CASES FRA WORKSHOP 1-4
IDEKATALOG OG CASES KTC ÅRSMØDE 2016 – FRA SMART CITY TIL SMART SOCIETY REALISERING AF DET INTELLIGENTE SAMFUND
Idekatalog fra workshops På KTC Årsmøde 2016, arbejde deltagerne med at konstruere egne cases og ideer i 4 forskellige workshops. De 4 workshops var: • • • •
Workshop 1 - Big-data – ejerskab og kontrol Workshop 2 - Smart liv på landet, Workshop 3 - Transport og mobilitet Workshop 4 - Ledelse af smart society
På disse sider har vi indsamlet og renskrevet input fra de mange grupper – og præsenterer dem i et overskueligt format. Det kan være et idekatalog for andre deltagere på årsmødet, og for dem som ikke kunne deltage i arbejdet selv. Deltagerne har arbejdet efter nedenstående model: •
”Deltagerne skal arbejde med, hvordan kommunerne kan komme fra eksperimenter til realisering af ønskede elementer af Smart City/Smart Society.”
•
”Arbejdet kan betragtes som en 2-timers fælles helhedsvurdering/teknologivurdering af muligheder, konsekvenser og barrierer ved nye løsninger i den kommunale forvaltning. ”Hvis det her er løsningen, hvad var så spørgsmålet?”
•
”Deltagerne kan få inspiration til deres videre arbejde med Smart Society og få skærpet opmærksomheden på, hvilke kriterier der kan stilles op for ”smarte løsninger”.
2
Det digitale forsamlingshus • Opnå: Synlig og sammenhængende borgerinvolvering. De kommunale processer skal være sammenhængende og konsistente – en værktøjskasse til medarbejderne. Kan stilles til rådighed for foreninger, borgergrupper med videre. Kan også bruges til målrettede høringer med app, eller præhøringer. • Barrierer: At man altid får fat i Tordenskjolds soldater. De tavse politikere og de kommunale medarbejdere. At vi fastholder ”kunde-relationen” til det offentlige. • Manglende datadisciplin og transparens og manglende innovation. • Nødvendige hensyn: Borgerne skal være i centrum, og vi skal ud til borgerne med udgangspunkt i det kendte, for eksempel via smartphones, for at udforske det ukendte. • Deltagere: Bo (Aarhus), Niels Bo (Sweco), Marie (Esbjerg) og Eva (Syddjurs. 3
Smart ressourcehåndtering • Opnå: Optimere ressourceudnyttelsen ud fra bæredygtighedsprincippet (økonomi, det sociale, miljø). Påvirke borgernes adfærd ved hjælp af nudging. Fremme open data og skabe fundament for fremtidige løsninger. Slippe kontrollen og skabe grobund for kreativitet (løsningen ligger ”ude i verden”). • Barrierer: Interessekonflikter – økonomiske og forretningsmæssige. Manglende standarder for metadata og manglende adgang. • Nødvendige hensyn: Afbalancering i forhold til økonomi, det sociale og miljøet. International handel med affald - skal ikke ende på strandene i Bangladesh. • Deltagere: Jens Nørgaard Nielsen (KMD), Carsen Bredahl Nielsen (VEJ-EU), Lars Bodum (AAU), Thomas Damgaard (Lemvig Kommune) og Annette Johansen (Lemvig Kommune). 4
Bæredygtige kommunale bygninger • Opnå: At få tilpasset kommunale bygninger til brugernes behov. Sikre en effektiv driftsøkonomi og et større bruger-ejerskab og – ansvar. • Barrierer: Datakvalitet og dataejerskab. Lovgivning, eksempelvis arbejdsmiljøloven. Ufuldstændig forventningsafstemning. Er kommunen klar til at blive forstyrret af virkeligheden? • Nødvendige hensyn: Ledelse af frivillighed. Overvejelser om organisering. Databeskyttelse. Fælles spilleregler. • Deltagere: Peter, Lars Peter, Jørgen, Britt og Karina.
