MARTS 2010 • NR.3
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE
TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV NE I NGE NI ØRE N
Overblik - det mener de om affald lige nu..
KL, DI, Dansk Energi, RenoSam og KTC Europæisk affaldspolitik i kommunernes hænder KTC studieture til Sverige og England Program Politisk Forum – Teknik og Miljø
Affald – En vigtig indenlandsk CO2venlig energiressource
1000 Viborg-børn som affalds- og genbrugsambassadører
Bergens affald skal under jorden
Løsninger der holder vand
I Danmark er de første tegn på klimaændringerne begyndt at blive synlige. Grontmij | Carl Bro er specialister i sikring af rent drikkevand, optimering af afløbssystemer og modellering af oversvømmelsesscenarier. Læs mere på securingwater.com
7627_GCB_ann_Spildevand ny.indd 1
08/01/10 12.10
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3
Overblikket...
Skrald fra A til Z! Første del af affaldsreformen er på plads med den nye affaldsbekendt-
ner sig. KL skriver ligefrem, at det har haltet med hensyntagen til den
gørelse, der trådte i kraft d. 1. januar. Den har været lang tid under vejs
praktiske virkelighed i lovgivningsprocessen.
og vi har taget temperaturen på sektoren her og nu? Vi bringer bl.a. syns-
Og så kan du selvfølgelig læse masser af gode eksempler om alt fra erfa-
punkter fra KL, DI, Dansk Energi og RenoSam. Væsentlige ting er spørgs-
ringer med selskabsdannelse til information - fra den praktiske virkelighed
målet om de private aktørers rolle – skal der mere marked og liberalise-
i affaldsselskaber, kommuner og virksomheder.
ring eller er de fælleskommunale affaldsselskaber de bedste til at løse
Temanummeret er tilrettelagt i et tæt samarbejde med RenoSam. Anled-
opgaverne?
ningen er foreningens årsmøde og at der sker en masse spændende og
Forløbet omkring bekendtgørelsen får også ord med på vejen – billedet
væsentlige ting lige nu. Vi takker for et godt samarbejde og ønsker fore-
af en uskøn og forceret høringsproces og dårligt vejledningsmateriale teg-
ningen et godt årsmøde. God læselyst!
Hård medfart til gebyrregler Hvordan skal byrderne fordeles mellem de forskellige grupper på affaldsområdet – og hvordan afvejes hensynet til den højere retfærdighed og ambitionen om at begrænse administrativt bøvl? De nye gebyrregler får en hård medfart - et forfejlet forsøg på millimeterdemokrati, der rammer langt over målet og medfører mere administrativt bøvl. Ønsket om, at forureneren betaler er så kostbart at gennemføre, at det alt i alt bliver dårligere og dyrere for virksomhederne, lyder det. I et andet indlæg påpeges smuthuller i de nye gebyrregler, der betyder at visse virksomheder nu har retskrav på gratis at kunne benytte de kommunale affaldsydelser.
Læs fra side 72
Studieture til Sverige Rum for kommunale ambitioner Temaet for 2010-udgaven af Politisk Forum - KL’s årlige konference for og England teknik- og miljøområdet - er ”Rum for kommunale ambitioner”. KonferenKTC er klar med programmerne for årets
studieture. De går til henholdsvis Sydsverige – Malmø og Helsingborg samt Birmingham og West Midlands i England. Svenskerne er langt med bæredygtighed og har masser af gode eksempler på banebrydende byggerier og projekter – tæt på Danmark. I England har politikerne mange års erfaring med offentligt-private partnerskaber som instrument til at løse offentlige investeringsog driftsopgaver. Der er bygget motorveje, hospitaler og jernbaner i OPP-projekter. Så der er masser af muligheder for at hente inspiration. Check www.ktc.dk og annoncerne i dette blad på side 94 - 95.
cen finder sted 28. og 29. april i Odense. Temaet sætter rammen for debatten om kommunernes opgaver med vand- og naturplaner, klimaaftaler, trafik, byudvikling, det åbne land og meget mere. Man kan bl.a. høre om helhedstænkning på by- og kulturområdet i Odense Kommune og omegn. Konferencen omfatter bl.a. udflugter i Odense med eksempler på kommunens tværgående organisering. Læs opvarmningsartikel og program på side 86 - 87.
4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Leder
Foto: Istock
Fagbladet Teknik & Miljø Redaktion dette nummer: Chefredaktør, cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Ny redaktør: redaktør Irene Brandt, KTC Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Tlf: 25 55 28 27 E-mail: ib@teknikogmiljo.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04. Telefax 72 28 28 07. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk UDGIVER:
KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg. Tlf. 72 28 28 04. Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening.
Forsyningssektoren – mellem effektivisering og frit marked / Af teknik- og miljødirektør Torben Nøhr, Vordingborg, formand for KTC
gevel har vi set hastværk. Allerede i januar var der behov for at udsende en revideret bekendtgørelse. Et lidt uskønt billede, når vi så samtidigt har set en
Sats: Grafikom A/S.
meget forceret proces omkring høringer om love og
Tryk: KLS Grafisk Hus A/S.
Bevægelsen mod selskabsdannelse i forsyningssekto-
bekendtgørelser. Det er ikke det bedste afsæt for en
ren skaber en række dilemmaer. En større del af opga-
ny start og man kan frygte unødigt bureaukrati og
verne overlades til selskaber, der skal agere på mar-
administrativt bøvl. Og uklarhederne kan give uheldige
kedsbetingelser. Målsætningen for liberaliseringen er
konflikter og uensartet administration på tværs af lan-
klar – højere effektivitet og lavere priser gennem den
det. Optimeringen og effektiviseringen er svær at få
Oplag: Kontrolleret af
frie konkurrence. Fine målsætninger som ingen kan
øje på – her på den korte bane.
Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.
læg fra DI og Dansk Energi; foreningerne efterspørger
De nye organiseringsformer bryder potentielt nogle
bl.a. mere marked ud fra den logik, at det er marke-
fornuftige sammenhænge mellem drift, planlægning
det, der finder de bedste løsninger. Den helt store
og myndighedsudøvelse. I værste fald kan det gå ud
udfordring er, at den danske affaldssektor i dag for-
over miljøet og den service som borgere og virksom-
mentligt er én af de mest effektive, og at priserne er
heder oplever. Vi skal for alt i verden undgå, at den
de laveste i Europa – for sammenlignelige ydelser.
offentlige sektor kommer til at fremstå som ukoordi-
Abonnementspris: Kr. 605,00 + moms om året for 11 numre. Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.
være uenige i. Midlerne kan diskuteres. I dette temablad om affald kan man bl.a. læse ind-
Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.
ISSN 1902-2654
81-1-290
På denne plads vil jeg også gerne påpege en fælles udfordring på tværs af forsyningsområderne.
Sektorens benchmarking viser, at der hele tiden
neret – omkostningen kan være dårligere miljøindsats,
sker optimeringer. Så bare fordi det er offentligt orga-
ringere borgerservice og højere priser. Derfor opfordrer
niseret behøver det ikke at være ineffektivt og dyrt!
jeg til, at kommuner og selskaber har det som et
Den nye affaldsbekendtgørelse trådte i kraft d. 1. januar 2010. Den har været på vej i lang tid, men alli-
særligt fokuspunkt at sikre koordinering og fælles målsætninger, uanset ejerforhold og organisering.
Fra affald til ressource
COWI sørger for helhedsorienterede
s !FFALDSPLANER OG REGULATIVER
løsninger, der sikrer kvalitet og bære-
s "RUGERUNDERS GELSER OG GEBYRSTUDIER
dygtighed i håndteringen og behand-
s )NDSAMLING OG GENANVENDELSE
lingen af ressourcer, herunder både
s + RETIDSANALYSER
almindeligt og farligt affald. Vi trækker
s 5DBUD
på en årelang erfaring fra vor alsidige medarbejderstab inden for affaldsområdet. Vores rådgivning dækker hele COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 6.000 medarbejdere hver især er det på deres.
spektret fra planlægning og analyser over projektering, udbud og tilsyn til
s /PTIMERING OG DESIGN AF GENBRUGS PLADSER s "EHANDLINGS OG DEPONERINGSANL G s 6ISUALISERING AF ANL G
driftsoptimering. Tværfaglige projekter
s -ILJ OG KLIMAVURDERINGER
løses med specialistinput fra COWIs
s 6UGGE TIL VUGGE OG ,#!
egne udbuds- og miljøjurister, økono-
s 3TRATEGIER FOR ORGANISERING OG
mer, hydrogeologer m.v.
SAMARBEJDER
COWI Lyngby 45 97 22 11 COWI Esbjerg 79 18 17 77
COWI Odense 63 11 49 00
COWI Svendborg 62 21 43 11
COWI Aabenraa 73 75 45 50
COWI Holstebro 97 40 42 33
COWI Ringsted 45 97 19 10
COWI Vejle 76 42 64 00
COWI Aalborg 99 36 77 00
COWI Kolding 76 33 86 00
COWI Silkeborg 87 22 57 00
COWI Viborg 86 61 40 44
COWI Århus 87 39 66 00
www.cowi.dk
6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Indhold Affald – reform, politik og inspiration 16 I Der er politik i affald Enkle og effektive affaldsløsninger er målet, men der er politik i skidtet. Synspunkt fra RenoSam.
18 I Affaldsforbrænding bidrager med vedvarende energi Affaldsforbrænding er vedvarende energi, mener klima- og energiminister Lykke Friis.
24 I Europæisk affaldspolitik Kommunerne skal sikre den bæredygtige implementering, mener direktøren for Det Europæiske Miljøagentur.
28 I Ujævn start med ny bekendtgørelse Kommuner og affaldsselskaber har haft en svær opstart med den nye affaldsbekendtgørelse, lyder det i en rundspørge.
30 I Erhvervsaffald skal håndteres af private Det mener DI, der opfordrer affaldsselskaberne til at overholde lovgivningen!
32 I Status på affaldsreformen Uskønt forløb og adminsitrativt bøvl - lyder det fra KL..
32 I Brug affaldet hvor det skaber værdi Det sker i et frit og effektivt marked for forbrændingsegnet affald, mener Dansk Energi
35 I Trekantområdet er knapt så firkantet Fællesskab, kvalitet, nytænkning og bæredygtighed er fælles værdier for kommunerne i Trekantområdet.
36 I Fremtidens organisering af affaldsområdet i kommunen? Mange nye lovtiltag betyder nye rammer for affaldsområdet og organisationsformen.
38 I Affaldsbekendtgørelsen version 2010 Sidste øjebliks politiske forhandlinger endte godt, så en ny affaldsbekendtgørelse kunne træde i kraft 1. januar 2010.
42 I Den gode arbejdsplads! På RenoSams Affaldsdage 2009 blev det diskuteret, hvor dan man bevarer arbejdsglæden.
48 I Mere strøm i affaldet Fremtidens effektive forbrændingsanlæg producerer mere strøm. Se forklaringen.
49 I Affald – CO2-venlig energiressource Fremsynet miljø- og energipolitik og god planlægning har udviklet det mest effektive affaldsbehandlingssystem i Europa.
54 I Fire år på kommunernes enemærker Med EU’s miljølovgivning om producentansvar trådte nye aktører ind på et af kommunernes enemærker - genbrugspladserne.
60 I Mindre affald = mere glæde Vi ville aldrig smide pizzabakker i vores egen have, men i byer og natur flyder det med mere og mere affald.
62 I Innovation – mulighedernes vindue Innovation er målrettet arbejde, som smitter af på bundlinjen, skriver forfatteren til ”Innovationens ABC”.
64 I Fra forbrændingsanstalt til energiselskab Engang skaffede ”forbrændingsanstalten” samfundet af med affald. I dag sælger kraftvarmeværket energi på de frie markeder.
66 I 1000 Viborg-børn som affalds- og genbrugsambassadører ”Ved at involvere børnene og tage dem alvorligt kan vi ændre deres vaner i den rigtige retning.”
70 I Målrettet affaldsinformation på nettet Ved at indtaste sin adresse på nettet får affaldskunderne i Helsingør overblik over deres affaldsordninger.
Affald og økonomi 72 I ”Forurenerens kollegaer betaler” Visse virksomheder har nu retskrav på gratis at kunne benytte hele paletten af kommunale affaldsydelser.
74 I Gebyrfritagelserne i bekendtgørelsen Den 1. januar 2010 blev en lang række virksomheder undtaget fra betaling af affaldsgebyrer.
78 I Finansiering af såkaldt ”herreløst affald” Ifølge Miljøministeriet skal affaldsindsamling i naturområder skattefinansieres, men de forhold, taler for gebyrfinansiering.
80 I Nye regler om gebyrer De nye gebyrregler for virksomheder stemmer ikke overens med målet om mindre administrativt bøvl.
84 I Affaldet fra Bergen skal under jorden! Bergens affaldsselskab – BIR – vedtog i 2008, at et affaldssuge-anlæg skal betjene hele Bergens centrum. Prisen er 600 mill. Nkr.
Diverse 88 I Rum for kommunale ambitioner Temaet for 2010-udgaven af Politisk Forum for teknik- og miljøområdet er ”rum for kommunale ambitioner”.
90 I Affaldskanon 2009 For fjerde år i træk skal RenoSam uddele den eftertragtede vandrepokal indenfor affaldsområdet.
94 I KTC studieture til Sverige og England Se programmer for årets KTC-studieture og check www.ktc.dk for flere oplysninger.
96 I Nyt om jura 98 I Erhvervsnyt 100I Hovsa-lov om kloakbetaling? Den afgående redaktør giver det gamle blad et par ord med på vejen.
102 I KTC-nyt
1.499,4.999,D25901K. SDS-Max. 10 kg. Quick Change-mejselfæste sikrer hurtig justering af mejslen i en af de 12 faste positioner. Aktiv Vibrationskontrol som mindsker vibrationsniveauet. Slagstyrke fra 5-25J.
MAKITA BENZINKÆDESAV DCS4610 kædesav 35 cm. Elektronisk tænding og omgående start. Automatisk kædesmøring. Safety-Matic kædebremse. God afvibrering og perfekt balance. Cylindervolumen 46 cm3.
956,NILFISK HØJTRYKSRENSER E 140.2-9 PS X-TRA. • Pumpetryk: 140 bar. • Vandmængde, max.: 500 ltr./time.
1.799,-
Inkl. 9 m højtryksslange, C&C Tornado PR dyse, C&C PowerSpeed dyse, C&C Skumsprayer + dunk, Patio Plus terrassevasker og vægbeslag.
INKL. PATIO PLUS
2 STK. H IM 2,0 Ah N IER BATTER
DEWALT BOREMASKINE DC733KB. Kraftfuld 14,4V boremaskine til bore- og skrueopgaver. Ergonomisk design med gummibeklædt greb sikrer komfort og brugervenlighed.
www.xl-byg.dk
Alle priser er netto/afhentet og ekskl. moms og afgifter. Tilbuddene gælder til d. 31. marts 2010, eller så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.
DEWALT NEDBRYDNINGSHAMMER
8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Kommuner må arbejde for vandselskaber En fortolkning fra By- og Landskabsstyrelsen slår fast, at kommuner
Hovedstadskommuner satser på elbiler
godt må arbejde for nyudskilte vandselskaber. Vandsektorloven spænder ikke ben for, at kommunerne må udføre arbejde for de vandselskaber, som er ved at blive udskilt fra kommunerne og omdannet til aktieselskaber. Det skriver By- og Landskabsstyrelsen i et notat, som arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen fra Socialdemokraterne har bedt om. ”Jeg tror, at efter denne præcisering vil det ikke give de store knuder ude i kommunerne. Nu slås det fast, at kommunalfuldmagtens regler fortsat gælder. Og i kommunerne vil det ikke være specielt meget anderledes end med så mange andre aktiviteter,” siger Torben Hansen ifølge 3F. Også et svar fra EU siger, at kommunerne fortsat kan byde på opgaver omkring vand. Blot de ikke er konkurrenceforvridende, men "afgiver tilbud på helt lige fod med andre selskaber". Det skriver EUkommissionen i et svar til S-parlamentariker Christel Schaldemose.
I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma
Hovedstadens beboere skal skifte deres osende benzinbiler ud side
med elbiler i en fart, mener politikerne i Københavns og HøjeTaastrup Kommune. Ifølge en ny beslutning skal den centrale
Grontmij-Carl Bro A/S
2
Danfiber/Danbørs
53
COWI A/S
5
ABB A/S
55
XL-BYG
7
SOLUM
57
Orbicon A/S
9
STENA Averhoff + CO
59
”Skal vi nå vores klimamål, skal vi hurtigst muligt væk fra benzinbiler og over til elbiler, cykler og kollektiv transport. Derfor vil vi
Kommune Kemi A/S
11
BRAMIDAN
63
Denios APS
12
Dakofa
68
Bornholm Regions Kommune 13
Dansk Styrings Teknik
69
Niras
H.J. Hansen Genvindingsteknik 71
15
bydel i København lægge jord til op mod 500 parkeringspladser og ladestandere, der udelukkende reserveres til elbiler, skriver Berlingske Tidende.
nu klistre byen til med parkeringspladser og ladestationer til elbiler,” siger teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) til avisen. Teknik- og Miljøudvalget satser på, at det bliver muligt at gøre det billigere at parkere elbilerne. De har derfor bedt transportmini-
PWS Danmark A/S
17
Phoenix Danmark
73
Elbek & Vejrup A/S
21
JOCA
77
RGS 90 A/S
23
Tankegang A/S
79
Også i Høje-Taastrup begynder et netværk af ladestationer at
Ferskvandscentret
27
MICODAN A/S
81
vokse frem i løbet af 2010, så det bliver praktisk muligt at eje elbil i
Rambøll
29
WAMATECH A/S
83
kommunen.
AL Control
33
Logica Danmark A/S
85
Vand center syd
34
KL
87
Advokatfirmaet Energi og miljø37
Promonitor ApS
89
siger Michael Ziegler (C), borgmester i Høje-Taastrup Kommune
Advokatfirmaet Bech-bruun 39
ZENZO GROUP APS
91
ifølge dk.nyt.
Eurofins
Niras
93
41
Strukturforsyningen
45
COK
102
Trioplast A/S
47
DTU
108
W.L. Gore Scandinavia
50
steren om at ændre loven, så betaling for parkering kan differentieres i forhold til bilers miljøbelastning.
”Netværket af ladestandere skal binde vores nye CO2-neutrale bydel sammen med resten af kommunen, og aftalen understøtter vores muligheder for at konvertere kommunens bilpark til elbiler,”
Industrien og flere centrale aktører har tidligere påpeget, at den manglende afklaring om fremtidens beskatning af elbiler bringer den danske drøm om elbiler i fare. Den nuværende afgiftsfritagelse udløber i 2012, og regeringen er endnu ikke kommet med et bud på, hvornår en løsning ligger klar.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9
Gladsaxe investerer 500 millioner i fjernvarme
Nedrivning med borgerinddragelse
Fjernvarmeforsyningen i Gladsaxe Kommune bliver i de kommende år
Borgerne i Tønder Kommune skal være med til at kortlægge, hvilke
udbygget til det tredobbelte med ca. 565 nye kunder, når fjernvarme-
slidte rønner der skal rives ned, og hvilke der skal renoveres for at
forsyningen bliver udvidet til områder, der i dag har naturgasforsyning.
styrke boligmiljøet i lokalområdet.
Både Gladsaxe Fjernvarme og I/S Vestforbrænding bidrager til investeringen, der kommer til at ligge omkring en halv milliard kroner. Udvidelsen betyder, at fjernvarmedækningen i Gladsaxe kommer op
Tønders borgmester opfordrer således alle ejere af forfaldne ejendomme i kommunen til at
på 60 procent frem for i dag cirka 20 procent. Dermed kommer Glads-
søge penge og beder andre bor-
axe op på den gennemsnitlige dækning på landsplan.
gere om at være med på råd, når
De nye kunder vil være erhvervsvirksomheder, boligselskaber og kommunale bygninger. Foreløbig er det for dyrt at forsyne parcelhuse
ejendommene skal udpeges og kortlægges.
med fjernvarme, men Gladsaxe Kommune vil følge udviklingen i ener-
”Vi har fået 3,5 mio. kr. fra
gisektoren og løbende vurdere, hvornår det vil være en god ide også at
regeringens indsatspulje for 2010
forsyne private boliger.
til forskønnelse og oprydning i landområderne, og vi lægger selv 1,2
Udbygningsplanerne er med til at nedbringe udledningen af CO2 og
mio. kr. oveni. Dermed kan vi komme i gang med at skabe bedre
er et vigtigt element i kommunens CO2-handlingsplan, som netop er
boliger og bedre miljøer til styrkelse og udvikling af landområderne,”
sendt i høring. Samtidig er der planer for at erstatte kul og naturgas i
siger borgmester Laurids Rudebeck (V) ifølge Danske Kommuner.
fjernvarmeproduktionen i Storkøbenhavn. Gladsaxe Kommune vurde-
Ejerne af de gamle bygninger skal dermed ikke betale for nedriv-
rer, at den samlede reduktion fra fjernvarmeudbygningen kan komme
ning. Det er samtidigt muligt at få tilskud til udvendig renovering af
helt op i nærheden 10 procent af kommunens samlede udledning af
ejendomme på 25 procent, eller 33 procent hvis det er særligt beva-
CO2.
ringsværdige ejendomme.
Kilde: Gladsaxe Kommune
Vi bygger en grøn fremtid – sammen Orbicon | Leif Hansen leverer integrerede og
miljømæssigt og økonomisk.
bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur,
Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og
klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri
bidrager til at gøre visioner til virkelighed.
og arbejdsmiljø. Fra vandplaner til renovering af skoler er det den tilgang, der giver de bedste resultater -
Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk
10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
COWI-direktør ny formand for FRI
Søvand i Københavns vandhaner Klorrenset søvand fra Sydsverige som drikkevand kan blive virkelig-
Foreningen af Rådgivende Ingeniører valgte 4. marts Peter Hostrup
hed for næsten 400.000 indbyggere i 12 storkøbenhavnske kommu-
Rasmussen, regional vice president for COWI Central- og Østeuropa,
ner. Presset på de eksisterende drikkevandsboringer kombineret med
som ny formand. Han afløser dermed Søren Holm Johansen, Ram-
nye skrappe krav til vandmiljøet tvinger kommunerne til at overveje
bøll, der har beklædt posten i tre år.
nye løsninger, skriver Berlingske Tidende. Det svenske selskab Syd-
Ifølge foreningens administrerende direktør, Henrik Garver, er Peter Hostrup Rasmussen ”et stærkt valg”: ”Peter har et detaljeret kendskab til branchens internationale
vatten kan levere vandet i en rørledning under Øresund eller over Øresundsbroen. ”Sydvatten kan levere vand i god kvalitet og til en favorabel pris,
udfordringer, og samtidig var han en del af det hold, der forhandlede
der betyder, at forbrugerne ikke kommer til at betale mere for van-
FRI's optagelse i DI. Peter vil på alle områder kunne varetage med-
det,” siger Herlevs borgmester Kjeld Hansen (S), der er formand for
lemmernes interesser."
det sjællandske vandsamarbejde, Vandsamarbejde Sjælland A/S.
Optagelsen i DI er ifølge Henrik Garver en milepæl for foreningen
Også hovedstadsområdets største vandforsyning, Københavns
og sikrer en øget styrke og indflydelse, ligesom FRI under Søren
Energi (KE), leder efter alternativer til grundvandet, der er en alvorlig
Holm Johansens formandskab har fået et langt skarpere fokus som
mangelvare. Bl.a. overvejes afsaltet vand fra Øresund. Men KE er ikke
organisationen for rådgivende ingeniørvirksomheder. Den nyslåede
interesseret i søvandet fra Sverige på grund af dårlige erfaringer med
formand vil bl.a. holde et globalt fokus.
forsøgsmæssig brug af søvand i 2007. Da fik mere end 100 klager
”Vores marked bliver mere og mere globalt, og vi skal i øget
over smagen selskabet til at droppe forsøget.
omfang se os selv i en global kontekst. Og så skal vi fastholde fokus på at bevare en høj rådgiveretik," siger Peter Hostrup Rasmussen, der også taler for en øget videndeling: "Det er vigtigt, at vi fortsætter det gode arbejde med at styrke rådgivernes position. Jo mere vi taler om viden og grøn teknologi, jo større samfundsmæssig betydning har vi rådgivere. Der er nok at tage fat på, og meget af arbejdet skal ske i samarbejde med andre videnorganisationer for at sikre maksimalt fokus på udfordringerne for videnerhverv i Danmark.” Kilder: FRI og COWI
Varmeværker i skatteklemme Skat er ikke en nødvendig omkostning, og selvom I skal betale skat, må I som udgangspunkt ikke opkræve pengene hos borgerne. Et opsigtvækkende notat fra Energitilsynet har bragt en stor del af landets 431 kraftvarmeværker og fjernvarmeselskaber i en uhjælpelig økonomisk klemme mellem to offentlige myndigheder, skriver Jyllands Posten. Ifølge Dansk Fjernvarme risikerer nogle af værkerne i værste fald at måtte dreje nøglen om og dermed lukke for det varme vand. Det er især de fleste
Middelfart nomineret for ESCO-indsats Middelfart Kommune har været en af de første kommuner herhjemme til at gøre brug af ESCO-modellen. Initiativet bliver nu belønnet af EUKommissionen med en nominering til Energy Award. ESCO er betegnelsen for energiservicevirksomheder og dækker over en forholdsvis ny samarbejdsmetode ved energirenoveringer. ESCOvirksomhederne arbejder ud fra princippet om ”no cure-no pay” og garanterer på forhånd aftalte energibesparelser for kunden. Desuden fungerer modellen således, at energiinvesteringerne betales af den efterfølgende besparelse på energiregningen. ESCO har længe været brugt i resten af verden, men i Danmark tøver kommunerne med at tage modellen i brug. Én af undtagelserne er dog Middelfart kommune, som sammen med Kalundborg og Gribskov kommuner deltager i projektet ESCOmmuner. ESCOmmuner har som mål at skabe en drejebog for ESCO’er i danske kommuner baseret på de tre pionérkommuners egne erfaringer.
af landets 285 kraftvarmeværker, der rammes af den nye fortolkning, fordi de ud over at producere varme også producerer elektricitet. Det giver værkerne en biindtægt, som de skal betale skat af. Men den skat må de ifølge afdelingsleder Lone Hansen, Dansk Fjernvarme, ikke mere lægge oven i varmeregningen. ”Som udgangspunkt kan skatten ikke indregnes i varmepriserne, fordi varmeforsyningerne er reguleret efter et hvile-i-sig-selv-princip. Et varmeselskab kan derefter ikke oparbejde et overskud. Når der alligevel ofte skal betales skat, skyldes det, at selskaberne af regnskabstekniske årsager alligevel får overskud. Det betyder, at skatten må betales over selskabernes egenkapital. Og hvis ikke der er penge at finde der, kan ejerne, der typisk er andelshavere eller aktionærer, vælge at indskyde yderligere midler. Ellers må selskabet gå konkurs, og det er naturligvis en uholdbar situation," siger Lone Hansen. Dansk Fjernvarme forventer, at lovgivningen meget snart bliver ændret, så skat kan henregnes til at være en nødvendig omkostning.
Vi skaber værdier af farligt affald
=¤YKP Skabe flest mulige værdier ud af farligt affald: Udvinde - Omdanne Genanvende - Forbrænde
4PSQ¥
Afgifte kredsløbet af stoffer: Fjerne - Neutralisere Uskadeliggøre
<K]PRSPUN Udvikle miljømæssigt forsvarlige og omkostningseffektive teknologier
www.kommunekemi.dk
12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Albertslund ny formand for Green Cities Fra 1. marts står Albertslund Kommune i spidsen for det forpligtende miljøsamarbejde Green Cities, der udover Albertslund består af Allerød, Ballerup, Herning, Kolding og København Kommune. Formandskabet overtages fra Herning Kommune, der de sidste to år har ført an. ”Jeg glæder mig til at stå i spidsen for det forpligtende miljøsamarbejde de kommende år. Albertslund var for 10 år siden én af pionerkommunerne, som var med til at starte samarbejdet. Vi har gode idéer til, hvordan samarbejdet kan udvikles til gavn for natur, mennesker og miljø, og jeg vil arbejde for, at endnu flere kommuner deltager i Green Cities-samarbejdet,” udtaler Leif Pedersen, formand for Miljø- og planudvalget i Albertslund Kommune. Green Cities samarbejdet blev startet i 2000 af Albertslund, Ballerup og København under navnet Dogme 2000. I 2009 skiftede samarbejdet navn til Green Cities, og der er mange eksempler på initiativer, der har hjulpet til at forbedre miljøet. Eksempelvis grønne indkøb, miljøcertificeringen af de kommunale institutioner, udskiftning af belysningsarmaturer og vandsparekampagner.
Teknisk direktør skal byudvikle Køges tekniske direktør Jes Møller forlader kommunen for at stå i spidsen for byudviklingsprojektet Køge Kyst. Dermed forlader han kommunen 1. maj. 56-årige Jes Møller er uddannet civilingeniør med speciale i planlægning. Han har stor erfaring med ledelse af projekter i offentlig regi, blandt andet som plandirektør i Hovedstadens Udviklingsråd.
Direktør Jes Møller
”Jeg er glad for, at vi har fundet den helt rigtige mand til jobbet. Jes Møller har i de sidste tre år arbejdet intenst med at skabe grundlaget for Køge Kyst-projektet og har i øvrigt erfaringer fra andre projekter, der kan være til stor nytte her,” konstaterer bestyrelsesformand Jørgen Nue Møller. Borgmester Marie Stærke (S) beklager afskeden med Jes Møller, men glæder sig over, at samarbejdet fortsætter i et nyt regi. ”Køge Kyst-projektet er et af de vigtigste udviklingsprojekter for Køge Kommune de næste mange år. Det betyder meget for os, at projektchefen ud over solid udviklingserfaring også kender byen og nyder respekt både i kommunen og hos de mange andre aktører i Køge,” siger hun.
MILJØBESKYTTELSE & SIKKERHED
Overholder du loven !
Markant fald i elforbruget blandt kurveknækkere 2,3 procent, 9.300 MWh eller 14 millioner kroner. Det er, hvad de 131 offentlige institutioner, der har en såkaldt kurveknækkeraftale med Elsparefonden, har skåret af elforbruget i 2009. Tallene kommer fra en helt ny årsopgørelse fra Elsparefonden og viser, at de offentlige institutioner, der arbejder målrettet med at reducere forbruget, skaber konkrete resultater. ”Elforbruget i den offentlige sektor er steget stødt med en til halvanden procent om året de sidste ti år. Den nye årsopgørelse viser, at den udvik-
Systemcontainere leveres i mange variationer, som Walk-in lager eller som varmeeller kølekammer. Alle med integreret opsamlingskar, som loven foreskriver.
ling er ved at vende. Det er andet år i
DENIOS foretager altid rådgivning og projektering på grundlag af gældende regler og bestemmelser. Bestil vores gratis brochure "Sikkerlagring af farlige- og miljøskadelige stoffer" på telefon 76 24 40 80
reducere elforbruget. I 2008 faldt for-
træk, det lykkes for kurveknækkerne at bruget med ca. to procent og i 2009 altså med 2,3 procent,” siger projektleder Anders Hjorth Jensen fra Elsparefonden. De nye tal stammer fra Se Elforbrug, som er Elsparefondens værktøj til at følge og analysere elforbruget. I alt ca. 1.900 offentlige arbejdssteder har koblet deres elmåler til Se Elforbrug, og deres elforbrug udgør ca. 35 procent af den samlede offentlige sektors forbrug.
www.denios.dk
Kilde: Elsparefonden
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13
Genopslag Der er rift om de gode medarbejdere, så vi prøver igen:
Bornholm mangler chef til teknik- og forsyningsområdet Kan du skabe visioner og vise retning, udvise styrke, tillid og anerkendelse, lede ledere og medarbejdere og samtidig overholde dit budget? Hvis du desuden tænder på udfordringer, har politisk tæft og synes, at kommunen er til for borgernes skyld, har vi den helt rigtige stilling til dig. Bornholm står lige nu i en vanskelig situation med faldende indbyggertal og stigende ledighed. Der er brug for at udvikle erhvervslivets rammebetingelser uden at gå på akkord med miljøet eller de historiske bymiljøer. Og Bornholm er også stadig et levende og børnevenligt samfund med storslået natur, mange fritidsaktiviteter og gode boliger til overkommelige priser. Regionskommunen er en moderne, udviklingsorienteret kommune under stadig forandring. Under mottoet: Central styring – decentral ledelse arbejder vi med aftalestyring samt mål- og rammestyring, og lige nu er de vigtigste interne udfordringer i jobbet: Fortsat organisationsudvikling, kulturopbygning, dokumentation og evaluering samt effektivisering. Stillingen Stillingen omfatter både funktionen som områdechef for teknik- og forsyningsområdet og funktionen som virksomhedsleder for den administrative enhed Teknik & Miljø. Denne dobbelte ledelsesfunktion kræver, at du er bevidst om og kan håndtere de to funktioners forskellighed.
Personen Du er en stærk person, der kan skabe overblik og formidle sammenhænge, såvel inden for det tekniske område som i relationerne til resten af organisationen og verden udenfor.
Du har en solid ledelseserfaring, gerne fra det tekniske område, kombineret med en egentlig lederuddannelse Som områdechef er du rådgiver for Teknik- og Miljøud- og en akademisk baggrund. valget og koordinerer hele fagområdet, der består af Teknik & Miljø og tre forsyningsvirksomheder. Du refe- Yderligere oplysninger Stillingen ønskes som udgangspunkt besat på overensrerer til kommunaldirektøren og er medlem af chefkomstvilkår. De nærmere vilkår skal aftales mellem gruppen – regionskommunens øverste strategiske leBornholms Regionskommune og den forhandlingsberetdelsesforum. tigede organisation. Åremålsansættelse eller kontraktSom virksomhedsleder har du selv ledelsen af Teknik & ansættelse kan evt. komme på tale. Miljø, der har fem afdelinger med tilsammen ca. 80 engagerede medarbejdere. Kontakt Kommunaldirektør Kenth Halfdan Ferning, 5692 1000, Virksomheden befinder sig i slutningen af en organisakenth.halfdan.ferning@brk.dk, eller personalechef Tortionsudviklingsproces, og du vil skulle forestå impleben Munch, 5692 1102, torben.munch@brk.dk, og få menteringen af organisationsændringerne og videreudmere at vide om jobbet. vikle den interne kultur mellem de nye afdelinger. Du bliver en aktiv medspiller i mange spændende net- Du kan også læse mere i job- og personprofilen på værk, og jobbet stiller derfor store krav til din forhand- www.brk.dk/job. Ansøgningsfrist: 6. april 2010 kl. 12.00. lings– og kommunikationsevner.
Nye gode trafikforbindelser betyder, at Bornholm er rykket langt tættere på resten af Danmark. I fly, tog, bus og bil er transporten fra København mellem ½ til 2½ time. Heldigvis går det ikke ud over charmen ved at bo på en ø. Bornholm er fortsat vidunderlig på alle tider af året, og et sted hvor det gode liv prioriteres højt.
14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Kalundborg nomineret til EU-pris
KTC: KU og Vesselbo langt ude!
Kalundborg Kommune og Den Industrielle Symbiose, som er et sam-
Københavns Universitet og Eyvind Vesselbo er langt ude i skoven
arbejde mellem virksomheder om udnyttelse af hinandens affalds-
med kritik af kommunernes miljø- og overvågningsindsats, skriver
produkter, har modtaget en fornem anerkendelse ved at blive nomi-
Flemming Lehbert Sørensen, formand for KTC’s faggruppe Natur og
neret til en stor EU-pris i kategorien "Market Transformation including
Overfladevand, i dette debatindlæg.
voluntary commitments". Prisen er en årlig pris i forbindelse med EU’s Energiuge. Hovedprincippet for alle de delprojekter der indgår i Den Industri-
I artiklen ”Søer og åer skranter” i Danske Kommuner den 3. marts
elle Symbiose er "Den enes affald er den andens råvare". Alle sym-
2010 kritiserer Venstres miljøord-
bioseprojekterne er mellem forskellige selskaber, som er uafhængige
fører Ejvind Vesselbo og Peter
af hinanden. Den oprindelige tilgang til symbioseprojekterne var at
Stæhr fra Københavns Universitet
spare penge, men med tiden er der blevet lagt mere vægt på de mil-
kommunerne for ikke at føre
jømæssige fordele.
ordentlig kontrol med miljøet, og
Kalundborg EU kontor har bidraget betydeligt de seneste år til
for at den kommunale naturover-
udbredelsen af kendskabet til Den Industrielle Symbiose. Således har
vågning har et meget begrænset
kinesisk stats-tv været på besøg i Kalundborg og produceret flere
omfang.
udsendelser på denne baggrund. Kina har desuden ladet sig inspire-
Det sidste er fuldstændig rig-
re af Den Industrielle Symbiose i forbindelse med udarbejdelse af
tigt. Vand- og naturovervågning er
politik vedrørende industriel økologi.
nemlig slet ikke kommunernes
”Symbiosen er internationalt forbillede, hvilket vi så i sommeren
opgave. Det er de statslige Mil-
2009, hvor Kalundborg var vært for mere end 70 forskere og profes-
jøcentres, og det er forhåbentlig
sorer, hvoraf bl.a. en Yale University professor udtalte, at Kalundborg
mod bedre vidende, at både Københavns Universitet og Eyvind Ves-
er industriel symbioses vugge, idet begrebet faktisk er opfundet her,”
selbo bringer kommunerne ind i denne debat.
siger Martin Andersen, leder af Kalundborg EU-kontor. Kilde: Kalundborg Kommune
Flemming Lehbert Sørensen.
