Teknik & Miljø - Maj 2019 by Teknik & Miljø - KTC

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 5

MAJ 2019

ÅRGANG 119

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

NATUR- OG MILJØKONFERENCE

Klima- og miljøudfordringer i FN’s 17 Verdensmål:

Landbruget er en del af løsningen

KOMMUNER KAN SPARE CO2 VED AT BYGGE I TRÆ

NATUR & MILJØKONFERENCEN 2019 LYT TIL DE UNGE

LIGE I SMORHULLET Hold dit næste møde i vandkanten af Storebælt

Dagmøde 2019

kr. 615,-

Hele ks Da nmar ed mødest

Konferencedøgn i stort enkeltværelse

kr. 1.937,-

Midt i landet ved skov og strand finder du… Priser er inkl. moms.

422 værelser, 36 møderum og et stort auditorium

500 m 2 forkælelsesområde med fitness, spa og wellness

Restaurant, bistro og stjernebar med noget for enhver smag

Beliggenhed tæt på motorvej og banegård

650 overvågede, gratis p-pladser

160 dedikerede medarbejdere

Nyborg Strand er aktiv partner i

Destination NYBORG - konferencehoteller centralt i Danmark

Nyborg Strand

Østerøvej 2

5800 Nyborg

65 31 31 31

nyborgstrand.dk

LEDER

PÅ VEJ TIL NYBORG Vi, der arbejder med tekniske forhold i kommunerne, spiller en central rolle i kommunernes arbejde med at gøre Danmark grønt og udviklingen bæredygtig. Natur & Miljø 2019 giver os mulighed for at diskutere vejen.

Direktør Fredensborg Kommune Medlem af KTCs bestyrelse

Kommunernes kendskab til og interesse for FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling vokser. Vi er både ved at få de relevante mål i fokus og har samtidig godt fat i konkrete initiativer, der skal bringe os videre. Det er såre glædeligt, for kommunerne kan gøre en forskel i arbejdet med flere af de i alt sytten mål, som bl.a. omhandler så fundamentale hensyn som adgang til rent vand, bæredygtige byer og lokalsamfund, energi og klima. Kan vi, der arbejder med tekniske forhold i kommunerne, se os ind i arbejdet med verdensmålene? Har vi kompetencer, der kan analysere udfordringer, komme med forslag til løsninger og eksekvere beslutninger, der skal bringe os nærmere målene? Svaret er naturligvis ”ja”, og jeg tror, at de fleste KTC-medlemmer vedkender sig, at vi spiller en særdeles central rolle for kommunernes arbejde med at gøre Danmark grønt og være med til at sikre, at landets udvikling bliver bæredygtig. Er det sådan, at svarene på,

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

hvad der er grønt, og hvordan vi sikrer en bæredygtig udvikling, altid er entydige? Nej, for i virkeligheden er det systemiske spørgsmål, hvor svarene kan være både subtile, komplekse og tvetydige. Det er derfor, at vi både har brug for at kunne støtte os til den bedst mulige indsigt i, hvad der har effekt, og en værktøjskasse fyldt med dokumente-

studier. Vi kender til de videnskabelige metoder, deltager i stadig kompetenceudvikling og videreuddannelse og sikrer os herved ny indsigt, der – alt andet lige kan skabe sammenhæng mellem mål, indsats og effekt. Derfor er det helt centrale emner, der bliver mulighed for at diskutere, når vi til konferencen Natur & Miljø 2019 sætter spot-

Er det sådan, at svarene på, hvad der er grønt, og hvordan vi sikrer en bæredygtig udvikling, altid er entydige? Nej, for i virkeligheden er det systemiske spørgsmål, hvor svarene kan være både subtile, komplekse og tvetydige

rede virkemidler. Det er faktisk en af styrkerne ved arbejdet i vores del af det kommunale virkefelt, at vi arbejder baseret på viden erhvervet gennem længerevarende

light på emnet: Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udvikling. Vel mødt til Natur & Miljø 2019 – vi ses i Nyborg!

Tryk PE Offset A/S

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Oplag 2.091

Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Abonnementspris Kr. 885,- + moms om året for 11 numre

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Løssalg Kr. 142,+moms inklusive forsendelse

Ansvarshavende redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@techmedia.dk

Forsidefoto FN og Freepik.com

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

MAJ 2019

TEKST / THOMAS BARFOED

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2019 hér! Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

TEMA

LANDBRUGET ER EN DEL AF LØSNINGEN Landbruget er et væsentligt fokus, når vi skal finde løsningerne på de klima- og miljøudfordringer FN’s 17 Verdensmål taler ind i. Omstilling til et mere bæredygtigt landbrug rummer potentialer både for sociale, miljømæssige og økonomiske løsninger. SIDE 26

GENERATIONSFORURENINGER KRÆVER GOD KOMMUNIKATION

NATUROG MILJØKONFERENCE

Ordet ”generationsforurening” er nyt i dansk sprogbrug og i dets kølvand følger en lang række hensyn, som ikke har med teknik, innovation og klassisk forureningshåndtering at gøre. Region Syddanmark har opfundet ordet til at beskrive kæmpe forureninger som fx Grindstedværket, der påvirker flere generationer. SIDE 16

KOMMUNER KAN SPARE CO2 VED AT BYGGE I TRÆ

LYT TIL DE UNGE

Taasinge Elementer A/S på Sydfyn og Træ- og Møbelindustrien opfordrer kommuner til at skrue op for træ som byggemateriale - både ved nybyggeri og renoveringer. Det er godt for miljøet og dermed fremtiden.

Vi skal alle på tværs af generationer trække i arbejdstøjet og tro på, at det nytter, at vi gør noget. Det er budskabet fra 27-årige Clara Halvorsen, medlem af 2030-panelet og kampagneleder hos Verdens Bedste Nyheder. Hun glæder sig til at debattere på Natur og Miljøkonferencen 2019.

SIDE 22

SIDE 8

JORDREFORM SKAL SIKRE FREMTIDENS LANDSKABER MAJ 2019

Jordreform og landfornyelse – velkendte redskaber og nye tilgange skal bruges hånd i hånd i værdiskabende forandringer af vores landskaber. Tre pilotprojekter i Skive, Jammerbugt og Ringkøbing-Skjern kommuner er gennemført og et ny er i gang i Mariagerfjord Kommune. SIDE 14

TEKNIK & MILJØ

ØREMÆRKEDE MIDLER TIL VEJAFVANDING BETALER SIG 1.

1. Vand på vejen, 2. Nedslidt vejafvanding, 3. Renovering af stikledning uden opgravning.

I kommunerne er der efterhån-

se af vejbrønde og stikledninger.

”Vi havde en formodning om, at det

den en gryende bevidsthed om,

Sådan lyder meldingen fra Morten

stod galt til, men vi har ikke afsat

at stikledninger fra vejbrønde på

Andersen, markedsansvarlig for

økonomi tidligere til at tage ordent-

offentlige veje er i dårlig stand man- vejafvanding i Aarsleff Rørteknik.

ligt hånd om det. Derfor har vi kun

ge steder. Planlagt og langsigtet

foretaget akut brandslukning uden

vedligeholdelse af vejafvandingssy-

Næstved Kommune er en af de

egentlig at have overblik over de

stemet kræver dog en øremærkning kommuner, som ønsker at være på

konkrete og mere dybdeliggende

af midler og en synliggørelse af pro- forkant med vejafvandingen, der

skader,” siger Morten Toft Hansen,

blemernes omfang. Sker det, er der

ifølge inspektioner har vist sig at

Park- og vejchef i Næstved Kom-

til gengæld mange penge at spare.

være i så dårlig stand, at lednings-

mune, og fortsætter:

nettet flere steder er brudt sammen. For rigtig mange kommer det som

”Med de øremærkede midler kan vi

en overraskelse, at ledningernes

Lokalpolitikerne i kommunen har fra

nu foretage en målrettet og langsig-

tilstand og kvalitet er så dårlig. Det

2019 afsat tre millioner kroner årligt

tet vedligeholdelse af vores brønde

kun ganske få, der arbejder med en

i anlægsbudgettet for at sikre en

og stikledninger.

målrettet indsats for vedligeholdel-

planlagt og effektiv vedligeholdelse.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

Bypark er blevet vild med borgeres hjælp

Dialog er vejen til bedre affaldssortering i boligforeninger

L EDER

På vej tl Nyborg

KTC

Klimaudfordringen: Sådan gør kommunerne en forskel Hør hvordan på KTC ÅRSMØDE 2019

TEMA: NATUR & MILJØ

Lyt til de unge

Bypark er blevet vild med borgeres hjælp

Vildere natur trækker folk af huse

Jordreform skal sikre fremtidens landskaber

Generationsforureninger kræver god kommunikation

Grøn bioraffinering: På vej mod en endnu mere bæredygtig produktion

Landbruget har et klimaansvar

Kommuner kan spare CO2 ved at bygge i træ

Overskudsjord kan indgå i bæredygtige funktioner

Landbruget er en del af løsningen

Jordforurening kan true overfladevand

Tilladelser til regnudledninger savner konsensus

Dialog er vejen til bedre affaldssortering i boligforeninger

Selektiv nedrivning sikrer høj kvalitet

CIRKULÆR ØKONOMI

Dialogdag satte byggeaffald under lup

FORSYNING

To kommuner ansætter fælles medarbejder med myndighed

KYST

Den Blå Kant kalder på integrerede løsninger

MAJ 2019

Den Blå Kant kalder på integrerede løsninger

TEKNIK & MILJØ

LEDELSE

Fremtidens ledere skal være på tværs

TRAFIK & VEJE

Nedlagt gangtunnel skal fange vand fra motorvej

Sikkerhedskursus for vejfolk foregår virtuelt

Viborg bygger bro til ny bydel

NY VIDEN

KTC

Klimaudfordringen:

Sådan gør kommunerne en forskel HØR HVORDAN PÅ KTC ÅRSMØDE 2019 Skoleeleverne strejker, fordi de mener, at politikerne handler for langsomt ift. klimaudfordringen. Klima er det vigtigste tema for vælgerne i flere meningsmålinger. Ministre og folketingspolitikere fortæller, at nu skal vi handle, hvis vi skal sikre børnenes fremtid og jordens overlevelse. Mange byråd har vedtaget mål for, hvornår kommunen skal være klimaneutral. Klimaudfordringen er højt på mange dagsordener. Derfor skal kommunerne også være PROaktive, ikke kun reaktive. Kom til årsmødet og hør hvordan!

Sekretariatschef

Planlægning: Her kan kommunen stille krav til og påvirke udviklingen • Mobilitet: Understøtte at borgeren vælger grøn transport, og vælge de grønneste løsninger

• Energi og forsyning: Sætte rammerne for, at fremtidens energi bliver produceret bæredygtigt • Ejendomme: Kommunerne ejer ca. 60.000 bygninger og bygger nye bygninger; aktive valg af klimavenlige løsninger både ved nybyggeri og drift • Indkøb: Hvordan kommunens indkøb kan blive brugt til at fremme en grøn omstilling • Partnerskaber: Ovennævnte kan ske sammen med borgere, virksomheder, fonde og på nye måder

PROAKTIVT – IKKE KUN REAKTIVT Fokus for KTC ÅRSMØDE er proaktive muligheder. De fleste kommuner arbejder med klimatilpasningsprojekter. Disse handler ofte om vand, som skal ledes uden om byen og dens infrastruktur. Sådanne projekter er reaktive handlinger på de forandringer, som klimaudfordringer medfører i form af mere vand. Et andet eksempel er affald, når vi diskuterer, hvordan vi bedst muligt bortskaffer affald, er det reaktivt. En proaktiv tilgang er at diskutere indkøb, og hvilke krav kommunerne stiller, sådan at affaldsmængden bliver minimeret. KTC ÅRSMØDE bidrager med nyeste viden om proaktive valg fra den kommunale virkelighed til kommunale chefer. Deltagere på årsmødet får mulighed for at lytte til og drøfte med kolleger med konkrete erfaringer. Deltagerne bliver opdateret, så de får perspektiv på deres kommunes aktuelle indsatser. TEKNIK & MILJØ

MAJ 2019

TEKST / JESPER VILLUMSEN

teen Hildebrandt siger direkte, at kommunerne er nødvendige for at løse klimaudfordringen. Ca. 1/3 af Danmarks årlige CO2 udledning kommer fra det offentlige forbrug (Kilde: CONCITO). Løsning af klimaudfordringerne kommer derfor til at kræve ændringer i kommunernes arbejde og opgaver. KTC ÅRSMØDE præsenterer muligheder for at handle proaktivt på klimaudfordringen. Både hvor det er kommunens egen indsats, og hvor kommunen skaber rammerne for borgere og virksomheder. Årsmødet klæder deltagerne på til at kunne sætte en proaktiv dagsorden og viser, hvordan lokale løsninger bidrager til at løse den globale udfordring. KTC ÅRSMØDE fokuserer på kommunernes muligheder for at handle proaktivt. Kommunen og Teknik- og Miljøafdelingen har afgørende muligheder for at sætte rammerne for borgere og virksomheder, samt vælge mere klimavenlige kommunale løsninger med et lavere CO2-udslip:

TEMA / NATUR & MILJØ

LYT TIL DE UNGE Vi skal alle, på tværs af generationer, trække i arbejdstøjet og tro på, at det nytter, at vi gør noget. Det er budskabet fra 27-årige Clara Halvorsen, medlem af 2030-panelet og kampagneleder hos Verdens Bedste Nyheder. Hun glæder sig til at debattere på Natur- og Miljøkonferencen 2019. -Det er os, min generation, der kommer til at leve med konsekvenserne, hvis vi ikke når i mål med Verdensmålene. Derfor er et også vigtigt, at vi inddrages i implementeringen. Der er brug for, at vi alle handler, siger Clara Halvorsen, som bl.a. er medlem af 2030-panelet. Foto: Dansk Ungdoms Fællesråd.

TEKST / HELLE JUDITH THOMASEN

MAJ 2019

Freelancejournalist

et er enormt vigtigt, at vi får spredt kendskabet til verdensmålene i Danmark, så vi alle kan løfte og være med til at komme i mål. Jeg glæder mig meget til konferencen og til at give den unge generations perspektiver på bæredygtighed, siger 27-årige Clara Halvorsen. Hun er med i den første plenumdel, når dette års Natur- og Miljø-konference finder sted på Hotel Nyborg Strand 27. og 28. maj. Hovedoverskriften for de to dages konference er ”Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udvikling”. Underemner er ”Perspektiver på natur, miljø og planlægning for vores fremtid og realisering af Verdensmålene”. “FNs Verdensmål er stadig en vigtig brik i spillet om den bæredygtige udvikling og økonomi i globalt såvel som i nationalt og lokalt regi. Vi ønsker ikke skræmmehistorier, men samtidig vil vi heller ikke lægge skjul på, at det kræver stor viden, indsigt og handlekraft at realisere målene”, hedder det i programbrochuren med hilsen fra arrangørerne, Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og EnviNa.

TRO, HÅB OG FÆLLESSKAB Clara Halvorsen vil i sit oplæg til debat fortælle om Verdensmålene, 8

TEKNIK & MILJØ

Jeg ved, vi kan bevæge os fremad, hvis vi alle gør noget og tror på, at det nytter at handle. Citat: Clara Halvorsen, medlem af 2030-panelet

håb og fællesskab, og hvorfor det nytter at handle: - For mig er det vigtigt, at vi handler og ikke bare lader stå til. Skal vi skabe resultater, og skal vi i mål med Verdensmålene inden 2030, nytter det ikke, at vi bare sætter os hen i en sofa og brokker os, siger Clara Halvorsen, der er medlem af 2030-panelet, som består af 22 eksperter. - Derfor er det også vigtigt, at vi alle, på tværs af generationer, trækker i arbejdstøjet og ikke lader stå til, men tror på, at det nytter, at vi gør noget. Her oplever jeg især, at den yngre generation, min generation, har et enormt stort drive for at ændre tingene. Det er os, der skal leve med konsekvenserne, og derfor kan vi ikke blive ved på denne måde. Vi er nødt til at handle! 2030-netværket, som er Folke-

tingets Tværpolitiske Netværk for FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling, består af politikere og arbejder på tværs af Folketingets partier både på det nationale og det internationale område. Netværket har eksisteret siden 2017, og Clara har været med, siden panelets udvidelse i april 2018. Hun er ansat som kampagneleder hos Verdens Bedste Nyheder, som er en dansk kommunikationsplatform for Verdensmålene samt er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik og kampagner.

VI GÅR I DYBDEN FN’s Verdensmål var emnet for Natur og Miljøkonferencen sidste år. - På Nyborg Strand i år vil vi fortsat have fokus på de veje, der fører til bæredygtig udvikling, herunder realisering af Verdensmålene, men vi vil gå i dybden og forholde os til indholdet i delmålene, fortsætter invitationen i den omfangsrige konference-brochure: “Hvordan kan vi gribe arbejdet an med bæredygtig udvikling, uden at havne i en jammerdal?” Clara Halvorsen glæder sig meget til at få ordet, fordi: - Jeg ved, vi kan bevæge os fremad, hvis vi alle gør noget og tror på, at det nytter at handle. Desværre er der en tendens til, at traditionelle medier ofte fokuserer på naturkatastrofer, krig og konflikter, men kigger man på det store billede, lever vi faktisk længere og bedre globalt set. Det er blandt andet den historie, som Verdens Bedste Nyheder ønsker at give en stemme til, siger hun.

Læs evt mere på https://www.2030netvaerket. dk/2030-panelet og https://verdensbedstenyheder.dk/ kontakt/

- I TEORI OG PRAKSIS Biolog Karsten Wandall, fra Naturstyrelsen i Randbøl, glæder sig også til konferencen. Han er tovholder for en halvanden times session tirsdag 28. maj med emnesporet ”Naturforvalterne og forskerne – samarbejder om at øge biodiversiteten”: - Det er vigtigt for os at være med, fordi vi udvider netværket. Det er meget nemmere bagefter at lave telefonaftaler om nye projekter, når vi kender hinanden, siger han. Som noget nyt i år vil han som tovholder på dette emnespor præsentere to cases, hvor en forsker og en naturforvalter har arbejdet på samme projekt, men med forskellige tilgange. Sessionen slutter med en lille paneldebat: -Den vidensudveksling og erfaring, vi hver især får med os hjem, er guld værd for det videre arbejde. Et er, hvordan en forsker siger, man bør naturforvalte ud fra et teoretisk grundlag. Et andet er, hvordan man gør det i praksis, og hvad der kommer ud af det. Det er en meget vigtig vidensdeling, når vi sammen skal nå mål, siger Karsten Wandall.

Inviteret til konferencen er miljø- og naturforvaltere fra kommuner, regioner og statslige styrelser. Indbudt er også en lang række virksomheder, rådgivningsfirmaer, interesseorganisationer, forsyningsselskaber og universiteter. Her har vi biolog Karsten Wandall fra Naturstyrelsen. Foto: Mads Fjeldsø Christensen

Giv ham eller hende en realistisk fornemmelse for lederskabets rammer, vilkår og forudsætninger med et lederaf klaringsforløb fra COK. I løbet af to dage får deltagerne ny viden om kommunal ledelse og mulighed for at arbejde med egne motivationskilder, potentialer og bekymringer i forhold til en lederkarriere i det offentlige. Lederen som personaleleder, administrator, sparringspartner og strateg Den gode leder: Forestillinger, myter og fakta At lykkes som leder: Det professionelle lederskab med personlig kant Fra medarbejder til leder: Snubletråde og trædesten Ledelsesdilemmaer: Drøftelser, personlige overvejelser og mulige veje til løsninger. På kurset udarbejder deltagerne en personlig handleplan, som hjælper til at afklare, om ledelse er vejen frem – nu, på længere sigt eller slet ikke.

