Teknik & Miljø - August 2018 by Teknik & Miljø - KTC

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR.7

AUGUST 2018

ÅRGANG 118

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

IDRÆT & PLANLÆGNING

ØDE HAL FORVANDLET TIL VELBESØGT KULTUR- OG IDRÆTSCENTER

Kommuner formulerer facilitetsstrategier for idrætten

KUNSTGRÆSBANER SKABER VÆRDI FOR SAMFUNDET

LEDER

SPIL SAMMEN Direktør i Allerød Kommune og medlem af KTCs bestyrelse.

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

energioptimerede faciliteter. Hvor er der synergi at høste? Hvilke lokale muligheder er der for at øge anvendelsen af de faciliteter, der investeres i? Hvordan sikres driften af eksisterende og af nye faciliteterne bedst og billigst? I planlægningen tænkes brugernes behov ind så tidligt som muligt. Den strategiske planlægning i

teter, hvor alle føler sig velkomne, set og hørt, og hvor driften kører i et samspil. Det, at få flere forskellige brugere til at trives, og trives med hinanden, er dog ikke altid en helt enkel opgave, og sambrug af faciliteter skal jo helst ikke ske på bekostning af det frivillige engagement og de aktivitetsspecifikke fællesskaber.

Foreningslivet er der for børn, unge og voksne, og 39 % af danskerne er frivillige i en forening. Faktisk har 63 % af befolkningen været frivillige på et eller andet tidspunkt i deres liv kommunerne har altid interesseret sig for at optimere arealanvendelse – en strategisk facilitetsplanlægning kan hjælpe samspillet på vej, og den planlægning af sker nok allerede de fleste steder – også sammen med brugerne. Driften af faciliteterne afhænger ganske meget af samspillet med brugerne. I den daglige drift af faciliteterne gælder det om at have en regelmæssig forventningsafstemning med brugerne. Et godt samspil mellem brugere og kommunen sikrer velfungerende facili-

Ansvarshavende redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@techmedia.dk

Tryk PE Offset A/S

Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

I samarbejde med

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Abonnementspris Kr. 885,- + moms om året for 11 numre

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Løssalg Kr. 142,+moms inklusive forsendelse

Forsidefoto Anders Kjærbye

Så nu, hvor batterierne er ladet op efter ferie, og sæsonstarten står lige for døren, er tiden inde til fokus på fortsat at understøtte samspillet mellem de mange frivillige, ildsjæle, idrætsudøvere, andre kommunale brugere og selvfølgelig også den kommunale drift af faciliteterne. Det er jo os alle, der skal bidrage - spille sammen og spille hinanden gode. Det gælder i denne sammenhæng som i så mange andre sammenhænge. Velkommen tilbage fra ferie.

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning. AUGUST 2018

TEKST / AGNETE THOMSEN

Sommeren går på hæld – alt har stået stille i solen i denne danske tørre sommer. Eller næsten alt, for selvfølgelig er også sommerferien i år startet med fodboldskoler, aquacamps, ridelejre, ketcheruger, madskoler osv. Det har summet af liv, aktivitet og fællesskab i alle kommuner. Foreningslivet er der for børn, unge og voksne, og 39 % af danskerne er frivillige i en forening. Faktisk har 63 % af befolkningen været frivillige på et eller andet tidspunkt i deres liv. De mange ildsjæle, de mange brugere, det store engagement gør fritidsområdet til et kommunalt forvaltningsområde, der er meget tæt på borgerne. Derfor er der brug for samspil, og brug for kommunikation så samspillet lykkes. Kommunerne skaber rammerne for fremtidens velfærd, herunder rammerne for fremtidens idrætsaktiviteter, motion, sundhed, fællesskaber, sunde vaner og naturoplevelser til gavn for både danskernes sundhedsprofil og de fremtidige offentlige udgifter til sygdom. Det er til gavn for alle, at fællesfaciliteter udnyttes fuldt ud, at man deles om cafeterier, venteområder, ankomstarealer, p-pladser men også de konkrete rum: haller, lokaler eller mødesteder. Det kræver planlægning at få samlokaliserede, multifunktionelle,

TEKNIK & MILJØ

TEMA IDRÆT & PLANLÆGNING

KUNSTGRÆSBANER SKABER VÆRDI FOR SAMFUNDET Kunstgræsbaner forlænger fodboldsæsonen og giver bedre forudsætninger for et foreningsliv, der hvert år sparer samfundet for milliarder af kroner. Fodboldens værdi for Danmark er tydelig i det samfundsregnskab, som analysebureauet Damvad Analytics har foretaget for DBU. SIDE 30

KOMMUNER FORMULERER FACILITETSSTRATEGIER FOR IDRÆTTEN Kommunerne er de vigtigste aktører, når det drejer sig om drift, modernisering og udbygning af idrætsfaciliteter i Danmark. Ikke desto mindre er langsigtet og strategisk planlægning af idrætsfaciliteter en forholdsvis ny disciplin i kommunerne. SIDE 22

TRAILCENTRE SKAL UNDERSTØTTE IDRÆT I NATUREN

ØDE HAL FORVANDLET TIL VELBESØGT KULTUROG IDRÆTSCENTER

Danskerne motionerer og dyrker idræt i naturen som aldrig før, men der er kun ganske få faciliteter til at imødekomme de mange idrætsudøvere. Det vil Danmarks Idrætsforbund og Lokale og Anlægsfonden gøre noget ved nu.

Engang var Vodskov Idrætshal en klassisk idrætshal, der stod halvtom om eftermiddagen og kun tiltrak en brøkdel af byens borgere. I dag er hallen omdannet til Vodskov Kultur & Idrætscenter og hele byens samlingssted.

SIDE 17

SIDE 28

GØR OP MED DE KOMMUNALE SUNDHEDSSILOER AUGUST 2018

Kommunale idrætssatsninger i ’Bevæg dig for livet’ skal nedbryde siloer i forvaltningerne, sætte liv i lokalmiljøerne og skabe mere aktivitet for pengene. SIDE 14

TEKNIK & MILJØ

V E J FORU M 2 01 8 V E J E | M E N N E S K E R | T E K N O LO G I

Invitation til Vejforum 2018 5.-6. december 2018 på Hotel Nyborg Strand

Tilmelding åbner 18. september 2018 kl. 09.00 TEMAER • Adfærd i trafikken • Anlæg & drift • Design • Jura • Klima & miljø • Kollektiv trafik • Kommunikation • Ledelse • Mobilitet • Tilgængelighed • Trafiksikkerhed • Udbud & kontrakter • Vejarbejder

KONFERENCE 5.-6. DECEMBER Konference to dage, konferencemiddag, underholdning, bustransport samt overnatning på det bestilte hotel.

ENKELT DAG UDEN OVERNATNING Deltagelse den valgte dag og frokost.

• Nyborg strand (delt dobbelt), kr. 4.000 pr. person

• 5. december, kr. 1.500

• Nyborg Strand (enkelt), kr. 4.500

• 5. december inkl. middag, kr. 2.300

PROGRAM Se program og læs mere på www.vejforum.dk

• Studerende CABINN, Odense (delt dobbelt), Gratis, udeblivelse kr. 1.000

• Nyborg Strand (små enkelt), kr. 4.000 • Hotel Hesselet (enkelt), kr. 4.500 • DSB kursuscenter (enkelt), kr. 4.000

• 6. december, kr. 1.500 • Indlægsholder, GRATIS

• Hotel Villa Gulle (enkelt), kr. 4.000 • Hotel Scandic, Odense (enkelt), kr. 4.000

• Konference UDEN hotel, kr. 3.600

Tilmelding på www.vejforum.dk Efter den 30. oktober er tilmeldingen bindende

Tilmeldingen foregår efter først-til-mølleprincippet Alle priser er DKK ekskl. moms

Indhold

AUGUST 2018

Natur & Miljø 2018: I Randers vasker de plasten

Viborg får mere idræt for pengene

Kommunale byggerier skal rumme flere funktioner

En ny balance i lederskabet

Temaindhold

KTC

Natur & Miljø 2018: Vi har en særlig forpligtelse

Natur & Miljø 2018: I Randers vasker de plasten

KTC ÅRSMØDE 2018: Fokus på fremtidens mobilitet og infrastruktur

Michel van der Linden er nyt medlem af KTCs bestyrelse

TEMA: IDRÆT & PLANLÆGNING

Gør op med de kommunale sundhedssiloer

Trailcentre skal understøtte idræt i naturen

Silkeborg får trailcenter ved vandrerhjem

Viborg får mere idræt for pengene

Kommuner formulerer nu facilitetsstrategier for idrætten

Kommunale byggerier skal rumme flere funktioner

Øde hal forvandlet til velbesøgt kulturog idrætscenter

Fond har fokus på kunstgræs og miljøet

Kunstgræsbaner skaber værdi for samfundet

Efterspurgt vejledning om kunstgræsbaner er nu klar

Listen over certificerede grønne forbund vokser

NATUR & MILJØ

Nye rekorder for offentligt-privat samarbejde: Naturen får et løft i Hammer Bakker

FORSYNING

Skagen kæmper med indtrængende grundvand

LEDELSE

Intro til kommunestyret: Kommunalpolitikerne er godt i gang

Fokuseret networking

JURA

Ny artikelserie: Nye regler for offentlig erhvervsaktivitet

TEKNIK & MILJØ

L EDER

Vejafvanding og klimatilpasning

Hvordan kan vejafvanding afhjælpes UDEN opgravning? Langs kommunernes cirka 71.000

i disse år. Følgen af hyppigere og

en miljøvenlig og effektiv strømpe-

kilometer veje er der mere end

kraftigere skybrud gør, at vandet

foringsmetode kan renovering og

500.000 vejbrønde og mere end

ikke længere kan ledes kontrolleret

fornyelse faktisk foretages inden for

5.000 kilometer stikledninger.

og effektivt væk fra vejene. Vand

få timer.

på kørebaner, cykelstier og fortove Brønde og stikledninger afvander

medfører store trafikale gener for

Ved at anvende Aarsleffs egenud-

vores veje men er under stigende

både bilister, cyklister og gående.

viklede og patenterede teknologi

pres som følge af tiltagende klima-

Samtidig betyder det en hurtigere

med LED-udhærdning, kan vi tilby-

forandringer.

nedbrydning af vejene.

de markedets mest miljøvenlige metode og samtidig udføre arbejderne,

Problemerne med manglende

Aarsleff LED-Strømpeforinger

så trafikanter og beboere forstyrres

vedligeholdelse af afvandingssyste-

Umiddelbart kan det virke som et

mindst muligt.

merne forstærkes og tydeliggøres

stort arbejde at renovere eller forny

af de klimaforandringer, vi oplever

vejafvandingssystemet, men med

Læs mere på hjemmesiden.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

KTC

NATUR & MILJØ 2018:

VI HAR EN SÆRLIG FORPLIGTELSE TEKST / VIBEKE LUND ARKIL

Aptum Ink. FOTOS/ Jesper Hedegaard

Danmark har, sammen med resten af den vestlige verden, en særlig forpligtelse til at levere løsninger, når det gælder FNs verdensmål om bæredygtig udvikling. Løfter vi den, kan det også blive en enorm vækstmotor.

essourcestærke, vestlige lande som Danmark har en særlig forpligtelse til at gå forrest, finde løsninger og hjælpe mindre ressourcestærke lande med at leve op til FNs verdensmål for bæredygtig udvikling. Det var et af budskaberne på Natur & Miljø-konferencen i Herning Kongrescenter d. 6. og 7. juni. Netop FNs verdensmål for bæredygtig udvikling var i år temaet for konferencen, der især havde fokus på, hvordan man konkret arbejder både strategisk og praktisk med verdensmålene i kommunerne. Og inden for Danmarks grænser har kommunerne en særlig forpligtelse. Regeringen ønsker nemlig, at kommunerne bliver motor for implementeringen af verdensmålene i Danmark med klare mål og handlingsplaner. Hvordan dette ansvar skal både bæres og udmøntes i konkrete løsninger, var 250 medarbejdere på tværs af alle landets kommuner mødt op for at blive klogere på.

AUGUST 2018

NATUREN ER VESTENS ANSVAR Hovedtalere på plenumsessionen var FNs Head of Freshwater, Land and Climate Branch Tim Christophersen og tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl (S), der nu er formand for Folketingets tværpolitiske netværk for FNs verdensmål. Tim Christophersen understregede, at selv om mange af FNs verdensmål, så som at stoppe sult, ikke er den store udfordring at nå i ressourcestærke, vestlige lande, så har de vestlige lande et særligt ansvar for at hjælpe mindre ressourcestærke lande, lige som der 8

TEKNIK & MILJØ

påhviler vestlige lande et stort ansvar, når det gælder klima og ressourceudnyttelse: - Verdensmålene er indbyrdes forbundne, men de er ikke alle lige grundlæggende. Naturmålene,

der vedrører klima, rent vand og en sund natur, er grundlaget for samtlige andre mål. Man kan ikke stoppe sult eller afskaffe fattigdom, hvis klodens ressourcer er udpinte eller klimaforandringerne

REPORTAGE

Måleværktøj til kommuner

Om Folketingets tværpolitiske netværk for FNs verdensmål Folketingets tværpolitiske netværk for FNs verdensmål består af 47 politikere på tværs af partier. Samtlige medlemmer er politikere, der arbejder med relevante emner, og som frivilligt har sagt ja til at deltage i netværket. Netværket er primært et forum for debat – også en uformel debat med regeringen om implementering af verdensmålene. Samtidig forsøger netværket at presse på for, at al ny lovgivning fremadrettet skal vurderes i forhold til FNs verdensmål.

ødelægger frugtbart land. Og netop naturmålene har de vestlige lande et særligt ansvar for, da det er de vestlige lande, som forbruger langt de fleste ressourcer og sætter langt det største klimaaftryk. Samtidig er det de vestlige lande, der har ressourcerne og teknologien til at finde løsninger på disse problemstillinger.

VI HAR 15 ÅR Også Kirsten Brosbøl lagde vægt på ansvaret, ikke blot overfor mindre ressourcestærke lande, men også overfor de kommende generationer: - Alle FNs medlemslande har skrevet under på disse mål, og vi har 15 år til at løfte den opgave sammen. Det her er en generationskontrakt og en opgave, der hviler på vores alles skuldre, uanset hvilken position, vi har i samfundet. Vi kan i Danmark ikke bare sætte os med armene over kors og forsvare os med, at vi giver 0,7 procent af BNP i udviklingsbistand. Vi skal både gå forrest og løse de problemer, vi selv har, og vi skal bidrage med løsninger, som andre lande kan bruge. EN KÆMPE MULIGHED At udvikle løsninger, betonede Kristen Brosbøl, er ikke blot et ansvar og en opgave – det er også en kæmpe, økonomisk mulighed. FN vurderer nemlig, at nye løsninger inden for klima og cirkulær økonomi i de kommende år globalt vil skabe 380 millioner nye jobs til en værdi af 75.000 milliarder kroner. - Vi har rigtig mange, danske styrke-

positioner her, fordi vi tidligt begyndte at satse på den grønne omstilling. Vi kan byde ind med unikke løsninger på mange af de problemstillinger, andre lande står med – og efterspørgslen vil kun vokse. Derfor er det afgørende, at vi fortsat investerer i uddannelse og forskning på området, lige som vi skal blive mestre i at skabe offentlige-pri-

Man kan ikke stoppe sult eller afskaffe fattigdom, hvis klodens ressourcer er udpinte eller klimaforandringerne ødelægger frugtbart land Tim Christophersen, FNs Head of Freshwater, Land and Climate Branch

vate partnerskaber, der kan sikre udviklingen af nye løsninger, sagde Kirsten Brosbøl og fortsatte: - For kommunerne er det her en virkelig stor mulighed. Hvis man vælger at se FNs verdensmål som et strategisk udviklingsværktøj til både at skabe dialog med borgerne, identificere og løse egne problemer og herigennem udvikle løsninger, som andre kan bruge, kan man komme rigtig langt. Og netop kommunerne, der er tæt på det lokale erhvervsliv, har muligheden for at skabe de offentlige-private partnerskaber, der kan løfte opgaven.

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2018

Folketingets tværpolitiske netværk for FNs verdensmål arbejder sammen med KL på at udvikle et værktøj, der vil give kommunerne mulighed for både at sammenligne sig med andre kommuner og følge egen fremdrift i forhold til implementeringen af FNs verdensmål. Netværket forventer i løbet af 2019 at have værktøjet klar i forhold til mål nummer 11 om ”Bæredygtige byer og lokalsamfund”, og efterfølgende skal der søges midler til at udvikle værktøjet i forhold til de øvrige 16 mål.

KTC

NATUR & MILJØ 2018:

I Randers vasker de plasten Et samarbejde med en lokal virksomhed har gjort Randers Kommune i stand til at genbruge snavset, hård plast fra husholdninger.

TEKST / VIBEKE LUND ARKIL

Aptum Ink. FOTO/ HANS PEDER SØLVBJÆRG

All Over Press

20 tons hård plast fra Randers Kommunes 100.000 indbyggere blev tidligere sorteret fra som uanvendeligt på grund af snavs. Egentlig skulle det, som i de fleste andre kommuner, være kørt til forbrænding, men sektionsleder for

affald i Randers Kommune, Jørgen Niemann, havde øjnet en mulig løsning og lod igennem et par år stakken vokse. Der var nemlig en lokal virksomhed, som arbejdede på en løsning. Dansk Affaldsminimering er det sigende navn på virksomheden,

hvis ejer og grundlægger Kim Dalsgaard sammen med Jørgen Niemann præsenterede resultaterne af deres samarbejde på Natur & Miljø-konferencen i Herning d. 6. juni.

GOD DIALOG Det var netop på grund af en god dialog med kommunen om et muligt fremtidigt samarbejde, at Kim Dalsgaard og Dansk Affaldsminimering turde satse stort på at udvikle et anlæg, der både kan vaske, fjerne lim og etiketter samt sortere hård plast fra husholdninger.

Hvis borgerne oplever, at en tredjedel af det, de sorterer, blot bliver kørt til forbrænding, så holder de altså op med at sortere Kim Dalsgaard, Direktør

AUGUST 2018

Dansk Affalds minimimering har gennem et samarbejde med Randers Kommune udviklet et anlæg, der kan genanvende snavset plast fra husholdninger. På billedet direktør Kim Dalsgaard.

TEKNIK & MILJØ

Samtidig vandt Dansk Affaldsminimering i et udbud opgaven med at indsamle og renovere Randers Kommunes 10.000 genbrugsbeholdere, da de skulle indrettes til at håndtere en ny fraktion. Indtægten herfra gav et stort skub i forhold til at skaffe midler til investering i udviklingen af plastanlægget. - Det gjorde, at vi kunne låne resten, så vi kunne fokusere på udviklingen frem for på, hvordan vi skulle skaffe investorer til vores projekt, pointerede Kim Dalsgaard.

RANDERS KAN IKKE LEVERE NOK I Langå ligger der derfor nu et 400

REPORTAGE

samarbejder med andre kommuner om også at modtage plast fra dem. Randers Kommune kan jo slet ikke levere nok, fortalte Kim Dalsgaard.

Vi har allerede nu skabt lokale arbejdspladser nok til, at det for kommunen som helhed er en god forretning Kim Dalsgaard, Direktør

kvadratmeter stort anlæg, som via en række forskellige metoder snitter, vasker og sorterer snavset, blandet hård plast fra husholdninger. Meget af det ender hos en anden lokal virksomhed, der fremstiller europaller af plasten – og i øvrigt kan genanvende dem til nye paller, når de bliver for slidte eller slået skæve af den hårde behandling. På anlægget arbejder der indtil videre fem medarbejdere, og Kim Dalsgaard er på udkig efter fem mere, så det kan køre i døgndrift. - Vi er godkendt til at kunne behandle 5.000 tons plast om året, og da vi er den eneste virksomhed i Danmark, som kan det her, er vi i gang med at skabe

DROP SILOTANKEGANGEN For Randers Kommune har det indtil videre ikke været billigere at afsætte den blandede plast til Dansk Affaldsminimering frem for at sende den til forbrænding. Tvært imod. Men for Jørgen Niemann er der andre parametre, som vejer tungere: - Man er nødt til at droppe silotankegangen og se på det i en større sammenhæng. For det første skal det være sådan, at når borgerne har besværet med at sortere deres affald, så har vi også en forpligtelse til at sørge for, at det bliver genanvendt. Hvis borgerne oplever, at en tredjedel af det, de sorterer, blot bliver kørt til forbrænding, så holder de altså op med at sortere. Og for det andet har vi allerede nu skabt lokale arbejdspladser nok til, at det for kommunen som helhed er en god forretning. Ser vi ind i fremtiden, er der for det tredje også gode muligheder for, at Dansk Affaldsminimering får så stor succes med deres forretning, at det vil skabe mange flere arbejdspladser.

HJÆLP OS MED AT HJÆLPE DIG!

ER DU MED? - ELLERS ER DET PÅ TIDE!

DU VED HVEM D U ER

MEN GØR VI??

Du går glip af vigtig viden, hvis din e-mail og adresse ikke er opdateret på www.ktc.dk

OPDATER DINE OPLYSNINGER MED 4 SIMPLE TRIN: 1: LOG PÅ KTC.DK 2: KLIK PÅ TANDHJULET 3: OPDATER DINE STAMDATA 4: SÆT BILLEDE PÅ DIN PROFIL

AUGUST 2018

KTC sender jævnligt informationer om foreningen, samt nyheder om arrangementer, netværk og konferencer ud til hele medlemskredsen. Hvis din brugerprofil ikke er opdateret, går du glip af vigtig viden! OPDATER DIN BRUGERPROFIL ALLEREDE I DAG!

KONTAKT OS PÅ SUPPORT@KTC.DK - ELLER TELEFON +45 7228 2804 HVIS DU HAR SPØRGSMÅL

TEKNIK & MILJØ

KTC

KTC ÅRSMØDE 2018

FOKUS PÅ FREMTIDENS MOBILITET OG INFRASTRUKTUR TEKST / LINE UNOLD

Redaktør

KTCs årsmøde 2018 har den brænd aktuelle titel ”Mobilitet og Infrastruktur”. Det er derfor nu, du skal melde dig til, så du kan deltage i to spændende dage, fra torsdag den 25. til fredag den 26. oktober.

obilitet og Infrastruktur er et vigtigt instrument til at skabe den gode kommune og det har rigtig mange vinkler, og det forsøger KTC at indfange og belyse på årsmødet. Årsmødet starter med at følgende oplægsholdere udlægger temaet; Niels Buus Kristensen, formand for Transport, Bygnings- og Boligministeriets ekspertgruppe Mobilitet for Fremtiden vil præsentere gruppens arbejde. Ellen Højgaard Jensen fra Dansk Byplanslaboratorium, vil fortælle om hvad mobilitetens betyder for byerne. Michael Svane fra DI fremlægger DI´s syn på erhvervslivets behov for mobilitet.

MOBILITET OG MULIGHEDER Torsdag eftermiddag foldes mobilitetstemaet endnu mere ud. Emnerne her er bl.a. mobilitet i Fingerplanen, samarbejde over kommunegrænser, selvkørende biler, Internet of Things, transformationen fra trafikselskab til mobilitetsselskab, eldrevne busser, kommunernes

udfordring med den grønne omstilling, klimavenligt asfalt, resultatet af KLs analyse af nøgletal for vejområdet, hvordan der kan arbejdes med vand og veje og en spændende workshop om ledelse. Dagen rundes af med 5 valgfrie ture, som Billund kommune arrangerer.

MERE MOBILITET OG INFRASTRUKTUR Fredag formiddag fortsætter temaet med fem spændende fagsessioner, som bl.a. kommer til at handle om præferencer og mobilitet på boligmarkedet – med borgernes syn. Her vil Kuben belyse, hvilke konsekvenser borgernes boligpræferencer og mobilitet har for byudviklingen, og hvilke strategier kan der arbejdes med i et kommunalt perspektiv. Orbicon står for en anden session, som kommer til at handle om sammenhængen mellem klima, trafik og veje. I år er Billund værtskommune, og Hotel Legoland lægger lokaler til. På KTCs hjemmeside kan man løbende følge med i opdateringerne op til årsmødet.

NAVNENYT

MICHEL VAN DER LINDEN ER NYT MEDLEM AF KTCS BESTYRELSE AUGUST 2018

Fra 1. juni er Michel van der Linden, Teknik- og Udviklingsdirektør fra Kalundborg, blevet medlem af KTCs bestyrelse, hvor han repræsenterer KTCs kreds Sjælland. Han arbejder hårdt for det kommunale samarbejde, hvor han blandt andet er formand for Færgesekretariatet, OS2,

TEKNIK & MILJØ

og indtil 20. juni var han formand for GeoØst samarbejdet. Han har en bred erfaring inden for en lang række sagsområder, bl.a. byudvikling, erhverv, fysisk planlægning, IT og digitalisering og han er uddannet som cand.scient.adm. fra Roskilde Universitetscenter. Indtil for nylig var han formand for

KTCs faggruppe for Digital forvaltning, denne stafet er videregivet, men han beholder kontakten til området, da han bliver referencebestyrelsesmedlem for faggrupperne for Digital forvaltning og Byggelov. Han efterfølger Flemming Kortsen fra Slagelse Kommune.

Ny teknik -og cirkulære indkøb /

Tekniske gadgets og bæredygtige produkter

Borde af gamle sportsgulve Tænk i upcycling og genbrug og få borde til kantinen eller mødelokalet som er fremstillet af gamle gulve fra gymnastikhaller. Bordet er skåret op af gulvet fra en gammel sportshal i Holland, hvor der skulle lægges et nyt moderne sportsgulv. Man ser tydeligt de gamle sportsstreger og slid fra mere end 60 års brug. Bordet måler 220 cm. og 90 cm i bredden. H 75,5 til topkant på bord. Det er firmaet 2RETHINK der står bag den gode ide. Bordene koster omkring 14.995,00

Vi går gennem vand for vores kunder En dag på kontoret for Louise Meier, Orbicon

AUGUST 2018

Louise Meier fra Orbicon er sammen med en kunde taget ud for at inspicere et regnvandsbassin, der har fået rigeligt med vand. Hun går måske ikke gennem ild, men gerne gennem vand for at finde den gode løsning – for kunden og for klima, miljø og mennesker. Hos os møder du faglige ildsjæle, der elsker at se udfordringer blive til færdige løsninger, som gavner kunden, miljøet og samfundet omkring os. I Orbicon kan du arbejde som rådgiver inden for bl.a. miljø, byggeri, forsyning og klimatilpasning. Se mere på orbicon.dk/karriere og

TEKNIK & MILJØ

TEMA / STOFOMRÅDE IDRÆT & PLANLÆGNING

TEKST / JONAS HJORTDAL

DIF

AUGUST 2018

GØR OP MED DE KOMMUNALE SUNDHEDSSILOER Kommunale idrætssatsninger i ”Bevæg dig for livet” skal nedbryde siloer i forvaltningerne, sætte liv i lokalmiljøerne og skabe mere aktivitet for pengene.

TEKNIK & MILJØ

DEBAT

Bevæg dig for livet-kommuner: Aalborg

Ikast-Brande

Frederiksberg

Skive

Gentofte

Svendborg

Holstebro

otte kommuner være med ombord. Visionen i ’Bevæg dig for livet’ er, at Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. Her spiller kommunerne en afgørende rolle. - Efter en lang periode med et stigende antal aktive, kan vi se af de seneste målinger, at udviklingen er stagneret. Og der er fortsat en stor ulighed i idrætsdeltagelsen. Derfor er der behov for, at vi sætter os sammen og kigger på, hvordan vi udvikler de tilbud og de overordnede strukturer, vi har både i idrætten og i kommunerne. Udviklingen viser, at vi har nået loftet med de nuværende indsatser, siger Per Nedergaard Rasmussen, der er projektleder for den kommunale enhed i ’Bevæg dig for livet’. Én af forklaringerne på den manglende fremgang i antallet af idrætsaktive kan findes i den måde, indsatserne planlægges. - Hvis man skal være lidt kritisk, kan man sige, at mange af de kommunale løsninger har været målrettet de allerede idrætsaktive, mens en mindre del af indsatsen har været målrettet at få nye målgrupper ind. Når vi bygger den tredje håndboldhal eller anlæg-

Det er afgørende med indspark fra de aktører, der rent faktisk ved, hvordan vi i praksis anvender resurserne bedst for at nå ud til de ønskede målgrupper.

IKKE MERE AF DET SAMME Frederiksberg er én af foreløbig syv kommuner, der har underskrevet en visionsaftale i ’Bevæg dig for livet’-samarbejdet mellem DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF). Inden udgangen af 2018 skal yderligere

ger nye mountainbikespor, betyder det måske, at de allerede aktive går fra to til tre ugentlige træninger og får en bedre haltid, mens det er mere tvivlsomt, om vi får aktiveret nye målgrupper, siger Per Nedergaard Rasmussen.

MERE IDRÆT FOR PENGENE Historisk har den kommunale indsats for idræt og motion hørt til i en enkelt forvaltning, typisk i Kulturog Fritidsforvaltningen med enkelte afstikkere i for eksempel Sundhedsforvaltningen. Den silotænkning skal der gøres op med i visionsaftalerne i ’Bevæg dig for livet’, og Frederiksberg er godt på vej: - Vi har en tværgående følgegruppe, hvor de forskellige forvaltninger er repræsenteret sammen med blandt andet Frederiksberg Idræts Union (FIU). På den måde får vi flere syn på de enkelte projekter. Det er afgørende med indspark fra de aktører, der rent faktisk ved, hvor-

AUGUST 2018

rederiksberg Kommune har sat sig et ambitiøst mål. Inden 2022 skal 9.500 flere af kommunens borgere være idrætsaktive, og 5.000 flere skal være aktive i en forening. Hvis forventningerne skal indfries, kræver det et opgør med den tænkning, der tidligere har præget idrætsområdet. - Vi lever i Nordeuropas tættest befolkede kommune, og det sætter nogle naturlige begrænsninger for, hvor meget vi kan udbygge, selvom der naturligvis er et ønske om flere faciliteter. Den vigtigste og mest bæredygtige løsning ligger i at kigge på, hvordan vi kan optimere under de forudsætninger, som vi har i dag, siger Simon Aggesen, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Frederiksberg Kommune.

Simon Aggesen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Frederiksberg Kommune

TEKNIK & MILJØ

TEMA / IDRÆT & PLANLÆGNING

dan vi i praksis anvender resurserne bedst for at nå ud til de ønskede målgrupper. Samtidig skaber vi relationer til for eksempel foreningslivet gennem FIU, så det bliver lettere at gribe knoglen og tage kontakt ved fremtidige indsatser, siger Simon Aggesen. Ifølge Per Nedergaard Rasmussen er det helt afgørende for en succesfuld satsning på idræt og motion, at der er en bedre politisk forankring. Især for at få fat i de udsatte og mindre idrætsaktive målgruppe. - Det er en kompleks opgave at flytte adfærd. Tidligere har der været mange aktører, der hver især har gjort en indsats, men uden den store koordinering. Det er afgørende, at socialforvaltningen er med til at tilrettelægge de indsatser, der foregår i udsatte boligområdet. Og at vi har sundhedsforvaltningen og foreningsaktørerne inde, når det gælder rehabiliteringsindsatser i foreningslivet. Jo bredere en forankring i kommunen, desto stærkere bliver det faglige fundament i beslutningerne. Og det betyder, at vi kommer ud til flere for de samme midler, siger han.

FLYT IDRÆTTEN UD TIL BORGERNE Mange af målgrupperne for de kommunale motionsinitiativer er ikke vokset op med idræt og fysisk aktivitet som en naturlig del af hverdagen. Derfor kan man ikke forvente, at de finder vej til en mere aktiv livsstil, hvis bare tilbuddene er til stede. Der skal tænkes i nye løsninger og en mere proaktiv tilgang fra både idrætten og kommunerne: - Vi har ikke råd til at vente på, at de inaktive selv finder ind i foreningerne eller kommer i gang med at dyrke motion. Vi skal i stedet blive meget bedre til at flytte idrætten ud til danskerne og tage højde for deres hverdag. Sandsynligheden for at lykkes er større, hvis det sker i et miljø, hvor man føler sig tryg. Her har kommunerne en afgørende fordel i den store daglige kontakt med danskerne i alle livsfaser, siger Per Nedergaard Rasmussen. Udfordringen nikker de genkendende til på Frederiksberg, hvor et fokusområde netop er at få idrætsaktiviteten til at passe ind i en til tider travl hverdag. - Tid er en knap resurse, så vi skal passe motionen ind, hvor der er mulighed. Familieidræt er et godt eksempel, hvor vi i byens rum, i parker og på legepladser skaber aktiviteter, hvor den voksne målgruppe med mindre børn bliver aktiveret gennem børnene - i stedet for at fædrene sidder med hovedet i iPhonen, når barnet leger i sandkassen. Vi skal udnytte de muligheder, der er, siger Simon Aggesen. KOMMUNIKÉR OM INDSATSEN Det er altid forbundet med en vis udfordring, når der bliver truffet politiske beslutninger på rådhuset, der

De gode råd til arbejdet: AUGUST 2018

• Skab et forum, hvor forvaltninger, foreninger og andre aktører kan mødes. Det skaber politisk forankring og relationer. • Få flere aktører ind over. Også de private. De har særligt gode erfaringer med motionisterne, som både politikere og foreningsliv kan lære af og omvendt.

TEKNIK & MILJØ

Simon Aggesen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Frederiksberg Kommune

efterfølgende skal implementeres helt ude i de lokale foreninger. Derfor understreger Simon Aggesen, at det er ekstra vigtigt at have alle stakeholdere med fra start.

Særlige indsats-områder på Frederiksberg: • Foreningslivet og træningsfællesskaber • Småbørnsfamilier • Studerende på ungdomsuddannelser • Seniorer på +60

- For et initiativ, der er startet oppefra, er det afgørende at få budskaberne helt ud, hvor opgaverne skal løftes. Ved at sikre kommunikationen til foreningerne, kan vi forhåbentlig gøre det helt klart og gennemskueligt, hvilke opgaver de kan byde ind på. Det er stort set umuligt for os centralt at overskue, hvem der egner sig til at løse de specifikke opgaver og målgrupper, siger han. Indsatserne på Frederiksberg er fortsat i den indledende fase, og der er fortsat fire år til, at målsætningen om 5.000 flere medlemmer skal indfries. De første indikationer peger dog i den rigtige retning. - De første tal viser en fremgang på 743 medlemmer. Det er meget pænt for et første år, hvor mange af indsatserne lige skal køres i gang. Så der er i hvert fald noget at bygge videre på, så vi kan sikre motion og livskvalitet til flere af kommunens borgere, siger Simon Aggesen.

NY VIDEN

Kommunikationskonsulent Danmarks Idrætsforbund (DIF)

Trailcentre skal understøtte idræt i naturen Danskerne motionerer og dyrker idræt i naturen som aldrig før, men der er kun ganske få faciliteter til at imødekomme de mange idrætsudøvere. Det vil Danmarks Idrætsforbund og Lokale og Anlægsfonden gøre noget ved nu.

ind i håret, kuperet terræn og en grøn udsigt. Det er bare nogle af grundene til, at vi bevæger os ud i naturen for at dyrke idræt. Og faktisk viser undersøgelser, at danskerne i stigende grad tager løbeskoene på, sætter sig på cyklen, i båden eller på hesten og bevæger sig ud i naturen for at få pulsen op. Andelen af voksne, der bruger naturen til idræt er steget fra 37 procent i 2011 til 44 procent

Vi glæder os over, at flere danskere vil dyrke idræt i naturen, men vi mener også, at udviklingen skal understøttes meget mere af kommuner, Naturstyrelsen og turistorganisationer Casper Lindemann, Konsulent i DIF

i 2016, viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut. Også hos Danmarks Idrætsforbund kan man mærke den stigende interesse fra danskere, der bruger naturen som deres primære motionsrum. Særligt kan man se, at medlemstallene i de såkaldte udeidrætter er på himmelflugt, både når det gælder kano- og kajakklubberne og orienterings- og cykelklubberne. Men spørgsmålet er så, om naturen kan honorere den store interesse? Svaret er ja, når vi ser på udbuddet af naturarealer. Men ser vi på antallet af faciliteter i naturen, så er svaret nej. For eksempel er der kommet mere skov. På 26 år er der kommet mere end 80.000 hekt-

AUGUST 2018

TEKST / SUZANNE MEYER

TEKNIK & MILJØ

TEMA / IDRÆT & PLANLÆGNING

samtidig sikrer hensynet til naturen og til andre skovgæster, siger Casper Lindemann, konsulent i DIF. Derfor er DIF og Lokale og Anlægsfonden (LOA) gået sammen om at udvikle konceptet trailcentre, en slags kombineret klubhus, depot og mødested for alle løbere, mountain-bikere, roere og mange andre outdoor-idrætter. På trailcentret skal mountain-bikerne også have mulighed for at pumpe cyklen inden turen, løberne skal kunne strække ud efter løbeturen, og rulleskiløberen kan stille sit grej og tage sig en tår vand.

ar ekstra skov i Danmark, så der i 2016 var i alt 625.000 hektar skov i Danmark. Det svarer til 14,5 procent af Danmarks areal. I Danmarks Idrætsforbund (DIF) er ønsket, at der bliver satset mere på gode faciliteter til outdoor idræt i skovene og i andre grønne og blå områder, så danskerne kan dyrke idræt alene eller i en forening i naturen. Det kræver etablering af bl.a. MTB-spor, orienteringsposter, cykel-, løbe – og rideruter, baner til kajakpolo, havsvømning og wakebord og ikke mindst mødesteder, hvor brugerne kan starte og slutte deres træning.

FACILITETER SKAL IMØDEKOMME STIGENDE INTERESSE Det er en udfordring at skabe gode omgivelser for de mange idrætsudøvere, udover skov, vand og højt til loftet, der allerede er en helt naturlig idrætsfacilitet: - Vi glæder os over, at flere danskere vil dyrke idræt i naturen, men vi mener også, at udviklingen skal understøttes meget mere af kommuner, Naturstyrelsen og turistorganisationer. Både for at sikre gode tilbud til idrætsudøverne og for at forebygge konflikter i naturen. Der er behov for faciliteter, rådgivning og formidling målrettet idrætsudøverne, så vi fastholder idrætsdeltagelsen og

KRAV TIL TRAILCENTRENE Frem til 2020 vil der blive udviklet trailcentre i Kolding, Silkeborg, Skanderborg, Svendborg og på Bornholm. De fem trailcentre etableres af lokale bygherrer, fx kommunen i tæt samarbejde med de lokale idrætsforeninger og andre interesserede brugergrupper. I trailcentrene skal der findes en lang række faciliteter, som idrætsudøvere har brug for, når de skal træne i naturen. Fx rutekort, omklædningsfaciliteter, bokse til opbevaring af skiftetøj, træningsstativer, vandpost og vaskeplads til at skylle fx cyklen. Nogle trailcentre vil også stille grej til rådighed, så man kan låne udstyr til sin idræt. Fx kort og kompas, rulleskøjter, rulleski, mountainbikes, SUP-boards, kajakker osv. DIF og Lokale og Anlægsfonden har sat en række kriterier for, hvordan trailcentrene skal tage sig ud, hvor de skal placeres, og hvad de skal kunne tilbyde brugerne: • Trailcentret skal placeres, hvor der er et varieret udbud af stier, ruter og spor. • Det skal placeres i et interessant terræn, landskab og naturområde. • Der skal være formidling af ruternes underlag, længde, sværhedsgrad, højdeprofil etc. • Der skal være p-plads. • Der skal være et fælles foreningslokale. • Der skal være et halvtag/overdækket område til ophold, udstræk, maveøvelser etc. • Der skal være et godt udbud af relevante servicefunktioner. Og så skal brugerne have noget at skulle have sagt!

AUGUST 2018

FOKUS PÅ BRUGERNE Det har fra den spæde start været ambitionen for DIF og Lokale og Anlægsfonden, at brugerne fik stor indflydelse på, hvordan de fem trailcentre blev udviklet. De lokale klubber og foreninger inddrages i etablering af de enkelte trailcentre tidligt i processen. De skal være med til at pege på, hvordan de gerne vil have trailcentret indrettet, og de skal bidrage med deres ønsker til servicefaciliteter. Der skal laves en plan for, hvordan de skal bidrage til den løbende drift og vedligehold af trailcentret. DIF har peget på, at der for hvert trailcenter bliver arrangeret fire-fem workshops, hvor alle interesserede kan deltage og komme med input til arkitekterne. Planen er så, at relevante foreninger og klubber får brugsretten. Til gengæld skal de tage ansvaret for, at trailcentret kommer til at fungere. 18

TEKNIK & MILJØ

Silkeborg får trailcenter ved vandrerhjem

I Silkeborg ligger et vandrerhjem med den perfekte placering. Tæt på skov, udsigt over Gudenåen og kun fem minutter fra Silkeborg Station. Her er planlagt at etablere et trailcenter som en selvstændig bygning på vandrerhjemmets grund.

okalplanen giver mulighed for at bygge i to plan fordelt på 350 m2. Tidligt i forløbet har det været ønsket fra foreninger og andre brugergrupper at placere en outdoor-cafe. Når trailcentret kommer til at ligge på samme grund som vandrerhjemmet, er det en oplagt mulighed, at vandrerhjemmet hjælper til med driften af det kommende trailcenter med café, udlejning af cykler, kajakker etc. Èn af de klubber, der har været med i de workshops, der har været arrangeret forud for etableringen af trailcentret, er Silkeborg Orienteringsklub: - Et projekt, som det her, bliver ikke en succes, hvis ikke det er brugernes behov, der kommer på banen. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at det var en sund indgangsvinkel. Man kan have mange fine ideer til brugsscenarier fra et kontor, men det er altså os i foreningerne, der har fingeren på pulsen og har en idé om, hvordan vores medlemmer agerer, hvad de savner osv., siger Martin Fjordvald, der er næstformand i orienteringsklubben. I Silkeborg er de langt med planerne om et kommende trailcenter. Der har været fire workshops indtil videre, hvor arkitekterne har været med og i videst muligt omfang lyttet til brugerne. En opgave, der til tider har virket svær, når projektet også går hen og bliver politisk, mener Martin Fjordvald fra Silkeborg Orienteringsklub:

Om de danske trailcentre Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Lokale og Anlægsfonden er gået sammen om at udvikle et koncept for trailcentre. Trailcentre skal fungere som støttepunkter med faciliteter til gavn for alle, der vil dyrke idræt i naturen fx ridning, løb, sejl og cykling, og de kan anvendes af både idrætsforeninger og selvorganiserede brugere.

Organisering af trailcentrene • Der udvikles p.t fem eksempelprojekter i Kolding, Silkeborg, Skanderborg, Svendborg og på Bornholm. De baseres på lokalt engagement, medejerskab hos brugerne og lokal medfinansiering. • Der er nedsat en projektgruppe, hvor parterne indgår i et ligeværdigt partnerskab og er fagligt og økonomisk ansvarlige for projektets gennemførelse. Projektgruppen består af parter fra DIF og LOA. • Projektet består desuden af en baggrundsgruppe, der består af repræsentanter fra de forbund og organisationer, der repræsenterer de forskellige brugergrupper. Baggrundsgruppens medlemmer høres om deres behov, ønsker og synspunkter vedrørende trailcentrene.

Landinspektører

LIFA AREAL & RETTIGHEDER Vi taler kommunernes sprog Vi skaber faglig tryghed Vi letter arbejdspresset, når det drejer sig om: • Alle sager vedrørende vejlovgivningen • Kontakt til borgerne inkl. høringer • Forvaltningsretlige udfordringer • Paradigmer og regulativer • Alt indenfor ejendomsret • Kursusvirksomhed

• De enkelte trailprojekter udvikles med inddragelse af lokale brugergrupper: foreninger, institutioner og repræsentanter for selvorganiserede træningsfællesskaber.

- Det er svært at svare på, om vi er blevet hørt, inden vi har set det endelige resultat. Men der er som sådan ikke meget tvivl om, at arkitekterne bearbejdede vore input, som de nu gør i deres fag. Og tegningen og ideerne ændrede form flere gange undervejs. Så der var vilje til at lytte. Undervejs var der dog også nogle lidt pudsige, ubesvarede spørgsmål mest fra politisk hold. Så jeg har kun ros til arkitekterne, der var engagerede i hele processen, siger han. Efter planen vil trailcentret i Silkeborg stå klar i 2020 ligesom de øvrige fire kommende trailcentre.

6313 6800

land@lifa.dk

www.lifa.dk

land@lifa.dk

www.lifa.dk

6313 6800

TEMA / IDRÆT & PLANLÆGNING

Viborg får mere idræt for pengene TEKST / BJARNE LØF HENRIKSEN

Idrætspolitisk konsulent Danmarks Idrætsforbund (DIF) ILLUSTRATIONER/ Freepik.com

I Viborg har enkle tiltag og partnerskaber ført til besparelser i kroner og ører, styrket frivilligheden samt skabt mere idræt for pengene. Driftsoptimeringen har fået Energistyrelsen til at spidse ører og se et nationalt potentiale i Viborg-modellen.

t kommunalt projekt i Viborg har succes med billigere drift i idrætshaller, klubhuse og spejderhytter. De sparede kroner bruges til nye foreningstilbud og modernisering af idrætsfaciliteter. Alle parter vinder fordele ved projekterne, så det er værd at se nærmere på Viborg-modellen. EU’s politikere arbejder på at fastsætte fælles europæiske mål for energieffektiviteten i EU. I Europa-Parlamentets behandling af sagen lød anbefalingen, at energieffektiviteten bør øges med minimum 35 pct. frem mod 2030. Energieffektivisering af bl.a. bygninger er ligeledes et varmt emne i den danske regerings energistrategi frem til 2050. Nationale mål udmøntes som bekendt i kommunale tiltag. Viborg Kommune har siden 2015 kørt et projekt, hvis delresultater lever op til EU-kravene og kan inspirere andre af landets kommuner.

AUGUST 2018

DET ER EN SPORT AT SPARE PÅ ENERGIEN I Viborg sparer det frivillige foreningsliv på energien. Et stærkt samarbejde mellem kommunen, idrætsrådet, forsyningsselskabet samt Børne- og Ungdomsforeningernes Samråd har banet vej for en model for partnerskaber til energieffektivise20

TEKNIK & MILJØ

ringer i folkeoplysende faciliteter. Dvs. i idrætsforeningers klubhuse, spejderhytter og jagthytter. Det har kommunen afsat 6,5 mio. kr. til i 2015-19. Derudover har Viborg Kommune en særlig indsats for at skabe sund fornuft i energiforbruget i kommunens idrætshaller. Her er der afsat 18 mio. kr. i 2015-17. I begge tiltag betaler Viborg Kommune 73 pct. af investeringerne. Samme niveau som lokaletilskuddet til kommunens foreninger. Besparelserne på energiregningen betaler investeringen i energieffektivisering. Da der er tale om varige besparelser, betyder det samtidig, at kommunen sparer i lokaletilskud til foreningsaktiviteter.

Viborg-modellen • Projekter i 45 klubber. • Besparelser i lys og varme er lettest at gå til (50 procent af projekterne). • Dernæst kommer vinduer, døre og isolering generelt. • Tilbagebetalingstiden fordeler sig ligeligt imellem afskrivning over 1-5 år, 5-10 år eller over 10 år. • I to afsluttede projekter opnås besparelser på 41 og 72 procent i driftsomkostninger til varme, lys og vand.

- I to konkrete eksempler har vi opnået besparelser på 41 til 72 pct. på forsyning. Der er ingen tvivl om, at det er en større gevinst for borgerne i Viborg, at deres skattekroner går til at udvikle rammerne for idrætsfællesskaber, foreningsudvikling og andre folkeoplysende formål fremfor at blive spildt på gamle oliefyr, utætte vinduer og dårlig isolering, siger Morten Erfurth. Han er sportschef i Viborg idrætsråd. - Derfor er det også spændende at samle effekten og erfaringerne fra de mange energiprojekter, så vi sammen med politikerne kan drøfte, om ordningen skal fortsætte eller om behovet ser helt anderledes ud i dag, tilføjer han.

IDRÆTSRÅDET Når de frivillige hjælper de frivillige. Viborg Idrætsråd er den koordinerende part i energipartnerskabet. Idrætsrådet er i forvejen tæt på de politiske processer, når der drøftes investering i idrætsfaciliteter, bedre halfordelingstider og mulighed for modernisering og smarte kvadratmeter. Mere idræt for pengene lader til at være et motto for idrætsrådet. - Det var en oplagt opgave for idrætsrådet at sætte hele arbejdet med de frivillige i system, siger Morten Erfurth. Han fortsætter: - Kontakten til alle klubhuse og haller om projektet, mobilisering af de frivillige energikonsulenter og finde rollerne, der skaber de rigtige

NY VIDEN

Formål med projekterne

(projekttyper i procent af total antal projekter)

Der er omkring 1.700 gymnastiksale og 1.500 idrætshaller i Danmark. Halvdelen er bygget i 1960-1980. Der er ikke et samlet tal på folkeoplysende foreningers klubhuse, spejder- og jagthytter. I Viborg Kommune er der 150.

incitamenter til at gennemføre konkrete energispareprojekter ligger naturligt til idrætsrådet. Især de frivillige energikonsulenter har løftet en kæmpe opgave. Viborg Fjernvarme har uddannet tre energikonsulenter til at håndtere samarbejdet med foreningerne om konkrete projekter, som forsyningsselskabet analyserer i forhold til effekt og tilbagebetalingstid. I statens energispareaftale er de fleste fjernvarmeværker forpligtet til at fremme realiseringen af energibesparelser. Projektet i Viborg har dermed også hjulpet forsyningsselskabet til at leve op til sit energisparemål.

EN MODEL TIL INSPIRATION FOR ALLE KOMMUNER Viborg Idrætsråd har fået et tilskud på 189.000 kr. fra Energistyrelsen. Energistyrelsen har givet tilsagn til otte andre partnerskaber om energieffektive partnerskaber. Opgaven er nu for Viborg Idrætsråd at omforme erfaringen med energipartnerskaber i kommunens foreningsliv til en landsdækkende model. En model som Danmarks Idrætsforbund gerne hjælper ud i flere kommuner. - At fremme muligheden for mere idræt for pengene er nærliggende for DIF, og det er en rigtig god idé at løfte erfaringerne fra Viborg ind i DIF’s kommunale samarbejder. Lige nu er DIF aktiv med visionssamarbejder, fondsprojekter, rådgivning og foreningsudvikling i 45 kommuner, så der er rig mulighed for en dialog om flere lignende kommunale initiativer til energibesparelser og ikke mindst mere idræt for pengene, siger Niels-Christian Levin Hansen, der er bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund. - Det vil give ekstra luft under vingerne, så vi kan bevæge flere danskere og skabe stærkere fællesskaber i landets idrætsforeninger, tilføjer han. Alle projekter med tilskud fra Energistyrelsen afsluttes i 2018. Erfaringerne fra projekterne bliver samlet i et inspirationskatalog til brug for kommuner og andre interesserede, der ønsker at danne partnerskaber til at fremme energieffektivisering af bygninger. I starten af 2019 forventes Energistyrelsen at afholde en konference, der præsenterer erfaringerne fra de mange projekter.

15,3

n Opvarmning

21,4

n Vinduer og døre n Toiletter og bad n Isolering

4,3 3,4

n Belysning

1,7

n Vedvarende energi

n Hårde hvidevare n Vand

(Vandsikringsalarm og dræn, el og vand, vand stop)

6,8

24,8

n Andre formål

10,3

Tilbagebetalingstid af energiprojekter (projekters tilbagebetalingstid i procent) 4,7 9,4

n 0-1 år n 2-3 år 6,3

n 3-4 år

42,2

n 4-5 år n 5-6 år

10,9

n 6-7 år n 7-8 år n 8-9 år

7,8

3,1

4,7

3,1

n 9-10 år n 10 år +

7,8

FAKTABOKS: • I bygninger fra før 1980 er der et højt energiforbrug og stort energisparepotentiale. • Isolering af ydervægge har et besparelsespotentiale på 37 pct. • Vinduer med forbedret lufttæthed her et potentiale på 17 pct. besparelse. • Ventilation har et besparelsespotentiale på 14 pct. • Isolering af tag og loft har et besparelsespotentiale på 13 pct. • Renoveringstiltag er mest omkostningseffektive i forbindelse med generel renovering.

AUGUST 2018

FAKTABOX

• Tiltagene har en levetid på 20-40 år, så tænk langsigtet og høst besparelser nu og i den takt, mulighederne opstår. (Kilde: Byggeriets Energianalyse 2017, Dansk Byggeri)

TEKNIK & MILJØ

TEMA / IDRÆT & PLANLÆGNING

KOMMUNER FORMULERER NU FACILITETSSTRATEGIER FOR IDRÆTTEN TEKST / CASPER LINDEMANN

Danmarks Idrætsforbund (DIF)

AUGUST 2018

ILLUSTRATION/ Nuchylee Freepik.com

TEKNIK & MILJØ

Kommunerne er de vigtigste aktører, når det drejer sig om drift, modernisering og udbygning af idrætsfaciliteter i Danmark. Ikke desto mindre er langsigtet og strategisk planlægning af idrætsfaciliteter en forholdsvis ny disciplin i kommunerne.

anmarks Idrætsforbund (DIF) gennemførte i 2016 en undersøgelse af idrætspolitikker i de danske kommuner. Undersøgelsen viste bl.a., at idræt er kommet højere på den kommunalpolitiske dagsorden siden kommunalreformen. Undersøgelsen viste også, at idrættens fysiske rammer spiller en forholdsvis lille rolle i kommunernes idrætspolitik. Kun få kommuner har formuleret konkrete politiske målsætninger og indsatser for etablering, drift og modernisering af idrætsfaciliteterne. Men kommunerne er i disse år ved at få øjnene op for, hvor vigtigt det er

at arbejde målrettet og strategisk med udvikling af de fysiske rammer for idræt. Flere kommuner er begyndt at formulere strategier for idrætsog fritidsfaciliteter (de såkaldte facilitetsstrategier eller facilitetsplaner). Inspirationen kommer bl.a. fra kommunernes teknikog miljøforvaltninger, som har en lang tradition for at arbejde både empirisk, langsigtet og strategisk fx gennem naturpolitikker og friluftsstrategier. Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år. Foreløbig har 14 kommuner udarbejdet facilitetsstrategier, og yder-

ligere ni kommuner har vedtaget at gøre det – tre af disse er netop nu i gang med strategiprocessen.

MÅLRETTEDE INVESTERINGER Men hvad er en facilitetsstrategi egentlig, og hvad kan den anvendes til? En facilitetsstrategi er et politisk vedtaget dokument, der beskriver målsætninger og handlinger for udbygning, drift, vedligehold og modernisering af idrætsfaciliteterne i kommunen. Målsætningerne afspejler en prioritering af idrætsfaciliteterne set i forhold til geografi og brugergrupper. Dokumentet kan desuden

DEBAT

Foreløbig har 14 kommuner udarbejdet facilitetsstrategier, og yderligere ni kommuner har vedtaget at gøre det – tre af disse er netop nu i gang med strategiprocessen

GODE ERFARINGER I GULDBORGSUND En af de kommuner, der har formuleret en facilitetsstrategi, er Guldborgsund. Strategien blev vedtaget i Folkeoplysningsudvalget i august 2017, og den blev til gennem en bred og involverende proces med bl.a. borgere, idrætsforeninger, politikere og et bredt udsnit af forvaltninger og institutioner i kommunen med forskellige fagligheder. Formålet med strategien var i første omgang at sikre en hensigtsmæssig planlægning og forvaltning af idrætsfaciliteterne, så de mange positive effekter af idræt udnyttes bedst muligt. Men kommunen fik meget mere end blot en prioriteret og målrettet indsats for udviklingen af de forskellige idrætsanlæg. Kommunen fik også et bedre overblik over faciliteterne og et styrket samarbejde med interne såvel som eksterne interessenter. Der blev gennem hele processen arbejdet bredt med idrættens fysiske rammer. Kommunen var omkring emner som antallet og kvaliteten af idrætsanlæg, motion i naturen og i byens rum, adgang og brug af de eksisterende faciliteter og synliggørelse af de faciliteter og de muligheder, der allerede er i kommunen i dag. Ifølge kommunen handler strategien således ikke kun om udbygning, drift og modernisering af kommunens

idrætsfaciliteter. Den handler også om at opnå sunde, glade og aktive borgere i kommunen. Og så handler den også om, at udbuddet og kvaliteten af idrætsmuligheder er med til at brande kommunen som et attraktivt sted. Dermed bidrager strategien til at tiltrække nye borgere og øge antallet af turister.

RELATIONER ER LIGE SÅ VIGTIGE SOM STRATEGIEN Facilitetsstrategien i Guldborgsund Kommune blev som nævnt til gennem en bred og involverende proces. Resultatet er ikke bare en stærk strategi. En sidegevinst har været, at der i processen også er knyttet nye og frugtbare relationer på tværs af de forskellige forvaltninger og institutioner i kommunen, og disse relationer er mindst lige så vigtige som selve strategien. De gode relationer kan være starten på en varig ændring, hvor planlægning og forvaltning af idrætsfaciliteter i højere grad bliver et samarbejde på tværs af forvaltningerne.

Relevante links: Find mere information om facilitetsstrategier på DIF’s hjemmeside, www.dif.dk. AUGUST 2018

forholde sig strategisk til, hvordan idrætsfaciliteterne kan understøtte andre politikområder fx skoleområdet, sundhedsområdet, integration mv. Strategierne har først og fremmest til formål at bestemme, i hvilket omfang og i hvilken rækkefølge kommunen vil udbygge, kvalitetssikre og renovere de kommunale idrætsfaciliteter. På den baggrund kan der sikres en langsigtet og strategisk udvikling, som sikrer at udbuddet og kvaliteten følger med tiden og tilpasses udviklingen i danskernes motions- og idrætsvaner. Fx er flere voksne danskere rykket ud af idrætshallerne og ud i naturen, hvor de løber, cykler, svømmer og sejler.

Download Guldborgsund Kommunes facilitetsstrategi fra kommunens hjemmeside, www.guldborgsund.dk

TEKNIK & MILJØ

TEMA / IDRÆT & PLANLÆGNING

KOMMUNALE BYGGERIER SKAL RUMME FLERE FUNKTIONER

TEKST / BJARNE LØF HENRIKSEN

AUGUST 2018

Idrætspolitisk konsulent Danmarks Idrætsforbund (DIF)

TEKNIK & MILJØ

DANMARK er blevet for lille. Beregninger viser, at planer og ønsker lægger beslag på mellem 130 og 140 procent af Danmarks areal i fremtiden. Mange behov trænger sig på, og der skal derfor prioriteres. En løsning er samlokalisering og flerfunktion.

I 2017 konkluderede et forskerhold fra Aalborg Universitet, at de mange forskellige aktiviteter, ønsker til aktivitet samt vedtagne kommunale planer og mål tilsammen udfordrer Danmarks begrænsede areal. Over to år havde de indsamlet viden i projektet ”Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark”. En anbefaling fra forskerne er, at kommunerne i tide træffer politiske beslutninger om fremtidens arealanvendelse. Eksempelvis ved at anvende arealerne til flere formål samtidig.

NY VIDEN KLOGE KVADRATMETER MED MERVÆRDI Idrætsfaciliteter dækker syv procent af det kommunale bygningsareal. Et niveau som Danmarks Idrætsforbund (DIF) kan se er udfordret i landets hovedstad og provinsbyer med voksende befolkningstal. Byer hvor fortætning i både nye og gamle byzoner er en central strategi. Til det siger Niels Christian Levin Hansen, der er bestyrelsesmedlem i DIF: - Det er afgørende, at man har en fælles forståelse af, hvordan sunde fællesskaber – forankret i idræt, bevægelse og foreningslivet – gavner samfundsøkonomien i forhold til fysisk og mental sundhed, fællesskaber, tryghed, folkeoplysning, indlæring og frivillighed. Så kan vi bedre konkretisere behovet for fysiske rammer, frivillighedens rolle, og hvordan det kan tænkes ind i andre funktioner, så vi også får tidssvarende løsninger, der matcher danskernes behov. DIF har lagt en stor indsats i at forstå den kommunale planlægnings processer. DIF er bl.a. involveret i projekter om bevægelse i folkeskoler, åben skole, bevægelse i byrum og naturen, lokalplaner, facilitetsstrategier med mere. Alt sammen for at kunne rådgive om værdien ved at tænke bevægelse, sundhed og fællesskaber ind fra start i byudviklingsprojekter, nybyggeri og modernisering af det eksisterende.

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2018

BEDSTE PRAKSIS ER I KOMMUNERNE Langsomt men sikkert begynder de gode eksempler at manifestere sig i kommunerne. En udfordring ved at samle flere aktiviteter under samme tag er, at planlægningen tager længere tid. Men med muligheden for varige besparelser i omkostninger og drift samt for at skabe ny synergi mellem de forskellige brugere, så opvejes de indledende benspænd. Her følger fire kommunale eksempler på flerfunktionelt byggeri.

TEMA / IDRÆT & PLANLÆGNING

CASE:

SKANDERBORG FÆLLED

Ramme for 650 kommunale medarbejdere. Løsningen indeholder byrådssal, restaurant, mødelokaler, politistation, træningshal, dobbelthal med plads til 3.000 tilskuere til sport eller 4.000 til koncerter og events, samt 1.000 P-pladser, udendørs sportsfaciliteter, shelters og udendørs amfiteater. Det gamle rådhus plus de tidligere administrationscentre er solgt for ca. 80 mio. kr. Det nye byggeri giver en årlig driftsbesparelse på 12 mio. kr., heraf 6 mio. kr. på bygningsdrift.

- Det flerfunktionelle er et nøgleord for ’Fælleden’. Det flerfunktionelle fungerer i praksis supergodt, og vi er meget glade for den måde, vores visioner er blevet til virkelighed, siger Knud Sørensen, der er fælledschef. Han fortsætter: - Men det er også en vigtig taktisk og operationel læring i sådan et megaprojekt, at det er vigtigt - selv når processen er tung - at holde visionen højt i forhold til fællesskab, og at vi skal lære af hinanden. Ellers ender vi i silotænkning.

CASE:

SPIRALEN – ET KAMPSPORTSHUS I KALUNDBORG Løsningen rummer foruden kampsport, fægtning, dans og gymnastik. Formålet har været at samle lokale klubber på én lokalitet for at skabe stærkere fællesskab og attraktive rammer for aktivitet.

- Spiralen er et byggeri målrettet multifunktionel idræt, hvor kommunen opnår en langt større synlighed i forhold til anvendelse af Spiralen til mange forskellige foreningsaktiviteter, siger Jane Hald Christiansen, kulturchef i Kalundborg Kommune. - De traditionelle 20x40-haller har vi 11 af i forvejen, og mange af de her idrætter har holdt til i små gymnastiksale eller andre lokaler. Vi tænkte, at det var rigtig godt at sætte fokus på, at de skulle have deres eget. Men fællesskabet – det er stadig vigtigt, slutter Jane Hald.

CASE:

PRÆSTØ MULTICENTER

Løsningen indeholder sportshal, springsal, dansesal, sundhedspleje, genoptræning, café og plejecenterboliger. Idrætsfaciliteter benyttes af skoler i dagtimerne og foreninger i eftermiddags- og aftentimer.

AUGUST 2018

- Ved at tænke i alternative anvendelsesmuligheder har vi skabt en aktiv bygning med flere, bedre og mere fleksible sundheds- og idrætstilbud til borgerne. Idrætslivet har fået nye faciliteter og har givet et kæmpe boost til foreningerne i området – især gymna-

TEKNIK & MILJØ

stikken, der er vokset med 75 procent, siger Jesper Kjærulff, kulturog fritidschef i Vordingborg Kommune. Han fortsætter: - Foreningerne har grebet muligheden for at tilbyde forskellige aktiviteter målrettet forældre, der alligevel

venter på, at deres børn deltager i foreningsidræt. Den sociale dimension for beboerne på plejecenteret er også interessant. Her løfter de forskellige brugere af fællesområdet forståelsen for hinanden og har skabt et mere aktivt mødested.

NY VIDEN

CASE:

PRIVAT BYGHERRE, AREALUDVIKLING OG BEVÆGELSE I AARHUS

- Fra start har vi kortlagt behov og funktioner, så når de første streger tegnes på kortet, indgår de forskellige idræts-, fritids-, kultur og andre borgertilbud på lige fod med den centrale infrastruktur, nye boliger og erhverv, siger Michael Tolstrup, faglig koordinator i Aarhus Kommunes Bolig og Projektudvikling. - Derfor integrerer kommunen som noget nyt direkte i salgsaftaler med private bygherrer, at der skal sikres plads til idræt og bevægelse, hvor vi netop i disse år er ved at teste denne fremgang. Det første eksempel er Lidl, der i tilknytning til deres nye hovedkontor bygger et centralt P-hus kombineret med idrætsfaciliteter. Det giver mere bevægelse, liv og lokale fællesskaber i nye byområder, slutter Michael Tolstrup.

FOLKETINGET HAR ET ANSVAR Kommunal drivkraft gør det ikke alene. Hvis eksemplerne skal mangedobles, kræver det, at Folketinget og regeringen træffer klare beslutninger med lang holdbarhed. På landsplan skal der prioriteres og udformes strategier med tydelige mål og rammer. En behandling af flerfunktionalitet, samlokalisering og arealoptimering i en ny landsplanredegørelse kunne

være en løsning til at fremme de gode eksempler og skabe politiske initiativer til flere kloge kvadratmeter. - Sundhedshusenes forebyggelse og genoptræning foregår typisk i dagtimerne. Foreningsdanmark er aktiv sen eftermiddag og tidlig aften. Derfor er det oplagt, hvis regeringen i den 800 mio. kr. store pulje til læge- og sundhedshuse åbnede op for at tænke sundhedshuse sammen med andre funktioner, der dels giver mulighed for nye mødesteder, men også over tid kan føre sundhedshusenes brugere ind i foreningslivet, siger Niels-Christian Levin Hansen, bestyrelsesmedlem i DIF. Senest har Udvalget for levedygtige landsbyer i april afleveret 17 anbefalinger til erhvervsministeren. Tre anbefalinger omhandler samlokalisering af faciliteter og aktiviteter, en tættere dialog og samarbejde mellem kommune og lokalsamfund om fysisk planlægning og velfærdsløsninger samt et øget fokus på faciliteter og aktiviteter, der samler landsbysamfundene. Anbefalinger, der er universelle for alle byer.

Arealudvikling i Aarhus Kommune. Når kommunen køber nye arealer, starter udviklingsprocessen med inddragelse af borgere og andre interessenter og aktører i byrummene, herunder aktører inden for idrætsog fritidsområdet. Et nyt taktisk greb er at stille krav om multifunktion til bygherren på nye arealer.

VI SES TIL KTC ÅRSMØDE! MOBILITET OG INFRASTRUKTUR 25. OG 26. OKTOBER 2018

AUGUST 2018

KTC ÅRSMØDE 25-26 OKTOBER 2018

LÆS MERE PÅ KTC.DK TEKNIK & MILJØ

TEMA / IDRÆT & PLANLÆGNING

Øde hal forvandlet til velbesøgt kulturog idrætscenter TEKST / NINA VINTHER ANDERSEN

AUGUST 2018

Journalist Moving Copenhagen

TEKNIK & MILJØ

o piger sidder sammen og læser i biblioteket i Vodskov Kultur & Idrætscenter. I fritidshuset ved siden af leger børnene, mens en gruppe voksne dyrker yoga i stemningssalen. Senere på dagen omdannes salen til en foredragssal for et hold pensionister. I dag er centret et moderne samlingssted for alle borgere nordøst for Aalborg. Det er her, borgere mødes i om forskellige aktiviteter og i fællesskaber for at bevæge sig og blive bevæget.

Indtil for få år siden var det, der dengang hed Vodskov Hallen, en lettere bedaget, traditionel, dansk idrætshal rettet mod håndbold, badminton og fodbold. Foyeren var tom og uden aktivitet, og hver sportsgren havde hver sit rum, der kunne låses af og sjældent blev delt med andre. De lokale politikere ønskede et løft af hallen, så den aktivt ville bidrage til Vodskovs fremtid. Sammen med de lokale foreninger og interessenter udarbejdede Aalborg

Kommune en analyse af mulighederne i den gamle hal. Arkitekterne Keingart blev hurtigt involveret i processen og fandt frem til, at behovet var til mere end endnu en boldspilshal. Selvom efterspørgslen efter idrætsfaciliteterne i tidsrummet mellem klokken 16.00 – 21.00 var så stor, at der var behov for ekstra plads, udtrykte borgerne også ønsker om et sted til blandt andet foredrag og ældregymnastik.

DYRT OG DÅRLIGT Fra projekter i mindre byer havde Keingart erfaring for, at kun hver femte borger bruger de lokale idrætsfaciliteter. - De står typisk tomme store dele af formiddagen og i begyndelsen af eftermiddagen. Det er generelt en dyr og dårlig udnyttelse af faciliteterne. Vi ved, at der er masser af muligheder for at udnytte faciliteterne bedre, siger arkitekt Maria Kienicke fra Keingart. I samarbejde med kommunen begyndte Keingart at tænke de forskellige kvadratmeter sammen. Arkitekterne opdagede blandt andet, at biblioteket og fritidsklubben lejede sig ind i dyre lokaler. Ved at samle bibliotek og fritidsklub med idrætshallen ville kommunen således kunne spare dyr leje og drift af lokaler til de to institutioner. Samtidig ville forskellige typer borgere med forskellige behov kunne bruge lokalerne i større udstrækning og på forskellige tidspunkter af dagen. Fritidsklubben havde for eksempel stort behov for idrætslokaliteter fra klokken

REPORTAGE

14.00 – 16.00, hvor der ellers kan være ret dødt i en idrætsklub. Og ældre borgere havde behov for gymnastik og foredrag tidligere om dagen. - Udfordringen i Vodskov var, at man havde en hal, der manglede liv og samtidig et bibliotek og en fritidsklub, der lå i dyre lejede lokaler. Vi koblede de tre funktioner sammen i et fælles hus, der både økonomisk og socialt er bæredygtigt. Nu står driftsudgifterne mål med anvendelsen og hele byen mødes der, siger Maria Keinicke.

Maria Keinicke og Flemming Overgaard fra arkitektfimaet Keingart, som står bag projektet.

idrætsklubber nu skabe med udstyr af i stedet for som tidligere at låse hele rum af. Det nye Vodskov Kultur & idrætscenter er et økonomisk og social bæredygtigt samlingssted og har fået betydning for fællesskabet i byen. For som en af de besøgende – en ældre herre – siger: - Selvom jeg får avisen derhjemme, så sætter jeg mig i dag herover på biblioteket for at læse den. Det kan jo være, man møder nogen, man kender.

FAKTA: Vodskov Kultur & Idrætscenter Opført: 2105 Bygherre: Aalborg Kommune Arkitekt: Keingart Opgavetype: Koncept, formgivning, indretning og bygherrerådgivning Samarbejde: P+P Arkitekter (teknisk projektering) Anlægssum: 21.450.000 kr. Areal: 1.580 m2 – heraf 1.270 m2 tilbygning

AUGUST 2018

NYT OG BÆREDYGTIGT I dag er Vodskov Hallen transformeret til et aktivitet- og kulturcenter med en kultursal, en ungdomsklub, et fitnesscenter, en café samt byens bibliotek. Og der er kommet flere besøgende. - Vi ved fra andre projekter, at det at koble flere aktiviteter i sig selv kan tiltrække mange brugere, siger arkitekt Flemming Overgaard fra Keingart. Men det er også vigtigt, at brugerne føler sig velkomne. Som noget af det første inviteres de besøgende i Vodskov Kultur- og Idrætscenter ind i en hyggelig café på et indendørs torv, når de træder indenfor. Her er cafébestyreren vært for hele byen, torvet og de forskellige aktiviteter i centret, som borgeren kan afprøve. - Kulturen bæres i høj grad bæres af et værtskab, og det er vigtigt, at det værtskab bliver tænkt ind allerede i begyndelsen af projektet, fastslår Flemming Overgaard. At skabe et centralt mødested med værtskab er hjertet i huset. Det afspejler byggeriet. De besøgende får med det samme direkte indblik i stedets mange aktiviteter, fordi facaderne er udført i glas og konstrueret som gigantiske træreoler. De mange reoler skifter udtryk alt efter borgernes brug af dem. I fitness-afdelingen er træningsremedier integreret i reolerne, mens de bruges som opbevaringspladser og hyggehjørner i ungdomsklubben og på biblioteket. Separate fællesrum, toiletter og gangarealer er slået sammen, så der spares kvadratmeter og dermed anlægskroner og driftsmidler. I dag er der i stedet mange delbare arealer. For eksempel låser de forskellige

TEKNIK & MILJØ

TEMA / IDRÆT & PLANLÆGNING

Fond har fokus på kunstgræs og miljøet Lokale og Anlægsfonden har valgt at støtte vejledningen om kunstgræsbaner, så bygherrer kan træffe oplyste valg.

TEKST / SIDSEL HYE-KNUDSEN

udviklingskonsulent, Lokale og Anlægsfonden

AUGUST 2018

FOTO/ Colourbox

TEKNIK & MILJØ

okale og Anlægsfonden støtter almindeligvis ikke kunstgræsbaner, da kunstgræsbanerne typisk er lavet efter kendte løsninger og derfor ikke matcher vores udviklingsfokus. Men der er øget forskning og opmærksomhed på området og tilsvarende stigning i anlæg af baner, og der tegner sig et tydeligt behov for at få samlet den tilgængelige viden og erfaringer. Derfor har vi støttet vejledningen om kunstgræs, så anlægsprocessen bliver mere gnidningsfri for bygherrer, og der kan træffes oplyste valg, som tager mest muligt hensyn til miljøet. Lokale og Anlægsfonden har fokus på at støtte afprøvning og udvikling af nye løsninger, som kan foregribe miljøproblemstillinger relateret til kunstgræsbaner, fx spredning af mikroplast fra banerne eller håndtering af banerne, når de er udtjente, så vi kan være på forkant med udviklingen, hvis der er

nye miljøkrav og udfordringer. Der er også interesse fra flere organisationer i at finde frem til og afprøve mere bæredygtige løsninger inden for anlægning af kunstgræsbaner. I samarbejde med fire kommuner undersøger vi fx lige nu, med hjælp fra DTU, hvordan man med en ny type LED-belysning kan gøre belysning af banerne mindre lysforurenende, mindre energiforbrugende og mindre til gene for naboer. Der anlægges i stor stil kunstgræsbaner i Danmark og i resten af den vestlige verden. Norge rundede for tre år siden bane nr. 1000. Kunstgræs bruges også mere i mindre anlæg, i udeområder til leg og til andre sportsgrene.

NY VIDEN

Kunstgræsbaner skaber værdi for samfundet

TEKST / MICHELLE THYGESEN

Kommunikationsmedarbejder DBU FOTO/ Colourbox

Kunstgræsbaner forlænger fodboldsæsonen og giver bedre forudsætninger for et foreningsliv, der hvert år sparer samfundet for milliarder af kroner. Fodboldens værdi for Danmark er tydelig i det samfundsregnskab, som analysebureauet Damvad Analytics har foretaget for DBU. verdenen fået bedre grundlag for at trives hele året, da mange klubber har valgt at anlægge kunstgræsbaner for at give børn og voksne mulighed for at spille fodbold hele året. Det giver spillerne bedre muligheder for at udvikle sig rent fodboldfagligt, men det øger også det sociale fællesskab i klubberne, da holdene ikke tvinges til at holde pause over vinteren. DBU har hjulpet klubberne med vejledningen til anlæggelse af kunstgræsbaner, og etableringen af banerne bør altid overholde alle regler og følge de vejledninger, der er på området, og ske i tæt samarbejde med kommunerne.

AUGUST 2018

allene i Damvad Analytics samfundsregnskab viser blandt andet, at fodbold årligt skaber mere end 8.600 danske arbejdspladser, og at samfundet sparer 4,2 sygedage og 35.000 kr. pr. person, når fodbold rykker en person fra inaktiv til aktiv. Desuden er fodboldsporten indehaver af landets største frivillighedssektor med over 126.000 frivillige i de knap 1.650 klubber rundt om i landet. De mange frivillige i fodboldklubberne arbejder tilsammen ligeså meget som 9.000 fuldtidsansatte, hvilket skaber en værdi på mere end fire mia. kroner. De senere år har foreningslivet i fodbold-

TEKNIK & MILJØ

TEMA / IDRÆT & PLANLÆGNING

Efterspurgt vejledning om kunstgræsbaner er nu klar TEKST / DORTHE O. ANDERSEN

Idrætspolitisk konsulent Danmarks Idrætsforbund (DIF) FOTO/ Anders Kjærbye

AUGUST 2018

Et omfattende samarbejde forud for Miljøstyrelsens vejledning om kunstgræsbaner har resulteret i en lang, men lettilgængelig huskeliste for alle, der vil anlægge, drive eller bortskaffe kunstgræsbaner. Den bygger desuden på en grundig kortlægningsrapport til de fagfolk, der har brug for specifik viden på området. 32

TEKNIK & MILJØ

odbold og andre græsidrætter er både sjove, sunde og styrkende for fællesskabet. Derfor er det på en positiv baggrund, når kommuner og andre anlægsejere har haft behov for at udvide spilletiden året rundt. De slidstærke kunstgræsbaner har ligget lige til højrebenet som det oplagte svar på den øgede efterspørgsel på spilletid fra et af de mest idrætsaktive folkefærd i verden. I takt med kunstgræsbanernes udbredelse har både Miljøstyrelsen, Danmarks Idrætsforbund og DBU imidlertid modtaget en række henvendelser fra

NY VIDEN

• Vejledningen er skrevet ud fra den viden, der er tilgængelig på nuværende tidspunkt, bl.a. det europæiske kemikalieagenturs rapport om sundhedsrisici ved at spille på kunstgræsbaner (februar 2017) samt en rapport om drænvand udarbejdet af DHI (august 2017). • Vejledningen er udgivet af Miljøstyrelsen og har fulgt de sædvanlige høringsregler. • En kunstgræsbane består typisk af 1) selve kunstgræstæppet, 2) Infillmateriale, typisk gummi samt kvartssand, 3) stødabsorberende lag, en slags skummåtte gennemtrængelig for vand, 4) Evt. drænrør og 5) sand, grus og jord. • De væsentligste hensyn er foregribelse af unødige miljø- og sundhedspåvirkninger fra lys, støj og kemikalier. • Der er p.t. ca. 330 kunstgræsbaner i Danmark. • Græsspillende specialforbund under DIF med antal medlemmer angivet i parentes (de to sidstnævnte anvender dog ikke kunstgræs): DBU (326.538), Dansk Cricket-Forbund (2.076), Dansk Amerikansk Fodbold Forbund (4.292), Dansk Hockey Union (850), Dansk Rugby Union (2.194), Dansk Softball Forbund (720), Dansk Tennis Forbund (56.633), Dansk Golf Union (151.516)

usikre anlægsejere, berørte naboer og – heldigvis – miljøbevidste klubber og borgere. Samtidig er der også dukket et antal klagesager op i kommunerne og videre i Natur- og Miljøklagenævnet (nu Miljø- og Fødevareklagenævnet). Ud fra ønsket om fortsat at kunne give idrætten mulighed for at udfolde sig, blev parterne enige om, at der var behov for klarhed over de meget komplicerede forhold, der skal tages højde for ved anlæg, drift og bortskaffelse af kunstgræsbaner. Det har været en selvfølge, at det skal ske på en så miljøforsvarlig måde som muligt vel vidende, at ny viden og forskning hele tiden kommer til i en rivende udvikling af metoder og materialer. Bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund Niels-Christian Levin Hansen hilser vejledningen velkommen: - Der skal tænkes i bæredygtige løsninger for både nye og eksisterende idrætsfaciliteter. DIF har i de seneste år fået en del henvendelser med spørgsmål om kunstgræsbaner, så vi har netop efterspurgt en sådan vejledning og glæder os over, at den nu har set dagens lys, siger han.

VEJLEDNINGENS INDHOLD I HOVEDTRÆK Vejledningen er delt op i tre faser: Planlægning, Drift og Affaldshåndtering. De primære emner, der bliver behandlet i de tre faser er banekemi, lys, støj, driftskemi og affaldshåndtering. Faseopdelingen er dog ikke mere rigid end at det, som vedrører drift eller bortskaffelse, og som skal tages højde for allerede i planlægningsfasen, er beskrevet allerede her. Et nyttigt flowdiagram viser således et typisk forløb for indhentning af afgørelser og tilladelser hos myndighederne. Vejledningen er nemlig først og fremmest tiltænkt baneejere, som påtænker at anlægge en kunstgræs-

bane, og baneejeren tænkes at være en sportsklub eller en kommunes kulturog fritidsforvaltning. Kommunen som miljøforvaltning er den sekundære målgruppe, som kan hente mere specifik viden i den kortlægningsrapport, der har dannet udgangspunkt for vejledningen. Fagfolk, som bidrager til etablering af kunstgræsbaner, vil også kunne hente nyttig information i vejledningen, eksempelvis omkring dokumentationskrav. - Den kan besvare en masse spørgsmål, både hvis man skal til at anlægge en kunstgræsbane, eller hvis man skal af med en udtjent bane. Der er også vejledning til den daglige brug af banerne. Der har været stor efterspørgsel efter vejledningen, så vi er glade for, at den nu er klar, siger kontorchef Sonja Canger fra Miljøstyrelsen.

PERSPEKTIVER FOR BRUG AF BANERNE OG GOD DIALOG Henvendelserne til DIF og DBU har først og fremmest drejet sig om kunstgræsbaner til fodbold, men DIF ser også perspektiver i at udvide brugen til andre idrætter. På anlægsområdet er vi vant til at tænke i multifunktionalitet for at give plads til så mange aktiviteter som muligt på et givet areal. Der er nemlig mangel på arealer i de store byer, og ofte kan forskellige idrætter eksistere side om side og få noget positivt ud af samværet. Et af de nyere eksempler er rulleskøjteløbere på motorbaner, men ellers er det jo velkendt, at idrætshaller kan bruges til mange forskellige idrætter i løbet af et døgn. På de kunstgræsbaner, der ikke er til superligabaner, vil man således også kunne tilgodese andre idrætter, hvis man tænker dem ind fra starten og danner et brugerråd bestående af de forskellige idrætter. Det kender vi fra en række udendørsidrætter i forvejen – fx brugerråd for statens skove eller brugerråd for de største åer. I det hele taget er dialog vejen frem, og ikke bare brugerne i mellem, men også med resten af lokalsamfundet under forløbet med at anlægge banerne. Mange misforståelser kan undgås ved at indkalde naboer og andre interesserede tidligt i forløbet for at drøfte behov, banens placering på arealet eller måske alternative placeringer, banens indretning med hensyn til, hvor skudtræningen skal foregå, hvordan lyset bedst fokuseres, og hvilke former for afskærmning af lyden man kan forestille sig. De eksisterende sager viser med al ønskelig tydelighed, at støj fra en kunstgræsbane ikke kan sidestilles med støj fra en virksomhed: ”Støjvejledningen tager som anført ovenfor sit udgangspunkt i støj fra virksomheder. Natur- og Miljøklagenævnet er i denne forbindelse af den opfattelse, at støj fra idræt eller større forsamlinger må betragtes som en anden type støj end virksomhedsstøj, hvilket underbygges af, at Miljøstyrelsen har udarbejdet vejledninger om støj fra visse former for støjende idræt (motorsport og skydebaner) og om støj fra forlystelsesparker”. Samtidig er DIF og DBU af den holdning, at idrætten skal vise respekt for sine omgivelser, såvel naboer som natur og miljø. Med god dialog og flittig brug af vejledningen tror vi på, at det kan lade sig gøre. TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2018

FAKTA:

TEMA / IDRÆT & PLANLÆGNING

LISTEN OVER CERTIFICEREDE GRØNNE FORBUND VOKSER DIF har en certificeringsordning for specialforbund, der ønsker at gøre noget særligt ud af den miljømæssige side af dagsordenen om bæredygtighed. Ordningen hedder ”Grønt forbund”. TEKST / DORTHE O. ANDERSEN

Danmarks Idrætsforbund (DIF)

AUGUST 2018

FOTO/ Lars Møller

TEKNIK & MILJØ

DIF’s repræsentantskab vedtog i 1997 sit første miljøkodeks og oprettede i 1998 i forlængelse heraf en miljøpris, den såkaldte Torkil (gengivet herunder). Prisen kunne gives til den eller de, der havde været særligt på spring for idrætten, naturen og miljøet og blev uddelt af en ekstern miljøkomite med daværende miljøminister Lone Dybkjær som formand. Prisen var til uddeling i ti år, og da DIF herefter reviderede sit miljøkodeks med en mere direkte implementering af miljøindsatser på alle niveauer af idrætten (DIF selv, specialforbundene, foreningerne og de enkelte idrætsudøvere), blev ideen om en mulig certificering af specialforbundene født. I 2010 udtalte DIF’s formand, Niels Nygaard sig således ved den første certificering: - Miljøet har været på DIF’s dagsorden i en årrække, og for os er det vigtigt og naturligt at tænke så grønt som overhovedet muligt, når vores mange tusinde idrætsudøvere boltrer sig til lands, til vands og i luften. Ni specialforbund er nu gået forrest i miljøkampen, og det giver forhåbentlig anledning til inspiration i de øvrige forbund.

dygtig drift, og DIF har faste pladser i statsskovenes brugerråd. Derudover er det et mål for idrætten – lige som for staten – at øge skovarealet, og DIF udpeger også repræsentanter til de brugerråd, der oprettes i forbindelse med skovrejsningsprojekter. Det er DIFs antagelse, at borgere, der færdes i naturen – fx i forbindelse med idræt, holder af naturen og derfor ønsker at bidrage til bevarelse af skovene og til rejsning af flere skove.

Liste over grønne forbund: Dansk Boldspil-Union Danmarks Cykle Union

SAMFUNDSANSVAR TAGES ALVORLIGT Her i 2018 er tallet af grønne forbund steget til det dobbelte, og alle skal, i tråd med god certificeringsskik, genansøge hvert andet år og indgå aftale med DIF om, hvad deres særlige indsats skal være for den pågældende periode. Det vil føre for vidt at komme ind på alle disse indsatser gennem årene, men tre overordnede spørgsmål omfatter en række af forbundene:

Dansk Faldskærms Union

HVORDAN KAN IDRÆTTEN INDRETTE SINE AKTIVITETER, SÅ BRUGEN AF SKOVE OG DET ÅBNE LAND BLIVER SÅ BÆREDYGTIG SOM MULIG? DIF vil gerne have endnu flere til at være aktive i naturen, og det kræver, at alle udøvere ved, hvordan de skal færdes uden at skade naturen. DIF samarbejder med udendørsidrætterne om bl.a. adfærdskodeks og oplysningskampagner på fx de sociale medier. Ud over formidling arbejder de grønne forbund også med, hvordan aktiviteterne kan indrettes og tilrettelægges på en natur- og miljøvenlig måde. Det handler fx om at tilrettelægge orienteringsløb, så man undgår at gennemløbe sårbare områder eller at befæste stier til mountainbike, så skovjorden og de tilknyttede økosystemer ikke tager skade af færdslen. Idrættens frivillige samarbejder mange steder med skovens ansatte om at bidrage til en bære-

Dansk Orienterings-Forbund

Dansk Golf Union Dansk Hanggliding & Paragliding Union Dansk Kano og Kajak Forbund Dansk Minigolf Union Danmarks Motor Union Dansk Ride Forbund Dansk Forening for Rosport Dansk Sejlunion Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Surf & Rafting Forbund Dansk Svæveflyver Union Dansk Svømmeunion Dansk Vandski & Wakeboard Forbund Moderne Femkamp Danmark

NY VIDEN

HVORDAN KAN IDRÆTTEN UDØVE HENSYN I HAV- OG KYSTNÆRE ØKOSYSTEMER FOR AT SIKRE BESKYTTELSEN AF DISSE? Og hvordan kan idrætten deltage i planlægningen af beskyttelsen? DIF samarbejder med de idrætter, der udøves i tilknytning til hav- og kystnære økosystemer og har fx udarbejdet et adfærdskodeks for, hvordan hver enkelt idrætsudøver tager det størst mulige hensyn – det handler både om at undgå sårbare områder, som fx sivbevoksning, om ilandstigning på sårbare ubeboede øer og om rolig færdsel samt at undgå af affald. Idrætsforeninger, og lokale repræsentanter for de grønne forbund, samarbejder mange steder i dag med andre organisationer, foreninger og myndigheder om at sikre, at idrætten er i harmoni med naturen, og at sårbare områder udpeges på faktuel baggrund. HVORDAN KAN IDRÆTTEN OPTIMERE HÅNDTERINGEN AF EGET AFFALD? Det gælder såvel kemikalieaffald som plastik-, metal-, papir-, flaskeog restaffald. Kemikalieaffald er først og fremmest knyttet til de idrætter, der direkte anvender kemikalier, fx pesticider (til græsbaner), biocider (i bundmaling til både) og benzin og olie i motoridrætter og visse luftidrætter. Her arbejder DIF sammen med de pågældende specialforbund og myndigheder om regler, vejledninger, kodeks og miljøhåndbøger for indkøb, håndtering/drift og bortskaffelse. Hvad angår plastik-, metal-, papir-, flaskeog restaffald vedrører det alle specialforbund i

forbindelse med de daglige aktiviteter og ved events. De forbund, der er certificerede som grønne, arbejder typisk systematisk med affaldssortering, og DIF støtter de forbund, der vælger kartonemballeret postevand frem for plastikemballeret kildevand. Derudover vedrører plastik særligt de forbund, der anvender kunstgræsbaner, da det mest anvendte infill er dækgranulat, som betegnes som mikroplast. Her har idrætten arbejdet sammen med Miljøstyrelsen om en vejledning med anvisninger på, hvilke forholdsregler man kan tage for at minimimere spredning uden for banerne (se artikel om kunstgræs andetsteds i dette nummer). Det vil i øvrigt være DBU’s indsats, som gencertificeret grønt forbund, de næste to år at udbrede kendskabet til vejledningen via lokalunioner og klubber. DIF mødes med de grønne specialforbund hver anden måned, så forbundene kan erfaringsudveksle indbyrdes og give DIF sparring på, hvad der særligt virker for dem.

OGSÅ ANDET END MILJØARBEJDE Skønt bæredygtighed ofte kun forbindes med miljømæssige krav, er der som bekendt tale om to ben mere: det sociale og det økonomiske. DIF mener, at man ikke udelukkende kan satse på et af benene uden at støtte de andre, hvis der skal være tale om reel bæredygtighed. DIF har således taget fat på at arbejde med FN’s verdensmål, og i maj afholdt DIF en konference kaldet DIF18: hvordan spiller idrætten sammen med FN’s verdensmål? Konferencen beskæftigede sig med, hvordan vi styrker idrættens samfundsansvar, og vi havde udvalgt tre verdensmål for dagen: Verdensmål nummer 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner Verdensmål nummer 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund Verdensmål nummer 5 om ligestilling mellem kønnene DIF vil arbejde videre med disse verdensmål og en række andre verdensmål, bl.a.: Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion Mål 13: Klimaindsats Mål 14: Livet i havet Mål 15: Livet på land

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2018

ER DU ABONNENT PÅ MAGASINET TEKNIK & MILJØ, SKAL VI KENDE DIN ADRESSE! RING: 7228 2804 35

NATUR & MILJØ

NYE REKORDER FOR OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE

Naturen får et løft i Hammer Bakker TEKST / HELLE JUDITH THOMASEN

Freelancejournalist

Skovområdet Hammer Bakker i den nordjyske kommune, Aalborg, får et grønt løft, når 100 millioner kroner fra private og offentlige efter planen skal have ben at gå på. Naturgenopretnings-projektet har en ambition om ca. 1000 hektar skov og natur. A. P. Møllerfonden, Den Danske Naturfond, Dansk Botanisk Forening, Det Danske Hedeselskab, Miljø- og Fødevareministeret samt Aalborg Kommune løfter i flok til gavn for alle

AUGUST 2018

tre år har Den Danske Naturfond, DDNF, med penge på kontoen arbejdet på, at Danmark skal være et land med flere markante natur-omåder, og at der skal være adgang til naturoplevelser for alle i hele landet. Nu banker DDNF den foreløbig største milepæl ned. Med Hammer Bakker-projektet tages hul på at skabe ny natur i et ca. 1000 hektar stort skov- og naturområde. Formålet med det store natur-

projekt er at opkøbe og samle flere ejendomme og omdanne de nuværende mørke nåletræsplantager til en sammenhængende mosaik af lyse løvskove og tidligere tiders heder, overdrev og græsningslandskaber. Projektet skal forbedre levesteder for sjældne dyr og planter i den danske natur, og samtidig skabe storslåede naturoplevelser for besøgende. Projektet startede 1. juli, og i løbet af de næste par år vil de første

Tidligt i juni havde Aalborg Kommune inviteret til borgermøde i Vodskovhallen, som 300 borgere deltog i. – Det er stort. Det er virkelig noget, der opta’r folk, siger Flemming Nielsen, direktør for Den Danske Naturfond. Foto: Aalborg Kommune

TEKNIK & MILJØ

715 ha natur blive udviklet. Siden er det planen, at de sidste ca. 300 ha følger efter.

STØRST OG DYREST Nordjylland får dermed et af Danmarks største naturprojekter takket være 25 mio kr., som A. P. Møller Fonden har givet i tilskud. -Budgettet lyder på 100 mio kr. Det er det dyreste til dato, og uden støtten fra A. P. Møller Fonden havde vi ikke haft råd til det. Det er også det største projekt og en helt ny standard for, hvilke størrelser projekter, vi kan gå i gang med, siger en begejstret direktør Flemming Nielsen, DDNF og fortsætter: -Vi samarbejder med i alt fem parter, så også på det felt er det er det største, vi har været med til. NORDJYSK DYREHAVE For Aalborg Kommune har Hammer Bakker altid været noget særligt og markant kendetegnende for den nordjyske ”hovedstad”. Siden kommunalreformen i 2007 har 185 hektar af Hammer Bakker været på kommunale hænder. Området bliver brugt af mange mennesker, men der er også meget pres på de offentlige arealer, oplyser stadsgartner Kirsten Lund Andersen: -Med opkøb af arealer fra Det Danske Hedeselskab bliver der nu et meget større område, hvor planter, dyr og mennesker får plads til at udfolde sig, supplerer hun. Den Danske Naturfond kontaktede kommunen og spurgte til interessen for området.

REPORTAGE

Hammer Bakker har ikke alene et potentiale til at blive et mere værdifuldt naturområde. Området kan også blive et unikt område for naturoplevelser og formidling af den nordjyske natur- og kulturhistorie. Foto: Den Danske Naturfond

GYLDNE MULIGHEDER I 2013 var det 100 år siden, Dansk Botanisk Forening fik sin ejendom på 80 ha i Hammer Bakker i gave. Dengang lavede foreningen en 100 års plan for naturforvaltningen.

Med opkøb af arealer fra Det Danske Hedeselskab bliver der nu et meget større område, hvor planter, dyr og mennesker får plads til at udfolde sig. Kirsten Lund Andersen, Stadsgartner

Den går bl.a. ud på at forvandle nåletræs-skove til græsland og lade løvskove stå uberørte hen – dele, der indgår i debatten, når man snakker om biodiversitet, fortæller Rasmus Fuglsang Frederiksen fra Dansk Botanisk Forening. Han er formand for foreningens Hammer Bakker-udvalg, og han glæder sig til fremtiden: -Vores ejendom kommer nu ind i en fællespulje, hvor vi implicerede under én og samme paraply skal lave god og bedre natur, og der er gyldne muligheder. Shelters, mountainbike-ruter, ridestier, vandreruter og flere p-pladser er nogle af de ønsker, som kommunen bl.a. lægger for dagen, nævner han:

-Vores fokus er mere biodiversitet, optimal naturforvaltning, formidling af området og bedre adgangsforhold, og hvis der kommer ønsker i modstrid med dette fokus, må vi forholde os til det. - Jeg går åbent og nysgerrigt ind i det store samarbejde, der ligger forude, for vi vil rigtig gerne se, at det lykkes. Skovrider Allan Bechsgaard fra Hedeselskabet ser også lyst på fremtiden: -Vi har solgt 450 ha skov til Den Danske Naturfond, fordi vi mener, det er den helt rette fremtidige ejer. Nu kan vi få en sammenhængende udvikling af naturen i hele området. Jeg synes, det er et enormt spændende projekt, og for os er det vigtigt, at ejerskabet er i de rette hænder, når projektet skal gennemføres, og det er det med DDNF som ejer, understreger han.

LAD OS KOORDINERE ØNSKERNE Tidligt i juni havde aktørerne inviteret til borgermøde om projektet i Vodskovhallen. Vodskov er med sine 4500 indbyggere en by i oplandet 11 km nordøst for Aalborg. I mødet deltog 300 nysgerrige og interesserede borgere: -Det er virkelig noget, der opta’r folk, når der kommer så mange. Det betyder noget for den enkelte, at der er rigtig god natur og oplevelses-muligheder tæt på, hvor man bor, kommenterer DDNS’s direktør Flemming Nielsen. På borgermødet mødte han bl.a. Peter Lindholt, som er formand for Vodskov Samråd og Vodskov Skole. Peter Lindholt sidder også med i en arbejdsgruppe for landsbyklyngen, hvor man bl.a. arbejder med tilgængelighed i og rundt om Hammer Bakker. -Vi er altid glade for, at nogle vil bruge så mange penge på os, i lokalområdet. Jeg ved, at ikke alle lodsejere er enige om, hvad de vil. I Vodskov By er vi udover dette også i gang med at lave en ny byudviklingsplan med omfartsvej, da vi har en meget belastet vej gennem byen til Hammer Bakker. Vi vil gøre alt for at hjælpe projektet på den korte og lange bane. Når vi er så mange, der skal samarbejde, er det vigtigt, at ønskerne bliver koordineret.

AUGUST 2018

-Vi kunne ikke få armene ned, for det var faktisk det samme, som vi havde drøftet i lang tid, hvorvidt det var muligt at realisere et større areal, supplerer borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S). Hammer Bakker er nemlig ikke kun et lokalt område. Det har både regional betydning og vil med projektet også få et nationalt sigte med en størrelse, der på sigt matcher arealer som blandt andet Dyrehaven i Klampenborg.

TEKNIK & MILJØ

FORSYNING

Skagen kæmper med indtrængende grundvand

Særlige diger, der opbygges, så de ligner klitter, kunne være en del af løsningen i Skagen, når havvandsstanden stiger.

Højtstående grundvand er en stigende udfordring for borgere og virksomheder i Skagen. Mere nedbør og en række lokale problemer øger vandmængderne, der ikke er lette at få bugt med.

TEKST / ERIK HOLM

Freelance journalist

AUGUST 2018

FOTOS/ NIRAS og Frederikshavn Kommune

TEKNIK & MILJØ

e fleste kender Skagen for Grenen, lyset om sommeren og lyden af glade stemmer og klirrende glas på havnen. Men under de smukke, gule huse kæmper Danmarks nordligste by med et problem, der i bogstaveligste forstand er stigende. Det er grundvand, det handler om. Sammenlignet med andre steder i Frederikshavn Kommune er Skagen udfordret af problemer med at få afledt grundvandet, og det skaber problemer for byens indbyggere, som lever med risiko for oversvømmelser. Det fortæller chefkonsulent i kommunen Søren Steenbock Vestergaard. - Vi får flere reaktioner fra borgere, der oplever vand i kældrene, eller at vandet står på grunde og veje. Der er ganske enkelt for meget vand i undergrunden til, at vandet kan sive ned, siger Søren Steenbock Vestergaard. Problemerne har naturligt skabt røre i lokalsamfundet, fortæller klima- og miljøplanlægger i ingeniørvirksomheden NIRAS Anja Wejs. Hun har hjulpet kommunen og det lokale forsyningsselskab med at analysere problemerne og få styr på fakta i en ofte følelsesladet debat.

- Vores opgave har blandt andet været at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen og sætte tal på. Faktum er, at Skagen står med en meget kompleks problemstilling, der kræver en bred og gennemtænkt indsats, fortæller Anja Wejs.

NATUREN VS SKAGEN På mange måder er naturen med Skagen. Men når det handler om grundvandet, kniber det. Først og fremmest lider Skagen under stigende nedbørsmængder. Det dokumenterer regndata fra det lokale fyr, som NIRAS har analyseret. I den nuværende 30-årige klimaperiode er der indtil videre kommet 15 pct. mere nedbør end i den forrige periode, der løb fra 1961 til 1991. - Der er ingen tvivl om, at der falder betydeligt mere nedbør i Skagen, end der har gjort tidligere. Det er den største udfordring i forhold til grundvandsstigningerne, og problemet kan blive større i takt med klimaforandringerne, siger Anja Wejs. For det andet er Skagen omgivet af vand. Byen ligger flere steder kun to meter over havoverfladen, og klimamodellerne spår en havvandsstigning på yderligere en halv meter i 2070. Umiddelbart nord for byen er kommunen og Naturstyrelsen i gang med et projekt, der skal gendanne et tidligere vådområde ved at hæve grundvandsstanden. Og selvom genopretningen ikke må påvirke grundvandsniveauerne i Skagen by, har projektet skabt bekymring i lokalsamfundet. Skagen kæmper desuden med fygende sand, der tilstopper afvandingsgrøfter og kloakker, samt ikke

REPORTAGE

mindst ‘allag’, som er geologiske formationer af sammentrykket muldjord. De er så godt som vandtætte og kan hindre vandet i at sive ned i undergrunden, fortæller chefkonsulent Søren Steenbock Vestergaard. - Allagene består af plantedele, og det giver i sig selv en udfordring. Hvis vi tørrer lagene for meget ud, krymper de, så husene sætter sig. Derfor skal vi sænke grundvandet, men med måde, siger han.

BEDST MED DRÆN NIRAS’ analyser slår fast, at den mest effektive løsning for at sænke grundvandet vil være at lave sy-

Mere om Skagen: • Skagen er Danmarks nordligste by • Der bor godt 8.000 faste indbyggere i Skagen by, men ca. 50.000 om sommeren • Skagen hører under Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland • Skagen har Danmarks største fiskerihavn

Højtstående grundvand skaber både bekymringer og problemer for byens indbyggere og virksomheder i Skagen.

Skagen kæmper dertil med fygende sand, der tilstopper afvandingsgrøfter og kloakker.

stemdræn i hele Skagen, fortæller Anja Wejs. Tanken er at lægge dræn som en tredje ledning i undergrunden sammen med regnvandsledninger og kloakledninger, når man i forvejen graver i vejen eksempelvis ved separatkloakering. -Denne løsning vil kunne sænke grundvandsspejlet ned til én meter. Det vil have stor effekt for hele byen, siger Anja Wejs fra NIRAS. Indtil nu er det store spørgsmål, hvem der skal betale for hvad. Det er en politisk beslutning. Søren Steenbock Vestergaard noterer sig, at kommunen og indbyggerne i Skagen med analyserne fra NIRAS har fået et faktabaseret beslutningsgrundlag at arbejde videre

med i kampen mod indtrængende grundvand og oversvømmelser. Næste skridt er at definere, hvilke projekter der skal prioriteres. Derfor er der heller ingen tidshorisont for projektet, som det ser ud i dag, fortæller han. - Der udestår stadig en række analyser og en del arbejde. Vi skal sikre, at grundvandet kommer væk, og det vil kræve et tæt samarbejde mellem både kommune, forsyning og private borgere, så de også laver indsatser på deres ejendomme. Alle må bidrage, siger Søren Steenbock Vestergaard.

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2018

LOKALE PROBLEMER Også andre lokale forhold forværrer situationen. Mange huse i Skagen har kældre, der er udsatte for oversvømmelser, og byens husstande har gennem årene reduceret deres vandforbrug, hvilket bidrager til øgede vandmængder i undergrunden. Dertil er gamle, hullede kloakrør udskiftet med nye, tætte ledninger, og det betyder, at grundvandet ikke længere drænes væk gennem kloakkerne. Endelig er en række drikkevandsboringer lukket på grund af for høje værdier af okker, og der er planer om yderligere lukninger. Når alle indvindingsboringer er lukket, vil det skabe behov for dræning af yderligere 173.000 kubikmeter grundvand, hvilket dog er en lille forøgelse sammenlignet med påvirkningen fra klimaforandringerne. - Vandforsyningen er nødt til at lukke boringerne og hente vand syd for byen for at sikre drikkevand af tilstrækkelig god kvalitet. Men lukningen medfører en øget grundvandstand under Skagen, siger Anja Wejs. Det er altså en kompliceret situation, Skagen står i, og desværre er de tekniske løsninger ikke mindre komplicerede. Kommunen fokuserer især på grøfterne i og omkring Skagen og har allerede øget investeringerne i at rense og udvide de offentligt ejede grøfter samtidig med, at man overtager en række private grøfter. Arbejdet vil have stor effekt især i sydvestlige dele af byen, men de større grøfter risikerer samtidig at fungere som kanaler for havvand, der kan strømme ind i byen ved højvande. Derfor skal udvidelserne kombineres med værn mod havet samt pumpestationer på udvalgte steder i byen, lyder det fra chefkonsulent Søren Steenbock Vestergaard. - Det kunne eksempelvis være i form af diger, som opbygges, så de ligner klitter, fordi området er fredet. Men det er nogle af de muligheder, vi ser på i øjeblikket, forklarer han.

LEDELSE

INTRO TIL KOMMUNESTYRET

KOMMUNALPOLITIKERNE ER GODT I GANG Tiden går - og den går stærkt. Der er allerede gået et halvt år af indeværende valgperiode. Heldigvis er de nyvalgte kommunalpolitikere klædt godt på. Knap 75 % af de nyvalgte politikere har skudt deres kommunalpolitiske virke i gang med støtte fra COKs Kattegatforløb.

TEKST / JES VITTING

Chef- og pressekonsulent i COK ILLUSTRATION/ Photoroyalty, Freepik.com

OKs Kattegatforløb varer knap to døgn – fra torsdag eftermiddag til lørdag formiddag. To kommunaldirektører er tovholdere på dagene, hvor deltagerne får en introduktion til kommunestyret, kommunen som organisation, det kommunale budget og de kommunale beslutningsprocesser. - Kattegatforløbene er ikke løsrevet fra virkeligheden, men skræddersyet til den virkelighed de nyvalgte kommunalpolitikere står midt i. 60 kommuner bidrager og stiller sig til rådighed med cases og politiske såvel som administrative erfaringer. Hvert hold på Kattegat 2018 har haft besøg af to borgmestre, et antal erfarne byrådsmedlemmer og KL. De nyvalgte kommunalpolitikere får således et solidt fundament til deres politiske virke, forklarer Thomas Nymann Nielsen, der er chefkonsulent i COK og ansvarlig for forløbet. 22 kommunaldirektører fra hele landet har haft rollerne som tovholdere på de mange Kattegat-forløb. Et af hovedformålene med Kattegat 2018 er at koble de nyvalgte kommunalpolitikeres ambitioner og visioner med kommunestyrelsesloven, kommunalfuldmagten og den lokale økonomi.

AUGUST 2018

Stor tilfredshed Mere end 675 nyvalgte kommunalpolitikere har deltaget i Kattegat 2018, og de har været tilfredse. Endda meget tilfredse med forløbene. Samstemmende siger deltagerne, at Kattegat 2018 har hjulpet dem på vej til hurtigere at gøre en forskel for kommunens borgere og virksomheder. - Det er netop, hvad politik 40

TEKNIK & MILJØ

Det er netop, hvad politik handler om. Sætte kursen og prioritere ressourcerne inden for en given virkelighed. Thomas Nymann Nilesen, Chefkonsulent i COK.

handler om. Sætte kursen og prioritere ressourcerne inden for en given virkelighed. Og selv om mange nyvalgte kommunalpolitikere oplever, at der er mange love og regler fra Folketinget, så er der stadigvæk gode muligheder for at præge den enkelte kommunes udvikling, siger Thomas Nymann Nilesen.

Udvalgsformand og direktør En af forudsætningerne for, at et politiske udvalg fungerer, er, at udvalgsformanden og den respektive direktør får et godt og professionelt samarbejde, hvor der er tillid til hinanden. Helle Jessen er formand for Teknisk Udvalg i Næstved Kommune og har netop deltaget i COKs forløb ”Sam-

NY VIDEN

Fire gode råd fra erfarne til nye kommunalpolitikere:

• Søg resultater gennem samarbejde – både i dit eget parti og hos andre partier. • Forbered dig og prioritér benhårdt. Du kan ikke kæmpe alle kampe. • Vær troværdig og ordentlig. Overhold aftaler og arbejd professionelt, også når det spidser til. Kilde: Kattegat 2018

arbejde mellem udvalgsformand og direktør”. Som udvalgsformand bekræfter hun vigtigheden af et højt informationsniveau mellem formandskab og administration. - Et højt informationsniveau mellem formandskab og administration er vigtigt. Jeg meldte mig til forløbet, fordi vi i dagligdagen sjældent har tid og rum til at få taget nogle mere principielle drøftelser. Dagligdagen handler ofte mere om brandslukning, siger Helle Jessen og fortsætter; - På forløbet var det interessant at diskutere de problemstillinger, der opstår i samarbejdet mellem direktør og udvalgsformand, og som jeg ikke kan diskutere med så mange andre af mine politiske kollegaer. COK hjælper udvalgsformænd og direktører med at komme godt i gang med samarbejdet i forhold til de nye politiske udvalg. - På forløbet ”Samarbejde mellem udvalgsformand og direktør” træner vi de deltagende udvalgsformænd og direktører i samarbejdets grundregler. Desuden gennemgår forløbet det enkelte udvalgs formelle grundlag, metoder til at lede et udvalg og koordinering af et udvalgs arbejde. Sidst men ikke mindst udfordrer vi deltagerne med øvelser i at

På forløbet var det interessant at diskutere de problemstillinger, der opstår i samarbejdet mellem direktør og udvalgsformand, og som jeg ikke kan diskutere med så mange andre af mine politiske kollegaer Helle Jessen, Formand for Teknisk Udvalg i Næstved Kommune.

involvere borgere og virksomheder i beslutningsprocessen, og hvilken indflydelse de sociale medier kan have på udviklingen af politik, forklarer Thomas Nymann Nielsen. Shitstorm og sociale medier Forløbet ”Samarbejde mellem udvalgsformand og direktør” berører den nye politiske virkelighed med sociale medier. Med afsæt i oplæg og følgende debat drøfter deltagerne, hvordan de sociale medier påvirker det politiske arbejde.

De sociale medier og politikudvikling: ”De sociale medier presser politikerne, fordi kommunikationstempoet er så højt. Sociale medier og øget tempo har betydet, at vælgerlegitimering ikke længere finder sted hvert fjerde år - et halvt år før og efter valget, men fire år. Det presser politikerne enormt”. ”Glider du for meget over i at være valgt af folket (og ikke for folket), så bliver du i den grad påvirket konstant af de her Facebook-strømme. Du placerer din vælgerlegitimering i, hvor meget ballade er der på nettet. Der er for mange politikere, der i dag lader sig presse af at være valgt af folket”. Kilde: ”Byrådssekretæren Lund” Søren Lund Hansen, Borgmesterradio 23/9-2017

- Indlæggene der handlede om, hvordan jeg kan forstå, takle og håndtere shitstorme, der popper ud af det blå, var noget af det bedste. Hvordan kan jeg se en uheldig sag lidt fra oven og undgå, at jeg tager angrebene personligt. Netop den del af programmet har allerede hjulpet mig i forbindelse med analyse af en serie meget personlige angreb, som ikke handler om politiske uenigheder, men om at modparten er sur over ikke at få sin vilje. Og som måske heller ikke bryder sig om at “tabe” en kamp til en kvinde, fortæller Helle Jessen, der netop har overtaget formandsposten i Teknisk Udvalg i Næstved Kommune.

VALGPERIODEN 2018-2021 COKs dialoger med kommunalpolitikere og embedsværket viser, at både nye og erfarne politikere i resten af valgperioden på teknikog miljøområdet efterspørger mere viden inden for følgende temaer: • Borgerdialog og samskabelse • Den fremtidige erhvervsindsats koblet med vækstdagsordenen • FNs klimamål og arbejdet med bæredygtighed • Digitalisering og dens betydning for kommunerne • Arbejdet i råd og bestyrelser fx forsyningsselskaber mv. Tiden går - og selvom den går stærk, er der endnu 3 ½ år tilbage af den nuværende kommunale valgperiode. I den periode vil de politiske udvalg fortsat efterspørge faglig viden og indsigt, som kan kvalificere de politiske beslutninger og de konkrete løsninger til gavn for borgerne og virksomhederne i den enkelte kommune. Men husk, i mere end 50 år har COK gennem videndeling og erfaringsudveksling understøttet kommunerne med kompetenceudvikling og faglig viden, der kvalificerer en lokal løsning.

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2018

• Stå fast: Kend dit politiske projekt, vær dig selv og sig, hvad du mener, også når du bliver presset.

LEDELSE

TEKST / THOMAS DAVIDSEN

Freelancejornalist ILLUSTRATION/ Freepik.com

FOKUSERET NETWORKING Der ligger et stort uudnyttet potentiale i at ledere klæder deres medarbejdere på til at blive gode netværkere, som bruger deres eget netværk på arbejdet, mener ekspert i networking Simone Lemming Andersen.

AUGUST 2018

et var omkring årtusindeskiftet, netværkssamfundet fødtes. ’Du skal kende nogen, der kender nogen, for at komme frem i verden’, hed det sig pludselig. På netværksmøderne, som de tog sig ud dengang, skulle man mestre kunsten ’at pitche’ sig selv. Gerne i en såkaldt elevatorpitch på 30 sekunder, som er den tid det tager at køre med direktøren fra 1. til 67. etage i en skyskraber på Manhattan. Den tid man, hvis alt overflødigt skæres fra, lige akkurat kan nøjes med, hvis man skal sælge sig selv. Når man har under et minut at gøre godt med, så er det med at komme til sagen. En af tidens fornemste kompetencer, den højeste dyd for en netværker, blev ’at være skarp’. Ifølge ekspert i networking og forfatter til den internationale bestseller ”The Networking Book” (2017), Simone Lemming Andersen, skulle skarphed vise sig at blive den direkte vej til et utal af tomme og ligegyldige netværksmøder, hvor ingen hører hvad hinanden siger, fordi alle sidder og tænker på deres egen pitch. -60-93 % af det, som andre mennesker lægger mærker til om os, i særdeleshed indenfor det første halve minut, ligger i vores attitude. Kun 7-40% af det, der bliver opfattet, skyldes de ord vi siger. Ingen hører en skarp elevatorpitch. For alle er optagede af, om de kan lide personen, hvilket tøj vedkommende har på, om man får rejst sig op på en afslappet måde osv. Og nu er pitchen lige ved at være slut! Hvis en lidt nervøs netværker går i stå midt i sin pitch, så er det den, folk vil huske fremfor den fejlfri,

TEKNIK & MILJØ

siger Simone Lemming Andersen, hvis gode råd er: -I stedet for at sige ’se mig, hør mig’, så prøv at være afslappet og generøs i din attitude, og fortæl, hvad du har brug for hjælp til. Det kan folk huske, og vi elsker at kunne gøre hinanden tjenester.

SÆT DIG ET MÅL Dit netværk kan, ifølge Simone Lemming Andersen, inddeles i tre typer. 1. Det private netværk, som er afgørende for dit personlige velbefindende. 2. Det faglige netværk, som består af tidligere medstuderende og nuværende fagkolleger, og er vigtigt for din rent faglige udvikling. 3. Det professionelle netværk, som ud fra en netværkstankegang er det vigtigste. -Det er her, du møder mennesker, der tænker og handler anderledes end dig selv. Det er her du kan få nye idéer og blive præsenteret for løsninger, der går på tværs af vanlig tankegang. Det er det netværk, som er sværest at skabe, men også det netværk der kan bringe dig størst forandring og mest fremdrift, siger Simone Lemming Andersen. Hun opfordrer til, at du sætter dig et mål for, hvad du gerne vil have ud af at netværke indenfor hver af de tre netværkstyper. -Beskriv på en halv A4 side, hvad du helt konkret ønsker at dit netværk skal hjælpe dig med. Jo mere konkret du er, jo nemmere bliver det. Når du har defineret et mål, ved du, hvad du skal gå efter, og om du har de rigtige mennesker i dit nuværende netværk. Når du har en klar idé om, hvad du skal fokusere på, bliver du mere konkret i dine formuleringer. Det

Jeg tror ikke det er mangel på vilje, når folk ikke åbner op for deres kontakter på deres arbejde. Ofte ligger det ikke i kulturen. Man holder sin specialviden og sit netværk for sig selv. Simone Lemming Andersen, Ekspert i networking og forfatter

skaber den nødvendige troværdighed, som gør det attraktivt og muligt for andre mennesker at hjælpe dig, siger Simone Lemming Andersen, som mener, der ligger et stort uudnyttet potentiale i at ledere klæder deres medarbejdere på til at blive gode netværkere, og ikke mindst til at bruge deres eget netværk på arbejdet. -Jeg tror ikke det er mangel på vilje, når folk ikke åbner op for deres kontakter på deres arbejde. Ofte ligger det ikke i kulturen. Man holder sin specialviden og sit netværk for sig selv. Det er en ledelsesopgave at skabe en netværkende kultur, hvor man søger viden og nye idéer udenfor arbejdspladsen. For det betyder, at man i et team får adgang til mange flere ressourcer, siger Simone Lemming Andersen.

NETWORKING PÅ SOCIALE MEDIER For en netværker er den interessante målgruppe det potentielt karrierefremmende netværk, som ligger rundt om det allerede eksisterende. I dag ligger potentialet i høj grad på de sociale medier, hvor tempoet er højt. Så stærkt går det, at ingen gider bruge mere end to sekunder på at afgøre, om de vil gå ind af en ny dør, vurderer forfatter og direktør i konsulentvirksomheden Gennembrud.nu, Christian Campbell. -Ud fra en netværkstankegang er de sociale medier naturligvis en kæmpe mulighed. Men når flowet af information bliver mangedoblet, så mangedobles også kravet til at trænge igennem til dem, der er attraktive for netop dig at netværke med. Vi mennesker er flokdyr og har en stærk drift i retning af at gøre det samme, som alle andre gør. Det vil jeg vurdere, er den vigtigste grund til, at mange oplever,

REPORTAGE

KAN FOLK MÆRKE DIG? Den dygtige SoMe netværker har en indsigt i, hvordan mennesker giver opmærksomhed til nye ting. -Hvordan opererer mennesker? Hvad tænder dem? Hvordan opstår lysten til at give noget tilbage til den, der rækker ud? Det, der afgør, om det er dig, der netværker dig til fx et nyt job er, om den der skal ansætte dig føler, at du vil reflektere tilbage på vedkommende selv på en fordelagtig måde, siger Christian Campbell. Folk tror, at det er deres kompetencer, der spiller den største rolle og netværker som om, det var nok at kommunikere dem ud. Det er det ikke, for til et attraktivt job vil der altid være et bredt felt af ansøgere med gode kompetencer, pointerer han.

-Det, der afgør udfaldet, er i langt højere grad, om du på meget kort tid kan udsende et signal, som folk kan mærke. Vi kan ikke selektere rationelt, for så kunne vi, midt i en enorm informationsstrøm, bruge al vores tid på det. Her bruger folk deres følelser, når de vælger i dag, så det er dem, du skal ramme, siger Christian Campbell. Hvis man vil tage networking alvorligt, skal man gøre helt op med en forestilling om, at blot man melder sig på banen, så sker der nok et eller andet godt. -Man skal gå ind i arbejdsrelateret networking med åbne øjne: Det her handler om business. Så bliv helt klar på, hvad du vil opnå og med hvem, du vil opnå det. Med mindre du er blogger eller popstjerne, er det fuldstændig ligegyldigt, hvor mange likes du får og hvor mange venner og følgere, du har. Jeg møder mange, der giver udtryk for, at de er gode til at gøre noget folk ser, de kan bare ikke finde ud af lave forretning på det. Det er som regel fordi, de ikke er målrettede nok på, hvem de vil have ind i deres netværk og hvorfor. Igen – det handler bare ikke om at skabe noget opmærksomhed. Tænk i hvad du kan gøre, så du brænder igennem til de 10 menne-

sker, der kunne være interessante for dig at møde i år – nu!, siger Christian Campbell. Netværkstanken virker, når man begynder at tænke i, hvordan man kan konvertere en masse likes på noget, man har skrevet på de sociale medier, til et møde med den ene interessante person, som også likede opslaget. -Vedkommende reagerede på noget, jeg skrev. Kan jeg give hende noget mere? Det kan jeg kun, hvis jeg ved præcist, hvad jeg kunne tænke mig at bruge hende til, og kommunikerer det meget tydeligt på en måde, der samtidig ikke ligner alle andres måde. I samme bevægelse som jeg også giver hende en fornemmelse af, at hun kan få en fordel ud af at netværke med mig. Det er ikke nok at sende de rigtige signaler, man skal også kunne gribe det, der kommer tilbage. Det kræver igen, at man gider interessere sig for, hvordan andre mennesker tænker. Hvis man finder ud af, at det ikke er en evne, man har lyst til at bruge energi på at udvikle, skal man overveje at bruge sin kostbare tid på noget andet end networking på de sociale medier, siger Christian Campbell.

TEKNIK & MILJØ

AUGUST 2018

at det karrieremæssigt reelt ikke fører noget med sig, selvom de gør alt ’det rigtige’ på de sociale medier. Man deler faglig viden, man anmoder om nye venskaber på Facebook, men der kommer ikke noget ud af det, fordi man gør det på den samme måde, som alle de andre gør, siger Christian Campbell. ’Jeg er på udkig efter min næste arbejdsgiver’ er en formulering, som man typisk intet får ud af på de sociale medier, vurderer han. -Det virker ikke, for du har bare udtrykt et ønske og gemt dig bag en standardformulering, som måske endda skal dække lidt over, at du selv synes, du befinder dig i en sårbar position. Du har ikke opsøgt kontaktpunktet med andre mennesker på en måde, så du skiller dig ud, og de kan mærke dig. Hvis du i stedet skrev, ’det er virkelig surt, at jeg har ikke noget job i øjeblikket. Jeg har lyst til at arbejde med det og det område, og jeg kan det og det’, så ville der være meget mere power i det, siger Christian Campbell.

Foto: Kurt Buchmann

Kort Nyt – fra hele Danmark /

PARTIKELUDLEDNING

Brændeovne, forurening og helbred

DYRELIV

Danske forskere finder kur mod fiskedræber Forskere ved Københavns Universitet har fundet en miljøvenlig kur, der kan redde ferskvandsfisk fra den dræbende hvidpletsyge. Det encellede, snyltende fimredyr med det knap så mundrette navn ”Ichthyophthirius” er verden over en frygtet parasit, som angriber stort set alle typer af ferskvandsfisk. Parasitten, der er bedre kendt under betegnelsen hvidpletsyge, dræber sin vært i løbet af få dage og volder problemer hos både vildfisk, hos opdrættede fisk og i akvarier. Hidtil er parasitten blevet bekæmpet med krasse og miljøbelastende kemikalier, men nu har en forskergruppe, anført af professor Kurt Buchmann ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, opdaget, at et nedbrydeligt molekyle kan dræbe parasitten i alle dens livsfaser. Der er tale om et såkaldt surfaktanmolekyle fra bakterien Pseudomonas H6, og det er ganske effektivt, da det i løbet af få sekunder dræber parasitten. Herefter nedbrydes molekylet i løbet af typisk et par timer. Kilde: Videnskab.dk

FORBRUG

AUGUST 2018

154 KILO EMBALLAGE PR. DANSKER

Kilde: Miljøstyrelsen.

TEKNIK & MILJØ

Kilde: Center for Natur, Arbejde og Samfund.

VAND

MIKROPLAST ER INGEN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET Mikroplast udgør næppe nogen risiko for grundvandet. Det er resultatet af et nyt studie, som DTU har udført for Miljøstyrelsen. I studiet analyserede forskerne 10 vandprøver indsamlet ved fire boringer – og fandt mikroplast i ni af dem. Forskerne mener dog, det er mest sandsynligt, at mikroplasten stammer fra selve prøveudtagningen og behandlingen af vandet, da antallet af mikroplastpartikler i prøverne var uafhængigt af prøvens størrelse. Forskerne understreger dog, at det begrænsede datagrundlag og andre usikkerheder gør, at resultaterne ikke er helt håndfaste. Kilde: Miljøstyrelsen.

I 2015 brugte hver dansker i gennemsnit 154 kilo emballage – eller i alt 882.000 tons. Det viser Miljøstyrelsens emballagestatistik for 2015, der kan findes på styrelsens hjemmeside. Forbruget af emballage har været relativt stabilt de seneste fem år og fordeler sig på 43 procent papir og pap, 22 procent plast, 18 procent glas, 12 procent træ og fire procent jern og metal. Til sammenligning var emballageindsamlingen i 2015 på 652.394 tons, og ifølge Miljøstyrelsen skyldes forskellen en kombination af manglende sortering og forkert klassificering af emballageaffald. En opgørelse fra 2014 viser i øvrigt, at Danmark har en beholdning på 184 millioner styk genbrugsemballage, som tilsammen har cirkuleret omkring 825 millioner gange. Drikkevareindustrien står for 86 procent af disse.

I april-nummeret af Teknik & Miljø bragte vi artiklen ”Modernisering eller substitution af brændeovne?” om brændeovnes partikeludledning og den medfølgende belastning på menneskers helbred. Læsere, der ønsker at blive klogere på området, kan finde mere viden i bogen ”Brænderøg og helbred. Fra kilde til krop” af Solveig Czeskleba-Dupont. Bogen er udgivet på CNAS forlag (Center for Natur, Arbejde og Samfund).

Ny teknik -og cirkulære indkøb /

Tekniske gadgets og bæredygtige produkter

Fuld koncentration og kontrol Trådløse hovedtelefoner med indbygget stilhed De trådløse Bose QuietComfort 35 II hovedtelefoner (QC35 II) har indbygget Google Assistant, der giver fuld kontrol over musik, opkald og daglige opgaver via din stemme.Ved at bruge en Action knap, på den højre hovedtelefon, kan du kommunikere med din assistent. Har du ikke Google Assistant, så kan du bruge knappen til at justere niveauet af den aktive ’støj-reduktion’ (noise-cancelling). Hovedtelefonerne har trådløs Bluetooth-forbindelse med A2DP-profil. Dette giver mulighed for trådløs streaming,

uden besvær med ledninger. NFC-teknologien lader dig parre hovedtelefonerne via et hurtigt tryk, men du kan også bruge et 3,5 mm standard lydkabel. Teknik & Miljø har testet hovedtelefonerne i en måned og har følgende kommentarer: • Super god lydkvalitet • Nem at folde sammen • Noise-cancelling udelukker ikke al lyd, men dæmper rumlyd og larm. Ville være fint, hvis man også kunne ”slukke” de meget høje, udefrakommende lyde (høje stemmer). Hovedtelefonerne fra Bose koster ca: 2 499,- DKK

Fra plastikflaske til møbel Stol af genbrugsplastflasker Denne stol, Nobody Chair, er produceret af 100 % genanvendelige materialer i én proces, ud fra en formpresset polymerfibermåtte. Stolen er skabt på grundlag af brugte sodavandsflasker. Stolen er i ét stykke, selvbærende, uden brug af andre materialer. Det er arkitekterne Boris Berlin og Poul Christiansen, der står bag stolen. Oprindelig blev stolene skabt som en bestillingsopgave til fængselsceller. Den måtte derfor ikke kunne bruges som våben eller til at banke i væggen med. Samtidig skulle den opleves komfortabel og hjem-

lig, både fungere som læne- og spisestol og være let at flytte og stable. I 2007 modtog stolen Nobody Chair Biennale-prisen på biennalen for kunst og design afholdt på Koldinghus.

Stolen forhandles af Hay og koster ca. 3.699,- DKK

HOLD DIG SUND MED DIGITAL TEKNIK Et digitalt ur, som kan hjælpe dig til at forbedre din form, styrke og hastighed, med indbygget GPS’er, løbende pulsmåling og aktivitetssporing. lig indbygget musik sammen med Pandora og Deezer-spillelister, (kræver dog abonnement), kontaktløs betaling med Fitbit Pay, automatisk sporing af aktivitet og søvn samt adgang til mere end 400 apps og urskiver i Fitbit App Gallery. Teknik & Miljø har testet uret i en måned og har følgende kommentarer: • Fint og overskueligt skærmdesign • Nemt og intuitivt at håndtere • Afhængighedsskabende – på den gode måde! (du bevæger dig ganske enkelt mere hver dag, for at slå egne rekorder) • Forbedringsmuligheder: gøres lidt lettere, vægtmæssigt.

AUGUST 2018

Fitbit Ionic: adidas edition smartwatch kan hjælpe sportsudøvere, på alle niveauer, (ja, også fritidsudøvere!) med at forbedre deres præstation. Uret indeholder seks skærmtræningsprogrammer. Uret har også følgende funktioner: GPS, løbende pulsmåling med PurePulse®, udvidede funktioner som Run Detect, auto-Pause og Auto-Lap, cardio-træningsniveauer (ca. VO2 Max), vandtæt ned til 50 meter, person-

Fitbit Ionic: adidas edition smartwatch koster ca: 2.699,- DKK TEKNIK & MILJØ

JURA

HANNE MØLBECK

Partner

CHRISTIAN MONBERG

Advokat

ILLUSTRATION/ Freepik.com

Nye regler for offentlig erhvervsak Et flertal i Folketinget arbejder på nye regler for offentlig erhvervsaktivitet. Første del at det nye regelsæt forventes implementeret allerede i efteråret. I denne artikelserie ser vi nærmere på reglernes forventede betydning.

§ § § §§ §

§ §

AUGUST 2018 2019

§§ 46

TEKNIK & MILJØ

§§

Partner

JOHAN WEIHE

Partner

§§

TEKST / PETER STIG JAKOBSEN

NY ARTIKELSERIE:

§ § § §§

JURA

ktivitet

DEN POLITISKE AFTALE FOKUSERER PÅ TRE TEMAER: 1) For det første, skal der indføres klare regler for offentlige erhvervsaktiviteter, men der er også lagt op til, at regler skal begrænse adgangen for offentlig erhvervsaktivitet i videre omfang, end hvad der er tilfældet i dag. I dag er det offentliges erhvervsaktivitet generelt reguleret i kommunalfuldmagten, myndighedsfuldmagten og den konkurrenceregulatoriske lovgivning, som fx statsstøtteretten, konkurrenceretten og forskellige sektorspecifikke regler. 2) For det andet vil der blive indført regler, som indebærer skærpede krav til det offentliges prissætning, hvis en offentlig aktør udøver erhvervsaktivitet i konkurrence med private virksomheder. Der lægges med delaftalen således op til, at prissætningen fra det offentliges side skal ske i henhold til OECD’s anbefalinger på området, således at der ikke sker konkurrenceforvridning bl.a. pga. skatte- og momsmæssige forhold.

3) For det tredje vil der blive etableret en ny klagemyndighed, som kan sikre en effektiv og hurtig håndhævelse af reglerne.

STATUS PÅ ARBEJDET MED DE NYE REGLER Regeringen og aftalepartierne bag delaftalen har, som et led i arbejdet med det offentlige erhvervsaktivitet, nedsat en arbejdsgruppe, med repræsentanter fra KL, Danske Regioner, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Arbejdsgruppen er i øjeblikket i gang med at udarbejde forslag til konkrete aktiviteter, som det offentlige fremadrettet skal afskæres fra at udføre. Arbejdsgruppens initiativer forventes at blive fremlagt inden udgangen af juni 2018. Som led i de nye regler om fair prissætning, arbejdes der desuden på en ny og forbedret vejledning til kommuner og regioner omkring kontrolbud (som skal sikre, at en in house opgaveløsning ikke er økonomisk mere fordelagtig for den offentlige aktør). Den nye vejledning skal understøtte efterlevelsen af de nye regler om fair prissætning. Endelig pågår der aktuelt overvejelser, om hvilke kompetencer den nye klagemyndighed skal tillægges. REGLERNES FORVENTEDE INDHOLD For kommunernes vedkommende, forventes de kommende regler at få markant betydning. I de tilfælde, hvor en kommune i dag udøver erhvervsaktiviteter på det frie marked, bør kommunen forberede sig på, at reglerne får betydning for de fleste af disse aktiviteter. For en stor del af landets kommuner, vil de kommende regler få stor betydning for den nuværende lovlige afsætning af tilfældigt opstået overskudskapacitet og den lovlige salg af biproduktion. På samme vis bør kommunerne forberede sig på, at adgangen til fx at udleje ledige lokaler forventeligt begrænses, ligesom det sandsynligvis vil være tilfældet for muligheden for at eje accessoriske virksomheder – eksempelvis en café i tilknytning til en svømmehal. Når en kommune agerer på det frie marked vil reglerne ligeledes betyde, at kommunen i højere grad end i dag skal sikre og bør kunne dokumentere, at der prissættes til markedsprisen. Det er endnu ganske uvist, præcis hvilke kompetencer den nye klagemyndighed vil få. Det er dog oplyst, at myndigheden både skal påse, om en given aktivitet er lovlig og om der er foretaget korrekt prissætning. Desuden er det oplyst, at myndigheden etableres under Erhvervsministeriet, hvor det almindelige kommunale tilsyn i dag er placeret hos Ankestyrelsen, som

ligger under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det forventes derfor, at der som led i etableringen af den nye klagemyndighed vil skulle foretages en nærmere afgrænsning af den nye myndigheds kompetencer over for det almindelige kommunale tilsyn. Slutteligt er det oplyst, at afgørelser fra myndigheden skal kunne indbringes for Konkurrenceankenævnet, og det må derfor antages, at også Konkurrenceankenævnets kompetencetildeling skal revurderes.

KOMMENDE ARTIKLER I TEKNIK & MILJØ De nye regler forventes at bryde markant med den hidtidige regulering af det offentliges adgang til at udøve erhvervsaktiviteter. Udarbejdelsen og implementeringen af reglerne udgør desuden et omfattende arbejde, som forventes at løbe ind i 2019. Bech-Bruun vil løbende følge området tæt og bringe de relevante opdateringer i en række artikler i Teknik & Miljø. Allerede nu rejser udspillet og tilkendegivelserne om de kommende regler dog en række spørgsmål blandt andet hos landets kommuner. Vi opfordrer derfor læserne af denne artikel til at indsende eventuelle spørgsmål om de nye regler og/eller om konsekvenserne heraf til KTC. Herefter vil vi i de følgende artikler kommentere på indkomne spørgsmål og komme med vores bud på, hvordan den pågældende problemstilling skal håndteres i forhold til det kommende regelsæt. AUGUST 2018

Den offentlige sektor tilbyder en lang række kerneopgaver som fx uddannelse og ældrepleje. Mange offentlige myndigheder udfører dog også opgaver, der ikke anses som kerneopgaver og som samtidig varetages af private aktører. I september 2017 offentliggjorde regeringen derfor et udspil om fair og lige konkurrence. Regeringsudspillet har til formål at sikre, at konkurrencen sker på rimelige vilkår i de tilfælde, hvor der alligevel er gode grunde til, at det offentlige varetager opgaver i konkurrence med private virksomheder. Udspillet blev i april 2018 fulgt op af en politisk delaftale, som indeholder en række konkrete initiativer, som skal udmønte dele af det oprindelige udspil.

Spørgsmål kan sendes til redaktør Line Unold på: lu@ktc.dk

TEKNIK & MILJØ

Stort & småt om natur & miljø /

KYSTBESKYTTELSE NATUR OG DYR

Eksempel på opsat indsvinehegn (Manipuleret foto).

Miljøstyrelsen tillader vildsvinehegnet Miljøstyrelsen har nu givet tilladelse til opførelse af det hegn, der fremover skal gøre det svært for vildsvin at passere den dansk-tyske grænse. Hegnet skal understøtte regeringens mål om at udrydde vildtlevende vildsvin i Danmark og forhindre at afrikansk svinepest spreder sig til Danmark. Tilladelsen til vildsvinehegnet er givet til Naturstyrelsen, der står for opførelsen af hegnet. Det forventes, at arbejdet med at sætte hegnet op begynder i starten af 2019 og afsluttes samme år. Et udkast til afgørelse om hegnet har været i offentlig høring i knap fire uger. Der kom 29 høringssvar. Høringen har givet anledning til mindre justeringer i afgørelsen om vildsvinehegnet, men linjeføringen og udformningen af hegnet er uændret.

HVORDAN SKAL REGNINGEN DELES? Bidragsfordeling i kystbeskyttelsessager er et af de vigtige fokusområder, når Kystdirektoratet nu inviterer danske kystkommuner til et halvanden dags kursusforløb om kommunale fællesprojekter (tidligere kap.1 a sager). Altså sager, hvor kommunen selv, eller på foranledning af en gruppe borgere, igangsætter et projekt til kystbeskyttelse. Her skal regningen typisk deles mellem flere interessenter, og på kurset vil der være mulighed for gennem oplæg og praktiske øvelser at få indblik i en række fordelingsmetoder. Der vil også være lejlighed til på første hånd at høre om erfaringerne hos kommuner, som har gennemført et kommunalt fællesprojekt - eller er i gang med det. Kursusrækken afholdes med baggrund i, at kommunerne fra 1. september overtager myndighedsopgaven i kystbeskyttelsessager fra staten. Blandt andre emner, der behandles på kurset, er: Processen i

det kommunale fællesprojekt, oprettelse af digelag og gennemgang af klagenævnsafgørelser. Foreløbig har godt 80 deltagere fra 53 kommuner tilmeldt sig. Der er dog stadig ledige pladser på kurset den 27. til 28. september. For tilmelding kontakt Runa Stæhr, KDI, rus@kyst.dk, tlf.: 40 44 15 34

DANSKE ØER

DANMARK VOKSER MOD SYDVEST Rømø er den største ø i Vadehavet og er kendt for sine kilometerbrede hvide sandstrande, der sommeren igennem bliver besøgt flittigt af turister fra ind- og udland. Hvad man måske ikke kan se med det blotte øje er, at strandene – og dermed vores fælles natur - hvert år vokser med omkring fire meter i bredden i gennemsnit. Det er strømninger i havet, som tilfører det ekstra sand, der her i sommerhalvåret blæser op på strandene og med tiden bliver til nye klitrækker og strandenge. Det ekstra sand kommer sydfra, hvilket også beskrives i Kystdirektoratets nye rapport: The Danish Wadden Sea Front.

Hele den vestlige side af Rømø er statsligt naturområde. Her begyndte den seneste klitrække længst mod vest at tage form for 45 år siden og har efterhånden udviklet sig til en ny sammenhængende klitrække på en strækning over små 12 kilometer. Naturstyrelsen sætter løbende dyr til at græsse på strandengene i takt med, at de vokser sig større. På den måde holders vegetationen lav til glæde for en lang række sjældne vadefugle og strandplanter, der indtager det nye land lige så hurtigt, som det opstår.

FUGLELIV

Kunstige fugleøer er blevet populært ynglested på bare et år

AUGUST 2018

To bunker sand og grus i Harboøre Fjord er efter kun et år blevet et populært ynglested for terner, klyder og andre af områdets fugle. De to kunstige øer blev sidste sommer etableret af Naturstyrelsen for at beskytte jordrugende kystfugle mod rovdyr som ræv og mink, der både æder æg og unger. De to øer er henholdsvis omkring 400 og 600 m2 store, og der er denne sæson blandt andet observeret 48

TEKNIK & MILJØ

fire-seks par fjordterner og 50-60 par klyder. Splitternerne, der yngler lidt senere, har også fået unger på vingerne. Der er således set op mod 300 splitterner ved den sydligste ø. Desuden har der ynglet 50-60 par hættemåger og ét par knopsvaner. Fugleøerne er etableret som en del af EU-projektet LIFE REDCOHA, hvis formål er at beskytte og forbedre sårbar natur langs vestkysten.

Kort Nyt – fra hele Danmark /

PRODUKTION

GENANVENDELSE

VIRKSOMHEDER BRÆNDER INDE MED AFFALD

DANMARK FÅR VERDENS FØRSTE SØSTJERNEFABRIK

Flere, danske virksomheder indenfor genanvendelse udtrykker stor frustration over Miljøstyrelsen, hvor ansøgningerne om affaldstransport hober sig op. Hos Stena Recycling, der er et af Skandinaviens største genanvendelsesfirmaer, oplever man i øjeblikket en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 122 dage. Samtidig forventes det, at sagsbehandlingstiden vil stige yderligere, da halvdelen af de medarbejdere, som godkender affaldstransporter, har sagt deres stilling op på grund af styrelsens flytning til Odense. Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) medgiver, at det er utilfredsstillende, men beder virksomhederne have tålmodighed med Miljøstyrelsen, mens nye medarbejdere læres op. Kilde: DR.

TURISME

Der er rigtig mange søstjerner i Limfjorden. Faktisk er der så mange, at de udgør et problem i forhold til muslingeproduktionen i fjorden. Men nu skal de bruges til noget fornuftigt, for Danish Marine Protein satte i april den første spade i jorden til både Danmarks og verdens første søstjernefabrik. På fabrikken, som forventes færdig inden årets udgang, bliver søstjernerne tørret og omdannet til et bæredygtigt proteintilskud af høj kvalitet til brug i økologisk dyrefoder. Det bæredygtige fokus gælder ikke blot foderet men også selve produktionen. Fabrikken placeres nemlig som en del af GreenLab i Skive, en erhvervspark for virksomheder, der arbejder med energilagring. En række af disse virksomheder har en overskudsproduktion af varme, som vil blive anvendt til tørringen af søstjernerne.

Turisme belaster klimaet mere end antaget Efterhånden er de færreste vel uvidende om, at flyrejser medfører en voldsom CO2-belastning sammenlignet med andre transportformer. Men ny forskning viser nu, at den samlede CO2-belastning fra turisme er tre gange højere end tidligere antaget. Den tværfaglige forskergruppe ”Integrated Sustainability Analysis” ved University of Sydney har nemlig indregnet emissionerne fra transporten til og fra rejsemålet samt fra selve ferieopholdet omfattende hotel, transport, mad og shopping, som er store bidragydere til CO2-belastningen. Dermed står den globale turisme, som i øvrigt vokser med fire procent om året, for hele otte procent af verdens samlede CO2-udledning. Kilde: Ingeniøren.

Illustration: Andrew Paglinawan, Freepik.com

Inden udgangen af 2018 vil Danmark huse verdens første fuldskala søstjerne fabrik, som omdanner søstjerner til økologisk protein til husdyrfoder.

Kilde: GreenLab.

VI BEKLAGER...

På side 20 i juni/juli udgaven af Teknik & Miljø er vi ved en fejl kommet til at sætte forkerte forfatternavn i byline.

Det rette forfatternavn til artiklen ”Kystkommuner udlodder præmier til plast-indsamlere” er : Steen Heft-

AUGUST 2018

Rettelse til Teknik & Miljø nr. 6, 2018 holm, chefkonsulent, Frederikshavn Kommune Vi beklager meget fejlen.

TEKNIK & MILJØ

Leverandørregister /

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S Vi effektiviserer processer, yder forretningsrådgivning og udvikler standard ERP-løsninger baseret på Microsoft-teknologi. Inden for det offentlige har vi stor erfaring med at digitalisere økonomi-, sags- og ressourcestyring samt tidsregistrering. Vi har digitaliseret processerne i mere end en fjerdedel af landets kommuner. Se mere på elbek-vejrup.dk

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi leverer teknisk, juridisk og økonomisk bygherrerådgivning samt proces- og projektudvikling i forbindelse med nybyggeri, renovering og udvikling af det byggede miljø. www.kubenman.dk

ENERGIOPTIMERING

ADVOKATBISTAND

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Kuben Management A/S Den bedste energi er den, vi ikke skal bruge. Den gennemtænkte udnyttelse af ressourcer bidrager til et bæredygtigt samfund og skaber ny værdi. Kuben Management rådgiver om helhedsløsninger i byggeriet - også i driften. www.kubenman.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg A/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

REVISION

BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

RÅDGIVNING

EnviDan A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidan.dk

Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi. Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com

AUGUST 2018

AFLØBSREGULERING

www.mosbaek.dk

TEKNIK & MILJØ

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

RÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

LE34 VISER VEJEN

Landinspektørfirmaet LE34 Landsdækkende rådgivning om opmåling, udstykning, ekspropriation, vejforvaltning, planlægning, klimasikring, arealog rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk

LANDINSPEKTØRER

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

Orbicon A/S Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger inden for blandt andet Miljø, Forsyning og Byggeri. Tlf +45 4485 8687 www.orbicon.dk

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

Leverandørregister /

SLAMBEHANDLING

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SPILDEVANDSAFLEDNING

RIA WATECH AS Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

STRATEGISK BYUDVIKLING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejvedligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand

AUGUST 2018

Fokdal Springvand A/S T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

TEKNIK & MILJØ

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

30 års erfaring

MODTOG DU VORES KOMPLETTE STØBEJERNSKATALOG ? Flere og flere kommuner og forsyninger vælger det solide alternativ. Fik du vores komplette program?

På baggrund af vores store succes med egenproducerede støbejernsprodukter, har vi sendt vores komplette støbejernskatalog til alle kommuner, forsyninger og materielgårde lige inden sommerferien. Er det ikke nået frem til dig, kan du downloade det på oldebjerg.dk. Du kan også skrive til Carsten, hvis du vil have en snak om støbejern eller have et trykt katalog tilsendt. Carsten Østergaard carsten@oldebjerg.dk

Eller se det direkte på din mobil lige her.

VORES DYGTIGE RÅDGIVERE LØSER DINE PROBLEMER MED BRØNDGODS.

FULDT PROGRAM PRODUCERET EFTER EN-124-2. Ø 280-315-425-600

RING og spørg!

RING efter produktoversigt

VI ER DE ENESTE I DK: ALLE PRODUKTER TESTET PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT 368

Inspected by DTI

EGENPRODUKTION UDEN FORDYRENDE MELLEMLED

l ødeafta m r o f RING isliste. eller pr

Åbent alle hverdage mellem 6.30-16.00 Oldebjerg A/S · Lager Øst: Industrivej 2 · 4180 Sorø / Lager Vest: Elkjærvej 8 · 8230 Aabyhøj

Mezzoforte.dk

Bestil på telefon 57 84 90 23 eller på www.oldebjerg.dk