Teknik & Miljø - januar 2010 by Teknik & Miljø - KTC

JANUAR 2010 • NR.1

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV NE I NGE NI ØRE N

Gentofte og Gladsaxe:

Fælles vandselskab står stærkere Undersøgelse fra Københavns Universitet:

Kommunerne er klar til vandplanerne KTC-studieture til Sverige og England ABC i regnvandsafledning

COP15: Op på hesten igen

Kommuner i klimasamarbejde

Gode erfaringer med praktik i kommunerne

Løsninger der holder vand

I Danmark er de første tegn på klimaændringerne begyndt at blive synlige. Grontmij | Carl Bro er specialister i sikring af rent drikkevand, optimering af afløbssystemer og modellering af oversvømmelsesscenarier. Læs mere på securingwater.com

7627_GCB_ann_Spildevand ny.indd 1

08/01/10 12.10

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Vand og spildevand Teknik & Miljø bringer i denne udgave et stort tema, der kommer vidt

og udfordringer ved konstruktionen har været indtil nu. Derudover kan du

omkring vand- og spildevandsområdet. I forbindelse med ikrafttrædelsen

læse en række artikler om regnvandshåndtering, vand- og naturplanerne

af Vandsektorloven bliver der set nærmere på konstruktionen af det fæl-

og udvikling af innovative løsninger på vandområdet. Se for eksempel

les vandselskab Nordvand, som Gentofte og Gladsaxe Kommuner opret-

artiklen om geotekstilposer på op mod 400 m3 til afvanding af sediment

tede for et år siden. De tekniske direktører, Nordvands direktør og Glads-

i Sorte Sø, Skanderborg. Teknikken er et fuldskala-pilotforsøg, der viser et

axes borgmester giver alle deres bud på, hvad de væsentligste erfaringer

besparelsespotentiale på 40-65 procent. Læs fra side 24

Samarbejde om klima CO2-reduktion og andre klimamål er i højsædet i kommunerne, og der skyder hele tiden nye initiativer frem. Men potentialet på klimaområdet er også stort i kommunerne, og det er nu, der skal handles, skriver Det Økologiske Råd i et indlæg. Et sted at starte er at nytænke samarbejdet mellem politikere og forvaltning for at fremme nytænkning og lade ildsjælene komme frem. En anden oplagt samarbejdsmulighed for kommunerne er energiselskaberne, som skal leve op til statslige krav om besparelser – og de kan findes i kommunerne. Læs fra side 60

Guide til regnvandshåndtering Når landskabsbaserede alternativer til større kloakker skal identificeres, er det en god ide at skele til andre lande, hvor man har mange års erfaring med decentrale løsninger. Det er dog nemt at blive forvirret, for der findes mange begreber, betegnelser og forkortelser. To eksperter på området giver derfor et solidt overblik over de mulige løsninger samt et bud på en dansk terminologi, hvor LAR (lokal afledning af regnvand) foreslås fastholdt som samlebetegnelse. Se side 50

Studieture KTC er nu klar med tilbud om studieture i 2010. Broderlandet Sverige er langt med bæredygtighed. KTC inviterer derfor på studietur til to svenske byer, hvor man får lejlighed til at se spændende projekter og planer, mødes med lokale aktører, stille spørgsmål og ikke mindst blive klogere på, hvordan man med succes er kommet så langt på den anden side af Sundet. Turen gennemføres d. 17. og 18. juni. Senere på året planlægges en tur til Birmingham. Læs mere om program og tilmelding på side 20 21.

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder JANUAR 2010 • NR.1

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Gentofte og Gladsaxe:

Fælles vandselskab står stærkere Undersøgelse fra Københavns Universitet:

Kommunerne er klar til vandplanerne KTC-studieture til Sverige og England ABC i regnvandsafledning

COP15: Op på hesten igen

Kommuner i klimasamarbejde

Gode erfaringer med praktik i kommunerne

Foto: Istock.

Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62

Godt nytår og velkommen til arbejdet i de nye teknik- og miljøudvalg

Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04. Telefax 72 28 28 07. E-mail: ktc@ktc.dk

/ Af teknik- og miljødirektør Torben Nøhr, Vordingborg, Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

og formand for KTC

UDGIVER:

KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg. Tlf. 72 28 28 04. Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening.

Der er en særlig feststemning i kommunernes forvalt-

gode løsninger i kommunerne og debatterer forskelli-

nalbestyrelse. Det samme gælder velkomsten til de

ge synspunkter på, hvad der er de bedste løsninger.

politiske udvalg, hvor rugbrødsarbejdet skal finde sted

Sats: Grafikom A/S.

de næste fire år.

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S.

Det er ikke mindst vigtigt for mig som formand for

Abonnementspris: Kr. 605,00 + moms om året for 11 numre.

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009. Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

tere nye arbejdsmetoder og redskaber, nye former for fælleskommunalt samarbejde og for offentligt – privat samspil, så pengene kan række længere. Med årsskiftet 2009-2010 har vi fået en ny vandsek-

valgperioden. Vi skal medvirke til at alle politikere, nye

tor. Alle kommuner har været i gang med at ændre

som gamle, bliver klædt godt på til at træffe nogle af

deres forsyningsselskaber til selvstændige selskaber. Pro-

de beslutninger, der sætter rammerne om velfærds-

cessen har været vanskelig og krævende og der er fort-

produktionen og beskyttelsen af natur- og miljøværdi-

sat mange opgaver forude. Vi vil gennem Teknik & Miljø

erne.

medvirke til at synliggøre forsyningsspørgsmål og holde

Gennem KTC – Kommunal Teknisk Chefforening – samarbejder de tekniske chefer og ledende medarbej-

79-3-288

ger i de kommende fire år. Men måske vi kan præsen-

nik-og miljøforvaltningerne er af stor betydning for de

dialogen imellem selskaber og kommuner levende. En af de store opgaver i 2010 bliver realiseringen

dere om at løfte kendskabet til de bedste løsninger og

af vand- og naturplanerne. Vi har ventet længe og

påvirke udformningen af fremtidens love, regler og

utålmodigt på at komme i gang og kan forudse, at

løsninger. Vi opbygger viden og deler viden, til gavn for

opgaven med at realisere programmet bliver vanske-

de bedste kommunale løsninger.

lig. Det vil bl.a. være af stor betydning, at vi som kom-

Vi vil med Teknik & Miljø – Stads og havneingen-

ISSN 1902-2654

I kommer alle til at gennemføre svære prioriterin-

KTC at pointere, at samspillet mellem politikere og tekresultater, kommunalbestyrelsen kommer til at opnå i

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.

Vi præsenterer dog også nutiden og vil fortælle om

ninger, når man byder velkommen til en ny kommu-

muner kan etablere et godt og effektivt samarbejde.

iøren, som du nu sidder med i hånden, gerne løfte

Vi ser frem til et spændende arbejdsår – hvor vi

blikket fra enkeltsagerne og være med til at sætte

skal vise, at kommunerne kan levere varen og samar-

horisonten for fremtidens tekniske løsninger.

bejde til gavn for borgerne, miljøet og naturen.

Ekstrem regn – Kaos eller kontrolleret afstrømning?

Hvor skal vandet løbe hen? Kraftig nedbør kan give voldsomme oversvømmelser. Det har de seneste års erfaringer med ekstrem regn vist os. Og det bliver værre de kommende år, hvis vi ikke gør en indsats for at kontrollere afstrømningen. COP15 viste et stort behov for klimatilpasning.

COWI kender klimaændringernes indﬂydelse på ekstrem regn og kan hjælpe med at imødegå de alvorlige konsekvenser. Vi viser hvor vandet løber hen under ekstrem regn og udpeger truede områder. Så kan vi sammen ﬁnde en løsning, hvor vi udnytter mulighederne i de øgede vandmængder.

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 5.000 medarbejdere hver især er det på deres.

www.cowi.dk

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold 22 I Efter COP15: Organisationer kræver fornyet handling Der er udbredt skuffelse over klimatopmødet, men interesseorganisationerne opfordrer til at tage handsken op igen.

Vand og spildevand 44 I Forbedret regnvandshåndtering med borgerinddragelse!

26 I Fælles vandselskab gav større muskler Nordvand har været fælles vandselskab for Gladsaxe og Gentofte Kommuner i et år. Det har givet mere faglig styrke, men også et stort indledende arbejde.

For 10 år siden var Augustenborg i Malmø et nedslidt boligområde med oversvømmelser og vand i kældrene ved store regnskyl.

28 I Hvad sker der i 2010?

46 I Aars Renseanlæg sparer 30 procent af strømmen

Der er ændringer i vandsektorloven, som ikke har fyldt meget i debatten, men som vil få stor praktisk betydning.

Efter en målrettet indsats bruger Aars Renseanlæg 30 procent mindre strøm end landsgennemsnittet – og der er planer om flere besparelser.

30 I Visioner for vandteknologi Miljøeffektiv teknologi tiltrækker sig stor opmærksomhed, men hvad er perspektiverne? Artiklen peger på, hvordan man fremmer udviklingen.

50 I Digital håndtering af tømningsordningen

34 I Fokus på uvedkommende vand Kloakering af et sommerhusområde i Gribskov sker med fokus på at undgå uvedkommende vand, der ofte belaster kloakkerne.

Sporing, dokumentation og kommunikationsflow er vigtigt, også for tømning af septiktanke. Nyt redskab er udviklet i samarbejde med kommuner.

54 I Værd at vide om regnvandsafledning Der er forvirrende mange begreber om lokal afledning af regnvand. Her gives et bud på en dansk terminologi med LAR som samlebetegnelse.

36 I Ny afvandingsteknik giver store besparelser I oprensningen af Sorte Sø i Skanderborg anvendes geotekstilposer på 350-400 m3 til afvanding af sediment i et fuldskala-pilotforsøg.

58 I Genanvend organiske restprodukter Organiske restprodukter er indlysende genanvendelige resurser, men en omlægning af affaldsforbrændingsafgiften kan udhule den mulighed.

40 I Styr på spildevandet Fremtidssikring er grundlaget for ny spildevandsledning tværs over Djursland og gennem to kommuner.

Diverse

42 I Kommunerne forbereder sig til vand- og naturplanerne

60 I Energiselskaber og kommuner

Forsinkede vandplaner har sat kommunerne i venteposition, men kommunerne har alligevel forberedt sig til planerne ud fra fire forskellige strategier.

samarbejder om klimamål En oplagt hjælp for kommunernes CO2-reduktion er energiselskaberne, som skal leve op til statslige krav om kilowatt-besparelser.

62 I Renovér, omstil og gentænk for klimaet Der skal fart på omstilling af energiproduktionen. En start er at nytænke samarbejdet mellem politikere og forvaltning om klimaløsninger.

64 I Gode erfaringer med praktik i kommunerne Bygningsingeniøruddannelserne på DTU har gode erfaringer med praktik i de tekniske forvaltninger. Og det kan også være en gevinst for praktikstedet.

Kort nyt 42

66 I Nyt om jura 68 I Erhvervsnyt 70 I KTC-nyt

Hvor skal jeg gå hen, når det virkelig regner? eller samletanke i baghaven minimere belastningen af kloaksystemet - og samtidig give husejeren mulighed for at bruge regnvandet aktivt til at vande haven med i de tørrere perioder. På den måde kan husejeren endda spare på vandregningen.

Indenfor, selvfølgelig! Men det hjælper kun på kort sigt. Ikke på de øgede udfordringer med oversvømmelse, overfyldte kloaksystemer og forurenede åløb. Her skal der ganske andre midler til. Lokal håndtering af regnvand giver mange alternative muligheder, der løser udfordringerne med de ændrede nedbørsforhold. Fx kan regnvandskassetter

www.wavin.dk

Grundig planlægning, ekspertise i installation og et bredt sortiment af kvalitetsprodukter. Det kan du kun få ét sted. Hos Wavin. Prøv selv. Vi bringer dig tørskoet ind i fremtiden. Ring 8696 2000.

Providing Essentials

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Samarbejde om digitale kommuneplaner

DI: Kommuner ødelægger transportens klimaindsats

Ti kommuner har i samarbejde udviklet digitale kommuneplaner, så borgere, ejendomsmæglere, investorer og andre professionelle nemt og hurtigt kan finde planer og regler, når de står med en ejendomssag. Samarbejdet indgår som eksempelprojekt i partnerskabsprojektet Plan09, der arbejder med at udvikle dansk plankultur. Undersøgelser blandt professionelle brugere i eksempelkommunerne viser, at brugerne er meget begejstrede for den fleksible adgang til oplysninger på alle tider og fra alle steder, som er muligt med en digital kommuneplan frem for en traditionel papirudgave, skriver Realdania. Desuden oplever de, at forskellige søgefunktioner gør det langt lettere at finde frem til netop det materiale, de har brug for i en konkret sag. Til gengæld er forventningen også, at kommuneplanen er tilpasset webmediets form. Både når det gælder design og skærm-læsevenligt sprog. Eksempelkommunerne indgik undervejs i projektet i et netværk, hvor hver enkelt kommune bidrog i forhold til ambitioner og muligheder. Nogle eksperimenterede fx med valg af software og styresystemer. Andre fokuserede på at uddanne planlæggere til at skrive mere målrettet til et digitalt medie. To af kommunerne satte ind over for politikere og kolleger i andre dele af administrationen for at forankre

DI Transport efterlyser flere statsveje og færre lokale restriktioner,

det nye planformat bedst muligt i organisationen.

som gør mere skade end gavn på både klimaet og samfundsøkono-

Landets øvrige kommuner var desuden inviteret til workshops

mien. De mange lokale forbud mod lastbiler og lokale forslag om 40

undervejs. Kommunerne kunne også følge arbejdet løbende på en

km/t i byer er med til at gøre transporten mindre energieffektiv og

weblog. Otte af de ti eksempelkommuner er allerede gået i luften

øge CO2-udledningen.

med en digital kommuneplan. Den niende følger efter nytår i 2010. Kilde: Realdania

”CO2-udledningen fra biler stiger for eksempel med op til 16 procent, når hastigheden permanent sættes ned fra 50 til 40 km/t,” siger Rune Noack, der er erhvervspolitisk konsulent i DI Transport. ”I Køge har man vedtaget, at der kun må køre mindre lastbiler ind

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma

i en stor zone omkring bymidten. Det betyder, at varerne til butikkerne skal køre med to lastbiler i stedet for én. Det får CO2-udledningen side

Grontmij I Carl Bro A/S

Envidan A/S

COWI A/S

Wavin A/S

Skov og Landskab

Orbicon A/S

Dakofa

til at stige med 15-30 procent. Flere steder i landet vil man heller ikke have de nye lange modulvogntog i kommunerne, der ellers kan reducere CO2-udledningen med omkring 15 procent,” fortsætter han, Situationen får nu DI Transport til at opfordre regeringen og Folketinget til at gribe ind og skabe mere ensartede regler. ”Vi foreslår, at man retter lovgivningen til, så kommunerne får et

Vestforsyning

Per Aarsleff A/S

katalog af acceptable trafikreguleringer som for eksempel lavere fart

KL-Dansk Energi

Skov og Landskab

ved skoleveje og lignende, og som samtidigt sætter en stopper for

RGS 90 A/S

Niras A/S

Uponor A/S

Rambøll A/S

Chef i Teknik og Miljø

Arkitours

hvis vi for eksempel ikke kan køre med lastbiler til havne, der jo ofte

Renosam

Ferskvandscentret

ligger midt i byerne, og samtidigt er statsveje med til at sikre adgang

Shanghai

COK

Lauridsen A/S

DTU

Tankegang A/S

de mest kreative forslag. Derudover vil vi gerne have flere statsveje, så staten får ansvaret for de overordnede veje til havne og transportcentre. Det er umuligt at få mere godstransport på skinner eller skib,

for de mere miljøvenlige modulvogntog,” siger Rune Noack. Kilde: Transportmagasinet

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Smertegrænsen for vejvedligeholdelse er nået Regningen for hullede veje løber op i mange millioner for kommunerne. Efterslæbet skyldes politisk nedprioritering af vejbudgetterne. Kommunerne har i årevis forsømt at vedligeholde deres veje tilstrækkeligt, og det har medført slaghuller på mange vejstrækninger. Efterslæbet på vejvedligeholdelse er nu vokset til 15 mia. kr., heraf alene 12 mia. kr. for de kommunale veje. Det hævner sig nu, hvor vejret svinger mellem tø og hård frost, som skaber huller i de nedslidte asfaltbelægninger. Ifølge Ib Doktor, formand for KTC’s faggruppe på vejområdet, bliver der tale om et anseeligt millionbeløb for at rette op på efterslæbet. Penge, som der ikke er budgetteret med, og som derfor skal hentes andre steder.

”Med den vinter, vi har i år, måtte det ske. Der er et meget stort mil-

”Det kommer til at koste rigtig mange millioner kroner at udbedre,

liardefterslæb på vejvedligeholdelse. Det er en politisk prioritering, om

og jeg tror ikke ret mange kommuner har taget højde for den situation i

man vil lægge pengene i sort asfalt eller på de bløde serviceområder.

budgetterne. Derfor må byrådene enten bevilge tillægsbevillinger, når

Men smertegrænsen er nu nået for, hvor meget man kan presse drifts-

vinteren er overstået, eller spare på andre driftsopgaver på vejbudget-

budgetterne på asfaltområdet ned. Det er synligt for de fleste,” siger Ib

terne,” siger Ib Doktor, der mener, at situationen er en direkte konse-

Doktor.

kvens af politiske prioriteringer.

Vi bygger en grøn fremtid – sammen Klimaforandringer, oversvømmelser, krav til

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og

vandmiljø, energioptimeringer, organisations-

bidrager til at gøre visioner til virkelighed.

ændringer og øget borgerservice. Orbicon er fusioneret med Leif Hansen Engineering og har samlet kompetencer, der giver bæredygtighedsbegrebet indhold.

Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk | www.leifhansen.dk

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Ny vandlov giver lavere vandpris - lige nu

Trafikulykker koster kommuner dyrt

På Frederiksberg falder forbrugernes udgifter til vand og kloak. En fre-

Hvert år bruger kommunerne over 1,6 milliarder kroner på udgifter til

deriksberg-familie på tre personer kommer til at spare 1.363 kr. på

de personer, der bliver kvæstet i trafikken. Nu opfordres kommuner-

vandet til næste år i forhold til 2009. Det skyldes især den nye vand-

ne til at indføre trafikpolitik på alle skoler. Det skal gøre fremtidens

sektorlov, som indfører et nyt prissystem, lyder det fra Frederiksberg

trafikanter mere sikre.

Forsyning. Fremover skal nyanlæg finansieres ved fuld låneoptagelse i stedet

Omkring 70 % af landets skoler har ikke en trafikpolitik, som beskriver hvad skolen gør for at ruste børn og unge til at færdes sik-

for som nu, hvor der delvis bliver sparet op til investeringer. For 2010

kert i trafikken. Desuden har mere end 40 % af kommunerne ikke

betyder det, at pengene allerede nu er i hus til de renoveringer af

nævnt trafikpolitik på skolerne som et prioriteret område. Det viser

vandledningsnettet og af kloaknettet, der skal foretages. Der

en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden.

opkræves ikke yderligere i de kommende år til nyinvesteringer, for-

En trafikpolitik på landets skoler er ellers anbefalet af Færdselssik-

tæller formand for vand-, kloak- og fjernvarmeforsyningen på Frede-

kerhedskommissionen, da en trafikpolitik målretter skolernes arbejde

riksberg Margit Ørsted (K) ifølge dknyt.dk

med trafiksikkerhed. Både hvad angår undervisning, sikker skolevej,

Senere, når opsparingen er brugt, vil prisen så stige igen i takt med, at lån til nyinvesteringer skal tilbagebetales. Konsekvensen for 2010 er, at priserne for vand og kloak samlet set falder med 23 pct.

og hvordan de voksne kan være rollemodeller. Også 93 % af forældrene synes, at det er en god ide, at skolen har en trafikpolitik. ”Det er fantastisk, at så mange forældre bakker op om det her. Især fordi erfaringerne viser, at børn får en mere målrettet undervisning i trafiksikkerhed, hvis de går på en skole med en trafikpolitik. Træning og undervisning er afgørende for, om de er rustet til at klare sig, når vi slipper dem løs i trafikken, siger Anders Rosbo, direktør i Rådet for Sikker Trafik. Mange kommuner arbejder i dag seriøst med trafiksikkerhed for børn og unge. Men løsningerne bliver ofte tekniske i form af vejbump eller andre fysiske tiltag. Gode, men også dyre løsninger for kommunen. Der kan gøres meget mere for trafiksikkerheden for børn og unge, og det behøver ikke koste mange penge. Med en trafikpolitik på skolerne kan man ruste børn og unge til de trafikale udfordringer, de møder, når de begynder at færdes alene i trafikken. Arbejdet med at indføre trafikpolitik på alle landets skoler er en 5årig indsats, der skal sikre at fremtidens trafikanter bliver bedre klædt på til at klare sig sikkert i trafikken. Bag projektet står TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik. Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Lille forvaltning med kvalitetsstyring i stor skala Billund Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har som den første kom-

når de skulle overtage opgaverne på natur- og miljøområdet fra de

mune i Danmark indført kvalitetsstyring på al sagsbehandling. Kommu-

gamle amter. Det skulle skabe sikkerhed for, at kommunerne havde de

nen havde ikke behøvet at indføre kvalitetsstyringssystemet i hele for-

nødvendige kompetencer, og at sagsbehandlingen blev ensartet og i

valtningen, men det kan godt betale sig, mener den tekniske direktør.

høj kvalitet.

”Vi er så lille en forvaltning, der arbejder så tæt sammen, at vi skal

”Specielt nye medarbejdere har stor glæde af systemet, da de med

have det ensartet. Det er unikt, at hele forvaltningen arbejder efter dis-

det samme kan får et overblik over sagsgangene. Hertil kommer at vi

se principper, men det skal nok komme for de andre områder i kom-

har indført et system, der sikrer, at medarbejderne altid har adgang til

munen også,” siger Jens Dicksen Jensen.

sagsbehandlingsprocedurer, baggrundsmateriale, vejledning, tjeklister

Det var strukturkommissionen, der i forbindelse med kommunalreformen henstillede, at kommunerne lavede et kvalitetsstyringssystem,

og andet,” siger systemansvarlig Annette Matthiesen. Kilde: Billund Kommune

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

Green Cities kræver skærpet byggelov De syv kommuner bag miljøsamarbejdet Green Cities opfordrer kraftigt regeringen til at skærpe lovgivningen for at få gang i en energirigtig og klimavenlig renovering af bygningsmassen. ”Store ord og klimaflæsk er der nok af. Men det der virkelig batter er, at vi står sammen og arbejder sammen - i klimaets og bæredygtighedens navn. Det er de lange, seje træk, der giver resultater,” fastslår formanden for det forpligtende kommunale miljøsamarbejde, Green Cities, Finn Stengel Petersen, Herning. Én af Danmarks store klimaudfordringer er, at 40 pct. af vores CO2-udslip kommer fra opvarmning af bygninger. Et af de centrale områder, hvor Green Cities-kommunerne sætter ind klimakampen, er derfor i forhold til energiforbrug i det eksisterende byggeri. Danmark bygger 6,5 mio. kvm. nyt om året, men det egentlige perspektiv for byggebranchen er de

Miljøudgifter steget 9,8 pct

masse skal reduceres, skal der stilles langt skrappere lovgivningskrav. Green Cities- kommunerne opfordrer derfor folketing og regering til at sætte ind med en massiv indsats, der blandt andet omfatter: •

At nybyggeri opføres min. som klasse 1 eller efter passivhusstandarden

•

Et nyt skærpet bygningsreglement

•

Skærpelse af plan- og byggelovgivning, som giver kommunerne mulighed for at stille strenge krav om energirigtig renovering i forbindelse med ombygninger.

•

At der etableres en statslig energi-bank, der yder langsigtet lånefinansiering af merudgifterne ved energirigtig renovering af private og almene boliger.

660 mio. kvm. bygninger, der allerede står under tag. Her er der brug for nye, innovative løsninger i form af klimapakker, der medfører en markant bedre udnyttelse af energien. Hvis energiforbruget i den eksisterende bygnings-

•

Statslig støtte til kommunale anlægsprojekter, der fremmer energi- og klimavenlige løsninger.

Green Cities består af Albertslund, Allerød, Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding og København Kilde: dknyt

Miljøkonsekvenser af testcenter i høring Miljøministeriet har offentliggjort forslag til en redegørelse, der belyser de miljømæssige konsekvenser af at anlægge et nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild i Thy.

De offentlige miljøudgifter steg

Forslaget om det store testcenter har rejst en proteststorm, fordi det skal bestå af op til syv møller på op til 250 meters

9,8 pct. i 2008, hvilket bringer

højde. Det kræver plads, og derfor skal der ryddes skov, og ejendomme vil blive ubeboelige.

udgifterne op på 31,5 mia. kr.,

”Til formålet er vi nødt til at tage et større naturareal i brug, og det er ikke omkostningsfrit. Men regeringen vil sørge

oplyser Danmarks Statistik.

for erstatningsnatur, og jeg vil sikre, at etableringen bliver så skånsom som mulig for både mennesker, dyr, landskab og

Størstedelen af stigningen skyldes

natur,” siger miljøminister Troels Lund Poulsen ifølge dknyt.

øgede udgifter til rensning af spildevand og behandling af affald, hvor der har været stor investeringsaktivitet i 2008. Renses talle-

Operationsklar kloak-tv-vogn sælges

ne for kapitaludgifter, så der alene ses på driftsudgifterne, var væksten i 2008 på 7,4 procent. De offentlige miljøindtægter steg 7,8 pct. i 2008 og endte dermed på 20,4 mia. kr. Indtægterne omfatter betalinger, som det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser. De omfatter således ikke miljøskatter. 91 pct. af miljøindtægterne stammer fra spildevands- og affaldsområderne.

Nissan Atletion 4,5 T. 3/99, 93.000 km med alu kasse opbygget med operatørrum og teknikrum. Udstyr: 2 traktorer fra Ø 100 - 400 med centrering, 2 kameraer heraf en med drejehoved, elektrisk kabeltromle med nyt kabel, betjeningspult og div. udstyr fuldt driftsklar. Henvendelse til Erik Sandal, tlf. 9612 7470

Vestforsyning Erhverv A/S Nupark 51 • 7500 Holstebro • www.vestforsyning.dk

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Kommuner kortlægger henkastet affald

KIMO vil tredoble medlemstallet

17 af landets kommuner er med fra starten i et affalds-måleprojekt,

en handleplan for udvikling af en slagkraftig organisation. Den skal

som Hold Danmark Rent har fået udviklet, og hvor første optælling netop er foretaget. Det sker ud fra tanken om, at man ikke kan gøre noget målrettet ved problemet, før man kender dets omfang, dvs. typer af affald, og hvor det ligger. Kommunerne vurderer, at der bruges flere og flere penge – flere hundrede millioner kroner hvert år på landsplan - på at fjerne affald. Der har ikke tidligere eksisteret en ensartet metode for hele landet til at måle mængden af det henkastede affald. Cigaretskodder står for hele 32 % af det samlede antal stykker affald, der ikke ender i skraldespanden. Førstepladsen er delt med tyggegummi, der ligeledes udgør 32 % af det optalte antal affald. Mange af de stykker tyggegummi, som er blevet optalt, har dog formentlig siddet fast på gadebelægningen, mens cigaretskodderne i de fleste byområder vil blive fjernet med mellemrum af kommunens renhold. Med 14 % kommer kategorien ”Papir, pap og cigaretpakker” ind på tredjepladsen. Selvom tallet er noget mindre end for skodder og tyggegummi vil denne kategori formentlig være den mest synlige, da hvert enkelt stykke affald kan være stort.

De 10 kommuner i den danske afdeling af Kommunernes Internationale Miljø Organisation, KIMO, har godkendt en ambitiøs strategi og arbejde med at sikre borgernes og kommunernes forventninger til og krav om et rent havmiljø og uforurenede danske kyster. KIMO Danmark har stået ved en korsvej, hvor bestyrelsen har skullet tage stilling til en afvikling eller en udvikling af den danske del af organisationen. Holdningen har samstemmende været udvikling baseret på et større antal medlemmer og opbygning af en stærk landsdækkende organisation, som kan varetage interesser i alle danske farvande og på alle danske kyster. Målet er formuleret i en fireårig handlingsplan, der skal gøre organisationen landsdækkende gennem en tredobling af antallet af medlemmer og udvikling af et selvstændigt sekretariat. KIMO har traditionelt set været hjemhørende i Nordsø-regionen, men i 2007 blev organisationen væsentligt udvidet med den Baltiske region, og der blev oprettet 'KIMO International Baltic Forum', der i dag har medlemmer i Sverige, Polen, Estland, Letland og Litauen. KIMO Danmark vil nu arbejde for at udvide sin medlemskreds med kommuner i Østdanmark, så der også bliver en repræsentation af danske interesser i den Baltiske region af KIMO. Kilde: dknyt

Randers vil reducere CO2-udslip med 75 procent Som første danske kommune er Randers klar med en detaljeret plan for, hvordan kommunens CO2-udslip skæres ned med hele 75 procent En af de kommuner, som ved optællingen har opdaget, at de har mange ubetænksomme rygere, er Esbjerg. På gågaden i Esbjerg by blev der fundet ca. 2 skodder per m , og ud af den samlede mængde 2

i år 2030. Ifølge planen med 54 tiltag kan det ske uden større forandringer eller omkostninger for den enkelte i dagligdagen. Planen vil give mere vækst og sende flere i arbejde. Randers Kom-

affald udgjorde cigaretskodderne hele 69 %. Peter Raben Nebeling,

munes øgede udgifter til energiinvesteringer i skoler, institutioner og

som er Vej & Parkchef i Esbjerg Kommune har længe efterlyst noget

materiel, modsvares gennem færre driftsudgifter, lyder det fra kommu-

dokumentation for, hvor skidt det ser ud:

nen.

”Vi må jo konstatere, at der er et stort og stigende problem med

Kommunen er i forvejen selvforsynende med vindenergi. Men en

henkastet affald. Vi håber med den her kortlægningsmetode at få sat

kraftig udbygning skal gøre Randers Kommune til storeksportør af grøn

øget fokus på problemet og dermed få mindre affald på kommunens

el. Kommunen har i dag 111 vindmøller, og flere af de gamle møller

arealer. Skal vi ikke bruge pengene på at rydde op efter folk, kan vi i

kan de kommende år udskiftes med større, effektive møller. Det vil

stedet bruge dem på andre områder, som borgerne efterspørger.”

årligt reducere CO2-udslippet med 74.000 tons.

Planen er, at der skal foretages målinger mindst hvert halve år, så både den enkelte kommune og Hold Danmark Rent kan se resultaterne af de forskellige tiltag, som bliver foretaget for at mindske affaldsproblemet. Hold

Som et andet centralt element i klimaplanen skal den kollektive kraftvarme bruge vedvarende energi som energikilde. ”Vi er allerede kommet et meget langt stykke i den rigtige retning.