MÅLGRUPPE Kommunale medarbejdere med interesse og talent for at gå ledervejen. HVOR OG HVORNÅR? Middelfart den 9.-10. oktober 2019 PRIS 6.950 kr. inkl. overnatning PRIS cok.dk/talent

TEKNIK & MILJØ

MAJ 2019

Clara fremhæver også vigtigheden af, at der bliver lyttet til den yngre generation, og hun fremhæver klimastrejkerne rundt om i verden: - Den unge generation ønsker en bedre og mere bæredygtig verden, fordi det er vores fremtid, der er på spil. Derfor er det også vigtigt, at der bliver lyttet til unge. Både generelt, men også her på konferencen. Derfor er jeg også glad for, at jeg har fået en plads i 2030-panelet. Clara har en master i Global Development fra Københavns Universitet. Hun er Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF’s repræsentant i 2030-panelet, og derfor banker hendes hjerte for at løse de globale problemer, vi står overfor. - Det er afgørende for mig, at vi tager stilling til Verdensmålene. Når vi forholder os til virkeligheden, ved vi, at det rent faktisk går fremad i verden.

REPORTAGE

BIODIVERSITET

TEMA / NATUR & MILJØ

TEKST / EMILIE KOEFOED

Journalist

Bypark er blevet vild med borgeres hjælp Elverparken i Herlev Kommune er forvandlet fra traditionel bypark til vild natur, og borgerne har været med i omdannelsen. Nu bliver parken brugt mere end før, og kommunen bruger færre ressourcer på drift.

aturen i Elverparken i Herlev Kommune var svær og bekostelig at styre, så kommunen besluttede sig for at lade den udvikle sig mere frit. I dag indeholder byparken midt i Herlev både sø, ellesump, krat og skov, og den mere vilde og våde natur understøtter bl.a. fugleliv og padder. Borgerne var med til at omdanne parken og bruger den i langt højere grad end tidligere. Der er også opstået nye funktioner: Foreninger dyrker gymnastik og løbetræning i parken hele året rundt, og lærerne fra skolen ved siden af er begyndt at bruge parken i deres biologiundervisning. Det fortæller landskabsarkitekt i Herlev Kommune, Kirsten Høi, som har ansvaret for planlægning af drift og vedligeholdelse af grønne områder. Hun stod for eksperimentet med at involvere borgerne i parkens udvikling. Det har givet hende en masse erfaringer. - Nu har jeg arbejdet med faget i 30 år, og i starten var man jo eksperten. Sådan er det ikke læn-

gere. Nu er det borgerne og deres ønsker, der er i centrum. Så vi har skullet omstille os. Men det er også skægt og utroligt dejligt, når tingene lykkes, siger hun. Omdannelsen, som modtog støtte fra Nordea-fonden, er også tildelt Nordic Green Space Award, bl.a. for sin brug af borgerinvolvering.

KOVENDING TIL VILD NATUR Elverparken på 5,5 hektar blev anlagt oven på en mose i 1950’erne som en traditionel bypark med kortklippet græs, stier og eksotiske træer. Det stigende grundvand og flere oversvømmelser i parken betød imidlertid, at kommunen fik stadig sværere ved at vedligeholde den klassiske, tætklippede park. Derfor besluttede man at ændre strategi og udnytte vandet som et naturelement. I den nye park ledes regnvandet til vandbede frem for i kloakken. Buske, træer og stauder får lov at gro mere vildt, og døde træstammer og grene får lov at ligge. Stier og løbe- og cykelruter er anlagt i

et terræn, så de ikke bliver oversvømmede. Det øgede naturindhold betyder både lavere driftsudgifter, højere biodiversitet og en anderledes, vild naturoplevelse for borgerne. Den slags kovending inden for park- og naturforvaltning kræver dog, at kommunen har borgerne med og får formidlet de nye strategier og værdier, fortæller Kirsten Høi. Andre steder har kommunen forsøgt at lade græsset vokse frit langs vejene i byen for at fremme biodiversiteten, men fordi borgerne ikke kendte baggrunden for beslutningen, opfattede de det som sløseri fra kommunen, som modtog adskillige klager over det lange græs på rabatterne. - Det er vigtigt at forklare, hvad vi gør, og hvorfor vi laver tingene om – fx at få formidlet, at det er altså bevidst, at vi ikke slår græs, forklarer Kirsten Høi.

MAJ 2019

SNAK MED FOLK Med omdannelsen af Elverparken besluttede kommunen, at formidling skulle prioriteres højt gennem hele processen, og at alle borgere skulle have mulighed for at deltage aktivt i parkens udvikling. Der blev holdt offentlige møder, oprettet en hjemmeside og en Facebook-side og lavet plancheudstillinger og brochurer. Det vigtigste er dog at være opsøgende, erfarede Kirsten Høi: 10

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

- Man skal være ude og snakke med folk og lave opslag på Facebook. Det er den slags der skal til, for at folk bliver engageret. Så det kræver lidt mere end bare en annonce i avisen, siger hun. Til gengæld kan det betale sig at være vedholdende. På den måde tager borgerne selv ejerskab. - Der er kommet stor forståelse for – og interesse i at involvere sig i – udviklingen af grønne områder. Og det er lidt nyt. Der er mange, der tager opgaverne på sig i stedet for bare at ringe og brokke sig, siger hun.

GODE IDÉER OG FÆLLES PLANTEDAG Mange af borgernes idéer blev løbende integreret i projektet. Det var for eksempel et ønske fra borgere, at der skulle bygges en scene til events. Den bliver i dag brugt flittigt til fx julemarked og koncerter. De ældre ønskede sig stier omkring søen, så man kunne gå rundt om den med rollator, og børnene ønskede sig en svævebane og en bålplads. Det blev alt sammen opfyldt i den nye park. De unge prøvede Kirsten Høi at få fat i ved at starte et samarbejde, hvor skoleelever fra Herlev, gartnerelever og private anlægsgartnere mødtes og plantede sammen i Elverparken. - Jeg ville gerne have mere fokus på det gartnerfaglige og skabe interesse for faget. Derigennem fik jeg idéen til at prøve at inddrage gartnerskolen og lave det fælles projekt. Det er faktisk noget af det, jeg er allermest stolt af. Alle bakkede op, og der var mange, der havde glæde af samarbejdet, fortæller hun.

Anlægsgartnerfirmaer og gartnerelever var nemlig også interesserede i at finde hhv. lærlinge og lærerpladser. Og så lykkedes det at få flere unge til at vælge gartneruddannelsen. Tidligere var der ingen gartnerelever i Herlev, i dag er der syv. Selvom den nye beplantning var sårbar i starten, har der ikke været noget hærværk i forbindelse med omdannelsen af parken. - Det tror jeg også er fordi, de unge er med til at lave den, siger Kirsten Høi.

LEARNING BY DOING Borgerinvolveringen forløb ikke gnidningsfrit hele vejen. Den største udfordring var at få alle med – både de forskellige aldersklasser, men også de mindre ressourcestærke borgere, fortæller Kirsten Høi: - Hvis man kun tager sig af dem, der er flittige til at skrive lange, velinformerede breve, så tilgodeser

man kun dem i den nordlige del af kommunen. Mens de, som i virkeligheden har brug for de grønne områder, fordi de bor i lejligheder, de bliver glemt. Kirsten Høi føler dog ikke, at hun i udgangspunktet var rustet til opgaven. - Som fagperson er jeg jo selv part i samarbejdet med borgerne med min klassiske faglighed. Og der er et spring til at håndtere processer og borgerinvolvering med mange aktører, siger hun. Det har været ”learning by doing,” tilføjer hun, og det har været spændende at kombinere den faglige viden med en masse nye kompetencer og med input fra andre. - Det lykkedes at gøre det til en god park for meget få ressourcer, og det var rigtigt dejligt at opleve, at der var fælles opbakning, og at folk tog den til sig som deres park, slutter hun.

FAKTA Elverparken er en bypark centralt i Herlev Kommune. Den ældste flade del af Elverparken blev anlagt i 1950’erne som traditionel bypark.

MAJ 2019

Ansvaret for Elverparkens drift og vedligeholdelse er placeret i Vand og Naturteamet i Center for Teknik og Miljø i Herlev Kommune. I 2015 og 2016 blev Elverparken renoveret med anlægsmidler fra Herlev Kommune, HOFOR og Nordea Fonden. Kommunen vandt Nordic Green Space Award for sin brug af borgerinvolvering.

TEKNIK & MILJØ

TEMA / NATUR & MILJØ

Udvikling af naturområder i mere vild retning behøver ikke at koste kommunekassen og kan desuden være forenelig med øget turisme. Også turisme, der lægger mange penge lokalt.

VILDERE NATUR TRÆKKER FOLK

TEKST / HANS HENRIK BRUUN

Lektor ved Biologisk Institut Københavns Universitet

MAJ 2019

FOTO/ Rune Engelbreth Larsen

TEKNIK & MILJØ

lere mennesker kunne have glæde af at komme ud i naturen. Det vil kun få åbent erklære sig imod. Men når det kommer til, hvordan en kommune kan gøre sine naturområder attraktive for egne borgere og måske for turister udefra, så skilles vandene. Det blev igen klart, da en borgergruppe for nylig protesterede over Skanderborg Kommunes ideer til en opgradering af Himmelbjerget. Uden at gå ind i den konkrete sag, vil jeg pege på, at man kort sagt kan vælge at gå én af to veje. Man kan forsøge at gøre et naturområde mere ”menneskevenligt”, a la det som folk kender fra egen parcelhushave eller fra en park, og dertil anlægge faciliteter som cafeterier, selfieterrasser, og hvad ved jeg. Eller man kan forsøge at gøre området større og vildere og samtidig formidle den vilde natur fx gennem guidede ture. Det er ikke sikkert, at nogen af alternativerne vil tilfredsstille lokale borgere, der ikke ønsker forandring overhovedet. Men det er ret sikkert forskellige former for besøg i naturen, som de to tilgange vil fremme.

Modstandere af den første vej vil måske hånligt kalde det ’tivolisering’ af naturen. Om der findes et modsatrettet skældsord for den anden vej, ved jeg ikke, men jeg kan tænke mig, at nogle ville kalde det ”naturromatik”.

SALGSFREMMENDE TILTAG ØDELÆGGER OPLEVELSEN Selv om vi lægger øgenavnene til side, og alle enes om, at naturen er et gode, som mange flere kunne have gavn af, så må man også anerkende, at mange af de ”salgsfremmende” tiltag, som tages i brug for at tiltrække mange mennesker, ødelægger oplevelsen af området for andre besøgende. Og i mange tilfælde også ødelægger lokaliteten som levested for de vil-

DEBAT

AF HUSE de dyr, planter og svampe, som naturbeskyttede områder jo primært skal fungere som. Konflikten mellem masseturisme og søgen efter naturens stilhed kan kun løses ved, at man prioriterer forskellige interesser på forskellige steder. Til gengæld vil jeg pege på, at udvikling af naturområder i mere vild retning godt kan være foreneligt med turisme. Også turisme der giver penge i kommunekassen. For eksempel vil mange folk i outdoorbeklædning og vandrestøvler gerne spise frokost på en café i området eller måske tage en overnatning på kroen.

MANGE MULIGHEDER Så lad os prøve at rette kikkerten mod eksempler på projekter, hvor større og vildere natur har tiltrukket mange mennesker. I den dyre ende af skalaen ligger Filsø ved Varde, hvor store private summer er blevet brugt på naturgenopretning. Naturmæssigt er projektet en megasucces. Filsø er allerede blandt Nordvesteuropas vigtigste

lokaliteter for sjældne vandplanter. Men det er nok snarere muligheden for at se havørne og andre fugle helt tæt på, der trækker mange mennesker til. På samme vis trækker vild natur med elg og kongeørn i Lille Vildmose i Himmerland folk af huse, samtidig med at naturens tilstand som levested forbedres enormt i kraft af genopretningsprojektet deroppe. Tilsvarende er flokkene af vilde exmoor-ponyer på Sydlangeland en attraktion, der er værd at køre langt efter. Det behøver ikke at koste kassen at udvikle større og vildere natur. Mange steder i landet ligger naturområder isoleret af strimler af marginaljord fx i form af plantageskov eller kultureng. Sådan nogle naturområder kunne på én gang forbedres som levesteder og bindes sammen til større ”naturparker”, der ville kunne blive til attraktioner for naturturisme. Sammenbinding og forvildning vil blive kraftigt begunstiget af, at vandforholdene blev sluppet fri af eventuel dræning, at markdrift og plantagedrift ophørte og – både for naturudviklingen og for turismen – at der blev udsat store græssende dyr, som fx vildheste.

GOD FORRETNING Ud fra en ren økonomisk betragtning kan dette sagtens være en god forretning. Som eksempel skaber Naturstyrelsen i gennemsnit et overskud på 250 kr. per år per hektar jord, den administrerer. Der skal ikke utopisk store turistindtægter til for mere end at opveje tabte indtægter fra opgivelse af traditionel drift. Husk på at dansk kyst- og naturturisme hvert år omsætter i omegnen af 50 mia. kr., hvoraf 20 mia. kr. stammer fra udenlandske turister. Det allervigtigste er at bevare og fremme unikke, eksisterende værdier, som fx bestande af sjældne orkideer, rislende kildefelter, sure højmoser osv – alt det, som kan skille det nye område ud fra den gemene brakmark, der kan findes hvor som helst. Og hvis det hele bliver så vildt, at nogle besøgende får skrupler, så skal der selvfølgelig være mulighed for at færdes med en naturformidler eller ranger. Det er sådan, man gør i næsten alle andre lande i verden.

Har du også brug for

rådgivning?

Gennem vores specialistviden skaber vi tryghed i kommunerne på en lang række områder

• Monitering • Scanning • Måling • Ejendomsret • Vejlovgivning • Forvaltningsret • Kurser

Interesseret i at høre mere? Så ring på 63 13 68 00 LIFA har i alt 10 kontorer i Danmark. Find os på lifa.dk

TEMA / NATUR & MILJØ

Jordreform skal sikre fremtidens landskaber TEKST / HELGA GRØNNEGAARD

Sekretariatsleder Collective Impact

e danske landskaber er gennem mange hundrede år formet gennem fremsynede løsninger, der har sat rammerne for samspillet mellem naturmæssige forudsætninger og socioøkonomiske forhold. Hvis man ønsker forandringer i landskabet med varig og stor effekt, er det en god idé at planlægge løsningerne ud fra et samlet blik på dette komplekse samspil. Men i vores higen efter resultater, har vores fokus på sektoropdelte fagområder og målopfyldelse af internationale aftaler og EU-direktiver måske taget overhånd? Måske skulle vi i stedet søge brede samfundsløsninger på tværs af jord og vand og med udgangspunkt i lokale ønsker til landskabet fra dem, der bor der og lever af det? Ikke for at underkende internatio-

FAKTA De 13 Collective Impact-partnere har udviklet en vision om en multifunktionel jordreform i 2022 på baggrund af projekterfaringerne med nyskabende anvendelse af jordfordelingsredskabet til gavn for klima, vandmiljø, natur, rekreative muligheder, landdistriktsudvikling og landbrugets driftsøkonomi. Visionen har opbakning fra:

MAJ 2019

• Bæredygtigt Landbrug • Landbrug & Fødevarer • Økologisk Landsforening • KL • Dansk Skovforening • Landdistrikternes Fællesråd • DGI • Danmarks Jægerforbund • Dansk Ornitologisk Forening • Friluftsrådet • Danmarks Naturfredningsforening • Danmarks Sportsfiskerforbund • Realdania

TEKNIK & MILJØ

nale mål og krav for klima, vandmiljø, natur mv., men netop for at sikre tilslutning og opfyldelse af internationale mål gennem skræddersyede løsninger, der giver værdi i det lokale landskab. Et centralt redskab i omstilling af anvendelsen af vores arealer har været jordfordeling, hvor arealerne handles på tværs af mange lodsejere for at lægge et mere intelligent puslespil af jordlodder – både for den enkelte landmand og for at indfri gevinster for hele samfundet. Det er baggrunden for i alt fire pilotprojekter om multifunktionel jordfordeling. Bag projekterne står de 13 Collective Impact-parter, der er samlet i Realdanias initiativ Det åbne land som dobbelt ressource. Parterne har afprøvet ideerne i tre pilotprojektet i Skive, Jammerbugt og Ringkøbing-Skjern Kommuner, der nu er afsluttede og tilretter erfaringerne i det fjerde projekt i Mariagerfjord Kommune, som løber frem til 2022.

NY HISTORISK SITUATION Formand for Collective Impact Søren Møller peger på, at parterne er klar til at tage et medansvar for gennemførelsen. - Det er en historisk ny situation, som kalder på politikernes opbakning og medspil på tværs af rød og blå blok. Hvis organisationerne kan finde sammen om nødvendige forandringer, så kan politikerne vel også? Vi ved, at der er mange andre steder i Danmark, hvor man står på spring for at komme i gang, siger han. Søren Møller er opmærksom på, at den store opmærksomhed på klimaudfordringer både blandt politikere og borgere kan være et åbent vindue til starten af en landsdækkende jordreform. Der er 108.000 ha drænede, kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Selvom

det svarer til blot fire procent af landbrugsarealet, udgør den årlige udledning af CO2 fra arealet 20-25 procent af landbrugets samlede CO2-udledning. - Den gode nyhed er, at de klimaløsninger, som udtagning eller omlægning af lavbundsarealer kan bidrage med, også er løsninger, som vil forbedre vandmiljøet, skabe mere natur og bedre biodiversitet og sikre byer mod oversvømmelse, siger Søren Møller. Det er netop disse synergier, som ligger til grund for tankerne om en multifunktionel jordfordeling som omdrejningspunkt for en kommende jordreform. - Hvis vi gør det rigtigt, så vil vi også kunne fremme landbrugets rentabilitet og generationsskifte. Hvis tiltagene udvikles gennem lokal inddragelse og dialog, så vil de kunne understøtte engagement, fællesskab og landdistriktsudvikling, fx ved at tænke adgangsmuligheder til natur og landskab ind. Der er store synergier mellem løsningerne, og vi har ikke råd til at lade være med at forfølge dem, siger han. I den mere alvorlige afdeling peger Søren Møller på, at det haster, og vi skal i gang nu, for det tager tid inden effekterne slår igennem. - Der er ingen quickfixes, og gevinster kommer ikke uden investeringer. Men det er helt nødvendige investeringer, fordi alternativet - at lade stå til - ikke er en mulighed, slutter Søren Møller.

MANGE BÆKKE SMÅ I Jammerbugt Kommune har deltagelsen som pilotkommune skabt stor værdi. Kommunen anser multifunktionel jordfordeling som et enzym, der kan skabe moderne, lokaldemokratiske løsninger og få mange individuelle og lokale hensyn til at arbejde sammen.

NY VIDEN

En lang række lokale aktører har bidraget med stort engagement og ressourcer med konkrete tiltag i det multifunktionelle jordfordelingsprojekt ved Klim mellem Thorup Strand og Svinkløv. Friluftsrådet, 15. Juni Fonden og den kommunale turisme-pulje har støttet projektet. Blandt lodsejerudvalgsrepræsentanter, foreninger, skoler, erhvervsliv, fonde og andre aktører er der sået mange gode frø til en udvikling af området. Der har været dialog med mere end 70 lodsejere om mulighederne, og resultatet omfattede handlede arealer på 230 ha, hvoraf dele af dem med tinglyste forandringer. Borgmester Mogens Gade (V) siger: - Projektets tilgang og resultater har en meget stor værdi, da ejerskab, engagement og fælles ønsker om forandringer er stærke forudsætninger for at bringe landdistrikterne ind i fremtiden med styrkede udviklingsmuligheder. Borgmester Mogens Gade fremhæver også, at: - Som pilotkommune har vi fået værdifulde erfaringer, herunder at arbejdet kræver en ændring i arbejdskulturer, som vi i Jammerbugt har stor fokus på. Når vi gør tingene på ”Jammerbugtsk”, ser vi, at små indsatser kan understøtte hinanden og med vilje og engagement vokse sig til noget større. Borgmesteren håber, at multifunktionel jordfordeling bliver bredt ud i stor skala til alle kommuner i hele landet – og det kan kun gå for langsomt. - Collective Impact-projektet har været en øjenåbner og den udløsende faktor for at få alle

tiltagene knyttet sammen i en ambitiøs vision, hvor vi arbejder med bæredygtig brug af vand og land. Kommunen vil fortsat afdække potentialer og udviklingsmuligheder i pilotområdet. Vi har med andre ord fået appetit på mere multifunktionel jordfordeling, siger han.

VI SKAL GIVE FÆLLESSKABER PLADS ”Fælles forandring – vejen til bedre brug af det åbne land”, er Collective Impact-parternes fjerde og sidste pilotprojekt, der bliver realiseret i landskabet omkring Glenstrup Sø og Østerkær Bæk syd for Hobro i Mariagerfjord Kommune. Her står kommunen, Agri Nord og Landbrugsstyrelsen klar med rådgivning i pilotprojektet, hvor første fase handler om at udarbejde en lokal udviklingsplan med fælles mål for udvikling af landskabet. Der er også nedsat et Råd for Lokal Forandring med deltagelse af lodsejere, politikere, erhvervsfolk og øvrige lokale aktører med ønsker til landskabet. Rådets medlemmer er lokale ambassadører og har samtidigt en vigtig rådgivende rolle over for den facilitatorfunktion, som kommunen, Agri Nord og jordfordelingsplanlæggere fra Landbrugsstyrelsen tilsammen udgør. Projektforberedelsen er udtryk for et paradigmeskifte i den måde Danmarks arealer forvaltes og bruges på. Collective Impct-parterne mener, vi skal væk fra en konkurrence om arealer til enten natur, landbrug eller andre formål og hen imod en multifunktionel tilgang, hvor vi med i udgangspunkt i det konkrete landskab forhandler en flersidig anvendelse. Det kræver tid

til konstruktive samarbejder, hvor lodsejere og andre lokale interesser indgår som ligeværdige samarbejdspartnere med myndigheder. Det handler om at skabe offentlige-private partnerskaber, som har den fælles målsætning at skabe de nødvendige forandringer i brugen af vores arealer. - Vi skal samarbejde på en ny, skæv måde. Udmøntning af projektet og driften skal bæres lokalt. Nogle gange skal fællesskaber genskabes og nytænkes. Det gælder om at styrke det gode, det vigtigste og det, lokalsamfundet er stolt af, siger projektleder i Mariagerfjord Kommune, Rasmus Fuglsang Frederiksen.

EN NY ÆRA I ANVENDELSEN AF VORES AREALER Anvendelsen af vores landskaber kalder på fremtidssikring gennem intelligente reformer og konsensusløsninger. Uden ændringerne i landskabsanvendelsen er det ikke muligt at nå en balance for et bæredygtigt samspil mellem de mangfoldige hensyn, hvoraf CO2-nettonuludledning i 2050 er det ene. Historisk har vi tidligere gennemført reformer, der grundlæggende har ændret anvendelsen af det danske landskab. Det er tidskrævende, og derfor skal vi i gang med det samme. Vi kender det grundlæggende redskab, men jordfordelingen skal naturligvis opdateres, så det løser de moderne samfundsudfordringer. Da der er store samfundsinteresser på spil, må samfundet være med til at betale processen og yde kompensation, når tidligere landbrugsjord får ny anvendelse. Paradigmeskifte er blevet et slidt begreb, men det er et grundlæggende skifte i tilgang, der er brug for. Det er der enighed om blandt landmænd og grønne organisationer. Kommunerne er også godt i gang med at ændre tilgang, men opgaven med at bryde med årtiers organisation og hierarki indrettet efter faglig specialisering er tidskrævende. Collective Impact-parterne arbejder med det, som kan sammenlignes med byfornyelsen i de større byer, som vi over en årrække har brugt 80 milliarder kroner på. Eller en jordreform – den største i 200 år - for på ny at fremtidssikre anvendelsen af vores landskaber. Nu er der brug for ‘landfornyelse’, hvor vi løser påtrængende miljø og klimaproblemer samtidig med, at vi skaber mere attraktive forhold for både erhverv og beboere. Det er at slå flere fluer med et smæk.

TEMA / NATUR & MILJØ

GENERATIONSFORUREN KRÆVER GOD KOMMUNIKAT Ordet ”generationsforurening” er nyt i dansk sprogbrug og i dets kølvand følger en lang række hensyn, som ikke har med teknik, innovation og klassisk forureningshåndtering at gøre. Region Syddanmark har opfundet ordet til at beskrive kæmpe forureninger som fx Grindstedværket, der påvirker flere generationer.

TEKST / METTE CHRISTENSEN OG THOMAS LAURSEN

Region Syddanmark

oogler man ordet ”generationsforurening”, finder man kun links fra 2018 og 2019. Og slår man ordet op på Dansk Sprognævns hjemmeside, bliver man mødt med et ”ingen søgeresultater”. Det er der en ganske god grund til, for ordet blev først opfundet for godt et år siden, da Region Syddanmark forsøgte at finde et dækkende ord til at beskrive de kæmpestore forureningssager.

I Syddanmark er sporerne efter det tidligere Grindstedværket synlige flere steder. I Kærgård Klitplantage blev der i årene 1957 til 1973 dumpet 286.000 m3 spildevand i seks gruber i klitterne ud for Vesterhavet. I og omkring Grindsted by er der deponeret kemikalieaffald og udledt urenset spildevand til Grindsted Å, ligesom forurening fra fabriksgrunden har forårsaget en massiv forureningsfane under store dele af Grindsted by.

FORURENINGERNE FORSVINDER IKKE Forureningerne er karakteriseret ved, at de ikke forsvinder af sig selv. Måske vil forureningsfanen under Grindsted by om mange år være så fortyndet, at man kan begynde at give tilladelser til havevandsboringer igen, men her taler vi om flere hundrede år ud i fremtiden. Og kemikalieaffaldet og kviksølvslammet i Grindsted Engsø forsvinder aldrig af sig selv.

Så en generationsforurening er typisk opbygget over flere generationer, og gør vi ikke noget, så vil kommende generationer arve både den og regningen. Det er disse to aspekter, der har inspireret os til at opfinde begrebet ”generationsforurening”. ”Det kan da ikke være rigtigt”. Uanset om det er borgere, turister eller politikere, vi har fortalt om de syddanske generationsforureninger, har reaktionen været den samme. At det er ufatteligt, at man kunne tillade et så voldsomt overgreb på vores natur, og at vi ikke kan efterlade forureningerne til kommende generationer. Der er dog også et andet vigtigt aspekt i forhold til generationsforureningerne. For der er ikke alene tale om et teknisk problem, som handler om at finde innovative løsninger til at få bugt med den omfattende og komplicerede forurening. Generationsforureningerne handler i lige så høj grad om kommunikation.

MAJ 2019

Illustration: Region Syddanmark

Kort over Grindsted og placeringen af forureningskilderne

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

NINGER TION Foto: Odense Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek

Årstal på fotoet her er angivet til 1950 – 1964. Region Syddanmark vurderer ud fra gamle flyfoto, at det er fra ca. 1955.

af borgermøder, fælles hjemmeside om forureningen, presseservicering, folkemøde-arrangement, ministermøder og meget mere. Generationsforureningerne har fyldt meget i medierne og i det politiske landskab det seneste års tid. Og det er godt, for nu ser det endelig ud til, at der for alvor bliver gjort noget ved problemerne. Men når det er sagt, så ligger der også en opgave i at italesætte de små forureninger, som påvirker boligejernes hverdag. Og vi må heller ikke glemme pesticidproblematikken, der truer vores grundvand. Husker vi ikke dem, risikerer vi, at de ender som fremtidens nye generationsforureninger.

MAJ 2019

BORGER-BEKYMRING OM SYGDOM Derfor arbejder Region Syddanmark med en sundhedsundersøgelse, der skal vise, om der er hold

i bekymringerne. Meget langt fra den tekniske tilgang vi plejer at have fokus på ved jordforureninger. Regionen indgik tidligt i forløbet et tæt samarbejde med Billund Kommune om kommunikationsdelen i forbindelse med Grindsted-forureningerne bestående Foto: Jørn K Pedersen, Region Syddanmark

I Kærgård Klitplantage handler det om turisternes møde med en 1.400 meter lukket del af stranden midt imellem badebyerne Henne og Vejers. I Grindsted har borgerne i mange år ikke ville tale om den forurening, de alle kender til. Grindstedværket var og er en væsentlig arbejdsplads, og man ”skider ikke i egen rede”. I starten af 2018 var der dog en gruppe borgere, der trådte frem og gav udtryk for deres bekymring for, om man bliver mere syg af at bo tæt ved forureningerne i Grindsted.

Skilt ved Banegravsdepotet i Grindsted

TEKNIK & MILJØ

TEMA / NATUR & MILJØ

GRØN BIORAFFINERING:

På vej mod en endnu mere bæredygtig produktion Der er stort potentiale i grøn bioraffinering, der kombinerer lav miljøbelastning og høj produktivitet.

TEKST / LARS VILLADSGAARD TOFT

MAJ 2019

Bioøkonomichef ved landbrugets innovationshus, SEGES

TEKNIK & MILJØ

lobalt stiger efterspørgslen efter protein til dyr og mennesker, og i Danmark er der derudover en øget efterspørgsel efter lokalproduceret protein. Dansk landbrug ønsker at levere svaret på begge dele. Derfor arbejder vi målrettet med grøn bioraffinering, hvor kløvergræs kan bioraffineres til dels et proteinfoder til en-mavede dyr, dels en presseret, der er tegnet som kvægfoder og biogasproduktion, og endelig en restsaft, der kan bruges til bl.a. biogas. De foreløbige fodringsforsøg med kløvergræsprotein har vist, at proteinfoderet vil kunne erstatte fx importeret sojaprotein. Arbejdet med nye former for protein er uhyre perspektivrigt, og SEGES har været med det meste af vejen. Vi ønsker også at spille en nøglerolle i næste fase, hvor teknologien skal i kommerciel produktion. Det hidtidige udviklingsarbejde har vist, at der på baggrund af kendt teknologi kan etableres produktionslinjer, som vil kunne håndtere store mængder græs over hele vækstsæsonen. Men skal udviklingen for alvor drives fremad, så er der nu brug for at få ’rigtige’ anlæg etableret, så vi kan få konkrete erfaringer med, hvordan de tekniske løsninger skal se ud, for at der kan produceres protein og andre produkter med den rette kvalitet til den rette pris. Kun ved at etablere kommercielle anlæg, kan der opnås erfaringer med kontinuert drift af anlæggene,

der leverer høj produktivitet og ensartede produkter. Det vil igen være forudsætningen for kunne demonstrere, at det er muligt at afsætte produkterne, hvilket jo er helt afgørende. Disse elementer kan ikke vises på forskningsbaserede demo-anlæg, men der kan og bør arbejdes tæt sammen mellem de etablerede forskningsdemoanlæg og de kommende kommercielle prototypeanlæg.

BÆREDYGTIG PROTEINPRODUKTION De nye proteinkilder skal konkurrere mod særdeles kost-effektive og superoptimerede produktionskæder.

NY VIDEN

Derfor er det nødvendigt at udnytte eksisterende aktiver maksimalt og samtænke nye produktionssystemer med henblik på at høste så mange synergier som muligt. Eksempelvis kan Danish Marine Proteins nyetablerede fabrik, der forarbejder invasive søstjerner til proteinmel, vise sig at levere den nødvendige synergi i form af ledig tørre-kapacitet, når søstjernesæsonen er slut, og græsset begyndt at gro. For at accelerere udviklingen af en ny og mere bæredygtig proteinproduktion i Danmark har Landbrug & Fødevarer etableret Dansk Protein Innovation, der er et nyt partnerskab af virksomheder og forskningsinstitutioner. Målet er en koordineret indsats, der kan fokusere viden og forskningsmidler derhen, hvor det giver mest værdi for branchen. Dansk Protein Innovation støtter Bioøkonomi Panelets mål om, at op mod en tredjedel af den danske import af protein erstattes af nye, lokalproducerede og mere bæredygtige alternativer i form af bl.a. græsprotein.

Regeringen har også set potentialet og uddeler i år gennem Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram 15 mio. kr. til etableringen af de første prototypeanlæg. Forhåbentlig fører erfaringerne

herfra sammen med en koordineret forsknings- og udviklingsindsats til, at vi i Danmark indenfor de kommende år kommer til at se flere græsmarker og nye grønne bioraffinaderier i landskabet.

Tungmetaller i vandet? DANSAND® Blueguard er et olivinbaseret filtermateriale, der binder tungmetaller til sin overflade via kemisk adsorption. Processen skaber stærkebindinger uden risiko for senere udvaskning. DANSAND® Blueguard renser:

Processpildevand Afløb fra byggepladser og skrotpladser Drænvand fra kunstgræsbaner Regnvand fra zinktage

MAJ 2019

Mød os på Natur & Miljø 2019 og hør mere om DANSAND® Blueguard.

dansand.dk/miljoe

TEKNIK & MILJØ

Stort & småt om natur & miljø /

NATUR

OVERSVØMMELSE

NY REKORD: FLERE END NOGENSINDE TOG EN GRATIS NAT I NATUREN I 2018 At vågne op til fuglefløjt i ørerne, frisk luft til næsen og med udsigt til dansk natur er blevet eftertragtet. Det viser nye tal, hvor over 177.000 danskere i 2018 bookede sig til en overnatning på en af Naturstyrelsens store lejrpladser med primitive forhold. Det er det største antal nogensinde. I 2013 bookede 105.000 danskere en plads til soveposen. Siden er antallet af bookinger steget

med 68 procent. Læs mere på nst. dk/nyheder

VEDLIGEHOLDELSE

Vedligeholdelse af Rømødæmningen Det bliver fortsat entreprenørfirmaet Kjelkvist A/S, der skal stå for vedligeholdelse af skråningerne på Rømødæmningen. Entreprenørfirmaet vandt udbuddet og kommer dermed til at udskifte sten og dele af betonkonstruktionen, som styrker skråningerne på Rømødæmningen. Med i udbuddet hører også græsslåning på skrå-

ningerne for at styrke græsrødderne og dermed skråningerne. Dette må dog ikke udføres fra 1. maj til 25. juni af hensyn til fuglenes yngleperiode. Kjelkvist A/S afgav det billigste bud i udbuddet, og kan således begynde vedligeholdelsesarbejdet med det samme.

Ny rapport skal hjælpe med at forudsige oversvømmelser

DYREHAVEN

DYREHAVEN VOKSER MED EN FJERDEDEL MAJ 2019

Dyrehaven nord for København kan fejre sin 350 års fødselsdag med nyheden om en markant udvidelse. Det er blandt tiltagene i 16 nye forvaltningsplaner for mere vild natur i statens skove. Jægersborg Hegn bliver fremover en del af Dyrehaven, når området over de kommende år bliver udlagt 20

TEKNIK & MILJØ

til urørt skov. Det betyder, at Dyrehaven bliver en fjerdedel større, og hjortene får dermed glæde af hele 225 hektar ekstra. Dyrehaven er en af Danmarks største attraktioner med omkring syv millioner besøgende, der årligt lægger vejen forbi. Læs mere på nst.dk/nyheder

Med en ny rapport fra Kystdirektoratet er det første skridt nu taget til at få overblik over risiko for oversvømmelse ved ekstreme hændelser med vand fra både å og hav. Metoden fra rapporten kommer til at danne grundlag for udarbejdelse af en model, som kan beregne risikoen for oversvømmelse ved kombinerede hændelser over hele landet. Konkret samler og anvender rapporten store mængder data om vandføring og vandstand: Hvor mange liter vand kommer der gennem Ribe Å, målt i et tværsnit af åen på et givent sted over en given tid, og hvordan er vandstanden i Vadehavet og i Ribe Å. Rapporten ser på sandsynligheden for, at der bliver sammenfald af ekstremhændelser - kombinerede hændelser - samt størrelsen på hændelsen. Rapporten kan læses på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk

Stort & småt om natur & miljø /

UDSTYR

OPGRADERET UDSTYR HJÆLPER HUNDEFØRERE MED AT FINDE NØDSTEDT VILDT Foto: Freepik.com

Foto: Naturstyrelsen

SKOV

Minister vil give danskerne flere nye skove tæt på byerne Der skal mere natur i Danmark, og derfor vil miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen have kortlagt, hvor der mangler bynære skove i Danmark. Kortlægningen skal udføres af Københavns Universitet og skal være færdig senere i år. Naturstyrelsen er i gang med at omdanne tidligere landbrugsarealer til nye skove i blandt andet Oksbøl Skov i Sønderjylland, Himmerig Skov i Østjylland og Nordmandsskoven på Sjælland. I alt blev der sidste år plantet 211 hektar ny statsskov fordelt på otte steder i Danmark. Det svarer cirka til én million træer. Læs mere på nst.dk/nyheder

Schweiss-registrets hundeførere har fået nyt gps-udstyr i form af pejl, der sikrer, at hundeførerne også fremover kan samarbejde om at sikre vildtets tarv. Til eftersøgningerne på nødstedt vildt bruger hundeførerne pejl, som består af en håndholdt gps og et halsbånd, så hundeføreren altid kan

se, hvor hunden er. Pejlet er også en enorm stor hjælp at have, når to eller flere hundeførere i samarbejde er i marken for at lede efter nødstedt vildt. Med en bevilling fra 15. Juni Fonden kan hundeførerne nu fortsætte samarbejdet med opdaterede pejl. Læs mere på nst.dk/nyheder

HJÆLP OS MED AT HJÆLPE DIG!

ER DU MED? - ELLERS ER DET PÅ TIDE!

DU VED HVEM D U ER

MEN GØR VI??

Du går glip af vigtig viden, hvis din e-mail og adresse ikke er opdateret på www.ktc.dk

OPDATER DINE OPLYSNINGER MED 4 SIMPLE TRIN: 1: LOG PÅ KTC.DK 2: KLIK PÅ TANDHJULET 3: OPDATER DINE STAMDATA 4: SÆT BILLEDE PÅ DIN PROFIL

MAJ 2019

KTC sender jævnligt informationer om foreningen, samt nyheder om arrangementer, netværk og konferencer ud til hele medlemskredsen. Hvis din brugerprofil ikke er opdateret, går du glip af vigtig viden! OPDATER DIN BRUGERPROFIL ALLEREDE I DAG!

KONTAKT OS PÅ SUPPORT@KTC.DK - ELLER TELEFON +45 7228 2804 HVIS DU HAR SPØRGSMÅL

TEKNIK & MILJØ

TEMA / NATUR & MILJØ

LANDBRUGET

HAR ET KLIMAANSVAR TEKST / METTE KRONBORG

Klimakonsulent Økologisk Landsforening

Produktion, forarbejdning, transport og forbrug af vores fødevarer udgør næsten en tredjedel af vores klimaaftryk i den vestlige verden. Flere og flere landmænd og deres virksomheder kan og vil levere klimaløsninger.

Når vi køber et kilo kartofler, en liter mælk, nogle gulerødder, tomater og måske en bøf – uanset om det er i privat regi eller som organisation eller virksomhed, så ligger der en produktion bag varen. I vores del af verden, og i Danmark specifikt, tegner vores fødevarerelaterede klimabelastning sig for knap en tredjedel af vores samlede klimaaftryk. Det skyldes primært en stor animalsk produktion med dertilhørende foderbehov og emissioner, dels direkte fra dyrene og dels fra marker og gødning. Selvom landbruget og vores fødevareproduktion hører til den såkaldt ’ikke-kvotebelagte sektor’ i CO2-sammenhænge, så er det tydeligt, at vi har en stor opgave i at mindske klimaaftrykket fra vores mad. Nogle løsninger ligger i mindsket spild i kæden fra jord til bord og i at producere og spise færre animalske produkter. Andre løsninger ligger i at videreudvikle landbruget, så leverancer for klima, miljø, natur og biodiversitet bliver lige så vigtige som høje udbytter.

