket om at skabe en

eller der skal ske væsentlige

de farveoplevelser for dem, der

kunstprofessor Morten Stræde det

grøn bybiotop ved at genåbne Møl-

ændringer af byens centrale gader,

færdes på og ved torvet.

endelige projekt. Det fik 10 mio. kr.

leåen, der blev overdækket i

i støtte fra Socialministeriet og

30’erne.

inddrages foruden teknikere også

Det 9 meter lange cykelstativ

kunstnere/arkitekter i en tidlig fase.

ved biografen er udført i cortenstål,

kommunen bidrog med godt 20

Det skulle igen være muligt at se

Dermed kan kunsten blive en inte-

og navne på verdens kendte film-

mio. kr.

det rindende vand og skabe et

greret del af projektet og være med

byer er udskåret i den 20 mm tyk-

til at understøtte rummets/gadens

ke stålplade, så cykler kan fasthol-

Pladsen er opdelt i to dele: En solside med granitbelægning til

grønt miljø med planter, fugle, insekter m.m. ved og omkring den

32 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Sønderbro fra 1804 er ført tilbage til sit oprindelige udseende. Gangbroer er fjernet og den oprindelige facade er trådt frem.

frilagte å. Den første lange strækning af

bevidst med renovering af byens gader, torve og pladser. Der er sta-

Eksempler på renoverede områder i Vejle Midtby

Mølleåen, ca. 160 meter, er nu

dig enkelte sidegader til vore gåga-

frilagt i en 3-5 meter bred kanal.

der, der skal renoveres. Helt cen-

Kanalen er beklædt med dobbelt-

tralt er der to torve foran henholds-

krumme hvide betonelementer af

vis rådhuset og kirken, der skal

Dragsholm-beton og afsluttet med

renoveres, samtidig med at trafik-

en granithammer i begge sider.

ken på tværs af byens gågader vil

Krumningen i elementerne danner

blive reduceret. I forbindelse med

et snoet å-forløb i bunden af kana-

store private investeringer i byggeri

len. Siderne er beplantet med

langs Dæmningen skal å-åbningen

Vestergade designet af Cubus i Bergen i samarbejde med Morten

bredvegation af stedsegrønne/

ligeledes fortsættes på den sidste

Stræde.

blomstrende engplanter.

halvdel af strækningen.

Over den frilagte å er udlagt otte

Ved kommunesammenlægnin-

broer i corten-stål i varierende

gen kom de fire centerbyer Jelling,

bredder for gående eller kørende

Egtved, Børkop og Give ind i kom-

trafik. Broernes rækværker er udfor-

munen. Ligesom det gælder i Vejle,

met af forskellige kunstnere fra ind-

vil der i de kommende år blive

og udland. Gamle fotos fra 30’erne

arbejdet med renovering af disse

af Mølleåen med mange forskellige

byer. I nogle centerbyer er der alle-

brotyper gav inspiration til Morten

rede igangsat en renovering. Andre

Stræde, der sammen med Cowi

er ved at få udarbejdet en Midtby-

lavede et koncept, som kunstnere

plan, som tilfældet har været i Vej-

kunne bearbejde på hver sin måde.

le. Så de kommende års renoverin-

På begge sider af Dæmningen

ger kan ske efter en visionær plan,

er der udlagt samme granittype

der skal medvirke til, at der skabes

som på Søndertorv og Nørretorv,

fortsat vækst i centerbyerne, og

og der er opsat nye lamper; Vejle-

allerede eksisterende gode bymil-

lamper, som anvendes overalt i

jøer kan udvikles yderligere.

midtbyen.

• Banegårdspladsen med nyt torv foran stationsbygningen og ny forplads ved busholdepladser designet af Cubus, Bergen. • Ca. 700 m renoveret hoved-gågade designet af Christian Drevet fra Lyon og Westergaards Arkitekter, Vejle. • Nørretorv med den ”skæve lysmast” og ny gågade og sivegade i

• Sidegader til gågaderne, del af Vissingsgade og Grønnegade samt Flegborg designet af Cubus og Landskabdesign, Bergen. • Ny broforbindelse mellem gågaden og Nørretorv. • Å-åbning på Dæmningen. Ca. 160 m åbning designet af Cobe i samarbejde med Rambøll. • P-hus Tróndur med plads til 269 biler. Det centrale adgangstårn med glasmosaik malet af den færøske kunstner Tróndur Patterson. • Ny bro på Enghavevej, der giver mulighed for at føre gangsti fra midtbyen mod vest under denne. Designet af arkitekt maa Georg Rotne. • Volmers Plads er omdannet fra parkeringsplads til en ny opholds– og aktivitetsplads. Designet af Cobe og Morten Stræde. • Ny og anderledes rundkørsel på Ring 0 foran Musikteatret, designet af Cubus og Landskabdesign, Bergen. Kunstprofessor Morten Stræde, København, har gennem flere år været med som kommunens konsulent på flere af disse midtbypro-

De kommende år Vejle vil fortsat arbejde meget

jekter.

DE FØRSTE SKRIDT MOD EN BEDRE MILJØTILSTAND Vand- og Natura2000-planerne kommer snart i høring. Er din kommune klar til at give høringssvar? Rambøll tilbyder hjælp med alle aspekter af høringssvar, herunder en gennemgang af den indsats der beskrives i planerne og et kritisk blik på de miljømål, der sættes for vores vandog naturområder. WWW.RAMBOLL.DK

34 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Kreativ byudvikling med lys Vejle Kommune har et motto, ”Vejle skal kunne ses fra månen”. Det er en vision om at gå efter det ekstraordinære og sætte dagsordenen nationalt og internationalt inden for byggeri, planlægning, infrastruktur og arkitektur. En ambition er at blive synlig ved brug af lys og belysning i byrummene - men ikke at lave lysforurening.

for ophold og aktiviteter. Høj kvali-

i nye sammenhænge. Det frister til

lægningen. Det fremtræder som et

tet og spændende arkitektur er

leg, eksperimenter og mere brug af

stjernetæppe i hvidt lys, men ved

bærende elementer for byens

lys i alle former.

et tryk på en knap kan man skifte

For at undgå lysforurening og

lyset i en kort periode til mange far-

tivolisering er vi opmærksomme på

ver. Lyset kommer fra seks lyskano-

det også er tiltrækkende, trygt og

at bruge lys med omtanke og for at

ner, der hver har 24 lamper. Farver-

sikkert at færdes i byen om aftenen

fremme de rigtige formål. Samtidig

ne kommer fra papskiver, der pas-

og natten. Lyset er med til at sætte

er vi åbne for eksperimenter og

serer lyskanonerne. Lystæppet er

fokus på byrummet og arkitekturen.

kunstnerisk forsøg med lys.

skabt i samarbejde med arkitekt

udtryk og udvikling. Her spiller lys en vigtig rolle, så

Vores opmærksomhed rettes mod

Vi prøver grænser af og skaber

Christian Drevet, Lyon.

lyset, fordi det skaber liv. Lyset kan

debat om, hvad der er godt og

få byen til at forandre udseende og

dårligt lys i byen. Samtidig sætter vi

Lyskunst i trafikken

stemning fra dag til nat.

fokus på spændende og nyskaben-

I en ny svungen tunnel har vi sam-

de lys, som allerede findes i Vejle og

men med kunstneren Øivind Nyga-

en smukkere og rarere by at fær-

fungerer i det daglige. Det gør vi ved

ard skabt en lyssætning, hvor belys-

/ Af Bodil Øllgaard, arkitekt maa, Teknisk Forvalt-

des i om aftenen og natten, til at

by-events og udstillinger, men aller-

ningen reguleres automatisk ift.

ning, Vejle Kommune

skabe stemning og dermed tiltræk-

bedst ved at integrere lys på nye

dagslyset - af hensyn til trafiksikker-

ke mennesker og liv i byen. Når

måder i de nye anlæg og byrum.

heden. Om dagen er der et varmt

Fotos: Allan Simonsen, Torben Lund, Henrik Elkjær og Philips

Vi bruger lyset til at gøre Vejle til

lyset bliver brugt rigtigt, giver det nye oplevelser af byens rum.

spotlys i tunnellens loft, der lyser

En del af arkitekturen

kraftigt. Om natten er det dæmpet,

Når vi skal renovere gader og plad-

så trafikanterne ikke blændes. Det

Klogere på lys

ser, inddrager vi fra starten kunstne-

er suppleret med et blåt fiberlys,

Vejle Kommune arbejder målrettet

Vejle kommune arbejder meget

re, lysdesignere, arkitekter og

der ligger i kanten af tunnellens

på at skabe en kommune med flotte

bevidst med lys i byen. Vi er blevet

ingeniører i et tæt samarbejde for

vægge og følger tunnellens drej-

byer, der tiltrækker og udfordrer bor-

meget klogere på lys, så lyset i

at få et mere helstøbt projekt. På

ning. Det giver bilisterne et visuelt

gere og erhvervsliv. Vejle by er områ-

byens rum bliver effektfulde virke-

denne måde har Vejle Kommune

indtryk af svævende vægge.

dets dynamiske ”driver” og skal være

midler for byoplevelser.

placeret sig blandt de innovative

Lysets spejling i vand giver en

forbilleder, når det gælder belys-

fascinerende oplevelse. Folk stopper

ning i byrummet.

op og dvæler ved lysets spil i vandet.

en attraktion i sig selv. En attraktiv by, der lever døgnet rundt hele året. Kommunen går foran med store

Den tekniske udvikling er løbet stærkt, så lyskilder og armaturer er blevet mindre og mere diskrete, og

Vejle var meget hurtig til at bru-

Derfor indgår lys og vand som vigtige

investeringer i tekniske anlæg for at

energiforbruget er reduceret kraf-

ge de nyudviklede fiberlys. I et cen-

elementer i nye skulpturer. Det sam-

få en trafikmæssig fredelig bykerne

tigt. De moderne spots, fiberlys og

tralt kryds på den nye gågade er

me er tilfældet, når vi bygger nye

med designede byrum og pladser

dioder gør det muligt at bruge lyset

der lagt 144 fiberlys ned i granitbe-

broer og andre anlæg ved byens

TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN 35

Lysevent i Vejle - Byparken.

36 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Volmers Plads – lys på legeredskaberne og uplights under træerne. .

vandløb. Den nye bro over gågaden

bænke en svævende virkning,

me. Øverst er placeret en projektør,

med hver sin lysinstallation, skabt

har fiberlys under håndlisten og

mens reflektorer i to master spre-

som viser billeder på pladsen.

af kendte arkitekter og designere

spots med varmt lys under broen.

der lyset behageligt over pladsen.

fra Europa, blandt andre danske

Lysprincippet er det samme som

Lysende Vejle

Henning Larsens Architects. Der var

en Vejle-lampe. Den er forsynet

på Nørretorv, hvor masten har både

Udviklingen af lys-løsninger går så

lysshow i Byparken, og butikker

med lyskilden White Sun og giver

reflekterende lys og retningsbe-

stærkt, at det er vigtigt med mellem-

havde kreative udstillinger med lys i

et varmt lys og en naturtro farve-

stemte spots. Træerne mellem Lido

rum at samle de ’lyseste’ hoveder

vinduerne. Teknisk Forvaltning hav-

gengivelse. Vejle-lampen er en

og Sønderbro er markeret med

inden for disse områder for at danne

de byvandringer med fokus på lys

videreudvikling af Helios-lampen og

LED-uplights, så trækronerne står

sig et opdateret overblik og skabe

som skaber af stemning og byliv.

har fået nyt lygtehoved, mast og

smukt oplyste om aftenen.

nye netværk, der giver inspirerende

Exners Tegnestue har designet

På Nørretorv har Cubus fra Ber-

vægarm, så den passer til byens

Man kunne også følge to kendte

ideer. Vejle Kommune har derfor i

lyskunstnere arbejde med at skabe

arkitektoniske udtryk. De nye plad-

gen designet en 12 meter høj lampe

2006 og 2008 arrangeret lysfestiva-

hver deres lyskunst. Kunstnerne

ser får specialdesignede lamper,

som den primære lyskilde for plad-

len Lysende Vejle. Vejle by bliver i en

Elle-Mie Ejdrup Hansen og Thor-

fordi lamper er noget af det mest

sen. Den står som et slankt missil i

uge i efteråret et showroom med

bjørn Lausten arbejdede med inter-

markante af en plads’ inventar.

galvaniseret stål og med rustfrit fun-

spændende, innovative lysløsninger,

nationale studerende i en work-

dament, med en hældning på 7 gra-

der skal inspirere til fokus på belys-

shop, som udforskede LED-lysets

med masser af liv mellem biogra-

der og med 12 lamper. Lyset kom-

ning. Temaet i 2008 var dynamisk

potentiale for overraskende, tanke-

fen Lido og butikscenteret Bryggen.

mer fra standardarmaturer og deco

LED-belysning. Ligesom i 2006

vækkende og stemningsskabende

LED-lysbånd giver pladsens granit-

flood-lamper, der lyser op på skær-

handlede det om, at lyset kan bruges

kunstværker i byrummet.

Søndertorv er en travl plads

kreativt, uden at det kommer til at

Fælles for deltagerne i lyssemi-

ligne en markedsplads; det gælder

naret var, at de interesserede sig

om at forene by, mennesker og lys.

for at lege med lyset. Målet var at

Lysende Vejle involverer mange

inspirere til at tænke oplevelser

partnere, bl.a. Biz-ArT med kunst-

med lys ind i byrummet og gøre

nere og kunstnerisk rådgivning,

det med god samvittighed.

men Philips og forsyningsselskabet TRE-FOR trækker det største læs.

Netop LED-belysning betyder lavere energiforbrug, mindre CO2udledning og nye arkitektoniske

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse Fax: 59 18 69 77 www.ks-treecare.dk E-mail: ks@ks-treecare.dk

Leger med lys

muligheder. De LED-løsninger, der

I 2008 startede Lysende Vejle med

blev brugt i Vejle, havde et energi-

et seminar for lysfolk og kunstnere

forbrug, der ligger mellem 50 og

fulgt af mange aktiviteter. På Kirke-

95 procent under de traditionelle

torvet havde vi fem containere

løsninger.

ER DIN KOMMUNE MESTER I MILJØRET?

I disse år er der stort fokus på klima og miljø. Områderne er i rivende udvikling, og mange opgaver kræver større behov for specialiseret juridisk indsigt.

Gennem vores daglige kontakt med kommuner og offentlige virksomheder har vi en god forståelse for de kommunale forhold og udfordringer.

Blandt de mange andre opgaver i en kommune kan det være svært at nå at holde sig opdateret – her er Bech-Bruun en stærk sparringspartner.

Det er vores erfaring, at mange kommuner fx er interesserede i kurser om tilsyn/håndhævelse eller miljøforvaltningsret. Sammen skræddersyr vi kurset, så det matcher jeres ønsker og behov, hvad enten emnet er overordnet eller mere specifikt.

Vi tilbyder at holde målrettede kurser i miljø- og planretlige emner hos jer, så flest mulige medarbejdere får udbytte af kurset. Målgruppen for kurserne er ledere og sagsbehandlere i kommunens bygge/plan- og miljø/teknik-afdelinger. Nye medarbejdere kan have brug for en grundlæggende indføring i reglerne, mens de garvede ofte sætter pris på et brush-up.

Vores undervisere er Anne Sophie K. Vilsbøll, Mads Kobberø og Jacob Brandt. Kontakt Anne Sophie K. Vilsbøll på telefon 72 27 00 00 for at høre nærmere. Læs mere om vores specialister og rådgivning inden for miljøretten på www.bechbruun.com/miljoeret

38 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Vejle Centralrenseanlæg indpakket i søjlepopler og et nyt indkørselsparti formgivet af kunstneren Ingvar Cronhammar.

Når kloakken stikker hovedet over jorden… … så bliver den integreret i bybilledet. I stedet for at gemme kloakkerne af vejen med alle midler har Kloakforsyningen i Vejle gennem årene gjort kloaksystemets tekniske anlæg meget synlige i byrummet. / Af Henrik Kramer Iversen, chef for Kloakforsyningen i Vejle Kommune

ninger, bliver nogle af disse dæksler

Gennemførelsen af denne mid-

særligt synlige, hvilket i Vejle Kom-

tbyplan har medført, at mange

mune forpligter til, at dækslerne

åbne pladser er omdannet til

også indgår i gadens belægningsty-

rekreative opholdsrum for byens

per som en integreret del.

befolkning, med flotte belægnin-

For at imødekomme dette blev der udskrevet en landsdækkende

ger og kreativt byinventar. Kloakforsyningen arbejder

designkonkurrence, hvor 501 pro-

målrettet på at imødegå fremtidens

fessionelle designere, skoler og pri-

klimaændringer og skærpede krav

vate kæmpede om førstepræmien

til de regnvandsbetingede udled-

og æren. Det endelige design kan

ninger.

nu ses i midtbyerne i Vejle Kommune.

Dæksel i granitbelægning med skjult karm

Specielt den fælleskloakerede del af kloaksystemerne er i fokus, når det gælder påvirkninger fra den

ned under disse byrum, inden

øgede nedbørsmængde.

pladser og anlæg gøres færdigt.

Kloaksystemer ligger normalt godt

Bassiner i byplanen

gemt under jorden, og det gør det

Vejle Kommune indførte i 1997 en

Derfor er der et tæt samarbejde

også i Vejle, men nogle gange bli-

arkitekturpolitik med henblik i at få

mellem vejafdelingen og kloakafde-

Pumpehus på pladsen

ver dele synlige i gadebilledet eller

kvalitet i udformning af byggerier

lingen omkring realiseringen af

Et eksempel er et 1000 m3 stort

landskabet. Bl.a. er de fleste af Vej-

og en midtbyplan til sikring af høj

midtbyplanerne. Så ved istandsæt-

bassin, som er usynliggjort under

les 28.000 kloakdæksler synlige.

arkitektonisk værdi i byens gade-

telse af byens rum gives der mulig-

byens Nørretorv, men hvor de tek-

Når byen laver flotte granitbelæg-

rum.

hed for at få regnvandsbassiner lagt

niske installationer er synliggjort i et

Pumpehus til spildevandsbassin på Nørretorv.

pumpehus midt på pladsen. Pumpehuset, udformet af den

Dækslerne ligner almindelige

stiger rundt om husene, hvis ikke

ten lyser en enkelt pære inde imel-

hustage. De har hver sin vinkel, fra

bassinerne fungerer under jorden.

lem udluftningshusets fire plader.

Tilsammen giver de to princip-

Den blå inderside vil give lyset en

norske arkitekt Arne Sælen, fungerer

en meget lav vinkel til en mere

som venteplads for buspassagerer.

stejl. På den måde kommer græs-

per en historie om vandets stigning

effekt af, at der en “nogen hjemme

Den ene endevæg af pumpehuset

set til at illudere det vandspejl, der

og kloakeringens funktion. Om nat-

“ i tårnet

er af glas, så indholdet af pumpehuset også er gjort synligt. Det er farvesat af kunstneren Henrik Jørgensen, og en censor tænder lyset i pumpe-

Hvordan lukker du rundt om rør og kabler, som skal igennem beton vægge eller gulve?

huset for den nysgerrige. Bassinerne og pumpeledninger til spildevand kræver udluftninger – ofte placeret i centre og indfaldsveje. Disse tekniske anlæg, bestående af store og mindre kulfilteranlæg, er skjult i selvstændige skulpturer, designet af billedhugger Morten Stræde.

Afspejler vandet Seneste bassinprojekt er to borede tunnelrør under et parkerings- og vejanlæg, hvor udluftningstårn og

Den originale LINK-SEAL® murtætning installeres hurtigt og nemt.

dæksler placeret midt i et grønt anlæg også bliver formgivet af Morten Stræde. Udluftningshuset rejses af fire

- Vand, gas og lufttæt til mindst 5,5 bar tryk - Den er elektrisk isolerende - Absorberer stød, lyd og vibrationer

plader. På bagsiden er alle plader lakeret i en klar blå farve, der fortæller noget om vandet under pladsen. Hver plade er udskåret i et enkelt mønster, som minder om bymotiver.

