KTC Årsberetning 2013/14

13 2014 KTC Ă&#x2026;rsberetning

Kommunalteknisk Chefforening

Af |

Indholdsfortegnelse

KTC Årsberetning 2013-2014

KTCs bestyrelse

Et travlt år for KTCs faggrupper

Oversigt over faggrupper

KTCs kredsstruktur

Mere natur i råstofgrave

Associerede foreninger

Resultatopgørelse 1. januar – 31. december

Balance 31. december

Billedet til venstre: Boligbyggeriet ”Isbjerget” i det nye havneområde, Aarhus Ø. Byggeriet er tegnet i samarbejde mellem to danske og to udenlandske arkitektfirmaer.

Beretning

KTC Årsberetning 2013-14 Af | Søren Gais Kjeldsen, formand

KTC har repræsentanter fra alle landets kommuner. Vi har derfor styrke til at gå i dialog med styrelser, politikere og erhvervsorganisationer og er i stand til sammen med KL at påvirke udviklingen af teknikog miljøområdet.

Samarbejdet mellem KTC og KL Det er væsentligt for både KTC og KL, at der foretages en løbende koordination og holdningsafstemning, så kommunernes synspunkter er tydelige for alle nationale politikere.

Der er behov for alle tekniske chefer i KTC, og der er brug for, at alle bidrager til at udveksle viden og påvirke udviklingen på tværs af kommunegrænser.

KTC er garant for, at de faglige synspunkter, der kommer til udtryk via chefforeningen og associerede foreninger, er afstemt med KLs politik. Det er en væsentlig og nødvendig intern dialog, der har fået fornyet fokus i det sidste år.

Aldrig har vi i kommunerne udført vores arbejde så flot og koordineret som i disse år. Alligevel udsættes kommunerne for kritik. Derfor er der behov for, at vi står sammen, og at vi har en fælles forening til at varetage vores interesser. Det er derfor, vi har KTC. KTC kan aflægge årsberetning efter et spændende og hektisk år. Det var året, hvor alle vores opgaver blev fremhævet i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Måske vil året 2015 vise, at teknikog miljøområdet kan redde væksten i Danmark? Økonomiaftale med fokus på teknik og miljøområdet KTC har med interesse læst årets aftale imellem regeringen og KL og finder det glædeligt, hvor væsentlig en betydning regeringen tillægger vores område. Aldrig før har teknik og miljø været fremhævet i aftalen med et helt vækstafsnit, der kommer forud for de store velfærdsområder: skoler, ældrepleje, arbejdsmarked, m.v. Det er tydeligt, at en stor del af vores opgaver er rykket ind i det politiske fokus. Økonomiaftalen lægger op til store opgaver lige efter sommerferien 2014, og KTC udfordres på at kunne levere faglige bidrag og argumenter i hurtigt tempo. Der bliver brug for stort engagement i KTCs faggrupper, som står midt i dette arbejde sammen med KL. Gennem aktivt lobby- og kommunikationsarbejde vil KTC medvirke til at synliggøre, at kommunerne er gode til deres opgaver, og at opgaveløsningen ligger, hvor den skal i kommunerne. Der er en grund til, at byggesagsbehandling håndteres bedst lokalt: fordi lokale hensyn og forhold skal tages i betragtning. Og fordi den direkte dialog, om barrierer og muligheder på tværs af forvaltningerne, bedst tages lokalt. Sidste års beslutning om at flytte råstofgodkendelserne til regionerne viser, hvor skævt det kan gå, hvis opgaver flyttes. Der er skabt et bureaukratisk monster af en samordningsaftale, som skal sikre, at borgere og erhverv ikke kommer i klemme, når sager skal sendes frem og tilbage imellem regionerne og kommunerne forud for en afgørelse om råstofindvinding. Den model kan tjene til skræk og advarsel for alle, der tænker i at centralisere opgaver, hvor kommunerne har den lokale kompetence i henhold til planloven.

KTC Årsberetning 2013/14

Vi har igennem faggrupperne en central rolle og indflydelse på kommunernes interesser, som vi varetager sammen med KL. KTCs faggrupper er nødvendige for KLs faglige arbejde. KTC er ikke et alternativt KL, men markerer medlemmernes bud på de fagligt bedste løsninger, som det er fastlagt i KTCs vedtægter. Visionerne for foreningens arbejde præsenteres i en ny folder om KTC, som er udarbejdet i foråret 2014.

STRATEGI

KTC

2014

FA G L I G SAG L I G S Y N L IG

KTCs nye folder om visionerne for foreningens arbejde

KTC i pressen KTC har igen i år markeret sig ganske stærkt – også i pressen – ikke mindst takket være aktive faggruppeformænd og en aktiv bestyrelse. Vandsektorlov, planlov, byggesagsbehandling, vandplanerne, anlægsloftet, og da regionerne fik råstofopgaven, er eksempler på, hvor KTC har markeret sig i pressen.

Beretning

”Det er tydeligt, at en stor del af vores opgaver er rykket ind i det politiske fokus. Økonomiaftalen lægger op til store opgaver lige efter sommerferien 2014, og KTC udfordres på at kunne levere faglige bidrag og argumenter i hurtigt tempo. Der bliver brug for stort engagement i KTCs faggrupper, som står midt i dette arbejde sammen med KL. ”

Vandsektorloven Den største evalueringsrunde i det sidste år handler om Vandsektorloven. KTCs faggruppe for spildevand har arbejdet intenst med opgaven, der er skrevet debatoplæg og holdt foretræde for Folketingets Miljøudvalg. Det er lykkedes at synliggøre det grundlæggende problem, at kommunalbestyrelsernes planlægnings- og myndighedsansvar ikke rækker til at kontrollere vandselskaberne, og det stiller kommunalbestyrelsen i en umulig situation. KTC ser frem til, at kommunerne får stærkere beføjelser i loven, og at kommunalbestyrelsens spildevandsplan selvfølgeligt skal være bindende for vandselskaberne. Det bliver spændende at følge udfaldet. Grundlæggende reform af miljølov og planlov til debat KTC har deltaget i debatten om behovet for en grundlæggende reform af natur-, miljø- og planlovgivningen, som den tidligere miljøminister skød i gang. Der er usikkerhed om den videre proces, men proppen er taget af flasken. Det er klart for alle, at lovkomplekset er blevet for uoverskueligt og bureaukratisk, når en stor del af de netop vedtagne kommuneplaner underkendes af Naturstyrelsen. KTC ønsker ikke planloven afskaffet – tværtimod – men fortolkningen af lovkomplekserne er blevet for modstridende. Byggesagsbehandling Centralisering af byggesagsbehandlingen er stadig en risiko, selv om vi gang på gang får overbevist politikere om, at centralisering ikke harmonerer med effektivisering. Så dukker varianter af samme forslag op igen. Det gælder også i årets kommuneaftale, hvor der skal ”foretages undersøgelser af byggesagsområdet” – elementer som bliver sekunderet af erhvervsorganisationer, der benytter centraliseringsmantraet til at lægge pres på kommunerne uden at skele til, at det vil koste dyrt i god lokal dialog om konkrete løsninger. KTC har det sidste år fortsat med at styrke dialogen med erhvervsorganisationer, centraladministration og politikerne, og vi fortsætter så længe, det er nødvendigt. Der er ingen vej uden om, at vi internt imellem kommunerne bliver bedre til at koordinere sagsbehandlingstider og gebyrer. De store - og ubegrundede - forskelle mellem kommunerne skal væk. Men der er ingen vindere i den uskønne konkurrence om at fjerne erhvervslivets byggesagsgebyrer helt. Det betyder blot, at erhvervslivets gebyrer væltes over på skatteborgerne i kommunen.

