20142015
KTC Ã…RSBERETNING
KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING
INDHOLDSFORTEGNELSE
KTC ÅRSBERETNING 2014-2015
4
KTCS BESTYRELSE
7
STOR AKTIVITET I KTCS FAGGRUPPER
8
OVERSIGT OVER FAGGRUPPER
12
KTCS KREDSSTRUKTUR
16
KTC-STUDIETUR TIL MILANO
17
ASSOCIEREDE FORENINGER
18
RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER
19
BALANCE 31. DECEMBER
19
Den italienske pavillon på EXPO 2015, Verdensudstillingen i Milano. En ”urban skov”, inspireret af naturens egen arkitektur: En osmoseagtig struktur af biodynamisk beton, som kan fange smog og absorbere forurenende partikler fra luften og omdanne til salt.
Alle arkitekturfotos: Line Unold, redaktør, KTC
KTC ÅRSBERETNING 2014-15 Af | Søren Gais Kjeldsen, formand
Foto | Lars Salomonsen
KTC har gennem årene vist, at vi har styrke til at gå i dialog med relevante styrelser, og at vi sammen med KL er i stand til at påvirke udviklingen på hele teknik- og miljøområdet. Det er KTCs vigtigste opgave at sikre indflydelse på de rammer og regler, der bestemmer hverdagen i den kommunale tekniske sektor, og vi repræsenterer medlemmer fra alle landets kommuner samt en række kommunale selskaber. BRANCHEN BØR SAMLES
KTC mener, der er behov for at se den tekniske sektor som en helhed. Vi har interesser og synspunkter til fælles med direktører og øverste chefer i de kommunale selskaber, vandselskaber, affaldsselskaber og med
4
KTC ÅRSBERETNING 2014/15
chefer og ledende medarbejdere i de private rådgivningsvirksomheder. Vi danner sammen grundstammen af kommunalteknisk viden i dette land. KTC mener derfor, der er behov for at samle branchen, diskutere udfordringer og muligheder blandt tekniske chefer på tværs af sektorskel. Det er bestyrelsens mål, at vi bidrager til dette i KTC. Derfor samles chefer på tværs af sektoren for at diskutere klimatilpasning på KTCs årsmøde 2015. Temaet er ’fremtidens klimatilpasning – af byen, landet og kysten’. Målet er at finde fælles løsninger og vi respekterer, at alle dele af den kommunaltekniske sektor bidrager til at hugge den gordiske
klimaknude over. Styring og finansiering af klimatilpasning er en vanskelig opgave, som kun kan løses med succes i fællesskab. FAGLIGE UDFORDRINGER
Kommunerne har store udfordringer i disse år. En nedslidt infrastruktur, et miljø under pres, tilflytning eller affolkning - som udfordrer kommuner på hver sin måde - og ikke mindst enorme klimatilpasninger, som kræver store investeringer. KTC ønsker at fastholde idealet om, at de bedste faglige løsninger er målet, også når det kan være svært som lokal chef at holde den faglige fane højt. Det er derfor, vi har KTC. KTC aflægger årsberetning efter et langtrukkent politisk år, hvor de egentlige
BERETNING
beslutninger ofte blev udskudt. Vansektorlov, planlov, klimatilpasning med ordentlige rammer og værktøjer, mere natur uden penge. Det var året, hvor mange vigtige beslutninger blev nedprioriteret. Fokus var på, hvor vidt løsningerne på teknikog miljøområdet mon kommer til at bidrage til vækst. Men er høj faglighed en barriere for vækst? Det mener KTC ikke. NY REGERING OG UDFORDRINGER TIL PLANLOV, ENERGI OG NATUR
Nu er valget overstået og KTC er klar til at medvirke til, at de vigtige prioriteringer af klima, plan og miljø fastholdes af den nye regering. Vi har endnu til gode at opleve, hvad de ændrede ressortområder, sammenlægning af ministerier og flytning af styrelser vil medføre. Men vi skal holde fagligheden i fokus. Der er som aldrig før brug for et KTC, der kan levere bud på fremtidens løsninger og kæmpe for faglighed. Indflydelsen øves i tæt samspil med KL, som skal sikre kommunal konsensus. KTC holder først og fremmest fast i foreningens udgangspunkt og i vedtægternes vision om at sikre samfundet en høj standard inden for byggeri, bolig, fysisk planlægning, natur, vandmiljø, veje, trafik og forsyning. KLIMA OG GRØN OMSTILLING
Klimatilpasning er en påtrængende udfordring. Men kommunerne skal også gå i spidsen for en helt nødvendig grøn omstilling, så Danmark kan yde sit bidrag til at reducere klimaforandringer. Når den kommunale sektor udgør knap 50 procent af samfundsøkonomien, så er det efter KTCs opfattelse vigtigt, at kommunerne bidrager aktivt til at nedbringe CO2-udslippet. Grøn omstilling er en helt nødvendig kommunal prioritering. Derfor har KTC i 2014 og 2015 sat fokus på klima og grøn omstilling. Der er efter KTCs opfattelse ikke modsat fortegn mellem grøn og effektiv. På den korte bane kan der være en ekstra investering, men på den lange bane kan grønne løsninger ofte spare samfundet for yderligere udgifter. Derfor har KTC arbejdet på at styrke rollen som grøn indkøber, bygherre, driftsherre og myndighed. Der er lang vej igen, men KTC arbejder videre på at få lovfæstet grundlag for, at kommunerne fx kan vejlede virksomheder om mulighederne for flere og mere grønne
løsninger, og at kommunerne kan bygge grønt og energieffektivt, frem for at skulle vælge de billigste løsninger. NATUR OG NATURREGISTRERING. NATURPLAN DANMARK
I 2014 blev der truffet beslutning om Naturplan Danmark og om det grønne danmarkskort. Vi hilser disse initiativer velkomne og ser frem til udmøntningen. Kommunerne bør have en helt central rolle som administrator og myndighed for størstedelen af naturen i Danmark. Vi har med de midlertidige vandoplandsstyregrupper bevist, at vi kan styrke indsatsen gennem lokal dialog. Den viden bør få afsmitning på det fremtidige naturarbejde. Kommunerne og KTC er klar! VANDSEKTORLOVEN
Den største evalueringsrunde i det sidste år handler om Vandsektorloven. KTCs faggruppe for spildevand har arbejdet intenst med opgaven, der er skrevet debatoplæg og holdt foretræde for Folketingets Miljøudvalg. Det er sammen med KL lykkedes at synliggøre det grundlæggende problem, at kommunalbestyrelsernes planlægnings- og myndighedsansvar ikke rækker til at kontrollere vandselskaberne, og det stiller kommunalbestyrelsen i en umulig situation. KTC ser frem til at kommunerne får stærkere beføjelser i loven, og at kommunalbestyrelsens spildevandsplan selvfølgeligt skal være bindende for vandselskaberne. Forårets forlig peger på, at det er lykkedes. Det bliver spændende at følge udfaldet. PLANLOVEN UDSAT FOR STORMVEJR
KTC har deltaget i debatten om planloven, som har nået hidtil usete højder i 2014. Vi har forsvaret planloven som det helt centrale grundlag for kommunernes regulering. Uden planloven, ingen kommunal indflydelse på de nære omgivelser – uanset om det er i byen, på landet eller langs kysterne. Samtidigt udsættes kommunerne for kritik, og planloven udfordres kraftigt, selv af borgmestre, som ønsker større frihedsgrader. Derfor peger KTC gerne på løsninger, som viser at planloven ikke er en hindring, men en nødvendig ramme for kommunal prioritering. KTC er ikke imod at justere på planloven – tvært imod – for det er klart, at der trænger til tilpasninger her og der. Det gælder især i samspillet mellem kommunal og
central regulering, hvor vi med interesse har lyttet til Lars Løkke Rasmussens udmelding før valget om, at der mangler politisk styring på nationalt niveau. Det bliver interessant at følge udviklingen, når de ændrede ressortområder får virkning. VEJLOVEN
