Teknik & Miljø - november 2009 by Teknik & Miljø - KTC

NOVEMBER 2009 • NR.11

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV NE I NGE NI ØRE N

Vejstøj koster penge og livskvalitet Cyklisme skal fremmes – det gavner klima og trafiksikkerhed Undersøgelse fra KTC og Elsparefonden:

Danmarks kommuner vender strømmen Leder: Nedtælling til COP 15

Vejforum 2009 – tema om veje og trafik

Sjællandsprojektet om byvækst og transport

FRI:

Det offentlige skal gå foran i klimaindsatsen

Vi lægger komplekse idéer på skinner

For os handler fagligt overskud om at realisere kundernes store idéer. Når vi samler kompetencerne, er vejen banet for langtidsholdbare infrastrukturelle visioner, som på sigt giver os alle mere livskvalitet. Arbejdet med de danske jernbanelandanlæg til den faste Femern Bæltforbindelse er et eksempel på kompetenceniveauet hos Grontmij | Carl Bro. Vi er Trafikstyrelsens bygherrerådgiver på projektet, der skal udmønte sig i dobbeltspor og elektrificering af den eksisterende jernbane. Det vil give flere mennesker mulighed for at rejse hurtigere og mere smidigt mellem Danmark og Tyskland – og resten af Europa. Besøg grontmij-carlbro.dk og se, hvordan vi baner vejen for øget mobilitet.

Opgradering af jernbanelandanlæg til Femern Bælt-forbindelsen. Bygherrerådgivning.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Kommuner vender strømmen Danske kommuner skærer ned på elforbruget som aldrig før, og ambitio-

kroner, der skal skæres af energibrug eller CO2-udslip i årene, der kom-

nerne holder mange år ud i fremtiden. Det viser en undersøgelse fra El-

mer. Læs desuden om ledelsens rolle i kommunernes arbejde med at

sparefonden og KTC. Siden 2008 har næsten 99 % af landets kommu-

reducere energiforbruget. I næsten 75 procent af kommunerne er energi-

ner gennemført energi- og elreducerende tiltag. Samtidig har over 90 %

reduktion et indsatsområde på direktionsniveau, og projekter kommer for-

lagt planer for, hvordan der kan spares endnu mere på energien, når sko-

rest i køen og bliver koordineret bedre, når direktionen hiver i trådene.

ler, institutioner og andre offentlige ejendomme renoveres. Mere end 80

Læs fra s. 16

% har udarbejdet en samlet målsætning for, hvor mange tons og tusinde

Veje og trafik I anledning af det forestående Vejforum 2009 sætter Teknik & Miljø fokus på veje og trafik. Blandt andet kan man læse om det største vejprojekt i København i nyere tid, Nordhavnsvej, der er første skridt i realiseringen af en bedre infrastruktur i hovedstaden - først skal der dog vælges mellem to vidt forskellige løsninger. Læs også om Gribskov Kommunes arbejde for at blive landets mest trafiksikre ved at fokusere på trafikkultur frem for fysiske installationer. Læs fra s. 22

Det offentlige som drivkraft Rådgiverbranchen oplever fremgang på et tidspunkt, hvor alle taler om krise. Det er særligt flere opgaver inden for infrastruktur, energi og eksport af rådgiverydelser, der bærer fremgangen. Men det kan blive endnu bedre, især på klimaområdet, hvis det offentlige var mere fokuserede og ambitiøse i klimaarbejdet, fastslår FRIs direktør Henrik Garver i et interview med Teknik & Miljø. Læs s. 42

Engelsk inspiration Mange danske parkforvaltninger er begyndt at arbejde med grøn politik og strategi, men der er mange åbne spørgsmål og udfordringer i dette arbejde. I England har man i mange år arbejdet systematisk med disse spørgsmål og fundet en række svar, der kan inspirere og kvalificere arbejdet i de danske parkforvaltninger. Læs et uddrag af artiklen her i bladet og dyk i ned den inspirerende uddybning af de engelske tiltag på www.teknikogmiljo.dk.

Se s. 53

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder NOVEMBER 2009 • NR.11

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Vejstøj koster penge og livskvalitet Cyklisme skal fremmes – det gavner klima og trafiksikkerhed Undersøgelse fra KTC og Elsparefonden:

Danmarks kommuner vender strømmen Leder: Nedtælling til COP 15

Vejforum 2009 – tema om veje og trafik

Sjællandsprojektet om byvækst og transport

FRI:

Det offentlige skal gå foran i klimaindsatsen

Foto: Istock.

Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62

Nedtælling til COP15

Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04. Telefax 72 28 28 07. E-mail: ktc@ktc.dk

/ Af teknisk direktør Christian Bjerg, Aalborg kommune

Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

Fokus i klimadebatten har nu i meget lang tid været

tiltag som skal iværksættes er tiltag, som gennemføres

rettet mod København, december 2009 – COP15, og

i dialog mellem lokale myndigheder og virksomheder

UDGIVER:

vi er nu på vej ind i de sidste intense uger, hvor der

og organisationer, og her vil bindende globale aftaler

dagligt kommer meldinger om sandsynligheden for, at

have betydning for, hvordan rammerne for denne ind-

der opnås en aftale i København. I skrivende stund

sats formuleres.

medlem af KTCs bestyrelse

KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg. Tlf. 72 28 28 04. Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening.

har EU meldt sig klar til en aftale om økonomisk bistand til udviklingslandene, men usikkerheden knyt-

Derfor er det også vigtig at gøre opmærksom på og

Sats: Grafikom A/S.

ter sig fortsat til, om der kan opnås en juridisk binden-

fremhæve ”Local Government-arrangementerne” ved

de aftale om konkrete globale mål, eller om vi ”må

Klimatopmødet. Her fremlægger og drøfter kommu-

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S.

nøjes med” en politisk aftale om rammerne for de

nerne konkrete indsatser for imødegåelse af klimafor-

videre forhandlinger.

andringerne og klimatilpasning. Der har igennem

Abonnementspris: Kr. 605,00 + moms om året for 11 numre.

mange år været arbejdet på lokalt niveau – kommu-

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.

En global klimaaftale i FN´s regi må naturligvis handle

ner og regioner i Europa – for at fremme en bæredyg-

om nationernes mål og indsatser og det primære

tig udvikling, og med afsæt i klimatopmødet, er der

fokus på topmødet vil selvfølgelig være på alle de van-

mulighed for at sætte yderligere fokus på dette felt.

skeligheder, der knytter sig til at fastlægge mål og ind-

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

satser i en afbalancering mellem de mange landes

Dermed kan kommunerne også medvirke til at frem-

forskellige muligheder og udgangspunkter.

me fokus på, at den konkrete indsats i at forebygge klimaforandringer i meget stor udstrækning knytter sig

Det bør stå meget klart, at også ud fra en kommunal-

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

et vigtigt og afgørende skridt for, at der for alvor kan

Der er grund til at repetere den berømte anbefaling:

komme gang i en håndtering af klimaudfordringerne.

”Think global - act local”!!

Det er således en vigtig pointe, at en stor del af den ISSN 1902-2654

til aktiviteter på det lokale niveau.

teknisk synsvinkel vil en juridisk bindende aftale være

77-5-286

indsats, der skal til for at imødegå klimaudfordringen, ligger på lokalt niveau – i kommunerne og byerne. De

Foto: Stig Stagis

Driftsrådgivning der holder

COWI rådgiver både offentlige og private kunder om drift og vedligehold af bl.a. bygninger, broer, veje og genbrugspladser Nærvær – Vi løser altid opgaver i tæt dialog og samarbejde med vores kunder med udgangspunkt i den enkeltes behov Hurtig udrykning – Vi står klar til at rykke hurtigt ud og tilbyde vores kunder sparring og rådgivning baseret på den nyeste viden om drift og vedligehold Tværfaglighed – Med ﬂere hundrede driftseksperter fordelt over hele landet har vi det perfekte grundlag for at levere multidisciplinære og bæredygtige løsninger af høj faglig kvalitet

Hvis du vil vide mere: Kontakt Connie Graul, tlf. 4597 2286 eller e-mail cogr@cowi.dk

www.cowi.dk

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Kommunerne og klimaet

16 I Kommuner vender strømmen Danske kommuner skærer ned på elforbruget som aldrig før, viser en undersøgelse fra Elsparefonden og KTC.

18 I Energibesparelser på direktørgangen

36 I Fremtidens cyklister

Energibesparende projekter kommer forrest i køen og bliver koordineret bedre, når direktionen hiver i trådene.

Cykeltrafik bidrager til bymiljø, sundhed og klimaproblematikken, men mange andre faktorer trækker i modsat retning.

21 I Kommuner sætter præg på klimatopmødet

38 I Affaldsplanlægning fra en trafikal synsvinkel

Kommuner fra hele verden er repræsenteret på FN’s klimatopmøde i København for at fremme lokale løsninger.

Affald skaber trafik på vejnettet, og derfor kan en ellers god affaldsløsning skabe trafikale problemer.

Veje og trafik

40 I Muligheder i havne Transportforliget indebar en satsning på infrastruktur til havne. Det giver kommunerne mulighed for medfinansiering til anlægsprojekter.

22 I Transport i klimaplanen Transport udgør typisk omkring 1/4 af det samlede CO2udslip med vejtransporten som den store synder.

Ledelse og organisation

24 I Første skridt til bedre infrastruktur i København

42 I Det offentlige skal gå foran

Vejprojektet Nordhavnsvej har store perspektiver for Københavns trafikafvikling, men først skal der vælges mellem to vidt forskellige forslag.

Rådgiverbranchen oplever fremgang. Men det kan blive endnu bedre, især på klimaområdet. Interview med FRIs direktør Henrik Garver.

28 I Trafikkultur skal gøre Gribskov Kommune sikker

44 I Lederens fem energikilder Resultater og handling kan forstås med hjernen, men anvendelsen af denne indsigt afhænger af ledelseskraft.

Trafiksikkerhedspolitik og en trafikportal er begyndelsen på at gøre Gribskov til Danmarks mest trafiksikre kommune.

47 I Ny lederuddannelse for kommuneentreprenører

30 I Vejstøj koster penge og livskvalitet Det koster samfundet milliarder, at vejstøj har helbredsmæssige konsekvenser, og støjplagede boliger taber værdi.

Kommunalt Entreprenørforum og COK har udviklet en lederuddannelse rettet mod de kommunale entreprenører.

32 I Sammentænkning af byvækst og transport

Diverse

Sjællandsprojektet skal danne en ny struktur på Sjælland i 2030 ved at udvikle og forbinde stationsbyerne bedre.

52 I Store energibesparelser på Hvidovreskole På Risbjergskolen i Hvidovre arbejder elever, medarbejdere og kommune sammen om energibesparelser.

34 I Cyklisme er et nøgleområde for veje og trafik

53 I Engelsk inspiration til grøn politik og strategi

Cyklisme kan gavne klima, kollektiv trafik og trafiksikkerhed, som er de centrale udfordringer for kommunernes vejområde.

I England har man i mange år arbejdet med grøn strategi. Det kan inspirere arbejdet i de danske parkforvaltninger.

54 I Ny teknologi sikrer bæredygtighed BIM-teknologi gør det lettere at kvalitetssikre projekter og er vejen til økonomisk og miljømæssigt bæredygtige projekter.

56 I Havneaktieselskaber og indskudskapital Bliv klogere på mulighederne for tilbagebetaling af indskudskapital i havneaktieselskaber.

Kort nyt 24

58 I Nyt om jura 60 I Erhvervsnyt 62 I KTC-nyt

BEDRE VEJE BEDRE KLIMA

Vejen frem...

• Større budgetter til bedre vejvedligeholdelse øger fremkommeligheden med mindre CO2udledning og bedre klima til følge. • Colas Danmark A/S er en af landets førende asfaltvirksomheder og udfører anlægs- og vedligeholdelsesarbejder indenfor vejbyggeri og infrastruktur.

Colas Danmark A/S blev stiftet i 1930 og har som mål at bygge og forbedre infrastruktur. Vi indgår i Colas Gruppen, som beskæftiger 75.000 medarbejdere i 40 lande verden over.

• Vi lever af at udlægge asfalt, og vi er bevidste om at passe på klimaet. • Vi fremstiller miljøvenlige bindemidler, støjreducerende asfaltbelægninger, CO2-venlig asfalt og genanvender i videst mulig omfang opbrudt asfalt.

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 2600 Glostrup T: 4598 9898 F: 4583 0612 colas@colas.dk www.colas.dk

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Skibsfarten forurener mindre En lavere udledning af svovl, kvælstofoxider (NOx) og partikler fra ski-

Kommunalvalg uden klima Normalt hører klimaet til de hedeste emner i den offentlige debat,

bsfarten end hidtil antaget. Det er et af hovedresultaterne i en ny

men under den kommunale valgkamp er den globale opvarmning

omfattende undersøgelse af skibsfartens bidrag til luftforureningen i

kørt ud på et sidespor. Capacent-undersøgelsen af vælgernes prio-

Danmark, som miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har offentlig-

riteringer viser, at kun fire procent mener, at miljøet burde toppe

gjort. Undersøgelsen er et resultat af Partnerskabet for Renere Skibs-

lokalpolitikernes agenda.

fart mellem Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening.

Det vækker ærgrelse i Danmarks Naturfredningsforening. Ifølge

Rapporten viser desuden, at skibenes luftforurening med svovl vil

præsident Ella Maria Bischop-Larsen er kommunerne selv skyld i,

falde markant over de kommende år, og at NOx-udledningen ligele-

at vælgerne ikke sætter lighedstegn mellem kommuner og klima.

des forventes at falde på langt sigt. Dermed får Danmark dokumenta-

Foreningen vil skrive til lokalpolitikerne og bede dem om at sætte

tion for effekten af de nye skrappe krav på svovl og kvælstofområdet,

mere fokus på miljøpolitik.

som FN’s internationale søfartsorganisation, IMO, har vedtaget med bred støtte fra rederierhvervet.

Kommunalforsker Ulrik Kjær fra SDU vurderer også, at vælgerne ikke kender til kommunernes store ansvar på miljøområdet. ”Mange vælgere anser miljøpolitik for at være noget, der foregår på det nationale niveau. Og mange nationale politikere har jo spillet bolden endnu videre til det internationale niveau - ikke mindst i forbindelse med klimatopmødet,” siger han. Kilde: Danske Kommuner

Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og baserer sig på nye præcise oplysninger om skibstrafikken i danske farvande, de enkelte skibes sejlruter, motorbelastning og udledninger, kombineret med avancerede modeller for spredning af luftforurening.

København udvider miljøzone I dag skal lastbiler og busser været udstyret med partikelfiltre, hvis de vil ind i det centrale København. Men fra 1. november udvides zonen, så grænsen fremover er identisk med kommunegrænsen. Det vil sige, at hovedstadskommunen er én stor miljøzone.

Kilde: Miljøministeriet

Trods udvidelsen er teknikog miljøborgmester Klaus Bondam (R) ikke tilfreds. Han mener, at kravene til miljøzoner burde gæl-

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma

de for hele landet, og at trafikalt side

belastede områder som København burde have lov til at stille

Grontmij I Carl Bro

Tankegang

COWI

Geograf

endnu skrappere krav. ”Jeg så helst, at alle danskere kunne få lov til at bo i en miljøzo-

Colas

Skov & Landskab

Orbicon

Niras

Pankas

Vejdirektoratet

nen også kommer til at omfatte

RGS 90

Skov & Landskab

alle varebiler og personbiler. Og

Skov & Landskab

Lauridsen Handel

så skal lastbiler og busser køre

K&S Tree Care

COK

LMK VEJ

Rambøll

Dakofa

COK

CG Rieber Salt

Fersksvandscentret

trafikerede gader i København ikke kan overholdes. Vi bliver nødt til

RenoSam

OK Grøn anlæg

at sætte ambitionerne højere, hvis vi vil sikre borgernes sundhed.”

Københavns Universitet

ne, og at vi fik lov til at stille langt mere ambitiøse krav, så miljøzo-

Klaus Bondam

med endnu bedre filtre. Først når vi er der, får vi virkelig gjort noget ved partikelforureningen i byen,” siger borgmesteren. ”Faktum er, at grænseværdierne for luftforurening i omkring 80

Kilde: Danske Kommuner

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Forurenet vand skal opdages hurtigere Landets vandforsyninger skal fremover indføre sikkerhedssystemer, der gør det muligt hurtigere at kunne opdage forureninger af det danske drikkevand. Det er indholdet i en af tre lovændringer på vandområdet, som miljøminister Troels Lund Poulsen har fremsat i Folketinget. Den ene lovændring vil betyde, at ministeren får bemyndigelse til at indføre ledelsessystemer på landets vandforsyninger, og han kan fastsætte regler for driften af vandforsyningsanlæg. Formålet er at få en hjemmel til at indføre kvalitets- og sikkerhedssystemer i form af ledelsessystemer på vandforsyninger med det sigte at reducere forekomsten og længden af mikrobiologiske forureninger. Den anden ændring vil give ministeren hjemmel til at forlænge vandindvindingsrettigheder og vandindvindingstilladelser. Efter den

Endelig vil ministeren have ændret loven, så der bliver mulighed for

eksisterende lovgivning udløber en række tilladelser 1. april 2010. Med

at forenkle sagsbehandlingen af ferskvandsdambrugssager. Det sker

forslaget vil tilladelserne blive forlænget, så de udløber senest et år

ved at indføre regler om samtidig sagsbehandling af dambrugssager.

efter vedtagelsen af de kommunale handleplaner, der skal udarbejdes

Samtidighed i sagsbehandlingen vil medføre en bedre helhedsvurde-

på baggrund af de såkaldte vandplaner efter miljømålsloven. Det skal

ring af dambrugets miljøpåvirkning og dermed give bedre forudsætnin-

sikre bedre sammenhæng mellem de mål og initiativer, der følger af

ger for kvalitet i sagsbehandlingen.

vandplanerne og den fremtidige udnyttelse af grundvandsressourcerne.

Kilde: Miljøministeriet

Vi bygger en grøn fremtid - sammen Klimaforandringer, oversvømmelser, krav til vandmiljø, energioptimeringer, organisationsændringer og øget borgerservice. Orbicon er fusioneret med Leif Hansen Engineering og har samlet kompetencer, der giver bæredygtighedsbegrebet indhold. Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og bidrager til at gøre visioner til virkelighed. Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk | www.leifhansen.dk

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Paragrafrytteri hindrer giftforbud

Thisted som Europas klimakommune nr.1

Rådmanden for Teknik- og Miljø i Århus, Peter Thyssen, er utilfreds

Thisted Kommune er Danmarks førende klimakommune. Men med

med, at By- og Landskabsstyrelsen fremover vil bremse forslag til

vedtagelse af en handlingsorienteret energiplan sætter kommunen end-

lokalplaner, der indeholder forbud mod anvendelse af pesticider. Det

nu mere fokus på miljø- og energibesparelser og satser på at blive Euro-

skriver Kommunenyt.dk.

pas førende klimakommune. By- og Landskabsstyrelsen argu-

Planens projektkatalog rummer blandt andet et forslag om, at alt

menterer med, at der ifølge lovgivnin-

kommunalt nybyggeri fra 2010 som minimum skal overholde lavenergi

gen ikke kan lokalplanlægges for

klasse 1 (bruger halvt så meget energi som et almindeligt enfamiliehus)

beskyttelse af grundvand. Desuden

for bygninger i fjernvarmeområder. Nyopførte offentlige bygninger i

henviser styrelsen til, at kommunerne

andre områder må ikke bruge mere energi end passivhuse, hvilket i

ikke kan pålægge restriktioner, som

princippet betyder intet forbrug.

ikke har hjemmel i vandforsyningseller miljølovgivningen. Peter Thyssen mener, at det er for dårligt, at kommunerne dermed Peter Thyssen

I alle eksisterende kommunale bygninger skal energiforbruget som minimum halveres i forhold til forbruget i 2006. På længere sigt skal private husholdninger som minimum

mister muligheden for at sikre borgerne

reducere deres CO2-belastning med

rent drikkevand i fremtiden.

50 procent.

”Det er muligt, at styrelsens jurister kan pege på paragraffer i lov-

”Fremtidens bygninger og boliger

givningen, som gør det umuligt for os. Men det er bare ikke godt

kan - hvis man vil - bygges uden et

nok. Det kan ikke være rimeligt, at en dårlig lovgivning skal betyde, at

nettoforbrug af energi, og det er

vi får dårligt drikkevand i fremtiden. Loven må laves om, så vi kan

blandt andet den udfordring, vi tager

være sikre på ikke at forurene vandet for de fremtidige generationer,”

op i Thisted Kommune", siger Torben

siger rådmanden.

Juul-Olsen, teknisk direktør.

Han vil derfor henvende sig til Miljøministeren og bede om, at der hurtigst muligt bliver taget initiativ til at få lavet om på lovgivningen.

Torben Juul-Olsen

”Overskudsvarme fra institutioner og erhverv skal også udnyttes, ligesom landbruget, der jo står for cirka 40 procent af drivhusgasudledningen, skal inddrages mere systematisk som energileverandør primært via energipil og biogas. Og så skal den kollektive transport i Thy i videst muligt omfang i løbet af fem år køre på

Minivindmøller dur ikke i byen

vedvarende energiformer,” siger han.

Skive har testet den første typegodkendte danske minivindmølle på toppen af byens rådhus. Resultatet var ikke godt.

side til side. Det har betydet, at produktionen har været ujævn, da

Skibsfarten kan spare brændstof for 180 mia.

den lille mølle er hoppet ind og ud af elnettet.

Den europæiske skibsfart kan hente omkring 180 milliarder kroner ved

På grund af bebyggelse er luften alt for turbulent for den lille 1kW-vindmølle fra firmaet Vindby, så møllen har stået og flakket fra

”Lige meget om man er tilhænger af minivindmøller eller ej, så

energibesparende tiltag. Det vurderer Danfoss Solutions, der peger på,

fungerer de ikke i byen. Man skal ikke opgejle og forherlige noget,

at skibsfart ikke har været gennem samme miljømæssige overhaling

hvis det ikke duer. Møllerne skal stå frit, ud til vandet eller på landet.

som eksempelvis industrivirksomheder.

Vores har været på en af de højeste bygninger i Skive, og alligevel er

”Regnestykket er baseret på, at vi overfører de erfaringer, vi har fra

det alt for turbulent,” siger Michael Petersen, der er ansvarlig for

industrien, til skibsfarten. Da tallet er baseret på en 10 procents bespa-

energitiltagene i Skive Kommune, til Ingeniørens hjemmeside.

relse, og vi i virkeligheden ofte opnå besparelser i omegnen af 20 pro-

Tidligere testede Skive en endnu mindre 400-W-mølle, men begge møller af den klassiske type, der roterer om den horisontale akse, er uegnede i byen. I stedet for at lade sig slå ud er Skive i gang med

cent, kan det sagtens blive meget højere,” siger vicedirektør i Danfoss Solutions Johnnie Rask Jensen til Børsen. Bare de danske besparelser kan løbe op i mellem 5 og 10 milliar-

at kigge efter en ny vindmølletype, som roterer rundt om sin vertikale

der kroner, vurderer Danmarks Rederiforening. Klimaministrene i EU

akse. Ifølge den danske producent Vindby er det mere velegnet i

har netop besluttet, at en kommende klimaaftale også skal omfatte ski-

byer, men indtil videre findes der ingen typegodkendt vertikal vind-

bsfarten, der skal skære 20 procent i CO2-udledningen i forhold til

mølle.

2005 inden 2020.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

Hvidovre vil have egen renovation tiver i at gøre skraldeindsamlingen kommunal.

Graff Pedersen (S) til Newspaq:

Konflikter hos private leverandører skal ikke

”Vi skal have stabiliseret skraldedriften, og

”Jeg har svært ved at se, hvorfor vi skal

re Kommune. Det mener et flertal i byrådet,

ved at skabe et kommunalt selskab kan vi selv

gøre det. Vi har i 20 år haft skraldedrift på pri-

hvor man har vedtaget en beslutning om at

styre arbejdsvilkår og undgå strejker.”

vate hænder og været tilfredse med det,”

længere føre til fyldte skraldespande i Hvidov-

stifte sit eget renovationsselskab, gerne i sam-

Det nye selskab kan først blive stablet på benene næste år, når den suspenderede afta-

arbejde med nabokommunerne. Hvidovre er en af dem, der er ramt af strej-

le med HCS er opsagt. I en anden strejkeramt

siger borgmesteren, der påpeger, at driften skal sendes i EU-udbud. ”Og jeg er ikke sikker på, at et kommunalt

ken i HCS. Sådanne situationer vil kommunen

kommune, Glostrup, ser borgmester Søren

firma vil vinde den licitation,” lyder det fra

undgå i fremtiden, siger borgmester Milton

Enemark (S) imidlertid ikke de store perspek-

Søren Enemark.

Odense underskriver fodgængertraktat

Miljøvenlig asfaltteknologi

3. november mødtes by- og kulturrådmand i Odense Anker Boye med Dansk Fodgængerfor-

Pankas Warm-Mix-Asphalt Reduceret energiforbrug ved produktion. Reduceret emission af CO², NOx og støv på asfaltværket. Bedre arbejdsmiljø i form af meget mindre bitumenrøg ved udlægning.

bund for at underskrive den internationale fodgængertraktat Walk 21. Traktaten omhandler borgernes rettigheder som fodgængere. Ifølge traktaten skal det bl.a. være trygt og sikkert at færdes som fodgænger, byens borgere skal tilbydes et attraktivt net af fodgængerforbindelser, og de offentlige arealer skal anlægges med menneskets behov i fokus. Odense Kommune arbejder allerede i overensstemmelse med traktatens principper, og med tilslutningen til traktaten tilkendegiver kommunen, at den også fremover vil have fodgængerne i fokus. F.eks. ved at udarbejde en fodgængerstrategi og ved at sikre gode forhold for fodgængerne i nye anlægsprojekter. ”Min vision for Odenses bymidte er en sam-

Vi har også udviklet en række støjreducerende slidlag, som alle er blevet testet og klassificeret i henhold til vejreglerne. Vi tilbyder en bred vifte af forskellige asfalttyper, som passer til alle trafikmængder og trafiktyper. Alt skal vedligeholdes - også asfalt. Hvis der er revner i belægningen, bliver det hurtigt til et stort hul. Alle former for asfaltarbejde udføres. Fra et hul til en hel vej - vi klarer det hele. Tag os gerne med på råd.

menhængende, fodgængervenlig bymidte med et aktivt byliv. En bymidte, hvor der er plads til alle fodgængere, også dem med særlige behov. Jeg har f.eks. et stort ønske om at få omlagt Vestergade Vest fra busgade til fodgængervenligt handelsstrøg. maniell.com

Og jeg arbejder fortsat for, at vi får en eldrevet citybus, der kan bringe fodgængerne helt tæt på deres mål i centrum,” siger Anker Boye i en pressemeddelelse. ■

Hovedkontor tel. 4565 0300 Sjælland tel. 7023 6400 Jylland tel. 8685 1322

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Kommuner som legeplads for grøn teknologi Danske cleantech-virksomheder er nogle af verdens bedste, men de har i krisen svært ved at finde markeder og dermed få midler til innovation. Sæt dem sammen i partnerskaber og tilføj forskning, så slår vi to fluer med et smæk i form af et bæredygtigt samfund og grøn vækst. Sådan lød oplægget til Gate 21 og Plan C's konference mandag d. 19. oktober i Musikteatret i Albertslund. Over 200 tilmeldte fra kommuner, virksomheder og videninstitutioner hørte en række bud på, hvordan velfungerende strategiske partnerskaber skrues sammen,

nerne har en grøn nøglerolle i trekanten mellem virksomheder og

Danmark stævnet for miljøgodkendelses-smøl

forskningsinstitutioner.

Den 29. oktober besluttede EU-kommissionen at indlevere en stæv-

hvordan de etableres i praksis og eksempler på konkrete projekter. Centerchef Jacob Lundgaard fra Gate 21 fremhæver, at kommu-

”Vi skal konvertere det tocifrede milliardbeløb, som kommunerne

ning mod Danmark for overtrædelse af EU’s IPPC-direktiv, som

skal investere i cleantech i det kommende år til en legeplads, hvor

pålægger medlemslandene at miljøgodkende, herunder revurdere,

kommunerne kan lege med de private virksomheder om at udvikle

større virksomheder og landbrug.

fremtidens løsninger. Det kan virksomhederne så bruge som et

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har iværksat en række initia-

springbræt til at blive bedre og få nogle produkter, som de kan sælge

tiver for at sikre, at virksomheder og landbrug miljøgodkendes og

i første omgang til alle danske kommuner og i næste omgang på

revurderes hurtigst muligt. Landets kommuner har oplyst, at de har

internationalt marked,” siger han.

stort set alle godkendelserne på plads omkring årsskiftet.

Blandt eksemplerne som blev omtalt, var DONG Energys erfarin-

”Vi har været i løbende dialog med Kommissionen, så stævningen

ger med et partnerskab med Kalundborg Kommune om udvikling af

kommer ikke som en overraskelse. Men det er alligevel stærkt util-

varmeplan, biomasse, energibesparelser og elbiler.

fredsstillende, at vi ikke kan leve op til EU-reglerne. Derfor bad jeg

Flemming Jørgensen, natur- og miljøchef i Roskilde Kommune, mener at konferencen kan give inspiration. ”Den kan være med til, at flere kommuner prøver at indgå part-

først på året de statslige miljøcentre opprioritere deres del af arbejdet, ligesom jeg har talt med de borgmestre, som har udestående godkendelser, for at sikre, at deres manglende afgørelser er i hus

nerskaber om at udvikle ting, i stedet for altid bare at tage hyldevaren

inden årets udgang,” siger miljøminister Troels Lund Poulsen ifølge

- det der er på markedet. Ved at Gate21 formidler succeshistorier,

Kommunenyt.dk.

medvirker det til, at andre siger: 'Det kunne vi måske også prøve,” siger han. Kilde: dknyt

En status fra miljøcentre og kommuner pr. 31. august 2009 viser, at 12 IPPC-virksomheder manglede en miljøgodkendelse og 202 en revurdering af en eksisterende godkendelse. Siden IPPC-direktivets ikrafttræden i 1999 har de danske myndigheder revurderet mere

Kritik af mangel på smarte elmålere

end 1000 eksisterende IPPC-virksomheders miljøgodkendelser.

Det er skandaløst, at klimaminister Connie Hedegaard ikke vil tvinge intelligente elmålere ud i de danske hjem. Kun med smartere elmålere kan vi anspores til at bruge mere strøm, når den er billig, fordi vindmøllerne producerer på livet løs, og spare på den, når den er dyr. Det mener energieksperten Mikael Togeby, partner i Ea Energianalyse. Hans melding kommer, efter Danmark igen har måttet stoppe vindmøllevinger i kraftigt blæsevejr for at forhindre elnettet i bryde sammen. En situation, som de smarte målere kan være med til at forhindre. ”Den største skandale er, at der ikke er en plan for, hvornår alle skal have smarte elmålere. Igen og igen er man kommet frem til, at det ikke kan betale sig at stille som krav. Men den konklusion er man jo nået frem til, fordi man har set bort fra nogle mere bløde fordele ved smarte målere. Man kan altid ødelægge en cost benefit-analyse ved at gøre den for konservativ,” siger han til Ing.dk.

10 mio. til trafiksikkerhedskampagner Arbejdet med at skabe større trafiksikkerhed gennem kampagner får et løft med en ny pulje på 10 millioner kroner til trafiksikkerhedskampagner, som er en del af udmøntningen af trafikforliget. Pengene skal gå til kampagner henvendt til motorcyklister og mod uopmærksomhed i trafikken. Det bliver de seks regionale færdselssikkerhedsudvalg, der kan søge om midlerne hos Vejdirektoratet og derefter forvandle kroner til kampagner. Udvalgsmedlemmerne er Vejdirektoratet, politiet, kommunerne, Rådet for Sikker Trafik samt forskellige organisationer.

Kilde: Transportministeriet

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

Jernbanemodernisering på plads Forligspartierne bag den grønne transportpolitik fra januar 2009 indgik den 22. oktober en ny aftale om massive investeringer i den danske jernbane. Aftalen betyder, at der anlægges en helt ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge, som skal danne fundament for en mere konkurrencedygtig togdrift med færre forsinkelser. Jernbanen finansieres af de ca. 10 milliarder kroner, der blev afsat til projektet i transportaftalen fra januar 2009 Parterne er også blevet enige om at anlægge dobbeltspor på Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød og i Sønderjylland mellem Vamdrup og Vojens samt en omfattende renovering af Nørreport Stations fjerntogsperron. Samtidig fremmes godstransporten med kapacitetsudvidelser på kombiterminalerne i Høje Taastrup og Taulov, og der reserveres penge til en ny sporforbindelse ved Esbjerg havn og Nyborg. Endelig er det aftalt at afsætte yderligere 350 millioner kroner til en overdækning af banen gennem det grønne område langs Kulbanevej i Valby. Desuden indgik parterne aftale om udmøntning af penge fra de mange transportpuljer, som blev afsat i transportaftalen. Aftalen gælder blandt andet fremme af cyklisme, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse, parkér og rejs-anlæg, stationsmoderniseringer, intelligente trafikstyringssystemer, flere rastepladser samt bedre adgang til kollektiv transport. Kilde: Transportministeriet

14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Tingbjergs lys får international pris Bydelen Tingbjerg i København har de seneste 2-3 år gennemgået et stort områdeløft. Da arbejdet startede, var der et stærkt ønske fra beboerne om at gøre belysningen i Tingbjerg til noget særligt. Et væsentligt element i den samlede byfornyelse blev derfor en totalrenovering og udskiftning af det udendørs lys. Det blev bemærket af Philips og den internationale belysningsorganisation LUCI, som står bag prisuddelingen under navnet city.people.light award. Ved en netop overstået prisuddeling fik København en "Special Mentioning Award”, blandt andet fordi det nye lys spiller godt sammen med resten af områdefornyelsen. ”Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at mere og bedre lys skaber tryghed, fordi vi kan se hinanden i øjnene på gaden. Det kan forebygge kriminalitet, og sammen med andre fysiske og boligsociale tiltag i Tingbjerg har det helt sikkert været med til at løfte området,” siger teknikog miljøborgmester Klaus Bondam (R).

Ændret miljøbeskyttelseslov i høring Ifølge Miljstyrelsen vil et lovforslag om revision af reglerne om miljøzoner m.v. blive fremsat i februar 2010. Forslaget indebærer bl.a., at flere byer kan indføre miljøzoner, at der kan etableres miljøzoner for varebiler, og at det bliver muligt at regulere anden forurening end partikler. Regeringen lancerede i juni 2008 en strategi for at sænke luftforureningen, der lige nu overskrider EU's grænseværdier. De eksisterende miljøzoner har reduceret partikeludslippet fra lastbiler og busser, og effekten vokser, når kravene til de tunge køretøjer d. 1. juli 2010 skærpes. Desuden udvides miljøzonen i Københavns Kommune 1. november i år til stort set at følge kommunegrænsen, og Odense og Århus kommune indfører miljøzoner i sommeren 2010. Dieselperson- og dieselvarebiler vil derfor være de dominerende kilder til luftforurening i gaderne i de kommende år. Miljøstyrelsens beregninger viser, at grænseværdierne for PM10 sandsynligvis vil kunne overholdes ved at skærpe de nuværende mil-

BADEVAND OG REGNBEDE

jøzoner, så de også omfatter de ældre varebiler. I første omgang forventes forslaget udnyttet af Københavns og Frederiksberg kommuner, da der her er overskridelser af grænseværdien for partikler. For miljøzonen i København og Frederiksberg forventes, at ca. 14.000 køretøjer skal have eftermonteret partikelfilter/katalysator eller skiftes ud med et nyere køretøj.

Tilpasning til mere regn National temadag i København, 3. december 2009 Kan massive afkoblinger i Brønshøj, Vanløse, Husum og Valby skabe badevand i Kalveboderne? Ja, hvis 60 % af tagene og vejene afkobles, for så kommer kloakoverløbene til Harrestrup Å under kontrol, og Valbyparken kan blive til Valby Strandpark. 2BG præsenterer muligheder og konsekvenser. Program og tilmelding på www.sl.life.ku.dk/kurser

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse Fax: 59 18 69 77 www.ks-treecare.dk E-mail: ks@ks-treecare.dk

lll#hXdde"gZ`aVbZ#Y`

Shhh! Skru ned for vejstøjen... ...med LMK Whisper Fakta om LMK VEJ LMK VEJ A/S varetager alle gaver inden for produktion udlægning

De nye belægningstyper er blevet støjmålt efter CPX metoden LMK VEJ har udviklet en række støjreducerende slidlag, som dækker anvendelse fra let traﬁkerede villaveje til tungt traﬁkerede motorveje.

og giver støjreduktioner i størrelsesordenen fra 3 til næsten 7 dB ! Se de tilhørende SRS støjdeklarationer på vores hjemmeside

www.lmkvej.dk.

asfalt

samt

opog

special-

opgaver med bla. broer og industrigulve. Vejservice tilbyder ﬂeksible og rentable løsninger inden for vedligehold af veje. Med 7 asfaltfabrikker og 6 afdelingskontorer fordelt over hele Danmark, beskæftiger vi ca. 320 medarbejdere. LMK VEJ A/S er en del af Lemminkäinen Group, Helsinki, der siden 1910 har drevet entrprenørvirksomhed i Norden og har ca. 8.500 ansatte.

- veje for fremtiden Hovedkontor: LMK VEJ A/S • Nørreskov Bakke 1• 8600 Silkeborg Telefon 87 22 15 00 • Fax 87 22 15 01 www.lmkvej.dk • lmk@lmkvej.dk

Vejservice: Vardevej 268 • Knabberup • 7100 Vejle Telefon 76 40 12 20 • Fax 76 40 12 29 vejservice@lmkvej.dk

16 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Danmarks kommuner vender strømmen Danske kommuner skærer ned på elforbruget som aldrig før, og ambitionerne holder mange år ud i fremtiden. Det viser en undersøgelse fra Elsparefonden og KTC. Begge opfordrer til, at kommunerne fortsætter indsatsen.

sektor«, siger projektleder i Elspare-

men kortvarigt spot på klima og

fonden, Poul Erik Pedersen.

energiforbrug. Men initiativer som kurveknækkeraftalerne viser, at

Klimafokus og kontanter

kommunernes besparelser har en

Projektlederen glæder sig samtidig

solid og levedygtig natur, der sætter

over, at 52 af landets i alt 98 kom-

aftryk lang tid efter, politikere og

muner har en aftale med Elspare-

miljøforkæmpere har forladt

fonden om at knække kurven for

København.

elforbruget ved at forpligte sig til årlige nedskæringer på minimum

procent af kommunerne en kli-

1-2 procent.

maplan. Endnu flere lader energi-

Det er fristende at tro, at klima-

/ Af Sanne Maja Funch, GeelmuydenKiese

KTC-formand Torben Nøhr: Positivt at der er bevågenhed om energibesparelserne fra politikerne.

Der findes stort set ikke den kom-

der skal skæres af energibrug eller

mune på Danmarks i alt 43.000 km2

CO2-udslip i årene, der kommer.

landfaste areal, der ikke sparer på strømmen – og skruen strammes

Det viser en undersøgelse, som

På samme måde har knap 60

besparelser indgå i kommunepla-

topmødet i december er skyld i

nen og giver altså liv og rum til

indsatsen ved at sætte markant

besparelser mange år fremover.

Kommuner barberer forbruget Elsparefonden og KTC’s undersøgelse blev sendt ud til landets 98 kommuner. Heraf har 71 svaret. Procenttallene bygger på de 71 svar. 98,6 % har gennemført el- eller energireducerende tiltag inden for det sidste år

KTC har lavet i samarbejde med

91,4 % svarer, at energibesparelser indgår i kommunens renove-

om besparelserne for hvert år, der

Elsparefonden, og indsatsen er alle-

går. Siden 2008 har næsten 99 % af

rede synlig i statistikkerne. For

landets kommuner gennemført

første gang i 10 år er det lykkedes

88,6 % har afsat penge til energieffektiviserende tiltag

energi- og elreducerende tiltag. Sam-

at knække kurven i mange kommu-

80,3 % har udarbejdet en samlet målsætning for reduktion af

tidig har over 90 % lagt planer for,

ners elforbrug.

hvordan der kan spares endnu mere

»Hvert år har vi set, at forbruget

ringsplaner

energi og/eller CO2 74,3 % har energireduktion som tema på direktionsniveau 60,6 % svarer, at energibesparelser indgår i kommuneplanen

på energien, når skoler, institutioner

bare er steget og steget med 1-2

og andre offentlige ejendomme

procent, men nu falder det, og det

59,2 % har en klimaplan

renoveres. Mere end 80 % har udar-

er endda med helt op til 3 procent

57,1 %

bejdet en samlet målsætning for,

i indeværende år. Det er en mile-

52 kommuner har en kurveknækkeraftale med Elsparefonden

hvor mange tons og tusinde kroner,

pæl for indsatsen i den offentlige

har specifik målsætning for reduktion af elforbrug

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 17

Elforbruget i kommunerne falder og 52 kommuner har en kurveknækkeraftale med Elsparefonden.

med, at der er mange penge at hen-

besparelser – og at tiltagene ikke

bage til skoler og institutioner, når

Men selv om det samme ikke kan

te i at sætte spare-projekter i gang,

behøver at være hverken dyre eller

de har succes med at spare på

siges om kommunernes ambitio-

fordi prisen på el og varme er steget,

besværlige.

strømmen. Incitamentsordningerne

ner, hænger årsagerne til den hår-

og det giver korte tilbagebetalingspe-

de prioritering alligevel sammen

rioder på grønne investeringer”.

Topmødet vil komme og gå.

“Simple ting ligger lige for, som at

har gennemslagskraft, fordi de giver

skoler og institutioner sørger for, at

både den enkelte institution, tek-

lys og elektronik er slukket, når nøg-

nisk forvaltning og politikerne en

Potentiale for besparelser i fremtiden

len drejes om. Derudover skal kom-

grund til at tage ejerskab over

munerne investere systematisk i

besparelser.

ste kommuner føler, at der er

Der er altså ikke noget galt i Dan-

moderne behovsstyret ventilation og

bevågenhed omkring energibespa-

mark. Alligevel peger både Poul Erik

belysning”, siger Poul Erik Pedersen.

af kommunerne vil skabe en incita-

relser fra politikerne. Jeg tror, at en

Pedersen og Torben Nøhr på, at

Elsparefondens undersøgelse

mentsstruktur, der gør det attraktivt

del af grunden til kvantespringet lig-

kommunerne kan hente endnu fle-

viste, at to tredjedele af kommu-

for institutioner og skoler at spare”,

ger dér. En anden del har at gøre

re penge og mere klimaprestige på

nerne fører en del af pengene til-

slutter Poul Erik Pedersen af.

med den politiske dagsorden, mener Torben Nøhr, formand i KTC.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist 4. november 2009

konference

“Vi ser i undersøgelsen, at de fle-

“Vi håber, at også den sidste del

Miljørapportering, ledelse og kvalitetsstyring – i affaldssektoren Onsdag den 11. november 2009, 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Miljøbeskyttelseslovens afsnit om grønne regnskaber er revideret og en ny bekendtgørelse herom forventes i høring i efteråret. Bekendtgørelsen fremlægges, og de væsentligste konsekvenser for affaldssektoren beskrives. Mange affaldsbehandlingsanlæg vil ikke længere skulle aflægge grønt regnskab, hvilket øger behovet for andre miljørapporteringsformer og ledelsessystemer. Eksempelvis integreret miljø- og arbejdsmiljøledelse eller egentlig livscyklusbaseret miljøledelse. Samtidig presser kvalitetsstyring i kommunerne sig på, og ideelt løst vil den obligatoriske kvalitetsstyring kunne kombineres med miljøledelse og miljørapportering. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

18 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Energibesparelser på direktørgangen Ledelsen har en finger med i spillet i kommunernes stadig mere målrettede arbejde med at reducere energiforbruget. Projekter kommer forrest i køen og bliver koordineret bedre, når direktionen hiver i trådene. / Af Sanne Maja Funch, Geelmuyden.Kiese

Energi og klima er ikke længere kun en opgave for den tekniske ildsjæl i en krog af rådhuset. De faglige medarbejderes ideer og ambitioner har på det seneste fået et vigtigt skub i ryggen fra selve hjørnekontoret. Direktørernes interesse rummer en del af forklaringen på, hvorfor Danmarks kommuner for alvor er på vej ud over stepperne i deres bestræbelser for at spare på energien. I næsten 75 procent af kommunerne er energireduktion et indsatsområde på direktionsniveau og i knap halvdelen af tilfældene tager de tekniske direktører og chefer selv ansvaret for, at målsætningerne bliver nået. Det viser undersøgelsen, som Elsparefonden har lavet i samarbejde med KTC. »Der kommer pres på de energirigtige initiativer, når direktionen tager teten og viser inter-

Energiforbrug er på dagsordnen hos direktionen i 75 % af landets kommuner.

esse. Klima og energi er kommet højt op på dagsordenen, det har vendt udviklingen, og det er meget glædeligt«, siger Poul Erik Pedersen, som er projektleder i Elsparefonden.

lyset og PC’en, fremhæver Torben Nøhr. Netop den brede indsats er en anden ingrediens i det skred, som topledelsens

elforbrug og omvendt, arbejder parterne mere og mere sammen. På den måde bliver der taget fælles

Tværfaglighed giver resultater

interesse har bragt med sig. Knap 60 % af

ansvar for indsatsen, og investeringer og mål-

I Kommunalteknisk Chefforening, KTC, har for-

kommunerne har samlet indsatsen i tværfag-

sætninger går hånd i hånd med kampagner

mand, teknikog miljødirektør Torben Nøhr

lige arbejdsgrupper, der arbejder specifikt

om adfærd«, siger Elsparefondens Poul Erik

også lagt mærke til de nye vinde. Kommuner-

med at nedsætte el- og energiforbruget, viser

Pedersen og runder af med en opfordring:

ne gennemfører nu projekter, som engang

Elsparefonden og KTC’s undersøgelse. Den

»Elsparefondens skolekampagne, som i øje-

kom længere bag i køen. Landet over arbejder

form for sammenhængende koordinering er

blikket er på vej ud i kommunerne, er et godt

skoler for eksempel med at skifte energislu-

vejen til at kappe flere meter af elforbruget

eksempel og en oplagt mulighed for at høste

gende lys ud med højeffektive armaturer, og

og regningen.

fordelene ved at arbejde integreret og på

de grønne investeringer suppleres med information til brugerne om at huske at slukke for

»I stedet for, at teknisk forvaltning synes, at det er skoleområdets job at styre skolernes

tværs af forvaltningerne«.

GC RIEBER SALT

BRYD ISEN MED GC RIEBER SALT Med GC Rieber Salt er du sikret: • Landsdækkende leveringssikkerhed • Komplet sortiment af saltprodukter • Rådgivning omkring valg af produkter • Beredskab når behovet opstår Tlf. 70 108 208 eller bestilling@gcrieber.dk

GC Rieber Salt A/S er ejet 100 % af norske GC Rieber Salt AS, som er en del af den norske industrikoncern GC Rieber AS med hovedsæde i Bergen. GC Rieber Salt er en af de førende distributører af salt i Norden. I Danmark har GC Rieber Salt A/S hovedkontor og lager i Fredericia, samt lagre i København og Århus. Læs mere på www.gcrieber-salt.dk.

HVAD ER OP OG NED I DEN NYE AFFALDSBEKENDTGØRELSE? For at klæde kommuner og affaldsselskaber på til opgaven, holder RenoSam tre konferencer rundt om i landet, hvor vi sætter fokus på affaldsbekendtgørelsens juridiske rammer og indhold. - Hvad må kommuner og affaldsselskaber og hvad må de ikke?

Oplæg ved Jacob Brandt fra Bech-Bruun Advokatfirma og Jacob H. Simonsen fra RenoSam:

Den 28. januar 2010: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, Kolding Fra kl. 9.30 til 16.00

Den 8. februar 2010: Best Western Golf Hotel Viborg, Randersvej 2, Viborg Fra kl. 9.30 til 16.00

Den 12. februar 2010: Scandic Ringsted, Nørretorv 57, Ringsted Fra kl. 9.30 til 16.00

Pris for medlemmer af RenoSam: Pris for andre:

1.600 kr. 2.200 kr. Alle priser er ekskl. mo

ms.

WWW.RENOSAM.DK Tilmelding kan ske på RenoSams hjemmeside under kurser og konferencer. ved tilmelding vælges hvilket møde, man ønsker at deltage i. Tilmeldingsfrist er den 17. december 2009. efter tilmeldingsfristen er tilmeldingen bindende.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 21

Kommuner sætter præg på klimatopmødet Kommuner fra hele verden er repræsenteret på FN’s klimatopmøde COP 15 i København den 7. – 18. december. Uden for COP 15 mødes borgmestre fra hele verden for at drøfte lokale klimaløsninger.

Kommuner fra hele verden vil være

løbige udgave af kortet på www.cli-

pct. af verdens CO2-udledning, og

på offentlig transport. Derudover

mateactionmap.org .

derfor leder man også efter løsnin-

kan der komme anbefalinger om

gerne. Dermed kan byerne være

fjernvarme og fjernkøling samt

Topmøde for borgmestre

med til at hjælpe Connie Hede-

mere banale løsninger, f.eks. hvilke

Uden for det officielle FN-topmøde

gaard med et godt resultat,” siger

temperaturer man skal vaske tøj

afholder Københavns Kommune et

Københavns overborgmester Ritt

på,” siger Ritt Bjerregaard.

topmøde for borgmestre fra op

Bjerregaard til Berlingske Tidende.

mod 100 af verdens største byer.

”Vi arbejder på embedsmands-

Deltagerne skal ikke kun sidde foran mødeborde med stakkevis af

Det sker 14.-17. december på

plan på at udarbejde en form for

dokumenter. Der bliver også arran-

Københavns Rådhus. Blandt delta-

erklæring, som kan indeholde for-

geret studieture, hvor borgmestre-

gerne er borgmestrene fra New

pligtelser for en reduktion af CO2-

ne bl.a. skal se på fjernvarmeforsy-

York, Paris, Tokyo, Seoul, Melbour-

udslippet. Og så vil jeg tro, at det

ning og miljøvenligt brændstof.

ne og Mumbai.

også er muligt at pege på nogle af de midler, som kan være med til at

Folkelig klimamesse

de klimatopmøde i København, hvor

strene ofte er mere ambitiøse på

reducere udslippet fra trafikken,

I ugen op til klimatopmødet, den

verdens ledere skal nå frem til en

klimaområdet end regeringerne,

f.eks. trængselsafgifter, CO2-neutra-

3.-6. december, inviterer Danmarks

klimaaftale. Kommunerne vil være

fordi storbyerne står for over 80

le brændstoffer, cykler og satsning

Naturfredningsforening til den fol-

repræsenteret på det længe vente-

”Det er mit indtryk, at borgme-

samlet i The Local Government Cli-

kelige klimamesse The Copenha-

mate Lounge, som skal være et

gen Climate Exchange i Øksnehal-

mødested, hvor kommuner får

Kommunerne også på banen i EU

len i København.

for at få en stand hos ICLEI, den

EU’s regionsudvalg, der repræsenterer kommuner og regioner i EU,

fra hele verden. I centrum af mes-

internationale organisation af kom-

har også ambitioner om at præge resultatet på klimatopmødet i

sen bliver alle de ideer og tiltag,

muner for bæredygtighed. Kommu-

København. Budskabet herfra er, at fordi de lokale myndigheder skal

som bliver udviklet og iværksat

nerne kan også vælge bare at til-

bygge kloakkerne, renovere vejene og sikre digerne, er det nødven-

lokalt af kommuner, foreninger og

melde sig som deltager i COP 15,

digt med øremærkede midler og medbestemmelse i EU-koordinerin-

fremsynede virksomheder. Temaer-

også gennem ICLEI.

gen af klimatilpasningen. Men EU er ikke det eneste sted, hvor

ne er: Energisparetiltag, vedvarende

decentrale myndigheder skal høres, pointerer Henning Jensen (S),

energiforsyning, nye (energi-) tek-

(KL) præsenterer på ICLEIs stand

der er regionsudvalgets ordfører på området og borgmester i Næst-

nologier, bæredygtig bebyggelse,

tiltaget ”Climate Action Map”, som

ved Kommune.

transport, klimatilpasning, grønne

mulighed for at møde og gå i dialog med nationale regeringer, andre kommuner, NGO’er og pressen. Kommunerne har haft mulighed

Kommunernes Landsforening

er et er et digitalt kort, hvor kom-

"Det er vigtigt, at regioner og kommuner bliver nævnt i den ved-

The Copenhagen Climate Exchange bliver mødestedet for byer, kommuner, folkelige organisationer og innovative virksomheder

indkøb, osv. Alle er velkomne på

muner og byer verden over kan

tagne tekst fra klimatopmødet i København. Dels fordi det er dem,

præsentere deres klimaløsninger.

der sidder med de konkrete problemer, som klimaforandringer fører

På verdenskortet kan man zoome

med, og dels fordi det sikrer, at det er nemmere for decentrale myn-

Bright Green i dagene 12.-13.

ind på byer for at se nærmere på

digheder at få nationalstaternes opmærksomhed og den nødvendige

december, altså parallelt med COP

deres klimaprojekter, og formålet er

økonomiske støtte fra dem," siger Henning Jensen til Altinget.dk.

15. Udstillingen skal synliggøre de

at gøre det nemmere for lokale

Regionsudvalgets 344 politikere enedes 13. oktober om en udta-

messen. Endelig afholder DI udstillingen

mange klimavenlige teknologiske

myndigheder at udveksle ”best pra-

lelse til EU-Kommissionens forslag til en hvidbog om klimatilpasnin-

løsninger fra virksomheder i hele

ctice” på klimaområdet.

ger. Forskellige tiltag til klimatilpasning er i gang mange steder i Euro-

verden, men flere danske kommu-

pa, men der er ifølge Henning Jensen behov for en koordineret regi-

ner deltager også med deres klima-

se, men hensigten er at udbrede det

onal indsats, så alle arbejder i den samme retning. For klimaforan-

løsninger.

til hele verden – for eksempel har

dringernes konsekvenser stopper ikke ved nationale eller administra-

20 nepalesiske kommuner tilmeldt

tive grænser.

Kortet er stadig i en udviklingsfa-

sig for nyligt. Man kan se den fore-

ktj

22 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Transport i klimaplanen Flere og flere kommuner er i gang med at kortlægge CO2-udslip og udarbejde klimaplaner. El, varme og transport er tilsammen skyld i det største CO2udslip i Danmark, og transporten udgør typisk omkring 1/4 af det samlede CO2-udslip med vejtransporten som den store synder.

transportbehovet, flytte transport til

/ Af Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Danmark A/S

tiden er at tænke i forbedret til-

mere miljøvenlige transportformer og effektivisere transporten. Som "bieffekt" kan der samtidig ske en reduktion af nogle af de øvrige miljøproblemer i trafikken som f.eks. trængsel, støj, uheld og utryghed.

De tre "håndtag" Overordnet set er der tre store "håndtag" til at regulere CO2-udslip fra transport: Undgå: Grundlaget for at reducere CO2-udslip fra transport i fremNærhed til fx skoler kan reducere CO2-udslippet

gængelighed frem for forbedret En byplan og infrastruktur, der

mobilitet. Eksempelvis ved at frem-

portformer. Det kræver en markant

Der sker i øjeblikket en markant

me nærheden mellem de daglige

satsning på såvel kollektiv trafik

prioriterer cykeltrafik og kollektiv tra-

udvikling af mere miljøvenlige køre-

trafikale mål som boliger, service,

som cykeltrafik og en opprioritering

fik, vil også komme transport i friti-

tøjer til både person- og godstrans-

arbejdspladser og fritidstilbud.

af disse transportformer frem for

den til gode. Og lykkes det at flytte

biltrafikken. Forbedringer af den

bilister fra vejene til kollektiv trafik

port, og salget af små og energiven-

Med øget nærhed og bedre til-

lige biler er steget støt de senere år.

gængelighed bliver behovet for

kollektive trafik og cykeltrafikken

og cykeltrafik, vil det formentlig

Effekten af mindre og mere benzi-

transport mindre. Når f.eks. nye

alene vil erfaringsmæssigt ikke

også have en gavnlig virkning på

nøkonomiske biler samt stigende

bolig- og erhvervsområder integre-

være tilstrækkeligt til at flytte bilister

trængsel på vejnettet og dermed

brændstofpriser og øgede krav fra

res og anlægges tæt på kollektive

fra vejene.

udskyde eller fjerne behovet for

EU vil formentlig medvirke til at

knudepunkter, bliver det muligt for

reducere væksten i CO2-udslippet fra

borgerne at bo og arbejde i samme

sig typisk for 30-40 % af trafikarbej-

Godstransport er et kapitel for

transport de kommende år.

område og dermed muligt for kom-

det og er dimensionerende for infra-

sig, men også her er der mulighed

munen at opbygge en mere effek-

strukturen. En stor del af denne trafik

for at omlægge transporten til

tiv infrastruktur.

kan og bør overflyttes til fodgænger-

mere miljøvenlige transportformer

trafik på de korte afstande, cykeltrafik

både i byerne og på de længere strækninger uden for byerne.

Hvis vi skal reducere CO2-udslippet fra transport, må der imidlertid arbejdes mere målrettet med initia-

Omlægge: Persontransporten

I byerne tegner pendlertrafikken

tiver inden for byudvikling og infra-

bør så vidt muligt omlægges til

på afstande op til 5-6 km og kollektiv

struktur, der sigter efter at reducere

mere miljø- og energivenlige trans-

trafik over længere afstande.

vejudvidelser.

Effektivisere: Endelig kan trans-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 23

Der er mange fordele ved at få flere over på cyklerne, og en større del af pendlerne med op til 6 kilometer på arbejde bør kunne flyttes herover.

port udføres mere effektivt og der-

og samlet. Som baggrund for virke-

med mere energivenligt. For eksempel ved bedre udnyttelse af

biltrafikken som den store synder i

minimeres mest muligt. Herefter

middelkataloget gennemførte Ram-

forhold til CO2-udslip kan kommu-

bør de klimavenlige transportmidler

bøll derfor et litteraturstudie, hvis

nerne stadig med fordel sætte

opprioriteres som grundlag for at

køretøjer, ved at udnytte alternative

resultat er dokumenteret i en data-

fokus på dette område.

kunne reducere biltrafikken. Endelig

drivmidler og udvikle en infrastruk-

base, der p.t. rummer erfaringer fra

Klimaspørgsmålet bør ideelt set

kan man se på mulighederne for at

tur, der understøtter disse, samt

omkring 150 initiativer til at reduce-

indtænkes allerede i arealplanlæg-

”forbedre” den biltrafik, der er tilba-

ved at sikre fremkommelighed for

re CO2-udslip fra transport.

ningen, så behovet for transport

ge, så den bliver mere effektiv.

alle trafikanttyper bl.a. ved hjælp af Intelligente Transport Systemer.

For at kunne overskue de mange forskellige virkemidler og pege

De tre "Håndtag" dækker hver

på mere konkrete tiltag blev virke-

især over mange forskellige virke-

midlerne samlet i en række virke-

Kataloget over virkemidler til at reducere CO2-udslip fra transport er

midler til at reducere miljøpåvirk-

middelpakker med forskellige over-

ninger og CO2-udslip fra transport,

skrifter (se faktaboks).

samlet i følgende overskrifter: • Kommunen selv • Mindske behov for transport • Cykle/Gå/Køre kollektivt • Begrænse adgang for biler • Bedre udnyttelse af biler • Brændstoffer • ITS • Logistik / godstransport optimeres • Afgifter • Adfærdspåvirkning / mobility management.

hvoraf nogle har været kendt og

En stor del af virkemidlerne har

anvendt i mange år, mens nogle er

fokus på transport i byer, men de

opstået og udviklet de seneste år.

indhentede erfaringer i databasen kan også anvendes i andre sam-

Virkemiddelkatalog for transport

menhænge. Indtil videre er de f.eks.

I forbindelse med København Kom-

delkataloger for transport i Kolding,

munes Klimaplan 2009 blev Ram-

Odense og Sønderborg kommuner

bøll bedt om at udarbejde et virke-

samt i Øresundsregionen.

anvendt i forbindelse med virkemid-

middelkatalog for transport, som

Et virkemiddelkatalog for CO2-

byggede på nye dokumenterede

reducerende initiativer på transport-

nationale og internationale erfaringer

området kan både danne grundlag

med forskellige virkemidlers effekt

for klimaplanens transportafsnit og

på trafikarbejdet og CO2-udslip.

for mere bæredygtige transportpla-

Selvom der har været arbejdet med forskellige virkemidler til at

ner i kommunerne. De generelle erfaringer er, at

reducere miljøproblemer og CO2-

CO2-indsatsen først for alvor begyn-

udslip fra transporten i mange år,

der at batte noget, når man kombi-

var selve CO2-effekten hidtil kun i

nerer mange forskellige tiltag – og

meget lille omfang dokumenteret

både bruger gulerod og pisk. Med

Virkemiddelkatalog

Hver virkemiddelpakke er herefter beskrevet ved: • • • • • • • • • •

Detailvirkemidler og erfaringer hermed Potentiale i København Potentiale for CO2-reduktion Økonomiske konsekvenser Tidshorisont for gennemførelse Implementerbarhed Afledte effekter Sammenhæng med andre virkemidler Analyse og usikkerhed Fordelingskonsekvenser.

24 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Første skridt til bedre infrastruktur i København Det største vejprojekt i København i nyere tid er i støbeskeen. Nordhavnsvej har store perspektiver for trafikafviklingen i hovedstaden, men først skal der vælges mellem to vidt forskellige forslag til at realisere vejen. / Af Didde Elmegård, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

nem byen i stedet for udenom.

Der er med andre ord brug for

Undersøgelser viser, at trafikken i

at gøre noget, så trafikken ikke san-

København vil stige i fremtiden.

der til. Derfor skal Københavns

netunnel – der kan føre trafikken uden om bykernen.

Kommune anlægge den firsporede

Lokal bekymring

Ny vej til ny bydel

Nordhavnsvej. Vejen er nødvendig

Set i en større helhed har Nord-

Det skyldes, at flere københavnere

infrastruktur mellem Nordhavn i øst

havnsvej mange fordele. Men det

får bil, og at flere i fremtiden flytter

og motorvejsnettet i vest. Den vil

er en kendt problemstilling, at dem

til København. De nye tilflyttere kan

føre trafikken direkte til motorvejs-

der bor i det område, hvor vejen

fx bo i havneområdet Nordhavn, der

nettet, så pendlertrafikken og lastbi-

skal bygges, ikke altid er lige så gla-

skal udbygges til at være en ny

lerne ikke som i dag skal benytte

de for vejen som dem, der skal

bæredygtig bydel i København. Pla-

de lokale, tætbeboede gader.

køre på den. Og det er da heller

På længere sigt rummer vejen

nen er, at indbyggere og medarbej-

ikke alle beboere i området, som er

dere i Nordhavn skal vælge metro

store perspektiver for trafikafviklin-

begejstrede for udsigten til Nord-

og cykel som de mest oplagte trans-

gen i København. Nordhavnsvej er

havnsvej.

portmidler. Men en helt ny bydel vil

nemlig første skridt til en østlig

også medføre ekstra biltrafik.

omfartsvej – også kaldet en hav-

Mange er bekymrede for, hvad vejen vil betyde for deres livskvali-

Forestil dig, at det er mandag mor-

tet. De frygter, at de får mere støj

gen, og viseren på uret peger på

og luftforurening og er utilfredse

7.30. Du står ved din cykel og er

med, at nogle af områdets fodbold-

klar til at spænde cykelhjelmen.

baner bliver nedlagt. Vejen vil

Efterårssolen skinner, og nu skal du

måske medføre ekspropriationer af

træde i pedalerne for at komme på

huse, og det vækker forståelig

arbejde. Her i det indre København

bekymring. Det er da også en gan-

drøner lastbilerne forbi, tæt fulgt af

ske særlig udfordring at lægge en

biler og busser. Støjen er øredøven-

vej i et område, hvor kolonihaver

de, og du føler dig heller ikke helt

og boliger ligger tæt på. ”Det er rigtigt, at vejen kan give

tryg, når du skal lige over i et af de kryds, hvor en af de store lastbiler

ulemper for nogle, men den vil

ofte svinger til højre.

også gavne mange beboere i området. Vejen flytter trafik fra

Det scenarium er velkendt for

tætbeboede gader til et område,

mange københavnere. I myldretiden er der trængsel på vejene, og meget gennemkørende trafik kører ind gen-

Visualisering af tunnelportalen. Foto: Rambøll A/S og Schønherr Landskab.

hvor der ikke bor ret mange, og hvor boligerne ligger længere væk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 25

Der er to forslag til, hvordan Nordhavnsvej kan realiseres. Vejforslag A1 er en vej i ”cut & cover”-tunnel. Vejforslag B er en vej i boret tunnel. Tunnelstrækningerne er stiplede. Foto: Rambøll A/S og Schønherr Landskab.

fra vejen,” siger Anne Kongsfelt, der

ring 2, der har afkørsel til Nordhavn.

under jordoverfladen. På den måde

forskellige steder. Det betyder, at

undgår man at berøre huse, lednin-

forslagene også adskiller sig væs-

kr. Prisen på etape 2 i en sænke-

ger og jernbane. Den løsning når til

entligt i forhold til, hvilken trafikaf-

tunnel fra kysten til Nordhavn ans-

forskel fra ”cut & cover”-forslaget

vikling man opnår.

To vejforslag

lås til 2,5 mia. kr. Høringerne om

helt ud til Nordhavn med det sam-

Det første forslag vil ifølge trafik-

En anden problemstilling er, at der

vejen har vist, at der blandt borger-

me og anslås at koste 4, 9 mia. kr.

undersøgelser tiltrække mere lokal

er to vidt forskellige forslag til, hvor-

ne er flertal for det ene af forslage-

dan man kan realisere vejen. Der-

ne, en boret tunnel, fordi den giver

Trafikale forskelle

for skal politikerne i København i

færrest gener. Med den løsning

De to forslag kobler sig altså i første

begyndelsen af 2010 tage stilling

borer man tunnelen dybt nede

omgang på vejnettet til Nordhavn

er projektchef for Nordhavnsvej i Københavns Kommune.

Etape 1 anslås at koste 2, 3 mia.

trafik og derved aflaste andre veje mere. Det andet forslag bliver en mere direkte forbindelse. Især hvis man

til, hvilken vej der skal bygges. ”Det er to meget forskellige forslag. De koster noget forskelligt, de har forskellige trafikale konsekvenser, og der er tale om to forskellige anlægsmetoder, som påvirker lokalområdet i forskellig grad”, siger Anne Kongsfelt. Det ene forslag skal anlægges som en vej med en ”cut & cover”tunnel (dvs. en gravet tunnel), hvor man fjerner alt på overfladen, anlægger tunnelen og derpå dækker overfladen til igen. Det betyder, at der skal fjernes huse, at man skal omlægge ledninger, at man skal krydse under jernbanespor, og at der skal køres temmelig meget jord væk. Den løsning er delt i to etaper, som kan udføres med års mellemrum. Vejen stopper derfor i første omgang ved kysten og kobler sig på den eksisterende

Vejens forløb fra Helsingørmotorvejen mod Nordhavn. Visualisering af et af fem forslag til tilslutningsanlæg til Helsingørmotorvejen. Foto: Rambøll A/S og Schønherr Landskab.

26 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Der er pres på trafikken i København. Kommunens målsætning er, at 50 % skal cykle til arbejde eller studie i 2015, så flere lader bilen stå. I dag er tallet 37 %. Foto: Troels Heien/Københavns Kommune

inden for nogle år tager fat på at

og køre på motorvejsnettet ved

Begge de to forslag løser behovet

jekt, som vurderes at koste over 20

anlægge en østlig omfartsvej.

Amagermotorvejen i syd eller Hel-

for infrastruktur, men har forskellige

mia. kr., er der ikke fundet en

singørmotorvejen i nord.

konsekvenser prismæssigt, trafikalt

løsning på endnu.

En østlig omfartsvej vil have

og i anlægsfasen.

afgørende indflydelse på trafikken i

Perspektiverne er imidlertid sto-

de centrale dele af København. I

Vigtige beslutninger forude

En østlig omfartsvej er foreløbig

dag kører mange lastbiler fra hav-

Der venter altså nogle afgørende

kun på forstadiet og bliver vurderet

løsninger for bilerne kan forhåbent-

neområdet ind gennem byen. Hvis

beslutninger om infrastrukturen i

i en arbejdsgruppe, hvor bl.a. sta-

lig også gavne cyklisterne, som kan

der bliver bygget en østlig omfarts-

København forude. Det ligger fast,

ten og Københavns Kommune del-

få en tryggere, sundere og mindre

vej, kan lastbilerne køre direkte fra

at Nordhavnsvej skal anlægges,

tager. Men det store spørgsmål om

støjende tur, når de skal på arbejde

containerhavnen ned i en tunnel

men endnu ved vi ikke hvordan.

finansieringen af det gigantiske pro-

om morgenen.

Nordhavnsvej er nødvendig infrastruktur til den nye bæredygtige bydel i Nordhavn. Vejen skal anlægges i det markerede område, mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavn. Foto: Københavns Kommune.

re - ikke bare for bilisterne. Gode

Nordhavnsvej er første etape på en eventuel østlig omfartsvej. En østlig omfartsvej kan mindske især den gennemkørende lastbiltrafik i København. Foto: Københavns Kommune

BOLIGENS OG SOMMERHUSETS BETYDNING FOR VELFÆRDEN FORSKNINGSRESULTATER TIL INSPIRATION I KOMMUNERNE

ET KOMMUNALT

ROADSHOW FORÅRET2010 TIRSDAG D. 9. FEBRUAR 2010 ARKITEKTSKOLEN I AARHUS ONSDAG D. 10. MARTS 2010 SYDDANSK UNIVERSITET ODENSE ONSDAG D. 14. APRIL 2010 SBI HØRSHOLM

LIVSFORLØB OG BOLIGKARRIERE HANS KRISTENSEN Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere KIRSTEN GRAM-HANSSEN Singlernes præferencer og boligvalg GEORG GOTTSCHALK Ældres boliger og ﬂytninger BOLIGMARKED OG BOLIGTYPER MORTEN SKAK Den fremtidige boligefterspørgsel HANS SKIFTER ANDERSEN Udlejningsboligerne på boligmarkedet BOLIGENS OG SOMMERHUSETS BETYDNING METTE MECHLENBORG Parcelhus-forstaden er verdens midte MARK VACHER Hjemmet og den anden bolig i sommerhuset ANNE-METTE HJALAGER Sommerhuse i den kommunale planlægning BOLIGENS ARKITEKTUR PEDER DUELUND MORTENSEN Den moderne bybolig CLAUS BECH-DANIELSEN Bæredygtighed og ny arkitektur

ARRANGØR CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD – REALDANIA FORSKNING WWW.BOVEL.DK Kunstakademiets Arkitektskole Syddansk Universitet Statens Byggeforskningsinstitut Københavns Universitet TILMELDING OG PRIS WWW.COK.DK Konferencer og events SENEST 12. januar 2010 PRIS 950 kroner

28 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Trafikkultur skal gøre Gribskov Kommune sikker Trafiksikkerhedspolitik og en trafikportal er begyndelsen på at gøre Gribskov til Danmarks mest trafiksikre kommune. Det gælder ikke kun, hvad man kan aflæse i statistikker og forebygge med fysiske ændringer. Fokus er i stedet på at præge kulturen og skabe hensynsfulde trafikanter, der tager ansvar for egen sikkerhed.

alene til at handle om at tage

kommunens trafiksikkerhedsarbej-

Gribskov Færdselspræventive Miljøplan

de, der på den ene side omhandler

Med baggrund i det faktum, at

dermed skabe sikrere og mere

den mere traditionelle systematiske

menneskelige fejl er helt eller del-

hensynsfulde trafikanter.

ulykkesbekæmpelse med trafiksik-

vis årsag til over 90 % af samtlige

kerhedsplan m.v. På den anden

trafikulykker, arbejder Gribskov

bevæger sig i Gribskov Kommune,

side arbejdes der ambitiøst og

Kommune med et projekt, der sæt-

vil man blive mødt af forventninger

nyskabende med forebyggende tra-

ter fokus på trafikantadfærd.

og krav til, hvordan man agerer

Trafiksikkerhedspolitikken er led i

ansvar for egen trafiksikkerhed og

Rammen er, at uanset hvor man

fiksikkerhedsarbejde på en måde,

På den måde vil vi flytte fokus

som ingen andre kommuner hidtil

fra, at trafiksikkerhed handler om

sætter vi derfor ind over for forskel-

har forsøgt sig med.

fysiske/tekniske foranstaltninger

lige målgrupper: Børnehaver, skoler,

som trafikant. Via flere delplaner

fritidsorganisationer, ældre, sommerhusejere, erhvervsdrivende.... Kort sagt: Hvad enten du bor, arbejder i eller besøger kommunen, bliver du konfronteret med

/ Af Lovisa Glerfoss, Gribskov Kommune

budskabet om trafiksikker adfærd. Processen med Gribskovs Færdselspræventive Miljøplan (GFM) er ”I Gribskov Kommune er trafiksik-

et udviklingsprojekt, hvor der løben-

kerhed en mærkesag. Vi ønsker at

de bliver koblet aktiviteter på. I

gøre en aktiv indsats for at mindske

løbet af små to år er der således

antallet af tilskadekomne i trafikken,

udarbejdet planer for skoleområdet

og for at trafikanter skal være trygge

og børnehaveområdet, der er taget

på kommunens vejnet. Vi kan ikke

hul på dialogen omkring fritidsom-

løse opgaven alene, fordi trafiksik-

råde og ældreområde. Endelig er

kerhed starter hos den enkelte trafi-

der lagt arbejde i opstart af en

kant.”

kommunal trafikportal, der samler resultatet af alt arbejdet.

Dette er de indledende ord i Gribskov Kommunes Trafiksikker-

Delplan Skoleområdet

hedspolitik, der forventes endeligt godkendt i Gribskov Byråd i november 2009.

Formålet med Delplan SkoleområGribskov Kommune satser på at blive Danmarks mest trafiksikre kommune.

det har været at sætte trafiksikker-

KAMPAG NE hed på dagsorden på skolerne i

noget større, og at deres arbejde

kommunen og skabe et netværk

blev påskønnet. Samtidig fik de et

de Trafikkultur, og vi har i den for-

mellem færdselskontaktlærere

forum, hvor de kunne blive inspire-

bindelse fået kommunens egne

(FKL), hvor videndeling, dialog og

ret, og en let adgang til undervis-

kreative kræfter til at designe et

samarbejde bliver sat i fokus. Og i

ningsmaterialer. Uanset om tiden

enkelt og målrettet symbol for Grib-

sidste ende at gøre det let at arbej-

er til 5 timer om ugen eller 20

skov Trafikkultur.

de med og undervise i trafiksikker-

timer i løbet af et skoleår.

Vi har valgt at portalen skal hed-

Valget faldt på Gribskov Trafikkultur, da det er et ord, der er ved at

hed!

Delplan Børnehave

vinde indpas i det danske sprog, og

get. Vores indtryk er, at skolerne pri-

Modsat skolesystemet, er der ikke

som er synonymt med bl.a. hen-

oriterer trafiksikkerhed, og forældre-

noget krav til, at daginstitutionerne

syn, ansvarlighed og gode rollemo-

ne er interesseret i, at der bliver

skal lære børnene om trafik. Det er

deller. Netop de ting, vi gerne vil

tænkt trafiksikkert. I opstarten af

dog vores oplevelse, at der på rigtig

formidle med den positive tilgangs-

forløbet var vi i dialog med ledere

mange institutioner er en udpræget

vinkel til trafiksikker adfærd; nemlig

på skolerne om projektet. Vi orien-

kultur for netop dette.

et budskab om at tage vare på sig

Projektet har været godt modta-

terede om formålet med at enga-

I samråd med Rådet for Større

selv og andre i trafikken og at tage ansvar for egne handlinger.

gere FKL'erne og om vigtigheden

Færdselssikkerhed har vi derfor til-

af, at man på den enkelte skole for-

budt alle daginstitutioner i kommu-

mulerer egen trafiksikkerhedspolitik.

nen at uddanne medarbejdere til

I samråd med FKL'ere tilbyder vi at

trafikpædagoger. Kurset i trafik-

Trafiksikkerhedsarbejde i Gribskov Kommune i øvrigt

drøfte trafikpolitik i skolebestyrelser-

pædagogik har Rådet for Større

Til at hjælpe og inspirere os med at

ne. Vi har også afholdt temadage

Færdselssikkerhed udbudt ca. 2

udarbejde GFM, samarbejder vi

og workshops med FKL'erne i kom-

gange om året i de sidste 4-5 år.

med politiet, Vejdirektoratet og

munen, hvor vi i fællesskab skabte

Med midler fra kommunens trafik-

Rådet for Større Færdselssikkerhed.

udkastet til det idékatalog, som kan

udvalg kunne vi således invitere

Derudover samarbejder vi med

blive standarden for færdselsunder-

kursusundervisere til Helsinge, hvor

lokale interessenter og faggrupper.

visningen i Gribskov Kommune.

kurset blev afholdt.

Baggrunden for at vi begyndte

Den 20. oktober 2009 mødte

Ud over de nævnte projekter er der lavet en ny trafiksikkerhedplan,

ER DU EN TABER?

arbejdet i skoleregi er, at færd-

14 pædagoger op og fik en fanta-

som er hjørnestenen for GFM. Vi

selsundervisning er et obligatorisk

stisk inspirerende dag i trafikkens

har lavet et program til bedømmel-

emne ifølge Folkeskoleloven. Det

tegn, hvor der blev givet vigtige

se af skoleveje, vi laver trafiktællin-

er et af de såkaldt timeløse fag, og

værktøjer og sparring med ligesin-

ger på vores veje og bruger hastig-

det er meget forskelligt fra skole til

dede. De tidlige tilbagemeldinger

hedsmålere ved skolerne. Vi delta-

skole, hvor meget tid og ressourcer,

har været meget positive, og der

ger i de landsdækkende trafiksik-

der bliver brugt på arbejdet.

var et klart ønske om et forum,

kerhedskampagner og afvikler loka-

Facebook, to informationskort,

hvor trafikpædagoger kan mødes

le kampagner.

en konkurrence og grundig

I vores drøftelser med skolelærerne blev det hurtigt tydeligt, at

og drøfte erfaringer og udfordringer.

der var stor forskel på, hvor mange

Der var flere, der allerede halvvejs

samarbejde med Skov- og

timer den enkelte skole på et år

gennem kursusdagen blev inspire-

Naturstyrelsen, en hjortevildt-kam-

prioriterer færdselsundervisningen.

ret til at udarbejde en trafikpolitik

pagne, der sætter fokus på påkør-

Det kan svinge fra 20 timer årligt til

for deres egen institution.

sler af dyr i skovområder. Denne

5 timer om ugen. Nogle steder

For tredje gang gennemfører vi, i

gang som en forsøgsordning med

underviser FKL'eren selv eleverne,

Gribskov Trafikportal

sensorstyrede advarselstavler, der

mens der andre steder kun er res-

Sideløbende med GFM arbejdes

blinker, når der er et dyr i nærhe-

sourcer til at vejlede klasselæreren i

der med at udvikle en trafikportal,

den af vejen.

undervisningsmateriale. Vi opleve-

der skal være platformen for for-

de endvidere at FKL'erne kunne

midling af vores trafiksikkerhedsar-

mange fronter med ulykkesbe-

være frustrerede over mangel på

bejde. Her formidler vi erfaringerne

kæmpelse. GFM og Gribskov Trafik-

anerkendelse fra skolens ledelse og

med bl.a. GFM. Borgere i kommu-

kultur er nogle af de tiltag, som er

kollegaer til arbejdet. De efterlyste

nen og andre interesserede vil her

den spæde start til en spændende

et forum, hvor de kunne drøfte

kunne søge information og inspira-

udvikling, hvor vi tænker de forskel-

deres arbejde med andre færdsels-

tion til videre holdningsbearbejden-

lige tiltag i en større enhed.

kontaktlærere i kommunen.

de færdselspræventivt arbejde. Vi

En tv-reklame, en applikation på

information på nettet. Det er ingredienserne i en kampagne om tabt affald, som Tankegang har tilrettelagt sammen med affaldsselskaberne FASAN og KAVO.

Alt i alt bliver der arbejdet på

Målet er ambitiøst: Gribskov

Frederikshavn København

håber at kunne skabe et samlet

Kommune vil være Danmarks mest

T: 70 12 44 12

tørt sted, og vi modtog meget posi-

sted for inspiration og erfaringsde-

trafiksikre kommune, og det skal

www.tankegang.dk

tive reaktioner, da FKL'erne følte, at

ling, hvor også andre kommuner

ikke kun måles med tal i en stati-

de dermed kunne være en del af

kan hente input.

stik. Vi vil gøre det på holdninger!

Arbejdet med 'GFM' faldt på et

vanebrydende visuel kommunikation

30 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Vejstøj koster penge og livskvalitet Vejstøj har helbredsmæssige konsekvenser og kan forårsage sygdom, og støjplagede boliger taber værdi. Det koster det danske samfund milliarder af kroner om året, og derfor er det en samfundsøkonomisk gevinst at bekæmpe vejstøj. Det handler også om at skabe attraktive byer til gavn for livskvalitet og velfærd.

Vejstøjstrategiens analyser af virke-

400 mio. kr. til en indsats mod støj

i 2003 fokus på vejstøjens hel-

midler til at reducere støj viste, at

fra statens veje og jernbaner de

bredseffekter, og for første gang

det i de fleste tilfælde kan betale

næste 5 år. Dermed åbnes mulig-

blev der sat tal og økonomi på

sig at reducere støj ud fra en sam-

hed for en fortsættelse og styrkelse

effekternes omfang. Støjgenerne

fundsøkonomisk helhedsbetragt-

af statens indsats.

blev prissat gennem en ny under-

ning. Omkostningerne til at reduce-

søgelse af sammenhængen mel-

re støj er i nogle tilfælde høje, f.eks.

Kommuner er bagud

lem vejstøj og huspriser. Det blev

støjskærme, men de sparede gener

Ca. 90 % af de støjbelastede boli-

derfor muligt at beregne vejstøjens

og helbredseffekter mere end

ger i Danmark ligger ved kommu-

konsekvenser for samfundet:

opvejer dette.

Regeringens Vejstøjstrategi satte

•

/ Af cand.techn.soc. Brian Kristensen, Miljøstyrelsen, og afdelingsleder Allan Jensen, Rambøll.

En række undersøgelser har påvist,

•

at udsættelse for vejstøj medfører

800 – 2.200 hospitalsindlæggelser og 200 – 500 tilfælde af for

Indsats mod vejstøj

tidlig død hvert år.

Siden 2003 er statens og kommu-

Grænseværdier for vejstøj

Mere end hver fjerde bolig i

nernes indsats mod vejstøj sket

De vejledende grænseværdier

Danmark er belastet med støj

med udgangspunkt i regeringens

for vejstøj anvendes ved plan-

over den vejledende grænse-

vejstøjstrategi. Miljøstyrelsen er net-

lægning af nyt byggeri. For boli-

værdi.

op ved at afslutte en evaluering af

ger er grænseværdien 58 dB.

6,1 % af befolkningen er jævn-

strategien. Evalueringen gør status

ligt generet af vejstøj i deres

for statens indsats, og gennem

En bolig, der udsættes for vej-

bolig.

interviews med medarbejdere i 35

støj over 58 dB anses for at

En samlet omkostning for sam-

kommuner søger den at gøre sta-

være støjbelastet.

fundet på 8,7 mia. kr. hvert år.

tus for indsatsen i kommunerne. Vejdirektoratet har siden 1992

øget risiko for hjertekarsygdomme

En bolig, der udsættes for mere end 68 dB anses for at

og forhøjet blodtryk. Det kan bety-

I dag, 6 år senere, kan det konstate-

anvendt i gennemsnit ca. 20 mio.

de ekstra hospitalsindlæggelser og

res, at problemet ikke er blevet min-

kr. om året til bekæmpelse af støj

flere tilfælde af for tidlig død. Sam-

dre:

fra statens eksisterende veje. En

Hvis boligen har en stille side,

tidig har Miljøstyrelsen i en ny

•

Op mod hver tredje bolig er

række nye statslige vejprojekter har

kan det betyde, at beboerne er

opgørelse konstateret, at mellem

belastet med støj over den vejle-

desuden medført en reduktion i

mindre generet af vejstøj. Men

hver tredje og fjerde bolig i Dan-

dende grænseværdi.

det samlede antal støjbelastede

det forudsætter, at vejstøjen på

7,8 % af befolkningen er jævnligt

boliger langs statens veje. Regerin-

den stille side er væsentligt

generet af vejstøj i deres bolig.

gens grønne transportudspil ”Bære-

under den vejledende grænse-

De samfundsmæssige omkost-

dygtig transport – bedre infrastruk-

værdi, det vil sige under 48 dB.

ninger er ikke reduceret.

tur” fra december 2008 afsætter

mark er støjbelastet med støj over

•

grænseværdien for vejstøj, et tal der desværre ikke viser faldende tendens.

•

være stærkt støjbelastet.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 31

Fremtidens byer kræver en effektiv indsats mod vejstøj, men det handler også om at skabe byer med gode lydmiljøer til gavn for borgernes livskvalitet og velfærd.

neveje. Det skønnes i evalueringen, at kommunernes samlede investeringer til bekæmpelse af vejstøj fra eksisterende veje i perioden 2003 – 2008 er lavere end statens samlede investering på ca. 100 mio. kr. Det er ikke altid dyrt at reducere støjen. Mange kommuner anvender i dag rutinemæssigt støjdæmpende asfalt, til en beskeden merpris, når vejene skal vedligeholdes. Højt vejstøjniveau i boligens

hvis antallet af støjbelastede boliger

viser, at den stærkeste drivkraft ofte

nabolag, hvor beboerne færdes,

skal reduceres. Men viden om,

er ønsket om at skabe byer og

kan øge de oplevede støjgener.

hvordan bymiljøet og boligmiljøet

Let adgang til parker og grønne

påvirker de oplevede gener fra

at leve i. Det afspejles bl.a. ved

områder med lavt støjniveau

vejstøj, inspirerer også til at indar-

og flere kommuner har kortlagt

planlægningen af ny boligbebyggel-

kan reducere gener fra vejstøj

bejde støjhensyn og byens lydmiljø

støjen og udarbejder lokale

se, som kommunerne beskytter

ved boligen.

på nye måder i byplanlægningen.

støjhandlingsplaner, som følge af et

mod støj.

Hastigheden er sat ned på en del

for indsatsen hos kommunerne

bygader, ikke altid begrundet i støjhensyn, men nedsat hastighed reducerer støjen.

boligmiljøer, der er gode og sunde

Værd at nævne er også, at flere

EU-støjdirektiv. De kommuner, der

Når man vurderer, om en bolig

•

At bekæmpe vejstøj gennem aktive Betydningen af adgang til en stille

foranstaltninger er en del af løsnin-

har erfaringer med disse planer, er

er støjbelastet, vil det normalt være

side ved boligen giver inspiration til

gen, et godt lydmiljø med kvalitet

positive og anser dem som det

støjniveauet på vejsiden, der er

nytænkning ved boligbyggeri og

er en del af målsætningen.

redskab, der kan sætte gang i en

afgørende. Nyere forskningsresulta-

ved vitalisering af ældre byområder.

indsats på vejstøjområdet.

ter peger imidlertid på, at beboer-

I tætte bykerner kan det f.eks.

Artiklen er baseret på Miljøstyrel-

nes oplevelse af støjen og boligens

bidrage til et forbedret boligmiljø,

sens evaluering af regeringens vej-

kommunens viden og skaber et

kvalitet er påvirket af flere faktorer

hvis gårdrum afskærmes fra støj

støjstrategi. Evalueringen gennem-

tværfagligt samarbejde til gavn for

end blot støjniveauet ved den mest

gennem huludfyldning eller tilsva-

føres med bistand fra Rambøll og

indsatsen. Det er en gennemgåen-

støjbelastede facade. Disse faktorer

rende. Ved boligbyggeri kan det

forventes offentliggjort i slutningen

de holdning hos de interviewede

er bl.a.:

tilføre ekstra kvalitet, at boligens

af 2009.

medarbejdere i kommunernes for-

•

En stille side ved boligen kan

opholdsrum og soverum vender

valtninger, at ønsker staten en

have stor positiv indflydelse på

mod en stille side.

større indsats for bekæmpelse af

beboernes oplevelse af boli-

vejstøj i kommunerne, så skal den

gens kvalitet. Under de rette

til skabelse af bedre bymiljøer.

understøtte det med puljeordnin-

omstændigheder kan en stille

Mulighed for at færdes til fods og

ger. Statslig medfinansiering kan

side i nogen grad kompensere

på cykel uden at blive udsat for

være den katalysator, der får kom-

for et højt støjniveau på boli-

kraftig vejstøj bidrager positivt til

gens vejside.

beboernes oplevelse af byrummets

Mange oplever det som en stor

kvalitet. Let adgang til grønne områ-

ulempe, hvis vejstøjen forhin-

der med lavt støjniveau har en til-

Gode byer

drer, at man kan sove for åbne

svarende positiv betydning.

Bekæmpelse af vejstøj er ikke kun

vinduer. Det er derfor vigtigt for

et spørgsmål om statistiske analy-

boligens kvalitet, at soveværel-

med rette, som en del af byens

ser og samfundsøkonomiske

ser er placeret mod en stille

problemer, og der er brug for en

beregninger. Miljøstyrelsens status

side.

indsats med effektive virkemidler,

Støjhandlingsplanen samler

munerne til at afsætte flere midler og gå i gang med en øget indsats.

•

Den nye viden kan også bidrage

Trafikstøj fremhæves ofte, og

Kilder: Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj, Vejstøjgruppen, 2003 Klæboe, R., Engelien, E. and Steinnes, M., Mapping neighbourhood soundscape quality, Internoise 2004 Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987, 2005. Statens Institut for Folkesundhed, december 2006 Ljudlandskab för bättre hälsa, Resultat och slutsatser från et multidisciplinärt forskningsprogram, Göteborgs Universitet, Chalmers, Stockholms Universitet, 2008 Støj fra veje, Miljøstyrelsens vejledning 4/2007, Miljøstyrelsen 2007

32 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Sjællandsprojektet:

Sammentænkning af byvækst og transport Det storstilede Sjællandsprojekt skal danne et nyt billede af Sjælland ved at udvikle og forbinde stationsbyerne efter en ny struktur. Nu er håbet, at der vil blive taget højde for udspillet, når kommuner, region og stat træffer beslutninger om infrastruktur og bydannelse. / Af Kristian Jørgensen

Fremtidsbilledet af Sjællands by- og

hovedtransportakser på Sjælland,

transportstruktur i år 2030 er ved at

og byudviklingen skal fremme bru-

være klar i form af strukturbilledet

gen af kollektiv transport, cykling og

fra det såkaldte Sjællandsprojekt,

gang. F.eks. ved at placere arbejds-

som er inde i sin afsluttende fase.

pladser tæt på stationer og busknu-

Herefter bliver det op til kommu-

depunkter og derved gøre det

ner, region og stat at efterleve

nemt for pendlere at bruge den

udspillet i deres kommende udvik-

kollektive transport.

lingsinitiativer og skabe en bære-

Sjællandsprojektet lægger op til,

dygtig, levende og tilgængelig regi-

at boligbyggeriet frem over skal

on.

koncentreres i de større byer og

Sjællandsprojektets hovedidé er

stationsbyer med mere end 2.000

at tænke byudvikling og udvikling af

indbyggere. Det har en række for-

transportløsninger sammen.

dele. Først og fremmest er der en

Byvækst skal i højere grad ske i de

markant sammenhæng mellem

større stationsbyer knyttet til de tre

byernes størrelse og transport. I de

større byer er antallet af kørte kilo-

Fælles platform

meter og brugen af bil væsentligt

På et møde i november færdig-

mindre end i mindre byer. De

gøres det endelige billede for

større byer rummer flere af de

udviklingen af Sjælland frem til

mange funktioner, som kræver

2030, som politikere og planlægge-

transport, der er en større basis for

re skal arbejde videre med. Den

at opbygge kollektive løsninger, og

22. januar mødes de sjællandske

der kan arbejdes med større tæthe-

borgmestre med miljøministeren

der end i de mindre byer.

og transportministeren til den

Tæthed er afgørende På baggrund af de nationale transportvaneundersøgelser 1995-2007 kan transportvaner opdeles i forhold til bystørrelse og nærhed til stationer. Resultaterne viser en klar sammenhæng mellem bykategori og valg af transportmidler. Kort afstand til nærmeste station medfører en større brug af tog i stedet for bil: I de større byområder med station anvendes cyklen og toget på en langt større andel af turene, mens bilen anvendes mere uden for stationsbyerne. Den generelle erfaring er, at langt de fleste togpassagerer, som enten går eller cykler til toget, holder sig inden for 10 minutters gangeller cykelafstand. Det betyder, at togets vigtigste opland er i op til 1 km afstand for gående og knap 2,5 km afstand for cyklende.

Torben Nøhr understreger, at

endelige politiske behandling, hvorefter det færdige grundlag for det

strukturgrundlaget er en langsigtet

videre arbejde sendes i høring.

udvikling, som han ser to nøgleelementer i:

”Det skal danne grundlag i for-

”Det første er at skabe et nyt bil-

bindelse med de forskellige parters egne initiativer i ministerier, regio-

lede af, hvordan Sjælland skal se

ner og kommuner. Jeg håber, de vil

ud. Det gamle billede er, at man er

skele til denne her fælles platform,

afhængig af hovedstaden og

når de skal tage beslutningerne,”

motorvejene. Det nye er baseret på

siger KTC-formand Torben Nøhr.

stationsbyerne, som er koblet op

Han er som teknisk direktør i

på et jernbanenet bestående af tre

Vordingborg med i Sjællandsprojek-

kæder. Det andet er proces. Mange

tets styregruppe og er en af hoved-

er involveret på embedsmandsni-

kræfterne i projektet. Han ser en

veau, men vi skal have inddraget

udfordring i at forpligte staten på

offentligheden. Det handler om at

udviklingsplanerne for Sjælland, for

få en ny identitet – det er der mere

strukturbilledet er ikke forpligtende

ved end at lave en forkromet plan.”

for nogen parter, som de lokale

Projektets parter

politikere ellers gerne havde set. ”Det står jo ingen steder, at det

Sjællandsprojektet blev introduce-

er noget, vi skal lave. Men fordi det

ret i Landsplanredegørelse 2006

har karakter af strategisk planlæg-

og er gennemført i samarbejde

ning, skal det i offentlig høring. Og

mellem Miljøministeriet, Transport-

det er sådan set meget godt, for

ministeriet, Region Sjælland og de

det gør det mere forpligtende,”

sjællandske kommuner.

siger Torben Nøhr.

Projektet er blevet styret af en koordinationsgruppe med deltagel-

Langsigtet proces

se af de to ministerier, regionen og

Spørgsmålet er så, hvad der kon-

kommunerne Roskilde, Vording-

kret kommer ud af det. Tager kom-

borg, Næstved og Slagelse. Se mere på www.blst.dk/Lands-

munerne højde for planen i de

plan/Sjaellandsprojektet.htm

kommende kommuneplaner for den stationsnære bebyggelse, og vil regionerne lægge busplaner i overensstemmelse med grundlaget?

Det foreløbige forslag til vækstbyer på Sjælland, hvoraf de største ligger på de tre hovedtransportakser.

GIS i centrum – vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

34 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Cyklisme er et nøgleområde for veje og trafik Det kommunale vejområde har meget at vinde ved at få flere cykler i gaderne som her i Københavns indre by.

Klima, kollektiv trafik og trafiksikkerhed er de centrale udfordringer for vejog trafiksektoren, mener KTC’s faggruppeformand på området. En indsats for cyklisme kan give en effekt på alle tre områder.

opnår en større grad af trafiksikker-

Mangler løsninger

hold til fremme af cyklisme. Det

hed og trafiktryghed ved at rykke

Cyklismen løser det dog ikke alene,

reducerer drivhusgasserne, man

flere fra bilerne og over i den roli-

for der er udfordringer nok at tage

gere transport, og den kollektive

fat på. For eksempel er der ikke

trafik kommer også i spil i kombina-

fundet en effektiv løsning for den

tion med cyklismen, når folk skal

kollektive trafik, som er alvorligt

skifte til bus eller tog,” siger Ib Dok-

trængt på grund af for få passage-

tor.

rer og alt for høje priser.

”De hænger godt sammen i for-

Han mener, at kommunerne

/ Af Kristian Jørgensen

”Der ligger en stor udfordring for

kan sætte ind med en bred palet af

kommuner og regioner i at finde

tiltag for at få folk til at cykle i høje-

en model for kollektiv trafik, så det

re grad. For det første skal der være

bliver oplevet som en reel mulig-

tilstrækkelig cykelsti og cykelstifor-

hed at fravælge bilismen,” siger Ib

bindelser, så det bliver nemmere at

Doktor.

Der er tre centrale udfordringer,

komme frem på cykel, mens det

som kommunerne skal tage hånd

gerne må være lidt mere besvær-

en allestedsnærværende og spiller

om på vejog trafikområdet: Klima-

ligt at tage bilen.

naturligvis også en rolle på vejom-

Klimadiskussionen er efterhånd-

forandringer, kollektiv trafik og tra-

Derudover skal der være kam-

fiksikkerhed. Det mener Ib Doktor,

pagner, og der skal arbejdes med

da det både handler om at reduce-

formand for KTC’s faggruppe Veje,

børn og unge på et tidligt tidspunkt

re CO2-udledning og tilpasse sig kli-

Trafik og Trafiksikkerhed og vejog

i børnehave og de små klasser for

maændringerne. Det gælder blandt

parkchef i Fredericia Kommune.

at opnå en adfærds- og holdning-

andet monsterregn, man skal finde

sændring. Cyklismen gavner desu-

afløb for, vandstandsstigninger der

den ikke kun trafiksikkerhed og kli-

bløder vejkasserne under asfalten

ma, men har også en sundhedsef-

op, storme, øget plantevækst m.m.

Han ser i den forbindelse ét område, kommunerne kan sætte ind på for at gøre en indsats på alle tre områder.

Ib Doktor, formand for KTC-faggruppen Veje, Trafik og Trafiksikkerhed, ser klima, kollektiv trafik og færre trafikdræbte som de mest centrale udfordringer.

fekt, påpeger Ib Doktor.

rådet. Her er udfordringen tvedelt,

Skov & Landskabskonferencen 2010 Den 27. januar 2010, kl. 10.00 - 16.30, Odense Congress Center

Globaliseringen â&#x20AC;&#x201C; hvordan pĂĽvirker den os nu og i fremtiden? Det er temaet, nĂĽr Skov & Landskabskonferencen ĂĽbner dĂ¸rene i 2010. PĂĽ konferencen kan du bl.a. hĂ¸re om hvordan naturen, vores skove og det ĂĽbne landskab bliver pĂĽvirket af globaliseringen, og om hvilke udfordringer internationale miljĂ¸- og naturaftaler, klimaforandringer og globalisering medfĂ¸rer. FĂĽ ogsĂĽ svar pĂĽ: t IWPSEBO NBO LPNNFS GSB HMPCBMF NĂ&#x152;M UJM MPLBMF LPO trakter om miljĂ¸goder t IWPSEBO NBO IĂ&#x152;OEUFSFS MFEFMTF PH GSJMVGUTMJWFU J FO globaliseret verden t IWJMLF VEGPSESJOHFS VOJWFSTJUFUFSOF J %BONBSL TUĂ&#x152;S NFE i forhold til globaliseringen Skov & Landskabskonferencen 2010 er stedet, hvor Skov & Landskab stiller med landets fĂ¸rende eksperter inden for planlĂŚgning og forvaltning af landskab, skov og natur. FĂĽ indblik i den nyeste viden og hĂ¸r, hvordan politikere, topembedsfolk, interesseorganisationer, kommuner og primĂŚre aktĂ¸rer i erhvervslivet omsĂŚtter viden til handling â&#x20AC;&#x201C; strategisk sĂĽvel som praktisk. Skov & Landskabskonferencen 2010 er planlagt i samrĂĽd med Skov & Landskabs RĂĽdgivende Udvalg, EnviNa (Foreningen af MiljĂ¸-, plan-, og naturmedarbejdere i det offentlige), Skov- og Naturstyrelsen samt By- og Landskabsstyrelsen.

Se hele programmet pĂĽ www.sl.life.ku.dk/Kurser â&#x20AC;&#x201C; og husk at tilmelde dig online inden den 22. januar samme sted

36 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Fremtidens cyklister Både staten og de større danske kommuner satser massivt på at fremme cykeltrafikken i de kommende år. Det skyldes, at cykeltrafik bidrager positivt til bymiljøet, sundheden og klimaproblematikken. Men mange andre faktorer trækker i den modsatte retning. Derfor er det relevant at spørge om, hvem der bliver fremtidens cyklister?

placeret på de meget store veje.

tiv trafik er baseret på lange radia-

(TU) baseret på et stort antal inter-

Undtagelsen er f.eks. Odense, hvor

ler, er en god cykelby rund og kom-

views (f.eks. 767 interviews i Her-

26 tællestationer er fordelt jævnt

pakt. Helst skal der ikke være

ning), gør det muligt at belyse

på kommunens vejnet.

afstande over 7 - 8 kilometer, da

Transportvane Undersøgelserne

udviklingen fra år til år på kommu-

Fra 1990 til 2008 er biltrafikken

neniveau. Mindre områder giver

steget med 46 %. Dette afspejler

typisk for små stikprøver. Data fin-

stigende pendlingsafstande, som

des på www.vejsektoren.dk, men

udgør en væsentlig trussel for

varterer langt fra byernes midte er

de er desværre 8 år gamle. Nyere

cykeltrafikken.

et skridt i den forkerte retning. Og

udtræk skal købes ved Danmarks

Derfor må fremtidig vækst i

Statistik, hvilket kun meget få kom-

cykeltrafikken i højere grad komme

muner gør.

fra kombinationsrejser. På bag-

Ifølge Vejdirektoratets trafikindeks for cykeltrafik faldt den med

COWI A/S, tran@cowi.dk

male afstand for en cykeltur. Nye boligområder og industrik-

storcentre er ikke stimulerende for en lokal vækst i cykeltrafikken.

grund af disse tal kan man med

Hvor vigtig er cykelparkering?

rette spørge om, hvad skal der til?

Når man laver en sammenligning

15 % fra 1990 til 2000 og yderli/ Af Troels Andersen, civilingeniør,

det er mange menneskers maxi-

af Holland og Danmark på cykel-

gere med godt 2 % frem til 2008.

Den kompakte by

området, kan man forsimplet sige,

Tilsvarende tal findes ikke altid på

Det er meget afgørende, at byom-

at vi i Danmark er gode til infra-

kommuneniveau, og generelt er de

råderne udbygges indenfor cykelaf-

struktur og trafiksikkerhed, mens

fleste tællestationer for cykeltrafik

stand. Hvor den ideelle by til kollek-

hollænderne klart slår os på cykelparkering. Der er naturligvis en del udmær-

Der findes ikke et tilstrækkeligt

ket cykelparkering rundt i landet,

datagrundlag til at beskrive cykeltra-

men større cykelcentre findes der

fikkens udvikling i Danmark tilstræk-

kun få af. Kvaliteten af cykelstativer-

keligt godt. Det er ikke tilfredsstil-

ne er mange steder så dårlig, at

lende, da en korrekt benchmarking

cyklisterne vælger ikke at bruge

er nødvendig for at kunne beskrive

dem. Og sjældent er der plads til

status og resultatet af de kommen-

en vækst i cykeltrafikken. Det er

de års cykelprojekter. Man kunne få

vigtigt, at kunne tilbyde en reserve-

den tanke, at fordi cyklisterne ikke

kapacitet, hvis nye cyklister skal

er forbundet med særlige proble-

kunne tiltrækkes. I den hollandske by Groningen

mer, har der heller ikke været investeret i tilstrækkeligt datagrundlag.

Sociale medier som Facebook kan være med til at fremme cyklismen.

er der etableret et cykelcenter med

En ny vinkel på kampagnerne

4500 pladser ved stationen. Byen er på størrelse med Odense, der

bliver at benytte de nye sociale

har 2 cykelcentre ved stationen.

medier. Således benytter Århus

Alligevel har Groningen dobbelt så

Cykelby 6 sociale medier til at for-

mange cykelparkeringspladser. Des-

ankre og sprede budskaberne:

uden har de 5 bemandede cykel-

•

You Tube

centre rundt i bymidten.

•

Facebook

•

Twitter

mer med cykelparkeringen i de

•

Flickr

større danske byer, og det udgør en

•

RSS Feeds

barriere for væksten i cykeltrafikken.

•

Blogs

Der er massive uløste proble-

Danskerne må vænne sig til at tage problemet alvorligt og sætte massi-

Kan vi vende udviklingen?

ve investeringer af til formålet. Med

Vi får den cykeltrafik, som vi gør os

DSB's stationspulje er der åbnet op

fortjent til. TU tal viser, at nogle

for en medfinansiering.

danske kommuner kan have 2 - 3

Park & Bike og Bike & Ride bliver

gange så meget cykeltrafik som

nye måder at indtænke cyklen som

andre sammenlignelige kommuner.

del af transportkæderne i samar-

Og det skyldes ikke kun lokale for-

bejde med biler og kollektiv trafik.

skelle i befolkningen, topografien mv.

Hvordan skabes en lokal cykelkultur?

planlægning, infrastruktur og kam-

Den danske cykelkultur er over 100

pagneindsats. Derfor er den natio-

år gammel og er godt forankret i

nale cykelpulje et vigtigt skridt i den

samfundet. Det er en klar fordel,

rigtige retning.

Det skyldes i høj grad den lokale

men da den har været så naturligt

En anden vigtig faktor er at få

forekommende, tager man den for

fastlagt værdien af cykeltrafikken.

givet.

Det er vigtigt, når cykelprojekter skal sammenlignes med andre

For omkring 10 år siden startede

offentlige investeringer.

Dansk Cyklistforbund og nogle få

En samfundsøkonomisk analyse

kommuner med at lave kampagner til fremme af cykeltrafik. Kampag-

af etableringen af stibroen Brygge-

nerne skal ses i sammenhæng

broen i København viste betydelige

med samtidige forbedringer af

gevinster for cyklisterne, primært i

cykelinfrastrukturen.

form af tidsgevinster. Broen har

I Danmark er det sjældent pro-

givet et samfundsøkonomisk over-

blemet, at folk ikke har cykler, eller

skud på 33 millioner kroner og en

at de ikke kan cykle.

forrentning på 7,6 % - mere end den danske forrentning af Femern

Problemet er koncentreret om,

Bælt broen og opgraderingen af

at de ikke bruger den ofte nok.

jernbanen mellem København og

Cyklen er for mange på vej til at blive et fritidsredskab, der ikke bruges

Fysiske installationer kan fungere som varige kampagneelementer for cykeltrafik.

Ringsted. Etableringen af en ny cykelsti i

i den daglige trafik.

byområder medfører typisk 20 %

Typisk vil opgaven være forankret i kommunernes vejafdelinger,

målgruppe - faktisk det meste af

kampagneelementer for cykeltrafik-

ekstra cykeltrafik. Hertil kan man

med støtte fra den lokale sund-

befolkningen.

ken:

lægge en afsmittende effekt på det

Der bør både arbejdes med de

•

Cykelbarometre

øvrige stinet, der er beregnet til at

tiativer, der ses i bl.a. København,

imageforbedrende kampagner og

•

Cykelpumper

give samfundsøkonomiske gevin-

Århus, Odense og Helsingør, hvor

med de meget aktionsrettede akti-

•

Grønne bølger for cyklister

ster på kr. 423.000,- for 1 km

der satses massivt og langvarigt på

viteter. Først når du cykler, er du

•

Fartvisere for cyklister

cykelsti.

at få cykeltrafikken til at vokse.

cyklist. Derfor skal kampagnerne

•

Infostandere for cyklister

direkte motivere og belønne den

•

Elektronisk cykellotteri

hedsplan. Løsningen ligger i de ini-

Der skal være et klart omdrejningspunkt i form af en hjemmeside og et lille men stærkt sekretariat.

varende opfølgning. Det bør foregå

konkrete adfærd. Odense startede med at etable-

Endelig er det vigtigt, at man fastsætter konkrete mål og en ved-

Flere andre kommuner følger nu

i fuld offentlighed, så politikere,

Kampagneaktiviteterne skal komme

re en række fysiske installationer,

trop, og løfter standarden for, hvad

presse og borgerne vil fastholde de

løbende og mod en meget bred

der samtidig tjener som varige

cyklistservice bør være.

høje ambitioner.

38 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Affaldsplanlægning fra en trafikal synsvinkel Affald skaber trafik på vejnettet. Derfor kan en ellers god affaldsløsning skabe trafikale problemer. Denne artikel fokuserer på, hvordan trafikale kortlægningsmetoder kan sikre en god trafikløsning og samtidig kvalificere affaldsplanlægningen.

I planlægningen kan der

veau kan der samlet set opnås

kommunens mere snævre økono-

anlægges en mere overordnet

gevinster på miljø-, tids- og kør-

miske interesser i forhold til driften

betragtning af vejnettet i affaldsan-

selsomkostninger.

af anlægget.

læggenes oplande. I dette tilfælde

Ved den helt overordnede plan-

gælder det om at minimere det

lægning fastsættes frekvens/service

samlede kørselsomfang for alle

for afhentning. Det vurderes samti-

Lokale trafikgener omkring et anlæg

køretøjer mest muligt. Det gælder

dig, om det bedst kan betale sig

Det første trin er altid at få et over-

både borgerne, som kører i bil til

med kommunal indsamling eller

blik over trafikbilledet, specielt i

genbrugsstationen/kuberne, og

privat kørsel. Det samfundsøkono-

nærområdet. Det kan f.eks. ske ved

lastbilchaufførerne som typisk kører

miske resultat og den samlede mil-

dataindsamlinger i form af trafiktæl-

helt ud af oplandet. Ved at optime-

jøbelastning fra transport kan dog

linger i et givet område eller ved

re kørselsomfanget på systemni-

risikere at komme i modstrid med

brug af data fra en vejebod, hvor der er behov for analyse af trafiksi-

/ Af Jesper Nordskilde og Simon Graasbøll,

tuationen. Trafiktællingerne kan evt.

COWI A/S

suppleres med interviews af borgere eller lastbilchauffører for at skabe Et affaldsanlæg kan i sig selv være

et billede af deres oplevelse af de

kilde til gener fra både støj, lugt og

trafikale forhold.

støv m.v. Dertil kommer gener fra

Resultatet er en kortlægning,

den trafik, som er nødvendig for at

som viser trafikstrømmene til og fra

bringe affaldet til og fra anlægget.

et anlæg. På den baggrund er det

En betragtelig mængde tunge og

muligt at vurdere trafikale konse-

lette køretøjer kører hver eneste

kvenser på vejnettet, hvis anlægget

dag rundt med affald i forbindelse

f.eks. skal udvides. Trafikken skal fordeles mest hen-

med indsamling på vej til eller fra

sigtsmæssigt på vejene omkring

affaldsanlæg.

anlægget. I den forbindelse bør der

Trafikkens volumen er naturligvis mest koncentreret i anlæggenes

tages hensyn til trængselsproble-

umiddelbare nærhed. Det er derfor

mer, trafiksikkerhedsmæssige

også her, der er størst risiko for

aspekter og lokale miljøgener (på

gener for beboerne langs de veje,

villaveje og fordelingsveje).

der fører til og fra anlægget. Som led i trafikplanlægningen gælder det om at minimere disse lokale gener mest muligt.

Fig1: Eksempel på resultatet af en trafikanalyse ved et affaldsanlæg. Kortet viser, hvorledes den tunge trafik bruger vejnettet til/fra et større anlæg (som antal køretøjer pr. år og som procentandel). Grundmateriale © copyright Kort & Matrikelstyrelsen. Reproduceret i henhold til tilladelse G11-98.

Lokalisering af affaldsanlæg Ved kommunalreformen opstod der et behov for at revurdere struk-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 39

turen for affaldsanlæg rundt om i Danmark. I nogle sammenlagte kommuner var løsningerne oplagte - i andre var det sværere at gennemskue konsekvenserne. I forbindelse med opførelse, flytning eller nedlæggelse af anlæg kan en vigtig målestok være at sammenligne den trafikale tilgængelighed til anlæggene. F.eks. hvor mange borgere som kan nå et givent anlæg inden for et givent tidsrum på 5 min, 10 min, 15 min etc. En nyttig viden når en ny genbrugsstation skal placeres. Sådanne betragtninger kræver omfattende oplysninger om vejnettets udformning og om, hvor borgerne bor. Disse oplysninger er tilgængelige via de landsdækkende vej-,

Fig 2. Beregnede køretider fra et anlæg ("Plads 1") og adresser på borgerne.

adresse- og statistikdatabaser, som en del kommuner har adgang til.

vægtning efter befolkningstal i de

mellem forskellige alternative

og containerterminal samt til place-

Ved brug af computerberegninger,

enkelte områder. Det vil sige, man

anlæg. Ved enhver ændring i disse

ring af kuber i byerne.

hvor de enkelte chauffører søger at

kan lave en direkte tabelmæssig

omkostninger - på det ene eller det

minimere deres tids- og kørselsom-

sammenligning af, hvor mange

andet anlæg - vil det måske kunne

Perspektiver

kostninger, kan der skabes illustrati-

mennesker der kan nås inden for

betale sig for nogle chauffører at

Fordelen ved kortlægningsmetoder-

oner og resultattabeller, som viser,

de forskellige tidsintervaller.

køre til et andet anlæg, idet "vand-

ne er primært, at det er muligt at

Når trafikken fordeles på det

skellene" for de samlede transport-

afprøve en lang række alternativer

bagvedliggende beregningsvejnet,

og behandlingsomkostninger flytter

"på computeren" og ikke i marken.

hvor hensigtsmæssigt et anlæg er lokaliseret. I beregningsmodellen kan også

forsøger den enkelte chauffør at

sig. Disse vandskel kan ligeledes

Det er desuden muligt at foretage

indlæses veje, som ikke eksisterer i

minimere sine tids- og kørselsom-

illustreres på kort, hvis de samlede

"hvad nu hvis-scenarier" med for-

dag. Ligesom man kan indlæse

kostninger. I forbindelse med

omkostninger kendes.

ventninger til fremtidig udvikling af

fremtidige befolkningsprognoser

affaldsbehandling kan der dog

eller nye erhvervsområder.

være omkostninger, som varierer

Konsekvensvurderinger Beregningsresultaterne for flere alternative placeringer af anlæg beregnes og summeres på tabelform, hvorved der kan laves en benchmarking af anlæggenes mulige placering. Det betyder, at en del af planlægningsgrundlaget for affaldsplanlæggerne kan være forskellige køretidsprofiler, f.eks. i forbindelse med lokalisering af en ny genbrugsstation. Køretidsprofilerne kan vise, hvor mange borgere der inden for et givent tidsinterval kan nå genbrugsstationen ved de mulige fremtidige lokaliteter i bil. Herefter kan de forskellige profiler indgå som led i planlægningsgrundlaget for stationens fremtidige placering. På basis af de optegnede kort er det desuden muligt at foretage en

Fig 3. Beregnede køretider på 10 min fra alle anlæg i en kommune sammenlignet med et scenarie, hvor der lukkes to anlæg (de åbne anlæg er markeret med gule cirkler).

Metoden kan ydermere anvendes til placering af sorteringsanlæg

vejanlæg og prognoser for befolkning og byudvikling.

40 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Muligheder i havne Transportforliget fra januar 2009 indeholdt en markant satsning på infrastruktur til de danske havne. Det giver kommunerne en mulighed for at opnå statslig medfinansiering til en række anlægsprojekter, som også er relevante i en havnesammenhæng. Samtidig understøttes en klimavenlig godstransport. / Af Torben Kjærgaard, direktør i Danske Havne og i KLs afdeling for Velfærd og Service.

Vores økonomi, levestandard og dagligdag er betinget af, at gods flyttes rundt – såvel over

Danmarks Statistik, der viser, at søfartens andel

bindelsen i Odense, en omfartsvej i Rønne,

af det nationale godstransportarbejde steg fra

samt en opdatering af VVM for en nordlig

13 til 19 procent fra år 2000 til 2008.

omfartsvej i Næstved.

Hvis søfarten blot havde holdt sin andel på

Endvidere etablerer trafikforliget også en

13 procent i 2008, ville ca. 900 mio. tonkm.

række puljer, som kan være af interesse for

være gået ad vejene i stedet, eftersom godset

havne og deres kommuner. Der er fx en pulje

jo skal frem uanset. Det ville have betydet

til forbedring af forhold for cyklister (1 mia. kr.),

mere kødannelse, flere uheld og en væsentligt

en pulje til støtte af ø-færger (200 mio. kr.),

større CO2-udledning. For nærsøtransport an-

samt en pulje til bedre kapacitet og bekæmpel-

slås CO2-besparelsen at ligge på mellem 50 og

se af flaskehalse (800 mio. kr.). Flere havne-

75 procent.

projekter finansieres allerede af den sidstnævn-

For at søfarten kan løfte en større del af god-

te pulje. Det vil fremover være en oplagt mulig-

stransporten, kræves det først og fremmest, at

hed at søge puljemidler til kommunale anlæg-

godset kan komme til og fra havnene på landsi-

sprojekter, som er relateret - eller kan blive det -

den. Det er desværre et problem mange steder

til en havn.

i dag. I takt med udbygningen af den nationale

Eksempelvis kunne der tænkes en kommunal adgangsvej til en havn, hvor der ikke er

som inden for Danmarks grænser. Gods-

infrastruktur, har man desværre forsømt at koble

etableret cykelsti. Her er det oplagt for kommu-

transportkæderne bliver længere og mere kom-

statsvejnettet med den internationale godstrafik,

nen at forbedre både trafiksikkerheden for cykli-

plekse, og havne bliver en stadigt vigtigere brik.

som primært foregår til søs. Det skyldes især, at

ster og havnens baglandsinfrastruktur ved at

75 procent af den godstransport, der passerer

opgraderinger af infrastrukturen i havnenes bag-

søge midler i den statslige pulje til cyklister.

Danmarks grænser, går ad søvejen via de dan-

land er faldet mellem de forskellige ”ejere” af

ske havne.

vejnettet, hhv. staten og kommunerne.

Staten har meldt klart ud: ”Bedre adgang til havnene er et indsatsområde i forhold til den rullende planlægning i de kommende år.”

Danmark er efterhånden ved at få massive

De fleste havne lider derfor af dårlig bag-

problemer med kødannelser på vejene. For at

landsinfrastruktur – og deres byer lider med

Søtransport er ”et vigtigt alternativ til vejtrans-

løse problemet må man bruge forskellige virke-

dem. For den tunge godstrafik går ofte gennem

port i forhold til begrænsning af trængslen på

midler. Der skal naturligvis investeres i kollektiv

bymidten til og fra havnen. Men problemerne

vejene og miljøudfordringen.” Staten satser på

trafik, men det bidrager kun til at løse proble-

kan løses ved at skabe bedre veje og jernbaner

havne og søfart, som en del af en mere grøn

merne for persontransporten. Inden for god-

til og fra havnene. Et eksempel er Marselis-tun-

og effektiv transport.

stransport er havne og søfart en oplagt mulig-

nelen i Århus, som ventes at flytte tusindvis af

hed. Danmark er omgivet af hav. Der er masser

lastbiler i døgnet væk fra bymidten.

af kapacitet på vandet - i modsætning til på

Alt dette har landspolitikerne nu erkendt, og

Kommunerne bør følge denne bold op og udnytte de muligheder, der har budt sig. Satsningen på havne giver ikke bare muligheder for

derfor fik havne også en markant plads i det

statslig medfinansiering af nødvendige kommu-

Søfart er den transportform, der udleder

transportforlig, som blev indgået i januar 2009.

nale projekter. Ved at løfte i samlet flok kan vi

mindst CO2 pr tonkilometer. Transport ad søve-

Forliget afsætter hen ved 1,6 milliarder kr. til at

skabe en optimeret infrastruktur for havnene,

jen giver også mindre støj, færre uheld og min-

forbedre infrastrukturen i en række havnes bag-

bedre konkurrencevilkår for søtransporten, min-

dre trængsel på vejene. Søfart er billig for sam-

land.

dre CO2-udslip, bedre trafiksikkerhed, mindre

fundet, for sektoren betaler selv den søbasere-

Hovedparten af disse penge går til finansie-

de infrastruktur – dvs. havne, sejlløb og isbryd-

ring af projekter på statsvejnettet og på jernba-

ning.

nerne. Men en mindre del er givet som medfi-

tre langs havets blå motorvej. De er nøglen til

nansiering til kommunale anlægsprojekter. Det

at løse en del af den trafikale udfordring inden

gælder fx Marselis-tunnelen i Århus, kanalfor-

for godstransporten. Også for kommunerne.

Søfart løfter allerede en stigende del af godstransporten. Det dokumenteres bl.a. af tal fra

støj, og mindre trængsel på vejene. Havnene udgør et netværk af transportcen-

NIRAS introducerer...

RESPONS.COM

Nye digitale powertools - også til det rene vand!

www.dasfamily.dk NIRAS har udvidet DAS Family® med to nye programmer. Og ikke nok med det. Begge programmer er nemlig tænkt ud af boksen. DAS VALUE og DAS FLOW kan således anvendes i både vand- og kloakforsyningen. DAS VALUE - er et nyt digitalt modelværktøj, der værdisætter og løbende holder styr på vandselskabets aktivmasse. DAS VALUE kan integreres med det kommunale økonomisystem og eksisterende ledningsregistrering.

Modtag nyhedsbrevet Tilmeld dig DAS Family® nyhedsbreve på das@niras.dk og modtag det enten digitalt eller trykt.

DAS FLOW - er markedets bedste og mest brugervenlige, webbaserede værktøj til både vand- og spildevandsplanlægning. Altid up-to-date med de sidste nye GIS-teknologier og håndtering af online data. DAS FLOW har på aﬂøbssiden indbygget en hydraulisk model til beregning af de umiddelbare konsekvenser ved f.eks. en ny tilslutning til eksisterende anlæg. Få mere at vide på www.dasfamily.dk - og kom på forkant med vand og spildevand for fremtiden.

42 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Det offentlige skal gå foran! Rådgiverbranchen har noget til fælles med fiskehandlere og cykelhandlere: De oplever fremgang på et tidspunkt, hvor alle taler om krise og mange er hårdt ramt. Det er særligt flere opgaver inden for infrastruktur, energi og eksport af rådgiverydelser, der bærer fremgangen. Men det kan blive endnu bedre, især på klimaområdet. Læs interview med FRIs direktør Henrik Garver.

te. Vi kan også se, at flere af vores

jekter på vores eksportmarkeder;

medlemsvirksomheder ekspande-

og det er guld værd for vores virk-

rer uden for Danmark. Branchen

somheder,” siger Henrik Garver.

oplever især vækst inden for infrastrukturområdet, energisektoren og

Uambitiøse sygehusprojekter

eksportområdet”

Med dette udgangspunkt, finder

Der er også en bevægelse fra

Henrik Garver det særligt ærgerligt,

udlandet til Danmark, hvor en række udenlandske rådgivere etablerer

Direktør Henrik Garver, FRI; det offentlige skal gå foran i klimaarbejdet.

sig enten fra bar bund eller ved at

I 2008 blev Henrik Garver i en

opkøbe danske rådgivere. Det bety-

alder af 34 år ny direktør i FRI –

der ifølge FRIs direktør øget konkur-

Foreningen af Rådgivende

rence, men samtidige også, at dan-

Ingeniører. Han kom fra en stil-

ske projekter kan trække på en

ling som markedschef i forenin-

enorm kompetence-bank, der for-

gen. Han er uddannet cand.sci-

mentligt omfatter omkring 60.000

ent.pol og MBA og har i tillæg

medarbejdere.

en Master i Afrika-områdestudi-

virksomheder som vi repræsenterer

er. En af de første udfordringer

– har øget aktiviteten og medarbej-

Vigtig rolle for det offentlige

var fusionen mellem Forenin-

derstaben med 10 % om året i de

”Der er brug for, at kommunerne

gen af Rådgivende Ingeniører

foregående 3 år. I 2010 forventer

og det offentlige har en aktiv

og Dansk Industri den 1. Juli

en del af vores virksomheder at

erhvervspolitik.; fx så clean-tech-

2008.

Vi møder FRIs direktør Henrik Gar-

ekspandere, mens andre er ramt af

virksomheder fremmes. Frederiks-

ver på den første arbejdsdag efter,

krisen. Samlet set forventer vi stag-

havn er et godt eksempel på en

beskæftiger 20.000 med?arbej-

at han har holdt en kort barselsor-

nation, forstået som, at vi holder

kommune med en erhvervspolitik,

dere i Danmark og udlandet.

lov, til en snak om rådgiverbran-

aktivitetsniveauet,” fortæller Henrik

der er med til at skabe udvikling

Branchens danske omsætning

chen og fokuspunkter set fra direk-

Garver. ”Det er klart, at de virksom-

gennem en satsning på klimadags-

er på 10,7 mia. kr., med en eks-

tørstolen i FRI.

heder i branchen som har været

ordenen. Det offentlige skal spille

portandel på 20%. FRI’s store

stærkt involveret i byggesektoren,

en meget vigtig rolle som igang-

medlemmer er blandt de

FRI-direktør siden midten af 2008,

særligt bolig- og erhvervsbyggeri, er

sætter; dels understøtter det selv-

største virksomheder i Europa

repræsenterer en branche, der

hårdt ramt. Men den samlede

følgelig velfærd, velstand og

inden for rådgivende ingeniør-

oplever fremgang i disse år.

branche er over de sidste år gået

beskæftigelse, men det er også

virksomhed.

fra 9.000 ansatte til 12.000 ansat-

med til skabe gode referencepro-

/ Af chefredaktør Michael Nørgaard

Henrik Garver, der har været

”Vi kan se, at branchen – de

FRI’s medlemsvirksomheder

at energiforbruget på de nye store

sekvenser for Danmark i forhold til

af aktiviteter i gang, fx isbryderord-

Og så er der er brug at rådgivere

offentlige sygehusbyggerier ikke pri-

klimaforandringer og i forhold til

ninger, post-kandidatforløb og som-

og kommuner udveksler kompe-

oriteres højt nok. ”Det er en god

den enkelte kommune, både i for-

merskoler. Infrastruktur-området er

tencer og generelt får en bedre for-

satsning at bygge de nye sygehuse,

hold til overordnede dagsordner og

også en stor udfordring; her skal

ståelse for den virkelighed der

men budgetterne er for skrabede og

ned til konkrete niveauer som

omskoling og opkvalificering til for

præger den anden part; jobswop

det betyder desværre, at man må

håndtering af ekstremregn. Og så

at virksomhederne kan løfte udfor-

for medarbejdere mellem private

fravælge en lang række energieffek-

skal der måske tages utraditionelle

dringen og rekruttere de nødvendi-

og offentlige virksomheder kan

tive tiltag i byggeriet, som er eller

metoder i brug,” siger Henrik Gar-

ge medarbejdere med de rigtige

være et redskab i denne sammen-

kan identificeres af de involverede

ver.

kompetencer,” siger FRI-direktør

hæng.” ”Men tag ikke fejl; vi har som

Henrik Garver.

rådgivere. Det er uheldigt og uambitiøst i en situation, hvor vi skal bygge

Kompetencer og rekruttering

fremtidssikkert og har muligheden

Den tidligere højkonjunktur, med

kraftmobilitet indenfor det tek-

tage alle opgaver i det offentlige.

for at skabe nogle flotte model-byg-

tocifrede vækstrater, resulterede i

nisk/naturvidenskabelige område

Det er utroligt vigtigt, at det offentli-

gerier, med lav klimabelastning. Der

en mangel på nye kvalificerede tek-

viser, at mens hovedparten af

ge er en kvalificeret kunde og

bliver kigget for meget på anlægs-

nikere på alle uddannelsesniveauer

arbejdskraften bliver indenfor sam-

bestiller, der kan håndtere de politi-

budgettet og for lidt på den efterføl-

hos rådgiverne. En del af efters-

me sektor, så er der dog en hvis

ske ønsker og prioriteringer, og fak-

gende drift. Det offentlige skal i

pørgslen er blevet dækket af ikke-

vandring af medarbejdere fra kom-

tisk kan forklare hvad det er for en

højere grad gå foran i forhold til tota-

teknikere, fx jurister og økonomer,

munerne til rådgivere og fra rådgi-

udfordring en given kommune skal

løkonomi i de enkelte projekter”,

der til en vis grænse kan erstatte

vere til industrien. På sigt bliver det

have håndteret, når den skal bruge

siger Henrik Garver.

teknikerne gennem specialisering

efter vores vurdering derfor kom-

en rådgiver. Vi ser, at de vigtigste

og fokusering af opgaverne i den

munerne, der først vil få udfordrin-

opgaver for kommunernes brug af

mere fokus på klimaarbejdet; der

enkelte virksomhed; specialisering

ger med rekruttering” siger Henrik

rådgivere ligger inden for felterne

findes i dag et koordinationsudvalg,

er ifølge Henrik Garver en nødven-

Garver. ”Vi tror, at der er brug for

planlægning, herunder input til

hvor stat og kommuner koordinerer

dig, også i fremtiden.

kompetenceprojekter og en

region og kommuneplaner, vand

Også i forhold til uddannelse og

tværgående indsats, hvor fx klima-

og nedbør, varme og energiforbrug,

nu mere vidtgående; der kunne

efteruddannelse er det vigtigt med

arbejdet løftes og der fokuseres på

fjernvarme og lavenergibyggeri

med fordel nedsættes en klimatil-

en stor indsats. ”Der skal fokus på

planlægning, infrastruktur og natur.

samt generel renovering af den

pasningskommission. Der skal kig-

rekruttering til de videregående

Projekterne skal gennemføres i et

offentlige bygningsmasse, ” siger

ges på de sammenhængende kon-

uddannelser. Der skal en helt vifte

tættere offentligt-privat samarbejde.

Henrik Garver.

”Faktisk er der brug for endnu

rådgivere ingen interesse i at over-

Public.dk

indsatsen. Men det bør være end-

”Tidligere rapporter om arbejds-

SAMARBEJDE GIVER BEDRE OG BILLIGERE DIGITAL VEJFORVALTNING

Hvorfor opﬁnde den dybe tallerken 98 gange?

Alle kommuner har samme udfordring: At servicere borgere og virksomheder bedst muligt og at effektivisere den digitale forvaltning. Vejportalen er et samarbejde mellem kommuner, KL, KTC, Sund & Bælt og Vejdirektoratet om fælles udvikling af digitale ansøgninger, guides, vejledninger og søgemaskine, der kan integreres direkte på kommunens hjemmeside. Gennem et medlemskab af samarbejdet kan medlemskommunerne yde en bedre service til en lavere pris pr. kommune. Kontakt afdelingsleder Hans Jørgen Larsen, Vejdirektoratet, tlf. 7244 3336, hvis du vil høre mere om, hvordan din kommune kan få gavn af samarbejdet. Se også vejportalens digitale tjenester på www.vejportal.dk

Vejportal.dk Bedre og billigere digital forvaltning

44 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Lederens fem energikilder I artikelserien om offentlig ledelse er vi nået til artikel 5 om lederens ledelseskraft. Resultater, organisering og handling, som er omtalt i foregående artikler, kan forstås og læres med hjernen, men anvendelsen af denne indsigt afhænger af, hvilken kilde lederen henter sin ledelseskraft fra. / Af Ole Bach, direktør for firmaet Ledelsesforståelse

hvordan de gør det. Det er den

1. Det ubevidste jeg

at slå til, af uerkendte mindre-

”indre tilstand”, den indre kilde,

2. Det bevidste jeg

værdskomplekser, af behovet for at

hvorudfra de opererer, hvorfra alle

3. Det relationelle fællesskab

bevise over for sig selv og omver-

deres handlinger udgår, der gør for-

4. Det samfundsmæssige fælles-

den, at man er god nok. Dette

skellen.”

skab

afspejler normalt en person, der

5. Det universelle fællesskab

ikke har tænkt dybere over sit liv og

centrale omkring ledelse. Det der

Det ubevidste jeg

livet i al almindelighed. Substansen

gør, at nogen ledere agerer med

Denne energi hentes fra viljen til at

i det, man arbejder med, er

stor succes og andre med mindre

klare sig godt materielt og socialt i

næsten lige meget, fordi det alene

succes.

samfundet. Viljen til at tjene penge,

handler om en selv.

Dette er nok tæt på at være det

til at opnå den sociale status, der Denne ”indre tilstand” kan i min

Mange ledere henter deres driv-

ligger i at have en høj ledelsespost,

kraft fra denne kilde. Det er ikke

erfaringsverden deles i fem energi-

viljen til at have magt og indflydel-

unaturligt, når man formes i et

tilstande eller fem energikilder. Kil-

se. Det er altså personlige ambitio-

samfund, hvor der lægges vægt på

der, som hver især bidrager til at

ner, der er energikilden, men ydre

den enkeltes frihed til at leve sit

gøre ledelsen kraftfuld. Der er altså

personlige ambitioner.

eget liv, og hvor menneskers værdi

ikke tale om alternativer, men sup-

Denne energikilde er ikke uvæs-

hos mange måles i, hvad de laver

plementer hvor hver ny kilde giver

entlig. Det er ikke usundt at have

– bevidst eller ubevidst. Alle kender

ekstra kraft. De fem kilder, som jeg

personlige ambitioner. Problemet

dette. En af de første replikker ved

Mange har sikkert oplevet, at lederes

ser nærmere på i resten af artiklen,

er, at rene ydre personlige ambitio-

selskabsbordet, hvor mennesker

evne til at udøve effektiv ledelse ikke

kalder jeg:

ner ofte er drevet af angst for ikke

møder nye mennesker, er: ”Hvad

blot afhænger af deres viden om

beskæftiger du dig med”. Samfun-

ledelsesfaget. Ledere, der har både

dets grundlæggende normer

diplomlederuddannelser, MPA-

udtrykkes på denne måde.

uddannelser eller universitetsuddannelser er ikke nødvendigvis gode

Det bevidste jeg

ledere.

På et tidspunkt af ledergerningen

Indsigten i en selv som menneske

konfronteres de fleste ledere med

og forståelse af sine egne motiver

den disciplin, der hedder det person-

for at være leder er afgørende for

lige lederskab. Igennem de velkend-

lederens ledelseskvalitet.

te personlighedstest og lederevalue-

I det store værk af C. Otto

ringer begynder lederen at opdage,

Scharmer, Theory U, som af mange

at god ledelse også er forbundet

anses for en af tidens mest betyd-

med indsigt i egen personlighed og

ningsfulde ledelsesbøger siger for-

karakter. Begrebet som moral og etik

fatteren: ”Den (bemærkning) hjalp

sættes på dagsordenen.

mig til at forstå, at det, der betyder noget, ikke er hvad ledere gør eller

Lederen begynder at fokusere Fællesskab.

på sine egne menneskelige egen-

skaber. Han begynder at forstå, at

skabe personlig udvikling, har man

hvad enten det er til medarbejdere,

i en selv i fasen ”det bevidste jeg”

det ikke er uden betydning for

åbnet døren til tre andre energikil-

kollegaer, samarbejdspartnere eller

omsættes til konkrete handlinger, til

lederskabet, at lederen er et godt

der, som er langt mere kraftfulde

venner.

ændring af vaner.

forbillede som menneske for med-

end de to første.

arbejderne. Ord som integritet, lige-

Nogen kalder det relationsledel-

Meget kort kan det formuleres

se, og der er mange kurser på mar-

på den måde, at i fasen ”det ube-

værd, nærvær, anerkendelse osv.

Det relationelle fællesskab

kedet i dette område. Kurser, som

vidste jeg” forstår man at føle

bliver nye begreber, som lederen

Har vi ikke alle været udsat for

kan give stor indsigt i, hvordan man

kærlighed. I ”det relationelle fælles-

forholder sig til.

mennesker, herunder ledere, der er

agerer over for andre mennesker,

skab” forstår man at vise kærlighed.

meget optaget af at udvikle den

så man understøtter og udvikler

at lederen kan få adgang til de

rette livsanskuelse og lære sig selv

deres og ens egen energi.

næste energikilder. Den omfatter

at kende, men som ikke omsætter

en indre reorganisering af livets

sin indsigt til konkrete handlinger.

kraften nyttiggøres først, når driv-

Mens relationsfællesskabet handler

væsentlige elementer, men den er

Han er bevidst om, hvilken levemå-

kraften bygger videre på ”det bevid-

om at lære at finde energi i sam-

fortsat meget personfikseret. Når

de der er den rette, men han evner

ste jeg”. Altså, hvor man udvikler

været med mennesker – ikke kun

man begynder at forstå og erkende

ikke at ændre sine egne vaner.

sine relationer, fordi man inderst

ens nærmeste, men mennesker

inde finder det anstændigt at

man møder i alle sammenhænge -

Denne energikilde er vigtig for,

menneskelige svagheder hos en

På den måde bliver alle de fine

Denne indsigt er vigtig, men

Det samfundsmæssige fællesskab

selv, er man meget egofikseret. Det

ord akademiske øvelser, der i reali-

opføre sig på den pågældende

handler samfundsfællesskabet om

handler om en selv, men i mod-

teten har mere til formål at afstive

måde og ikke bare, fordi det er en

at finde energien i at gøre noget for

sætning til ens ydre levevilkår,

egoet – det ubevidste jeg – end at

teknik, der anvendes til at få med-

det store fællesskab; for samfundet

handler det nu om ens indre livs-

udvikle sig som person. Personen

arbejdere til at arbejde.

og altså også for mennesker, som

kvaliteter.

vil fremstå som værende uden

I denne fase henter lederen energi ved at finde sin egen livsanskuelse. Selvom fasen er meget

Det er en stærk drivkraft, når

man ikke kender. Denne drivkraft

integritet. Han siger et og gør noget

lederen drives af interesse for

burde ligge offentlige ledere nært,

andet.

andre mennesker – både medar-

fordi de alene er ansat for at gøre

bejdere og de mennesker, som

noget for fællesskabet.

Først når lederen forstår, at hans

indadvendt og selvfokuseret, er det

erkendelse skal omsættes til ænd-

organisationen betjener. Organisati-

en meget vigtig fase af ens udvik-

ret adfærd i forhold til andre men-

onens faglighed menneskeliggøres

mental forståelse af, at de skal

ling som leder. Evner man at bruge

nesker, får han adgang til den ener-

i konkrete resultater i forhold til

varetage samfundets interesser,

forståelse af ens egen karakter til at

gi, der ligger i at udvikle relationer,

konkrete mennesker. Investeringen

men det er ikke det samme som,

Mange offentlige ledere har en

d e t b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t f o r f ø d e va r e r , v e t e r i n æ r m e d i c i n o g n a t u r r e s s o u r c e r

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Diplomuddannelse i parkvirksomhed Efteruddannelsen handler om ledelse og rådgivning i den grønne sektor og giver kompetence til styring af anlæg og drift af grønne områder. Hele forløbet er fordelt på 5 moduler og svarer til 1 års fuldtidsstudium. Du kan tage enkelte moduler eller hele uddannelsen. Uddannelsen foregår på Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet.

Forår 2010 Modul 4a: Anlægsstyring Modulet starter d. 28. januar 2010 og har fokus på faglig ledelse af nyanlæg og renoveringsopgaver. Modulet er et samarbejdsprojekt mellem Danske Anlægsgartnere og Skov & Landskab på Det Biovidenskabelige Fakultet. Få mere information hos studieleder Studieleder Karsten Kring – E-mail: kk@life.ku.dk tlf: 35331778 / 23456718

Læs mere og få tilmeldingsskema og prisoversigt på www.life.ku.dk/parkdiplom

at forbedring af samfundet er en

som føler sig overset eller urimeligt

skabet og for enkeltindividet udle-

ge problemer, som dårlig nok er

indre drivende kraft. Den er nemlig

behandlet af den offentlige myn-

ves.

kendt.

først til stede, når lederen bygger

dighed, som legitimerer sine

videre på energien fra ”det bevid-

beslutninger med ”fællesskabets

Det universelle fællesskab

energi. Den energi, der opstår, når

ste jeg” og fra ”det relationelle fæl-

interesse” uden at forklare, hvad

Når man læser de store ledelses-

en kreds af mennesker er så enga-

lesskab”.

det betyder i den konkrete sam-

tænkere som Steven Covey og C.

gerede og dedikerede til at skabe

menhæng.

Otto Scharmer, taler de om ener-

resultater for fællesskabet, at de

gikilder eller kræfter, som ligger på

glemmer alle personlige reservatio-

Det er ikke ualmindeligt at møde mennesker, som brænder

Otto Scharmer taler om kollektiv

Det betyder ikke, at den ansvar-

for at gøre noget godt for samfun-

lige leder ikke skal træffe beslutnin-

et niveau, som jeg kalder det uni-

ner og strategier og går ind i pro-

det, hvad enten det handler om

ger, som går ud over enkeltindivi-

verselle fællesskab. Det har karak-

blemløsninger med et åbent sind,

miljø, klima, integration etc., men

der. Det er konsekvensen af at

ter af et metafysisk eller åndeligt

et åbent hjerte og en åben vilje.

som mangler den grundlæggende

varetage fællesskabets interesser,

fællesskab, hvor indsigten i og kon-

respekt for enkeltindividet, som

men det må ske med den indsigt i

trollen af de fire omtalte energikil-

sonlige motiv og engagement er

typisk udvikles med ”det bevidste

sig selv, som kommer fra erkendel-

der har nået et niveau, hvor lede-

solidt fæstet i de fire omtalte ener-

jeg” og ”det relationelle fællesskab”.

sen af ”det bevidste jeg” og ”det

ren evner at udløse en energi hos

gikilder, kan man opleve, at tingene

Det fører ofte til vedvarende kon-

relationelle fællesskab”.

sine omgivelser, som får dem til at

bare sker, når der er brug for det.

fornemme eller føle, hvad der er

Som om stærkere kræfter bereder

de rigtige løsninger på de fremtidi-

vejen for en.

Kun på denne måde kan balan-

flikter mellem den pågældende

cen mellem respekten for fælles-

organisation og enkeltindivider,

Når sagen er god, og det per-

På dette område begynder ledelseslitteraturen at overlappe den spirituelle litteratur, som i udbredte værker som f.eks. ”The Secret” fortæller om det, de kalder

Det rig ti valg...!ge

Linieafvanding

- Stor styrke, lav vægt med plast render...! til belastningsklasse A, B, C, D, E og F

”loven om tiltrækning”. Hermed mener de, at der eksisterer en universel kraft, der bereder vejen for mennesker, der arbejder ud fra de rette motiver og med klart formulerede ønsker til fremtiden. Mange står af her, men mange stod også af, dengang nogen påstod, at jorden var rund.

Fællesskabsfølelsen Det korte budskab er, at ledelses-

QWIK Drain Afløbsrender -af genbrugsplast KL. A.

TECHNODRAIN Afløbsrender -af plast KL. A, B, C, D, E og F.

Er velegnet til arealer med let trafik.

Er velegnet til arealer med let og tung trafik.

Fordele:

• • • • • • •

Nem at installere. Let og stærk design. Simpel og effektiv at samle. Selvrensende. Lav vægt, nem at håndtere. Skridsikker overflade. Belastning op til 5 ton.

Fer og not samling.

Hurtig og nem at installere. Let, stærk og hårdfør design. Simpel og effektiv at samle. Selvrensende. Skridsikker glat overflade. Store dimensioner. Låsbare riste.

kraften er størst, når kilden er en ægte følelse for fællesskabets bedste, udviklet gennem forståelse af en selv – af ”det ubevidste jeg”. Men at flytte fællesskabsforståelse med hjernen til fællesskabsfølelse fra hjertet er ikke en intellektuel proces. Det er en menneskelig proces, hvis igangsættelse er det springende punkt i et menneskes og en

Fer og not samling.

leders udvikling. Det vender jeg til-

Kold reparations asfalt! • • • • • •

Topringe af genbrugsplast!

Ingen opløsningsmidler. Ingen tilsætning. Enkel forberedelse. Anvendes i alt slags vejr. Kørefast umidelbart efter. Langvarig holdbarhed.

• • • • • •

-Tænk på miljøet og spar arbejdstid..! Ambolten 1

DK-6800 Varde

Telefon: +45 7516 9029

Stor styrke. Gennemtestet. Ingen forskydninger. Lang levetid. Lav vægt. Stort sortiment. -Pas på ryggen og miljøet..!

Fax: +45 7516 9405

www.lauridsen-hi.dk

info@lauridsen-hi.dk

bage til i den sidste artikel om offentlig ledelse: ”Vejen til den gode leder”. Ovenstående er uddybet og begrundet nærmere i Ole Bachs bog ”Når ledere skaber resultater”. Bogen er nu udkommet på forlaget Birmar. olebach.mail@gmail.com tlf. 30264268

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 47

Ny lederuddannelse for kommuneentreprenører Kommunalt Entreprenørforum (KEF) og COK har udviklet en lederuddannelse, der er rettet mod ledelse hos de kommunale entreprenører.

ne – helt ud til den enkelte medar-

Roskilde Kommune

Dette er Kommunalt Entrepre-

første række

nørForums første forsøg på at

Ikke for teoretisk funderet –

arbejde med uddannelse. Forenin-

mindst at alle ledere forstår de

men bygge på praktiske eksem-

gen forventer sig meget af kurset –

værktøjer som man strategisk

pler

da vi opfatter lige netop dette

Gennemføres ”lokalt” – uden

ledelsesniveau som særdeles vig-

behov for den store rejseaktivi-

tigt i forhold til at kunne sikre kom-

tet

munernes konkurrencedygtighed.

Klar til at blive gennemført i 2.

På de første kurser er det et miks

halvdel af 2009

af undervisere fra Selandia og COK.

bejder. Det kræver at alle ledere trækker samme vej – og ikke

beslutter sig for at anvende.

Praktisk orienteret ledelse / Af driftschef Carsten Leth, Park og Vej,

Være praksisnær – for lederen i

I 2008 måtte vi i KEF konstatere, at

det haltede lidt med udbuddet af

Der har været et rigtigt godt samar-

praktisk orienterede lederuddannelIndholdsmæssigt er uddannel-

ser til ledere på laveste niveau –

bejde med COK – som har optrådt

Fokus har i snart nogle år været ret-

altså ledere som til dagligt leder 5-

sen bygget op omkring følgende 4

særdeles professionelt som samar-

tet ind på de kommunale lederes

10 medarbejdere. Det er som

hovedemner:

bejdspartner. Foreningen kan ikke

uddannelse. I det hele taget har

nævnt rigtigt positivt at der fokuse-

Det personlige lederskab

løfte sådanne opgaver alene – og

det været rigtigt positivt som kom-

res på ledelse, men hvis vi glem-

Ressourceoptimering i teams

har med fordel kunnet udnytte

munal leder at opleve den generel-

mer det niveau som til dagligt

Kommunikation og formidling

COK’s mangeårige erfaring på

le fokus som der er kommet på

udøver den direkte ledelse i forhold

Viden – læring og forandring

uddannelsesområdet.

ledelse. Der kan nævnes en række

til vore medarbejdere, så kan det

eksempler på dette fokus – et kan

være vanskeligt at nå de overord-

Det forventes at holdene sam-

være den offentlige leders ret til en

nede mål i organisationen.

mensættes af kursister med meget

KEF og COK har i et samarbejde

forskellig erfaringsmæssig bag-

udviklet en ny lederuddannelse.

diplomlederuddannelse, et andet

KEF kunne ikke selv løfte opga-

”Kodeks for god ledelse”. En udvik-

ven – hvorfor vi kontaktede COK.

grund. Dette ønskes udnyttet ved

Uddannelsen fokuserer på prak-

ling som vidner om at vi i den

Gennem KEF´s associerede med-

at uddannelsen i høj grad baserer

sisnær ledelse og tilbydes i

offentlige sektor ønsker at arbejde

lemskab til KTC og vores sæde i

sig på brug af egne erfaringer fra

første omgang holdledere inden

seriøst med selve ledelsesbegrebet

bl.a. faggruppe Ledelse, kompeten-

ledelseshverdagen – hvor erfarin-

for rækkerne af kommunale

– og i øvrigt med vore ledere.

ce og organisation var relationen til

gerne kan bruges aktivt i undervis-

entreprenører. Uddannelsen

COK på plads. COK var meget

ningen. Det forventes endvidere at

løber første gang af stabelen i

ledelse, strategiske ledelsesmål,

interesseret i et samarbejde, og en

der er en væsentlig synergieffekt i

perioden NOV 2009 – FEB

lederevaluering og en lang række

hurtigt arbejdende arbejdsgruppe

at sammensætte holdene af ledere

2010, er på fire 2-dagesmodu-

andre ledelsesmæssige værktøjer

blev nedsat med deltagere fra COK

fra forskellige kommuner – og heri-

ler og gennemføres i Jylland og

og begreber, så er det væsentligt,

og KEF. Målet var at sikre en

gennem drage nytte af erfaringsud-

på Sjælland.

at det ”når helt ud” i organisationer-

uddannelse som frem for alt skulle:

vekslingen på tværs.

Når der tales om værdibaseret

48 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Konkurrence:

De bedste eksempler på fokusering og effektivisering i den tekniske sektor

ved at I selv skriver, eller hvis I foretrækker det, ved at I stiller op til et interview og faggruppen sørger for at artiklen bliver skrevet. Vi er interesseret i er store og små eksempler på: •

var kerneopgaver. Det kan der være mange grunde til, f.eks. at borgerne klarer sig (næsten) lige så godt uden, at opgaven bliver løst, opgaverne er under bagatelgrænsen, eller opgaven er ikke nødvendigvis en offentlig forpligtigelse. •

Del dine gode erfaringer fra forvaltningen med kollegaerne i den tekniske sektor– og vind god vin.

Skarpere tilskæring af opgaver. Opgaver I er holdt op med at lave, fordi de ikke

Smartere løsning af opgaver. F.eks. ved

år. Sektoren skal mere aktivt på banen, og i

at få borgerne til at løse en del af opga-

højere grad være med til at definere, hvad

ven selv, ved at omorganisere eller for-

der er de kommunaltekniske kerneopgaver,

simple arbejdsgangen.

og på hvilket niveau de skal løses. Og vi skal selv være drivende i at finde smartere

Send jeres gode eksempler til OleMo@ros-

måder at løse opgaverne på. Gør vi det

kilde.dk senest d. 4. december 2009. For-

ikke selv, kommer der andre og gør det for

slaget skal indeholde en overskrift, 5-10

Den tekniske sektor i kommunerne er

os!

linjers beskrivelse af hvad I gør anderledes,

under pres. Kravene fra borgere og rege-

Faggruppen stiller 5 x 5 flasker god rødvin

hvilke konsekvenser det har for serviceni-

ring er stigende, og budgetterne er vigen-

på højkant. De 5 bedste eksempler på

veauet, og hvor mange ressourcer I har

de. Faggruppen for Kompetence, Ledelse

skarpere tilskæring af opgaverne og smar-

sparet.

og Organisation under KTC arbejder for, at

tere måder at løse dem på får hver 5 fla-

Vinderne offentliggøres i Teknik & Miljøs

den tekniske sektor selv tager styringen på

sker vin. Et udvalg af eksemplerne vil blive

januarnummer, og artiklerne bliver bragt i

den tilpasning, vi forventer i de kommende

beskrevet i artikler i Teknik & Miljø. Enten

bladet i den første del af 2010.

Af Ole Møller, Formand for Faggruppen for Kompetence, Ledelse og Organisation

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 49

Chef i Teknik og Miljø Torsdag d. 25. – fredag d. 26. marts 2010

Ledelse af kreativitet

På konferencen møder du

Teknik og miljø bryder med vanetænkning - Visioner, mål og resultatskabelse under snævre rammer.

• Fremtidens udfordringer i den tekniske sektor • Personlige udfordringer i forhold til at skabe resultater gennem nytænkning • En ny dagsorden for den tekniske sektor • Utraditionelle løsninger skabt af kollegaer • Indblik i konformitet i gruppeprocesser – hvad har vi lært af Challenger katastrofen

D. 25. – 26. marts 2010 Konferencen sætter fokus på hvordan den tekniske sektor kan tænke ud af boksen og blive en central aktør i prioriteringsdebatten omkring udvikling af kommunal velfærd. Snævre økonomiske rammer er måske lige netop den gødning vi har brug for at blive kreative og synlige! Den tekniske sektor skal spille sammen med de øvrige sektorer om at forme fremtidens samfund og være en central aktør der ikke er til at komme udenom. Trivsel, levevilkår og rammen om det gode liv handler også om rent drikkevand, trafiksikkerhed, rekreative områder, sunde boliger, indkøbsmuligheder, transportmuligheder, bymønster, infrastruktur, byrum, arkitektur m.v Prioriteringsdebatten kræver helhedstænkning og utraditionelle løsninger – mere for færre penge. Snævre rammer kalder på kreativitet – og dermed også på lederskab af kreativitet. Konferencen henvender sig til alle chefer og ledere i kommunernes teknik og miljøforvaltninger og selskaber. Igen i år en stor opfordring til at man som samlet chefgruppe tilmelder sig årets arrangement. Selve konferencen løber over 2 dage, men vi giver mulighed for at konferencedeltagerne kan møde op aftenen før til uformel networkning og socialt samvær

På konferencen får du • Ledetråde til at sætte teknik og miljø ind i tværsektoriel sammenhæng • Nye øjne på den tekniske sektors ydelser internt i organisationen og hos slutbrugere • Inspiration og tilpasse forstyrrelser af egen tankevirksomhed • Udvidet dit netværk Er du i målgruppen? Konferencen henvender sig til alle chefer og ledere i kommunernes Teknik- og Miljøforvaltninger og selskaber. Igen i år en stor opfordring til, at man som samlet chefgruppe tilmelder sig årets arrangement.

Tilmelding sker på www.cok.dk eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

50 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Vellykket IFME-konference inden møde i Danmark Det internationale samarbejde viste sig fra sin bedste side, lyder bulletinerne fra Australien, hvor foreningen IFMEs verdenskongres fandt sted. Næste møde er til foråret i Danmark.

Programmet spændte over mere end 130 papers fordelt på seks parallelle spor.

og mangel på kvalificeret arbejds-

at forbinde kommuneteknikere

kraft.

med institutioner, virksomheder og

IFME, eller International Federa-

andre professionelle verden over

De dækkede emner som infra-

tion of Municipal Engineering, blev

for at dele viden og forbedre den

struktur, klimaændringer, sikre veje

dannet i 1960. Foreningens mål er

offentlige service på teknikområdet.

Der var et stort fremmøde og fagligt udbytte, da den internationale forening af kommuneteknikere, IFME, i september afholdte den 16. “World Congress on Municipal Engineering” i Melbourne, Australien. 800 deltagere fra 13 lande deltog i kongressen, hvor der blev udvekslet ideer, erfaringer og ekspertise. Desværre blev det ikke til repræsentation fra Danmark og KTC, men Finland, Sverige og Norge havde en stærk repræsentation. Danmark er dog vært ved det næste møde i foreningen, som finder sted i maj 2010.

Deltagerne fra IFMEs bestyrelse på konferencen i Australien.

Nordisk forening vil udveksle KTC ny formand for nordisk samarbejde mellem chefforeningerne.

svenske forening har over 1700 medlem-

og derfor deltog sekretariatsleder Ane Marie

mer, men kun ca. 175 havde valgt at deltage

Clausen og bestyrelsesmedlem Søren Peter

i årsmødet, der havde det overordnede tema

Sørensen for KTC i det svenske årsmøde.

”Hållbar stadsutveckling och livsmiljö”. NKS besluttede på mødet at igangsætte

KTC var repræsenteret, da foreningens svenske sidestykke, Svenska Kommunal-Tekniska Föreningen, afholdte årsmøde i Gävle den 30. september og 1. oktober 2009. Den

Alle nordiske lande var repræsenteret, idet

et pilotprojekt om udveksling af medarbejde-

der efterfølgende var møde i NKS, Nordisk

re mellem tekniske forvaltninger. Viser erfa-

Kommunalteknisk Samarbejdskomite. Her

ringerne sig positive, er det tanken at udbre-

skal Danmark være formand de næste to år,

de denne idé.

POWER TIL PEDALERNE Cykler er vejen frem, hvis vi skal sikre bæredygtig transport for fremtiden. Derfor skal det være hurtigt, sikkert og sjovt at færdes på cykel i traﬁkken. Vi bruger ITS til at udvikle nye løsninger - bl.a. supercykelstier. Besøg vores stand på Vejforum d. 2. og 3. december og hør om vores idéer. WWW.RAMBOLL.DK

52 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Store energibesparelser på Hvidovreskole På Risbjergskolen i Hvidovre arbejder elever, medarbejdere og kommune sammen om energibesparelser. Det stærke engagement har resulteret i besparelser for 10.000 kroner om måneden – alene på elregningen. Samtidig er indsatsen med til at engagere både elever og medarbejdere i klimaspørgsmål og energieffektivitet.

vis er meget lydhøre og gerne vil investere i besparelser. Og Teknisk Forvaltning har jo også brug for, at vi som lokale brugere har øje for mulige besparelser i de bygninger, vi færdes i til hverdag,” siger Søren Tarp. Hvidovre Kommune har indgået en Kurveknækkeraftale med Elsparefonden. Den betyder, at Elsparefonden med coaching og rådgivning hjælper Hvidovre Kommune med til at nå sit mål om at reducere elforbruget med to procent om året. Samtidig er Hvidovre ved at indgå en Skolekampagne-aftale

/ Af Ulrik Jørstad Gade Ventilation spiller en stor rolle i Risbjergskolens energispareindsats.

med Elsparefonden, for at sikre fokus på elbesparelser på alle 11 folkeskoler i kommunen.

Hvorfor er varmen tændt i juleferi-

lede elbesparelse på 80.000 kWh

at sætte undersøgelser og investe-

en? spurgte skoleleder Søren Tarp

reducerer elregningen med

ringer i gang, fortæller Søren Tarp

og teknisk serviceleder Lena Dras-

112.000 kroner og sparer atmos-

og skolens tekniske serviceleder,

Kæmpe gevinst efter kun tre år

beck på Risbjergskolen hinanden.

færen for 40 tons CO2 hvert år. Og

Lena Drasbeck. Midlerne kommer

En af de største energislugere på

Og hvorfor bliver der så varmt i

flere af investeringerne giver store

fra en særlig Miljø- og Energipulje

Risbjergskolen var varme- og venti-

nogle lokaler, at eleverne åbner vin-

fortjenester efter få år.

på 10 mio. kr. om året, som kom-

lationsanlægget. Derfor var det

munen har afsat til energieffektivi-

også en af de første ting, som sko-

seringer.

len fik hjælp til at forbedre. Teknisk

ringer, og på tre år har Risbjergsko-

Stærkt samarbejde med Teknisk Forvaltning og Elsparefonden

len reduceret sit elforbrug med hele 30 procent – på trods af, at

duerne og fyrer for fuglene? Spørgsmålene blev startskuddet

”Vi har ikke selv midler til de

Forvaltning installerede termostater

større forbedringer som for eksem-

i alle klasseværelser, så der nu kon-

Initiativerne til energibesparelser er

pel bevægelsesfølere eller CTS-sty-

stant er 21 grader i alle lokaler.

kommet fra skolen, men Hvidovre

ring af ventilations- og varmean-

Samtidig blev cirkulationspumperne

skolen i samme periode har fået

Kommunes tekniske forvaltning har

lægget. Der har vi været afhængige

udskiftet, og i skoleåret 2008-9

flere elektriske apparater. Den sam-

været meget lydhøre og hurtige til

af Teknisk Forvaltning, som heldig-

etablerede Teknisk Forvaltning en

til en lang række energieffektivise-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 53

Engelsk inspiration til grøn politik og strategi En del danske parkforvaltninger er begyndt at arbejde med grøn politik og strategi. Der er mange åbne spørgsmål og udfordringer i dette arbejde. I England har man i mange år arbejdet systematisk med disse spørgsmål og fundet en række svar, der kan inspirere og kvalificere arbejdet i de danske parkforvaltninger.

kendt eksempel. Parkpolitikkens sigte er at

menhæng og forvaltningsmæssige tradition i

udvikle København til en ’grøn metropolis’

England, men alligevel kan meget anvendes

med multifunktionelle grønne områder, der

til inspiration og strukturering af de danske

er tilgængelige for alle borgere.

parkforvaltningers arbejde. Eksempelvis har

Andre kommuner har også sat fokus på

England i vid udstrækning anvendt ’grønne

grønne politikker som en vigtig del af kom-

bælter’ og ideen om ’the garden city’ som

munens virke. Herning Kommune arbejder

principper i deres planlægningstradition.

eksempelvis med at udvikle en grøn politik,

I dag er der krav om involvering af

der skaber sammenhæng mellem forvaltnin-

lokalsamfund, frivillige organisationer og ska-

gen af de grønne områder og øvrige politik-

belsen af brede tværgående netværk og sam-

områder såsom klimatilpasning, transportveje

arbejder i forvaltningen af den grønne infra-

samt et mål om at skabe et attraktivt og inte-

struktur. I artiklen på Teknik & Miljøs hjemme-

/ Af Andrej Christian Lindholst, forsker ved Skov & Landskab, og

greret bymiljø, der forbinder Herning centrum

side gennemgår vi de vigtigste politikker og

Cecil C. Konijnendijk, professor Skov & Landskab.

med omkringliggende landsbyer. Det er dog

rapporter, som samtidig kan være til inspirati-

mere undtagelsen end reglen, at der findes

on i de danske natur- og parkforvaltninger.

gennemarbejdede politikker og strategier på det grønne område. Dette er kun et uddrag. Se hele artiklen på

Modsat situationen i Danmark er der i England udgivet en række sektorspecifikke

www.teknikogmiljo.dk

rapporter, der rummer ’trin-for-trin’-vejledning Selvom selvstændige grønne politikker ikke er

til udarbejdning og implementering af grøn

et lovkrav, har en del danske kommuner

politik og strategi inden for rammen af den

udviklet sådanne politikker i de seneste år.

nationale lovgivning. Rapporterne er udarbej-

Københavns parkpolitik fra 2003 er et vel-

det i forhold til den lovgivningsmæssige sam-

Se artiklen i sin fulde længde på www.teknikogmiljo.dk

CTS-styring af varme- og ventilati-

anlægget helt fra, så det ikke star-

Bidt af energibesparelser

onsanlægget.

ter, blot fordi en rengøringsmedar-

Risbjergskolen arbejder med ener-

Lena Drasbeck de nye anlæg til dag-

Som teknisk serviceleder driver

Alene det nye CTS-anlæg med

bejder eller håndværker går gen-

gieffektiviseringer på alle niveauer

lig, og hun står for den løbende ener-

webadgang sparer 50.000 kWh el

nem bygningen. Den intelligente

– fra elevrådet og den tekniske ser-

gistyring og måling. Men hun samar-

og 150.000 kWh fjernvarme om

styring har reduceret det månedlige

viceleder over skolens ledelse til

bejder også med elevrådet om at

året, ifølge de foreløbige beregnin-

elforbrug med næsten 30 procent

Teknisk Forvaltning i Hvidovre Kom-

gøre hele skolen mere miljøbevidst.

ger. Med en elpris på 1,40 kroner

– blandt andet fordi natforbruget er

mune. Indsatsen for elbesparelser

og fjernvarmepris på 0,60 kroner

mere end halveret.

handler nemlig ikke kun om tekni-

ne her i efteråret, hvor vi gerne vi

ske løsninger, fortæller skoleleder

have gjort alle mere opmærksom-

Søren Tarp.

me på at slukke for ting, når man

pr. kWh, giver det en årlig besparel-

Inden Risbjergskolen fik effektivi-

”Elevrødderne laver en kampag-

se på i alt 160.000 kroner. Holder

seret varme- og ventilationsan-

de foreløbige tal, vil investeringen

lægget, fik skolens daværende tek-

på 450.000 kroner altså have tjent

niske serviceleder et andet spare-

er mange steder i en stor organisa-

er meget bedre, at de unge men-

sig selv ind på mindre end tre år.

projekt sat i værk. Det drejede sig

tion, hvor man kan finde små

nesker henvender sig til hinanden i

om bevægelsesfølere til belysnin-

besparelser, og vi støvsuger vores

børnehøjde, end at jeg kommer og

den fået bevægelsesfølere, så ven-

gen i et par klasseværelser, i første

dagligdag for, hvor kan vi gøre

prædiker. Derfor hjælper jeg faktisk

tilationen kun arbejder i de områ-

omgang som et forsøg. Men for-

noget godt for miljøet. Det er vig-

bare med det tekniske. De har fået

der af skolen og på de tidspunkter,

søget var en succes, så nu har Tek-

tigt, at vi som skole er en god rolle-

måleudstyr, så de kan måle elfor-

hvor der er mennesker. Uden for

nisk Forvaltning sørget for bevægel-

model. Vi har en forpligtelse til at

brug på forskellige instrumenter og

skoletid og i weekender og ferier

sesfølere i alle klasseværelser, gym-

gøre børnene miljøbevidste,” siger

beregne, hvad de koster i strøm,”

sørger en tidsindstilling for at slå

nastiksale og på gangene.

Søren Tarp.

fortæller Lena Drasbeck.

Ventilationsanlægget har desu-

”Vi er blevet bidt af det nu. Der

er færdig med at bruge dem. Det

54 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Ny teknologi sikrer bæredygtighed I en økonomisk turbulent tid bliver fordelene ved BIM-teknologien blot mere åbenbare. Ikke blot gør BIM det lettere at kvalitetssikre projekterne, det er også vejen til mere økonomisk og miljømæssigt bæredygtige projekter.

af den samme store database, som

tiden var relativt langt henne i

kostningerne, der granskes nøje.

alle medarbejdere simultant arbej-

designprocessen, inden ingeniører-

Fokus på drifts- og vedligeholdel-

der i.

ne kunne levere et kvalificeret bud

Det er ikke blot udviklingsom-

sesøkonomien oplever i dag en

på energiforbruget, kan arkitekterne nu selv optimere bygningens form,

Informations Modeller (BIM) er et

Økonomisk og miljømæssigt bæredygtige projekter

redskab, der bidrager til at skabe

Det digitale byggeri sikrer flydende

cering med mere, inden de lægger

økonomisk og miljømæssigt bære-

udviklingsprocesser, der frigiver res-

sig fast på et overordnet koncept.

dygtige projekter.

sourcer til at afprøve forskellige

sand renæssance. Netop Bygnings

placering, tagudhæng, vinduespla-

effektivisere samtlige arbejdsgange

3D. De miljømæssige - og dermed

i forbindelse med udarbejdelsen af

driftsøkonomiske - konsekvenser af

3D modeller som et demokratisk og fremtidssikret værktøj

tegningsmaterialet. BIM er desuden

de enkelte designløsninger bliver

Arkitekternes nye roller bevæger sig

med til at sikre en konsistent kvali-

understøttet af nye typer software

mod procesfacilitering, hvor arkitek-

tet under selve projekteringsfasen.

som ECOdesigner, der hjælper arki-

terne i højere grad koordinerer for-

Med BIM er det muligt at følge

tekterne med at leve op til dagens

skellige faggruppers arbejde og sik-

For tre år siden begyndte Juul | Fro-

designforslagenes indflydelse på en

høje bæredygtighedskrav.

rer, at borgere og kommende bru-

st Arkitekter overgangen fra traditio-

lang række parametre, hvilket inde-

nelle 2D-tegninger til intelligente

bærer åbenlyse fordele hele pro-

at anslå et årligt CO2-regnskab for

via borgerinddragelse, borgerhørin-

Bygnings Informations Modeller

cessen igennem.

en specifik bygning i en given

ger og andre dialogbaserede aktivi-

udformning. Hver gang man ænd-

teter.

/ Af Thomas Graabæk og Pawel Antoni Lange, JUUL | FROST Arkitekter.

Teknologien gør det muligt at

designmuligheder og teste dem i

Med ECOdesigner er det muligt

gere tager ejerskab over projektet

(BIM). Baggrunden for tegnestuens

Når de respektive digitale byg-

beslutning om at integrere BIM-tek-

ningsdele derudover får tilført for-

rer bygningens design, kan man

nologien i alle udviklingsprojekter

skellige data, opstår ressourcebe-

trække et nyt overslag over bygnin-

afgørende, at udviklingsprocessen

var først og fremmest at sikre pro-

sparende automatiseringer. Softwa-

gens energiforbrug og dermed vur-

ikke bremses af beslutninger, der er

jekterne den højeste arkitektoniske

ren tegner selv snit og facader, den

dere de miljømæssige konsekven-

færdige og fastlåste i deres udform-

kvalitet.

kan automatisk liste mængden af

ser af et givent valg.

ning. Med de nye digitale værktøjer

I dag er BIM mere aktuelt end

beton, arealet af trægulve, løbende

Det giver nye muligheder for at

I disse situationer er det

kan en given model over et nyt

nogensinde før. Det økonomiske

meter gulvlister, antal ens døre og

skabe bæredygtig arkitektur. Ikke

campusområde eller havnefront

klima får bygherrer og udviklere til

lave en komplet liste med alle vin-

blot til gavn for projektets langsigte-

hurtigt ændres, så nye muligheder

at skifte fokus fra de hurtige økono-

due-mål. Retter man et mål i listen,

de økonomi, men ligeledes til gavn

afprøves, og beslutninger bliver

miske gevinster til fordel for økono-

retter man selve 3D-modellen.

for miljøet; to bæredygtighedspara-

truffet på et mere kvalificeret

misk mere langsigtede og bære-

Dermed tilpasses alle relevante

metre, der i dette tilfælde hænger

grundlag end tidligere.

dygtige projekter.

tegninger automatisk, da de er del

nøje sammen. Hvor udviklerne før i

Det er ikke blot lægmænd, der

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 55

BIM har vist sig som et effektivt redskab i den tidlige udviklings- og afprøvningsfase for Moving Media City, Malmøs nye centrum for kreativitet, viden og virksomheder inden for mediebranchen.

Eksempelvis står de offentlige

Media City (MMC), Malmøs nye

skab i den tidlige udviklings- og

abstrakte planer og snit. Selv garve-

bygherrer for drift og vedligehold af

centrum for kreativitet, viden og

afprøvningsfase.

de rådgivere kan bedre forholde sig

en stor del af bygningsmassen i

virksomheder inden for mediebran-

til et forslag i en 3D-model.

Danmark. Dette arbejde kan effekti-

chen. Bygningen skal huse firmaer,

hvor nybyggeri forenes med eksi-

viseres ved at bruge FM-systemer

der arbejder med indhold til samtli-

sterende byggeri. MMC-bygningen

Samarbejdet er – stadigvæk en udfordring

(Facility Management-systemer),

ge digitale platforme, dvs. både tv,

har skrå facader både inde og ude,

der har flere fordele: De bygger på

mobil, web, film og computerspil.

gangbroer mellem forskudte kon-

Da Juul | Frost Arkitekter besluttede

en 3D-model, er struktureret efter

sig for at bruge Archicad som BIM-

bedre forstår en 3D-model end

MMC er et kompliceret projekt,

MMC bygges delvis ind i en af de

torplatforme og indeholder forskel-

ens standarder samt identificerer

store, eksisterende industribygninger

lige, avancerede funktioner, der alle

program, var et udfaldsgivende

indholdet efter samme klassifikati-

og opføres delvis som en ny byg-

skal tilgodeses i et samlet greb.

argument mulighederne for at dele

ons-system (DBK) og mærker byg-

ning, der rækker ud i det intime hav-

3D-modeller med ingeniører, land-

ningsdelene derefter.

nepladsrum, hvor tørdokken danner

et effektivt redskab, idet eksempel-

Her viser BIM sig også at være

målere og andre rådgivere. Men

Der ligger ligeledes en udfor-

centrum. MMC er fleksibelt indrettet,

vis skrå facader automatisk vises på

der er endnu ikke helt overens-

dring i samarbejdet inden for rådgi-

så de kommende lejere med enkle

planen, og alle højder automatisk

stemmelse mellem ambitionerne

verteamet. Når samarbejdspartner-

midler kan tilpasse de fysiske omgi-

opdateres, når ét givent parameter

og virkeligheden.

ne er på forskellige faser af den

velser til deres aktuelle behov. Sveri-

ændres. Det medfører, at modellen

På nuværende tidspunkt har få

digitale udvikling og bruger forskelli-

ges Television bliver nabo til MMC

er korrekt gengivet, når man

rådgivere set forretningsværdien i

ge programmer, der ikke altid er

og vil benytte MMCs fællesaktiviteter

bevæger sig rundt i bygningen på

de nye værktøjer. Al erfaring viser,

kompatible, sætter det en be-

såsom café og restaurant, mens en

skærmen, og eventuelle problema-

at udviklingen ikke for alvor slår

grænsning på fordelene. Igen vil

række medievirksomheder lejer sig

tiske løsninger i bygningens design

igennem, før opdragsgiverne

større krav fra opdragsgivernes side

ind i selve bygningen.

fremstår klart.

kræver, at alle projekter udføres

fremskynde udviklingen.

Målet med MMC er at udvikle

BIM er ikke et vidundermiddel,

fysiske rammer, så kreative menne-

der i sig selv skaber inkluderende

Verden bliver mere kompleks

sker trives og yder deres bedste.

byer, gode boliger eller innovations-

Verden bliver mere og mere kom-

Udgangspunktet har været en

fremmende arbejdspladser. Arkitek-

dag krav om digitale projekter teg-

pleks. Store planlægnings- og byg-

omfattende dialogproces med de

ter og andre involverede parter skal

net med specifikke værktøjer og

geopgaver kræver øget overblik

kommende brugere og PEAB, der

stadigvæk være forandringsparate,

metoder. Da mange rådgivere

over, hvordan et ændret parameter

er udviklere på projektet. Resultatet

tilpasningsdygtige og kreative i

kommer til at hente en broderpart

influerer helheden. Det kan være

er, at tegnestuen har udarbejdet

deres arbejde. BIM er derimod et

af deres omsætning via offentlige

meget vanskeligt at overskue, hvis

planløsninger, der sikrer, at der op-

godt redskab, der letter udviklings-

opgaver, kan det offentlige kick-star-

projektet kun eksisterer i et 2D-teg-

står synergieffekter mellem de

processen, når der skal udvikles

te udviklingen ved at stille endnu

ningsudsnit.

enkelte virksomheder. BIM har vist

attraktive, fremtidssikrede og bære-

sig at være et yderst effektivt red-

dygtige projekter.

inden for rammerne af det Det Digitale Byggeri. De offentlige bygherrer stiller i

større krav til deres rådgivere.

Det gælder eksempelvis Moving

56 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Havneaktieselskaber og indskudskapital I denne artikel belyses mulighederne for tilbagebetaling af indskudskapital i havneaktieselskaber. Det tilrådes at få et bindende svar fra SKAT i de enkelte sager.

havneaktieselskabet ved apportind-

udelukkende kan anvendes til hav-

seneste godkendte årsrapport er

skud af de aktiver og passiver, der

nens formål.

opført som overført overskud og

kunne henføres til den pågælden-

SKAT har i et konkret bindende

de havn, mod at blive vederlagt

svar udtalt, at det alene er havnens

med aktier i havneaktieselskabet.

indtægter, der skal anvendes til

reserver, med fradrag af overført underskud, til udbytte. Under iagttagelse af betingelser-

havnens formål, og at det dermed

ne i skattefritagelsen kan havneakti-

selvstyrehavne er sket derved, at

er muligt at udlodde en del af ind-

eselskabet udlodde en eventuel

havnens indtægter er blevet regn-

skudskapitalen, uden at dette med-

overkurs, som opstod i forbindel-

skabsmæssigt adskilt fra kommu-

fører, at havneaktieselskabet ikke

sen med stiftelsen af aktieselskabet

nens midler.

længere er omfattet af skattefrita-

eller ved en eventuel efterfølgende

gelsen.

kapitalforhøjelse.

Organiseringen af kommunale

En kommunal selvstyrehavn kan omdannes til et havneaktieselskab

Indskudskapitalen er det beløb,

I den forbindelse skal det

ved apportindskud af havnens samt-

som aktieselskabet modtog som

bemærkes, at overkurs, der blev

lige aktiver og passiver efter at en

vederlag ved kommunens aktieteg-

henlagt til en særlig overskudsfond

advokatfuldmægtig Helle Vestergaard Rasmussen,

nærmere vurdering af den forvente-

ning ud over aktiernes pålydende

ved apportindskud foretaget før 1.

Lett Advokatfirma

de markedsværdi er foretaget, og

ved selskabets stiftelse, dvs. den

juli 2004, ikke længere er bundne

når nærmere betingelser er opfyldt.

nominelle aktiekapital og en even-

reserver, hvorfor disse reserver tilli-

/ Af partner Jacob Christiansen og

tuel overkurs, samt beløb, der efter-

ge kan anvendes til udbetaling af

Skattefritagelsen

følgende måtte være blevet ind-

udbytte.

Udskilles en kommunal havn eller

skudt i selskabet ved en kapitalfor-

en kommunal selvstyrehavn til et

højelse. Havneaktieselskabet vil herefter i

Udbyttet må dog ikke overstige, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets økonomiske stilling.

Med virkning fra 1. januar 2000 fik

aktieselskab vil havnen ikke længere

kommunerne mulighed for at

være omfattet af den generelle

henhold til SKATs bindende svar

udskille deres havne til aktieselska-

kommunefritagelse. I stedet bliver

kunne udlodde en del af indskuds-

les udbytte, når der er foretaget

ber, enten ejet fuldt ud af kommu-

havneaktieselskabet omfattet af den

kapitalen, hvis aktieselskabslovens

hensættelser til vedligeholdelse af

nen eller ejet i fællesskab med pri-

særlige skattefritagelse for havne,

regler om udbetaling af udbytte i

og nyanlæg i havnen, hvis der for-

vate virksomheder. Derudover fik

hvis nærmere betingelser er opfyldt.

øvrigt iagttages.

inden er sket omdannelse af en

kommunerne mulighed for at orga-

Derudover må der først udbeta-

kommunal selvstyrehavn til et hav-

Efter skattefritagelsen er havne, tefrie, hvis havnens indtægter, bort-

Selskabsretlige krav til udbetaling af indskudskapital

En række udskillelser til aktiesel-

set fra normal forrentning af en

I henhold til aktieselskabslovens

Procedure

skaber er gennemført derved, at de

eventuel indskudskapital, ifølge

regler kan havneaktieselskabet

Et bindende svar er kun bindende

pågældende kommuner har stiftet

vedtægtsmæssig bestemmelse

anvende beløb, som i selskabets

for SKAT i forhold til den, som det

nisere deres havne som kommu-

der er åbne for offentlig trafik, skat-

nale selvstyrehavne.

neaktieselskab.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 57

Århus Havn drives af Århus Kommune, men det er på tale at omdanne den til aktieselskab.

bindende svar er rettet til. Derfor

oprindelige indskudskapital til ejer-

behandling af en sådan udbetaling.

anbefales det, at SKAT anmodes

ne af et havneaktieselskab, så der

Derudover skal det bemærkes,

om et bindende svar, hvis det over-

dermed opnås fuldstændig sikker-

at det kan blive nødvendigt at ænd-

vejes at udbetale en del af den

hed for den skattemæssige

re havneaktieselskabets vedtægter i

forbindelse med en sådan udbetaling for fortsat at opfylde betingelserne for skattefritagelsen.

Regioner vil øge bustrafikken med 50 procent Forslag til en markant oprustning af bustrafikken fra Danske Regioner, som også sætter øget fokus på regionernes egen klima- og energiindsats. Danske Regioner er kommet med forslag til, hvordan man øger antallet af buspassagerer med 50 procent i løbet af 10 år. Flere busafgange, mere direkte busser, bedre ruter og lavere billetpriser er eksempler på konkrete forslag i et notat fra regionerne. Parterne i trafikforliget er enige om, at den kollektive trafik skal løfte den fremtidige trafikvækst. Men kapacitetsudvidelser for jernbanerne vil

Regionerne lægger stor vægt på at bidrage til at udnytte energien

først få effekt om 10 år, og derfor peger flaskehalsen i den mellemlig-

mere effektivt, øge anvendelsen af vedvarende energi samt udvikle nye

gende periode på busserne.

klimavenlige teknologier. Centralt i dette arbejde står blandt andet de

”Nu har vi på få år set 100.000 familier investere i bil nummer to

regionale vækstfora, der i dag står bag en lang række satsninger på kli-

eller tre, og hvis ikke vi satser mere på pendlerne, bliver den kollektive

ma- og energiområdet. Satsningerne dækker områder som vedvarende

trafik ikke et alternativ til privatbilen,” siger Carl Holst (V), formand for

fjernvarme, lagring af solenergi, dyrkning af energiafgrøder, bio-diesel,

Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling, i en pressemeddelelse.

energirenovering mv.

Også med på klimavognen

at bremse CO2-forbruget. Det gælder blandt andet de planer, der skal

Desuden sætter Danske Regioner fokus på regionernes arbejde på kli-

sikre, at nyt sygehusbyggeri bliver energirigtigt. Dertil kommer anvendel-

ma- og energiområdet op til FN's klimakonference (COP15) i decem-

sen af ny teknologi inden for f.eks. vedvarende energi og initiativer, der

ber. Det sker med magasinerne ”Grøn vækst i regionerne” samt ”Energi

skal fremme energieffektiv adfærd i dagligdagen.

Også sygehusene har sat gang i grønne initiativer, der skal bidrage til

og klima på sygehusene”.

Kilde: Danske Regioner

Nyt om Jura

Ens samlegebyr for sommerhuse og helårsboliger

Udkast til standardregulativer i høring

Statsforvaltningen har udtalt, at der ikke er noget i vejen for, at gebyret for

Miljøstyrelsen har den 2. november sendt udkast til standardregulativer i

en række affaldsordninger er det samme for sommerhuse som for helårs-

høring. Behovet for standardregulativer er konstateret i forbindelse med

boliger, da sommerhusejerne har adgang til de samme faciliteter som

arbejdet med ny organisering af affaldssektoren.

helårsboligejerne. I forbindelse med kommunalreformen blev Gl. Thyholm Kommune og Gl. Struer Kommune lagt sammen til Struer Kommune. Før sammenlægningen havde de to kommuner

De mange forskellige regulativer fra landets kommuner betød, at Miljøstyrelsen skulle lave en ramme, som alle kommuner skulle benytte for at sikre en mere ensartet regulering på tværs af kommunegrænserne. Udkastene til standardregulativer er ledsaget af en læsevejledning, som

forskellige principper for

bl.a. tager stilling til udformningen af regulativerne i forhold til adgangsve-

opkrævning af samlegebyr, der

je, som har været et problem for kommunerne. Det fremgår, at der kan

dækker over bl.a. bortskaffelse

stilles krav til adgangsveje i regulativerne, og at kravene kan tage sigte på

af affald. Ved sammenlægnin-

arbejdsmiljø. Det er imidlertid en betingelse, at grundejeren har mulighed

gen blev de to hidtidige ord-

for at få hentet affald uden at opfylde kravene om adgangsveje, f.eks. ved

ninger harmoniseret, så der

betaling af særgebyr eller anbringelse af beholderen ved skel.

fremover skal betales det samme samlegebyr for sommer-

Materialet kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside og høringsportalen,

huse som for helårshuse.

https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpi

Efter miljøbeskyttelseslo-

d=2146000934 )

vens § 48, stk. 2, skal samlegebyret fastsættes til, hvad der

rådighed for den enkelte bru-

Ny vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer

ger, som har gavn af ordnin-

Miljøstyrelsen har udgivet en ny version af den vejledende liste til selv-

gen. Eftersom sommerhuse bliver anvendt en større del af året, og der er

klassificering af farlige stoffer, som virksomheder kan bruge som en ufor-

sket en serviceforbedring af affaldsordningen, som både er til rådighed for

pligtende hjælp.

inden for rimelige grænser svarer til, hvad der stilles til

sommerhuse og helårsboliger, mener Statsforvaltningen godt, at samlegebyret kan være ens for de to boligtyper. Fastsættelsen af gebyret er ifølge Struer Kommune sket i overensstemmelse med det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip. Statsforvaltningen har anmodet Struer Byråd om at oplyse, på hvilket grundlag princippet anses for opfyldt.