Når forskningslektor Peter Stæhr fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet, udtaler, at ”kommunernes kontrol med miljøet har store mangler”, er det umiddelbart svært at vide, hvad der sigtes mod. I forhold til landbrug og industrivirksomheder er kommu-
DN vil have marine nationalparker
nernes tilsynsforpligtelse lovbestemt. På naturområdet har kommu-
Hver dag udsættes havet for næringsstofsbelastning, giftstoffer, råsto-
opgave- og strukturreformen.
findvinding og overfiskeri. Danmarks Naturfredningsforening (DN)
nerne samlet set styrket indsatsen i forhold til amternes indsats før Vi har i KTC lavet en ressourcesammenligning, der viser, at kom-
peger derfor på otte marine nationalparker som en effektiv måde at
munerne i forhold til den tidligere amtslige indsats har styrket naturre-
beskytte det sårbare hav.
gistreringen og -beskyttelsen. Der er selvfølgelig forskel på kommu-
”De danske havområder er
nerne. Men det overordnede billede er tydeligt: Der bruges flere res-
unikke og rummer store natur-
sourcer på at registrere og beskytte vores naturområder end tidligere.
værdier. Men de er også sårbare
I kommunerne ved vi godt, at naturområdernes tilstand forværres
og ikke synlige økosystemer, der
mange steder. Hvis denne udvikling skal vendes, vil det kræve flere res-
fortjener den samme beskyttel-
sourcer, end kommunerne har til rådighed. Selv med den indsats, der
se som sårbar natur på landjor-
skitseres i regeringens Grøn Vækst, og som udmøntes i statslige indsat-
den,” siger Ella Maria Bisschop-
splaner og i konkrete kommunale handleplaner, vil mange af de ca.
Larsen, præsident i DN.
300.000 mindre naturområder forsvinde eller miste naturkvalitet.
De otte områder rummer
Det samme konkluderede Wilhjemudvalget i 2001. Eneste væs-
vigtige habitatområder, som er
entlige ændring siden da er, at naturovervågningen, som Miljøcentre-
EU-beskyttede som såkaldte Natura-2000 områder. I praksis er der dog
ne i dag står for, er reduceret med omkring 200 mio. kr. i forhold til
ingen beskyttelse, fordi politikerne endnu ikke har defineret, hvad
den overvågning, amter og stat tilsammen udførte før opgave- og
beskyttelsen skal bestå i.
strukturreformen.
”Havet lider under vores adfærd, og det er de færreste, der har ind-
Vi kan fra kommunerne komme med adskillige eksempler på, at vi
sigt i, hvilke skader vi reelt påfører naturen i havet. Derfor kan udpeg-
gør og kan gøre en forskel for både naturområder og truede dyre- og
ningen af de nye, marine nationalparker være med til at højne bevidst-
plantearter. Udfordringen er dog så stor, at det med de nuværende
heden om naturværdierne i havet, ligesom udpegningen af landjor-
ressourcer er umuligt at sikre alle naturområder. Naturkvaliteten vil
dens nationalparker har været det,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
forringes, og naturområder vil forsvinde.
DER KAN VÆRE 5 I BILEN!
Kasper Dam Mikkelsen Projektleder T: 3078 7515 E: kdm@niras.dk
MEN FOR DET MESTE SIDDER DER KUN ÉN. DERFOR HAR NIRAS UDVIKLET ET DIGITALT SAMKØRSELSMODUL, DER GIVER MEDARBEJDERNE I JERES VIRKSOMHED NYE MULIGHEDER FOR AT DELE TRANSPORT. I klikker med musen og lærer hinanden bedre at kende – og sparer benzin og CO2 oven i købet. Få mere at vide om fordelene for jeres virksomhed.
NIRAS A/S
www.niras.dk
16 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
RenoSam – synspunkt:
Der er politik i affald Kommuner og affaldsselskaber skal skabe enkle og effektive affaldsløsninger til borgere og virksomheder.
/ Af Vagn Larsen, formand for RenoSam
muner og affaldsselskaber væsentlige politiske udfordringer i de kommende år. Så der er ikke kun masser af lokal politik i affald. Det handler også om de langsigtede og overbare affald, som er produceret ved
Vi kan godt indstille os på, at vi skal
ordnede politiske linjer, som er af
brug af fossile brændsler, såsom
til at tænke i nye baner. Deponier-
væsentlig betydning for den over-
kul og olie. Affaldsforbrænding skal
ne skal tænkes som enheder, der
ordnede samfundsmæssige udvik-
også i fremtiden kunne betragtes
opbevarer ressourcer til det tids-
ling. Det er derfor også vigtigt, at vi,
som en vedvarende energikilde på
punkt, hvor det miljø-, energi- og
som kommuner og affaldsselska-
linje med vindkraft, geotermi eller
klimamæssigt bedre kan betale sig
ber, står sammen for at varetage
biomasse.
at udnytte dem.
vores fælles interesser, bl.a. igen-
Affaldspolitisk skal kommuner
På alle disse områder får kom-
nem RenoSam.
og affaldsselskaber skabe robuste Der er politik i affald. Affaldspolitik
miljø- og klimarigtige, enkle og
og miljø- og sundhedspolitik har
effektive affaldsløsninger til borgere
fulgtes ad som en treenighed igen-
og virksomheder.
nem mange år. Nu kan man ikke
Vi skal politisk arbejde for at
længere tænke politik om affald,
fremme genanvendelsen. Vi skal sik-
uden man også tænker klima og
re den bedst mulige udnyttelsen af
energipolitik. Det er en væsentlig
de begrænsede ressourcer, vi råder
politisk udfordring. Mange kommu-
over. Når det ikke længere mil-
ner arbejder med klimapolitikker.
jømæssigt kan betale sig at genan-
Nogle kommuner er endda så
vende, skal vi nyttiggøre ressourcer-
ambitiøse, at de målrettet sigter
ne i affaldet ved at brænde det med
mod en energiforsyning helt uden
den højest mulige energiudnyttelse.
anvendelse af fossile brændsler.
Det bør derfor også være en
Her kan affaldsforbrændingen, der
affaldspolitisk målsætning at arbejde
hovedsagelig er CO2 neutral, få en
stenhårdt for at øge energieffektivite-
central rolle. Det er derfor også vig-
ten i affaldsforbrændingen.
tigt, at vi politisk arbejder målrettet på at få fjernet de dele i det brand-
Deponiområdet er et affaldspolitisk sikkerhedsnet under systemet.
Affaldsselskaberne har brug for fælles interessevaretagelse - der er politik i affald.
PWS udvikler fremtidens affaldssystem
Velkommen til vores stand på
Renosam i Kolding PWS Danmark A/S • Box 68 • 8410 Rønde Telefon: 70 70 11 73 • Fax: 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk
18 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Affaldsforbrænding bidrager med vedvarende energi Affaldsforbrænding er med til at udbygge vedvarende energi, selvom 40 procent af affaldet er plastik og andet af fossil oprindelse, mener klima- og energiminister Lykke Friis (V). Hun prioriterer dog genanvendelse og forebyggelse, men ser stadig fremtid i energiudnyttelse af affaldet.
med bidrager affaldsforbrændingen med vedvarende energi og til at fortrænge de fossile brændsler. En betydelig del af affaldet, omkring 40 procent, er dog af fossil oprindelse - herunder især plastik, som jo dybest set er et olieprodukt. Derfor kan affaldsforbrænding ikke, i samme omfang som vindenergi, betragtes som ren vedvarende energi. Men under alle omstændigheder er affaldet et bidrag til at reducere anvendelse af fossile
Af Klima- og energiminister Lykke Friis
brændsler. Affaldsforbrænding skal dog ses som en del af hele affaldsbehand-
Affald blev tidligere anset som et
lingskæden. Det gælder først og
miljøproblem, der skulle bortskaffes
fremmest om at undgå, at affaldet
på en miljømæssigt forsvarlig
overhovedet opstår. I det tilfælde,
måde. Det har ændret sig til i dag,
hvor affald ikke kan undgås, priori-
hvor affaldsforbrændingsanlægge-
terer vi genbrug og genanvendelse
ne bidrager betydeligt til den dan-
højest, fordi vi herigennem får den
tig dygtige. De danske affaldsfor-
elproduktionen. Samtidig skal der
ske energiforsyning, både som var-
bedste udnyttelse af ressourcerne i
brændingsanlæg er blandt de bed-
betales højere afgift af affald med
meleverandører til de danske fjern-
affaldet. I Danmark genbruger eller
ste til at udnytte affaldets energires-
højt energiindhold, hvilket oftest er
varmenet og til elforsyningen.
genanvender vi ca. 70 pct. af affal-
sourcer, og den udvikling skal
affald med højt plastindhold. Det
det, og den andel er forhåbentlig
fortsættes.
giver incitament til at udsortere en
Det er regeringens målsætning,
Klima- og energiminister Lykke Friis (V).
at Danmark skal blive uafhængig af
noget, vi med tiden kan forbedre.
Den seneste omlægning af
større del af plasten fra affaldet,
fossile brændsler. Som et led i den
Der vil dog altid produceres
affaldsafgiften til en energiafgift på
hvorved den fossile andel med
omstilling skal der både ske væs-
affald, der ikke kan genbruges eller
den producerede varme er et skridt
udledning af drivhusgasser i affal-
entlige energibesparelser og gen-
genanvendes, og i dette tilfælde er
i den rigtige retning. Den andel af
det vil falde.
nemføres markant udbygning med
det vigtigt at udnytte energiressour-
affaldets energiindhold, der bliver til
vedvarende energi. En stor del af
cen i affaldet bedst muligt. I den
elektricitet, er fritaget for afgift, og
affaldsforbrændingen, men der er
affaldet består af biomasse, og der-
sammenhæng er vi i Danmark rig-
det giver incitament til at forbedre
stadig ting, der kan forbedres.
Alt i alt er vi nået langt med
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 19
Mangel på genbrugsplast til klare affaldssække Formålet i fokus
Det kan ikke lade sig gøre at aflevere husholdningsaffald i helt gennemsigtige plastsække og samtidig opfylde et mål om at styrke miljøet. Skal sækkene være af genanvendt materiale, må man acceptere en ”grumset” kvalitet.
Der er derfor et stort behov for at finde en rimelig tolerance i forståelsen af begrebet klare plastsække. Klar betyder nemlig ikke glasklar, men må nødvendigvis betyde gennemsigtig i en eller anden grad. Man skal kunne se indholdet tydeligt nok til at vurdere, om det skal i brændbart affald, eller om det kræver yderligere sortering af borgeren, inden det afleveres på genbrugspladsen.
Den 1. januar i år trådte en ny affaldsbekendtgørelse i kraft, der
Der er mangel på genbrugsplast til at producere klare affaldssække med.
Meget af det plastaffald, der i dag regenereres og anvendes til
bl.a. indeholder følgende paragraf (§ 32) under overskriften ”Etable-
indført med succes: Beregninger
betyder at behovet for klare affalds-
produktion af affaldssække har en
ring af og krav til visse ordninger for
viser, at mængden af brændbart
sække fordrer en materialemæng-
farvenuance af enten svagt rødligt,
husholdninger”:
affald falder med op til 30 procent.
de på ca. 3500 – 4000 ton afhæn-
svagt grønligt, svagt blåligt mm. Det
gigt af renhed mm.
betyder, at sækkene i oprullet form
Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning i form
Kæmpe behov
af en bringeordning, der giver hus-
Der bliver således et stort behov
rent plastspild er meget presset. I
sække er de faktisk gennemsigtige.
holdninger i kommunen adgang til
for klare plastsække til borgerne,
dag genanvender langt de fleste
”Hvis ikke denne kvalitet er til-
en genbrugsplads.
”Markedet for rent og forholdsvis
virker farvede, men som enkelte
når loven er fuldt implementeret. Et
plastvirksomheder deres eget plast-
strækkelig, vil det ikke være muligt
Stk. 2: Kommunalbestyrelsen
behov der bør og skal dækkes via
spild, hvilket gør mængden på det
at producere affaldssækkene i
skal sikre, at det alene er tilladt for
genoparbejdet plast, hvis det skal
frie marked begrænset, dyrere og
regenereret plast, men kun i rene
husholdningerne i kommunen at
give mening.
af meget varierende kvalitet.
råvarer, hvilket er miljømæssigt for-
Det kan blive svært at finde til-
kert og prismæssigt fordyrende,”
brugspladser, hvis affaldet er
kunne se sådan ud: I Danmark er
strækkelige mængder råmateriale,
siger Bent Jessen, der mener, at
emballeret i klare plastsække.
der ca. 2.6 mio. husstande med et
der kan oparbejdes og genanven-
fokus børe være på formålet med
Ordningens formål er klart at
anslået gennemsnitligt forbrug pr.
des til produktion af klare affalds-
lovgivningen: At sikre en bedre og
styrke miljøet gennem en bedre
husstand på 20 stk. klare affalds-
sække,” siger Bent Jessen fra Triop-
mere miljørigtig sortering, frem for
sortering af affaldet, således at
sække om året, bliver det til 52
last Nyborg, som er Skandinaviens
at det er muligt på afstand at afko-
mest muligt kan genbruges. I flere
mio. sække i alt pr. år. En standard
største producent af affaldssække i
de, hvad indholdet i sækkene er.
kommuner er ordningen allerede
affaldssæk vejer ca. 70g, hvilket
plast.
aflevere emballeret affald på gen-
Et overslag over mængderne
ktj
20 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
S vil mindske forbrændingen Socialdemokraternes klima- og energiordfører Mette Gjerskov mener ikke, at Danmarks meget høje forbrændingsandel er holdbar.
mængden af emballage og følge vugge til vugge-princippet. ”Vi skal sikre genanvendelse af varerne, så de slet ikke bliver til affald, men bliver i husholdningerne. Det handler om, at varerne skal holde længere, og det er producenterne,
”Vi er rigtig gode til at brænde affaldet af og
der skal løfte den indsats. Vi har i stigende
få energi ud af det, men vi har ikke været
grad en ’køb og smid væk-kultur’, og vi vil i
gode nok til at se på affaldshierakiet og gen-
stedet gerne have computere og mobiltelefo-
anvende maksimalt. Vi skal hen imod at for-
ner – og alt muligt andet - med længere
brænde så lidt affald som muligt,” siger Mette
varighed,” siger klima- og energiordføreren,
Gjerskov (S), der kritiserer regeringens
Mette Gjerskov.
delen i affaldet og dermed CO2-udledningen fra affaldsforbrændingen.
der ser kommuner og affaldsselskabers vigtigste rolle i at sikre, at så meget som muligt bli-
affaldsstrategi for ikke at have styr på plastanMette Gjerskov vil reducere affaldsmæng-
ver sorteret og genanvendt.
derne ved blandt andet at gøre noget ved
ktj
290 blade på samvittigheden 290 udgaver af dette blad har han på samvittigheden – grafiker Flemming Kastor. Det har taget 26 år. Nu er den sidste side produceret, og tiden skal helliges golf, børnebørn og en lang række frivillige lederposter i foreningslivet i hjembyen Maribo.
”I 1992 skete et afgørende teknologispring, hvor opsætningen af bladet for første gang skete på PC. Redaktøren hed nu Kurt Ojgaard og med ham fik bladet et kæmpe løft – som det ser ud fra min stol. Både indholdsmæssigt, kvalitetsmæssigt og økonomisk. Ojgaard løftede i starten opgaven som et fritidsjob og siden blev det en hel virksomhed med professionelt annoncesalg m.m. og flere ansatte som i dag,” fortæller Kastor. ”Ojgaard lavede
/ Af redaktøren
et helt præcist forelæg af bladet, så behovet for kreative indspil var beskedent. Det er blevet sjovere med tiden.”
Han har slidt 3 redaktører op og været med i
”Det har været utroligt spændende at være
hele udviklingen af Stads- og havneingeniøren
med hele vejen i den udvikling som er sket
fra et lille beskedent 30 siders foreningsblad
med bladet. Nu har jeg det imidlertid også fint
til det omfattende fagblad som ”Teknik & Mil-
med at slippe opgaven helt.
jø” er i dag. ”I de første år i midten af 80`erne foregik
Det er sundt med helt nye øjne på opga-
Flemming Kastor
ven og ny inspiration som kan bringe bladet
produktionen ved papirmontage og den pro-
endnu et skridt videre i udviklingen. Det er
lidsposter i det lokale foreningsliv i Maribo.
ces som man kendte dengang. Redaktøren
også et naturligt tidspunkt at stoppe på, når
Det handler om alt fra jazz til håndbold.
var Kaj Nielsen, der havde en fortid som
der også sker skift på redaktørposten” siger
stadsingeniør i Maribo. Dengang var det vist
Kastor.
en lille forening som blev drevet i fritiden,” fortæller Kastor som han tiltales i hverdagen.
Den ekstra fritid vil fremover blive brugt på golf, børnebørnene i England og et hav af til-
Fra redaktionens side takker vi for et godt og fleksibelt samarbejde igennem de sidste 7 år og ønsker held og lykke med de mange fritidssysler.
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 21
Ømme muskler og manglende overblik?
Ineffektive arbejdsgange kan give ømme muskler og manglende overblik. Ømheden kan behandles med lidt trigger point terapi, men den har det med at komme igen. Opnå varig virkning med en branchespecifik it-løsning fra Elbek & Vejrup og undgå flygtig symptombehandling. Så får du overblik over ressourcer og økonomi. Hos Elbek & Vejrup har vi mere end 13 års erfaring i at udvikle brugervenlige it-løsninger baseret på Dynamics NAV, .NET, SharePoint og CRM. Vores konsulenter har et indgående kendskab til tekniske forvaltninger, så de forstår dine udfordringer og kan tilpasse løsningen til dine behov. Og vi er med dig hele vejen fra foranalyse over implementering til oplæring og efterfølgende support samt den videre forretningsudvikling med understøttelse af it-værktøjer.
En brancheløsning giver ganske enkelt et bedre resultat! Læs mere på: elbek-vejrup.dk/TF eller ring på 26 87 07 59
api ter t r n i po yose r r e m g r rte Trig jælpe lsme e afh musk og
Udvalgte referencer: Randers Kommune, Aalborg Kommune, Bornholms Regionskommune og Københavns Kommune
Elbek & Vejrup A/S · Telefon 70 20 20 86 · Århus N | Glostrup | Herning | Esbjerg | Vejen · elbek-vejrup.dk
22 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Vagn Larsen brænder for affald! Europas billigste priser på affaldsbortskaffelse – det er et af de resultater som Vagn Larsen kan skrive på CV`et. RenoSams afgående formand advarer mod bureaukrati – sporene fra vandsektoren skræmmer.
Europa. Den hænger både sam-
der modtager kildesorteret genan-
men med at vi løbende optimere
vendeligt erhvervsaffald. Vores
og effektivisere og at vi i Danmark
synspunkt var og er, at de eksiste-
har den unikke og fornuftige sam-
rende kommunale anlæg naturlig-
menhæng mellem affaldsfor-
vis skal have mulighed for at
brænding, fjernvarme og elproduk-
fortsætte. Alt andet ville være spild
tion,” siger den afgående Reno-
af kommunale værdier og borger-
Sam-formand.
nes penge. I elvte time fik Reno-
Vagn Larsen, der også har plads
Sam sikret mulighederne for, at
i DANVAs bestyrelse, ser et skræm-
eksisterende anlæg kan fortsætte.
mescenarie i den organisering af
Det er vi stolte af. Det er et kontant
vandsektoren som den nye lovgiv-
resultat af vores affaldspolitiske
ning har medført.” Vi skal for alt i
arbejde, der har væsentlig økono-
verden undgå, at affaldssektoren
misk betydning for vores medlem-
Han brænder for affald og har gjort
bliver omfattet af det samme
mer og borgere og virksomheder”.
det som formand for det fælle-
bureaukrati med firkantede regler
”Jeg ønsker RenoSams nye
og dokumentationskrav. Målet er
bestyrelse alt mulig held og lykke
bedste og billigste løsninger, hvor
med det videre arbejde med at
for RenoSam i 2 perioder. Ved årets
hensyn til miljø og klima har toppri-
fortsætte den positive udvikling og
repræsentantskabsmøde takker
oritet. Uden unødvendigt bureau-
resultatorienterede professionalise-
krati”
ring af vores fælles forening, som
/ Af Michael Nørgaard
skommunale affaldsselskab L90 i Midtjylland i 12 år og som formand
Vagn Larsen.
han af. Vi har i den anledning taget
for én branche, tjener måske ikke
en snak med Vagn Larsen, der som
helheden og erhvervene under et.
base har været byrådsmedlem for
Erhvervene har også en interesse i,
Takker af som formand
Venstre i Silkeborg i 24 år.
at hensyn til miljø og den samlede
Ved årets repræsentantsskabmøde
jeg synes, vi har oplevet de seneste år.”
økonomi tages med i afvejningen,”
takker Vagn Larsen af som formand
spændende at være med i første
siger Vagn Larsen. ”Snakker vi
for foreningen.
række. Affaldssektoren har kæmpe-
monopoler, så har min holdning
stor betydning miljømæssigt og
altid været, at der kun er en ting,
muner og affaldsselskaber, står
Byrådsmedlem i Silkeborg i 24
økonomisk og de beslutninger om
der er værre end offentlige mono-
sammen for at varetage vores fæl-
år, som formand eller næstfor-
affaldssektoren der bliver truffet har
poler, nemlig private monopoler. Vi
les interesser igennem RenoSam.
mand i udvalg vedr. teknik og
vidtrækkende konsekvenser,” siger
skal undgå monopoler i affaldssek-
Vi har mere end nogensinde brug
forsyning i hele perioden.
Vagn Larsen.
toren.”
for en stærk interessevaretager, der
Bestyrelsesformand for affalds-
som aktiv med- og modspiller til
selskabet L90 i 12 år.
”Jeg synes det har været utroligt
”Erhvervene markerer nogle ret
Vagn Larsen har dokumentatio-
”Det er vigtigt, at vi, som kom-
Blå bog Vagn Larsen (V)
markante synspunkter omkring
nen i orden i sin argumentation for,
centraladministrationen og politiker-
Formand for RenoSam i 2 peri-
offentligt monopol og de frie mar-
den rolle som de offentligt ejede
ne på Christiansborg kan være
oder, afgår i år.
kedskræfter i denne tid. Jeg mener,
affaldsselskaber spiller.”Vi kan i
med til at sikre en hensigtsmæssig
Udtrådt af Silkeborg Byråd ved
at det er vigtigt at være opmærk-
Danmark i dag præstere de billigste
udvikling af vores sektor”.
årsskiftet, Indvalgt i Regionrå-
som på, at erhvervsinteresserne
priser på affaldsbortskaffelse i hele
”Jeg synes vi har markeret sek-
reelt er meget sammensatte; det
Europa; mit eget selskab (L90,red)
toren godt og bl.a. kæmpet en hård
der kan være en snæver interesse
har den billigste pris overhovedet i
kamp for de kommunale anlæg,
det – Region Midjtylland
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 23
en del af
koncernen
24 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Europæisk affaldspolitik er i kommunernes hænder Den europæiske affaldslovgivning er, som den skal være, men kommunerne bærer nøglen til at sikre den bæredygtige implementering. Det handler ikke mindst om at gøre det gennemsigtigt for borgerne, hvad der sker med deres affald, mener Jacqueline McGlade, direktør for Det Europæiske Miljøagentur. / Af Kristian Jørgensen
McGlade, der er professor i mil-
brænding, hvor folk reelt kan se, at
”Der er en række kommuner,
jøinformatik, deler spørgsmålet om
der er en gevinst men også en
der præsenterer et årligt score card,
bæredygtigt affaldshåndtering op i
bagside ved at producere affald.
fx et bæredygtighedsindex. Jeg tror,
to dimensioner, den europæiske og
Jeg tror, det er vigtigt, at kommu-
det er den slags markering og certi-
den lokale. Den europæiske del
nerne opererer åbent og gennem-
ficeringsprocedurer, der kan
består i at lovgive og udforme de
sigtigt, for det er virkelig gennem
demonstrere, hvorvidt der er ægte
rigtige direktiver, og det arbejde har
dem, at offentligheden kan se kon-
implementering. Desværre lever vi i
resulteret i en god europæisk
sekvenserne af mængden af affald
en verden, der kræver beviser, og
affaldslovgivning. Så er der det
pr. indbygger. Så de skal være
intet kan overlades til tilliden. Så
lokale niveau, hvor det afgørende
meget bedre til at vise hele cyklus-
der er behov for meget klarere
arbejde med at realisere direktiver-
sen,” siger Jacqueline McGlade.
besked fra starten om grønt indkøb, som kan blive ført an af kom-
ne finder sted. Her er kommunerne altafgørende i forhold til at være
Større gennemsigtighed
munerne. Det gælder, hvordan
bindeled til de borgere, hvis adfærd
Overordnet set springer affaldspoli-
materialer bliver købt, hvilke materi-
det i sidste ende handler om.
tikken et led over fra det euro-
aler der er tilgængelige og en
pæiske niveau og ned til det kom-
meget mere ansvarlig tilgang til ind-
bevidsthed hos forbrugerne om,
munale niveau. Kommunerne er
samlingen og behandlingen af
”Der er brug for en større hvad man kan gøre for at reducere
typisk dem, der har ansvaret for
affald samt rapportering af det til-
Direktøren for Det Europæiske Mil-
sin mængde af affald. Men der er
affaldsindsamlingen og behandlin-
bage til offentligheden. En række
jøagentur, engelske Jacqueline
også brug for en tro på, at mekanis-
gen på lokalt niveau, og deres vig-
kommuner i Danmark og resten af
McGlade, tager imod i et højloftet,
merne i genanvendelsessystemet
tigste opgave er at indsamle affal-
Skandinavien gør disse ting, men
smukt lokale i miljøagenturets
faktisk virker. Vi har nogle steder set
det, så en høj andel kan genbruges
det er ikke almindelig praksis,” for-
domicil på Kongens Nytorv i
en skepsis over for, om affaldshie-
eller genanvendes. For eksempel
klarer Jaqueline McGlade.
København. Med et venligt og lidt
rakiet virkelig fungerer. Der er ofte
kan kommunerne opsætte separat
træt smil undskylder Jacqueline
en fejlagtig antagelse om, at selv-
indsamling af specifikke affaldsty-
dog i den rigtige retning på euro-
McGlade den korte forsinkelse af
om vi sorterer vores affald, ender
per og favorisere bæredygtig
pæisk niveau. De rigtige politikker
interviewet, som hun må starte
det alligevel i den samme bunke.
affaldshåndtering gennem differen-
er på plads, genanvendelsesgraden
med at få bragt noget mad efter en
Så jeg tror stadig, der er meget at
tieret betaling. Desuden kan de gå
stiger og modsat med deponering.
travl formiddag. Det bliver dog kun
gøre på det kommunale niveau for
foran som et godt eksempel med
Problemet er, at genereringen af
til et energigivende stykke chokola-
at sikre bæredygtig affaldshåndte-
hensyn til affaldsforebyggelse og
affald stiger. Jacqueline McGlade
de, inden hun får talt sig varm og
ring. For det er kun i kommunerne,
genanvendelse, for eksempel ved
peger på, at produktionen af farligt
glemmer alt om kurven med brød
at man har den virkelige samtale
at købe materialer og varer af gen-
affald er steget 15 procent i perio-
og frugt.
om eksempelvis lokal affaldsfor-
anvendte materialer.
den 1997-2006, selvom alle kan
I det store hele går udviklingen
blive enige om, at netop farligt
har hjulpet med at fremme genan-
Øget bevidsthed
affald skal nedbringes mest muligt.
vendelsen. Så det er meget vigtigt,
Det Europæiske Miljøagenturs eget
Et andet eksempel er det, man kal-
at vi får alle omkostninger i
arbejde har indtil for nylig især
der emballageaffald, som også er
affaldskæden med. Det bliver en
været rettet mod analyser af
steget, men med enorme forskelle
drivkraft for integreret produktpoli-
affaldsudviklingen i EU på bag-
mellem landene. Irland producerer
tik, som begynder med at skabe
grund af forskellige direktiver.
245 kg emballage pr. indbygger,
produkter, der ikke bare er produ-
Blandt andet for at udpege kilderne
mens Bulgarien producerer 41 kg
ceret effektivt, men også genererer
til affald og evnen til at leve op til
pr. indbygger, dvs. kun 1/6.
mindre affald.”
mål for genanvendelse samt for at
Prisen afgørende for genanvendelse
De usynlige kemikalier Det europæiske niveaus rolle ligger
Miljøagenturet er nu begyndt at
Et centralt spørgsmål i dansk sam-
ifølge Jacqueline McGlade i at have
bevæge sig mere hen imod, hvilke
menhæng er forbrænding af affald
overblik over affaldshierakiet og i at
instrumenter der kan påvirke
som energikilde. Det europæiske
fremme opmærksomheden på at
affaldsdannelsen. Hensigten er at
affaldshieraki indebærer følgende
tilføre så få resurser som muligt til
se hele cyklussen af produktion,
prioritering: Forebyggelse, genbrug,
affaldsstrømmen. For eksempel gen-
forbrug og affaldshåndtering som
genanvendelse, anden nyttiggørel-
nem produktpolitikken og ved at
ét element til at forbedre resurseef-
se (fx i form af energi), bortskaffel-
regulere priser, handel med CO2-
fektiviteten, så man kommer mod
se. Forbrænding med høj energiud-
emissioner osv. Det er især nødven-
større effektivitet ved at angribe for-
digt at skabe klarhed om produkters
skellige dele af affaldshierakiet.
bevise, at mængden af hushold-
nyttelse har betydeligt større miljøfordele end bortskaffelse (deponi, forbrænding uden energiproduktion), men det handler ifølge
”Det er gennem kommunerne, at offentligheden kan se konsekvenserne af mængden af affald,” mener Jacqueline McGlade, direktør for Det Europæiske Miljøagentur.
Jacqueline McGlade om at sikre
ningsaffald fortsætter med at stige.
”Vi er meget optaget af at tælle
sammensætning og miljøpåvirkning. ”Et sted, hvor jeg kan se proble-
op, hvad affaldet er lavet af og
mer, er affaldslinjer, der ikke er vel-
belyse områder, hvor en anden
definerede. Ikke fordi vi har negli-
prissættelse eller økonomiske
incitamentet til at gå videre til de
mere genanvendelse. Forbrænding
geret det, men fordi vi begynder at
instrumenter kan få en effekt. Jeg
øverste trin, hvor resurserne ikke
er ikke den optimale løsning på
forstå. For eksempel med mange
tror det er vigtigt, at folk forstår,
forsvinder ud af affaldscyklussen.
lang sigt, fordi resurserne bliver
kemikalier, som vi er blevet meget
hvordan produkter er fremstillet, og
mindre tilgængelige. Hvis prisen på
mere opmærksomme på tilstede-
hvordan de skal håndtere det som
ver kun en høj prioritet, når resur-
resurser bliver en større faktor, så
værelsen af, men det er ikke klart,
affald. Det er vigtigt, fordi affald
serne i affaldsstrømmen har en
vil man begynde at tænke over at
hvor de kommer fra. Så jeg tror, at
genererer et miks af kemikalier,
pris, der giver mening. Eftersom
genanvende nogle af materialerne
efterhånden som vi øger bevidsthe-
som ikke var der før, og resurserne
energipriserne fortsætter med at
– det er simpel økonomi,” siger
den om den langvarige, lave udled-
kan ikke genanvendes, når affaldet
stige, kan det stadig betale sig at
miljøagenturets direktør og uddyber
ning af en myriade af kemikalier i
ikke bliver sorteret.
bruge affald til at producere energi.
omkring det økonomiske aspekt
produktionsprocessen, som siver
Det afgørende for os er, at hvis du
ved effektiv resurseudnyttelse:
ud i vandet og luften, vil vi se
hænder, og det er det samme med
meget større påpasselighed på
emballage og alt andet,” siger
”Genanvendelse og genbrug bli-
har en høj energiudnyttelse, og
”At håndtere affald er en meget,
Det er faktisk i forbrugernes
energipriserne er høje, så giver det
meget dyr affære. Deponering af
europæisk niveau om, hvad der
Jacqueline McGlade og understre-
stort incitament. Men eftersom
husholdningsaffald er siden 1995
indgår i produkter og ender som
ger igen kommunernes afgørende
resurserne bliver mere og mere
gået ned fra 62 procent til 41 pro-
affald. Men vi er der ikke endnu, og
rolle i forhold til forbrugernes
kostbare, vil den kalkulering måske
cent i EU, og høje jordpriser samt
det er her, udfordringen ligger lige
affaldsadfærd.
begynde at trække i retning mod
prisstigninger på nogle materialer
nu,” siger Jacqueline McGlade.
Copenhagen Ressource Institute Copenhagen Resource Institute (CRI), der er en selvejende institution under Miljøministeriet, har siden 1997 stået i spidsen for det europæiske samarbejde inden for affaldsområdet.
nisationer i Tyskland, England, Italien, Sverige
nye områder såsom resurse-effektivitet og
og Ungarn.
bæredygtigt forbrug og produktion.
Instituttet laver analyser af udviklingen i
Den nuværende aftale med Det euro-
affaldsmængder, politiske virkemidler og mil-
pæiske Miljøagentur løber frem til 2014.
jøeffekter (læs mere på www.cri.dk).
Arbejdsopgaverne løses i regi af ’European
Arbejdsopgaverne løses i et tæt samarbejde med EU Kommissionen, EU’s statistiske
CRIs opgave løses for Det europæiske Miljøa-
kontor samt EU’s medlemslande. I de senere
gentur i tæt samarbejde med en række orga-
år er arbejdsfeltet blevet udvidet til at omfatte
Topic Centre on Sustainable Consumption and Production (læs mere på http://scp.eionet.europa.eu).
26 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Første livtag med ny bekendtgørelse:
Virksomhedsadgang giver hovedbrud Affaldsbekendtgørelsens første og største udfordring er uden tvivl at sikre virksomheder adgang til genbrugspladserne og få styr på, hvordan betalingen herfor skal foregå.
23. december, havde vi travlt. Vi startede med det praktiske og har siden regnet på, hvad de skulle betale. Meget af det andet var myndighedsopgaver, så det skulle vi ikke røre ved,” siger Thomas B. Jørgensen, adm. direktør i Odense Renovation, og nogenlunde samme svar kommer fra Svendborg
/ Af Kristian Jørgensen
Affalds driftsleder, Finn Kallehauge: ”Vi har regnet gebyrer ud for virksomhederne. I uge 1 udsendte vi så en folder til alle virksomheder
Den nye affaldsbekendtgørelse har
i kommunen for at fortælle, hvad
givet kommuner og affaldsselska-
de skal betale, og hvad de kan
ber sved på panden. Og det er
komme af med på genbrugsstatio-
først og fremmest virksomhedernes
nerne. Så har der været nogle myn-
adgang til genbrugspladserne, samt
dighedsopgaver med regulativer
hvordan og hvor meget de skal
osv., som kommunen har taget sig
betale, indsatsen har koncentreret
af, men rent driftsmæssigt har virk-
det er så blevet efterreguleret, for vi
være faldgruber i forhold til virk-
sig om.
somhedernes adgang været i
kunne simpelthen ikke nå det. Hold
somhedsadgangen og betalingen
fokus.”
da op, det er en hård nyser, og det
herfor. I Helsingør kørte man tidli-
er kun lige startet,” siger Poul Møl-
gere virksomhederne ud fra cvr-
ler, affaldschef i Revas.
registeret, men så enkelt kan det
Der er i hvert fald enighed blandt de affaldsselskaber, Teknik &
Virksomhedernes adgang og betaling til genbrugspladser volder stadigt problemer.
Miljø har spurgt om, hvilke dele af
Afventer udviklingen
affaldsbekendtgørelsen der har haft
Spørgsmålet om virksomhedsad-
førsteprioritet. For eksempel var der
gang og gebyrer er ikke ens for alle,
har været lidt afventende med dele
ikke den store tvivl i Odense Reno-
eftersom man mange steder har
af arbejdet for at se, hvordan det
virksomheder der skal betale, hvor
vation om, hvad man først skulle
haft adgang i forvejen, men nu har
udvikler sig. Dermed håber man at
meget de skal betale, og om vi nu
kaste sig over.
måttet ændre ordningerne. Blandt
undgå at lave om på noget, der alli-
rammer de rigtige. Vi har fra andre
andet hos Revas i Viborg.
gevel viser sig ikke at være helt på
kommuner hørt, at man ofte sen-
plads.
der regninger ud til de forkerte virk-
”Vi skulle sørge for, at virksomhederne fik adgang på vores gen-
”Vi opkrævede i forvejen geby-
brugspladser. Det skulle jo ske 1.
rer, men det var jo ikke efter Mil-
januar, og da bekendtgørelsen kom
jøministeriets nye retningslinjer, og
Han forklarer videre, at Revas
Også i Helsingør Affald er de opmærksomme på, at der kan
ikke længere gøres. ”Vi skal nu finde ud af, hvilke
somheder og så skal til at betale penge tilbage. Så derfor er det
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 27
Erhvervsaffald; Hvem skal nu betale og hvem skal ikke - administrationen kan blive vanskelig.
væsentligt, om man rammer rigtigt,
frihjul. Vi er også i gang med en
eller om man kommer til at mangle
fremtidig strategi som oplæg til
som vi ikke synes er hensigtsmæs-
administration. Så jeg synes, det
penge, fordi man har budgetteret
politikerne, for vi har 33 genbrugs-
sig. Jeg havde hellere set en obliga-
skulle være et offentligt tilbud, som
med flere virksomheder, end man
pladser, og dem skal vi have redu-
torisk ordning for alle. Alt kan jo alli-
man så kan benytte sig af eller lade
ender med at få penge fra, ” siger
ceret og gjort mere brugervenlige,”
gevel ikke blive 100 procent retfær-
være,” siger Finn Kallehauge.
Peter Kjær Madsen, affaldschef i
siger affaldskoordinator Yvonne
Helsingør Affald.
Thagaard Andersen.
