Stads & Havneingeniøren - november 2006 by Teknik & Miljø - KTC

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

NOVEMBER 11 ◆ 2006

Bondam: Kørsel i København skal koste! Stockholm – trængselssafgifter Kommunerne overtager 1238 personskadeulykker!

Affaldsområdet: Markedsgørelse underminerer forsyningssikkerheden

Kommuneplanlægning i Vejle

KTC: Se de tekniske direktører i de nye kommuner

NOGLE SER SAMMENBRAGTE AKTIVER ...

... vi får dem til at fungere som en helhed Når strukturreformen træder i kraft, skal

Mød os på vores stand på Vejforum og

de kommunale veje og vejforvaltning-

få en snak om bl.a.

erne samles og fungere som sammenbragte børn i en ny familie.

•

Offentligt privat sammenspil

•

Organisering af drift

Der er derfor behov for hurtigt og

•

Asset Management

effektivt at få overblik over den nye

•

Traﬁkstrategi og traﬁkplanlægning

virkelighed.

•

Traﬁksikkerhed

•

Kollektiv traﬁk

•

Vejforvaltning

Carl Bro · www.carlbro.com · www.rosy.dk Granskoven 8 2600 Glostrup Tlf. 4348 6060

2894 CB Vejforum ann.indd 1

Sofiendalsvej 94 Nordlandsvej 60 9200 Aalborg SV 8240 Risskov Tlf. 9879 9800 Tlf. 8210 5100

Kokbjerg 5 6000 Kolding Tlf. 8228 1400

Skibhusvej 52A 5000 Odense Tlf. 8220 3500

23/10/06 13:39:31

En ubekvem sandhed NOVEMBER 2006 Nr. 11 • 97. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk

For nogle dage siden havde jeg lejlighed til at se Al Gores tankevækkende film »En ubekvem sandhed«, der jo handler om verdens tilstand – intet mindre. Primært handler filmen om den globale opvarmning, men også om andre miljøproblemer, der truer den økologiske balance. Filmen giver først og fremmest en meget overbevisende og yderst veldokumenteret beskrivelse af de dybt alvorlige og meget bekymrende forandringer, der gennem en lang årrække er sket med verdens klima og konsekvenserne heraf. Men samtidig er filmen et mesterstykke i, hvordan yderst komplicerede problemstillinger fremstilles og præsenteres på en illustrativ og pædagogisk måde, uden at forfladige indholdet. Det kan vi alle lære af, ikke mindst os i den tekniske sektor, når vi nu skal i gang med at sætte nye udvalg og nye byråd ind i, hvilke opgaver og udfordringer, vi står over for i de kommende år. Men hvad har selve emnet om den globale opvarmning og verdens naturtilstand egentlig med os at gøre i den kommunale sektor? Ganske meget, efter min opfattelse! Hovedårsagerne til den globale opvarmning, og dermed en stor del af verdens miljøproblemer, er uløseligt knyttet til byggeri, herunder primært boligforbrug, transport og landbrugsproduktion. Der er altså tale om områder, hvor vi i den tekniske sektor har hovedansvaret for udvikling og planlægning, og hvor vi derfor også har muligheden for at vise vejen til en bæredygtig udvikling. Det kan vi gøre ved, i kommunerne, at stå i spidsen for demonstrations- og samarbejdsprojekter, der dels kan inspirere andre kommuner/offentlige myndigheder – i indland og udland, dels kan inspirere den private sektor. Dertil kommer, at projekterne vil kunne understøtte en fælles læring og kompetenceudvikling. For aktivt at kunne stå i spidsen for demonstrationsprojekter og samarbejder, er det afgørende, at forvaltningen er videnstærk og bredt orienteret. I praksis kan vi opnå dette ved at indgå i både nationale og internationale netværk. I Ny Kolding Kommune har sammenlægningsudvalget besluttet, at fastholde den nuværende Kolding Kommunes engagement i sådanne netværk. Det drejer sig om: ICLEI (International Council for Local Environmental Initiatives) er en global forening af ca. 700 kommuner og regioner, som har det til fælles, at de har som erklæret mål at arbejde for en bæredygtig social, økonomisk og miljømæssig udvikling. Aalborg Commitment er en opfølgning på Aalborg Chartret fra 1994, hvor mere end 300 europæiske byer har forpligtet sig til konkret at arbejde for en bæredygtig udvikling inden for 10 indsatsområder.

Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk

Dogme 2000 er et netværk af 6 danske kommuner samt Malmø, der samarbejder om dels at sikre, at arbejdet med at fremme en bæredygtig udvikling sker så ressourceeffektiv som mulig, dels at sikre en bred forankring i lokalsamfundet.

Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk

Green Network er et regionalt samarbejde mellem kommunerne i Trekantområdet, der primært arbejder med at sikre en mere bæredygtig industriproduktion, og en mere bæredygtig landbrugsproduktion.

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 510,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl. I perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Det er mit håb, at flere af de nye kommuner vil tilslutte sig et eller flere af disse netværk for der igennem at medvirke til at ændre retningen på den kurs, der på skræmmende vis beskrives i filmen »En ubekvem sandhed«. Hermed vil vi i kommunerne også følge op på den vision, der er beskrevet i grundlaget for det nye KTC, nemlig at vi i de tekniske forvaltninger med ballast fra vores hverdag, udvikler løsninger, som inspirerer i ind- og udland. Hans-Jørgen Bøgesø Teknisk direktør Kolding Kommune Næstformand i KTC´s bestyrelse

Forsiden: Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R), København. Borgmesteren ønsker indført trængselsafgifter i København. Læs interviewet på side 12. Foto: Københavns Kommune/Tine Harden.

SIDE 6

En ubekvem sandhed! Af teknisk direktør Hans-Jørgen Bøgesø3 Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kørsel i København skal koste Af Joel Goodstein . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 SIDE 12

Trængselsafgifter eller ej i Stockholm? Af Joel Goodstein . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Cykler og metro - fremtiden for hovedstadstrafikken Af Brian Hansen, Københavns Kommune, Vej & Park . . . . . . . . . . 16 Trængselsafgifter i København - hvordan Af Brian Hansen, Københavns Kommune, Vej & Park . . . . . . . . . . 20 Opprioritering af parkeringspolitikken i København Af Poul Sulkjær, Københavns Kommune, Vej og Park . . . . . . . . . . 22

Side 16

Metoder til opkrævning af kørselsafgifter Af Jens Peder Kristensen og Signe Rosendahl Rasmussen, KeyResearch . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

SIDE 20 SIDE 22

Kommunerne overtager 1238 personskadeulykker! Af chefkonsulent Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet . . . . . . . . . 28 Bryggebroen – del af en grøn cykelrute Af Gordon Vahle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Rammerne for OPP i den danske vejsektor Af Line Markert og Andreas Christensen, DLA Nordic A/S . . . . . . . 31 Side 24

Digitaliseringen af myndighedsdata til Vejdirektoratet 1/1 2007 Af landinspektør Hans Vognsen Christensen, Vejdirektoratet . . . . . 34 Omdannelse af Aalborg Havnefront Af Martin Fischer og René Hollen Pedersen, Aalborg Kommune . . . 38

SIDE 34

INDSTIK: KTC - Vær med fra dag 1 + oversigt over tekniske direktører i de nye kommuner . . . . . . . . 39 PDA i forvaltningen: God stivejvisning tiltrækker turister + Vejformandens hukommelse Af trafikplanlægger Thomas Rud Dalby, Carl Bro . . . . . . . . . . . . . 46 Partnering kræver mod, tillid og styrke! Af Gerda Hald, Odense Vandselskab A/S, direktør Leif Winther, COWI A/S og Lars Lyngholm, Arkil A/S . . . . 50 Vejle Kommune: På forkant med planlægningen Af arkitekt m.a.a. Ulla Sandgaard og cand.scient. Marianne Bay, Teknisk Forvaltning, Planafdelingen, Vejle Kommune . . . . . . . . . 54

SIDE 38 SIDE 46 SIDE 60

SIDE 50

Planer for vandforvaltningen Af professor Helle Tegner Anker og forskningsassistent Lasse Baaner, KVL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Vand, natur og energi som grundlag for bebyggelsesplaner Af Karsten Krogh Andersen, DISU Vand og Miljø . . . . . . . . . . . . . . 60 Vandløbsplanter som bio-entreprenører: Udplantning i ny-restaurerede og forarmede vandløb Af biolog Rikke Schultz, HedeDanmark a/s og Tenna Riis, Aarhus Universitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Operation »ud med klunserne«! Af Malene Wesselhoff, Sylvester Hvid & Co, Offentlig Kommunikation . . . . . . . . . . . . . 68

SIDE 64 SIDE 66

Markedsgørelse underminerer forsyningssikkerheden Af borgmester Uffe Thorndahl, Hørsholm Kommune,bestyrelsesmedlem i RenoSam m.m. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Set og Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Leverandør til Teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

7* 7&%-*(&)0-%&3 0( "/- ((&3 7&+& &'5&3 4".5"-& .&50%&/ *O TIDLIGERE VI BLIVER INDDRAGET I PROCESSEN JO BEDRE BLIVER RESULTATET "ÍDE KVALITETSM SSIGT OG KONOMISK /G FOR ALLE INVOLVEREDE PARTER $ET KALDER VI PARTNERING 5ANSET OM DET DREJER SIG OM AT VEDLIGEHOLDE ELLER ANL GGE VEJE &OR KUN VED AT HAVE DISKUTERET ALLE PROBLEMSTILLINGER IGENNEM INDEN VI GÍR IGANG KAN VI V RE SIKRE PÍ AT DET ER DET RIGTIGE VI GÍR IGANG MED

+AN DU G TTE HVEM VI ER

888 /$$ %, 30"%4

Københavns affaldsindsamling i udbud Fra 1. januar vil det ikke mere være R 98, der alene har ansvaret for at hente affaldet fra Københavns borgere. Konkurrencerådet har givet grønt lys for, at R 98’s gamle eneret på indsamling af byens affald nu endegyldigt ophæves. Det er en meget gammel eneretsaftale, som Københavns Kommune, Frederiksberg og R 98 er blevet enige om frivilligt at ophæve. Fra 1964 har R 98 haft eneretten til affaldsindsamling i byen. Nu overlades opgaverne endeligt til Københavns Kommune og sendes i udbud, som det også kendes fra de fleste andre kommuner i landet. Det betyder, at affaldsindsamlingen i København fremover sker i fri konkurrence mellem flere vognmænd. Det bliver samtidig danmarkshistoriens største udbud. For borgerne i byen vil ændringen først og fremmest betyde et nyt telefonnummer. Mens det før var R 98

selv, der tog sig af f.eks. klager over manglende afhentning, vil det fra 1. januar være Miljøkontrollen i Teknikog Miljøforvaltningen, du skal ringe til. Kommunen overtager også med det samme en række andre administrative funktioner: kommunikation, planlægning, rådgivning m.m. Den praktiske indsamling bliver hos R 98, så længe kommunen tilrettelægger udbuddet. Indsamlingsopgaven sendes i udbud lidt af gangen, sådan at den første del vil overgå til en privat vognmand i 2009 og sådan at den sidste del vil være ude af R 98’s hænder i 2011. I 2007 kommer Københavns Kommune til at bruge omkring 230 millioner kroner på indsamling af husholdningsaffald. Kommunen forventer væsentlige besparelser, når alle områder er udliciterede i 2011. Pressemeddelse: Københavns Kommune

Udvidelse af lufthavn truer drikkevand Små sprækker i lerjorden under Roskilde Lufthavn betyder ifølge eksperter, at en del af hovedstadens drikkevand er truet, hvis lufthavnen udvides. Under Roskilde Lufthavn ligger en del af Danmarks vigtigste drikkevandsreservoir, der blandt andet forsyner hovedstadsområdet med rent vand.Men mellem lufthavnsområdet og drikkevandet er der morænelerjord fyldt med små sprækker, som flybrændstof hurtigt kan sive igennem. Politikerne i Hovedstadens Udviklingsråd har nu sagt ja

til en kraftig udvidelse af Roskilde Lufthavn, og beskyttelsen af vandressourcerne er vigtige, ikke mindst, fordi Storkøbenhavn i forvejen har problemer med at skaffe nok rent drikkevand. »Placeringen af en potentiel forurenende virksomhed her er stærkt betænkelig«, siger Knud Erik Klint, geolog og seniorforsker på Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS, til dagbladet Politiken. Kilde: www.pol.dk

FOT: Regn omkostninger ud! På de kommunale høringsmøder om FOT præsenterede FOTdanmark en »regnemaskine« til beregning af den enkelte kommunes omkostninger til FOT. Denne »regnemaskine« med vejledning er nu tilgængelig og findes på adressen: www.fotdanmark.dk Er vejledningen ikke tilstrækkelig til at kunne forstå eller anvende »regnemaskinen« kan hjælp fås hos Sofie A. Jensen fra KL, telefonnummer: 3370 3861 eller hos Jørgen Grum, Kort & Matrikelstyrelsen, telefonnummer 3587 5236.

6 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Tilfredshed med kombiløsning ved Silkeborg En stor sejr for naturen og en yderst fornuftig beslutning i regeringen, at den har opgivet den planlagte motorvej gennem Gudenådalen, det mener Danmarks Naturfredningsforening. »Vi kan ikke få armene ned af begejstring over regeringens beslutning. Vi er glade og lykkelige over, at regeringen har besluttet at opgive planerne om en motorvejsbro tværs over Gudenådalen. Hvis broen var blevet bygget, ville et enestående dansk naturområde for altid være blevet ødelagt, og broen ville stå som et skamfuldt monument over en forfejlet dansk naturpolitik. Sådan gik det heldigvis ikke,« siger Ella Maria Bisschop-

7 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Regeringens beslutning kommer netop som Danmarks Naturfredningsforening har sat alle sejl til i en landsdækkende kampagne for at få stoppet det omstridte projekt. Også miljøminister Connie Hedegaard er tilfreds med løsningen og siger: »Det er en helt afgørende principiel beslutning, at regeringen nu har valgt en motorvejsløsning, som tager størst mulig hensyn til Gudenådalen. At bygge en bro med store støjgener til følge, tværs over den fredede Gudenådal, ville i mine øjne hverken have været i overensstemmelse med hensy-

net naturen eller hensynet til kommende generationer. Det ville tværtimod have været en forkert beslutning, som vores efterkommere kun ville kunne tolke som, at vi satte hensynet til økonomi og trafik over hensynet til et stykke natur af national betydning. Med den løsning vi nu har valgt at arbejde videre med, kombiløsningen, viser regeringen, at vi er klar til at betale de ekstra langsigtede omkostninger, som hensynet til den nationale natur kræver ved infrastrukturprojekter. Samtidig arbejder vi naturligvis på at finde en løsning, hvor der tages lokale hensyn«. Kilde: DNog www.mim.dk

Havekulturfondens Hæderspris 2007 Havekulturfonden har siden 1993 hvert år uddelt sin Hæderspris, De kurtiserende Traner, til en person, der i særlig grad har virket for havekulturens fremme. Blandt modtagerne er så prominente personer som professorerne J.P. Junggren Have, Sven Ingvar Anderson, Jørn Palle Schmidt og Ib Asger Olsen, redaktørerne Søren Holgersen (Grønt Miljø) og Kim Fjord (Haven), samt forskeren Patrik Grahn, Sveriges Landbrugsuniversitet. Havekulturfondens formål er at fremme havekulturen, idet ordet ’have’ tages i videste betydning som ’beplantning i forbindelse med bebyggelse’. Prisen består af et kontant beløb, samt bronze-

skulpturen De kurtiserende Traner, der er udarbejdet af kunstneren Helen Schou (1905 – 2005). Som inspiration til de kommende års uddelinger anmoder Fondsbestyrelsen om indstillinger af personer der i særlig grad har gjort sig fortjent til at modtage Hædersprisen. Alle kan indstille anlæg, personer, virksomheder, institutioner, organisationer eller lignende, og Fondsbestyrelsen vil ligge vægt på såvel havekulturens miljøskabende side, som individets skabende udfoldelse. Indstillinger for Hædersprisen 2007 kan sendes til Havekulturfonden, Jægersborgvej 47, 2800 Lyngby, senest den 1. marts 2007.

Lovforslag om miljøgodkendelse af husdyrbrug Miljøminister Connie Hedegaard har i dag fremsat lovforslag om miljøgodkendelse af husdyrbrug.Med lovforslaget bliver landbruget fremover reguleret som en industri. Det betyder en lang række stramninger af miljøkravene til udvidelse, ændring og etablering af nye anlæg til husdyrproduktion. Med lovforslaget vil landmænd-

ene opleve klare forenklinger i sagsbehandlingen. Samtidig skærpes bødestørrelserne ved overtrædelse af loven markant i forhold til i dag. Lovforslaget kan læses her på Folketingets hjemmeside www.mim.dk

Ledige stillinger?

Check www.ktc.dk 8

Den tekniske Chef 2007 Sæt kryds i kalenderen: COK afholder konferencen »Den Tekniske Chef« næste gang den 7. marts - 9. marts 2007. Programmet, der udarbejdes i samarbejde med KTCs bestyrelse, udsendes primo december måned.

Mangel på kapacitet til at brænde affald TV2-Øst bragte den 23. oktober en historie om branden på deponiet i Forlev. I forbindelse med dette indslag udtaler Anders Larsen fra Institut For Miljøvurdering bl.a., at der er rigeligt med kapacitet til forbrænding af affald i Danmark. Dette er ikke rigtigt, skriver RenoSam i en pressemeddelse. Foreningens benchmarking-tal viser, at mængden af affald til forbrænding steg med ca. 12 % sidste år. Det er en meget markant stigning. »De stadigt stigende mængder af affald sætter forbrændingsanlæggene under pres. Fortsætter udviklingen, er der meget der tyder på, at vi inden for de nærmeste år

skal opføre yderligere kapacitet til forbrænding af affald i Danmark,« siger RenoSams direktør Jacob Simonsen »I dag er der stadig kapacitet til at behandle det affald, der produceres. Men når et forbrændingsanlæg er ude af drift som følge af vedligeholdelse eller uheld, kan der opstå midlertidige udfordringer i forhold til at få brændt hele mængden af affald,« siger RenoSam-direktøren. Af sundhedsmæssige og hygiejniske årsager er der anlæggene imellem lavet aftaler, der sikrer, at dagrenovation og let fordærveligt affald altid brændes. Kilde: RenoSam

Projektet Mobil Læring KL indbyder de tekniske forvaltninger til at deltage i projektet Mobil Læring. Det er et KTO-projekt, der gennemføres og ledes af KL og IDA i fællesskab. Formålet er at styrke de kommunale tekniske forvaltningers evne til at tiltrække, udvikle og fastholde ingeniørviden. Det sker gennem kortere udstationeringer af ingeniører og andre medarbejdere i ingeniørlignende jobs. Formålet er også at styrke samspillet mellem

tekniske forvaltninger og private leverandører (fx entreprenører og rådgivende ingeniører) og mellem kommunale forvaltninger og afdelinger indbyrdes. Med andre ord at deles om de dygtige ingeniører frem for at gå på strandhugst hos hinanden - og for at lære af hinanden. Flere oplysninger: www.kl.dk

8 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

!LT ER MULIGT NÍR ALT VIRKER 0ROFESSIONELLE FREMTIDSSIKRE TOTALL SNINGER

&RA ETABLERING TIL DRIFT OG VEDLIGEHOLD INDEN FOR EL AFL B GADEBELYSNING VAND TRAFIKSIGNALER VARME DATA OG TELE INFRASTRUKTUR WWW ELTELNETWORKS DK 9 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

AFFALD 2007 Konference og årsmøde

Total renovering M A N DAG D E N 5 . M A RT S 2 0 0 7 21.00-22.00 Sikken et liv, Poul Schlüter 22.00-00.30 Oste- og pølsebord

T I R S DAG D E N 6 . M A RT S 2 0 0 7 09.00-09.45 Morgenkaffe og registrering 09.45-10.00 Velkommen til Nyborg v. borgmester Jørn Terndrup Introduktion til RenoSams konference og årsmøde 2007 v. Formand for RenoSam, Vagn Larsen

P R A K T I S K E O P LY S N I N G E R Konferencen afholdes på: Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg, tlf. 65 31 31 31 Pris for deltagelse i arrangementet er: Mandag-onsdag den 5., 6. og 7. marts 2007 (RenoSam medlemmer). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.519 kr. Mandag-tirsdag den 5. og den 6. marts 2007 eller tirsdag-onsdag den 6. og den 7. marts 2007 (RenoSam medlemmer). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.697 kr. Tirsdag den 6. marts 2007 indtil kl. 17.00 (RenoSam medlemmer). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.785 kr. Mandag-onsdag den 5., 6. og 7. marts 2007 (ikke-medlemmer) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.519 kr. Mandag-tirsdag den 5. og den 6. marts 2007 eller tirsdag-onsdag den 6. og den 7. marts 2007 (ikke-medlemmer) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.697 kr. Tirsdag den 6. marts 2007 indtil kl. 17.00 (ikke-medlemmer) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.785 kr. Tilmelding sker på vedlagte tilmeldingsblanket via post, fax eller på den elektroniske blanket på www. renosam.dk. Ved tilmelding til arrangementet af ﬂere dages varighed er prisen inkl. hotel. Alle priser er ekskl. moms. Sidste frist for tilmelding er den 5. februar 2007

10.00-11.00 Politisk kommunikation Miljøminister Connie Hedegaard skrev tidligere på året, at den politiske journalistik er syg og skader demokratiet. Politik i dag er langt mere teknokratisk og international end tidligere, og vi kan konstatere, at journalistikken på den baggrund er i gang med at løsrive sig fra det politiske. Taberen er den ikke-indvidede demokratiske borger, som alt for ofte risikerer at blive præsenteret for hurtige overskrifter og dybest set ligegyldige nyheder, der ikke trænger om bag det umiddelbare og tilsyneladende. Hvordan sikrer man en ordentlig politisk kommunikation om komplicerede emner så som liberalisering af affaldssektoren? Oplæg med efterfølgende debat • Lotte Hansen, strategisk politisk presserådgiver, cand.scient.pol. og journalist • Nynne Bjerre Christensen, journalist på Deadline • Rasmus Jønsson, politisk kommunikation og politisk medieanalyse Ordstyrer Mogens Rubinstein

11.00-11.30 Pause og udstilling 11.30-12.30 Fremtiden for det kommunale selvstyre Kommunerne er under stadigt pres for at levere mere ensartede ydelser over hele landet. Det forventes, at regeringen vil komme med udspil om, at bl.a. de kommunale affaldsregulativer skal harmoniseres. Store dele af affaldsreguleringen vil hermed blive centraliseret. Er det en naturlig udvikling som følge af, at virksomheder og borgere ikke vil acceptere en forskelsbehandling og kræver et ensartet serviceniveau, uanset hvor i landet de bor? Herudover sætter kommunalreformen og økonomiaftalen den kommunale økonomi under pres. Hvad er fremtiden for det kommunale selvstyre? Vil der også i fremtiden være råderum til at organisere opgaveløsning ud fra de lokale behov og udfordringer? Korte indlæg efterfulgt at en politisk paneldebat • Uffe Thorndahl, borgmester Hørsholm Kommune, medlem af RenoSams bestyrelse • Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommuneudvalg • Henning Jensen Nyhuus, borgmester Randers Kommune Ordstyrer Mogens Rubinstein

5., 6. og 7. marts 2007 på Nyborg Strand

Workshops

12.30-14.00 Frokost og udstilling 14.00-15.15 Workshops Afholdelse af tre parallelle workshops

15.15-16.00 Pause og udstilling 16.00-17.00 Den politiske debat om affald netop nu Det forventes, at Regeringen forud for årsmødet vil fremlægge et idéoplæg om den fremtidige organisering af affaldssektoren. Mange emner forventes sat til debat, herunder liberalisering af det genanvendelige erhvervsaffald, virksomhedernes adgang til genbrugspladser, harmonisering af de kommunale affaldsregulativer og adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver. Korte indlæg efterfulgt af politisk paneldebat. • Miljøminister Connie Hedegaard • Formand for RenoSam Vagn Larsen • Formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg Bjørn Dahl • Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti • Steen Gade, Socialistisk Folkeparti • Bjørn Medom Nielsen, Socialdemokratiet • Eyvind Vesselbo, Venstre Ordstyrer Mogens Rubinstein

17.00-19.00 Repræsentantskabsmøde og udstilling 19.30-20.00 Velkomstdrink 20.00

Festmiddag

O N S DAG D E N 7 . M A RT S 2 0 0 7 07.30-09.00 Morgenmad 09.00-12.00 Ture Tur 1 – Kommunekemi a/s Tur 2 – Trioplast Nyborg A/S Tur 3 – Klintholm I/S Tur 4 – Sprogø Tur 5 – Gl. Nyborg by og Nyborg Slot Tur 6 – Nyborg – Nordens Venedig

12.00-13.00 Frokost – herefter hjemrejse

Workshop 1 - Genanvendelse Det forventes, at regeringen I løbet af efteråret vil foreslå, at det genanvendelige erhvervsaffald liberaliseres. Det er således sandsynligt, at det er markedet og ikke miljømyndigheden, der i fremtiden vil komme til at styre strømmene af genanvendeligt affald til korrekt miljømæssig behandling. Det giver en lang række udfordringer for både virksomheder, affaldsselskaber og kommuner. Hvordan har man f.eks. tænkt sig at sikre, at andelen af det affald, der går til genanvendelse, ikke falder, eller at behandlingen bliver ringere? Derudover kan det være vanskeligt at se, hvordan man vil sikre en teknologi- og metodeudvikling uden en sikkerhed for, at anlæggene vil modtage affald. Workshop 2 - Forbrænding Skal affaldsvarme være landets billigste opvarmning? Baggrund: Der er i 2006 sat en ny bekendtgørelse i kraft, der indfører et 4. prisloft. Det betyder nye regler for, hvor meget varmen fra affaldsforbrændingsanlæg kan prissættes til. Forslaget indebærer, at ﬂere forbrændingsanlæg må øge affaldsforbrændingstaksten for økonomisk at sikre virksomheden. Desuden har forslaget den betydning, at det fremover er affaldskunderne, som i høj grad vil bære den økonomiske risiko ved, at forbrændingsanlæggene er udbygget til produktion af fjernvarme og elektricitet. Varmeforbrugerne får de økonomiske fordele af billig affaldsvarme, men slipper for den økonomiske risiko, hvis energimarkedet ændres og derved medfører faldende indtægter for affaldsforbrændingsanlæggene. Kan udviklingen underminere affaldsforbrænding i fremtiden? Workshop 3 - Deponering Deponiernes fremtid – lokale såvel som nationale udfordringer. De danske deponeringsanlæg står i et meget usikkert vadested – og de kommende år byder på mange uafklarede udfordringer. Hovedparten af anlæggene afventer resultatet af overgangsplanerne. Regeringens tanker om organisering af sektoren lader vente på sig, hvilket ligeledes gælder de nye acceptkriterier. Hvad er i støbeskeen, og hvad kan vi forvente?

Kørsel i København skal koste Den store ring

Af Joel Goodstein

Af hensyn til miljø og trafikbelastning skal biltrafikken i København reduceres, og derfor bør bilister betale for at køre ind og ud af hovedstaden. Det mener Klaus Bondam, Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune. Men først skal der skaffes flertal i Folketinget.