5
Håndtering af husholdningsaffald •
Opnå: Optimere indsamling. Nudging. Spare energi og øge genbrug. Udnytte forretningen i det, for eksempel ved at koble borger og virksomhed, eksempelvis i forbindelse med plast. En sektor-løsning på fraktioner og en målrettet indsats. Tilpasse løsnigerne.
•
Barrierer: At man risikerer at ”udstille” husstanden (vi har mange flasker). Adfærd – hvor mange fraktioner er folk villige til at sortere i. Komplekst takstsystem. Tekniske i forhold til holdbarhed og sikkerhed. Vil borgere give ekstra information? De langsigtede interesser i affaldsselskaberne.
•
Nødvendige hensyn: Effekten skal være målbar og synlig. Anonymisering kontra brugbare data. Formidling af det ”smarte” af hensyn til ejerskab og adfærd. Dialog mellem det offentlige og den private sfære. Forsøg og involvering.
•
Deltagere: Christian (Aalborg), Jane (Aalborg), Poul (Holstebro) og Anne (Roskilde)
6
Smart mobilitet i Region Midtjylland •
Opnå: 25/7 – spare borgernes daglige tidsforbrug på transport. Reducere CO2-udledning, slitage på vejene og mindske det samfundsøkonomiske tab. Bedre udnyttelse af den kollektive trafik. Forbedrede velfærdsløsninger (for eksempel bruger hjemmeplejen mindre tid på vejene). Styrke de lokale fællesskaber (via mere samkørsel). Bedre trafikplanlægning og bedre sammenhæng mellem transportformer (cykel, bil, kollektiv transport, samkørsel).
•
Barrierer: Holdningsmæssige/kulturelle: Nogle borgere ønsker ikke at give afkald på fleksibilitet i hverdagen. Mange ønsker at eje egen bil. Lovgivningsmæssige: Udlejning af den kommunale bilflåde, persondatalov, overvågning af borgere.Organisatoriske: Det er uafklaret, hvad kommunens ansvar skal være, og hvornår en opgave skal løses af markedet. Kommuner skal løbende sætte ITsystemer i udbud, hvilket medfører udfordringer med konsistent dataindsamling og behandling. Hvordan sikres det, at data er interessante nok til, at markedet vil udvikle et produkt, når nu kommunen har brugt ressourcer på at indsamle og udlevere data? Vil kommunen være risikovillig?
•
Nødvendige hensyn: Der skal skabes klarhed over, hvilke data, kommunen må – og ikke må – udlevere. Borgerne skal involveres i, hvilke data kommunen udleverer og i udvikling af et etisk kodeks i forhold til overvågning. Kortlægning af ”utilsigtede hændelser”, for eksempel muligheden for at lukke busruter, fordi det bliver tydeligere, hvilke der ikke er rentable. Etablering af effektmåling (om indsatsen fører til mindre CO2-udledning, trængsel etc.)
•
Deltagere: Peter Bagger, Per Christensen, Camilla Lønborg, Lone Himmelstrup, Birgitte Tidtoft
7
Fjernaflæsning af data • Opnå: Ressourceoptimering i forhold til miljø og klima. Borgerperspektiv – besparelser. Social værdi – velfærdsydelser. Merværdi af samme produkt. • Barrierer: Business case! Flere bundlinjer. Lovgivning og persondata. Manglende forretningsmodel. XYS samarbejdsmodel (OPP/OPI/OPS duer ikke). Hvor starter det? Politisk, administrativt, borger. • Nødvendige hensyn: Data ejerskab, databørs – borgerejet? Der er et demokratisk hensyn og et beskyttelseshensyn. Etiske dilemmaer. Der er ikke en ejer – en organisering, en ledelse. Ledelse uden kendt slutresultat. • Deltagere: Nils Ove, Jakob Bisgaard, Thomas LIndbay, Lone Misteldt, Anja W. Dalberg.
