Natur & Miljø Tillæg - maj 2013 by Teknik & Miljø - KTC

Tillæg til Teknik & Miljø nr. 5 2013

Indhold

Tillæg maj 2013

6 Hvordan bliver oversvømmelser til grøn vækst?

7 Kan borgerne indgå i den kommunale klimatilpasning, og giver det mening?

8 Klimatilpasning som løftstang til at gentænke en hel bydel

Fra kommunal myndighed til samarbejdspartner?

Gladsaxe først med digital tilsynsplan

Er DS 455 præcis omkring udførelse af tæthedsprøvninger af benzin- og olieudskillere?

Hvad øjet ikke ser …skjulte forureningskilder

Sammen kan vi gøre en forskel - øget indsigt giver bedre kvalitet i miljøtilsyn

Succes med ny genbrugsindsamling i Haderslev

Madam Skrald fremmer affaldssorteringen

Hvor høj skal prisen være for genanvendelse af byggematerialer?

Byggeaffald – belastning eller ressource?

En rådgivers bud på intelligent dataindsamling nu og i fremtiden

Tænk hver en grøn plet ind i indsatsen for biodiversitet

Hvad er natur, og findes der oprindelig natur?

Markant forbedring af Naturapplikation

Begavet grødeskæring – kan man praktisere differentieret grødeskæring?

Respekt for vandløbet

Hjælp til at anvende landbrugets dyrkningsdata til at beskytte natur

Opdatering af miljøkrav ved revurdering

Virksomheder – profilartikler og annoncer

RGS 90: Gode nyheder for miljøkvaliteten og genanvendelsen

Geodatastyrelsen: Ny model kan forudsige oversvømmelser

Bioteria Technologies AB: Leading the biorevolution

Videncentret for landbrug: Et grønnere land

COWI: En rådgiver der både lytter og stiller spørgsmål

Danmarks Miljøportal: Værdifulde data om Danmarks natur

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi: DCE står klar til at hjælpe med grønne løsninger

ConTerra: ConTerra rådgiver 40 kommuner

43 Grontmij

www.teknikogmiljo.dk

Tillæg - maj 2013 Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk redaktion - dette tillæg Michael Nørgaard

Et brag af en konference

Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Hvad forventede vi, da over 600 natur- og miljøfolk sidste år mødtes i to arbejdsdage? Hvad fik vi ud af det? Hvad fik samfundet ud af det? Svaret afhænger helt af den enkelte deltagers eget udbytte. Men fornemmelsen var, at alle fik ny viden og indsigt. Det var som at komme til familiefest. Der blev snakket på kryds og tværs af sektorer, organisationer og virksomheder, gamle bånd blev knyttet igen og forbehold om hinandens systemer blev lagt til side til fordel for dialog og forståelse. Udbyttet var først og fremmest en helt overstrømmende følelse af, at have været med til noget stort. En slags rus over at have oplevet et fællesskab om det ansvar, vi alle har om at sikre bedre forhold for den danske natur og miljøet. Det er min forventning, at konferencen i år kan bruges til at diskutere endnu mere åbent med hinanden om samarbejdet mellem kommuner, regioner og stat. Vi skal ikke forhandle på konferencen. Men konferencen må gerne danne en platform for drøftelse af de bedste løsninger - for vores natur og for miljøet – uden skelnen til, hvorledes de er organiseret i dag. Konferencens røde tråd er, hvordan vi kan optimere natur- og miljøindsatsen - uden at gå på kompromis med hverken naturen og miljøet. Det er vores store fælles udfordring. Jeg håber og tror, at vi kan finde frem til gode forslag og pege på områder, hvor vi i samarbejde kan gøre det bedre og billigere. Det er vores fælles ansvar at give den værdi tilbage til samfundet. I dette særtillæg til Teknik & Miljø giver vi ordet videre til en lang række oplægsholdere på Natur & Miljø konferencen 2013. De skriver med kant, med engagement og med faglighed. Der er mange flere artikler fra oplægsholdere og meget mere natur og miljø i maj-nummeret af Teknik & Miljø. For Kommunalteknisk Chefforening er denne anden nationale natur- og miljøkonference et bevis på, at der var brug for at skabe en ny konferencetradition, som kan række ud i fremtiden.

ISSN 1902-2654

Torben Nøhr Teknik- og Miljødirektør i Køge Kommune og formand for KTC

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & Miljø

”Konferencens røde tråd er, hvordan vi kan optimere natur- og miljøindsatsen - uden at gå på kompromis med hverken naturen og miljøet. Det er vores store fælles udfordring. Jeg håber og tror, at vi kan finde frem til gode forslag og pege på områder, hvor vi i samarbejde kan gøre det bedre og billigere.”

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & miljø

Hvordan bliver oversvømmelser til grøn vækst? Alle ønsker grøn vækst! Klimatilpasning i de danske kommuner kan blive en del af en grøn vækst, men hvordan? Af | Miljøpolitisk chef Karin Klitgaard, DI

Vi kender alle skrækbillederne af oversvømmede bydele og kældre samt ufremkommelige veje. Hvordan kommer vi derfra til grønne og blå byer? Ét er sikkert. Hvis vi vil løse udfordringen ved kun at etablere større kloakrør, så bliver det hundedyrt og vi får ikke udviklet løsninger, som kan gøre byerne mere attraktive og som kan bruges andre steder i verden. Vi har behov for at udvikle løsninger, som er alsidige og består af en kombination af mange løsninger i et sammensat system. Det er ikke kun Danmark, der skal klimatilpasses. Det skal resten af EU og resten af Verden også. Mange store byer nationalt som globalt vil få store problemer, når de bliver ramt af de nye vejrforhold. Der er derfor et stor eksportpotentiale i de løsninger, der kan anvendes i de danske kommuner – hvis vi gør arbejdet ordentligt. Løsninger i systemer sammensat af forskellige produkter giver større eksportværdi, fordi de er sværere at kopiere.

Et stærkt hjemmemarked Hvis vi formår det, skaber vi et stærkt hjemmemarked, hvor løsningerne på klimatilpasning kan fremvises og afprøves – det giver et godt udstillingsvindue. I praksis er det forsyninger og kommuner, som efterspørger nye innovative løsninger til klimatilpasning. Innovation skal prioriteres, da det ofte tager lidt mere tid. Det kræver vilje fra kommuner, fra forsyninger, fra rådgivere og entreprenører til at indgå i dialog med andre dele af leverandørkæden. Hvis vi skal have nye systemløsninger med stort eksportpotentiale, skal innovationsprocessen og samarbejdet mellem det offentlige og private forud for udbuddene, fungere. Den gode nyhed, er at der findes erfaringer, som der kan bygges videre på. Gennem et stærkt samarbejde mellem Københavns kommune og DI’s medlemsvirksomheder med fokus på klimatilpasning af København, har vi afprøvet og indsamlet erfaringer omkring innovativt samarbejde.

Københavns kommune har politisk og ledelsesmæssigt valgt at prioritere at få klimatilpasningen til at resultere i løsninger, der både fjerner og tilbageholder vandet og samtidig skaber levende, grønne og blå byrum.

Gode råd til at starte en innovativ proces 1. Inden samarbejdet starter skal kommuner eller forsyninger beskrive udfordringerne meget konkret og beskrive, hvad de efterspørger, for eksempel i et bykvarter, der oversvømmes ved store regnmængder. Funktionerne skal beskrives. Det kan for eksempel være, at ingen kældre i ”Æblekvarteret” må blive oversvømmet. Et anslået budget vurderes. 2. Relevante aktører inviteres tidligt i processen til orienterende og konkret snak for at fremme samarbejdet på tværs. Udfordringer og økonomi er meget konkret beskrevet, men uden idéforslag og løsninger. Aktørerne er hele leverandørkæden fra arkitekter, rådgivere, entreprenører og produktionsvirksomheder til kommunale efterspørgere. 3. Før selve udbudsmaterialet udarbejdes, må næste alt ske. Sørg for en opsamling på løsningsidéer og muligheder som baggrund for udarbejdelsen af udbudsmaterialet. I udbuddet vil funktionskrav give plads til anderledes og innovative løsninger. 4. Når tilbud vurderes, så vælg ud fra de totaløkonomiske betragtninger, hvor eksempelvis også miljøeffekten indregnes. Meget er muligt, men det kræver en indsats fra alle aktører.

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & Miljø

Kan borgerne indgå i den kommunale klimatilpasning, og giver det mening? Der er mange muligheder for at motivere borgerne til at medvirke i kommunernes klimatilpasningsindsats, særligt i de løsninger, hvor byudvikling og klimatilpasning kombineres. Af | Dorthe Hedensted Lund, adjunkt, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Kommunerne er i fuld gang med at lave klimatilpasningsplaner, først og fremmest for at imødegå den forventede øgede risiko for oversvømmelser som følge af skybrud. Mange kommuner har allerede oplevet massive oversvømmelser, hvilket har fået problemet højt op på den politiske dagsorden. Derfor er planloven revideret, så der nu er bedre muligheder for at bruge lokalplaner som værktøj til at gøre bydele mere klimarobuste. Finansieringsmulighederne er blevet bedre, idet man nu må bruge af forsyningernes takstmidler til at finansiere klimatilpasningsindsatser, hvilket var en del af den økonomiaftale som KL og regeringen har aftalt for 2013, hvor der samlet set afsættes 2,5 milliarder kr. til kommunal klimatilpasning, Men hvordan indgår og kan borgene indgå i den kommunale klimatilpasningsindsats?

Borgerinddragelse? Svaret er, at det kommer an på, hvordan kommunerne vælger at gribe udfordringerne an. Vælger man velkendte løsninger, hvor det underjordiske kloaksystem udvides, så det har kapacitet til fremtidens skybrud, så er der måske hverken ret meget rum eller et ret stort behov for at involvere borgene, som er vant til at kloaksystemet er en ’usynlig’ service, man først bemærker, når det ikke fungerer, og hvor man forventer at agere i rollen som kunde fremfor som medborger. Vælger man derimod at gribe klimaudfordringen an, så man kombinerer det med byudvikling, og bruger mindre velkendte tiltag, som landskabsbaserede opsamlings- og nedsivningsløsninger, som man bl.a. gør i Middelfart, Skt. Kjelds kvarter og i Kokkedal, så er borgerinddragelsen relevant. Her er det meningen at klimatilpasning skal bidrage til at skabe nye byrum, gøre byen grønnere til gavn for biodiversiteten, forøge rekreationsmulighederne og dermed skabe bedre muligheder for motion mv. Klimatilpasning skal skabe merværdi! Her griber indsatsen langt mere ind i borgernes hverdagsliv og ændrer det fysiske – og dermed (måske) også det sociale – udtryk i deres by, og så giver det pludselig rigtig meget mening at involvere

borgerne. Både så de får indflydelse på byudviklingen men også så de får ejerskab for projekterne. Landskabsbaseret klimatilpasning kan ganske vist give merværdi, men det kræver også en helt anden driftsindsats end kloakker, der typisk holder 50 år, hvor man ikke behøver gøre noget særligt. Hvis borgerne har været med til at skabe en mere klimarobust by, så er der større chance for at de passer på den, og dermed mindsker vedligeholdelsesomkostningerne. Og desuden kan man jo hævde, at borgerinddragelse er en demokratisk ret, når der foretages tiltag, der vedrører borgernes liv og hverdag.

Vand som ressource Uanset tilgang kan de borgere, som er grundejere, være med til at opsamle og nedsive regnvand på deres egen grund og dermed mindske afstrømningen til de offentlige systemer. Men der skal selvfølgelig mange grundejere til, før det batter noget. En spørgeskemaundersøgelse gennemført af Københavns Universitet viser, at der rent faktisk er rigtig mange grundejere som allerede opsamler eller gerne vil opsamle regnvand. Ikke for at medvirke til klimatilpasning, men fordi de ser regnvandet som en ressource man gerne vil bruge til havevanding og bilvask. Så der er muligheder for at motivere borgerne til at medvirke til kommunernes klimatilpasningsindsats.

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & miljø

Klimatilpasning som løftstang til at gentænke en hel bydel I projektet ”Klimatilpasning Kokkedal’ er investeringerne på næsten 700 millioner blevet koordineret, så der kan opstå synergi mellem de mange indsatser, så klimatilpasning bruges til at opgradere bydelen og skabe forbindelser på tværs.

Af | Christian Peter Ibsen, Plan- og klimachef Fredensborg Kommune, Dorthe Hedensted Lund, adjunkt Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Søren Møller Christensen, partner carlberg/christensen

Schønherr Arkitekter vandt sammen med BIG Arkitekter og Rambøll arkitektkonkurrence om ’Klimatilpasning Kokkedal’. Teamet arbejder nu på at skabe grundlaget for realiseringen som ventes at starte i slutningen af 2013. Illustration: Schønherr.

Forstaden Kokkedal i Fredensborg Kommune blev i 2007 og 2010 ramt af massive oversvømmelser. I 2007 blev 20 parcelhuse oversvømmet, i 2010 blev omkring 50 huse ramt af vandmasserne, som kom buldrende ned igennem Usserød Ådal, som foruden Fredensborg Kommune også afvander store del af Rudersdal og Hørsholm kommuner.

Klimatilpasning Kokkedal I kølvandet på oversvømmelserne rejste der sig en massiv lokal debat og et stort pres på kommunen for at sikre boligejerne mod lignende fremtidige oversvømmelser. Sideløbende med den lokale debat indgik Fredensborg Kommune en dialog Realdania, med det formål at skifte fokus fra primært at handle om klimatilpasning til at handle om hele bydelens udvikling. Resultatet af diskussionerne blev projektet ’Klimatilpasning Kokkedal’, som siden har udviklet sig, så det i dag bl.a. rummer et fornyet torv midt i bydelen, nye attraktive uderum omkring den lokale hal, forbindelser mellem de forskelle dele af bydelen og attraktive fællesarealer i to store almene bebyggelser. I alt et projekt til 118 millioner. Parallelt med de mange investeringer i lokal håndtering af regnvand og mødesteder bliver der tillige investeret omkring 550 millioner i bygningsrenoveringer. Det unikke ved ’Klimatilpasning Kokkedal’ er, at investeringer for næsten 700 millioner er blevet koordineret, så der kan opstå synergi mellem de mange indsatser og de områder, som de hver især fokuserer på.

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & Miljø

Nordengen Engen

Byengen Skovengen

Kokkedal Skole Holmegårdscenteret Plejecenteret Egelunden Egedalshallen

Egedalsvænge

Kokkedal Konkurrenceområde Semioﬀentlige almene boligområder Oﬀentligt tilgængeligt område

I Kokkedal er en lang række aktører gået sammen om at løfte hele den centrale del af byområdet gennem klimatilpasning. Illustration: Fredensborg Kommune.