0Hvis det står til Københavns Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, skal hver femte bil ud af hovedstaden. Det skal ske ved at indføre en såkaldt trængselsafgift, som bilister skal betale for at køre ind og ud af København. Ifølge Bondam har biltrafikken i hovedstaden nu nået et niveau, hvor man bliver nødt til at gøre noget alvorligt for at nedbringe luftforureningen og øge den trafikale fremkommelighed. »Luftforurening med CO2 og NOx er helbredsskadelig, og vi har en overdødelighed i København på grund af luftforurening, så det er et klart mål at nedbringe udledningen af sundhedsskadelige stoffer fra bilerne. Vi skal også have forbedret fremkommeligheden, så der bliver en mere glidende og hurtigere trafikafvikling. Transporttiden for bilister i København er meget længere end for cyklister og offentlig transport. På nogle strækninger er cyklister 2-3 gange hurtigere fremme,« siger Klaus Bondam, der selv cykler til og fra jobbet på Rådhuset. »40 procent af Københavnerne cykler hver dag. Tænk, hvis de alle sammen kørte i bil, så var trafikken for længst gået helt i stå,« siger han. I både London og Stockholm har man indført trængselsafgifter for at køre ind i de centrale bydele, og det har 12

medført en reduktion af biltrafikken med 15-20 procent. Den samme reduktion tror Klaus Bondam, at det er muligt at opnå i København.

En undersøgelse fra Institut for Miljøvurdering - IMV - peger på, at der kan være fornuftig samfundsøkonomi i en stor betalingsring om København. Klaus Bondam er også tilhænger af den store ring og forestiller sig, at betalingszonen nogenlunde skal følge kommunegrænsen. Det betyder, at man måske vil møde betalingsanlæg ved Damhussøen på Roskildevej og ved Hans Knudsens Plads, hvis man kører ind og ud af byen på Lyngbymotorvejen. »Der er ikke tilstrækkelig økonomi i at lave en zone, der kun går rundt om indre by - det klarer vi meget bedre med parkeringsafgifter,« siger han. Den mest rentable model er ifølge IMV en GPS-baseret løsning, hvor hver enkelt bilists kørsel bliver registreret, og man afregner efter, hvor langt man

Luftforurening og reduceret fremkommelighed er årsagerne til, at Klaus Bondam vil have reduceret biltrafikken i København. Foto: KK/Tine Harden. 12 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

kører i betalingszonen. Men den løsning, mener Klaus Bondam, er behæftet med mange usikkerheder. »Vi skal have den løsning, vi kan få hurtigst muligt. Jeg er sikker på, at der er flere leverandører som gerne vil komme med nogle konkrete bud,« siger han. Det er dog vigtigt, at den teknologi, man vælger, både muliggør en glidende trafikafvikling og en smart måde at klare betalingen. »Vi skal have en løsning, så man automatisk bliver registreret, når man kører ind og ud af byen og kan betale pr. måned, hvis man er tilmeldt. Og man skal selvfølgelig også kunne betale manuelt, når man kører ind og ud,« siger Klaus Bondam, som ellers ikke ønsker at binde sig til bestemte tekniske løsninger på nuværende tidspunkt.

Hvad siger nabokommunerne? Hvis det stod til Københavns Borgerrepræsentation alene, var der flertal for trængselsafgifter allerede i dag. Men afgifter for at køre ind i København vil også berøre nabo- og omegnskommunerne, og nogle af disse har ytret stor skepsis. Bl.a. er det uafklaret, hvilke konsekvenser det får for trafik- og parkeringssituationen i kommunerne, der grænser op til København. Skal der f.eks. etableres park-and-drive-anlæg, hvorfra bilister tager offentlige transportmidler videre ind til byen? Så langt er Klaus Bondam endnu ikke i sin planlægning. Men selv hvis det lykkes at skabe opbakning blandt de berørte kommuner, er indførslen af trængselsafgifter stadig afhængig af, at et flertal i Folketinget giver lov, da opkrævning af denne type afgift er et statsligt anliggende. »Min vurdering er, at diskussionen har flyttet sig, så udgangspunktet ikke er, om man skal have trængselsafgifter, men om hvornår og hvordan. Regeringen har jo et skattestop, og de har måske brug for en modningsproces. Men heldigvis er miljø i dag ikke længere noget, der kun interesserer venstrefløjen. De yngre generationer af borgerlige politikere ved godt, at miljøet er vigtigt. Måske kan man oven i købet bruge provenuet fra trængselsafgifterne til at sætte afgiften ned på miljøvenlige biler,« siger Klaus Bondam. I Stockholm har man beregnet det årlige overskud fra trængselsafgifter til 770 mio. SEK. Københavns kommune har allerede igangsat en offensiv parkeringsstrategi med høje afgifter. 25 kr. i timen er prisen for at parkere i det centrale København – indtil kl. 22. Den strategi har 13 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Ambitionen er at reducere biltrafikken i København med 15-20 %.

nedbragt antallet af parkeringer, men måske er prisen på parkering med til at lægge en dæmper på lysten til at besøge byens kulturtilbud om aftenen, og det kan godt bekymre Klaus Bondam. Derfor mener han, man skal have en variabel trængselsafgift. »Store byer skal have liv om aftenen, og derfor synes jeg, man skal have forskellige afgiftstakster alt efter tidspunktet, så det er dyrest i myldretiden og billigere om aftenen,« siger han.

20 kr. er rimeligt Erfaringer fra bl.a. London og Stockholm viser, at det primært er privatbilister, som lader sig påvirke af trængselsafgifter. »Dem, som vi gerne vil motivere til at lade bilen stå og bruge den kollektive transport, er dem som kører alene i deres bil. Vi er selvfølgelig ikke interesseret i at ramme erhvervslivet, varer skal flyde frit, og den pris, der skal betales vil heller ikke være noget, som forretninger og erhvervsliv bliver generet af. Erfaringerne fra både London og Stockholm viser, at lysten til at drive forretning eller have en arbejdsplads liggende indenfor betalingszonen ikke bliver påvirket negativt,« siger Klaus Bondam. Men hvad mener Teknik- og miljøborgmesteren det skal koste at køre ind og ud af hovedstaden? »Jeg har ikke lagt mig fast på et

beløb, men mellem 15-25 kr. Der er lavet en undersøgelse, som viser, at de fleste mener, at 20 kr. er et rimeligt beløb for at køre ind,« siger han. At indføre trængselsafgifter i København er for Klaus Bondam en del af en større vision om at gøre København til verdens miljøby nr. 1. »København skal være den by, man besøger, hvis man vil inspireres til at lave de rigtige miljøløsninger. Vi er allerede verdens førende hovedstad, når det gælder om at lave trafikløsninger, der tager hensyn til cyklisterne. Med miljøzoner og trængselsafgifter kan vi gøre København til en foregangsby, når det gælder miljørigtige trafikløsninger. Jeg tror, der er indført trængselsafgifter inden for 5-10 år,« siger han. ■ Mere om trængselsafgifter i København – www.kk.dk/traengselsafgifter

Blå bog Klaus Bondam, 43 år Uddannet edb-assistent og skuespiller Tidl. leder af Grønnegårds Teatret og Folketeatret Medlem af Københavns Borgerrepræsentation siden 2002 (R) Teknik- og Miljøborgmester, Københavns Kommune, fra 1. januar 2006 www.bondam.dk

Trængselsafgifter eller ej i Stockholm? Af Joel Goodstein Stockholmerne siger ja. Nabokommunerne siger nej. Nu skal den nye svenske regering beslutte, om bilisterne fortsat skal betale trængselsafgifter for at køre ind i centrum af den svenske hovedstad.

Fra 3. januar til 31. juli i år blev der opkrævet trængselsafgift for at køre ind i Stockholms centrum. Der var tale om et forsøg, og nu skal politikerne i den svenske Riksdag beslutte, om forsøget skal blive til en permanent ordning. »Den nye regering har sagt, at man fortsat skal have trængselsafgifter i Stockholm, men man har ikke endnu fortalt, hvornår og hvordan det skal foregå,« siger Gunnar Söderholm, chef i Miljöavgiftskansliet i Stockholms Stad. Ifølge Gunnar Söderholm skal der ske en afklaring inden nytår af hensyn til det svenske vejdirektorat – Vegvärket – der ellers må lukke ned for anlæggene. Inden valget tilsluttede partilederne fra de nye regeringspartier sig trængselsafgifterne, men de har lagt op til, at indtægterne fra afgiften skal bruges til en ny ringvej rundt om den svenske hovedstad, mens Socialdemokraterne mener, at pengene skal bruges til at forbedre den kollektive trafik. Den diskussion er i skrivende stund uafklaret. Regeringen udpeger formodentlig en forhandler, som skal sætte sig sammen med parterne – regeringen, Stockholms bystyre, nabokommuner og Vegvärket – for at aftale en fremtidig løsning for trængselsafgiften.

Trafikken stiger igen I september viste en folkeafstemning i Stockholm og nabokommunerne, at der 14

blandt stockholmerne var et flertal på 53 procent, som ville fortsætte med trængselsafgifter, mens der i alle 14 nabokommuner var et flertal imod. Gunnar Söderholm vurderer, at nej’et i nabokommunerne kan hænge sammen med, at man ikke føler, man blev hørt, da trængselsafgifterne blev indført, og at man er med til at betale for noget, som det primært er indbyggerne i det indre Stockholm, der har glæde af. Ikke desto mindre mener Gunnar Söderholm, at der stort set kun er positi-

ve erfaringer med Stockholmsförsöket. »Det er gået over al forventning. De tekniske systemer har fungeret, og oplysningerne til borgerne er blevet kommunikeret godt. Men borgerne har også med egne øjne kunnet se effekten af den formindskede trafik. Samtidig er der dagligt sket en opsamling af alle relevante tal, så diskussionen har kunnet foregå på et sagligt grundlag. Antallet af klager har været langt under det forventede,« siger Gunnar Söderholm. Trængselsafgiften var kun en del af det samlede Stockholmsforsøg, som også omfatter udvidet kollektiv transport, bl.a. med ekstra buslinjer, der fortsætter 2006 ud. Parkering ved busog togstationer uden for centrum er udvidet med 2.400 pladser. Efter at forsøgsperioden med trængselsafgift er afsluttet, og det igen er gratis at køre ind i centrum, er trafikmængden ind til det centrale Stockholm nu begyndt at stige. ■

Fakta om Stockholmsförsöket Periode med trængselsafgifter: 3. januar til 31. juli 2006. Formål: • At mindske trafikken med 10-15 procent • At nedbringe luftforureningen • At forbedre bymiljøet Der blev i forsøgsperioden konstateret en nedgang i trafikken på 22-24 pct.. Nedgangen svarer til ca. 100.000 færre bilpassagerer i døgnet. Kørselstiden blev reduceret med en tredjedel i morgenmyldretiden og halvdelen i eftermiddagsmyldretiden. Mængden af udstødningsgasser og -partikler i centrum blev mindsket med 8-14 pct. Trængselsafgiften blev opkrævet fra kl. 6.30-18.29 på hverdage. Afgiften har været gradueret på 10, 15 og 20 kr. - med myldretid morgen og eftermiddag som dyreste tidsperioder. Budget for etablering af forsøget: 3,8 mia. SEK. Indtægter i trængselsafgifter: ca. 400 mio. SEK. LINKS Stockholmsförsöket – www.stockholmsforsoket.se

14 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Interessen for NATUREN er der stadig

Jubilæum

1956 - 2006

www.niras.dk

Allerød Århus Aalborg Odense

4810 4200 8732 3232 9630 6400 6312 1581

-råd du kan regne med

Cykler og metro - fremtiden for hovedstadstrafikken Af Brian Hansen, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Vej & Park Hvorfor indføre kørselsafgifter i København ? I denne artikel beskrives den trafikale situation som er hele baggrunden for ønskerne om at regulere trafikken med afgifter.

Trafikken stiger og stiger! Sådan lyder mantraet over hele landet, men er det også sådan i København? Det korte svar er, at det var det ikke for 10 år siden, men sådan er det nu. Cykeltrafikken stiger kraftigt, biltrafikken stiger også - dog mere moderat - og den kollektive trafik er efter stagnation og fald måske begyndt at stige igen.

Flere og flere i sadlen Cyklen er et meget vigtigt transportmiddel i Køben16

havns Kommune. I 2004 oplevede vi for første gang i nyere tid, at der kørte flere cykler end biler ind i Indre By i morgenspidstimen. Næsten alle københavnere har en (eller flere) cykler og op mod 60 % af dem bruger den hver dag. Af alle der er beskæftiget på en arbejdsplads inden for Københavns Kommunes grænser, er det 36 %, der bruger cykler på arbejde mod kun 28 % i bil. Og sådan kunne man blive ved med indikatorer på, at cykeltrafikken er vigtigt og i kraftig vækst. I løbet af de seneste 10 år er cykeltrafikarbejdet steget med over 40 %. Og så er cykling jo både sundt, nemt, hurtigt, billigt og forureningsfrit. Cykeltrafikken stiger hovedsageligt i de indre bydele i København. Ude ved kommunegrænsen er cykeltrafikken nogenlunde konstant. Stigningen foregår altså på ture internt i kommunen, hvor rejseafstandene passer godt til cykelture, og hvor cyklen kan konkurrere på rejsehastighed.

16 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Flest i bussen - men metroen er kun lige startet Den kollektive trafik har haft det noget sværere. Overordnet har det samlede antal rejser været nogenlunde konstant over de seneste 10 år, men med stigninger i både cykel- og biltrafik har den kollektive trafik mistet markedsandele. Bussen er stadig den kollektive transportform, der transporterer langt flest passagerer, men også den, der har haft sværest ved at holde på passagererne. Mens antallet af togpassagerer har

været konstant eller endog svagt stigende er antallet af buspassagerer faldet siden år 2000 - de senere år dog bl.a. på grund af Metroen. Første etape af Metroen åbnede i 2002 og næste år åbner den tredje - og indtil videre sidste - etape til lufthavnen. Metroen har oplevet stigende passagertal hvert år siden åbningen, og der ser ud til, at Metroen ikke bare opvejer faldet i buspassagerer, men måske kan få antallet af kollektive rejser til at stige generelt. Det er dog endnu lidt tidligt at vurdere effekten på langt sigt.

Vejportal.dk er et banebrydende samarbejde mellem kommuner, Vejdirektoratet og alle amter – fremover også Sund & Bælt.

Flere biler - og køer Biltrafikken har været stigende i København de seneste 10 år. Men det er faktisk en ny situation i Københavns Kommune. Fra 1970 og op til midt i halvfemserne var biltrafikken i København nogenlunde konstant. Men midt i halvfemserne skete der noget - biltrafikken begyndte at stige. Der er givet mange årsager denne stigning. Der går godt i København, og der bygges nye arbejdspladser og nye

➜

Er din kommune blevet medlem? Tjek selv på vejportal.dk Ved at tilslutte sig kan kommunen:

Medlemskab giver adgang til alle digitale tjenester – også de lukkede, der er udviklet i samarbejdet. Det er favorabelt at tilslutte sig nu Se herom på www.vejportal.dk eller ring til vejportalsekretariatet i Vejddirektoratet ved Hans Jørgen Larsen: 3341 3336

17 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

■

yde sit bidrag til sektorens udvikling

■

fremme digital forvaltning og datastandardisering samt yde borgerservice

Den gennemsnitlige rejsetid i København er 27 km/t og er faldende pga. stigende trafik. Foto: Københavns Kommune.

Kortet viser, at der er få, men meget boliger i stor stil. Arbejdsløsheden er falCykler og metro er fremtiden væsentlige strækninger, hvor der er det og flere og flere familier vælger at såkaldt kritisk trængsel i morgenmyldreDer er grund til at tro, at de senere års blive boende i eller flytte tilbage til tiden. Kritisk trængsel afspejler en situaudvikling vil fortsætte i fremtiden. CykelKøbenhavn. Og så anskaffer flere og fletion, hvor trafikken afvikles »stop-andtrafikken stiger år for år, og nye cykelstire københavnere en bil. Bilejerskabet er go« og hvor rejsetiden er uforudsigelig. er, nye cykelruter, grønne bølger for steget med over 25 % i de seneste 10 De strækninger, der har den største cykler og forbedret sikkerhed er blot år, men det ligger stadig langt under trængsel er samtidig nogle af de mest nogle af de mange tiltag, der skal få landsgennemsnittet. befærdede strækninger i Københavns endnu flere københavnere i sadlen. Den stigende trafik i de seneste 10 år Kommune. giver stigende trængsel - for ikke at Metroen har måske vendt den kedelige nævne de mange andre uheldige effekI Københavns Kommune er det vores udvikling i den kollektive trafik og der ter biltrafikken har for miljøet og sundhåb, at vi kan gentage målingerne år for planlægges en Metrocityring, der skal heden. Københavns Kommune foretaår, og således bruge denne kortlægning sikre at så godt som alle københavnere ger hvert år en række målinger af rejseti- som indikator for udviklingen i fremhar skinnebåren kollektiv trafik indenfor den i myldretiderne på en række kommeligheden. gåafstand. Og samtidig skal busserne strækninger ind mod og rundt i Købensikres stadigt bedre forhold gennem havn. Målingerne viser, at bedre busfremkommeligden gennemsnitlige rejsehed og -prioirtering. tid er faldet fra ca. 34 På trods af forbedringer km/t i 1990 til ca. 27 af disse alternativer til km/t i 2005. 27 km/t er individuel biltransport må Kritisk trængsel nok stadig en høj hastigvi dog også forudse, at Stor trængsel hed sammenlignet med biltrafikken fortsat vil vokUbetydelig trængsel mange andre europæiske se. Bilejerskabet er stadig byer, men tendensen er lavt og byudviklingen ser klar: Den stigende trafik ud til at fortsætte. Det er giver nedsat hastighed. på den baggrund, at En anden måde at vurKøbenhavns Kommune - i dere fremkommeligheden samarbejde med naboerpå er gennem registrerinne - er begyndt at kigge ger af trængslen på vejpå hvordan biltrafikken nettet. Københavns Komkan reguleres mere direkte mune deltog i 2004 i et - med trængselsafgifter. større udredningsprojekt ■ om trængsel, som resultevist for den mest belastede Trængselsniveau fortrafikretning. biltrafikken i en morgentime på de større veje i Københavns Kommune. rede i den kortlægning For hver strækning er trængselsniveauet vist for den mest belastede trafikretning. som kan ses her på siden. STATION

18 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Drikkevand

Afløb

Innovative løsninger

Spildevand

Din professionelle

rådgiver Slam

Jordrens

Det bedste fra begge verdener > Som rådgiver tilbyder vi en unik viden og mange års erfaring med de forskellige aspekter af et projekt: Fra idé til planlægning, udførelse og idriftsættelse. > Som specialist i både drikkevand, procesvand, aﬂøbssystemer, spildevand og slam tilfører vi projektet et helhedssyn og sikrer en unik sammenhæng mellem de forskellige opgaver > Som et dansk ﬁrma, der er en del af Veolia Water - verdens førende inden for vandbehandling leverer vi et unikt kendskab til de nyeste teknologier og løsninger uanset hvor i verden de kommer fra

Århus Tlf: 8746 3300 Fax: 8746 3310 aarhus@kruger.dk www.kruger.dk

19 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Aalborg Tlf: 9818 9300 Fax: 9818 9305 aalborg@kruger.dk www.kruger.dk

København Tlf: 3969 0222 Fax: 3969 0806 kruger@kruger.dk www.kruger.dk

Trængselsafgifter i København – hvordan?

Af Brian Hansen, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Vej & Park Biltrafikken har nået et stort omfang og alle prognoser forudser en fortsat vækst. Den stigende biltrafik giver en række problemer, først og fremmest mere trængsel og dårligere fremkommelighed. Samtidig fylder flere biler det offentlige rum op og medfører øget forurening. På den baggrund er Københavns Kommune begyndt at undersøge mulighederne for at indføre trængselsafgifter - en betaling for at køre i bil i København.

Roadpricing, trængselsskat, miljøafgifter, bompenge. Kært barn har mange navne. I Københavns Kommune har vi valgt at kalde det for trængselsafgifter for at understrege hovedformålet: At reducere trængslen. I London har de Congestion Charging, et system, hvor den enkelte bilist betaler for at opholde sig indenfor et afgrænset område. I Stockholm har de holdt et forsøg med Trängselsskatt, en bompengering omkring den indre del af byen, hvor bilisterne betaler når de passerer. I Singapore har de Electronic Road Pricing hvor der betales for at benytte bestemte veje på bestemte tidspunkter. I andre byer findes andre systemer, og de fleste storbyer i verden overvejer hvordan den stigende trængsel skal håndteres. Således også i København. Københavns Kommune har undersøgt 20

forskellige modeller for trængselsafgifter, og går nu videre med at planlægge en betalingsring.

En betalingsring i København Der arbejdes med en betalingsring, der ligger ved ringbanen og et tilsvarende sted på Amager. Den præcise placering af ringen er et væsentligt element i de videre undersøgelser. Hver bil betaler ved passage af ringen i begge retninger. Et prisniveau på 25 kr. pr. passage i myldretiden og 10 kr. på andre tidspunkter, forventes at give den ønskede reduktion i biltrafikken. Opkrævningen af afgiften baseres på automatisk genkendelse af den enkelte bil. Genkendelsen kan ske via en bizz i bilen, som det f.eks. kendes fra brobizzerne til Storebælt og Øresund. Der er

dog ingen garanti for, at alle biler vil have en bizz, hvorfor systemet må suppleres med automatisk nummerpladegenkendelse ved hjælp af kameraer. Den seneste udvikling tyder på, at kamerateknologien har opnået en kvalitet og sikkerhed, der kan gøre bizz-systemet overflødigt, og det er endnu alt for tidligt at lægge sig fast på det konkrete tekniske system til København.

Ferietrafik hele året! Hovedformålet med at indføre trængselsafgifter er at reducere biltrafikken. De foreløbige vurderinger viser, at en stor betalingsring vil medføre en reduktion af biltrafikken i København på ca. 15 %. Eller med andre ord, at biltrafikken vil minde om niveauet midt i en skoleferie. En situation, hvor der er væsentligt mindre trængsel og bedre fremkommelighed på vejene. Betalingsringen vil medføre en generel aflastning af hele København og aflastningen afgrænses ikke til området indenfor ringen. En lang række veje uden for ringen og uden for Københavns Kommune - vil også opleve et fald i trafikken. Dette gælder særligt på de store indfaldsveje. Til gengæld viser de foreløbige trafikprognoser, at betalingsringen vil medføre ca. 5 % mere trafik på motorringvejen. Et fald i biltrafikken ikke bare forbedrer fremkommeligheden, men gavner også miljøet. Dog skal man ikke forvente, at træng20 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

selsafgifter løser Københavns støj- og luftforureningsproblemer - det skal der helt andre virkemidler til. Erfaringerne fra Stockholm viser, at luftforureningen mindskedes med 14 % i den indre del af byen under forsøget med trængselsskat. Erfaringerne viser også, at trængselsskatten ikke påvirker støjen i mærkbart omfang. Der skal meget store reduktioner af biltrafikken til at give hørbare forandringer af støjniveauet. Den største miljømæssige forbedring forventes at blive for bymiljøet. Færre biler, færre køer og en mere glidende trafikafvikling vil medføre et bedre bymiljø - at København opleves som et mere behageligt sted at opholde sig.

Et fælles projekt Københavns Kommune vil i det kommende år lave et detaljeret forslag til trængselsafgifter, men det er ikke Københavns Kommunes projekt alene. Alle andre kommunerne i Hovedstadsområdet vil i større eller mindre grad opleve konsekvenserne af trængselsafgifter. Derfor skal projektet udvikles i fællesskab, og Københavns Kommune arbejder for at præsentere en model, som støttes af så mange som muligt.

21 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Tre modeller for trængselsafgifter i København: En lille betalingsring Den lille betalingsring er et system, hvor biler registreres automatisk ved passage af en ring, der er afgrænset af søerne og en del af det indre Amager. Den lille ring vil medføre en markant reduktion af biltrafikken indenfor ringen. Den lille betalingsring vil også medføre en betydelig omvejskørsel rundt om ringen og dermed en stigning i trafikken bl.a. i brokvartererne. En stor betalingsring En stor betalingsring er et system hvor biler registreres automatisk ved passage af en ring, der er afgrænset af ringbanen og et tilsvarende område på Amager. Den store ring vil medføre en generel trafikaflastning af hele København og de store indfaldsveje, mens reduktionen i Inde By vil være mindre end modellen med den lille ring. En stor betalingsring vil medføre en mindre stigning i trafikken på motorring 3. Km-afgift En km-afgift, er et system, hvor der opkræves betaling pr. kørt kilometer. Km-afgiften kan dække en stor del af hovedstadsområdet, og vil medføre en markant reduktion af biltrafikken i hele Storkøbenhavn. En km-afgift skal baseres på GPS-teknologi, der ikke er hyldevare som udstyr som afgiftssystem i byområder. Læs mere om trængselsafgifter på www.kk.dk/traengselsafgifter

Får vi lov? Den danske lovgivning rummer ikke mulighed for at indføre trængselsafgifter - et nyt lovgrundlag er nødvendigt. Et af formålene med det videre arbejde er derfor at skabe et konkret forslag, der kan danne baggrund for udviklingen af

det nødvendige lovgrundlag. Det konkrete forslag skal danne baggrund for forhandlinger med ministerier, regering og Folketing. Samtidig må forslaget løbende udvikles til en form, der muliggør en hurtig implementering så snart det fornødne lovgrundlag foreligger. ■

Opprioritering af parkeringspolitikken i København Af Poul Sulkjær, Vej og Park, Københavns Kommune

En aktiv parkeringspolitik med en bevidst takstpolitik og etablering af flere parkeringpladser er et vigtigt element i Københavns trafikregulering.

De senere års vækst i økonomi og beskæftigelse i København har haft den kedelige bivirkning, at der også er kommet stigende trængsels- og miljøproblemer i byens centrale områder. Indførsel af kørselsafgifter er blevet en nødvendighed, men kørselsafgifter vil fortsat ikke være det eneste virkemiddel. Udbygning af den kollektive trafik med mere Metro og forbedrede forhold for cykeltrafikken er også centrale virkemidler. Og derudover er en mere aktiv parkeringspolitik et vigtigt virkemiddel – ikke mindst på kort og mellemlang sigt imens vi forbereder os på kørselsafgifternes indførelse. I den kommunale planlægning indgår tre forskellige opgaver i forhold til parkering: 1. Krav til privat parkering i forbindelse med byggeri 2. Forsyning af byen med offentlig parkering 3. Regulering af færdsel og parkering

Krav til nybyggeri – parkeringsnormer Grundlaget for de kommunale myndighedskrav, der stilles til byggeri, er byggelovens krav om, at der på ejendommen skal etableres et tilstrækkeligt antal »private« parkeringspladser til ejendommens beboere og brugere. I kommune22

planen fastsat en generel norm om 1 plads pr. 100 m2 etageareal. Denne norm anvendes såfremt der ikke for delområder eller via lokalplaner er fastsat andre konkrete bestemmelser. Uagtet, at der er store administrative og økonomiske fordele ved at fastholde den nuværende generelle norm, er der i stigende grad behov for en differentiering af parkeringskravet til byggeri. Det skyldes bl.a. at en fortsat byudvikling på centralt beliggende arealer indenfor en overskuelig årrække kan medføre en fordobling af parkeringskapaciteten og at den deraf følgende vækst i biltrafik ikke vil kunne afvikles på det københavnske gadenet. Problemet med biltrafikkens afvikling forstærkes naturligvis af, at det samtidig bliver nødvendigt at inddrage gadeareal for at forbedre forholdene for cykeltrafikken og den kollektive bustrafik. I kommunens planlægning af Ørestad er der for første gang i større stil planlagt med det udgangspunkt, at der er et lavere parkeringsbehov i en tæt by, der er bygget op omkring et højklasset kollektiv trafiksystem som Metroen. For det første er der ikke udlagt langtidsparkering på gaderne i Ørestad. Det betyder at pendlere og beboere henvises til »privat« betalingsparkering i fælles parkeringsanlæg. For det andet er der i dele af Ørestad anvendt en parkeringsnorm på 1 plads

pr. 200 m2 – altså halvt så mange parkeringspladser som den generelle norm fastsætter. I planlægningen af den fremtidige parkering i København kan det blive aktuelt at anvende pricipperne for parkering i Ørestad i andre centralt beliggende byudviklingsområder for at sikre en bæredygtig udvikling af trafik og miljø.