8
Individuel speciel transport • • •
Opnå: Vision: Kort transport og kort ventetid – forudsigelighed / fleksibilitet. Også inkludere handicappedes kørsel til fester og lignende. Nemt med en integreret indgang for kunderne. Barrierer: Forskellige behov: Psykisk syge, kræver et mere fast mønster. Brækket ben, kørestol, aflastningshjælp. Forskellig lovgivning – hvem kan få hvad? Eventuelt blot et spørgsmål om forskellig egenbetaling, lige som på apoteket. Angst for dårlig PR, myndighedsansvar. Eventuelt et spørgsmål om certificering af chauffører. Udbredelse af ”Uber-ordning”. For eksempel ved auktion, hvor prisen stiger over tid, indtil turen bliver taget. Lave en udviklingsgruppe/brainstormgruppe bestående af unge, digitale brugere af individuel speciel transport. Personlige oplysninger. Politisk modstand mod privat/dele.
•
Nødvendige hensyn: Landsdækkende, politisk buy-in. Optimering på tværs af kommunegrænser. Etik: Bedre imødekommelse af borgernes behov. Beskyttelse af data, certificerede, fortrolighed, børneattest.
•
Deltagere: Benedicte (Viborg), Gitte (Viborg), Jan (Silkeborg), Signe (Scalgo) og Henrik (Sweco) 9
Reel, ”instant” selvbetjening • Opnå: Reel selvbetjening. Bruge ressourcerne, hvor det skaber mest værdi. Gøre borgerne til dataleverandører. Gevinster: Bedre og hurtigere service og bedre data. • Barrierer: Kompleks lovgivning – vi skal fra analog til digital tænkning allerede i lovgivningsprocessen. Silotænkning i forhold til at opnå tværgående gevinster. Nye medarbejder-kompetencer. • Nødvendige hensyn: Sikre ”medborgerskabet”, så løsningerne kommer til at virke (det skal være nemt at bruge). Mere effektive arbejdsgange – færre hænder. ”Need to do”-løsninger koblet med servicetankegang. • Deltagere: Mogens Kruse Andersen, Marianne Galsgaard, Niels Eriksen, Torben Mølgaard og Michael Nielsen
10
Borgerinvolvering via smart data • Opnå: Reel borgerinvolvering. Større inddragelse af bredere målgruppe. Nytænkning, ejerskab og samskabelse af nye, smarte byløsninger. • Barrierer: Særlige opmærksomhedspunkter: Medarbejderkompetencer. Fagligheden kan stå i vejen. Visse kompetencer skal udvikles, for eksempel for at håndtere alle input og data. Håndtering af indkomne data, og omsætning af disse. Gode ideer kan risikere at blive aflivet på grund af økonomi. • Nødvendige hensyn: En stærk politisk vision, der understreger og sætter retningen. Den politiske valgperiode – tiderne og fokus kan skifte. Et klart politisk mandat til at arbejde med ideen. Sikre en bred målgruppeinddragelse. Klar forventingsafstemning – 360 grader. • Deltagere: Connie (Aarhus), Eva (Herning), Pernille (Sønderborg), Lars (Hillerød), Hanne (COK), Lars (Hjørring) og Lisbeth (Silkeborg) 11
Deleøkonomi (Fra smiley til smil) • Opnå: Forbrugeres valgmulighed. Mangfoldighed i tilbud. Fællesskaber. Ressourcer og miljøgevinster. Tryghed. Udvikling af velfærdssamfundet 2.0. Andre målekvaliteter – smiley versus smil. • Barrierer: Forsyningssikkerhed. Magtforskydninger. Konflikt med love, regler, standarder, smiley og fødevaresikkerhed. Skat og moms. Kultur. Administrative grænser. • Nødvendige hensyn: Grundfortælling bringes på plads efter inddragelse af borgere. Efterspørgsels- og markedsundersøgelse, hvor der blandt andet foretages forventningsafstemning. Storstilet brugerinddragelse. BNP bliver mindre, fordi det offentliges omkostninger reduceres. Datasikkerhed i de distribuerede datasystemer kræver sikkerhed. • Deltagere: Flemming, Søren, Thorbjørn, Charles og Morten
12
Distanceledelse via eksisterende data • Opnå: Samle borgerløsninger uden at kommunen bliver forstyrret af det. Borgersmart.dk Fra kompleks hverdag til let liv. ”Pengeløst”, men værdiskabende. Med et sygesikringskort til at få en dato, kan man booke tid på alle biblioteker i Danmark. • Barrierer: Os selv. Prestige for politikere og embedsmænd. Udfordrer det eksisterende (økonomi). Politisk prioritering. • Nødvendige hensyn: Demokrati-hensyn til den brugervalgte. Sofavælgeren kommer i spil. Datalovgivning – bevægelsesmønster. Demokrati – lighed. Bruger, der ikke er med. • Deltagere: Ikke angivet.