Hejreskovvej 24B 3490 Kvistgård Mail: cobalch@cobalch.com Homepage: www.cobalch.com

40 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Helhedsplan løfter Jellings verdensarv Nye epokegørende fund, smuldrende runesten og krav om forbedringer fra UNESCO har skærpet fokus på, hvordan vi bevarer og formidler vores mest betydningsfulde kulturarv.

kedes at fjerne den mest uønskede bebyggelse og sikre bevaring af monumentområdet, som det kan opleves i dag.

Udsigt til højen og nye fund En række parallelle begivenheder i 2007 førte til en helt ny dagsorden for udformningen af Jelling bymidte og monumentområdet.

/ Af Henrik Børsting Aagaard, chef for Plan og Byg,

Historien begyndte, da et af

og Camilla Jørgensen, arkitekt maa.,

husene, der danner facade mod

Vejle Kommune, Teknisk Forvaltning

Gormsgade over for Sydhøjen, blev revet ned. Det medførte en debat i Vejle Kommune har i samarbejde

Jelling om, hvorvidt det nye udsyn

med Exners Tegnestue, land-

til højen fra byens nye torv skulle

skabsarkitekt Kristine Jensen samt

bevares. Det har aldrig været nemt at

en række interessenter udarbejdet en ny helhedsplan for udformnin-

gennemføre nye planer i Jelling i

gen af monumentområdet og midt-

nærheden af monumenterne, hvor

byen i Jelling. Gennemførelse af planen vil medføre store forandringer i byen og en ny storslået oplevelse af vores kongelige verdens-

De seneste års udgravninger og efterforskning viser spor af bebyggelse fra Jelling kongernes tid og stenfund, som kan stamme fra en over 350 m lang skibssætning. Desuden er der fundet spor af et kraftigt palisadehegn af egetræsstolper, der omkranser et areal på 121/2 ha i et parallelogram.

mange interesser spiller ind. Derfor indkaldte Vejle Kommune alle relevante parter til stormøde om situationen. Her fik kommunens tekniske forvaltning til opgave sammen

arvsmonument. bymidten. Mødet mellem monu-

ladede diskussioner ikke bare i Jel-

med Exners Tegnestue at udarbej-

klenodie og verdensarv midt i hver-

ment og by, mellem fortid og nutid,

ling, men også nationalt. Især efter

de forslag til en ny afslutning af tor-

dagen i en moderne stationsby.

giver kant og kontrast til byen samt

jernbanen kom til byen i 1894,

vet, som kunne bevare det nye

Den gamle hovedlandevej mellem

muligheder og konflikter.

blev der bygget så tæt op til foden

udsyn til højen og tilgodese de

I Jelling ligger vores national-

af højene, at monumenterne og

mange forskelligartede interesser,

ger sig forbi højområdet på den

onsby for over 100 år siden lukke-

kirken efterhånden forsvandt, skjult

herunder ejerne, handelsstanden,

ene side, mens stationsbyens huse

de sig om højene har netop dette

bag bebyggelsen. Gennem årene

kirken, Kulturarvsstyrelsen og ikke

kanter vejens runding gennem

emne været genstand for følelses-

er det gennem adskillige tiltag lyk-

mindst borgerne.

Vejle og Herning, Gormsgade, smy-

Lige siden den voksende stati-

TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN 41

Monumentområdet vil i fremtiden blive fredeliggjort og der skabes afstand mellem monumenterne og den nutidige by.

Opgaven

Sydhøjen. I løbet af 2007-08 gjor-

bymidtens udformning i fremtiden.

re, kirke, stat og byens foreninger.

Projektet startede med at dreje sig

de arkæologerne nye epokegøren-

Udover Exners Tegnestue blev land-

Konsensus i en sådan sag er helt

om en ny udformning og afslutning

de fund, der tydede på en gigantisk

skabsarkitekt Kristine Jensen og

nødvendig, ellers vil en plan ikke

af et torv, men udviklede sig til en

skibssætning på 350 m. Der blev

Rambøll inddraget i arbejdet med

være gennemførlig. Det lykkedes

større plan for hele monumentom-

også fundet spor af et kæmpe pali-

den ny helhedsplan. Undervejs

med en kombination af højt kvalifi-

rådet og midtbyen i Jelling. Flere

sadehegn, der med en højde på

bidrog engagerede Jelling-borgere

ceret fagligt arbejde krydret med en

omstændigheder spillede ind:

mindst 2,5 m har omkranset et

og diverse interessenter i borgermø-

strategisk tilrettelagt proces, hvor

12,5 ha areal uden om højene og

der og workshops om planerne.

respekt og lydhørhed for de mange

En ny rapport fra ICOMOS (en UNESCO-organisation) om ver-

Det har været en kompliceret,

skibssætningen.

interesser er essentiel. Resultatet er

intens og særdeles spændende

en politisk godkendt helhedsplan,

Kulturarvsstyrelsen ønskede større

var behov for en overordnet plan-

proces at nå frem til en plan, som

som bakkes op af de centrale myn-

bufferafstand fra bebyggelse til

lægning for monumentområdets og

kan accepteres af politikere, borge-

digheder og det meste af Jelling.

Det stod efterhånden klart, at der

konference

densarvsmonumentet betød, at

Affald & Klima – budskaber til COP15 Torsdag den 3. december 2009 kl. 09.00 – fredag den 4. december 2009 kl. 17.00 på Hotel Marriott, Kalvebod Brygge 5, 1560 København I anledningen af det store klimatopmøde ”COP15” i København i december 2009 afholder DAKOFA, i samarbejde med ISWA, en international konference om affald og klima. På globalt plan kan kommunale affaldssystemer med meget få investeringer bidrage væsentligt til løsningen af både klima og andre vigtige miljøproblemer. Den internationale affaldssektor vil derfor i disse dage samles for at formulere vigtige budskaber til forhandlerne på COP15, så det i fremtiden bliver synligt i de nationale CO2-regnskaber, at intelligente kommunale affaldssystemer er en effektiv måde at nå de nødvendige klimamålsætninger. Få mere information om priser, hoteller og tilmelding på konferencens egen hjemmeside www.wasteandclimate.org , hvor man også finder et foreløbigt program for konferencen.

42 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Ankomst til monumentområdet i dag. Gormsgade skærer sig ind i foden af sydhøjen, og beplantningen minimerer udseendet.

Monumentområdet efter. Der er skabt afstand mellem byen og højene. Udtydningen af beplantningen giver en bedre forståelse af størrelsen af det åbne monumentområde.

Helhedsplanen

give et unikt udgangspunkt for at

med at forandre monumentområ-

Planen medfører store forandringer

løb give mulighed for at forstå det

understøtte udviklingen af bosæt-

det og Jelling bymidte sættes i

i byen. Med den nye overordnede

imponerende anlægs udstrækning.

ning, handelsliv, kultur- og oplevel-

gang. Kommer man som besøgen-

disponering af monumentområdet

Med udtynding i eksisterende

sesturisme i Jelling. De nye mulig-

de til Jelling om nogle år, vil man

opnås en unik mulighed for at

beplantning opnås åbenhed og

heder for ophold giver liv i bymid-

opleve mødet med byen og de

opleve, formidle og forstå den sam-

udsyn. Når man bevæger sig gen-

ten, og nye byggefelter vil betyde

kongelige monumenter på en helt

lede historie om de to store høje,

nem området, vil nye formidlingstil-

attraktive byudviklingsmuligheder.

anden og storslået måde end i dag.

runestenene, stenskibssætningen

tag som fx rekonstruktioner, mock-

Den overordnede byplan for

og palisadehegnet.

ups og lignende give den besøgen-

bymidten giver god sammenhæng

entation af monumenterne skal

de oplevelser og viden om stedets

og balance mellem den moderne

markere sig nationalt og internatio-

historie og betydning.

by og monumentområdet.

nalt, så besøgende kan få en helt

Gennemfartstrafikken ledes nord om byen ad en ny omfartsvej, og der laves ny trafikløsning i Jelling

I monumentområdet vil et stifor-

Adgang til udstillingsbygningen

Målet er, at den samlede præs-

unik oplevelse af denne eneståen-

Midtby. Det giver mulighed for at

Kongernes Jelling og monument-

Sidste skridt

de verdensarv i Jelling - vores mest

nedlægge en del af Gormsgade,

området kommer til at ske fra byen

For at gennemføre planerne

betydningsfulde kulturarv.

fritlægge sydhøjen og fredeliggøre

i modsætning til i dag. Fremover

kræves investeringer i størrelsesor-

området. Med erhvervelsen af jord

parkeres på nye p-arealer i bymid-

denen 250 mio. kr. Vejle Kommu-

og ejendomme kan palisadeheg-

ten, hvorfra man kan gå via bymid-

ne forventer selv at skulle bidrage

nets parallelogram synliggøres. En

ten eller Kongernes Jelling til

med en større andel, men projek-

bred sti vil danne ny overgang mel-

monumentområdet. Det giver nye

tets gennemførelse vil også være

lem monumentområdet og byens

muligheder for besøgendes ople-

afhængig af andre bidragsydere,

veldefinerede afgrænsning. Planen

velse af byen og monumentområ-

herunder staten samt fondsmidler,

skaber en bufferzone og frem-

det til fordel for byens handel, Kon-

hvilket der forventes at komme en

hæver de kongelige monumenter,

gernes Jelling og et eventuelt kom-

afklaring på i løbet af efteråret

så det bliver muligt at opleve ver-

mende oplevelsescenter.

2009.

densarvsmonumentet og dets storhed som en helhed.

Etableringen af et nyt bystrøg med nyt centralt torv og pladser vil

Når finansieringen er på plads, kan detailplanlægning og arbejdet

Følg udviklingen på www.jelling.dk

Vi skræddersyr løsningen til jeres

Elbek & Vejrup A/S | Olof Palmes Allé 25 | DK-8200 Århus N | telefon+45 7020 2086

sags- og ressourcestyring

Vi er ikke blot et team af specialister i Dynamics NAV! Vi har også indsigt i og viden om opgaverne i en moderne teknisk forvaltning og har lavet skræddersyede løsninger for mere end en fjerdedel af landets kommuner. Kontakt Charlotte Hylleberg Mortensen og lad vores team klæde jer på til at vælge den løsning, der præcis matcher jeres behov. Telefon 7020 2086 eller e-mail chm@elbek-vejrup.dk.

elbek-vejrup.dk

44 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Vidtfavnende kommuneplan tæt på mål Fire års arbejde giver endelig resultat. Den første kommuneplan efter kommunalreformen er snart færdig i Vejle Kommune. Det har været en stor koordineringsopgave, men resultatet er en god plan, der også indeholder en fællesplan for Trekantsområdet.

deres nye rolle og fungere sammen med nye kollegaer. Altså stod vi med nye geografier, nye politikere, ny lovgivning, nye kollegaer og ny organisation - og kommuneplanen skulle være færdig i 2009. Ydermere skulle vi også leve op Miljøministeriets tekniske krav om indberetning til PlansystemDK.

Logistisk udfordring Udarbejdelse af en så stor og bred

/ Af Ulla Sandgaard, teamkoordinator, arkitekt

kommuneplan kræver samarbejde.

maa., Vejle Kommune Teknisk Forvaltning

Samarbejde mellem fagområder og Smidstrup blev i 2008 kåret til årets lokalsamfund i Vejle Kommune

forvaltninger, samarbejde med politikerne og i vores tilfælde også samarbejde på tværs af kommu-

præcist dengang, hvilke enorme

Den nye kommuneplan efter

nerne. Der blev lavet store arbejds-

udfordringer, vi stod overfor. Nu er

planlovsreformen skulle omfatte al

programmer og tidsplaner og dan-

Vi besluttede allerede i 2006 i Vejle

vi en del erfaringer rigere og har

fysisk planlægning, også for det

net projektgrupper, der blev holdt

Kommune, at vores kommuneplan

fået mange positive resultater.

åbne land, som tidligere var region-

møder, udarbejdet notater og rede-

planernes område.

gørelser osv.

skulle laves efter samme model, som vi havde gennemført i perio-

Nye forudsætninger

den 2000-2004. Det betyder, at vi

Vejle Kommune blev dannet ved

ningsudvalgene samtidig med de

2006 holdt tværfaglige oriente-

har en fælles del af kommunepla-

sammenlægning af Børkop, Egtved,

gamle byråd. Først i 2007, efter at

ringsmøder hvert halve år. Der har i

nen for Trekantområdet og en egen

Give, Jelling, en del af Tørring-

sammenlægningen var trådt i kraft,

alle faser fra skitser til udkast og

del for Vejle Kommune.

Uldum og Vejle kommuner med et

tiltrådte de nye byråd med egentlig

forslag været foretaget en tværfag-

samlet indbyggertal på 104.000.

beslutningskompetence.

lig sektorhøring, også i de politiske

Den fælles del indeholder

I 2006 fungerede sammenlæg-

I Vejle Kommune har vi helt fra

planstrategi, hovedstruktur og ret-

Trekantområdet, der i dag er 6

Samtidig skete der enorme

udvalg. Det har været en lang og

ningslinjer, mens vores egen del

kommuner, blev dannet ved sam-

organisatoriske og administrative

kompliceret proces, men vi synes,

indeholder rammer for lokalplan-

menlægning af 19 kommuner med

ændringer, hvor medarbejdere fra

der har været kampånd og opbak-

lægningen. Vi vidste ikke helt

et samlet indbyggertal på 340.000.

amter og kommuner skulle finde

ning hele vejen rundt.

TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN 45

Folk samlet i grønne omgivelser i Give.

Resultaterne

linjerne er formuleret på grundlag

Teknisk og politisk redskab

Planstrategi for Trekantområdet

af fire regionplaner for Fyns Amt,

Er planerne så gode? Ja, det er de.

blev godkendt i 2007. Fordebatten

Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og

Vi har opfyldt planlovens krav til en

get for by- og landskabsudviklingen.

med fem borgermøder blev holdt i

Vejle Amt.

samlet kommuneplan, der regule-

Det er det råderum, som kommu-

rer alle de forhold, som loven næv-

nen har i 12 år. Med den nye kom-

perioden oktober–november 2007.

Mål og rammer for Vejle Kom-

planer fra andre myndigheder. Kommuneplanen giver grundla-

Forslag til kommuneplan for Tre-

mune indeholder visioner, mål og

ner. De giver en enestående over-

muneplan er der sket en samlet

kantområdet og Mål og rammer for

bestemmelser for planlægningen af

sigt over alle de forhold, man skal

vurdering af udviklingen. Der er

Vejle Kommune blev godkendt i

byområderne, de rekreative områ-

varetage i planlægningen og i sags-

lavet en målrettet strategi for byer-

februar 2009 og offentlig fremlagt i

der og sommerhusområderne m.v.

behandlingen. Så teknisk set er pla-

nes udvikling, der bl.a. indeholder

april- maj 2009. Der er holdt 5 bor-

Rammerne er en sammenskrivning

nerne gode.

fortætning og forbedring af bymid-

germøder i april-maj 2009. Vi for-

af de eksisterende rammer fra seks

venter, at kommuneplanen bliver

gamle kommuneplaner samt ca.

planerne som politisk redskab og

udbygningen styres og reguleres, så

endeligt vedtaget i oktober 2009.

60 nye områder.

som udviklingsredskab?

byggemodningen kan udnyttes på

Der er mange borgere, der har

Vejle er den største by, der er fire

Men hvordan ser det ud med

Den fælles planstrategi og den

terne. Med tidsfølgeplanerne kan

en rationel måde.

deltaget i debatterne, og det har

centerbyer og 19 lokalbyer. Endvide-

fælles kommuneplan signalerer

været en positiv oplevelse at mær-

re er der 37 landsbyer. Udviklingen

nogle udviklingsværdier for et stort

planen både et politisk redskab og

ke interessen, ikke mindst fra de

koncentreres om city- og centerbyer-

regionalt område, som udgør en

et redskab til styring og regulering

mindre byer.

ne, mens der er mulighed for en vis

vigtig del af Den Østjyske Byregion.

af udviklingen.

udbygning i lokalbyerne. Der er ikke

Dermed er det muligt for os at

Planernes indhold

planlagt udbygning af landsbyerne,

fremtræde med samme betydning

ikke udvikling. For at skabe udvik-

Planstrategi for Trekantområdet

men der kan ske udfyldning og gen-

som f.eks. Århus-området. Det giver

ling skal man arbejde på andre

indeholder de overordnede visio-

anvendelse af nedlagte landbrugs-

også grundlag for fælles politiske

fronter med idéudvikling og strate-

ner og mål for det gode liv og for

bygninger.

holdninger f.eks. i forhold til statslig

giske investeringer. Det er derfor af

planlægning af veje mm. Den fæl-

stor betydning, at kommuneplanen

tre hovedområder: ’Trekantområdet

Byudviklingen er disponeret, så

Så på den måde er kommune-

Men kommuneplanen skaber

– en dynamo for vækst og velfærd’,

den understøtter byer med service,

les planlægning styrker Trekantom-

er tilpas overordnet og rummelig,

’Byerne – drivkraften for udvikling’

arbejdspladser og infrastruktur, hvor

rådets identitet som en vækstdy-

så der skabes rum til visionære

og ’Landdistrikterne – et udviklings-

det er muligt at forsyne med kollek-

namo i Østjylland.

projekter, der passer ind i kommu-

potentiale’.

tiv trafik i form af bane eller bus.

Det er en stor styrke, at vi i Tre-

Den største boligudvikling kan

kantområdet kan stå sammen om

Kommuneplanen for Trekantom-

nens udviklingsstrategi.

rådet indeholder hovedstrukturen

foregå omkring Vejle med de

større planlægningsforhold som tra-

Se planstrategien, kommuneplanen

for områdets udvikling og retningsli-

nærliggende byer Børkop og Jelling

fik og udbygning af vejnettet, og at

og mange andre visioner og planer

nierne for det åbne land, for større

samt i Give. Den største erhvervs-

vi kan markere os samlet ved

på www.plan.vejle.dk

anlæg, klimaforhold osv. Retnings-

udvikling kan foregå i Vejle og Give.

lovforslag, landsplanredegørelser og

46 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Digital kommuneplan på 30 dage! Det er da løgn, vil mange sige - og det er det også, men alligevel ikke. Vejle Kommune har en vision om at arbejde kreativt og innovativt. Det gælder også arbejdet med den nye kommuneplan.

designfirma blev hyret til at designe kommuneplansiden, og en programkonsulent blev hyret til den digitale del. Det lykkedes at få den digitale kommuneplan i luften i løbet af 30 dage og til tiden den 23.3.2009! Og vi synes resultatet er blevet godt. Vi har døbt den OnlineKommuneplan09.

Flere års arbejde / Af Ulla Sandgaard, teamkoordinator, arkitekt maa., Vejle Kommune Teknisk Forvaltning

Til historien hører at fortælle, at vi har brugt et par år på at opbygge og systematisere kommuneplanens rammedel. Rammerne (ca. 770) fra seks gamle kommuneplaner er blevet digitaliseret, og alle rammebestemmelserne er tastet ind i en database bygget op efter PlanDK2modellen.

Vi havde en vision om at udvikle den bedste digitale kommuneplan på

Det hjalp os lidt, at vi allerede i årene 2000–2003 havde digitalise-

nettet i Danmark. Den skulle være ultra borgervenlig, den skulle funge-

ret ca. 365 rammer i en kortdatabase og rammebestemmelser i en

re hurtigt, være nem at finde rundt i og have et pænt design, som lig-

database efter PlanDK1-modellen for to af kommunerne i forbindelse

nede Vejle Kommunes hjemmeside. Vi begyndte derfor et udviklings-

med den første fælles hovedstruktur for Trekantområdet fra 2004.

arbejde med den digitale kommuneplan. Samtidig vidste vi, at Plan09 havde oprettet et netværk for udvikling af digitale kommuneplaner, og det fulgte vi med i fra sidelinjen.

På denne måde har vi opnået at få alle rammer og rammebestemmelser digitaliseret og til en vis grad harmoniseret, så der er skabt et ensartet administrationsgrundlag for alle kommunens byområder.

