Teknik & Miljø - August 2020 by Teknik & Miljø - KTC

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 8

AUGUST 2020

ÅRGANG 120

STADS- OG HAVNEINGENIØREN TEMA

TEKNIK OG TURISME

TURISTER BLIVER TILVALGSBORGERE MED FOKUS PÅ VELFÆRD

BORGERSAMLINGER FOR FREMTIDEN -NY FORM PÅ BYUDVIKLING I ALBERTSLUND

GENTÆNKNING AF TURISMEN: EN BÆREDYGTIG UDVIKLING EFTER COVID 19 TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2020

EKSPERIMENT PÅ MANDØ: ER FREMTIDENS TURISME GRØN OG FRIVILLIG?

IV TA

IT ON

2. – 3. DECEMBER 2020 PÅ HOTEL NYBORG STRAND

VEJFORUM 2020 ÅR

-2

VEJE | MENNESKER | TEKNOLOGI

Nye tider for Vejforum !

Vejforum 2020 gennemføres, selvom det på nuværende tidspunkt er usikkert, hvornår forbuddet mod store arrangementer ophæves. Program og antal deltagere tilpasses, så alle kan føle sig trygge ved at deltage. Tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet og åbner den 1. oktober 2020 kl. 09.00.

Læs mere og tilmeld dig på www.vejforum.dk, hvor du finder program og priser.

AUGUST 2020

Planlægning, trafik & transport Adfærd

FN’s verdensmål

Big data

Grøn omstilling

BRT letbane

Jura

Bæredygtig mobilitet

Kollektiv trafik TEKNIK & MILJØ

Elektrificering 2

Mikromobilitet

Udbud, anlæg & drift Supercykelstier

Affaldshåndtering

Trafiksikkerhed

Arbejdsmiljø

Miljøcertificering

Trængsel

Signalanlæg

Vejtrafikstøj

Socialt ansvar (CSR)

Infra-natur

Risikovurdering

Det digitale anlæg

Kontrakter

Råstoffer

DGLBcertificering

Ladeinfrastruktur

Store anlægsprojekter

Belysning

Dimensionering

Biodiversitet

Grønne områder

Vintertjeneste

Praktisk drift

Økonomi

LEDER

VI SKAL INVITERE OS SELV MED IND I DE TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDER THOMAS KRARUP

Bestyrelsesmedlem, KTC, Direktør, Vækst – og Udviklingsforvaltningen, Jammerbugt Kommune

-Og turismen vil mange steder være et lukrativt sted at begynde. Der er omkring 55 mio. turistovernatninger i Danmark om året – og branchens ca. 160.000 beskæftigede omsætter for ca. 130 mia. kr. årligt. Og den nationale strategi (før corona) peger på, at alle tal kan øges med en tredjedel inden 2025. Alle - Folketing, kommuner, regioner samt medarbejdere og politikere deri - bør derfor have særdeles skærpet fokus på turismen. Og så hviler det hele naturligvis på teknik, tekniske løsninger og planmuligheder. Det tekniske område nævnes endda helt konkret i den nationale strategi, hvor 2 ud af 5 indsatsområder er klart indenfor de tekniske områder, nemlig en mere moderne planlov samt øget tilgængelighed og infrastruktur. Sagt med andre ord, så er turismeområdet helt klar over, at dets mulighed for at lykkes med den nationale turismestrategi og videreudvikle Danmark som et fantastisk land at være turist i, i høj grad hviler på vores evne til at få samarbejdet mellem det tekniske område og turistområderne til at fungere. Det er en fantastisk opgave! Det forekommer dog, at der fortsat er et stykke vej at gå, og det skyldes flere ting.

TURISMEN INTENSIVERES For det første er det klart, at turismen intensiveres i fremtiden, der kommer flere turister, og de bliver i længere tid. Vi kigger derfor ind i et større tryk af turister i navnlig

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

de traditionelle turiststeder – et tryk, som skal håndteres med infrastruktur, forsyning, beredskab mv. I Jammerbugt kommune er vi til daglig ca. 38.500 indbyggere, men henover sommerferien er vi op imod 80.000. Og hvis strategien holder, kan vi se frem til, at vi om nogle år er i omegnen af 100.000 overnattende på én gang. Dén udvikling stiller krav til det tekniske område, og det fordrer samarbejde mellem sektorer.

EN NY SLAGS TURISME For det andet har der gennem en årrække været en vandring i gang fra traditionel (by-)turisme med besøg ved seværdigheder over imod en langt mere landbaseret turisme, hvor fokus er på outdoor, naturoplevelser mv. – de (fysisk) aktive ferier. Der efterspørges derfor løberuter og cykelruter (både på og udenfor vejarealer), ligesom der efterspørges forskellige former for aktivitetsområder af både privat og offentlig karakter. Skiftende regeringers beslutninger om at etablere flere nationalparker eller naturnationalparker er et andet felt, hvor turisme, naturformidling og det tekniske område bør spille sammen. Årsagen findes i de muligheder, som det turist- og naturmæssige tiltag i en nationalpark kan give for eksempelvis landbruget for at få lavet reel jordfordeling til alles bedste. Alt det kræver naturligvis tid og penge, grundig planlægning

(lokalplaner, tilladelser mv.) samt ekstra ekstern finansiering. Ydermere er brugen af vores landområder samtidig også en helt anden end ”blot” til transport mellem to destinationer, da de i sig selv er blevet rekreative områder. Og – hånden på hjertet - det har vi ikke i tilstrækkelig grad vænnet os til at indtænke, og slet ikke at indarbejde, i konkrete planer. Endnu.

BEHOV FOR SAMTÆNKNING For det tredje er der brug for, at vi samtænker turisme og det tekniske område i højere grad end tidligere. Det er to meget forskellige områder i den kommunale portefølje. Det tekniske område med sin teknisk-faglige indgangsvinkel med behov for planlægning og konkrete tænkning. Og på den anden side turisterhvervstænkningen, der har som opdrag at skabe muligheder for et liberalt erhvervs vækstmuligheder. To meget forskellige udgangspunkter, men som har og bør have en stor fællesnævner: nemlig at resultater skabes i fællesskab. For der er brug for det, som det meget sigende fremgår af den nationale strategi. Budskabet er i al sin enkelthed, at vi, som stærke tekniskfaglige miljøer, i højere grad end i dag skal invitere os selv med ind i de tværfaglige samarbejder. Og turismen vil mange steder være et lukrativt sted at begynde.

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Forsideillu. Odense Bys Museer

Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

God sensommer!

Tryk PE Offset A/S

Abonnementspris Kr. 922,- + moms om året for 11 numre ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Løssalg Kr. 149,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning. AUGUST 2020

TEKST /

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2020 hér! Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

TEMA TEKNIK OG TURISME

VI NÅR LÆNGST SAMMEN Når man kigger på et kort, giver det sig selv. En indsats med fokus på oplevelserne omkring Gudenåen må nødvendigvis gå på tværs. Ikke bare med kommunerne som aktører. Flere ikke-kommunale parter spiller ind i en afgørende værdikæde.

PLANLÆGNING FOR TURISME OG BOSÆTNING GÅR HÅND I HÅND

SIDE 26

Tendensen er, at væksten i turismen forsætter. Derfor er der et stigende behov for at få udviklingen til at gavne både borgere og besøgende. SIDE 14

Eksperiment på Mandø Den frivillige turisme, også kendt som volunteer tourism, har en stigende stjerne. På Mandø skal turisterne på arbejde for den unikke natur.

Turister bliver tilvalgsborgere

SIDE 32

Mulighed for at arbejde delvist over nettet og nye krav til velfærd og natur vil betyde, at flere vil opholde sig mere i landdistrikterne og på øerne end tidligere, selvom de har adresse i byen. Det stiller nye krav til landdistriktskommunerne. SIDE 16

BYUDVIKLING SOM GENERATOR I ODENSE AUGUST 2020

I efteråret 2021 kan Odense byde turister og andre besøgende velkommen i en helt ny bymidte – som er Odenses bud på fremtidens by. SIDE 24

TEKNIK & MILJØ

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen. I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære. I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold. Vi har i Aarsleff Rørteknik mere end 40 års erfaring med fornyelse af nedslidte ledningssystemer og vi kender til betydningen af at minimere generne for såvel logistik som borgere i området der renoveres. Vi anvender den nyeste teknologi inden for opgravningsfri rør- og brøndfornyelse og kan derfor gennemføre komplekse fornyelsesprojekter uden væsentlige forstyrrelser.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

AUGUST 2020

Årsmøde på inspirerende NORDKRAFT

Turisme – en ny tilgang i teknik og miljø?

Frederikshavn satser på samskabelse

TEKNIK & MILJØ

LEDER

Vi skal invitere os selv med ind i de tværfaglige samarbejder

KTC

Årsmøde på inspirerende NORDKRAFT

Sådan kan kommunerne understøtte turismen

TEMA: TEKNIK OG TURISME

Turisme – en ny tilgang i teknik og miljø?

Turisme og bosætning går hånd i hånd

Ærø: Turister bliver tilvalgsborgere med fokus på velfærd

Dansk Kyst- og Naturturisme: Kommunernes planlægning er afgørende

Byfornyelse skal gøre Varde attraktiv

Frederikshavn satser på samskabelse

Byudvikling som generator i Odense

Gudenåen: Oplevelsespotentiale på tværs

Autocampere: Europas hurtigst voksende turisme

Forskning: Gentænkning af turismen: En bæredygtig udvikling efter covid 19

Eksperiment på Mandø: Er fremtidens turisme grøn og frivillig?

KLIMA

C-40: Samsøs nye klimahandlinger

ALMEN BOLIG

Grøn boligaftale 2020 – så er det NU!

BYGGERI

Kommentar: BR18 gav mere bureaukrati

PLANLÆGNING

Borgersamlinger for fremtiden: Albertslund vil give borgerne en stærk stemme

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Målrettet indsats: Medarbejdere lader bilen stå

Forslag: Fem nye statslige puljer

Nyt system i Vejdirektoratet: Vejen mod bedre Asset Management

C-40: Samsøs nye klimahandlinger

Grøn boligaftale 2020 – så er det NU!

Målrettet indsats: Medarbejdere lader bilen stå

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2020

Indhold

KTC - ÅRSMØDE

KTC ÅRSMØDE 2020 på det inspirerende Nordkraft ”Nordkraft - Aalborgs forhenværende kuldrevne kraftværk - fyrer nu næsten døgnet rundt op under et koloreret mix af liv, kultur, sport og fritid i monumentale rammer af rå newyorker-arkitektur lige midt i byen.” Sådan præsenterer årets møderamme sig selv – og i samme nu en god fortælling om årets tema: Vækst.

TEKST / JESPER VILLUMSEN

Sekretariatschef, KTC

AUGUST 2020

FOTO/ Colourbox

istorien om Nordkraft giver mange perspektiver ind i det kommunaltekniske område. Energiforsyning, forandringen, hvor kommunen bidrager til at skabe noget nyt, drift sammen med mange parter, og bæredygtighed i form af at renovere eksisterende bygninger i stedet for at bygge nye.

EL - DEN FØRSTE OPGAVE Det gamle kraftvarmeværk blev etableret i 1947, og det var elværk og arbejdsplads med næsten 400 medarbejdere. Strømforbruget var i denne periode støt stigende, og derfor gennemgik Nordkraft flere udvidelser. I 1997 stoppede strømproduktionen på Nordkraft, og de gamle turbiner og kedler blev herefter brugt som varmereserve for fjernvarmeforsyningen. De sidste medarbejdere forlod værket i januar 1999. NYE OPGAVER I 1999 var der således et markant vartegn i Aalborg, som ikke længere havde et formål, fordi samfundets

TEKNIK & MILJØ

behov var forandret. Der var mange visioner og ideer for bygningerne, og i 2004 købte kommunen bygningerne og grunden. I 2005 besluttede Aalborg Kommune at starte det, som i dag er kendt som Nordkraft. Selve ombygningen af bygningerne kunne starte i 2007, og i juni 2009 kunne Nordkraft holde åbent hus og vise sig frem i den nye rolle. Stedet har i dag ikke bare stor kulturel værdi, men rummer også en mere indirekte symbolværdi: Fremtidens udvikling af kommunerne kommer til at kræve, at løsninger bliver skabt på tværs af forvaltninger og sammen med aktører udenfor kommunen. Det kan både være, fordi det er komplekse problemer, eller fordi det kræver meget store midler at skabe de forandringer, som samfundet kan ønske sig.

PROCES OG EJERSKAB I starten af processen var man længe i tvivl om, hvad den gamle Nordkraft-bygning skulle bruges til. Det ville være nærliggende at etablere lejligheder og bu-

NY VIDEN

BÆREDYGTIGHED VED BYGGERI Stedet leverer også et eksempel til den grønne omstilling, hvor kommunerne skal nå i mål med den ambitiøse målsætning om at sænke udledningen af CO2 med 70 % inden 2030. Det lå tidligt fast, at det ville blive meget dyrt, hvis bygningerne skulle nedrives, og det blev en del af projektet, at der skulle tænkes i, hvordan nye aktiviteter i stedet kunne komme til at gøre brug af de mange kvadratmeter. I dag ville et yderligere argument være, at ombygning af eksisterende bygninger i stedet for at bygge nyt sparer store mængder CO2. Selvom eksisterende byggeri bevares, kan det fortsat kræve moderniseringer, og i Nordkraft har de blandt andet opnået energibesparelser ved at foretage udvendig isolering af facaderne, indsættelse af lavenergiruder, og ved at friholde dele af de indre rum fra de gamle facader. Nordkraft er i dag noget helt andet end det, det oprindeligt blev bygget til – men stadig en vigtig generator for vækst og værdi for Aalborg – og en fantastisk ramme til inspiration og nytænkning.

NORDKRAFT I DAG Nordkraft har i alt ca. 30.000 m2 til rådighed. Bygningen huser 16 ”ejerlejligheder”. Nogle har købt sig ind, og andre lejer lejlighederne i deres rå udformning. Hovedaktørerne i Nordkraft er Aalborg Kommune med ca. 6.500 m2, DGI Huset med ca. 5.000 m2 og Skråen med ca. 4.000 m2. Blandt øvrige aktører er bl.a. Teater Nordkraft, Restaurant Azzurra, Biffen Art Cinema, SIFA, Kunsthal Nord, VisitAalborg, Aalborg Universitet mfl. Alle parterne er organiseret i en ejerforening med en bestyrelse. Kilde: https://nordkraft.dk

Årsmøde 2020 - Vild vækst

Hvordan kan vi påvirke væksten og styre den i sund balance med mennesker og miljø?

Vækst – vil vi gerne have. Vækst er overskud og trivsel, vækst giver muligheder i en kommune. Men der er også ting ved væksten, som udfordrer: Vækst hvordan – og efter en corona-krise? Hvor? I by eller på land? Hos de store eller de små? I en fart eller stabilt - og i grøn, men hvordan grøn? Og hvad gør vi, hvis vi har negativ vækst? På KTC ÅRSMØDE 2020 arbejder vi med, hvordan teknik og miljø kan gøre en positiv forskel for væksten.

HVOR STÅR VI? Højkonjunkturen var stadig over Danmark, da corona lukkede samfundet ned i starten af marts måned. I de første analyser så økonomien ud til at klare sig bedre end forventet, men vi venter stadig på at se, hvor slemt det bliver, efter lønkompensation er udløbet, og hvor hårdt eksportvirksomhederne bliver ramt. Hvor står vi nu? Og hvordan vækster vi videre? Til dette årsmøde ser vi – med coronakrisen som bagtæppe - på forskellige udfordringer ved Vild vækst? UDFORDRINGERNE VED VÆKST ER FORSKELLIGE. Der er ”positive” problemer: Hvordan får vi f.eks. udlagt nok nye boligområder til de borgere, som ønsker at flytte til vores kommuner, og hvordan sikrer vi, at der er nok institutioner og kapacitet til at varetage borgernes ønsker og behov? Disse mange ting skal også tilpasses de forventninger, som borgerne har. Der er ”negative” problemer: Hvad gør vi f.eks. i de områder, som særligt de unge fraflytter, og hvor der bliver behov for færre skoler og daginstitutioner? Har disse områder en særlig værdi, som lokalområdet og kommunerne kan sætte

i spil, så vi kan genskabe vækst – måske på en ny måde? Kan steddreven innovation skabe grundlag for vækst, når den unikke værdi bliver identificeret? -Og så er der generelle tendenser, der skal indregnes i en ny model for byer og handel og byliv: Krisen har vist, at der sker en øget digitalisering af vores samfund. Der er ikke tvivl om, at verden udvikler sig, og f.eks. også butikkerne forandrer sig - der bliver færre af dem. Blandt andet fordi, at e-handlen er stigende. Det gør, at bymidterne ikke længere nødvendigvis primært skal bestå af butikker og tidligere banker. Ligeledes sker det, at gamle industrier, der ikke længere er brug for, efterlader industrielle anlæg, som skal finde nye anvendelsesmuligheder - som f.eks. Nordkraft og spritfabrikken i Aalborg.

NYT PÅ EN NY MÅDE Nye løsninger kalder ofte også på nye måder. I kommunerne er der f.eks. også grundlag for at arbejde videre med de mange data, som kan blive bragt i spil til fremtidens vækst. En værdiskabelse, som måske også kræver samarbejde mellem myndigheder, da de relevante data kan tilhøre andre afdelinger eller myndigheder end dem, som har brug for dem. Den grønne omstilling kan ligeledes gøre, at kommuner skal være i stand til at løse problemer, som i stigende grad går på tværs af afdelinger og forvaltninger. Det kommer til at kræve nye måder at lede på. KTC ÅRSMØDE 2020 – VELKOMMEN I VÆKST

AUGUST 2020

tikker, som det sker i mange byer rundt omkring, når store bygninger ikke længere skal anvendes til deres oprindelige formål. I stedet valgte man altså at tænke ”ud af boksen” og bevare stedets unikke funktion som ”kraftværk” – nu bare for byens kultur og fritidsliv. Det krævede, at man også arbejdede med organiseringen efter de unikke mål og rammer. Ejerforeningen Nordkraft ejer alle fællesområderne. Ejerforeningens medlemmer er de 25 lejere i byggeriet, mens selve driften af fællesområderne bliver foretaget af Aalborg Kommune. Selvom kommunen er den største aktør i Nordkraft, så er dens stemme i bestyrelsen fordelt jf. ejerforeningens vedtægter. Et eksempel på, at organiseringen i fremtidens løsninger kommer til at stille krav om individuelle strukturer afhængig af, hvad rammerne og behovene er for de enkelte løsninger.

Tilmelding og fuldt program er på KTC.dk Læs mere på KTC.dk

TEKNIK & MILJØ

KTC

SÅDAN KAN KOMMUNERNE STYRKE TURISMEN TEKST / NILS-OLE HEGGLAND

Journalist

Fire frontfigurer fra KTC fortæller, hvordan deres vidt forskellige kommuner arbejder med turisme, og giver bud på, hvordan de tekniske forvaltninger på landets rådhuse kan bidrage til at styrke og fremme turismen, som fylder mere og mere for dansk økonomi. I 2018 omsatte udenlandske og danske turister for 132,5 mia. kr. og stod for 169.000 job ifølge Visit Denmark.

SAMARBEJDE PÅ SJÆLLAND MICHEL VAN DER LINDEN, MEDLEM AF KTC´S BESTYRELSE OG DIREKTØR I KALUNDBORG PÅ VESTSJÆLLAND. -Vi har omkring 7.500 sommerhuse og 160 km strand, ikke mindst på halvøen Røsnæs, og Kalundborg kan byde på en velbevaret middelalderby. Vi har ikke de store kædehoteller, men vi har flere mindre hoteller og konferencesteder i kommunen. Vi lægger stor vægt på samarbejdet – både med vores nabokommuner, Slagelse, Sorø, Odsherred og Holbæk i Destination Sjælland, og med private aktører - så vi har fælles planlægning om, hvad vi kan tilbyde vores gæster – i øjeblikket ser vi på, hvordan vi får mest gavn af, at Tour de France-ruten går gennem vores område næste år. Samarbejde med private og de andre kommuner er også vigtigt, når krydstogtskibe 6-10 gange om året anløber Kalundborg Havn. Nogle vil se byen, mens andre måske vil på bustur til København eller Trelleborg. Krydstogtskibene giver også nogle særlige udfordringer med el-infrastruktur på havnen. Desuden lægger vi stor vægt på at samarbejde med – og understøtte – frivillige kræfter, og Røsnæs er et godt eksempel. Her har borgere samlet sig f.eks. om et aktivitetshus på Røsnæs Havn og om at etablere vandreruter ved bl.a. at tale med lodsejere og sætte skilte op. Her opfatter jeg vores rolle sådan, at vi skal fjerne så mange sten som muligt for borgerne og for det frivillige arbejde.

SÅDAN STYRKER TURISMEN LOKALOMRÅDET • Turisme stod for 169.000 danske job i 2018 • Direkte job – f.eks. hoteller, campingpladser og seværdigheder • Afledte job – f.eks. spisesteder, transport og detailhandel AUGUST 2020

• Styrker den lokale økonomi (både rådhus og virksomheder) • Bidrager til at understøtte f.eks. butikker i områder truet af fraflytning • Bidrager til at finansiere busser og lokalbaner • Faciliteter kan bruges af faste beboere hele året

TEKNIK & MILJØ

KONFERENCER OG HANDEL MICHAEL SLOTH, MEDLEM AF KTC’S BESTYRELSE OG TEKNIK- & MILJØDIREKTØR I VEJLE. -Turisme har stigende betydning for Vejle, og i øjeblikket har vi flere projekter om nye hoteller og om udvidelser. Vi har mange besøgende, som f.eks. har været i Legoland og nu vil se Kongernes Jelling eller måske vil shoppe; Vejle er traditionelt en stor handelsby med stort opland. Med vores beliggenhed midt i landet og tæt på motorvejsnettet har vi flere kongrescentre, og derfor er Vejle samtidig en stor konferenceby. Vi driver Kongernes Jelling sammen med Nationalmuseet, og vi har netop opkøbt en nabogård for at kunne udvide med en ny etape. Vi har også Vejle Ådal og kan mærke, at naturturismen stiger. Vi har fine strande og vil gerne udvide med flere. Vejle er også blevet en destination i kraft af vores arkitektur, især boligbyggeriet Bølgen og det nye Kirk Kapital-hovedsæde tegnet af Olafur Eliasson. I midtbyen har vi næsten lige så store trafikudfordringer som i København og de andre helt store byer, så her har vi en fast pulje, vi løbende kan bruge til f.eks. udvidelser.

NY VIDEN

PRES PÅ VEJE OG VAND THOMAS KRARUP, MEDLEM AF KTC’S BESTYRELSE OG DIREKTØR FOR VÆKST OG UDVIKLING I JAMMERBUGT I NORDJYLLAND.

POUL MØLLER, FORMAND FOR KTC MIDTJYLLAND OG DIREKTØR I SYDDJURS. -Vi er blandt de kommuner, hvor turismen fylder allermest – med næsten 10.000 sommerhuse, med Djurs Sommerland, flere dyreparker og attraktioner som Naturpark Mols Bjerge og byen Ebeltoft med f.eks. Fregatten Jylland og Glasmuseet. En stor opgave for Teknik- og Miljøafdelingen er at renholde vores strande. Vi inddrager vores lokale foreninger og har afsat 250.000 kr. – f.eks. får idrætsklubber hver tildelt et areal, de holder rent og holder ved lige. En anden stor opgave er at sikre tilgængelighed til naturen og attraktionerne. I kommunen har vi lige investeret cirka 35 mio. kr. i første etape af et større vejprojekt, som bl.a. gør det lettere at komme til Djurs Sommerland. Vi har også fordel af, at lokalbanen til Aarhus er blevet opgraderet til letbane. Vi prøver hele tiden at være tre-fire år forude i vores planlægning, f.eks. i samarbejdet med de lokale attraktioner – det er vigtigt, for at de hele tiden kan forny sig, og derfor er den løbende dialog meget væsentlig. For nylig åbnede den gamle Maltfabrik fra 1861 tæt ved Ebeltoft Havn med bl.a. museum, bibliotek og lokaler til iværksættere. Det skete efter et stort borgerengagement og med Syddjurs Kommune samt fonde som Realdania og A.P. Møller Fonden som store bidragydere. Sådan et engagement forudsætter også en teknisk forvaltning tæt på udviklerne. Syddjurs Kommune vil gerne have flere sommerhuse og har fået lov til at planlægge omkring 500 flere på attraktive steder. I sommerperioden er her helt fyldt op i de eksisterende områder – det gjaldt også under coronakrisen – så vi forsøger at øge turismen i ”skuldersæsonen”. De lokale forsyningsselskaber har gjort det muligt at få højhastighedsnet i sommerhusområderne. Det er meget vigtigt, for det gør det lettere at være i sommerhus hele året med let adgang til internet og tv.

UDFORDRINGER VED TURISME • I perioder øget pres på forsyning (vand, kloak og renovation) • Pres på infrastruktur (især veje og p-anlæg) • Øget pres på naturen, f.eks. krav om/behov for stier • Øgede udgifter til at indsamle skrald (skove og især strande) • Øget kapacitet i havne (flere bådpladser, udbygget infrastruktur, f.eks. el) • Krav om at udvikle attraktioner, evt. sammen med fonde

AUGUST 2020

PLANLÆGGER FREM I TIDEN

-I højsæsonen fordobler vi indbyggertallet fra godt 38.000 til cirka 80.000 mennesker, især på grund af vores 8.600 sommerhuse. Vi har mange gæster fra Tyskland, Norge, Sverige og det øvrige Danmark, ikke mindst Aalborg, som ligger tæt på. Det skaber et stort pres på områder som vand, veje og renovation. Al vandet kommer fra cirka 30 private værker, som forvaltningen løbende drøfter dimensionering med. Renovationen er totalt udliciteret, og her gælder det om at skrue op og ned efter behovet. F.eks. på strandene har vi selv folk til at rydde op. Vejområdet giver os udfordringer, fordi der kommer tusindvis af gæster til Fårup Sommerland og vores strande, f.eks. ved Blokhus, der kun har 600 indbyggere. Vi etablerer jævnligt nye rundkørsler, og i øjeblikket arbejder vi på en ny trafikplan for Blokhus. Turisme kræver massive investeringer, og vi forsøger at indtænke turisme på alle tekniske felter. Vi anlægger f.eks. stier, ruter og mountainbikeruter i vores skove, og vi opsætter standere om attraktionerne, og hvad man kan se i naturen. Ved større projekter arbejder vi på 10 års sigt, og det kræver solidt forarbejde, hvis vi skal have de store fonde til at træde til. Vi har ikke så store byer, og turismen understøtter f.eks. indkøbsmuligheder i vores lokalområder. Vi har ikke mulighed for at udstykke flere sommerhusgrunde nær kysten, men vi kan se på priserne, at efterspørgslen er voldsom. Vi arbejder derimod på at gøre områderne attraktive for bosætning, og i øjeblikket er vi i gang med lokalplaner om i alt 110 boliger og et hotel. Vores kommune er interessant som bopæl for en del med sommerhus i området; her er strand og klitter, det ligger tæt ved Vesterhavet og kun 40 minutter fra Aalborg.

• Samarbejde med nabokommuner om f.eks. ture og ”pakker” med seværdigheder Kilder: Sammenskrevet pba. interview med fire tekniske direktører/nøglepersoner i KTC, jobtal fra Visit Denmark-rapporten ”Turismens økonomiske betydning 2018”

TEKNIK & MILJØ

TEKNIK OG TURISME

TURISME

- en ny tilgang i Teknik og Miljø? TEKST / FLEMMING BACH

Natur- og miljøchef, Vesthimmerlands Kommune

Turister forbruger ifølge rapporten Turismens økonomiske betydning i Danmark over 132 mia. kroner her i landet, og inklusiv afledte effekter skaber turismeomsætningen knap 169.000 jobs. Turisme er således ikke en lille spiller i Danmark, og det er interessant at se på, om Teknik og Miljø kan understøtte dette faktum og meget gerne bidrage til, at turismen øges.

apporten Turismens økonomiske betydning i Danmark er interessant læsning, fordi den sætter tal på, hvor mange penge turisterne bruger i Danmark. Turisterne forbruger i alt for 132,5 mia. kroner, heraf bidrager udenlandske turister med 57,7 mia. og danske turister med 74,8 mia. Eller opdelt lidt anderledes - halvdelen er kystog naturturister, mens erhvervs-/mødeturister og storbyturister hver bidrager med en fjerdedel. Medregnes de samlede afledte effekter af turismeaktiviteten skaber turismeomsætningen i Danmark knap 169.000 jobs. Til sammenligning er det interessant at notere sig, at i 2017 bidrog fødevareklyngen ifølge ’Økonomisk Analyse’ fra Landbrug og Fødevarer med 118 mia. til den samlede indkomst i Danmark, hvilket i øvrigt svarer til 5,5 pct. af bruttonationalproduktet. Fødevareklyngens direkte og indirekte bidrag til beskæftigelsen er knap 190.000 personer.

AUGUST 2020

HVORDAN ER SITUATIONEN NU? Teknik og Miljø leverer support til turismeerhvervet bl.a. gennem den overordnede planlægning og gennem design af byrum, så disse ikke alene er attraktive for kommunens borgere, men også for besøgende. Et godt eksempel på dette ser man i Sønderborg, hvor Den spanske Trappe illustrerer, at man her har tænkt videre end blot at bygge en trappe. Andre eksempler på teknisk forvaltnings bidrag er skabelse af god infrastruktur (f.eks. stier – også for gangbesværede), og produkter (f.eks. skilte, GIS-data og formidling). Og vi kan give mange flere eksempler, hvor teknisk forvaltnings indsats er af største betydning for, at turisterne føler sig velkomne, og for, at turismestrømmen styres derhen, hvor man ønsker, den skal være. Her i Vesthimmerlands Kommune har Byrådet i sin Plan- og Bæredygtighedsstrategi besluttet, at turisme er et af de ben, den fremtidige udvikling 12

TEKNIK & MILJØ

kubenman.dk

For tiltrækning af turister er i bund og grund et spørgsmål om at sælge en vare. Denne vare kan så være et interessant kulturmiljø, en naturperle, et indkøbscenter osv. osv. osv. Denne sælgertilgang er langt fra den traditionelle selvforståelse i en teknisk forvaltning, hvor fokus har været drift og myndighedsbehandling, og den kan muligvis være fremmed for nogle. Som tekniske chefer udfordres vi derfor i vores ledelse af, at vi skal lede medarbejdere med andet fokus, end vi er vant til, og vi skal styre efter mål, der kan være nye for os. Så hvad skal vi stille op? Et kig i lederens værktøjskasse giver måske ikke umiddelbart svar på, hvilke ledelsesgreb, vi skal benytte. Måske skyldes dette, at vi i vores daglige ledelse ikke er parate til den nye virkelighed, hvor grundlaget for opgaveløsninger i traditionel forstand er ændret. Måske kan vi ikke umiddelbart navigere i en virkelighed, hvor en af bundlinjerne er et succeskriterium om at øge attraktionen af vores kommune, så der tiltrækkes turister. Under alle omstændigheder er der behov for, at topledelsen sætter retning, for den nye virkelighed vil gælde i stort set hele organisationen. Og der stilles store krav til topledelsens evner til på overbevisende måde at kommunikere den nye virkelighed ned i organisationen, ligesom der stilles krav til organisationens evne til at assimilere den.

EN NY LEDELSESOPGAVE Når Teknik og Miljø skal have mere fokus på turisme, stiller dette krav til ledere om at vise vejen. Lidt karikeret udtrykt: Medarbejderne er uddannet til at producere konkrete løsninger, og det kan måske være vanskeligt at skulle til at tænke som en sælger med kvalitetsvarer og markedsføring.

STRATEGISK BY-

& BOLIGUDVIKLING ANALYSE BESLUTNINGSGRUNDLAG BYGHERRERÅDGIVNING PROJEKTUDVIKLING BÆREDYGTIGHED OG ENERGI

SÅ HVAD NU? Et kig i krystalkuglen viser, at nye typer turisme er på vej. Bæredygtig turisme bliver et stort tema i en ikke fjern fremtid. Det er nu, vi skal skifte fokus, hvis vi vil med i udviklingstoget.

Når Teknik og Miljø skal have mere fokus på turisme, stiller dette krav til ledere om at vise vejen. Lidt karikeret udtrykt: Medarbejderne er uddannet til at producere konkrete løsninger, og det kan måske være vanskeligt at skulle til at tænke som en sælger. - Flemming Bach, Natur- og miljøchef, Vesthimmerlands Kommune

Hvis turismeinitiativer og -indsatser hidtil har været båret af ildsjæle, kan der være opstået subkulturer, hvor det er ildsjælenes præferencer, der har sat dagsordenen. Denne er måske ikke helt i overensstemmelse med kommunens strategi. Der kan derfor være opstået et behov for, at ledelsen sætter retning og blandt andet fastlægger en klar ansvarsfordeling i kommunens organisation. Men pas på – ildsjælenes engagement skal ikke slås ihjel – det skal fremelskes og nurses i den retning, organisationen ønsker. Her er der inspiration at hente i Helle Heins ph.d. om primadonnaledelse. Så en interessant ledelsesopgave venter os. En opgave, der ser lidt anderledes ud end noget, vi tidligere har set. Vi har fået nye store opgaver før, og det har ikke fået os til at kaste håndklædet i ringen. Det gør vi heller ikke denne gang. Tværtimod glæder vi os til at besøge det ledelsesrum, hvor succeskriteriet ikke er materielle ting, men immaterielle ting som besøgstal, brugertilfredshed og følgere på de sociale medier mv.

AUGUST 2020

skal hvile på. Turisme er således ikke ’bare’ noget, der vedrører et hjørne af organisationen. Det er noget, der vedrører os alle, og vi skal som kommune bare levere varen. Det betyder som nævnt, at turisme ikke ’kun’ er noget, som man arbejder med i den afdeling, hvor turisme er forankret. Det er noget, vi alle altid skal tænke ind, og vi skal allesammen have øje for, hvor der i vores opgavevaretagelse er mulige synergier med andre omkring markedsføring og profilering af kommunen. Et opslag på en række kommuners hjemmesider viser, at turisme slet ikke er nævnt i forbindelse med anprisningen af teknisk forvaltning. Dette peger på, at der kan være et behov for at få styrket forståelsen af, at Teknik og Miljø og turisme har meget med hinanden at gøre. Denne forståelse skal ledelsen få til at brede sig i organisationen og derved få kreativiteten til at blomstre endnu mere. Så her har dagens ledere en opgave.

exometric.com

TEKNIK & MILJØ

TEKNIK OG TURISME

Planlægning for turisme og bosætning går hånd i hånd Før Coronakrisen var kystog naturturismen på en ubrudt vækstkurve. Og uanset, om sommeren i år har budt på flere eller færre gæster, er tendensen, at væksten forsætter. Derfor er der et stigende behov for at få væksten i turismen til at gavne både borgere og besøgende. Det kræver, at vi får de mange turismestrategier og langsigtede planer godt forankret i den kommunale planlægning. Og det kræver politisk pondus og is i maven, når investorerne banker på døren.

Programchef, Realdania

Fotograf: Claus Bjørn Larsen

TEKST / STINE LEA JACOBI

ør COVID-19 var væksten i kystog naturturismen i Danmark på en udbrudt opadgående kurve. Og på trods af delvist lukkede grænser og et turismeerhverv præget af usikkerhed ser væksten ud til at forsætte. I Danmark er turismen mange steder med til at drive en positiv udvikling. Men som turismen vokser, er god planlægning afgørende for, at væksten sker bæredygtigt og i god balance med hverdagslivet i de mindre byer langs kysterne. For det er der, vi bor. Og det er der, de mange gæster skal bo, transportere sig, handle og opleve Danmark. Uden planlægning for turismen risikerer vi uhensigtsmæssige og unødvendige negative effekter. Bilkøer i sommermånederne, kulturmiljøer i mindre byer, som er presset af behovet for nye sengepladser, og kystbyer drænet for liv og omsætning, fordi de ikke blev tænkt ind som en ressource, da man lige uden for byskiltet byggede et nyt resort. Fotograf: Claus Bjørn Larsen

Der er mange spørgsmål, der presser sig på: hvordan får vi plads til de mange gæster i sæsonen, og hvad gør vi, når de ikke er der? Hvordan beskytter vi lokale kulturmiljøer og naturværdier, når vi øger kapaciteten? Hvordan får vi synergi mellem investeringer i turisme og lokal- og byudvikling, så vi skaber værdi for både lokale borgere og gæster? Vi har brug for at styrke den fysiske planlægning på tværs af de mange hensyn og muligheder, men planerne og tilgangene må selvfølgelig være forskellige, alt efter hvor i landet vi er.

AUGUST 2020

DET GODE LIV VED KYSTEN – EN CASE FRA THY I Thisted Kommune har man arbejdet med sammenhængende planlægning for bosætning og turisme i mange år. Allerede i 2007 udviklede man i regi af partnerskabet Mulighedernes Land strategier og planer for, hvordan man kunne omstille sig til stigende urbanisering og tab af arbejdspladser. Et af svarene blev projektet ”Det gode liv ved kysten”, som på baggrund af et stort lokalt involveringsarbejde skulle styrke både hverdagsliv og turisme ved at forbedre adgan14

TEKNIK & MILJØ

gode strategier til at give værdi i virkeligheden. Turisme kan være en ødelæggende kraft for både natur og lokal kultur, hvis den bliver for stor til stedet eller for ureguleret. Omvendt kan turisme også bidrage til en positiv udvikling af mindre samfund, så de bliver bæredygtige i bred forstand. Men det kræver, at bosætning, erhverv, turisme, byliv og kultur tænkes sammen, og der skabes gode koblinger mellem strategier, planlægning og regulering. Vi skal derfor have gang i en bredere samtale om, hvordan tu-

ristens behov for en seng at sove i og et sted at spise kan påvirke det byggede miljø positivt, så vi fastholder og udvikler byernes særlige kvaliteter og ikke sætter andre strategier og indsatser for bosætning, klimasikring og CO2-neutralitet over styr.

REELT MANDAT OG PONDUS TIL AT SIGE NEJ Lige nu har en række kommuner, som en del af implementeringen af Udviklingsplan for Vestkysten, udarbejdet strategisk-fysiske udviklingsplaner for kystbyer og feriedestinationer. Det har været et stort arbejde at samle trådene på tværs af sektorer, forvaltninger og interesser. Men et arbejde, der bliver afgørende for kystbyernes langsigtede udvikling. Med afsæt i udviklingsplanerne har vi nemlig en enestående mulighed for at udvikle kystbyerne, så væksten i turismen bliver til gavn for både borgere og besøgende. Men det kræver, at strategierne og planerne koordineres og forankres politisk, så der gives et reelt mandat til at få dem omsat til gode bygninger og byrum gennem lokalplanlægningen. Det vil kræve politisk opbakning og pondus i årene, der kommer, at skulle sige nej tak til hoteller og attraktioner på steder, hvor investorerne gerne vil bygge, når det ikke passer ind i planen. Og ressourcer til med gennemarbejdede planer at vise, at investeringer i områder, der måske har brug for et løft, også kan blive økonomisk bæredygtige. Der ligger forsat en stor og vigtig opgave foran os. Men kan vi lykkes med at holde fast i strategierne og få dem til at leve lokalt blandt borgerne, erhvervslivet og den kommunale forvaltning, kan vi sammen sikre, at væksten bliver bredt til gavn for både borgere og besøgende.

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2020

Fotograf: Leif Tuxen

GODE BYER OG GOD TURISME KRÆVER GOD PLANLÆGNING Fremtidens turisme vil bevæge sig på tværs af lokale politikker, regionale geografier og nationale bæredygtighedsindsatser. Der er derfor behov for en bredere dialog blandt politikere, planlæggere og turismeerhvervet om, hvordan vi organiserer arbejdet med at få de

Fotograf: Leif Tuxen

NY VIDEN

gen til kysten for både beboere, turister, fiskere og surfere i Cold Hawaii. Og netop med fællesbetegnelsen Cold Hawaii er Klitmøller og Vorupør kommet på landkortet i både dansk og international sammenhæng. Zoomer vi ind på Klitmøller, betyder de mange gæster, at byen trods sin beskedne størrelse har et overraskende stort udbud af forretninger, overnatningssteder, cafeer og spisesteder. Nogle har endda åbent hele året. Samtidig er byen vokset med næsten 200 indbyggere siden 2010. I dag bor ca. 1.000 mennesker i Klitmøller. ”Det gode liv ved kysten” er på en måde historien om hønen eller ægget. Det er svært at sige, om turismen har påvirket bosætningen, eller bosætningen har påvirket turismen. Men ved at styrke byernes miljøer, styrke adgangen til stranden og forbinde attraktioner og oplevelser i en samlet fortælling, er man lykkedes med at skabe en destination, som folk rejser langt for at opleve – og byer de gerne vil bo i. Og det er pointen – bosætning, erhvervsudvikling og turisme hænger sammen – også i den kommunale planlægning.

TEKNIK OG TURISME

TURISTER BLIVER TILVALGSBORGERE MED FOKUS PÅ VELFÆRD Nedlukningen af Danmark og verdens lande har vendt op og ned på alt. På få måneder er der sket forandringer, som ellers ville tage mange år at gennemløbe. Vi kender endnu ikke konsekvenserne, men tendenserne for fremtiden begynder at tone frem. Det kræver et nyt blik på morgendagens ”turist”.

TEKST / CHRIS HAMMEKEN

AUGUST 2020

Direktør, Ærø Turist & Erhverv

er gik få timer fra statsministeren lukkede store dele af Danmark ned primo marts, til vi rundt i det ganske land var mere online. Vi holdt flere online møder, arbejdede mere digitalt hjemmefra, var oftere i netbank, fik online lægekonsultationer, shoppede mere via nettet osv. Danmarks i forvejen udtalte digitalisering var til stor gavn og sikrede, at mange hjul i det danske samfund fortsat fungerede trods nedlukning. Det blev for alvor tydeligt, at digitalisering er afgørende for vores velfærd, og det blev nu klart for alle, at meget lige så godt kan udføres siddende på en ø med udsigt til havet som i en storby.

VI HAR IKKE LÆNGERE TURISTER Denne tendens vil fortsætte og tage til i styrke. Mange vil fort16

TEKNIK & MILJØ

sætte med at være mere online hjemmefra, fra sommerhuset, fra hotelværelset eller andre steder, når de skal udføre deres arbejde. Det vil betyde, at flere vil opholde sig mere i landdistrikterne og på øerne end tidligere, og det stiller nye krav til landdistriktskommunerne. Sat på spidsen kommer de samme turister ikke blot i sommerferien og herudover 2-3 gange om året, men jævnligt hen over året. De vil ikke længere opfatte sig selv som turister, og kommunerne skal derfor i endnu højere grad servicere dem som fastboende.

VI FÅR TILVALGSBORGERE Høj grad af velfærd bliver derfor i fremtiden endnu vigtigere for turister, som vi fremadrettet i stedet bør kalde f.eks. ”kommunens tilvalgsborgere”, fordi de nu mere aktivt har valgt kommunen til,

uden at have flyttet cpr-adressen. I resten af teksten vil jeg derfor erstatte ”turist” med ”tilvalgsborger”. Skal tilvalgsborgere f.eks. kunne benytte vores skoler, vuggestuer og børnehaver i form af et klippekort? Skal vi f.eks. etablere platforme, hvorfra både fastboende og tilvalgsborgere kan arbejde online og samtidig have et socialt fællesskab? Dette og meget andet skal vi tage stilling til.

TILVALGSBORGERE VIL HAVE VELFÆRD På Ærø er det nu for alvor blevet klart, at vi til tilvalgsborgere ikke blot skal kommunikere om oplevelser, men også om velfærd. F.eks. er det vigtigt for at få flere tilvalgsborgere, at de ved, at Ærø har et sygehus, læger, tandlæger, skoler, børnehaver, vuggestuer, dagpleje, plejehjem mv., og ligeledes at f.eks.

NY VIDEN

vandre- og cykelture samt ophold i naturen ikke ”kun” er en oplevelse, men også er velvære, sundhed og tryghed.

BOSÆTNING SKAL DRIVES SOM EN SALGSORIENTERET VIRKSOMHED Vi skal så heller ikke glemme, at tilvalgsborgere i høj grad gerne vil yde noget for kommunen. Det kan f.eks. være i form af frivilligt arbejde, et arbejde på deltid i en virk-

somhed i kommunen eller ved at sidde i en bestyrelse lokalt. Vi vil derfor også se flere kommuner, der begynder at arbejde med bosætning som en virksomhed, hvor tilvalgsborgere i forvejen er kunder i butikken og derved er lettere at få engageret i lokalsamfundet og måske også få som fastboende.

NATUR OG KYST ER NU INDLEVET GODT Vi har alle gennem nedlukningen erfaret, at ophold i naturen og ved kysterne er vitaminer til både hjerne og hjerte. På Ærø har vi f.eks. aldrig tidligere set så mange vandrere som i disse tider. Denne indlevede erkendelse slipper vi ikke, og derfor er der også en

markant øget interesse for køb af sommerhuse og fritidshuse. Det er vigtigt, at kommunerne og staten fortsætter med at understøtte denne øgede interesse for kyst og natur ved bl.a. at skabe mere natur, flere nationalparker, flere vandreruter osv. For det vil vi danskere have mere af, fordi det er godt for både os selv, naturen og miljøet.

I FREMTIDEN VIL VI OPHOLDE OS 80% AF TIDEN I LANDDISTRIKTERNE Der vil formentlig fortsat være en øget flytning mod byerne, men modurbaniseringen vil tage til i styrke, drevet af, at tilvalgsborgere vil opholde sig mere i landdistrikterne end tidligere. En familie boende i en storby og med et sommerhus fordelte måske tidligere deres tid mellem de to steder med henholdsvis 80% i byhuset og 20% i sommerhuset. Tendensen bliver en bevægelse mod det modsatte.

AUGUST 2020

FREMTIDENS BEDSTE KOMMUNE Mange kommuner arbejder i dag med bosætning, erhverv og turisme/tilvalgsborgere som groft sagt tre uafhængige størrelser. I fremtiden vil flere have fokus på de indbyrdes sammenhænge i arbejdet med at skabe Danmarks bedste kommune, f.eks. målt ud fra FN’s verdensmål. Vinderen bliver med garanti en landdistriktskommune, fordi de er langt foran på point, når det handler om natur og kyst, som bliver mere efterspurgt i fremtiden som en afgørende del af velfærdspakken. Vi vil i fremtiden se flere danske tilvalgsborgere, der opholder sig i landdistrikterne, fordi nedlukningen af samfundet har skubbet positivt til den udvikling, der i forvejen var i gang. En udvikling der handler om, at endnu flere forstår at bruge digitaliseringen til at skabe sig mere fleksibilitet i hverdagen og samtidig ønsker øget velfærd, som nu også indbefatter øget og lettere adgang til mere natur og kyst samt mere grøn omstilling. Det skal vi derfor prioritere i vores kommuner, hvis vi fortsat vil være attraktive for både fastboende og tilvalgsborgere.

Fremtidens turist er ikke bare turist, men tilvalgsborger. Han kommer med lokalt engagement og nye krav.

TEKNIK & MILJØ

TEKNIK OG TURISME

Kommunerne er afgørende for turismens udvikling Kommunernes strategi for turisme har stor betydning for, hvor og hvordan turismen kan udvikle sig. Særligt de sammenhængende turistpolitiske overvejelser er et afgørende værktøj til at sikre de rette udviklingsmuligheder for nye ferie- og fritidsanlæg.

TEKST / STINNE SKOV BERGHOLT

AUGUST 2020

Kommunikationskonsulent, Dansk Kyst & Naturturisme FOTO/ Hvidbjerg Strand Feriepark

TEKNIK & MILJØ

ed en omsætning på 63,2 mia. kroner i 2019 er kystog naturturismen en væsentlig katalysator for vækst og jobskabelse for mange lokal- og bysamfund i de danske kystog landkommuner. Den aktuelle krise som følge af Coronapandemien har krævet en akut omstilling hos både turismeerhverv og myndigheder samt fokus på at sætte skub i omsætningen hos turismens erhvervsaktører. Den langsigtede og strategiske udvikling af turismen er dog ikke blevet mindre vigtig. Den skal sikre en bæredygtig udvikling, så Danmark fortsat er

konkurrencedygtig i det europæiske konkurrentfelt, når der for alvor kommer gang i turismen igen. Og her spiller kommunerne en afgørende rolle.

KOMMUNERNE SÆTTER RAMMERNE Via de ”sammenhængende turistpolitiske overvejelser” kan kommunalbestyrelsen prioritere og placere nye ferie- og fritidsanlæg. De er et formkrav i planloven og

Hvidbjerg Strand er et godt eksempel på, hvordan campingpladsen har skabt et helstøbt resort ved at udvide med hotel og strandvillaer på et tilstødende areal, der oprindeligt var udlagt til camping.

NY VIDEN

IMPLEMENTERING AF STRATEGIEN De seneste år har flere kommuner og destinationsselskaber i samarbejde med Realdania og Dansk Kystog Naturturisme arbejdet med blandt andet en fælles udviklingsplan for Vestkysten (2018), strategisk-fysiske udviklingsplaner for udvalgte destinationer og kystbyer på Vestkysten (2020) og senest en udviklingsplan for Sjælland og øerne, der offentliggøres i sensommeren 2020. Her er fokus netop på, hvordan turismen skal udvikles i de stærke feriesteder, men også i større, tværgående områder. Arbejdet rummer de langsigtede, strategiske udviklingsgreb, men der kommes også med bud på konkrete tiltag på specifikke arealer. -Udviklingsarbejdet er foregået på tværs af myndigheder, turismefremmesystem, repræsentanter fra turismeerhvervet og andre interessenter og står derfor på et solidt analytisk og tværfagligt fundament. Set i planlægningsmæssigt regi er udviklingsplanerne ikke bindende, men de kan danne et godt udgangspunkt for arbejdet med de turistpolitiske overvejelser i kommunerne, forklarer Jacob R. Kirkegaard Larsen.

Arbejdet med turismeudviklingsområder vil vi meget gerne understøtte. Kommunerne er tætte samarbejdspartnere for os, og vi afsøger fortløbende, hvordan vi bedst muligt kan lykkes med at nå vores fælles mål om en bæredygtig udvikling af kystog naturturismen - Jacob R. Kirkegaard Larsen

FREMTIDENS TURISMEPLANLÆGNING Den strategiske planlægning af turismen forventes at blive endnu mere afgørende i de kommende år. Det skyldes det stigende behov for at tiltrække investeringer til ny, markedsrelevant overnatningskapacitet, samtidig med at den uberørte natur og de frie kyststrækninger fortsat sikres. -Attraktive arealer er en knap ressource, så det er afgørende, at de arealer, der er til rådighed, bliver anvendt meningsfuldt. Hvis vi vil tiltrække stærke investorer og operatører, så er vi nødt til at stille attraktive arealer til rådighed. Derfor tror vi meget på at fortætte og intensivere byggemassen i selve kystbyerne samt at omdanne arealer, der allerede er udlagt til ferieformål, fortæller Jacob R. Kirkegaard Larsen og uddyber: -Målet med at intensivere er dels at friholde kysterne, men det er også et spørgsmål om at kunne skabe kritisk masse i kystbyerne, så sæsonen kan forlænges for hele turismeerhvervet. Omdannelse af arealer kan f.eks. ske på campingpladser, hvor en intensiv anvendelsesform giver mere mening. Men det kan også handle om at gentænke arealernes funktioner i kystbyerne. Det kan f.eks. være svært at forklare udenlandske investorer, hvorfor der er parkeringspladser på en stor del af de allermest attraktive arealer i danske kystbyer. KOMMUNEN SOM AKTIV MEDSPILLER I kommissoriet for arbejdet med en national strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme lægger regeringen op til at undersøge, hvorvidt der kan arbejdes med særlige turismeudviklingsområder. Inspirationen kommer fra blandt andet Nordtyskland, hvor man har haft succes med at koncentrere turismeudviklingen. -Arbejdet med turismeudviklingsområder vil vi meget gerne understøtte. Kommunerne er tætte samarbejdspartnere for os, og vi afsøger fortløbende, hvordan vi bedst muligt kan lykkes med at nå vores fælles mål om en bæredygtig udvikling af kystog naturturismen. Vi tror på, at en styrkelse af de sammenhængende turistpolitiske overvejelser og turismeudviklingsområder i fællesskab vil være et centralt redskab fremadrettet, afslutter Jacob R. Kirkegaard Larsen.

AUGUST 2020

et vigtigt værktøj for kommunen, da det er her, den enkelte kommune skal sætte rammerne for turismens udvikling. -I forbindelse med vores indsatser vedrørende investeringsmodning og kapacitetsopbygning ser vi, at kommunernes sammenhængende turistpolitiske overvejelser har kæmpestor betydning, fortæller Jacob R. Kirkegaard Larsen, destinationsudviklingschef hos Dansk Kyst- og Naturturisme, og uddyber: -Uanset om vi er i dialog med internationale investorer, der ønsker at etablere et hotel i en attraktiv kystby, en potentiel iværksætter, der ønsker at etablere et Bed and Breakfast, eller en campingplads, der ønsker at transformere sit campingprodukt, så letter og kvalificerer det indsatsen betragteligt, når de overordnede rammer er på plads, og de politiske tilkendegivelser er tydelige. Det giver ganske enkelt en sikkerhed for investorerne, hvis der fra starten er vished om, hvad kommunerne mener og gør. Med afsæt i nationale forventninger til turismeudviklingen, lokale udviklingsmuligheder og gældende lovgivning, bør den enkelte kommune forholde sig til en række forhold: Hvilke målsætninger skal kommunen have for turismen? Hvilke typer overnatning ønskes? Hvilke typer oplevelser? Hvordan sikres en balance mellem natur, miljø, lokalsamfund og turisterhverv, så udviklingen af turismen forbliver bæredygtig? Planloven stiller ikke særlige krav til hverken indhold eller form af de sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Det afgørende er, at de er strategiske, langsigtede og synliggør, hvilket udviklingsrum der er for nye initiativer, både store og små.

TEKNIK & MILJØ

TEKNIK OG TURISME

BYFORNYELSE SKAL GØRE VARDE ATTRAKTIV FOR VESTKYSTTURISTER Varde har gennemgået en omfattende byfornyelse for at indfri byens potentiale som besøgsmål for områdets mange kystturister.

TEKST / MONA HANSEN

Projektassistent, Varde Kommune & TINA FARUP CHRISTENSEN

Udviklingskonsulent, Varde Kommune

vert år foretager turister mere end 4,5 mio. overnatninger i Varde Kommune. Det er særligt kystdestinationer som Blåvand og Henne Strand, der med hvide sandstrande og et brusende Vesterhav tiltrækker turister – især fra Tyskland, men også fra Danmark og vores øvrige nabolande. Lidt længere inde i landet ligger

TURISMEN I VARDE KOMMUNE • Danmarks næststørste turismekommune målt på overnatninger med i alt 4,67 millioner turismeovernatninger i 2019 • Feriehuset er det vigtigste overnatningsprodukt. 75% af overnatningerne sker i et af områdets cirka 8.000 feriehuse. • Varde Kommune er landets største campingferiedestination med cirka 764.000 campingovernatninger i 2019. • Tyskland er det primære marked, og de tyske gæster står for 69% af alle overnatninger i kommunen. • Gæsteloyalitet er høj, og mange turister kommer igen år efter år.

AUGUST 2020

• Naturen er det vigtigste rejsemotiv for gæsterne, og med skønne kystlandskaber, klitplantager, Filsø, Skallingen og Varde å har området meget flot natur at byde på. • Fra 1. januar 2020 er Varde Kommune sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune en del af Destination Vesterhavet, som har til opgave at markedsføre området, tiltrække gæster og rådgive gæsterne om, hvad de kan opleve.

TEKNIK & MILJØ

kommunens største by, Varde. Her har omdrejningspunktet for den strategiske byfornyelse været at gøre byen mere attraktiv og styrke opholdskvaliteterne. Selvfølgelig til gavn for borgerne, men i høj grad også for at gøre byen et besøg værd for områdets mange kystturister. Målet er, at turisternes forbrug

gavner butikkerne i Varde midtby og medvirker til at styrke udbuddet, hvilket i sidste ende gavner borgerne i hele Varde Kommune.

UFORLØST POTENTIALE I 2015 gik butikkerne, erhvervsforeningen og kommunen sammen om at udarbejde en handlingsplan for

NY VIDEN

spisesteder og caféer, som gør det muligt at kombinere shoppingturen med en god madoplevelse. - Af fokusere på turister på familieferie, fordi de udgjorde størstedelen af de gæster, som indgik i analysen.

HISTORISKE GADER GENSKABT En central indsats i arbejdet blev et større byfornyelsesprojekt. Her har man arbejdet med at styrke koblingen mellem midtbyen og Varde Å, forbedring af opholdskvaliteterne i byen og udvikling af købstadsstemningen. Belægningen på de historiske gader og pladser er blevet genskabt, så byens historie som købstad nu fremstår tydeligere. Flere nye pladser er blevet udsmykket med spændende kunst, og i den sidste fase af projektet fik de to gågader nye belægninger, gadelamper og bænke. De fysiske forbedringer har bidraget væsentligt til at forskønne midtbyen og gøre Varde til et oplagt besøgsmål for de mange turister.

synliggørelse af forbindelserne mellem de eksisterende miljøer og de grønne områder. - At sikre et stort antal butikker med et bredt udvalg. Turisterne efterspurgte især tøj-, sko og børnetøjsbutikker, men også fødevarebutikker med specialiteter. - At tiltrække flere hyggelige

KULTURLOOPET OG NATURLOOPET Et andet tiltag er skabelsen af to såkaldte loops, der skaber sammenhæng mellem byens forskellige oplevelser og aktiviteter. Loopene synliggør eksisterende seværdigheder i byen, men leder også besøgende og nysgerrige borgere rundt i et nyt forløb. Et forløb med et ekstra lag af oplevelser, der viser nye sider af byen. Opsatte markører forskellige steder i Varde

henviser til www.vardeloop.dk med små historier om forskellige nedslagspunkter i byens historie.

LÆSEKASSER, BÆNKE OG SPRINGVAND VED VARDE Å Også byens vandarealer er blevet opgraderet. Å-parken blev etableret med fokus på aktivitet, læring og relationen mellem byen og åen. Her er der mulighed for fordybelse i en af læsekasserne, mens man er omkranset af egnsbestemte blomster med udsigt til Slotsbanken og Nationalpark Vadehavet. Imens kan børnene lege på ”Det Gode Skib”, som er et multifunktionelt element, der rummer ophold, leg og visuel ro. Nordhavnen er et af de centrale ankomststeder for besøgende til Varde, og stedet kan nu byde på pauselommer, liggebænke og en handicapvenlig nedgang til åen. Og Sydhavnen er blevet et attraktivt område med plads til vandleg, kunst og et springvand på den nyetablerede træbro. NY MÅLGRUPPE Kulturspinderriet er hjemsted for en række foreninger og kulturelle institutioner som kommunens musik- og billedskole, Ungehuset og Varde Garden. Med Kulturspinderiet har Varde fået et sted, der henvender sig til store børn og unge mennesker. De nye faciliteter betyder, at området nu altid summer af liv. Undersøgelser blandt områdets turister peger på, at der netop mangler aktivitetsmuligheder til denne målgruppe. Kulturspinderiet er et forsøg på at gøre noget godt for byens unge og samtidig et forsøg på at imødekomme turisternes ønske om aktivitetsmuligheder til denne målgruppe. LOKAL STOLTHED Byfornyelsen med de nye gågader og havnepladser er blevet en succes, fordi der er opstået en lokal stolthed i byen. Stoltheden øger chancen for, at vi anbefaler byen til andre, og at besøgende får en varm velkomst. Den lokale stolthed skyldes i høj grad, at de erhvervsdrivende i gågaderne blev inddraget tidligt i projekterne. Der blev fra dag ét givet håndslag på, at alle ville bakke op om projektet – og det blev der.

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2020

butikslivet i Varde midtby. Planen havde fokus på, hvordan parterne sammen kunne indfri et uforløst potentiale. Et af tiltagene blev en shopping-analyse, hvor man blandt andet talte med turisterne i Blåvand og Henne Strand om deres ønsker og behov i forhold til bybesøg og shopping. Analysen gav en række anbefalinger, som har været centrale for det efterfølgende arbejde: - At skabe større kendskab til Varde by via markedsføring rettet mod gæsterne i kystbyerne. - At gøre Varde by hyggelig med fokus på at bevare og udvikle købstadsmiljøet og skabe byrum med f.eks. cafémiljøer, børneaktiviteter, grønne åndehuller samt

TEKNIK OG TURISME

FREDERIKSHAVN SATSER PÅ SAMSKABELSE Et blomstrende handelsliv og lokale attraktioner skal være med til at fastholde og øge strømmen af turister til Frederikshavn Kommune i en tid, hvor der skal satses på det lokale

TEKST / EMMA BIØRM TRETOW-FISH

Webredaktør og kommunikation, Frederikshavn Kommune

Palmestranden i Frederikshavn er en ide, der kom fra to kommunale medarbejdere – hvert år sættes 100 palmer ud, som trækker både lokale og turister til området.

AUGUST 2020

Charmerende kystbyer, kridhvide strande, der leder tankerne mod sydlige himmelstrøg, og et væld af aktiviteter for alle er med til at hive en solid turiststrøm til Frederikshavn Kommune år efter år. Og turismen er vigtig. I 2018 brugte turister over tre milliarder kroner i kommunen – en stigning på 50 procent siden opgørelsen fra 2014. - Turisme er central for os i Frederikshavn Kommune. Derfor er det også et af de fire vækstspor, som vi arbejder med. Vi går op i at være gode værter og give turister en god oplevelse, så de får lyst til at komme igen, fortæller Birgit S. Hansen, der er borgmester i Frederikshavn Kommune. Allerede før corona ramte Danmark, havde Frederikshavn Kommune derfor lagt planer for byudvikling, der skulle sikre de tre hovedbyer som gode turistmål. - Vi gennemfører flere store projekter, der skal sikre os som 22

TEKNIK & MILJØ

turistmål. Blandt andet har vi sat fokus på at forbedre handelslivets omgivelser og satse på lokale attraktioner, siger Mikael Jentsch, der er Kommunal- og Teknisk Direktør i Frederikshavn Kommune.

BYEN FOR BØRNEFAMILIERNE Sætter du kursen mod Danmarks nordligste kommune, er Sæby den første større by, du møder. Her kan du gå en tur på de gamle brostensbelagte gader i købstadsmiljøet, bruge tiden på lystbådehavnens mange gode restauranter eller tage et svalende dyp på en af byens børnevenlige strande. Og netop det børnevenlige har været i fokus, da man skulle optimere midtbyen. - Vi har renoveret en legeplads, der ligger i forbindelse med gågaden. Vi har opstillet nye legeredskaber, der gør det attraktivt at besøge gågaden i Sæby – og dermed også at bruge de lokale butikker, siger Mikael Jentsch.

Frederikshavn Kommune har ikke været alene i deres arbejde. Projektet er gennemført i samarbejde med lokale aktører. - Når vi arbejder med midtbyerne, sker det som oftest i samskabelse med de lokale aktører. Et lokalt hotel har doneret legeredskaberne, hvorefter vi har sat redskaberne op med handelsstandsforeningen, fortæller Mikael Jentsch. Det er dog ikke kun børnene, man har haft i tankerne i arbejdet med Sæby. Den 24. juni godkendte Frederikshavn Byråd en lokalplan for udvidelsen af lystbådehavnen. - Havnens areal bliver udvidet, så vi har plads til flere både. Samtidig bliver der plads til flere vandaktiviteter som vinterbadere, svømmere, kajakroere og dykkere. Hele området bindes sammen af promenader langs kaj og moler, som skal danne ramme om det maritime liv, siger Mikael Jentsch.

GÅGADEN MED ET STREJF AF HISTORIE I Frederikshavn, byen 10 minutter nord for Sæby, venter en hel ny oplevelse på gågaden. Her vil byrum binde gågaden sammen med loungeområder og en scene, der skal indbyde til aktiviteter og afslapning – både når butikkerne er åbne, og når man slapper af i aftensolen.

NY VIDEN

Det er vigtigt for os, at udviklingen af byerne sker i samarbejde med de lokale. Som kommune skal vi ikke tage de her beslutninger i lukkede kredse, men derimod åbne op, så projekterne har lokalt ejerskab, stolthed og involvering fra starten. Mikael Jentsch, Kommunal- og Teknisk Direktør i Frederikshavn Kommune.

- Det er en investering, vi skulle foretage, da ledningsnettet og kloakeringen alligevel skulle renoveres. Det var en god mulighed for at modernisere gågaden og gøre den til et samlingspunkt for både lokale og turister, fortæller Mikael Jentsch. Også her har samskabelsen været i fokus, og butikker og lokalliv har været inddraget i, hvordan renoveringen kunne foregå mest hensigtsmæssigt. Samtidig har der været et fokus på at få byens maritime historie ind i den nye gågade. Eksempelvis bliver lysmasterne et gennemgående element, som refererer til historien om Tordenskiolds soldater, der marcherer i ring, så de fremstår som flere. - Lysene skal tilføje gågaden noget særligt, noget herlighedsværdi, og fungere som ledestjerner ligesom på havet. Samtidigt vil belysningen give tryghed, når man færdes i gågaden, siger Mikael Jentsch.

LYSET PÅ TOPPEN Fortsætter du yderligere 45 minutters kørsel nordpå, rammer du Skagen. Byen her er med Grenen, det charmerende fiskersamfund og sin lange historie inden for kunstens verden en magnet for turister. Samtidig er den kendt for sit særlige lys, som har tiltrukket kunstnere i århundrede – og netop lyset var i fokus, da man skulle renovere midtbyen. - Vi har renoveret Solnedgangspladsen, et lokalt samlingspunkt, der binder by og hav sammen til udsigten af solnedgangen i bølgerne, hvilket skal være med til at trække turister til de omkringliggende restauranter og hoteller – og dermed være med til at fremme handelslivet i Skagen, forklarer Mikael Jentsch. Også her er renoveringen sket i samspil med lokale og private aktører, da RealDania og den lokale grundejerforening har støttet økonomisk op om initiativet. - Det er vigtigt for os, at udviklingen af byerne sker i samarbejde med de lokale. Som kommune skal vi ikke tage de her beslutninger i lukkede kredse, men derimod åbne op, så projekterne har lokalt ejerskab, stolthed og involvering fra starten, siger Mikael Jentsch.

særligt vartegn, som både turister og borgere ynder at besøge. Den er lige op ad skoven og giver samtidig et imponerende kig ud over byen og havet, fortæller Mikael Jentsch. Netop samspillet mellem natur og byrum har også været med til at skabe et af Frederikshavn Kommunes helt store vartegn, når det kommer til tiltrækningen af turister: Palmestranden. - I 2004 fik to medarbejdere her en ide om at sætte palmer ud på en strand i Frederikshavn – og det blev en kæmpe succes. Vi sætter hvert forår omkring 100 palmer ud, hvorefter lokale og turister kan ligge i skyggen af palmerne med kridtvidt sand mellem tæerne og nyde livet. Det er en genial idé, og som Danmarks eneste palmestrand trækker den folk til hvert eneste år, slutter Birgit S. Hansen.

Pikkerbakkken er et særligt udsigtspunkt i Frederikshavn, der er formet som Skagens Odde – vartegnet er et yndet besøgssted for lokale og turister.

Solnedgangspladsen i Skagen er et projekt, der blev gennemført med lokale og private aktører. Pladsen binder hav og by sammen til udsigten af smukke solnedgange i bølgerne.

AUGUST 2020

DET GRØNNE FÆLLESSKAB Et af Frederikshavn Kommunes vartegn, der trækker turister til, er den smukke natur, man finder overalt i kommunen. Et vartegn, som man satser stærkt på, når turister skal tiltrækkes. - Vi har blandt andet fået opført en udsigtsplatform på Pikkerbakken i Frederikshavn, som er blevet et TEKNIK & MILJØ

TEKNIK OG TURISME

BYUDVIKLING SOM GENERATOR I ODENSE:

FRA STOR BY TIL STORBY MED OMTANKE

I efteråret 2021 kan Odense byde turister og andre besøgende velkommen i en helt ny bymidte – som er Odenses bud på fremtidens by.

TEKST / JETTE FLINCH NYROP & BO JESSEN

AUGUST 2020

Odense Kommune

il den tid vil den firesporede motorgade - Thomas B. Thriges Gade - være omdannet til en ny levende, grøn og tæt bydel med letbane, supercykelsti, nye boliger og erhvervs- og butikslokaler, pladser og forbindelser, kulturog konferencehus og et nyt H.C. Andersens Hus, hvor digterens liv flettes ind i byens fortælling på en helt ny måde. Projekter, der hver især forbinder Odenses fortid og særlige styrker med visionen for fremtidens by. På den måde kan området på helt særlig vis fortælle historien om Odenses transformation fra stor dansk by til en dansk storby med omtanke og tilbyde helt nye oplevelser for både borgere og turister.

FRA STOR BY TIL STORBY MED OMTANKE Omdannelsen af bymidten er en central del af den transformation, som Odense er i gang med. På ryggen af finanskrisen, der udryddede de fleste af Odenses industriarbejdspladser og udfordrede byens identitet og selvforståelse, formulerede Odense Byråd i Planstrategi 2011 for første gang visionen om, at Odense skulle transformeres fra en stor dansk by til en dansk storby. En tættere by, udviklet indefra og ud, med mere liv og flere oplevelser, som derfor kunne bidrage til at øge odenseanernes bystolthed og gøre byen mere attraktiv for besøgende. Den vision er siden blevet præciseret – først med Planstrategi 2015 og siden med Bystrategi 2019, der tilføjede ambitionen om, at Odense skal transformeres til en storby med omtanke. For Odense skal ikke være hvilken som helst storby. Den særlige odenseanske storby er beskrevet i Bystrategi 2019: ”Fremtidens odenseanere vil

både efterspørge storbyens dynamik, mangfoldighed og oplevelser samt lokalområdets nærhed, fællesskaber og grønne kvaliteter. Vi vil derfor fortsætte transformationen af Odense til en tæt og levende storby. Men Odense skal samtidig være en grøn og bæredygtig storby. En storby, der tager sit udgangspunkt i mennesker, og hvor både bygninger og byrum skaber grundlaget for det gode liv. Hvor der både er plads til at have fart på og tid til at tænke sig om.”

ODENSE LETBANE Odense Letbane åbner i efteråret 2021 og vil løbe gennem hele området, hvor Th. B. Thriges Gade før delte bymidten. Letbanen bliver rygraden i fremtidens bæredygtige, kollektive trafiksystem og løber fra Odenses nordvestlige hjørne, gennem bymidten og til universitet og det nybyggede hospital i byens sydlige del. Ambitionen er, at letbanen skal binde byen bedre sammen og give et samlet løft til den kollektive trafik i Odense. Samtidig er letbanen en generator for byudvikling og byomdannelse. Den forbinder vigtige destinationer, ikke mindst bymidten og Campus Odense, hvor der både er universitet, sygehus, erhvervspark og forskerpark. Samtidig gør den det muligt at tilføje nye bebyggelser, byrum og byudstyr, særligt omkring stationerne. På den måde tilføjes nye kvaliteter i letbanekorridoren, og bydele og lokalområder fortættes og får nyt liv. På store dele af strækningen vil letbanens tracé være grønt og for hvert træ, der er blevet fældet i Den Eventyrlige Have: Med den nye park udvides den gamle Lotzes Have udover letbanesporene og den gamle Thomas B. Thriges Gade og bidrager til oplevelsen af Odense som en grøn storby med fokus på bæredygtig mobilitet.

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN det plads i den tætte by i form af træer, grønne kantzoner, tagterrasser og facader.

Med projektet Fra Gade til By etableres en helt ny bydel, hvor der bliver rigtig god plads til fodgængere. En ny, lys og let tilgængelig parkeringskælder under hele projektet sikrer fredelige byrum på overfladen, hvor kun letbanen og en ny supercykelsti løber gennem området.

forbindelse med anlæggelsen af letbanen, plantes der to i stedet. Dermed er letbanen med til at styrke Odenses grønne udtryk og identitet.

FRA GADE TIL BY Med projektet Fra Gade til By etableres en helt ny bydel, hvor der bliver rigtig god plads til fodgængere. En ny, lys og let tilgængelig parkeringskælder under hele projektet sikrer fredelige byrum på overfladen, hvor kun letbanen og en ny supercykelsti løber gennem området. Gadegennembruddet heles

ved at binde de oprindelige gadeforløb sammen, ikke mindst mellem Overgade-Vestergade, som oprindeligt var landevejen over Fyn, og i dag rummer butikker, caféer og restauranter. De nye bygninger er nøje tilpasset Odenses skala ved at ”trappe op” fra de små byhuse i H.C. Andersen-kvarteret til det nye TBT tower i områdets nordlige ende og store karréer i den sydlige del, som spiller sammen med rådhuset og bl.a. skal indramme det historiske Albani Torv foran Albani Kirke. De nye byggerier indeholder både kultur og konferencefaciliteter, boliger, erhverv, butikker og restauranter. Der er også blevet plads til et moderne bofællesskab – udviklet som byggefællesskab. Et projekt, der understreger visionen om at bygge videre på byens stærke fællesskaber. Også i Fra Gade til By-projektet har det grønne fun-

Det nye H.C. Andersens Hus set fra letbanen, som bliver rygraden i fremtidens bæredygtige, kollektive trafiksystem.

DET NYE H.C. ANDERSENS HUS Netop det grønne får også et markant og helt særligt aftryk på et nyt H.C. Andersens Hus, der netop nu rejser sig midt i Fra Gade til By-projektet og skal stå færdigt og åbne midt i 2021. Huset er tegnet af Kengo Kuma og Cornelius + Vöge og varsler et paradigmeskift i turismen for Odense, da byen med den nye attraktion kan fremvise et moderne museum på internationalt niveau. Med det kommende hus har man ikke valgt et projekt, der kan ses fra månen, men et projekt, der er internationalt og samtidig særligt odenseansk. Udstillingsrummene bliver primært under jorden, mens der over jorden vil være en ny grøn park og lette træ- og glaskonstruktioner, som nyfortolker og indpasser sig naturligt i omgivelserne i det gamle bykvarter. Det har høj arkitektonisk kvalitet og store grønne kvaliteter, der bidrager til at realisere målsætningen om at gøre Odense til Danmarks Grønneste Storby. Med den nye park udvides den gamle Lotzes Have udover letbanesporene og den gamle Thomas B. Thriges Gade og bidrager til oplevelsen af Odense som en grøn storby med fokus på bæredygtig mobilitet – et parameter, som også vil være afgørende i fremtidens arbejde med at tiltrække turister. BYUDVIKLING SOM GENERATOR FOR TURISME Transformationen af Odense, og i særlig grad den nye, sammenhængende bymidte, skal skabe en by, der er mere spændende at opholde sig i og udforske for både odenseanere og turister. Det nye H.C. Andersens Hus vil i sig selv bidrage til fortællingen om det nye Odense. Samtidig vil de grønne kvaliteter i projektet og den stærke integration med både det nye byggeri og det historiske H.C. Andersen-kvarter vise, hvordan man kan skabe fremtidens by uden at tabe de kvaliteter, som Odense hviler på i forvejen. Det er det, vi kalder en storby med omtanke.

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2020

TEKNIK OG TURISME

Potentiale på tværs:

Vi når bare længst sammen Når man kigger på et kort, giver det sig selv. En indsats med fokus på oplevelserne omkring Gudenåen må nødvendigvis gå på tværs. Ikke bare med kommunerne som aktører. Flere ikke-kommunale parter spiller ind i en afgørende værdikæde.

TEKST / GUNHILD ØEBY NIELSEN

GudenåSamarbejdet, Skanderborg Kommune

anset hvem man repræsenterer, er der ét fælles blik, når man samarbejder i regi af GudenåSamarbejdet: Gudenåens oplevelsespotentiale. I fællesskab arbejder man derfor med at gøre de mange oplevelser, som den 160 km lange å byder på, tilgængelige og synlige for slutbrugerne, som kan være både borgere og turister. Med det tværgående samarbejde er GudenåSamarbejdet ikke kun knyttet til én forvaltning. Man samarbejder på tværs af forvaltninger og kommunegrænser – og i høj grad med blandt andet Teknik & Miljø-forvaltningerne. Derudover spiller Naturstyrelsen og turistorganisationerne, Kystlandet og VisitAarhus en vigtig rolle blandt de ikke-kommunale parter, der samarbejdes med.

AUGUST 2020

FRA NATUR TIL FORMIDLING OG UDVIKLINGSINDSATSER GudenåSamarbejdet arbejder ud

Status på Gudenåstien fra kilde til fjord maj 2020. De lilla strækninger er ”huller” i stien. Fra: ”GudenåStien – vision og helhedsplan”, 2020

TEKNIK & MILJØ

fra den præmis, at oplevelser i naturen bygger på en værdikæde. Det hele står på fundamentet for oplevelsen: Naturen, stien, faciliteten. Ansvaret for selve fundamentet ligger i høj grad i Teknik & Miljø-forvaltningerne, som er en vigtig del af samarbejdet. For at gøre det muligt, at slutbrugeren overhovedet bliver opmærksom på muligheden – og finder den, er der brug for formidling, som er næste led i værdikæden. Formidlingen skal også give den besøgende viden. Her er flere medier i spil. Fra skilte og tavler i landskabet til hjemmeside og andre digitale løsninger som f.eks. digitale kort, sociale medier og podcast. Denne opgave ligger primært hos kommunernes kommunikationsafdelinger, men også hos Teknik og Miljø, hvad angår skilte og tavler, samt turistorganisationerne. Øverst i værdikæden kan komme flere forskellige indsatser. Det kan

være kommunale bosætningsindsatser eller brandingstrategier. Det kan være markedsføring, som det private erhverv og turismeorganisationerne typisk står for. Det kan også være nye ydelser og produkter, der popper op som sidste led i værdikæden. Kroer, hoteller, campingpladser kan tilbyde nye oplevelser på baggrund af basis, og professionelle turoperatører kan bruge fundamentet til naturoplevelser og dermed skabe udvikling i områderne langs Gudenåen. Gudenåens oplevelser kan endelig også bruges i forhold til at øge borgernes almene sundhed, tilbud til skoler, børnehaver osv.

TRÆKSTIEN – ET EKSEMPEL PÅ VÆRDIKÆDEN Den renoverede Træksti mellem Silkeborg og Kongensbro er et godt eksempel på værdikæden. Trækstien er i dag en 76 km lang vandrerrute langs Gudenåen mellem

NY VIDEN

Formidlingen skal også give den besøgende viden. Her er flere medier i spil, og opgaven løses af både kommunernes kommunikationsafdelinger, Teknik og Miljø samt turistorganisationerne.

FIND MERE OM GUDENÅEN PÅ: • oplevgudenaa.dk • oplevgudenaa.dk/podcast • Trækstien: https:// silkeborg.dk/ Borger/Natur/ Oplev-naturen/Traekstien • Gudenåen på facebook https://www.facebook.com/ oplevgudenaa • Gudenåstien fra kilde til fjord: https:// naturstyrelsen.dk/media/ 275628/gudenaastienvision-oghelhedsplan-060520.pdf

AUGUST 2020

GROBUND FOR ERHVERVSUDVIKLING I disse år vokser flere og flere virksomheder frem, hvis forretning bygger på oplevelser i naturen. Flere turoperatører arrangerer ture på Trækstien, på Himmelbjergru-

ten og på stien mellem Gudenåens kilde og Tørring. De, der arrangerer vandreture, melder samstemmende, at det er afgørende, at underlag og skiltning er i orden. Samtidig er flere hoteller, kroer og campingpladser begyndt at ”pakke” naturoplevelser sammen med prisen på seng og mad. Et samarbejde som Gudenåsamarbejdet giver derfor grobund for erhvervsudvikling i både byer og landdistrikter omkring Gudenåen. Og de nye aktører er vigtige i værdikædens led omkring markedsføring.

Foto: Silkeborg Kommune.

Silkeborg og Randers. Oprindeligt var stien en arbejdsvej, hvor pramdragerne, især i anden halvdel af 1800-tallet, trak pramme med varer mellem Silkeborg og Randers. Fra 2017 til 2020 har Naturstyrelsen og Silkeborg Kommune renoveret Trækstien mellem Silkeborg og Kongensbro – 22 km. Det har skabt en enorm interesse for Trækstien og dermed et øget behov for formidling og faciliteter. Desuden har de to pramdragerkroer på ruten – Svostrup og Kongensbro - oplevet stor kundefremgang. Også professionelle turoperatører arrangerer nu ture på den renoverede Træksti, hvilket også giver øget omsætning til blandt andet kroerne. Endvidere matcher den renoverede Træksti Silkeborg kommunes strategi om at være Danmarks outdoorhovedstad. Renoveringen af de 22 kilometer af Trækstien har med andre ord skabt fundament for udvikling på flere felter – også i forhold til erhvervsudvikling. Samme udvikling er på vej andre steder på Trækstien og ved Gudenåen, men den renoverede Træksti nord for Silkeborg afspejler i særlig grad, hvordan en unik ”facilitet” kan skabe udvikling på flere parametre.

EN GUDENÅSTI FRA KILDE TIL FJORD? Naturstyrelsen udgav i maj 2020 en vision for en GudenåSti fra kilde til Randers Fjord. Trækstien er en del af denne sti, ligesom Himmelbjergruten, Gudenåruten fra Voervadsbro til Gl. Rye samt stien fra Gudenåens kilde til Uldum Kær er det. Alle Gudenåkommuner deltog i kortlægningen og beskrivelsen af GudenåStien: Hvor langt er vi, og hvor meget mangler for at nå målet? Der er ingen tvivl om, at en sti af en vis kvalitet, der følger Gudenåen fra kilden til udløbet i Randers Fjord – eller eventuelt helt til Kattegat - vil skabe en enorm opmærksomhed og danne grobund for udvikling langs Gudenåen.

Den renoverede Træksti nord for Silkeborg. Strækningen mellem Silkeborg og Kongensbro ejes af Naturstyrelsen, mens strækningen mellem Kongensbro og Randers er fredet og i privat eje. Foto: Silkeborg Kommune

TEKNIK & MILJØ

TEKNIK OG TURISME

AUTOCAMPERE: EUROPAS HURTIGST VOKSENDE TURISME Autocamperturismen er Europas hurtigst voksende turisme med 2-cifrede vækstrater i antallet af ny-indregistrerede biler. Der er nu knapt 2 mio. autocampere i Europa. Autocamperturister på tur er populære, for de omsætter mere end det dobbelte i lokalsamfundet i forhold til fastliggere på campingpladser, og de har kun brug for ganske få faciliteter ud over et kørefast underlag. Her er en kvik-guide, hvis I også vil byde ”uventede gæster” velkomne til kommunen.

TEKST / JYTTE JAKOBSEN DANMARKS FRIE AUTOCAMPERE

FOTOS/

AUGUST 2020

EGESKOV MUSEUM

Det vigtigste for danske AC-turister.

TEKNIK & MILJØ

utocamperen er en personbil, et M1-køretøj, som må parkere indenfor en evt. afmærkning i de tidsrum, som gælder for andre personbiler. Alle bilister må hvile og raste med henblik på at kunne køre videre og også sove i bilen eller holde picnic. Campering er noget andet – her tager man et område i sin besiddelse gennem længere tid, og i den nye Vejledning om campingreglementet, VEJ nr. 9426 af 02.07.2020, er denne forskel uddybet. Kommuner må fremme turismen både ved at etablere, støtte og også drive pladser til autocampere, så længe formålet ikke er at opnå en fortjeneste. Dette også, selvom f.eks. campingpladser herved evt.

Servicefaciliteter Rødvig havn: Etableringspris ca. 25.000 kr.

udsættes for konkurrence. Stiller kommunen servicefaciliteter til rådighed, kan der opkræves betaling herfor.

HVORDAN FUNGERER AUTOCAMPEREN? Autocamperen er udstyret med seng, opholdsområde, badeværelse

NY VIDEN

OM AUTOCAMPERTURISTER: Havnefogeder i lystbådehavne, hvor autocampere ofte mod betaling parkerer for natten, fortæller, at autocamperfolk er meget nemme og rolige gæster. Knapt så positivt høres det, at autocamperne synsmæssigt fylder meget på kønne steder, og at campingpladsejere citeres for, at autocamperfolk fylder de offentlige skraldespande med affald. Dansk Kyst og Naturturisme og mange tyske statistikker viser, at 75 % af autocamperturisterne er over 60 år, at de ofte er tidligere sejlere eller campister, at de er gode turister, som bidrager markant til omsætningen i det lokalområde, hvor de overnatter, og at autocamperturismen har en meget lang sæson, fordi 50% af autocamperne kører året rundt. Hvert udsagn har fat i en stump af den virkelighed, der er autocamperturismen. De kan bruges til at danne et billede af, hvor og hvordan autocamperturismen bedst kan udvikles i trit og harmoni med de samfund og de byer, som opsøges af turisterne. Med en passende afstand fra havelågen synes de fleste mennesker, at det er spændende at få autocampere på besøg. Hermed opstår en mulighed for øget lokal omsætning året rundt, for autocamperturister på tur handler ikke via internettet – de handler lokalt. BYD AC-TURISTERNE VELKOMMEN Det er ønsket om uafhængighed, fleksibilitet og frihed, der driver autocamperturisterne, som er meget mobile. Føler de sig ikke velkomne, kører de videre til nabobyen – eller til Tyskland, Sverige eller Norge, det tager kun få timer. En god modtagelse sker ved annoncering af gode pladser i internationale App´s, opsætning af P-tavler med autocamperundertavle og et ”Velkommen til XXX-by”-skilt med relevante informationer samt anlæg af helt enkle faciliteter et par steder i kommunen. Autocamperfolket tiltrækkes af centralt beliggende P-pladser i AC-størrelse ved restauranter, cafeer og shopping-muligheder og af kønne P-pladser i naturen, gerne ved vandet. Ved indkøbscentre er store P-plad-

Vi er stolte af vores by og vil gerne have besøg af autocamperfolk. De giver liv i byen, vi lærer andre mennesker at kende, og det skaber omsætning i vores butikker.

- Borgmester i Locqueltas (Fr., 1800 indbyggere)

Autocamperen på Egeskov museum blev bygget til kunstnerfamilien Swane, som 1947-67 kørte årelange ture i Spanien og Portugal. Den ultimative frihed krydret med inspiration gennem de sprossede vinduer.

ser forudsætningen for, at både turister og kommunens ”egne” autocamperejere kan handle.

PRAKTISKE KRAV Vejreglernes anbefaling for en P-plads i AC-størrelse er på 4 x 8 m – til et decideret overnatningsområde er en bredde på 5,5 m. ønskelig af hensyn til brandsikkerhed. Hvor der er mennesker, er der affald. Autocamperens spildevandstanke og affaldsspande skal kunne tømmes på rette sted og i rette sortering, for ønsker man turismen og dens omsætning, må også affaldet herfra kunne modtages. Servicefaciliteter og vand kan stilles til rådighed, evt. mod betaling. KAN DET BETALE SIG? Jo større mobilitet – desto større døgnforbrug. Som fastligger på campingplads ligger forbruget omkring 150 kr./døgn alt inkl. Autocamperturister på tur har et døgnforbrug på 325-475 kr./person. Med 2 personer pr. autocamper og 70-75 overnatninger om året skaber hver autocamper en lokal omsætning på 50-70.000 kr./år.

FAKTABOKS Danmarks Frie AutoCampere er Danmarks yngste, næststørste og mest aktive autocamperforening, www.dfac.dk. DFAC er uafhængig og yder ikke rådgivning, men bistår gerne kommuner og private med erfaringer, tips og ideer.

AUGUST 2020

og køkken. Ud over brændstoftanken har autocamperen tanke til hhv. sort og gråt spildevand samt frisk vand, hvorved den er uafhængig af faste installationer i flere dage. I disse corona-tider er autocamperen med 1-2 håndvaske ret praktisk. Tømning af tanke og påfyldning af vand sker på motorvejens rastepladser, i havne, på campingpladser eller på kommunalt ejede anlæg. Er der langt mellem anlæggene, vil turisterne kun opholde sig få dage i området. Til varme, madlavning og til køleskabet bruges ofte gas, og mange har solceller på taget til at forsyne de 2-3 store batterier, der sørger for strøm til bl.a. lys, tv og computerbrug, når bilen holder stille. Autocamperens faciliteter med seng, køkken og bad gør, at mange handicappede kan kompensere for deres handicap og få naturoplevelser, som ikke er mulige på anden måde – fri teltning og shelters er primært for de yngre og raske. Samtidig er autocamperen normalt bil nr. 2 – eller familiens eneste bil - og bruges derfor også til daglig kørsel i det omfang, det er muligt at parkere bilen.

Kontakt: info@dfac.dk

TEKNIK & MILJØ

TEKNIK OG TURISME

GENTÆNKNING AF TURISMEN:

HVORDAN KAN TURISME UNDERSTØTTE EN BÆREDYGTIG UDVIKLING EFTER COV TEKST / JANNE LIBURD & ANNE-METTE HJALAGER

Center for Turisme, Innovation og Kultur Syddansk Universitet ILLUSTRATIONER/ NØRRØN/ Spektrum Arkitekter

Turismen skal ikke blot genstartes. Den skal gentænkes. Der er tre vigtige områder, hvor kommunerne har afgørende indflydelse, og hvor turismens vilkår og muligheder med fordel kan tænkes ind som middel til at understøtte en bæredygtig udvikling. Den første er at revitalisere bymidterne og passe på kulturarven. Den anden er at indarbejde klimasikring med multifunktionelle formål, så investeringerne både kommer borgere og besøgende til gode. Den tredje består i at udvikle flere naturressourcer og tage dem varsomt og velplanlagt i anvendelse til fritids- og turismeformål.

AUGUST 2020

omme sommerhusområder, hoteller, museer og badelande. Der har været mankoer i turisterhvervets omsætning, og den drastiske lukning resulterede hurtigt i krav om offentlig støtte. Det har turisterhvervet fået i form af lønkompensation, sommerpakker m.v. I løbet af sommeren vil dele af turisterhvervet have genvundet noget af det tabte. Men der er dog ingen grund til at lade en krise forbigå uden at innovere og gentænke turismen. Turismen kan sagtens bidrage til en mere bæredygtig

TEKNIK & MILJØ

udvikling til gavn for både nuværende og fremtidige generationer. Danskerne er begyndt at få øjnene op for Danmarks herlighedsværdier. Mange besøger nye egne af landet og oplever Danmark på helt nye måder, nu med passende afstand. Der er efterspørgsel efter mere udeliv, og solhatten og badebukserne kan fint suppleres med gummistøvler og uldsweater. Vi kan ikke vide, om dette er en varig adfærdsændring. Men den giver inspiration til at gentænke og ikke bare genstarte turismen.

NY VIDEN

Der er ikke længere brug for, at offentlige midler går direkte ind i turisterhvervets vandførende lag. Under Coronakrisen har der været bud efter kommunale bidrag til kampagnemidler for at tiltrække turister til velkendte ferieformer. Men det er nu engang ikke kommunernes opgave at bekoste markedsføring på vegne af turister-

BEFOLKNINGENS VELFÆRD FØRST Hvis et sted ikke rummer livskvalitet for lokalbefolkningen, så holder turisterne sig oftest også væk. De kommuner, som ønsker at fremme og modulere turismen i en mere bæredygtig retning, må tænke den tæt og konstruktivt sammen med de lokales behov og ønsker. Lokalbefolkningen har meninger og indsigt, og de skal naturligvis inddrages. De fleste kerer sig om deres bosted, de bidrager gerne aktivt med egen viden, og de lader sig udfordre af ny viden. Sammen med danske og internationale kunstnere har befolkningen i Selde i Skive Kommune eksempelvis aktiveret egne fortællinger og genskabt stedet som kunstlandsby. På mange huse foldes historierne ud, og over Brugsens frysedisk hænger en kontrastfyldt skulptur. Beboerne er både blevet mere tilfredse med deres landsbyliv, og de er blevet ambassadører for Selde og omegn. I de store byer ses ligeledes kreative ressourceaktiveringer. For eksempel er Kirken Absalon på Vesterbro i København blevet et åbent socialt mødested, der er lokalt forankret med en tydelig international profil. Der er mange tilsvarende positive eksempler på koblingen mellem turisme og lokale initiativer. Men de løser næppe alene de større, samfundsmæssige opgaveområder. Det kræver en gentænkning af turismens muligheder i kommunerne. BYCENTRENE MÅ IKKE DØ Døende bycentre er ikke bare en effekt af e-handel og privatbilisme, men også af manglende politisk og økonomisk prioritering. Coronakri-

sen har gjort det endnu sværere at drive erhverv, forretning og kulturliv i bycentrene, og situationen er nu blevet meget alarmerende. Turister elsker at ose og shoppe i byen, men det er næppe sandsynligt, at de vil finde det interessant at besøge Silvan eller Lidl ved omfartsvejen. Både den materielle og immaterielle kulturarv forsømmes, hvis ikke beboere og erhvervsdrivende kan se mening og økonomi i at være til stede i byen. Der er en reel fare for, at bykvaliteter og dermed meget væsentlige turistattraktioner går tabt for eftertiden i den nedadgående spiral. Der skal nyt kommunalt mod og innovative metoder til at genrejse bycentrene.

KLIMASIKRING ER OGSÅ EN TURISTATTRAKTION Skaterbaner kan fungere som nødreservoirer for stormflods- eller skybrudsvand og som møblement og inventar til festivaler. Det er eksempler på en innovativ, multifunktionel klimaløsning, der samtænker et aktivt fritidsliv og dermed også turismepotentiale med hård kystog klimasikring. Investeringsbehovet i 40 danske kystbyer til kystog klimasikring de næste ti år anslås til mellem to og fire milliarder kroner. Hvis blot 25% anlægges som multifunktionelle strukturer, udgør erhvervspotentialet mindst en milliard kroner. Hertil anslås 10-20% i direkte værditilvækst fra øget turisme, svarende til 100-200 millioner kroner over ti år. Yderligere vil der komme jobskabelse, øget bosætning, højere livskvalitet m.v. Fremtidig kystsikring og klimaløsninger skal ikke blot holde vandet ude, men bør være multifunktionelle, æstetiske og smarte. Investeringer i sådanne faciliteter vil blive et synligt bevis på kommunernes civilsamfundsengagement og økonomiske omhu. Mange stadigt mere intensivt anvendte sommerhusområder står over for at skulle have energiforbruget omlagt og spildevandsrensningen moderniseret. Uden særlig grund er Danmark sakket agterud i feltet for smarte kystsikrings- og trafikløsninger, samt ressourcehåndtering med brug af avanceret ICT. Danmark har en lang tradition

AUGUST 2020

E VID19?

hvervet. Det skal erhvervet selv i samarbejde med VisitDenmark og destinationerne. Derimod bør kommunerne tage nøje bestik af turismens muligheder for at skabe værdi på mange forskellige niveauer. Kommunernes ansvar for at forvalte de natur- og bymæssige ressourcer, som er afgørende for, at det er fantastisk at holde ferie i Danmark. Kommunerne skal også fremme bosætning og erhvervsudvikling i de egne, der er genstand for turisme.

TEKNIK & MILJØ

TEKNIK OG TURISME

TEKST / BRIT BRUS

Kommunikationskonsulent, Esbjerg Kommune

for fremragende planlægning og gennemførelse af nødvendigt og funktionelt design. Det er et troværdigt argument i turismekampagner. Der er ingen grund til at forfalde til at ville ’lokke’ turister til Danmark eller gå på kompromis med de stedbundne eller æstetiske kvaliteter.

AUGUST 2020

NATURAREALER I SPIL Kommunerne deler ansvaret for forvaltningen af naturressourcerne med indtil flere ministerier, styrelser og tusindvis af grundejere. Det er ikke altid nemt at manøvrere i. Men kommunerne har netop det lokalkendskab, som skal til for at sikre en bæredygtig beskyttelse og en varsom benyttelse. De må være garanter for, at der sker en samtænkning med turismeudviklingen i sommerhusområder og byzoner. Måske handler det om en naturgenopretning eller skovrejsning, som langsigtet vil komme både beboere og turister til gavn. Og klimaet for den sags skyld. Landskabsværdierne er helt afhængige af mødet mellem land og by, og det har kommunerne en bestemmende indflydelse på gennem deres planlægning. Mange borgere, erhvervsdrivende og turister er usikre på, hvordan de må bruge naturen og landzonen, og der opstår let utilsigtede konflikter. Kommunerne kan tage initiativ til at afklare planlægningsforholdene for forskellige typer af fysiske anlæg, særligt omkring fritidsaktiviteter i naturen. Gennem et intensivt og tværgående samarbejde har mountainbikere eksempelvis fået meget bedre vilkår, samtidig med at de får klarere incitamenter til passe på vores fælles natur. AKTIV SAMSKABELSE OG INNOVATION Den brede involvering og samarbejdet med borgerne kan med fordel også omfatte turister, hvoraf mange ønsker at komme lidt tættere på det levede liv. Nogle vil gerne medvirke aktivt til at passe på det sted, som de har valgt at besøge. Det handler derfor om 32

TEKNIK & MILJØ

at skabe meningsfulde oplevelser og relationer sammen med andre. Forskellen er markant. Fremfor at se turisten som en passiv statist på sightseeing, der er blevet lokket til en given destination, fordrer samskabelsen en velkommen aktiv inddragelse. Udover værdier forbundet med en unik oplevelse skabt sammen med de lokale parter opstår der latente muligheder for bæredygtig turismeinnovation. Som forskere er vi sammen med Tønder, Fanø og Varde kommuner engageret i en række innovative, sundhedsfremmende aktiviteter for sårbare ældre. Sigtet er at få flere ud i naturen på den gode måde. Gennem co-designede aktiviteter opstår der nye, værdibårne fællesskaber blandt borgere og besøgende, som sammen kerer sig om naturen på frivillig vis. For dansk turisme var Covid19 en sundhedskrise, en mobilitetskrise og en økonomisk krise. Den tydeliggjorde, at traditionelle løsninger ikke forslår, når det handler om komplekse udfordringer. Den viste også, at udfordringerne er forskellige for hver enkelt kommune, og at opgaverne bedst løses i fællesskab. En gentænkning af turismen rummer nye muligheder for at bidrage til FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling til fælles gavn og glæde for kultur og kulturarv, klima og natur, borgerne og de kommende generationer.

frivillige fra Tyskland, Danmark, Frankrig, Italien og Spanien rejser til Mandø. Med sig har de to camp-ledere, og i 14 dage skal hele gruppen bo og arbejde på Mandø. Deres base bliver to campinghytter på øen, og de bliver budt velkommen af Mandø Fællesråd. De skal opleve livet på en ø i Vadehavet, hvor vejforbindelsen til fastlandet oversvømmes to gange i døgnet.

FØRSTE WORK CAMP Når gruppen ankommer, bliver det startskuddet til den første work camp på Mandø. Deltagerne kan se frem til at være tæt på naturen og have den som den primære kilde til oplevelser. En del af oplevelsen

NY VIDEN

Eksperiment på Mandø:

Er fremtidens turisme grøn og frivillig? Denne sommer danner Mandø ramme om et forsøg med frivillig turisme. Nationalpark Vadehavet, Mandø Fællesråd, Mellemfolkeligt Samvirke og Esbjerg Kommune arbejder sammen om at afprøve en konstellation, som bringer frivillige til Mandø for at arbejde og blive en del af øsamfundet i to uger. denne form for turisme kan gå hen og blive en vigtig kategori indenfor oplevelsesøkonomien. I begyndelsen bar den frivillige turisme præg af at have et humanitært formål, men nu vinder en mere grøn profil også frem, hvor klimaforandringer, naturpleje og -fremme er i fokus. Uanset hvilken form for frivillig turisme der er tale om, så handler det i bund og grund om, at man bliver en del af noget, der er større end det enkelte individ. Ved at give en hjælpende hånd kommer man også tæt på kulturen og det lokale islæt. Ligesom det er tilfældet på Mandø, hvor deltagerne kommer til at opleve økulturen.

bliver også at udføre forskellige opgaver. Det kan f.eks. være at trimme beplantning, rydde op, samle affald i naturen, sætte skilte op langs gåruter på øen osv. Deltagerne skal være en del af øsamfundet, dog afbrudt af sightseeingture til fastlandet. Undervejs skal de også være en del af en co-creation workshop. -Det er interessant for os at høre om deltagernes bevæggrunde for at tage på Work Camps og i det hele taget høre om, hvorfor de vælger at rejse ud som frivillige, og hvad de forventer at få ud af opholdet. Med denne workshop kan vi spore os ind på deres motivation, og det kan danne grundlag for at arbejde med lignende forløb i nationalparken, siger Bettina Munch, event- og udviklingskonsulent i Nationalpark Vadehavet.

FERIEN BLIVER BRUGT PÅ AT HJÆLPE Den frivillige turisme, også kendt som volunteer tourism, har en stigende stjerne, og der er tegn på, at

VOLUNTEER TOURISM/FRIVILLIG TURISME • Den frivillige turisme, også kendt som volunteer tourism, har en stigende stjerne, og der er tegn på, at denne form for turisme kan gå hen og blive en vigtig kategori indenfor oplevelsesøkonomien. • I begyndelsen bar den frivillige turisme præg af at have et humanitært formål, men nu vinder en mere grøn profil også frem, hvor klimaforandringer, naturpleje og -fremme er i fokus.

AUGUST 2020

Sammen om noget større: Deltagerne i den første work camp på Mandø kommer ikke kun for at kigge. De kommer for at deltage i ølivet og i arbejdet med pleje og beskyttelse af den særegne natur.

LOKAL LYST OG VILJE Ideen om at bringe den frivillige turisme til Mandø udspringer af det tætte samarbejde mellem Mandø Fællesråd, Nationalpark Vadehavet og Esbjerg Kommune. Gennem flere projekter er øens udvikling i fokus, og det var Nationalpark Vadehavet og Esbjerg Kommune som tog initiativ til at undersøge mulighederne for at bringe den frivillige turisme

i spil via Mellemfolkeligt Samvirkes rejseprogram, GlobalContact. -Mandø byder på noget af det mest spændende natur i Danmark. Det har vi en interesse i at bevare, samtidig med at vi gør Mandø tilgængelig for oplevelser. Her kigger vi på, om der kan skabes oplevelser, som udfordrer det sædvanlige besøg på et par timer på øen. Kan der skabes mere meningsfulde oplevelser, som også bidrager positivt til ølivet?, siger Christina Føns, miljøchef i Esbjerg Kommune. Efter august forventer både Nationalpark Vadehavet og Esbjerg Kommune at have høstet de nødvendige erfaringer i forhold til, om frivillig turisme med et grønt tvist er vejen frem. -Next step er ikke planlagt endnu. For vi vil første afdække potentialet, og så er det afgørende, at der er et lokalsamfund, som har viljen og lysten til at gå ind i det samarbejde og samspil, der skal til for at gøre forløbene succesfulde for både værter og gæster, slutter Bettina Munch.

• Uanset hvilken form for frivillig turisme der er tale om, så handler det i bund og grund om, at man bliver en del af noget, der er større end det enkelte individ.

TEKNIK & MILJØ

KLIMA

SAMSØS NYE KLIMAHANDLINGER Samsø Kommunalbestyrelse har behandlet en spritny klimahandlingsplan, som i efteråret skal være grundlaget for en dialog med borgere, erhverv og organisationer på Samsø. Handlingsplanen viser, at vi har tre store udfordringer: udslip fra transport, udslip fra landbrug og tilpasninger, fordi klimaet allerede ændres.

TEKST / KNUD TYBIRK

Projektleder & SØREN STENSGAARD

Forvaltningschef, Teknisk Forvaltning, Samsø Kommune

Samsø CO2udledninger (i tusind tons) i 2017 opgjort på sektorer. Netto-bidraget er ca. 13,5 tusind tons eller 3,6 tons/ indbygger. Negativ el-import betyder eksport af VE-el, som erstatter fossil energi. I vores regnskab indgår lokale data fra færgernes energiforbrug og ikke de landsdækkende gennemsnit.

i har på Samsø længe sagt, at vi er en Vedvarende Energi-ø og CO2 neutral. Klimahandlingsplanen inkluderer - som noget nyt - landbrug, spildevand og affald, og det nuancerer den fortælling. Planen er udviklet i et projekt fra Realdania og Concito, som Samsø Kommune har deltaget i, og mange tal baseres bl.a. på et nyt værktøj, udviklet i et parallelt projekt sammen med Energiakademiet, Planenergi og en række universiteter. Vi har siden 2004 eksporteret vores overskud af vedvarende energi (VE) til at erstatte ’sort’ el fra olie og kul i det danske el-net. VE-strøm fra Samsø kunne kompensere for færgerne, biler og lastbilers CO2-fossile udledning. Alle har nu ”kopieret” Samsø, så der i dag bliver produceret rigtig meget grøn vedvarende elektricitet til det danske el-net. Derfor er der mindre ’sort’ el at erstatte – og i 2028 forventes al strøm i det danske el-net at være grøn. Strategien med at kompensere for udslip fra transport ved at sælge grøn el virker mindre og mindre i fremtiden.

BALANCEN FORVÆRRES Klimahandlingsplanen viser ty-

Færgen kan lægges om til biogas – et biogasanlæg på Samsø er klart den vigtigste enkelthandling i klimahandlingsplanen.

deligt, at Samsø ikke længere er CO2-neutral, når nu også landbrug medregnes (figur 1). Og Samsø har fået nye udfordringer at arbejde med, fordi vi er blevet klogere. Spildevand, affald, industri og kollektiv trafik betyder meget lidt i det store billede på Samsø. Vi har nu fået mulighed for at indregne metan (en 25 x værre klimagas end CO2) og lattergas fra plantepro-

AUGUST 2020

MÅL MÅL MÅL

2017 2025 2030 2050

Transport

23 12 9 0

Varme (individuel og industri)

Elektricitet

-33 -10 0 0

Landbrug og arealanvendelse

Samlet CO2e Energi, varme, Transport, landbrug, arealanv.

TEKNIK & MILJØ

duktion (298 x værre end CO2) – så det nye regnskab er anderledes. Vi omregner alt til CO2-ækvivalenter i handlingsplanen, så vi har en fælles målestok og et fælles grundlag til at diskutere og prioritere, hvad vi kan gøre. Og klimagasbalancen for Samsø bliver værre endnu indtil 2028 – fordi el-nettets strøm generelt bliver grønnere - hvis ikke vi gør noget aktivt – sammen.

PRODUKTION OG FORBRUGS-UDLEDNINGER Men der er håb i handlingsplanen. Vi kan gøre noget – meget endda. Den største effekt, vi kan opnå på kort sigt, er ved at udfase fossile brændsler som diesel og benzin i transportsektoren (færger, lastbiler, traktorer, bilerne). CO2-udslippet fra landbruget i form af metan og lattergas er en stor udfordring. Afgrøden binder meget CO2, når den vokser, men det frigives igen, når afgrøden spises,

MÅL

2025 12 2 -10 17

2030 9 0 0 14

2050 0 0 0 12

Målscenarier Samsø, inkl. landbrug og arealanv. i 1.000 tons CO2 ækvivalenter MÅLSCENARIER SAMSØ, INKL. LANDBRUG OG AREALANV. I 1.000 TONS CO2 ÆKVIVALENTER

NY VIDEN

22,5269594 20

23,35312201

21,07111801

19,791

17,319 14,471

13,63472865

11,67966845

10 3,829357566 0

12,471

8,879668448

2,072449566

2017

0,002453566 0 2030

2025

-10

0 2050

-10

-20

-30 -32,51258832

-40 Transport

Varme (individuel og industri)

Elektricitet

Landbrug og arealanvendelse

Samlet CO2e Energi, varme, Transport, landbrug, arealanv.

Samsøs klimagasudledninger fra 2017 (inklusive udledning fra tre færger og med fuldt ’fradrag’ for VE eksport) med scenarier for 2025, 2030 og 2050 med en lang række tiltag. Rød kurve viser det samlede udslip. Grøn kurve viser aftagende effekt af VE-eksport.

så det regnes for CO2-neutralt med denne metode. Vi producerer fødevarer til resten af landet, men udslippet af metan og lattergas fra produktionen er lokalt – og med i regnskabet. Det hænger sammen med metoden bag klimahandlingsplanen. Vi regner ud hvilke udledninger, der er fra produktionen – ikke fra forbruget. Selvom det jo er forbrugeren, der køber og spiser den mad, Samsø producerer. Det rejser et vigtigt principielt spørgsmål: er det forbrugerens eller landbrugets ansvar? Så både forbrugeren og landmanden har her en fælles udfordring: hvordan kan udslippet fra fødevarer blive mindre?

VI KAN GØRE NOGET - SAMMEN Klimahandlingsplanen skitserer en række ting, der kan gøres. Men hvem gør hvad? Og hvornår – og er det overhovedet de rigtige handlinger? I løbet af det næste halve

år mødes vi på Samsø – politikere, borgere, erhverv og foreninger. Vi skal blive enige om, hvad vi prioriterer i fællesskab, og hvordan vi kommer videre. Vi kommer ikke i mål uden en fælles indsats. Et biogasanlæg på Samsø er klart den vigtigste enkelthandling for Samsø. Vi kan med et biogasanlæg, der producerer brændstof til færgerne, med ét slag halvere transportens udledninger – og så virker det også på landbrugets udledninger ved at mindske metan-udslip fra stalden. Vi foreslår en række handlinger og scenarier for, hvad vi kan gøre indtil 2050 (figur 2). Men selv til den tid vil vi have en emission fra landbruget, så længe vi producerer fødevarer til byernes forbrugere – og det er helt fundamentalt umuligt at få i nul med denne opgørelsesmetode. Landbruget, som det nyeste klimaindsatsområde, er også det sværeste. Biogas reducerer husdyrenes udslip i stalden. Men dyrkning af afgrøder som kartofler, løg

VISIONEN – SAMSØ SOM KLIMANEUTRAL Ø • Samsø vil inden 2030 reducere klimagasudledningerne med 70% i forhold til 1990. • Samsø vil inden 2050 være en klimaneutral ø. • Samsø vil inden 2030 være en klimarobust ø, der løbende vil tilpasse sig- og modstå klimaforandringerne.

og korn giver også en stor udledning af klimagasser i form af lattergas fra omsætning af kvælstofgødning. Der skal tænkes nyt og skabes samarbejder om nye dyrkningsmetoder og omlægning af marginale jorde. Men vi kan ikke undvære landbruget. Eller færgerne for den sags skyld.

GLOBAL UDFORDRING – LOKALE LØSNINGER Selv hvis vi omstiller Samsø på rekordtid (som vi gjorde med Vedvarende Energi Ø), vil resten af verden udlede klimagasser – og vi ser allerede i dag klimaforandringer. Våde vintre og tørre somre påvirker allerede nu vort lokalsamfund. Og på et tidspunkt må vi også se i øjnene, at vi som ø er omgivet af havet – som forventes at stige. Klimahandlingsplanen peger på en række indsatsområder som vandlagring, håndtering af regnvand og kystsikring – noget vi kommer til at arbejde meget mere med. Den vigtigste pointe er, at vi kan måle os mod os selv – og vore handlinger. Vi skal ikke lave sammenligninger mellem f.eks. land og bykommuner, hvor vi har en naturlig arbejdsdeling på en række områder. Samsøs udfordringer afspejler Danmarks udfordringer. Klimahandlingsplanen viser nogle veje til, hvad vi selv kan gøre noget ved – og vi kan håbe, at flere instrumenter kommer i regeringens klimahandlingsplaner efter sommeren 2020.

AUGUST 2020

port, lan

MÅL

2017 23 4 -33 20

TEKNIK & MILJØ

Kort Nyt – fra hele Danmark /

TELTNING

DANSKERNE VISER STOR INTERESSE FOR AT SOVE I TELT I DET FRI overnatte én nat samme sted, man må højst slå to telte op samme sted, og teltene må maksimalt være til tre personer. • Teltning må kun ske på de træbevoksede områder i de udvalgte skove. • Brug kun åben ild på de dertil indrettede bålpladser. Hvis der ikke er en bålplads, brug trangia eller andet udstyr, hvor brænderen er indelukket. • Tag dit affald med dig – også toiletpapir. • Teltene skal være uden for synsvidde fra driftsog beboelsesbygninger, herunder f.eks. naboer og campingpladser samt bilveje.

Illu.: Freepik.com

I maj blev antallet af skove med fri teltning udvidet, så det nu er muligt at slå sit telt op for en nat i over 275 statsskove landet over. Over 30.000 har siden da undersøgt mulighederne for en nat i telt på Naturstyrelsens hjemmeside. Til sammenligning var der i samme periode sidste år cirka 2.000 unikke besøg på siden. Samme tendens gør sig gældende på Danmarks guide til oplevelser i det fri, udinaturen.dk, der har oplevet markant flere søgninger på fri teltning. Fri teltning er inspireret af allemandsretten i vores naboland Sverige og giver mulighed for at slå sit telt op i en række af statens skovområder uden at spørge om lov eller booke på forhånd. Fri teltning: 5 ting du skal huske • 1-2-3-reglen: Det er kun tilladt at

Kilde: Naturstyrelsen

OVERSVØMMELSE

Foto: Colourbox.

AUGUST 2020

Ny skabelon til risikostyringsplaner for oversvømmelse

TEKNIK & MILJØ

Kystdirektoratet har netop færdiggjort en skabelon, som kan bruges i det konkrete arbejde med udarbejdelse af risikostyringsplanen i den enkelte kommune. Skabelonen er et supplement til den vejledning, som blev udgivet i februar måned beregnet til de kommuner, der er udpeget som særligt oversvømmelsestruede risikoområder efter EU’s oversvømmelsesdirektiv. - De udpegede kommuner er forskellige og har forskellige udfordringer, så derfor findes der naturligvis ikke en facitliste, som alle umiddelbart kan bruge. Men den skabelon, som vi netop har færdiggjort, er en

god tjekliste, som sikrer, at risikostyringsplanen kommer rundt om alle nødvendige aspekter for at være fyldestgørende og effektiv, siger geofysiker og projektleder Kaija Jumppanen Andersen fra Kystdirektoratet. Hun anbefaler i øvrigt vejledningen i risikostyringsplanlægning og skabelonen som gode redskaber også til brug i kommuner, som ikke er udpeget i henhold til oversvømmelsesdirektivet, men som er udfordret af stigende vandstande og fremtidige oversvømmelser. Find skabelonen på kyst.dk Kilde: Naturstyrelsen

FRA KOMMUNERNE Hjælp os med at præsentere årets bedste projekter og tiltag i Årsnummeret af Teknik & Miljø. Hvad er JERES BEDSTE PROJEKT i år?

HAR DU EN IDÉ? Send os jeres bedste ideer til historier sådan:

Til december fejrer vi endnu engang det store og gode arbejde i hele landet med en årskavalkade over ”Det bedste fra Teknik og Miljø”. Del det nye og innovative, det anderledes, det krævende og de vilde ideer, der blev til virkelighed. Hvad er I mest stolte af?

Idé: Overskrift. Kort beskrivelse: Hvad handler projektet om, og hvorfor er det nyt, spændende, særligt? Hvem: Afsender, samarbejdspartnere. Haves skribent? Fotos: Vedhæft gerne. Deadline for ideer: 12. oktober 2020

s ka l NB: Der m nye o le ta være r, ro p jekte historier/ re e tidlig som ikke i bladet. t g ra b er

Formalia til artikler: 6000 anslag (tegn + mellemrum) i word. Billeder vedhæftes separat i originalformat. Deadline for aflevering af artikler: 2. november 2020 Send din idé til: redaktion@ktc.dk

Vi glæder os!

ALMEN BOLIG

GRØN BOLIGAFTALE 2020 – SÅ ER DET NU! TEKST / JESPER GRAFF THØGER

KTC, Formand for faggruppen for Almene Boliger, Vicekontorchef for Byrådssekretariatet, Gladsaxe Kommune ILLUSTRATION/ Freepik.com

Den nye boligaftale lægger op til fremrykning af byggeprojekter og renoveringssager i Landsbyggefonden, grøn screening og grøn garanti ved energirenoveringer. Det er NU, kommunerne skal være aktive for at få lokale mål inddraget i de sager, som Landsbyggefonden kommer til at prioritere den kommende tid.

ideløbende med corona-krisen blev der i maj måned indgået en politisk boligaftale for det almene byggeri for perioden 2021-2026. Boligaftalen bærer tydeligt præg af, at de almene boliger – udover at bidrage med boliger i kommunerne – også er en vigtig brik i de lokale og nationale vækstplaner. Den nye boligaftale lanceres som ”Grøn boligaftale 2020”, der især har fokus på klima- og miljø ved renovering af de almene boliger. Desuden indebærer aftalen en fremrykning af byggeprojekter i Landsbyggefonden for at få gang i samfundsøkonomien og sikre øget beskæftigelse under corona-krisen. Aftalen berører flere af de centrale elementer indenfor det almene byggeri, som f.eks. nybyggeri, billige boliger, effektiv drift og støttesagssystemet. Den største betydning her og nu for kommunerne er imidlertid nok fremrykning af renoveringssager i Landsbyggefonden og inddragelse af mere grønne hensyn i projekterne. I faggruppen for Almene boliger har vi de sidste par år haft årlige møder med ministeriet og flittigt afgivet høringssvar med forslag til forbedring af det almene boligområde. Vi er derfor tilfredse med, at mange af vores fokuspunkter rent faktisk indgår i den nye boligaftale. Boligaftalen betyder imidlertid ikke, at vi kan puste ud, da det er nu, at kommunerne skal være aktive for at få lokale mål inddraget i de sager, som Landsbyggefonden kommer til at prioritere den kommende tid.

AUGUST 2020

HVAD BETYDER DEN NYE AFTALE FOR RENOVERINGSSAGERNE? I skrivende stund kender vi ikke helt konsekvenserne af den politiske aftale, da den skal konverteres til lovgivning og derfra til Landsbyggefondens regulativer og vejledninger. Vi har dog allerede fået taget et smugkig på Landsbyggefondens vejledninger, der bliver gjort færdige lige efter sommeren. I store træk handler det om at få nedbragt en pukkel af støttesager, fremrykket projekterne og indført nye grønne hensyn i prioriteringen af sager. Indførelsen af en grøn screening af byggeprojekter i Landsbyggefondens støttesager er fornuftig i fremtidssikringen af boligmassen, og det ser ud til, at 38

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

Udsigten til en såkaldt grøn screening og prioritering af projekterne kan hjælpe kommunerne med at nå lokale og nationale klimamål, men kun hvis man deltager aktivt i tide.

UDNYT POTENTIALET I RENOVERINGSSAGERNE For at få fuldt udbytte af boligaftalens muligheder er det vigtigt, at kommunerne aktivt medvirker til tidlig dialog med især boligorganisationerne, men også med Landsbyggefonden. Det er den eneste måde at sikre, at de lokale kommunale værdier og mål kan blive en del af projekterne. Med dette råd følger derfor også opfordringen til at tage kontakten nu. En del af boligaftalens formål er nemlig at fremrykke sagsbehandlingen for at påvirke samfundsøkonomien, og derfor skal det forberedende arbejde i mange tilfælde startes allerede lige efter sommeren og gennemføres i efteråret 2020 – herunder også de politiske beslutningsprocesser. En del kommuner vil på nuværende tidspunkt have

modtaget orientering fra fonden om, hvilke sager, der er på vej. Det enkle første skridt er derfor at tage kontakt til de boligorganisationer, der er nævnt på Landsbyggefondens oversigt, og starte dialogen om byggeprojektet. Det er også her, at de kommunale mål for bygningsrenovering, klima og miljø skal drøftes med den almene boligorganisation. Så hjælp boligorganisationerne med at få konverteret de større strategiske kommunale målsætninger til konkrete tiltag i projekterne – det er en meget kosteffektiv indsats for kommunerne, da renoveringsstøttesa-

Hjælp boligorganisationerne med at få konverteret de større strategiske kommunale målsætninger til konkrete tiltag i projekterne – det er en meget kosteffektiv indsats for kommunerne. gerne ofte indebærer ingen eller kun lille direkte kommunal støtte set i forhold til de samlede renoveringsomkostninger og effekten af bedre boliger. Og apropos kommunale udgifter, så er det også ved at være sidste udkald for at opdatere udgifterne til støttet byggeri det kommende år. De lokale kommunale budgetforhandlinger løber af stablen i efteråret, og processen er naturligvis forskellig i kommunerne. Nogle kommuner har oprettet puljer til støttet byggeri, mens andre budgetterer konkret i forhold til, hvornår en byggesag gennemføres. Det vigtige skridt nummer to er derfor at få sikret budgettet til de sager, som Landsbyggefonden fremrykker, så kommunerne rent faktisk også kan følge op på dialogen om renoveringen og fremtidssikringen af de almene boliger.

AUGUST 2020

fonden vil prioritere sagerne ud fra boligafdelingernes energimærkning, forbedringspotentiale og totaløkonomiske overvejelser for projektet. Bekymringen går derfor ikke på de indholdsmæssige ændringer, men derimod på sagsbehandlingen og det forhold, at kommunerne pga. fremrykkede processer lokalt kan miste muligheden for at se på det almene boligområde ud fra en bystrategisk og helhedsorienteret vinkel, hvor fysiske renoveringer indgår på samme måde som sociale overvejelser, byudvikling etc. Især de grønne hensyn er i denne tid et spændende element i støttesagerne for kommunerne, da tilsagn fra Landsbyggefonden primært har været byggeteknisk begrundet. Udsigten til en såkaldt grøn screening og prioritering af projekterne kan hjælpe kommunerne med at nå lokale og nationale klimamål, men kun hvis man deltager aktivt i tide. Èt nyt forslag i det grønne spor er desuden en såkaldt grøn garanti for driftsbesparelser ved energirenoveringer. Garantien skal fungere som en motivator for de beboerdemokratiske beslutninger ved at sikre beboerne en minimumsbesparelse, hvis der gennemføres energirenoveringer. Præcis hvordan garantien udformes, vides ikke endnu, men udmøntningen og de løbende digitale målinger på boligernes indeklima giver i hvert fald nye muligheder for øget energioptimering – men også potentielle overvejelser om deling af data om beboerne og deres boliger.

TEKNIK & MILJØ

BYG

BR18 gav mere bureaukrati Frustrerede borgere, virksomheder og rådgivere er kun toppen af isbjerget i forhold til de udfordringer, som BR18 har givet. TEKST / MARIANNE WEDDERKOPP

Teknisk chef, Byg, Natur og Miljø, Svendborg Kommune

iden årsskiftet har det nye bygningsreglement BR18 været fuldt implementeret. Vi opererer i kommunerne under de nye regler og procedurer for kommunal byggesagsbehandling, og der er tale om et paradigmeskifte, som har skabt store forandringer i vores samspil med omverdenen. Som udførende myndighed er det kommunen, som frustrationerne over BR18 vendes mod, og dermed også kommunen, som først ser nødvendigheden af en hurtig justering.

AUGUST 2020

VIDTRÆKKENDE KONSEKVENSER I kommunen møder vi utilfredse borgere, virksomheder og rådgivere, der ikke forstår, hvorfor hele byggeansøgningsprocessen skal være så bureaukratisk og dyr. Frustrationerne er dog kun toppen af isbjerget. Under overfladen ses konturerne af de mere vidtrækkende konsekvenser. I forhold til store byggerier kan man frygte, at der bliver investeringsejendomme, hvor rådgivere presses til løsninger med laveste fællesnævner på alle parametre. Det vil være stik mod intentionen om at forbedre kvaliteten i vores boligmasse. I forhold til de små byggerier vil

40 Freepik.com

TEKNIK & MILJØ

der være lovlydige borgere, der pga. rådgiverhonorarer til dokumentation ikke kan opføre simple byggerier som drivhuse og carporte. Man kan frygte en stigning i omfanget af ulovligt byggeri, da nogle borgere ikke vil affinde sig med de urimelige krav, der stilles til opførsel af simple byggerier. Når ejendomme senere skal sælges, står vi i kommunerne med lovliggørelsessager, hvor det kan blive nærmest umuligt for både sælger og køber at levere den nødvendige dokumentation, endsige betale den.

tekniske myndighedsbehandling ved samme lejlighed. Resultatet ville blive en hurtigere byggesagsbehandling og en mere ensartet proces. Det er derfor paradoksalt, at resultatet i praksis er blevet det stik modsatte. Ganske vist er det blevet lettere at søge byggetilladelse til store, komplicerede byggerier, men med en ensretning af krav og procedurer er ansøgningsprocessen for almindelige byggerier blevet mere bureaukratisk, meget dyrere og dokumentationskravene minder om at skyde gråspurve med kanoner.

PARADIGMESKIFTET Paradigmeskiftet i BR18 følger i slipstrømmen på Statens mange digitaliserings-, effektiviserings- og afbureaukratiseringstiltag, f.eks. kampagnen ”Væk med bøvlet”. Med BR18 var det intentionen at give borgere og virksomheder flere valgmuligheder i byggerier, sikre en hurtigere og smidigere sagsbehandling og sikre kvaliteten i det, der bygges. Kongstanken var, at når rådgiverne under projektering af et byggeri alligevel skulle måle det op imod regler og lovgivning, så kunne de lige så godt stå for den

RÅDGIVERE I DOBBELTROLLE Med implementeringen af BR18 er størstedelen af den tekniske byggesagsbehandling i landets kommuner afskaffet. I stedet er der indført en certificeringsordning for så vidt angår konstruktions- og brandmæssige forhold. Siden årsskiftet er det certificerede private rådgivere, der har ansvaret for at dokumentere og kontrollere, at brand- og konstruktionskrav er overholdt. De bliver dermed både rådgiver og myndighed overfor bygherre. Der er endnu ikke tilstrækkeligt mange certificerede rådgivere, hvorfor der er ventetid på f.eks. brandrådgivere. Ventetiden er flyttet fra den kommunale sagsbehandling til den private, og sagsbehandlingen er samlet set ikke blevet

NY VIDEN

installatører skal afprøve og dokumentere, at installationer virker, og udarbejde driftsog vedligeholdelsesmanualer for installationerne. Dokumentationskravene er langt mere komplekse end tidligere. Det er stort set sådan, at almindelige borgere ikke længere selv kan søge en byggetilladelse til et mindre byggeri, f.eks. en carport. Selve byggeansøgningen vil nogle stadigt kunne udarbejde, men når projektet skal færdigmeldes, vil det være nærmest umuligt for lægmand at tilvejebringe den krævede dokumentation. Som eksempel kan vi se på en borger, der vil bygge en lille, fritstående carport, og som allerede har et skur og et drivhus på sin grund. De tre sekundære småbygninger vil tilsammen overstige 50 m2, og dermed skal der søges om byggetilladelse til carporten. I byggeansøgningen skal den indplaceres i brandklasser og ved færdigmeldingen skal fugtniveauet i byggematerialerne dokumenteres – det uagtet, at carporten er fritstående og ikke kan påvirke andre bygninger. Denne ’overflødige’ dokumentation kan den almindelige borger ikke udarbejde, og der skal derfor rådgiver på carportbyggeriet. Rådgiverhonoraret vil være uforholdsmæssigt stort i forhold til selve byggeriet, da det let løber op i 20.000 kr. for en carport.

smidigere. Arkitekter og ingeniører skal ud og købe specialrådgivning hos underleverandører, og for bygherrer er der kommet forøgede udgifter til rådgivning under BR18.

FRA SPARRINGSPARTNER TIL KONTROLLANT Den sagsbehandlende kommunes opgave består nu ’alene’ af den administrative byggesagsbehandling samt stikprøvevis teknisk byggesagsbehandling. Kommunens sagsbehandlere går derfor fra at være sparringspartnere, inden byggerier starter, til i langt højere grad at blive kontrollanter på afsluttede byggerier. Såfremt en stikprøvekontrol viser graverende fejl, vil det færdige byggeri skulle rettes til på et tidspunkt, hvor ændringer kan blive meget bekostelige.

BEHOV FOR JUSTERINGER Konsekvenserne af BR18 vil være resultatet af den adfærd, som reglerne fremmer. Meningsløse krav og bureaukrati fremmer både opgivenhed og modstand hos bygherrer. Løsningen er ikke øget kontrol. I stedet skal der vilje og handling til at afmontere det bureaukrati og bøvl, som vi har fået opbygget. Det giver ikke merværdi for nogen. Fokus burde være på, hvordan vi i det offentlige bedst hjælper borgerne og virksomhederne. Hvordan vi får en smidig sagsbehandling, så der bliver mindre bureaukrati, uanset om processen foregår i offentligt eller privat regi. Det kalder på justeringer af bygningsreglementet, og det må gerne ske hurtigt.

AUGUST 2020

FORDYRENDE DOKUMENTATIONSKRAV I forbindelse med færdigmelding af byggerier kræves der i BR18 dokumentation med bl.a. afprøvnings- og funktionsrapporter. Rådgivere, entreprenører og

TEKNIK & MILJØ

PLANLÆGNING

Borgersamlinger for fremtiden:

ALBERTSLUND KOMMUNE VIL GIVE BORGERNE STÆRK STEMME I BYENS UDVIKLING I 2013 gik Albertslund Kommune forrest med landets første politik for borgerinddragelse. Det gjorde kommunen ovenpå en lang tradition med demokratiet i hovedrollen, som går helt tilbage til 1960’erne, hvor borgerne aktivt var med til at skabe den levende by på bar mark. Nu skal landets kun anden borgersamling give borgerne i Albertslund en stærk stemme i udviklingen af fremtidens by

TEKST / JANUS ENEMARK NISSEN

Chefkonsulent, Kommunikation og Presse, Albertslund Kommune

AUGUST 2020

emokrati er og har altid været en selvfølgelighed i Albertslund. Byen har fra start haft fokus på udvikling af et lokalt demokrati med stor vægt på at inddrage hele Albertslund. Nu er kommunen igen med til at bane vejen, når det handler om at tænke nyt, understøtte og gentænke demokratiet. Kommunen inviterer borgere til at bidrage til den politiske beslutningsproces med en borgersamling, som der er gode erfaringer med fra blandt andet Dublin og København.

TEKNIK & MILJØ

Demokratirådgiverne fra We Do Democracy hjælper Albertslund Kommune med at facilitere den borgersamling, som skal rådgive byens politikere og udarbejde anbefalinger til et centralt emne for byens fremtid. Borgmester Steen Christiansen siger: -Albertslund står foran en udvikling af byen, som skaber mulighed

Borgmester Steen Christiansen og resten af kommunalbestyrelsen har udsigt til at få anbefalinger til byens fremtid fra en borgersamling med et repræsentativt udsnit af borgerne i Albertslund.

for op mod 10.000 nye borgere over de næste 10 år. Vi ønsker borgernes hjælp til at forestille os, hvordan et fremtidigt Albertslund

NY VIDEN

KAN GØRE BRUG AF EKSPERTPANEL Som en del af arbejdet i borgersamlingen får medlemmerne mulighed for at gøre brug af en ekspertgruppe, som særligt er nedsat med det konkrete emne for øje. De fem medlemmer har således alle gode kvalifikationer og forudsætninger for at kunne svare på spørgsmål, kvalificere og rådgive borgersamlingen i deres arbejde. -Ekspertgruppen har en meget vigtig rolle i at hjælpe borgersamlingen med at tilegne sig den viden, der klæder medlemmerne på til at deltage i processen og ikke mindst udarbejde kvalificerede anbefalinger. Det gør de både ved at stille sig til rådighed for borgersamlingen men også ved at hjælpe med at udvælge oplægsholdere, kvalitetssikre ekspertoplæg og do-

kumentation og udarbejde et baggrundsmateriale for behandlingen af borgersamlingens emne. Derfor har vi også gjort os umage med at samle en virkelig stærk ekspertgruppe, der er kendetegnet af stor legitimitet, faglighed, troværdighed og uafhængighed, siger Anne Mette Holme Bertelsen, der er projektleder på Borgersamlingen. Medlemmerne af ekspertgruppen er Esben Danielsen, Svend Erik Rolandsen, Elisabeth Gadegaard Wolstrup, Birgitte Svarre og Nadja Pass. Esben Danielsen er direktør for Lokale og Anlægsfonden og arbejder til daglig med udvikling af rammer for fritidsliv, og hvordan det forankres og skabes i dyb inddragelse med borgere og eksperter. Svend Erik Rolandsen er byplanlægger og partner i byudviklingsfirmaet CFBO. Han arbejder især med strategier for byudvikling i kommuner og byer, og konkret med planer for at ændre nedlagte industrigrunde, hospitaler og havneområder til nye bydele med boliger, kontorer, butikker, grønne områder mv. Elisabeth Gadegaard Wolstrup er direktør for By, kultur, miljø & beskæftigelse i Albertslund Kommune. Hun bruger dagligt sin viden indenfor eksempelvis cirkulær økonomi og strategisk byudvikling i sit arbejde for at videreudvikle Albertslund i en miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig retning. Birgitte Svarre er leder af Gehl Cities-team, som udvikler byrumsdesign- og planlægningsprojekter fra registreringer og analyser af byrum til konkrete anbefalinger og design. Nadja Pass er rektor for Samtidens Akademi, som er en ny form for læreanstalt. Hun står desuden bag Samfundslaboratoriet Borgerlyst og Samtalesaloner. Med den holdopstilling kan ekspertgruppen altså byde ind med hvert sit, når borgersamlingen har brug for at få perspektiveret, realitetstjekket eller gjort idé til noget mere håndgribeligt.

DEN 2. BORGERSAMLING I DANMARK We Do Democracy har faciliteret landets første borgersamling. Det var i Københavns Kommune, hvor politikerne ønskede hjælp fra borgerne til at forestille sig, hvordan gaderne i indre by i København (Middelalderbyen) skal bruges i fremtidens by med færre biler.

Borgersamlingen holdt fem møder fra august til november 2019. Her har de udvalgte borgere i samarbejde med forskellige eksperter og interesseorganisationer drøftet interesser, behov, konsekvenser og muligheder for hverdagslivet i indre by, hvis man begrænser bilernes adgang til bykernen. Borgersamlingen præsenterede efterfølgende deres arbejde med ni anbefalinger og seks bærende værdier for politikerne i Borgerrepræsentation på Københavns Rådhus. Anbefalingerne er blevet samlet i en hvidbog, som politikerne forpligter sig til at tage med i det videre arbejde. Om den model i Albertslund siger Steen Christiansen; -Vi tror på, at når forskellighed mødes og holdninger, forståelser og tilgange udveksles, er der grobund for at få fat om mange flere nuancer og skabe noget bedre. En borgersamling med et repræ-

Vi tror på, at når forskellighed mødes og holdninger, forståelser og tilgange udveksles, er der grobund for at få fat om mange flere nuancer og skabe noget bedre - Steen Christiansen

sentativt udvalg af borgere skal ikke forsvare en partilinje eller interesseorganisations dagsorden. Borgerne skal på baggrund af den viden, de får undervejs, og den dialog, de har med hinanden, udarbejde en række anbefalinger, som vil få betydning for den by, de ønsker sig. På den måde træder borgerne direkte ind i det demokratiske arbejdsrum. Det synes jeg, der er noget rigtigt ved, som jeg forventer mig meget af. I det her tilfælde tror jeg, det kan tage forudsætningerne for en bæredygtig byudvikling et nyt sted hen. I beslutningen om at udvikle demokratiet i Albertslund med et ambitiøst borgersamlingsforløb har politikerne også sagt ja til at støtte op om borgersamlingens arbejde og anbefalinger. I beslutningen står: ”…] Og Kommunalbestyrelsen støtter op omkring Borgersamlingens arbejde og udfald af anbefalinger – uanset andre politiske dagsordner og strategier. Kommunalbestyrelsen vil desuden behandle anbefalingen i relevante fagudvalg og i Kommunalbestyrelsen og i den forbindelse også redegøre for, hvordan anbefalingerne bliver fulgt – og eventuelt ikke fulgt.”

AUGUST 2020

skal se ud – hvad skal der til for at bevare og skabe nye stærke fællesskaber, når byen vokser med en tredjedel? Men hvorfor skal det lige være en borgersamling? Til det svarer Steen Christiansen: -I Albertslund Kommune har demokrati altid været et adelsmærke. Med brugergrupper, landets første politik for borgerinddragelse og en lang række initiativer, hvor borgerne har kunnet byde ind. Nu ønsker vi at lave borgersamlinger, hvor en gruppe borgere arbejder i dybden med et vigtigt spørgsmål i Albertslund og på den baggrund rådgiver og kommer med konkrete anbefalinger til os politikere. Jeg håber mange borgere vil melde sig, så vi kan stå på nogle solide anbefalinger for byens udvikling. Borgersamlingen er et supplement til det repræsentative demokrati og de mere traditionelle inddragelsesformater som f.eks. høringer og permanente råd/udvalg. I maj blev invitationer sendt ud til alle borgere i Albertslund Kommune, som er fyldt 16 år. De blev inviteret til at melde sig som interesserede i at deltage i en borgersamling, som får betydning for byens fremtid. Over 500 har meldt sig. Blandt dem udtrækker We Do Democracy et repræsentativt udsnit af borgerne, som over en periode fra august til december 2020 vil arbejde i dybden med, hvilken by Albertslund skal være i fremtiden.

TEKNIK & MILJØ

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

MÅLRETTET INDSATS GIVER GEVINST:

Kommuner og virksomheder har fået flere til at lade bilen stå Mens bilpendlingen i samfundet stiger, er det lykkedes en række kommuner og virksomheder at få flere medarbejdere til at vælge en grønnere transportform. Det viser erfaringerne fra mobilitetsnetværket Moving People, der i 2020 sætter ekstra fokus på cykling og samkørsel.

TEKST / SOFIE HOUGAARD NIELSEN

journalist, Gate 21. FOTO/ Mikkel Østergaard

ommuner og virksomheder kan påvirke medarbejderes transportvaner i en positiv retning ved at sætte fokus på emnet og hjælpe med samkørsel, tilbyde test af elcykler og stille omklædnings- og badefaciliteter til rådighed. Det stod klart, da resultaterne af Moving People-netværkets arbejde blev gjort op i slutningen af 2019. I netværket har 17 kommuner og mere end 80 virksomheder i hovedstadsregionen sat fokus på grøn transport.

AUGUST 2020

FLERE CYKLER OG GÅR TIL ARBEJDE Alle virksomheder i netværket er blevet tilbudt en transpor-

tundersøgelse både før og efter, de har lavet tiltag for at ændre medarbejdernes transportvaner. I virksomheder, der har iværksat ét eller flere tiltag for at fremme grøn transport, er andelen af pendlere i bil faldet fra 50 til 48 procent over en toårig periode. I samme periode er andelen af bilpendlere steget markant fra 54 til 59 procent i de virksomheder, som ikke har iværksat mobilitetstiltag, hvilket modsvarer den generelle udvikling i samfundet. - Vi har arbejdet med mobilitet gennem flere år, og vi ved nu, hvad der virker. Nu skal vi have den viden og de resultater ud til endnu flere kommuner og virksomheder,

Tiltag som udlån af elcykler, tilbud om cykelservice og kampagner får flere til at vælge cyklen.

TEKNIK & MILJØ

så vi kan få flere til at transportere sig på en grønnere måde, siger Anna Thormann Boesen. Hun er programleder for Bæredygtig Mobilitet hos partnerorganisationen Gate 21, der faciliterer Moving People-netværket. I de virksomheder, der aktivt har arbejdet med medarbejdernes transport til og fra arbejde, herunder særligt cykling, er andelen af cyklister og gående tilmed steget fra 16 til 19 procent.

TAL OM TRANSPORT En af de kommuner, der har sat fokus på transport og mobilitet i virksomheder, er Ballerup. Hver dag pendler mange mennesker til Ballerup Kommune, og det er derfor en udfordring for kommunen at reducere trængsel og CO2-udledningen på transportområdet. I 2012 var trafikplanlægger Tina Wexøe Ertbjerg derfor med til at starte et lokalt netværk for virksomheder, der gerne ville arbejde på at rykke medarbejderes transportvaner. Da Ballerup Kommune i 2016 kom med i Moving People, blev netværket udvidet med flere store virksomheder. Hun peger på transportundersøgelserne som et centralt redskab til at give virksomhederne konkret viden om medarbejdernes transport og dermed kunne argumentere for nye tiltag. Men frem for alt har det virket at tale om emnet. - Det virker, at vi italesætter transport, og at vi får fat i nogle ambassadører, som brænder for

NY VIDEN

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS RYKKER GRØN OMSTILLING Fredensborg Kommune skulle have kickstartet cykelsæsonen i april, men nedlukningen i forbindelse med COVID-19 bremsede planerne. Ifølge Hanne Collin Eriksen er det håbet, at kommunen gennem et nyt initiativ i Moving People kan få idéer til cykling i efteråret og til, hvordan endnu flere medarbejdere kan blive motiveret til at komme op på cyklen. Udover det nye initiativ – Cykelpartnerskab 2020 – sætter Moving People-netværket i år fokus på at udbrede samkørsel. Begge initiativer støttes af Region Hovedstaden og indgår som led i den grønne omstilling i hovedstadsregionen. Enhedschef og styregruppeformand for Moving People Kåre Albrechtsen fortæller, hvorfor det er vigtigt: - Et samarbejde som Moving People fremmer omstilling til grøn mobilitet – det viser resultaterne. Når region, kommuner, virksomheder, trafikselskaber og relevante organisationer står sammen om at skabe forandring, kan vi rykke ved transportvanerne. Det gavner trivsel, sundhed og klima, samt reducerer trængslen på vejene.

- Tina Wexøe Ertbjerg

mobilitetsdagsordenen, og som har et godt internt netværk. I starten sagde virksomhederne, at kommunen skulle løse trængselsproblemerne. Men nu har de indset, at de selv både er en del af problemet og en del af løsningen, siger Tina Wexøe Ertbjerg.

TIDEN ER MODEN TIL GRØNNERE VANER Fredensborg Rådhus har sat en række mobilitetstiltag i gang over de seneste par år. De har blandt andet afholdt cykelbazarer, hvor medarbejderne kunne prøve elcykler, få et sundhedstjek og få lavet et servicetjek af deres cykel. Rådhuset er også blevet re-certificeret som en cykelvenlig arbejdsplads, og kommunen har vedtaget en ny transportpolitik, der prioriterer

elcykler, elbiler og kollektiv transport i arbejdstiden. Kommunens mål er blandt andet at rykke på vanerne hos de mange medarbejdere, der har under 15 kilometer til arbejde, men tilbagelægger dem i bil. - Vi har fået rykket flere medarbejdere over på cyklen, og de er begyndt at tale meget mere om, hvordan de transporterer sig til arbejde. Da vi startede, var vi spændte på, om de ville synes, at det ikke var noget, deres arbejdsplads skulle blande sig i, men der har været rigtig god stemning omkring det, siger mobilitetsplanlægger Hanne Collin Eriksen og tilføjer: - Tiden er moden til, at man laver tiltag af den her slags. Folk vil gerne ændre vaner og gøre noget, der er både sundt og grønt.

FAKTABOKS Moving People Moving People var et projekt, der fra 2016-2019 engagerede 17 kommuner og mere end 80 virksomheder i hovedstadsregionen i arbejdet med at gøre medarbejdernes transport grønnere og sundere. I dag er Moving People fortsat som et netværk af kommuner og virksomheder, der iværksætter og afholder en række aktiviteter med transport som omdrejningspunkt. Projektet blev finansieret af Region Hovedstaden. Partnere Region Hovedstaden, Trafikselskabet Movia, Danmarks Tekniske Universitet og Gate 21 (projektleder). Projektdeltagere Albertslund, Ballerup, Brøndby, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Helsingør, Hillerød, Hvidovre, HøjeTaastrup, Ishøj, Københavns, Rudersdal og Vallensbæk Kommune. Herudover deltog mere end 80 virksomheder.

AUGUST 2020

Det virker, at vi italesætter transport, og at vi får fat i nogle ambassadører, som brænder for mobilitets dagsordenen, og som har et godt internt netværk

Se mange flere resultater på www.movingpeople-greatercph.dk

TEKNIK & MILJØ

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Kommunerne giver vigtigt løft til Danmarks infrastruktur – vi foreslår fem nye statslige puljer

Dansk Infrastruktur og DI Transport har sammen fremlagt en plan for at få flere investeringer i infrastrukturen i 2020 og 2021 og på længere sigt. Her har kommunerne en meget vigtig rolle, når det gælder vejnettet og den kollektive trafik.

TEKST / HENRIK FRIIS

branchedirektør for Dansk Infrastruktur, Dansk Byggeri

AUGUST 2020

FOTO/ Colourbox, Gestur Leó Gíslason og #2564593

TEKNIK & MILJØ

oronakrisen præger hele den politiske dagsorden – også i den grad kommunerne. På anlægssiden er anlægsloftet fjernet i år, og det har givet et langt større løft til investeringerne, end hvad der var regnet med. Det skyldes utvivlsomt, at der er givet øgede lånemuligheder, som mange kommuner benytter sig af. Danske Kommuners kortlægning af de ekstra investeringer i år viser, at kommunerne sætter ekstra skub for over 3,6 mia. kr. på anlægssiden, hvilket er mere end de ca. 2,5 mia. kr., der blev udmeldt i foråret, da regeringen besluttede at suspendere anlægsloftet. Og det er ikke kun de store kommuner, der fremrykker investeringer. En opgørelse fra DR viser, at de mellemstore kommuner pr. indbygger i Hovedstadsområdet fremrykker flest investeringer. Det kommer veje, cykelstier, fortove og bedre gadebelysning til gode udover renoveringer af f.eks. skoler, børnehaver og rådhuse. Vi ved dog ikke hvor meget, der præcist fremrykkes på vejområdet, hvor der er et stort efterslæb på vedligeholdelsen af vejene. Efterslæbet er af SAMKOM (KL, KTC, KVF og Vejdirektoratet) i 2017 opgjort til knap 4 mia. kr. Efterslæbet må formodes at være vokset siden da, da kommunernes udgifter til vedligeholdelse og genopretning har været faldende - endda også i de kommuner, som har den dårligste vejtilstand. Hertil kommer også

efterslæb på vedligeholdelse af bl.a. broer. Der er med andre ord også brug

for, at kommunerne fortsætter med den ekstra anlægsaktivitet i 2021, hvis efterslæbet på den kom-

NY VIDEN

VEJOMRÅDET BLØDER Både staten og kommunerne bruger færre og færre penge på at vedligeholde og anlægge nye veje. Sammenligner man 2019 med 2015 er investeringer i og vedligehold af vejnettet faldet med knap 30 pct. Fra 15 mia. kr. til 10,7 mia. kr. Ses der på budgetter og planer for infrastrukturen i fremtiden, bliver det endnu værre. Investeringerne i vejene falder yderligere og ender på 8,7 mia. kr. i 2025 – et fald på 42 procent sammenlignet med 2015. Faldet vil blive lidt mindre som følge af nye kommunale vejinvesteringer i år i lyset af suspenderingen af anlægsloftet – hvor vi ikke kender størrelsen endnu - men det ændrer ikke på det overordnede billede. Det er primært investeringerne i nye vejanlæg, der er dykket. Sidste år blev der brugt 40 pct. mindre på nye anlæg sammenlignet med 2015 (svarende til 3,7 mia. kr.), mens udgifterne til vedligehold og drift er faldet med 10 pct. Det er især Vejdirektoratets investeringer, der har taget et betydeligt dyk, men kommunernes investeringer i vejene er også faldet de seneste år. Kommunerne investeringer i vejanlæg er således faldet med 1,1 mia. kr. fra 2015 til 2019 (fald på over 25 pct.), mens driftsudgifterne i perioden er faldet med fire pct. Så der er i den grad behov for et løft af det kommunale vejområde, hvis efterslæbet på vedligehold ikke skal stige yderligere. Samtidig er der også behov for nyinvesteringer, der kan lette trængslen - både på selve vejområdet og når det gælder intelligente transportsyste-

mer i byerne (ITS). De fleste glemmer, at 80 pct. af persontransporten sker på vejene – en andel, der har været stigende de seneste år.

FEM PULJER TIL KOMMUNERNE Dansk Infrastruktur og DI Transport har sammen fremlagt en plan for at få flere investeringer i infrastrukturen i 2020 og 2021 og på længere sigt. Her har kommunerne en meget vigtig rolle, når det gælder vejnettet og den kollektive trafik. 95 pct. af vejnettet er kommunalt og kommunerne har en central rolle, når det gælder udbygning og forbedring af knudepunkter til den kollektive trafik, der også binder den kollektive trafik sammen med vejnettet. Planen foreslår derfor, at der oprettes fem statslige puljer til investeringer i infrastruktur, trafik og klimatilpasning, hvor kommunerne kan få tilskud. Det drejer sig om en pulje til cykeltrafik i form af bedre og flere cykelstier og projekter, der styrker trafiksikkerheden. Der er forslag om en pulje til styrkelse af trafikale knudepunkter, der skaber bedre sammenhæng mellem forskellige transportformer og binder det kollektive trafiksystem bedre sammen. Der skal også være en pulje til mindre projekter som afvanding af veje og opsamling af regnvand, faunapassager, udbygning af rundkørsler, bedre autoværn og andre forbedringer af trafiksikkerhed (fjernelse af ”sorte pletter”), støjreducerende tiltag samt udbygning til 2+1 veje og forbedring af hovedlandeveje. Derudover foreslås en pulje til ekstraordinær vedligeholdelse, der kan bruges til nye slidlag af asfalt, genopretning af veje, cykelstier og fortove samt renovering af broer. Her er der mulighed for at indhente noget at det omfattende efterslæb i vedligeholdelsen af det kommunale vejnet. Endelig foreslås en pulje, der skal sikre øgede kommunale investeringer til klimatilpasning og kystbeskyttelse samt en øget indsats fra forsyningsselskaberne, så oversvømmelser kan undgås. INFRASTRUKTUR SKABER VÆKST I KOMMUNERNE Udbygningen og vedligehold af infrastrukturen skaber ikke kun beskæftigelseseffekterne på kort

sigt, men i høj grad på lang sigt, fordi en effektiv og udbygget infrastruktur skaber grundlag for øget vækst og flere arbejdspladser. Det viser den seneste produktivitetsrapport fra Det Økonomiske Råd. Det Økonomiske Råd har analyseret udbygningen af motorvejen E45 i Østjylland i starten af 90’erne (Vejle-Horsens og to strækninger mellem Aarhus og Aalborg). Udbygningen af E45 har bidraget til vækst i beskæftigelse og erhvervsindkomst i både nærområder og i hele landet. En vækst, der vel at mærke ikke skyldes selve anlægsarbejdet som sådan, men de positive markedsvirkninger som følge af bedre logistik- og transportforhold, der skaber bedre erhvervsvilkår for både nye og eksisterende virksomheder. Det skaber igen bedre indtjeningsmuligheder og beskæftigelse. Interessant er det, at det kan tage op til 15 år, før gevinsterne manifesterer sig fuldt ud. Med andre ord er der virkelig tale om positive langtidsvirkninger, som kan lægge en solid bund under væksten i mange år – både i de berørte kommuner og i resten af landet. Så infrastrukturen fortjener en større opmærksomhed som vækstskaber, og her har kommunerne en helt central rolle, der fortjener at komme mere i fokus.

AUGUST 2020

munale infrastruktur skal indhentes. Meget tyder på, at mange af de bygge- og anlægsopgaver, der politisk er besluttet i år at fremrykke som følge af suspenderingen af anlægsloftet, først projekteres og udbydes efter sommeren. Det kan betyde, at opgaverne ikke kan nås i år, men rykkes ind i 2021, hvor der er fastsat et anlægsloft. For at de fremrykkede bygge- og anlægsopgaver i 2020 ikke kolliderer med 2021-loftet, bør der gives dispensation for, at disse opgaver må fortsætte i ind i 2021 uden at påvirke 2021-loftet. Ellers risikerer man, at planlagte bygge- og anlægsopgaver i 2021 udskydes eller droppes. Det vil være lidt som at rette smed for bager.

TEKNIK & MILJØ

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Broer Beplantning Trafiksignal

Belysning Udstyr

Skilt

Busskur

Fodgængerfelt Fortov

Asfalt

Brandhane Vejstriber Spildevand

Nedløbsbrønd

Affaldskurv

Midterrabat Vandledning

Afvanding

El-kabler

NYT SYSTEM:

VEJEN MOD BEDRE ASSET MANAGEMENT

Figuren giver et billede af, hvilke assets der kan være i forbindelse med en vej.

Vejdirektoratet er ved at indkøbe et nyt Asset Management Information System. Ved at samle de nuværende systemer, som i dag håndterer Asset Management, og udvide med andre assets, sikrer vi et samlet overblik over alle aktiver og deres tilstand samt behov for drift eller vedligeholdelse.

TEKST / AUGUST 2020

LILLIAN WESTERANDERSEN

Afdelingsleder, Vejdirektoratet

TEKNIK & MILJØ

sset Management understøtter målsætningen om sikre funktionelle og økonomisk optimalt vedligeholdte veje i overensstemmelse med politisk fastsatte ønsker og prioriteringer. I tilfælde af knappe økonomiske ressourcer skal vi kunne prioritere sikkerhed og funktionalitet samt redegøre for konsekvenserne for tilstand og økonomi ved at undlade det økonomisk optimale drift og vedligehold. For at understøtte denne proces er Vejdirektoratet ved at indkøbe et nyt Asset Management Information System. Vejdirektoratet har ansvaret for at planlægge, udvikle, drive og vedligeholde det statslige vejnet bestående af cirka 3.800 kilometer vej (motorveje og andre veje) og cirka 3.500 bygværker.

Der arbejdes løbende på at optimere indsatsen omkring kapitalbevarende vedligeholdelse af vores belægninger, bygvær-ker og vejudstyr således, at reparationer og udskiftninger sker optimalt i forhold til sikkerhed og funktionalitet og med det primære fokus at minimere de økonomiske omkostninger – også kaldet asset management. Asset Management er en internationalt anerkendt metode til at arbejde med drift og vedligeholdelse, baseret på fakta. Dvs. troværdige data om, hvilke aktiver (assets) man har, deres tilstand, behov for drift og vedligeholdelse, hvad dette koster og ikke mindst, hvordan man tilrettelægger sin indsats og prioriterer mellem de mange drift- og vedligeholdelsesop-gaver. Der findes mange assets i forbindelse med en vej. Den største del omfatter dog vejbelægninger, vejbefæ-

NY VIDEN

Det nye AMiS system vil i første omgang erstatte systemerne vej-man.dk/ belægningsoptimeringsmodulet (Belops) samt broforvaltningssystemet DANBRO.

stelser og byg-værker. Vejbelægninger er de øverste asfaltlag på en vej, mens vejbefæstelser er de underliggende bærelag. Bygværker omfatter broer, tunneler og store skilteportaler etc.

PÅ SIGT SAMLES ALLE ASSETS Drift- og Anlægsdirektør i Vejdirektoratet, Michael Kirkfeldt, fortæller: -For Vejdirektoratet handler Asset Management om forvaltning af assets. Det er målet at skabe sikre veje, bevare vejkapi-talen og opretholde vejens funktion over tid – både på kort og lang sigt. Som værktøj til denne styring anvender vi i dag en række it-systemer med en oversigt over de fysiske aktiver, altså assets, og den aktuelle tilstand baseret på vejtekniske målinger, visuelle inspektioner og tilstandsvurderinger. Flere af Vejdirektoratets nuværende it-systemer er ikke længere tidssvarende eller supporterede, hvorfor det blev beslut-tet at anskaffe et helt nyt it-system til at effektivisere processerne med styring og dokumentation af asset management. Et nyt Asset Management Information System vil give en række nye brugermuligheder, herunder bedre funktionalitet i forhold til rapporter og analyser, men også bedre mulighed for at prioritere mellem forskellige assets typer. Det er besluttet, at denne første fase frem mod 2022 afgrænses til basissystem, belægninger og bygværker, som er de kapitaltunge dele i vores asset management. Systemet skal dog anskaffes til at kunne indeholde alle assets, som vil blive implementeret i en efterfølgende projektfase. I praksis betyder det, at det nye AMiS system derfor i første omgang vil erstatte systemerne vej-man.dk/ belægningsoptimeringsmodulet (Belops) samt broforvaltningssystemet DANBRO. Ved på denne måde at samle de nuværende systemer, som i dag håndterer Asset Management, og udvide med andre assets, sikrer vi et samlet overblik over alle aktiver og deres tilstand samt behov for drift eller vedligeholdelse. Vores ønske er, at vi på en valid, transparent og troværdig måde vil kunne sige, hvad det koster at drive og vedligeholde vores veje, og vil kunne fortælle politikere og andre interessenter, hvad konsekvensen er, hvis ikke økonomien er til stede. Visionen er, inden for de givne rammer, at minimere vejnettets samlede levetidsomkostninger, samtidig med at vi sikrer, at det aftalte serviceniveau opretholdes. EN INDSATS FRA HELE ORGANISATIONEN For at vi kunne blive helt skarpe på kravene til det nye system, krævede det et tæt samarbejde mellem

mentering, inden udbuddet blev offent-liggjort i august 2019.

UDBUD I GANG Udbuddet blev lavet som et EU-udbud, og der er lagt vægt på, at det så vidt muligt skulle være et standardsystem. Vi modtog ansøgninger fra 12 virksomheder, som ønskede at komme i betragtning til prækvalifikation. Vurderingen af ansøgningerne fokuserede på, i hvor høj grad deres kontraktreferencer indeholdt de samme elementer, som vi efterspurgte. Vi valgte herefter at gå videre med 3 leverandører. Januar og februar 2020 er blevet brugt til at afholde møder med leverandørerne og gennemgå de indkomne tilbud. Grundet forsinkelser i forbindelse med COVID19 forventes kontrakten med den nye leverandør først at blive underskrevet i efteråret 2020. Når de værste begynderproblemer er fundet og justeringer foretaget, vil vi påbegynde implementering af belægningsmo-dulet i de kommuner, der har vejman.dk abonnement. Det vil samtidig være muligt for bl.a. brugere af DANBRO at tilkøbe abonnement på det nye bygværksmodul.

FAKTA: Asset Management er:

Asset Management er IKKE:

• En strategisk funktion

• En erstatning for kvalitetsstyring

• Et virksomhedstværgående mind-set • En strategisk disciplin, baseret på ‘line of sight’ – et sæt af sammenhængende aktiviteter • En erkendelse af, at et asset har en livscyklus • Lige vigtigt for økonomen og ingeniøren • Om at vedligeholde den funktionelle værdi af et asset og derved levere værdi for brugerne af et asset.

• En erstatning for projektledelse • Kun omhandlede vedligehold. • Kun for ingeniører. Enhver interessent bør involveres: medarbejdere, ledelse, eksterne rådgivere, entreprenører … • Kun en økonomidisciplin • En ”akademisk disciplin”

• Et samlet mind-set bestående af ‘sammenhængende aktiviteter i en organisation, med henblik på at bringe værdi til glæde for både organisationen og dens interessenter.

AUGUST 2020

FAKTA

Digitalisering & IT- området, Drift & Vedligeholdelsesområdet samt området for Belægninger, Bygværker og Målinger i Vejdirektoratet. Der lå et stort arbejde i at kortlægge og uddybe beskrivelserne af de faglige behov for at sikre, at mulige fremtidige leve-randører kunne få et godt indblik i vores nuværende og fremtidige ønsker til asset management. Samtidig var det vigtigt at sikre, at den IT-tekniske løsning for systemet var robust i forhold til IT best practice. Det har også været en prioritet i projektet, at systemet vil kunne håndtere flere vej- og bromyndigheder. Over halvdelen af kommunerne i Danmark benytter vejforvaltningssystemet vejman.dk (som belægningsoptimering er en del af), mens flere endnu benytter broforvaltningssystemet DANBRO. Der er derfor blevet gjort en indsats omkring at indhente og analysere de kommunale behov, så disse blev tænkt ind fra starten. Der har bl.a. været afholdt adskillelige workshops for både medarbejdere og ledere i kommunerne. Herudover har udvalgte kommunale ledere fra vejman.dk strategigruppen haft behovsdelen af selve udbudsmaterialet til gennemsyn og kom-

TEKNIK & MILJØ

Kort Nyt – fra hele Danmark /

SKOV

NATUR

REGERINGEN OG AFTALEPARTERNE BAG FINANSLOVEN SÆTTER TURBO PÅ URØRT SKOV Dyr og planter skal have bedre levevilkår. Regeringen og aftalepartierne bag finansloven sætter fart på udlægningen af urørt skov og stopper kommerciel træfældning i de 32 skove, som allerede er udpe-

get til urørt skov. Samtidig udlægges ny urørt skov i statens skove på et areal svarende til Fanø. De nye områder til urørt skov forventes udpeget i løbet af 2020.

STORMFLOD

”THE BIG FIVE” I DANMARK:

AUGUST 2020

TAG PÅ SAFARI I NATUREN

Du behøver ikke sidde mange timer i en flyver for at tage på safari. Faktisk er der flere steder i den danske natur, hvor du helt gratis kan opleve pelsede pattedyr og store rovfugle boltre sig til lands, til vands og i luften. På et nyt website har Naturstyrelsen samlet sit bud på Danmarks svar på ’The Big Five’. Her guider de til, hvor du kan være heldig at se vilde heste, krondyr, bison, spættet sæl og havørne i de statslige naturområder. Besøg nst.dk/safari 50

TEKNIK & MILJØ

Efter stormfloden: Nye guidelines til genopbygning Kystdirektoratet har i samarbejde med Katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole udarbejdet et sæt guidelines til at håndtere situationen umiddelbart efter en stormflod. De nye guidelines bygger på er-

faringerne fra oversvømmelsen fra stormen Bodil i Jyllinge Nordmark i 2013. Projektet er støttet af EU Interreg projektet FRAMES, der foruden Danmark har deltagelse af fire andre europæiske lande. Læs mere og find rapporterne på kyst.dk Kilde: Naturstyrelsen

Nyt om navne /

LEVERANDØRREGISTER AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

IKAST-BRANDE KOMMUNE

NY CHEF OG ORGANISERING PÅ TEKNISK OMRÅDE I IKAST-BRANDE KOMMUNE

Fortum Waste Solutions A/S Specialister i behandling af farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi. Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com.

Teknik og Miljø i Ikast-Brande Kommune har pr. 1. marts 2020 reorganiseret Teknisk Område. Herved er antallet af chefer reduceret fra tre til en. Området videreføres af Teknisk Chef, Jesper Hahn-Pedersen. og evner at se løsninger til gavn for borgere og virksomheder. Den første store opgave for Jesper Hahn-Pedersen har været at tegne en ny organisation, så organisationen bedst understøtter den enstrengede chefstruktur. Der er derfor ansat tre sektionsledere samt en leder for Plan og Udvikling. Sektionslederne understøttes af koordinatorer, der tilsammen skal sikre, at ledelsen - og dermed beslutningskompetencen - er tæt på fagligheden og den daglige drift.

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed indenfor byggeri, design, trafik, infrastruktur, miljø, vand, energi samt managementrådgivning. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden. Læs mere på www.ramboll.dk

Sweco A/S Europas største integrerede ingeniør- og arkitektvirksomhed. Kernekompetencerne dækker: Arkitektur, Design, Byggeri, Anlæg samt planlægning af tværfaglige projekter og specialistopgaver. Se mere på www.sweco.dk

FÅ NAVN OG ANSIGT PÅ I TEKNIK & MILJØ Netværk er vigtigt. Præsenter jeres nye tiltrædelser, jubilarer og andre vigtige begivenheder i Teknik og Miljø.

Illu.: pikisuperstar / Freepik

Medlemmer: Gratis Øvrige samarbejdsparter: Kontakt venligst Mads Tjærby: kontakt@vendemus.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jf. DS 455 TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2020

Jesper Hahn-Pedersen har været i Ikast-Brande Kommune siden kommunesammenlægningen, og før det var han Teknisk Chef i Ikast Kommune. Jesper Hahn-Pedersen er uddannet ingeniør og har gennem årene suppleret med ledelsesuddannelser, bl.a. Stifinder og Natural Leader. Direktør, Kenneth Jensen, udtaler: -Med Jesper Hahn-Pedersen i front har kommunen og de ansatte på Teknisk Område fået en erfaren og kompetent chef. Jesper er fagligt stærk, har stor politisk forståelse

RÅDGIVNING

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

ØKONOMI VIDERE I VÆKST INVESTERING OG STYRING PÅ DEN ANDEN SIDE AF CORONA-KRISEN

LANDDISTRIKTER

GRUNDLAGET FOR FREMTIDEN – DATA OG DIGITALISERING

DE STORE OG DE SMÅ! VÆKST PÅ VILKÅR MÅSKE BEDRE, END DU TROR?

D L VI T S K VÆ

LEDELSE

KLAR TIL AT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS? LOTTE BØGH ANDERSEN, INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

NORDKRAFT BYG FREMTID PÅ FORTID GAMLE ANLÆG GIVER NYE MULIGHEDER

FREMTIDENS GRØNNE KOLLEKTIVE TRAFIK

KTC ÅRSMØDE 2020 NORDKRAFT AALBORG 22. OG 23. OKTOBER

MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING

BYUDVIKLING BYER FOR FREMTIDEN VÆKST OG UDVIKLING I BYOMRÅDER

TILMELDING ÅBNER ULTIMO AUGUST FØLG MED PÅ KTC.DK!