2014 blev endeligt året, hvor vi fik en ny vejlov. Vejloven er gennemført i et fortræffeligt samarbejde imellem staten, kommunerne og vejsektoren. Resultatet er en moderne vejlov, som har styrket rammerne for en infrastruktur, der har fokus på fremkommelighed. Udfordringen er på den anden side, at sikre en nødvendig prioritering af midler til vejområdet. KTC kæmper for budgetter til at vedligeholde vejene. Det paradoksale er samtidigt, at årets største hurdle på vejområdet har været kampen imod statens rigide model for vejafvandingsbidrag til spildevandsselskaberne. En model, som ville udhule de kommunale vejbudgetter totalt. Heldigvis lykkedes det sammen med KL at overbevise staten om, at beregningsgrundlaget var helt skævt. Men det kommer der ikke mere asfalt ud af. BYGGESAGSBEHANDLING
KTC arbejder hårdt på at synliggøre, hvordan kommunerne løser deres opgaver og løser dem bedre, end andre kan gøre. Vi har igen i 2014 kæmpet for, at byggesagsbehandling skal behandles lokalt. Men et direkte angreb på kommunernes kompetence på byggesagsbehandlingen ser ud til at være en årligt tilbagevendende begivenhed. Det er indtil nu lykkedes at forsvare den kommunale byggesagsbehandling. Men det er tilsyneladende svært at forklare, hvordan et byggeri spiller ind i lokalsamfundet, med mindre byggeriet ligger på nabogrunden og påvirker politikerens eget liv. Vi må og skal derfor styrke kommunikationsindsatsen i KTC på dette område. For kan vi ikke forklare, hvorfor en opgave skal løses kommunalt, hvem kan så? SAMARBEJDET MELLEM KTC OG KL ER CENTRALT
Det vigtigste for KTC er, at vores faglige råd kommer til de rette modtagere. Her er KTCs faggrupper omdrejningspunktet. Det gælder i lovgivningsarbejdet, og i arbejdsgrupper og udvalg, hvor vi sammen med KL taler
KTC ÅRSBERETNING 2014/15
5
BERETNING
kommunernes sag. KTC bidrager til, at kommunernes synspunkter er tydelige for lovgiverne og embedsapparatet, også gennem konkrete eksempler og faglige bidrag. KTC har i 2014 fortsat dialogen med erhvervsorganisationer, centraladministration og politikerne - og vi fortsætter, da det giver større forståelse for de kommunale synspunkter når de fremføres af fagfolk. SAMARBEJDET I BRANCHEN SKAL STYRKES
Vi satte som mål i handlingsplanen at arbejde for at ”samle branchen”. Hvad mener vi med dette? ”Branchen” er i KTCs opfattelse hele den kommunaltekniske sektor – fra hver enkelt kommunal medarbejder til de kommunale selskaber og den private rådgiverbranche - som vi lever i symbiose med og udvikler viden sammen med. Vidensudveksling, inddragelse i konferencer og faglige netværk, job på tværs af offentligt og privat og ledelsesdiskussion er nogle af midlerne. Uddannelse af fremtidens teknikere og ingeniører er også fælles, og indflydelse må øves i fællesskab. Vi er begyndt ad denne vej, men samarbejdet skal styrkes yderligere i de kommende år.
arbejde i NKS – Nordisk Kommunalteknisk Samarbejdskomite. Vi deltager i det globale kommunaltekniske samarbejde IFME – International Federation of Municipal Engineering. Vi har indgået en partnerskabsaftale med APWA – det nordamerikanske KTCnetværk – som kan benyttes til kontakter for alle kommuner. Det internationale samarbejde viser os i KTC, at de kommunaltekniske problemer er fælles. Vi inspireres og inspirerer til løsninger, der kan styrke vores arbejde i danske kommuner. Klimaet er i fokus over hele jordkloden og her er inspiration at hente – eller give – på tværs af landegrænser. KTC bringer inspiration på tværs af landegrænser gennem en årlig studietur til inspiration for politiske udvalg og kommunale chefer. I foråret 2015 gik turen til Milano for at besøge EXPO og hente inspiration fra en industriby i forandring. Vi vil igen i 2016 udbyde en rejse som et tilbud til de udvalg og enkeltpersoner, der ikke gennemfører egne studieture. Vi håber, vi kan fastholde traditionen for faglige rejser med udvalgsmedlemmer fra flere kommuner. Det giver et andet udbytte, end når man kun rejser med sine egne. KTCS KREDSE
KTCS INNOVATIONSPRIS
Innovation står højt på dagsordenen i kommunerne og ikke mindst på teknik- og miljøområdet. KTC har indstiftet den kommunaltekniske innovationspris, og vi er stolte over, at KTC med prisen kan fremhæve innovative projekter på det kommunaltekniske område. Derfor ser vi frem til at uddele prisen igen i år til et innovativt klimatilpasningsprojekt. Det er virkeligt et område, hvor der er behov for innovation og nytænkning. Uden nye og innovative løsninger kommer klimatilpasningen til at koste samfundet enorme summer og give fejlslagne investeringer – men hvis vi tænker os om og tænker nyt – i tværgående samarbejder og med fokus på flere interesser – så kan klimatilpasning bidrage til at sikre mod oversvømmelser, styrke erhverv og infrastruktur, give borgerne oplevelser og bevare eller genskabe natur. INTERNATIONALT SAMARBEJDE
KTC har som forening en række internationale relationer. Vi deltager i nordisk sam-
6
KTC ÅRSBERETNING 2014/15
KTC har i 5 kredse et fundament for foreningen, som bringer inspiration på tværs af kommunegrænser. Det er meget forskelligt, hvordan KTCs kredse arbejder. I disse år opstår mange forskellige netværk i og uden for KTC, som forsøger at matche lokale og regionale behov for koordination. KTC ser i sær et behov for at styrke netværk på direktørniveau, for at fastholde de tekniske chefers indflydelse på tværkommunale beslutninger. KTCs bestyrelse har drøftet kredsenes virke med formændene, og der er enighed om, at der ikke er nogen standardmodel for et godt kredssamarbejde, men at forskelligheden afspejler forskellige behov landet over. KTCS BESTYRELSE
Bestyrelsen har haft et aktivt år med mere end 6 bestyrelsesmøder, hvoraf flere har været udvidede temamøder. Bestyrelsen har i 2014 fået et nyt medlem, idet Christian Roslev, Frederikshavn kommune har afløst Christian Bjerg, Aalborg kommune, efter 8 år i bestyrelsen. Tak til mine bestyrelseskol-
leger for et stort engagement trods en travl hverdag for alle. KTC I PRESSEN
Som KTCs formand har jeg markeret foreningen i pressen, overfor centrale myndigheder og interesseorganisationer. Det samme har KTCS faggruppeformænd, som vi skylder stor tak for et engageret arbejde. Faggrupperne er centrale i KTC, og bestyrelsen har på baggrund af handlingsplanen for 2014 og 15 arbejdet aktivt på at styrke KTC i pressen og har en plan om at styrke denne indsats yderligere i 2015- og 16 sammen med faggrupperne. Vi har i årets løb arbejdet på en pressestrategi for KTC, som skal hjælpe foreningen med at markere sig klarere i pressen. Vi ser frem til et stærkt og tydeligt KTC i et moderne medielandskab. KTCS SEKRETARIAT
KTC har som forening et aktivt sekretariat og et flot fagblad, Teknik & Miljø. I 2013-14 blev der truffet beslutning om at forny KTC Portalen, så foreningen fortsat kan tilbyde en samlende digital platform for sektoren. Arbejdet har taget et helt år, men den nye hjemmeside er nu endeligt klar. Vi håber hele den kommunaltekniske sektor vil benytte sig af de nye muligheder for fagligt samarbejde og erfaringsudveksling igennem KTC.DK. Den positive udvikling i KTC glæder mig som formand. For der er brug for et aktivt KTC i en udfordrende tid.