Forsyning af byen med offentlig parkering I de eksisterende byområder – og her især de byområder inden for Jagtvejen der omkring 1900 blev udbygget med en meget hård udnyttelsesgrad – er der dårlige parkeringsforhold for beboere og lokale erhverv. Parkeringsproblemerne er vokset meget markant i takt med, at de senere års stigende velstand har gjort det økonomisk muligt for flere at anskaffe bil. Selvom bilejerskabet i disse områder fortsat er lavt sammenlignet med resten af regionen og landet som helhed, så er manglen på parkeringspladser nu blevet så stor, at den i sig selv er blevet en begrænsning af beboernes mulighed for at eje en bil. Problemerne viser sig ved, at bilerne i længere og længere tid cirkulerer rundt i boligområderne for at finde en parkeringsplads inden for en acceptabel gangafstand af gadedøren. Dette medfører, udover de oplagte ulemper for bilisterne, også i øget miljøbelastning af boligområderne og ulovlige parkeringer i 2. Position, foran porte og for tæt på gadekryds til skade for trafiksikkerheden og redningskøretøjers mulighed for at komme frem. Det er baggrunden for, at Københavns Borgerrepræsentation i 2005 som en del af parkeringsstrategien vedtog at indføre nattakster for parkering for andre end de beboere og erhverv der hører til i kvarteret 22 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

at etablere 4.000 nye P-pladser i fortrinsvis underjordiske P-anlæg, og at nedlægge 1.000 gadeparkeringspladser med henblik på forbedringer af byrum og mulighed for udendørs ophold. Indførelse af nattakster forventes at reducere fremmedparkeringen med 510% mens nettotilvæksten på 3.000 parkeringspladser vil øge parkeringsudbuddet med ca. 10%. Samlet set giver dette mulighed for en stigning i bilejerskabet i de indre brokvarterer på 1520% over en 10 årig periode frem til 2015, hvilket er en noget lavere stigningstakt end den, der forventes for København som helhed. De nye parkeringspladser bliver offentlige og betalingsreglerne bliver de samme som for gadeparkeringen i området, dvs. at beboere og lokale erhverv kan parkere gratis, hvis de har erhvervet en parkeringslicens til området. De nye kommunale parkeringsanlæg etableres dels under offentlig vej og dels i forbindelse med private byggeprojekter. Der bliver af økonomiske og pladsmæssige årsager hovedsageligt tale om fuldautomatiske parkeringsanlæg, hvor bilerne pakkes tæt. Men selv om man skal vente på at aflevere og hente sin bil forventes spildtiden kun at blive halvt så stor som de søge- og gangtider, der er forbundet med gadeparkering. Det er bemærkelsesværdigt, at udbygningen af parkeringskapaciteten ikke alene skal imødekomme et øget bilejerskab, men også sikre at byens gader og rum i stigende grad kan tjene til ophold og rekreation for byens beboere og brugere. Det må forventes, at denne problemstilling også fremover vil blive central i kommunens planlægning. Her i efteråret har kommunen iværksat en borgerdialog med udgangspunkt i en eksempelsamling på de byrumsforbedringer parkeringsstrategien giver mulighed for at gennemføre. Forvaltningen har vurderet, at en realisering af samtlige eksempler vil koste 250-300 mio. kr. Etablingen af de 4.000 nye parkeringspladser er skønnet at koste 1,2 mia. kr. (2005 priser). De første 1.300 pladser åbnes i 2009 og alle 4.000 pladser er planlagt etableret inden 2015.

Eksempel på underjordisk parkeringsanlæg som planlægges etableret i København.

nen – i samråd med politiet – fastlægge tidsbegrænsninger for parkering og opkræve en adfærdsregulerende betaling for parkering på offentlige gader og pladser. Betalingsparkeringen i den nuværende form blev indført i København i 1991. Ordningen er blevet justeret et antal gange i 1990’erne og med vedtagelsen af parkeringsstrategien i 2005 er det besluttet at udvide betalingsområdet fra kun at omfatte Indre By til at omfatte hele det tætte byområde inden for Jagtvejslinien og et tilsvarende område på Amager. Det nye betalingsområde består af rød zone (Middelalderbyen med randgader) hvor der betales en dagtakst på

25 kr. pr. time, grøn zone (voldgadekvartererne) hvor der betales en dagtakst på 15 kr. i timen og blå zone (de indre brokvarterer) hvor der betales en dagtakst på 9 kr. i timen. Der betales dagtakst på hverdage mellem kl. 08-22 og på lørdage mellem kl. 08-17. Derudover vil der blive opkrævet en nattakst mellem kl. 22-08 på 2 kr. i timen, når der er opsat nye billetautomater i løbet af foråret 2007. Baggrunden for udvidelsen af betalingsparkering er, at biltrafikken siden 1994 er vokset med ca. 3 % om året, således at biltrafikken i dag er ca. 20% større end det hidtidige maksimum i 1980’erne. Denne trafikvækst har medført stigende trængsels- og miljøproblemer på det københavnske gadenet. Der foreligger således målinger, der viser at hastigheden på flere trafikårer er under 10 km i timen i eftermiddagsmyldretiden – og målinger af kørselshastigheden over en årrække viser et årligt fald på ca. 1%. Udfra en teoretisk vurdering må man forvente, at trængselsproblemerne vokser hurtigere end væksten i biltrafik. For løbende at kunne vurdere den faktiske udvikling år for år er Københavns Kommune i samarbejde med trafikforskere på Danmarks tekniske Universitet påbegyndt udarbejdelsen et trængselsindeks. Indekset bygger på data indsamlet med GPS udstyr, der er fast monteret i 50 biler med frivillige testkører. Som nævnt indledningsvis er den langsigtede løsning af trængsels- og miljøproblemerne indførelse af kørselsafgifter. Men indtil der foreligger et lovmæssigt grundlag for kørselsafgifter i København – eller hele landet – er betalingsparkering den mest effektive måde at foretage den helt nødvendige dæmpning af biltrafikken. Det er kommunens vurdering, at den nye betalingsordning vil dæmpe biltrafikken med 4-5% i myldretiden. ■

Regulering af færdsel og parkering Udover at sikre byens forsyning med private og offentlige parkeringspladser har kommunen ansvaret for at sikre en velordnet afvikling af biltrafik og parkering i byens gader. Som led heri kan kommu23 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Metoder til opkrævning af kørselsafgifter Af Jens Peder Kristensen og Signe Rosendahl Rasmussen, KeyResearch London gør det, Oslo gør det og Stockholm begynder snart igen. København vil gerne, men må ikke! Kørselsafgifter har indtaget mange af de byer, København normalt sammenligner sig med. Men den danske hovedstad kan ikke følge efter, før der bliver lavet om på loven.

Status i dag er, at Københavns Kommune gerne vil indføre kørselsafgifter, men ikke kan gøre det, fordi der mangler et lovgrundlag. På trods af at flere af de nærmeste sammenlignelige byer har indført kørselsafgifter, så er det ikke muligt i København i dag. Teknisk er der derimod ikke længere nogen væsentlige hindringer. Singapore, London, Stockholm, Oslo og flere andre norske byer har vist vejen. Teknisk set har alle løsningerne fungeret meget tilfredsstillende. Der har været stor tillid til systemerne fra borgerne. Der har været relativt få snydere og det har været muligt at begrænse snyderiets omfang, så systemerne generelt opfattes som værende pålidelige. Der har ikke været nævneværdige tekniske sammenbrud eller opstartsproblemer. 24

Når man kigger på det driftsøkonomiske, er sagen dog lidt mere kompleks. Hvor løsningen i Oslo er berømt for at være meget billig både i etablering og drift, så har løsningerne i Stockholm og London været temmelig dyre på begge områder. Lidt forenklet kan de store etablerings- og driftsomkostninger i de to byer forklares ved, at politikerne har stillet nogle krav, som, formentlig utilsigtet, har fået omkostningerne på systemerne til at stige.

Elektronik i Singapore Der findes mange forskellige systemer, hvorpå man kan opkræve bompenge. Det simpleste er vignetten - et klistermærke som sættes i forruden som bevis

Portalerne i Stockholms pilotprojekt er ikke specielt kønne.

på at afgiften er betalt. Singapore indførte vignetordningen i 1975. Vignetten er dog meget vanskelig at håndhæve og giver ikke plads til særlig meget fleksibilitet. I Singapore stilede de efter et fleksibelt system med forskellige takster på forskellige veje, så efter noget tid med vignetten så de sig nødsaget til at gå over til elektronisk opkrævning i stedet. Det nye system i Singapore er altså elektronisk baseret. Taksterne justeres løbende for at sikre den optimale udnyttelse af vejkapaciteten. Der er individuelle takster på alle indfaldsveje, og taksterne varierer gennem døgnet og justeres ca. hver anden måned. Man måler løbende gennemsnitshastighederne på vejene vha. taxiernes GPS. Falder gennemsnitshastigheden, sættes taksten op på den pågældende strækning og bliver gennemsnitshastigheden meget høj, sættes taksten tilsvarende ned. Bilerne bliver registreret ved hjælp af en lille boks i bilen, også kaldet en bizz. Af hensyn til beskyttelse af privatlivets fred betaler alle bilister deres afgifter med et smartcard, som er sat ind i bizzen. Bilisten skal så huske at genoplade kortet på samme måde som et taletidskort til en mobiltelefon. 24 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Oslos bizzer Oslo indførte fra start et system med en bizz1 i bilen og betaling for at køre ind i byen, som blev omkranset af en betalingsring. Hvis en bil passerer ringen, uden at der registreres et signal fra en bizz, tager man et billede af nummerpladen og sender en regning efterfølgende. Det er noget dyrere at administrere affotografering af nummerplader, så derfor skal bilister uden bizz betale lidt mere end dem med bizz.

Stokholm – afgift i begge retninger Løsningen i Stockholm ligner Oslo rent teknisk, men har afgifter, der varierer over dagen for at have størst effekt i myldretiden. Der er dog tre forhold ved Stockholm-løsningen, som gør den væsentlige dyrere end Oslo-løsningen. For det første opkræver Stockholm afgifter i begge retninger, hvilket medfører dobbelt så meget vejsideudstyr. For det andet skal alle bilers nummerplade fotograferes i Stockholm, fordi det er en skatteopkrævning, hvor bizzen ikke er dokumentation nok. Og endelig kan beboere på Lindingø slippe for betaling, hvis de kører igennem ringen på under 30 minutter. Der må derfor ikke være nogen tilfælde, hvor man ikke får registreret, at en bilist har forladt området igen indenfor 30 minutter. Dette krav er

Du kan læse mere om byer med kørselsafgifter på hjemmesiden www.vejafgifter.dk

Q-Frees designskitse til vejsideudstyr i London

væsentligt fordyrende, fordi det stiller meget store kvalitetskrav til korrekt registrering af alle passager.

London – områdeafgift Londons løsning er et områdeafgiftssystem til forskel fra de andre, som grund-

GIS

læggende er betalingsringe. Det betyder, at det i London ikke er nok at kontrollere, hvem der kører ind. Man er også nødt til at kontrollere, hvem der kører rundt inde i området. Det gør arbejdet med at håndhæve systemet noget større end i de rene betalingsringe.

➜

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

25 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Systemerne i Stockholm, Oslo, London, Singapore før og Singapore nu: Teknologiens betegnelse

Registrering af betalingspligt

Betaling

Håndhævelse

Stockholm

Bizz

Bizz eller fotografering af nummerplader

Bank, giro eller i udvalgte kiosker.

Fotografering af nummerplader

Oslo

Bizz

Bizz eller fotografering af nummerplader

Uden bizz betales manuelt. Med bizz betales mod faktura

Fotografering af nummerplader

London

Automatisk nummerpladegenkendelse

Fotografering af nummerplader

SMS, Internet, telefon, udvalgte butikker og postkontorer

Fotografering af nummerplader

Singapore, før

Vignet

N/A

Køb af vignet

Manuel inspektion

Singapore, nu

Bizz med smartcard

Bizz (er obligatorisk)

Indsætning af penge på smartcard

Fotografering af nummerplader

GPS giver flere muligheder GPS er en af de nye muligheder indenfor opkrævning af vejafgift, og den giver mange spændende muligheder. For eksempel vil det være muligt at lave en kilometerafgift, som stiger ind mod bycentrum. Desværre er GPS-teknologien endnu ikke god nok til at lave en driftsikker løsning og samtidig er det også relativt kostbart, da det vil kræve dyre GPS-enheder i bilerne. I Tyskland har man lavet en GPSbaseret opkrævning af afgifter, men kun for lastbiler og kun på motorveje. Når det kun er lastbiler, er det acceptabelt, at de enkelte enheder er relativt dyre, og når det kun er motorveje, er GPS modtagelsen næsten altid meget god. Alligevel løb det tyske system ind i gevaldige tekniske problemer, som krævede redesign af enhederne og opstilling af ekstra jordbaserede sendere mange steder i Tyskland.

Der foregår dog en enorm udvikling på GPS-området. Teknologien bliver konstant bedre. Nye og bedre og flere satellitter bliver sendt op. Støtteteknologier i form af gyroer, kompas, speedometersignaler, specielle hjælpesignaler bliver billigere og bedre. Samtidig sker der en udvikling i koncepter, standarder og navigationsteknologierne, som givet vil betyde, at vi vil se den første GPSbaserede løsning til opkrævning af kørselsafgifter i byer inden for 5-10 år.

Kravene fra bymiljøet Betalingsringsløsninger med store betalingsanlæg, som vi kender dem fra Storebælt og Øresund, kan meget vanskeligt etableres i et bymiljø. Der er simpelthen ikke plads til betalingsbåse i bymiljøet. Dertil kommer, at systemer med bom, hvor den enkelte bil skal stoppe

helt eller meget ned i fart, vil bidrage yderligere til trængslen i byen, og det er jo netop den, vi vil begrænse. Derfor er kravene i byerne, at systemerne skal kunne understøtte fritflydende trafik i flere kørebaner. En sådan løsning har man indført i Stockholm, men med store dominerende portaler. Undskyldningen i Stockholm er, at man troede, udstyret kun skulle være opstillet midlertidigt og pilles ned umiddelbart efter pilotforsøgets afslutning. Ud fra en forventning om at en del byer vil indføre betalingsringløsningerne indenfor de kommende år har leverandørerne indledt en intensiv konkurrence om at lave smartere systemer til byerne. Både Kapsch og Q-Free har for nylig lanceret arkitektdesignede portaler og pæle-løsninger, som vil kunne tilpasses forskellige byer.

Hvilken by bliver den næste? Lykkes det Københavns Kommune at få regeringen med på en lovændring, så behøver det ikke at vare så længe inden vi har en betalingsring i København, men ellers så ser vi nok snart nye løsninger i Storbritannien, hvor staten har bevilget et stort beløb til fuldskala forsøg med opkrævning af kørselsafgifter. Uden for Europa er det måske Los Angeles, der bliver den næste by med kørselsafgifter. ■ 1 Kapsch's testopstilling af vejsideudstyr i London

I Europa baseres bizz løsninger på DSRC standarden, men ikke alle løsninger er fuldt kompatible. 26 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

'HW NRPPXQDOH PLOM¡SXVOHVSLO :DWHUWHFK KDU DQVDW HUIDUQH PLOM¡PHGDUEHMGHUH VRP VWnU NODU WLO DW KM OSH NRPPXQHUQH PHG GH Q\H XGIRUGULQJHU Sn 0LOM¡RPUnGHW 1\H XGIRUGULQJHU NU YHU RYHUEOLN .UDYHQH WLO NRPPXQDOH RSJDYHO¡VQLQJHU Sn PLOM¡RPUn GHW YRNVHU PHG RYHUWDJHOVH DI RSJDYHUQH IUD DPWHUQH RJ IDJOLJKHGHQ VNDO VLNUHV 6DPWLGLJ VNDO GHQ Q\H NRPPXQDOH IRUYDOWQLQJ IDOGH Sn SODGV 0HG YRUH Q\H PHGDUEHMGHUH PHG HUIDULQJ IUD GH I OOHVNRPPXQDOH PLOM¡FHQWUH HU :DWHUWHFK NODU WLO DW VLNUH NRPPXQHUQH RSWLPDOH O¡VQLQJHU 9L VNU GGHUV\HU HQ O¡VQLQJ WLO -HU , HW VDPDUEHMGH PHG :DWHUWHFK WDJHV XGJDQJVSXQNW L -HUHV EHKRY L RSJDYHO¡VQLQJHQ

:DWHUWHFK WLOE\GHU -HU

6W¡WWH HNVLVWHUHQGH LQWHUQH IDJOLJH NRPSHWHQFHU

%LVWDQG YHG SODQO JQLQJ RJ VDJVEHKDQGOLQJ

9DUHWDJHOVH DI WLOV\Q

%LVWDQG L VSLGVEHODVWQLQJVVLWXDWLRQHU

$UEHMGVUR L RYHUJDQJVIDVHQ

6\VWHPDWLVHULQJ RJ VLNULQJ DI GDWD

.RQWDNW HQ DI YRUH DIGHOLQJHU IRU HQ XIRUSOLJWHQGH VQDN RP GH Q\H XGIRUGULQJHU RJ PXOLJH O¡VQLQJHU

9L NDQ O¡VH SU FLV GHQ RSJDYH , KDU EHKRY IRU LQGHQIRU YDQGIRUV\QLQJ VSLOGHYDQG LQGXVWUL VW¡M YDQGO¡E ODQG EUXJ MRUGIRUXUHQLQJ EDVVLQ RJ EDGHYDQG

6¡QGHUJDGH cUKXV & 7OI

$OJDGH 5RVNLOGH 7OI

27 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

ZDWHUWHFK GN

Kommunerne overtager 1238 personskadeulykker! Af chefkonsulent Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet

Med amternes nedlæggelse overføres hovedparten af amtsvejene til kommunerne. I 2005 var der 1238 personskadeulykker i trafikken på det vejnet, som kommunerne overtager ansvaret for. Denne og mange andre ændringer giver nye udfordringer for kommunerne, Vejdirektoratet, politiet og en række andre samarbejdspartnere, der arbejder på at øge trafiksikkerheden på de danske veje.

plan eller ej, så skal næsten alle de nye kommuner i gang med at udarbejde en ny eller revidere den gamle plan. Bl.a. fordi de fleste nye kommuner skal overtage en del kilometer amtsveje. Så selvom kommunen ikke sammenlægges med andre kommuner, er situationen alligevel forandret i et omfang, der kræver en ny plan.

Politiet er en vigtig samarbejdspartner Politiet er en væsentlig samarbejdspartner i det lokale trafiksikkerhedsarbejde – også i fremtiden. Politiets indsatser dækker både forebyggelse, kontrol og sanktioner.

Efter kommunalreformens ikrafttræden sker langt størstedelen af trafikulykkerne på kommunale veje. Tager vi de politiregistrerede trafikulykker fra 2005 vil de 942 være sket på fremtidens statsveje og 4458 på kommende kommuneveje. Kommunerne får 38% flere ulykker at arbejde med. Færdselssikkerhedsarbejdet skal derfor styrkes i den nye kommunalstruktur, så vi effektivt kan reducere antallet af dræbte og kvæstede i trafikken. Ellers taber vi takten i den meget positive udvikling, vi har set i ulykkesstatistikken de sidste år. Hertil kommer at kommunerne kommer til at betale en endnu større del af regningen, når konsekvenserne efter trafikulykker skal gøres op. Dette giver de nye storkommuner en særlig forpligtelse til aktivt at forebygge trafikulykker. Kommunerne har ud fra deres lokalkendskab – og gennem samarbejde med det lokale politi god mulighed for at få indsigt i omstændighederne ved de enkelte ulykker og hvor på vejnettet de præcis sker. Det er afgørende at opsamle og analysere denne viden, fordi den indeholder nøglen til at forebygge ulykker. 28

Kommunerne bør derfor allerede i 2007 nedsætte et færdselssikkerhedsudvalg, udarbejde en færdselssikkerhedshandlingsplan og medtage færdselssikkerhedsopgaverne i det kommunale budget.

Et lokalt færdselssikkerhedsudvalg Til at forestå det forebyggende færdselssikkerhedsarbejde etableres et lokalt færdselssikkerhedsudvalg. Udvalgets størrelse bør begrænses så det består af praktikere blandt de vigtigste aktører. Øvrige aktører kan inddrages efter behov i specifikke sager.

Kommunens handlingsplan for færdselssikkerhed Når kommunalbestyrelsen vedtager en handlingsplan for færdselssikkerhed, viser erfaringen at de lokale færdselssikkerhedsproblemer får en politisk fokus og forankring. Mange kommuner har en færdselssikkerhedsplan, men uanset eksisterende

Vejdirektoratets nye opgaver Vejdirektoratet får udvidet vejnettet med overordnede veje med en anden trafik end de nuværende statsveje. I 2005-tal udvides antallet af personskadeulykker fra 502 til 942, næsten en fordobling. Opgaven med trafiksikkerheden på statsvejene bliver placeret på de 6 vejcentre. Desuden bliver en række tværgående trafiksikkerhedsopgaver placeret i Kompetencecentret for Trafiksikkerhed i Vejcenter Syddanmark i Middelfart. Hertil kommer, at Vejdirektoratet fortsat vil stå for ulykkesstatistikken, sekretariatet i Havarikommissionen, vejregelarbejdet samt viden indhentning og viden formidling.

Ulykkesstatistikken er et vigtigt grundlag Forebyggelse af trafikulykker bygger på viden og statistik om ulykkerne. Det er derfor af afgørende betydning, at informationer om de enkelte ulykker bliver 28 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Samarbejdet omkring trafiksikkerhedsopgaverne Vi fĂĽr fĂŚrre og stĂ¸rre kommuner, et ĂŚndret Vejdirektorat samt fĂŚrre og stĂ¸rre politikredse. Der er enighed om, at det hidtidige amtslige engagement i fĂŚrdselssikkerhedsarbejdet viderefĂ¸res i nye fĂŚrdselssikkerhedsudvalg knyttet til Vejdirektoratets 6 vejcentre. Vejcentrene kommer til at fungere som sekretariat for FĂŚrdselssikkerhedsudvalgene. FĂŚrdselssikkerhedsudvalgenes opgave er i hĂ¸j grad at koordinere det ulykkesforebyggende arbejde indenfor deres omrĂĽde. For at sikre en landsdĂŚkkende koordinering vil der fortsat vĂŚre et landsdĂŚkkende koordinationsudvalg med reprĂŚsentanter fra de lokale udvalg. Koordinationsudvalgets opgave er isĂŚr at sikre, at de landsdĂŚkkende kampagner kommer rigtigt ud lokalt og at beslutte, hvilke kampagner der skal satses pĂĽ. â&#x2013;

FĂŚrdselssikkerhedsudvalgene skal koordinere det ulykkesforebyggende arbejde. Vejcentrene varetager sekretariatsfunktion for fĂŚrdselssikkerhedsudvalgene.

rapporteret korrekt af politiet, sĂĽ statistikkerne er fyldestgĂ¸rende og valide. Der ligger en stor udfordring i kommunerne og politikredsene med at skabe forstĂĽelse for den tĂŚtte sammenhĂŚng mellem fĂŚrdselsuheldsrapporte-

ring og trafiksikkerhedsindsatsen (sortpletarbejdet). Grundlaget er en korrekt stedfĂŚstelse af ulykkerne, som det i dag sker pĂĽ alle statsveje, amtsveje og en del kommuneveje. MĂĽlet er at alle ulykker stedfĂŚstes i fremtiden.

%NKEL LÂ&#x2019;SNING PĂ? BRUG AF AmÂ&#x2019;BSDATA U

OLQ J 5HJOHU HR 0H GLD

&2 : , S U

/HGQLQJ VUH JLV W

JH U

'DWDEDVH '$1 '$6

LD ORJ

s &ULD INTEGRATION MED ')3

WLOOÂ J UDP

QLQ

s %N FÂ?LLES DATABASE

W 6WD 0LFUR

s /PTIMAL UDNYTTELSE AF SYSTEMER OG RESSOURCER

0DS,QIR J UH

&ORDELE FOR VIRKSOMHEDEN

J LQ

#/7)S NYE SYSTEM TIL HĂ?NDTERING AF AmÂ&#x2019;BSDATA TIL BRUGERE AF -ICRO3TATION -AP)NFO OG 'EO-EDIA

YH ERNVH 8G

'UL IW 9HGOLJHKROG

.Â?RMERE OPLYSNINGER OM #/7) $!. $!3 KONTAKT +ONTAKT !LLAN .IELSEN % MAIL ANI COWI DK 4LF

+ONTAKT *AN 3Â&#x2019;RENSEN % MAIL JHS COWI DK 4LF

+ONTAKT &INN +OFOED *ENSEN % MAIL FKJ COWI DK 4LF

WWW COWI DK DANDAS

29 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 11 Âˇ 2006

& 2 )

Bryggebroen - del af en grøn cykelrute

Af Gordon Vahle

Der var brug for en af de helt store flydekraner, da det 250 tons tunge svingfag skulle på plads.

Den 14. september blev Bryggebroen mellem Fisketorvet og Islands Brygge indviet. Dermed kom endnu en brik i Københavns kommunes planer om et stort sammenhængende net af grønne cykelruter på plads. Københavns Kommune planlægger et cykelrutenet med 22 navngivne ruter, som tilsammen er på godt 100 km. Bryggebroen indgår som en vigtig del af del af Universitetsruten, og samtidig knytter broen to bydele tættere sammen. Broen vil bidrage til livet og aktiviteterne omkring havnen, og giver nye adgangsmuligheder til S-tog og metro, indkøb og grønne områder. Bryggebroen er tegnet af arkitektfirmaet Dissing + Weitling A/S i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Carl Bro. Det er en svingbro, og den type findes der kun få af i Danmark. Den vil blive åbnet for større skibe ved, at et af brofagene svinger til siden. »Udfordringerne bestod i at virkeliggøre arkitekternes visioner om en slank og spændstig bro, samtidig med, at den skulle kunne fungere i praksis. 30

Bryggebroen krydser to gennemsejlinger, og derfor måtte vi sammen med arkitekten udvikle et bro-tværsnit, der dels kunne lande på kajsiderne, dels kunne bidrage til den ønskede frihøjde under broen,« fortæller afdelingsleder Finn Berthelsen, Carl Bro Broer og Tunneller.

Miljøhensyn under byggeriet Løsningen blev at placere broens bærende element i midten og placere en svingbro på et enkelt leje på svingpillen. Hele drejemekanismen, inklusiv hydraulik og elektriske installationer, er placeret inde i svingfaget. Højden af svingfaget varierer ret meget for at sikre den nødvendige stivhed. Det var nødvendigt at bruge en af de helt store fly-

dekraner for at få det 250 tons tunge fag på plads. »Det gav os så yderligere udfordringer. Det er nemlig mange miljøhensyn at tage, og vi skulle have faget på plads uden at røre for meget rundt i mudderet på bunden. Det ville gå ud over de badende ved havnebadet. Det lykkedes - næsten,« fortæller Finn Berthelsen. Den 5,5 meter brede og 190 meter lange bro er konstrueret i stål. Ved det højeste fag er der en frihøjde på 5,4 meter, svarende til frihøjden under Knippelsbro, og med en fri gennemsejlingsbredde i svingfaget på 35 meter. Broens overbygning understøttes af slanke stålsøjler, og i rækværket er der en håndliste af ekstruderet aluminium. Her er belysningen placeret. Broen med tilhørende stiforbindelser koster 55,5 mio. kr., og det er Københavns Kommune, der sammen med flere private grundejere finansierer projektet. Entreprenørfirmaet E. Pihl & Søn blev efter prækvalifikation valgt som totalentreprenør og har stået for anlæggelsen. ■ 30 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Rammerne for OPP i den danske vejsektor Af advokat Line Markert og advokat Andreas Christensen, begge advokatfirma DLA Nordic A/S

Regeringens egne analyser og udenlandske erfaringer viser, at man kan opnå gode muligheder for positive resultater ved at gennemføre store anlægsprojekter f.eks. i vejsektoren, som offentlige private partnerskaber (OPP). Vejmyndighederne i landene omkring os bruger OPP-modellen i forbindelse med nyanlæg eller udvidelse, ændring og modernisering af eksisterende vejanlæg. Det kan derfor undre, at OPP har så svært ved at finde fodfæste i Danmark.

Der er endnu kun igangsat ganske få OPP-projekter i Danmark. Men der er mange OPP-projekter under overvejelse, som er blevet bremset, bl.a. fordi projekterne har skiftet ejer i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen. Vejsektoren er et af de områder, som både offentlige myndigheder og private leverandører har store forventninger til i forhold til at etablere og gennemføre OPP-projekter. Erhvervs- og Byggestyrelsen vurderede i sin rapport om potentialet for OPP i Danmark1 det samlede potentiale for OPP-projekter inden for vejsektoren til ca. kr. 8,5 mia. alene på anlæg. Hertil kommer værdien af de driftsopgaver, som vil være naturlige at bundte med anlægsopgaverne. Som mulige OPP-projekter nævnes f.eks. motorvejsprojektet i Sønderjylland, nye veje ved Næstved og en ny tunnel eller bro over Roskilde Fjord ved Frederiks31 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

sund. Disse projekter er alle overdraget til staten i forbindelse med nedlæggelsen af amterne som et led i kommunalreformen. Vejdirektoratet vil tilsyneladende bruge motorvejsprojektet i Sønderjylland som det projekt, der skal danne grundlag for statens vurdering af brugen af OPP-modellen på statslige vejprojekter. Der er ikke vedtaget særlig lovgivning i Danmark, som regulerer OPP i Danmark. Derimod er det regeringens politik, at OPP skal kunne gennemføres inden for rammerne af den eksisterende lovgivning. Parterne i et OPP-projekt må derfor skabe den fleksibilitet, som er en forudsætning for et velfungerende OPP, indenfor de almindelige lovgivningsmæssige rammer for kontraktindgåelse mellem offentlige og private parter.

Fleksibilitet i udbudsfasen De danske myndigheder har hidtil været tilbageholdende med at anbefale en udbudsform til udbud af OPP-kontrakter. Erhvervs- og Byggestyrelsen var særligt forbeholden over for brugen af udbudsformen udbud efter forhandling, som de engelske myndigheder imidlertid har anvendt ved udbud af OPP-kontrakter. Udbudsformen konkurrencepræget dialog, som blev indført i Danmark med virkning fra 1. januar 2005, er af de danske myndigheder blevet anset for at kunne være velegnet til udbud af OPPkontrakter. Denne udbudsform giver mulighed for, at parterne gennem dialog allerede i udbudsfasen kan fastlægge såvel de indholdsmæssige som de kontraktlige rammer for OPP-projektet. Den konkurrenceprægede dialog vil derfor give gode rammer for at fastlægge en model for OPP’et, som giver den private part så frie hænder som muligt til at opfylde den offentlige parts ønsker og behov på den mest hensigtsmæssige måde. Det er en betingelse for at bruge udbudsformen konkurrencepræget dialog, (a) at der er objektive og substantielle usikkerheder om fastsættelsen af finansielle eller juridiske forhold i kontrakten, eller (b) at der er tale om et projekt, som er så teknisk kompliceret, at det ikke er muligt at kravspecificere de tekniske funktioner i udbudsmaterialet. Det vil naturligvis altid kræve en konkret vurdering af det enkelte projekt at fastslå, om betingelserne er opfyldt. Det må imidlertid forventes, at både anlæggene og ydelserne, som skal leveres i forbindelse med vedligeholdelse og opdatering af anlæggene, vil udvikle sig markant i løbet af 20-30 år – uanset om der er tale om etablering og vedligeholdelse af vejanlæg eventuelt med tilhørende gadebelysning, trafikregule-

➜

Forventninger til OPP-projekter på vejområdet er store. Fleksibilitet og løbende dialog mellem parterne er vigtige elementer.

ring, rastepladser mv., eller om der er tale om etablering og drift af et moderne fængsels- eller hospitalsbyggeri. Det vil alt andet lige være en konkret vurdering, men især ved de første udbud af OPP-kontrakter må der ligeledes antages at være objektive og substantielle usikkerheder for parterne om fastsættelse af de økonomiske og juridiske forhold. Konkurrencepræget dialog er anvendt både i Vildbjerg skole-projektet og i projektet om etablering og drift af et nyt kulturhus i Odense, hvor fristen for ansøgning om prækvalifikation udløb 28. september i år.

Fleksibilitet i kontraktens løbetid For at få fuldt udbytte af et OPP skal parterne have en løbende dialog i hele kontraktperioden med fokus på at optimere og eventuelt ændre, udvide eller fjerne en eller flere af de services, som den private part leverer, således at den offentlige part får mest ud af sine løbende ydelser. Et eksempel kan være en OPP-kontrakt om etablering af en ny motorvejsstrækning på Sjælland og vedligeholdelse af det samlede sjællandske motorvejsnet fra anlægsarbejdets påbegyndelse til 15 år efter færdiggørelsestidspunktet. Som et led i kontrakten skal OPP-selskabet sørge for, at der er informationsstandere på samtlige rastepladser ved motorvejen, som til enhver tid tilbyder brugerne relevante informationer ved brug af tidssvarende teknologi. Hvis GPS el. lign., som tilvejebringer alle nødvendige og ønskelige informationer, bliver standardudstyr i de fleste biler i kontraktens løbetid, vil sådanne informationsstandere blive overflødige. Derfor bør parterne have mulighed for at tilpasse kontrakten, så services kan ændres eller 32

fjernes og eventuelt erstattes med nye services eller produkter, og den offentlige parts betaling kan justeres i overensstemmelse hermed. Der er i et vist omfang taget højde for dette behov i Erhvervs- og Byggestyrelsens basiskontrakt for OPP, pkt. 18 og 19. Det er dog vigtigt, at parterne i forbindelse med kontraktforhandlingerne overvejer nøje, om disse bestemmelser vil dække parternes behov.

Moms-problematikkens begrænsning af parternes udformning af OPPkontrakten Behandlingen af moms i OPP-selskabet er et af de væsentlige spørgsmål, som i øjeblikket kan besværliggøre brugen af OPP i kommunerne. Hvis kommunen ved aftalens ophør skal overtage de anlæg, som OPP-selskabet etablerer, vil kommunen på nuværende tidspunkt som udgangspunkt blive anset som den skattemæssige ejer af anlægget allerede fra etableringen af anlægget. Det betyder, at OPP-selskabet ikke vil kunne afløfte moms af selskabets byggeudgifter. OPPselskabet vil derfor skulle indregne momsen i de løbende ydelser, som kommunen skal betale i driftsperioden, men kommunen vil ikke have mulighed for at få denne indirekte momsudgift refunderet i den kommunale momsudligningsfond. OPP-modellen vil derfor fordyre projektet for kommunerne med, hvad der svarer til OPP-selskabets momsudgifter. Dette kan medføre, at OPP-modellen har for store omkostninger for kommunerne, selvom der i øvrigt synes at være økonomiske og kvalitative fordele ved at gennemføre projektet som et OPP-projekt. Regeringen er som udgangspunkt

ikke indstillet på at give OPP-selskaber skattemæssig særbehandling i forhold til dette spørgsmål. Det er derfor nødvendigt at løse disse momsretlige spørgsmål i kontrakten. I Vildbjerg skole-projektet løste parterne efter drøftelse med SKAT moms- og afskrivningsproblemerne ved blandt andet at fastlægge vilkårene i aftalen således, at Trehøje Kommune har en køberet, men ikke en købepligt, til byggeriet ved kontraktens udløb. Karakteren af de anlæg, som vil være omfattet af et OPP-projekt i vejsektoren, gør det vanskeligt at forestille sig, at andre end vejmyndigheden vil være potentiel køber til anlæggene ved kontraktens udløb. Der er imidlertid ikke umiddelbart noget til hinder for, at OPPselskabet bevarer ejerskabet til vejanlægget efter OPP-kontraktens udløb eller overdrager det til tredjemand, som herefter indgår driftsaftale med vejmyndigheden om drift af vejen. Den konkrete udformning af en sådan klausul og den skattemæssige behandling heraf, vil imidlertid altid afhænge af det konkrete projekt. Det er bemærkelsesværdigt, at spørgsmålet om håndteringen af moms i OPP-projekter i Danmark stadig giver problemer, når de øvrige EU-lande tilsyneladende ikke har tilsvarende problemer.

Afsluttende bemærkninger Ud fra regeringens vurderinger af OPPmarkedet, og de tiltag, som staten så småt er ved at iværksætte, synes der at være gode muligheder for at se de første danske vejprojekter gennemført som OPP-projekter inden for den nærmeste fremtid. I forbindelse med udbud og indgåelse af OPP-kontrakterne er det vigtigt, at parterne er opmærksomme på at skabe den fleksibilitet i kontrakten, som er nødvendig for at opnå det bedste resultat. Det synes der imidlertid generelt også at være mulighed for inden for den gældende lovgivning, dog med forbehold for de usikkerheder som de gældende moms- og afskrivningsregler giver anledning til i forhold til kommunerne. I den sammenhæng er det dog positivt, at det største potentiale for at gennemføre OPP-projekter inden for vejsektoren, ifølge regeringens rapport om OPP-markedet i Danmark, er indenfor statens ansvarsområde. ■ 1

Erhvervs- og Byggestyrelsen, OPP-Markedet i Danmark 2005-2010, juni 2005

32 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Ønske: At give et område nyt liv ved at bruge én konstruktionsløsning gennem hele projektet.

Faktum:

Autodesk Civil 3D 33 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Bygningsingeniører har brug for én enkelt løsning til konstruktion og skitsering, så de kan håndtere projekter effektivt lige fra de første opmålinger på grunden til de færdige planer. I Autodesk® Civil 3D® kan projekt-komponenter som veje, overflader, grunde, rør og ledninger kombineres intelligent, så en ændring ét sted automatisk gennemføres og afspejles overalt i projektet. Desuden giver Civil 3D større arbejdsgrupper adgang til opdaterede projektdata, så alle altid er helt ajour med den seneste udvikling i alle projektets faser. Du kan hente white papers, læse kundehistorier og få en gratis demoversion på cd på www.autodesk.dk/civil3D. 33

Autodesk og Civil 3D er registrerede varemærker eller varemærker, der tilhører Autodesk, Inc., i USA og/eller andre lande. Alle andre varemærker, produktnavne eller registrerede varemærker tilhører de respektive ejere. © 2006 Autodesk, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Digitaliseringen af myndighedsdata til Vejdirektoratet 1/1 2007 Af landinspektør Hans Vognsen Christensen, Vejdirektoratet I forbindelse med kommunalreformen har Vejdirektoratet haft yderligere fokus på digital forvaltning. Vejdirektoratet har sideløbende med udviklingen af et nyt naboretssystem haft fokus på de myndighedsdata, der skal overdrages fra amterne, således varetagelsen af myndighedsopgaverne fortsat kan fungere effektivt og tilfredsstillende på det nye statsvejnet efter overdragelsesdatoen den 1. januar 2007.

Grundlaget for myndighedsopgaverne er bl.a. den offentlige retlige regulering, de tilgrænsende ejendomme er underlagt, hvilket bl.a. betyder, at der på de enkelte ejendomme langs vejen er tinglyst deklarationer om adgangsbegrænsning, byggelinier, oversigtsforhold, hegn osv. Oplysningerne om deklarationernes omfang/indgreb skal registreres i Vejsektorens InformationsSystem, VIS, 34

da informationerne dagligt anvendes i sagsbehandlingen. Vejdirektoratet har i hele digitaliseringsprocessen haft stor fokus på det endelige produkt, således der ikke kan sås tvivl om det datagrundlag, der anvendes ved den fremtidige sagsbehandling. Derfor er det blevet besluttet, at samtlige deklarationer, der vedrører det kom-

mende statsvejnet, skal gennemgå en digitalisering samt en kvalitetssikring, der sikrer en ensartethed samt en mulig integration af data i det nye naboretssystem. Dette betyder, at digitaliseringsprocessen både skal ske for det nuværende statsvejnet og for det vejnet der overdrages fra amterne til staten.

Indgåelse af aftale med konsulenter Ultimo 2005 blev digitaliseringsopgaven sendt i EU-udbud. Vejdirektoratet indgik herefter aftale med Rambøll og Landmålergården i Køge om dels at scanne alle relevante deklarationer samt dels at udføre en efterfølgende kvalitetssikring af disse. For at styre processen har der løbede været afholdt byggemøder med deltagelse fra Vejdirektoratet, Rambøll og Landmålergården. Dagsordnen på byggemøderne har bl.a. omhandlet dialog med amterne, metode til løsning af opgaven, tidsplan, bemanding mv.

➜ 34 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Illustration af den grafiske kontrol

I første kvartal af 2006 har Vejdirektoratet og amterne været i dialog omkring opgavens karakter. Formålet med møderne har været at få et overblik over, hvilke deklarationer, data mv. amterne er i besiddelse af, samt hvordan oplysninger er opbevaret. Det har vist sig, at tilgængeligheden og fuldstændigheden for de relevante data er meget forskellig, bl.a. fordi nogle amter har opbevaret de originale deklarationer i

Produktion og salg af:

• Vejmarkering i alle former • Råmaterialer • Behovsspecifikke løsninger

arkivskabe, mens andre amter har opbevaret de enkelte deklarationer på den enkelte sag. Enkelte amter har allerede scannet de tinglyste deklarationer, de har været i besiddelse af, samt knyttet geografiske objekter hertil. Disse deklarationer kan umiddelbart overdrages til Vejdirektoratet. Dog har det været et helt overordnet mål, at hele det kommende statsvejnet skal have samme høje kvalitet, hvorfor de scannede deklarationer med til-

hørende objekter skal gennemgå samme kvalitetskontrol som de myndighedsdata, der overdrages fra andre amter. Amterne vil blive involveret i kvalitetssikringen, idet de dels har en indsigt i oprindelsen af myndighedsdataene samt dels et godt kendskab til det vejnet, de bestyrer. Endvidere er det aftalt, at amterne registrerer, hvilke ændringer der sker i

➜

Afdeling Øst

Afdeling Syd

Afdeling Nord

Tigervej 12-14, 4600 Køge

Nyvej 23B, 5762 Vester Skerninge

Indkildevej 12G, 9210 Aalborg SØ

Telefon 58 36 00 99

Telefon 62 24 44 04

Telefon 98 98 00 29

Telefax 58 36 10 99

Telefax 62 24 44 65

Telefax 98 98 00 69

Kvalitet, kommunikation og fleksibilitet er ikke bare ord – det er handling Eurostar Danmark leverer alle former for professionel vejmarkering – af højeste kvalitet – til offentlige og private virksomheder i Danmark. Løsningerne gennemføres med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov – med fokus på optimale resultater.

www.collaboration.dk

Dialog med amterne

Eurostar Danmark – Vejen frem . . . info@eurostar.as · www.eurostar.as

Eurostar Danmark A/S er en del af Euroskilt-Gruppen – Nordens største virksomhed inden for vejmarkering, skiltning og trafiksikkerhed.

35 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

llustration af krydsreferencen

overgangsperioden fra udlån af deklarationer samt overdragelse af adgangsfortegnelse, indtil dataene kan anvendes i VIS.

Digitaliseringsprocessen Ved fastlæggelsen af løsningsmodellen er der blevet lagt stor vægt på, at mange af arbejdsrutinerne i konverteringen af data fra analog til digital form foregår automatisk. Dette skyldes både at antallet af medarbejdere derved reduceres væsentlig samt at risikoen for tastefejl mv. minimeres væsentlig. Løsningsmodellen indeholder to overordnede arbejdsprocesser. Den første arbejdsproces består i at scanne alle relevante deklarationer. Rambøll varetager denne del af opgaven. Den anden arbejdsproces består i at kvalitetssikre de deklarationer, der er scannet samt rekvirerer de myndighedsdata der ikke har været tilgængelig ved amterne eller Vejdirektoratet. Kvalitetssikringen udføres af landinspektører fra Landmålergården.

Scanning af deklarationer Udgangspunktet for scanningsopgaven har været, at konsulenter fra Rambøll skulle have en arbejdsplads hos det enkelte amt. Det har dog vist sig at være mere hensigtsmæssigt, at scanningen udelukkende foregår centralt, bl.a. fordi den enkelte medarbejder får større ruti36

ne i arbejdets udførelse med færre fejl til følge. Desuden er der krav til de enkelte scannere, hvilket bl.a. skyldes krav fra Statens Arkiver om, hvilken opløsning, format og komprimering det digitale dokument efterfølgende skal afleveres i. Rambøll har derfor scannet på kontorerne i Aalborg, Århus og Virum.

Kvalitetskontrollen For at sikre at Vejdirektoratet har modtaget samtlige tinglyste deklarationer, der vedrører det kommende statsvejnet, er det blevet besluttet, at Landmålergården skal lave et udtræk fra den elektroniske tingbog, som derefter krydsrefereres med de scannede deklarationer. Tingbogsudtrækket indeholder oplysninger om de byrder, der er tinglyst på samtlige matrikelnumre, der er beliggende nærmere end 50 m fra vejens systemlinie. Arbejdet med krydsreferencen kan umiddelbart virke ret omfattende, men resultatet viser dog, at det er en meget hurtig og effektiv metode til at knytte oplysninger. Resultatet viser dog desværre også, at der tilsyneladende mangler 20-40 % af det samlede antal tinglyste deklarationer. Det høje antal kan bl.a. skyldes, at deklarationer med bl.a. forskellige dagbogsnumre umiddelbart anses for forskellige, hvilket ikke altid er tilfældet, bl.a. fordi konverteringen af tingbogen i år 2000 resulterede i »fiktive« dagbogsnumre. Endvidere kan der

være sket fejl ved registreringen i tingbogen mv. Kvaliteten af det færdige produkt er dog meget vigtig, hvorfor det er blevet besluttet, at der skal være en én til én relation mellem deklarationstype, matr.nr., aktnr., tinglysningsdato samt dagbogsnummer, før det scannede dokument umiddelbart kan tilknyttes tingbogsoplysningerne. En yderligere gennemgang vil derfor formentlig reducere antallet af manglende deklarationer. De manglende deklarationer er rekvireret ved dommerkontorerne, således at naboretssystemet så vidt muligt indeholder samtlige relevante deklarationer. Den videre kvalitetssikring består bl.a. af en visuel kontrol, hvorfor de scannede deklarationer har fået tilknyttet et geografisk objekt. De geografiske objekter sammenlignes herefter med systemlinien, matrikelkortet og et ortofoto som baggrundskort ud fra følgende kriterier: • er data fuldstændige (sammenhængende byggelinier, antallet af adgange mv.), • er data entydige (overlappende restriktioner mv.), • er data sandsynlige (byggelinieafstand, adgangstype mv.), og • er kilometerangivelsen korrekt. I tvivlstilfælde vil dette blive registret på en liste, som vil være grundlag for en dialog med de enkelte amter.

Det videre forløb Arbejdet er endnu ikke afsluttet, hvilket bl.a. skyldes omfanget af opgaven, herunder problemstillingen omkring antallet af lånte deklarationer. Vejdirektoratet forventer, at det samlede arbejde med at digitaliserer deklarationer for det nuværende og kommende statsvejnet færdiggøres 1. december. Når digitaliseringsprocessen er afsluttet vil de scannede deklarationer blive tilknyttet Vejdirektoratets ESDH-system, informationer om deklarationernes omfang/indgreb vil blive registreret i VIS og de geografiske objekter vil blive tilknyttet Digitale Grundplaner. Alle informationer vil blive tilgængelige i Vejdirektoratets nye naboretssystem. ■

36 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

extern.dk

Vi er ovenpå, fordi vi ved, hvad der sker under os DAS2005 og DASXT har styr på kloaksystemet. Programmerne sikrer et hurtigt overblik, fordi GIS-ﬂaden både kan visualisere alle kloaksystemets data og sammenholde disse med relevante temaer. Så det er ikke uden grund, vi føler os ovenpå. Igennem de sidste 2 år har vi været i tæt dialog med de kommunale kloakfolk om

www.niras.dk

Dorte Juul Sørensen Produktchef, DAS Tlf. 9630 6541 · das@niras.dk

håndteringen af aﬂøbsdata. Det er en af årsagerne til successen. Vi har koncentreret os om at optimere effektiviteten, overblikket og kvalitetssikringen for at kunne tilbyde en meget stor brugervenlighed. Læs mere på: www.das2005.dk

Omdannelse af Aalborg Havnefront Af afdelingsleder Martin Fischer, og civilingeniør René Hollen Pedersen, begge Trafik- og Vejafdelingen, Aalborg Kommune Byrådet i Aalborg Kommune vedtog i 1996 Trafik & Miljøplan for Aalborg Midtby fra 1996. I denne blev der opstillet en målsætning om sammenbinding af Aalborg Havnefront og Midtbyen.

I december 1999 vedtog Byrådet Fjordkataloget for Aalborg Kommune. I dette blev der opstillet delmål for udnyttelse af de centrale havneområder og til at støtte og supplere detailhandelen i Midtbyen. Det blev ligeledes besluttet, at styrke sammenhængen mellem Midtbyen og havneområdet, at gøre det lettere at færdes mellem de to områder og at

sikre, at havneområdet ses som en naturlig forlængelse af Midtbyen. Den samlede ombygning er budgetsat til 230 mio. kr. Hertil kommer midler til på sigt at opføre Musikkens Hus på den østlige del af Havnefronten. Det samlede område strækker sig over cirka 1 km fra Limfjordsbroen i vest til Stuhrsvej i øst.

Området er placeret umiddelbart nord for Aalborg Midtby. Sammenhængen med Midtbyen er dog begrænset i dag, da en firesporet vej med midterhelle og nogle steder med hegn adskiller de to områder. Vejstrækningen består af vejene Strandvejen, Slotspladsen og Nyhavnsgade. På vejen kører mellem 18.000 og 23.000 biler på et hverdagsdøgn. For at sikre sammenhængen mellem de to områder er det nødvendigt, at reducere barriereeffekten. De primære betjeningsveje fra syd er i dag Vesterbro og Kjellerupsgade, og fra nord Limfjordsbroen og Limfjordstunnelen.

Processen Aalborg Byråd godkendte d. 13. december 1999 Fjordkataloget, der blandt andet fastlagde følgende målsætninger: • de nye centrale havneområder skal primært indeholde funktioner, der støtter og supplerer detailhandlen i det nuværende Midtbyområde, • sammenhængen mellem Midtbyområdet og det centrale havneområde skal styrkes, • det skal være lettere at færdes mellem de to områder, • havneområdet skal virke som en naturlig forlængelse af midtbyen. Det blev samtidig besluttet at områdets endelige anvendelse og udformning skulle fastlægges i lokalplan og kommuneplantillæg. Beslutningen om at sammenbinde byen med havnen indebærer, at barrieren, Strandvejen – Slotspladsen – Nyhavnsgade, mellem Midtbyen og havnen skal reduceres. Der er undersøgt tre muligheder for reduktion af barrieren: Nedgravning af Nyhavnsgade i en tunnel ved Slotspladsen, neddrosling af trafikken på Nyhavnsgade eller etable-

Figur 1. Området benævnes Havnefront II og ombygges i årene 2006 – 2010.

Fortsættes side 43 38 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

KTC er gearet til de nye kommuner

Vær med fra dag 1 SAMTIDIG MED DE NYE KOM- Medlemmerne i det nye KTC er top- spil i den offentlige debat og er med MUNER SER DET NYE KTC

chefer i teknik og miljø, og KTC får

til at sætte dagsordenen.

DAGENS LYS. KTC VIL VÆRE

derfor langt mere fokus på ledelse

Samtidig er KTC en ressource for det

DEN LEDENDE KRAFT FOR

og på samspil med politikere end enkelte medlem. KTC er et lederfo-

DEN KOMMUNALTEKNISKE

tidligere. Det nye KTC får færre med-

rum, hvor medlemmerne kan træk-

Opfylder du betingelserne

SEKTOR I DANMARK OG EN

lemmer end det nuværende, men

ke på hinandens erfaring og viden

for medlemskab i det nye

CENTRAL SPARRINGSPART-

det er stadig de tekniske chefer og

og kan lære nyt sammen.

KTC, kan du allerede nu

NER FOR MYNDIGHEDER OG

deres nærmeste kolleger, der udgør

TOPCHEFER.

krumtappen.

Meld dig ind

melde dig ind, bl.a. for at På de følgende sider præsenterer vi

sikre, at du bliver indkaldt

• KTCs vision og mission

til stiftende kredsgeneralforsamling.

Vær med

Ambitioner

• det nye medlemsgrundlag

Opfylder du betingelserne for med-

Det nye KTC har ambitioner på

• liste over nuværende og poten-

lemskab i det nye KTC, bør du alle-

kommunernes og medlemmernes

rede nu melde dig ind, bl.a. for at

vegne. Vi vil sikre høje standarder

under NY KTC og udfyld

sikre, at du bliver indkaldt til stiftende

på de faglige områder. KTC bringer

indmeldelsesblanketten.

kredsgeneralforsamling.

kommunernes erfaringer og viden i

Gå ind på www.ktc.dk

tielle medlemmer.

Potentiel KTC medlemsoversigt fra 1. januar 2007 (oversigten er ikke komplet) Kommune/Selskab

Medlem eller potentiel medlem af KTC

Stilling

Kreds ny

KTC medlem Ja Nej

Albertslund Allerød Ballerup Bornholms region Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Frederiksværk-Hundested Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje -Tåstrup Hørsholm I/S Amagerforbrændingen Ishøj København København Københavns Energi Lyngby-Tårbæk Rudersdal Rødovre Spildevandscentret Avedøre I/S Tårnby Vallensbæk Vestforbrændingen I/S Faxe Greve Guldborgsund Holbæk I/S Fasan I/S Kara I/S Kavo Kalundborg Køge Lejre Lolland Noveren Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Rovesta Miljø I/S Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Assens Billund Bogense Esbjerg Fanø

Niels Carsten Blume Thomas Boe Klaus Ole Møgelvang Poul Veise Henrik Winther Nielsen Flemming Borch Vac Thomas Barfod Jacob Nordby Ejvind Mortensen Rasmus Wiuff Erik Frandsen Trine Holmberg Philip Hartmann Jens Frede Hovmann Mogens Norup-Christensen Peter Clausen Helle Søberg Ole Stilling Anders Thanning Vac Frank Steeen Ulla Röttger Ole Horskær Madsen Vac Ole Bach Per Jacobsen Bjarne Holm Markusen Vac Hans Christian Olesen Jens M. Prisum Raymond Skaarup Uffe Juul Ivar Green-Paulsen Claus Enevoldsen Birgit Herslund Bruno Andersen Anders Asmind Andersen John Kusz Thorkild Jørgensen Kenny Hebo Nielsen Per Bjørn Hansen Jes Møller Jørgen Lerhardt Bjarne Hansen Henning Maul Svend W. Jensen Erik Christensen Carsten Torrild Ole Møller Stefan Hultberg Hans H. Klint Steen Danielsen Ole Bay Bjørn Voltzmann Martin Petersen Morten V. Pedersen Jens Dickens Jensen Jens Krestian Fonnesbech Hans Kjær Flemming Kondrup

Driftsdirektør Teknik & Miljøchef Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Forvaltningschef

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 3 3 3 3 3

x x x x x x

Forvaltningsdirktør Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Stadsingeniør Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Direktør Teknisk chef Direktør Chef-kloakforsyningen Teknisk direktør Teknisk direktør Direktør Teknisk chef Teknisk chef Direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk chef Adm. Direktør Direktør Direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Direktør Direktør Direktør Miljø & Teknik chef Teknisk direktør Teknisk direktør Direktør Teknisk direktør Afdelingsleder Direktør Teknisk direktør Direktør Direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Direktør ? Tekn. chef/komm.dir.

x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x

Fredericia Faaborg Midtfyn Haderslev Kerteminde Klintholm I/S Kolding Langeland Middelfart Nyborg Nyborg Forsyning & service A/S Odense Odense vandselskab as Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Vejle Ærø Aabenraa Faverskov Hedensted Herning Holstebro Horsens I/S Revas Ikast-Brande Lemvig Morsø Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Silkeborg Silkeborg Skanderborg Skive Syddjurs Viborg Østdeponi Amba Aarhus Aarhus Brønderslev-Dronninglund Frederiskhavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Rebild Renovest I/S Struer Thisted Vesthimmerlands Vesthimmerlands Aalborg

KTC Kredse KTC er inddelt i 7 kredse, der har følgende navne:

x x

Erik Jespersen Preben Terp Erik Ancker Per Nygaard Olesen Jørgen H. Bjerge Jørgensen Hans-Jørgen Bøgesø Lone Himmelstrup Thorbjørn Sørensen Arvid Degn Flemming Kjærulf Søren Bonde Hansen Anders Buur Bækgaard Kjeld Bussborg Johansen Frank Larsson Jørn Madsen Bo Andersen Normann Pedersen Erik Dahl-Rasmussen Egon Dall Jørgen Friis Torsten Bøllund Kjeld Gregers Knud-Erik Bornhardt Jørgen Marstrand Søren Gais Kjeldsen Knud Andersen Bjarne Bødker Jensen Hans Jørgen Laursen Ib Riskjær Hansen Vac Steen Møller Hansen Søren Hjortsøe Kristensen Pernille Black Hansen Flemming Juul-Nielsen Vac Hanne Ahrens Søren Peter Sørensen Søren Dall Jens Erik Jensen Ole Jørgen Jensen Preben Juul-Sørensen Mogens Munk Flemming Christensen Carl Nielsen Bjarne Knudsen Thomas Møller Jepsen Mikael Jentsch Andreas Duus Knud Nørgaard Jan Kjærgaard Jørgen Basballe Peter Henneby Henning Christensen Jørgen Jensen Torben Juul-Olsen Jens Chr. Olesen Jens Riise Dalgaard Christian Berg

Teknisk direktør Direktør Teknisk direktør Direktør Direktør Teknisk direktør Direktør Teknisk direktør Direktør Adm. direktør Direktør Adm. direktør Teknisk direktør Direktør Teknisk chef Direktør Direktør Teknisk direktør Natur- og miljødirektør Direktør Teknisk direktør Teknik- og miljødirektør Teknisk chef Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Direktør Teknisk direktør Teknisk direktør

1. KTC Hovedstaden

4. KTC Midtjylland

7. KTC Færøerne

2. KTC Sjælland

5. KTC Nordjylland

3. KTC Syddanmark

6. KTC Grønland

Kun 1-5 vælger medlemmer til KTCs bestyrelse.

Teknik- og miljødirektør Teknisk direktør Teknisk direktør Direktør Direktør Teknisk chef Forsyningschef Teknisk chef Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Direktør Direktør Vicedirektør Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk dirketør Teknisk direktør Direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk direktør Teknisk direktør

3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5

x x x

x x

x x x x x

x x

x x x x x x x

x x

x x x

x x x x

x x x x x x x x x

x x x x x

Formål Mission KTC er en organisation af topchefer i den kommunaltekniske sektor i Danmark og er talerør og udviklingsforum for denne sektor. Kommunerne opnår indﬂydelse gennem medlemmerne og lærer nyt gennem de netværk og aktiviteter, KTC etablerer, driver og deltager i.

Vision Den ledende kraft KTC vil være den ledende kraft for den kommunaltekniske sektor i Danmark og sætte ram-

Medlemsgrundlag

merne for debat og læring, der skaber udvikling.

STK. 1.

og med direkte reference til politiske

råde, der er 100 % kommunalt ejet.

SOM MEDLEMMER AF FORENIN-

udvalg. En direktør/chef kan inden-

Det samlede antal medlemmer kan

Fremtidens dagsorden

GEN OPTAGES DE NEDENFOR

for sit område midlertidigt udpege

maksimalt være 2.

For KTC er det en hjertesag, at

NÆVNTE PERSONER EFTER DE

en stedfortræder, der har overordnet

f. Udpeger bestyrelsen en faggrup-

sikre samfundet en høj standard

ANFØRTE RETNINGSLINIER:

ledelsesansvar.

peformand, jfr. § 6, stk. 6b, der ikke

inden for Byggeri, Bolig, Fysisk

b. Udover de under a. nævnte, kan

i henhold til medlemsgrundlaget stk.

planlægning, Natur, Vand, Miljø,

a. Direktøren/chefen eller direktø-

der, efter kommunernes valg, udpe-

a-e kan være medlem af KTC, kan

Veje, Traﬁk og Forsyning. Med

rerne/cheferne for det eller de kom-

ges medlemmer fra den tekniske

vedkommende optages som med-

en stærk faglig ballast fra hver-

munaltekniske område(r) placeret

sektor, der har et overordnet ledel-

lem på lige fod med øvrige med-

dagen i kommunerne sætter

direkte under kommunaldirektøren

sesansvar, i forhold til kommunens

lemmer, så længe vedkommende er

KTC dagsordenen på disse om-

indbyggerantal :

formand for faggruppen.

råder. Målet er resultater, som inspirerer i ind- og udland.

KTCs nye faggrupper Faggruppe

Betegnelse

Byg og bolig

BBO

Plan

PLA

Natur og vand

NVA

Miljø

MIL

0-39.999

= 0

g. Formænd for associerede forenin-

40.000 – 59.999

= 1

ger til KTC kan optages som med-

60.000 – 99.999 > 100.000 =

= 2

lemmer

Ledelse og løsninger

= 3

h. Medlemmer, der ikke opfylder

På det tekniske område vil KTC

betingelserne under stk. a-e angiv-

være en central sparringspart-

Det samlede antal medlemmer for

ne den 1. januar 2007 ophører fra

ner for myndigheder og top-

pkt. a. og b. kan maksimalt udgøre 6.

denne dato som medlem. Dog op-

chefer. KTC udfordrer cheferne,

c. Fra Københavns Kommune kan

retholder seniormedlemmer pr. 31-

skaber netværk og formidler vi-

optages direktører indenfor de kom-

12-2006 medlemskab som hidtil.

den. Målet er god ledelse og ef-

munaltekniske områder og chefer

i. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde

fektive og visionære løsninger.

Veje, traﬁk og traﬁksikkerhed

VTT

med direkte reference til disse. Det

optage personer med særlig sag-

Forsyning

FOR

samlede antal medlemmer kan

kundskab eller ledende rolle inden-

International

INT

maksimalt være 6.

for foreningens formål som med-

Ledelse, kompetence og organisation Digital forvaltning

d. Direktør/øverste chef i fælleskom- lemmer. I disse tilfælde skal der ske LKO

munale selskaber.

en endelig godkendelse på først-

DFO

e. Direktør/øverste chef i selskaber

kommende generalforsamling.

indenfor det kommunaltekniske om-

Vil du vide mere om nye KTC? Besøg www.ktc.dk, eller kontakt: Sekretariatschef Hans Ejner Krag-Petersen på tlf. 89 21 21 15, mail: hekp@ktc.dk

Figur 2. Helhedsplan for Aalborg Havnefront.

ring af en fodgængertunnel under Nyhavnsgade. På grund af ønsket om, at nedbringe barrieren over hele strækningen, blev det besluttet, at arbejde for en neddrosling af trafikken på strækningen. Neddroslingen skal ske ved, at indsnævre strækningen til en tosporet vej samt, at nedsætte kapaciteten på strækningen gennem f.eks. dosering i signalanlæggene eller en hastighedsreduktion på den centrale del af strækningen. På grundlag af beslutningen blev der udarbejdet nogle principper for omdannelsen af Havnefronten. På baggrund af disse principper blev der afholdt et begrænset udbud med prævalifikation for udarbejdelse af en helhedsplan med efterfølgende projektering af området. COWI som rådgiver i samarbejde med underrådgiver Rønnow Landskabsarkitekter Aps og Arkitektfirmaet C.F. Møller vandt efterfølgende opgaven.

Helhedsplanen Det overordnede mål i projektet for Aalborg Centrale Havnefront er at skabe et attraktivt byrum, som henvender sig til en bred målgruppe. Området skal bestå af en variation af aktivitetspunkter med mulighed for ophold og pauser. Aalborg Centrale Havnefront skal opleves som en helhed med harmoni i materialer og belysning. Slottet skal gøres synligt som byens og havnefrontens centrum. Byrummet understreges af en sammenhængende promenade for bløde trafikanter. Havnepromenaden bliver udført i asfalt, sidde- og opholdstrapper som går helt ned til vandet og bænke og udsigtsplatforme. Samlende for området, og en forudsætning for en god og direkte sammenhæng mellem den tætte midtby og havneområdet, er det nye vejanlæg Strandvejen – Slotspladsen - Nyhavnsgade. Gaden bliver indsnævret til en tosporet gade med

midterhelle, cykelstier, fortove, beplantning og vejbelysning. Belysningen langs den tosporede gade gennemføres som 12 m høje kanyamaster i cortenstål med 5-6 projektører pr. mast. På sydsiden af vejen afsluttes området med en række candlestandere. Belysningen på de enkelte pladser på havnefronten udføres individuelt for hver plads. Det gennemgående bliver kanyamasterne og små pullerter med lys langs træpromenaderne. Havnefrontsområdet kan inddeles i 6 områder, der er vist i figur 1. Jomfru Ane Parken skal blive en park til rekreative og publikumsorienterede formål bl.a. indrettes aktivitetsområde med boldbane til f.eks. fodbold eller basketball. Desuden planlægges for havnebassin og nybyggeri. Området bliver inddelt i fire have nedsænket mellem vej, promenade og træbroer. Slotspladsen skal være en plads, der igen fremhæver og passer til slottets størrelse. Desuden indrettes en plads foran den tidligere toldbygning med springvand for at markere, at den historiske havn lå her. Utzon Center med tilknytning til Aalborg Universitets institut for Arkitektur og Design. Den verdenskendte arkitekt Jørn Utzon, som stammer fra Aalborg, har medvirket ved skitsering af Utzon Centret, sammen med sønnen Kim Utzon. Centret bliver placeret direkte ud til Slotspladsen. I den østlige del af området planlægges for 76 ungdomsboliger. Oprindeligt var det tanken, at Kvægtorvet ikke skulle bevares. En investor ønskede imidlertid, at bevare den gamle bygning. Bygningen blev solgt og gennemgår i øjeblikket en gennemgribende renovering. Det er planen, at Kvægtorvet skal indrettes til markedshal med skiftende anvendelser.

Vejarbejde på Strandvejen i Aalborg.

➜

43 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Figur 3. Ændring i antal køretøjer på det overordnede vejnet ved neddrosling af Slotspladsen.

Der er planlagt et projekt med Musikkens Hus på den østlige del af Havnefronten. Projektet er midlertidigt stoppet i august 2006. Huset skal være et samlingspunkt for teoretisk, praktisk og udøvende musik. Ved nyopstart af projektet giver det mulighed for at tænke huset ind i sammenhæng med Kvægtorvet og området mod øst, hvor planlægningen netop er igangsat. Nordkraft skal være et center for idræt og kulturaktiviteter. I Nordkraft skal der fremover være f.eks. DGI, Skråen, der er et rytmisk spillested, teatre, biograf, diverse undervisning og mulighed for at etablere restaurant og café. Øst for Musikkens Hus er placeret store korn og foderstofsvirksomheder. Disse er nu solgt til en privat investor, og der åbnes dermed for udvikling af dette område. Områdets anvendelse er stadig i den indledende planlægningsfase, hvorfor det konkrete indhold ikke kendes. Det grønne, det rekreative og det publikumsorienterede er gennemgående for alle delområderne.

Trafik Udgangspunktet for Helhedsplanen har blandt andet været en ombygning af strækningen Strandvejen – Slotspladsen – Nyhavnsgade til 2 spor. Desuden ønskes trafikken på Slotspladsen neddroslet til ca. 10.000 køretøjer i døgnet i forhold til ca. 18.000 på nuværende tidspunkt. Grundlaget for at ramme 10.000 biler på Slotspladsen er en strækningsanalyse, som viser, at ca. 40 % af trafikken på strækningen er gennemkørende. Desuden er der overskudskapacitet på det 44

resterende overordnede vejnet. Det er derfor vurderet, at såfremt kapaciteten nedsættes på strækningen, vil den gennemkørende trafik finde alternative ruter. Dermed forventes gaden i fremtiden kun benyttet, såfremt trafikanterne har et ærinde i Midtbyen. For at kunne servicere de trafikanter, der tidligere har benyttet vejen til gennemkørsel, er det valgt, at forlægge Karolinelundsvej og samtidig ombygge vejen til fire spor. Vejen forlægges, så der opnås et mere naturlig forløb op til ringforbindelserne ved Jyllandsgade og ikke mindst ringforbindelsen Østre Alle. Det er disse to veje, der skal tage den største trafikmængde fra Slotspladsen. Det nye forløb af Karolinelundsvej er vist i figur 1. I løbet af planlægningsfasen har der været stor debat omkring en 2- og en 4sporet løsning på Nyhavnsgade. En 2sporet løsning giver væsentligt større områder på havnefronten til rekreative formål. Ved at vælge en 2-sporet løsning gives der dermed væsentligt større muligheder for at indrette havnefronten attraktivt. Generelt vil et 4-sporet profil med midterhelle kræve ca. 5,5 meter mere plads end et 2 sporet profil. Dermed vil der være flere konfliktpunkter i forhold til de planlagte funktioner på Havnefronten. Afgrænsningen af Musikkens Hus, det nye Metax P-hus, Utzon Parken, den nye Toldbodplads (Østerågade Nord) og Jomfru Ane Parken forudsætter en 2-sporet Nyhavnsgade/ Strandvejen. Ligesom bevarelse af Kvægtorvet ikke er muligt ved et 4-sporet profil med cykelstier. Trafikmodellen for Aalborg er kalibreret til at give en retvisende fordeling af trafikken på det overordnede vejnet i byen i det beregningsår, hvor man fore-

tager en kalibrering. Den seneste store kalibrering af trafikmodellen for Aalborg blev gennemført som led i arbejdet med infrastrukturplanen for Aalborg i år 2000. Ved kalibreringen sammenlignes de beregnede trafikstrømme i en række punkter på det overordnede vejnet med den faktisk talte trafik. Ved hjælp af trafikmodellen er der foretaget beregninger af trafikfordelingen på det fremtidige vejnet. Neddroslingen til 10.000 køretøjer på Slotspladsen medfører, at trafikken bliver fordelt ud på de andre øst-vest gående forbindelser i byen. De primære aflastningsruter bliver de to ringforbindelser i Midtbyen. På ringen Karolinelundsvej – Jyllandsgade stiger trafikken med ca. 3.000 køretøjer pr. døgn svarende til en stigning på ca. 28 %. På Østre Alle ringen stiger trafikken med ca. 3.300 køretøjer pr. døgn svarende til en stigning på ca. 20 %. For yderligere at understøtte neddroslingen på Slotspladsen vælges at nedlægge eksisterende parkeringspladser på havnefronten samt at anlægge nye pladser i hhv. den østlige og vestlige del af havnefronten for at modvirke gennemkørende parkeringssøgende trafik. Desuden opføres nyt parkeringshus centralt i byen med plads til 850 biler.

Tidsplan og økonomi Udbygningen af Havnefront II er startet med indsnævringen af Strandvejen på den vestlige del i 2006. Herefter påbegyndes ombygningen af selve havnefrontsarealerne på denne del i 2007 samt en mindre del af Nyhavnsgade. I 2007opføres desuden Utzoncentret og parken anlægges i 2008. I 2008 påbegyndes den resterende del af Nyhavnsgade og dele af havnefronten. I 2009 anlægges selve Slotspladsen, der skal binde Slottet sammen med Havnefronten. Senere påbegyndes opførelsen af Musikkens Hus og arealerne heromkring. Det samlede budget for ombygning af Havnefronten inklusiv vejanlæg er ca. 230 mio. kr. Udgifterne er fastsat fra 2005 – 2010 hvoraf ca. 90 mio. kr. bruges i 2005 – 06. Herefter er afsat ca. 30 mio. kr. om året. Det samlede budget til vejanlæg er ca. 90 mio. kr. Som det fremgår af ovenstående, er havnefronten et område, hvor der vil være megen aktivitet de næste år. Omdannelsen af området fortsætter, selvom opførelsen af Musikkens Hus er sat på stand by. Dette har blot flyttet fokus mod andre aktiviteter som for eksempel Nordkraft. ■ 44 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

PDA i forvaltningen

Håndholdte computere, såkaldte PDA’ere kan som redskab bruges til at gøre forvaltningen af kommunale anlæg nemmere og mere overskuelig. I dag kan man få en PDA med indbygget GPS - geografisk positioneringssystem - for nogle få tusinde kroner, og der er udviklet systemer til registrering af tilstand og type af mange forskellige anlæg, fx inden for forsynings-, miljø- og vejområderne. Registreringen foregår let ved at »tappe« med pennen på skærmen. Positionen er givet på forhånd, og når disse informationer kombineres, har man alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne udarbejde planer for drift, vedligeholdelse eller udskiftning. Det er også nemt at kombinere informationerne med digitale fotos af udstyr eller anlæg. I det følgende er beskrevet et par aktuelle anvendelsesområder for håndholdte computere, men i princippet kan håndholdte computere med GPS bruges utallige steder i kommunerne. Det giver overblik og gør planlægning og borgerinformation nemmere, når tekniske informationer er koblet til en bestemt geografisk position.

➜

45 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

God stivejvisning tiltrækker turister Af Trafikplanlægger Thomas Rud Dalby, Carl Bro Københavns Amt og Odense Kommune har lavet nye stivejvisningsplaner, som overholder nye vejregler og gør det langt lettere for blandt andre turister at finde vej - også på de naturskønne stier. Thomas Rud Dalby

Kommunerne overtager til årsskiftet de regionale gang- og cykelstier fra amterne. Samtidigt har kommunerne egne lokalstier at administrere. De fleste stier findes allerede, og stinettet bliver rundt omkring til stadighed udbygget, men stivejvisningen og skiltningen er mange steder utidssvarende og utilstrækkelig. Og det er skidt for turismen og i det hele taget anvendelsen af de mange stier. Det flade Danmark er et fantastisk cykelland,

og vi har et sammenhængende net af gang- og cykelstier, som strækker sig gennem hele landet. Fra nationalruter, regionalruter til lokalruter. Men turisterne har det svært - blandt andet fordi vejvisningen på cykelstierne er for dårlig.

Registrering af stivejvisning i Odense I sommer blev 11 stiruter eller med andre ord 140 km sti på Odense Kommunes cykelstier registreret for at vurdere, hvor der er behov for en mere tidssvarende vejvisning. Odense Kommune ønsker en bedre service for turister og ikke-stedkendte cyklister på stierne i kommunen, hvorfor stivejvisning på hele stinettet kan udbedres betydeligt ved at vejvise både med rutenummer/stinavn samt stednavne, og gøre det konsekvent. Registreringen af stinettet foregår ved hjælp af håndholdt computer, idet samtlige kilometer af stinettet gennemkøres på cykel. Der registreres i et Geografisk Informationssystem (GIS) med GPS, således at hver registrering knyttes til et koordinatsæt. Desuden bliver hele registreringen gennemført med digitalt kamera, hvor hver lokalitet bliver fotograferet til yderligere vurdering og detailbeskrivelse af stivejvisningens placering siden hen. Alt i alt bliver der opbygget en stor database med placering af ny stivejvisning og et omfattende men systematiseret fotobilag.

Udsnit af 1:4000 stiplan fra Københavns Amts stivejvisning.

46 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Udsnit af 1:2000 stiplan fra Odense Kommunes stivejvisning.

Etapevis Når først stivejvisningen er registreret og vurderet, og der er udarbejdet en vejvisningsplan for stinettet, kan selve opsætningen af standere og tavler udføres i den takt, som kommunen finder relevant og har ressourcer til. Men alene det at registrere eksisterende tavler og standere i en database, som kan bruges i GIS,

betyder, at arbejdet med drift- og vedligeholdelse bliver meget lettere. Det er muligt at koble en hvilken som helst registrering til systemet. Og hvis kommunen finder det relevant, kan en registrering af behov for vejvisning og andre skilte nemt kombineres med fx en tilstandsregistrering, registrering af huller eller andet.

Der er politisk fokus på at forbedre forholdene for cyklister og gående, og ved at opprioritere cykel- og gangruter kan kommunen sende et positivt signal til borgere og turister. Ved at sørge for at vejvisningen og anden skiltning er som foreskrevet, kan man sikre sig, at de stier, som er i kommunen, også bliver brugt. ■

Praktisk beskrivelse af fremgangsmåde ved registrering af byinventar Registrering af byinventar af vejformanden selv sker i GIS med håndholdt pc (PDA) og GPS. Registreringen foregår ved besigtigelse på den pågældende lokalitet og kan ske som løbende opdatering/registrering eller i forbindelse med en generel dataindsamling af udvalgte byinventarelementer. Registreringen sker vha. de grundkort, som kommunen ligger inden med som digitale GIS-filer og som flyttes til PDA’en. Registreringsdata sker i et lag for sig i GIS og data gemmes som dbf-format, der fx også kan læses i excel. Carl Bro udarbejder et registreringsmodul i GIS til hvert byinventarelement, der ønskes registreret. Hvert element får et ikon i en brugerdefineret værktøjslinie i GIS-programmet, således at der kan opbygges en database separat for hvert element men samlet på samme PDA. Ikonet kan ligeledes frit defineres af brugeren. Brugeren registrerer data i marken ved at vælge, hvilket element der skal registreres i den brugerdefinerede værktøjslinie ved at taste på ikonet. Brugeren taster på elementets placering i forhold til grundkortet i GIS-vinduet. Ved denne indtastning åbnes registreringsmodulet for det valgte element og brugeren får nu mulighed for at give det registrerede element værdier i en form for spørgeskema, der ses i GIS. Spørgeskemaet er brugerdefineret og forudindstillet til at spørge til de samme data for hvert element. Spørgeskemaet kan bestå af flere faneblade, så der kan forudindstilles mange registreringsmuligheder. Et eksempel på et registreringsmodul/spørgeskema er vist i skemaet herunder: Dette registreringsmodul består af 3 faneblade med forskellige muligheder for indtastning af værdier. Vha. det viste registreringsmodul får brugeren en række forudindstillede valgmuligheder. Fx kan brugeren vælge mellem forudindstillede værdier under Affaldspandens model, der dækker de forskellige modeller kommunen råder over. Hermed undgår brugeren at skrive hele modeltypen ned ved hver registrering. Brugeren kan fx også tilknytte en fritekst i Kommentar-feltet. Udseendet af registreringsmodulet er helt op til brugeren. Registreringsdata kan efterfølgende trækkes ud som GIS-filer og behandles i de normale GIS-værktøjer på kontoret.

47 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Vejformandens hukommelse Af Trafikplanlægger Thomas Rud Dalby, Carl Bro Carl Bro har udviklet en nem og billig måde at hjælpe vejformanden med at huske - og at dele oplysningerne med andre

På et hvert større lager udføres lagerstyring ved hjælp af IT og håndholdte computere, men kommunens »lager« af byinventar findes mange steder fortsat kun i vejformandens hoved. I Dragør Kommune har Carl Bro hjulpet formanden med at huske enhver skraldespand, enhver buslomme og ethvert flaghul i hele kommunen, samtidig med at han kan holde styr på vedligeholdelsesplaner, knækkede fortovsfliser, bomme, bænke, skilte m.m. Carl Bro har foreslået en nem og billig måde at registrere byinventar på: Ved at bruge håndholdte computere PDA’er med GPS og et Geografisk Informationssystem kan vejformanden eller andre folk i vejforvaltningen nemt registrere både position, type og tilstand for byinventaret. Positionen kommer automatisk via GPS, og typen og tilstanden

kan registreres ved hjælp af få tap med en pen.

Kommunens behov bestemmer Når først inventaret og vedligeholdelsestilstanden er registreret, er det nemt at udarbejde tømningsplaner for skraldespande, vedligeholdelsesplaner for læskure, bænke, fortove etc. og fx udarbejde ruter til placering af flag. Kommunen bestemmer selv, hvilke oplysninger det kan være hensigtsmæssigt at registrere, og hvordan data skal integreres og behandles. Til Dragør Kommune har Carl Bro udarbejdet et modul til registrering af otte forskellige slags inventar, men det kan nemt udvides eller ændres.

De informationer, som i dag måske kun findes på et stykke A4-papir, bliver registreret og fx også fotograferet og gjort tilgængelige for alle. Oplysningerne kan overføres til vejforvaltningssystemet og integreres med de øvrige drift- og vedligeholdelsesplaner i kommunen. Det betyder besparelser og rationaliseringsmuligheder, som nemt overstiger de forholdsvis beskedne investeringer, der er i PDA’er og system. Men det allervigtigste er, at man får vejformandens hukommelse serveret på et sølvfad. Oplysningerne forsvinder ikke ved jobskifte eller pension. Og for de kommuner, som skal lægges sammen med andre, er det nemt at give de relevante oplysninger videre. GPS og digitalkamera – redskaber til at dele og bevare oplysninger med.

48 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Gå fremtiden sikkert i møde! Det er væsentligt for Uponor at sikre de kommende generationer et sundt og komfortabelt liv gennem et bedre og renere miljø. Derfor er vores systemløsninger udviklet, så de er driftssikre og holdbare langt ud i fremtiden.