Danmark Rent vil arrangere et forum, hvor kommunerne kan udveksle

Med et relativt lavt CO2-udslip på 5,8 tons pr. indbygger mod landgen-

erfaringer og gå sammen om fælles kampagner. Organisationen plan-

nemsnittet på 12 tons og med en vedvarende energiprocent på hele

lægger herudover at lave en stort anlagt 'skodkampagne' i 2010, som for-

43 procent mod et landssnit på cirka 20 procent kunne vi måske godt

håbentlig vil kunne aflæses i kommunernes optællinger fremover.

hvile lidt på laurbærrene. Men vi vil gerne være helt i front,” siger borg-

Læs mere om kortlægningsmetoden på www.holddanmarkrent.dk

mesteren i Randers, Henning Jensen Nyhuus (S), ifølge DR Østjylland.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

Bæredygtigt byggeri sættes på formel Hvordan måler man, om et byggeri er bæredygtigt? Det findes der i dag ikke noget dansk system til. Derfor indleder Realdania nu en undersøgelse af en række internationale målesystemer i samarbejde med Byggeriets Evaluerings Center og Statens Byggeforskningsinstitut. Formålet er at skabe viden og debat om mulighederne for at introducere evaluering og certificering af bæredygtighed i det danske byggeri. Konkret afprøves fire internationale evalueringssystemer på to kontorejendomme. Internationalt bruges der nemlig allerede adskillige metoder til at måle, hvor grøn en bygning er. Det gælder for eksempel både i Storbritannien, Tyskland, Frankrig og USA, hvor man i flere år har kunnet bygge efter eksakte bæredygtighedssystemer. Konkret gennemføres undersøgelsen via målinger på to danske, nybyggede kontorejendomme og af internationale assessorer fra de forskellige certificeringssystemer. Alle systemer tager udgangspunkt i en bred forståelse af bæredygtighed, men systemerne lægger forskellig vægt på de enkelte delområder. Det betyder, at den samme bygning kan ”score” lidt forskelligt fra system til system. Ved at afprøve fire systemer er der mulighed for at få et bredt overblik og et meget kvalificeret bud på, hvordan man kan måle bæredygtighed, og hvordan systemerne fungerer i en dansk sammenhæng. "Hvis man indfører et fælles bæredygtighedssystem i Danmark, er det vigtigt, at vi allerede nu får testet systemer i en dansk kontekst. I Danmark har vi en tendens til at reducere bæredygtighed til et spørgsmål om miljø og økologi. Ja, måske endda kun energispørgsmål. Derfor mener vi, at projektets resultater i et længere perspektiv kan være med til at kvalificere den fremtidige beslutningstagning. For eksempel i et kommende grønt bygningsråd," siger direktør Peter Hesdorf, BEC. Det er BEC og SBi, som i samarbejde gennemfører test og afrapporterer resultaterne. Det sker fra januar til maj 2010. Kilde: Realdania

KURSUS

SYNERGI I ENERGIBESPARELSER KL og Dansk Energi afholder kursus om samarbejdsmuligheder i forhold til energibesparelser både for kommunerne og energiselskaberne, og hvilke konkrete erfaringer de har gjort sig i denne forbindelse. Kurserne afholdes d. 2. og 10. marts – læs mere på http://www.danskenergi.dk/Uddannelse/Energieffektivisering/4549.aspx

EU-millioner til cykelprojekt i Øresundsregionen En række svenske og danske kommuner har modtaget knap en million euro i støtte fra EU’s Interregprogram til projektet 'Øresund som cykelregion'. Det skal sikre flere pendlere, der cykler til og fra arbejde, flere turister på cykel, flere skoleelever der tager cyklen til skole og fritidsaktiviteter og gode forhold for cykelparkering i forbindelse med kollektiv transport. Formålet med projektet er at få flere folk til at sætte sig i cykelsadlen frem for bilsædet og på den måde forbedre både klimaet og den enkeltes sundhed. Regionen skal ganske enkelt gøres mere tilgængelig for cyklister, og projektet indeholder aktiviteter, der sammen med investeringer i infrastrukturen skal være med til at øge cyklingen, cykelturisme og cyklens status som transportmiddel. Den fælles satsning omfatter blandt andet: Cykelstinettets funktionalitet, cykelkort, rejseplanlægning på internettet, lånecykelsystem samt sammenhæng mellem cykel og tog, bus og færge. Cyklen er allerede et vigtigt transportmiddel både i Skåne og på Sjælland, men der er potentiale for at udbrede cyklen endnu mere. Netop ved at gå sammen med andre kommuner er forventningen, at de enkelte aktørers anstrengelser vil få større effekt. Kilde: dknyt

14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Gang i landdistrikter En byskov, en multipark med fodboldbaner, et forenings-friluftshus, en energilandsby og grønne stier mellem landsbyer og kyster. Det er nogle af de konkrete projekter og ideer i en række lokale områdeplaner, som landmænd, borgerforeninger og andre lokale ildsjæle i samarbejde har udviklet i et Plan09-projekt i Skive Kommune. Skive har i samarbejde med forskere fra blandt andet Skov & Landskab på Københavns Universitet de sidste to år overdraget en del af kompetencen til lokale ildsjæle, når det gælder planlægning af natur og landskaber i kommunen. Strategien har ført til, at der er udviklet fem 'lokale områdeplaner', som nu indgår i kommunens planlægning af det åbne land. For eksempel er det ikke kommunen, men derimod berørte landmænd, som har udpeget arealer til nye, grønne strøg med stier og engarealer mellem landsbyer og kyster. Gennem projektet er der også skabt en lang række projektidéer, for eksempel æbleplantager, biogasanlæg og en byskov ved en af landsby i området. For at finansiere en række af projekterne har de fem studiekredse nedsat arbejdsgrupper, som har skaffet midler fra landdistriktspuljerne. Undervejs har Skive Kommune og forskerne fra Skov & Landskab bidraget med faglig støtte til studiekredse og arbejdsgrupper og desuden også deltaget i at udvikle nye processer og planprincipper. Kilde: Realdania

Værk om planlægningskultur i kommunerne Landskabsplanlægning, planprocesser, offentlig-privat samarbejde om byomdannelse og digitale kommuneplaner. Begreber og metoder i dansk planlægning er mange, og adskillige af dem er blevet afprøvet i de sidste tre år som led i Plan09s arbejde, der afsluttes med udgangen af 2009. I alt har 27 kommuner deltaget i en række nyskabende og bredtfavnende eksempelprojekter. Erfaringerne fra projekterne er nu samlet i opslagsværket 'Udvikling af plankultur - 27 kommunale eksempler'. Foruden at fortælle om projektindhold og ideer lægger de kommunale planlæggere ærligt kortene på bordet og giver erfaringer, efterrationaliseringer og selvkritik videre i artiklerne i opslagsværket. Man kan også læse om Plan09-sekretariatets øvrige arbejde, der blandt andet har bestået i seminarer, foredrag og en række andre publikationer om nyskabende planlægning. Opslagsværket er sendt til alle landets kommuner samt konsulenter inden for planlægning, uddannelsesinstitutioner mv. Opslagsværket kan også downloades på: http://www.plan09.dk/publikation

Ik’ til spilde!

Lad regnen sive - ned i grundvandet Miljøvenligt og enkelt Uponor regnvandskassetter er miljøvenlige og aﬂaster de allerede overfyldte kloakker, fordi regnvandet ledes uden om - til fordel for øget grundvandsdannelse! Én Uponor regnvandskassette har en afvandingskapacitet for tagarealer på helt op til 43 m² i jord med tilstrækkelig inﬁltrationsevne samt en effektiv opsamlingsvolumen på 285 l. Plastfaskinen er samtidig pladsbesparende og nem at håndtere. Læs mere på www.uponor.dk.

16 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Chef i Teknik og Miljø Torsdag d. 25. – fredag d. 26. marts 2010

Ledelse af kreativitet

På konferencen møder du

Teknik og miljø bryder med vanetænkning - Visioner, mål og resultatskabelse under snævre rammer.

• Fremtidens udfordringer i den tekniske sektor • Personlige udfordringer i forhold til at skabe resultater gennem nytænkning • En ny dagsorden for den tekniske sektor • Utraditionelle løsninger skabt af kollegaer • Indblik i konformitet i gruppeprocesser – hvad har vi lært af Challenger katastrofen

D. 25. – 26. marts 2010 Konferencen sætter fokus på hvordan den tekniske sektor kan tænke ud af boksen og blive en central aktør i prioriteringsdebatten omkring udvikling af kommunal velfærd. Snævre økonomiske rammer er måske lige netop den gødning vi har brug for at blive kreative og synlige! Den tekniske sektor skal spille sammen med de øvrige sektorer om at forme fremtidens samfund og være en central aktør der ikke er til at komme udenom. Trivsel, levevilkår og rammen om det gode liv handler også om rent drikkevand, trafiksikkerhed, rekreative områder, sunde boliger, indkøbsmuligheder, transportmuligheder, bymønster, infrastruktur, byrum, arkitektur m.v Prioriteringsdebatten kræver helhedstænkning og utraditionelle løsninger – mere for færre penge. Snævre rammer kalder på kreativitet – og dermed også på lederskab af kreativitet. Konferencen henvender sig til alle chefer og ledere i kommunernes teknik og miljøforvaltninger og selskaber. Igen i år en stor opfordring til at man som samlet chefgruppe tilmelder sig årets arrangement. Selve konferencen løber over 2 dage, men vi giver mulighed for at konferencedeltagerne kan møde op aftenen før til uformel networkning og socialt samvær

På konferencen får du • Ledetråde til at sætte teknik og miljø ind i tværsektoriel sammenhæng • Nye øjne på den tekniske sektors ydelser internt i organisationen og hos slutbrugere • Inspiration og tilpasse forstyrrelser af egen tankevirksomhed • Udvidet dit netværk Er du i målgruppen? Konferencen henvender sig til alle chefer og ledere i kommunernes Teknik- og Miljøforvaltninger og selskaber. Igen i år en stor opfordring til, at man som samlet chefgruppe tilmelder sig årets arrangement.

Tilmelding sker på www.cok.dk eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 17

”Teknik & Miljø” har styr på miljøbelastningen Den udgave af ”Teknik & Miljø – stads- og havneingeniøren” som du sidder med i hånden er berettiget til 3 miljømærker som vidner om, at bladet trykkes med styr på miljø- og klimabelastningen

emærke, FSC-mærke og Klimamærke og dermed har styr på miljøbelastning, bæredygtighed og klimabelastning. Mærkerne kan du se på kolofonen på side 4 i bladet. ”Vi har i forbindelse med genforhandling af aftalen med KLS Grafisk Hus om produktion af ”Teknik &

ne aftale med KLS, hvor både miljø

og blev som den første industri-

Miljø” lagt særligt vægt på, at få styr

og økonomi går op i en højere

virksomhed i Danmark optaget i

på miljøbelastningen i forbindelse

enhed og som nu betyder, at vi kan

FN’s klimaneutrale netværk, hvor

Teknik & Miljø har indgået en ny

med bladproduktionen,” siger

deklarere bladet med disse 3

trykkeriet deler sin prisbelønnede

samarbejdsaftale med trykkeriet

næstformand i KTC, teknisk direktør

meget vigtige miljømærker.”

klima-strategi med virksomheder

KLS Grafisk Hus, der indebærer, at

Anders Thanning. ”Derfor er jeg

bladet nu er et magasin med Svan-

særlig glad for, at vi kunne få den-

KLS Grafisk Hus var i øvrigt Danmarks første CO2-neutrale trykkeri

fra hele verden. -mna

Effektivisering og fokusering i den tekniske sektor Af Ole Møller, formand for Faggruppen for Kompetence, Ledelse og Organisation.

I decembernummeret annoncerede LKOgruppen en konkurrence om eksempler på fokusering og effektivisering i den tekniske sektor. Vi har nu fundet tre vindere: • Mere effektiv behandling af byggesagsbehandling for ”professionelle” ansøgere igennem straks-behandling af byggeansøgninger i Odsherred kommune. Indsendt af Gitte Jørgensen, Afdelingsleder, Ejendom & Byggeri, Odsherred kommune. • System til at forbedre ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Randers kommune har udviklet et system der fyldestgørende kan identificere konflikter med alle lovens afstandskrav (supplerer husdyrgodkendelse.dk). Indsendt af Mie Mølbak, Giskoordinator, Randers kommune. • Info-ark til landmænd om forebyggelse og natur- og miljøregler. Formålet er bl.a. at spare ressourcer til håndhævelse, ved at landmændene allerede følger reglerne. Indsendt af Bjarne Bringedal Svendsen, Afdelingschef, Team Miljø, Køge Kommune på vegne af natur- og miljøcheferne på Sjælland. Der er 5 flasker rødvin på vej til hver af de tre vindere. I næste nummer bringer vi en artikel med eksempler på effektivisering og fokusering.

%% +#

1 $ - .2 , 2 X 1 2 , # $

I=NPO Md *LIAFKDERP LD "LJTBII *LIAFKD

/1.& 1 , 3 ( 1 2 # & # $ - , 1 3 2 , @AOPA@ *KH@EJCDQO ,=NG@=JANOC=@A *KH@EJC %N= >KNCIAOPAN PEH *+ BKNI=J@ EJ@AJNECOIEJEOPAN KC KLI=J@ R 3DKNGEH@ 2EIKJOAJ 3ELOHFIA 2FJLKPBK E>O E>CQ BQ I>KDQ LD ?BDFSBKEBAPOFDQ IFS F HLJJRK>I MLIFQFH 3ELOHFIA 2FJLKPBK P>A F YOERP !VOdA CLO 2L@F>IABJLHO>QBOKB CO> C OPQ PLJ OdAJ>KA LD PBKBOB PLJ ?LODJBPQBO F dO +LH>IMLIFQFHHBK ?IBS RASFABQ QFI *+ ESLO E>K P>A dO F ?BPQVOBIPBK EBO >C K PQBK dO PLJ CLOJ>KA BIIBO K PQCLOJ>KA #B HLJJRK>IMLIFQFPHB BOC>OFKDBO HLJ LDPd 3ELOHFIA 2FJLKPBK QFI DLAB A> CLOIFDPM>OQFBOKB ?>D HLJJRK>IOBCLOJBK ?>A E>J S OB LMJ>KA F BK O HHB LJPQOFAQB HLJJRKBP>JJBKI DKFKDBO ORKAQ LJ F I>KABQ 3ELOHFIA 2FJLKPBK SFI IBSBKAB LD FKAPFDQPCRIAQ CLOQ IIB LJ BQ I>KDQ IFS F HLJJRK>IMLIFQFH -=PI=@ #BO H OBO PERQQIB?RP JI *LIAFKDERP LD "LJTBII CO> HI #BKKB >CQBK BO PMLKPBOBQ >C #>K%F?BO #>K! OP LD 1>J? II

. - 2 # & # $ - , 1 3 2 , @AOPA@ "KISAHH *KH@EJC 2GKR>NUJAP *KH@EJC ,KNCAJG=BBA KC NACEOPNANEJC E Q@OPEHHEJCAJ 5AHGKIIAJ PEH *KH@EJC S !LODJBPQBOBK F *LIAFKD (JPNK@QGPEKJ PEH 1AJK2=IO GKJBANAJ?A KC cNOI @A S 5>DK +>OPBK CLOJ>KA CLO 1BKL2>J

/+$5@=JOGA PKLLKHEPEGANA

@A>=PPANA =BB=H@ GHEI= KC AJANCE

'5.1%.1 +(!$1 +(2$1$ %% +#2%.1!1 -#(-&$- ,AC=PNAJ@O KC JUA OLEHHANACHAN BNAI IK@ cN R /APAN 'AOOAH@=DH (IL=?P >U #=JBKOO %KN>N J@EJCOOAGPKNAJ E $QNKL= R ) NCAJ '=QGKDH 1=I> HH $NB=NEJCAN BN= 2RANECA R 'cGKJ 1UH=J@AN 2UO=R 2RANECA 1AJK2=IO IAJEJC R 5=CJ +=NOAJ BKNI=J@ BKN 1AJK2=I .OAPQVOBO )>@L? ' 2FJLKPBK AFOBHQ O CLO 1BKL2>J %NKGKOP KC Q@OPEHHEJC #A JUA EJEPE=PERAN 1BDBOFKDBK LD FHHB JFKAPQ JFIG JFKFPQBOBK P>JQ HIFJ> LD BKBODFJFKFPQBOBK E>O E>CQ QO>SIQ AB PBKBPQB dO CC>IAPOBCLO JBK BO RKABO FJMIBJBKQBOFKD F HLJJRKBO LD PBIPH>?BO OB DBOFKDBKP >CC>IAPPQO>QBDF BO RAPBKAQ >CC>IAPO>JJBAFOBHQFSBQ PH>I FJMIBJBKQBOBP ABO BO CLO?BOBAQ LD ELIAQ HIFJ>QLMJ AB F #>KJ>OH LD ABQ PH>I ABO K>QROIFDSFP C IDBP LM Md IQ ABQQB SFI Cd PQLO ?BQVAKFKD CLO ?LODBOB LD SFOHPLJEBABO %LO BK O HHB >C LMD>SBOKB E>O HLJJRKBO LD >CC>IAPPBIPH>?BO BK @BKQO>I OLIIB KdO AB PH>I C OBP RA F IFSBQ ,BK ES>A BO OBDBOFKDBKP CLOSBKQKFKDBO QFI HLJJRKBOKB 'S>A BO AB S PBKQIFDPQB RACLOAOFKDBO LD ESLO I>KDQ Ed?BO J>K >Q SF BO KdBQ LJ dO KdO ABQ E>KAIBO LJ P>JPMFIIBQ JBIIBJ >CC>IA HIFJ> LD BKBODF .LH C RA@ GHEI= KC AJANCEIEJEOPAN AJ@JQ EGGA =BGH=NAP KC IEHF IEJEOPAN 3NKAHO +QJ@ /KQHOAJ .OAPQVOBO )>@L? ' 2FJLKPBK AFOBHQ O CLO 1BKL2>J

# $ ! 3 3Z 1

=BB=H@ONABKNIAJO GKJOAGRAJOAN

+ 2 , $ 1 $ . , 1 $ - . 2 , 2 Y 1 2 , # $ / Y 6 6 6 1 $ - . 2 , # *

3$ 3 $,, 3$ , #ALKJANEJCOO=I=N>AF@AP *>K ABO EBKQBP DBSFKPQBO Md P>J>O?BGAB LD ESLOA>K PBO COBJQFABK RA CLO AB A>KPHB ABMLKBOFKDP>KI D CC>IAP PBIPH>?BO LD HLJJRKBO C IDBO JBA FKQBOBPPB JRIFDEBABK CLO >Q BCCBHQFSFPBOB AOFCQBK >C ABMLKFBO LD ABOJBA PFHOB BK PRKA LD HLKHROOBK@BAVDQFD HLKLJF Md ABMLKFBOKB JdPHB H>K ABO EBKQBP BK DBSFKPQ Md P>J>O?BGAB JBIIBJ ABMLKFBOKB 'S>A HLJJBO AB KVB ABMLKBOFKDPOBDIBO QFI >Q ?BQVAB CLO ABMLKFBOKB MOLAR@BKQBOKB LD P>J>O?BGABO Md QS OP >C PBIPH>?BOKB

/=QOA KC Q@OPEHHEJC XNOI @APO NA PAI=AN 3$, #ALKJANEJCOO=I=N>AF@AP 3$, %KNQ@O PJEJCAN BKN EJJKR=PEKJ 3$, 'ANNAH OP =BB=H@ 3$, GPQAHP AIJA #BQ BO LDPd JRIFDQ >Q ?BP DB PQ>KABKB /=QOA KC Q@OPEHHEJC 1ALN OAJP=JPOG=>OI @A KC Q@OPEHHEJC 5AHGKIOP@NEJG "KISAHH *KH@EJC %AOPIE@@=C IA@ QJ@ANDKH@JEJC

3. 1 2 # & #$- , 132 3QNA I @AOPA@ "KISAHH *KH@EJC 3 4 1 %=CHEC PQN 3 4 1 GKH=NEAP 3 4 1 #AOECJOGKHAJ E *KH@EJC 3 4 1 &KHB %NKGKOP EBOBCQBO EGBJOBGPB

&K@ BKNJ FAHOA

# $ +3 &

E EJPANAOO=JPA PAI=I @AN

3$ , %KNQ@O PJEJCAN BKN EJJKR=PEKJ #>KJ>OH PH>I F COBJQFABK IBSB >C FKKLS>QFLK ( BK FKQBKP HLK HROOBK@B H>K J>K FHHB LMOBQELIAB BQ SBIC OAPP>JCRKA JBA QFIE OBKAB E GB I KKFKDBO LD ABOJBA E GB LJHLPQKFKDBO SBA >Q HLKHROOBOB Md FKARPQOFP>JCRKABQP MO JFPPBO #BQ PFAPQB BO BKP?BQVABKAB JBA >Q HLKHROOBOB Md PH>I>CLOABIB JBKP >IQBOK>QFSBQ #>KJ>OHP COBJQFA BO >Q HLKHROOBOB Md >Q S OB RKFH LD Md >Q PH>?B CLOOBQKFKDPJLABIIBO ABO BO ?>PBOBQ Md LMIBSBIPBO LD AFCCBOBKQFBOFKD

3$ , 'ANNAH OP =BB=H@ #BQ Q>DBO dO CLO MI>PQ >Q KBA?OVABP F K>QROBK

MLPBO >PHBO LPS #BQ Q>DBO dO CLO I LD PLA>S>KAPAdPBO >C >IRJFKFRJ >Q ?IFSB KBA?ORAQ F K>QROBK #BQ Q>DBO dO CLO IQBO@FD>OBQQBO >Q ?IFSB KBA?ORAQ F K>QROBK , KDABK >C >CC>IA PLJ IFDDBO F K>QROBK PQFDBO #BO J>KD IBO FHHB JRIFDEBABO CLO >Q ?LODBOB LD SFOHPLJEBABO H>K HLJJB >C JBA ABOBP >CC>IA #BQ DdO PLJ ELSBAOBDBI KQ KdO ?LODBOB LD SFOHPLJEBABO ?B KABO PFD Md ABOBP BDBK J>QOFHBI /OL?IBJBQ LMPQdO Md LCCBKQIFDB PQBABO 'SBJ E>O >KPS>OBQ CLO >Q KAOB Md ABK PFQR>QFLK .D ESLOA>K

3$ , GPQAHP AIJA -VQ >CC>IAPO>JJBAFOBHQFS KV >CC>IAP?BHBKAQD OBIPB LD KVB ?VOdA ?BQVABO >Q ABO H>K HLJJB >HQRBIIB BJKBO LM PLJ Md KRS OBKAB QFAPMRKHQ BO RCLORAPFDBIFDB (KAELIABQ F ABQQB QBJ> SFI ABOCLO C OPQ ?IFSB CLOJRIBOBQ RJFAABI?>OQ FKABK dOPJ ABQ

20 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Studietur til Malmø og Helsingborg

Malmø og Helsingborg – klima-tilpassede løsninger i nyt og eksisterende byggeri Torsdag den 17. juni – fredag den 18. juni 2010

Broderlandet Sverige er langt med bæredygtighed. KTC inviterer derfor på studietur til to svenske byer, hvor vi får rig lejlighed til at se spændende projekter og planer, mødes med lokale aktører, stille spørgsmål og ikke mindst blive klogere på, hvordan man med succes er kommet så langt på den anden side Sundet. Siden årtusindskiftet har Malmøs politikere bestræbt sig på at blive Nordens grønneste by. Både med udnyttelse af vedvarende energikilder, fornuftig omgang med ressourcer og klimatilpassede løsninger er Malmø i front. I Malmø er der arbejdet målrettet med bæredygtige løsninger i såvel den eksisterende bygningsmasse som i nybyggeriet, og der er indrettet besøgscentre flere steder, hvor løsningerne bliver demonstreret.

Målgruppe Målgruppen for turen er politikere og embedsfolk, der arbejder med byudvikling og bæredygtighed.

Ikke kun Malmø arbejder fremtidsrettet. Helsingborg Kommune har netop sat fuld fart på udviklingsprojektet H+. Projektet, der endnu er på planlægningsstadiet, omfatter byfornyelse og byomdannelse af 1 million kvadratmeter mellem bykernen og den søndre del af havnen. Også her er bæredygtighed sat i højsædet, og der er alle muligheder forover de næste 25 år at skabe et enestående, bæredygtigt, blandet byområde. Bl.a. på de erfaringer, der er indhøstet i Malmø.

Foreløbigt program Torsdag den 17. JUNI

Fredag den 18. JUNI

Kl. 09.00

Afgang med bus Kastrup Lufthavn.

kl. 09.00

Kl. 09.30

Besøg Malmø rådhus. Introduktion til bæredygtige strategier og erfaringer som pioner på bæredygtighed.

Med bus til Sege Park i den nord-østlige del af Malmø. Byens klimacenter bl.a. med Sveriges største solcelle-anlæg.

Kl. 10.30

Kl. 11.00

Besøg Västra Hamnen, byområde anlagt fra slutningen af 90’erne. Målrettet grøn strategi med energioptimering, ressourcebesparelse og god omtanke.

Bus nordpå til Helsingborg, med havneområde i forandring. Planer for H+ projektet præsenteres i informationskontoret, med vægt på erfaringer fra Malmø. Frokost Dunkers Kulturhus. Spadseretur i havneomdannelsen, som kulturhuset er en integreret del af.

Frokost i Västra Hamnen. Kl. 14.00

Kl. 16.30

Besøg Augustenborg, fra 1950’erne et mønstereksempel på boligbebyggelse. Via byomdannelse satses på så mange bæredygtige elementer som muligt. F.eks. regnvandsløsninger og grønne tage, så ca. 70% af vandet bliver i kredsløb i området. Besøg i Rosengårdbebyggelsen. Udsat område opgraderes nu med bæredygtige løsninger i tværsektorielt samarbejde. Vi får en introduktion til tankerne bag ”fremtidens Rosengård”.

Kl. 18.00

Indkvartering i centrum.

Kl. 19.00

Fælles middag.

Kl. 13.45

Bus til Danmark. Ankomst Kastrup Lufthavn ca. 15.00.

Praktiske oplysninger: Pris: 3480,- kr. pr. deltager. Prisen inkluderer bustransport under hele turen, ophold på enkeltværelse, samt frokoster og middag. Prisen er ekskl. indenrigsfly i Danmark. Der benyttes dansk rejseguide på turen. Endeligt program er under udarbejdelse – mindre ændringer kan forekomme. Tilmelding via www.ktc.dk snarest muligt. Tilmeldingsfrist: 28. marts 2010

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 21

Program på vej!

Studietur til Birmingham og West Midlands

Birmingham og West Midtlands – Mere Infrastruktur med OPP og OPS Efteråret 2010 Politikerne i England har mange års erfaring med offentligtprivate-partnerskaber som instrument til at løse offentlige investerings- og driftsopgaver. Der er bygget motorveje, hospitaler og jernbaner i OPP-projekter. Og ikke mindst er der gennemført omfattende driftsoverdragelse til private virksomheder i form af langvarige OPS-kontrakter om alt fra jernbaner over hospitaler til statslig og kommunal vejdrift. Resultaterne vurderes meget forskelligt og er omdiskuterede. Men der er høstet erfaringer med partnerskabsmodeller, som vi endnu kun har set i begrænset omfang i Danmark. Derfor planlægger KTC i efteråret 2010 at udbyde en studierejse til England for at møde nogle af aktørerne

omkring OPP og OPS. Man er i gang med anden og tredje generationsprojekter, så erfaringerne er mange. Byrådet i Birmingham overdrager den 1. april 2010 en 2 milliarder pund stor opgave med at administrere og vedligeholde byens vejnet over de næste 25 år til en privat partner. Byens ledelse vil fortælle om baggrunden for samarbejdet og erfaringer med at få mere vejdrift for pengene, samt andre spændende OPP-projekter regionen. Fakta om byen: Birmingham er Englands næststørste by med lige under en million indbyggere. Med stor international lufthavn er det let at flyve direkte til Birmingham. KTCs studietur vil finde sted i slutningen af oktober 2010. Studieturen varer 4 dage. Se det endelige udbud og programmet i Teknik & Miljø, februar 2010.

Studierejse til Kina & World Expo 2010 ARKITEKTUR: 13 dage

MILJØ-ENERGI: 6 dage

12 - 24 maj. Pris: 28.000*

29 maj - 3 juni. Pris: 19.000*

*i delt dobbeltværelse, 5.000 kr tillæg for enkeltværelse

*i enkeltværelse

Kina har det hele! Verdensudstillingen i Shanghai bliver den hidtil største. Under overskriften ‘Bedre By - Bedre Liv’ sætter den livskvaliteten i vores byer i fokus. Herudover skal vi se nogle af de bedste - moderne og traditionelle, kinesiske og internationale - eksempler på byggeri og byplanlægning i og omkring Shanghai og Beijing. Fra det hypermoderne ﬁnanscentrum, Pudong, og Suzhou, den ene af Kina ﬁre traditionelle ‘silke-byer’ til Herzog og de Meuron’s nu berømte ‘Fuglerede’ i den Olympiske by i Beijing og 42 moderne villaer ved Den Kinesiske Mur. Rejsen henvender sig til arkitekter, ingeniører og andre fagfolk med interesse for arkitektur og byplanlægning.

Fremtiden udspiller sig i Shanghai! Den amerikanske handelsminister, Gary Locke, kaldte for nylig Shanghai fremtidens Silicon Valley for ren energi. Denne studierejse fokuserer på de nyeste løsninger indenfor miljø og energi i relation til byudvikling. Vi skal se særligt udvalgte pavilloner og udstillinger på verdensudstillingen. Derudover skal vi møde danske virksomheder, samt kinesiske politikere og embedsmænd, som arbejder med at sikre ren luft og vand, reducere energiforbruget og effektivisere transport og affaldshåndtering i Shanghai. Og vi skal se konkrete eksempler på hvordan de gør det. Rejsen henvender sig til ledere og politikere fra det kommunaltekniske område.

Rejseledere: Henrik Valeur er kreativ leder af UiD og ophavsmand til CO-EVOLUTION, et prisbelønnet dansk-kinesisk samarbejdsprojekt om bæredygtig byudvikling i Kina. Han har boet og arbejdet som arkitekt i Shanghai i to år. Lotte Bech er byplanlægger i Københavns Kommune og har gennem de seneste 18 år arrangeret studieture for Akademisk Arkitektforening, bl.a. til verdensudstillingerne i Sevilla og Lissabon. Teknisk rejsearrangør: Rejsebureauet Jesper Hannibal & Co. Kontakt: Lotte Bech · 3526 1518 / 2125 7105 · lotte_b@post3.tele.dk Program: http://www.uid.dk/tours.html

22 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Efter COP15:

Organisationer kræver fornyet handling Der er udbredt skuffelse over resultatet af klimatopmødet i København. Men blandt organisationerne med interesser i klima og energi er der ligeså udbredte opfordringer til at tage handsken op igen og sikre de nødvendige tiltag.

år,” mener Søren Dyck-Madsen, kli-

delbar opbremsning i klimainveste-

at den erkendelse fastholdes i det

mamedarbejder ved Det Økologi-

ringerne. Men han appellerer til at

videre arbejde med at lave en glo-

ske Råd.

benytte erfaringerne fra København

bal klimaaftale, samtidig med at vi

til at komme videre og bygge oven

kontinuerligt arbejder på at sikre en

derfor til fornyet handling ved hurtigt

på den udvikling, der trods alt er

klimavenlig fødevareproduktion,

at vedtage politikker og investeringer,

sat i gang.

siger Michael Brockenhuus-Schack,

Det Økologiske Råd opfordrer

der bidrager til en massiv reduktion

”I DI vil vi intensivere samarbej-

formand for Landbrug & Fødevarer.

af udledninger af drivhusgasser. Også

det med vores internationale

i Danmarks Naturfredningsforening

erhvervsorganisationer og søge at

Skeptisk energisektor

er der skuffelse over COP15, men

hjælpe processen på vej. For det

Derimod er der ikke meget optimis-

også fokus på at arbejde videre for

danske erhvervsliv betyder udfaldet

me at spore i energisektoren, der

Det er ingen hemmelighed, at

nye mål – først og fremmeste på

af klimatopmødet, at samfundets

efter COP15 står tilbage med en

resultatet af COP15-topmødet i

den hjemlige arena.

samlede investeringer i de nye

usikker fremtid for de milliardstore

København i december ikke blev

”Regeringen har overhovedet

grønne teknologier på kort sigt

investeringer i teknologier, der kan

den succes, mange havde håbet

ingen aktive og tidsaktuelle planer

næppe når helt samme omfang,

være med til at holde den globale

på. De efterfølgende reaktioner fra

for, hvordan vi selv gør en større

som hvis vi havde fået en endelig

opvarmning under to grader.

organisationer og foreningen med

indsats. Som det foreligger, skal vi

aftale. Men der er dog sat en udvik-

interesser i miljø, klima og energi

blot fortsætte, som vi plejer, når det

ling i gang, der allerede nu inde-

uden klare mål. Det papir, vi nu står

viser også enighed om, at verdens

gælder natur, miljø og klima, og det

bærer et betydelig fokus på energi-

med, kan energisektoren ikke gå i

ledere ikke løste opgaven tilfreds-

ved alle jo ikke er godt nok. Og det

effektivisering og indførelse af grøn-

banken og låne penge på. Den uld-

stillende. Blandt andre Det Økologi-

er det værst mulige signal at sende

nere teknologier. Så vi vil fortsat se

ne udgang på klimatopmødet

ske Råd er kritisk over for ”Copen-

efter COP15. Derfor skal regeringen

en fremdrift på feltet,” konstaterer

svækker tempoet i de investeringer,

hagen Accord”, som blev topmø-

ikke trække i pyjamas på nu, men i

Hans Skov Christensen.

der er en af de væsentligste dele i

dets resultat.

stedet fortsætte arbejdet men den-

Også landbruget vælger trods

”COP15 er desværre sluttet

bolværket mod klimaforandringer-

ne gang på hjemmebane. Her er

ærgrelse over den utilstrækkelige

ne,” siger Lars Aagaard, adm. direk-

andet ingen bindende målsætnin-

rigeligt at tage fat på,” siger René la

aftale at se positive muligheder for

tør i Dansk Energi.

ger for reduktioner i CO2-udlednin-

Cour Sell, direktør i DN.

fremtiden.