Selve kommuneplanen var vi begyndt på allerede i 2006 før kommunesammenlægningen. I slutningen af 2008 havde vi lavet kommu-

Mange muligheder

neplanen klar til politisk godkendelse og offentliggørelse. Planforslaget

Den digitale kommuneplan bruges på tre måder: Kommuneplanhjem-

blev godkendt den 28. februar 2009 og skulle offentliggøres den 23.

mesiden bruges af borgerne, de digitale data i GIS bruges af kommu-

marts 2009.

nens sagsbehandlerne, og endelig uploades data til PlansystemDK.

Vores eget udviklingsarbejde gik i vasken på grund af økonomien og tidshorisonten. Så nu skulle der handles hurtigt for at præsentere kommuneplanen på nettet. Via Plan09-netværket erfarede vi, at der

Data vedligeholdes et sted, nemlig i kommunens database, og ajourføring uploades til hjemmeside og PlansytemDK. Samtidig med at kommuneplanen blev offentliggjort på nettet,

var udviklet et system, der kunne håndtere kommuneplanen i en digi-

oprettede vi en planportal, som er indgang til visioner og planer for

tal form. Endda et system, der også kunne fungere hurtigt og oversku-

Vejle. Her kan man finde kommuneplanen, men også lokalplaner, hel-

eligt. Det skulle bare lige ”pakkes ind” i et pænt webdesign. Et lokalt

hedsplaner, projekter og ideskitser, bl.a. visioner udstillet i Bylaboratoriet i Vejle. OnlineKommuneplan09 har haft 6820 besøg i dens levetid, heraf er 2930 unikke besøg. Der er læst 12.773 sider dvs. 4,36 sider pr. besøg. Med den digitale kommuneplan har vi fået en god oplysningsflade til borgerne og vi har fået et fantastisk arbejdsredskab, som gør administrationen og det efterfølgende arbejde med kommuneplanen meget nemmere. Den tykke bog er afskaffet til fordel for et digitalt opslagsværk, som er nemt at søge i og nemt at redigere i. Vi skal bare altid huske at bevare overblikket og huske de overordnede målsætninger og visioner for udviklingen af kommunen. Kommuneplanen kan ses på www.plan.vejle.dk/kommuneplan Vejles planportal kan ses på

Vejles digitale kommuneplan, her indgangen for Jelling.

www.plan.vejle.dk

3D BY® 2009

Louisiana i Humlebæk

ON-LINE ADGANG TIL SKRÅBILLEDER Desktop, webløsninger eller mobil GIS... Enkle, ﬂeksible løsninger fra BlomInfo

www.blominfo.dk

Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.: 70 200 226 blominfo@blominfo.dk

True Møllevej 9 8381 Tilst Tlf.: 70 220 426 nvp@blominfo.dk

48 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Landsbykerner i centrum Byfornyelse er ikke forbeholdt de større byer - en masse landsbyer trænger gevaldigt til en kærlig hånd. Vejle Kommune har taget hul på et landsbyprogram, der skal omfatte mindst 10 landsbyer og samtidig sikre en høj grad af borgerinddragelse og hensyn til lokale forhold. / Af Peter Sepstrup, projektleder i Udviklingssekretariatet, Vejle Kommune

Vejle Kommunes landdistrikter

cessen, der skaber fælles drømme

bygge på en helhedsbetragtning,

er præget af borgere med mange

om byudvikling, prioritering og for-

der inddrager sociale, kulturelle og

ressourcer, tilflytning og mange

ankringen af planerne, helt central.

fysiske forhold lokalt.

sagt meget at bygge på og mange

Særlige forhold i landsbyer

Målene

at bygge for, når vi sætter fokus på

Inspirationen til projektet stammer

Produktet på kort sigt er altså et

landsbykerner.

fra kommunens projekt Byen i

landsbyprogram. Det skal skabe

Byrådet i Vejle Kommune

Balance på Nørremarken i Vejle. Pro-

grundlag for investering fra lokale og

ønsker at fremme byfornyelse i

jektet om landsbykerne adskiller sig

kommunen samt for at søge midler

landsbykernerne med henblik på at

fra sådanne kvarterløft og bydelsfor-

til byfornyelse. Det er også en

sikre ligeværdighed mellem land og

nyelsesforsøg gennem sin lille skala:

manual for gennemførsel af proces-

by. Der er derfor skabt et projekt

Økonomi, tid og proces skal nedska-

ser, der skaber forankring gennem et

som skal analysere og vurdere

leres til enheder på 400 – 2000

godt forarbejde i byfornyelsespro-

mulige investeringer i byfornyelse

personer, uden at involveringen går

cesser. Produktet på længere sigt (2

af landsbykerner i 10 landsbyer.

tabt. Det adskiller sig også i genta-

år) er at landsbyplanen er gennem-

gelsen: Processen skal gennem-

ført som planlagt.

mindre virksomheder. Der er kort

Offentligt privat samspil

løbes igen og igen i minimum 10

Udfordringen ligner en kendt pro-

landsbyer, med en økonomi der ikke

Initiativet til dette projekt kom fra

blemstilling fra bydelsfornyelse,

forudsætter tilførsel af eksterne pro-

det nye sammenlagte byråd i 2007,

kvarterløft mv. Hvordan sikrer man

jektmidler, når det indledende for-

Projekt ”Landsbykerne”

og inspirationen var det store arbej-

lokalt ejerskab til byfornyelse? Hvor-

søg er gennemført.

Projektet er støttet af Inden-

de med bymidten i Vejle by. Det

dan kan byfornyelsestiltag i lands-

Projektet adskiller sig også fra

var naturligt for byrådet at spørge,

byer tilpasses borgernes behov, og

større byomdannelsesprojekter ved

hvordan man kunne gøre noget til-

hvordan bliver de vedligeholdt og

de særlige bygningsmæssige udfor-

svarende i mindre skala for bymid-

benyttet, når projekter er afsluttet?

dringer i forhold til landsbyerne:

måneder fra kontakt til lands-

Der skal være både kommunalt

rigs- og Socialministeriet med 550.000 kr. Et landsbyforløb varer 6–8

Afstande, kulturarv, beboersam-

byen til politisk godkendelse af

og lokalt ejerskab, når vi vil have

mensætning, natur- og landskabs-

landsbyprogrammet.

tariatet stillet udfordringen: Hvad

byudvikling, der løfter en hel række

påvirkninger, størrelsesforhold.

Læs mere på

kan vi gøre for slidte og især kedeli-

landsbyers fysiske byudvikling. Det

ge landsbymidter? En udfordring,

er vores ambition at gøre borgere

i et landsbyprogram, der danner

Vejle Kommune deler med mange

og kommune til ligeværdige part-

grundlag for investering og realise-

kan kontaktes på pekse@vej-

andre kommuner med landdistrik-

nere i både planlægning og udfør-

ring i samarbejde mellem borgere

le.dk

ter.

sel for at nå målet. Derfor er pro-

og kommune. Programmet skal

ten i landsbyerne. Groft sagt blev Udviklingssekre-

Analysen og vurderingen samles

www.vejle.dk/landsbyprogram Projektleder Peter Sepstrup

TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN 49

Landsbymøde i Givskud. Direktør for Givskud Zoo Richard Østerballe viser vejen.

Vi vil udvikle et koncept til byfor-

tigt, at de er indarbejdet i kommu-

Projektet gennemføres herefter i

gram for Givskud, som skal til poli-

nyelse i landsbyer, hvor metoderne

nens planer, og at projektet har

3 landsbyer. Ny Nørup, Thyregod

tisk behandling. Der er gennemført

til borgerinddragelse skaber lokalt

opbakning hos både borgere og

og Gadbjerg. Der vil ske en løben-

en tværgående registrering og ana-

engagement og opbakning til pro-

politikere.

de evaluering fra landsby til lands-

lyse af de 10 landsbyer. I løbet af

by, så vi får afklaret, hvilke elemen-

efteråret 2009 vil landsbyprogram-

jekter omkring byfornyelse. Der skal

Dette sker i projekt ”Landsbyker-

skabes en ramme for en tæt og

ner i centrum” ved, at borgerne

ter der går igen, og hvilke elemen-

merne for Ny Nørup, Thyregod og

ligeværdig involvering af borgerne,

involveres i hele processen fra

ter der er unikke for den enkelte

Gadbjerg være klar til politisk

hvor processen tidsmæssigt er

planlægning til gennemførsel sam-

landsby. Det skal resultere i et kon-

behandling.

accelereret og økonomien er realis-

men med kommunens fagfolk.

cept, som kan bruges i alle lands-

tisk for et lille lokalsamfund.

Undervejs deltager efter behov

byer.

sponsorer, politikere, byplanlægge-

Udviklingsforløbet involverer

Bygger på det, der er

re og kreative personer. De bidra-

både en fysisk kortlægning af res-

Vi anvender den ressourcebasere-

ger til at sikre høj faglighed og rea-

sourcer og en kortlægning af de

de metode til borgerinddragelse

lisme i projekterne i forhold til byer-

menneskelige ressourcer.

(der lægger vægt på lokalområdets

nes størrelse samt nytænkning i

Konceptet er bygget op om et

ressourcer, tidligere succeser og de

byfornyelsen af landsbykernerne.

landsbymøde, hvor hele landsbyen

gode historier – kort kaldet ABCD

Såfremt konceptet viser levedyg-

inddrages. Her bidrager alle med

metoden). Den skal kombineres

tighed, skal det danne grundlag for

ideer, som omsættes til scenarier

med accelererede processer og

en tilsvarende proces i 10 landsby-

for udvikling, og til slut drøfter og

metoder til borgerinddragelse i

er. Vejle Kommunes byråd har på

prioriterer borgerne scenarierne. Et

byfornyelse. Herved forventer vi, at

basis af 5 objektive kriterier udpe-

eller flere scenarier gøres herefter

udviklingsforløbet fra ide til realise-

get de 10 landsbyer, hvor der skal

færdige og fremlægges til offentlig

ring af byfornyelse i landsbykerner

arbejdes med fysisk udvikling af

debat i en måned, inden de frem-

kan komprimeres økonomisk og

byrummet i landsbykernen.

sendes til politisk behandling. Der er nedsat en styregruppe

tidsmæssigt uden at gå på kompro-

Processen

for projektet. Den er ansvarlig for, at

Projektet indledes med en hurtigt

planens indhold er realistisk, og at

ring helt afgørende for realiseringen

fysisk kortlægning. Den udarbejdes

borgerne og andre lokale aktører

af byfornyelsesplaner i landsbyer, at

for alle 10 landsbyer fra starten

har mulighed for selv at realisere

de indeholder nytænkning, kan

med henblik på at kunne gennem-

projekterne, evt. med kommunal

gennemføres på privat initiativ af

føre en tværgående analyse af

bistand i form af godkendelser m.v.

de lokale borgere, og i nogle tilfæl-

grimt og pænt, levende og dødt i

de af kommunen. Det er også vig-

landsbyerne.

mis med indhold og forankring. Det er efter kommunens vurde-

Der foreligger på nuværende tidspunkt et forslag til landsbypro-

Udfordringer for kommunen • Vi gør meget i at udstykke og skabe nye boliger, men mangler fokus på eksisterende landsbykerner, som ikke får nok opmærksomhed. De er ofte kedelige, traditionelle uden klar identitet og slidte. • Vi vil undgå at landsbyer, beliggende nær større byer som Vejle, tømmes for indhold / bliver en soveby. • Vi vil forny samtidig med at vi bevarer landsbyernes dentitet. Udvikling af nyt skal bygge på gl. identitet og tidligere succeser for at fastholde nuværende borgere og fortsat tiltrække nye. Jf. Kommunens landdistriktspolitik

50 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Fjorden skal bruges hensynsfuldt og kærligt Efter strukturreformen har kommunerne overtaget en lang række tilsyns- og myndighedsopgaver langs fjordene. Selvom de nye opgaver er krævende, åbner de op for helt nye muligheder, og i Vejle Kommune er planerne for fjorden ambitiøse og visionære. / Af Lene Brøndum

samtidig med at naturen beskyttes og bevares. Og for Vejles borgere

Projekter på tegnebrættet

betyder det, at de om få år vil have

Vejle Kommune gennemførte i 2008 flere projekter ved fjorden. For

uanede aktivitets- og oplevelses-

eksempel renovering af Tirsbæk Strand, ny naturlegeplads ved Brejning

muligheder langs fjorden. Så for os

Strand og opnåelse af fire Blå Flag-strande.

har ændringen kun bragt positivt

Herudover er en række projekter på vej:

med sig,” siger Leif Skov, der håber,

Renovering af Brejning Strand

at Vejle kan blive rollemodel for

Brejning Strand fremstår i dag meget forsømt med gamle slidte beton-

andre kommuner med kystlandska-

høfder, dårlige adgangsforhold og uudnyttede muligheder for bade- og

ber:

strandliv. Området har stort potentiale, og i øjeblikket overvejes, hvor-

”Vores tilgang til at udvikle kyst-

dan det kan gøres mere attraktivt.

området er at lave projekter, der kan være med til at understrege

Maritimt Aktivitetscenter

det helt specielle element, som en

Vejle Kommune har i nogen tid arbejdet med udviklingsplaner for den

fjord er for mange mennesker. Og

yderste del af Nordkajen, hvor Vejle Lystbådehavn ligger i dag. Ønsket

vi vil ikke kun ramme en eller to

er, at man her udvikler fremtidens maritime aktivitetscenter, der skal

Med den nye kommunale struktur

befolkningsgrupper, men alle vej-

anlægges i forlængelse af et nyt byområde.

har Vejle Kommune fået ansvaret

lensere. Derfor udvikler vi visioner-

Det er et mål for udviklingsplanerne, at der skabes en attraktiv for-

for en relativt stor kystlinje langs

ne helt fra bunden og prøver, om vi

bindelse mellem Vejle by og fjord, så Vejle får en stærkere kontakt til

Vejle Fjord, og dermed har kommu-

på denne måde kan skabe noget

fjorden. I det indledende arbejde har der været en tæt dialog med eksi-

nen ansvar for at tage sig af fjor-

helt nyt og på nogle områder hidtil

sterende og kommende kendte brugere på havnen. Denne dialog har

uset.”

medvirket til at danne et billede af, hvilke muligheder de enkelte klub-

dens udvikling. Selvom ansvaret

ber skal have med henblik på at sikre et fremtidigt, maritimt kraftcenter.

har økonomiske konsekvenser for kommunen, er det et ansvar, som

Fokus på fjordens vartegn

Vejles borgmester Leif Skov (S)

Visionen for Vejle Fjord, ”Mangfol-

gerne tager til sig. For med ansvaret

digt fjordliv”, giver et billede af, hvil-

følger en unik mulighed for at koor-

ken retning Vejle Fjord skal udvikle

dinere en samlet indsats for hele

sig. Gennem en kortlægning af fjor-

Vejle Fjord, fortæller borgmesteren.

dens styrker og svagheder skal visi-

”Vores planer for Vejle Fjord er

onen resultere i et bud på, hvordan

både spektakulære, ambitiøse og

styrkerne kan bevares og udbygges,

visionære. Vi ønsker at skabe en

og hvordan svaghederne kan ven-

fjord fuld af liv, oplevelser og kultur,

des til styrker.

Den Flydende Kajakklub. Baggrunden for projektet er et ønske fra Vejle Kommune om at tilgodese det nye bynære havneområde omkring lystbådehavnen med maritime fritids- og idrætsfaciliteter. Målet med projektet er at skabe en funktionel fritids- og idrætsfacilitet til Vejle Kajakklub, som kan trække flere unge og ældre til søsportens sunde friluftsliv. For eksempel betyder projektet, at der bliver plads til flere ældre, der under trygge forhold kan starte op med kajakroning og nyde det friluftsliv og den motion, det giver.

TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN 51

De maritime aktiviteter er en vigtig del af planlægningen for Vejle Fjord.

52 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Den bynære Albuen Strand var den første af en række strandrenoveringsprojekter i Vejle.

Den nyligt renoverede Tirsbæk Strand.

Bølgen er et nyt, spektakulært boligbyggeri ved Vejle Fjord.

MENNESKER

Udviklingen af flere friluftstilbud til

man ved enhver given lejlighed bør

tegn og naturskabte værdier, hvor

ro- og sejlsporten inkluderer blandt

kombinere de elementer – det

Vejle Fjord skiller sig ud fra det øvri-

andet anlæg af den nye Flydende

giver ganske enkelt det bedste

ge Danmark, og på hvordan man

Kajakklub med et samlet anslået

resultat,” siger borgmesteren.

skaber en særlig identitet omkring

budget på ca. 11 mio. kroner. Et

Vejle Fjord. Konkret betyder det, at

projekt, borgmesteren forventer sig

Beskyttelse og udvikling

der i 2009 og 2010 arbejdes på

meget af.

Vejle Kommune har haft stor fokus

Visionen peger på fjordens var-

tværs i Vejle Kommune med at få

”Allerede i dag samler kajakklub-

på naturbeskyttelse, siden man

udarbejdet en samlet kystplan. Den

ben folk i alle aldre. Med udbygnin-

overtog ansvaret fra amtet. Ved at

skal virke som ramme for de mange

gen forventer vi en øget tilgang til

være meget bevidste om sit ansvar,

forskellige interesser og initiativer,

klubben samtidig med, at vi håber

kommer man risikoen i forkøbet,

der blomstrer på tværs af kommu-

på nogle sportslige resultater, der

mener Leif Skov. Han ser det som

nens forvaltninger og ude i de man-

vil skabe opmærksomhed. Det har

en fordel, at kommunerne i dag er

ge organisationer og foreninger.

vi før haft i Vejle, og det skal vi have

alene om ansvaret.

Der skal for det først igangsættes flere strandrenoveringsprojekter.

igen,” siger Leif Skov. Han påpeger, at netop fordi

”Netop fordi det kun er én ansvarlig myndighed, er der heller

Det skal ske med respekt for de

kystlandskabet alle dage har været

ingen undskyldninger for ikke at

individuelle strandes særpræg og

et interessant og attraktivt sted at

gøre tingene godt nok. Samtidig går

forhistorie. De første skridt blev

opholde sig, uanset om man taler

der ikke tid til spilde i endeløse

taget allerede i 2005/2006 med

bosætning, udnyttelse af havets

diskussioner om hvem, der må det

den bynære Albuen Strand. Efter

ressourcer eller oplevelser, så vil en

ene, og hvem der må det andet. Så

en renovering af Hvidbjerg Strand i

forbedring af mulighederne for

på den måde er tingene blevet let-

2007/2008 er planen senest fulgt

rekreativ udøvelse af de mange

tere og mere gennemskuelige. Vi

op af den nyligt indviede og nyre-

aktiviteter, som kun findes ved

har, siden reformen trådte i kraft,

noverede Tirsbæk Strand.

kysterne, blive et gode for Vejles

fået sammensat en yderst kompe-

borgere.

tent organisation og forvaltning, der

Derudover skal der udarbejdes en helhedsplan for kyststrækningen

”Sammenhængen mellem natur

med fokus på en række besøgsvær-

og sundhed er indlysende for både

at der bliver taget hensyn til både

dige punkter, der placeres som per-

videnskaben og den, der bruger sin

borgerne og naturen. Så på det

ler på en snor langs kystlinjen. Ræk-

krop i sansende omgivelser. I for-

punkt har jeg ingen betænkelighe-

ken af besøgspunkter og aktiviteter

hold til personer med stress og

der, siger Leif Skov og slutter:

skal danne rammen for en kanotur,

udbrændthed er der en endnu

en fjordtur med den gamle færge

større og synlig sammenhæng mel-

og bruge al natur i kommunen –

eller et cruise med egen sejlbåd.

lem natur og sundhed. I Vejle er

også fjorden - hensynsfuldt og

det efterhånden blevet en selvfølge

kærligt. Naturen er et af vore vigtig-

Et gode for alle borgere

at sammentænke natur, sundhed,

ste områder, når det handler om at

Endelig arbejder Vejle Kommune

miljø og kultur, når vi løser opgaver

vise, hvem vi er, og hvad vi står for

målrettet med ambitiøse udvik-

og planlægger diverse tiltag, projek-

i Vejle. Og det er vi på ingen måder

lingsplaner for Vejle Lystbådehavn

ter og politikker. Og heldigvis for

interesseret i at ødelægge.

og et maritimt aktivitetscenter.

det. For der er ingen tvivl om, at

utvivlsomt er i stand til at sørge for,

”Vi har et mål om at behandle

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

vanebrydende visuel kommunikation

54 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Klimaudfordringen som oplevelsesøkonomi Økolariet i Vejle er et videnog oplevelsescenter, som de seneste år har arbejdet målrettet med videnindsamling om og formidling af klimaudfordringen. I samme periode har Økolariet oplevet en stigende besøgsinteresse. / Af Lene Brøndum

Der er ikke ret meget positivt at sige om klimaudfordringen, men i Økolariet i Vejle har man nu alligevel oplevet en slags positiv sidegevinst ved fænomenet.