13
Den mobile landsby • Opnå: Fleksibel transport – nærhed til alt. Modvirke affolkning. Mobilisere fællesskab. Big data: Kørsels- og sejladsmønster. Byde ind med behov og byde ind med kørsel. Inddrage den kommunale og regionale service /kørsel – den offentlige og visiterende. • Barrierer: Privatliv. Overvågning. Miste fleksibilitet. Forsikringsspørgsmål. Afregning. Fuldmagt. Lovgivning. • Nødvendige hensyn: Kommunale midler og puljer. Intuitiv app. Imødekomme dem med størst behov. Skal baseres på frivillighed. • Deltagere: Lone (Gate 21), Mette (Nordfyn), Barbara (Aabenraa), Flemming (Slagelse), Lars (Mariagerfjord), Lotte (Frederikshavn)
14
Grøn & Gratis •
Opnå: Øget genanvendelsesprocent af byggematerialer. Mindre affald til deponi og forbrænding. Offentligt-privat samarbejde giver private jobs. Lavere kommunale udgifter. Reduktion i CO2-udledningen. Gevinst for borgerne: Lavere nedrivningsomkostninger, grøn, miljørigtig glæde. Global løsning.
•
Barrierer: Regler omkring miljøforhold ved nedrivning (af hele bygninger). Konkurrence mellem udbydere. Er det konkurrenceforvridende? Eksisterer løsningen allerede? Modstand fra affaldsselskab.
•
Nødvendige hensyn: Se på samfundsøkonomien – ikke isoleret på kommunens økonomi. Oplysning til borgerne om forskellige typer affald (miljøhensyn). Privatprivat samarbejde: Kommunen som initiativtager, private virksomheder som partnere. Involvere webfirma samt byggebranchen (livscyklus på byggematerialer).
•
Deltagere: Christian Restrup (Guldborgsund), Peter M. Nielsen (Assens), Betina Grimm (Tårnby), Michael Eilertsen (Skive) og Bo Slott (COWI)
15
Bedre liv for folk i ramme • Opnå: Digital infrastruktur skal være i orden. Væk fra offerrollen. Forstærke fællesskabet og nærhed. Længst- og bedst muligt i egen landsby. Ramme wifi-frit samfund, hvor vi taler sammen. • Barrierer: Afgiftssystem. Få gamle ildsjæle. Manglende koordinering. • Nødvendige hensyn: Teknologien skal være en ven – ikke en byrde. • Deltagere: Ikke angivet.
16
Smart transport på landet • Opnå: Hurtig og effektiv transport. Bedre bosætning på landet. Fleksibilietet. Samme muligheder som i de store byer. • Barrierer: Tryghed. Realtid. Meget nemt og hurtigt. Blufærdighed. Økonomi – incitament. Beskatning. • Nødvendige hensyn: Økonomisk incitament. Nemt. Kommunen er igangsætter – men derefter skal det foregå frivilligt. Hvad er behovet? • Deltagere: Flemming (Silkeborg)
17
Smart tømning af husholdningsaffald • Opnå: Bedre service og miljø. Spare ressourcer. Øget bevidsthed og involvering af borgerne. Andre kan tage affald med. Færre tømninger. • Barrierer: Vi agerer ud fra faglighed og lovgivning. Hvad er der i det for mig som borger? Uhensigtsmæssig kulturel adfærd. Motivering og belønning hænger ikke sammen. Giver valgfri afhentning affald andre steder? Hvad med dem, der ikke er ”smarte”? • Nødvendige hensyn: Vi kan på landsplan spare 30 tons CO2 – er det vigtigere end økonomi? Borgerinddragelsen skal være nedefra og op. Forsøg? • Deltagere: Hans Jørgen Laursen, Mohammed Quazzani, Søren Ellegaard, Claus Grøngaard og Thorkild E. Jensen.
18
Flowstyring i trafikken • Opnå: Kortere transporttid (eventuelt for udvalgte parter). Færre gener for trafikken. Konkret eksempel: Bedre styring af tung trafik igennem eller uden om større byer. Færre og mere målrettede investeringer i infrastruktur. • Barrierer: Teknologi, men den findes (køretøjsgenkendelse) Forbud er svære at håndhæve. Fælles teknologistandard. National løsning. Ejerskab. • Nødvendige hensyn: Vi leverer en service om, hvor det er smartest at køre hen. IKKE et forbud. Der skal træffes beslutning om, hvad der skal prioriteres og hvorfor. Etisk/demokratisk. • Deltagere: Torben Liborius (Dansk Byggeri), Jens Arne Nord (RGS 90 A/S), Henrik Littau, Sønderborg, Rune Asmussen (Randers)
19
”Siri” via køretøjets gps/radio • Opnå: Mere opmærksomhed i trafikken. Mere målrettet kørsel – dirigering af trafikken. Mindre ”søgekørsel”. Vi vil højne trafiksikkerheden. Samspil med handel, kultur og meget andet. • Barrierer: Dansk lovgivnings begrænsninger i forhold til big data. Krav om gps-enhed, høkttaler og mikrofon i køretøjer. Organisering af ”hvad der skal formidles”. Hvilke data skal i spil? • Nødvendige hensyn: Hensyn til ”push”-beskeds indhold. Trafik skal prioriteres. Beskyttelse af privatlivet. • Deltagere: Flemming (Thisted), Gunvor (Ikast-Brande), Allan (Horsens), Annette (Holstebro) og Christian (Slagelse)
20
Planlægning af smart ladning • Opnå: Et integreret energisystem med henblik på at nå klimamål. En liveable by. Samspil med overskuds-el. Skabe attraktive løsninger for borgerne. • Barrierer: Rigtig placering i forhold til byplanlægning. Få tilgodeset behov for opladning. Byplanlægning for den rigtige placering mangler. Energiselskaber og kommuner skal samarbejde. • Nødvendige hensyn: Der skal være en ”driver” i forhold til efterspørgslen. Ladeløsninger mellem offentlig og private. • Deltagere: Ikke angivet
21
Organisering af smarte mobilitets-løsninger • Opnå: Hver part spiller ind med noget, der giver værdi for andre. At alle de kommunalt ejede selskaber, der i deres silo udvikler smart city, pooler deres ressourcer og bringer det under kommunal kontrol. • Barrierer: Gevinsterne falder ikke nødvendigvis, hvor der skal investeres. Vejene er ”gratis” – det forvrider forbruget. Ikke et fælles ansvar for samfundsøkonomien. Forsyningsselskaberne? Finansministeriets regnedrenge, beskatning, kommunalfuldmagt. • Nødvendige hensyn: Partnerskaber – også utraditionelle. Hver spiller ind – og får værdi med ud. Parathed til at tage risiko, se langt, ændre regler. • Deltagere: Susanne Krawack (Aarhus), Henrik Harder (Vej EU), Birgit Sønderskov (Billund), Ulrik Ryssel Albertsen (Fr.I), Jacob Larsen (Orbicon), Casper Dam Mikkelsen (Clean Cluster) og Søren Johnsen (Brøndby)
22
Mobilitetsplatform •
Opnå: Borgernes mobilitet, både mentalt og fysisk. Bedre udnyttelse af eksisterende køretøjer. Se mulighederne – væk fra ”for få busser”-snak. Platform, som kan vise alle muligheder, både offentlige og private tilbud. Gevinster: Hvordan gør vi det attraktivt? Mere end økonomi! Og tid, komfort, socialt, frihed.