Han peger også på en anden ubekendt konsekvens af den nye
Hvem skal betale?
bekendtgørelse, nemlig hvor meget
Administrationen af hvilke virksom-
erhvervsaffald, der egentlig kom-
heder der skal betale står generelt
mer på genbrugspladsen.
som det, der kommer til at volde
”Vi har haft åbent for erhverv i
mest besvær. Thomas B. Jørgensen
mange år, men har haft en maksi-
fra Odense Renovation ser det som
mumgrænse på to ton om året.
bekendtgørelsens største udfor-
Det kan godt være, at vi bliver væl-
dring, fordi mange øjner en mulig-
tet omkuld, men vi ved det ikke, og
hed for at slippe for afgiften:
det er vi meget spændt på. Desu-
”Udfordringen ligger i, at vi skal
den har vi kun én genbrugsplads til
håndtere alle de virksomheder,
61.000 indbyggere, så det gør os
som i princippet skal fritages for at
ekstra sårbare,” siger Peter Kjær
betale den årlige afgift. I Odense
Madsen.
har vi 18.000 virksomheder, og på
I Ringkøbing-Skjern Kommune
den første liste vi fik, var 9.000 af
har de derimod et problem med, at
dem fritaget – og der er åbnet op
man har for mange genbrugsplad-
for, at andre bliver fritaget. Admini-
ser. Det giver nemlig en udfordring
strationen af det bliver vanskeligt.”
med at regulere, hvor meget farligt affald erhvervene afleverer. ”Erhvervene må kun aflevere
Samme problemstilling står de med i Svendborg Affald, hvor affaldschef Finn Kallehauge ikke er
200 kilo farligt affald om året, og
begejstret for den resurse-sluger,
eftersom vi har flere pladser, skal vi
det vil blive at besvare det hav af
lige finde ud af det. Der er nok
ansøgninger fra virksomheder, som
nogen, der kommer til at køre på
ikke vil betale gebyret.
”Det er tilrettelagt på en måde,
digt, uden det bliver meget dyrt i
- kilden til et bedre miljø
Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Råstoffer for nørder.................................................................................................23. mar. Jordforurening, undersøgelser og risikovurdering .................................24.-25. mar. Screening af vandløb.......................................................................................24.-25. mar. Pumpetræf 2010, Slagelse .....................................................................................25. mar. Renovering af afløbssystemet.............................................................................7.-8. apr. Konference: Status og udfordringer for den danske natur .......................8.-9. apr. Livet i vandløbet.................................................................................................12.-13. apr. Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet ............................................................15. apr. Praktisk vedligehold af vandhuller ...............................................................15.-16. apr. Strategi for slamhåndtering ...........................................................................19.-20. apr. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - intro.............................................................20. apr. DVFI - prøvetagning og Fysisk Indeks..................................................................20. apr. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - nye sagsbehandlere ........................21.-22. apr. Biologisk vandløbsbedømmelse .....................................................................21.-22. apr. Virksomhedstilsyn og -administration.........................................................26.-28. apr. Miljøvagten - miljøuheld i jord og vand.....................................................27.-28. apr. Grundkursus for naturplejere..............................................................................3.-4. maj Nedsivningstilladelser .................................................................................................4. maj Jordforurening fra villaolietanke.............................................................................5. maj Pumpetræf 2010, Ferskvandscentret......................................................................5. maj Ekstern støj .....................................................................................................................6. maj Vandløbsplanter..................................................................................................17.-18. maj
Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk
28 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Ujævn start med ny bekendtgørelse Kommuner og affaldsselskaber har travlt med at tilpasse sig den nye affaldsbekendtgørelse. Den sene udmelding og flere tvivlsspørgsmål har givet svære betingelser i opstarten, lyder det i en rundspørge.
december og endda ikke havde alle rettelser med. ”Så må man lave det så godt som muligt og håbe, det holder. Der kom også en ny udgave 13. januar med nye bilag, og der kommer måske flere. For der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, som bekendtgørelsen ikke svarer på,” siger Finn Kallehauge, og samme
/ Af Kristian Jørgensen
udfordring er en af største for Renosyd, fortæller direktør Annemette Fuglsang. ”Det er en udfordring at håndte-
Selskabet bruger meget tid på at implementere de nye regler.
Kommuner og affaldsselskaber har
re den hast, hvormed ændringerne
nu haft et par måneder til arbejdet
kommer. Dels at bekendtgørelsen
hvad har det af konsekvenser.” For
endnu ikke har styr på fra Miljømi-
med den nye affaldsbekendtgørel-
kom lige før jul, og dels at der alle-
det lille ord ”sorterede” gør jo en
nisteriets side,” siger Poul Møller,
se, der blev offentliggjort lige før jul.
rede er kommet en ændring. Det
væsentlig forskel. Så er der hele
der er formand for RenoSams sty-
Bekendtgørelsen trådte i kraft 1.
tager hårdt på en lille virksomhed
spørgsmålet, om man skal bekræf-
regruppe for affaldsdatasystemet.
januar 2010, og det var derfor med
som vores. Og så det at håndtere
te sin status som kommunal
meget kort varsel, bekendtgørelsen
alle de data på en ny måde. Det er
enhed, skal man blive et A/S eller
de og nye problemstillinger. Flere
kom, selvom store dele af indhol-
en kæmpe opgave, når der ikke føl-
noget helt andet?,” siger Poul Møl-
steder har man allerede udført –
det blev kendt tilbage i oktober.
ger retningslinjer med, og vi selv
ler, som dog forventer at bruge flest
eller er i gang med – de tiltag,
skal udvikle de systemer, der skal
resurser på det nye affaldsdatasy-
affaldsbekendtgørelsen indeholder.
håndtere de mange data.”
stem.
sent, og at det har været svært at
Uklare regler
rigtig meget tid på. Vi kommer nok
for vi er meget på forkant med de
implementere indholdet, fordi alt
Poul Møller, affaldschef i Revas, ser
til at bruge halvandet til to år på at
andre regler. Blandt andet har vi
endnu ikke er på plads. Ifølge Finn
den største udfordring i selv at få
få det op at køre og få data ind. Vi
deltaget i benchmarking i mange
Kallehauge, driftsleder i Svendborg
styr på, hvad de nye regler betyder,
skal ud og kræve op på p-numre,
år, og vi lever også allerede op til
Affald, var det meget svære betin-
og hvilke konsekvenser de får.
og dem kan man have mange af i
kravet om, at affaldet skal i klare
”Hvad er for eksempel ”den sor-
en virksomhed, så der er stadig
plastposer,” siger Peter Kjær Mad-
terede, genanvendelige fraktion”, og
nogle uafklarede ting, som man
sen, affaldschef i Helsingør Affald.
En af de store udfordringer ved den nye bekendtgørelse har også
”Affaldsdatasystemet bruger vi
netop været, at den er kommet så
gelser at være klar 1. januar, når bekendtgørelsen udkom 23.
Det hele er dog ikke ekstraarbej-
”Erhvervsaffaldsgebyrerne vil klart være den største udfordring,
Rambølls digitale planlægningsværktøj, RamEplan, samler alle kommunens planer i ét og samme system. RamEplan er samtidig dynamisk og interaktivt, og understøtter hele planlægningsprocessen fra udarbejdelse til implementering.
WWW.RAMBOLL.DK
30 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
DI – synspunkt:
Erhvervsaffald skal håndteres af private Opfordring til de fælleskommunale affaldsselskaber: Det er tid til orden i egne rækker - accepter at forandringens vinde blæser over affaldsområdet / Af chefkonsulent Svend-Erik Jepsen, DI
Som bekendt har vi fra 1. januar
for nogen, at der er trådt nye regler
fase II. Som reglerne er i dag, må
følgende udmøntning af denne i
i kraft, og heller ikke hvad de inde-
mange private affaldsvirksomheder
den reviderede affaldsbekendt-
holder. Heldigvis kan vi i DI konsta-
kæmpe en hård kamp for at få lov
gørelse, er det klart hvilke regler,
tere, at langt de fleste har valgt at
til at udfylde den rolle, som et
der gælder fremadrettet for det kil-
tage mod de nye rammevilkår i en
bredt flertal i Folketinget har til-
desorterede genanvendelige
positiv ånd. Men at enkelte fælle-
tænkt dem. De aktuelle problemer
erhvervsaffald. En opfordring fra DI
skommunale affaldsselskaber mod-
understreger, at den eneste admi-
til Renosams årsmøde skal derfor
arbejder reglerne og direkte mod-
nistrativt fornuftige løsning i fase II
være at sørge for orden i egne ræk-
sætter sig at rette sig efter Miljøsty-
er at indrette den danske regulering
ker. Lad ikke de få, der vælger at
relsens anvisninger; det er ikke
som det øvrige Europas; nemlig at
ignorere udviklingen i reglerne,
acceptabelt.
det overlades til private aktører at
ødelægge det for de mange, der
håndtere erhvervslivets affald.
forsøger at skabe et konstruktivt
De problemer, som vi ser lige
Med Folketingets vedtagelse af
2010 fået nye regler for kildesorte-
nu, viser med al tydelighed, at vi
ret genanvendeligt erhvervsaffald.
mangler en gennemførelse af
fase I i omorganiseringen af affalds-
Reglerne betyder, at kommuner og
affaldssektorens omorganisering
sektoren, og Miljøstyrelsens efter-
samarbejde mellem de forskellige parter – offentlige som private.
fælleskommunale selskaber ikke længere skal stå for indsamling og genanvendelse af denne del af erhvervslivets affald. Fra DI’s side undrer vi os over, at der tilsyneladende er flere kommuner og fælleskommunale selskaber, der ikke har tænkt sig at følge de nye regler. Det lægger gift ud for det fremtidige samarbejde mellem kommunerne og de private aktører, når man fra kommunal side ikke ønsker at overholde lovgivningen. Affaldssektorens organisering har været diskuteret i mange år blandt politikere og embedsfolk samt på utallige møder i branchen. Derfor er det ikke en overraskelse
DI opfordrer affaldsselskaberne til at få orden i egne rækker og overholde lovgivningen!
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 31
KL – synspunkt:
Status på affaldsreformen 8 år er gået siden miljøministeren nedsatte en arbejdsgruppe, som kulegravede organiseringen af affaldsområdet. Nu står vi så med den ny affaldsbekendtgørelse, der implementerer den første del af den nye organisering. Hvordan ser status ud?
lovgivningsprocessen mere og
række nye spørgsmål og fortolknin-
mere sammen uden megen hen-
ger, der igen giver anledning til en
KL etablerer et affaldsnetværk
syntagen til den praktiske virkelig-
række nye spørgsmål – det er en
For at understøtte kommunernes
hed.
glidebane.
arbejde på området, etablerer KL
De nye regler giver derfor anled-
KL ser gerne, at Miljøstyrelsen
ning til en del udfordringer for kom-
udarbejder en egentlig vejledning
Formålet er at skabe rammerne for
muner og virksomheder, og de
til bekendtgørelsen, og gerne i
udveksling af viden og erfaringer
medfører bureaukrati og administra-
samarbejde med KL og kommu-
imellem kommunerne. Netværket
tivt bøvl. De digitale systemer, der
nerne. Både kommuner og virk-
om affald, vil have særligt fokus på
skal understøtte den nye organise-
somheder har brug for enkle, effek-
myndighedsrollen.
ring, er heller ikke færdige og i drift,
tive og robuste regler.
selv om de nye regler er trådt i kraft.
”kommunernes affaldsnetværk”.
Der vil være fire netværksmøder årligt. Første møde afholdes forventeligt i maj 2010 med fokus på
trådte i kraft den 1. januar 2010.
Hvordan med det fremtidige tilsyn?
Men allerede 19. januar 2010 blev
Et andet væsentligt fokusområde i
ver de fysiske møder vil netværks-
der udsendt en revideret bekendt-
reformen er det fremtidige tilsyn.
deltagerne også have mulighed for
Dengang som nu er KL positive
gørelse grundet graverende fejl og
De nye regler ændrer ikke på det
at diskutere indbyrdes i et til formå-
overfor initiativet om en ny organi-
mangler.
forhold, at det er kommunen der
let dannet elektronisk netværk. Net-
fører generelt tilsyn med, at miljø-
værket er kun for kommuner, og KL
beskyttelsesloven overholdes.
fungerer som sekretariat for net-
/ Af Kontorchef Eske Groes, KL
sering af affaldssektoren. Vi så frem
Den nye affaldsbekendtgørelse
Nu følger så en lind strøm af vej-
gebyrer, regulativer og tilsyn. Udo-
til, at parterne i fællesskab fandt
ledende udtalelser fra styrelsen, der
løsninger, som alle parter dermed
ikke er drøftet med KL eller kommu-
har et medansvar for. Den del af
nerne: Om anmeldelser af kommu-
kvalitetssikring af affaldsdata, og
de: www.kl.dk/Fagomrader/Teknik-
det lykkedes jo meget godt.
nale behandlingsanlæg, Ny vejle-
fremtidens tilsyn med affaldsprodu-
og-miljo
dende udtalelse om affaldsbekendt-
center og indsamlere, er eksempler
Vi bombarderes med papir, der ikke hjælper
gørelsens gebyrbestemmelser, Om
på kommunale myndighedsopga-
Og nu kommer slutspurten
adgang til genbrugspladsen: supple-
ver, hvor niveauet for opgaveløsnin-
Forude venter den fulde imple-
Desværre er reglerne bagefter
rende oplysninger om de nye regler,
gen langt fra er afklaret.
mentering af affaldsrammedirekti-
hastet igennem, og de er langt fra
Om opkrævning af gebyrer på bag-
gennemtænkte i forhold til den
grund af oplysninger i CVR-registret
meren 2009 overfor KL, at de var
ber 2010 – det er der ikke så lang
kommunale administration.
om antal ansatte m.m.
enige i at revitalisere tilsynsområ-
tid til.
Høringsprocesser om love og
Lovgivningen er på en række
Men opgaver som klassificering,
Miljøstyrelsen tilkendegav i som-
det. KL ser nu frem til at få gang i
bekendtgørelser har ofte været
punkter uklar, og de vejledende
den proces, så fremtidens affaldstil-
meget kort, og staten har presset
udtalelser giver blot anledning til en
syn kan udvikles.
værket. Se mere på KL’s hjemmesi-
vet. Det skal nås inden 10. decem-
32 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Dansk Energi – synspunkt:
Brug affaldet hvor det skaber størst værdi Et effektivt marked for forbrændingsegnet affald vi skabe nogle gode og stabile rammer for, at affaldet i fremtiden kan bruge affaldet, hvor det skaber størst værdi. / Af Lars Hansen, afdelingschef i Dansk Energi
brændingssektoren er uheldig og
forbrændingsområdet en lidt uhel-
uhensigtsmæssig.
dig sammenblanding af kommu-
For det første ved vi ikke, om
nernes kasketter. Der er en reel risi-
affaldet bliver brugt, hvor det gør
ko for, at der sker en sammenblan-
mest gavn. Det kan sagtens være,
ding af kommunernes myndig-
at kommunerne er bedst til at
hedsrolle og driftherrerolle, som i
brænde affaldet af. Vi ved det bare
givet fald indebærer en forskelsbe-
ikke. Der kunne tænkes at være
handling mellem de kommunale
private virksomheder, der kunne
og de private affaldsforbrændings-
gøre det endnu bedre, hvis marke-
anlæg.
det blev givet fri. For eksempel ved
Et effektivt marked for forbrænd-
at bruge affaldet til noget helt
ingsegnet affald vi skabe nogle
andet end traditionel kraftvarme-
gode og stabile rammer for, at affal-
produktion. DONG Energy og Ama-
det i fremtiden kan bruge affaldet,
‘Affald er ikke bare affald. Det er en
gerforbrænding eksperimenterer
hvor det skaber størst værdi.
ressource, som har værdi. Derfor
blandt andet med at anvende
gælder det om at bruge affaldet, hvor det gør størst gavn. Problemet
Afdelingschef Lars Hansen, DE.
affald til at producere biogas, bioethanol og benzin. Det er lagringssta-
er bare, at vi i dag ikke rigtigt ved,
bile energiformer, som kan bruges,
hvor det er. I hvert fald ikke når det
når og hvor der er størst behov. Det
gælder det forbrændingsegnede
kan blive en fordel for klimaet, og
affald. Forklaringen er, at vi ikke har
egnet affald. I dag er det kommu-
det kan blive en fordel for det sam-
noget marked for affald. Normalt er
nerne, der bestemmer, hvem der
lede energisystem. Den slags vil vi
det sådan, at den, der kan få mest
skal have lov at brænde forbræn-
helt sikkert komme til at se mere af
ud af en bestemt vare, også er den,
dingsegnet affald af. I langt de fle-
i fremtiden. Det gælder om at sæt-
der er villig til at give mest for den.
ste tilfælde sender kommunerne
te affaldsressourcen fri fra traditio-
På den måde sikrer et ganske
affaldet til deres egne affaldsfor-
nel vanetænkning.
almindeligt marked med fri konkur-
brændingsanlæg. Der findes dog
rence på elegant vis, at varerne
også nogle enkelte privatejede
været af fri konkurrence, at der ikke
søger derhen, hvor de skaber den
affaldsforbrændingsanlæg, der for-
er noget pres udefra for at effektivi-
største værdi.
brænder affald på kontrakt med en
sere driften.
Sådan er det desværre endnu ikke på området for forbrændings-
eller flere kommuner. Denne organisering af affaldsfor-
For det andet indebærer fra-
For det tredje er der med den nuværende organisering af affalds-
Udvaskningstests Prøvetagning og analyse af affald til deponering i henhold til bekendtgørelse nr. 252 om deponeringsanlæg. – Grundlæggende karakterisering – Overensstemmelsestestning
For mere information kontakt: ALcontrol AB Bent Mikkelsen Tlf: 40 40 55 04 e-mail: bent.mikkelsen@alcontrol.dk
www.alcontrol.dk
34 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
G.O. Andrups Grundvandspris
2010
Prisen VandCenter Syd uddeler hvert år G.O. Andrups Grundvandspris på 60.000 kr. Målet med grundvandsprisen er at sætte fokus på grundvand og drikkevandskvalitet og ikke mindst den indsats, der gøres for at beskytte grundvandet til ære for fremtidens generationer. Prisen blev indstiftet i 2007 og uddeles én gang årligt omkring den 1. november. I 2009 gik prisen til geolog Gyrite Brandt fra Kommunernes Landsforening og produktchef Jens Andersen fra Københavns Energi.
Hvem kan indstilles til prisen? Alle, der gennem konkrete praktiske tiltag, forskning eller virke har bidraget med en ekstraordinær, væsentlig, nytænkende eller årelang/livslang indsats i relation til grundvandsbeskyttelse, kan komme i betragtning til prisen. Kandidater til prisen kan således være en eller flere personer, en institution, en virksomhed, en organisation eller et offentligt embede.
Frist for nominering af kandidater Forslag til nomineringer skal begrundes skriftligt (højst en A4-side) og være VandCenter Syd i hænde senest den 1. september 2010.
Prisoverrækkelse Pris og diplom uddeles ved en ceremoni på Ejby Mølle i Odense fredag den 29. oktober 2010 kl. 13-15. Prismodtageren vil blive offentliggjort på VandCenter Syds hjemmeside www.vandcenter.dk og i DANVAs tidsskrift DanskVAND.
Vandværksvej 7 5000 Odense C Tlf. 63 13 23 33 info@vandcenter.dk www.vandcenter.dk
I sit virke som direktør for Odense Vandforsyning fik G.O. Andrup sat fokus på drikkevand, drikkevandskvalitet og vigtigheden af at beskytte grundvandet. Andrups pionerånd hviler stadig over VandCenter Syd.
Priskomité Prismodtageren udvælges blandt de indstillede af en priskomité. Komitéen, der skal bedømme de nominerede, er sammensat af personer med stor indsigt i grundvandsbeskyttelse under ledelse af VandCenter Syds bestyrelsesformand. Se mere på vandcenter.dk
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 35
Trekantområdet er knap så firkantet Fællesskab, kvalitet, nytænkning og bæredygtighed er fælles værdier for kommunerne i Trekantområdet. Det er medvirkende til, at Trekantområdet fremstår som en åben, grøn storby, der tilbyder storbyens oplevelser og funktioner med naturen lige om hjørnet.
Det fælleskommunale selskab TAS, der ejer og driver affaldsforbrændingsanlægget i Kolding, er et eksempel på en konkret udmøntning af de fælles værdier mellem
Et firkantet billede fra Trekantsområdet; TAS i Kolding, hvor RenoSams udlugter går til.
de fire kommuner Fredericia, Kol-
Nytænkning om varmeforsyning
bindelse med dannelsen af TAS i
nationale mål og andre kommuner,
2003. Den sammenkobling mel-
når det gælder CO2-reduktion.
ovnlinje fra 2007, der i form af en
Ud over et moderne og højteknolo-
lem TAS og TVIS, der p.t. er under
høj, firkantet glasbygning nærmest
gisk forbrændingsanlæg, der sikrer,
etablering, indgår i såvel TAS’ strate-
Naturen lige om hjørnet
fremstår som et vartegn langs Ny
at forbrændingen af affald foregår
giplan som i TVIS’ nye, ambitiøse
Trekantområdet byder på mange
Esbjergvej i Kolding, er et resultat af
uden at belaste miljøet, så betyder
og nytænkende ”Klimavarmeplan”.
naturoplevelser ud over det sæd-
kommunernes evne til at se nye og
omdannelsen af affaldet til varme
bedre muligheder ved at gøre ting
og el, at der spares på kul, gas og
sammen med blandt andre TAS,
Fredericia, Svanemosen i Kolding,
sammen. Et samarbejde, der kun
olie. Derved bidrager TAS til de fire
DONG Energy og forsyningsselska-
Håre Bjerge i Middelfart samt Ringi-
er velfungerende ved, at de delta-
kommuners klimaindsats med en
bet Tre-For. Planen fastslår, at med
ve Kommuneplantage i Vejle.
gende kommuner ser knap så
CO2-reduktion.
en fremtidig varmeforsyning baseret
ding, Middelfart og Vejle. Forbrændingsanlæggets nye
snævert og firkantet på, hvad der er
I den sammenhæng er det
Klimavarmeplanen er udarbejdet
vanlige: Blandt andet Trelde Næs i
Med Trekantområdet kendeteg-
på en blanding af overskudsvarme
net som en grøn storby, der har
den enkelte kommunes interesse. I
værd at bemærke, at TAS leverer
fra TAS’ affaldsforbrænding og var-
naturen lige om hjørnet, spiller det
stedet ser de i højere grad på, hvad
affaldsvarme til TVIS-systemet, der
me fra biomasse ved en ombygning
en central rolle, at storbyen indret-
der gavner erhvervsliv og borgere i
forsyner mere end 55.000 hus-
af Skærbækværket vil Trekantområ-
tes, så naturens mangfoldighed bli-
hele Trekantområdet.
stande i området med miljø- og
det opnå en CO2-reduktion på mere
ver bevaret. Med TAS’ forbrænd-
prisvenlig fjernvarme.
end 60 % i forhold til den nuværen-
ingsanlæg som en synlig del af byli-
de situation.
vet er det tilsigtet samtidig at sende
Affaldssamarbejdet og det fælles forbrændingsanlæg er samtidig et
Visionerne om en billig, stabil og
godt eksempel på, hvordan Tre-
miljømæssigt bæredygtig varmele-
kantområdet arbejder med værdi-
verance til borgerne i de fire kom-
dericia, Kolding, Middelfart og Vejle
om at passe på områdets unikke
begrebet bæredygtighed.
muner blev fastslået allerede i for-
tilegner sig en position foran både
naturværdier.
Det betyder, at kommunerne Fre-
et signal til områdets befolkning
36 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Fremtidens organisering af affaldsområdet i kommunen? Mange nye lovtiltag betyder nye rammer for affaldsområdet. En række økonomiske, juridiske og strukturelle faktorer har betydning for organisationsformen.
og kompetencerne hos de medar-
kan der opnås tværgående synergi-
bejdere, der udfører opgaverne.
er inden for forsyningsområdet. Det
Konkurrenceevnen hviler på kom-
er derfor nærliggende at overveje
petencer, volumen og adgang til
– typisk som en del af en Kom-
denne selskabsform også inden for
kapital. Stillingtagen til organisati-
munal multiforsyningsvirksom-
affaldsområdet.
onsformen påvirkes af en række
Det må forudses, at der vil være en stigende konkurrenceudsættelse
/ Af Niels Juul Jensen, STRUKTURforsyningen
2. Overføre driften til et fælles-
multiforsyningsvirksomhed. Herved
økonomiske, juridiske og strukturel-
kommunalt affaldsselskab 3. Udskille driften i et aktieselskab
hed 4. Udlicitere driften
le faktorer: De forskellige hovedveje har for-
på driften inden for alle forsyningsområderne dels i form af bench-
Grundlæggende er der fire hoved-
skellige styrker og svagheder i for-
marking og dels via liberalisering
veje for den videre udvikling inden
hold til rammevilkårene og må
Vi har det sidste år fået en lovæn-
gennem øget forbrugervalg. De
for affaldsområdet, som kan over-
også vurderes i lyset af de histori-
dring og adskillige bekendtgørelses-
effektiviseringskrav som dette rej-
vejes:
ske og politiske forudsætninger i
ændringer på affaldsområdet.
ser, handler dels om selve driften,
1. Lade driften (fortsat) være en
den enkelte kommune.
Meget mere er i sigte. De kom-
men sætter også fokus på værdien
del af den kommunale forvalt-
mende år vil være en løbende for-
af de aktiver, som indgår i driften
ning
Hvilken af disse hovedveje der skal vælges, afhænger således pri-
andringsproces. Nærværende ind-
mært af kommunens mål og stra-
læg handler om driftsområdet,
tegi for affaldsområdet. Der er der-
men udfordringerne til myndigvent bare til at der skal laves nye affaldsregulativer og sammenhæn-
for god grund til at gennemtænke
Udbud
hedsområdet er heller ikke små –
mål og strategi i lyset af de løbenHvile-i-sigselv
Myndighed
de forandringer af rammevilkårene. Når der er skabt sammenhæng
gende tilsynsstrategier i løbet af
mellem kommunens vurdering af
året.
den mest sandsynlige udvikling af
I det følgende er det forudsat, at serviceniveauet for borgere og virk-
Offentlig ret
Organisationsform
Privat ret
rammevilkårene og kommunens mål og strategi, er der grundlag for at vælge hovedvej.
somheder fastlægges i regulativet. Det er således ikke del af driften.
For at sikre et godt grundlag for
Udviklingen indenfor driften af
den videre udvikling er det vigtigt,
de øvrige forsyningsområder (vand, spildevand, el mv.) trækker i retning af, at driftsopgaven udskilles i aktieselskaber, som indgår i en
Forretning
Drift In-house
at dette analysearbejde sker i en struktureret proces, som skaber gennemsigtighed og konsensus om de valg, der træffes.
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 37
Den rette vej
Den danske affaldssektor står overfor flere store udfordringer i disse år. Folketinget vedtog i 2009 lovpakken om ny organisering af affaldssektoren. Lovændringerne har udmøntet sig i en ny affaldsbekendtgørelse. Der er blandt andet indført en mere detaljeret regulering af affaldsgebyrer, og nye standardregulativer skal udarbejdes af kommunerne. Affaldssektoren står desuden overfor ændrede krav, som betyder, at sektoren skal nytænkes. Advokatfirmaet Energi & Miljø rådgiver affaldssektoren om den rette vej i dette krydsfelt mellem jura, teknik og politik.
Energi & Miljø | Åboulevarden 49, 4. sal | 8000 Århus C | Tlf. 86 18 00 60 | post@energiogmiljo.dk
38 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Affaldsbekendtgørelsen version 2010 En hæsblæsende december måned i Miljøstyrelsen og sidste øjebliks politiske forhandlinger mellem forligsparterne om affaldsbekendtgørelsen endelige indhold, endte godt. Det lykkedes at få en bekendtgørelse på plads inden jul, så den kunne træde i kraft den 1. januar 2010. Næsten da…
/ Af seniorkonsulent Niels Remtoft, RenoSam
svar. RenoSam har adgang til et
loven, at kommunale anlæg, der var
en anden historie. Det afgørende er,
udkast til høringsnotat på 143 sider!
i drift og godkendt den 26/2-2009
at de kommunale behandlingsan-
Der var fart på i Miljøstyrelsens kon-
kan fortsætte deres aktiviteter. Det
læg kan fortsætte deres aktiviteter.
tor for Jord & affald.
var vi i RenoSam tilfredse med, men desværre vidste der sig at være mal-
Er vi tilfredse?
Politiske forhandlinger om kommunale behandlingsanlæg
urt i bægeret.
Med så mange interessenter på
relsen det krav, at anlæggene skulle
vil have det. Men i lyset af oven-
For RenoSam er det vigtigt, at de
gennemføre egentlige genanvendel-
nævnte resultat, er vi i RenoSam til-
kommunale behandlingsanlæg, der
sesoperationer for at kunne fortsæt-
fredse med det indhold affaldsbe-
behandler genanvendeligt erhvervs-
te. Det betød, at de fleste kommu-
kendtgørelsen har, og med de ram-
affald, kan fortsætte med aktiviteter-
nale behandlingsanlæg ikke kunne
mer den sætter for kommuner og
ne. Aktiviteterne er sat i gang i god
fortsætte med at modtage genan-
affaldsselskabers fremtidige opgave-
tro, da det er kommuner og affalds-
vendeligt erhvervsaffald. Den tolk-
løsning på affaldsområdet.
selskaber, der har haft ansvaret for
ning af det politiske forlig kom en
at virksomhederne kunne komme af
del bag på RenoSam….
med deres alt deres affald. Uanset
I første omgang stillede Miljøsty-
Heldigvis kom det også bag på
banen, kan vi ikke få alt som vi helst
Det er selvfølgelig ikke kønt at se på, at Miljøministeren må udstede en ny affaldsbekendtgørelse den 13.
om det skulle genanvendes, for-
en række af forligsparterne. Så Mil-
januar 2010, fordi den der blev
brændes eller deponeres.
jøministeren indkaldte til forhandlin-
udstedt den 23. december 2009
ger i starten af december 2009,
indeholdt fejl og mangler.
Det er ikke rimeligt at kommunaDer var travlt i Miljøstyrelsen i efter-
le værdier går tabt, blot fordi håndte-
hvor de sidste knaster blev slebet til.
året 2009. Affaldsbekendtgørelsen
ringen af genanvendeligt erhvervsaf-
Forhandlingerne endte med, at også
og vi overlever nok, så vi kan gå i
var i høring, og i starten af novem-
fald ikke længere er et kommunalt
kommunale anlæg, der udføre
gang med opgaverne. Nogle af dem
ber væltede det ind med hørings-
ansvar. Langt de fleste kommunale
(”for”)behandlingsaktiviteter, kan
er beskrevet i det følgende.
svar. Miljøministeren ville have
behandlingsanlæg genanvender ikke
fortsætte deres aktiviteter. De skal
bekendtgørelsen ud inden årets
erhvervsaffaldet. Der sker typisk en
blot anmelde sig til Miljøstyrelsen
Ved virksomhederne det?
udgang, så der skulle trædes på
(for)behandling i form af fx sorte-
senest den 1. marts 2010
Siden den 1. januar 2010 har kom-
gaspedalen.
ring, balletering, sammenpresning,
Men Miljøminister, Miljøstyrelsen
At Miljøstyrelsen i bekendtgørel-
munerne ikke længere haft ansvaret
demontering eller knusning, hvoref-
sen har gjort det en smule besvær-
for det kildesorterede genanvendeli-
og styrelsen tog stilling til, hvilke
ter affaldet transporteres videre til
ligt at anmelde sit anlæg, blandt
ge erhvervsaffald. Ansvaret er over-
indspark man arbejdede videre
egentlige genanvendelsesoperatio-
andet ved at kræve en masse oplys-
ladt til de private aktører. Virksomhe-
med, og hvilke man afviste. Lidt af
ner.
ninger, der synes irrelevante og/eller
derne skal selv finde ud af, hvem
umulige at skaffe eksakte tal for, er
der skal kører med deres affald
Høringssvarene blev bearbejdet,
en opgave med de mange hørings-
Det fremgår af miljøbeskyttelses-
FOKUS PÅ AFFALDSSEKTOREN
Specialiseret juridisk rådgivning Med affaldsbekendtgørelsen på gaden er liberaliseringen af kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald trådt i kraft. De kommunale behandlingsanlægs skæbne afventer Miljøstyrelsens godkendelse. Affaldsbekendtgørelsen indeholder dog også andre betydelige ændringer som virksomhedernes krav på adgang til de kommunale genbrugspladser og en mere detaljeret regulering af gebyrfastsættelsen. Mens de juridiske afdelinger i kommunerne bliver fagligt stærke, og behovet for generel forvaltningsretlig rådgivning mindskes, giver de nye opgaver et større behov for specialiseret juridisk rådgivning. Bech-Bruuns afdeling for offentlig virksomhed har fokus på affaldsselskabers og offentlige myndigheders retsforhold. Vores specialister rådgiver inden for alle teknik- og miljøforvaltningens opgaveområder.
Skræddersyede løsninger Vi rådgiver dagligt kommuner, affaldsselskaber og offentlige virksomheder over hele landet. Gennem den tætte kontakt har vi indsigt i de særlige politiske forhold, som offentlige myndigheder arbejder under, og vi har stor forståelse for klienternes hverdag. Derfor tilpasser vi vores rådgivning til den enkelte klients behov og kan tilbyde alt fra et godt råd til konkret sagsbehandling og afgivelse af juridiske responsa.
Læs mere om affald og affaldsbekendtgørelsen på www.bechbruun.com/affald
og/eller hvilket anlæg der kan
ansatte, håndværkere og anlægs-
eller selskabet for at brokke. Desu-
bestemme, hvordan vores affalds-
behandle det korrekt. Oplysninger
gartnere med 02-10 ansatte og
den viser erfaringer at op til 10-15
ordninger skal se ud.
skal de kunne finde i et affaldsregi-
håndværkere og anlægsgartnere
% af virksomhedsoplysningerne i
ster. Problemet er, at det register
med over 10 ansatte. Virksomheder-
registeret kan være fejlbehæftet. I
Tidsfrister!
først kommer op og stå den 1. sep-
ne betaler for, at de får stillet ydel-
kan læse mere om CVR i anden arti-
Med en affaldsbekendtgørelse der
tember 2010. Indtil da kan virksom-
sen til rådighed.
kel i dette blad.
udstedes en uge før den træder i
heder, der fx ønsker at indsamle,
Der er delte meninger om den
Administrationen tynges yderlige-
kraft, vil det selvsagt være umuligt
transportere eller behandle kildesor-
løsning, men det er helt fint at virk-
re af, at der er en række virksomhe-
for kommuner og selskaber at nå at
teret genanvendeligt erhvervsaffald
somhederne kan komme på gen-
der der skal eller kan fritages for at
ændre deres ordninger, gebyrer,
lade sig registrere i et midlertidigt
brugspladserne. Men kommuner og
betale gebyr. I Miljøstyrelsen
regulativer m.v. pr. 1. januar. Når den
register hos Miljøstyrelsen.
affaldsselskaber skal være opmærk-
stræben efter ”millimeterretfærdig-
så yderligere ændres 3 uger efter, er
som på de konsekvenser det kan
hed”, har man sat nogle rammer for
det helt håbløst.
om Miljøstyrelsens midlertidige regi-
få. Det kan få betydning for den
fritagelser, der nok skal give kommu-
ster rent faktisk fungere vides ikke.
type affald man modtager, de
nernes og affaldsselskabernes
en række overgangsbestemmelser,
Virksomheder har siden midten af
mængder man modtager og den
”gebyrfolk” noget at arbejde med.
hvor det i bekendtgørelsen fast-
februar kunne lade sig registrere på
daglige drift.
Hvor mange der har gjort det, og
Miljøstyrelsens hjemmeside.
Det har Miljøstyrelsen løst med
Der er ingen tvivl om, at de nye
lægges hvilke regler der fx gælder
Heldigvis er det muligt at stille
gebyrregler vil belaste kommuner og
for gebyropkrævning og adgang til
supplerende adgangskrav ud fra sag-
selskaber betydeligt i år. Mere inter-
genbrugspladserne pr. 1. januar. Det
åbent spørgsmål, om de private
lige hensyn. Det kan være hensynet
essant bliver det dog at følge, i hvil-
betyder at kommunens egne regula-
aktører er klar over at de nye regler
til pladsernes drift og kapacitet samt
ket omfang det føre til en perma-
tiver suspenderes på disse områder,
er trådt i kraft. I RenoSams medlem-
de (trafik)sikkerhedsmæssige for-
nent administrativ belastning.
indtil der er vedtaget fx regulativer
skreds kan vi konstatere, at flere
hold. Der skal dog gælde de samme
medlemmer er blevet kontaktet af
krav på den enkelte plads for såvel
Standardregulativer
virksomheder der tilsyneladende
borgere som virksomheder.
De private aktører har i mange år
Det må også siges at være et
ikke kender de nye regler. Nogle af
Fremover vil det alene være til-
og gebyrbestemmelser efter bekendtgørelsen. Det er fint nok, men der er stadig
klaget over, de mange forskellige
meget der kan gå galt. Affaldsdata-
dem stiller sig i øvrigt undrende
ladt for virksomheder og borgere af
regulativer og regler for affaldshånd-
modellen er endnu ikke ordentlig
overfor, at de ikke længere kan
aflevere emballeret affald på gen-
teringen i kommunerne. De har haft
afprøvet. De præcise rammer for
benytte de kommunale ordninger.
brugspladser, hvis affaldet er embal-
held med deres mission, så senest
affaldsregisteret er heller ikke på
leret i klare plastsække. Sådanne
den 1. januar 2011 må kommuner-
plads. Den nationale regulativdata-
aktørers brancheorganisationer, der
regler laves, når folketingspolitikere
ne kun have to affaldsregulativer. Et
base er heller ikke kommet op og
jo har været frontkæmperne for den
glemmer at de ikke er lokalpolitike-
for husholdningsaffald og et for
stå, hvilket skulle være sket den 1.
nye ansvarsfordeling, har brugt tid
re…
erhvervsaffald.
januar 2010. Der er som bekendt
I hvilket omfang de private
og ressourcer på at informere deres
Miljøstyrelsen har udarbejdet et
heller ingen garanti for at systemet
Virksomhederne skal opkræves gebyrer via CVR
paradigme for hvert regulativ, som
fungerer fra dag 1. CVR har endnu
ring, kan du læse om andet steds i
kommunerne skal lave deres lokale
ikke en kvalitet, der er betryggende i
dette blad.