Økolariechef Ole Due lægger vægt på at ramme forskellige gruppers vidensniveau i udstillingerne.

For de senere år har det vejlensiske videnog oplevelsescenter

”Som et af de første oplevelse-

ningssektoren. Udstillinger, der til

”I Økolariet har vi tilsyneladende

arbejdet målrettet med at samle og

scenter i Danmark tog vi varslingen

stadighed tiltrækker mange gæster

succes med vores specielle kon-

formidle viden om klimaudfordrin-

om klimaforandringer alvorligt og

fra både ind- og udland,” siger Ole

cept, hvor vi kombinerer det store

gen – og det har resulteret i stigen-

udviklede en udstilling om emnet,

Due.

overblik med muligheden for fordy-

de besøgstal og positiv omtale i

som i 2007 blev indviet af

medierne.

belse i selvvalgte emner samt

daværende trafikminister Flemming

Inspirerer til handling

direkte anvisninger til, hvordan man

Det fortæller økolariechef Ole

Hansen. I månederne herefter gik

Økolariechefen understreger, at det

selv kan handle,” siger Ole Due.

Due, der glæder sig over de mange

det stærkt med interessen for kli-

store fokus på klimaforandringerne

borgere, skoler og turisters interes-

maudstillingen, og siden da har vi

passer ideelt til Økolariets hoved-

riet den formidlingsform, der er ble-

se for husets udstillinger, undervis-

derfor udviklet nye udstillinger om

formål. Det er gennem oplysning

vet stedets særkende. En kombina-

ning og arrangementer, hvori klima,

klima og energi i samarbejde med

og undervisning at fremme bære-

tion af formidling via dybdegående

natur og ressourcer er vigtige tema-

videnspersoner fra forskningsinsti-

dygtige beslutninger i hjemmet, på

interaktive faktaskærme med tou-

er.

tutioner, erhvervslivet og undervis-

arbejdspladsen og på politisk plan.

ch-funktion samt film og animatio-

I alle udstillinger benytter Økola-

TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN 55

Håndboldlandsholdsspiller Lars Christiansen har børnenes fulde opmærksomhed.

ner, der er sat ind i scenografiske

”Som attraktivt besøgssted både

at understøtte lokale og regionalpo-

rammer, der kan være mere eller

for lokale borgere og for gæster og

litiske interesser i øget borgerindsigt

Kort om Økolariet:

mindre naturtro. Det hele er sup-

turister fra ind- og udland er vi

og borgerinddragelse i væsentlige

Økolariet er primært udviklet af

pleret med hands-on-aktiviteter.

kendt for at omsætte og formidle

beslutninger,” siger Ole Due.

Vejle Kommune i 2003, og i

”På den måde tilgodeser vi

ofte vanskeligt tilgængeligt viden-

den nuværende byrådsperiode

vores meget brede målgruppe, idet

skabeligt stof til gavn for både civil-

Viden til skolebørn og turister

har Økolariet været i positiv

vi formidler på mange niveauer i

samfundet og professionelle bruge-

Da Vejle Kommune betaler en

udvikling.

en kombination af viden og ople-

re. Når vore udstillinger har så stor

væsentlig andel af udgifterne til

velser,” pointerer Ole Due, der er

succes, bidrager vi også til lokal og

Økolariets drift, har centret en

primært af Vejle Kommune,

stolt af det renommé, Økolariet på

regional oplevelsesøkonomi, lige-

særlig forpligtelse til at bidrage til

mens udviklingsprojekter og

få år har oparbejdet.

som vi kan opfylde vores mål om

Vejles og regionens interesser i

skiftende udstillinger typisk

oplevelser og øget turisme. Udover

sker i tæt samarbejde med

sit fokus på klimaforandringer og

relevante virksomheder og

energiforbrug bruger Økolariet der-

institutioner.

Fremtidige udstillinger

for tid og udstillingsplads på at gøre

Økolariets drift varetages

I 2009-10 er nogle af Øko-

I 2009 præsenterer Økolariet en række udstillinger under overskriften

turister opmærksomme på områ-

lariets samarbejdspartnere

CO2009. Blandt aktiviteterne er:

dets natur- og kulturtilbud i det

Energistyrelsen, Undervisnings-

1. Udstillingen Din vej til ren energi i samarbejde med Dong Energy

åbne land.

ministeriet, Dong Energy,

og Klimaministeriets ’Et ton mindre’-kampagne. 2. Udstillingen Svin og solsikker i samarbejde med Dong Energy og

”Som følge af vores erfaring med

NRGi, Tre-For, Energi-Midt, Gre-

formidling koordinerer vi arbejdet

en Network, Vestas, Toyota,

med udvikling af Vejle Kommunes

Honda, Better Place, DMI,

3. Månedens bil i samarbejde med Toyota, Honda, Better Place m.fl.

naturfoldere, infotavler og digitale

DTU, UCL Lillebælt og mange

4. Energibølgen i samarbejde med Passivhuse, Kolding Kommune,

oplevelseskort. Desuden arbejder vi

flere.

Midtenergi.

Vestas, Danske Vindenergi m.fl. 5. Undervisningstilbud om klima og energi i samarbejde med Grundfos og NRGi 6. Undervisningstilbud Verdensmester i vind til gymnasieklasser og HTX i samarbejde Vestas og vindindustrien 7. Udvikling af et undervisningskoncept om klima og energi for

aktivt med udarbejdelse af fælleskommunale natur- og kulturtilbud over regionsgrænsen mellem Midt og Syddanmark,” forklarer Ole Due. Han mener, at Økolariet er et

”Det eneste, det kræver, er en formidling af både udstillinger,

bevis på, at formidling af tung

undervisning og guidning, hvor

førskolebørn (TeknoKids), for skolebørn (ScienceSkole) og for

viden og oplevelsesøkonomi kan

hensynet til de mange forskellige

ungdomsuddannelser (ScienceAkademi) i samarbejde med

kombineres, selvom der er tale om

målgruppers vidensniveau er gen-

Undervisningsministeriet, UCL-Lillebælt, SDU m.fl.

mere seriøse og alvorlige problem-

nemtænkt og indarbejdet,” slutter

stillinger.

Ole Due.

56 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Tænk grønt – ellers ser det sort ud Der var skulderpuder i habitjakkerne og permanentkrøller i håret, da Vejle Kommune for snart et kvart århundrede siden erklærede, at man ville indføre et helt nyt kildesorterings-system. Nu skulle det organiske affald sorteres fra dagrenovationen og komposteres. Målet med projektet var at genanvende 70 procent af alt affald. / Af Sinnet Ellehauge Haag

Den store investering sikrede til

været igennem en kommunesam-

le-system, og det er man naturligvis

gengæld Vejle Kommune en plads

menlægning, hvor fem kommuner

glade for på genbrugsterminalen i

i dansk affaldshåndterings historie.

har skullet finde fælles fodslag

Vejle. Men AffaldGenbrug lægger

Det optiske anlæg, som gør, at der

omkring affaldshåndteringen.

ikke skjul på, at systemet har vakt

kun er en enkelt beholder til dagre-

Sådan en fusion sætter uvilkårligt

frustration hos en del af kommu-

novation i spil hos hver husstand,

sine spor,” fortæller hun.

nens nye borgere.

Hvor dybe spor, sammenlæg-

”Al forandring er svær. Vi men-

ningen har sat i forhold til genan-

nesker er nu engang skruet sådan

vendelses-procenten, kan Karen

sammen, at vi sjældent bryder os

1989. I begyndelsen måtte der

Lübben ikke sige noget om. Og det

ret meget om forandringer. En ting

hugges en hæl og klippes en tå i

er vel at mærke ikke, fordi hun ikke

er, at en række af de gamle kom-

forhold til bl.a. arbejdsmiljøet. Men

vil eller ønsker at holde tallet hem-

muner blev opløst, så mange på

det lykkedes efterhånden at få

meligt. Samkøring af data og en ny

det nærmeste følte sig kommunalt

foden til at passe så godt i skoen,

og fælles procedure for indsamling

hjemløse eller landsforviste. Men

at målet om at genbruge 70 pro-

og registrering af data har været en

når den nye kommune så oven i

cent af affaldet blev realiseret flere

af de store udfordringer ved kom-

købet pålægger dig at håndtere dit

år tidligere end forventet. Faktisk

munesammenlægningen. Derfor

affald på en helt anden måde, end

blev over 80 procent af affaldet

har hun simpelthen ikke de præci-

du er vant til, så må der jo komme

genanvendt. Til stor fryd og for-

se tal.

en reaktion. Alt andet ville være

er nemlig det eneste af sin art i Danmark. Anlægget blev taget i brug i

nøjelse for de pionerer, der stod

”Vi deponerer stadig lang min-

underligt,” siger Karen Lübben.

last og brast, selvom der blev både

dre, end vi gjorde før i tiden, men

Vejle Kommune måtte have den

grinet, buhet og rynket skeptisk på

vi kører mere til forbrænding. Så

trådte først i kraft i slutningen af

store pung op af lommen for at

pander og næser, da idéen blev

hvis vi taler decideret genanvendel-

2008. Siden har borgerne i den

realisere 80’ernes vision om at kil-

født.

se af affaldet, så er tallet stadig højt,

nye Vejle Kommune puttet banan-

men ikke 80 procent,” siger Karen

skræller og brun sovs i den grønne

Lübben.

pose, tandpastatuben og de sam-

desortere affaldet, så 70 procent af

Karen Lübben, som er afdelings-

det kunne genanvendes. Det koste-

leder hos AffaldGenbrug i Vejle, har

de 100 mio. kr. at opføre det opti-

fulgt Vejle-systemet tæt i adskillige

ske sorteringsanlæg, som automa-

år.

tisk adskiller de grønne og sorte

”Jeg har været med, da syste-

Det nye fælles affaldssystem

menfoldede mælkekartoner i den

Tilvænning

sorte, mens pap, papir, plast, glas

Den ny Vejle Kommune omfatter

og lignende sorteres fra til genbrug.

plastikposer, som vejlenserne

met havde sin storhedstid. Så jeg

106.000 borgere, hvilket gør den til

anvender, når de sorterer dagreno-

ved, at det kan lade sig gøre at ind-

landets sjettestørste kommune. De

har al mulig grund til at klappe sig

vationen i organisk affald og restaf-

fri så ambitiøst et mål. I dag er situ-

nye byrøddder har i store træk valgt

selv eller hinanden på skuldrene.

fald.

ationen lidt anderledes. Vi har

at køre videre med det gamle Vej-

De er rigtig gode til at bruge syste-

”Jeg synes, de nye Vejle-borgere

TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN 57

Karen Lübben fra AffaldGenbrug i Vejle: Kommunesammenlægningen har sat sine spor på genanvendelsen, men det er vist, at målene kan nås.

met. De vanskeligheder, vi har i for-

Spændende planer

rerne. Samtidig er Vejle by vokset

sen, at Danmark snart kunne købe

hold til sortering, koncentrerer sig

Rammerne for den fremtidige

og rykket tættere på anlægget, som

hele verden. Den snak forstumme-

mere om store boligkomplekser og

affaldshåndtering i Vejle er allerede

selvfølgelig genererer nogle lugtge-

de brat, da det internationale

andre steder, hvor man måske ikke

udstukket i den perspektivplan for

ner og tiltrækker mange måger.

finansmarked krakkede.

kender systemet så godt. Det kan

strategisk bæredygtig affaldsanven-

Derfor ser vi nu på, hvordan vi kan

være gæster på campingpladser

delse i Vejle Kommune, som blev

reducere generne, og om vores

er økonomien, der sætter rammer-

eller besøgende i idrætshaller,”

udarbejdet umiddelbart efter kom-

nuværende placering i Vejle Ådal

ne for, hvor vildt vi kan drømme.

siger Karen Lübben.

munesammenlægningen.

overhovedet er hensigtsmæssig.

Også i Vejle. Men uanset om der

Og når vi alligevel skal tænke ny

bliver mulighed for små eller store

Selvom AffaldGenbrug på nogle

Ifølge planen har Vejle Kommu-

”Det er klart, at det i sidste ende

områder har måttet bide i græsset,

ne fem strategiske fokusområder:

placering, har vi valgt at tage de

armbevægelser, så har vi forpligtet

fordi kommunesammenlægningen

Forretningsudvikling og økonomi,

helt vilde og visionære briller på.”

os til at sikre, at de løsninger, vi fin-

har givet økonomien og de impo-

bæredygtig livsstil, design og æste-

nerende genbrugsstatistikker et los

tik, kvalitet og individuelt tilpassede

den, så Karen Lübben vil ikke løfte

og socialt ansvarlige. Vores koncept

over skinnebenet, så understreger

koncepter.

sløret for, hvad det konkret er for

skal udvikles, så det fremmer en

tanker, man gør sig i forhold til

bæredygtig livsstil. Alle borgere i

fremtidens affaldshåndtering i Vejle.

Vejle Kommune skal vide, at affald er en ressource, som skal udnyttes

Karen Lübben, at Vejle stadig hører

Den slags planer har det med at

Masterplanen er endnu i sin vor-

der frem til, er både miljømæssigt

hjemme i den gode ende af den

ende i en skrivebordsskuffe og

hjemlige affaldsdivision.

samle støv. Men det kommer den

”Der er rigtig mange brikker, der

ikke til i Vejle, forsikrer Karen Lüb-

skal falde på plads, når man jongle-

i størst muligt omfang. Ikke for

ben:

rer med sådan en plan. De vilde

kommunens skyld, men fordi det

drømme og innovative fantasier

er det, der i sidste ende skal sikre

”Vores styrke er, at vi VED, at den nuværende situation er et overgangsfænomen. Foden skal

”Planen er blandt andet grund-

nok komme til at passe perfekt i

lag for den masterplan, vi er i gang

skal gå hånd i hånd med realiteter-

vækst og velfærd til gavn for både

skoen igen. Og så er det vores helt

med at lave. Vores engang så

ne,” siger hun.

den enkelte borger og virksomhed

klare ambition igen at skridte ud og

banebrydende sorteringsanlæg har

gå forrest på affaldsområdet,” siger

efterhånden 20 år på bagen og er

finanskrisen kradser. For få år siden

hun.

begyndt at knirke lidt i kompresso-

mente finansminister Thor Peder-

En af de kedelige realiteter er, at

og for miljøet,” slutter Karen Lübben.

58 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Natur og velfærd hænger uløseligt sammen Vejle Kommune bruger aktivt naturen til at tiltrække tilflyttere og øge velfærden blandt kommunens borgere. Både når det handler om politik for bolig-, industri- og turismeområdet, er naturen blevet et væsentligt element, der tænkes ind på flere niveauer.

borgerne. Samtidig viser flere

Kvalitet for borgeren

og med mange rekreative mulighe-

undersøgelser, at natur og velfærd

Nøgleordet for Vejle Kommune er

der for at anvende naturen. Og vi

hænger sammen, og derfor tænkes

hele tiden livskvalitet. Eller med

er ved at forberede flere udstyknin-

naturen nu i høj grad ind i planlæg-

andre ord kvalitet for borgeren hele

ger, som kommer til at ligge natur-

ningen, når Vejle Kommunens visi-

vejen rundt.

skønt, hvor rekreation og natur er

oner og mål formuleres.

tænkt ind i projekterne. Det samme

ning, har vi mange boligområder,

gælder for mange af vores indu-

gen af Vejle Kommunes natur, sko-

der ligger ualmindelig naturskønt

striområder, hvor vi forsøger at mat-

ve og landskaber er at bidrage til Vejle Kommunes vision: ”Viden, vækst og velfærd”. Det fortæller Klaus Enevoldsen, chef for Skov, Natur og Friluftsliv i Vejle Kommu-

/ Af Lene Brøndum

”Når det drejer sig om bosæt-

Udgangspunktet for forvaltnin-

ne. ”Det er målet, at flere får lyst til at flytte til Vejle Kommune, arbejde i

Vejle Ådal Vejle Kommune arbejder med en række tiltag i Vejle Ådal på tværs af flere forvaltninger. I 2008 påbegyndtes koordineringen af alle disse tiltag ved etablering af en tværgående arbejdsgruppe. Et af gruppens markante resultater var udarbejdelse af statusrapporten om oplevelsesmuligheder i Vejle Ådal.

Vejle er en moderne industri-, han-

kommunen, starte nye virksomhe-

dels- og turistby med over 55.000

der, investere eller blot besøge kom-

indbyggere. Forbindelsen til den

munen som gæster. Derfor er det

store verden ligger kun en halv

for os helt oplagt at tænke naturen

time fra byen i form af Billund Luft-

ind, hver gang der udvikles politikker

havn, der er Danmarks næststørste

for både bolig-, industri- og turis-

lufthavn med mange internationale

meområdet. Naturen er blevet et

Kongens Kær

ruter. Der er gode togforbindelser

stærkt brand for Vejle, og det

Kongens Kær et stort bynært vådområde på ca. 35 ha, der er reetab-

til hele landet, og Vejle ligger lige

respekterer vi i så høj en grad, at det

leret i Vejle Ådal. Projektet er beliggende bare 1 km fra Vejle centrum.

ved Europavej 45. Så det er altid

i dag på nogle områder har direkte

Der er dannet en følgegruppe af borgere og foreningsfolk, som har

nemt og hurtigt at komme til og fra

indflydelse på de ting, der plan-

været inddraget i projektets udformning.

Vejle.

lægges og besluttes,” siger Klaus

Beløbsramme for Vejle Ådal er 25 mio. kroner, heraf betales 40 % af Vejle Kommune og 60 % af Skov- og Naturstyrelsen. Bevilget 2006-09, men forlænget af miljøminister Troels Lund Poulsen og udvalgsformand Tom Skovgaard til udgangen af 2010. Projektets beløbsramme er forhøjet til 27,8 mio. kr.

Det rekreative aspekt er meget høj prioritet i Kongens Kær. Der er

Enevoldsen og peger på, at Vejle

etableret stier, broer, udsigtsplatforme, bænke osv. Ligeledes er det

goder, der betyder meget for den

Kommune har et udtrykt ønske om

pædagogiske /oplevelsesmæssige aspekt blevet prioriteret højt for at

enkelte borger, er det i lige så høj

at gøre det så godt på friluftsområ-

tiltrække så mange forskellige målgrupper som muligt: Skoler, børne-

grad Vejles unikke natur, der er

det, at kommunen bliver rollemodel

haver, handicappede, bilfolket, vandrefolket osv.

med til at fastholde og tiltrække

for andre kommuner.

Men selvom førnævnte fakta er

TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN 59

”Naturen er blevet et stærkt brand for Vejle, og det respekterer vi i så høj grad, at det i dag på nogle områder har direkte indflydelse på de ting, der planlægges og besluttes,” siger Klaus Enevoldsen, chef for Skov, Natur og Friluftsliv i Vejle Kommune.

che de undersøgelser, der viser, at

tæller kommunens natur- og mil-

samarbejde med Skov & Natursty-

rekreative stier og unikke mulighe-

blandt andre kreative medarbejde-

jødirektør Egon Dall.

relsen og Landbrugsministeriet.

der for at opleve vejrets og vandets

Kongens Kær er et 40 hektar stort

dynamik og sjældne fuglearter på

vådengsprojekt med fugletårne,

kanten af Vejle by.

re sætter pris på skønne omgivelser,” siger Klaus Enevoldsen.

”På en mindre skala har vi lige ansat en vejleder; en ”motionsakti-

På turistsiden har Vejle flere

vist”, der går på tværs af landdistrik-

hoteller med naturskøn placering,

ter, kultur, sundhed og natur. Moti-

hvor der tænkes i wellness, ro og

onsaktivisten skal målrettet lære

fordybelse, golf, natur mm. Samti-

vores borgere om de muligheder,

dig udvikler byens turistkontor i

der ligger i at bruge vores natur og

For at få begreber som Ejerskab og Medbestemmelse løftet væk fra

samarbejde med turistsektoren og

kulturminder i det åbne land som

skrivebordet og ud i virkeligheden har Vejle Kommune over en årræk-

flere forvaltninger oplevelsespakker

udgangspunkt for motion, der hvor

ke udviklet konceptet ”netværksbaseret naturudvikling”.

målrettet forskellige kundesegmen-

borgeren bor.

ter for at gøre det nemmere at være gæst i Vejle. På den måde er naturen med hvert eneste sted. I det mere direk-

På en større skala er vi ved at

Ejerskab og medbestemmelse

Konceptet bruges på tværs af forvaltningerne og handler grundlæggende om, at den enkelte borger får indflydelse på udviklingen i

projektere et nyt idræts-, sundheds-

sit eget lokalområde frem for, at myndigheden dikterer nye store initi-

og kulturhus.

ativer, som ingen føler ejerskab over.

Det ligger lige i porten mellem

Der er tale om et implementerings-værktøj med en ”bottom-up”-

Vejle by og Vejle Ådal og vil give

tilgang. Det bærende element er, at arbejdet foregår efter fælles mål

mune med at forbedre de rekreati-

fantastiske muligheder for at bruge

og på et fælles værdigrundlag i et partnerskab mellem myndighed og

ve muligheder i naturen, især med

kroppen inde og ude,” siger Egon

involverede parter.

fokus på de tættest befolkede

Dall.

te naturarbejde arbejder Vejle Kom-

områder. Det være sig med skov- og

Vejle Kommunes sundhedsforebyggende arbejde er af KL og

Odderbæk Et godt eksempel på borgerinddragelse i praksis er Odderbæk-projektet. Området er 3000 ha stort og ligger i den nordlige del af Vejle Kom-

naturlegepladser, motionsruter, sko-

COWI lige blevet kåret som det

vhytter der kan bruges af vores

med flest borgerrettede, forebyg-

hed. Gennem et tæt samarbejde mellem de lokale lodsejere, myndig-

institutioner, udsigtstårne og ikke

gende aktiviteter.

heder og forskningsinstitutioner er der således gennemført mange

mindst formidling.

For eksempel 2.000 børn der har afprøvet friluftsaktiviteter med

mune. Her går forvaltning, videndeling og handling op i en større hel-

naturforbedringer i de 20 km vandløb, som lodsejerne selv vedligeholder via vandløbslauget.

Natur på tværs

en idrætspilot og ”poster i skoven”,

I 2008 blev et af Danmarks største stisystemer (37 km stier) under

I Vejle Kommune er man desuden

som er et selvguidet orienterings-

SPOR i landskabet formidlet. Der er udarbejdet en kollektiv naturplan, og

meget opmærksom på at sam-

løb tre forskellige steder i kommu-

der arbejdes aktuelt med et større vådområdeprojekt. Lauget har selv

mentænke natur, kultur og sund-

nens skove.

gennemført lodsejerforhandlinger og anlæg af stierne med finansiering

hed i tværfaglige samarbejder, når

Det næste projekt, der bliver

der udvikles naturprojekter. Det for-

indviet, er Kongens Kær, som er et

og rådgivning fra bl.a. Vejle Kommune.

60 TEKNIK & MILJØ I VEJLE SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN

Cykelstier indtænkes i Vejles naturgenopretningsprojekter, og alle stisystemer sammenføres i netværk til glæde for de motionerende.

En hjørnesten

kes med at få flere til aktivt at bru-

Egon Dall forklarer, at målet er at

ge friluftsmulighederne.”

sikre, at friluftslivet i kommunen som udgangspunkt skal udgøre en

Giver tilbage

bærende hjørnesten i forhold til

I kommunen er man imidlertid

den sundhedsfremmende indsats.

også meget bevidst om ikke kun at

Kommunens borgere skal inddra-

profitere af den omkringliggende

ges, så de kan blive motiveret til at

natur. Der er også fokus på at give

bruge naturen og uderummet langt

noget tilbage for at skabe bedre

mere. Men han understreger, at et

natur og bedre miljø.

sådant ønske kræver helhed såvel

”Vi har i år en egenfinansiering

som borgerinddragelse for at blive

på cirka 12 mio. kr. til natur- og mil-

til virkelighed.

jøprojekter, men pengene yngler

”Helhed bliver et mantra, fordi

takket være godt samarbejde med

der skal arbejdes på tværs af alle

Skov & Naturstyrelsen og de midler,

kommunens forvaltninger og sam-

staten har afsat til vandmiljøforbed-

men med vore samarbejdspartnere

ringer, så vi forventer at omsætte

for at nå vores mål. Der skal også

for omkring det dobbelte,” siger

indarbejdes helhed i opgaveløsnin-

Egon Dall.

gen i byen og i naturen. Eksempelvis tænkes der konsekvent i at indarbejde stier, formidling, natur, sundhed og andre rekreative tilbud i vores naturgenopretnings-projekter. Alle vores stisystemer sammenføres til hele netværk med tilbud for løbere, vandrere og cyklister,” siger Egon Dall og fortsætter: ”Borgerinddragelse er et andet mantra, der ligger til grund for vores tilgang til friluftslivet. Ejerskab og medbestemmelse er i vores optik alfa og omega, hvis vi skal lyk-

2.000 børn har afprøvet friluftsaktiviteter i kommunens skove som led det sundhedsforebyggende arbejde.

Din kilde til viden - også når vandet stiger

Foto: Parti af Århus Å

www.niras.dk

Vores klima ændrer sig. Konsekvenserne er bla. mere nedbør, højere vandstand og flere oversvømmelser. NIRAS bruger bevidst vandet som element i by og land. Fx i Hedensted, hvor vand, natur og byudvikling er integreret, i Aalborg, hvor vi har analyseret klimakonsekvenserne grundigt og ved Århus Å, hvor en renovering både giver nyt liv i byen og sikrer større kapacitet ved ekstremregn. Det forener det smukke med det nødvendige.

62 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Tekniske serviceledere er nøglepersoner for elbesparelser De tekniske serviceledere fra Egedal Kommunes mest strømforbrugende anlæg mødes jævnligt i netværksgruppen ”Energikæmperne”. Her får de konkrete værktøjer til elbesparelser, udveksler erfaringer og motiverer hinanden. Bagefter skærer de titusinder af kroner af elregningerne på deres skoler, institutioner og anlæg. / Af Ulrik Jørstad Gade

nistrationsbygninger og idrætsan-

tor Lisbeth Berg, som har taget initi-

kommunerne, når det gælder ener-

læg. Besparelser, som er opnået

ativ til netværket. Deltagerne er

gibesparelser.

uden større anlægsinvesteringer,

energikæmper, fordi de repræsen-

men alene ved at fokusere mere

terer de energitunge anlæg – og

kan tjene deres egen løn hjem ale-

på detaljerne i den daglige drift.

samtidig energikæmpere, fordi de

ne gennem effektiviseringer af drif-

”Mange tekniske serviceledere

kæmper for besparelser. Lisbeth

ten. Men det kræver, at både de

perne,” er et ordspil med dobbelt

Berg mener, at de tekniske service-

selv og deres administrative ledere

betydning, forklarer energikoordina-

ledere er et overset nøglepunkt i

er klar over potentialet og priorite-

Netværkets navn, ”Energikæm-

rer det. Med lidt efteruddannelse, anerkendelse og plads til egne initiativer kan de tekniske serviceledere være deres vægt værd i guld,” siger hun.

Rådhuset sparer 40.000 kroner om året Michael Low er teknisk serviceleder for kommunens tre rådhuse og en del af Energikæmperne. Det seneste møde handlede om ventilati-

Egedal Kommune administrerer

onsanlæg, og Michael Low kunne

200 ejendomme med over 500

med det samme bruge den nye

bygninger, men hele 65 procent af

viden til at gennemgå ventilations-

strømforbruget sker i kun 28 af de

anlægget på Stenløse Rådhus.

største anlæg og institutioner. Der-

Rådhusets samlede elforbrug er fal-

for står relativt få tekniske servicele-

det med næsten 20 procent, efter

dere med nøglen til kæmpe ener-

han har justeret driftsindstillingerne.

gibesparelser. Siden de er begyndt at mødes

”Fagligt havde jeg ikke på forhånd forudsætninger for at arbejde

til netværksmøder om elbesparel-

med ventilation, men jeg kunne

ser har de skåret 248.611 kroner af

gøre det på baggrund af vores net-

elregningerne på deres arbejds-

værksmøde og en workshop med

pladser; skoler, institutioner, admi-

Elsparefonden tidligere på foråret.

Det viste sig, at anlĂŚgget havde

til elregninger pĂĽ i alt 10,5 mio. kro-

bĂĽde en tidsstyringsfunktion og en

ner. Derfor kan det virkelig mĂŚrkes,

mĂĽler for kulilteforholdet, som ikke

nĂĽr der bliver sparet selv ganske fĂĽ

blev brugt. Nu har vi rettet pĂĽ det,

procent, fortĂŚller energikoordinator

og resultatet er bĂĽde bedre indekli-

Lisbeth Berg:

ma og en besparelse pĂĽ elregnin-

â&#x20AC;?EnergikĂŚmperne har skĂĽret 3,8

gen pĂĽ 40.000 kroner om ĂĽret,â&#x20AC;?

procent af strĂ¸mforbruget det sene-

siger Michael Low.

ste ĂĽr. Det svarer til 248.611 kroner â&#x20AC;&#x201C; eller knap 9.000 kroner per

VĂŚrdifuld motivation

arbejdssted i gennemsnit. Og det

Michael Low har vĂŚret glad for de

er vel at mĂŚrke opnĂĽet nĂŚsten

eksterne oplĂŚgsholdere til mĂ¸der-

udelukkende ved at effektivisere

ne, som har givet input til, hvordan

driften af eksisterende anlĂŚg.â&#x20AC;?

man kan finde besparelser pĂĽ et

Resultaterne er blandt andet

sĂŚrligt omrĂĽde, for eksempel venti-

nĂĽet ved hjĂŚlp af vĂŚrktĂ¸jet Se

lation og belysning. Men mindst

Elforbrug, som EnergikĂŚmperne

lige sĂĽ vigtig er den viden og moti-

bruger til at se, hvordan elforbruget

vation, som de andre tekniske ser-

pĂĽ hvert enkelt arbejdssted udvikler

viceledere kommer med.

sig.

â&#x20AC;?Vi bruger hinanden meget. Jeg

â&#x20AC;?PĂĽ Se Elforbrug kan vi fĂ¸lge

hĂ¸rer, hvad mine kolleger gĂ¸r ude

elforbruget time for time. Det er en

pĂĽ skolerne, og de hĂ¸rer, hvad jeg

stĂŚrk motivationsfaktor for Energi-

gĂ¸r pĂĽ rĂĽdhusene. Og vi hĂ¸rer alle

kĂŚmperne, at de med det samme

sammen, hvad de gĂ¸r pĂĽ idrĂŚtsan-

kan se effekten af de tiltag, de og

lĂŚggene. PĂĽ den mĂĽde finder vi ud

deres kolleger laver,â&#x20AC;? fortĂŚller Lis-

af, hvad der virker, og fĂĽr nye ideer.

beth Berg.

Samtidig bliver vi bedre til at tale

PĂĽ Se Elforbrug, som findes pĂĽ

med vores administrative ledere pĂĽ

Elsparefondens hjemmeside, kan

de forskellige afdelinger i husene

man lĂ¸bende fĂ¸lge Michael Lows

om mulighederne for at spare

og de andre EnergikĂŚmperes

strĂ¸m,â&#x20AC;? siger han.

resultater med elbesparelser.

De 28 arbejdssteder, hvor EnergikĂŚmperne er ansvarlige for den daglige drift, brugte tilsammen 6.542.385 kWh i 2008. Det svarer

EnergikĂŚmperne

-ILJÂ&#x2020;JURIDISKĂ&#x2013;&ORUMĂ&#x2013; +RYB I ,YĂ&#x2013;+RO Ă&#x2013; +OLDINGĂ&#x2013;,ANDEVEJĂ&#x2013; Ă&#x2013;4AULOV Ă&#x2013; &REDERICIA 4ORSDAGĂ&#x2013;DENĂ&#x2013; Ă&#x2013;NOVEMBERĂ&#x2013; KL Ă&#x2013; Ă&#x2013;TILĂ&#x2013; +,Ă&#x2013; GENTAGERĂ&#x2013; SUCCESENĂ&#x2013; FRAĂ&#x2013; Ă&#x2013; OGĂ&#x2013; AF HOLDERĂ&#x2013;OGSÂĽĂ&#x2013;IĂ&#x2013;ÂĽRĂ&#x2013;-ILJÂ&#x2020;JURIDISKĂ&#x2013;&ORUM Ă&#x2013;HVORĂ&#x2013;DUĂ&#x2013; SOMĂ&#x2013;DELTAGERĂ&#x2013;KANĂ&#x2013;FÂĽĂ&#x2013;OPDATERETĂ&#x2013;DINĂ&#x2013;MILJÂ&#x2020;JU RIDISKEĂ&#x2013;VIDEN &ORMIDDAGENSĂ&#x2013; PROGRAMĂ&#x2013; OMHANDLERĂ&#x2013; KOM MUNENSĂ&#x2013; MYNDIGHEDSOPGAVERĂ&#x2013; PÂĽĂ&#x2013; VAND FORSYNINGS Ă&#x2013; OGĂ&#x2013; SPILDEVANDSOMRÂĽDETĂ&#x2013; EFTERĂ&#x2013; SELSKABSUDSKILLELSEN Ă&#x2013; MENSĂ&#x2013; EFTERMIDDAGENĂ&#x2013; STÂĽRĂ&#x2013; PÂĽĂ&#x2013; ENĂ&#x2013; RÂ&#x2026;KKEĂ&#x2013; FORSKELLIGEĂ&#x2013; WORKSHOPSĂ&#x2013; MEDĂ&#x2013;FOKUSĂ&#x2013;PÂĽĂ&#x2013;DENĂ&#x2013;SENESTEĂ&#x2013;UDVIKLINGĂ&#x2013;INDENĂ&#x2013; FORĂ&#x2013;LOVGIVNINGĂ&#x2013;OGĂ&#x2013;PRAKSISĂ&#x2013;PÂĽĂ&#x2013;MILJÂ&#x2020;OMRÂĽDET

NetvĂŚrksgruppen EnergikĂŚmperne bestĂĽr af tekniske serviceledere fra de institutioner og anlĂŚg i Egedal Kommune, der forbruger mere end 100.000 kWh om ĂĽret. De 28 arbejdssteder havde tilsammen et elforbrug pĂĽ 6.542.385 kWh i 2008 og dermed elregninger for i alt 10,5 mio. kroner. PĂĽ ĂŠt ĂĽr har EnergikĂŚmperne reduceret elforbruget med 3,8 procent, nĂŚsten udelukkende ved at fokusere pĂĽ detaljerne i den daglige drift. Det er en besparelse pĂĽ knap 250.000 kroner. Et vigtigt redskab for EnergikĂŚmperne er Se Elforbrug, som er en

/PLÂ&#x2026;GSHOLDEREĂ&#x2013;ERĂ&#x2013;(ENRIETTEĂ&#x2013;3OJAĂ&#x2013;OGĂ&#x2013;*ONASĂ&#x2013; 2EFN Ă&#x2013;(ORTEN Ă&#x2013;-ADSĂ&#x2013;+OBBERÂ&#x2020; Ă&#x2013;"ECH "RUUN Ă&#x2013; SAMTĂ&#x2013;*ENSĂ&#x2013;&LENSBORG Ă&#x2013;%NERGIĂ&#x2013; Ă&#x2013;-ILJÂ&#x2020; -ILJÂ&#x2020;JURIDISKĂ&#x2013;&ORUMĂ&#x2013; Ă&#x2013;HENVENDERĂ&#x2013;SIGĂ&#x2013;TILĂ&#x2013; SÂĽVELĂ&#x2013;KOMMUNERĂ&#x2013;SOMĂ&#x2013;PRIVATEĂ&#x2013;VIRKSOMHEDER

del af Egedal Kommunes KurveknĂŚkkeraftale med Elsparefonden. Aftalen forpligter kommunen til at reducere sit elforbrug, mens Elsparefonden hjĂŚlper med rĂĽdgivning og energistyring. KurveknĂŚkkeraf-

0RISĂ&#x2013;FORĂ&#x2013;DELTAGELSEĂ&#x2013; Ă&#x2013;KR Ă&#x2013;EXĂ&#x2013;MOMS Ă&#x2013;

talen betyder ogsĂĽ, at en coach fra Elsparefondens KunderĂĽdgivning har bidraget med sparring og oplĂŚgsholdere til EnergikĂŚmpernes mĂ¸der. EnergikĂŚmpernes fĂ¸rste mĂ¸de blev holdt i november 2008 og handlede om KurveknĂŚkkeraftalen med Elsparefonden. I forĂĽret 2009 var emnet ventilation. NĂŚste mĂ¸de vil handle om belysning.

4ILMELDINGSFRISTENĂ&#x2013; ERĂ&#x2013; DENĂ&#x2013; Ă&#x2013; OKTOBERĂ&#x2013; Ă&#x2013; OGĂ&#x2013;SKERĂ&#x2013;VIAĂ&#x2013;MAILĂ&#x2013;TILĂ&#x2013;CHEFKONSULENTĂ&#x2013;#HRISTINAĂ&#x2013; &Â&#x2020;NSĂ&#x2013; CEF KL DK

64 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Gribskov:

Energirenovering gavner klima, økonomi og indeklima I september begynder to års grøn renovering og energioptimering af knap 100 kommunale bygninger i Gribskov. Kommunen er blandt landets første til at indgå et fuldblods partnerskab med et privat ESCO (Energy Service Company) om garanterede energibesparelser til gavn for klimaet og økonomien. Partnerskabet er samtidig en genvej til at forbedre blandt andet folkeskolernes indeklima, uden at det belaster anlægsbudgettet.

”ESCO-projektets styrke er den store fleksibilitet. Du kan skære modellen til, stort set som du vil. Vi har valgt at inddrage stort set alle kommunale bygninger i projektet, men der er også nogle elementer, vi gerne selv vil stå for. For eksempel de adfærdskampagner, der skal gøre folk opmærksomme på at spare på strømmen,” siger Mads Bo Bojesen.

Behov for overblik Netop den store fleksibilitet i ESCO-samarbejderne øger også behovet for overblik og mulighed for at trække på andre kommuners erfaringer. Det mener Elsparefonden, der har fulgt de kommunale ESCOprojekter tæt, siden de begyndte at dukke op i Danmark for få år

/ Af Ulrik Jørstad Gade

siden. Særligt udbudsprocessen kan virke krævende, fordi kommunerne Når håndværkere i september måned rykker ind på fem folkeskoler i

ikke på det tidspunkt har et fuldt overblik over hverken besparelsespo-

Gribskov Kommune, begynder fase 1 i kommunens 25 millioner kro-

tentialet eller investeringsbehovet. Derfor er Elsparefonden ved at

ner store energibesparende renovering. En renovering, der i løbet af

udvikle inspiration og skabeloner, som kommunerne frit kan bruge i

de kommende to år skal skære gennemsnitligt 17 procent af energi-

forbindelse med et udbud.

forbruget i Gribskov Kommunes cirka 100 bygninger. Som mange andre steder i landet lider kommunens folkeskoler

”Vores undersøgelser viser, at der rundt om i landets kommunale bygninger bliver brugt unødvendigt meget el på at holde forældede

under et dårligt indeklima. Så når håndværkerne tager fat, bliver gamle

ventilations- og belysningsanlæg kørende. Dér kan en renovering i

og defekte ventilationsanlæg rykket ud og erstattet med moderne og

samarbejde med et ESCO være et middel til at reducere elforbruget.

automatiserede anlæg, der kun ventilerer i det nødvendige omfang og

Derfor vil Elsparefonden gerne bistå de kommuner, der overvejer et

med mindst muligt strømforbrug. Rør skal efterisoleres, og belysnin-

ESCO-samarbejde, med at overvinde den første store udfordring, der

gen bliver moderniseret med automatiske sensorer, der tænder og

er udbudsprocessen”, siger projektleder Poul Erik Pedersen fra Elspa-

slukker de nye energibesparende lysarmaturer efter behov.

refonden.