BESTYRELSEN
KTCS BESTYRELSE PÅ GENERALFORSAMLINGEN I 2014 BLEV FORMAND SØREN GAIS KJELDSEN VALGT FOR ET ÅR, OG HAN ER DERFOR PÅ VALG I ÅR, DA HAN HAR OVERTAGET POSTEN MIDT I EN VALGPERIODE. Formand Direktør for Energi og Miljø Søren Gais Kjeldsen, Aalborg Kommune
PÅ KREDSGENERALFORSAMLINGER I SOMMEREN 2015 BLEV FØLGENDE VALGT FOR PERIODEN 2015-2017: Direktør Jørgen Jensen, Struer Kommune (Kreds Midtjylland) Direktør Thomas Barfoed, Assens Kommune (Kreds Syddanmark) Direktør Iben Koch, Rudersdal Kommune (Kreds Hovedstaden)
PÅ KREDSGENERALFORSAMLINGER I SOMMEREN 2014 BLEV FØLGENDE VALGT FOR PERIODEN 2014-2016: Direktør for Teknik og miljø Christian Roslev, Frederikshavn Kommune (Kreds Nordjylland) Centerchef Flemming Kortsen, Slagelse Kommune (Kreds Sjælland) Direktør for Miljø, kommunale arealer og digitalisering Trine Holmberg, Fredensborg Kommune (Kreds Hovedstaden)
SUPPLEANTER: Teknik- og Forsyningschef Peter Albeck Laursen, Jammerbugt Kommune (Kreds Nordjylland) Direktør for Teknik & Miljø Eva Kanstrup, Herning Kommune (Kreds Midtjylland) Teknisk direktør Lars Bo Johansen, Faaborg-Midtfyn Kommune (Kreds Syddanmark) Direktør Michel van der Linden, Kalundborg Kommune (Kreds Sjælland) Direktør Raymond Skårup, Tårnby Forsyning (Kreds Hovedstaden) Direktør Agnete Thomsen, Allerød Kommune (Kreds Hovedstaden)
Søren Gajs Kjeldsen
Jørgen Jensen
Thomas Barfoed
Christian Roslev
Flemming Kortsen
Trine Holmberg
Iben Koch
KTC ÅRSBERETNING 2014/15
7
INDFLYDELSESARBEJDET ER CENTRUM I KTCS FAGGRUPPER Det har været et travlt år for KTCs faggrupper. Det traditionelle høringsarbejde har ikke været så omfattende som tidligere år, da en lang række love har været under meget langtrukket revision. Derfor har meget af faggruppernes arbejde i det forløbne år bestået i at indgå i mange udvalg, evalueringsgrupper og møder, uden at det er endt i konkrete lovforslag. Det nyligt overståede folketingsvalg lægger en ny sti for arbejdet, som KTCs faggrupper er klar til at gå ind på. KTC forventer, at der bliver lyttet til kommunerne.
STOR AKTIVITET I KTCS FAGGRUPPER
MILJØ OG GRUNDVAND
Indflydelse på den nationale miljølovgivning -Hvis man keder sig kan man altid finde en høring i faggruppen som man kan kaste sig over. Sådan plejer det at være og sådan har det været igen i år. Selvom antallet af nye bekendtgørelser ikke har været overvældende har tyngen været markant, forklarer Michael Damm, formand for miljø og grundvands faggruppen (MIG). FOKUSOMRÅDER I DET FORGANGNE ÅR
Som opfølgning på sidste års vækstaftaler, er Miljøstyrelsen i gang med en revision af godkendelses- og tilsynssystemet, og introduktion af et anmeldesystem for de såkaldte bilag 2 godkendelsespligtige virksomheder. Dette betyder, at underfaggruppen for virksomheder har haft rigtig meget at se til i løbet af det seneste år. Faggruppen har også arbejdet med at få tiltag, der fremmer en grøn omstilling, indarbejdet i bekendtgørelserne og holdt øje med, at ændringerne ikke giver anledning til et reduceret miljøbeskyttelsesniveau. -Vi arbejder med at forhindre introduktionen af endnu flere krav af administrativ karakter, forklarer Michael Damm. GODT RUSTET PÅ LANDBRUGSOMRÅDET
Siden forhandlingerne med Miljøstyrelsen gik i gang har faggruppen været med, som en del af KLs repræsentation. Det er ’meget op af bakke’ med den grønne omstilling, hvorimod det ser lidt bedre ud på andre kommunale fokusområder. Fx bliver et nyt anmeldesystem nok nærmere til en digital version af det velkendte godkendelsessystem, plus en branchebekendtgørelse.
ningslovgivningen, siger Michael Damm, som også gerne vil benytte lejligheden til at takke alle i faggruppen for deres store og værdifulde arbejde. - Vi er en gruppe som bestræber os på at være på forkant, udtaler Michael Damm. Det er derfor en fornøjelse, at underfaggruppen for landbrug allerede nu har udarbejdet oplæg til den fremtidige regulering af landbruget. På et tidspunkt hvor staten endnu ikke har indkaldt til forhandlinger. Det må dog snart ske, da vækstpakkerne skal være implementeret i 2016. -Sidder man og tænker, at det kunne være godt med lidt mere indflydelse på national miljølovgivning, ja så er der rige muligheder her hos os, afslutter Michael Damm. NATUR OG OVERFLADEVAND
Landbruget i offensiven Faggruppen for natur og overfladevand har været meget optaget af vandløbsområdet, hvor landbruget er meget offensivt i forhold til regulativer, vedligeholdelse mv. Der er tendens til, at der bliver fremført meget skarpe synspunkter i debatten. -Fra faggruppens side har vi bestræbt os på at holde en saglig og faglig tone - og vi har opfordret til løsninger, der ser ådalene og vandløbssystemerne i sammenhæng, siger Hanne Stensen Christensen, formand for faggruppen. - Det er usikkert hvad regeringsskiftet betyder for vandplanlægningen, men hvis vandplan 2 bliver vedtaget, vil faggruppen også forholde sig aktivt til den. Faggruppen har ligeledes prioriteret evalueringen af vandsektorloven højt. -Vores spildevandsgruppen har været særdeles aktive i evalueringsarbejdet, som har trukket helt urimeligt langt ud, siger Hanne Stensen Christensen. -Nu afventer vi den reviderede lovgivning.