CVR står for det Centrale Virksom-
regulativer efter. Det ligger som bilag
forhold til den gebyropkrævning
heds Register. Hidtil har kommuner-
til affaldsbekendtgørelsen, og vil des-
registeret skal bruges til.
Virksomhederne får adgang til genbrugspladserne
ne kunne opkræve gebyrer hos den
uden blive lagt i en national regulati-
der er tinglyst adgang til ejendom-
vdatabase, hvor alle landets gælden-
om længe har fået en ny bekendt-
Løsningen på dette spørgsmål har
men. En række kommuner har dog
de regulativer skal placeres.
gørelse. Men hastværk har præget
fyldt meget i reformarbejdet. Det er
også opkrævet via BBR og CVR. Fra
et emne, som alle kan og gerne vil
1. januar 2010 er det et krav, at
generel del, som kommunerne ikke
medfører mange åbne spørgsmål.
have en mening om. Det skal jeg
gebyret opkræves via CVR.
må ændre i. Desuden indeholder
De næste år må vise udfordringerne
paradigmerne en særlig del, hvor
omfang.
medlemmer om den nye organise-
Paradigmerne indeholder en
Det er godt, at vi endelig langt
den sidste del af arbejde, hvilke
ikke trætte læserne med, men kon-
Om det er den bedste løsning er
statere at virksomhederne fremover
der delte meninger om. Men der er
kommunen fastlægger reglerne for
skal kunne aflevere affald (også kil-
ingen tvivl om, at det er en opgave
de enkelte affaldsordninger (og frak-
følger udviklingen, så der om 3 år
desorteret genanvendeligt) på de
der vil kræve flere ressourcer end
tioner). Den særlige del består pri-
kan laves en kvalificeret evaluering
genbrugspladser, hvor borgerne
gebyropkrævningen fra virksomhe-
mært af skabeloner for de enkelte
af den nye organisering af affalds-
også kommer. De må komme i
der gør i dag. Det viser al erfaring fra
ordninger, som kommunerne i vidt
sektoren, som det er aftalt i det poli-
køretøjer på op til 3.500 og må ger-
de kommuner og affaldsselskaber,
omfang kan udfylde med den tekst
tiske forlig.
ne have en trailer med. Endelig må
der har prøvet det.
de selv ønsker.
de højst aflevere 200 kilo farligt affald om året.
Ikke mindst første gang man
Man kan diskutere om standardi-
opkræver gebyret via CVR, vil der bli-
seringen af regulativerne løser et
ve trukket hårdt på administrationen.
reelt problem, men som kommune
opdelt virksomhederne i fire katego-
Virksomhederne der ikke tidligere
og affaldsselskab kan vi glæde os
rier; øvrige virksomheder, håndvær-
har betalt eller som skal betale mere
over, at standardregulativer ikke beg-
kere og anlægsgartnere med 0-1
end før, kontakter typisk kommunen
rænse vores muligheder for selv at
Hvad angår betalingen har man
Det er afgørende at alle parter
TEKNIK & MILJร I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 41
s ,UFTMยนLINGER s 0ERKOLAT s !SKE s 'RUNDVAND s
!FFALD $EPONI
42 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
RenoSams Affaldsdage 2009:
Den gode arbejdsplads! I november 2009 var ca. 80 ansatte fra RenoSams medlemmer samlet i halvandet døgn for at snakke om ”Den gode arbejdsplads”. Det blev diskuteret, hvordan man bevarer glæden og gejsten på arbejdspladsen, når kommuner og selskaber de kommende år skal implementere de nye regler på affaldsområdet. / Af Hans Erik Jensen, direktør for REFA og formand for RenoSams arbejdsgruppe for kurser og konferencer. Ca. 80 deltagerne diskuterede arbejdsmiljø på RenoSams Affaldsdage, hvor man kom frem til bud på udfordringer og løsninger.
Efter mange års venten skal kom-
på de udfordringer, opgaver og
Forandringer handler om adfærd,
er desværre ofte en tendens til at
muner og affaldsselskaber endelig
løsninger, de står overfor, når affalds-
herunder viden, ledelse, lederskab
”vaner vinder over planer”.
implementere affaldsreformen
bekendtgørelsen skal implemente-
og vaner.
lokalt. Affaldsbekendtgørelsen, der
res. Forandringer påvirker altid en
lægger rammerne for de
organisation, så deltagernes egen
ler ind, og deltagerne skal forstå,
afgørende at bruge dem, der gerne
(fælles)kommunale opgaver blev
opfattelse af, hvad de står overfor,
acceptere og handle.
vil forandringen, og ikke lade sig
udstedt i januar måned 2010. Alle-
blev suppleret af oplæg udefra.
rede i november 2009 kendte vi
De organisatoriske rammer spil-
Helt afgørende er det, at der er en mening med forandringsproces-
Der skal sættes fokus på det positive, og for lederne er det
kue af dem, der ikke vil. På lang sigt vil de bøje sig for
dog hovedindholdet af bekendt-
Afgørende accept
sen, og at denne bliver forstået og
forandringen eller forlade organisa-
gørelsen, da den blandt andet hav-
Tina Hansen, som er ekstern lektor
accepteret af deltagerne. I proces-
tionen.
de været i høring.
ved Copenhagen Business School,
sen er det vigtigt, at man sætter
gav input til, hvordan man håndte-
fokus på alt det nye og glemmer
Mange udfordringer
rer forandringer i en organisation.
det, man skal lade være med. Der
Deltagerne fremhævede en række
I løbet af konferencen ”Den gode arbejdsplads” skulle deltagerne pege
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 43
Hvad kan man gøre?
Udfordring: CVR er et registreringssystem, der indeholder fejl og
Herunder er eksempler på udfordringer og løsninger, der blev nævnt
kræver ressourcer.
på affaldsdagene.
Eksempel 3
Løsning: Køb af sorterede udtræk fra CVR. RenoSam/Miljøstyrelsen laver en fælles kravspecifikation til udtræk og køber i fællesskab et system til elektronisk overførsel af data. Renosam arbejder for, at dag-
Eksempel 1
renovation fra erhverv forbliver opkrævet via BBR. Miljøstyrelsen infor-
Udfordring: Forbud mod kommunal indsamling af kildesorteret genan-
merer i god tid virksomhederne, så CVR er ajourført, inden vi får udt-
vendeligt erhvervsaffald.
rækkene.
Løsning: Opgaven overdrages til private. Myndigheds-/tilsynsindsatsen øges for at fastholde den høje genanvendelsesprocent. Den kom-
Eksempel 4
munale behandlingskapacitet tilpasses.
Udfordring: System til minimering af telefonstorm i forbindelse med affaldsgebyropkrævningen (hos virksomheder).
Eksempel 2
Løsning: Internt callcenter med faste medarbejdere og eget tele-
Udfordring: Hvem skal føre tilsyn med affaldsproducenter, godkendte
fonnummer. Gebyropkrævning opdelt i grundgebyr og genbrugsplad-
indsamlere og modtageanlæg?
ser, herunder efter størrelse og branchekode. Information - fx på
Løsning: Den kommune, hvor virksomheden (affaldsproducenten,
hjemmesiden - om hvor man kan finde informationer om gebyrsam-
indsamleren og modtageanlægget) hører til, fører tilsyn. Tilsynet sam-
mensætninger. Et web-baseret system, som kan registrere henvendel-
menholdes med registreringerne i affaldsdatamodellen, så man kan
ser. Endelig skal der lægges en kommunikations- og informationsplan,
følge affaldsstrømmene.
inden gebyropkrævninger udsendes.
emner som nogle af de større eller
løsningerne på udfordringerne.
Man skal vågne mandag morgen
arbejdere lever længere og skaber
mindre udfordringer, vi står overfor
Som inspiration kan I læse nogle
og tænke ”yes – der ligger hele
bedre resultater for arbejdspladsen.
i 2010. Der kan nævnes informati-
eksempler på løsninger her på
fem skønne arbejdsdage foran mig
on om nye regler for erhvervsaffald,
siden.
med gode kollegaer og spænden-
løsninger deltagerne pegede på,
kvitteringer for aflevering af farligt
Husk glæden
de opgaver”.
forandringsprocesser og arbejds-
affald på genbrugspladser, opkræv-
Efter en god middag og en hyggelig
Oplægget varierede mellem
ning af gebyr fra virksomheder,
aften mødte alle op fredag morgen
inspirerende ”enetaler” og små
www.renosam.dk/affaldsdage2009.
mere og anderledes affald på gen-
for at få den sidste inspiration til
aktiviteter, hvor deltagerne fx skulle
RenoSams næste Affaldsdage hol-
brugspladserne, brugerundersøgel-
øget arbejdsglæde med hjem. Alex-
lære at sige ordentligt goddag om
des den 18-19. november 2010.
ser, tidsfrister for at fastsætte geby-
ander Kjerulf fra projekt arbejdsglæ-
morgenen, rose hinanden i det
rer, affaldsdataregistrering samt til-
de har viet sit liv til at udbrede bud-
daglige og glæde sig over succeser-
syn og vejledning af virksomheder.
skabet om nødvendigheden af, at
ne – store som små. Konklusionen
Sidst på dagen drøftede deltagerne
man er glad på sin arbejdsplads.
er i al sin enkelthed, at glade med-
Ønsker du at læse mere om de
glæde kan du finde materiale på
44 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Kortlægning af emissioner til luften fra affaldsforbrænding Emissionen til luften fra affaldsforbrændingsanlæg er reduceret kraftigt som følge af ny lovgivning. Ny kortlægning resulterer i lavere og mere præcise emissionsfaktorer.
Opgørelserne er baseret på målinger udført på danske anlæg. Foreligger der ikke troværdige data, anvender man emissionsfaktorer fra internationale opgørelser.
Nye krav, ny måling Med bekendtgørelsen om forbrænding af affald fra 2003 er der
/ Af Annemette Geertinger, teknisk chef,
sket en væsentlig stramning i mil-
Jørgen Boje, Arne Oxbøl, Ole Schleicher og
jøkravene til affaldsforbrændingsan-
Karsten Fuglsang, alle Force Technology, og
læggenes emissioner. Den første
Claus Degn, Analytech
grundige undersøgelse af emissio-
Energinet.dk har finansieret en ny
ner fra affaldsforbrændingsanlæg
brændingslinjer med affald som
målinger for de enkelte røggasrens-
fra 2003 var baseret på målinger
hovedbrændsel (se tabel 1).
ningsteknologier. Disse specielle
foretaget i perioden fra 1990 –
Affaldsforbrændingsanlæg, der ikke
parametre omfatter dioxinlignende-
2000.
er elproducerende, indgår ikke i
PCB, HCB, bromerede dioxiner,
undersøgelsen.
napthalen, fine og ultrafine partikler
Energinet.dk har derfor ønsket
For alle 25 anlæg blev teknolo-
(PM2.5, PM1 og PM0.1), samt NH3 og
kortlægning af emissioner og emis-
en ny kortlægning af emissionerne,
sionsfaktorer fra danske decentrale
så der kan beregnes nye pålidelige
gierne kortlagt, og for 12 linjer blev
N2O, der er en følgeemission fra
kraftvarmeværker med en indfyret
emissionsfaktorer, efter alle for-
der rapporteret målinger, der dæk-
NOx-rensningen med SNCR.
effekt under 25 MW. Dansk Gastek-
brændingsanlæggene har installeret
kede bekendtgørelsens krav for
nisk Center er projektleder, mens
yderligere røggasrensning, så de
perioden 2005-2007.
Force Technology og Analytech har
nye emissionsgrænseværdier kan
udført den del af projektet, der
overholdes.
De indsamlede data blev sup-
Disse stoffers potentiale for at forårsage negative effekter på miljø og/eller sundhed gør det relevant
pleret med akkrediterede målinger
at kortlægge emissionen i røggas-
udført af Analytech og Force
sen fra affaldsforbrændingsanlæg.
omfatter affaldsforbrændingsanlæg.
Emissionsfaktorerne dækker
Hvert år opgør Energinet.dk og
normale driftsforhold og er alene
Technology. Måleprogrammet hav-
Danmarks MiljøUndersøgelser
baseret på de akkrediterede målin-
de to formål: At tilvejebringe målin-
Kravene overholdt
emissionen ud fra en række para-
ger i perioden 2005-2009 for at
ger for de røggasrensningsteknolo-
Det er kendetegnende for bekendt-
metre til brug i henholdsvis miljøva-
sikre, at kravene i den nye bekendt-
gier, hvor der kun forelå få data, og
gørelsens parametre, at emissionen
redeklarationen og opgørelser
gørelse var slået fuldt igennem.
gennemføre målinger af en række
af de enkelte parametre varierer en
specielle parametre, hvor der ikke
del, dog ligger hovedparten af alle
forelå målinger eller kun ganske få
målinger et godt stykke under
under internationale aftaler om emissioner fra nationalstaterne.
I perioden 2005-2009 var der 25 elproducerende affaldsfor-
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 45
– rådgivning om overordnet ledelse og strategi
STRUKTURforsyningen tilbyder rådgivning inden for følgende hovedområder:
omstruktureringer af forsyningsområdet fusion af virksomheder udarbejdelse af strategier og forretningsmodeller etablering af selskaber bestyrelsessammensætning og bestyrelsesarbejde effektivisering køb og salg af forsynings- og entreprenørvirksomheder
STRUKTURforsyningens hovedkræfter er: Niels Juul Jensen, Partner. Med erfaring fra forsynings- og energisektoren som vicedirektør i Miljøstyrelsen, adm. direktør i Københavns Kommune og i Københavns energi samt direktør i DONG. Per Johansen, Partner. Med erfaring fra energisektoren som økonomidirektør i Elkraftselskaberne og Energinet.dk
Tag en uforpligtende snak med os – vi har prøvet det før! Tlf: +45 2628 2000 eller +45 2826 3353
www.strukturforsyningen.dk
46 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Emissionen fra affaldsforbrænding er reduceret kraftigt, det viser tal fra Energinet og DMU.
bekendtgørelsens krav til døgnmid-
logier sikrer, at bekendtgørelsens
været størst under forbrænding af
for alle parametre (med undtagelse
delværdien. Emissionen af de spe-
krav til udledninger overholdes.
mellemlagret affald.
af SO2), jf. figur 1. Figuren viser
Det gælder dog ikke for SO2,
cielle parametre ligger lavt uanset
emissionen af partikler, SO2, Hg og
hvor der i perioder har været pro-
Tydelig forbedring
dioxin for de røggasrensningstekno-
Generelt er der ikke nogen
blemer med at overholde grænse-
Flere nye røggasrensningsteknologi-
logier, der fandtes i forbindelse
røggasrensningsteknologi, der ren-
værdierne på flere anlæg. Årsagen
er er taget i brug siden undersøgel-
med såvel opgørelsen fra 2003
ser bedst, når alle parametrene
hertil er endnu ikke klarlagt, men
sen i 2003. Udviklingen i emissio-
som denne nye opgørelse(2008).
tages i betragtning. Men alle tekno-
problemerne har tilsyneladende
nerne viser generelt et kraftigt fald
For udvalgte parametre er usikker-
røggasrensningsteknolog
heden på emissionsfaktoren beregnet inden for hver røggasrensningsteknolog. Usikkerheden på dette projekts emissionsfaktorer er generelt lav (under 30 %), hvilket er en klar forbedring ift. de usikkerheder, hidtidige emissionsopgørelser er behæftet med. Det er tydeligt, at den lovgivning, der blev indført i 2003, har haft en mærkbar effekt i form af lavere emissioner som følge af forbedret røggasrensning. Men en del af faldet må også tilskrives bedre emissionsmålinger med lavere detektionsgrænser. Herudover har bekendtgørelsens krav om egenkontrol i form af Automatisk Målende Systemer (AMS-målinger) og udvidet miljørapportering ført til, at affaldsforbrændingsanlæggene har øget fokus på emissioner og uhensigtsmæssig drift. Figur 1: Udvikling i emissioner fra 2003 til 2008 ESP+WET+FB: Elektrofilter, våd og posefilter
• ESP+WET+FB: Elektrofilter og våd • SD+FB: Semitør m. posefilter
Borgerne, er rigtig glade for dagrenovationssække af genbrugsplast. Favrskov Kommune har afprøvet alternativer til den eksisterende affaldsordning. En efterfølgende brugerundersøgelse blandt kommunens borgere har med et klart resultat afgjort, at affaldssække af genbrugsplast foretrækkes i dagrenovationen. Lone Beider fra Favrskov Kommune udtaler: ”Foruden borgernes vurdering kan vi sige, at der er langt bedre økonomi i at anvende dagrenovationssække af genbrugsplast. Vi har en økonomisk besparelse på ca. 50 øre pr. sæk, hvilket i alt er ca. 450.000 kr. pr år. Penge vi meget bedre kan anvende til at give borgerne endnu bedre service” Ifølge Plastindustrien har plastsækken en meget høj brændværdi, ca. 3 gange bedre end en tilsvarende papirssæk. I Favrskov Kommunes tilfælde kan man sige besparelsen kommer dobbelt igen ved at anvende plast frem for papir. Hos Trioplast Nyborg er de heller ikke i tvivl om kvaliteten i en dagrenovationssæk af plast. Salgskonsulent Bent Jessen siger: ”Der er rigtigt mange fordele ved en dagrenovationssæk af genbrugsplast. Udover at det er en miljørigtig – og bæredygtig løsning, så er plastsækken stærkere og mere modstandsdygtig overfor vand, sne mm. Sækkene er også meget lette, hvilket betyder at de medarbejdere, der skal håndtere sækkene i dagligdagen ikke skal løfte så mange kilo sammenlignet med en sæk af papir. Forskellen mellem de to sække en næsten den dobbelte vægt. For en kommune som Favrskov svarer det til ca. 350 ton mindre, der skal løftes om året”.
Trioplast Nyborg A/S forsyner næsten hver fjerde husstand med affaldssække til dagrenovation Et vigtigt forretningsområde hos Trioplast Nyborg A/S er forædling af plastaffald, som indkøbes fra en bred vifte af industrivirksomheder, kommunale genbrugspladser og danske renovatører. Via en effektiv og moderne produktion fremstilles på basis af dette plastaffald affaldssække til mange forskellige anvendelsesformål - lige fra de højtudviklede dagrenovationssække til de affaldssække, som vi alle kender fra supermarkederne. På det danske marked forsyner Trioplast Nyborg A/S næsten hver fjerde husstand med dagrenovationssække i mere end 30 kommuner.
Vore øvrige produkter er
·· ··
sække til affald ved skov, strand, park og vej - holder naturen ren klare indsamlingssække til storskrald - gør affaldssorteringen gennemskuelig containerforinger - sikrer høj hygiejne i containere året rundt returplastsække - tager hånd om transportemballagen
Besøg Trioplast' udstilling ved Renosam's årskonference den 24. marts 2010 i Kolding
48 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Mere strøm i affaldet Fremtidens effektive forbrændingsanlæg producerer mere strøm. Men hvordan kan det lade sig gøre rent teknisk?
/ Af afdelingschef for teknologiudvikling Thomas Norman, Vølund
I Danmark er affald ikke kun et miljøproblem men en måde at sikre energiforsyningen i fremtiden. For danske forbrændingsanlæg producerer i dag både fjernvarme og
Der kommer mere strøm ud af affaldsforbrændingen fremover.
strøm ud af affaldet. Om få år kan anlæggene udskiftes med mere
affald eller reducere affaldets volu-
effektive og driftssikre anlæg, der
men til at betragte det som en res-
fokus på at optimere anlæggenes
for er der her endnu større fokus
øger produktionen af klimavenlig
source, der skal anvendes så effek-
produktion af strøm for at opnå en
på at kunne producere strøm. Men
strøm til gavn for mennesker og
tivt som muligt.
mere effektiv energiproduktion.
hvordan kan ønsket om en større
Den store interesse i Danmark og
elvirkningsgrad kommes i møde?
miljø i hele verden.
I dag er der for alvor kommet
duktion ikke særlig udbredt, og der-
Mere affektive anlæg
resten af Skandinavien for at øge
stant udvikling ligesom den tekno-
Anlæggene skal derfor ikke længe-
strømproduktionen skal blandt
førende på viden om energipro-
logi, der anvendes til at tage hånd
re kun bortskaffe affald men sikre
andet ses i lyset af prisudviklingen
duktion baseret på affald, teknologi
om affaldet. Forbrænding af affald
ejerne af anlæggene en høj indtje-
på el og fjernvarme.
og udstyr til forbrænding af affald
fra virksomheder og husholdninger
ning på energiproduktionen. Samti-
begyndte for ca. 100 år siden.
dig skal de fungere som effektive
mere fordelagtigt at producere
kraftværker, der vil kunne produce-
Siden er forbrænding af affald gået
kraftværker, der påvirker miljøet
strøm frem for fjernvarme. Uden
re langt mere strøm. Når vi udvikler
fra at handle om kun at bortskaffe
mindst muligt.
for Skandinavien er fjernvarmepro-
et nyt effektivt anlæg, er vi bevidste
Holdningen til affald er i kon-
Som situationen er nu, er det
Vølund, der er blandt verdens
og biomasse, er snart klar med nye
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 49
om, at det er vigtigt, at man ikke kun ser på elvirkningsgraden. Det er anlæggets samlede virkningsgrad og udledningen af emissioner, der er afgørende for, hvor godt et anlæg er. Det er ikke svært at opnå en høj elvirkningsgrad, hvis turbinens kondenser køles med f.eks. havvand. Men det er ikke en holdbar løsning, for problemet er, at man i det tilfælde vil bortkøle og hermed miste 40–70 procent af det samlede energiindhold i affaldet. Men hvad er så en teknologisk god løsning?
RenoNord som forbillede RenoNord linje 4 i Aalborg repræsenterer ’state-of-the-art’ for forbrændingsanlæg, som både producerer strøm og fjernvarme. An-
Figur: Snittegning af RenoNords forbrændingsanlæg i Aalborg. Anlægget har en høj virkningsgrad og udnytter 97 procent af energien i affaldet.
lægget er bygget med tidens bedste løsninger med hensyn til forbrændingsristen, styringen, materia-
til turbinens kondenser
vil sige et trin med høj temperatur
duktion af strøm vokse yderligere,
lerne og kedeldesignet. Derfor kan
•
En optimeret kredsproces
og et trin med lav temperatur. Der-
og det vil presse dampdata op til
anlægget køre stabilt og sikkert
•
En stabil og robust styring
ved opnås en delvis kondensering
440–480 C og 70–160 bar. Der er
med lav temperatur, og dermed for-
anlæg, som i dag eksperimenterer
bedres elvirkningsgraden.
med disse dampdata, og fremtiden
med relativt høje dampdata på o
o
425 C og 50 bar. En årsag til den
Damptemperaturen er primært
høje virkningsgrad er også, at
begrænset af korrosion på overhe-
kredsprocessen er optimeret ved
derne på grund af den meget
meres ved blandt andet at forvar-
balance mellem produktion af
blandt andet at forvarme konden-
aggressive røggas. En høj damp-
me kondensatet før fødevandstan-
strøm og driftsomkostninger.
satet ved hjælp af røggaskøling
temperatur opnår man dels ved at
ken. Ved hjælp af f.eks.
efter kedlen.
forbedre korrosionsmodstanden for
røggaskøling, ristekøling og dam-
WasteBoost™ og to-trinsforbrænd-
de materialer, der anvendes til
pudtag fra turbinens lavtryksende
ing indgå som løsninger, der løfter
energien i affaldet med en elvirk-
overhederne. Dels ved hjælp af en
kan der hentes halve og hele pro-
dampdata til et endnu højere
ningsgrad på 27 %. Hvis man på
stabil og robust styring af forbrænd-
center på virkningsgraden.
niveau. De to koncepter er under
dette anlæg havde anvendt
ingen og hele kredsprocessen, så
havvand fra Limfjorden til at køle
røggassens og dampens tempera-
ensartede driftsforhold, da sam-
R&D-program. WasteBoost™ bygger
turbinens kondenser, havde elvirk-
tur bliver stabile. Herved undgår
mensætningen af affaldet kan vari-
på at anvende en ren gas fra for-
ningsgraden været ca. 35 %, men
man blandt andet store oversving
ere meget. Men en stabil og robust
gasning som brændsel i en ekstern
den samlede udnyttelse af energi
af temperaturerne, som kan med-
styring sikrer, at forbrændingspro-
overheder. To-trinsforbrænding byg-
ville kun være 35 % og ikke 97 %
føre acceleration af korrosionen.
cessen er optimal, og at hele pro-
ger på at dele forbrændingen op i
cessen kører uden store udsving.
to faser ved at bygge en skillevæg
inconel-belægning i fordamperde-
Dermed kan alle indstillinger
ind i ovnen. I den første fase får
RenoNord udnytter 97 % af
som i dag. Samlet set er det en mindre effektiv løsning.
Højt tryk opnås ved at anvende
Hele kredsprocessen kan opti-
Det kan være vanskeligt at have
vil vise, hvad der giver den bedste
På lang sigt vil koncepter som
udvikling og er en del af Vølunds
len af kedlen. Jo højere tryk, jo
lægges tættere på deres øvre
man trukket klor og andre aggressi-
Hvordan får vi mere strøm?
mere inconel. Dermed bliver over-
grænse, uden at der f.eks. opstår
ve stoffer ud af affaldet, så man får
I de sidste fem år har Vølunds
fladerne i kedlens fordampningsdel
problemer med korrosion. Samtidig
en mere ren forbrænding i den
ingeniører haft fokus på at optime-
beskyttet mod stigende korrosion
bliver turbinens virkningsgrad bedre
anden fase, der foregår længere
re produktionen af strøm, og vores
som følge af den stigende for-
vurderet over længere tid, fordi
nede på forbrændingsristen.
erfaring er, at der er fem forhold,
dampningstemperatur, som følger
anlægget kører i stabil drift uden
Røggassen fra den rene forbrænd-
som har afgørende indflydelse på
med det stigende tryk.
store op og nedreguleringer.
ing ledes op gennem en ekstra
et anlægs evne til at producere
Når et anlæg skal producere fjer-
overheder, hvor damptemperatu-
strøm:
nvarme, er det ikke muligt at anven-
•
Damptemperaturen
de en lav temperatur i turbinens
Fremtidens forbrændingsteknologi
•
Damptrykket
kondenser. Til gengæld er det muligt
I den nærmeste fremtid vil kravene
•
Temperaturen af kølemiddelet
at anvende to-trinskondensering, det
til forbrændingsanlæggenes pro-
ren kan hæves ekstra.
EXPERIENCE WITH GREATER DEPTH AND DIMENSIONS.
See us at 2010 og årsmøde e c n re fe n o K Reno Sam – ng Annual Meeti
Achieve a higher level of productivity with the resources and expertise of the GORE® Filtration Products network. Gore Brings more than 30 years experience and a globally connected applications team to your dust collection process. The result is better initial design, optimized system performance, and faster problem resolution. Support teams located in 18 countries provide you with the broadest and fastest access to expertise in the industry. Our leadership role in membrane filtration means you’ll stay ahead of the technology curve in baghouse efficiency. Gore’s expertise, together with its global support network, and reliable performance, is the perfect ©2010 GORE & Design are trademarks of W. L. Gore & Associates
combination for optimizing dust collection. Fore more information call +46 31 706 7800 or visit our website at gore.com/filtration
GORE Filtration Products ®
P R O V E N
SUPPORT ANYWHERE
T O
O P T I M I Z E
VAST EXPERIENCE
S Y S T E M
P E R F O R M A N C E
CONFIDENT CHOICE
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 51
Affald
– En vigtig indenlandsk CO2-venlig energiressource Gennem en fremsynet miljø- og energipolitik kombineret med en god offentlig planlægning har Danmark udviklet det mest effektive affaldsbehandlingssystem i Europa. / Af Peter Heymann, Rambøll – Waste-to-Energy
I Danmark er det kommunerne, der er ansvarlige for affaldshåndterinkompostering) og der produceres
danske import af træpiller, som pt.
husholdningsaffaldet og skal derud-
brændingsanlæg i alt 3,6 mio. ton
10 GJ el og varme med henholds-
er Europas største.
over pege på, hvor erhvervslivet
affald, svarende til ca. 26% af den
vis kul, olie eller naturgas som
kan få behandlet deres affald.
samlede mængde affald. Herved
energikilde. Da størstedelen af CO2-
blev der produceret miljøvenlig el
emissionen fra affald endvidere er
Modernisering af den danske forbrændingskapacitet
affaldet skal det først og fremmest
og fjernvarme svarende til forbruget
biogen, er der tale om en signifi-
I dag har vi 29 anlæg i drift, hvoraf
genanvendes. Den største del af
i ca. 450.000 husstande.
kant CO2-besparelse, ved substituti-
de 24 er kraftvarmeværker, som
onen af fossile brændsler.
leverer både el og fjernvarme. Af
gen. De indsamler og behandler
For at udnytte ressourcerne i
I 2008 brændte de danske for-
det affald, der ikke kan genanvendes, brændes i anlæg, der produ-
CO2-venlig energiressource
cerer varme og elektricitet. Kun det
Der opnås en væsentlig besparelse
indenlandsk brændsel, som udover
produceret på ældre varmtvands-
affald, som ikke kan genanvendes
af CO2-emissionen, når affaldsfor-
at begrænse brugen af fossile
producerende ovnlinier, mens 5
eller brændes, må deponeres. Dan-
brændingsanlæg i én proces bort-
brændsler, medvirker til at øge for-
mindre anlæg alene producerer
mark er det første land i Europa,
skaffer affald og producerer energi.
syningssikkerheden i Danmark.
fjernvarme. Tilsammen råder
der har kunnet gennemføre et for-
Det illustreres nedenfor, hvor den
Skulle den samme energimængde
anlæggene over 59 ovnlinier med
bud mod deponering af forbrænd-
totale CO2-emission ved affaldsfor-
produceres med træpiller ville det
en samlet opgjort kapacitet på ca.
ingsegnet affald. Det er en stor
brænding sammenlignes med
betyde, at yderligere 2 mio. tons
3,6 millioner tons affald per år. I
gevinst for samfundsøkonomien og
emissionen, når der bortskaffes 1
træpiller skulle importeres svarende
2008 var den danske kapacitet
miljøet.
ton affald ved deponering (eller
til en tredobling af den nuværende
fuldt udnyttet.
Der er samtidig tale om et
disse supplerer 10 med fjernvarme
ligvis blive øget. Hertil kommer, at
de nuværende ca. 3,6 mio. ton pr.
nævnte godkendelser fremgår af
ske levetid for forbrændingsanlæg
der på moderne anlæg kan regnes
år med ca. 1,6% pr. år. Rambølls
figuren.
anses normalt for at være 20 år.
både med en højere el-virknings-
egne prognose, FAF, fremskriver
Som det fremgår af nedenstående
grad som følge af en termisk opti-
affaldsmængderne til forbrænding
figur, er mere end 30% af den
mering af vand/dampkredsen
en anelse lavere end FRIDA med
Forbrændingsanlæggene udviser rettidig omhu
danske kapacitet mere end 20 år
og/eller ved at operere med højere
ca. 1,3% pr. år. Således forventes
Mens en række anlæg forsat afven-
gammel. Da det tager 4-6 år at
dampdata og med en højere varm-
affaldsmængderne til forbrænding
ter svar fra Energistyrelsen på deres
planlægge og etablere en ny ovnli-
evirkningsgrad, f.eks. ved at anven-
at stige med 50.000 - 60.000 ton
kapacitetsansøgning, kan det kon-
nie, er det ligeledes væsentligt at
de kondenserende røggasrensning,
pr. år. I år 2009 har der været et
stateres, at behovet for ny kapacitet
bemærke, at over 50% af den be-
hvor dette er muligt. Hvis alle
fald i BNP, hvilket formentligt også
ikke alene et spørgsmål om stigen-
stående kapacitet er mere end 15
anlæg i 2008 havde produceret
vil kunne ses på affaldsmængder-
de affaldsmængder men i høj grad
år gammel
0,75 MWh el og 2,2 MWh varme
ne, når disse er gjort op, men
også en konsekvens af behovet for
Dette er en af hovedårsagerne
pr. ton affald, svarende til de nyeste
omvendt forventer Finansministeri-
at udskifte anlæg, som har passeret
til, at en række danske anlæg har
anlæg i Danmark, ville de have pro-
et igen stigning i BNP i både 2010
den teknologiske og økonomiske
søgt Energistyrelsen om kapacitets-
duceret 50 % mere elektricitet og
og 2011.
levetid. Den ansøgte kapacitet sva-
godkendelse af ny kapacitet. Desu-
4% mere varme end de faktiske
den søges om kapacitetsgodken-
præstationer.
Den teknologiske og økonomi-
delse for at øge energiudbyttet og
rer godt til den nødvendige ajour-
Behov for ny kapacitet
føring af kapacitetsbehovet og de
Nedenfor er fremskrivningen af for-
danske forbrændingsanlæg har ved
Affaldsmængderne vil også stige i fremtiden
brændingsegnet affald sammen-
ansøgning om kapacitetsgodken-
holdt med forbrændingskapaciteten
delse netop udvist rettidig omhu.
Miljøstyrelsen har påvist, at affalds-
i Danmark. Af figuren fremgår, at
En modernisering af den ældre del
Mere moderne anlæg giver højere virkningsgrad
dannelsen er tæt korreleret med
eksisterende kapacitet, som har en
af den danske kapacitet, vil ikke
bruttonationalproduktet.
alder på 25 år eller mere, skal leve-
blot sikre den nuværende høje kva-
Ud fra de grønne regnskaber for
Således er det konstateret, at
tidsforlænges af hensyn til at sikre
litet i affaldsbehandlingen men også føre til en forøget energieffek-
for at tage højde for stigende affaldsmængder.
2008 kan det for anlæggene
væksten i affaldsmængden siden
den samlede forbrændingskapaci-
beregnes, at de i gennemsnit pro-
1999 stort set har svaret til væk-
tet indtil ny kapacitet står parat.
ducerede 0,50 MWh el og 2,11
sten i BNP, men dog med en svag
MWh varme pr. ton affald for-
tendens til at affaldsintensiteten,
Der er ansøgt Energistyrelsen om
have Europas mest effektive
brændt, men disse snitværdier
dvs. forholdet mellem affaldsdan-
kapacitetsgodkendelse for knap 1,6
affaldsbehandling.
dækker over betydelige udsving.
nelsen og BNP, er stigende.
mio. tons ny kapacitet til erstatning
Miljøstyrelsens model FRIDA
af eksisterende udtjent kapacitet og
0 (anlæg uden el-produktion) til
2008, for fremskrivning af affalds-
for at imødekomme stigningerne i
0,74 MWh pr. ton, mens varmepro-
mængderne, er netop baseret på
affaldsmængderne.
duktionen på de egentlige kraftvar-
at koble den historiske udvikling i
Foreløbig er der blot givet kapaci-
manlæg typisk ligger på op til 2,2
affaldsmængderne med Finansmi-
tetsgodkendelse til 2 nye anlæg
MWh/t.
Således varierer el-produktionen fra
tivitet og en tilsvarende CO2-reduktion. Således kan Danmark fortsat
nisteriets fremskrivninger af den
KARA/Noveren ovlinie 6 på 25 t/h
Ved at alle større anlæg med
økonomiske udvikling. På basis af
samt L90 på 27,5 t/h svarende til i
tiden bliver kraftvarmeanlæg, vil
FRIDA 2008 forventes mængden
alt 420.000 ton pr. år. Kapaci-
den specifikke elproduktion natur-
af affald til forbrænding at stige fra
tetsansøgningerne inklusiv de 2
1) Affaldsforbrænding i Danmark – Europa’s mest effektive affaldsbehandling, Udarbejdet af Rambøll for RenoSam, oktober 2005
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 53
Har du brug for assistance... Danfiber og Danbørs er din salgsafdeling ved afsætning af genanvendelige materialer. Vi sikrer attraktive afregningspriser, højt serviceniveau, professionel rådgivning og sikkerhed for afsætning - også i vanskelige tider.
...så kan vi gøre din hverdag nemmere: • • • •
Salg Oparbejdning Afregning Fragtaftaler
• • • • •
Markedsinformation Kvalitetsrådgivning Reklamationsbehandling Forsikring Miljøstyring
• Kvalitetsstyring • Juridisk bistand • Internationale medlemsskaber • IT og statistikker
Kig forbi vores stand ved RenoSams årsmøde 2010!
Danfiber A/S - Danbørs A/S Tlf.: 3953 5300 E-mail: danfiber@danfiber.dk www.danfiber.dk
54 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Udmøntning af WEEE-ordningen:
Fire år på kommunernes enemærker Da EU’s miljølovgivning om producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr blev implementeret i Danmark, trådte nye aktører ind på et af kommunernes enemærker – nemlig genbrugspladserne. Hvor kommunerne havde haft det fulde ansvar for befolkningens affald, var der nu nogle affaldsfraktioner, som skulle administreres af andre. DPA-System blev organisationen, der blev nedsat til at få producentansvaret til at fungere. / Af Johnny Bøwig, adm.direktør, DPA-System DPA-System fordeler forpligtelserne til afhentning og behandling af el-skrot mellem producenterne.