”Skolerne bliver næppe der, hvor vi henter de største energibesparelser, fordi nogle ventilationsanlæg simpelthen har været defekte og

Erfaringer fra Gribskov

derfor ikke har brugt strøm. Men ved at medtage renoveringen af sko-

Elsparefonden har på sin hjemmeside udarbejdet en række anbefalin-

lerne i det samlede ESCO-projekt er vi garanteret rentabilitet, fordi der

ger til ESCO-samarbejder, baseret på erfaringer fra ind- og udland.

andre steder i kommunen vil være store energibesparelser at hente”,

Eksempelvis kan danske kommuner skele til Sverige, hvor ESCO-pro-

siger servicechef Mads Bo Bojesen fra Gribskov Kommune.

jekter er langt mere, mens Danmark er blandt de lande i Europa, der gør mindst brug af ESCO’er.

Indbygget fleksibilitet

Men også Danmark er ved at opbygge erfaringer på området. Sam-

Samlet set har ESCO-partneren TAC garanteret Gribskov Kommune en

men med Kalundborg og Middelfart kommuner indgår Gribskov Kom-

energibesparelse på mindst 17 procent om året i forhold til i dag, når

mune i det såkaldte ESCOmmune-projekt, der med støtte fra den

renoveringen er gennemført om to år.

danske stat og EU skal kortlægge, hvordan kommunerne kan anvende

For at finansiere indkøb og renovering af de mange anlæg, må

ESCO-samarbejder. Dermed kommer også energirenoveringen af fem

Gribskov optage et lån på 25 millioner kroner. Men de opnåede ener-

nordsjællandske folkeskoler til at indgå i de samlede danske erfarin-

gibesparelser betyder, at kommunen med det samme kan begynde at

ger.

afdrage på lånet, der således vil være betalt tilbage om otte år. Derefter vil energibesparelserne gå direkte til kommunens egen kasse. På den måde finansier Gribskov Kommune via ESCO-projektet en omkostningstung renovering af ca. 150.000 m , uden det kommunale 2

budget belastes - og med en indbygget gevinst for enden af regnbuen i mange år fremover.

For yderligere information: Servicechef Mads Bo Bojesen, Gribskov Kommune, telefon 72 49 60 10, mobil 72 49 69 35 Projektleder Poul Erik Pedersen, Elsparefonden, telefon 33 95 58 15, mobil 41 18 84 30

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 65

Kommunerne er på forkant med statens vandog naturplaner Processen omkring vandog naturindsatsen er forsinket med mere end et år, fordi staten stadig ikke har spillet ud. Kommunerne har for længst organiseret samarbejder, så man er klar til at løfte opgaverne og sikre god lokal forankring af de konkrete projekter.

nerne. Dette oplæg har kommu-

nerne har allerede organiseret sam-

nerne stadig ikke set – senest fordi

arbejde omkring Roskilde Fjord,

hvor den samlede indsats skal

det skulle afvente ’Grøn Vækst’.

Susåen, Ringkøbing Fjord, Nissum

beskrives, giver kommunerne en

Fjord, Limfjorden og Køge Bugt,

helt unik mulighed for at afveje den

m.m.

fremtidige spildevandsplanlægning

Nu ser det ud til, at rammerne for indsatsen er lige på trapperne.

De kommunale handleplaner,

Regeringen har nu dele af finansie-

Man overvejer allerede, hvor

ringen på plads. Bl.a. er der i land-

konkrete projekter bedst kan gen-

lægning, som udføres af statens

distriktsprogrammet frem til 2013

nemføres, så man får mest miljø

miljøcentre. Den sikrer også synergi

afsat i alt ca. en milliard til vandog

for pengene. Nogle kommuner har

i forhold til det kommunale vand-

naturprojekter.

haft en indledende lodsejerkontakt,

løbsarbejde, hvor kommunerne

og flere steder er der iværksat pilot-

næste år skal revidere langt de fle-

steren i alt 2,2 mia. kr. Det er

projekter, hvor der samarbejdes

ste vandløbsregulativer.

mærkværdigt, at der er særligt

med bl.a. landbruget om de kom-

mange midler i 2010, fordi kom-

mende kommunale handleplaner.

I 2010 er der ifølge miljømini-

munerne i løbet af 2010 først skal

med den overordnede indsatsplan-

Venter på staten Kommunerne er klar til at tage

lave de kommunale handleplaner

Lokal forankring

udfordringen op, og vi vil møde

og dernæst udmønte statens over-

Dialogen med lodsejere og borgere

den med stærke samarbejder. Ikke

ordnede indsatsplaner.

bliver utrolig vigtig, og den lokale

alene mellem kommunerne, men

politisk forankrede dialog om valg

også med statslige institutioner

/ Af natur- og miljøchef Flemming Lehbert Sørensen, Holstebro Kommune, formand for KTCs

Kommuner på forkant

af virkemidler og projekter er helt

samt naturligvis lodsejerne, grønne

faggruppe for Natur og Overfladevand

Gennemførelse af vandog natur-

afgørende.

organisationer og erhvervsorganisa-

planerne bliver en kæmpe opgave.

Som miljøministeren sagde ved

tioner. Kommunerne ser frem til at få

Vi forventer i kommunerne, at der

indvielsen af Åkær Å-projektet hos

bliver behov for at lave sammen-

Peter Gæmelke den 2. maj 2009,

en central rolle i udmøntningen af

Ifølge tidsplanen for gennemførelse

hængende handleplaner og kon-

så kræver naturprojekter politisk vil-

vandog naturindsatsen. Vi venter

af vandog naturplanerne skulle

krete projekter på tværs af kommu-

je i byrådet og lokal tilslutning fra

bare på staten.

staten senest d. 22. dec. 2008

negrænserne.

lodsejerne for at blive en succes.

være kommet med et oplæg til kommunerne omkring indsatspla-

Det er især oplagt i forhold til specifikke vandområder. Kommu-

Den lokale forankring bliver en af kommunernes hovedroller.

66 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Skal vi lege jorden er giftig? Jordforurening på daginstitutioner er kommet i fokus. Mangel på retningslinjer medfører, at kommunerne selv skal finde ud af, hvor meget de ønsker at undersøge, og det giver et uklart billede af forholdene i kommunerne. Vordingborg Kommune valgte en faseopdelt undersøgelse. / Af Christian Holmegaard Mossing, COWI A/S, og Torsten Tejlgaard Jensen, Vordingborg Kommune.

Blandt regionerne har der været en vis tøven omkring deres indsats

Børn er mere udsatte end voksne i forhold til jordforurening på grund af deres lavere vægt og deres tættere kontakt med jorden gennem deres leg og færden.

over for forureningen på daginstitutioner. Det har medført, at en lang

direkte, hvis den viser sig at være

nens 29 daginstitutioner. Både

kunne udelade institutioner fra en

række kommuner selv har under-

forurenet.

dem der ligger inden for og uden

nærmere undersøgelser, netop for-

for områdeklassificeringen. Det har

di der ikke var tilstrækkelig doku-

eventuelt bortskaffet forurenet jord,

været vigtigt for kommunen at

mentation for jordstrømmene på

så det er vigtigt, at man som kom-

udføre projektet i logiske faser, så

institutionerne.

foretage en "stikprøvekontrol" ved

mune prioriterer sine midler i forhold

man kan se, hvor man ender.

at udtage jordprøver fra store area-

til, hvad man ønsker at få ud af det.

søgt forureningstilstanden gennem de sidste 1 / år. 1

Nogle kommuner har valgt at

Det er dyrt at få undersøgt og

Første fase bestod af en gen-

Anden fase bestod af en miljøhistorisk gennemgang af alle daginsti-

nemgang af oplysninger fra alle 29

tutioner og en besigtigelse af de

Andre har lavet en egentlig klassifi-

Systematisk tilgang

daginstitutioner. Gennemgangen

enkelte institutioner. Der kan dukke

kation af jorden i mindre felter,

I Vordingborg Kommune har man

viste, at man ikke på baggrund af

ting op af byggesagen og miljøarki-

hvorpå jorden kan bortskaffes

valgt at undersøge alle kommu-

materialet i kommunens arkiver

verne m.m., som har afgørende

ler (screeningsundersøgelse).

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 67

betydning for jordforureningsforholdene. Det kan være den tidligere arealanvendelse (gartnerier, oplag af skrot osv.), men det kan også relatere sig til såkaldte punktkilder, som tidligere tankanlæg mv. Besigtigelsen har været central for at få et overblik over institutionens indretning, herunder størrelsen af ubefæstede arealer og adgangsveje. Der er særlig fokus på at identificere bålpladser, gamle sveller og ikke mindst jordhøje, der ofte indeholder tilkørt jord, som man ikke kender oprindelsen af. På den måde kan man adskille de oplagte forureningskilder (sveller og bålpladser indeholder ofte de sundhedsskadelige tjærestoffer) fra den mere diffuse jordforurening. Resultatet af fase 2 blev, at 7 institutioner kunne frikendes på baggrund af besigtigelser kombineret med arkivmateriale, mens 22 institutioner skulle ud i en nærmere afklaring. Kommunen var meget fokuseret på at kunne genbruge resultaterne fra én fase til den næste fase. De efterfølgende fysiske forureningsundersøgelser, 3. fase, blev derfor tilrettelagt som en forklassifikation af jorden. Det betyder, at der i praksis udføres én akkrediteret kemisk jordanalyse pr. 30 ton jord, så jor-

oprensning af meget varierende

gere inden for disse områder

ningsforholdene på daginstitutio-

den kan bortskaffes uden yderlige-

omfang på i alt 17 institutioner (de

omkring, hvordan man minimerer

nerne.

re dokumentation, hvis den viser

13 med jordforurening og 4 alene

kontakten med den lettere forure-

sig at være forurenet.

med udskiftning af sveller mv.). Fra

nede jord. Så hvorfor har man alli-

Ren i dag – giftig i morgen!

udskiftning af jord i enkelte højbe-

gevel valgt at rydde op, når det

Undersøgelser og oprensninger er

for opdelt i felter af ca. 50 m2 og

de, fjernelse af sveller til større

belaster den i forvejen spændte

intet værd, hvis man ikke overvejer

undersøgt til en dybde af 0,5

afgravninger af den øverste halve

økonomi i kommunen?

fremtiden for institutionerne. Som

meter. Man kunne også have valgt

meter jord.

De ubefæstede arealer blev der-

at udføre screeningsundersøgelser

I Vordingborg Kommune vil man

kommune må man overveje, hvor-

gerne sende det signal til kommu-

dan man vil håndtere diffus forure-

af større felter, typisk mellem 200

Hvorfor rydde op?

nens borgere og brugere, at man

ning på sine institutioner. Både den

og 400 m2, men så skal jorden

De institutioner, der ligger inden for

ikke går på kompromis med børne-

eksisterende forurening og den, der

undersøges nærmere, før den kan

områdeklassificeringen, antages jo

nes sundhed.

vil komme i årene fremover.

bortskaffes.

netop pr. definition at være lettere

Man ved, at børn i daginstitutio-

Her vil der være store forskelle

diffust forurenet (indhold i jorden

ner er mere udsatte, fordi de er

mellem belastningen i de enkelte

22 institutioner var overskridelse af

mellem kvalitetskriteriet og

mere i kontakt med jorden gen-

kommuner, men også mellem de

de gældende jordkvalitetskriterier i

afskæringskriteriet). Disse institutio-

nem deres leg end voksne. Samti-

individuelle institutioner alt efter

et eller flere felter. Kun på én insti-

ner er ikke prioriteret til en offentlig

dig skades de, pga. deres mindre

deres placering. Ligeledes under-

tution sås overskridelse af

finansieret oprensning, med min-

kropsvægt, af en mindre dosis end

streger resultaterne fra Vordingborg

afskæringskriteriet (se faktaboks),

dre der har været kendte punktkil-

voksne.

Kommune vigtigheden af at holde

hvilket kræver en mere akut

der eller særlig forurenende aktivi-

oprensning.

tet.

Det viste sig, at der på 13 af de

I den 4. fase bliver der i løbet af eftersommeren 2009 gennemført

Kommunens opgave er i første omgang at rådgive borgere og bru-

Det drejer sig både om sund-

styr på jordstrømme, så man ikke

hed, men i høj grad også om tryg-

igen får forurenet jord ind på insti-

hed, når kommunerne skal priorite-

tutionerne i form af legebakker. På

re indsatsen i forhold til forure-

det område er lovgivning og værk-

68 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Udtagning af jordprøver fra en jordhøj på en institution i Vordingborg Kommune.

tøjer heldigvis blevet noget bedre i

rening på baggrund af historiske

sjældent fakta om en af de væsentli-

Der har ikke været nogen officiel

dag end tidligere.

oplysninger mv.

ge forureningskilder i forbindelse

retningslinje for, hvor der skulle

med daginstitutioner; tilførsel af jord

undersøges for hvad og hvor

til lege-/kælke-/rutchebanebakker.

meget. Det har helt været op til de

Det betyder, at regionerne i vis-

Svær arbejdsdeling

se tilfælde undersøger en

Regionerne, der er den primære

delmængde af institutionerne ret

myndighed for den offentligt finan-

indgående, mens de øvrige ikke

tage sagen i egen hånd og få

sierede indsats på jordforurenings-

undersøges. Dette giver selvsagt en

undersøgt de sidste institutioner

området, har været lidt tøvende

vis usikkerhed omkring forurenings-

selv for at få et sammenhængende

billede med svært sammenligneli-

over for, i hvor høj grad man har

forholdene på de institutioner, der

og retvisende billede af miljøtilstan-

ge resultater. Så den gamle leg ”jor-

skullet gå ind og undersøge forure-

ikke er undersøgt.

den på institutionerne.

den er giftig” er stadig ikke kun den

ningstilstanden på daginstitutioner-

Mange kommuner har valgt at

De historiske oplysninger er

enkelte kommuner, og nogle har valgt slet intet at gøre. Der tegner sig derfor et broget

”rene” barneleg i børnenes Dan-

ne. De fleste har dog valgt at

anvendelige til at afdække punktkil-

Stadig forurening

undersøge de institutioner, hvor der

der fra aktiviteter, før der var instituti-

Er landet så nu fri for forurenede

har været særlig mistanke om foru-

on på matriklen. Men de rummer

daginstitutioner? Sandsynligvis ikke.

mark.

Vej- og trafikfaggruppen nyorganiserer sig På et møde i KTC’s faggruppe Vej, Trafik og Trafiksikkerhed (VTT) den

VTT-faggruppen vil selv arbejde med de mere strategiske opgaver

7. september besluttede faggruppen at styrke indsatsen med to

og har besluttet at arbejde mere offensivt det næste års tid med at

underfaggrupper.

sætte dagsorden på vej- og trafikområdet. Gruppen besluttede blandt

Der er særlig stort fokus på kollektiv trafik og mange vigtige opgaver forude, som kræver stærkt fagligt engagement. Derfor etablerer VTT en underfaggruppe på Kollektiv trafik. Desuden styrker man indsatsen i forhold til høringer af de mange

andet at arbejde for at styrke det blå vejnet, som er vigtigt for de mange specialtransporter, der har stor erhvervsmæssig betydning. Faggruppen vil rejse spørgsmålet i SAMKOM, som er KTC og Vejdirektoratets samarbejdsforum om kommunale veje, og arbejde for, at

trafikspørgsmål med en underfaggruppe for Anlæg, fremkommelig-

det blå vejnet bliver udbygget, så det modsvarer transporterhvervets

hed og trafiksikkerhed.

behov for mere enkle tilladelser til særtransporter.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 69

Faggruppen Natur og Overfladevand i arbejdstøjet KTC-faggruppen Natur og Overfladevand og medlemmer af de to

ler, tværkommunale samarbejder og kommunale rammer, der kom-

underfaggrupper var samlet i Odense i begyndelsen af september.

mer til at gælde for arbejdet på vandog naturområdet.

Formålet var at drøfte, hvordan faggruppen kan arbejde mere offen-

Faggruppen har medlemmer i hele landet og vil derfor kunne samle

sivt med at sætte den kommunale dagsorden, ikke mindst i forhold til

viden med høj kvalitet på kort tid. Faggruppens mål bliver i høj grad

de kommende vandog naturplaner.

også hurtigt og effektivt at kunne vurdere de forslag, der måtte kom-

Faggruppen vil bestræbe sig på at være aktive i debatten i den kom-

me i spil i processen.

mende tid. Indsatsen vil blive koncentreret om at drøfte de virkemid-

Kommunerne vil fremme leg og læring

Der ofres millioner på underhold-

muligheder for leg og motion,”

rammer, som kan appellere til

lingsarbejde, der er gennemført i

ning af børn og unge. Men alt for

siger Mikael Jentsch, formand for

moderne børn – og deres forældre.

konsortiet ”Fremtidens milliardindu-

ofte bliver der tale om stillesidden-

KTC.

”Kommunale legepladser og

strier”, og som har ført til publikatio-

de oplevelser, som ikke giver

Spil og leg er lige så vigtigt for

aktivitetsrum skal ikke baseres på

nen ”Indsigt i leg. Guide til fremtidens legelandskaber”.

bevægelse og motion, som er så

nutidens børn og unge, som det

fortidens legepladsopfattelse.

vigtig for at forbygge livsstilssyg-

var, da nutidens voksne var børn.

Legen skal understøttes og tænkes

domme. Manglende motion giver

Men leg er i skarp konkurrence

ind i byplanlægning, i design af par-

dårlig læring i folkeskolen og koster

med mange andre aktiviteter for

ker, legepladser og moderne lege-

på fremtidens kommunale sund-

børn. Derfor skal legen udvikle sig

redskaber. Det er en opgave, vi

hedsbudgetter.

for at følge med moderne børns

meget gerne vil være med til at

”Leg er en vigtig kommunal

tanker og forestillinger om, hvad

fremme i kommunerne,” siger Mik-

investering. Så det er vigtigt, at

der er værdifuldt at foretage sig,

ael Jentsch.

kommunernes tekniske sektor er

viser den nyeste forskning på

med til at synliggøre de nyeste

området. Legen må sættes i nye

Derfor bakker KTC op om at udbrede kendskabet til det udvik-

70 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

KTC på vej…

Fra standsforening til moderne interesseorganisation KTC-formand Mikael Jentsch takker af på årets generalforsamling d. 23. september. Formandsperioden har været præget af store omvæltninger for foreningen med kommunalreform, ny foreningsstruktur og arbejde med at omsætte de store foreningsvisioner til synlig handling.

associerede med foreningen ved

mand på. Jeg har været med i en

giske og faglige udfordringer som vi

en undersøgelse i 2006.

lang periode nu – både som næst-

står med,” siger Mikael Jentsch.

Ingen underkendte den betyd-

”Og så er der en stigende erken-

ning, foreningen havde haft for

synes, at vi i bestyrelsen i perioden

delse af, at teknik- og miljøområdet

networking i medlemskredsen, og

har været med til at bringe forenin-

er en del af en helhed, og at sekto-

interessevaretagelsen i samarbejde

gen et skridt videre i udviklingen,”

ren har et dybt og stort fællesskab

med KL var også velfungerende.

siger Mikael Jentsch og fortsætter:

med andre sektorer. Branchen er

”KTC skal holde kadencen og

så at sige begyndt at se sig selv i

Men med et glidende generationsskifte blandt de tekniske direktører

derfor skal der en ny person i for-

en ny rolle, og den erkendelse er

var tiden løbet fra de klassiske

mandsstolen. Heldigvis fortsætter

også ved at gennemsyre forenin-

arrangementer for medlemmer af

resten af bestyrelsen, så kontinuite-

gens arbejde.”

standen.

ten er sikret.”

