Teknik & Miljø - september 2013 Årsmødetillæg by Teknik & Miljø - KTC

ÅRSMØDE

KTC2013 Alliancer & Samspil

KTC årsmøde 2013

ALLIANCER OG SAMSPIL – men med hvem?

Musikhuset Esbjerg 19. & 20. september

Tillæg til Teknik & Miljø September 2013

www.teknikogmiljo.dk

Tillæg Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg

Indhold Tillæg September 2013

Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk

KTC ÅRSMØDE 2013 Alliance og samspil – men med hvem?

Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 725,- + moms om året for 11 numre

QR-koden: Dit digitale program

Velkommen ved KTCs formand Torben Nøhr

Samspil og alliancer starter i eget hus

Frivillige kræfter kan bruges i alle forvaltninger

8. Lokale samspil og alliancer – et historisk rids af kommuner og borgere 10.

Opskriften på inklusion – set fra en frivilligs perspektiv

11.

Sammen sparer landmænd og Kolding tid og ressourcer

12. Landsbyer engagerer sig i egen fremtid 13.

Slagelse springer op ad rangliste som erhvervsvenlig kommune

14.

Spar udbudsomkostninger og gå i dialog!

15.

Vi skal udnytte hinandens kompetencer optimalt

17.

Vandsektoren som central aktør i klimatilpasningen

18.

Strategisk indkøb af ekspertise skaber værdi

20. Esbjerg Årsmødeby: Tæt samspil sikrer tusinder af job på havnen 22.

MainManager: Facility management stiller voksende krav til it-værktøjer

24.

Bioteria: Danske kommuner har det for fedt – det vil vi ændre på!

26.

Ditmer: Digital platform gør borgere til partnere i Hjørring

28.

KMD: Skab spillerum og effektivisering

30.

Orbicon: Fortove skal kunne håndtere ekstreme regnmængder

Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse

32.

Elbek & Vejrup: Teknisk område under konstant udvikling

34.

EnergiMidt: En tæt og ærlig dialog skaber ildsjæle

Oplag Kontrolleret af

36.

Tankegang: Informer ikke – spørg

38.

Byggecentrum: Efteruddannelse rammer kommunalt behov

Kontrolleret oplag: 2.537 eksemplarer i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Hent årsmødeprogrammet her Som sidste år er KTCs årsmødeprogram digitaliseret. Ved at scanne QR-koden her på siden, får du programmet direkte ind på din smartphone.

ISSN 1902-2654

Du kan hente en scanner til din smartphone, der hvor du plejer at hente apps.

Alliancer og samspil – men med hvem? KTC holder årsmøde under overskriften ALLIANCER & SAMSPIL – men med hvem ? Målet med årets konference er at sætte de mange muligheder for alliancer og samspil til debat og refleksion – både for at holde øje med retningen og for at kunne manøvrere i de mange alliancer og samspil, kommunerne i stigende grad indgår i. KTC skaber på årsmødet 2013 rammerne for, at KTCs medlemmer og andre nøglepersoner med interesse for det kommunaltekniske område kan være med til at drøfte de udfordringer og muligheder, alliancer mellem kommunerne og omverdenen rummer. Årsmødet er et fagligt mødested, hvor deltagerne henter inspiration til at se muligheder og drøfte de forandringer, der vil præge fremtidens kommunale service – også på det tekniske område. Vi håber, at årets konference om alliancer og samspil vil bidrage til styrket opmærksomhed på de muligheder og perspektiver, der findes i at indgå i nye allianceformer. KTC-årsmødet er en vigtig platform for netværk og kontakter mellem kommunaltekniske chefer, centrale organisationer og myndigheder samt de private rådgivere, der er en vigtig del af fagligheden og videndelingen på teknik- og miljøområdet. Vi sætter stor pris på den viden, de private rådgivere tilfører den kommunale sektor, og ser den som en væsentlig bidragyder til at nå målene, trods udfordringer med en begrænset økonomi i disse år. Vel mødt til et spændende årsmøde - vi glæder os til en spændende og inspirerende dialog med mange forskellige organisationer og interessenter.

Torben Nøhr Formand for KTC, teknik- og miljødirektør i Køge Kommune

”Årsmødet er et fagligt mødested, hvor deltagerne henter inspiration til at se muligheder og drøfte de forandringer, der vil præge fremtidens kommunale service – også på det tekniske område.”

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Samspil og alliancer starter i eget hus Der skal ikke herske tvivl om, at det er både relevant og interessant at se nærmere på kommunernes mulighed for at styrke deres samarbejde med det omkringliggende samfund. Der er dog samtidigt brug for at se selvkritisk på, hvordan vi både internt og mellem kommunerne formår at arbejde med netop samspil og alliancer. For hvor let er det at åbne sin organisation mod omverdenen, hvis ens eget system er opbygget af siloer, som kun i beskeden grad arbejder tværgående?

Af | Henrik Kolind, kommunaldirektør, Roskilde Kommune

For nylig udgav vi i KOMDIR et forvaltningspolitisk debatoplæg. Målet er, at vi i samarbejde med staten og chefgrupperne kommer i gang med at forny og forenkle styringen i den offentlige sektor. Vi ønsker et langt tydeligere helhedssyn på borgeren, en bedre inddragelse af fagprofessionelle og andre relevante aktører og en styrkelse af det politiske lederskab. Skal dette kunne lade sig gøre i praksis, skal både ledelses- og styringsmodellerne ses efter i sømmene. Ser man kritisk på Styrelsesloven, må man sige, at der er rum for forbedring. Lovgivningen trænger til at blive afluset, så oplevelsen af overstyring bliver langt mindre udtalt, og så flere borgerbehov kan vurderes og løses med lokal hensyntagen uden at skulle leve op til rigide lovkrav. Vi oplever et voldsomt styringstryk fra alle ministerier, og de mange dokumentationskrav af stort og småt stjæler mandetimer fra kerneopgaverne. Nye måder at samarbejde på – såvel internt som eksternt – kræver, at der rent faktisk er tid og overskud til at overveje, hvordan dette i givet fald kan føres ud i livet. En række nye idéer kommer selvfølgelig fra kommunalbestyrelserne eller udefra, men andre gode idéer opstår, når medarbejderne rent faktisk har tid til at se op over bunkerne på skrivebordet og tænke kreative tanker. Kreativitet og nytænkning er dog i høj grad interessebåret.

at løse opgaverne på, og såvel produktivitet som effektivitet er et landspolitisk hovedtema . Med pænt over 700.000 offentligt ansatte og godt 800.000 danskere på overførselsindkomst bliver vi nødt til at overveje vores egen status. Derfor er det indlysende, at vi også må blive skarpere på, hvordan vi sammen med private aktører kan være med til at skabe vækst – i den private sektor vel at mærke. Sat på spidsen kan man dermed sige, at nogle offentligt ansatte får til opgave at gøre sig selv overflødige. Og hvordan føles det så? Hvordan motiverer vi ledere til at afgive magt og medarbejdere til at søge løsninger med eksterne parter, hvis det kan betyde, at deres egen afdeling dermed reduceres? Ingen sidder med entydige svar på de spørgsmål, men et helt afgørende argument for at bryde med nogle af vore vaner er, at det for såvel borgere som virksomheder giver en langt bedre oplevelse at blive mødt med en helhedsbrille. Det er vores opgave at samle trådene og give tilbud, der spænder over alle borgernes behov – på tværs af forvaltninger og med eksterne samarbejdspartnere som uddannelsesinstitutioner eller virksomheder. Dermed også behovet for nye organiseringer. Vi er i fuld gang, men vi kan blive langt bedre.

En spændende udfordring eller en trussel? I de kommende år er den stramme økonomiske styring og behovet for at blive mere og mere effektive i den offentlige sektor en åbenlys overskrift. Nulvækst er et krav, vi skal finde nye og smartere måder

Har du talt med din borger i dag? Hvis vi mener ønsket om en bedre service alvorligt, går vejen gennem dialog. I borgerens liv spiller vi som kommune kun en beskeden rolle. Når der er et samfundsøkonomisk behov for, at borgeren

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Hvis vi vælger at betragte de lokale borgere som eksperter i deres egne, små bysamfund, må kommunerne i højere grad forlade skrivebordet og bevæge sig ud i de små samfund for at få nyttige input og viden, mener Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde Kommune.

i så høj grad som muligt tager ansvar for sit eget liv og selv er med til at finde løsninger på egne problemer, kræver det, at vi formår at differentiere vores indsats ud fra den enkelte borgeres forudsætninger. Der befinder sig mange andre aktører rundt omkring en borger. Hvordan vi skal forvalte og sætte rammerne kan kun forbedres, hvis vi styrker indsigten i borgernes behov gennem tættere samarbejdsrelationer med civilsamfundet og virksomhederne. Inddragelse af civilsamfundet spiller dog også mange andre roller. Et eksempel kunne være ønsket om at skabe vækst i mindre bysamfund. Betragter vi de lokale som eksperter, stiller det samtidigt spørgsmålstegn ved vores egen rolle. Og det stiller krav til, at vi i højere grad forlader skrivebordet og bevæger os ud blandt de mennesker, vi arbejder for. Det har vi taget fat på i Roskilde, hvor der pt. kører flere parallelle innovationsforløb i landsbyer – efter ønske fra byrådet. Det såkaldte zebraby-projekt handler om at få de lokale selv til at komme med idéer til, hvordan der kan skabes øget vækst og trivsel i deres landsby. En gruppe af politikere og embedsfolk har gennem møder og workshops søgt dialog med borgere, foreninger, frivillige, virksomheder og andre aktører, men det helt afgørende for projektet er, at det er lokalsamfundet selv, som skal definere og drive de nye initiativer. De første erfaringer viser tydeligt, at der ligger et kæmpe uudnyttet potentiale i at turde slippe tøjlerne. Ydermere kan dette også være med til at styrke politikernes lokalforståelse og understøtte ønsket om, at de politiske beslutninger tages på så oplyst et grundlag som muligt.

Best pratice og politisk lederskab Som Effektivitetskommissionen netop har sat streg under, ligger der samtidigt et stort besparelses- og effektiviseringspotentiale i at lære af de bedste. Ikke en overraskende nyhed, men igen noget der minder om, at vi skal styrke vores kommunikation mellem alle lag, alle myndigheder og alle dele af samfundet. Det handler ikke kun om målbare resultater. Det handler også om færre mål, tydeligere ledelse og langt mere forpligtende og professionelle samarbejder både internt og eksternt. Hvad borgerne opfatter som god service, er ikke nødvendigvis målbart, og det er helt afgørende, at fagprofessionernes hands on erfaringer med borgerne også bringes i spil, når vi diskuterer succeskriterier. Hvordan skal fremtidens ældreomsorg eksempelvis se ud? Opgaven er så stor, at behovet for at trække på hinandens erfaringer er stigende. Jo mere gavn, vi kan få af hinandens erfaringer, jo bedre. Uden dog nogensinde at glemme, at vi er underlagt en politisk organisering, hvor vi bedst muligt skal styrke og udvikle det politiske arbejde og kommunalbestyrelsernes lederskab. Vores rolle er helt grundlæggende at understøtte et demokratisk samfund. Båret af lokalpolitisk fællesskab, borgerinddragelse og en stilfærdig erkendelse af, at vi som myndighed ikke nødvendigvis er dem, der ved bedst.

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Frivillige kræfter kan bruges i alle forvaltninger Frivilligrådet besøgte sidste år London for at lære mere om, hvordan man inddrager frivillige kræfter i skabelsen af fælles goder. Det var midt under de paralympiske lege, og byen var fuld af frivillige i gule og orange veste, som hjalp til under den store begivenhed. Faktisk var der under de paralympiske lege hele 70.000 ”games makers”, de frivillige, som overalt bidrog til en effektiv afvikling og fantastisk stemning ved legene.

Af | Vibe Klarup Voetmann, formand for Frivilligrådet og direktør i PsykiatriFonden

Frivillige i fuld aktivitet i Varde Sommerland.

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Under legene blev der brugt otte millioner timer på selve indsatsen – og nok så vigtigt 1,2 millioner timer i uddannelse til opgaven. Mens vi besøgte London, spadserede vi gennem Thornhill Bridge Community Gardens, der er en af mange små parker, som frivillige tager sig af for fællesskabet. Sammen med de paralympiske lege er her to billeder på – et stort og et lille - hvordan frivillige kræfter af lyst indgår i at løfte en fællesskabsopgave. Community gardening er blevet en trend i England – og er også på vej i Danmark. I Danmark ser vi, hvordan f.eks. Landdistrikternes Fællesråd arbejder med at sprede ideen med landsbypedeller; som regel ældre medborgere, der meget gerne vil arbejde frivilligt med at sørge for, at deres lokalområde ikke forfalder og tager sig pænt ud. Vi har også set, hvordan Realdania sammen med DR formåede at få stor bevågenhed og frivillig deltagelse i programrækken og konkurrencen ”Byg det op” om indretning af byrum. Det, der er på spil nu, er en reformulering af vores velfærdssamfund. Vi er kommet til i de seneste 20-30 år at professionalisere stadigt flere relationer mellem mennesker. Fordi vi som samfund har ønsket, at alle skulle have lige og enslydende ret til hjælp. I den bedste mening. Men en

betydelig bi-effekt er blevet en mastodont af en velfærdsstat, og i mine øjne er unødigt mange relationer blevet nogens arbejde. Måske er det ok at kigge på, om civilsamfundet kan bringes på banen igen. Måske er det ok at foreslå at naboskab, frivillighed og filantropi igen får en værdig plads i måden, vi tænker velfærd og hjælp på. Uden at det partout er et knæfald for minimalstaten, hvor alt herefter er overladt til os selv. I Mandag Morgens Ressourcedanmark ser vi en lang række eksempler på, hvordan kommuner og civilsamfund sammen skaber ny velfærd båret af innovation og nysgerrighed. Jeg tror, en af de store udfordringer for både kommuner og frivillige organisationer bliver at gå til samskabelse med et nyt mindset. En udfordring for kommunerne bliver at slippe kontrollen og den gamle styringslogik og skabe reelle platforme, hvor begge parter møder hinanden ligeværdigt. De frivillige organisationer, tror jeg, skal arbejde med at vende sig ud mod verden og reelt turde kigge på kommunen som andet og mere end en mulig kilde til finansiering. Sammen skal vi løse problemer og skabe nye muligheder sammen med borgerne. En vigtig pointe er også, at frivillighed ikke er gratis. Det viser eksemplet ovenfor med 1,2 millioner timer uddannelse inden legene i London. Det siger noget om, at vi

ikke skal forvente, at de frivillige bare dukker op og går i gang med at løse velfærdsopgaver. De skal både ville og kunne. Der skal investeres i indsatsen. I, at den kan løftes og giver mening. I den frivillige verden vil jeg opfordre til, at vi sætter ind og styrker vores evner til at lede samskabelsesproceser. Vi vil forsøge at opbygge en kapacitet til at lede flere frivillige og lede samarbejsrelationer med kommuner og lokale institutioner. Jeg håber, kommunerne vil gøre det samme.

Et frisk pust! Vej- og trafiksektoren har de spændende og vigtige opgaver, der har betydning for klima, miljø og vækst. Men ved de unge det?

Vil du vide mere? Kontakt centerleder Synnøve Klitgaard

Viadania er markedspladsen, hvor du kan få kontakt til de unge. Vi markedsfører dine praktikpladser og studenterjobs. Det gør det nemmere for dig og giver et frisk pust til din afdeling eller virksomhed. Bliv medlem nu og støt Viadania – for fremtidens skyld.

Telefon Mobil

7244 7196 2010 1408

Center for flere trafik- og anlægsingeniører, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, info@viadania.dk, www.viadania.dk

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Lokale samspil og alliancer

Et historisk rids af kommuner og borgere Småt var engang smukt. Er stort nu stygt? Peter Bogason sætter mange års udvikling på spidsen og opfordrer til styrket dialog mellem borgere og kommuner.

Af | Peter Bogason, Bogason Consulting

De danske kommuner blev skabt i 1840erne, før grundloven, og de små sognekommuner var i et vist omfang afhængige af præsten som lokal, statslig embedsmand. Købstædernes borgmestre var udnævnt af kongen. Men grundlovens nye, folkevalgte Rigsdag medførte en svækkelse af kongemagtens stat og dens forhadte embedsmænd. Privilegier og statsregulering blev stærkt reduceret i perioden indtil 1870, præsten mistede sin position i det lokale politiske liv, og i det civile samfund kom der en opblomstring af de såkaldte associationer, som vi i dag vil kalde foreninger. Nogle blev brugt politisk til fri debat, men de fleste fik en økonomisk betydning. Man kan nævne sparekasser, kreditforeninger, forsikringsinstitutioner, brugsforeninger, sygekasser og arbejdsløshedskasser. Senere kom andelsbevægelsen og fagforeningerne. Denne organisering betød meget for den lokale, økonomiske udvikling, og den var på det ideologiske plan stærkt støttet af Rigsdagen, specielt Folketinget. Politikerne så associationerne som et led i frigørelsen fra den enevældige stats centralisme, regulering og indblanding. Og for kommunernes vedkommende opfattede datidens liberale politikere dem som et led i udviklingen af asso-

Peter Bogason er tidligere professor i offentlig forvaltning og arbejder nu som konsulent og forfatter.

ciationer. Især de små sognekommuner blev opfattet som et led i decentralisering, selvbestemmelse og ansvarliggørelse af lokalsamfundene. Lidt sat på spidsen så man kommunen som en af mange lokale associationer, der alle bidrog til at få lokalsamfundene til at fungere hensigtsmæssigt. Småt var smukt! Den økonomiske vækst på landet var drevet af de mange andelsmejerier, andelsslagterier og andre økonomiske samarbejder mellem producenterne. Forbrugerne organiserede sig i brugsforeninger og sikrede sig i sygekasser. Sognekommunerne sørgede for lov og orden, skoler og et minimum af social sikring.

Svært at genkende Et medlem af datidens sogneråd ville ikke kunne kende sit sogn i året 2013. Den lokale produktion er forsvundet sammen med husmændene, der er ofte kun en enkelt gård tilbage, og den producerer kun et enkelt produkt, det være sig korn, svin eller kvæg. Det lokale, mangfoldigt produktive samfund er væk, og landsbyen affolket om dagen: de voksne er på arbejde i de større byer, og børnene er i skole eller på institution, også i de større byer. Købmand, bager, slagter, brugs og smed er forsvundet sammen med forsikringsinstitutioner, sygekasser og andre økonomiske associationer. Der er med andre ord igen blevet centraliseret. De lokale aktiviteter er reguleret af staten i et omfattende regelværk, som grundlovens fædre næppe i deres vildeste fantasi havde fundet muligt. Kommunernes antal er reduceret, og det er vanskeligt stadig at tale om lokalsamfundets selvbestemmelse og ansvar. Kommunen er til gengæld til stede og er inddraget i en mængde opgaver, som før i tiden blev klaret af beboerne i lokalsamfundet eller var ikke-eksisterende: formidling af arbejde; pasning, transport og hjælp til børn, gamle og handicappede; offentlig transport;

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

kulturformidling og aftenundervisning; sundhedspleje og genoptræning; affaldshåndtering og miljøtilsyn; regulering af alle former for bygning; erhvervsudvikling; adgang til idrætsfaciliteter. For ikke at tale om en omfattende social og økonomisk understøttelse af individer og familier, der har behov. Foreningslivet er imidlertid ikke helt forsvundet, der er stadig en solid underskov af samarbejde mellem borgerne, organiseret af frivillige organisationer. Men i dag er de økonomiske samarbejder stort set forsvundet eller i hvert fald centraliseret så meget, at det lokale engagement er forsvundet: andelsmejeriet er blevet til ARLA, slagteriet til Danish Crown, sparekassen opkøbt af en bank, sygekassen overtaget af kommunen, arbejdsløshedskassen har mistet arbejdsformidlingen, osv. osv. Tilbage står lokale foreninger, hovedsagelig rettet imod idræt og kultur, og en del lokale borgerforeninger. Der er desuden foreninger knyttet til handicappede, ældre og folkeskolen, men de er nationalt organiserede. Med andre ord: hvor kommunen i sin oprindelse var en lille, lokal organisation blandt mange og havde en begrænset opgaveportefølje, er den i dag blevet stor, stærkt dominerende med mange opgaver, og den er vokset ud af det lokale tilhørsforhold. Det samme er sket med mange af datidens associationer.

Nye muligheder Småt var smukt. Er stort stygt? Lad os holde os til kommunerne. Ud fra en demokratisk synsvinkel kritiseres de store kommuner for at være kommet på afstand af vælgerne. Set med fortidens øjne er det utvivlsomt rigtigt, men man skal ikke se bort fra, at der i mellemtiden er opstået en række nye kanaler, som borgerne kan bruge til at få indflydelse på de kommunale aktiviteter. Det er de mange brugerbestyrelser, råd og nævn, forskellige bestemmelser

om høring af borgere (f.eks. lokalplanlægning) og et omfattende klagesystem. Der er altså nye kontaktmuligheder. Hvis man skal diskutere, hvem der yderligere kan indgås i samspil med, evt. i form af alliancer, må man bl.a. arbejde videre med kontakter til borgere og brugere. De ovennævnte kanaler er naturligvis oplagte, men hvis de skal bidrage konstruktivt udover dette at støtte driften og institutioner og opfylde lovkrav om høring, må kommunerne arbejde mere aktivt med lokalsamfundenes borgere for at udnytte kontaktfladerne til fælles bedste. “Fælles bedste” skal her forstås som noget, der kan forbedre borgernes medbestemmelse i de mange lokalsamfund, som i et vist omfang kan føle sig overkørt af den nye storkommune. Bedre kontakt er også til gavn for kommunens politikere og embedsværk. Kommunerne bør derfor overveje at styrke de direkte forbindelser til lokalområderne ved at oprette lokaludvalg. De findes nogle steder, med meget forskellige kompetencer. Men ud fra en lokalsamfundsvinkel er det oplagt, at de hovedsagelig skal beskæftige sig med nærområdets forhold: lokalplaner, lokal udvikling, veje og transport, og miljøforhold. Den konkrete udformning er det op til kommunerne at finde - i samarbejde med repræsentanter for lokalsamfundene. Der er en del erfaringer at trække på fra de kommuner, der har lavet forsøg med lokaludvalg, og kommunerne må overveje, hvad de vil lægge vægt på i den videre proces på at styrke lokalsamfundene til at videreudvikle den medbestemmelse og ansvarlighed, der skabtes i lokalsamfundet via 1800-tallets associationer. Historien kan ikke gentages, men der er stærke rødder til at opnå succes.

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Opskriften på inklusion – set fra en frivilligs perspektiv Der er indlysende fordele i at inddrage frivillige i kommunernes opgaver. Men det kræver rummelighed og tolerance.

Af | Lars Henriksen, næstformand, Vandpleje Fyn

Inklusionsbølgen har ramt Danmark med fuld kraft som følge af recessionen og kommunalreformen. Hvilken lykke set fra en frivilligs synspunkt. For syv år siden var det svært at få en selvfed teknisk forvalter fra amtet, der svømmede i midler (set med nutidens øjne) eller en kommunal arbejder, der kom frisk fra universitetet, til at lytte eller tage de frivillige seriøst. De forstyrrede egentlig bare ens store naturprojekter og ”stjal” ens dyrebare tid med trivielle små pjatterier. En grov generalisering - ja i nogle tilfælde, men ikke desto mindre var det virkeligheden mange steder.

Indlysende fordele Der er flere indlysende fordele ved at inkludere de frivillige i forvaltningen udover den gratis arbejdskraft. Deres netværk er som regel bredt og vidt rækkende og giver flere indlysende fordele. En lettere og mere problemfri kommunikation med lokal samfundet, som forenkler sagsgangen og sparer tid. Tilgangen til andre ressourcer og andre instanser kan i visse tilfælde bliver mere direkte og dermed mindre tidskrævende. Samspillet med medier og politikere kan kraftigt udvides igennem de frivilliges forbindelser eller i det mindste med de frivillige som katalysatorer. De kan åbne døre til andre fonde og ressourcer, som diverse forvaltninger ellers ikke har nogen umiddelbar adgang til. De har adgang til gratis eksperthjælp og rådgivning, som det offentlige skal betale for. De kan være med til at øge den mediemæssige bevågenhed på en specifik kommunal forvaltning og dermed styrke dennes position i den barske budgetfordelingskrig. Fordelene er mange, udfordringerne ligeså. Forskel på ansatte og frivillige På mange måder er der ikke stor forskel på, om man har med frivillige eller ansatte at gøre. Den gyldne opskrift står at læse i den righoldige litteratur om ledelse, hvor vigtigheden af begreber som medindflydelse, medansvar, respekt og anerkendelse ofte fremhæves som helt essentielle. Den store forskel er, at ansatte bliver aflønnet og derfor indlysende nok er underlagt et større afhængighedsog nødvendighedsforhold. De er modtagelige over for en ledelsesstil med gulerod som lokkemiddel og angsten for at miste jobbet som grænsesætning og motivation. Disse mekanismer er i sagens natur

Kommunale ledere må indse, at samspillet med frivillige kræver mere tolerance og fleksibilitet end samspillet med ansatte, mener Lars Henriksen, der er frivillig i Vandpleje Fyn - en sammenslutning af foreløbigt 28 fynske foreninger under Danmarks Sportsfiskerforbund.

uholdbare i samspillet med de frivillige. En begavet ildsjæl (ønskemålgruppen), som er faglig velfunderet, egenrådig og rasende motiveret, gider ikke blive mødt med arrogance, ligegyldighed eller autoritær lederattitude. Sådanne ildsjæle giver deres dyrebare fritid stjålet fra familierne derhjemme til systemet og forventer derfor som minimum respekt og ligeværd igen. Ildsjælene er den store drivkraft i det danske foreningsliv og de frivillige organisationer. Det er derfor helt afgørende og nødvendigt for en velfungerende inklusion at pleje disse ildsjæle og opbygge et tæt og tillidsfuldt forhold til dem. Det kommunale system må se i øjnene, at frivillighed har ændret sig fra at være en nødvendig kommunal pligt til at være et nødvendigt økonomisk supplement. Det bliver nødt til at gøre op med dets berøringsangste bureaukrati og forsigtighed, blive mere tolerant, fleksibel overfor småfejl og uortodokse og farverige samarbejdspartnere. Dette kræver større rummelighed, mere tid og en langt mere opsøgende og ligeværdig indstilling til de frivillige og deres uegennyttige arbejde for lokalsamfundet. Skal man lefle for og kysse de frivilliges fødder - ja langt hen af vejen. I hvert fald de kvalificerede ildsjæle.

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Sammen sparer landmænd og Kolding tid og ressourcer Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) og Kolding Kommune har i en årrække haft et godt samarbejde, som har vist sig særdeles nyttig i krisetider, hvor uenigheder om miljøgodkendelser, vandplaner, randzoner og andet fylder i den offentlige debat. Af | Lars Schmidt, sektionsleder, Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) og Bent Mouboe, miljøchef, Kolding Kommune

Med indførelsen af VVM direktivet i 1999 og skærpelsen af miljøreglerne generelt, begyndte Kolding Kommune og de daværende amter at stille skrappere miljøkrav til landbrugserhvervet. I det nye krydsfelt begyndte uenigheder og konflikter at blusse op. I KHL så vi to muligheder: Konflikt eller dialog – vi valgte heldigvis det sidste. Isen blev for alvor brudt, da Kolding Kommune og KHL sammen søsatte et fælles projekt med ansættelsen af en biolog, der primært skulle arbejde med udviklingsplaner for landbruget for at sikre, at produktion, naturbeskyttelse og naturpleje kunne gå hånd i hånd. Det blev startskuddet til et årelangt tæt samarbejde, der gradvist har udviklet sig og fungerer fortrinligt den dag i dag.

Vigtigt at have respekt for hinanden Vi accepterer som præmis, at vi kan være rygende uenige i en sag og stadig have et godt samarbejde i en anden. Det kræver, at begge parter respekterer hinandens roller. Spørgsmålet om, hvad der skal veje tungest, beskyttelse eller benyttelse, eller hvordan lovgivning og afgørelser skal fortolkes, er vi ikke altid enige om, og skal heller ikke være det, men grundlæggende har vi flere sammenfaldende interesser, nemlig vækst, miljøbeskyttelse samt mere og bedre natur.

Som kommune skal vi kunne tåle at blive udfordret, og vi skal være åbne overfor, at der inden for den lovgivningsmæssige ramme er et skønsmæssigt råderum og turde bruge det. Som landbrugsforening skal vi have respekt for, at der er en grænse for, hvor langt kommunen kan strække sig, men også at ændringer tager tid. Begge parter er enige om, at det er mere givende at samarbejde end at være i ”konflikt”, og det kan også betale sig. Uden at vi umiddelbart kan måle på det, er vi overbeviste om, at samarbejdet sparer tid og ressourcer. Den gode dialog på flere niveauer skaber forståelse, ansvarlighed, arbejdsglæde, imødegår klagesager og giver ofte en hurtigere og mere smidig sagsbehandling. Landmændene profiterer af dette, når kommunen ved nye ansøgninger nærmere opleves som sparringspartner end rigid myndighed. Ved dialog søger vi i fællesskab løsninger, som både favner miljøbeskyttelsen og landmandens ønsker til rentabel drift.

Dialog og samarbejde sat i system Samarbejdet er sat i system. Kommunen deltager med politikere og embedsmænd i KHL`s årlige generalforsamling. Der holdes flere årlige dialogmøder mellem kommunen og KHL, hvor de højaktuelle nationale og lokale problemstillinger drøftes i et åbent forum, og viden og synspunkter udveksles og eventuelle fælles tiltag aftales. Men møder gør ikke dialogen alene. Det handler også om at vi fra ledelses side understøtter vores medarbejdere i, at det er dialog, der er tilgangen, og at vi skal være åbne overfor at gå nye veje. Når kommunen har behov for at komme i dialog med mange landmænd og lodsejere på en gang, eller KHL har behov for at informere sine medlemmer om højaktuelle emner, har vi ved flere lejligheder med succes og stor deltagelse arrangeret fællesmøder i landbrugsforeningens lokaler, hvor lodsejerne føler sig på hjemmebane. Vores efterhånden lange tradition for et godt samarbejdsklima har vist sig afgørende, når nationale bølger går højt, og man fristes til at barrikadere sig i hver sin lejr - her kan vi slet ikke lade være med at stikke hovederne sammen for at afklare og drøfte, hvad vi er enige og uenige om.

Møde i ”felten” med folketingspolitikere arrangeret i fællesskab. Foto: Niels Juhl.

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Landsbyer engagerer sig i egen fremtid Esbjerg Kommune har siden 2009 udarbejdet udviklingsplaner for 20 landsbyer, og efter de sidste planers færdiggørelse i foråret 2013 tegner processen og hele idéen bag landsbyplanerne sig til at være en stor succes. Både i forhold til resultat og til samarbejdet mellem landsbyernes borgere og kommunens politikere og administration. Af | Steen Gelsing, landskabsarkitekt, Esbjerg Kommune

Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har derfor ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser. Et af hovedmålene med planerne er, at der bliver sat fokus på de lokale styrker og udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og dens særlige karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys særpræg. Lige fra begyndelsen af samarbejdet med lokalrådene, har det været et mål, at planernes form og indhold bliver et godt grundlag for lokalråd og borgergrupper i lokalsamfundene, som de selv kan bruge til at søge penge til realiseringen af projekterne.

Arbejdsprocessen Esbjerg Kommune har rigtig gode erfaringer med borgerinddragelse i sine udviklingsprojekter, så det har lige fra starten været naturligt, at landsbyerne skulle være aktive medspillere. Hver landsbyplan, som det typisk har taget et år at lave, er blevet til i et udviklingssamarbejde mellem den enkelte landsbys lokalråd, planlæggere fra Esbjerg Kommune, samt to eksterne konsulentvirksomheder, der også har stået for den rent fysiske udarbejdelse af planerne. Esbjerg Kommune begyndte processen med store workshopmøder i landsbyernes forsamlingshuse, hvortil hele landsbyen var inviteret.

Konsulenterne har efterfølgende bearbejdet de indkomne ideer og visioner, og landsbyplanerne er undervejs i forløbet fremlagt og diskuteret med følgegrupper. Følgegrupperne har holdt deres baglande orienteret ved bl.a. informationsmøder i forsamlingshusene, og de fleste har gjort brug af landsbyernes egne hjemmesider kombineret med opslag i den lokale brugs. De godkendte landsbyplaner er til sidst blevet præsenteret ved store borgermøder, hvor flere af landsbyerne straks på mødet har nedsat arbejdsgrupper til at stå for realiseringen af idéerne. Alle 20 landsbyer er nu i gang med at få realiseret idéer - nogle flere end andre.

Foto: Kim Thorsen

Landsbyplanens betydning for Vester Nebel

Af Marianne Schmidt, medlem af Vester Nebel Sogns Lokalråd Vi gik aktivt ind i arbejdet med Esbjerg Kommune om at få lavet en landsbyplan for vores by, da vi fik tilbuddet. På workshopmøderne har vi været over 60 aktive deltagere, og idéerne og forslagene var mange. Det afspejler sig også i den færdige landsbyplan, som vi nu målrettet går efter at få ført ud i livet. Samarbejdet med kommunen har været udbytterigt, og vi oplever, at kommunen nu er mere opmærksom på os, og at vi kommer lettere igennem med vores idéer. Et af vores store ønsker i Landsbyplanen var at få etableret noget natur tæt ved byen. Vi var så heldige, at vi kunne få lov til at plante skov på et stort kommunalt jordstykke lige i byens rand, mod at vi selv stod for den videre drift. Alle træerne fik vi doneret af Dansk Planteskoleejerforening, og vi samledes en efterårsdag lidt over 100 folk fra byen og fik plantet over 9.000 træer i vores nye skov, som den var skitseret i Landsbyplanen. Landsbyplanen er et godt udviklingsredskab og vi er i fuld gang med at få samlet penge sammen til de næste projekter, som blandt andet omfatter motions- og legeudstyr i skoven.

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Tegnestuechef Jørgen Raagart fra EBK HUSE A/S er en af flere erhvervsledere, der sætter pris på, at Slagelse Kommune har forkortet sagsbehandlingen af byggetilladelser betydeligt. Foto: Christina Kabel.

Slagelse springer op ad rangliste som erhvervsvenlig kommune Slagelse Kommune har haft 60 medarbejdere på skolebænken hos Syddansk Universitet for at blive bedre til erhvervsservice. Sammen med bl.a. en EU fundraiser og ikke mindst et kulturskift i forvaltningen har det gjort kommunen mere erhvervsvenlig.

Af | Christina Kabel, Christina Kabel Kommunikation & PR Aps.

I foråret 2011 lavede Slagelse Kommune en tilfredshedsundersøgelse, som viste at 77 procent af virksomhederne havde et ”positivt” eller ”meget positivt” indtryk af den service, de havde fået. Men også, at kommunen havde en udfordring med sagsbehandlingstider og sager, som kører på tværs af flere afdelinger. Det fik bl.a. kommunen til at lave ”En indgang for virksomhederne”, hvor de bare skal henvende sig ét sted. Og 60 nøglemedarbejdere, som møder virksomheder i dagligdagen, har været igennem et udviklingsforløb i erhvervsservice: Et ambitiøst samarbejde mellem Slagelse Kommune og Syddansk Universitet, med ni kursusdage i bl.a. ”God og dårlig kommunikation i sagsbehandling” og fire turnusdage rundt i de andre afdelinger. For centerchef for Teknik og Miljø, Flemming Kortsen, har det været lidt af en øjenåbner. - Jeg er virkeligt blevet overrasket over, hvor gode vores medarbejdere er til at se løsninger og muligheder. Det har vi som chefer måske ikke været helt gode nok til at få frem tidligere. Det er et helt kulturskifte, som er godt i gang, siger han. Flemming Kortsen var også glad for turnusordningen: - Det har givet en gensidig respekt og tillid til andre medarbejdere og en bedre forståelse af, hvad bl.a. en byggesag eller en miljøsag indebærer. Og det var spændende at opleve, hvordan Jobcenteret arbejder med virksomhederne og har lavet partnerskabsnetværk.

Hjælp til svære EU ansøgninger Som en del af arbejdet med at blive mere erhvervsvenlig har alle større virksomheder også fået en fast kontaktperson i kommunen, og der bliver nedsat hurtigt arbejdende task forces, der kan tage sig af særligt vanskelige sager på tværs af afdelinger. Der er også ansat

en medarbejder med speciale i fundraising, som vejleder virksomheder i at søge fonde og EU-tilskud. - Det er en erhvervsservice, som du ikke får mange andre steder. Og for mange små og mellemstore virksomheder som os, er det en opgave, som vi ikke selv har kompetencer til at løfte, men som kan gøre en umådelig forskel for os, forklarer Peter Thorn, direktør i Westrup A/S, der producerer maskiner til frø- og kornbehandling og har 130 ansatte i Slagelse.

Succes med straks tilladelser Utilfredsheden med sagsbehandlingstiden har kommunen arbejdet på ved bl.a. at indføre straks behandling af ukomplicerede byggesager på tre arbejdsdage. - Tidligere kunne det tage op imod seks uger at få en byggetilladelse til et sommerhus i Slagelse Kommune, så det er et rigtigt fint initiativ. Specielt i de her tider har ingen lyst til at udskyde arbejdspladser eller omsætning, bare fordi vi må vente på en byggetilladelse, siger tegnestuechef Jørgen Raagart fra EBK HUSE A/S - en af landets største fritidshusproducenter, som bygger 130 huse om året. Det er hovedsageligt fagfolk, som bruger straks behandling, og da de står for ca. 75 procent af alle byggeansøgningerne kan det mærkes. - Det giver dem en bedre service, og samtidigt skal vores medarbejdere bruge mindre tid på sagsbehandlingen, så det er en ren win-win situation for alle, forklarer Flemming Kortsen. I 2013 undersøgelsen fra Dansk Byggeri gik Slagelse Kommune fra en 51. plads til en 16. plads i erhvervsvenlighed.

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Spar udbudsomkostninger og gå i dialog! Udnyt muligheder i udbudsreglerne og gå mere i dialog med tilbudsgivere. Det vil gøre hverdagen lettere og sandsynligvis også billigere for kommunerne, opfordrer rådgivende ingeniører.

Af | Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

Mindst 340 mio. kr. eller det, der nogenlunde svarer til to spritnye folkeskoler, bruger de rådgivende ingeniørvirksomheder på at afgive tilbud. Det viser FRI’s Brancheundersøgelse for 2012. Det er et ufattelig stort beløb. En udgift, der ikke skaber væsentlig ekstra værdi, hverken for rådgiverne, for indkøberne eller for samfundet. Det tal skal ned – for det er tydeligt for enhver, at beløbet ikke står i et rimeligt forhold til de gevinster, der opnås ved udbud. FRI hører jævnligt om skrækeksempler, hvor opgaver ned til 200.000 kr. sendes i EU-udbud – et stort og omkostningstungt apparat. Vi ser også opgaver under EU’s tærskelværdi blive udbudt i offentligt udbud, hvor 20-30 virksomheder eller flere bruger tid på at regne, beskrive og samle dokumentation – for alle, undtagen den vindende virksomhed, er det en tabersag. I de allerværste eksempler viser simpel hovedregning, at der er brugt flere penge blandt de bydende på at afgive tilbud end det samlede honorar til den vindende. Det er samfundsøkonomisk uholdbart og en belastning – også for kommunerne.

Skab projekter med større værdi Kommunerne vil gerne have et smidigt udbudssystem og i dialog med rådgiverne. Så derfor er FRI’s anbefaling, at bygherrerne udnytter de muligheder, som udbudsreglerne faktisk giver. Der er mulighed for at skabe projekter med større værdi for bygherren og Læs også: ”Gode Råd om Udbud” en pjece fra FRI med råd om udbudsreglerne. ”Effektiv prækvalifikation” udgivet af Værdibyg med råd om at begrænse dokumentation, bruge standardmaterialer og være specifik i opgavebeskrivelsen. ”Offentligt indkøb af videnrådgivning” en publikation udgivet af DI Videnrådgiverne.

samtidig spare transaktionsomkostninger, ved at følge reglerne – også i forhold til dialog med de bydende. Rigtig mange af de kommunale udbud vedrører sager under tærskelværdien på knap 1,5 mio. kr. Og selv når der er tale om udbud under annonceringspligten, dvs. 500.000 kr. – afholdes der store forkromede udbud. Men til glæde for hvem? Hvis der er tale om mindre indkøb, bør kommunerne overveje gevinsten ved konkurrenceudsættelse. Og hvis det fra politisk side er bestemt, at alle udbud – uanset hvor småt - skal konkurrenceudsættes, så indhent underhåndsbud fra et par stykker for at sikre, at prisen er fornuftig. Kort sagt: Keep it simple! Alternativt kan kommunen indgå rammeaftaler af begrænset varighed for mindre opgaver, hvor der udvælges to eller tre rådgivere til at løse opgaverne. Hvis der er en rangordning, kan opgaverne tildeles direkte samtidigt med, at udbudspligten er overholdt. Det vil gøre hverdagen lettere og sandsynligvis også billigere for mange kommuner. Og man skal huske, at kommunen ikke er tvunget til at benytte rammeaftalen, men hvis virksomheden får stillet en given omsætning i udsigt, så vil priserne blive endnu mere fordelagtige. Herudover vil man kunne opnå den personlige relation til sin samarbejdspartner, som mange savner. Husrådgiveren kan genopfindes, uden at bryde udbudsreglerne.

Få forventninger på plads Endelig bør kommunerne blive bedre til at udnytte muligheden for dialog med tilbudsgiver, så forventningsafstemningen er på plads, og de gode ideer kommer på bordet. Så længe udbuddet holder sig under tærskelværdien, er der mulighed for forhandling. Formkravene under annonceringspligtsreglerne er særdeles løse, og der er ikke nogen formkrav for opgaver under 500.000 kr., så kommunerne kan i de mindre sager drøfte løsninger med de bydende. Det kan være en stor hjælp for begge parter. Så opfordringen er: Udnyt de muligheder, som udbudsreglerne giver – og lad være med at være så bange for klagesager. Det skal nok gå!

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Vi skal udnytte hinandens kompetencer optimalt Kvaliteten af samarbejder mellem det offentlige og private er svingende. Der er derfor brug for at finde nye modeller, der sikrer kvalitet og afstemning af gensidige interesser.

Af | Marianne Spang Bech, formand for KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetenceudvikling og Organisation samt Centerchef for Center for teknik & Miljø, Faxe Kommune

Omlægninger, forandringer og organisationsændringer i offentlige institutioner er ikke længere ”en by i Rusland”, eller noget det sker hvert 20. år. Økonomiske udfordringer og stramme budgetter er hverdag for flertallet af landets kommuner og sætter organisationerne under pres. De hyppige og ofte nødvendige forandringer har konsekvenser for arbejdsgange, kompetencer og ressourcer i forhold til udefrakommende krav til den offentlige service. Et eksempel herpå er DIs og Dansk Byggeris målinger af kommunernes kvalitet i rangeret orden. Sagsbehandlingstider sættes under lup, og afgørelser er ikke længere et punktum på en sag. Forventningerne fra borgere og erhvervsliv er mangfoldige og stiller krav til kompetencer, prioriteringer, synlighed, hurtige beslutninger og ikke mindst forandringsparathed hos både ledelse og medarbejdere. Kommunernes kerneopgave er ikke længere let at definere, mange har en mening om, hvad det offentliges kerneopgave er. Med de offentlige personalereduktioner forsvinder vigtig viden, og tiden, hvor der var både rum, tid og tilstrækkelig med personale og kompetence til at løse opgaverne, er forbi. Samtidig bruger kommunerne konsulenter som aldrig før, teknik- og miljøområdet konkurrenceudsættes konstant, også i kraft af udbudsregler, og kommunerne indgår i samarbejder med det private – OPP og OPI.

udfører fra rådgiverbranchen. Eksempler på mindre gode erfaringer fra det offentlige er, at rådgiver/konsulent ikke har udført et arbejde af en tilstrækkelig kvalitet, at ydelsen er blevet dyrere end aftalt på grund af merydelser, og at medarbejdere fra det offentlige trods bestilling af konsulent, skal indgå i en stor del af konsulentopgaven og dermed stille yderligere ressourcer til rådighed. Rådgiverne oplever, at kommunerne ikke i tilstrækkelig omfang beskriver ydelser og forventninger til opgaveløsningen og resultatet af samarbejdet, og dermed bliver opgaven mere omkostnings- og ressourcekrævende end forventet. En vigtig opgave i den kommende tid vil derfor være at sætte fokus på at udvikle modeller og løsninger til at sikre en nødvendig kvalitet i samarbejdet mellem det offentlige og private rådgivere, som sikrer en tilstrækkelig afstemning af forventninger uden unødig brug af ressourcer, hverken i det offentlige, det private eller samfundet som helhed.

Bruger vi hinanden rigtigt? Men bruger vi hinanden rigtigt, når vi indgår samarbejder og kontrakter mellem det offentlige og det private? Får vi et sundt udbytte af samarbejdet? Har begge parter vundet ved dette samarbejde – samfundsmæssigt? Det er store spørgsmål, som ikke nødvendigvis kan besvares på stående fod. Hertil er der for mange erfaringer på området i både rådgiverbranchen og i det offentlige, og mange faktorer spiller ind. Gode og dårlige erfaringer tyder dog på, at kvaliteten i resultaterne af samarbejdet er svingende, og dette er værd at fokusere på, hvis vi skal udnytte hinandens kompetencer og ressourcer optimalt, hvad enten man er bestiller af rådgiverydelser fra det offentlige eller

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

”Vi skal gøre det, som vi er bedst til, kommunen bestiller, den private sektor leverer. På den måde får vi skattekronerne til at række længst.”

Terningen har flere sider Ved mere samarbejde og fælles opgaveløsning kan kommuner sikre en høj volumen og dermed kompetence, som vil komme virksomheder til gavn.

Af | Torben Liborius, erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri

Ligesom terningen har flere sider, spiller kommunen flere vigtige roller i forhold til erhvervslivet. Kommunen er den offentlige aktør, som bygge- og anlægsbranchen oftest er i kontakt med. Kommunen optræder både som bygherre, daglig indkøber, myndighed og vejleder. Et godt samarbejde mellem erhvervsliv og kommune er derfor afgørende for både vækst, jobskabelse og indkomst. Kommunernes anlægsbudgetter udgør ca. 10 mia. kr. årligt, og det gør kommunen til en meget vigtig kunde for bygge- og anlægsbranchen. Derfor er det også vigtigt, at kommunen som bygherre agerer professionelt og sikrer gode rammer for de udførende virksomheder. Det handler om både grundigt og gennemarbejdet udbudsmateriale, og en bygherreorganisation der kan løfte sine opgaver med planlægning og tilsyn. Men kommunen bygger jo ikke kun veje og skoler, den køber alt fra kuglepenne og bleer til snerydning og ukrudtsbekæmpelse. Det er sundt med konkurrence, og hvis man ser på vej- og parkopgaverne udliciteres i dag gennemsnitligt 38 procent. Det er et godt stykke over andre driftsområder, så lad os da få mere af det! For selvom det er flot, så bør målet være langt højere, hvorfor ikke 100 procent? Vi skal hver gøre det, som vi er bedst til, kommunen bestiller, den private sektor leverer. På den måde får vi skattekronerne til at række længst. Men der er også andre kontaktflader, end når virksomheder skal udføre arbejde for kommunen. Derfor tager vi hvert år temperaturen

på den kommunale erhvervsvenlighed på 31 parametre, som f.eks. skatter og afgifter, byggesagsbehandling, affalds- og genbrugspladsernes administration og åbningstider, anvendelse af sociale klausuler etc. Områder, hvor kommunen optræder som myndighed og vejleder. Her har kommunen er stor opgave i at sikre en kultur og en tilgang, der ser virksomhederne som kunder, der skal serviceres. For når der er tilfredse kunder, vender det positivt tilbage. Det handler derfor om at se de lokale virksomheder som ’kunder i butikken’, der skal have den letteste både indgang og udgang i kontakten med kommunen. Derfor er det også glædeligt, at flere og flere kommuner har eller er i gang med at etablere én indgang for erhvervslivet. Det er et stort ønske fra virksomhederne, der oplever det som en stor administrativ byrde, der suger kræfterne ud af den daglige drift, når man skal shoppe rundt mellem medarbejdere og forvaltninger. Og forvaltningernes eget samarbejde kan forbedres. For alle fire roller gælder, at det handler om kritisk masse. Det er vigtigt, at der er volumen nok til at sikre kompetence. Derfor er det et stort ønske, at kommunerne på en række områder øver sig i at samarbejde endnu mere tæt og lægge opgaver sammen. På den måde løftes opgaverne bedst, og virksomhederne vil opleve mere ensartet service og regelfortolkning. Det skaber den bedste dialog, og derved samarbejde. Terningen er hermed kastet.

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Vandsektoren som central aktør i klimatilpasning Lad vandselskaberne fungere som operatør for det samlede vandkredsløb. De har allerede kompetencerne, mener DANVA.

Af | Carl-Emil Larsen, direktør, DANVA

I 2012 fik vi en lov, som giver spildevandsselskaber mulighed for at finansiere kommunale klimatilpasningsprojekter. Forsyningssekretariatet har opgjort, at der samlet er givet tillæg til 31 selskabers prislofter i 2013 på godt 7 mio. kr., og de samlede omkostninger til projekterne for både selskaber og kommuner over hele projektlevetiden er budgetteret til ca. 300 mio. kr. Det er kun begyndelsen. Vi vil se mange flere investeringer fra vandselskaberne fremover i opgaver, som traditionelt har været kommunale og finansieret af kommunerne. Det er altså ikke til at tage fejl af. Vandselskaberne er helt centrale aktører i forhold til at løse klimaudfordringerne. Det kan alle vist blive enige om. Den nye lov om medfinansiering viser også, at det fra politisk side er erkendt, at det er nødvendigt, at vi sadler om og retter fokus mod en ny type løsninger – nye integrerede kloakog vandløbsanlæg, som er kombinationer af anlæg over og under jorden. Det er positivt, at det nu er muligt at etablere løsninger, som samfundsøkonomisk er mere optimale end traditionelle afløbsanlæg, og det er også fint med en afklaring af, hvem der betaler, så længe vandselskaberne kan opkræve ekstra omkostninger over taksterne.

Kæden springer af Men kæden springer simpelthen af, når vi taler om, hvem der skal designe, udføre og drive disse løsninger. Her kommer min pointe: Lad os udnytte kompetencerne optimalt ved at skabe rammer for helhedsorienterede løsninger, hvor vandselskaberne

i højere grad kan fungere som operatør for det samlede vandkredsløb, hvor det giver mening (f.eks. bynære vandløb, sluser der håndterer tag- og overfladevand mm.). Vi kan på den måde udnytte spidskompetencer, der allerede findes i vandselskaberne, fremfor at opbygge nye parallelle kompetencer hos andre aktører. DANVA stiller på ingen måde spørgsmålstegn ved kommunernes rolle som myndighed. Kommunerne skal selvfølgelig fortsat være den udøvende myndighed og opstille overordnede mål og rammer gennem kommunal planlægning, hvor vandselskabet inden for de udstukne mål og rammer sikrer, at kloaksystemet og byens øvrige vandinfrastruktur spiller optimalt sammen.

Forslag til rollefordeling For at sikre, at klimatilpasningen sker ud fra et helhedssyn med udgangspunkt i vandets kredsløb og på den samfundsmæssigt mest hensigtsmæssige måde, ser vi et fremtidigt samspil med følgende rollefordeling: Myndighederne opstiller overordnede mål, rammer og serviceniveau gennem kommunal planlægning som f.eks. byplanlægning og spildevandsplaner. Vandselskaberne sikrer, at kloaksystem og byens vandinfrastruktur inden for de udstukne mål, rammer og serviceniveau spiller optimalt sammen. Selskaberne designer, udfører og driver nye anlæg, der har til formål at reducere oversvømmelsesrisikoen. Vandselskaberne har i forvejen kompetencer indenfor:

• Planlægning og beregning af vandveje. • Etablering af samfundsmæssige optimale løsninger. • Etablering af anlæg til håndtering af skybrud mv. • Drift af anlæg til håndtering af store vandmængder. Gennem en klar rollefordeling sikres etablering af sammenhængende, optimerede løsninger, der er samfundsøkonomisk optimale og en koordineret drift af anlæg, så unødvendige oversvømmelser undgås. I fremtidens samspil mellem kommuner og vandselskaber er der rum til udvikling med fokus på miljø, service, innovation og deltagelse i grøn omstilling, hvor ressourcer ikke går til at fodre bureaukratiet, men til at tænke ud af boksen, så vi kan servicere kunder (og borgere) endnu bedre med fokus på endnu smartere og mere effektive løsninger.

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Strategisk indkøb af ekspertise skaber værdi De offentlige har behov for en udbuds- og indkøbskultur, hvor sund fornuft og købmandskab gælder frem for flere og mere omfattende regler.

Af | Jacob U. Sachse, medl. af branchefællesskabet DI Videnrådgivernes OPS-panel samt Business Director for kommuner og boligselskaber, Alectia.

”Det står klart for alle, at kun ved at sikre, at pengene bruges bedst muligt, får vi en kommunal sektor, som effektivt og professionelt kan løfte de opgaver, som borgerne og virksomhederne forventer. ”

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Erfaringen viser, at, det kan betale sig at bruge eksterne videnrådgivere. Videnrådgivere tilfører specialiseret viden og erfaringer fra projekter i andre offentlige og private virksomheder. På den måde opnås en værdiskabende synergieffekt. Samtidig tilføres ekstra ressourcer, som ikke skal tages internt fra, og der skal ikke afholdes direkte og indirekte omkostninger til egne medarbejdere eller foretages nyansættelse. Men når det er sagt, så ved jeg, at det er ikke ligegyldigt, hvordan og hvornår videnrådgiverne bruges. I kraft af mit daglige arbejde i Alectia og den erfaring, som ligger i branchefælleskabet DI Videnrådgiverne, står det klart, at en strategisk tilgang fra den offentlige myndigheds side, når det skal besluttes om – og hvordan - der skal gøres brug af ekstern ekspertise, sikrer både højere værdi og øget produktivitet. Offentlige ledere sidder i dag i en situation, hvor der stilles krav om at levere mere for mindre – hvilket ikke er en let øvelse. Det står klart for alle, at kun ved at sikre, at pengene bruges bedst muligt, får vi en kommunal sektor, som effektivt og professionelt kan løfte de opgaver, som borgerne og virksomhederne forventer. Her er et af redskaberne til produktivitetsforbedring i kommunerne bl.a. arbejdsdeling, hvor private rådgivere i langt højere grad end i dag inddrages i de kommunale opgaveløsninger. Når eksterne videnrådgivere inddrages, sikrer vi, at erfaringer og best practice fra den private sektor bliver en del af de løsninger, som leveres til den offentlige sektor.

Værktøj til hjælp for ledere Derfor har DI Videnrådgiverne i samråd med flere offentlige myndigheder udarbejdet værktøjer, som skal hjælpe offentlige ledere til at tage det rigtige valg om, hvorvidt det er en god idé at benytte sig af ekspertise udefra i de enkelte projekter. Det drejer sig om publikationen ”Samarbejde med Videnrådgivere i den offentlige sektor”, som guider de offentlige beslutningstagere gennem centrale spørgsmål i beslutningsprocessen. Til publikationen følger en excelberegner, hvor en given businesscase kan afprøves og give et overblik over, hvilke udgifter der er forbundet med at løse opgaven internt. Begge værktøjer kan hentes på www.viden.di.dk/businesscase

Det er helt centralt, at der sker en decideret behovsafklaring forud for løsningen af en opgave. Hvad er ønsket og behovet for nytænkning og innovation i projektet? Skal opgaven blot løses én gang eller er det fortløbende? Er behovet for løsning akut, eller er der tale om en lang tidshorisont? Og sidst men ikke mindst hvor stor en investerings- og risikovillighed er der forbundet med opgaven? Alle aspekter, som bør indgå i beslutningen om, hvorvidt der skal hentes ekspertise udefra eller om opgaveløsningen bedre er funderet i kommunen. Erfaringsmæssigt ved vi, at der er penge at spare og viden at hente, når offentlige organisationer samarbejder med private videnrådgivere til de rette opgaver. Men som sagt er tilfældigt og uigennemtænkt brug af rådgivere eller egne medarbejdere på projekterne både dyrt og uproduktivt. De organisationer, som allerede går strategisk til værks i deres indkøb af rådgivning oplever stor effekt heraf. Der sker en professionalisering på området, og de offentlige chefer har klare retningslinjer for, hvorvidt opgaverne skal løses internt eller eksternt.

Sund fornuft og købmandskab Indkøb af viden er ikke let. Viden kan ikke vejes, måles eller vælges i farver. Der indgår ofte kreativitet, innovation, dyb faglig viden og tekniske beregninger. Det gør det svært at sammenligne og bedømme tilbud. Netop derfor kan man ofte blive usikker, når der skal hentes rådgivning udefra. Hvordan sikrer vi, at der ikke bliver leveret i øst, når behovet er i vest? I praksis betyder dette ofte, at ordregivere for at sikre sig, kommer til at tilrettelægge køb af videnrådgivning unødigt besværligt og med meget store krav. Det gør det ressourcekrævende at afgive og bedømme tilbud, og svært for videnrådgiveren at vide præcist, hvilke behov opgaveløsningen skal møde. Desværre ser vi en stigende tendens til, at der bliver formuleret flere og større krav i udbuddene, hvilket selvsagt har betydning for de bud, som kommer, og for sammenhæng mellem behov og løsning – og som også gør indkøbene dyrere. Der er behov for en udbuds- og indkøbskultur, hvor sund fornuft og købmandskab gælder frem for flere og mere omfattende regler, som forhindrer dia-

logen og forståelsen mellem kunden og videnrådgiveren. På den baggrund lancerer DI Videnrådgiverne her i efteråret et redskab, som netop skal hjælpe til at få sund fornuft og det gode købmandskab tilbage i indkøb af rådgivning. Værktøjet kan hermed spille en vigtig rolle i moderniseringen af den offentlige sektor i form af betydelige besparelser og mere kvalitet for pengene.

Købsprocessen bør styres af nogle simple principper: • Lad videnrådgiverne opleve, at der er proportionalitet mellem opgavens størrelse, antal indbudte bydere, og hvor meget der skal leveres i tilbuddet. • Lad videnrådgiverne gennemskue konkurrencen. Jo mere præcis og relevant information om, hvem I som ordregivere er, hvad jeres set up og behov er etc., desto nemmere er det for videnrådgivere at komme med tilbud, der skaber stor værdi. • Gør det muligt at bruge mere standardmateriale i tilbud, så virksomhederne ikke skal afgive de samme oplysninger på nye måder gang på gang. Og brug ikke EU’s tunge udbudsprocedurer ved køb af opgaver under EU’s tærskelværdier. De tunge administrative omkostninger ved at afgive og bedømme tilbud – ofte kaldet transaktionsomkostninger – tilfører ikke i sig selv værdi til opgaven. Desuden er det kun i første omgang, at de administrative omkostninger/transaktionsomkostninger ved at afgive tilbud betales af virksomhederne. Senere vil disse omkostninger blive afspejlet i de priser, som de offentlige indkøbere betaler. Men gode råd går begge veje. Videnrådgiverbranchen bør være tilbageholdende med at klage over udbud, med mindre der er sket alvorlige eller principielle fejl, og krav om aktindsigt bør overvejes nøje. Og måske vigtigst af alt – videnrådgivere bør kun give tilbud på opgaver, som de reelt er kvalificerede til og har kapacitet til at løfte. Det er min bedste overbevisning, at med de enkle retningslinjer for sund fornuft og godt købmandskab, så når vi langt i samarbejdet med at løfte produktiviteten i kommunerne.

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Esbjerg Årsmødeby:

Tæt samspil sikrer tusinder af job på havnen På Esbjerg Havn er alliance og tæt samspil mellem kommune og virksomheder ikke til debat eller blot et fromt ønske. Det er et grundvilkår og har været afgørende for, at havnen trods bump på vejen fortsat er en af landsdelens største arbejdspladser. Successen bygger blandt andet på stærk opbakning fra kommunen og et konsekvent armslængdeprincip i forhold til havnens drift. Af | Ole Ingrisch, direktør, Esbjerg Havn

Esbjerg by og Esbjerg Havn har altid været hinandens forudsætning. Og i modsætning til mange andre steder er det stadig tilfældet i dag. I 2000 overgik Esbjerg Havn til at være kommunal selvstyrehavn, og sammen har havnen og byen været igennem en rivende erhvervsudvikling – fra nedtur i fiskeriet til en ny vækstperiode med fokus på transport og energi. Den største udfordring for samarbejdet kom i 2006, da fiskeriet rykkede ud af byen, nærmest over nat. Fiskeriet i Esbjerg har siden Esbjergs grundlæggelse i 1868 været én af grundpillerne for hele byen og levebrød for tusindvis af esbjergensere. Da industrifiskeriet lukkede ned, udfordrede det præmisserne for det historiske samspil mellem havn og kommune og testede alliancens styrkeforhold. Men det, der i udgangspunktet var en meget svær situation for både by og havn, blev hurtigt vendt til et nyt vækstkapitel i Esbjergs historie. Fiskeriet havde sammen med søtransport til især England været byens levebrød i over 100 år. Men efterhånden som byen udviklede sig til en stor by, rykkede fiskeriet - der har bedst levevilkår i mindre byer - ud af Esbjerg.

Omstilling gav ny vækst I stedet for at sande til valgte Esbjerg Havn i samarbejde med Esbjerg Kommune imidlertid at bygge videre på det, der var tilbage – godstransport og olie/gas – og satse markant på investeringer til fremtidens energivirksomheder. Med fødslen af den danske havvindindustri fik Esbjerg tilføjet et nyt forretningsområde, som siden opførelsen af havvindparken Horns Rev I for ti år siden har udviklet sig til en international milliardforretning med danske aktører i front. Samtidig har virksomhederne på havnen været eminent dygtige til at omstille sig til de nye tider. Gamle underleverandører til

fiskeriet har i dag fundet nye nicher i energiindustrien, og mange af Esbjergs olie/gas-virksomheder har i dag også taget springet til den grønne offshore. Esbjerg Havn har på den måde haft en central rolle som strategisk udvikler af Esbjerg Kommune. I dag er Esbjerg Havn dansk hovedstad for ro/ro-transport (søtransport af trailere) med et vidt forgrenet rutenetværk ud i Europa. Samtidig er havnen Danmarks olie- og gascenter og Nordeuropas førende offshorevindhavn, da 4 ud af 5 GW havvind, som er installeret i Nordsøen, er udskibet fra Esbjerg. Og der er investeret ca. 1 mia. kr. i infrastruktur og nye havnearealer. Esbjerg Havn rummer nu et areal på over 4 mio. m2 og 8.000 arbejdspladser fordelt på omkring 200 virksomheder.

Armslængde sikrer professionel drift Der er mange forklaringer på Esbjerg Havns udvikling, og kommunen har været en vigtig medspiller. Overgangen fra statshavn til kommunal selvstyrehavn var helt afgørende for professionaliseringen af hele havnens drift. Samtidig blev kommunen udstyret med langt bedre muligheder for at sikre gode rammevilkår for havnen og dens virksomheder. Esbjerg Kommune følger Esbjerg Havn tæt. Kommunen har to medlemmer i havnens bestyrelse og har dermed også adgang til påvirke havnens strategi og forretningsudvikling. Men kommunen dikterer ikke havnens beslutninger, og – hvilket er centralt – kommunen blander sig ikke i den daglige drift. Med andre ord minder arbejdsbetingelserne om dem, der gælder i en typisk privat virksomhed. Armslængeprincippet er en enorm styrke for forretningen – også i forhold til effektivt at kunne betjene havnens kunder, herunder udenlandske investorer.

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Esbjerg Havn. Foto: Torben Meyer

Ligesom alle andre virksomheder er Esbjerg Havn selvfølgelig afhængig af de reguleringsmæssige rammer, der er sat for aktiviteterne. Det gælder de landspolitiske rammer som Havneloven, men også i allerhøjeste grad den kommunale forvaltning af reglerne. Der kan være store forskelle mellem kommunerne, men i Esbjerg har vi været privilegerede med en langsigtet klarhed om vores vilkår. Og der er fundet en fin balancegang mellem brugen af havnen som en del af byrummet og hensynet til betingelserne for at drive en konkurrencedygtig, international industrihavn. Esbjerg Havn har dermed været forskånet for den lidt skizofrene tilgang til byens havn, som nogle havnedirektører løber ind i: Ambitionen om en havn, som på én og samme tid vækster som både industrihavn og attraktivt boligområde. Det er svære vilkår for en havn og ikke mindst for virksomhederne, der er helt afhængige af infrastrukturen.

Den stærke klynge vokser Uden at forfalde til sognerådspolitik har Esbjerg arbejdet systematisk for, at Folketinget og regeringen har været opmærksomme på byens behov. Udvidelsen af E20-motorvejen ned til havnen er godt

eksempel på, at det er lykkedes. Den styrkede infrastruktur er en afgørende forudsætning for at kunne forløse potentialet hos byens virksomheder og havnen og dermed sikre forrentning af investeringerne. Samtidig har det været en central del af strategien at udvikle havnen til at være en havn med både national og international betydning og ikke blot en regional havn. Esbjerg Kommune har også været fokuseret på at skabe det bedst mulige miljø for de virksomheder, som havnen lever af. I dag kalder Esbjerg sig med rette Energimetropol. Det er selvforstærkende. Udvidelser og opførelse af nye domiciler på havnen illustrerer tydeligt, at Esbjerg samlet set leverer dét, som energiindustrien efterspørger. Og det afspejler også, at alliancen i tidens løb har formået at forny sig, så nye medlemmer er kommet til. Netop nu lægges havnens strategi for de kommende ti år. Det handler om at ruste havnen til skærpet konkurrence og fortsat vækst. Og en tæt alliance og et godt samspil mellem kommune, havn og virksomheder vil fortsat være helt afgørende.

”I stedet for at sande til valgte Esbjerg Havn i samarbejde med Esbjerg Kommune imidlertid at bygge videre på det, der var tilbage – godstransport og olie/gas – og satse markant på investeringer til fremtidens energivirksomheder.”

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

MainManager

Facility Management stiller voksende krav til it-værktøjer MainManager har vundet internationale priser for CityDirect - en softwareløsning, der involverer borgere i prioriteringen af ressourcer på lokalt niveau.

Af | Peter Munk Schade, sales & marketing, MainManager

Danske kommuner er kommet godt i gang med at digitalisere drift og vedligehold af ejendomme, parker og veje. Dokumentation for udført service, kvalitetsoptimering, ønske om indsigt i egen værdiskabelse og benchmarking er ved at bide sig fast i den kommunale administration af drift og vedligehold. Borgerne ønsker at blive lyttet til, og politikerne vil se resultater. Beslutninger skal tages på kvalificeret grundlag med afsæt i analyser og entydige konsekvensberegninger. Alt imens IKT- bekendtgørelsen og Det Digitale Byggeri giver udfordringer, stiger kravene til værdiskabelse med en skarp optimering af økonomien. I mange år har indsamling af energidata været en betydelig udfordring, og lige som teknologien har fundet løsninger på den udfordring, så skal der optimeres efter bæredygtighedsprincipper. For facility management organisationerne vokser kravene til IT-værktøjer, der er enkle at benytte, og som kan kommunikere til hele organisationen med tilpasset information til brugeren. Der skal kunne kommunikeres med bygningsafdelingen om digital

aflevering, ligesom man skal kunne kommunikere med alle fagene med optimering som målsætning for alle vedligeholdsprocesser. Bygningsmassen skal reduceres og anvendelsen optimeres, samtidig med at bruger- og borger tilfredsheden maksimeres inden for forvaltningens kernekompetence. Kilderne til nye udfordringer for kommunerne synes at være uudtømmelige. Tiden er kommet til at kunne håndtere avanceret IT-teknologi, bygningskonstruktioner og –installationer, parker og veje, GIS og sikre høj service performance til borgerne og respekt for miljøet i en og samme organisation. - Som international software leverandør af værktøjer til ledelse inden for facility management, oplever vi, at behov og udfordringer i danske kommuner langt hen ad vejen ligner dem, vi møder i Europa, udtaler direktør Gert Mølgaard, MainManager. Han fortsætter: - Fælles for kommuner i ind og udland er, at de har oplagt forbedringspotentiale, når det gælder vidensdeling på tværs. Når det lykkes kommunerne at dele viden og læringsresultater på tværs, så vil det blive muligt at få de knappe ressourcer til at række længere, end man tidligere har forestillet sig muligt. De seneste år har MainManager bidraget med innovation til LIVING LAB GLOBALs søster organisation CityMart.com – en international markedsplads for kommuner og metropoler, der fremmer vidensdelingen på tværs af landegrænser. CityDirect er MainManagers seneste bidrag til konkurrencen, en softwareløsning til øget borgerinvolvering. CityDirect giver borgere mulighed for at indberette gode ideer, ønsker eller driftsfejl til kommunen i en borgernær form via app. Kommunen kan herefter publicere ideer eller kommunalplaner og lade borgerne bedømme og prioriterer mellem aktivitetsforslag med afsæt i en budgetramme. På den måde får forvaltningen og de folkevalgte indsigt i, hvordan borgerne ville prioritere ressourcerne på lokalt niveau, og borgerne bliver samtidigt konfronteret med de svære valg, der skal træffes inden for ofte utilstrækkelige budgetrammer. Løsningen blev nomineret i flere metropoler, fik en 2. plads i San Francisco og vandt i Kristiansand i 2012.

Nøglen til facility excellence MainManager er smart teknologi til optimering af energiforbrug, arealer, drift og vedligeholdsprocesser i danske kommuner. Indsatsmålinger (KPI) bliver grundlaget for fremtidige proces-optimeringer. Med enkle, effektive processer optimerer systemet den interne kommunikation, ressourceallokering, forbrug, og alle de andre daglige udfordringer i såvel ejendomscenteret som park & vej.

Borgerinvolvering Helpdesk ProjektWeb Energiledelse Bygningssyn med checkliste Forebyggende vedligehold Afhjælpende vedligehold Planlægning og ordreprocesser GIS og BIM integration Space management Business intelligence

Gert Mølgaard

Direktør, ingeniør. 2030 7623 gert@mainmanager.dk

www.mainmanager.com

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Bioteria

Danske kommuner har det for fedt – det vil vi ændre på! Fedt er en trussel mod miljøet og koster samfundet astronomiske summer. Bioteria introducerer ny, bioteknologisk metode, der forvandler fedt til kuldioxid og vand.

I dag tager vi mere fra jorden, end vi giver tilbage. Vi kæmper med et væld af komplekse problemer. Problemer, der skal løses i den nærmeste fremtid. Bioteria kan ikke løse alle disse problemer, men vi kan fokusere på et af dem. Et problem, vi kan løse. Vi er rigtig gode til fedt og ved, hvordan man mindsker påvirkningen af fedt i vores samfund. Fedtet er blandt et af de problemer menneskeheden står overfor som er en af vores største udfordringer. Fedt forårsager såkaldte livsstilssygdomme. Det samme sker i vores samfund. Fedt kommer ind i vores samfund og fedt skal ud af samfundet. Og det er på vej ud, at det forårsager virkelig store problemer. Fedt er simpelthen en af vores største trusler mod miljøet og

koster samfundet astronomiske summer hvert år i dårlige investeringer og øgede driftsomkostninger. Bioteria løser fedtproblemet fra bunden. Med bioteknologi konverterer vi fedt til kuldioxid og vand. Ved at kombinere naturlige processer med svensk teknik, har vi udviklet revolutionerende bioteknologiske løsninger, som i dag har en naturlig og helt selvklar plads i bæredygtig byudvikling. Bioteria har udviklet forskellige bioteknologiske løsninger, der fundamentalt ændrer, hvordan mennesker på en meget mere effektiv måde kan løse problemet med fedt, uden at belaste miljøet eller økonomien. Vi kan nemt og omkostningseffektivt konvertere og supplere de traditionelle installationer og bygninger med vores Biosystemer, så bygningsejere og erhvervsdrivende kan gøre noget godt for miljøet og samtidig spare penge. For den nye bioteknologi fungerer, den er gennemprøvet og accepteret.

Behov for teknologiskift For at få succes, skal ændringer ske på alle niveauer i samfundet. Gamle love og løsninger, adfærd og uvidenhed skal ændres eller forsvinde. For at den nye teknologi skal have en indvirkning på hele samfundet, kræver det et teknologiskifte. Det kræver også vigtige offentlige beslutninger og adfærdsændringer, hvor gamle love og fremgangsmåder ikke længere bremser udviklingen. Netop her bringes årsmødets tema ALLIANCER OG SAMSPIL ind som en vigtig del i denne udvikling, man skal være

villig til at se muligheder og gå nye veje for at skabe forandring.

Vi er nødt til at investere for at nå målene! Det vil kræve en betydelig indsats at nå vores mål. Vi er nødt til at bruge ressourcer til at finde endnu mere effektive og bæredygtige løsninger, men vi skal også begynde at bruge de nye løsninger over en bred front. I hele samfundet. Vi er nødt til at investere i en holdningsændring hos myndigheder, kommuner, virksomheder, osv. Vi skal investere i markedsføring af nye teknologier. Nå ud til så mange mennesker som muligt. Vi er nødt til at vise vejen og påvirke ved at indføre og udbrede kendskabet til vores nye metoder, som på en afbalanceret måde løser affalds- og fedtproblemerne i samfundet. At reducere brugen af energikrævende og miljøbelastende produkter og samtidig udnytte klimasmarte løsninger for en bæredygtig samfundsudvikling. Det er prioriteterne i både det globale miljøarbejde og for os som virksomhed. Brugen af uholdbare konventionelle teknikker, kemiske rengøringsmidler, der udsætter mennesker, dyr og økologiske systemer for unødvendige risici skal ophøre, hvis arven til fremtidige generationer skal sikres.

De danske kommuner har det alt for fedt. Det vil vi ændre på! Bioteria udvikler og markedsfører produkter og tjenester til håndtering af fedt og fedtudskillelse. Fedt er et af den vestlige verdens største udfordringer. Fedt forårsager helbredsproblemer i befolkningen. Det ved vi. Men fedt forårsager også lignende problemer i det omkringliggende samfund. De enorme driftsmæssige omkostninger og miljømæssige påvirkninger som fedtet koster og forårsager er ofte helt unødvendige. Fedtudskillere og mangelfuld drift af disse er årsag til mange problemer. Bioteria har i over 20 år oparbejdet en unik erfaring inden for fedtudskillere og generel håndtering af fedt. Hvert år udfører vi mere end 5.000 funktionskontrolbesøg inden for fedtudskillere. Ingen anden virksomhed har en sådan gennemgribende forståelse for hvilke driftsmæssige problemer fedtudskillere er skyld i. Denne viden deler vi naturligvis med vore kunder og samarbejdspartnere. Bioteria tilbyder et komplet drift- og vedligeholdelsesprogram inden for fedtudskillere og pumpestationer. Vi sænker driftsomkostningerne samtidigt med at vi sikrer driften. Den største gevinst er at miljøpåvirkningen kraftigt reduceres. Vi hjælper vore kunder med at spare penge og skåne miljøet ved at sikre driften af Jeres fedtudskillere. Som en ekstra bonus får kunden et lugtfrit arbejdsmiljø.

Kontakt os så du kan få mere at vide! Messevej 1, 9600 Aars Tlf: 4445 1111

info@bioteria.se www.bioteria.se

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Ditmer

Digital platform gør borgere til partnere i Hjørring Digitale høringer, onlinebooking af byggemøder og deltagelse i udbud på nettet. Det er nogle af mulighederne med en ny selvbetjeningsplatform i Hjørring Kommune. Målet er at skabe partnerskaber med borgere og virksomheder.

ser lander automatisk på den rigtige sag i Hjørring Kommunes ESDH-system SBSYS. Det øger også gennemsigtigheden, fordi borgere og virksomheder kan logge løbende ind for at se status på sagen.

I disse måneder arbejder Teknik- og Miljøområdet i Hjørring Kommune på fuld kraft med at implementere en ny selvbetjeningsplatform til borgere og virksomheder. Platformen går i drift i efteråret 2013 og skal gøre det muligt at afgive høringssvar, indgive klager, booke byggemøder, indhente tilladelser og godkendelser, anmelde aktiviteter og deltage i offentlige udbud direkte på kommunens website. Målet er at skabe en mere effektiv forvaltning og en større tilgængelighed døgnet rundt. Men den nye platform skal også udmønte et nyt mindset, hvor borgere og virksomheder betragtes som ligeværdige partnere af kød og blod snarere end blot sagsnumre.

Ser borger som partner - Vi arbejder med ny måde at tænke på, hvor vi i højere grad ser borgerne som partnere og medproducenter. Den digitale platform understøtter partnerskabstanken ved at skabe langt bedre muligheder for at indgå i dialog med borgerne og involvere dem i sagsbehandlingen, siger teamleder

Jesper Lauritsen fra Teknik- og Miljøområdet i Hjørring Kommune. En central del af partnerskabet er en løbende forventningsafstemning mellem forvaltningen og borgerne om, hvad parterne forpligter sig til at gøre. Her har den digitale løsning givet nogle nye muligheder, som ikke var mulige i en traditionel sagsbehandling med fysiske breve som den vigtigste kommunikationskanal. - Hvis en borger eksempelvis booker et byggemøde på hjemmesiden, gør systemet automatisk opmærksom på, hvad vi forventer borgeren har med til mødet i form af dokumenter og tegninger, hvis vi skal behandle sagen hurtigst muligt. Det gør både borgeren og sagsbehandleren bedre klædt på til mødet. Og hvis en borger indsender et høringssvar via hjemmesiden, får man en automatisk besked med angivelse af, hvad man kan forvente, der sker i den videre proces. Det har vi ikke gjort tidligere, siger Jesper Lauritsen. Borgere og virksomheder logger ind på platformen med NemID, og alle henvendel-

Sagsbehandlere får julelys i øjnene Implementeringen af selvbetjeningsplatformen er i første omgang sket i kommunens teams for Ejendomsdata og Byggeri & Natur, hvorefter den senere skal implementeres i resten af forvaltningen. Som led i projektet er den traditionelle skranke, der skaber afstand mellem forvaltningen og borgerne, afskaffet. - Det er en ny tilgang, som vi selvfølgelig skal vænne os til. Og det er klart, at organisationen skal forberedes på den nye måde at tænke på. Indtil videre har de første tilbagemeldinger fra sagsbehandlerne dog været gode. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at nogle får julelys i øjnene over eksempelvis digitaliseringen af høringer og udbud, siger teamleder Torben Mangaard Frandsen fra Teknik- og Miljøområdet i Hjørring Kommune. Selvbetjeningsplatformen er baseret på platformen ditmerFlex, der er udviklet af digitaliseringshuset ditmer a/s. DitmerFlex benyttes også af Vejle Kommune, Sikkerhedsstyrelsen og en række erhvervsskoler.

