Teknik & Miljø - Januar 2019 by Teknik & Miljø - KTC

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 1

JANUAR 2019

ÅRGANG 119

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

VAND & MILJØ

VERDENS STØRSTE VAND-KONFERENCE TIL KØBENHAVN TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2019

Digitalisering vil optimere vandsektorens drift med 10-20 procent

KOMMUNER KAN SPILLE HOVEDROLLE I VANDSEKTORENS KLIMAOMSTILLING

Spildevand er fyldt med ressourcer Fosfor i spildevand kan nemt genvindes med et Struvia™-anlæg, som på Helsingør Renseanlæg. Når forsyninger vælger at genvinde fosfor, bidrager det til at bruge og håndtere naturressourcer bæredygtigt, jf. FN’s bæredyg tighedsmål 12.2.

WATER TECHNOLOGIES

Sammen skaber vi bæredygtige løsninger til vand, klima og energi Krüger leverer og udvikler bæredygtige løsninger, der ... • omdanner spildevand til rent vand, gødning, elektricitet og varme • fjerner medicinrester i hospitalsspildevand • sikrer rent drikkevand og overholder tekniske krav til procesvand • genbruger vand og genvinder råstoffer • bruger mindre energi og beskytter klimaet

www.kruger.dk Tlf: 3969 0222

LEDER

DET GODE MILJØ, VAND OG VILDVEJE Direktør, Fredensborg Kommune Medlem af KTCs bestyrelse

Miljø – bredt defineret - er ved at blive et centralt emne for danskerne. Klima, plastik, ulve, jordforening, støj, vandløb, partikler, radon. Der er nok af udfordringer at forholde sig til, og miljøet fylder godt i mediernes sendeflade; og forleden kunne man i Altinget læse, at miljø og klima har taget et tigerspring til toppen af vælgernes dagsorden. Måske er det næret af den varme sommer, der gav mindelser om sydligere tørkeområder, døde småfisk udsat for iltsvind på grund algeopblomstring? Måske er det støjende byggeri eller fortidens synder i form af nedgravede gifttønder, der vækker bevidstheden om, at vi kun kan eksistere og trives, hvis det omkringliggende miljø er rent, naturen varieret og vi mennesker tager ansvar på os.

LIVETS KILDE Hver eneste dansker bruger, ifølge DANVA, i gennemsnit 104 liter dagligt. Det er vand, jeg her tænker på. Gennemgående godt, rent og velsmagende vand hentet direkte fra undergrundens dyb. Det er et enormt privilegium vi her nyder, når vi vasker, drikker, bader, skyller eller vander. Men der er kommet en slange i Paradis. I de

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

seneste år har der nemlig været talt om fund af nye og uønskede stoffer i vandet: desphenyl-chloridazon, 1,2,4-triazol. Det lyder ubehageligt og utrygt, og der er da også god grund til at være på vagt, når vi konfronteres med stoffer i drikkevandet med betegnelser vi dårligt kan udtale. Vi må naturligvis insistere på at vores grundvand beskyttes, så vi, såvel som generationerne der kommer, kan nyde godt af rent

redskab i grundvandsbeskyttelsen, og tænk, nogle gange tjener de konkrete indsatsplaner endog flere formål, for de kan både sikre grundvandet og samtidig forbedre natur og miljø ved fx boringsnære sprøjteforbud, skovrejsning. Win-win. Den omfattende mediedækning om fund af sprøjtemidler i vandet giver stof til eftertanke, men også grund til at råbe vagt i gevær. Vi skal ikke miste tilliden til det dan-

Vi må naturligvis insistere på at vores grundvand beskyttes, så vi, såvel som generationerne der kommer, kan nyde godt af rent drikkevand hentet direkte op fra grundvandsmagasinerne drikkevand hentet direkte op fra grundvandsmagasinerne. Vand, der efter simple behandlinger, hvor man fjerner svovlbrinte, jern mv. via naturlige processer, strømmer ud af hanerne. Et af de redskaber vi bruger er indsatsplanlægning, som også i årene fremover vil være et centralt

ske drikkevand og følge vanen fra rejserne sydpå, hvor vi gør som de lokale og farer til supermarkedernes hylder, når drikkevandsforsyningerne skal sikres. For hvorfor betale tusindvis af kroner pr. m3 drikkevand på flaske, når man kan nyde det direkte fra hanen for en flad tier.

Tryk PE Offset A/S

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Oplag 2.091

Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Abonnementspris Kr. 885,- + moms om året for 11 numre

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Løssalg Kr. 142,+moms inklusive forsendelse

Ansvarshavende redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@techmedia.dk

Forsidefoto Christian Helledie, Niras

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

JANUAR 2019

TEKST / THOMAS BARFOED

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2019 hér! Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

KLIMATILPASNING

NY TEKNOLOGI KAN LØFTE DIALOG I BORGERINDDRAGELSE

TEMA

Augmented Reality-app kan vise et realistisk billede af et kommende anlæg oven på den kendte virkelighed. Dermed gør teknologien det muligt at nå frem til en konstruktiv dialog hurtigt, med borgere og andre interessenter, om placering og udformning, hvilket ofte er afgørende for at lykkes med anlægsprojekter.

VAND & MILJØ

SIDE 14

KOMMUNER KAN SPILLE HOVEDROLLE I VANDSEKTORENS KLIMAOMSTILLING

VANDSEKTOREN ARBEJDER AMBITIØST MED VERDENSMÅLENE Hos de danske vandselskaber står FNs 17 verdensmål højt på dagsordenen. Mange vandselskaber er i gang med at gøre verdensmålene til en naturlig del af både det daglige arbejde og de mere vidtrækkende strategiske overvejelser og aktiviteter. DANVA har i samarbejde med en række medlemmer udviklet et Inspirationskatalog, som støtter den lokale indsats for verdensmålene.

SIDE 12

DIGITALISERING VIL OPTIMERE VANDSEKTORENS DRIFT MED 10-20 PROCENT Der er store gevinster at hente, ved at udvikle nye digitale løsninger i vandsektoren – både når det gælder håndtering af drikkevand, spildevand og nedbør. Det viser en ny rapport fra CALL Copenhagen, som har undersøgt potentialet i Region Hovedstaden.

Tager kommunerne udfordringen op, kan teknologiproducenter, vandselskaber, kommuner og politikere i fællesskab gøre den danske vandsektor energi- og CO2-neutral – og dermed til et eksempel for resten af verden. Dansk Miljøteknologi opfordrer til en national målsætning.

SIDE 8

SIDE 18

VERDENS STØRSTE VAND-KONFERENCE KOMMER TIL KØBENHAVN JANUAR 2019

Alle der arbejder med forsyning, med drikkevand, håndtering af spildevand, klimatilpasning, skybrudsplaner og i det hele taget vand og miljø i og omkring byer kan glæde sig til interessante og spændende dage, når IWA World Water Congress and Exhibition kommer til København den 18. – 23. oktober 2020. SIDE 16

TEKNIK & MILJØ

ØREMÆRKEDE MIDLER TIL VEJAFVANDING BETALER SIG

I kommunerne er der efterhån-

se af vejbrønde og stikledninger.

”Vi havde en formodning om, at det

den en gryende bevidsthed om,

Sådan lyder meldingen fra Morten

stod galt til, men vi har ikke afsat

at stikledninger fra vejbrønde på

Andersen, markedsansvarlig for

økonomi tidligere til at tage ordent-

offentlige veje er i dårlig stand man- vejafvanding i Aarsleff Rørteknik.

ligt hånd om det. Derfor har vi kun

ge steder. Planlagt og langsigtet

foretaget akut brandslukning uden

vedligeholdelse af vejafvandingssy-

Næstved Kommune er en af de

egentlig at have overblik over de

stemet kræver dog en øremærkning kommuner, som ønsker at være på

konkrete og mere dybdeliggende

af midler og en synliggørelse af pro- forkant med vejafvandingen, der

skader,” siger Morten Toft Hansen,

blemernes omfang. Sker det, er der

ifølge inspektioner har vist sig at

Park- og vejchef i Næstved Kom-

til gengæld mange penge at spare.

være i så dårlig stand, at lednings-

mune, og fortsætter:

nettet flere steder er brudt sammen. For rigtig mange kommer det som

”Med de øremærkede midler kan vi

en overraskelse, at ledningernes

Lokalpolitikerne i kommunen har fra

nu foretage en målrettet og langsig-

tilstand og kvalitet er så dårlig. Det

2019 afsat tre millioner kroner årligt

tet vedligeholdelse af vores brønde

kun ganske få, der arbejder med en

i anlægsbudgettet for at sikre en

og stikledninger.

målrettet indsats for vedligeholdel-

planlagt og effektiv vedligeholdelse.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

L EDER

Det gode miljø, vand og vildveje

Temaindhold

Serverrum sluger energi

TEMA: VAND & MILJØ

Digitalisering kan optimere vandsektorens drift med 10-20 procent

Vandsektoren arbejder ambitiøst med verdensmålene

Ny teknologi kan løfte dialog i borgerinddragelse

Verdens største vand-konference kommer til København

Kommuner kan spille hovedrolle i vandsektorens klimaomstilling

Spildevand rummer stort varme-potentiale

Fremtidens klimaproblemer: Nye øjne på vandet

Klimapark forener behov med ønsker og hensyn

Opblødning af regler for konsekvensområder med luftforurening

JANUAR 2019

TEKNIK & MILJØ

KYSTBESKYTTELSE

Vi skal have en Kyst- og Klimafond

Stormflod rammer langt oftere end officielle statistikker viser

DIGITALISERING

Succes med åbne data kræver tæt dialog

Serverrum sluger energi

BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

Bæredygtigt byggeri kan give driftsmæssige besparelser

JURA

Opblødning af regler for konsekvensområder med luftforurening

NATUR & MILJØ

Kæmpe piskeris mixer forurenet jord rent

Eldrevne renovationsbiler klarer skraldet på Frederiksberg

TRAFIK & VEJE

Peter Lund Madsen om hjernen i trafikken: Vi burde være skrækslagne

Energibesparende veje ruller ind i fremtiden

AFFALD & RESSOURCER

Plast mig her og plast mig der -Regeringen vil med sin nye Plastikhandlingsplan få bedre styr på plast

Eldrevne renovationsbiler klarer skraldet på Frederiksberg

STILRENT DESIGN

VALGFRI GRAFIK OG FARVE

TEMA / VAND & MILJØ

TEKST / MARIANNE BOM OG RIE JERICHOW

journalister www.publicer.dk FOTOS/ BJARKE ØRSTED

Digitalisering kan medvirke til, at vi på trods af klimaforandringer og mere nedbør kan hindre overløb, så vi fortsat kan bade i Københavns Havn. Og med digitalisering kan vi mindske anlægsudgifterne til bassiner i opland eller ved renseanlægget.

DIGITALISERING KAN OPTIMERE VANDSEKTORENS DRIFT MED 10-20 PROCENT

Der er store gevinster at hente ved at udvikle nye digitale løsninger i vandsektoren – både når det gælder håndtering af drikkevand, spildevand og nedbør. Det viser en ny rapport fra CALL Copenhagen, som har undersøgt potentialet i Region Hovedstaden.

JANUAR 2019

ye digitale løsninger kan optimere vandsektorens drift med 10-20 procent. Det konkluderer en ny rapport, ’Smart Water – Digitalisering i Vandsektoren’, der er udarbejdet af CALL Copenhagen. Rapporten er blevet til på baggrund af 25 interviews med interessenter i vandsektoren i Region Hovedstaden. Den udpeger syv udfordringer, hvor digitale løsninger kan give forbedret drift og i nogle tilfælde betyde besparelser på

TEKNIK & MILJØ

anlæg af fx klimatilpasningsløsninger (se boks). Samtidig gavner smarte løsninger, som digital dataindsamling og digital styring borgerne direkte, fordi digitaliseringen eksempelvis kan sikre bedre beskyttelse mod oversvømmelse ved skybrud, billigere vedligehold og renere miljø. Det mener Ole Larsen, der er direktør i CALL Copenhagen. - Der er i Danmark et politisk krav om, at hele vandsektoren skal drives billigere.

Digitalisering kan bidrage til, at driften bliver både billigere og bedre. Danmark er allerede på forkant globalt set på dette felt, men alle de digitale løsninger findes endnu ikke på markedet. Dem skal vi udvikle i innovative samarbejder mellem

De alvorlige stormfloder bliver hyppigere, men de behøver ikke være ødelæggende. Rambøll hjælper kystnære kommuner landet over med at forvalte kystbeskyttelsesloven og designe robuste løsninger, der beskytter os mod vandmasserne langt ind i fremtiden.

UØNSKET VAND GIVER SKADER (VI FOREBYGGER DEM) Se hvordan: www.ramboll.dk/vand

VI ER 14.000 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE, DER SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER INDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI OG MANAGEMENT CONSULTING.

DE SYV UDFORDRINGER

TEMA / VAND & MILJØ

den offentlige vandsektor og private firmaer, siger Ole Larsen. CALL Copenhagen er et strategisk samarbejde mellem Region Hovedstaden, HOFOR, Københavns Kommune og BIOFOS med det formål at fremme en klimaberedt region og understøtte udvikling salg og eksport af dansk know-how og teknologi inden for klimatilpasning.

NØGLEPERSONER TIL KONFERENCE Alene i Region Hovedstaden er der planer om at investere 30 milliarder kr. i klimatilpasningsløsninger, der skal afbøde effekterne af øgede mængder nedbør og havstigninger. - Hvis vi sammen kunne udvikle nogle smartere løsninger for hele det system, der håndterer vand i hovedstaden, kunne vi måske nøjes med en investering på 25 milliarder kr., siger Ole Larsen. Rapporten blev præsenteret torsdag den 6. december på konferencen ’Smart Water – Digitalisering i Vandsektoren’, der var arrangeret af CALL Copenhagen. Flere end 100 nøglepersoner fra kommuner, forsyninger, virksomheder, myndigheder og vidensinstitutioner diskuterede på konferencen, hvilke udfordringer, potentialer og innovative samarbejdsmuligheder de kunne få øje på i forbindelse med digitalisering i vandsektoren. En af oplægsholderne var procesingeniør Carsten Thirsing fra BIOFOS, der redegjorde for behovet for at samstyre afløbssystemer og renseanlæg ved hjælp af sensorer, varslingssystemer, hydrauliske modeller og digital styring. - Vi kan naturligvis bygge mere bassinvolumen i oplandet eller i renseanlægget for at imødegå øget nedbør, men det er frygteligt dyrt. Med digitalisering og samstyring mellem renseanlæg og afløbssystemer kan vi nøjes med at bygge

JANUAR 2019

I dag overvåges driften på BIOFOS’ tre renseanlæg via en række skærme. I en fremtidig digital samstyring mellem afløbssystemer og alle tre renseanlæg vil det være muligt at indarbejde data fra blandt andet vejrradarer og flowmålere. Dermed kan man styre spjæld og ventiler i afløbssystemet og holde kloakvand tilbage på de rigtige steder og tidspunkter.

TEKNIK & MILJØ

mindre bassiner, samtidigt med at man udnytter afløbssystemets og renseanlæggets kapacitet optimalt, man renser vandet bedre og sparer borgerne for en masse penge, sagde Carsten Thirsing.

EKSEMPLER PÅ DIGITALISERING Direktør Peter Rasch fra virksomheden InforMetics videregav erfaringer fra VeVA-samarbejdet mellem forsyningsselskaber, vidensinstitutioner og private firmaer om brug af vejrradardata til hydrologiske og hydrauliske formål. Om de foreløbige konklusioner sagde han: - Allerede i dag er der masser af data tilgængelig om den regn, der falder. Men der er behov for mere detaljerede informationer fra vejrradarer i byer og for at validere, forædle og samkøre data, så vandselskaberne kan basere deres drift på en hydraulisk tilpasset og distribueret nedbør. Han konkluderede, at gennemsigtige data kan føre til bedre udnyttelse af eksisterende kloaknet og dermed mindre investeringer i klimatilpasningsløsninger. Planchef Henrik Bay fra Frederiksberg Forsyning satte mulighederne for digitalisering af skybrudssystemerne på dagsordenen: - I vores kommune kommer vi til at have 300 anlæg, der skal spille sammen ved et skybrud. Vedligeholdelse af disse anlæg kunne blive en stor omkostning, men med digitale løsninger kan vi begrænse antallet af gange, vi skal tjekke op på de mange skybrudsanlæg og derved minimere omkostningerne. Det handler for eksempel om, hvornår vi skal feje permeabel asfalt eller tømme sandfangsbrønde, sagde han. På Frederiksberg er man allerede klar til at udføre digitale løsninger via et nyt Smart City-netværk, der kan opsamle digitale data. Præsentationer fra ’Smart Water – Digitalisering i Vandsektoren’-konferencen og rapporten ’Smart Water – Digitalisering i Vandsektoren’ findes på CALL Copenhagens hjemmeside: www.callcopenhagen.dk.

Rapporten ’Smart Water – Digitalisering i Vandsektoren’ er udarbejdet i et samarbejde mellem CALL Copenhagen, HOFOR, CLEAN, Københavns Kommune og Frederiksberg Forsyning. Rapporten udpeger syv områder med potentiale for forbedring med digitale løsninger: • Planlægning og styring af vedligehold af ledningsnet • Klimatilpasning: Styring af vandets vej gennem oplandet, prioritering på tværs af opland/løsningstyper, styring af vedligehold af LAR-løsninger, mangelfuldt datagrundlag, oplandsmodeller til planlægning af styring og styringsteknologi • Varsling af skybrud • Vandkvalitet: Miljøfremmede stoffer i vejvand, sikkerhed i forbindelse med afstrømning på overfladen og realtidsmålinger af overløb • Registrering af borgerhenvendelser om vandrelaterede problemer • Nyttiggørelse af eksisterende måledata • Data til optimal styring af drift af vejbrønde

HØJVANDSSIKRING

I Lemvig står den 400 m lange højvandsikring Le Mur - udviklet og tegnet af tegnestuen Hasløv & Kjærsgaard. Højvandssikringen er et ’samlesæt’, der kan implementeres ved danske kystbyer efter behov.

