Teknik & Miljø - september 2013 Affaldstillæg by Teknik & Miljø - KTC

Affald og ressourcer – mellem marked, miljø og forsyningssikkerhed

tember #09 sep

2013

ILJØ

K&M TEKNI S TA D S -

N E IN O G H AV

G E N IØ R

Affald er guld!

g havn esbjer frem r e n tord nen ommu med k dspiller e m som

Tillæg til Teknik & Miljø / Nr. 09. september 2013

y 2013

mødeb

g – Års

esbjer

Tilllæg til Teknik & Miljø

er er kald råstoff bejde ar på sam

gning

planlæ

ng:

eri serVic

Trafik

og Vej

ner gne skåje le ve

Gyllevo

industriBevar s ånd havnen

26.-27. SEPTEMBER

2013

InnovatIon og grøn vækst I affaldssektoren danmark tIlbage I førertrøjen

DAKOFAS ÅRSKONFERENCE 2013 COMWELL GRAND PARK KORSØR www.dakofa.dk

Affald er guld! Affaldsbranchen har forstået budskabet om, at der skal skabes forandring. Kommuner og virksomheder synes mere end klar til en ambitiøs ressourcestrategi. Faktisk er man allerede i fuld gang med spændende og perspektivrige projekter, der hiver ressourcer ud af affaldet.

Redaktionsudvalget har i denne udgave af affaldstillægget til ”Teknik & Miljø – Stads- og havneingeniøren” valgt at fokusere på løsninger, der udnytter de ressourcer, der er i affaldet. Derfor ikke mange ord om tidsrammerne for ressourcestrategien i denne lille indledning. Selvfølgelig er der forskelligt syn på, hvordan organiseringen skal være og hvilken rolle det offentligt henholdsvis private skal spille. Men momentum synes at være ordet, der beskriver situationen i affaldsbranchen bedst lige nu. Viljen til at skabe forandring og udvikling er til stede over hele linjen. Samarbejde og nytænkning er nogle af de nøgleord, der går igen i artiklerne. Byggeog anlægsaffaldet er et godt eksempel på potentialet og på nye samarbejdsformer. I bladet kan du bl.a. læse om et strategisk forum i regi af Copenhagen Cleantech Cluster, der har sat emnet på dagsordnen og samler byggebranchen og affaldsbranchen med ambitioner om at øge udnyttelse af ressourcerne i byggeaffaldet.

På det mere operationelle niveau kan du bl.a. læse om, hvordan en virksomhed i Viborg de seneste år har skabt en større nichevirksomhed - og jobs - med indsamling, sortering og videre transport af PVCaffald fra især byggesektoren. Blot én lille historie, der viser potentialet. Nytænkning skal også på dagsordnen lyder det fra flere artikelforfattere. Bedre rammebetingelser og finansieringsmuligheder er generelt noget af det, der skal til. Det er forudsætningen for, at potentialet kan udnyttes for alvor – i forhold til miljøgevinster, økonomi - og en førerrolle på verdensmarkedet. Miljø er selvfølgelig et vigtigt parameter fx i forhold til bygge- og anlægsaffaldet. PCB er blot at af de enkeltstoffer, der skal håndteres. Artiklen om kviksølv i beton viser, at det perspektiv også skal huskes. Derfor skal affaldet håndteres smart og forsvarligt og deklareres, så det kan anvendes med høj grad af sikkerhed og tryghed.

Redaktionsudvalg Anders Christiansen, KL Svend Erik Jepsen, DI Lisbeth Hagelund Hansen, DTL Jacob Simonsen, Dansk Affaldsforening Ole Morten Pedersen, DAKOFA Michael Nørgaard, for Teknik og Miljø Ane Marie Clausen, KTC KTC takker redaktionsudvalget for deres medvirken til at tilvejebringe dette tillæg.

God læselyst!

Indhold

SEPTEMBER 2013

3 Introduktion

Danmark tilbage i 12 førertrøjen

Værdifulde ressourcer 18 skal udnyttes

Genanvendelse med 24 gevinsterne i fokus

Leder: Mens vi venter !

Brug for tid til kommunale affaldsplaner

Ressourcestrategi skal tænkes ud af osteklokken

Danmark tilbage i førertrøjen – lad miljø og økonomi gå hånd i hånd!

Adgangen til affaldsressourcer får ideerne til at spire

Værdifulde ressourcer i bygge- og anlægsaffald skal udnyttes

Nulskrald vokser sig stor

Affald er guld – fremtiden er sortering og mere avanceret genanvendelse

Genanvendelse med gevinsterne i fokus

Ressourceudnyttelse i den virkelige verden

Der er potentiale i andre virksomheders affald!

OPP bygger på tillid og har skabt nye normer for samarbejde

Store eksportmuligheder, hvis vi står sammen

Stil krav til genbrug af tøj

Kviksølv i beton – en udfordring for økonomi og genanvendelse

Eksperterne i skadedyrskontrol Eksperterne i skadedyrskontrol Eksperterne i skadedyrskontrol

Vi kan kan ikke bage Vi kan ikke bage Vi ikke bage detdet bedste brød... bedste brød... det bedste brød...

...men vi kan kan sikre, at din din virksomhed er 100% 100% ...men vi kan sikre, at din virksomhed er 100% ...men vi sikre, at virksomhed er fri for for rotter fri for rotter fri rotter Ratél Ratél er markedets nyeste og mest intelligente rottefælde. Den automatiske fælde er markedets og mest intelligente rottefælde. Den automatiske Ratél er markedets nyestenyeste og mest intelligente rottefælde. Den automatiske fælde fælde monteres i kloakbrønden og fungerer både både som rottespærre og rottefælde, og lukker monteres i kloakbrønden og fungerer som rottespærre og rottefælde, og lukker monteres i kloakbrønden og fungerer både som rottespærre og rottefælde, og lukker derforderfor 100%100% af for af tilgangen af rotter fra den offentlige kloak. for tilgangen af rotter den offentlige derfor 100% af for tilgangen af rotter fra denfraoffentlige kloak. kloak.

Vores moderne teknologi sikrer at dinatvirksomhed forbliver fri for skadedyr. moderne teknologi din virksomhed forbliver for skadedyr. VoresVores moderne teknologi sikrer sikrer at din virksomhed forbliver fri for fri skadedyr.

RingRing og hør hør mere om Ratél Ratél og mere hør mere om Ratél Ring og om

7070 1010 6666 7070 70 10 66 70

ScanScan koden koden Scan koden og se videoen om Ratél se videoen om Ratél og seog videoen om Ratél

www.teknikogmiljo.dk

TILLÆG - SEPTEMBER 2013 TEKNIK & MILJØ Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg REDAKTION Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk REDAKTION - DETTE TILLÆG Michael Nørgaard LAYOUT Fiona E. Bruce / fabrik8.dk TRYK KLS Grafisk Hus A/S ANNONCER Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk REDAKTIONSUDVALG Anders Christiansen, KL Svend Erik Jepsen, DI Lisbeth Hagelund Hansen, DTL Jacob Simonsen, Dansk Affaldsforening Ole Morten Pedersen, DAKOFA Michael Nørgaard, for Teknik og Miljø Ane Marie Clausen, KTC Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Mens vi venter! Sløret er nu – igen - løftet for en del af målsætningen i regeringens ressourcestrategi; miljøministeren har i august stillet i udsigt, at danskerne skal til at sortere deres affald i større grad. Der lægges op til en revolution på området forstår man. Det har selvfølgelig allerede fået mange kommentarer med på vejen – både skeptiske og positive. Nogle mangler dokumentation for, at affaldssorteringen batter noget på miljøkontoen, andre ser udmeldingen som et stærkt udspil og et bud, hvordan Danmark kan matche EU’s målsætninger for genanvendelse. Om affaldssortering og genanvendelse gælder, at det skal give mening miljømæssigt og økonomisk og det skal være gennemskueligt, hvor materialerne forsvinder hen og hvilke fordele det giver. Det er en forudsætning for at få danskernes opbakning. Tidligere på året meldte ministeren ud, at nu skal vi have mere konkurrence på affaldsområdet, så det kan blive billigere at være borger og virksomhed i Danmark. Vi kan ikke have det ringeste imod, hverken færre udgifter til affaldsområdet eller øget genanvendelse, blot det hele hænger sammen – også med energiproduktionen. Derfor er det altafgørende, at vi nu får et sammenhængende udspil, så vi kan få en samlet og strategisk debat om, hvor affaldsområdet skal bevæge sig hen. Det forplumrer debatten, at vi den ene måned skal diskutere affaldssortering og den næste konkurrenceudsættelse. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at vi skal have en revolution på affaldsområdet. Et besøg på genbrugspladsen en travl søndag illustrerer dette på bedste vis. Køb og smid vækkulturen har vi alle et medansvar for. Affaldet er fyldt med ressourcer og råstoffer som vi skal have fat i for at imødegå miljøproblemer, knaphed m.m. I dette blad kan man læse, at aktørerne i affaldsbranchen i høj grad er klar til at skabe nye industrier med afsæt i de ressourcer der er i affaldet og mange perspektivrige aktiviteter er allerede i gang. Affald er guld lyder en melding ligefrem! Man efterlyser bedre rammebetingelser for at udnytte de store muligheder, der er. Dette er også et særdeles vigtigt perspektiv på ressourcestrategien. Gribes ressourcestrategien rigtigt an, så kan vi skabe grøn vækst med afsæt i affaldsområdet med opbakning fra borgere og virksomheder; udvinding af ressourcer og symbiose kan i bedste fald matche den eksport som vi kender fra vindområdet og vandområdet. Sådan en udvikling vil hænge godt sammen med den grønne omstilling som er i gang i kommunerne! Gribes det forkert an, så får affaldsområdet sit helt eget svar på betalingsringen og vi risikerer øgede udgifter og dårligere miljøkvalitet . Vi ser frem til et sammenhængende udspil til en ressourcestrategi.

Kjeld Bussborg Johansen Teknisk direktør, Svendborg Kommune og medlem af KTC’s bestyrelse ISSN 1902-2654

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Brug for tid til kommunale affaldsplaner De kommunale affaldsplaner skal udarbejdes med udgangspunkt i ressourcestrategien som er forsinket. Derfor er tidskravet til affaldsplanerne også skudt fra 1. januar 2013 til 1.oktober 2014. Spørgsmålet er om den udskydelse er stor nok til at gøre en forskel.

Af | Michael Nørgaard

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

”Lige på trapperne” må være et af de mest anvendte udtryk i affaldssektoren i 2013. Det handler selvfølgelig om regeringens ressourcestrategi som er lige på trapperne. Men nu skulle det imidlertid være sikkert og vist: Den er lige på trapperne. Én del, der forholder sig til, hvordan der opnås mere genanvendelse og én del som er en forebyggelsesstrategi. Ressourcestrategien – eller den nationale affaldshåndteringsplan – skulle ifølge miljøbeskyttelsesloven have været færdig d. 1. januar 2013, men den forventes altså først henover efteråret. Det fik i juni den konsekvens, at miljøministeren også udskød tidskravet til de kommunale affaldsplaner til 1. oktober 2014. Ifølge konsulent Anders Christiansen, KL, er det en fornuftig udskydelse, men han fortæller, at det forlyder fra flere kommuner, at det kan blive vanskeligt at overholde tidsfristerne. - Jeg synes, at man med dette scenarie sætter kommunerne på mellemhånd. Kommunerne skal i gang med at udarbejde affaldsplaner uden at kende ressourcestrategien, samtidigt med, at der er kommunalvalg og nye medlemmer af udvalgene, der skal have en chance for at sætte sig ind i området, lyder det fra Anders Christiansen. Han peger også på, at høringsfristen i forbindelse med affaldsplanerne er 8 uger. Det kan betyde, at høringer skal gennemføres omkring sommerferien, hvilket aldrig er optimalt. - Det helt centrale er, at kommunerne skal have den nødvendige tid til deres affaldsplaner, særligt, hvis der er nye ambitiøse rammer og kommunerne får krav om at udvikle og forandre deres affaldsbehandling. Hvordan kan man lave planerne uden at kende plangrundlaget ?, lyder det fra Anders Christiansen.

Mere genanvendelse på vej Miljøminister Ida Auken har med udtalelser i slutningen af august varmet op under forventninger til ressourcestrategien. Der er en lille revolution på affaldsområdet på vej og det inkluderer, at danskerne skal yde en større indsats med sortering af affald. Det vil kræve investeringer i starten, men bliver billigere på sigt, lyder budskabet. - Almindelige danskere kommer til at skulle sortere mere affald. Målet er helt klart, at vi skal genanvende mere og brænde

mindre af. Og det er et paradigmeskift for Danmark, fordi vi hidtil har været verdensmester i forbrænding, sagde miljøminister Ida Auken til Politiken d. 25. 8. Dette har selvfølgelig fået debatten om affaldssortering og genanvendelse i gang. Nogle bruger det kuldsejlede sorteringsprojekt i Aarhus som referencen, der dokumenterer, at kildesortering ikke kan betale sig. Men der er ressourcer i skidtet og de skal udvindes af hensyn til knaphed, økonomi og miljø; det synes at være en fælles dagsorden.

Sammenhæng Centralt i debatten er også affaldsforbrændingen og sammenhængen med fjernvarmeproduktionen. En problematik der er godt og grundigt debatteret, men stadig er reel; branchen kender ikke rammerne før ressourcestrategien er fremlagt. Affaldet bidrager med 20 % af fjernvarmen. Dansk Affaldsforening peger også på balancen mellem øget genanvendelse og affaldsforbrændingen. - Jeg forventer, at ressourcestrategien, når den kommer, vil indeholde konkrete bud på, hvordan vi stiller om til mere genanvendelse og samtidig øger udbyttet af energien fra forbrænding af det affald, som ikke kan genanvendes, siger direktør Jacob H. Simonsen, Dansk Affaldsforening. Han peger på, at der skal være et miljømæssig og økonomisk sammenhæng i genanvendelsen. Anlægsstop til 2020 Dansk Affaldsforening og KL beregnede i foråret, at hver husstand vil få en merudgift på op til 3000 kr., hvis alt affald skal erstattes med andre brændsler. De to organisationer lægger op til en styret tilpasning af sektoren med bl.a. et stop for anlæg af ny forbrændingskapacitet frem til 2020. - Vi arbejder for at fordoble andelen af affald, der genanvendes på ti år, og det vil danne grundlag for at justere forbrændingskapaciteten med afsæt i parametre som miljø, samfundsøkonomi og forsyningssikkerhed og koordineres, så affaldsforbrændingernes produktion tilpasses energibehovet, siger Jacob H. Simonsen. De to organisationer har beregnet, at en styret tilpasning vil kunne give en rationaliseringsgevinst på mindst 325 mio. kr om året.

Frygt for udhuling af økonomi Ressourcestrategien handler også stadig om, hvilken rolle kommunerne skal spille og hvilken indflydelse de skal have. Man frygter konkurrenceudsættelse og tvungne udbud som kan betyde, at kommunerne står tilbage med ansvaret, men uden indflydelse. Kommunerne har bundet store investeringer i sektoren og økonomien er vigtig. - Det er afgørende, at kommunernes mulighed for at styre affaldet fra borgerens skraldespand til kommunens eget energianlæg ikke ødelægges af et tvangsudbud, som vil sende skraldeposerne i EU-udbud og dermed udhule økonomien i mange af de kommunale energianlæg, siger Martin Damm, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg. Kommuner skal bestille og kontrollere Hos DI hilser chefkonsulent Svend Erik Jepsen ministerens udmeldinger om mere genanvendelse velkomne. ”Der lægges op til et paradigmeskift med øget fokus på genanvendelse og udnyttelse af ressourcerne i affaldet; det er nogle gode målsætninger, der kan understøtte grøn vækst og skabe arbejdspladser,” siger Svend Erik Jepsen. Men målsætningerne gør det ikke alene lyder det også fra DI. ”Vores holdning er fortsat, at der skal gøres op med de strukturer som er på affaldsområdet. Myndighed og drift skal skilles ad, så vi kan få et uafhængigt tilsyn med genanvendelsen; vi skal være sikre på at værdifulde genanvendelige materialer ikke går til forbrænding,” siger Svend Erik Jepsen. ”Kommunerne skal være bestillere og kontrollører og de roller skal være adskilt fra driften.”

KLs og Dansk Affaldsforenings forslag til principper for tilpasning af kapaciteten til affaldsforbrænding, april 2013. Principperne i modellen for tilpasning af kapaciteten kunne være: • ovne, der er mere end 30 år gamle, udfases • yderligere afvikling af kapacitet tager afsæt i en samfundsøkonomisk vurdering af, hvor affaldsvarmen kan erstattes fornuftigt af alternativ varmeproduktion • det sikres, at der først bygges ny kapacitet, når det kan dokumenteres, at der er behov for det i forhold til de danske affaldsmængder til forbrænding.

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Ressourcestrategi skal tænkes ud af osteklokken Er vi i Danmark klar til at se import og eksport af affald som noget positivt? Det er en forudsætning, hvis vi vil noget i forhold til at skabe grønne vækstindustrier, nye erhvervseventyr, arbejdspladser og udvikling i Danmark. Af | Jacob H. Simonsen, direktør, Dansk Affaldsforening

Miljøfolk og affaldsnørder venter i spænding på miljøministerens ressourcestrategi for affaldshåndtering, der forhåbentlig snart vil se dagens lys. Vi glæder os til at se den og bidrage til arbejdet med at udnytte affaldet mere effektivt som ressourcer. Der er mange muligheder og mange udfordringer, og en af dem er at understøtte udvikling af nye teknologier til udvinding og udnyttelse af ressourcerne i affaldet – også til glæde for danske virksomheder og danske arbejdspladser. Måske giver ressourcestrategien for affaldshåndtering os regeringens første bud på, hvordan vi i Danmark skal forholde os til den globale udfordring om den forestående mangel på ressourcer generelt og de kritiske ressourcer især. Helt centrale spørgsmål er bl.a.: • Hvordan kan vi sikre danske virksomheders adgang til kritiske produktionsressourcer i fremtiden? • Hvilken rolle skal danske virksomheder have i forhold til at udvinde fremtidens råvarer ud af affaldsressourcen? • Hvordan kan borgerne medvirke til at tænke affald som en ressource? Ud over at handle om miljø, klima og ressourcer bør ressourcestrategien i høj grad have forsyningssikkerhed og erhvervspolitik

i fokus. Det ser ud til, at regeringen er ved at opstarte dette arbejde, bl.a. ved at give Videncenter for Mineralske Råstoffer en opgave med at udarbejde en sårbarhedsanalyse over Danmarks adgang til ressourcer. Det er en kæmpe opgave, som kommer til at løbe over flere år, og som forhåbentlig også kommer til at inddrage de råstoffer, der findes i affaldet.

Ressourcerne i affaldet og markedet Den måde, genanvendelse fungerer på i dag, er hovedsageligt, at kommunerne samler genanvendelige materialer ind fra borgerne (papir, pap, metal osv.). Materialerne bliver derefter sorteret og ballet for at optimere den videre transport. Materialerne sættes på lastbiler og afsættes på de internationale markeder, langt fra Danmark. Det er der bestemt ikke noget galt i, men det er tankevækkende, at vi går efter at få fat i affaldet – og dermed ressourcerne, og når vi så har fat i dem, sender vi dem bare ud af landet. Når vi forventer, at adgangen til ressourcer bliver yderligere begrænset i fremtiden, vil det være naturligt at tænke på, hvordan vi kan skabe gode vilkår for virksomheder, der fremstiller nye råvarer ud af affald. Den, der sidder på fremtidens begrænsede ressourcer, vil være i en favorabel situation. En ressourcestrategi bør på den måde tænke tværsektorielt. Vi bør se ressour-

cestrategien som en kærkommen mulighed for at skabe et erhvervsklima, der giver grobund for at udvikle nye teknologier, skabe nye virksomheder og arbejdspladser i Danmark. Det handler om gode rammebetingelser mere end diverse støttemidler. Og det handler om at have en klar vision for, at Danmark vil noget på det her område. Der er pt. sat mange midler af til partnerskaber og teknologiudvikling, og det kan være en udmærket vej at gå. Man burde dog også overveje, om der er andre farbare og solide udviklingsveje så som at skabe nogle klare mål og rammebetingelser, som giver sikkert grundlag for at foretage investeringer. Der er desværre alt for mange investeringer, der er gået tabt, fordi en forventet regulering aldring kom. Vores syn på affald skal ændres. Vi skal væk fra kun at se affald som et problem, affald er primært en nærings-, materiale- eller energiressource. Bl.a. er der stadig for meget nærheds- og selvforsyningstænkning i affaldsreguleringen. Denne tankegang er funderet i et syn på affald som et miljøproblem, som det enkelte land selv må løse. Hvis vi i stedet tænker affald som en ressource, som et gode, må det i stedet handle om, hvordan vi på den mest intelligente måde får del i goderne. Altså tiltrækker affald til Danmark, som vi kan udvinde råvarer fra. I Holland har de visionen om at udvikle

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Når vi forventer, at adgangen til ressourcer bliver yderligere begrænset i fremtiden, vil det være naturligt at tænke på, hvordan vi kan skabe gode vilkår for virksomheder, der fremstiller nye råvarer ud af affald.

sig til ressourcernes rundkørsel. Er vi i Danmark klar til at se import og eksport af affald som noget positivt? Har vi nok kendskab til prismekanismerne, sammenhængene i den globale økonomi og de generelle økonomiske love der styrer verdenshandlen og vores samfund, når vi tager de første skridt i den store omstilling?

Affald skal puljes Efterspørgsel efter ressourcer handler i høj grad om kvalitet og økonomi. Hvis ressourcer udvundet af affald opfylder samme kvalitetskrav som jomfruelige ressourcer og samtidig er billigere og/eller mere tilgængelige, ser det særdeles lyst ud. Det vigtigste for at skabe kvalitet til en overkommelig pris er mængder. Hvis højteknologiske sorteringsanlæg tilføres tilstrækkelige mængder, vil det givetvis være muligt at sortere i så gode kvaliteter, at industrien efterfølgende vil finde dem interessante som materialeinput til deres produkter. Og til en pris, der pga. en automatiseret, højteknologisk storskalaproduktion er konkurrencedygtig. Hvis vi i Danmark eksempelvis havde en ambition om, at vi ville satse på at producere råvaren til fremtidens plasticprodukter, vil det kræve, at vi sætter indsamlingen af brugt plast i system. Kommunerne indsamler husholdningsaffaldet og kan dermed blive leverandører af en stor

mængde plastaffald, som kan udnyttes til at understøtte teknologiudvikling. Det er en udfordring at finde ud af, hvordan vi gør det. Kan vi som kommuner samarbejde om at stille samme krav til behandlingen og genanvendelsen af det plast, som vi samler ind fra husholdninger? Og er det i øvrigt nok plasticaffald til at understøtte etableringen af højteknologiske anlæg i Danmark. Det kan godt være, at der skal meget større mængder til, og det er derfor også vigtigt, at investeringer i ny teknologi også kan baseres på importeret erhvervsaffald. Der skal fokus på, om der er de rigtige rammevilkår for investering i behandlingsanlæg i Danmark, der kan modtage affald fra andre lande. Det er muligt på mange områder, men traditionel tankegang kan godt stå i vejen. Det viste ekstemplet Kommunekemi (Nord), da de blev afskåret for at modtage HCB affald fra Australien. Det betyder, at hvis vi vil noget i forhold til at skabe grønne vækstindustrier, nye erhvervseventyr, arbejdspladser og udvikling i Danmark, så skal vi åbne for import af plasticaffald fra andre lande. Det er der ikke noget galt i. Det vil være nødvendigt, hvis vi vil være med til at producere fremtidens genanvendelige råvarer. Vi er en lille åben økonomi, en del af den globale økonomi. Hvad er problemet?

Vi skal tænke holistisk Er det plast, WEEE, vindmøller eller noget helt tredje vi skal satse på at oparbejde i Danmark? Det kan vi og regeringen ikke pege på. Det må være op til markedet. Men vi kan undersøge, hvor vi har særlig viden i Danmark, hvor vi har teknologien og hvor vi kan opnå synergieffekter. Ved oparbejdning af affald til nye råvarer vil der altid være et spild - et reject. En del der må kasseres, fordi det kvalitetsmæssigt er for ringe. Dette spild skal håndteres - og der skal vi indrette os i Danmark, så vi også kan udnytte ressourcerne i dette spild, eksempelvis til energiproduktion i højeffektive affaldsforbrændingsanlæg. Ved at tænke tværsektorielt og holistisk indeholder genanvendelses- og ressourcedagsordenen muligheden for at høste en dobbelt gevinst for vores samfund. Ved at åbne vores grænser og tænke internationalt kan vi placere os som råvareproducent og samtidig sikre os et værdifuldt input til vore energiproduktion. Et input der vil fortrænge energiproduktion på kul, olie eller gas, og hjælpe os med at sikre den grønne omstilling af energisektoren.

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Danmark tilbage i førertrøjen – lad miljø og økonomi gå hånd i hånd! Miljøminister Ida Auken har barslet med en ressourcestrategi. Der er lagt op til et dramatisk skifte i affaldsog ressourcepolitikken. Dette skifte er understreget af en tiltagende global knaphed på en række af de metaller og jordarter, der i høj grad benyttes til at producere de fødevarer og materielle goder, vi tager som en selvfølge i dagligdagen. Kommuner og private virksomheder i affaldsbranchen er mere end klar til en ambitiøs ressourcestrategi.

Af | Ole Morten Petersen, direktør, DAKOFA

Siden 1970’erne har Danmark satset på affaldsforbrænding, hvilket vi har høstet miljø- og energimæssige fordele af samt internationale anerkendelser for. Forbrænding erstattede oprindeligt miljømæssigt uholdbare affaldsbortskaffelsesløsninger, og

har herudover gennem årene sparet os for utallige tons kul og andre fossile brændsler, da den knitrende ild fra anlæggene har produceret el og varme til utallige danske husstande. Men nu har tiderne ændret sig. Ressourceknaphed og vedvarende energikilder har tvunget os til at anskue langt mere affald som en ressource, der skal kunne genbruges direkte eller genanvendes efter en forbehandling. Der er med ressourcestrategien lagt i ovnen til nogle politiske målsætninger, der stiller klare krav til sektorens aktører. Og heldigvis for det – for hvis ikke vi får nogle klare målsætninger, vil der være risiko for, at vi ikke når de ambitiøse mål, der bør være en selvfølge ud fra dels ressourceknapheden og dels de kommende EU-krav om genanvendelse af minimum 50 % af husholdningsaffaldet senest i år 2020. De nyeste tal viser, at vi i Danmark genanvender 38 % af husholdningsaffaldet (2011-tal), hvilket giver os en 8. plads i EU. Den beskedne placering på podiet er der i sig selv ikke noget galt i, da forbrændingen, som står for 54 %, har sine energimæssige fordele, men ulempen er, at affaldets iboende ressourcer forsvinder som røg fra skorstenen, når skidtet først er brændt af. Men med en 8. plads er der rum til forbedring, hvis Danmark igen skal helt i top.

Offentligt/ privat samarbejde – muligheder og knaster Og den danske affaldssektor er mere end klar! Såvel de private virksomheder som de kommunale og fælleskommunale aktører har gennem de seneste år efterspurgt nogle klare mål og rammer, så de nødvendige investeringer og aktiviteter kan blive gennemført. Når målene foreligger, følger overvejelser vedrørende midler til at nå målene, og her vil der være en mangfoldighed af løsninger, der kan komme i betragtning. En af disse er offentligt/privat samarbejde (OPS). Ved at intensivere samarbejdet mellem det offentlige og det private vil vi i Danmark få chancen for som minimum at matche de lande, vi normalt sammenligner os med. I sammenligning med andre lande har vi som bekendt en stor offentlig sektor, der er fyldt med kompetencer, og som i langt højere grad kunne spille sammen med den private sektor. Men gennem de senere år har vi måttet erkende, at adskillige europæiske lande har overtaget den gule førertrøje fra os, når det drejer sig om genbrug, genanvendelse og ressourceudnyttelse, mens snærende udbudsregler, restriktive finansieringsregler og begrænsende ejerskabsmodeller desværre har gjort samarbejdsbetingelserne vanskelige i Danmark. Vi er dog mange i branchen, der sætter lid til de udredningsprojekter, der netop

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

De nyeste tal viser, at vi i Danmark genanvender 38 % af husholdningsaffaldet, hvilket giver os en 8. plads i EU.

er sat i søen af miljøministeren. I disse projekter skal det undersøges præcis, hvor de juridiske og finansielle knaster for OPS er lokaliseret samtidig med, at de såvel nationale som internationale teknologiske erfaringer fremlægges med henblik på at skabe nogle frodige rammevilkår for OPS og dermed nogle robuste ordninger, som kan gøre, at vi kan tro på en optimal ressourceudnyttelse fremover. Herved vil det også være interessant for de helt store pengekasser at involvere sig endnu mere i affaldsog ressourcesektoren. Der findes allerede enkelte nationale eksempler på at OPS kan fungere og være en stor succes. Blandt andet har det kommunale affaldsselskab Renosyd I/S og Marius Pedersen A/S gennem flere år indgået i et frugtbart partnerskab. Læs om partnerskabet i artiklen ”OPP bygger på tillid og har skabt nye normer for samarbejde”.

Grøn vækst og innovation Ressourcedagsordenen kan være et tiltrængt boost til blandt andet affaldssektoren i forhold til at få gang i de innovative ideer og kreative løsninger, som ikke bare skaber arbejdspladser herhjemme men også giver mulighed for at eksportere såvel ”grønne” teknologier som knowhow, så Danmark igen kan iklæde sig den gule førertrøje i forhold til grøn vækst. Såvel er-

hvervs- og vækstministeren som miljøministeren har allerede skabt vejen med diverse støtteordninger for et trecifret millionbeløb vedrørende ”Grøn Vækst”, så virksomheder har mulighed for et finansielt rygstød, hvis deres ide ellers holder. Med en centralt formuleret strategi vil det være muligt for disse virksomheder at målrette deres innovative ideer til såvel det indenlandske som det udenlandske marked. Artiklen ”Store eksportmuligheder hvis vi står sammen” andetsteds i dette blad beskriver en dansk cleantech-virksomheds syn på de muligheder og udfordringer grønne teknologier står overfor i et globalt perspektiv. Allerede nu er Miljøministeriet – med DAKOFA som facilitator – i gang med at undersøge om automatiske sorteringsanlæg kan være med til at opfylde Regeringens mål om øget ressourceeffektivitet og Affaldsdirektivets mål om 50 % genanvendelse i 2020 samtidig med, at projektet kan føre til mere og bedre kvalitet i genanvendelsen. Det er netop Danmark tilbage i førertrøjen i forhold til innovation og grøn vækst, der er den råde tråd i DAKOFAs årskonference, der afholdes 26.-27. september 2013 i Korsør, hvor programmet lægger op til nogle både brede og dybe drøftelser med henblik på at bane vejen for ressourcedagsordenen.

”I sammenligning med andre lande har vi som bekendt en stor offentlig sektor, der er fyldt med kompetencer, og som i langt højere grad kunne spille sammen med den private sektor. Men gennem de senere år har vi måttet erkende, at adskillige europæiske lande har overtaget den gule førertrøje fra os, når det drejer sig om genbrug, genanvendelse og ressourceudnyttelse”

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Adgangen til affaldsressourcer får ideerne til at spire Af | Lisbet Hagelund, erhvervspolitisk konsulent, Dansk Transport og Logistik

At affald er at betragte som en ressource er blevet tydeligt. Efter at de private vognmænd med ændringen af affaldsbekendtgørelsen i 2010 fik øget adgang til affaldet, er initiativerne spiret frem. Vognmændene tør nemlig investere i både store og små ideer. En markedsudsættelse af affaldet giver allerede en gevinst i form af nye indsamlings- og sorteringsinitiativer, og én virksomhed har ligefrem flyttet arbejdspladser til Danmark fra Polen på den konto. Og flere initiativer fra vognmændene er i støbeskeen. Kvalitet og iderigdom er i højere grad blevet en konkurrenceparameter. Som brancheorga-

nisation finder vi, at markedsudsættelsen af affaldet er vigtig og rigtig – og at den bør udbredes til andet affald end det kildesorterede, genanvendelige affald .Samfundet bør af hensyn til en nyttiggørelse af det materiale, som affaldet udgør, og med hensynet til dansk økonomi i langt højere grad udnytte, at de private erhvervsdrivende arbejder anderledes end kommunerne. De har andre netværk, andre relationer til affaldsproducenten og ingen formelle hindringer for at innovere i alverdens retninger.

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

CASE 1

Affaldstransportør: Affald er den nye råvare Tekst og foto | John Larsen, Dansk Transport og Logistik

»Vi er holdt op med at betragte bygge- og erhvervsaffaldet – ja som affald. Vi ser det som en råvare, som skal forædles.« Det siger indehaveren af HC Container i Værløse, Henning Christensen. Han ser omstillingen fra affaldstransportør til genbrugsekspert som en fortløbende proces, som for hans virksomheds vedkommende begyndte for omkring ti år siden. Regeringens kommende ressourcestrategi vil forstærke den udvikling, forudser han. HC Container har da også allerede taget bestik af fremtiden som” råvareleverandør”. Virksomheden vil i løbet af et års tid åbne et større genbrugscenter – eller i den korrekte terminologi: et forbehandlingsanlæg. Centret anlægges i forlængelse af virksomhedens nuværende areal i industrikvarteret på Lejrvej i Værløse. »Sorteringen af byggeaffaldet og det øvrige erhvervsaffald bliver finere og dybere end før,« lyder det fra Henning Christensen, der nu koncentrerer sig om strategien og virksomhedens videre udvikling, efter at hans søn og medejer Kim König har overtaget posten som administrerende direktør og ansvaret for den daglige drift. Henning Christensen kom ind i sin fars firma i 1967 og omdannede den et par år senere til HC Container, fordi driften af affaldscontainere voksede sig større og større. Han tænker tilbage på affaldsbranchens enorme forvandling siden da: »Jeg kan kigge over til Værløses flotte, grønne golfbane og tænker tit på, at kun de færreste ved, at der i sin tid lå en stor losseplads, hvor vi læssede affald af hver dag.«

»Ja, der står en kamp om at få fat i bygge- og erhvervsaffaldet, og vi oplever, at forbrændingsanlæggene ”jagter” erhvervsaffaldet ved bl.a. at dumpe priserne på genbrugsstationerne for at tiltrække virksomhederne, mens regningen sendes videre til borgerne/ skatteyderne. Det er unfair konkurrence. Genbrugsstationerne er sat i verden for at håndtere borgernes affald – ikke virksomhedernes. Spillereglerne er, at erhvervslivet behandler sit eget affald - det er ikke en offentlig opgave. Og de spilleregler børforbrændingsanlæggene og deres ejere, kommunerne, overholde.« I bund og grund er kampen et tegn på, at affaldet er blevet en værdifuld ressource både til genbrug og til forbrænding. Her har de private affaldsvirksomheder vist sig som de innovative aktører, fordi der er en økonomisk gulerod, hvis du gør

det godt, og en pisk, hvis du ikke følger med tiden.

Begyndte med haveaffaldet HC Container begyndte genbruget for ca. ti år siden i forbindelse med håndteringen af haveaffaldet. Det grønne affald skulle omlastes til større transporter længere væk, og så var der en økonomisk fordel ved samtidig at sortere haveaffaldet til opfyld i komposteringsanlæg, mens de frasorterede elementer som plastik, papkasser, trykimprægneret træ med mere blev sendt til forbrænding og videre behandling. Samtidig begyndte miljøkravene fra stat og kommuner at stamme til, og mere og mere affald blev sorteret i brændbart og ikke

» Fortsættes næste side

Kamp om erhvervsaffaldet Situationen i dag vil han nærmest beskrive som en kampplads om erhvervsaffaldet. Der står en kamp om at få fat i bygge- og erhvervsaffaldet, og vi oplever, at forbrændingsanlæggene ”jagter” erhvervsaffaldet. lyder det fra Henning Christensen fra HC Container.

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

» Fortsættelse

brændbart. Den udvikling er bare fortsat. Senest med affaldsbekendtgørelsen fra 1. januar 2010, hvorefter virksomheder blev gjort ansvarlige for at få afhentet og behandlet sit kildesorterede, genanvendelige affald. Det har altid været en stor udfordring at få containere ind på byggepladserne. Kravet om kildesortering gjorde det endnu mere påkrævet at få tilstrækkeligt med containere anbragt hensigtsmæssigt, så de blev brugt efter hensigten. Her fandt HC Container på en radikal løsning. I stedet for de tonstunge jerncontainere fremsender virksomheden nogle kraftige magnumposer, kaldet HC Big Bags, til byggepladsen sammen med en sorteringsvejledning. Poserne kan rumme en kubikmeter affald og har en bæreevne op til halvandet tons. I dag har metoden med Big Bags bredt sig som en løbeild til byggemarkeder, trælasthandler med mere, fordi de er så nemme at håndtere. Samtidig højner indsamlingsmetoden kvaliteten af det indsamlede materiale.. »Og jo, vi har skam andre spændende ting på vej. Men dem holder vi tæt til kroppen,« smiler Henning Christensen.