Læs mere om vores systemløsninger og produkter om komfort, sikkerhed og et sundere miljø på www.uponor.dk

Stads& Havne okt_DK_185x265.in1 1 49 · Stadsog havneingeniøren 11 · 2006

2006-10-04 07:31:48

Partnering kræver mod, tillid og styrke !

Af anlægschef Gerda Hald, Odense Vandselskab as, direktør Leif Winther, COWI A/S og sektionschef Lars Lyngholm, Arkil A/S.

Dyb udgravning til 2,5 meter rør i gravekasse.

Odense Vandselskab har nu i 21/2 år været i gang med Danmarks største projekt i partnering indenfor afløbsområdet med COWI som rådgiver og Arkil som entreprenør. Der er sket mange ændringer som følge af myndighedskrav, ændrede dimensioneringspraksis til regnvandssystemer samt ønsker om projekttilpasninger, og byggeperioden er blevet væsentlig forlænget. Til trods herfor er projektets budget kun blevet udvidet på grund af øget omfang af tunnelering og større anlægskapacitet, og der er bonus i udsigt til alle parter.

Der er tale om områder med dårlige jordbundsforhold og jordforurening. Projektet indeholder tunnelering i store dybder under veje, skovområder og bebyggelser.

Odenses havneområde er ved at blive omdannet med nye erhverv, boliger, butikker, restauranter og forskellige kulturelle aktiviteter. Havneområdet skal omdannes med vand, kanaler, søer m.v. i byens centrum. I forbindelse hermed har det været nødvendigt med en omfattende ombygning af Vandselskabets afløbssystem omkring de indre havnebassiner. I fremtiden vil der ikke ske aflastninger af vand 50

under regn til de indre havnebassiner. Fra et eksisterende utidssvarende regnvandsbassin lægges en afskærende ledning i store dimensioner, og afløbssystemet omlægges så det udgør store rørbassiner for at undgå aflastninger til havneområdet. Der er store udfordringer i projektet, idet store rør i op til 2,5 m i diameter skal passere beboelse og rekreative områder, fredsskov og beskyttede vådområder.

Udfordringer i projektforløbet Ved starten af projektet var det planlagt, at det meste af anlægget skulle udføres ved traditionelle opgravninger. Skov- og miljømyndighederne kunne imidlertid ikke acceptere opgravning i den planlagte udstrækning. Desuden har Vandselskabet ønsket, at fremtidssikre anlægget for de kommende forøgede regnvandsmængder. Herudover er der fremkommet ønsker om en fortsat tilpasning af projektet ved nedlæggelse af gamle utidssvarende anlægsdele samt ombygning og renovering af tilstødende afløbsanlæg. I partneringorganisationen har det været nødvendigt at udvikle et alternativt projekt i dialog med myndighederne som tilgodeser deres krav. Det alternative projekt bygger i højere grad på brug af tunnelering end det oprindelige projekt. 50 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Ved traditionelt projektforløb skulle rådgiver og entreprenør have ventet på Vandselskabets løsning, og der ville være fremkommet økonomiske krav imod selskabet.

Partneringprocessen I partneringprocessen har der været en god dialog internt imellem de tre parter, og eksternt med myndighederne og berørte lodsejere. Der har været gode orienteringsmøder med borgerne, og det har Pressegrube til en 2,5 meter tunneleret bassinledning. lettet hele byggeprocessen, fordi alle parter har været med og har fået ejerskab til projektet. der er blevet belyst langt flere facetter Organisationsformen har givet alle tre end tilfældet ofte er i mere traditionelt parter en fantastisk mulighed for at få gennemførte projekter. indblik i de andre parters verden og proDe mange projektændringer har blemer. Det skaber forståelse og giver medført, at det har været nødvendigt at grundlag for en optimal projektudformrevidere targetprisen. Budgettet ville ning og udførelse. Hver part yder det være holdt godt og vel, hvis det oprinhan er bedst til, og det danner en synte- delige projekt var blevet udført. se. Ændringer af targetprisen har ikke I processen har der været stor åbengivet anledning til større problemer. hed og dialog om en lang række alterDen oprindelige targetpris blev fastlagt native løsninger, hvilket har medført, at på grundlag af den valgte løsning og

baseret på rådgiverens og entreprenørens tilbudte enhedspriser og økonomiestimater. Targetprisen justeres i forbindelse med ændringer i ydelser og kvalitet og er baseret på godkendte prisændringer i forhold til det oprindelige tilbud. Targetprisen ændres ikke på grund af uforudsete forhold som fx vanskelige jordog grundvandsforhold og ukendte ledninger, der i en traditionel entrepriseform vil udløse ekstraarbejder. Den oprindelige tidsplan for projektet, var en samlet projektering og byggeperiode på 2 år. På grund af de mange ændringer af projektet undervejs, er tidsplanen i dag ændret til en samlet projekt- og byggeperiode på 31/2 år. Processen har således været meget diskontinuerlig, og rådgiver og entreprenør har måttet acceptere mange stop og starter i perioden. Men i den foreliggende partnering eksisterer ordet »stilstandsomkostninger« ikke.

➜

Temadag: Håndtering af forøgede regnvandsmængder – herunder rensning af vejvand Sted:

Torsdag den 25. januar 2007 kl. 9.20 -16.00 på Teknologisk Institut, Konferencesalen, Gregersensvej, 2630 Taastrup

Indhold:

Rørcentret sætter fokus på, hvordan de forøgede regnvandsmængder kan håndteres både hydraulisk og rensemæssigt. Hensigten med temadagen er dels at virke som inspiration, dels at lægge vægt på praktiske erfaringer samt fejl og mangler ved eksisterende anlæg.

Pris:

2.300,00 kr. excl. moms incl. forplejning

Program:

Hvilke muligheder findes til håndtering af forøgede regnvandsmængder samt rensning af forurenet regnvand? v/ Peter Steen Mikkelsen, DTU Tør vi stille krav til borgerne og i så fald hvordan? v/ Pia Holm Nielsen, Stenløse Kommune Konkrete eksempler på større anlæg med genanvendelse af regnvand v/ Kenneth Lund, Nyrup Plast A/S Opmagasinering af store regnvandsmængder i grønne områder v/ Birgit Paludan, Greve Kommune Nyt om store udskillere v/ Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS Videregående rensning af regnvand v/ Jes Vollertsen, AAU Praktiske erfaringer med rensning af vejvand med ACTIFLO v/ Christian Nielsen, Rambøll Danmark A/S Praktiske erfaringer med at reducere miljøbelastningen fra regnvand v/ Søren Gabriel, Orbicon Kan vi bruge vandrensningsanlægget til flodhestene i Københavns ZOO til inspiration? v/ Ole Grønborg, Skjølstrup & Grønborg ApS

Tilmelding: Direkte til Rørcentret, Teknologisk Institut, Gregersensvej 2630, Taastrup på telefon 72 20 22 90 eller på vores hjemmeside: http://www.teknologisk.dk/kurser/k23676 51 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Stort 10 meter dybt bygværk under udførelse til pumpestation og overløbsbygværk.

På nuværende tidspunkt er 60 % af det planlagte projekt blevet udført, og der er i dag en væsentlig besparelse i projektet, hvilket på nuværende tidspunkt betyder bonus til parterne. Sagens stade viser, at forbruget ligger noget under det budgetterede. Besparelserne er opnået gennem partneringprocessen, hvor projektet hele tiden er blevet optimeret. Som et eksempel kan nævnes en længere afløbsstrækning, hvor man oprindeligt havde regnet med tæt spuns i stor dybde. En nærmere vurdering bevirkede, at man valgte en anden udførelsesmetode med en væsentlig besparelse i forhold til, hvad der oprindeligt var fastlagt på grundlag af de geotekniske undersøgelser. Ved en traditionel entreprenørkontrakt, havde denne besparelse ikke kommet Vandselskabet og dermed projektet til gode. 52

På tilsvarende måde er der foretaget en lang række optimeringer under vejs, som udelukkende er kommet projektet til gode. 40 % af dette store anlægsprojekt er stadig foran os. Som planerne ligger nu, vil afslutningen af projektet give væsentlige færre problemer end indtil dato. Nu kan vi for alvor køre en kontinuerlig projekteringsog byggeproces igennem, og vi ser frem til fortsatte besparelser i forhold til budgettet. Til alle der vil prøve partnering, vil vi sige: Det kræver mod, tillid til hinanden og styrke i form af kompetencer og ressourcer. Hvis ikke disse 3 krav er opfyldt, så kør en traditionel projekteringsog entrepriseform! Åløkkeskoven i Odense ser helt uberørt ud efter tunnelering af 2,5 meter rør.

■ 52 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

6INDMÂ&#x2019;LLER

WWW BIRKNIELSEN DK

Vejle Kommune:

På forkant med planlægningen Af teamkoordinator og byplanlægger, arkitekt m.a.a. Ulla Sandgaard og byplanlægger cand.scient. Marianne Bay, Teknisk Forvaltning, Planafdelingen, Vejle Kommune. Vejle Kommune har - som de fleste andre kommuner i Danmark - travlt. Kommunesammenlægningen er over os, og der arbejdes på højtryk for at sikre, at sammenlægningen kommer til at forløbe så smidigt og hensynsfuldt for borgere og ansatte som muligt. Men »the show must go on« og Vejle er allerede godt i gang med kommuneplanlægningen for både den nye kommune og for Trekantområdet Danmark.

Ny Vejle Vejle Kommune bliver efter sammenlægningen med Børkop, Egtved (minus V. Nebel Sogn), Give og Jelling Kommuner samt Grejs Sogn i Tørring-Uldum Kommune til (Ny) Vejle Kommune.

for Ny Vejle Kommune, hvor specielt kommunestrategien tildeles stor opmærksomhed.

Et unikt tværkommunalt plansamarbejde mune er dog gået skridtet videre. AllereVi har været i gang længe. Allerede i de nu er vi i gang med forberedelserne starten af året var den nye organisation på plads, og efter en vellykket ønskerun- til den kommende fælles kommuneplan de blandt de kommende medarbejdere i Ny Vejle Kommune, var alle i maj måned informeret om, hvor de skal arbejde fra 1. januar. Den hurtige personalemæssige afklaring har givet den fornødne ro til at kigge fremad. De almindelige arbejdsopgaver løses som normalt i de gamle kommuner, men samtidig er blikket begyndt at rette sig mod de nye opgaver, der venter på at blive løst fra første dag i den nye kommune. Selv om det organisatoriske puslespil er løst, er der stadig mange ubekendte faktorer i kommunesammenlægningsprocessen - ikke mindst økonomisk. Det er derfor ikke uden grund, at de nye kommuners økonomi og budgetter fylder meget ude i komVejle som regionshovedstad. munerne lige nu. Vejle Kom54

Der er imidlertid nogle særlige forhold, der gør sig gældende vedrørende Vejle Kommunes kommuneplanlægning, jf. diagrammet »Kommuneplanlægning i Vejle«. Som medlem af Trekantområdet Danmark har vi – i samarbejde med de øvrige medlemskommuner - forpligtet os til at lave planstrategi, hovedstruktur samt retningslinier fælles for hele Trekantområdet, og det arbejde er i fuld gang. Det fælles planarbejde i Trekantområdet Danmark er meget berigende for de enkelte medlemskommuner. Et resultat af de fælles bestræbelser er en større planlægningsmæssig sammenhæng i området, og i mange tilfælde mulighed for fælles dialog med staten om f.eks. detailhandel og motorveje. En fælles planlægning vil naturligt medføre en større distance for den enkelte kommune. Det imødekommes bl.a. af, at den enkelte 54 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

kommune er ansvarlig for udarbejdelse af egne mål og rammer samt evt. særlige retningslinier indenfor rammerne af den fælles planstrategi og hovedstruktur. For at sikre sammenhængen i kommuneplanen forløber Trekantområdets planlægning og planlægningen i Vejle Kommune parallelt. Flere af medlemskommunerne har endvidere udarbejdet egne kommunestrategier heriblandt Vejle Kommune. Hvor planstrategien indeholder de overordnede strategier for Trekantområdets udvikling, går kommunestrategien mere i detaljer om egne emner. Kommunestrategien supplerer og udmønter således den fælles planstrategi.

Den dynamiske kommunestrategi Gennem de senere år har Vejle Kommune arbejdet med at udvikle kommunestrategien til at være et vigtigt og dynamisk arbejdsredskab indenfor kommuneplanlægningen. Kommunestrategien indgår som en del af budgettet, og skal dermed godkendes årligt. Det betyder, at kommunestrategien gennemgår en årlig opdatering og revision. Her udgør en fagudvalgshøring den centrale del af processen, hvilket giver den nødvendige politiske forankring. Kommunestrategien er således med til at fastholde det politiske og administrative fokus samt sikre de langsigtede mål for kommunens udvikling. Arbejdet med den årlige kommunestrategi strækker sig over hele kalenderåret og vil normalt forløbe som processen skitseret i diagrammet »Proces for kommunestrategien«. Kommunestrategien er en »bred stra-

55 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Struktur og sammenhæng mellem kommuneplanlægningen i Vejle og Trekantsområdet.

tegi«. Den rummer både visioner, målsætninger og handlinger indenfor udvalgte indsatsområder, der indholdsmæssigt dækker alle kommunens forvaltningsområder. Strategien omfatter dermed meget mere end blot den fysiske planlægning.

Vi har gjort status I dag arbejdes der med 6 forskellige plan- og kommunestrategier indenfor

Ny Vejle Kommunes grænser. Én af Sammenlægningsudvalgets mange opgaver bliver at vedtage den første kommunestrategi for den nye kommune. For at hjælpe processen på vej, har Vejle Kommune allerede nu gjort status for de forskellige strategier ved at sammenskrive de 6 plan- og kommunestrategier. Strategierne har vist sig at være meget forskellige, både hvad angår ind-

➜

Rekreativt område, Vingsted

hold, omfang og opbygning/struktur. Det gjorde dem umiddelbart svært sammenlignelige, og derfor er strategierne blevet omskrevet efter en fælles skabelon. Denne metode har tydeliggjort, hvor der indholdsmæssigt er sammenfald og forskelle i strategierne.

Den første fælles »røde tråd« skal findes Med denne strategi-status har politikerne fået et let tilgængeligt baggrundsmateriale som afsæt til det videre arbejde med den første fælles kommunestrategi. Det indledende arbejde er allerede igangsat. Som noget af det første vedtog Sammenlægningsudvalget en vision for Ny Vejle Kommune. Det er netop denne vision, der danner rammen for den fremtidige kommunestrategi.

Levende midtby, Give

Visionen er: Vejle – viden, vækst og velfærd I fællesskab skaber vi en ny stærk Vejle Kommune med en position blandt de mest attraktive i Danmark. Med følgende indsatsområder: • Vi giver mennesker og virksomheder muligheder for at udvikle sig • Vi har sunde borgere i en sund kommune • Vi binder attraktioner, natur, miljø og kultur sammen i nye oplevelser • Vi vil ligeværdighed mellem land og by • Vi udvikler nærdemokratiet • Vi går nye veje Formuleringen af de enkelte indsatsområder har muliggjort, at det politiske fokus flyttes fra en klassisk sektoropdelt tilgang og over til en mere helhedsorienteret tværsektoriel tilgang.

Da arbejdet med den nye fælles kommunestrategi foregår i et overgangsår mellem de gamle og det nye byråd, forløber processen lidt anderledes for kommunestrategi 2007. Ny Vejle Kommunes direktion har givet et første bud på, hvilket strategisk indhold de enkelte indsatsområder kan bestå af. Til efteråret bliver Sammenlægningsudvalget præsenteret for et forslag til kommunestrategi, mens fagudvalgshøringen i år er bortfaldet. Fra januar 2007 vil arbejdet med kommunestrategien igen være normaliseret og følge processen. I princippet er det ikke et krav, at Ny Vejles første kommunestrategi ligger klar inden årsskiftet - men yderst hensigtsmæssigt. Ved at involvere Sammenlægningsudvalget i den strategiske kommuneplanlægning i år, vil beslutningsgrundlaget ligge klar allerede 1. januar 2007. Samtidig muliggør den tidlige indsats, at kommunestrategien kan koordineres sideløbende med både Trekantområdets planstrategi og Region Syddanmarks regionale udviklingsplan. Ved at være på forkant med planlægningen har vi skabt optimale forhold til at skærpe Ny Vejle Kommunes ønsker for den fremtidige udvikling i Trekantområdet Danmark. ■

Trekantsområdet Trekantområdet Danmark består i dag af Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup, Vejen og Vejle Kommuner. Pr. 1. januar 2007 udvides Trekantsområdet til at rumme i alt 19 gamle kommuner, der er samlet i storkommunerne Ny Billund-Grindsted, Fredericia, Ny Kolding, Ny Middelfart, Ny Vejen og Ny Vejle Kommuner. Proces for kommunestrategi i Ny Vejle.

56 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Planer for vandforvaltningen Af professor Helle Tegner Anker og forskningsassistent Lasse Baaner, Fødevareøkonomisk Institut. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Siden 2003 har Forskningsrådet for Samfund og Erhverv finansieret et forskningsprojekt vedrørende retlige rammer for kommunal miljøforvaltning.1 I et af delprojekterne er gennemført en undersøgelse af de retlige rammer for planlægningen indenfor vandområdet. Artiklen beskriver i korte træk, hvordan plansystemet indenfor vandforvaltningen er indrettet efter kommunalreformen, og påpeger nogle af de problemer, som kommunerne står overfor i planlægningen.2

kommunale vandforvaltning overfor en række udfordringer. Både grundvandsindvinding og udledningen af spildevand påvirker natur- og miljøkvaliteten i søer og vandløb, og transporten af de stadig større vandmængder i vandforsyningernes og kloakforsyningernes rør medfører en ændring af hele det hydrologiske system. Den intensiverede arealanvendelse og det høje forbrug af miljøfremmede stoffer i husholdninger og i virksomhedernes produktion, betyder imidlertid, at lokal og decentral drikkevandsindvinding og spildevandshåndtering mange steder ikke længere er realistisk. Sammen med kortlægningen af et stigende antal punktkilder, stiller det nye krav til kommunernes planlægning.

Det nye plansystem

Kommunalreformen og vandrammedirektivet bliver hovedoverskrifterne for den nye generation af vandrelaterede kommunale planer. Kommunalreformen byder på en række nye udfordringer for kommunerne indenfor vandområdet. Organisatorisk betyder sammenlægning af kommuner en sammenlægning af de kommunale forsyningsvirksomheder og på planområdet skal med tiden udarbejdes nye kommuneplaner, vandforsyningsplaner og spildevandsplaner. Kommunerne skal også for alvor til at tage fat på indsatsplanlægningen. Når de statslige vandplaner er offentliggjort følger endelig arbejdet med de kommunale handleplaner. De eksisterende kommunale planer har så forskellig karakter fra den ene kommune til den anden, at en simpel sammenskrivning af dem i de nye kommuner ikke vil være realistisk. Det vil næppe heller være hensigtsmæssigt. Der må udarbejdes nye planer, der også 57 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

afspejler de nye administrative og lovgivningsmæssige strukturer indenfor vandforvaltningen. Vandrammedirektivets planlægningskrav er blevet implementeret dansk lovgivning med miljømålsloven. Miljømålsloven danner rammen om to nye plantyper – vandplanen og den kommunale handleplan – der sammen skal styre og koordinere den indsats, der skal til, for at vandforekomsterne kan leve op til vandrammedirektivets krav om god tilstand - for de fleste vandforekomsters vedkommende i 2015. Vandplanerne har et detaljeret forelæg i vandrammedirektivet og miljømålsloven. De kommunale handleplaner blev indført med kommunalreformen, og det er endnu uvist, hvilket indhold og hvilken karakter de får, og hvordan de vil forholde sig til den øvrige kommunale planlægning. De komplekse sammenhænge mellem vand- og kloakforsyning og miljøog ressourceproblemer stiller også den

Man kan fremover opdele planlægningen med betydning for vandforvaltningen i en vandressourceplanlægning, en sammenfattede fysisk planlægning og en teknisk infrastrukturplanlægning. Vandressourceplanlægningen udgøres af statslige vandplaner, kommunale handleplaner og indsatsplaner, og har det hovedsigte at styre beskyttelsen og benyttelsen af vandressourcerne. Den fysiske planlægning med landsplandirektiver, kommuneplaner og lokalplaner sammenfatter arealinteresserne og integrerer vandressourcehensyn og andre hensyn i planerne for arealanvendelsen. Den tekniske infrastrukturplanlægning med spildevandsplaner og vandforsyningsplaner indeholder konkrete bestemmelser vedrørende forsyningsstrukturen. Den detaljerer og specificerer de områder af vandressourceplanlægningen og den fysiske planlægning, der har betydning for vandforsyning og spildevandsafledning. Vandforvaltningens planer er placeret i planhierarki, der er sammenflettet med 57

den sammenfattende fysiske planlægning og med råstofplanlægningen via rammestyringsbestemmelser. Regionplanbestemmelserne på vandområdet fastholdes som landsplandirektiver frem til vandplanernes vedtagelse i 2009. Planerne er altså retligt forbundne og er også forbundne i virkelighedens verden. Grundvandsbeskyttelsen er eksempelvis afhængig af spildevandsplanens områder, hvor nedsivSammenhænge i plansystemet inden for vandforvaltningen. ning tillades, og grundvandsmængden og miljøkvaliteten i overfladevandsforekomsterne • Forudsætninger påvirkes af den i vandforsyningsplanen • Planbestemmelser fastlagte forsyningsstruktur. Byvæksten • Begrundelse på baggrund af kommuneplanens bestemmelser har betydning for beskytDer er brug for at tydeliggøre planernes telsen af grundvand og så videre. retlige karakter, og det kan ske både ved nogle tydeligere retlige rammer og ved en mere bevidst udformning af planerne Problemer ved plansystemet ude i forvaltningerne. Retligt er der ikke altid grundlag for en klar adskillelse af planernes indhold eller emnekreds. Samtlige planer har et vist En plans forudsætninger lovpligtigt minimumsindhold, der En plans forudsætninger består først og adskiller dem fra hinanden, men lovgivfremmest af de faktiske og retlige forningen giver i vidt omfang mulighed for hold, der ligger til grund for planlægat planerne kan omfatte andre forhold ningen. Det er en beskrivelse af status, end de i lovgivningen beskrevne – og det vil sige de nuværende forhold og vilden mulighed udnyttes i praksis. Det kår, som planlægningen skal forholde betyder, at de forskellige planer ofte sig til. I planerne indenfor vandområdet, beskæftiger sig med de samme forhold. består forudsætningerne typisk af forPlanerne rummer også i vidt omfang de samme retlige muligheder for styring skellige former for kortlægning og registrering. Dertil kommer skøn og progaf myndighedernes dispositioner. Deres noser for de fremtidige forhold – f. eks. egenskaber som styringsredskaber er skøn over forureningskilder eller progrent faktisk i højere grad bestemt af noser for fremtidigt vandforbrug. deres detaljeringsgrad end af planernes De retlige forudsætninger er den navn og traditionelle placering i plansystemet. De eksisterende planers forskelli- regulering, der er fastsat i love og bekendtgørelser og i de overordnede ge karakter er først og fremmest traditistatslige planer, som f. eks. miljømålene onsbetinget, og de nye planer må forfastsat i vandplanerne efter miljømålsloventes at udvikle deres egen nye traditiven. on, medmindre de får et mere klart retligt grundlag.

Planlægningens hovedproblem En af hovedkonklusionerne i forbindelse med forskningsprojektet er, at der både i lovgivningen og i de planer, der udarbejdes i praksis, mangler en konsekvent forståelse for, at indholdet af planerne retligt set må adskilles i tre dele: 58

En plans planbestemmelser Planbestemmelserne udgør selve planlægningsdelen i en plan. De fastlægger de retlige rammer eller retningslinjer for myndighedens forvaltning, og udtrykker den ønskede og planlagte fremtidige situation vedrørende de forhold planer beskæftiger sig med. Her opstilles mål for, hvordan de fysiske forhold, miljøtil-

stand, infrastruktur m.v. skal se ud eller udvikle sig indenfor planperioden. En del planbestemmelser er udformet som retningslinjer for kommunens stillingtagen i fremtidige spørgsmål. Det kan være afvejningsregler eller prioriteringsregler i forbindelse med de sager, kommunen som myndighed skal behandle. Ofte angiver planbestemmelserne andre virkemidler, som kommunen vil realisere planen med. Det er styring af myndighedernes dispositioner, der er det væsentligste formål med planen, og det er vigtigt for at realisere formålet, at den styring klart fremgår af planens planbestemmelser. Endelig indgår der i planernes planlægningsdel ofte en tidsplan for realiseringen af planen, dvs. en mere eller mindre nøjagtig beskrivelse af, hvornår den planlagte udvikling forventes at finde sted.

En plans begrundelse Begrundelsesdelen i en plan indeholder argumentationen for planbestemmelsernes indhold. Begrundelsen for ikke at give yderligere tilladelser til vandindvinding i et område, kan f.eks. være at et vandløbs miljømål derved trues. I begrundelsesdelen beskrives også ofte, hvordan planen forholder sig til anden planlægning indenfor området, til udviklingen indenfor berørte samfundssektorer og til de forhold, der i øvrigt er opstillet i planens forudsætninger. Begrundelsen vil også naturligt indeholde et skøn over eller en vurdering af den effekt, de planlagte tiltag vil have på de forhold, planen beskæftiger sig med. Begrundelsen er med til at skabe forståelse for de tiltag eller aktiviteter, der er planlagt, og er derfor vigtig for planens praktiske virkeliggørelse. For mange planers vedkommende er der i lovgivningen opstillet en række krav til den begrundelse, der skal indeholdes i eller ledsage en plan. Der ud over gælder miljøvurderingslovens generelle krav om at planer skal ledsages af eller indeholde en miljørapport. Miljørapporten skal beskrive og vurdere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet ved planens gennemførelse, samt fastlægge rimelige alternativer. 58 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Uklare kommunale planer I praksis er der ofte i de konkrete planer en betydelig uklarhed med hensyn til forudsætninger, planbestemmelser og begrundelser. F.eks. er det tit svært at se, hvilke dele af en plans indhold, der er udtryk for egentlig planlægning og hvilke dele der er udtryk for planlægningens retlige og faktiske forudsætninger. Det er ikke usædvanligt at de kommunale planer indeholder retningslinjer for administrationen, der blot gentager krav og forpligtelser der følger af lovgivningen eller af overordnede planer, og det er vigtigt at være opmærksom på, når man skal vurdere det reelle indhold i de kommunale planer. Ved en klar opbygning af planerne, hvor der sondres mellem forudsætningerne for planen, det planlægningsmæssige indhold og så begrundelsen for dette indhold, forøges planernes informationsværdi og evne til at skabe overblik over forvaltningsområdet. Det er væsentligt for borgernes forståelse for planlægningen og for planernes kvalitet som styringsredskaber.

almene vandforsyningsanlæg. Dertil kommer, at kommuneplanen også er indarbejdet i vandplanhierarkiet. På baggrund af forskningsprojektet ser der ud til at være et potentiale for effektivisering og kvalitative forbedringer af vandforvaltningens planer, hvis området undergives en samlet og bedre struktureret regulering. Mulighederne for kvalitative forbedringer ligger først og fremmest i, at der i planernes retlige grundlag skelnes mellem planernes forudsætninger, planbestemmelser og begrundelser. Dernæst ville klarere retsvirkningsbestemmelser forbedre planernes egenskaber som retlige instrumenter.