Vandplanerne KTC har i årets løb fortsat dialogen med Naturstyrelsen, som har været hårdt ramt af omstruktureringer. Det store arbejde med 1. generations vandplaner er omsider ved at være afsluttet, med fem års forsinkelse. Men det bliver først med 2. generation af vandplanerne, kommunerne får hul på indsatsen. Natur & Miljø – den store danske konference om naturen og miljøet Med gennemførelsen af Natur & Miljø 2014 – den store, danske konference om naturen og miljøet – fortsætter vores store, nye konferencesucces med knap 600 deltagere. Konferencen, som KTC i samarbejde med EnviNa tog initiativ til i 2012, har, med opbakning fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, KL og Danske Regioner, DCE – det tidligere DMU - og nu Københavns Universitet,formået at samle alle faglige kræfter på naturog miljøområdet. Konferencen er også en stor forretning for KTC, som håndterer hele tilrettelæggelsen i samarbejde med masser af frivillige fra faggrupper i begge organisationer.

KTC Årsberetning 2013/14

Beretning

Vejområdet På vejområdet er vores største bekymring økonomien og kommunernes mulighed for at matche staten aktivt. Vi er trængte i de kommunale budgetter, men der er stadig ingen afklaring på, om vi bliver ”duttet” kraftigt af ændringer i vejloven. Det er en alvorlig trussel mod den kommunale økonomi, som vi stadig kæmper for at forhindre. Vejdirektoratet nedlagde de regionale færdselssikkerhedsråd, men vi har ikke været i stand til at løfte opgaven kommunalt. Det er på sigt en trussel imod kommunerne som myndighed på vejområdet, som vi skal tage meget alvorligt. Affald og ressourcer KTC fastholder synspunktet om, at kommunalt er bedst og mest samfundsnyttigt, når det handler om at behandle husholdningsaffald imod regeringens overvejelser om at liberalisere området, som heldigvis er skudt til hjørne. Vi har i Danmark en uhørt effektiv og velfungerende forbrændingssektor, der også leverer varme og elektricitet. Der er investeret mange kommunale midler i forbrændingssektoren, og betydningen af en langsigtet strategi kan man ikke bare feje til side med en rapport fra Finansministeriet. Kommunerne vil altid gå foran i ændringer af holdningen til affald, for der skal og kan genanvendes mere. Men tempoet i forandringerne skal afpasses efter afskrivning af de dyre investeringer. Digitalisering og SMART CITY Det er vigtigt, at KTC fortsat sikrer, at der ikke sker overlap og træffes uhensigtsmæssige beslutninger, hvor man kunne opnå bedst effekt ved at gå på tværs af sektorinteresser. Det er helt tydeligt, at staten med sin silotænkning har svært ved denne tværgående tilgang til digitalisering. Her er det netop kommunerne, som til hverdag tænker på tværs af fagligheder og sektorer, der skal vise vejen og argumentere for at holde fast i at tænke på tværs. En stor udfordring! KTC har lagt op til en diskussion om ejerskabet til vores fælles offentlige datamængder. Det er efter vores opfattelse uhørt vigtigt, at samfundet styrer anvendelsen af sine fælles data og fastholder ejerskabet. Kun ved at tænke koordineret og på tværs opnås de effekter, der skal føre til fremtidens digitale samfund. Under begrebet SMART CITY vil KTC i det kommende år sætte endnu mere fokus på, hvordan det kan realiseres. Fokus på kommunal ejendomsdrift Med den stigende opmærksomhed på den kommunale bygningsdrift er der behov for KTCs fokus på dette område. Faggruppen Kommunal ejendomsdrift har arbejdet intenst med KORAs benchmarkingforarbejde af tre kommuners ejendomsdrift. Foranalysen viser, at det ikke er så let at benchmarke den kommunale bygningsdrift. Desværre er det endnu ikke lykkedes at etablere et videnscenter for kommunal ejendomsdrift, skønt KTC i flere år har forsøgt at skabe opmærksomhed om behovet. Derfor bliver faggruppens indsats mere nødvendig end nogensinde i det kommende år. KTCs Innovationspris Innovation står højt på dagsordenen i kommunerne og ikke mindst på teknikog miljøområdet. Gennem nye ideer, digitalisering, frivilligt ar-

KTC Årsberetning 2013/14

bejde og nye måder at arbejde sammen med private på, skal vi nå nye resultater. KTC har indstiftet den kommunaltekniske innovationspris, og vi er stolte over, at KTC med innovationsprisen har mulighed for at fremhæve de innovative projekter på det kommunaltekniske område. Derfor ser jeg frem til at uddele prisen igen i år. KTCs kredse KTC har et stærkt kredsarbejde, som danner grundlaget for foreningen. Der opstår i disse år meget forskellige netværk i kredsene på fagchef og direktørniveau, som forsøger at matche lokale og regionale behov for koordination. KTCs bestyrelse har drøftet kredsenes virke med formændene, og der er enighed om, at der ikke er nogen standardmodel for et godt kredssamarbejde, men at forskelligheden afspejler forskellige behov landet over. Samarbejde med Realdania om Strategisk Byledelse KTC fortsætter samarbejdet med Realdania og KomDir om læring med globalt perspektiv, som er blevet en stor succes med mange kommuner repræsenteret. KTC fortsætter også som forening sine internationale relationer og deltager i nordisk samarbejde i NKS og i det globale kommunaltekniske samarbejde IFME. Vi har netop indgået en partnerskabsaftale med APWA – det nordamerikanske KTC-netværk - og har derved fået gode kontakter, alle kommuner kan benytte sig af i fremtiden. KTC fik med studieturen til Rotterdam genoptaget traditionen med fælles ture for politiske udvalg. Derfor vil vi igen i 2015 udbyde en rigtig teknisk rejse som et tilbud til de udvalg og enkeltpersoner, der ikke gennemfører egne studieture. Vi håber, vi kan fastholde traditionen for faglige rejser med udvalgsmedlemmer fra flere kommuner. Det giver et andet udbytte, end når man kun rejser med sine egne. KTCs bestyrelse Bestyrelsen har haft et aktivt år med mere end seks bestyrelsesmøder, hvoraf flere har været ekstra lange. Bestyrelsen har været udsat for store forandringer, idet KTCs formand Torben Nøhr valgte at træde tilbage efter årsskiftet og overlade posten til næstformand Søren Gais Kjeldsen. I hans sted er suppleanten Jørgen Jensen fra Struer Kommune indtrådt i bestyrelsen. KTCs sekretariat KTC har som forening et veldrevet sekretariat og to vigtige kort i et flot fagblad, Teknik & Miljø, og en stærk profil på KTC Portalen. Vi har i årets løb fået ny redaktør på Teknik & Miljø, som har givet en redaktionel opstramning på bladet. Vi ser frem til et fortsat stærkt og fagligt berigende blad, som en vigtig brik i KTCs profilering. Den positive udvikling i KTC gør mig glad for at være blevet formand. Med en forening og bestyrelse, der med stort engagement deltager i påvirkningen af den kommunaltekniske sektors udvikling, er det en spændende og krævende post. Der er brug for indsatsen, for udfordringerne står i kø.

Bestyrelsen

KTC’s bestyrelse På generalforsamlingen i 2013 blev formand Torben Nøhr genvalgt for to år, men han valgte ved årsskiftet at trække sig og overlade posten til næstformand Søren Gais Kjeldsen. Formand Direktør for Energi og Miljø, Søren Gais Kjeldsen, Aalborg Kommune

På kredsgeneralforsamlinger i sommeren 2014 blev følgende valgt for perioden 2014-2016: Direktør for teknik og miljø Christian Roslev, Frederikshavn Kommune (Kreds Nordjylland) Direktør Lene Jensen, Lejre (Kreds Sjælland) Direktør Trine Holmberg, Fredensborg (Kreds Hovedstaden)

På kredsgeneralforsamlinger i sommeren 2013 blev følgende valgt for perioden 2014 – 2016: Teknisk direktør Jørgen Jensen, Struer Kommune. (Indtrådt i bestyrelsen som suppleant Kreds Midtjylland) Direktør for By, land og kultur Thomas Barfoed, Assens Kommune (Kreds Syddanmark) Direktør Iben Koch, Rudersdal Kommune (Kreds Hovedstaden)

Suppleanter: VAKANT (Kreds Nordjylland) Direktør for Teknik & Miljø Eva Kanstrup, Herning Kommune (Kreds Midtjylland) Teknisk direktør Lars Bo Johansen, Faaborg-Midtfyn Kommune (Kreds Syddanmark) Afdelingschef Kirsten Gyalokay, Odsherred Kommune (Kreds Sjælland) Direktør Raymond Skårup, Tårnby Forsyning (Kreds Hovedstaden)

Søren Gajs Kjeldsen

Christian Roslev

Lene Jensen

Jørgen Jensen

Thomas Barfoed

Iben Koch

Trine Holmberg

KTC Årsberetning 2013/14

Stort engagement i KTCs faggrupper

Stort engagement i KTCs faggrupper KTCs faggruppestruktur er kernen i KTCs faglige arbejde. Der har også i 2013 været stor aktivitet i KTCs faggrupper, som bidrager aktivt til kommunernes faglige arbejde i tæt samarbejde med KLs konsulenter i kontoret for Teknik og miljø. Med et stort antal høringssvar har KTCs faggrupper igen leveret indhold på alle områder fra byggelov til natur og miljø. I 2012 etablerede KTC fire nye faggrupper, som hver især har leveret nye bidrag, der højner standarden af KTCs faglige virke. KTCs faggrupper er en bevægelig struktur, som løbende bliver tilpasset de forhold, der ændres i takt med kommunernes engagement. Det har i 2014 f.eks. medført, at KTC pr. 1. juli nedlægger underfaggruppen, der har beskæftiget sig med råstofområdet. Da opgaven med tilladelser overgår til regionerne vil samspillet med kommunerne fremover finde sted inden for planlovens område, hvorfor opgaver på råstofområdet overgår til Planfaggruppen. Faggrupper bæres af faglig ekspertise Faggruppearbejdet er den faglige søjle i KTC. Her er over 200 chefer og sagsbehandlere engageret i det faglige arbejde, der er fundamentet under KLs høringsarbejde. ”Uden faggrupperne var KL ikke i stand til at levere faglige høringssvar med relevans for den kommunale hverdag på hele det brede område, som teknik og miljø-lovgivningen omfatter. Med en håndfuld konsulenter i KL er der knap nok en konsulent på hvert lovområde,” siger Eske Groes, kontorchef i KLs teknik og miljøkontor. ”KTCs faglige bidrag er særlig væsentligt med det fokus, der er på teknik og miljøområdet i årets økonomiaftale mellem KL og regeringen. Det ser ud som om, teknik og miljø nærmest skal redde væksten i Danmark”.

KTC Årsberetning 2013/14

Miljø og grundvand afgiver flest høringssvar Med 43 høringssvar er det igen i år faggruppen Miljø & Grundvand, der har leveret flest høringsbidrag. Det er væsentligt færre svar, end gruppen udarbejdede sidste år, men kræver fortsat stort engagement i faggruppen og de fire underfaggrupper. Faggruppen har i årets løb skiftet formand, idet Michael Damm, Aalborg Kommune, har overtaget opgaven efter Ebbe Møller Olesen, Guldborgsund Kommune. ”Det er en spændende opgave, som jeg glæder mig til at bidrage til” siger Michael Damm. ”Jeg har en vision om, at faggruppen kan udvikle sine mange høringssvar med flere ledelsesmæssige vurderinger efter en fast høringsskabelon. Det er nødvendigt for at kunne favne det brede felt af høringer, som er en stor arbejdsmæssig belastning”, siger Michael Damm. Ud over de mange høringer har faggruppen været meget engageret i ændringen af råstofloven, hvor opgaven overgår til regionerne. ”Vi har vist flaget og påvirket så meget, vi kunne i overgangsperioden. Det, tror vi, vil være til gavn for såvel råstofindvinderne som kommuner og regioner, der skal spille sammen fremover via planloven”, siger Michael Damm. Den fremtidige miljøregulering og virksomhedernes energieffektivisering er et fokusområde for MIG-faggruppen. ”Kommunerne har mulighed for at spille en særlig rolle overfor virksomhederne, da vi er den eneste myndighed, som kommer på samtlige landets virksomheder”, siger Michael Damm, formand for faggruppen. ”Kommunerne har viden og kan vejlede om energi og miljø, om synergieffekter i samspil mellem lokale virksomheder osv. Vi har et kæmpepotentiale for at styrke grøn vækst, hvis politikerne vil.”

En anden stor opgave for Miljø & Grundvand var konferencen Natur & Miljø 2014 i maj. Konferencen blev endnu en gang en succes og skal nu indarbejdes som fast årlig aktivitet, hvor faggruppen bidrager aktivt til at forme det faglige indhold. Natur & Overfladevand sætter aftryk i lovgivning Også faggruppen for Natur & Overfladevand har afgivet mange høringssvar. I alt 25 svar er det blevet til. Faggruppen har bidraget aktivt i flere af de udvalg, der har været nedsat af miljøministeren. Men ikke mindst er gennemførelsen af vandplanerne og den afbrudte beslutningsproces noget, der optager NOV-faggruppen. ”Det er ærgerligt, at kommunerne har fået så svære vilkår i forhold til vandplanerne”, siger Hanne Stensen Christensen, formand for NOV-faggruppen. ”Spildevandsindsatsen er blevet ændret med hver ny udgave af Vandplan 1, og det har gjort det kommunale arbejde med spildevandsrensning i det åbne land meget besværligt. På grund af manglende afklaring fra staten af økonomi og virkemidler er indsatsen med konkrete projekter voldsomt forsinket. Vi er i tæt dialog om at få gennemført 2. generation af vandplanerne, hvor kommunerne har fået en langt større rolle – men rammer og tidsplaner er meget stramme. Vi har fået skabt en dialog og lokalt engagement i forhold til indsatserne, som vi kan være stolte af. I det kommende år bliver 2. generation af Natura 2000 planer et vigtigt indsatsområde for faggruppen. ”Vi forventer også, at kommunerne bliver inddraget i forbindelse med Naturplan Danmark – endnu har vi dog ikke set invitationen til et samarbejde”, siger Hanne Stensen-Christensen.

Stort engagement i KTCs faggrupper

Faggruppen har også prioriteret evalueringen af vandsektorloven, som har stået på gennem et helt år og endnu ikke er afsluttet, meget højt. Underfaggruppen NOV-Spildevand har i samspil med KTCs bestyrelse og KL haft foretræde for Folketingets miljøudvalg og været i dialog med flere interessenter om vandsektorloven. ”Vi har mødt forståelse for KTCs synspunkter om, at der skal være en juridisk klar kompetencefordeling på området”, siger Flemming Lehbert Sørensen, der er talsmand for spildevandsgruppen i NOV-faggruppen. En anden stor opgave for Miljø & Grundvand var konferencen Natur & Miljø 2014 i maj, som også fylder meget for Natur og Overfladevandsfaggruppen. Faggruppen for Byggelov i fokus Faggruppen for Byggelov har haft travlt i det første år efter etablering af samarbejde mellem KTC og DAYFO. Faggruppen har netop skiftet formand, idet Åse Nielsen, Faaborg-Midtfyn Kommune, har afløst Mikael Kær-Jensen, Haderslev Kommune, på formandsposten i faggruppen og i DABYFO. Byggelovsområdet har været i konstant politisk fokus de senere år, og kommunerne udsættes løbende for angreb fra diverse interesseorganisationer og politikere. I løbet af foråret har faggruppen i dialog med bl.a. Dansk Byggeri forsøgt at øge forståelsen for den lokale gevinst ved den kommunal byggesagsbehandling, som altid omfatter meget mere end den konkrete byggesag. ”Det er en løbende udfordring at forklare, at en byggesag ikke kun er en teknisk sagsgang,” siger Åse Nielsen, ny formand for faggruppen. ”Det er samspillet imellem byggesagen og diverse lokale forhold, der gør en byggesagsbehandling kompliceret og lokalt afhængig. Det letter jo intet for virksomhederne, hvis deres sag skal sendes fra et center til den lokale kommune for at få belyst lokalplaner, naturog miljøforhold, m.v. Derfor er og bliver den kommunale byggesagsbehandling essentiel”, siger Åse Nielsen. Byggelovsfaggruppen arbejder også på at styrke videndelingen mellem kommunerne omkring gebyrfastsættelse og på at skabe et fælles paradigme for en helhedsorienteret kommunal sagsbehandling.

”Vores mål er at styrke videndelingen imellem kommunerne og skabe en fælles tilgang til sagsbehandling. Derfor arbejder vi med gode eksempler, der kan sikre en fælles forståelse af myndighedsopgaven på byggesagsområdet”, siger Åse Nielsen. Fokuspunkt for Vej, Trafik & Trafiksikkerhedsfaggruppen Faggruppen Vej, Trafik og Trafiksikkerhed har været under forandring i årets løb, og det skal gerne føre til større samspil og koordination imellem kommuner i KTCs kredse. Det har været et travlt år, og forventningerne til VTTfaggruppen og kommunerne har været større end faggruppen til tider har kunnet levere. Gruppen har haft svært ved at medvirke i alle de mange faglige fora og koordinationsopgaver, som Vejdirektoratet har haft. Faggruppen har leveret svar på otte høringer; men antallet af høringer er slet ikke repræsentativt for det arbejde, der pågår i VTT-faggruppen. Faggruppen deltager i en række faglige fora som Det Strategiske Vejnet, SAMKOM, VEJ-EU, Viadania, Vejregelrådet, Letbaneforum og Det Rådgivende Cykelorgan m.v. Der er lagt et stort arbejde i at opnå administrative forenklinger, så det daglige arbejde i kommunernes vejforvaltninger bliver lettere, men resultaterne lader vente på sig. ”Faggruppen har blandt andet bidraget til KLs arbejde med revision af vejloven. Vi er positive overfor loven og ser frem til, at den bliver vedtaget, men vi er uenige med ministeriet om omfanget af forenklingerne i kommunerne og dermed besparelsespotentialet”, siger faggruppens formand Michael Kirkfeldt. Store forandringer i Planfaggruppen KTC og Danske Planchefer har med sin samarbejdsaftale fået det faglige arbejde på planområdet i fokus. Gennem KTCs faggruppe bidrager Danske Planchefer med faglige høringssvar. Faggruppens nye formand er Danske Planchefers næstformand Poul HvidbergHansen, som ved DPs generalforsamling i november 2013 afløste Karina Kisum Jensen som formand for faggruppen. Det har været et travlt år på planområdet, hvor de faglige og politiske diskussioner står i kø. Det har derfor også været et udfordrende år for faggruppen at afgive høringssvar, da Planloven i høj grad er politisk kampplads. I alt har Planfaggruppen bidraget til 21 høringssvar.

”De vigtigste fokuspunkter for Planfaggruppen i det forløbne år har været dialogen om forslag til ændring af lov om planlægning. Det er en kæmpe udfordring, som ikke kan rummes i ét hele, men må tages i bidder”, siger Poul Hvidberg Hansen, formand for faggruppen. ”Der har ligeledes været en tæt dialog med KL om digitalisering af gamle lokalplaner, hvor faggruppen har påpeget, at der skal arbejdes med fremadrettet digitalisering af nye lokalplaner med udvikling af en mere forenklet og ensartet skabelon for lokalplanerne. De eksisterende lokalplaner kan i praksis ikke omskrives ind i en ny digital skabelon.” Planfaggruppen har ændret struktur i årets løb. ”Vi har valgt at nedlægge underfaggrupperne, idet vi brugte dem for sjældent. Faggruppemedlemmerne trækker i stedet på deres eget faglige bagland. Det giver en mere meningsfuld tilgang, som afspejler vores dagligdag”, tilføjer Poul Hvidberg-Hansen. Klima, Energi og Ressourcer har haft travlt Faggruppen for Klima, Energi og Ressourcer, som blev etableret i 2012, har haft et travlt år. ”Med 21 høringsvar er det en væsentlig opgave at afgive høringssvar, og her har de tre underfaggrupper med faglige eksperter bidraget med særdeles vægtige bidrag”, sige Niels Carsten Bluhme, formand for faggruppen. Faggruppens fokusområde har været at etablere et samarbejde med Energistyrelsen, som har ført til en samarbejdsaftale imellem Energistyrelsen og KTC om at udveksle viden og styrke udviklingen af kommunernes energispareindsats, energieffektivisering af bygninger, fremme omstilling til vedvarende energi samt medvirken til at skabe grøn vækst og arbejdspladser. ”Det har stor værdi for KTC at få en direkte dialog med Energistyrelsen, så vi kan medvirke til at fremme kommunerens synspunkter,” siger Niels Carsten Bluhme. ”Vi kan bringe konkrete eksempler fra kommunernes hverdag ind til styrelsen, så der skabes større forståelse for de muligheder, kommunerne har for at styrke den grønne vækst. Kommunerne er en kæmpestor indkøber og har mulighed for at påvirke udviklingen, hvis vi får lov til at handle”. Derudover har faggruppen beskæftiget sig med SMART CITY-udviklingen, strategisk

KTC Årsberetning 2013/14

Stort engagement i KTCs faggrupper

energiplanlægning og regeringens kommende ressourcestrategi. ”Vores fokus er at sikre reelle miljøgevinster ved øget genanvendelse og varetage kommunernes interesser som myndighed og ejer af forbrændingsanlæg i forbindelse med en modernisering af affaldssektoren”, siger Niels Carsten Bluhme. Digital faggruppe i forandring KTCs digitale faggruppe fik ved generalforsamlingen 2013 ny formand, idet Michel van der Linden, Kalundborg Kommune, afløste Eva Kanstrup, Herning Kommune, på posten. Den Digitale Faggruppe har efterhånden tråde til alle faglige områder, fordi de digitale processer griber ind i alle faglige arbejdsgange. Derfor blev det i januar 2014 besluttet at udpege digitale ambassadører i alle faggrupper, når der er et digitalt koordinationsbehov. ”Det er en vigtig opgave at sikre, at der ikke træffes digitale beslutninger, som ikke er koordineret på tværs af resortområder”, siger Michel van der Linden, formand for den digitale faggruppe. ”Staten tænker ofte sektoropdelt, fordi ministerierne er sektoropdelte. Vi kan i kommunerne se de praktiske behov for samspil, som skal til for at lette sagsgange og høste ægte digitale gevinster. Vi skal sammen med KL sikre, at sektortænkning ikke spænder ben for de ægte digitale gevinster”, slutter han. Faggruppen følger for eksempel implementeringen af Byg og Miljø – et fælles system for bygge- og miljøsagsbehandling – meget tæt og drøfter, hvor kommunerne i fælleskab skal være opmærksomme på problemer eller udfordringer. ”Digital implementering og koordination er en stor udfordring”, siger Michel van der Linden. ”De første erfaringer høstes i løbet af året, og vi skal sammen vise, at det kommer til at virke tilfredsstillende for borgere og virksomheder og gør sagsbehandlingen mere effektiv i kommunerne”, tilføjer han. ”Der er stort politisk fokus på gevinsterne ved digitalisering, som i regeringens øjne er lig med besparelser. Men det kræver vedholdende ledelsesmæssigt fokus på de digitale arbejdsprocesser at høste de forventede gevinster. Den udfordring sætter Digital Faggruppe fokus på”, siger Michel van der Linden. Det er også en permanet udfordring at dele viden. Derfor sætter faggruppen sammen med KL fokus på videndeling.

KTC Årsberetning 2013/14

Også nye emner som SMART CITY fylder i faggruppens arbejde. ”Vi forventer at der kommer fokus på anvendelsen af offentlige data til alle formål. Her vil KTCs faggrupper for Digital forvaltning og Klima, energi og ressourcer i det kommende år gerne være med til at diskutere rammer og kontrol over de data, der kan bruges – og misbruges – til alverdens gode, nyttige - og knap så gode - formål”, siger Michel van der Linden. Ledelsesfaggruppe med nyt fokus Faggruppen for Ledelse, Kompetenceudvikling og Organisation har sat et nyt fokus efter en prioriteringsdiskussion, som har været bredt ud til hele KTCs medlemskreds. Gruppen har igennem året sat fokus på fremtidens teknikog miljø gennem en række artikler om forskellige fremtidskommuner. ”Debatten med medlemmerne på konferencen ”Chef i teknik og miljø” viste, at der er stor interesse for de fremtidige modeller. Selv om nogle modeller kan virke som ren utopi – f.eks. ”Den glokale kommune” om global outsourcing eller ”Fællesskabskommunen” om større lokalt ansvar og borgerinvolvering – så har den offentlige debat i årets løb vist, at der intet utopia er i nogen af modellerne. Vi skal have det lange lys på, og det har vi i Ledelsesfaggruppen”, siger Marianne Spang Bech, formand for faggruppen. Faggruppen har fokus på fremtidens arbejdskraft på flere områder. Der er bl.a. udarbejdet en ny folder for kommunernes medvirken på de årlige jobmesser, som sætter fokus på, hvorfor kommunerne er nødt til at profilere sig aktivt. Og der er indledt dialog med DI-videnrådgiverne og FRI om fremtidens arbejdskrafttilgang, som de private virksomheder ser på med stor bekymring.

”Der er et kæmpe behov for formidling af erfaringer med centralisering af ejendomsdrift og etablering af FM-organisationer i kommunerne”, siger afgående formand Morten Hallgreen, Næstved Kommune. ”Derfor har faggruppen bidraget aktivt til forberedelsen af en work-shop om kommunal ejendomsdrift sammen med KL”, siger han og fortsætter: ”Behovet er så stort og presset på området så enormt, at det kan være svært at rykke to dage ud af kalenderen. Men det bliver et af det kommende års vigtigste fokusområder”. Faggruppen har kun afgivet et formelt høringssvar, men bidraget til mange forespørgsler fra KLs konsulenter. Almene Boliger skal i fokus Faggruppen Almene Boliger blev etableret i 2013 og har etableret sig med medlemmer fra et repræsentativt udsnit af kommunerne. Der er afgivet to høringssvar og formanden har været i tæt dialog med KL i en række spørgsmål. Faggruppen har skiftet formand, idet Kim Pedersen, Aalborg Kommune, har afløst Bent Pedersen, Aarhus Kommune, som er gået på pension. ”Almene boliger er et kommunalt fokusområde, for der er stort behov for flere almene boliger i de større byer og behov for afvikling af boliger i yderområderne. Derfor er der behov for at styrke arbejdet i faggruppen i den kommende tid”, siger formand Kim Pedersen.

Fakta Høringssvar fordelt på KTCs faggrupper 2014: Miljø & Grundvand

”Faggruppen har fokus på åben dialog med omverdenen og vore samarbejdspartner i den private sektor. Vi har en fælles interesse i at skab netværk, sparring og dele vores viden, såvel imellem kommunerne som imellem offentlige og private virksomheder”, siger Marianne Spang Bech.

Natur & Overfladevand

Faggruppen for Kommunal Ejendomsdrift har fingeren på pulsen Årets væsentligste opgave for den relativt nye faggruppe for Kommunal Ejendomsdrift har været dialogen med KORA om forsøget på at skabe et reelt og anvendeligt bench-mark på tværs af kommuner på ejendomsområdet.

Byggelov 5

Plan 21 Vej, Trafik og Trafiksikkerhed

Klima, Energi og Ressourcer

Ledelse, Kompetence & Organisation

Digital 2 Ejendomsdrift 1 Almene Boliger

KTC var p책 studietur til Rotterdam 2. til 4. april og s책 bl.a. dette avancerede byggeri. Temaet for turen var klimasikring, affaldsh책ndtering og byudvikling.

Oversigt over faggrupperne

Oversigt over faggrupperne Faggrupperne bemandes i henhold til vedtægterne med repræsentanter fra KTCs kredse samt repræsentanter fra de associerede foreninger. Hver faggruppe kan nedsætte underfaggrupper efter behov.

Faggruppen - Byggelov Mikael Kjær-Jensen Chef for Plan og Byg Formand DABYFO Haderslev Kommune Formand 2013-14

Åse Nielsen Afdelingsleder Faaborg-Midtfyn Kommune Formand 2014

Dennis Krøjmand Berg Byggesagsbehandler Viborg Kommune

Gert Havgaard Byggesagsbehandler Skive Kommune

Mette Preisler Afdelingschef Rudersdal Kommune

Jan Gjerlevsen Byggesagsbehandler Sønderborg Kommune Jane Petersen Byggesagsbehandler Aabenraa Kommune

Faggruppen - Digital

Michel van der Linden Direktør Kalundborg Kommune Formand 2013

Britt Vorgod Pedersen Byplanchef Gladsaxe Kommune Barbara Frenzel Afdelingschef Aabenraa Kommune

Bo Runge-Dalager Souschef Holbæk Kommune Erik Scheldon Bygningsinspektør Gladsaxe Kommune

Per Thorup Hammerholt Projektleder Silkeborg Kommune Søren Krøigaard Direktør Ballerup Kommune

Bente Neerup Teamleder Hjørring Kommune Lars Krog Egedal Kommune

Christian Peter Ibsen Plan- og Klimachef Fredensborg Kommune

Lone Himmelstrup Afdelingschef Svendborg Kommune

Carsten Nystrup Direktør Nordvand

Jacob Lundgaard Chefkonsulent Albertslund Kommune Sekretær

Flemming Kortsen Afdelingschef Slagelse Kommune

Martin Petersen Teknisk direktør Hedensted Kommune

Jørgen Abildgaard Projektchef Klimaplan Københavns Kommune

Bjarne Munk Jensen Affald-varmechef AffaldVarme Aarhus

Faggruppen - Klima, energi og ressourcer

Niels Carsten Bluhme Direktør for miljø og teknik Albertslund Kommune Formand 2012