Medlemsgrundlaget blev ved en / Af chefredaktør Michael Nørgaard

formand og som formand - og jeg

Den afgående KTC-formand

Gode alliancer

levende generalforsamling i 2006

vurderer, at timingen for et for-

Udadtil betyder dette i Mikael

udvidet og en ny målsætning ved-

mandsskifte er god nu. Bl.a. er der

Jentsch’ optik, at teknik- og miljø er

taget og lagt til grund for forenin-

gennemført et vellykket generati-

del af et helt erhverv.

gens arbejde. KTC ville være med

onsskifte i KTC-sekretariatet, og alt

”Vi skal være markedsførende

til at sætte dagsordnen og ikke blot

er lagt til rette for en udvidelse af

for den private sektor og skabe

I 2005 tog KTC for alvor hul på den

reagere på en dagsorden, andre

medlemsgrundlaget på årets gene-

udvikling og synergi mellem det

udfordring, som kommunalrefor-

havde sat. Udvikling og indflydelse

ralforsamling.

offentlige og private med visioner

men gav foreningen. Medlems-

skulle være nøgleord for KTCs akti-

grundlaget ville skrumpe, og inter-

viteter. Udvikling af blad og hjem-

nalreformen siden 2005 har haft

synes, at vi over de sidste par år

esser og fokus i medlemskredsen

mesider var blot nogle af de første

stor betydning for den ramme, vi

har haft nogle gode initiativer. Kli-

ville ændre sig kraftigt. Samtidig var

skridt, der blev taget.

har arbejdet inden for – på godt og

maCamp 08 er et af dem. Projektet

ondt. Der er mange gode elemen-

skabte, om ikke andet, et naturligt

”Det er indlysende, at kommu-

og bæredygtige projekter. Jeg

der på de indre linjer en stigende

Det er centrale dele af KTC’s

erkendelse af, at tiden var ved at

historie i den periode, hvor teknisk

ter i reformen, men vi har også

nybrud i samarbejdet mellem KTC

løbe fra foreningen. Efter en perio-

direktør Mikael Jentsch har været

kunnet mærke, at vores medlem-

og en række organisationer, der

de med fokus på sikker drift og

formand.

mer i en meget lang periode har

repræsenter private virksomheder,”

været under et kæmpestort

siger Mikael Jentsch, der også ser et afkast af initiativerne:

konsolidering var der et grund-

God timing for formandsskifte

arbejdspres. Men jeg fornemmer,

ring. Støv, ældre mænd og en sammenspist flok var nogle af de ting,

”Jeg synes, det er et naturligt tids-

ne er ved at komme mere over-

mange ting, vi bliver inddraget i, får

som en række interviewpersoner

punkt for foreningen at skifte for-

skud til at forholde sig til de strate-

kvitteringen for, at KTC bliver opfat-

læggende behov for modernise-

at der rundt omkring i forvaltninger-

”Jeg synes, at vi igennem de

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 71

Teknisk direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn, har været KTC-formand siden 2005. Foto: brogaard.com

Ord på vejen

blemstillinger elegant. Og så er der

samarbejdspartner. Det er en stor

det gode samarbejde med KL end-

Næstformand i KTCs bestyrelse,

altid garanti for, at det er sjovt. Der

styrke, der ligger i at skabe alliancer

nu bedre. Jeg synes, at vi i forenin-

teknisk direktør Anders Thanning,

er glimt i øjet og god humor.”

med nogen, der ikke ligner én selv.

gen har været åbne og ladet os

giver Mikael Jentsch følgende ord

Det skaber udvikling og dynamik.”

udfordre af en i forvejen god sam-

med på vejen:

tet som en seriøs og troværdig

”Vi har fået udbygget og gjort

arbejdspartner. Der er en god gen-

”Mikael Jentsch har givet et

Fra kontorchef Eske Groes, KL, lyder følgende karakteristik: ”Jeg synes Mikael Jentsch har bidraget

Godt samarbejde med KL

sidig respekt mellem foreningen og

meget væsentligt bidrag til at

til, at samarbejdet mellem KTC og

En meget vigtig alliance, som er

KL. Vi har forskellige udgangspunk-

modernisere foreningen og vi har

KL har fundet en visionær og åben

blevet videreudviklet og udbygget i

ter, roller og muligheder. Men et

med ham i formandsstolen opnået

form. Og jeg ser det samme bidrag

perioden, er samarbejdet med KL.

nært samarbejde er en forudsæt-

flotte resultater. Foreningen er gjort

til udviklingen af KTC. Foreningen

KTC og KL arbejder i en vis

ning for, at vi kan opnå den bedste

klar til fremtiden,” siger Anders

spiller en endnu mere aktiv rolle i

udstrækning på samme felt, så

interessevaretagelse,” siger Mikael

Thanning. ”Én af Mikaels væsentlig-

udvikling og debat om teknik- og

potentielt er der mulighed for diver-

Jentsch.

ste fortjenester er, at han formår at

miljøområdet.”

gens. Og der er da også blevet sle-

løfte tingene op på et strategisk

bet et par hjørner.

niveau og at løse komplekse pro-

72 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Handlingsforståelse i den offentlige sektor Dette er den fjerde artikel i Ole Bachs serie i seks dele om ledelsesforståelse. Første artikel definerede begrebet ”ledelsesforståelse” som bestående af fire del-begreber, hvoraf resultatforståelse og organisationsforståelse blev beskrevet i april og juni. Denne gang gælder det handlingsforståelse – hvordan en leder handler.

beslutninger er uden værdi, hvis de

lederhandlingerne kalder jeg hand-

ikke omsættes til konkrete resulta-

lingens to søjler (se figur). To søjler,

ter gennem handlinger. Det er der-

der tilsammen gør lederen trovær-

for det er vigtigt, at lederen er

dig og tillidsvækkende. Når menne-

bevidst om, hvordan og hvornår

sker mærker omsorg eller kærlig-

han handler.

hed fra en leder, og denne samti-

Lederen gennemfører ikke selv

dig evner at skabe mening med

sine beslutninger. Han får medar-

organisationens og medarbejde-

bejderne og evt. mellemledere til

rens arbejde, får lederen medarbejderne til at tro og håbe på noget.

at gøre det. Det er således reelt medarbejdernes faglige og aktive

Handlingens overordnede struktur.

Den leder, der evner at vise

resultater. motivere og engagere medarbejdere samt måske mellemledere og

Og er det ikke det, der grundlæggende holder os ”i live”?

handlinger, der gør beslutninger til Lederens handlinger består i at

/ Af Ole Bach

De menneskelige handlinger og

når de tager beslutninger, men

nes evne til at arbejde selvstændigt

kærlighed og skabe mening, vil få

og ansvarsfuldt.

medarbejdernes vilje og engage-

Lederen opnår medarbejdernes

ment til at vokse. Og da det er

samarbejdspartnere til gennemførel-

tillid gennem to forskellige typer af

medarbejderne, der skaber resulta-

En forandring starter med en

sen af beslutninger. Det gør han

handlinger: Menneskelige handlin-

terne, vil denne energi også føre til

beslutning truffet af lederen, evt. i

med tale, skrift og kropssprog. Man

ger og lederhandlinger.

bedre resultater.

eller efter dialog med medarbejde-

kunne sige gennem sin adfærd.

re. Beslutningen bæres af forståelsen af, hvilke resultater organisatio-

Jeg definerer således god handlingsforståelse på følgende måde: Handlingsforståelse betyder, at

Man kan ikke opnå medarbejderhave deres tillid som menneske,

Syv tillidsskabende menneskelige egenskaber

nes tillid som leder uden også at hvorimod det omvendte kan fore-

Der kan bruges mange ord på at

organiseres for at skabe resultater-

lederen forstår, hvordan han enga-

komme. Den menneskelige tillid

beskrive ”det gode menneske”. De

ne, jf. de to sidste artikler i serien.

gerer og motiverer medarbejderne,

skabes gennem hverdagens sam-

ord, man vælger som indikatorer

så de omsætter mål til resultater.

vær, gennem menneskelige hand-

for omsorg og kærlighed i organisa-

linger, som viser omsorg eller

tionen, har imidlertid kun værdi,

nen skal skabe, og hvordan den

Beslutninger skaber imidlertid ingen forandringer i sig selv. De skal først gennemføres, og det sker

Tillid

kærlighed til mennesker. Den ledel-

hvis deres indhold forstås i detaljer.

ved hjælp af handlinger.

Motivation og engagement næres

sesmæssige tillid skabes via lede-

Hvad betyder de konkret?

af tillid. Medarbejdernes tillid til

rens lederhandlinger, som demon-

Nedenstående overskrifter på

beslutninger og handlinger. Mange

lederen som menneske og leder

strerer evnen til at skabe sammen-

syv indikatorer for ”det gode men-

ledere tror, at de er handlekraftige,

og lederens tillid til medarbejder-

hængende mening i organisationen.

neske” er alene mine overskrifter,

Det er vigtigt at skelne mellem

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 73

Handlingens to søjler.

som jeg har forstået ved selv at

menter uden at forstå helheden,

arbejde med dem. På samme

fører det ikke til resultater. Hand-

måde må de enkelte ledere og

lingsforståelse fører ikke til resulta-

organisationer selv definere deres

ter, hvis den ikke bygger på resul-

indikatorer for gode menneskelige

tatforståelse og organisationsfor-

forståelsen. Derfor er der

egenskaber.

ståelse. Det, der skal sikre, at man

ingen vej uden om for

•

Ligeværdighed

handler i den rigtige retning.

ledere. De må forholde sig

•

Integritet

•

Nærvær

• •

til, hvad de opfatter som væsentlige personlige

Anerkendelse

Ledelsesprocessen og lederhandlinger

Ansvarsfuldhed

Men en god ledelsesproces fører i

le det til medarbejderne.

•

Afklarethed

sig selv heller ikke til resultater. Den

•

Gavmildhed

skal tilføres kraft, og det er lederens

lederegenskaber og fortæl-

personlige lederegenskaber, der

Ledelsesprocessens kraftværk

Disse menneskelige egenskaber

skal gøre det. Der er i ledelseslitte-

Menneskelige handlinger

kan være et udgangspunkt for

raturen mange beskrivelser på

og lederhandlinger er det,

enhver organisations eget arbejde

lederegenskaber og de virksomhe-

der skaber energi og engagement

handlinger og lederhandlinger kom-

med at finde deres værdier for

der, der formulerer ledelsesgrund-

hos medarbejderne og dermed

mer fra hjertet og ikke fra hjernen

menneskelige handlinger.

lag, lægger ofte flere til. I de fleste

kraft i ledelsesprocessen, så den

som tillærte teknikker for at få

tilfælde er beskrivelserne af leder-

fører til stadig bedre resultater.

medarbejderne til at præstere, jo

Det er normalt ikke menneskelige handlinger, der fokuseres på,

egenskaberne mikset med menne-

Synlige resultater er i sig selv

mere kraft er der bagved. Selvom

når der tales om handlekraft hos

skelige egenskaber og ledelsesfagli-

stærkt motiverende for en organisa-

ledernes intentioner er de bedste,

ledere. Men hvis lederens handlin-

ge kompetencer.

tion. Lederne er der for at skabe

selvom de forlader kurserne oply-

resultater. Gør de ikke det, har med-

ste og opløftede over den nye ind-

ger på det personlige plan ikke er i

Mine overvejelser, der er baseret

nogenlunde overensstemmelse

på egne erfaringer og på litteratu-

arbejderne ikke noget at have tilli-

sigt, er det ikke ensbetydende

med ovenstående, er de øvrige

ren, får mig til at pege på seks per-

den i - uanset ledelsesproces, men-

med, at forandringen er rodfæstet i

ledelsesmæssige handlinger uden

sonlige lederegenskaber, som jeg

neskelige handlinger og lederhand-

hjertet. At opnå den forandring af

betydning. Medarbejderne har ikke

mener gode ledere besidder. Egen-

linger. Kraften bag lederens motive-

éns indre, der gør de hjernetillærte

tillid til lederen på det menneskeli-

skaber, som ligger bag evnen til at

rende evner er helt afgørende for

egenskaber til hjertetillærte egen-

ge plan og vil derfor heller ikke få

skabe kraft og dermed mening i

resultaternes omfang og kvalitet.

skaber, kræver en indre transforma-

det på det ledelsesmæssige plan.

ledelsesprocessen:

Den proces, jeg har beskrevet

tion, som ikke læres på et kursus. Det betyder ikke, at tillærte

•

Beslutningsmod

ovenfor, er hjerneprocessen. Den

En leder skal skabe mening

•

Initiativkraft

intellektuelle forståelse af, hvad der

menneskelige handlinger og leder-

At udvise god menneskelig adfærd

•

Viljestyrke

er vigtigt for at skabe mening og i

handlinger med hjernen er over-

er en nødvendig, men ikke tilstræk-

•

Retfærdighed

sidste ende engagement og moti-

flødige. Indre forandringer kræver

kelig forudsætning for at være en

•

Ydmyghed

vation hos medarbejderne. Men

nemlig viden og indsigt. Jo mere

god leder. Der skal mere til. Ikke

•

Kommunikationsevne

der er en verden til forskel fra en

mennesker søger indsigt i sig selv,

intellektuelt forstået adfærd til en

og jo mere de forstår de fine meka-

og organisationer, men også i form

Gode lederegenskaber er at dosere

adfærd, der kommer fra hjertet

nismer, som menneskelig samvær

af personlige lederegenskaber. Men

og anvende disse egenskaber rig-

som en integreret del af lederens

er afhængig af, jo større er chancen

hvad er det for egenskaber, som

tigt, så organisationens resultatska-

personlighed.

for, at den indre transformation

den gode leder har?

bende medarbejdere får frihed til at

kun i form af forståelse af resultater

Grundlæggende handler det om

udfolde sig, samtidig med

Jo mere både menneskelige

igangsættes. Indre transformation forudsætter

at skabe mening. Når man kan se

at organisationens kurs

ud over viden også klogskab og vis-

mening med det, man foretager

fastholdes.

dom. Som Einar Aadland siger i

sig, er der ”tro og håb”. Den leder,

Som ved beskrivelsen

bogen ”Den Troværdige Leder” fra

der kan skabe mening, har medar-

af menneskelige egenska-

2006: ”Klogskab kan ikke terpes,

bejdernes tillid. Derfor er det

ber er ordene bag over-

og visdom har ikke et pensum”.

måske den mest centrale lederop-

skrifterne vigtigere end sel-

Transformationen fra hjernen til

gave at skabe mening for den

ve overskrifterne. Det er

hjertet behandler jeg i de to følgen-

enkelte og organisationen.

diskussionen bag valg af

de artikler: ”Fællesskabsfølelse” og

Det gøres ikke kun med gode

ordene, der er afgørende,

”Vejen til den gode leder”.

ord. De skal hvile på en klar, forståe-

for det er den, der skaber

lig og kommunikeret ledelsesproces, der fører til resultater(figur 3). Ledelse er en sammenhængende størrelse. Dyrker man enkeltele-

Mening-behersk-ledelsesmodellen

Ovenstående er uddybet og begrundet nærmere i Ole Bachs bog ”Når ledere skaber resultater. Bogen er nu udkommet på forlaget Birmar (kan købes på www.birmar.dk). Ole Bach: olebach.mail@gmail.com, tlf. 30264268

Nyt om Jura

Tilladelse til havvindmøller ikke tilsidesat

Ny vejledning om planlægning af butikker og butiksarealer

Hovedstadens Udviklingsråd vedtog i april 2005 et regionsplantillæg med

Ny vejledning vedrørende planlovens bestemmelser om detailhandel er

VVM-redegørelse, som gav et energiselskab tilladelse til at opsætte to

på vej. Formålet med vejledningen er at give kommunerne bedre mulig-

havvindmøller med en højde på ca. 150 meter på Kyndbyværkets grund

heder for at fremme et varieret butiksudbud i de danske byer.

ved Isefjorden. En forening indbragte Udviklingsrådets afgørelse for Naturklagenævnet,

Vejledningen er udarbejdet af By- og Landskabsstyrelsen og sendes i høring til den 26. oktober 2009. Grundlaget for den nye vejledning er

som stadfæstede afgørelserne i december 2005. Herefter indbragte fore-

regler, lovbemærkninger, Naturklagenævnets praksis, domstolsafgørelser

ningen sagen for Landsretten med påstand om, at Udviklingsrådets tilla-

samt erfaringer fra kommunerne og Miljøministeriets Miljøcentre.

delse ikke skulle stadfæstes, eller at Naturklagenævnets afgørelse var ugyldig. Sagsøgerne anlagde endvidere sag mod energiselskabet, men Højeste-

Vejledningen indeholder bl.a. en beskrivelse af, hvordan loven skal fremme levende og varierede bymidter. Det skyldes bl.a., at den centrale del af byen især er tilgængelig for gående, cyklende og kollektiv trafik.

ret afviste senere denne sag, da energiselskabet havde afgivet proceserk-

Den statistiske metode, som bruges til at afgrænse bymidten, beskrives i

læring, hvori de fastslog, at vindmølleprojektet var endeligt opgivet.

vejledningen. Man kan også læse, hvordan detailhandel skal behandles i

Landsretten frifandt Naturklagenævnet, og Højesteret stadfæstede senere denne afgørelse. Højesteret anfører bl.a., at Udviklingsrådet som kollegial myndighed ikke var inhabil, selvom formanden for Udviklingsrådet, som ikke havde deltaget i behandling af sagen, også var bestyrelses-

kommune- og lokalplaner. I slutningen af vejledningen findes en detailhandelsordbog med beskrivelser og definitioner, der anvendes i forbindelse med detailplanlægning Kilde: By- og Landskabsstyrelsen

medlem i energiselskabet. Der var ikke i øvrigt tilvejebragt oplysninger for Højesteret, der gav grundlag for at tilsidesætte Naturklagenævnets afgørelse. Med denne begrundelse stadfæstede Højesteret dommen. (Højesterets dom af 18. August 2009 i sag 470/2007, )

Vindmøllepark overholdte naboretlig tålegrænse I 2002 blev en vindmøllepark med 10 vindmøller på 100 meter erstattet af 27 møller på 50 meter. Ejeren af en landejendom i nærheden mente, at den nye vindmøllepark påførte ham ulemper, som i væsentlig grad oversteg, hvad der var sædvanligt efter områdets beskaffenhed. Ejeren gjorde gældende, at han på naboretligt grundlag var berettiget til erstatning, idet vindmøllerne påførte ham visuelle og støjmæssige ulemper. Dong Energy anførte, at der, når en vindmølle er opført under

Analyse af praksis for miljøgodkendelse af husdyrbrug Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug fra 2006 var tænkt som en

iagttagelse af alle plan- og miljøretlige krav, kun gives erstatning på

forenkling af miljøgodkendelser af husdyrbrug. Loven har imidlertid med-

naboretligt grundlag – og dette kun i helt særlige tilfælde.

ført en række klagesager for Miljøklagenævnet.

Højesteret fastslog, at grundejere kan tilkendes erstatning for

Professor Helle Tegner Anker fra Københavns Universitet analyserer i

værditab som følge af varige naboulemper fra anlæg, hvis ulemper-

en artikel Miljøklagenævnets praksis efter lov om miljøgodkendelse af

ne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den

husdyrbrug. Artiklen behandler bl.a. spørgsmål om, hvilke forhold der

samfundsmæssige udvikling, heriblandt vindmøller.

udløser godkendelsesbehandling efter husdyrbrugloven.

Højesteret fandt ikke, at der var grundlag for tilkendelse af erstat-

Ifølge forfatteren volder det sjældent problemer at fastslå, hvornår der

ning, idet den naboretlige tålegrænse ikke var overskredet. Lands-

er tale om etablering af et husdyrbrug. Problemet opstår imidlertid ved

retten var kommet frem til samme resultat.

vurderingen af, hvilke ændringer eller udvidelser af et husdyrbrug der

(Højesterets dom af 10. august 2009 i sag 12/2008,)

udløser tilladelses- eller godkendelseskrav efter husdyrloven. Artiklen giver herudover en indføring i lovens centrale bestemmelser, EU-retlige forpligtelser og Miljøklagenævnets praksis. Se den på: ( www.thomson.dk - Miljøretlige Afgørelser og Domme, 1. kvartal 2009, MAD 2009.15)

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Århus: Mellemlagring af slam lovlig, men ikke vilkår om lugt- og transportbegrænsninger Århus kommune gav i 2007, med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven, tilladelse til mellemlagring af slam i en gyllebeholder, som skulle udlejes til KomTek Miljø A/S. En borger klagede herefter over denne afgørelse til Miljøklagenævnet. Borgeren anførte bl.a., at der var stor usikkerhed med hensyn til de gener, som opbevaring og transport ville tilføre. Borgeren mente samtidig, at det var usikkert, i hvilket omfang KomTek Miljø A/S var forpligtet til at oprydde eventuelle spild. Til slut klagede borgeren over, at det ikke var klart, hvorvidt der var en fast øvre grænse for antallet af til- og frakørsler. Miljøklagenævnet fastslår, at Århus kommune lovligt kunne give tilladelse til mellemlagring af slam efter Miljøbeskyttelseslovens § 19, idet den samlede tilkørsel af slam er mindre end 30 tons dagligt. Miljøklagenævnet stiller sig uforstående overfor den usikkerhed, som klageren anfører, idet gyllebeholderen også hidtil har været anvendt til samme formål. Herefter fastslår nævnet, at der i tilladelsen lovligt kan stilles vilkår om relevante hensyn til beskyttelse af grundvand, jord og undergrund. Hvad angår vilkår om regulering af lugtgener og til- og frakørsel, er den korrekte hjemmel Miljøbeskyttelseslovens § 42. Denne bestemmelse kan imidlertid først bringes i anvendelse, hvis kommunen i forbindelse med driften konstaterer uacceptable forhold. Den giver således ikke hjemmel til at stille forhåndskrav til anlæggets indretning og drift. Miljøklagenævnet stadfæstede på denne baggrund Århus Kommunens afgørelse, dog således at vilkår om lugt og transporttidspunkter bortfaldt. (Miljøklagenævnets afgørelse af 25. august 2009, )

Furesø Kommunes tilsynspligt med idrætsanlæg ikke tilsidesat En borger i Furesø kommune klagede til Natur-

Kommunen behandlede i flere omgange

Statsforvaltningen finder ikke, at Furesø

klagenævnet over kommunens håndtering af

klagerne, og der blev bl.a. fastsat påbud i hen-

Kommune har tilsidesat sin tilsynspligt efter

støjproblemer i forbindelse med idrætsarrange-

hold til Miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 3.

miljøbeskyttelsesloven. Statsforvaltningen

menter og private fester på Værløse Boldklubs

Kommunen fastsatte endvidere tilsyn med

lægger i den forbindelse vægt på, at kommu-

idrætsanlæg. Statsforvaltningen har tilsynet

Værløse Boldklubs klubhus i forbindelse med

nen har reageret på de klager, som de har

med kommunerne og behandlede derfor kla-

fester.

modtaget.

gen. Borgeren anførte i sin klage, at han og andre

Statsforvaltningen fastslår, at kommunen i henhold til Miljøbeskyttelsesloven skal føre et

borgere i området, gentagne gange havde kla-

generelt tilsyn med, at loven og regler fastsat

get til kommunen over forholdene. Han anfør-

med hjemmel i loven overholdes. Der stilles i

te, at der særligt var støjproblemer i forbindelse

loven ikke nærmere krav til tilsynets tilrette-

med idrætsarrangementer samt private fester i

læggelse, omfang og gennemførelse. Der er

Værløse Boldklubs klubhus.

dog pligt til at føre et aktivt tilsyn.

(Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 17. august 2009,)

Erhvervsnyt

Ny direktør i Danske Havne Direktør i KL Torben Kjærgaard er udpeget som direktør for Danske Havne. Bestyrelsen har lagt stor vægt på at bevare og udbygge den stærke politiske interessevaretagelse i Danske Havne, og bestyrelsen finder, at en direktør med virke i KL vil styrke Danske Havnes organisation. Torben Kjærsgaard kan ikke mindst bidrage til at udvikle samarbejdet med kommunerne i forhold til erhvervs- transport- og planlægningsspørgsmål. Torben Kjærgaard er fortsat direktør for KL’s afdeling for Velfærd og Service, hvor han tiltrådte den 1. april 2009. Han kom fra en

Kommuner er byggebranchens lyspunkt Det har været et skæbnesvangert forår for bygge- og anlægsvirksomhederne i år. Fra marts til maj har firmaernes indenlandske salg været knap 23 procent lavere end i samme periode sidste år. Den nye kommuneaftale er dog et svagt lys for enden af tunnelen. Kommunerne har fået tildelt i alt fem milliarder kroner, der hovedsageligt kommer til at blive brugt på nybyggeri. ”Kommuneaftalen er et klart lyspunkt. De fem milliarder er ikke nok til at opveje for den store nedgang, men det hjælper helt sikkert,” siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri Andreas Fernstrøm til Erhvervsbladet.dk.

stilling som kommunaldirektør i Greve Kommune.

Danmarkshistoriens største rådgiverudbud 1.220.000 timer. Så lang tid vil det tage at designe og planlægge fremtidens danske signalsystem, som skal udskiftes i de kommende år. Banedanmark har kåret det internationale konsortium RambøllAtkins-Emch+Berger-Parsons som vinder af det største danske rådgiverudbud nogensinde. Signalprojektet med en honorarramme på 1 mia. kroner er et af de mest markante og ambitiøse infrastrukturprojekter i Europa. ”Internationalt er det uden fortilfælde, at der laves en gennem-

Ejerskifte i sbs rådgivning a/s Sbs rådgivning blev 1. september overtaget af den daglige ledelse. Med det nye ejerskab vil sbs rådgivning stå bedre rustet til at udnytte de kommende års udfordringer på markedet for byggeri og planlægning. sbs byfornyelse smba og sbs rådgivning as ejes af Grundejernes Investeringsfond. GI har nu solgt sbs rådgivning til tre partnere, Carsten Thomasen, Bo Vendelholt Christensen og Henrik Zuschlag, der har udgjort den daglige ledelse af begge selskaber gennem de seneste 4 år. Selskabet drives videre efter den hidtidige strategi om tværfaglighed og en bredt funderet rådgivning inden for byggeri og planlægning. En mindre del af projekterne forbliver i sbs byfornyelse, men gennemføres i praksis af sbs rådgivning. Når disse sager er afsluttet i løbet af 2-3 år, er det planen, at sbs byfornyelse skal lukkes. ”Baggrunden for salget er, at der ikke længere er behov for byfornyelsesselskaber, hvorfor vi gennem de seneste 5 års turnaround har sikret sbs en ny position på rådgivningsmarkedet. Denne proces

gribende udskiftning af alle signalsystemer i et land. De øvrige EU-lande står i de kommende år over for tilsvarende udskiftninger, og det er en fantastisk spændende udfordring at være en rollemodel for, hvordan det kan gøres, siger Tonni Christiansen, direktør for banedivisionen i Rambøll.

afsluttes nu med salget,” siger adm. direktør i GI Lars Axelsen i en pressemeddelelse.

Kilde: Rambøll

Erhvervsnyt

Vattenfall dropper CO2rensning i Nordjylland

Grøn strøm til Ingeniørhuset Ingeniørforeningen (IDA) og Dong Energy har

Det svenske elselskab Vattenfall har besluttet udelukkende at udvikle

underskrevet en aftale, der

teknologier til at rense CO2 fra kraftværkernes røg og lagre den i

skal sikre grøn strøm til

undergrunden på ét demonstrationsanlæg, og det ligger i Tyskland.

Ingeniørhuset i Køben-

Dermed er alle planer om forsøg med CO2-lagring i Nordjylland

havn. Ifølge en presse-

droppet.

meddelselse fra IDA med-

Nordjyllandsværket vil derfor lukke lige så meget drivhusgas ud i

fører aftalen, at Ingen-

atmosfæren som nu, indtil ”kommercielle anlæg bliver tilgængelige,”

iørhusets årlige forbrug på

som Vattenfall formulerer det. Planen var, at CO2-rensningen skulle i

cirka én million kilowattti-

gang i 2014, men det er nu udskudt i nogle år, oplyser Vattenfall iføl-

mer skal komme fra dan-

ge Ing.dk. Beslutningen sker ”under indtryk af det økonomiske klima”.

ske vindmøller.

”CO2-lagring indgår fortsat i planerne for Nordjyllandsværket, men

Fra årsskiftet baseres

vi har valgt at rokere rundt på tidsplanen, således at vi kan høste

aftalen på el fra havvind-

frugterne af den teknologiske udvikling på demonstrationsanlægget i

mølleparken Horns Rev 2,

Tyskland og andre steder,” lyder det fra direktør Erland Christensen,

og via oprindelsesgarantier får IDA dokumentation på, at en strøm-

Vattenfall.

mængde svarende til Ingeniørhusets årsforbrug produceres på den nye

I maj gav Vattenfall et løfte til lokale beboere, som nægter at bo

møllepark i Nordsøen.

oven på et CO2-lager i den såkaldte Vedsted-struktur, om at udskyde

Med aftalen reducerer Ingeniørhuset sin CO2-belastning med ca.

forundersøgelserne. Alligevel besluttede selskabet en måned senere

600 tons CO2 årligt. Tilbage er ca. 80 årlige tons CO2, som stammer fra

at søge Energistyrelsen om tilladelse til at opbygge et CO2-lager i

varmeforbruget i Ingeniørhuset. Her er det aftalt, at Dong køber og

undergrunden under Jammerbugt Kommune.

annullerer CO-kvoter svarende til det årlige varmeforbrug, oplyser IDA.

Nu tyder det altså på, at de lokale beboere alligevel får deres ønske opfyldt – i hvert fald for en stund, da Vattenfalls nye tidsplan indebærer, at de geologiske forundersøgelser tidligst genoptages i 2011-2012.

Ulovlig forskelsbehandling i Billund

Intelligente elmålere i løbet af to år Danmarks største energiselskab, Dong Energy, planlægger inden for to år at tilbyde kunderne en intelligent elmåler, der kan tænde og slukke for el-varmen, vaskemaskinen og opladeren til el-bilen, når strømmen er henholdsvis billig eller dyr.

Der blev handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincip-

”Jeg vil ikke love, hvornår vi vil tilbyde et system med intelligente

pet, da Billund Kommune i oktober 2008 valgte en lokal entreprenør til at

elmålere til vores almindelige forbrugere. Det er stadig på tegnebræt-

bygge IKC, et planlagt idræts- og kulturcenter i Grindsted. Det har Klagenæv-

tet, men mit bedste bud er, at vi er klar inden for to år,” siger teknisk

net for Udbud afgjort.

direktør Jens Jakobsson.

Udbuddet er annulleret, og Billund Kommune skal betale NCC’s sagsom-

Den nye udmelding er et skridt mod et moderne elnet, hvor for-

kostninger på 75.000. NCC vil desuden gå til domstolene for at få Billund

brugerne kan spare penge ved at flytte deres strømforbrug til f.eks.

Kommune til at dække de udgifter, som selskabet har haft i forbindelse

om natten eller perioder med stærk blæst, hvor prisen falder som

med projektudviklingen.

følge af en stor mængde vindkraft.

NCC havde i sine påstande fremført, at kommunens evaluering(er) var behæftet med væsentlige fejl. Men under klagesagens behandling blev Kla-

Dongs målere skal være med til at sikre, at den stigende mængde

genævnet opmærksom på, at der var grove fejl i udbudsbetingelserne, og

vindmøllestrøm rent faktisk udnyttes til gavn for klimamålene. Risiko-

derfor annullerede nævnet hele udbudsforretningen.

en er ellers, at vindmøllerne skal sættes i stå, fordi produktionen

”For os er det er en principiel sag, og vi er selvfølgelig kede af, at Grindsteds borgere kommer til at vente endnu længere på deres idræts- og kul-

overstiger forbruget. Dong mener, at de intelligente elmålere skal installeres, når beho-

turcenter. Jeg håber, at Billund Kommune snarest muligt vil sende IKC i nyt

vet opstår, og de efterspørges af kunderne. En del forbrugere har så

udbud, og jeg vil ikke afvise, at NCC vil være blandt deltagerne,” siger Mor-

lille et strømforbrug, at det ikke kan betale sig. Det gælder f.eks. små

ten Chrone, koncerndirektør i NCC Construction Danmark A/S.

lejligheder i storbyerne, hvor det årlige strømforbrug kan være helt ned til 1.000 kWh om året.

Kilde: NCC

78 TEKNIK & MILJØ I KTC-NYT

KTC byder velkommen til følgende nye medlemmer i august måned: Direktør Per Plannthin, Lyngby-Tårbæk forsyning. Per Plannthin hartidligere været medlem fra Lyngby-Tårbæk kommune. Direktør Arne Kirt Hansen, Frederikssund forsyning. Arne Kirt Hansen har tidligere været medlem fra Frederikssund kommune. Direktør Torben Greve, Odsherred kommune. Direktør Tim Jeppesen, Svendborg kommune. Afdelingschef Rune Asmussen, Randers kommune Miljø- og teknikdirektør Anders Brinch Larsen, Norddjurs kommune Formand for Dansk Bygningsinspektørforening Mikael E. Jensen, Haderslev kommune Direktør Ivar Green-Paulsen, Vestforbrænding Chef for bygge- og plancenteret Mona Dates Jørgensen, Egedal kommune Chef for vej- og havne Hardy Hans Pedersen, Bornholms regionskommune.

Runde fødselsdage: Chef for vej- og havne Hardy Hans Pedersen, Bornholms regionskommune, fylder 60 år den 18. september. Teknisk direktør Hans Christian Olsen, Rødovre kommune, fylder 60 år den 17. oktober.

KTC ønsker tillykke.

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................24. sep. Vedligeholdelse af problemvandløb.............................................................28.-29. sep. Revision af spildevandsplanen.......................................................................28.-29. sep. Miljøgodkendelser - industri..........................................................................29.-30. sep. EU's udbudsregler ........................................................................................30. sep.-1. okt. Nøgletal på renseanlæg .............................................................................................1. okt. Hedepleje ........................................................................................................................5. okt. Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet ............................................5.-6. okt. Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer ................................................5.-6. okt. Procesteknik 1..........................................................................................................5.-7. okt. Grønne regnskaber .................................................................................................6.-7. okt. Vandløbsøkologi og -lovgivning i praksis .......................................................6.-7. okt. Vandløbslovgivning og -administration - videregående............................7.-8. okt. Kystbeskyttelse..............................................................................................................8. okt. Vedligehold af spildevandsmateriel .................................................................8.-9. okt. Fredninger ............................................................................................................19.-20. okt. Drift af pumpestationer 1 ...............................................................................19.-21. okt. VOC-bekendtgørelsen...............................................................................................20. okt. Håndtering af forurenet jord .........................................................................21.-22. okt. WinSpv brugerkursus - spildevandsdata på Miljøportalen...........................22. okt. Åmandstræf 2009......................................................................................................26. okt. Praktisk el på renseanlæg ..............................................................................26.-27. okt.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Nyt fra COK Den kommunale landbrugsuddannelse: Husdyrgodkendelser på naturlig-vis (modul 3) Den Kommunale Højskole 01.-03.12.2009 Landzonekursus Få sat fokus på den administrative landzonepraksis giv jeres landzonepraksis et kvalitetscheck BYGNINGEN, Vejle den 26.10.2009 Ringsted Kongrescenter den 29.10.2009 Almen byggeri – drift I forbindelse med at tilsynet er ændret, er reglerne for driften af det støttede byggeri ændret på en lang række områder. De meget omfattende ændringer betyder, at der ændres i alle bekendtgørelser vedrørende driften af det støttede almene byggeri. På kurset behandles ændringerne og disse relateres til de regler, som opretholdes især om regnskaberne. Grundlaget for budgetforudsætningerne og Landsbyggefondens regler gennemgås. Revisors opgaver og forpligtelser som følge af ændringerne er også en del af kurset Den Kommunale Højskole den 29.-30.10.2009 Offentlige Geodatas samspil På kurset får du viden om information om ny lovgivning på ejendomsdataområdet. Orientering og status om BBR-Kommune, ESR, PlansystemDK og FOT. Viden om adressens vigtighed i registre og kort. Inspiration til hvordan BBR-bygningsgeokodning kan anvendes og ajourføres ved brug af Ejendoms- og Miljødatabasen. Idéer til hvordan BBR's datakvalitet kan forbedres og fremtidsperspektiver ved brug af geografiskinfrastruktur - BBR-Kommune og FOT og meget mere. Den Kommunale Højskole 19.-21.10.2009 Støttet byggeri – grundlæggende På kurset får du introduktion til det støttede byggeri, praktiske rutiner i form af oplæg til sagsforløb som kan bruges i det daglige arbejde, og du får også mulighed for at etablere netværk på tværs af kommunerne og blandt andre deltagere. Temaerne er bl.a. Sagsbehandling af regnskaber, godkendelser i driften af det støttede byggeri og behandling af støttesager og de nye regler om entreprenør- og rådgivernøgletal Den Kommunale Højskole den 23.-24.11.2009 Jura og forvaltningskursus for chefer og ledende medarbejdere på beredskabsområdet Formålet med kurset er at kvalificere ledende medarbejdere til at få en større forståelse af de kommunale processer, samarbejdet med andre afdelinger i kommunen, det relevante juridiske grundlag m.v. Emnerne er nogle der i dag ikke indgår i Beredskabsstyrelsens uddannelsesportefølje, som har hovedfokus på de brandtekniske kompetencer Den Kommunale Højskole 16.-19.11.2009 Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5364. E-mail: sks@cok.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 79

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Leverandør til teknisk forvaltning PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ARBEJDSMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre. Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner. Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Falco A/S Ådalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: info@falcoas.dk I: www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m. Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning.

FORURENET JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: osk@force.dk Vedligeholdsrelateret overvågning med sensorer til registrering af armeringskorrosion og andre skadesmekanismer samt effekt af katodisk beskyttelse.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk

80 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/S, GIS & Ledningsregistrering +45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk JO Informatik ApS, tlf. 49202067 Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor weebløsninger GIS og geodata. Læs mere:www.jo-informatik.dk

GRØNNE OMRÅDER, - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG

Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 76 73. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: bk@force.dk Rådgivning om energioptimering og projektering af vandbehandling og ventilation i svømmehaller. Tilstandsvurdering af beton og armering, katodisk beskyttelse og rustfrit stål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 81

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF NEDSIVNING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Leverandør til teknisk forvaltning

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

82 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

Århus tlf. 86 99 37 99 Ballerup tlf. 44 20 98 34 www.norconsult.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

HedeDanmark a/s, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende. Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING

EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 44 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

MOSBAEK A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Inja Miljøteknik A/S, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. R

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

SLAMBEHANDLING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling.

SPILDEVANDSRENSNING

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Norconsult Danmark A/S Find os under "rådgivning" eller www.norconsult.dk PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Benzin-,olie-og fedt udskillere.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud skillere.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 83

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Leverandør til teknisk forvaltning VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AdresseĂŚndring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg Âˇ Tlf. 72 28 28 04 Âˇ Telefax 72 28 28 07 Âˇ E-mail: ktc@ktc.dk

+HOOHUH pW JRGW NRUW Sn KnQGHQ HQG IXJOH Sn WDJHW

.RUWGDJH QRYHPEHU

ZZZ NRUWGDJH GN *HRIRUXPV Âł.RUWGDJHÂ´ HU VDPOLQJVVWHGHW IRU DOOH GHU LQWHUHVVHUHU VLJ IRU NRUW LQIRUPDWLRQVJUDÂżN JHRGDWD JHRLQIRUPDWLRQ RJ JHRJUDÂżVNH LQIRUPDWLRQVV\VWHPHU *,6 *HRIRUXP 'DQPDUN