Mulighederne for effektivisering af planlægningen ligger først og fremmest i at reducere antallet af planer. De forskellige planers emnekreds og funktion ser hverken i praksis eller i lovgivningen ud til at være tydeligt adskilt, og mulighederne for at reducere antallet af forskellige vandrelaterede planer bør undersøges. 1

Nærmere oplysninger om projekter og publikationer i forbindelse med projektet kan findes på www.kommunalmiljoeforvaltning.kvl.dk. Se nærmere om undersøgelsen i Lasse Baaner: Kommunal vandforvaltning – Planer, KVL, 2006. Publikationen kan findes på www.kommunalmiljoeforvaltning.kvl.dk.

■

Uklart retsvirkningsgrundlag Forskningsprojektet gør det også klart, at der kun er sikkerhed vedrørende planernes retsvirkning i planernes traditionelle funktioner som administrationsgrundlag for afgørelse af sager efter lovgivningen og som rammestyrende for underliggende planer. Der er en betydelig usikkerhed vedrørende de enkelte planers retsvirkning for de øvrige kommunale aktiviteter og beslutninger. Hvilken retsvirkning skal f.eks. tillægges bestemmelser i en statslig eller amtslig plan vedrørende tilsynshyppigheden indenfor et kommunalt myndighedsområde og hvilken betydning har en vandforsyningsplans bestemmelser vedrørende driften af de kommunale forsyninger? Usikkerheden fører til, at det kan være svært at fastslå konkrete planbestemmelsers retsvirkning. Dette gælder særligt i forhold til kommunernes indre virksomhed, kommunernes faktiske forvaltning og kommunernes aktiviteter indenfor kommunalfuldmagtens område.

Nyt fra COK Auditoruddannelsen for kommunale sagsbehandlere på natur-, plan- og miljøområdet Kursusperioder: Hold AA: 19. – 21.11.2006 (modul 1) og 17.01. – 19.01.2007 (modul 2). Hold AB: 13.-15.12.2006 (modul 1) og søndag den 25. – tirsdag den 27.02.2007 (modul 2) Chefen i den nye kommune Blive inspireret til udfordringen som topleder i en ny, stor organisation har du været chef eller leder i en mindre kommune og skal du være chef og leder i en ny, sammenlagt kommune så er konferencen for dig Kursusperiode: 07.12. – 08.12.2006 Strategi og projekter – Logical Framework Approach for ledere og medarbejdere der arbejder med – eller skal til at arbejde med – at formulere strategier og projekter, herunder udarbejde projektbeskrivelser og -ansøgninger Kursusperiode: 13.12. – 15.12.2006 Formidlingsteknik for politikere, ledere og medarbejdere, der skal formidle mundtligt over for større forsamlinger – f.eks. kolleger, brugere, politikere m.fl. Kursusperioder: 13.12. – 15.12.2006 Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

Perspektiver De direkte vandrelaterede kommunale planer omfatter nu kommunale handleplaner, indsatsplaner, spildevandsplaner, vandforsyningsplaner og planer for 59 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Vand, natur og energi som grundlag for bebyggelsesplaner Af Karsten Krogh Andersen, DISU Vand og Miljø

terrænet mere højde, hvor det ønskes.

Vand og natur er vigtige for menneskers trivsel og bebyggelsers funktion. Ved at genbruge, rense og aflede regn- og spildevand lokalt kan vandet berige livet i byen. Øget energieffektivitet er nødvendig for at begrænse klimaændringer og mindske afhængigheden af olie. Kunsten er derpå at give bebyggelsen et smukt æstetisk helhedsindtryk med bygninger, der passer sammen, og falder ind i naturen.

Grøn plan Den blå plan udvides til en grøn plan, idet der langs vandløb og søer skabes sammenhængende grønne områder med vekslende græs, buske og træer. Igennem det grønne område langs vandløb og søer planlægges et stisystem, åbne områder, motionsstier, legepladser og boldbaner. Dette er den rekreative plan. Den rekreative plan skal give borgerne mulighed for naturoplevelser, motion og samvær.

Gul plan Vand og natur kan berige oplevelse, sanser og det udendørs liv. At gøre vand og natur til grundlag for bebyggelsesplaner vil dermed gøre bebyggelserne bedre og sundere at bo i. Ved at opføre byer, hvor vand og natur beriger bebyggelserne, kan der spares mange penge på kloakering og energi og i stedet investeres i natur, miljø, energieffektivitet, rekreative værdier og et meget smukkere og sundere byggeri. Ved at opføre sådanne kloakløse energieffektive naturbyer vil byggeriet for en billigere penge få en langt højere værdi og lavere driftsomkostninger. Sådanne kloakløse, energieffektive naturbyer kan designes efter følgende principper:

Dette er den blå plan. Hovedvandløbet og sidevandløbene er i udgangspunktet åbne bugtede åer i terrænets lave linjer. Vandløbene og søerne udgør hovedvandsystemet, som har stor naturværdi og rekreativ værdi. Såfremt terrænet er meget fladt, kan hovedvandsystemet muligvis forstærkes ved udgravning til vandløb og søer. Den opgravede jord kan anvendes til at give

Blå plan Landskabets naturlige vandveje identificeres i terrænet, hvorved den primære vandplan skabes med hovedvandløb, søer og sidevandløb. 60

Bebyggelse ved naturbeskyttet område i Græsted.

Der identificeres områder for opstilling af solpaneler dels på terræn og dels på tage af huse. Det undersøges endvidere, om der er mulighed for etablering af en vindmølle og en vandkraftturbine. En eventuel vindmølle placeres på et sted med meget vind så langt fra bebyggelsen som muligt. Der kan alternativt opsættes små individuelle møller på de enkelte husgavle. Hvor hovedvandløbet har sin største hældning laves eventuelt en lille sø, nedenfor hvilken, der eventuelt opføres et stemmeværk med turbine til produktion af el. Dette er den gule plan for egen elproduktion.

Rød plan Nu placeres bebyggelserne, således at husene får bedst mulig udsigt til de naturskønne områder med vandløb, søer og grønne områder. Bebyggelserne vil typisk ligge på skråningerne med udsigt ned over vandløb, søer og 60 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Havekunst med vandbassin i Sevilla.

grønne områder. Tagene vendes, så en af tagfladerne vender mod syd for placering af solfangere på taget af bygningerne. Bygningerne placeres og orienteres, således at solenergien bedst muligt anvendes til opvarmning og varmetabet mindskes ved at placere bygningerne i læ. Dette vil i øvrigt mindske vindbelastningen ved klimaændringernes øgede intensitet af storme. Her skal også tænkes på den rette placering, omkransning og orientering af terrasser. Bebyggelsen nærmest de grønne områder består af 1-etages huse enkeltvis, i række eller i kæder. Jo længere væk man kommer fra de grønne områder jo højere bliver bebyggelsen. Bebyggelserne åbner sig ned til de grønne områder, således at flest mulig får udsigt til de grønne områder. Således vil bebyggelserne være skrå eller lodret på de grønne områder og sno sig opad i terrænet. Mellem bebyggelserne vil være grønne kiler. Rundt om husene designes haver, som alle grænser op til de grønne områder eller grønne kiler mellem bebyggelserne. Dette er bebyggelsesplanen eller den røde plan. Det er vigtigt, at bygningerne ikke blot enkeltvis er æstetisk smukke, men at bygningerne passer sammen, og bebyggelsen som helhed har en samlet æstetisk værdi og falder smukt ind i naturen. På hver side af de grønne kiler langs med bebyggelsernes haver løber udgravede sidevandløb eller små åer, som opsamler vand fra bebyggelserne. Fra haverne leder en lille bro eller en lille dæmning med underliggende rør beboerne fra haven ud til den grønne kile. Disse små åer er bevoksede langs bredderne og udgør en betydelig naturværdi. De små åer langs haverne snor sig nedad i terrænet og munder ud i hovedvandløbet, søen eller andre sidevandløb. Dette indgår i den blå plan. 61 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Rækkehusbebyggelse i Lyngby Taarbæk med grøn kile til Furesøen.

Sort plan Sidevejene snor sig gennem bebyggelserne opad i terrænet. I den ene ende af bebyggelserne mod de grønne områder ender sidevejen i en lille vendeplads. I den anden ende munder sidevejene ud i bebyggelsens gennemgående vejsystem, som vil sno sig på toppen af bakkekarmene i vandskellene. Dette er vejplanen eller den sorte plan.

Grå plan Til vejene er knyttet et udstrakt net af gang og cykelstier, som forbinder vej-

nettet med bebyggelserne, de rekreative områder og naturområderne. Dette er den grå plan.

Tagvand Regnvand i form af tagvand og terrassevand opsamles i en lille fladvandet havesø på hver ejendom. Tilledning og afledning fra havesøen kan foregå i smukt udformede lavvandede kanaler. Havesøer og kanaler udformes arkitektonisk spændende og vil være en naturberigelse for haverne. Havebassi-

➜

SALG • LEASING • SERVICE

Dulevo Gadefejere

Dulevo gadefejere er kraftige og effektive samt manøvredygtige maskiner, der er bygget og designet til at rengøring af smalle stræder i bykernen, gågader og veje samt store pladser. Fås som suge- eller mekanisk fejemaskiner.Maskinerne ﬁndes som lav eller højhastighedsmaskiner, knækstyret, 4hjulsstyring eller alm. styret. Findes også som gadespuler. Dulevo dækker et hvert behov Ring på 75 53 02 55 og få en uforpligtende snak om de muligheder vi kan tilbyde inden for Dulevo Gadefejere.

Vores store maskinprogram dækker alle behov – fra størst til mindst

Brugte maskiner – ring og hør nærmere

Platinvej 59 • 6000 Kolding • Tlf. 75 53 02 55 • Fax 75 50 33 83 salg@fj-soendergaard.dk • www.fj-soendergaard.dk

den anden sø eller lavning løber det rensede vejvand i åben grøft til det nærmeste vandløb eller sø.

Eksempler

Søer til udligning og rensning af overfladevand på RUC i Roskilde.

nerne vil spejle bygninger, krukker og planter, hvilket kan udnyttes æstetisk. Der kan også indrettes kunstige forhøjninger med rislende bække og springvand. Havesøerne kan indrettes med beplantning og fisk. Tagvandet opsamles og anvendes til toiletskyl og havevanding. Det overskydende tagvand ledes til havesøen. Fra havesøen ledes regnvandet til et kanalsystem for havevanding. Det overskydende vand ledes til den fælles å, som løber i den grønne kile langs med haverne i bebyggelsen.

Spildevand Spildevandet fra hvert hus ledes enten til offentligt spildevandssystem eller renses til vandmiljøplankrav i en Ø100 cm brønd med en renseindsats på hver ejendom. Ved rensning på hver ejendom finrenses spildevandet i den samme Ø100 cm brønd med sandfiltrering. Det således rensede vand ledes til det fælles vandløb i den grønne kile. Ca. en gang om året bortkøres overskudsslam fra den Ø100 cm brønd. Der er i Græsted-Gilleleje og Helsinge Kommune udført vellykkede forsøg med rensning af spildevand i Ø125 cm brønde. I øjeblikket udfører Holbæk og Roskilde Kommuner et demonstrationsprojekt støttet af DANVA, hvori indgår anlæg med rensning i Ø100 cm brønd, nedsivning og tryksatte anlæg. Rensningen foregår ved at forsyne en Ø100 cm betonbrønd med en separator og luft62

ningsudstyr, hvorved brønden omdannes til et driftssikkert lavtbelastet aktiveret slamanlæg.

Vejvand Vejvandet ledes til åbne grøfter langs vejene enten mellem fortov og vej eller mellem fortov og haver. Vejvandet siver fra bunden af grøften gennem et blandet sand og lerlag til et underliggende drænrør. Herved renses vejvandet for olie, kemikalier og tungmetaller. Olie og kemikalier renses naturligt mikrobielt i de øvre jordlag ved udsættelse for luftens ilt, bearbejdning af græsserne og deres rødder samt ved absorption til lermineralerne. Vejvandet føres under indkørsler og indgange i selve drænrørene, men der placeres også et overliggende rør til at føre vejvandet under meget store regnskyl. Langs de små lukkede blinde sideveje løber vejvandet i drænrør og grøfter ned mod de grønne områder. For enden af vejen stopper drænrøret, og vejvandet ledes i åben grøft til to kunstige søer eller lavninger i terrænet. De to søer eller lavninger er adskilt af en lille dæmning med sti henover. Den lille dæmning består af en blanding af sand og ler. Under regn vil det forrensede vejvand løbe til den første sø eller lavning. Herefter vil det forrensede vejvand sive gennem sand- og lerlagene i den lille dæmning til den næste sø eller lavning. Herved slutrenses vejvandet ved sandets filtrerende virkning og lerens adsorberende ionbyttende virkning. Fra

I Albertslund er der nu 40 års erfaring med afledning af tag - og vejvand til åbne kanaler og søer, der indpasses smukt i bymiljøet. De naturlige vandløb og våde enge udgør sammen med de kunstige kanaler og søer et samlet rekreativt område, der slynger sig gennem både land og by. I Græsted i Nordsjælland er en bebyggelse under opførelse på et EUhabitatområde med en række små søer, hvori der lever beskyttede padder. Bebyggelsen må ikke forringe paddernes livsbetingelser og ikke ændre søernes og vådområdernes kvalitet og vandstand. Bebyggelsen er planlagt med grønne områder omkring søerne og grønne passager mellem søerne, så padderne kan vandre mellem vådområder og søer. Tagvand afledes direkte til søerne medens vejvand afledes til grøfter og lavninger ( sjapvandsområder), hvorfra det siver til søerne. Et regnvandsbassin for tagvand og vejvand er ved en anden bebyggelse i Græsted under opførelse som 2 kunstige søer med en dæmning imellem. Søerne fungerer som en kombination af udligningsbassiner og renseanlæg og øger samtidig naturoplevelsen. I den første sø foregår primær rensning i form af bundfældning. Vandet siver herfra gennem dæmningen, hvor det renses ved filtrering, adsorbtion og ionbytning gennem jordlagene. Endelig finpoleres vandet i den anden sø inden udledning til vandløb. I Roskilde er i de nye bebyggelser omkring Roskilde Universitet arbejdet grundigt med den blå og grønne plan. Der er udført to store kunstige søer, hvor overfladevandet udlignes og renses naturligt. I Ørestaden afledes tag- og vejvand til kanaler, der indgår som en vital del af byens liv og arkitektur. Et primært vandsystem bestående af hovedkanaler, søer og vandløb slynger sig gennem den ny by. I Århus er byens ellers rørlagte å blev omdannet til en åben kanal med stor rekreativ og arkitektonisk værdi. I udlandet er der spændende nye tanker, eksperimenter og erfaringer i blandt andet Malmø og Rotterdam. På IDA-miljøs møde d. 18 september 2006 blev der redegjort for flere af disse erfaringer. ■ 62 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

X-Stream - næste generations regnvandssystem Kraftige regnskyl over hele landet. Hård frost i vintermånederne. Svære jordbundsforhold og hårdhændet behandling. Regnvandsrør har mange udfordringer. Wavin lancerer nu et nyt system, som på bedste vis overvinder dem alle! Skabt med robuste og dobbelte vægge. Udviklet med en patentanmeldt muffeløsning, der gør installationen mærkbart nemmere. Fremstillet i et slagfast PP-materiale, der sikrer mod korrosion, forlænger levetiden og holder røret ekstremt tæt. Lyse indervægge, der gør tv-inspektionen helt optimal. X-Stream er fremtidens regnvandssystem! Og X-Stream er ikke bare rør. Det er et komplet produktprogram med både rør, brønde og fittings i relevante dimensioner. Der er tænkt over alle detaljer i det nye regnvandssystem, og det er din sikkerhed for et langtidsholdbart produkt. Klik ind på www.wavin.dk og læs meget mere om det nye regnvandssystem. Du kan også ringe på 86 96 20 00 og få tilsendt yderligere materiale om X-Stream.

63 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Vandløbsplanter som bio-entreprenører:

Udplantning i ny-restaurerede og forarmede vandløb

Af biolog Rikke Schultz, HedeDanmark a/s og Tenna Riis, Aarhus Universitet.

Aktiv udplantning af vandløbsplanter sker flere steder landet over – og ofte i det skjulte. Arbejdet udføres typisk af miljøbevidste åmænd, der ønsker at vende den menneskeskabte udvikling, som har omdannet så mange vandløb til kedelige forarmede vandløb. Man kan kalde det »fortabelse«, at åmænd bruger energi på at udplante med den ene hånd, og skære med den anden. Man kan også vende den 180 grader og kalde det ansvarsbevidsthed og fagligt engagement. Med denne artikel ønsker vi at skabe debat om emnet og give nogle ideer til, hvordan arbejdet kan gribes an.

Naturlig plantekolonisering kan være en langsommelig proces selv i vandløb med god udbredelse af vandløbsplanter opstrøms, der kan fungere som spredningskilde. Så selvom vedligeholdelsen er blevet mere skånsom, og de fysiske forhold er forbedret i mange vandløb, er det ikke sikkert, at vegetationen er vendt tilbage. Det kan derfor være en fordel at hjælpe koloniseringen på vej ved at udplante grødeøer for at optimere leveforholdene for dyrelivet og hjælpe vandløbet på vej mod en mere naturlig tilstand, hvor det i højere grad kan passe sig selv. Planter i vandløbet øger samtidigt den æstetiske fremtoning og dermed folks oplevelse, når de færdes ved vandløbet.

Etiske spilleregler

Ægte vandplanter spiller en vigtig rolle i vandløbenes økologi. De skaber habitater og fødegrundlag for smådyr og fisk, stabiliserer bunden og modificerer vandkemi, strøm- og bundmaterialet. For at opnå gode økologiske forhold i et vand64

løb er det derfor vigtigt, at planterne etablerer sig (se foto 1). Den naturlige fremkomst af vandplanter er mange steder blevet forringet af fysiske indgreb som udretning og hårdhændet vedligeholdelse.

Aarhus Universitet har i samarbejde med HedeDanmark udviklet en metode til udplantning af vandløbsplanter. Ved udplantningsprojekter er det vigtigt nøje at vurdere fysiske og biologiske konsekvenser samt at gennemføre projektet på en etisk forsvarlig måde. Derfor har vi udarbejdet et sæt regler i forbindelse med projekterne. 64 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

1) For det første bruger vi vandløbsplanter fra det vandløbssystem, hvor planterne senere skal udplantes, og hvis muligt hentes planterne fra opstrøms strækninger. 2) For det andet overvejer vi nøje hvilke arter der skal udplantes, enten på baggrund af historiske beskrivelser af vegetationen i vandløbet eller på baggrund af erfaringer med vegetationens fordeling i vandløb i forhold til fysiske forhold og geografisk placering. 3) For det tredje tager vi særlige forbehold i vandløb med dambrug eller vandløb inficeret med fiskesygdomme.

• Ny-restaurerede vandløbsstrækninger, hvor man ved udplantning sikrer en god udvikling af plantesamfundet, og indenfor kort tid etablerer gode levesteder for smådyr og fisk (se foto 2). • Strækninger med ringe dækningsgrad af planter, f.eks. efter årtiers hårdhændet vedligeholdelse, hvor tilstedeværelse af planter vil øge vandløbets økologiske tilstand.

Metode Nogle plantearter, som f.eks. vandranunkel, kan udplantes direkte i vandløbet, mens andre arter, som f.eks. vandstjerne, bør forkultiveres inden udplantning for at danne et godt rodnet. I vandløb, hvor plantematerialet

Plantetyper Vores erfaring er, at arter som vandstjerne og vandranunkel er velegnede til udplantning. Men også andre vandplanter kan bruges, f.eks. aks-tusindblad og hjertebladet vandaks. Disse vandplanter udgør gode levesteder og skjul for dyrelivet, er gode til at skabe variation ved at koncentrere strømmen, og bliver sjældent en direkte »plage« i vandløbet. I parentes bemærket kan alle planter blive dette, hvis der er for mange af dem men det er en anden historie.

➜

På nyrestaurerede strækninger kan udplantning hjælpe den gode udvikling på vej, som her i Voldbækken nordvest for Århus.

Vandløbsstrækninger Udplantning af »gode« vandplanter kan anbefales i forskellige typer vandløb:

Ægte vandplanter spiller en vigtig rolle i vandløbet.

65 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

• Strækninger med ensartet grødevækst af »dårlige planter«, f.eks. båndblade af pindsvineknop, hvor udplantning af langsomtvoksende, konkurrencestærke arter kan reducere hyppigheden af hurtigtvoksende »dårlige planter« og dermed nedsætte behovet for vedligeholdelse og samtidigt øge den fysiske og biologiske variation i vandløbet.

udplantes, så transporten bliver mindst mulig. Bakkerne stilles på et nøje udvalgt sted med passende strøm og lysforhold (se foto 4). Efter seks uger har planterne groet godt og har udviklet et solidt rodnet. Bakkerne udgør nu en grødeø og er klar til udplantning (Foto 5). Planterne tages forsigtigt op og fordeles på den udvalgte strækning. Det er vigtigt at finde den optimale placering for videre vækst og spredning.

Resultater En tilsvarende metode er også blevet anvendt i New Zealand (Larned et al. 2006). I Danmark er den modificerede metode siden sommeren 2005 blevet

De indsamlede vandplanter udplantes i bakker.

Bankkerrne anbringes på et nøje udvalgt sted i vandløbet.

Efter 6 uger er grødeøen klar til udplantning.

der kan bruges til udplantning er sparsomt, kan forkultivering være nødvendigt for alle plantearter. Ved forkultivering er metoden som beskrevet herunder. De indsamlede vandplanter udplantes i bakker med egnet substrat (se foto 3). Det er vigtigt at sikre de små planter bedst muligt mod erosion. Bakkerne stilles på de vandløbsstrækninger, hvor de senere skal

anvendt i Lyngbygårds Å ved Århus, Herredsbækken ved Aars og Voldbækken ved Tilst. Lyngbygårds Å er præget af tidligere tiders hårdhændede vedligeholdelse samt meget stor sandvandring. Til trods for, at der nedstrøms i systemet er stor variation i plantesamfundet og udbredelse af en lang række »gode vandløbsplanter«, er de øvre strækninger forarmede og golde. I sommeren 2005 blev der på en række strækninger udplantet vandstjerne og vandranunkel i samarbejde med Århus Amt. Et år senere har meget flotte grødeøer af vandranunkel etableret sig. For vandstjerne var vækst66 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

SIKKER TRAFIK FOR STORE OG SMÅ

Herredsbækken i Aars efter udplantning af vandstjerne.

betingelserne for ringe sandsynligvis på grunde af for stor sandvandring. Selvom grødeøerne af vandstjerne voksede nogenlunde i udplantningsåret, overlevede de kun i meget ringe grad vinteren. En delstrækning af Herredsbækken ved Aars blev for nogle år siden genslynget. Siden har strækningen været gold for vandløbsplanter. Strækningen umiddelbart opstrøms ved renseanlægget er domineret af børstebladet vandaks, der skaber et monotomt plantetæppe med ringe hyppighed og variation af fisk og smådyr. Længere opstrøms i vandløbet er der fine bestande af vandstjerne. I sommeren 2006 blev der på flere strækninger udplantet forkultiverede grødeøer af vandstjerne, der i skrivende stund står flot i vandløbet – skaber variation og forhåbentlig udgør en stærk konkurrence til den børstebladede vandaks (se foto 6). Voldbækken ved Tilst er en nyåbnet strækning med lav vanddybde (20-50 cm) med hastigt strømmende vand (op til 0.6 m/sek). I sommeren 2006 blev der i samarbejde med Århus Kommune udplantet grødeøer af vandstjerne, tusindblad og vandranunkel i vandløbet. Alle arter klarede udplantningen fint og voksede godt den første sæson. Næste forår vil vi undersøge, hvordan arterne har overlevet vinteren og følge udviklingen over den næste vækstsæson.

det kun ca. halvdelen af vandløbene, der lever op til den fastsatte målsætning. I disse år sker der en implementering af Vandrammedirektivet og kommunerne skal i 2010 have færdiggjort handleplanerne, der skal sikre en god økologisk tilstand i de danske vandløb. Der udføres i øjeblikket mange projekter til forbedring af de fysiske forhold. Spærringer fjernes, sandfang graves og der udlægges sten og gydegrus. For at sikre at forbedrede fysiske forhold udmønter sig i bedre biologiske tilstande, er udplantning af vandløbsplanter et naturligt og godt supplement til disse tiltag. ■

Rikke Schultz er biolog og ansat som fagkonsulent i HedeDanmark a/s og har arbejdet med vandløb i 10 år. Tenna Riis er ph.d. i biologi og ansat som forskningsadjunkt ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet og har i 10 år forsket i vandplanters økologi. Litteratur: Larned, S.T., Suren, A.M., Flanagan, M., Biggs, B.J.F., Riis, T. (2006) Macrophytes in urban stream rehabilitation: establishment, ecological effects, and public perception. Restoration Ecology, 14, 429-440.

SMÅT BLIVER

STORT Ringkøbing Kommune har i de seneste år gennemført en trafiksikkerhedsplan. Den består af en lang række små projekter, som hver især gør en forskel ude i lokalområderne. Nye cykelstier, bump, rundkørsler, en tunnel, nye cykelbaner og sommergågade er nogle af elementerne. Sammen med Tankegang har Ringkøbing Kommune samlet de mange små projekter i ét stort hæfte, som er sendt ud til borgerne i kommunen. På den måde har kommunen synliggjort en flot indsats, som borgerne sætter pris på. Det er også med til at højne bevidstheden om sikker trafik.

Frederikshavn København

Afslutning

T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Meget er gjort for at forbedre vandkvaliteten i de danske vandløb. Imidlertid er 67 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Operation »ud med klunserne«! Af Malene Wesselhoff, Sylvester Hvid & Co, Offentlig Kommunikation. FASANs genbrugsstation i Næstved har haft store problemer med klunsere. En nøje tilrettelagt informationskampagne og et samarbejde med det lokale politi har vist sig at være løsningen på problemet. Det klare budskab - logoet om anti-klunsning.

Indtil for nylig var klunsere et udbredt problem på FASANs genbrugsstation i Næstved. Problemet blev gjort tydeligt, da FASAN gennemførte en arbejdspladsvurdering, hvor et alvorligt trusselsbillede kom til syne. Medarbejderne fortalte i vurderingen, at nogle havde

været udsat for trusler om vold efter fyraften med vendinger som: »…Du skal ikke vende dig om en mørk aften…« og »…Jeg ved, hvor du bor…« Ukvemsord af forskellig art røg ofte gennem luften, og der var et tilfælde, hvor en ansat fik smidt æbler efter sig.

Chefen for FASANs genbrugsstationer, Allan Johansen, ville ikke finde sig i denne behandling af sine kollegaer: »…på FASAN-arbejdspladser skal vi kunne udføre vores arbejde uden trusler...«.

Ny handlingsplan FASANs ledelse ville forbedre forholdene for de ansatte. Budskabet om, at klunsere ikke var velkomne, skulle være mere tydeligt på genbrugsstationerne. Næstved Kommune havde i 2004 hængt skilte op på genbrugsstationen, hvor der stod, at klunsning var forbudt. Dette formindskede problemet i første omgang, men effekten af skiltningen aftog. Derfor ville ledelsen og medarbejderne lave en handlingsplan. Denne plan skulle bl.a. indeholde en nøje tilrettelagt informationskampagne, uddannelse af medarbejdere i konflikthåndtering og et samarbejde med det lokale politi om at uddele bøder til klunsere.

Information og klar besked Chefen for FASANs genbrugsstationer, Allan Johansen, ved siden af et anti-klunsningsskilt i Næstved. Fotograf: Thomas Kjeldsen.

Ledelsen og de øvrige ansatte ville forstærke informationen på genbrugsstationen: »…vi ønskede at kommunikere pænt, men bestemt om genbrugsstatio68 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

nens holdning til klunseri…«, nævner Allan Johansen. Der blev gjort mange overvejelser om, hvordan man kunne skærpe tonen over for klunserne på den pænest mulige måde. Informationsmaterialet skulle bestå af oplysende pjecer til klunsere og brugere, badges til medarbejdere, plakater, et banner og pressemeddelelser. Forskellige forslag blev drøftet, og FASAN besluttede sig for en informationskampagne, der var helt i tråd med den pæne, men bestemte skærpede kurs mod klunserne. Baggrunden for kampagnen og årsagerne hertil skulle forklares grundigt til klunsere og brugere. FASAN ønskede desuden en indkøringsperiode, hvor de ansatte skulle informere den hårdeste kerne af klunsere om de kommende regler for brugen af genbrugspladsen. Efter periodens udløb ville klunserne blive mødt med en »0-tolerence politik«: Klunsning var uønsket og strafbart. Skæringsdatoen blev sat til d.1. august 2006.

Uddannelse af medarbejdere Medarbejderne skulle klædes på til at tage sig af mulige problemer med klunserne i forbindelse med de nye tiltag. Det var vigtigt for resultatet af kampagnen, at medarbejderne var trygge ved den skærpede kurs og kunne hjælpe hinanden, hvis der opstod problemer. Derfor arrangerede FASAN et kursus i konflikthåndtering med særligt fokus på klunsning: »…Dagen var helt fantastisk. Vi kom rigtig godt omkring de alvorlige problemstillinger, og vigtigst

Pilene viser, hvilke tiltag FASAN gennemførte for at blive af med klunserne.

af alt fik vi nogle gode værktøjer,« udtaler Allan Johansen.

Samarbejde med politiet FASAN gik også i dialog med Næstved Politi vedrørende et samarbejde. Der blev bl.a. opsat videokameraer på udvalgte steder rundt omkring på genbrugsstationen. Samtidig ville FASAN gerne have vedtaget et særligt ordensreglement med udgangspunkt i politibekendtgørelsens § 16. Med hjælp fra politiet ønskede man at kunne udstede bøder til klunsere. I den forbindelse: »… har vi fået godkendt en anbefaling til § 16 reglementet i Teknisk Udvalg og venter nu på endelig godkendelse hos Byrådet…«, siger Allan Johansen.

genbrugsstationen i Næstved. Pladsen er pæn og ryddelig, og på plakater, badges og et stort banner ser man det klare budskab om anti-klunsning: »…Jeg kan kun sige, at kampagnen har været en fantastisk succes…,« smiler Allan Johansen. De andre ansatte er enige. Med klar og tilrettelagt information, uddannelse af medarbejdere og samarbejde med politiet har FASAN nu fået en genbrugsstation, hvor både medarbejdere og brugere trygt kan opholde sig i hverdagen. Informationsmaterialet anvendes i øvrigt på FASANs andre genbrugsstationer i det omfang, der er behov for det. I nærmeste fremtid vil det succesfulde kampagnebudskab pryde indgangen til alle FASANs genbrugsstationer. ■

Status nu og her – succes! I dag bliver Allan Johansen mødt af glade medarbejdere, når han viser rundt på

DAKOFA-konference

Kommunerne, affaldet og selskaberne Tirsdag den 5. december 2006 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V Kommunalreformen medfører en ombrydning af ’Affaldets Danmarkskort’ – de fælleskommunale affaldsselskaber skifter ejere og kommunerne skifter omvendt selskaber og selskabskonstruktioner. Samtidig rumler regeringen med planer om regulering af selskabernes hjemmel til at udøve myndighedsbeføjelser, ligesom det fortsat er uafklaret om de opgaver, selskaberne skal udføre i fremtiden, er såkaldte ’inhouse-opgaver’ eller omfattet af tjenesteydelsesdirektivets krav om udbud.

Reformen forudsætter tillige harmonisering af serviceniveauerne indenfor for hhv. indsamlings- og bringeordninger, hvor der er generel dispensation frem til 2009 for fuld harmonisering af indsamlingsordninger, men ikke for bringeordninger (genbrugsstationer). Konferencen runder alle de aktuelle spørgsmål op til take off.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . 2.150,Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.650,Til/frameldingsfrist

28. november 2006

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 69 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Markedsgørelse underminerer forsyningssikkerheden Af Uffe Thorndahl, Borgmester Hørsholm Kommune, formand for Nordforbrænding, bestyrelsesmedlem i RenoSam, bestyrelsesmedlem i DANVA. Mange kommuner har baseret deres afsætning af slam på, at det kan det frie marked tage sig af. Men det kan det ikke. En privat aktør trækker sig ud, og så er der panik, fordi mange kommuner ikke har kunnet slippe af med slammet. Resultatet er, at kommunernes forbrændingsanlæg og deponier – som ikke er opbygget til at håndterede slammet – akut må overtage slammet, fordi markedet fra den ene dag til den anden har besluttet at lukke for modtagelsen. Det kan også ske med affaldet fra husholdninger og industrien.

Hvis der ikke er efterspørgsel efter en almindelig vare, vil salget stoppe. Virksomheden skal så enten finde på andet at lave, eller lukke. Med affald er det anderledes. Der bliver ved med at komme affald. Hvad enten man vil det eller ej. Affald opstår som følge af forbruget i samfundet og skal efterfølgende håndteres. Dette faktum bør tænde alle advarselslamper. Ordninger til håndtering af affald skal være robust og langtidsholdbare. Der skal være sikkerhed for, at affaldsbehandlingen ikke går konkurs. Frasalget af RGS 90 (Stigsnæs), og den efterfølgende lukning for modtagelse af kommunernes spildevandsslam, gør denne problemstilling højaktuel.

Markedsløsning gør sårbar Kommunerne er forpligtet til at sikre spildevandsforsyningen. Kommunerne har ansvar for, at der etableres spildevandsanlæg, og til at spildevandsslammet genanvendes eller bortskaffes. 70

Af den aktuelle Stigsnæs sag kan man se, at kommunerne bliver meget sårbare, når kommunernes ansvar søges løst via markedet. Stigsnæs modtog ca. 15 % af alt spildevandsslam i Danmark, svarende til ca. 200.000 ton om året. Sigtelinien var, at 25 % af al slam i Danmark skulle behandles på carbogrit anlægget i Stigsnæs. Når Stignæs derfor lukker for modtagelsen af slam, bliver kommunerne bogstaveligt tal begravet i slammet. Det skyldes, at det er vanskeligt at komme af med slammet på anden måde – fx ved at udbringe det på landbrugsjord. Kommunerne har ansvaret for at løse problemerne. Men et væsentligt redskab kan nu ikke længere bruges, fordi markedet er brudt sammen. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan resten af markedet vil reagere. Her står kunderne (kommunerne) med et problem, der bare vokser og vokser dag for dag. Efterspørgslen er enorm og udbudet begrænset. Priserne vil stige. Dem, der er tilbage på markedet, har mulighed for at tage sig rigtigt godt betalt.

Uffe Thorndahl

Når kommunerne derfor er pålagt at løse en opgave, er det væsentligt, at de besidder en infrastruktur til at løse disse opgaver. Ansvaret for opgaveløsningen og forsyningssikkerheden hænger uløseligt sammen. Kommunerne skal derfor også i fremtiden bygge, eje og drive de absolut vitale dele af affaldsinfrastrukturen, som forbrændingsanlæg og deponier.

Kommunalt ansvar Industrien har tidligere fremført synspunkter om, at kommunerne skal have ansvaret for at indsamle dagrenovation. Samtidig skal kommunen være afskåret fra at løse opgaven selv, men skal udbyde opgaven til markedet. Men det vil være en katastrofe – det må simpelthen aldrig ske. Når og hvis markedet svigter, vil man stå i samme situation. Kommunerne vil blive begravet i affald og samtidig være tvunget til at indgå aftale med de få resterende på markedet, der kan sætte prisen, hvor de vil. Når kom70 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Spildevandsrensning – RGS 90 har lukket for modtagelsen af slam fra spildevandsrensning og kommunerne står nu med 200.000 tons spildevandsslam, der ikke kan afsættes.

munerne har en væsentlig rolle i at skaffe affaldet væk fra gaderne, skal kommunerne også eje og drive de anlæg, der udgør sikkerhedsnettet i affaldssystemet. Hvis fremtidige markedsbaserede løsninger svigter, vil det være muligt at håndtere udfordringerne fra disse markedssvigt enten via forbrænding eller via deponering. Uden dette offentlige sikkerhedsnet vil borgerne og kommunerne være prisgivet. Det slam, der er ophobet på Stigsnæs, og det slam, der bliver ved med at komme hver dag, kan da også godt deponeres eller forbrændes. Det vil dog

71 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

være en stor udfordring, når der pt. er ophobet ca. 590.000 ton slam på anlægget. Det vil også blive dyrt. Alene i forbrændings- eller deponeringsafgift skal der betales ca. 200-220 mio. kr., dertil kommer lige så store omkostninger til transport og behandling. Man kan så undre sig over, at slambjerget har fået lov til at vokse til en så fuldvoksen størrelse på ca. 590.000 ton.

Det er så store mængder, at end ikke Danmarks største forbrændingsanlæg kan klare den udfordring på et enkelt år. Ansvaret for at slippe af med skidtet – f.eks. de private husstandes affald – skal følges af retten og pligten til at opbygge kapacitet. Ellers får vi ubehandlede affaldsbjerge på samme måde, som vi har fået ubehandlede slambjerge. ■

Veje: Samarbejdsformer indkredses Vejdirektoratets møderunde med de ledende tekniske embedsmænd i kommunerne har vist, at der er opbakning til en fleksibel samarbejdsmodel, der løbende justeres. I foråret holdt Vejdirektoratet for hvert vejcenterområde et møde med politikere og ledende embedsmænd i kommunerne for at få en indledende dialog om det kommende samarbejde. Nu er denne møderunde blevet fulgt op med endnu en runde - denne gang med de

ledende tekniske embedsmænd i kommunerne. Samlet set har møderne i 2. møderunde vist, at der er opbakning til Vejdirektoratets oplæg til en lokal samarbejdsstruktur, som er fleksibel og løbende kan tilpasses de lokale ønsker og behov. Møderne bekræftede desu-

Bedre anlægsbudgetter i byggeriet

Værktøj til præcise og dokumenterede overslag V&S Budget er det eneste IT-værktøj, der er skræddersyet til budgettering i idé- og programfasen, hvor der ofte er stort tidspres og store usikkerheder. Kom på gratis seminar og prøv hvordan du nemt, hurtigt og præcist kan udarbejde fuldt dokumenterede anlægsbudgetter med V&S Budget. Læs mere på vs.byggecentrum.dk. Tilmeld dig på telefon 70 12 06 00 eller gå ind på vs.byggecentrum.dk. Her kan du også bestille en gratis demoversion af V&S Budget. Tid & sted Alle seminarerne er fra kl. 15 - 16.30 24. oktober og 5. december i Byggecentrum Ballerup 14. november og 14. december i Byggecentrum Middelfart

Forhandles af: Byggecentrum • Lautrupvang 1 B • 2750 Ballerup Telefon 70 12 06 00 • Fax 70 12 08 00

den, at ønskerne om samarbejde især er koncentreret inden for fagområderne vintertjeneste, drift, data, trafiksikkerhed, trafikinformatik og planlægning. Men der er store forskelle mellem de enkelte kommuners ønsker, hvilket netop peger i retning af behovet for fleksibilitet. Der var bred tilslutning til Vejdirektoratets forslag om, at der for hvert vejcenter etableres et fast forum, hvor vejchefen mødes med de kommunale chefer én til to gange om året for at koordinere samarbejdet. Kilde www.vejsektoren.dk, hvor der også kan læses referater fra de enkelte møder.

indstillet, så der fra kl. 6.30 til 12 er grøn bølge ind mod byen og fra kl.12 til 18 ud af byen. Der er sat et midlertidigt, specialdesignet skilt op, som viser strækningen med grøn bølge. Københavns Kommune har ansøgt Vejdirektoratet om at få det op permanent. Kommunen undersøger allerede nu, hvor den næste grønne bølge kan placeres. Kilde: www.vejsektoren.dk

Grøn bølge til 30.000 cyklister Nørrebrogade i København får nu grøn bølge for cyklister. Det skal gøre det nemmere og tryggere at færdes på cykelstierne. Nu har Københavns Kommune indviet Nørrebrogade som en strækning, hvor lyssignalerne er indstillet til at give grøn bølge for cyklister. Nørrebrogade er med sine godt 30.000 cyklister i døgnet Danmarks mest cykelbefærdede strækning. Lyssignalerne er indstillet til, at man kører den ca. 2,5 km lange strækning med 20 km/t. På den måde tager det ikke mere end 7,5 minut at komme fra ydre Nørrebro og ind til søerne. Det skulle gerne have en positiv effekt på trygheden på cykelstien, da det ikke mere kan betale sig for cyklisterne at ræse af sted. Det er ikke muligt at lave grøn bølge samtidig i begge retninger, så lyssignalerne er

Arbejde med at etablere Ullerødbyen i Hillerød er i fuld gang.

Ullerødbyen toner frem Anlægsarbejderne i Ullerødbyen i Hillerød er nu i gang. Stamvejen der skal forsyne de nye bykvarterer i den sydlige del af bydelen er ved at blive etableret og de første indflytninger forventes at ske i 2007-2008. Udgangspunktet for planlægning og realisering af Ullerødbyen er vinderforslaget fra konkurrencen 'Ullerødbyen - En helhedsplan for et nyt boligområde i Hillerød' fra 2003, der blev til i et samarbejde mellem SLA (tidligere Stig L. Andersson Arkitekter) og Dorte Mandrup Arkitekter. 72 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Frederiksbergs borgmester Mads Lebech indvier nyt kunstgræsanlæg.

Nordeuropas største kunstgræsanlæg Nu kan frederiksbergborgere spille fodbold året rundt. På Jens Jessens Vej blev nordens største kunstgræsanlæg for nylig indviet.Kunstgræs er det perfekte alternativ – især steder hvor der er mangel på plads. Banerne kan nemlig tåle utroligt meget mere slid, og det betyder en bedre udnyttelse af arealet og mere spilletid. Banerne har nu været i brug et par måneder, og alle spillere fra ungdom til oldboys er begejstrede for de nye baner. Banerne er tredje generations kunstgræsbaner, og i fieldtest, udført af akkrediteret laboratorium, har de alle opnået værdier svarende til kravene for FIFA 2 star, der er godkendelseskravene til kampe på internationalt niveau. I september 2006 blev den første Champions-League kamp på kunstgræs spillet i Moskva mellem Spartak Moskva og Sporting Lissabon. Her i landet benyttes kunstgræs flere og flere steder til træning og turneringskampe på lavere niveau, da de er yderst slidstærke og kan bruges hele året og i al slags vejr. Anlægget, der er nordens største, består af tre sammen73 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

hængende baner hvor to er banerne er på 65x102 meter og den tredje er på 68x105 meter. I alt 13.7770 m2. To af banerne er ombygget fra anden generations kunstgræsbaner til tredjegeneration. Det var en væsentlig besparelse, at det gamle underlag kunne bibeholdes uden at der blev gået på kompromis med kvaliteten. Orbicon har projekteret banerne med Frederiksberg Kommune som bygherre.

Bæredygtig udvikling med succes? Betydningen af lokal bæredygtig samfundsudvikling var det overordnede tema for en stor nordisk konference om bæredygtig samfundsudvikling, der løb af stabelen i Oslo i oktober. Af de næsten 600 deltagere fra nationalt og lokalt niveau i de nordiske lande var Danmark repræsenteret med godt en trediedel dvs 38 - af de nye kommuner. Hovedfokus på konferencen var erfaringsudveksling knyttet til lokale eksempler, folkelig deltagelse og samspil mellem det lokale og nationale niveau. Indlæg fra FN (UNDP) og EEA’s (det europæiske mil-

jøagentur) direktør synliggjorde status og udfordringer for de nordiske landes rolle i det internationale samfund. Arbejdet for bæredygtig samfundsudvikling i Norden er kommet til en skillevej. De nordiske samfund er rige, og borgerne har generelt en høj livskvalitet, men velstanden bygger på et ressourceforbrug og en miljøbelastning, som ikke er bæredygtig. Skal udviklingen omstilles i tide, er det ikke nok at lade det være op til internationale og nationale virkemidler eller markedet. Mobiliseringen skal komme nedefra, for det er der, de konkrete handlinger gøres. Konferencen har skabt masser af fornyet energi og opmærksomhed på betydningen af lokal bæredygtig samfundsudvikling samt hvordan, kommuner og staten bedst kan sikre, at denne udvikling videreføres. Det kan være en god idé at videreudvikle sådanne mødepladser som en del af det nordiske samarbejde for at bidrage til

innovation og udvikling både lokalt, nationalt og på nordisk niveau. Odense Kommune har taget denne udfordring alvorligt og har takket ja til at være vært for en opfølgende nordisk konference om bæredygtig samfundsudvikling i 2008. Det bliver den 3. fælles nordiske konference om bæredygtig udvikling, og det er både flot og meget meningsfuldt, at Odense Kommune på denne måde med alt tydelighed signalerer kommunernes vigtige rolle i at skabe bæredygtig udvikling. Kilde og flere oplysninger: www.sns.dk

Flere penge til natur Det er resultatet af finanslovsforhandlingerne på miljøområdet - sammen med en gedigen saltvandsindsprøjtning til udvikling af miljøteknologier og bekæmpelse af partikelforureningen.

➜

Parkdiplom TDP Teknisk diplomuddannelse i parkvirksomhed

Vil du lære mere om kontrakt- og samarbejdsformer samt faglig kommunikation og information i den grønne sektor? Så er modulet Intern og ekstern opgavedeling måske noget for dig. Du kan gennemføre modulet uafhængigt af resten af uddannelsen. Ansøgningsfrist: Den 22. december 2006 Start: Den 25. januar 2007 Sted: Skov & Landskab, Nødebo Pris: 16.000 kr. (6 x 2 dage) Mere information: Karsten Kring på kk@kvl.dk eller på tlf. 3528 1778 / 23456718

Læs mere på www.SL.kvl.dk 73

»Jeg er meget tilfreds med, at der med Finanslovaftalen for næste år vil blive brugt flere penge på naturgenopretning end nogensinde før. Der vil blive brugt penge til både store og små naturprojekter med national og lokal betydning ude hvor folk færdes og bor. Og vi vil invitere til dialog med kommuner, foreninger, borgergrupper, erhverv, m.v. og inddrage de lokale kræfter gennem konkrete grønne partnerskaber«, siger miljøminister Connie Hedegaard. Miljøministeren har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening, som lægger rammerne for det fremtidige lokale samarbejde om de grønne partnerskaber. Med Finansloven afsættes 50 mio. kr. over de næste tre år til grønne partnerskaber. Vand- og naturindsatsen følger op på miljøministerens naturredegørelse fra okt. 2006. Indsatsen vil først om fremmest ske i 11 geografiske indsatsom-

råder. (Se kort her.) De konkrete initiativer vil blandt andet kommet til at omfatte ådale, skovrejsning, vådområder, genslyngning af vandløb og udtagning af landbrugsjord.

Vanddyst afsluttes med maner Miljøminister Connie Hedegaard overrækker præmierne ved finalen i Dansk Vand Grand Prix 2006 den 9. november – og har altså fundet sted, når du læser dette blad. Der er er otte vandværker tilbage i kampen om, hvem der leverer Danmarks mest velsmagende drikkevand. Efter indledende konkurrencer i Ålborg, Århus, Vejle og Roskilde er vandet fra 67 vandforsyninger blevet siet fra i kampen om at blive kåret som leverandør af Danmarks mest velsmagende drikkevand. Dommerpanelet, der ved hver konkurrence bestod af fire anmeldere fra Vinbladet og en lokal mad-

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Konﬂikthåndtering på genbrugsstationer..............................................04.- 05. dec. Praktisk drift af aﬂøbssystemer .................................................................04.- 06. dec. Landzoneadministration .......................................................................................06. dec. Praktisk håndtering af kvælstofproblemer .....................................................07. dec. Temadag: De tekniske udfordringer på vand- og spildevandsomr..........07. dec. Vandløbsregulativer – tilblivelse og revision ........................................11.- 12. dec. Temadag: Legionella i varmtvandssystemer ...................................................12. dec. El på renseanlæg......................................................................................................29. jan. Driftslederen 2006 – renseanlæg ..............................................................01.-.02. feb. Jordforurening fra villaolietanke........................................................................06. feb. IT-værktøjer og strategi i kloakforsyningen ...................................................08. feb. Lokal Agenda 21.......................................................................................................08. feb. Drift af pumpestationer 1 ...........................................................................19.-.21. feb. Skimmelsvampe og trænedbrydende svampe i bygninger.........................28. feb. Grundkursus i spildevandsrensning (Intro. 26.-27. feb.) ....................28.-02. mar. Vandløbsvedligeholdelse og -tilsyn for administrative ......................01.-02. mar. Administration af lokalplaner ............................................................................05. mar. Administration af kloak................................................................................12.-13. mar. Grønne regnskaber.........................................................................................12.-13. mar. Ekspropriation til byudvikling ............................................................................14. mar. Pumpetræf 2007, Ferskvandscentret................................................................15. mar. Planstrategi ......................................................................................................20.-21. mar. Pumpetræf 2007, Avedøre...................................................................................22. mar. Nye samarbejdsformer i spildevandssektoren .......................................22.-23. mar. Virksomhedstilsyn og administration.......................................................22.-23. mar.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

skribent, har duftet, gurglet og smagt sig gennem vandet fra forskellige egne af landet, for at finde de otte finalister, der skal kæmpe om den fornemme titel som vinder af Dansk Vand Grand Prix 2006. Det gode danske drikkevand Dansk Vand Grand Prix er arrangeret af DANVA, foreningen af offentlige vandværker og FVD, foreningen af private vandværker, for at sætte fokus på det gode danske drikkevand, der placerer sig helt i top, både hvad angår smag og kvalitet. - I mange dele af verden er rent og velsmagende vand ikke en selvfølge, men det er det i Danmark. Med konkurrencen ønsker vi at oplyse om denne unikke naturressource, der er tilgængelig blot ved et drej på hanen, siger Carl-Emil Larsen, direktør for DANVA. Miljøminister Connie Hedegaard støtter tiltaget og vil overrække præmier til vinderne af første-, anden- og tredjepladsen ved finalearrangementet i København. Førstepladsen præmieres med en legatrejse til Paris, som blandt andet indbefatter et besøg på et af Frankrigs største og mest moderne vandværker. - Dansk Vand Grand Prix er en konkurrence, og jeg er ligesom deltagerne spændt på, hvor i landet man kan slukke sin tørst i det mest velsmagende vand. Samtidig er jeg også meget glad for at så mange vandværker – også dem, der ikke nåede finalen – har med været med til at udbrede kendskabet til det danske drikkevands høje kvalitet, slutter Carl-Emil Larsen

Nye ansættelser Cand. Scient Marie Louise Cordius er ansat, som konsulent hos Watertech i Roskilde, hvor hun skal stå for opbygningen af det nye serviceområde i Watertech med Kommunal Miljøservice i den østlige del af Danmark. Kemiingeniør Dorte Skræm er ansat hos Watertech i

Århus, hvor hun skal stå for opbygningen af det nye serviceområde med Kommunal Miljøservice i den vestlige del af Danmark. Ole Søren Holst er per 1. oktober ansat som salgs-konsulent for Uponor på Sjælland og Øerne inden for Uponors trykrørs-systemer. Jes Snedker Sørensen er per 1. august ansat som salgs- og eksportchef i Uponor. Er ansvarlig for Uponor Danmarks eksport samt salgschef for udvalgte produktområder. Franz Cuculiza er per 1. oktober udnævnt til salgs- og marketingchef i Uponor med det overordnede ansvar for Uponors salgs- og marketingsaktiviteter samt ansvarlig for Uponors projektsalg. ■

KTC nyt Nye medlemmer 04-10 Teknisk direktør Henrik Winther Nielsen Brøndby Kommune

Runde dage I december måned 2006 kan følgende fejre: 60 år 24-12 Teknisk direktør Erik Bay Haderslev Kommune 28-12 Teknisk direktør Richard Malmose Hadsten Kommune Høringssager: I perioden 1. okt. til 20. okt. 2006 har faggrupperne afgivet svar i følgende sager: Udkast til lov om nationalparker Bilskrotbekendtgørelsen og bekendtgørelse om import og salg af person- og varebiler mv. der indeholder farlige stoffer Udkast til dataansvarsaftale Udtalelse vedr. dispensation fra reglerne om tilladt akseltryk Udkast til bekendtgørelse om nedsættelse af fredningsnævn. 74 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere, renovationsbiler. Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: stena@stenamiljo.dk • www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.orbicon.dk

Badebroer og badeanl¾g NBC Marine ApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard. Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail:www.elbek-vejup.dk Elbek & Vejrup A/S udvikler og implementerer administrative it-løsninger baseret på Navision til kommuner, amter og forsyningsvirksomheder. Kompetencerne ligger især indenfor ressourcestyring, sagsstyring, elektro nisk fakturahåndtering, mobile løsninger og timeregistrering. Elbek & Vejrup A/S tilbyder desuden kvalificeret rådgivning omkring optimering af arbejdsgange og forretningsprocesser KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning. Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Advokatbistand Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: info@dlanordic.dk • www.dlanordic.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Broconsult www.broconsult.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

75 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Forsyningsteknik Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Forurenet jord SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg. Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle. Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88. K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby. Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Forureningsundersøgelser Broer og tunneller

Affaldsbehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Energibesparelser Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Arbejdsmiljø Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. www.orbicon.dk

Administrativ databehandling

Ejendomsmæglere KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.r Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Leverandør til teknisk forvaltning

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Grønne områder, -vedligeholdelse Gade- og parkinventar ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk MASTELLONE - Projekt, tlf. 38285853 www.mastellone.dk Indretning af uderummet. Lev. af plantekummer mv. Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund. Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning. Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg, affaldsneddelere. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Grafisk databehandling - IT-GIS

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10. Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 5900.www.informi.dk•informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering. telekommunikation og fiber. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DAS og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc. ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

76 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik. Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

Idrætsanlæg Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Laboratorier ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Lugtmålinger FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 59 69. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kompostering Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

77 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Natur- og Miljø Kim Neider Skov- og vandløbsservice. Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Natur- og Vandmiljø Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Nedrivning Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Nedsivning Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Pavillonere og mandskabsfaciliteter

Kommunikation og design Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Kulturmiljø Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:info@meldgaardconsult.dk • www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kloakering, tryksat

Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer. Brug hovedet - før du bruger penge.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk

Leverandør til teknisk forvaltning

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

Pumper

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, flydende stiger og trapper, m.v.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Rør- og brøndrenovering ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

DISU - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

Slambehandling Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning. MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Spildevandsrensning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

78 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Springvand og bassiner AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk. Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Støjbekæmpelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Vandløbsvedligeholdelse HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Trafiktællinger- og analyser Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

Varmebehandlet træ & beskyttelse Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Varmeforsyning

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vedvarende energi Toiletbygninger

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Vejarbejde, materialer for

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

79 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42393

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ă&#x2020;ndringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113