Det overordnede formål med at ind-
således sikre, at producenterne ikke
Miljøbeskyttelsesloven etableret et
DPA-System gennemføre opgaverne
føre producentansvar for udvalgte
kun har fokus på udvikling og salg af
producentregister. Det overvåger via
i tæt samspil med Miljøministeriet,
produktgrupper er at begrænse
elektrisk udstyr, men også tager
producenternes registrering og årlige
producenter, kollektive producent-
affaldsmængden og de miljømæssi-
ansvaret for at sikre en god indsam-
indberetninger markedsføringen af
ordninger, kommuner, transportører,
ge påvirkninger heraf. Det skal ske
ling og behandling, når udstyret bli-
elektriske udstyr og de affaldsstrøm-
genvindingsvirksomheder og
ved at anspore producenter til at
ver til affald.
me, der bliver et resultat heraf. I
erhvervsorganisationer.
Danmark varetages registeropgaven
udvikle produkter, som både er ressourcebesparende i produktionsfa-
Aktører og opgaver
sen, og når produkterne forefalder
For at sikre overholdelse af produ-
som affald. Producentansvaret skal
centansvaret har man i medfør af
af DPA-System. Producentansvaret omfatter mange forskellige aktører. Derfor skal
Tvungen arbejdsdeling Da producentansvaret blev indført i 2005, opstod en ny konstellation i
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 55
Byer der bruger 30 % mindre energi? Som førende producent af energieffektive løsninger, skaber ABB betydelige energibesparelser uden at ydeevnen forringes. Vores intelligente lysinstallationer giver strømbesparelser på op til 50 % og vores bygningsautomation på op til 60 %. Mens alle andre taler om energipriser, knaphed på energiressourcer og om klimaforandringer, gør ABB noget ved det, lige her, lige nu. www.abb.dk
Selvfølgelig.
forholdet mellem kommunerne og
ligst til udtryk ved, at kommunerne
Kommunernes ønsker
informationer om indsamlingssteder,
producenterne; en form for tvungen
via DPA-Systems hjemmeside regi-
I slutningen af 2008 afholdt Reno-
materiel mv. De har også mulighed
arbejdsdeling på affaldsområdet,
strerer de kommunale indsamlings-
sam, Affald Danmark, DPA-System
for upload af aftaledokumenter sam-
som før hen var et rent kommunalt
steder, hvor producenterne kan
og producent-organisationerne en
men med producenterne og ind-
anliggende.
afhente elskrot.
work-shop for kommunerne, produ-
hentning af statistiske oplysninger i
centerne og deres operatører, hvor
interaktion med producenterne.
Producentansvaret repræsenterer
Kommunerne bestiller også antal
en centralisering af systemerne ved-
af opsamlingsmateriel og informerer
problemstillingerne i forbindelse
rørende behandling af affald fra
om ønskede afhentningstidspunkter
med producentansvaret blev drøftet.
at der i fremtiden bliver sendt infor-
elektrisk og elektronisk udstyr. Cen-
via DPA-Systems hjemmeside. DPA-
I den forbindelse formulerede kom-
mationsbreve ud, så erfaringsudvek-
traliseringen består bl.a. i dannelsen
System videregiver via et it-system
munernes aktører en række ønsker
slingen når en bredere interessent-
af den systemansvarlige organisation
disse informationer til producenter-
til, hvilken rolle den systemansvarli-
gruppe. Hjemmesiden er opdelt i de
DPA-System, som fra centralt hold
ne. DPA-System fungerer dermed
ge organisation skulle spille i fremti-
produktområder, som DPA-System
fordeler forpligtelserne til afhentning
som en slags informationsformidler
dens producentordning. Ønskerne
allerede varetager: Elektronik og bat-
og behandling af affaldet mellem
mellem kommuner og producenter.
kan opdeles i fire hovedgrupper:
terier – samt udtjente biler når lov-
1. DPA-System skal aktivt medvirke
givningen er implementeret.
producenterne.
Det bliver også via hjemmesiden,
Ikke problemfrit
til at klargøre ansvarsfordelingen
lere fælles regler og procedurer for
Den beskrevne proces forekommer
mellem aktørerne. DPA-System
implementeret producentansvaret
samarbejdet mellem kommuner og
enkel, men der findes en række
skal desuden have kompetence
for batterier fuldt ud og afvente den
producenter. Ligesådan er det i en
områder, hvor der eksisterer betyde-
til at løse konflikter mellem
nye elskrotbekendtgørelse, som for-
vis udstrækning blevet forsøgt at
lige interessemodsætninger mellem
aktørerne som en retfærdig
ventes at indeholde nye rammevil-
ensarte opsamlingsmateriellet, som
kommuner og producenter.
administrator af producentansva-
kår for kommunerne. Opgaverne er
ret.
således ikke løst, men erfaringen har
I perioden er det forsøgt at etab-
anvendes af de producentorganisati-
De typiske problemer opstår
I øjeblikket er udfordringen at få
vist, at det bedste grundlag for at
oner, der varetager afhentning og
både i den praktiske håndtering af
behandling af affaldet. Tidligere kun-
elskrottet, fx hvad angår afhentnings-
høringspart over for lovgivere
løse opgaverne er en høj grad af
ne den enkelte kommune og/eller
tidspunkter og kvaliteten af opsam-
fremme synspunkter for alle
gensidig respekt og en klar beskrivel-
kommunalt affaldsselskab etablere
lingsmateriel, men også i forbindelse
aktører med henblik på at skabe
se af rammerne for den enkelte
sine egne lokale systemer og proce-
med tolkningen af den gældende
en retfærdig udmøntning af pro-
part. Det er nødvendigt for at få hele
durer, herunder anvende opsam-
regulering.
ducentansvaret.
systemet til at fungere effektivt.
lingsmateriel efter eget valg.
Eller manglen på samme vil
2. DPA-System skal som aktiv
3. DPA-System skal opbygge en
Der er høstet mange erfaringer i
nogen måske anføre. Bla. fik rygter
central informationsportal med
de første fire år, siden producent-
Samarbejdet med aktørerne
om en ny opdeling af de fem frakti-
relevante informationer knyttet til
ansvaret blev indført – og meget
Den praktiske håndtering af elskrot
oner, som kommunen sorterer
alle aspekter af producentansva-
kan endnu gøres for at få det hele til
fra de private husholdninger vareta-
elskrottet i, skabt relativ stor forvirring
ret.
at virke mere hensigtsmæssigt for
ges overordnet ved et samarbejde
på genbrugspladserne.
mellem kommuner, producentord-
DPA-System ser det som en vig-
4. DPA-System skal udarbejde informations- og nyhedsbreve,
alle parter. For mere information se: www.dpa-system.dk
ninger og DPA-System. Kommuner-
tig opgave at opsamle de synspunk-
som hjælper de mange aktører
ne indsamler eller modtager skrottet
ter, som fremkommer i den daglige
til hurtigt at forstå lovgivningen
fra borgerne og sorterer det i fem
dialog med aktørerne, og viderefor-
og den praktiske udmøntning.
fraktioner. DPA-System fastlægger én
midle dem til lovgiverne. Derfor har
gang om året ud fra en markedsba-
DPA-System og kommunerne, eller
DPA-Systems fremtid
seret beregningsmetode, hvilke pro-
de kommunale affaldsselskaber, ofte
I rollen som bindeled mellem man-
System) er en forkortelse af
ducenter der skal afhente de enkel-
en tæt dialog, når der opstår proble-
ge forskellige aktører har DPA-
Dansk Producentansvarssy-
te elskrotfraktioner hos den enkelte
mer mellem kollektive ordninger og
System, trods ”børnesygdomme”,
stem. DPA-System varetager de
kommune. Dette benævnes tilde-
kommuner med at fortolke reglerne
fået udarbejdet en lang række ret-
administrative opgaver, som er
lingsordningen.
om producentansvar.
ningslinjer for den ansvarsfordeling,
forbundet med miljølovgivnin-
Der er dog to kendsgerninger,
der i løbet af årene er opnået enig-
gens regler om producentan-
kommunerne om resultatet af tilde-
som skal pointeres i forhold til DPA-
hed om. Erfaringer og synspunkter
svar for affald fra elektrisk og
lingsordningen, samt hvilken opera-
Systems rolle. Den ene er, at DPA-
nået via kontakt og dialog er videre-
elektronisk udstyr, udtjente bat-
tør den givne producentordning har
System har en meget begrænset
givet til lovgivere i forbindelse med
terier og udtjente biler.
valgt at benytte sig af. Derfor er der
formel kompetence i forhold til at
revision af regelsættene.
også mange kommuner der kalder
afgøre tvisterne mellem producenter
denne tid på året for ”skiftedag”. Her-
og kommuner.
DPA-System informerer hvert år
DPA-System DPA-System (tidligere WEEE-
DPA-System har som hoved-
Som det seneste har DPA-
formål at virke som en uafhæn-
System netop offentliggjort en ny
gig og konkurrenceneutral orga-
hjemmeside på www.dpa-
nisation, der skal etablere og
efter afhenter producenterne skrottet
Den anden er, at åben drøftelse
og varetager den videre behandling
og en objektiv gennemgang af regel-
system.dk, som i højere grad end
vedligeholde et effektivt system
via en miljøgodkendt oparbejder.
sættene ofte kan afhjælpe mange
tidligere tilgodeser alle aktører. Her
til administration af producen-
problemstillinger i at vokse sig for
vil kommunerne via en ”my space”-
tansvaret.
store.
funktion få adgang til kommunens
Samarbejdet mellem kommunerne og DPA-System kommer væsent-
EEE A=:C; 1=;
4y Y\cab ]U dWRS`ST]`[WRZSb RWb U`¤\\S OTTOZR Z]YOZb A]Zc[ bWZPgRS` Ob Y\caS XS`Sa aY]d VOdS ^O`Y OTTOZR Z]YOZb ^y T£ZR\W\UaabSRSb SZZS` US\P`cUa^ZORaS\ ]U dWRS`ST]`[WRZS RSb [SR RSb aO[[S 1W`YO # YO\ Uy bWZ S\S`UWT]`[yZ ]U %# bWZ U¤R\W\U Y][^]ab 2S`[SR aZW^^S` 7 T]` Vy\RbS`W\U ]U b`O\a^]`b 2Sb UWdS` ]Uay Sb PSR`S 1= `SU\aYOP ]U S\ ZOdS`S ][Y]ab\W\U
9]\bOYb ]a T]` gRS`ZWUS`S W\T]`[ObW]\ ^y "! '' #
4/9B/ 4`O aY]d VOdS ^O`Y OTTOZR bWZ PW]P`£\RaSZ 3b U]Rb OZbS`\ObWd bWZ aY]dÀWa RO VOdS ^O`Y ]dS`aYcRRSb a]`bS`Sa T¤` Y\ca\W\U
58 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Kommunernes nye redskab i kampen mod affald Det er svært at gøre noget ved et problem, som man ikke kender omfanget af. Derfor har Hold Danmark Rent udviklet landets første fælles metode til at opgøre mængden, typen og placeringen af det herreløse affald, som ligger i byen, på landet, i skoven og på stranden.
stede affald. Selvom der blev brugt millioner tiv måde at gøre noget ved det. Det er derfor
Deltagende kommuner
en kæmpe løftestang til – og hele grundlaget
Albertslund, Assens, Ballerup, Esbjerg,
for – en virkningsfuld indsats,” forklarer hun.
Frederiksberg, Haderslev, Helsingør,
på at fjerne det, har der aldrig været en effek-
Herning, Hillerød, Ishøj, Kolding, Ran-
Forum for erfaringer
ders, Sønderborg, Tønder, Vejen, Vor-
Ud over at den nye metode kan kortlægge
dingborg, Åbenrå.
affaldet for et lokalområde, gør den det også muligt for kommunerne at opgøre forskelle i
/ Af Gitte Valentin, Hold Danmark Rent
Herudover har Vejdirektoratet medvirket
henkastede affaldsmængder fra det ene lokalområde til det andet - og samtidig vurdere sandsynlige årsager til henkastning af affald.
Cigaretskod og tyggegummi står for hver 32
For eksempel kan der i ét område have været
% af det affald, som danskerne lige kommer
minimalt brug for renhold, men åbner der for
etablere et grundlag for en effektiv indsats i
til at smide fra sig, hvor de går og står. Heref-
eksempel en fritidsklub, en bar eller andet,
lokalområderne. Samtidig kan kommunerne
ter følger kategorien ”papir, pap og cigaretpak-
øges mængden af bestemte typer affald.
ved at være medlem af Hold Danmark Rent
ker” med 14 %. Det er bare nogle af resultaterne af den
”Det fantastiske ved kortlægningsmetoden er, at den giver kommunerne mulighed for at
også erfaringsudveksle og gå sammen om at lave kampagner. Der er jo ingen grund til at
første, danske kortlægning af henkastet affald.
lave 98 forskellige kampagner mod for
Og resultaterne er lidt af et guldæg i hånden
eksempel tyggegummi, hvis vi eller en kom-
på kommunerne, som gerne vil have deres
mune har udviklet én, som virker,” siger Anne
borgere til at ændre adfærd og ikke længere
Holm Hansen, direktør i Hold Danmark Rent.
smide affaldet, hvor kommunens folk bagef-
Fakta
ter skal rydde op.
Alle kommuner har udvalgt min. seks
Fremtiden
målepunkter inden for følgende kategorier:
Planen er, at der skal foretages målinger mini-
Bycentrum, byområde, landsbyer, ind-
mum hvert halve år. Derved kan den enkelte
Millioner kan spares 17 af landets kommuner er med fra starten i
faldsveje, åbent land, rekreative
kommune og Hold Danmark Rent se resulta-
et affalds-måleprojekt, som Hold Danmark
områder/strand.
terne af de forskellige tiltag for at mindske affaldsproblemet. Hold Danmark Rent vil des-
Rent har fået udviklet i samarbejde med syv kommuner, og hvor første optælling blev fore-
Hvert stykke affald er registreret inden for
uden arrangere seminarer, hvor kommunerne
taget i oktober måned. Det sker ud fra tanken
følgende kategorier:
kan udveksle erfaringer og gå sammen om fælles kampagner.
om, at man ikke kan gøre noget målrettet ved
Metaldåser og øvrigt metal
problemet, før man kender dets omfang,
Fast food-emballage
typer af affald, og hvor det ligger.
Papir, pap, cigaretpakker
muner vil tilslutte sig kortlægningsmetoden
Glas og flasker
og kampagnerne mod det henkastede affald,
og flere penge – flere hundrede millioner kro-
Plast – flasker, poser, andet
så hele landet efterhånden kommer med på
ner hvert år på landsplan - på at fjerne affald,
Organisk affald, madrester
bølgen mod et renere land.
men der har ikke tidligere eksisteret en ensar-
Cigaretskod
Kommunerne vurderer, at der bruges flere
Håbet er selvfølgelig, at flere og flere kom-
Hold Danmark Rent planlægger blandt
tet metode for hele landet til at måle mæng-
Tyggegummi
mange andre ting at lave en stort anlagt
den af det henkastede affald.
Boner
”skodkampagne” samt et fremstød over for
Diverse
affald smidt ud af bilvinduer i 2010. Begge
Anne Holm Hansen, direktør i Hold Dan-
dele vil forhåbentlig kunne aflæses i kommu-
mark Rent, er ikke i tvivl om, at metoden er en gave til kommunernes kamp mod affaldet: ”Mere end 94 % af kommunerne havde, indtil denne metode blev udviklet, aldrig foretaget nogen form for opgørelse af det henka-
Målemetoden er endnu ikke udviklet til benchmarking. Altså kan man endnu ikke sammenligne kommunerne.
nernes optællinger fremover. Læs mere om kortlægningsmetoden og Hold Danmark Rents andre projekter på www.holddanmarkrent.dk
Den direkte vej til markedsrigtige priser, moderne og effektive behandlingsanlæg samt miljøgodkendte processer går via
STENA selskaberne tilbyder et professionelt samarbejde med direkte afsætning til de markedsførende producenter indenfor:
• Jern & Metal • Alle kvaliteter papir, aviser, pap & plastik • Miljøaffald • Elektronik Og vi yder tilhørende service:
• Rådgivning og miljøregistrering • Transport & logistik • Bemanding af genbrugsplader m.m. Snyd ikke dig selv for et indblik i de mange muligheder vi tilbyder mød os på Reno-Sams årsmøde i Kolding!
Vi ses
www.stenametall.dk
60 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Mindre affald = mere glæde Vi ville aldrig smide papir, pizzabakker eller tyggegummi hjemme i vores egen have. Men i byerne, skovene, langs kysterne og på landet flyder det mange steder med mere og mere affald. Organisationen Hold Danmark Rent vil ved hjælp af projekter og kampagner vende udviklingen og give danskerne glæden ved et smukt og rent land tilbage. / Af Gitte Valentin, Hold Danmark Rent
me på problemet og får et kærligt
per for at nedbryde alt det, som bli-
puf til at ændre adfærd, vil de også
ver smidt, hvor det regelmæssigt
være med til at vende udviklingen,”
bliver fjernet. Det er måske overra-
siger Anne Holm Hansen, som er
skende for nogle, at cigaretskod og
direktør i Hold Danmark Rent.
tyggegummi er op mod fem år om at blive nedbrudt, og at ispinde -
Dyrene lider
som jo er laminerede - ligger ti år,
Dyrene lider også under menne-
før de er væk. Værst er det med
skers tankeløshed. Det er ikke det
plastik og glasflasker, som kan være
bare sjov at være ræv og stikke
op til henholdsvis 1000 og 4000
snuden ned i en bøtte, der dufter
år om helt at forsvinde.
godt af mad – for det dør man af… Skovens andre dyr kan heller ikke
Anne Holm Hansen, direktør i Hold Danmark Rent.
tåle at spise fx sølvpapir og plastik,
Hvad bliver der så gjort ved proble-
fuglenes næb klistrer sammen af
met? Hold Danmark Rent vil gerne
smidt tyggegummi, og dådyr får let
bløde alt det negative ved at smide
geviret viklet ind i efterladt reb og
affald op med positive budskaber.
net, hvorefter de kan hænge fast i
Anne Holm Hansen mener, at dan-
buske og træer og dø af sult. De fleste mennesker i Danmark er enige om, at det er moralsk forkert
Mange grunde til at handle Kommunerne skønner, at der er
”Mange ved ikke, hvor alvorligt det kan være for dyrene for eksem-
at smide affald – uanset hvor det
et stigende problem med henka-
pel at efterlade affald ved siden af
sker. De fleste kan også nikke ja til,
stet affald, og at der hvert år bliver
en fyldt skraldespand, hvor man
at det generer øjet at se på det.
brugt flere hundrede millioner kro-
regner med, at der kommer nogle
Alligevel kan mange af os godt fin-
ner på at fjerne alt det affald, som
og fjerner det. Vi er så vant til, at
de på at smide affald. Bare lidt.
danskerne smider i skovene, på
nogen kommer og rydder op efter
Bare en gang imellem.
landet, langs kysterne, vejene og i
os, men når man tager noget med
Derfor blev organisationen Hold
byerne.
ud i naturen, så er det også ens
Danmark Rent stiftet i august 2008.
”De skattekroner, som kommu-
Positive løsninger
eget ansvar at tage det med derfra igen,” forklarer Anne Holm Hansen.
Arbejdet med at ændre danskernes
nerne bruger på at rydde op, kunne
adfærd, så vi sammen kan skabe et
sagtens bruges på meget mere for-
renere land, blev dermed skudt i
nuftige områder. Vi tror på, at hvis
skerne må og skal lære bedre
gang.
danskerne bliver gjort opmærksom-
”skralde-etik”, er, at naturen kæm-
En sidste god grund til, at dan-
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 61
Hold Danmark Rent blev stiftet i 2008 og har til formål at få danskerne til at smide mindre affald.
skerne skal mødes på egne
Flere end 10.000 børn mellem
præmisser og ikke med en ham-
fem og otte år i ni af landets kom-
mer i hovedet:
muner har lært skraldehelten Reno
”Vi danskere er ikke gode til løfte-
at kende – både gennem bøger,
de pegefingre og større bøder. Det
sange, lege og en afsluttende musi-
bliver vi bare kontrære ”Rasmus
cal. Børnene bliver i Skraldiaden
Modsat’er” af. Derfor tror vi på, at vi
udnævnt til ”affaldsdetektiver”, som
med humor, nye, gode affaldsløsnin-
skal hjælpe Reno med at holde
ger og positiv dialog skal have folk til
skoven ren og finde ud af, hvor alt
at forstå, hvor meget gladere de vil
skraldet kommer fra.
blive, hvis de får et renere land.”
Projektet har været en stor suc-
Hold Danmark rent er allerede i
ces, og forældre i de ni kommuner
gang med et hav af forskellige pro-
bliver nu med sikkerhed irettesat af
jekter, som rammer bredt ud over
deres børn, hvis de skulle komme
hele landet. Et af de første projek-
til at smide affald fra sig det forker-
ter, som Hold Danmark Rent har
te sted. Forebyggelse af affaldspro-
gennemført og håber på at tage op
blemet er vejen frem, og håbet er
igen, er ”Skraldiaden”.
naturligvis, at lærdommen om god skralde-adfærd hænger ved til voksenlivet. Et andet gennemført projekt var et forsøg med at samle dåser ind i Esbjerg. Pantfrie, tyske dåser ender ofte i skraldespanden eller naturen. For i stedet at få genbrugt alle disse dåser uddelte Esbjerg Kommune i samarbejde med Hold Danmark Rent poser, som dåserne kunne
Hvis bøtten dufter godt, og pindsvinet stikker hovedet derned, risikerer den at sidde fast pga. piggene – og dø af sult.
lægges i. Poserne kunne herefter stilles ud ved fortovet til afhentning. Læs om alle Hold Danmark Rents projekter på www.holddanmarkrent.dk
Aktuelle kampagner Fokus på cigaretskod Det skønnes, at der hvert år smides cirka 3,3 mia. cigaretskod i Danmark. Hvis man medregner, at skoddene kan ligge helt op til fem år, før de er nedbrudt, bliver de små skod pludselig et ret stort problem. Ikke mindst på landets togstationer, hvor de både er at finde i stationsbygninger, på perroner og banelegemer – og her forsvinder de ikke af sig selv. Alle disse skod vil der blive sat fokus på i løbet af 2010 med nye smarte løsninger til at komme af med dem. Ren Roskilde Festival Roskilde festivalen er hver sommer Danmarks tredjestørste by. Det giver selvsagt en masse problemer med henkastet affald, og festivalen bruger hvert år op mod et halvt år på at fjerne og sortere affald fra markerne i Roskilde. Derfor har Hold Danmark Rent og Roskilde Festival indgået et samarbejde, der i år vil fokusere på alle de cigaretskodder, som normalt vil ende under 110.000 par dansende fødder. Skrald-to-go På fastfood restauranter og tankstationer kan alt efterhånden fås ”togo”. Kaffekrus, burgerindpakning og ispapir ender desværre ofte med at ryge ud af bilvinduet, når indholdet er spist. Det sætter Hold Danmark fokus på i en kampagne rettet mod de danske bilister i 2010. Sand uden skrald Det er nu rarest ikke at træde i fedtet ispapir, når man kommer op fra en tur i havet. Denne sommer vil Hold Danmark Rent ramme strandgæsterne med en kampagne, som opfordrer til at lufte bikinien og badebuksen en ekstra gang og bevæge sig hen til nærmeste skraldespand med sit affald.
62 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Innovation – mulighedernes vindue Ægte innovation er ikke blot luftig kreativitet, det er målrettet arbejde, som alle kan iværksætte. Bliver det udført med de rigtige metoder, kan det give en virksomhed et betydeligt løft, som smitter af på bundlinjen, skriver forfatteren til ”Innovationens ABC” i dette indlæg.
mig på at fortælle om mine egne praktiske erfaringer – på godt og ondt - med innovation i forskellige virksomheder inden for medie- og oplevelsesbranchen. De oplevelser kan sagtens overføres på affaldsbranchen.
Succes kræver flid Jeg har oplevet, hvordan innovation kan være drivkraft på markedet, hvordan det fungerer som svar på konkurrenters indtrængen på markedet og som sidste mulighed
/ Af Trine Nielsen, forfatter og markedsdirektør i
inden en lukning. Men jeg har også
KODA
haft glæden ved at se innovation
Innovation er ikke lyse idéer, der opstår ud af ingenting.
som kilde til ny motivation i en virk-
havde gjort arbejdet godt nok og
Ingen hokus pokus
somhed, hvor udvikling var trængt i
ikke var lykkedes med at beskrive
For mig er innovation er ikke magi.
baggrunden af administrative pro-
konceptet ordentligt og anskuelig-
Det er i høj grad en rationel praksis
cesser og systemer. Endelig har jeg
gøre forhindringer godt nok.
og en tilstand, man befinder sig i
Innovation er ikke en nem disci-
Der ligger sund forskning og solide
oplevet, hvordan innovation kan
erfaringer bag moderne innovation.
påvirke en virksomheds bundlinje i
plin, men det er heller ikke en
Det er værd at slå fast. Innovation
positiv retning.
umulig disciplin. Det kræver øvelse,
har ikke meget med magi at gøre,
Men jeg har naturligvis – det lig-
værktøjer og arbejde. Og det
som organisation og virksomhed. Innovation er noget, man aktivt vælger til. Jeg har oplevet, at alle kan være
det er ikke blot luftige kreative ideer
ger i sagens natur – oplevet frustra-
kræver en kogebog, der fortæller
innovative, både organisationer og
og heller ikke kun en teoretisk
tionen, når gode og innovative ide-
om alt fra ingredienser, til hvor læn-
mennesker. Innovation handler
disciplin. Innovation fordrer fokuse-
er er gået galt. For år tilbage udvik-
ge kagen skal bage.
nemlig ikke om opfindelser eller
ret og engageret bestræbelse på at
lede vi på Berlingske Tidende et
udvikle en virksomhed, så den
Øresundstillæg. Efter vores bedste
der er blevet en integreret del af mit
langt højere grad om hele tiden at
befinder sig i en vedvarende inno-
vurdering ville det blive et hit. Vi var
arbejde, og jeg har oplevet, at det
bevæge sig opad i værdikæden og
vativ tilstand.
bare 10 år, et svensk kursfald og en
virker, fordi man med innovation
føre værdi til alle produkter og tje-
bro for tidligt ude.
tænker sin virksomhed 360 grader
nesteydelser. Det kan alle i virk-
rundt. Man er både styret af besty-
somheden, fra servicemedarbejderen til direktøren.
At det ikke er tomme ord kan man forvisse sig om ved at under-
Jeg har også oplevet, hvordan
Innovation og innovative meto-
om at være kreativ, det handler i
søge nogle af de mest succesrige
innovation blev givet videre til
relsens, medarbejdernes og kunder-
virksomheder i Danmark. I min bog
andre for tidligt og endte et helt
nes fordringer og ønsker, og man får
”Innovationens ABC” har jeg samlet
andet sted end beregnet. Det
en metode til at omsætte dette til
vindue, som man som virksomhed
nogle gode eksempler og bestræbt
skyldtes simpelthen, at man ikke
konkrete projekter og handlinger.
skal sørge for at holde åben.
Innovation er et mulighedens
Dine fordele:
Brug for en rationel og driftssikker komprimeringsløsning?
Ş Stor erfaring med dimensionering Ş Driftssikre løsninger, som fungerer Ş Egen landsdækkende serviceafdeling
Bramidan har en bred vifte af udstyr til komprimering af pap, plastik, småt og stort AQ¡MCA@QS @Ƥ@KC O JNLLTM@KD FDMAQTFROK@CRDQ Kontakt os og få en aftale om en uforpligtende FDMMDLF@MF @E IDQDR JNLOQHLDQHMFRADGNU
Bramidan A/S Industrivej 69 6740 Bramming 3DK VVV AQ@LHC@M CJ
64 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Fra forbrændingsanstalt til energiselskab Et kig ind i kontrolrummet fortæller om den rivende udvikling, danske affaldsforbrændingsanlæg har gennemgået de sidste 30 år. En gang var ”forbrændingsanstalten” et sted, hvor samfundet skaffede sig af med affald. I dag er det et kraftvarmeværk, der sælger ren energi på de frie markeder. / Af vicedirektør Søren Møller-Madsen, REFA
af røggasserne, og de relativt få,
de eller indgå andre og ofte kom-
men store anlæg blev omstillet til
plekse aftaler.
De nye muligheder blev hurtigt udnyttet. I dag ejer REFA to anlæg
kraftvarme. Dioxin-emissionen faldt
Som noget nyt kan man også
for biomassebaseret fjernvarme i
til omkring 20 gram pr. år i 1999. I
blive straffet for at producere el på
henholdsvis Nykøbing Falster og
2000’erne kom kraftvarmeprodukti-
det forkerte tidspunkt. Gør man
Stubbekøbing. Desuden driver sel-
onen til at omfatte over 80 procent
det, får man ikke penge for strøm-
skabet Holeby Halmvarmeværk for
af forbrændingskapaciteten, og
men, men en regning!
værkets ejerkreds. Alle tre anlæg
efter indførelse af dioxin-rensetrin
Kontrolrummet er ikke længere
overvåges fra REFAs døgnbeman-
faldt den samlede danske dioxin-
kun en overvågningscentral for for-
dede kontrolrum. Aktiviteterne er
emission fra affaldsforbrænding til
brænding af affald, men også et
delvist udskilt i et selvstændigt akti-
omkring 1 gram pr. år.
nervecenter, hvor salg, el- og fjern-
eselskab, REFA Energi A/S.
Dermed blev affaldsforbrænding
varme følges tæt. Operatøren skal
Oprindeligt var det også tanken,
for alvor en ikke-miljøtung og inte-
også holde øje med vejrprognoser
at have/parkaffald modtaget på
greret del af dansk energiforsyning.
og de aktuelle el-priser på spotmar-
genbrugspladserne skulle anvendes
Denne positive synergi er langt fra
kedet.
som en del af brændslet. Det har dog i praksis vist sig vanskeligt at
en selvfølge, men tværtimod noget unikt i Danmark, som udenlandske
Bioenergi
oparbejde den slags affald til en til-
gæster ser på med misundelse.
REFA på Lolland-Falster har været
fredsstillende kvalitet inden for en
hele turen igennem sammen med
fornuftig økonomi. Sorteringsarbej-
Det var dioxin-debatten i begyndelsen af 1980’erne, som stillede nye
Elafregning
de øvrige selskaber i branchen.
det og spildet ser ud til at blive for
krav til affaldsforbrændingsanlæg.
Med omstillingen fra ”fjernvarme-
Men de seneste par år har vi taget
stort.
Der skulle styr på temperaturfor-
værker” til ”kraftvarmeværker” har
yderligere skridt på energi-siden. I
hold, iltoverskud og kontinuerlig
affaldsforbrændingsanlæggene fået
forbindelse med kommunalrefor-
Stordriftsfordele
drift. De nye krav lukkede flere små
flere varer på hylderne. Nu handles
men og en revision af selskabets
Der er nogle klare stordriftsfordele
anlæg, men samtidig faldt den
der både fjernvarme og el.
vedtægter, har REFA fået mulighed
ved at drive flere mindre anlæg i
for at etablere og drive energiforsy-
en fælles større organisation. Den
fra affaldsforbrænding fra anslået
marked og har gjort nye begreber
ningsanlæg på basis af andre ener-
mest iøjnefaldende fordel er over-
1600-3200 gram pr. år til omkring
som spotpris, finansielle kontrakter,
gikilder end affald. Den strategiske
vågningen fra et fælles kontrolrum.
35 gram pr. år i 1984.
grundbeløb og rådighedsbetaling til
overvejelse bag er et ønske om at
Herfra kan man eksempelvis reage-
samlede årlige udledning af dioxin
Salget af el foregår på det frie
en del af hverdagen. Der er frit valg
give REFA en størrelse og en
re på alarmer og lukke et anlæg
hvor energien kunne afsættes i
mellem flere salgsmetoder. Man
robusthed, som kan sikre virksom-
ned. Det centrale kontrolrum redu-
form af fjernvarme. I 1990’erne
kan følge spotprisen, låse prisen
heden som et selvstændigt sel-
cerer belastningen på de eksiste-
etablerede man syre-neutralisering
fast for kortere eller længere perio-
skab.
rende vagtordninger markant.
Nye anlæg blev kun etableret,
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 65
REFAs højteknologiske kontrolrum hvor ikke bare forbrændingen, men også elpriser og vejrprognoser følges.
Der er også stordriftsfordele på
transmissionsledninger forsyne
andre områder: Uddannelse af
mindre bysamfund, som isoleret
REFAs værker
medarbejdere, udnyttelse af med-
set ellers ikke har udsigt til fjern-
arbejder-ressourcer, indkøb af
varmeforsyning.
Biomasseværk Nykøbing Anlægget er bygget som et spidsbelastningsværk for at sikre, at over 90 procent af energien til fjernvarmenettet i Nykøbing Falster kan leveres fra affald og biomasse samt industriel overskudsvarme, som Energistyrelsens ”specifikke forudsætningsskrivelse” fra 1993 kræver. Det krav til fjernvarmeforsyningen var ikke længere opfyldt i 2006. Efter aftale med Guldborgsund Kommune blev etableret en supplerende varmeproduktion baseret på biomasse. Anlægget blev bygget af REFA og indviet i begyndelsen af 2008. Det udnytter våd træflis som brændsel og har en effekt på 9 MW kedeleffekt plus 1,5 MW effekt fra det kondenserende røgvasker-anlæg. Der forventes en årlig produktion på omkring 25.000 MWh. Kapaciteten er 80.000 MWh pr. år, men da anlægget er et spidsbelastningsværk, forventes det kun at være i drift cirka fire måneder om året.
brændsler, reservedelslagre, kunde-
En anden mulighed for videre-
rådgivning samt udnyttelse af eks-
udvikling ligger i at sikre, at brænds-
pertise i miljøsager og personalead-
let er lokalt produceret. Det kan
ministration. Fordele som umuligt
f.eks. ske ved at indgå kontrakter
kan opnås i en lille organisation på
med landmænd om dyrkning af
2-4 personer.
energipil.
Fremtidsperspektiver
ger ideen om at udvikle fælles CO2-
REFA ser flere muligheder for at
neutral energiforsyning i det åbne
videreudvikle konceptet. En mulig-
land baseret på lokalt producerede
hed er naturligvis at inddrage flere
råvarer. Man kunne forestille sig et
produktionsanlæg i ”fællesskabet”
selskab, der ejer, driver og leverer
via driftsaftaler eller ejerskab.
rapsolie til individuelle rapsoliefyr
Lidt længere ud i fremtiden lig-
En anden mulighed er at forbin-
eller leverer metanol til brænd-
de flere mindre forsyningsområder
selsceller, som selskabet ejer og
med transmissionsledninger. Det
driver.
giver nye fordele. Den økonomiske
Den nyeste bioteknologi vil
drivkraft er, at overskydende energi
åbne muligheder, som også har
fra det affaldsfyrede kraftvarme-
interesse for de affalds- og energi-
værk kan udnyttes optimalt i som-
selskaber, der i dag er en etableret
merperioden. Samtidig kan andre,
del af den CO2-neutrale energifor-
mindre produktionsanlæg lukkes
syning i Danmark.
ned i perioder, hvor man i ro og mag kan vedligeholde anlæggene, afvikle ferie med videre. Med et sammenhængende net med flere produktionsanlæg opnås en større forsyningssikkerhed. Endelig kan man langs sådanne
REFA Stubbekøbing Fjernvarme A/S Anlægget forsyner fjernvarmenettet i Stubbekøbing. Nettet har i flere år haft godt 600 tilslutninger, men i efteråret 2009 blev tilsluttet godt 100 nye forbrugere. Anlægget har en anslået kapacitet til yderligere 100 husstande. Effekten er på 5,5 MW kedeleffekt plus 1,0 MW fra det kondenserende røgvasker-anlæg. Der forventes en produktion på 20.000 MWh pr. år. Anlægget blev indviet i slutningen af 2008 og udnytter våd træflis som brændsel. REFA overtog ejerskabet 1. juli 2009 efter at have stået for selve byggeriet i samarbejde med det nu nedlagte Stubbekøbing Fjernvarme a.m.b.a. Holeby Halmvarme Anlægget er ejet af en kreds af landmænd, som fra 2007 har bedt REFA om at forestå drift og administration af anlægget. Halmvarmeværket leverer fjernvarme til Holeby Fjernvarme a.m.b.a. med omkring 630 tilslutninger og til Erhvervspark Lolland. Anlægget anvender halm som brændsel og har en effekt på 6,5 MW.
66 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
1000 Viborg-børn som affalds- og genbrugsambassadører - Ved at involvere børnene og tage dem alvorligt kan vi ændre deres vaner i den rigtige retning, så de bliver bevidste og selv tager ansvar for miljøet. Det siger affaldschef Poul Møller fra Revas i Viborg, som gennem et nyskabende projekt - Co2ntainer - har fået 1000 skoleelever til at arbejde med affald og genbrug.
station, de skrev og indspillede
sonligt ansvar for at passe ordent-
deres egne sange, lavede reklame-
ligt på vores klode. Vi tror på, at vi
slogans, skrev artikler til den lokale
ved at involvere børnene kan ænd-
avis og legede videnskabsmænd,
re deres vaner i den rigtige retning
der løste nørdede opaver. Alt sam-
og herved skabe resultater, siger
men med affald, genbrug og miljø
Poul Møller.
som omdrejningspunkt.
Det er ham, der har fået ideen til Co2ntainer-projektet, som har
Børn er en vigtig målgruppe
taget konkret form i tæt samarbej-
Co2ntainer hed det visionære pro-
de med reklamebureauet Byro i
jekt, der var sat i scene af Viborg
Viborg. Det er primært Byro, som
Kommunes affaldsselskab, Revas,
har kreeret de enkelte elementer i
og som havde god opbakning af de
Co2ntainer-projektet. Herunder
lokale skoler.
også navnet.
Skolerne leverede de op mod Gennem tre travle uger i marts har
1000 elever fra 6. klasse, der var
Verdens første af sin slags
op mod 1000 12-13-årige skole-
hovedpersonerne i Co2ntainer-pro-
Det var nemlig langt fra nogen
børn i Viborg Kommune været dybt
jektet, og som fremover gerne skal
optaget af, hvordan vi kan reducere
tjene som gode affalds- og gen-
hed, som det gjorde. Alle de mate-
affaldsmængderne, fremme gen-
brugsambassadører i Viborg Kom-
rialer, som børnene skulle bruge i
brug og genanvendelse og derved
mune. Ikke blot over for andre børn
løbet af projektet, fik de således
forbedre miljøet.
og unge, men i lige så høj grad
ver det i endnu højere grad i de
leveret i en lille grøn container. Én
over for deres forældre og andre
kommende år, når de selv stifter
container pr. elev. Ved kampagnens
voksne.
familie og kommer ud på arbejds-
afslutning blev alle elev-materialer-
markedet,” siger affaldschef Poul
ne igen pakket ned i containerne,
Møller fra Revas.
som med indhold blev returneret til
Det foregik ikke blot ved at høre på, hvad lærerne havde af gode
Poul Møller, affaldschef i Revas.
tilfældighed, at Co2ntainer-projektet
løsningsmuligheder. I Viborg var det
”Hidtil har vores informations-
nemlig børnene selv, der skulle fin-
og reklamekampagner over for bor-
de svarene. Og det skete i en ræk-
gerne primært henvendt sig til de
ke spændende og udfordrende
voksne. Med Co2ntainer-projektet
discipliner med appel til børnenes
havde vi valgt at fokusere på bør-
nysgerrighed, interesser og engage-
nene, fordi de er en meget vigtig
- Formålet med Co2ntainer-projek-
ment.
målgruppe. Det er de her og nu,
tet har været at give børnene en
verdens første 100 procents gen-
hvor børnene er affaldsproducenter
oplevelse af, at affald er en nyttig
brugskampagne,” forklarer Niels Søn-
på linje med de voksne, Og de bli-
ressource, og at de selv har et per-
derby og Jesper Sørensen fra Byro.
For eksempel havde Viborg-børnene deres egen midlertidige tv-
Revas. Så kan det bruges igen til
Resultater gennem involvering
næste år, hvor det er planen at gentage Co2ntainer-projektet. ”På denne måde er Co2ntainer
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 67
Skolebørn fra Viborg har under Co2ntainerprojektet arbejdet med at genbruge og reducere affaldsmængder.
68 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Samarbejde, konkurrencer og verdens største affaldscontainer I de seneste tre uger har en næsten syv meter høj, grøn affaldscontainer turneret rundt mellem skolerne i en række byer i Viborg Kommune.
ge og rappe til det mere nørdede. Der er blevet samarbejdet på kryds og tværs, men også konkurreret
Affaldscontaineren, der er verdens største, har fungeret som symbol
til den store guldmedalje. Det hele blev afsluttet med en storstilet fina-
på det visionære Co2ntainer-projekt, hvor 1000 børn fra 6. klasserne i
leevent i Tinghallen for samtlige medvirkende elever og deres lærere.
Viborg Kommune har arbejdet med affald, genbrug og miljø.
Her var der mad, musik og underholdning samt store gevinster på
Det er sket gennem et væld af sjove og spændende aktiviteter, hvor
højkant. Blandt andet blev de bedste løsninger inden for de enkelte
børnenes evner er blevet sat på prøve inden for mange forskellige
kategorier belønnet med en tur til Djurs Sommerland til alle involvere-
kategorier. Børnene har selv kunnet vælge, hvilke temaer de ville arbej-
de elever.
de med. Valgmulighederne spændte fra det kreative til det håndværksmæssige, fra det videnskabelige til det udtryksmæssige og fra det hurti-
De skal blive bevidste om, at
Hvis fremtidige generationer
det har nogle konsekvenser, hvis
ikke skal blive kvalt under stadig
de smider pizzabakken og ispapiret
voksende affaldsbjerge, må vi have
på gaden i stedet for at lægge det i
vendt udviklingen og holde op med
skraldespanden. Med udgangs-
at producere affald i det omfang,
punkt i det nære og konkrete fra
det sker i dag. Det er det lidt mere
børnenes egen hverdag sætter
forkromede mål med Co2ntainer-
Co2ntainer-projektet emner som
projektet, og det er et budskab,
Gode vaner og øget bevidsthed
ønsker vi at give børnene nogle
affald, genbrug og miljø ind i en
som eleverne gerne har villet for-
gode vaner med hensyn til affald,
større lokal, national og global sam-
holde sig til,” siger Poul Møller fra
”Alle forandringer begynder hos dig
genbrug og miljø.
menhæng.
Revas, som regner med at gentage Co2ntainer-projektet til næste år.
Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.420,Ikke-medlemmer 3.920,-
Til/frameldingsfrist 13. april 2010
konference
selv. Med Co2ntainer-projektet
Deponeringsbekendtgørelsens 1-års fødselsdag Tirsdag den 20. april 2010 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset Den deponeringsbekendtgørelse, der endeligt gennemførte deponeringsdirektivet fra 1999, fylder 1 år den 2. april 2010, og i den forbindelse ses tilbage på det første år med de nye bestemmelser: Hvordan fungerer de? Hvor er der uklarheder? Hvilke værktøjer er udviklet og hvilke er på vej? Behøver sektoren flere vejledende udtalelser og støtteværktøjer? UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig
TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION 69
SRO-anlæg til affaldsdeponi pladser
Automatisk overvågning af vand– og perkolatboringer
Mød os på ”Affald 2010”
Odense
Århus
Sønderborg
Tlf. 63 17 45 45 ds@dsautomation.dk www.dsautomation.dk
70 TEKNIK & MILJØ I AFFALD - REFORM, POLITIK OG INSPIRATION
Gebyrfritagelserne i affaldsbekendtgørelsen Den 1. januar 2010 blev en lang række virksomheder undtaget fra betaling af affaldsgebyrer. Den nye affaldsbekendtgørelse indeholder regler, der har til formål at sikre, at virksomheder uden nævneværdig affaldsproduktion skal betale affaldsgebyr. Dermed imødegås en kritik der over årene løbende er blevet fremført mod, at gebyrreglerne på affaldsområdet er blevet administreret for firkantet af kommunerne.
melse med bekendtgørelsens § 60, stk. 2, men efter bestemmelsen skal virksomheder med 0-1 ansatte undtages i 2010, medmindre kommunen vedtager et midlertidigt regulativ i medfør af affaldsbekendtgørelsens § 106, stk. 1. Et evt. regulativ kan dog kun få virkning fra vedtagelsen. Det er dog kun et udgangspunkt, at virksomheder, som er omfattet, er fritaget for betaling af gebyr, idet anvendelse af en eller flere af indsamlingsordningerne i Nye regler for affaldsgebyrer - nogle virksomheder kan slippe.
vel kan opkræves gebyr. Der kan dog kun opkræves gebyr for de Artiklen bygger i det hele på Mil-
/ Af Jacob Brandt, Bech-Bruun
kommunen medfører, at de allige-
Efter samme systematik skal virk-
ordninger, som virksomheden
jøstyrelsens vejledende udtalelse
somheder med 0 ansatte på p-
benytter samt administrationsgebyr.
om gebyrer fra februar 2010, som i
nummer-adressen, hvor virksomhe-
I praksis vil kommunerne få van-
sin helhed er tilgængelig på Mil-
dens virksomhedsform fremgår af
skeligt ved at kontrollere, om und-
jøstyrelsens hjemmeside.
bilag 8, punkt 1, som udgangspunkt
tagelsen er opfyldt.
fritages, jf. affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 2. Efter bestemmelsen gæl-
og virksomhedsform. Derudover
Branchekode og virksomhedsform – affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 1 og 2
lægges der vægt på virksomhedernes omsætning og deres eventuelle eksport af affald. Endelig er der
virksomheder, hvor virksomhedens
åbnet mulighed for, at kommuner-
branchekode fremgår af affaldsbe-
vigtigt at være opmærksom på, at
ne kan fritage virksomheder, hvis
kendtgørelsens bilag 7, hvis virk-
der har sneget sig en fejl ind i
de kan lægge til grund, at virksom-
somheden på p-nummer-adressen
affaldsbekendtgørelsens § 106, stk.
omsætning, der kan opgøres for
heden ikke har en egentlig affalds-
har 0-1 ansatte, jf. affaldsbekendt-
3, nr. 2. Bestemmelsen skulle have
det indkomstår, der ligger to år før
produktion.
gørelsens § 60, stk. 1, 1. pkt.
været i fuldstændig overensstem-
det år, som der skal opkræves
Fritagelserne bygger bl.a. på mulighederne i CVR-registrets anvendelse af betegnelserne branchekode
med 0-1 ansatte på p-nummer-
Omsætning under kr. 50.000 – affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 3
adressen er fritaget fra betaling af
Affaldsbekendtgørelsens § 60, stk.
Efter bestemmelsen skal kommu-
gebyr, hvis virksomhedsformen
3, indebærer, at en virksomhed har
nerne som udgangspunkt fritage de
fremgår af bilag 8, punkt 2.
krav på fritagelse for affaldsgebyr,
der det desuden, at virksomheder
Det er i denne sammenhæng
hvis de kan dokumentere, at omsætningen er under kr. 50.000. Efter bestemmelsen er det den
/ 1 /(5:,5 .,5=05+05.:05+<:;90 .,5=05+05. +09,2;, *6 ),:7(9,5+, Genvinding af jern- og metalskrot gør en forskel og skåner miljøet for unødvendige CO2-udledninger. Sammenlignet med jomfruelige materialer er genvinding mindre energikrævende, mindre forurenende og direkte CO2-besparende! Fx hver gang vi genvinder 1 ton aluminium, sparer vi miljøet for udledning af 10 tons CO2. Som en del af genvindingsbranchen gør vi meget for at sprede det budskab.
2304(+,)(;)6.,5 ¸65, 469, ;04,¹ Global opvarmning er et af de emner, der står øverst på den internationale dagsorden. Kommende generationers fremtid afhænger af vores evne til at finde intelligente løsninger på klimaudfordringerne og træffe de rigtige valg.
H.J.Hansen er din sikre samarbejdspartner til miljørigtig håndtering af jern- og metalskrot. Hos os kan du også få en CO2 beregning for det skrot, du leverer. Læs mere om vores miljø- og klimapolitik på vores hjemmeside www.hjhansen.dk. Her kan du også bestille vores klimaregnskab samt klimadebatbogen One More Time.
H.J.Hansen Genvindingsindustri A/S 0 Havnegade 100 D 0 5000 Odense C 0 Tlf.: 63 10 91 00 0 info@hjhansen.dk 0 www.hjhansen.dk
Med affaldsbekendtgørelsens §
gebyr for, som skal lægges til
enkelt kommune, som vil blive
brugspladsen, for alt andet affald
grund. Fritagelse efter bestemmel-
fremsendt til kommunen.
end det kildesorterede genanven-
60, stk. 1-4, er en lang række virk-
delige erhvervsaffald. Dertil kom-
somheder uden nævneværdig
mer, at der ligesom ved de fleste
affaldsproduktion blevet undtaget
øvrige fritagelsesbestemmelser kan
fra at skulle betale affaldsgebyr. Der
eksempelvis nystartede virksomhe-
Affald til nyttiggørelse – affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 4
opkræves genbrugspladsgebyr,
vil imidlertid være nogle virksomhe-
der ikke automatisk vil være fritaget
Denne fritagelse udspringer af et
såfremt genbrugspladsen benyttes.
der, som vil påpege overfor kom-
efter bestemmelsen, idet sådanne
krav fra Konkurrencestyrelsen. Reg-
virksomheder ikke kan påvise en
len er således hovedsageligt
degivet, at affaldsbekendtgørelsens
registreret omsætning to år før virk-
begrundet i hensynet til EU’s kon-
§ 60, stk. 4, skal fortolkes således,
somhedens eksistens. Sådanne
kurrenceregler.
at fritagelsen alene omfatter virk-
60, stk. 5, har man derfor medtaget
sen forudsætter, at der to år før var en registreret omsætning på under 50.000 kr. Det indebærer, at
Miljøstyrelsen har derfor tilken-
munen, at de også bør undtages for at betale gebyr. Efter affaldsbekendtgørelsens §
somheder, der enten kan doku-
en yderligere mulighed for, at kom-
at søge fritagelse for gebyr efter
virksomheder, som har en aftale
mentere,
munen kan fritage virksomheder
affaldsbekendtgørelsens § 60, stk.
med en privat virksomhed om, at de
1) at de eksporterer alt affald til
uden egentlig affaldsproduktion.
5, hvis deres affaldsproduktion er
håndterer alt virksomhedens affald
så lille, at gebyrfritagelse kommer
til nyttiggørelse, som udgangspunkt
2) at en privat virksomhed håndte-
melse forudsætter, at kommunen
på tale. Det afgørende for fritagelse
fritages fra genbrugspladsgebyr fast-
rer alt deres kildesorterede gen-
kan lægge til grund, at virksomhe-
efter bestemmelsen er således den
sat i medfør af affaldsbekendtgørel-
anvendelige, og de eksporterer
den ikke har egentlig affaldsproduk-
omsætning, der er registreret hos
sens § 59, stk. 4.
alt det øvrige affald til nyttig-
tion. Det er således op til kommu-
gørelse.
nen at afgøre hvilken grad af doku-
virksomheder er således henvist til
SKAT.
Efter bestemmelsens ordlyd skal
Miljøstyrelsen har imidlertid
nyttiggørelse, eller
Fritagelse efter denne bestem-
udtalt, at bestemmelsen skal fortol-
I begge tilfælde gælder, at virksom-
mentation, der skal til for, at der
munen mulighed for af egen drift
kes i lyset af affaldsbekendtgørel-
heden må dokumentere, at deres
kan ske fritagelse efter bestemmel-
at vedtage en generel undtagelse
sens § 41 om benyttelsespligt. Ind-
deponeringsegnede affald ikke afle-
sen.
for alle virksomheder med en
holdet af denne bestemmelse er
veres på genbrugspladsen.
omsætning på mindre end kr.
derfor i realiteten begrænset til virk-
50.000. Dette indebærer, at kom-
somheder, som foranlediger alt
oplyst, at reglen vil blive præciseret
nen skal derfor træffe afgørelse på
munen selv indhenter de fornødne
affald til nyttiggørelse eksporteret,
i overensstemmelse med denne
et sagligt grundlag på baggrund af
oplysninger fra eksempelvis SKAT.
idet virksomhederne i medfør af
fortolkning ved førstkomne lejlig-
en konkret vurdering, men kommu-
Miljøstyrelsen forventer dog at træf-
affaldsbekendtgørelsens § 41 er
hed.
nen er som udgangspunkt ikke for-
fe aftale med SKAT om, at SKAT
forpligtet til at benytte de kommu-
leverer de fornødne lister for hver
nale ordninger, herunder evt. gen-
Efter bestemmelsen har kom-
Miljøstyrelsen har desuden
Egentlig affaldsproduktion – affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 5
De almindelige forvaltningsretlige regler gælder dog, og kommu-
pligtet til at fritage nogen virksomheder efter bestemmelsen.
Innovationscenter for fremtidens affald Partnerfra erhvervsliv, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder og organisationer fra energi- og affaldsbrancherne er gået sammen for at skabe rammerne for RESURSIUM – et europæisk innovationscenter for fremtidens affald.
Kredsenrepræsenterer de kræfter, der skal til for at skabe et europæisk innovationscenter for fremtidens ressourcehåndtering. Alle parter har bekræftet behovet for RESURSIUM og et ønske om at involvere sig. Formålet med den første workshop i partnerskabskredsen bliver at sætte rammerne og lave en arbejdsfordeling i forbindelse med etableringen af RESURSIUM.
Danmark mangler en inspirerende, koordinerende, igangsættende og
RESURSIUM - et innovationsmiljø for affaldscleantech
skabende institution som centrum for udviklingen af affald til ressour-
Som en del af Copenhagen Cleantech Cluster vil RESURSIUM samle
cer. Med etablering af RESURSIUM tager Vestforbrænding nu handsken
innovation indenfor affald og ressourcer. Det primære fokus er fuldska-
op for at udfylde den ledige rolle som det nye nationale kraftcenter for
la demonstrationsprojekter af nye affaldsløsninger.
bæredygtigt affald.
Vestforbrænding vil som drivende part åbne sit forretningssystem op
”I RESURSIUM vil vi samle landets dygtigste ressourcefolk og sætte
for innova-torer og stille sin unikke adgang til markedet, de store anlæg
dagsordenen på området ved at være stedet, hvor vi skaber og udveksler
og logistiksystemer, internationale netværk i affaldssektoren, og adgang
ny viden, hvor vi genererer og afprøver ideer, og hvor det bliver muligt at
til affald til rådighed for innovation.
udvikle, teste og demonstrere fremtidens teknologier og affaldsløsninger,” fortæller udviklingschef Yvonne Amskov fra Vestforbrænding.
Læs mere på www.cphcleantech.com
Fra holdningsændring til handling Det er forunderligt, at når vi selv skal have ny teknik, internet, ny biltelefon eller fladskærm, lytter og ser vi med spænding på alle de nye muligheder. Men når det gælder trafiksikkerhed tager vi det for givet, at det er der noget de andre ordner det for os.
Det gør vi gerne
Mød os på Renosams årsmøde i Kolding.
DALAGER 15, 2605 BRØNDBY Tlf: +45 43 42 52 82
74 TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI
Målrettet affaldsinformation på nettet Selvbetjening på internettet har nået affaldsområdet i Helsingør. Ved at indtaste sin adresse på nettet får kunderne overblik over, hvilke affaldsordninger der er tilmeldt, og hvornår der er afhentning. Samtidig kan kunderne modtage påmindelser via sms, mail eller facebook.
dresse og få adgang til de affaldsinformationer, der er relevante for netop ham/hende. Vores overordnede mål har været at kommunikere personligt, papirløst og meget målrettet til den enkelte kunde. Derfor har vi fravalgt den traditionelle løsning med en indgang for hver målgruppe, fx en indgang for hhv. borgere i villaer og borgere i etageejendomme. I stedet har vi valgt at give kunderne et simpelt felt på forsiden, hvor man
/ Af Lotte Wammen Rahbek, affaldsplanlægger, Helsingør Affald A/S
indtaster sin adresse. Vi ved jo, når de skriver deres adresse, hvem de er.
Min affaldsplan Helsingør Affald A/S – som siden
Når kunderne har skrevet sin adres-
den 1. januar 2010 har været en
se, viser vi dem, hvilke affaldsord-
del af Helsingør Forsyning A/S –
ning som er tilmeldt. De kan også
har fået ny hjemmeside. Og med
se, hvornår vi henter på adressen
den har kommunens borgere også
(dagrenovation, storskrald, haveaf-
fået en ny hjemmeside. Det er
fald og papiraffald), hvor meget (fx
nemlig kunderne, der helt bogsta-
to 140 liters papircontainere) og
veligt og meget bevidst er kommet
hvornår. Ud over de affaldsfraktio-
i centrum på den nye hjemmeside.
ner, vi henter ved bopælen, viser
Når kunderne klikker sig ind på
”Min affaldsplan” også, hvor de
affaldssiden, vil funktionen ”Min
nærmeste kuber til glas og papir er
affaldsplan” springe i øjnene. Den
placeret. Samtidig har vi valgt at
er placeret som en boks midt på
vise genbrugsstationens åbningsti-
siden i en klar blå farve. I boksen
der, da det jo nok er den oplysning,
kan kunden indtaste sin bopælsa-
som flest kunder faktisk leder efter
Min affaldsplan - fakta om affaldsordninger skræddersyet til den enkelte adresse.
på landets affaldshjemmesider. Som en ekstra gevinst kan ”Min affaldsplan” give målrettede beske-
der til den enkelte kunde: Hvordan storskrald skal stilles eller emballeres, hvornår papircontainere skal
TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI 75
køres frem om morgenen (hvis man skal det på sin adresse), eller hvordan man pakker haveaffald. Endelig viser ”Min affaldsplan”, hvor man skal ringe, hvis affaldet ikke er blevet hentet. Nu hvor funktionen er færdig, virker den banal og helt naturlig; skriv din adresse, så fortæller vi dig, hvad vi ved. Vi forventer, at konceptet skal udbygges i det forsyningsfællesskab, som Helsingør Affald A/S er blevet en del af. Vi regner også med at udbygge med flere typer oplysninger, bl.a. de økonomiske. Data er næsten klar, men da vi ikke ønsker en funktion, der bliver begrænset af digitale signaturer eller login, skal vi finde niveauet.
Affaldsbeskeder på Facebook
Hvornår er det nu der tømmes skraldespand og genbrug ?I Helsingør kan man få informationer om affaldsordningerne via sms og facebook som en del af en ny serviceorientering.
De oplysninger, der vises på ”Min affaldsplan” er typisk gyldige for et
Glem hierarkier
enkelte affaldsordninger mulighed
det nemt og personligt for den
år. Langtidsplanlægningen er nød-
Hjemmesiden adskiller sig også fra
for at samle alle oplysninger samme
enkelte kunde, men forsiden må
vendig i forhold til vores aftaler
tidligere versioner ved at sætte fokus
sted, hvilket giver kunden et bedre
gerne være et sted, der inspirerer.
med vognmændene, og for at der
på ”produkterne i butikken”, som i
overblik. Eksempelvis kan man ved
For i sidste ende vil vi jo gerne
er harmoni mellem elektroniske og
dette tilfælde er vores affaldsordnin-
besøg på oversigtssiden for dagren-
have kunden til at sortere mest og
trykte planer. For kunderne betyder
ger: Dagrenovation, storskrald &
ovation finde oplysninger om, hvad
bedst muligt. Til gengæld har vi
det, at de trygt kan printe ”Min
haveaffald, papir, glas, farligt affald
der indgår i ordningen, hvad det
gemt en lang række mere indad-
affaldsplan” ud.
og genbrugsstation. De enkelte
koster, hvor man bestiller ekstra
vendte oplysninger om fx organise-
Påmindelser er vigtige, for at
affaldsordninger er placeret i en top-
sække og specifik information for
ring længere væk.
kunderne får sat affaldet frem i
bjælke, så navigationen helt naturligt
forskellige målgrupper. På den
tide. Derfor håber vi selvfølgelig, at
bliver centreret om vores produkter.
måde skal kunden ikke klikke sig ind
Ikke spidsen af en jetjager
under ”priser” ét sted og ”særligt for
Det har fra projektets start været
at printe deres egen affaldsplan ud
som enhver anden forretning finder
villaer” et andet sted. Vi har dog
prioriteret, at løsningen skulle etab-
og hænge den op på køleskabet.
det vigtigt at vise vores produkter
beholdt en sektion for Erhverv og
leres inden for en rimelig økono-
Men vi ved godt, at et ophæng på
frem:
Institutioner, da de er omfattet af
misk ramme. Sammen med kom-
mange særlige ordninger.
munikationsvirksomheden Operate
de vil benytte sig af muligheden for
køleskabet mellem klassebilleder,
Der er flere grunde til, at vi lige-
For det første ønsker vi at være
madplaner og fødselsdagsinvitatio-
åbne og synlige omkring, hvilke
ner ikke altid er nok.
opgaver vi udfører.
Derfor har vi også valgt at inte-
I en periode med stigende servi-
A/S identificerede vi tilgængelige
Mere liv på forsiden
affaldsdata og fik skitseret en enkelt
Overordnet set drejer det sig om at
løsning.
grere en selvbetjeningsmulighed på
ceorientering på forsyningsområdet
nedbryde de meget hierarkiske
”Min affaldsplan”. Her kan kunder-
finder vi det nødvendigt at konkreti-
strukturer, vi ser på mange myndig-
hjemmesiden, som teknisk set
ne tilmelde sig en påmindelsesser-
sere, hvilke ydelser forbrugerne
hedssider. Hierarkiske strukturer
henter oplysningerne til ”Min
vice. Det betyder helt konkret en
modtager.
kræver, at kunden lige præcis ved,
affaldsplan” gennem en webservice
hvor de skal hen.
fra Helsingør Affalds it-system til
service, hvor kunderne modtager
For det andet mener vi, at det er
Operate har designet og udviklet
en besked fx seks dage før afhent-
det, brugerne søger. De fleste kun-
ning af haveaffald. Det sker ud fra
der klikker ind, fordi en specifik situ-
omlægningen til at give mere liv på
udviklet af Grontmij | CarlBro).
teorien om, at kun de færreste kan
ation i deres hverdag har givet
forsiden. Ud over den meget synlige
Sammen med en skabelon i Hels-
nå at klippe hækken fra dag til dag.
anledning til spørgsmål. Fx når en
”Min affaldsplan” kan vi trække
ingørs Affalds hjemmesidesystem
Omvendt vil beskeden først kom-
villaejer efter den første solrige forår-
nyheder, aktuelle spørgsmål og
og Google Maps præsenteres alle
me dagen før, hvis der er tale om
sweekend tænker ”hvad indgår
”mest efterspurgte affaldsprodukter”
data på samme side. På den måde
papirindsamling.
egentlig i haveaffald?” Vi skal prøve
frem på forsiden. Det kunne jo
kunne budgettet holdes i tocifrede tusindtal.
Derfor har vi også benyttet
Som en naturlig del af web 2.0-
at sætte os i kundernes sted – også
være, at kunden fik øje på noget, de
bølgen kan man få beskeden sendt
når det gælder affald – og bruge de
ikke vidste, de var på udkig efter.
til Facebook – eller til de ”gamle”
ord, kunderne også anvender.
medier sms og email.
For det tredje giver fokus på de
I opbygningen af hjemmesiden har vi hele tiden haft for øje at gøre
håndtering af affald (RenoWeb,
Se hjemmesiden på www.affald.helsingor.dk
76 TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI
Nyt begreb i dansk miljøret:
”Forurenerens kollegaer betaler-princippet” Den nye affaldsbekendtgørelse kan betragtes som det politiske svar på en række af affaldssektorens udfordringer anno 2010. Bekendtgørelsen introducerer en række interessante nyskabelser. Denne artikel fokuserer på en enkelt, nemlig det forhold, at visse virksomheder nu har retskrav på gratis at kunne benytte hele paletten af kommunale affaldsydelser.
Hidtidige gebyrprincipper
Gratisydelser
enhedsgebyr resulterede i en reg-
Lad os indledningsvis få klarlagt,
Lad os i lyset af ovennævnte prin-
ning (= et gebyr) på et millionbe-
hvad et gebyr er. Ifølge hidtidig for-
cipper dvæle lidt ved rækkevidden
løb. Dem fik vi. Men det er tanke-
tolkning fra Miljøstyrelsen er et
af de nye regler om gebyrfrihed. At
vækkende, at virksomheden efter
gebyr den ”pris”, kommunalbesty-
kommunalbestyrelsen ikke må
dagens regler måske kunne have
relsen fastsætter over for borgere
opkræve gebyr hos virksomheder,
påkaldt sig retskrav på ikke at skulle
og virksomheder for at dække
som kan dokumentere, at de to år
modtage gebyr for den benyttede
kommunens omkostninger ved at
før gebyråret havde en omsætning
anvisningsordning, hvis virksomhe-
stille affaldsordninger – i form af
under 50.000 kr., kan umiddelbart
den i 2008 havde haft en omsæt-
såvel indsamlings- som anvisnings-
lyde harmløst; alle ”rigtige” virksom-
ning på under 50.000 kr.
ordninger - til rådighed.
heder, som trækker på de kommu-
Perspektivet er skræmmende.
Et gebyr skal fastsættes ud fra
nale affaldsydelser, må antages at
Med mindre det er udtryk for en
hvile-i-sig-selv-princippet. Det bety-
omsætte for væsentligt mere. Men
paranoid, konspirationsteoretisk
der, at gebyrerne skal hvile-i-sig-selv,
læg mærke til følgende forhold:
vrangforestilling at forestille sig, at
dvs. at de skal dække de omkostnin-
•
Omsætningsgrænsen skal
visse ”omkostningsbevidste” virk-
ger, kommunen har til den enkelte
opgøres to år før gebyråret
somheder aktivt vil søge at bringe
affaldsordning, hverken mere eller
(hvorved fx en virksomhed,
sig i en situation, hvor de kan lægge
mindre. Gebyrer skal endvidere fast-
som er etableret så sent i
omkostningstunge affaldsaktiviteter i
sættes efter ”forureneren betaler”-
2008, at omsætningen ikke er
selskaber, der tilfældigvis altid er
princippet. Dette princip, som bl.a.
oversteget 50.000 kr. i 2008,
oprettet to år før gebyråret, og som i
er fastslået i miljøbeskyttelsesloven
har retskrav på gebyrfrihed i
år 1 tilfældigvis altid har haft en
Miljøbeskyttelseslovs § 48 fastslår, at
og EU-retten, betyder, at den, der
hele 2010).
omsætning på under 50.000 kr.?
kommunalbestyrelsen skal fastsætte
forurener - i dette tilfælde trækker
gebyrer til bl.a. planlægning, etable-
på kommunale affaldsordninger -
bestemmelsen, kan benytte
tet er realistisk. Og understøttet af
ring, drift og administration af
selv skal betale omkostningerne for-
hele paletten af kommunale
bekendtgørelsen. Det nye princip
affaldsordninger. Bestemmelsen
bundet hermed.
affaldsydelser uden at blive
kan passende kaldes ”forurenerens
opkrævet gebyr herfor (omfat-
kolleger betaler”-princippet: Efter-
/ Af direktør Morten Therkildsen, Renodjurs
understøtter ”forureneren betaler”-
Det betyder, at gebyret inden for
•
Virksomheder, der falder under
Jeg mener, at tankeeksperimen-
pricippet, som er et grundlæggende
rimelige grænser skal svare til den
tende indsamlings- såvel som
som den enkelte affaldsordning fort-
element i dansk miljøpolitik og-ret.
ydelse, som leveres eller stilles til
anvisningsordninger, dvs. der frit
sat skal hvile i sig selv, er der kun
rådighed for den enkelte bruger,
kan rekvireres affaldsbeholdere
virksomhedens kolleger i samme
nye affaldsbekendtgørelse imidler-
der ud fra en gennemsnitsbetragt-
til restaffald; leveres affald til
brugergruppe til at finansiere den
tid dette grundlæggende princip
ning må antages at have gavn af
forbrændings- og deponerings-
kommunalt leverede gratisydelse.
når det handler om visse virksom-
ordningen.
anlæg, rekvireres afhentning af
Af uvisse grunde opløser den
heder:
Gebyrer skal desuden fastsættes
farligt affald osv. osv.)
Man kan med god ret spørge, hvad der er rationalet – og lovligheden - bag det nyintroducerede gratis-
§ 60, stk. 3: Kommunalbestyrel-
efter lighedsgrundsætningen. Det
sen må ikke opkræve gebyr hos
betyder, at gebyrer ikke må fastsæt-
Der vil ikke nødvendigvis være tale
princip, som udhuler en række
virksomheder, som overfor kom-
tes således, at visse brugere betaler
om småbeløb. Fx havde vi for kort
grundlæggende miljø- og forvalt-
munalbestyrelsen dokumente-
væsentligt mere end svarende til
tid siden en sag med en relativt
ningsretlige principper?
rer, at de har en årlig omsæt-
den ydelse, de modtager eller får
nystartet virksomhed, som aflevere-
Man kan også spørge: Hvis det
ning under 50.000 kr. Omsæt-
stillet til rådighed, mens andre
de forurenet jord fra en byggemod-
politiske svar er, at kommunerne skal
ningen opgøres for det indkom-
betaler væsentligt mindre end ydel-
ning på vort deponeringsanlæg.
levere gratis forsyningsydelser til vis-
står, som ligger to år før gebyr-
sen. Sammenlignelige forhold skal
Mængden af affald multipliceret
se virksomheder – hvad var spørgs-
året (…).
med andre ord behandles lige.
med det kommunalt fastsatte
målet så?
TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI 77
UDSTYR TIL GENBRUGSPLADSER - KOMPRIMATORER - UN-GODKENDTE • PALLEBOKSE • 140/240 l • 660 l TIL F.EKS. MALING ELLER SPRAYDÅSER - MINI-ECCO CONTAINERSKJUL - ALM. 2- OG 4-HJULEDE CONTAINERE - BATTERIBOKSE
Ring for yderligere information.
Industrivej 6 • DK-7830 Vinderup • Tel. +45 9744 3666 • Fax +45 9744 3668 • joca@joca.dk
Gør affaldssortering til en ren fornøjelse
78 TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI
Finansiering af såkaldt "herreløst affald" Ifølge Miljøministeriet må indsamling af affald i kommunale park- og naturområder skattefinansieres, fordi andre end en afgrænset kreds af brugere kan benytte ordningen. Ministeriet har dog overset flere juridiske forhold, der taler for, at en gebyrfinansiering er i orden.
af 4. december 2009 definerer Miljøministeriet begrebet "skat" som en offentligretlig bestemt ydelse til det offentlige, som ikke udgør vederlag for en særlig modydelse fra det offentliges side. Herefter – og uden at definere "herreløst affald" - konkluderer Miljøministeriet i notatet, at renholdelsen af f.eks. en kommunes naturog parkområder må skattefinansieres i lighed med renholdelse af andre offentlige arealer som f.eks.
/ Af advokat Henriette Soja, Horten (H)
kommunens veje, fordi der ikke er hjemmel til gebyrfinansiering. Modydelsen er efter ministeriets opfattelse for diffus og ukonkret.
Den 1. juli 2009 trådte nye regler om affald i kraft. Bl.a. blev der ind-
Definitioner mangler
ført nye regler om finansiering af
Det havde været hensigtsmæssigt,
den kommunale affaldshåndtering.
hvis Miljøministeriet havde define-
Heraf fremgår det, at udgangspunk-
ret "herreløst affald". Det havde
tet for finansieringen af den kom-
desuden været hensigtsmæssigt,
munale affaldshåndtering er gebyr-
hvis Ministeriet havde defineret
finansiering. Derimod vil indsam-
henholdsvis en indsamlingsordning
ordninger, som ministeriet har
geografiske områder i kommunen
ling, behandling og administration
og en anvisningsordning og i den
kendskab til, og som indebærer en
har pligt til at benytte de ordninger
af herreløst affald fortsat kunne
forbindelse klargjort de mere prakti-
gebyrfinansieret kommunal ordning
for affald fra private, som en række
skattefinansieres.
ske udtryk hente- og bringeordnin-
for håndtering af affald i offentlige
kommuner har valgt at etablere i
ger, som ikke findes i miljøbeskyt-
natur- og parkområder.
offentlige natur- og parkområder
Som begrundelse for skattefinansieringen henviser Miljøministeriet til grundlovens § 43 om pålig-
telsesloven. Det havde endelig været særde-
Man kan opkræve gebyr for affaldsindsamling i park- og naturområder, selvom det – i lighed med andre kommunale ordninger – ikke er muligt at gøre ordningen fuldt ud retfærdig.
De ordninger, som ministeriet
inden for området. Disse ordninger
har kendskab til, går ud på, at en
er etableret som anvisningsordnin-
ning af skatter. I "Høringsnotat –
les hensigtsmæssigt, hvis ministeri-
veldefineret brugerkreds af private
ger efter de tidligere regler og vil
ændring af Affaldsbekendtgørelsen"
et havde omtalt de kommunale
husholdninger i klart afgrænsede
formentlig også være det efter de
AFFALD nye regler. Det skyldes, at affalds-
Gebyr eller skat?
enkelte bruger rent faktisk benytte-
producenten har ansvaret for, at
Opmærksomheden henledes på,
de ordningen.
affaldet håndteres efter reglerne i
at ordningen naturligvis skal opfyl-
det kommunale affaldsregulativ.
de affaldsbekendtgørelsens krav til
også andre end kommunens bor-
indholdet af et anvisningsregulativ,
gere og virksomheder havde fri
kommunerne vælge at anvise pri-
herunder kravene om sortering
adgang til og faktisk anvendte gen-
vate borgere og husstande en bort-
med henblik på genanvendelse.
brugsstationen. Heller ikke dette
skaffelsesmulighed, når de bort-
Det betyder, at ordningen skal tilret-
faktum kunne efter rettens opfattel-
skaffer dagrenovation i kommu-
telægges, så hver anvisningsmulig-
se betyde, at lovligheden af det
nens natur- og parkområder. Det er
hed inden for ordningen består af
opkrævede gebyr kunne underken-
en grundlæggende betingelse for
et antal beholdere, der hver især
des. Miljøministeriet synes at have
en lovlig anvisningsordning, at den
anvises til bestemte former for gen-
overset denne dom.
brugerkreds, der via regulativet for-
anvendeligt affald. De enkelte
pligtes til at benytte ordningen, er
affaldsbeholdere skal være opstillet
dende for de kommunale indsam-
klart defineret.
i nærheden af hinanden og være
lingsordninger for papir, pap og
påført sorteringsmærkat.
glas, som er opstillet på gadehjør-
Efter affaldsbekendtgørelsen kan
I et anvisningsregulativ er det
Det var under sagen oplyst, at
Tilsvarende gør sig i øvrigt gæl-
muligt klart at definere ordningens
Om en sådan ordning udtaler
ner og lignende, og som enhver frit
brugerkreds til at være private bor-
Miljøstyrelsen i en udtalelse til en
kan benytte uanset bopæl og uden
gere og husstande i et defineret
statsforvaltning af den 10. juli 2009
at blive opkrævet gebyr for at få
område. Det kan ske ud fra en
- hvor de nye regler om affald var
stillet ordningen til rådighed. At
betragtning om, at kommunens
trådt i kraft - at: ”styrelsen principi-
sådanne ordninger i et vist omfang
natur- og parkområder primært stil-
elt er enig med X Kommune i, at
bruges af andre end private borge-
les til rådighed for kommunens
det ikke er i strid med § 48 at
re og husstande i kommunen,
opkræve gebyr for at stille en ord-
anser Miljøministeriet tilsyneladen-
ning til rådighed for kommunens
de ikke for at udgøre et problem i
borgere og/eller virksomheder.”
denne sammenhæng.