Er I klar... til vandet stiger ? Vi oplever flere voldsomme storme i Danmark - og det betyder, at vandet stiger og skaber oversvømmelser i byerne. Oranje Højvandssikring giver tryghed og sikrer byens gader og huse mod oversvømmelser. Standardelementerne er nemme at opsætte - og kan samtidig anvendes som møbler, der pryder byen. En enkel og økonomisk holdbar løsning. Lad os hjælpe med at sikre din by allerbedst. Kontakt Jørgen Dau på telefon: 23 99 94 08. Du kan også se mere om Højvandssikring på oranje.dk

TEMA / VAND & MILJØ

TEKST / MIRIAM FEILBERG

Seniorkonsulent DANVA

Vandsektoren arbejder ambitiøst med verdensmålene Hos de danske vandselskaber står FNs 17 verdensmål højt på dagsordenen. Mange vandselskaber er i gang med at gøre verdensmålene til en naturlig del af både det daglige arbejde og de mere vidtrækkende strategiske overvejelser og aktiviteter. DANVA har i samarbejde med en række medlemmer udviklet et Inspirationskatalog, som støtter den lokale indsats for verdensmålene.

JANUAR 2019

Ser vi på vandselskabernes arbejde med verdensmålene, tegner der sig et billede af samarbejde, store ambitioner, en stærk vilje og gode idéer. Dette arbejde kan bidrage til at sætte en ambitiøs, lokal dagsorden og fremme lokal udvikling, hvis der er skarp fokus på, hvordan samarbejdet om verdensmålene kan bidrage til forsyningernes bundlinje. Det handler selvfølgelig om økonomi, men også andre parametre som effektiv service og drift står centralt. Vandselskaberne griber arbejdet an på vidt forskellige måder og i forskellige hastigheder. Netop disse forskelligheder betyder, at vandselskaberne samlet set har gjort sig endog rigtig mange erfaringer i forhold til at arbejde med verdensmålene. Det er vigtigt, at disse erfaringer deles mellem forsyninger og med samarbejdspartnere. Det var udgangspunktet for inspirationskataloget, at det kan være grundlag for en diskussion med bestyrelsen og ansatte i kommunerne om strategi og aktiviteter.

TEKNIK & MILJØ

- Vidensdeling er en hjørnesten i vores arbejde med verdensmålene, og derfor er det meget positivt, at så mange af vores medlemmer har ønsket at bidrage til inspirationskataloget, siger Carl-Emil Larsen, direktør, DANVA. Inspirationskataloget indeholder cases, redskaber og faktuelle oplysninger om verdensmålene baseret på erfaringer fra Aarhus Vand, Trefor Vand, Vandcenter Syd, Aalborg Forsyning, Kalundborg Forsyning, Fredericia Spildevand og Energi, Herning Vand, Skanderborg Forsyning, Aqua Djurs, Lemvig Vand og Spildevand, HOFOR, NOVAFOS og FORS.

VERDENSMÅLENE INSPIRERER For mange vandselskaber er alene det at indlede arbejdet med verdensmålene meget inspirerende. Der dukker hurtigt store og små spørgsmål op som for eksempel: • Hvordan fortæller vi vores interessenter om vores arbejde? • Skal vi fokusere på områder, vi arbejder med i forvejen, eller skal vi til at finde helt nye områder at arbejde med? • Hvordan kan verdensmålene bidrage til at forbedre vores bundlinje? • Skal vi have nye partnerskaber?

DEBAT

• Verdensmål 6 – Rent vand og sanitet: Rent drikkevand: Overskridelser af grænseværdier, der medfører kogeanbefaling - Mål 2018: 0 • Verdensmål 13 – Klimaindsats: Det samlede energiforbrug på Aarhus Vands renseanlæg - Mål 2018: 23 GWh • Verdensmål 14 – Livet i havet: Vandmiljø: Overskridelser af de udledningskrav for renseanlæg, der har betydning for vandmiljøet. Mål 2018: 0 Der er ikke tvivl om, at mange vandselskaber lige som andre virksomheder og organisationer i den kommende tid skruer op for ar-

VerDensmålene er Vore mål

Vi arbejder med: Viden og virkelighed

bejdet med verdensmålene. Der er heller ingen tvivl om, at de vil gøre det på rigtig mange forskellige måder – bl.a. baseret på, hvordan de prioriterer og vælger de verdensmål, som de vil arbejde med. I den forbindelse er det interessant, at ingen af de vandselskaber, der har bidraget til inspirationskataloget, udelukkende arbejder med vandmålet – mål 6. De ser større perspektiver i verdensmålene.

KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE Vandselskabernes indsats har stor betydning for at nå mere end blot vandmålet. Et eksempel er klimatilpasning i byerne, hvor projekterne typisk udvikles og finansieres i et samarbejde mellem kommuner og forsyninger. Mål 11.5 handler om at reducere skader efter naturkatastrofer som fx oversvømmelser i byer, og mål 11.7 handler om at skabe grønne offentlige rum. Hvis man ser de to samlet, handler det om klimatilpasning med merværdi og om at fremme samarbejde mellem kommune og forsyning for at gøre byer lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. Her ser vi tydeligt, at arbejdet med verdensmålene kræver stærke kommunikations- og samarbejdsevner, både mellem ejerkommune og vandselskab, men også med andre lokale partnere. Og det er vigtigt at dele både positive og negative erfaringer fra arbejdet. Både kommuner og vandselskaber vil i fremtiden møde helt nye typer af interessenter, som de skal samarbejde og kommunikere med på helt nye måde og om helt nye emner. Det giver naturligvis også nye udfordringer til medarbejderne, og derfor handler en del af casene i inspirationskataloget om, hvordan medarbejderne involveres i arbejdet med verdensmålene.

Men for at se positivt på det, så giver verdensmålene også nye muligheder. De sætter fokus på samarbejde på tværs af siloer og på partnerskaber, og de giver et fælles sprog til at kommunikere om vores fælles udfordringer på tværs af brancher. Arbejdet med verdensmålene vil skabe store positive forandringer på tværs af de danske vandselskaber og dermed for den samlede vandsektor. Disse forandringer er allerede på vej. Blandt andet fordi både medarbejdere, ejere, ledelser og samarbejdspartnere er både nysgerrige og idérige i forhold til, hvordan vandselskaberne kan bidrage endnu mere, end de allerede gør i dag til at opfylde verdensmålene.

www.danva.dk/ publikationer/ vandsektoren-ogverdensmaalene/

Nyt vandpolitisk netværk – forår 2019 DANVA og Dansk Miljøteknologi gentager succesen fra 2017 og afholder i foråret 2019 et nyt vandpolitisk netværk - denne gang i København. Møderækken skal skabe diskussion på tværs af vandsektoren om emner, som er relevante for både forsyninger, kommuner, virksomheder, forskere og andre i branchen. Vi starter den 13. marts hos Frederiksberg Forsyning med en diskussion med folketingspolitikere om rammerne for vandsektoren. Derudover bliver emnerne klima, teknologiske løsninger og fremme af partnerskaber. Vi ser frem til et spændende forår med diskussioner, oplæg fra repræsentanter fra forsyningerne, forskningsmiljøet samt nogle af de mest innovative teknologileverandører. Se program og tilmeld dig her: www.danskmiljøteknologi.dk Der er et begrænset antal pladser.

Den nationale konference på natur- og miljøområdet: Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udvikling

Bæredygtighed

bæreDygtigheD

Samarbejde Natur, miljø og planlægning

Se Inspirationskataloget her:

JANUAR 2019

Det er blot nogle af de mange spørgsmål, som vi belyser i inspirationskataloget, men uden at finde endegyldige svar. Det er op til det enkelte vandselskab at skræddersy sin helt egen forståelse af og proces og tidsplan for arbejdet med verdensmålene. Et eksempel er Lemvig Vand og Spildevand, som med udgangspunkt i inspirationskataloget og et ønske fra bestyrelsen og fra Lemvig Kommune har udarbejdet en vision for sit arbejde med verdensmålene, hvor man ønsker at arbejde med alle målene, og at alle medarbejdere skal kunne se, hvilke mål de bidrager til. - Vi startede med at udvikle en vision på en workshop, og nu arbejder vi med at lave mål for vores aktiviteter. Fx har vi sat tal for anvendelse af slam til biogasproduktion for at bidrage til vedvarende energi. Vi har også en målsætning for energieffektivitet, som bidrager til, at vi når mål 7.3 om fordobling af global energieffektivitet, fortæller produktionschef Flemming Andersen Et andet eksempel er Aarhus Vand, som indledte arbejdet med verdensmålene i 2017 med specifikke mål for mål 6, 13 og 14.

natur

hotel nyborg strand den 27. og 28. maj 2019

ViDen

TEKNIK & MILJØ

TEMA / VAND & MILJØ

Ny teknologi kan løfte dialog i borgerinddragelse Augmented Reality-app kan vise et realistisk billede af et kommende anlæg oven på den kendte virkelighed. Dermed gør teknologien det muligt at nå frem til en konstruktiv dialog hurtigt med borgere og andre interessenter om placering og udformning, hvilket ofte er afgørende for at lykkes med anlægsprojekter.

Appen kan bruges ’live’ ved at placere elementer fra et katalog ude i det miljø, de skal anlægges i. Foto: Den regionale Task Force for klimatilpasning.

TEKST / JENS STÆRDAHL

Proceskonsulent i den Regionale Task Force for klimatilpasning KRISTOFFER ULBAK

JANUAR 2019

Sektionsleder, Teknologisk Institut BO BRØNDUM

Seniorprojektleder, COWI TAJA BRENNECHE

Kommunikationsmedarbejder KLIKOVAND

TEKNIK & MILJØ

nddragelse af borgere og interessenter bliver et stadig vigtigere element i anlægsprojekter, især hvis projektet medfører ændringer i det offentlige rum. Klimatilpasning er en af de store anlægsopgaver i de kommende år, som medfører ændringer i det offentlige rum. For eksempel indeholder Københavns Kommunes klimatilpasningsplan ca. 180 km grønne veje, heraf omkring 90 km på private fællesveje med en anslået anlægssum på ca. 1 mia. kr. Når kommunen sammen med grundejerforeninger og naboer

planlægger, hvor vejbede placeres bedst, er det under hensyn til både parkering, fremkommelighed, funktion som trafikchikane, vejens æstetiske udtryk foruden funktion som regnvandsopsamling. Derfor er dialog og samskabelse særligt afgørende for en positiv og effektiv proces.

KLIKOVAND KICKSTARTEDE UDVIKLING AF DIALOGVÆRKTØJ Den regionale Task Force for klimatilpasning er initieret og støttet af KLIKOVAND, Greater

Copenhagen og Region Hovedstaden. Task Forcen har i løbet af de sidste to år understøttet realisering af klimatilpasningsprojekter i Region Hovedstaden. Vores erfaring er, at borgerne ofte har vanskeligt ved at forestille sig, hvordan anlæggene vil se ud i deres nærmiljø. Tegninger og referencefotos er ofte det bedste, vi har. Task Forcen har nu fået udviklet en app, der ved hjælp af teknologien Augmented Reality bringer os tættere på en mere virkelighedsnær visualisering af klimatilpasningsløsninger. En bedre visualisering giver også bedre forståelse og dermed bedre grundlag for dialog med borgere.

KLIKOVAND-APPEN ER EN DEMO MED POTENTIALE Augmented Reality betyder at udvide eller forbedre (to augment) den virkelige verden med et virtuelt lag. Mange kender teknologien fra spillet Pokemon Go. Firmaet Intertisement står bag KLIKOVAND-appen, der gør det muligt for borgere på telefoner eller tablets at se de planlagte ændringer i deres lokalmiljø. BRUG APPEN LIVE PÅ LOKATIONEN Ved brug af appen indsætter man livagtige 3D-modeller af planlagte anlæg med stor nøjagtighed og i korrekt størrelsesforhold på deres planlagte placering. Borgerne kan se det ’live’, når de er ude på vejen. Appen viser et ’live-feed’ fra enhedens kamera, som borgerne kan indsætte for eksempel et vejbed i. Appen husker vejbedets placering og størrelse, så borgerne kan gå rundt om det virtuelle vejbed, gå tæt på, eller se det nye anlæg på afstand. Borgerne kan også se på billeder af deres vej og indsætte elementer såsom vejbede, træer

NY VIDEN

HUSK OGSÅ! klimakonferencen d. 2/5-2019

FAKTA: Kontakt Kristoffer Ulbak, sektionsleder på Teknologisk Institut, hvis du har spørgsmål eller hvis du er interesseret i at teste eller bidrage. Mail kru@teknologisk.dk, tlf. 72 20 15 19.

BOOK NU!

vej-eu.dk/klima2019

FÅ STYR PÅ VANDET! Stor efterspørgsel på ny klimauddannelse

Bliv uddannet til at arbejde som projektleder med klimatilpasning på vej og i byrum. Erfaringer viser, at alt for mange klimatilpasningsprojekter ender med at være langt fra det planlagte. Uddannelsen sikrer, at erfaringer fra projekter rundt om i Danmark hurtigere indarbejdes i planlægningen og projekteringen af tilsvarende løsninger andre steder, så fejl og spild af ressourcer minimeres.

Find ud af om den nye projektlederuddannelse Vej- og klimakoordinator er relevant for dig eller dine medarbejdere.

DEMOEN ER TÆT PÅ KØREKLAR APP Appen er nu udviklet i en demonstrationsmodel, som har vist, at teknologien er moden. Test blandt borgere og projektets følgegruppe viser samtidig, at efterspørgslen for et værktøj som dette, der fremmer samskabelse og dialog med borgere, er stor. For at give appen vinger, skal brugergrænsefladen gennemarbejdes, og der skal lægges flere 3D-modeller ind i den. Appen fungerer på nyere Apple-produkter, så det er målet i første omgang at gøre den tilgængelig i AppStore. KLIKOVAND, Teknologisk Institut og Intertisment arbejder på at finde de få hundrede tusinde kroner, som skal til, for at komme helt i mål.

Læs mere på vej-eu.dk/projekt

JANUAR 2019

eller biler og flytte på dem. For at kunne det, skal der på forhånd være taget billeder af vejen med appen. Det kan projektlederen for eksempel gøre som forarbejde til et borgermøde. Derefter kan borgerne indsætte og flytte vejbede på billederne på rådhuset eller hjemme i stuen. Vi har testet, om appen virker som dialogværktø, i to situationer. Dels ved et åbent hus-arrangement på en vej, hvor borgerne skulle informeres om anlæg af vejbede. Og dels ved et møde med en grundejerforening, hvor der skulle findes forslag til placering af vejbede i kvarteret. Den altovervejende konklusion på testene var, at visualiseringerne er velfungerende, at appen er sjov at bruge, og at den fungerer godt som dialogværktøj. Den teknologiske udvikling har banet vejen for, at man som borger, uden særlige forkundskaber og uden andet udstyr end sin smartphone, kan lege sig frem til visualisering af klimatilpasningsløsninger på veje.

VEJ-EU er en selvstændig forening dannet med det primære formål at uddanne og facilitere videndeling inden for vejsektoren for derigennem at sikre det højest mulige kompetenceniveau. Læs mere på www.vej-eu.dk.

TEKNIK & MILJØ

TEMA / VAND & MILJØ

VERDENS STØRSTE VAND-KONFERENCE KOMMER TIL KØBENHAVN TEKST / MIRIAM FEILBERG Seniorkonsulent, DANVA HELLE KATRINE ANDERSEN Afdelingschef, DANVA

ongressen forventes at tiltrække over 10.000 deltagere fra universiteter, forsyninger, virksomheder, kommuner og andre offentlige myndigheder, og der er stort fokus fra både de danske og de internationale arrangører på at være et mødested for alle, der arbejder med vand i og omkring byerne.

For mere information:

WATER FOR SMART LIVEABLE CITIES Det overordnede tema for kongressen bliver Water for smart liveable cities. Temaet er udtryk for et ønske om at bygge bro mellem de nye digitale løsninger og løsninger, som skaber blå og grønne byer, hvor vand inddrages som en ressource i byplanlægningen. Med udgangspunkt i kongressens tema vil der blive arrangeret workshops og sessioner, hvor vi fra dansk side kan fremlægge de bedste danske løsninger og videregive vores erfaringer om både tekniske løsninger, organisering og forvaltning i vandsektoren. Her vil det være helt oplagt at kommuner og forsyninger sammen fremlægger flotte eksempler på klimatilpasningsprojekter, som har fremmet livskvaliteten i de danske byer. Sammen med kongressen arrangeres også en stor udstilling, hvor der også vil være rig mulighed for at fremvise danske løsninger til de globale vandproblemer.

JANUAR 2019

HÅNDTERING AF SPILDEVAND SAMT VERDENSMÅL Andre relevante temaer for ansatte i kommuner og forsyninger kan være grundvand, hvor vi fra dansk side - set internationalt - har helt unikke kompetencer. Sikker vandforsyning uden spild som følge af lækager og effektiv håndtering af spildevand er vigtige temaer fx i forhold til energieffektive løsninger, der nedsætter klimapåvirkningen. Vandsektorens bidrag til FN’s Verdensmål vil være et omdrejningspunkt for hele kongressen som tema i sig selv og som element i de fleste øvrige sessioner og aktiviteter. Vi planlægger allerede nu en aktivitet med fokus på, hvordan byer og forsyninger sammen implementerer verdensmålene, herunder sikrer finansiering til det. IWA, International Water Association, er den internationale organisation, som står for kongressen. Den 16

TEKNIK & MILJØ

www.iwa2020copenhagen.dk Kontakt Helle Katrine Andersen, Afdelingschef, DANVA og formand for den danske IWA Nationalkomité (hka@danva.dk) og Anders Bækgaard, IWA Congress President 2020 (ab@danva.dk)

REPORTAGE

Situationsbilleder fra den senset IWA World Waterkongres i Tokyo, 2018.

har medlemmer fra hele verden, og på den seneste kongres i Tokyo den 13. – 18. september 2018 var der deltagere med fra 98 lande.

DANSK STYREGRUPPE IWAs danske afdeling, IWA Danmark, er sammen med DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, medværter for kongressen og varetager det danske sekretariat. Der er nedsat en dansk styregruppe med repræsentanter for hele branchen. Styregruppen koordinerer de danske aktiviteter omkring kongressen. Den næste milepæl i planlægningen af kongressen er april 2019, hvor der kommer et Call for Content med forventet deadline i september 2019. Her kan du melde ind, hvis du vil arrangere workshop eller deltage med en præsentation. De danske arrangører udsender et nyhedsbrev, hvor du kan få yderligere information om tidsfrister og deltagelse.

Vi arbejder med: Viden og virkelighed

Ses vi på Danmarks vigtigste fagkonference for natur og miljø? Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udvikling

Bæredygtighed

bæreDygtigheD

Samarbejde Natur, miljø og planlægning

JANUAR 2019

VerDenSmålene er Vore mål

natur

hotel nyborg Strand den 27. og 28. maj 2019

ViDen

TEKNIK & MILJØ

TEMA / VAND & MILJØ

Kommuner kan spille hovedrolle i vandsektorens klimaomstilling Tager kommunerne udfordringen op, kan teknologi producenter, vandselskaber, kommuner og politikere i fællesskab gøre den danske vandsektor energi- og CO2-neutral – og dermed til et eksempel for resten af verden. Dansk Miljøteknologi opfordrer til en national målsætning.

TEKST / JONAS FREDSTED VILLADSEN

Vicedirektør Dansk Miljøteknologi

ogle danske kommuner har en stærk tradition for at gå forrest, når det handler om at løfte den grønne dagsorden i Danmark. Hvem havde fx troet, at borgerne ville kunne bade i Københavns Havn, hvis man havde spurgt dem for 20 år siden? Mange års renseindsats og en ambitiøs, lokal miljøpolitik m.m. har nu ført til, at snart sagt alle kystbyer med respekt for sig selv har en havn, man kan bade i. Når kommunerne fx via deres forsyningsselskaber investerer i nye vandteknologiske løsninger, så er det først og fremmest godt for borgernes velfærd. Det gælder, når man renser vandet for kalk og laver bedre målinger for bakterier. Men sådanne investeringer bidrager i lige så høj grad til at skabe de nødvendige test- og demonstrationsfaciliteter, som er helt afgørende for, at danske virksomheder i samarbejde med vandselskaber kan blive ved med at være dem, der udvikler de bedste løsninger. Løsninger som senere hen kan vises frem i Danmark og eksporteres til det globale marked. De kommunalt ejede vandselskaber har på den måde en stor aktie i, at den danske vandsektor ligger med fremme internationalt, når det handler om innovation og eksport af vandteknologi. Det understøtter også branchens vandvision fra 2015, som har et mål om at fordoble eksporten af vandteknologi fra 15 mia. kr. til 30 mia. kr. inden 2025. Lykkes det, skabes der ca. 4.000 nye, gode, inspirerende, eksportorienterede arbejdspladser i den private sektor og skatteydere i de danske kommuner.

JANUAR 2019

DANMARK ER I FØRERTRØJEN Vandbranchen peger selv på, at danske løsninger til energiproducerende og CO2-neutrale vand- og spildevandsforsyninger har potentialet til at blive det næste store eksporteventyr. Når vi kigger vi ud i verden, så trækker vandsektoren 4 pct. af det globale elforbrug og op til halvdelen 18

TEKNIK & MILJØ

af det kommunale elforbrug. Vandsektoren er altså en enorm energisluger. Når vandet skal pumpes op og rundt, og spildevandet skal renses, koster det rigtig meget energi, som ender på den kommunale elregning. Og når mange lande tilmed har et vandspild på mere end 50 pct. fra ledningsnettet, gør det kun energiforbruget så meget desto større. Samtidigt siger FN’s verdensmål, at alle mennesker på kloden skal have adgang til rent vand i 2030, og andelen af spildevand, som ikke renses, skal halveres. Det vil yderligere mangedoble energiforbruget og dermed CO2-udslippet fra vandsektoren globalt, hvis man forsat anvender traditionelle metoder. Der er altså et stort potentiale i løsninger, der kan nedbringe energiforbruget og CO2-udslippet fra vandsektoren. I Danmark er flere vandselskaber begyndt at producere energi ud fra det organiske materiale i spildevandet samtidigt med, at de ved hjælp af smarte, teknologiske løsninger har nedbragt deres energiforbrug, så de samlet set producerer mere energi, end de forbruger. De bedste og mest innovative vandselskaber er godt på vej til at blive klimaneutrale, nettoleverandører af lagringsegnet energi i hele vandkredsløbet (drikkevand og spildevand). Af den seneste performance benchmarking, der bl.a. kigger på den samlede danske vandsektors energifor-

DEBAT

ler ud af deres gode erfaringer, så best-practice kan blive standarden i den danske vandsektor.

DANMARK SKAL VÆRE FØRST MED NATIONAL MÅLSÆTNING I Dansk Miljøteknologi har vi for kort tid siden opfordret regeringen til at tage initiativ til at lave et nyt partnerskab med branchen, hvor man i fællesskab vedtager en national målsætning for, hvornår hele Danmarks vandsektor skal være energineutral - og på lidt længere sigt CO2-neutral. Vi opfordrede også til, at vi drøfter, hvilke initiativer der yderligere er brug for. Vi har spillet ud med, at vi bør opnå energineutralitet i 2025 og endemålet - den CO2 neutrale vandsektor - bør være opnået i 2030. Det er ambitiøst, men også inden for rækkevidde. I Dansk Miljøteknologi håber vi, at kommunerne vil tage udfordringen op, så vi i fællesskab - teknologiproducenter, vandselskaber, kommuner og politikere – kan gøre den danske vandsektor energi- og CO2-neutral. Lad os sammen gøre fremtidens klimaneutrale vandsektor til et lige så stærkt dansk varemærke som vores flotte havnebade.

Vandbranchen peger selv på, at danske løsninger til energiproducerende og CO2-neutrale vand- og spildevandsforsyninger har potentialet til at blive det næste store eksporteventyr.

JANUAR 2019

brug, fremgår det, at spildvandsektoren selv producerer 67 pct. af den energi, de bruger. Det er rigtigt flot, når man tænker på, hvor man var for få år siden. Det er i høj grad i samarbejdet mellem de innovative danske vandselskaber og de danske teknologivirksomheder, at disse nye løsninger skabes. Og derfor har danske virksomheder i dag løsningerne til at nedbringe den globale vandsektors energi- og CO2-aftryk. Nu skal vi vise, at det kan lade sig gøre i hele landet. Kan vi gøre det energi- og klimaneutrale vandselskab til normen i Danmark, så har vi for alvor en slagkraftig fortælling, der kan rykke på eksportmarkederne. I den fortælling spiller kommunerne en vigtig rolle. Vi opfordrer derfor til, at alle kommunalbestyrelser lægger en strategi for, hvordan man som ejere kan give vandselskaberne de bedste betingelser for at producere energi og implementere energieffektive løsninger. Det kunne for eksempel handle om at lave kommunale målsætninger og skrive klimaneutralitet ind de kommunale ejerstrategier. Erfaringerne fra bl.a. Aarhus Vand viser, at investeringerne i de nødvendige teknologier tjener sig hjem på tre-fem år. Det er altså ikke kun godt for klimaet og eksporten. Det er også godt kommunalt købmandskab. Der er selvfølgelig vidt forskellige forudsætninger i de danske kommuner. Det vil være naturligt, at kommuner med de største vandselskaber går forrest og de-

TEKNIK & MILJØ

TEMA / VAND & MILJØ

Spildevand rummer stort varme-potentiale Ny undersøgelse viser, at der er bedre miljø og penge at hente i varmen fra spildevand, når energien bliver genbrugt. Undersøgelsens værktøjer gør det enklere af afdække potentialet.

TEKST / LINE UNOLD

Redaktør

e fleste rensningsanlæg udnytter ikke varmeenergien i det spildevand, som anlægget modtager fra industrien, selvom der er et stort potentiale. Nu har et nyt forskningsprojekt dokumenteret, at varmeenergien fra spildevandet med fordel kan genbruges og dermed spare forbrugere penge, energi og tilmed forbedre både renseprocessen og vandmiljøet. I et samarbejde mellem VIA University College i Horsens, Aqua Service og Verdo er spildevandsprocesserne i tre fødevarevirksomheder samt de kommunale rensningsanlægs kapacitet blevet kortlagt for at undersøge, om der er energi at hente i spildevand. Resultaterne er positive. - Undersøgelsen viser, at der er et enormt potentiale i at trække varmeenergien ud af spildevand. Det er ikke et særligt belyst område, så vi er overraskede over resul-

tatet, siger Ulf Rytter Jensen, der er afdelingsleder for energirådgivning i Verdo. Han henviser til, at i en af virksomhederne svarer energibesparelsen til opvarmning af ca. 550 private husstande om året.

MULIGHED FOR AT TESTE SELV Nogle kommuner har med varieret succes tidligere forsøgt at udnytte varmegenvinding fra spildevand. Undersøgelsen gør det lettere at få et beslutningsgrundlag for at gennemføre en optimering eller føre spildvarme ind i fjernvarmenettene. Værktøjerne fra undersøgelsen giver mulighed for, at man selv kan tage de indledende skridt til at afdække potentialet i en optimering, uden at det koster alverden. - Med de værktøjer, som vi har udviklet i projektet, kan kommuner, spildevandsselskaber og private virksomheder i samarbejde med energirådgivning og en gældende

spildevandsanalyse identificere, hvor i spildevandsprocessen det er optimalt at udtage varme til genvinding. Dermed er projektet i mål, siger Peter Bjerg, der er underviser på maskiningeniøruddannelsen på VIA University College i Horsens. Spildevandet er almindelig vis så koncentreret og temperaturerne så høje, at det typisk vil give det højeste potentiale. - I de kommuner, hvor man har kloakseparering eller industri med højt spildevandsforbrug, er der gode muligheder for at optimere energiforbruget. Værktøjerne giver mulighed for at afdække potentialet, inden man begynder at investere. Kompleksiteten har hidtil nok afholdt nogle fra at gå i gang, siger Ulf Rytter Jensen.

SKÅNER MILJØET Idémanden, Ernst Hjorth, har i mange år arbejdet med spildevand. Han undrede sig over, at energien ikke blev genanvendt. Derfor foreslog han at undersøge potentialet for energibesparelser i spildevandet nærmere. - Jeg havde en formodning om, at der var en gevinst ved at tage energien ud af spildevandet – både

JANUAR 2019

Spildevandet cirkuleres en ekstra gang, inden det løber ud i kloakken. Spildevandet afkøles i varmepumpen, inden det ledes videre til kloakken. Varmeenergien fra varmepumpen ledes tilbage i cirkulation og opvarmer fx radiatorvand eller brugsvand. Gevinsten er en besparelsen af energi samt udledning af koldere spildevand, hvilket er bedre for miljøet.

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

økonomisk og miljømæssigt. For ved at genanvende energien opnår virksomheden for det første at spare energi og for det andet at beskytte vandmiljøet i naturen, fordi temperaturen på det udledte spildevand er lavere, forklarer Ernst Hjorth, der ejer Aqua Service, som håndterer spildevand for virksomheder. Jo lavere temperaturer i det udledte vand er, jo mindre påvirker

det livet i vandløb og åer. Her vil varmegenvinding være et vigtigt værktøj, hvis lovgivningen om udledningstemperaturer skærpes. For at udnytte energibesparelsen skal spildevandsprocesserne typisk optimeres. Undersøgelsen viser, at renseprocessen også bliver forbedret, hvis man investerer i optimeringerne. Bedre renseprocesser er medvirkende til, at afledningsafgiften er lavere.

I de kommuner, hvor man har kloakseparering eller industri med højt spildevandsforbrug, er der gode muligheder for at optimere energiforbruget Ulf Rytter Jensen, afdelingsleder Energirådgivning i Verdo

FAKTA: • VIA University College i Horsens, Aqua Service og Verdo har undersøgt, hvad effekten er, hvis man trækker varmen ud af spildevandet og genbruger den i de industrielle processer • Undersøgelsen er finansieret af Elforsk • Undersøgelsen viser, at der er store energibesparelser at hente hos de tre fødevarevirksomheder HKScan Danmark, Danpo og BHJ. • Læs mere om projektet på: https://elforsk.dk/projektdatabase/ guide-til-varmegenvinding-fra-industrielle-rensningsanlaeg-pa-baggrund-2-cases

HJÆLP OS MED AT HJÆLPE DIG!

ER DU MED? - ELLERS ER DET PÅ TIDE!

DU VED HVEM D U ER

MEN GØR VI??

Du går glip af vigtig viden, hvis din e-mail og adresse ikke er opdateret på www.ktc.dk

OPDATER DINE OPLYSNINGER MED 4 SIMPLE TRIN: 1: LOG PÅ KTC.DK 2: KLIK PÅ TANDHJULET 3: OPDATER DINE STAMDATA 4: SÆT BILLEDE PÅ DIN PROFIL

JANUAR 2019

KTC sender jævnligt informationer om foreningen, samt nyheder om arrangementer, netværk og konferencer ud til hele medlemskredsen. Hvis din brugerprofil ikke er opdateret, går du glip af vigtig viden! OPDATER DIN BRUGERPROFIL ALLEREDE I DAG!

KONTAKT OS PÅ SUPPORT@KTC.DK - ELLER TELEFON +45 7228 2804 HVIS DU HAR SPØRGSMÅL

TEKNIK & MILJØ

TEMA / VAND & MILJØ

FREMTIDENS KLIMAPROBLEMER

NYE ØJNE PÅ VA TEKST / KRISTINE VIK KLEFFEL,

Chefkonsulent Region Hovedstaden MAJ-BRITT QUITZAU

Nutidens studerende kommer til at spille en afgørende rolle for vækst og udvikling i fremtidens Danmark. Derfor giver det mening, at de er med til at løse samfundsmæssige og klimamæssige problemer, mens de studerer. De skal gerne lære at udfordre dogmer og silotænkning. Ved at invitere dem med ind i en veltilrettelagt designproces, kan de skabe innovative løsninger på tværs af fag. Det blev tydeligt i november, da vi holdt en KlimaInnovationsCamp (KIC) for 16 studerende fra hele landet.

Lektor Aalborg Universitet

JANUAR 2019

en innovative klimatilpasning handler ikke om at genopfinde den dybe tallerken, men om at udvikle tværfaglige løsninger, der tager afsæt i det konkrete sted, hvor forskellige sektorer krydser hinanden. Det kunne være vandforsyning, veje og trafik, grønne områder, sundhed og læring i skolerne. Det innovative handler altså om at udvikle løsninger, som ikke kun giver mening for ingeniørerne. For at kunne skabe mere værdi for både borgere og brugere af vores klimatilpasningsprojekter, skal vi kunne udnytte flere fagligheder til at øge den værdi, som vi skaber igennem vores forvaltningsbudgetter. Denne tilgang stiller krav til samarbejdet mellem forvaltninger og fagområder. Det er her de studerende kan komme til at spille en stor rolle i fremtiden. For de studerende er fremtidens fagpersoner, som – hvis vi skoler dem rigtigt – kan udfordre de nuværende professionelle praksisser. De lærer den nyeste viden og har samtidig en frihed og et mod i uddannel-

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

ANDET sesforløbet til at tænke i alternative løsninger. Det er præcis dét, vi har brug for, hvis vi skal komme i mål med klimatilpasningen.

Mentorer og dommere var nøje udvalgt, så de selv repræsenterede forskellige faglige discipliner, for at kunne støtte den tværfaglige tilgang til klimatilpasning.

INNOVATIVE STUDERENDE FREMMER TVÆRFAGLIG KLIMATILPASNING De studerendes friske øjne på det mulige, og deres mod til at møde hinandens fag med nysgerrighed, resulterede i, at de fire grupper udviklede en innovativ løsning hver. Dommernes udtalelser for de fire løsninger blev indledt med ordene: - Vi var meget imponerede over alle gruppefremlæggelserne. Der var en fantastisk dynamik i præsentationerne, og de var velgennemførte! Vi synes også, at det er fantastisk, at 3-4 unge med meget forskellige fag og studiebaggrunde kan frembringe så spændende og forskellige resultater på to dage. Resultaterne vidner om en evne til selvdisiplin frem mod målet. Et eksempel på en løsning var idéen om vand som et legende element. Grundtanken var, at en eksisterende sø i området skulle udvides til at være en form for overløbsbassin, hvor søens kapacitet kunne øges ved store regnhændelser. De lokale brugere i området ville kunne pumpe regnvandet væk, og på den måde tømme søen igen ved hjælp af motionscykler og lignende. De studerende lykkedes altså med at kombinere deres fagligheder indenfor klimatilpasing, design og idræt og skabe en løsning, der kommer af med overskydende regnvand og samtidigt motiverer til sundere livsstil for lokale brugere. Både dommere og mentorer var imponerede over de studerendes evner til at lytte og give plads til hinanden og bruge faglighederne til at udvikle stærke løsninger. Vi er ikke i tvivl om, at studerende kan hjælpe os til at se muligheder og få mere ud af vores fagligheder, når vi skal udvikle klimaløsninger fremover. Vi skal blot turde give dem muligheden, og lade os inspirere af denne slags tværfaglige designprocesser i vores hverdag. Første gang bliver til KIC 2019 i efteråret.

JANUAR 2019

DESIGNPROCES MED FOKUS PÅ INNOVATION OG TVÆRFAGLIGHED Sammen med KLIKOVAND, Vand i Byer og Forsikring & Pension udviklede Region Hovedstaden og Aalborg Universitet, KIC for unge studerende fra 11 forskellige studieretninger såsom idræt, sundhed, antropologi, byplanlægning, design, bioteknologi og miljøteknologi. Vores mål var at at få unge til at samarbejde og lade sig inspirere af hinandens fagligheder og derigennem bidrage til at se med nye øjne på vandet som en positiv ressource i vores byudvikling. Med andre ord var deres opgave at se på et byrum ud fra en antagelse om, at regnvand ikke er en ødelæggende faktor men derimod en mulighed for at inddrage positive aspekter, såsom bevægelse og sundhed i klimatilpasningen. Designprocessen tog udgangspunkt i, at Hillerød Forsyning havde peget på et caseområde i Hillerød: ’Kongens Vænge’. Området skal klimatilpasses indenfor en årrække, og de studerende fik på den måde mulighed for at inspirere forsyningen. Designprocessen bestod af tre faser. Den første havde fokus på at sætte rammerne for udviklingen af deres specifikke forslag til en løsning og sikre, at de var klar over deres tværfaglige muligheder. Med andre ord, skulle de lære hinandens fagligheder at kende, så de var bevidste om, hvad de hver især bragte med ind i samarbejdet. Den anden fase havde fokus på at udvikle idéer ved at tænke kreativt, ud fra det udleverede materiale, fra selve området. Den tredje og sidste fase gav de studerende mulighed for at kvalificere deres løsninger og formidle dem. Tankerne bag designprocessen er i høj grad baseret på planlægningsgruppens erfaringer med denne form for proces, og har på den måde rod i en kommunal virkelighed. Designprocessen afspejlede altså en tværfaglig tilgang til dialog, som kommuner og forvaltninger også sagtens kunne lade sig inspirere af i fremtidige klimatilpasningsprojekter. Denne form for designproces er en mulighed for at blive trukket ud af hverdagens siloer og vanetænkning, og ind i et midlertidigt eksperimenterende rum, for at analysere et konkret område, og reflektere over dets muligheder for udvikling. Gennem hele forløbet havde de studerende mulighed for at søge rådgivning hos en række mentorer, der kom fra rådgivere, universiteter, andre vidensinstitutioner og offentlige myndigheder. Til allersidst blev de bedømt af et dommerpanel med repræsentanter fra højere læreranstalter, Forsikring & Pension, Region Hovedstaden og den grønne tænketank CONCITO.

TEKNIK & MILJØ

TEMA / VAND & MILJØ

Klimapark forener behov med ønsker og hensyn

Stemningsbillede er fra Vandkunsten.

TEKST / LENE DOKKEDAL

Aalborg Forsyning MIA NORDOW

By- og Landskabsforvaltningen Aalborg Kommune JOHAN PEDERSEN

JANUAR 2019

Miljø- og Energiforvaltningen Aalborg Kommune

Klimaparken i Sofiendal Enge ved Aalborg kombinerer en teknisk vandhåndteringsopgave med borgernes ønske om et nyt naturområde - uden at det koster hverken forsyningsselskabet eller kommunen flere penge.

limaparken i Sofiendal Enge i Aalborg er et godt eksempel på, hvordan mange hensyn kan forenes i den samme plan: • Aalborg Forsyning skulle i gang med en omfattende separatkloakering i Aalborg-bydelen Skalborg og manglede et sted til at håndtere de regnmængder, der skal renses og forsinkes inden udledning til Limfjorden. • Borgerne i Skalborg efterspurgte i forbindelse med kommuneplanens revision offentlige grønne områder. • Aalborg Kommune skulle som planmyndighed forestå en transformation af Sofiendal Enge til et nyt boligområde med ca. 1.200 boliger og havde selv arealer til byudvikling i området. Klimaparken etableres på et tidligere landbrugsareal, der nu skal omdannes til offentligt naturnært rekreativt areal med regnvandssøer, vandløb, stier og lysåbne, vandtolerante naturtyper.

TEKNIK & MILJØ

EN NY LOKALPLAN BANEDE VEJEN At det lige blev dette areal, der kom i spil til en klimapark, skyldes, at både kommunen selv og flere private udviklere ønskede at udnytte en eksisterende kommuneplanramme, der udlægger dele af Sofiendal Enge til boliger. Kommunen fik tegnet en samlet løsning for både bebyggelse og klimapark. Denne grundlæggende struktur var det planlægningsmæssige afsæt for det videre arbejde med lokalplan og klimapark. Det har været væsentligt, at byudviklingen og vandhåndteringen blev gennemtænkt som en samlet løsning. Bebyggelsen er bygget op omkring to centrale grønninger. Hver grønning er omkranset af tæt bebyggelse i fire etager. Bebyggelsen nedskaleres mod det omgivende landskab, og tætheden opløses, så landskabet fletter sig ind i bebyggelsens rand i lavninger, der også kan håndtere vand i ekstreme vejrsituationer.

Kommunen selv og de private ejendomsudviklere, der bygger i området, har overdraget jord til projektet gennem indgåelse af en udbygningsaftale efter planloven, da lokalplanen for de 1.200 nye boliger blev udarbejdet. Aalborg Kommune ejede således selv jorden til klimaprojektet, da kommunen indgik en aftale om parkens etablering med Aalborg Forsyning i sommeren 2018. - Med Sofiendal Enge har vi slået flere fluer med ét smæk, udtaler rådmand for By- og Landskabsforvaltningen, Hans Henrik Henriksen og fortsætter: - Klimaparken efterkommer et behov for rekreative områder i Skalborg - et behov vi bl.a. kender fra kommuneplanarbejdet i området, hvor manglen på nær-naturområder netop var et af emnerne i den offentlige debat. Samtidig får vi med klimaparken også skabt et regulært naturområde, hvor det vilde plante- og dyreliv kan vokse på egne præmisser.

REPORTAGE

Hos Aalborg Forsyning er der også tilfredshed med, at der er kommet en aftale i stand om klimaparken. Formand for Aalborg Forsynings vandselskaber, Lasse Frimand Jensen udtaler: - Vi vil gerne være et moderne og visionært vandselskab, der bidrager til gode byløsninger i vores forsyningsområde. Klimaparken i Sofiendal Enge er et godt eksempel på, at vi kan få løst vores tekniske vandhåndteringsopgave samtidig med, at borgerne får et nyt naturområde, uden at det koster hverken forsyningsselskabet eller kommunen flere penge. Parken er faktisk godt 4 mio. kr. billigere for os, end hvis vi havde valgt mere traditionelle løsninger til vores regnvandshåndtering.

PROJEKTET Projektet ejes af Aalborg Kommune og drives af samme med tilskud fra Aalborg Forsyning. Aalborg Forsyning skyder knap 34 mio. kr. i projektet, inkl. anlæg og drift af bassiner og vandløb i hele deres levetid. Projektet består af tre delelementer:

Luftfoto er fra Styrelsen for dataforsyning og effektivisering, som Mia Nordow fra Aalborg Kommune har tegnet ovenpå.

• Bund og sider i Svanholmgrøften reguleres ud til Limfjorden (mørkeblå linje, figur 1). Reguleringen sikrer en kapacitet til at modtage

kortillustration er hhv. udklip af den ny bebyggelse fra lokalplanens illustrationsplan, bilag 7 og udklip af Schønherrs foreløbige illustrationsplan for klimaprojektet, hvor Mia Nordow har suppleret med stier og beplantning.

JANUAR 2019

AALBORG FORSYNINGS MULIGHED FOR MEDFINANSIERING At projektet er billigere end det traditionelle alternativ for Aalborg Forsyning er en væsentlig detalje. Spildevandsselskaber er reguleret efter Vandsektorloven, hvor en bekendtgørelse om økonomiske rammer fastlægger, hvilke anlæg og aktiviteter selskaberne må bruge penge på. I denne sektors reguleringssprog er Sofiendal Enge Klimapark et klimatilpasningsprojekt i landzone, der tjener et andet hovedformål end håndtering af tag- og overfladevand. Aalborg Forsyning må betale de meromkostninger, der er en følge af, at projektet håndterer tag- og overfladevand. Det skal dog dokumenteres, at projektet er omkostningseffektivt – altså at løsningen er billigere end den sædvanlige løsning, som forsyningsselskabet skulle have lavet ved separatkloakeringen af Skalborg. Forsyningssekretariatet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal godkende sådanne projekter, og de har ultimo november 2018 givet tilladelse til, at Aalborg Forsyning må medfinansiere Sofiendal Enge.

de øgede vandmængder fra den nye klimapark. • 22 hektar omfattet af lokalplan 3-5-103 (Sofiedal Enge), der indTEKNIK & MILJØ

TEMA / VAND & MILJØ

Området før.

rettes med søanlæg med permanent vandspejl, forsinkelsesbassiner og vandløb, beplantning, stier og rekreative funktioner (mørkeblå skravering, figur 1). • 1,5 hektar i Mulighedernes Park (mørkeblåt felt, figur 1), der indrettes med forsinkelsesbassiner forbundet af vandløb, som indpasses parkens rekreative funktion. Mulighedernes Park er et tilstødende offentligt naturnært parkområde, som del af en grøn kile, der går hele vejen til Aalborg centrum (grøn indramning, figur 1). Projektets naturaspekt kombineret med reguleringen af Svanholmgrøften vækker også begejstring hos Miljø- og Energiforvaltningens rådmand, Lasse P. N. Olsen: - Vi arbejder løbende på at give naturen bedre vilkår. Særligt vandløbene kan være udfordrede ved kraftig byvækst - ikke mindst set i lyset af de klimaforandringer, vi står overfor. Klimaparken forener håndteringen af regnvand med bedre vilkår for natur og vandløb, hvilket er med til at øge biodiversiteten. Det er et rigtigt godt eksempel på, at bæredygtige løsninger er mulige, hvis man tænker sig godt om og arbejder sammen på tværs af fagområder, siger Lasse P.N. Olsen. Landskabets udformning og indretning, herunder

FAKTABOKS: • Projektejer: Aalborg Kommune • Samarbejdspartner: Aalborg Forsyning • Eksterne rådgivere på klimaparken: Envidan, Schønherr, Niras, Vandkunsten. JANUAR 2019

• Samlet anlægsudgift: 26 mio kr. • Bassinernes forventede levetid: 100 år • Bassinerne etableres med forsedimentering, som renses hvert 5. år. Derudover renses alle bassiner hvert 30. år.

TEKNIK & MILJØ

bassiner og vandløb, beplantning og rekreative funktioner, er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Aalborg Forsyning og flere eksterne rådgivere. Envidan sikrer, at klimaprojektet teknisk set er den rette løsning i forhold til bl.a. kapacitet og renseevne. Dette dog i tæt samarbejde med Schønherr, der sikrer, at de tekniske løsninger udformes, så de visuelt fremstår og fungerer som en naturlig del af det rekreative naturområde (se figur 2). Naturtypen planlægges fortsat primært at være et engareal. Men hvor landskabets rumlige oplevelse førhen var dominerende flad, vil det fremover fremstå med lavninger og enkelte bakketoppe, samt et å-forløb, der slynger sig mellem søer i lavningernes bund. En bred rekreativ grussti snor sig forbi lavningernes top. Den skaber forbindelse mellem boligområder i nord og syd, Mulighedernes park i øst og det åbne land i vest. Mere interimistiske stier leder den nysgerrige ned i lavningerne. Hvor klimaprojektet ledes op i Mulighedernes Park, skabes et bakke-dal-landskab, der tilføjer en tredje streng til parkens særkende – et unikt oplevelsesforløb med udsigt over Sofiendal Enge. Der sikres forbindelser langs og over Svandholmgrøften til fjorden i nord, samt Hasseris å og skov i vest. Solrige stenudlægninger til padder, fugtige vadesteder til fugle, skov og spredte trælunde sikrer habitater til dyr, små som store. Det hele er sammensat bevidst med stier, broer og platforme ved vandet, opholdssteder, shelter, fugletårn og bålsted, for også at understøtte varierede naturoplevelser for parkens brugere.

FAKTA OM PROJEKTET Klimaparken håndterer regnvand fra de 1.200 nye boliger (grå skravering, figur 1) i Sofiendal Enge og Skalborg vest for Hobrovej. I alt håndteres regnvand fra 336,6 hektar by, svarende til 500 fodboldbaner. I kort afstand til området findes kildepladser til Aalborgs drikkevandsforsyning (se lyseblå markering, figur 1). En del af klimaparkens sydlige areal ligger inden for beskyttelseszonen for kildepladserne. Drikkevandsinteressen er sikret gennem årlig monitorering af grundvandsspejlets bevægelser i udvalgte prøvestationer. Anlægsudgiften er knap 23 mio. kr. for Aalborg Forsynings del, der inkluderer våde og tørre bassiner, vandløb og vandstyringsteknik, samt beplantningen i bassinerne og driftsadgang. Aalborg Kommunes del af udgiften er 3 mio. kr. Pengene bruges til øvrig beplantning, rekreative stier, formidling og diverse inventar til understøttelse af rekreative funktioner, såsom fugletårn, shelter med bålsted, siddepladser og platforme ved vandet. Parken etableres fra 2018 og frem til 2030, hvor parkens vandhåndteringsanlæg er fuldt indfaset. Allerede i løbet af få år vil parken dog fremtræde som en helstøbt park, idet anlægsarbejderne udføres som et samlet arbejde. Vandet fra Aalborg bydelen, Skalborg, kobles på anlægget i takt med at separatkloakeringen gennemføres. Projektet etableres og ejes af Aalborg Kommune. Aalborg Forsyning betaler den del af anlægsudgiften, som vedrører håndteringen af regnvand. Aalborg Kommune etablerer selv de rekreative faciliteter. Aalborg Forsyning bidrager til driften af regnvandshåndteringsdelen i hele klimaparkens levetid (ca. 100 år).

DEBAT

Vi skal have en Kyst- og Klimafond Danmark mangler en landsdækkende plan for klimasikring i byer og for kysterne. Staten skal træde til med finansiering og lånemuligheder, for kommunerne kan ikke løfte den finansielle opgave alene. Dansk Byggeri foreslår en statslig Kyst- og Klimafond.

Branchedirektør Dansk Infrastruktur Dansk Byggeri

BEHOV FOR TILSKUD OG LÅN I Dansk Byggeri foreslår vi, at der oprettes en statslig Kyst- og Klimafond i forbindelse med, at man udarbejder en landsdækkende plan for sikringen af Danmarks kyster og for klimasikringen i byerne. Fonden skal kunne yde tilskud til kommunerne i forbindelse med klimasikringsprojekter og yde lån og tilskud til kystbeskyttelsesprojekter. Regeringen har med finansloven for 2019 besluttet at bruge flere penge til sandfodring langs den jyske vestkyst, men der mange flere kystområder, som også er truet af erosion, højvande og stormflod. Det er derfor positivt, at der med finansloven også er besluttet at oprette en pulje til fælleskommunale kystbeskyttelses- og digeprojekter i hele landet. Det er første skridt på vejen mod en mere dækkende Kyst- og Klimafond. FLERE OVERFLADELØSNINGER Samtidig bør regeringen hurtigst muligt give vandselskaberne mulighed

Henrik Friis, branchedirektør, Dansk Infrastruktur, Dansk Byggeri

Vi mangler en landsdækkende plan for klimasikring i vores byer og for kysterne, der kan beskytte infrastruktur, arealer og ejendomme for selv at finansiere projekter med overfladeløsninger. Siden 2016 har det været et krav, at kommunerne skal være med til at finansiere sådanne løsninger med 25 pct. Det har betydet, at der stort set ikke længere godkendes overfladeløsninger, selv om det er langt billigere end udelukkende at grave og udskifte kloakog afløbsrør. Det skyldes ikke mindst det kommunale anlægsloft, der betyder, at kommunerne har svært ved også at prioritere netop klimasikring. Før stramningen blev der årligt godkendt klimasikringsprojekter i kommunerne for 300-400 mio. kr. Efter stramningen er der kun en håndfuld forhåndsgodkendelser og planlagte projekter på under en tiendedel af det tidligere niveau. Fjerner man det kommunale krav om medfinansiering, vil vandselskaberne have mulighed for at realisere kombinerede overflade- og rørløsninger, der er blandt de billigste og mest effektive.

JANUAR 2019

TEKST / HENRIK FRIIS

ommunerne har i dag ansvaret for kystbeskyttelsen og at udpege de områder i kommune- og lokalplanerne, som kan været truet af oversvømmelse. Men regeringen har været tilbageholdende med at anvise, hvordan både kystbeskyttelse og klimasikring i byerne skal finansieres. Vi mangler en landsdækkende plan for klimasikring i vores byer og for kysterne, der kan beskytte infrastruktur, arealer og ejendomme. En overordnet plan, som kan skabe sammenhæng i indsatsen, prioritere de kritiske steder og hjælpe kommunerne med at realisere projekterne. Staten skal træde til med finansiering og lånemuligheder. Kommunerne kan ikke løfte den finansielle opgave alene, og grundejerne skal have større incitamenter til at betale for kystbeskyttelsen. Ellers risikerer det ikke at blive til noget.

TEKNIK & MILJØ

KYSTBESKYTTELSE

OMFATTENDE UNDERSØGELSE:

Stormflod rammer langt oftere end officielle statistikker viser TEKST / ARNE BERNT HASLING

Projektleder, COWI MEDFORFATTERE: NIELS ERIK JØRGENSEN

Projektleder, COWI CARSTEN JÜRGENSEN

Projektleder, COWI ALEXANDER HOLM KOCH

Projektingeniør, COWI JEPPE SIKKER JENSEN

Porteføljemanager, COWI

Risikoen for højvande på mere end 1,5 meter i bl.a. Køge Bugt og det sydlige København er større, end det fremgår af den officielle højvandsstatistik fra Kystdirektoratet. COWI har udført en omfattende udredning, som viser, at højvande på 1,7 meter optræder 15 gange hyppigere i Østersøen end angivet i den officielle statistik.

nemført den nye og meget detaljerede analyse. Analysen er diskuteret med eksperter fra DTU, Kystdirektoratet, DHI og DMI. Den nye statistik omfatter ekstreme højvander for en periode på mere end 1000 år og kan derfor med rimelig sikkerhed angive størrelsen af de meget sjældne stormfloder, som metroen designes for. Det var ikke muligt ud fra den foreliggende statistik, som var baseret på 57 års vandstandsmålinger. Metroselskabet har nu et meget sikkert statistisk grundlag til at vurdere truslen fra stormfloder – og avancerede hydrauliske modeller for Østersø-

JANUAR 2019

ikkerheden er i højsædet, når det gælder anlæg og drift af Metroen i København. Ved planlægningen af den nye metro ønskede Metroselskabet derfor at få suppleret højvandsstatistikken med alle de målinger og beretninger, der kunne fremskaffes fra Tyskland, Polen, Sverige og Rigsarkivet. Også højvandsmærker på bygninger, gamle avisartikler og en analyse af de vejrfænomener, der havde udløst de kritiske stormfloder, skulle medtages. COWI har længe arbejdet intenst med analyse af højvande i området og har gen-

Stormen Bodil, 4.-7. december 2013 ud for Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Højvandsstatistik for Køge. De viste ældre stormfloder ligger meget højere, end det der er muligt ud fra Kystdirektoratets statistik fra 57 års målinger. De skraverede områder indikerer usikkerheden.

TEKNIK & MILJØ

Tidsserien for ekstreme højvande i Køge viser, at de nye målte ekstreme højvande - markeret med gråt - ligger væsentligt lavere end de tidligere oplevede ekstreme højvande.

NY VIDEN

Foto: Gottlieb Støckel.

en og landområderne langs Øresund og Køge Bugt til at beregne udbredelse af oversvømmelser ved disse stormfloder.

TRUSLEN ER OP TIL 15 GANGE STØRRE Ved storme fra øst er der stor sandsynlighed for kraftige stormfloder ved østvendte kyster i Østersøen. Det viste både de mange historiske optegnelser og observationer, der blev fundet i bl.a. Rigsarkivet og data fra målestationer omkring Østersøen. Den seneste officielle statistik for Køge Havn (Kystdirektoratet 2017, 57 års målinger) angiver, at et højvande på 1,59 meter vil forekomme ca. hvert 100. år, mens denne vandstand ifølge den udbyggede statistik kan forventes ca. hvert 20. år – altså fem gange hyppigere end angivet i den officielle statistik. Ved de mere sjældne højvander bliver forskellen endnu større. Eksempelvis angives officielt, at et højvande på ca. 1,70 meter kun sker hvert 500. år, mens den nye statistik viser, at det nok sker hvert 30. år – altså ca. 15 gange hyppigere. Det har ikke noget med klimaændringerne at gøre, men er ren statistik ud fra faktisk konstaterede stormfloder. Undervurderingen af truslen ligger således i, at den officielle statik ikke medtager andre målinger og gamle beretninger om stormfloder, men alene er baseret på de seneste års målinger fra en ny måler ved den pågældende lokalitet.

USIKKERHED OG PLANLÆGNING Et andet væsentligt resultat af undersøgelsen har været tydeliggørelsen af den statistiske usikkerhed, der knytter sig til højvandsstatistikken - dels på grund af

Det har ikke noget med klimaændringerne at gøre, men er ren statistik ud fra faktisk konstaterede stormfloder. måleperiodens længde, og dels på grund af den tillid, man kan have til de historiske optegnelser. Derved blev beslutningstagerne i Metroselskabet og Københavns Kommune gjort opmærksom på usikkerhederne i forudsætningerne for den statistiske analyse. Det betød, at de kunne træffe et oplyst, bevidst valg om sikringsniveau og om omfanget af de områder, der skal inddrages i kommunernes planlægning om forebyggelse af oversvømmelse eller erosion iht. Planlovens §11 a, nr. 18.

Stormfloden på Sydfalster den 13. november 1872. Fra Illustreret Tidende 1. december 1872.

ERFARING FRA ODENSE OG ROSKILDE Mange har oversvømmelserne i Odense (nov.2006) og Roskilde (dec.2013) i frisk erindring. I Odense nåede vandstanden op på 2,02 meter og i Roskilde op på 2,06 meter. Det skulle statistisk set være næsten umuligt ud fra den officielle højvandsstatistik, som er baseret på lokale målinger fra de seneste 23 og 18 år. Hvis man eksempelvis i Roskilde havde suppleret statistikken med oplysninger fra ældre beboere ved havnen, ville højvandsstatistikken have set helt anderledes ud, og højvande af denne størrelse ville ikke være kommet som en overraskelse. TAG HØJDE FOR HISTORIEN OG KLIMAÆNDRINGER Det er vigtigt at medtage oplysninger om de historiske højvander i statistikken for at få en så lang tidsserie som muligt, så man ikke undervurderer truslen fra stormflod. Ved planlægning er det let at tage udgangspunkt i den officielle statistik. Men hvis denne statistik er baseret på en kort måleserie, er der stor risiko for at fejldisponere og underdimensionere. Det

kan medføre store konsekvenser for sikkerhed og økonomi. Tilsvarende er det vigtigt at huske den generelle stigning i vandstanden i havet. Også forståelsen af de fænomener, der er årsag til ekstreme vandstande, er af stor betydning for forudsigelser om stormfloder, planlægning af beskyttelse og beredskabets forberedelse af aktiviteter til at begrænse skaderne ved en stormflod. Den nye statistik og årsagsbeskrivelse er udarbejdet for den vestlige Østersø, og resultaterne herfra indikerer, at det mange steder i landet vil være relevant at gennemføre tilsvarende analyser for at undgå væsentlige fejltolkninger af sikkerhed og beskyttelsesbehov. Den gennemførte analyse har haft fokus på at beskrive størrelsen af de meget sjældne stormfloder, men den forbedrede statistik bør også anvendes ved anlægsprojekter med en teknisk levetid på 5-10 år. Dels fordi statistikken er godt underbygget, og dels fordi en ekstrem stormflod kan komme om få dage, selvom den statistisk set kun kommer hvert 1000. år.

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2019

NY STATISTIK BRUGES AKTIVT Højvandsstatistikken har stor betydning ved vurderingen af den trussel, man står overfor, og af, hvilke områder man skal beskytte og hvor meget. Derfor har bl.a. Københavns Kommune og Metroselskabet valgt at anvende den forbedrede højvandsstatistik ved planlægning og disponering af nye anlæg, der vender mod Østersøen. Statistikken ajourføres jævnligt ud fra nye målinger og suppleres med den nyeste viden om stigning i havvandsstanden.

Allinge efter stormfloden i 1872

DIGITALISERING

TEKST / STIG ANDERSEN

Freelancejournalist

SUCCES MED ÅBNE DATA KRÆVER TÆT DIALOG Hvis vækstpotentialet i åbne offentlige data skal indfries, kræver det et tættere samarbejde mellem offentlige og private aktører, end det hidtil har været tilfældet. En række dialogmøder mellem kommuner og private virksomheder har vist, at konkrete brugsscenarier er et godt afsæt.

bne offentlige data er i adskillige rapporter og fællesoffentlige digitaliseringsstrategier blevet udpeget som en væsentlig drivkraft for vækst gennem nye, spændende digitale løsninger udviklet af private virksomheder. Men hvordan finder virksomhederne ud af hvilke data, det offentlige ligger inde med, og hvordan får offentlige myndigheder viden om hvilke data, der kan give forretningsmæssig værdi for virksomhederne? De spørgsmål satte Partnerskabet for Åbne Offentlige Data med deltagelse af KL, Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner og Open Data DK sig for at besvare – dels gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt 225 virksomheder, dels gennem i alt fire dialogmøder, der blev afholdt i løbet

af november 2018 i henholdsvis Aarhus og København. Forløbet har allerede givet meget konkrete resultater og vist, at offentlige data har værdi. Eksempelvis fik virksomhed Kodyl, der står bag tjenesterne Akutbolig.dk, BoligAPI.dk og Boligbesked.dk, data fra Vejle og Herning Kommuner om skoler og kommunal demografi, som kan bruges til at berige boligannoncerne på deres platforme. Derudover igangsatte virksomheden et proof-of-concept projekt på et nyt forretningsområde med ligeledes med afsæt i data fra Vejle og Herning kommuner. Der var flere eksempler på, at kommunerne ligger inde med data, der kan bruges i konkrete løsninger. Således viste det sig, at Egedal Kommune indsamler data om foreningslivet i kommunen,

Daniel Juhl, stifter og direktør i virksomheden Kodyl (th.), udlægger det medbragte brugsscenarie for Jan Buch Henriksen, digitaliserings- og analysekonsulent i Vejle Kommune.

som var interessant at bruge på Jyske Banks portal bedstehjem.dk. De data, kommunerne i forløbet har givet virksomhederne adgang til, er også tilgængelige for alle andre virksomheder på Open Data DK-platformen. I nogle tilfælde er de dog givet som eksempel-data med henblik på senere at udstille et egentligt datasæt for alle på Open Data DK-platformen. Det er ikke nyt, at offentlige data bliver lagt åbent ud til private virksomheder og andre, der kunne være interesseret i at anvende dem i konkrete løsninger. På Open Data DK-platformen har kommuner og regioner siden 2015 lagt en række datasæt ud, men antallet af økonomisk bæredygtige produkter, der er kommet ud af det og andre lignende initiativer, kan tælles på temmelig få hænder. En af barriererne har været et klassisk hønen og ægget-dilemma. -Flere og flere kommuner ønsker at fritstille deres data til gavn for virksomheder, men vi har vanskeligt ved at prioritere blandt vores data og dermed bruge vores ressourcer bedst muligt, når vi ikke ved hvilke data, virksomhederne har behov for. Vores oplevelse er dog samtidig, at før virksomhederne kan efterspørge data, har de behov for mere viden om, hvilke data kommunerne har. Vi har derfor igangsat initiativet med dialogmøder som et forsøg på at løse dette dilemma, siger Birgitte Kjærgaard, projektleder for Open Data DK.

JANUAR 2019

KONKRETE BRUGSSCENARIER I den indledende spørgeskemaundersøgelse blev det afdækket, hvilke dataområder der var interessante for virksomhederne, og på dialogmøderne tog man afsæt i helt konkrete brugsscenarier formuleret af de deltagende virksomheder. Det viste sig at være en meget effektiv indgang til dialog og samarbejde omkring forretningsmæssig anvendelsen af kommunale data. -For mig at se er det den eneste gangbare måde at gøre det på. Ud over at få defineret nogle konkrete behov, så giver det også mulighed for, at man fra starten får tænkt den kommercielle vinkel ind. Og det er helt nødvendigt, hvis virksomhederne for alvor skal gøre brug af offentlige data, siger Daniel Juhl, stifter og direktør i virksomheden Kodyl. 30

TEKNIK & MILJØ

DEBAT

Bente Neerup, seniorkonsulent Digitalisering i Hjørring Kommune, fik en god snak med Rosenberg Technologies om mulige anvendelser af kommunens data.

kommunens mulighed for at stimulere erhvervslivet – og gerne det lokale – der er perspektivet i at stille data frit til rådighed.

• Møderne var arrangeret af Open Data DK og Seismonaut som et led i arbejdet inden for Partnerskabet for Åbne Offentlige Data med at fremme udbredelsen og den erhvervsmæssige udnyttelse af åbne offentlige data. I alt fire møder i henholdsvis Aarhus og København blev afholdt i november 2018. • Partnerskabet for Åbne Offentlige Data består af Erhvervsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner og Open Data DK, som arbejder med afsæt i ”Initiativ 5.1 Åbne offentlige data” i Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020. • Rådgivningshuset Seismonaut stod for den indledende spørgeskemaundersøgelse, facilitering af møderne samt udarbejdelse af en metodemanual til samarbejde om anvendelse af åbne offentlige data. Metodemanualen vil blive publiceret på Open Data DK og Erhvervsstyrelsens hjemmesider. For yderligere information kontakt: Birgitte Kjærgaard, Open Data DK, info@opendata.dk Pia Kayser, Erhvervsstyrelsen, piakay@erst.dk (Spørgsmål vedr. Partnerskabet for Åbne Offentlige Data)

De deltagende kommuner var også positive over for formen. -Dialogmøder med afsæt i virksomhederne brugsscenarier er det helt rigtige, fordi man får mulighed for at tale ind i noget meget konkret. Det giver en bedre behovsafklaring, som sætter os i stand til at levere noget, der giver værdi, siger Ulrik Skousbøll Christensen, projektleder i Herning Kommune. Jan Buch Henriksen, digitaliserings- og analysekonsulent i Vejle Kommune har svært ved at se, at man kan gøre det bedre på andre måder. -Man skal jo starte et sted, og der er det jo godt at mødes og konkret få afklaret, dels hvilken efterspørgsel der er fra virksomhederne, dels hvilke data, kommunerne ligger inde med, siger han.

OGSÅ VÆRDI FOR KOMMUNERNE Dialogmøderne har også på et helt lavpraktiske plan bidraget til at fjerne en af de barrierer, der kan være i samarbejdet omkring offentlige data. -Kommunerne har jo mange andre opgaver end at stille data til rådighed for virksomhederne, så hvis man bare henvender sig med en forespørgsel, kan det sommetider være svært at trænge igennem. Men gennem det personlige møde mellem repræsentanter fra kommunerne og virksomhederne i dialogmøderne er der blevet åbnet nogle gode, direkte kommunikationslinjer, fortæller Daniel Juhl. Dialogmøderne afslørede også, at kommunale data ikke kun kan give værdi for de virksomheder, der beslutter sig for at anvende dem. De løsninger, der bliver udviklet af private aktører, kan tilføre værdi til kommunens egen opgaveløsning. -I dialogen med Daniel Juhl fra Kodyl blev det jo klart for mig, at han lå inde med noget, vi formentlig kunne bruge i Herning Kommune i forhold til nogle af de problemstillinger, vi arbejder med, som for eksempel tiltrækning af borgere til kommunen samt mobilitet, fortæller Ulrik Skousbøll Christensen. Han tilføjer dog, at det først og fremmest er

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2019

FAKTA – dialogmøder om åbne offentlige data

STADIG UDFORDRINGER Selvom dialogmøderne både i form og indhold var en succes, kan de involverede aktører sagtens få øje på udfordringer, der stadig skal løses, hvis de private virksomheder for alvor skal få bæredygtige forretningsmodeller ud af offentlige data. Standardisering af dataformater er en af dem. -Vores erfaring er, at kommunerne bruger meget forskellige formater til at gemme de samme informationer. Det gør det meget tungt at lave en løsning, der kan anvendes bredt, og som dermed er kommercielt interessant. Så vi kunne rigtig godt tænke os nogle fælleskommunale standarder, siger Daniel Juhl. Et andet stort ønske er, at man som virksomhed kan få en eller anden form for sikkerhed eller aftale om, at et givet datasæt kontinuert vil blive opdateret og lagt ud til anvendelse med den frekvens, der måtte give mening. Jan Buch Henriksen, Vejle Kommune, ser den største udfordring i selve det at få gjort potentialet i anvendelsen af åbne data klart for både virksomheder og kommuner. -Vi skal først og fremmest have den her bold til at rulle. Potentialet for virksomhederne er der for alvor, når flere kommuner kommer med, og for kommunerne bliver incitamentet til at bruge ressourcer på at lægge data ud på den rigtige måde meget større, jo flere virksomheder der er klar til at anvende data, siger han. Arbejdet med at få offentlige myndigheder og private virksomheder til at samarbejde om anvendelse af åbne offentlige data foregår på flere fronter. I løbet af efteråret har Business Region Aarhus eksempelvis arrangeret dialogmøder mellem kommuner og virksomheder under temaet mobilitet med afsæt i kommunernes mobilitetsudfordringer. Det blev til de dialogmøder drøftet, hvordan virksomhederne potentielt kan være med at løse nogle af udfordringerne ved brug af data fra kommunerne. Der er tidligere eksempler på, at fritstillelse af data har gjort det muligt at udvikle løsninger til gavn for kommunerne. 31

DIGITALISERING

SERVERRUM SLUGER ENERGI Mange serverrum kører konstant med fuld kapacitet. Også om natten og i ferier. På en gennemsnitlig dansk arbejdsplads betyder det, at strømforbruget i serverrum løber op på 100.000 til 200.000 kr. om året.

TEKST / ANNEMETTE TERP-NIELSEN

Kommunikationsrådgiver Viegand Maagøe

nergistyrelsens nye serverrumsvejledning giver viden, inspiration og konkrete råd til energieffektiv indretning og drift af serverrum. Ifølge vejledningen kan en målrettet indsats halvere energiforbruget - uden at det går ud over it-driften og sikkerheden. - Selvom tendensen er, at flere og flere private virksomheder omlægger deres databehandling til virtuelle servere, så kan målrettede energieffektive tiltag i de fysiske serverrum betyde en årlig besparelse på flere tusinde kroner, fortæller civilingeniør Signe Friis Christensen fra Energistyrelsen.

NÆSTEN 1 MIA.KR. OM ÅRET På langt de fleste kontorarbejdspladser i Danmark finder man fortsat et fysisk serverrum. Her opbevares fælles dokumenter og programmer på en eller flere servere. En enkelt server bruger mellem 2.000 og

Servere Køling

JANUAR 2019

Andet IT-udstyr

TEKNIK & MILJØ

4.000 kWh strøm om året. Det svarer til strømforbruget hos en gennemsnitlig dansk familie i en lejlighed eller et parcelhus. - Strømforbruget i serverrum i Danmark koster samlet set næsten 1 milliard kroner om året, og med et stigende behov for it-ydelser og serverinfrastruktur kan elforbruget nemt vokse drastisk over de kommende år, fortsætter Signe Friis Christensen fra Energistyrelsen. En af årsagerne til det høje strømforbrug i serverrum er, at de kører på fuld kapacitet konstant. Det er ikke nødvendigt for at sikre en optimal ydelse. Hvor strømforbruget til lys, ventilation og computere falder om natten, bruger de fleste serverrum den samme mængde strøm en stille weekendnat som en travl arbejdsdag.

SÅDAN FORDELER STRØMFORBRUGET SIG I et typisk serverrum, som ikke er energieffektiviseret, står servere for ca. 60 pct. af strømforbruget. Køling og fordeling af den kolde luft i serverrummet står for ca. 30 pct., og andet it-udstyr i serverrummet står for de sidste ca. 10 pct. af forbruget. Ved fx at optimere køleanlægget i serverrummet er det muligt at reducere strømforbruget til køling til under 10 pct., lyder ét af rådene i vejledningen. Find den nye serverrumsvejledning og andre værktøjer til at arbejde mere energieffektivt på SparEnergi.dk https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/vejledninger

Kort Nyt – fra hele Danmark /

KLIMA

TRAFIK & VEJE

Tænd stearinlyset i ro Miljøstyrelsen tænder et lys i den mørke tid for alle med hang til stearinlysets skær. Du kan nemlig trygt finde tændstikkerne frem – så længe du sørger for ro og optimale forbrændingsforhold. Beskytter du lysene mod træk og sørger for, at de brænder stabilt frem for at blafre, er deres udledning af sod meget lav. Ved optimale forbrændingsforhold består emissionen fra stearinlys nemlig primært af vandopløselige salte, som bliver brugt til at imprægnere vægen. Det er resultatet af et MUDP-støttet projekt, udført af Teknologisk Institut i samarbejde med Asp-Holmblad og virksomhedens samarbejdspartnere. Projektet havde til formål at udvikle stearinlys med reduceret partikel-emission, hvilket dog ikke lykkedes. Til gengæld bidrog projektet med ny viden om stearinlys’ emission. Kilde: Miljøstyrelsen.

NYE VEJSTRIBER ØGER TRAFIKSIKKERHEDEN Det er en mørk og regnfuld aften, og 150 kilometers motorvejskørsel venter forude. Det scenarie kan kalde hovedpinen frem hos de fleste bilister, for uden vejstribernes reflekterende lys bliver det en lang og anspændt tur. Men det kan være slut allerede fra næste år. Vejdirektoratet har nemlig i et samarbejde med producenterne Eurostar Danmark og Geveko Markings udviklet en ny type vejstribe, som ikke mister sin reflekterende egenskab, når der ligger vand på den. Vejstriben, der er en støjfri variant af de velkendte rumlestriber og har fået navnet ”Longdot”, vurderes at kunne øge billisternes orienteringstid med 50 procent. Vejstriben testes lige nu på Vejdirektoratets teststrækning ved Gørlev i Nordvestsjælland.

Kilde: Jyllands Posten.

LOVGNING

Slædehunde-kørsel tilladt i Danmark Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) fastslår, at kørsel med hundetrukne køretøjer er tilladt i Danmark – også på færdselslovens område. Dog kan lodsejere fastsætte særlige regler for kørsel med hundetrukne køretøjer på netop deres område. Da ministeren mener, at kørsel med hundetrukne vogne er en sund

og givende fritidsinteresse, har han bedt Færdselsstyrelsen udarbejde en bekendtgørelse, hvori der sættes klare rammer for kørslen. Transport-, bygnings- og boligministeriet forventer, at bekendtgørelsen træder i kraft ved indgangen til 2019. Kilde: Transport-, bygnings- og boligministeriet.

LANDSKABSARKITEKTER:

Det opfordres hermed til at ansøge Karin og Georg Boyes Fond om støtte til landskabsarkitektstuderendes grupperejser, yngre landskabsarkitekters studierejser og publikationsvirksomhed inden for fagområdet.

JANUAR 2019

TID TIL AT SØGE LEGAT FRA KARIN OG GEORG BOYES FOND Ansøgninger til fonden skal sendes senest 1. februar 2019 til fondens bestyrer, advokat Kim Rosenthal Hansen, Advokatcentrum, Rødovre Centrum 205, 2610 Rødovre eller post@advokatcentrum.dk. Læs om fonden og ansøgningsvilkår på www.boyesfond.dk.

TEKNIK & MILJØ

BYGGERI & EJENDOMSDRIFT

Bæredygtigt byggeri kan give driftsmæssige besparelser Green Building Council Denmark inviterede midt i december 2018 til konferencen ”Bæredygtigt byggeri i et kommunalt perspektiv: Den cirkulære vej til FN’s Verdensmål” på Middelfart Rådhus. Her følger en reportage fra konferencen, hvis formål var vidensdeling om at cirkulær økonomi og FN’s Verdensmål operationelle i det kommunale byggeri.

TEKST / RASMUS OLSEN

Projektleder Green Building Council Denmark (DK-GBC) FOTOS/ Green Building Council Denmark

O JANUAR 2019

nsdag den 12. december 2018 er byrådssalen på Middelfart Rådhus fyldt til bristepunktet med 100 forventningsfulde gæster. Hovedparten kommer fra bygge- og planlægningsafdelinger fra 17 kommuner. De har alle taget turen til Middelfart denne onsdag for at få indsigt i, hvordan FN’s Verdensmål og cirkulære tiltag kan blive gjort mere konkrete i det kommunale byggeri. Rammerne for konferencen er ikke tilfældige. I efteråret 2018 modtog Middelfart Rådhus som

TEKNIK & MILJØ

den første bygning i Danmark både DGNB-bæredygtighedscertificering til platinniveau samt den arkitektoniske udmærkelse DGNB Diamant. Dermed står rådhuset som et fysisk bevis på en realisering af konferencens tema.

STOR INTERESSE OG MANGLENDE KNOW HOW Byrådssalen summer af forventning, da direktør for DK-GBC Mette Qvist byder velkommen. Baggrunden for konferencen er en undersøgelse fra 2017 fra Deloitte, som belyser interessen for FN’s Ver-

densmål hos 45 danske kommuner. Undersøgelsen viser, at de 45 kommuner mener, at Verdensmål 13 ’Klimaindsatsen’ og Verdensmål 11 ’Bæredygtige Byer og Lokalsamfund’ får stor betydning for den fremtidige udvikling af deres kommune. Rapporten viser dog også, at kun 11 pct. procent af de adspurgte kommuner har konkrete planer for, hvordan de vil forfølge verdensmålene. Det vil vi gerne hjælpe med, fortæller Mette Qvist og uddyber: - Det er vores opgave at få delt vores kommunale medlemmers værdifulde erfaringer med bæ-

REPORTAGE

redygtigt byggeri med så mange af de 98 kommuner som muligt. Vi mener, at vidensdeling og partnerskaber bygget op om pragmatiske erfaringer er vejen frem. Det vil løfte ambitionsniveauet for bæredygtighed i byggeriet, og derfor er alt, hvad vi laver, open source og tilgængeligt på vores website. Herefter er første oplægsholder Steffen Petersen, Associate Professor ved Aarhus Universitet, på scenen med præsentationen ”Absolut bæredygtighed som overligger”.

BOLIG PÅ 3,2 M2 Steffen Petersen starter sit oplæg med at rejse spørgsmålet om, hvad bæredygtighed i byggeri er. Han understreger, at det i hans optik ikke kun handler om grønne tage og energieffektivisering. Bæredygtighed handler i høj grad om den stigende ressourceknaphed, som verdenssamfundet står overfor, og her har byggeriet stor betydning, da det er en enormt ressourcekrævende sektor. Afslutningsvis redegør Steffen Petersen for, at hvis hver enkelt dansker skal være absolut bæredygtig set i forhold til vores boligers ressourceforbrug, så skal hver dansker bo på maksimalt 3,2 m2 boligareal. Scenen er dermed sat for nødvendigheden af konkrete målbare handlinger, som kan reducere ressourceforbruget i byggeriet. Det vil de næste tre oplægsholdere fra Skanderborg, Roskilde og Middelfart kommuner dele deres erfaringer med. DRIFTSBESPARELSE PÅ 16 MIO. KR. I SKANDERBORG Første kommunale oplægsholder er driftschef i Skanderborg Kommune, Knud Sørensen, som skal tale om cirkulært design af Skanderborg Rådhus. For Skanderborg Kommune handler cirkulær økonomi om at bygge i robuste, rengøringsvenlige materialer, som er nemme at vedligeholde og reducerer ressourceforbruget – eller med andre ord giver byggeriet en god totaløkonomi. Det stærke totaløkonomiske fokus i DGNB anvendte Skanderborg Kommune til at driftsoptimere byggeriet af Skanderborgs nye rådhus i designfasen af byggeriet. - DGNB tankeprovokede os i designet af bygningen til at tænke alternative totaløkonomiske løsninger, og her efter to års drift af Skanderborg Rådhus har DGNB været direkte årsag til, at vi kan konstatere en driftsbesparelse på 16 mio. kr. fra vores oprindelige driftsbudget, siger Knud Sørensen. Efter Skanderborg Kommune kommer Roskilde og Middelfart kommuner på scenen. De har også anvendt DGNB til at øge den bæredygtige kvalitet af deres projekter og deler også ud af deres erfaringer.

videre er erfaringen fra Roskilde Kommune, at DGNB er et konkret, målbart og pragmatisk værktøj til at omsætte FN’s Verdensmål fra PowerPoint til byggeplads ved at stille konkrete krav med udgangspunkt i DGNB-kvaliteterne. Henrik Mott Frandsen, som var projektchef på byggeriet af Middelfart Rådhus, oplevede, at DGNB er et effektivt projektstyringsværktøj, som på praktisk vis præciserer opgaven at bygge en bæredygtig bygning, der bidrager til FN’s Verdensmål. Det gør DGNB ifølge Henrik ved at være et konkret kvalitetskatalog med specifikke performance-krav, der muliggør det bæredygtige materialevalg. En indsigtsfuld dag i Middelfart slutter og har forhåbentlig givet anledning til god inspiration til de deltagende kommuner.

FAKTABOKS • Green Building Council Denmark er en non-profit medlemsorganisation med 325 medlemmer (virksomheder og organisationer). • Vi arbejder for at fremme bæredygtighed i bygninger og det bebyggede miljø i Danmark. Vi tilbyder reel og uvildig granskning af byggeprojekters og byområders bæredygtige indsats. • Vi formidler viden, afholder kurser og events om bæredygtighed og uddanner konsulenter og auditorer i bæredygtighedscertificering DGNB Denmark, som administreres af vores datterselskab DGNB.dk.

JANUAR 2019

UDBUD MED KONKRETE BÆREDYGTIGHEDSKRAV Klaus Kellermann og Henrik Mott Frandsen, hhv. projektleder hos Roskilde Kommune og arbejdsmiljøchef i Middelfart Kommune, er begge enige om, at DGNB kan anvendes som et kvalitetskatalog i forhold til at få prioriteret og dokumenteret bæredygtige kvaliteter og tiltag i byggeriet. Deres perspektiver er dog forskellige. Roskilde Kommune anvender DGNB som et kvalitetskatalog med bæredygtige tiltag, som giver mening for slutbrugerne, og som kan skrives ind i udbuddet. EndTEKNIK & MILJØ

JURA

Opblødning af regler for konsekvensområder med luftforurening

TEKST / TITTI KOPP

Advokat, Ph.d. Head of Environment Lundgrens Advokat partnerselskab ILLUSTRATION/ ICONICBESTIARY - FREEPIK.COM

JANUAR 2019

Nye regler vil gøre det muligt at planlægge for boliger i konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening. 36

TEKNIK & MILJØ

I juni 2017 blev kommuneplankataloget i planlovens § 11 a, stk. 1 udvidet med en bestemmelse om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af erhvervsområder, herunder erhvervshavne, som skal være forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og friholdes for anden anvendelse

uden tilknytning til sådanne virksomheder, jf. planlovens § 11a, stk. 1, nr. 24. Samtidig med kravet om retningslinjer for disse erhvervsområder, blev kommuneplankataloget udvidet med en bestemmelse om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af konsekvensområder omkring disse erhvervsområder, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 25. Konsekvensområder skal i planlægningen opfattes som et særligt opmærksomhedsområde, hvor produk-

NY VIDEN

AFGRÆNSNINGEN AF KONSEKVENSOMRÅDER Konsekvensområdet skal placeres, hvor det vurderes, at en produktionsvirksomheds miljøbelastning potentielt kan medføre miljøkonflikter ved ændret anvendelse eller byggeri på dets naboarealer. Kommunen skal ved afgrænsning af konsekvensområdet sikre, at Miljøstyrelsens grænseværdier for støj, lugt, støv og anden luftforurening kan overholdes, så det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne efter reglerne om miljøgodkendelse og påbud i miljøbeskyttelsesloven, og at virksomhedens udviklingsmuligheder ikke begrænses. Udpegning af konsekvensområder er udelukkende en begrænsning af kommunens planlægning i de tilfælde, hvor planlægningen påvirker produktionsvirksomhedens drifts- og udviklingsmuligheder negativt. Konsekvensområder har derfor ikke umiddelbare konsekvenser for eksisterende lovlig anvendelse og planlægning i området. Om konsekvensområdet skal afgrænses indenfor en fast grænse på 500 meter eller skal være baseret på kommunens kendskab til virksomhedens miljøforhold, afgøres via en dialog med virksomhederne og/eller kendskab til øvrige forhold i området, der kan have betydning for afgrænsningen. Et konsekvensområde kan variere i størrelse og kan være regulære eller irregulære, lige såvel som de kan ligge på en eller flere matrikler. BETYDNINGEN FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Hvis kommunen ønsker at udarbejde en ny lokalplan for ændret anvendelse af et areal inden for et udpeget konsekvensområde – fx i det tilfælde, hvor en bygherre ønsker at etablere et nyt kontor- eller boligbyggeri, skal lokalplanen, jf. planlovens § 16, stk. 8, ledsages af en lokalplanredegørelse. I lokalplanredegørelsen skal kommunen beskrive, hvordan der tages højde for, at den ændrede anvendelse ikke påvirker den eksisterende produktionsvirksomheds drifts- og udviklingsmuligheder, og at produktionsvirksomheden dermed har mulighed for at fastholde og overholde dens nuværende miljøkrav som følge af den ønskede planlægning. Lokalplan-redegørelsen kan fx omfatte en beskrivelse af, hvordan etablering af støjafskærmninger kan sikre, at Miljøstyrelsens grænseværdier er overholdt, så det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven om miljøgodkendelser og påbud. Erhvervsministeren skal fremsætte indsigelse mod en kommune- eller lokalplan, hvor der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til drifts- og udviklingsmulighederne for virksomheder af national interesse. Produktionsvirksomheder af national interesse vurderes i de konkrete tilfælde og på baggrund af følgende kriterier: • større virksomheder med væsentlige investeringer knyttet til beliggenheden • virksomheder med oplandseffekt, fx transport-, havne-, råstofs- og forsyningsvirksomheder • virksomheder som indgår i en væsentlig regional værdikæde

UDVIDES TIL OGSÅ AT MULIGGØRE BOLIGBYGGERI Inden for et konsekvensområde kan en lokalplan efter de gældende regler udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og lign., hvis lokalplanen ved bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger kan sikre, at grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening overholdes, jf. planlovens § 15 b, stk. 2. De afskærmende foranstaltninger er mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdierne for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 14. Bestemmelsen omfatter kun hermetisk lukkede bygninger, hvilket har til formål at sikre, at personer, der opholder sig i bygningen, ikke udsættes for sundhedsskadelig luftforurening. Vinduer må således heller ikke kunne åbnes. For alle udendørs opholdsarealer skal grænseværdierne for lugt, støj og anden luftforurening også være overholdt. Der kan således ikke opsættes altaner på kontorbygningen mv. eller tagterrasser i de højder, hvor grænseværdierne ikke er overholdt. Erhvervsministeriet foreslår, at det i konsekvensområder belastet af luftforurening også skal være muligt at planlægge for hermetisk lukkede bygninger til boligformål. Der lægges op til, at det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, om og i hvilket omfang denne mulighed skal udnyttes. LOVFORSLAGETS NÆRMERE INDHOLD Ifølge bemærkningerne til lovforslaget skal ved ”boliger” ikke forstås døgninstitutioner, hvor mennesker har døgnophold, som plejehjem, ældreboliger, handicapboliger, kostskoler mv., hvilket begrundes med, at det skal være frivilligt at vælge at bo i en hermetisk lukket bolig i et område belastet af luftforurening. Ifølge betænkningen til lovforslaget præciseres bestemmelsen, så det udtrykkeligt fremgår, at heller ikke bosteder og

boliger til mennesker med særlige behov og lign., kan placeres i konsekvensområderne. Der kan være åbne vinduer og etableres altaner i de højder og på de arealer, hvor grænseværdierne for luftforurening er overholdt. En bygning kan derfor godt være hermetisk lukket nogle steder. Der foreslås følgende tilknyttede krav, såfremt der udlægges til boligformål i konsekvensområder belastet af luftforurening: • At der i umiddelbar tilknytning til ejendommen skal være adgang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdierne for luftforurening er overholdt, så beboerne fortsat har adgang til at komme udenfor. • At kommunalbestyrelsen skal lade tinglyse, at grænseværdierne for luftforurening er overskredet, og at der i de højder, hvor det er tilfældet, ikke kan isættes vinduer, som kan åbnes eller etableres tagterrasser, altaner mv. • At kommunalbestyrelsen ikke kan ændre eller ophæve en lokalplan i forhold til udlagte arealer til boliger i hermetisk lukkede bygninger, hvis arealerne fortsat skal bruges til boliger, medmindre erhvervsministeren har givet særlig tilladelse hertil.

INDSNÆVRING AF ERHVERV Forslaget indebærer, at der lægges op til, at afgrænsningen af, hvilke erhverv der er beskyttet i konsekvensområderne, indsnævres. Det foreslås, at alene luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder samt husdyrbrug i fremtiden omfattes af bestemmelsen, hvorimod bynære erhverv som restauranter, pizzarier, cafeer, små kafferisterier osv. ikke længere skal have den beskyttelse, som følger af § 15 b, stk. 1. Forslaget fremsættes for at imødegå, at kommunerne ellers kan være tilbageholdende med at planlægge for denne type erhverv, så disse fremadrettet ikke bliver en stopklods for den videre udvikling.

JANUAR 2019

tionsvirksomheders eller transport- og logistikvirksomheders miljøbelastning synliggøres.

(Lovforslaget forventes at være behandlet og træde i kraft pr. 1. januar 2019. Red.)

TEKNIK & MILJØ

NATUR & MILJØ

Kæmpe piskeris mixer forurenet jord rent Dansk-svensk projekt vil udvikle en metode, der kan gøre det billigere og mere klimavenligt at rense jord forurenet med klorerede opløsningsmidler. BEHOV FOR NYE OPRENSNINGSMETODER Skuldelev er desværre ikke det eneste sted, hvor jorden er forurenet. Rundt om i landets kommuner er der mange grunde, der enten er forurenede eller under mistanke om forurening med klorerede opløsningsmidler. Alene i 2017 brugte de danske regioner 434 mio. kr. på indsatser overfor jordforurening. Over halvdelen er brugt på at beskytte grundvandet – mange af de største grundvandsforureninger herhjemme skyldes klorerede opløsningsmidler. I Region Hovedstaden alene er over 1.460 grunde forurenet med klorerede opløsningsmidler. Som i Skuldelev er stofferne brugt til affedtning i industrien og til rensning af tøj på renserier. Derfor er landets regioner i dag involveret i forskellige udviklingsprojekter, der skal gøre det lettere og billigere at rense forurenet jord. Blandt projekterne er det dansk-svenske Hållbar soil mixing ledet af Region Hovedstaden. Projektet skal udvikle en billigere og mere klimavenlig metode til oprensning af jord forurenet med klorerede opløsningsmidler. OPRENSNING PÅ STEDET Metoden går ud på at bruge et kæmpe piskeris på ca. to meter i diameter til at omrøre den forurenede jord, samtidig med at der tilsættes forskellige reaktanter (fx jern), som nedbryder forureningen til mindre partikler, og stabiliseringsmidler (cement), der stabiliserer jorden. På den måde oprenses forureningen, hvor den ligger, og der kan bygges på jorden bagefter, i stedet for at man skal grave den væk og tilføje ny jord. - Metoderne til oprensning af jord forurenet med klorerede opløsningsmidler er energikrævende, så der er behov for at finde nye og mere klimavenlige metoder. I Hållbar soil mixing er målet at udvikle en

TEKST / THOMAS HAG

JANUAR 2019

Journalist HAG PR & Kommunikation SINE THORLING SØRENSEN

Miljøkonsulent Region Hovedstaden

TEKNIK & MILJØ

landsbyen Skuldelev i Frederikssund Kommune gjorde man en ærgerlig og dyr opdagelse for over 20 år siden. Tæt ved byens gadekær og andre steder i byen var jorden forurenet med klorerede opløsningsmidler, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Forureningen stammede fra en metalvirksomhed, der havde produktion i byen fra 1968 og 15 år frem. Region Hovedstaden har siden undersøgt og renset op under Skuldelev for at sikre, at giftige dampe fra forureningen ikke trænger ind i husene.

FAKTA OM HÅLLBAR SOIL MIXING • Hållbar soil mixing løber i perioden 1. sep. 2017 – 31. aug. 2020 • Det samlede budget er på 10 mio. kr. • EU’s regionale udviklingspulje Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak har støttet projektet med 5 mio. kr. • Lære mere på www.regionh.dk/soilmixing

NY VIDEN

DANSK OG SVENSK EKSPERTISE Det er første gang, at Region Hovedstaden er gået sammen med de svenske myndigheder om et jordforureningsprojekt. Med i partnerskabet er Statens geotekniska institut (SGI) i Linköping og Sveriges geologiska undersökning (SGU) i Lund, mens Region Sjælland følger med på sidelinjen. Og det dansk-svenske udviklingsprojekt giver særlig god mening, da projektet kombinerer de forskellige styrker og spidskompetencer på tværs af Øresund. - I Sverige har vi stor erfaring med at stabilisere lerjord, så der kan bygges på den. I Danmark har man stor ekspertise i at oprense forurenede grunde – særligt når det gælder forurening med klorerede opløsningsmidler. Ved at bruge

de forskellige kompetencer på tværs af Øresund kan vi sammen arbejde hen imod udviklingen af en klimavenlig oprensningsmetode, som kan bruges i begge lande, siger Klas Arnerdal, enhedschef på SGU. Hållbar soil mixing er lige nu i gang med forsøg i laboratoriet, inden det hele skal testes i stor skala på en grund udenfor. Laboratorieforsøgene foregår på Statens Geotekniska Institut i det sydlige Sverige. Her er opgaven i første omgang at finde den rette blanding – eller recept – på forholdet mellem jernpartikler og cement, så forureningen bliver nedbrudt, og jorden bliver stabil. Det har ikke været en let opgave, og udfordringerne har indtil nu betydet ændringer i de planlagte laboratorieforsøg. - Det er altid en udfordring, når vi er i gang med at udvikle en ny

metode og prøver ting af. For at ting skal lykkes i felten, er det vigtigt at teste i laboratoriet først, siger Katerina Hantzi og supplerer med, at der derfor er stort fokus på laboratorieforsøgene.

PROJEKT KAN FREMME INNOVATION I takt med at projektet er skredet frem, er det blevet mere tydeligt, at samarbejde på tværs af Øresund giver god mening og rummer et stort potentiale: - Når vi går sammen som i Hållbar soil mixing, kan vi styrke markedet og øge efterspørgslen på nye teknikker – både hos myndighederne og hos de innovative leverandører. Vi ser store muligheder for det fremtidige dansk-svenske samarbejde, siger Klas Arnerdal. Lykkes det at udvikle en brugbar og mere klimavenlig metode til oprensning af jord forurenet med klorerede opløsningsmidler er håbet, at den kan blive en best practice-metode på begge sider af Øresund. Og netop forureningen i Skuldelev har faktisk været med til at bane vejen for den videreudvikling af soil mixing, som sker lige nu. Det var nemlig hér, metoden blev brugt første gang i Danmark.

JANUAR 2019

metode, der bruger 20-30 procent mindre energi end traditionelle metoder som termisk oprensning og afgravning – og samtidig gør det muligt at bygge på jorden bagefter, siger Katerina Hantzi, projektleder på Hållbar soil mixing i Region Hovedstaden. Hun uddyber, at besparelserne forventes at være lavere energiforbrug og færre udgifter til bortskaffelse af jord. På en gammel gasværksgrund i Holte nord for København er en lignende metode allerede i brug. Her er jorden forurenet med tjære, og der tilsættes persulfat i stedet for jern – men princippet er det samme. Erfaringerne fra Holte er lovende.

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2019

TRAFIK & VEJE STOFOMRÅDE

40 40

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

PETER LUND MADSEN OM HJERNEN I TRAFIKKEN:

Vi burde være skrækslagne

TEKST / METTE BENDER

FOTO/ rawpixel.com - Freepik

Vores stenalderhjerner opfatter ikke forskellen på 10 og 100 kilometer i timen. Derfor er vi simpelthen ikke bange og forsigtige nok i trafikken. Vejvrede er resultatet af primitive territoriale reaktioner på oplevelsen af at være truet af andre trafikanter. reelt befinder os i livsfare, kan vi finde på at læse sms’er eller rode efter lakridser i tasken. - Vores opmærksomhed er rettet mod vores umiddelbare behov, rattet og det mål, vi bevæger os mod. Vi er

VI ER BANGE FOR SLANGER, MEN IKKE LASTBILER Årsagen er, at menneskets hjerne praktisk taget ikke har udviklet sig siden stenalderen, afslører Peter Lund Madsen. Det har vidtrækkende konsekvenser for det moderne menneske, hvis livsform er meget forskellig fra tilværelsen som jæger og samler. - Dengang bevægede vi os kun omkring på vores ben. Løb vi stærkt, kom vi måske op på 10 eller 15 kilometer i timen. Det betyder, at vores hjerne faktisk ikke er i stand til at forstå fart på 100 eller 200 kilometer i timen. Derfor bliver vi ikke bange nok i situationer, der på grund af høj fart er livsfarlige, siger han. Det er forklaringen på hasarderede overhalinger på motorvejen, overskridelse af hastighedsgrænser og mange andre farlige situationer i trafikken. Hjernen og sanserne opfatter ikke farten, og vi indser ikke, hvor let det kan gå galt. - Vores hjerne er indrettet til at være bange for mørke, insekter og højder. Faktorer, der betød livsfare for stenaldermennesket. Klatrer vi på en bjergskråning, registrerer hjernen højden, og vi bliver nervøse. Men i den mindst lige så farlige trafik, er vi alt for ubekymrede og forstår tilsyneladende ikke, at vi på grund af farten ville dø, hvis vi røg ud på vejen. Når vi sidder i en bil bag glas og metal, mærker vi heller ikke vind og bump, der kunne advare om faren og højne vores opmærksomhed. Også lyden er dæmpet i en bil, og selvom vi er

ikke programmeret til at frygte lastbiler, selvom de er langt farligere end for eksempel slanger, som vi instinktivt føler frygt for, siger Peter Lund Madsen.

Klatrer vi på en bjergskråning, registrerer hjernen højden, og vi bliver nervøse. Men i den mindst lige så farlige trafik, er vi alt for ubekymrede og forstår tilsyneladende ikke, at vi på grund af farten ville dø, hvis vi røg ud på vejen. Citat: Peter Lund Madsen

FORBYD MOBILTELEFONER I TRAFIKKEN Hjernen er altså ikke udviklet til at passe ordentligt på os i trafikken. Hvad betyder det for, hvordan vi mest hensigtsmæssig planlægger trafik? Først og fremmest bør vi forbyde mobiler i trafikken, mener Peter Lund Madsen. - Trafikplanlæggere bør generelt opdrage trafikanter til at erkende faren. I trafikken skal vores opmærksomhed vækkes, men ikke spildes. Planlæg derfor nøje, hvad trafikanterne skal rette fokus mod. Fjern reklame og anden støj og gør baggrunden for skiltning og lignende så rolig som muligt, råder han. Peter Lund Madsen anbefaler at bruge lys, blink og andre former for signalering, der fanger opmærksomhed. Men kun når det er vigtigt. - Der er brug for en balance, hvor vi bliver holdt vågne, men heller ikke så stimulerede, at vi holder op med at reagere. Planlæggere af trafik skal være klar over, at trafikanter ganske enkelt ikke tager deres ansvar alvorligt, slutter han. TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2019

eg tror ikke, der findes en person, der aldrig har hidset sig op i trafikken. Vi gør det alle sammen, og når vi udtrykker vrede mere frit i trafikken, er det fordi, vi føler os beskyttet af bilens metal og ruder, men det er ikke den eneste forklaring, siger læge og hjerneforsker Peter Lund Madsen, som blandt meget andet er kendt fra Hjernekassen på P1. Peter Lund Madsen talte ved Vejforum 2018 om trafiksikkerhed og adfærd. - Vi mennesker er veludviklede dyr med dybtliggende territoriale tendenser. Behovet for at beskytte vores territorium får os til at holde på vores ret. Når det går så vildt for sig i trafikken, er det fordi, vi konstant oplever, at andre bogstavelig talt tager vores plads. Det skaber vejvrede, siger Peter Lund Madsen. Han forklarer, at vores krybdyrhjerner gør os ophidsede, når nogen kører for tæt på os, tager den parkeringsplads, vi havde udset os, eller lukker os inde i inderbanen. Vi oplever med andre ord, at de andre truer det territorium, vi opfatter som vores, og reagerer med primitive instinkter.

TRAFIK & VEJE

ENERGIBESPARENDE V RULLER IND I FREMTIDEN Projektpartnere i ROSE-projektet spænder over hele spektret inden for rekvirering, forskning, udvikling, fremstilling og udlægning af den nye klimavenlige asfalttype, som er en dansk innovation med eksportpotentiale.

TEKST / MIKKEL BRUUN

Bruun Communication

E JANUAR 2019

n bil bruger ca. 25 pct. af sine kræfter på at overvinde rullemodstanden. ROSE-projektet (Road Saving Energy) har udviklet en ny belægningstype med sigte på at reducere rullemodstanden med 5 pct. i forhold til traditionel asfalt. Allerede 4 pct. reduktion giver en årlig besparelse på 60 mio. liter brændstof eller 140.000 ton CO2 og 75 ton kvælstofdioxid og kvælstofoxid (NOx). En afsluttende workshop i november i København havde blandt andet deltagelse fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, hvor fuldmægtig Rose Maria Laden Holdt opridsede den danske klimaog luftplan. Her er ét af punkterne netop introduktion af klimaasfalt. - Regeringen vil fra 2020 udrulle klimavenlig asfalt på alle stræknin-

TEKNIK & MILJØ

ger af statsvejnettet, som står til at skulle have ny belægning, hvis det igangværende pilotprojekt kan bekræfte de forventede effekter og holdbarheden af asfalten, sagde hun.

EN TRE-TRINS-PROJEKTRAKET For at få hele billedet med, skal man næsten ti år tilbage til projektet MIRIAM, under ledelse af Bjarne Schmidt fra Vejdirektoratet. Projektet afdækkede og validerede den internationale vejsektors behov og muligheder for at bruge klimavenlige veje. Ulf Sandberg fra svenske VTI gennemgik resultaterne fra MIRIAM og søsterprojekterne, ROSANNE og COOEE. - Det er lykkedes at finde en overensstemmelse mellem tekstur og rullemodstand og de funktionalite-

ter, vi ønsker for friktion, materialeholdbarhed og dækslid, og vi har udpeget en række gode kandidater for klimaasfalt, sagde Ulf Sandberg.

SAMFUNDSØKONOMI I KILOMETERMÅL Christian Axelsen fra Vejdirektoratet, ekspert i samfundsøkonomiske beregningsmodeller, har været dybt engageret i både ROSE og de projekter, der ledte frem til den endelige implementering. - Det er vigtigt at sandsynliggøre de faktiske effekter og fordele overfor skatteyderne og vejens naboer. Det giver beslutningstagere i systemet et grundlag for at vælge rigtigt. Klimaasfalt giver CO2-reduktion og energibesparelse, og der er også en positiv afledt effekt, nemlig støjreduktion, sagde Christian Axelsen.

FORSØGSKANINER OG SUPERMODELLER At innovere på et allerede gennemtænkt og velafprøvet produkt som asfalt kræver masser af benarbejde og hjernekraft. Heldigvis har ROSE kunnet trække på erfarne folk fra branchen, velvillige rekvirenter og dygtige studerende, som på workshoppen præsenterede avancerede matematiske modeller, tålmodige testforsøg og højteknologiske målemetoder: • Morten Lau Larsen, Ph.D. studerende fra RUC har under ledelse af lektor Tina Hecksher, RUC, etableret et laboratorium til at måle rullemodstand og undersøge, hvordan tekstur og rullemodstand hænger sammen. • Jesper Schmidt Hansen fra RUC præsenterede ROSE-bitumen modellen, som undersøger mekanistiske forhold på mikroplan og dermed asfaltproduktets forventede holdbarhed. • Matteo Pettinari fra Vejdirektoratet fortalte om den aktuelle implementering af asfalten i Danmark. • Julien Cesbron fra det franske forskningsinstitut, IFSTTAR, fortalte om arbejdet med at bruge en model for viskoelastisk kontakt til at validere rullemodstandsforsøg.

”I rå tal ville en opgradering af blot en tredjedel af det europæiske vejnet inden 2030 kunne spare 14 millioner ton CO2 årligt. Det svarer til at udskifte 6 millioner fossildrevne biler med nul-emmissions biler”. Thierry Goger, generalsekretær, FEHRL.

• Natasja R. Nielsen, Ph.D. studerende på RUC, fortalte om målinger af rullemodstand i forhold til tunge køretøjer, foretaget med Greenwoods high speed deflectograph.

VERDENSMESTRE I ASFALT Undervejs i arbejdet har internationale aktører spillet en væsentlig rolle. Det gælder især det franske forskningsinstiut IFSTTAR og den tyske dækproducent, Continental. At der er et internationalt behov, understregede generalsekrætær Thierry Goger fra FEHRL (Forum of European Highway Research Laboratories). - At gøre vores veje grønnere kræver visioner. Vi har i årevis arbejdet med projekter i den retning, herunder genbrug, CO2-reduktion, energieffektivitet, logistik og cykling som transportformer, understregede han. Thierry Goger påpegede, at investeringsplaner og udbud bør følge implementering, og at rullemodstand bør indarbejdes i planlægning af vejvedligeholdelse. I ALT UDLAGT 40 KM ASFALT De første par kilometer klimaasfalt blev udlagt i forsøgsetaper i 2012-14 og er siden blevet fulgt op med udlægning en højt profileret strækning på Helsingør-motorvejen og siden tre yderligere og længere strækninger. I alt er der udlagt ca. 40 km i 2018. Bjarne Bo Jensen fra NCC har været ankermand på en fuldskala produktion og udrulning på M30 ved Maribo på Lolland. Det står klart, at det kan lade sig gøre at skabe en tilfredsstillende kvalitet på de mange tekniske parametre, som definerer den nye asfalt.

FORSTÅELSE, TILLID OG DEDIKATION Workshoppen afsluttedes med en højest interessant paneldiskussion, modereret af Peter Kjær, prorektor på RUC og formand for styregruppen for ROSE projektet. Thierry Goger talte om Big Data som et varmt emne, hvor man kunne forestille sig vejvedligeholdelse i større byer - som København - som en paraply for forskning. Gert Ahé, teknologidirektør i Vejdirektoratet, mindede om nøgleord som forståelse, tillid og dedikation som hjørnesten i forskningssamarbejde og international udbredelse af klimaasfalt. - Vi har nu udrullet asfalten på fire større strækninger, og vi vil med hjælp fra laboratorieprøver og målinger efterprøve den grundigt - men det ser godt ud, sagde Gert Ahé. EN SUCCES, LØFTET I FLOK En vital del af succesen bag ROSE har været det tværgående samarbejde. Eftersom veje og infrastruktur gennemsyrer det moderne samfund, er der mange led i kæden, som skal svejses sammen for at kunne holde. - Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes. Vi er gået fra en lille teststrækning på en kilometer til 40 kilometers udlægning til de nuværende planer for ca. 4.000 km. statsveje, sagde ROSE-projektleder Jeppe Dyre, professor i fysik på Roskilde Universitet. Han takkede både Innovationsfonden som har finansieret ROSE med 10 millioner kr., projektets partnere, tidligere og sideløbende projekter, samt projektkoordinator Jesper Kampmann Larsen.

JANUAR 2019

Han fortsatte: - Vi har velafprøvede modeller, som beskriver konsekvenserne ved at udlægge støjreducerende slidlag. Her indgår faktorer som årsdøgnstrafik, støjgener, areal og pris. Hvis man lægger rullemodstand ind i denne model, er der en meget tydelig positiv effekt. Og så er klimaasfalt meget effektivt, når man ser på skyggeprisen i form af, hvad det koster at reducere 1 ton CO2 sammenlignet med andre løsninger.

REPORTAGE

VEJE N

Læs mere om ROSE og rullemodstand på www.rose-project.dk TEKNIK & MILJØ

AFFALD & RESSOURCER

Plast mig her og plast mig der -REGERINGEN VIL MED SIN NYE PLASTIKHANDLINGSPLAN FÅ BEDRE STYR PÅ PLAST TEKST / ANNI KÆR PEDERSEN

Freelance journalist

Vi kender det fra privaten, plast dukker op overalt: plast i cremer, havestole af plast, indpakning af mad, vinduer i plast – og plast dukker op i hvalfiskens bug. Og for dem, der allerede har krav om plastsortering i husholdningen, har det givet været en øjenåbner at konstatere, hvor meget plast en enkelt husstand producerer.

følge Regeringens nye Plastikhandlingsplan anslås det, at 6 pct. af verdens olieforbrug går til at producere svært nedbrydelig plast. Regeringen vil med 27 initiativer sætte fokus på væsentlige dele af plastudfordringen, mindre plastik i naturen, smartere produktion og forbrug, mere samarbejde i værdikæden, bedre affaldshåndtering, et styrket videns grundlag mv.

JANUAR 2019

GODT MED EN PLASTICHANDLINGSPLAN Der er særligt et af handlingsplanens forslag, der direkte vedrører den kommunale kerneforretning. Det er forslaget om standarder for sortering og indsamling af plastikaffald. De øvrige initiativer er i særlig grad knyttet til andre aktører. KL hilser regeringens plastikudspil, om mere ens sortering og indsamling af plastaffald, velkommen og vil rigtig gerne medvirke til fælles ordninger for sortering og indsamling af plastaffald på tværs af kommuner. -Udspillet er blandt andet godt, fordi det rammer ned i den måde, vi allerede gør det på flere steder, og som gavner miljøet, siger Jacob Bjerregaard, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg. Og han fortsætter: 44

TEKNIK & MILJØ

-Næsten fem millioner borgere i ca. 75 kommuner kan allerede i dag sortere deres plastaffald og få hentet det hjemme ved husstanden. Vi har lavet fælles symboler og sorteringskriterier for bl.a. plastaffald. Det skal vi bygge videre på, så hele Danmark kommer med. Også Dansk Affaldsforening, der er interesseforening for kommunale affaldsselskaber, er godt tilfreds med, at der nu tages politiske initiativer i forhold til plast. - Der er gode elementer i planen, herunder den påkrævede nationale implementering af EU-krav om forbud mod engangsplast, tynde plastikposer og mikroplast i kosmetik. Vi er også helt med på at gøre det nemmere og enklere for borgerne at sortere affald, siger politisk chef Mikkel Brandrup fra foreningen.

IKKE AMBITIØS NOK Efter Dansk Affaldsforenings vurdering er planen dog ikke ambitiøs nok. Der burde være mere fokus på den højere del af værdikæden for plastaffald, så resultatet bliver, at der bruges mindre plast og det plast, der bruges, kan genanvendes. -Vi savner konkrete mål for at nedbringe mængderne af plastaffald og konkrete initiativer, der sikrer, at den plast, der bliver til affald, også kan genanvendes – nemt og til meget lavere omkostninger end i dag, siger Mikkel Brandrup. Efter KL´s vurdering skal de offentlige og private arbejdspladser også med på vognen. For at gøre sorteringen af affald som plast nemmere for alle og affaldsbehandlingen bedre for virksomhederne, vil KL gerne drøfte bindende fælles piktogrammer/symboler og fælles sorteringskriterier i kommuner og på offentlige og private arbejdspladser. Det kunne fx være samtidig med at det udvidede producentansvar træder i kraft i 2025. PENGE OG ØKONOMISK INCITAMENT Ifølge KL er finansieringsdelen af omstillingen klar. Affaldsindsamlingen er i dag brugerfinansieret, og

NY VIDEN

MÆRKNING OG MINDRE SAMMENBLANDING AF EMBALLAGETYPER Dansk Affaldsforening anbefaler, at affaldspiktogrammerne også sættes på emballagerne. Det vil betyde, at forbrugerne kan se på emballagen, hvordan den skal sorteres, når de står hjemme i køkkenet. Samtidig vil piktogrammet gøre det synligt, om emballagen kan genanvendes eller ej og derfor give producenterne et yderligere incitament til at designe emballagerne

bedre. Et af de rigtigt store problemer i forhold til genanvendelse er, at mange emballager består af flere forskellige plasttyper, der er ”svejset” sammen med hinanden eller andre materialer såsom pap eller papir. Tænk fx på kødbakken i supermarkedet, tandpastatuben og cacaobrikken. Sammenblandingen gør det vanskeligt – næsten umuligt – at genanvende materialerne.

NEJ TIL DETAILSTYRING Plastikhandlingsplanen fortæller ikke detaljeret, hvordan der skal indføres standarder for sortering og indsamling af plastikaffald. Det spor blev allerede lagt med regeringens strategi for cirkulær økonomi. For Dansk Affaldsforening er det vigtigt, at nye regler ikke fastsætter en bestemt måde at indsamle på. Detailstyring kan ifølge Dansk Affaldsforening nemlig bremse innovationen, hvis der fastsættes krav om, at plast skal have sin egen spand og ikke må indsamles i flerkammer-beholdere eller blandes med fx metal. Der er brug for frihed til forskellige indsamlingsmetoder, hvis man bor i middelalderbyer, hvis der indsamles affald i gamle etagebyggerier, i landområder eller det sker i helt nye karreer, hvor der fra starten er gjort plads til mange forskellige indsamlingsspande. Yderligere kan rigide krav ifølge foreningen medføre store øgede udgifter for borgere, der bor, hvor der er langt mellem husene, da transportomkostningerne vil stige. POLITISKE FORHANDLINGER -Arbejdet med standardiseret indsamling af plastaffald er kommunerne allerede godt i gang med. Hvor hurtigt det hele sker, afhænger af de kommende politiske forhandlinger og beslutninger og ændringer i affaldsbekendtgørelsen, slutter Jacob Bjerregaard,

FAKTA: JANUAR 2019

staten har i den politiske aftale om cirkulær økonomi afsat 5,7 mio. kr. til at fremme mere ensartet indsamling af husholdningsaffald. Fra 2025 vil det være producenterne, der skal stå for at finansiere affaldsbehandlingen af (plast) emballageaffald. Dansk Affaldsforening ønsker, at der i det videre arbejde med Plastikhandlingsplanen fokuseres på en model, så det kan betale sig at producere og bruge cirkulære produkter og genanvende emballager. Producentansvar sikrer ikke i sig selv genanvendelse – kun, at producenterne betaler for affaldsbehandling af de emballager, de har sat på markedet. - Alle emballager skal kunne genanvendes. Det bør være et krav. Samtidig ser vi gerne, at man målretter afgifter og andre økonomiske incitamenter til designog produktionsfasen. Jo nemmere en emballage er at genanvende, des billigere skal det være for producenten at sætte den på markedet. Vi bliver nødt til at sætte ind her, hvis vi vil nå reelle forbedringer i plastgenanvendelsen, siger Mikkel Brandrup. Selve arbejdsfordelingen mellem kommuner, kommunale affaldsselskaber og producenter bliver det store spørgsmål, som Miljøstyrelsen netop nu arbejder på at afklare.

Miljø- og fødevareministeren indledte forhandlinger med Folketingets partier om Plastikhandlingsplanen den 18. december 2018.

TEKNIK & MILJØ

Stort & småt om natur & miljø /

MERE SKOV

SKOV

Ambitiøs samarbejdsaftale om skovrejsning sender Aarhus ind i den grønne superliga

HORSENS FÅR NY SKOV

Miljø- og Fødevareministeriet, Aarhus Kommune og Aarhus Vand har indgået et nyt, visionært samarbejde. Konkret sikrer den nye samarbejdsaftale, at Aarhus får det største sammenhængende naturområde i byens historie fra Geding Skov i nord til Brabrandsøen og Årslev Engsø i syd. Det sker, når Solbjerg, True og Geding Skov kan vokse med cirka 550 hektar

tilsammen, svarende til 1.100 fodboldbaner. Aftalen sikrer desuden, at grundvandet i disse områder beskyttes. Læs mere: https://naturstyrelsen.dk/ nyheder/2018/december/ ambitioes-samarbejdsaftale-omskovrejsning-sender-aarhus-ind-iden-groenne-superliga/.

KYSTBESKYTTELSE

JANUAR 2019

NY VEJLEDNING OM KYSTBESKYTTELSESMETODER TIL KOMMUNERNE Den nye vejledning ligger allerede klar til de kommunale medarbejdere, som nu arbejder med sagsbehandling af kystbeskyttelse. Vejledningen er en teknisk beskrivelse af forskellige kystbeskyttelsesmetoder, og kan bruges som et opslagsværk, der hurtigt giver overblik over de forskellige metoder, deres anvendelse, fordele og ulemper. Der har været fokus på at 46

TEKNIK & MILJØ

gøre vejledningen så operativ som mulig, så sagsbehandlerne bliver klædt på til for eksempel at kunne tage dialogen med borgere og rådgivere om de konkrete projekter. Vejledningen ligger tilgængelig på Kystdirektoratets hjemmeside: http://kysterne.kyst.dk/ vejledning-omkystbeskyttelsesmetoder.html

Horsensianerne får ny bynær skov på et areal svarende til 53 fodboldbaner. Miljø- og Fødevareministeriet og Horsens Kommune har leget bytte-bytte-købmand, så Naturstyrelsen overtager 38 hektar jord, mens kommunen overtager gården Rugballegård og 15 hektar tilhørende jord. Byttehandlen betyder, at der vil blive rejst ny skov på den tidligere landbrugsjord, som nu skal beskytte grundvandet og give nye friluftsoplevelser til borgerne. Den nye skov ligger i tilknytning til kommunens skov Åbjergskoven og statsskoven Rugballegård Skov mellem Horsens og Hatting. Læs mere: https://naturstyrelsen.dk/ nyheder/2018/december/ bytte-bytte-koebmand-horsens-faar-ny-skov/.

Kort Nyt – fra hele Danmark /

HAVBRUG

VAND

MINISTER KRÆVER OVERBLIK OVER HAVBRUG Rod med placeringstilladelser og udfordringer med godkendelser af havbrug får miljø- og fødevareministeren til at kræve et fuldstændigt overblik.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensens (V) tålmodighed er sluppet op. Problemer med opdræt af ikke-hjemmehørende arter, manglende placeringstilladelser og udfordringer med at overgå fra havbrugstilladelse til miljøgodkendelse har fået ministeren til at kræve et fuldstændigt overblik over området. - Der er alt for mange ubesvarede spørgsmål på havbrugsområdet. Vi er nødt til at have alt frem, for hverken miljøet eller erhvervet kan være tjent med denne tvivl, udtaler ministeren i en pressemeddelelse. Miljø- og fødevareministeren har derfor bestilt en grundig gennemgang og forventer at kunne præsentere en samlet status medio 2019. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.

Banebrydende vandteknologi i Skanderborg ZUEZ Water A/S og Skanderborg Forsyning underskrev i december 2018 en aftale om sammen at etablere den nyeste state-of-theart renseteknologi for spildevand - som det første sted i verden. Dermed bliver Skanderborg og AquaGlobe hjem for Densadeg XRC, der kombinerer tertiær behandling og behandling af overløb af regnvand på Skanderborg Centralrenseanlæg. Densadeg XRC-installationen i Skanderborg er det næste skridt

for Skanderborg Forsyning mod at sikre et rent miljø i og omkring Svanesø ved at undgå overløb fra renseanlægget under ekstremregn og derved skåne miljøet for 90 % af den udledte fosfor. Teknologien forventes af spare markant på energiforbruget og være et skridt på vejen mod en mere intelligent styring af processerne også i normalbelastninger. Kilde: Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S

SOLENERGI

og har derfor ikke brug for at være omgivet af isolering for at holde på solvarmen. Derfor kan væsken holde på varmen i op til 18 år og frigive den, når der er brug for den. Forskerholdet betegner selv deres arbejde som grundforskning, men vurderer, at de er så tæt på et gennembrud, at teknologien vil kunne tages i brug inden for fem år.

Foto: Onlyyouqj - Freepik.com

Med den danske professor Kasper Moth-Poulsen i spidsen er et forskerhold ved Chalmers University of Technology i Sverige tæt på at have udviklet en ny teknologi, der gør det muligt at opbevare solvarme i årevis. Selve lagringen foregår i en væske bestående af molekyler af kulstof, brint og kvælstof, hvor solvarmen lagres kemisk. I og med at lagringen netop foregår kemisk, tilføres væsken ikke varme

Kilde: Energy-supply.dk

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2019

SOLVARME KAN GEMMES I 18 ÅR

AFFALD & RESSOURCER

Eldrevne renovationsb klarer skraldet på Frederiksberg TEKST / POUL ERIK PEDERSEN

Kommunikationskonsulent FOTOS/

JANUAR 2019

POUL ERIK PEDERSEN

Eldrevne renovationsbiler er vejen frem, lyder det fra Frederiksbergs Gartner- og Vejservice, der anvender fem biler til indsamling af restaffald i toholdsskift. Håber er at få endnu flere i fremtiden.

Tre af de fem eldrevne PVI C-less komprimatorbiler på pladsen ved Frederiksberg Gartner- og Vejservice.

TEKNIK & MILJØ

od performance, mindre støj, et væsentligt bedre arbejdsmiljø, en forbedring af miljøpåvirkningen og lave driftsomkostninger. Det er hovedkonklusionerne efter de første fem år med 100 procent eldrevne renovationsbiler hos Frederiksberg Gartner- og Vejservice. Den første eldrevne PVI C-Less skraldebil blev leveret i 2013. I 2015 købte kommunen endnu én, og i foråret 2018 er der leveret yderligere tre.

NY VIDEN

biler

Opladning varer 6-9 timer og foregår om natten. Batterierne giver kapacitet på op til tre læs skrald og 150 km.

Citat: Ole Philip, Frederiksberg Gartner- og Vejservice

- Helt overordnet er vi rigtig godt tilfredse med de eldrevne renovationsbiler. Vi har prøvet dem af på det hårdeste arbejde, vi har at byde på, nemlig afhentning af dagrenovation i toholdsskift, og det klarer de fint. Samtidig nyder både borgerne og medarbejderne godt af, at de overhovedet ikke støjer – især når vi henter skrald tidligt om morgenen, fortæller afdelingschef Ole Philip fra Frederiksberg Gartnerog Vejservice.

FEM ÅR GAMMEL BIL STADIG I FIN FORM En eldreven renovationsbil er mellem to en halv og tre gange dyrere end en tilsvarende dieselbil. Desuden koster batteriet som tommelfingerregel et ton af bilens nyttelast, og der skal investeres i et ladeanlæg til bilerne. Til gengæld slides bilernes elmotor betydeligt mindre og holder dermed længere. Vedligeholdel-

sesomkostningerne er mindre, og el er væsentligt billigere end diesel. Forventningen er dermed, at den højere investering – i hvert fald et stykke hen ad vejen – kan blive opvejet af de lavere driftsomkostninger og en længere afskrivningsperiode. Den første bil, der blev leveret for fem år siden, er stadig i fin form. En måling af batterikapaciteten viser, at den stadig er på 93 procent efter fem år. - Det er bedre, end vi havde forventet, så vi er optimistiske med hensyn til, at bilerne holder de 1012 år, der skal til, for at det hænger sammen økonomisk. Til sammenligning kan vi se, at dieselbilerne

FAKTA: ELDREVNE RENOVATIONSBILER PÅ FREDERIKSBERG • Frederiksberg Kommune har fordel af at være en geografisk lille kommune på 8,7 kvadratkilometer og med over 100.000 indbyggere. • De fem eldrevne PVI C-Less renovationsbiler er komprimatorbiler med forskellige opbygninger. • Bilerne anvendes til indsamling af restaffald fra husholdninger, dvs. Ikke-organisk affald. • Bilerne indsamler dagligt to læs skrald, der afleveres på Amager Ressource Center. Det svarer til, at bilerne dagligt kører 80-100 km. • Opladning varer 6-9 timer og foregår om natten. Batterierne giver kapacitet på op til tre læs skrald og 150 km. • De fem eldrevne biler har alle en totalvægt på 27 ton. De fire har en batterikapacitet på 255 kWh, mens én har et mindre batteri på 170 kWh. De fire biler med stort batteri kan klare 10 ton nyttelast, mens bilen med det lille batteri kan laste 1 ton mere.

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2019

Vi er optimistiske med hensyn til, at bilerne holder de 10-12 år, der skal til, for at det hænger sammen økonomisk. Til sammenligning kan vi se, at dieselbilerne bliver hurtigere slidt

AFFALD & RESSOURCER

Batteriet er monteret bag førerhuset på bilerne. Opladningen varer 6-9 timer, og bilerne kan køre op til 150 km og tre læs skrald på en opladning.

bliver hurtigere slidt. Under alle omstændigheder ved vi meget om det i løbet af nogle år, konstaterer Ole Philip.

POSITIVE EUROPÆISKE ERFARINGER De fem eldrevne renovationsbiler er leveret til Frederiksberg Kommune af Phoenix Danmark i Brøndby. Her fortæller administrerende direktør Brian Olesen, at erfaringerne fra Frederiksberg understøttes af tal fra biler, der kører rundt i en række andre europæiske byer. - Indtil videre er der leveret 150 eksemplarer af PVI C-Less med samme konfiguration, som dem der er leveret til Frederiksberg. Vi kan se, at de samme tal går igen på alle bilerne, og de viser, at bilerne vil kunne køre i 12 år, før batterikapaciteten kommer under 80 procent, fortæller Brian Olesen. Den franske fabrik PVI (Power Vehicle Innovation) begyndte at producere eldrevne lastbiler i 1990, blandt andet renovationsbiler til Paris. Virksomheden har dermed opbygget en solid erfaring gennem mange år, og der er sat yderligere fart i udviklingen, da fabrikken i begyndelsen af 2017 blev overtaget af Renault Group. Dennis Eagle i Storbritannien har bygget chassis’erne, mens de forskellige opbygninger på bilerne er udført af Phoenix Danmark, som har leveret bilerne til Frederiksberg.

JANUAR 2019

FLERE ELDREVNE RENOVATIONSBILER PÅ ØNSKELISTEN Hos afdelingschefen i Gartner- og Vejservice i Frederiksberg Kommune er holdningen klar. Her står flere eldrevne renovationsbiler øverst på ønskelisten: - Vi står foran udskiftning af ni dieseldrevne komprimatorbiler næste år, og det er da oplagt at se på mulighederne for at få eldrevne renovationsbiler i stedet. Under alle omstændigheder tror og håber jeg, at det er den vej vi kommer til at gå i fremtiden, fastslår Ole Philip. 50

TEKNIK & MILJØ

Leverandørregister /

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

BYGHERRERÅDGIVNING

RÅDGIVNING

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand Elbek & Vejrup A/S Vi effektiviserer processer, yder forretningsrådgivning og udvikler standard ERP-løsninger baseret på Microsoft-teknologi. Inden for det offentlige har vi stor erfaring med at digitalisere økonomi-, sags- og ressourcestyring samt tidsregistrering. Vi har digitaliseret processerne i mere end en fjerdedel af landets kommuner. Se mere på elbek-vejrup.dk

ADVOKATBISTAND

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

LANDINSPEKTØRER

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

AFLØBSREGULERING

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg A/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

REVISION

BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

Fokdal Springvand A/S T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STRATEGISK BYUDVIKLING

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi. Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

SPILDEVANDSRENSNING VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF EnviDan A/S Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejvedligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

JANUAR 2019

www.mosbaek.dk

TEKNIK & MILJØ

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

VI SKIFTER

NAVN ARCHILAND BLIVER TIL NORDiQ. EFTER 3 MEGET SPÆNDENDE OG LÆRERIGE OPSTARTSÅR, ER VI NU KLAR TIL NÆSTE FASE AF VORES UDVIKLING. DET MARKERER VI I FØRSTE OMGANG MED NAVNESKIFTE.

NORDi Nordiq Group er en medarbejder-

ejet rådgivningsvirksomhed. Vi er ingeniører, arkitekter og byplanlæggere og arbejder primært i Danmark og Kina. Som strategi- og proceskonsulenter rådgiver vi byens beslutningstagere. Som eksperter indenfor vand og miljø rådgiver vi kommuner, forsyninger, entreprenører og developere bredt indenfor håndtering af forurening i jord og byggematerialer, indvinding af grundvand, monitorering, kontrol og udbudsprocesser.