INDFLYDELSE PÅ MILJØLOVGIVNINGEN
-En af de helt store indsatser i det forgangne år, er en sikring af, at grundvandskortlægningen fortsætter efter 2015, og etableringen af et fælles koordineringsorgan mellem kommunerne og staten. Der er slet ingen tvivl om, at det er den aktive indsats fra faggruppen jord og grundvand, der med et fælles oplæg omkring udfordringer på grundvandsområdet, fik sat dagsordenen på det helt rigtige tidspunkt i forhold til den netop afsluttede revision af vandforsy-
NATURA 2000
På naturområdet har faggruppen især været optaget af Natura 2000. Aftalen mellem KL og Naturstyrelsen siger, at der skal være rammestyring, hvor detaljerne fastlægges af kommunerne, og det kæmpes der for at fastholde. -Vi er nu i gang med at udarbejde et paradigme for de næste Natura 2000-handleplaner. Ved første generation af Natura 2000 handleplaner var paradigmet et stort hit –
næsten alle kommuner brugte det, forklarer Hanne Stensen Christensen. Faggruppen har også deltaget i en arbejdsgruppe om beskyttelsen af de små Natura 2000 områder. Det er konfliktstof, fordi forekomsten af selv små Natura 2000 områder kan begrænse landbrugets muligheder for at udvide husdyrproduktionen. Hvis regeringen vælger at arbejde videre med Naturplan Danmark, og Naturråd og Det grønne Danmarkskort bliver en realitet, vil det stå højt på dagsorden. BRUXELLES
I det forløbne år har faggruppen været på studietur til Bruxelles. Turen var arrangeret af tre af faggruppens medlemmer og omfattede bl.a. et besøg hos kommissionen, den danske repræsentation og region Syddanmark. Turen gav faggruppen bedre indsigt i, hvordan EU-institutionerne fungerer, og en bedre fornemmelse af, hvor og hvordan vi i KTC skal søge indflydelse. BYGGELOV
Vækstinitiativer og byggepolitisk strategi -I det forløbne år vi arbejdet mest med udgangspunktet i regeringens vækstinitiativer - udmøntet i den byggepolitiske strategi fra november 2014. Her blev centralisering af den tekniske byggesagsbehandling igen bragt på banen. Vi fremlagde alternativer - herunder forslag om certificering af den tekniske byggesagsbehandling. Statsministeren sagde efterfølgende i sin tale ved Dansk Byggeris Årsmøde, at den tekniske byggesagsbehandling skulle privatiseres. Efter regeringsskiftet ved vi ikke præcist, hvordan retningen er, fortæller Åse Nielsen, formand for faggruppen byggelov. - Men vi vil arbejde aktivt på at sikre den kommunale byggesagsbehandling. Faggruppen har også haft fokus på nye servicemål for byggesagsbehandlingen, ligeledes et vækstinitiativ, der vil definere mål for sagsbehandlingstider. Her afventer faggruppen også den nye regerings udspil. Et andet fokusområde er, hvordan man bedst kompetenceudvikler byggesagsbehandlere. Faggruppen forventer at have et materiale klar til kommunerne i
KTC ÅRSBERETNING 2014/15
9
STOR AKTIVITET I KTCS FAGGRUPPER
løbet af efteråret, med inspiration til, hvordan det kan gribes an. TÆT KONTAKT TIL BYGGERIETS PARTER
-Lige nu afventer vi, om der sættes nye initiativer i værk fra den nye regerings side. Vi holder samtidig tæt kontakt til byggeriets øvrige parter, med henblik på at fastholde og gerne styrke samarbejdet. Fremover vil der stadig være fokus på effektivisering af byggesagsbehandlingen, og vi ønsker at være medspillere i forhold til at finde de rigtige løsninger, forklarer Åse Nielsen. VEJ, TRAFIK & TRAFIKSIKKERHED
Godt og tillidsfuldt sektorsamarbejde Styrket sektorsamarbejde mellem Vejdirektoratet og kommunerne har været et af årets emner for faggruppen vej, trafik og trafiksikkerhed. -Et godt og tillidsfuld sektorsamarbejde er en forudsætning for en effektiv udnyttelse af vejsektorens samlede ressourcer, udvikling af fælles løsninger, vidensdeling og stordriftsfordele, udtaler faggruppens formand, Michael Kirkfeldt. Et styrket sektorsamarbejde betyder samtidigt et mere forpligtigende samarbejde. Derfor skal faggruppen have mere fokus på, hvorledes kommunerne bliver repræsenteret i de forskellige faglige fora. Faggruppens medlemmer deltager i forvejen i en lang række faglige fora som Strategisk Direktørforum, Det Strategiske Vejnet, SAMKOM, VEJ-EU, Vejforums repræsentantskab, Viadania, Vejregelrådet, Letbaneforum og Det Rådgivende Cykelorgan m.v. Det er derfor også vigtigt at få aktiveret flere kommunale kolleger, for at få delegeret opgaverne. REVISION AF VEJLOVEN
Faggruppen har leveret svar på ti høringer. Blandt disse høringer har flere været relateret til revisionen af vejloven, der blev vedtaget den 19. december 2014, og som trådte i kraft den 1. juli 2015. - Vi har bistået KL meget aktivt i forbindelse med revisionen af vejloven, lige fra de indledende inspirationsmøder, om ønsker til ændringer af loven, til de afsluttende DUTforhandlinger, siger Michael Kirkfeldt.
10
KTC ÅRSBERETNING 2014/15
-Det har været en lang, sej og lærerig proces. Vi har holdt fast på KTCs faglige holdninger, der er blevet lyttet til os, og det endte med et godt resultat. Det bliver vores administrationsgrundlag for offentlige veje i mange år frem, forklarer Michael Kirkfeldt. PLANLÆGNING
Planloven i skudlinjen Der har været hektisk aktivitet i og omkring planfaggruppen, da planloven har været et af årets vigtigste reformområder. Planfaggruppen har deltaget i en række fokusgrupper i KL, som har forberedt KLs udspil i forhold til lokalplaner, detailhandelsreglerne, det åbne land samt kyst og strand. Faggruppen har ligeledes deltaget i dialog med Naturstyrelsen, som led i forberedelsen af en revision af planlovgivningen. -Det er udfordrende og fagligt meget omdiskuteret, hvorledes en ny planlov skal udformes, siger Poul Hvidberg-Hansen, formand for faggruppen. -Politikerne har talt meget for at løsne planlovens rammer så meget, at det efter vores opfattelse vil vælte den langvarige tradition for god og fagligt begrundet planlægning, vi har i Danmark, hvis de ivrigste reformister får ret. Vi håber, lovgiverne når til besindelse og ser planlovens mange kvaliteter. TÆT KONTAKT TIL CENTRALE POLITIKERE
KTC er også inviteret til at holde oplæg for Folketingets Miljøudvalg. Poul Hvidberg-Hansen har sammen med Michael Damm, formand for Miljø og grundvands-faggruppen, deltaget i en høring om ændring af planloven og miljøbeskyttelsesloven, som blev afholdt af Folketingets Miljøudvalg i foråret. -Vi oplevede stor interesse for kommunernes bidrag fra hverdagens administration af plan- og miljølovgivningen, siger Poul Hvidberg-Hansen. KLIMA I FORTLØBENDE FOKUS
Klimastrategien og den grønne omstilling i fokus Faggruppen for Klima, Energi og Ressourcer, som blev etableret i 2012, har haft et omstillingsår. -Med 21 høringsvar er det en væsentlig opgave at afgive høringssvar og her har de tre underfaggrupper med faglige
eksperter bidraget med særdeles vægtige bidrag, sige Søren Krøjgaard, formand for faggruppen indtil 30. maj 2015. Med et formandsskifte ved årsskiftet 14/15 har faggruppen ikke løftet strategiske satsninger, men har koncentreret indsatsen om de mange høringssvar. -Det har været interessant at tage hul på faggruppearbejdet, men da jeg selv har taget hul på et nyt kapitel som direktør i et vandselskab, må jeg overlade opgaven til en anden, siger Søren Krøjgaard. - Jeg kan kun opfordre andre til at deltage aktivt i KTCs faggruppearbejde, for faggrupperne har mulighed for at påvirke, hvis vi er aktive og går ind i dialogen. DIGITALISERING
Digitalisering og SMART CITY Den nye fælles offentlige digitaliseringsstrategi er nu en realitet, og det betyder at KTCs faggruppe for digitalisering vil være aktiv i realiseringen af strategien. Den nye digitaliseringsstrategi er meget anderledes end de tidlige startegier, som havde meget præcise og konkrete bølger og indsatser. -Det er fortsat vigtigt at KTC, gennem faggrupperne, sikrer, at der ikke sker overlap og træffes uhensigtsmæssige beslutninger, hvor man kunne opnå bedst effekt ved at gå på tværs af sektorinteresser, siger Michel van der Linden, formand for digitaliseringsfaggruppen. –Vi skal tænke på tværs, for det gør andre sjældent. DAGSORDENER SÆTTES NU
-Det er NU vi skal være med til at sætte konkrete dagsordner, via løsninger og resultater på digitaliseringsområdet, både når det gælder selvbetjening, grunddataområdet og smart city. Vi skal også sørge for, at vi, i kommunerne, viser, at vi ikke ensidigt er optagede af effektivisering af ”motorrummet”, men i høj grad bruger vores kendskab til, at borgere og erhvervslivet kan udnytte digitalisering til at øge værdien for netop borgerne og erhvervslivet. Det er en stor udfordring, fordi vi skal gøre meget i fællesskab, selvom vi arbejder lokalt, forklarer Michel van der Linden, og fortsætter: -Det er nu vi kan se resultaterne og muligheder for at arbejde på tværs i kommu-
STOR AKTIVITET I KTCS FAGGRUPPER
nerne og mellem kommunerne, på grund af den lange indsats i grunddata. Vi skal fortsat sørge for at vi ejer vores egne data og vi vil gerne, i digitaliseringsfaggruppen, have fokus på begrebet SMART CITY, og hvordan det kan realiseres. KOMMUNAL EJENDOMSDRIFT
Sparringspartner for KORA Statens interesse for den kommunale ejendomsadministration, og den nu afsluttede KORA-analyse, har været i fokus det sidste år. Faggruppen for kommunal ejedomsdrift har bidraget som sparringspart for KORA, og hjulpet med facilitering af kontakten til kommunerne. Flere af faggruppens medlemmer har aktivt deltaget i analysen og indhentet vigtige erfaringer. Det var forventet at rapporten skulle offentliggøres inden sommerferien 2015 og indgå i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Men den blev udsat som konsekvens af folketingsvalget, og forventes nu offentliggjort i efteråret 2015. Rapporten forventes at give en del opmærksomhed ude i kommunerne, da den rejser nogle væsentlige spørgsmål: Hvordan kan der skabes anvendelige nøgletal som grundlag for benchmarking for den kommunale ejendomsadministration? Hvordan vil resultaterne af rapporten få indflydelse på kommende økonomiaftaler? -Det har været væsentligt for faggruppen, at KORA-rapporten ville være praktisk anvendelig efterfølgende, ude i alle 98 kommuner, frem for kun de 8 deltagende kommuner, fortæller faggruppeformand, John Larsen. Rapporten forventes derfor at omfatte en vejledning og nøgletalsberegner, så andre kommuner kan udarbejde egne sammenlignelige nøgletal.