MAJ 2019

LANDBRUGETS KLIMALØSNINGER Som klimakonsulent arbejder jeg med klimaindsatser hos de økologiske landmænd og deres virksomheder. De tager landbrugets klimaansvar meget alvorligt. Sammen lægger vi konkrete klimahandlingsplaner for gårdene, som ved implementering reducerer 22

TEKNIK & MILJØ

Mere kulstof i jorden er med til at reducere landbrugets klimagasudledning. Ved at have fokus på bl.a. sædskifte og markteknik kan jordens kulstofpulje øges.

NY VIDEN

ØKOLOGI SOM KOMMUNALT REDSKAB Derfor har en lang række kommuner, sammen med Økologisk Landsforening, tilbudt konventionelle landmænd, med jord i områder med drikkevandsindvinding eller særlige naturinteresser, et gratis øko-omlægningstjek. Flere og flere kommuner arbejder aktivt med FN’s 17 Verdensmål for bæredygtighed, og mange har fået øje på, at økologisk landbrug og økologiske fødevarer kan være et godt redskab til at forfølge flere af verdensmålene. Økologisk Landsforening samarbejder i dag med kommuner om alt fra naturpleje, beskyttelse af drikkevand og styrket indsats for klimaet i landbruget til økologisk og mere klimavenlig mad med mindre kød og mere grønt i offentlige køkkener. Landbruget har et klimaansvar. Og når vi køber kartoflerne, mælken og gulerødderne eller på anden måde sætter rammerne for produktionen, kan vi hjælpe landmændene med at tage det ansvar.

Når træer vokser, binder de kulstof i deres vedmasse. Ved at integrere træer i markfladen i form af et skovlandbrugssystem, kan bedriftens klimaaftryk mindskes.

MAJ 2019

deres klimaaftryk med 8-10 procent i gennemsnit. Enkelte øko-mælkeproducenter er CO2-neutrale i dag. I arbejdet tager vi udgangspunkt i et katalog med 40 konkrete klimahandlinger. Frihed til at vælge netop de handlinger, som passer til den enkelte bedrift, er vigtig for at skabe ejerskab og motivation hos landmanden. Klimahandlingerne spænder fra mere græs og flere træer i landbrugsfladen til brændstofbesparelser og CO2-neutral energiproduktion. Flere af de klimaløsninger, som er særlige for økologisk landbrug – eksempel høj selvforsyningsgrad og mange græsarealer – har ikke bare klimaeffekt, men også andre positive effekter på natur og miljø. Græsmarker binder kulstof svarende til 3,7 ton CO2 pr. hektar om året. En kilometer læhegn (tre rækker løvtræer) kan lagre 6,2 ton CO2 om året. Sløjfning af dræn på lavbundsjord med en kulstofprocent på seks eller derover kan binde 18 – 24 ton CO2 om året og samtidig bidrage til øget biodiversitet og lavere næringsstofudvaskning. Gødningskravene er strammere i økologisk landbrug, hvilket reducerer udledning af klimagasser, giver mindre N-tab og mindre påvirkning af omgivende natur. Endelig er økologisk landbrug fri for pesticider, hvilket i sig selv er en klimafordel, og som samtidig gør økologisk drift til et oplagt værktøj til grundvandsbeskyttelse.

Metan fra køer udgør på bedriftsniveau ca. 40-50 pct. af klimagasudledningen.

TEKNIK & MILJØ

TEMA / NATUR & MILJØ

Kommuner kan spare CO2 ved at bygge i træ Taasinge Elementer A/S på Sydfyn og Træ- og Møbelindustrien opfordrer kommuner til at skrue op for træ som byggemateriale - både ved nybyggeri og renoveringer. Det er godt for miljøet og dermed fremtiden.

TEKST / HELLE JUDITH THOMASEN

Freelancejournalist

use i træ er en god og nem vej til mindre CO2. Det ved Taasinge Elementer A/S’ s direktør, Martin Tholstrup. Han er for kort tid siden blevet formand for en nystiftet forening ‘Træ i Byggeriet’. Medlemmerne, som er danske leverandører af træ og træ-baserede løsninger til byggeriet, danner nu en fælles grøn front i kampen for et mere bæredygtigt byggeri. - Vi håber at få et politisk udspil til en frivillig bæredygtighedsklasse for byggeriet, et slags bæredygtighedsmærke fra Christiansborg. Det tager tid, så allerede nu bør kommunerne tage et ansvar og tænke i bæredygtighed i de kommunale bygninger, skoler, institutioner og andet, som de bygger fra nu af og fremover, siger han. Ifølge Martin Tholstrup er træ en effektiv vej til at nedbringe klimabelastningen. - Så derfor bør kommunerne også tænke i træ, når de skal renovere eller bygge ud i deres egne bygninger. Det påvirker miljøregnskabet med det samme, og i vores nye forening vil vi have endnu mere fokus på, hvordan vi kan nå vores klimamål, hvis vi skruer op for brugen af træ som byggemateriale, siger Martin Tholstrup.

MAJ 2019

GODT FOR ØKONOMI OG KLIMA Konsulent Simon Auken Beck fra Træ- og Møbelindustrien, arbejdsgiver- og brancheforening for ca. 300 danske træ- og møbelvirksomheder i Dansk Industri, nikker. Han har medvirket til en ny rapport, der viser, hvad træ-sektoren betyder for dansk økonomi, samfundet og klimaet: - Træ-sektoren har et direkte bidrag til det danske BNP på 32 mia. kr. om året og beskæftiger over 51.000 ansatte. Men derudover er sektoren også en vigtig brik i den grønne omstilling af samfundet, siger Simon Auken Beck. Træerne i skoven binder kulstof ved at optage CO2 fra atmosfæren, og siden 1990 har danske skove fjernet 36,4 mio. ton CO2 fra atmosfæren.

TEKNIK & MILJØ

Produkter af træ fungerer som CO2-lager og kan også erstatte eller supplere byggeriets energitunge materialer. - Ca. 205.000 ton CO2 lagres om året i træ-produkter fra danske virksomheder.Så længe træet står i skoven og efterfølgende bliver brugt som byggematerialer, sætter vi altså en prop i CO2’en. Et hus med konstruktion og indhold af træ binder mellem 44 og 110 ton CO2, siger Simon Auken Beck.

VI SKAL TÆNKE I TRÆ Produktionen af byggematerialer står for omkring 10-15 procent af Danmarks samlede CO2-udledninger. Så skal man nå klimamålene, er man altså nødt til at ændre på den traditionelle tankegang, vi har. Den bygger på, at vi i Danmark er vant til at bygge med tunge byggematerialer som beton, stål og mursten som de bærende ingredienser. - I Norge er de meget længere fremme. Her bliver mange af landets skoler fx opført i træ. Det batter på klimaregnskabet, og det kan Danmark også lære af, siger Martin Tholstrup og fortsætter: - Det kræver, at vi gør op med den traditionelle holdning om, hvordan vi bygger vores huse. Vi skal ikke rive de gode ejendomme ned, som vi har levet i i en menneskealder eller mere, men vi skal tænke mere i træ, når vi skal vedligeholde, bygge ud eller bygge nyt. I Danmark opføres pt 8 pct. af vores nybyggeri i træ, mens resten er opført bl.a. i stål og beton. - Hvis vi skal nedbringe byggeriets udledning af CO2, er det oplagt at bygge mere i lette materialer som træ. Den lave vægt har - udover mindre logistik - desuden den fordel, at det kan bruges til at bygge ovenpå eksisterende byggeri som fx en institution eller skole. Det påvirker CO2-regnskabet med det samme, og man får en bedre udnyttelse af de eksisterende bygninger, siger Simon Auken Beck. VI SKAL HAVE NYE MULIGHEDER Når vi planter et træ, opsuger det CO2, og for hver kubikmeter træ anvendt i byggeriet, slipper atmosfæren for to ton CO2. Derfor er klimabelastningen i et hus af

NY VIDEN

FAKTA:

træ ofte det halve som et hus af traditionelle materialer. Den viden skal vi alle have, men det tager tid og koster penge at informere om det, erkender de to. Danmarks klima med regn, kulde og blæsevejr er udmærket ”udevejr” til huse i træ: - Det højeste træhus i Danmark er i dag på fire etager. Men det er svært at bygge højere i henhold til det eksisterende bygningsreglement. Det bør ændres, og det skal ske fra politisk hold, understreger Martin Tholstrup. Han tilføjer, at det er nemt at bygge i højden med træ, og det er ikke noget problem at opføre en 10-etagers ejendom i træ, hvis bare vilkårene er i orden. - Vi håber, politikerne ændrer retningslinjerne, så vi ligesom vores svenske og norske kolleger kan bygge endnu flere etager på. Mange forbinder træhus med

Vi arbejder med: Viden og virkelighed

ALT KAN LADE SIG GØRE Med den nye forening, som Martin Tholstrup netop er blevet formand for, er endnu flere virksomheder i gang med at sætte fokus på, hvad træ kan bruges til, og hvordan træ kan bidrage til at nedbringe byggeriets CO2-udledning. -Et træhus kan se ud, som man ønsker det. Der er ikke noget, der ikke kan lade sig gøre, og så kan man fx beklæde det med zink, skifer eller tegl. Det kræver ikke mere vedligehold end andre materialer, og det er samtidig godt for klimaregnskabet, slår Martin Tholstrup fast.

Natur, miljø og planlægning

• Virksomheden blev i 2017 opkøbt af Nordic Waterproofing og består nu af en fabrik i Letland, tre i Danmark og to i Norge. • Taasinge Elementer A/S ejer også Nordic Build i Ryslinge, som laver elementer i andre materialer end træ.

Ses vi på Danmarks vigtigste fagkonference for natur og miljø? Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udvikling

Bæredygtighed Samarbejde

• 80-90 pct. af træ-elementerne færdiggøres i fabrikshallen hos Taasinge, mens resten foregår ude på byggepladserne.

MAJ 2019

VerDenSmålene er Vore mål

hyggelige bjælkehytter, sommerhuse og småskure, men det moderne træbyggeri er meget mere end det. Det er også højhuse, industribyggeri, sportshaller og broer, supplerer han.

• Taasinge Elementer A/S har siden 1970’erne produceret hele tag, vægog dækkonstruktioner af træ.

bæreDygtigheD

hotel nyborg Strand den 27. og 28. maj 2019 www.naturogmiljo2019.dk

natur ViDen

TEKNIK & MILJØ

TEMA / NATUR & MILJØ

TEKST / JETTE KARSTOFT

NIRAS

OVERSKUDSJORD KAN INDGÅ I BÆREDYGTIGE FUNKTIONER 41 millioner m3 jord. Det svarer til at fylde Telia Parken i København op med jord 68 gange. Så meget jord forventer NIRAS, der vil være i overskud fra byggepladser bare i Region Midtjylland henover de næste 12 år. I dag belaster overskudsjord både klima og budgetter ved CO2-udledende og dyr transport, men det vil et nyt strategisk værktøj lave om på.

V MAJ 2019

i er på Aarhus Ø, hvor gule veste og hvide hjelme er dresscoden, så længe nye bygninger tager form i den spirende bydel. En lastbil kører afsted med et stort læs jord fra en byggegrund, men hvor kører den hen? Inden for Aarhus Kommune er der ingen mulighed for at komme af med jorden. Problemet er stort, udtrykker Jette Karstoft fra NIRAS, som er rådgiver på

TEKNIK & MILJØ

et nyt projekt om håndtering af overskudsjord: - Vi har et projekt lige nu i Aarhus, som alene genererer 120.000 ton ren overskudsjord. Aarhus Kommune har ingen steder, der kan modtage jorden. Og det er dyrt at komme af med, så man kører gerne langt fx til Sønderborg, hvis prisen er bedre dér. Det koster i CO2-regnskabet at fragte jorden så langt med lastbil, siger Jette Karstoft.

KOMMUNER KAN SPARE CO2 OG PENGE NIRAS har i samarbejde med Region Midtjylland og de midtjyske kommuner udviklet et værktøj, som skal give overskudsjorden kortere transport og nye funktioner lokalt. Værktøjskassen består af et inspirationskatalog til, hvor man kan bruge overskudsjorden, og en skabelon med en vejledning til at udarbejde en jordstrategi. Derudover indeholder værktøjskassen

NY VIDEN

Citat: Henrik Ørtenblad

en regional analyse af jordproduktionen for 2018-2030 samt et prognoseværktøj til at beregne fremtidige mængder af overskudsjord fra byggeprojekter i kommunerne. - Det er vigtigt, at kommunerne tænker på overskudsjorden, allerede når byggeprojekterne bliver født - ikke først når lastbilen er læsset, siger Jette Karstoft. Prognoseværktøjet viser, at Region Midtjylland kan opnå en reduktion i udledningen af CO2 ækvivalenter på 78.000-81.000 ton ved at tænke i bæredygtig jordhåndtering. Det svarer til, at spare CO2-udledning over et helt år fra ca. 4.200 danskere. Derfor giver projektet mening, fortæller projektleder for jordhåndteringen i Region Midtjylland Susanne Arentoft: - Det viser, at der er en stor klimagevinst i at hjælpe kommu-

nerne med strategier for en mere bæredygtig tilgang, siger Susanne Arentoft. Derudover kan kommunerne også få en økonomisk besparelse på 50 pct. ved at genbruge jorden lokalt.

FRA BESVÆR TIL BAKKELUND Før Region Midtjylland fik udarbejdet jordstrategien, var Horsens Kommune i samarbejde med NIRAS i gang med strategisk jordhåndtering. Her bliver jorden brugt til gavn for lokalområdet, fortæller Henrik Ørtenblad, projektleder i Horsens Kommune: - Vi bruger 200.000 ton overskudsjord til et nyt, rekreativt område, kaldet Bakkelund. I 2020, når projektet er færdigt, vil overskudsjorden skabe plads til leg, aktivitet og god udsigt i stedet for

at blive en besværlig og miljøbelastende opgave for entreprenører og kommunen, siger Henrik Ørtenblad. Før projektets start var området blot en nedlagt losseplads. Kommunen skal ikke grave dybt i budgettet for at lave Bakkelund. Parken bliver finansieret af de afgifter, entreprenørerne betaler for at komme af med jorden. Bakkelund bliver ikke det sidste projekt af sin slags i Horsens, hvor man allerede har nye projekter i tankerne som fx støjvolde og endnu et rekreativt område.

ET ÅBENT VÆRKTØJ I Region Midtjylland er man begejstret for værktøjskassen, som man gerne ser andre kommuner og regioner blive inspireret af, fortæller Susanne Arentoft. - Vi har gjort værktøjerne frit tilgængeligt på vores hjemmeside, så alle kommunerne i regionen kan få fat på den. Dog kan alle andre også se den, og vi håber selvfølgelig, at det også kan hjælpe kommuner i andre regioner. Bæredygtig håndtering af overskudsjord vil give god mening mange andre steder, siger hun.

MAJ 2019

Vi bruger 200.000 ton overskudsjord til et nyt, rekreativt område, kaldet Bakkelund. I 2020, når projektet er færdigt, vil overskudsjorden skabe plads til leg, aktivitet og god udsigt i stedet for at blive en besværlig og miljøbelastende opgave for entreprenører og kommunen

TEKNIK & MILJØ

TEMA / NATUR & MILJØ

Landbruget er en del af løsningen TEKST / METTE LARSEN OG NINA HARBO

Netværk for Bæredygtig Landbrugsudvikling Aalborg Kommune

Landbruget er et væsentligt fokus, når vi skal finde løsningerne på de klima- og miljøudfordringer FN’s 17 Verdensmål taler ind i. Omstilling til et mere bæredygtigt landbrug rummer potentialer både for sociale, miljømæssige og økonomiske løsninger.

D MAJ 2019

e fire grundlæggende biosfæremål: 6 Rent vand og sanitet, 13 Klimaindsats, 14 Livet i havet og 15 Livet på land, er alle mål under indflydelse af fødevareproduktionen. Hvis vi ikke lykkes med disse mål, er de andre lige meget. Men fødevareproduktionen har en stor andel i mange af målene bl.a. 12 Ansvarligt forbrug og produktion, hvor Danmark er bagud, og

TEKNIK & MILJØ

hvor måske det største potentiale ligger. I dag har vi primært en reaktiv tilgang i miljøregulering af landbruget, hvor den traditionelle myndighedskontrol fokuserer på at (fast) holde det lovlige niveau for miljøpåvirkning fremfor at skabe bæredygtig udvikling. Det er ikke svaret på verdens udfordringer. Kontrol sikrer, at miljøforhold ikke forvær-

res, men understøtter ikke i tilstrækkelig grad bæredygtigheden. Der skal et paradigmeskifte til. En proaktiv, dialogbaseret og netværksorienteret tilgang rummer langt større potentiale for at øge bæredygtigheden i landbruget.

FRA TILSYN TIL DIALOG I Aalborg Kommune gør vi det bl.a. gennem en ny tilgang til traditionelle tilsyn. Gennem dialog og samarbejde om bæredygtighed på den enkelte bedrift, initierer vi en bæredygtig udvikling, som imødegår

NY VIDEN

samfundets udfordringer. Det særlige er den gevinst, som opnås ved at gå fra kontrol til motivation og understøttelse af udvikling i bæredygtig retning. Styrken ved at implementere bæredygtighed i tilsynsopgaven er den kontinuitet, som ligger i miljøtilsyn og kommunernes kendskab til landbrugene. I Aalborg Kommune forankres arbejdet i Netværk for Bæredygtig Landbrugsudvikling. Et netværk for konventionelle og økologiske landmænd, kommune og landbrugskonsulenter. Et netværk som bygger på lang erfaring i det nordjyske indenfor industriområdet. Landmandens arbejde med kortlægning af potentialer og barrierer for bæredygtig udvikling understøttes gennem redskabet Grøn Udviklingsplan. Resultatet er en tids- og handleplan for landmandens næste skridt i en bæredygtig retning. Via netværket mødes landmænd til temamøder og opbygger samarbejder om maskiner, gødning, energi, lokal afsætning, naturtiltag og i det hele taget erfaringsudveksling om bæredygtig udvikling af deres bedrifter.

Landmand og medlem af netværket Niels Hedermann siger: - Vi synes i landbruget, at vi gør mange ting for det grønne, men vi er bare ikke rigtig gode til at få det fortalt. Netværket og de grønne udviklingsplaner er et step på vejen og et rigtig godt værktøj til at komme af sted på den vej. Dialogbaseret tilgang til bæredygtighed er godt modtaget blandt landmænd i Aalborg Kommune. 84 pct. oplevede, at de ved seneste miljøtilsyn havde en brugbar og nyttig dialog om bæredygtighed. I fællesskab er vi stærke. Derfor er Verdensmål nr. 17 Partnerskaber for handling afgørende i udvikling af landbruget. Alene kan landbruget ikke løfte udfordringer med fx at nyttiggøre plastaffald fra landbruget, udlægge arealer til vedvarende energiproduktion, samt recirkulere næringsstoffer til landbrugsjord. Her ligger et uudnyttet potentiale i synergier og symbioser mellem erhvervs- og landbrugsnetværk. Det og meget mere glæder vi os til at arbejde videre med i Netværk for Bæredygtig Landbrugsudvikling.

LANDMÆND FÅR EJERSKAB Gennem netværk og dialogbaserede bæredygtighedstilsyn kommer vi meget længere, og landmanden får ejerskab over sin bedrifts bæredygtighed.