Herefter anfører styrelsen dog,
VI BEKENDTGØR HERMED
Det kan ikke i noget tilfælde
at det er særdeles tvivlsomt, om
undgås, at anvisningsordninger og
23. december kom den nye
det omhandlede gebyr også rettelig
indsamlingsordninger kan eller vil
affaldsbekendtgørelse, og nu
er et gebyr, fordi også turister og
indeholde grænseflader, som i det
borgere fra andre kommuner har
praktiske liv ikke er fuldstændigt
adgang til natur- og parkområder-
skarpe. Det gælder også i forhold til
ne. Styrelsen inddrager i denne
anvisningsordninger i natur- og
sammenhæng overvejelser om
parkområder, men det må samlet
grundlovens § 43 og antyder
set accepteres med henvisning til,
erhverv på genbrugspladsen, kla-
måske, at der er tale om en skat.
at der er en samfundsmæssig
re sække, brugerundersøgelser
Gebyret er efter Miljøstyrelsens opfattelse ikke et gebyr, fordi også andre end den regulativdefinerede
interesse i, at affaldet trods alt modtages.
er kommunerne i gang med at føre den ud i livet. Tankegang hjælper med kommunikation om
og andet godt.
Den omstændighed, at de nye
bruger- og betalingskreds kan
regler om affald nævner, at
benytte ordningen uden at betale
behandlingen af “herreløst affald”
gebyr. Forholdet er imidlertid det, at
skal skattefinansieres, ses herefter
gøre det rigtige, når de har fået
muligheden for at andre end den
ikke at være relevant. Det affald,
klar besked.
definerede brugerkreds bruger ord-
som en anvisningsordning i natur-
ningen, optræder ved enhver form
og parkområder omfatter, er i hvert
for anvisningsordning og indsam-
fald på intet tidspunkt herreløst,
lingsordning, hvor der er fri adgang
idet det bringes til affaldsbeholder-
for alle - uanset bopæl og behov.
ne af de affaldsproducenter, der er
Det er nemmere for borgerne at
pålagt benyttelsespligt i henhold til
borgere og husstande, og at det affald, der frembringes i disse
Overset dom
områder altovervejende svarer til
I en dom fra Østre Landsret blev
det affald, der frembringes i private
det slået fast, at der kunne
regulativet og har bopæl i området.
Frederikshavn
opkræves gebyr hos den definere-
København
husholdninger. Omvendt vil dette
de brugerkreds til en anvisningsord-
T: 70 12 44 12
argument næppe kunne gennem-
ning, så længe brugerkredsen fik
www.tankegang.dk
føres over for erhvervsvirksomhe-
stillet ordningen til rådighed. Det
der.
var derfor uden betydning, om den vanebrydende visuel kommunikation
80 TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI
Nye regler om gebyrer - et forfejlet forsøg på millimeterdemokrati De nye gebyrregler for virksomheder rammer langt over målet. De stemmer ikke overens med målet i den politiske aftale fra 2007 om mindre administrativt bøvl. Ønsket om, at forureneren betaler er så kostbart at gennemføre, at det alt i alt bliver dårligere og dyrere for virksomhederne. / Af konsulent Anders Christiansen, KL
miljøministeren om affaldsgeby-
gebyropkrævning i pilotkom-
hvad det er, der skal evalue-
rer i november 2009. Staten har
munerne i foråret 2010
res om tre år, så det kan
Afklare hvordan man sikrer en
dokumenteres fra 2010.
ikke været lydhør.
•
effektiv fejlretning af data i
Bøvlet med at bruge CVR til gebyropkrævning fra virksomheder
CVR, så kvaliteten af data i Hvordan opsamles data til
Hvordan håndteres blandede bolig- og erhvervsejendomme?
Resultatet af alle disse anstren-
fejlretning i kommunerne, og
Et andet eksempel på, at reglerne
gelser er, at princippet om
hvordan sendes disse data –
ikke er gennemtænkte, og som
opkrævning via CVR er vedtaget,
og til hvem?
KL også har rejst flere gange, er
Sikre et ensartet grundlag for
kommuner med mange blande-
Miljøstyrelsen om at igangsætte
fritagelser, herunder elektroni-
de bolig- og erhvervsejendomme.
et pilotprojekt med udvalgte
ske indberetningsløsninger
De nye regler er i direkte mod-
kommuner. Projektet skal sikre
(blanket), der kan minimere
sætning til den (ellers ret klare)
effektive arbejdsgange og mindst
tidsforbruget i forbindelse
udmelding, der kom fra Miljøsty-
og at vi lige nu har en dialog med
CVR kontinuerligt forbedres.
•
med klagehåndtering.
relsens ”hyrdebrev” til kommu-
Sikre en bred kommunikativ
nerne fra 10. juli 2009. I dette
gebyropkrævning af virksomhe-
indsats overfor virksomheder-
brev stod der ellers, at det først
der.
ne i form af information på
ville være et krav fra 1. januar
regninger, foldere, FAQ, pres-
2011, at opkrævningen af dagre-
semeddelelser etc.
novations-gebyr sker fra ejeren af
Udarbejde en pixibog med
virksomheden.
muligt administrativt bøvl i forbindelse med den kommunale
•
Formålet med pilotprojektet er at få defineret de data, kommu•
Den nye bekendtgørelse om
nerne skal bruge, samt at designe
affald indfører en ny og mere
og aftale hvordan data kan sen-
praktiske erfaringer fra pilot-
I disse ejendomme risikerer man
detaljeret regulering af kommu-
des fra stat til kommuner og
projektet til de øvrige kom-
problemer med pladsmangel i
nalbestyrelsens fastsættelse og
omvendt (fejlretning) i forbindel-
muner.
gården pga. flere beholdere til
opkrævning af affaldsgebyrer. Det
se med opkrævningen. Der skal
gælder krav til opgørelser om
foretages en test af, om de aftalte
ordninger for husholdninger. Det gælder ikke mindst de nye regler
genanvendeligt affald, og man Vi forventer, at projektet kan
risikerer, at virksomheder der bor
løsninger fungerer i praksis, og
fremme en mere smidig
til leje, ikke har råderet over ejen-
erfaringerne skal samles i en lille
implementering af de nye
dommens udearealer. Dertil
om, at opkrævningen af affalds-
vejledning til de øvrige kommu-
regler for gebyropkrævning,
kommer en øget trafik til ejen-
gebyrer for virksomheder skal
ner.
herunder konkret:
dommene, når flere transportører
Færre antal virksomheder
skal hente affaldet, eller når
trale Virksomheds Register (CVR)
ført med følgende aktiviteter:
kontakter kommunerne, fordi
affaldsproducenten kører affaldet
og oplysninger fra SKAT.
•
Kravspecificere dataudtræk fra
de ikke forstår, hvorfor de skal
til genbrugspladsen.
hhv. CVR og SKAT
betale for en service, de ikke
Projektet forventes gennem-
foregå på baggrund af det Cen-
I det følgende er der sat fokus
•
Samlet set kan det også bety-
anvender.
de, at genanvendelsen påvirkes
Færre antal virksomheder
negativt, da det ikke kan forven-
til de kommunale fagsyste-
fremsender klager og dermed
tes, at alle virksomheder bes-
oktober 2008 under høringen af
mer (økonomisystemer), der
færre kreditnotaer og løbende
værer sig med at indgå aftaler
miljøbeskyttelsesloven på, at det
generer regninger til virksom-
opfølgning og administration
eller bringe affaldet til genbrugs-
ville være et problem at være klar
hederne. En standard løsning,
Liste med punkter hvor der er
pladsen.
med opkrævning af erhvervsbi-
som kommunerne kan bruge
behov for, at de nye regler
drag via CVR pr. 1. januar 2010 –
som bestilling en gang årligt
ændres, næste gang bekendt-
på de udfordringer, der er med
•
KL pegede allerede tilbage i
rejst dette i en henvendelse til
•
•
gørelsen revideres
tilstræbes
også selv om kommunerne fik de rette data fra CVR. Senest har KL
Afklare hvordan data fra CVR og SKAT nemt kan importeres
opkrævning af virksomheder.
•
Afprøvning af de aftalte
•
Bedre kvalitet af CVR
løsninger i forbindelse med
•
Skabe en fælles forståelse af
TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI 81
Danmarks førende producent og forhandler af affaldshåndterings -udstyr
82 TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI
Affaldstræ fra vugge til vugge Novopan Træindustri A/S genanvender 40 % affaldstræ til spånplader, og kan aftage en større mængde i den daglige produktion.
35.000 tons til Novopan om året. Forskellen på statsafgiften på affaldstræ til forbrænding og affaldstræ til genanvendelse er 330 kr. pr. tons. Det beløb skal så dække sortering, omlæsning og transport. Alene transporten kan løbe op i 150 kr. pr. ton,” forklarer Bjarne
/ Af Mette Meyer. Mercatus
Larsen fra Marius Pedersen. Affaldsselskabet Reno Djurs får størstedelen af affaldstræet fra genbrugsstationerne, foretager en kvaliDansk affaldstræ behøver ikke at gå
tetskontrol, frasorterer imprægneret
op i røg. Det kan genbruges til en
træ og neddeler træet inden trans-
ny råvare – f.eks. i de spånplader,
porten til Novopan. ”Vi leverede ca. 4.000 tons i
som Novopan Træindustri A/S i
2008. Vi forlænger træets livscyklus
Pindstrup på Djursland producerer.
i stedet for at betale 660 kr. pr.
Virksomheden har investeret i et
tons for afbrændingen. Transporten
stort anlæg, der renser 110.000 tons affaldstræ om året. Træet får nyt liv i råvaren til de spånplader,
Maskinel frasortering af fremmedlegemer på fabrikken.
for træet, så reelt sparer vi borgerne for omkring 2,8 millioner kroner
som bygge- og møbelindustrien aftager. Det svarer til 40 % af råva-
er den samme, Novopan betaler
Novopan har optimeret proces-
ren, og Novopan har arbejdet med
sen med indsamling, transport og
neddeling og sortering i seks år.
sortering, så alle i kæden har en
vugge til vugge går via affaldstræ til
om året,” forklarer ingeniør Peter
nye spånplader.
Madsen fra RenoDjurs. AB Skovservice indsamler 10.-
forretning – herunder at lastvogne
Millioner til borgerne
15.000 tons affaldstræ om året i
ca.190.000 tons træ ikke bliver
med affaldstræ kører fra fabrikken
Marius Pedersen A/S henter affald
de vestlige kommuner.
genanvendt i Danmark. Kan vi bare
med nye spånplader. Rensean-
til forbrænding fra industrivirksom-
få træet indsamlet, er vi en stabil
lægget sorterer sand, søm/skruer
heder i hele Danmark. Affaldstræet
pladser og samler træet på vores
aftager. Vi renser og genanvender
og plast/papir fra.
bliver maskinelt sorteret fra og ned-
oplagsplads. Vi knuser træet. No-
delt.
vopan klarer afhentningen. Vi har
”Vi har fundet ud af, at
affaldstræet i vores spånplader
I dag modtager Novopan
”Vi har containere på genbrugs-
uden tab af kvalitet,” siger indkøber
affaldstræ fra både offentlige og
”Vi har været med til at definere
købt en transportabel knuser bl.a. til
og skovtekniker Anders Jensen.
private virksomheder. Kæden fra
kvalitetskravene og sender op mod
det formål,” siger Carsten Villadsen.
Herover en Harris Wolverine 2-ram baler - en rigtig sværvægter.
You name it - we bale it! En ballepresser fra ABBA - brugbar til mange mindre behov.
En solid komprimator til brug for f.eks. indkøbscentre og miljøstationer.
Wamatech´s maskiner og anlæg til genbrugsindustrien behandler jeres affald, så det er nemt at håndtere: Neddeler, sorterer, presser, wrapper, granulerer. Hvad enten det er til forbrænding, deponi, transport eller til genbrug. Disse anlæg kan dimensioneres efter behov. NYHED: Vi kan nu levere anlæg til sortering af pap fra avisfraktioner, hvor papindholdet reduceres til 3% eller mindre for bedre pris!
Vore ballepressere har pressekraft fra 20 til 400 tons, og vi har shreddere (neddelere) i størrelser fra 4 kW helt op til 6600 kW. Vi har mange års erfaring med projektering og bygning af anlæg i alle størrelser. Vores målsætning er at finde en enkel, lønsom og holdbar løsning til enhver opgave. Kontakt os og hør vores forslag til løsning af jeres behov for affaldshåndtering. Ring - vores telefon svarer altid - eller mail os på info@wamatech.dk Grizzly M80 Granulator 220 kW (300 HK) - til granulering af RDF, elektronik og dæk.
Boomerang . boomerangweb.dk
From waste to money
Wamatech A/S, Hjallesegade 45, 5260 Odense S Telefon 7026 9002 - Fax 7026 9003 - www.wamatech.dk Sorteringsanlæg til pap, papir, aviser og affald.
Alt kan balles, f.eks. pap, papir, plast, dæk, træ, metaller, stål, affald, gulvtæpper... you name it!
84 TEKNIK & MILJØ I AFFALD OG ØKONOMI
Affaldet fra Bergens centrum skal under jorden! Bergens affaldsselskab – BIR – vedtog i 2008 , at et affaldssuge-anlæg skal betjene hele Bergens centrum. En samlet investering på 600 mill. nkr. Anlægget forventes færdigt i 2020. / Af informationschef Kjersti Kildahl, BIR A/S, Bergen
Affaldsnettet er løsningen på en
det første affaldsnet forventes
selskab Bossug AS kontrakt om at
åbnet i centrum Vest allerede i
levere affaldssugeanlæg til
af de målsætninger som er i Ber-
løbet af 2011. Området omfatter
erhvervsudviklingsområdet på
gens affaldsplan, nemlig at give
Sydneshaugen,
Marineholmen. Dette er den hidtil
indbyggerne i Bergen centrum et
største udbygning af et enkeltståen-
renovationstilbud som er ligevær-
de affaldssugeanlæg i Bergen.
digt med det tilbud som indbygger-
Dokken og Nordnes. Opsamlingsstationen bliver den gamle
ne i resten af BIR-området har.
gasværksbygning i Jekteviken, som
Planerne om udbygningen har
dermed kommer til hæder og ære
været under vejs et stykke tid. BIR
igen på en ny måde. Hele systemet
fik i 2006 udarbejdet en rapport
Flere valg skal træffes
med affaldssugeanlæg vil være
hvor mulighederne for et rørbaseret
Der tilbagestår stadig en række
færdig omkring 2020 og forventes
affaldssystem i Bergen centrum
udfordringer, for eksempel hvilken
at koste ca. 600 mill. kr.
blev vurderet. Rapporten blev fulgt
teknologi som skal vælges. Den
op af en kommunal beslutning om
skal kunne registrere affaldet fra
Overgangen til et underjordisk
lang historie i Bergen. Allerede i
at lægge affaldsrør, når man allige-
hver enkelt, og kunne tage imod
affaldssystem, et affaldssugeanlæg,
1996 blev det første anlæg installe-
vel skulle grave og udskifte kloakker
forskellige kildesorterede affaldsty-
er i Norge blevet sammenlignet
ret i et boligselskab. I 2008 var ca.
eller nedlægge fjernvarmerør. Star-
per. Desuden må udbygningen
med overgangen fra tørkloset til
100 anlæg enten i drift eller projek-
ten på udbygningen kom på bag-
tage hensyn til andre affaldstyper
vandskyllende toiletter. En udvikling
teret, såvel i boligområder som
grund af de gode erfaringer med
som er for tunge til at tranportere
der betyder, at det er slut med
erhvervsområder. Georgernes Verft,
de første affaldssugeløsninger i Ber-
med affaldssug. Dette gælder først
skæmmende og uhygiejniske skral-
Florvåg Brygge på Askøy og Arna-
gen, og efter inspiration fra andre
og fremmest glas og metal. Planen
despande og kørsel med tunge
vågen Park i Arna er blot nogen af
europæiske byer som København
er at etablere containere til disse
skraldebiler i de trange gader i cen-
de byggerier som har affaldssuge-
(bl.a. Nyhavn), Gøteborg, Barcelona
fraktioner under jorden også, da
trum.
anlæg. I 2007 indgik BIRs delejde
og Almere i Holland.
svineri og forurening ved modtage-
Affaldssugeteknologien har en
punkterne har været et stort pro-
I Bergens centrum bliver der nu
blem i centrum.
etableret tre affaldssugeanlæg med
Et affaldsnet vil sætte fart på
tilsammen 45 km rør og omkring 500 stationer, hvor affaldet kan
brugen af affaldssug i Bergen.
nedkastes. Affaldet suges med luft
Erhvervsaffaldet er konkurrenceud-
efter samme princip som i en støv-
sat og man har derfor ikke kunnet
suger, og transporteres med en fart
tvinge virksomheder til at tilslutte
på 60 til 80 km/t til en af de tre
sig affaldsnettet. Interessen fra
opsamlingscentraler.
erhvervene er imidlertid meget stor. Allerede før vedtagelsen hos bysty-
Udbygning er i gang Arbejdet med at etablere det unikke affaldssystem er i i fuld gang og
ret i Bergen havde flere store privaAffaldsrør lægges ned i gaderner, når der alligevel skal renoveres fjernvarmeledninger eller andre forsyningsledninger.
te udbygningsområdet forberedt tilkobling til affaldssytemet.
(U NXQGHU DฦถDOG"
.DQ HW NXQGHV\VWHP WLO VW\ULQJ DI NXQGHUHODWLRQHU DQYHQGHV WLO DW DGPLQLVWUHUH UHQRYDWLRQ" -D GHW NDQ GHW .RPPXQHU YLO VยจWWH ERUJHUHQ L FHQWUXP 9LUNVRPKHGHU YLO VยจWWH NXQ GHUQH L FHQWUXP '\EHVW VHW HU GHW WR VLGHU DI VDPPH VDJ QHPOLJ JRG VHUYLFH (UIDULQJHU KRV HQ DI 'DQPDUNV VWยบUVWH NRPPXQHU YLVHU DW PDQ WLOPHG NDQ VSDUH WLG RJ VLNUH NXQGHUQH HQ EHGUH VHUYLFH RJ GHUPHG RSOHYHU ERUJHUQH NRPPXQHQ VRP HQ PHUH SURIHVVLRQHO VDPDU EHMGVSDUWQHU
/ย 6 0(5( 20 925(6 /ย 61,1* $6. 7,/ +ย 1' 7(5,1* $) $))$/' 9,$ 0,&5262)7 '<1$0,&6 &50 3ย ::: /2*,&$ '. $6.
/RJLFD /DXWUXSYDQJ %DOOHUXS 7HOHIRQ ZZZ ORJLFD GN
86 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Politisk Forum – teknik og miljøområdet:
Rum for kommunale ambitioner Temaet for 2010-udgaven af Politisk Forum for teknik- og miljøområdet er ”rum for kommunale ambitioner”. Dette tema sætter rammen for debatten om kommunernes opgaver med vand- og naturplaner, klimaaftaler, trafik, byudvikling, det åbne land og meget mere. / Af Sofie A. Jensen og Benedicte T. Pedersen, KLs kontor for Teknik & Miljø
Politisk Forum er KL’s årlige konfe-
Rum for kommunale ambitioner – de kommende udfordringer på teknik- og miljøområdet
beredskab og ledelse af kommuna-
bladet fra munden og diskuterer
le selskaber. På temamøderne er
kommunernes image i et nationalt
der mulighed for at gå mere i dyb-
perspektiv.
den med konkrete emner indenfor teknik- og miljøområdet og stille
De næste års arbejde er præget af
munal koordinering og samarbejde
Kommunalpolitikerens råderum på teknik- og miljøområdet
på tværs om ambitiøse mål. Der er
Et andet af konferencens oplæg
således store forventninger til kom-
har en mere lokal indgangsvinkel.
munalpolitikerne. Men hvis der skal
Konsulent Ole Bladt-Hansen fra
skabes resultater, kræver det rum
Lundgaard Konsulenterne går tæt
Helhedstænkning på by- og kulturområdet i Odense Kommune
for kommunal politikudvikling. Det
på rollen som kommunalpolitiker
Konferencens 2. dag byder både
gælder i forhold til det råderum,
på teknik- og miljøområdet. Hvilke
på oplæg i plenum og på en række
staten giver kommunalpolitikerne,
udfordringer og muligheder har
forskellige udflugter i Odense og
og i forhold til etablering af samar-
kommunalpolitikeren i samspillet
omegn. Her skal vi se, hvordan hel-
bejdsfora på tværs af kommuner
med forvaltningen på et område
hedstænkningen i Odense Kom-
og med private. Formanden for KL’s
som det tekniske? Ole Bladt-Han-
munes organisering på tværs af
Teknik- og Miljøudvalg indleder der-
sen har lang erfaring fra den kom-
kultur, planlægning og natur går
for konferencen med at sætte
munale verden, som miljøchef, tek-
igen i kommunens indsatser i prak-
fokus på de kommende udfordrin-
nisk chef og kommunaldirektør og
sis. Der bliver blandt andet mulig-
ger på teknik- og miljøområdet.
fortsat tæt tilknytning til sit oprinde-
hed for en gåtur gennem Odense
lige fagområde bl.a. som medlem
bymidte med fokus på de planlæg-
af bestyrelsen for Dansk Byplanla-
ningsmæssige indsatser for både
boratorium.
byrum og kulturinstitutioner, en tur
spændende, men konfliktfyldte opgaver, der nødvendiggør kom-
rence på teknik- og miljøområdet. I Center, hvor vi mødes til to spænd-
Hvor ambitiøse er kommunerne – egentlig?
ende dage med debat om de man-
På konferencens første dag udfor-
ge aktuelle emner inden for teknik-
drer journalist Niels Krause-Kjær
og miljøområdet. Her får du mulig-
år foregår den i Odense Congress
renommé? Niels Krause-Kjær tager
spørgsmål til oplægsholdere, som alle har konkrete erfaringer fra den kommunale verden at dele ud af.
til Odense Å, der både opfylder en funktion som faunapassage og som
kommunerne på deres miljøpoliti-
Temamøder med oplæg og debat
hed for at blive klogere på de kom-
ske ansvar og ambitioner. Med
Med udgangspunkt i overskriften
Mose, eller en sejltur på kanalen fra
mende års nye opgaver og hente
implementering af vand- og natur-
”Rum for kommunale ambitioner”
Odense Havn til Stige Ø med histo-
nye politiske ideer hjem til udvikling
planerne skal kommunernes image
dækker temamøderne på konfe-
rien om en losseplads, der er ved
af teknik- og miljøområdet i din
som miljøforvaltere stå sin prøve.
rencens 1. dag en bred vifte af fag-
at blive forvandlet til en legeplads.
kommune. Men konferencen er
Kommunerne skal endnu engang
områder indenfor teknik og miljø:
også stedet for hyggeligt samvær
bevise at de kan balancere på den
trafikplanlægning, kommunikation
med kollegaerne og en passende
skarpe knivsæg mellem benyttelse
og borgerinddragelse, planlægning,
anledning til at få det nye udvalg
og beskyttelse af naturen. Men
friluftsliv og natur, vand- og natur-
Du kan læse mere om konferen-
rystet sammen.
hvad betyder det for kommunernes
planer, biogas, henkastet affald,
cen på www.kl.dk/politiskforum
rekreativt element i parken Munke
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 87
KL konference
Teknik og Miljø Politisk Forum 2010 Rum for kommunale ambitioner
Den 28. og 29. april 2010 Odense Congress Center
Politisk Forum er en årlig tradition på teknik- og miljøområdet, og vi glæder os til at byde nyvalgte kommunalpolitikere velkommen. Politisk Forum 2010 sætter fokus på de kommende 4 års spændende kommunale udfordringer og muligheder med klimaaftaler, vandog naturplaner, kollektiv trafik, byudvikling og klimatil-
pasning samt en masse andre opgaver. Kommunale opgaver som kræver indsigt, politisk mod og rum for kommunale ambitioner. Du kan finde programmet for konferencen og tilmelde dig på: www.kl.dk/politiskforum
Climate World Cup Mens vi venter på forår og sommer og VM i fodbold; Roskilde Festival sætter igen i år klima og miljø på dagsordenen – bl.a. med kampagnen Climate World Cup i samarbejde med Danwatch . Det giver en solid påvirkning af miljøet, når 100.000 festivalgæster og hjælpere samles for at høre musik i én uge. Roskilde har i årevis holdt miljøfanen højt og inspireret mange arrangemneter i ind- og udland. Igen år år er der nye initiativer. Roskilde festival støtter bl.a. publikums indsats for at skåne miljøet med kampagnen Green Footsteps. Kampagnen fokuserer på klimaforandringerne ved at oplyse om og opfordre festivalens publikum til at tage green footsteps, og derigennem vise den rette vej for hele verdens politikere og virksomheder. Sidste år satte publikum mere end 45.000 green footsteps på festivalen og udsendte dermed et klart budskab om, at festivalens gæster bakker holdning op med handling. Roskilde Festival afholder desuden i samarbejde med DanWatch turneringen Climate World Cup, der begynder 9. marts og strækker sig over fem uger. Her kan man være med til at vurdere om en række store, nordiske virksomheder lever op til deres grønne løfter eller fortjener et rødt kort for greenwashing ! Læs mere på www.climateworldcup.dk, www.danwatch.dk og www.roskilde-festival.dk Foto by Mille Ena
90 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Affaldskanon 2009 For fjerde år i træk skal RenoSam uddele den eftertragtede vandrepokal, der gives for et godt initiativ eller en god idé indenfor affaldsområdet. Vandrepokalen uddeles til medlemmer af RenoSam.
kommune, der har fået ”Årets Idé”,
/ Af Ole Morten Petersen, Formand for RenoSams
år er indstillet til ”Årets Idé”, er
genanvendelsestema
beskrevet her på siden.
I slutningen af 2009 skrev Reno-
Affaldskanon 2006, 2007 og 2008
Sam ud til medlemskredsen, og
Vandrepokalen har nu været uddelt
bad om en kort beskrivelse af et
tre gange.
vil på RenoSams årsmøde 2010 få overrakt RenoSams vandrepokal. Navnet på det selskab eller den kommune der vinder, vil være indgraveret i pokalen. Overrækkelsen sker under festmiddagen, der finder sted den 24. marts 2009 i Kolding. De fire initiativer og idéer, der i
initiativ eller en god idé, som
Vinderne fra 2008 - renosyd
Affaldsselskabet Vendsyssel Vest
affaldsselskabet eller kommunen
(AVV I/S) fik vandrepokalen for
arbejdede med i 2009. Der er i
”Årets Idé” 2006. Deres idé var at
”Årets idé” 2008 kom fra Reno-
denne udvikling fortsætter. Der er
princippet ingen grænser for, hvad
etablere et affaldsmuseum, som
syd, der har indgået et servicepart-
ingen grund til, at vi går og skjuler
det kan være.
skal være en ”tour de force” gen-
nerskab med den vognmand, der
de mange gode idéer, initiativer og
Det kan være en ny indsam-
nem den lokale udvikling i affalds-
indsamler deres dagrenovation.
tiltag, der florerer ude hos affalds-
lingsordning, en ny behandlingstek-
håndteringen set med Nordjyske
Partnerskabet bevirker blandt andet
selskaber og kommuner. Store som
nologi, en informationskampagne,
øjne.
at vognmanden og affaldsselskabet
små.
KARA/NOVEREN overtog van-
deler eventuelle ekstra omkostnin-
ling af indsamlingsmateriel eller
drepokalen for ”Årets Idé” 2007, da
ger eller besparelser, der skal til for
nye initiativer kan altid sendes til
bare en god idé. Det er ikke noget
de havde udviklet en container-
at holde et på forhånd aftalt kvali-
RenoSam, og vil dermed være en
krav, at initiativet eller idéen er gen-
løsning til modtagelse af asbest på
tetsniveau.
del af Affaldskanon 2010. Så husk
nemført i 2009.
genbrugspladser. Containeren sikre-
et tiltag overfor skoleelever, udvik-
Blandt de forslag der indsendes, udvælges et af dem til ”Årets Idé”. Det affaldsselskab eller den
En beskrivelse af gode idéer og
det, når I bruger jeres kreativitet til
de, at risikoen for at blive ekspone-
Affaldskanon 2010?
at styrke jeres lokale affaldshåndte-
ret for asbestfibre blev minimeret
Vi har mærket en stigende interes-
ring, og held og lykke den 24.
for såvel ansatte som brugere.
ser for Affaldskanonen, og håber
marts til de 4 indsendte forslag.
Bioposer til alle formål 100% komposterbare BioBag er certificeret i henhold til den europæiske standard EN13432. Alle produkter 100% komposterbare, nedbrydelige og med biologisk tryk.
Køkkenposer Til indsamling af organisk køkkenaffald. Et vigtigt bidrag til reduktion af CO2.
Havesække Den nye generation af biosække til indsamling af haveaffald.
Hundeposer Den logiske løsning til et biologisk produkt.
Storkøkken Poser og linere fra 35 – 350 liter til 2- og 4 hjulede containere. Sikrer bedre hygiejne og reducerer behovet for rengøring af containere.
Mød os ved RenoSams Årsmøde 2010
ZENZO GROUP ApS - 3400 Hillerød – tlf 7027 1900 - zenzo.dk – zenzo@zenzo.dk
92 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Forslag 1 Revas – Co2tainer
Forslag 3 Varde Forsyning – flytbare skilte til genbrigspladserne
Børn er både dagens og morgendagens affaldsproducenter. I arbejdet
Pladsfolkene på genbrugspladserne har mange gange været nødt til
for bedre miljø, mindre affald og mere genbrug/genanvendelse er
at tage hensyn til placeringen af faste skilte på genbrugspladserne.
børnene derfor en vigtig målgruppe. Men børn skal nås med andre
Skiltene har styret, hvordan containere skulle placeres, og ofte er nye
midler end voksne. Det er baggrunden for et nyskabende projekt – Co2ntainer – som Viborg Kommunes affaldsselskab, Revas, gennemfører i tre uger i april 2010. Her får 1000 elever fra 6. klasse mulighed for at udfolde sig inden for spændende og udfordrende discipliner med appel til deres nysgerrighed, kreativitet, interesser, engagement og konkurrencelyst. Fx får eleverne deres egen midlertidige tv-station, de skal skabe
ideer mere eller mindre blevet kuldkastet p. g. a. skiltenes placering. Endvidere har skilte ofte været placeret så tæt på containerne at uheld med påkørsel og en følge heraf bøjede skilte. Derfor kom ideen til at bruge flytbare skilte, men, men de er jo dyre, måske mest i Vestjylland. Alternativt til de dyre skiltefødder lå ligefor. En udtjent skraldespand, hvor hjulene stadigvæk var ok forsynes med en galvaniseret rør og 50 l. beton. For at gøre skiltet fleksibel bliver standeren udført
mode, skrive sange, lave reklameslogans og avisartikler samt løse
med teleskoprør, og kan herefter anvendes både som høj og mel-
nørdede opgaver. Alt sammen med affald, genbrug og miljø som
lemhøj skilt.
omdrejningspunkt. Med udgangspunkt i børnenes egen hverdag vil Co2ntainer-projektet således sætte disse ofte svært tilgængelige emner ind i en større lokal, national og global sammenhæng. I stedet for blot at lytte
Skiltet kan i sin færdige form, tippes af en mand og flyttes som en almindelig skraldespand. Pris for fod og stander, uden skilt beløber sig til ca. 250,00 kr. + lidt arbejdsløn.
til lærernes forklaringer skal børnene selv finde svarene og herved blive gode affalds- og genbrugsambassadører. Co2ntainer-projektet, der afsluttes med en stor og festlig finaleevent for samtlige medvirkende børn og deres lærere, er udviklet i samarbejde med reklamebureauet Byro i Viborg.
Forslag 4 Renosyd – Rejseholdet og årsinformation Vores idé er at etablere et rullende kontor – et rejsehold. Konkret forestiller vi os, at vi vil specialindrette og – designe en autocamper som rullende kontor og showroom, hvor vi kan rulle en markise ud,
Forslag 2 Odense Renovation – bæredygtig modernisering af genbrugsstation
rettede kontor kan der foretages tilmeldinger, søges oplysninger og
Genbrugsstation på Energivej i Lindved har i løbet af efteråret
somheden eller til særlige arrangementer.
stille to-tre caféborde op, og få en snak over en kop friskbrygget kaffe. Vi har også mulighed for at lave små udstillinger, og i det specialindandet. Camperen køres ud på genbrugspladsen, byggepladsen, virk-
undergået en forvandling for ikke mindre end 9 mill. kroner. For det
Den 1. januar ændredes lovgivningen, så alle virksomheder fik
beløb har kunderne fået en genbrugsstation, som arealmæssigt er
adgang til de kommunale genbrugspladser. Til gengæld skal de alle
blevet over dobbelt så stor. Bl.a. er der etableret 3 kørebaner rundt
sammen have en regning – uanset om de bruger genbrugspladsen
om containerne, så der nu er blevet ekstra god plads til at stige ud af
eller ej. Nogle vil brokke sig. Og nogle vil blive nye brugere, der skal
bilerne for at aflevere affald. I forbindelse med ombygningen/moderniseringen er der fokuseret på at byggeriet skal være miljøvenligt og bæredygtigt, hvilket på især 3 områder er blevet gennemført: 1. Mandskabsbygningen på 110 m3 er bygget af gamle genbrugsmursten som er købt ved Svendborg virksomheden ”Gamle
have noget vejledning om sortering, containerplace-ringer, åbningstider, regler osv. Rejseholdet giver virksomhederne mulighed for hurtigt at få afklaret spørgsmål om de nye regler – de sparer tid på at skulle sætte sig ind i et vanskeligt regelsæt. Samtidig får de adgang til vejledning om de mest hensigtsmæssige måder at organisere virksomhedens affaldsbort-
Mursten”. En virksomhed vi selv er storleverandør til, idet alle gen-
skaffelse på. Derved kan de forhåbentlig spare penge ved bedre udnyt-
brugsstationer har en container, som kun må bruges til ”gamle
telse af råvarerne og reducerede omkostninger til bortskaffelse.
mursten”. 2. Under mandskabsbygningen er der nedgravet et jordvarmeanlæg,
Vores tanke er, at vi vil give virksomhederne noget andet og mere for pengene end de forventer. Herved ønsker vi dels, at få vendt en
som skal bruges til at opvarme bygningen, samt give varmt vand i
situation, med en i princippet tvungen kundegruppe til et aktiv: dels
hanerne.
kan vi overraske dem positivt og give dem noget for pengene, som
3. Al kabelføring der er brugt i forbindelse med byggeriet af mandskabsbygning samt på hele stationen er foretaget uden PVC.
de måske ikke havde forventet, dels får vi mulighed for at få en jævnlig og uformel kontakt med en kundegruppe, der ikke traditionelt
Det eneste der reelt er synligt for kunderne er, at der er brugt gamle
opsøger vores vejledning og herved anspore til yderligere genanven-
mursten til den centrale bygning på stationen, men den vil til
delse og affaldsminimering.
gengæld fremover være et synligt bevis på at gamle mursten kan rengøres og bruges til at bygge et nyt hus med.
Du kan se en lille film, der præsenterer vores idé på følgende link : http://www.youtube.com/watch?v=x_hAiCcR7IY
DE FLESTE MENER, AT AFFALD ER SPILD – I NIRAS MENER VI, AT DET ER FREMTIDENS GULD
Mogens Straarup T: 6312 5050
AFFALD ER EN EFTERTRAGTET RESSOURCE MED ET POTENTIALE, DER BØR UDNYTTES OG HÅNDTERES MED OMHU.
M: 3085 0915 E: mos@niras.dk Louise Kreilgaard
I NIRAS FOKUSERER VI VORES ARBEJDE PÅ AFFALDETS VÆRDI I ET TÆT SAMARBEJDE MED MYNDIGHEDER OG PRIVATE SELSKABER FOR AT SIKRE BÅDE OPTIMAL, MILJØVENLIG UDNYTTELSE SAMT MINIMALT SPILD.
T: 4810 4321 M: 2019 8792 E: kre@niras.dk
NIRAS A/S
www.niras.dk
94 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Studietur til Malmø og Helsingborg
Malm¯ og Helsingborg – klima-tilpassede løsninger i nyt og eksisterende byggeri Torsdag den 17. juni ñ fredag den 18. juni 2010
Broderlandet Sverige er langt med bæredygtighed. KTC inviterer derfor på studietur til to svenske byer, hvor vi får rig lejlighed til at se spændende projekter og planer, mødes med lokale aktører, stille spørgsmål og ikke mindst blive klogere på, hvordan man med succes er kommet så langt på den anden side Sundet. Siden årtusindskiftet har Malmøs politikere bestræbt sig på at blive Nordens grønneste by. Både med udnyttelse af vedvarende energikilder, fornuftig omgang med ressourcer og klimatilpassede løsninger er Malmø i front. I Malmø er der arbejdet målrettet med bæredygtige løsninger i såvel den eksisterende bygningsmasse som i nybyggeriet, og der er indrettet besøgscentre flere steder, hvor løsningerne bliver demonstreret.
Målgruppe Målgruppen for turen er politikere og embedsfolk, der arbejder med byudvikling og bæredygtighed.
Ikke kun Malmø arbejder fremtidsrettet. Helsingborg Kommune har netop sat fuld fart på udviklingsprojektet H+. Projektet, der endnu er på planlægningsstadiet, omfatter byfornyelse og byomdannelse af 1 million kvadratmeter mellem bykernen og den søndre del af havnen. Også her er bæredygtighed sat i højsædet, og der er alle muligheder forover de næste 25 år at skabe et enestående, bæredygtigt, blandet byområde. Bl.a. på de erfaringer, der er indhøstet i Malmø.