-Vi har fokus på at understøtte tendensen med en større professionalisering af den kommunale bygherre- og driftsherrefunktion, herunder etablering af Ejendomscentre, Ejendomsstrategier med fokus på arealudnyttelse ”kloge kvadratmetre”, og driftsoptimering. Men også digitalisering er et stort tema, siger John Larsen.
lige) boliger til flygtninge. -Det er en stor udfordring for mange kommuner, som ikke bliver mindre af, at integrationsydelserne er blevet sat ned, siger Kim G. Pedersen. -Der er også mange andre befolkningsgrupper, der efterspørger de billige boliger.
ALMENE BOLIGER
Der indledes i efteråret drøftelser om kommunernes bidrag til finansieringen af almene boliger, den såkaldte grundkapital. Disse forhandlinger vil faggruppen arbejde på at få indflydelse på.
Flere boliger til flygtninge Fokusområderne i faggruppen for almene boliger har primært været fire: Vilkår til byggeriet, større synlighed som høringspart, billige boliger til flygtninge og kommunernes bidrag til finansiering af almene boliger. VILKÅR TIL BYGGERIET
Når der gives tilsagn til at opføre almene boliger, har kommunen mulighed for at stille en række vilkår til byggeriet. Det kan være mange forskellige vilkår, de skal blot være saglige. Samtidig har kommunen rigtig gode muligheder for, gennem dialog med bygherren, at præge og være medbestemmende for byggeriet. Der kan fx stilles vilkår om, eller aftales særlige bæredygtige løsninger, på alle områder, således at det sikres, at byggerierne er fremtidssikrede i alle henseender, ligesom der kan stilles vilkår om arkitektur m.v. På den måde kan opførelse af almene boliger medvirke til at fremme kommunernes visioner og målsætninger på en række forskellige faglige områder. -Disse muligheder vil vi sætte fokus på og formidle, primært til de øvrige KTC-faggrupper, men også bredt til alle kommuner, siger faggruppeformand, Kim G. Pedersen. MERE SYNLIGHED
FORMANDSSKIFTE
Faggruppen har i 2014 rekonstrueret gruppen med et formandsskifte, og der har været en naturlig drøftelse af gruppens kommissorium. Her har fokus bl.a. været at komme i tætter dialog med de enkelte kredsmedlemmer og få et større netværksarbejde i gang på ejendomsområdet. Som en naturlig konsekvens af statens øgede interesse for området, har det også været vigtigt for faggruppen at styrke samarbejdet med KL om ejendomsområdet.
KTC har hidtil ikke været særlig synlig som forening i de sammenhænge, der handler om almene boliger. Faggruppen arbejder derfor på at deltage aktivt som KTC repræsentanter i relevante faglige sammenhænge som fx BL-årskonferencen og styringsdialogkonferencen, Landsbyggefonden, Byggeskadefonden, m.m. BOLIGER TIL FLYGTNINGE
Faggruppen har også haft fokus på kommunernes store opgave med at skaffe (bil-
KOMMUNERNES BIDRAG TIL FINANSIERING AF ALMENE BOLIGER
LEDELSE
Nye krav til ledere Faggruppen for ledelse har i løbet af det seneste år arbejdet med scenarier om 6 fremtidsveje for Teknik & Miljø-forvaltningen. Det er sket med en artikelserie, formidlet via KTCs fagmagasin ’Teknik & Miljø’, samt oplæg i KTCs kredse og på Vejforum. ’Samskabelse’, har også været i fokus. Forskellige aktører er sammen om at udvikle nye løsninger, og alt efter ambitionerne handler det derfor også om initiativog beslutningsretten. Det stiller andre og nye krav til såvel ledere som medarbejdere. Dette har ledelsesfaggruppen også formidlet via artikler i ’Teknik & Miljø’. Ledelsesfaggruppen hat desuden, igennem hele året, leveret boganmeldelser af ledelseslitteratur til ’Teknik & miljø’. FÆLLES PRAKTIKDATABASE OG REKRUTTERINGSINDSATS
Et vigtigt fokusområde er et pilotprojekt om uddannelse af fremtidens miljømedarbejdere, som faggruppen har medvirket i sammen med KL. Faggruppen har også været involveret i jobmesser og samarbejdet med Viadania om oprettelse af en fælles praktikdatabase på vejområdet, hvor man vil hjælpe med at formidle praktikpladser i de tekniske forvaltninger. Faggruppen har deltaget aktivt i planlægning og gennemførelse af konferencen ’Chef i Teknik & Miljø’ i samarbejde med COK. Der er indledt en dialog om et samarbejde med Håndværksrådet og Danske Anlægsgartnere, som planlægger at udgive en pjece om virksomhedsoverdragelse af medarbejdere i forbindelse med udbud.
KTC ÅRSBERETNING 2014/15
11
OVERSIGT OVER FAGGRUPPERNE
OVERSIGT OVER FAGGRUPPERNE Faggrupperne bemandes i henhold til vedtægterne med repræsentanter fra KTCs kredse samt repræsentanter fra de associerede foreninger. Hver faggruppe kan nedsætte underfaggrupper efter behov.
FAGGRUPPEN BYGGELOV Dennis Krøjmand Berg Byggesagsbehandler Viborg Kommune
Åse Nielsen Afdelingsleder Faaborg-Midtfyn Kommune Formand 2014
Gert Havgaard Byggesagsbehandler Skive Kommune Jan Gjerlevsen Byggesagsbehandler Sønderborg Kommune
Jane Petersen Byggesagsbehandler Aabenraa Kommune Kim G. Pedersen Afdelingsleder Aalborg Kommune
Torben Mangaard Frandsen Byggesagsbehandler Hjørring Kommune Mette Preisler Afdelingschef Rudersdal Kommune
Lars Jeppesen Byggesagsbehandler Svendborg Kommune
FAGGRUPPEN DIGITAL FORVALTNING Britt Vorgod Pedersen Byplanchef Gladsaxe Kommune
Michel van der Linden Direktør Kalundborg Kommune Formand 2013
Barbara Frenzel Afdelingschef Aabenraa Kommune
Erik Scheldon Bygningsinspektør Gladsaxe Kommune Jakob Harding Kirkegaard Sektionsleder Informatik Silkeborg Kommune
Liselotte Lundsgaard Coltau Afdelingsleder Frederikshavn Kommune
Lars Krog Egedal Kommune Susanne Brix Udviklingskonsulent Kalundborg Kommune
Winn Nielsen Enhedschef Københavns Kommune
Bo Runge-Dalager Souschef Holbæk Kommune
FAGGRUPPEN KLIMA, ENERGI OG RESSOURCER Christina Egsvang Føns Kontorchef Esbjerg Kommune
Søren Krøjgaard Ballerup Kommune Formand 2015
12
Jane Stampe Leder af Miljø- og energiplanlægning Aalborg Kommune
KTC ÅRSBERETNING 2014/15
Jørgen Abildgaard Projektchef Klimaplan Københavns Kommune
Bjarne Munk Jensen Affald-varmechef AffaldVarme Aarhus
Niels Carsten Bluhme Direktør for miljø og teknik Albertslund Kommune
Carsten Nystrup Direktør Nordvand
Tom Heron Direktør Horsens Kommune
Lars Gullev Direktør VEKS
Trine Baarstrøm Afsnitsleder Ballerup Kommune
OVERSIGT OVER FAGGRUPPERNE
FAGGRUPPEN KOMMUNAL EJENDOMSDRIFT Birthe Papsø Kontorchef Odense Kommune
John Larsen Ejendomschef Hørsholm Kommune Formand 2014
Jesper Gaardboe Jensen Direktør GeoFyn A/S
Peter Munk Ejendomschef Frederikshavn Kommune
Kenni Nielsen Centerchef Ringsted Kommune
Lene Søgård Ejendomschef Silkeborg Kommune
Flemming Bach Afdelingschef Vesthimmerland Kommune
Lars Christensen Centerchef for Teknik & Miljø Høje-Taastrup Kommune
Susanne Hartmann Rasmussen Teknik & Miljøchef Stevns Kommune
Kåre Helmer Jørgensen Miljødirektør Viborg Kommune
Mette Christensen Teknik & Miljøchef Varde Kommune
Gitte Vestergaard Chefkonsulent Viborg Kommune
Christian Østeraas Centerchef Lyngby-Taarbæk Kommune Jacob Philipsen Centerchef Herning Kommune
FAGGRUPPEN LEDELSE
Lars Bøgh Olsen Chef for Teknik og miljø Hjørring Kommune Formand 2015
Raymond Skaarup Direktør Tårnby Forsyning A/S
FAGGRUPPEN MILJØ OG GRUNDVAND Charlotte Heldorf Rønn Teamleder Industri Hjørring Kommune
Michael Damm Miljøchef Aalborg Kommune Formand 2013
Inger Holck Gregersen Gruppeleder Århus Kommune
Jesper Raad Petersen Afdelingschef Miljøchef Herlev Kommune Knud Søndergaard Kontorchef, natur, miljø og trafik Odense Kommune
Thomas Markman Andersen Juridisk Konsulent Rudersdal Kommune Vaun Egede Jensen Miljømedarbejder Aalborg Kommune
FAGGRUPPEN NATUR OG OVERFLADEVAND Bjarne Bringedal Svendsen Natur- og miljøchef Køge Kommune
Hanne Stensen Christensen Kontorchef - natur og miljø Næstved Kommune Formand 2014
Flemming Lehbert Sørensen Natur- & Miljøchef Holstebro Kommune
Morten Horsfeldt Jespersen Sektionsleder, natur og miljø Silkeborg Kommune
Ida Søkilde Jelnes Biolog Assens Kommune
Aase Østergaard Miljø- og Naturchef Aabenraa Kommune
KTC ÅRSBERETNING 2014/15
13
OVERSIGT OVER FAGGRUPPERNE
FAGGRUPPEN PLAN
Poul HvidbergHansen Afdelingsleder Odsherred Kommune Formand 2013
Kirsten Eldon Leder Plan & Byg Lemvig Kommune
Susanne Birkeland Planchef Furesø Kommune
Tove Merete Wolff Teamleder Varde Kommune
Lars Højmark Teknik & Byggechef Mariagerfjord Kommune
Thina Wallin Jensen Afdelingschef Aalborg Kommune
Hans Eghøj Afdelingsleder Herning Kommune
Marianne Ellersgaard Afdelingsleder Frederikshavn Kommune
Casper Toftholm Planchef Køge Kommune
Anker Riis Plan- og Miljøchef Frederikssund Kommune Helle Jakobsen Plan- og Bygchef Favrskov Kommune
Niels Peter V. Lauridsen Planchef Ringkøbing-Skjern Kommune Peter Bagge Planchef Esbjerg Kommune
FAGGRUPPEN VEJ, TRAFIK OG TRAFIKSIKKERHED
Michael Kirkfeldt Stadsingeniør Aalborg Kommune Formand 2013
Anders Gedde Pedersen Vejchef Næstved Kommune
Flemming Frøsig Christensen Vejchef Silkeborg Kommune
Mads Astrup Sørensen Vejchef Esbjerg Kommune
Birgit Gerd Knudsholt Teknisk Driftschef Rødovre Kommune
Ivan Christensen Vej- og parkchef Gladsaxe Kommune
Tommy Jonassen Afdelingschef Herning Kommune
Jesper Frandsen Trafikplanlægger Aarhus Kommune
Bjarne Fly Driftschef Varde Kommune
Erik Pedersen Afdelingschef, park og vej Frederikshavn Kommune
Roland Rasmussen Ingeniør Kolding Kommune
Peter Sønderlund Ingeniør Aalborg Kommune
Christian Schou Rasmussen Afdelingsleder for Plan, Byg og Trafik Slagelse Kommune Connie Juul Clausen Trafikplanlægger Odense Kommune
Charlotte Smed Driftschef Horsens Kommune
FAGGRUPPEN ALMENE BOLIGER Cecilie Bjørn Boligpolitisk konsulent Lolland kommune Eva Grønborg Jurist Viborg kommune Kim G. Pedersen Afdelingsleder Aalborg kommune Formand 2013
Jesper Graff Thøger Jurist Gladsaxe kommune Jørn Hedeby Nielsen Specialkonsulent Aarhus Kommune
Toke Arndal AC-fuldmægtig Odense kommune Uffe Andreasen Teamchef Københavns kommune
UNDERFAGGRUPPER - MEDLEMMER Allan Sandholt Biolog Esbjerg Kommune
Ann Ammitzbo Natur- og miljøchef Favrskov Kommune
Anne-Mette Zacho Projektleder Horsens Kommune
Barbara Frenzel Afdelingschef Aabenraa Kommune
Birgitte Varming Spildevandsmedarbejder Svendborg Kommune
Brian Daniel Bak Fagkoordinator Holstebro Kommune
Anette Sejersen Affaldsplanlægger Roskilde Kommune
Anna Christensen Områdechef Københavns Kommune
Arnfred Bjerg Teamleder Varde Kommune
Bent Skovsen Fuldmægtig Aarhus Kommune
Anette Vindt Miljøsagsbehandler Odense Kommune
Anne Grethe Arendt Rasmussen Koordinator Sydkort Haderslev Kommune
Bahram Denghan Projektleder Frederikshavn Kommune
Bente Sørensen Biolog Silkeborg Kommune
Bjarne Bringedal Svendsen Natur- og miljøchef Køge Kommune
Brian Høj Projektleder, Aalborg Cykelby Aalborg Kommune
Bo Utoft Biolog Århus Kommune
Britta Fleron Overassistent Næstved Kommune
14
KTC ÅRSBERETNING 2014/15
OVERSIGT OVER FAGGRUPPERNE
UNDERFAGGRUPPER - FORTSAT Carsten Bundgaard GIS-specialist. Teamnavigator Hjørring Kommune
Hans Sonne Frederiksen Biolog Esbjerg Kommune
Charlotte Heldorf Rønn Teamleder Industri Hjørring Kommune
Helga Eiskjær Hydrogeolog Københvans Kommune
Claus Paludan Biolog Faaborg-Midtfyn Kommune
Helle Paludan Pedersen Agronom Aalborg Kommune
Connie Juul Clausen Trafikplanlægger Odense Kommune
Henning Donslund Sekretariatsleder, vedvarende energi Ringkøbing-Skjern Kommune
Dani Mikkelsen Civilingeniør Frederikssund Kommune Dorte Ladefoged Affaldsplanlægger Aalborg Kommune Dorthe H.Ibsen Affaldschef Esbjerg Kommune Eike F. Stubsgaard Planlægger Aarhus Kommune Else Møjbæk Jensen Fuldmægtig Skive Kommune
Henning Ettrup Specialkonsulent Aarhus Kommune Henning Ivan Hansen Akademiingeniør Århus Kommune Ida Søkilde Jelnes Biolog Assens Kommune Inger Birkebæk Madsen Afdelingsleder Kolding Kommune
Elsebeth Arendt Afdelingschef Århus Kommune
Inger Holck Gregersen Gruppeleder Århus Kommune
Eric Farley Geolog Herning Kommune
Inger Pabst Teamkoordinator Fredericia Kommune
Erik Scheldon Bygningsinspektør Gladsaxe Kommune
Irene Samsøe Figen Sagsbehandler Kolding Kommune
Flemming Kjølstad Larsen Teknisk Chef Allerød Kommune
Ivan Thesbjerg Faglig koordinator natur og vandløb Ringkøbing-Skjern Kommune
Flemming Lehbert Sørensen Natur- & Miljøchef Holstebro Kommune Gert Juhl Naturmedarbejder Lyngby-Taarbæk Kommune
Jakob Lysholdt Leder af Miljø Guldborgsund Kommune Jan Bille Chefkonsulent Rolskilde Kommune
Gert Olsen Vicekontorchef Viborg Kommune
Jeannette Weltz Assistent Hørsholm Kommune
Hanne Bruun Afdelingsleder Sønderborg Kommune
Jens Falk Trafikplanlægger Roskilde Kommune
Hanne Lise Koed Sagsbehandler Silkeborg Kommune
Jens Kirchhoff Bruhn Cand.merc. jur. Københavns Kommune
Jens Østerby Hansen Geolog Randers Kommune
Lene Sterndorf Energikonsulent Sønderborg Kommune
Michael Daugaard Vej- og Parkchef Hvidovre Kommune
René Mathiasen Fagleder - industri Varde Kommune
Jens-Heinrich Jønsson Teamchef Københavns Kommune
Lene Strårup Skygebjerg Koordinator Esbjerg Kommune
Michael Petersen Driftsleder Skive Kommune
Steen Ravn Christensen Natur- og miljømedarbejder Syddjurs Kommune
Jesper Gaardboe Jensen Adm.dir. / Projektchef Geo Fyn A/S Jørgen Chris Madsen Drifts- og områdechef Vejle Kommune Karin Hvidberg Nilsson Sagsbehandler Favrskov Kommune Kasper Damsgaard Thomsen Affaldsplanlægger Hilleød Kommune Kasper Ullum Energiplanlægger Ballerup Kommune Katja Mesterton Miljømedarbejder Gladsaxe Kommune Kim Søgaard Fuldmægtig Aalborg Kommune Kirsten Brødbæk Miljøsagsbehandler Herning Kommune
Lennart Christoffersen Projektkoordinator Gladsaxe Kommune Line Strandholm Magnussen Biolog Sorø Kommune Lise Fogh Degn Byplanarkitekt Thisted Kommune Lise Frederiksen Biolog Mariagerfjord Kommune Lisette Sønderby Bertelsen Landinspektør Holstebro Kommune Lone Andersen Ingeniør Frederiksberg Kommune Lone Hansgård Frederiksen Sagsbehandler Odense Kommune
Kirsten Lund Andersen Stadsgartner Aalborg Kommune
Marianne Domar Rasmussen Ekspeditionssekretær Odense Kommune
Klaus Schiøtt Kristensen Sagsbehandler Middelfart Kommune
Marina Beske Andersen Miljømedarbejder Københavns Kommune
Knud Mikkelsen Teamleder Hjørring Kommune
Martin Berg Nielsen Teamleder Hjørring Kommune
Knud Suhr Teamleder Hjørring Kommune
May-Britt G. Petersen Afdelingsleder Frederikshavn Kommune
Knud Søndergaard Kontorchef, natur, miljø og trafik Odense Kommune Lars Paulsen Miljøsagsbehandler Aabenraa Kommune Lene Dyrskov Toftgaard Kontorchef / Affald & Genbrug Frederiksberg Kommune
Merete Valbak Afdelingsleder Kolding Kommune Mette Fjellerad Miljøsagsbehandler Frederikssund Kommune Mette Nedergaard Energiplanlægger Gladsaxe Kommune
Morten Beha Pedersen Miljøsagsbehandler Hvidovre Kommune Morten Hundahl Natur- og Miljøchef Syddjurs Kommune Morten Vincents Biolog Roskilde Kommune Niels Cajus Pedersen Civilingeniør Århus Kommune Nils Ove Administrationschef Aalborg Kommune Olav Bojesen Afdelingsleder Faaborg-Midtfyn Kommune Ole Dittmer Andersen Afdelingsleder Guldborgsund Kommune Ole H.L. Nielsen Miljøsagsbehandler Frederiksberg Kommune Ove Johansen Miljøsagsbehandler Assens Kommune Pablo Celis Civilingeniør Aarhus Kommune Peder Key Jensen Miljømedarbejder Tønder Kommune Per Møller Projektleder Allerød Kommune Per Thorup Hammerholt Projektleder Silkeborg Kommune Per Wulff Teknisk chef Vestforbrænding Pia Buch-Madsen Kontorchef, udvikling Næstved Kommune
Susanne Brix Udviklingskonsulent Kalundborg Kommune Søren Brandt Biolog Herning Kommune Søren Stensgaard Teknisk Chef Samsø Kommune Thomas Jacobsen Afdelingsleder Rudersdal Kommune Thomas Løkkebø Miljømedarbejder Esbjerg Kommune Tim Henriksen Teamchef Københavns Kommune Tina Braunstein Planlægger Greve forsyning Tonny Pedersen Specialkonsulent Københavns Kommune Torben Mølgaard Plan & Miljøchef Struer Kommune Trine Baarstrøm Afsnitsleder Ballerup Kommune Trine Koch Jacobsen Miljøsagsbehandler Herning Kommune Uffe Jimenez RavnChristensen Landinspektør Randers Kommune Vaun Egede Jensen Miljømedarbejder Aalborg Kommune Vivian Andersen Miljøsagsbehandler Odense Kommune Aase Østergaard Miljø- og Naturchef Aabenraa Kommune
KTC ÅRSBERETNING 2014/15
15
KTCS KREDSSTRUKTUR
KTCS KREDSSTRUKTUR KTC er organiseret med fem kredse, som følger regionsgrænserne. Kredsene er selvstændige foreninger med egen bestyrelse og formand. KTCs kredse gennemfører møder og netværksaktiviteter for foreningens medlemmer og vælger kredsens repræsentant(er) til KTCs bestyrelse. Kredsene indstiller repræsentanter til KTCs faggrupper, og kredsene danner bagland for kredsens faggrupperepræsentanter.
Aktiviteten i KTCs kredse er meget forskellig, men flere og flere kredse styrker netværksdannelse blandt fagcheferne. På direktørniveau arbejdes der på at styrke koordinering af tværkommunale opgaver og øvrige spørgsmål af betydning for teknik- og miljøområdet.