KTC Årsberetning 2013/14

Lars Gullev Direktør VEKS Nils Ove Administrationschef Aalborg Kommune

Oversigt over faggrupperne

Faggruppen - Kommunal ejendomsdrift

Morten Hallgreen Drifts- og anlægschef Næstved Kommune Formand til juni 2014

Birthe Papsø Kontorchef Odense Kommune Christian Østeraas Centerchef Lyngby-Taarbæk Kommune Jacob Philipsen Centerchef Herning Kommune

John Larsen Ejendomschef Høje- Taastrup Kommune Merry Kathrine Bundsgaard Afdelingschef - byg og ejendomme Aabenraa Kommune

Peter Munk Ejendomschef Frederikshavn Kommune Lene Søgård Ejendomschef Silkeborg Kommune

Faggruppen - Ledelse, kompetence og organisation Frede Aagren Udviklings- og adm. chef Aalborg Kommune

Marianne Spang Bech Centerchef Faxe Kommune Formand 2013

Kåre Helmer Jørgensen Miljødirektør Viborg Kommune

Lars Christensen Centerchef for Teknik & Miljø Høje-Taastrup Kommune Mette Christensen Teknik & Miljøchef Varde Kommune

Raymond Skaarup Direktør Tårnby Forsyning A/S Susanne Hartmann Rasmussen Teknik & Miljøchef Stevns Kommune

Gitte Vestergaard Chefkonsulent Viborg Kommune Sekretær

Faggruppen - Miljø og grundvand

Michael Damm Miljøchef Aalborg Kommune Formand 2013

Ina Nielsen Natur- & Miljøchef Ringsted Kommune Jesper Raad Petersen Afdelingschef Herlev Kommune

Knud Søndergaard Kontorchef, natur, miljø og trafik Odense Kommune Thomas Markman Andersen Juridisk konsulent Rudersdal Kommune

Christina Føns Esbjerg Kommune Inger Holck Gregersen Gruppeleder Århus Kommune

Morten Horsfeldt Jespersen Sektionsleder, natur og miljø Silkeborg Kommune Vibeke Meno Teamleder Gribskov Kommune

Aase Østergaard Miljø- og Naturchef Aabenraa Kommune Ida Søkilde Jelnes Biolog Assens Kommune

Faggruppen - Natur og overfladevand

Hanne Stensen Christensen Kontorchef - natur og miljø Næstved Kommune Formand 1.1.2014

Bjarne Svendsen Natur- og miljøchef Køge Kommune Flemming Bach Miljøchef Vesthimmerland Kommune

KTC Årsberetning 2013/14

Oversigt over faggrupperne

Faggruppen - Plan

Poul HvidbergHansen Afdelingsleder Odsherred Kommune Formand 2013

Kirsten Eldon Leder Plan & Byg Lemvig Kommune Lars Højmark Teknik & Byggechef Mariagerfjord Kommune Lise Palm Områdechef Københavns Kommune Marianne Ellersgaard Afdelingsleder Frederikshavn Kommune

Tine Christiansen Planchef Slagelse Kommune Tove Merete Wolff Teamleder Varde Kommune Hans Eghøj Byggesagsbehandler Herning Kommune Anker Riis Plan- og Miljøchef Frederikssund Kommune Suppleant

Helle Jakobsen Plan- og Bygchef Favrskov Kommune Suppleant

Erik Pedersen Afdelingschef, park og vej Frederikshavn Kommune Jacob Madsen Teknisk direktør Egedal Kommune

Niels Tørsløv Centerchef Center for Trafik Københavns Kommune Søren Schrøder Vejchef Esbjerg Kommune Charlotte Smed Driftschef Horsens Kommune

Thina Wallin Jensen Afdelingschef Aalborg Kommune Suppleant

Niels Peter V. Lauridsen Planchef Ringkøbing-Skjern Kommune Suppleant Susanne Birkeland Planchef Furesø Kommune Suppleant

Faggruppe - Vej, trafik og trafiksikkerhed

Michael Kirkfeldt Stadsingeniør Aalborg Kommune Formand 2012

Anders Gedde Pedersen Vejchef Næstved Kommune Dorrit Gundstrup Kontorchef Odense Kommune

Roland Rasmussen Ingeniør Kolding Kommune Jesper Frandsen Trafikplanlægger Aarhus Kommune Sekretær

Faggruppe - Almene boliger Birgit Michler Jurist Viborg Kommune Cecilie Bjørn Boligpolitisk konsulent Lolland Kommune Kim G. Pedersen Afdelingsleder Aalborg kommune Formand 2013

Jesper Graff Thøger Jurist Gladsaxe Kommune

Toke Arndal Sagsbehandler Odense Kommune Morten Boje Københavns Kommune

Sille Clausen Eva Grønborg Sagsbehandler Viborg Kommune Lolland Kommune

Underfaggrupper - medlemmer Lene Dyrskov Toftegaard Leder, affald & genbrug Frederiksberg Kommune

Nils Ove Administrationschef Aalborg Kommune

Dorte Ladefoged Affaldsplanlægger Aalborg Kommune

Henning Ettrup Specialkonsulent Aarhus Kommune

Martin Herold Driftsleder Jammerbugt Kommune

Tina Braunstein Planlægger Greve forsyning

Anette Sejersen Affaldsplanlægger Roskilde Kommune

Dorthe H.Ibsen Affaldschef Esbjerg Kommune

Jørgen Chris Madsen Genbrugschef Vejle Kommune

Ole H.L. Nielsen Miljøsagsbehandler Frederiksberg Kommune

Tonny Pedersen Specialkonsulent Københavns Kommune

KTC Årsberetning 2013/14

Oversigt over faggrupperne

Underfaggrupper - fortsat Vivian Andersen Miljøsagsbehandler Odense Kommune

Knud Mikkelsen Teamleder Hjørring Kommune

Allan Sandholt Biolog Esbjerg Kommune

Ann Ammitzbo Natur- og miljøchef Favrskov Kommune

Anna Christensen Områdechef Københavns Kommune

Thomas Bøgh Fagkoordinator Herning Kommune

Jacob Lundgaard Chefkonsulent Albertslund Kommune

Inger Holck Gregersen Gruppeleder Århus Kommune

Anette Vindt Ingeniør Odense Kommune

Claus Paludan Biolog Faaborg-Midtfyn Kommune

Anne-Mette Zacho Projektleder Horsens Kommune

Thomas Povlsen Ingeniør Odense Kommune

Inger Birkebæk Madsen Afdelingsleder Kolding Kommune

May-Britt G. Petersen Afdelingsleder Frederikshavn Kommune

Pia Gulddahl Møller Trafikplanlægger Vejle Kommune

Ivan Thesbjerg Faglig koordinator natur og vandløb Ringkøbing-Skjern Kommune

Ole Dittmer Andersen Leder Guldborgsund Kommune

Steen Ravn Christensen Natur- og miljømedarbejder Syddjurs Kommune

Per Thorup Hammerholt Projektleder Silkeborg Kommune

Elsebeth Arendt Afdelingschef Århus Kommune Bahram Denghan Projektleder Frederikshavn Kommune