Vi arbejder med: Viden og virkelighed

Den nationale konference på naturog miljøområdet: Viden og indsigt – veje til en bæredygtig udvikling

Bæredygtighed Samarbejde Natur, miljø og planlægning

MAJ 2019

VerDensmålene er Vore mål

bæreDygtigheD

hotel nyborg strand den 27. og 28. maj 2019 www.naturogmiljo2019.dk

natur ViDen

TEKNIK & MILJØ

TEMA / NATUR & MILJØ

Jordforurening kan true overfladevand Omkring 1.200 af de ca. 36.000 kortlagte jordforureninger i Danmark kan udgøre en risiko for vandløb, søer eller havet. Det viser regionernes arbejde med risiko-screening.

TEKST / REGIONERNES ARBEJDSGRUPPE FOR OVERFLADEVAND*

I 2014 blev Jordforureningsloven ændret. Udover beskyttelse af grundvand og menneskers sundhed skal regionerne nu også beskytte overfladevand og natur mod skadelige påvirkninger fra jordforureninger. Baggrunden for lovændringen er bl.a. Danmarks forpligtigelse til at leve op til Vandrammedirektivet. Regionernes opgave var i første omgang at udpege de forurenede arealer, der kan have skadelig påvirkning på overfladevand og natur ved hjælp af et screeningsværktøj udviklet af Miljøstyrelsen. Regionerne har derfor i perioden 2014-2018 gennemført risikoscreeninger af de ca. 36.000 jordforureninger, som er kortlagt i dag.

MAJ 2019

1.234 RISIKOLOKALITETER De gennemførte risikoscreeninger tager udgangspunkt i eksisterende informationer om ca. 36.000 registrerede jordforureninger samt afstanden til vandområderne og den forventede opblanding af forurening i de nærliggende vandområder. Screeningerne er rettet mod de overfladevandsområder, der er udpeget som målsat overfladevand. De målsatte overfladevandsområder omfatter ca. 19.000 km vandløb, ca. 650 søer og ca. 7.300 km kyststrækning. Resultatet af risikoscreenings-

TEKNIK & MILJØ

Fordeling af overfladevandstyper (på landsplan) Overfladevandstype

Antal

Procent

Vandløb

709 58%

Havn

269 22%

Sø

97 8%

Fjord

78 6%

Kyst

75 6%

SUM

1228

* En lokalitet tæller kun med 1 gang i opgørelsen

Alle lokaliteter i alle regioner Stofgruppe Antal Procent lokaliteter Chlorerede opløsningsmidler

826

41,4%

Stoffer fra lossepladser

192

9,6%

Andre opløsningsmidler

162

8,1%

Olie- og benzinstoffer

155

7,8%

Stoffer fra skibsmaling

126

6,3%

Tungmetaller

124 6,2%

Pesticider Andre stoffer

77 3,9% 333

16,7%

1995 100,0%

NY VIDEN

Fjord 6%

Kyst 6%

Sø 8%

STØRST RISIKO FOR VANDLØB Det ses af figur 2, at hovedparten af lokaliteterne udgør en risiko ift. vandløb. Det er ikke overraskende, da der er væsentlig flere kilometer målsat vandløb, end der er søer og kyst. Desuden er fortyndingen ofte mindre i vandløb sammenlignet med søer og kyster. Det ses endvidere af figur 2, at 22 pct. af lokaliteterne udgør en potentiel risiko for vandmiljøet i havne. Det hænger sammen med, at der er mange forurenede lokaliteter i havneområderne, hvor der ofte har været placeret industrivirksomheder, samt at fortyndingen inde i havnen typisk er lavere end ved den åbne kyst. PROBLEMSTOFFER De gennemførte screeninger viser, at risikolokaliteterne potentielt kan påvirke overfladevand med mange forskellige kemiske stoffer. Det fremgår af figur 3, at de hyppigste problemstoffer er chlorerede opløsningsmidler. Det skyldes bl.a., at chlorerede opløsningsmidler ofte forekommer i jordforureningssager, samtidig med at disse stoffer er meget mobile og svært nedbrydelige i vand.

Vandløb 58%

Havn 22%

Figur 2.

Andre stoffer 17%

Pesticider 4% Chlorerede opløsningsmidler 41% Tungmetaller 6%

Stoffer fra skibsmaling 6%

Olie- og benzinstoffer 8%

Andre opløsningsmidler 8%

Stoffer fra lossepladser 10%

Figur 3.

*REGIONERNES ARBEJDSGRUPPE FOR OVERFLADEVAND ER: HELLE OVERGAARD OG JOHN FLYVBJERG, REGION HOVEDSTADEN LOTTE R. TOMBAK, REGION SJÆLLAND KRISTIAN D. RAUN, REGION SYDDANMARK MORTEN BONDGAARD OG HELLE LARSON, REGION MIDTJYLLAND ANN S. NIKOLAJSEN OG METTE FISCHER, REGION NORDJYLLAND KURT MØLLER, VIDENCENTER FOR MILJØ OG RESSOURCER, DANSKE REGIONER

TEKNIK & MILJØ

MAJ 2019

arbejdet er, at der på landsplan er identificeret 1.234 kortlagte jordforureninger, som vurderes at udgøre en potentiel risiko for overfladevand. Disse risikolokaliteter omfatter en lang række forskellige forureningstyper, herunder 211 lossepladser og seks generationsforureninger. Det kræver yderligere undersøgelser at afklare, i hvilket omfang de 1.234 lokaliteter udgør en reel risiko.

TEMA / NATUR & MILJØ

TILLADELSER TIL REGNUDLEDNINGER SAVNER KONSENSUS TEKST / DITTE M. REINHOLDT JENSEN

Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU SARA EGEMOSE

Biologisk Institut, SDU TORBEN LARSEN

e bebyggede arealer i Danmark vokser eksponentielt, og hermed stiger mængden af regnbetingede udledninger. Det påvirker vandløbenes fysiske forhold og biodiversitet, hvilket tilstræbes reguleret gennem de kommunale udledningstilladelser. Figur 1 viser

et eksempel på udbygning omkring Bramming øst for Esbjerg. I den kommende Vandløbslov bliver byernes afstrømning samt klimatilpasning formentlig inddraget tydeligere, og udledningstilladelserne forventes at få fornyet fokus (Miljø og Fødevareministeriet, 2017).

MAJ 2019

Institut for Byggeri og Anlæg, AAU

En arbejdsgruppe nedsat under Spildevandskomiteen undersøger 37 tilladelser til regnudledning. Indtil videre viser undersøgelsen, at hensyn til vandløb bliver håndteret forskelligt. Arbejdsgruppen forventer at fremlægge flere resultater senere på året.

Figur 1: Bramming 1953-1976 (til venstre) og 1980-2001 (til højre) fra Miljøstyrelsens MiljøGIS.

TEKNIK & MILJØ

Figur 2: Geografisk fordeling af analyserede tilladelser

En arbejdsgruppe nedsat under Spildevandskomitéen har analyseret, hvordan tilladelserne i praksis håndterer hensynet til vandløbene. Foreløbig er 37 tilladelser givet over hele landet mellem 20142018 blevet undersøgt. Fokus i udvælgelsen var spredning på hhv. geografi (Figur 2), ansøgningstype (Figur 3) og arealanvendelse (Figur 4). I analysen bedømmes de fysiske/ hydrauliske krav, funktionskrav (BAT – Best Available Technology) samt krav til kvalitetsparametre. Alle 37 tilladelser fordrer, at udledningen ikke må hindre målopfyldelse - dog uden konsensus om, hvorledes dette skal opfyldes. Ifølge vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen skal udledningen begrænses i forhold til vandløbets hydrauliske kapacitet, men fastsættelsen af denne fremlægges sjældent. Figur 5 viser fordelingen af størrelsen på de tilladte udledninger, hvoraf de fleste ligger på 1 l/s/ha totalt opland. Gentagelsesperioden for overløb varierer i tilladelserne mellem 2-20 år, hvor langt hovedparten skal

Overfladevand Overfladevand

Banevand Banevand

Vejvand Vejvand

Byggeplads-midlertidig Byggeplads-midlertidig

Forsyningsselskab Forsyningsselskab

0-0,2

5% 5% 15% 15%

54% 54%

Banedanmark Banedanmark

0,2-0,4 0,4-0,6 0,6-0,8 0,8-1 1-1,2 1,4-1,6 2-2,2 3-3,2

39 39

18 18 12 12 6 6 3 3

Vejdirektoratet Vejdirektoratet

NY VIDEN

Vandløb Vandløb Hav Hav Regnsystem Regnsystem

Privat Privat

Overfl Overfla

8% 8%

2 15% 4 15% 1 1421 2 110

Vådt bassin 46% 46% Tørt bassin

26 9

Betonbassin

Vådt bassin 321 6 2 26% 26 26% 12 TørtDræn/grøft bassin 2 10 9 31% 10 Betonbassin 31% 2 39 2 75 16 Dræn/grøft 2 2 Uforsinket 2 39 IngenFigur krav4: Fordelingen af3ansøgere i de analyserede tilladelser. Figur 3: Fordelingen af arealanvendelsen i de analyserede tilladelser. Vådt bassin Tørt bassin Betonbassin Dræn/grøft

Vådt bassin

Tørt bassin

Betonbassin

Dræn/grøft

23% 23%

40 35

Fordeling [%]

67%

30 25 20 15 10 5

Udledningsstørrelse [l/s/hatotal]

Figur 6: Fordelingen af forsinkelsestype i de analyserede tilladelser

Figur 5: Fordelingen af udledningsstørrelse i de analyserede tilladelser.

sikre til en fem års gentagelsesperiode. For BaneDanmark kræves der dog 25 år. Som det fremgår af Figur 6 er den mest benyttede rense-/forsinkelsesmetode våde regnvandsbassiner. Der bliver dog også lavet tørre bassiner, primært af BaneDanmark. For begge bassintyper kræves ofte sandfang, olieudskiller og/eller dykket udløb. Kvalitetskravene blev vurderet med udgangspunkt i de parametre, der anvendes i rapport fra Spildevandskomitéen (1998). Der blev skelnet mellem, om der blev benyttet specifikke kvantitative krav, vage kvalitative krav eller diskuterende vurderinger uden krav. Resultatet kan ses i Figur 7:

Analysearbejdet kan kort opsummeres som følger: • Meget varierende indhold i tilladelserne • Mangel på generel konsensus og viden om BAT • Hovedparten af tilladelserne fokuserer udelukkende på det enkelte udledningspunkt og ikke på helhedspåvirk-

Vurderet 35 Antal tilladelser ud af 37

ningen (dvs. samspillet med andre udledninger herunder ældre udledninger) • Der mangler systematiske undersøgelser af effekterne af regnbetingede udledninger fra byer Udvalget fortsætter. Nye output forventes i løbet af 2019.

Vage krav

Specifikke krav

30 25 20

25 23

15 10 5

23 21

18 18

11 7

6 3 3

4 2

1 1

0 MAJ 2019

R S

Forsyningsse Forsyningsse lskab lskab Banedanmar Banedanmar k k Vejdirektorat Vejdirektorat et etPrivat Privat

Figur 7: Sammenligning af miljøkvalitetskravene i de analyserede tilladelser

TEKNIK & MILJØ

TEMA / NATUR & MILJØ

TEKST / KARIN STORKHOLM

AffaldGenbrug Vejle Kommune

DIALOG ER VEJEN TIL BEDRE AFFALDSSORTERING I BOLIGFORENINGER

MAJ 2019

Øget brugertilfredshed og bedre sortering af i affald er resultatet af en målrettet indsats i forhold til boligforeninger i Vejle Kommune. Især er sorteringen af farligt affald blevet bedre.

TEKNIK & MILJØ

april 2016 indførte AffaldGenbrug, Vejle Kommune nye ordninger for indsamling af dagrenovation. Tidligere blev organisk affald og restaffald indsamlet i henholdsvis grønne og sorte poser og derefter optisk sorteret. Et nedslidt anlæg og udsigten til store investeringer medførte, at vi indførte nye affaldsordninger med rumdelte beholdere til restaffald og organisk affald, metal/plast og papir samt en mindre rød kasse til farligt affald.

Forud for ændringerne blev der oprettet et rejsehold, hvor medarbejdere fra AffaldGenbrug tog rundt til blandt andet de mange boligforeninger og de respektive affaldsgårde for derigennem at aftale konkrete beholderløsninger. Valget af direkte dialog med boligforeninger og lokalt servicepersonale om størrelser og antal beholdere har givet et godt grundlag for samarbejdet, og boligforeningerne tager løbende kontakt til os, når der er behov.

FORSØG VED BOLIGFORENINGER I 2017 og 2018 gennemførte vi et forsøgsprojekt om bedre renhed af det organiske affald. Projektet havde bl.a. fokus på sorteringen fra fællesbebyggelser, og i den forbindelse deltog to udvalgte og afgrænsede boligområder i to boligforeninger. Vi så blandt andet på, hvordan ændrede beholderopstillinger og forbedret skiltning kunne forbedre sorteringen, og her var servicepersonalet en vigtig medspiller. Ildsjæle blandt beboerne fungerede desuden som bindeled mellem beboerne og AffaldGenbrug, hvilket gav indsigt i, hvad der fungerede eller ikke fungerede, og vi kunne hurtigt foretage ændringer i fx skiltning og opstillede beholdere. BEDRE SORTERING AF DE RØDE KASSER Sideløbende gennemførte vi et projekt om bedre sortering i de røde kasser til farligt affald. I et udvalgt forsøgsområde med 670 lejligheder under boligforeningen AAB identificerede vi sammen med servicepersonalet mulige årsager til udfordringer med sortering i de røde kasser. Vi så især hele glas og glasskår samt porcelæn i kasserne. Opstartsmødet med servicepersonalet blev afholdt som kaffemøde i deres pauserum, og under forsøget blev der med jævne mellem også holdt korte kaffemøder. Det var en fordel for AffaldGenbrug, da vi derved fik hele personalegruppen i tale og ikke kun få repræsentanter, ligesom omgangsformen blev mere hyggelig. Det har haft stor betydning for tilbagemeldingerne undervejs, da både ris og ros er vigtig. Projektet har blandt andet medført, at vi nu ikke længere ser store mængder porcelæn i de røde kasser fra boligforeningens forsøgsområdet, da en af løsningerne blev en beholder til porcelæn.

kan også altid byde ind med punkter, de gerne vil have diskuteret. I marts 2018 afholdt vi det første dialogmøde, og boligforeningerne oplever dialogmøderne som et sted, hvor de kan udveksle erfaringer med hinanden, hvilket de selv har været meget positive over at opdage værdien af. Vi har givet rum til, at vi også tager nogle af de mere trælse diskussioner, hvor der er mulighed for, at de enkelte boligforeningers repræsentanter kan få vendt eventuelle bekymringer. Det er ikke altid, vi kan løse tingene, som de ønsker, men det er en god måde at vise lydhørhed på. Vi får også ideer med hjem til interne drøftelser, som i nogle tilfælde ændrer på måden, vi løser tingene på.

TO ÅRLIGE MØDER Fremadrettet holder vi to årlige dialogmøder for boligforeninger-

ne i Vejle Kommune. Derudover opfordrer vi dem til at tage fat i os, når der undervejs er noget, der skal afklares som fx indretning af affaldsgårde, ændringer i tømningsmønstre, nye nedgravede affaldsløsninger eller lignende. Møderne har gjort afstanden til telefonen eller mailen kortere. Tiden, vi bruger i den indledende fase, gør de efterfølgende arbejdsgange nemmere. Som en sideeffekt af dialogmøderne er sorteringen i de røde kasser fra boligforeningerne generelt forbedret, så de nu er på linje med de røde kasser, vi modtager fra enfamiliehuse. Det viser, at boligforeningernes repræsentanter tager informationerne med hjem til eget servicepersonale, ellers kunne det ikke lykkes. AffaldGenbrug vejleder, men det er boligforeningerne, der i dagligdagen gennemfører forbedringerne.

TEKNIK & MILJØ

MAJ 2019

DIALOGMØDER LØSER FÆLLES UDFORDRINGER Forsøgene samt det stigende antal nedgravede affaldsløsninger ved boligforeninger har givet en bedre dialog med de enkelte boligforeninger. Vi har undervejs kunnet høre, at mange stod med de samme udfordringer, og vi ønskede at finde en fælles platform, hvor de kunne drøfte udfordringerne, og forslaget om dialogmøder blev positivt modtaget. Møderne har faste punkter på dagsordenen, men boligforeningerne

TEMA / NATUR & MILJØ

TEKST / KATRINE HAUGE SMITH

Teknologisk Institut Byggeri og anlæg

Selektiv nedrivning sikrer høj kvalitet Ifølge Teknologisk Institut er selektiv nedrivning vejen frem, hvis vi skal sikre en succesfuld cirkulær omstilling. Genbrugs pladserne spiller en central rolle for at sikre korrekt sortering af byggeaffald fra mindre renoveringer og nedrivninger.

en cirkulær økonomi betragtes byggeaffald som en ressource, hvor materialerne genanvendes til produktion af nye produkter eller genbruges direkte i nyt byggeri. En forudsætning for genanvendelse er, at miljøfarlige stoffer fjernes, før affaldet genanvendes. Det kræver en høj grad af viden om affaldet, som i dag ofte ikke er tilgængelig. Thilde Fruergaard Astrup arbej-

der på Teknologisk Institut, hvor hun hjælper byggeog anlægsbranchen med den cirkulære omstilling. Ifølge hende er selektiv nedrivning kommet for at blive, og det er der god grund til. - Med selektiv nedrivning sikrer vi højkvalitet i genanvendelse af byggeog anlægsaffald ved, at de materialer, som indeholder miljøfarlige stoffer i problematiske koncentrationer, udsorteres til bortskaffelse. På den måde vil selektiv nedrivning være et fundament for sporbarhed og kvalitet, forklarer Thilde Fruergaard Astrup. Både på EU-niveau og nationalt, fx i regeringens

MAJ 2019

En mere systematiseret prøvetagning af affald fra genbrugspladserne kan være et redskab til at sikre, at miljøfarlige stoffer ikke spredes i miljøet, når knust beton og tegl anvendes i fx vejbyggeri. Men det er ikke en let opgave.

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

Det er svært at sikre, at prøvetagningen er repræsentativ. Både i nedknust byggeaffald, hvor en lille mængde maling på en nedknust betonvæg nemt bliver overset, men også i forhold til miljøkortlægningerne forud for nedrivning Citat: Thilde Fruergaard Astrup

en lille mængde maling på en nedknust betonvæg nemt bliver overset, men også i forhold til miljøkortlægningerne forud for nedrivning. Der findes fx ingen klare retningslinjer for, hvor mange prøver, der skal udtages, hvordan de skal udtages, eller hvilke stoffer, der skal analyseres for, understreger Thilde Fruergaard Astrup.

GENBRUGSPLADSER SPILLER VIGTIG ROLLE Ifølge Thilde Fruergaard Astrup, spiller genbrugspladserne en væsentlig rolle i omstillingen til en cirkulær økonomi. - Forventningen er, at genbrugspladserne fortsat vil modtage store mængder byggeog anlægsaffald fra mindre renoveringer og ned-

rivningsprojekter, hvor der ikke er udført miljø- og ressourcekortlægninger, inden arbejdet gik i gang. Derfor skal genbrugspladserne være indrettet, så de understøtter en korrekt sortering af affaldet, og pladspersonalet skal have den nødvendige viden til at kunne vejlede herom, siger Thilde Fruergaard Astrup. Også indførelse af en mere systematiseret prøvetagning af affald fra genbrugspladserne kan være et redskab til at sikre, at miljøfarlige stoffer ikke spredes i miljøet, når knust beton og tegl anvendes i fx vejbyggeri. Men det er ikke en let opgave. - Det er svært at sikre, at prøvetagningen er repræsentativ. Både i nedknust byggeaffald, hvor

MAJ 2019

strategi for cirkulær økonomi, er der i dag fokus på selektiv nedrivning. Kernen i selektiv nedrivning er en miljø- og ressourcekortlægning. Efterfølgende nedtages bygningen på en måde, så de materialer, som bygningen består af, kan kildesorteres korrekt og anvendes så højt i affaldshierarkiet som muligt.

