Teknik & Miljø - December 2019 by Teknik & Miljø - KTC

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 12

DECEMBER 2019

ÅRGANG 119

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

VIL TÆMME VANDMASSER I HOLSTEBRO Udfordring: Udsigtstårn midt i en fredskov

ET FYRTÅRN HOLDER FLYTTEDAG

ÅRSNUMMER – KLIMAET OG MILJØET FYLDER MERE I KOMMUNERNE

VEJLE FJORD ER BLEVET SUNDERE

KLOAKBRANCHENS FAG- & INDKØBSMESSE

OPLE V DM I KLOA K

23.-24. JANUAR 9.00-16.00 & 9.00-15.00

DE FØRENDE LEVERANDØRER VISER MATERIALER, VÆRKTØJER OG SERVICES.

GRATIS ADGANG

FOR FAGFOLK, REGISTRER DIG ONLINE PÅ

DECEMBER 2019

KLOAKMESSEN.DK

MESSE C • VESTRE RINGVEJ 101 • DK-7000 FREDERICIA

TEKNIK & MILJØ

LEDER

2019: ENDNU ET ÅR MED MANGE GODE OG VIGTIGE RESULTATER Bestyrelsesmedlem, KTC. Direktør, Kalundborg Kommune

Endnu et år lakker mod enden og alle i kommunerne er optaget af, hvad det næste år skal bringe af nye opgaver og ønskede resultater. Når man ser tilbage over årene har teknik- og miljøområdet i kommunerne været med til at skabe og understøtte løsninger, som er til gavn for borgere og virksomheder i lokalområdet, men samtidig ofte med blik for at skabe fælles løsninger regionalt og ofte med nationalt og internationalt udsyn. I denne udgave er der en bred vifte af gode eksempler på sådanne indsatser og resultater, som viser bredde i både ideer og gennemførsler på tværs af hele landet. Som et symbol på, at meget er muligt med politisk vilje og godt blik for opgavens understøttelse af overordnede mål, kan nævnes Rubjerg Knude Fyr, som pryder forsiden på denne udgave af Teknik & Miljø. At kunne flytte en markant bygning, som over tid er mere og mere udfordret af klimaet, der er et symbol for kommunen og samtidig er væsentligt for turisme erhvervet i området. Teknik- og miljøområdet har ofte opgaver lokalt, men der er

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

mere og mere tværgående samarbejde og her er KTC en vigtig spiller. Det er vigtigt at udbrede disse gode eksempler, således at den dybe tallerken ikke opfindes alt for mange steder parallelt, samtidig med at det er muligt at have tilpasninger, som tager højde

sætter nye rammer og omfang for indsatser i de kommende år. En ambitiøs plan for at opnå 70% reduktion frem til 2030 kræver, at lokalpolitikerne, borgere, erhvervslivet og kommunalembedsmand lokalt fortsætter allerede gode initiativer, samt at

Teknik- og miljøområdet har ofte opgaver lokalt, men der er mere og mere tværgående samarbejde og her er KTC en vigtig spiller for forskelligheden i By og Land, Øst og Vest, Nord og Syd eller storby og mindre by. Den seneste Cities 100-rapport viste gode danske indspark på den internationale scene, ikke bare i de kendte byer, som har arbejdet med disse dagsordner i mange år, men også Næstved er kommet på det globale landkort med deres glasklynge. Når vi ser tilbage, ser vi næsten også automatisk frem og som formanden for KTC, Lars Mørk, skrev i sit indlæg i oktober, så ser det ud til, at den kommende klimalov

Ansvarshavende redaktør Torben Sigh T. 2127 3905 redaktion@ktc.dk Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

de sætter nye indsatser i gang, som på den ene side løser konkrete lokale behov, og på den anden side koordineres og genbruges. Og at de samtidig kan medvirke til, at Danmarks førerposition kan udnyttes af erhvervslivet på den internationale bane. God læselyst med de mange gode eksempler på resultater, og vi ser frem til arbejdet i 2020 som yderligere involverer teknik- og miljøområdet med de lokale og nationale dagsordener, som er blevet lagt frem.

Forsidefoto Karsten Stougaard, Hjørring Fotoklub

Abonnementspris Kr. 899,- + moms om året for 11 numre

Tryk PE Offset A/S

Løssalg Kr. 142,- +moms inklusive forsendelse

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

DECEMBER 2019

TEKST / MICHEL VAN DER LINDEN

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2020 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

TEMA

Naturtårn i Faxe Det allerede berømte skovtårn i Faxe Kommune er blevet et hit. Men der var mange forhindringer undervejs i projektet, fordi det skulle etableres i fredskov. Men kommunen tog fat, og nu står det der.

SUPERCYKELSTIER EN SUCCES

SIDE 26

ÅRSNUMMER

Supercykelstierne i Region Hovedstaden er en succes. Dermed belønnes en ti års arbejdsindsats med godt samarbejde kommunerne imellem med glade brugere af stierne. SIDE 36

VARME PÅ I KLAKSVIK

VANDMASSER I HOLSTEBRO

I fiskerbyen Klaksvik på Færøerne har man besluttet at tage et ekstraordinært grønt skridt. Etableringen af et varmepumpesystem, baseret på havvand. Den varme Golfstrøm hjælper således til, og kan på sigt spare 5 mio. liter olie i byen.

Holstebro er med jævne mellemrum udsat for store oversvømmelser i vinterhalvåret. Oversvømmelserne skaber gener i midtbyen. Midtbyen er af samme årsag udpeget som risikoområde efter EUs oversvømmelsesdirektiv.

SIDE 29

SIDE 36

FYRTÅRN HOLDT FLYTTEDAG DECEMBER 2019

Det er ikke undgået manges opmærksomhed, at Rubjerg Knude Fyrtårn er blevet flyttet. Hjørring Kommune var involveret i projektet, fordi det er et vartegn og en turistmagnet for området SIDE 14

TEKNIK & MILJØ

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen. I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære. I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold. Aarsleff Rørteknik mindsker gener og omkostninger betydeligt med vores gennemtestede strømpeforingsmetode der sikre plads i anlægsbudgettet til mere spændende projekter end kloakfornyelse.

TRADITIONEL OPGRAVNING

STRØMPEFORING BEHOV FOR OPGRAVNING

INSTALLATIONSTID

PLADSBEHOV VED UDFØRSEL

FORSTYRRELSE AF OMGIVELSERNE

HOLDBARHED

CO2 UDLEDNING

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

L EDER

Vigtige resultater er nået i 2019

DECEMBER 2019

En fælles ramme for kommunernes klimaindsats

Vejle Fjord naturgenoprettes

Nordsjællandske kommuner i affaldssucces

TEKNIK & MILJØ

ÅRSNUMMER – KLIMAET OG MILJØET FYLDER MERE I KOMMUNERNE

KTC’s Årsmøde: Faggruppernes beretninger

Den tekniske chefrolle gennem tiderne

Masser af håndslag bag flytning af fyrtårn

Kort Nyt

En fælles ramme for kommunernes klimaindsats

Holstebro vil styre vandmasserne i bymidten

Vejle Fjord naturgenoprettes

Naturtårn i Faxe Kommune

Klaksvik Kommune bruger Golfstrømmen

Nordsjællandske kommuner i affaldssucces

Erhvervskonsulenter: Virksomhederne skal gøres nysgerrige

Stærkt kommunalt samarbejde om supercykelstier

Elbusserne i Roskilde i fuld fart

Trafikforsøg giver milliardbesparelser

Rønne Havn bliver spydspids for havvind

I Middelfart står der klima på alle sagerne

Holbæk vil også med på klimabølgen

Odense og Kenya samarbejder

Nyt om navne

Elbusserne i Roskilde i fuld fart

Trafikforsøg giver milliardbesparelser

Holbæk vil også med på klimabølgen

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2019

Indhold

KTC

KTCs helte:

Faggruppernes beretning for 2019 TEKST /

MAJBRITT NIEWALD

Kommunikationskonsulent, KTC Seketariatet

For KTC repræsenterer faggrupperne de allervigtigste byggesten i samarbejdet mellem KL, KTC og kommunerne. Deres arbejde er afgørende, da de med deres faglighed er med til at give kommunerne en stemme i forhold til den lovgivning, som er med til at påvirke kommunernes hverdag. De er drivkraften bag det store stykke arbejde, som i sidste ende er med til at give styrke og indflydelse på områder inden for det kommunaltekniske område.

På KTC ÅRSMØDE 2019 talte KTCs formand, Lars Mørk, om KTCs helte, de kommunale medarbejdere og chefer, som sidder i KTCs faggrupper, og hvordan de spiller en aktiv rolle i forbindelse med den lovgivning som har indflydelse på kommunernes hverdag: - De faggrupper leverer en massiv mængde høringsbidrag til den lovgivning, der sker på vores område. Vores høringsbidrag indgår som grundlag for de høringssvar, som KL sender på vegne af kommunerne. Jeg kan derfor ikke takke de folk nok, der sidder i vores faggrupper. I den forbindelse har vi spurgt faggruppeformændene om følgende:

Hvad har været den største indsats, din faggruppe har arbejdet med i 2019?

Mobilitetens betydning for den grønne omstilling Et bæredygtigt energisystem

DECEMBER 2019

Faggruppen Klima, Energi og Ressourcer har arbejdet med, hvad regeringens ambitiøse klimamål kræver af kommunerne – og her er der primært fokus på to ting: det cirkulære ressourcesystem og det integrerede energisystem, som begge skal bane vejen frem til en mere Klima, Energi og Ressourcer bæredygtig og grøn omstil– formand ling i kommunerne (læs mere Michael Damm om dette i august-udgaven af Teknik & Miljø). I den forbindelse har faggruppen kigget på det nødvendige tætte samspil mellem de to systemer, som skal sammentænkes i de forestående statslige og kommunale strategier og indsatser. En del af faggruppens store indsats har været et indspil til KL om, hvordan kommunerne kan spille en stor og betydelig rolle i den kommende klimalov og efterfølgende klimahandlingsplan.

TEKNIK & MILJØ

Faggruppen for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed har været særdeles optaget af at sætte mobilitet i den brede forstand på dagsordenen, da kommunerne er yderst vigtige med deres mere end 70.000 km veje. Mobilitetsområdet udgør et væsentligt område i den grønne omstilling. Faggruppen har udarbejdet et notat i forbindelse med regeringens udspil til en klimalov. Heri fokuserer faggruppen på en mere grøn transport og de tiltag, som nødvendige for at reducere de negative konsekvenser, som transporten medfører uden at forringe borgernes mobilitet og mulighed for at få deres hverdag til at hænge sammen: afgift målrettet trængsel og luftforurening, overflytning af trafik fra bil til cykel og kollektiv trafik, anvendelse af samkørsel som et instrument til at reducere CO2-udledningen på transportområdet og incitamenter for valg af CO2 frie drivmidler. Veje, Trafik og Trafiksikkerhed – formand Annette Vognbjerg

kubenman.dk

NY VIDEN

Digital Forvaltning – formand Jakob Harding Kirkegaard

exometric.com

STRATEGISK BY-

& BOLIGUDVIKLING

Den digitale indsats

ANALYSE BESLUTNINGSGRUNDLAG

For faggruppen Digital Forvaltning (DFO) har essensen af deres arbejde lagt i strategien for dataforvaltningen på Teknik- og Miljøområdet (læs mere om dette i Teknik & Miljø til januar 2020). Grunden til, at datastrategien har været den vigtigste opgave for faggruppen i 2019, er fordi arbejdet med at sikre gode kvalitative, pålidelige og ajourførte data og metadata er vigtigt for kommunerne, og fordi effektiv dataforvaltning grundlæggende er en god forretning. ”Med datastrategien i hånden har DFO, i et forhåbentligt samarbejde med andre relevante aktører og interessenter, en vision om, at effektiv dataforvaltning i det offentlige både rummer et stort rationale og sikrer det bedst mulige grundlag for politiske og faglige beslutningsprocesser.” udtaler faggruppeformand Jakob Harding Kirkegaard.

BYGHERRERÅDGIVNING PROJEKTUDVIKLING BÆREDYGTIGHED OG ENERGI

Kommunernes udfordringer med fredningssager I faggruppen for Natur og Overfladevand har der blandt andet været fokus på de kommende vandråd, den nye forsøgsordning med multifunktionel jordfordeling og kommunernes arbejde med fredningssager. Om sidstnævnte, udtaler faggruppeformand, Jakob Weber: ”Her er en af udfordringerne at få etableret en mere kontinuerlig dialog med fredningsnævnene, så nævnene får bedre ansøgninger og kommunerne får hurtigere svar på dispensationssager, der burde være ukomplicerede. - Hvis en kommune oplever et lokalt behov for dette, har faggruppen følgende opfordring: ”Gå sammen med de andre kommuner, som I deler fredningsnævn med, og invitér fredningsnævnet til et møde, om de emner, som I vurderer, begge parter kan have udbytte af en tættere dialog omkring.

at Natur og Overfladevand – formand Jacob Weber

Pesticidernes år

Miljø og Grundvand – formand Christina Egsvang Føns

For faggruppen Miljø og Grundvand har pesticider spillet en afgørende rolle for arbejdet i 2019. Mere specifikt har der været tale om udarbejdelsen af et tillæg til aftalen om pesticid-strategien fra januar 2019, hvor der er kommet en ny vejledning, lovændring og bekendtgørelse, som følge af aftalen. Faggruppens fokus på pesticider har også udmøntet sig i form af deltagelse i arbejdsgrupper og etableringen af en gruppe, som skal lave den gode historie om grundvandet, baggrunden for fund af pesticider og hvorfor der fremover bliver fundet endnu flere. Faggruppen arbejder også på skabelsen af rammerne for, at kommunerne skal lave strategiske jordhåndteringsplaner til gavn for hele tre aspekter: affaldshåndtering, CO2-reduktion og økonomi.

KTC

Evaluering af Planloven

Planlægning – formand Henrik Børsting Aagaard

I samarbejde med KL og Erhvervsstyrelsen har Planfaggruppen stort fokus på evalueringen af Planloven, og hvilke ønsker kommunerne har til loven i det fremadrettede arbejde. Heri er der også øje for klimaet, og der stilles relevante spørgsmål om hvordan kommunerne skal forebygge og tilpasse sig klimaforandringerne, og hvordan Planloven og planlægningen kan bidrage til dette. Et andet spørgsmål, faggruppen har haft fokus på, er rekrutteringen af kvalificerede planlæggere til kommunerne, hvilket har medført en dialog mellem planfaggruppen og uddannelsesinstitutioner om, hvordan uddannelserne kan målrettes bedre til fx et job i kommunerne. Kommunerne skal ligeledes blive bedre til at gøre sig attraktive som en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads for planlæggere.

Overdragelse af myndighedsansvaret til kommunerne Faggruppen for Kyst har fungeret som en midlertidig ad-hoc faggruppe i en periode, hvor det har været vigtigt at varetage en væsentlig opgave. Faggruppen har arbejdet intensivt med at assistere KL ved overgangen af myndighedsansvaret fra Kystdirektoratet til kommunerne i 2019. Kystbeskyttelse – formand Claus Borg

Implementering af kloge kvadratmeter og AB18

DECEMBER 2019

Faggruppen for Kommunale Ejendomme peger på to områder, som har optaget dem mest i 2019: KKM2 og AB18. Når det kommer til de KKM2 (kloge kommunale kvadratmeter), har faggruppen arbejdet med at gøre indsatsen så relevant for kommunernes hverdag som muligt, så der forekommer et match med kommunernes virkelighed. I arbejdet med AB18 har faggruppen blandt andet indsamlet erfaringer med brugen af aftalesystemet i lokalkredsene, og faggruppen anbefaler kommunerne at følge systemet, da det rummer mange gode muligheder og værktøjer, som vil styrke kommunernes bygherrerolle og samarbejdet med byggeprojektets øvrige parter.

TEKNIK & MILJØ

Kommunale Ejendomme – formand Jacob Philipsen

Byggelov – formand Hans Eghøj Hansen

Erfaringer og udfordringer med BR18 Den vigtigste indsats, som faggruppen Byggelov har beskæftiget sig med, er BR18 og den øgede arbejdsmængde, som denne har medført for kommunerne (læs mere om dette i november-udgaven af Teknik & Miljø). Heriblandt har faggruppens arbejde været præget af tilbagemeldinger til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og KL med de erfaringer og udfordringer, som kommunerne oplever i det daglige arbejde. Dette for at sikre en forbedring af processen fremadrettet. - Alt i alt må man konkludere at intentionerne med lovændringen har været hensigtsmæssige og også på nogle punkter imødekommer formålet, men vejen er fortsat lang og vi er meget afhængige af at de certificerede og byggeriets øvrige parter også har forståelse af den, udtaler Hans Eghøj Hansen, faggruppeformand for Byggelov, som påpeger, at kommunerne også er underlagt en større kommunikationsopgave på området. Flere kommuner har tillid til at professionelle rådgivere har mulighed for at foretage fyldestgørende ansøgninger, men vejen dertil er stadigvæk lang og ikke alle rådgivere har sat sig 100% ind i den fremtidige opgave.

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t skov skol e n

Regulering af den kommunale boligforsyning Faggruppen for almene boliger har fokuseret på, at mange af Almene Boliger bykommunerne har en betyde– formand lig opgave med at implementere Uffe parallelsamfundslovgivningen. Andreasen Opgaven betyder, at der er krav om, at kommunerne sammen med boligorganisationerne udarbejder udviklingsplaner for visse almene boligområder med minimum 1.000 beboere. Der følger et krav om, at andelen af almene familieboliger skal reduceres med 60 pct. Faggruppen drøfter lovgivningsmæssige redskaber til i byudviklingen at regulere den kommunale boligforsyning. Sammenhænget mellem socialt udsattes betalingsevne og boligpolitikken har bevæget sig væk fra hinanden, så det i dele af landet ikke er muligt at bygge almene boliger, som enlige på kontanthjælp kan betale. Derudover har faggruppen drøftet overudbud af boliger i egne med vigende befolkningstal.

Ledelse er vigtigere end styring Tilbage i 2018 afholdte faggruppen for Ledelse møde med Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, hvor faggruppen drøftede de offentlige lederes udfordringer i primært kommunerne. Dette vil også fungere som byggesten for faggruppens videre arbejde. Som emne har faggruppen været optaget af vigtigheden i ledelsesopgaven, hvor de har fremført følgende udsagn: Ledelse er vigtigere end styring! Dette er blandt andet for at huske, at ledelse ikke kun inkluderer managementopgaver – men også handler om at skabe samarbejder og udvikling, samt at kunne navigere i en ustabil verden. Der kaldes på en ny form for ledelse i takt med at store og anderledes krav stilles til leadership i de politisk ledede organisationer.