Endnu finere udsortering og et jordhotel Han vil dog gerne løfte sløret for det kommende genbrugscenter, der har krævet

plads på naboejendommen. Tilladelsen hos Furesø Kommune er i hus, og projektet, der opfylder de allernyeste krav fra Miljøstyrelsen, er p.t. i en høringsfase. HC Container har allieret sig med et rådgivende ingeniørfirma til at sikre sig, at de komplekse regler og krav er overholdt. Et laboratorium skal tage vandprøver flere gange årligt. »Kort fortalt bliver sorteringen af byggeaffaldet og det øvrige erhvervsaffald grundigere end nogensinde. Vi har samtidig indgået et samarbejde med to modtagestationer om at tage sig af resten.« Henning Christensen nævner den kommende finsortering af træaffaldet, hvor det rene træ går til produktion af spånplader. I den anden ende sorteres træ med blymaling fra til behandling hos Nord, det tidligere Kommunekemi, mens trykimprægneret træ sendes til diverse specialbehandlinger. Sorteringsanlægget udtager bl.a. gips, der går til genbrug. Søm og andet metal udskilles i en neddeler med et magnetbånd. Genbrugscentralen får også et jordhotel, hvor byggefirmaer akut kan få deponeret forurenet jord, der efterfølgende kan blive analyseret i ro og mag. Et af nøgleordene i genbruget er kildesorteringen. »Den er meget afgørende for økonomien i alt dette, men det, som

er svært for byggevirksomhederne at kildesortere, det skal vi nok tage os af,« som Henning Christensen siger. I dag er virksomhedens transporter og genbrugsaktiviteter helt integrerede: Jo højere kvalitet i processen jo højere priser. »Vi ser det som en råvare, vi forædler« »Nogle bud på fremtiden? »Affald er i stigende grad også modent til eksport. Vi er begyndt at se store skibscontainere lastet med sorteret affald. Og jeg kan sagtens forestille mig, at vi vil se gamle, sløjfede lossepladser blive gravet op igen,« lyder det fra genbrugseksperten. Han ser nærmest de gamle lossepladser som ”råvaredepoter”, der venter på at blive udnyttet bl.a. for jern og andre metaller. Og der er økonomi og miljøgevinster i det: »Lad os blive lossepladserne kvit. Grav affaldet op, få noget genanvendt og resten brændt. Så undgår vi samtidig, at nærmiljøet udsættes for nedsivning af farlige stoffer til grundvandet.«

CASE 2

Dyretransportør fik en god idé Af | John Larsen, Dansk Transport og Logistik

Hos dyretransportør Morten Bach, Simested Vognmandsforretning i Aalestrup, er affaldsindsamling en stærkt voksende nichevirksomhed. For tre år siden var omsætningen nul, og i dag udgør den 25-30 procent af virksomhedens omsætning. Morten Bach fik nemlig en god ide. »Når vi hentede kreaturerne hos land-

mændene, var det nærliggende at hjælpe dem af med deres plastikaffald. Så jeg anskaffede en lastbil med kran og grab og en 30 kubikmester container,« fortæller Morten Bach. Nu varetages virksomhedens ekstra opgave af en chauffør, der kører rundt til landmændene efter plastaffaldet. Hjemme i virksomheden sorteres og renses det, inden

transporteren videre til en genbrugsvirksomhed i Tyskland. For nylig tog Morten Bach en kanalpresser i brug, så plastaffaldet nu kan komprimeres, så lastbilen kan transportere meget mere plast ad gangen.

» Fortsættes næste side

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

» Fortsættelse

»Vi er ved at være oppe på, at den tyske fabrik aftager 15-20 læs a 24 tons om året. Betingelsen er, at vi leverer 98 procent rent plastaffald, så vores største problem har været at få kildesorteringen til at virke. - Men landmændene spiller med. Så det virker,« siger han. Oprindeligt var der tale om, at kommunen havde etableret en frivillig ordning om plastindsamling hos landmændene. Landbruget er jo storproducent af plastaffald. »Men ordningen kørte ikke så godt, så vi fik muligheden for at følge op på kommunens

forsøg. Og det gik bedre, fordi vores aftale havde fokus på mere økonomi og færre krav. Desuden kendte landmændene vores forretning i forvejen,« forklarer Morten Bach. Den gode ide har ført andre tiltag med sig: »Vi har udviklet samarbejdet og tager nu også landmændenes Big Bags retur og sender dem til genbrug.«

Boom i papir- og papindsamling Dyretransportørens nyeste ide har imidlertid langt større perspektiver. I konkurrence med nogle store affaldsindsamlere henter

vognmanden nu også pap og papir ind fra lokalområdets butikker og industrivirksomheder, »og det er overraskende store mængder, vi samler ind,« bemærker vognmanden. Han råder over ikke færre end 60 containere til pap, papir og blandet affald. Den største bremse på denne nye niche har været mangel på velvilje fra bankerne. »Det er da ærgerligt, at det er så svært at få finansieringen på plads, når du finder på noget nyt,« siger Morten Bach.

CASE 3

Kvalitetsgenbrug i byggebranchen: PVC-affald skaber jobs i Viborg Af | John Larsen, Dansk Transport og Logistik

Bygge- og anlægsvognmand Morten Brøcher, der har virksomheden 1313 i Viborg, har de seneste år bygget en større nichevirksomhed op med indsamling, sortering og videre transport af PVC-affald fra især byggesektoren. Og det har skabt nogle tiltrængte, ufaglærte jobs, hvoraf nogle af arbejdspladserne endda er flyttet fra Polen til Danmark. Udover virksomhedens ca. 30 entreprenør- og kranbiler samt blokvogne og kraner har brødrene Michael og Morten Brøcher skabt en blomstrende niche med genindvinding af plast- og byggematerialer. Ideen opstod da brødrene på byggepladserne så, hvilket affald der kunne tages bedre hånd om, og i et tæt samarbejde med en tysk genbrugsfabrik og Miljøstyrelsen indsamler virksomheden hovedparten af det danske hårde PVC-affald og transporterer det sorterede affald videre til Tyskland. Morten Brøcher og samarbejdspartneren i Tyskland er et godt eksempel på en markedsdrevet og innovativ måde at

øge genbruget og kvaliteten i det indsamlede materiale, som netop efterlyses i miljøminister Ida Aukens kommende ressourcestrategi. »Den tyske genbrugsfabrik har haft nogle sorteringsanlæg i Polen, som vi nu har overtaget. Vi regner med fast at beskæftige ca. 15 personer med at sortere og findele plastaffaldet med efterfølgende transport til den tyske fabrik. Dér omdannes affaldet til råvarer til brug i plastindustrien,« siger Morten Brøcher. Medarbejdertallet i genbrugsafdelingen ventes at vokse. Virksomheden indsamler omkring 3.500 tons pvc-affald om året fra byggevirksomheder, plastproducenter og genbrugspladser i forbindelse med Miljøstyrelsens genbrugsordning. En ordning som betyder, at virksomhederne slipper for afgifter af det indsamlede affald. »Vi sorterer og transporterer affaldet til Tyskland med en meget lav fejlmargen. Vores tyske samarbejdspartner har været så tilfreds med kvaliteten, at de ser en bedre

økonomi i at lade os stå for al sortering i stedet for at lade det foregå i Polen.«

Tæt samarbejde med kommunen Vognmanden har aftalerne i orden med kommunen, bl.a. om at lade nogle af de nye jobs være praktikforløb for ledige. »Vi har i forvejen haft et tæt samarbejde om vores store areal i industrikvarteret uden for Viborg, hvor vi har god plads til at opbevare al affaldet,« siger Morten Brøcher. Kommunaldirektøren og flere politikere har besøgt 1313, der har også fået det blå stempel fra Naturklagenævnet efter nogle naboklager, som » oplevede, at nu var der kommet liv i industrikvarteret,« som Morten Brøcher siger.

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Værdifulde ressourcer i bygge- og anlægsaffald skal udnyttes Potentialet for at genanvende bygge- og anlægsaffald er stort. Et strategisk forum i regi af Copenhagen Cleantech Cluster har sat emnet på dagsordnen og samler byggebranchen og affaldsbranchen med ambitioner om at øge udnyttelse af ressourcerne i byggeaffaldet.

Af | Suzanne Arup Veltze´, Formand for Copenhagen Cleantech Clusters innovationsplatform for bygge-og anlægsaffald

EU-lande - dvs. der er ikke tale om affald der reelt genanvendes, ligesom der ikke gælder kvalitetskrav for genanvendelse som for anden affaldsbehandling.

Danmark har i mange år været respekteret på den internationale scene for sin restriktive og samtidig fremsynede miljøpolitik. Vores genanvendelsesprocent for alt produceret affald på 69 i 2009 er meget høj sammenlignet med andre landes. Men bag dette tal skjuler sig imidlertid en problematik, hvor Danmarks image blegner på den internationale scene. Dykker man ned i statistikkerne for de enkelte fraktioner er Danmarks stjerne falmet betydeligt.. • Det ser ud til at Danmark kan få svært ved at nå den af EU opstillede målsætning på 50% for genanvendelse af husholdningsaffald i 2020 . Seneste tal viser, at genanvendelsen af husholdningsaffaldet i 2011 var på 38%. • Genanvendelsesprocenten er baseret på en statistik over indsamlede mængder og ikke på viden om den faktiske genanvendelse - et generelt problem for statistikker om genanvendelse også i de øvrige

Skjult deponering af bygge- og anlægsaffald Ifølge statistikken for 2009 er genanvendelsesprocenten for byggeog anlægsaffald 95 %. Og denne mængde udgør 36 % af genanvendelsesprocenten for alt affald. Bag den høje genanvendelsesprocent for bygge-og anlægsaffald gemmer sig imidlertid nogle sygdomme som gør, at tallet langt fra er imponerende: • betydelige mængder bygge-og anlægsaffald bliver ikke registreret og havner ukontrollerede steder, på DAKOFAs konference den 17. april 2013 blev dette anslået til ca. 20 %. • den såkaldte ”genanvendelse” minder om skjult deponering, hvor affaldet anvendes som fyld i støjvolde, vejunderlag m.v. og disse bygges større end nødvendigt. • ressourcerne i bygge-og anlægsaffaldet udnyttes ikke, hvorimod der generelt alene sker en – nyttiggørelse af knuste materialer Hvilke ressourcer taler vi her om? Ifølge EU kommissionen står byggesektoren alene for 40-50 pct. af verdens ressourceforbrug. Ressourceforbruget vedrører 3 kategorier: • råstoffer (sand, grus, knust granit, m.v.) • energi (til produktion af tegl og andre byggevarer samt til transport af råvarer) – der er meget energi sparet ved genanvendelse af f.eks. tegl • metaller

Hvad skal der til ? Det er åbenlyst, at med et så stort forbrug af værdifulde ressourcer til byggeri og anlægsarbejde, ville der være sund fornuft i at søge at opnå en udnyttelse af den eksisterende ressourcemængde, som er bundet i bygninger og veje. Og hvorfor sker det så ikke? Det skyldes som så meget andet, at det ikke er gjort synligt, hvad disse ressourcer repræsenterer af værdier i form af sparede priser ved anlæg, renoveringer og nybyggeri. Så længe det er billigere at anvende virgine råstoffer, sker der ingen udvikling i sektoren, med mindre der stilles krav fra centrale myndigheders side. Det er en forudsætning, at det gøres lovpligtigt, at renovering og nedrivning sker på en måde, så der sker en genanvendelse af de bundne ressourcer. Der er grundlæggende brug for en samfundsøkonomisk analyse af fordelene ved at udnytte ressourcerne i bygge- og anlægsaffaldet i stedet for at forbruge nye materialer. Et myndighedskrav skal også kunne holde for en miljøøkonomisk vurdering, og så er vi tilbage til samfundsøkonomien, så regler er ikke nok. Problematiske stoffer begrænser Hertil kommer, at ressourceudnyttelsen er vanskeliggjort og dermed fordyret ved den store anvendelse af sundheds- og miljøfarlige stoffer i byggeri og anlæg, som er sket igennem mange år og som man først de senere år er blevet opmærksom på. Her har der været særligt fokus på anvendelsen af PCB men også andre farlige stoffer som asbest, kviksølv og bly er nu at finde i eksisterende byggeri. Der er her et behov for udvikling af teknologier til identificering og kvantificering af disse stoffer i byggeri med henblik på udsortering.

FF AL

A IO FRA B

De samme ressourcer er naturligvis derfor også at finde i bygge-og anlægsaffaldet. Mængdemæssigt er den største ressourcegevinst at finde ved genanvendelse og nyttiggørelse af beton og asfalt som erstatning for primære råstoffer. Særligt hvis genanvendelsen foregår på stedet i forbindelse med nedrivning/renovering og anvendelse til det nye byggearbejde, hvorved transportomkostninger kan spares. Mursten og tegl kan også genbruges, og der er allerede eksisterende teknologier hertil, men teknologiernes eksistens er ikke kendt, og bruges derfor ikke målrettet i eksisterende byggeri/nedrivninger. Genanvendelse af byggekomponenter fra nedrivninger/ renoveringer til nyt byggeri er også et forretningsområde, som er under udvikling. Også metaller ophobes i bygninger, og udgør en værdifuld ressource.

CER

10 ÅRS SUCCES

E D TIL N Y E R

Lastbiler kan køre på organisk affald Det er en myte, at man ikke kan lave biogas og gødning af husholdningsaffald. Det fungerer. Hos Biovækst i Holbæk har anlægget kørt problemfrit i 10 år. Det er enkelt at omdanne husholdningsaffald til fantastiske ressourcer. Frasorteringen af fremmedlegemer er robust og effektiv og det organiske affald køres ind i store moduler og nedbrydes efterfølgende via vanding med affaldssaft fra biogastanken. Næringsstofferne bliver trukket ud af affaldet når saften pumpes tilbage, så det er ikke affaldet der flyttes i processen, men udelukkende saften. Produkterne er biogas og næringsrig kompost, der anvendes i landbruget.

Der er flere klimafordele ved at omdanne organisk affald til biogas og kompost:

• 10 gange mere biogas pr. kg end gylle • Biogas til tung transport erstatter fossile

brændstoffer og mindsker CO2 udledning

• Kompost bringer de uundværlige ressourcer kulstof og fosfor tilbage til jorden

Der er brug for strategisk Innovation Copenhagen Cleantech Cluster har ved etableringen af innovationsplatformen for bygge-og anlægsaffald, ikke mindst ved Realdanias finansiering af denne platforms arbejde, gjort

» Fortsættes næste side

Biovækst er et offentligt/privat partnerskab og ejes af I/S Vestforbrænding, Kara/Noveren I/S og Solum A/S. Biovækst behandler ca. 20.000 tons kildesorteret husholdingsaffald om året (med op til 25% fejlsortering) og modtager affald fra 11 Sjællandske kommuner.

www.biovaekst.dk

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

» Fortsættelse

det muligt, at få undersøgt de barrierer nærmere, som hindrer en ressourceudnyttelse i byggesektoren og affaldssektoren. Det er en

enestående chance for sektorens parter til at finde sammen i fælles fodslag for en økonomisk og ressourcemæssig fordelagtig løsning på problemet, og ikke mindst for miljøministeren for, at hendes ressourcestrategi, når den engang kommer, ikke blot bliver et skuffedokument. Ressourcestrategiens hensigtserklæringer - for andet bliver det nok ikke – er allerede vel modtaget i branchen og sikret implementering. Min erfaring som formand i de ca. 5 måneder, hvor platformen har arbejdet er, at der er en stor villighed til, og forståelse for, at ressourcerne i byggeriet skal udnyttes. På et 1. møde i platformen d 28.maj i år deltog 45 personer, som repræsenterede alle led i kæden i forbindelse med nedrivning, renovering og anlæg-og byggeri, og det var opmuntrende at opleve, at der skete en ”forbrødring” mellem de to sektorer, byggesektoren og affaldssektoren, som ellers traditionelt har talt hver sit sprog. På mødet identificerede deltagerne 3 fælles problemstillinger for udnyttelse af byggeaffaldets ressourcer: 1. Der er potentielt skadelige stoffer i bygge- og anlægsaffald 2. Kvaliteten i bygge- og anlægsaffald er for ringe 3. D er er behov for en højere genbrugskvalitet såvel små som større nedrivninger Næste skridt for platformen er at påvise, om der indenfor disse problemstillinger er forretningsmæssige modeller, som giver indtjeningsmuligheder for innovative virksomheder og eksportmuligheder for danske teknologier. I forbindelse med det videre arbejde har

jeg kontaktet med Århus og Albertslund kommuner, hvis ressourceorienterede politik og strategiske erhvervspolitik gør dem til naturlige foregangskommuner for den fremtidige renovering/nedrivning, på deres arealer. I begge kommuner er betingelserne til stede: Der er tale om planlagte meget store renoveringer, der er tale om offentligt byggeri og der er tale om arealer, hvor demoprojekter for optimal udnyttelse af ressourcerne kan finde sted. Det er mit håb, at den model for ressourceudnyttelse, som disse kommuner har accepteret at indgå i, kan anvendes andre steder, hvor der er tale om kommunale opgaver. Netværket, som skal til, og hvor byggeaffaldsplatformen kan supplere de kommunale ønsker med konkret og eksakt teknologi, er netop tilvejebragt ved de kontakter, som er etableret i platformen til eksisterende firmaer og teknologier. Så mangler vi bare en overordnet økonomisk villighed fra eksisterende finansieringskilder til at indgå i sådanne projekter med kommunerne, så den villighed og dialog, som mit(og CCCs netværk) udviser, ikke skal gå tabt.. Det er tydeligt, at såfremt der kan påvises besparelser for byggesektoren og konkurrencedygtighed for anvendelse af genanvendte materialer i stedet for virgine råstoffer, så er vejen banet for en fælles holdning til ressourceudnyttelsen, som måske igen kan gøre den betændte statistik bag genanvendelse af bygge-og anlægsaffald rask. Hertil kommer behov for udvikling af metoder til identificering af farlige stoffer og synliggørelse af allerede eksisterende teknologier og virksomheder, som kan forsyne byggesektoren med konkurrencedygtige og byggesikkerhedsmæssigt optimale materialer hidrørende fra det genanvendte ressourceholdige affald. Vi arbejder videre med en plan for, hvordan arbejdet i platformen kan bringe de to sektorer sammen i en fælles målsætning om ressourceudnyttelse af byggeaffaldet. Der skal bl.a. redegøres for de nævnte kommuners tilbud om at etablere et fællesskab, hvor den offentlige og private sektor i byggeriet og affaldsbehandlingen kan stå sammen om en fælles strategi til gavn for disse parter, og ikke mindst for samfundsøkonomien. Platformen forventes at afslutte sit arbejde med udgangen af november i år.

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Nulskrald vokser sig stor Nordjysk pilotprojekt ikke til at stoppe igen Af | Stener Glamann, Tankegang.dk

Det startede som en idé på et A4 ark, der blev til et 5 uger langt pilotprojekt. Nu er Nulskrald ikke til at stoppe igen. Ved pilotprojektet i foråret arbejdede 275 vendelboer på at lave så lidt skrald som muligt. På fem uger reducerede de mængden af restaffald med 51 pct. og de fleste fortsætter med de nye vaner, hvor skraldespanden er den store taber. Nulskrald er et samarbejde mellem Tankegang, AVV og Aalborg Universitet, og idéen er at aktivere alle gode kræfter, der vil arbejde for at producere mindre skrald. Det skal ske uden løftede pegefingre men ved at involvere brugerne.

Mange vil lege med Der er mange gode kræfter, som vil lege med. Flere, end de tre samarbejdspartnere kan håndtere ved siden af den almindelige drift. Så nu bliver Nulskrald sig selv. Den formelle konstruktion er ikke på plads endnu, men tanken er, at Nulskrald tilbyder kommuner, affaldsselskaber, foreninger, virksomheder og alle andre interesserede hjælp til et Nulskrald-projekt, stort eller lille. Aktøren betaler et engangsbeløb for at bruge Nulskralds koncept med logo, Facebookside og hjemmeside – og er så en del af Nulskrald med ret til at udvikle nyt og markedsføre sig som Nulskralder. Pengene i Nulskrald går til at drive et sekretariat og til at udvikle nye aktiviteter, som aktiverer borgere til at lave mindre skrald. Over 600 likes - Den store styrke i Nulskrald er vores Facebookside med over 6000 likes. Det er folk fra hele landet, som gerne vil dele viden om at sortere, bruge mindre, dele og leje ting og bruge dem op. Det er

et fantastisk grundlag for et nyt Nulskrald-projekt i Faaborg eller Esbjerg eller i en virksomhed. Og jo flere projekter, der gennemføres, jo større bliver Facebookgruppen og dermed effekten for deltagerne, forklarer AVVs direktør Steen Madsen.

Konference på Aalborg Universitet Nulskrald holder i starten af november en konference på Aalborg Universitet for at inspirere alle interesserede. Vi kalder den Nulskrald Legepladsen, for det er ikke en traditionel konference, hvor man sidder i en stor sal og ser på folk, der læser op af en PowerPoint. Legepladsen består af seks aktiviteter, hvor Nulskrald og venner deler viden, og hvor deltagerne skal lege aktivt med og selv udvikle idéer. Nulskrald Legepladsen producerer ikke selv skrald. Maden tilberedes af gode råvarer, der har overskredet sidste salgsdato. Spiser deltagerne ikke op, forærer vi resterne væk til studerende på universitetet.

Nulskrald er også med på CSR Awards i Holstebro 16-17. september som indstillet til en af priserne. Udstillingen Out to Sea på Trapholt den 29. september Voresomstilling.dk – som et af 3 udvalgte nordjyske projekter

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Affald er guld – fremtiden er sortering og mere avanceret genanvendelse Rammebetingelserne på affaldsområdet er ikke længere tidssvarende. De tilskynder ikke til en effektiv ressourceudnyttelse.

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Af | Peter Basland, formand for Affalds- og Ressourceindustrien i DI, administrerende direktør i RGS 90 A/S

Hele miljø- og affaldsbranchen venter spændt på miljøministerens kommende ressourcestrategi for affaldshåndtering – herunder en bebudet omorganisering af affaldsbranchen, der skal sikre, at vi i større omfang udnytter ressourcerne i affaldet, inden dette forbrændes eller deponeres. Det gør vi også i foreningen Affaldsog Ressourceindustrien, ARI, der er en relativ ny brancheforening, dannet af nogle af landet største affaldsvirksomheder og organiseret under DI. Vi forventer, at ARI fremover vil være et vigtigt talerør for den private affaldsog ressourcesektor. ARI vil meget gerne tages med på råd i processen frem mod en ny miljølovgivning, der effektivt sikrer udnyttelse af ressourcerne i affaldet, skaber grønne arbejdspladser og gavner miljøet for kommende generationer, og ARIs medlemmer er klar til at løfte de opgaver, der kommer med ressourcestrategien. Det er vores forventning, at der med øgede krav om en tydelige adskillelse mellem kommunernes myndigheds- og driftsroller bliver grobund for flere og ikke mindst nytænkende offentlig-private samarbejder. Og det er en udvikling, vi i ARI meget gerne vil være med til at understøtte. Vi er derfor også glade for, at det er temaet for den ene af sessionerne på DAKOFAs årsmøde i september, der har titlen: Danmark tilbage i førertrøjen – er offentlig-private-partnerskab vejen frem?

Vi har brug for at holde hus med de knappe ressourcer og dyrere råvarer Priserne på råvarer er steget voldsomt de seneste ti år, og alle eksperter er enige om, at denne udvikling vil fortsætte. Det skyldes blandt andet udviklingen i lande som Kina og Indien, hvor store befolkningsgrupper stræber efter en højere levestandard, hvilket er ensbetydende med et kæmpe træk på verdens begrænsede ressourcer. En udvikling der forventes at fortsætte og blive yderligere forstærket. Derfor er det vigtigt, at vi udnytter ressourcerne i affaldet så intelligent som muligt, inden restmængden forbrændes eller deponeres. Danmark har været på forkant med udviklingen indenfor affaldsforbrænding og har i dag en af de mest effektive forbrændingssektorer i verden. Dette har været med til at sikre, at Danmark også er et af de lande, hvor den mindste andel af affaldet deponeres. Men nu er tiden kommet til, at vi tager det næste skridt – vi skal sikre, at ressourcerne i affaldet udnyttes inden det forbrændes og bliver til varme og el. Mere avanceret sortering – mere samarbejde om høj teknologiske anlæg Hvis affaldet skal genanvendes bedre, vil det kræve, at det bliver sorteret mere og med mere avancerede metoder. Det er en udvikling, der har været i gang i en årrække, men som kan intensiveres under ændrede rammebetingelser. I dag indsamles en stor del af affaldet over de kommunale genbrugsstationer, der er et tilbud til borgerne og derfor ligger centralt placeret i byer og nær villakvarterer. Det giver sig selv, at der i lyset af de fysiske rammer og den tilladte miljøbelastning i disse områder ikke kan foretages en tilstrækkelig sortering og oparbejdning af affaldet. Affaldet skal i stedet disponeres videre til store robuste sorterings- og oparbejdningsanlæg, hvor

affaldsmængderne er så store, at det er økonomisk forsvarligt at investere i de nødvendige teknologier for en mere effektiv ressourceudnyttelse, uden at dette bliver til gene for borgerne i nærmiljøet. Med kravet om øget sortering i den enkelte husstand og bestemmelserne vedr. kildesortering af erhvervsaffald med henblik på genanvendelse øges behovet for de store centrale sorteringsanlæg, der kan sikre høj kvalitet af ressourcerne, der sendes til genanvendelse og oparbejdning til nye produkter. Vi har allerede en række af disse store robuste anlæg, og vi er allerede i gang med at investere i ny teknologi. Det der mangler er en organisering af affaldssektoren, der sikrer, at disse anlæg udnyttes bedst muligt. Den nye lovgivning skal skabe trygge rammer for en fortsat investering i nye teknologier, der skal være med til at sikre, at ressourcerne i affaldet udnyttes bedst muligt under hensyntagen til miljø og økonomi. Målet må være, at Danmark, ligesom indenfor forbrændingsområdet, indtager en ledende rolle indenfor ressourceudnyttelse. Dette vil være til gavn for miljøet og sikre grønne arbejdspladser i Danmark såvel som på eksportmarkederne.

Kommunernes dobbeltrolle I Affalds- og Ressourceindustrien har vi nogle klare bud på, hvad der bør ændres i reglerne og organiseringen, hvis vi virkelig skal flytte affaldshåndteringen i Danmark i den rigtige retning. Tilbage i 80’erne, hvor affald var et problem, og det meste affald blev kørt direkte på lossepladsen, fik kommunerne ansvaret for al affaldshåndtering. De har løst opgaven ved at opbygge kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber, der har flyttet affaldet væk fra lossepladserne og primært over i forbrænding. Det var god en løsning, der passede til en tid, hvor affald primært var et problem, der skulle håndteres. Men det har været på bekostning af genanvendelsen. Når vi i dag bryster os af, at Danmark er et af de lande i EU, der har den højeste genanvendelsesprocent, skyldes dette primært, at vi har et effektivt system for genanvendelse og nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald. Store tunge fraktioner der i virkeligheden dækker over en begrænset udvikling indenfor udnyttelse af ressourcerne i andre affaldsstrømme, der bidrager med langt mindre tonnager i statistikkerne. For at sikre at vi på bedst mulig måde også får udnyttet ressourcerne i de øvrige affaldsstrømme, er der behov for at ændre det etablerede system. Det er blandt andet problematisk, at kommunerne både er myndighed for, at affaldet indsamles, sorteres og håndteres og samtidig har en særlig interesse i, at deres affaldsselskab får tilført mest muligt affald til forbrænding med mere med henblik på at klare sig godt økonomisk. Disse rammebetingelser er ikke længere tidssvarende, idet de ikke tilskynder en effektiv ressourceudnyttelse, inden affaldet forbrændes. I Affalds- og Ressourceindustrien har vi løsningerne, viden og visionerne til bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet. Vi ser frem til miljøministerens ressourcestrategi og håber, at den både vil sætte visionære pejlemærker for fremtidens affaldshåndtering og tage fat på løsningen af de strukturelle problemer, der er i den måde, affaldssektoren er organiseret på i dag.

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Genanvendelse med gevinsterne i fokus Hvad er genanvendelse? Hvornår er genanvendelse godt? Hvordan måler og vurderer vi genanvendelsen? Det er en central udfordring at klarlægge dette for at holde det rette fokus her på tærsklen til ressourcesamfundet. I et ressourcesamfund handler det ikke om at indsamle og sortere affald, det handler om at indsamle og sortere de rette materialer i den rette kvalitet, så de atter - og uden risiko for miljøet - kan bruges i ny produktion. Det er først her, vi har fuldført genanvendelsen. Det er her, vi bør måle genanvendelsen. Af | Nana Winkler, specialkonsulent, Dansk Affaldsforening

Primo august ramte en sag om genanvendelse af forurenede jernbaneskærver i Vejle medierne. Denne sag er et godt eksempel på det dilemma, vi står i, når vi skal i gang med at omdanne Danmark til et ressourcesamfund, hvor de begrænsede naturressourcer kører i lukkede kredsløb. Sagen handler om, at forurenede skærver fra DSB er blevet vasket i en grusgrav i Vejle og derefter iblandet og solgt som stabilgrus. Det er selvfølgelig ikke en godkendt behandling og pesticidrester, kræft-

fremkaldende stoffer mv. risikerer derfor at forurene drikkevandet på et nærtliggende lokalt vandværk. De begrænsede ressourcer skal naturligvis genanvendes, så de kan bruges igen og igen. Vi ønsker mest mulig genanvendelse. Vi burde derfor også være begejstret for, at forurenede skærver fra DSB kan renses og anvendes på ny, for så skal vi ikke grave nyt grus op. Genanvendelse er godt, og udvinding af jomfruelige ressourcer skal holdes på et minimum. Genanvendelse er dog ikke enkelt.

Vi ønsker at genanvende mest muligt, men samtidig ønsker vi ikke at sprede forurening i miljøet, og så skal der også være økonomi i genanvendelsen. Hvis de forurenede skærver fra DSB skal behandles på en miljømæssig korrekt måde, betyder det, at de skal behandles i lukkede anlæg, hvor der er styr på samtlige udledninger bl.a. til spildevand. Derefter kan det ligeledes være fornuftigt, at stille krav til anvendelse af de rensede skærver fx at de udelukkende kan anvendes til asfaltproduktion, idet evt. tilbageværende forurening dermed indkapsles. Det siger sig selv, at en sådan proces koster væsentligt mere end at skylle skærverne ulovligt i en grusgrav og sælge dem som stabilgrus.

Kvalitet i genanvendelsen I vores iver for at genanvende mere, må vi ikke tabe blikket for hvilke miljømæssige konsekvenser, genanvendelsen kan medføre. Det skal ikke være genanvendelse for genanvendelsens skyld, men genanvendelse, fordi det er miljømæssigt fornuftigt og fordi vi kan få nogle miljø- eller samfundsmæssige gevinster ud af genanvendelsen.

Massebalance for sortering af plastic. Ved indsamling af plastic følger papir, træ, tekstiler, metaller o.a. med. Hvis man udelukkende fokuserer på, hvor meget af det indsamlede plastic, der reelt kan blive til ny plastic, er man nede på 22%.

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Vi skal ikke indsamle plastic for, at vi efter en sortering kan sende det til afbrænding i en cementovn i asien. Så kan vi lige så godt spare energien og miljøbelastningen til sortering, transport osv. og brænde det direkte af i Danmark.

Vi bliver derfor også nødt til at holde hovedet koldt, når vi sætter os i front for at udvikle nye genanvendelsesinitiativer. Vi bliver nødt til at undersøge, hvilke miljømæssige gevinster der knytter sig til det ene eller andet initiativ. Og heldigvis er vi i gang! Kommunerne er ved at omstille sig fra at være leverandører af affaldsbrændsel til at levere materialer til ressourcekredsløbet. I den proces har de nytteværdien i fokus, når indsamlingsordningerne planlægges. Der undersøges, vurderes og igangsættes. Men vi befinder os først i starten, og vi udbygger løbende vores vidensniveau: I Renosyd skal sort plast atter sorteres til forbrænding, da der ingen nytteværdi var ved at udsortere det sammen med det andet plast. Hos ARC kan man nu aflevere træ til genanvendelse på genbrugspladserne, da undersøgelser viser, at det mijlømæssigt er bedre end at brænde det. I Fredericia vil de bygge et fuldskala ReneScienceanlæg, for at kunne genanvende den organiske fraktion i dagrenovationen. I Nordjylland faciliterer AVV brugerdrevet innovation med deres Nul-skrald-projekt. Flere og flere kommuner går i gang med udsortering af de tørre fraktioner ved husstanden, og mængderne til forbrænding falder. Hos Dansk Affald er mængderne til forbrænding faldet fra 35% til 25% i løbet af to år efter indførsel af husstandsindsamling af tørre fraktioner til genanvendelse i todelte containere (DuoFlex-ordningen). Vi er i gang!

Vi lærer også løbende mere om afsætning af materialerne. Via dialog med aftagerne og ikke mindst ud fra materialernes prissætning får vi justeret systemerne. Det tager tid, og vi skal også huske at have borgeren med. Borgeren står i centrum og borgerens øgede indsat skal være til nytte. Og heldigvis vil borgerne gerne gøre en indsats for miljøet. Det er kommunes ansvar at sikre, at borgerens indsats er til nytte, ligesom det er kommunes ansvar at leve op til nationale og europæiske indsamlingsmålsætninger. Vi håber, at ansvaret for, at genanvendelsen skal nytte, ikke drukner i kapløbet om at opnå indsamlingsprocenter!

Genanvendelse med gevinst Genanvendelsen skal give mening. Hvis vi beslutter os for at indsamle eksempelvis plastic, så må det være i forventningen om, at den indsamlede plastic kan blive til ny plastic og erstatte plastic produceret på fossile materialer. Vi skal ikke indsamle plastic for, at vi efter en sortering kan sende det til afbrænding i en cementovn i asien. Så kan vi lige så godt spare energien og miljøbelastningen til sortering, transport osv. og brænde det direkte af i Danmark. Vi mener, at den måde, som genanvendelse defineres og måles, er en hindring for at få det rette fokus. De genanvendelsesmål, som regeringen sidder og overvejer, er givetvis indsamlingsmål. Det afspejler EU’s

genanvendelsesmål, der ligeledes er indsamlingsmål. Altså, at vi i Danmark eksempelvis skal indsamle mindst 50% af glas, metal, papir og plast fra husholdningerne i 2020. Indsamlingsmål giver ud fra ovenstående nyttetankegang meget lidt mening, selvom fraktionerne indsamles med henblik på genanvendelse. Indsamlingsmål siger intet om, hvor meget af det indsamlede plast der fx kan blive til ny plastic og samtidig substituerer plastic lavet på fossile materialer. Alt afhængig af hvordan man regner, har DTU vist, at man for præcis den samme operation kan fremvise en genanvendelsesprocent på flotte 75% - hvis man tager udgangspunkt i den input baserede masse. Det skyldes dog, at man får en masse andet materiale med, når man indsamler plast, så som papir, træ, tekstiler, metaller osv. Hvis man udelukkende fokuserer på, hvor meget plastic af det indsamlede plastic, der reelt kan blive til ny plastic, er man nede på 22%. I Dansk Affaldsforening mener vi, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at genanvende mere. Vi mener også, at vi skal tage udgangspunkt i den reelle genanvendelsesprocent (de 22%), for det viser, hvilke udfordringer vi står overfor, samt hvilke gevinster vi kan hente ved genanvendelsen. Vi skal blive stadig bedre, men vi må kende det reelle udgangspunkt og de reelle gevinster, når vi tilrettelægger en indsats, der giver mening i et ressourcemæssigt perspektiv.

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Ressourceudnyttelse i den virkelige verden Udnyttelse af ressourcerne i affaldet er ikke noget nyt og der er potentiale for, at langt flere ressourcer end i dag kan blive anvendt som input til materialer i industrielle produkter.

Af | Marie Bruun Nielsen konsulent, DI Byg og Svend-Erik Jepsen, chefkonsulent, DI

Udnyttelse af ressourcerne i affald sker hver dag og i stor stil. For eksempel genbruges 96 pct. af alt byggeaffald. Det var budskabet som DI Byg, branchefællesskab for byggebranchen i Dansk Industri, i samarbejde med en række af sine medlemmer, gerne ville vise på sin stand under Folkemødet på Bornholm, den 13.-16. juni 2013. Formålet var blandt andet, som optakt til miljøministerens ressourcestrategi, at vise hvordan ressourcerne i byggeaffald og andet affald allerede i dag i stort omfang udnyttes og indgår i veletablerede ressourcekredsløb.

Fra affaldstræ til spånplader Affaldstræ direkte fra byggepladser, nedbrydning og fra de kommunale genbrugspladser bliver i stor stil brugt til at fremstille nye spånplader hos Novopan Træindustri A-S på Djursland. Faktisk er 2/3 af en spånplade affaldstræ, og 18.000 containere med affaldstræ genanvendes hvert år på Novopan Træindustri A-S. Hvis den samlede produktion fra Novopan Træindustri A-S blev brugt til et køkkenskab, ville det, hvis det lå ned, nå en halv gang rundt om jorden. Det viser, at ressourceudnyttelse allerede i dag sker i stor stil på træområdet.

Fra røggas til gipsplader Et andet eksempel er anvendelsen af gips fra røggasanlæggene og gips fra genanvendte gipsplader hos Gyproc A/S i Kalundborg til produktion af nye gipsplader. Også her er mere end halvdelen af en ny gipsplade genanvendt affald. Det papir og karton, der anvendes til produktionen af gipspladerne er desuden baseret på 100 pct. genbrug. Derudover indgår Gyproc A/S i Kalundborg symbiosen, en industriel symbiose hvor én virksomheds affald bliver til en anden virksomheds råvare. Et godt eksempel på genanvendelse på tværs af brancher. Det er blot nogle af mange eksempler på, at udnyttelsen af ressourcerne i affald ikke er noget nyt. Industrien har allerede gode erfaringer med genanvendelse, og der er potentiale for, at langt flere ressourcer end i dag kan blive anvendt som input til materialer i industrielle produkter.

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Der er potentiale i andre virksomheders affald! I en industrisymbiose bliver restfraktioner fra én virksomhed til en anden virksomheds råvare. DI og erhvervsstyrelsen sætter fokus på emnet.

Af | Christina Busk, chefkonsulent, Dansk Industri

Alle er efterhånden bekendt med, at ordet affald stille og roligt erstattes med ordet ressourcer. At alt det vi hidtil har destrueret eller smidt væk, nu skal bidrage til nye ressourcer i takt med at verdens indbyggere forøges. Og at genbrug og genanvendelse kan forekomme på flere niveauer, hvor det bliver udnyttet mere eller mindre værdifuldt, mens den oprindelige funktionalitet i råvaren bevares. Affald er i endnu højere grad blevet en ”vare” der efterspørges og kan afsættes. Affald er blevet en summende vækstgenerator, der langsomt men stødt forøger styrken i takt med at mulighederne, efterspørgslen og den teknologiske udvikling forøges. Affald er fremtiden! Og der er økonomi i det!

Det nye Alle disse forudsætninger har vi jo hørt om før, dem er der ikke noget nyt i. Det nye er modeordet industrisymbiose. I en industrisymbiose bliver restfraktioner fra én virksomhed til en anden virksomheds råvare. De restprodukter som virksomhederne har, der hidtil er blevet bortskaffet på klassisk vis, skal man nu til at se på med andre øjne. Det gode danske eksempel stammer fra Kalundborg, der beskriver sig selv som ”Verdens første industrielle industrisymbiose”. Her har virksomheder og myndigheder samarbejdet om at skabe et lukket system, hvor affaldsprodukter bliver anvendt cirkulært. Samtidig med at virksomhederne gennem industrisymbiosen bidrager til bæredygtighed og grøn omstilling, tjener de også penge gennem samarbejdet.

tion og kickstart til en masse nye industrisymbioser lokalt, regionalt som nationalt. De deltagende virksomheder vil i sidste ende spare penge og samtidig fremme virksomhedens grønne profil.

DI arrangement i efteråret Dansk Industri har valgt at gå forrest for at give medlemsvirksomhederne mulighed for at være en aktiv part i de spændende muligheder. Derfor afholder DI sammen med Erhvervsstyrelsen et arrangement i november 2013 om grønne industrisymbioser. Her kan virksomhederne blandt andet få information om offentlige rådgivnings- og tilskudsmuligheder og høre om andres erfaringer med at etablere grønne industrisymbioser. Deltagerne kan på dagen få rådgivning vedrørende muligheder for afsætning af biprodukter og reststrømme eller anvendelse af andre virksomheders biprodukter og reststrømme i produktionen. Sideløbende med rådgivningssessionerne afholdes der inspirationsoplæg vedr. symbiosesamarbejder. Opfordring Er I en af de virksomheder, forsyninger eller affaldsbehandlere som har fokus på vand, varme, affald, plast, organisk materiale, træ eller andre typer af affald, så kom og hør mere om mulighederne. Både for din virksomheds skyld og for miljøets. Kontakt Christina Busk på cbk@di.dk for at høre mere.

Vidensdeling om affald Erhvervsstyrelsen har fokus på mulighederne for industrisymbiose og har i den forbindelse valgt at lave en affaldsdatabank. Ideen er, at virksomheder der har affald i større mængder, spildevand, overskydende varme eller virksomheder, der kan anvende overskudsvarme, spildevand eller genanvendt materiale fra andre virksomheder i produktionen, kan anvende affaldsdatabasen til registrering. Efterfølgende er det muligt at koble de enkelte aktører sammen. Affaldsdatabanken kan betegnes som en markedsplads, hvor restprodukter er til salg og efterspørgslen fra modtagere af affaldet beskrives. Herigennem kan markedets interessenter få en affaldsbørs som inspira-

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Da vi indgik aftalen med Renosyd kunne vi se, at dette ville blive anderledes. Det har været et positivt skridt at gå fra en traditionel aftale med fokus på sanktionsmuligheder til et setup, hvor det handler om, hvordan vi og kunden på bedste vis får løst tingene. Nøgleordene hedder åbenhed, direkte dialog, ærlighed og forståelse. Herdis Bjerning, driftschef hos Marius Pedersen A/S

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

OPP bygger på tillid og har skabt nye normer for samarbejde Tillid og en høj grad af fleksibilitet er nøgleord efter fem år med den første OPP i affaldsbranchen – indgået mellem Renosyd og Marius Pedersen A/S

Af | Annemette Fuglsang, direktør, Renosyd og Inga Rossen, privatkundechef, Renosyd

Fem år med den første OPP inden for affaldsbranchen i Danmark og en udnyttet option på forlængelse i yderligere to år. Det er status for Renosyd I/S’ servicepartnerskab med driftsoperatøren Marius Pedersen A/S. Vi har oplevet, at samarbejdet har været præget af stor tillid, som har resulteret i en tilsvarende høj grad af fleksibilitet. Partnerskabet fokuserer på at sætte kunden og kvalitet i centrum for samarbejdet, og vi har i fællesskab fået skabt en fleksibel og økonomisk fordelagtig ramme at arbejde indenfor.

Favner forandring Servicepartnerskabet med Marius Pedersen A/S indgik Renosyd på et tidspunkt, da det primært handlede om at få hentet husholdningsaffald hos husstandene. Siden har Renosyd gennemgået en markant udvikling og definerer sig i dag som Værdiselskab. Affaldsbegrebet er erstattet af værdier – og Renosyd er med sin ”Fra affald til værdistrategi” dermed på forkant i forhold til den kommende nationale ressourcestrategi. Servicepartnerskabet har været et brud på de hidtidige kontraktformer, som ikke altid har ansporet til høj kvalitet og service. Den nye samarbejdsform har derimod lagt op til en ny gensidig åbenhed med fælles mål både inden for økonomi, driftsoptimering og kvalitet, med afsæt i åbne kalkulationer og en balanceret incitamentsmodel. Vi prøver i fællesskab at rationalisere, forenkle

og fjerne årsager til problemer. For os giver det en direkte økonomisk besparelse, og Marius Pedersen får en mere effektiv drift. Kunden kommer i centrum, frem for kontraktens bodsbestemmelser. Det kan man gøre, når relationen er båret af tillid, og når de medarbejdere, der arbejder med opgaven, har de rette samarbejdskompetencer.

Kunderne er også en del af partnerskabet Medarbejderne fra Marius Pedersen har en aktiv rolle i Renosyds nye indsamlingsordning. De tjekker sorteringen ude ved kunden, sætter vejledninger på spandene, hvis der er problemer og tager gerne en direkte snak med kunden og vejleder på bedste vis, når situationen indbyder til det. For at komme fra affald til værdi med vores indsamlingsordninger, er det helt afgørende, at vi har kunderne med. Det er jo dem, der leverer ”råvarerne til vores produktion”. Medarbejderne fra Marius Pedersen er Renosyds ansigt ude ved kunderne, så det er vigtigt at de også tager del i motivations- og formidlingsopgaven. Det oplever vi, at de gør rigtig godt. Renosyd oplever, at branchen åbner sig og villigt ønsker at dele erfaringer. Med de store forandringer, affaldssektoren står overfor, er det både nødvendigt og vigtigt at parterne finder nye og mere effektive måder at samarbejde på, så vi får engagerede kunder med i processen.

FAKTA Renosyd I/S, som er affaldsselskab for Skanderborg og Odder Kommuner og Marius Pedersen A/S har netop forlænget en aftale fra 2008 om servicepartnerskab i affaldsbranchen. Aftalen rummer en række beskrivelser af økonomiske incitamenter, reguleringsmekanismer og muligheder for at øge eller mindske afregningerne.

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Store eksportmuligheder, hvis vi står sammen Danmark har muligheden for at skabe en sammenhængende industriel eksportsucces med afsæt i affaldsområdet; men der er brug for flere referencer på vores hjemmemarked

Af | Christian B.S. Christensen og Henrik Mortensen, Solum Gruppen

Danske cleantech-virksomheder har i øjeblikket en kæmpe chance på det globale marked. Verden efterspørger billigere råvarer og bedre ressourcestyring. Ressourcer er et tema, som får stigende politisk fokus. Det påvirker stort set alle fremstillingsvirksomheder, og der er ved at gå storpolitik i adgangen til de sjældne jordarter.

Grøn teknologi en efterspurgt vare på det globale marked Danmark har internationalt set meget at byde på. Vi har et velorganiseret system til indsamling af affald og recirkulering af ressourcer, som kan genanvendes. Det giver meget store eksportmuligheder for de, som har de bedste løsninger. Solum Gruppen har udviklet et globalt set unikt koncept for fuldt integreret anaerob omsætning og kompostering, den såkaldte Aikan teknologi. Interessen er stor. Vi modtager forespørgsler fra hele verden, og alle døre står åbne. Når vi besøger kunderne og kommer i tættere dialog, efterspørger de veldokumenterede og fuldt integrerede løsninger. De vil se synergier og sammenhænge, fleksibilitet og pålidelighed. Verden venter med andre ord på stærke og solide integrerede løsninger, ikke på stand-alone teknologier. Brug for store investeringer Alt står som bekendt sin prøve i virkeligheden, og vi er handicappet af, at vi efter 10 år fortsat kun har ét referenceanlæg på hjemmemarkedet, BioVækst ved Holbæk. Godt nok modtager vi organisk dagrenovation fra nu 10 sjællandske kommuner i et OPP, men det

er først de seneste år, vi for alvor har haft mulighed for at optimere gasproduktionen. Det hænger sammen med, at vi modtager stigende mængder organisk dagrenovation, i takt med at flere og flere kommuner går over til kildesortering. Vi vokser med opgaven, og vores løsning bliver til stadighed bedre. Vi har brug for flere referencer på vores hjemmemarked. Aikan teknologien kan kombineres med alle eksisterende løsninger, både forbrændingsanlæg, som er parate til mekanisk frasortering af organiske ressourcer (det er nemt) og biogasanlæg, som har behov for booster (det er også nemt).

Dansk mulighed for global succes Vores opfattelse er, at vi i Danmark endnu en gang har muligheden for at skabe en sammenhængende industriel succes, som kan rykke helt i front på den globale scene. Det danske marked er overskueligt, så hvis vi koordinerer vores indsats, kan vi rykke hurtigt og vise, hvordan samlede integrerede løsninger skal etableres. Det glippede, dengang vi havde en hel stribe af verdens førende virksomheder inden for mobiltelefoni – det lykkedes, da vindindustrien blev født og modnede til en global industri med stærke rødder i Danmark. Lad os sammen prøve, om vi kan gentage vindindustriens succes. Lad os stå skuldrene ved skulder og få vores forskellige systemer og teknologier til at spille optimalt sammen. Det viser sig i virkeligheden – og Danmark burde på kort tid kunne blive en global case på optimal ressourcehåndtering. Hvor svært kan det være?

Danmark har internationalt set meget at byde på. Vi har et velorganiseret system til indsamling af affald og recirkulering af ressourcer, som kan genanvendes.

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Skema til bygge- og anlægsaffald

Øget kildesortering i Tyskland undersøges

Helsingør kommune har i samarbejde med Lyngby-Taarbæk kommune og Albertslund kommune og med input fra en række andre sjællandske kommuner udarbejdet skemaer til brug for anmeldelse af bygge- og anlægsaffald jf. affaldsbekendtgørelsens kap. 13. Skemaerne - Screening for PCB-holdigt affald og anmeldelse af bygge- og anlægsaffald - og - Kortlægning og anmeldelse af PCBholdigt affald - lægges nu ud til fri afbenyttelse og kan hentes på DAKOFAs portal om bygge- og anlægsaffald. Der er endvidere udarbejdet en kortfattet vejledning i brugen af skemaerne og en troubleshooting-guide, som findes samme sted som anmeldeskemaerne.

Tyskland gør klar til nye regler for kildesortering i 2015. Det skriver www.affaldogressourcer.dk . Der er mindst 50 pilotforsøg i gang med øget kildesortering i de tyske kommuner. Ejerskabet af det indsamlede husholdningsaffald er dog fortsat uafklaret. I forbindelse med Tysklands lov om ”Kreislaufwirtschaftsgesetz ” fra 2012, meddelte den tyske regering, at den ville forberede en ny lov om genanvendelse af affald. Den nye lov vil indeholde bestemmelser om en udvidet landsdækkende indsamling af affald til genanvendelse fra husholdninger. Der er hovedsageligt tale om tørre genanvendelige fraktioner, som ikke er emballageaffald, samt småt elektronikaffald. Det ville potentielt øge indsamlingen med cirka 500.000 tons affald til genanvendelse. Det er planen, at den nye lov skal træde i kraft i 2015, hvilket giver kommuner og affaldsselskaber god tid til at planlægge strukturen for den nye indsamlingsordning – og det har vist sig at være nødvendigt.

www.dakofa.dk

Kilde: www. affaldogressourcer.dk

www.mst.dk

INNOVATIV OG ANSVARSBEVIDST AFFALDSINDSAMLING

I RenoNorden A/S beskæftiger vi os udelukkende med renovationsopgaver for kommuner, og er markedsledende i Danmark på området.

Fakta om miljø og økonomi affaldssortering I hvilken grad kan det betale sig økonomisk og miljømæssigt at kildesortere dagrenovationen? En rapport om sortering af madaffald i Aarhus fra 2004 fandt kun små miljøeffekter. I medierne bruges rapporten som eksempel på, at affaldssortering hos borgerne generelt ikke kan betale sig. Men den nyeste viden viser noget andet, lyder det fra Miljøstyrelsen, der på styrelsen hjemmesiden har abstracts og links til tre rapporter

Derfor søger vi med udgangspunkt i vore 4 kerneværdier:

   

Dette har vi blandt andet opnået ved at anvende nyeste teknologi.

Men indsamling af affald er også en vigtig samfundsmæssig opgave.

Kvalitet Respekt Effektivitet Miljø

at indgå i dialogbaserede samarbejder med kommuner, medarbejdere, leverandører, samarbejdspartnere og borgere.

RenoNorden A/S Islandsvej 5, 4681 Herfølge Tlf.: 56 25 05 50 www.renonorden.dk renonorden@renonorden.dk

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Stil krav til genbrug af tøj Genbrugstøj er blevet en milliard-industri på verdensplan. Men ofte er virksomhederne, der håndterer genbrugstøjet ugennemsigtige. Det skaber tvivl om det reelle genbrug og de økonomiske interesser på området. Derfor skal der stilles krav til organisationer og virksomheder, der indsamler tøj.

Af | Henning Jørgensen, konsulent, Affaldskontoret.dk

Virksomheder og organisationer, der indsamler og afsætter genbrugstøj, har forandret sig meget fra dengang i 70-erne da tøjet hovedsagelig blev indsamlet og solgt i butikker i ydmyge ejendomme i små sidegader. Kundesegmentet var primært borgere, som ikke havde råd til at købe nyt tøj. I dag er det på verdensbasis en milliardindustri, hvor både frivillige og private kommercielle aktører opererer side om side. Det vurderes, at der alene i Europa er næsten 100.000 mennesker, der på kommerciel eller frivillig basis er beskæftiget i industrien med håndtering af brugt tøj.

Manglende dokumentation Der er mange eksempler på, at journalister og myndigheder er stødt på manglende gennemsigtighed i virksomheder og organisationer, som indsamler og afsætter tøj til genbrug. Data for de enkelte organisationers/virksomheders indsamling af brugt tøj kan i de fleste tilfælde fremskaffes, men det er kun muligt i begrænset omfang at skaffe dokumentation for tøjets videre proces. Ud fra et miljøperspektiv og et etisk perspektiv er denne manglende dokumentation problematisk, idet borgerne afleverer deres brugte tøj i god tro og med forventningen om at tøjet i størst muligt omfang bliver genbrugt – og dette ikke kan dokumenteres. Genbrug af tøj forebygger affaldsdannelse Alle mennesker har behov for tøj - på linje med behovet for mad og husly.. Men millioner af mennesker verden over er så fattige, at de

Håndtering af genbrugstøj hos Humana Baltic (UFF). På den moderne fabrik er der ca 300 ansatte og anlægget har en kapacitet på 1.000 ton per uge. 80 % af tøjet, som sorteres ved anlægget, genbruges. Resten går hovedsagelig til fibergenvinding.

ikke har mulighed for at købe nyt tøj. For mange mennesker er deres tøj betinget af, at vi afleverer brugt tøj til genbrug - der er ikke nyt tøj til alle. På verdensbasis produceres der årligt ca 42 millioner ton tøj– dette er ikke nær nok til, så alle kan få dækket et minimumsbehov på 8 stykker tøj pr person. Og når vi ved at forbruget i den vestlige verden er 6 – 8 gange større end dette, så vil der være mennesker, som ikke kan få dækket deres behov for nyt tøj. Der er der behov for at nedsætte forbruget ved at slide tøjet op inden det kasseres, sikre maksimal genbrug af tøjet og sikre at kasseret tøj genanvendes til nyt tøj. Ved at genbruge tøjet får tøjet et nyt liv og er med til at forbygge den aktuelle dannelse af affald. Men ligegyldigt hvor mange gange tøjet bliver genbrugt/genanvendt vil det på et tidspunkt ende som affald. Men jo flere loop tøjet får des mere forebygges affaldsdannelsen. Så alt i alt burde genbrug af tøj være miljømæssigt uproblematisk. Men betingelsen herfor er, at der er 100 % klarhed over hvordan tøjet bortskaffes, også når det ender som affald. Som med mange andre genanvendelige materialer er det vanskeligt at følge strømmene til endestationen, og det er derfor vanskeligt at beregne den miljømæssige konsekvens af genbrug/genanvendelse af tøj. Undtagelsen herfor er den del af tøjet, som sælges her i landet, hvor det enten tager endnu et genbrugsloop eller det bortskaffes til forbrænding. Spørgsmålet mange vil stille sig, vil være om brugt tøj er noget, danske miljømyndigheder skal se nærmere på. Er dette en

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

FAKTA OM GENBRUGSTØJ

affaldsfraktion på linje med elektronik-, papir-, glas- og metalaffald ? Hvis jeg giver mit brugte tøj til min nabo, så er der vel begrænset tvivl om, at dette ikke er omfattet af det kommunale affaldsregulativ; men hvis jeg afleverer det i en indsamlingsbeholder for brugt tøj, er det da anderledes? Uanset hvem der har det formelle ansvar så bør aktørerne i branchen sammen med danske miljømyndigheder have fælles interesser i at alt, som kan genbruges, bliver genbrugt .

Stil krav til dokumentation Historier om at enkelte af organisationer afleverer store mængder af genanvendeligt tøj til forbrænding, fordi de ikke har de rette genbrugsløsninger, sætter organisationer og virksomheder som håndterer genbrugstøj i et dårlig lys. For at sikre en høj grad af genbrug, skal danske miljømyndigheder stille krav til, at indsamlingsorganisationerne skal fremlægge dokumentation for, hvordan tøjet afsættes og efterfølgende behandles, samt at disse oplysninger er offentligt tilgængelige, således at borgere, som ønsker at donere deres brugte tøj, er bekendt med, hvordan den organisation/virksomhed, som de afleverer tøjet til, håndterer tøjet miljømæssigt og etisk.

I Danmark: Ca. 75.000 ton nyt tøj sælges årlig a. 25.000 ton brugt tøj C indsamles årlig - hovedsagelig af frivillige organisationer et meste af det brugte D tøj sælges enten i lokale genbrugsbutikker eller sælges til opkøbere i udlandet Genbrug af 1 kg tøj sparer 5,9 kg CO2. Fibergenvinding af 1 kg tøj sparer 1,7 kg CO2. Forbrænding af 1 kg tøj sparer ikke CO2.

Tillæg til Teknik & Miljø / September 2013 AFFALD OG RESSOURCER

Kviksølv i beton – en udfordring for økonomi og genanvendelse Kviksølv har vist sig at forekomme udbredt i maling og beton. Det er endnu uvist hvad det kommer til at betyde for håndtering og genbrug af bygge- og anlægsaffald.

Af | Thomas Hougaard, Golder Associates A/S

Golder Associates A/S har i løbet af det sidste halve år undersøgt syv bygninger for indhold af kviksølv i malingen. Undersøgelserne blev igangsat efter fund af kviksølv i procesvandet fra afrensning af maling i en bygning. Det viste sig, at kviksølvet med stor sandsynlighed stammede fra den anvendte plastikmaling.

Kviksølv i maling I Danmark har det siden 1980 været forbudt at anvende kviksølv i maling i koncentrationer på mere end 1 mg/kg. Ind til da blev kviksølv i form af bl.a. phenylkviksølvacetat anvendt til at konservere plastikmaling, eller latex-maling, som det blev kaldt i halvtredserne, så den ikke mugnede i bøtten før brug. Kviksølv har også fundet begrænset anvendelse som pigment og det er fortsat tilladt at anvende cinnober , kviksølvsulfid, som pigment, på trods af et indhold på ca. 86 % kviksølv. I USA tillod man frem til 1990 et indhold på 300 mg Hg/liter våd maling til indendørs brug og 2000 mg pr liter til udendørs brug . Det har ikke været muligt, at finde detaljerede oplysninger om i hvilket omfang og koncentrationer kviksølv har været anvendt i maling i Danmark. Miljøstyrelsen har i flere omgange nævnt brugen af kviksølv i maling, og anfører i 1978 at der til konservering af plastikmaling årligt anvendes 5 – 600 kg kviksølv i koncentrationer på 10 – 50 ppm Hg. Det anføres videre, at så meget som 90

affald

% fordamper inden for det første halve år efter udmaling. I 2001 , beskrives brugen af kviksølv i maling med at: Anvendelsen af kviksølvforbindelser i dansk produktion af latexmaling er formentligt ophørt for mere end 20 år siden. Den tilgængelige viden giver ikke grundlag for at give en realistisk vurdering af, hvor meget kviksølv der i dag bortskaffes med gamle malede byggematerialer/ konstruktioner. De anførte mængder svarer til en årlig produktion på mellem 10.000 og 60.000 m3 maling, eller hvad der kan dække 100 til 600 km2 malede overflader.

Forekomst i maling På trods af den store fordampning finder man stadig kviksølv i maling Ved undersøgelser af malinger i en række offentlige og private bygninger har Golder fundet kviksølv i alle de undersøgte bygninger. Kun i en bygning, var indholdet af kviksølv i alle prøver under grænseværdien for rene materialer på 1 mg/kg. I fire af de seks bygninger var den gennemsnitlige koncentration over grænseværdien. Indtrængen i beton Golder har udtaget borekerner i to bygninger forud for nedrivning til bestemmelse af hvor langt kviksølv fra malingen er trængt ind i den underliggende beton og tegl. I begge bygninger blev der fundet kviksølv i murværket over København Kommunes grænseværdi på 1 mg/kg. I Bygning C overskrider koncentrationerne i to af prøverne grænsen for rene materisler op til ca. 4 mm ind i betonen.

eller andre praktisk anvendelige rensningsmetoder. I den konkrete sag har det derfor ikke været muligt at anvende betonen frit. Der var ikke undersøgt for forekomst af kviksølv forud for igangsæt¬telse af nedrivningen. De efterfølgende meromkostninger er ikke gjort endeligt op, men forventes at løbe op i et tocifret millionbeløb. Anvendelsen af kviksølv i maling har haft en meget begrænset opmærksomhed i forbindelse med affald. Således nævner en oversigtsartikel fra 2004 om kviksølv i affald i Europa kun overfladisk maling som kilde og slet ikke som mulig kilde til forekomst af kviksølv i beton. Der findes i dag ikke nogle undersøgelser over udbredelsen af kviksølv i genanvendelige bygnings-materialer som beton, tegl og gips.

Konsekvenser Golders undersøgelser indikerer, at en meget betydelig del af den beton, der i dag betragtes som ren efter fjernelse af maling kan indeholde kviksølv i koncentrationer over 1 ppm op til 10 mm ind. De økonomiske konsekvenser af kviksølv i beton er vanskelige at vurdere på nuværende tidspunkt. Den udbredte forekomst af bly og PCB i maling medfører i forvejen store udfordringer for planlægning og udfø¬rel¬se af renoveringer og nedrivninger; kviksølv gør ikke opgaven lettere. I nogle tilfælde vil forekomst af kviksølv i maling og beton medføre behov for selvstændige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger.

Kviksølv i affald Den store indtrængningsdybde medfører, at betonen ikke kan renses ved sandblæsning

Fingeren

på pladsen Med et enkelt tryk finder borgeren eller turisten alle informationer om genbrugspladsen. Rutevejledning, åbningstider og hjælp til sortering samlet på én app. Med den nye udgave af Mit affald er det nemt for kommunen selv at rette i oplysninger om for eksempel placering på kortet, fraktioner og åbningstider. læg selv information om affald i

Kilder 1 BEK nr. 106 af 21/03/1980. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af gifte og sundhedsfarlige stoffer til specielt angivne formål 2 BEK nr. 857 af 05/09/2009 Bekendtgørelse om begrænsning i anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål. 3 Morbidity and Mortality Report Centers for Disease Control, Atlanta: Mercury Exposure from Interior Latex Paint Michigan. Arch Dermatol. 1990;126(5):577. doi:10.1001/archderm.1990.01670290019001. 4 Anon. Kviksølv. Anvendelsesområder og muligheder for at reducere kviksølvforureningen. Miljøstyrelsen 1978 5 Susanne Skårup, Claus Lübeck Christensen, Jakob Maag og Susan Heilemann Jensen: Massestrømsanalyse for kviksølv 2001. Miljøprojekt Nr. 808. Miljøstyrelsen 2003 6 Arun B. Mukherjee, Ron Zevenhoven, Jens Brodersen, Lars D. Hylander, Prosun Bhattacharya: Mercury in waste in the European Union: sources, disposal methods and risks. Resources, Conservation and Recycling 42 (2004) 155–182.

din kommune ind på app'en, så du er i direkte kontakt med brugerne.

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Affaldet er fuld af ressourcer! Læs aktørernes bud på, hvordan sektoren skal indrettes i fremtiden, så ressourcerne udnyttes mest effektivitet.