LOKAL HANDLING I EN GLOBAL KONTEKST Selvom der endnu er et stykke vej, før byggeog anlægsaffald vil kunne miljødeklareres, som det er tilfældet for mange konventionelle byggematerialer, så er Thilde Fruergaard Astrup ikke i tvivl om, at selektiv nedrivning er et vigtigt skridt på vejen til at få skabt en større grad af sporbarhed og øge kvaliteten i genanvendelse af byggeog anlægsaffald – både lokalt og globalt. - Hvis vi fx ser på FNs verdensmål, så understøtter delmål 12.4 og 12.5 omstillingen til en cirkulær økonomi i byggeriet. Begge delmål er særligt relevante for affaldshåndtering med målsætninger om miljømæssig forsvarlig håndtering af affald og reduktion i affaldsgenerering gennem blandt andet forebyggelse, genbrug og genanvendelse. Og det er den vej vi skal, både lokalt og globalt, slutter Thilde Fruergaard Astrup. TEKNIK & MILJØ

CIRKULÆR ØKONOMI

Dialogdag satte byggeaffald under lup Uens praksis fra kommune til kommune i håndtering af byggeaffald er en stor udfordring i det daglige arbejde. Mere direkte krav og effektivt tilsyn kan være løsningen, lød det på forårets dialogdag for landets kommuner samt Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB) og Miljøstyrelsen.

TEKST / PIA BODAL

MAJ 2019

Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet

TEKNIK & MILJØ

edre håndtering af byggeaffald er helt afgørende for cirkulær økonomi. Imidlertid resulterer en uens praksis i kommunerne i frustrationer hos både entreprenører og affaldsmyndigheder, og det er vanskeligt at gennemskue, hvilke forskelle der er fra kommune til kommune og hvorfor. Selvom der fra centralt hold er udstukket overordnede regler for håndtering af byggeaffald, er der mulighed for forskellige tolkninger lokalt. Den

uensartede praksis var et af diskussionspunkterne på et dialogmøde arrangeret af VCØB og Miljøstyrelsen og med deltagelse af affaldsmyndigheder fra 30 af landets kommuner.

ØNSKE OM MERE DIREKTE KRAV Centerleder Anke Oberender fra VCØB opsummerer debatten således: - Der blev på dialogmødet udtrykt et generelt ønske om, at der i den centrale regulering indarbejdes mere direkte krav bl.a. vedrørende gennemgang af bygninger med henblik på at afdække eventuelle forekomst af problematiske stoffer. Dermed ville der ifølge deltagerne være direkte hjemmel i lovgivningen, og det vurderer man, vil være med til at forebygge tvivl og forskellige udlægning af reglerne. Anke Oberender fortsætter: - Deltagerne pegede også på effektivt tilsyn som et vigtigt redskab til at løfte kvaliteten i renoveringer og nedrivninger og til at håndtere byggeaffald. De vurderer, at ressourcemangel og mangel på retningslinjer for, hvordan man effektivt tilser en nedrivningssag, spænder ben for det gode tilsyn med renoverings- og nedrivningssager fra kommunernes side.

NY VIDEN

BAGGRUND FOR DIALOGMØDET Baggrunden for dialogmødet var en spørgeundersøgelse, som VCØB gennemførte i 2018 blandt kommunerne om brugen af grænseværdier, klassificering samt tilsyn med byggeaffald. Undersøgelsen viste, at der på en række punkter er en relativt uens praksis i kommunerne, og at byggeaffald er et komplekst område, som kommunerne oplever som vanskeligt at håndtere. Dialogdagen fandt sted hos Miljøstyrelsen den 28. marts 2019, og målet var at udveksle viden om nye og relevante initiativer samt at facilitere en dialog blandt deltagerne.

Der blev på dialogmødet udtrykt et generelt ønske om, at der i den centrale regulering indarbejdes mere direkte krav bl.a. vedrørende gennemgang af bygninger med henblik på at afdække eventuelle forekomst af problematiske stoffer

En repræsentant for nedriverbranchen var også til stede og fortalte om, hvordan branchen arbejder på initiativer, der skal give løsninger på en række områder, bl.a. i forhold til at skabe bedre kvalitet i kortlægninger og udbud.

SJÆLLANDSNETVÆRKET UDVIKLER FORVALTNINGSGRUNDLAG Repræsentanter fra det kommunale Sjællandsnetværk fortalte om deres arbejde med at udvikle et kommunalt forvaltningsgrundlag for byggeog anlægsaffald, som i øjeblikket er i høring hos medlemskommuner. Der er ikke tale om nye regler fra kommunerne, men derimod en række retningslinjer for god forvaltningspraksis, som kan anvendes af alle kommuner. Med andre ord skal forvaltningsgrundlaget opfattes som tilbud til kommuner. Det udgør et værktøj, som kan understøtte sagsbehandlingen, og som kan bruges til oplæring og træning af nye medarbejdere i kommunerne. Forvaltningsgrundlaget forventes at ligge klar til sommer.

TEKNIK & MILJØ

MAJ 2019

NYE VÆRKTØJER PÅ VEJ FRA MILJØSTYRELSEN Miljøstyrelsen fortalte på mødet om en række af de værktøjer og initiativer, som er på vej fra centralt hold for at bidrage til større ensartethed og enklere forvaltning. Herunder en vejledning om malet metal og grænseværdier for tungmetaller samt en række andre miljøfarlige stoffer. Desuden er der initiativer i gang om at forbedre sporbarheden for byggeaffald, så det kan understøtte kommunernes opgaver inden for byggeog anlægsaffald.

Kort Nyt – fra hele Danmark /

AFFALDSSORTERING

GRØN OMSTILLING

DANSKERNE VIL DEN GRØNNE OMSTILLING

der svarer til udgiften til en kommunal sortering af affaldsbeholderen, skal primært udskrives til borgere, der trods flere henvendelser fra kommunen fortsat sorterer forkert. - Når kommunen har gjort, hvad man kunne for at hjælpe, kan vi ende i den situation, at nogle enkelte ikke vil sortere. Det er der, affaldsmedarbejderne har brug for et værktøj mere i værktøjskassen, udtaler VagnKjær Hansen, formand for Brøndby Kommunes teknik og miljøudvalg.

Danskerne bakker massivt op om den grønne omstilling. Det viser en undersøgelse, som Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har fået udarbejdet. Således mener 67 procent af de 1.007 adspurgte i undersøgelsen, at Danmark bør være foregangsland på det grønne område, også selv om det har økonomiske konsekvenser. Hele 81 procent mener, at vi i Danmark bør være de bedste i verden til at udvikle grønne løsninger, mens kun tre procent er uenige. I undersøgelsen svarer 63 procent, at den enkelte dansker også selv har et ansvar for at lægge sin livsstil markant om for at reducere CO2-udledningen.

Kilde: Jyllandsposten.

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

BØDE FOR MANGLENDE SORTERING Borgerne i Brøndby Kommune kan fremover risikere at få en opkrævning fra forvaltningen, hvis de ikke sorterer deres affald korrekt. Brøndby Kommune har indført et gebyr på 400 kroner til borgere, der gentagne gange sorterer deres affald forkert. Ifølge Kommunen er det blot et af mange redskaber, der skal sikre en høj sorteringskvalitet. Gebyret,

SKOV

FORSKNING

NYE SKOVE I NORDJYLLAND

MAJ 2019

De første træer er plantet i Bøgebakker og Bratskov – to nye statsskove tæt ved Brovst i Nordjylland. De to skove ligger på tidligere landbrugsjord og bliver etableret som led i at beskytte grundvandet og samtidig give borgerne i Brovst nye muligheder for friluftsoplevelser. De to skove, der er etableret i et samarbejde mellem Vandforsyningen for Brovst og Omegn, Jammerbugt Kommune og Naturstyrelsen, får et samlet areal på 54 hektar og vil i løbet af foråret blive tilplantet med 160.000 træer. Kilde: Naturstyrelsen.

TEKNIK & MILJØ

Søstjerner i din fiskeolie Mens verdens første søstjernefabrik, Danish Marine Protein, for blot et par måneder siden kunne slå dørene til produktionen i Skive op, er forskere fra DTU allerede i gang med at undersøge nye måder at udnytte den invasive art på. Ud over at være en rig kilde til protein til dyrefoder, indeholder søstjerner nemlig også 10 procent fiskeolie, som forskerne nu skal undersøge, om det kan betale sig at udvinde. Fiskeolie er allerede i dag ved at være en mangelvare med en stigende, global efterspørgsel og en stadigt mere begrænset mængde af de fede fisk, som olien normalt udvindes af. Kilde: Videnskab.dk

Tal og tabeller om teknik og miljø /

* Referenceperioden er ikke komplet.

Den årlige nedbørsum er mere eller mindre støt stigende igennem hele perioden. Nedbørsmængden øges i gennemsnit med ca. 1 mm om året.

Det er blevet vådere og markant varmere at bo i Danmark. Det viser nye klimatal fra DMI, der er på vej med en ny klimanormal. I løbet af de sidste blot 30 år er det i gennemsnit blevet en grad varmere og 40 mm nedbør vådere i Danmark. Det ”normale” danske klima beskrives på basis af 30 års klimanormaler, hvor den seneste gælder for perioden 1961 – 1990, og den skal derfor afløses af en ny for perioden 1991 – 2020, når den er klar om et par år. - En så voldsom temperaturstigning har vi ikke set før, når vi sammenligner med tidligere normalperioder. Det må siges at være en markant klimaforandring, vi er vidne til, siger klimatolog Mikael Scharling fra DMI. Kilde: DMI.

* Referenceperioden er ikke komplet.

Danske trafikanter spilder tilsammen 81.000 timer om dagen på at holde i kø på statsvejene. Det viser en ny opgørelse fra Vejdirektoratet, der for første gang har kortlagt konsekvenserne af trængsel i Danmark. De mange timer svarer til cirka 14.000 fuldtidsstillinger og giver hvert år et samfundsøkonomisk tab på seks milliarder kroner. Vejdirektoratets opgørelse viser, at selv om trængslen er værst i hovedstadsområdet, kan problemet med manglende fremkommelighed konstateres over store dele af landet, primært omkring de større byer. Vejdirektoratet forventer, at trængslen kun vil stige i de kommende år. Kilde: Vejdirektoratet.

Illustration: Freepik.com

Spilder 81.000 TIMER om dagen Firedobling i svanemærket byggeri

Antallet af svanemærkede byggerier i Norden er firedoblet på kun tre år. Det viser en dugfrisk statistik fra Nordisk Miljømærkning. I alt er der lige nu 8.000 færdigbyggede lejligheder, huse og institutioner med svanemærke, mens yderligere 18.000 er under konstruktion. Svanemærket byggeri er kendetegnet ved lavt energiforbrug, skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer, materiale-kontrol og god kvalitet. I byggebranchen er der også et stigende fokus på bæredygtigt byggeri, således skete der fra 2017 til 2018 en fordobling af certificerede projekter i branchen – fra syv procent til 14 procent af de samlede byggeprojekter. I 2019 forventes tallet at stige til 20 procent. Kilde: Miljømærkning Danmark.

TEKNIK & MILJØ

MAJ 2019

Temperaturen stiger markant, når vi sammenligner de to normalperioder 1961-90 og 19912018. For de ældre normaler ses ikke samme stigning.

Illustration: Freepik.com

VÅDERE OG VARMERE I DANMARK

FORSYNING

TO KOMMUNER ANSÆTTER FÆLLES MEDARBEJDER MED MYNDIGHED I to år har Fredensborg og Rudersdal kommuner eksperimenteret med et udvidet samarbejde på myndighedsområdet for spildevand. Bl.a. har kommunerne ansat en fælles medarbejder. Målet var at undersøge muligheden for at styrke arbejdet på et fagområde med få medarbejdere.

TEKST / NAJA PANDURO

MAJ 2019

Projektleder Fredensborg Kommune

er findes mange tværkommunale samarbejder på miljøområdet, men kun få har afprøvet at dele et reelt myndighedsarbejde. I august 2016 indgik Fredensborg og Rudersdal kommuner et samarbejde på myndighedsområdet i et to årigt projekt. Udgangspunktet var en god kontakt mellem lederne i de to kommuner. Både områdechef Maria Cathrine Nielsen og centerchef Ulla Catrine Brinch havde udfordringer på spildevandsområdet med en smal bemanding. Formålet var at afprøve, hvor langt samarbejdet kunne gå inden for lovgivningen samt forbedre kvaliteten og effektiviteten af myndighedsarbejdet. Som det første skulle de juridiske grænser afklares og forskellige IT-systemer betød en del koordinering med de to IT-afdelinger. Der skulle også skabes overblik over opgavetyper i de to kommuner, og hvad der var mest presserende i projektperioden. - Vi har afprøvet nye veje for tæt tværkommunalt myndighedssamarbejde. Vi har også udarbejdet fælles vejledninger og skabeloner til ansøgerkrav og tilladelser, lavet konsulentarbejde for hinanden, faglig sparring og afholdt fælles kurser i fagsystemer og juridiske emner. På den måde kunne vi løfte vores viden og kvalitet og dele udgifterne, siger Ulla Catrine Brinch fra Fredensborg Kommune.

FORDELE OG UDFORDRINGER Der var mange fordele ved en fælles medarbejder, der blev ansat i begge kommuner. Hun kunne se sagsbehandlingen med friske 42

TEKNIK & MILJØ

Fra venstre ses: Thilde (fællesmedarbejderen), Karen Tommerup (teamchef i Fredensborg Kommune), Morten Specht fra Rudersdal Kommune, Inge Thorsgaard (teamkoordinator i Rudersdal Kommune) og Naja Panduro fra Fredensborg Kommune.

øjne og viden fra begge kommuner, hvilket optimerede sagsgange begge steder. Ansættelsesforholdet gav mulighed for at foretage afgørelser begge steder.

PROJEKTETS MÅL: • udvikle nye samarbejdsmuligheder • styrke faglig udvikling og kvalitetssikring • afprøve ansættelse af en fællesmedarbejder • afsøge IT og juridiske grænser • sikre større robusthed ved sygdom mv. • beskrive en model andre kan anvende

For at gøre afdelinger mere robuste, aflastede den fælles medarbejder i spidsbelastninger ved at vikardække ved sygdom, barsel og travlhed. Det kræver både fleksibilitet og klare aftaler på forhånd og tidsregistrering, så fællesmedarbejderens timer blev ligeligt fordelt over tid. Det var en udfordring at slippe opgaverne hver anden uge, hvor de andre medarbejdere var backup. Den fælles medarbejder skal kunne fungere i projektarbejdsformen, hvor en løsere tilknytning til kolleger og samarbejdet i organisationerne er uundgåeligt, bl.a. fordi man ikke kan deltage i alle møder. -Det har generelt været sjovt og lærerigt at arbejde i to kommuner samtidigt. At skifte arbejdsplads hver uge har selvfølgelig også været udfordrende i forhold til logistik og forskellige IT-systemer. Til gengæld var der dobbelt-up på

NY VIDEN

julefrokoster og sociale arrangementer, siger fælles medarbejder Thilde Thomasen.

10 HURTIGE TIPS TIL ANDRE KOMMUNER: 1. Gør det let af mødes ved fysiske og digitale møder. 2. Find nabokommune(r), der på opgavetyper ligner egne. 3. Koordiner samarbejdet med IT-afdelingen og vælg fælles værktøjer. 4. Afstem løbende forventninger til samarbejdets omfang hos berørte ledere og medarbejdere. 5. Register tid og økonomi forbrugt på samarbejdet – men vær fleksible. 6. Fokuser på opgaver og sparring der giver nytteværdi for sagsbehandlerne. 7. Prioriter opgavetyper, som fylder meget i begge kommuner. 8. Sæt tid af til samarbejdet og hold fokus, så drifts- og hasteopgaver ikke opsluger medarbejdernes tid. 9. Prioriter at have en projektleder til at drive samarbejdet. Projektledelsen kan evt. gå på skift, så ansvar og drive ikke kun ligger i en kommune. 0. Delte ansættelser gør det nemmere at bytte 1 opgaver og lave fælles sagsbehandling pga. it og jura.

PERSPEKTIVER Hvis målet er et tæt tværkommunalt samarbejde på myndighedsområder, vurderer projektets deltagere, at det kræver en lovændring, som gør det mere smidigt at dele opgaver og oplysninger. Samspillet mellem GDPR-reglerne, der blev indført i 2018, og de mange lovområder på miljøområdet bliver også udfordret ved et samarbejde. - Set i et større perspektiv er miljøområdet kendetegnet ved at have mange forskellige myndighedsopgaver, hvor medarbejderne skal kunne specialer og flere lovkomplekser. Derfor må man tænke i nye løsninger, når der skal effektiviseres og skabes faglig tyngde. Et samarbejde som det, vi har haft, modner os og gør os skarpe på at organisere os mest effektivt på tværs af kommunerne. Det gør, at vi tør kaste os ud i andre samarbejdskonstruktioner fx på affaldsområdet og i et bredere samarbejde på vand- og spildevandsområdet, siger Maria Cathrine Nielsen. Projektet deler gerne viden og erfaringer med andre kommuner. Kontakt Naja Panduro på napj@fredensborg.dk.

MAJ 2019

For at gøre afdelinger mere robuste, aflastede den fælles medarbejder i spidsbelastninger ved at vikardække ved sygdom, barsel og travlhed.

FAGLIGT LØFT OG AFLASTNING Det viste sig, at en del opgaver fyldte meget forskelligt, og at det havde været en fordel, hvis begge kommuner havde haft fokus på samme opgavetyper samtidigt. I projektet blev udvalgt fem sagstyper, hvor kvaliteten er styrket, og der er udarbejdet fælles paradigmer i de to kommuner. De største gevinster var det faglige løft for medarbejdere i begge kommuner samt aflastning i spidsbelastninger. -Samarbejdet har medvirket til at sikre en mere effektiv implementering af lovgivningen, og vi har fået en mere konsistent sagsbehandling over kommunegrænser og fremmet kommunernes robusthed, siger Maria Cathrine Nielsen fra Rudersdal Kommune. Det nære kendskab mellem kollegaer og til kulturen i de to kommuner styrkede arbejdet. - Vi gjorde en stor indsats for at lære hinanden at kende og mødtes ugentligt det første år og siden månedligt. Et vigtigt resultat af samarbejdet er, at vi har fået et større kendskab til hinanden, og afstanden er blevet mindre. Derfor er det nu og fremover lettere at kontakte hinanden om faglige sager, siger Morten Specht fra Rudersdal Kommune. Han råder andre kommuner til at bruge tiden på faglig sparring, sidemandsoplæring i komplekse sager, fælles skabeloner og at fokusere mindre på projektmodel. På grund af lovgivning kan medarbejdere ansat i en kommune ikke sagsbehandle i anden kommune, som ønsket. Derfor løste kun fælles-medarbejderen de opgaver. -Vi må erkende, at lovgivningen udfordrer et tværkommunalt samarbejde, idet myndighedsopgaver ikke kan overdrages mellem os. Til gengæld kan man komme langt med borgerservice og forberedelse af afgørelser, og der er perspektiver i at gå langt videre end det traditionelle erfa-samarbejde, siger Ulla Catrine Brinch.

TEKNIK & MILJØ

KYST

Den Blå Kant kalder på integrerede løsninger TEKST / LOTTE MELDGAARD PEDERSEN

Oplæg til havnebad i Svendborg.

Illustration: Årstiderne Arkitekter.

Senior projektleder/ specialist indenfor klima, havne og kyster Sweco

Svendborg Kommune etablerer klimasikring langs havnens kant, også kaldet ‘Den Blå Kant’. Strategien for klimasikringsprojektet er en kombination af tekniske tiltag, der integreres i de nye rekreative byrum og moleanlæg. Ifølge Sweco bliver der fremover større behov for integrerede ydelser, der kan håndtere mange udfordringer og på bedste vis bidrage til at lette overblikket over administrationen af fx loven for kysterne.

MAJ 2019

mange af landets kystkommuner er man i gang med at gennemtænke, hvordan man vil, skal og kan administrere lovgivningen for kommunens kyster, kystnære arealer og havnearealer. Det sker på baggrund af lovændringen i kystbeskyttelsesloven, der lægger ansvaret for kysterne fra staten/Kystdirektoratet over til kommunerne. Som myndighed for kysterne er der mange kysttekniske processer, der skal bearbejdes i sammenhæng med kommunens ønsker til, hvordan den enkelte kyst skal fremstå. Der skal tages stilling til, om man vil bevare en naturligt udviklet kyst, som måske kun suppleres med sandfodring, eller om man vil give tilladelse til diverse kysttekniske og såkaldt ”hårde anlæg” med fx skråningsbeskyttelse eller høfder. Derudover skal der tages stilling til, hvordan områderne på sigt kan håndtere de forventede fremtidige klimaforandringer med hyppigere og mere ekstrem regn, stigende grundvand samt hyppigere og højere stormflod. De metoder, der har virket indtil nu, vil måske ikke være hensigtsmæssige på sigt. - Vi har i Sweco arbejdet intensivt på at hjælpe kystkommunerne med at administrere lovgivningen for deres kyster - dvs. give dem et overblik over hele kystens og kystområdernes tilstand, de eksisterende kysttekniske konstruktioner samt de bynære havne og kystarealers evne til at håndtere klimaforandringerne. Derfor har vi bl.a. udviklet et GIS-værktøj, der hurtigt kan give et overblik over

TEKNIK & MILJØ

områderne ved at samle information fra mange elementer et sted, fortæller Line Ohm Sell, projektleder i Sweco. Værktøjet er blevet til som en del af Swecos innovationsarbejde, der skal sikre udvikling af den bedste rådgivning til kunder i en foranderlig verden. Det udviklede GIS-værktøj kan overføres til andre GIS-platforme i de respektive kommuner og kan tilpasses de specifikke forhold og særlige ønsker. Værktøjet hjælper med at stille skarpt på mange af de dilemmaer, der ligger i at administrere en kyst:

Bypark integreret i klimasikringen, Svendborg.

Hvad er det, vi vil med kysten og baglandet fremover? Er klimasikringsanlægget omkostningseffektivt eller burde man på sigt rømme et område? Skal landbrugsjord eventuelt overgå til strandeng frem for at beskyttes? Det er dilemmaer, som sjældent er populære at diskutere, men med værktøjets hjælp til overblik bliver valg og prioriteringer lettere at retfærdiggøre både internt og eksternt i kommunerne.

SVENDBORGS HÅNDTERING AF BYNÆR BLÅ KANT Ud over håndtering af kyststrækninger flytter flere og flere mennesker til bynære havnearealer, der rømmes for industri og erhverv til fordel for lejlighedskomplekser. Men ikke alle havnearealer er rustet til fremtidens ekstreme hændelser. Svendborg havn og midtby er et

NY VIDEN

Sweco har udviklet regionale numeriske modeller for vandstand og bølgeforhold, der kan simulere effekten af klimaforandringer for en tidserie på 40 år. Her vises områdets udstrækning og vanddybder.

FORUDSÆTNINGERNES BETYDNING Det øgede fokus på kystnære projekter stiller i højere grad også krav til adgangen til data, der også kan give et bud på de forventede klimaforandringers effekt på lokale forhold. Sweco har derfor udviklet regionale, numeriske simuleringsmodeller, der tager klimaændringerne i regning gennem lange tidsserier. Det betyder, at Sweco kan se mere detaljeret på lokale forhold under hensyntagen til eksempelvis stigende havvandsstand og øgende vindstyrker. Ved at bruge de numeriske værktøjer kan der skabes overblik over, hvad de forventede forandringer vil betyde for fx ekstreme vandstandshændelser, så der kan vurderes en usikkerhed på det, man i dag antager for en hændelse med en specifik gentagelsesperiode, fx en 50 års hændelse, som

mange kystprojekter skal kunne håndtere. Men det er væsentligt at vide, hvor sårbart det givne område er for en lille ændring i en af de væsentligste drivende parametre for påvirkningerne. Stormfloder skal i høj grad også ses i sammenhæng med det, der sker i de kystnære områder og oplandet. Der kræves i højere og højere grad løsninger, der sikrer, at der fra projektets start også er taget stilling til håndtering af grundvand og regnvand. Dvs. større integrerede løsninger. Administration af lovgivningen for vores kyster er ikke kun et spørgsmål om stormflod og kysterosion. Der bliver i de kommende år brug for integrerede løsninger, der sikrer overblikket og dermed gør det sagligt begrundet, hvordan der tages politisk stilling til dilemmaer.

Illustration: Sweco

Her vises en højvandssituation ved det nordlige Sjælland og Fyn.

Oversvømmelse ved to forskellige hændelser af Malmø (effekt af bølger ikke inkluderet). Nogle områder er byudviklet, siden billedet blev taget.

MAJ 2019

Illustration: Sweco

af de steder, som ligger udsat i forhold til oversvømmelser og ekstreme klimahændelser. For at sikre den indre havn mod oversvømmelser op til tre meter, er Svendborg Kommune derfor i gang med at etablere klimasikring langs havnens kant til vandet. Strategien for klimasikringsprojektet er en kombination af forskellige tekniske tiltag, der integreres i de nye rekreative byrum og moleanlæg, der derved formår at fremstå som noget andet end tekniske installationer i byrummet. - I den ydre del af havnen over Frederiksø, sikrer man at Svendborg bymidte og havnen fortsat har god forbindelse. Derudover kombinerer projektet løsninger med sluser (i form af klap på bunden), diger og broer, som samlet set sikrer hele havneområdet, siger arkitekt Christian Sørensen, kreativ leder for Landskab hos Årstiderne Arkitekter, som udgør arkitektdivisionen i Sweco Danmark. I Svendborg er størstedelen af de anvendte stormflodsløsninger integrerede i design- og aktivitetselementer i de nye byrum. Nogle af de nye tiltag består af havnebad, promenade, maritimt værkstedsområde for fritidsklubber og en havnepark med forskellige aktiviteter. Dermed sikres forbindelsen mellem by og havn også i fremtiden. Vigtigt for sådanne projekter er et tæt samarbejde mellem kommuner, borgergrupper, ingeniører og arkitekter for på et tidligt tidspunkt at se på de visuelle forhold omkring klimasikring og anvendelse af områderne med klimasikring fremover. Specielt i de meget bynære miljøer, hvor en højvandssikringsmur vil have en meget stor indflydelse på adgangen til vandet og brugen af faciliteterne ved vandet til daglig og i ekstreme situationer. Helhed er ikke noget, der kommer naturligt.

På billedet ses et eksempel på en løsning til sikring af industrihavnen i Malmø, der inkluderer en sluse. Slusen etableres i forbindelse med en nyopført halvø med beboelse mv., hvor klimapåvirkninger er tænkt grundigt ind.

TEKNIK & MILJØ

LEDELSE

FREMTIDENS LEDERE SKAL VÆRE PÅ TVÆRS Der blev luftet grundigt ud i ledelsesrummet på årets ”Chef i Teknik og Miljø”-konference i marts. Vilkår og mulighedsrum blev vendt under tre dagsordner: Politik, økonomi og bæredygtighed. Her følger et potpourri af guldkorn fra dagen.

TEKST / HANNE LYKKE CHEFKONSULENT OG MARTIN NIELSEN CHEFKONSULENT

COK

MAJ 2019

ILLUSTRATION/ Vectorpocket

TEKNIK & MILJØ

or tre måneder siden var der i Viborg Kommune 67 politikområder med hver deres målsætninger og handleplaner. I dag er de erstattet af en ny styringsmodel, som består af fem overordnede politiske temaer: Bæredygtighed, vækst og socialt ansvar, sundhed, læring og uddannelse, oplevelser og fællesskaber. Det er en historie om at ville noget med sit politiske lederskab. Og den historie fortalte en veloplagt borgmester Ulrik Wilbek fra Viborg engageret om på COK-konferencen Chef i Teknik og Miljø 2019 i slutningen af marts. Det blev et oplæg om at brænde i sit politiske lederskab med værdier og holdninger, som er båret af et brændende ønske og ikke en brændende platform. Med sammenhængsmodellen sætter byrådet en tydelig politisk retning og synliggør sine højst prioriterede målsætninger. Politisk er budskabet: Vi ønsker en miljømæssig, økonomisk og fagligt bæredygtig udvikling. Det betyder bl.a. bæredygtige institutioner, som i praksis betyder en debat om bl.a. skolestørrelser og nedlæggelse af skoler. Vækst i alle lokalsamfund med over 200 indbyggere, som i praksis også betyder afvikling af de helt små samfund. Politik er at prioritere. Med prioriteringer følger fravalg og forventninger til administrationen om at kunne oversætte de tværgående prioriteringer til konkrete indsatser og handlinger på tværs af fag og fagligheder. Det har krævet sammenhængskraft vertikalt og horisontalt i den administrative styringskæde at implementere de brændende politiske ønsker – og for nogle har det været svært at se ens faglige område blive opslugt af de ”store dagsordner”, hvor man som fagperson måske selv forsvinder lidt. For Ulrik Wilbek er det en hjertesag, at borgeren er i centrum, og at borgerhenvendelser behandles respektfuldt, fordi der er noget på spil for den enkelte – og det kræver ledelse at sætte den retning, og de bedste ledere er dem, der tør. Den poli-

tiske balance til administrationen er på den ene side at give administrationen rygstøtte, ikke mindst når de sociale medier raser, og på den anden side også at få borgerne til at føle sig set, hørt og mødt. Den balance er ikke altid nem at ramme og giver indimellem knubs for alle.

LEDELSE MED VILJE Ledelse med vilje – det er fremtidens lederskab inden for Teknik og Miljø. Sådan udlagde direktør Michael Slot fra Vejle Kommune, der er bestyrelsesmedlem i KTC, sit budskab på konferencen. Som ledere skal vi fremme en kultur, som har en ”udefra-og-ind-tilgang”. Vi skal udfordre os selv og lade os udfordre, spørge borgere og samarbejdspartnere, fordi ydelserne skal passe til behovet – og ikke omvendt. ”Lukkethed er den offentlige sektors største trussel”, sagde han. Samarbejde og involvering styrker vores legitimitet, vidensniveau og bidrager til øget kvalitet. Som leder skal du tro på dine egne værdier og turde sætte medarbejderne fri samtidig med, at du ikke giver slip. Du skal fortsat holde styr på lovgivning og penge, men du skal også kunne skabe fornyelse gennem involverende processer. Du skal mene noget – ville noget med dit lederskab. ”Ledelse uden holdninger er blot ren og skær administration”, formulerede Michael Sloth budskabet skarpt og præcist. Han tilføjede: ”Fremtidens medarbejdere forventer jobs med mening og kant. Vi skal kunne fortælle om vores opgaver og vores mål – vi skal bidrage til mening”. DU KAN IKKE LEDE ALENE Det ligger næsten iboende i ledelse, at du ikke kan trække hele læsset selv. Du har brug for medarbejdere og ledere, der kan realisere og oversætte politiske beslutninger og realisere dine værdier som leder. Professor Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet, medlem af ledelseskommissionen og leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig ledelse, tog os med på en tur ud i det distribuerede lederskab, som for nogen måske smagte lidt af gammel vin på nye flasker. For vi uddelegerer da som ledere? Vi giver da opgaver

REPORTAGE

Forskning viser, at der er klare fordele. Afstemt distribueret lederskab bidrager aktivt til fx: • En bedre offentlig service og en større brugertilfredshed • At styrke medarbejdernes behov for autonomi og derigennem berige jobindhold og jobtrivsel • At styrke medarbejdernes kompetencer • At fremme en innovativ adfærd, gode normer og en effektiv praksis • At give et organisatorisk lederpotentiale Afstemt distribueret ledelse styrker altså både kvalitet og effektivitet i opgaveporteføljen og løfter desuden jobtrivslen. Men distribueret lederskab er samtidig også et forskningsområde, der først lige nu er ved at blive udfoldet.

DU SKAL LEDE I ALLE KROGE Hvis vi som ledere skal skabe størst mulig synergi af alle de ressourcer, der finde i organisationen, så skal vi kende til motivationens DNA. Læge, hjerneforsker og foredragsholder Kjeld Fredens var i hopla, da han mødte op på konferencen, og han fik hurtigt hele salens opmærksomhed. Allerede fra starten slog han fast, at kun et netværk af hjerner kan skabe det fundament, som er nødvendigt, hvis vi skal lykkes som ledere i fremtidens Teknik og Miljø. Kun et netværk skaber en bæredygtig succes. Ingen organisationer kan eksi-

stere uden nytænkning – og de fleste og de bedste nyskabelser kommer fra organisationens periferi, men ideer fra maskinrummet er ofte en ganske overset ressource. Man kan også sige, at rigtigt meget tavs viden forbliver tavs, fordi eksplicit viden buldrer mest – ikke mindst, hvis det kommer fra chefen. I den forbindelse er det tankevækkende, at det er en menneskelig egenskab at overvurdere egne evner og færdigheder. Når man tester ledere, så tror 80 pct. af alle ledere, at deres kompetencer rækker til en placering i den bedste halvdel i forhold til kolleger. Så hvis du vil have gang i idéudviklingen i din afdeling, så skal du have fokus på at skabe et jobindhold, som hver dag udfordrer medarbejderne, giver tid og rum til at udfolde og dyrke det, man er god til, og at jobbet også byder på produktive læringsfællesskaber og progression. Vi ved fra undersøgelser, at ledere, der er sammen med medarbejdere, taler 80 pct. af tiden. Og når man taler, kan man ikke lytte. Og når man ikke lytter, opstår der ikke ny viden, men blot en gentagelse af eksisterende viden. Kunsten i at lytte ligger i gestikken, fordi gestik sætter modpartens tanker i sving. Dermed er kognition ikke kun hjerne, men også krop og kontekst/miljø. Kognition bliver dermed den relationelle meningsskabende proces, der finder sted mellem hjerne, krop og miljøet dvs. den proces, der finder sted mellem implicit og eksplicit viden.

KUNSTEN AT BRUGE PENGENE RIGTIGT Kan du forstille sig ledelse uden effekt? Kan du forestille dig styring uden effekt? Kan du forstille dig at bruge penge på noget, hvor du ikke ved, hvad du får for pengene, og om det virker efter hensigten? Professor Per Nikolaj Bukh tog

hele forsamlingen med på en tur ud i Teknik og Miljø-landskabet med sommerfugle, engarealer og en tanke om ledelse og økonomistyring som jagten på effekter. Begrebet effektbaseret økonomistyring handler først og fremmest om at give bevillinger til at skabe resultater frem for at styre efter rammer og normeringer. Det betyder at styre ud fra tanken om, at tildelingsmodeller baseres på, hvilken effekt der opnås, og hvor takster ikke baseres på antal dage men tilrettelægges forløbsbaseret og baseres på effekter. Effektbaseret styring er yderst relevant for danske kommuner – også på teknik og miljøområdet - som i en årrække har oplevet systematiske nedskæringer i de økonomiske rammebetingelser med løbende behov for optimering af driften og konstante omprioriteringer af budgetterne. -Den effektbaserede styring bliver så relevant, fordi det i princippet handler om at skabe mest mulig effekt for de ressourcer, som samfundet har til rådighed, fortalte Per Nikolaj Bukh på konferencen. Hvis økonomien er begrænset, er det nødvendigt at se på, hvad man får for pengene, og designe en model for økonomisk styring, der bakker op om ønsket om at få mest mulig effekt for pengene. Selvom flere og flere kommuner er interesseret i arbejdet med effektbaseret økonomistyring, er arbejdet for de flestes vedkommende først ved at komme i gang, og det kommer til at tage tid, inden de nødvendige politiske beslutninger er truffet, og de praktiske barrierer er fjernet.

WORKSHOPS Med disse oplæg luftede konferencen Chef i Teknik og Miljø ud i ledelsesrummet og stillede skarpt på det, der er den enkelte leders mulighedsrum, hvor fire workshops gav mulighed for fordybelse i forskellige emner.

MAJ 2019

fra os og forventer, at vore medarbejdere/ledere løser dem? Så hvad er det nye? Det nye ligger i afstemthed. Distribueret lederskab forudsætter en organisatorisk legitimitet ved de distribuerede ledelsesopgaver som afsæt for medarbejdernes følgeskab. Som leder kan du dele ledelsesopgaverne med medarbejderne, så I bliver fælles om ansvaret for beslutninger, processer, prioriteringer og indsatser i forhold til givne mål og visioner.

TEKNIK & MILJØ

TRAFIK & VEJE

Nedlagt gangtunnel skal fange vand fra motorvej

TEKST / GORDON VAHLE

Freelancejournalist Sciencejournalist.dk

Bilister på én af Danmarks mest trafikerede indfaldsveje, Helsingørmotorvejen i det nordlige København, har i de seneste år oplevet så voldsomme oversvømmelser, at det har været umuligt at passere. Men i fremtiden vil trafikanter kunne køre videre, når skybrud rammer – alt sammen takket være et unikt samarbejde mellem to offentlige virksomheder og en kommune.

rafikanter, der kommer fra Nordsjælland eller de nordvestlige forstæder til København og skal ind til centrum, kender stedet. Først en lang nedkørsel, så et lille bump, et lille sug i maven lige dér under sporene ved Ryparken Station, og så går det igen opad. Tv-billeder af folk, der har måttet kravle op på taget af bilen for ikke at blive fanget i vandmasserne, og søjler med vand op af vejristene har med al tydelighed vist, at det er et sted med problemer.

MAJ 2019

VANDET FRA NORDVEST - Det er ikke bare den regn, der falder lokalt, der skaber problemer. Al den regn, der falder i det nordvestlige København, passerer også stedet, blot nede i jorden. Under asfalten løber én af Københavns store hovedkloakker, Lersøledningen, forklarer projektleder Jonas Smit Andersen fra HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. 48

TEKNIK & MILJØ

HOFOR skal sammen med Københavns Kommune og Vejdirektoratet sikre, at de hyppige oversvømmelser, der har ramt Helsingørmotorvejen siden 2010, stopper. I princippet kræver det ikke den store ingeniørkunst at forhindre oversvømmelser på stedet. Vejdirektoratet har allerede løst en del af opgaven. Ved at investere 11 mio. kr. i en ny, kraftigere pumpestation og bedre afvandingsmuligheder i dybdepunktet kan man faktisk fjerne al den regn, der falder lokalt – selv under et skybrud. Og hvis man så derudover sætter beton-proppe i åbningerne ned til den underjordiske Lersøledning, kan man forhindre, at vandet

fra det nordvestlige København strømmer ud på vejen. - Desværre viste en rapport fra Cowi, at en sådan løsning bare ville flytte problemet til de omkringliggende villakvarterer i stedet, fortæller Jonas Smit Andersen.

CYKEL-SATSNING LEVEREDE SVARET Oversvømmelser af beboelseskvarterer er naturligvis værre end oversvømmelser på en vej, selv om vejen er en vigtig indfaldsvej. Så nu var gode råd dyre, og de tre berørte parter – HOFOR, Vejdirektoratet og Københavns Kommune – satte sig sammen for at finde en løsning. Det grundlæggende

NY VIDEN

KONTROLLEREDE OVERSVØMMELSER Fodgængertunnelen kan rumme 700 kubikmeter vand, og den kan derfor bruges som skybrudsbassin, når der kommer mere vand ned fra oven, end kloaksystem og pumper kan klare. - Tunnelen kan imidlertid kun rumme det skybrudsvand, som falder lokalt på motorvejen. Derfor etableres der mellem gangtunnellen og Lersøledningen et såkaldt sikringsbygværk, der kontrolleret kan styre vand fra Lersøledningen op på motorvejen. Sikringsbygværket er et stort skybrudsspjæld,

der normalt er lukket, men som åbner automatisk inden Lersøledningen begynder at oversvømme de omkringliggende boligområder. Sammen med Vejdirektoratets allerede gennemførte projekt, betyder denne løsning, at tre af de syv oversvømmelser, vi har oplevet de seneste ti år, ville være undgået, siger Sara Raussen, der er projektleder i HOFOR for dét projekt, som de tre parter er blevet enige om, og som står klar til sommeren 2020. At ca. halvdelen af oversvømmelserne kan undgås, sikrer en væsentlig reduktion af risikoen for oversvømmelse af motorvejen her og nu. Og fra 2027, når Svanemøllen Skybrudstunnel tages i brug, vil kun de mest ekstreme skybrud – som fx dét københavnerne oplevede i 2011 – kunne føre til oversvømmelse af motorvejen. - Selv om vi stadig kan opleve oversvømmelser, så har vi nu kontrol over dem. Vi kan lukke for trafikken i god tid, og bilister risikerer ikke at blive fanget i vandmasserne. Kloakdækslerne bliver på deres plads, så der ikke er risiko

for at falde i de huller, der tidligere opstod, når kloakdækslerne blev trykket af brøndene, påpeger Sara Raussen.

FÆLLES BEREDSKAB Hvis motorvejen, trods de nye tiltag, alligevel rammes af en oversvømmelse, er HOFOR, Vejdirektoratet og Københavns Kommune beredt. Samarbejdet har nemlig båret andre frugter end en fodgængertunnel med ny funktion som skybrudsbassin. - Der er udformet en fælles kommunikationsplan mellem de tre parter. Planen iværksættes, når spjældet på sikringsbygværket åbnes. Den skal sikre, at trafikanter og beboere får besked, og at pressen løbende informeres om situationen. HOFOR og Vejdirektoratet har indgået et samarbejde om varsling, så Vejdirektoratets servicecenter automatisk varsles, når der er risiko for åbning af sikringsbygværket, oplyser afdelingsleder Michael Aakjer Nielsen, Vejdirektoratet.

MAJ 2019

problem, at Lersøledningen er for lille til den seneste tids voldsomme skybrud, bliver først løst i 2027, hvor den nye store Svanemøllen Skybrudstunnel ventes klar. Så længe ønsker hverken de tre parter eller trafikanterne at vente. Heldigvis kunne en helt anden afdeling af Teknikog Miljøforvaltningen i Københavns Kommune levere det sværd, der i hvert fald delvist kunne hugge den gordiske knude over. Som et led i Københavns Kommunes satsning på bedre forhold for cyklister har kommunen etableret en cykel- og gangbro over Helsingørmotorvejen, og det betyder, at den fodgængertunnel, som ligger få meter nord for broen, ikke længere er så nødvendig. - Tunnelen tilhører Vejdirektoratet, men Københavns Kommune havde brugsretten til den. Den har vi nu overdraget til HOFOR, som vil bruge den til – ikke fodgængere – men til vand, afslører projektchef i Byens Fysik, Københavns Kommune, Jan Rasmussen.

TEKNIK & MILJØ

TRAFIK & VEJE

Sikkerhedskursus for vejfolk foregår virtuelt TEKST / METTE BENDER

Vej-EU satser nu på digitale kurser, der tilpasser sig elevens niveau. ’Vejen som arbejdsplads’ forebygger uheld ved vejarbejde og er som det første delvist overgået til e-learning. Dermed er det billigere, mere effektivt og mere fleksibelt.

Journalist

ver sjette dag sker der uheld og påkørsler i forbindelse med vejarbejde på danske veje. Det forebygger kurset ’Vejen som arbejdsplads’, som fra maj 2019 delvist foregår som e-learning. Kurset udbydes af Vej-EU, vejsektorens center for efteruddannelse og viden. Sidste år var 2.000 kursister igennem kurset. Den ene af to kursusdage bliver nu virtuel og kan klares ved en computer på omkring en halv dag. Den virtuelle del er interaktiv og tilpasser sig automatisk den enkeltes kompetencer og viden.

LETTERE AT KOMME AF STED Heine Risom Poulsen er funktionsleder hos Park- og Vejdrift i Odense Kommune og chef for Vibeke Borup-Nadolny. Han planlægger at sende det meste af sin afdeling af

MAJ 2019

DER BLEV TALT TIL MIG Vibeke Borup-Nadolny er diplomingeniør og fagansvarlig i Odense Kommune. Hun deltog i slutningen af marts sammen med fem kolleger på den sidste testkørsel af den nye version af ’Vejen som arbejdsplads’. - Jeg har i min hverdag ansvar for kommunens lappehold, vejtilsyn og løbende drift at vejafvanding. Derfor skal jeg kende til afmærkningsplaner og den slags, så jeg ved, hvad medarbejderne ude på vejen skal leve op til, og så jeg kan vejlede dem bedst muligt, siger hun.

Vibeke Borup-Nadolny oplevede kursets nye form som effektiv. Hun og hendes kolleger brugte hver især kun den nødvendige tid på den digitale kursusdel, som undervejs gennem modulet blev tilpasset den enkelte. - Jeg følte, at der blev ’talt’ til mig, så jeg fik ikke en masse at vide, som jeg vidste i forvejen. I den efterfølgende fysiske del blev vi undervist med PowerPoints, og her virkede det, som om lærerne vidste, hvad vi havde haft sværest ved at svare rigtigt på i e-modulet, siger hun.

Her er Vibeke Borup-Nadolny (nummer to fra højre) og hendes kolleger fra Odense Kommune i gang med sidste testkørsel af e-learning modulet i den nye version af ’Vejen som arbejdsplads’.

TEKNIK & MILJØ

PERSONALISERET UNDERVISNING Programmet Rhapsode™ anvendes i kurset ’Vejen som arbejdsplads’. Det er udviklet af Area9 Lyceum og: • kombinerer kunstig intelligens med algoritmer • afdækker kursistens viden om et emne og tilpasser undervisningen til den enkelte • forkorter den tid, der er brug for til indlæring • øger kursistens forståelse for egne mangler og tager hånd om disse • forudsiger og imødekommer, hvad kursisten kan glemme

sted til den nye udgave af ’Vejen som arbejdsplads’ ad flere omgange. - Det har tidligere været svært for medarbejderne at trække to dage ud af kalenderen, selvom de gerne ville af sted på kurset. Det bliver fremover lettere – og også billigere – fordi de nu kun skal af sted en enkelt dag uden overnatning. Den digitale del kan medarbejderne tage fra deres skrivebord, når det lige passer dem, siger han. Heine Risom Poulsen synes dog, det er godt, at der stadig er en kursusdag med fysisk fremmøde. Hans medarbejdere vil gerne ud og netværke og tale med kolleger fra andre kommuner. - Værdien af at høre om andres løsninger på fælles udfordringer, skal man ikke underkende. Kontakten med underviseren er også vigtig, fordi den giver lejlighed til at give feedback og fremkomme med ønsker, hvilket vel i sidste ende forbedrer kurset, siger han.

NY VIDEN

KURSISTERNE KEDER SIG IKKE Den nye kursusform er udviklet i samarbejde med IT-virksomheden Area9 Lyceum, som Vækstfonden har investeret 180 millioner kroner i, og som er markedsledende i verden inden for såkaldt adaptiv e-learning. Area9 Lyceum måler løbende på effekten af de adaptive

ULYKKER VED VEJARBEJDE I forbindelse med vejarbejde er det ofte nødvendigt at ændre vejens omgivelser og forløb, hvilket giver et mere komplekst og uforudsigeligt trafikmiljø og øget risiko for uheld. I 2017 var der i Danmark i forbindelse med vejarbejde: • 4 personer, der blev dræbt • 30 personer, der kom alvorligt til skade • 31 personer, der kom lettere til skade

MAJ 2019

- Digitalisering er en bølge, vi hverken kan eller skal vende, men ikke alle er lige sikre i at anvende computere og at læse og skrive. Heldigvis tilbyder mange virksomheder kurser i blandt andet dansk og IT, ligesom der er hjælp at hente på kurset til dem, der er usikre, siger han.

Kilder: Vejdirektoratet.dk og trafiksikkerhedsforskning.DTU.dk

FLERE KURSER DIGITALISERES Michael Kirkfeldt er anlægs- og driftsdirektør i Vejdirektoratet og bestyrelsesformand for Vej-EU. - Vi vil gerne imødekomme branchens ønske om billigere og mere fleksible kurser. Med e-learning kan medarbejdere og afdelinger selv planlægge, hvornår den virtuelle del skal ligge, og medarbejderen behøver netop ikke overnatte ude, siger han. Han forklarer, at den fysiske kursusdag faktisk bliver mere effektiv, fordi kursuslederne ud fra kursisternes virtuelle besvarelser ved, hvilke huller undervisningen skal lukke, og hvilke dele af pensum det er knapt så vigtigt at bruge tid på. ’Vejen som arbejdsplads’ er det første kursus, der flytter delvist til en digital platform. Certifikaterne for kurset digitaliseres samtidig som de første i Danmark, oplyser Henrik Harder, sekretariatschef i Vej-EU - Kursister kan fremover downloade deres beviser direkte til en såkaldt ’wallet’ på deres smartphone og vise dem til chefen på byggepladsen. Vi forventer, at flere af vore kurser i den kommende tid vil overgå til ren digital form, så deltagerne kan tage dem hjemmefra, siger Henrik Harder. Henrik Friis er branchedirektør i Dansk Byggeri og medlem af Vej-EU’s bestyrelse. Han er glad for ideen med skræddersyede kurser, men påpeger, at der kan være en udfordring for nogle.

læringsprogrammer, de er med til at udvikle. - Kursisterne lærer materialet hurtigere end tidligere. De bliver bevidste om deres vidensniveau og bruger deres tid på det, de har sværest ved. Det forbedrer motivationen. Det bedste er måske deres umiddelbare feedback. De keder sig ikke, fordi indholdet er tilpasset den enkelte, siger Vice President i Area9 Lyceum, Jan Krogh Larsen. Thomas Virenfeldt fra Spanggaard & Virenfeldt Ingeniørrådgivning underviser på ’Vejen som arbejdsplads’ og har sammen med Area9 Lyceum tilpasset kursusindholdet til den nye teknologi. - Der er tale om et vanvittigt intelligent computerprogram. Vi står nu med et uddannelsesprogram, der ud fra kursistens besvarelser former undervisningen til hver enkelt. Dermed er ’Vejen som arbejdsplads’ løftet til et nyt niveau, siger Thomas Virenfeldt.

TEKNIK & MILJØ

TRAFIK & VEJE

VIBORG BYGGER BRO TIL NY BYDEL TEKST / BENJAMIN JUL OLSEN

Kommunikationsrådgiver, cand.mag.

Den nyopførte Hærvejsbroen binder Viborgs nye byudviklingsområde, Viborg Baneby, sammen med midtbyen. Broens rå og moderne udtryk er valgt bevidst af landskabsarkitekter for at spejle den nye bydel, der tidligere har været industriområde.

MAJ 2019

Hærvejsbroen i Viborg med dens 4,2 meter høje støttemur bestående af granitskaller bag galvaniseret stålnet.

TEKNIK & MILJØ

ærvejsbroen, der stod færdig den 28. januar 2019, er en splinterny forbindelse over jernbaneterrænet, som nedbryder den mangeårige ’kløft’ mellem Viborg Baneby og midtbyen.

Broen er derfor en milepæl i byudviklingsprojektet Viborg Baneby, hvor et tidligere industriområde skal transformeres til en dynamisk og mangfoldig bydel midt i Viborg. Landskabsarkitekt bag broen, Møller & Grønborg A/S, har ønsket at understøtte det innovative byudviklingsprojekt med en lige så innovativ bro. En bro, der ikke bygger på en klassisk betonstøttemur, men på naturmaterialer, der giver et råt, moderne og levende udtryk. Det betyder, at Hærvejsbroen adskiller sig fra almindelige broer ved at integrere træer, plantebede, bænke, varierende niveauer og forskellige typer belægning – alt sammen på en støttemur af armeret jord og granitskaller.

NY VIDEN

STØTTEMUR AF NATURMATERIALER Entreprenør bag broen er Skive Anlæg & Entreprenør A/S. Projektleder Karsten Nielsen lægger vægt på, at firmaet valgte at gå ind i projektet, fordi de så Hærvejsbroen som en spændende udfordring, som krævede en specialløsning for at kunne realiseres. Derfor valgte entreprenørfirmaet at inddrage en særlig type støttemur, som er udviklet af underleverandøren Byggros. - For at realisere det rå og naturlige look kunne broen ikke bygges på en almindelig støttemur, hvor der blot er stablet en masse betonsten oven på hinanden. Vi har derfor projekteret med Byggros’ særlige type støttemur, en Vector Wall-terrænmur, der er opbygget i armeret jord. Det har givet os mulighed for at bygge støttemuren op af naturmaterialer, siger han. Karsten Nielsen forklarer, at den 4,2 meter høje støttemur bl.a. består af granitskaller: - Den udvendige facade består af et galvaniseret stålnet, hvor knust granit er placeret på bagsiden. Det har været afgørende for at skabe det anderledes og rustikke look, som har været Møller & Grønborgs mål med broen.

AKTØRER BAG HÆRVEJSBROEN gabionsvæggens stabilitet sikres med hjælp fra vandrette lag af geonet, som dimensioneres for 120 år levetid. Broen er i sig selv er en innovativ størrelse, som på fin symbolsk vis afspejler den innovation og udvikling, Viborg Baneby skal rumme.

• Møller & Grønborg A/S har stået for landskabsudformningen • Skive Anlæg & Entreprenør A/S har stået for anlægsarbejdet og opbygningen af rampen for hovedentreprenør Kaj Bech A/S • Byggros A/S har for Skive Anlæg og Entreprenører A/S leveret tekniske design og tilhørende materialer til opbygningen MAJ 2019

AFSPEJLER BYRUMMETS UDVIKLING Ifølge Anders Kjeld, Byggros’ administrerende direktør, er Vector Wall-støttemuren en oplagt løsning: - Hvis man skal nævne én ting, der kendetegner Vector Wall-støttemure, er det deres evne til at kunne integreres i landskabet grundet brugen af naturmaterialer. Det rustikke, moderne og naturtro look går særdeles godt i spænd med Hærvejsbroen. Anders Kjeld påpeger desuden, at Vector Wall er en innovativ løsning, der understøtter Viborg Baneby som en bydel i konstant udvikling: - Støttemuren består af en gabionsvæg, dvs. et stålnet, der holder på en masse granitsten. Det smarte ved løsningen er, at

• Cubo Arkitekter A/S har været totalrådgiver på projektet med ISC Rådgivende Ingeniører A/S som ingeniør og med Rambøll A/S som tilsynsførende

TEKNIK & MILJØ

Kort Nyt – fra hele Danmark /

KLIMA

Stor hæder til KTC-medlem Jørgen Abildgaard, medlem af KTC’s faggruppe om klima, energi og resurser, er blandt de 100 mest indflydelsesrige i verden, når det gælder klima.

Jørgen Abildgaard, projektchef for Københavns Kommunes 2025-klimaplan er af det internationale netværk Apolitical blevet udpeget som en af de 100 mest indflydelsesrige personer i verden, når det gælder klimaet. Apolitical hæfter sig især ved, at Jørgen Abildgaard står i spidsen for København Kommunes ambitiøse plan om at gøre København til verdens første CO2-neutrale by i 2025. Ved si-

den af dette arbejde er Jørgen Abildgaard medlem af KTC’s faggruppe om klima, energi og resurser. Apolitical er et internationalt netværk for stater og tilbyder hjælp til at finde de rette idéer og partnere, som kan hjælpe med at løse de største udfordringer, samfundet står overfor. Listen over de 100 mest indflydelsesrige personer på klimaområdet tæller ud over Jørgen Abildgaard også

foto notabiliteter som Al Gore, David Attenborough, paven og Michael Bloomberg. Kilde: Apolitical.co

LANDBRUG

Landmænd får bedre muligheder for at vande Kommunerne får nu mulighed for at hjælpe landmænd hurtigere og bedre, hvis de bliver ramt af tørke. Som en konsekvens af sidste års voldsomme tørke får kommunerne nu mulighed for at udstede kortvarige indvindingstilladelser hurtigere end i dag. Muligheden er en del af den hjælpepakke til landbruget, som regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i efteråret blev enige om. I praksis betyder det, at kommunerne nu kan udstede korttidstilladelser i op til tre måneder under forudsætning af, at hensynet til miljø og natur opretholdes i overensstemmelse med direktivmæssige forpligtelser. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.

KLIMA

FORSKNING

MAJ 2019

DANSKERNE SKAL BIDRAGE TIL KLIMALOV Regeringen vil have alle danskere med i at skabe en ny klimalov for Danmark. Derfor indledte regeringen under overskriften ”Giv klimaet lov” i starten af april en folkehøring, hvor alle danskere kan komme med idéer, erfaringer og input til fremtidens klimapolitik. Bidragene kan indgives elektronisk på www.givklimaet.lov.dk, hvor der i skrivende stund er indgivet knap 800 bidrag. Baggrunden for folkehøringen er, at det borgerforslag om en ny klimalov, som 11 grønne organisationer fremsatte i januar, har gjort indtryk med knap 68.000 underskrifter. Det er regeringens plan, at bidragene fra folkehøringen i efteråret skal indgå som inspiration til udformningen af en ny klimalov. Kilde: Erhvervs-, Forsynings- og Klimaministeriet.

TEKNIK & MILJØ

BAKTERIER OMDANNER AFFALD TIL KEMIKALIER Bleer, plexiglas og maling indeholder alle kemikalier, der i dag primært udvindes af olie. Men på DTU arbejder et hold forskere på at få bakterier til at omdanne biologisk affald som hø, halm og papir til de selv samme kemikalier. Det kræver dog, at forskerne designer bakterierne, så de i højere grad kan leve af andet end sukkerstoffer og samtidig tåle det barske miljø i biomassen. Forskernes mål er at få bakterierne til at producere eksempelvis akrylsyre, der blandt andet bruges i bleer, og methacrylsyre, der blandt andet

bruges i byggesten og plexiglas. På sigt håber forskerne også på, at bakterierne kan producere langkædede fedtsyrer, som kan erstatte verdens umættelige behov for palmeolie – et behov, der i dag udgør en trussel mod regnskoven.

Kilde: Videnskab.dk

Leverandørregister /

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

RÅDGIVNING

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

LANDINSPEKTØRER

FORURENINGSUNDERSØGELSER SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi. Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

www.mosbaek.dk BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

SLAMBEHANDLING

AFLØBSREGULERING REVISION

STRATEGISK BYUDVIKLING

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejvedligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

MAJ 2019

ADVOKATBISTAND

TEKNIK & MILJØ

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Vi har spurgt 4.700 borgere i Danmarks ti største byer og tre byklynger om deres holdning til bæredygtighed, og hvad de godt vil have deres kommune til at prioritere.

BORGERNE ØNSKER BÆREDYGTIGE BYER (DET KRÆVER, AT VI TÆNKER LØSNINGERNE SAMMEN) Læs mere på ramboll.dk