”Erklæringen indeholder blandt

ger, og den fastsætter ikke en klar

Dansk Energi mener, at elbiler,

”Vi oplevede på topmødet en

varmepumper, vedvarende energi,

finansiering til klimatilpasning. For

DI: Vi må se fremad

erkendelse fra forhandlerne om, at

intelligente elnet og energibespa-

hvert år, der går, bliver klimaregnin-

I Dansk Industri står man også med

det er vigtigt at se klimaudfordrin-

relser kan bane en stor del af vejen

gen større og større ligesom risiko-

uindfriede forventninger, og resulta-

gen i sammenhæng med en stabil

mod EU's mål om 20 procent

en for, at det ikke lykkes, forstær-

tet vil ifølge adm. direktør Hans

fødevareforsyning til den stadigt

reduktioner, 20 procent vedvaren-

kes. Og nu har vi spildt endnu et

Skov Christensen betyde en umid-

voksende befolkning. Det er vigtigt,

de energi og 20 procent energief-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 23

Klimaudstilling på Rådhuspladsen i København.

fektivitet i 2020. Mens det vil

målene om den nødvendige 80

ne om 20 procent CO2-reduktioner

som skal være klar på den anden

kræve udvikling af de eksisterende

procent CO2-reduktion inden 2050.

i 2020. Men hvis vi for alvor skal

side af 2020, hvor vi skal accelere-

rykke ved CO2-udslippet, er det nu,

re indsatsen,” siger Lars Aagaard.

vi skal investere i de teknologier,

-redaktion

teknologier og ikke mindst udvikling af nye teknologier at kunne nå

”Energisektoren investerer i øjeblikket milliarder for at nå EU-måle-

Borgmestre med et budskab

Ritt Bjerregaard taler ved underskrivelsen af The Copenhagen Climate Communique, mens borgmestre fra hele verden lytter.

Blandt borgmestrene på tilhørerrækkerne ses blandt andre Århus’ borgmester Nicolai Wammen.

79 byer fra Abijan til Quito skrev den 15. december under på The Copenhagen Climate Communique, som er en opfordring fra borgmestre verden over til at gøre noget ved klimaforandringerne. Det skete på det borgmestertopmøde, som Københavns Kommune arrangerede sideløbende med COP15. Borgmestrene præsenterede en lang række klimaløsninger fra verdens storbyer, som kunne være starten på en klimavenlig fremtid, hvis de blev implementeret i større byer verden over. Byerne appellerede om at få lov til at spille en betydelig rolle i indsatsen for at forbedre klimaet, fordi byerne er i tæt kontakt med borgerne og har mulighed for at gennemføre initiativer inden for transport, affald, energi, vand osv.

24 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Kina søger klimaløsninger i danske kommuner Kineserne stod stejlt i forhandlingerne ved COP15, men viste sig anderledes åbne over for de kommuner, der demonstrerede nye klimaløsninger.

muner. Nogle af dem havde i hvert

ved klimatopmødet i København det

også besøgte et biogasanlæg nord

fald godt udbytte af at møde de

umagen værd at tage turen til det

for Thisted samt et nyt bølgekraftan-

kinesiske udsendinge, som var

nordvestlige hjørne af Jylland for at

læg i Hanstholm. Kineserne var tyde-

meget interesserede i lokale klimatil-

kigge nærmere på Thisteds klima-

ligvis imponerede over, at kraftvarm-

tag og i at etablere fremtidige samar-

venlige teknologi.

eværket kan omdanne affald til billig

bejder.

”Mange har fortalt, at Thisted er

fjernvarme, uden at det forurener. ”Vi ved ikke, hvad der kommer ud

Det gælder for eksempel Thisted,

god til miljøløsninger. Det er en lille

Kineserne blev gjort til den måske

en by der er mere end 1000 gange

by, men udfordringerne er de sam-

af besøget. Men det er ikke udeluk-

største syndebuk efter klimatopmø-

mindre end Beijing. Alligevel kan den

me, og vi vil gerne lære af jeres by,”

ket, at de sender nogle teknikere

det i København. Holdningen er

kinesiske hovedstad - og andre byer i

sagde Wang Guangtao under

herop,” siger Per Schack, leder af

blandt andet, at Kina ikke er villig til

Kina - måske lære af Thisteds erfarin-

besøget på Kraftvarmeværk Thisted

kommunikationsafdelingen i Thisted

at gå langt nok for at reducere CO2-

ger, når det gælder løsninger til ned-

ifølge Nordjyske.dk.

Kommune, der sammen med bor-

udslippet. Den holdning er det ikke

bringelse af CO2-udslippet. I hvert

sikkert, de deler i alle landets kom-

fald fandt en af Kinas topforhandlere

Kraftvarmeværket var første stop for den kinesiske delegation, der

gmester Erik Hove Olesen (S) og teknisk direktør Torben Juul-Olsen ledsagede de kinesiske gæster.

Godt udbytte for Lolland Lolland Kommune deltog også på topmødet sammen med Kommu-

Øvri

• H e løsn inge • R øjvand r • Leottesikr slukker tte d ing æks ler

Tæt kloak i fremtiden

- En løsning du kan stole på...!

nernes Landsforening - og i øvrigt også ved Danmarks Naturfredningsforenings klimamesse i Øksnehallen i dagene op til COP15. Og borgmester Stig Vestergaard var godt tilfreds med udbyttet, som har skabt en række nye kontakter. ”Ikke mindst til Kina, hvor vi har fået kontakt til det politiske system på meget højt niveau. Vi arbejder også videre på en aftale med en kinesisk udviklingskommune samt

Fernco og Flex-Seal - overgangsmanchetter

Pipe Doktor - punktrenovering

Hos Lauridsen Handel-Import A/S findes de fleste løsninger til samling af 2 rør uanset dimension og materiale.

Til punkt reparationer eller til lukning af sideledninger. Et gennemtestet produkt til dette formål.

eal Fernco og Flex-Seal overgangsmanchetter kan leveres som lige manchetter eller som manchetter der samler to forskellige rørdimensioner til VVS og VA systemer. mer.

der ligger i Kina. De aftaler vil blandt andet betyde, at vi kan gå ud og tilbyde vores virksomheder og organi-

VA Godkendt.

sationer en mulighed for at byde ind, hvis de vil markedsføre sig og sælge i Kina,” siger Stig Vestergaard ifølge Folketidende.dk. ”Derfor kan jeg roligt sige, at deltagelsen på COP15 har været en rig-

Anvendes på: Gravitations ledninger, ventilationsrør ol. Med alle de nye rørtyper, der erobrer markedet, skal der fleksible løsninger til, at løse opgaverne omkring overgangsløsninger imellem gamle og nye rørtyper eller imellem to forskellige rørfabrikater. Ambolten 1

verdens største tekniske universitet,

DK-6800 Varde

Anvendes til: Reparationer af enkeltstående skader, hvor kloakledningen i øvrigt er i god stand. Pipe Doctor anvendes i sammen type rørledninger som strømpeforing, men er særlig egnet til reparationer som rotteskader, indtrængen af rødder, utætte samlinger og knækkede rør.

Telefon: +45 7516 9029

tig god investering. Alene den eksponering, det gav, da vi sidste weekend havde klima-journalister fra hele verden på Lolland, er meget værdifuld. Og nu hvor klimatopmødet er ved at være overstået, er vi på Lolland allerede på vej videre. Nu skal vi høste af de seneste års indsats, og vi har allerede nu booket en række

Fax: +45 7516 9405

www.lauridsen-hi.dk

info@lauridsen-hi.dk

spændende besøg i kalenderen,” fortsætter borgmesteren.

Få dit eget abonnement på

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Kommunevalget er vel overstået og det er tid til at forny og gentegne abonnementer på “Teknik & Miljø - Stads- og havneingeniøren”. Vores blanding af artikler om politik ledelse og faglighed giver god inspiration til debat mellem politikere og forvaltning. Bestil til hele ”Teknik og Miljøudvalget” og få 35 % rabat og ekstra eksemplarer af bladet. Abonnement kan bestilles på www.teknikogmiljo.dk Du er også velkommen til at kontakte vores salgskonsulent Henning Nørsgaard på telefon 46 33 53 61 om køb af abonnementer

26 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Fælles vandselskab giver større muskler Nordvand har nu været fælles vandselskab for Gladsaxe og Gentofte Kommuner i et år. Det har givet mere faglig styrke, men også et stort indledende arbejde med at køre to organisationer sammen.

Kommuner skal samarbejde på områder, hvor det giver mening, og der er mange måder at samarbejde på. Jeg synes Nordvand er et af disse gode eksempler,” siger Gladsaxes borgmester, Karin Søjberg Holst (S). Direktør i Nordvand Carsten Nystrup fremhæver også som det første, at det på medarbejdersiden har givet noget ekstra at blive en

Af Kristian Jørgensen

større organisation med flere fagligheder repræsenteret. Eksempelvis oplever ingeniørgruppen, at man

Ved årsskiftet trådte den nye vand-

har fået en bredere vifte af eksper-

sektorlov i kraft, og alle kommuner

tiser og dermed står bedre på de

skal dermed have udskilt vandfor-

enkelte områder.

syningerne i selskaber. Gladsaxe og

”Det gør også, at man som orga-

Gentofte var hurtigt ude og oprette-

nisation er bedre rustet. Den speci-

de for et år siden et fælles vandsel-

alviden, man henter ind, er man

skab, Nordvand, og er allerede

bedre rustet til at matche. På den

attraktiv for unge, der vil udvikle sig

til hinanden, så det var ikke en

mange erfaringer rigere.

måde får man også mere for pen-

fagligt.

ukendt opgave, da man skulle star-

”Den store fordel er, at der er kommet et stærkt fagligt miljø. Man

Karin Søjberg Holst (S), borgmester i Gladsaxe.

gene,” siger Carsten Nystrup. At to vand- og spildevandsforsy-

te på en frisk 5. januar sidste år,”

Samarbejde bar frugt

siger Carsten Nystrup og kalder det

har slået to store organisationer

ninger er blevet til ét selskab viser

Konstruktionen af det nye selskab

”en pragtpræstation”, at forbrugerne

sammen og fået et styrket fagligt

sig også på materielsiden, hvor

er sket på baggrund af omhyggelig

ikke har mærket noget til fusionen,

miljø med mere kraft og ballast til

man kan håndtere en større opga-

forberedelse. Især blev der gjort

fordi de har fået løst deres opgaver

at fokusere på opgaverne,” siger

veportefølje og har fået flere kom-

meget for at få medarbejderne til at

som vanligt.

Philip Hartmann, teknisk direktør i

petencer på den udførende del. For

føle sig hjemme i den nye kon-

Gladsaxe Kommune, og det er net-

eksempel råder selskabet nu sam-

struktion.

op de fordele, der også fra politisk

let over en slamsuger tv-inspek-

side har været i højsædet.

tionsvogn og kan klare akutte opga-

ring af medarbejderne og et hav af

al forventning. Begge deler Carsten

”Vi havde rigtig meget involve-

De tekniske direktører i de to kommuner mener, at samarbejdet i det nye selskab faktisk er gået over

ver inden for eget hus. Endelig er

arbejdsgrupper, og jeg tror, at alle

Nystrups opfattelse af, at det i høj

man vægt på at skabe større og

rekruttering også et område, hvor

medarbejdere har oplevet at være

grad skyldes den lange, forudgåen-

mere robuste kommuner, der kan

fusionen har haft positive effekter,

med i en arbejdsgruppe. Man hav-

de proces med at komme tættere

klare de kommunale kerneopgaver.

fordi en større organisation er mere

de dermed på forhånd et kendskab

på hinanden.

”Ved kommunalreformen lagde

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 27

en organisation, der lever sit eget liv.

sin ret, for der er nok af opgaver

Taksterne i de to kommuner er

Det er en politisk udfordring i alle

forude, som Nordvand kan bruge

desuden forskellige, idet den enkel-

fælleskommunale selskaber, at det

kræfterne på. For eksempel skal

te kommune har opretholdt retten

politiske ansvar på en eller anden

der i de kommende år ske investe-

til selv at fastsætte dem. Gladsaxe

måde bliver - eller i hvert fald ople-

ringer for omkring 750 millioner

Kommune har dermed en lavere

ves - mere indirekte. I Nordvand er

kroner alene til spildevandshåndte-

takst end Gentofte (55 kr./m2 mod

det bestemt en udfordring, som vi

ring i Gladsaxe-delen. Blandt andet

65,5 kr.), fordi man har en formue,

kan klare,” siger Gladsaxe-borgme-

klimainvesteringer, hvor man arbej-

som indtil videre er med til at

ster Karin Søjberg Holst.

der meget på at få borgerne til at

finansiere aktiviteterne. Men i det

Nu hvor konstruktionen er på

nedsive regnvand på deres egen

hele taget ligger vandpriserne for

plads, har man til gengæld en for-

grund. Derudover er der omfatten-

selskabets forbrugere i den høje

del i forhold til andre kommuner,

de investeringer i forældede kloak-

ende, fordi kloaknettet i Nordvands

der har til gode at gøre sig de sam-

ledninger og skærpede krav til

område visse steder er op mod

me erfaringer. Så hvis flere kom-

udledning i de nye vandplaner.

100 år gammelt.

muner skulle være interesserede i

Derfor undgår man nok heller ikke

at tilslutte sig selskabet, vil kon-

takststigninger, selvom der bliver

dog, at man på længere sigt får en

konstruere selskabet og finde ud af,

struktionen omkring Nordvand kun-

optaget supplerende lånefinansie-

lavere forbrugeroplevet pris, fordi

hvordan rollen som myndighed

ne bære det.

ring for at sprede omkostninger.

man går over til delvis lånefinansie-

Trine Holmberg, teknisk direktør i Gentofte Kommune.

”Der var en stor udfordring i at

skulle fungere i forhold til rollen som

”Jeg kan godt forestille mig, at

”Når der er tale om så mange

Nordvands direktør forventer

ring og dermed strækker tilbagebe-

driftsselskab. Men faktisk gik det

der kunne komme et par kommu-

penge, der skal ind, så vil det bety-

talingen af investeringer over en

bemærkelsesværdigt gnidningsfrit,

ner yderligere ind, som er naturlige

de, at priserne vil stige lidt. Men

længere årrække.

og det tror jeg egentlig har noget at

for det spildevands- og forsynings-

ikke drastisk,” siger Philip Hart-

gøre med indstillingen. Der er bare

opland, vi har. Jeg siger ikke der-

mann.

en god kemi, og man får ting til at

med, at vi umiddelbart skal stile

på de nedslidte afløbssystemer.

fungere. Det betyder meget, at der

efter et stort vandselskab for hele

Investeringerne kommer formentlig

er en vilje til at få tingene løst,” siger

hovedstadsområdet. Men inden for

også til at holde 50 til 75 år, så

Trine Holmberg, teknisk direktør i

fem-syv år kunne der måske godt

hvorfor er det denne generation,

Gentofte Kommune.

komme et par kommuner mere

der skal betale? Hvis man strækker

med. Og hvem ved, hvad der sker

afviklingen af gælden over 25-30

Mulig udvidelse

om 20 år, men der er nok en øvre

år, så bliver der flere skuldre til at

Det er dog ikke lutter røde roser at

grænse for, hvor mange kommuner

bære byrden,” siger Carsten

sammenlægge to forsyninger. Iføl-

der kan deltage, hvis man samtidig

Nystrup.

ge Carsten Nystrup er det især på

skal bevare den politiske indflydel-

det administrative område, at der

se på det nuværende niveau,” siger

hente på stordriftsfordele ved at

er mange brikker, der skal falde på

Philip Hartmann, som kan se god

sammenlægge de to vandselska-

plads.

fornuft for andre kommuner i at føl-

ber. Især på det administrative

”Vi tumler selvfølgelig med

ge modellen, idet opgaverne ikke

vores rammebetingelser – hvad

bliver mindre komplicerede, og der

man kan og ikke kan. På det admi-

er mange krav at leve op til.

nistrative føler vi os lidt pressede,

”Det, at man har en stor organi-

”Det bliver mere end én generation, der skal betale for at rette op

Endelig er der også penge at

Philip Hartmann, teknisk direktør i Gladsaxe Kommune.

niveau, men også sådan noget som vagtordninger, hvor man har kunnet samle de to tidligere vagt-

Fra næste år er der dog det nye

ordninger i én.

for der er en del, der skal på plads,

sation, hvor man har alt fagligt up

prisloft at tage hensyn til, og ifølge

ikke mindst i relation til udmønt-

to date, det er meget væsentligt,”

direktør Carsten Nystrup er der

man kan effektivisere opgave-

ning af Vandsektorloven. Det fylder

siger han. Også Carsten Nystrup

brugt meget krudt på at regne på,

løsningen. Der er et krav fra de to

meget i dagligdagen,” siger han.

mener, at konstruktionen kan have

hvad prisloftet kommer til at betyde

ejerkommuner om at effektivisere

perspektiver for andre forsyninger i

for takster og aktiviteter i Nordvand.

10 procent på vores drift over en

Det tog mere end halvandet år at konstruere selskabet, og det krævede grundige forberedelser

landet. ”Det er jeg ikke i tvivl om. Vi har

”Det er langt fra på plads endnu,

”Der er forventninger om, at

fireårig periode. Det tror jeg også, vi

må jeg med skam melde. Vi kører

kommer i hus med, men jeg tror,

at skabe en konstruktion, der

i dag cirka 2.700 organisationer,

uændret videre for 2010 med den

det er naivt at forvente, at man år

omfatter mere end én kommune.

der forsyner 5 millioner mennesker

samme vandpris for at få ro på. Vi

ét kan gennemføre effektiviserin-

Udfordringen var at bibeholde den

med vand. Det skal ned på et langt

kommer forventeligt ud i at skulle

gerne. Det første år er der brugt

politiske indflydelse på afgørende

lavere antal,” siger Carsten Nystrup,

lånefinansiere dele af investeringer-

betydelige ekstra resurser for at få

områder og samtidig opnå de for-

som også ser en tendens til, at det

ne, og det er vi ved at lave en stra-

tingene på plads med nye syste-

dele, der ligger i at være en større

udvikler sig i den retning.

tegi for. Det er nogle nye økonomi-

mer og rutiner,” siger Carsten

ske udfordringer, som man ikke har

Nystrup.

enhed.

Store investeringer

haft brug for før, fordi man har kørt

holde forbindelsen mellem kommu-

Behovet for at have en stor, robust

efter det kommunale hvile-i-sig-

nen og selskabet, så det ikke bliver

organisation vil hurtigt komme til

selv-princip,” siger Carsten Nystrup.

”Jeg ser en politisk udfordring i at

28 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Fra spildevandsanlæg til spildevandsforsynings-selskaber:

Hvad sker der i 2010? 1. januar trådte vandsektorreformen i kraft. Det betyder, at offentlige spildevandsanlæg skal drives af spildevandsforsyningsselskaber og vil blive underlagt en prisloftregulering. Der er imidlertid andre ændringer i loven, som ikke har fyldt meget, men som vil få stor praktisk betydning for spildevandsforsyningsselskaberne. / Af advokat, ph.d. Søren Stenderup Jensen, Plesner

•

Vandsektorens effektiviserings-

spildevandsanlæg mv. og lov nr.

7 a og på betaling til fælles, obliga-

potentiale skal udnyttes til gavn

469 af 12. juni 2009 om vandsek-

toriske tømningsordninger for tøm-

for forbrugerne og miljøet.

torens organisering og økonomiske

ning og bortskaffelse af humane

Den økonomiske regulering skal

forhold.

affaldsprodukter, slam og spilde-

understøtte effektiviseringen af •

•

Som en understregning af sel-

ningstanke.

sektoren.

skabsdannelsen i vandforsynings-

Der er behov for økonomiske

sektoren kommer lov om betalings-

midler til at imødegå investe-

regler for spildevandsanlæg mv.

vedligeholdelse af spildevandsfor-

rings- og fornyelsesbehov, bl.a.

fremover til at hedde "lov om beta-

syningsselskabers spildevandsan-

også til teknologiudvikling.

lingsregler for spildevandsforsy-

læg og anlæg, der er etableret efter

Der skal ske en klar adskillelse

ningsselskaber" (herefter "loven").

§ 7 a, dækkes af bidrag fra de

Udgifter til udførelse, drift og

berørte ejere af fast ejendom (her-

af drifts- og myndighedsansvar. •

vand fra samletanke og bundfæld-

Gennemskueligheden i vand-

Økonomiske principper

under umatrikulerede arealer), der

sektorens forhold skal øges,

Loven har til formål at sikre hensy-

afleder til spildevandsforsyningssel-

herunder hvordan vandpriserne

net til princippet om omkostnings-

skabers spildevandsanlæg, eller

fastsættes.

dækning - herunder miljømæssige

som er kontraktligt tilknyttet spilde-

og ressourcerelaterede omkostnin-

vandsforsyningsselskabet. I bidraget

Det var endvidere forudsat i aftalen,

ger - og prissætning med tilskyndel-

efter 1. pkt. kan indregnes spilde-

Den 1. februar 2007 indgik regerin-

at branchen skal inddrages ved

sesvirkning. Derudover tages der

vandsforsyningsselskabets bidrag til

gen og Folketingets partier, bortset

fastlæggelsen af de nærmere prin-

hensyn til, at de forskellige vandfor-

dækning af udgifter til opgaver, der

fra Det Radikale Venstre, en aftale

cipper for benchmarking og prisloft-

brugende sektorer yder et passen-

falder ind under Vandsektorens

for en mere effektiv vandsektor.

regulering.

de bidrag og til forureneren-betaler-

Teknologiudviklingsfond.

princippet.

Den politiske aftale om den fremti-

Det fremgår videre af loven, at

dige regulering og organisering af

Udmøntningen af aftalen

vandsektoren byggede blandt

Den politiske aftale om vandsekto-

ling for afledning til spildevandsfor-

spildevandsaktivitet og økonomiske

andet på følgende elementer:

ren blev udmøntet i lov nr. 460 af

syningsselskabers spildevandsan-

forhold hverken direkte eller indi-

•

Kravene til miljø, sundhed og

12. juni 2009 om ændring af miljø-

læg. Loven finder endvidere anven-

rekte må føre til højere priser for

forsyningssikkerhed skal fasthol-

beskyttelsesloven, vandforsynings-

delse på betaling for afledning til

ydelser fra den pågældende aktivi-

des.

loven, lov om betalingsregler for

spildevandsanlæg etableret efter §

tet. Herunder som følge af indreg-

Loven fastsætter regler om beta-

hel eller delvis overdragelse af en

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 29

ning af forøgede udgifter til finansi-

delse til offentlige spildevandsan-

præciserer, at tilslutningsbidrag

sespligten, herunder for alle udgif-

ering ved fremmed kapital, drifts-

læg. Der er ikke pligt til forudgåen-

opkrævet efter de hidtidige regler

ter i øvrigt ved håndteringen, trans-

mæssige afskrivninger eller forrent-

de tilslutningstilladelse til private

udelukker, at der på ny opkræves

porten og behandlingen af spilde-

ning af indskudskapital.

anlæg, medmindre spildevandet

sådant bidrag. Dette kan få stor

vandet. Det fremgår dog ikke af

efterfølgende ledes til et offentligt

økonomisk betydning for spilde-

loven, hvem der skal holde forbru-

skal overholde det prisloft, der er

spildevandsanlæg. Denne praksis

vandsforsyningsselskaberne.

gerne skadesløs.

fastsat for spildevandsforsyningssel-

er fastholdt, idet kommunalbesty-

skabet i medfør af § 6 i lov om

relsen giver tilladelse til tilslutning af

op til, at der ikke kan opkræves et

Ophævelse af fortrinsret

vandsektorens organisering og øko-

spildevand til anlæg ejet af spilde-

supplerende tilslutningsbidrag ved

Den gældende bestemmelse om,

nomiske forhold. Den af spilde-

vandsforsyningsselskaber omfattet

udstykninger af ejendomme, hvor

at bidrag, som påhviler en fast

vandsforsyningsselskabet fastsatte

af § 2, stk. 1, i lov om vandsekto-

der allerede er betalt tilslutningsbi-

ejendom efter loven, har samme

kubikmetertakst og eventuelle faste

rens organisering og økonomiske

drag, men bestemmelsen er ikke

pante- og fortrinsret som de kom-

bidrag skal godkendes af kommu-

forhold. Tilsvarende vil det fortsat

ganske klar på dette punkt.

munale skatter, der hviler på faste

nalbestyrelsen én gang årligt i den

være staten, der fører tilsyn med

kommune, hvor spildevandsforsy-

de spildevandsudledninger, der i

bestemmelsen op til, at reglen i §

ningsselskabet er hjemmehørende.

dag er kommunale.

2, stk. 4, om udstykning fra en boli-

vandsforsyningsselskaber ikke læn-

gejendom bibeholdes i uændret

gere kan anmode SKAT om at fore-

De fastsatte takster og bidrag

Der er ikke tvivl om, at opsplit-

Reglen lægger efter sin ordlyd

På den ene side lægger

ejendomme, ophæves med Loven. Det betyder konkret, at spilde-

Organisatoriske principper

ningen mellem kommunerne som

form. På den anden side er formu-

tage udpantning for sine tilgodeha-

I lovens forstand bliver "kommunal-

myndighed og de kommunalt eje-

leringen i tilføjelsen absolut i den

vender hos de tilsluttede ejendom-

bestyrelsen" til "spildevandsforsy-

de spildevandsforsyningsselskaber

forstand, at der ikke er nogen hen-

me. De er nødsaget til at inddrive

ningsselskabet". "Kloakforsyningen"

som driftsherre i praksis vil betyde

visning til stk. 4, 5 eller 7. Det taler

skyldige beløb gennem inkasso,

bliver fremover til "spildevandsfor-

ændringer i de etablerede samar-

for, at man fra lovgivers side har

opnåelse af en dom i byretten eller

syningsselskabet". "Den offentlige

bejdsmønstre mellem den kom-

ønsket en gang for alle at slå fast,

indgåelse af et frivilligt forløb og

kloakforsyning" bliver fremover til

munale forvaltning og den kommu-

at er der inden 1. januar 2010

efterfølgende tvangsinddrivelse

"et spildevandsforsyningsselskabs

nale forsyning. Spildevandsforsy-

betalt tilslutningsbidrag, så kan der

gennem fogedretten.

spildevandsanlæg. "Private spilde-

ningsselskaberne vil fremover være

ikke på ny opkræves tilslutningsbi-

vandsanlæg" bliver til "andre spil-

tvunget til at tænke langt mere

drag, uanset at der sker udstykning

Afsluttende bemærkninger

devandsanlæg".

kommercielt end hidtil, og der kan

fra en boligejendom.

Der er ikke tvivl om, at vandsektor-

Efter loven kan kommunalbesty-

Loven indebærer ændringer af

peges på en række områder, hvor

kommunernes myndighedsopga-

spildevandsforsyningsselskaber og

relsen - i modsætning til efter de

vandforsyningssektoren som kloak-

ver. Kravene til kommunernes for-

kommunerne har direkte modsat-

gældende regler - give tilladelse til,

forsyningssektoren. Der er allerede

udgående vurdering af en ansøg-

rettede interesser.

at en ejendom alene betaler for

lagt ganske betydelige ressourcer

brugen af et spildevandsrenseforsy-

fra kommunernes side i at etablere den nødvendige selskabsstruktur.

ning og eventuelt meddelelse af

reformen vil effektivisere såvel

Muligheder for tilslutningsbidrag

ningsselskabs spildevandsrensean-

syningsloven er ikke ændret. Ligesådan er den øvrige planlægning

Loven introducerer en ændring i §

under forudsætning af, at ejendom-

syningsselskaberne og kommuner-

og varetagelse af beskyttelse af

2, stk. 1, i lov om spildevandsforsy-

men for egen regning finansierer

ne er nu at finde en fleksibel sam-

vandressourcerne uændret.

ningsselskaber mv., der nu får føl-

og vedligeholder en transportled-

arbejdsform i det daglige, hvor man

gende ordlyd:

ning til spildevandsrenseanlægget.

kan få myndighedsbehandlingen

indvindingstilladelse efter vandfor-

Tilsvarende fastholdes reglerne i miljøbeskyttelsesloven, som fast-

læg. Tilladelsen kan alene gives

Udfordringen for spildevandsfor-

på spildevandsområdet til at spille

"Ved tilslutning af ejendomme,

sammen med den praktiske spilde-

et offentligt spildevandsanlæg,

Betalingsstandsning eller konkurs

pålignes et standardtilslutningsbi-

For at sikre at forbrugerne ikke på

forventede effektiviseringer i vand-

devandsanlæg og om, at kommu-

drag. Der kan ikke opkræves tilslut-

noget tidspunkt er uden spilde-

sektoren.

nen foretager en vurdering af foru-

ningsbidrag fra ejendomme, der er

vandsforsyning, kan miljøministeren

reningen i forbindelse hermed. Der

tilsluttet eller er pålignet tilslutnings-

pålægge et spildevandsforsynings-

vendige værktøjer for en sådan

er sket ændringer i miljøbeskyttel-

bidrag til et offentligt spildevand-

selskab midlertidigt at overtage drif-

effektivisering af spildevandsforsy-

sesloven, så den hidtil gældende

sanlæg, jf. dog stk. 4, 5 og 7. Der

ten af et andet spildevandsforsy-

ningen, men der vil utvivlsomt op-

kompetencefordeling kan fasthol-

kan ikke opkræves tilslutningsbi-

ningsselskab, såfremt dette selskab

stå problemer, som ingen har for-

des. Dermed kan tilladelser, der før

drag fra ejendomme, der før den

anmelder betalingsstandsning eller

udset i forbindelse med vedtagel-

loven krævede tilladelse fra kom-

1. januar 2010 var tilsluttet eller

tages under konkursbehandling.

sen.

munalbestyrelsen, også fremover

var pålignet tilslutningsbidrag til et

gives af kommunalbestyrelsen, og

offentligt spildevandsanlæg i hen-

overtagelse af driften af et andet

kompetencefordelingen mellem

hold til tidligere regler" (min frem-

spildevandsforsyningsselskab skal

staten og kommunerne fastholdes.

hævelse).

den overtagende forsyning i økono-

sætter krav om forudgående tilla-

der ikke tidligere har været tilsluttet

delser i forbindelse med udledning af spildevand, tilslutning til et spil-

I dag er det kommunalbestyrelsen, der meddeler tilslutningstilla-

I bemærkningerne til lovforslaget anføres, at den foreslåede regel

Ved et pålæg om midlertidig

misk henseende holdes skadesløs i alle forhold vedrørende overtagel-

vandsforsyning, så der opnås de

Loven indeholder nu de nød-

30 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Visioner for vandteknologi Miljøeffektiv teknologi har de seneste år tiltrukket sig stadig større opmærksomhed i Danmark. Det er nogenlunde let at sætte ord på de overordnede visioner, men straks vanskeligere at konkretisere perspektiverne. Her er der et stort behov for en konstruktiv tilgang. Dette indlæg vil forsøge at pege på, hvad der skal til for at fremme udviklingen af vandteknologi i Danmark.

dig vækst. Med vandteknologi me-

konservative estimater er mere tro-

mark fik en opblomstring med Vand-

nes teknologi til at rense, behandle,

værdige. I 2006 vurderede FORA for

miljøplan 1 i 1987, hvor der også

måle etc. vand ved det store forbrug

Miljøstyrelsen, at der var 145 danske

blev sat støtteprogrammer til tekno-

af ferskvand, som mennesker har i

virksomheder og videninstitutioner,

logiudvikling i gang. Dels et miljøpro-

husholdninger og i industrier.

som beskæftiger sig med miljøeffek-

gram med fokus på brugernes

Vand er en uundværlig ressource

tive produkter og teknologier på

ønsker og dels et erhvervsprogram

i et moderne samfund. Uden til-

vandområdet. Ifølge undersøgelsen

med decideret udviklingsstøtte.

strækkelig adgang til rent vand er der

havde virksomhederne 21.000

ingen mulighed for reel udvikling. FN

ansatte (2003), mens området i

år 2001 med færre bevillinger til

har et mål om at halvere andelen af

2005 havde en samlet omsætning

forskning og udvikling. Fra Miljømini-

mennesker i verden uden adgang til

på 16 mia. kroner og en eksport på

steriets side blev der kun iværksat

rent drikkevand og sanitet (hen-

lidt over 7 mia. kroner.

meget få projekter på dette tids-

Området har haft en nedgang fra

holdsvis 1,1 mia. og 2,6 mia. men-

Der mangler afgjort bedre og

nesker) inden 2015. En yderst pris-

mere fyldestgørende analyser af

miljøteknologi fra juli 2007 synes at

værdig og samtidig nærmest umulig

vandsektoren i Danmark. Den mest

vende denne tendens. Planen udpe-

opgave.

omfattende analyse er DHIs Kompe-

ger vandområdet som det næstvig-

tenceklyngen Vand (2002), som

tigste område efter klima/energitek-

nologi er vurderet til at være ca.

ganske detaljeret beskriver virksom-

nologi. Dette baserer sig på indikato-

2.000 mia. kr. om året med et

hederne i vandsektoren. Den er dog

ren om, hvor stor eksporten er. Det

vækstpotentiale på 40 pct. frem

noget forældet. I de seneste år det

er vurderet til 7 mia. kr. (i 2005) på

Udvikling af vandteknologi er vigtig

mod 2020. Forbruget af vand er sta-

kun Fora (2006) og Vækstfonden

vandområdet. Beløbet er i sig selv

for at få en billigere og mindre mil-

dig stigende, og vandmangel er alle-

(2006), som har beskrevet virksom-

ikke særlig stort i forhold til

jøbelastende vandanvendelse og en

rede markant tilstede mange steder i

hederne inden for vandteknologi.

klima/energi, som allerede vurderes

bedre vandtilstand. Mange af Dan-

verden. Klimaforandringerne gør til-

Sideantallet er 10 i hver publikation.

til at være over 60 mia. med et stort

marks miljøproblemer på vandområ-

med fremskrivningerne ekstra usikre

Så der mangler en dybere analyse af

vækstpotentiale forude. Alligevel bør

det kan afhjælpes ved adgang til billi-

og kan meget vel forøge vandmang-

virksomhederne, især hvad de

der være en betydelig tro på vand-

gere og mere effektiv vandteknologi.

len mange steder.

beskæftiger sig med, og hvad de

området, som miljøteknologisk

udvikler. Materialet tilvejebragt via

område i vækst.

Det globale marked for vandtek/ Af Karsten Skov, konsulent

Samtidig kan adgang til rent vand

punkt. Regeringens handlingsplan for

begrænse dødsfald og et større antal

En ukendt størrelse

FORA-analyserne er for aggregerede

sygdomme globalt. Endelig kan en

Vandområdet har længe været en

og kan ikke bruges, når man skal i

nye oversigter over den teknologiske

stærk dansk vandsektor sikre produk-

dansk styrkeposition. Det er allerede

detaljer med vandområdet (se i

viden og udvikling på vandområdet.

tion, arbejdspladser og eksport i en

en milliardindustri. I 2008 estimere-

øvrigt artiklens faktaboks for mere

Det seneste eksempel er fra DHI:

årrække fremover.

de FORA vandsektoren til ca. 200

om de danske virksomheder på

”Renseteknik – oversigt over ny mil-

virksomheder og ca. 40.000 ansatte,

området).

jøteknologi inden for spildevands-

Der er ingen tvivl om, at vandtek-

Generelt mangler der gode og

håndtering”, finansieret af Miljøstyrel-

nologi på europæisk og globalt plan

om end denne afgrænsning ikke er

udgør et utroligt stort marked, der til-

helt klar. 2008 tallene virker vold-

Udvikling i vandteknologi

sen/By- og Landskabsstyrelsen for

med vurderes lovende med fremti-

somme, hvorfor de tidligere, mere

Udviklingen af vandteknologi i Dan-

små 400.000 kroner. Oversigten er

GO D H ISTO R I E

AFFALD FOR DE KREATIVE

Der skal satses på udvikling af ny teknologi til vandsektoren.

en god og detaljeret beskrivelse af

bliver billigere. Vi mangler bl.a. at se

sen har vundet en international pris

status og giver et indblik i udviklingen

et fuldskalaanlæg med MBR-teknolo-

og fået stor international opmærk-

på spildevandsområdet. Publikatio-

gi i Danmark. Energiforbrug er en

somhed. Man kan nævne mange

nen beskriver fire hovedområder:

faktor for valg af membranteknologi,

andre teknologiske områder, men

Kloakoplandet, selve rensningen,

som kan blive meget vigtig fremover,

artiklens omfang gør ikke dette

slambehandling samt et afsnit med

idet nogle membraner er meget

muligt.

øvrige forhold.

energikrævende, mens andre bruger

Publikationen er overordentlig nyttig og har skabt en god videnplat-

meget lidt energi. Et andet område, som tiltrækker

Kunstnere og andre kreative ﬂokkes i Rebild Kommune. Det bærer kommunens nye affaldshåndbog præg af. Her er der interview med kulturpersonligheder om affald

Tilskud til vandteknologi Skal man se nærmere på den kon-

og om at gøre en fælles indsats for at nå resultatet. Og så er der

form meget billigt. Beskrivelsen er

sig stor opmærksomhed, er energi-

krete udvikling for vandteknologi i

rettet mod udvikling på kort sigt,

besparelser, idet vandsektoren bru-

Danmark, er der tre steder, hvor der

mens udvikling på længere sigte ikke

ger omkring 800 gwh om året. En

sker noget. Der ses her bort fra virk-

behandles. Beskrivelsen omhandler

analyse fra Danva og Elsparefonden

somhedernes egen indsats, idet den

om affald og genbrug – både

kun spildevand, mens drikkevandssi-

viser, at dette tal kan reduceres med

jo typisk ikke er offentligt tilgængelig.

for de kreative og alle de andre.

den ikke er medtaget.

hele 25 procent (skønnet til 150

alle de praktiske informationer

For det første har handlingspla-

mio. kr.). De har taget initiativ til en

nen for miljøteknologi i Miljøstyrelsen

Udviklingsområder

kampagne, og Danva har oprettet en

støttet syv udviklingsprojekter med i

Tankegang har udarbejdet hånd-

Et vandteknologiområde, som til-

hjemmeside om problemet:

alt 5,7 mio. kr. De startede omkring

bogen med et særligt øje for

trækker sig den helt store opmærk-

www.energibesparelser-vand.dk.

årsskiftet 2008/2009. Projekterne

somhed er membranteknologi. Det

Man bør også nævne et område

går ud på at udvikle teknologi eller

målgruppen i Rebild Kommune.

er en teknologi, som har været kendt

som teknologiske løsninger til at ska-

løsninger til at håndtere fremtidens

længe, og som er kommet til vand-

be drikkevand i udviklingslande. Den

større regnmængder, som kommer

området fra fødevareproduktion,

danske opfinder Mikkel Vestergaard

med klimaændringerne. Målet med

hvor især mejerisektoren har brugt

Frandsen har lavet et internationalt

flere af projekterne er at bruge van-

den. International litteratur beskriver

firma lokaliseret i Schweiz baseret på

det konstruktivt i stedet for at lede

membranteknologi som det helt sto-

”Life Straw”. Opfindelsen er et lille rør

det direkte bort igennem kloaknettet.

re inden for vandteknologi, og det er

med et filter til at rense selv beskidt

Andre eksempler på projekter er ny

Frederikshavn

nu muligt at fremstille godt drikke-

eller forurenet vand til en vandkvali-

udformning af faskiner til at omsætte

København

vand af meget forurenet vand. Det er

tet, der kan bruges som drikkevand.

regnvand hurtigere til grundvand,

T: 70 12 44 12

nok mest drikkevand, som har den

Røret sættes for munden og man

dobbeltporøs filtrering af vand fra

www.tankegang.dk

store opmærksomhed, men spilde-

suger vandet op. Det kan bruges

veje, mikro-renseanlæg til at rense

vand vil sikkert også følge, når prisen

umiddelbart og alle steder. Opfindel-

regnvand til genbrug, flere projekter vanebrydende visuel kommunikation

32 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

med genbrug af vand. De kan læses

eller alternativ rensning, samt rens-

økonomisk satsning, hvor vand i

vand, akvakultur, membranteknologi

på By- og Landskabsstyrelsens hjem-

ning af hospitalsspildevand. Som

sagens natur ville blive et vigtigt ind-

og ”vand i byer”. Som følge af samar-

meside.

noget helt nyt kan der gives tilskud til

satsområde.

bejdet er der gennemført vurderin-

En anden runde bevilger 4,7 mio.

test- og demonstrationsprojekter i

ger af kompetencer i den danske

kr. til 10 vandprojekter under over-

Kina. Sådanne tilskud er ikke set tidli-

Ny handlingsplan

sektor og markedsanalyser. Det må

skriften ”et rent, uspoleret vandmiljø”.

gere. Runden er afsluttet inden års-

I slutningen af oktober 2009 blev

dog siges, at skal sådanne partner-

Det er typisk relativt små projekter i

skiftet, og der er bevilget 6,8 mio. kr.

der indgået en politisk aftale om ny

skabssamarbejder udvikle sig, skal

størrelsesordenen 100.000-300.000

til 16 projekter.

handlingsplan til fremme af miljøtek-

det blive meget konkret med detalje-

nologi eller en opfølgning af den

rede forretningsplaner osv. Det nytter

kr., som skal vurdere eller teste nye

Det er utroligt spændende, at der

teknologiske metoder. Andre af pro-

nu ydes tilskud til en række perspek-

eksisterende. Alle partier i Folketinget

ikke blot at tale sammen, fordi der er

jekterne videreudvikler online-målin-

tivrige projekter på vandområdet. 21

er med i aftalen. Der tilvejebringes

offentlige midler til rådighed.

ger m.v. De kan ligeledes læses på

mio. kr. er dog ikke ret meget, og der

90 mio. kr. i årene 2010 og 2011,

By- og Landskabssstyrelsens hjem-

er reelt brug for et meget større

og vand er en del af indsatsen. Der

logi er det også lovet at fremme

meside. Man kan også på Miljøstyrel-

beløb. Der mangler især midler til at

skal efterfølgende laves en ny hand-

udviklingen ved at skabe overblik

sens hjemmeside se en liste over

finansiere fuldskala-anlæg og ikke

lingsplan.

over regulering på vandområdet og

samtlige vandprojekter bevilget til

kun forsøg. Uden fuldskala-anlæg får

årsskiftet 2008/09.

man vanskeligt ved at opnå endelige

miljøteknologi også har fremmet

leringen, f.eks. over de næste 20 år.

Et felt, hvor handlingsplanen for

I handlingsplanen for miljøtekno-

ikke mindst fremskrivningen af regu-

gennembrud for nye teknologier.

udviklingen, er samarbejdet mellem

Det sidste kan være vanskeligt, men

for miljøteknologi afsat 21 mio. kr.

Reelt må man vel også bedømme

virksomhederne ved at satse på part-

det er ikke umuligt. En sådan frem-

2008-2009 til vand. I efteråret har

indsatsen i forbindelse med kli-

nerskaber. Her har virksomhederne

skrivning er dog altafgørende for at

der været en udbudsrunde, der

maændringer som et helt nyt ind-

gjort en mere forpligtende og detal-

tegne et rids af markedet fremover.

fortsætter fokus på bortskaffelse af

satsområde, der burde have været

jeret indsats for at styrke det svage

Uden markedsforståelse tøver virk-

vand i forbindelse med klimaændrin-

helt nye midler til. Der har også

samarbejde, som vandteknologi i

somhederne med at investere i

ger.

været ønsker om at iværksætte et

Danmark generelt har lidt under.

forskning og udvikling. Skal vandtek-

I alt er der under handlingsplanen

Derudover satses på forbedret spildevandsrensning, f.eks. optimeret

særligt udviklingsprogram for miljøteknologi med en betydelig større

I første fase er der blevet arbejdet med fire temaområder: Rekreativt

nologi udvikles, skal virksomhedernes interesse vækkes. Handlingsplanen har også taget

Virksomhederne på vandområdet

de første skridt på eksportområdet. Især en beskrivelse af danske tilgange til miljøpolitik på vandområdet lover godt for fremtiden. Disse

Virksomhederne beskæftiger sig med tilvejebrin-

blevet interesserede i aktiviteter, som ikke kun

”cases” kan læses på www.ecoinno-

gelse og behandling af drikkevand, behandling og

relaterer sig til en enkelt komponent. Man må hel-

vation.dk. Blot kunne man fremover

rensning af spildevand, kloakering, systemer til sty-

ler ikke glemme entreprenørvirksomheder, der

også ønske sig en lidt mere tekno-

ring, regulering samt overvågning af vandressour-

laver alt ”byggeriet” i vandsektoren, uden de nød-

loginær beskrivelse af, hvad vi har

cer, vandkvaliteter, sanitetsforhold etc. (Der ses i

vendigvis kalder sig for vandvirksomheder.

gjort i Danmark. Dette er vanskelige-

denne sammenhæng bort fra landbrug og vand,

Danske virksomheder inden for vandviden er

re, men der er naturligvis også flere

også stærke. Man kan nævne Dansk Hydraulisk

perspektiver for eksporten heri. Man

Institut (DHI), som har global virksomhed med

kan selvfølgelig forestille sig, at der

spildevandsområdet, ikke mindst fordi Danmark

over 20 afdelinger internationalt. På spildevand-

laves en erhvervsvandstrategi som

var meget tidligt ude med Vandmiljøplan 1 i 1987,

sområdet har Danmarks Tekniske Universitet

parallel til den store erhvervsklima-

hvor man over kort tid investerede ca. 10 mia. kr. i

(DTU) og Aalborg Universitetscenter anerkendt

strategi, som regeringen har udgivet i

renseanlæg. Virksomhederne arbejder med for-

offentlig forskning. Der findes også stærke kompe-

oktober 2009 - naturligvis i mindre

skellige renseteknikker, herunder processtyring,

tencer på DMU og GEUS om vandtilstand eller

omfang.

bakterieidentifikation, sensorer, membranteknologi,

vandressourcer. Vurderingen er ca. 1.500 ansatte

industriel bioteknologi osv. De kendte virksomhe-

samlet på dette videnområde.

som må siges at være et særskilt område). Danske virksomheder har stærke positioner på

Vandsektorloven

Danske rådgivere som Rambøll, Cowi, Gront-

En anden markant udvikling inden

international, Purac, etc. De danske virksomheder

mij/Carl Bro, Niras, Orbicon, Alectia osv. har endvi-

for vandteknologi er, at Folketinget i

har også gode kompetencer til indvinding og rens-

dere en god profil internationalt, ikke mindst i kraft

maj 2009 vedtog en vandsektorlov,

ning af drikkevand, men i Danmark bruger vi sjæl-

af arbejdet med udviklingsfinansiering. Rådgiverne

efter der var blevet arbejdet på en

dent at rense vand til drikkevand (pga. et ønske

er typisk gode til at levere totalløsninger i samar-

reform i seks år. Med vandsektorlo-

om rent grundvand uden behov for rensning).

bejde med underleverandører og/eller entrepre-

ven skal der laves en særlig Teknolo-

nørvirksomheder. Kun få danske producentvirk-

giudviklingsfond, som forventes at

heder som Grundfos og Danfoss, der producerer

somheder kan levere dette. Rådgiverne er virkelig

råde over ca. 20 mio. kr. hvert år.

komponenter. Hvem kender ikke en Grundfos-

gode til at producere totalleverancer ved at trække

Midlerne skal dels komme fra bran-

pumpe? I stigende omfang er disse virksomheder

på forskellige firmaer som underleverandører.

chen som frivillige indbetalinger, dels

der i spildevandssammenhæng er Krüger, HOH

Der findes også meget stærke danske virksom-

fra Miljøministeriet. Ifølge lovens

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 33

tekst og tekstbemærkningerne skal

lavet et ”opslag” på 127 mio. kroner

Det Frie Forskningsråd kan udmær-

mere opdateret materiale om

fonden være et uafhængigt organ

til konkurrencedygtige miljøteknologi-

ket også have bevilget midler, lige-

projekter/resultater om vandtek-

inden for den statslige forvaltning.

er, herunder vand. På Forskningssty-

som Højteknologifonden og Rådet

nologi, så viden spredes hurtige-

Fondens fokus skal være vand-

relsens hjemmeside er der inden

for Teknologi og Innovation. Højtek-

re og bedre. Beskrivelse af van-

sektorens forsyninger og de tilslutte-

årsskiftet lavet en oversigt over til-

nologifonden har bl.a. ydet et tilskud

dregulering og fremskrivningen

de forbrugere, især med hensyn til

skud i 2009, og her kan man se alle

på 10 mio. kr. til projektet ”Ultrarent

vandkvalitet, forsyningssikkerhed, mil-

projekterne. Til fem projekter er der

vand”, hvor proteinet aquaporin pla-

jø og effektivitet, herunder også

givet knap 100 mio. kroner, men der

ceret i en membran renser vandet

port som nøglen til udvikling, ger-

energieffektivitet. På grund af vanske-

er ikke midler til miljøteknologi i

ultrarent. Arbejdsdelingen må forstås

ne med udvikling af en erhvervs-

ligheder med gennemførelsen af

2010.

sådan, at Højteknologifonden og

prisreguleringen i vandsektorloven,

I forbindelse med disse midler skal

Rådet for Teknologi og Innovation går

3) Der mangler større fokus på ener-

udskydes prisloftet til start i 2011.

man være opmærksom på, at de er

længere ind i den deciderede udvik-

gibesparelser og klimaforhold

Fonden skal følgelig først etableres i

forskningsmidler og ikke udviklings-

ling end det Strategiske Forsknings-

inden for vandsektoren.

2010.

midler. Ansøgerne er videninstitutio-

råd.

Fonden er virkelig udtryk for

ner som universiteterne AAU, DTU,

heraf er et nødlidende område. 2) Der mangler bedre fokus på eks-

vandstrategi.

4) Nøgleaktørerne, dvs. staten, kom-

Danske forskningsmidler skal

munerne og virksomhederne,

nytænkning. Det kan meget vel gå

KU, samt DHI og GEUS. Umiddelbart

også ses sammen med de mulighe-

må længere frem i skoene og

hen at blive et helt centralt forum for

skal der derfor ofte noget ekstra

der, som midler fra EU giver for dan-

blive bedre til at samarbejde.

den fremtidige teknologiudvikling, i

udvikling til, før disse projekter vil

ske virksomheder. EU-kommissionen

Ønsker man en udvikling, må der

hvert fald for analyser og mindre pro-

kunne kommercialiseres. Det er i

har haft et større program på 105

jekter. Der er imidlertid mange usikre

denne sammenhæng værd at næv-

mio. euro om nanoteknologi, herun-

5) De forskellige offentlige fonde må

faktorer, f.eks. indbetalinger fra vand-

ne, at Forskningsstyrelsen/det Strate-

der membranteknologi, i opslag med

udvikle samarbejdet, ikke mindst

selskaberne, og hvor skal fonden pla-

giske Forskningsråd over årene

ansøgningsfrist i december.

når Teknologiudviklingsfonden

ceres - dvs. hvem skal have sekretari-

2003-08 har bevilget 71 mio. kr. til

atet.

vandforskning, hvor to af projekterne

Opsummering

omhandler spildevand og sensorer.

For at opsummere: hvad skal der så

udvikling, men også reelle

Konkurrencedygtighed

Forsknings- og udviklingsmidlerne

satses mere fra alle parter.

bliver en realitet. 6) Der må findes flere midler til især

til for at gøre vandteknologi til et

demonstrationsanlæg - også

Den tredje nye udvikling er, at Forsk-

i Danmark har forskelligt ophæng, så

større erhvervs- og eksportområde i

fuldskalaanlæg - ligesom på

nings- og Innovationsstyrelsen via

det er ikke nok at vide, hvad det Stra-

Danmark?

energiområdet.

det Strategiske Forskningsråd har

tegiske Forskningsråd har bevilget.

1) Der mangler bedre analyser og

ED ProjektBank - Med Prioriteringsmodul Få det komplette overblik over kloaksaneringerne med ED ProjektBank fra EnviDan. ED ProjektBank er databasen, der nemt og enkelt håndterer alle planlagte ledningssaneringer, punktreparationer, brøndsaneringer etc. i kommunen.

Fordelene er mange: Sikrer at alle planlagte saneringsopgaver huskes og sættes igang. Mulighed for at sortere på område, omfang, opgavetype etc. Alle medarbejdere har adgang til databasen, og alle ser derfor det samlede billede. ED ProjektBank kan med fordel bruges til budgetlægning, idet kommende saneringsudgifter er registreret i databasen. Kommunens medarbejdere kan selv oprette, slette og revidere planlagte anlægsopgaver i projektbanken. Dynamisk planlægning, som let kan tilpasses ændrede forhold, budgetter etc. Prioriteringsmodul til objektiv prioritering af opgaver

www.envidan.dk

Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Kongsvang Allé 37 Bygning 16 8000 Århus C Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal 9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A 2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

34 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Kloakering af sommerhusområder:

Fokus på uvedkommende vand Kloakering af et sommerhusområde i Gribskov Kommune sker med fokus på at undgå fremtidige problemer med uvedkommende vand i form af grundvand samt tag- og overfladevand, der ofte belaster kloakkerne i lavtbeliggende, kystnære sommerhusområder. Denne artikel fokuserer på planlægningsfasen og principperne for kloakeringen. Efterfølgende artikler vil se på etablering og driftserfaringer.

sætter sig som følge af dræningen, er afstanden til grundvandsstanden mindsket de senere år.

Planlægningsfasen Området har været planlagt kloakeret siden 80’erne, men på grund af de meget høje omkostninger for både grundejerne og kloakforsyningen er projektet løbende blevet udsat. Da beslutningen om realiseringen af kloakeringen var en realitet, blev det samtidig slået fast, at regnvandsafledningen fortsat skulle ske via de eksisterende dræn- og grøftesystemer. På grund af den store interesse for kloakeringen og de mange hen-

/ Af Henning Holm, Gribskov Kommune,

Den høje grundvandsstand skal løses på privat foranledning, da mange grundejere har henvendt sig med ønske om at få forbedret forholdene.

Jakob H. Hansen, COWI, og

de Gribskov Kommune, at effektiv formidling af information mellem kloakforsyningen og grundejerne

Tom Thomsen, Grundfos Pumper A/S.

Gribskov Kommune har igangsat

vendelser fra grundejerne, beslutte-

devandsanlæg, dels begyndende

udvej for kloakforsyningen og grun-

skulle have meget høj prioritet.

uhygiejniske forhold i området -

dejerne end en kloakering af områ-

Således blev der før igangsættelsen

begge dele som følge af den høje

det.

af projekteringen afholdt et offent-

grundvandsstand.

Sommerhusområdet består af ca.

ligt møde om sagen, hvor omkring

950 ejendomme, heraf langt de fle-

200 grundejere mødte op. Stem-

tiden fået flere og flere henvendel-

ste sommerhuse. Området er

ningen var positiv, dels på grund af

Sand samt Tisvilde Ry) beliggende

ser fra grundejerne med ønske om

præget af store grunde og grusveje

beslutningen om realisering af kloa-

nordvest for Arresø.

forbedring af de utidssvarende for-

med en række grøfter for dræning

keringsplanerne, men også fordi

hold. I overensstemmelse med

af området. Da grøfterne mange ste-

mange fandt det værdifuldt, at

dels, at der afledes spildevand til

spildevandsplanen så Gribskov

der ikke er særligt dybe, og da dele

kommunen inddragede dem så tid-

Arresø via dårligt fungerende spil-

Kommune ingen anden realistisk

af området er tørvemose og stadig

ligt i processen.

kloakeringen af sommerhusområ-

Gribskov Kommune har med

det "Sandet" (Tibirke og Ramløse

Baggrunden for kloakeringen er

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 35

Grøfterne fungerer som afløb for overfladevand - og måske spildevand?

digt at anvende en række pumpes-

grundejerne. Det blev derfor grun-

en følge- og kontaktgruppe med

tationer. På grund af de store grun-

digt overvejet, hvordan man kunne

sådan, at de kan forsynes med en

repræsentanter for grundejerfore-

de i området ville etablering af et

gøre kloakeringen billiger og redu-

midlertidig logger, der registrerer

ningerne i området og kloakforsy-

traditionelt spildevandssystem inde-

cere risikoen for uvedkommende

køretiden for pumpen. Loggede

ningen. I forløbet er der anvendt

bære krav om dybtliggende gravita-

vand.

data for køretid pr. pumpe over-

mange ressourcer på skriftlig og

tionsledninger i vejene, så de inter-

mundtlig dialog med grundejerne.

ne afløbsanlæg kan etableres med

Tryksat system

Foreløbig ser det ud til, at disse ini-

minimumsfald.

Det blev på denne baggrund

Kort tid efter blev der etableret

Huspumperne er indrettet

føres automatisk til en dertil indrettet server. Efter logning af data fra de til-

besluttet at etablere systemet som

sluttede huspumper kan det ret

vandsspejlet i en jordbund, der

et tryksat afløbssystem i en udgave,

hurtigt fastslås, om der afledes

overvejende består af sand, ville

hvor kloakforsyningen etablerer en

andet end spildevand fra de enkel-

Udfordringen

medføre meget store omkostninger

(offentlig) huspumpe ved hvert

te grunde i form af overfladevand

Idet området er præget af en høj

for både kloakforsyningen og

hus efter nærmere aftale med

og/eller drænvand. I givet fald vil

grundejeren.

ejeren blive kontaktet og blive på-

tiativer tidligt i forløbet har været en god investering.

Store gravedybder under grund-

grundvandsstand, har der fra starten været fokus på at undgå tilløb

Grundejeren bekoster da tryk-

lagt at frakoble det uvedkommen-

af drænvand og regnvand fra grun-

ledningen ud til vejen og afløbsan-

de vand. Bevisbyrden for påbuddet

dene. Det blev fra starten præcise-

læg frem til huspumpen. Grundeje-

udgøres af målinger i huspumpen.

ret over for grundejerne, at proble-

ren betaler for pumpens strømfor-

merne med for høj grundvands-

brug, men bliver dog kompenseret

Adgang og vedligehold

stand ikke vil blive løst af kloakfor-

herfor af kloakforsyningen. Spilde-

Der tinglyses ret til, at kloakforsy-

syningen. Det er fortsat grundejer-

vandet fra 10-20 huspumper sam-

ningen kan inspicere og vedligehol-

nes opgave at sikre en forsvarlig

les i større pumpestationer - vej-

de huspumperne. Idet alle tinglys-

dræning af området ved vedlige-

pumper - placeret i vejarealerne.

ninger udformes med enslydende

holdelse og evt. uddybning af de

deklarationstekst, kan alle tinglys-

eksisterende grøfter. Hvis der skal

Kontrol med vandet

ningerne gennemføres samtidig,

ske en uddybning af grøfterne, skal

I vejpumperne etableres løbende

selvom deklarationerne ledsages af

der selvfølgelig søges om tilladelse

overvågning via Helsinge Rensean-

individuelle tegninger for de enkel-

til en vandløbsregulering efter

lægs SRO-anlæg, så det hurtigt kan

te ejendomme.

vandløbslovens bestemmelser.

konstateres, hvis en af vejpumperne

Området er meget fladt og som nævnt med en høj grundvandsstand, hvorfor det under alle omstændigheder ville være nødven-

Styreskab til huspumper med mulighed for installation af logger til registrering af køretid for pumpen.

Kloakeringen af de ca. 950 ejen-

modtager mere vand end forvente-

domme sker inden for de kom-

ligt. I givet fald skal årsagen findes

mende 5-6 år. Første etape gen-

blandt de tilsluttede huspumper i

nemføres pt. og forventes afsluttet

oplandet til vejpumpen.

til foråret 2010.

36 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Ny afvandingsteknik giver store besparelser I oprensningen af Sorte Sø i Skanderborg anvendes store geotekstilposer på 350-400 m3 til afvanding af sediment. Teknikken er et fuldskala-pilotforsøg sammen med tre andre mekaniske afvandingsmetoder. Her viste geotekstilposerne sig overlegne med besparelser på 40-65 procent og et sænket prisestimat fra ca. 30 til 16 millioner kr.

/ Af Jens Schelde, afdelingsleder i Skanderborg Vand og Kloakforsyning A/S,

fortilførsel fra Sorte Sø. For at kun-

at transportere og bortskaffe 95

og pris, hvor en ny teknologi, geo-

ne opfylde målsætningerne for Sor-

procent vand, er der derfor behov

tekstilposerne, var de øvrige meto-

te Sø og Lillesø pålagde amtet der-

for kraftig afvanding af sedimentet.

der overlegen. Pilotforsøgets resul-

for, i Regionplan 2005, Skander-

tat og de tilhørende prisestimater er opsummeret i tabel 1.

borg Kommune at afskære eller

nærheden af Sorte Sø, blev der

oprense Sorte Sø. For at forbedre

derfor i sommeren 2008 lavet fuld-

søens naturtilstand og bevare

skala pilotforsøg med sammenlig-

Oprensningens omfang

områdets rekreative værdi, beslut-

ning af fire metoder til mekanisk

Sorte Sø er på 5 ha og med en

tede Skanderborg Kommunes

afvanding. Pilotforsøget mundede

dybde før oprensning på 0,5-1,4

byråd at vælge en oprensning.

ud i en vurdering af anvendelighed

m. I forarbejderne til pilotforsøget

Da fosforbelastningen hovedsagelig skyldes historisk tilledning af spildevand fra Skanderborg by og

Geotekstilposer

rensningsanlæg, var det muligt at

Poserne består af svær polyethylen eller polypropylen geotekstil. Der

finansiere oprensningen over vand-

findes både vævede og flettede typer med varierende styrke- og

afledningsbidraget med hjemmel i

strækningsegenskaber. Stoffet sys i enten tværgående, langsgående

forurener betaler-princippet i Vand-

eller spiralsnoede syninger. Især strækningsegenskaberne påvirkes af

løbslovens §68, stk. 2. Oprensnin-

kombinationen mellem stoffets vævning og måden, syningerne

gen forestås derfor af Skanderborg

lægges på. Generelt er spiralsyede poser de svageste og bør undgås.

Kommunes Vand- og Kloakforsy-

Geotekstilerne findes både i enkelt- og tolagstyper. I tolagstyper er

ning.

det yderste lag styrkebærende og det inderste lag typisk filtet sam-

Pilotforsøg

styper har det styrkebærende lag fast åbningsstørrelse og opbygger

Da Sorte Sø-sedimentet er let foru-

filterkagen.

men, så det virker som et filter og opbygger en filterkage. I enkeltlag-

senior projektleder Asger Vestergaard og projektleder Kasper Mølgaard, begge COWI.

Da der ikke er plads til spulefelt i

renet med bl.a. cadmium og PAHer,

Der findes i Europa 4-5 leverandører, der leverer poser syet efter

Sorte Sø i Skanderborg har i mange

kan det ikke udbringes efter slam-

mål i forskellige materialer og vævninger, skræddersyet til forskellige

år modtaget både urenset og ren-

bekendtgørelsen, men skal bort-

formål.

set spildevand (indtil for 30 år

skaffes til genanvendelse, deponi

siden), hvilket har gjort søens sedi-

eller lignende. Som sedimentet lig-

ment kraftigt fosforbelastet. Det

ger in-situ har det et tørstofindhold

ring, industrielt spildevand, spildevandsslam, sedimenter fra søer,

ødelægger vandkvaliteten i både

på ca. 10 procent, hvilket efter

kanaler og havne samt som sandfyldt bygningselement i

Sorte Sø og den nedstrøms Lillesø,

optagning i bedste fald vil ligge på

kystsikring/dæmningsbyggeri (det oprindelige formål).

der modtager 77 procent af sin fos-

ca. 5 procent. For ikke at betale for

Afvandingsmetoden er meget anvendt i bl.a. USA, Holland og fjernøsten. Den anvendes til så forskelligartede formål som gyllesepare-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 37

Geotekstilposerne under drift. Ved projektets afslutning er poserne stakket i 3 lag svarende til ca. 5,5 m i højden. Ved endt afdræning forventes højden reduceret til under 3 m.

er søens areal opdelt i 30 gridfelter,

sætte koagulant og flokkulerings-

rænser, men for den fjerde mono-

rejektvandskvalitet - og kun på dis-

og sedimentet er analyseret for for-

middel inden afvanding. Forsøgene

mer, acrylsyre, lykkedes det ikke

se tre dage synligt dårlig kvalitet.

urening, tørstof og glødetab. Det

viste, at tilsætning af en polyacryla-

analyselaboratoriet at udvikle en

Samlet varighed af episoderne var

gennemsnitlige tørstofindhold i

mid flokkulant havde god effekt på

analysemetode.

på i alt tre dage ud af de i alt knap

sedimentet er ca. 10 procent,

både afvandingen og rejektvandets

mens glødetabet er ca. 46 procent.

indhold af suspenderet stof, mens

fra oprensningen er imidlertid, at

Sediment består af minimum 75

koagulanten (PolyAluminiumKlorid

der skulle have været målt korn-

sammenhæng mellem rejektvan-

procent silt og er fosfor-, tungme-

- PAK) kunne undværes. Erfaringer

størrelsesfordeling på alle sedi-

dets visuelle kvalitet og den målte

tal- og kulbrinteforurenet. Stort set

fra USA viste også, at flokkulerede

mentprøver i forundersøgelserne i

kvalitet. Analyserne tyder på, at

al fosfor og forureningskomponen-

sedimenter dræner hurtigere end

stedet for blandeprøve fra tre grid-

rejektvandets udseende eller in-line

ter ligger i de øverste 40 cm af

ikke flokkulerede sedimenter. Der

felter og visuel karakteristik af

turbiditetsmåling muligvis kan bru-

sedimentet. Den samlede mængde

tilsættes ca. 4 kg aktiv polymer per

prøverne. Stik imod forventning har

ges som praktisk styreparameter for

sediment, der skal fjernes, er derfor

ton tørstof i sedimentet.

oprensningen nemlig fundet tre

rejektvandskvalitet.

En af de væsentligste erfaringer

90 pumpedage. På Sorte Sø er der derfor god

mindre banker med tydeligt ander-

ca. 20.000 m . Inklusiv oppumpet 3

vand svarer det til ca. 80.000 m3,

Rejektvandskvalitet

ledes sediment end resten af søen.

Driftserfaringer

der skal igennem poserne.

Under normal drift er rejektvandet

Det viser, at sedimentet i selv en så

Det er muligt at stakke poserne i

Sedimentet optages med cutter-

fra poserne klart og med lave ind-

lille og stillestående sø som Sorte

mindst fire lag. Metoden giver der-

suger og pumpes direkte i geoteks-

hold af både suspenderet stof og

Sø er heterogent og skal under-

med bedre udnyttelse af tilgænge-

tilposerne. Der måles in-line for tør-

forureningskomponenter. Analyse-

søges detaljeret, inden systemet

lig plads end f.eks. et spulefelt. På

stof og flow, og flokkuleringsmiddel

resultater for rejektvandet under

designes. Det anderledes sediment

Sorte Sø anvendes et areal på ca.

tilsættes in-line. Derefter passerer

normal drift viser, at rejektvandskva-

havde alle tre gange synligt negativ

2.500 m2 til afvanding af 80.000

sedimentet igennem en fordeler-

liteten stort set er i samme størrel-

effekt på kvaliteten af det ellers kla-

m3 indpumpet sediment og vand.

manifold ud i slanger, der løbende

sesorden som regnvand i separat

re rejektvand fra poserne - det blev

Samtidigt behøver inddæmnings-

flyttes fra pose til pose under

kloaksystem.

gråt.

volde omkring pladsen ikke at være

opfyldningen. Rejektvand bortledes

Under normal drift har det ikke

En analyse af rejektvandet viste

højere end ca. 1 m, hvilket mind-

via rensningsanlæg. Der oppumpes

været muligt at detektere nogen af

da også klart dårligere vandkvalitet

230-250 m3 i timen med et gen-

de tre undersøgte acrylamid-mono-

end under normal drift og acryla-

nemsnitligt tørstofindhold på 3-3,5

merer i rejekvandet (acrylamid,

mid-monomer kom op over detek-

for ikke at rulle under fyldningens

procent. De enkelte poser er 350-

acrolein og acrylonitril) - selv ikke

tionsgrænsen i rejektvandet. Dog

tidlige stadier. Da der skal bortskaf-

400 m store.

med de anvendte meget lave

stadig langt under det foreslåede

fes store mængder vand fra poser-

detektionsgrænser på 0,02 -1 µg/l.

krav til Bagsværd Sø på 1 µg/l. I alt

ne, vil et ubeskyttet underlag skylle

ført en serie jar-tests for at under-

To analysemetoder måtte special-

har der været tre episoder med

væk. Underlaget skal derfor altid

søge, om det var nødvendigt at til-

udvikles for de lave detektionsg-

anderledes sediment og dårlig

beskyttes mod erosion fra rejekt-

I pilotforsøget blev der gennem-

sker anlægsomkostningerne. Poserne skal ligge helt vandret

38 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Principskitse over systemets opbygning på Sorte Sø. Fra søen pumpes sedimentet ind til container, hvor flokkuleringsmiddel tilsættes in-line. Derefter passerer sedimentet igennem fordelermanifold ud i slanger, der løbende flyttes fra pose til pose under opfyldningen. Rejektvandet bortledes via rensningsanlæg.

Andre anvendelser Teknikken muliggør genanvendelse af ellers geoteknisk set uanvendelige materialer. Når poserne er fyldt, udgør de en byggeklods, der kan anvendes som kerne i volde, stabilisering i opfyldninger bag tæt spuns m.v. Genanvendelse kan udløse en §19-godkendelse, der fritager fra deponeringsafgift for forurenede sedimenter. Det kan især være nyttigt i kombinering af klimatilpasning med oprensning af regnvandsbassiner: Hvis det oprensede sediment anvendes til vold omkring regnvandsbassinet, kan deponeringsomkostninger bortfalde samtidig med, at regnvandsbassinets kapacitet forøges med voldens højde. Spulefelter med opbrugt kapacitet kan evt. få forøget kapacitet ved at stakke poser op i flere lag oven på det eksisterende sediment. Presset fra de overliggende poser vil medvirke til hurtigere konsolidering i det underliggende sediment. Poserne kan potentielt anvendes til efterpolering af rejektvand fra spulefelter og muligvis endda til filtrering af regnvand, inden det løber ud i regnvandsbassiner.

vandet ved f.eks. plastmembran,

gang ad gangen. Poserne fyldes

gen kunne på et par timer simpelt

hold til det indpumpede sediment.

betonunderlag eller lignende. På

nemlig af flere omgange for fuldt

repareres vha. et par brædder og

Tørstofindholdet i poserne

Sorte Sø anvendes svejset plast-

ud at udnytte hele kapaciteten i

nogle skruer. Ved afslutning af

moniteres løbende, og bortskaffel-

membran.

den enkelte pose. Spildtiden mini-

posernes fyldning er der målt TS

se afhænger af de opnåede resul-

meres, og posernes kapacitet mak-

op til 20 procent.

tater. Ved bortskaffelse sprættes

Geotekstiler har meget stor vandafledningsevne: Den tekstil,

simeres, hvis der hele tiden er

poserne op og sedimentet grabbes

der anvendes i Sorte Sø, kan

mulighed for at flytte slanger til en

Bortskaffelse

op i lastbiler. Poserne bortskaffes

dræne op til 960 l/m2/min. Meto-

anden pose.

Sedimenterne skal dræne i 6-12

som brændbart affald. Bortskaffel-

måneder efter oppumpningen, hvor-

sen af Sorte Sø-sedimentet er ikke

den muliggør derfor effektiv udnyt-

Under sidste fyldning af en af

telse af den tilgængelige pumpeka-

poserne, revnede den i den ene

efter der forventes opnået TS på

fastlagt endnu. Der er begrænsede

pacitet, hvilket giver en hurtigere og

ende. Selv om posen var under

minimum 30 procent og formodent-

muligheder pga. sammensætnin-

billigere oprensning.

fyldning, var sedimentet allerede så

lig væsentligt mere. Dette svarer til

gen, men der overvejes p.t. enten

fast og skovlbart, at der ikke løb

en reduktion i bortskaffelsesvolumen

deponering eller nyttiggørelse i

sediment ud af posen. Sprængnin-

og pris på mindst 90 procent i for-

leca-produktion.

Det er dog en klar driftsfordel med så mange poser som muligt i

Digital ejendomshandel:

Lettere sagsgang for kommune og borgere Nyt digitaliseringsprojekt vil gøre flere data digitalt tilgængelige for at give borgeren adgang til de nødvendige data til brug ved ejendomshandler. Af Gitte Jochimsen, konsulent, KL

ne og hos de relevante statslige

vil en stor del af arbejdet i projektet

sourcer til digitalisering af de data,

myndigheder.

være at sørge for standardisering og

som ikke findes digitalt i den enkelte

digitalisering af de data, der endnu

kommune. Opgaven løses ved, at et

ikke findes i digital form.

eller flere konsulentfirmaer vil hjælpe

Forventningen er, at DIADEM-projektet vil resultere i en forenklet sagsgang ved ejendomshandel, da bor-

De kommunale data, der typisk

hver enkelt kommune med at digitalisere kommunens analoge data.

geren direkte eller gennem ejen-

indhentes ved en ejendomshandel,

domsmægleren vil kunne indhente

og som i dag ikke findes på en ensar-

sine egne oplysninger via en selvbe-

tet digital form, er oplysninger om oli-

Gevinst ved digitalisering

tjeningsløsning på internettet.

etanke, miljøsager, varmeplaner, spil-

Når projektet er gennemført, forven-

Kommunerne vil derved ikke

devandsplaner, kommunale anlæg-

tes det, at kommunernes arbejde

I dag får ejendomsmæglere, borgere

længere skulle formidle de oplysnin-

sprojekter, adgangsforhold og forfalden

med at finde og udlevere ejendoms-

og advokater udleveret de kommu-

ger, der i dag formidles via det grøn-

gæld til kommunen. En del af disse

oplysninger ved ejendomshandel bli-

nale ejendomsdata i forbindelse

ne ejendomsskema, da de vil blive

oplysninger skal fremover registreres i

ver minimeret eller helt forsvinder.

med ejendomshandler via det grøn-

indhentet automatisk fra digitale kil-

BBR, mens andre vil blive placeret i

Borgeren og ejendomsmæglere kan

ne ejendomsskema. Kommunerne

der. Samtidig vil borgeren opleve en

Plansystemet. DIADEM-projektet arbej-

i stedet selv finde oplysningerne via

sagsbehandler skemaet og finder de

nemmere sagsgang, da data stilles til

der i øjeblikket med etablering af data-

internettet og vil derved opleve en

nødvendige oplysninger i en blan-

rådighed via internettet, og han der-

modeller for de nye temaer til Plansy-

forenklet og mere effektiv løsning.

ding af analoge og digitale datakilder.

ved kan sidde derhjemme i fred og

stemet og specificeringer af nye felter i

De nye digitale data i standardisere-

ro og hente oplysningerne.

BBR, så der er plads til data, når digita-

de systemer med åbne snitflader vil

liseringen sættes i gang i 2010.

derudover give bedre muligheder for

Visionen i digitaliseringsprojektet DIADEM (Digital adgang til oplysninger ifm. ejendomshandel) er, at den-

Hjælp til kommunerne

ne arbejdsgang fjernes ved at stille

Når kommuner indsamler data til det

tende arbejde. Da det er forskelligt

de relevante data til rådighed digitalt.

grønne ejendomsskema, kommer

fra kommune til kommune, hvilke og

regi af Erhvervs- og byggestyrelsen.

Det kræver digitalisering af de nød-

data fra en blanding af analoge og

hvor store mænger data der findes

Flere oplysninger om projektet på

vendige ejendomsdata i kommuner-

digitale kilder i kommunerne. Derfor

digitalt, vil projektet bidrage med res-

www.ebst.dk/diadem.

Digitaliseringen bliver et omfat-

digital forvaltning i egen kommune. DIADEM-projektet bliver udført i

Oprensning og vedligehold af regnvandsbassiner

Regnvandsbassiner er en vigtig komponent i at undgå oversvømmelser og til rensning af regnvand. Med tiden fyldes bassinerne med sediment og gror til. Det nedsætter den hydrauliske og rensemæssige funktion. Oprensning er derfor nødvendig – og yderligere tilpasning til klimaændringernes øgede nedbør presser sig på. COWI har stor erfaring med design af regnvandsbassiner, systematisk vedligeholdelse og myndighedsbehandling samt økonomisk optimal oprensning og bortskaffelse af oprenset materiale. Kontakt: Asger Vestergaard, e-mail: asve@cowi.dk, tlf.: 2936 7466

40 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Styr på spildevandet Kodeordene for projekt ny spildevandsledning tværs over Djursland er forberedelse og fremtidssikring. Rørledningen går gennem to kommuner og involverer ikke blot ingeniører og entreprenører, men også miljøfolk, arkæologer og 75 lodsejere.

camper og besøgte samtlige lods-

de. De to sidste drejer sig om hen-

ejere i forbindelse med ekspropria-

holdsvis bygningsentreprise af de

tionen.

fire pumpehuse og pumpeleveran-

"Det er vigtigt med så stort projekt, at vi sikrer fælles fodslag på tværs af faggrænser og kommu-

Forside til informationsmateriale til de berørte lodsejere.

Som sikkerhedsforanstaltning og til håndtering af varierende belast-

ansen fra AquaDjurs.

ninger er der ved hver af de fire pumpestationer etableret bassiner,

tøren for Syddjurs Spildevand,

som ved fx driftsuheld eller service

Søren Lynge Petersen:

skal opsamle spildevandet.

"Forarbejdet er rigtig vigtigt og KommunikationsTanken

dratmeter og spækket med teknik.

ner," siger direktør John A. ChristiHan bliver suppleret af direk-

/ Af journalist René Wibholdt,

cen. Et pumpehus er på ca. 30 kva-

Selve den fysiske placering af

sikrer, at vi sparer en masse tid i

rørledningen blev først defineres,

etableringsprocessen.

efter at natur-, miljø- og museumsfolk blev hørt. Og faktisk var der

Pumper og bassiner

gevinst til arkæologerne. Under

Spildevandsprojektet bliver ledet af

gravearbejdet ved et af fikspunkter-

Hensynene står nærmest i kø, når

Syddjurs Spildevand med ingeniør-

en administrativ styregruppe og en

ne i Kirial fandt de en slags fiskeru-

man skal etablere en spildevands-

firmaet Grontmij | Carl Bro som

teknisk styregruppe, som varetager

se fra oldtiden.

ledning gennem skove, marker og

totalrådgiver.

de daglige opgaver. Løbende bliver

vandløb. Den nye fælles rørledning

Selv vurderer aktørerne, at det

samarbejdet evalueret, og i denne

Fokus på design og drift

er 22,5 km lang og bugter sig gen-

velkørende samarbejde skyldes, at

proces medvirker også forsynings-

Arbejdsmiljøet har fået højeste prio-

nem to kommuner og 75 lodseje-

der fra starten har været fokus på

selskabernes driftsfolk.

ritet i pumpehusene, som i det

res jord. Fra Nimtofte i Syddjurs

procesledelse, åbenhed og ejer-

"Ejerskab er afgørende for pro-

Kommune til Fornæs Renseanlæg

skab. Alle involverede parter blev

jektets gennemførelse, derfor gør vi

L. Mikkelsen fortæller, at det tidlige-

lidt udenfor Grenaa i Norddjurs

samlet på Kattegatcentret i Grenaa,

meget ud af at få alle involverede

re ikke var ualmindeligt, at der skul-

Kommune.

og her blev projektet gennemgået

med i samarbejdet", pointerer pro-

le tre mand til at udføre service- og

og debatteret minutiøst. Herefter

jektleder Palle L. Mikkelsen fra

reparationsopgaver i pumpestatio-

kører anlægsarbejdet, som blev

blev der udarbejdet informations-

Grontmij | Carl Bro.

nen. Nu kan hovedparten af disse

igangsat i slutningen af august

materiale, som bl.a. blev sendt ud

2009, efter bogen. Bag projektet til

til de berørte lodsejere. Senere kør-

ser, som efter udbud er lagt i hæn-

ca. 30 millioner kroner står forsy-

te repræsentanter fra de tre aktører

derne på fem forskellige entrepre-

sådanne projekter, derfor har vi

ningsselskaberne AquaDjurs og

strækningen igennem i en auto-

nører, hvoraf de tre går på jordarbej-

fokuseret på at have pumpestatio-

Trods de svære konditioner

Projektet er opdelt i fem entrepri-

daglige bliver fjernovervåget. Palle

opgaver klares af blot én mand. "Driftsudgifterne betyder alt i

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 41

Billede fra arbejdet med den nye fælles rørledning, der er 22,5 km lang og går gennem Norddjurs og Syddjurs Kommuner samt 75 lodsejeres jord.

energi for at holde spildevandet i

ner, der er lette at betjene, og som

"For at sikre kapacitet på den

kræver lav bemanding", siger pro-

lange bane, etablerer vi to parallelle

bevægelse. I samarbejde med

jektlederen.

trykledninger fra Kirial til Grenaa,

pumpeleverandøren har vi fået en

Fakta

hvoraf kun den ene kommer i drift

løsning, der både tager hensyn til

Kloakforsyningen i Norddjurs

højde for fremtidens udfordringer -

de første år", siger Palle L. Mikkel-

miljøet og driften", understreger

Kommune blev i 2008 udskilt i

belastning, kapacitet, dimensione-

sen.

Palle L. Mikkelsen.

det selvstændige selskab

Projekteringsarbejdet tager også

ring - på spildevandsområdet. Det er fx allerede besluttet, at nogle renseanlæg i det geografiske område på et tidspunkt skal nedlægges.

Også klimaet er tænkt ind i projektet.

Spildevandsledningen forventes klar til drift i maj i år.

"Vi har valgt miljøvenlige pumper, som kræver et minimum af

AquaDjurs A/S. Se mere på www.aquadjurs.dk. Kloakforsyningen i Syddjurs Kommune blev i februar 2009 til Syddjurs Spildevand A/S, www.syddjursspildevand.dk. På Grontmij | Carl Bros hjemmeside, www.gmcb.dk kan du under Aktuelt søge på ”spildevand” og finde en nærmere omtale af projektet. Den fælles transportledning for spildevand bliver 22,5 km lang og etableres fra Nimtofte i Syddjurs Kommune til Grenaa i Norddjurs Kommune via Tøstrup, Ørum, Mastrup og Kirial. Det samlede investeringsbehov er ca. 30 mio. kr. ekskl. moms, og anlægsudgiften fordeles mellem de to forsyningsselskaber ud fra kapacitetsbehov og ønsker.

Formand for Udvalget for natur, teknik og miljø i Syddjurs Kommune, Carsten Bech, Ingeniør ved Syddjurs Spildevand A/S, Arne Hensen, Ingeniør fra Grontmij | Carl Bro A/S, Klaus Helweg.

42 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Kommunerne forbereder sig til vand- og naturplanerne Forslagene til de nationale vandplaner og natura 2000-planer er forsinket et år. Det har sat kommunerne i en venteposition på vand- og naturområdet. En rundspørge afslører dog, at kommunerne har gjort en del forberedelser til de kommende planer ud fra fire forskellige strategier, og at nogle kommuner er et skridt foran de andre.

blandt kommunerne for at få et

cemæssigt på hælene. Enten fordi

les der krav om, at kommunerne i

samlet billede af deres forberedel-

indsatsen forventes at blive ufor-

samarbejde skal prioritere indsat-

ser og overvejelser forud for offent-

holdsmæssigt dyr, eller fordi kom-

sen inden for hovedvandoplande-

liggørelsen af de nationale vand- og

munen i forvejen prioriterer hårdt

ne. De enkelte kommuner bliver

natura 2000-planer.

mellem sine opgaver og har be-

projektejere på de større projekter

grænsede medarbejderressourcer

inden for deres geografiske område

til at løfte arbejdet.

og skal således også stå for den

92 ud af landets 98 kommuner blev kontaktet i forbindelse med undersøgelsen. På tidspunktet for

mere omkostningstunge del af

undersøgelsen var tidsrammen,

et håb om, at miljøcentrenes vand-

arbejdet med blandt andet lods-

målsætninger og finansiering af

og natura 2000-planer præcist defi-

ejerforhandlinger.

vand- og naturindsatsen endnu

nerer den indsats, kommunerne

ukendt. Det betød, at ingen kom-

skal iværksætte, og at midlerne føl-

i fællesskab ansvaret for at definere

muner pt. har planlagt arbejdet

ger med, så kommunerne slipper

og prioritere større projekter. Det

med handleplanerne nærmere.

for det tunge arbejde med at priori-

bliver interessant at følge, hvordan

tere indsatsen.

de forskellige strategier og graden

De fleste kommuner har dog på / Af Marie Juul Knudsen (mjk@geo.ku.dk),

Blandt disse kommuner er der

en eller anden måde forberedt sig

På den anden side ser de mere

Aftalen giver altså kommunerne

af parathed fremover kommer til at

Anne Gravsholt Busck og

på den kommende opgave med

ressourcestærke ”projekteksperter”

præge håndteringen af dette

Søren Pilgaard Kristensen, Institut for Geografi og

udarbejdelse og iværksættelse af

og ”kommuner med samarbejdsfo-

ansvar.

Geologi, Københavns Universitet.

handleplaner. Specielt hvad angår

kus” handleplanerne som deres

koordinering på tværs af kommu-

chance for at gøre en forskel for

oprids af undersøgelsens konklusi-

negrænser, er der taget mange ini-

naturen og vandmiljøet. Disse kom-

oner. Se hele artiklen med uddyb-

I 2009-2011 gennemfører Institut

tiativer og etableret mere eller min-

muner har selvstændige ambitioner

ning af kommunernes forskellige

for Geografi og Geologi ved Køben-

dre faste samarbejdsfora og erfa-

og visioner for arbejdet og ønsker

tilgange til vand- og naturplanerne

havns Universitet forskningsprojek-

ringsnetværk.

derfor mest mulig frihed og ansvar

på www.teknikogmiljo.dk.

Dette er kun et uddrag med et

til selv at prioritere og gennemføre

tet ”Bæredygtig planlægning med lang tidshorisont og på tværs af

Stærke og svage kommuner

fag- og forvaltningsgrænser”. Pro-

Kommunerne udtrykker generelt

jektet er et følgestudie med fokus

også stor faglig selvtillid og en iver

Strategi får konsekvenser

på udarbejdelse og implementering

efter at tage fat på opgaven. De for-

Med KL og Miljøministeriets aftale

af de kommunale vandplaner og

skellige strategier tegner dog et

27. november 2009 for udmønt-

Læs mere på nettet

natura 2000-handleplaner. Indled-

diverst perspektiv for fremtidens

ningen af ådals- og vådområdeind-

Se artiklen i sin fulde længde

ningsvis gennemførtes i septem-

natur- og vandplanlægning, hvor en

satsen fremstår sidstnævnte kom-

på www.teknikogmiljo.dk

ber-oktober 2009 en rundspørge

række kommuner fremstår ressour-

muner godt forberedt: I aftalen stil-

indsatsen.

Skov & Landskabskonferencen 2010 Den 27. januar 2010, kl. 10.00 - 16.30, Odense Congress Center

Globaliseringen â&#x20AC;&#x201C; hvordan pĂĽvirker den os nu og i fremtiden? Det er temaet, nĂĽr Skov & Landskabskonferencen ĂĽbner dĂ¸rene i 2010. PĂĽ konferencen kan du bl.a. hĂ¸re om hvordan naturen, vores skove og det ĂĽbne landskab bliver pĂĽvirket af globaliseringen, og om hvilke udfordringer internationale miljĂ¸- og naturaftaler, klimaforandringer og globalisering medfĂ¸rer. FĂĽ ogsĂĽ svar pĂĽ: t IWPSEBO NBO LPNNFS GSB HMPCBMF NĂ&#x152;M UJM MPLBMF LPO trakter om miljĂ¸goder t IWPSEBO NBO IĂ&#x152;OEUFSFS MFEFMTF PH GSJMVGUTMJWFU J FO globaliseret verden t IWJMLF VEGPSESJOHFS VOJWFSTJUFUFSOF J %BONBSL TUĂ&#x152;S NFE i forhold til globaliseringen Skov & Landskabskonferencen 2010 er stedet, hvor Skov & Landskab stiller med landets fĂ¸rende eksperter inden for planlĂŚgning og forvaltning af landskab, skov og natur. FĂĽ indblik i den nyeste viden og hĂ¸r, hvordan politikere, topembedsfolk, interesseorganisationer, kommuner og primĂŚre aktĂ¸rer i erhvervslivet omsĂŚtter viden til handling â&#x20AC;&#x201C; strategisk sĂĽvel som praktisk. Skov & Landskabskonferencen 2010 er planlagt i samrĂĽd med Skov & Landskabs RĂĽdgivende Udvalg, EnviNa (Foreningen af MiljĂ¸-, plan-, og naturmedarbejdere i det offentlige), Skov- og Naturstyrelsen samt By- og Landskabsstyrelsen.

Se hele programmet pĂĽ www.sl.life.ku.dk/Kurser â&#x20AC;&#x201C; og husk at tilmelde dig online inden den 22. januar samme sted

44 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Augustenborg i Malmø:

Forbedret regnvandshåndtering med borgerinddragelse! For 10 år siden var Augustenborg i Malmø et nedslidt boligområde med sociale problemer. Oversvømmelser og vand i kældrene ved store regnskyl var blot én af mange udfordringer.

Augustenborg i Malmø ud tidligere.

tilfælde af ”monsterregn”. I Augus-

ment i indretningen af området og

Ikke just det perfekte udgangspunkt

tenborg var dette også situationen

kanaler med stor kapacitet, der i

for at skabe en miljømæssig

før elementerne i Økostad Augus-

solskin også giver et dekorativt

mønsterbydel. I 1998 startede et

tenborg blev realiseret.

bidrag til boligområdet. Samlet set

initiativ – Økostaden Augustenborg

Med projektet er der nu etable-

– der skulle skabe et økologisk

ret bassiner, der både opsamler

til 80% af regnvandet der falder i

bærerdygtigt boligområde, hvor

regnvand og er et rekreativt ele-

Augustenborg aldrig forlader områ-

også det sociale og økonomiske skulle være i orden.

Tekst og foto Michael Nørgaard

er kapaciteten øget så meget, at 70

Meget begrænset regnvandsafledning Vand i kælderen er et vedkendt

Forestil dig et totalt nedslidt bolig-

fænomen i mange danske byer,

område med store sociale proble-

hvor kapaciteten i regnvandssyste-

mer og høj arbejdsløshed blandt

met er blevet overhalet af øget

beboerne. Sådan så boligområdet

befæstelsesgrad og/eller flere

Grønne tage i Malmø-bydelen Augustenborg reducerer belastningen af kloaknettet og ser også smukt ud.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 45

Bassiner og kanaler er indpasset i Augustenborg, så det understøtter den rekreative værdig i området.

det og således ikke belaster det kommunale kloaksystem i Malmø.

Grønne tage I sammenhæng med den øgede kapacitet til opmagasinering af regnvand i bassiner og kanaler, så er der i Augustenborg etableret cere el til områdets eget forbrug.

grønne tage. De grønne tage har i denne sammenhæng den fordel,

Her 12 år efter at projektet for

at de kan tilbageholde omkring 50

Augustenborg blev skudt i gang vir-

% af det regnvand som falder på

ker området utroligt rart og imøde-

området; det enten fordamper,

kommende og det er svært at fore-

optages af planterne eller siver til

stille sig, at udgangspunktet har været så elendigt som det har. Folk

kloakken med en stor forsinkelse. der spares energi til nedkølning,

Borgerinddragelse

bruger de grønne områder mellem

række andre fordele, bl.a. at hold-

ligesom det bidrager til den biologi-

I forhold til borgerinddragelse har

husene og området fremstår utro-

barheden på tagmaterialet øges og

ske mangfoldighed.

projektet i Augustenborg været helt

ligt velholdt. Udskiftningen af bebo-

unikt, hvor beboerne har været ind-

ere er i perioden mindsket med

draget i alt fra det grundlæggende

20%, så indbyggerne har også kvit-

design af området og til afholdelse

teret for at området er blevet mere

af informationsmøder og festivaler.

attraktivt at bo i.

Grønne tage har også en lang

De grønne områder er bygget om og facader er fornyede – også i samråd med beboerne. Ligeledes har man bevaret områdets karakteristiske præg fra 1950’erne. Beboerne i området var også med til at bestemme, at der skulle

Augustenborg er bygget i 1950`erne og renoveret nænsomt.

Fakta: Links Læs mere om Malmø og Augustenborg på:

investere i solfangere, således, at

www.ekostaden.se

Malmøs største solfangeranlæg nu

www.greenroof.se

producerer varme til fjernvarmenet-

www.malmo.se

tet, ligesom et solcelleanlæg produ-

46 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Aars Renseanlæg sparer 30 procent af strømmen Efter mange års målrettet indsats med elbesparelser bruger Aars Renseanlæg hele 30 procent mindre strøm end landsgennemsnittet – og medarbejderne lægger planer for endnu flere besparelser i fremtiden. Elsparefonden og Danva har belønnet deres seneste handlingsplan med en elsparekurv.

Kortlægning er forudsætning for besparelser

og regulerer processerne ud fra det

efter vandbelastningen fra oplandet,

– f.eks. ved at skrue op eller ned for

så vi sparer mellem 30 og 70 procent

Elforbruget på Aars Renseanlæg er i

en pumpe, så den aldrig bruger

af det elforbrug, som pumperne brug-

dag mere end 1/3 lavere end lands-

mere strøm end nødvendigt. Poul

te før frekvensomformerne blev mon-

gennemsnittet. Aars Renseanlæg for-

Vejen fortæller, at DIMS-styringen på

teret. I gennemsnit er det omkring 60

bruger kun 29 kWh/PE, mens lands-

procestankene sparer Aars Rensean-

procent,” vurderer Poul Vejen.

gennemsnittet er 45 kWh/PE, ifølge

læg for 250.000 kWh om året.

rådgivningsvirksomheden DHI’s tal.

”Før DIMS-styringen ville du helt

Frekvensomformerne blev monteret i februar måned i år, efter Aars

Arbejdet startede for alvor i år 2000,

sikkert kunne se større udsving i

Rensningsanlæg i januar havde fået

da Aars Kommune og to andre kom-

vores elforbrug. I dag styres proces-

en elsparekurv fra Elsparefonden som

muner påbegyndte et projekt, hvor

sen gennem anlægget uden store

anerkendelse for deres handlingsplan

alt elforbrug på vandforsyningerne

belastningsudsving på den biologiske

for elbesparelser. Poul Vejen udarbej-

blev registreret og kortlagt.

del, og det betyder et meget mere

dede handlingsplanen efter en works-

stabilt forbrug fra år til år,” siger han.

hop med Elsparefonden i november

”Et ingeniørfirma kom ud og målte effekten på alle vores pumper, og

Med den elpris uden moms og

I Vesthimmerland, mellem Aars og

på baggrund af deres rapport har vi

afgift, som anlægget betaler (0,70 kr.

Halkjær Bredning i Limfjorden, løber

løbende set på, hvor vi kan hente

pr. kWh), betyder DIMS-styringen ale-

Halkjær Å. Den er ganske smal med

besparelser på strømforbruget. På

ne, at Aars Renseanlæg sparer

Flere elbesparelser i fremtiden

lille vandføring, og plante- og dyreli-

den måde har vi optimeret vores

175.000 kroner på elregningen hvert

To af handlingsplanens tre punkter

vet er meget sårbart over for forure-

processer rigtig godt i de senere år,”

år. Styringen kostede 950.000 kroner

har Aars Renseanlæg endnu ikke

ning. Derfor er der store krav til, at

fortæller Poul Vejen.

at etablere i år 2000, så elbesparel-

kunnet gennemføre, men Poul Vejen

vand direkte ud i åen. Samtidig ønsker driftsleder Poul

netop et af planens tre punkter.

serne havde betalt investeringen

og hans kolleger følger løbende op

Store besparelser ved elektronisk styring

hjem allerede i 2006 og har siden da

inden for de økonomiske rammer,

været ren besparelse. Samtidig bety-

anlægget har til investeringer. Det

Aars Renseanlæg har især hentet

der elbesparelsen, at atmosfæren

næste projekt bliver optimering i pro-

renseprocessen er effektiv på Aars Renseanlæg, som leder det rensede

2008, og frekvensomformerne var

Vejen og hans medarbejdere ikke at

store besparelser ved at montere fre-

spares for 125 tons CO2 hvert år (iføl-

cestankene, hvor der i dag er monte-

bruge mere strøm til renseprocessen

kvensomformere på indløbssnekke-

ge Energistyrelsens energistatistik).

ret ilt-, nitrat-, ammoniums- og tør-

end højst nødvendigt. Aars Rensean-

pumperne og DIMS-styring på pro-

læg har derfor arbejdet målrettet

cestankene.

med energieffektivisering i snart et

”Vi har desuden sat frekvensomformere på vores indløbssnekkepum-

stofmålere. ”Den biologiske renseproces er jo

DIMS (Dynamic Integrated Moni-

per, så de er reguleret efter flow i ste-

afhængig af ilt, og kan vi styre pro-

årti og er blandt andet blevet præmi-

toring System) er et elektronisk styre-

det for at køre på fuld kraft hele tiden.

cessen bedre efter ammonium,

eret for deres handlingsplan for elbe-

system, der henter informationer fra

Vi fjerner det samme vand, men med

nitrat og tørstof, kan her være meget

sparelser af Danva og Elsparefonden.

forskellige målepunkter i anlægget

mindre strøm. Elbesparelsen varierer

strøm at spare, fordi overfladebeluf-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 47

Der er meget at spare ved forbedring af biorektorerne, fx ved at styre renseprocessen bedre, monterere slamspejlsmålere og udskifte motorer.

Aars Renseanlæg har allerede tid-

terne er nogle store maskiner med

som Poul Vejen og hans kolleger

motorer på i alt 344 kW,” fortæller

planlægger at realisere så hurtigt som

ligere reduceret omrørernes elforbrug

Poul Vejen.

muligt, er at få monteret en slams-

ved at udskifte større motorer med

pejlsmåler i procestankene. Dét kan

mindre. Der er i alt syv omrørere i

1976, så nogle gange er der des-

afventer lige nu erfaringer fra Løgstør

hjælpe til en mere nøjagtig justering

procestankene på anlægget, og i

værre vedligeholdelse og forbedrin-

Renseanlæg, hvor man netop har

af omrørerne, som kører i intervaldrift,

2004 udskiftede Poul Vejen og hans

ger, der er mere presserende at få

etableret DIMS-styring efter ammoni-

når der fjernes nitrat fra spildevandet

kolleger de fire omrørere på 11 kW

gennemført end elbesparelser. Men

um-sætpunkt, før de sætter proces-

– 5 minutters omrøring og 20 minut-

med nye på 4 kW, og året efter

vi når langt, fordi medarbejderne

sen i gang i Aars.

ters pause. Men de nuværende inter-

erstattede de tre på 7,5 kW med 4

interesserer sig for det. Vi taler meget

Poul Vejen og hans kolleger

på 350.000 kroner vil de nye pumper altså have betalt sig selv på 11 år. ”Aars Renseanlæg er opført i

kW. Udskiftningerne sparer 46.000

om elbesparelser på anlægget, og

justeres endnu mere nøjagtigt, når

kWh om året, vurderer Poul Vejen.

der kommer ofte nye ideer på bor-

anlægget får monteret en slam-

Det svarer til 32.000 kroner om året

det,” slutter Poul Vejen.

Det sidste punkt i handlingsplanen,

spejlsmåler i procestankene.

og 23 tons CO2. Med en investering

Kilde: Elsparefonden

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.420,Ikke-medlemmer 3.920,-

Til/frameldingsfrist 2. februar 2010

konference

valler er fastlagt efter øjemål og kan

Slamspejlsmåler giver mere energieffektiv omrøring

Den nye affaldsbekendtgørelse Tirsdag den 9. februar 2010 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset

Den nye affaldsbekendtgørelse, der implementerer første fase af (re)organiseringen af affaldssektoren, har virkning fra 01.01.10, men med en række overgangsbestemmelser om bl.a. senere gennemførelse af ensartede regulativer og gebyrfastsættelser m.v. Bekendtgørelsen fremlægges, og sektorens aktører giver bud på, hvordan den gennemføres i praksis.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

48 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Bjergmarken Renseanlæg, Roskilde:

På vej mod en million Bjergmarkens Renseanlæg i Roskilde har reduceret elforbruget med mindst 350.000 kWh om året. Dermed sparer anlægget over 200.000 kroner på elregningen, og vi skåner atmosfæren for 175 tons CO2.

kan spare over en million KWh om året. Det svarer til 600.000 kroner og en CO2-reduktion på 500 tons.”

Meget af strømforbruget var unødvendigt Medarbejderne på Bjergmarken Renseanlæg fik hjælp fra rådgivende ingeniører til at gennemføre en række fysiske og tekniske forsøg og undersøgelser på de biologiske tanke.

Roskilde er mest kendt for sin

”Forsøgene viste blandt andet, at

domkirke, sin festival og sit vikinge-

bundbelufterne i vores dybe tanke

Nitrat, ammonium og oxygen i

tjene investeringen hjem mange

skibsmuseum. Men Bjergmarken

ikke bidrog særlig meget til den

vandfasen og på den baggrund

gange over de kommende år.”

Renseanlæg er faktisk også et

samlede beluftning, når rotorerne

tænder eller slukker for omrører-

udflugtsmål i domkirkebyen – især

kørte. Derfor er de nu slukkede, og

ne,” siger Thomas Hvass Eriksson.

for skoleklasser, der gerne vil se

vi tænder dem kun, når vi har

Vi gik med både livrem og seler

med egne øjne, hvor kloakkerne

særligt høje stofkoncentrationer –

Stor positiv overraskelse

Thomas Hvass Eriksson håber, at

ender og hvad der sker med spil-

f.eks. under Roskilde Festival.”

Projektet startede, da DONG og

Bjergmarkens besparelser kan være

konsulentfirmaet DHI henvendte

med til at inspirere andre anlæg.

re besparelser at hente ved at

sig til Bjergmarken Renseanlæg og

”Der kan være andre steder, hvor

har fået endnu mere at være stolte

justere rotorernes nedsænkning i

tilbød at granske mulighederne for

man går med både livrem og seler,

af i den seneste tid. I løbet af få

vandfasen. Konsulenterne hjalp

energieffektiviseringer på anlægget.

når det gælder sikkerhedsfaktorer-

måneder har anlæggets medarbej-

med at finde det punkt, hvor be-

Snart var anlæggets egne

ne. Det gjorde vi selv. Hvis man

dere justeret beluftningen og

luftningen er optimal i forhold til

driftsmedarbejdere og miljøteknike-

ikke er sikker på, om den mekani-

omrøringen, så elregningen er

strømforbruget. Endelig fik

re i gang med at gennemføre for-

ske omrøring af vandet under bel-

reduceret med over 200.000 kro-

Bjergmarken renseanlæg etableret

søg sammen med konsulenterne.

uftning er god nok, lader man for

ner om året. Men det er kun

intelligent styring af omrørerne,

”Før vi gennemførte forsøgene,

eksempel omrørerne køre nonstop

begyndelsen, fortæller driftsleder

som sparer 40 procent af deres

mente vi, at der kun ville være min-

for at være sikker på at kunne over-

Thomas Hvass Eriksson:

årlige strømforbrug i forhold til før.

dre besparelser at hente på styrin-

holde udledningskravene. Men hvis

devandet. Og Bjergmarken Renseanlæg

”Efter justeringerne har vi redu-

Det viste sig også, at der var sto-

”Omrørerne plejede at køre hele

gen af de biologiske tanke. Så det

man kender sit anlæg og har fuldt

ceret vores elforbrug med mindst

døgnet, men nu kører de kun ca.

var en stor overraskelse for os, at

overblik over processerne, kan man

350.000 kWh om året. Det sparer

60 procent af tiden, afhængigt af

besparelsespotentialet viste sig at

måske slukke dele af maskineriet

os for over 200.000 kroner på

belastningen og biologien. Vi sluk-

være hele 33 procent. Og med en

og spare energi.”

elregningen, og vi skåner samtidig

ker omrørerne, når rotorerne beluf-

samlet investering på 300.000 kro-

atmosfæren for 175 tons CO2. Så vi

ter vandet, og omvendt. Sekvenser-

ner til analyse, konsulentbistand, til-

ken Renseanlæg sikrede anlægget

har fået blod på tanden, og vores

ne er styret af en computer, der

pasning af processtyringen og vores

en nominering til DANVAs og Elspa-

undersøgelser viser, at vi teoretisk

løbende måler koncentrationen af

egne mandetimer, vil besparelsen

refondens Energi Prisen 2009.

De flotte resultater på Bjergmar-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 49

Private kobler ikke regnvand fra kloak Der er 10 milliarder kroner at spare for Københavns Kommune, hvis man kan få borgerne til at koble deres regnvandsafledning fra kloaknettet. Men der mangler tilstrækkelige incitamenter.

vil borgerne altså i runde tal kunne

Miljøministeren overvejer straf

ledningsbidrag, boligejerne betaler til

spare op til ti milliarder kroner,” siger

Ifølge miljøminister Troels Lund Poul-

kommunen, så der ud over et kubik-

Niels Bent Johansen, udviklingschef i

sen (V) kan det meget vel komme

meterafhængigt bidrag skal betales

Vand & Afløb, Københavns Energi.

på tale med et politisk indgreb i form

et arealbidrag på baggrund af tilslut-

Sektionsleder hos Vand & Afløb i

af en ekstraregning til de hundredtu-

tede arealers størrelse – f.eks. tagfla-

Københavns Energi, Allan Broløs

sindvis af boligejere, der ikke afkobler

der og andre befæstede arealer,”

mener, at den manglende interesse

deres regnvandsafledning fra kloak-

skriver miljøministeren i en mail til

skyldes, at der ikke er mulighed for at

ken.

Ing.dk.

give dem tilstrækkeligt gode incita-

”Lige nu overvejer regeringen om

Selvom regeringen er parat til at

12 aftaler. Det er indtil videre det

menter. Kommunens betalingsved-

betalingsreglerne kan ændres, så de

overveje en ændring af betalingsreg-

magre resultat af Københavns Ener-

tægt for spildevandsanlæg foreskriver

i højere grad ansporer grundejerne til

lerne, så er det til syvende og sidst

gis anstrengelser for at få kommu-

nemlig, at der højst må tilbydes en

alternativ afledning af overfladevand.

kommunernes ansvar at ruste sig til

nens borgere til at koble sig fra klo-

refusion på 40 procent af tilslutnings-

Det kan f.eks. ske ved at ændre

fremtidens øgede regnmængder,

aknettet og i stedet lede regnvandet

bidraget, og det er ikke tilstrækkeligt.

beregningsprincippet for det vandaf-

fastslår Troels Lund Poulsen.

direkte ned i jorden. En nødvendighed, hvis man skal kunne håndtere fremtidens kraftigere regnskyl. Som en gulerod har Københavns Energi, der har ansvaret for byens kloakker, åbnet op for, at borgerne kan få refunderet op til 40 procent af deres tilslutningsbidrag, hvis de vælger at koble deres regnvandsafledning fra kloaknettet. De 40 procent svarer i 2009-priser til en refusion på 21.794 kroner. Beregninger fra Københavns Ener-

En alsidig entreprenør

gi, viser, at hvis en tredjedel af de befæstede arealer i byen bliver koblet fra kloaksystemet og i stedet håndterer regnvandet lokalt, vil man kunne håndtere den forventede øgning af nedbørsmængden på 30 procent. Og selv om det vil koste kommunen store summer i refusion, er det stadig klart den billigste måde at ruste kommunen til de øgede nedbørsmængder. Hvis alle husstande i kommunen siger ja tak til en refusion, vil det koste omkring fem milliarder kroner. ”Lykkes vi ikke med at få nok husstande afkoblet fra kloaksystemet, så vil vi skulle udbygge 1.000 km ledning til en pris af 10.000 kroner pr. meter. Inklusiv udgifter til nye bygværker osv. vil det komme til at koste borgerne 10-15 milliarder kroner. Ved at bruge afkoblingsløsninger

Forbedring af miljø- og naturtilstand Aarsleﬀ fokuserer på evnen til at etablere eﬀektive projektorganisationer og styre de enkelte projekter. I Skanderborg har vi fra september-december 2009 oprenset 20.000 kubikmeter

mudder fra Sorte Sø, for at minimere indholdet af fosfor i søen, som et særskilt projekt. Vores projektorienterede organisation skaber viden og forståelse – også lokalt.

50 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Digital håndtering af tømningsordningen Der tales meget om sporing, dokumentation og kommunikationsflow, også når det gælder tømning af septiktanke. På baggrund af forespørgsler fra kommuner og forsyningsvirksomheder har EnviDan udviklet et redskab til håndtering af tømningsordningen.

Online registrering Redskabet er baseret på online registrering af tømninger og oplysninger, hvor data uploades direkte i en central database via 3G-nettet. Grundtanken er, at når tømningsentreprenøren registrerer, hvor og hvornår han har

/ Af Gitte Nabe Kristensen, EnviDan

udført tømninger samt eventuelle fejl eller problemer ved tømningerne

Med det nye redskab for tømningsordningen er alle relevante data tilgængelige on-site, og indrapportering sker løbende.

(tildækkede dæksler eller Blandt andre kommunerne Holstebro, Rin-

lign.), bliver hans indtastninger automatisk

nu bruger systemet i alle deres biler, er FKS-

gkøbing-Skjern og Herning har efterspurgt et

registreret. Dermed er de tilgængelige for

Slamson.

redskab til digital håndtering af tømningsor-

både myndighed, forsyning og entreprenøren

”Det digitale arkiv parret med et meget

denen. Ifølge ingeniør Anne Langwithz Kruse

selv, helt automatisk og uden dobbeltregistre-

overskueligt system i forbindelse med plan-

fra Holstebro Kommune var ønsket oprinde-

ringer.

lægning, advisering og søgning af adresser

For at kunne levere en helhedsløsning har

reducerer vores administrative arbejde samt

altså både myndighed, forsyning, entreprenør

EnviDan i løbet af 2008/2009 udviklet EnviT-

papirforbrug, og vi har samtidig mulighed for

og borger.

rixBil, som er en softwareløsning, der installe-

at lave udtræk på specifikke hændelser, til

res i de kørende enheder. Dermed er alle

bl.a. fakturering og statistik,” siger direktør

man i Holstebro gerne have alle data samlet

relevante data tilgængelige on-site, og indrap-

Karsten Skjerning

et sted i stedet for de mange regneark, som

portering sker løbende. Det unikke ved vide-

var placeret på forskellige drev hos forskellige

reudviklingen er, at systemet smidigt kan

personer. Samtidig ville man gerne undgå

håndtere tovejskommunikationen mellem de

den tunge papirgang, hvor tømningsrappor-

to løsninger, også selvom datamængderne er

yderst fordelagtigt, at man under hændelsesfor-

ter, fejlmeddelelser, flytninger etc. blev ind-

store.

løbet kan se, hvad der er sket, og hvad andre

ligt et værktøj, der kan bruges af flere parter,

For at skabe det optimale overblik ville

rapporteret i papirform og på samme måde

Relevante data bliver automatisk synkroni-

Anne Langwithz Kruse fra Holstebro kommune, som har været med fra start, fortæller: ”I forhold til borgerhenvendelser er det

evt. har sagt. Det virker professionelt i forhold til

seret mellem bil og database, hvilket gør, at

borgerservice, og vi undgår at komme til at sige

programmet i bilerne løbende opdateres

forskellige ting. Endvidere har vi som myndig-

krævende og ikke på højde med den smidige

med fx nye ruter, kort, ændringer etc. På den

hed en sikkerhed for, at der sker en tømning af

kommunikation, som eksisterede i mange

måde sikres det, at vognmanden altid har

tankene, og at de bliver tilset hvert år.”

andre digitale løsninger. Holstebro Kommune

opdaterede oplysninger, og samtidig har han

ville have hurtig orientering og videndeling, et

altid har et opdateret overblik over den aktu-

En naturlig udviklingsproces

hurtigt overblik over en ejendom/tank, nem

elle tømningsrute, tankstatus, rapporter til

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Løsnin-

og hurtig kommunikation mellem parterne og

borgerne etc. Samtidig har kommunen også

gen er langtfra færdigudviklet og findes ikke

ikke mindst en dokumenteret historik.

altid de sidste nye tømninger registreret

som en hyldevare. Der foregår lige nu en

direkte i systemet.

udvikling og sparring på tværs af kommuneg-

returneret til tømningsentreprenøren. Denne proces var både tids- og ressource-

Med udgangspunkt i ovenstående blev et fælles udviklingsprojekt for Herning, Rin-

rænser. Blandt andet kommer der mere

gkøbing-Skjern og Holstebro Kommuner

Tilfredse brugere

fokus på webkortfunktionerne, bedre rute-

angående digital håndtering af tømningsord-

En af de tømningsentreprenører, som har

planlægning samt flere funktioner som f.eks.

ningerne sat i gang, og resultatet er EnviTrix.

været med til at udvikle EnviTrixBil, og som

placering af tanke ud fra GoogleMaps.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 51

Nyt partnerskab skal redde byer fra oversvømmelse Mere end 75 virksomheder, forskningsinstitutioner og kommuner er gået sammen om at finde løsninger på klimaudfordringerne for de danske byer. Partnerskabet kan samtidig bane vejen for et nyt eksporteventyr for dansk erhvervsliv.

målet at fremtidssikre byerne mod fremtidens

vandet genanvendes til rekreative formål, f.eks.

ændrede klima,” siger lektor Karsten Arnbjerg-

til en vand-legeplads eller badebassin.

Nielsen.

I det hele taget vil Partnerskabet søge at

En lang række kommuner har allerede

lave fyrtårnsprojekter i alle regioner af Dan-

meldt deres interesse for at afprøve de nye

mark og samtidig inddrage de bedste uden-

løsninger og teknologier i praksis. Det gælder

landske erfaringer. Mange af de løsninger, der

f.eks. Odense Kommune, som står overfor at

udvikles til at hjælpe de danske byer, vil også

skulle etablere en helt ny bydel ved Syddansk

blive efterspurgt mange andre steder i verden,

Universitet. Her får partnerskabet en eneståen-

hvor klimaudfordringerne er endnu større. Her

Det skal være slut med de oversvømmelser,

de mulighed for at udvikle et samlet bæredyg-

ligger således et enormt eksportpotentiale for

som i de senere år har plaget en lang række

tigt vandkredsløb for en hel bydel. Partnerska-

den danske vandsektor.

danske byer. Og vandværkerne skal have

bet vil også samarbejde med Københavns

adgang til nye teknologier, der kan forhindre, at

Kommune om at gøre den nye bydel, der skal

marked allerede i dag udgør omkring 500 mil-

borgere bliver syge af at drikke forurenet vand,

bygges i Nordhavn, til en ”blå” by, hvor regn-

liarder dollars og er i hastig vækst.

Det anslås, at det samlede globale vand-

som det senest er sket i Tune og Køge. Det er nogle af de ambitiøse mål for det nye strategiske partnerskab ”Vand i Urbane områder”, som over de næste fem år vil bruge 100 millioner kr. på at udvikle innovative løsninger, der kan håndtere problemerne med de stigende nedbørsmængder i byerne. Videnskabsminister Helge Sander har store forventninger til det nye partnerskab: - Danmark råder i forvejen over kompeten-

Fakta om partnerskabet Vand i Urbane Områder Deltagere Partnerskabet består af over 75 virksomheder, forskningsinstitutioner, kommuner, forsyningsselskaber og organisationer inden for vandmiljøsektoren. DTU leder partnerskabet i samarbejde med Københavns Univesitet og de to GTS-institutter DHI og Teknologisk Institut. Virksomhedspartnerne omfatter blandt andet COWI, Grontmij/Carl-Bro, Rambøll, NCC, Henning Larsen Architects og IBM.

cer i verdensklasse inden for vandteknologi

Formål

både hos forskningsinstitutioner og virksomhe-

Partnerskabets formål er at tilpasse danske byer til de øgede nedbørsmængder og samtidig

der. Men der har manglet et samlingspunkt for

udvikle nye kommercielle løsninger med stort eksportpotentiale. En af ambitionerne er at

indsatsen, hvor idéer og viden kan udveksles

udvikle løsninger, så fremtidens store nedbørsmængder anvendes som ressource frem for at

på tværs og føre til innovation og værdiskabel-

udgøre et problem.

se. Forventningerne til resultaterne fra det nye partnerskab vil være store, siger Helge Sander. Partnerskabet med Lektor Karsten ArnbjergNielsen, DTU, i spidsen har netop fået de første 25 mio. kr. fra Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet. ” Det er utroligt spændende, at vi nu har

Finansiering Partnerskabet har et samlet budget på ca. 100 mio. kr. De første 50 mio. kr. er allerede tilvejebragt. Heraf har Rådet for Teknologi og Innovation bevilget 25 mio. kr., mens partnerne selv finansierer et tilsvarende beløb. Herudover forventer partnerskabet at tiltrække yderligere 50 mio. kr. i de kommende år fra forskellige offentlige og private finansieringskilder.

Baggrund for partnerskabets etablering

fået penge til at satse så stort og målrettet på

Partnerskabet Vand i Urbane områder er blevet etableret på baggrund af et udbud, som

at løse et fælles samfundsproblem på tværs af

Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) under Videnskabsministeriet netop har gennemført.

faginteresser. Vi vil blandt andet udvikle nye

Rådet har under overskriften ”Innovative samfundsløsninger” opfordret virksomheder, forsk-

metoder til at opsamle og anvende regnvand

ningsinstitutioner og offentlige institutioner til at gå sammen i store, strategiske partnerskaber.

og undgå skadelige oversvømmelser. Alt i alt er

52 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Digital TV–inspektion af afløbsbrønde i Kolding TV-inspektion af kloakledninger er efterhånden en gammelkendt teknik, der anvendes overalt i Danmark. Ny teknik gør optagelserne målbare og tredimensionelle og giver dermed bedre dokumentation for registrering og kvalitetsvurdering af kloaksystemets brønde.

/ Af Jan Dalkjær Grønning, EnviDan, Karsten Skjerning, FKSSlamson, og Robert Schmidt, Kolding Kommune

Kolding Kommune stod i efteråret 2009 foran en større registreringsopgave af afløbssystemet i gl. Chri-

Brøndregistrering gennemføres med et digitalt panoramakamera, mens tilstandsvurderingen foretages i ro og mag på kontoret.

stiansfeld Kommune. Opgaven Udstyret er en videreudvikling af

Registrering af brøndens stik,

dimensioner og koter samt vurde-

ene indmålt og få tilvejebragt

dimensioner, koter etc. foretages af

ring af evt. skader og udarbejdelse

de kameraer, der i mange år har

brøndrapporter, herunder vurdering

en uddannet DTVK-operatør hjem-

af brøndrapport.

været brugt til TV-inspektion af klo-

af brøndenes kvalitet. Kolding Kom-

me på kontoret, der ligeledes gen-

mune valgte at få opgaven udført

nemgår brøndens tilstand og fysi-

giver desuden bygherren fuld

konceptet i de kommende år vil få

med udstyret Panoramo B.I.

ske beskrivelse. Det hele afrappor-

reproducerbarhed samt retnings,

stor udbredelse til inspektion af

teres efter DANVAs brøndmanual.

pan- og tiltkontrol af optagelserne

både kloakledninger og brønde i

til evt. senere vurdering af udbed-

Danmark.

bestod primært i at få afløbsbrønd-

Selve brøndregistreringen gennemføres med et digitalt panora-

Den digitale 360° inspektion

akrør. Forventningen er derfor, at

makamera, der filmer hele brønden

Højere kvalitet

ved en enkelt tur ned og op. Arbej-

Teknikken er en nyskabelse inden

det i marken er således overstået

for inspektion af afløbsbrønde, fordi

standsvurderingen, idet operatøren

2009 ca. 1.000 brøndinspektioner i

på få minutter, mens hele registre-

filmoptagelsen automatisk supple-

ser de enkelte brønde i umiddelbar

Kolding Kommune, hvor en digital fil-

ringen og tilstandsvurderingen

res af en digital opmåling af brønd-

forlængelse af hinanden og derfor i

moptagelse af brønden er grundla-

efterfølgende foretages i ro og mag

ens dimensioner. Denne anvendes

højere grad er i stand til at afrappor-

get for registrering af stiktilslutninger,

på kontoret.

efterfølgende til opmåling af

tere på et ensartet niveau.

dimensioner, koter, fysisk tilstand etc.

ring skader, tilslutninger m.v. Endvidere højnes kvaliteten af til-

Som de første i Danmark udførte EnviDan og FKSSlamson i efteråret

BEREDSKAB GIVER ROLIGERE NATTESØVN

NIRAS tilbyder ekspertise, erfaring og unikke værktøjer til sikring af beredskab og drikkevandskvalitet. Så du er klar – hvis uheldet er ude.

NIRAS hjælper både vandforsyninger og kommuner med udarbejdelse af beredskabsplaner.

sammen med dit arbejde om Dokumenteret Drikkevandssikkerhed.

Vi bygger videre på mange års erfaring med tilsyn, tilstandsvurdering og bistand til driftsoptimering.

En beredskabsplan skal være enkel, letforståelig og nem at komme rundt i – vi ved hvordan – og så sikrer vi, at planen forankres hos medarbejderne.

Vi arbejder med workshops, ROS 60 modellen, eller vi binder beredskabsplanen

Lad os hjælpe dig med din beredskabsplan.

NIRAS A/S

www.niras.dk

54 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

En dansk oversigt:

Værd at vide om regnvandsafledning Når landskabsbaserede alternativer til større kloakker skal identificeres, er det en god ide at skele til andre lande, hvor man har mange års erfaring med decentrale løsninger. Det er dog nemt at blive forvirret, for der findes mange begreber, betegnelser og forkortelser. Her gives et bud på en dansk terminologi, hvor LAR foreslås fastholdt som samlebetegnelse.

Figur 1: Opbygning af LAR-løsninger baserer sig på elementer til (fra venstre): forsinkelse (midlertidig magasinering, opstuvning), nedsivning i jord (infiltration), fordampning, transport, og rensning. Piktogrammer efter ide af Marit Reisegg Myklestad.

det er alene disse to mekanismer,

Forsinkelseselementer

afvandingsløsningen dimensioneres

Ved at samle regnafstrømningen

kun til regnvandshåndteringen, hvis

efter. Fordampning foregår for lang-

midlertidigt i et ledigt volumen kan

de har et ledigt volumen på det

somt til at spille nogen rolle for

den endelige bortledning strække

tidspunkt, regnen falder. Derfor kan

håndteringen af dimensionsgiven-

sig over længere tid. Hvis bortled-

beholdere til regnvandsopsamling

de regn, omend fordampning fra

ningen foregår til kloak er forsinkel-

til f.eks. havevanding eller toiletskyl

f.eks. infiltrationsplæner og grønne

seselementer med til at mindske

kun inkluderes i dimensioneringen,

Af Antje Backhaus og Marina Bergen Jensen,

tage kan spille en vigtig rolle for et

spidsbelastningen. Hvis der er tale

hvis de forsynes med et ekstravolu-

Skov & Landskab, KU-LIFE

områdes samlede vandbalance,

om bortledning via et nedsivnings-

men, der automatisk dræner af i

herunder grundvandsstand.

element, kan dette dimensioneres

perioden umiddelbart efter regnen.

mindre, desto større forsinkelsen

Eller hvis beholderne er så store, at

er.

hver tank forsyner flere husholdnin-

Ved design af LAR-løsninger har man udover forsinkelses- og nedsBegrebet LAR har været kendt i

ivningselementer brug for elemen-

Danmark siden starten af

ter til transport af vandet og i nogle

1990’erne og står for Lokal Afled-

tilfælde særlige elementer til rens-

ning af Regnvand. Det dækker over

ning af vandet. Udover de tekniske

et princip for håndtering af regn-

elementer indeholder LAR nærlig-

vand, hvor de traditionelle lukkede

gende muligheder for at udnytte

rørsystemer suppleres med, eller

regnvandet mere fremadrettet end

erstattes af, forskellige teknikker til

konventionel bortledning: Dels til at

lokal afledning af regnvand, såkald-

opnå en mere naturlig vandbalance

te LAR-elementer (Figur 1).

og større klimarobusthed, dels til at

LAR-elementer er primært baseret på forsinkelse og nedsivning, og

Forsinkelseselementer bidrager

skabe stærke blå og grønne landskaber i byen.

Figur 2: Vådt bassin. Skitsen angiver de karakteristiske fluktuerende vandniveauer.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 55

Figur 4: Lukket bassin under opbygning med regnvandskassetter. Foto: Wavin.

volumen på det mindste areal.

gerne, og et forbrug dermed altid

uden en membran i bunden. Uden

kan garanteres. For øvrige forsinkel-

en membran kan der foregå nogen

sesbassiner gælder, at de skal tøm-

nedsivning, men typisk foregår

Nedsivningselementer

forekomst af store regnorme og

me ud i løbet af få dage.

nedsivningen for langsomt til at

I et nedsivningselement sikres god

almen dræntilstand (regnen siver

matche den krævede tømningstid,

kontakt mellem vand og jord, og på

hurtigt væk, ingen problemer med

en permanent vandstand, der er

der typisk skal være 1-3 dage. Der-

den måde kan vand, der strømmer

vand på overfladen). Nedsivningse-

designet til at akkumulere regnvand

for er neddroslet udledning (udløb

ind fra tilsluttede arealer, sive ned,

lementer skal være drænet af efter

fra et tilsluttet befæstet areal og

gennem rør med mindre diameter

dvs. infiltrere, i jorden. Begrebet

1-3 dage.

derefter frigive vandet langsomt

end indløbsrøret) til kloak eller

infiltration refererer til den proces,

efter regnen. Våde bassiner har

naturlig recipient det almindelige.

hvor vand bevæger sig fra atmos-

risiko forbundet med elementer,

derfor skiftende vandstand (Figur

En membran benyttes, hvor der er

færen og ind i jorden, mens perko-

der nedsiver direkte til råjord og

2). Vandet forsvinder enten ved at

bekymring for grundvandsforure-

lation refererer til bevægelse af

dermed ikke har passeret et biolo-

filtrere ind i et naboareal eller via et

ning. Eftersom al vand dræner af,

vand i jorden. Her benyttes nedsiv-

gisk aktivt muldlag og desuden kan

neddroslet afløb til en kloak eller et

har tørre bassiner mindre effekt på

ning for begge processer.

have kontakt direkte til grundvands-

vandløb.

partikelfjernelsen end våde bassi-

Våde bassiner er bassiner med

krumme), vegetationens trivsel (god vækst, dybtgående rodnet),

Alle nedsivningselementer skal

Forureningsmæssigt er der især

førende lag eller sprækker.

ner. Dog vil en del partikler blive

forsynes med forsinkelseselement,

Permeabel belægning er en

bassinet og det permanente vand-

hængende, specielt hvis der er tale

eftersom vandet ikke kan sive ned i

belægning, der som andre belæg-

volumen tillader forureningspartik-

om græsvegetation.

jorden med samme hastighed,

ninger sikrer en plan overflade vel-

som det strømmer til arealet fra de

egnet til gang eller kørsel, men har

Vandets midlertidige ophold i

ler at sedimentere. Sedimentatio-

Lukkede bassiner er underjordi-

nens omfang afhænger bl.a. af van-

ske hulrum, der enten er støbt i

befæstede arealer. Dimensionering

derudover den funktion, at regn-

dets opholdstid og turbulens i bas-

beton eller opbygget af regnvands-

af nedsivningselementer vanskelig-

vand kan sive igennem. Permeable

sinet samt partiklernes størrelse og

kassetter. Kassetterne har stor

gøres af ufuldstændig viden om

belægninger er ikke beregnet til at

vægt. Mange steder benyttes natur-

bæreevne og er en simpel måde at

jordens hydrauliske ledningsevne,

modtage vand fra tilstødende area-

lige søer som våde bassiner, eller

få skabt et usynligt volumen til for-

der kan være særligt variabel i byer

ler, mens afstrømningen fra belæg-

der udgraves et bassin, der ligner

sinkelse (Figur 4). Der lægges nor-

pga. byggeaktiviteter gennem man-

ningen selv reduceres. Belægnin-

en naturlig sø. Søen graves enten

malt en geotextil omkring kassette-

ge år.

gens infiltrationskapacitet afhænger

så dyb, at der opnås kontakt til

stablen for at lette anlægsarbejdet

grundvand, eller der udlægges en

og forhindre, at der trænger jord

hydraulisk ledningsevne, behøver

af den hydrauliske kapacitet af

membran.

ind i magasinet. Mens faskiner

dette ikke være tilfældet, hvis jor-

bærelaget og jorden neden under

Selv om mange lerjorde har lav

dels af belægningens design, dels

bedst anlægges som rendefaskiner

den har en god struktur. Ud over

og ved siden af. Nogle permeable

ningen under regn og tørrer i den

(se nedenfor) for at få størst muligt

direkte målinger kan jordens

belægninger opbygges med et for-

efterfølgende tørvejrsperiode. Tørre

vægareal, gives bassiner en mere

hydrauliske ledningsevne vurderes

sinkelsesvolumen under belægnin-

bassiner kan konstrueres med eller

kubisk form for at få størst muligt

ud fra jordstruktur i overfladen (god

gen.

Tørre bassiner opstuver afstrøm-

56 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Belægninger med græsarmering

benyttes også ved højtstående

kombinerer græssets gode infiltrati-

grundvandsspejl. Infiltrationsarealet

onsegenskaber og begrønning af

er det LAR-element, der giver den

overfladen med større slidstyrke og

højeste fordampning.

bæreevne end almindeligt græs.

Et regnbed er en lavning i ter-

De forekommer som betonfliser

rænet, der er designet til at modta-

med væksthuller, eller græsarme-

ge, opstuve og infiltrere afstrøm-

ringsnet, der ligner vokstavler fra

mende regn og samtidig anlagt

bistader. Hulrummene fyldes op til

som et særligt bed (Figur 10).

lige under kanten med et passende

Regnbedets kapacitet kan øges ved

vækstmedium, f.eks. muld iblandet

at koble en faskine på, enten før

sand, og tilsås. Det er vigtigt ikke at

eller efter regnbedet. Efter udgrav-

fylde helt op til kanten for at

ning er det vigtigt, at topjorden

beskytte græssets vækstpunkter.

lægges tilbage, evt. iblandet 1/3

Overfladen af græsarmeringsbe-

sand, for at sikre god infiltration og

lægninger kan være op til 90%

god plantevækst. Plantevalget van-

gennemsivelig.

skeliggøres af, at regnbedet både

Grusbelægningen er porøs og

kan blive meget tørt (pga. god

tillader regnen at infiltrere ind i den

dræning) og meget vådt (pga.

underliggende jord. Vasket grus,

akkumulering af regnvand). Regn-

dvs. grus med kun et lille lerind-

bedet kræver samme grad af vedli-

hold, er mest velegnet. Grus kan

gehold som andre bede. Ud fra

kombineres med græs, hvilket kan

amerikanske eksempler at dømme

med leca-nødder samt plastkasset-

rings- og infiltrationsfunktion. For-

benævnes en grusplæne, eller det

ser det ud til, at regnbede kan

ter beregnet til formålet og med

dampning fra overfladen og rens-

kan forsynes med enkelte karakter-

udgøre et smukt supplement i den

betydelig større hulrumsprocent

ning af vandet ved infiltration

givende stauder. Porøse belægnin-

private have.

(Ú).

opnås samtidig. I Tyskland skal jor-

ger tillader vandet at sive ned i jor-

En cirkulær faskine, eller i daglig

Figur 12: Rendefaskine med regnvandskassetter. Skitsen viser rendefaskine med sten.

En rendefaskine er en faskine

den i truget overholde en standard,

den gennem selve belægningen.

tale blot en faskine, er et hulrum i

med rende-geometri, f.eks. ? m

der sikrer god rensning (se om fil-

En porøs belægning kan enten

jorden, stabiliseret med et porøst

bred, 1 m dyb og adskillige meter

termuld nedenfor)

opnås ved, at belægningsmaterialet

materiale og dækket med topjord

lang (Figur 12). Ved at gøre maga-

(beton eller asfalt) er porøst eller

og vegetation. Regnafstrømningen

sineringsvolumenet smalt og

Fordampningselementer

ved at anlægge belægningen med

ledes via rør eller render til faski-

aflangt opnås et stort vægareal og

Overfladenær håndtering af regnaf-

ekstra store og permeable fuger,

nen, hvor vandet stuver op og infil-

dermed kortere tømningstid sam-

strømningen fremmer recirkulering

f.eks. grusfuger.

trerer ind i den omkringliggende

menlignet med en mere kubisk

af vand til atmosfæren. I Danmark

jord, primært gennem faskinens

facon (se lukket bassin). En rende-

er den gennemsnitlige potentielle

areal, der modtager afstrømning fra

sidevægge, da bunden har tendens

faskine kan anlægges med form

fordampning estimeret til 530 mm

omkringliggende befæstede over-

til at slemme til. For at begrænse

som et E med 2-3 meter mellem

per år. Den aktuelle fordampning er

flader. Det anlægges med en svag

tilslemning med partikulært materi-

armene. Man kan ikke forvente at

lig den potentielle, hvis der er vand

hældning mod midten for at sikre,

ale skal vandet passere en sand-

der sker nedsivning gennem bun-

til rådighed.

at vandet ledes væk fra belægnin-

fangsbrønd før indløbet til faskinen.

den – over tid vil den slemme til.

ger og bygninger. Takket være

Fra gammel tid har det været

Ofte pakkes faskineelementerne

transpiration fra jord og planter i et

græssets vækst og regnormeaktivi-

almindeligt at benytte sten eller

ind i en geotextil, hvilket kan være

LAR-element kan nå op på 530 L

tet forhindres tilstopning af arealet.

murbrokker som stabiliseringsmate-

en fordel i anlægsfasen, og hvis jor-

per m2 vandoverfalde per år, hvis

Eftersom infiltrationen foregår fra

riale. I dag kan man endvidere

den er løs. Hvis jorden har en god

der er rigeligt vand. Ved at benytte

terrænoverfladen, kan metoden

benytte sig af præfabrikerede poser

struktur, kan faskinen fungere uden

buske og træer med dybtgående

geotextil.

rodnet kan den aktuelle fordamp-

En infiltrationsplæne er et plant

En vadi referer normalt til de

ning matche den potentielle i læn-

kløfter, der bl.a. findes i Melle-

gere tid i tørvejrsperioder og på

møsten og Afrika, og som i tørtiden

den måde være med til at sikre, at

fungerer som transportvej og om

LAR-elementet tørrer ordentligt op.

vinteren efter regn står vandfyldt.

Figur 10: Skitsen viser regnbed med grus i bunden.

Det vil sige, at fordampning og

Grønne tage er tage dækket

Som LAR-element består vadien af

med et fler-laget system bestående

en kombination af et trug (se

af (fra oven) vækstmedium, dræn-

næste afsnit) og en rendefaskine.

lag og vandtæt membran. Afstrøm-

Dermed kombinerer vadien trugets

ningen fra grønne tage er forsinket,

magasinerings- og transportfunkti-

og det samlede afstrømmende

on med rendefaskinens magasine-

volumen er mindre sammenlignet

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 57

fordampning, eller for at sikre hurtig

i life-treasure projektet (www.life-

transport bort fra området.

treasure.dk) og det dobbeltporøse filter, der er under produktmodning.

Kontrol af regnvandets kvalitet

På bl.a. det amerikanske marked

Regnafstrømningens kvalitet kan

sætning i vejenes nedløbsbrønde.

forbedres ved dels forebyggende

Disse elementer vil blive gennem-

tiltag baseret på udfasning, infor-

gået i en senere artikel.

findes desuden filterposer til ind-

mation og adfærdsregulering, dels

Figur 14: Intensivt grønt tag. Skitsen viser de forskellige konstruktionslag.

ved hjælp af fysiske installationer,

Tak til Christian Nyerup Nielsen,

der renser vandet før bortledning.

Rambøll, Ulrik Hindsberger og Inge

Renseelementerne omfatter

Faldager, Rørcentret, og Ole Fryd,

sandfang og olieudskillere, men

Per Bjerager og Torben Dam, Skov

med f.eks. et tegltag. Graden af for-

tørre perioder. Ekstensive grønne

også elementer udviklet specifikt til

& Landskab, for kvalitetssikring af

sinkelse og volumenreduktion vok-

tage vejer langt mindre end intensi-

rensning af regnafstrømning. F.eks.

manuskriptet.

ser med vækstmediets tykkelse.

ve grønne tage og kan ofte

den tyske filtermuld, optimerede

Grønne tage isolerer bygninger

anlægges på eksisterende bygnin-

bassiner som f.eks. de, der udvikles

mod opvarmning og kan udgøre et

ger. De kan tilbageholde i størrel-

levested for visse insekter og fugle.

sesordenen 3 - 10 mm nedbør,

Tilbageholdt vand fordamper

afhængigt af vækstlagets tykkelse

Intensive grønne tage, også kal-

og tagets hældning.

Alle skitser af LAR-elementer er udført af Antje Backhaus.

Forkortelse Fuld betegnelse

Dansk kommentar

LID

Low Impact Development

Benyttes om nye byområder, der udvikles med lille miljømæssigt fodaftryk

det taghaver, anlægges med et så tykt jordlag, at en bred vifte af plan-

Transportelementer

SUDS

Sustainable Urban Drainage Systems

Svarer til det danske LAR

ter kan trives på taget, lige fra græs-

Rendestene er lineære lavninger

WSUD

Water Sensitive Urban Design

ser og stauder til buske og små

beregnet til transport af vand, nor-

Australsk begreb, der både handler om regnvand og om ikke at forbruge for meget vand

træer (Figur 14). Tagene er normalt

malt designet med en fast bund,

BMP

Best Management Practice

indrettet til ophold og minder om

f.eks. tegl, beton eller sten (Figur

Svarer til GLP-begrebet, god laboratoriepraksis, men ﬁndes ikke på miljøområdet

en have, hvad angår vedligehold,

16).

BAT

Best Available Technology

Bedste tilgængelige teknologi

vanding og beskæring. Intensive

Engelske forkortelser.

grønne tage tilbageholder effektivt regnvand. De er tunge og kan sjæl-

Dansk

Engelsk

Tysk

regn/nedbør

storm water

Regenwasser

nedsivning

inﬁltration

Versickerung

Det ekstensive grønne tag

inﬁltration

Inﬁltration

kræver kun lidt vedligeholdelse,

perkolation

percolation

Perkolation

forsinkelse

detention/ retention

Retention/ Rückhaltung

tilpasning af eksisterende by

retroﬁtting

Umbau /Erneuerung (Umbau existierender Regenwasserabﬂuss systeme)

LAR = Lokal aﬂedning af regnvand

SUDS = Sustainable Dezentrale RegenwasserUrban Drainage Systems bewirtschaftung

afkobling af regnvand

disconnecting storm water

Abkopplung des Regenwassers Evaporation / Verdunstung

dent anlægges på eksisterende bygninger.

vækstmediet udgør kun få cm, og taget er beregnet til stort set at klare sig selv (Figur 15). Taget er helt eller delvist dækket af lavtvoksende

Figur 16: Rendesten i beton, der samtidig fungerer trafikregulerende. Foto M.B. Jensen

planter, normalt hårdføre og tørketolerant sukkulenter, især sedum-

Trug er vegetationsdækkede, U-

fordampning

evaporation

arter, mosser og græsser. Udtørring

formede, ret brede kanaler anlagt

strømning (styret)

conveyance

Durchﬂuss

er vigtig for at begrænse uønsket

med en svag hældning (1:5) og

urte- og trævegetation, der dør i

beregnet til at transportere vand.

afstrømning (regnafstrømning, overﬂadeafstrømning)

storm water runoff surface runoff urban runoff area runoff

Abfluss Oberflächenabfluss

synliggørelse (vand som positive ressource i bybilledet)

daylighting

Sichtbar machen/ ans tageslicht holen/ Aufmerksamkeit schaffen

Samtidig kan der opmagasineres vand og ske en vis nedsivning og fordampning. Forureningskomponenter kan tilbageholdes. Grøfter,

gentagelsesperiode

return period

Wiederkehr(zeit)

dimensionsgivende regn

sizing rain

Bemesserungsregen

der er V-formede kanaler, kan også

ekstrem regn (”monsterregn”)

extreme events

Starkregen

benyttes, men er typisk for farlige

tilløb, indløb

inlet

Einlass/ Einlauf / Zuﬂuss

for cyklister og trafikanter at køre

aﬂøb

outlet

Abﬂuss/ Ablauf / Auslass

overløb

overﬂow

Überlauf

kloakoverløb

combined sewer

Überlauf der Mischkanalisation/

ned i, hvorfor truget er mere velegFigur 15: Sedumtaget er den mest udbredte form for ekstensive grønne tage. Her sammen med solceller. Det er vækstmediets tykkelse, der adskiller et ekstensivt grønt tag fra et intensivt. Foto M.B. Jensen.

Gebietsabﬂuss

net til bymiljøer. Rør benyttes til underjordisk transport af vand, f.eks. for at undgå farer ved åbne render i stærkt trafikerede gader, for at minimere

fællessystem

combined sewer

Misch (wasser) kanalisation

separat system

separate sewer

Trenn-system, Trennkanalisation

recipient

receiving water body

Rezipient

Dansk-engelsk-tysk LAR-gloseliste.

58 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Genanvend organiske restprodukter Genanvendelse ligger højt i affaldshierakiet, og organiske restprodukter som slam og husholdningsaffald er indlysende genanvendelige naturlige resurser. Men en planlagt omlægning af affaldsforbrændingsafgiften kan udhule muligheden for genanvendelse af netop disse resurser.

slammet før tørring - det er derfor forundrende, at netop slam skal være billigt at brænde. Øget forbrænding i Danmark vil medføre øget efterspørgsel på slam til dette formål i Danmark. Der kan blive skabt grundlag for nettoimport af slam fra eksempelvis Tyskland. Det er paradoksalt, da hele miseren omkring omlægning af energiafgifter bl.a. starter med eksport af slam fra Aalborg Kommune til Tyskland. I takt med øget kapacitet til slamfor-

/ Af Jens Schrøder, fmd. for Brancheforeningen for

brænding vil det naturligt være

genanvendelse af organiske restprodukter til jord-

med til at øge efterspørgslen på

ændring i forbrændingsafgiften.

drer eksempelvis et ton slam et

brugsformål

slam yderligere.

Laurits Hougaard og Peter Poulsen,

udslip på ca. 70 kilo CO2 til atmos-

begge landmand på Djursland, har

færen, når slammet udbringes på

Gavner landbrugsjord

i et åbent brev til Miljøminister Tro-

landbrugsjord. Her bindes CO2 til

Planteproduktion og dermed føde-

els Lund Poulsen og de politiske

jorden, og brug af kunstgødning

vareproduktionen er stærkt afhæn-

ordførere Ejvind Vesselbo (V) og

fortrænges. CO2-emission ved for-

Regeringen har fremsat forslag til

gig af fosfor, som er et grundstof,

Jørn Dohrmann (DF) sat fokus på

brænding er ca 3 gange højere end

ændring af afgifter på affald, så

der ikke kan subsidieres af andre

fosforbehovet. I brevet skitserer de

ved udbringning på landbrugsjord.

afgiften i forbindelse med for-

grundstoffer. Derfor er det vigtigt at

blandt andet risikoen for tab af fos-

brænding af affald med høj brænd-

tilføre landbrugsjorder fosfor. For 10

forgødning på helt op til 100.000

før udbringning på landbrugsjord.

værdi bliver sat op. Tilsvarende bli-

år siden gjaldt det for ca. 5 procent

hektars behov. Fosfor er en knap

Derudover findes andre løsninger

ver afgiften for affald med lav

af det danske jordbrugsareal, at fos-

resurse, der forventes at være

til at udnytte energien fra organiske

brændværdi mindre.

fortallet var for lavt. I dag er det

opbrugt inden for 70-100 år med

restprodukter, samtidig med at man

nærmere for 10-15 procent af det

den nuværende udvikling.

fortsat har mulighed for at recirku-

Organiske restprodukter såsom tørret spildevandsslam bliver

danske jordbrugsareal, at fosfortal-

betragtet som affald med lav

let er for lavt.

brændværdi. Forbrænding af slam

Ligeledes er danske landmænd

En del spildevandssalm afgasses

lere næringsstoffer. Eksempelvis

Fordel for klimaet

ved at afgasse de organiske rest-

Der er klare klimafordele ved at

produkter i biogasanlæg, og efter-

er en energikrævende proces på

bekymret for udsigten til mindre

genanvende organiske restproduk-

følgende bringe restproduktet ud

grund af det høje vandindhold i

genanvendelse som følge af

ter på landbrugsjord. Således hin-

på landbrugsjord.

MILJØET KRÆVER LØSNINGER, DER ER HELT NEDE PÅ JORDEN Intelligent spildevandshåndtering for Lynettefællesskabet i København, sårbarhedskortlægning for kommunerne og afvanding på Marselistunnelen i Århus er blandt de opgaver som Rambølls landsdækkende miljødivision løser. Vi er mere end 250 specialister inden for fagområdet, og vi har brug for endnu ﬂere kolleger. Læs mere om de ledige stillinger på:

WWW.RAMBOLL.DK

60 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Energiselskaber og kommuner samarbejder om klimamål! Som et led i klimaindsatsen har mange kommuner sat mål for CO2-reduktion. En oplagt hjælper burde være energiselskaberne, som skal leve op til statslige krav om kilowatt-besparelser. For er det da ikke oplagt at samarbejde?

høj grad frem til via energibesparelser. Energiselskaberne har for nylig fået udvidet deres forpligtelse til at spare på energien ganske betydeligt. Rent konkret har energiselskaberne fået løftet deres forpligtelse til at finde energibesparelser fra 2,95 PJ om året til ikke mindre end 6,1 PJ om året.

1: Hvor kan jeg finde kommunernes klimamål: Liste med udsnit af frivillige aftaler, som kommunerne kan indgå: • Klimakommuner: www.dn.dk • EU Borgmesteraftaler: www.eumayors.eu • Kurveknækkeraftaler: www.elsparefonden.dk • Green Cities: www.dogme2000.dk • Energibyer: www.energibyer.dk 2: Potentialet for energibesparelser i kommunerne

I tillæg har elselskaberne for

I dag henter Energiselskaberne mere end 10 pct. af deres energispa-

/ Af Birthe Rytter Hansen, KL og Malene Kaul,

nylig fremlagt en vision for et CO2-

reforpligtelse i kommunerne. Men der ligger et potentiale på op til 35

Dansk Energi

frit Danmark i 2050. En vision, der

pct. af energispareforpligtelsen. Energiselskaberne er forpligtet til at

kræver at Danmark skærer en tred-

finde energibesparelser på 6,1 PJ om året. Det svarer til knap 1 pct.

jedel af dagens energiforbrug.

af Danmarks endelige energiforbrug

Hvis disse mål skal opfyldes, så skal der findes besparelser på alle

3: KL’s aftale om energibesparelser

sat reduktionsmål eller indgået kli-

områder - ikke mindst hos kommu-

KL har indgået en aftale med klima- og energiministeren om realise-

maaftaler med eksterne parter om

nerne. Og dette lægger det op til et

ring af energibesparelser, hvor kommunerne blandt andet forpligter

sådanne mål. I skrivende stund har

tæt samarbejde mellem kommu-

sig til:

54 kommuner sat CO2-redukti-

ner og energiselskaber.

• Energieffektiv adfærd: Gennemfører systematisk energiledelse i

klimamål ved at skrive under på EU

Potentialet for samarbejde er stort

• Energieffektive bygninger: Gennemfører energibesparelsesprojek-

borgmesteraftalen – og flere er på

I kommunerne er der en bred

• Energieffektive indkøb: Kommunale institutioner køber energieffek-

vej. Og 56 kommuner har sat ener-

opfattelse af, at interessen fra ener-

Mange kommuner har enten selv

institutioner.

onsmål ved at tage titlen klimakommune, 10 kommuner har sat

ter, som har en tilbagebetalingstid på indtil fem år. tive produkter. Læs aftalen: www.kl.dk/energi

gisparemål i kurveknækkeraftaler

giselskaberne ikke er så stor, fordi

med Elsparefonden. Dertil kommer

enkeltindsatser i industrivirksomhe-

de mål, som kommunerne lokalt

der i mange tilfælde afkaster stører

har sat i forskellige planer og strate-

besparelser og ikke er så tids-

samarbejdsmulighederne mellem kommunerne og energiselskaber-

gier. I 2010 står kommunerne nu

krævende, som kommunale byg-

ne om energibesparelser.

overfor en stor implementeringsop-

ninger. Men potentialet for energi-

gave. Og CO2-reduktion når man i

besparelser er stor i kommunerne.

4: KL og Dansk Energi afholder den 2. og 10. marts 2010 kursus om

Link til program og tilmelding.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 61

Opgørelser fra Dansk Energi viser, at energiselskaberne henter mere end 10 pct. af deres energispareforpligtelse i kommunerne. Men potentialet er meget større – op mod 20 pct. i dagtimer og formentlig op mod 35 pct. i nattetimer.

Besparelser at hente i de kommunale bygninger Udover de forskellige klimamål, som en stor del kommuner har valgt at sætte, skal alle kommuner leve op til KL’s aftale med klima- og energiministeren om energibesparelser i kommunerne. Det betyder blandt at kommunerne skal gennemføre de energibesparelser, som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år. Kommunerne efterspørger mere

Kommuner kan vinde ved at tage energiselskaberne i hånden for at opnå kilowatt-besparelser.

KL og Dansk Energi har taget

faste aftaler om, hvad energiselska-

energiselskaberne, når de har haft

berne kan tilbyde i den forbindelse.

brug for energirådgivning. Og fra

denne problemstilling op – og vil

energiselskaber imellem. Men det

energiselskabernes side handler det

sammen arbejde på at skabe kon-

handler også om via gode eksem-

Modeller for samarbejde

blandt andet om, at det er svært at

takter mellem kommunerne og

pler og debat at nå frem til gode

Flere kommuner har oplevet store

finde den rette indgang i kommu-

energiselskaberne. På to temadage

modeller for samarbejder.

vanskeligheder ved at få kontakt til

nen – hvem skal man spørge efter?

i marts 2010 vil vi sætte fokus på

KURSER

TEMADAGE

KONFERENCER

at skabe netværk kommuner og

FORÅR 2010

Skov & Landskabskonferencen 2010 27. januar, Odense (tilmelding senest 22. januar)

Lokal aﬂedning af regnvand i Danmark 18. marts, Taastrup

Opbygningsbeskæring af unge allétræer 9. - 10. februar, Hørsholm

Haveturisme i Danmark og Europa 11. maj, Frederiksberg

Udvikling og innovation – i det grønne projekt 10. februar, Nødebo

Bytræarboretet – resultater og rundvisning 1. juni, Hørsholm

Naturen og dens oplevelsesværdier 10. - 12. februar, Nødebo

Læringsmiljø Nærmiljø 3. juni

Miljø og kvalitet: Sikring og styring 4. marts, Nødebo

Åben Land Konferencen 2010 10. - 11. juni, Maribo

Kirkegårdskonferencen 2010 9. marts, Nyborg

Verden i Danmark 2010 17. og 18. juni, Frederiksberg

Læs mere på www.sl.life.ku.dk/kurser

62 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Renovér, omstil og gentænk for klimaet Kommunerne har store potentialer på energi- og klimaområdet, og det er nu, der skal fart på omstilling af energiproduktionen. Kurverne for energiforbrug og udslip af drivhusgasser på alle kommunale områder skal knækkes. Et sted at starte er at nytænke samarbejdet mellem politikere og forvaltning om klimaløsninger.

et højere dige med forsøg med

Forvaltning og politikere kan f.eks. mødes årligt og aftale en

Indsats for fjernvarme

on. Ved at placere algedammene

samarbejdsform, hvor medarbej-

Fjernvarmen er en afgørende

nær kysten, hvor diget skulle

derne får rum til at udfordre disse

brik i det fremtidige danske

udbygges, udgør dammenes høje

politiske rammer og f.eks. komme

energisystem. Den kan optage

kanter samtidig også det nødvendi-

med nye idéer om energi og klima,

både spildenergi og vedvarende

uden det på forhånd er blevet

energi, herunder overskydende

algedamme til bioethanol-produkti-

ge dige.

efterspurgt af politikerne. Det er

el i vindrige perioder. Det er

Pas på ildsjælene

vigtigt at skabe plads til nytænkning

afgørende for omstillingen af

Ofte kan de medarbejdere, der sid-

og profilering både for politikere og

det danske energisystem.

der med de konkrete opgaver,

medarbejdere – og at passe rigtig

bedst se mulighederne. Og mange

godt på ildsjælene

ud for gasforsyningen. Nordsøgassen slipper op inden læn-

vil være ildsjæle på deres felt, hvis de får mulighed for det.

Modsat er tiden ved at rinde

Grøn af egoistiske hensyn

ge, og gasnettet er samtidig ved at være tilbagebetalt.

Kommunen kan med fordel

Når kommunerne energirenoverer

/ Af Søren Dyck-Madsen og Jette Hagensen, Det

fastlægge en politik for den beløn-

egne bygninger, skaber de samtidig

Kommunerne bør derfor

Økologiske Råd

nende forvaltning, hvor medarbej-

en bedre arbejdsplads, bl.a. ved at

igangsætte en undersøgelse af,

dernes kreativitet bliver brugt til at

forbedre ventilation og belysning

hvor man kan udvide fjernvar-

skabe forbedringer for energi og

samt fjerne træk og kulde. Mange

men ind i gasfyrede områder og

miljø. Ledelsen kan f.eks. bede alle

undersøgelser viser, at medarbejde-

inddrage gasfyrede virksomhe-

Mange kommuner er i en presset

medarbejdere overveje, hvordan

re – og skoleelever m.fl. - bliver

der.

situation. Der er ikke meget over-

deres opgaveudførelse kan opfylde

mere produktive, når de har et godt

Nye bygninger, som opføres efter bygningsreglementet fra

skud til at evaluere det interne

mindst to formål. Eller medarbej-

indeklima, og de får færre sygeda-

kommunale samarbejde, der man-

derne kan komme med forslag til

ge. Det er desuden lettere at holde

2010, får ikke tilslutningspligt,

ge steder stadig er hierarkisk og

forbedring af arbejdsgange og pro-

på de gode medarbejdere og til-

som reglerne er i dag. Men

sektoropdelt. Men på mange felter

jekter, der fremmer klimahensyn på

trække de bedste, hvis kommunen

kommuner og fjernvarmeselska-

har en ærlig grøn profil.

ber bør se på, om ændrede

er energi- og klimahensyn en tværgående udfordring, hvor man

deres område. Det er politikerne, der udstikker

Nogle studier tyder på, at de

takster i fjernvarmen kan betyde, at de alligevel tilsluttes. Det er

får mest klima for de samme pen-

mål og rammer for medarbejder-

ikke-energimæssige fordele er

ge, hvis man prøver at slå flere flu-

nes indsats. Men det er forvaltnin-

større end de direkte energimæssi-

vigtigt, at planlægningen sker nu

gen, som har den faglige viden.

ge besparelser. Så hvis man værdi-

for at forhindre massive fejlinve-

Her kan der også med fordel tæn-

satte de ”bløde værdier”, ville kom-

steringer i nye olie- og gasfyr.

kes nyt.

munen spare penge samlet set.

er med et smæk. For eksempel har man i Lolland Kommune kombineret behovet for

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63

Det er afgørende at få sat gang i energirenoveringen af både private og offentlige bygninger. På billedet ses efterisolering af en etagebolig i Hedeboparken, Roskilde. Foto: Søren Dyck-Madsen.

Det betyder, at det ofte er rentabelt

for vedligeholdelse af egne bygnin-

2010. Med Kommuneaftalen fra

Company (ESCO), som garanterer

at investere i de mere omfattende

ger. Hvis man vender dette positivt,

juni 2009 er der afsat 20 mia. kr. til

for energibesparelser, der kan beta-

energirenoveringer med en tilbage-

så har man en række ugennemfør-

anlægsinvesteringer i kommunerne

le for investeringerne. Så nu gælder

betalingstid på 15-20 år eller mere.

te renoveringer, hvor sænkning af

i 2010, hvilket er 5 mia. kr. mere

det faktisk bare om at komme i

energiforbruget med fordel kan

end i 2009.

gang!

Få så gang i energirenoveringen

indtænkes.

I mange kommuner er der et stort gab imellem behovet og budgettet

Desuden har kommunerne en

Det Økologiske Råd har netop

særlig låneramme til energirenove-

udgivet hæftet Kommunernes

kommunale budgetter er nu lettet

ringer, og kommunen kan indgå

muligheder – energi og klima. Se

med fjernelsen af anlægsloftet fra

partnerskab med et Energy Service

www.ecocouncil.dk

Mange års fastlåsning af de

Klimakommune på den rigtige måde Mange danske kommuner har allerede sat

ingen effekt på produktionen af vedvarende

fokus på energi og klima gennem deltagelse

energi.

En anden mulighed for at opfylde målet om vedvarende energi er, at kommunen selv

som klimakommune og/eller kurveknækker.

En stribe organisationer, herunder Det

investerer direkte i f.eks. vindmøller. Kommu-

Det giver en masse positiv energi, men des-

Økologiske Råd, er netop blevet enige om et

nerne kan selv investere direkte i produktion

værre også en tendens til at søge efter lette

sæt regler for, hvad selskaberne må kalde

af vedvarende energi ved at oprette et ener-

løsninger.

”Strøm med klimavalg”. De nye retningslinjer

giselskab, som blandt andre Samsø Kommu-

træder i kraft efter nytår og opdeler de for-

ne har gjort. Overskud fra investeringen kan

som flere kommuner flirter med, er køb af

skellige typer strømprodukter i tre hovedkate-

anvendes til energirelaterede formål som

såkaldt ”grøn strøm”. I virkeligheden aftager

gorier.

energibesparelser, uden at kommunerne risi-

En af de mere problematiske løsninger,

kommunerne bare certifikater, som doku-

Hver kategori indeholder nogle mini-

kerer strafbetaling til staten eller træk i bloktil-

menterer, at der er produceret strøm fra ved-

mumskrav, krav til beskrivelsen af effekten af

skuddet. Samsø har på denne måde i 2001

varende energi et sted i EU. Den samlede

produktet og krav til dokumentation, som

lånt og investeret 125 mio. kr. i fem havvind-

efterspørgsel på certifikater fra strømprodukti-

elforhandleren skal overholde for at markeds-

møller.

on fra vedvarende energi er stadig langt min-

føre sine strømprodukter med klimavalg. Se

dre end udbuddet. Derfor har dette køb

mere på elpristavlen.dk.

64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Gode erfaringer med praktik i kommunerne Bygningsingeniøruddannelserne på DTU har gode erfaringer med praktikaftaler med de tekniske forvaltninger i kommunerne. Tilrettelægges praktikforløbet rigtigt, er det også en gevinst for praktikstedet.

erfaringer med praktikophold i kommunerne. Men også om, at den traditionelle skepsis over for arbejdet i de kommunale organisationer stadig trives blandt studerende. Et praktikophold kan ændre det billede. ”Jeg synes, at man få et bredt overblik over de forskellige elementer som indgår i en opgave, når

/ Af chefredaktør Michael Nørgaard

man er i praktik i en kommune. Der er mulighed for at prøve mange forskellige typer af opgaver. Det giver et godt sammenlignings-

De har en fælles interesse – de

grundlag i forhold til det private,”

tekniske forvaltninger og de mange

siger Jacob Christensen, der har

uddannelsessteder, der er potenti-

været i praktik i Gladsaxe Kommu-

elle leverandører af fremtidens

ne. ”Så selvom målet for mit ved-

arbejdskraft til kommunerne. På

kommende er en ansættelse i det

den ene side skal forvaltningerne

private, så er det en god og meget

tiltrække de unge kommende kan-

relevant erfaring at have med.”

didater og vise de mange mulighe-

”Mine erfaringer med høringer i

Forhåndsdialog mellem praktiksted og praktikant giver det bedste resultat siger lektor og praktikkoordinator Susanne Balslev Nielsen, DTU.

Bygningsinspektør Erik Scheldon, Gladsaxe kommune, har gode erfaringer med at have praktikanter fra DTU.

banede vejen for at praktikaftalen

Forbedringsforslag til praktikophold

kom på plads.

der for spændende opgaver som

den kommunale organisation har

er i kommunerne. På den anden

givet mig et rigtigt godt billede af,

side skal studierne beriges med de

hvor mange aspekter, der er i en

opgaver ifht. til energiområdet og

beredt på at skulle modtage en

konkrete og kvalificerende erfarin-

sag,” fortæller Mia Cynthia Paasche,

faktisk tror jeg, at man kan gøre

praktikant; og den anden vej rundt

ger som kan høstes ved praktikop-

der bl.a. har arbejdet med udbud af

større forskel i det offentlige end i

er det også vigtigt, at praktikanten

hold og bidrage til at de studeren-

en isoleringsopgave for Gentofte

det private,” siger Kasper Brokjær.

skal kunne formidle sin viden til

de får et indblik i de forskellige

Kommune.

”Jeg har haft mange spændende

Samstemmende fra praktikanter-

”Det er vigtigt, at kommunen er for-

arbejdspladsen og vise sin kompe-

ne lyder det, at praktikopholdet har

tenceprofil inden praktikopholdet

Vi deltog i et praktikevaluerings-

praktikopholdet i Hillerød Kommu-

været meget inspirerende og har

for at man kan få det bedst mulige

møde på DTU – Bygningsingeniør-

ne ikke mange forventninger, men

givet gode ideer til specialet som

ophold. Men det er også i orden at

uddannelsen, som vidner om gode

personlig kontakt til afdelingschefen

skal afsluttes efter praktikopholdet.

være afsøgende – det er en del af

jobmuligheder som byder sig.

Kasper Brokjær havde inden

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65

at de studerende kan bringe nyt syn og ny viden til opgaveløsningen i organisationen.

Hvis du vil vide mere Der er pt. DTU studerende som mangler praktikplads fra februar-juli 2010. Næste hold søger praktikpladser i perioden august-december. Har din organisation lyst til at høre mere om muligheden for at få en praktikant, så kan DTU hjælpe på vej. Praktikperioden er 20 uger og praktikanterne skal have løn i praktikperioden – i 2010 udgør lønnen 12.100 kr. om måneden. Kontakt lektor, praktikkoordinator Susanne Balslev Nielsen, email: sbni@man.dtu.dk Eller læs mere på hjemmesiden www.byg.dtu.dk/erhvervssamarbejde Tre DTU-praktikanter, fra venstre: Mia Cynthia Paasche (Gentofte), Kasper Brokjær (Hillerød) og Jacob Christensen (Gladsaxe).

dialogen mellem praktiksted og

indkøringstid – ligesom med en

erfaringer med at have praktikan-

Eksempler på opgaver

praktikant som skal til for at få det

nye medarbejder – og det kan fyl-

ter”.

De studerende fra DTU kan

bedste match,” siger lektor og

de meget i en 5 måneders praktik-

Praktikanterne oplever, at prak-

praktikkoordinator Susanne Balslev

periode. Forhåndsdialogen mellem

tikstederne har travlt og at medar-

typer af opgaver i praktikperio-

Nielsen, DTU. ”Det er vigtigt, at

praktiksted og praktikant er utrolig

bejderne er stressede og det er

den.

praktikanten ikke kommer til at sid-

vigtig for at udnytte kompetencerne

selvfølgelig en vigtig del af prakti-

- energirigtigt byggeri og

de alene – der skal være en

bedst muligt – til begge parters for-

kerfaringen. Derfor giver det ekstra

arbejdsrelation til en eller flere på

del. Men det spændende er også

god mening for potentielle praktik-

- byggetilladelser og tilsyn

praktikstedet for at man kan få

det man ikke ved – det kan give

steder, at investere lidt forberedel-

- ejendomsdrift og

mest muligt ud af opholdet.”

nye og positive muligheder”.

sestid i at få en praktikant. Det kan,

”Jeg tror det er vigtigt, at man fra

hvis det tilrettelægges rigtigt blive

f.eks. arbejde med følgende

energirenovering

facilities management - digitalisering af ejendoms-

En ny medarbejder

begge parters side er helt klar over,

et aktiv og en ekstra ressource, der

”Man skal opfatte det som at få en

at det er et meget komprimeret for-

kan aflaste en stresset arbejds-

ny medarbejder, og tage imod en

løb, men også at det spændende

plads. Skal man som praktiksted

praktikant på samme måde,” siger

skabes i samspil, ” siger bygningsin-

have det optimale ud af praktikop-

veje, pladser eller

bygningsinspektør Erik Scheldon,

spektør Erik Scheldon, Gladsaxe

holdet, så skal man ”turde” give

forsyningsanlæg

Gladsaxe kommune. ”Der er noget

kommune. ”Vi har kun haft gode

arbejdet videre. Erfaringerne viser,

oplysninger, byggesager og planer - ombygning af institutioner,

Mød bygherren, arkitekten og brugerne sammen med dine kolleger på kursus/ekskursion Tirsdag den 23. marts kl. 9-17. Formiddag Rødovre Kommune: Danmarks første kombinerede skøjtehal og tennishal og bæredygtig daginstitution opført med præfabrikerede elementer, ONV Arkitekter.

Offentligt byggeri til fremtiden. Bland funktioner og få god synergi.

Tilmelding Arkitekt Dorte Augustenborg · www.arkitours.dk

Foto: Mirakelpfoto

Kursus | ekskursion 2010

Eftermiddag Gentofte Kommune: Munkegårdsskolen, ny utraditionel udvidelse under jorden med nye faglokaler og pædagogisk udviklingscenter, Dorte Mandrup Arkitekter. Ordrup Multihal og Bibliotek, Nord Arkitekter, SLR Arkitekter, Mangor & Nagel.

Nyt om Jura

Affaldsbekendtgørelse trådt i kraft

Olieselskab ansvarlig for forurening efter fejlpåfyldning

Bekendtgørelsen om affald er nu offentliggjort og tilgængelig via retsinfor-

I denne sag var spørgsmålet, om OK a.m.b.a. måtte anses som "forurener" i

mation.dk. Som nævnt i novembernummeret af Teknik & Miljø om

jordforureningslovens forstand.

høringsudkastet til bekendtgørelsen implementerer bekendtgørelsen fase 1 af affaldsreformen. Det indebærer blandt andet, at der fastsættes detaljerede regler for kommunernes gebyrfastsættelse, som fra 1. januar 2010 skal opkræves

OK a.m.b.a. påfyldte i 2003 en olietank hos en privat kunde. Olietanken var imidlertid ikke og havde aldrig været sluttet til modtagerens varmeanlæg. Tanken, som olien blev fyldt på, skulle udskifte den tilsluttede tank, men denne udskiftning var ikke blevet foretaget på tidspunktet for påfyldningen.

hos virksomheder på baggrund af CVR-registret. Et andet vigtigt punkt er,

OK a.m.b.a. havde tidligere fyldt olie på den ældre olietank, som nu skulle

at kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald fra 1. januar er undtaget fra

skiftes. Den påfyldte olie løb direkte ud af afløbsrørene på tanken i forbindel-

benyttelsespligten, hvorved virksomhederne nu har frit valg mellem mil-

se med påfyldningen og forårsagede forurening af jorden. Højesteret fastslog, at det er en

jøgodkendte og registrerede genanvendelsesanlæg. Affaldsbekendtgørelsen har som udgangspunkt betydning for alle dan-

betingelse for ophør af olieselskabets

ske erhvervsvirksomheder, men særligt affaldstransportører og indsamlere

objektive ansvar efter jordforurenings-

bør være opmærksomme på de nye regler.

loven, at der ved levering af olie er sket en succesfuld påfyldning af oliet-

Affaldstransportører skal blandt andet midlertidigt lade sig registrere hos Miljøstyrelsen, og senest 1. september 2010 skal de registreres i et

anken. Det forudsætter, at det er

centralt affaldsregister, der administreres af Miljøcenter Roskilde. Affalds-

aftalt med ejendommens ejer, at

transportørerne skal ikke længere føre register over alt transporteret affald,

påfyldning kan ske på den pågæl-

men alene over transporteret farligt affald – og på anmodning afgive

dende olietank. Højesteret fandt ikke, at denne

oplysning og dokumentation herfor. Affaldsindsamlere kan blandt andet ved aftale overtage ansvaret for, at

betingelse var opfyldt i det foreliggen-

kildesorteret erhvervsaffald genanvendes hos et godkendt behandlingsan-

de tilfælde. OK a.m.b.a. var derfor ret-

læg. Affaldsindsamlere skal godkendes og hvert 5. år ansøge om fornyel-

te adressat for påbudet efter jordforu-

se. Data om affald skal indberettes til et centralt affaldsdatasystem fra den

reningsloven. Landsretten var nået til

1. april 2010. Indberetningerne for 2010 skal dog senest være foretaget

det samme resultat.

31. januar 2011. (Højesterets dom af 22. december 2009, http://www.domstol.dk/hojeste( Bekendtgørelse om affald,

ret/nyheder/Afgorelser/Pages/Olieselskabansetforretteadressatforpaabudef-

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129496)

terjordforureningslovens%C2%A740.aspx)

36 år gammel servitut om bebyggelse stadig gældende En servitut fra 1973, som hindrede en ejendoms bebyggelse, var ikke ophørt og kunne ikke tilsidesættes efter aftalelovens § 36. I 1973 blev der tinglyst en servitut på en ejendom A, hvorefter ejendommen ikke kunne bebygges selvstændigt, med mindre ejerne af de øvrige ejendomme omkring en privat fællesvej gav samtykke. Til gengæld for denne servitutforpligtelse fik ejeren af ejendom A ret til at benytte den private fællesvej som adgangsvej mv. for naboejendommen. Benyttelsen af den private fællesvej var stadig i 2009 aktuel for ejeren af naboejendommen. De nuværende ejere af ejendom A ønskede at bebygge grunden med et planlagt typehus. De påtaleberettigede efter servitutten fik nedlagt fogedforbud mod byggeriet og spørgsmålet blev derefter prøvet af landsretten. Landsretten udtalte, at servitutten ikke var fortrængt af eller eksproprieret i henhold til lokalplanen for området. Ejerne af ejendom A havde heller ikke påvist omstændigheder, der kan begrunde, at servitutten i øvrigt skulle være ophørt, eller at servitutten skulle kunne tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 36. Derfor opretholdes forbudet mod bebyggelse på ejendommen.

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Samsø Kommune måtte gerne købe turistforenings ejendom Statsforvaltning Midtjylland har undersøgt, om Samsø Kommune handlede i strid med lovgivning og kommunalfuldmagt ved at købe turistforeningens ejendom med inventar, web-adresser og øvrige aktiver.

Vindmøller forringede ikke jagtmulighed på eksproprieret jord To grundejere anlagde efter ekspropriation af jordarealer til vindmøller sag ved Vestre Landsret med påstand om forhøjelse af den erstatning, som var tilkendt dem ved Overtaksationskommisionens behandling af sagen.

Klageren havde rettet henvendelse til statsforvaltningen i anledning af for-

Grundejerne mente bl.a., at jagtmulighederne var blevet varigt forringet

skellige forhold vedrørende Samsø Kommune og Samsø Turistforening.

som følge af opførelsen af vindmøllerne.

Kommunen udtalte om sagen, at kommunen havde købt turistforeningens

Efter indhentelse af sagkyndig erklæring om jagtforholdene, besluttede grundejerne at hæve sagen. Imidlertid havde Skov- og Naturstyrelsen på

ejendom inklusiv inventar og øvrige aktiver. Ved købet af ejendommen ønskede kommunen at samle indsatsen ved-

dette tidspunkt nedlagt påstand om, at den af Overtaksationskommissio-

rørende erhvervs-, turisme- og bosætningsudvikling og den overordnede mar-

nen fastsatte erstatning var for høj og, at en del af erstatningen derfor

kedsføring af Samsø centralt på Samsø, hvor ejendommen er beliggende.

skulle tilbagebetales. Landsretten gav på baggrund af erklæringen Skov- og Naturstyrelsen

Statsforvaltningen fastslog indledningsvist, at en kommune ikke må afholde udgifter uden at have hjemmel til dette. Hjemlen kan foreligge i lovgiv-

medhold i, at erstatningen skulle nedsættes. Grundejerne ankede sagen

ning eller uskrevne regler. En kommune må efter statsforvaltningens opfattel-

til Højesteret med påstand om frifindelse for tilbagebetaling af 312.500 kr.

se ikke anskaffe eller opføre huse med henblik på anvendelse, salg eller

For Højesteret blev der indhentet nye erklæringer om jagtforholdene. Efter en konkret vurdering fandt Højesteret ikke grundlag for at ændre tilbagebetalingskravet. Højesteret lagde vægt på, at grundejerne ikke havde påvist, at de havde lidt et tab under selve opførelsen, og der var heller ikke efter opførelsen sket en varig forringelse af jagtmulighederne.

udlejning til andet end lovlige kommunale formål. En kommune kan udføre eller støtte en aktivitet i det omfang, der er kommunal interesse i aktiviteten. Det er et lovligt kommunalt formål at fremme turismen. Statsforvaltningen finder endvidere, at erhvervs- og bosætningsudvikling samt markedsføring af kommunen er lovlige kommunale interesser. Statsforvaltningen fandt således ikke, at Samsø Kommune havde handlet i

(Højesterets dom af 3. december 2009,

strid med de regler, som påses af Statsforvaltningen.

http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/Afgorelser/Pages/Vindmller-

(Statsforvaltning Midtjyllands afgørelse af 17. december 2009,

forringedeikkevarigtjagtmulighedernepeksproprieretjord.aspx)

http://www.statsforvaltning.dk/Tilsynsafgørelser/Files/VedhaeftetFil/669.pdf)

KL høringssvar til forsyningslovene

ser det som et første skidt i retning af at gøre det til et krav for kommunerne

KL har afgivet svar på forslag til ændring af el- og naturgasforsyningslovene

udarbejdet fælles oplæg om.

samt en række andre love. De fleste ændringer er konsekvensrettelser af anden lovgivning – og i den

at udarbejde de strategiske energiplaner, som KL og Energistyrelsen har Med hensyn til fastsættelse af regler for prisloft, tager KL det forbehold, at nye regler om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra forbrændingsan-

forbindelse ser KL med tilfredshed på udfaldet af finansieringsformen (hvile-

læg vil få en række konsekvenser for såvel forbrugerne som selskaberne. Dis-

i-sig-selv-princippet) vedrørende aftalen om øgede energibesparelsesaktivite-

se skal nødvendigvis medtages i udtænkningen af de nye regler.

ter i el-netselskaberne. Ikke mindst fordi det skaber større gennemsigtighed

Eksempelvis gør det nuværende princip med et prisloft ud fra en substitu-

for kommuner, som ønsker at indgå aftaler med deres el-selskab om salg af

tionspris, at varmen er konkurrencedygtig. Dette bør nye regler også sikre.

kWh-besparelser mod energirådgivning.

Det skal desuden sikres, at de hensynene ved prisloftsregulering ikke ender

I kommentarerne til ændringer i enkelte paragraffer bemærker KL blandt andet, at ændringen af formålsparagraffen ligger i fin tråd med de klimaudfordringer, som både staten og kommunerne skal være med til at løse. KL

med at blive en støtte til enkeltvirksomheder på varmeforbrugernes bekostning. Kilde: KL

Erhvervsnyt

Dyrere forsyning i København Københavns Energi har vedtaget de nye priser på fjernvarme, bygas og vand inklusiv afløb. De nye priser, som er gældende fra 1. januar 2010, indebærer, at den samlede udgift til de fire forsyninger stiger med cirka 10 %. En familie på fire personer i en lejlighed vil således få en årlig merudgift på ca.

brug af elektricitet. Picca Automation A/S har gennem flere år solgt løsninger til danske kunder og udviklet løsninger til energioptimering i vand- og spildevandssektoren. Flere end 400 on-site-analyser af har brugt til at udvikle systemløsningen PiccaSAVE.

i parcelhus er stigningen på ca.

Det er imidlertid ikke kun de danske kommuner og vandværker,

2.200 kroner. Det er især fjern-

der har set potentialet i at nedbringe elektriske pumpers unødige

varmen, der bliver dyrere,

energispild. Netop nu er det første udenlandske projekt ved at blive

mens prisen på bygas og

implementeret i Dombovár i Ungarn. Den samlede besparelse på

vand/afløb kun stiger med 1-

byens vandværk er ca. 150.000 kWh/år, og investeringen tjenes

2,5 %.

hjem i løbet af ca. fem år.

”Fjernvarmen har i mange år

I november – kun få måneder efter lanceringen i Ungarn – over-

været særdeles prisstabil –

rakte den ungarske miljøminister Imre Szabó ”The ÖKOINDUSTRIA

med stigninger på 1-5 %, der

Award 2009” for innovative state-of-the-art technology til Picca og

stort set har svaret til inflation-

selskabets ungarske samarbejdspartner.

stakten. I 2010 bliver der des-

Kilde: Picca Automation

værre tale om et uvant hop på 15 %. Hovedforklaringen

Elektriske pumpesystemer sluger en stor del af verdens samlede for-

pumpesystemer har givet en solid erfaringsbase, som selskabet nu

1.650 om året. Og bor familien

opad. Nemlig en prisstigning

Eksportsucces for dansk energioptimering

Lars Therkildsen

ligger i den skattereform, som Folketinget vedtog i maj måned,” siger adm. direktør Lars Therkildsen fra Københavns Energi. Skattereformen indebærer, at der per 1. januar er kommet højere afgifter på fjernvarme fra de centrale kraftvarmeværker, som København og landets øvrige store byer får fjernvarme fra. Desuden lægges

Århus Kommune opfører Danmarks første 0-energi kontorhus

der højere afgift på fossile brændsler som kul og naturgas, der udleder

Århus Kommunes nye kontorhus på Grøndalsvej 1 i Viby bliver det

CO2. Og da disse brændsler indgår i den fjernvarme, som Københavns

første kontorhus i Danmark med et energiforbrug på 0 kWh. Der

Energi køber, stiger prisen. Cirka 35 % af fjernvarmen i København

var på forhånd fremsat krav fra kommunen om, at bygningens

produceres i dag med CO2-neutralt biomasse og affald. Denne andel

energiforbrug skulle ligge 75 % under det nuværende lovkrav, dvs.

forventes at stige i årene fremover, mens andelen af fossile brændsler

på 25 kWh/m2, men det vindende forslag er ved hjælp af blandt

tilsvarende forventes udfaset.

andet solceller helt nede på 0 kWh/m2 til bygningens energifor-

Kilde: Københavns Energi

brug. Bygningen er meget tæt og har således et meget lavt varmetab. Og derudover er der i alle dele af bygningen set på, hvor der kan

Lær at bruge naturen

spares energi, dvs. belysningsanlæg, elevatorer, ventilation osv. Det

Der er sket er mærkbar stigning i interessen for brug af naturen til

at de i visse situationer faktisk producerer el.

betyder blandt andet, at der etableres regenerative elevatorer, dvs.

oplevelser, læring og sundhed. Det betyder samtidig flere udfordrin-

Men det er naturligvis ikke kun energiforbruget, der er i fokus i

ger til den professionelle udbyder, som arbejder med mange udvik-

det innovative, bæredygtige byggeri. Der vil i hele byggeriet være

lingsopgaver og projekter. Disse projekter indebærer bl.a. innovation

fokus på affaldssortering, genbrug, sundhed og velfærd, vandfor-

samt motivation af projektdeltagere såsom personale og frivillige.

brug, klimaforandringer m.m. Eksempelvis bliver 95 % af materia-

Til det formål udbyder Skov & Landskab nu et banebrydende kur-

lerne fra de bygninger, der nedrives på adressen, genbrugt på ste-

sus, som tager fat på, hvordan man helt konkret får omsat alle de

det, hvor det knuses og erstatter fx sand og stabilgrus, som ellers

gode intentioner om at bruge naturen aktivt til læring og sundheds-

ville være blevet kørt til byggepladsen med store lastbiler. Der ned-

fremme. Kurset løber over to gange tre dages intensiv undervisning

graves også en 100 m2 tank til opsamling af regnvand, som kan

samt workshop til sparring med egne opgaver.

bruges til toiletskyld, havevanding m.m.

Se mere på www.sl.kvl.dk

Erhvervsnyt

Hæder til Havneholmen Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse afholdt den 7. december sin årlige diplomering. Forskønnelsen havde i år valg at præmiere det hvide boligkompleks på Havneholmen. Motiveringen for diplomet er følgende:

10.000 kilometer veje i risikozone

”Diplomet gives for en arkitektonisk helstøbt, konsekvent og oplevelsesrig boligbebyggelse, der på bedste vis lader kvaliteterne ved placeringen på havnefronten komme både bebyggelsen og boligerne til gode. To stemningsmættede, nærmest venetianske byrum, overraskende og artistisk beplantet med sommerlandets klitvegetation og møbleret med kanaler, trækker himmel- og havnevand-reflekteret lys ind i bebyggelsen, hvor hvide facader kaster det rundt som lysekko med lang efterklang. Helheden er karakteriseret af en lethed, som trodser omfanget, med vertikale vinduer, fremskudte karnapper og horisontale altaner sat i partitur til en arkitektonisk harmoni for instrumenterne lys og skygge.” Diplomet gives til Lundgaard & Tranberg Arkitekter, Sjælsø Gruppen A/S, Niras A/S og Schønherr Landskab.

Kommuner i nyt lys Godt 300.000 kviksølvpærer og et stort antal glødelamper fordelt over hele landet skal udskiftes i løbet af de næste 10 år. Det er konsekvensen af et nyt EU-direktiv, der skal nedbringe energiforbruget. Det betyder, at de danske kommuner får nok at se til. I Århus hjælper COWI kommunen med at løse opgaven. Det indebærer en kortlægning af samtlige kommunens lysstofrør, glødelamper og kviksølvspærer. Kortlægningen danner grund for en analyse af, hvad der kan spares, og hvad de eksisterende lamper kan udskiftes med, f.eks. lavenergipærer eller LED-lys. Konklusionen på COWIs foreløbige analyser betyder, at Århus Kommune i løbet af de næste 10 år skal skifte ca. 28.000 af mere end 51.000 armaturer – godt halvdelen af kommunens gadebelysning. En proces, der kommer til at koste i omegnen af 143 mio. kroner. Århus Kommune har desuden bedt COWI om at finde besparelser på drift og vedligehold af vejbelysning. Fra nytår kan kommunerne nemlig ikke længere få afgiftsrefusion på indkøb af strøm. Det betyder, at Århus Kommune skal spare 3 mio. kroner årligt på drift- og vedligeholdskontoen. "Vi undersøger, om man for eksempel kan slukke lyset om natten, slukke det tidligere om morgenen eller tænde det senere om aftenen. Det er også en mulighed kun at tænde hvert andet eller hvert tredje armatur, eller måske kun at satse på gadebelysning i byzonen. Det er en spændende opgave, hvor vi balancerer mellem den tryghed, som gadebelysning giver borgerne, og så at finde de løsninger, som er teknisk billigst," forklarer projektleder Pia Westergaard, COWI. Kilde: COWI

Klimaforandringerne får større betydning for de danske veje end hidtil antaget. Det viser en ny analyse, som rådgivervirksomheden Grontmij | Carl Bro har foretaget, og som for første gang ser på både kommuneveje, landeveje og motorveje. Konklusionen er, at stat og kommuner skal forberede sig på væsentligt øgede udgifter til vedligehold af vejene, og at forebyggelse kan betale sig. ”Alt tyder på, at vi i fremtiden bliver vidner til flere oversvømmede veje og ødelagte vejfundamenter – med vejarbejde, omkørsler, trafikkaos og tab af tid til følge. Ekstraudgiften for stat og kommuner kan blive omkring 40-50 milliarder kr. over de kommende årtier til forebyggelse og udbedring af skader. Inkluderer vi spildtid for de danske trafikanter, bliver regnestykket langt større,” forudser chef for klimarådgivning hos Grontmij | Carl Bro, Sigurd Bunk Lauritsen. ”Vores analyse peger på, at op mod 10.000 kilometer danske motorveje, landeveje og kommuneveje, svarende til mere end 10 procent af det samlede danske vejnet, kommer i fare for oversvømmelser og ødelagte vejfundamenter. Hvor vi tidligere kun har analyseret på de kommende grundvandsstigninger, så medregner vi nu også ekstremnedbøren i vores modeller. Det firedobler antallet af kilometer vej, som kommer i risikozonen.” Analysen fra Grontmij | Carl Bro viser samtidig, at der som minimum kan spares et tocifret milliardbeløb, hvis stat og kommuner sætter ind med en forebyggende indsats frem for at lappe på skaderne, når de er opstået. ”Det er helt afgørende, at man i sine investeringer i nye og eksisterende veje tager højde for de stigende vandmængder. Overvejelser om afvanding bør således altid indgå, når nye motorveje planlægges i Danmark – hvilket ikke altid sker i dag,” påpeger Sigurd Bunk Lauritsen. Kilde: Grontmij | Carl Bro

70 TEKNIK & MILJØ I KORT NYT

KTC byder velkommen til Sekretariatschef, Jacob Ljungberg, Favrskov Kommune Afdelingsleder, Ib Reinau Eliasen, Brønderslev Kommune Afdelingsleder, Asger Nielsen, Brønderslev Kommune Plan- og Ejendomschef, Stig Werner Isaksen, Kolding Kommune Afdelingsleder, Karl Grundahl, Billund Kommune Teamleder for Miljø, Beate Gerhardt Neergaard, Lolland Kommune Drift- og Forsyningschef, Janne Hansen, Ringsted Forsyning A/S Miljøchef, Merete dissing, Kolding Kommune Sekretariatschef, Inge Banke, Roskilde kommune Afdelingsleder, Peter Raaschou, Slagelse Kommune Chef, By og Miljø, Birgitte Dyrvig Carlsson, Hillerød Kommune Bygge- og Planchef, Jana Eger Schrøder, Hvidovre kommune Planchef, Tine Christansen, Odsherred Kommune Leder Plan, Byg og Trafik, Christian Schou Rasmussen, Sorø Kommune Afdelingschef, Henrik Littau-Jensen, Holstebro Kommune Afdelingsleder Plan og Byg, Kirsten Eldon, Lemvig kommune

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Kvalitetsstyring på natur- og miljøområdet – efter certificeringen .........26. jan. Grundkursus i afløbssystemer ........................................................................27.-28. jan. Udbud af kloakopgaven........................................................................................1.-2. feb. Landbrugstilsyn fra A til Z....................................................................................2.-3. feb. Temadag om ny afværgevejledning........................................................................4. feb. Drift af pumpestationer 1..................................................................................8.-10. feb. Godkendelser og tilladelser på dambrug.......................................................9.-10. feb. Vand i byen .............................................................................................................9.-10. feb. Praktisk lederskab: Dialog og kommunikation ..........................................10.-11. feb. BAT i landbrugssagsbehandlingen.................................................................10.-11. feb. Risikovirksomheder................................................................................................2.-3. mar. Formanden 2010 - Genbrugsstationer............................................................3.-4. mar. Praktisk drift af afløbssystemer - modul A....................................................3.-4. mar. Introduktion til grundkursus .............................................................................8.-9. mar. Mikroskopering af aktivt slam ...........................................................................8.-9. mar. Landzoneadministration............................................................................................9. mar. Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer .............................................9.-10. mar. Vandløbslovgivning og -administration - grundkursus.........................10.-11. mar. Grundkursus i spildevandsrensning.............................................................10.-12. mar. Administration af NBL's bygge- og beskyttelseslinier ...................................11. mar. Praktisk lederskab: Samarbejde ....................................................................15.-16. mar. Praktisk el på renseanlæg og pumpestationer ........................................15.-16. mar.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Nyt fra COK Chef i teknik og miljø Den Kommunale Højskole 25.-26.03.2010. Det er muligt at komme dagen før til networking m.v. Boligens og sommerhusets betydning for velfærden – forskningsresultater og kommunal planlægning Tema 1: Livsforløb og boligkarriere. Tema 2: Boligmarked og boligtyper. Tema 3: Boligens og sommerhusets betydning. Tema 4: Boligens arkitektur Odense den 10.03. og Hørsholm den 14.04.2010 Byggesagsbehandling – kontrol og service (modul 2) Kurset omhandler: Indsigt i og struktur på de formelle krav til god byggesagsbehandling. Kravene til god forvaltningsskik. Forståelse for samarbejdet med andre myndigheder. Lejlighed til at drøfte og reflektere over begrebet service og kvalitet i bygge-sagsbehandlingen. Den Kommunale Højskole den 02.-04.03. og 28.30.09.2010 Jorden Rundt om kommuneplanen Giv din kommuneplan et kvalitetscheck på ret og pligt i forhold til Planloven, samspil mellem indhold, struktur og proces og samspil til øvrig planlægning - fokus på sundhed. Den Kommunale Højskole 12.-14.04.2010 Klimauddannelsen – Helhedstænkning og overblik (modul 1) Klimauddannelsen – Proces og innovation (modul 2) Klimauddannelsen – Værktøjer og viden (modul 3) Se indbydelserne på www.cok.dk Klimauddannelsen består af i alt 3 moduler, som har til formål at levere input til arbejdet med at fastlægge klimastrategier og klimamål kommunerne. Formålet er endvidere at skabe forståelse for helhedstænkning, at få skabt grundlaget for borgerinddragelse, samt give kompetencer til at håndtere processen med klimaarbejdet i organisationen. Du kan tage modulerne uafhængigt af hinanden men vi vil anbefales at du tager dem som et samlet forløb. Der vil inden hvert modul være en forberedelse som vil bestå af læsning af litteratur Undervisningsformen vil være praksisnær og veksle mellem oplæg, gruppearbejde og øvelser. Udover de 3 moduler vil der være mulighed for tilvalg af en workshop, en ekskursion og et netværksforum. Omfanget ved gennemførelse af de 3 moduler vil svare til 5 ECTS-point. Den Kommunale Højskole. Modul 121.-23.04.2010. Modul 218.-20.05.2010. Modul 3 07.-09.06.2010 Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5364

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 71

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed. Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Philip Heymans Allé 7, Box 191, 2900 Hellerup. Tlf. 33 34 40 00. Fax 33 34 40 01. E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner. Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. jNorba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: osk@force.dk Vedligeholdsrelateret overvågning med sensorer til registrering af armeringskorrosion og andre skadesmekanismer samt effekt af katodisk beskyttelse. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Leverandør til teknisk forvaltning LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67. FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: www.jo-informatik.dk

GADE- OG PARKINVENTAR ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Falco A/S Ådalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: info@falcoas.dk I: www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m. Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde. Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

72 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/S, GIS & Ledningsregistrering +45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk JO Informatik ApS, tlf. 49202067 Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor weebløsninger GIS og geodata. Læs mere:www.jo-informatik.dk Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66. Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: bk@force.dk Rådgivning om energioptimering og projektering af vandbehandling og ventilation i svømmehaller. Tilstandsvurdering af beton og armering, katodisk beskyttelse og rustfrit stål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 73 Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

NATUR- OG MILJØ

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Østerbro 4, 5690 Tommerup. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Leverandør til teknisk forvaltning

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

74 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning

Norconsult Danmark A/S Århus tlf. 86 99 37 99 Ballerup tlf. 44 20 98 34 www.norconsult.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

HedeDanmark a/s, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende. Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Inja Miljøteknik A/S, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. R

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 44 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

SCANNING

SPILDEVANDSRENSNING

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. Norconsult Danmark A/S Find os under "rådgivning" eller www.norconsult.dk PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

FOKDAL SPRINGVAND A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

TOILETBYGNINGER SLAMBEHANDLING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling. Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Benzin-,olie-og fedt udskillere. Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud skillere.

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 75

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Leverandør til teknisk forvaltning VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støttemure, arealbefæstelse og jordarmering GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: ktc@ktc.dk

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø

Du lærer: • at vurdere krav til forbedringer af miljø og arbejdsmiljø • at identificere forandringsmuligheder • at iværksætte forandringsprocesser • at integrere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i ledelse og strategi • at forbedre samspil og regulering mellem myndigheder og virksomheder

Adgangskrav: Minimum bachelorniveau og tre års relevant erhvervserfaring eller mellemtekniker uddannelse suppleret med særlig erfaring. Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervisningsdage pr. semester (heraf fire lørdage). Undervisningen er tilrettelagt så interesserede fra hele landet kan deltage. Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer. Ansøgningsfrist: 30. april 2010 Studiestart: 26. august 2010 Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk Teknisk Miljøledelse Kursussekretariatet v/Ida Jensen Tlf: 4525 6079 • E-mail: ilje@man.dtu.dk

Velkommen til informationsmøder København: 9. marts eller 15. april kl. 17 på DTU i bygning 424, stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby Århus: 16. marts kl. 17, Århus Universitet i konferencecentret, bygning 1421, lok. 1.3, Frederik Nielsens Vej Tilmelding venligst til kursussekretariatet

NoBells.dk

Åben Uddannelse

På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.