I samarbejde med afdelingen for Toksikologi og Risikovurdering fra DTU Fødevareinstituttet har Miljøstyrelsen udarbejdet en liste over nye klassificeringer for bl.a. skader på arveanlæggene, kræftfremkaldende effekt og farlighed for vandmiljøet. Listen er udarbejdet via QSAR-computermodeller (Quantitative Structure Activity Relationship). Modellerne er nye og forbedrede i forhold til dem, der blev anvendt ved udarbejdelsen af den hidtidige liste fra 2001.

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 12. oktober 2009, http://www.statsforvaltning.dk/Tilsynsafgørelser/Files/VedhaeftetFil/640.pdf

Nye hjælpemidler til lokalplanlægning By- og Landskabsstyrelsen har offentliggjort to publikationer, som skal hjælpe til brugervenlige og juridisk holdbare lokalplaner: "Vejledning om Lokalplanlægning" og eksempelsamlingen "Lokalplanlægning for boligområder". De to nye publikationer opdaterer en tidligere vejledning med de seneste ændringer af planloven i 2007 og 2009. Det er primært kommunernes planmedarbejdere, der får glæde af publikationerne, men borgerne skal også kunne anvende dem som tjekliste i forbindelse med lokalplanlægning i deres nærområde. En række nye begreber, som nogle kommuner er begyndt at anvende i forbindelse med lokalplanlægning er klimatilpasning, havstigninger og biodiversitet. I eksempelsamlingen er der et kapitel om, hvordan man fremmer bæredygtig udvikling gennem lokalplaner.

Der blev undersøgt næsten 50.000 stoffer, og listen indeholder klassificeringsforslag for i alt 30.179 af disse.

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Myndighedskrav om grundvands- Flere jordvarmeanlæg i Danmark Ny jordvarmebekendtgørelse sikrer hurtigere sagsbehandling for kommuforurening var forældet Denne sag handlede om, hvorvidt en vaskeri- og renserivirksomhed

nerne og indeholder kortere afstandskrav til vandforsyninger, så der kan

(Alba) skulle friholde Region Hovedstaden (tidligere Københavns Amt) for

etableres flere jordvarmeanlæg i Danmark.

nødvendige omkostninger i forbindelse med undersøgelser og afværge-

Jordvarmeanlæg består typisk af et varmeoptagersystem med en væske og en varmepumpe. Varmepumpen omsætter den varme, der

foranstaltninger af grundvandsforurening. Grundlaget for sagen var, at et ingeniørfirma på amtets anmodning havde ladet en rapport udfærdige. Det fremgik af rapporten, der blev

hentes i jorden, så den kan anvendes til opvarmning af bolig og brugsvand.

offentliggjort den. 3. august 1999, at der var forurening på Albas grund,

For hvert kilo watt brugt til drift af varmepumpen producerer jordvar-

og at denne forurening sandsynligvis kunne påvirke grundvandet. Dette

meanlægget tre til fire gange så meget varme. Anlægget er derfor et godt

fremgik også af en supplerende rapport af 2. november 1999. Parterne drøftede resultaterne i rapporten og spørgsmålet om yderligere undersøgelser og afværgetiltag, men der kunne ikke opnås enighed. Amtet gav derfor, i foråret 2003, påbud om etablering af boringer og undersøgelse af mulighederne for at fjerne forureningen. I juni 2004 foreslog amtet, at parterne indgik aftale om suspension af forældelse af amtets eventuelle erstatningskrav mod Alba. Denne aftale blev imidlertid ikke indgået. Den 29. oktober 2004 udtog amtet stævning mod Alba. Alba gjorde for Højesteret gældende, at erstatningskravet var forældet, og at betingelserne for erstatning i øvrigt ikke var opfyldt. Højesteret frifandt Alba. Højesteret udtalte bl.a., at amtet på baggrund af indholdet af rapporten fra 3. august 1999 fik kendskab til forureningen og behovet for yderligere undersøgelser, herunder afgrænsning af forureningen ved afværgeforanstaltninger. Amtet befandt sig derfor ikke i utilregnelig uvidenhed om sit krav mod Alba efter de almindelige erstatningsregler. Forældelseslovens 5-årsregel fandt derfor anvendelse fra tidspunktet for modtagelse af rapporten den

alternativ til opvarmning ved hjælp af olie, gas eller el. Det vurderes, at

5. august 1999. Der forelå ikke yderligere forhold, der begrundede udsky-

atmosfæren spares for ca. 1 ton CO2 for hver 1.000 liter olie sparet i et

delse af forældelsesfristen. Østre Landsret var nået til et andet resultat.

oliefyr.

Højesterets dom af 28. oktober 2009, http://www.domstol.dk/hojeste-

forsyningsanlæg end hidtil. Såfremt jordvarmeanlæggene overholder

ret/nyheder/Afgorelser/Pages/Myndighedskravianledningafenmuliggrund-

bekendtgørelsens tekniske krav, er der dog ingen risiko for jord- eller

vandsforureningvarforldet.aspx

grundvandsforurening.

Som noget nyt er der i bekendtgørelsen kortere afstandskrav til vand-

Travlhed i Miljøministeriet Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har ind-

aftalen penge af til bl.a. videncentre, aktiv inter-

urening. På disse områder er udfordringerne

gået to politiske aftaler, som henholdsvis skal

national indsats og en styrket indsats på nano-

store, og danske virksomheder har mulighed

styrke kemikalieindsatsen og fremme miljøtek-

området. Kemikalieinspektioner og oplysnings-

for at skabe eksport og vækst.

nologi.

kampagne er andre punkter, hvor indsatsen

Den 30. oktober indgik Troels Lund Poulsen

styrkes.

"Danmark er i forvejen i front på de miljøteknologiske område, og her gælder mottoet,

Den 30. oktober indgik Troels Lund Poulsen

at den, der har evnerne, også har forpligtelsen.

Aftalen er indgået med alle politiske partier og

endvidere en aftale, som afsætter 90 mio. kr. til

Vi skal bruge vores know-how til at hjælpe til at

sætter 173 mio. kr. af til styrkelse af kemikalie-

fremme af miljøteknologi. Med aftalen får dan-

løse klodens fælles miljøproblemer. Eksempel-

indsatsen. Forbrugerne kan se frem til mere

ske virksomheder, der arbejder med miljøtek-

vis har vi et voksende behov for bedre miljøtek-

kontrol med kemikalier, og der vil blive sat

nologi og eksporterer dansk miljøteknologi, fle-

nologi til at genanvende ressourcerne i affal-

fokus på hormonforstyrrende stoffer og cock-

re penge til udvikling.

det", siger Troels Lund Poulsen i en presse-

en aftale om styrkelse af kemikalieindsatsen.

taileffekter. Aftalen løber fra 2010 til 2012 og forøger de økonomiske rammer markant. Der sættes i

Der lægges op til en skarp prioritering, så pengene bliver brugt, hvor potentialet er størst. Der er i aftalen fokus på vand, affald og luftfor-

meddelelse.

Erhvervsnyt

Totaløkonomi giver bedre og billigere byggeri

Dong lukker to store kulkraftværker Dong Energy lukker to af Danmarks største kulkraftværksblokke på henholdsvis Asnæsværket og Studstrupværket på grund af faldende elforbrug. ”De to blokke er valgt ud fra overordnede vurderinger af vores kraftværksportefølje, herunder muligheden for at reducere vores omkostninger mest muligt,” siger koncerndirektør Niels Bergh-Hansen i en pressemeddelelse. Asnæsværkets blok 5 på 640 MW el blev idriftsat i 1981 og gennemgik så sent som i 2003-2004 en levetidsforlængelse, så den kunne holde 15 år til. Der blev blandt andet installeret et anlæg til at

Offentlige bygherrer skal indtænke omkostninger til både anlæg, drift og vedligeholdelse af et byggeri allerede i planlægningsfasen. Total-

fjerne kvælstofoxider (denox) for at gøre det mere miljøvenligt. Studstrupværkets blok 4 er på 350 MW el og blev idriftsat i 1984.

økonomi har givet gode erfaringer, og metoden skal nu udbredes til

Foruden kul indgår også halm som brændsel. Det halm, som blok 4

andre offentlige og private bygherrer.

ikke længere skal afbrænde, vil overgå til den tilbageværende blok 3.

Erhvervs- og Byggestyrelsen offentliggør derfor en Bedste Praksismanual om totaløkonomi. Manualen viser, hvad succesfulde frontløbere i det offentlige har gjort for at implementere totaløkonomi i

herrer til at tænke totaløkonomisk. Vi kan nu med manualen vise

Vestas på vej med kæmpe-havmølle

vejen frem ved at fortælle, hvem der gør det bedst, og hvad de gør.

Vestas er i gang med at

Totaløkonomisk tankegang er med til at sikre, at de offentlige investe-

udvikle en ny havmølle på

ringer er så effektive som muligt. Gevinsten ved totaløkonomi er

seks megawatt, dobbelt så

altså, at vi får bedre og mere byggeri for pengene,” siger Finn Lauri-

stor som firmaets nuværende

tzen, direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen.

topmodel til opstilling på

deres organisationer. ”Formålet med manualen er at inspirere offentlige og private byg-

Grundprincippet i totaløkonomi er, at bygherren skal tænke anlæg

havet. Det fremgår ifølge

og drift sammen allerede i de indledende faser. Ethvert valg i bygge-

Ing.dk af et kvartalsregnskab,

fasen skal vurderes i lyset af den efterfølgende udgift i driftsfasen.

som verdens største vindmøl-

Bedste Praksis-manualen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting for Erhvervs- og Byggestyrelsen og Rådet for Offentlige Bygherrer. Manualen offentliggøres på hjemmesiden www.bedstepraksisibyggeriet.dk.

leproducent udsendte i oktober. Vestas fortæller ikke, hvornår den nye mølle bliver markedsført, eller hvad den skal koste. Men det fremgår af

Elbek & Vejrup får to nye afdelinger Efter stor kundetilgang fordelt både på Sjælland og i trekantsområdet har Elbek & Vejrup valgt at opgradere lokationen på Sjælland og flytte til større og logistisk (set) bedre lokationer i Glostrup. Den ekstra plads er også tiltrængt, da medarbejderstaben i Glostrup forventes at vokse til 25 i løbet af 2 år. Samtidig er lejekontrakten på kontorfaciliteter faldet på plads i Vejen nær Kolding, og de første medarbejdere står klar til at indtage deres nye arbejdspladser. Med de to nye lokationer tager Elbek & Vejrup endnu et stort skridt mod den forventede vækst på 20 % i medarbejderstaben næste regnskabsårr.

regnskabet, at møllen skal presse prisen per produceret watt nedad. Firmaets off-shore-direktør, Anders Søe-Jensen, oplyser til nyhedsbureauet RB-Børsen, at udviklingen af møllen kun offentliggøres nu, fordi den er så stor, at det er svært at holde informationen inde i huset. Det danske analysefirma BTM Consult ser intet underligt i, at Vestas arbejder med langt større havmøller. Havmøllemarkedet er dog stadig beskedent, cirka otte procent af markedet for møller på land.

Erhvervsnyt

Hurtig reparation af huller i vejen Instamak reparationsasfalt (kold asfalt) fra Lauridsen Handel og

Blåstempling af Byggeriets Kvalitetskontrol Fremover kan Byggeriets Kvalitetskontrol A/S godkende kvalitetsstyrings-

Import (LHI) kan anvendes til vedvarende reparationer i alt slags

systemer i de firmaer, som laver energimærkninger. Byggeriets Kvalitets-

vejr fra -40°C til +60°C og er velegnet til reparationer af huller i

kontrol har nemlig opnået akkreditering af DANAK til at certificere.

asfalt- og betonbelægninger med en reparationstykkelse fra 10 til 80 mm.

I dag er der krav om certificeret kvalitetsstyring af energimærkning, og alle energimærkningsfirmaer skal være certificeret senest 1. maj

I hærdet tilstand er

2011. Byggeriets Kvalitetskontrol A/S har indgået en aftale med Bran-

reparationsasfalten sam-

cheforeningen for Byggesagkyndige og Energikonsulenter samt Fore-

menlignelig med tromlet

ningen af Rådgivende Ingeniører om at certificere kvalitetsstyringssy-

asfalt og har samme

stemerne for de to foreningers medlemmer.

holdbarhed. Reparations-

Kilde: Dansk Byggeri

asfalten kan trafikbelastes umiddelbart efter

den ikke indeholder

Vurdering af kommuneplaner

nogen opløsningsmidler.

Arbejdet med Kommuneplan 2009 har været en stor planopgave for de

Den enkle forberedelse

98 danske kommuner. I overgangen til en ny, kommunal valgperiode

og anvendelse muliggør

afrunder Plan09 arbejdet med en faglig vurdering af kommuneplanerne i

en hurtig og effektiv

2009. Vurderingen koncentrerer sig først og fremmest om processen

reparation af huller i

med at skabe kommuneplanen og gennemføres af medarbejdere fra

vejen med store tidsbe-

Operate A/S, Niras Konsulenterne og Aalborg Universitet.

udførelsen. Instamak er desuden miljøvenlig, da

sparelser til følge.

Vurderingens resultater følges op med en række værktøjer til det fremtidige arbejde med Kommuneplan 2013. Værktøjerne vil blive offentliggjort elektronisk i foråret 2010. Tanken er, at de herefter skal kunne juste-

Dansk asfalt på tyske veje

res og videreudvikles af de planlæggere og politikere, der anvender dem i praksis.

Kilde: Plan09

Asfalt fremstillet med gummipulver fra brugte dæk. Sådan lyder opskriften på en dansk asfaltsucces i Tyskland. Det er den danske genbrugsvirksomhed Genan, som har udviklet produktet ROAD+, der i stigende grad bliver benyttet i polymermodificeret asfalt. I dag bliver den nye type asfalt ikke brugt i Danmark, men stadig flere vejstrækninger i Tyskland får glæde af de brugte dæk. ROAD+

Nyt vandplan-værktøj til kommunerne Med Rambøll og LE34's nye web-gisbaserede beslutningsstøtteværk-

bliver bl.a. fremstillet af gummigranulat fra brugte bildæk, og Genans

tøj, Triton, får kommunerne et redskab til at administrere, skabe over-

fabrik i Viborg genbruger lige nu 85 % af alle brugte dæk i Danmark.

blik over og træffe beslutninger i forhold til de nye vandplaner og

Kilde: Genan

naturplaner. I forbindelse med de nye vand- og naturplaner pålægges kommunerne en væsentlig opgave med store vand- og naturmæssige konsekvenser til følge. Dertil kommer de økonomiske konsekvenser af indsatserne, som skal indpasses i kommunernes budgetter. For at prioritere indsatsen for at nå miljømålene er det vigtigt at komme godt fra start. Og her kan det nye værktøj gøre forskellen. Programmet kan bl.a. klare administration af oplysninger om punktkilder/diffuse kilder eller beregne sammenhæng mellem indsats og målopfyldelse for til sidst at give samlede oversigter over miljømål, miljøtilstand og problemårsager for vandområder. Man kan hente en demo-version af programmet ved at skrive til triton@le34.dk

Kilde: Rambøll

62 TEKNIK & MILJØ I KTC-NYT POLITIK OG LEDELSE

KTC byder velkommen til følgende nye medlemmer: Afdelingschef Jesper Horn Larsen, Dragør Kommune Natur & Miljøchef Flemming Jørgensen, Roskilde kommune Natur & Miljøchef Marianne Spang Bech, Lejre Kommune Sektionsleder for Plan & Byg Svend Jakobsen, Silkeborg Kommune Vej & Trafikchef Synnøve Klitgård, Vordingborg Kommune Sektionsleder Flemming Frøsig Christensen, Silkeborg Kommune Afdelingschef Peter Andreas Norn, Furesø Kommune Sektionsleder Morten Horsfeldt Jespersen, Silkeborg Kommune Afdelingschef Plan & Byg Hans Jørgen Tougaard, Randers Kommune Bygningschef Lauge Brandt, Roskilde Kommune Natur & Miljøchef Claus Borg, Lemvig Kommune Forsyningschef Flemming Bach, Guldborgsund Kommune Fra nytår Guldborgsund forsyning Trafik & miljøchef Lotta Sandsgaard, Norddjurs Kommune Planchef Jan Jørgensen, Vordingborg Kommune Teknisk driftschef Birgit Gerd Knudsholt, Rødovre Kommune Sektionsleder Gunvor Birgitte Winther, Silkeborg Kommune Miljøchef Johanne Bruun, Rødovre Kommune Afdelingschef Annette Vognbjerg, Holstebro Kommune Stadsarkitekt Bjarne Rieckmann, Rødovre kommune Afdelingschef Poul Munk-Poulsen, Holstebro Kommune

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Ekspropriation i praksis............................................................................................24. nov. Service og kommunikation overfor borgeren ..........................................25.-26. nov. Administration af kloak...................................................................................25.-26. nov. Optimering af processer .................................................................................26.-27. nov. Miljøgodkendelse af husdyrbrug for viderekomne ..........................30. nov.-1. dec. Temadag om arbejdsmiljø på renseanlæg............................................................1. dec. Landzoneadministration ............................................................................................2. dec. Drift af pumpestationer 2....................................................................................2.-3. dec. Tilladelser til udledninger med miljøfarlige stoffer ..........................................3. dec. Nyt på jordforureningsområdet ..............................................................................3. dec. Procesteknik 2 .........................................................................................................7.-9. dec. Polymeroptimering på renseanlæg ........................................................................8. dec. Rådnetanke ............................................................................................................9.-10. dec. Lederskab på renseanlæg 1: Dig selv som leder ......................................20.-21. jan. Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 18.-19. jan.) ........................20.-22. jan. Befolkningsprognoser ...............................................................................................21. jan. Grundkursus i afløbssystemer ........................................................................27.-28. jan. Udbud af kloakopgaven........................................................................................1.-2. feb. Landbrugstilsyn fra A til Z....................................................................................2.-3. feb. Drift af pumpestationer 1..................................................................................8.-10. feb. Godkendelser og tilladelser på dambrug.......................................................9.-10. feb. Vand i byen .............................................................................................................9.-10. feb.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Nyt fra COK Den kommunale landbrugsuddannelse: Husdyrgodkendelser på naturlig-vis (modul 3) Den Kommunale Højskole 01.-03.12.2009 Støttet byggeri – grundlæggende På kurset får du introduktion til det støttede byggeri, praktiske rutiner i form af oplæg til sagsforløb som kan bruges i det daglige arbejde, og du får også mulighed for at etablere netværk på tværs af kommunerne og blandt andre deltagere. Temaerne er bl.a. Sagsbehandling af regnskaber, godkendelser i driften af det støttede byggeri og behandling af støttesager og de nye regler om entreprenør- og rådgivernøgletal Den Kommunale Højskole den 23.-24.11.2009 Jura og forvaltningskursus for chefer og ledende medarbejdere på beredskabsområdet Formålet med kurset er at kvalificere ledende medarbejdere til at få en større forståelse af de kommunale processer, samarbejdet med andre afdelinger i kommunen, det relevante juridiske grundlag m.v. Emnerne er nogle der i dag ikke indgår i Beredskabsstyrelsens uddannelsesportefølje, som har hovedfokus på de brandtekniske kompetencer Den Kommunale Højskole 16.-19.11.2009 Chef i Teknik og Miljø - Ledelse af kreativitet Teknik og miljø bryder med vanetænkning - Visioner, mål og resultatskabelse under snævre rammer. Konferencen sætter fokus på hvordan den tekniske sektor kan tænke ud af boksen og blive en central aktør i prioriteringsdebatten omkring udvikling af kommunal velfærd. Snævre økonomiske rammer er måske lige netop den gødning vi har brug for at blive kreative og synlige! Den tekniske sektor skal spille sammen med de øvrige sektorer om at forme fremtidens samfund og være en central aktør der ikke er til at komme udenom. Trivsel, levevilkår og rammen om det gode liv handler også om rent drikkevand, trafiksikkerhed, rekreative områder, sunde boliger, indkøbsmuligheder, transportmuligheder, bymønster, infrastruktur, byrum, arkitektur m.v Prioriteringsdebatten kræver helhedstænkning og utraditionelle løsninger – mere for færre penge. Snævre rammer kalder på kreativitet – og dermed også på lederskab af kreativitet. Konferencen henvender sig til alle chefer og ledere i kommunernes teknik og miljøforvaltninger og selskaber. Igen i år en stor opfordring til at man som samlet chefgruppe tilmelder sig årets arrangement. Selve konferencen løber over 2 dage, men vi giver mulighed for at konferencedeltagerne kan møde op aftenen før til uformel networkning og socialt samvær Den Kommunale Højskole d. 25. – 26. marts 2010 Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5364. E-mail: sks@cok.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Leverandør til teknisk forvaltning PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ARBEJDSMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre. Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Philip Heymans Allé 7, Box 191, 2900 Hellerup. Tlf. 33 34 40 00. Fax 33 34 40 01. E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner. Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Falco A/S Ådalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: info@falcoas.dk I: www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m. Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning.

FORURENET JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: osk@force.dk Vedligeholdsrelateret overvågning med sensorer til registrering af armeringskorrosion og andre skadesmekanismer samt effekt af katodisk beskyttelse.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk

64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/S, GIS & Ledningsregistrering +45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk JO Informatik ApS, tlf. 49202067 Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor weebløsninger GIS og geodata. Læs mere:www.jo-informatik.dk Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 76 73. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: bk@force.dk Rådgivning om energioptimering og projektering af vandbehandling og ventilation i svømmehaller. Tilstandsvurdering af beton og armering, katodisk beskyttelse og rustfrit stål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Østerbro 4, 5690 Tommerup. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF NEDSIVNING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Leverandør til teknisk forvaltning

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

66 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/S Århus tlf. 86 99 37 99 Ballerup tlf. 44 20 98 34 www.norconsult.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

HedeDanmark a/s, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende. Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING

EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 44 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

MOSBAEK A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Inja Miljøteknik A/S, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. R

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

SLAMBEHANDLING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling.

SPILDEVANDSRENSNING

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. Norconsult Danmark A/S Find os under "rådgivning" eller www.norconsult.dk PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

TOILETBYGNINGER Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Benzin-,olie-og fedt udskillere. Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud skillere.

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Leverandør til teknisk forvaltning VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AdresseĂŚndring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg Âˇ Tlf. 72 28 28 04 Âˇ Telefax 72 28 28 07 Âˇ E-mail: ktc@ktc.dk

Bernstorff Slotspark, Gentofte

Bryghuset, Tuborg Plads i Hellerup

Vejrenovering, Ă&#x2DC;resundsvej, Amager

/Â&#x153;Ă&#x20AC;Ă&#x203A;iĂ&#x160;EĂ&#x160;6iÂ?i -Â&#x17D;Â&#x153;Â?i}FĂ&#x20AC;`iĂ&#x160;EĂ&#x160;-ÂŤÂ&#x153;Ă&#x20AC;Ă&#x152;Ă&#x192;>Â&#x2DC;Â?C} Â&#x153;Â?Â&#x2C6;}Â&#x153;Â&#x201C;Ă&#x20AC;F`iĂ&#x20AC; Â&#x2C6;Ă&#x20AC;Â&#x201C;>`Â&#x153;Â&#x201C;Â&#x2C6;VÂ&#x2C6;Â?iĂ&#x20AC;Ă&#x160;EĂ&#x160;-Â?Â&#x153;Ă&#x152;Ă&#x192;ÂŤ>Ă&#x20AC;Â&#x17D;iĂ&#x20AC;

Kirkepladsen, Sct. Nicolai Kirke, Nakskov

Med base pĂĽ MidtsjĂŚlland er vores 150 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud til hele SjĂŚlland, Lolland og Falster for at gĂ¸re omgivelserne grĂ¸nnere.

AnlĂŚg af udemiljĂ¸er i hovedentreprise

Pleje og vedligehold af udemiljĂ¸er

UĂ&#x160; Â&#x153;Ă&#x20AC;`>Ă&#x20AC;LiÂ?`iĂ&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160;>vĂ&#x203A;>Â&#x2DC;`Â&#x2C6;Â&#x2DC;} UĂ&#x160; Ă&#x2022;Ă&#x152;Â&#x153;Ă&#x20AC;Â&#x2C6;Ă&#x192;iĂ&#x20AC;iĂ&#x152;Ă&#x160;Â&#x17D;Â?Â&#x153;>Â&#x17D;Â&#x201C;iĂ&#x192;Ă&#x152;iĂ&#x20AC; UĂ&#x160;/iĂ&#x20AC;Ă&#x20AC;CÂ&#x2DC;Ă&#x20AC;i}Ă&#x2022;Â?iĂ&#x20AC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}Ă&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160;Â&#x2C6;Â&#x2DC;Ă&#x203A;iÂ&#x2DC;Ă&#x152;>Ă&#x20AC; UĂ&#x160; iÂ?C}Â&#x2DC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}Ă&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160;LiÂŤÂ?>Â&#x2DC;Ă&#x152;Â&#x2DC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}

UĂ&#x160; Ă&#x20AC;CĂ&#x192;ÂŤÂ?iÂ?iĂ&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160;Ă&#x192;Â?FÂ&#x2DC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;} UĂ&#x160; iÂŤÂ?>Â&#x2DC;Ă&#x152;Â&#x2DC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}Ă&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160;LiĂ&#x192;Â&#x17D;CĂ&#x20AC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;} UĂ&#x160;*Â?iÂ?iĂ&#x160;>vĂ&#x160;Â&#x2DC;>Ă&#x152;Ă&#x2022;Ă&#x20AC;Â&#x153;Â&#x201C;Ă&#x20AC;F`iĂ&#x20AC; UĂ&#x160; Â?>Ă&#x152;vÂŠĂ&#x20AC;iLiÂ&#x17D;CÂ&#x201C;ÂŤiÂ?Ă&#x192;i

Kloakering, SkottegĂĽrden, Kastrup

drĂ¸mmefabrikken.dk

OK grĂ¸n anlĂŚg as /Â?vÂ°\Ă&#x160;Ă&#x160;xĂ&#x2021;Ă&#x160;xĂ&#x17D;Ă&#x160;Ă&#x2021;xĂ&#x160;Ă¤Â&#x2122; www.ok-as.dk

Vi anlĂŚgger og vedligeholder inspirerende udemiljĂ¸er

VejtrĂŚer, Motorringvej 3, KĂ¸benhavn