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

ditmerFlex

Lad borgere og virksomheder gå direkte til sagen Med den fleksible digitaliseringsplatform ditmerFlex kan borgere og virksomheder sende en lang række oplysninger direkte ind i fagsystemer og ESDH-system. Resultatet er mere effektiv sagsbehandling, bedre borgerinddragelse og større tilgængelighed. Læs mere om ditmerFlex på www.ditmer.dk

givelse af høringssvar · Deltagelse i offentlige udbud · Bookning af byggemøde · Indhentning af tilladelse · Anmeld aktiviteter · Indberetning af matrikulær sag · Rettelse af BBR-oplysninger · Ansøgning om udstykningserklæring · eldelse af byggeaffald · Angivelse af opvarmningsform · Etablering af vandindvindingsanlæg · Afmelding eller tilmeld olietank · Etablering af jordvarmeanlæg · Tilslutning til vandværk · Ansøgning om begravelseshjælp · Ansøgning om konomisk friplads i dagtilbud · Ansøgning om kropsbårne hjælpemidler · Anmeldelse af udrejse · Ansøgning om nav g adressebeskyttelse · Anmeldelse af rotter · Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskat · Udlån/udleje af lokaler endomme · Valg af læge · Anmeldelse af vielse · Klager over lugt, støj og røg · Klage over parkeringsafgift · Aflever kanylebokse · Anmeldelse af udvidelse i eksisterende stalde · Anmeldelse af støj, støv og lugt · Opstilling på offent ejanlæg · Opsætning af plakater på lysmaster · Deklaration for aflevering af farligt affald · Påtegning af deklaration e

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

KMD

Skab spillerum og effektivisering KMD inviterer de kommunale teknikansvarlige til at deltage i et samarbejde med KMD og Dansk Scanning. Målet er at forbedre kommunens plads på digitaliseringslandkortet og samtidig forbedre det økonomiske råderum i kommunen ved at kvalitetssikre data.

sager have indflydelse på både ejendomsskatter og blok- og udligningstilskud. Flere kommuner har fundet beløb i millionklassen ved at kombinere skanningen af arkivet med en BBR Analyse. Derved kan omkostningen til skanningen helt eller delvist finansieres af gevinsten ved at bruge det forbedrede datagrundlag. Tilrettelæggelsen af skanningen og de tilhørende analyser sker i et samarbejde med den enkelte kunde, så opgaven tilpasses præcist den enkelte kommunes behov.

Mere vigtigt end nogensinde er det at sikre størst muligt spillerum for kommunale initiativer ved bedst muligt at udnytte muligheder for effektivisering og sikre, at de kommunale indtægter falder på plads. KMD samarbejder med Dansk Scanning om et samlet koncept for at optimere kommunens samlede administration af nybyggeri og ejendomsbeskatning. Konceptet sikrer, at den store investering i skanning af byggesager kombineres med en kvalitetssikring af data i byggesagssystemet og BBR, så det efterfølgende sikres, at kommunen får det fulde provenu af ejendomsskatter og udligningstilskud. Digitaliseringen af de gamle byggesager sker ved en skanning. I mange kommuner udgør byggesagsarkivet så mange hyldemeter, at et 100 meter løb ikke rækker, når en sag skal findes frem. Med det digitale arkiv er den relevante sag kun et klik væk, når den skal bruges.

Dertil kommer, at flere virksomheder og borgere kan betjene sig selv. Det betyder, at der kommer færre opkald og forespørgsler til jeres medarbejdere, så de får mere ro til de krævende sager.

Få ryddet op i registre Ved at gøre skanningen intelligent, kan den danne grundlag for at bringe data i spil og kvalitetssikre andre registre og opgaver. En væsentlig sideeffekt af at skanne byggesagsarkivet kan på den måde opnås ved at benytte lejligheden til at rydde op i kommunens BBR -oplysninger. Dermed kan digitaliseringen have vital betydning for kommunens økonomiske spillerum. Ved at bruge metadata (scannede data fra byggesagsarkivet) målrettet, kan KMD tjekke, om der er uoverensstemmelser mellem byggesager registreret i BBR i forhold til byggesager i arkivet. For eksempel kan flere afsluttede

Tag grundvand i lommen KMD tager også mobile platforme som smartphones og tavlecomputere i brug for at effektivisere arbejdsgange. Vi har således udviklet en app, der henter data fra den centrale boringsdatabase hos GEUS. Når kommunens teknikere er ude for at føre tilsyn med en grundvandsboring eller en brønd, kan de slå den op og finde alle nødvendige data. På den måde slipper de for at skulle udskrive det hele, før de tager af sted – og teknikerne kan rykke ud med kort varsel. Kom forbi og se den i praksis og få hjælp til at downloade den fra Google Play.

Velfærdsdanmark står foran et langt, sejt træk. Heldigvis er der digitale genveje. Velfærdsdanmark står foran store økonomiske udfordringer. Der er derfor brug for en kvalificeret debat om, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Og så er der brug for handling. Hos KMD udvikler vi velfærdsteknologi og digitale genveje til bedre udnyttelse af vores fælles ressourcer. Vi tager afsæt i den indsigt og erfaring, vi har opbygget gennem fire årtier i rollen som Velfærdsdanmarks driftsrum. I dette driftsrum sikrer vi, at sagsbehandlerløsningen bindes sammen med andre arkiver og systemer, og med de løsninger som er borgerrelaterede, så den samlede proces understøttes og effektiviseres. At det virker i praksis er Følg din Byggesag et eksempel på. Følg din Byggesag fra KMD er den mest benyttede selvbetjeningsløsning på det tekniske område. Vi er glade for den succes, vi har skabt for vores kunders digitalisering og er parat til at understøtte Byg og Miljø, når den fælleskommunale løsning er klar. Læs mere om KMD’s arbejde med digitale genveje til teknik- og miljøområdet på www.kmd.dk

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Orbicon

Fortove skal kunne håndtere ekstreme regnmængder Udvikling foregår bedst i samarbejde. Sammen med kommune, forsyning, arkitekt og GTS-institut er Orbicon gået i gang med at undersøge, hvordan fortove kan være med til at løse klimatilpasningsproblemet.

- I Klimaspring ser vi et stort potentiale for fremtidens fortov og ser frem til at understøtte virksomhedernes udvikling, så de undervejs kommer hele vejen omkring; herunder både redesign af det fysiske fortov, men også kommer med bud på innovative salgsmetoder, intern organisering og produktionsmetoder, således at det nye fortov bliver en realitet og kommer ud i byen, hvor det kan gøre en forskel, forklarer Natalie Mossin, der er procesansvarlig i sekretariatet for Klimaspring.

Københavns Kommune er gået sammen med et udvalg af eksperter for at udvikle klimatilpassede fortove. Kommunen står over for at skulle genoprette byens fortove, veje og cykelstier. Derfor er der sund fornuft i at se på, hvordan fortovene kan hjælpe med at håndtere de store regnhændelser, vi ser som følge af klimaforandringerne. Og potentialet er stort. Blot i København er der 700 km fortov og derved millioner af kvadratmeter, der kan blive en del af indsatsen for at håndtere fremtidens regnhændelser. Orbicon er sammen med Tegnestuen Tredje Natur,

Københavns Kommune, HOFOR, ACO Nordic, Kollision og Teknologisk Institut gået i tænkeboks for at finde nye løsninger. På den måde kombineres kompetencer omkring byrum med viden omkring vand, teknologi og materialer. Projektet er støttet af Realdania under initiativet Klimaspring. Der er sat 60 mio. kr. af til at få omsat interessen for klimatilpasning til en virksomhedsdreven udviklingsindsats, og gøre Danmark til den førende nation inden for klimatilpasningsteknologier.

Nye muligheder -Det vandoptimerede fortov kommer til bedre at kunne håndtere ekstreme regnmængder. Et nyt flisesystem på fortovene kan bl.a. lede til bedre adgang til underliggende rørføringer og opsamling og føring af vand, forklarer Peter Nielsen, der er projetleder i Orbicon. Forandringerne er urovækkende, men kan også give nye muligheder for at skabe natur og rekreative rum i byen. - Klimaforandringerne er både en gave og et wake-up call fra oven. Naturen er pludselig mere synlig og mobiliserer i disse år en gryende forståelse for, at vi i kraft af vores bosætning, levevis og ressourceforbrug afstedkommer vidtrækkende og uigenkaldelige ændringer ved vores omgivelser. Dette momentum skal positivt udnyttes, siger Flemming Rafn Thomsen, partner i Tredje Natur.

”Vil du med på tur i dit nye kvarter?” Børn, der griner og leger. Sidst på eftermiddagen hører du frøer, der kvækker, og senere spejler månen sig i vandets krusninger. På en sommerdag kan du brede tæppet ud på græsset, læse en god bog eller tage familien og frokosten med og møde naboerne. Klimatilpasning kan være med til at forandre omgivelserne og give nye muligheder – til mennesker, miljø og samfund. Klimatilpasningsplaner, klimalokalplaner og lokal afledning af regnvand. Sammen kan vi udnytte mulighederne og gøre noget godt for borgerne, naturen, miljøet – og økonomien. Vil du med? www.orbicon.dk/klimatilpasning

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Elbek & Vejrup A/S

Teknisk område under konstant udvikling De kommunale servicevirksomheder arbejder målrettet for slagkraftige, effektive og attraktive organisationer. Konkurrenceevnen synliggøres mange steder, og nye arbejdsformer bringes i spil.

Af | Charlotte Hylleberg Mortensen, forretningsdirektør, Elbek & Vejrup A/S

delsaftaler med de private aktører, øger vi fagligheden og får nye løsningsmodeller i spil. Inddrager vi frivillige foreninger, får vi samfundsmæssigt et større engagement og større ejerskab for miljøet. Videndeling mellem medarbejderen i driftsenheden, den private aktør, frivillige og brugere sikrer, at vi vil kunne skabe optimale løsninger, både bedre og billigere.

Der har været mange omstillinger i branchen for kommunale entreprenører. Nogle af de store milepæle har været privatiseringsprocessen, ændringen til en resultatorienteret organisation og digitaliseringen af alle arbejdsprocesser. Nu slår emner som helhedsorienteret drift, kommunesamarbejde på tværs af kommunegrænser, alliancer og OPP igennem for alvor. Slaget om standardiseringen af markedets produkter, priser og konkurrencebetingelser, så kunderne – kommunerne - kan sammenligne tilbud uden mellemregninger, og så leverandørerne - de kommunale entreprenørvirksomheder - kan konkurrere på fair og lige vilkår, er fortsat i fokus. Men måske er vi kommet til en ny fase, som alle bør holde øje med, når vi ser på den samfundsmæssige gevinst ved udlicitering, og hvad med ”fællesskabet og engagementet”?

Kommuner bør efterregne udbud Kommunerne har igennem de seneste år draget erfaringer af udbud af driftsopgaverne inden for teknisk forvaltnings område.

Udbud, hvor store mængder opgaver lægges over på private hænder, da de måske har været tre procent billigere end eget udbud. Når vi så ser to år frem, hvor stor er kommunens besparelse så? Måske er der kommet voldsomme store ekstraregninger, måske har kommunen fået den tidligere lønudgift til den ufaglærte medarbejder tilbage i form af overførelsesindkomst. Kommunerne bør efterrationalisere på de store udbud, hvor der er virksomhedsoverdraget, og lave et regnestykke på, hvor stor en ekstra regning, det har medført. Mange kommuner har opnået gevinster. Men de enheder, som har opnået størst gevinst, er dem, som har fokuseret på samarbejde og alliancer frem for at udlicitere alt og overdrage ansvaret til private aktører, som skal skabe økonomiske resultater til egen virksomhed. Hvis kommunerne samarbejder indbyrdes - f.eks. ved at danne fælleskommunale selskaber, som er sket inden for miljøområdet, så udnyttes sektorens ressourcer mere optimalt. Hvis kommunerne laver samhan-

Elbek & Vejrup følger udviklingen Som IT-leverandør og rådgiver til de kommunale servicevirksomheder (herunder entreprenørenhederne) følger Elbek & Vejrup udviklingen i landets kommuner. Rejserne imellem de forskellige organisatoriske og styringsmæssige modeller. Gevinster og udfordringerne. Vores IT-værktøjer i forhold til økonomi, sags- og ressourcestyring udvikles løbende i takt med, at vilkårene ændres. Således understøtter vores seneste version af EV Kommunal Serviceløsning modellerne til fælleskommunale selskaber og et samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Ligeledes har vi integreret værktøjerne, så også borgerne kan inddrages i hverdagen. Eksempelvis er værktøjet som ”Gi et praj” blevet integreret. EV Kommunal Serviceløsning frigives oktober 2013. Som aktør på dette marked kan I være med til at påvirke udviklingen og dermed skabe et konkurrencemæssigt stærkt fundament for netop jeres virksomhed.

Vi digitaliserer processerne i din enhed, så du kan udvikle din forretning!

❱ Fuld integration til kommunernes centrale systemer ❱ Sags- og ressourcestyring ❱ Digital tidsregistrering

Vi er ikke blot et team af specialister i Dynamics NAV! Vi yder rådgivning om ledelse af digitale processer, og digitaliserer processerne, så de matcher jeres behov. Vi har digitaliseret processerne i mere end en fjerdedel af landets kommuner. Blandt vores mange referencer tæller Natur og Vej Service, Aarhus Kommune, som har valgt Elbek & Vejrups branchespecifikke it-værktøjer til at understøtte deres målsætning om at være Danmarks mest moderne offentlige entreprenørvirksomhed. Læs mere på elbek-vejup.dk/TF, hvor du også kan kontakte os for et uforpligtende møde.

KUNDECITAT ”Elbek & Vejrups Dynamics Nav-løsning er meget brugervenlig og let at tilgå, og det er en stor gevinst for os. Det betyder, at vi lettere får gjort økonomien nærværende for vores formænd, og det er jo formændene, der har stor indflydelse på økonomien i deres daglige dispositioner og i deres styring af de enkelte sager. Det har samtidig overrasket os positivt, at vore medarbejdere har kunnet lære Webklik-systemet på så kort tid, og det er selvfølgelig et udtryk for, at løsningen er god. Vi sætter også stor pris på, at Elbek & Vejrup er let at få i tale og er lydhøre overfor vores ønsker og behov. Som et resultat heraf har vi også fået en løsning, som vi har haft indflydelse på, og som er tilpasset vores behov.” Torben Steffensen Økonomileder Natur og Vej Service Aarhus Kommune

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

EnergiMidt

En tæt og ærlig dialog skaber ildsjæle Et af EnergiMidts forretningsområder er fibernet. I dag er over 50.000 kunder tilsluttet det lynhurtige bredbånd. At EnergiMidt er nået så langt, kan bl.a. tilskrives borgernes engagement i lokalområdet.

Det er efterhånden en del år siden, at EnergiMidt begyndte at udrulle fibernet til midtjyske borgere. I begyndelsen gravede energiselskabet og spurgte bagefter. I dag bliver lommeregneren taget i brug, for er der ikke nok, som tilmelder sig et givent område, hænger forretningen ikke sammen. Med andre ord, så spørger EnergiMidt først og graver kun, hvis der er nok opbakning i området. Dengang forretningsstrategien blev ændret, var det midtjyske energiselskab en smule nervøs for, hvordan den blev modtaget ude hos borgerne. Ville midtjyderne bare give op, hvis det var lidt op ad bakke med tilmeldingerne? Der var ikke andet for end at være klar i spyttet. - Som andelsselskab, var forventning om, at vi kunne rulle fibernet ud til alle vores forsyningskunder uagtet omkostningerne. Den forventning matchede ikke med den forretningsmodel, som vi fandt frem til for et par år siden. Dengang frygtede vi, at vi ville

blev mødt med et instinkt vrede blandt de borgere, som vi ikke vil nå ud til med vores kabler. Så i starten var vi tøvende med at melde klart ud, hvilke mål, der skulle nås, før vi satte gravemaskinerne i jorden. Det ændrede sig hurtigt, for kunderne ville have klar besked, fortæller forretningschef Lars Kofoed Sørensen. Fra område til område er der forskel på, hvor stor tilslutningsprocenten skal være, før der er økonomi i at udrulle fiber. Det skyldes bl.a. afstand og befolkningstæthed. I nogle områder har EnergiMidt forlangt, at 50 procent af indbyggerne skulle tilmelde sig, før der blev gravet. Fra nogle borgere lød der øv-suk. Omvendt, så spirede små vi-vil-have-internet-bevægelser rundt om i lokalsamfundene. - Vi har altid haft en dialog med borgerne baseret på nærvær. Vi kørte ud i områderne med vores autocampere, og vi holdt informationsmøder – f.eks. i forsamlingshuse. I den direkte og ærlige kontakt mødte

vi borgere, som var bekymrede for, hvad der ville ske, hvis de ikke kunne få fibernet til deres område. Det var svært at drive virksomhed, sælge huset, tiltrække nye borgere og arbejde hjemmefra, alt sammen fordi, der ikke var adgang til hurtigt internet. Vi tolkede lidt på bekymringerne og fandt frem til, at borgerne rent faktisk tilbød deres assistance, siger Lars Kofoed Sørensen. Systematisk begyndte EnergiMidt at kigge på konsekvenserne for en borger uden adgang til fornuftigt internet. Dernæst fortalte vi borgerne, at hvis de var bekymrede, skulle de ytre deres mening i det samfund, som de boede i. Så langt så godt, men det kan være lidt af en overvindelse at stille sig op og råbe ”Så er det nu, hvis vi skal have hurtigt internet.” Blufærdighed, især over for det, man skriver, var en barriere for nogle. Vi oplyste dem om, at de kunne ringe til avisen på forhånd og spørge, om de kunne få hjælp til at få komma og grammatik på plads. Med et lille puf blev opråb lige pludselig til et stærkt fællesskab om at nå samme mål. EnergiMidt holdt løbende ildsjælene opdateret med statusmails – og så gik der for alvor kampgejst i projekt vi-vil-havefibernet. Ideer opstod, og andre lod sig inspirere. Facebook-grupper, hjemmesider, læserbreve, øl-smagning – hver tilmelding var en vigtig scoring. EnergiMidts mantra er, at der i hver borger ligger en kundeambassadør gemt, som man med tryghed, anerkendelse og information kan aktivere.

ET BÆREDYGTIGT SAMARBEJDE En stærk klimaprofil med solceller i kommunen eller intelligent gadelys, der giver lys i den mørke tid, bidrager til de klimamål, din kommune har sat sig samt forbedrer borgertilfredsheden. EnergiMidt kan hjælpe med løsninger, der tager afsæt i din kommune. Vi er stærke indenfor flere områder – gadelys, solceller og vedvarende energi, ESCO og energibesparelser samt naturligvis el. Vi har arbejdet med områderne i mange år og opbygget erfaring og kompetencer. Som energiselskab har vi desuden en samfundsmæssig forpligtelse til at realisere energibesparelser og demed stor know-how inden for området. Derfor kan vi bidrage positivt i et partnerskab med din kommune. Vi tager gerne en dialog om, hvordan vi kan etablere et bæredygtigt samarbejde med din kommune. Kontakt os på tlf. 7015 1560 for en uforpligtende snak om mulighederne.

EnergiMidt | Tietgensvej 2-4 | 8600 Silkeborg | Tlf. 7015 1560 info@energimidt.dk | www.energimidt.dk

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Tankegang

Informér ikke - spørg Borgeren kan selv, hvis hun får lov Hvad er nu det for en overskrift? Tankegang har i 27 år tudet os ørene fulde med, at vi skal informere. Er det nu galt?

Af | Stener Glamann og Claus Grøngaard

Aalborg Universitet. 105 familier reducerede i løbet af fem uger mængden af restaffald med 51 pct. - fordi de syntes, det var sjovt og gav mening. De har fået en masse inspiration og viden ved arrangementer, på nulskrald.dk og på Nulskralds Facebookside, som over 5500 danskere synes om. De har ikke fået nogen løftede pegefingre eller besked på at gøre tingene på en særlig måde.

Nej. Det er at fint at informere borgerne, når målet er at vejlede dem. Et skilt i skoven eller en sorteringsvejledning til genbrugspladsen er glimrende. Men når vi taler KTCs tema med samspil og alliancer, så kan vi godt lægge det store i-skilt væk. Så skal vi have fat i et par store ører i stedet. Vi skal ud at lytte til borgerne.

Borgerne er de vigtigste Kommunernes vigtigste samarbejdspartner er naturligvis borgerne. Deres ønsker stiger i samme takt, som kommunernes budgetter falder, så det hænger slet ikke sammen. Et af svarene på den udfordring er netop samspil - med borgerne.

Hvis kommunen fortæller borgerne, hvad de skal gøre og samtidig informerer om straffen for ikke at makke ret, så bliver borgerne utilfredse. Så synes de, kommunen yder en dårlig service. Hvis kommunen i stedet spørger borgerne, hvad der skal til for at opnå et bestemt mål, og tillader borgerne at gøre det på deres egen måde, så bliver borgerne tilfredse. Ja, i nogle tilfælde ligefrem begejstrede.

5555 synes godt om Nulskrald Vores seneste erfaring med den mekanisme stammer fra projekt Nulskrald, som Tankegang har gennemført sammen med AVV og

Masser af energi derude Vores påstand er, at der er masser af energi derude hos de kære borgere. De vil gerne spare på energien, gøre trafikken mere sikker, bruge naturen, sortere affald og bygge fornuftigt. Blot det ikke er for kommunens skyld. Blot de bliver hørt og taget alvorligt. Helt vildt bliver det, hvis de også får ros - af kommunen eller i medierne. Så er der så meget energi, at det næsten ikke er til at følge med.

Tre råd om Facebook: Facebook er super til dialog med og mellem borgerne. Her er tre gode råd: 1. Stil spørgsmål til brugerne 2. Vær sød til at kommentere, synes godt om og dele 3. Brug altid billeder i opdateringer helst sjove eller flotte

SpĂ¸rg bare

KTC ÅRSMØDE 2013 / alliancer & samspil

Byggecentrum

Efteruddannelse rammer kommunalt behov Ny lovgivning, nye samarbejdsformer og nye digitale krav øger uddannelsesbehovet hos kommunale og privatansatte byggefolk. Byggecentrum udbyder næsten 200 relevante, byggefaglige kurser om året – også kurser, der er skræddersyet til medarbejdere i kommunale bygningsmyndigheder. Alt imens byggeriet bliver mere og mere komplekst stiger kravet om øget effektivitet – ikke mindst i kommunerne. Derfor er efteruddannelse og kompetenceudvikling i skarpt fokus i de fleste kommuner og specialsyede kurser til såvel bygherrer som tilsynsmyndigheder er trækplastre. Byggecentrum er en af de kursusudbydere, som mange kommuner bruger flittigt, når medarbejdere i de tekniske forvaltninger skal efteruddannes. - Ud af et samlet antal kursister på flere tusinde om året kommer hele 12 pct. fra kommunerne. Det tager vi som udtryk for, at en pæn del – både af vores længerevarende uddannelser og kortere kurser - rammer lige ind i det kommunale behov, siger direktør i Byggecentrum, Jan Røgind Jørgensen og fortsætter: - Eksempelvis er vi med uddannelsen Bygherrekompetencer med til at ruste de kommunale myndigheder til at håndtere en af de vel nok mest krævende, men også mest centrale roller i byggeriet.

Opskriften på et godt kursus har Byggecentrum udviklet på baggrund af 50 års erfaring med efteruddannelse i byggebranchen. - Vi tilrettelægger kurser og uddannelser der sikrer, at kursisterne kommer hjem med ny viden og praktiske færdigheder, som de kan bruge fra day one. Det er meget vigtigt, at den viden og de færdigheder, kursisterne tilegner sig, rent faktisk også udmønter sig i det praktiske, daglige arbejde i kommunerne. Det har vi et helt korps af dygtige, faglige samarbejdspartnere, der er med til at sikre, forklarer Jan Røgind Jørgensen.

Læring i centrum af Danmark For en række kursers vedkommende er de fysiske rammer også tæt knyttet til byggeriet og til byggeprocesserne. - Ud over at udvikle og udbyde kurser, driver Byggecentrum også et stort, velrenommeret kursuscenter i Middelfart, som ligger i direkte tilknytning til landets største, permanente byggevareudstilling. Derfor hænger det rigtig godt sammen, at mange

af vores kurser afholdes i vores eget kursuscenter i Middelfart, forklarer Jan Røgind Jørgensen. På de i alt 28.000 m2 indendørs og udendørs udstilling, får kursisterne inspiration med sig hjem til større eller mindre byggeprojekter i privatboligen. Men også mødeledere og oplægsholdere er glade for stedet, fordi udstillingen giver mulighed for helt andre pædagogiske ”kneb”, end man kan få andre steder. F.eks. kan man benytte orangerier eller sommerhuse som mindre kursuslokaler, når der skal arbejdes i grupper eller laves brainstorms i anderledes og inspirerende omgivelser. Endelig er der mange, der tilrettelægger walks ’n talks i Hindsgavl Dyrepark, som ligger lige ved siden af kursuscentret og udstillingen.

Godt samarbejde med kommuner - Vi har gennem mange år haft et godt samarbejde med bl.a. Middelfart Kommune, der har valgt at lægge en del spændende aktiviteter hos Byggecentrum. Senest har vi været værter for Energimesse 2013. Men for andre kommuner, er der bestemt også mulige samarbejdsflader, der ligger ud over efteruddannelse af medarbejdere. Vi har det professionelle set-up både til udvikling af kommunens egne faglige kurser, temadage, messer og workshops OG til den rent praktiske udførelse og afholdelse af arrangementer i byggerelaterede omgivelser, afrunder Jan Røgind Jørgensen.

Center for inspiration og læring Få konkrete, praktiske færdigheder med dig hjem, når du går på kursus hos Byggecentrum. Blandingen af teori, øvelser og gruppearbejder styrker både læringen og det faglige netværk.

Byggecentrums udstilling giver oplevelser og inspiration i pauserne. Men den giver også utraditionelle og

Hindsgavl Allé 2 · 5500 Middelfart · Tlf. 7012 3900 www.byggecentrum.dk/kursuscenter

inspirerende miljøer til gruppearbejde og -møder.

Stemningen i Byggecentrums kursuscenter er afslappet og hyggelig, og maden er i topklasse. Mødefaciliteterne er moderne og fleksible og velegnede til alle typer møder og læringsaktiviteter.