En tværgående KTC Klimagruppe På årsmødet kom KTCs formand, Lars Mørk, med den nyhed, at der er en ny Klimagruppe undervejs: - I forhold til Klimaloven er vi i gang med at danne en tværgående gruppe, der kan favne de mange forskellige fagligheder, der skal bringes i spil, når vi arbejdet med klimaet. Denne Klimagruppe skal lede og understøtte udarbejdelsen af KTCs samlede anbefalinger til den kommende klimahandlingsplan. Klimagruppen kommer til at bestå af en repræsentant fra hver af faggrupperne, samt en repræsentant fra KTCs bestyrelse. Formanden for Klimagruppen er Michael Damm, da han fungerer som faglig ankermand og faggruppeformand på Klima, energi og Ressourceområdet. Arbejdet er så småt ved at gå i gang, og der vil komme mere om denne Klimagruppe på et senere tidspunkt.

Tag en grøn diplomuddannelse Parkdiplom er en efteruddannelse for alle i den grønne branche. Uanset om du projekterer, forvalter eller drif ter, så er den grønne diplomuddannelse din vej til ny faglig viden og brancherelevante styringsværktøjer. I foråret 2020 kan du vælge mellem disse moduler: • Opgavedeling – om samarbejdsformer, udbud, kontrakt og relationer i den grønne praksis • Drift og forvaltning af bytræer – så du kan holde styr på træerne, fra plantning til afvikling • Klimatilpasning vha. grønne teknologier – klima udfordringer, tilpasningsstrategier og løsninger i forbindelse med håndtering af vand i byerne • Bæredygtig drift – inspiration til, hvordan du om sætter verdensmål og biodiversitetskrise til hver dagsopgaver

Se mere om uddannelsen, datoer og priser på parkdiplom.science.ku.dk. Og skriv til studieleder Christine Nuppenau på cn@ign.ku.dk, hvis du har spørgsmål. Du kan også finde os på facebook

KTC

DEN TEKNISKE CHEFROLLE GENNEM TIDERNE Rollen har ændret sig for kommunernes tekniske chefer. Det mener en KTC-veteran, miljø- og energidirektør i Aalborg og tidligere KTC-formand Søren Gais Kjeldsen. Læs her om hans syn på udviklingen fra små sognekommuner til dagens storkommuner med masser af opgaver.

TEKST / NILS-OLE HEGGLAND

Freelance journalist FOTO/ Colourbox

ores rolle har udviklet sig markant gennem årene. I mange år var der kun en kommuneingeniør i de talrige små sognekommuner. Sådan indleder Søren Gais Kjeldsen sine betragtninger om de kommunaltekniske chefers rolle gennem tiden. Selv kom han til den kommunale verden i 1998, og siden 2014 har han været miljø- og forsyningsdirektør i Aalborg. Undervejs har han siddet seks år i KTC’s bestyrelse, fra 2014-17 som formand.

FIRE AKADEMIKERE I HVER BY Kommunerne opstod i løbet af 1800-tallet og fik selvstyret slået fast i grundloven fra 1849. Der var over et tusinde små sognekommuner. - Ofte var der kun fire akademikere i byen: Præsten, lægen, postmesteren og så kommunens ingeniør. Mange af tingene blev drøftet i privaten hos sognerådsformanden, og der var ingen tvivl om, at den tekniske chef havde en baggrund inden for ingeniørvidenskab, fortæller Søren Gais Kjeldsen. Oprindeligt var den vigtigste tekniske opgave at sørge for ordentlige veje, men gradvis kom flere opgaver til, ikke mindst i købstæderne og de større byer.

Blå bog – Søren Gais Kjeldsen Direktør for Miljø og Energiforvaltning i Aalborg Kommune samt for Aalborg Forsyning siden 2014 Direktør, Teknik & Miljø i Holstebro, 2007-14 Direktør, Vestforsyning, 2005-06 Direktør, Teknik & Miljø i Vinderup Kommune, 2002-05 Direktør, Natur & Miljø, Nordjyllands Amt, 1998-2002 Skovrider, 1990-98 DECEMBER 2019

Bestyrelsesmedlem i KTC 2011-14, formand 2014-17 Uddannet forstkandidat fra Landbohøjskolen HD i organisation, uddannet officer i Hæren Suppleret med INSEAD-program og KIOL-kursus

TEKNIK & MILJØ

Op gennem 1800-tallet kom der gadebelysning, og der skulle etableres forsyning, først med vand og kloak, siden med elværker og endda med gasværker, som efterhånden eksisterede i talrige byer.

MILJØ PÅ DAGSORDENEN Grundlæggende gjaldt denne struktur helt op til 1960’erne. En del af forklaringen er, at Danmark helt frem til dette tidspunkt havde en af de mindste offentlige sektorer i den vestlige verden – faktisk mindre end USA. Dét har som bekendt ændret sig, og udviklingen tog fart fra midten af 1960’erne og i 1970’erne med kraftig vækst i de offentlige budgetter. Det store opgavespring skete med kommunalreformen, da 1.098 kommuner (og faktisk 1.345 få år før) blev til kun 277 kommuner i april 1970. - Op til kommunalreformen var der kolossal forskel på kommunerne. Mange steder, især i bykommunerne, var kommuneingeniøren blevet erstattet, der var nemlig kommet flere mennesker inden for forsyning og det tekniske område, så der kom flere tekniske chefer som stadsingeniører og havneingeniører. Også byplanlægning var begyndt at fylde noget, og bykommunerne havde fået stadsarkitekt og stadsgartner. Med strukturen for kommunestyret på plads og høj offentlig vækst skete der for alvor ændringer på det

INTERVIEW

Søren Gais Kjeldsen mener at den kommunale tekniske chefrolle har ændret sig væsentligt gennem årene. Foto: Aalborg Kommune

kommunaltekniske område, forklarer Søren Gais Kjeldsen: - I 1970’erne begynder vi at få miljølove, og omkring 1980 hedder det ”Teknik & Miljø” de fleste steder. Ikke mindst i de store byer er miljødelen vigtig, til gengæld er det tekniske knap så væsentligt.

KOMPLEKST OG MEGET STØRRE I slutningen af 1970’erne og omkring 1980 er det kommunaltekniske område med Søren Gais Kjeldsens ord blevet meget mere komplekst. - Ud over miljølove er der kommet planlove, og jura, økonomi og forskellige klagenævn fylder mere. Det handler langt fra kun om forsyning og drift, men i høj grad om regulering af lokalområdet. Sideløbende med den øgede kompleksitet stiger opgavemængden. - Med flere opgaver kommer der også flere mennesker, og det kræver i højere grad ledelse, organisering, intern kommunikation og tid til fx SU-møder. Her hvor jeg sidder, er der i dag 750 mennesker ansat, så jeg har mange flere sager med ledelse og økonomi end med tekniske forhold. Den typiske leder har ændret sig fra næsten altid at være ingeniør over at være teknisk uddannet i bredere forstand til også at kunne være en djøf’er, altså fx jurist eller økonom. Ofte har chefer med teknisk baggrund suppleret uddannelsen. Det er Søren Gais Kjeldsen selv et eksempel på – foruden forstkandidatgraden fra den tidligere Landbohøjskole har han læst HD, taget lederuddannelse på franske INSEAD, gennemført det

Den typiske leder har ændret sig fra næsten altid at være ingeniør over at være teknisk uddannet i bredere forstand til også at kunne være en djøf’er, altså fx jurist eller økonom - Søren Gais Kjeldsen

hjemlige KIOL-lederprogram og kan læne sig op ad en officersuddannelse.

MERE PLANARBEJDE TIL RÅDHUSENE Ved strukturreformen i 2007 blev 271 kommuner til 98. Mange steder skulle to, tre, fire eller måske fem tekniske forvaltninger lægges sammen – og oveni blev der overført mange opgaver fra de nedlagte amter. - Vi overtog blandt andet planarbejdet, som ikke

havde fyldt så meget på rådhusene, fordi amterne tog sig af det meste, siger Søren Gais Kjeldsen. Året efter ramte den internationale finanskrise erhvervslivet hårdt, og det forplantede sig til de kommunale budgetter, så stort set alle kommuner var igennem nedskæringer og besparelser, også på det tekniske område. Opgaveændringer har der dog ikke været mange af siden strukturreformen. For nok var Socialdemokratiet ikke med i den borgerligt vedtagne reform, men partiet foretog ingen nævneværdige justeringer i Helle Thorning-Schmidts fire regeringsår. - Helt overordnet er opgaverne for tekniske chefer blevet radikalt ændret gennem tiden. Ikke kun på grund af kompleksiteten og opgavemængden; i dag skal tekniske chefer også være i stand til at tænke politisk. Der var ikke så meget politik ude i sognekommunerne; der handlede det om det praktiske og især veje og forsyning. Sandsynligvis sker de næste større ændringer på det kommunaltekniske område, når de nye klimaambitioner skal føres ud i livet. Her kommer den lokale indsats i højsædet – fx med at energioptimere de mange tusinde kommunale bygninger, med at fremme lokale indsatser blandt borgere, foreninger og virksomheder og ikke mindst med at omstille forsyningsvirksomhederne til grøn og klimavenlig drift.

MEDLEM AF UDVALGET? DECEMBER 2019

LÆS TEKNIK & MILJØ! DET BEDSTE FAGTIDSSKRIFT FOR HELE DET TEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ

ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ KOSTER KR. 899,- FOR 11 UDGIVELSER - KØB POLITIKERPAKKE A’ 10 MAGASINER OG SPAR NÆSTEN KR. 3.000,- PR. ÅR

FOTO : WERK

RING PÅ 7228 2804

BYGGERI & EJENDOMME

Hundredvis af håndslag BAG 70 METERS SUCCES

Samarbejde, tillid og hårdt arbejde var Hjørring Kommunes opskrift på at flytte Rubjerg Knude Fyr

TEKST / BOLETTE FALBE-HANSEN, Bosætningskoordinator, Hjørring Kommune OG

STENER GLAMANN,

DECEMBER 2019

Journalist og direktør,

endingen ”Så er det en aftale” har været brugt hundredvis af gange i Lønstrup og omegn siden maj 2019, hvor Hjørring Kommune indgik kontrakt med murermester Kjeld Petersen om at flytte Rubjerg Knude Fyr 70 meter væk fra det nådesløse Vesterhav. For Hjørring Kommune var det årets mest spektakulære opgave, og den er kun lykkedes på grund af et tillidsfuldt samarbejde mellem alle involverede parter. Tiden er ikke gået med at diskutere proces og godkende referater – men med at aftale opgaver og løse dem.

TASK FORCE OG GRUPPE 43 Kommunen nedsatte i maj en task force på 12 personer plus en repræsentant for fyrets ejer Naturstyrel14

TEKNIK & MILJØ

sen. Gruppen mødtes hver 14. dag og fordelte opgaver til medlemmerne. Teknikerne koordinerede arbejdet med Kjeld Petersen og BMS Krangården, mens kommunikationsfolkene arbejdede med hjemmeside, pressekontakt og sociale medier. Efter sommerferien kom en undergruppe til - gruppe 43, opkaldt

Vi havde fra starten planlagt at være åbne og tage vores følgere med hele vejen. Så allerede i juni åbnede vi en Facebookside og en hjemmeside med titlen Fyret Flytter - Thomas Lomholt, projektleder, Hjørring Kommune

efter den uge, hvor fyret skulle flyttes. Gruppen skulle stå for eventdelen, alt det praktiske, som skulle sættes i værk på en ukendt dag i uge 43, hvor fyret skulle flyttes: Afspærring, shuttlebusser, trafikafvikling, pressehjælp, koordinering af frivillige, forplejning og alt det løse. Gruppen mødtes hver uge og i slutfasen hver dag.

TO MARKANTE VARTEGN PÅ KYSTEN Hjørring Kommune var klar til at tage imod 25.000 nysgerrige. Der kom 20.000 i løbet af dagen. De første ankom kl. 6, og de fleste var der kl. 14.38, da fyret var kommet på plads. Projektleder Thomas Lomholt fra Hjørring Kommune kunne ånde lettet op. Og han kunne glæde sig over, at et mangeårigt ønske fra ham var blevet opfyldt. - Jeg var med, da vi måtte beslutte at pille Mårup Kirke ned. Det var et af vores to markante vartegn tæt ved kysten. Siden har

REPORTAGE

Skal vi skabe

VÆRDI

i din kommune

Foto: Kim Wellejus, Hjørring Fotoklub.

Foto: Jim Christensen, Hjørring Fotoklub.

Gennem vores specialistviden skaber vi værdi og tryghed i din kommune på en lang række områder Monitering Scanning Måling Ejendomsret

jeg arbejdet på at redde Rubjerg Knude Fyr, som for mig er en del af magien i vores kystområde, fortæller Thomas Lomholt.

BMS har løftet i flok på denne opgave.

HVAD NU HVIS DET GÅR GALT? Sagen blev rejst i Hjørring Byråd i starten af 2018, og det lykkedes at få 5 mio. kr. på finansloven for 2019. Hjørring Kommune bød ind på bygherrerollen, og dermed kom Thomas Lomholt til at stå i spidsen for sit drømmeprojekt. Det var i november 2018 – 11 måneder før den store dag i sandet. Men hvordan flytter man et 120 år gammelt fyrtårn på toppen af en næsten 70 meter høj sandkasse, få meter fra en meget ustabil klintkant i et område med en særdeles kompliceret geologi? - Det kræver mod, og der var en reel risiko for, at projektet ville gå galt. Det meldte vi også ud til alle parter og til pressen. Men alternativet var jo værre – nemlig, at kommunen måtte meddele Naturstyrelsen påbud om at rive fyret ned, siger Thomas Lomholt.

Hjørring Fotoklub Billederne til denne artikel er taget af Hjørring Fotoklub. Kommunen udbød opgaven med at fotodokumentere processen, og den lokale fotoklub kom med det bedste bud. 15 aktive medlemmer af klubben fotograferede arbejdet, omgivelserne og arrangementer før, under og efter flytningen.

Flytningen er endelig i gang - og det går hurtigere end forventet.

Vejlovgivning Forvaltningsret Kurser

Vil du høre mere? Ring på 63 13 68 00

HURTIG SAGSBEHANDLING Området er omfattet af alle de lovgivningsmæssige restriktioner, man kan forestille sig, og Hjørring Kommune var helt afhængig af en hurtig sagsbehandling fra andre myndigheder - uden opsættende klager. Ellers ville tidsplanen skride, og der var en reel risiko for, at havet ville skylle Rubjerg Knude Fyr væk. Heldigvis kom alle tilladelser og dispensationer på plads på få måneder, og Thomas Lomholt og kolleger havde i mellemtiden væLIFA A/S · Odense S · Tlf. 6313 6800 · lifa.dk Middelfart · Vissenbjerg · Kerteminde · Kolding Aarhus · Vejle · Fredericia · København

BYGGERI & EJENDOMME

ÅBENHED I KOMMUNIKATIONEN Opgaven gik i gang den 14. august, hvor gravemaskiner begyndte at flytte helt enorme mængder sand. Imens arbejde presseansvarlig Mette Ring fra Hjørring Kommune med kommunikationen. - Vi havde fra starten planlagt at være åbne og tage vores følgere med hele vejen. Så allerede i juni åbnede vi en Facebookside og en hjemmeside med titlen Fyret Flytter. Her lagde vi løbende opdatering, foto og video

DECEMBER 2019

Jeg var med, da vi måtte beslutte at pille Mårup Kirke ned. Det var et af vores to markante vartegn tæt ved kysten. Siden har jeg arbejdet på at redde Rubjerg Knude Fyr, som for mig er en del af magien i vores kystområde. - Thomas Lomholt, projektleder, Hjørring Kommune TEKNIK & MILJØ

Maskiner stod under hele seancen klar til at rette af og hjælpe til, hvis noget gav problemer. Arbejdet blev fulgt AF tusinder af nysgerrige fra sikker afstand.

op, og vi kunne omgående mærke stor interesse, også for de mere nørdede opslag med tekniske beskrivelser, fortæller Mette Ring. Facebooksiden kom op på over 10.000 følgere, og hjemmesiden blev flittigt besøgt af blandt andet pressefolk. Omtalen gik verden rundt. DR og TV2 sendte live fra hele flytningen, og Mette Ring og hendes kolleger servicerede pressefolk fra Malaysia, Taiwan, Indien, Canada, USA, Tyskland og England. Selveste BBC afbrød dagens Brexit-transmissionen for at følge rulleskøjteturen på den anden side af Nordsøen.

LØNSTRUP BAKKEDE OP I al hurlumhejet glemte Hjørring Kommune ikke lokalbefolkningen. Det gode lokale samarbejde har været grundlaget for hele projektet. I eftersommeren holdt kommunen informationsmøde i Lønstrup og gennemgik planerne, herunder alt det praktiske besvær, som opgaven ville medføre for borgerne i Lønstrup. Der var stor opbakning, og rigtig mange Lønstrupborgere var blandt de frivillige, som hjalp med praktiske opgaver den 22. oktober. Thomas Lomholt og de øvrige involverede har igennem hele processen mødt mange skeptikere. Mange mente, at det ikke kunne lykkes at flytte fyret, mens rigtig mange satte spørgsmålstegn ved økonomien. Flytteopgaven gik bedre end forventet, og fyret står nu sikkert og nymalet på sin nye plads 70 meter længere væk fra havet. Økonomien – den holdt. De 5 mio. kr. fra staten rakte til at løse opgaven. Det skyldes ikke mindst et tillidsfuldt samarbejde mellem kommunen, entreprenøren og hans underleverandører. Hele vejen igennem var der enighed om opgaven og om de valg, der måtte træffes på stedet.

Foto: Jim Christensen.

Foto: Jim Christensen, Hjørring Fotoklub.

ret i dialog med Kjeld Petersen og Krangården BMS om en teknisk løsning på opgaven. Også en række andre firmaer i ind- og udland blev kontaktet, men deres pris lå flere tårnhøjder over budgettet, så kommunen skrev i maj 2019 skrive kontrakt med Kjeld Petersen. Han lavede selv en mundtlig aftale med BMS Krangården. Et ord er et ord.

PR FOR MILLIONER Hjørring Kommune satte et beløb af til eventdelen, og også det budget kunne de ansvarlige overholde. Så godt, at der blev råd til en indvielsesfest for lokalbefolkningen en måned efter selve flyttedagen. Endnu har ingen regnet på PR-værdien for Hjørring Kommune, for Lønstrup, for turismen langs vestkysten – eller for den gode murermester, der blev en sand mediedarling i flere måneder. Men her taler vi om millioner af kroner. Det tør Hjørring Kommune godt give håndslag på.

Kort Nyt – fra hele Danmark /

AFFALD

TRAFIK & VEJE

NOVANA-RAPPORT BEKYMRER MILJØMINISTEREN

for at undersøge årsagen til det manglende fald i kvælstofudledningen, fremlægger resultaterne af udvalgets arbejde.

Foto: Colourbox.

Det bekymrer miljøminister Lea Wermelin (S), at årets NOVANA-rapport viser, at kvælstofudledningen er på samme niveau som tidligere, lige som der er flere fund af sprøjtemidler i drikkevand og grundvand. Forventningen var, at kvælstofudledningen skulle falde, og det får nu ministeren til at agere. I regeringens finanslovsforslag er der lagt op til at opjustere den målrettede regulering af landbruget i 2020 med en tredobling af indsatsen i forhold til i år. Ved udgangen af i år forventes det også, at kvælstofudvalget, der er nedsat

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.

TRAFIK & VEJE Foto: Colourbox.

Vejdirektoratet lukker apps

KOMMUNER GÅR SAMMEN OM AFFALDET

Kilder: Rudersdal Kommune og Danske Kommuner.

Brugere af apps som Trafikinfo, Vintertrafik og TrafikkenHovedstaden skal til at se sig om efter alternativer. Vejdirektoratet har nemlig nedlagt de tre trafikantrettede apps. Således blev Vintertrafik nedlagt 1. oktober, mens Tafikinfo og TrafikkenHovedstaden lukkede 14. november. Ifølge Vejdirektoratet kan og bør det private marked overtage opgaven med at viderebringe trafikinformation, mens Vejdirektoratet fokuserer på at stille data til rådighed via Vejdirektoratets Nationale Acces Punkt. Man kan dog fortsat få trafikinformation direkte fra Vejdirektoratet via www.trafikinfo.dk

DECEMBER 2019

Kommunerne finder i stigende grad sammen på tværs af kommunegrænserne for at sikre den bedste og mest effektive indsamling af borgernes husholdningsaffald. I 2019 har Allerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner gennemført et fælles affaldsudbud med helt enslydende affaldsordninger for at sikre god økonomi og et stærkt fagligt fællesskab. Også Furesø, Albertslund, Ballerup, Ishøj og Vallensbæk kommuner er gået sammen om affaldet ved at danne det fælles affaldsselskab, Ressourceindsamling A/S. Beslutningen er truffet efter usikkerhed om forsyningssikkerheden, idet det private renovationsselskab Remondis tidligere på året valgte at opsige kontrakten med de fem kommuner.

Foto: Knud Nielsen, Colourbox.

Der bliver indgået flere partnerskaber på tværs af kommunegrænserne, når det gælder indsamling af husholdningsaffald.

Kilde: Vejdirektoratet.

TEKNIK & MILJØ

KLIMA

En fælles ramme for kommunernes klimaindsats ”ONE SIZE FITS ALL”? I DK2020 bruger vi C40’s standard for klimaplanlægning, men vi tester og udvikler også standarden, så den kan bruges i en dansk kontekst og på sigt som inspiration for flere kommuner. Dette er både en læringsproces for kommunerne, C40 og CONCITO. Selv om DK2020-kommunerne er ambitiøse, er det indlysende, at de ikke skal lave plan, der til punkt og prikke ligner New York City’s. DK2020-kommunerne skal vigtigst af alt udvikle klimaneutrale og robuste by- og landområder, og være med til at vise vejen for andre kommuner og lokalsamfund i Danmark og ude i verden.

Lemvig med oversvømmelse i 2013. Foto: Mads Krabbe.

20 danske kommuner er i DK2020-projektet i fuld gang med at udarbejde eller opdatere deres klimaplaner, så de lever op til Paris-aftalen. Med det danske mål om 70% reduktion af CO2udledningen i 2030 er der dog behov for, at hele landet og alle kommunerne løfter klimaindsatsen. En national klimastrategi, der styrker samarbejder, værktøjer og standarder for klimarbejdet i kommunerne er afgørende.

TEKST / TOBIAS JOHAN SØRENSEN,

DECEMBER 2019

Klimaanalytiker, CONCITO

TEKNIK & MILJØ

DK2020-samarbedet har 20 udvalgte danske kommuner taget Paris-aftalen på deres skuldre og forpligtet sig til at udarbejde eller opdatere deres klimaplaner for både reduktion af drivhusgasser og tilpasning, så de lever op til aftalen. Dette sker i et samarbejde mellem de 20 kommuner, Realdania, det internationale bynetværk C40 og den grønne tænketank CONCITO. C40 har med verdens megabyer udviklet en standard for klimaplanlægning, ”Climate Action Planning Framework”, som bl.a. Paris, London, Los Angeles og Melbourne

benytter som fælles ramme for udviklingen af deres klimaplaner. Og flere Pariskompatible klimaplaner er på vej fra C40-byerne. I DK2020 bygger vi på denne fælles ramme for klimaplanlægning (tidligere beskrevet i Teknik og Miljø, august 2019), som bl.a. skal sikre, at kommunernes klimaplaner bliver robuste, langsigtede, bredt forankrede, inddragende og transparente. En fælles ramme for klimaindsatsen er en central forudsætning for at kunne løfte i flok, samarbejde på tværs og skabe bedre forudsætninger for at opnå egne og fælles klimamål.

PARIS-KOMPATIBLE KLIMAPLANER De 20 kommuner forventes i løbet af 2020 at fremlægge klimaplaner med ambitiøse delmål og netto-nuludledning senest i 2050. I planlægningsprocessen skal der udarbejdes opgørelser over baseline for udledningerne for kommunens geografiske område, scenarier for de fremtidige udledninger samt planlægges reduktionsindsatser, der sikrer målopfyldelse. For klimatilpasning skal de eksisterende planer og risikovurderinger genbesøges. Alle væsentlige risikofaktorer skal vurderes - også varme og grundvand. Transport og mobilitetsplaner skal i højere grad tage højde for klimabelastningen af nye tiltag og benytte virkemidler, der kan flytte adfærd fra sort til grøn transport. Omstillingen af energisystemet skal også løftes i kommunerne. Der skal planlægges for udviklingen af sol og vind. Samarbejdet med forsyningsselskaber skal sikre rammerne for et reelt CO2-neutralt energisystem med udfasning fossil energi og biomasse på sigt. Den offentlige og private

NY VIDEN

Bynær natur i Albertslund Kommune. Foto: Arkivfoto.

boligmasse skal energirenoveres, så omstillingen bliver billigere for både borgere og staten.

ARBEJDET I FULD GANG Arbejdet med dette er i fuld gang og nye værktøjer kan hjælpe kommunerne med målrettet dialog med borgere. Landbruget skal også være medspiller og bliver i DK2020 inddraget for at styrke samarbejdet med sektoren. Der ligger fx et stort potentiale for klimaet i udtagning af organiske jorder og i processer for multifunktionel arealanvendelse, hvor det lokale kendskab som kommunen besidder er afgørende – også af hensyn til andre interesser og lokale prioriteringer. Grønne indkøb og forbrugets klimabelastning vil også være en fordel at inkludere i klimaplanlægningen, således at kommunen tager ansvar for den del af klimabelastning, der sker uden for kommunens grænser. Meget af dette - og mere til - er

allerede godt i gang i DK2020-kommunerne og mange andre danske kommuner. Der er dog behov for et styrket samarbejde og forbedrede nationale rammer, hvis vi skal nå de mange flotte ambitioner og planer.

klimaindsatserne, ambitionerne og datagrundlaget i kommuner på tværs af landet. Dette er ikke overraskende set i lyset af, at den forebyggende indsats i høj grad er baseret på frivillighed. Hvad angår klimatilpasning er der fra nationalt hold et styrket datagrundlag på vej blandt andet med DMIs nye Klimaatlas og kommende data om det terrænnære vand – men der er langt til en fælles vandoplandsbasseret strategi for klimasikringen i Danmark som ramme for den kommunale indsats. I CONCITO mener vi, at der ligger et stort potentiale i en national klimastrategi for kommunerne. Vi opnår ikke Paris-aftalen eller 70%-målet med en enkelt strategi, men vi kan styrke samarbejdet, de fælles værktøjer, standarder og rammer, der skal sikre, at hele landet trækker i samme retning, samtidig med at vi bevarer fleksibilitet og mulighed for at nogle kommuner går foran og viser vejen.

DK2020 ”Masterclass” for borgmestre, direktører og udvalgsformænd fra de 20 kommuner. Det foregik d. 9. oktober inden den officielle åbning af C40’s Mayors Summit i København. Foto: Claus Fisker

MANGLER NATIONALE RAMMEBETINGELSER I mangel på klare nationale rammebetingelser har danske kommuner i mange år været overladt til selv at opfinde den dybe tallerken, både hvad angår forebyggelse og klimatilpasning. Der er løbende blevet udformet en række netværk for at løfte klimaindsatsen på tværs og lave planlægning i fællesskab, hvilket understreger både viljen og evnen til at adressere klimaudfordringen i flertallet af danske kommuner. Der er således stærke erfaringer at bygge videre på. En kommende CONCITO-rapport viser dog, at der er store forskelle i blandt andet omfanget af

PÅ ÅRETS PLANTEKONGRES FÅR DU... ...den nyeste viden fra eksperter fra ind- og udland, der beriger dig med nye forskningsresultater, nyt om teknologier og erfaringer fra praksis.

Jørgen E. Olesen

Vælg mellem 88 sessioner og sammensæt et program, som passer præcist til dig. Tilmeld dig nu på plantekongres.dk Tommy Ahlers

PLANTEKONGRES2020 14.-15. januar i MCH Herning Kongrescenter

Anne Sophie Gamborg

Clement Kjersgaard

VAND

VIL STYRE VANDMASSERNE I BYMIDTEN Holstebro er i en særlig kategori, når det gælder oversvømmelser.

TEKST / LEIF THEILGAARD

Projektkoordinator Teknik og Miljø, Team Vand og Ressourcer Holstebro Kommune FOTOS/ Holstebro Kommune

olstebro er med jævne mellemrum udsat for store oversvømmelser i vinterhalvåret. Oversvømmelserne skaber gener i midtbyen. Midtbyen er af samme årsag udpeget som risikoområde efter EUs oversvømmelsesdirektiv. Udpegning er sket på grundlag af at 740 ejendomme til en værdi af omkring 4,32 mia. kr er truet af oversvømmelser fra Storå. Det sker i forbindelse med langvarig kraftig regn eller kombinationen af tøbrud og nedbør. Med klimaforandringer bliver udfordringen ikke mindre i fremtiden. I modsætning til de øvrige 13 udpegede risikoområder i Danmark er Holstebro beliggende væk fra kyst og fjord. Holstebro er en indlandsby beliggende omkring Storå ca. 25 km fra åens udløb i Nissum Fjord. Storå er en af Danmarks vandrige åer. På dens vej gennem Holstebro midtby kan den vokse i vandføring fra 10 kubikmeter per sekund til over 60 kubikmeter per sekund i løbet af få regnfulde døgn.

DECEMBER 2019

HOLSTEBRO HAR EN PLAN Holstebro Kommune har en plan mod oversvømmelserne. En plan der ikke ses magen til, når det handler om danske forhold. 4,55 millioner kubikmeter vand skal tilbageholdes opstrøms byen. Et omfattende projekt til styring af vandmængderne fra Storå er på tegnebrættet. Sluser, dæmninger og to steder til ’parkering’ af vand fra åen skal fra udgangen af 2022 nedsætte risikoen for store oversvømmelser i midtbyen. - Vi kan aldrig sikre os 100 % mod oversvømmelser. Men vi kan nedsætte risikoen og styre oversvømmelserne, så de bliver mindre omfattende. Det vi sige, at 20

TEKNIK & MILJØ

1 Storå i Holstebro midtby. Midt i billedet ses Storebro, og bagved ses Hotel Royal, hvor Storå løber under. Vandstanden på billedet er ca. 2 meter over normalen.

vi tilpasser Storåen med anlægsløsninger, så vi bedre kan håndtere hændelserne – også de voldsomme, som rent statistisk kun sker én gang hvert hundrede år, siger Anders Debel, der er direktør for Teknik og Miljø.

PLANGRUNDLAGET ER PÅ PLADS Holstebro Kommune har vedtaget plangrundlaget for et klimatilpasningsanlæg, som har til formål at styre vandføringen gennem Holstebro. Der bygges et dæm-

Vandkraftsøen opstrøms Holstebro midtby, er en ca. 70 hektar stor opstemmet sø, som normalt indeholder ca. 1 million kubikmeter vand. Søen indgår i Holstebro Kommunes planer for klimatilpasning ved at et nyt dæmnings- og sluseværk giver mulighed for midlertidigt at hæve vandspejlet og tillade ekstra 1,55 millioner kubikmeter vand.

NY VIDEN

Storådalen opstrøms Holstebro by og Vandkraftsøen. Den nye motorvejsbro er i dag et markant element i området. Dæmning og anlæg til sluse er vist som visualiseringer midt i billedet. Dæmningen tænkes anlagt så den bedst mulig integreres i det eksisterende landskab og terræn. Visualisering i VVM-rapport 2018.

som skal tilbageholdes i 5-10 dage. Vandkraftsøen, som ligger opstrøms Holstebro midtby, er en ca. 70 hektar stor opstemmet sø, som normalt indeholder ca. 1 million kubikmeter vand. Søen indgår i projektet ved at et nyt dæmnings- og sluseværk foran det eksisterende giver mulighed for midlertidigt at hæve vandspejlet og tillade ekstra 1,55 millioner kubikmeter vand. De resterende 3 millioner kubikmeter vand parkeres kortvarigt i ådalen opstrøms Holstebro By. Ådalens naturlige funktion til vandtilbageholdelse udnyttes og opskaleres. Arealbehovet til at bremse vandet holdes på et minimum ved – populært sagt – at parkere vandet oven på en i forvejen

Vi kan aldrig sikre os 100 % mod oversvømmelser. Men vi kan nedsætte risikoen og styre oversvømmelserne, så de bliver mindre omfattende - Anders Debel, direktør Teknik & Miljø, Holstebro Kommune

ningsanlæg med sluse i Storådalen umiddelbart øst for motorvejen og et nyt dæmnings- og sluseværk foran den eksisterende dæmning ved Vandkraftsøen. Vandtilbageholdelse vil kun ske i perioder, hvor der er risiko for oversvømmelse. Det er beregnet, at behovet for vandtilbageholdelse ved en 100-årshændelse vil være 4,55 millioner kubikmeter vand,

Billedet er taget samme sted som foto 3 under de indledende anlægsarbejder til motorvejsbroen i december 2015. Bemærk den oversvømmede ådal. Ved etablering af dæmning kan vandet yderligere stuves op hvorved op til 3 millioner kubikmeter vand kan tilbageholdes.

KTC ANNONCESALG

KONTAKT@VENDEMUS.DK, (+45) 2750 7080, (+45) 7222 7080, WWW.VENDEMUS.DK TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2019

- BANNERE - KTC.DK - KTC NYHEDSBREVE - PRINTANNONCER - KTC SPONSORATER - KTC KONFERENCER - KTC UDSTILLINGER 21

VAND

Holstebro Kommune stiller en vandstands- og varslingsmodel til rådighed. Modellen giver en prognose for vandstanden i Storå i Holstebro By og Rotvig Bro ved Hodsager

oversvømmet ådal. På denne måde bliver behovet for vandparkering på naturarealer mindst muligt. Alligevel er der behov for et areal på op til 148 hektar, som delvist strækker sig ind i nabokommunen Herning. Anlægget dimensioneres klimafremskrevet til år 2100. Anlægsbudgettet er 45 millioner kr. Projektet finansieres af forsyningsselskabet (Vestforsyning Spildevand) efter loven om medfinansiering.

DECEMBER 2019

DIALOG OM HENSYN Der skal træffes aftaler med lodsejerne, der skal lægge jord til oversvømmelsesarealer, og der er hensyn

Projektet vil påvirke natur og landskab i ådalen. Der er især fokus på rigkær, der er tilpasset et næringsfattigt miljø på ådalens skrænter. Der er opstillet en styringsstrategi, der kan styre vandtilbageholdelsen under hensyn til mindst mulig påvirkning af de sårbare lokaliteter på de øverste skrænter. Med den anvendte styringsstrategi vil en oversvømmelse af de øverste skrænter statistisk forekomme 1 gang hver 25 år. Maksimal vandtilbageholdelse sker statistisk kun engang hvert 100 år.

TEKNIK & MILJØ

i forhold til natur og kulturarvsarealer, når op til 3 millioner kubikmeter vand tilbageholdes i ådalen, og vandspejlet hæves op mod 1,5 meter i Vandkraftsøen. Dialogen med lodsejere der har jord i oversvømmelsesarealet er ført i et godt samarbejde med de lokale landboorganisationer. Det forventes, at der på dette grundlag kan indgås aftaler om råderet til oversvømmelse i vintersæsonen mod en engangskompensation for de gener, der kan følge af en midlertidig vandtilbageholdelse. Naturinteressenter har i høringssvar til offentlighedsfasen tilkendegivet, at de stiller sig kritiske over for den måde, som projektet vil påvirke natur og landskab i ådalen. Der er især fokus på rigkær, der er tilpasset et næringsfattigt miljø på ådalens skrænter. Kommunen er i dialog med relevante parter om naturtiltag, men det er grundlæggende i projektet, at vandtilbageholdelsen sker på arealer, der allerede i dag naturligt forekommer oversvømmet under ekstremhændelser. Desuden er lokaliteten landskabsmæssigt allerede kulturpåvirket som følge af en motorvejsbro. Der er opstillet en styringsstrategi, der kan styre vandtilbageholdelsen under hensyn til mindst mulig påvirkning af de sårbare lokaliteter på skrænterne. Med den anvendte styringsstrategi vil en delvis oversvømmelse af rigkær statistisk forekomme 1 gang hver 20-25 år; de øverste skrænter vil kun oversvømmes 1 gang hvert 100 år. Derudover er der fredningen af et kulturarvsområde, som skal respekteres. I samarbejde med Slots- og Kulturstyrelse og Holstebro Museum arbejdes der på afdækning af påvirkningens omfang af et fredet område ved Tvis Klosterruin, og hvordan det undgås, at der sker negativ påvirkning af området. Disse forhold omkring særlige beskyttelseshensyn skal være på plads, inden den offentlige miljøvurdering (VVM-forløb) kan afsluttes med en VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen fastsætter de vilkår, som projektet skal overholde. Desuden skal en række myndighedstilladelser og dispensationer meddeles, før første spadestik til anlægsbyggeriet kan tages. Det drejer sig for eksempel om dispensationer efter naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter vandløbsloven.

SMS-VARSLINGSSYSTEM Borgere og beredskab kan allerede nu blive varslet for at være bedre forberedt på oversvømmelse. Kommunen har nemlig udviklet et værktøj til varsling og prognosticering af høje vandstande i Storå. Systemet bygger på online data fra målestationer i Storåsystemet. Prognosemodellen baseres på en kombination af vandstandsregistrering i vandløbet og data for observeret nedbør og prognose for nedbør. Værktøjet er knyttet til et automatiseret varslingssystem, som udsender SMS-varsel, når prognosen for vandstand overstiger et kritisk tærskelniveau. Prognosen er vejledende og rummer en vis usikkerhed, bl.a. fordi der ofte er afvigelser mellem nedbørsprognoser og den nedbør, der reelt falder. Ved to hændelser i 2019, hvor det var tæt på ”skærpet niveau”, har værktøjet bevidst sin anvendelighed og præcision. I takt med at der indhentes erfaringer med varslingssystemet og brugerfladen, vil modellen løbende blive justeret. Modellen forventes også at skulle bruges i det videre arbejde med en styringsstrategi.

NY VIDEN

VEJLE FJORD NATURGENOPRETTES FOR 24 MIO. KR.

Et nyt samarbejde mellem Syddansk Universitet og Vejle Kommune, der kombinerer en række marine virkemidler, skal forsøge at genstarte nogle af de naturlige processer i Vejle Fjord.

Vejle Kommune

For hvem er bedre til at redegøre for havmiljøets tilstand, end de mennesker der dagligt har deres virke på fjorden? Harley Bundgaard Madsen og kollegerne har svært ved at tro deres egne øjne. Man var godt klar over, at Lillebælt-regionen var i problemer og inficeret med strandkrabber, men så mange…

At få en sund fjord er ikke noget, man bare lige gør. Det er årtiers indsats. Foto: Mads Fjeldsø Christensen.

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2019

TEKST / MADS FJELDSØ CHRISTENSEN

orsdag 21. september 2017: Fire baljer propfyldt med kriblende strandkrabber står på kajen i Vejle. Krabberne er resultatet af to dages fiskeri med bare ni ruser under DTU’s nøglefiskerordning. Miljøcenter Odense er på besøg for at høre nærmere om de store miljøproblemer i Vejle Fjord. Også Vejle Amatørfiskerforening, der har fanget krabberne, er inviteret med til mødet.

VAND

NY POLITISK DAGSORDEN I 2019 får krabberne i Vejle Fjord skubbet til den politiske dagsorden, og et naturgenopretningsprojekt til foreløbig 24 mio. kr. er nu en realitet. Med en donation fra Velux Fonden på lidt over 15 mio. kr. og en egenfinansiering fra Vejle Kommune på næsten ni mio. kr. sættes Projekt Sund Vejle Fjord i gang i januar 2020. Det bliver et stort projekt med mange lokale interessenter involveret. Første projekt af sin slags i Danmark Projekt Sund Vejle Fjord er en ny måde at adressere de store miljøudfordringer, vi står over for, og er samtidig det første af sin slags i Danmark. Ved at forbinde en række kendte marine virkemidler med hinanden søger projektet at genstarte nogle af de naturlige processer i vores havmiljø, der de seneste år er gået i stå i de indre danske farvande. - Vi kombinerer nogle velkendte virkemidler, der allerede er afprøvet hver for sig. Men for første gang forbinder vi virkemidlerne

Vi kombinerer nogle velkendte virkemidler, der allerede er afprøvet hver for sig. Men for første gang forbinder vi virkemidlerne med hinanden og går ind i en type opgave, som mange kommuner ellers anser for en statslig opgave - Michael Sloth, teknisk direktør i Vejle Kommune

SÅDAN KICKSTARTES ØKOSYSTEMET I VEJLE FJORD I de kommende år udplantes der store mængder ålegræs. Ålegræsset er fundamentalt for de marine økosystemers trivsel, fordi det er her, fiskeynglen vokser op. Omkring ålegræsbedene udlægges barrierestenrev, der dels beskytter det sårbare ålegræs imod fysisk stress fra strøm og bølger, og dels fungerer som skjul for de lidt større og meget vigtige bundlevende fisk såsom torsk, sej og hvilling. Samtidig etableres store mængder nye muslingebanker. Muslingerne medvirker til at øge sigtbarheden lokalt betragteligt, hvilket igen giver det udplantede ålegræs lys og dermed bedre overlevelseschancer.

DECEMBER 2019

Endelig opfiskes krabberne inden for indsatsområderne. Krabberne har frit spil, fordi der ikke længere er torsk, sej og hvilling til at æde dem. En reduktion af krabber inden for projektområderne sikrer, at krabberne ikke ødelægger det udplantede ålegræs. Med dette helhedsgreb sikres opvækstmuligheder for de fisk, der skal holde krabberne i ave. Samtidigt reetableres variation og de levesteder, der er hele grundlaget for velfungerende økosystemer.

TEKNIK & MILJØ

Muslinger er sundt for fjorden, og her sættes de i strømper. Foto Mads Fjeldsø Christensen

med hinanden og går ind i en type opgave, som mange kommuner ellers anser for en statslig opgave, siger Michael Sloth, teknisk direktør i Vejle Kommune Teknik & Miljø.

ÅLEGRÆS OG STENREV Parallelt med implementeringen af de statslige vandplaner skal Projekt Sund Vejle Fjord de næste fem år udplante store mængder af

ålegræs, udlægge stenrev, opfiske krabber og etablere en række nye muslingebanker i Vejle Fjord. Under betegnelsen ”marin naturgenopretning” postes der således et tocifret millionbeløb i at fremskynde fjordens vej tilbage til en sund og stabil miljøtilstand. Det overordnede ansvar for implementeringen af projektet ligger hos Vejle Kommune i et tæt

NY VIDEN

samarbejde med Syddansk Universitet (SDU). SDU skal sikre det videnskabelige ophæng i arbejdet. Det er den videnskabelige og helhedsorienterede tilgang og det tætte samarbejde mellem en kommunal forvaltning og en forskningsinstitution, der ligger til grund for Velux Fondens og Vejle Kommunes bevillinger til projektet. Den videnskabelige antagelse bag projektet er, at kvælstofudledningen i de indre danske farvande, der godt og vel er halveret gennem de seneste 30 års vandplansindsatser, efterhånden er nået et niveau, hvor vi burde kunne spore bedring i de marine økosystemer omkring os. Det er imidlertid ikke tilfældet. Tesen er, at systemerne nu er presset ned under en tærskelværdi, hvor de ikke længere har kapacitet til at kunne regenerere det tabte, fx efter et iltsvind.

ÅRTIERS ARBEJDE Projektet forsøger derfor at etablere strategiske områder i fjorden, hvor systemerne kickstartes. - Rom blev ikke bygget på én dag - Det har taget årtier at bringe havmiljøet i de indre danske farvande til den tilstand, det er i, og det vil formentligt tage samme tidsrum at få genskabt en sund fjord. Det er en langtidsinvestering, der bliver nødvendig, siger Klaus Balleby, biolog og projektleder i Vejle Kommune. Forankring og ejerskab er derfor vigtige parametre at indarbejde i forvaltningsplanen. Ud over det tætte samarbejde med SDU omkring naturgenopretningsaspektet, udgør mobilisering af alle de interessenter og ildsjæle, der brænder for havmiljøet, et tredje stort

TÆT SAMARBEJDE Bestyrelsen for Vejle Ådal og Fjord · Projektet er blevet til i et tæt samarbejde mellem Vejle Kommune og Bestyrelsen for Vejle Ådal og Fjord, der består af en række repræsentanter for erhvervslivet og en række relevante interessegrupper, herunder eksempelvis landbruget, dambruget, turismeerhvervet, DN og Friluftsrådet. Gruppen har sammen med Vejle Kommune i 2016 udarbejdet en erhvervs- og udviklingsstrategi for Vejle Ådal og Fjord, der blev vedtaget af Vejle Byråd februar 2016, hvor fjordens sundhed er prioriteret højt. · En arbejdsgruppe under Bestyrelsen har sammen med Vejle Kommune arbejdet på at føre projektet ud i livet. Se mere: www.vejleådalogfjord.dk

indsatsområde i projektet. Bl.a. forestår Vejle Amatørfiskerforening en stor del af arbejdet med opformering og udsætning af muslinger, ligesom eleverne på Rødkilde Gymnasium medvirker til at udplante nyt ålegræs. Over de næste fem år skal mange flere involveres og inddrages i arbejdet med at genskabe en Sund Vejle Fjord.

Natur & Miljø 2020

Det haNDler OM

KliMaet g nin as ilp t a lim

l små en rd e V

Klimaforebyggels e

Mi ljø

Na tu r

Klima pla n

ov al

handl ing F tid m re

Kl i

vores klimaarbejde

DECEMBER 2019

Klima

Fra plaN til praKsis!

Vi skaber sammen grundlaget for det videre arbejde med en samlet tværfaglig indsats i klimaets navn.

Natur & Miljø konferencen på Odense Congress Center (OCC), den 3. og 4. juni 2020

TEKNIK & MILJØ

prOgraMMet FOrVeNtes Klar DeN 1. Marts 2020. har Du iDeer til Oplæg, så sKriV et par liNjer til eu@KtC.DK

PLANLÆGNING

FAXE KOMMUNE

– Det er os med tårnet

DECEMBER 2019

Indvielsen af Skovtårnet hos Camp Adventure i Gisselfelds skove blev begyndelsen på noget stort i Faxe Kommune. Efter et langt sejt træk og godt samarbejde, kan kommunen glæde os over at være i mål med de planer, som var med til at gøre det muligt 26

TEKNIK & MILJØ

TEKST / OLE VIVE

Borgmester, Faxe Kommune FOTOS/ EFFEKT

Rasmus Hjortshøj

Tårnet set ovenfra. Smukt omgivet af skov.

den ildsjæle, ingen (fyr)tårnsprojekter Det hele begyndte i 2012, da projektets idémand, direktør Jesper Mathiesen fra Camp Adventure fik øje på de fantastiske kvaliteter i Gisselfelds skove. Han havde i længere tid været på jagt efter den ideelle beliggenhed, med den helt rigtige afstand til København ved Sydmotorvejen mod Femern og Tyskland, og en helt unik naturskøn beliggenhed, på toppen af Sjælland. Heldigvis kunne ejeren af skoven, Gisselfeld Kloster og direktør Jens Risom se god mening med at åbne skoven for nye aktivitetsmuligheder, og det første skridt for projektet var taget. De første tilladelser til trætopbaner ved Brødebæk gård blev herefter givet af staten, i henhold til skovloven og af Faxe Kommune efter planlovens landzonebestemmelser.

OMFATTENDE BEREDSKAB FRA MYNDIGHEDERNE Ansøgningen om tilladelse til at bygge et tårn i skoven indkom i Faxe Kommune efteråret 2015. Herefter gik et langt, sejt træk i gang. Første skridt var, at Faxe Kommune skulle tage stilling til om der var tale om et VVM-pligtigt anlæg. Efter grundige drøftelser med bygherre og dennes rådgiver besluttede Faxe Kommune, at anlægget af Skovtårnet var omfattet af Miljøvurderingslovens bestemmelser om forlystelsesparker og lignende. Det betød, at vi alle måtte i arbejdstøjet, da vi stod med intet mindre end en tretrinsraket: Lokalplan og kommuneplantillæg med MV for det samlede projekt, der omfattede Camp Adventures aktivitetspark, en mulig dyrepark og overnatningsmuligheder i områdets eksisterende gårde. Hertil kom VVM redegørelsen for selve tårnet blandt andet med tilhørende boardwalks. Plankomplekset var meget stort og ret usædvanligt i dansk sammenhæng, og ikke mindst var der behov for rigtigt mange forskellige myndighedstilladelser fra stort set alle sektorlovgivninger på det tekniske område. Vores første råd til

Et avanceret cirkelformet tårn bestående i træ og stål, snor sig op i trætophøjde.

DECEMBER 2019

POLITISK MOD OG BEGEJSTRING I de første år udviklede Camp Adventures klatrepark sig til at blive Danmarks største klatrepark, og den eksisterende bebyggelse på Brødebæk gård blev indrettet til klatrehal, gårdbutik, café, reception og mødelokaler. Men typiske ildsjæle er gode til at lade sig inspirere og kommer hele tiden på noget nyt. I 2014 opdagede Camp Adventure nogle tårne i Tyskland og Tjekkiet. Repræsentanter fra Faxe Kommune blev inviteret med på bustur til et tårn på Rügen og vendte hjem til byrådet fulde af begejstring. Faxe byråd gav grønt lys til planerne for opførelse af tårnet. Tårnet blev også et af vores officielle fyrtårnsprojekter i den nye erhvervsstrategi. Og et enigt byråd har stået bag den omfattende proces med at muliggøre tårnet over to byrådsperioder.

Det har været en avanceret og langstrakt affære at få alle tilladelser igennem til det store projekt midt i en fredskov.

TEKNIK & MILJØ

PLANLÆGNING

Camp Adventure var derfor at starte dialog og ansøgning til Miljø- og Fødevareministeriet om dispensation fra skovloven til at etablere tårn og boarddwalks i fredsskov, og tilsvarende dialog med Vejdirektoratet om vejadgang til aktivitetsparken fra rute 54, der er statsvej. Her var der den yderligere komplikation, at planprocessen var sammenfaldende med den igangværende VVM-proces for motorvejen mellem Rønnede og Næstved. Det skal ikke være en hemmelighed, at der er blevet drukket mange kopper kaffe, på mange niveauer mellem de involverede myndigheder og ildsjælene bag projektet. Og der har fra begge sider skulle klippes en hæl og skæres en tå undervejs. Og der er blevet arbejdet ihærdigt med at forstå hinandens forskellige udgangspositioner, og i fælleskab finde balancen og de bæredygtige løsninger. Løsninger der både kan tilgodese myndighedernes behov for dokumentation og analyser og bygherrens forretningsplan, som må hænge sammen, for ellers var der ikke blevet noget tårn.

Det skal ikke være en hemmelighed, at der er blevet drukket mange kopper kaffe, på mange niveauer mellem de involverede myndigheder og ildsjælene bag projektet. Og der har fra begge sider skulle klippes en hæl og skæres en tå undervejs.

DECEMBER 2019

Ole Vive, borgmester Faxe Kommune

ILDSJÆLE BLIVER VED Samarbejdet med ildsjæle er spændende. De har et åbent sind og ser gerne langt ud i verden. De ser hele tiden nyt, der kan udvikle deres projekt. Og det kan bare være 28

TEKNIK & MILJØ

Man kan gå hele vejen op af den skrånende og cirkelformede ”skovsti”

svært at skulle rumme indenfor rammerne af en landzonelokalplan med bonusvirkning. Siden lokalplan et blev vedtaget har forløbet af de planlagte boardwalks udviklet sig fra 1 til 3 styks, hotelsuiter er tilladt i et byggefelt til café, der er kommet platforme med glampingtelte langs boardwalken mv. Efter indvielsen og en første sæson med et samlet besøgstal i klatrepark og Skovtårn på 300.000 gæster, opstod der så behov for et nyt besøgscenter. Lokalplan nummer to med tilhørende kommuneplantillæg så derfor dagens lys allerede i sommeren 2019.

PERSPEKTIVERNE FOR FAXE KOMMUNE I Faxe byråd ser vi tårnet som en meget værdifuld attraktion. At se det omtalt i international presse som ”Haslevs Eiffeltårn”, det gør os stolte. Vi ser det,

som særligt vigtigt, at tårnet er et fantastisk eksempel på, at vores borgere og gæster kan komme ud og nyde den sjællandske natur, og synet af Sydsjælland fra regionens højeste punkt, og være aktiv i den dejlige bøgeskov med en travetur på boardwalken og måske våge sig helt op i tårnets top, eller benytte områdets trætopbaner. Vi har store forventninger til turismen, og den tilknyttede servicevirksomhed vil være til gavn for jobskabelsen ikke bare i Faxe Kommune, men på hele Sjælland – og det ser vi frem til at være en del af!

NY VIDEN

FÆRØSK KOMMUNE går foran i klimakampen Redaktør FOTO/ Torben Sigh

Sådan ser pumpehuset på havnen i Klaksvik ud ved aftentide.

Borgmester i Klaksvik, Jógvan Skorheim.

e i forvejen grønne nordatlantiske øer, bliver nu endnu grønnere. Det gælder i hvert fald Klaksvik Kommune, der lige har indviet den første del af et stort varmepumpeprojekt, hvor havvandet pumpes

ind for at hjælpe med at varme bygningerne op i byen. Det er Klaksvik Kommunes borgmester Jógvan Skorheim, der har sat projektet i gang, og det er med nogen stolthed, at han tager imod i hjørnekontoret i et absolut

uhøjtideligt miljø tæt på havnen i Klaksvik. Her huserer den kun 37-årige borgmester og har gjort det de seneste syv år. Han var den yngste borgmester i den nordatlantiske øgruppe nogensinde, da han blev valgt. Vi besøger ham, fordi vi skal høre om projektet, som blev skudt i gang i 2012, efter at borgmesteren havde en samtale med en færøsk ingeniør, der foreslog, at når man nu alligevel skulle ned i jorden for at renovere spildevandsledningerne, lige så godt kunne lægge nogle varmerør ned. Efterhånden som flere samtaler fandt sted, kom der mere samling og mere realitet i projektet, og det blev endeligt skudt i gang i 2015, og anlægget er for kort tid siden med Klaksvik Kommune som bygherre, åbnet officielt.

STOR PUMPESTATION Overordnet består anlægget i en pumpestation på havnen i Klaksvik. Her pumpes havvand ind fra et rør i havnen, som passerer igennem to store vekslere. Vandet der pumpes ind, har en meget stabil temperatur på 7-8 grader, og er kølet ca. 3 grader ned, når det har været igennem vekslerne og pumpes tilbage i havet. Det betyder at det lukkede system er blevet varmere, og når kunden så kører den opvarmede ”brine” som det hedder på færøsk, igennem sin egen varmepumpe, skal han ikke selv bruge så meget energi på at få temperaturen op.

DECEMBER 2019

TEKST / TORBEN SIGH

Klaksvik Kommune på Færøerne har for alvor taget fat på at gå den grønne mil. Det sker med et varmepumpesystem, som anvender havvand

TEKNIK & MILJØ

ENERGI & RESSOURCER

Det synes måske ikke af meget, men når det kommer op i storskala, som det er tilfældet her i Klaksvik, betyder det faktisk, at man med de offentlige bygninger, der tæller en svømmehal, to idrætshaller, en beboelsesejendom med butikker og 30 lejligheder, samt andre store bygninger i området omkring havnen, på sigt vil kunne spare ca. 5 mio. liter olie.

DECEMBER 2019

RETUR PÅ 5 ÅR - Projektet har kostet 13,5 mio. kroner at realisere til det niveau vi har nu. Men det er fremtidssikret, og planen er at udvide det, så det kommer rundt i Klaksvig by, så at hele den ”indre” by er dækket, fortæller borgmesteren. Han tilføjer, at investeringen er betalt tilbage i løbet af 5 år. - Udover den ret korte return of investment, er der andre fordele. Den kolde del af vandet, det vil sige det vand, som kommer ud efter at have været igennem varmevekslerne, kan bruges til at nedkøle vores skøjtebane, som netop nu er ved at blive etableret. Det vil sige, at vi kan bruge vandet på ”begge sider” så at sige, både til at køle ned og til at varme op, fortæller Jégvan Skorheim. Alt dette lader sig kun gøre, fordi havvandet på grund af golfstrømmen har en meget konstant temperatur. Den ligger meget konstant på 7-8 grader hele året rundt. De rør, der lægges ud i forbindelse med spildevandsrenovering er bevidst overdimensionerede, så netværket senere kan udbygges. - Vi har en stor fordel af, at vi alligevel skal ned i vejene. Skal vi grave op kun for at lægge rørene, bliver det naturligvis noget dyrere, men det har ikke været nødvendigt endnu, fortæller borgmesteren. Han tilføjer at det bare ville øge tilbagebetalingstiden med nogle år, hvis man skal grave ekstra. Det rørsystem, der lægges ud, er PE-rør, der ikke er isolerede, som vi ellers ville se i Danmark. Det skyldes, at der ikke er grund til at isolere. Om sommeren bliver vandet i rørene varmet nogle grader op, og det betyder så bare, at havvandspumperne stoppes, og anlægget ligger stille, så længe behovet for opvarmningen ikke er der. Når så temperaturen i rørene falder igen, starter pumperne selv igen. 30

TEKNIK & MILJØ

De store varmevekslere, der varmer ”brinen” op, det vil sige det lukkede system, som pumpes rundt i byen.

ET FREMTIDSSIKRET PROJEKT Når potentialet er så stort, som tilfældet er, skyldes det, at de store offentlige faciliteter i Klaksvik står for mere end 50 procent af olieforbruget i byen. Så kan man bare spare nogle procent, så giver det bonus i regnskabet. I første omgang vil det dog pri-

mært være bygninger, der ligger nederst i byen, og ikke de huse, der ligger længere op af de naturlige fjeldskråninger, som Klaksvik er bygget på. - Det ville betyde at vi skal have ret stor pumpekapacitet for at pumpe vandet op, så i første omgang satser vi på bygninger nede i nærheden af vandet, siger

Rådgivende ingeniør Heini Ellinggard, SMJ Engineers i Torshavn.

NY VIDEN

rådgivende ingeniør, Heini Ellingsgaard fra firmaet SMJ Consulting Engineers.

FLERE MULIGHEDER Langs havnen i Klaksvik, der primært lever af fiskeriet, ligger de mange produktionshaller, auktionshaller og virksomheder, der er tilknyttet fiskeriet. Her er planen ligeledes på sigt at koble så meget på som muligt. - Potentialet i det her er ganske omfattende, og de kommende år vil vise, hvor langt vi kan komme med det. Der er jo ikke noget facit på

Johan Viò Neist, driftansvarlig for det nye anlæg.

De store pumper, der pumper vandet igennem systemet.

det, men indtil nu viser alle beregninger, at det er en overordentlig fornuftig investering. Anlægget har været i drift få måneder, inden det blev åbnet officielt: - De resultater, vi indtil nu har fået, viser, at økonomien ser rigtig fornuftig ud. Besparelserne holder, og er endda lidt bedre end vi har budgetteret med, fortæller Jógvan Skorheim.

PROJEKTET KORT Projektet i Klaksvik fungerer ved at pumpe havvand ind i et lukket system. Havvandet passerer igennem nogle store vekslere, som varmer et lukket system af vand op, Vandet i det lukkede system varme dca. 3 grader op, og pumpes rundt i det lukkede system. Kunderne ude i byen kobler sig op på systemet direkte på sin egen varmepumpe. Dermed skal han ikke bruge så meget energi, det vil sige fyringsolie, på at varme sit hus op. I kommunen regner man med på sigt at kunne spare ca. 5 mio. liter olie om året. Det er meningen at alle de offentlige bygninger og større virksomheder i Klaksvik på sigt skal kobles op på systemet.

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2019

VISER PROJEKTET Normalt er et anlæg som fjernvarme noget, man gemmer væk i en grå hal et eller andet sted. Sådan er det ikke i Klaksvik. Her står i stedet en arkitekttegnet pumpebygning på havnekanten, hvor forsyningerne af havvand alligevel pumpes ind og tilbage ud i vandet. Bygningen har glasfacade ud mod vandet, og kan ses fra det meste af byen. Inden for ser vi de store pumper, som pumper vandet ind fra havnen, hvorfra vandet pumpes gennem nogle filtre og videre ind igennem de store vekslere. I gennem hele systemet er der tænkt på, at kapaciteten skal kunne udvides. Det betyder at der er sat plads af til flere pumper, og til yderligere nogle vekslere. En stor skærm viser alle kontrolfunktioner, og her kan trækkes data i rå mængder ud fra systemet. - Vi synes ligeså godt vi kan vise det hele frem, og dermed fortælle lokale og besøgende om det i stedet for at gemme det væk, siger Johan Viò Neist, der er manden, der viser rundt i anlægget og klarer de tekniske ting. Han har det daglige ansvar for driften af anlægget. Det er også ham, der har inspireret borgmesteren til at iværksætte projektet. På den anden side, bag pumpehuset, ligger Færøernes bryggeri. Også her arbejder man med planer om at koble bryggeriet på. Og her er der flere fordele: - Her kan vi både hjælpe med at varme op og køle ned, ligesom på skøjtebanen, men i realiteten kan vi også tappe overskudsvarmen fra bryggeriet, som kan gå ind i systemet igen. På den måde udnytter vi det optimalt, siger borgmesteren.

ENERGI & RESSOURCER

FRA FIASKO TIL SEJR MED AFFALDSBEHANDLING I NORDSJÆLLAND Rudersdal, Hørsholm, Allerød og Fredensborg Kommune måtte derfor tænke sig godt om, for at finde en løsning til at nå det ønskede mål. - Den store udfordring lå med ikke i skulle indsamle mere affald, men i at komme ud af fortidens skygge og finde frem til en økonomisk sammenhængende løsning, som borgerne ville anvende, og som tilgodeså, det fælleskommunale affaldsselskab Norfors skulle kunne afsætte de indsamlede fraktioner.

SAMMEN OM AT UNDERSØGE LØSNINGER For at finde frem til en løsning nedsatte de fire kommuner og Norfors en styregruppe, ansatte en fællesprojektleder og etablerede en tværkommunal projektgruppe. Kommunerne udførte desuden 14 forsøg. Sammen skulle de finde ud af hvilke fraktioner der skulle udsorteres og hvordan man kunne gøre det, så løsningen havde en økonomisk solid base for kommunerne og affaldsselskabet. I juni 2017 kunne man på et politisk temamøde for Norfors-kommunerne fremvise resultaterne af de 14 forsøg: Borgerne i kommunerne havde en stor velvilje til at sortere. Affaldsindsamlingen dækker godt 100.000 mennesker i de tre kommuner.

En tung skygge fra et tidligere kuldsejlet projekt tyngede de nordsjællandske kommuner, men ud af skyggen måtte man, og en målrettet indsats for at affaldsbehandle i et samarbejde blev sat i værk.

TEKST / LEA LOUISE BERNHARDT

Projekt- og kommunikations medarbejder, Rudersdal Kommune, Teknik og Miljø, NPM DECEMBER 2019

FOTOS/ PN Kommunikation

TEKNIK & MILJØ

starten af 1990’erne havde man i de Nordsjællandske Norfors-kommuner en ambition om at borgernes køkkenaffald kunne udnyttes til energi. Derfor investerede man i et enormt biogasanlæg, der skulle skabe energi af borgernes bio-affald. Anlægget åbnede i 1991 og borgerne sorterede flittigt deres køkkenaffald i ikke-organisk og organisk-affald. Men det nye anlæg var plaget af problemer i en sådan grad, at borgernes affald endte med at blive blandet sammen og brændt, i stedet for brugt til produktion af biogas. 6 år efter åbningen af det storslåede projekt, måtte man lukke anlægget. Da regeringen i 2013, med ressource- og affaldsstrategien Danmark uden affald, satte krav til at kommunerne inden 2021 skulle sikre 50 % genanvendelse af husstandenes affald, hang skyggen fra det fejlslagne biogasanlæg og affalds-projekt stadig i luften hos de nordsjællandske kommuner.

FRA FÆLLES FORSØG TIL FÆLLESUDBUD Temamødet i juni 2017 var en succes. Der var enighed om at de fire kommuners behov og resultater fra forsøgene mindede så meget om hinanden, at forslaget om en ens løsning mht. fraktioner og affalds-beholdere, ville kunne bruges i alle kommuner. Dermed var de store linjer i de nye ordninger tegnet. Men de to års samarbejde om mulige affaldsløsninger, havde ikke bare givet overblik og forudsætning for at kunne finde en god løsning. I løbet af de to år var både det administrative- og det politisk samarbejde også modnet. Allerød, Hørsholm og Rudersdal kommune nøjedes derfor ikke bare med at vedtage at indsamle de samme fraktioner og indsamle dem på den samme måde, men besluttede også at gå skridtet videre og lave et fælles udbud. ET FÆLLES UDBUD GÅR I GANG I 2018 gik et nyt samarbejde for de tre kommuner med fælles udbud derfor i gang. Gennem en tidlig markedsdialog stod det tidligt i forløbet klart, at hvis der skulle være en økonomisk fordel ved at udbyde affaldsordningerne sammen, så skulle både affaldsregulativerne, administrationen af dem og kontraktstyring ensartes. Det satte både arbejdsgruppe og de politiske udvalg i de tre kommuner på prøve.

NY VIDEN Fælleskommunalt logo ifm. med kommunikation om den nye affaldsordning i Allerød, Hørsholm og Rudersdal Kommune Sortering af affald er blevet hverdag i Nordsjællandske kommuner, Rudersdal, Hørsholm, Allerød og Fredensborg.

OM UDBUDDET Renovatør: City Container Udbuddets økonomi: Årlig kontraktsum (uden optioner) for Rudersdal Kommune er knap 40 mio. kr. For de tre kommuner tilsammen ca. 70 mio. kr. Antal biler: 23 skraldebiler. Både et-kammer og to-kammer. Antal husstande i de tre kommuner til sammen: cirka. 47.000 Antal indbyggere i de tre kommuner til sammen: godt 108.000 Renovatøren må køre på tværs af kommunegrænserne.

- Vi kom i hus med et fælles udbudsmateriale, der bygger på enslydende affaldsregulativer i de tre kommuner.

SAMARBEJDET FORTSÆTTER Udfordringen i processen har bragt kommunerne tættere sammen og samarbejdet er derfor også fortsat i forhold til selve udrulningen, hvor forberedelsen er foregået i tværkommunale arbejdsgrupper, hvor kommunerne har mulighed for at bygge direkte oven på hinandens erfaringer. De gode erfaringer med en fælles projektleder er også taget et skridt videre. De tre kommuner har valgt at ansætte én fælles meget kompetent kontraktansvarlig, som dels sikre en fortsat ensartet administration af ordningerne på tværs af kommunerne, og dels har den løbende dialog med renovatøren. Kontraktstyrer Ilonka Domela der siden kontraktstart, har siddet med den overordnede styring, forklarer om samarbejdet; - Man kan ikke tage højde for alle detaljer af implementeringen i selve udbudsfasen. - I kontrakten står alt det kommunerne gerne vil, men man har ikke kunne tage stilling til, hvordan alt skal foregå i praksis i den detaljegrad, der er behov for i nu. Som kontraktstyrer er det min opgave at sikre, at alle tre kommuners behov bliver hørt og så vidt muligt efterkommet i samarbejdet med den nye renovatør.

23 skraldebiler tager sig af affaldet fra det nordsjællandske samarbejde.

EN SUCCES AF FLERE GRUNDE Spørger man miljøchefen i Rudersdal, hvorfor det er blevet en succes, så er der flere grunde: - Kommunernes udbud er nok den vigtigste grund. Vi er tæt på politikerne og haft et skarpt øje på hvad der er politisk følsomt i de enkelte kommuner. Men både på ledelsesplan og politisk har vi også villet det. -Og så har vi øvet os i at arbejde sammen længe. Så det har også i høj grad været et spørgsmål om tillid, om at se og anerkende hinandens udfordringer og at ville hjælpe hinanden med at løse dem. Vil man ikke det, så kan man ikke lykkes med et så stort fælles projekt, siger Maria Cathrine Nielsen. Ordningerne er netop nu ved at blive rullet ud i de tre kommuner og forude venter stadig udfordringer, man sammen skal finde en god løsningsmodel for. Særligt har kommunerne sammen med deres affaldsselskab fokus på, hvordan man bedst får afsat fraktionerne fra den nye henteordning for genanvendeligt affald. TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2019

- Det var en øvelse i at stille skarpt på hvad der er administrative praksisser der bare har udviklet sig forskelligt over tid, fordi forskellige mennesker har siddet og administreret i de forskellige kommuner, og hvad der var reelle politiske forskelle mellem kommunerne. Der blev slugt mange halve kameler og lavet meget udbudsgymnastik, siger miljøchef Maria Cathrine Nielsen fra Rudersdal, og tilføjer:

ENERGI & RESSOURCER

Cirkulær økonomi:

Virksomheder skal gøres nysgerrige TEKST / SOFIE HOUGAARD NIELSEN

Studentermedhjælper Kommunikation Gate21 FOTO I MIDTEN/ Colourbox

Genanvendelse, sporbarhed og mindre forbrug, er blot nogle af de krav der stilles til virksomhederne, der skal gøre sig klar til den cirkulære økonomi. Tre erhvervskonsulenter fortæller her, hvordan de hjælper med den cirkulære omstilling.

Anette Friis, Odsherred Kommune:

DECEMBER 2019

Hun siger om sin rolle: - Min rolle er at motivere virksomhederne til at synes, det er en god idé at arbejde med cirkulær økonomi. Vi skubber blandt andet på udviklingen gennem gratis forløb, hvor virksomhederne kan arbejde sammen med studerende fra vidensinstitutioner. Jeg fandt fem virksomheder inden for fødevarebranchen, som trængte til at udvikle nyt højværdiprodukt og satte dem sammen med studerende på erhvervshøjskolen Absalon. Flere af samarbejderne var en succes. Den ene virksomhed var en dansk tangproducent, der er ved at udvikle tang til sushi og tangsalat, så de kan bruge tang fra danske have i stedet for at importere produkterne fra Asien. Når det lykkes at sætte et konkret produkt på markedet, er det ofte fordi det er nemt at sætte i produktion. Jeg ser mig selv som en slags fødselshjælper. Jeg skal gøre virksomhederne nysgerrige og finde projekter, som de kan se mulighederne i. Det er min opgave at vise dem vejen ind i et nyt tankesæt ved at give dem nogen, de kan lege med. Lige så snart barnet kan stå, går jeg videre. Virksomheden skal fra starten blive deres 34

TEKNIK & MILJØ

egen ildsjæl, så de kan og vil bære arbejdet videre. Det skal ikke være erhvervskonsulenten der kommer med en idé, hun brænder for, for så virker det ikke. Det er ligesom til OL – der skal stå én og tage imod stafetten, for ellers går flammen ud. Virksomhederne har meget fokus på driften. For dem handler det om forretningsmulighederne i omstillingen mere end det handler om den cirkulære økonomi. Det er min opgave at tænkte tre-fire skridt frem og finde noget, der er værdiskabende for virksomhederne, skubbe til værdikæden og finde ud af, hvordan vi kan få en produktion ud af en idé.

NY VIDEN

Mads Stærk, Business Lolland Falster: Organisationen varetager virksomheds- og jobudviklingen på Lolland-Falster. - Den grønne omstilling er kommet for at blive, og det har stor betydning for de erhvervsdrivende. Virksomhederne kan styrke deres forretning ved at tænke bæredygtigt, og de kan tabe på ikke at gøre det. Det er blandt andet min opgave at åbne deres øjne for de

grønne forretningsmuligheder. I den cirkulære økonomi er der nogle uudnyttede styrkepositioner og flere af dem er til stede på Lolland. Der bliver produceret en masse grøn energi, og der er en række virksomheder, der beskæftiger sig med eksempelvis cleantech. Der er tre faktorer, der driver virksomhederne i den grønne omstilling: at der bliver stillet nye krav og ændret i lovgivningen, at kunderne efterspørger for eksempel sporbarhed, og at medarbejderne, især de yngre, gerne vil arbejde for virksomheder, der tænker grønt. - Vi sætter omstillingen på dagsordenen hos virksomhederne ved at være nysgerrige sammen med dem. Vi ser blandt andet på, hvad andre virksomheder gør. Kunne de selv begynde at gå efter nye kundegrupper eller udvikle deres produkt? Det er vigtigt for os at få matchet virksomhedernes behov, så de kan få et nyt og bedre udgangspunkt for deres forretning. - Udfordringen kan være at få virksomhederne til at se det hav af forretningsmuligheder, der er i den grønne omstilling i stedet for at se nye krav som en begrænsning. Det kan være svært, fordi virksomhedernes værdikæder ofte er statiske og derfor kan være svære at rykke ved. Vi prøver at holde fast i den udvikling, som pågår i samfundet og sige ”de her tanker skal ligge på skrivebordet, når der bliver taget beslutninger” til virksomhederne. Selvfølgelig skal vi have en baggrundsviden om cirkulær økonomi, men vi er ikke bæredygtighedseks-

perter. Derfor faciliterer vi samarbejder på tværs mellem aktører for at hente andre kompetencer ind. - Jeg tror meget på at sætte virksomhederne sammen med andre virksomheder, som de kunne have gavn af at tale med. Det kan være svært, men det er sindssygt vigtigt. De kan både stå bedre i den grønne omstilling, kommunikere stærkere og tiltrække nye medarbejdere. Det er afgørende på Lolland, hvor arbejdsstyrken er lille og vi kigger ind i nogle store infrastrukturprojekter, som kan trække arbejdskraft ud af lokale virksomheder, siger han.

Mette Lerdorf, Connect Køge:

De tre erhvervskonsulenter er med i projektet Cirkulær Sjælland, der arbejder med to spor i den cirkulære omstilling: ”Byg brugt” og ”Det store spisekammer.” Projektets øvrige partnere er Guldborgsund, Kalundborg, Lejre, Slagelse og Næstved Kommune, Ressource City, Region Sjælland, ARGO, Nordisk Center for Lokale Fødevarer, Dansk Symbiosecenter, Roskilde Universitet og Gate 21. Projektet varer fra januar 2019 til november 2020 og er støttet af Region Sjælland.

getagningsordninger og strømforbrug. Dialogen mellem rådhuset og virksomhederne er uvurderlig, fordi virksomhederne har brug for at føle, at rådhuset ikke er noget, der ikke er til at komme i kontakt med. Samtidig kan kommunen få vigtige input fra virksomhederne til blandt andet kommende politikker. - Arbejdet med bæredygtighed kan være svært at tage hul på for virksomhederne. Flere er allerede i gang, men nogle har svært ved at tage hul på at bruge FN’s verdensmål. Køge Kommune er ved at udvikle en ny planstrategi og diskuterer, hvordan verdensmålene skal indgå. For at understøtte virksomhedernes rejse ind i bæredygtighed er vi blandt andet ved at starte et virksomhedsnetværk, som har fokus på verdensmål og bæredygtighed. Men det kan være svært at få fat i virksomhederne på det rigtige tidspunkt. De kan være optagede af drift eller at finde medarbejdere, og at lægge et ekstra lag ovenpå, som for eksempel et verdensmål, er mere omfattende. - Derfor gælder det om at ’pakke’ bæredygtighed ind i noget, som er relevant og kan have en økonomisk betydning for virksomhederne. Vi arbejder med genanvendelse af fraktioner fra byggepladserne, og det er ligetil for entreprenører og byggevirksomheder at forholde sig til. Det gør vi sammen med affaldsselskabet ARGO, som er ved at lave et gensalgsmarked på genbrugspladsen, hvor håndværkere kan sælge og købe ubrugte byggematerialer. TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2019

CIRKULÆR SJÆLLAND

- Min rolle i dialogen mellem virksomheder og kommunen er at ruste virksomhederne til at navigere i den her verden, der godt kan virke diffus, hvis man ikke er inde i de procedurer, der sker på rådhuset. Flere af virksomhederne kan godt se, at der kommer krav til dem i forhold til bæredygtighed. Hvis de engagerer sig nu, kan de komme på forkant med udbudspolitikker og lovgivning om for eksempel tilba-

MOBILITET

10 ÅR:

Foto: Sekretariatet for Supercykelstier.

FRA SUPER IDÉ TIL SUPER SAMARBEJDE

Når kommunerne samarbejder for at binde cykelstierne sammen, kan der opnås yderligere trafikale fordele.

Supercykelstisamarbejdet bag de tværkommunale cykelpendlerruter i Region Hovedstaden kan i år fejre 10-års jubilæum. Og det der startede som en god idé er nu vokset til at være Danmarks største og mest ambitiøse tværkommunale samarbejde om cykelinfrastruktur.

TEKST / DIANA BERN SKYUM

DECEMBER 2019

Kommunikationsmedarbejder, Sekretariatet for Supercykelstier

TEKNIK & MILJØ

upercykelstierne i Region Hovedstaden er blevet en succes. Men det kan gøres endnu bedre. Kommunerne i samarbejdet er enige om, at ambitionerne skal hæves både kommunalt, regionalt og nationalt, hvis vi skal have flere til tage cyklen til og fra arbejde – for trængslens, klimaets og sundhedens skyld. ”Der er gode ideer. Og supergode ideer. Tallene fra ti år med supercykelstierne gør det rimeligt at placere dem i den sidstnævnte kategori.”

Sådan skrev Politiken for nyligt i en artikel om det netop udgivne cykelregnskab fra supercykelstierne i Region Hovedstaden. Cykelregnskabet er det første af sin slags, og det er med til at markere Supercykelstisamarbejdets 10-års jubilæum. Supercykelstisamarbejdet består i dag af 27 kommuner og Region Hovedstaden. Indtil videre har samarbejdet realiseret otte supercykelstier med otte flere på vej og visionen om i alt 45 ruter i 2045. Cykelregnskabet indeholder alle resultaterne fra de første otte ruter såvel som effekterne ved øget cykling set i lyset af de samfundsmæssige udfordringer med trængsel, klima og sundhed.

CYKELPENDLERE FORBEDRER SUNDHEDEN Pendlerne på supercykelstinettet cykler i gennemsnit 11 km pr. tur. Til sammenligning er 58 % af pendlerturene i Region Hovedstaden og 47 % af pendlerture i hele

Danmark 10 km eller derunder. Der er med andre ord et stort potentiale for at få endnu flere over på cyklen, hvis vi bare gør det nemmere at være cyklist. - Infrastrukturen skal være i orden, hvis vi skal have flere til at cykle. Vores evalueringer viser, at cykeltrafikken stiger med 23 % i gennemsnit, når en rute opgraderes til supercykelsti. Samtidig kommer 14 % af de nye cyklister fra bilen, fortæller Sidsel Birk Hjuler, der er programleder for sekretariatet for supercykelstier. Selvom cykelpendling ikke altid er den hurtigste transportform, er den for mange cykelpendlere på supercykelstierne alligevel den mest tidseffektive. Den primære grund til at mange tager cyklen på de lange distancer er nemlig, at de får deres daglige motion lagt ind som en del af transporten. Samtidig får de frisk luft og tid til at slappe af. - I en travl hverdag kan det være svært at prioritere tid til den daglige motion. Fysisk inaktivitet er et stigende problem i Danmark, hvor vi har flere stillesiddende aktiviteter. Men cykler du blot 3 kilometer til og fra arbejde, svarer det faktisk til den anbefalede daglige fysiske aktivitet. Der er store potentialer i at få flere til at vælge cyklen. Det er både tids- og sundhedsoptimerende for dem, der cykler, og pladsoptimerende for dem, der ikke kan undvære bilen i dagligdagen, siger Sidsel Birk Hjuler.

ET TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE Den stigende trængsel i Region Hovedstaden er årsagen til, at Supercykelstisamarbejdet startede op i første omgang. I 2008 lavede Københavns Kommune en analyse, der viste et stort potentiale for at flere og længere cykelture over kommunegrænsen kunne mindske trængslen i og omkring byen. Men

NY VIDEN

Sundhed er en anden fordel ved at cykle til og fra arbejde.

rede supercykelstier med 40-50 % støtte. Og det er en god investering staten. En samfundsøkonomisk analyse af supercykelstierne viser, at der selv ved en statslig finansiering på 100 % af anlægsomkostningerne vil være en samlet gevinst på 1,7 mia. kr. for staten. Derfor opfordrer borgmestre i samarbejdet også transportministeren til at gøre endnu mere for at styrke kommunernes samarbejde om at løfte den regionale infrastruktur, siger Sidsel Birk Hjuler.

EN UD AF TRE ANBEFALINGER Opfordringen til staten om at styrke kommunernes samarbejde er én ud af tre anbefalinger, som

Der er rigtig mange fordele ved at etablere supercykelstier, og borgerne har taget dem til sig. Foto: Sekretariatet for Supercykelstier

I en travl hverdag kan det være svært at prioritere tid til den daglige motion. Fysisk inaktivitet er et stigende problem i Danmark, hvor vi har flere stillesiddende aktiviteter. Men cykler du blot 3 kilometer til og fra arbejde, svarer det faktisk til den anbefalede daglige fysiske aktivitet Sidsel Birk Hjuler, programleder for sekretariatet for supercykelstier.

Supercykelstisamarbejdet for nyligt overrakte til transportminister Benny Engelbrecht på samarbejdets årlige borgmestermøde. - Cyklen hjælper til at nå 11 ud af FN’s 17 verdensmål. Den er et effektivt redskab til at løse både trængsels-, klima- og sundhedsudfordringerne, som vi i stigende grad står over for. Og så er den altså en ret billig løsning, som hurtigt betaler sig selv hjem igen. Men det bør ikke være kommunernes ansvar alene at løfte den regionale infrastruktur. Derfor skrev 26 borgmestre og regionsrådsformanden under på den fælles deklaration til transportministeren med tre anbefalinger til den kommende investeringsplan for infrastruktur frem mod 2030, fortæller Sidsel Birk Hjuler. Deklarationen blev overrakt til transportministeren sammen med Cykelregnskabet og resultaterne fra de første ti år med Supercykelstisamarbejdet. Ovenpå den positive modtagelse bliver det spændende at se, hvad ti år mere med en supergod idé kan udvikle sig til. TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2019

GEVINST FOR SAMFUNDET OG FOR STATEN Det samlede net af supercykelstier i hovedstadsregionen er ét af Danmarks mest rentable infrastrukturprojekter med en intern rente på 11 %. Størstedelen af det samfundsøkonomiske afkast kommer af de sundhedsmæssige effekter af cyklingen. Det betyder, at det især er staten, der høster gevinsterne ved det tværkommunale samarbejde. - Statslige cykelpuljer har indtil videre medfinansieret alle etable-

Foto: Sekretariatet for Supercykelstier.

for at fremme cykelpendlingen var man nødt til at sikre gode, sammenhængende cykelforbindelser over kommunegrænserne. Derfor gik de dengang 16 kommuner sammen om at skabe pendlerruter på tværs af regionen. Nu er samarbejdet vokset til 27 kommuner inklusive Roskilde Kommune, der er den første kommune fra Region Sjælland til at indtræde i samarbejdet. - Cykelstier er normalt et kommunalt ansvar og sammenhængende, ensartet cykelinfrastruktur og driftsniveau er langt fra forventeligt. Så skal vi have folk til at cykle over kommunegrænserne og på de længere afstande, skal vi forbedre forholdene og attraktiviteten af cyklen som transportmiddel. Det er det Supercykelstisamarbejdet arbejder på, fortæller Sidsel Birk Hjuler. Samarbejdet om supercykelstierne er forankret i et sekretariat, der faciliterer samarbejdet mellem kommunerne og er støttet af Region Hovedstaden. Planlægning, anlæg, finansiering og drift af ruterne sker i de enkelte kommuner.

MOBILITET

Elbusserne i Roskilde kører uden problemer TEKST / LARS ELMSTED

Kommunikationskonsulent, Roskilde Kommune

Som den første kommune i Danmark har Roskilde valgt at lade alle interne kommunale buslinjer køre 100% med elbusser

i Roskilde – har der kørt enkelte elbusser rundt som forsøg. Men det var første gang i Danmark, at man gik ”all in”. - Vi besluttede for et par år siden at gå over til 100% el på alle de busser, som vi kan bestemme over – altså alle de linjer, der ikke kører over kommunegrænsen. Det gælder to travle A-bus linjer og 7 andre mindre linjer. Tilsammen omfatter det ca. 2,8 mio. passagerer årligt, fortæller Karim Friis Arfaoui. Når Roskilde Kommune har lagt sig forrest i den grønne omstilling af kollektiv transport og dermed kan yde et bidrag til at bremse de klimaforandringer, skyldes det en ambitiøs klimapolitik, som bl.a. også omfatter energioptimering af kommunale bygninger, solcelleanlæg og en grøn bilpark Men det skyldes også, at kommunen har mærket og diskuteret klimaforandringer, da den har haft det tæt inde på livet i form af en række oversvømmelser i Roskilde Fjord.

SOM AT SÆTTE 470 ELBILER PÅ VEJEN - Elbusserne gør helt sikkert en forskel, da vi reducerer partikelforureningen og reducerer den lokale udledning af CO2 fra de gamle busser. Faktisk sparer kommunen udledningen af 1.400 tons CO2 årligt. Det svarer til, at der pludselig kørte 470 elbiler fremfor fossilbiler rundt på vejene – de kunne hver køre 20.000 km om året – vel at mærke indenfor Roskilde Kommunes grænser. - Busserne støjer også meget mindre, hvilket især kan mærkes i de tætte byområder i Roskilde bymidte, som vi ønsker at gøre endnu bedre at bo og leve i, siger Karim Friis Arfaoui.

DECEMBER 2019

ormand for kommunens Klima- og Miljøudvalg, Karim Friis Arfaoui, er meget tilfreds med erfaringerne med busserne, som har kørt uden problemer siden april måned. Roskilde Kommune tog i 2018 en stor beslutning, da den i samarbejde med Movia som den første gik over til elbusser i fuld skala. I flere kommuner – også

TEKNIK & MILJØ

KINESISKE BUSSER Det er firmaet Umove Øst, der vandt udbuddet for elbusser i Roskilde Kommune. De valgte som nogle af de første i Europa, at købe busserne af det kinesiske firma Yutong, som er verdens største busproducent. Busserne produceres i Yutongs produktionsanlæg i Zhengzhou i Henan-provinsens. Yutong har en samlet produktionskapacitet på 400 busser om dagen. I 2017 producerede Yutong knap 25.000 elbusser. Til sammenligning kører der i Danmark i alt 4.000 busser i kollektiv rutekørsel. De 20 el-busser, som blev indkøbt, har fra april til september i år været i drift i 99,99% af den planlagte tid. De 0,01% består af korte ophold på grund af mindre trafiksskader. El-busserne er beregnet til at køre 1.500.000 km pr. år fordelt på 65.000 timer. Ved leveringen var der en forventet rækkevide på 300 km. pr. opladning. I praksis har det vist sig at være 350 -400 km. Rækkevidden betyder på de ruter, de betjener, at busserne kan køre hele dagen og lade op om nat-

NY VIDEN

ten. Ladeanlæggene er også leveret af Yutong, ligesom firmaet her i opstarten har udsendt mekanikere stå for servicen.

KØRER PÅ 100% GRØN STRØM - Roskildes 20 el-busser får deres strøm fra det almindelige elnet. Strømmen i Danmark er som bekendt for ca. 70% vedkommende grøn. Nu har vi i kommunens Klima- og Miljøudvalg valgt at betale for, at de sidste 30% også bliver grøn strøm. Det synes jeg er en logisk følge af, at vi har taget skridtet med at indføre elbusserne, siger Karim Friis Arfaoui. - Mange spørger mig, om det ikke var dyrt for kommunen at gå fra diesel- til eldrift. Faktisk har udgiften for kommunen været tæt på nul. Det har kostet os 1 mio. kr. eller 2,7% af vores årlige tilskud til busdrift at vælge denne løsning. Det skyldes blandt andet, at vi indgik en kontrakt med lidt længere løbetid med Umove Øst for at mindske den økonomiske risiko, de tog, siger han og fortsætter: - Sådan som det er gået indtil videre med elbusserne, tror jeg, at der gode muligheder for, at vi også kan få elbusser indført på nogle tværkommunale linjer, når de kontrakter skal genforhandles. Vi har oplevet en meget stor interesse fra andre kommuner for at høre om vores erfaringer, så jeg er ikke i tvivl om, at vi er ved at tage hul på fremtiden. Næste skridt for Roskilde bliver at gøre kommunen klar til at kunne håndtere den store omstilling til elbiler, hvor især ladeinfrastrukturen bliver en spændende udfordring, siger formanden for Klima- og Miljøudvalget.

FAKTA OM PROJEKTET Den oplevede støj fra en elbus er mindre end 20% af støjen fra en dieselbus. DECEMBER 2019

I Roskilde Kommune er 1,3 mio. kørte kilometer om året overgået fra diesel til el. Elbusserne sparer udledningen af 1.400 tons CO2. Udgiften for kommunen for at skifte til el er tæt på 0 kr.

TEKNIK & MILJØ

MOBILITET

TRAFIKFORSØG I VALLENSBÆK VISER POTENTIALE I MILLIARDKLASSEN

En drone viser hvordan forsøget er indrettet i lyskrydset.

I foråret var Vallensbæk Kommune med til at teste trafikregulering udelukkende ved hjælp af GPS-data. Nu er resultaterne klar og afslører et enormt potentiale for CO2 reduktion og samfundsøkonomiske gevinster i milliardklassen, hvis løsningen udbredes i større skala.

TEKST / Gate21

DECEMBER 2019

FOTOS/ Gate21

TEKNIK & MILJØ

vordan kan kommunerne anvende data til at spare penge og CO2 og samtidig gøre livet lettere for borgerne? Det spørgsmål har været omdrejningspunktet i projektet Den Regionale Datahub, som de seneste to år har samarbejdet med blandt andet Vallensbæk Kommune om at afprøve nye datadrevne løsninger til at håndtere udfordringer, som for eksempel klimaforandringer og øget trængsel. Som en del af

projetet er der blevet udviklet og afprøvet i alt 12 prototyper inden for, og netop forsøget i Vallensbæk har i særdeleshed vist et stort samfundsøkonomisk potentiale. Her har man igennem godt en måned testet en løsning, hvor man har styret et trafiksignal udelukkende ved hjælp af GPS data fra bilerne. Det har i forsøgsperioden mindsket transporttiden på strækningen med 21% i myldretiden, og dermed reduceret CO2 udledningen med, hvad der svarer til 1,5 ton CO2

årligt. Det viser en uvildig analyse foretaget af Hermes Traffic.

FEM MILLIARDER I SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER Siden testen blev afsluttet i maj, har KMD’s analyseinstitut KMD DIMA lavet yderligere uafhængige beregninger af resultaterne og blandt andet set på de samfundsmæssige gevinster, hvis løsningen blev udbredt til hele landet: KMD’s beregninger viser, at hvis

NY VIDEN

Lise Søderberg, projektleder på Den Regionale Datahub.

løsningen udbredes til hele landet, vil det årligt kunne spare bilisterne for 16 millioner timer i kø og klimaet for næsten 7.000 ton CO2. Alene de samfundsøkonomiske gevinster ved den kortere transporttid kan løbe op i nærheden af 5 milliarder kroner årligt, fortæller Lise Søderberg, projektleder på Den Regionale Datahub.

hele strækningen mellem Holbækmotorvejen og Park Allé. Det sker i et samarbejde med Vejdirektoratet, da det er vejdirektoratet, som har ansvaret for lyssignalerne ved motorvejsramperne ved Holbækmotorvejen. - Med forsøget i Vallensbæk har vi formået at gøre vores i forvejen gode infrastruktur grønnere. Vi skaber grønne bølger for bilisterne, og vi sparer miljøet for en masse CO2, når ikke vi skal holde i kø på vej til arbejde. Jeg er stolt af, at vi med én løsning både skaber bedre trafikforhold til glæde for borgere, erhvervsliv og pendlere, og at vi skåner miljøet, siger Henrik Rasmussen, borgmester i Vallensbæk.

OM FORSØGET PÅ VALLENSBÆK TORVEVEJ: Løsningen baserer sig udelukkende på software og data. Der skal derfor ikke investeres i omkostningstungt hardware som f.eks. radarudstyr, spoler i vejen og lignende teknologier, som typisk bruges i de traditionelle løsninger Under forsøget opnåede bilisterne en reduceret transporttid på 21%. i myldretiden. Det svarer til 16 millioner færre timer i kø, hvis løsningen blev udbredt til alle landets godt 5.000 lyssignaler. Det viser en uafhængig beregning fra KMD’s analyseinstitut KMD DIMA.

DECEMBER 2019

PROTOTYPER SKAL SKALERES Derfor er næste skridt at få de mest modne prototyper i projektet skaleret, så de kan afprøves over et større område og på tværs af kommunegrænser. Det gælder også forsøget på Vallensbæk Torvevej: - Trafik og trængsel tager ikke hensyn til kommunegrænser, så det er oplagt at få løsningen afprøvet i en større skala og på tværs af kommuner, for det er for alvor der, at løsningen vil vise sit værd, vurderer Lise Søderberg. I Vallensbæk Kommune ser man også et stort potentiale i løsningen. Derfor har man til en start valgt at udvide løsningen til at omfatte

Det handler om at reducere ventetiden i lyskrydsene.

TEKNIK & MILJØ

LEDELSE

RØNNE HAVN BLIVER ØST SPYDSPIDS FOR HAVVI

TEKST / VICKI R. JOHANSEN

Public Relations- & Marketing Manager, Rønne Havn, Bornholm

Vinder af ’Årets Bestyrelse 2019’, nyt havnebyggeri, flotte væksttal og udskibningshavn til havvindmølleparken, Kriegers Flak. Rønne Havn A/S har medvind på flere fronter. Vi har spurgt: hvad er opskriften på succesen?

ningshavn, når Danmarks til dato største havvindmøllepark på 600 MW skal etableres på Kriegers Flak i løbet af 2020-2021. Så vi er godt i gang med at gøre vores ’hoser grønne’ indenfor dette og flere markedssegmenter, lyder det fra Thomas Bendtsen, der i løbet af sine 8 år som adm. dir. for Rønne Havn A/S har fulgt en klar og tydelig forretningsstrategi – for at kommercialisere virksomheden og som åbenbart viser tegn på succes.

igantisk havvindmøllepark ud for Rønne bør blive en realitet, hvis det står til verdens største havvindmølleejer, Ørsted. Konkret går det dugfriske forslag ud på at gøre Bornholm til en energi-ø og placere 100 af de store havvindmøller ude på Rønne Banke godt 22 km sydøst for Rønne Havn. - Siemens Gamesa har i forvejen valgt os til udskib-

TURNAROUND-FASE Det har dog krævet en del fagligt knofedt at ’få vendt skuden til en succeshistorie’: - Vi havde nogle hårde år i starten, hvor vi var nødt til at spænde livremmen ind både organisatorisk og økonomisk, med henblik på at rette op på havnens økonomi. Ledelsen indså hurtigt, at det var nødvendigt at tilføre nogle nye faglige kompetencer til bestyrelsen for at sikre det rette forretningsmæssige- kom-

DECEMBER 2019

G 42

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

TVENDT IND Nu har vi bestyrelsesmedlemmer med varierede faglige kompetencer. Alle har fået tilbud om at få en bestyrelsesuddannelse for at sikre, at der arbejdes aktivt og effektivt mellem hvert bestyrelsesmøde for at sikre den kontinuerlige værdiskabelse i selskabet - Thomas Thors, bestyrelsesformand i Rønne Havn A/S

mercielle- og strategiske fokus ud fra devisen: ’en havn må altså godt tjene penge’, fortæller Thomas Bendtsen.

KLAR TIL FREMTIDEN Rønne Havns nybyggede havn er 150.000 kvadratmeter. Der er samlet set 575 meter kaj, som har en bæreevne på op til 50 ton pr. kvadratmeter, hvilket betyder at havnen er specielt designet og målrettet til de helt hardcore offshore wind-opgaver – med særdeles tunge projektlaster, der sejles direkte til kaj.

Thomas Thors, bestyrelsesformand, modtager prisen ”Årets bestyrelse”.

prisen som ’Årets Offentlige bestyrelse 2019’ af Dagens Dagsorden og hvor bedømmelsesudvalget anvendte følgende begrundelse i valget af netop Rønne Havn A/S: ”Rønne Havn A/S er tildelt prisen som Årets offentlige bestyrelse 2019, fordi bestyrelsen fra Rønne Havn A/S har etableret en excellent governance-struktur og agerer bestyrelsesmæssigt på en måde, som bør sætte standard for offentlige bestyrelser.”

DECEMBER 2019

Havneudvidelsen får stor betydning for Bornholm.

PROFESSIONELLE ERHVERVSFOLK I BESTYRELSEN Bestyrelsesformanden, Thomas Thors, indså at for at sikre den rette faglige divergens og diversitet i bestyrelsen, så ville de anvende et professionelt rekrutteringsfirma, i dette tilfælde Mercuri Urval, til at forestå rekrutteringen af de nye bestyrelsesmedlemmer. - Det har vist sig at være en rigtig god ide. Nu har vi bestyrelsesmedlemmer med varierede faglige kompetencer. Alle har fået tilbud om at få en bestyrelsesuddannelse for at sikre, at der arbejdes aktivt og effektivt mellem hvert bestyrelsesmøde for at sikre den kontinuerlige værdiskabelse i selskabet. Vi følger anbefalingerne til god selskabsledelse og har for eksempel skabt et intranet, hvor alle bestyrelsesmedlemmer har adgang til dugfriske økonomiske data, så de kan følge udviklingen i selskabet tæt. Jeg synes, at vi har fundet en god struktur, som fungerer, siger Thomas Thors, formand for Rønne Havn A/S, der netop har modtaget

DER SKAL MERE TIL Men en bestyrelse med de rette kompetencer gør det ikke alene. TEKNIK & MILJØ

LEDELSE

OPSKRIFT PÅ GOD LEDELSE • God selskabsledelse og governance-struktur med økonomisk overblik og gennemsigtighed i bestyrelsen • Intranet for bestyrelsen med adgang til dugfriske data

Der skulle lægges en ny forretningsstrategi med et langt større fokus på markedsrealiteterne end tidligere. - Det er jo en kendt sag at skibene gradvist bliver større og større. Det gælder såvel krydstogtskibe, fragtskibe, færger og specialfartøjer. Havnens infrastruktur var ikke fulgt med – hverken på kajlængder eller vanddybder. Da vi fik identificeret hvor mange områder omkring Bornholm som var screenet og godkendt til anlæg af

havvindmølleparker, så begyndte der at tegne sig et ganske pænt markedspotentiale – hvis havnen vel at mærke kunne realisere et havnebyggeri – tilmed med en uddybning af havnen til 11 meter, siger Thomas Bendtsen, adm. dir. for Rønne Havn A/S. Han fik sammen med bestyrelsen søsat en såkaldt Masterplan 2050, som er en vision for havnens udbygning i fire etaper. for at blive konkurrencedygtig i forhold til de tiltagende markedskrav.

• Exellence-struktur og skillelinje mellem direktion og bestyrelse • Professionelt rekrutteringsbureau ift. nye bestyrelseskompetencer (Mercuri Urval) • Privat finansiering (Nordea/Danske Bank – ikke kommunal kassetænkning) • God stemning på bestyrelsesmøder hvor alle bliver hørt • Nye kompetencer til organisationen med strategisk fokus • Fokus på omkostningsoptimering- og struktur • Uddannelse og opkvalificering af medarbejdere ift. Strategi

Havnens og Bornholms placering er vendt til en fordel. Ørsted har lige meldt ud at de ikke ser nogen mening i at etablere en kunstig ø i Nordsøen, når Danmark har en energi-ø i form af Bornholm, der ligger lukrativt i forhold til de mange kommende havvindmølleprojekter i farvandet omkring Bornholm

DECEMBER 2019

- Thomas Bendtsen, adm. direktør, Rønne Havn A/S

Billede fra havnefesten, med 5.000 mennesker til indvielse.

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

HAVNEBYGGERI MED PRIVAT FINANSIERING Det lykkedes at skaffe privat finansiering via Nordea og Danske Bank og i oktober 2017 foretog entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S og VG Entreprenør første spadestik til det 150.000 kvadratmeter store havnebyggeri, som den 4. oktober i år stod færdigt og som kommer til at blive et område til lastning og losning af vindmølledele. - Havnens og Bornholms placering er vendt til en fordel. Ørsted har lige meldt ud at de ikke ser nogen mening i at etablere en kunstig ø i Nordsøen, når Danmark har en energi-ø i form af Bornholm, der ligger lukrativt i forhold til de mange kommende havvindmølleprojekter i farvandet omkring Bornholm og som med supergrid kan forbinde Danmark, Sverige, Polen og Tyskland og dermed transportere CO2-venlig strøm på tværs af landende i østersøregionen. Med regeringens ambitiøse udmelding om 70 % reduktion i CO2 i 2030 – så har vi da momentum, slutter Thomas Bendtsen.

HAR EN PLAN Ni partier i Folketinget har vedtaget at bygge tre vindmølleparker inden 2030. Dermed kommer en masse energi i spil, med den største vindmøllepark på 800 megawatt, som i sig selv er nok til at forsyne 800.000 husstande med strøm. Den skal ligge ud for Vestjyllands kyst. Dertil kommer de to øvrige vindmølleparker, hvis placering hidtil har været uvis.

Rønne Havn her med en stor havneudvidelse, og havnen kommer til at råde over mere end en halv kilometer kajplads med op til 11 meters dybde.

Energiselskabet Ørsted foreslår et lavtvandsområde, Rønne Banke, hvor der kun er 15-20 meter dybt, til at placere vindmølleparken. Det et for længe siden godkendt område til placering af vindmøller. Her kan man opføre en vindmøllepark, som er endnu større end Thor, nemlig på mere end 1000 megawatt, altså en gigawatt. Og her vil man kunne udvide, så anlægget kommer op på 3-5 gigawatt. Og dermed er kapaciteten stor nok til at levere til ca. 5 millioner husstande.

DECEMBER 2019

Da denne kapacitet er noget højere end behovet i regionerne i nabolaget, så vil Ørsted kombinere anlægget med en fabrik der omdanner den grønne strøm til brændstof til eksempelvis skibe, fly og den tunge del af trafikken.

TEKNIK & MILJØ

KLIMA

Klima & Bæredygtighe i alle politiske beslutninge Foto: Middelfart Kommune.

I Middelfart har man taget den grønne profil til sig. Og det i en sådan grad at klima og bæredygtighed indgår i alle sagsfremstillinger

Klimabyen i Middelfart, har vi tidligere skrevet om, er resultatet af en bevidst klimapolitik.

TEKST / THORBJØRN SØRENSEN

Teknik- og miljødirektør

DECEMBER 2019

MARTIN ALBERTSEN

Stabschef MORTEN M. WESTERGAARD

Klimachef

TEKNIK & MILJØ

å et meget veloverstået KTC årsmøde var en session, hvor DK2020 programleder Anna Esbjørn fra den grønne tænketank Concito spurgte plenum, om kommunaltekniske chefer kunne forestille sig, at Klima & Bæredygtighed indgår i alle sagsfremstillinger. De fleste, nemlig 121, svarede ja til spørgsmålet. Der var 31, der svarede ”ved ikke” og der var 17 der svarede nej… I Middelfart gik vi hjem og tog action. Nu er vi i gang! I Middelfart Kommune har vi en klar og entydig politisk prioritering af grøn omstilling, og vores resultatmæssige track-record går helt tilbage til kommunalreformen i 2007 - og så har vi forskningen og befolkningen bag os. Allerede ved kommunalreformen

stod et enigt byråd skulder ved skulder om, at Middelfart Kommune skal have en prioriteret og klar grøn profil. Det er ledelse, der åbner for embedsværkets comfort-zone. Sagsbehandlere får initiativret til at gå fra sagsbehandling til samskabelse. På den baggrund er byrådet herefter blevet introduceret til et hav af grønne projektmuligheder. Byrådet har stort set sagt ja-tak hver gang.

GRØN PROFIL NØDVENDIG Hvorfor lige den grønne profil allerede i 2007? Fordi det var, og er, nødvendigt for menneskehedens overlevelse. Samtidig er der økonomi og tilflytning med i bonus (eller omvendt, vælg selv). I takt med at vi i Middelfart er blevet klogere, forstår mere og mere, har vi udvidet

vores konkrete klimahandlings repertoire. De små skridts metode har ført os langt, sammen. Og vi skal længere i hurtigere tempo. Det er tydeligere end nogensinde, at uden massiv omstilling vil Paris-aftalens målsætning om 1½ grads temperaturstigning ikke kunne overholdes. Kommunerne har et ansvar. Den grønne omstilling kræver selvsagt en tværsektoriel tænkning. Nu skal den viden, vi har akkumuleret, dette mind-set, anvendes i hele organisationen på en pragmatisk måde. Derfor var det et enigt byråd, der med planstrategien besluttede, at klima og bæredygtighed skal indgå i alle relevante sagsfremstillinger, og at Middelfart Kommune skal overgå i historien som en af de mest progressive klimakommuner i Danmark.

EN PROCES Klar klimaledelse skal implementeres. Middelfart Kommune er kendt for, at vi ikke gider så meget snak. Få tingene gjort. Med en klar besked fra byrådet blev den praktiske implementeringsproces besluttet af direktionen. Selvfølgelig var baggrundsanalyserne på plads, eksempelvis havde vi analyseret samtlige politiske beslutninger i en længere periode, i alt 167 beslutninger, og fundet, at 83 tilfælde var det relevant. Selvfølgelig var der overvejelser om ”Bliver sagsbehandlerne sure, hvis de skal forholde sig til noget nyt?”, og dermed om ledelsen skulle introducere konceptet nænsomt. Omvendt er det klart, at kommunalt ansatte har det som resten af befolkningen; Klima giver mening, det er vigtigt. Den grønne tænketank Concito laver gentagne klimabarometer målinger, der understreger det, årets klimavalg understreger det, og der er intet der tyder på, at interessen bliver mindre – heller ikke blandt kommunens ansatte.

DEBAT

ed er INGEN KRITISKE RØSTER Derfor har alle forvaltninger fået klimaoplæg om ”hvordan og hvorfor skal vi gøre dette?”. Man kunne frygte, at personalet ville være imod denne forandring i hverdagen? Men nej. Der er ingen kritiske røster, tværtimod går der en livlig summen om ”Hvordan kommer vi nu rigtigt i gang”, for den store forkromede vejledning eller betænkning findes ikke. I Middelfart Kommune findes derimod selvstændige, modige, kreative og konkrete kollegaer, der er klar til at tage fat. Fordi klima giver mening. Det er klart; At når man går samtidig med, at man hugger sig frem i junglen, så kan der være usikkerhed, eller ligefrem frygt for at fejle. Derfor er der oprettet et grønt ledelsesforum, med repræsentanter fra alle forvaltninger og afdelinger. Her er møder planlagt, hvor status, fremdrift med mere kan diskuteres. Og alle sagsbehandlere har direkte adgang til alle repræsentanterne. Og apropos grøn ledelse; Borgmesteren er formand.

Det hele handler om tydelig ledelse, der giver mening. Tilgangen er pragmatisk, og dermed simpel at kopiere. Kræver det mod? Nej, man skal først blive bange, hvis ingen handler. Er det et tema, der kan samle et byråd? Ja, klima er hverken blåt eller rødt. Faktisk giver det politikerne magten tilbage og mulighed for at forholde sig politisk til alle mulige emner som kort- og lang tilbagebetalingstid, læring og udvikling inden for klima og hvordan man vil prioritere klodens fremtid i hverdagen. Moralen er derfor ”Det eneste forkerte man kan gøre i den grønne omstilling, det er at gøre ingenting”. Kære kollegaer, luk nu politikerne ind i den grønne omstilling vha. sagsfremstillingerne. Den sidste replik til lederne; Klimadagsordnen går stærkt, sørg for at få klima på dit ledelsesmæssige repertoire – og forlæng din udløbsdato og udvid dit C.V.

DECEMBER 2019

Foto: Niels Melander, Colourbox.

TANKER OM TILGANGEN Er der store tanker om Middelfart Kommunes progressive tilgang, succeser, og model. Ja, det er der. Er tankerne skrevet ned i store ringbind? Nej, det er de ikke.

I Middelfart Kommune har vi en klar og entydig politisk prioritering af grøn omstilling. Vores resultatmæssige track-record går helt tilbage til kommunalreformen i 2007 - og så har vi forskningen og befolkningen bag os.

Middelfart Kommune har siden 2007 haft en klimapolitik, og i dag gennemsiver den hele den kommunale organisation.

TEKNIK & MILJØ

KLIMA

DEN GRØNNE BUNDLINJE ER OGSÅ KOMMET TIL HOLBÆK Det har endnu ikke tippet en politisk beslutning i Holbæk Kommune, men indførelsen af et obligatorisk felt i de politiske dagsordenspunkter, hvor der redegøres for miljø- og klimamæssige konsekvenser, har været med til at bringe grøn omstilling ind på lystavlen på tværs af organisationen. TEKST / MARIE JØRGENSEN

Chefkonsulent Holbæk Kommune FOTOS/

DECEMBER 2019

HOLBÆK KOMMUNE

Der er også naturtilbud i Holbæk Kommune, hånd i hånd med vindenergi.

TEKNIK & MILJØ

å initiativ fra udvalgsmedlemmer i Holbæk Kommunes Udvalg for Klima og Miljø, blev det i januar 2019 obligatorisk at skulle forholde sig til de miljø- og klimamæssige konsekvenser af enhver sag, der skal politisk behandles. Som en del af budgetaftalen for 2019, der skulle pege hele kommunen i en grønnere retning, fik kommunalbestyrelsen på denne måde suppleret deres dagsordenspunkter med en grøn bundlinje at vurdere indstillingerne på. John Harpøth, der er kommunens viceborgmester og formand for Udvalget for Klima og Miljø, er stolt over, at et så relativt enkelt greb har kunnet få løftet den grønne dagsorden ind i hele organisationen: - Metoden er en af mange måder, vi kan arbejde på, for at Holbæk Kommune bliver grønnere og mere bæredygtig. Vi har som kommunalbestyrelse forpligtet os på den omstillingsproces, og jeg synes, at vi med det obligatoriske punkt om miljø- og klimamæssige konsekvenser kan se, at der sker flere overvejelser omkring den grønne dagsorden, end der ellers ville. - Men jeg vil samtidig sige, at det dog stadigvæk mest er på det tekniske område, at feltet for alvor kommer til sin ret. Det kan være svært for nogle af de andre fagområder at se, hvordan for

NY VIDEN Holbæk har faktisk et ”frysehus” men det er ikke til at fryse ting i. Det er byens biograf og kulturhus.

Uanset hvor i kommunen, et givet projekt skal gennemføres, så er der sat fokus på klima og miljø i Holbæk Kommune. Her er vi på Holbæk Havn.

Det handler dybest set om, at hvert enkelt område giver deres bedste vurdering af de miljø- og klimamæssige konsekvenser. Der er med andre ord ikke tale om, at vi skal ud i en større VVM-undersøgelse for at kunne udfylde feltet, men en vurdering, der står mål med sagens størrelse - Jens Saabye, leder Vækst & Bæredygtighed, Holbæk Kommune

KRÆVER EN EKSTRA INDSATS Ser man på udregningen af miljøog klimamæssige konsekvenser med administrative briller, er der ingen tvivl om, at det kræver en ekstra indsats for hver sag, der skal indstilles politisk. Særligt i begyndelsen har været lidt besværligt for nogle.

- Det tekniske område har haft lettere ved det, fordi vi i forvejen gør os overvejelser om netop disse faktorer, når vi laver lokalplaner, giver byggetilladelser eller laver naturpleje. At de forskellige fagområder har så forskellige forudsætninger for at beregne miljøog klimamæssige konsekvenser betyder, at administration og po-

DECEMBER 2019

eksempel en beskæftigelsesplan eller klassedeling har en direkte miljø- eller klimamæssig konsekvens. Men det ser jeg på ingen måde som en fiasko. Jeg ser det snarere på den måde, at vi har taget første skridt i en lang proces. Det er version 1.0, og vi skal udbygge beskrivelsen, efterhånden som vi bliver klogere. Hvem ved, måske bliver version 2.0 suppleret med at vi vægter dagsordenspunkterne op imod FN’s verdensmål eller at vi laver et egentligt kulstofregnskab?

TEKNIK & MILJØ

KLIMA

Et miljø fra et gadekær i Holbæk.

DECEMBER 2019

Der er også fokus på at bevare gamle huse i byen.

TEKNIK & MILJØ

litikere skal have afstemt, hvad vi egentlig mener, og hvad omfanget og detaljegraden skal være, og det er en løbende proces, fortæller Jens Saabye, som er leder af sekretariatet på det tekniske område, som i Holbæk Kommunen hedder Vækst og Bæredygtighed. Han fortsætter: - Det handler dybest set om, at hvert enkelt område giver deres bedste vurdering af de miljø- og klimamæssige konsekvenser. Der er med andre ord ikke tale om, at vi skal ud i en større VVM-undersøgelse for at kunne udfylde feltet, men en vurdering, der står

mål med sagens størrelse. Vi har også valgt kun at beskrive noget, hvis konsekvensen er lidt ud over det sædvanlige eller forventelige. Derudover fandt vi også hurtigt ud af, at vi var nødt til at lave en eller anden form for bagatelgrænse, som man kan læne sig op ad. Derfor er der lavet en hurtig ”tjekliste”, som kan bruges på tværs af fagområderne.

FASTHOLDER FOKUS Men Jens Saabye er ikke i tvivl om, at det giver en reel politisk værdi at tage de miljø- og klimamæssige konsekvenser med i betragtning,

når politikerne skal træffe beslutninger. Måske flytter beskrivelsen i sagerne ikke som sådan meget i sig selv, men de er med til at fastholde et kontinuerligt fokus på klima og bæredygtighed. Men selvom der er defineret en bagatelgrænse, kan den være svær at forholde sig til i de fagområder, der ikke har haft tradition for at tænke miljø- og klimakonsekvenser ind i deres dagsordener før. Det har i sidste ende formentlig betydet, at der i nogle tilfælde har været sager, hvor man er gået den sikre vej, og har skrevet, at en sag ikke har miljø- og klimamæssige konsekvenser. Det kunne det tværfaglige netværk af dagsordensansvarlige medarbejdere konkludere, da de evaluerede indførelsen af punktet tidligere på året. Netværket konkluderede også, at skribenterne fra andre områder end det tekniske havde svært ved at skelne mellem, hvad der er klima, og hvad der er miljø, og at det gjorde dem forbeholdne overfor at skrive konsekvenser ind i sagsfremstillingerne. Og det selvom det ved indførelsen blev meldt ud, at medarbejdere fra andre fagområder kunne søge sparring og hjælp hos kollegerne på det tekniske område.

AL BEGYNDELSE ER SVÆR Opsummeret kan man sige, at det er som med al begyndelse. Den er svær. Organisationen skal vænne sig til at vurdere ud fra andre parametre end tidligere, når den skal indstille til politisk niveau. Og hvis forventningen ved indførelsen var, at det ville skabe et synligt skred i de politiske beslutninger, så har den effekt til gode at slå igennem. - Men der er ingen tvivl om, at hele organisationen har fået øjnene op for, at der er en dagsorden, som handler om grøn omstilling, og at vi alle har et ansvar for at vurdere, om det vi laver og sætter i værk, er bæredygtigt. Det gælder uanset om det er politikere, administrationens ledelse eller medarbejdere. Og det i sig selv er en succes, slutter en tilfreds John Harpøth af.

REPORTAGE

SAMARBEJDE MELLEM ODENSE OG KENYA SKABER UDVIKLING Miljømyndighederne i Kenya vil lade sig inspirere og skabe udvikling i et miljøpartnerskabssamarbejde med Odense Kommune og Miljøstyrelsen.

PERNILLE CHRISTENSEN OG MARTIN THOMSEN

Industri og Klima, Odense Kommune FOTOS/ Odense Kommune

MILJØBELASTNINGEN SKAL REDUCERES Det er afgørende for en bæredygtig udvikling af den kenyanske industri, at miljøbelastningen reduceres. For at fremme en sådan udvikling er det vigtigt, at der etableres et mere hensigtsmæssigt og dialogbaseret samarbejde med virksomhederne. Dermed sættes de bedre i stand til at overholde de krav, der er i godkendelser og tilladelser, med et fokus på blandt andet emissioner til luften, støj, spildevand og affald. Og potentielt også med det formål, at virksomhederne selv tager mere ansvar, i første omgang for

Miljømyndighederne i Kenya har også besøgt Danmark og Odense for at se, hvordan samarbejdet mellem myndigheder og virksomheder fungerer.

DECEMBER 2019

TEKST / MARIANNE ØSTERGAARD,

dfordringer med koordinering, vidensdeling og samarbejde samt sparsomme ressourcer er hverdag for de miljømyndigheder, der fører tilsyn med virksomheder i Kenya. Miljøstyrelsen har som en del af det Strategiske Sektor Samarbejde (SSC) med Kenya, bedt Odense Kommunes kontor for Industri og Klima om at medvirke til den del af samarbejdet, som handler om at understøtte de kenyanske miljømyndigheder med at finde nye veje til at løfte den store opgave, de står over for hver dag. Medarbejderne fra Odense Kommune har stået for udvikling og gennemførelsen af et training af trainees-kursus i Kenya for 14 ansatte i de fire miljømyndigheder projektet samarbejder med. SSC Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og den danske ambassade i Kenya og støttes med midler fra Danida.

TEKNIK & MILJØ

MILJØ

Under et af vores besøg hørte vi for eksempel, at en virksomhed af én myndighed fik ordre om at stoppe spildevandsudledningerne til det offentlige spildevandssystem, fordi den ikke overholdt myndighedens krav.

at overholde minimumskravene men derudover også at de frivilligt stræber efter en aktiv miljøforbedring tilsvarende det, vi ser i Danmark.

DECEMBER 2019

SKAL STYRKE SAMARBEJDET Projektet skal styrke samarbejdet mellem miljømyndighederne og virksomheder, men også internt mellem myndighederne, hvor der ofte er behov for mere koordinering og vidensdeling, som kan betyde uhensigtsmæssige indgreb i virksomhedernes drift – nogle gange med forværringer af miljøet til følge. Under et af vores besøg hørte vi for eksempel, at en virksomhed af én myndighed fik ordre om at stoppe spildevandsudledningerne til det offentlige spilde52

TEKNIK & MILJØ

vandssystem, fordi den ikke overholdt myndighedens krav. Det kunne have resulteret i, at udledningen i stedet var sket direkte til recipient. Myndigheden, der havde ansvaret for regulering af direkte udledninger til recipient, og som i givet fald kunne have grebet ind og stoppet udledningen (og dermed reelt virksomhedens drift), blev ikke inddraget i sagen.

DET HANDLER OM TILLID OG DIALOG Der er behov for at skabe tillid mellem myndigheder og virksomheder. En tillid, der lider på grund af de bureaukratiske regler, der ofte øger afstanden mellem virksomheder og sagsbehandlere. Myndighederne har ikke tillid til de data og oplysninger de modtager

REPORTAGE

Der er mange udfordringer i Kenya. En er for eksempel, at nogle virksomheder lever af affaldsplast, og det giver problemer for dem, når man mindsker mængderne.

fra virksomhederne og modsat, så oplever virksomhederne myndigheder, som ikke arbejder sammen og stiller urimelige krav baseret på en ringe forståelse for virksomhedernes situation. Det er en af grundene til at der er stor mistillid mellem parterne. Dialogen mellem myndighederne og industrien er ofte meget

SER DANSKE LØSNINGER Når vores kenyanske kollegaer besøger Danmark og Odense, mener de, måske ikke så overraskende, at vores arbejde fungerer meget gnidningsfrit, og at vi har nogle velfungerende virksomheder. I den forbindelse er det selvfølgelig vigtigt at fortælle, at det ikke er sket over en nat, men at arbejdet har været i gang siden 1970’erne, hvilket de også har forståelse for. De skal være tålmodige og tænke langsigtet, da det er et langt sejt træk. Vores opgave er at uddanne de lokale miljøsagsbehandlere som deltager i kurset, så de efterfølgende kan oplære deres kollegaer. Det handler helt basalt om at se på deres processer og lede efter et fælles mål for, hvad de vil opnå i deres samarbejde med virksomhederne. Interesseorganisationer bliver også inviteret med ind, så de får mulighed for at udtrykke deres ønsker og behov til myndighederne. Det er ofte i mødet mellem parterne, at man for alvor kan se,

De kenyanske myndigheder arbejder blandt andet med at opstille mål for deres arbejde efter dansk forbillede.

hvor skoen trykker. Det er gavnligt, og vi kan se, at dialogen bliver styrket. Under vores besøg i 2018 opdagede vi, at de kenyanske virksomheder for eksempel er udfordret af skulle producere en meget omfattende VVM-redegørelse, og at det er svært for virksomhederne at se, hvordan de skal agere ud fra myndighedernes VVM-tilladelser. Derfor vil vi også arbejde med det skriftlige materiale og måden, det kan målrettes produktionen og virksomhedens behov, så kravene bliver forståelige for dem, og man kan arbejde mod en bæredygtig vækst.

BÆREDYGTIG UDVIKLING Odense Kommunes arbejde med at hjælpe kenyanerne til at understøtte virksomhedernes regelefterlevelse er en del af et større projekt, hvor der arbejdes med byplanlægning, affaldsplanlægning, spildevandsplanlægning og offentlig privat samarbejde. I den forbindelse er Odense Renovation og VandCenter Syd vigtige bidragsydere, ligesom de har bidraget i forbindelse med de kenyanske sagsbehandleres besøg i Danmark. Arbejdet spiller en betydelig rolle i understøttelsen af det faglige miljø. Ligeledes er vores medvirken i projektet med til at gøre vores arbejdsplads interessant og attraktiv. Samlet set kan man sige, at de mange dele af partnerskabsprojektet skal være med til at sikre en bæredygtig udvikling af industrien under hensyntagen til både natur, ressourcer og mennesker. Under vores besøg i Nairobi er vi stødt på eksempler på udfordringer, som de lokale myndigheder står overfor, og som vi ikke er så vant til at opleve i vores myndighedsarbejde i Danmark. For eksempel er sortering af affald en levevej for nogen i Kenya, og hvis virksomhederne bliver bedre til at minimere deres affaldsmængder, så risikerer man, at nogen mister deres levebrød. Derfor skal de lokale myndigheder være opmærksomme på de konsekvenser, som deres arbejde kan have. TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2019

mangelfuld og det sker ofte, at myndighederne ikke udveksler information om de tilladelser, de udsteder eller om de tilsyn de foretager og som ofte omhandler de samme miljøforhold. Der er derfor tale om et stort ressourcespild for alle parter, hvilket selvsagt ikke er ønskeligt, når ressourcerne i forvejen er knappe. I myndighedssamarbejdet mødes kollegaer fra Odense og Kenya på lige fod. Idet vi støtter dem i at tænke på en anden måde – og til grundlæggende at forstå hvad deres kerneopgave er, og hvordan man kan få virksomhederne til selv at tage en større andel af ansvaret for deres miljøpåvirkninger. Vi besøger dem for at få en forståelse for deres systemer og organisation med det formål at bidrage med løsninger og identificere potentialer for udvikling, mens de også besøger Odense for at se, hvordan vi her i Danmark løser miljøopgaverne.

Nyt om navne /

NEKROLOG

NEKROLOG: HANS EJNER KRAG-PETERSEN Tidligere sekretariatschef i KTC, Hans Ejner Krag-Petersen, Silkeborg, er død. Bisættelsen fandt sted d. 21. november 2019 Hans Ejner var sekretariatschef i 13 år i perioden fra 1997 frem til 1. januar 2009. Historien går på, at Hans Ejner stort set overtog hele foreningens arkiv og administrationsgrundlag i en papkasse. Ved hans tiltrædelse forestod dermed en stor opbygning af hele sekretariatet med hensyn til medlemsfortegnelse, daglig drift og hele økonomistyringen. Hans Ejners væsentligste arbejdsredskaber i missionen var C5 og Excel regnearket – og det lykkedes ham at få styr på økonomien og moderniseret sekretariatsbetjeningen. Hans Ejner var en person af stor integritet og viden om den tekniske sektor i Danmark, hvilket var en uvurderlig støtte i forbindelse med omlægningen af KTC ved Strukturreformen. Han kendte medlemmerne og vidste hvilke råd, der skulle gives på de rette tidspunkter. Bestyrelsen og foreningens medlemmer nød i årene godt af Hans Ejners aldrig svigtende hjælpsomhed i store som små sager, og hans gik altid til opgaven med et stort engagement. Hans Ejner søgte altid de bedste løsninger for foreningen, og KTC skylder ham en stor tak for hans flotte indsats gennem de 13 år. Med Hans Ejners omlægning tog foreningen et skridt væk fra at være standsforening til at være den moderne interesseorganisation, som den er i dag. Hans Ejner står højt i vores agtelse. Æret været hans minde.

RINGSTED KOMMUNE

Ny direktør for Teknik og Miljø Ringsted Kommune har pr. 1. oktober ansat Mette Jeppesen som ny Teknik og Miljø direktør. Mette kommer fra en stilling som direktør for Plan og Teknik samt Sundhed og Omsorg i Dragør Kommune og hun glæder sig til arbejdet i Ringsted Kommune. Mette er uddannet cand.scient. soc. og har løbende videreuddannet sig med blandt andet flere lederkurser. Hun har mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden, blandt andet som direktør i Dragør Kommune siden 2015. Vi er glade for at have Mette som medlem i KTC og glæder os til samarbejdet.

DECEMBER 2019

PRÆCISERING: I vor novemberudgave af Teknik & Miljø bragte vi en artikel, skrevet af Helene D. Clausen og Merete Harbo. Artiklen hed ”Der skal være styr på campingpladserne – Kommunerne har tilsynspligten. Den findes på side 42 i udgaven. Vi manglede at fortælle, at artiklen er skrevet med udgangspunkt i firmaet ORBICON. Det skulle have fremgået under forfatternavnet. Det var en beklagelig fejl. Redaktøren 54

TEKNIK & MILJØ

Da KTCs sekretariatschef Hans Ejner Krag-Petersen i 2009 stoppede efter 13 år i foreningen, var de 5 KTC-formænd, som han havde arbejdet for samlet. På billedet ses fra venstre: Henning Christiansen, Hans Ejner Krag-Petersen, Peter Clausen, Mikael Jentsch, Erik Rasmussen og Karsten Thorn.

Karsten Thorn (KTCs formand, 1996-1999) Mikael Jentsch (KTCs formand, 2006-2009) Michael Nørgaard (KTCs redaktør, 2003-2010)

TØNDER KOMMUNE

Ny Teknik og Miljø direktør Tønder kommune har fået en ny direktør på posten for Teknik og Miljø. Ditte Lundgaard Jakobsen er startet pr. 1. august 2019, og er netop blevet medlem af KTC, hvor Ditte ser store muligheder for inspiration og samarbejde. - Jeg er ny direktør i en kommune, hvor en del af naturen er omfattet af vores verdensarv, og hvor byudvikling og vækst i helt særlig grad skal samtænkes i den kontekst. Jeg ser frem til at blive en del af et netværk, hvor jeg håber på masser af inspiration for bæredygtig udvikling og visionære løsninger. Hvor vi kan blive klogere af og med hinanden, siger hun i forbindelse med sin ansættelse. Vi byder hende velkommen, og glæder os til samarbejdet.

FÅ DIT NAVN I TEKNIK & MILJØ Netværk er vigtigt, og i Teknik & Miljø har du som medlem af KTC mulighed for at blive omtalt i forbindelse med ansættelse eller andre vigtige begivenheder. Dette koster ikke noget for medlemmer. Øvrige samt ikke-medlemmer kan kontakte KTC’s annoncebureau Vendemus for yderligere information. kontakt@vendemus.dk

Leverandørregister /

ADVOKATBISTAND

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi. Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com

RÅDGIVNING

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

AFLØBSREGULERING REVISION

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

STRATEGISK BYUDVIKLING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE Sweco A/S Europas største integrerede ingeniør- og arkitektvirksomhed. Kernekompetencerne dækker: Arkitektur, Design, Byggeri, Anlæg samt planlægning af tværfaglige projekter og specialistopgaver. Se mere på www.sweco.dk.

TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

www.mosbaek.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejvedligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2019

BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Vi har spurgt 4.700 borgere i Danmarks ti største byer og tre byklynger om deres holdning til bæredygtighed, og hvad de godt vil have deres kommune til at prioritere.

BORGERNE ØNSKER BÆREDYGTIGE BYER (DET KRÆVER, AT VI TÆNKER LØSNINGERNE SAMMEN) Læs mere på ramboll.dk