Foreløbigt program Torsdag den 17. JUNI
Fredag den 18. JUNI
Kl. 09.00
Afgang med bus Kastrup Lufthavn.
kl. 09.00
Kl. 09.30
Bes¯g Malm ø rådhus. Introduktion til bæredygtige strategier og erfaringer som pioner på bæredygtighed.
Med bus til Sege Park i den nord-østlige del af Malmø. Byens klimacenter bl.a. med Sveriges største solcelle-anlæg.
Kl. 10.30
Kl. 11.00
Besøg Västra Hamnen, byområde anlagt fra slutningen af 90’erne. Målrettet grøn strategi med energioptimering, ressourcebesparelse og god omtanke.
Bus nordpå til Helsingborg, med havneområde i forandring. Planer for H+ projektet præsenteres i informationskontoret, med vægt på erfaringer fra Malmø. Frokost Dunkers Kulturhus. Spadseretur i havneomdannelsen, som kulturhuset er en integreret del af.
Frokost i Västra Hamnen. Kl. 14.00
Kl. 16.30
Besøg Augustenborg, fra 1950’erne et mønstereksempel på boligbebyggelse. Via byomdannelse satses på så mange bæredygtige elementer som muligt. F.eks. regnvandsløsninger og grønne tage, så ca. 70% af vandet bliver i kredsløb i området. Besøg i Rosengårdbebyggelsen. Udsat område opgraderes nu med bæredygtige løsninger i tværsektorielt samarbejde. Vi får en introduktion til tankerne bag ”fremtidens Rosengård”.
Kl. 18.00
Indkvartering i centrum.
Kl. 19.00
Fælles middag.
Kl. 13.45
Bus til Danmark. Ankomst Kastrup Lufthavn ca. 15.00.
Praktiske oplysninger: Pris: 3480,- kr. pr. deltager. Prisen inkluderer bustransport under hele turen, ophold på enkeltværelse, samt frokoster og middag. Prisen er ekskl. indenrigsfly i Danmark. Der benyttes dansk rejseguide på turen. Endeligt program er under udarbejdelse – mindre ændringer kan forekomme. Tilmelding via www.ktc.dk snarest muligt. Tilmeldingsfrist: 28. marts 2010
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 95
Birmingham og West Midlands - Mere infrastruktur med OPP og OPS
Inspirationstur med KTC 4. – 7. november 2010
Politikerne i England har mange års erfaring med offentligt-privatepartnerskaber som instrument til at løse offentlige investerings- og driftsopgaver. Der er bygget motorveje, hospitaler og jernbaner i
Program: Torsdag den 4. 11.: Vi flyver direkte København – Birmingham t/r. Efter indkvartering kigger vi på byen omkring hotellet så vi får et indtryk af, hvor vi nu er.
OPP-projekter. Ikke mindst er der gennemført omfattende driftsoverdragelse til private virksomheder i form af langvarige OPS-kontrakter om alt fra jernbaner over hospitaler til statslig og kommunal vejdrift.
Om eftermiddagen besøger vi kommunen, hvor vi bliver modtaget på rådhuset.. Her får vi en indføring i byens overordnede politik med hovedvægt på det tekniske og trafikale område. Herefter – og resten af eftermiddagen - en guidet rundtur i byen, hvor vi bl.a. kigger på nogle af de eksempler, vi har hørt om.
Resultaterne vurderes meget forskelligt og er omdiskuterede; men der er høstet erfaringer med partnerskabsmodeller, som vi endnu kun har set i begrænset omfang i Danmark. Derfor planlægger KTC i efteråret 2010 at udbyde en studierejse til England for at møde nogle af aktørerne omkring OPP og OPS.
Fredag den 5. 11.: Vi bruger hele dagen i selskab med dels KTC’s søsterorganisation, dels rådgivere, der kan fortælle om ”PFI” og ”OPP”. Vi får både grundige introduktioner og rundvisninger.
Englænderne er i gang med anden og tredje generationsprojekter, så
Lørdag den 6. 11.:
erfaringerne er mange. Byrådet i Birmingham overdrager den 1. april 2010 en 2 milliarder pund stor opgave med at administrere og vedligeholde byens vejnet over de næste 25 år til en privat partner.
Vi bruger formiddagen på at se på byudviklingseksempler i centrum. Rundturen slutter ved frokosttid, og deltagerne sørger selv for frokost og har eftermiddagen til fri disposition.
Byens ledelse vil fortælle om baggrunden for samarbejdet og erfaringer med at få mere vejdrift for pengene, samt andre spændende OPP-projekter regionen.
Søndag den 7. 11.: Med bussen pakket til hjemturen, kører vi endnu en tur rundt i og omkring byen. Turens hovedvægt bliver at kigge på den enorme byudvikling, der er
Fakta om byen: Birmingham er Englands næststørste by med lige under en million indbyggere. Med stor international lufthavn er det let at flyve direkte til Birmingham.
sket omkring Birmingham i de seneste tiår. Læs mere om studieturen og tilmeld dig www.ktc.dk
Nyt om Jura
Vejledende udtalelse om affaldsgebyrer
Genopretning af fredet fæstning på ejers regning Skærvad Voldsted har siden 11. januar 1954 været fredet. En besigtigelse foretaget af Moesgaard Museum for Kulturarvsstyrelsen og af Nationalmuseet den 25. april 2008 viste, at fortidsmindet var blevet ændret og skadet som følge af oprensning og kørsel. Kulturarvsstyrelsen meddelte den 9. december 2008 et påbud til ejeren af Skærvad Voldsted om, at genopretningen ikke kunne udføres forsvarligt af ejeren og derfor skulle varetages af Moesgaard Museum for ejerens regning. Efter styrelsens vurdering beløb byggearbejdet sig til ca. 200.000 kroner inkl. moms. Efterfølgende opstod der en tvist mellem parterne om, hvorvidt entreprenørarbejdet var omfattet af Kulturarvsstyrelsens overslag for udgiften til genopretning. Ejeren af Skærvad Voldsted var indforstået med, at styrelsen foretog reetablering heraf, men mente, at omkostningerne til entreprenørarbejdet måtte være indregnet i omkostningerne på 200.000 kroner. Kulturarvsstyrelsen gjorde heroverfor gældende, at overslaget med rette ikke omfattede udgifter til entreprenørarbejdet. Styrelsen henviste til, at ejeren selv havde oplyst at ville stille gravemaskine, maskinfører og skur-
Miljøstyrelsen har på baggrund af en række spørgsmål siden affaldsbekendtgørelsens ikrafttræden den 1. januar 2010 offentliggjort en vejledende udtalelse om gebyrbestemmelserne i bekendtgørelsen. Kommunerne hverken kan eller skal etablere kommunale ordninger for kildesorteret affald. Følgelig kan kommunerne heller ikke opkræve gebyrer til at finansiere sådanne ordninger. I deres regulativer skal kommunerne fastsætte forskrifter for gebyrer til-
vogn vederlagsfrit til rådighed i forbindelse med retableringen. Retten fandt ikke grundlag for at antage, at Kulturarvsstyrelsen under sagsbehandlingen havde tilsidesat reglerne i forvaltningsloven § 19 om partshøring. Der var endvidere ikke begået andre sagsbehandlingsfejl, der kunne føre til, at påbuddet af 9. december 2009 var ugyldigt. Kulturarvsstyrelsen fik herefter medhold i sin påstand om frifindelse. Dom afsagt af Retten i Randers den 10. februar 2010.
knyttet de kommunale affaldsordninger. Størrelsen af gebyrerne skal fremgå af et gebyrblad, og der skal fastsættes et særskilt gebyr for hver affaldsordning. Kommunerne har mulighed for at opkræve særgebyrer til at dække
Vejledning for transportkorridorer i høring
ekstraomkostninger, som kommunerne har afholdt til at håndtere affald.
I hovedstadsområdet er der reserveret plads til arealer til fremtidige store
Der skal være tale om enkeltstående tilfælde – i modsat fald bliver der
trafik- og energiforsyningsanlæg, såkaldte transportkorridorer. Kommuner-
tale om en standardydelse, som bør have fast gebyrstørrelse i gebyrbla-
ne skal indarbejde disse transportkorridorer i deres kommuneplaner.
det. Affaldsbekendtgørelsen giver mulighed for, at virksomheder fritages for
Hensigten er at holde korridorerne fri for
at betale affaldsgebyrer. Ethvert gebyr på affaldsområdet er omfattet af
ny bymæssig bebyggel-
bestemmelserne herom. Om virksomhederne kan blive fritaget kan
se og byanlæg. Formå-
afgøres på baggrund af branchekode og virksomhedsform.
let hermed er at sikre
En virksomhed har krav på fritagelse for affaldsgebyr, hvis den kan
passagemulighed for
dokumentere, at den årlige omsætning er under 50.000 DKK. Den
fremtidige trafik- og for-
omsætning, SKAT har registreret for indkomståret to år før det år, for hvil-
syningsanlæg på steder,
ket der skal opkræves gebyr, skal lægges til grund.
hvor sammenhængen-
Endvidere gælder, at virksomheder, som selv forestår håndteringen af al virksomhedens affald, som udgangspunkt skal fritages for genbrugspladsgebyr. Efter Miljøstyrelsens opfattelse omfatter denne fritagelse alene
de byudvikling ellers ville blive en barriere. Der undgås således ekspropriationer, når anlægget skal gennemføres. By- og Landsskabsstyrelsen har sendt et udkast til vejledning i høring
virksomheder, der enten kan dokumentere, at de eksporterer alt affald til
med høringsfrist den 15. april 2010. Vejledningen skal skabe grundlag for,
nyttiggørelse, eller at en privat virksomhed håndterer alt deres kildesorte-
hvordan kommunerne skal administrere og planlægge i de områder, der
rede genanvendelige affald, og at de eksporterer alt det øvrige affald til
er reserveret til transportkorridorerne.
nyttiggørelse. Endelig foreligger den mulighed, at kommunerne kan fritage virksomheder uden egentlig affaldsproduktion. Miljøstyrelsen supplerer løbende den vejledende udtalelse på styrelsens hjemmeside: www.mst.dk
Samtidig skal vejledningen give grundejere og borgere en bedre adgang til oplysninger om korridorernes beliggenhed og betydning. (By- og Landskabsstyrelsens meddelelse af 15. februar 2010 på www.blst.dk)
I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt
Anlægslov for vindmølle-testcenter i høring
Indretning af høloft til bolig kræver landzonetilladelse
Et lovforslag gør det muligt at anlægge et nationalt testcenter for afprøv-
Inddragelse af høloft til beboelsesrum er så væsentlig en ombygning, at
ning af store vindmøller på op til 250 meter inden for et særligt udlagt
der kræves landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1.
testområde ved Østerild Klitplantage i Thisted Kommune. Der er tale om
Naturklagenævnet fastslog ved afgørelse af 4. juni 2008, at der med ind-
et areal med meget vind, få naboer, få ekspropriationer og uden for fugle-
dragelse af en ejendoms tag-etage til beboelsesrum var tale om en væs-
beskyttelsesområder.
entligt ombygning, der krævede
Som kompensation for den skov, der fældes, skal der laves erstatnings-
landzonetilladelse. Ibrugtagning til
skov i forholdet 1:1. Erstatningsskoven etableres i hele landet i form af
beboelse kunne således ikke ske
privat skovrejsning. I Thy rejses 100 hektar bynær skov som statslig skov-
ved anmeldelse efter planlovens §
rejsning, dvs. at staten opkøber jord som tilplantes med skov. Herudover
37, stk. 1, nr. 1. Naturklagenævnet
vil Miljøministeriet sørge for foranstaltninger, der skal mindske anlæggets
tiltrådte herved Helsingør Kommu-
påvirkning af naturen.
nes forudgående afgørelse af 26.
Lovforslaget giver hjemmel til ekspropriation af fem ejendomme, der ellers ville blive udsat for støj over gældende støjgrænser. Høringsfristen for lovforslaget er overskredet.
juni 2007. Trods afgørelsen påbegyndte ejeren af ejendommen byggearbejdet, og Helsingør Kommune gav stands-
Salg af eksproprieret areal uden offentligt udbud Assens Kommune har fået samtykke fra statsforvaltningen til at undlade offentligt udbud ved salg af et areal. Kommunalbestyrelsen havde truffet endelig beslutning om ekspropria-
ningsmeddelelse. Ejeren søgte og fik efterfølgende den nødvendige landzonetilladelse, som blev stadfæstet af Naturklagenævnet den 23. oktober 2009 efter en naboklage. Ejeren af ejendommen anlagde herefter sag mod Naturklagenævnet med påstand om, at den oprindelige afgørelse af 4. juni 2008 var ugyldig.
tion af det pågældende areal, og ekspropriationen skete med henblik på
Med påstanden om ugyldighed ville ejeren have fastslået et ansvar for
virkeliggørelsen af Assens Kommunes lokalplan, der udlagde området til
Naturklagenævnet, idet ejeren som følge af afgørelsen var blevet påført
erhverv. Arealerne ønskedes solgt til markedspris.
betragtelige omkostninger ved standsningen af byggearbejdet. Ejeren gjor-
Den pågældende køber var den direkte nabo til arealet og havde et konkret og aktuelt behov for erhvervelsen af arealerne for at udvide sin nuværende fabrik. Assens Kommunen vurderede, at offentligt udbud ville
de gældende, at der måtte foreligge erstatningsansvar for Naturklagenævnet. Retten i Helsingør fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Helsingør
kunne lægge hindringer i vejen for salget, og at et offentligt udbud ikke
Kommunes skøn, som Naturklagenævnet havde tiltrådt, hvorefter der
ville kunne fremkalde et højere købstilbud.
med inddragelse af høloftet til beboelsesrum var tale om ombygning i
Statsforvaltningen udtalte, at bestemmelsen om dispensation fra
væsentligt omfang.
offentligt udbud alene er tænkt anvendt i ganske særlige tilfælde. Herefter
Retten lagde særlig vægt på, at der ikke alene var tale om indre
meddelte statsforvaltningen samtykke til, at de omhandlede arealer kunne
ombygninger, men at der tillige var sket en ændring af ejendommens
sælges uden forudgående offentligt udbud.
ydre fremtræden med etablering af kviste, udvendig trappeopgang med
Der blev lagt vægt på, at arealerne afhændedes til ejeren af naboejendommen, og at arealerne som følge af deres beliggenhed og anvendelsesmuligheder havde særlig betydning for køber, idet denne ønskede at
balkon og nye vinduer i taget. Betingelserne for gennemførelse af ombygningen uden landzonetilladelse var således ikke opfyldt. Naturklagenævnets påstand om frifindelse blev derefter taget til følge.
udvikle sin virksomhed på arealerne.
Dom afsagt af Retten i Helsingør den 11. februar 2010.
Opkrævning af affaldsgebyr uden hjemmel
gebyrer til dækning af udgifter til affaldshåndtering. Gebyrerne skal være
Kerteminde Kommunes gebyr for afhentning af bioaffald er i strid med lov-
gen.
givningen, når opkrævningen sker på grundlag af et regulativ, der ikke er trådt i kraft. Kommunen besluttede i 2008 at indføre en ny renovationsordning med affaldsspande til henholdsvis restaffald og bioaffald, der ville træde i kraft 1.
En kommune kan med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven § 48 opkræve omkostningsægte, dvs. dække kommunens reelle omkostninger til ordninKerteminde Kommune oplyste under sagen, at det nye affaldsregulativ trådte i kraft 1. oktober 2009. Kommunen valgte imidlertid at lade ordningen træde i kraft allerede 1. marts. 2009. Statsforvaltningen udtalte, at en borger som udgangspunkt skal betale for
marts 2009. En borger i kommunen modtog biospanden ultimo marts
en ordning, uanset om borgeren i en periode ikke har fået ydelsen. Imidler-
2009 og første tømning skete primo april 2009. Kerteminde Forsyning oply-
tid var ordningen i dette tilfælde ikke trådt i kraft, da betalingen opkrævedes,
ste borgeren, at taksten var gældende for hele året, uanset om borgeren
og Kerteminde Kommune handlede derfor i strid med lovgivningen.
modtog ydelsen eller ej.
Erhvervsnyt
Digital forvaltning i grønne gummistøvler
Rambøll vil tredoble antallet af energi-ingeniører
By- og Landskabsstyrelsen, Kort & Matrikelstyrelsen og Danmarks Mil-
Energirådgivning bliver det største vækstområde i 2010, forventer
jøportal har lavet en mobil digital løsning, som gør det muligt at regi-
rådgivningsvirksomheden Rambøll, der vil ansætte mere end 400
strere, indtaste og uploade data til den fællesoffentlige naturdatabase,
energieksperter.
mens man er ude i felten.
Det sker for at imødekomme en voksende efterspørgsel på energimarkedet. I slutningen af 2009 oprettede Rambøll en særskilt, global forretning med dette ene formål, skriver firmaet i en pressemeddelelse i forbindelse med årsregnskabet 2009. Rådgivningen inden for byggerisektoren, som er Rambølls vigtigste forretningsområde, led et tilbageslag i 2009. Alligevel lykkedes det at holde omsætningen oppe på 5,5 milliarder kroner i kriseåret, næsten samme niveau som året før.
Ny park i København Løsningen er en applikation, der benytter Miljøportalens webservi-
Der har længe været planer om at omdanne DSB’s baneterræn bag
ces til at tale sammen med Naturdatabasen. Det er første gang, at der
Mimersgadekvarteret til en ny park på Nørrebro. I et samarbejde mel-
er etableret en løsning, der automatisk trækker data direkte fra de
lem Københavns Kommune, Realdania og Områdefornyelsen i
webservices og lægger nye data tilbage i naturdatabasen.
Mimersgadekvarteret er der nu endelig kommet penge til projektet,
”Som offentlig myndighed har vi en opgave med at effektivisere og
som der foreløbigt er afsat knap 18. mio. kroner til. Endnu er der ingen konkrete planer for det 38.000 m2 store
optimere vores arbejdsprocesser, for eksempel ved at undersøge hvordan nye teknologier og forbedrede IT-værktøjer kan gøre arbejds-
område, og det er helt efter planen. Arkitekterne har fået forbud mod
gangene mere effektive. Derfor startede vi sidste år projektet ”Digitali-
at komme med forslag, inden borgerne er kommet med deres ideer
sering i felten”, hvor vi har arbejdet med at revidere og optimere det
på to møder den 10. og 24. marts 2010. Derefter skal arkitekterne
nationale natur- og miljøovervågningsprogram. Inden for det projekt
forvandle ideerne til et planforslag, der skal præsenteres omkring 1.
har Kort & Matrikelstyrelsen i samarbejde med Dafolo udviklet en
juni. Hvis alt går efter planen starter gravearbejdet 1. januar 2011.
mobilløsning, som letter registreringsarbejdet væsentligt for vores felt-
Den første del af projektet bliver at etablere stisystemer, bænke
medarbejdere,” fortæller projektleder Thomas H. Rasmussen, By- og
og grillpladser, der skal tages i brug til foråret 2011. Derefter udvikles
Landskabsstyrelsen.
parken de følgende vintre, så der hver sommer vil være nye aktiviteter. Det er Københavns kommune og Realdania, som finansierer pro-
Esbjerg Forsyning i elbil-forsøg
jektet. Blandt fem teams er Peter Holst Arkitektur og Landskab valgt
Esbjerg Forsyning har fået et statsligt tilskud på 800.000 kroner til køb
Paul Børling, Deve Architects, Playscapes, Streetmovement, Instant
af otte elbiler, der skal erstatte otte diesel- eller benzindrevne modeller
Studio, Eduard Troelsgaard Rådgivende Ingeniører a/s samt land-
i den nuværende vognpark. De otte elbiler skal de næste tre-fire år fun-
skabsarkitekt Ib Asger Olsen
gere i den daglige drift og bruges til personalebefordring og reparatørbrug. Alle biler på nær en vil få en aktionsradius på 160 kilometer, og fuld opladning af batteriet vil tage maksimalt 12 timer. Den sidste bil bliver udstyret med to batterier og får således en aktionsradius på 300 kilometer. ”Forsøget skal bidrage til at finde ud af, hvilke barrierer der er i forbindelse med udbredelsen af elbiler, og i hvilke situationer de har særlige fordele,” forklarer Esbjerg Forsynings administrerende direktør, Jesper Frost Rasmussen. Det statslige tilskud kommer fra Energistyrelsen, og projektet med elbilerne kører frem til udgangen af 2013, skriver jv.dk.
som totalrådgiver på projektet. Herudover består teamet af arkitekt
Kilde: Copenhagen X
Erhvervsnyt
Klimauddannelse for kommuner Den kommunale sektor står over for en række store udfordringer i forhold til håndtering af klimaforandringerne. Hvordan skal klimaarbejdet sættes i gang? Hvordan udarbejder man en klimastrategi? I samarbejde med Grontmij | Carl Bro afholder Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) en klimauddannelse, hvor deltagerne bliver rustet til det fremtidige klimaarbejde i kommunen. Igennem denne uddannelse får kommunale medarbejdere viden og værktøjer til at arbejde med klimarelaterede opgaver på en ny og helhedsorienteret måde. Kurset har fokus på at træne en proaktiv tilgang til klimaindsatser, for derved at skabe den mest økonomisk effektive tilgang. Der vil også være fokus på tilgange til borger- og virksomhedsinddragelse i klimaspørgsmål, samt hvordan arbejdet bedst håndteres i den kommunale organisation. Over tre moduler sætter en række klimaspecialister og undervisere med erfaring inden for kommunalt klimaarbejde fokus på aktuelle og kommende klimaudfordringer. Modul 1 handler om helhedstænkning og overblik. Modul 2 om proces og innovation og Modul 3 om værktøjer og faglig viden. Læringsformen skifter mellem oplæg, debat, øvelser og gruppearbejde. Uddannelsen afholdes som internatkursus på Den Kommunale Højskole i Grenaa. De tre moduler afholdes i henholdsvis april, maj og juni.
Bornholm skal være energi-laboratorium Energinet.dk ansøger - sammen med 13 europæiske partnere – EU om 112 millioner kroner til at gennemføre et stort Smart Gridprojekt på Bornholm, hvor elsystemet skal kunne indpasse mere end 50 procent vedvarende energi. Det skriver Ing.dk. I projektet ved navn Eco Grid EU skal det bornholmske elsystem i perioden 2011-2014 indrettes med 50 procents VE-strøm. Det betyder, at hver tiende husstand på Bornholm skal involveres i demonstrationen af fremtidens elsystem – sammen med alle store og små elproduktions-enheder. I praksis skal de bornholmske elkunder teste fleksibelt elforbrug, automatisering og betaling for levering af reguleringsydelser til elsystemet. Projektet vil også inddrage elbilerne fra Edison-projektet, der bliver testet på Bornholm fra efteråret 2011. Og der er solceller med en samlet effekt på 1 MW på vej til solskinsøen i forbindelse med et andet demonstrations projekt. Det totale budget er på knap 190 millioner kroner, og støtten søges i EUs såkaldte Smart Grid pulje, hvor i alt tre projekter kan få
Digitalt kaos koster statskassen Den kaotiske tilstand i den digitale tinglysning har ikke kun kostet boligejere dyrt i ekstra renteudgifter. Den har også været en alvorlig bet for statskassen. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Puklen af forsinkede sager betyder nemlig, at der sidste år kom
støtte. Til juni forventer Energinet.dk, at der vil være en prioritering klar af projekterne til støtte.
Århusiansk gips på afveje
ca. 700 mio. kr. mindre ind i tinglysningsafgifter, end der skulle være
I øjeblikket bliver gipsaffald fra Århus kørt til genanvendelse på nogle
kommet, vurderer Domstolsstyrelsen.
store saltlagre 600 kilometer nede i Tyskland, men den metode er
”Vi var forberedt på indkøringsproblemer, men omfanget var større end ventet,” siger Adam Wolf, direktør for Domstolsstyrelsen. Beregningen er baseret på en antagelse om, at boligmarkedets udvikling i andet halvår har flugtet nogenlunde med udviklingen i første halvår. Dermed er digital tinglysning en af årsagerne til, at
måske ulovlig. Tyskerne kalder det genanvendelse at lægge gipspladerne oven på saltlagre, så der ikke kan trænge regnvand ned. Men hvis de danske myndigheder vurderer, at der er tale om deponering, er det ulovligt. ”Vi har taget kontakt til de tyske miljømyndigheder med en fores-
statskassen har fået knap 3 mia. kr. mindre ind i tinglysningsafgifter i
pørgsel omkring, hvordan de håndterer det her gipsaffald, og hvad
2009 end i 2008, hvilket fremgår af Skatteministeriets indtægtsli-
baggrunden er for, at de klassificerer den her håndtering som genan-
ster.
vendelse,” fortæller Søren Madsen, jurist i Miljøstyrelsen, til DR.
Adam Wolf lover dog, at statskassen nok skal få sit udestående
Næstformanden i Teknisk Udvalg i Århus, Ango Winther (S),
fra den forsinkede tinglysning kradset ind. Ifølge den seneste status
kræver transporten stoppet, hvis der er tvivl om lovligheden. Han
over den digitale tinglysning venter over 30.000 sager stadig på at
undrer sig over, at forvaltningen ikke Miljøstyrelsens retningslinjer,
blive tinglyst
som kommunen selv har bedt om at få præciseret.
100 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Hovsa-lov om kloakbetaling? Den gode fagartikel kan skabe en fælles reference og forståelse på tværs af politik og teknik.
regi fulgte, og kollegaer i andre kom-
Derfor er det vigtigt, at sektorens
muner kontaktede mig med spørgs-
fagblad giver plads til denne form
omlægningen i 2007 prøvet at mat-
mål.
for udvikling og faglig kvalificering,
che med en fordeling af indlæg, der
og at KTCs bagland får synlighed,
falder inden for emnerne faglighed,
plads og opfordringer til at skrive.
politik og ledelse.
Det var med en vis tilfredshed, at jeg nød den gode vin som jeg
Min anbefaling er, at bladet fort-
havde fået som ”løn” for at skrive / Af afgående chefredaktør Michael Nørgaard,
se og politik end før. Det har vi siden
sat skal spille en vigtig rolle som
artiklen!
Tid til fordybelse
fagblad. Mulighed for fordybelse og
ideen med artikler i ”Stads- og hav-
Mediebilledet har ændret sig siden.
nuancer på tingene bør være et
neingeniøren” var for snart 20 år
Indlysende, at web har fået stor
kendetegn. Det hænger godt sam-
siden – formidling af viden, infor-
betydning, og at informationssøg-
men med KTC´s nye rolle og ambi-
mation og erfaringsudveksling - og
ning og erfaringsudveksling har fået
tioner. Men der skal selvfølgelig
I 1992 fik jeg bragt min første arti-
hvad den et stykke af vejen også er
nye dimensioner. I forhold til fag-
også være historier, hvor overskrif-
kel i ”Stads- og havneingeniøren”.
i dag. Den gode artikel kan skabe
bladene på området har der også
ten fanger, og hvor tingene sættes
Den usexede og lidet ophidsende
en fælles reference og forståelse
været en kæmpeudvikling. De
på spidsen og inviterer til debat.
titel var ”Hovsa-lov om kloakbeta-
på tværs af politik og teknik.
andre er også blevet flottere, bedre
81 blade på samvittigheden
ling”. Dette fokus var et vel et resul-
Historien viser meget godt hvad
En søgning på Google viser,
og mere professionelle.
Tak for godt samarbejde
tat af, at min arbejdsplads, Roskilde
hvad vi ved på redaktionen, nemlig,
Kommune, havde store udbyg-
at artiklerne i bladet i meget stor
dringen for dette magasin at mat-
Jeg takker læsere, skribenter, samar-
ningsområder og mange konflikter
udstrækning bliver brugt som refe-
che stilen med vinklede historier og
bejdspartnere og forening for et godt
med grundejere og bygherrer om
rencer af skribenter, forskningsinsti-
det formidlede indhold, som maga-
samarbejde og god dialog i de sidste
netop kloakbetalingsområdet.
tutioner og virksomheder. Dette er
sinerne med de store redaktioner
7 år. Jeg ønsker alt held og lykke til
et godt billede på en rolle som bla-
og mange journalister har. På den
den nye redaktør, Irene Brandt, som
det også spiller.
anden side at stå ved den del af
har lang erfaring med at producere
historien, som i høj grad er at være
og skrive fagblad og har de helt rigti-
Grundlæggende var det yderst tilfredsstillende at se sin artikel trykt og udgivet i det velrenommerede fag-
En vigtig pointe i min historie
På den ene side er det udfor-
blad. Efterfølgende var min direktør
er, at forvaltningsledelsen dengang
et fagblad og være sektorens bud
ge forudsætninger for at bringe det
til møde i Folketingets Miljøudvalg.
for længe siden faktisk opfordrede
på ”slow-food” – magasinet som
gamle fagblad endnu et skridt videre;
Han bragte en hilsen derfra der lød,
til at skrive artikler og deltage i
giver tid til fordybelse.
… således at rollen som et af sekto-
at de først med den artikel havde
arbejdsgrupper og udredninger. Det
forstået, hvad hele problematikken
var en del af arbejdet. Og det gav
grad ændret sig, eller i hvert fald
handlede om. Så kunne det vel ikke
resultater og bidrog til at kvalificere
ændret interesser. Kommunalrefor-
P.S. Find så tastaturet frem og
blive meget bedre. Invitationer til at
og udvikle sektoren og styrke kom-
men og udviklingen i forvaltningerne
send den gode historie til redaktio-
deltage i arbejdsgrupper i bl.a. KTC-
petencerne.
betyder endnu mere fokus på ledel-
nen!
Modtagerne af bladet har i høj
rens vigtigste fagblade kan fastholdes og udbygges.
Klip ud og gem
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 101
Nye Kontaktoplysninger: Publicpress Karen Olsdatter Stræde 6 4000 Roskilde. Michael Nørgaard Andersen
Den gamle redacteur takker for samarbejdet. Her på vej op af Alpe d`Huez, sommeren 2009!
mna@publicpress.dk +45 40 97 44 44
102 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Nyt fra COK
KTCs faggruppe Byg- og bolig nyorganiseret og i arbejdstøjet
Miljø- og naturmedarbejderen – grunduddannelse Få viden og indsigt i udvikling, administration og myndighedsforvaltning indenfor natur- og miljøområdet, herunder politisk sagsadministration samt dialog og samspil med interessenter Den Kommunale højskole 03.05. – 06.05.2010
KTCs faggrupper opruster indsatsen. Byg- og boligfaggruppen har udvidet sit netværk med tre underfaggrupper, så der nu er over tyve personer direkte involveret i arbejdet med høringer og strategi for den kommunale byggeog boligindsats. De tre underfaggrupper skal arbejde med almen-boligområdet, med byggelovgivning og med den kommunale bygherre- og ejendomsadministration. Det er væsentligt at kommunerne styrker indflydelsen på bygge - og boligområdet”, udtaler faggruppeformand Iben Koch. ”Kommunerne har store opgaver omkring den Iben Koch, Rudersdal Kommune.
nye almensektor boliglovgivning, hvor kommunerne og
boligselskaberne nu skal samarbejde om en ny måde at organisere tilsynet på. Kommunerne er også sat under et stort pres i forhold til byggelovsområdet, som udfordrer den kommunale medvirken i at kvaliteten af byggeri et - både når det gælder sikkerhed og byggeriets udformning. Derfor er det væsentligt at kommunerne er med til at påvirke den fremtidige regulering, både på disse områder og på mange andre områder”, siger faggruppeformand Iben Koch, Rudersdal Kommune.
Velkommen til 5 nye KTC-medlemmer i februar Leder for Data og Information Barbara Frenzel, Haderslev Kommune Adm. direktør Alaa Bark, Hillerød Kommune Direktør Inge Olsen, Sønderborg Kommune Faglig koordinator natur og vandløb Ivan Thesbjerg, Ringkøbing-Skjern kommune Kontorchef Hanne Stensen Christensen, Næstved kommune
Bestillerrollen Få klarlagt, hvilke krav du kan stille til dit trafikselskab og få gode råd til, hvordan det kan gøres Find inspiration til, hvordan du kan samarbejde med nabokommunerne, så den kollektive trafik fremstår som et sammenhængende tilbud til borgerne i regionen Hør om, hvordan andre kommuner griber opgaverne an Få viden om processen bag den årlige planlægning af trafikken og økonomien bag Ringsted Kongrescenter den 25.05.2010 Scandic Bygholm Park den 03.06.2010 Byggesagsbehandling – grundlæggende, modul 1 Du får en tematisk gennemgang af byggemyndighedens retsgrundlag, herunder Byggeloven og Bygningsreglementet, en grundlæggende indsigt i de formelle krav til god byggesagsbehandling, herunder viden om krav til byggetilladelser, dispensationer m.v., indsigt i kravene til god sagsooplysning samt god forvaltningsskik og en forståelse for dilemmaet mellem byggesagsbehandlerens vejlederrolle og myndighedsrolle. Den Kommunale Højskole 07.-09.06.2010 Byggesagsbehandling – kontrol og service, modul 2 Få Indsigt i og struktur på de formelle krav til god byggesagsbehandling. Kravene til god forvaltningsskik. Forståelse for samarbejdet med andre myndigheder. Lejlighed til at drøfte og reflektere over begrebet service og kvalitet i byggesagsbehandlingen. Den Kommunale Højskole den 28.-30.09.2010 Byggesagsbehandling – videregående, modul 3 Hør om Visionerne for fremtidens byggesagsbehandling og det sidste nye på området, de juridiske dilemmaer mellem myndighedsrollen og vejlederrollen, de gode huskeregler i kontakten med pressen Egen kommunikationsstil og begreberne positiv og negativ stress Den Kommunale Højskole 15.-17.11.2010 Juraen Rundt om kommuneplanen Giv din kommuneplan et kvalitetscheck på ret og pligt i forhold til Planloven, samspil mellem indhold, struktur og proces og samspil til øvrig planlægning - fokus på sundhed Den Kommunale Højskole 12.-14.04.2010 Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5364
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 103
ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed. Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk
ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Philip Heymans Allé 7, Box 191, 2900 Hellerup. Tlf. 33 34 40 00. Fax 33 34 40 01. E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner. Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.
AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. jNorba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.
PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.
AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.
ARBEJDSMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk
BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: osk@force.dk Vedligeholdsrelateret overvågning med sensorer til registrering af armeringskorrosion og andre skadesmekanismer samt effekt af katodisk beskyttelse. GG Construction A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.
BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Leverandør til teknisk forvaltning LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF
DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk
GADE- OG PARKINVENTAR ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.
Falco A/S Ådalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: info@falcoas.dk I: www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m. Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.
FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORURENET JORD
Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.
Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk
Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE
Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk
PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.
GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk
104 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Leverandør til teknisk forvaltning Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk
GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.
Intergraph Danmark A/S, GIS & Ledningsregistrering +45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk JO Informatik ApS, tlf. 49202067 Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor weebløsninger GIS og geodata. Læs mere:www.jo-informatik.dk Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10.
LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.
GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk
GRØNNE OMRÅDER, - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.
NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk
CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk
IDRÆTSANLÆG FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: bk@force.dk Rådgivning om energioptimering og projektering af vandbehandling og ventilation i svømmehaller. Tilstandsvurdering af beton og armering, katodisk beskyttelse og rustfrit stål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk
KLOAKERING, TRYKSAT
Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.
KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.
KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 105 Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.
LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.
LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk
NATUR- OG MILJØ
FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.
NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
NEDSIVNING
FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.
Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.
PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.
PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Østerbro 4, 5690 Tommerup. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk
Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.
Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.
RÅDGIVNING Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.
RYDNING AF BEVOKSNING Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk
LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Leverandør til teknisk forvaltning
ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.
RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk
RØR- OG BRØNDRENOVERING
Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.
PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.
COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.
106 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
SPRINGVAND OG BASSINER
Leverandør til teknisk forvaltning EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 44 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk
Norconsult Danmark A/S Århus tlf. 86 99 37 99 Ballerup tlf. 44 20 98 34 www.norconsult.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.
HedeDanmark a/s, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende. Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.
J. Hvidtved Larsen A/S Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 12 11 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg
SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
SCANNING
Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.
SLAMBEHANDLING
FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk
Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.
Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk
Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spilSPILDEVANDSR devand.
Inja Miljøteknik A/S, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. R New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. Norconsult Danmark A/S Find os under "rådgivning" eller www.norconsult.dk PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.
Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Benzin-,olie-og fedt udskillere. Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.
AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.
FOKDAL SPRINGVAND A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.
STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg a/s, Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 98962071. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com
TRAFIKTÆLLINGER OG - ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d
TOILETBYGNINGER
DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 107
TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.
VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE
VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk
Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk
Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.
Leverandør til teknisk forvaltning VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Navervej 26, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.
VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støttemure, arealbefæstelse og jordarmering GG Construction A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.
VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.
Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.
Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.
VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.
VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04
Magasinpost UMM ld-nr.: 42393
Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: ktc@ktc.dk
Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø
Du lærer: • at vurdere krav til forbedringer af miljø og arbejdsmiljø • at identificere forandringsmuligheder • at iværksætte forandringsprocesser • at integrere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i ledelse og strategi • at forbedre samspil og regulering mellem myndigheder og virksomheder
Adgangskrav: Minimum bachelorniveau og tre års relevant erhvervserfaring eller mellemtekniker uddannelse suppleret med særlig erfaring. Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervisningsdage pr. semester (heraf fire lørdage). Undervisningen er tilrettelagt så interesserede fra hele landet kan deltage. Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer. Ansøgningsfrist: 30. april 2010 Studiestart: 26. august 2010 Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk Teknisk Miljøledelse Kursussekretariatet v/Ida Jensen Tlf: 4525 6079 • E-mail: ilje@man.dtu.dk
Velkommen til informationsmøder København: 9. marts eller 15. april kl. 17 på DTU i bygning 424, stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby Århus: 16. marts kl. 17, Århus Universitet i konferencecentret, bygning 1421, lok. 1.3, Frederik Nielsens Vej Tilmelding venligst til kursussekretariatet
NoBells.dk
Åben Uddannelse
På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.