Bo Utoft Biolog Århus Kommune

Hanne Bruun Afdelingsleder Sønderborg Kommune

Claus Frydenlund Kemiingeniør Gladsaxe Kommune

Henning Ivan Hansen Akademiingeniør Århus Kommune

Bodil Ankjær Nielsen Klimachef Esbjerg Kommune

Eike F. Stubsgaard Planlægger Aarhus Kommune

Inger Pabst Teamkoordinator Fredericia Kommune

Henning Donslund Sekretariatsleder, vedvarende energi Ringkøbing-Skjern Kommune

Eric Farley Geolog Herning Kommune

Irene Samsøe Figen Sagsbehandler Kolding Kommune

Hans Sonne Frederiksen Biolog Esbjerg Kommune

René Mathiasen Fagleder - industri Varde Kommune

Kasper Ullum Energiplanlægger Ballerup Kommune Lene Sterndorf Energikonsulent Sønderborg Kommune Lise Fogh Degn Byplanarkitekt Thisted Kommune Martin Berg Nielsen Teamleder Hjørring Kommune Mette Nedergaard Energiplanlægger Gladsaxe Kommune Michael Petersen Driftsleder Skive Kommune Per Wulff Teknisk chef Vestforbrænding Søren Stensgaard Teknisk chef Samsø Kommune Merete Valbak Afdelingsleder Kolding Kommune Morten Beha Pedersen Miljøplanlægger Hvidovre Kommune Pia Buch-Madsen Kontorchef, udvikling Næstved Kommune Carsten Christiansen Hydrogeolog Køge Kommune Per Møller Projektleder Allerød Kommune

Helga Eiskjær Hydrogeolog Københavns Kommune

Torben Mølgaard Plan & Miljøchef Struer Kommune

Flemming Lehbert Sørensen Natur- & Miljøchef Holstebro Kommune

Trine Thorup Akademiingeniør Svendborg Kommune

Søren Søndergaard Kjær Teknisk direktør Dragør Kommune

Jens T. Vejrup Geolog Aabenraa Kommune

Marina Beske Andersen Miljømedarbejder Københavns Kommune

Kirsten Lund Andersen Stadsgartner Aalborg Kommune

Karin Hvidberg Nilsson Sagsbehandler Favrskov Kommune

Flemming Kjølstad Larsen Teknisk chef Allerød Kommune

Barbara Frenzel Afdelingschef Aabenraa Kommune

Lone Hansgård Frederiksen Sagsbehandler Odense Kommune

Bente Sørensen Biolog Silkeborg Kommune

Jens Kirchhoff Bruhn Cand.merc. jur. Københavns Kommune

Niels Cajus Pedersen Civilingeniør Århus Kommune Dani Mikkelsen Civilingeniør Frederikssund Kommune Niels Schøler Råstofsagsbehandler Jammerbugt Kommune Thomas Malthesen Hiorth Sagsbehandler Kalundborg Kommune Hanne Neumann Jæger Geolog Odense Kommune Leif Pedersen Miljøsagsbehandler Silkeborg Kommune

Gert Juhl Naturmedarbejder Lyngby-Taarbæk Kommune Lise Frederiksen Biolog Mariagerfjord Kommune Morten Vincents Biolog Roskilde Kommune

Kim Søgaard Fuldmægtig Aalborg Kommune Susanne Brix Udviklingskonsulent Kalundborg Kommune Britta Fleron Overassistent Næstved Kommune Jeannette Weltz Assistent Hørsholm Kommune

Ida Søkilde Jelnes Biolog Assens Kommune

Jens-Heinrich Jønsson Kort- og landmålingstekniker Københavns Kommune

Jakob Lysholdt Teamleder Guldborgsund Kommune

Lisette Sønderby Bertelsen Landinspektør Holstebro Kommune

Morten Hundahl Natur- og Miljøchef Syddjurs Kommune

Marianne Domar Rasmussen Ekspeditionssekretær Odense Kommune

Søren Brandt Biolog Herning Kommune

Erik Scheldon Bygningsinspektør Gladsaxe Kommune

Anne Grethe Rasmussen Koordinator Sydkort Haderslev Kommune

Annette W. Matthiassen Stabsmedarbejder Roskilde Kommune Claus Lindholt Mikkelsen Udviklingskonsulent Varde Kommune Jan Øhlenslager Afdelingsleder Aalborg Kommune Karen Dalsgaard Trafikmedarbejder Silkeborg Kommune

Carsten Bundgaard GIS-specialist Teamnavigator Hjørring Kommune

Michael LiljaNielsen Chefkonsulent København Kommune

Lasse Kjemstrup Projektleder GeoSjælland Ringsted Kommune

Thomas Meier Trafikplanlægger Køge Kommune

Lee Pointing Kontorchef Odense Kommune Lennart Christoffersen Projektkoordinator Gladsaxe Kommune Anders Gedde Pedersen Vejchef Næstved Kommune Anja Irene Bæk Funktionsleder Skanderborg Kommune Asger Rahbek Hansen Civilingeniør Hjørring Kommune Birgit Gerd Knudsholt Teknisk Driftschef Rødovre Kommune Connie Juul Clausen Trafikplanlægger Odense Kommune Søren Jensen Afdelingsleder Kolding Kommune Søren Mose Ingeniør Odense Kommune

KTC Årsberetning 2013/14

KTC’s kredsstruktur

KTCs kredsstruktur KTC er organiseret med fem kredse, som følger regionsgrænserne. Kredsene er selvstændige foreninger med egen bestyrelse og formand. KTCs kredse gennemfører møder og netværksaktiviteter for foreningens medlemmer og vælger kredsens repræsentant(er) til KTCs bestyrelse. Kredsene indstiller repræsentanter til KTCs faggrupper, og kredsene danner bagland for kredsens faggrupperepræsentanter.

Aktiviteten i KTCs kredse er meget forskellig, men flere og flere kredse styrker netværksdannelse blandt fagcheferne. På direktørniveau arbejdes der på at styrke koordinering af tværkommunale opgaver og øvrige spørgsmål af betydning for teknikog miljøområdet.

Kredsbestyrelser valgt på kredsgeneralforsamlinger i 2014:

KTC Hovedstaden

KTC Syddanmark

KTC Nordjylland

Formand: Direktør for Teknik & Miljø Søren Henning Johnsen Brøndby Kommune

Formand: Direktør for Plan, Kultur og Teknik Bent Peter Larsen Varde Kommune

Formand: Direktør for By & Planlægning Christian Bjerg Aalborg Kommune

Teknisk direktør Philip Hartmann Gladsaxe Kommune

Direktør Teknik og miljø Hans Kjær Esbjerg Kommune

Teknisk chef Lars Højmark Mariagerfjord Kommune

Direktør Claus Steen Madsen Frederikssund Kommune

Direktør Henrik Boesen Nordfyns Kommune

Teknik og Forsyningschef Peter Laursen Jammerbugt Kommune

KTC Sjælland

KTC Midtjylland

Formand: Afdelingschef Kirsten Gyalokay Odsherred Kommune

Formand: Direktør for Miljø & Teknik Lene Andersen Randers Kommune

Direktør Johnny Hauskjold Christensen Ringsted Kommune

Sekretariatsleder Flemming Poulsen Favrskov Kommune

Direktør Lene Jensen Lejre Kommune

Sekretariatsleder Benedicte Wriedt Viborg Kommune

KTC Årsberetning 2013/14

Ny udgivelse

Inspiration til samarbejde om gamle råstofgrave

Mere natur i råstofgrave

Udsigt over Aborresø 2001. Et område som har ligget i mere end 20 år siden retablering.

Foto: Niels Hornstrup

KTC udgav i samarbejde med EnviNa og Amphi Consult publikationen ”Mere natur i råstofgrave”, som skal styrke samarbejdet om at fremme naturen. Det er ikke forkert at efterlade stejle skrænter og nøgne dynger af sand eller grus i råstofgrave. Tværtimod. Det blev slået fast med den nye publikation, som KTC udgav i maj 2014. Målet med den nye publikation er at inspirere alle parter omkring råstofsektoren til at se på råstofgrave på en ny og anderledes måde. Med publikationen vil KTC gerne bidrage til at åbne øjnene for den helt særlige natur, der findes - eller kan skabes - i råstofgrave, og inspirere til at samarbejde om en ny tilgang til efterbehandling af råstofgravene.

MERE NAT - forvalgnin

UR I RÅSTOF

g og bevar

else

GRAVE

Der er en stigende interesse for Undersøgelser naturværdierne har vist, at både i vore råstofgra kan indehold ve. e store mængde aktive og færdiggravede råstofgrave trives i det r af ellers sjældne næringsfattige dyr og planter, miljø, det åbne land. der Med et landbrug og som tidligere var vidt udbredt i får råstofgra vene en relativt , som ikke levner naturen meget plads, større værdi som refugier Denne publikat for disse arter. ion dokume nterer for første menhæng disse gang i en bredere værdier, og formidler via viden om råstofgra sam tekst og venes ofte meget fotos oplysnin g og specielle flora KTC, EnviNa og fauna. og Amphi Consult råstofgrave ønsker at give kan forvaltes inspiration til, og plejes fremove hvorledes dyr og planter, r til som i mange tilfælde er generelt gavn for de særlige ført på den røde liste over truede og derfor beskyttelseskræv op ende arter. ”Mere natur i råstofgrave” skal gerne inspirere mere naturven lig efterbeh andling af råstofgra til en ny dagsorden for mellem ejere og udvindere, ve i et tæt samarbe kommuner jde og regioner. Strandskaden, som på fotoet her ses med arter, der ofte sin unge, er flytter ind når én af de fugle der opstår søer ning. som følge af råstofgrav

Inspiration og anbefalinger til at samarb om en ny tilgang ejde til efterbehandli som kan styrke ng af råstofg den trængt rave, e danske natur.

• Amphi Consult

15. juni Fonden har støttet produktionen af den nye publikation.

Mere na

r i råstofgratu ve

KTC • EnviNa

Det er kommunerne, der kan fastlægge retningslinjer for tidligere råstofområder i kommuneplanerne. Hvis kommunen ikke har fastlagt klare retningslinjer, risikerer indvindingstilladelserne at blive kastebold imellem kommuner og regioner.

Kort sagt er der i nedlagte råstofgrave gode muligheder for at skabe spændende herlighedsværdier med naturmæssigt og rekreativt potentiale.

og bevarels

Det er regionerne, som skal give tilladelse til råstofindvinding. Med enhver tilladelse følger også rammer for efterbehandling af arealerne, når råstofindvindingen en gang er ophørt.

Råstofindvinderne kan også inspireres til at tænke nyt om efterbehandling af råstofgrave. Der er ikke noget forkert i at efterlade stejle bakker og skrænter. Faktisk forholder det sig omvendt. Grusbunker og nøgne skrænter fører til øget biodiversitet og samtidig smuk natur, som den nye publikation illustrerer. Mere natur i råstofgrave I Forvaltning

Fra kommuner til regioner I sommeren 2014 blev opgaven med at give råstoftilladelser overført fra kommunerne til regionerne. KTC ønsker at fremme samarbejdet om en ny tilgang til efterbehandling af råstofgrave, men lægger også vægt på, at kommunerne fortsat har en vigtig rolle at spille.

Nyt og bredere natursyn Tidligere tiders kategoriske krav om, at alle råstofområder skal blive til landbrugsjord igen, er afløst af et bredere natursyn. Et natursyn der kan fremmes ved at tage udgangspunkt i de retningslinjer, der styrker naturelementerne til gavn for den trængte danske natur.

ISBN nr. 978-87985987-2-5

KTC Årsberetning 2013/14

Associerede foreninger

Associerede foreninger Landsdækkende, organiserede foreninger og faglige fællesskaber inden for teknik – og miljøområdet kan blive associeret med KTC. Formålet med associeringer er at udvikle og fremme et fælles fagligt og kollegialt forum for information og debat om den kommunaltekniske sektors opgaver og virksomhed. Formålet opnås blandt andet ved, at medlemmerne af den associerede forening deltager i KTCs arbejde: • som medlemmer af KTCs relevante faggrupper. • som deltagere i permanente eller ad hoc-udvalg eller som deltagere i faglige møder med styrelser, KL og andre organer. • ved at medvirke til at sikre, at høringer og udtalelser om fagtekniske spørgsmål koordineres gennem faggrupperne, så den kommunaltekniske sektor taler med én stemme over for relevante myndigheder, interesseorganisationer, m.v.

Samarbejdet med de associerede foreninger drøftes årligt mellem deres formænd og KTCs bestyrelse. Der er etableret et tæt samarbejde imellem Danske Planchefer og KTC omkring Planfaggruppen, som bemandes af Danske Planchefers bestyrelse. Det har medført et stærkt bagland og stort engagement i det faglige arbejde med at afgive høringssvar til KL. Der er fra 2013 etableret et tilsvarende samarbejde imellem DABYFO og KTC omkring byggelov. Der er dannet en selvstændig byggelovsfaggruppe, som bemandes af DABYFOs bestyrelse, og som er med til at styrke de kommunale høringssvar på byggelovsområdet. KTC varetager daglige, administrative opgaver for flere af de associerede foreninger og ”hoster” flere foreningers hjemmesider.

Associerede foreninger:

DABYFO – Forum for danske bygningsmyndigheder Formand, afdelingschef Åse Nielsen, Faaborg-Midtfyn Kommune

DP - Danske Planchefer Formand, planchef Peter Bagge, Esbjerg Kommune

EnviNa – Environment & Nature Formand, geolog Hans Peter Birk Hansen, Odense Kommune

KTC Årsberetning 2013/14

KEF – Kommunalt entreprenørforum Formand, driftschef Peter Dalsgaard, Herning Kommune

KPN – Kommunale parkog naturforvaltere Formand, stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune

KVF – Kommunal vejteknisk forening Formand, ingeniør Roland Rasmussen, Kolding Kommune

KTC i tal

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2013 kr.

2012 t.kr.

Nettoomsætning

9.494.005

9.909

Variable omkostninger

-4.780.990

-4.811

Bruttofortjeneste

4.713.015

5.098

Personaleomkostninger

-2.812.531

-2.776

Bestyrelses- og udvalgsomkostninger

-179.654

-130

Sekretariatsomkostninger

-414.474

-323

Administrationsomkostninger

-1.380.199

-1.118

Markedsføringsomkostninger

-38.459

-81

-112.302

670

Driftsresultat Finansielle indtægter og omkostninger Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat

31.178

-81.124

681

-81.124

681

Forslag til resultatdisponering Anvendt af tidligere års overskud I alt

-81.124

681

-81.124

681

2013 kr.

2012 t.kr.

298.051

301

Balance 31. december Aktiver Tilgodehavender fra salg Udskudt skatteaktiv Merværdiafgift Depositum Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender

350.909

288

98.700

747.660

709

Likvide beholdninger

2.761.738

3.142

Omsætningsaktiver

3.509.398

3.851

Aktiver

3.509.398

3.851

2.804.577

2.886

2.804.577

2.886

210.270

527

Passiver Overført overskud Egenkapital Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver

494.551

438

704.821

965

704.821

965

3.509.398

3.851

KTC Årsberetning 2013/14

”Gennem aktivt lobby- og kommunikationsarbejde vil KTC medvirke til at synliggøre, at kommunerne er gode til deres opgaver, og at opgaveløsningen ligger, hvor den skal i kommunerne.” Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC