Teknik & Miljø - Oktober 2020 by Teknik & Miljø - KTC

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S OKTOBER 2020

ÅRGANG 120

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

VILD VÆKST

STEDDREVEN INNOVATION SE BORT FRA KLASSISKE VÆKSTMÅL KOMMUNALT ENERGIARBEJDE PÅ KANTEN TIL EN NY ÆRA CIRKULÆR BIOØKONOMI ET ENORMT POTENTIALE!

ANNE SKARE NIELSEN: VÆK DIN FREMTIDSSANS (OG DIN INDRE OLE RØMER) TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2020

NR. 10

Kronebroerne (Kruunusillati) i Helsinki. Illustration: Helsingin kaupunki, WSP og Knight Architects.

Lad os bygge bro Verden har brug for flere broer og færre mure. Vi bygger bro mellem mennesker, kulturer og vidensområder og har kombineret vores stærke rødder i den danske muld med et nyt internationalt udsyn og netværk. Orbicon er blevet en del af den globale rådgivningsvirksomhed WSP med 50.000 medarbejdere i 40 lande. Det betyder, at vi nu har adgang til internationale eksperter inden for områder som veje, jernbaner, broer, højhuse, industri og energi. Vi har nu en platform for at bringe vores viden om miljø og bæredygtighed ud i verden og være med til at understøtte den grønne omstilling både herhjemme og globalt. Lad os bygge bro og skabe ny muligheder sammen.

wsp.com

Formand, KTC

I år skal vi beskæftige os med vækst på vores årsmøde. Væksten er fundamentet for udviklingen og derfor et både helt afgørende og super komplekst emne. Mange kommuner har de seneste år været præget af Vild Vækst. Andre kommuner har mærket bagsiden af medaljen. Når der er højkonjunktur, er der mange, der flytter fra et område til et andet, og det går desværre ofte den samme vej hele tiden, så vi ser en stor flytning fra land til by. Heldigvis er der også eksempler på, hvordan f.eks. ø-kommuner har kunnet tiltrække nye borgere. Både stigende og vigende indbyggertal rummer udfordringer og stiller krav til vores arbejde – og samarbejde. Væksten i kommunerne er ofte nøglen til en langsigtet økonomi i balance. Men hvordan kan vi i kommunerne ”styre” væksten, så vi, når det går godt, både kan understøtte den gode udvikling og følge med i forhold til de medfølgende opgaver med f.eks. infrastruktur, nye børnehaver og plads til øget mængde spildevand. -Og omvendt, når det går mindre godt, kan iværksætte nye initiativer og foretage de nødvendige regule-

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

ringer. Samtidig skal vi sikre, at den vækst, vi får, også er med til at understøtte de mål, vi har om grønne og klimavenlige byer og trivsel for alle. Det er ikke altid let at holde balancen, hverken når det går op, eller når det går ned. Det er ofte privilegeret at have mange udviklere, der ønsker at lave byudviklingsprojekter i ens kommune, men jeg tror, at vi i mange kommuner oplever, at væksten indimellem løber afsted med os. Det kan være et meget politisk følsomt emne, hvordan vi håndterer den vilde vækst. Visse steder kan der være så stærke interesser på spil, at det er svært for mange embedsmænd at få plads og rum til at komme med den faglige vurdering, som er helt afgørende for, at der stilles de nødvendige krav til de udviklere, der vil investere i vores kommuner. I de tilfælde, hvor problemet er modsat – udviklernes interesse udebliver eller er begrænset – kan det være svært at stille krav – eller ligefrem takke nej – hvis projektet strider imod de øvrige mål, kommunen har sat sig for udviklingen i området. Derfor er det vigtigt at stille

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

spørgsmål: Efter hvilke kriterier vurderer vi, om et projekt er godt nok til, at vi kan integrere det indenfor vores vedtagne rammer og værdier? Tør vi stille krav, så nye tiltag bliver bredt til gavn for borgere og miljø? Får vi nok ud af den vækst, vi har i gang? Hvordan skaber vi synergi mellem projekter? Hvordan understøtter vi de gode initiativer? Og hvordan tiltrækker vi de interessenter, der kan gøre en positiv forskel i netop vores kommuner? Sidst, men ikke mindst, afhænger meget af situationen i samfundet generelt - det er jo også meget afhængigt af konjunkturerne, om udviklere er i stand til både at lave et godt projekt og samtidig få forrentet investeringen. Begge dele skal jo være på plads, før det lykkes. Hvor står vi lige nu? Og hvordan kommer vi videre – i by og på land - i fællesskab - og i balance. På årsmødet kommer vi rundt om væksten fra mange vinkler og giver god plads til at diskutere, udveksle ideer og udvikle sammen med udgangspunkt i den faglige viden og debat. Vel mødt i vækst!

Forsidefoto: Anne Skare Nielsen Foto: Anne Kring

Abonnementspris Kr. 922,- + moms om året for 11 numre

Tryk PE Offset A/S

Løssalg Kr. 149,- +moms inklusive forsendelse

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

OKTOBER 2020

TEKST / LARS MØRK

Vild Vækst

LEDER

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2020 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

TEMA

HVEM VIL REDDE VERDEN? Fremtiden vil have os til at skabe reel værdi. Og den vil have os til at arbejde sammen. Væk din fremtidssans! SIDE 34

VILD VÆKST

Den cirkulære bioøkonomi:

I en tid, hvor ressourcemangel og -udnyttelse rykker frem, er der ingen vej udenom: Vi skal blive bedre til at udvikle og udnytte den cirkulære bioøkonomi. Potentialet er enormt! SIDE 52

STRATEGISK BYUDVIKLING

STEDDREVEN INNOVATION

En strategisk tilgang til byudviklingen i samarbejde med eksterne parter er afgørende for, at kommunerne kan lykkes med at løse deres aktuelle udfordringer.

Landområders fremgang er til gavn for hele landet. Hvad skal man være opmærksom på, hvis man vil omdanne et landdistrikt?

SIDE 18-19

SIDE 16

IOT At blive i stand til at tage affære, før et problem har vokset sig unødvendigt stort, er det samme som at spare penge, og den rettidige omhu er en mere bæredygtig løsning. OKTOBER 2020

SIDE 28

TEKNIK & MILJØ

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen. I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære. I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold. Vi har i Aarsleff Rørteknik mere end 40 års erfaring med fornyelse af nedslidte ledningssystemer og vi kender til betydningen af at minimere generne for såvel logistik som borgere i området der renoveres. Vi anvender den nyeste teknologi inden for opgravningsfri rør- og brøndfornyelse og kan derfor gennemføre komplekse fornyelsesprojekter uden væsentlige forstyrrelser.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

LEDER 3

VILD VÆKST?

KTC

Nyudnævnelser i KTC Chefer bør mødes

TEMA: ÅRSMØDE 2020: VILD VÆKST?

KLIMA 12

Green Hub: Samarbejde skaber synergi og vækst

Ålborg Forsyning: Bæredygtig offentlig og privat samskabelse

PLANLÆGNING

Spritten: Kulturarv af kaliber

Steddreven innovation – se bort fra klassiske vækstmål

Strategisk byudvikling gennem arealudviklingsselskaber

Aalborg Havnefront: Fra industrihavn til oase

Spritten: Kulturarv af kaliber

Redskaber til virkningsfuld arkitekturpolitik

Stigsborg Havnefront: En ny bydel i centrum

BYGGERI & EJENDOMME

Rettidig omhu med IoT

Fremtidens bolig er grøn

LEDELSE

Ny app til bedre kollektiv trafik

Faglig ledelse skal fylde mere på alle niveauer

Væk din fremtidssans! (Og din indre Ole Rømer)

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

PLUSBUS styrker byudviklingen

Vores Tur: Samkørsel i landdistrikter

Ny app til bedre kollektiv trafik

NATUR 44

Vestre Fjordpark: Friluftsliv i byen

Hammer Bakker: Naturgenopretning i mosaik

ENERGI

OKTOBER 2020

Nedgravede containere er en fremtidssikret løsning

TEKNIK & MILJØ

Elbiler skal også lades smart

Kommunalt energiarbejde på kanten til ny æra

AFFALD & RESSOURCER

Bioøkonomi – et vigtigt vækstpotentiale

Nedgravede containere er en fremtidssikret løsning

Flex-skrald: pilotprojekt med dobbelt succes

SMART SCHOOL Morgendagens skole begynder med Brunata IoT IoT by Brunata

Med præcise data fra målere og sensorer kan du sikre at eleverne har det optimale indeklima i forhold til temperatur, luftfugtighed, lys, støj og CO2. Det giver bedre læring, bedre arbejdsmiljø for undervisere og fører oftest til mindre fravær. Samtidig kan du sikre dig, at skolebygningerne er sunde og ikke udsat for eksempelvis fugt, der kan føre til skimmelsvamp. Læs mere om Smart School på brunata.dk/skole

Nyudnævnelser i KTC /

NY I BESTYRELSEN

Erik Jespersen nyt medlem i KTC-bestyrelsen

KTC’s Kreds Syddanmarks bestyrelse har per september 2020 fået nye medlemmer i kredsbestyrelsen.

KTC’s bestyrelse byder i september 2020 velkommen til et nyt bestyrelsesmedlem. Det drejer sig om Erik Jespersen, der er Teknik- og Miljødirektør i Esbjerg Kommune. Han overtager posten som bestyrelsesmedlem fra Michael Sloth. Erik glæder sig til at bidrage til den fortsatte udvikling af KTC som en forening, der dels giver medlemmerne værdi som fagligt netværk, dels på afgørende vis er med til at sikre gode rammer og høje ambitioner for kommunernes arbejde inden for teknikog miljøområdets mangfoldige virkefelt.

Bjarke Eriksen fra Sønderborg Kommune er udpeget som formand for kredsbestyrelsen. Bjarke er uddannet cand.scient.pol. og har efterfølgende arbejdet i centrale økonomifunktioner. Blandt andet har han været analysechef i Vejle Kommune samt økonomichef og økonomidirektør i Sønderborg Kommune, inden han i 2018 overtog direktøransvaret for teknikog miljøområdet i Sønderborg. Bjarke ser kredsen og dens rolle som vigtig i forhold til at skabe netværk mellem medarbejdere på alle niveauer og ad den vej understøtte kommunernes faglighed på teknikog miljøområdet. Bjarke er også valgt som suppleant til KTC Bestyrelsen.

KTC - KREDS HOVEDSTADEN

KTC-formand i nyt råd nedsat af KL og KOMBIT Formand for KTC’s Kreds Hovedstaden og medlem af faggruppen for Digital forvaltning, Iben Koch, er udnævnt til Det Kommunale Digitaliseringsråd, som er nedsat af KL og KOMBIT. Digitaliseringsrådet skal yde strategisk rådgivning til KL og KOMBIT’s direktioner i forhold til udviklingen af de kommunale opgaver med inddragelse af digitalisering og teknologi. Rådet skal være med til at sikre sammenhæng om digitaliseringsindsatser og strategier på de faglige områder. Ibens indsats i den sammenhæng vil være et fokus på digitaliseringen på de tekniske områder og de tværgående digitaliseringstiltag.

KTC - KREDS MIDTJYLLAND

Ny formand for KTC’s Kreds Midtjylland

OKTOBER 2020

KTC - KREDS SYDDANMARK

KTC’s Kreds Midtjylland har fået ny formand. Det drejer sig om Hans Jørn Laursen, der er Teknisk direktør i Viborg Kommune. Hans mener, at det tværkommunale samarbejde bør kunne fremmes endnu mere end i dag, og han ser derfor frem til at styrke arbejdet omkring videndeling samt gensidig inspiration og sparring mellem kommunerne. 8

TEKNIK & MILJØ

NYE BESTYRELSESMEDLEMMER I KREDS SYDDANMARK

Ditte Lundgaard fra Tønder Kommune er Kreds Syddanmarks nye næstformand. Ditte er forholdsvis ny direktør i en kommune, som grundet sin særlige beliggenhed og størrelse skal tænke de fysiske rammer ind i en større sammenhæng. En sammenhæng, hvor udvikling kan kræve afvikling, hvor benyttelse konstant møder beskyttelse, og hvor de fremtidige gode løsninger uundgåeligt skal tænkes på tværs af kommunegrænser. Ditte ser frem til at sætte rammen for de tværgående drøftelser og for et vidensløft til gavn for den enkelte kommune og fællesskabet på samme tid. Boie Skov Frederiksen fra Odense Kommune er valgt som suppleant i kredsbestyrelsen. Boie, som er uddannet agronom, er afdelingschef for Bæredygtighed og Mobilitet i By- og Kulturforvaltningen. Tidligere har han været centerchef for Teknik og Miljø i Frederikshavns Kommune og afdelingschef i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. I kredsbestyrelsen vil Boie arbejde for at skabe nogle interessante og relevante fora og arrangementer, hvor de tekniske chefer i Region Syddanmark kan udveksle erfaringer og danne netværk. For Boie er det især vigtigt at arbejde for, at hele kredsen involveres, og at der fokuseres på fælles udfordringer og interesser. KTC glæder sig til et godt samarbejde.

FÅ NAVN OG ANSIGT PÅ I TEKNIK & MILJØ Netværk er vigtigt. Præsenter jeres nye tiltrædelser, jubilarer og andre vigtige begivenheder i Teknik og Miljø. Medlemmer: Gratis Øvrige samarbejdsparter: Kontakt venligst Mads Tjærby: kontakt@vendemus.dk

STRATEGISK BY- OG BOLIGUDVIKLING ANALYSE

PROJEKTUDVIKLING

Skala Arkitekter

BYGHERRERÅDGIVNING

DGNB-CERTIFICERING

Kjaer og Richter Arkitekter

Skala Arkitekter

Midtermolen, Nyborg Projektudvikling udført for PBU med NRGi som medinvestor.

Brahesbakke, Horsens

Projektudvikling og bygherrerådgivning udført for PBU, Danhaus og Domea Horsens.

ZESO Arkitekter

Rådhus Have, Albertslund Projektudvikling udført for PBU med NRGi som medinvestor.

WWW.KUBENMAN.DK

Bjerrevej, Horsens

Idé og projektudvikling udført for NRGikoncernen.

Arkitema Architects

Kronborg Strandby, Helsingør

Bygherrerådgivning og bygherretilsyn udført for PBU og PFA.

WWW.EXOMETRIC.COM

KTC

CHEFER BØR MØDES Siden Kommunalteknisk Chefforening, KTC, blev stiftet i 1901, har netværk været foreningens hjørnesten. I år har Corona sat en stopper for de fysiske møder, og videomøder/-konferencer storhitter. Men hvilke muligheder er det egentlig, der skabes, når chefer mødes over en kop kaffe frem for digitalt?

KTC ÅRSMØDE 2019 i Odense.

TEKST / JESPER VILLUMSEN

Sekretariatschef, KTC

KTC er mødet mellem chefer i højsædet. Allerede fra KTC’s spæde begyndelse blev chefernes netværk dyrket med tale, skæmt og ikke mindst munterhed. Da KTC blev stiftet i 1901, var det nemlig med ét primært mål for øje: at skabe en forening, der kunne varetage de fælles interesser ved at lette medlemmernes adgang til at udveksle erfaringer

og til at søge kommunale arbejder udført efter ensartede betingelser og vedtægter. Siden da har verden forandret sig betydeligt, men foreningens formål er stadig aktuelt og udgør fortsat grundlaget for KTC’s aktiviteter i dag. Særligt til arrangementer, som KTC er arrangør af eller katalysator for, har du rig mulighed for at knytte bånd og dyrke dit netværk såvel i programmet som i pauserne, hvor du over kaffe kan tale uformelt med både nye og gamle venner.

OKTOBER 2020

NETVÆRK ER KTC’S DNA KTC skaber rammerne for faglig videndeling og netværk på tværs af kommunegrænser, så du kan møde andre, der arbejder med emner på det kommunaltekniske område. Du vil ikke møde direktører fra London, Berlin og Madrid, hvor fællesnævneren måske kan være mindre tydelig. Nej, du vil tværtimod træffe chefer fra danske kommuner, som arbejder med tilsvarende problemer som dig i en dansk kontekst. Du kender sikkert allerede en masse mennesker, som du ikke når at snakke med i din hverdag, selvom lysten er der. Til KTC’s arrangementer får du en enestående mulighed for endelig at få talt med dem – og for at lære andre at kende. Måske samtalen ikke fører videre end til smalltalk om vind og vejr, eller måske I sammen finder løsningen på en sag, som skaber 10

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

fremtiden. Når der opstår en sag, som bedst løses i fællesskab, har du med et vidtspændende netværk og stærke relationer til dine fagfæller bedre mulighed for at hente hjælp eller inspiration.

DET ER NØDVENDIGT AT HOLDE PAUSER Som chef har du sikkert en travl hverdag, der er fyldt til randen med forskellige opgaver og gøremål. Men faktisk er det vigtigt, at du også finder tid til at holde pauser engang imellem. Det er nemlig i perioder, hvor din hjerne slapper af, at du får nye ideer. Hvis din hjerne konstant er i gang med at løse problemer og tænke struktureret, vil du ikke komme til at lave noget nyt og anderledes. Du kender sikkert til, at der altid er noget, som haster, og som lige skal laves færdigt. At du planlægger en stille arbejdsdag på hjemmekontoret for at få ro til af afslutte en sag. Men bliver du hjemme, har du ikke mulighed for at mødes med dine kolleger eller for at få bidrag fra nogen uden for din organisation. Hvis du derimod deltager i KTC’s arrangementer,

KTC’s medlemmer har dyrket uformelt samvær i 120 år. Allerede første aften efter foreningens stiftelse i Fredericia i 1901 skete følgende:

som eksempelvis KTC ÅRSMØDE 2020, vil du kunne sætte dine opgaver på pause, få ro til hovedet og få masser af faglige inputs fra fagfæller. Når du vender tilbage til arbejdet, vil du derfor have nye perspektiver på, hvordan du bedst muligt løser dine opgaver. Du vil også opleve glæden ved at have plejet dine kontakter og måske fået nye, som du kan trække på i dit fremtidige arbejde.

”Efter mødet havde Bardram (initiativtager til foreningen og ansat i Fredericia) indbudt alle deltagerne til aftensmad i sit hjem, og da pladsforholdene i hans Lejlighed var meget knebne, havde hans kone pyntet et stort loftsværelse med flag og grønt, og her fandt spisningen sted i højt humør. Deltagerne fra Jylland brød op hen på aftenen, men de, der skulle øst på, kunne først komme af sted med natekspressen kl.1.30, og denne ventetid forkortedes med tale og skæmt, hvorved deltagerne efterhånden blev fortrolige venner. Især var Theilmann-Kristensen (Køge) utrættelig til at føre an i munterheden.”

KAFFE SKABER NYE MULIGHEDER Gennem KTC får du overblik over, hvad der rører sig på Teknik og Miljø-området – men du får også så meget andet! KTC skaber rammen for, at du over en kop kaffe kan møde kommunale fagfæller, som arbejder med de samme udfordringer som dig – fagfæller, som kan komme med nye indspark til og perspektiver på udfordringer hjemme i din kommune. KTC er også et pusterum, hvor du kan lade din hjerne generere innovative ideer og anderledes tilgangsvinkler. Uanset hvilke fordele, du får ud af netværket, som KTC faciliterer, er kaffen til KTC’s arrangementer altid varm og stemningen altid god.

FAKTABOKS

Uddrag fra Stads- og Havneingeniør Foreningen i Danmark (1901-1951).

Velkommen til KTC ÅRSMØDE og til KTC’s kredsmøder.

EFFEKTIV BEHANDLING AF INTERNE HØRINGER I TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN

TILMELD JER SENEST 31.12.20 OG FÅ FØRSTE ÅR TIL HALV PRIS KUN 16.000

• Indlæs konfliktsøgning fra kommunens GIS-løsning • Relevante afdelinger notificeres automatisk • Følg med i hvornår alle temaer er besvaret • Hent det samlede svar som Word-fil til den videre sagsbehandling. Se omtalen i Teknik & Miljø januar 2020

LÆS MERE PÅ HØRING.DK

OKTOBER 2020

Online værktøjet der digitaliserer arbejdsgangene omkring interne høringer i Teknik- og Miljøforvaltningerne, og sikrer at ledere og sagsbehandlere altid har det fulde overblik over igangværende sager.

TEKNIK & MILJØ

KLIMA

Green Hub Denmark:

SAMARBEJDE SKABER SYNERGI OG VÆKST I AALBORG OG NORDJYLLAN

Hos Folketingets partier er der bred konsensus om en klimalov og handlingsplan, der skal nedbringe CO2 med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Arbejdet med klimalovgivningen er stadig i gang, mens der er indgået aftaler inden for energi, teknologi og innovation. I Aalborg og Nordjylland arbejdes aktivt på at bidrage til den grønne omstilling.

TEKST / METTE MATTHIASEN LARSEN

OKTOBER 2020

Aalborg Forsyning

TEKNIK & MILJØ

alborg Kommune og Aalborg Forsyning er sammen med en lang række erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner med i Green Hub Denmark. Et stærkt og grønt partnerskab, der arbejder med grøn innovation og bæredygtige forretningsmodeller - samt storskalatest og -demonstration - for at understøtte og accelerere arbejdet med at tackle klimaudfordringerne. Green Hub Denmark er bygget op på en tilgang, hvor borgere, kommune, vidensinstitutioner og erhvervsliv i hele Nordjylland i samspil bidrager til den grønne omstilling og en ambitiøs klimaretning for regionen. I Nordjylland er der en stærk netværkstradition på tværs mellem netop disse partnere, hvilket skaber optimale muligheder for innovation og er grobund for nye relationer og forretningsmuligheder - også internationalt. Samarbejdsplatformen skal sætte Aalborg og Nordjylland på verdenskortet inden for fremtidens bæredygtige energi- og miljøløsninger. Green Hub Denmark søger at fremme Nordjyllands position

som grøn frontløber ved at sætte fokus på samarbejde. -Ved at stå skulder ved skulder mod fremtidens klimaudfordringer og bruge af hinandens viden og kompetencer kommer vi langt i den grønne omstilling og bidrager til klimamålene. Sagt uden nordjysk beskedenhed er det samtidig en oplagt mulighed for at vise omverdenen, at vi i Nordjylland både kan og tør sætte handling bag ordene og konsolidere os som verdensførende inden for grøn udvikling og teknologi, siger bestyrelsesformand i Aalborg Forsyning, Lasse P. N. Olsen.

STORSKALATEST OG SAMARBEJDE Det var helt i tråd med den grønne agenda i Nordjylland, da den tidligere Venstre-regering nedsatte

Vækstteamet for grøn energi- og miljøteknologi. I den forbindelse kom der 10 anbefalinger til, hvordan danske virksomheder kan være med til at sætte dagsordenen og stå stærkt i en fremtid, hvor grønne løsninger er i fokus. Én af disse anbefalinger er etablering af testfaciliteter i stor skala. Dette kræver opbakning fra lokalområdet, hvor brugere, virksomheder, vidensinstitutioner, forsyninger, kommuner og borgere skal være klar på at spille med og tænke ud af boksen gennem stærke partnerskaber. Storskalatest skal muliggøre test af grønne løsninger i et real-life miljø på tværs af forsyninger og i sammenhæng med andre teknologier for på sigt at kunne implementere løsningerne hos forbrugerne.

NY VIDEN

ND på et grønt integreret energisystem med fokus på en bred pallette af grønne energikilder såsom sol- og vindenergi, geotermi, varmepumper samt damvarmelagre. I forbindelse med omlægningen af varmeproduktionen på Nordjyllandsværket, bliver der frigivet en række arealer, som kan anvendes til andre formål. Disse områder ved Nordjyllandsværket er øremærket til et grønt testcenter, hvor både arealer, eksisterende bygninger - og eventuel ny bebyggelse - bliver sat i spil som knudepunkt for nye teknologier inden for klima, miljø og energi.

Nordjyllandsværket 2045. Aktiviteterne ved Nordjyllandsværket er Aalborg Forsynings andel i Green Hub Denmark. De skal medvirke som katalysator for et endnu stærkere samarbejde mellem virksomheder, projekter og initiativer i hele Nordjylland og skabe flere grønne jobs og vækst i regionen. Visualisering: COWI

TRANSFORMATION FRA SORT TIL GRØN ENERGI Aalborg Forsyning vil være en forsyning i grøn balance, hvor alle har adgang til bæredygtig energi. Det kræver udfasning af de fossile brændstoffer og reduktion af drivhusgasserne. Desuden skal forsyningsarter som el, varme, køling, gas og vand sammentænkes i fremtiden. Nordjyllandsværket skal lukke som kulfyret varmeværk senest i 2028. Fremtidens energi skal i stedet bygge

AALBORG FORSYNING OG VISIONEN OM ET GRØNT TESTCENTER Aalborg Forsyning spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, da forsyningen har stor indvirkning på Aalborg Kommunes borgere, men også på det samlede klimaregnskab. Med stor indvirkning følger et stort ansvar, hvorfor områderne omkring Nordjyllandsværket skal omdannes til attraktive faciliteter til test- og demonstrationsanlæg med fokus på cirkulær symbiose. Der er også planer om faciliteter til forskning og udvikling af nye teknologier inden for klima, miljø, energi og vand. Testcentret er rettet mod virksomheder, der er klar til at produktudvikle - og dermed teste og demonstrere - da der her vil være størst mulighed for at optimere, implementere og - på sigt - eksportere. Der er højt til loftet, og ambitionerne er store, når visionen om at være omdrejningspunkt for storskalatest og demonstration af morgendagens energiformer baseret på cirkulær økonomi, cirkulære ressourcestrømme og synergier på tværs af aktører og sektorer skal indfries. Forretningsudviklingschef i Aalborg Forsyning, Ricki Korsholm, udtaler: -Når visionen indfries, ses god synergi mellem varmeproduktion og testcenterets aktiviteter. Vi forventer, at aktiviteterne bidrager til varmeproduktionen, og nærheden til forsyningen understøtter teknologimodningen og dele af kommercialiseringen. Områderne skal imødekomme en bred vifte af virksomheder og vidensinstitutioner, der har behov for plads og infrastruktur til demonstrations- og testanlæg eller datadrevne projekter. I området kan der drages nytte af den unikke placering og en række ressourcer – f.eks. adgang til fysisk plads og forsyningsnet - vand, strøm og varme - samt mulighed for stærke partnerskaber, netværk, synergier og kompetencer.

Ny banebrydende

BEFOLKNINGSPROGNOSE

Med LIFA Census nye befolkningsprognose baseret på machine learning får du utallige fordele: Prognoseberegning ud fra tendenser i historiske data Data forudsiges hver 5. dag Nedbrydning af prognose på valgfri distrikter og ad hoc områder Prognoseberegning flere gange årligt – efter behov Nem at anvende - uden konsulenter

Vil du vide mere, kontakt

Merete Hansen Specialist - Analyse & BI Telefon: 6313 6830 Mail: mha@lifa.dk

LIFA A/S · Odense S · Tlf. 6313 6800 · lifa.dk Middelfart · Vissenbjerg · Kerteminde · Kolding Aarhus · Vejle · Fredericia · København

KLIMA

Aalborg Forsyning:

TEKST / ANNE KRISTOFFERSEN

Aalborg Forsyning

Offentlig og privat samskabelse af bæredygtige energiløsninger Aalborgs rødder er i industrien. Byens historie bliver bragt med ind i fremtiden, når Aalborgs varmeproduktion stilles om fra sort til grøn energi, og når fremtidens grønne køleløsninger ser dagens lys.

alborg er ikke længere kendt som byen med de rygende skorstene. Men her er stadig storskalaindustri, og Aalborgs rødder i storindustrien bliver taget med ind i stuerne, når overskudsvarme fra cementproduktionen hos den energitunge virksomhed Aalborg Portland sendes ud i fjernvarmenettet. Samarbejdet mellem Aalborg Forsyning og Aalborg Portland har lange traditioner og står over for en udvidelse, når det røde bånd bliver klippet til et nyt fjernkøleanlæg til Nyt Aalborg Universitetshospital i sommeren 2021.

GENBRUG ENERGIEN Aalborg Portland er en af de tilbageværende energitunge industrivirksomheder i Aalborg. Ikke desto mindre er Aalborg Portland en positiv medspiller i den bæredygtige udvikling i Aalborg og har siden begyndelsen af 1990’erne bidraget med overskudsvarme til Aalborg Forsynings fjernvarmeproduktion. Potentialet for et endnu tættere samarbejde med Aalborgs storindustri bliver også anerkendt i strategien for den grønne omstilling af varmeproduktionen i Aalborg, hvor industriel overskudsvarme er en central brik. Samarbejdet mellem Aalborg Forsyning og Aalborg Portland om overskudsvarme blev i juni 2020 udvidet, så andelen af overskudsvarme fra Aalborg Portland i Aalborg Forsynings energimix er steget fra ca. 20 pct. til 28 pct. Det betyder en årlig CO2-besparelse på ca.

Første spadestik til fjernkøleanlæg til Nyt Aalborg Universitetshospital.

OKTOBER 2020

OVERSKUDSVARME - Aalborg Forsyning forsyner ca. 105.000 boliger med fjernvarme - Overskudsvarme fra Aalborg Portland udgør op til 28 pct. af Aalborg Forsynings energimix (ca. 30.000 husstande)

TEKNIK & MILJØ

Aalborg Portland.

NY VIDEN

Fjernkøleanlæg til Nyt Aalborg Universitetshospital.

150.000 tons og ekstra overskudsvarme svarende til ca. 7.500 husstande. Både hos Aalborg Portland og hos Aalborg Forsyning ser man positivt på mulighederne for at udvide samarbejdet om overskudsvarme endnu mere i fremtiden. Jesper Høstgaard-Jensen, vicedirektør i Aalborg Forsyning, mener, at overskudsvarme handler om genbrug og sund fornuft: -Grundlæggende kan vi rigtig godt lide tanken om at genbruge den energi, der allerede er produceret, så energien ikke skal produceres to gange, udtaler han.

KULDE FRA KRIDTSØ TIL AALBORGS NYE SUPERSYGEHUS Aalborg Forsyning har gennem

længere tid arbejdet med muligheden for at lancere en ny, bæredygtig køleløsning. Dette bliver nu til virkelighed, når det nye fjernkøleanlæg, som skal levere køl til Nyt Aalborg Universitetshospital, sættes i drift i sommeren 2021. Mens fjernkøl er et nyt forretningsområde hos Aalborg Forsyning, markerer det samtidig en udvidelse af samarbejdet med Aalborg Portland, idet det kolde vand i Aalborg Portlands kridtsø bliver udnyttet til at levere køling til hospitalet. Kridtsøen, som er ca. 32 meter dyb, er blevet til ved udgravning af kridtholdige materialer til cementproduktionen. Søen har en temperatur på mellem 5 og 14 grader over årets sæsoner, og netop de stabile temperaturer betyder, at Aalborg Forsyning kan opnå en høj effektivitet i fjernkøleløsningen til hospitalet. Hvor køleanlæg normalt har en virkningsgrad på 3-4, forventer Aalborg Forsyning en virkningsgrad på op til 23 med det nye anlæg. Det betyder, at der kan høstes nogle store CO2-reduktioner. Det glæder Jesper Høstgaard-Jensen, at industrien og forsyningsselskaberne i samspil kan realisere nye, grønne løsninger: -Vi har jo i mange år haft et godt samarbejde med Aalborg Portland. Vi er glade for, at det også er lykkedes at finde fælles fodslag om en helt ny løsning, som kan give hospitalet en el-besparelse på omkring 80 pct. i forhold til andre køleanlæg. Samtidig sparer vi planeten for en CO2-udledning

Nordjyllands regionsrådsformand, Ulla Astman, og bestyrelsesformand i Aalborg Forsyning, Lasse P. N. Olsen, ved Aalborg Portlands kridtsø.

på omkring 500-700 tons pr. år. Og perspektiverne for CO2-besparelser vil faktisk være endnu større i takt med, at hospitalet udbygges. Det er jo til alles fordel. Etableringen af anlægget blev skudt i gang i august 2019. Der bliver etableret en vekslerstation ved kridtsøen, hvor søens vand veksles med en 3,6 km lang ledning til Nyt Aalborg Universitetshospital. Ved hospitalet bliver der opført en kølecentral med både vekslere og varmepumper. Kølecentralen kan både bruges til at producere køl og varme, så der kan leveres fjernkøl til hospitalet og fjernvarme til fjernvarmenettet. Hospitalet regner med en grundlast på 1,5 MW køling i vintermånederne. Det maksimale kølebehov i sommermånederne er på 7,3 MW - hvilket giver en kapacitet af anlægget, der svarer til den energi, der skal til for at fryse 1.900 tons vand til is pr. dag. Aalborg Portland fortsætter udvinding af kridt fra søen, samtidig med at Aalborg Forsyning udnytter kulden fra vandet.

FJERNKØLEANLÆG TIL NYT AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - Køling med koldt søvand

OKTOBER 2020

- Teknisk kapacitet på 7,3 MW med mulighed for at udvide op til 11 MW - En 80-90 pct. CO2-besparelse i forhold til traditionelle køleløsninger - Fem gange så effektivt som traditionelle køleløsninger Aalborg Forsyning og Aalborg Portland giver hinanden hånd på ny aftale om overskudsvarme.

- Synergieffekt i kombination med fjernvarme

TEKNIK & MILJØ

PLANLÆGNING

Udvikling af landområder:

Se bort fra klassiske vækstmå fokuser på bred samfinan Landområders fremgang er til gavn for hele landet, men omdannelse af landområder kan være en vanskelig proces. Hvilke faktorer skal man egentlig være opmærksom på, hvis man vil omdanne et landdistrikt? arbejder ikke længere primært i landbrug, men pendler derimod til byen hver dag. Derfor hersker der nu også på landet en urban livsform, der tidligere var forbeholdt byområder. Ligeledes ser vi i kølvandet på første Coronabølge, at byboerne i stigende grad benytter sig af landområdernes mange muligheder. By og land er altså mere afhængige af hinanden end nogensinde før, og dette fører til spørgsmålet om, hvordan steder fremover skal forbindes og hænge sammen – både fysisk, økonomisk og politisk.

TEKST / CARSTEN JAHN HANSEN

Lektor & LASSE SCHYTT NØRGAARD

OKTOBER 2020

Forskningsassistent, Center for Fysisk Planlægning, Aalborg Universitet

TEKNIK & MILJØ

OVID-19 lader til at have vendt op og ned på gamle forestillinger om livet på landet. I sommeren 2020 har danskerne søgt mod landlige åndehuller langt væk fra pulserende storbyområder med høje kontakttal, og man har kollektivt fået øjnene op for hjemmeturisme. Dette kommer bl.a. til udtryk i sommerhussalget, som er steget eksplosivt siden Coronakrisens begyndelse. Men denne tendens til at fravælge byen til fordel for landet synes at strække sig ud over ferien. Flere og flere ser unikke muligheder i at afprøve en helt ny livsstil og pakke kufferten for stedse. Det er nu ikke længere utænkeligt at leve et kvalitetspræget og endda moderne liv

på landet, hvor der er højt til loftet og vidt til væggene. I forskningsverdenen har det længe været kendt, at landområderne emmer af innovative tiltag.

BY OG LAND I SYMBIOSE Der hersker i dag stadig en polariseret debat om by versus land, da mange ikke tænker over – eller måske ikke er klar over – hvor tæt forbundet by og land egentlig er blevet i løbet af det sidste halve århundrede. Mange forbinder urbanisering med centralisering, hvor folk flytter ind til byen. Men begrebet rummer meget mere end det. Urbanisering er nemlig i ligeså høj grad en sociokulturel bevægelse, hvor folk lever et urbaniseret liv, uanset hvor de bor. Folk, der er bosat i landdistrikter,

TIL GAVN FOR HELE BEFOLKNINGEN Størstedelen af Danmarks befolkning trækker i høj grad på landbrugets ressourcer, heriblandt afgrøder, biodiversitet og drikkevand. Integreringen mellem by og land bevirker altså, at det kommer alle til gavn, når der bliver afsat betydelige økonomiske beløb til at forbedre landdistrikterne. Det er derfor en gammeldags betragtning, at investering i landområder er bistandshjælp. Denne sammenbundethed er selvfølgelig tosidet, og derfor ser man på samme måde, at negative anliggender på landet også får konsekvenser i byerne, og vice versa. HÅNDSRÆKNING TIL STEDDREVEN INNOVATION Landområderne i Danmark er præget af stærke fællesskaber, motivation og iværksætteri i foreningslivet såvel som i dagligdagen. Borgerne synes at have en enorm virkelyst og griber gerne knoglen – både på egen hånd og i samarbejde med kommunen – hvilket har resulteret i en flot fremvækst af lokale tiltag og strategier.

NY VIDEN

ål og nsiering Dog er det sandsynligvis kun et spørgsmål om tid, før de lokales motivation og innovative tanker vil brænde ud, hvis ikke de modtager støtte og sparring udefra. Derfor håber de lokale, at den nye planlovsændring kan skabe bedre forudsætninger for steddreven innovation.

HVORDAN OMDANNER VI LANDOMRÅDER? Omdannelse af landområder kan være en vanskelig proces. Byernes tiltrækningskraft er stærk, og det kan selvsagt være svært at konkurrere mod byer, der eksempelvis huser uddannelsesinstitutioner.

Men hvis man er opmærksom på følgende faktorer, er man allerede godt på vej i omdannelsen af landområder: - Fokuser ikke på klassiske vækstmål, som f.eks. indbyggertal. Fokuser i stedet på befolkningssammensætning og diversitet heri. Fortæl de gode historier om området, dets identitet, kultur, kvaliteter og udviklingsmuligheder. - Identificer, hvad der ikke virker, og bring det i orden. Er området f.eks. præget af gamle og nedslidte bygninger, kan de med fordel omdannes til nye, attraktive ejendomme. - Faciliter forbindelsen til omverdenen. Stærke netværksforbindel-

ser er for mange essentielt for både arbejds- og privatliv. - Skab bred samfinansiering med stat, kommune, fonde og andre private interessenter. - Tilvejebring en række lokale, regionale og langdækkende samarbejder, som kan bidrage til offentlig, privat og erhvervsmæssig omdannelse. - Kombiner borgernes initiativer med kommunale strategier, og tilbyd udefrakommende støtte og sparring. Sørg også for at have god sammenhæng mellem de lokale planer og strategier. På KTC Årsmøde 2020, hvor temaet i år er Vild vækst?, vil Carsten Jahn Hansen fortælle om steddreven innovation. Vel mødt i Musikkens Hus i Aalborg d. 22.-23. oktober!

KTC NETVÆRK Du kan på ktc.dk oprette- og drive gratis digitale netværk, sammen med 5.000 andre brugere fra KOMMUNERNE OG DET PRIVATE...

OKTOBER 2020

KONTAKT JESPER HEDEGAARD I DAG OG FÅ EN INTRODUKTION OG EN STARTPAKKE JH@KTC.DK, +45 2555 2828 TEKNIK & MILJØ

PLANLÆGNING

Strategisk byudvikling:

Kommunalt arealudviklingsselskab – en sikker vej til succes med byudviklingsprojekter Når kommuner indgår samarbejde med private investorer i form af et arealudviklingsselskab, er chancerne for at opnå succes med store byudviklingsprojekter større end ved andre metoder. Det viser erfaringerne fra tre cases: To i Høje-Taastrup Kommune og ét i Ballerup Kommune, som Kuben Management har været proces- og bygherrerådgiver på.

TEKST /

SALLI BERGMAN

Chefrådgiver

ANDERS THANNING

Udviklingschef

FRA OFFENTLIGT UDBUD TIL SELSKABSDANNELSE Det kan i traditionelle udbudsprocesser være svært at tiltræk-

OKTOBER 2020

Kuben Management A/S

en stadig mere kompleks verden med økonomiske, klimamæssige og demografiske udfordringer kan kommunerne ikke nøjes med at etablere nye boliger, institutioner og grønne byrum efterhånden, som behovet opstår. En strategisk tilgang til byudviklingen i samarbejde med eksterne parter er afgørende for, at kommunerne kan lykkes med at løse deres aktuelle udfordringer – eksempelvis når der er tale om store og komplekse projekter med måske flere ejere, hvor der er behov for særlige kompetencer.

Kildedal C, ©NIRAS

TEKNIK & MILJØ

ke investorer med kvalificerede bud, og projektet risikerer at gå i stå. Ved at kommunen indgår i et tidligt samarbejde med én eller flere private investorer i form af et arealudviklingsselskab, der råder over den nødvendige finansiering, kompetencer og drivkraft, er sandsynligheden for en succesfuld gennemførelse væsentligt forøget i forhold til eksempelvis et offentligt udbud på baggrund af en arkitektkonkurrence. Det gælder også muligheden for et fornuftigt økonomisk afkast og formindskede risici sammenlignet med et almindeligt udbud.

FREMTIDENS FORSTAD SKABES GENNEM PARTNERSKABER Selskabsmodellen er anvendt i flere store, igangværende udviklingsprojekter, bl.a. det 65 hektar store område Nærheden i Høje-Taastrup Kommune. Her stiftede kommunen og Realdania By & Byg i 2013 det fælles selskab NærHeden P/S. I 2015 blev udviklingsplanen for området vedtaget, i 2017 blev første spadestik til boligerne taget, og i 2018 flyttede de første beboere ind. På sigt vil der være 3000 boliger og bo 8000 mennesker i nærheden. Udviklingen af Nærheden gennem selskabsdannelse med Realdania By & Byg gav kommunen mulighed for selv at styre meget af

projektet, ligesom selskabet kunne agere mere smidigt i forbindelse med salg af byggeretter til investorer. Fra starten formulerede parterne en fælles vision for området med titlen ’Fremtidens forstad’, der har fungeret som en ledetråd gennem projektets faser og som motor for det gode samarbejde mellem de to parter.

Nærheden, luftfoto 2020, ©Gorm Hansen A/S

NY VIDEN

HøjeTaastrup C, © COBE Arkitekter

NYT BÆREDYGTIGT ERHVERVS- OG BOLIGOMRÅDE I KILDEDAL C, BALLERUP Ballerup Kommune ønsker at byudvikle et 240.000 m² stort område omkring Kildedal Station med 1000 boliger, 10.000 arbejdspladser og ny infrastruktur. Helhedsplanen udarbejdes nu som grundlag for en lokalplan. Der er etableret en samarbejdsaftale mellem Ballerup Kommune og en industriel investor, og på sigt etableres et udviklingsselskab. FLERE FORDELE FOR BÅDE KOMMUNE OG INVESTOR VED SELSKABSMODELLEN For udviklingsprojekterne Nærheden og Høje-Taastrup C har etableringen af et arealudviklingsselskab mellem kommunen og investorerne betydet, at disse komplekse projekter kan gennemføres uden udbud, da arealudviklingsselskaber typisk ikke er underlagt offentlige udbudsregler. Det samme vil formentlig gøre sig gældende for Kildedal, når projektet når så langt. Inden etablering af et arealudviklingsselskab er der oftest opnået betinget salg af en fastlagt procentdel byggeretter, ligesom kommunens anlægsloft ikke påvirkes af udgifterne, da disse afholdes af selskabet. I kraft af arealudviklingsselskabet har kommunerne desuden en tosidet indflydelse på projektet – dels ved at deltage i bestyrelsen for selskabet dels som planmyndighed. For investorerne, som er med fra start, er der mulighed for at sætte præg på helheds- og lokalplanen – og dermed opnå et stærkt ejerskab og et markedskonformt projekt.

STRATEGISK RÅDGIVER BAG KONCEPT OG PROCES FOR AREALUDVIKLING GENNEM SELSKABSDANNELSE Kuben Management har fungeret som proces- og bygherrerådgiver for Høje-Taastrup Kommune frem til og med de første betingede købsaftaler med investorer og konstituering af direktør for arealudviklingsselskaberne i både Nærheden og HøjeTaastrup C. For Ballerup Kommune har Kuben Management fungeret som strategisk procesrådgiver, udarbejdet bosætningsanalyse, business case, likviditetsbudget og rammetidsplan, de har varetaget organisering samt investorudbud, ligesom de har bidraget til helhedsplan for området Kildedal C. Kuben Management har udviklet et koncept for håndtering af store og komplekse byudviklingsprojekter og har med købet af analysevirksomheden Exometric og rådgivningsvirksomheden Holteprojekt fået en endnu stærkere pallette af ydelser inden for procesrådgivning samt strategisk by- og arealudvikling.

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2020

NY, GRØN BYDEL I HØJE-TAASTRUP C Med erfaringerne fra Nærheden stiftede Høje-Taastrup Kommune i 2018 et nyt arealudviklingsselskab med ønsket om at udvikle området mellem City2 og Høje-Taastrup Station til en mere sammenhængende, mangfoldig og levende bydel bundet sammen af et grønt parkstrøg. Sammen med Danica og Ejendomsselskabet Norden tog kommunen fat på at videreudvikle idéer og koncepter fra 2012, hvor der blev afholdt projektkonkurrence om en helhedsplan for området. Efter at projektet lå stille i flere år, ændrede kommunen strategi til arealudviklingskonceptet, og med det nye partnerskab og 135.000 m² byggeretter solgt på betingede købsaftaler til en række private investorer, kom der i 2018 fart på projektet, og de første byggerier blev sat i gang. Målet er 4000 nye borgere og 4000 nye arbejdspladser i 2028.

PLANLÆGNING

AALBORG HAVNEFRONT – EN OASE I CENTRUM TEKST / LENE KOLD

OKTOBER 2020

Foto: Aalborg Kommune.

Aalborg Kommune

Nordkraft.

TEKNIK & MILJØ

Fra rå industrihavn til kultur, oplevelser og oaser, hvor byens borgere og turister slapper af, slentrer og nyder mødet mellem by og natur. Omdannelsen af Aalborgs Havnefront er historien om et langt sejt træk af visioner, langsigtede investeringer, partnerskaber og planer.

n sømand, som stævnede ud fra Aalborg i 90’erne og vendte tilbage i dag, ville genkende nogle ’karaktertræk’, som det hedder i arkitekturen. Meget er bevaret, alligevel er alt forandret. Havnefronten har i over 1000 år været omdrejningspunkt for aalborgensernes privatog arbejdsliv. Først som købstad, senere som industriby og nu som videns- og kulturby. I dag er byens industrihavn rykket østpå til dybere vande, og borgerne har indtaget den centrale havnekaj. Her vokser der østers og blåmuslinger på siderne, du kan fange sild og hornfisk og se sæler. Et par vildfarne delfiner har endda fundet vej over årene. Robåde, kajakker og paddleboards vipper rundt i havnebassinet, mens sejlbådene tålmodigt krydser de lave bølger og venter på passage mellem broerne. Byen er som forvandlet over de sidste årtier, og havnefronten er den ypperste markør for transformationen. Fra industri til en oase i byens rum, med arkitektur i verdensklasse, spændende gastronomi og hyggelig storbystemning - helt ned til vandet. Det første store ryk for havnefronten sker i 1992, hvor Aalborg

Kommune køber den centrale Havnefront - herfra tager forandringerne fart. ’Bykataloget’ fra 1993 sætter fokus på kvalitet i byrummene frem for den traditionelle, funktionalistiske planlægning og sætter kursen for den videre færd. Siden blev der udarbejdet et ’fjordkatalog’, som beskrev havnearealernes potentialer, og efter årtusindskiftet gik omdannelsesprocessen i gang med analyser, studieture og arkitektkonkurrencer. Havnefronten blev formgivet af COWI og CF Møller samt landskabsarkitekt Vibeke Rønnow. Vi vil her sætte fokus på tre af de mest markante byggerier på Havnefronten.

MUSIKKENS HUS ”En gammel havneluder er gået i udbrud”, var overskriften på en feature, som Politiken udgav i april 2014, få dage før Musikkens Hus åbnede på Havnen i Aalborg. Nordjyllands hidtil dyreste byggeri og et symbol på den transformation, byen er gået igennem de senere år. Mentalt såvel som fysisk. ”Det er, som om byen har fået selvtillid”, citeres en eksilaalborgenser i artiklen. Musikkens Hus er tegnet af det

NY VIDEN Foto: Aalborg Kommune.

NORDKRAFT - FRA KULFYRET KRAFTVÆRK TIL KULTURKRAFT Engang forsynede Nordkraft aalborgenserne med elektricitet. I dag er det en helt anden kraft, der strømmer ud fra det gamle, kulfyrede kraftværk: Kulturkraft. Nordkraft er nemlig blevet ombygget til et af Europas største og mest imponerende kultur- og aktivitetshuse. Her kan du gå i biografen, teatret, til koncerter, se kunstudstillinger, svede i DGI-HUSET, spise i restauranterne - og meget, meget andet. De 30.500 m2 emmer af aktivitet. Hjertet i huset er et mastodontisk fællesareal i to niveauer: Kedelhallen og Turbinetorvet. Her kan du slappe af og nyde folkelivet, som var du på et sydlandsk torv, eller tage del i de mange aktiviteter.

UTZON CENTER – INTERNATIONALT ”SWUNG” PÅ LIMFJORDENS BEDSTE ADRESSE Lige midt på havnefronten i Aalborg ligger en bygning, der ofte er blevet beskrevet som Kronjuvelen. Et spektakulært syn med bølget tag, der spiller flot op mod Limfjorden, ganske få meter derfra. Arkitekten Jørn Utzon tegnede allerede som 38-årig et af jordens mest ikoniske bygningsværker, nemlig Operahuset i Sydney, men det er i Aalborg, at hans historie begynder - og slutter. Jørn voksede op i Aalborg, hvor hans far, Aage Utzon, arbejdede som skibsingeniør på værftet. Jørn selv sejlede Limfjorden tynd som søspejder, gik ture på havnen, og det maritime forblev en inspirationskilde livet igennem. Utzon Centeret, lige dér - i midten af barndommens by, blev Jørn Utzons sidste værk, skabt i tæt samarbejde med sønnen Kim Utzon. Dørene åbnede i 2008, og bygningen står i dag som en hyldest til arkitekturfaget - en åben invitation til fordybelse, refleksion og læring. ”Man laver et nyt og ukendt hus og tror på det. Det er den typiske Aalborg-pionerkraft, som jeg kender fra værftet,” sagde Jørn Utzon i et interview om Utzon Center i 2005. Foto: Aalborg Kommune.

HISTORIEN OM KRAFTVÆRKET Kedelhallen blev dengang kaldt Fyrpladsen, og her var der opstillet fire kulfyrede tromlekedler. Hver kedel dækkede et areal, der svarer til de stålplader, der nu er en del af gulvet i Kedelhallen. Over hver kedel var der en kulsilo, som forsynede kedlerne med kul. I dag ser man stadig tragtene hænge i loftet. Asken fra kedlerne, som røgen bar med sig op i skorstenene, blev opfanget af nogle cykloner, som ledte asken videre til aksesiloer. Noget af asken smeltede dog sammen til større klumper, som af arbejderne blev kaldt slagge. Slaggen blev ledt ud af kedlerne gennem slaggetragte, og dem kan man i dag se igennem glaspladerne i gulvet i Kedelhallen. Kedlerne blev brugt til at varme vand op og dermed producere damp. Dampen blev ledt til turbinerne på Turbinetorvet, hvor den trak turbinerne rundt. Turbinerne drev en generator, som producerede strøm til Aalborgs borgere. Senere blev der opført tre større kedler i den daværende store kedelhal på 3. sal. De ledte damp hen til turbiner, der hang i loftet af den nuværende Royal

Stage, som tilhører Skråen. Disse kedler og turbiner var så kraftige, at der kunne leveres både stærkere strøm og fjernvarme til byens borgere.

OKTOBER 2020

verdenskendte, østrigske arkitektfirma, Coop Himmelb(l) au. Over 20.000 m2 fordeler sig på ni plan. Her finder du blandt andet fire koncertsale, fem scener, en gourmetrestaurant med fjordudsigt, en bjergtagende foyer samt undervisnings- og administrationsfaciliteter. Blandt de faste beboere er Aalborg Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatoriums Aalborgafdeling, Aalborg Universitets musikuddannelser, Musikkens Spisehus samt Musikkens Hus’ egen virksomhed.

Musikkens Hus.

TEKNIK & MILJØ

PLANLÆGNING

SPRITTEN - KULTURARV AF KALIBER

De Danske Spritfabrikkers anlæg i Aalborg bliver indviet af Statsminister Stauning i 1931, og i 83 år producerer man sprit i de voluminøse bygninger i Vestbyen, inden det lukker og slukker i 2014. I dag er Spritfabrikkens tidligere industriområde et højt prioriteret byomdannelsesområde, der med sin centrale beliggenhed på Vestre havnefront i Aalborg midtby rummer et væld af muligheder. Under navnet ’Spritten’, vil området over de næste år transformeres.

TEKST / LENE KOLD

OKTOBER 2020

Aalborg Kommune

TEKNIK & MILJØ

ulturstyrelsen har i 2015 fredet de oprindelige produktionsbygninger fra 1931 og udnævnt spritfabrikken til ét af Danmarks 25 nationale, industrielle kulturarvsminder. Bygningerne er markante og har stor betydning for Aalborgs identitet; de står i dag som et særligt ikon for byens industriepoke. En omdannelse af arealerne skal være med til at styrke området som et særligt værdifuldt kulturmiljø i Aalborg. Målet er, at de særlige kulturhistoriske og arkitektoniske værdier bliver identitetsskabende for den fremtidige udvikling af området.

Området set fra landsiden. Visualisering: PRAKSIS.

OMDANNELSE MED RESPEKT FOR HISTORIEN Transformationen af bydelen er allerede i gang og sker, som nævnt, med respekt for Spritfabrikkens særlige industriarkitektur. Ny bebyggelse bliver udformet, så der skabes et arkitektonisk slægtskab til den fredede bebyggelse. Det er med til at understrege områdets særlige karakter og de unikke kulturhistoriske og rumlige kvaliteter. Der stræbes efter at skabe variation i den samlede bygningsmasse og sikre flest muligt udsigt til fjorden. Området udgør mødet mellem den tætte midtby og

NY VIDEN

LYSET FORTÆLLER Et særligt greb, der bliver anvendt for at fastholde den industrielle karakter, er lyssætningen. For eksempel bevares det eksisterende lysskilt med Aalborg Akvavit; både på grund af dets historiske fortælleværdi, men også fordi det bidrager til storbystemningen. Ny belysning i området skal være med til at underbygge den industrielle karakter. Herudover vil en velovervejet belysning af promenaden kunne sikre en sammenhæng til de omkringliggende havneområder. VERDENS STØRSTE GLASSKULPTUR Spritten bliver meget andet end boliger. Et stort artcenter er på tegnebrættet, ligesom det nye Aalborg Teater, et luksushotel, et mikrodestilleri, en økologisk chokoladefabrik og en torvehal får adresse i den nye bydel. Et helt særligt omdrejningsVIDSTE DU: punkt får Spritten i kunstværket I 1937 skænkede Cloud City Aalborg. Det bliver De Danske verdens største glasskulptur. Spritfabrikker Den internationalt anerkendte, Aalborg skulpturen argentinske kunstner Tomás Kimbrertyren, Saraceno står bag værket, som som blev rejst på består af 68 mangekantede fabrikkens grund på glasmoduler, der hver måler 4,5 Vesterbro. Tyren er i meter i diameter og sammensat dag Aalborgs vartegn. tæller en højde på 30 meter.

Fremtidens Spritten. Visualisering: Henning Larsen Arkitekter.

Spritfabrikkens gamle neonskilt bevares. Foto: Aalborg Kommune.

OKTOBER 2020

de grønne områder langs fjorden, hvilket afspejles i den nye bydels landskabskoncept. Her har den vestlige del af området en mere grøn karakter og den østlige, med de fredede bygninger og store industrielle byrum, et mere urbant udtryk. Samme princip findes i havnefronten, som bliver meget grøn i overgangen til Fjordparkerne ved jernbanebroen.

Området set fra vandsiden. Visualisering: PRAKSIS.

TEKNIK & MILJØ

PLANLÆGNING

Kvalitet baner vej for byliv og vækst Redskaber til en virkningsfuld kommunal arkitekturpolitik Alle kommuner har et ønske om at skabe levende og bæredygtige by- og boligområder, der tiltrækker borgere, investorer og besøgende. Men det kræver klare visioner og politisk lederskab at vise vejen for udviklere og bygherrer, der står klar til at bygge. Med en aktiv arkitekturpolitik styrker man mulighederne for at tage styring over udviklingen. Det gælder også de steder i landet, som oplever en afviklende udvikling.

TEKST / LARS AUTRUP

Foto: Martin Yhlén.

OKTOBER 2020

Direktør, Akademisk Arkitektforening

En sammenhæng, som fremmer vores livskvalitet og øger værdierne i samfundet. Arkitekturen har betydning for, hvor vi vælger at bosætte os, vores byliv, vores velvære, og hvor vi føler os velkomne. Arkitektur bliver nogle gange betragtet som et spørgsmål, der alene handler om æstetik. Det gør det bestemt også. Men arkitektur handler i særdeleshed også om at svare helhedsorienteret på samfundets udfordringer på en måde, der skaber mest mulig værdi for borgere, erhvervsliv og samfundet som helhed.

ivskvaliteten i vores samfund hænger tæt sammen med den måde vi indretter os på fysisk og dermed det miljø, vi skaber for hinanden. Det handler om alle skalaer fra indeklimaet i vores skoler til, hvordan infrastrukturen i vores samfund er indrettet. Helhederne skabes gennem arkitekturen, og det er her, vi har muligheden for at holde sammen på vores byggede miljø.

Lars Autrup, Direktør, Akademisk Arkitektforening.

TEKNIK & MILJØ

ARKITEKTONISK KVALITET FÅR OS TIL AT PASSE PÅ VORES STEDER OG HINANDEN Arkitekturen skal i særlig grad bidrage til at sikre en bæredygtig udvikling. Det kan den blandt andet ved at skabe løsninger, der samler flere behov i den samme arkitektoniske løsning med et mindre ressourceforbrug til følge. Æstetikken spiller en vigtig rolle, ikke som indpakning, men som måden at skabe den hverdagsglæde, identitet og stolthed på, der får os til at passe på vores steder og hinanden. Med andre ord: bæredygtighed i bred forstand. Politikere og kommuner har, som offentlige og borgernære myndigheder, et særligt stort ansvar for den arkitektoniske kvalitet. Det er på kommunalt niveau, at

størstedelen af alle beslutninger om udformningen, og dermed kvaliteten, af vores byggede miljø træffes. Hertil kommer, at offentligheden har en legitim og naturlig interesse i udformningen af vores byggede miljø. Det er derfor vigtigt, at de kommunale politikere forholder sig til arkitekturen. Arkitekturpolitik er et oplagt redskab.

ARKITEKTURPOLITIK AFSTEMMER FORVENTNINGERNE En arkitekturpolitik bør udstikke den politiske vision og ambition for kommunens fysiske udvikling. Samtidig giver en arkitekturpolitik anledning til i fællesskab med borgerne at udpege lokale værdier og stedbundne potentialer, samt til at angive, hvilke principper der skal ligge til grund for kommunens udvikling. Arkitekturpolitikken skal sikre, at man tager disse generelle og principielle diskussioner for kommunens udvikling, før man står i den konkrete situation og skal vælge for eller imod konkrete projekter. Arkitekturpolitikken kan dermed ses som et effektivt redskab til at synliggøre visioner og principper overfor de aktører, der bidrager til byens udvikling. Herigennem kan de få kendskab til den lokale praksis og kultur, så de

NY VIDEN ”Byens Plan” i Holstebro har involveret alle i byen i tilblivelsen. Her ses en del af udviklingsplanen, som er et eksempel på bæredygtig transformation af et tidligere hospitalsområde til en ny, mangfoldig bydel. Læs mere om projektet på: https://holstebroudvikling.dk/byens-plan/

del af de politiske og forvaltningsmæssige beslutninger, der træffes indenfor alle politikfelter og på tværs af sektorer.

ARKITEKTURPOLITIKKEN HAR FOKUS PÅ HELHEDER Arkitekturpolitik handler om kvaliteten af de miljøer, der danner ramme om dagliglivet. Det handler ikke om, hvorvidt enkeltbygninger isoleret set er smukke eller grimme, men om hvorvidt nybygninger eller ændringer styrker eller svækker byens atmosfære. Her er det vigtigt at huske på, at det umiddelbare indtryk, vi får, når vi kommer til en ny by – atmosfæren – både har at gøre med det fysiske og æstetiske, men også har at gøre med det sociale og funktionelle. Hvordan aktiviteter og bebyggelsesarter er blandet, og hvilke former for byliv og dagliglivsrytmer

det skaber, danner sammen med det æstetiske indtryk vores opfattelse af atmosfæren i byen. En arkitekturpolitik beskriver en fælles forståelse af atmosfære og miljøkvaliteter i den respektive kommune. Den vedtagne politik udbygges og vedligeholdes løbende, men arkitekturpolitikken får kun reel betydning, hvis den praktiseres som en vægtig og integreret

REDSKABER TIL EN VIRKNINGSFULD KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK Arkitektforeningen har udgivet en række anbefalinger og metoder til at styrke kvaliteten i det byggede miljø med en aktiv arkitekturpolitik. Anbefalingerne er baseret på analyser af kommunernes erfaringer med udarbejdelse og implementering af arkitekturpolitik, samt dialog med bygherrer, udviklere, arkitekter og andre fageksperter. Analysen er udført af Arkitektforeningen med støtte fra Foreningen Realdania, og i dialog med Dansk Byplanlaboratorium og Kommunernes Landsforening. Erfaringerne er samlet i en rapport der er målrettet kommunerne og er suppleret af en folder, der argumenterer for arkitekturpolitik, som primært er stilet til beslutningstagerne. Publikationerne ‘Arkitekturpolitik i kommunerne – hvorfor?’ og ‘Arkitekturpolitik i praksis – hvordan?’ kan downloades på: www.arkitekturpolitik.dk

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2020

Illustration: Tegnestuen Vandkunsten.

forstår stedet og vælger den rigtige vej ind i kommunen. Det handler i høj grad om forventningsafstemning mellem alle samfundets aktører. En arkitekturpolitik er også et godt redskab til at skabe sammenhæng mellem en lang række af kommunens egne opgaver, hvad enten det handler om at skabe kvalitet i byggeri og byrum, om klimatilpasning, kulturarvshensyn, design af veje eller om at skabe identitet og plads til fællesskab.

ARKITEKTURPOLITIK ER IKKE EN TRYLLESTAV - MEN EN FÆLLES LÆRINGSPROCES Det helt afgørende første skridt er at opnå lokal enighed om, at man vil føre arkitekturpolitik, og om hvilke kvaliteter den skal styrke og fremme. Det kan for eksempel være bevaring og udvikling af lokale kulturmiljøer, overgangen mellem by og land, klimatilpasning, tilgængelighed mv. Men det er fuldt ud lige så vigtigt, at der etableres en administration og skabes en kultur, som sikrer, at intentionerne realiseres i et velfungerende samarbejde mellem alle de involverede aktører. Formuleringen af den første arkitekturpolitik er en læreproces, hvor politikere, administration og lokalbefolkning begynder at opbygge en fælles forståelse for arkitektur og arkitekturpolitik, men det er i endnu højere grad en læreproces at praktisere arkitekturpolitikken. Det er gennem den løbende praksis og stillingtagen til diverse nye projekter og eksisterende kvaliteter, at arkitekturpolitikkens formuleringer og mål bliver konkretiseret. Og det er denne kontinuerlige proces, der styrker opbygningen af et fælles sprog - eller afslører uenigheder. Tilsvarende er det gennem praktiseringen af de administrative rutiner og dialogformer, at en arkitekturpolitik viser sin relevans. Og det er gennem disse processer, at forvaltningen og politikerne lærer at kommunikere indbyrdes og med de aktører, som opererer i den pågældende kommune. Erfaringerne viser, at politisk ejerskab og prioritering er afgørende for arkitekturpolitikkens implementering i praksis. 25

PLANLÆGNING

Foto: Arkitema og CF Møller.

Stigsborg Havnefront – en ny bydel i centrum af Aalborg

Visualisering af de første byggerier langs havnefronten. Byggeriet er under opførelse og forventes klar til ibrugtagning 2021.

I centrum af Aalborg ligger Stigsborg Havnefront. Med sine 54 hektar er området et af Danmarks største kystnære udviklingsprojekter. Udviklingen af området forventes at vare 25-30 år, og det færdige kvarter kommer til at huse 7.000 - 8.000 indbyggere, en hel række offentlige institutioner såsom skole, plejehjem og daginstitutioner samt mindre erhverv i form af cafeer, butikker og kontorer.

OKTOBER 2020

TEKST / CAROLINE ANKER

Aalborg Kommune

TEKNIK & MILJØ

et meste af Stigsborg Havnefront har tidligere været et industriområde, men i mere end 20 år har området ligget ubenyttet hen med undtagelse af en kommunal administrationsbygning samt virksomheden Peder P. Hedegaards hovedkontor. Det er byudviklingsselskabet Stigsborg P/S, der står for udviklingen af området. Selskabet blev etableret i 2018 og er ejet af Aalborg Kommune, pensionsselska-

bet PFA og entreprenørvirksomheden A. Enggaard i fællesskab.

EN GRØN OG LEVENDE BYDEL MED STIGSPARKEN I CENTRUM En af ambitionerne for Stigsborg Havnefront er at skabe en levende og grøn bydel med plads til både attraktioner og hverdagsliv. Som omdrejningspunkt for dette etableres Stigsparken, som bliver Danmarks største

FAKTABOKS NY VIDEN

- Området er på 54 hektar og strækker sig fra Limfjordsbroen i vest, Nørresundby i nord, Limfjordstunnelen i øst og Limfjorden i syd. - Udviklingen af Stigsborg Havnefront forventes at vare 25-30 år og resultere i 4.000 boliger på samlet set 400.000 etagemeter til 7.000-8.000 indbyggere. Boligerne vil primært være leje- og ejerboliger i 4-6 etager samt town houses i 2-3 etager. - Offentlige institutioner såsom skole, plejehjem og daginstitutioner samt mindre erhverv vil også få plads i området.

Visualisering af den fremtidige havnefront i Stigsborg-området.

AALBORG CENTRUM BINDES SAMMEN MED BROER I mange år har Limfjordsbroen været den eneste forbindelse for fodgængere og cyklister mellem Nørresundby og Aalborg. I 2017 åbnede cykel- og gangbroen Kulturbroen, der går mellem Aalborgs Vestby og Nørresundby, og nu begynder planerne om endnu en cykel- og gangbro mellem Stigsborg-området nord for fjorden og Musikkens Plads syd for fjorden at tage form. Den overordnede anbefaling er en oplukkelig drejebro med en fri gennemsejlingsbredde på 70 meter. Broen vil blive 550 meter lang og få en stibredde på minimum 6,5 meter.

EN BYDEL TAGER FORM Byggeriet på Stigsborg gik i gang i starten af året, hvor ikke mindre end tre forskellige byggeprojekter blev sat i gang simultant - 96 senior- og familieboliger, 280 lejeboliger og 150 ejerboliger. Boligerne forventes klar til indflytning i henholdsvis 2021 og 2022.

MENS VI VENTER Udviklingen af Stigsborg Havnefront kommer til at strække sig over mange år, men den nye bydel er allerede taget i brug. Som et led i omdannelsen af området bliver der løbende arrangeret indsatser og aktiviteter, der allerede nu gør Stigsborg Havnefront til en destination og et sted, man som nabo og besøgende kan få en relation til. I 2017 dannede Stigsborg Havnefront blandt andet rammerne for en telt-camp, der husede en stor del af deltagerne til DGI Landsstævnet. Hærvejsruten bevæger sig også gennem Stigsborg-området. Ruten er flyttet lidt på grund af nødvendige indhegninger af byggepladser, men ambitionen er, at der uanset bygge- og anlægsaktiviteter så vidt muligt altid skal være tilgængeligt stiforløb rundt i området.

OKTOBER 2020

Begge foto: Aalborg Kommune.

- Byudviklingsselskabet Stigsborg P/S er etableret i 2018 med Aalborg Kommune, PFA Ejendomme og A. Enggaard som parter efter en omfattende kommunal udbudsproces. Byudviklingsselskabet har i første omgang til formål at udvikle etape 1 af Stigsborg Havnefront, der har et samlet areal på ca. 33 hektar inkl. Aalborgs største bypark Stigsparken.

bypark – lidt større end Kongens Have i København. Parken kommer til at rumme alt fra ”vilde” naturoplevelser til en række forskellige aktiviteter for beboere og besøgende i alle aldre; fx arealer til boldspil, skateranlæg, løbe- og rulleskøjteruter, legepladser, hyggerum og afsondrede kroge til stilhed og fordybelse. Parken kommer ligeledes til at fungere som ”skolegård” og udendørs idrætsfaciliteter for Stigsborg Havnefronts kommende skole. Direkte under parken gemmer mulden på et levn fra fortiden, da en del af Stigsborg-området er forurenet - i særdeleshed de arealer, der tidligere husede gødningsfabrikken Kemira. Etableringen af Stigsparken på den mest forurenede del af grunden bliver således en del af den planlagte løsning, hvor terrænet hæves og den forurenede jord kapsles forsvarligt ind.

Foto: Arkitema og CF Møller.

- Stigsborg Havnefront er et af Danmarks største kystnære udviklingsprojekter og en helt ny bydel i Aalborg.

Helhedsplan for etape 1 med status for de enkelte byggefelter fra juni 2020.

Dronefoto fra juni 2020. Her ses byggepladsen, hvor de første boliger i området forventes færdige i 2021. TEKNIK & MILJØ

BYGGERI & EJENDOMME

IoT – den gode historie om:

STØRRE OVERBLIK, RETTIDIG OMHU OG BEDRE OVERSKUD IoT teknologi har længe været en fremtidsambition: Tænk hvis administratorer, viceværter, varmemestre, skolepedeller, ja i virkeligheden alle, der har med service, drift og vedligeholdelse at gøre, altid kunne være på forkant med spirende problemer? Den ambition kan Brunata nu opfylde.

TEKST / ANNE KJØGE

OKTOBER 2020

Journalist

TEKNIK & MILJØ

ed IoT teknologi – Internet of Things – kan alle kommunale bygninger – boliger, skoler, daginstitutioner, plejehjem, svømmehaller, biblioteker, kontorer og øvrige arbejdspladser monitoreres og sikres mod ubehagelige overraskelser som energispild, lækager, fugt og rotter i krybekælderen, for blot at nævne nogle af de mest oplagte, som udvikler sig i det skjulte.

- Vi kan ikke undgå, at de opstår, men vi kan sikre, at problemerne bliver opdaget hurtigt, og at de, som har ansvaret for at tage hånd om dem, får øjeblikkelig besked, siger Andreas Jensen, Business Development Manager hos Brunata.

SMÅ PROBLEMER ER LETTERE OG BILLIGERE AT LØSE END STORE At blive i stand til at tage affære før et problem har vokset sig unød-

vendigt stort, besværligt og dyrt, er det samme som at spare penge, og den rettidige omhu er desuden en mere bæredygtig løsning: Små reparationer er generelt mindre belastende for miljøet end omfattende udskiftninger. - Resultatet er altså bedre økonomi og en lavere CO2-udledning. Endda til en omkostning, der på overskuelig tid er væsentlig mindre end udbyttet. Det vil vi gerne uddybe, tilføjer Andreas Jensen.

NY VIDEN

At blive i stand til at tage affære før et problem har vokset sig unødvendigt stort, besværligt og dyrt, er det samme som at spare penge, og den rettidige omhu er desuden en mere bæredygtig løsning: Små reparationer er generelt mindre belastende for miljøet end omfattende udskiftninger.

- Carsten Rudkjøbing Larsen

- Når vi fremover kan finde og løse problemerne tidligere, vil omkostningerne til akutreparationer blive tilsvarende langt mindre. Det levner mere plads i de i forvejen stramme budgetter til de planlagte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, som mange steder står i kø, siger Carsten Rudkjøbing Larsen, Solution Engineer hos Brunata. - Vi hører om eksempler fra kommuner, hvor mere end halvdelen af vedligeholdelsesbudgettet bliver brugt til udbedring af f.eks. fugtskader og skimmelsvamp, som i det skjulte er blevet til alvorlige problemer. Hver gang vi tager en akut opstået skade i opløbet, undgår vi at dræne budgettet, og således kan der igen blive bedre råd til nye investeringer og forbedringer. Ressourcerne vil strække længere, og flere planlagte opgaver vil blive udført, fordi kassen ikke tømmes lige så hurtigt, konkluderer Carsten Rudkjøbing Larsen.

TEKNOLOGIEN ER KLAR – OG LET TILGÆNGELIG Med IoT-teknologien bliver det muligt at fortælle de gode historier, og det er væsentligt sjovere end at skulle stå på mål for argumenterne om, hvorfor der ikke sker fornyelser! - Den gode historie kunne handle om, at indeklimaet i klasselokalerne er forbedret i en sådan grad, at elevernes trivsel og indlæringsevne er mærkbart forøget. Eller at kommunen har elimineret energispild for hundredtusindvis af skattekroner og nu samlet set bidrager til et grønnere klima ved at udlede mindre CO2, siger Carsten Rudkjøbing Larsen og tilføjer: - I Brunata er vi eksperter i at nå frem til løsninger, der kan bære disse positive historier frem. Teknologien er klar. Det offentlige område er et nyt marked for Brunata, men rigtig mange problemstillinger og processer og ikke mindst fordringer om optimering ligner de krav, der

SMART HOME - SMART BUILDING - SMART CITY Brunatas intelligente netværk er ikke kun skabt til præcis og effektiv måling af energiforbrug, indeklima og sikkerhed. Det er også klar til fremtiden med teknologi, der understøtter Smart Home, Smart Building og Smart City. Kompatible sensorer og målere kan tilsluttes nærmest ”plug and play”, så f.eks. containere, lyskilder, røgalarmer, ledige P-pladser, ledige ladestationer og meget mere kan overvåges. Mulighederne er uendelige. Brunata er ekspert, når det handler om at finde løsninger på konkrete udfordringer med indeklima og energiforbrug, og med IoT åbnes der for helt nye teknologiske muligheder for at tænke i bæredygtighed og dermed også i bedre trivsel og højere livskvalitet. TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2020

Vi hører om eksempler fra kommuner, hvor mere end halvdelen af vedligeholdelsesbudgettet bliver brugt til udbedring af f.eks. fugtskader og skimmelsvamp, som i det skjulte er blevet til alvorlige problemer. Hver gang vi tager en akut opstået skade i opløbet, undgår vi at dræne budgettet, og således kan der igen blive bedre råd til nye investeringer og forbedringer.

stilles på det private boligmarked, og her leverede Brunata de første IoT-løsninger allerede for 15 år siden. Dengang var teknologien endnu ny og forbeholdt de privilegerede, fordi den også var kostbar. I dag er den let tilgængelig og åbner uendelige muligheder. - Vores nye internetbaserede digitale platform LoRaWAN® er en netværksteknologi, der er i stand til at samle data fra et meget stort antal individuelle målere og sensorer. Informationerne bearbejdes og visualiseres efterfølgende på Brunatas egen cloudserver og sendes tilbage til brugerne, som får et tydeligt og helt aktuelt overblik over tilstande og forbrug. Altså også de uventede og uønskede. Alt sammen med mindre tidsforbrug og besvær for den ansvarlige, hvad enten det er på hands-on-niveau, altså til gavn for de mennesker, der sørger for den daglige drift, eller det er på beslutningstager-niveau, forklarer Andreas Jensen.

BYGGERI & EJENDOMME

FREMTIDENS BOLIG ER GRØN I Aalborg Kommune er samskabelse vejen frem mod grøn omstilling og bæredygtig adfærd. Med en ny boligstrategi, et energikatalog og partnerskaber med boligforeninger om klimaløsninger er kommunen klar til fremtidens grønne og bæredygtige boligtendenser. men skaber vi en kommune, hvor fremtidens generationer nyder godt af de smarte valg, vi træffer i dag - og de boliger, vi bygger i morgen.

OKTOBER 2020

Blåkildevej i Aalborg Øst

TEKST / HEIDI GJESING ANDERSEN

Miljø- og Energiforvaltningen, Aalborg Kommune

TEKNIK & MILJØ

Aalborg Kommune har vi et pejlemærke, som hedder ”I grøn balance”, fortæller rådmand i Miljøog Energiforvaltningen, Lasse P. N. Olsen. Han fortsætter: -Det betyder, at vi tænker i løsninger, der rækker ind i fremtiden. Løsninger, som er med til at foregribe klima- og miljøudfordringerne - også på boligområdet. For i Aalborg er vi i førersædet, når det handler om at tænke og handle bæredygtigt. Og sam-

NY BOLIGSTRATEGI -Aalborg kommune har haft en markant befolkningstilvækst og enorm boligudvikling det seneste årti. Derfor har vi nu behov for en ny boligstrategi, siger rådmand i By- og Landskabsforvaltningen, Hans Henrik Henriksen. Strategien sætter den politiske retning for boligudviklingen i kommunen og dækker både den almene boligsektor og det private boligmarked. Kommunen vil gerne være på forkant med de nye boligtendenser og befolkningens præferencer. -Vi ønsker med andre ord at imødekomme de boligtyper og boligområder, som bliver efterspurgt i fremtiden, siger Hans Henrik Henriksen. Det betyder, at kommunen skal tænke i bæredygtige materialer og energirigtige løsninger, som begrænser udledningen af CO2. -For byudvikling hænger tæt sammen med grøn omstilling, siger Hans Henrik Henriksen og uddyber: -Bæredygtighedskravene udvikler sig løbende – f.eks. er kravene til isolering blevet skærpet i bygningsreglementet. NYE MÅLGRUPPER -Som det fremgår af Boligstrategi 2020 er der særligt tre nye målgrupper i Aalborg Kommune, som har brug for nye boliger. Det drejer sig om singler, børnefamilier og ældre, fortæller Hans Henrik Henriksen. -Vi forventer, at indbyggertallet stiger med ca. 18.000 frem mod 2032. Singlerne udgør 35 pct. af kommunens indbyggere, og det betyder, at der er behov for mindre boliger, som én person kan finansiere. Samtidig er der børnefamilier, som ønsker et alternativ til parcelhuset. Det kan være lejligheder eller bymæssige rækkehuse i flere etager. Men der bliver selvfølgelig også behov for nye byggegrunde til børnefamilierne. Endelig er der behov for mange boliger til borgere på 80+. Der bliver flere ældre i de kommende år. Derfor er der brug for overskuelige og overkommelige boliger både i størrelse og pris. Samtidig skal de være tilgængelige og lette at vedligeholde. Aalborg Kommune tænker boligerne til de nye målgrupper ind i udviklingen af nye store boligområder som den nye bydel Stigsborg i Nørresundby og Universitetskvarteret i Aalborg Øst. For det er vigtigt, at byen har en mangfoldig beboersammensætning. Samtidig bliver der taget højde for de nye familieformer og sammensætninger af husstandene, som er mere

NY VIDEN

mangfoldige og nuancerede end nogensinde. -Vi har behov for fleksible boliger og områder med forskellige boligtyper. For eksempel stiger interessen for bofællesskaber mærkbart, siger Hans Henrik Henriksen. Det samme gør muligheden for forskellige deleordninger, og der bliver f.eks. etableret ladestandere til elbiler ved flere nybyggerier.

ENERGIKATALOG Aalborg Kommune har sammen med Aalborg Forsyning udarbejdet et særligt energikatalog for boligforeninger. Formålet er sparring og rådgivning for at fremme bæredygtige energiløsninger i boligforeningerne. Det kommer både klimaet og økonomien i såvel forening som hos den enkelte beboer til gavn. -Der er ingen tvivl om, at den almene boligsektor spiller en væsentlig rolle i den grønne omstilling, siger Lasse P. N. Olsen, som også er bestyrelsesformand i Aalborg Forsyning. Og netop ved at indgå et strategisk partnerskab med boligforeningerne om grøn omstilling understøtter kommunen og forsyningsselskaberne muligheden for at gøre en grøn forskel og bidrage til CO2-neutralitet i 2050. Center for Grøn Omstilling, som er en del af Miljø- og Energiforvaltningen, tilbyder f.eks. hjælp til grøn transport i form af elcykler og el-biler gennem deleordninger. Det er også muligt at få grøn bygas i boligforeningen i centrale dele af Aalborg og Nørresundby. -Bygas er populært til madlavning, og vi tilbyder også at lægge det ind i fælles udendørsarealer, så beboerne kan hygge sig om en gasgrill i gårdhaven. En anden mulighed er at få installeret tørretumblere i fællesvaskeriet, som kører på bygas. De er mere energieffektive end tumblere på el, og 15 fællesvaskerier i Aalborg har allerede fået gas-tumblere, fortæller Lasse P. N. Olsen. KLIMAPARTNERSKABER -I Aalborg Kommune udvikler vi os sammen, siger Lasse P. N. Olsen. Derfor har Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning indgået et såkaldt ”klimapartnerskab” med to af byens boligforeninger. Det drejer sig om Alabu Bolig og Himmerlands Boligforening. Han forklarer, at partnerskaberne understøtter boligforeningernes arbejde med at skabe en grøn fremtid. Med partnerskabet forpligter boligforeningerne sig til at bidrage til det nationale mål om at reducere udledningen af CO2. Samtidig er det Aalborg Kommune og Aalborg Forsynings opgave at hjælpe boligforeningerne i mål. -Som kommune kan vi ikke løfte klimaudfordringen alene, fortæller Lasse P. N. Olsen. Han understreger, at borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner også har en vigtig rolle og skal fungere som medspillere i forhold til at udvise bæredygtig adfærd og grøn omstillingsparathed. Det er med andre ord partnerskaber, som skal bane vejen for den grønne omstilling.

Fyrkildevej i Aalborg Øst

Ravnkildevej i Aalborg Øst

OKTOBER 2020

Der er ca. 116.000 boliger i Aalborg Kommune. Halvdelen er lejligheder, 31 pct. er parcelhuse og 14 pct. er rækkehuse. Aalborg Kommune havde ca. 217.000 indbyggere primo 2019. Tallet forventes at stige til ca. 236.000 primo 2032. Aalborg Øst

TEKNIK & MILJØ

LEDELSE

Faglig ledelse skal fylde mere på alle ledelsesniveauer Faglig ledelse skal have langt højere prioritet, og det er cheferne, der har nøglen til at binde ledelseskæden sammen. Men der er risiko for, at cheferne ender som rockwoollaget i kæden. Læs, hvordan ledelseskæden fra topchef til udførende led bedre kan understøtte den faglige ledelse og fokusere mere på resultaterne af kerneopgaverne.

TEKST / MIKAEL WENNERBERG JOHANSEN

Konsulent i BUPL & JAN OLSEN

Konsulent i KL & TOM BJERREGAARD

OKTOBER 2020

Specialkonsulent i FOA

TEKNIK & MILJØ

æksthus for Ledelse har i en ny stor undersøgelse afdækket, hvad der kendetegner faglig ledelse, og hvordan ledelseskæden bedre kan understøtte den faglige ledelse. Et tydeligt resultat af undersøgelsen er, at det er nødvendigt, at hvert niveau i ledelseskæden – fra topchef til faglig leder i det udførende led – fagligt kan udfordre det næste led i kæden. Det forudsætter ikke, at direktørerne og cheferne skal være faglige eksperter, men de skal have tilstrækkelig faglig indsigt til at gå fagligt i dialog med næste led i kæden, som de har ledelsesansvaret for. Ellers er der overhængende fare for, at ledelseskæden knækker.

CHEFEN I MIDTEN – DET KRITISKE LED Cheferne sidder lige midt i ledelseskæden og er derfor afgørende for, om kæden hænger sammen. Det er dem, der er bindeleddet mellem det strategiske niveau og de ledere, der er tæt på borgerne, og det er dem, der skal sikre, at vilkår for og resultater tæt på borgerne behandles på strategisk niveau. De skal derfor have indsigt i resultaterne i alle

driftsled. Hvis resultaterne eller den faglige kvalitet svigter på et område, peger pilen på cheferne – forstået sådan, at cheferne har ansvar for, at ”driftsmaskinen” kører. Det er naturligvis de faglige ledere, der har ansvaret i det udførende led, men cheferne skal sikre det faglige niveau i det samlede

NY VIDEN

7 GENERISKE FAGLIGE LEDELSESOPGAVER Væksthus for Ledelse har i undersøgelsen også identificeret syv centrale og fælles faglige ledelsesopgaver. Det er faglige ledelsesopgaver, som både skolelederen, afdelingssygeplejersken og lederen af bygge- og miljøafdelingen er fælles om. Og det er disse syv generiske træk, fokus skal rettes mod, når faglig ledelse skal styrkes. • Formidling og kommunikation af faglige mål og resultater • Valg af faglige løsninger, redskaber, strukturer og processer • Evaluering af resultater for at skabe faglig udvikling • Prioritering af ressourceeffektive faglige løsninger • Udøvelse af faglig ledelse tæt på medarbejderne • Udvikling af arbejdspladsens samlede faglige kompetencer • Udvikling og samordning af løsninger på tværs af opgavesøjler

FAGLIG INDSIGT HOLDER LEDELSESKÆDEN SAMMEN I Væksthus for Ledelses undersøgelse peger de interviewede direktører og chefer på ti temaer, der kan styrke ledelseskæden. Her er der stort sammenfald med

temaerne, som de faglige ledere udpeger som vigtige forudsætninger for deres ledelsesjob. Tre af temaerne handler om rammebetingelserne for faglig ledelse. Det er de strukturelle vilkår rundt om det enkelte faglige ledelsesjob, f.eks. indhold, ledelsesspænd, støttefunktioner for lederjobbet mv. Tre andre temaer med anbefalinger retter sig mod direktionsniveauet i organisationen. Disse anbefalinger handler om formulering af strategi, direktionens arbejde med resultatvurdering og evne til at skabe klare forventninger til, hvad de enkelte led i kæden skal levere, herunder også direktionen selv. Endelig er der fire temaer med anbefalinger til organisationens chefniveau. Chefniveauet er det kritiske led i kæden. Det siger både direktører, faglige ledere og cheferne selv i undersøgelsen. Det skyldes, at cheferne er det afgørende bindeled mellem det strategiske og det udførende niveau, og de har også det afgørende ansvar for, at det tværgående samarbejde mellem opgavesøjler fungerer. Ovenfor er de ti temaer vist i en figur.

Du kan læse mere om faglig ledelse og om, hvordan ledelseskæden kan styrke faglig ledelse i publikationerne ”Fællestræk i faglig ledelse” og ”Sammenhæng i ledelseskæden”. De er gratis og kan bestilles eller downloades på lederweb.dk Om undersøgelsen Væksthus for Ledelse har interviewet omkring 75 faglige ledere, chefer og direktører, som har fuldt personaleansvar. Interviewpersonerne kommer fra seks kommuner og en region og er bredt fordelt på både opgavesøjler og funktioner. Væksthus for Ledelse Bag publikationerne står Væksthus for Ledelse – et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet om at udvikle og synliggøre god ledelse i kommuner og regioner. Læs mere på lederweb.dk

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2020

system, og de har ansvaret for at handle, når resultaterne svigter. Cheferne skal også holde øje med og sikre, at de faglige ledere ikke melder sig ud af ledelsesfællesskabet. Det kan ske, hvis de faglige ledere hver for sig vælger egne faglige standarder og normer og dermed fungerer mere autonomt i forhold til ledelseskæden og de mål, der er formuleret på organisationens strategiske niveau. Derfor er det chefernes ansvar at skabe et forpligtende ledelsesfællesskab, der omfatter alle faglige ledere.

LEDELSE

VÆK DIN FREMTIDSSANS! (og din indre Ole Rømer)

or først skal det handle om din fremtidssans. Når vi mødes den 23. oktober til KTC´s årsmøde i Aalborg, skal du bruge din fremtidssans - og du får senere en invitation til selv at bidrage med en gamechanger: den trend, du tror især kommer til at ændre spillets regler for dit område. Den gode nyhed er, at du allerede er bestået. Du har fremtidssans! Men den skal vækkes og bruges rigtigt. Lad os starte med et eksempel på det modsatte:

HURTIGT SPØRGSMÅL: HVEM TROR DU KOMMER TIL AT REDDE VERDEN? ER DET: 1. Eksperter 2. Nye fællesskaber 3. Visionære ledere og ildsjæle 4. Politikere 5. Nye historier 6. Teknologi

OKTOBER 2020

Tænk lige for dig selv. Vi kommer tilbage til det senere.

TEKST / ANNE SKARE NIELSEN & HENRIK GOOD HOVGAARD,

Universal Futurist

TEKNIK & MILJØ

TYPOGRAFEN OG TURISTEN 80ernes typografer er et fantastisk eksempel på nogen, der brugte deres fremtidssans helt forkert. Prøv at se tilbage: Hvilken gamechanger stod de overfor? Digitalisering! Brugte de deres fremtidssans og så den komme? Ja!

Det var jo derfor, de var sure (og vel egentlig, bange). Mødte de den konstruktivt med et “nå, da, interessant, gad vide, hvad det er?” Nej, de blev mega-irriterede. Og i stedet for at opsøge grunden til irritationen, herunder udforske deres tro på egen faglighed og fællesskab for at finde den nye magi og de nye muligheder, så vendte de sig mod hinanden og opsøgte kun dem, der kunne bekræfte dem i, at forandring er dårligt, og at alle de andre er nogle idioter. Skurken var faktisk deres egen fagbevægelse, der ikke gav dem lov til at gribe fremtiden. Som Batman’s butler siger: “Either you die a hero, or you live long enough to see yourself become the villain”. Når spillets regler ændrer sig, skal du ikke tage det personligt! Hvis du bliver irriteret, bange, forurettet, sur ... så skal du tænke, “jeg står på

NY VIDEN

den forkerte side af fremtiden”. Giv slip på det gamle, tag det med, der stadig er magi i, og gå ud i fremtiden med store drømme og let bagage – som en turist. Sagt lidt let: En futurist er sådan set bare en turist med ”fut”i - og det modsatte af en ”typograf”.

FRA PEDELLER TIL REBELLER Er fastholdt et plusord? Lyder frisat bedre? Vi skal turde tænke ud af boksen, for ”boksen” bevæger sig og kræver nye ting af os. Vi skal passe på ikke at sidde fast i vores sandheder og systemer, for alting bevæger sig i tid. Vi skal turde tænke nyt: Burde vi give vores børn et CVR-nummer sammen med CPR-nummeret, når de bliver født, så de er født som selvstændige? Vi kunne holde pauser gennem livet i stedet for at gå på pension til sidst? Eller lave skat om til landets største abonnementsforretning? Fremtiden har lige ringet og sagt, at det er muligt at bygge med grøn energi, så normen i 2030 er, at kommunalt byggeri og renovering skaber økonomisk overskud. Bredt ud til privatboliger kan grøn energi finansiere beboernes borgerløn. Og hvis det så er slut med “beskæftigelse”, fordi robotterne tager over, kan mange mennesker frisættes i det lokale til at være aktive medborgere: gode naboer, frivillige kræfter. Biler kan sættes på andel, så de to holdepladser foran parcellen kan laves om til dele-skure eller køkkenhaver, og dermed kan vi sige farvel til at bygge byer til biler og transport. I stedet skal vi bygge til mennesker og mobilitet. Borgerne opfatter i dag ”kommunen” som et sted - en bygning, man kan køre op til og få noget borgerservice. Et sted befolket med skrankepaver, modvillige ”kommunedamer”, som skalter og valter

uforståelige regler- og ræsonnementer inde i- og for ”systemet”. Det er let at komme til at føle sig forurettet og fanget på den forkerte side af fremtiden! Måske kommunen i 2030 er en helt ny type fællesskab med borgeraktivisme, hvor hver enkelt selv er med til at fordele ressourcerne og bidrage med frivillig hjælp, der hvor den mangler? Det største problem, vi har lige nu, er, at ingen TROR nok på fremtiden til at sætte en retning, der tager udgangspunkt i trends. Det er langt mere normalt at sætte den i forhold til frygt eller plejer eller bekymring eller cover-my-ass. Lige nu sidder der goddamn´ mange typograf-typer på vigtige poster i samfundet, der klamrer sig til det, der var engang. Vi kalder

den gamechanger “fra pedeller til rebeller”. Fra 2020-2030 vil vi gå fra at TRO, at det er nok bare at vedligeholde, udbygge og reparere - f.eks. et plejehjem. Til at tænke “hey, er et plejehjem egentlig ikke bare en forlængelse af fattiggården? Bare med gulvvarme og blomster i vindueskarmen? Burde vi tænke det helt forfra og f.eks. slå plejehjem og børnehaver sammen?” I Dragør kommune, hvor Anne bor, lød svaret: “Det kan vi ikke, for det er to forskelige budgetter”… Hvor tit har du selv hørt (eller måske sagt) den sætning?!

BRUG DIN FREMTIDSSANS TIL AT KIGGE FREMAD -Hvad SER du, som du er sikker på? Hvad siger tal, data, statistikker, fakta, hvad sker der i verden? -Hvad MÆRKER du, som du ikke helt kan forklare, som er et uforløst problem, en længsel eller en opsparet frustration? -Hvad har vi brug for, som måske ikke findes endnu? -Hvad TROR du på, som du egentlig

OKTOBER 2020

Måske kommunen i 2030 er en helt ny type fællesskab med borgeraktivisme, hvor hver enkelt selv er med til at fordele ressourcerne og bidrage med frivillig hjælp, der hvor den mangler?

TEKNIK & MILJØ

LEDELSE

At være multi-menneske er blevet rettet ud og kørt over, som vi rettede å-løb, dengang alt var bedst i rette vinkler eller beklædt med linoleum. Tiden er ikke længere til at være alt for firkantede og regelrette. Vi skal have multi-menneskene tilbage.

VÆK DIN FREMTIDSSANS: 1. Start med dig selv og dit eget udgangspunkt. Hold op med at kigge efter de andre eller lade dig forstyrre af alarmklokker, der ringer, eller folk, der taler dig ned. Du har bolden! Sæt den i spil! Man bygger ikke statuer af kritikere og tilskuere. 2. Kig ud i fremtiden og find din game changer den trend, der for alvor ændrer “spillets regler” for dig. Din gamechanger vil gøre dig bange, fordi du tror, du bliver overflødig eller ikke er dygtig nok. Sig “hej, du er da interessant”, når du møder den. Den vil gerne være din ven. 3. Naviger med to følelser: magi og irritation. Magi er den vision for fremtiden, der trækker i dig. Du skal kunne forestille dig - bruge din i-magi-nation til at se - nye, bedre fremtider. Ligesom når du skal på ferie. Så er det helt naturligt at give den gas og tro på, at det nok skal gå. Uden vision med magi i sker der ikke en skid. Så kommer fremtiden primært på skyggesiden af kriser og traumer, fordi vi bliver tvunget ind i den. Og netop derfor er “irritation” en fantastisk egenskab at mestre. Irritation opstår, hvor det gamle skurrer mod det nye. Irritation er budskabet fra fremtiden om, at du tager fejl! Opsøg den, accepter den - og gør din verden større! Der har aldrig været kortere afstand mellem visionsevne og skaberkraft end lige nu - de næste 10 år bliver episke, så løft din forestillingsevne for, hvad der kan lade sig gøre!

OKTOBER 2020

4. Vælg dine kampe med omhu. Hold op med at bekymre dig, slip frygten og egoet og eksperimenter dig ind i fremtiden. Fremtiden er et spil, som du kun kan vinde, når de andre også vinder. Vi kæmper ikke længere mod de andre, men med os selv og med “gode problemer”. Når du tager den kamp, der er din, bliver du selv gamechangeren! Vær tålmodig. Bare det at være bevidst om, at noget er ved at dø, og noget nyt er på vej, er et kæmpe skridt i den rigtige retning.

TEKNIK & MILJØ

er ret ligeglad med, at andre ikke gør? Hvad er du villig til at dø for, hvis det skulle komme så vidt? Og det grimme spørgsmål: hvem er for dig “fremtidens typografer”? Hvem er det, vi om 10 år vil sidde og snakke om med ordene “gud, ja, kan du huske dengang, vi havde” … Ingeniører? Direktører? Faktisk kan vi ikke rigtigt sige det sådan. Fremtiden har plads til rigtig meget. Det vigtige bliver mere: - Om man er med til at løse et spændende eller vigtigt problem - Om man er dygtig og kan arbejde sammen med andre - Om man evner at aflære gammelt skrammel og ændre vaner for at træne nye egenskaber Hvis man insisterer på at sidde for sig selv, bliver knotten når noget ændrer sig, tager alting personligt, eller er overbevist om, at komfort er målet, så bliver man sat af.

FREMTIDEN VIL HAVE OS TIL AT SKABE REEL VÆRDI Og den vil have os til at arbejde sammen! Det er der mange, der hverken har opdaget eller kan finde ud af, og derfor har kommunerne et kæmpe ansvar for at få alle med. De næste 10 år bliver ikke nemme. Og ikke komfortable. Men de bliver spændende! Og så tilbage til spørgsmålet hvem redder verden? Langt de fleste svarer “nye fællesskaber”. (Meget få svarer politikere eller eksperter, i øvrigt!). Der er en længsel i tiden efter at stå stærkere sammen. Vi ved, vi kan så meget mere. Vi MÆRKER det. Vi TROR på det. Og det er rigtigt. Men der hvor vi tager fejl er, at

fællesskaber ikke kan noget, hvis ikke der er nogen, der går foran. Med magt følger ansvar. Og her kan KTC med fordel kanalisere ”The Original Gangster” indenfor Stadsingeniører: Ole Rømer.

MULTIMENNESKER PÅ TVÆRS Ole Rømer er det, vi fremtidsforskere kalder “et multimenneske”. Udover at være astronomen, der påviste, at lyset har en hastighed, indførte han den gregorianske kalender i Danmark, opmålte og forbedrede vejene, var rektor på universitetet og dommer ved højesteret. Han var borgmester, politidirektør og kommunalteknisk chef i Købehavn og udstak i disse positioner bygningsregulativer, etablerede kloakker, opfandt de første gadebelysninger med olielamper og lagde kimen til senere socialreformer ved at skabe fokus på byens tiggere og prostituerede. Rømer havde sgu fremtidssans! At være multi-menneske er blevet rettet ud og kørt over, som vi rettede å-løb, dengang alt var bedst i rette vinkler eller beklædt med linoleum. Tiden er ikke længere til at være alt for firkantede og regelrette. Vi skal have multi-menneskene tilbage. Det er godt at være fagligt dygtig indenfor sin egen disciplin, men alle de problemer, fremtiden kaster efter os de næste 10 år, går på tværs. De tvinger os til at arbejde sammen med en masse “irriterende idioter” og til at finde magien i at løse spændende problemer sammen. Så up your game! Væk din fremtidsans! Fremtiden er klar og venter bare på, at du kommer! Og når vi ses på KTC ÅRSMØDE i Aalborg den 23. oktober, får du alle værktøjerne til at komme på den rigtige side af fremtiden – og sammen med de andre deltagere skabe den fremtid, som vi allermest ønsker os.

VÆK DIN INDRE FUTURIST!! BOGANMELDELSE: To af verdens førende fremtidsforskere, Anne Skare og

Henrik Hovgaard, giver i bogen Fremtidssans et unikt indblik i, hvordan man kan designe sin egen fremtid, præcis som man ønsker den. Bogen henvender sig til dig, som tør skabe dine egne spilleregler og styre uden om ’plejer’. Til dig, der ikke lægger låg på din visionsevne og skaberkraft. Og til dig, der vil rykkes lysår frem i din personlige eller professionelle udvikling. Ifølge formand for KTC’s faggruppe for ledelse, Christian Sabber Jensen, vil ledere i den kommunaltekniske sektor kunne få stor gavn af at deltage i fremtidsspillet: ”Fremtidssans - Manualen til fremtiden er et glimrende værktøj til ledere. Dels fordi den lærer en at tænke og handle visionært og konstruktivt, og dels fordi den anskueliggør, hvorfor kolleger skal betragte hinanden som holdkammerater frem for modstandere”. Bogen kan bestilles på www.saxo.com med rabat til KTCs medlemmer og læsere af TEKNIK & MILJØ. Indtast koden KTCFREMTID ved bestilling og opnå rabat!

MOBILITET O& INFRASTRUKTUR

Plusbus med til at styrke Aalborgs byudvikling Turen fra Aalborg Væddeløbsbane i vest til Nyt Universitetshospital Aalborg i øst varer en halv time og vil skabe masser af aktivitet i kølvandet Foto: Cobe.

TEKST / NIELS HENRIKSEN

OKTOBER 2020

Aalborg Kommune

TEKNIK & MILJØ

lusbus bliver et kæmpe plus for Aalborg. Det er en opfattelse, som de fleste kan bakke op om, og uanset om det ny kollektive transportmiddel kører på skinner eller i sit eget tracé – en særlig vognbane, hvor kun Plusbus må køre – er forventningen, at en hurtigrute, der kan transportere 150-200 passagerer ad gangen, helt automatisk vil medføre øget aktivitet, give større interesse for boliger tæt på, mere attraktive arbejdspladser og mere udvikling over en bred kam.

- Plusbus er en såkaldt BRT-løsning – Bus Rapid Transit, og Aalborg er den første by i Danmark, der etablerer en komplet løsning. Aalborg vokser med 1600 nye borgere om året, og de skal transporteres fra deres hjem til uddannelsesinstitutioner eller arbejdspladser. Vi har ikke plads til flere private biler på gader og veje, og hver morgen er busserne fra Kennedy Arkaden fyldt til bristepunktet, og flere passagerer oplever, at der ikke er plads. Men der er heller ikke plads i trafikken til flere busser, så det har været nødvendigt for kommunen at kigge efter en moderne transportmåde, som kan løse opgaven, påpeger Niels Bresemann, som er anlægsansvarlig for Aalborg Plusbus, der efter planen stævner ud på sin jomfrutur i 2023.

Visualisering af John F. Kennedys Plads.

NY VIDEN

Visualisering af Jyllandsgade.

samt ombygning af centrale pladser er allerede i fuld gang rundt om i byen med periodevis stor gene for den øvrige trafik. - Men når anlægsarbejdet er afsluttet, er det passagererne på Plusbus, der kan høste fordelene, smiler Niels Bresemann og tilføjer, at Aalborg Kommune allerede nu

er i gang med forundersøgelser i forhold til en nord-sydgående BRT-løsning. Den samlede anlægssum beløber sig til 510 mio. kr., fordelt med 245 mio. kr. fra Aalborg Kommune, 250 mio. fra staten og 15 mio. fra Region Nordjylland.

FAKTA • Ruten fra Aalborg Væddeløbsbane i vest gennem midtbyen til Aalborg Nyt Universitetshospital i øst er 12 kilometer lang • Ruten tager ca. 30 minutter at gennemkøre • Plusbus har egen busbane og prioritet i lyskryds • På ruten er 22 stationer, hvoraf 11 er hovedstationer • Der er ca. 6 minutter mellem busserne i myldretiden, 7,5 minutter i øvrige dagtimer og 15 minutter i aften og weekend • Passagerer sparer ca. 5 minutter på den samlede rejse gennem byen i forhold til en traditionel bybus • Busserne er op til 25 meter lange • En fyldt Plusbus svarer til passagertallet i 60 biler

OKTOBER 2020

STATIONER - På ruten bliver der ikke traditionelle busstoppesteder. I stedet etablerer vi små stationer, hvor der bliver direkte indstigning fra perronen. Alt omkring rejsekort og billetter foregår på stationen inden indstigning og efter udstigning, som mange kender fra Metro og S-tog i København og Letbanen i Århus, forklarer Niels Bresemann videre. - På nogle centrale stationer bliver pladser og omgivelser opgraderet til grønne, rekreative områder, der både indbyder til ophold og aktivitet og til f.eks. cykelparkering. De 11 stationsforpladser, som skal omdannes er: • John F. Kennedys Plads • Haraldslund • Vestbyen Station • Nytorv • Karolinelund • Eternitten • Grønlands Torv • Gigantium • Universitetet • Campus Forum • Nyt Aalborg Universitetshospital - Når Aalborg er først til at tilbyde en komplet BRT-løsning, betyder det, at vi er de første, der anskaffer de meget lange busser med plads til 150-200 passagerer, og at busserne kører i deres eget tracé. Operatøren skal anskaffe ca. 22 busser, og passagerne kan naturligvis se frem til at nyde turen i miljøvenlige og støjsvage busser. Arbejdet med at anlægge tracéer til Aalborg Plusbus

Foto: COWI.

NÆSTE BUS LIGE OM HJØRNET - Plusbus vil fra tidlig morgen til sen aften komme til at køre cirka hvert 7. minut, så det er ikke nødvendigt med en køreplan. Næste bus er altid lige om hjørnet. Det betyder, at de boliger, som ligger tæt på ruten, bliver ekstra attraktive, fordi det er let og hurtigt at komme til uddannelsesinstitutionen eller på arbejde. På samme måde vil erhverv, som ligger tæt på, blive ekstra interessant på grund af tilgængeligheden. Dermed bliver områder langs ruten spændende for investorer, som er med til at generere udvikling. Plusbussen stopper 22 steder på ruten fra Aalborg Væddeløbsbane til Nyt Aalborg Universitetshospital. Bussen, der kan rumme 150-200 passagerer, kører delvis i sin egen vognbane – tracé. På resten af strækningen kører den sammen med den øvrige trafik, som dog udsættes for begrænsninger som f.eks. ensretninger, vejlukninger m.m. I signalreguleret kryds bliver der prioriteret grønt til den kollektive trafik.

• I hver bus er der plads til 150-200 personer • Den samlede investering er 510 mio. kr., hvoraf staten betaler 250 mio. kr., Aalborg Kommune 245 mio. kr. og Region Nordjylland 15 mio. kr. • Plusbus forventes køreklar fra foråret 2023

TEKNIK & MILJØ

MOBILITET O& INFRASTRUKTUR

VORES TUR –

SAMKØRSEL OG ALTERNATIV KOLLEKTIV TRAFIK I LANDDISTRIKTER I VIBORG KOMMUNE Der sker i disse år store ændringer i kommunernes brug af kollektiv trafik - specielt i landdistrikterne, hvor der ikke er ret mange brugere af de lokale busruter. Derfor har Viborg kommune med støtte fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fået mulighed for at afprøve nye systemer i Kommunens landdistrikter

TEKST / THORKILD VESTERGAARD

Civilingeniør, Teknik & Miljø, Trafik og Veje, Viborg Kommune

iborg Kommune har med støtte fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder søgt at udvikle et nyt koncept for kollektiv transport i Kommunens landdistrikter. Konceptet skal afklare og teste, hvordan alternative metoder og organiseringer kan bringes i spil. Der afprøves nye systemer sammen med borgerne i tre testområder. De tre områder blev valgt, så forskellige transportbehov og muligheder for opfyldelse heraf kan afprøves. Projektet tog udgangspunkt i holdningstilkendegivelser fra borgere i tre områder gennem spørgeskemaundersøgelser, interviews samt tilbagemeldinger fra brugerne. Forhold, der blev undersøgt, var: transportbehov, rejsemål og hvilke transportmuligheder, der allerede findes. Projektet fik sit eget logo og navnet ”Vores Tur” i systemet af muligheder: Tog, Regionale ruter, Lokale ruter, Flextur og Vores Tur.

OKTOBER 2020

FORSØGSOMRÅDER Ved starten i 2017 boede der i Viborg Kommunes landdistrikter ca. 50.000 ud af Kommunens 93.500 borgere. 20% af borgerne bor i bysamfund under 200 indbyggere. Viborg Kommune ønskede at udvikle og afprøve nye former for kollektiv transport i tæt samarbejde med borgere i 3 områder med henblik på at afklare, hvorvidt der er grundlag for at udvikle og 40

TEKNIK & MILJØ

Kort over Viborg Kommune med de 3 oprindelige områder. I Øst var kun Vammen med og kun til delen med almindelige biler

implementere en ny strategi for kollektiv transport i landdistrikter. Forskellige forhold som afstand fra Viborg by, den eksisterende kollektive trafik og lokalområder med interesserede frivillige blev anvendt ved det endelige valg af følgende forsøgsområder: - Vridsted – Kjeldbjerg i den vestlige del - Fjordklyngen, 6 samarbejdende landsbyer i den nordvestlige del - Gl. Hvam, et landsbysamfund i den nordlige del - Vammen i den nordøstlige del af kommunen

DELEBILER OG MINIBUSSER I starten af 2018 blev den praktiske del for delebiler og landsbybusser fastlagt, der omfattede: - arbejdsgrupper med borgere i hvert delområde

NY VIDEN

UDVIKLING OG ARBEJDSGRUPPER Efter et år blev aftalen om de 6 biler opsagt. De blev brugt for lidt.

Befolkningsfordeling 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

0-6 årige

7-16 årige

17-25 årige

Område vest

26-65 årige Mere end 65 år

Hele kommunen

Befolkningsfordeling 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

0-6 årige

7-16 årige

17-25 årige

Område nord

26-65 årige Mere end 65 år

Hele kommunen

Befolkningsfordeling 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

0-6 årige

7-16 årige Område øst

17-25 årige

26-65 årige Mere end 65 år

Hele kommunen

Data fra før-analysen, alderssammensætning lokalt og i hele Kommunen.

Samarbejdet med ByensBil fortsatte. Det var stadig dem, der kunne klare booking af minibusserne. I september 2019 blev der lavet en ny aftale med Europcar ved Ubeeqo. Deres nye bookingsystem, hvor bilnøglerne er låst inde i busserne, blev taget i brug. Hver bus har sin egen konto, som administreres af de enkelte arbejdsgrupper. Viborg Kommune betaler de faste priser, leje samt abonnement for bookingsystemet. Brugerne betaler den aktuelle kørsel - fast timepris og pris pr kørt km. Arbejdsgrupperne i hvert delområde står for fastlæggelse af takster og betalingsløsninger i samarbejde med kommunen. I starten var der 3 forskellige takstsystemer. Nu er der ét fælles system. Arbejdsgrupperne står for udarbejdelse af informationsmateriale og startevents. Det har været vigtigt at skabe et lokalt ejerskab af den alternative løsning for den kollektive trafik. Medlemmerne af arbejdsgrupperne bidrager til formidling og udvikling af projektet.

BUSSER I BRUG Busserne bruges til mange forskellige formål. Lokale institutioner bruger dem til forskellige arrangementer. En bus har hver uge haft en fast tur til en større by, hvor der er købmand og lægehus. Ellers bruges de af familier eller til fælles arrangementer i området. Det kan f.eks. være til lokale arrangementer i forsamlingshusene. Arbejdsgrupperne har gennem forsøget arbejdet med forskellige forslag til at få dem brugt så meget som muligt: - En eller to faste ture hver uge med et hold af frivillige chauffører - Ture hvor man henter borgere ind til den lokale købmandsbutik - Faste ture til arrangementer i forsamlingshusene – f.eks. bankospil - Ture til lægehus - Samkørsel, det kan f.eks. være samkørsel til idræt

- Arbejdsgrupperne har kontakt til plejecentre eller andre institutioner, der kan bruge busserne - Et plejecenter vil gerne bruge bussen til at give deres demente beboere oplevelser, som de ikke kan tilbyde via den almindelige kollektive trafik.

FRIVILLIGE CHAUFFØRER De frivillige chauffører får ikke betaling for kørslen og har stillet sig til rådighed for samkørsel i minibusserne og transport af personer, der ikke selv kan køre. Det er chaufføren, der skal betale for turen og indkræve turprisen hos deltagerne. Chaufføren er en frivillig ”leder” af turen og betaler ikke nødvendigvis selv for turen. Man kan i systemet se, om der er ledige pladser for at fremme samkørsel. De skiftende frivillige chauffører sørger så også for, at der er brændstof på bussen via brændstofkortet, der ligger i bussen. Bussen bruges også af hele selskaber, der skal på tur. Chaufføren bestiller og betaler for turen. RESULTATER TAGER TID Oprindeligt skulle projektet slutte med udgangen af 2018. Der opstod dog en mulighed for en forlængelse. Brugerne har dermed fået mere tid til at lære systemet at kende og blive mere fortrolige med samkørsel. Ved starten af projektet var det vanskeligt at finde lokale borgere til arbejdsgrupperne. De skulle lige vænne sig til, at de nu selv havde opgaven. Forvaltningen kom med gode råd og anviste muligheder. Gennem forsøget er man blevet bedre til at løse opgaven, og det har givet områderne nye muligheder. I Vridsted har en gruppe lokale borgere sideløbende med ”Vores Tur” udviklet en app til samkørsel, som kan findes i App Store under navnet Pendlr, Samkørsel på den nemme måde. Der skal dog fortsat gøres en del for at få områdernes borgere til at blive bedre til at bruge samkørsel.

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2020

- aftale med ByensBil om delebilordningen, omfattende booking, nøgleordning, betaling og service. 6 biler blev stillet til rådighed i forsøgsområderne 1/5 2018. - aftale med Europcar A/S om leasing af 3 minibusser juni 2018 - aftale med ByensBil om booking af minibusserne via ByensBils portalside. - bilerne og minibusserne skulle være et supplement til den almindelige kollektive trafik - placering af bilerne i Kjeldbjerg, Ulbjerg, Sundstrup, Vammen, Låstrup og Skals - placering af minibusserne i Vridsted, Hvam og Låstrup

MOBILITET O& INFRASTRUKTUR

NY APP KAN GIVE BEDRE KOLLEKTIV TRAFIK Nyudviklet app skal følge passagererne, når de i løbet af efteråret 2020 skal teste selvkørende shuttles på DTU Campus i Lyngby. Det giver forskere en langt bedre mulighed for at forudsige passagerernes behov – og dermed give input til en forbedret kollektiv trafik i fremtiden.

TEKST / CHRISTINA TÆKKER

Journalist, DTU & LENE ULSTED CARLSEN

Kommunikationskonsulent, Gate 21

orestil dig, at du lige er stået af dit lidt forsinkede tog. Din bus er kørt – og du må vente en halv time på den næste. Der står et par andre, som venter på den samme bus. Mens I står ved stoppestedet, kører to tomme busser forbi. Problemet er, at ingen af de to busser kører forbi dit hjem. Men hvad nu hvis de pludselig skiftede rute og kørte dig og de andre hjem? Tænk hvis passagerernes behov her og nu kunne styre den kollektive trafiks ruter i fremtiden? Dét scenarie kaldes efterspørgselsstyret offentlig transport – altså transport, der tilpasser sig passagerernes behov. En nyudviklet app kan blive et skridt på vejen til at nå dertil. I efteråret 2020 skal projektet LINC teste selvkørende shuttles på DTU Campus i

FAKTA OM LINC LINC er et af de største projekter med selvkørende shuttles i Danmark. Formålet er at udvikle den kollektive trafik, så den også i fremtiden er et attraktivt og grønt valg for borgerne. Visionen for projektet er, at selvkørende shuttles kan supplere den kommende letbane langs Ring 3 i Storkøbenhavn. De selvkørende shutttles skal testes på DTU Campus i Lyngby i efteråret 2020 og demonstreres i Albertslund og Hersted Industripark.

OKTOBER 2020

Bag projektet står Albertslund Kommune, Gladsaxe Kommune, Nobina Danmark A/S, IBM Danmark, Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitet og Gate 21, som er projektledere. LINC er finansieret af partnerne og EU-programmet Urban Innovative Actions (UIA), som har bidraget med 25 millioner kroner.

TEKNIK & MILJØ

Lyngby. Her skal testpassagererne downloade en app, der er udviklet af DTU i samarbejde med Roskilde Universitet og IBM.

DETALJERET INDSIGT I PASSAGERERNES TRANSPORTMØNSTRE Forskerne bruger appen til at indsamle data om testpassagerernes adfærd og bevægelsesmønstre, når de bruger de selvkørende shuttle-busser. Appen kombinerer teknologier fra blandt andet løbe- og sundhedsapps med elementer fra trafikforskning. Den har indbygget GPS og kommunikerer med blueto-

oth beacons, som bliver monteret i de selvkørende shuttles og på stoppestederne. Det gør det muligt at se, hvem der sidder i køretøjet, og hvornår de går ind og ud. -Vi tager appen et skridt videre end andre. Det er ikke bare en tracking app. Vi kan faktisk bruge den som et værktøj og integrere den med et spørgeskema. Ved hjælp af bluetooth beacons kan vi analysere data mere nøjagtigt, mens passagererne er i bussen. Det kan forhåbentlig give os en endnu mere detaljeret indsigt i deres transportmønstre, siger Per Bækgaard, der er lektor på DTU Compute.

NY VIDEN

shuttle-service, der er drevet af passagerernes behov. Jo mere data, der er til rådighed om passagerernes rejsemønstre, jo bedre kan de selvkørende shuttles planlægge fleksible ruter. -Ideen er, at vi kan tilpasse, hvornår shuttlen kører, og hvilken rute den kører, alt efter hvad passagererne har brug for. Man kan forestille sig, at ruten ændrer sig i løbet af dagen, afhængigt af, om passagerne skal til eller fra arbejde. Det forbedrer forhåbentlig rejsetiden og passageroplevelsen væsentligt, men kan også sikre, at den ikke kører halvtom rundt, forklarer Claus Klint, direktør for Internet of Things i IBM Danmark. Dataene, der indsamles, kan for eksempel handle om, hvorvidt passagererne afholder sig fra at tage de selvkørende shuttle-busser, hvis der er mange med – eller hvis de er alene i bussen. Og hvordan testpassagererne typisk reagerer, hvis der står mange og venter ved stoppestedet i forhold til, hvis de venter alene. Som en ekstra feature i appen henter forskerne også informationer om, hvordan testpassagererne opfører sig i forhold til vejret. Vil de f.eks. planlægge deres tur hjemmefra, hvis vejrudsigten melder om regn hele dagen?

Potentialet for selvkørende shuttles er stort med mange fordele for både passagerer, trafik og miljø.

PRÆCISE SVAR FRA BRUGERNE DTU-forskerne arbejder sammen med IBM for at identificere, hvilke situationer, der kan give dem de bedste data til at kortlægge passagerernes transportmønster. Det kan eksempelvis være data som, hvor mange passagerer der er i bussen, hvor mange der står ved et stoppested, hvor længe de har ventet, og hvor de typisk står af. Dataene skal bruges til at skabe en mere fleksibel selvkørende

DASHBOARD GIVER OVERBLIK OG HURTIG RESPONS De data, der indhentes fra spørgeskemaer til testpassagererne, GPS-data og driftsdata fra de selvkørende shuttles bliver vist på et dashboard, som er udviklet i et samarbejde mellem IBM og DTU. Fra dashboardet kan forskerne følge med i, hvordan shuttle-busserne bliver brugt. I øjeblikket arbejder IBM og forskerne fra DTU på at gøre det muligt at automatisere særlige spørgeskemaer. Det kunne være til de testpassagerer, der befinder sig i en shuttle, der pludselig går i stå. Her ønsker forskerne at målrette spørgsmål til netop de passagerer om, hvordan de oplevede det uventede stop. Lykkes det at indarbejde den feature i app’en og dashboardet vil det give helt nye muligheder i

SELVKØRENDE SHUTTLES MED POTENTIALE Potentialet for selvkørende shuttles er stort. Der er dog nogle udfordringer, der skal overvindes – og det er netop dem, som projektet LINC skal hjælpe med at identificere og løse. Når det er sket, vil fordelene ved selvkørende shuttles være store: • forbedret vejsikkerhed • mere effektiv udnyttelse af vejene • mindre parkeringsbehov • klimavenlig eldrevet transportform • bæredygtige byer • lavere omkostninger • bedre fleksibilitet for pendlerne.

trafikforskning. I dag spørger man ofte passagererne op til tre måneder efter, de har kørt med bus eller tog. Med dataene i dashboardet kan forskerne reagere med det samme og få mere præcise svar fra testpassagererne i fremtiden. -Samarbejdet om mellem DTU og IBM om dashboardet, dataopsamling og -lagring kan give os helt nye muligheder for at arbejde med data i fremtiden. Det giver os mulighed for at reagere hurtigt på her-og-nu situationer – og dermed få mere aktuelle, præcise og valide data. Lykkes det os at skabe de automatiserede spørgeskemaer, vil det i fremtiden ikke kun kunne bruges til trafikforskning, men også i andre situationer som eksempelvis ved større events, siger Claus Klint.

KAN FORBEDRE DEN KOLLEKTIVE TRANSPORT Appen i LINC-projektet er begrænset til at samle data om brugen af selvkørende shuttle-busser inden for DTU’s campus i Lyngby. Så når testpassagererne forlader campusområdet, så er det ikke længere muligt at tracke dem via appen. Selv om projektet er i mindre skala, så er Per Bækgaard spændt på at følge med i, hvordan testpassagererne bruger de selvkørende shuttles og se, hvor præcise data forskerne får. Resultaterne kan nemlig overføres til den kollektive trafik, hvis appen også bliver testet i en større skala: -Hvis vi i dette projekt kan forstå testpassagerernes bevægelsesmønstre bedre, kan vi designe løsninger, der er tilpasset brugernes individuelle behov meget bedre. De resultater kan vi bruge til at forbedre den offentlige transport - og måske optimere brugen - så vi ikke alle sammen skal holde i kø på motorvejen.

OKTOBER 2020

Forskerne bruger appen til at indsamle data om testpassagerernes adfærd og bevægelsesmønstre

TEKNIK & MILJØ

NATUR

Vestre Fjordpark - et mekka for vandaktiviteter midt i byen Svømning i åbent vand, bouldering og beachvolley - det er blot nogle af de gratis aktiviteter, der tilbydes i Aalborgs nye, store rekreative park. Det, der engang var et nedslidt friluftsbad, spænder i dag over et 165.000 kvadratmeter stort rekreativt område, og Vestre Fjordpark er blevet et must at besøge i Danmarks fjerdestørste by.

Ved åbningen af Vestre Fjordpark d. 10. juni 2017 sprang borgmester Thomas Kastrup-Larsen i bassinet fra ’talerstolen’.

TEKST / THERESA SKOV

Aalborg Kommune FOTOS/

EN AMBITIØS PLAN Lige siden ’det gamle’ Friluftsbad åbnede i 1947, har det været et populært rekreativt besøgsmål for byens borgere. Det omkringliggende parkområde var oprindeligt reserveret til en tredje Limfjordsforbindelse over fjorden, men da det projekt blev annulleret, igangsatte Aalborg Kommune omdannelsen af stedet for at sikre, at det populæ-

OKTOBER 2020

RAFAEL ZAJAC

laceret lige ved fjorden og tre kilometer fra centrum er Vestre Fjordpark et paradis for friluftselskere, vandhunde og idrætsentusiaster. Siden åbningen af fjordparken i 2017 er området blevet det foretrukne sted at søge hen på en varm sommerdag - eller aften. Det har været en overvældende succes.

Udover det 50 meter lange udendørs svømmebassin rummer parken beachvolleybaner, basketballbaner, udendørs træningsredskaber og meget mere - alt sammen gratis. Den er også blevet hjemsted for lokale klubber og foreninger som Aalborg Sportsdykkerklub og Aalborg Havkajakklub.

Vandpolo er én blandt mange aktiviteter, der lystigt dyrkes i Vestre Fjordpark. 44

TEKNIK & MILJØ

re rekreative område ikke ville gå tabt. Med støtte fra tre fonde, Det Obelske Familiefond, Lokale- og Anlægsfonden og Nordea-fonden, der hver især donerede 11,5 mio. kr., blev der investeret i alt 73 mio. kr. i at udvikle det gamle friluftsbad og det omkringliggende område, og en ambitiøs plan blev iværksat. Projektet havde tre fokuspunkter: - Identiteten af det grønne område mellem Vestre Fjordvej og Egholm Færgevej skulle styrkes som en samlet helhed, hvor landskab og funktionalitet kobles sammen. - De udendørs bassiner skulle forenes fysisk, æstetisk og funktionelt i sammenhæng med omgivelserne. - Det skulle være et moderne, funktionelt og arkitektonisk interessant anlæg, der kunne understøtte områdets unikke mulighed for vandaktiviteter og samtidig have relation til fjorden, det omkringliggende tætbebyggede boligområde og Aalborg by som helhed.

DELOMRÅDER MED KARAKTER Anlægsarbejdet med Vestre Fjordpark blev skudt i gang d. 2. februar 2016, og fjordparken kunne åbne d. 10. juni 2017. Baggrunden for anlægsarbejdet var et konkurrenceforslag vundet af LiWPlanning med Force4 arkitekter og en detaljeprojektering udført af ADEBT arkitekter og GHB Landskabsarkitekter. Vestre Fjordparks design opdeler

NY VIDEN

det store grønne landskab i flere mindre dele, hvor hver del har sin egen identitet og karakter. I hver del sammensmelter elementer fra det naturlige landskab med sportsog udendørsaktiviteter. I ’Skoven’ og ’Krattet’ kan besøgende for eksempel udforske det grønne via et netværk af små stier og nyde deres medbragte frokost ved skovtursbænke. Imens er ’Kilen’ og ’Fladen’ karakteriseret ved en stor, åben græsplæne og baner til fodbold, håndbold og beachvolley. Sidst, men ikke mindst, er der ’Stranden’ og ’Tangen’, hvor de besøgende kan nyde de store udendørs bassiner, vipper og en klatrevæg over vand. Bygningerne ligger smukt samlet i en streng på ’Tangen’, der også adskiller fjordens vilde vand fra det rolige vand i bassinerne.

Det er altså ikke et under, at folk hopper af glæde i Aalborgs nye friluftsbad, uanset om der er sol og sommer, regn eller vinter.

BASSINERNE ER HJERTET Vestre Fjordparks bassiner er parkens hjerte. De varierer i dybden fra nul til fem meter og tilbyder alt fra en vandlegeplads til de mindste, en forhindringsbane i vand, vipper og klatrevæg til en timetervippe for de modigste. På ’Tangen’ findes de nye bygninger, som er forbundet via en tagterrasse med soldæk, trampoliner og udsigt over parken og fjorden. I bygningerne findes en café, omklædnings- og toiletfaciliteter, foreningslokaler og livredderhus. Det er også her, vinterbadeklubben ’Isbjørnen’ holder til med en sauna med direkte adgang til Limfjorden. Et nyt moderne pumpe- og rensesystem findes i pumpehuset, og i Naturvejlederbygningen holder skoletjenesten, lystfiskeforeningen og foreningen for Fjordhaver til.

EN SUCCESHISTORIE Visionen bag Vestre Fjordpark var at skabe en ny attraktiv fjordpark, der kunne danne rammen om et fornyet friluftsbad med grønne områder, fjordbad og multifunktionelle bygninger for de lokale foreninger. Aalborg Kommune var i starten mere end lidt nervøse for projektets modtagelse, eftersom området havde en ganske særlig plads i aalborgensernes hjerte. Derfor blev der i idefasen afholdt en række workshops for byens borgere, hvor de kunne byde ind med deres input og ideer. Det resulterede i en masse positiv feedback, og Vestre Fjordpark er i dag et resultat af et stærkt samarbejde mellem bygherre, arkitekter, landskabsarkitekter og brugerne. Over 40 lokale foreninger, byens borgere, Samråd

Vil du ikke direkte i baljen, er der rig mulighed for at prøve kræfter med både standup paddle og kajak.

og institutioner har bidraget til at ideudvikle området. Det rekreative naturområde er blevet et sted, hvor oplevelsen af fjord, friluftsbad og park er sammenhængende, og hvor brugerne på hver deres måde kan opleve stedets mange unikke kvaliteter - alt sammen med respekt for stedets ånd og atmosfære. Projektet havde som mål, at badearealerne blev besøgt af 150.000 gæster i 2018 - alene i juni samme år nåede besøgstallet op på 120.000.

HISTORIEN BAG AALBORGS FRILUFTSBAD Den første ide om at konstruere et udendørs badeanlæg opstod i 1930’erne med ønsket om et fristed med plads til afslapning og rekreation for de borgere, der ikke havde mulighed for at tage på landet eller til udlandet. Der blev pumpet sand op fra fjorden til en halvø, og området fik kaldenavnene ”Fattigmands Blokhus” og ”Fluepapiret”, fordi det fra start blev uhyre populært.

OKTOBER 2020

Sidenhen planlagde Aalborg Kommune at udvide området til et anlæg med et svømmebassin med filtreret fjordvand. Åbningen af anlægget var oprindeligt planlagt til maj 1940, men byggeriet blev brat stoppet på grund af besættelsen, hvor tyskerne etablerede vandflyveplads i området. Efter krigen blev arbejdet med badet endelig afsluttet, og Friluftsbadet åbnede pinsedag d. 25. maj 1947. Præcis 70 år efter det gamle Friluftsbad åbnede, slog Vestre Fjordpark i sommeren 2017 dørene op med udvidede arealer med plads til oplevelser og aktiviteter for Aalborgs borgere – stadig og som altid med gratis adgang. Vandlegepladsen i Vestre Fjordpark. TEKNIK & MILJØ

NATUR

NATURPROJEKT HAMMER BAKKER I Hammer Bakker arbejdes der med at skabe et af Danmarks mest markante naturgenopretningsprojekter, hvor mørke og tætte, artsfattige nåletræsplantager omdannes til værdifuld natur. I en mosaik af skove og åbne landskaber med overdrev og heder kan den nordjyske natur igen udfolde sig. Projektet skal skabe plads til naturens frie udfoldelse og tilbyde enestående oplevelser for lokale og besøgende.

TEKST / THERESA SKOV OKTOBER 2020

Aalborg Kommune FOTOS/ CONTINEO PHOTO

TEKNIK & MILJØ

ige siden Den Danske Naturfond købte et stort areal i Hammer Bakker, har målet været at lave et enestående naturgenopretningsprojekt, som skal skabe plads til stor dansk natur. I et samarbejde med Aalborg Kommune og Dansk Botanisk Forening har fonden lavet en samlet plan for den fremtidige udvikling af Hammer Bakker.

Porcelænshat.

Skovtur.

NY VIDEN

ENESTÅENDE NATUR I NORDJYLLAND Hammer Bakker er enestående for Nordjylland og et spektakulært landskab i Danmark. Her er mulighed for at lave et af Danmarks mest markante naturgenopretningsprojekter. Parterne har været igennem en proces, hvor der bl.a. er blevet afholdt borgermøder, hvor man har fået en masse input til, hvordan Hammer Bakker skal se ud i fremtiden. På baggrund af processen er der udarbejdet en helhedsplan for området. Helt konkret medfører planen, at de mørke og artsfattige nåletræsplantager skal omdannes til værdifuld natur. Der skal skabes en mosaik af skove og åbne landskaber med overdrev og heder, så den nordjyske natur igen kan få lov til at udfolde sig. Den nye vision for Hammer Bakker skal være med til at udvikle et af Danmarks flotteste og mest værdifulde naturområder. Her kan skabes en unik ramme for at opleve naturen, landskabet og kulturhistorien. Visionen er, at Hammer Bakker bliver kendt og anerkendt i hele Danmark for sin enestående natur. Helhedsplanen giver et fælles ståsted for de tre parter og et afsæt for en ambitiøs og faglig funderet udvikling af naturen til gavn for bio-

Bøgeskov.

diversitet og mennesker. Planen ligger allerede klar, og nu følger arbejdet med en naturplan og en friluftsplan.

NATURPLAN OG FAGLIGT SEMINAR I forbindelse med udarbejdelsen af naturplanen for Hammer Bakker, var samarbejdspartnerne (Den Danske Naturfond, Dansk Botanisk Forening og Aalborg Kommune) i juni 2019 vært for et fagligt seminar med fokus på optimering af naturindholdet i Hammer Bakker. Deltagerne var en række naturfaglige eksperter med baggrund i Naturstyrelsen, universiteterne, fonde og konsulentbranchen. Anbefalingerne fra seminaret, samt input fra workshop på borgermødet, indgår i naturplanen, som

er under udarbejdelse. Naturplanen vil fastlægge de overordnede principper og retningen for naturprojektet.

FRILUFTSPLAN OG LOKAL FORANKRING Hammer Bakker har meget stor rekreativ værdi, og området har stor bevågenhed fra de otte landsbyer, der ligger rundt om bakkerne. Det er blandt andet derfor, at der skal udarbejdes en Friluftsplan, der fastlægger retningen for friluftssiden, mens de konkrete tiltag beskrives nærmere i efterfølgende projektbeskrivelser. En væsentlig opgave i forbindelse med udarbejdelse af friluftsplanen er at sikre inddragelse af de relevante brugergrupper og lokale projekter. Naturplan og Friluftsplan forventes offentliggjort i efteråret 2020.

FAKTA:

OKTOBER 2020

De konkrete forslag, der findes i planerne, forholder sig alene til de arealer, der rådes over i projektet, og som ejes af Den Danske Naturfond, Aalborg Kommune og Dansk Botanisk Forening. Projektarealet er fra starten på 715 ha. Det er planen at opkøbe yderligere arealer i området, når muligheden opstår de kommende år. Efterår i Hammer Bakker. TEKNIK & MILJØ

ENERGI

ELBILER SKAL OGSÅ LADES SMART I KOMMUNERNE Elbiler skal også lades smart i kommunerne Af adm. direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber

Landets kommuner spiller en betydelig rolle i grøn omstilling. Både som strategisk energiplanlægger, samarbejdspartner og grøn strømforbruger. Derfor følger her gode råd og baggrundsviden til kommuner med interesse i smart grøn omstilling og elbilernes rolle i den sammenhæng.

Baggrund: Mere smart energi Et nøgleord i smart grøn omstilling er �leksibilitet og smart brug af det gode elnet, som vi allerede har. Danmarks har ambitiøst mål om 70 pct. reduktion af vores CO2-udledning. Samtidig forventes vores elforbrug frem mod 2040 at stige med 85 pct.

I kombination med at vores strømproduktion bliver mere grøn, så stilles der nye krav til energiplanlægningen og måden vi forbruger strøm på. For der er brug for at arbejde aktivt med at matche produktion solen skinner efterspørgsel - og mindre, nårog det er vindstilleafog Landets kommuner spiller en betydelig rolle i grøn overskyet. strøm på nye måder. Vi har brug for et stabilt elnet, der sikrer strøm nok til alle samtidig med at vi skal bruge meomstilling. Både som strategisk energiplanlægger, Udvidelse af elnettet koster milliarder, mens løsninre strøm, når det blæser og solen skinner - og mindre, når det er vindstille og overskyet. ger, der kan afhjælpe overbelastning af elnettet - som samarbejdspartner og grøn strømforbruger. Derfor eksempelvis at flytte rundt på forbruget - er væsentfølger her gode råd og baggrundsviden til Udvidelse af elnettet koster milliarder mens løsninger, der kan a�hjælpe elnettet somallerede eksempelligt overbelastning billigere og enddaaf teknisk muligt i dag. kommuner med interesse i smart grøn omstilling Hvis vi kanallerede udnytteidet eksisterende bedre, er vis at �lytte rundt på forbruget er væsentligt billigere og endda teknisk muligt dag. Hvis vi kanelnet udnytte der mange penge at spare. og elbilernes rolle i den sammenhæng. det eksisterende elnet bedre, er der mange penge at spare.

øgleord i smart grøn omstilling er fleksibili-

FORBRUGERNE VIL GERNE

Heldigvis vil forbrugerne – og dermed kommunens borForbrugerne vil gerne tet og smart brug af det gode elnet, som vi allerede har. Danmark har et ambitiøst mål gere - en gerne. Ifølge en KMD-rapport TEKST / Heldigvis vil forbrugerne – og dermed kommunens borgere - gerne. Ifølge KMD-rapport (2020), så(2020), siger så 24siger pct.24 om 70 pct. reduktion af vores CO2pct. af forbrugerne, at de inden for fem år vurderer det JETTE MILLER af forbrugerne, atudledning. de inden Samtidig for fem år vurderer detelforbrug som sandsynligt, at smart teknologi kommer til at kommer bidragetilmesom sandsynligt, at smart teknologi at biforventes vores frem Adm. Direktør, re til atDebalancere elforbruget. Detmed samme understøtter en ny Epinion-undersøgelse udarbejdet for De Frie Ener- unmod 2040 at stige 85 pct. drage mere til at balancere elforbruget. Det samme Frie Energiselskaber I kombination med at vores strømproduktion bliveren større derstøtter Epinion-undersøgelse udarbejdet for giselskaber. Undersøgelsen viser et stort potentiale for at �lytte andelenafnyforbruget.

mere grøn, stilles der nye krav til energiplanlægninDe Frie Energiselskaber. Undersøgelsen viser et stort potentiale for at flytte en større andel af forbruget. gen og måden, vi forbruger strøm på. Der er brug Hele 88 pct. af forbrugerne haraktivt endnu aldrig �lyttetefterspørgsel deres elforbrug tidspunkter af døgnet. Hele 88 pct. af forbrugerne har endnu aldrig flyttet for at arbejde med at matche og til andre deres elforbrug til andre tidspunkter af døgnet. produktion af strøm på nye måder. Vi har brug for Samtidig fortæller et stort flertal tidspunkter - 70 pct.- , at de er et stabilt elnet, derflytte sikrerforbrug. strøm nokHar til alle, samtidig�lyttet noget Figur 1. Stort potentiale for at du bevidst af dit elforbrug til andre positivt indstillede overfor brug af fleksibilitetsydelmed at vi skal bruge mere strøm, når det blæser og af døgnet for at få en lavere pris på strøm eller for at bruge strømmen når den er mest grøn?

12%

OKTOBER 2020

JA NEJ

Figur 1. Stort potentiale for at flytte forbrug. Har du bevidst flyttet noget af dit elforbrug til andre tidspunkter af døgnet for at få en lavere pris på strøm eller for at bruge strømmen når den er mest grøn? Kilde: Epinion (2020).

88% 0%

10%

20%

Kilde: Epinion (2020). TEKNIK & MILJØ

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Samtidig fortæller et stort �lertal - 70 pct.- , at de er positivt indstillede overfor brug af �leksibilitetsydelser. De

NY VIDEN

41%

HELT ENIG

29%

ENIG

17%

HVERKEN ENIG ELLER UENIG

UENIG

HELT UENIG VED IKKE

Kilde: Epinion (2020).

1% 2% 10% 0%

10%

20%

30%

40%

Figur 2. Forbrugerne vil gerne købe sig til fleksibilitet. Det er en god idé, at man som forbruger kan købe en service, der flytter strømforbrug som eksempelvis opladning af en elbil til de tidspunkter af døgnet, hvor der er mindre pres på elnettet. Kilde: Epinion (2020).

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2020

ser. De adspurgte forstår altså i, er et glidende skifte fra central SMART ENERGI behovet for at fjerne et eventuelt energiplanlægning med store naKRÆVER INDSIGT En markant del af brugerne 40 pct. tionale - svarerbeslutninger desuden, atover de er villige gå er så brug langtfor, som til decideret at undvære pres på elnettet. I det omfang -det imod en til atDer at alle forbrugere strøm i kortere de modtager etlangt varsel minimum Det –erplanlægger, et overraskende er muligt at købeperioder sig til en forudsat, service, at lokal og dermed mere decen- to timer – ogsåi forvejen. kommunerne der al nemt dem til at gøre traditionelt og bruger energi smartere. tral energiplanlægning. Fremover tal, denhjælper stund at strøma�brud set betragtes negativt og somlader et problem. I fremtiden kan det således det, så bakker de op. Fuld udnyttelse af et smart elnet vil kunden selv forbruge og flytte se anderledes ud. En markant del af brugerne - 40 får de kommuner, som engagerer strømmen – og måske producerer pct. - svarer desuden, at de er sig som aktiv forbruger, indkøber og opbevarer forbrugeren også Elbilkommissionen nye elbiler villige til at gå så langtpeger som tilpå de-750.000 og planlægger af energi ved at strømmen. sætte sigaf ind muligheder. Det som De lokale netselskaber, der driat undvære strøm i kortere Icideret en bedre udnyttelse af et smart elnet spiller �lere varmepumper og opladningen dei nye mange nye elbiler, skal være nemt og enkeltforslag at flytte perioder, forudsat infrastruktur, skal være forbrugerne køberatide demodtager kommende år,ver enkritisk nøglerolle. Ifølge Elbil-kommissionens eget foretrukne skal rundt på forbruget. Kun sådan vil et varsel minimum to timer i forveen objektiv og neutral platform 750.000 danskere vælge en el- eller hybridbil før 2030. Det øgede antal elbiler vil skabe et pres på vores elnet hvis vi kunne finde en omkostningsfor alle de kommercielle selskaber, jen. Det er et overraskende tal, al vi ikke bruger det smart. tradider vil hjælpe forbrugerne med den stund at strømafbrud effektiv vej til realiseringen af 70 at planlægge, flytte og reducere pct.-målsætningen. tionelt set betragtes negativt og deresstørste strømforbrug. Det stiller med 680 stationer vurderer, at 80 pct. af opsom et problem. I OK, fremtiden kanejer detlandets Energiselskabet der bl.a. tankstationskæde nye krav til alle, der planlægger, således se anderledes ud. eller på arbejdspladsen, ladningen vil ske hjemme mens 20 pct. vil ske i ”på vejen”, dvs. i transit. køber og bruger energi. Her er det TRE GODE RÅD TIL KOMMUNER, vigtigt at have styr på, hvem der ELBILKOMMISSIONEN VIL LADE ENERGIEN SMART Til at styre hjemme har �lere muligheder. Der erSOM dels apps, som giver forbrugerne indgør elbil-ejerne hvad. PEGER PÅ strømforbruget 750.000 NYEi deres ELBILER sigt elforbrug, og så er der apps – som eksempelvis True Energys – som giver forbrugerne mulighed for at I en bedre udnyttelse af et smart AARHUS KOMMUNE 1. Vær strategisk styre og �lytte opladningen til det tidspunkt, hvor strømmenI enten er mest grøn eller billigst.og fremsynet: I rollen som elnet spiller flere varmepumper MEDIEMASKINEN strategisk energiplanlægger vil kommunen og opladningen af de mange nye I august måned fik Aarhus Komopleve, at der opstår nye roller på energimarkedet. Aarhus Kommune �ik køber ørenei de i mediemaskinen elbiler, som forbrugerne mune eksempelvis ørerne i medieNye tjenester kommer til, som kan tilbyde Den transition, vi står Ifølge midt i, er et glidendefordi skifte fra central energiplanlægning med storeforbrug, nationale beslutkommende år, ensom nøglerolle. maskinen, kommunen ifølge kommunen at flytte energireducere og Elbil-kommissionens Drivkraft ninger over imod eneget lokalforetrukog dermedbrancheorganisationen langt mere decentral energiplanlægning. Fremover vil kunden energioptimere ved brug afselv data.forbruge Aggregatorer, Danmark lovgivningen og måskeprosumers, ne �lytte forslagstrømmen skal 750.000 fleksibilitetsydelser og dynamiske og – ogdanskere måske producerer og”glemte opbevarer forbrugeren også strømmen. satte markedet ud af kraft” ved at vælge en el- eller hybridbil før tariffer er blandt nye roller og begreber, som indgå aftaler om ladestandere med 2030. Det øgede antal elbiler vil fremover vil være kendt stof. De lokale netselskaber, der hvis driver kritisk infrastruktur, skalder være et lokalt energiselskab, bådeen objektiv og neutralt platform for alle de skabe et pres på vores elnet, skarp påderes rolle-strømforbrug. og ansvarsfordelingen: skulle levere denmed neutrale platvi ikke bruger det smart. der vil hjælpe kommercielle selskaber, forbrugerne at planlægge, �lytte2. ogVær reducere Det Det lokale elnetselskab har monopol på at levere strøm, Energiselskabet OK, der bl.a. ejer form, og som ville tilbyde kommerstiller nye krav til alle, der planlægger, køber og bruger energi. Her er det vigtigt at have styr på, hvem der gør og netselskabet skal tilbyde deres netservice landets største tankstationskæde cielle ydelser. hvad. og adgang til elnettet objektivt, neutralt og med 680 stationer, vurderer, at 80 I indstillingen til byrådet stod lige til alle forbrugere og virksomheder som pct. af opladningen vil ske hjemme der blandt andet, at tre nye lynAarhus Kommune i mediemaskinen tilbyder smarte services og produkter – herunder eller på arbejdspladsen, mens 20 ladestationer skulle etableres, og vil ske ”på vejen”, dvs. i transit. det skulle ”foregå i partnerKommunen skalbrancheorgavære skarp på rolle- og Ipct. august måned �ik Aarhus Kommuneateksempelvis ørerne i mediemaskinen, opladning. fordi kommunen ifølge Til at styre strømforbruget skab med privateog virksomheder mellem monopolaktiviteter og nisationen Drivkraft Danmark ”glemte lovgivningen satte markedet ud afansvarsfordelingen kraft ”ved at indgå aftaler om ladehjemme har elbil-ejerne flere – deriblandt elnetselskaber – som konkurrenceudsatte ydelser. standere med et lokalt energiselskab, der både skulle levere den neutrale platform og som ville tilbyde kommercimuligheder. Der er dels apps, som skal være med til at finansiere og 3. Vær aktiv forbruger. Kommunerne er selv elle giverydelser. forbrugerne indsigt i deres etablere ladeinfrastrukturen”. Men forbrugere – og nogle gange også producenter. elforbrug, og så er der apps – som elnetselskaber må ikke finansiere Kommunerne har eksempelvis selv en elbilflåde, True Energys stod – somder blandt ladestruktur, Ieksempelvis indstillingen til byrådet andet, atog treenergikoncerner nye lynladestationer skulle og at det skulle ”foresom viletableres, blive væsentligt større i de kommende giver forbrugerne mulighed for at må ikke sammenblande deres rollegå i partnerskab med private virksomheder – deriblandt elnetselskaber – som år. skal være med til at �inansiere og Smart opladning kan også tænkes etabind i styre og flytte opladningen til det og ansvar på tværs af koncernens lere ladeinfrastrukturen”. Men elnetselskaber ikke må �inansiere ladestruktur og energikoncerner måmuligheder samkommunens elbilkoncept.ikke Hvilke har tidspunkt, hvor strømmen enten er monopolopgaver og kommercielle kommunen eksempelvis for opladning af egen menblande deres rolle- og ansvar på aktiviteter. tværs af koncernens monopolopgaver og kommercielle aktiviteter. Eksemmest grøn eller billigst. Eksemplet viser, at elbilflåde – og skal man samarbejde med eksterne kommunerne skal være skarpe udbydere til strømstyring, kan man selv – og skal på rolle- og ansvarsfordelingen i MERE DECENTRAL man købe Vehicle to Grid (V2G)-ydelser. elmarkedet. Elnetselskabet skal ENERGIPLANLÆGNING være en neutral platform for alle. Den transition, som vi står midt 49

ENERGI

Kommunalt energiarbejde på kanten til en ny æra En screening af kommunerne viser, at mange står i overgangen fra energistyring til reel energiledelse. Ved at tage det sidste skridt er der meget at vinde for både klimaet og kommunernes økonomi.

TEKST / ANDERS GERHARD JØRGENSEN

konstitueret kontorchef, Energistyrelsen

er er fuld strøm på kommunerne i disse år, når det kommer til arbejdet med energi og klima. Men hvad sker der helt præcis? For at skabe overblik har Energistyrelsen gennemført en screening, hvor vi har spurgt nærmere ind til de enkelte kommuners erfaringer, indsatser og ambitioner. Svarene rummer flere interessante indsigter. For det første er det tydeligt, at kommunerne er i arbejdstøjet. De fleste kommuner har et godt overblik over energiforbruget, og mange er ved at professionalisere arbejdet med energi hen imod en form for energiledelse. Næsten alle kommuner bruger i et eller andet omfang data fra energiovervågning til at planlægge og prioritere indsatser. Og 41 % af kommunerne svarer, at de arbejder med energiledelse. Det er godt. Men djævlen ligger i detaljen, og mange kommuner kunne med fordel professionalisere energiarbejdet yderligere.

OKTOBER 2020

POTENTIALE I DATA OG ENERGILEDELSE Undersøgelsen peger på, at der mange steder ikke arbejdes systematisk og målrettet med data. Her er der helt sikkert et potentiale. Samtidig står det klart, at de fleste kommuner arbejder med ”en form for energiledelse”, der er praktisk funderet – ligesom arbejdet med energistyring kan

TEKNIK & MILJØ

være mere eller mindre ambitiøst. Men ingen kommuner svarer, at de er certificeret i energiledelse. Heldigvis behøver man ikke at være certificeret i energiledelse for at opnå de økonomiske og klimamæssige gevinster, som energiledelse kan være nøglen til. Energiledelse er grundlæggende bare en politisk forankret systematisk tilgang til at spare energi og dermed penge og CO2. Det drejer sig bl.a. om, hvilke data man har til rådighed, og hvordan man bruger dem.

MERE OVERVÅGNING? JA TAK! Energiovervågning og timebaseret energidata er afgørende for at kunne sætte ind de rigtige steder og høste de største gevinster. Det er en forudsætning for at arbejde professionelt med energiledelse. Med et energiovervågningssystem kan man indhente forbrugsdata fra målere på timeniveau. Det gør det langt nemmere at identificere potentielle energibesparelser, ligesom man kan opsætte alarmer, som melder om unødvendigt energi- og vandforbrug. Det kan kræve ekstra investeringer, men undersøgelsen tyder på, at det mange steder kan betale sig. Godt nok svarer 64 % af kommunerne, at de har et godt overblik over energiforbruget, men kun hver 4. kommune har fuld overvåg-

ning af energiforbruget, og mange foretager stadig manuel aflæsning af en del energimålere, f.eks. på månedsbasis.

VOKSENDE AMBITIONER Ud over de rette data kræver energiledelse en indsats på tværs af kommunens organisation. Det er afgørende for at opnå succes, at energiledelse er politisk og ledelsesmæssigt funderet, så der er grønt lys til at bruge de nødvendige ressourcer på energistyring og energirigtig drift. Undersøgelsen giver flere indikationer på, at det er undervejs i kommunerne: Mange kommuner arbejder på at øge kompetenceniveauet og ejerskabet blandt drift- og servicepersonalet. Der bliver også ansat helt nye kompetencer på energiområdet og investeret i nye systemer. I flere kommuner bliver energi indsatsen omorganiseret i teams med et helhedsorienteret fokus på, at vedligeholdelse, kvalitet og energioptimeringer skal tænkes sammen. Samlet set er der en klar tendens til, at der arbejdes stadig mere professionelt med energibesparelser. En tilsvarende udvikling ses på klimaområdet. ENERGILEDELSE FREMMER KLIMAMÅL Klimaet er ikke til at komme udenom i tiden, og det summer af akti-

NY VIDEN

vitet i kommunerne. 88 kommuner har nu CO2-mål for kommunens geografiske område eller kommunen som virksomhed. 81 kommuner deltager i et eller flere af klimanetværkene Borgmesterpagten, DK2020 og Klimakommune. Undersøgelsen viser dog store individuelle forskelle på ambitionsniveauet. Energiledelse er et oplagt værktøj til at indfri dele af kommunernes klimaambitioner. Der tegner sig et positivt samspil, hvor klimamål sætter skub i professionaliseringen af energiarbejdet, og succes med energiledelse giver mod på at sætte ambitiøse klimamål. Klimamålene går dog selvsagt videre end kommunens drift af egne bygninger. Ofte vil målene berøre både borgere og virksomheder. Undersøgelsen viser blandt andet, at kommunerne har god erfaring med borgermøder, energitjek og energirådgivning til borgerne – selvom det tager tid, før borgerne handler.

SÅDAN KAN KOMMUNERNE BRUGE ENERGISTYRELSEN Samlet set giver vores undersøgelse et billede af, at kommunernes energiarbejde står på kanten til en ny æra. Energistyring og spredte indsatser vil blive erstattet af reel energiledelse med en professionel, systematisk tilgang. Arbejdet spiller sammen med større klimaambitioner og mere strategisk arbejde med klimamål. Der er meget at vinde ved udviklingen. Erfaringer viser, at det er muligt at reducere energiforbruget med 15-30 % ved at arbejde seriøst med energiledelse. Energistyrelsen arbejder for at fremme og lette kommunernes energi- og klimaindsatser. Blandt andet stiller vi gerne op med fageksperter, der tilbyder gratis, uvildig rådgivning på borgermøder i kommunerne. Jeg vil også fremhæve 2 værktøjer, som mange kommuner kunne have glæde af:

1. ENERGI- OG CO2-REGNSKABET Værktøjet samler og behandler store mængder data fra bl.a. SKAT, Danmarks Statistik og Energinet. Det tilbyder CO2-regnskaber, der giver indblik og overblik over kommunens CO2-udledning som geografisk område i et lettilgængeligt, visuelt format. Det kan spare kommunerne for den ofte omfattende proces at indsamle data – ligesom det gør det nemt at sammenligne sig med andre kommuner. 2. VEJLEDNING TIL ENERGILEDELSE I KOMMUNER En guide til at komme let i gang, der definerer de vigtigste aktiviteter i energiledelse og giver praktisk inspiration til indsatsen i en kommune. Energiledelse kan godt gøres enkelt, og aktiviteterne i vejledningen kan tilpasses den enkelte kommunes ambitioner. Begge værktøjer findes på SparEnergi.dk

TEKNIK & MILJØ

AFFALD & RESSOURCER

Den cirkulære bioøkonomi - et vigtigt vækstpotentiale i dansk økonomi I en tid, hvor ressourcemangel og -udnyttelse rykker frem på såvel den nationale som internationale dagsorden, er der ingen vej udenom: Vi skal blive bedre til at udvikle og udnytte den cirkulære bioøkonomi

TEKST / KASPER NYHUS STENHOLT

Miljø- og Energiforvaltningen, Aalborg Kommune

anmark har i dag et overskud af bioressourcer, som vi endnu ikke er gode nok til at udnytte. Potentialet er derimod enormt! Udviklingen skal igangsættes, for det vil generere grøn og bæredygtig vækst og værdi til gavn for den brede, danske samfundsøkonomi.

I Danmark - og især i Nordjylland - har vi store mængder biomasse, som både kan skabe nye arbejdspladser og gavne miljøet.

OKTOBER 2020

REGIONAL UDVIKLING AF BIOØKONOMIEN I Nordjylland er aktører fra region, kommuner, landbrug, industri, vidensinstitutioner og erhvervsnetværk gået sammen om at udvikle den nordjyske bioøkonomi. Der er altså ikke bare sået et bioøkonomisk frø med potentiale for fremtiden. Der er plantet et massivt træ, der forgrener sig bredt i det nordjyske erhvervsliv, og hvor målsætningen er at skabe

Cirkulær bioøkonomi er med til at genanvende ressourcer, så vi f.eks. undgår fødevarespild.

TEKNIK & MILJØ

bæredygtig vækst på tværs af erhvervssektorer og kommunegrænser. Det er vigtigt at pointere, at landbruget eller industrien ikke kan eller skal stå alene om at løse udfordringerne vedrørende f.eks. nyttiggørelse af landbrugsplast, udlægning af arealer til vedvarende energiproduktion eller recirkulering af næringsstoffer til landbrugsjord. Det skal løses i partnerskaber på tværs af sektorer, myndigheder og fokusområder.

ENORMT POTENTIALE Primære erhverv og industri er ofte udskældte for at være syndere, når det kommer til klimapåvirkning og udledning af næringsstoffer til Danmarks hårdt prøvede natur og vandmiljø - i visse tilfælde med rette. Men vi bør også fokusere på de store indsatser, der allerede er implementeret i den del af det danske erhvervsliv. Og ikke mindst bør vi se på det enorme potentiale, der ligger i grænselandet mellem de to sektorer - også kaldet den cirkulære bioøkonomi. Pernille Møller, der er teamleder for Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark, udtaler: -Biomasse er den mest værdifulde ressource, vi har. Den indeholder centrale byggesten til vores bæredyg-

NY VIDEN

tige fremtid og kæmpe potentialer for ny vækst. Potentialerne kan dog kun høstes, hvis vi får alle parter til at udvikle sammen. I et tæt partnerskab mellem de nordjyske kommuner, primære erhverv og industrien kan vi bidrage væsentligt til at løse de globale kriser i relation til klima, biodiversitet og ressourcemangel og samtidig skabe nye jobs. Sammen kan vi fremme den bæredygtige samfundsudvikling.

PARTNERSKABET BAG DEN NORDJYSKE BIOØKONOMI • De 11 nordjyske kommuner • Aalborg Universitet • Hedegaard A/S • Grøngas • Region Nordjylland • LandboNord • Agri Nord • Landbo Thy • SEGES • Aalborg Forsyning • Business Region North Denmark • FF Skagen • Svineproducent Mikkel Buus • Mælkeproducent Niels Hedermann • Økologisk kvægproducent Anders Overgaard

så der på den måde etableres et cirkulært loop af ressourcer mellem by og land. Den cirkulære bioøkonomi har en særlig plads i det samlede nordjyske erhvervsliv. Virksomhedsstrukturen i Nordjylland betyder, at der er en markant større omsætning i den nordjyske sektor for landbrug, skovbrug og fiskeri sammenlignet med landsgennemsnittet. Også i forhold til sektoren for fremstillingsvirksomheder er den nordjyske omsætning et pænt stykke over landsgennemsnittet.

SAMARBEJDE, FÆLLES UDVIKLING OG PARTNERSKABER I Aalborg Kommune har man siden 2013 bevæget sig fra det traditionelle miljøtilsyn til et mere dialogbaseret samarbejde mellem kommunens myndighedsfolk, landboforeningerne og landbruget. Samarbejdet er forankret i Netværk for Bæredygtig Landbrugsudvikling. Det giver en helt anden forudsætning for samarbejde og fælles udvikling i landbruget, når rammerne ikke er kontrol, men et fælles ønske om at udvikle sig sammen og med udgangspunkt i den praksisnære hverdag. Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark samarbejder med det nordjyske erhvervsliv ud fra de samme principper om fælles udvikling og en ambition om at gøre mere end det, lovgivningen kræver. De to netværk for henholdsvis landbrug og erhverv arbejder sammen, og det

har skabt et stærkt fundament for udviklingen af den nordjyske bioøkonomi, hvor landbrug og industri i partnerskab med det offentlige er i stand til at løse nogle af de samfundsudfordringer, vi står overfor.

Den fremtidige landbrugsproduktion skal være en del af løsningen, og i Nordjylland er vi godt i gang med at tænke innovativt.

UDVIKLING KRÆVER NYTÆNKNING Men det er ikke problemfrit at kaste sig ud i en cirkulær bioøkonomisk dagsorden. Det kræver ny forskning og innovation. Det kræver nye forretningsgange og også en ændring af love og regler, som i dag kategoriserer affald og restproduktion uheldigt, således at det ikke altid er muligt at være innovativ på området. Formand for landboforeningen LandboNords bestyrelse, Niels Vestergaard Salling, påpeger, at det kræver konstruktive løsninger: -Det intelligente biokredsløb kan levere på flere parametre. Foruden et økonomisk og miljømæssigt potentiale kan bioøkonomien bidrage med gevinster i forhold til arealanvendelsen - herunder kulstofopbygning og reduceret udvaskning. Det er vores ambition at bidrage med konstruktive løsninger og viden, som kan bruges aktivt i den grønne omstilling. Vi skal som samfund holde den svære balance og udvikle os igennem den grønne omstilling og ikke afvikle arbejdspladser. En omstilling, som indeholder masser af muligheder for udvikling af nye teknologier, nye innovative løsninger og deraf afkast af arbejdspladser og eksportmuligheder.

OKTOBER 2020

EN SÆRLIG PLADS I DET NORDJYSKE ERHVERVSLIV Cirkulær bioøkonomi har udgangspunkt i biologiske ressourcer som madaffald, restprodukter fra fødevare- og energiproduktion eller i biogasser, som vi kan dyrke i havet eller på vores landbrugsarealer. Ressourcer, som vi i langt højere grad skal genanvende og udnytte på en smartere måde, hvor intet går til spilde - i modsætning til i dag, hvor vi brænder biomasse af. I dag bliver mange ressourcer produceret i landdistrikterne og forbruges og bliver til affald i byerne. Den nuværende lineære proces skal gøres cirkulær. Bioressourcerne skal ved hjælp af industrien konverteres til en ressource for landbruget og andre virksomheder,

TEKNIK & MILJØ

AFFALD & RESSOURCER

SÆT KULØR PÅ AFFALDSHÅNDTERINGEN

på hjul. Dermed bidrager vi til at reducere udledningen af CO2, og der bliver mindre trængsel på vejene.

Aalborg Kommune er i fuld gang med at etablere omkring 1.000 nedgravede containere i affaldsøer på offentlige arealer i Aalborg og Nørresundby. Løsningen, som er færdig i 2024, er fremtidssikret og dermed klar til at håndtere flere forskellige affaldsfraktioner

TEKST / HEIDI GJESING ANDERSEN

OKTOBER 2020

Miljø- og Energiforvaltningen, Aalborg Kommune

TEKNIK & MILJØ

ffaldsøerne erstatter de traditionelle plastcontainere på hjul, som normalt fylder op i baggårde, kældre og foran bygninger. Den frigjorte plads kan i stedet bruges til at indrette hyggelige gårdmiljøer til glæde for beboerne, siger funktionschef Jens Boye fra Aalborg Renovation. Han fortsætter: -Ud over at de er pladsbesparende, er en stor fordel ved de nedgravede containere, at lugtgener mindskes - og at de er sikret mod skadedyr som måger og rotter. Miljømæssigt er de nye containere også et plus. Rådmand i Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune, Lasse P. N. Olsen fortæller: -Kørselsbehovet med renovationsbilerne bliver væsentligt mindre i forhold til at tømme de meget mindre plastcontainere

FARVERIGE FRAKTIONER ER FREMTIDEN I alt bliver der etableret ca. 300 affaldsøer i Aalborg og Nørresundby. Her kan borgerne aflevere plast/metal, papir/pap, glas, minielektronik/batterier og restaffald. -Fremover skal vi sortere i flere affaldsfraktioner, så mere kan blive genbrugt og genanvendt. I alt skal vi sortere vores affald i 10 fraktioner. I Aalborg Kommune skal vi altså fremover udvikle systemer for indsamling og håndtering af organisk affald, farligt affald, mad- og drikkekartoner samt tekstiler, så ressourcerne kan bruges igen og igen, siger Lasse P. N. Olsen. Det kan umiddelbart lyde problematisk med fire ekstra affaldsfraktioner, men inspireret af studieture til Sverige og Norge har Aalborg Renovation fundet en mulig løsning. Vores skandinaviske naboer lægger nemlig flere slags affald i den samme spand - affaldet er blot sorteret i poser med forskellige farver alt efter indhold. Efter tømning bliver poserne sorteret på et farvesepareringsanlæg. De nedgravede containere kan derfor fortsat bruges, når den nye aftale om affaldshåndtering træder i kraft. -I Aalborg forestiller vi os en løsning, hvor en grøn pose med organisk affald og en sort pose med restaffald kan ryge i den samme beholder. Herefter skal et optisk sorteringsanlæg hos affalds- og energivirksomheden I/S Reno-Nord sortere de farvede poser, uddyber Lasse P. N. Olsen og understreger, at det er et meget fleksibelt system, da det er let at indføre poser i nye farver. De kulørte poser vil også komme i brug hjemme hos villaejerne, så de ikke skal have et hav af skraldespande stående i indkørslen.

NY VIDEN

Nedgravede containere ved Budolfi Kirke i Aalborg Kommune.

I Aalborg forestiller vi os en løsning, hvor en grøn pose med organisk affald og en sort pose med restaffald kan ryge i den samme beholder - Lasse P. N. Olsen, Rådmand i Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune

varme, vand og bygas - samt de private ledningsejere - som samarbejder med Aalborg Renovation, kommunens vejafdeling og den kollektive trafik. Inden der bliver gravet i et område, koordinerer vi med alle parter. Så når vi alligevel etablerer en container, kan Aalborg Forsyning samtidig forbedre ledningsnettet. Og når en vej får et nyt lag asfalt, forsøger vi at etablere containeren, før den nye belægning bliver lagt, siger Lasse P. N. Olsen.

KUNSTIGT GRÆS BEGRÆNSER HENKASTET AFFALD -Desværre oplever vi af og til, at der bliver efterladt affald ved siden af de nedgravede containere. Det kan være almindeligt husholdningsaffald, som bliver sat ved siden af, hvis containeren er fuld, og man ikke orker at gå til den næste container. Eller storskrald - f.eks. møbler - som borgerne enten selv skal aflevere på genbrugspladsen eller bede os hente via bestillerordningen, fortæller Jens Boye. Det henkastede affald pynter ikke i gadebilledet og er faktisk heller ikke lovligt. Men løsningen er enkel: Et kunstigt græstæppe med kulørte blomster omkring de nedgravede containere afhjælper problemet. -Det er et billigt initiativ, som faktisk er med til at ændre folks adfærd (nudging). Vi fik idéen fra Holland - og jeg ved, at Aarhus Kommune har en lignende løsning, slutter Lasse P. N. Olsen.

FAKTA En nedgravet container er et lukket system, hvor affaldet bliver opbevaret under jorden. Kun selve indkastet stikker op over gadeplan. Hver container kan indeholde op til fem kubikmeter affald. Containerne bliver placeret i Aalborg og Nørresundby midtby samt boligområderne Øgadekvarteret og Vestbyen.

OKTOBER 2020

Kunstigt græs og kulørte blomster begrænser henkastet affald.

LEDNINGSKOORDINERING LETTER ARBEJDET Som udgangspunkt må der højest være 75 meter fra hoveddøren til den nærmeste nedgravede container. Enkelte steder kan afstanden blive længere på grund af ikke-flytbare ledninger og kabler, trafikale hensyn og afstandsregler i færdselsloven - eller at der ikke er plads til, at renovationsbilen kan manøvrere rundt. -Det er ingen hemmelighed, at der er flere forhold at tage hensyn til, når vi skal placere 1.000 nedgravede containere i byzonen, fortæller Jens Boye. -Der ligger mange ting i jorden, vi helst skal grave udenom. I Aalborg Kommune har vi heldigvis et rigtig godt samarbejde omkring det ledningskoordinerende arbejde. Det er Aalborg Forsynings selskaber inden for kloak,

Ordningen dækker ca. 22.000 husstande og 2.000 virksomheder.

TEKNIK & MILJØ

AFFALD & RESSOURCER

FleXskrald TEKST / HEIDI GJESING ANDERSEN

OKTOBER 2020

Miljø- og Energiforvaltningen, Aalborg Kommune

Pilotprojektet FleXskrald er med til at fremme en mere miljøvenlig håndtering af affaldet fra Aalborgs erhvervsdrivende og dermed gøre byen mere bæredygtig. Samtidig hjælper projektet fleksjobbere ud på arbejdsmarkedet.

leksjobberne er ansat i den socialøkonomiske virksomhed Huset Venture Nordjylland. Medarbejderne sørger for, at de forskellige affaldstyper bliver afskaffet og genanvendt på en bæredygtig

Ét af FN’s verdensmåls grundlæggende principper er “Leaving No One Behind”.

TEKNIK & MILJØ

Pilotprojektet FleXskrald er med til at fremme en mere miljømæssig håndtering af affaldet fra Aalborgs erhvervsdrivende.

måde. Dermed gør de en aktiv forskel til gavn for miljøet. -Butikkerne kan via en app melde ind, når de gerne vil have hentet papir/pap og plast. Herefter kommer fleksjobberne og henter affaldet i små eldrevne køretøjer. De er dermed med til at reducere energiforbruget, støjgenerne og CO2-udledningen i Aalborg midtby, fortæller projektleder Martin Quintero Hansen fra Aalborg Kommunes Center for Grøn Omstilling. Pilotprojektet fokuserer især på at hjælpe mindre erhvervsdrivende, som har udfordringer med at håndtere og sortere deres affald korrekt. FleXskrald tager nemlig hensyn til butikkernes forskellige affaldstyper og -mængder. Projektet, som løber over tre år, hentede i løbet af det første år 10 tons papir/ pap og 500 kg blød plast ved 25 erhvervsdrivende i Aalborg. Rådmand i Miljø- og Energiforvalt-

ningen i Aalborg Kommune, Lasse P. N. Olsen, ser mange fordele ved projektet: -FleXskrald er en nem løsning, der medvirker til, at flere ressourcer bliver genanvendt. Samtidig er de erhvervsdrivende med til at tage socialt ansvar og skabe jobs til mennesker, som er ansat på særlige vilkår. Det handler altså også om social bæredygtighed. Ét af FN’s verdensmåls grundlæggende principper er “Leaving No One Behind”. Lasse P. N. Olsen uddyber: -Det betyder, at vi skal sikre, at de svageste kommer med. Det gør FleXskrald netop ved at inkludere og forbedre situationen for en gruppe borgere på kanten af arbejdsmarkedet. FleXskrald blev i 2019 nomineret til Inkluderingsprisen for at være et godt initiativ med fokus på miljø og genanvendelse, som samtidig er med til at skabe anstændige jobs og økonomisk vækst.

Note fra redaktionen Dette nummer af magasinet Teknik & Miljø var planlagt til uddeling til alle deltagere på KTC ÅRSMØDE 2020.

Efter redaktionens afslutning besluttede KTC’s bestyrelse at aflyse årsmødet af hensyn til smittebegrænsning af covid19. Magasinet er produceret efter den oprindelige plan.

fra TechMedia A/S Dit branchemagasin

OKTO

BER

2020

NG ÅRGA

120

S TA D

S- O

IN G E

Med

N IØ R

120

STAD S- OG HAVN EING

TEMA NR. 10

TEM

ENIØ REN

OKTOBER 2020

VILD ST VÆK

VILD ÅRGAN VÆKSGT120

Dit branch ema

STA DS - OG

STEDDREVEN INNOVATION SE BORT FRA KLASSISKE VÆKSTMÅL

VEN DRE STEDOVATION INN ORT FRA SE B SSISKE KLA TMÅL S VÆK ALT MUN JDE M O K RBE EN T RGIA ENE PÅ KAN RA Æ N NY TIL E R ULÆ CIRK NOMI KO BIOØ ORMT N ET E TIALE! EN POT

TEMA

CIRKULÆR BIOØKONOMI ET ENORMT POTENTIALE!

R OKTOBE

2020

ANNE SKARE NIELSEN: E VÆK DIN R E SKA FREMTIDSSANS ANN IELSEN: N DIN INDRE OLE RØMER) ÆK DIN V(OG ANS IDSS ER) T M FRE LE RØM EO INDR TEKNIK

& MIL

JØ

IØR EN

VILD VÆKST

KOMMUNALT ENERGIARBEJDE PÅ KANTEN TIL EN NY ÆRA

TEKNIK & MILJØ

DIN (OG

gasin fra Tech Media

HAVN EIN GEN

A/S

Både værtsby og oplægsholdere har bidraget med artikler, der formidler noget af den viden og inspiration, vi skulle have delt med hinanden ”live” – det er vi meget taknemmelige for.

STEDDREV EN INNOVATIO N SE BORT FR A KLASSISKE VÆKSTMÅL KOMMUN ENERGIAR ALT BEJDE PÅ KANTEN TIL EN NY ÆR A CIRKULÆR BIOØKONOM ET ENORMTI POTENTIA LE!

ANNE SKAR E NIELSEN: VÆK DIN FR EM TIDSS (OG DIN IN DRE OLE RØ ANS MER) TEKNIK & MILJØ

God læselyst – og pas godt på hinanden, til vi ses igen!

2020

10 NR.

VNE G HA

ÅRGANG ia A/S

OKTOBER 2020

Tech in fra

OKTOBER

Dit br

agas

OKTOBER 2020

NR. 10

em anch

GØR SOM 350 ANDRE - MELD DIG IND I KTC!

BLIV MEDLEM AF KTC - OG STÅ STÆRKERE!

GENNEM

KOLLE OG FAGL GIALE IGE NETVÆ RK I KTC BLIVER , KOMM - OG DIN UNENS EG INDFLYD EN ELSE STYRKE T!

Som medlem af KTC står du sammen med andre kommunale direktører- og chefer i en stærkfaglig- og indflydelsesrig forening.

KTC DRIVER FAGLIGE- OG DIGITALE NETVÆRK FOR DIREKTØRER OG CHEFER OKTOBER 2020

KONTAKT OS: ktc@ktc.dk 7228 2804 www.ktc.dk

KTC OPNÅR INDFLYDELSE GENNEM HØRINGSARBEJDE OG FAGGRUPPER KTC ARRANGERER KONFERENCER, TEMADAGE OG REGIONALE MØDER

TEKNIK & MILJØ

LÆS MERE PÅ KTC.DK

Kort Nyt – fra hele Danmark /

CO2-UDLEDNING NATUR

DOBBELT SÅ MANGE HAR FÅET DE DIGITALE ØJNE OP FOR NATUREN OVER SOMMEREN

Foto: Trelleborg

Interessen for at komme ud i naturen denne sommer er ikke til at

OKTOBER 2020

NY RAPPORT SLÅR FAST: SÅ MEGET KAN TRÆBYGGERI BIDRAGE TIL NATIONAL CO2-MÅLSÆTNING Træbyggeri kan spille en afgørende rolle i målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Det slår en ny, uvildig rapport udarbejdet af Rambøll nu fast. Rapporten viser, at hvis nybyggede boliger fremadrettet primært bliver træbaserede, vil det give en gennemsnitlig årlig besparelse på intet mindre end 14,5 procent af den samlede CO2-reduktion, Danmark skal opnå for at leve op til målsætningen. - Konkret har Rambøll sammenlignet træbyggeri med konventionelt byggeri og vurderet de potentielle CO2-besparelser, der er ved at konvertere traditionelle løsninger som tegl, stål og beton til træ og træbaserede produkter, forklarer Lauritz Rasmussen, sekretariatsleder i foreningen Træ i Byggeriet, og fortsætter: - Studiet tager udgangspunkt i fire konkrete bygningscases, hvortil Rambøll har modelleret tilsvarende konventionelle byggerier og udført livscyklusvurderinger på de enkelte cases. Successivt konverteres de tunge og ressourcekrævende bygningsdele, først hovedkonstruktionerne, herefter beklædninger og til sidst isoleringen fra mineraluld til træfiberisolering. Med baggrund i Dansk Byggeris seneste konjunkturanalyse og fremskrivning af byggeriets udvikling frem mod 2030 viser analysen, at det samlede potentiale ved konvertering af nybyggede boliger til hovedsageligt træbyggeri svarer til en gennemsnitlig årlig besparelse på 14,5 procent af den samlede CO2-reduktion, Danmark skal opnå for at leve op til målsætningen om 70 procent reduktion i 2030. Kilde: Træ i Byggeriet

TEKNIK & MILJØ

tage fejl af. Flere hundrede tusinde har klikket sig frem til smukke vandreruter, shelters i strandkanten og naturskønne steder at grille pølserne denne sommer. Det er friluftskortet udinaturen. dk og Naturstyrelsens naturguider på nettet, der kan vise de grønne skatte i nærheden, og som folk har brugt ekstra meget i juli og august. Alene naturguiderne har haft knap 214.000 unikke besøgende. Det er over dobbelt så mange sammenlignet med samme periode sidste år.

NATUR

67 KM VANDRESTI TVÆRS OVER BORNHOLM ER NU ÅBEN Bornholmere og eventyrlystne vandrere fra ind- og udland kan godt begynde at snøre vandrestøvlerne. Nu er den 67 km lange vandresti Højlyngsstien officielt klar. Stien går tværs over Bornholm, og på vejen passerer stien nogle af klippeøens største naturattraktioner, herunder Hammerknuden, Slotslyngen, Rutsker Højlyng, Rø Plantage, Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne.

LEVERANDØRREGISTER AFFALDSBEHANDLING

Skanderborg Kommune er som de første blevet tildelt Kommunalt EntreprenørForums nye Udviklingspris for udviklingen af redskaber til deres multifunktionelle gravemaskine. Foreningen Kommunalt EntreprenørForum, KEF, uddeler i år den nystiftede Udviklingspris for nytænkning og innovative løsninger i den kommunale drift- og servicesektor. Prisen vil fremover blive uddelt årligt til den person eller enhed, der har udviklet årets bedste metode, system, værktøj eller lignende. Indstillinger vurderes på kvalitet, effektivitet, bæredygtighed og arbejdsmiljø. KEF’s Udviklingspris går i 2020 til Skanderborg Kommune for udviklingen af effektiviserende værktøjer til gravemaskinen, JCB Hydradig. Skanderborg Kommune har optimeret gravemaskinen, så den nu kan trække en vogn med otte tons gods. Føreren kan derfor arbejde uden assistance fra en traktor, vogn eller lastbil, og der spares

dermed nogle arbejdsgange. Skanderborg Kommune har desuden udviklet forskellige redskaber, der kan påmonteres maskinens gravearm, hvilket gør maskinen i stand til at udføre mange forskelligartede opgaver. Opgaverne spænder fra græsslåning og træfældning til fliselægning og gravning. Prisen blev overrakt efter en elegant demonstration af et udpluk af maskinens funktioner. Medlem af KEF’s repræsentantskab og pris komiteen, Charlotte List, motiverede ved overrækkelsen årets vinder med ordene: ”I har udviklet en innovativ maskine med mange forskellige funktioner, som leverer god kvalitet i opgaveløsningen. En maskine, som er med til at forbedre arbejdsmiljøet, og som letter de tunge arbejdsgange”. Med prisen fulgte en præmie på 5.000 kr. Skanderborg Kommune er fortsat kreative i værkstedet, hvor de løbende arbejder på at videreudvikle maskinen og udtænke nye teknologiske landvindinger.

Fortum Waste Solutions A/S Specialister i behandling af farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi. Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com.

RÅDGIVNING

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed indenfor byggeri, design, trafik, infrastruktur, miljø, vand, energi samt managementrådgivning. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden. Læs mere på www.ramboll.dk

Sweco A/S Europas største integrerede ingeniør- og arkitektvirksomhed. Kernekompetencerne dækker: Arkitektur, Design, Byggeri, Anlæg samt planlægning af tværfaglige projekter og specialistopgaver. Se mere på www.sweco.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE OKTOBER 2020

KEF’S UDVIKLINGSPRIS 2020 GIK TIL SKANDERBORG KOMMUNE

SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jf. DS 455 TEKNIK & MILJØ

KONTAKT KTC SEKRETARIATET PÅ KTC@KTC.DK, +45 7228 2804

ER DU INTERESSERET I AT DELTAGE I FAGGRUPPEARBEJDET ?

KTC GIVER ÅRLIGT BIDRAG TIL MERE END 300 FAGLIGE HØRINGER

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

FAGLIGT INPUT DER GIVER VÆRDI

LÆS MERE OM KTC FAGGRUPPER PÅ WWW.KTC.DK

TechMedia TILLÆG - 2020

Indeklimaet er afgørende i kampen mod vira

Gå efter højeste tæthed Se side 3...

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Forskere: God ventilation kan begrænse smitte Nordiske indeklimaforskere påpeger, at covid-19 kan have et luftbåret element, og at der skal udvikles løsninger til at imødekomme smittekilden. Eksperterne peger på vigtigheden af effektiv ventilation i bygninger Kampen mod spredning af covid-19 har hidtil bestået af tiltag, der begrænser smitte gennem væskedråber. Men det er uansvarligt ikke at anerkende, at virusset potentielt kan smitte gennem luften. Det understreger en række indeklimaforskere fra organisationen Scanvac i et åbent brev, der er adresseret til WHO og resten af verdenssamfundet. En af forfatterne bag brevet er professor emeritus ved Aalborg Universitet, Peter V. Nielsen. Ifølge ham skal nuværende coronatiltag opretholdes, men de bør også ledsages af indsatser vedrørende offentlige og private bygningers ventilationssystemer. - I genåbningsfasen efter coronanedlukningen og i fremtiden bliver vi i bygninger nødt til at sørge for at anvende systemer, som kan indstilles til at arbejde med høje luftskifter, så de smittefremkaldende organismer i bedste fald helt fjernes fra luften, siger Peter V. Nielsen. I brevet fremhæves supermarkeder, indkøbscentre, skoler, børnehaver, vuggestuer og kontorer som steder, hvor ventilationsindsatsen er vigtig. Der anbefales også skærpede regler i landets sundhedsfaciliteter.

med mobile luftrensere og luftfugtere kan vi reducere smitterisikoen. Filtrene renser op til 99,97 procent af partikler i luften, og luftfugteren kan ved at holde luftfugtigheden mellem 45 og 55

50 procent over halvandet år, siger Jens Meldgaard Ryhl. Luftrenserne kan derfor vise sig at være et brugbart middel i at beskytte mod luftbåren smitte. De skal dog, ifølge Peter

Luftrensere kan hjælpe

Hos virksomheden Nordic2Care er man på linje med forskerholdet. Som leverandør og serviceudbyder af luftrensere har virksomheden længe arbejdet med at nedsætte risikoen for luftbåren smitte. - En luftrenser kan ikke garantere et fuldstændigt virusfrit indemiljø, men

TechMedias Indeklimatillæg Tillægget er redigeret af HVAC Magasinets redaktør Dann Bjarke Jensen og bringes, i trykt form, i fem af TechMedias fagblade - ligeledes bringes tillægget i samtlige netversioner af TechMedias fagblade i efteråret 2020

2 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

Vi skal og bør anerkende, at coronavirus potentielt kan være luftbåren, og at vi skal tage vores forholdsregler nu. Det siger en række nordiske eksperter i indemiljø. procent reducere for eksempel influenzavirus med op til 80 procent, siger Jens Meldgaard Ryhl, partner i Nordic2Care.

Støtter forskning i ventilationsløsninger

Nordic2Cares luftrensere er i dag at finde på fire ud af fem af landets plejecentre samt et stort antal bosteder og daginstitutioner med gode resultater til følge. - Vi har i mange tilfælde oplevet et klart dyk i antallet af sygdomstilfælde med almindelig influenza på de institutioner og plejecentre, som anvender luftrenserne. På en institution blev børnenes fremmøde øget med 53 procent, mens de ansattes sygedage reduceres med knap

V. Nielsen, ikke stå alene i beskyttelsen mod vira. - Det er naturligvis ikke en definitiv løsning. De nuværende indsatser imod coronaepidemien består i at holde afstand, forhindre smitteoverførelse via berøring, brug af mundbind og rengøring. En indsats i ventilationssystemerne kan også være afgørende for at undgå opblussen af corona, samt udgøre et stærkt beredskab mod fremtidige pandemier, og vi kan derfor kun støtte, at der forskes og investeres yderligere i at forbedre ventilationsløsninger nu og på sigt, så den samlede indsats mod smitsomme sygdomme bliver så effektiv som muligt, udtaler han.

l i nda b | vi f orenk l er bygger iet

Gå efter højeste tæthed

DUCT-MC Identification number 17.11.002

Lindab Safe-systemet leverer den bedst mulige tæthed og dermed kvalitet Lindab stræber konstant efter at hæve standarden i forhold til

Det betyder, at du kan have tillid til det produkt, du køber,

produktudvikling og nye, energieffektive løsninger.

og at du kan være helt sikker på, at det opretholder en høj kvalitet

LindabSafe, vores cirkulære ventilationskanaler er Eurovent-

og en tæthed i klasse D. Høj tæthed i ventilationssystemet sikrer

certificerede i tæthedsklasse D, som kræver at vi overholder

mindst muligt energispild, og lavere udgifter til anlæg og drift.

specifikke standarder i hele produktionsprocessen.

Vi kalder det Good Thinking.

lindab.dk/eurovent

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Mere fokus på indeklima i danske præsteboliger Der skal mere fokus på indeklima og fugtforhold i præsteboliger, lyder rådet fra Teknologisk Institut, som oplever bekymrende mange dårligdomme i præsteboligerne på trods af de syn, som allerede foretages i boligerne Selvom der årligt foretages syn i præsteboligerne og hvert tredje år tillige foretages provstesyn, så er der mange forhold, der ikke bliver opdaget og taget hånd om særligt fugttekniske forhold - lyder opråbet fra Teknologisk Institut.

Tidssvarende og sunde boliger

Frede Fruergaard Møller arbejder til daglig på Teknologisk Institut, blandt andet

tur og æstetik, når præsteboligerne gennemgår for eksempel de årlige syn. Og selvom de to parametre er vigtige, så er vores vurdering, at der mangler opmærksomhed på både fugt- og indeklimaforhold - begge forhold, som er afgørende for, at det er rart at opholde sig i boligen, forklarer Frede Fruergaard Møller. En af dem, som ønsker mere fokus på indeklima i præsteboligerne, er domprovst Thomas Frank fra Viborg Dom-

udarbejdet en procedure til at forebygge fugtskader og dårligt indeklima. Vi er løbende opmærksomme på udfordringerne og prioriterer at sætte midler af til formålet. Der er for eksempel udarbejdet en manual til hver præstebolig med det formål at højne kvaliteten af tilsynet med præsteboligerne og sikre, at vores præster bor i både tidssvarende og brugervenlige boliger, siger Thomas Frank.

Husk den fugttekniske indsigt

Selvom der årligt foretages syn i præsteboligerne og hvert tredje år tillige foretages provstesyn, så er der mange forhold, der ikke bliver opdaget og taget hånd om - særligt fugttekniske forhold. med at lokalisere og udrede fugtskader, som forårsager skimmelsvamp og usundt indeklima. - Vi oplever desværre, at der ofte er mere fokus på arkitek-

4 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

provsti. Og han har, sammen med Provstiudvalget, igangsat arbejdet med at forebygge fugtskader og sikre et sundt indeklima. - I Viborg Domprovsti har vi

Ifølge Frede Fruergaard Møller kan en af løsningerne være at tilknytte rådgivere med fugtteknisk indsigt til for eksempel provstesyn. - Der er tilsyneladende en række forhold, som ofte ikke bliver opdaget, selvom både bygningssagkyndige og arkitekter deltager i de forskellige bygningssyn af præsteboligerne. Det kan være vand i krybekælder, defekte aftrækskanaler fra for eksempel emhætte eller ventilatorer i vådrum eller fejl i forbindelse med efterisolering. Mange af de fejl vi efterfølgende opdager, giver risiko for opfugtning og udvikling af skimmelsvamp, og det har stor betydning for, hvor sundt det er at opholde sig i boligen. Og de fejl kunne blive opdaget, hvis der var mere opmærksomhed på fugtteknisk viden, når boligerne blev synet, forklarer Frede Fruergaard Møller og tilføjer, at der også bør udarbejdes såkaldte driftsmanualer/instruktioner

Frede Fruergaard Møller arbejder til daglig på Teknologisk Institut, blandt andet med at lokalisere og udrede fugtskader, som forårsager skimmelsvamp og usundt indeklima. for brug af boligen, som for eksempel indeholder info om tørring af tøj, udluftning, brug af kælder, rengøring og opvarmning.

Fugt i fokus ved renovering

At der kan gøres mere på både de årlige og de treårige syn, er én ting. En anden er, at når boligerne renoveres, så bør der være mere fokus på projektgranskning. - En projektgranskning er en minutiøs gennemgang af projektet. Her bør der også være fokus på fugtrisici, for eksempel ved at der foretages fugtsimuleringer af de foreslåede konstruktionsopbygninger. På den måde kan vi sikre, at præsteboligerne renoveres fugtteknisk korrekt, så der ikke opstår nye og nogle gange værre - skader efter en renovering eller ombygning, slutter Frede Fruergaard Møller.

EXHAUSTO LEVERANDØR AF VENTILATIONSLØSNINGER SIDEN 1957

EXHAUSTO SYSTEMLØSNINGER

IDÉFASE

PROJEKTERING

LEVERING

Derfor er EXHAUSTO det kloge valg • Du sparer tid - Vi står bag dig i hele processen • EXHAUSTO er gennemtestet kvalitet • Alt er udviklet og designet til at passe sammen • Du afleverer en løsning, der virker og gør en forskel • Med EXHAUSTO sikrer du et godt indeklima

EXHAUS TO A/S

Odensevej 76 DK-5550 Langeskov

Tel. +45 65 66 12 34 Fax +45 65 66 11 10

salgdk@exh austo.dk ww w.exhau sto.dk

Du kan også ringe til vores kompetencecenter på 65 66 12 34

FUNKTIONSTEST

LIVING

BOLIGVEN TILATION

SERVICE

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Ventilation i eksisterende etageboliger - hvorfor og hvordan? Installation af ventilationssystemer i etageboliger kan give en betydelig forbedring af indeklimaet, men rummer også praktiske udfordringer. I en ny hvidbog fra BUILD (tidligere SBi), Aalborg Universitet, bliver emnet undersøgt, og hvidbogens forfattere giver en række anbefalinger vet for en helhedsorienteret tilgang til renovering af eksisterende bygninger, så løsningen af et problem ikke medfører fremkomsten af et nyt problem, konstaterer seniorforsker på BUILD Henrik N. Knudsen, der har været medforfatter på hvidbogen. Vigtige resultater fra hvidbogen:

Hvidbogen henvender sig til alle, der er involveret i projektering, installation og brug af ventilationssystemer i eksisterende etageejendomme. Illustration: Claus Nielsen Hvidbogens formål er at tilvejebringe et vidensoverblik, fremme vidensdeling og pege på udviklingsbehov, så aktørerne involveret i renovering af etageboligbyggeriet, herunder dets ventilationssystemer, fremover kan få et bedre udgangspunkt for renoveringsprocessen. I sidste ende er målet, at der opnås velfungerende, driftssikre og vedligeholdelsesvenlige ventilationsløsninger, som bidrager til et sundt og komfortabelt indeklima. - Der er tidligere lavet undersøgelser af ventilationsanlæg også i sammenhæng med renovering, men der mangler et overblik over problemstillingen, som hvidbogen nu leverer. Ikke mindst har vi tilstræbt at indhente aktuel viden fra branche og brugere. Hvidbogen beskriver blandt andet de mange udfordringer, der

6 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

er forbundet med renovering af ventilationssystemer i eksisterende etageboliger, siger seniorforsker på BUILD Jesper Kragh, som har været hovedredaktør af hvidbogen. Hvidbogen er baseret på den viden, der blev indsamlet under et forstudie og tre åbne dialogmøder afholdt for interesserede beboere og professionelle fra ventilationsbranchen. Forstudiet havde fokus på rådgivere og udførende i byggebranchen. - Beboerundersøgelser viser, at beboernes tilfredshed generelt stiger efter renoveringer, hvor der installeres mekaniske ventilationssystemer. Undersøgelserne viser dog også, at nogle beboere oplever problemer med støj fra ventilationssystemet. Dette understreger beho-

• Det bør ved fremtidige revisioner af bygningsreglementet undersøges, om der skal tages større hensyn til forskellen på ventilationsanlæg i eksisterende og nyt byggeri. Tilsvarende bør det undersøges, om brugertilpasning og servicering i højere grad bør indgå i lovens krav. • Inddragelse af beboerne er en vigtig faktor i renoveringsprocessen. Ved installation eller renovering af ventilationsanlæg i ældre ejendomme kan der opstå lyd- og lugtgener, som bør tages alvorligt. Ligeledes er brugervenlighed og tilpasningsmuligheder af den valgte løsning afgørende. • Erfaringer med brugerorienteret design kan inddrages i design af fremtidens ventilationssystemer. • Samtidig bør det undersøges, om partikelindholdet i luften indendørs og fugt i byggematerialer kan nedbringes yderligere. Seniorforsker Jesper Kragh og kommunikationskonsulent, ph.d. Kasper Lægring har redigeret hvidbogen med bidrag fra professor Alireza Afshari, seniorforsker Birgit Rasmussen, seniorforsker Henrik N. Knudsen, professor Lars Gunnarsen, seniorforsker Niels Christian Bergsøe og seniorforsker Peter Vogelius. Hvidbogen er udarbejdet med økonomisk støtte fra Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden.

N Y A N A LYS E

KLIM AET FORETR ÆKKER DECENTR ALISERING Også det udendørs klima får det bedre, når man vælger en decentral ventilationsløsning. En ny case analyse fra det rådgivende ingeniørfirma MOE slår fast, at decentral ventilation er langt mere bæredygtig end central ventilation; med en reduktion af den samlede CO2-belastning inkl. drift over en 25-årig periode på hele 52%. Rapporten vil blive fremlagt i sin helhed på Building Green 2020 i København, hvor Airmaster og MOE medvirker i en Specialist Talk om LCA og bæredygtighed. Du kan få en forsmag på den på airmaster.dk/LCA

28. & 29. OKT 2020 FORUM • KØBENHAVN

Ølands Climate Recovery

Kanaler og rør

Armaturer

Passiv brand

Ventilatorer

Isolering

Telefon 70 20 19 11 Brøndby Park Allé 366 2605 Brøndby

Odense Klokkestøbervej 4 5230 Odense M

Aabenraa Kathale 41 6200 Aabenraa

Esbjerg Høgevej 1 6705 Esbjerg Ø

Herning Hvidelvej 4 7400 Herning

verden Automatik

Brandspjæld

Øland rådgivning

Vejle Sadelmagervej 15a 7100 Vejle

Aarhus Johann Gutenbergs Vej 6 8200 Aarhus N

Slangesystemer

Aggregater

samarbejde med respekt

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Klimaoptimering i højloftede lagerog produktionshaller Fra naturens side stiger varm luft opad, og i højloftede bygninger samler varmen sig under taget, hvor den ikke er til megen gavn. CWS Danmark og Sport & Event Center Jebjerg har blandt flere installeret Eliturbo cirkulationsventilatorer for at presse varmen ned i arbejdshøjde og det har forbedret indeklimaet i hallerne I en tid, hvor vigtigheden af klimaforbedrende tiltag står højt på dagsordenen, og hvor der kan forventes højere CO2-afgifter og energipriser, er produkter, der kan reducere varmeforbruget i industrihaller særdeles relevante. Eliturbo-ventilatoren cirkulerer den ophobede varme under loftet ned i arbejdshøjde, hvor der er brug for den. - Det giver besparelser på både CO2-kontoen og varmeregnskabet, siger Nis Pedersen fra Anteco Thermo Trade A/S i Odense. CWS Danmark, der er leverandør af pulvermaling til industrien, monterede i starten af 2019 Eliturbo i deres lagerhal. Lagerhallen er 40 meter lang og relativt højloftet. Varmen leveres af en gaskalorifere i den ene ende af lagerhallen. - Placeringen af gaskaloriferen gav os en varmepude i den ene ende og et kuldeområde i den anden, hvilket naturligvis ikke var hensigtsmæssigt, fortæller Kenni Mechlenborg fra virksomheden. Ligeledes var der en naturlig varmeophobning under taget, som skulle ned i arbejdshøjde, hvor varmen behøves. Efter montage af Eliturbo oplever CWS Danmark, at der er kommet en mere ensartet og bedre varmefordeling i lagerhallen, og at gaskaloriferen kører mindre, hvilket i sig selv er tilfredsstillende. Som yderligere gevinst for CWS Danmark, hvis produkter skal opbevares ved en stabil temperatur, har den mere ensartede varmefordeling givet virksomheden mulighed for bedre udnyttelse af lageret i højden.

En enkel og smart idé

Anteco har siden 2000 importeret Eliturbo til det danske marked. Nis Pedersen fortæller, at Eliturbo blev udviklet af en italiensk ingeniør, som ville forbedre klimaet i højloftede industribygninger, hvor han allerede leverede varmeløsninger. Udfordringen i enhver højloftet bygning

10 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

Efter montage af Eliturbo oplever CWS Danmark, at der er kommet en mere ensartet og bedre varmefordeling i lagerhallen, og gaskaloriferen kører mindre. er som nævnt, at varmen stiger op under taget, hvor den absolut ingen gavn gør. Traditionelle loftventilatorer blæser lodret ned og skaber træk, hvilket medfører et ubehageligt arbejdsmiljø lige under ventilatoren. Ingeniørens idé var at udnytte luftens naturlige opdrift ved at suge luft op nedefra og samtidig suge varmen ned fra loftet og ind i ventilatoren for derefter at føre den ud af siderne på produktet, så man undgår trækgenerne. Ingeniørens oprindelige tanke bag den specialudviklede ventilatorvinge holder i praksis. Den cirkulation, som Eliturbo skaber, er ikke kun gavnlig for optimering af varmen, men har ligeledes god effekt på lugt, fugt og andre forhold i et givent område. Dermed bliver klimaet mere ensartet og behageligt i hele bygningen. Anden generation af Eliturbo introduceres i den kommende tid. Eliturbo har indtil nu været leveret som et stand

alone-produkt, men den nye serie - Eliturbo I-Tronic - kommer med inverter og centralt styresystem, der arbejder sammen med blandt andet temperatur- og fugtfølere. Det giver en endnu bedre opblanding af luften og dermed højere effektivitet.

En case med stor energibesparelse

I 2004 fik den daværende Jebjerg-Lyby Hallen monteret Eliturbo cirkulationsventilatorer. Det medførte en energibesparelse på omkring 50 procent. I 2010, da hallen blev udbygget til Sport & Event Center Jebjerg, var centerchef Jan D. Andersen overbevist om, at der også her skulle monteres Eliturbo cirkulationsventilatorer. I første driftsår viste beregningerne, at der var sparet 20.000-25.000 kroner. Jan D. Andersen fortæller om beslutningen: - Vores gamle hal på 1.200 kvadratmeter blev udbygget med 600 kvadratmeter. Her blev der monteret nye Eliturbo. Ud

KOMPLET iiON BRANDAUTOMATIK NYHED – til alle byggerier DS-EN 428-2019 Anvend blot et almindeligt installationskabel, 2-leder, 1,5 mm2 (uden skærm) til kombineret forsyning og BUS-styring. Bedre, nemmere og billigere får du det ikke ... Kablet trækkes med fri TOPOLOGI Minimal afisolering: KUN 2 ledere Alt er overvåget, inkl. fejlpanel Hurtigst og nemmest at installere

Vi håber, I har haft en RS-485 brandgod jul og et forrygende nytår! kabel Installationskabel, 2-leder, 1,5 mm

Vi ser frem til at handle med jer i 2020

NYHED – BEDST, NEMMEST, BILLIGST

Brand- og røgspjæld med op til 6 års garanti

AIR2TRUSTs brand- og røgspjæld opfylder altid tæthedsklasse C. Spjældene fabrikeres med ekstern spjældmekanisme, der sikrer mindre turbulens, lavere tryktab og svagere lydniveau. Derudover, har spjældene længere levetid, da der ikke er aksler eller lejer i luftstrømmen.

FORTRÅDNINGSPRINCIP

Vi håber, “ Kontakt os en påbrandgod +45 8647 5252 I har haft jul og et forrygende nytår!

ellerVifind ostil at påhandle www.a2t.dk ser frem med jer i 2020 for mere information

FDC Cirkulære brand- og røgspjæld

Kontrolenhed FL-CTRL1/FL-CTRL2

• • • •

Spjældmodul FL-BRS1

Op til 6 års garanti Stort lagersortiment Ø100 - Ø630 Dimensioner Ø100 - Ø800, L = 425 mm Brand- og røgspjæld med op til 6 års garanti Yderst konkurrencedygtige priser AIR2TRUSTs brand- og røgspjæld opfylder altid tæthedsklasse C. Spjældene fabrikeres med ekstern spjældmekanisme, der sikrer mindre turbulens, lavere tryktab og svagere lydniveau. Derudover, har spjældene længere levetid, da der ikke er aksler eller lejer i luftstrømmen.

”

FD Rektangulære og røgspjæld FDC Cirkulære brand- og brandrøgspjæld •

Opgaranti til 6 års garanti Op til •6 års

•

Yderst konkurrencedygtige Yderst• konkurrencedygtige priser priser

Vi håber, Vi håber, Vi håber, •lagersortiment Formstabil konstruktion • Stort Ø100 - Ø630med aerodynamisk forstærkning I har haft en brandgod jul og et forrygende nytår! I har haft en brandgod jul og et forrygende nytår! I• har haft en ogL =et nytår! • Fås iØ100 200 x-brandgod 200 mm 1500 800 mm, 350forrygende mm Dimensioner Ø800, L =til 425 mmx jul

Fejlpanel FL-FEP1

Vi ser frem til at handle med jer i 2020

Brand- og røgspjæld med op til 6 års garanti

Vi ser frem til at handle • Leveringstid ca. 3 uger med jer i 2020

Vi håber, I har haft en brandgod jul og et forrygende nytår! Brand- og røgspjæld med op til 6 års garanti

Montage FDC og AIR2TRUSTs brand- og røgspjæld opfylder altid tæthedsklasse C. Spjældene fabrikeres AIR2TRUSTs med ekstern brand- og røgspjæld opfylder altid tæthedsklasse C. Spjældene AIR2TRUSTs medmed ekstern brandrøgspjæld opfylder altid tæthedsklasse C. Spjældene fabrikeres med ekstern Vi ser for frem tilFDatfabrikeres handle jer iog2020 spjældtyper monteres væk fra væggen, samt mulighed forturbulens, ensidig lukning væg, i henhold spjældmekanisme, der sikrer mindre turbulens, lavere tryktab og svagere lydniveau. Derudover, spjældmekanisme, har der sikrer mindre turbulens, lavereBegge tryktab og svageremå lydniveau. Derudover, spjældmekanisme, har der sikrer mindre lavereaftryktab ogbrandsvagere og lydniveau. Derudover, har FD Rektangulære røgspjæld til montagevejledningen. spjældene længere levetid, da der ikke er aksler eller lejer i luftstrømmen. spjældene længere levetid, da der ikke er aksler eller lejer i luftstrømmen. spjældene længere levetid, da der ikke er aksler eller lejer i luftstrømmen. • Op til 6 års garanti • Formstabil konstruktion med aerodynamisk forstærkning Brand- og røgspjæld med op til 6 års garanti • Fås i 200 x 200 mm til 1500 x 800 mm, L = 350 mm • fabrikeres Yderst konkurrencedygtige priser AIR2TRUSTs brand- og røgspjæld opfylder altid tæthedsklasse C. Spjældene med ekstern Leveringstid ca. 3 uger spjældmekanisme, der sikrer mindre turbulens, lavere tryktab og svagere•lydniveau. Derudover, har

FDC Cirkulære brand- og røgspjæld • • • •

Op til 6 års garanti Stort lagersortiment Ø100 - Ø630 Dimensioner Ø100 - Ø800, L = 425 mm Yderst konkurrencedygtige priser

FDC Cirkulære brand- og røgspjæld • • • •

Op til 6 års garanti Stort lagersortiment Ø100 - Ø630 Dimensioner Ø100 - Ø800, L = 425 mm Yderst konkurrencedygtige priser

FDC Cirkulære brand- og røgspjæld

spjældene længere levetid, da der ikke er aksler eller lejer i luftstrømmen. • Op til 6 års garanti • Stort lagersortiment Ø100 - Ø630 • Dimensioner Ø100 - Ø800, L = 425 mm • Yderst priser Montage forkonkurrencedygtige FDC og FD

spjældtyper må monteres væk fra væggen, samt mulighed for ensidig lukning af væg, i henhold FDC Cirkulære brand- ogBegge røgspjæld • • • •

FD Rektangulære brand- og røgspjæld • • • • •

Op til 6 års garanti Formstabil konstruktion med aerodynamisk forstærkning Fås i 200 x 200 mm til 1500 x 800 mm, L = 350 mm Yderst konkurrencedygtige priser Leveringstid ca. 3 uger

til montagevejledningen. Op til 6 års garanti Stort lagersortiment Ø100 - Ø630 Dimensioner Ø100 - Ø800, L = 425 mm Yderst konkurrencedygtige priser

FD Rektangulære brand- og røgspjæld • • • • •

FD Rektangulære brand- og røgspjæld

Op til 6 års garanti Formstabil konstruktion med aerodynamisk forstærkning Fås i 200 x 200 mm til 1500 x 800 mm, L = 350 mm Yderst konkurrencedygtige priser Leveringstid ca. 3 uger

• • • • •

Op til 6 års garanti Formstabil konstruktion med aerodynamisk forstærkning Fås i 200 x 200 mm til 1500 x 800 mm, L = 350 mm Yderst konkurrencedygtige priser Leveringstid ca. 3 uger

FD Rektangulære brand- og røgspjæld

• Op til 6 års garanti • Formstabil konstruktion med aerodynamisk forstærkning • Fås i 200 x 200 mm til 1500 x 800 mm, L = 350 mm • Yderst konkurrencedygtige priser Montage for FDC og FD Montage for FDC og FD Montage for FDC og FD • Leveringstid ca. 3 uger Begge spjældtyper må monteres væk fra væggen, samt mulighed for ensidig lukning af Begge væg,spjældtyper i henhold må monteres væk fra væggen, samt mulighed for ensidig lukning af Begge væg,spjældtyper i henhold må monteres væk fra væggen, samt mulighed for ensidig lukning af væg, i henhold til montagevejledningen. til montagevejledningen. til montagevejledningen.

Montage for FDC og FD Begge spjældtyper må monteres væk fra væggen, samt mulighed for ensidig lukning af væg, i henhold til montagevejledningen.

Boostermodul FL-BO1

AIR2TRUST +45 8647 5252 . info@a2t.dk . www.a2t.dk

AIR TRUST

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER natten. Bording Hallen har endnu ikke data på energibesparelsen, men deres lokale energikonsulent fra Energi Ikast har oplyst, at de centralt kan se, at der anvendes mindre fjernvarme end tidligere.

Andre muligheder

Eliturbo monteret under loftet cirkulerer varmen ned i arbejdshøjde, hvor den gør gavn. fra vores data i 2004 vidste vi, at der var en flot besparelse i projektet. 12 meter oppe er der 28 grader. De skal cirkuleres ned til gulvet, hvor de besøgende opholder sig, og der bliver samtidig skabt en god ventilation og et godt klima i hallen. For Jan D. Andersen var investeringens omfang et stærkt argument. Med en pris per Eliturbo på knap 5.000 kroner eksklusive moms og montage er det en investering, der hurtigt tjener sig hjem. Udover et mindre varmeforbrug har Jan D. Andersen oplevet, at der er sat ”turbo” på det eksisterende varmeanlæg. Det mærkes tydeligt, at Eliturbo er i drift, og det optimale klima i hallen opnås hurtigere. Nis Pedersen fra Anteco nævner i denne sammenhæng, at besparelsen på de 50 procent er i den bedre ende og noget over, hvad man normalt må forvente. Set i lyset af produktets anskaffelsespris er tilbagebetalingstiden ofte meget kort. Siden har informationer om Eliturbo bredt sig gennem idrætsbranchens netværk, og Eliturbo er blevet monteret i flere idrætsfaciliteter landet over. Bording Hallens centerleder Flemming Hansen fik for et års tid siden monteret Eliturbo og hæfter sig ved, at indeklimaet er blevet betydeligt bedre, og at der ikke længere lugter så meget af sportshal. Cirkulationen har samtidig sat så meget fart i varmeanlægget, at de nu kan bruge natsænkning. Tidligere var

12 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

det ikke muligt, da varmeanlægget ikke kunne følge med om morgenen, hvis det havde kørt på lavere temperatur om

I ønsket om optimering af klimaet i lagerog produktionshaller er et andet overset område det store lufttab, der sker, når industriporte åbnes. En løsning kan være lastbilsluser, men de virker kun, når de slutter tæt om lastbilen. De virker ikke, når et mindre køretøj skal ind eller ud af bygningen, eller når en lastbil losses fra siden. En anden mulighed er lufttæpper. I butikker og varehuse har vi i mange år set udbredt brug af lufttæpper for at skabe en imødekommende indgang med åben dør. Disse lufttæpper findes i større skala til industrien og er også her en oplagt løsning mod store varmetab. Det er ofte en overkommelig investering og skaber hurtige resultater. I en tid, hvor klimaoptimering og besparelser på energiforbruget bliver stadig mere væsentlige faktorer, kan det betale sig at se efter de ”lavthængende frugter”, som blandt andet cirkulationsventilatorer som Eliturbo og industrielle lufttæpper. Disse produkttyper er nemme at installere, kan eftermonteres en eksisterende bygning samt har en hurtig tilbagebetalingstid.

Hjertet i Eliturbo er den unikke helicentrifugal-vinge, der er specialudviklet til produktet. Vingen suger luft ind i ventilatoren fra både top og bund og presser den ud igen langs siderne. At luften blæses ud til siden og ikke lodret ned, giver markant mindre træk i arbejdshøjde.

Bedre indeklima med tekstilbaseret ventilation.

Læs mere på ke-fibertec.dk

Få et godt indeklima og en effektiv luftfordeling. Man mærker det først, når det ikke er der - det gode indeklima.

KE Fibertec AS Industrivej Vest 21 6600 Vejen T: 7536 4200 info@ke-fibertec.dk www.ke-fibertec.dk

I fitnesslokaler, skoler, på kontorer, i butikker og showrooms, alle steder, hvor mange mennesker er samlet, er et effektivt luftfordelingssystem en vigtig faktor til afhjælpning af tung og stillestående luft. Tekstilbaseret ventilation er et godt alternativ til stålkanaler. Tekstilkanaler er lette at fragte og installere, de er hygiejniske og kan nemt tages ned for vask og vedligehold.

Vi tilbyder et bredt udvalg af farver og layouts, der kan tilpasses til det aktuelle rumdesign. KE Fibertecs materialer er brandgodkendt iht. DS 428, og KE Fibertecs CradleVent® er verdens første Cradle to Cradle-certificerede ventilationskanal til luftfordeling i bæredygtigt byggeri. Når produktet ikke skal bruges længere, kan vi tilbyde en returordning om at tage CradleVent® tekstilkanaler tilbage.

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Diskrete installationer sikrer roen i nye højhuse Indeklima er også lyd. Når der bliver bygget i mange etager, skal der sikres et lavt støjniveau fra afløbsrørene, så underboen ikke bliver forstyrret, hver gang overboen skyller muligt. Faktisk skal Parkbyens beboere slet ikke opdage, at vi har leveret afløbs- og forsyningsrør, for vi går efter at fylde så lidt som muligt og støje så lidt som overhovedet muligt, siger Lennarth Dahl, teknisk salgskonsulent i Geberit. I Parkbyens fem højhuse skal der installeres Geberit Silent Pro afløbsrør og fittings samt Sovent blandeblokke, der gør, at vægge og lofter kan laves smallere og dermed give mere plads i byggeriets rum.

Følger tidsplanen Selv for et hold erfarne VVS’ere har opgaven med at installere forsynings- og VVS-installationer i højhusene i Aalborgs nye boligområde Parkbyen været kompleks. Installationerne skal nemlig både sikre minimal støj, samtidig med at de skal optage minimal plads i byggeriet. I Aalborgs nye boligområde, Parkbyen, er der netop blevet lagt sidste hånd på VVSinstallationerne i to af områdets i alt fem højhuse. Forsyningsrør, faldstammer og afløbsrør sidder nu, som de skal, og Ib Andersen VVS, der har entreprisen på byggeriet, kan glæde sig over at være godt med i forhold til tidsplanen - det til trods for, at det ikke har været nogen ukompliceret opgave.

Pladsbesparelse og lydisolering

Når der bliver bygget i mange etager, som det er tilfældet i Parkbyen, skal der både sikres et lavt støjniveau fra afløbsrørene, så underboen ikke

14 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

bliver forstyrret, hver gang overboen skyller. Men der skal også spares plads. For når der bygges op i højden, er det afgørende at spare plads mellem etagerne, så pladsen i lejlighederne bliver udnyttet bedst muligt. - Parkbyen er helt klart en opgave, hvor det for os i Geberit handler om at være så diskrete som overhovedet

For Ib Andersen VVS har Parkbyen været første bekendtskab med Soventløsningen. - Der er ingen tvivl om, at Soventløsningen er ideel til etagebyggeri, så vi var glade for, at ingeniøren havde tænkt løsningen ind fra start. Men vi var også lidt spændte, da vi ikke havde prøvet at arbejde med det før, fortæller Allan Kløjgård, projektleder i Ib Andersen VVS.

Allan Kløjgaards VVS’ere på byggeriet fik, ved installationsfasens start, vist, hvordan Soventløsningen fungerer og skal installeres af Lennarth Dahl fra Geberit, som også låner VVS’erne specialværktøj. - Det viste sig at være overraskende nemt at arbejde med, og de spørgsmål, vi har haft undervejs, har vi hurtigt kunnet få besvaret. Det har sikret, at vi er fuldstændig med tidsplanen, siger Allan Kløjgaard. Allan Kløjgård og hans team har tidlig sommer afsluttet installationerne i Parkbyens to første tårne og er netop gået i gang med installationerne i de sidste tre tårne. Udover forsynings- og afløbsrør samt fittings står Ib Andersen VVS også for brandsikring i byggerierne med brandpakninger fra Geberit. De første beboere forventes at flytte ind i de første to højhuse i Parkbyen dette efterår.

Certificerede hygiejniske ventilationsaggregater

Alle vores ventilationsaggregater er som standard hygiejniske. Nu har vi løftet hygiejne til et nyt niveau. Derfor kan du vælge et VDI 6022-1 certificeret Geniox ventilationsaggregat. Certifikatet er udstedt af SYNLAB, et eksternt tysk laboratorium. Læs mere på www.systemair.com/da/HygienicByDesign og følg os på LinkedIn

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Stil diagnosen med måleinstrumenter til indeklimamålinger Der findes et stort udvalg af måleinstrumenter, som kan være med til at identificere roden til problemer med indeklimaet - og dermed blive i stand til at foretage de nødvendige tiltag Indeklimaet er en betydelig faktor på arbejdspladsen, hvor folk tilbringer mange timer hver dag. Hvordan indeklimaet opleves, er individuelt fra person til person, og det er derfor ikke nogen nem opgave at stille alle tilfreds. Det gælder om at finde det indeklima, der føles behageligt for så mange personer som muligt.

Støjproblemer

Er der generende støj på en arbejdsplads - det være sig fra apparater og installationer, går det let ud over koncentrationen, og opgaver føles mere anstrengende. Træthedsfølelsen bliver forstærket, og det kan forårsage stress og gå ud over det stykke arbejde, som leveres - og i sidste kunderne. Det er et lovmæssigt

DAMPBEFUGTNING Til indbygning i: • Nye og eksisterende ventilationsanlæg • Procesanlæg Til befugtningsopgaver i: • Procesindustrien • Kontorbygninger • Kirker og historiske bygninger • Museer, gallerier, arkiver

Energirigtige dampbefugtere i alle størrelser For almindeligt brugsvand og vandbehandlet vand Munters A/S / 4495 3355 / www.munters.dk

16 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

krav, at unødig og generende støj dæmpes. Til at identificere støjproblemer for den enkelte medarbejder, forhandler Buhl & Bønsøe blandt andet decibelmålere, såkaldte støjdosimetre, der kan monteres på medarbejderen, så der kan måles i de relevante omgivelser, uden at det forstyrrer arbejdet. I Arbejdstilsynets AT-vejledning er de hyppigste årsager til dårligt indeklima på arbejdspladsen opsummeret, og det er oftest temperatur, træk, dårlig luftkvalitet på grund af støv, fugt og dårlige lys- og lydforhold, som er årsagen til problemet - og tit er det en kombination af flere faktorer. Symptomerne på et dårligt indeklima er typisk irritation i øjne, næse og svælg, hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, kvalme og svimmelhed.

Identificer årsagerne til et dårligt indeklima

Årsagerne til et dårligt indeklima kan være varme, støv, mikroorganismer m.m., der gør, at luften opleves som tør.

Til at påvise, om der er værdier fra indeklimaet, som overskrider de acceptable/ lovlige grænser, skal der laves en vurdering. Er der varme, kulde eller træk fra for eksempel store glasruder eller tagflader med dårlig isolation? Udleder lamper, radiatorer eller apparatur i lokalet for meget varme? Er koncentrationen af CO2 for høj? Der findes et stort udvalg af instrumenter til at udføre opgaven med at kortlægge indeklimaet og derefter lave de nødvendige tiltag for at forbedre det. Buhl & Bønsøe er eksperter inden for måleinstrumenter til vurdering af indeklima og arbejdsmiljø. I varesortimentet er blandt andet trådløse følere til måling af ventilationsudtag. Følerne kan betjenes med en smartphone eller tablet via en app. Lysmålere, som kan måle, om belysningen er korrekt for ikke at anstrenge øjnene, termografikameraer til påvisning af varmetab, byggesjusk og utætheder og CO2-målere til måling af koncentrationen af CO2 i et lokale.

Tænk på indeklimaet ved renovering Vælg de langtidsholdbare løsninger, som også sikrer et sundt indeklima uden fugtproblemer Regeringen har frigivet 30 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til renovering af almene boliger fra 2020-2026. God idé - især hvis der kommer fokus på bæredygtige og holistiske renoveringer og korrekte byggetekniske løsninger, lyder det fra Teknologisk Institut. 30 milliarder til energirenovering af almene boliger er både en gevinst for lejerne og en udstrakt hjælpende hånd til en presset byggebranche. Samtidig er renovering af almene boliger populært og lige nu står 72.000 almene boliger på venteliste til en renovering. På Teknologisk Institut arbejder Lies Vanhoutteghem dagligt med blandt andet bygningsundersøgelser. Hun har desuden stor erfaring med netop renovering af almene boliger, hvor særligt fugtskader desværre ofte fulgt af skimmelsvamp, er en af de skader, hun ofte ser.

SMART

SOLUTION

Hvilke projekter er bedst til tekstil kanaler? – de fleste

Tekstilkanaler performer bedre end alle andre teknologier og  giver optimal luftfordeling  er fri for korrosion  giver frit farvevalg  er kondensfrie

FabricAir A/S Sandvadsvej 2, 4600 Køge www.fabricair.dk sales-dk@fabricair.com Tlf. (+45) 5665 2110

TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020 - 17

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Et af de tiltag, som kan sikre korrekt udbedring og at man vælger de rigtige byggetekniske løsninger, er projektgranskning. På Teknologisk Institut arbejder Lies Vanhoutteghem dagligt med blandt andet bygningsundersøgelser. Hun har desuden stor erfaring med netop renovering af almene boliger, hvor særligt fugtskader desværre ofte fulgt af skimmelsvamp, er en af de skader, hun ofte ser. Når talen falder på renovering, er Lies Vanhoutteghem ikke i tvivl om, at der er mange opgaver at gå i gang med for byggebranchen, men hun har også et helt konkret ønske: - Vælg de rigtige byggetekniske løsninger, når I udbedrer for eksempel fugtskader. Vi ser alt for ofte sager, hvor de valgte løsninger kan forårsage nye skader. Det kan være samlinger, hvor der trænger vand ind, ikke-robuste konstruktioner og dannelse af kuldebroer - og selvom man måske fikser en gammel skade på kort sigt, så laver man samtidig en ny, og nogle gange værre, skade på længere sigt, siger Lies Vanhoutteghem, som gerne vil hejse flaget for langtidsholdbare løsninger, som også sikrer et sundt indeklima uden fugtproblemer.

Kom godt fra start

Et af de tiltag, som kan sikre korrekt

18 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

udbedring og at man vælger de rigtige byggetekniske løsninger, er projektgranskning. - Projektgranskning kan være en rigtig god investering, både i projekteringsforløbet og under udførelsen. Når man renoverer - og her tænker jeg især på energirenovering - så skal man være opmærksom på, at for eksempel efterisolering kan ændre på fugtbalancen i de forskellige klimaskærmskonstruktioner. Derfor er det vigtigt at tilpasse og udvælge den korrekte efterisoleringsløsning, så man sikrer, at både funktionalitet, fugtsikkerhed, bygbarhed, drift og vedligehold er optimal, forklarer Lies Vanhoutteghem.

Helhed og fugtsimuleringer i renovering

Lies Vanhoutteghem har også et andet ønske til branchen, når de almene boliger skal renoveres: - Husk at have et bredt og holistisk fokus på bygningen ved at indtænke arkitektoniske kvaliteter, ny byggeteknik til forbedring af funktionalitet, energiforbrug, indeklimakvalitet og dagslys. Husk også, at de involverede parters interesser kan være modstridende. Det gælder om så tidligt i

renoveringsprocessen at udpege områder, hvor der kan være modsatrettede interesser for eksempel arkitektur, energibesparelser, indeklima, byggeteknik og økonomi og diskutere renoveringen igennem. Forventningsafstemning og involvering af alle parter giver ofte de bedste resultater, siger Lies Vanhoutteghem. Et af de værktøjer, som Lies Vanhoutteghem har haft god erfaring med at anvende til projektgranskning på renoveringsprojekter, er brug af hygrotermiske simuleringer til sikring af gode løsninger, der ikke fører til skimmelvækst, fugtophobning eller dårligt indeklima. - Med fugtteknisk granskning og brug af detaljerede dynamiske fugtberegninger, også kaldet hygrotermiske beregninger, af temperatur- og fugtforhold, hvor klima og nedbør er en parameter, kan vi evaluere forskellige løsninger. På den måde kan vi sikre, at der ikke opstår fugt- eller skimmelproblemer i de valgte løsninger, siger Lies Vanhoutteghem og tilføjer, at den type granskning også kan hjælpe med at undersøge, om nogle af de eksisterende materialer kan genbruges, hvilket også er godt, når bæredygtighed tænkes ind i de kommende renoveringer.

EFFEKTIV, BEHOVSSTYRET VENTILATION TIL STORKØKKENER Ventilationslofter med indbygget UV-TS filtersystem kombinerer TS filtrets høje mekaniske udskilning med ozonfri UV-rensning Flere fordele ved et ventilationsloft: • Tilpasses og optimeres til alle behov • Velegnet i VAV-styrede anlæg • Dokumenteret høj fedtudskilningsgrad • Enkel betjening og minimalt vedligehold • Tidsbesparende rengøring, som sikrer overholdelse af de højeste hygiejnekrav • Fremmer et lyst og venligt arbejdsmiljø

WWW.VENTI.DK

Behovsstyret ventilation giver energioptimeret drift I det professionelle køkkenmiljø varierer ventilationsbehovet enormt, og der ligger store besparelser på driften ved at etablere behovsstyret ventilation. VAV-styring giver mulighed for løbende at sikre en optimal drift. Systemet tilpasser automatisk luftmængden til det aktuelle behov.

GENNEMTÆNKT VENTILATION

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Feddet Strand

- erfaringer fra 10 år med tekstilkanaler Indeklimaet i en svømmehal er notorisk hårdt ved alle typer metal, da de nedbrydes af fugt, varme, klor og kondens. Derfor valgte Feddet Strand Resort tekstilkanaler til poolområdet, da de i 2010 skulle vælge ventilationssystem

Selv efter 10 års brug ser tekstilkanalerne stadig pæne ud. Da Feddet Strand i 2010 skulle vælge indblæsningsløsning til deres bassinområde var der to hensyn, der vægtede tungest: Det ene var brugernes komfort, det andet var brugernes sikkerhed. Og så spillede æstetikken selvfølgelig også ind på det endelige valg. Svømmehaller stiller helt særlige krav til ventilationen og indeklimaet. Der skal være en behagelig temperatur, så de badende ikke fryser, men der skal samtidig være et højt luftskifte, så klordampe ikke bliver problematiske og så luftfugtigheden ikke bliver kvælende og skadelig for mennesker og bygning. En del af Feddet Strands luksuscampingkoncept er, at man kan holde badeferie, selvom det regner. Derfor har de gjort meget ud af deres pool- og wellnessafdeling. Bassinområdet er designet med et let, lyst og luftigt udtryk og byder på både soppebassin og et langt bassin med fontæner, vandmassage osv. Derfor var det selvfølgelig også vigtigt, at indblæsningsløsningen kunne spille sammen med arkitekturen.

20 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

Højt luftskifte

Selve indblæsningssystemet er designet til at sikre et højt luftskifte med minimal afdampning fra bassinerne og et godt indeklima for de badende. Den totale luftmængde på systemet er 12.500 m³/t med et tryk på 90 Pa og luftfordelingen sker i samspil mellem de to flowmodeltyper SonicFlow og FabFlow. Dette skaber den bedste luftfordeling i rummet. SonicFlow er en retningsbestemt flowmodel med laserskårne perforeringer, der sikrer den rette induktion uden at skabe træk i rummet. Fordi tekstilkanaler er skræddersyet til den specifikke applikation, har teknologien en meget høj grad af præcision i luftstrømningerne. Det er med til at sikre det mest optimale indblæsningsmønster, så man netop kan få det høje luftskifte uden at accelerere afdampningen fra bassinernes overflader. I de dele af kanalsystemet, som anvender FabFlow, presses luften ud gennem kanalens overflade. Det giver en meget høj grad af brugerkomfort. Flowmodellen

sikrer også imod dannelsen af kondens på kanalens overflade og forhindrer støv og andre partikler i at lægge sig på eller i kanalen. Det samlede system er en mere hygiejnisk løsning end de konventionelle metalkanaler.

Luftige udtryk

Den lysegrå farve på kanalerne er med til at understrege det lette og luftige udtryk i bygningen. Tekstiltypen, der er anvendt, er en Combi, der, udover at være kondens og korrosionsfri, også er kendetegnet ved at være meget slidstærk og holdbar. Tekstilet er nemt at vaske i en vaskemaskine og så er det brandhæmmende og Øko-Tex 100 certificeret. Med en let og luftig konstruktion, som den anvendte til badelandet på Feddet Strand, er det også en fordel, at tekstilkanalerne vejer en brøkdel af konventionelle løsninger. Det gør dem nemme at håndtere og der er derfor meget at spare på installationstiden og dermed på de totale omkostninger.

Shark & Co.

Få fuld kontrol over luften

Ny VAV-Universal regulator giver fuld kontrol og fleksibilitet Belimos nye forbedrede VAV-Universal sikrer, at din ventilation giver præcis den mængde luft, der er brug for – hverken mere eller mindre. Få den med sensorer for kanaltryk eller for rumtryk til f.eks. laboratorier med over- eller undertryk. Og frem for alt kommunikerer VAV-Universal nu direkte via BACnet og Modbus, så det er nemt at overvåge anlægget. Vælg mellem et bredt sortiment af pålidelige spjældmotorer til den nye VAV-Universal. Hør Belimo om dine muligheder

Ring på tlf. 86 52 44 00 BELIMO A/S Thomas Helsteds Vej 7A, 8660 Skanderborg 86 52 44 00, info@belimo.dk, www.belimo.dk

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Ophængskomponenter fra FabricAir efter 10 år i et korrosivt miljø. For at give det mest æstetiske udtryk er kanalerne ophængt med All-in-Onebøjler, så de holder faconen, hvis der ikke er luft på anlægget. Der er brugt et enkelt wireophæng, så kanalerne ”svæver” under loftet. Der er i det hele taget kælet for detaljerne og æstetikken på Feddet Strand. Det er blandt andet de flotte faciliteter, der har gjort, at Feddet Strand år efter år bliver kåret blandt Europas absolut bedste campingpladser og der bliver gjort en brav indsats for at vedligeholde de fem stjerner, pladsen er tildelt. Derfor var det også vigtigt at gennemføre en grundig 10-års gennemgang af indblæsningssystemet både med henblik på sikkerhed og performance.

turligt ind i forhold til lokalet, idet vi lægger vægt på naturlige farver, fortæl-

ler Kasper Kristensen, der er administrerende chef på Feddet Strand. Gennemgangen viste, at tekstilet er upåvirket til trods for det korrosive miljø i badelandet. Det samme gælder lynlåse, stropper og plastkroge. Hverken miljø eller UV-stråling har haft en målbar indvirkning på kanalerne. Ophængskomponenterne blev gennemgået, inklusive wire, wirelåse, wirestrammere osv. og der blev udført træktest på wirestrammer og wirelåse. Der var ingen antydning af spændingsbrud på nogen af komponenterne. Til sammenligning er det ret almindeligt, at de konventionelle stålkanaler efter 10 år begynder på en løbende udskiftning af delkomponenter netop på grund af spændingsbrud. - Selv efter 10 års brug ser tekstilkanalerne stadig pæne ud. Ydermere må tilføjes, at vedligeholdelsen er minimal, så alt i alt vil vi anbefale andre også at anvende samme løsning som på Feddet Strand Resort, siger Kasper Kristensen. Gennemgangen af indblæsningssystemet på Feddet Strand er et godt eksempel på, hvorfor den tekstilbaserede luftfordelingsteknologi vinder indpas i sportsapplikationer verden over. Der er ingen risiko for nedfaldne kanaler og den æstetiske designfrihed gør tekstilkanalerne sjove at arbejde med, fordi de enten kan indgå nærmest usynligt i interiøret eller være med til at fremhæve det arkitektoniske udtryk. Teknologien er også støjsvag og det primære materiale har lydabsorberende egenskaber, hvilket er med til at øge komforten yderligere.

Fungerer godt

10-års gennemgangen omfattede både tekstil, lynlåse, stropper og ophængssystemet, samt en generel vurdering af luftfordeling og komfortniveau. - På Feddet Strand Resort har vi været glade for løsningen med tekstilventilation fra FabricAir. Selve løsningen omkring ventilationen fungerer godt. Designmæssigt falder løsningen mere na-

22 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

En del af Feddet Strands luksuscampingkoncept er, at man kan holde badeferie, selvom det regner.

American Air Filter søger testpiloter til nyt luftvåben. Vil du være med til at realtime-teste filterværdier direkte på vores nye mobil app? Få et hurtigt og enkelt overblik over energiforbrug og filter performance via PMmålinger, filterovervågning med alarm for skift, udeluft PM-værdier via udendørssensor, filterperformance via PM-sensorer i ventilationsanlæg, trykdifference over filtret via DP-sensorer i ventilationsanlæg etc. App’en downloades på smartphone og er et brugervenligt, uvurderligt dagligt værktøj. AAF Testpiloter tilbydes løsningen til særlig attraktiv pris. Kontakt Henrik Lassesen på 70 26 01 66.

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Bruger gulvvarme til at sænke temperaturen og skabe et godt indeklima På solrige dage bruger familien Poulsen husets gulvvarme til at sænke rumtemperaturen i stedet for at hæve den. Det kan de gøre, da deres jordvarmeanlæg har indbygget passiv køling

Når det er koldt, varmer familien Poulsen sit nybyggede hus op med billig og bæredygtig jordvarme. For nye, velisolerede huse er opvarmning ikke en udfordring. Det kan høje rumtemperaturer til gengæld være om sommeren eller i perioder med solrige vinterdage. Her kan en moderne varmepumpe med indbygget passiv køling være en effektiv løsning. I stedet for at tilføre varme er radiatorer eller gulvvarme i stedet med til at transportere varmen væk, så det bliver behageligt indenfor.

Glad for valget

Da familien Poulsen i Grejs ved Vejle tegnede drømmehuset, var de ikke i tvivl om, at det skulle opvarmes med jordvarme. Så var de sikret miljørigtig, driftssikker og billig varme og varmt brugsvand året rundt - og jordslangerne kunne nemt graves ned i forbindelse med byggeriet. Opgaven blev lagt i hænderne på Tørring VVS, og her foreslog projektleder og indehaver Claus Karlskov, at familien valgte en Vølund Varmeteknik jordvarmeløsning med passiv køling. Det vil sige en varmepumpe, hvor processen

24 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

kan ”vendes om” og levere køling på varme dage. - Vi havde egentlig forestillet os, at husets ventilationsanlæg skulle fungere som en slags aircondition på rigtig varme dage, men ideen om at kombinere det hele i én løsning gav rigtig god mening. I dag er vi mægtig glade for valget, fortæller Christian Poulsen, der bakkes op af sin hustru Britt. Han tilføjer: - I modsætning til aircondition, hvor man kan opleve kolde luftstrømme, er komforten med passiv køling helt

Når solen skinner ind gennem de store stuevinduer og gør det lige lovligt varmt, bruger de varmepumpens funktion med passiv køling. anderledes behagelig. Faktisk tænker vi slet ikke over det. Det er bare rart og dejligt indenfor.

Omvendt funktion

Når vejrudsigten lover varmt vejr eller solskin i en længere periode - selv om vinteren trykker Christian Poulsen på varmepumpens display og slår funktionen passiv køling til. Så sender varmepumpen

Passiv køling sænker temperaturen i huset med tre-fire grader og giver et dejligt indeklima.

populært sagt husets varme retur til de nedgravede jordslanger ude i haven. - Det er nok til at sænke temperaturen måske tre-fire grader, og det gør huset rart at opholde sig i, forklarer Britt Poulsen. Takket være kølingen er det ikke noget problem at have store vestvendte vinduer, så familien kan nyde udsigten over sø, skov og marker. - Vi har masser af dagslys, et behageligt indeklima og en varmeregning, der er til at betale, tilføjer Christian Poulsen. Han oplyser, at familien blot bruger 10.000 kroner om året på varmt brugsvand og opvarmning af det 225 kvadratmeter store hus. - Med i prisen er faktisk også opvarmning af vores 50 kvadratmeter garage, som har både bordfodbold og hjemmebiograf. Vores store børn og deres kammerater elsker hulen, smiler Christian Poulsen.

Brandsikringsautomatik iht. DS 428:2019 Systemairs brandsikringsautomatik gĂ¸r det enkelt for dig at styre, overvĂĽge, teste og kontrollere funktionen af alle brandsikringskomponenter samt kommunikere med ventilationsaggregatet. Brandsikringsautomatikken er nem at installere, og du kan hurtigt konfigurere den til dit projekt.

www.systemair.dk

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Ny beregningsmodel sætter pris på

indeklimaet i landets skoler

Dårligt indeklima påvirker børns indlæringsevne og trivsel og er et vilkår for mange danske skoleelever. Nu kan en økonomisk beregningsmodel sætte tal på samfundets gevinster ved at forbedre indeklimaet i landets skoler Fakta er, at et godt indeklima i landets skoler giver klogere og sundere børn. Fakta er desværre også, at størstedelen af klasseværelserne rundt omkring i Danmark overskrider grænseværdier for CO2 og støj i store dele af undervisningstiden. Det betyder, at eleverne ikke får det fulde udbytte af undervisningen, ligesom astma og allergi er blandt de hyppigste fraværsårsager i skolen. Selvom argumenterne for at øge investeringerne i bedre indeklima er ganske klare, kan det være svært at gennemskue, hvad de samfundsøkonomiske investeringer ved at forbedre indeklimaet i skolerne vil være på lang sigt. Det forsøger en ny beregningsmodel at svare på. Bag modellen, der er støttet af Realdania, står det økonomiske konsulenthus Incentive. - I modellen har vi vurderet de samfundsøkonomiske gevinster i form af øget tilstedeværelse for lærere og elever samt bedre præstation for elever som følge af mindre CO2-koncentration og bedre temperatur. Vi har fokuseret på disse to effekter, fordi de er tilstrækkeligt belyst i forskningen. For eksempel koster en sygedag for en elev i 3. klasse på grund af dårligt indeklima med en forælder på fuld tid knap 2.000 kroner, siger Kristian Kolstrup, manager og partner i Incentive. I beregningsmodellen tages der også højde for, at ikke alle forældre er på fuld tid såvel som en række andre forhold.

Stor gevinst ved usynlige investeringer

Den samfundsøkonomiske beregningsmodel fra Incentive er blevet stillet til rådighed for de 12 kommuner, der er en del af Realdanias kampagne om skolernes indeklima. Her sætter kommunerne i samarbejde med Realdania strategisk fokus på indeklimaet, når kommunens skoler skal renoveres. Her har de kunnet bruge beregningsmodellen til at anskueliggøre gevinsterne ved at investere i bedre indeklima. Nu stilles modellen til rådighed for resten af landets kommuner.

26 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

Selvom argumenterne for at øge investeringerne i bedre indeklima er ganske klare, kan det være svært at gennemskue, hvad de samfundsøkonomiske investeringer ved at forbedre indeklimaet i skolerne vil være på lang sigt. Det forsøger en ny beregningsmodel at svare på. Foto: Claus Bjørn Larsen. - Forbedringer i indeklimaet på landets skoler er ofte usynlige og meget langsigtede investeringer. Derudover er det investeringer, som kommunerne skal foretage i konkurrence med rigtig mange andre områder. Derfor er det vigtigt at få et bud på, hvor meget investeringer i indeklimaet i folkeskolerne - og dermed vores børns læring - er værd, og hvad det over tid vil betyde. Beregningerne viser med al tydelighed, at gevinsterne er ganske betydelige. Derfor håber jeg, at kommunerne vil gøre brug af modellen, når skolerne skal renoveres, siger Anne Gade Iversen, projektleder i Realdania.

Bruger modellen til målrettede indsatser

En af de kommuner, der har gjort brug af modellen i forbindelse med udarbejdelsen af en strategisk indeklimaplan, er Esbjerg. Her vil det koste 83,5 millioner kroner at rette på indeklimaproblemerne på Esbjergs skoler. Til gengæld venter der en

samfundsøkonomisk gevinst på over 260 millioner kroner, fordi sygefraværet over 30 år bliver mindsket. Og en yderligere gevinst på 162 millioner kroner ved øget indlæring over 50 år. - I Esbjerg Kommune har vi været meget glade for at være blandt de første, som afprøver dette nye værktøj. For os har beregningsmodellen synliggjort og underbygget, at forbedringer i indeklimaet kan have en positiv effekt på sygefraværet og elevernes mulighed for at lære. Det dårlige indeklima på skolerne optager os meget, og nu har vi en plan, som beskriver problemets omfang, samtidig med at den tager højde for udfordringer og løsninger. Det handler om ændret brugeradfærd til investeringer i for eksempel ventilation. Helt konkret bruger vi planen til at vurdere, hvor kommende investeringer giver mest mening, og allerede næste år bliver det første nye ventilationsanlæg monteret, siger Søren Heide Lambertsen, formand for Teknik & Byggeudvalget i Esbjerg Kommune.

EXCELLENCE IN SOLUTIONS

OPTIMÉR DIT INDEKLIMA med Cassette-Geko Cassette-Geko er en effektiv og lydsvag fancoil, der har et attraktivt design og er til installation i nedhængte lofter. De 3 modeller - Single, Double og Big Single sikrer et behageligt og komfortabelt indeklima både sommer og vinter. Med vores ISYteq-styring får du fleksibel temperaturregulering og fuld kommunikation med CTS via Modbus, BACnet eller KNX.

» Kun en af de mange energieffektive løsninger fra FläktGroup – se mere på flaktgroup.dk

ISYteq

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Dampbefugtere gav godt indeklima

Hillerød Forsyning blev i 2008 udskilt fra Hillerød Kommune som et selvstændigt selskab. Efter at have haft adresse i Hillerød centrum, kunne Hillerød Forsyning i 2018 flytte ind i helt nye bygninger, Solrødgård, beliggende naturskønt lidt uden for byen, men der var et problem I administrationsbygningens kontorer arbejder cirka 60 medarbejdere. Der er installeret to ventilationsanlæg til at sikre et godt indeklima for de ansatte. Kort tid efter

Munters Flexline dampbefugtere, med en kapacitet på hhv. 15, 40 og 100 kg damp/timen. Befugterne er elektrodebefugtere, der anvender almindeligt brugsvand. De tre

tet i kontorområderne. Vores trægulve ville tage skade af den tørre indendørs luft. Via ventilationsleverandøren fik vi kontakt med Munters og vi føler, at vi med Munters har været i trygge hænder. Vi har fået super rådgivning igennem hele forløbet og Munters har til vores store tilfredshed udført både installation og indkøring af anlæggene. Problemerne med statisk elektricitet er forsvundet og vi oplever ikke problemer med, at

basismodel, som nemt kan udvides til en skræddersyet befugtningsløsning til ethvert behov. Med konceptet kan vi tilbyde et modulært system, der sikrer både stor fleksibilitet og hurtig levering. Ud fra Flexline basismodellen konfigureres skræddersyede befugtningsløsninger til ethvert behov, for eksempel til optimering af indeklimaet i industrien, kommercielle bygninger, kultur- og fritidsfaciliteter.

I administrationsbygningens kontorer arbejder cirka 60 medarbejdere. indflytningen oplevede medarbejderne dog problemer med statisk elektricitet i vinterperioden, forårsaget af lav luftfugtighed i lokalerne. Man var også opmærksom på, at bygningens trægulve kunne tage skade af den for lave luftfugtighed. Michael Herse, leder af Facility hos Hillerød Forsyning, kontaktede Munters for at finde en løsning på problemet.

Flexline-aggregater blev tilsluttet de centrale ventilationsanlæg. Da det ene ventilationsanlæg forsyner to forskellige kontorområder, er der tilknyttet to Flexline-befugtere til dette anlæg, hvilket øger fleksibiliteten og muligheden for mere individuelle indstillinger. Befugterne tilfører fugt til ventilationsluften, når den relative luftfugtighed falder til under 35 procent RH.

Dampbefugtere løste problemet

Tilfredse medarbejdere

Munters udarbejdede et løsningsforslag, der ville kunne sikre et indeklima, der både ville forbedre komforten for de ansatte og beskytte trægulvene mod udtørring. Løsningen bestod af tre stk.

28 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

Efter installationen kan Michael Herse konstatere, at indeklimaet er forbedret og medarbejderne udtrykker tilfredshed med løsningen: - Der opstod behov for befugtning, da vi oplevede problemer med statisk elektrici-

Efter installationen kan Michael Herse konstatere, at indeklimaet er forbedret og medarbejderne udtrykker tilfredshed med løsningen. trægulve revner osv. Vi har tegnet ServiceCaire vedligeholdelsesaftale med Munters A/S for at holde anlæggene i topform fra starten.

Munters Flexline dampbefugtere

Munters Flexline repræsenterer en ny generation af dampbefugtere, der består af en

FlexLine er tilgængelig både som elektrodebefugter og som varmelegemebefugter afhængigt af vandkvaliteten og den påkrævede reguleringsnøjagtighed. Da anlæggene leveres som forhåndskonfigurerede enheder, er installationen enkel og anlægget vil til enhver tid kunne udvides.

SKAB DET BEDSTE ARBEJDSMILJØ På de fleste arbejdspladser er den indendørs luft fuld af bakterier, støv, vira og andre skadelige partikler og gasser. Vi kan ikke se dem, men de trænger ind både via ventilationen samt genereres indendørs, hvor de forårsager kløende øjne, hovedpine, træthed og sygdomme.

CLEAN AIR SOLUTIONS

Camfils sortiment af patenterede luftrensere har de mest effektive HEPA-filtre på markedet. Luftrenserne er designede til at fungere som et supplement til dit eksisterende ventilationssystem og giver dig en mere effektiv produktion og et sundere arbejdsmiljø med mindre støv og færre skadelige partikler.

www.camfil.dk

HVAC_Indeklimatillæg_2020_210x143_Luftrensere.indd 1

28-08-2020 13:25:13

Indeklima på skoler og arbejdspladser er vigtigere end nogensinde før. Vi har udviklet flere løsninger til at sikre tilstrækkelig ventilation på baggrund af CO2-niveauet og temperaturen Den enkle til 230V

Kombinationen, der kan lidt mere

Den enkle til 24V

Se hele programmet på lscontrol.dk - køb det hos din grossist

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Godt indeklima under Davis Cup-turneringen

At indeklimaet påvirker atleternes performance, er en velkendt udfordring, så hvad gør man, når det helt store event rykker ind og man ikke har november-venlig ventilation? Glæden var stor, da Madrid vandt værtsrollen for den store Davis Cup tennisturnering i 2019 og det var naturligt, at Madrids store multiarena skulle huse konkurrencen. Siden hallens opførelse i 2009 har den lagt kvadratmeter til en række store events, blandt andet MTV Europe Music Awards og VM i håndbold, og den husede allerede Madrid Open, der er en af de større internationale tennisturneringer. Multiarenaen ligger i Manzanares Park og er et af byens moderne landemærker. Den er designet af den franske arkitekt Dominique Perrault. Den består af tre store tennisbaner, der rummer fra 2.500 tilskuere op til 12.500 tilskuere, samt en række mindre indendørs og udendørs træningsfaciliteter, pool, spa osv. Arenaen er kendetegnet ved, at taget kan åbnes over de tre store tennisbaner, så forårets store Madrid Open turneringer kan spilles under åben himmel. Davis Cup-turneringen afholdes i november og samler de bedste tennisspillere fra 18 forskellige lande verden over. Novembervejret i Madrid er ikke til udendørs tennisturneringer, men det er samtidig varmt nok til, at der var behov for en god ventilationsløsning, der kunne sikre et godt indeklima for både atleter og tilskuere. At skabe et godt tennisklima er en hårfin balance mellem at sikre bevægelse i luften over banen og samtidig undgå træk. Luftfugtigheden skal holdes nede og den anbefalede luftudskiftning er en til fire gange i timen. Den ideelle temperatur på tennisbanen er cirka 18°C, mens den ønskelige temperatur på tilskuerrækkerne er højere. Samtidig er det vigtigt, at ventilationsløsningen ikke skaber unødige støjgener. Der er derfor mange hensyn at tage og installationen blev yderligere kompliceret af, at løsningen skulle være midlertidig og ikke måtte sætte permanente aftryk på bygningen. Eksperterne fra Aggreko var ikke i tvivl, da de fik opgaven: Den skulle løses med tekstilkanaler.

30 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

Den helt rigtige midlertidige løsning

Aggreko blev bedt om at levere en indblæsningsløsning til opvarmning i to af tre haller. Løsningen skulle kunne sikre min. 18ºC på banen, en temperaturgradient på max. 0,5°C og en lufthastighed mellem 0,2-0,3 m/s, som dermed ikke ville påvirke spillet. Løsningen skulle være støjsvag, under 30 dB(A), og det var også et krav, at luftkvaliteten på tilskuerrækkerne skulle være i orden.

lige størrelser JetFlow-dyser, så man kunne opnå en ensartet lufthastighed over banen, der lå inden for den ønskede tolerance. Opvarmningsløsningen overgik arrangørens forventninger og gjorde det muligt at opnå perfekte forhold under samtlige kampe til trods for et svingende tilskuerantal. Projektlederen fra Aggreko var godt tilfreds, fordi installationen kunne udfø-

I samspil udarbejdede ingeniørerne fra Aggreko og FabricAir en skræddersyet løsning, der gjorde det muligt at installere de nødvendige kanaler uden at sætte mærker på hallen. På bare to dage installerede teamet, takket være FabricAirs ophængssystemer, mere end 200 meter Ø900 tekstilkanaler i 17 meters højde over tennisbanen. Udendørstemperaturen i Madrid var cirka 5°C, så for at opnå de ønskede 18°C over tennisbanen blev systemer designet med en unik kombination af forskel-

res hurtigere end ventet, hvilket gav en god besparelse på montage og liftleje. - Det var takket være den hurtige levering af tekstilkanalsystemet og FabricAirs installationsdesign, at vi kunne leve op til tidsrammen. Efter turneringen kunne systemet let og behændigt afmonteres uden at efterlade spor og arrangøren var rigtig godt tilfreds med den midlertidige løsning, der sikrede et godt indeklima under David Cup-turneringen i Madrid, november 2019.

DUKA One... Sikrer det gode indeklima i Venligboligerne DUKA One er en diskret ventilationsløsning til både nybyggeri og renovering Enhederne er monteret i ydervæggen, og det frigiver vigtig plads i lejlighederne. Der skal ikke laves rørføring samt findes plads til et ventilationsaggregat. DUKA One er en ventilationsenhed med varmegenvinding, der sikrer konstant frisk luft i lejlighederne med et lavt varmetab.

DUKA One

Løsningen består af en murgennemføring med keramisk veksler, udvendig hvid stormskærm samt indvendig lav-energi tovejsventilator. Enheden suger fugtig og brugt luft ud i 70 sekunder. Imens lagres varmen i veksleren. Efter 70 sekunder vender motoren retning og frisk udeluft opvarmes af veksleren og blæses ind i boligen. Der kan tilkøbes en yderskærm i rød, grå eller sort, så den passer ind på mange forskellige facader uden at vække opsigt. Læs mere på www.dukaventilation.dk

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Covid-19 er også en belastning

for indeklimaet

Det kan give helt særlige udfordringer, når en bygning skal fungere som kontor, børnehave og hjem på samme tid. Teknologisk Institut er klar med rådgivning - også online Nogle dele af Danmark er lukket ned i bekæmpelse af covid-19 og mange arbejder hjemme. På Teknologisk Institut betyder det også, at mange arbejder hjemme, ikke mindst for at skabe mere sikre rammer for dem, som hver dag møder ind og holder hjulene i gang, for eksempel i laboratorierne. Thor Hansen arbejder til daglig med blandt andet indeklima og sunde bygninger, og han understreger, at det stadig er

I denne tid, hvor mange sidder hjemme og arbejder, er det vigtigt, at man sørger for at have et sundt indeklima. undgå at have besøg i din bygning, forklarer Thor Hansen.

Hold øje med indeklimaet Thor Hansen arbejder til daglig med blandt andet indeklima og sunde bygninger, og han understreger, at det stadig er muligt at få hjælp og rådgivning, covid-19 eller ej. muligt at få hjælp, hvis man har behov for eksempelvis tilstandsvurderinger eller er udfordret af de store regnmængder, vi har fået og måske nu er bekymret for, om vandindtrængen har givet skimmelsvamp. - Det er en svær tid. Vi er udfordrede på vores sundhed og skal holde afstand for at stoppe smittespredning. Derfor har vi blandt andet oprettet fjernrådgivning, hvilket betyder, at vi stadig kan hjælpe, hvis du som boligejer oplever problemer efter for eksempel oversvømmelse eller vandindtrængning og enten er i karantæne, i risikogruppe, eller bare gerne vil

32 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

I denne tid sidder mange desuden hjemme og arbejder, og derfor er det vigtigt, at man sørger for at have et sundt indeklima - og måske også, at man har mere fokus på det, fordi man nu bruger dagligstuen som kontor. - Der er klart en anden belastning af vores bygninger lige nu. De fleste huse står normalt tomme i løbet af dagen, men nu er de både kontor, børnehave og hjem. Det er vigtigt, at man husker at få frisk luft ind og gerne flere gange i løbet af dagen, så vi skaber en god balance i indeklimaet. En person afgiver cirka to liter vand i døgnet og når vi er mange - som for eksempel en hel familie - samlet, så vil luftfugtigheden stige og det kan skabe grobund for vækst af skimmelsvampe. Det er ikke noget, man skal være bange for, men vores råd er, at man er mere opmærksom på at lufte ud, bruge emhætten, lukke døren til badeværelset, når man bader og den slags. De små ting

har større betydning nu, hvor vi bruger vores bygninger anderledes, forklarer Thor Hansen.

Få styr på skader i de tomme bygninger

Med rigtig mange, der arbejder hjemme, så er mange kontorer, institutioner, forretninger, sportshaller og svømmehaller tomme. Her er det oplagt at tænke i vedligehold og udbedring af skader, for de mange tomme bygninger skaber også en mulighed, hvis man spørger Thor Hansen. - I en normal hverdag kan det være svært at undersøge for skader i bygninger, hvor der er mange mennesker - det kan være institutioner, forretninger eller andre steder, som lige nu står tomme. Dette er faktisk en fordel, hvis skader skal undersøges og efterfølgende udbedres, især i disse tider, hvor vi helst skal undgå nærkontakt. Så hvis man alligevel påtænker undersøgelser samt renovering af bygningen, så er nu et godt tidspunkt, så bygningen kan være færdig, når samfundet igen åbner op, slutter Thor Hansen.

GERMAN ENGINEERING

Et plus i boligen og for klimaet

aroTHERM plus - den spritnye grønne luft til vand varmepumpe Vaillants nye aroTHERM plus hæver ganske enkelt barren hvad angår grøn energiudnyttelse og effektivitet. En fremtidssikker varmepumpe, der kan tilpasses ethvert behov. + aroTHERM plus fås i 6 ydelser fra 3 til 12 kW A-7 W35 + Naturligt og energivenligt kølemiddel med en GWP på kun 3 + Høj fremløbstemperatur op til 75° C + Højeste varmtvandskomfort + Idéel til nybyg og modernisering + Brugervenlig styring - også via App + Nærmest lydløs drift 54/28 dB(A) + Energimærke op til A+++ 7 års tryghedsforsikring Kontakt din Vaillant konsulent, hvis du gerne vil høre mere om muligheden for at tilkøbe Vaillants 7 års tryghedsforsikring. Kig ind på vaillant.dk. Her kan du hente yderligere information om Vaillants produkter.

Naturligt kølemiddel GWP 3

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Børnehus slår dørene op til et fugtfrit indeklima fra den allerførste dag Daginstitutionen Birkehuset i Ry er udvidet med 400 kvadratmeter nye lokaler, opført med fokus på effektiv fugthåndtering til gavn for både byggeproces og indeklima. Det er blandt andet lykkedes takket være vindspærreplader i fibercement frem for vindgips

Birkehuset Ry er opført med vindspærreplader i fibercement frem for vindgips. Det gør institutionen både grøn og indeklimavenlig. Voksende nedbørsmængder øger behovet for effektiv fugthåndtering, både af hensyn til processen på byggepladsen samt indeklimaet, når brugerne rykker ind i det færdige byggeri. Derfor har håndtering af byggefugten været en vigtig parameter, da den integrerede daginstitution Birkehuset i Ry skulle have en ny tilbygning med 400 ekstra kvadratmeter for børn og voksne at boltre sig i. Projektet, der netop er afsluttet, er tegnet af arkitekt Steen Hassager Petersen for Skanderborg kommune med J.A. Laursen A/S som storentreprenør. - Vi har haft fokus på at lave et så grønt og indeklimavenligt byggeri som muligt. Derfor er der udelukkende anvendt lette konstruktioner. Enkelte steder har vi brugt mursten for at skabe visuel sammenhæng med den eksisterende bygning, men ellers er det hele opført i træ, fibercement, fibergips og andre materialer, der ikke kræver lang tids udtørring eller afgasser til omgivelserne, efter at brugerne er flyttet ind, forklarer Steen Hassager Petersen.

34 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

Effektiv afdækning

Blandt de anvendte løsninger er fibercement-vindspærrepladen HardieWindbreaker fra James Hardie Danmark. Pladen har 15 års garanti, er diffusionsåben og beskytter samtidig underkonstruktionen mod vind, vand og fugt. Derudover er den fremstillet af naturlige råmaterialer uden farlige stoffer eller salte, der kan gå i forbindelse med eller på anden vis korrodere tilstødende bygnings- eller konstruktionsdele. Hos J.A. Laursen A/S bygger man faktisk helst med HardieWindbreaker som vindspærre-plade, fordi den er så robust, at man ikke risikerer skader på grund af byggefugt, og den kan stå uafdækket i lang tid. Den er samtidig nem at arbejde med: - Vindspærrepladerne kan i modsætning til almindelig vindgips holde til at få regn og vind i 12 måneder uden at blive porøse og smuldre. Men de er også lette at håndtere for tømrerne, så vi får nemmere ved at optimere arbejdet på pladsen, fortæller byggeleder og partner Kristian Aarslev fra entreprenørfirmaet, der

blandt andet opfører mange institutionsbyggerier. Virksomheden foretrækker at bygge i de mere bæredygtige lette konstruktioner frem for betonelementer, der har lange leveringstider og højt CO2aftryk. - Fordi pladerne er så robuste, kunne vi faktisk bruge dem til at lukke bygningen og vente med opsætningen af dampspærre, til træet var helt tørt indvendigt. Vi lavede løbende fugtmålinger for at følge fugtudviklingen og har på den måde kunnet sikre et helt tørt byggeri allerede fra første dag, supplerer Steen Hassager Petersen.

Ensartet indeklima

Ud over HardieWindbreaker vindspærrepladerne til afdækning af facaderne er institutionen opført med Fermacell fibergips på de indvendige vægge. Pladerne fastgøres med skudmontage i et enkelt lag og udmærker sig især ved deres høje styrke sammenlignet med almindelige gipsplader. Det gør, at væggene bedre kan tackle stød, slag og andre ”knubs”, som børnenes daglige leg kan udsætte

Den trådløse fremtid er her nu! Vores seneste trådløse generation – Produal Proxima® MESH løsningen leverer pålidelighed indenfor trådløse sensorer

It’s scalable and RELIABLE.

It’s BATTERYPOWERED MESH.

Uovertruffen løsning som giver et hybridt grundlag for mangfoldighed indenfor bygningsautomatik, overvågning af indeklima og IoT applikationer.

It’s easy-to-use and SECURE.

MyCloud • Backup your configuration files • Be ready for IoT demands Configuration files backup

It’s MULTIFUNCTIONAL.

Commissioning and configuration Wireless Produal Proxima® base unit with modern field bus support for BMS needs

MyTool Easy installation and configuration with modern commissioning tool

Siden introduktionen sidste sommer, er der nu adskillige kørende projekter i Danmark. Skal du også høre om mulighederne – og hvordan Produal Proxima® MESH

kan gøre en forskel i dit næste projekt?

Produal A/S

tel. 70 26 03 04 salg@produal.dk produal.dk produal.dk/pump

PRODUAL MESH Reliable network with future-proof features

THE WIRELESS POWER OF

Wireless Produal Proxima® Room transmitters • 2.4 GHz • Up to 100 per one base unit

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER dem for. Pladerne har således 20 års brudgaranti. Også denne løsning er fra starten med til at skabe et tørt og ensartet indeklima i lokalerne, uddyber teknisk rådgiver Søren Dyhm fra James Hardie Danmark: - Der er ingen procesudtørring eller afgasning forbundet med fibergipskonstruktionerne, og de bidrager derfor til et sundt indeklima uden fugtgener. Dermed kan institutionen tages i brug med det samme, slutter han af.

Børn og pædagoger er for nyligt rykket ind i de nye rammer, der går under navnet Birkehuset, og som består af både HardieWindbreaker vindspærreplader og Fermacell fibergips.

Nyt måleinstrument til lufthastighedsog indeklima Buhl & Bønsøe A/S forhandler måleinstrumenter fra tyske Testo. Som en del af fejringen af sit 60-års jubilæum, lancerer Testo et splinternyt måleinstrument til lufthastighed og IAQ (Indoor Air Quality) målinger. Testo 440 er kompakt, håndholdt og har brugervenlige menuer og trådløse følere. Det gør det nemt at udføre forskellige målinger på aircondition- og ventilationsanlæg. Måling af lufthastighed, IAQ og komfort udføres ofte i henhold til standardiserede procedurer og normer. For at gøre arbejdet lettere for brugeren, er menuerne i Testo 440 struktureret og predefinerede til følgende målinger: Volumen flow målinger i kanaler og udtag, k-faktor, turbulensgrad iht. EN ISO 7730/ASHREA 55, køle-/opvarmningseffekt, skimmelindikation og datalogning (registrering af målinger med predefinerede intervaller).

Flere anvendelsesmuligheder med mindre udstyr

Der fås følere til Testo 440 til måling af lufthastighed, temperatur, luftfugtighed, turbulensgrad, CO2, CO og lysintensitet. Der kan vælges mellem trådløse og kablede følere. De trådløse Bluetooth-følere sikrer en større grad af bevægelsesfrihed, når målinger udføres og sparer plads i transportkassen. Derudover er det muligt at kombinere et universelt følerhåndtag med alle tilsvarende følere og følertilbehør. Dette gør, at man meget hurtigt kan skifte fra at måle indendørs luftkvalitet

36 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

til for eksempel volumen flow i et ventilationsanlæg. Det store display på Testo 440 viser op til tre måleværdier samtidigt. Det er nemt at konfigurere målinger og se resultaterne på et øjeblik. Måleinstrumentets hukommelse kan optage op til 7.500 måleprotokoller. Disse kan eksporteres til Excel via et USB-interface. Lille printer til on-site dokumentation fås som ekstraudstyr.

Sæt og modelversioner

Testo 440 multiinstrument fås i to versioner. Testo 440 dP er teknisk set identisk med basisversionen, men har derudover en integreret differenstrykføler. Dette gør det muligt at foretage målinger ved filtre såvel som Pitot rør og k-faktor målinger. Det tilbydes flere sæt bestående af måleinstrument, følere og tilbehør til de vigtigste anvendelsesområder, herunder ventilation, udluftningssystemer, indeklima og ventilation/ aircondition-målinger i laboratorier.

KLIMAOPTIMERING

i industrihaller

ELiS G Lufttæppe til industriporte

OXeN Ventilationsanlæg

Lufttæppe hindrer varmetab, når porte åbner: højeffektive ventilatorer 7,5 meters arbejdsbrede flere muligheder for styring - enkel eller fuldautomatisk

Rørfri ventilation med varmegenvinding: kompakt og decentralt anlæg ingen rørføring plug & play

2014

Intuitiv brugerflade

Ugeprogrammering

Enkel oversigt over systemparametre

Integration med CTS-systemer

SE OGSÅ FLOWAIR SYSTEMET Smart integration af 31 enheder!

Anteco Thermo Trade A/S | Lucernemarken 7-9 | 5260 Odense S | Tel. 70 26 83 26 | info@anteco.dk

www.anteco.dk

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Den rette indeklimaløsning sikrer energioptimeret drift og godt arbejdsmiljø Et godt indeklima er alfa og omega, uanset om man opholder sig i en svømmehal, et storkøkken eller i en produktionshal. En projekttilpasset og behovsstyret ventilationsløsning giver oftest de bedste resultater

I Løkken Svømmehal har man med succes fået installeret behovsstyret ventilation. Venti forhandler et bredt program af tekniske produkter som storkøkkenemhætter, lufttæpper, armaturer, ventilatorer og aggregater fra leverandører af kvalitetsprodukter i Europa. Det er et rigtig godt udgangspunkt, når man tager dialogen med kunder om de projekttil-

passede løsninger. Det gælder både i storkøkkener, svømmehaller, detailhandlen og produktionshaller.

Projekttilpasset ventilationsloft

Venti har således samarbejdet med executive chef Peter Rødsgaard og stjerne-

kok Jesper Koch om både design, funktionalitet og ydeevne på et ventilationsloft til restaurant Syttende på Hotel Alsik. Her kan gæsterne se direkte fra restauranten og ud i køkkenet. Det giver derfor et væsentligt flottere og lettere udtryk ikke at have hængende emhætter.

Projektering • Ventilationsanl�g • Kanal rensning Autoriseret service • Renrumsventilation • tlf. 70 20 43 93 www.smock.dk 38 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

- Med baggrund i vores erfaring med ventilationslofter, fik vi designet en løsning, som netop passede til Alsiks ønsker, siger salgs- og marketingdirektør Søren Clausen fra Venti. - Vi tog udgangspunkt i den ekstra gode loftshøjde og minimum af stegeos i køkkenet på Syttende, hvilket gjor-

behovsstyret ventilation fra Venti, som har reduceret strømforbruget med 70 procent. Aggregaterne, der er Eurovent-certificerede, er udviklet til at modstå det særlige korrosionsaggressive miljø i svømmehaller. Aggregaterne leveres i to udgaver. ETA-pool SPA til mindre spa og pools (1.000-5.200 m³/h)

- Det er afgørende for vores succes, at vi kan levere projekttilpasning med høj brugervenlighed og energioptimering, siger salgs- og marketingdirektør Søren Clausen fra Venti. de det muligt at finde en løsning, som er rengøringsvenlig og langtidsholdbar. Løsningen blev et malet ventilationsloft, udført i rustfrit stål, hvor de højeffektive TS-UVfiltre er integreret i et rustfrit systemloft.

Behovsstyring

Løsninger fra Venti med behovsstyret ventilation øger brugervenligheden og reducerer energiforbruget. Med VAV (Variable Air Volume) styret ventilation tilpasses luftmængder løbende det aktuelle behov og følger varme- og personbelastningen, så energiforbruget kan reduceres. Effektiviteten af VAV-driften stiger i miljøer, hvor ventilationsbehovet varierer meget og er derfor særlig interessant i for eksempel det professionelle køkkenmiljø og svømmehaller.

Godt indeklima

I Løkken Svømmehal har man med succes fået installeret

samt ETA-pool Olympic til de større svømmeanlæg (6.00080.000 m³/h). Samtidig har den nye ventilationsløsning øget fleksibiliteten og brugervenligheden i deres ventilation, som netop er vigtige parametre, når man har mange forskellige brugergrupper i svømmehallen.

Alt i test- & måleudstyr – også til indeklima

Hvis du har brug for at måle:

z Lufthastighed

z Luftfugtighed

z Luftmængde

z CO2 & luftkvalitet

z Temperatur

z Træk & trækrisiko

z Energiforbrug

z Lys, lyd og støj

Se vores store udvalg på: www.elma.dk

Fokus på uvildige tests

- I alle løsninger er vores udgangspunkt naturligvis kundens behov, siger Søren Clausen. - Det er afgørende for vores succes, at vi kan levere projekttilpasning med høj brugervenlighed og energioptimering. Samtidig er vores dokumenterede og uvildigt testede produkter vores kunders garanti for at få den optimale og mest energieffektive løsning. Den enkelte producent skal iht. DS447:3 kunne dokumentere, at deres produkter overholder disse krav. Det er også en god sikkerhed for vores kunder.

elma instruments Elma Instruments A/S | Ryttermarken 2 | 3520 Farum TILLÆG & Miljø 10/2020 - 39 T: +45 7022 1000 TIL | E:Teknik info@elma.dk

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Kontrolleret luftfugtighed nedbringer sygefraværet og risikoen for smittespredning Luften, vi indånder, har stor betydning for din sundhed og sygefravær. Et sundt indeklima bliver som regel forbundet med kontrol af CO2-niveauet og luftskifte - men mange overser luftfugtigheden som en faktor til det gode indeklima Med en kontrolleret mængde af fugt kan man forbedre luftkvaliteten, og smittespredningen af influenza og forkølelse kan nedbringes i de kommende vintermåneder og derved reducere sygefraværet. Når du tænker på et sundt indeklima, så tænker du måske over, hvilken temperatur der er i det rum, du arbejder i, hvad CO2-niveauet er, og om du får ventileret nok i løbet af dagen? Men tænker du også over luftfugtigheden i rummet? Der er mange misforståelser om, hvad et sundt indeklima er. Mange er af den overbevisning, at jo tørrere luft, jo bedre indeklima, og at fugtig luft er dårlig luft. Det er ikke korrekt. Både for private hjem, skoler og arbejdspladser gælder, at den relative luftfugtighed skal ligge mellem 40-60 procent. Inden for dette interval bliver der hverken for tørt eller for fugtigt. Men uden for intervallet risikerer du at udsætte dit immunforsvar og dit helbred for fare.

Overset faktor

I en gennemgang af de seneste forskningsresultater fastslår forsker Peder Wolkoff fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at luftfugtigheden er en overset faktor i forhold til at opretholde et godt indeklima, og at alt for tør luft har en række negative konsekvenser for de personer, der opholder sig i

40 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

rummet. Tør hals, hæs stemme og vedvarende hoste er symptomer på tør luft. Øjnene er også følsomme over for lav luftfugtighed og kan reagere ved at udtørre, blive irriterede eller betændte. Gener, der alle forværrer arbejdsproduktiviteten. I stedet peger Peder Wolkoff på, at luftfugtigheden bør kontrolleres i samspil med ventilation og temperaturen: - En kontrolleret mængde af fugt i luften indenfor har en gavnlig indflydelse på luftkvaliteten på kontorer, men luftfugtigheden er et overset parameter, når vi taler om indeklimaet. Ved for eksempel at øge luftfugtigheden vil der blandt andet være den positive effekt, at arbejdsproduktiviteten stiger, da blandt

andet tørre øjne og dermed træthed i øjnene mindskes, udtaler Peder Wolkoff.

Nedbring smittespredning af virus

Det er midlertidigt ikke kun på produktiviteten, at man kan se resultater af et øget fokus på en kontrolleret luftfugtighed - det gør sig også gældende, når man ser på sygefraværet. Med den rette luftfugtighed kan man nemlig nedbringe sygefraværet, hvilket er særligt væsentligt de kommende måneder. Sygefraværet stiger særligt den kommende tid, hvor efteråret og vinteren står for døren, og sæsonen for influenza og forkølelse melder sin ankomst. Det er der en naturlig forkla-

ring på. Luftfugtigheden vil nemlig over de næste måneder udenfor blive meget lav og hermed tør, og derfor bliver mængden af fugt i luften inden døre tilsvarende tør. Samtidig står kontoransatte med den udfordring, at den tørre luft skaber gode betingelser for vira som influenza, fordi den tørre luft gør det nemmere for viruspartiklerne at transportere sig rundt i lokalet og overleve i længere tid. Hertil vil man ofte på mange kontorer få problemer med for tør luft som følge af ventilation og opvarmning - særligt i de kolde måneder. Det skyldes det faktum, at et ventilationsanlæg trækker den kolde og tørre luft udefra ind i anlægget og opvarmer den. Under opvarmning sker

der en yderligere udtørring af luften, hvorefter luften sendes ind i de lokaler, vi opholder os, og arbejder i.

Ventilation og rumtemperatur

For at minimere risikoen for smittespredning og nedbringe sygefraværet peger salgsdirektør i Condair A/S, Carsten Brostrup, derfor på, at løsningen findes i at fokusere på befugtning i kombination med ventilation og rumtemperatur: - Vi kan ikke gøre noget ved en lav udendørs luftfugtighed, men vi kan påvirke mængden af fugt i de bygninger, vi opholder os i ved hjælp af hygiejniske befugtningssystemer. Når man snakker om luftkvalitet og smittespredning, kan man ved at installere et luftbefugtningssystem reducere risikoen for at blive ramt af en forkølelse eller influenza og forbedre de ansattes velvære og produk-

tivitet, udtaler Carsten Brostrup. Som forsker Peder Wolkoff slår fast, så bør kontrol af luftfugtigheden derfor indgå som et ligeværdigt parameter med temperatur og ventila-

tion, når vi skal vurdere indeklimaet. Det er ikke kun sund fornuft rent økonomisk at sikre en stabil og kontrolleret luftfugtighed - det er også sund fornuft ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt.

Testo 400 multiinstrument til lufthastighedsog komfortniveaumålinger

Peder Wolkoffs studier er også omtalt i magasinet Miljø og Sundhed juni 2020 og i HVAC Magasinet nr. 8, 2020.

Produktnyhed: WBGT sæt til præcis evaluering af varmeudledning

Til alle, der arbejder professionelt med indeklimamålinger: Mål, analysér og dokumentér alle IAQ- og komfortniveauparametre ved hjælp af ét måleinstrument > Smarte, intuitive måleprogrammer inkl. HVAC tværsnitsmålinger > Meget nøjagtig, integreret differenstryk føler, som er uafhængig af lokation > Måler alle indeklima (IAQ)-relaterede parametre > Stort følerprogram til alle former for IAQ-målinger > Dokumentér måleværdier on-site og send dem pr. e-mail

HASSELLUNDEN 11A · DK-2765 SMØRUM · TLF. 45 95 04 10 · WWW.BUHL-BONSOE.DK

TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020 - 41

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Ventilationsaggregater på et nyt hygiejneniveau

Hygiejne har sjældent været så stort et tema som nu. Det gælder også i Systemair, som har arbejdet målrettet mod en VDI-certificering af Geniox ventilationsaggregater

- Formålet med et ventilationsaggregat er at sikre et sundt indeklima. Derfor bør alle ventilationsaggregater som udgangspunkt være hygiejniske, siger produktchef Claus Pedersen. - Hygiejniske aggregater skal ikke kun være forbeholdt hospitaler. Det er også vigtigt i komfortventilation generelt, og derfor giver vi nu kunderne mulighed for at tilvælge et VDI 6022-1 certificeret Geniox aggregat.

Coronakrisen som katalysator

Coronakrisen har i den grad sat fokus på hygiejne og samtidig indeklima. Det kunne også mærkes ved Systemair, hvor arbejdet med hygiejnecertificering blev opprioriteret som følge af covid-19. - Hygiejne har været et fokuspunkt, siden vi startede udviklingen af Geniox. Det har derfor hele tiden været vores plan at sikre en hygiejnecertificering af Geniox, siger Claus Pedersen. - Det er klart, at vi har været udfordret

42 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

af covid-19, men det har omvendt også været en katalysator for, at vi kom i mål. - Vi startede de forberedende undersøgelser af VDI i slutningen af 2019 med et mål om at sikre en certificering i løbet af 2020. Men da coronakrisen ramte, skruede vi op for ambitionerne og satte et mål om at have certifikatet inden sommerferien, fortæller Claus Pedersen. - Det klarede vi i midten af juli, og nu er vi klar i produktionen til at levere VDI 6022-1 certificerede ventilationsaggregater.

VDI 6022-1 certificering

VDI er en forkortelse for Verein Deutscher Ingenieure (tyske ingeniørers forening). VDI har udarbejdet et sæt retningslinjer, som sætter overliggeren for hygiejne i ventilationsbranchen. VDI 6022 beskriver indendørs luftteknologi og indendørs luftkvalitet, og formålet med den er at skabe et sundt indeklima i bygninger. VDI 6022-1 definerer hygiejnekrav for systemer og produkter til

ventilation og airconditioning. Et af hovedpunkterne i VDI 6022-1 er tilgængelighed. Geniox ventilationsaggregater giver operatøren mulighed for at rengøre alle dele af aggregatet. Det betyder, at han har adgang til alle komponenter, enten inde fra aggregatet eller ved at tage komponenten ud. Systemair har også designet Geniox med glatte overflader uden huller eller sprækker, hvor skidt kan samle sig. Samtidig anvender virksomheden ISO 846-certificerede materialer, som hindrer svampevækst og ikke svækkes som følge af bakterier og mikroorganismer.

Tredjepartscertificering

Systemairs certifikat er udstedt af Synlab, som er et eksternt laboratorium i Tyskland, der auditerer i henhold til VDI 6022-1. - Tredjepartscertificering er ikke en selvfølge eller et krav i forhold til VDI. Men for os er det vigtigt at gøre det enkelt og gennemskueligt for kunderne, så de ved, at vores produkter følger retningslinjerne til punkt og prikke, fortæller salgsdirektør Bo Sterner. - Vi har mærket en klar stigning i efterspørgslen på hygiejniske ventilationsaggregater og et generelt øget fokus på hygiejne i markedet, siger Bo Sterner. - Med certificeringen giver vi kunderne sikkerhed for, at Geniox ventilationsaggregater bliver bygget i overensstemmelse med de høje hygiejniske krav i VDI 6022-1.

NYHED

ECO 360 R Ventilationsanlæg med modulerende fugt og varmegenvinding, som tilpasser sig det aktuelle behov for optimalt indeklima. Fordele • Særligt energioptimeret og tilpasset de skrappe krav i BR18 lavenergiklasse. • Yderst kompakte indbygningsmål. • Innovativ styringsplatform Optima 270 med internetopkobling som standard. • Højre/venstre funktion. • Nem montage – intet behov for kondensafløb. Læs mere om ECO 360 R på www.genvex.com/ECO360R

DET ORIGINALE, FRISKE PUST

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Exhaustos nye Living Guide

sikrer korrekt ventilering af boliger Exhausto har udarbejdet et komplet, nyt system, der løser opgaven med ventilering af boliger i etageejendomme og rækkehuse på en nem og god måde Af Henning Grønbæk, product expert, Exhausto Exhausto har udarbejdet et komplet, nyt system, der løser opgaven med ventilering af boliger i etageejendomme og rækkehuse på en nem og god måde. Vi hjælper dig lige fra idéfasen, med projekteringsforslag, levering, funktionstest og eventuelt service. På den måde sikrer vi sammen, at du afleverer en løsning, der virker. Løsningerne er veldokumenterede og stort set al dokumentation findes online på www.exhausto.dk. De viste eksempler lever alle op til kravene i Bygningsreglementet BR18 samt brandsikringen iht. DS428, og viser i en række videoer, hvordan man praktisk kan udføre løsningerne. I forbindelse med valg af systemløsning er det vigtigt fra starten at gøre sig klart,

Figur 1. Her ses oversigten over de forskellige løsningsforslag, der er tilgængelige. om projektet skal udføres med en central løsning, for eksempel ved hjælp af VEX300T, figur 2, eller decentral løsning med det helt nye produkt VEX40T, figur 3. På hjemmesiden findes en tabel, hvor fordele og barrierer for begge løsninger er gennemgået; den kan med fordel indgå i dine overvejelser, når du skal vælge løsning.

Figur 2. VEX300T er en ny serie meget kompakte varmegenvindingsaggregater, der udmærker sig ved, at alle lufttilslutninger vender opad og al service kan udføres fra fronten. Luftmængdeområde for de fem størrelser er fra 90 til 3.900 m3/h. Alle VEX300T er naturligvis Eurovent-certificeret og tilbydes med et stort antal filterløsninger.

44 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

Emhætter med automatisk skift

Som noget helt nyt kan Exhausto nu tilbyde emhætter med automatisk skift til forcering ved madlavning ud fra temperaturen på kogepladen/komfuret. Fabriano type ESL142 WER (hvid) og Fabriano type ESL142SER (rustfri) har tillige en alarmfunktion indbygget SAFE Alarm, som hele tiden overvåger temperaturen på komfuret. Ved forhøjet temperatur gives alarm, som brugeren kan afstille ved et tryk på emhætten. SAFE Alarm skal blot indstilles i forhold til komfurtype og emhættens højde over komfuret. For Fabriano type ESL142 tilbydes som tilbehør en SAFE Guard funktion, som ved meget forhøjet temperatur på komfuret ender med at slukke for strømmen til komfuret, hvis beboeren ikke selv tager hånd om problemet. Det er i dag et lovkrav i Norge, hvor man har reduceret antal dødsbrande med årsag i komfuret/ madlavning med over 50 procent. Det er absolut en funktion, der kan anbefales til ungdomsboliger, ældreboliger og demensboliger, hvor risikoen for brand som følge af uopmærksomhed er ekstra stor. Udover ovennævnte funktioner, som standard og tilbehør, har emhætten en

god emopfangsevne og er dokumenteret iht. EN13 141-3 som krævet i Bygningsreglementet.

Brandautomatik

Til en komplet løsning hører også brandautomatik med tilhørende spjæld. Vi kan tilbyde brand-/røgspjæld og røgkontrolspjæld, både rektangulære og cirkulære, samt tilhørende brandautomatik type EFG. Exhausto brandautomatik EFG er udviklet med hovedformålet at opfylde alle kravene i DS428-5, samtidig med at den er nem at installere og idriftsætte. Det er muligt, da kablingen imellem modulerne til spjæld, røgdetektorer, brandtermostater og temperatursensorer må udføres med fri topologi samt at strømforsyning til spjældene, røgdetektorer og buskommunikationen sker med et fælles to-lederkabel uden krav om skærm og parsnoning. Det er således vores håb, at systemløsningerne og en fuld produktpalette i form af VEX-aggregater, emhætter, brandspjæld, brandautomatik kan være en hjælp ved projektering af boligventilationsanlæg, der overholder BR18 og DS428 og derved forenkler arbejdet for vores kunder.

Figur 3. VEX40T udmærker sig ved Danmarks nok laveste energiforbrug, for indbygning i 600 x 600 mm skab, lavt lydniveau, left/right i ét og samme aggregat, mulighed for fugtgenvinding og integreret forvarmeflade, en lang række filterkombinationer og meget mere.

Ventilationsanlæg Et samlet koncept til boligventilation Vi gør det nemt for dig - uanset om du har et lille eller et stort projekt Send dine projekttegninger til os, så beregner vi omkostningsfrit hvilket komplet ventilationsanlæg, du bør vælge. Du får en optimal løsning der lever op til 2020 kravene og BR18.

Kontakt os på

65 994 995

Nem og enkel montering med Plug & Play og indregulering fra display uden brug af computer - det sparer tid ved montering. Også alt i tilbehør til ventilation - vi leverer fra dag til dag!

BG Burcharth Ventilation er nu BG Termic Plus Ventilation og Varme BG Termic Plus Tlf.: 65 994 995 info@termicplus.dk www.termicplus.dk

TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020 - 45

FÅ STÆRKE VÆRKTØJER

Indeklimamålinger i skyen Det er ikke en nyhed, at data kan ”smides” i skyen og tilgås, hvorend vi er. Du kan måske allerede overvåge dit hus, sætte alarmen eller tjekke temperaturen på din varmepumpe. Vi er online hele tiden, så hvorfor skulle vores måledata ikke være det samme? Af Mathias Diemer, Elma Instruments Da IOT-kommunikation til skyen i bund og grund blot er en lille dataværdi, som sendes med et fast interval, er der principielt ikke nogen begrænsning på, hvilke data der kan leveres. Med de rette sensorer de rette steder kan for eksempel fugt, temperatur, energi, lys, lyd, differens-

overskueligt interface, tilgængeligt alle steder fra, online i skyen. Det har allerede nu ført til et opgør med den klassiske tænkning om, hvad der kan og skal måles og vi ser nu måledata strømme ind fra steder, som ikke før gav mening. Pludselig er der adgang til værdier midt i byggeprocessen og midt inde i bygningsdele. Det åbner helt nye muligheder for dokumentation, skadeforebyggelse og tidsbesparelser ved bekæmpelse af for eksempel vandskade.

Hvad fremtiden bringer

tryk, vibrationer osv. måles kontinuerligt. Og det udfordrer den klassiske tilgang til måling i positiv retning. Omnisense fra Elma Instruments er et helt nyt IOT-system i skyen, som kan leveres med et væld af standardsensorer og konfigurationer, blandt andet til alle de nævnte værdier, og da det også kan konfigureres for standard analoge signaler og pulstæller, kan alle sensorer med én udgang i princippet anvendes sammen med Omnisense. Alle værdier eksporteres selvfølgelig let til en målerapport eller standard dataformat til egne rapporter i for eksempel Excel.

Et opgør med den klassiske tænkning

Ordet ”måleteknik” emmer af støvet teori og klassisk tænkning. Enhver tekniker ved, hvilke værdier der er relevante og hvad der plejer at skulle måles. Men dén kassetænkning bliver nu udfordret af Omnisense fra Elma Instruments, som kombinerer en hidtil uset mængde af muligheder i ét simpelt system. Én gateway med ét abonnement, og et væld af trådløse følere som kommunikerer med basen, giver detaljeret overblik over sites og samler mange måledata i et let og

46 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2020

Hos Elma Instruments tror vi på, at Omnisense-systemet kan være med til at hæve kvaliteten i mange processer og endda forebygge skaden, før den sker. Vi ser allerede nu systemet anvendt i alle stadier i byggeriet og overalt i industri og produktion. Også på steder vi ikke selv havde fundet på, selv i vores vildeste fantasi. En enkelt gateway giver adgang til et væld af måleværdier i op til 100 meters trådløs afstand. Ganske unikt anvender Omnisense-systemet tovejskommunikation, så for eksempel måleinterval kan ændres, også efter en sensor er muret inde i facaden. Alligevel har sensorerne mange års batterilevetid, så måledata leveres kontinuerligt og vedligeholdelsesfrit. Med færdigkonfigureret måling af et væld af parametre og med mulighed for universelle inputs, er begrænsningen i Omnisense-systemet endnu ikke fundet og nye anvendelsesområder dukker stadig op. Omnisense-systemet leveres nøglefærdigt, hvilket i vores verden betyder fuldstændigt klar til brug. Det betyder, at kommunikation, login osv. er sat op på forhånd, så systemet er ”plug and play”. Basen tilsluttes, som det eneste, en stikkontakt, og de trådløse følere, med mange års levetid på batteriet, placeres ved målepunkter. Kort efter kan du logge ind på din personlige hjemmeside og se måledata. Har du allerede Omnisensesystemet, kan du selvfølgelig hurtigt tilknytte alle nye enheder til din eksisterende konto.

Tre eksempler fra den virkelige verden Byggeelementer, isolering og træmate-

rialer, som står opmagasineret og våde på byggepladsen, er desværre ikke et særsyn. Med Omnisense-sensorer, som fås fra få hundrede kroner, ser vi systemet monteret disse udsatte steder, helt fra råmaterialer på oplagspladsen til færdige bygninger. Ofte efterlades sensorerne og leverer data også flere år efter aflevering af byggeriet. Det sikrer, og dokumenterer overfor bygherre, at følsomme materialer ikke har været uhensigtsmæssigt opbevaret og samtidig sikres entreprenøren, at materialerne der anvendes, ikke har lidt skade. Overskrides grænseværdien, sendes en besked og der kan skrides ind, før materialer ødelægges. Da sensorerne leverer data i flere år uden vedligehold, kan de også sikre konstruktionen mod for eksempel indtrængende vand. Det har allerede nu sikret nye bygninger mod kedelige følgeskader som svamp og trægulve, der rejser sig. Med små og billige, trådløse sensorer er det nu muligt at overvåge mange bygningsdele i en hidtil uset detaljegrad. Placeret i og på kritiske bygningsdele kan fugt opdages eller fødevaretemperatur overvåges, og en alarmbesked sendes, så snart en grænseværdi overskrides. Dét er noget, som kan redde store værdier, når skaden kan stoppes i opløbet, før den udvikler sig. Vandskader fra klimaændringer, opstigende vand eller et simpelt sprunget vandrør er klasseeksempler på enormt energi- og ressourcekrævende skadesbekæmpelser. At tørre isoleringsmaterialer og bygninger ud, kræver enorme mængder energi til opvarmning og gennemstrømning af tør luft. Skadesservice har hidtil ofte været tvunget ud og kontrollere tørreprocessen i bygningen med jævne mellemrum. Det kræver både mandetimer og ekstra energi for at være ”på den sikre side”, hvor man risikerer, at affugtere kører for fuld kraft unødvendigt længe. Det er nu slut med Omnisense-sensorer, som overvåger alle tænkelige parametre. Nu kan man i ro og mag sidde på kontoret og få en besked, når grænsen er nået, affugtningen kan stoppe og andre fag kan overtage bygningssaneringen.

IC-Meter Cloud© Værktøjet til prof bygningsdrift Driftsovervågning med månedsrapportering og -afregning Målt indeklima og dokumentation af faktisk brugsmønster Fokus på ventilation, varmt brugsvand, varme- og elforbrug Intern afregning baseret på målt forbrug

Kontakt os:

IC-Meter

- Telefon 23 25 75 77 - info@ic-meter.com - www.ic-meter.com

Mod fremtidens CO2 mål Hitachi Yutaki A2W varmepumper er din løsning ved: Udskiftning af oliefyr Udskiftning af naturgas Ønsker en miljøvenlig opvarmning Hitachi Yutaki kan kombineres med solvarme

A++(+)

Ahlsell Danmark ApS Salgsafdelingen tlf. 43241717 Hovednr. tlf. 43241700 ahlsellref@ahlsell.dk www.ahlsell.dk