KREDSBESTYRELSER VALGT PÅ KREDSGENERALFORSAMLINGER I 2015:
KTC HOVEDSTADEN
KTC SJÆLLAND
KTC SYDDANMARK
KTC MIDTJYLLAND
KTC NORDJYLLAND
Formand: Direktør for Teknik & Miljø Claus Steen Madsen Frederikssund Kommune
Formand: Direktør Johnny Hauskjold Christensen Ringsted Kommune
Formand: Direktør Henrik Boesen Nordfyns Kommune
Formand: Direktør for Miljø & Teknik Lene Andersen Randers Kommune
Medlemmer: Direktør Teknik og miljø Hans Kjær Esbjerg Kommune
Medlemmer: Sekretariatsleder Benedicte Wriedt Viborg Kommune
Formand: Direktør for By og Landskab Christian Bjerg Aalborg Kommune
Teknisk chef Lars-Bo Johansen Faaborg-Midtfyn Kommune
Teknisk chef Luise Pape Rydahl Skanderborg Kommune
Medlemmer: Teknisk direktør Philip Hartmann Gladsaxe Kommune Afdelingschef Allan Carstensen Rudersdal Kommune Suppleanter: Afdelingschef Eskild Thuesen Movia Direktør Agnete Thomsen Allerød Kommune
16
Medlemmer: Centerchef Flemming Kortsen Slagelse Kommune Leder Pernille Møller Nielsen Guldborgsund Kommune Suppleanter: Chef for vej, ejendom og affald Lone Himmelstrup Kalundborg Kommune Souschef Miriam Helsing Lolland Kommune
KTC ÅRSBERETNING 2014/15
Suppleant: Direktør Stig Werner Isaksen Aabenraa Kommune
Suppleant: Afdelingschef Poul Munk-Poulsen Holstebro Kommune
Medlemmer: Teknisk chef Lars Højmark Mariagerfjord Kommune Teknik- og Forsyningschef Peter Albeck Laursen Jammerbugt Kommune Suppleant: Plan og miljøchef Marianne Galsgaard Davidsen Thisted Kommune
EXPO Temaet for EXPO 2015 i Milano var: ”Feeding the Planet – Energy for Life”, med fokus på ressourceeffektiv fødevareproduktion, fødevaresikkerhed og -innovation og gastronomi.
KTC STUDIETUR 2015
HELE VERDEN I MILANO KTCs studietur gik til den norditalienske metropol Milano, som også husede den store EXPO 2015 verdensudstilling. 21 embedsmænd og politikere fra Skive, Fredericia og Silkeborg kommuner var i år med på årets KTC studietur. En dynamisk gruppe af teknik- og miljøfagfolk, som lagde mærke til mange detaljer, både i Milanos byrum og på verdensudstillingen. Der var blandt andet flere af deltagerne, som nikkede anerkendende til de mange bycykler, der var stillet til rådighed flere centrale steder i byen, men som samtidig undrede sig over, hvor cyklisterne skulle køre, for cykelstier er der ikke mange af i den ellers velhavende storby. IMPOSANT VERDENSUDSTILLING Studieturens 2. dag gik til Expo-området. Gigantisk. Kolossalt. Ekstremt. Den ene mere
imponerende pavillon afløste den anden. Især de store giganter, Kina, Rusland og USA ’råbte’ om kap med deres meget symbolmættede arkitektur: man var ikke i tvivl om, hvad stormagterne ville kommunikere med deres pavilloner. GRØNNE HUSE Der var stor enighed blandt deltagerne om, at et af turens absolutte højdepunkter var vandreturen i den nye bydel i det nordlige Milano. Her tog den italienske arkitekt, lektor Carlo Berizzi, deltagerne på en arkitekturrundvisning i det store by-omdannelsesområde Isola og Porta Nuova. En rundvisning der virkelig åbnede øjnene for de store og visionære
planer, Milanos byråd har med at omlægge området til en blanding af beboelse- og erhvervsbebyggelse.
KTC STUDIETURE KTC har tradition for at arrangere studieture, med deltagelse af teknik & miljøudvalgsmedlemmer, chefer og ledende medarbejdere fra kommuner og kommunale selskaber. Tidligere ture er bl.a. gået til Rotterdam, Barcelona, Bruxelles og Lisabon.
KTC ÅRSBERETNING 2014/15
17
ASSOCIEREDE FORENINGER
ASSOCIEREDE FORENINGER Landsdækkende, organiserede foreninger og faglige fællesskaber inden for teknik – og miljøområdet kan blive associeret med KTC. Formålet med associeringer er at udvikle og fremme et fælles fagligt og kollegialt forum for information og debat om den kommunaltekniske sektors opgaver og virksomhed. Formålet opnås blandt andet ved, at medlemmerne af den associerede forening deltager i KTC’s arbejde: • som medlemmer af KTC’s relevante faggrupper. • som deltagere i permanente eller ad hoc-udvalg eller som deltagere i faglige møder med styrelser, KL og andre organer. • ved at medvirke til at sikre, at høringer og udtalelser om fagtekniske spørgsmål gennem faggrupperne koordineres, så den kommunaltekniske sektor taler med én stemme over for relevante myndigheder, interesseorganisationer, m.v.
Samarbejdet med de associerede foreninger drøftes årligt mellem deres formænd og KTC’s bestyrelse. Der er etableret et tæt samarbejde imellem Dansk Planchefer og KTC omkring Planfaggruppen, som bemandes af Danske Planchefers bestyrelse. Det har medført et stærkt bagland og stort engagement i det faglige samarbejde med KL. Der er etableret et tilsvarende samarbejde imellem DABYFO og KTC omkring byggelov. Der er dannet en selvstændig byggelovsfaggruppe, som bemandes af DABYFOs bestyrelse og som er med til at styrke de kommunale høringssvar på byggelovsområdet. KTC varetager daglige administrative opgaver for flere af de associerede foreninger og ”hoster” flere foreningers hjemmesider.
ASSOCIEREDE FORENINGER:
DABYFO – FORUM FOR DANSKE BYGNINGSMYNDIGHEDER Formand, afdelingschef Åse Nielsen, Faaborg-Midtfyn Kommune
KEF – KOMMUNALT ENTREPRENØRFORUM Formand, driftschef Peter Dalsgaard, Herning Kommune
DP - DANSKE PLANCHEFER Formand, planchef Peter Bagge, Esbjerg Kommune
PN – PARK- OG NATURFORVALTERE Formand, stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune
ENVINA – ENVIRONMENT & NATURE Formand, geolog Hans Peter Birk Hansen, Odense Kommune
18
KTC ÅRSBERETNING 2014/15
KVF – KOMMUNAL VEJTEKNISK FORENING Formand, ingeniør Roland Rasmussen, Kolding Kommune
KTC I TAL
RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2014 kr.
2013 t.kr.
Nettoomsætning
9.002.195
9.490
Variable omkostninger
- 3.975.888
- 4.781
Bruttofortjeneste
5.026.307
4.709
Personaleomkostninger
- 2.922.110
- 2.813
Bestyrelses- og udvalgsomkostninger
- 169.861
- 179
Sekretariatsomkostninger
- 340.986
- 413
Administrationsomkostninger
- 1.545.952
- 1.378
Markedsføringsomkostninger
- 17.818
- 38
Driftsresultat
29.580
- 112
Finansielle indtægter og omkostninger Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat
31.284
31
60.864
- 81
0
0
60.864
- 81
Forslag til resultatdisponering Anvendt af tidligere års overskud I alt
60.864
- 81
60.864
- 81
2014 kr.
2013 t.kr.
611.950
298
BALANCE 31. DECEMBER Aktiver Tilgodehavender fra salg Udskudt skatteaktiv Merværdiafgift Depositum Periodeafgrænsningsposter
0
0
137.849
351
101.234
99
157.080
0
Tilgodehavender
1.008.113
748
Likvide beholdninger
2.792.764
2.762
Omsætningsaktiver
3.800.877
3.510
Aktiver
3.800.877
3.510
2.865.441
2.805
2.865.441
2.805
467.031
210
Passiver Overført overskud Egenkapital Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver
468.405
495
935.436
705
935.436
705
3.800.877
3.510
KTC ÅRSBERETNING 2014/15
19
”Kommunerne har store udfordringer i disse år. En nedslidt infrastruktur, et miljø under pres, tilflytning eller affolkning – som udfordrer kommuner på hver sin måde - og ikke mindst enorme klimatilpasninger, som kræver store investeringer. KTC ønsker at fastholde idealet om, at de bedste faglige løsninger er målet, også når det kan være svært som lokal chef at holde den faglige fane højt. Det er derfor, vi har KTC.” SØREN GAIS KJELDSEN, FORMAND FOR KTC
KTC.DK