•
Barrierer: Samkørsel: ”min bil”. Kan være grænseoverskridende at køre med en fremmed eller samle en fremmed op. Eksisterende systemer: Rejseplanen, skiltebureaukrati. Kulturudfordring. Sikkerhed: Kan jeg regne med løsningen? Kan jeg komme hjem igen? Datadeling – mange større firmaer vil ikke dele deres data.
•
Nødvendige hensyn: Sikkerhed, både fysisk og i form af tryghed. Hvad sker der, hvis vi underminerer den traditionelle, kollektive trafik? De førerløse biler er på vej – vil ændre vores måde at tænke mobilitet på. Beskyttelse af privatlivets fred?
•
Deltagere: Jacob Lundgård, Peter Rygaard Neess, Sven Kofoed-Hansen, Sidsel Poulsen, Sune Schou, Jens Christian Olesen og Lotte Vang.
23
Liv og fællesskab på landet •
Opnå: At borgere på landet får tilsvarende muligheder som dem i byen. Øger muligheder for fælles løsninger – mere effektive/bedre. For eksempel transport, ”reserve bedste”, indkøb, energiforsynlingsteknologi. Nye erhverv på landet – fra at understøtte landbruget til at understøtte teknologisk udvikling – nye befolkningsgrupper. Undervisning, decentralt/fleksibelt. Børnepasning. Ny oplevelsesøkonomi, koble lokale ressourcer.
•
Barrierer: Teknologien er der måske ikke endnu, eller modvilje mod at bruge den teknologi, der er – eller foretage de nødvendige investeringer i den. Lovgivningen! Hvem tager teten! Hvordan starter vi? Kan vi få nok med? Bredt nok lokalt engagement.
•
Nødvendige hensyn: At ildsjæle skal arbejde tidsbegrænset – teknologien skal gøre det let at overdrage og arbejde fleksibelt. Individuelle lokale hensyn. Borgerne definerer selv deres behov. Data gør det let at definere og løse behov. Planhierarkiet skal udfordres – fleksibilitet! Behov definerer muligheder. Teknologi understøtter hurtigere og involverende processer med borgerinddragelse.
•
Deltagere: Ulf, Per, Jesper, Peter, Lotta 24
Behovene i sommerhusområdet • Opnå: Mere kvalitet for sommerhusbeboere. Få folk til bo mere i sommerhusene (med henblik på at få borgerne til at bosætte sig). Højere udnyttelsesgrad af sommerhusene / opholder sig mere i sommerhusene. • Barrierer: Mobildækning (dårlig). Handelsmuligheder (butikker – begrænsede). Manglende tryghed (indbrud). Tang på strandene (lugtgener). Renovation (service). Det kolde sommerhus (det uintelligente sommerhus). Praktiserende læger bor langt fra sommerhusområdet. • Nødvendige hensyn: Fælles retningslinjer for masteopstilling. Mobilbutikker (pop-up butikker). Når alle flytter ud, er alle trygge. Tangsensor – og et tanglaug (lokalt ejerskab). Sensorer i affaldsbeholderne. Det intelligente sommerhus. Lægerobot, videokonsultation, mobile læger. • Deltagere: Lars Bo (Varde), Kirsten (Odsherred), Anne Breum (Region Sjælland), Åse (Fåborg-Midtfyn), Tonny (Hjørring) og Line (KTC) 25
Lokal samkørsel Studieflex • Opnå: Større mobilitet i landsbyerne. Undgå bil nummer to. Forkorte afstande. • Barrierer: Utryghed. Kan man stole på rankingsystemer? Udbredelse. Markedsgørelse. Forsikring. Trang til ejerskab. Digital infrastruktur. Få fat i unge under 25, Hvordan stimuleres innovationskraften? • Nødvendige hensyn: Social kontrol. Fleksibilitet / regularitet. Skal bygge på lokale ønsker. Kontakt til skoler og insitututioner. Vi skal have fat i de unge under 25. Kortlægning af mønstre (motorregister, skat mv.) Pulje til afprøvning. • Deltagere: Ellen MJ, Annette Bæk, Jørgen H, Anders Debel. 26