Et af de klassiske problemer i forstadsområder er netop, at de er så velplanlagte, at hver enkelt lille del af bydelen udvikler sig som sin egen lille verden. Det betyder, at de offentlige rum, og de mødesteder, som skal forbinde de mange mennesker i en bydel, kun sjældent fungerer. I slutningen af 2012 vandt Schønherr arkitekter, sammen BIG arkitekter og Rambøll retten til at realisere ’Klimatilpasning Kokkedal’ med en vision om at gøre vandets veje til borgernes veje og bruge klimatilpasning til både at opgradere bydelen og skabe forbindelser på tværs.

Partnerskab Men hvordan lykkes man med at skabe synergi mellem så mange store investeringer?

Bag projektet står et partnerskab bestående af Realdania, Fredensborg Kommune samt de to almene boligselskaber ab Hørsholm Kokkedal og Boligforeningen 3B. Dette partnerskab samarbejder med Fredensborg Forsyning samt Lokale og Anlægsfonden og har en intens dialog med borgerne, foreninger og virksomheder i området. Hvordan får man så stort et samarbejde til at fungere, når det for alle parter ville være meget nemmere blot at holde styr på hver deres del – og gøre som man altid har gjort? De næste fire år vil en forskergruppe fra Københavns Universitet fokusere på det spørgsmål. Hvordan skabes opbakning til projektet, når aktørerne har forskellige mål og divergerende hensyn, som de må foku-

sere på? Hvordan sikres fremdrift og beslutningskompetence med så mange aktører omkring bordet? Parallelt hermed evaluerer andre forskergrupper de vandtekniske og de sociale / arkitektoniske aspekter af ’Klimatilpasning Kokkedal’

Følg projektet og forskernes resultater på www.fredensborg.dk/kokkedal, hvor der også er information om mulighederne for at besøge projektet eller kontakte en oplægsholder, som kan komme ud og fortælle om ’Klimatilpasning Kokkedal’.

‘Indsatsen for klima, natur og miljø kræver investeringer i helhedsorienterede løsninger. Mød os på Natur & Miljø 2013

Natur&Miljø_annonce 160413.indd 1

2013-04-16 14:13:12

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & miljø

Fra kommunal myndighed til samarbejdspartner? DI er i gang med at indsamle resultater til Lokal Erhvervsklima 2013. Undersøgelsen, der offentliggøres i september tager pulsen på, hvordan 14.000 virksomheder oplever erhvervsklimaet i kommunerne. Af | Hanne Schou, underdirektør i DI og Henrik Schramm Rasmussen, souschef i DI

I disse uger modtager cirka 14.000 virksomheder inden for blandt andet produktion, service og transport et spørgeskema fra Dansk Industri. Vi beder virksomhedslederne om at vurdere, hvor tilfredse de er med deres kommune på konkrete områder, der påvirker det lokale erhvervslivs konkurrenceevne og mulighed for at skabe nye arbejdspladser. Resultaterne indgår i DI’s Lokalt Erhvervsklima 2013, som bliver offentliggjort i begyndelsen af september. Undersøgelsen har dokumenteret, at der er store forskelle i de betingelser, virksomhederne har i de enkelte kommuner. Sidste år svarede eksempelvis kun halvdelen, at de var tilfredse med deres kommune. En væsentlig del af virksomhedernes kontakt til kommunerne går gennem sagsbehandlere i jobcentre og på miljø- og byggeområdet. Især byggesager, men også miljøsager, halter, når erhvervslivet bedømmer kommunerne på landsplan. Men også her med store variationer kommunerne imellem. Når virksomhederne bedømmer kommunens sagsbehandling negativt, kan det skyldes en dårlig dialog eller en langsommelig sagsbehandling, der forhindrer virksomheden i at beslutte, om den skal investere eller ej. Hvis for eksempel en virksomhed modtager en stor ordre, som kræver at en lagerbygning bliver udvidet, er det jo ikke muligt at vente i flere måneder på en tilladelse. Så går ordren til en anden virksomhed, måske i et andet land. Virksomhederne skal være parate til at omstille sig fra dag til dag, derfor er de afhængige af en hurtig sagsbehandling i kommunerne.

Kilde: DI-undersøgelse

Mange kommuner har succes med at fastsætte og offentliggøre servicemål og tidsfrister på behandling af sager, ligesom mange kommuner med held etablerer ”én indgang” for erhvervslivet eller udpeger en ”tov-holder”, der hjælper virksomheden hele vejen igennem eksempelvis en byggesag. Vi ser også digitale systemer, hvor virksomheder kan logge ind og se, hvor langt deres sag er nået i processen. Det er med til at afstemme forventninger og forbedre kommunikationen til gavn for begge parter.

Kommunerne er også i global konkurrence Når virksomheden får gode ordrer, bliver de ofte omsat til lokale arbejdspladser, men det er alles kamp mod alle. I dag er virksomhederne oppe mod konkurrenter fra hele verden, når ordrerne bliver placeret, og det samme er kommunerne. Det globale marked er frit tilgængeligt for investorer. Når de skal vurdere, hvor en ny virksomhed skal placeres, så bliver de varer, kommunerne har på hylderne, vurderet og testet på samme måde, som når en kunde beslutter sig for at lægge en ordre hos en leverandør. Investorerne vurderer en lang række faktorer. Kommunens attitude over for erhvervslivet, infrastrukturen, uddannelsesmiljøet og tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft. Afgifter og gebyrer der påvirker deres afkast. Den fysiske planlægning, muligheden for erhvervsgrunde og alle de øvrige indikatorer, som vi netop beder virksomhederne vurdere i Lokalt Erhvervsklima. Kommunerne og erhvervslivet har fælles interesser i at præstere i verdensklasse, når det handler om kvalitet og effektivitet. Det får virksomheder til at vinde ordrer og kommunerne til at tiltrække investeringer og dermed arbejdspladser. Retningen er rigtig DI kvitterer for, at de fleste kommuner har styrket indsatsen over for erhvervslivet. Nogle har indført én indgang for erhvervslivet. Andre er i gang med en kulturændring i forvaltningen, hvor myndighedskasketten suppleres med et service-gén. Kommunerne bevæger sig i den rigtige retning. Spørgsmålet er, om der er en kommune, der i årets Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse fravrister Herning titlen som landets bedste erhvervskommune. Det får vi at se til september.

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & Miljø

Gladsaxe først med digital tilsynsplan Bedre lokal politisk forankring og øget mulighed for at synliggøre kommunens indsats med miljøtilsyn på virksomheder bliver en følge af den nye tilsynsbekendtgørelse. Det forudsiger Cheri-Mae Marlena Willamson (B) formand for Miljøudvalget i Gladsaxe Kommune. Gladsaxes Miljøudvalg har vedtaget et forslag til tilsynsplan, som er klar til at blive sendt i høring, når tilsynsbekendtgørelsen træder i kraft. Af | Maria Bukhave, Gladsaxe Kommune

Tilsynsplanen vil give et politisk signal til omgivelserne om, at miljøarbejdet bliver prioriteret. I Gladsaxe lægger Miljøudvalget op til, at virksomhederne skal have flere tilsyn end de minimumsfrekvenser, som er aftalt mellem Miljøministeren og Kommunernes Landsforening. -Tilsynsplanen har givet os en platform til at tydeliggøre vores høje kvalitet i miljøtilsynet og gode dialog med virksomhederne. Udover det lovpligtige, fortæller vores tilsynsplan nemlig også, hvordan vi bruger den personlige kontakt ved tilsynet, til at tale om, hvad virksomheden kan gøre for at spare energi og håndtere de kraftige regnskyl, vi får flere af, siger Cheri-Mae Marlena Willamson (B)formand for Miljøudvalget. -Vi ser også nogle klare fordele i at politikerne har godkendt målene for miljøtilsyn. Det giver bedre politisk forankring, når udvalget eksempelvis forholder sig til, hvor mange tilsyn kommunen skal ud på, udtaler Maria Bukhave, tilsynsmedarbejder i Gladsaxe Kommune.

Større åbenhed om miljøtilsynet En anden gevinst ved tilsynsplanen er, at den også vil sikre større åbenhed. Virksomhederne kan læse konkret, hvad et tilsyn går ud på og borgerne får nemmere adgang til viden om de miljøforhold kommunen regulerer ude på virksomhederne.

det med de øvrige kommuner i Natur- og Miljøsamarbejdet om et fælles koncept for tilsynsplanen. Konceptet afspejler kravene i bekendtgørelsen og er samtidig bygget op, så det kan give læsevenlige tilsynsplaner. De enkelte kommuner kan så tilpasse konceptet deres specifikke betingelser ud fra erhvervssammensætning, politiske målsætninger mv.

Digital planportal giver bedre overblik Gladsaxes tilsynsplan bliver kun udgivet elektronisk og vil blive en del af Gladsaxe Kommunes nye planportal, hvor alle planer på det tekniske område ligger. På planportalen vil tilsynsplanen komme til at hænge sammen med eksempelvis kommuneplanen, den kommende affaldsplan, spildevandsplan mv. - Det skaber overblik og sammenhæng mellem kommunens mål på forskellige områder, når borgerne og virksomhederne kan klikke sig frem og tilbage mellem planerne. Og det vil styrke dialogen med borgere, når det er så gennemskueligt, siger CheriMae Marlena Willamson (B)formand for Miljøudvalget. Du finder Gladsaxes planportal på gladsaxe.dk/tekniskeplaner

Fakta om Natur- og Miljøsamarbejdet Natur- og Miljøsamarbejdet består af syv kommuner i Storkøbenhavn, som har en fælles kommunikationsplatform under Kommunal Teknisk Chefforening (KTC-portalen). Medlemskommunerne er: Ballerup, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk og Rudersdal

Fakta om Gladsaxe Gladsaxe Kommune fører miljøtilsyn med cirka 170 virksomheder fordelt på én IED-virksomhed, 23 godkendelsespligtige og 134 gebyrpligtige virksomheder samt cirka 10 øvrige virksomheder, som blandt andet er benzinstationer. I Gladsaxe er der tre erhvervsområder, hvor de fleste af de tilsynspligtige virksomheder ligger.

Natur- og Miljøsamarbejdet som affyringsrampe For at spare ressourcer og sikre høj kvalitet har Gladsaxe Kommune samarbej-

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & miljø

Er DS 455 præcis omkring udførelse af tæthedsprøvninger af benzin- og olieudskillere? Teknologisk Institut beskrev i Rørcenter-anvisning nr. 6, marts 2004 de store usikkerheder, der er ved tæthedsprøvning med vand af benzin- og olieudskiller efter DS 455, idet testperioden burde ændres fra 10 minutter til mindst en time. Miljøstyrelsen skrev denne anbefaling ind i Spildevandsvejledning nr. 2, 2006. Men der er opstået endnu en usikkerhed, idet DS 455 ikke foreskriver, at rørledningerne skal indgå i tæthedsprøvningen. Af | Bibbi Walsh, Gladsaxe Kommune

I DS 455 om ”Tæthed af afløbssystemer i jord”, 1. udgave januar 1985, fremgår det, at brønde og olieudskillere skal testes for sig. Det vil sige, at olieudskilleren skal afproppes i tilløbs- og afløbsrøret (se figur) og herefter fyldes med vand i en time, hvorefter vandstanden tjekkes for om, den er faldet mere end tilladt. Erfaringer viser i praksis, at utæthederne ofte skal findes uden for olieudskilleren, da rørene til olieudskilleren ofte har løsnet sig fra olieudskilleren. Skaden kan være sket allerede i etableringsfasen, eller som følge af differenssætninger. Det skyldes, at olieudskilleren bliver stående, fordi den er godt understøttet. Tilløbs- og afløbsledningerne er derimod sjældent lige så godt understøttede, hvilket medfører, at de med tiden sætter sig, så der opstår brud og utætheder ved tilløb og afløb.

Afpropning af olieudskiller ved tæthedsprøvning efter DS 455

I Gladsaxe Kommune har der af og til været mistanke om forureninger fra en olieudskiller, idet en afgrænsning af en jordforurening eksempelvis har vist, at olieudskilleren er placeret midt i hotspot. Men når virksomheden har tæthedsprøvet olieudskilleren, er den fundet tæt. I disse sager har Gladsaxe Kommune gentaget tæthedsprøvningen og taget tilløbsrøret til olieudskilleren med i testen. Og så er der pludselig fundet utætheder, hvilket er uhensigtsmæssigt, da det er i tilgangsrøret, at man kan forvente den største koncentration af olie! Det fremgår af Teknik og Miljø, april 2012 om olieudskillere, at flere kommuner heriblandt Århus Kommune gennem årene har lavet tæthedsprøvninger af et større antal olieudskillere, hvor det har vist sig, at fra omkring en femtedel og op til næsten halvdelen af de

Afpropning for at få testet olieudskilleren og det tilhørende tilløbsrør

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & Miljø

Observationer af utæthed eller forurening fra olieudskillere (OU)

testede olieudskillere var utætte. I figur ses en række kommuners testresultater. Aino Takanabe fra Miljøafdelingen i Århus Kommune har bekræftet, at de i undersøgelsen kun testede selve olieudskilleren og ikke de tilhørende rør. Derudover kan dette testresultat på 40 % utætte olieudskillere formentlig være langt større, hvis tilløbsrørene til olieudskilleren havde indgået i tæthedsprøvningerne.

en virksomhed kan ende med at stå med en større forurening på grunden. Derfor opfordres kommunernes miljøsagsbehandlere til at påbyde tæthedsprøvninger, hvor rørledningerne indgår i testen, eller endnu bedre, at DS 455 ændres til, at det klart fremgår, at en tæthedsprøvning også omfatter de tilhørende rør – især tilløbsrøret til olieudskilleren.

Tæthedsprøvning – også af tilløbsrør Hvis man vil være sikker på, at hele udskilleranlægget er tæt, skal rørledningerne indgå i tæthedsprøvningen. En tæthedsprøvning, der kun omfatter olieudskilleren kan give en falsk viden, og udsivning fra et utæt tilløbsrør kan pågå i mange år, hvormed

HVAD BETYDER IE-DIREKTIVET FOR DIN KOMMUNE? NIRAS A/S

ENVINA_2013_05_54,7x177_USO_VIG_1.indd 1

www.niras.dk

12-04-2013 15:24:50

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & miljø

Hvad øjet ikke ser … skjulte forureningskilder Spildevand på virksomheder indeholder ofte kemikalier, derfor er det et problem hvis olieudskillere og kloakker er utætte, da udsivning ofte medfører forureninger. I denne artikel beskrives de hjemler i lovgivningen, som miljømyndighederne i kommunerne har, når der skal gives påbud om undersøgelse og eventuel oprensning. Af | Claus Frydenlund, Gladsaxe Kommune

Da olieudskillere og kloakker ligger nede i jorden, vil utætheder normalt ikke blive opdaget ved almindelig drift af virksomheden. Utætheder på disse installationer opdages derfor oftest kun hvis de undersøges. Miljøbeskyttelsesloven giver kommunen mulighed for at påbyde virksomheden at undersøge om eksempelvis kloakker og olieudskillere er tætte. Viser det sig, at de ikke er tætte, så er der stor sandsynlighed for at der er sket udsivning og dermed forurening af jorden. For at få undersøgt om det er tilfældet, er der i Jordforurenings-loven mulighed for at give påbud til virksomheden om at undersøge om der er sket jord-forurening.

Påbud om undersøgelse af tæthed af olieudskillere og kloakker § 72 i Miljøbeskyttelsesloven er den hjemmel, kommunen skal bruge til at påbyde virksomheden at undersøge om en olieudskiller eller kloak er tæt. Men en af forudsætningerne for at kunne bruge § 72 er, at der er en begrundet mistanke om, at installationerne er utætte. Flere undersøgelser peger på, at en stor del (25 – 50 %) af olieudskillerne kan være utætte. Hertil skal det tilføjes, at den metode, der er anvendt til tæthedsprøvning ikke inkluderer rørene, der løber til olieudskilleren. Dette emne er beskrevet mere indgående i en anden artikel ”Er DS 455 præcis omkring udførelse af tæthedsprøvninger af benzin- og

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & Miljø

olieudskillere?”. Pointen er, at det sandsynligvis er en større procentdel, der kan være utætte. For at styrke mistankegrundlaget, kan vi som miljømyndighed, selv undersøge om der er sket forurening. Dette kan eksempelvis gøres forholdsvis billigt ved, at få lavet en boring ved tilløbssiden til olieudskilleren. En jordprøve vil hurtigt afgøre om der er forurening. Hvis der er forurening kan vi med rette hævde, at der er begrundet mistanke om, at der er utætheder på anlægget. Og så kan man påbyde virksomheden, at få undersøgt olieudskilleren og de tilhørende rørføringer. Erfaringer med kloakker, der er etableret før ca. 1970, viser, at de ofte er lavet på en måde, så der især fra samlingerne kan ske udsivning og dermed kan være risiko for forurening. Erfaringer fra Gladsaxe har vist, at der ved undersøgelse af kloakker på 5 benzinstationer blev påvist forurening ved alle kloakkerne på alle 5 stationer. Det er ofte vanskeligt, at tæthedsprøve kloakker med vand og derfor bliver kloaker oftest undersøgt ved tv-inspektion. Man skal dog være opmærksom på, at tv-inspektion er en grov metode, der eksempelvis ikke kan afsløre manglende pakninger mellem rørene og der derfor godt kan være utætheder. Olieudskillere bør tæthedsprøves med vand.

Undersøgelse af mulig jordforurening Når der er konstateret utætheder, er næste skridt at få virksomheden til at undersøge, om der er sket forurening. Hjemlen til at kræve undersøgelse er § 40 er i Jordforureningsloven. Denne hjemmel er så klar, at det er sjældent, at der opstår uenighed om

de såkaldte undersøgelsespåbud. Dog skal man være opmærksom på, at hvis der ikke påvises forurening, så skal miljømyndigheden betale for undersøgelsen. Hvis undersøgelsen, med høj grad af sikkerhed, kan dokumentere, at forureningen er sket efter 2001, så findes hjemlen til at påbyde oprensning eller afværge af forureningen i § 41. Men er forureningen sket før 2001, så begynder det at blive kompliceret. Det er faktisk så kompliceret, at det ikke er plads til at skrive om det i denne artikel.

Ballerup Frederiksberg og Herlev Kommune

Forebyggelse af jordforurening ved tilsyn på virksomheder Ballerup Fr

ederi

ksberg og He Foreb rlev Ko ygg mmun e ved ti else af jo rd lsyn p å virk forurening somh eder

1. udgave Februar 2011

Læs mere

1. udga Febru ve ar 2011

Problemstillingerne med bl.a. olieudskillere, kloakker og påbud er mere indgående beskrevet i rapporten ”Forebyggelse af jordforurening ved tilsyn”, som er lavet af Miljøsamarbejdet. Rapporten kan downloades på: http://netvaerk.ktc.dk/sites/default/files/ uploads/public/documents/forebyggelsesrapporten_2011_0.pdf

byer med plads til vand er det korte svar www.ramboll.dk

55x177_Byer med plads til vand_tryk.indd 1

4/15/2013 3:35:08 PM

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & miljø

Sammen kan vi gøre en forskel - øget indsigt giver bedre kvalitet i miljøtilsyn Erfaringer fra Natur-og Miljøsamarbejdet har vist, at man ved at udnytte medarbejdernes kompetencer på tværs af kommunegrænserne kan øge vidensdeling og styrke kvaliteten af miljøtilsyn. Men samtidig er det vigtigt, at erfaringerne samles i rapporter til brug for vidensdeling. Af | Claus Frydenlund på vegne af Natur- og Miljøsamarbejdet

Natur- og Miljøsamarbejdet mellem 7 kommuner omkring København har igennem tiden udarbejdet en række arbejdsrapporter som støtter samarbejde og videndeling. Rapporterne er lavet, fordi der ikke fandtes tilstrækkeligt materiale til medarbejderne, når de skulle på tilsyn på virksomhederne. De tre rapporter er: Kommunal miljøregulering af renserier (Renserirapporten), Benzinstationer – orienterende baggrundsviden og vejledning ved tilsyn og forurening på benzinstationer (Benzinstationsrapporten) og Forebyggelse af forurening ved tilsyn på virksomheder (Forebyggelsesrapporten). Renserier og benzinstationer er blandt de virksomheder i Danmark, hvor der traditionelt er konstateret de største jord- og grundvandsforureninger. Og det er kommunen, der er tilsynsmyndighed. Derfor var det naturligt, at det var de brancher, der først var i fokus for samarbejdet. Ofte er miljøproblemer komplekse, og det har derfor været en stor fordel i arbejdet med rapporterne, at der har deltaget både tilsynsmedarbejdere og medarbejdere, der primært beskæftiger sig med jord- og grundvandsforureninger. Det har været lærerigt for deltagerne at få kendskab til hinandens arbejdsområder, og de har opnået en viden, der også øger kvaliteten af tilsynet.

Benzinrapporten Baggrunden for Benzinrapporten fra 2005 var ligeledes, at der ikke fandtes noget materiale om benzinstationer til brug for tilsynsarbejdet. Der var og er stadig stor interesse for rapporten og den er distribueret til kolleger i mange kommuner, ligesom den bliver brugt af rådgivende ingeniørfirmaer. Forebyggelse af forurening ved tilsyn på virksomheder I 2011 lavede vi Forebyggelsesrapporten, som styrker tilsynsarbejdet med olieudskillere, tanke, belægninger og kloakker. Desuden er det beskrevet, hvordan kommunen skal forholde sig til påbud i sager, hvor der er konstateret jordforurening. På det møde, hvor rapporten blev præsenteret, deltog ikke mindre end 110 medarbejdere fra kommuner, regioner og Miljøstyrelsen, og vi har efterfølgende præsenteret rapporten for over 25 kommuner. I den kommende fremtid arbejdes med fælles retningslinjer for nedsivning af regnvand, indsatsplaner og måske en særlig fokus på miljøboringer. Link til Benzinrapporten: http://netvaerk.ktc.dk/content/benzinrapport-2005

Renserirapporten Renserirapporten skal særligt fremhæves, fordi den rapport medførte, at der efterfølgende blev lavet en bekendtgørelse om regulering af renserier (note 1). Arbejdsgruppen opdagede, at dampe fra renserierne kunne trænge ind i nærliggende boliger. Ved at sammenholde erfaringer fra afdampning fra jordforurening med de koncentrationer af rensevæske, der var tilladt inde i renserierne, var der en faktor 280.000 gange til forskel. Et af kravene i bekendtgørelsen blev derfor, at der skulle etableres undertryk, kulfiltrer og andre foranstaltninger i renserierne. Arbejdsrapporten foreligger stadig kun i udkast, men er en af de eneste rapporter, der handler om miljøregulering af renserier. Selv om den er fra år 2000 er den stadig nyttig som introduktion til tilsyn med renserier. Note 1: Bekendtgørelse om etablering og drift af renserier, nr. 80 af 11. januar 2010

Link til Renserirapporten:: http://netvaerk.ktc.dk/sites/default/files/uploads/ public/documents/renserirapport_miljoesamarbejdet_2000_1.pdf Link til Forebyggelsesrapporten:http://netvaerk.ktc.dk/sites/default/files/uploads/ public/documents/forebyggelsesrapporten_2011_0.pdf

Natur- og Miljøsamarbejdet er i dag et samarbejde mellem følgende kommuner: Ballerup, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommune. I de syv kommuner bor der ca. 600.000 indbyggere, dvs. mere en hver 10. dansker. Historisk startede samarbejdet i 2000 under navnet Miljøsamarbejdet med kommunerne Gentofte, Gladsaxe, Lymgby-Taarbæk og Søllerød, men efter kommunalreformen blev Miljøsamarbejdet udvidet med Ballerup, Herlev og Frederiksberg og ændrede navn til Natur- og Miljøsamarbejdet.

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & Miljø

Succes med ny genbrugsindsamling i Haderslev Forsyningsselskabet Provas står for håndtering af affald og genbrug i Haderslev Kommune. I 2011 indførte Provas en ny ordning for indsamling af genbrug. Ordningen er blevet en stor succes og har medført en stigning i de indsamlede mængder genbrug.

Af | Projektmedarbejder Laila Rønde Skov, Provas, Haderslev

Poserne blev indsamlet hver fjerde uge. I en lille del af kommunen foregik indsamlingen i stedet i en genbrugsbeholder. Denne indsamlingsform ophørte i 2011 og blev erstattet af en genbrugsbeholder.

Indsamlingen i Haderslev startede i 1978 som et beskæftigelsesprojekt for arbejdsløse.

Haderslev Kommune har indsamlet genanvendelige materialer siden 1978. Dengang skulle husstandene stille materialerne ud til offentlig vej på en fastsat indsamlingsdag, hvorfra de blev indsamlet og kørt til sortering og genanvendelse. Indsamlingen startede som et beskæftigelsesprojekt for arbejdsløse. Denne ordning blev stort set bevaret frem til 2005, hvorefter kommunen begyndte at udlevere plastposer til indsamlingen.

Det nye indsamlingssystem Den todelte beholder er indrettet med to rum: Et til glas, flasker, plastdunke og metaldåser – og et til pap, papir og plastfolie. Beholderen tømmes hver fjerde uge. Det sker på en fastlagt afhentningsdag, som fremgår af en husstandsomdelt kalender. Ordningen er såkaldt skelordning, hvor kunden selv skal sørge for at køre beholderen ud til skel på tømmedagen, hvis den skal tømmes. Provas tilbyder at sende en sms med en påmindelse dagen inden. Provas har ca. 19.000 beholdere ude hos kunderne. 85 % af disse stilles ud til tømning hver fjerde uge. Miljøstationer Den todelte beholder fungerer bedst i enfamiliehuse, og derfor er der andre indsamlingstilbud til flerfamiliehuse, rækkehuse og etageboliger. Her foregår indsamlingen i fælles miljøstationer. Provas har 225 miljøstationer. Mere genbrug Den nye indsamlingsordning har resulteret i, at der indsamles mere til genanvendelse end tidligere. På årsbasis er der i gennemsnit indsamlet 19 kg mere pr. husstand, fordelt på alle kommunens ordninger (genbrugsbeholder, miljøstationer og genbrugspladsen).

Det betyder, at de genanvendelige materialer ikke kun har flyttet sig fra genbrugspladsen til genbrugsbeholderen, men at ordningen har fået kunderne til at foretage en bedre sortering. Vi ved desuden, at 90 % af papirpotentialet indsamles.

Den efterfølgende behandling De indsamlede fraktioner sorteres hos Dansk Affald, som ligeledes sørger for afsætning af fraktionerne til genanvendelse. Ca. 3,5 % af de indsamlede mængder bortskaffes til forbrænding, hvilket svarer til ca. 7 kg pr. husstand pr. år. Affaldet består hovedsageligt af dagrenovation.

Fakta om indsamlingen - Mængden af indsamlede materialer til genanvendelse er steget med 19 kg pr. husstand. - 90 % af papirpotentialet indsamles. - Stor kundetilfredshed – 85 % benytter ordningen hver fjerde uge. - Omkostningerne til tømning, sortering og afsætning af fraktionerne ligger mellem 11 og 15 kr. pr. tømning.

Fakta om Provas - Håndterer vand, affald og spildevand i Haderslev Kommune og blev privatiseret 1. januar 2010. - Provas er et fælles kaldenavn for fire aktieselskaber og står for ”Professionel vand, affald og spildevand”. - 75 medarbejdere. - Driver 16 renseanlæg, tre genbrugspladser og tre vandværker og står for afhentning af restaffald og genbrug i kommunen.

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & miljø

Madam Skrald fremmer affaldssorteringen I Herlev har Madam Skrald beholderen siden april 2012 taget imod papir, glas, plast og metal fra borgere i parcel- og rækkehuse. Hver husstand har sorteret 200 kg til genanvendelse i løbet af det første år - en 50 % forøgelse efter Madam Skralds ankomst. Af | Susanne Bruun Jakobsen, Herlev Kommune

Mere end 4.200 parcel- og rækkehuse har taget imod en 4-kammeret Madam Skrald beholder. Den er et supplement til ordningerne for dagrenovation, haveaffald og storskrald. Borgerne kan tilmelde sig en sms-service til påmindelse om, at beholderen skal køres ud til skel. Hver husstand har i gennemsnit sorteret 121 kg papir, 52 kg glas, 18 kg plast og 9 kg metal i Madam Skrald. Det betyder, at de har nedsat CO2 udledning med 350 kg CO2 alene ved at sortere disse 4 typer affald.

Familier er eksperter i eget liv – forvaltningen i løsninger Madam Skrald holdt første gang sit indtog i Herlev i sommeren 2011, da 100 familier afprøvede ordningen. Kommunen havde stor gavn af familiernes tilbagemeldinger. F.eks. blev indretning af beholderen tilpasset og informationsmaterialet tilrettet med mere realistiske fotos. Og familierne har fungeret som ambassadører for den nye ordning på en helt anden måde, end kommunens eget personale kan. Herved fik kommunen kvalificeret ordningen, inden den skulle i fuld drift, og fik hjælp til at bane vejen for nye vaner. Implementering Da Madam Skrald blev rullet ud til alle parcel- og rækkehuse var det muligt at sige nej tak til beholderen. Et nej tak giver ikke reduceret betaling og betyder, at husstanden selv skal bortskaffe papir, plast, glas og metal til kuber eller genbrugsstation. Resultatet er, at over 90 % af husstandene har valgt at tage imod beholderen.

Spændende har det været efterfølgende, om beholderen rent faktisk bliver brugt. En undersøgelse en måned i efteråret 2012 viste, at 9 ud af 10 deltagende familier satte den frem på tømmedagen. Borgerne har været meget tilfredse. De er glade for at have et sted at gøre af affaldet. Blandt de borgere, som har sagt nej tak, er både modstandere af sortering og beholderens udseende, borgere som synes de har meget lidt affald, og borgere som hellere selv vil køre til genbrugsstationen.

Udfordringer Selvom ordningen var testet af familierne i 2011, har drift hos 4.200 husstande alligevel bragt lidt udfordringer. I starten blev der lagt en del pap og karton i beholderen, selvom sorteringsvejledningen fortæller, at der kun samles papir. Endvidere har den 4-kammerede bil vanskeligt ved at håndtere hårdt og stort metal. Der blev derfor sat en max. størrelse på metallet. Men bilen er fortsat udfordret af hårdt metal. Udfordringerne har krævet ekstra information og en god indsats fra skraldemandens side. Madam Skrald er en god fortælling Generelt har kommunen oplevet, at Herlev borgerne er gode til at sortere og, at kvaliteten af det indsamlede affald er god. Kommunen er derfor samlet set meget tilfreds med det første år med Madam Skrald. Brugerinddragelse har givet pote, 9 ud af 10 vil gerne sortere og samlet set har Madam Skrald været en god historie for såvel borgere, politikere som medarbejdere.

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & Miljø

Hvor høj skal prisen være for genanvendelse af byggematerialer? I begyndelsen af firserne fik man øjnene op for, at asbest var farligt og det blev derfor efterfølgende udfaset. I dag er asbest velreguleret, og de fleste mennesker ved, at man skal være forsigtig i omgangen med asbest. Nu er det PCB og bly, der er kommet i søgelyset. Af | Kim W. Jensen, Gladsaxe Kommune

Fra første januar 2013 er der kommet særlige regler om, at man skal screene for PCB, hvis et renoverings- eller nedrivningsprojekt omfatter en bygning, der er opført eller renoveret i Korrekt mærkning perioden 1950-1977 af byggeaffald er vigtig og omfatter et areal på mere end 10 m2 eller 1 tons byggeaffald. Hvis screeningen sandsynliggør, at der kan være PCB i byggematerialerne, skal der tages prøver og analyseres for PCB. Der udarbejdes en rapport, der skal danne baggrund for anmeldelse af det PCB-holdige affald i byggematerialerne. Kommunen skal klassificere byggeaffaldet, der som udgangspunkt skal kildesorteres og genanvendes. Det materiale, der ikke kan genanvendes skal anvises til forbrænding eller deponi. De samme regler gælder i princippet for blyholdigt affald, og uanset om der er tale om blyholdigt byggeaffald eller byggeaffald indeholdende PCB, kan der være en stor regning at betale.

Skal blyholdigt byggeaffald genanvendes for enhver pris? I 2011 fik Gladsaxe en henvendelse fra et boligselskab, der stod for at skulle nedrive ca. 70 rækkehuse fra 1950´erne og opføre nye boliger. En række prøver af facademalingen på betonen viste et indhold af bly, der krævede en form for speciel behandling. Der var tale om ca. 2500 tons beton med blyholdigt maling. I Tabel 1 er skitseret forskellen i økonomien ved henholdsvis genanvendelse og deponering. Her skønnede kommunen, at den miljømæssige og samfundsøkonomiske gevinst ikke stod mål med den økonomiske byrde, og anviste affaldet til deponering, frem for at kræve kildesortering af

affaldet til genanvendelse. Man kan diskutere om beslutningen er rigtig eller forkert, da der på den ene side ikke er klokkeklare regler på området, men på den anden side vil landets resterende deponier hurtigt blive fyldt op med forurenet byggeaffald.

Klare regler efterlyses! Vi har endnu kun set toppen af isbjerget, da ingen kender omfanget af byggematerialer, der potentielt indeholder problematiske stoffer. Det skønnes, at ca. en tredjedel af bygningsmassen i Danmark er opført i perioden 1950-1977. I Gladsaxe Kommune er tallet ca. halvdelen af den samlede bygningsmasse. Med den relativt store bygningsmasse, der er til stede i landet, ligger der med stor sandsynlighed millioner af tons potentielt forurenet byggeaffald, der venter på at blive behandlet efter reglerne. Hvornår skal man stille krav om afslibning af farlige stoffer på byggematerialer, der fremmer genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald, frem for at deponere byggeaffaldet, og hvor høj skal prisen være for et tons genbrugsmaterialer? Da antallet af sager vokser, hvor den enkelte kommune skal tage stilling til, hvordan byggeaffald med problematiske stoffer skal håndteres og bortskaffes, efterlyses nogle nationale regler for, hvordan kommunerne fremover skal behandle den slags sager.

Økonomi ved genanvendelse og deponering • Nedrivningsfirmaet gav et tilbud på afrensning af facademalingen, og prisen lå i omegnen af 11 millioner kroner, svarende til ca. 4400 kroner pr. tons beton til genanvendelse. • Prisen for at nedbryde betonen med maling og køre til deponi lå på omkring tre millioner kroner, svarende til ca. 1200 kroner pr. tons.

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & miljø

Byggeaffald – belastning eller ressource? Kommuner, bygherrer, entreprenører og rådgivere må sammen påtage sig ansvaret for miljøfarlige stoffer i byggeaffald. Af | Bo Alslev, Biolog, NIRAS A/S

Selvom håndtering af PCB og øvrige miljøfarlige stoffer i bygge- og anlægsaffald er i rivende udvikling og en lang række aktører udviser stor interesse og virkelyst på området, er vi ikke i mål med arbejdet. Den nye anmeldepligt for bygge- og anlægsaffald har været gældende i 4-5 måneder. NIRAS oplever som landsdækkende firma oplever stor forskel mellem landets kommuner i forhold til krav til undersøgelser, oplysninger om håndtering af bygge- og anlægsaffald og generelt kendskab til området. Vi ser, at der i nedrivning- og renoveringssager hersker en stor usikkerhed hos myndigheder og bygherrer om, hvornår ”nok er nok”? Affaldsbekendtgørelsens screeningskrav for PCB udelukker f.eks. ikke, at der skal screenes for andre miljøfarlige stoffer.

Ingen må ignorere miljøhensynet Der er mange penge på spil for alle parter, men hvis miljøhensynet ignoreres vil både affalds- og arbejdsmiljølovgivningen blive tilsidesat. Det ødelægger systemets troværdighed og forvrænger de markedsvilkår, der bør være ens for alle. Branchen har som fælles opgave at udbrede kendskabet til håndteringen af miljøfarlige stoffer samt at implementere dette i sagerne, så hverken miljø eller menneskers sundhed tilsidesættes. Vi skal stille krav Vi skal i branchen stille krav til hinanden om at være vores ansvar bevidst. Man kan som seriøs bygherre, rådgiver eller nedriver på området ikke dække sig ind under, at ”det krævede kommunen ikke”. Man kan som myndighed ikke længere undlade at gøre private og offentlige bygherrer det klart, at der nu er krav om, at bygge- og anlægsaffald skal anmeldes og at miljølovgivningen skal overholdes.

Øg kendskabet til anmeldelse af bygningsaffald via: • Hjemmesider med kortfattede krav og budskaber – det er bygherren, der skal dokumentere og ikke kommunen, der skal kvalitetssikre. • Samarbejde mellem kommunens miljø- og bygningsafdelinger –stjernehøring, standardskema, standardbreve. • Kommunal erfaringsudveksling – ERFA-grupper, øg ensartetheden regionalt/landsdækkende. • Orienterings- og dialogmøder med entreprenører samt større bygherrer om de nye krav.

Oplysning og krav landet over på disse punkter er afgørende, hvis ikke hele idéen med genanvendelse af bygge- og anlægsaffald skal undergraves af mistillid til de genanvendelige materialers renhed og kvalitet.

Mange bække små … en udfordring i sagsbehandlingen På større nedrivnings- og renoveringssager som skoler og sygehuse bør projektets rådgivere have erfaring med håndtering af de miljøfarlige stoffer - og kommunernes udfordringer derfor blot være et spørgsmål om ressourcer og kendskab til området. I mindre projekter, som renoveringer af parcelhuse, er det professionelle set up imidlertid ofte ikke tilstede. Hvis lokale håndværkere eller husejere ikke er bekendt med gældende lovgivning, er der således fare for, at forurenet bygge- og anlægsaffald håndteres forkert - med risiko for miljø, beboere og håndværkere. Disse sager fylder ikke så meget i den samlede mængde af genanvendelige bygningsmaterialer, men myndighedsbehandlingen kan være lige så tidskrævende som en stor sag, hvis der kommunens side ikke er implementeret retningslinjer for sådanne mindre sager.

Det er svært at vide, hvornår nok er nok, når der skal tages prøver af miljøfarlige stoffer i nedrivnings- og renoveringssager.

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & Miljø

En rådgivers bud på intelligent dataindsamling nu og i fremtiden Datagrundlaget for naturforvaltningen i Danmark er utilstrækkeligt, ikke mindst når det gælder vandplanerne. Der handles på et nogle gange spinkelt. Derfor er det relevant at inddrage de store mængder af data, der løbende indsamles, når naturen kortlægges ved blandt andet anlægsprojekter i det åbne land. Af | Kirstine Kjørup Rasmussen, Rambøll

I konsulentbranchen mærker vi også den hullede viden om tilstanden i vores vand- og naturområder. Når vi i Rambøll laver projekter rundt omkring i landet, starter vi derfor ofte med en grundig kortlægning af området, før vi kan vurdere eventuelle påvirkninger eller komme med forslag til forbedringer af miljøet. Det gælder for både vandløb, søer og den tørre natur, hvor der sjældent kan findes data, der beskriver områdernes tilstand. Med hensyn til vandløb ophørte den tidligere omfattende regionale overvågning i flere tusinde stationer i 2007. I dag udføres der kun national overvågning i omkring 800 vandløbsstationer fordelt på vores ca. 69.000 km vandløb. For de danske søer er situationen tilsvarende, idet overvågningen er blevet reduceret kraftigt siden 2007, og der findes kun ganske få lange tidsserier, der dokumenterer udviklingen i søernes naturtilstand. De små søer og vandhuller har traditionelt ikke være omfattet af overvågning, og tilstanden og udviklingen her er dermed endnu dårligere kendt, på trods af deres store økologiske betydning i vores fragmenterede landskab.

Tænk i nye baner Ser vi på den tørre natur vil den igangværende opdatering af § 3-beskyttede områder med registrering af arter, struktur og naturtilstand sætte en prop i hullet i vores viden her og nu. Men den langsigtede overvågning af især naturområder udenfor Natura 2000-områder er usikker.

I Rambøll mener vi derfor, at der er brug for at tænke i nye baner for at sikre et bedre datagrundlag, der i sidste ende kan sikre naturen! Som i resten af samfundet i disse krisetider er det oplagt at starte med at optimere udbyttet af de ressourcer, der allerede bruges på at overvåge naturen indenfor alle sektorer. I konsulentbranchen findes og indsamles løbende store mængder af naturdata til fx VVM-projekter, som i dag desværre ikke er en del af grundlaget for naturforvaltningen.

Supplerende data I Rambøll udfører vi både overvågning på vegne af myndigheder samt kortlægning af naturforhold i forbindelse med fx anlægsprojekter. Kortlægning af vandløb, søer og terrestriske naturtyper foregår digitalt i felten efter de nationale metoder for § 3- og NOVANAovervågning. Vores feltdatabase er opbygget, så det er muligt at uploade til de nationale databaser for overfladevand og naturdata, og det er netop vores bud på en mere intelligent dataindsamling nu og i fremtiden. På konferencen Natur og Miljø 2013 gives konkrete eksempler på hvordan vand- og naturdata indsamlet af konsulenter kan supplere den nationale datasamling og derved sikre en højere grad af evidensbaseret naturforvaltning og spare ressourcer i det offentlige. Fordele og usikkerheder vil blive diskuteret og status i forhold til implementering vil blive præsenteret.

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & miljø

Tænk hver en grøn plet ind i indsatsen for biodiversitet Der er behov for nytænkning, hvis udviklingen med tab af biodiversitet skal vendes. Ny rapport fra Green Cities anbefaler at inddrage den ubeskyttede natur i den kommunale indsats og tværfagligt samarbejde som vejen frem. Af | Astrid Bakkegaard Cramer, Green Cities

Nationalparker, Natura 2000 og andre beskyttede naturtyper og arter er rammen om at beskytte den danske værdifulde natur. Det er en positiv udvikling, og vigtige grundsten i arbejdet for at nå målet i de internationale konventioner om biodiversitet, som Danmark har tiltrådt. I 2002 forpligtede Danmark sig til, i regi af FN, at stoppe tabet af biodiversitet inden 2010. Det mål blev ikke nået, og FN har været nødsaget til at rykke målet til 2020. Det er derfor åbenlyst, at der er behov for nytænkning på området. Den 22. maj, på FN’s Biodiversitetsdag, udkommer en ny rapport fra Green Cities, som fastslår, at der er behov for at brede indsatsen for biodiversitet ud, så den ikke kun foregår i nationalparkerne og i de beskyttede naturområder. Green Cities Naturgruppe, som har skrevet rapporten, fastslår desuden, at det er nødvendigt at flytte biodiversitet længere op på de kommunale dagsordner med en intensiveret lokal indsats, hvis målet skal nås.

Ubeskyttet natur har også værdi Fokus på biodiversitet ligger i dag overvejende på Natura2000-områderne, § 3-naturen, skovloven, etc. og de særligt beskyttede arter – den natur, som i daglig tale i naturforvaltningerne kaldes A- og B-natur. ’A- og B-naturen, den beskyttede natur og beskyttede arter, tænkes i dag uden de store sværdslag med i kommunernes planarbejde’, fortæller landskabsarkitekt Jan Holm fra Albertslund Kommune, som er medlem af Green Cities Naturgruppe og én af forfatterne bag rapporten. ’Hvis vi skal opnå en øget biodiversitet, er vi nødt til at operere med et bredere natursyn. Ingen plet er for lille til at udgøre en ressource eller til potentiale for at bevare eller styrke naturen,’ siger Jan Holm. Green Cities Naturgruppe introducerer derfor begrebet ’A-B-C-D-natur’ for at sætte fokus på den såkaldte ubeskyttede natur. Rapporten betegner C-naturen som de levende hegn i landskabet, parkernes krat og buskadser og andre ubeskyttede naturtyper, mens D-naturen er der, hvor der er potentiale for ny natur, f. eks vejrabatter, byudviklingsområder, private haver, skovrejsning, nye vildtremiser og lignende. ’Puljer, der i dag kan søges til naturpleje af Natura2000-områder og § 3-naturtyper, må med tiden også kunne omfatte de økologiske forbindelser. Der er god mening i at have velfungerende kerneområder, men det er allerede nu værd at overveje en tidshorisont for, hvornår dele af midlerne kan anvendes til den ubeskyttede natur, som typisk indgår i de økologiske korrido-

rer, som netop skal muliggøre spredning fra og mellem kerneområderne’ påpeger Jan Holm. ’I den kommunale planlægning bliver det værdifuldt – som en del af arbejdet med grønne strukturer og potentiale for natur – at definere og udpege ubeskyttet natur, som derved kan opnå en vis grad af beskyttelse’, siger Jan Holm videre.

Tværfaglighed skal styrke arbejdet for biodiversitet Et andet indsatsområde som Green Cities’ naturgruppe fremhæver som et vigtigt springbræt til at udbrede indsatsen for biodiversitet, er det tværfaglige samarbejde i kommunerne. Arbejdet med biodiversitet ligger typisk i en naturafdeling, men der er behov for en bredere funderet indsats, mener Green Cities Naturgruppe. Erfaringen er her, at der kan være langt f.eks. fra naturforvaltning til byplanlægning. Byplanlæggerne skal klædes på til at gribe de bolde, lovgivningen giver hjemmel til i forhold til biodiversiteten og naturbeskyttelse. Naturgruppen mener, at det er vigtigt i et tværfagligt samarbejde at fokusere på de muligheder, der bl.a. findes i Planloven, og at mulighederne ikke mindst anvendes mere konsekvent. Biolog i Københavns Kommune og medforfatter til den nye rapport, Ayla Nurkan Gretoft uddyber: ’Vi kan øge biodiversitet ved at starte nedefra i et lokalområde så at sige. Kommunens planlæggere skal have mulighed for at forholde sig til naturpotentialerne i lokalområdet. Der skal ikke kun screenes for beskyttet natur og arter i lokalplanerne.

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & Miljø

Rapporten ’Green Cities i front for biodiversiteten’ Udkommer den 22. maj på FN’s Biodiversitetsdag. Rapporten og kommunernes liste over prioriterede arter kan fra denne dag downloades på www.greencities.dk sammen med tre ’pixi’-udgaver. Naturgruppen består af: Landskabsarkitekt Jan Holm, naturmedarbejder Ole Dahlqvist Sørensen, Allerød Kommune, biolog Benny Wiendel Jakobsen, Ballerup Kommune, biolog Sofia Mulla Kølmel, biolog Gert Thorhauge Andersen, Herning Kommune, miljøtekniker Lone Güldner Kolenda, Kolding Kommune og biolog Ayla Nurkan Gretoft, Københavns Kommune, biolog Linnea Fosdal Stern, Københavns Kommune.

Om Green Cities Green Cities består af kommunerne Albertslund, Allerød, Ballerup, Herning, Kolding og København. Green Cities har udpeget seks temaer, Klima, Økologi, Natur, Vand, Trafik og Affald og sat en række ambitiøse mål, som går videre end den nationale målsætning for hvert område. I forhold til natur-temaet er målet at øge biodiversiteten inden 2015.

’Naturmedarbejderne bør sagligt gøre rede for, hvilke naturpotentialer et område har, så naturen, også den der ikke er omfattet af lovgivningen kan blive et led i planlægningen af fremtidens Danmark’, siger Ayla Nurkan Gretoft.

Formidling skal øge kendskabet Efter måneders arbejde med rapporten om biodiversitet, er der endnu et vigtigt parameter, som står klart, fortæller Ayla Nurkan Gretoft og Jan Holm: Biodiversitet står lavt på det danske samfunds dagsorden. Når talen falder på biodiversitet og beskyttelse af truede dyrearter, får langt de fleste automatisk billeder af en bengalsk tiger eller et hvidt næsehorn på nethinden. Få er klar over, at vi også i Danmark mister dyrearter! Derfor har hver Green Cities kommune udpeget en liste af prioriterede arter, der ikke

nødvendigvis er beskyttede, for at sætte fokus på biodiversiteten i kommunernes lokalområder. ’Indenfor dansk naturforvaltning arbejdes med to kernebegreber – beskyttelse og benyttelse, og ofte kan man imidlertid få det indtryk, at benyttelse har forrang indenfor arealplanlægningen, mener Jan Holm. ’Men øget biodiversitet opnås ikke uden menneskers forståelse for naturen. Den fortælling er det vigtigt at få bredt ud, ikke bare til kolleger, men også til borgerne, da hver en grøn plet tæller, når det gælder indsatsen for at øge biodiversiteten,’ siger Ayla Nurkan Gretoft. Naturgruppen håber, at rapporten kan være med til at sætte biodiversitet højere op på dagsordnen, og inspirere andre kommuner til at integrere et bredere natursyn i arbejdet medkommuneplanlægning.

Ayla Nurkan Gretoft fra Københavns Kommune og Jan Holm fra Albertslund Kommune er begge medlemmer af Green Cities Naturgruppe, som står bag rapporten.

”Vil du med på tur i dit nye kvarter?” Klimatilpasning kan være med til at forandre omgivelserne og give nye muligheder – til mennesker, miljø og samfund.

Orbicon på Natur & Miljø 2013 Spor A 30. maj kl. 11 Ole Smith fra Orbicon holder oplæg Spor B 30. maj kl. 9 Morten Larsen og Bjarne Moeslund fra Orbicon holder oplæg

Klimatilpasningsplaner, klimalokalplaner og lokal afledning af regnvand. Sammen kan vi udnytte mulighederne og gøre noget godt for borgerne, naturen, miljøet – og økonomien. Vil du med? www.orbicon.dk/klimatilpasning

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & miljø

Hvad er natur, og findes der oprindelig natur? Når vi diskuterer naturforvaltning, står vi overfor tre slags udfordringer: En begrebslig udfordring: hvad skal vi – efter Darwin – forstå ved ’natur’? En politisk udfordring: hvilke mål skal forfølges? hvad skal prioriteres? En empirisk-praktisk udfordring: hvordan opnår vi målene? Af | Finn Arler, AAU

Den begrebslige udfordring I vor tradition er dualismen mellem mennesker og natur stærk. Tag skabelses- og syndefaldsmyten. Menneskene skabes i Guds billede og placeres i Edens have. De synder, sendes ud i naturens vildnis, og må arbejde hårdt for at genskabe paradis på jord. En del af mennesket er af en anden substans end naturen, og som delvist overnaturlige væsner må vi forme denne efter egne ønsker. Barskt eller med omsorg. En anden dualisme findes bl.a. i Rousseaus indledning til romanen Emile: ”Alt er godt som det udgår fra skaberens hånd; i menneskenes hænder udarter alt. (...) Han bringer klimaer, elementer og årstider ud af deres naturlige orden (...) Han tåler ikke, at noget ser ud som det er skabt af naturen.” Igen dualisme. Blot er naturen, vildnisset, nu skaberens værk, mens menneskene forstyrrer skaberværket, når de vil genskabe paradishaven. Skabelsesberetningen giver os frit spil overfor naturen, også til at pleje den ”for dens egen skyld.” Rousseaus arvtagere beklager, at ”naturen er trængt,” og kræver at ”vi skal have mere natur.” ”Naturen ved bedst,” og vi skal ”leve på en mere naturlig måde” med ”naturens egne produkter.” Vi skal ”ud i naturen,” eller leve ”tættere på naturen,” selvom ”naturen ikke stopper ved bygrænsen.”

Med erkendelsen af naturens umådeligt lange og omskiftelige levetid og med naturaliseringen af mennesket hos Darwin undergraves dualismen. Mennesket er uden overnaturlig substans. Naturen er foranderlig. Nye fænomener er opstået og har ændret den basalt: atomet, molekylet, solsystemerne, livet, cellen, flercellede organismer, nervesystemet, hjernen, mennesket, sproget, bogen, dampmaskinen, computeren. Hver overgang har forandret naturen radikalt. Med menneskets tilkomst kan en del af naturen tilmed undersøge sig selv og overveje, hvorhen den bør bevæge sig. Det gør naturlighed som norm meningsløs, bortset fra når vi taler om sagens natur. Den begrebslige udfordring er derfor: hvordan skal vi tænke forvaltningen af det åbne land hinsides dualismen? Skal vi: a) glemme Darwin og fastholde dualismen, lade som om menneskene er overnaturlige, og/eller som om naturen har egne mål, på hvis vegne vi kan tale, eller b) droppe den religiøse dualisme og ’naturligheden’ som norm, og i stedet nøjes med at afklare, hvad der er værd at beskytte?

Den politiske udfordring Droppes dualismen, må vi direkte begrunde, hvad vi finder værd at beskytte, uden naturligheden som dække. Vi skal ikke have mere

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & Miljø

natur – der er jo ikke andet i forvejen – men mere kvalitet af en art, som er værd at opnå. Heri består den politiske udfordring: hvad vil vi have? I dagens forvaltning findes fem hovedparadigmer, se tabel 1 Fire af de fem paradigmer behøver ikke dualismen. Kun ”naturligheds”-paradigmet synes i vanskeligheder. Kan kernen i paradigmet bevares uden dualismen? Det vil jeg mene. Man kan f.eks. stadig sige, at arter eller biotoper, der er både interessante og gamle og ikke bevidst ændret undervejs, har særlig værdi (ligesom også antikke kunstgenstande), eller at genstande, der i forvejen er interessante (af f.eks. æstetiske eller videnskabelige grunde), får en særlig kvalitet, hvis de har udviklet sig af sig selv. Det, der allerede af andre grunde skaber interesse, får højere værdi, jo vanskeligere det er at genskabe. Det højtflyvende ideal om oprindelig natur kan transformeres til en realistisk idé om at bevare biotoper, der har eksisteret så længe et sted, at arter, vi gerne ser bevaret, er afpasset efter dem. Der må tages højde for, at evolutionære processer har lange tidshorisonter. Også paradigmet om bevarelse af biologisk diversitet fordrer levesteder, der ikke er eller har været udsat for voldsomme uregelmæssige indgreb. Det meste kan altså fortsættes uden dualismen. Man kan ikke længere puste sig op som naturens sande talerør, der sikrer skaberens ægte natur, der går forud for alt andet. Ret beset er den ægte natur – der nu rummer mennesker med maskiner – blevet lidt for vild for mange arter, som

“Ejendomsmæssige forundersøgelser er vores kernekompetence” Kresten K. Skrumsager Chefkonsulent

De fem hovedparadigmer i dagens forvaltning Forvaltningsparadigme

”Naturlighed”

Biodiversitet

Landskab

Kulturmiljø

Friluftsliv

Stikord

Uberørthed, oprindelighed, autenticitet, kontinuitet, ”naturlig” dynamik, ”økologisk integritet”

Diversitet af arter, underarter og biotoper

Karakter, skønhed, betydning

Bygninger, genstande, strukturer. Autenticitet, kildeværdi, fortælleværdi, identitet

Udendørs liv, aktivitet, udfoldelse, nærhed og kendskab til planter, dyr mm.

Regler og dokumenter

Vandrammedirektivet, Naturkvalitetsplanlægning

Biodiversitetskonventionen, Habitat-direktivet

Landskabskonventionen, Landskabskaraktermetoden

Europas Kulturbeskyttelseskonvention Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i regionplanlægningen

Friluftslivets samfundsværdi, Danmarks nationale friluftspolitik

har brug for beskyttede boliger og måske endda særlig pleje.

Den empirisk-praktiske udfordring Den politiske udfordring består i at afveje hensynene i de fem paradigmer. Den empirisk-praktiske udfordring at opfylde målsætningerne. To steder kan det betydning af droppe dualismen. For det første kan landet ikke opdeles i henholdsvis natur og ikke-natur. Man kan dog stadig skelne mellem områder, der er henholdsvis lidt og meget præget af menneskelige indgreb, og skal biodiversitet og gamle habitattyper bevares, vil det være vigtigt at skelne. For det andet behøver man ikke frygte unaturlighed, hvis man for at bevare ældre artsrige habitattyper kompenserer for, at mennesker tidligere har elimineret nøgle-

arter som bævere, græssere og browsere. Ligesom når bevaringsværdige bygninger restaureres, bør autenticiteten opretholdes mest muligt, men man undgår aldrig helt nye bjælker og tegl i det første tilfælde, nye arter eller f.eks. høslet eller afbrænding i det andet. Naturen bliver ikke mindre ægte af den grund.

Konsulenthuset

Allégade 24 Allégade 24 · 6270 Tønder Tlf. + 45 29 16 14 70 mail@allegade24.dk www.allegade24.dk

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & miljø

Markant forbedring af Naturapplikation Med den nye naturapplikation – Naturappl2 - fra Danmarks Miljøportal har landets natursagsbehandlere fået et smart og effektivt redskab til registrering af data i felten. Af | Ditte Holm, Miljøportalen

Danmarks Miljøportal har udgivet den nye version af Naturapplikationen til at registrere data i naturdatabasen. Det betyder blandt andet, at du ikke længere behøver at registrere data i et papirskema først. Naturappl2 kan installeres på en pc og tages med i felten, så observationerne kan indtastes direkte ved åbredden. Når du registrerer dine naturdata i applikationen, vil den automatisk lave tilstandsberegningen, så du umiddelbart efter, at du igen har fået netforbindelse, kan se naturtilstanden for det område, som du har besigtiget. Staten har allerede brugt den nye applikation til at registrere over 10.000 aktiviteter til NOVANA.

Opret polygoner ved besigtigelse Naturappl2 bliver løbende suppleret med nye feltskemaer. For eksempel har Naturstyrelsen udarbejdet et nyt feltskema til at registrere Kystlaguner i naturdatabasen. Denne indtastningsflade vil høre under NOVANA naturtypeovervågning. Hver gang Naturappli-

Del dine naturfotos I Naturapplikationen kan Staten og kommunerne nu gemme dokumenter og fotos fra det område, hvor der er lavet besigtigelser. Miljøportalen vil gerne dele de fotos, som du tager i felten. Inden sommerferien vil miljøportalen udvælge de bedste fotos, som vil blive vist på den nye hjemmeside. Miljøportalen glæder sig til at se de indsendte fotos og ønsker alle godt vejr til besigtigelserne. Send dine fotos til: webmaster@miljoeportal.dk

kationen aktiveres, sørger den automatisk for at opdatere med nye feltskemaer, stednavne m.m. Derfor er det vigtigt, at åbne applikationen inden turen i felten, så det altid er den nyeste version, der ligger klar på pc’en. Den nye applikation giver flere muligheder for at registrere polygoner ved en besigtigelse: • Du kan uploade egne GIS-filer fra egne GIS-applikationer via Naturapplikationen samtidig med, at du registrerer dine besigtigelsesdata. • Hvis du kun skal registrere et punkt, kan du taste koordinaterne for punktet direkte ind i Naturapplikationen samtidig med, at du registrerer dine besigtigelsesdata. • Du kan tegne dit polygon i Danmarks Arealinformation og bruge objekt-ID til at knytte det til dine registreringer i Naturapplikationen.

Samspil med Danmarks Arealinformation I løbet af forsommeren kommer der flere muligheder til: • Når du tegner dit polygon i Danmarks Arealinformation vil du kunne klikke på et link, som automatisk overfører din registrering fra Danmarks Arealinformation til Naturapplikationen. • I Naturapplikationen vil du samtidig kunne se den tilhørende polygon/punkt i Danmarks Arealinformation. I de fleste situationer bør du danne en ny polygon, eventuelt en kopi af en tidligere, hvis arealet har samme størrelse, da data kobles til den specifikke polygon. Ved download af data til eget GIS-program, vil data følge den enkelte polygon. Bemærk, at det ikke længere er muligt at se kort og registrere data via naturdata.miljoeportal.dk.

Hent den nye naturapplikation: Naturappl2 Du finder Naturapplikationen på Danmarks Miljøportals hjemmeside. Her ligger der også en vejledning i, hvordan du installerer applikationen på din pc, og hvordan du bruger applikationen til at registrere naturdata. Hvis du synes, at der er områder, hvor vejledningen bør gøres tydeligere eller ønsker at miljøportalen laver en demovideo, så skriv til miljøportalens support på miljoeportal@miljoeportal.dk

Hent Naturappl2: Gå ind på miljoeportal.dk og vælg hovedmenuen ’Inddatering af miljødata’. I venstre menu finder du en side tilegnet Naturappl2, hvorfra du kan downloade applikationen.

Naturdata kan dog stadig trækkes ud af naturdatabasen via søgning i træstrukturen.

Giv gerne feed back Brugerne af Danmarks Miljøportals mange forskellige services er også medskabere af dem. Derfor opfordrer Ann Ammitzbo, der er formand for miljøportalens miljøfaglige følgegruppe på natur, til, at brugerne vender tilbage med feed back. - Hver gang vi udvikler en ny service, sker det i vid udstrækning på baggrund af brugernes ønsker og behov, og jeg vil gerne sende en tak til de brugere, som har bidraget med værdifulde input til opdateringen af Naturappl2. Staten og kommunerne har i samarbejde fået udviklet et produkt, der tilgodeser deres fælles og individuelle behov. Nu hvor applikationen er lanceret, hører vi derfor også gerne fra folk i felten med hensyn til om vejledningen til installation og brug af applikationen er klar og instruktiv nok, siger Ann Ammitzbo.

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & Miljø

Begavet grødeskæring – kan man praktisere differentieret grødeskæring? Mange er i tvivl om, hvorvidt ændret vedligeholdelse kan føre til opfyldelse af målsætninger i vandløbsloven og hvordan opgaven skal gribes an. Af | Bjarne Moeslund, Orbicon A/S og Peter Munk Andersen, Aalborg Kommune

Siden vandløbslovens vedtagelse i 1982 er der sagt og skrevet meget om begrebet miljøvenlig grødeskæring. Og der er gjort en stor indsats for – især gennem åmandskurser – at få ideerne ført ud i livet. Nu skal den miljøvenlige grødeskæring stå sin prøve i de mange vandløb, der i vandplanerne er udpeget til ”ændret vedligeholdelse” for ad den vej at hæve DVFI-værdien. Man skulle umiddelbart tro, at det ville være om ikke en nem opgave, så dog en opgave, vi er klædt på til at kunne gå i gang med, efter 30 år med praktisering af miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse. Men sådan forholder det sig tilsyneladende ikke. Mange er i tvivl om, hvorvidt ændret vedligeholdelse kan føre til opfyldelse af målene, og/eller hvordan opgaven skal gribes an, uagtet de mange vejledninger om, hvordan man kan praktisere miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse, og uagtet, at åmændene i vid udstrækning har de færdigheder, der skal til. Vanskelighederne med at få opgaverne grebet an har nok i højere grad rod i forvaltningspraksis og de gældende regulativer samt begrænset viden om sammenhængen mellem DVFI og måden, vandløb vedligeholdes på. Udfordringen i den forestående opgave består først og fremmest i at skabe og bevare bedre fysiske forhold i vandløbene.

Strømrendeskæring En side af bedre fysiske forhold er et bugtet forløb med varierede dybdeforhold frem for lige forløb med ensartede dybdeforhold. Den side af den fysiske vandløbskvalitet er der gode muligheder for at tilgodese gennem praktisering af strømrendeskæ-

kombination med strømrendeskæringen. Men det er også her, at opgaven kan blive vanskelig at løse.

ring. Men desværre har et bugtet forløb og varierede dybdeforhold isoleret set kun begrænset indflydelse på smådyrsfaunaen, og dermed på DVFI-værdien. Havde planerne også stillet krav til levevilkårene for fisk og planter, ville det have forholdt sig anderledes. For at forbedre forholdene for smådyrsfaunaen, og derigennem øge DVFI-værdien, er der behov for at skabe og opretholde højere vandhastigheder, som kan blotlægge og renholde bundens forekomster af grus og sten. Naturligvis forudsat, at sådanne materialer er til stede i vandløbene. Det er her, at skæring i flere strømrender eller i netværk kommer ind som et vigtigt virkemiddel i

Restaurering Det er alt andet nemmest at løse opgaven og få gode resultater i vandløb med godt fald og indhold af grus og sten i bunden. Det betyder, at opgaven bliver vanskeligere at løse, jo mindre faldet er og jo mindre indholdet af grus og sten i bunden er, særlig i de små vandløb. Der i parentes nævnt udgør hovedparten af indsatsvandløbene. Mangel på grus og sten i bunden kan løses gennem restaurering (udlægning af grus og sten), mens ringe fald almindeligvis er et langt vanskeligere problem at løse. Vandløbenes fald er derfor langt hen ad vejen bestemmende for, hvor og i hvilket omfang vi kan forbedre miljøtilstanden [læs: DVFI-værdien] gennem ændret grødeskæring. Men igen – havde vandplanerne også indeholdt krav til fiskenes og planternes trivsel, ville ændret grødeskæring også kunne have positiv virkning i mange vandløb med ringe fald. Det er værd at have i tankerne, at fisk og planter også på et tidspunkt bliver en del af vandplanernes kvalitetselementer. Glemmes må afslutningsvis ikke de mange vandløb, der aktuelt opfylder målsætningerne (DVFI-kravene). Deres miljø, især fiskene og planterne, vil også kunne have gavn af en mere begavet og differentieret grødeskæring. Det er måske her, vi kan opnå de største effekter af ”ændret vedligeholdelse”.

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & miljø

Efteråret 2012 var dette vandløb (Fåre Møllebæk) en pænt afrettet, dyb kanal. Vinterens stærke afstrømning har prøvet at genskabe slyngninger, vekslende stryg og høller, og endog begyndelsen til en å-seng.

Respekt for vandløbet Konflikt mellem afvanding og natur er stadig et tema, men der er uudnyttede muligheder i grødeskæringen. Af | Bent Lauge Madsen

Vandløbsloven fra 1982 har nu holdt- og underholdt- i 30 år. Den gjorde op med, at afledning af vand havde fortrinsret for anden benyttelse. Loven må ikke hindre, at krav i andre love (fx Miljøbeskyttelsesloven) kan opfyldes. Behovet for revisionen var synligt: Den forudgående store spildevandsrensning havde ikke fået ørrederne tilbage i takt med, at vandet blev renere. Pilen pegede på grødeskæringen. Begrebet vandløbskvalitet (figur 1) blev indført i loven. Allerede i 1986 skrev den engelske vandløbsforsker, Andrew Brookes, at loven er “ unique by world standards, and has proceeded to what Luna B. Leopold referred to as a reverence for rivers:” Respekt for vandløbet. (Leopold, 1915-2006, er den globale Mr. Vandløb).

Skånsom grødeskæring Vandløbskvalitetens elementer blev rammen for indsatsen. I første omgang især fysiske forhold, men snart kom også å-sengen med. Det vigtige virkemiddel blev skånsom grødeskæring. Målsætninger med konkrete styringsmål, fx antal ørredyngel/m vandløb dokumenterede indsatsen og manglerne. Resultaterne de sidste 30 år, hvad enten det er ørred, laks, slyngede vandløb eller fuglerige engsøer, har været synlige og har styrket en folkelig og politisk opbakning. Men konflikt mellem afvanding og natur er der stadig. Klimatilpasning og miljømålslov er dukket op. Der er uudnyttede muligheder i grødeskæringen, som bremses

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & Miljø

så de frit kan udvikle sig. I ”afvandingsvandløbene” må vi sikre, at vedligeholdelsen holdes inden for aftalte rammer. Imellem de to grupper vil vi have mange vandløb, hvor afvanding skal vægtes mod miljø: Her må vi have utvetydige regulativer, og vandløbsarbejdet skal udføres af autoriseret personale. Hvordan vandløbsloven kan tilpasses vandplanerne, og omvendt, er uklart. Vi har til gode at se, om vandplanernes DVFI, og evt. kommende andre mål (indices), har respekt for vandløbets egen virkelighed.

va el kk træ ls Ti

ite

Kontakt med å-sengen

Vandløbskvalitet

fø

rin

F op ri ve st j rø m s

En ny vandløbslov bør omfatte alle 5 dimensioner i vandløbskvaliteten.

Skæbnefællesskabet ”Skæbnefællesskabet” ved hele vandløbssystemet bør være en rød tråd. Et forpligtende samarbejde mellem alle kommuner i systemet skal koordinere forvaltningen, fx de hydrauliske belastninger, inklusive dræn, for at sikre, at nedstrøms strækninger ikke påvirkes uacceptabelt. Klimatilpasninger skal være helhedsløsninger, hvor især de øvre vandløbsstrækningers evne til at holde vand tilbage, skal prioriteres. Åsengen, dvs. åens sikkerhedsventil ved store afstrømninger, skal igen have sin naturlige plads og funktion. Vi må respektere det strømmende vands egenskaber, når vi arbejder i vandløb: Strømmen stræber efter at fremme en form (figur 2), der giver mindst mulig erosion og sandvandring. Det er til fordel for både afvanding og miljø. ”Naturvandløbene” skal frigøres for regulativernes snærende bånd,

Varierede fysiske forhold

Kontakt med å-sengen

ne Fri ds ve trø j m s

af vage eller modstridende bestemmelser i regulativerne, eller af politiske særhensyn til afvandingsinteresserne. 1982 loven trænger til et serviceeftersyn. Men det er vigtigt, at en ny lov ikke svækker de bestemmelser, som har ført til de mange fremskridt. Forslaget om ny klassifikation, hvor goder og forpligtelser deles efter, hvem der har gavn af vandløbene, som foreslået i Bjarne Bringedals Svendsens artikel vil være en farbar vej til at mindske konflikterne om vedligeholdelse.

Lad Atkins kortlægge dine miljøløsninger • Ekstremregnshændelser (Bluespot-analyse) • Klimatilpasning og CO2-opgørelser • VVM screening og vurderinger • Erstatningsbiotoper og faunapassager • Jord og grundvandsforurening • Støj og vibrationer • GIS-baserede analyser www.atkins.dk

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & miljø

Hjælp til at anvende landbrugets dyrkningsdata til at beskytte natur Sikring af den biologiske og naturmæssige mangfoldighed på Danmarks beskyttede naturarealer stiller store krav til naturadministrationen i kommunerne, da det er en stor opgave, og ressourcerne til opgaven ofte er små. IT kan hjælpe med at løse opgaven. Af | biolog Janni Sørensen, Conterra

De indledende undersøgelser fra naturstyrelsens opdateringer af § 3 beskyttede naturområder peger på, at de primære årsager til arealtab er opdyrkning og omlægning (1). Endvidere peger undersøgelsen på, at det faktiske areal med beskyttet natur potentielt er større end det vejledende registrerede areal (1). Sikring af den biologiske og naturmæssige mangfoldighed på Danmarks beskyttede naturarealer stiller store krav til naturadministrationen i kommunerne, da det er en stor opgave, og ressourcerne til opgaven ofte er små. For at skabe et bedre grundlag for en målrettet beskyttelse af værdifuld dansk natur har ConTerra udviklet et IT-værktøj, der kan optimere naturadministrationen uden at gå på kompromis med naturen. Landbrugets dyrkningsdata sammenholdes med registrerede beskyttede naturtyper for at undersøge arealers dyrkningsforhold og naturpotentiale. Formålene med IT værktøjet CTzoom er, at identificere og følge op på de naturarealer, der risikerer at går tabt som følge af opdyrkning og omlægning, samt at udpege de arealer der har et naturpotentiale. Værktøjet lægger op til en hurtig administration, der kan dokumentere naturarealernes anvendelse og dyrkningshistorie.

Screening for uoverensstemmelse mellem dyrkningsforhold og natur Dyrkningsdata og kortlægningen af de vejledende § 3 arealer er en hjælp til at identificere de naturarealer i en kommune, hvor der er en uoverensstemmelse mellem registreret arealanvendelse og beskyttet natur. I analysen udpeges eksempelvis hele eller dele af beskyttede engarealer, hvor der ifølge Det Generelle Landbrugsregister er regi-

streret omdriftsafgrøder som vårbyg eller majs. Analysen kvalificerer det kommunale tilsyn, da behovet for et tilsyn hurtigt kan vurderes og dokumenteres. Resultatet af analysen er en kort rapport, der opsummerer arealer med uoverensstemmelser i et område udvalgt af sagsbehandleren. Her angives information om naturtyperne, arealerne og bedrifterne. Endvidere ligger der en afgrødehistorik i rapporten der årligt opdateres. Det er således muligt, inden for datagrundlaget, at få angivet et registreret naturareals dyrkningshistorie. På den måde vil man med enkelte klik kunne efterse, om der er rettet op på dyrkningsforhold eller fejlkortlægning efter tidligere tilsyn.

Få overblik over arealer med naturpotentiale Den generelle beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens § 3 omfatter som udgangspunkt de arealer, der til enhver tid falder ind under bestemmelsen. Arealer kan således ”vokse sig ind” eller ”vokse sig ud” af beskyttelse. I kommuneplanlægningen skal naturbeskyttelsesinteresserne varetages herunder beliggenheden af potentielle naturområder. Med udgangspunkt i arealer, med en manglende eller ekstensiv drift, kan ConTerras værktøj på baggrund af en række parametre, der er afgørende for naturudvikling, udpeger arealer, som har et potentiale for at udvikle natur. Således screenes et hvilket som helst område for arealer med naturpotentiale med en rapport indeholdene arealliste og kortangivelse som resultat. Citerede værker 1. Nygaard B., Fredshavn J. R., Ejrnæs R. Resultater fra Naturstyrelsens opdatering af § 3-beskyttede naturområder - Pilotregistreringen 2011. Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 10. 2012.

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & Miljø

Opdatering af miljøkrav ved revurdering Hvad kan og skal revurderes? Begrænsning af ammoniakfordampning, regulering af husdyrbrugenes arealer og habitatvurdering i forbindelse med revurdering. Det er tre temaer, der får opmærksomhed i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser. Af | Mai-Britt Bruun, advokat Bech-Bruun

I 2012 gennemførte Natur- om Miljøklagenævnet et projekt om revurdering af miljøgodkendelser til husdyrbrug givet efter miljøbeskyttelsesloven. Nævnet afgjorde alle ventende klagesager om revurdering og det kom der en interessant række afgørelser ud af, som både har præciseret og ændret praksis for revurdering af miljøgodkendelser. Hovedformålet med en revurdering er regelmæssigt at sikre, at husdyrbrugets indretning og drift fortsat er baseret på anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). En revurdering er udtryk for en erstatningsfri regulering, der bygger på indgreb, som den relevante industrisektoren kan nå på økonomisk levedygtige vilkår. Det er vigtigt at følge Natur- og Miljøklagenævnets praksis, for nævnet er den endelige administrativ rekursinstans i forbindelse med afgørelser om revurderinger, og nævnets praksis er bindende for kommuner i sammenlignelige sager. Det gælder også i de tilfælde, hvor Miljøstyrelsen har udsendt en anden vejledning. Der er særligt tre temaer om naturbeskyttelse i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser, der har fået stor opmærksomhed, og det er begrænsning af ammoniakfordampning, regulering af husdyrbrugenes

arealer og habitatvurdering i forbindelse med revurdering.

Hvordan stilles vilkår om ammoniak? I en række sager gør klager gældende, at ammoniakdepositionen til nærliggende natur er for høj. Nævnet fastslår her, at det generelle beskyttelsesniveau ikke finder anvendelse i revurderingssager. Nævnet præciserer desuden, at krav af hensyn til naturen udelukkende skal gennemføres i overensstemmelse med princippet om BAT. Natur- og Miljøklagenævnet foretager endvidere en vurdering af, om ammoniakemissionen fra staldanlæggene er begrænset mest muligt. Det er nævnets praksis at inddrage Miljøstyrelsens vejledende BAT-standarder i vurdering af, om der skal stilles skærpede vilkår. Arealer og habitat indgår ikke i revurdering af godkendelser efter miljøbeskyttelsesloven En række afgørelser beskæftiger sig med husdyrbrugenes arealer. I denne type sager fastslår Natur- og Miljøklagenævnet, at kommunerne ikke skal revurdere bedriftens arealer, når bedriften er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, da arealgodkendelser alene er knyttet til godkendelser efter husdyrbrugloven. I forhold til beskyttelse af Natura 2000-områder fastslår nævnet, at

kommunerne ikke skal foretage habitatvurderinger af eksisterende virksomheder, der fortsætter uændret efter en revurdering. Logikken bag afgørelserne er, at en revurdering ikke er en fornyelse af en godkendelse men et påbud med skærpede vilkår. Revurderinger er dermed en opgave inden for tilsyns/håndhævelses kategorien, hvor habitatdirektivet ikke rummer en pligt til at foretage habitatvurdering. Naturbeskyttelseslovens kapitel 2 a indeholder derimod hjemmel til at foretage indgreb over for eksisterende virksomheder med henblik på beskyttelse af Natura 2000-områder. Det vil i givet fald blive imod erstatning.

Snæver naturbeskyttelsen ved revurdering Samlet set er der således en snæver adgang for kommunerne til at opnå bedre naturbeskyttelse via revurderinger. De ”gamle” miljøgodkendelser efter miljøbeskyttelsesloven bringes ikke med et slag op på niveau med nye husdyrgodkendelser. Adgangen til at meddele påbud om nye skærpede vilkår er begrænset af, hvad der anses for BAT og dermed, hvad der må anses for indgreb, som den relevante industrisektor kan nå på økonomisk levedygtige vilkår. Der sker dog løbende en teknologiudvikling, som med tiden medfører, at kravene til eksisterende husdyrbrug skærpes.

Mange års erfaring inden for naturforvaltning Som erfaren entreprenør udfører HedeDanmark projekter inden for bl.a.: � � � �

Naturgenopretning og -pleje Rydning af naturarealer Vandløbsrestaurering og -pleje Regnvandsbassiner og klimatilpasning

Kontakt os for mere information på: T: 40 19 49 04 eller E: clo@hededanmark.dk

www.hededanmark.dk/landskab

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & miljø

RGS90: Bygge- og anlægsaffald

Gode nyheder for miljøkvaliteten og genanvendelsen Genanvendelsen er faldet, fordi der er skabt tvivl om materialernes miljømæssige kvalitet og der har ind til for nylig været et for genanvendelsen skadeligt anmeldekrav forud for anvendelsen. Der er nu gennemført vigtige lovgivningsmæssige ændringer, som forhåbentlig hurtig vil få en positiv effekt på genanvendelsen. Udfordringerne består nu i at få implementeret denne nye lovgivning og det har højeste prioritet.

Af | Miljøchef Jens Arre Nord, RGS 90 og formand for Miljøsektionen i Dansk Byggeri

Genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald er faldet de seneste år og det er et problem af mange årsager. Desværre er det ikke altid miljø og økonomi, der driver logikken i genbruget. Der skal selvfølgelig være maksimal tryghed, når bygherrer vælger genanvendelse. Det faglige fundament skal være i orden. Og det er her, at myndighederne og hele branchen har en vigtig opgave.

Genbruget er faldet I dag kan bygge- og anlægsaffaldet gå mange veje og køres ofte direkte fra nedrivningen mere eller mindre ukontrolleret og uforarbejdet til et ”projekt”. Den korrekte vej fra nedrivningen er til et behandlingsanlæg for maskinel sortering og efterfølgende håndsortering og så knusning for senere videresalg til bygge- og anlægsprojekter. Men anvendelsen i deponeringslignende pseudoprojekter har desværre fået stigende plads i statistikkerne i de sidste år og det reelle genbrug er desværre faldet. Vi skal være troværdige og loyale over for gældende rammebetingelser for anvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet. Vi skal undgå at forvirre og skabe usikkerhed og utryghed hos bygherre og aktører med selvbestaltede forslag eller krav til f.eks. prøver og analyser forud for anvendelsen. Det handler om bygge- og anlægsaffald; ikke slam, ikke jord og ikke restprodukter og de rammebetingelser, der er gældende for disse andre affaldstyper. Fokus på sikkerhed Der er indhold af miljøfarlige stoffer i genbrugsmaterialerne som nyttiggøres om end i begrænset omfang. Ligeledes er der indhold af uønskede fraktioner og fremmedlegemer i genbrugsmaterialerne som nyttiggøres om end i begrænset omfang. Et af de forhold, vi igennem flere år har kæmpet for, er lovkrav om, at få identificeret og fjernet eventuelt problematiske stoffer inden renovering og nedrivning.

Det er åbenlyst, at når bygningen først er revet ned, så vil eventuelt problematiske stoffer være blandet op i affaldet, og det er stort set umuligt at få dem fjernet efterfølgende. Der skal altså derfor sættes ind med fjernelse af disse stoffer allerede inden bygningen rives ned. Anmeldelser og analyser forud for anvendelse gør ikke materialerne rene, men medvirker kun til forvirring og usikkerhed. De oparbejdede genbrugsmaterialer er løbende blevet vurderet ved screeninger i Miljøstyrelsens projekter og er uændret til fri anvendelse – uden prøveudtagning og analyser og uden arealanvendelsesmæssige begrænsninger og uden særskilt miljøgodkendelse.

Gode nyheder for miljøkvaliteten og genanvendelsen Der er netop før jul gennemført meget vigtige lovgivningsmæssige ændringer, som forhåbentlig hurtig vil få en positiv effekt på genanvendelsen. Vigtigt er, at anmeldekravet nu er ændret, så der skal ske anmeldelse 14 dage forud for nedrivning og renovering. Og der er samtidig nu krav om identifikation af PCB forud for nedrivning og renovering. Det er uomtvisteligt, at vi med disse initiativer dels vil få hævet miljøkvaliteten af genbrugsmaterialerne og dels har vi med ophævelsen af anmeldekravet for ud for anvendelse banet vejen for et naturligt valg for anvendelse af genbrugsmaterialerne som substitution for de dyrere og sparsomme råstoffer. Udfordringerne består nu i at få implementeret denne nye lovgivning og det har højeste prioritet. Det er måske en stor opgave, men det afgørende vigtigt, at det sker umiddelbart – det er ikke frivilligt!

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & miljø

Geodatastyrelsen

Ny model kan forudsige oversvømmelser En ny såkaldt hydrologisk højdemodel vil snart kunne forudsige, hvor der er særlig stor risiko for oversvømmelser, når der for eksempel falder meget nedbør. Geodatastyrelsen har indgået en aftale med det rådgivende ingeniørfirma Niras om produktionen af selve modellen. - Modsat tidligere redskaber vil den hydrologiske højdemodel kunne forudsige, hvor vandet vil løbe hen ved oversvømmelser. Derfor er det glædeligt, at der nu er indgået en aftale med Niras om at producere modellen, siger områdechef Henrik Ellermann fra Geodatastyrelsen. I den hydrologiske højdemodel er alle vandveje gjort synlige fra luften. Eksempelvis er broer og andre objekter, der ”skygger” for vandet blevet fjernet, og derfor vil det være muligt meget præcist at forudse, hvor vandet vil løbe hen, og hvor det samler sig. - Vi er meget glade for at være valgt som leverandør til dette prestigefyldte og vigtige samfundsmæssige projekt. I NIRAS har vi en klar ambition om at være Danmarks førende rådgiver inden for geodata. Dette projekt er vigtigt for at nå den ambition, siger executive director Allan J. Christensen hos NIRAS.

Partnerskab med forsikringsbranchen I marts indgik Miljøministeriet et klimapartnerskab med forsikringsselskabernes brancheorganisation Forsikring & Pension, og det er

blandt andet på grund af dette partnerskab, at det nu er lykkes at sikre produktionen af den hydrologiske højdemodel. - Forsikringsbranchen er en essentiel partner i arbejdet med at skabe en effektiv sikring mod oversvømmelser. Forsikringsselskaberne ligger eksempelvis inde med en stor viden om, hvor der allerede har været problemer med oversvømmelser, siger områdechef Henrik Ellermann fra Geodatastyrelsen. Forsikring & Pension bidrager med en million kroner til den hydrologiske højdemodel. - Den hydrologiske højdemodel giver kommunerne et værktøj, der kan identificere de områder, hvor det haster mest med at forebygge oversvømmelser og vandskader. Kommunerne kan ganske enkelt sætte ind præcist der, hvor risikoen for oversvømmelser og skader er meget stor. Så for os handler det om skadeforebyggelse i stor skala. Det har både forbrugerne, kommunen og vi nytte af, siger underdirektør Torben Weiss Garne fra Forsikring & Pension. Modellen er færdig og klar til brug til september.

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & Miljø

Vand de forkerte steder koster en bondegård Hvad stiller man op, hvis man bor i et område, der gang på gang bliver oversvømmet efter store regnskyl, og man til sidst ikke kan forsikre sit hus? Geodatastyrelsen er klar med en hjælpende hånd til arbejdet med at forebygge oversvømmelser. Geodatastyrelsens hydrologiske højdemodel kan bruges til at beregne, hvor vandet løber hen og hvilke områder, der er mest udsatte. Ved at bruge modellen kan kommunerne sætte ind i prioriteret rækkefølge med klimaindsatsen og begrænse oversvømmelserne, før de sker. Derudover kan private boligejere se, hvordan de bedst muligt selv kan sikre sig, så forsikringen ikke bortfalder. Det kan spare både de berørte borgere og samfundet for store udgifter. En arbejdsgruppe med medlemmer fra Miljøministeriet, Forsikring & Pension og Erhvervs- og Vækstministeriet skal nu udarbejde løsningsforslag til effektiv benyttelse af Geodatastyrelsens hydrologiske højdemodel. Læs mere om den hydrologiske højdemodel på www.gst.dk/hydrohojde

I Geodatastyrelsen får vi Danmark til at hænge bedre sammen. Geodata, alle de kolossale mængder af data, der kan knyttes til et sted, kan vi bruge klogt og digitalt intelligent. Derfor kan vi hjælpe med at sikre, at ambulancen finder den ringende mobiltelefon, at risiko for vand i kældre forudsiges og at alt fra cykelruter til miljøzoner planlægges optimalt. Vi bygger på en lang tradition for med referencenet, kort, søkort og matriklen at sammenbinde danske steder på land og på vand. Med digitaliseringen og geodata er vi med til at effektivisere den offentlige sektor på tværs. Og – også i samarbejde med mange private virksomheder – kan vi sikre hurtige og nemme anvendelser for borgerne. Vi er 300 medarbejdere, der nytænker danske steder digitalt. Det synes vi er et stort og udfordrende perspektiv på geografisk viden. Læs mere på www.gst.dk

Bioteria Technologies AB Bioterias løsninger indebærer store økonomiske og miljømæssige gevinster. Samtidig indebærer teknikken en kraftig mindskning af driftsforstyrrelser.

Leading the biorevolution Bioteria er en ny aktør på det danske marked. Vi er førende inden for udvikling og levering af biotekniske løsninger med fokus på fedtudskillere, affaldshåndtering og ventilation i storkøkkener. Bioteria er den foretrukne partner inden for håndtering af fedtholdigt spildevand for over 100 kommuner i Sverige. Det er vi fordi vi tager ansvar for alt lige fra: • • •

Dimensionering af den rette størrelse på fedtudskilleren Installation og tilslutning af fedtudskilleren Driften i det daglige

Kort sagt tager Bioteria ansvar for det vi leverer lige fra dimensionering til den daglige drift. Fejlinvesteringer i underdimensionerede fedtudskillere og efterfølgende mangelfuld drift betyder at alene i Sverige fejlinvesteres der for over 1 milliard kroner årligt inden for håndtering af fedtholdigt spildevand. Vi glæder os meget til at se Jer på Natur & Miljø 2013 og håber her at få lejlighed til at uddybe hvorfor vi blev valgt til at repræsentere Sverige i COP15 i København under Symbio City og hvad vi kan tilbyde Jer.

Bioteria vil være repræsenteret af 4 personer der både er at finde på de enkelte konferencespor og naturligvis på vores lille udstilling. Tag endelig fat i os hvis I har spørgsmål og ellers glæder vi os til at mødes med Jer den 29. - 30. maj i Nyborg.

Thomas Bach-Jensen Thomas er nyeste mand i teamet og har en baggrund som vvs-montør. Han er ikke bange for at tage fat og har en positiv tilgang til alt nyt.

Karin Waag Karin er hjertet af Bioterias marketingsafdeling. Hun udarbejder alt vor marketingmateriale og ved en masse om vore produkter. Et smittende latter skaber altid en positiv energi omkring Karin.

Jacb H. Mathiesen Jacob er ansvarlig for Bioteria Danmark. En glad personlighed og enorm energi vil møde dig når du træffer ham.

Niklas Axelsson Niklas er holdets Sherif. Han er direktør for Bioteria og har en baggrund som biolog. Han er med til at udvikle nye produkter og har været med lige fra starten.

Kontakt os så du kan få mere at vide! 36

Messevej 1, 9600 Aars Tlf: 4445 1111

info@bioteria.se www.bioteria.se

De danske kommuner har det alt for fedt. Det vil vi ændre på! Bioteria udvikler og markedsfører produkter og tjenester til håndtering af fedt og fedtudskillelse. Fedt er et af den vestlige verdens største udfordringer. Fedt forårsager helbredsproblemer i befolkningen. Det ved vi. Men fedt forårsager også lignende problemer i det omkringliggende samfund. De enorme driftsmæssige omkostninger og miljømæssige påvirkninger som fedtet koster og forårsager er ofte helt unødvendige. Fedtudskillere og mangelfuld drift af disse er årsag til mange problemer. Bioteria har i over 20 år oparbejdet en unik erfaring inden for fedtudskillere og generel håndtering af fedt. Hvert år udfører vi mere end 5.000 funktionskontrolbesøg inden for fedtudskillere. Ingen anden virksomhed har en sådan gennemgribende forståelse for hvilke driftsmæssige problemer fedtudskillere er skyld i. Denne viden deler vi naturligvis med vore kunder og samarbejdspartnere. Bioteria tilbyder et komplet drift- og vedligeholdelsesprogram inden for fedtudskillere og pumpestationer. Vi sænker driftsomkostningerne samtidigt med at vi sikrer driften. Den største gevinst er at miljøpåvirkningen kraftigt reduceres. Vi hjælper vore kunder med at spare penge og skåne miljøet ved at sikre driften af Jeres fedtudskillere. Som en ekstra bonus får kunden et lugtfrit arbejdsmiljø.

Kontakt os så du kan få mere at vide! Messevej 1, 9600 Aars Tlf: 4445 1111

info@bioteria.se www.bioteria.se

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & miljø

Videncentret for landbrug

Et grønnere land Samspillet mellem natur, miljø og landbrug stiller store krav til viden – og den er til rådighed. ”Natur- og Landbrugskommisionens vision er en rig og mangfoldig dansk natur i hele landet. Det er samtidig visionen at udvikle et landbrug, som … fortsat bidrager til at skabe beskæftigelse, vækst og dynamik i det danske samfund.” Fra kommisionens slutrapport. Overliggeren er sat højt hos den kommission, som i et år har arbejdet på at samtænke viden, holdninger og prioriteringer på udviklingen af natur og landbrug i Danmark. Men den ambitiøse vision om et grønnere land har benene plantet i virkeligheden: Mange af de eksisterende udfordringer til landbrug og kommuner flugter med kommissionens anbefalinger. Og landmænd i stort tal er parat. De kan blandt andet se fordele ved at komme til forståelse med det omliggende samfund gennem udpegning af særlige landbrugsområder. Hør fx Jørgen Rask fra Thorning ved Viborg:

Landbruget skal integreres ”Landbruget skal integreres i samfundet. Via kommuneplanerne kan landbrug, kommuner og befolkning afstemme med hinanden,

hvor de store landbrug har ’førsteret’, og hvordan de må udvikle sig 20-25 år frem. Det vil give landbruget sikkerhed for investeringerne og samtidig give os legitimitet – ret til at være her – i forhold til de 95 procent af danskerne, der ikke har med landbrug at gøre.” En sådan integration kræver imidlertid, at både kommunerne og landbruget er klædt på til at påtage sig opgaven, og at deres indsats bliver funderet i en solid faglighed om produktion, økonomi, miljø, natur m.m. Den udfordring står kommunerne midt i – ledsaget af andre hastesager, som der også står landbrug på: handleplaner for Natura 2000 og Vandrammedirektivet, egnede områder til biogasanlæg, øget omlægning til økologi m.m. Det er opgaver, der kræver specialviden. Og den findes mest koncentreret i DLBR – 31 samarbejdende rådgivningsvirksomheder over hele landet samt Videncentret for Landbrug. Alle råder de over eksperter, som er klar til at hjælpe kommuner og andre med opgaver inden for natur/miljø, vandløb, klimatilpasning og mere til. Mød os på Natur & Miljø 2013.

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & Miljø

COWI

En rådgiver der både lytter og stiller spørgsmål Bente Villumsen og Elizabeth Pratt repræsenterer COWI på natur og miljø-konferencen 2013. Begge ser frem til at høre, hvad der optager kommuner og regioner lige nu. Da Bente Villumsen kom hjem fra sidste års natur og miljø-konference var hun glad. ”Jeg blev simpelthen så opmuntret af det store engagement og den indsigt, som kommuner og regioner lægger for dagen, og som de bruger konferencen til at dele. Og jeg regner bestemt med, at det gentager sig i år”, fortæller Bente, der arbejder som seniorprojektleder med speciale i vandressourcer i COWIs division for Vand og Miljø. Denne gang er Bente spændt på at høre, hvordan kommunerne håndterer de udfordringer, som ophævelsen af vandplanerne indebærer. ”Kommunerne står jo i et vadested mellem handleplaner og indvindingstilladelser, der er sat på stand by. Samtidig skal de også håndtere kommuneplanprocessen. Det er ikke nogen let øvelse”, vurderer vandressourcespecialisten. For Elizabeth Pratt bliver det første gang, hun deltager i natur og miljø-konferencen. Elizabeth er markedschef i COWIs division for Økonomi og Planlægning, hvor man rådgiver kommuner og regioner om eksempelvis organisationsudvikling, økonomi, trafikplanlægning og kommunikation med borgerne. Som markedschef har Elizabeth et

særligt fokus på vand- og miljøsektoren, og netop nu er hun dybt involveret i flere projekter, der handler om kommunernes brug af elbiler. Spørger man Elizabeth, hvad hun håber at få ud af konferencen, lyder det: ”Jeg ser frem til inspirerende samtaler med kunder og kolleger om, hvordan vi kan finde de gode løsninger. Og så vil jeg gerne efterlade indtrykket af COWI som en troværdig samarbejdspartner. En som er nysgerrig og konstruktiv i forhold til opgaverne, og som ikke altid bare giver svar, men også stiller spørgsmål”.

VI TÆNKER HELE VEJEN RUNDT

FRA VIDEN TIL HANDLING MED 360° LØSNINGER

COWI hjælper kommuner med at omsætte analyser og miljødata til beslutningsgrundlag, der letter vejen fra viden til handling. Mød os på COWI.dk

Bente Villumsen Projektchef bevi@cowi.dk Elizabeth Pratt Markedschef epr@cowi.dk

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & miljø

Danmarks Miljøportal

Værdifulde data om Danmarks natur Ensartede, ajourførte og tilgængelige data skaber værdi: De bidrager til at effektivisere forvaltningen af natur og miljø og sikrer samtidig et højt fagligt og tværfagligt niveau i sagsbehandlingen. For at understøtte miljømyndighedernes opgaveløsning har Danmarks Miljøportal udviklet en digital infrastruktur på natur- og miljøområdet i Danmark, der gør det muligt at opsamle, udveksle og fremvise miljødata. De fællesoffentlige data omfatter i dag mere end 210 datasæt og 15 fagsystemer. På miljøportalen finder du blandt andet:

Danmarks Arealinformation På Danmarks Arealinformation vises data som temaer på et digitalt danmarkskort. Temaerne kombineres på et utal af måder, hvilket gør platformen tværfaglig og unik. Til mange af datasættene er det muligt at downloade mere information i form af fx borerapporter, artslister, indeksværdier fra tilsyn og prøver i vandløb. Natur Naturdatabasen indeholder fællesoffentlige naturdata. For at registrere data kan miljøsagsbehandlere bl.a. bruge miljøportalens naturapplikation, Naturappl2, som indeholder de feltskemaer, der i dag findes på papir. Med Naturappl2 kan naturbesigtigelser registreres digitalt i felten.

Oplev den nye naturapplikation Naturappl2

Overfladevand På overfladevandsområdet har myndighederne adgang til flere forskellige databaser. Inden for delområdet ”punktkilder” kan inddatering af data om regnbetingede udledninger nu foretages i PULS (PunktUdLedningsSystem). På lidt længere sigt vil også data om renseanlæg og industrier, badevand og dambrug kunne inddateres i PULS. Grundvand På grundvandsområdet indgår den fællesoffentlige del af GEUS’ database Jupiter i Danmarks Miljøportal. Data i Jupiter kan både trækkes ud og opdateres gennem webservices, der kan integreres med kommunernes egne fagsystemer. Jord Data om jordforureninger i hele Danmark ligger i den fællesoffentlige database DKjord. Det betyder større fleksibilitet i arbejdsgangene, fordi myndighederne så kun behøver at indberette og trække data ét sted.

Med den nye naturapplikation fra Danmarks Miljøportal har natursagsbehandlerne fået et smart og effektivt redskab til at registrere naturdata. Med Naturappl2 behøver du ikke længere at registrere data i et papirskema først. Applikationen kan nemt installeres på en bærbar computer samt enkelte tablets, så du kan taste observationerne ind mens du er i felten. Kom og få en introduktion til Naturappl2 på Danmarks Miljøportals stand. Onsdag den 29. maj kl 13 – 13.30 kl 15 – 15.30 kl 17.30 – 18 kl 18.30 – 19

Torsdag den 30. maj kl 10.30 – 11 kl 12.30 – 13

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & Miljø

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

DCE står klar til at hjælpe med grønne løsninger DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har en lang tradition for at være den førende leverandør af videnbaserede værktøjer på naturområdet til de danske myndigheder. Inden for en lang række af de udfordringer, kommunerne står overfor med fx vand- og naturplaner, §3-besigtigelser og klimatilpasning kan DCE være behjælpelig med konkrete værktøjer og rådgivning, der inddrager hensyn til naturen, både på landet og i byen. Når du vælger at samarbejde med os, er du også sikker på, at de data og metoder, der udvikles, er sammenlignelige og kan udveksles på tværs af kommuner. Som eksempel har DCE udviklet en fælles registreringsmetode til kommunernes §3-besigtigelser. Metoden giver et ensartet forvaltningsgrundlag og muligheder for at tilpasse systemet til den enkelte kommunes behov. Der er mange muligheder for at udbygge systemet, så data kan gøres tilgængelige på kort og indgå i din kommunes naturkvalitetsplanlægning, optimalt i samarbejde med nabokommuner. Metoden er imidlertid så generel, at den også kan anvendes i andre sammenhænge, hvor der er brug for at vurdere den aktuelle

naturtilstand, analysere de nødvendige forvaltningstiltag og sammenligne med tidligere observationer for at vurdere effekten af forvaltningen - f.eks. naturgenopretningsprojekter, VVM-vurderinger, nationalparker og landbrugets naturplaner. Systemet dækker §3-naturen - den lysåbne natur, søer og skovmoserne - ligesom det benyttes i Natura2000-planlægningen til vurderinger af Habitatdirektivets naturtyper. Systemet kan videreudvikles til at dække agerlandets småbiotoper og dermed anvendes til naturplaner. En basisregistrering af §3-arealerne består af en naturtypebestemmelse og angivelse af strukturindikatorerne. Suppleret med en udvidet besigtigelse med artsbestemmelse i et dokumentationsfelt får kommunerne et hurtigt overblik over deres naturområders tilstand og deres forvaltningsbehov. Drøft ideer og muligheder med DCE, Aarhus Universitet.

DCE – OMSÆTTER VIDEN TIL LØSNINGER

DCE udvikler nye videnbaserede redskaber til jeres lokale opgaver DCE leverer lokale løsninger inden for sø, fjord, opland, tør natur, klimatilpasning, ressourceoptimering, luftforurening og landbrugsregulering DCE er den centrale indgang til hele Aarhus Universitets videnbase inden for natur og miljø til gavn for den helhedsorienterede tilgang dce.au.dk: vejledninger • videnskabelige & tekniske rapporter • notater & høringssvar • nyhedsbrev

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & miljø

Conterra

ConTerra rådgiver 40 kommuner ConTerra udvikler løsninger og rådgiver myndigheder primært i forbindelse med den landbrugsrelaterede miljøadministration. ConTerra er den førende leverandør af ydelser og rådgivning med udgangspunkt i landbrugets registeroplysninger. Mere end 20 kommuner benytter ConTerras værktøjer på licensbasis og mere end 40 kommuner benytter ConTerrs som rådgiver. Herudover leverer ConTerra ydelser til styrelser, interesseorganisationer samt private selskaber.

Effektiv og kvalitetssikret sagsgang ConTerra udvikler løsninger og rådgiver myndigheder primært i forbindelse med den landbrugsrelaterede miljøadministration. ConTerra fokuserer på, at gøre landbrugets registerdata anvendelige i GIS-integrerede og webbaserede værktøjer. ConTerras indgående kendskab til landbrugs- og miljøforhold og hensyntagen til kravene i den kommunale miljøadministration sikrer, at værktøjer og rådgivning opfylder behovet for en effektiv og kvalitetssikret sagsgang.

CTtools Kerneproduktet er værktøjet CTtools, hvor landbrugets registerdata gøres tilgængelige og bliver flettet med nødvendige oplysninger om bl.a. jordbunds- og klimaforhold. Udtræk fra værktøjet spænder over simple forespørgsler på rådata til færdige rapporter over f.eks. næringsstofbalancer, N-udvaskning, biomassepotentiale, udvikling i husdyrhold, afgrødeforhold, bedriftsstatistikker og meget mere.

CTtools Værktøjet til analyse af landbrugets aktiviteter og miljøpåvirkning. Analyser kan foretages både på de enkelte bedrifter og for større områder.

ConTerra

Moduler: • Grundvandsrapporter • Afgrødeforhold • Bedriftsanalyser • Beskyttet natur og landbrugsdrift • Næringsstofbalancer • Biogas konsekvensvurdering

Tillæg til Teknik & Miljø / Maj 2013 natur & Miljø

Tænk natur, klima og bæredygtighed På trods af begrænsede ressourcer, lever vi i et samfund der vokser. Samtidig banker klimaforandringerne på døren. Hvis vi skal sikre den biologiske mangfoldighed og det rene vandmiljø skal bæredygtighed og hensynet til klima og natur tænkes ind på alle niveauer. Grontmij løser dine opgaver som miljø- og naturforvalter, uanset om du kommer fra en kommune, en region, en statslig styrelse, et miljøcenter eller en privat virksomhed.

• Vurderinger af vandindvindingens påvirkning på grundvand, vandløb og natur • Rådgivning indenfor råstofområdet • Rådgivning om forurenet og miljøpåvirket jord • Forureningsundersøgelser, risikovurdering og afværgetiltag på forureninger i jord, vand og bygninger.

Lad os hjælpe dig med: • VVM på infrastrukturanlæg, Industrianlæg, naturgenopretningsprojekter m.v • Natura2000 konsekvensvurderinger og miljøvurderinger af planer og programmer • Kortlægningsopgaver af naturområder og arter • Naturgenopretning og erstatningsnatur • Vandløbsopgaver (Restaureringer, pleje, DVFI, m.v.)

Med Grontmij som partner får du adgang til en multidisciplinær medarbejderstab med netop de specialer og brede kompetencer, der skal til for at løse dine projekter. Som kunde hos Grontmij får du: Projekter, der er tænkt bæredygtige fra idé til færdig løsning, adgang til tværfaglige kompetencer fra over 9.000 dedikerede medarbejdere, heraf 1.100 i Danmark, og lokalt partnerskab med en førende international rådgiver med 18 kontorer i Danmark.

Konferencen arrangeres af:

I samarbejde med:

Faglig samarbejdspartner: