Teknik & Miljø - September 2019 by Teknik & Miljø - KTC

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 9

SEPTEMBER 2019

ÅRGANG 119

STADS- OG HAVNEINGENIØREN

TEMA

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

KOMMUNERNES BUDGETPRES KOSTER PÅ RÅDGIVERVIDEN

ELLØBEHJULENE BRAGER FREM – NU OGSÅ I VEJLE TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2019

Danskerne øger mobiliteten KOMMUNER EFTERLYSER EN SAMLET POLITIK

INDKØB

FORSYNING

KTC ÅRSMØDE 24. & 25. OKTOBER 2019 MOBILITET

SAMARBEJDE

KOMMUNEN & KLIMAET

ENERGI

– SÅDAN NÅR VI KLIMAMÅLENE! KTC Årsmøde 2019 bidrager med nyeste viden fra den kommunale virkelighed i et unikt netværk af kommunale chefer og direktører Klimaudfordringerne er på alles læber – og det fyger med målsætninger, profetier og strategier. Men hvordan arbejder vi konkret i kommunerne

med at tilpasse os de mange forventninger i samfundet og hvordan kan vi lære af hinanden og styrke samarbejdet? Kom til KTCs Årsmøde

den 24. og 25. oktober i Odense og vær med til at forme fremtiden!

STRATEGI EJENDOMME BYGGERI

PARTNERSKABER

SEPTEMBER 2019

POLITIK

KLIMAMÅL

KTCs ÅRSMØDE 24. og 25. oktober i ODEON, Odense

Tilmelding åbner ultimo august!

DEN 24. TEKNIK & MILJØ

OG 25. OKTOBER 2019

KOMMUNEN OG KLIMAET

FØLG MED PÅ KTC.DK

LEDER

Formand KTC faggruppe for veje, trafik og trafiksikkerhed Afdelingschef Trafik & Park, Holstebro Kommune FOTO/ Holstebro Kommune

TEKST / EVA KANSTRUP

Medlem af bestyrelsen KTC Teknisk direktør Herning Kommune FOTO/ Herning Kommune

Den grønne ambition vil påvirke vores infrastruktur, transportvaner og landets investeringsplaner, og det betyder øgede udgifter. Ikke mindst pga. den kommende klimalov, hvori der vil være bindende mål, som tilsammen skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70% i forhold til niveauet i 1990. Dette kan kun opnås med store forandringer i transportsektoren. Udover et stop for salg af alle nye diesel- og benzinbiler fra 2030, samt skærpede miljøzoner, er der fokus på investeringer i elbiler, kollektiv trafik og cyklisme. Elbiler vil medføre væsentlige ændringer i infrastrukturen, og kræve en større – og grønnere – udbygning af elnettet. Men hvem har ansvaret? Hvem bærer udgifterne i denne proces? Indtil nu har kommunen primært skabt muligheden for opladning af elbiler. Er det også en kommunal opgave på sigt? Er det forsyningsselskabernes? Eller en helt tredje? Den kollektive trafik har mange økonomiske udfordringer, og besparelser i form af nedlæggelser eller lavere frekvens på ruterne. Hvis den kollektive trafik skal løftes på den grønne linje, er der brug for betydelig flere ressourcer. Alene planlægningen af hele den kollektive trafik skal ændres, da de grønne busser ikke har samme rækkevidde.

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Et løft af cyklisme kræver investeringer i bedre faciliteter for cyklisterne, såsom bedre belægninger på cykelstierne, signalregulerede kryds til fordel for cyklister, nye cykelstier, cykelparkeringspladser og serviceanlæg med cykelpumper o.l. Vejsektoren halter lidt bagud i forhold til den offentlige sektors indkøb. Vi er ofte traditionelle og varsomme overfor nye metoder eller produkter grundet usikkerhed om holdbarhed eller øgede omkostninger. Asfaltindustrien har arbejdet med cirkulær asfalt-

mere forskning i, hvordan vejene kan anvendes som ressourcer ved at være vandabsorberende og holde på vandet som en svamp, eller tænk hvis vejbelægningen også kunne rense vandet? Vi mangler ambitiøse løsninger, der kan implementeres i vores eksisterende veje og stier. Vi er for langsomme til at forske og implementere nye løsninger i vores vejanlæg. Men de nye løsninger kommer ikke af sig selv, de kræver også, at forsyningsselskaberne i langt højere grad må gå aktivt ind og bidra-

” Vi er for langsomme til at forske og implementere nye løsninger i vores vejanlæg. Men de nye løsninger kommer ikke af sig selv… produktion, som viser, at der ikke er grund til forsigtighed. Der er plads til mod og ambitioner, som både medfører miljø- og samfundsøkonomiske besparelser. Den grønne linje vil nok også fokusere på håndteringen af klimavand, hvor vejsektoren skal kigge på klimaveje til håndtering af regnvand. Der er behov for

ge til etablering af klimavenlige veje i forhold til regnvand. Der er gennemført forsøgsprojekter, som i Hedensted, hvor varme fra vejen benyttes til opvarmning, og i Frankrig, hvor der forsøges med en solcellevej, som kan være til inspiration for et projekt herhjemme ved etablering af fremtidens solcellecykelstier.

Ansvarshavende redaktør Torben Sigh T. 2127 3905 redaktion@ktc.dk

Forsidefoto Boesenfoto.dk

Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@ vendemus.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Tryk PE Offset A/S

Abonnementspris Kr. 899,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 142,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

SEPTEMBER 2019

TEKST / ANNETTE VOGNBJERG

DER MANGLER GRØNNE AMBITIONER I DEN KOMMUNALE VEJSEKTOR

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2019 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

TEKNIK & MILJØ

ANNONCE

Lettere administration af veje Hvis du arbejder med administration af veje, ved du, at vejforvaltning er kendetegnet ved en lang række komplicerede regler. Sagsbehandlere og ansatte i den kommunale vejforvaltning har ikke nødvendigvis en juridisk baggrund, og det kan gøre det svært at navigere i de juridiske udfordringer, som ofte er en del af jobbet. Jeanett Werge er vejtekniker i Hillerød Kommune. Hun beskriver, at hendes arbejdsopgaver favner bredt, og at det er vigtigt, at hun er godt inde i reglerne: ”Jeg dækker en bred palette af opgaver inden for vejområdet i Hillerød Kommune, som er i stor udvikling. Et aktivt erhvervsliv, det kommende sygehus og ny station i Favrholm samt nye boligområder er med til at udfordre os i hverdagen. Ofte er der mange forskellige interesser, der skal koordineres, og meget lovgivning, der skal spille sammen. Det er vigtigt, at vi får taget gode beslutninger, som både kan fungere i praksis og under hensyntagen til alle interessenter. Derfor er det nødvendigt, at vi er opdateret på regler og love.” De to vejlove skal forenes med en række bekendtgørelser og andre love, inden der kan tages en beslutning. Vejforvaltning er præget af både mange interessenter og mange nicher, hvor ikke alt er beskrevet i lovene. Dele af vejlovene lægger dermed op til forvaltningens vurdering inden for lovens rammer.

SEPTEMBER 2019

Jeanett Werge beskæftiger sig blandt andet med private fællesveje i landområder, hvor lovgivningen er sparsom. Flere er begyndt at flytte fra by til land, og dette giver nogle nye problemstillinger, som skal løses ud fra relativt få paragraffer. Derfor er det vigtigt at kende paragraffernes rækkevidde. 4

TEKNIK & MILJØ

Nye transportformer på veje og cykelstier I takt med at såvel infrastruktur som samfundsstruktur ændrer sig, opstår nye behov og nye krav til sagsbehandlingen. Det ser vi i øjeblikket særligt med den teknologiske udvikling. Segways, hoverboards, el-løbehjul… Mange nye transportformer har allerede indtaget veje og cykelstier, flere er på vej, og lovgivningen har ikke kunnet følge med. Særligt i forhold til erhvervsmæssig udlejning af el-løbehjul har udfordringen været tydelig, og forskellige interessenter har fremhævet hvert deres standpunkt til administration. En problemstilling, som kommunerne har haft meget forskellige fremgangsmåder til at løse. Fordi der ikke findes en entydig juridisk løsning, lægges der et større ansvar over på den enkelte sagsbehandler, som skal navigere mellem blandt andet færdselsloven og vejloven og træffe den bedst mulige beslutning. Det er med andre ord vigtigt, at sagsbehandlerne har den nødvendige juridiske indsigt og et godt fagligt netværk at sparre med.

Vejjuridisk grunduddannelse Bech-Bruun tilbyder en skræddersyet moduluddannelse, hvor vores egne specialister giver et unikt indblik i de grundlæggende dele af administrationen af veje. Du kan vælge at tage hele uddannelsens seks moduler eller blot de moduler, der er mest relevante for din funktion. ”Jeg har fået en fagligt bredere måde at sagsbehandle på, og jeg bruger både mine noter og materialet fra uddannelsen jævnligt. Både underviserne, muligheden for at skræddersy uddannelsen med de moduler, der giver mening for den enkelte, og faciliteterne har medvirket til at give mig et stort udbytte af uddannelsen,” siger Jeanett Werge, der deltog på Vejjuridisk grunduddannelse i 2018-2019. Næste uddannelsesforløb starter i foråret 2020.

ANNONCE

Sådan laver du den gode afgørelse Klar overskrift Kort opsummering, hvor afgørelsen fremgår Faktabeskrivelse: Hvilke fakta har du lagt vægt på? Jura inkl. hjemmel Begrundelsen for afgørelsen: Hvordan har I vurderet reglerne sammen med fakta? Afgørelsen Klagevejledning/søgsmålsvejledning. SEPTEMBER 2019

• • • • • • •

Læs mere om uddannelsen, og tilmeld dig på www.bechbruun.com/vejjuridisk, hvor du også kan downloade programmet. TEKNIK & MILJØ

TEMA

Vejle øger mobiliteten Vejle Kommune går imod de hidtidige noget blandede erfaringer og øger mobiliteten for borgerne – på el-løbehjul SIDE 16-17

ALTERNATIV TIL LETBANE

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

I Aalborg fik man ikke det ventede statstilskud til en letbane. Det har dog ikke afholdt byen fra et nyt transportsystem PlusBus. SIDE 12-14

PRESSET PÅ MOBILITETEN ØGES

ÆRØ SÆTTER EN ÆRE I NY ÆRA Så blev ”Ellen” Ærø’s nye stolthed den elektrisk drevne færge, sat ind i driften. Et projekt der har taget flere år at udvikle.

Samfundet har stigende krav til mobiliteten, og det hele klares ikke med flere hurtige veje. Det handler om en samlet transportpolitik.

SIDE 26-27

SIDE 18-19

GRØN TRANSPORT MED 20 NYE EL-BUSSER I ROSKILDE SEPTEMBER 2019

Et samarbejde mellem Umove og DI-Teknik har skabt den hidtil største danske løsning for opladning af elbusser. 20 lydløse elbusser kører nu i Roskilde, og de foreløbige erfaringer lover godt for fremtiden. SIDE 28-31

TEKNIK & MILJØ

KONFERENCE OM

EKSPROPRIATION

Horten, COWI og LIFA inviterer til konference om ekspropriation. Konferencen holdes i Hellerup 1. november kl. 8.30 - 14.00. Hvilke lovændringer er der sket på ekspropriationsområdet, og kommer der flere? Hvilke udfordringer kan sager om ekspropriation medføre? Hvordan fastsættes erstatningen ved ekspropriation? Få svarene på konferencen, hvor en række af feltets førende eksperter deler ud af deres viden. Tilmeld dig konferencen på horten.dk/arrangementer

LANDINSPEKTØRER

Indhold

SEPTEMBER 2019

Klimaasfalt gør byerne grønne

Vejle i front med den første containerfri ressourceplads

Kommuner og 100 virksomheder sætter gang i grøn omstilling

TEKNIK & MILJØ

LEDER

Der mangler grønne ambitioner i den kommunale vejsektor

KTC

KTC ÅRSMØDE præsenterer: KOMMUNEN og KLIMAET

TEMA: MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Aalborg PlusBus Danmarks første BRT forbindelse

Forsøg med el-løbehjul styrker Vejles mobilitet

Stigende mobilitet stiller krav til fordeling af transportformer

Vejafmærkninger: Byg på viden frem for holdninger

Klimaasfalt gør byerne grønne

El-færge sat i drift efter en lang udviklingsproces

Elektriske busser til Roskilde

MILJØ & GRUNDVAND

Vejle i front med den første containerfri ressourceplads

Fra fælles håndslag til unikt pilotprojekt

Forsyningsselskaber får mere troværdige afløbsmodeller

København tager kampen op mod Legionella

KLIMA, ENERGI & RESSOURCER

Kommuner og 100 virksomheder sætter gang i grøn omstilling

VEJE, TRAFIK OG TRAFIKSIKKERHED

Debat: Kommunevejenes tilstand – hvor ligger ansvaret?

Debat: Ekspertviden kan blive en mangelvare i kommunerne

KOMMUNALE EJENDOMME

Robuste skoler er værd at renovere

Dialog gør drømme til virkelighed

PRODUKT SPECIFIKATIONER En fleksibel polyesterstrømpe føres via vandlåsen i de eksisterende vejbrønde, videre igennem de defekte og ofte nedslidte kloakledninger under vejene. Herefter udhærdes de ved hjælp af vand, damp eller lys og på den måde sikrer de en fornyet levetid af vejafvandingen i mange år frem.

REFERENCE FRA KOMMUNE

”Med de øremærkede midler kan vi nu foretage en målrettet og langsigtet vedligeholdelse af vores brønde og stikledninger.” - Morten Toft Hansen, Park- og vejchef i Næstved Kommune

Flere kommuner tager nu aktive skridt hen i mod en reducering af efterslæbet på vedligehold af den nedslidte vejafvanding.

planlægning og optimering i projektfasen at administrere borgernes skattekroner bedre når det gælder nedslidte kloaksystemer.

Et stigende antal kommuner har allerede fået foretaget TV-inspektioner af deres ledningsnet. TV-inspektionerne har bekræftet at tilstanden var præcis så dårlig som man kunne have frygtet. Andre kommuner arbejder i stigende grad sammen med forsyningsselskaberne om at skabe et overblik af behovet for fornyelse uden opgravning.

En metode der i stadig større grad anvendes til fornyelse af ledningsnettet er den velkendte strømpeforingsmetode som altid foretages uden opgravning. Fordelen ved metoden er at kommunerne sikrer mod blandt andet fortsat udvaskning af materialer fra vejkassen, og ”sugehuller” i eksisterende belægninger.

På den måde er det lykkedes for kommunerne 1 gennem en kombination af øget information, bedre

Læs mere om metoden på www.aarsleffpipe.dk TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2019

KOMMUNER GODT I GANG MED VEJAFVANDINGEN

Næstved Kommune er en af de kommuner, som allerede er på forkant med vejafvandingen, der efter TV-inspektioner har vist sig at være i så dårlig stand, at ledningsnettet flere steder er brudt sammen.

KTC

KTC ÅRSMØDE præsenterer:

KOMMUNEN og KLIMAET TEKST / JESPER VILLUMSEN

Sekretariatschef, KTC MAJBRITT NIEWALD

Kommunikationskonsulent, KTC TEGNING / MACROVECTOR_OFFICIAL

Freepik.com

Der er ingen tvivl om, at kommunerne får en afgørende rolle i den kommende klimalov. KTC ÅRSMØDE 2019 har fokus på klimaforebyggelse, proaktive løsninger og tværfaglighed.

en nye regerings forståelsespapir og kommende klimalov kommer til at sætte en dagsorden, hvor bindende mål såsom en reduktion på 70% af CO2 udledningen, kan medføre nye krav i lovgivningen for de danske kommuner. Sådanne krav kommer til at kræve, at der i øget grad bliver arbejdet på klimaforebyggelsen og CO2 nedbringelsen. De danske kommuner kan ikke kun betragte klima, som en faktor, der skal tilpasses omkring, der

skal findes proaktive løsninger, som forebygger den retning, klimaet udvikler sig i for tiden. Som en del af at være proaktiv er det vigtigt at huske, at klimaudfordringerne ikke er et spørgsmål om alt eller intet: ”Hvis jeg ikke kan redde verden ved at blive vegetar – kan jeg ligeså godt lade være med at gøre en indsats.” Nej! Et skridt i den rigtige retning er bedre end ingen skridt overhovedet. I stedet for at fravælge kødet 100%, tager du måske mere klimavenlige valg (for eksempel udleder oksekød otte gange mere CO2 end kylling, ifølge Videnskab.dk). Alle skridt tæller! Med programmet for KTC ÅRSMØDE 2019 tager KTC to skridt i den rigtige retning. Det ene skridt inkluderer den vigtige videndeling, hvor deltagerne på årsmødet får mulighed for at høre om deres kollegers erfaringer med den vigtige dagsorden om klimaforebyggelse, samt ikke mindst muligheden for at diskutere denne. Det andet skridt minder lidt om en omvendt fortælling af eventyret Kejserens nye klæder, hvor kommunerne viser, at de rent faktisk har tøj på i klimadebatten. Kommunerne leverer nemlig allerede en lang række proaktive løsninger på klimafronten, men de kalder dem bare noget andet i det daglige arbejde.

KLIMAVÆRKTØJSKASSEN ER ALLEREDE I BRUG I 2018 kom der en efterspørgsel fra CONCITO til kommunerne om, at det var på tide at komme i arbejdstøjet: ”Har danske kommuner politisk vilje, mod og muskler til for alvor at tage de næste markante skridt mod at reducere udledningerne og tilpasse sig til de forandringer, der uvægerligt kommer?” Kommunerne skaber rammerne for de løsninger, som er så vigtige. KOMMUNEN og KLIMAET understøtter dette med to dage, hvor kommunerne kan inspirere hinanden og videndele igennem dialog og oplæg. KTC er enige med CONCITO i, at kommunerne skal være drivkraften i den grønne omstilling. Programmet for KTC ÅRSMØDE 2019 er med til at fremhæve og synliggøre klimapotentialet i de kommunale projekter og tiltag, som udgør de store og små skridt på vejen mod det store resultat.

SEPTEMBER 2019

PLANLOVEN KAN UNDERSTØTTE Planloven er en vigtig lovgivning, og der bliver mulighed for at drøfte, hvordan Planloven kan understøtte klimaarbejdet ude i kommunerne. Men årsmødet byder også på oplæg og dialoger om andre vigtige områder, såsom energi og forsyning, mobilitet og ejendomme. For eksempel i den strategiske ejendomsplan10

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

lægning arbejdes der dagligt med optimeringer i form af bedre anvendelse af kvadratmeter, opvarmning af lokaler og belysning. Men denne form for optimering er i høj grad også en del af det klimaforebyggende arbejde. Indkøb er et vigtigt værktøj, der kan forhindre, at uafklarede forventninger og juridiske spidsfindigheder blokerer for at købe klimavenligt. KTC har inviteret en række indkøbsfolk, som præsenterer spændende projekter, hvor klima har været et vigtigt krav ved indkøbene. Dette danner grundlaget for en snak om, hvordan Teknik og Miljøs faglighed i samspil med indkøbsafdelingerne bedst understøtter klimavenlige indkøb.

AT FASTHOLDE BORGERNE På KTC ÅRSMØDE har deltagerne også mulighed for at høre om, hvilke mekanismer på klimaområdet, der kan tiltrække og fastholde borgere, og om hvordan bæredygtighed kan blive indarbejdet i planlægningen. Derudover kan kommunerne også høre om hvordan de undgår ”møgsagerne”, og når disse rammer, hvad kan kommunerne så stille op. Tværfagligheden bliver afgørende i klimaudfordringen for de danske kommuner. Chefer kommer til at lede på tværs af fagområder, og de skal være opmærksomme på, hvordan deres afdelings faglighed kan spille sammen med klimaforebyggelse, uanset om chefen sidder med vores primære fokus i andre udfordringer, såsom trafiksikkerhed ved skoler, mobilitet i landområder eller økonomi.

GIV HVAD DU HAR – TAG, HVAD DU KAN BRUGE Med årsmødet håber KTC at samle faglighederne, så der kan blive samarbejdet på tværs af både fagområder, kommuner og branchen. I denne samling af fagligheder kan der opstå en magi og synergi, hvor de vigtige resultater opnås og de nødvendige tanker bliver sat i spil. Hvis kommunerne skal kunne imødekomme den kommende klimalov og de bindende mål, som den nye regering har sat på dagsordenen – så bliver dette samspil altafgørende. KTC ÅRSMØDE viser, at kommunerne allerede har gang i mange af redskaberne i klimaværktøjskassen. Tit kræver det nye vinkler eller perspektiver på anvendelsen, og andre gange bare en anden italesættelse. Det er her KTC ÅRSMØDE giver mulighed for at videndele og inspirere på tværs af fagligheder og kommunegrænser. KOMMUNEN og KLIMAET matcher genbrugstanken: ”Giv hvad du har – tag, hvad du kan bruge.”

På KTC ÅRSMØDE 2019 kan du møde: Anders Eldrup // Næstformand, CONCITO Lars Aagaard // Direktør, Dansk Energi Jens Hoff // Professor, København Universitet Frede Hvelplund // Professor, Aalborg Universitet Sara Paarup // Kontorchef, Erhvervsstyrelsen Karsten B. Nielsen//Vicedirektør, Københavns Kommune Jane Jegind // Rådmand, Odense Kommune

IBF leverer fortovsfliser med NOxOFF - uden merpris

SEPTEMBER 2019

Vi udleder stadig enorme mængder kvælstofoxider, bedre kendt som NOx, ud i den luft vi indånder. En enkel og nem måde at reducere denne forurening på er at anvende fortovsfliser med NOxOFF. Fliserne får i produktionen tilført et lag NOxOFF. Når solens stråler rammer den behandlede belægning, aktiveres det virksomme stof i NOxOFF overfladen. Behandlingen nedbryder kvælstofoxiden i luften ved hjælp af sollys. De nedbrudte partikler skylles herefter væk fra belægningen med regnvandet. Se demofilm på ibf.dk.

IBF Fortovsfliser med NOxOFF fås i formaterne: 62,5 x 47 / 62,5 x 62,5 / 62,5 x 80x7 cm Ændringen i lagersortiment fra traditionelle fortovsfliser til fortovsfliser med NOxOFF vil ske gradvist i efteråret 2019.

TEKNIK & MILJØ

• Beton til Tiden

ibf.dk

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR STOFOMRÅDE

AALBORG PLUSBUS – Danmarks første BRT-forbindelse SANNE NØRGAARD

Kommunikationskonsulent BRT Sekretariatet Aalborg Kommune

I Aalborg tabte man ikke modet, da det offentlige tilskud til en letbane faldt til andre byer. Tværtimod. Nu gælder det landets første BRTforbindelse, som har mange fordele – også i forhold til en letbane

er er store trafikale ændringer på vej, når Aalborg kommune i foråret 2023 åbner dørene til Plusbus, som er Danmarks første BRT-forbindelse. BRT (også kaldet Bus Rapid Transit) er en ny højklasset busforbindelse, der skal afløse byens travleste bybuslinje, som i

PLUSBUS BYGGES UD FRA FØLGENDE 5 PRINCIPPER: Kørsel i egen busbane. SEPTEMBER 2019

Prioritering i vejkryds. Jævn overflade uden huller og bump. Hurtig ind- og udstigning uden trin. Komfortable og støjsvage køretøjer med plads til 150-200 passagerer

TEKNIK & MILJØ

myldretiden fragter omkring 1.600 passagerer i timen i hver retning. Plusbus-ruten er 11,5 km lang og strækker sig fra Væddeløbsbanen i det vestlige Aalborg, over bymidten til universitetet og det ny Aalborg Universitetshospital, der er under opførelse i det østlige Aalborg. Aalborg Plusbus er resultatet af en lang sej kamp for at få et moderne kollektivt transportmiddel til byen. Projektet startede som et letbaneprojekt tilbage i 2008, hvor de indledende analyser til projektet blev igangsat i samarbejde med staten, Region Nordjylland og Nordjyllands Trafikselskab. Men i regeringens finanslovsudspil for 2016 var der ikke længere plads til at finansiere en letbane i Aalborg. I analysearbejdet forud for letbaneprojektet, havde Aalborg Kommune allerede kigget på BRT som et alternativ, hvilket kunne bringe

anlægsprojektet ned på ca. 500 millioner kroner. Det svarer til ca. en fjerdedel af det oprindelige letbaneprojekt. Ved at spille BRT-forbindelsen på banen, lykkes det alligevel kommunen at få tilsagn fra staten om medfinansiering af et BRT-projekt i Aalborg.

SÅ LILLE FORSKEL SOM MULIGT Selvom BRT-forbindelsen oprindeligt var tænkt som et alternativ til den planlagte letbane, begyndte fordelene ved BRT-løsningen hurtigt at vise sig. Etableringen af en højklasset busforbindelse betyder nemlig, at anlægsprojektet ikke kommer til at berøre bygninger langs strækningen, da der ikke skal anlægges skinner og flyttes kloak-, vand- og fjernvarmeledninger. En anden fordel er, at Plusbussernes længde på 24 meter er tilstrække-

REPORTAGE

bsb

elø

dd Væ

ej dv jor

F re

st Ve

slu

rald

en by

st Ve

ion

t Sta

f Jom

e An

de GA

v tor

n Joh

lad sP dy n ne en rde F. K tigå li o P

lun

roli

itte

rn Ete

rke

spa

olm

h rds

gå

n oh

lien

s To

nla

Grø

ej dv

sun by res

Sco

Visualisering af Plusbus station, som får unikke læskærme i foldet beton. Visualisering: COBE Arkitekter.

dse

rpla

dle

n Pe

ntiu iga

de ræ nst ida tet pp ite nto ivers o P Un

m ager L oru s F lma Se

ej sV løf

u mp

yen eb rvic tA

org

rs ive Un

spit

ts ite

alb

Kort over Plusbussens linjeføring. De to sydøstligste stationer er en forlængelse af nuværende bybuslinje 2’s linjeføring og bygges i tilknytning til Nyt Aalborg Universitetshospital.

Danmarks første BRT-forbindelse 11,5 km 22 stationer 19.400 forventede daglige rejsende

ligt til at dække kapacitetsbehovet i Aalborg. Selvom anlægsomkostningerne er væsentlig mindre ved Plusbus, skal det ikke blive på bekostning af letbanens mange egenskaber. -Vi planlægger projektet ud fra, at der skal være så lille forskel som muligt mellem Plusbus og den letbaneløsning, der var tiltænkt byen. Vi stræber efter at lave et attraktivt miljøvenligt BRT- system, der minder om en skinnebåret løsning både i forhold til passagerens komfort, men også i forhold til at tiltrække investeringer til udvikling af byen langs ruten, fortæller Helle Bøhl-Møller, der er projektchef for Plusbus i Aalborg. Plusbusserne bliver et helt nyt syn, der kommer til at præge

bybilledet i Aalborg. De er nemlig 24 meter lange og kan rumme 150-200 personer. På ruten anlægges 22 nye stationer med høje perroner, som sikrer passagererne nem og hurtig ind- og udstigning. Stationerne er udstyret med realtidsinformation, rejsekortstandere og billetautomater, så billetterne købes forud for rejsen. Hvert stop tager derfor kun ca. 30 sekunder, så bussen vil holde stille i 11 minutter ud af rutens samlede rejsetid på 30 minutter.

EGEN KØREBANE Busserne får deres egen dedikerede kørebane gennem byen. På 2/3 af ruten kører Plusbusserne i deres eget særlige busspor, og på 1/3 af ruten er der delt busspor. Det er primært i den indre by, at Plusbusserne kører i blandet trafik, men på disse strækninger minimeres biltrafikken gennem ensretninger, kørselsrestriktioner (fx motorkørselsforbud med ærinde-, beboer-, taxi- varekørselsundtagelser) og begrænsninger i svingbevægelser for øvrig trafik til og fra bussporet. Plusbussen skal have førsteret gennem byen. Det betyder, at der laves ubetinget vigepligt for tværgående trafik, og uregulerede fod-

gængerfelter på ruten nedlægges, så bussen kan prioriteres forud for fodgængerne. Med undtagelse af få kritiske knudepunkter, får Plusbusserne prioritet i lyskryds, så aalborgenserne bliver fragtet hurtigt gennem byen. Og det er der behov for. Hele baggrunden for Plusbus er nemlig, at Aalborg, som de fleste andre større byer i Danmark, oplever et øget pres på den kollektive trafik. Det skyldes blandt andet opførelsen af det nye universitetshospital, samtidig med at Aalborg vokser som uddannelsesby og hvert år stiger støt i antallet af indbyggere. Omdannelse af stationsforpladser er også en vigtig del af projektet. Formålet er nemlig ikke kun at anlægge en højklasset busforbindelse. Det er også at skabe sammenhæng i byrummene ved stationerne og sikre gode omstignings- og venteforhold på de væsentligste knudepunkter på strækningen. De vigtigste knudepunkter omfatter 11 stationsforpladser, som står over for en forvandling, der skal etableres sideløbende med det 11,5 km lange busspor gennem byen.

Aalborg Danmarks 3. største kommune Borgere i kommunen: 214.000 Danmarks 4. største by Borgere i Aalborg: 138.000

SEPTEMBER 2019

PLUSBUS AALBORG:

FØRSTE SPADESTIK I APRIL Første spadestik på den nye PlusTEKNIK & MILJØ

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

KOMMENDE UDBUD Anlægsetaperne, som skal gennemføres i 2020, sendes i udbud i november-december 2019. Der er tale om følgende strækninger: Boulevarden fra Algade til John F. Kennedys plads. Borgergade fra Vesterbro til Badehusvej. Jyllandsgade fra Dag Hammarskjølds Gade til Bornholmsgade. Sohngårdsholmsvej fra Østre alle til Humlebakken.

bus-forbindelse blev taget af Aalborgs Borgmester Thomas Kastrup-Larsen d. 4. april i år, og anlægsarbejdet er i fuld gang på Skydebanevej, Bertil Ohlins Vej og på Haraldslund stationsforplads. Ifølge Helle Bøhl-Møller skrider projektet planmæssigt frem. -Vi har allerede tilbagelagt mange milepæle i projektet. Der ligger så mange spændende opgaver i løbet af efteråret, som får stor betydning for projektet. Vi skal blandt andet have udbudt de unikke læskærme, som kommer til at præge stationerne på ruten. Vi skal have designet John F. Kennedys Plads, som er det helt centrale trafikale knudepunkt på Plusbussens rute og for den øvrige kollektive trafik. Vi er også begyndt at planlægge udbud af køretøjer og er er lige nu i gang med de indledende forberedelser til de næste anlægsetaper. Aalborg Kommune er nemlig allerede i fuld gang med at planlægge og projektere de næste anlægsetaper på ruten. Bussporet udbydes nemlig i 15 anlægsetaper, og herudover kommer der særskilte udbud for de 11 stationsforpladser, som omdannes langs ruten. Etapeopdelingen af bussporet gør det muligt at arbejde på mindre strækninger forskellige steder i byen, og samtidig afvikle byens trafik på fornuftig vis, mens

Visualisering af Plusbus på Skydebanevej i Aalborg, Aalborg Kommune

FINANSIERING AF AALBORG PLUSBUS Projektets samlede omkostning på 510 mio. kr. er finansieret af: Staten: 250 mio. kr. Aalborg Kommune: 245 mio. kr. Region Nordjylland: 15 mio. kr.

anlægsprojektet står på. Samtidigt sikrer etapeinddelingen overkommelige entreprisestørrelser, som de 5 prækvalificerede entreprenører hvert år byder ind på i miniudbud.

I modsætning til et banebaseret transportsystem, vil de enkelte deletaper blive taget i brug af de traditionelle bybusser, så snart de står færdige Udbudsprocessen og kravsspecifikationerne forkøretøjerne er også under forberedelse. I Aalborg står der nemlig ikke et kommunalt driftsselskab bag køretøjerne. Driften af Plusbusserne sendes i udbud af Nordjyllands Trafikselskab, ligesom de øvrige bybusser, der kører i Aalborg Kommune. Kravene til Plusbusserne er dog ret klare: Miljøvenlige, støjsvage og komfortable med kapacitet til 150200 passagerer. Plusbusserne skal være 24-25m lange med to led. De indrettes med mange ståpladser og velfungerende flexarealer i stil med metro og letbane, da turene er forholdsvis korte, så det skal være nemt at bevæge sig rundt i bussen.

ØKONOMI FOR ANLÆGSPROJEKTET Busspor 39,7 mio. kr. Stationer 111,8 mio. kr. Vejændringer 264,6 mio. kr. Arealer 39,7 mio. kr. SEPTEMBER 2019

Kommunikation 7 mio. kr. Samlet BRT 462,8 mio. kr. Udvikling af stationsforpladser 47,1 mio. kr. Samlet investering 510 mio. kr. Visualisering af John F. Kennedys Plads. COBE Arkitekter

TEKNIK & MILJØ

NYE NAVNE

Ny kontorchef for Teknik & Miljø i KL KL har ansat Sara Røpke som ny kontorchef for Teknik og Miljø. Hun har tidligere arbejdet som kontorchef i Miljøministeriet og sekretariatschef i Greater Copenhagen Committee. Sara Røpke er 47 år og uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Hun har solid erfaring som embedsmand, personaleleder og fagchef og har beskæftiget sig med både sundhedspolitik, miljøpolitik og erhvervspolitik. Fra 2012 til 2018 var Sara Røpke kontorchef i Miljøministeriet med ansvar for en række forskellige fagområder: Vandplaner, friluftsliv, luftforurening og støjforurening. Senest kommer hun fra en ansættelse som sekretariatschef i Greater Copenhagen Committee, hvor hun har arbejdet tæt sammen med kommuner og regioner på den

danske og svenske side af Øresund om at skabe en stærk metropolregion. - Vi havde et stærkt ansøgerfelt, men valget faldt på Sara, fordi hun både har lang erfaring med personaleledelse, kender dele af vores fagområde rigtig godt, har været ansat i staten, kender arbejdet i kommuner og regioner og har skullet løfte en meget kompleks ledelsesopgave i Greater Copenhagen. Jeg glæder mig meget til samarbejdet, siger Laila Kildesgaard, direktør i KL. Sara Røpke skal være chef for KL’s Teknik- og Miljøkontor, som varetager kommunernes interesser og yder rådgivning på områderne miljø, vand, natur og planlægning, forsyning og affald, veje og trafik, beredskab samt by- og boligpolitik. - Jeg glæder mig til at vende

VI BYGGER FREMTIDENS VEJE Få den rigtige løsning til dit projekt. Kontakt os på 4598 9898

colas.dk

Sara Røpke, ny kontorchef i KL

tilbage til miljøområdet og arbejde med klima og miljø ud fra et kommunalt perspektiv. Kommunerne spiller en afgørende rolle på det grønne område, ikke mindst hvis regeringens høje ambitioner på klimadagsordenen skal indfries, siger Sara Røpke. Sara Røpke starter i det nye job den 30. september 2019.

Kvalitet og konkurrencedygtig pris

Ny kommunikationskonsulent i Sekretariatet

Nyt medlem af KTCs bestyrelse Thomas Krarup, direktør for Vækst- og Udviklingsforvaltningen fra Jammerbugt Kommune er netop startet i bestyrelsen. Han er nyvalgt medlem af bestyrelsen fra KTCs kreds Nordjylland. Han er tidligere rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune, og er 1. april 2019 tiltrådt som direktør i Jammerbugt kommune.

Støjreducerende asfalt

Innovative og bæredygtige løsninger

Tidligere har han været ansat i Rebild Kommune. Han er uddannet cand.scient. pol. fra Aarhus Universitet. Thomas er referencebestyrelsesmedlem for faggrupperne Byggelov og Kystbeskyttelse.

Thomas Krarup, medlem af KTCs bestyrelse.

SEPTEMBER 2019

Majbritt Niewald, kommunikationskonsulent, KTC’s sekretariat

Copenhagen Business Academy. I praksis har hun udfoldet sine kommunikative evner og været med til at gøre en forskel inden for det kommunale ved bl.a. Landsbyen Sølund, Dagplejen Skanderg Kommune og Horsens Kommunes Biblioteker. I fritiden udfører hun korrekturlæsning for forlaget Harper Collins Nordic, og nyder hyggelig kvalitetstid med sin familie, som består af hendes mand, Troels, og to små drenge, August og Marius, fra hhv. 2015 og 2017.

KTC Sekretariatet har fået et nyt ansigt på kontoret. Der er tale om en kommunikationskonsulent ved navn Majbritt Niewald, som netop er tiltrådt i stillingen ved KTC pr. 6. august. Hendes opgave bliver bl.a. at finde ind til kernen af KTC, opsnuse de gode fortællinger, som ligger i hjørnerne, og være med til at øge værdien af KTC og jeres medlemskab. Majbritt er uddannet cand. mag. fra Aarhus Universitet i 2009, og har derudover læst 4 merkonomfag på linjen Kommunikation & Formidling ved

Udlægning, reparation og vedligehold TEKNIK & MILJØ

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Forsøg med elløbehjul styrker Vejles mobilitet Det kræver mod, visioner og en tæt dialog med udbyderne, hvis man vil have succes med elløbehjul. Det er erfaringen fra Vejle Kommune, som i to måneder har haft det nye køretøj på vejene.

Til trods for trafikale problemer med elløbehjul i eksempelvis København, så satser Vejle Kommune på dem i bybilledet. Foto: Colourbox

TEKST / MICHAEL SLOTH

SEPTEMBER 2019

Teknik- og Miljødirektør, Vejle Kommune

TEKNIK & MILJØ

lækket var knap nok tørt på bekendtgørelsen om forsøgsordning for motoriserede løbehjul, før de tre største danske byer kastede sig ud på de to hjul i begyndelsen af året. I hælene fulgte Vejle som den første provinsby, der hoppede med på elløbehjulet. Beslutningen handlede dog ikke om at være først med den seneste dille. Tværtimod lå der benhård strategi bag.

på sådanne oplevelser, siger Michael Sloth, direktør i Teknik & Miljø. At elløbehjul er en god oplevelse, viser brugertallene tydeligt. I løbet af elløbehjulenes første måned på de vejlensiske gader og stræder havde godt 3.300 borgere downloadet app’en, lejet et elløbehjul og rullet ud i byen. Og det vel at mærke i en måned, hvor mange rejser på ferie.

FIRST OG LAST MILE - Vores politikere har vedtaget en mobilitetsplan, som netop handler om at understøtte tiltag, der kan mindske trængslen i byerne. Et af elementerne i planen kalder vi ”First og last mile i rejserne”. Det vil sige at skabe gode oplevelser og muligheder, som får folk til at parkere bilen uden for centrum og gøre noget andet på det sidste stykke. Elløbehjul er et bud

BØRNESYGDOMME KAN IKKE UNDGÅS I Vejle Kommune er der kun en udbyder af elløbehjul, det svenske firma VOI, og det er en fordel. - Vi har helt fra begyndelsen valgt at tage styringen på elløbehjulene og har fået nedfældet en klar aftale. Det har taget nogle af de udfordringer, et nyt køretøj i bybilledet kan give, allerede i opløbet. For selvfølgelig vil der være børnesygdomme. Det kan ikke undgås.

REPORTAGE

Vi har helt fra begyndelsen valgt at tage styringen på elløbehjulene og har fået nedfældet en klar aftale. Det har taget nogle af de udfordringer, et nyt køretøj i bybilledet kan give, allerede i opløbet - Michael Sloth

Heldigvis ser det ud til, at borgerne har accepteret deletankegangen, siger Michael Sloth. Kommunen har også bevidst valgt at fastholde den tætte dialog med firmaet og sørget for løbende at følge op på erfaringer og reaktioner, hvor det har givet mening. Det har fx været i forhold til at regulere farten på elløbehjulene i visse byzoner, som Vejle var blandt de første byer til at nedsætte, og i forhold til at sætte begrænsninger op for de områder, elløbehjulene kunne køre i.

STRATEGI

Michael Sloth, Teknik- og Miljødirektør, Vejle Kommune.

DELETANKEGANGEN ER SPREDT Trods enkelte børnesygdomme og et forventeligt antal borgerreaktioner af knap så positiv art er elløbehjulene i Vejle en succes, vurderer direktøren. - Vi har fået spredt deletankegangen og har givet borgerne et alternativ til at sidde alene bag rattet i kø ind og ud af byen i morgen- og eftermiddagstrafikken eller til at vente på bussen for at komme til og fra centrum, siger han. KRÆVER MOD Deletankegangen behøver ikke begrænse sig til elløbehjul. I fremtiden kan elcykler til deling måske også blive en måde at få borgerne til at parkere bilen på samkørselspladserne ved motorvejsafkørslerne og tage cyklen i stedet for bilen det sidste stykke til arbejdet. Ikke

mindst de borgere, der har mere mod på en elcykel end et elløbehjul. Miljøvenlige delebiler er en tredje måde. Idéer er der nok af – og heldigvis også modet. - Det er ikke sikkert, at løsningen på fremtidens mobilitetsudfordringer i Vejle er elløbehjul. Vi kommer nok også til at teste andre ting. Men grundlæggende handler det om at have visionerne og modet til at afprøve nyt. Og det har vores politikere heldigvis, siger Michael Sloth.

- SÅDAN HAR DE GJORT I VEJLE Der er i alt 100 elløbehjul på gaderne i Vejle. 50 parkeringshubs er fordelt rundt i byen. Elløbehjulene i Vejle kan ikke lejes om natten. Hastigheden er sat ned i byzonen omkring gågaderne til 3 km/t. Der er indført geofencing i udkanten af byen. Det betyder, at elløbehjulene automatisk sænker farten til 1 km/t, hvis man kører uden for byzonen.

PARTNERSKABER

BYGGERI

KTC ÅRSMØDE 24. & 25. OKTOBER 2019 I ODEON, ODENSE

KOMMUNEN & KLIMAET

FORSYNING

– SÅDAN NÅR VI KLIMAMÅLENE!

SEPTEMBER 2019

INDKØB

EJENDOMME

LÆS MERE PÅ KTC.DK - TILMELDING FRA ULTIMO AUGUST

KLIMAMÅL

SAMARBEJDE

ENERGI

POLITIK

TEKNIK & MILJØ

MOBILITET

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

STIGENDE MOBILITET

STILLER KRAV TIL FORDELING AF TRANSPORTFORMER Ændringer i mobilitetsmønstre gør det nødvendigt overordnet at tage stilling til, hvordan vi skal fordele transporten mellem privatbilisme, kollektiv transport og cyklisme mv.

TEKST / ANNETTE VOGNBJERG

Formand KTC faggruppe for veje, trafik og trafiksikkerhed Afdelingschef Trafik & Park, Holstebro Kommune

af infrastrukturanlæg frem for mobilitet, altså udvide de rammer, hvor mobiliteten skal foregå. Der er helt sikkert et stort behov for en udbygning af infrastrukturen med

Vi har brug for en landspolitisk udmelding om, i hvilken retning vi skal gå og en understøtning heraf, ikke mindst i forhold til økonomisk råderum, så det bliver muligt for kommunerne at gå i den rigtige retning. - Annette Vognbjerg

SEPTEMBER 2019

FOTO/ Colourbox

i har gennem mange år set en stigning i mobiliteten og efterspørgsel på bedre mobilitet. Vi ser ind i en fremtid, hvor denne udvikling vil fortsætte. Vi forventer en stigende trafik bl.a. som følge af en voksende befolkning og økonomisk vækst. Men vi ser også en ændring i vores mobilitetsvaner, altså hvordan vi flytter os fra sted til sted. Der er derfor behov for at tage stilling til, hvordan vi skal fordele transporten ved prioritering af tiltag til gavn for privatbilismen, kollektiv trafik, cyklister osv. både på landsplan og i kommunerne. I de planer der på landsplan er fremlagte for en ny samlet infrastrukturplan bl.a. fra den tidligere regering, har der været fokus på at skabe mere infrastruktur. Man kan vel godt tillade sig at sige, at disse planer mest har set på udbygning

Det handler ikke kun om trafik på vejene, men en samlet kombination af forskellige mobilitetsformer.

TEKNIK & MILJØ

nye vejanlæg, cykelstier og jernbanenettet, men det interessante er, at få skabt et fælles billede på, hvad vi fremadrettet har behov for og skal prioritere. Skal vi satse på privatbilismen, eller skal vi satse på at flytte flere folk over i den kollektive trafik. Hvilken kollektiv trafik skal prioriteres – busser, tog, delebiler el.? Skal vi satse på at flytte gods via jernbanenettet, vejnettet eller til søs?

DET SKAL VÆRE BÆREDYGTIGT Det er uomtvisteligt, at vi skal arbejde på at skabe bæredygtig mobilitet. Mobilitet der er bæredygtig i forhold til brug af ressourcer og påvirkning af miljøet og klimaet. Men vi skal også i vores arbejde se på de sociale aspekter, som f.eks. muligheden for at være mobile, så vi skaber et ligeværdigt samfund, hvor alle har mulighed for at flytte sig fra A til B, uanset hvor de bor eller deres fysiske tilstand. Vi har derfor brug for en landspolitisk udmelding om, i hvilken retning vi skal gå og en understøtning heraf, ikke mindst i forhold til økonomisk råderum, så det bliver muligt for kommunerne at gå i den rigtige retning. På flere områder inden for den kollektive trafik ser vi en tilpasning af det offentlige tilbud, som er styret af økonomi og kundemængden. Det vil typisk betyde, at investeringer og service koncentreres om og i de større byer, mens landdistrikter og mindre byer oplever en stagnation eller ligefrem reduktion i muligheder. Der er derfor brug for, at trafikselskaber og kommuner styrker sammenhængen mellem det offentlige og private tilbud, og

NY VIDEN

KOLLEKTIV TRAFIK GØR DET IKKE ALENE Hvis vi vil styrke den kollektive trafik, skal der, udover det gode samarbejde på tværs i sektoren, også være et økonomisk råderum hertil. Kollektiv trafik kan være løsning på en del af trængselsproblematikken, men gør det nok ikke alene. Vi må tage stilling til, om vi skal acceptere trængsel, og i givet fald i hvilken udstrækning vi skal acceptere det? Der er nok ingen tvivl om, at trængsel er og vil være et vilkår, som vi må acceptere i og omkring de større byer. Uanset om vi i fremtiden får førerløse biler eller ej, vil der fortsat være meget trafik i og omkring byerne. Antallet af personer i bilerne er faldet betragteligt igennem årene, og antallet af personbiler pr. indbygger er øget, hvilket betyder mere trafik på vejene. TRÆNGSEL SKAL MINIMERES Der er altså et behov for, at vi hele tiden arbejder med i videst muligt omfang at minimere graden af trængsel. Foruden en god kollektiv trafik er udbygning af vej- og stinettet et oplagt greb. En udbygning af vej- og stinettet kan dog være bekostelig både i forhold til økonomi men i endnu højere grad i forhold til det indgreb en udbygning vil gøre i byrummene. Der er således behov for, at vi har et stort fokus på forskning inden for teknologier, der kan være med til at optimere på den infrastruktur vi har i dag. Der skal skabes mulighed for, at ITS løsninger bliver afprøvet, og at viden og erfaringer bliver delt mellem de enkelte aktører, herunder såvel vejmyndigheder som mobilitetsaktører.

Mobilitetsprojekt viser vejen til nye muligheder Aarhus Kommune arbejder med Smart mobilitet. Projektet bygger på elementer fra Mobility Management, og viser nye muligheder

TEKST / ANNETTE VOGNBJERG

Formand KTC faggruppe for veje, trafik og trafiksikkerhed Afdelingschef Trafik & Park, Holstebro Kommune FOTOS/ Colourbox

Mobility Management fokuserer på at facilitere ændring af vaner. Tilgangen i Mobility Management er, at når vi skal transportere os fra A til B, skal vi spørge os selv om, hvorfor skal jeg fra A til B?, Hvornår skal jeg fra A til B? og så deraf hvordan kommer jeg fra A til B? Tankegangen er, at motivere til at vi som trafikanter benytter den transportform, der er til gavn for trængslen, miljøet og klimaet. Dette kan gøres ved god infrastruktur for cyklister, gode delebilsordninger og gode muligheder for kollektiv trafik ol.

SMART MOBILITET Aarhus Kommune har sammen med Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen startet et projekt Smart mobilitet, som blev igangsat i 2014. Projektet er et udviklingsog innovationsprojekt, der har til formål at ændre den trafikale vanetænkning ved hjælp af påvirkning af adfærd og vaner. Projektet har resulteret i et projektkatalog, hvor de forskellige forsøg beskrives og evalueres. Aarhus har bl.a. arbejdet med et projekt ”Early Birds projektet”, hvor borgere i Aarhus rapporterede om fordele og ulemper ved at køre tidligt hjemmefra, og projekter med hjemmearbejde

Fremtiden vil byde på en kombination af flere trafikformer. Kravene til mobilitet er stigende, og det handler ikke kun om flere biler på vejene.

og fleksible arbejdspladser. Flere af projekterne har omfattet tiltag for at få flere til at vælge andre transportformer end egen bil, som f.eks. cyklen.

STORT POTENTIALE Den viden der er indsamlet i projekterne indikerer, at der er et stort potentiale for opskalering af projekterne - fx gennem virksomhedssamarbejde, og at der igennem denne opskalering kan opnås gode effekter på mobilitetsområdet. Dette arbejde kan give inspiration til andre kommuner, der ønsker at arbejde med begrebet Smart mobilitet. Ligeledes arbejder flere og flere interessenter med forskellige samkørselssystemer som f.eks. en app til samkørsel, for herigennem at reducere mængden af biler på vejen og i særdeleshed i byerne. Derved minimeres såvel trængsel på vejene samt behovet for parkering. Projekterne kan med fordel inddrage større virksomheder, hvor samkørsel ville være oplagt. EFTERLYSER LANDSPOLITISK HOLDNING Der forskes og laves forsøg med projekter omkring mobilitet og systemerne er der, men der mangler en landspolitisk holdning til, hvad vi vil i Danmark, således at kommunerne ikke hver især opfinder deres egne løsninger. Trafikanterne bevæger sig på tværs af landet og skal let kunne finde rundt, uanset hvilken kommune der befinder sig i. En overordnet mobilitets strategi er derfor på ønskelisten. TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2019

derved sikrer forsat mulighed for mobilitet også i tyndt befolkede områder. Investering i kollektiv trafik bør indebære et fokus på kombinationsrejser, trafikknudepunkter, fremkommelighed, samkørsel, cykelfaciliteter mv. Det er i denne sammenhæng oplagt at se på erfaringer og løsninger fra Nordjyllands Trafikselskab (NT), der arbejder med projektet MinRejseplan, der kan give trafikanterne information om transportmuligheder, rejsetid, pris m.v. på tværs af mobilitetsudbyderne.

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

AFMÆRK VEJENE OP - byg på viden frem for TEKST / METTE BENDER

Journalist VEJ-EU FOTOS / VEJ-EU

SEPTEMBER 2019

AFMÆRKNING FØR Tidligere var linjen, der adskilte ligeud-banen og de to højresvingsbaner, smal. Eftersom tætkørende biler kan skjule pilafmærkningen, var banernes funktion ikke tilstrækkeligt tydelig til, at alle trafikanter intuitivt forstod. Det øgede risikoen for, at bilisterne endte i forkerte baner eller pludseligt og for sent skiftede bane.

AFMÆRKNING EFTER I dag er linjen mellem ligeud-banen og de to højresvingsbaner bred, hvilket understøtter pilafmærkning og skilte. Det er langt lettere at aflæse banernes funktion og placere sig korrekt.

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

Har du styr på

infrastrukturen?

PTIMALT holdninger I bilen skruer vi på radioen, tysser på unger og spiser fransk hotdog. Skal vi samtidig forstå og følge skilte og striber, skal budskaberne være krystalklare. Et nytænkt kursus i vejafmærkning klæder teknikere og sagsbehandlere på til at afmærke korrekt og sætte sig i brugernes sted.

kilte, striber og vejvisning sikrer, at trafikanterne kan finde rundt og ikke brager ind i hinanden. Herhjemme har vi nok verdens bedste og mest nuancerede afmærkningssystem, men kender og forstår man som tekniker ikke de mange love og bekendtgørelser, er det let at fare vild og afmærke forkert. - God vejafmærkning er afgørende for sikkerhed og fremkommelighed. Den fører trafikken ad hensigtsmæssige ruter, har øje for trafikanternes behov og advarer i tide om ændrede vejforløb og øvrige farer, siger vejingeniør Simon Spanggaard fra Spanggaard & Virenfeldt. Simon Spanggaard underviser kommunale ingeniører, teknikere og sagsbehandlere på VEJ-EU’s moderniserede kursusrække om vejafmærkning. Første del er en e-learning-sekvens, der tilpasser sig kursistens niveau og kan klares på kontoret eller hjemme i sofaen. Derpå følger tre adskilte undervisningsdage med fokus på henholdsvis færdselstavler, vejvisning og kørebaneafmærkning.

Gennem vores specialistviden skaber vi tryghed i din kommune på en lang række områder

Simon Spanggaard, vejingeniør, Spanggaard & Virenfeldt

SÆT DIG I TRAFIKANTENS STED Kurset klæder deltagerne på til at afmærke efter gældende retningslinjer. Det gør man bedst, hvis man forstår meningen bag krav og forordninger. Ofte handler det desuden om at prioritere de informationer, trafikanterne skal have. - Vi må sætte os i brugernes sted og give oplysningerne i en passende kadence. Afmærkningen skal være tydelig og selvforklarende og må hverken overvælde eller forvirre. Vejvisning skal være kontinuerlig, så det er let at køre mod Odense, Odder eller Oksbøl, forklarer Simon

• Monitering • Scanning • Måling • Ejendomsret • Vejlovgivning • Forvaltningsret • Kurser

Projekterende (rådgiver)

Vejmyndighed (stat eller kommune)

Udførende (entreprenør)

Trafiksikkerhedsrevisor (uafhængig granskning)

Politi

Leverandør (producent)

SEPTEMBER 2019

Bestiller (bygherre) (vejejder) (stat/kommune/privat)

Interesseret i at høre mere? Så ring på 63 13 68 00

PROCESDIAGRAM FOR VEJAFMÆRKNING Diagrammet viser forløb og samarbejdsrelationer ved afmærkning af veje.

LIFA har i alt 10 kontorer i Danmark. Find os på lifa.dk

TEKNIK & MILJØ

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Vi forsker i Danmark også en hel del i trafik og afmærkning og tester for eksempel nye skilte i fokusgrupper Citat: Simon Spanggaard, vejingeniør, Spanggaard & Virenfeldt

Spanggaard, der som erfaren vejingeniør er stolt af det danske afmærkningssystem. - De europæiske lande har alle tilsluttet sig Wienerkonventionens retningslinjer for vejafmærkning, og Danmark har strammet skruen et ekstra nøk, så vi befinder os på et meget højt niveau af raffineret og gennemtænkt trafikal kommunikation.

SEPTEMBER 2019

VIDEN I STEDET FOR GODE IDEER Vi har et højt uddannelsesniveau og en omfattende tradition for samarbejde. Det udtrykker sig blandt andet i vejreglerne for afmærkning, der er udviklet af repræsentanter fra kommuner, Vejdirektoratet, entreprenører, rådgivere og politiet. - Vi forsker i Danmark også en hel del i trafik og afmærkning og tester for eksempel nye skilte i fokusgrupper. Vi er desuden del af et nordisk samarbejde, der symboltester ny afmærkning, fortæller Simon Spanggaard. Afmærkningsfejl opstår ofte allerede i design og projektering, mener han. Heldigvis har alle involverede parter mulighed for korrigere, hvis de er godt inde i retningslinjerne. Det gælder bygherren, den projekterende, vejmyndigheden, entreprenøren og politiet. - Hvis alle forstår og kender systemet, bliver resultatet vellykket. Afmærkning handler om viden og ikke holdninger. Det er fint at få gode ideer, men det er vigtigere at anvende det gennemtænkte regelsæt, der er udviklet og forfinet gennem årtier,” pointerer Simon Spanggaard. Herunder ses et eksempel på de små nuancer, der optimerer vejafmærkning. Denne ringvej passeres hver dag af 25.000 biler. I dag er svingbanerne afmærket korrekt. 22

TEKNIK & MILJØ

Vejafmærkning – HJÆLP TIL AT KØRE SIKKERT

Når skilte, striber og pile er efter bogen, kommer borgerne lettere og sikrere gennem trafikken. Civilingeniør Manohari Tissera fra Køge Kommune har været på kursus for bedre at kunne kvalitetssikre kommunens vejafmærkning. Manohari Tissera er civilingeniør i Køge Kommune. Her arbejder hun med projekter inden for trafiksikkerhed og ombygning af veje og kryds, sommetider i samarbejde med Banedanmark og Vejdirektoratet. Derfor skal hun være helt skarp på, hvad man som vejmyndighed må og ikke må. I maj tog hun VEJ-EU’s tre endagskurser i vejafmærkning om færdselstavler, vejvisning og kørebaneafmærkning. - Jeg er i forvejen godt inde i lovgivningen og vejreglerne, men der sker meget på området, så jeg opfriskede det hele og lærte samtidig meget nyt, fortæller Manohari Tissera, der blandt andet fik opdateret sin viden om parkeringsforbudskiltning. - Vi har betalingsparkering i Køge Midtby og har ikke alle steder information bag på de skilte, der angiver forbud mod parkering. Det betyder, at bilister i modsatte vejbane ikke får informationen og måske lægger an til ulovlig parkering uden at vide det, så det er vi i gang med at rette op på, tilføjer hun.

Mine kolleger stiller mig næsten dagligt spørgsmål om skiltning og striber, og jeg er glad for at være med til at sikre, at vi afmærker korrekt - Manohari Tissera

SERVICE TIL TRAFIKANTERNE Også de nye retningslinjer for servicevejvisning var gode for hende at blive fortrolig med. Det er nu tilladt virksomheder i samarbejde med kommunen at vise vej til navngivne butikker, hoteller etc. - Skiltene må endda placeres i lyskryds, hvilket kan distrahere trafikanterne fra at opfatte vigtigere information. Det er nødvendigt at kende detaljerne i den nye bekendtgørelse, mener Manohari

Manohari Tissera er civilingeniør i Køge Kommune. Foto: Køge Kommune

Tissera, der som den eneste på sin arbejdsplads har taget afmærkningskurset. - Mine kolleger stiller mig næsten dagligt spørgsmål om skiltning og striber, og jeg er glad for at være med til at sikre, at vi afmærker korrekt. Vi vil gerne kvalitetssikre vores egne projekter, selvom de er designet af entreprenører eller rådgivere, inden vi kontakter politiet for samtykke, siger hun. I Manohari Tisseras øjne er vejafmærkning en service til os alle sammen, der for eksempel advarer om særlige forhold som vejarbejde eller skolebørn på vejen og gør det lettere at køre efter forholdene. - Korrekt skiltning forbedrer din rejse, så du kommer lettere fra A til B, uden at skade hverken dig selv eller andre.

Kort Nyt – fra hele Danmark /

KLIMA

VEJR

JULI VAR VARMESTE MÅNED NOGENSINDE Globalt set var juli måned den varmeste måned nogensinde målt. Samtlige måneder i 2019 ligger i global top fire.

Kolding Kommune står overfor en millionudskrivning til gadebelysningen, efter at et tordenvejr i april satte 170 af byens nyopsatte LED-lamper ud af drift. Og det ser ud til, at netop LED-armaturerne er særligt udsatte i forhold til lyn, for mens 170 armaturer nu står til udskiftning, stod de få ældre gadelamper, som endnu ikke var blevet udskiftet, uskadte tilbage. Årsagen kan være, at LED-armaturer indeholder mere følsom teknologi end konventionelle armaturer. Her er erfaringen nemlig, at en fuldtræffer af et lyn typisk slår tre til fem lamper på hver side ud. Generelt er dårligt beskyttede

Foto: Colourbox

LED-armaturer et tilbagevendende problem i flere danske kommuner. Også Esbjerg Kommune måtte til lommerne, efter at et tordenvejr i 2014 ødelagde 400-500 spritnye LED-gadelamper. Kilde: Ingeniøren.

LOVGIVNING

Juli måned i år var globalt den varmeste måned, der nogensinde er målt. Det oplyser Copernicus Climate Change Service, der er en klima-informationstjeneste under EU’s observationsprogram, Copernicus Earth Observation Programme. Selv om temperaturen i juli herhjemme ikke kunne måle sig med sidste års niveau, oplevede det vestlige Europa sidst i juli en hedebølge, der førte til varmerekorder i flere lande, heriblandt Belgien, Frankrig og Tyskland. I Frankrig nåede temperaturen helt op på 46 grader. Ifølge Copernicus Climate Change Service ligger alle måneder i 2019 indtil videre i top fire over de varmeste af de respektive måneder nogensinde målt, og tjenesten forventer, at rekorderne fortsat vil blive slået i takt med, at klimaforandringerne tager til. Kilde: Ritzau.

Ladestandere skal være obligatoriske

Foto: Colourbox

Lyn smadrede 170 LED-armaturer

Det skal gøres obligatorisk at etablere ladestandere til elbiler i forbindelse med nye, større byggerier og ved større ombygninger. Det fremgår af et lovforslag, som boligminister Kaare Dybvad (S) har sendt i høring i løbet af sommeren. Af lovforslaget fremgår, at de nye regler skal træde i kraft allerede fra marts 2020, og at det på lidt længere sigt, fra 2025, også skal gælde for eksisterende bygninger med mindst 20 parkeringspladser. Begge initiativer er led i implementeringen af en ny version af EU’s bygningsdirektiv, som blev diskuteret voldsomt EU-landene imellem, og hvor ikke mindst den danske regering strittede imod de nye krav. Kilde: Ingeniøren.

KTC ANNONCESALG

KONTAKT@VENDEMUS.DK, (+45) 2750 7080, (+45) 7222 7080, WWW.VENDEMUS.DK TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2019

- BANNERE - KTC.DK - KTC NYHEDSBREVE - PRINTANNONCER - KTC SPONSORATER - KTC KONFERENCER - KTC UDSTILLINGER 23

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

TEKST / ANDERS HUNDAHL

Direktør i Asfaltindustrien

Klimaasfalt

gør byerne grønne

Specialudviklet klimaasfalt på veje og pladser forhindrer oversvømmelse og viderefører samtidig regnvand til planter og træer. Kommunerne og Asfaltindustrien kan sammen løfte natur og biodiversitet i danske byer.

SEPTEMBER 2019

yppige og kraftige regnskyl er blevet en del af vores klimatiske virkelighed, og det skaber store problemer med oversvømmelse af veje og kældre i danske byer. Kommunerne og asfaltindustrien har gennem de sidste 15 år gjort deres bedste for at være med til at løse problemet. Virksomheder, der producerer asfalt, har gennem forskning og innovation, ofte i tæt samarbejde med kommunerne, udviklet produkter, der forhindrer oversvømmelse i kloakker. Som en sidegevinst er der i nogle af projekterne etableret bede og græsplæner. Det viser sig nu, at der er politisk interesse for denne del af vores

TEKNIK & MILJØ

Her ses projekt Vandvejen i Middelfart. Fortove og vejbaner har en let skrå profil, der leder vandet til et afløbssystem, som kobler sig til vejbede og afløbsrender i siden af vejen.

arbejder, der med ny og anderledes beplantning kan være med til ikke alene at modvirke de uheldige følger af skybrud men også til at forbedre biodiversiteten i byerne.

BYENS GULV Først to eksempler på hvordan byens gulv, her i form af asfalt, kan bortskaffe og muliggøre anvendelse af regnvand. Samlet omtales løsningerne som LAR – Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal Anvendelse af Regnvand. Projekt AkvaVejen i Tårnby Kommune er en permeabel vejkonstruktion, som hurtigt dræner vandet fra vejens overflade og magasinerer det i hulrum i vejens nedre konstruktion, bærelaget.

Metoden er god, når en kommune ønsker at samle og derpå rense og genanvende regnvand fra boligområder. Den er med succes testet på Bredagervej i Kastrup.

NY VIDEN

Projekt Vandvejen i Middelfart er en klimasikring af det såkaldte Kongebrokvarter. På Søndergade er overfladeprofilen af fortove og vejbaner konstrueret, sådan at vandet løber til et afløbssystem, der kobler sig på vejbede og afløbsrender i siden af vejen. Her er vandet nogle steder synligt som en del af vejens æstetik. Andre steder er vandet dækket af bænke og af plantekasser med biodiversiv beplantning, der også er med til at forsinke regnvandet.

TO SIDER AF SAMME SAG Med løsninger som disse kan kommuner ikke kun løse problemer med oversvømmelse, men samtidig forbedre levevilkår for eksempelvis vejtræer og grønne områder i byerne. Vand er som bekendt livsvigtig for planter og derfor en central faktor i forhold til deres vækst og dermed for byernes biodiversitet. Særligt udviklet belægning på veje, i f.eks. parkeringsanlæg og midterrabatter kan sikre, at de store mængder regn får lov at støtte udviklingen og bredden af naturligt forekommende planter og dermed større bestande af bier, sommerfugle og igen flere plantearter. Områder med biodiversiv beplantning kan ligesom bede, grønne vægge etc. tænkes ind i regnvandsløsninger. Det samme kan render, bassiner, vandhuller, vandløb og kanaler. - Vi står i Asfaltindustrien klar til at tænke planterne endnu mere ind fra start, når vi arbejder for at udvikle nye generationer af klimaasfalt og løsninger til byens gulv, hvis der viser sig en politisk interesse herfor. Vi har en lang tradition for et frugtbart og innovativt samarbejde med kommuner, siger direktør i Asfaltndustrien, Anders Hundahl.

Vores oplæg vil være, at behovet for at klimasikre går hånd i hånd med ønsket om at sikre biodiversitet og brede bestande af blomster, planter, bier og sommerfugle også i byerne Citat: Anders Hundahl

naturkontrakt for København. En central forudsætning for biodiversitet er vand, påpeger kronikken.

Her ses projekt AkvaVejen i Kastrup. En permeabel vejkonstruktion dræner vandet væk fra overfladen og magasinerer det i vejens nedre bærelag.

sikre. For ikke alene landkommunerne skal være med her – storbyerne kan også. ”På trods af vores grønne indsats i København kan vi se, at natur og biodiversitet er presset. Bierne dør, og arter forsvinder, og krisen i forhold til biodiversitet er lige så alvorlig som klimakrisen.” Blandt andet sådan skriver Simon Strange, Marcus Vesterager og Jonas Bjørn Jensen. De tre politikere ønsker byerne tænkt ind i sikringen af den vilde natur og fremlægger hovedpunkterne i en detaljeret og gennemtænkt grøn

PLANTER OG BIER I CENTRUM Fra Asfaltindustriens side, vil man ifølge direktør Anders Hundahl, gerne være med til at sætte planterne i centrum. Derfor mødes man med to af kronikørerne fra Københavns Kommune for at se på, hvordan vi bedst kan bruge hinanden. - Vores oplæg vil være, at behovet for at klimasikre går hånd i hånd med ønsket om at sikre biodiversitet og brede bestande af blomster, planter, bier og sommerfugle også i byerne. Med helhedsløsninger, hvor alle arealer af byens gulv tænkes ind, kan en langsigtet strategi lykkes. Vores virksomheder kan arbejde med løsninger, der ikke kun klimasikrer, men også omskaber områder nær veje til bede, krat og grøftekanter. Opsamlet vand kan ledes videre til træer og anden beplantning og dermed forbedre levevilkår for insekter og øvrig ønsket fauna, siger Anders Hundahl, og tilføjer: - Jeg ser byernes fremtid som grøn og håber på, at vi kan være med til at løfte vores lille del af den samlede store opgave. Gennem direkte samarbejde om konkrete projekter og forsøgsordninger kan vi sammen skabe den viden og løsninger, der virker.

SEPTEMBER 2019

VILD NATUR I KØBENHAVN OG ANDRE BYER Og nu spiller Danmarks største by ud og signalerer, at de er parate til grøn omstilling. Den 3. august offentliggjorde tre socialdemokratiske medlemmer af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune en kronik i Politiken. Her var budskabet, at byerne skal tænkes ind i den grønne fremtid, som regeringen lægger an til at TEKNIK & MILJØ

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

TEKST / HALFDAN ABRAHAMSEN

Informationsmedarbejder, Ærø EnergyLab

El-færge sat i drift efter en lang udviklingsproces Ellen, Ærøs nyindsatte elektriske færge slår mange rekorder. Det har taget år at udvikle den, men nu sejler den, fortrinsvis på vedvarende energi, og forventningerne til den er store

l-færgen Ellen er et udviklingsprojekt iværksat af Ærø Kommune, som ved hjælp af funding fra EU’s Horizon 2020, som er et forskning- og udviklings-program, har udviklet en revolutionerende el-færge. El-færgen er revolutionerende fordi den sejler syv gange længere på en opladning, end den hidtil længst sejlende rene el-færge. Ellen bør vække opsigt overalt i færge-verdenen, det anslås at op til 80% af verdens færgeruter vil kunne dækkes med Ellens teknologi og rækkevidde. Hvis denne udbredelse blev en realitet, ville det betyde en markant reduktion i udledelsen af drivhusgasser fra færgefarten – ikke mindst hvis den nødvendige strøm til batterierne kan komme fra vedvarende energi-kilder. Ærø producerer langt over 100% af sit energi-forbrug vha. vedvarende energi, derfor sejler Ellen langt hen af vejen på vedvarende energi. Ellen lader primært om natten, og udnytter dermed den overskudsenergi som vindmøllerne på Ærø producerer, når forbruget er lavt. - Ellen demonstrerer, at selv længere regionale ruter kan dækkes med ren eldrift, siger Ærø Kommunes borgmester, Ole Wej Petersen, og tilføjer: - Vi har været med til at vise vejen til den grønne omstilling indenfor færgedrift, og jeg er stolt på hele Ærøs vegne, og på vegne af alle projektpartnere, udtalte han i en pressemeddelelse i august.

SEPTEMBER 2019

GRØN OMSTILLING STÅR ØVERST Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen er glad for den

Fra kommandobroen på Ellen har kaptajnen det fulde overblik over færgens drift.

TEKNIK & MILJØ

Ellen er en 100 procent elektrisk drevet færge, som sejler syv gange længere på en opladning end andre el-færger.

grønne forbindelse mellem de to kommuner, og i samme pressemeddelelse fra august, sagde han: - Ligesom på Ærø, står den grønne omstilling øverst på dagsordenen i Sønderborg Kommune. Den grønne forbindelse understreger denne fælles vision, og jeg er overbevist om at det vil styrke vores samarbejde om en mere bæredygtig fremtid. Danfoss, som er baseret her på Als, står bag det elektriske system på Ellen, og vi føler os derfor særligt knyttet til den nye, elektriske færge. Umiddelbart er det stadig ca. 40 procent dyrere at bygge en el-færge, men til gengæld er driftsudgifter væsentlig lavere, både i brændstofomkostninger og vedligehold. Der er derfor også god forretning i at bygge en el-færge.

MANGE ER HYBRIDFÆRGER Langt de fleste nuværende el-færger er i virkeligheden hybrid-færger, dvs. de har både en el-motor

og en konventionel diesel-motor ombord, da de fleste er såkaldte ”retrofit”, dvs. det er en konventionel færge man har opbygget til el-drift. Ellen klarer sig helt uden konventionel fremdrift, blandt andet fordi hun er en nybygning særligt designet til el-drift, over 50 ton batterier. Batterierne ligger i individuelle strenge, disse strenge udgør to helt separate batteri-systemer. Der er fuld redundans, det vil sige at hvis det ene batterisystem sættes ud af drift, kan Ellen sejle videre udelukkende med strøm fra den anden del. Ligeledes er motorerne systemisk separate, så hvis den ene går, kan Ellen stadig sejle hjem på den anden. Der er således fuld redundans. Et af kendetegnede for projektet er de forskellige internationale projektpartnere. Ærø kommune koordinerer projektet, ombygger færgelejer og udfører demonstration af færgen – meget af det via det kommunale færgerede-

REPORTAGE

FÆRGEN I TAL: Længde: 59,5 meter Bredde: 12,8 meter Dybgang: 2,5 meter Hastighed: 13 knob (24 km/t) Besætning: 3-4 Passagerer: 200 Motoreffekt: 2x 1000 hk Batterier: Lithium-ion (G/NMC) Samlet effekt på 4,2MWh Batterier: 840 batterier, samlet vægt Færgen er lang og relativt smal, og har et lavt tyngdepunkt, hvilket gør den lettere at manøvrere i blæsevejr, og mere behagelig at være ombord på.

SKROGET BYGGET I POLEN Projektpartner Søby Værft har bygget Ellen, og skroget har de bygget på et værft i Polen. Siden er den apteret i Søby. Det græske Hellenic Institute of Transport står for at fortælle om projektet og udbrede konceptet i en europæisk sammenhæng. Danske Tuco Marine Group var udset til at levere en spoiler i komposit-materiale, men efterfølgende viste det sig, at den gevinst i reduceret vægt som man ville spare ved at udføre spoileren i komposit, desværre ville blive trumfet af den vægtforøgelse som øget udstyr

til brandbekæmpelse af kompositmaterialer ville kræve. Derfor er spoileren alligevel ikke udført i kulfiber, men i stål. Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut har i øvrigt stået for vurdering af brandbekæmpelse og implementering af brandbekæmpende systemer. Søfartsstyrelsen har desuden rådgivet om sikkerhed og godkendelse. Søfartsstyrelsen følger internationale konventioner for godkendelse af el-færger, men har også måttet udvikle nye kriterier og processer til godkendelser.

ELLEN HAR LAV VÆGT Ellen er gennem-designet med lav vægt og energieffektivitet for øje. Skroget er bygget langt og smalt, og bredest midtskibs. Ellen glider derfor let igennem vandet. Passager-salonen er på niveau med vogndækket. Det giver færgen en meget lav vindkoefficient i modsætning til et højt skrog. En afledt positiv effekt

Et stort udviklingsarbejde er gået forud for søsætningen af Ellen.

Ellen lader om natten, hvor er der billig vedvarende energi at hente. Hun har to uafhængige driftssystemer, så hvis det ene system bryder ned, kan den sejle videre på det andet.

af designet er også, at passagererne oplever meget lidt bølgegang, fordi man ligger så tæt på vandoverfladen. Desuden er salonen let tilgængeligt for dårligt gående, og Ellen har indbygget et sygelukaf, så evt. patienter til fastlandet kan få privatliv under overfarten. Akustikken i salonen er også god, og i det hele taget er det en meget behagelig og rolig oplevelse at sejle med Ellen. Der opleves ikke den sædvanlig rumlen fra motorerne, midt i salonen kan man dog høre drejningsmomentet fra motorernes drivaksel. Det føles næsten som at glide hen over havoverfladen. Det er lidt ligesom når man første gang prøver at køre i en elbil.

EN BEHAGELIG OVERFART Ærøs trafikdirektør, Keld M. Møller har glædet sig til at sætte Ellen i drift, og han finder det yderst tilfredsstillende, at kunne tilbyde passagerne en ekstraordinært behagelig overfart fri for støj, vibrationer og os. En passager på dækket bemærkede under første tur, at det var så stille at det næsten var som at sejle med sejl - man hører vandet og vinden mod skroget, ingen motorlyd, og der er heller ingen os fra motorerne. Projektet startede i 2015, og var udset til at påbegynde sejlads med passagerer i 2017. Projektet er blevet forsinket med ca. to år, bl.a. på grund af en omfattende godkendelsesproces og senere hen balancering af batterier, samt implementeringen af de såkaldte truster-motorer, som er motorer, der kan få færgen til at sejle sideværts. TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2019

ri, Ærøfærgerne. Ellen er tegnet af skibsarkitekt Jens Kristensen. Batterierne leveres af schweizisk/ tyske Leclanché. Motorerne leveres af finske Visedo, som i mellemtiden er blevet opkøbt af Danfoss, Ellens motorer produceres dog indtil videre fortsat i Finland.

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Grøn transport med 20 nye el-busser i Roskilde Et samarbejde mellem Umove og DI-Teknik har skabt den hidtil største danske løsning for opladning af elbusser. 20 lydløse elbusser kører nu i Roskilde, og de foreløbige erfaringer lover godt for fremtiden.

TEKST / JOEL GOODSTEIN

Journalist

en grønne omstilling frem mod et CO2-neutralt samfund kræver ikke mindst, at transportsektoren omstiller til fossilfri brændstoffer. I Roskilde viser 20 lydløse elbusser nu vejen til fremtidens grønne og bæredygtige offentlige transport. Der er tale om den hidtil største elektrificering af bustransport i Danmark. Løsningen omfatter ud over elbusserne to transformere og 10 ladestandere, som er placeret hos busoperatøren Umove i Roskilde. Etableringen af opladningsfaciliteterne er sket i tæt samarbejde med DI-Teknik.

Vores bekymring har været, at der kunne ske ulykker, fordi man ikke kan høre busserne, når de nærmer sig. Foreløbig har vi dog været forskånet for den slags, og vi håber selvfølgelig, at det aldrig sker UMOVE Umove er Danmarks største privatejede busoperatør med ruter i Jylland og på Sjælland

SEPTEMBER 2019

Elbusserne i Roskilde er Umoves første elbusser, som kører i normal drift (Umove har tidligere kørt forsøg med elbusser i København) Ni buslinjer i Roskilde Kommune bliver nu kørt med elbusser Umoves kontrakt om elbusdrift med Roskilde Kommune varer 10 år

TEKNIK & MILJØ

Projektleder Jannik Lindegaard, DI-Teknik, ved ladestationer hos Umove i Roskilde. Hele den el-tekniske installation er varetaget af DI-Teknik. De ti ladestationer er leveret af den kinesiske producent SSE.

Om natten oplader bussernes batterier, så busserne er klar til en hel dags kørsel. For en sikkerheds skyld står tre busser klar som reserve. - Indtil videre har vi kun gode erfaringer med driften af busserne. De kører længere på en opladning end forventet, over 300 km, og at de samtidig er næsten lydløse, er

bare et ekstra plus, siger driftschef Kim Koefoed-Larsen fra Umove. Han har været med fra starten af projektet, som begyndte, da Umove i foråret 2018 vandt udbuddet om kørsel på ni buslinjer i Roskilde Kommune. Umove har tidligere kørt forsøg med elbusser i København, men nu skal busoperatøren ifølge den indgåede

NY VIDEN

ELBUSSER Der er leveret 20 elbusser fra den kinesiske producent Yutong, som er verdens største producent af elbusser. 17 busser står for den daglige drift på ni buslinjer – tre busser står klar som reserve der hurtigt kan sættes ind Forventet rækkevidde på én opladning: 300-330 km – foreløbig rekord er 364 km

NÆSTEN LYDLØSE BUSSER Én af de mest ”iørefaldende” egenskaber ved elbusserne er, at de er næsten lydløse under kørsel. Elmotoren er meget støjsvag, og det samme gælder kølesystemerne. Det meste ”støj” kommer fra dækkenes kontakt med vejunderlaget. - Vi har fået henvendelser fra både chauffører og passagerer, som synes, at blinklysene larmede meget, så nu har vi fået dæmpet lyden fra blinklysene. Det siger noget om, hvor meget lydniveauet fra motoren og hele det mekaniske system er dæmpet med elbusserne, siger Kim Koefoed-Larsen. Risikoen ved de lydløse busser er, at andre trafikanter og fodgængere kan blive overraskede, når bussen kommer ”listende”. - Vores bekymring har været, at der kunne ske ulykker, fordi man ikke kan høre busserne, når de nærmer sig. Foreløbig har vi dog været forskånet for den slags, og vi håber selvfølgelig, at det aldrig sker, siger han videre. - For Umove er det et historisk projekt, som vi ikke kunne have klaret uden DI-Teknik. Der er ikke lavet et lignede anlæg i Danmark før. Vi har rigtig mange besøg fra aktører i både Danmark og udlandet, som gerne vil se vores løsning. Der er en kæmpe interesse for at elektrificere busdriften, og vi er selvfølgelig meget stolte over, at vi er med forrest i den udvikling, siger han videre. DIALOG MED KINESISKE LEVERANDØRER Umove har valgt DI-Teknik til etableringen af strømforsyning, transformere og ladestationer. For DI-Teknik har det krævet et tæt samarbejde med de to kinesiske leverandører Yutong, som har leveret elbusserne og SSE, som har leveret ladecontainere og ladestationer.

TRANSFORMERE OG LADESTATIONER Den kinesiske producent SSE har leveret 10 ladestationer DI-Teknik har leveret to transformerstationer med koblingsanlæg og 10/0,4 kV transformere på henholdsvis 1.000 og 1.250 kVA Ti ladestationer kan hver oplade to busser – så alle 20 busser kan oplades samtidigt hvis nødvendigt Hver ladestation kan lade med 2 x 150 kW svarende til 300kW En fuld opladning tager cirka to timer Men der er også mulighed for en lynopladning på halv time Hver ladestation er på 300kW, hvor der er placeret to ladestik på, som hver især kan forsyne 150kW svarende til 250A Der er leveret to transformerer, hvor den ene er en 1000kVA svarende til 1443A og en 1250kVA svarende til 1804A

SEPTEMBER 2019

aftale køre med elbusser i Roskilde i mindst 10 år frem. Elbusserne er helt emissionsfri, hvilket eliminerer udledning til lokalmiljøet langs ruterne i Roskilde. Når busserne bliver opladet med vindmøllestrøm, vil det være noget af det tætteste på klimaneutral transport, som kan opnås med eksisterende teknologier. - Roskilde Kommune udvidede undervejs i forløbet antallet af buslinjer, som skal køre med elbusser. Så det er en meget ambitiøs målsætning fra kommunens side, og vi er glade for at være med i den næste etape af den grønne omstilling, som også skal omfatte transportsektoren, siger Kim Koefoed-Larsen.

Jannik Lindegaard var projektleder, da DI-Teknik etablerede en 10 kV-højspændingsinstallation hos Umove i Roskilde, herunder to transformerstationer som transformerer spændingen fra 10 kV til 400 V.

TEKNIK & MILJØ

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

20 elbusser er nu sat ind på ni busruter i Roskilde. Busserne er leveret af kinesiske Yutong, der er en af verdens førende producenter af elbusser.

- Det har været en meget speciel opgave, fordi vi skulle samarbejde med to kinesiske leverandører, som befandt sig på den anden side af kloden. Den dokumentation, vi fik fra dem, var på kinesisk, så det har været en krævende proces med rigtig meget dialog frem og tilbage for at få styr på deres tekniske specifikationer og krav, siger Jannik Lindegaard, projektleder på Umove-opgaven for DI-Teknik. Men den første beslutning, der skulle tages, var om strømmen fra Radius skulle leveres som 400 V-lavspænding eller 10 kV-højspænding. Baseret på DI-Tekniks erfaring blev Umove anbefalet at gå med en 10 kV-højspændingsløsning, da det var mere realistisk at nå inden for tidsfristen på et halvt år. - Med en 400 V-løsning ville vi være helt afhængige af elnetselskabet Radius, som skulle opstille en transformerstation. Derfor rådede vi Umove til at blive såkaldt B10-kunde, som er direkte koblet på højspændingsnettet. Da vi hos DI-Teknik er godkendt som driftsansvarlige, kan vi selv stå for etableringen af 10 kV/400 V-transformere og dermed speede processen op, hvilket var nødvendigt af hensyn til den stramme tidsplan, siger John Huusfelt, salgschef hos DI-Teknik.

SEPTEMBER 2019

ALTERNATIVE LØSNINGER De kabler, som de kinesiske leverandører, havde valgt til løsningen, findes ikke på det danske marked og opfylder i øvrigt ikke de danske regler. Så der skulle findes en anden løsning. - Vi har brugt rigtig meget tid på at konvertere de kinesiske løsninger til løsninger, der var lovlige og anvendelige i Danmark. Derfor har vi skullet finde mange alternative løsninger til leverandørens specifikationer, blandt andet med hensyn til kablerne, 30

TEKNIK & MILJØ

Indtil videre har vi kun gode erfaringer med driften af busserne. De kører længere på en opladning end forventet, over 300 km, og at de samtidig er næsten lydløse, er bare et ekstra plus men det er lykkedes med godt resultat, siger Jannik Lindegaard. På samme måde har DI-Teknik re-designet transformerløsningen, så den både levede op til kravene fra Radius og fysisk kunne etableres hos Umove, så den ikke lå i vejen for buskørslen på området. Det krævede, at den oprindelige arkitektløsning måtte revideres.

DI-TEKNIK DI-Teknik har stået for den el-tekniske projektering Udførelse af 10/0,4 kV hovedforsyninger Koordinering med elnetselskabet Radius og de to kinesiske leverandører Yutong og SSE Efterfølgende er DI-Teknik blevet driftsansvarlige på vegne af Umove og varetager dermed kontakten til elnetselskabet Radius samt Sikkerhedsstyrelsen

NY VIDEN

ØVRIGE TEKNISKE SPECIFIKATIONER • 2.000 kg Litium-ion batterier i hver bus • Taget på bussen er forhøjet – her findes en del af bussens batterier. • Bussens drift - herunder strømforbrug, aktuelle position og resterende batterikapacitet - kan altid aflæses af Umoves driftsansvarlige på pc, tablets og smartphones. • Elbussen har hverken gearkasse eller kobling. Accelerationen sker trinløst. Drivlinjen er tilsluttet, hvor gearkassen ellers ville have siddet. Den driver bussen direkte på kardanakslen.

den grundlæggende infrastruktur og kabelføring på plads, inden ladestationerne nåede frem. Heldigvis passede det hele sammen, så vi kunne komme i mål til tiden, siger Jannik Lindegaard.

FLERE ELBUSSER PÅ VEJ Der var også en risiko for, at det kinesiske udstyr ville forstyrre frekvensen på højspændingsnettet, hvilket kunne afstedkomme krav om ekstra udstyr fra Radius. »Elektronik kan forstyrre højspændingsforbindelser på grund af såkaldte harmoniske strømme, der forvrænger frekvensen i nettet. Hvis den kinesiske løsning skabte de problemer, kunne Umove blive tvunget til at installere et såkaldt aktivt filter, hvilket ville fordyre projektet, og det ville vi selvføl-

gelig gerne undgå. Så det har stillet store krav til den løsning, der er lavet. Heldigvis blev vores løsning godkendt af Radius i første forsøg,« siger John Huusfelt. »Vi har ikke lavet den slags løsninger før, men vi har haft et godt samarbejde med Umove og de øvrige partnere i projektet. Vi synes, det er meget spændende at være med i den grønne omstilling af den kollektive trafik. Vi ser frem til flere spændende elektrificeringsprojekter hos busselskaberne i fremtiden,« siger John Huusfelt videre og henviser til, at Københavns Kommune ønsker ren eldrift af sine bybusser senest i 2025. Efter at ladefaciliteterne er sat i drift, har Umove valgt at udlicitere både det eltekniske driftsansvar og vagtordning til DI-Teknik. »Vi er eksperter i busdrift, og DI-Teknik er eksperter i elteknik, så for at kunne koncentrere os om selve busdriften, har vi indgået en aftale med DI-Teknik om, at de er elteknisk ansvarlige overfor Radius, lige som de stiller med 24 timers vagtordning, hvis vi akut får brug for hjælp,« siger Kim Koefoed-Larsen.

• Hver bus har én elmotor baseret på 380 V vekselstrøm • Batteripakken består af 12 batterier med 600 V jævnstrøm • De 12 batterienheder har tilsammen en kapacitet på 374 kWh. • En omformer laver de 600 V jævnstrøm om til 380 V vekselstrøm. • Bussen er desuden forsynet med et ladesystem til opsamling af bremseenergi. • Batteriernes levetid forventes at være fem år og vil dermed blive genopladet mellem 1.500 og 2.000 gange i deres levetid. Opladning af elbusser hos Umove finder sted fra 10 ladestationer, som kan oplade to busser ad gangen, så alle 20 busser kan oplades samtidigt hvis nødvendigt.

HØJ VIRKNINGSGRAD Elbusserne har en meget høj virkningsgrad, hvor langt størstedelen af elektriciteten omsættes til bevægelsesenergi, svarende til 2-3 gange mere energieffektivt end de bedste dieselkøretøjer. Den resterende energi omsættes til varme, så elmotor og batterier er forsynet med hvert sit kølesystem, som er digitalt styret. Behovet for køling af elmotor og batterier er dog langt mindre end i traditionelle benzin- eller dieselkøretøjer.

SEPTEMBER 2019

Midt i processen fik DI-Teknik også opgaven med at skaffe det sjak, som skulle foretage selve etableringen af ladefaciliteterne, da den kinesiske leverandør pludseligt meldte afbud til denne del af opgaven. Hele den grundlæggende kabelføring var etableret, inden ladestationerne kom fra Kina, så det var med en vis spænding, at Umove og DI-Teknik måtte afvente leverancen. - Det var lige ved at være lidt for spændende, om de mål, der var angivet fra producent, også holdt i virkeligheden. Af hensyn til tidsplanen var vi nødt til at have hele

Bussen opvarmes normalt af elektriske varmepaneler, men som en sikkerhedsforanstaltning findes der i taget dels en varmepumpe, dels et lille oliefyr, som drives af det syntetiske dieselbrændstof HVO. Umove køber grønne beviser for at kompensere for forbruget af HVO.

TEKNIK & MILJØ

KLIMA, ENERGI & RESSOURCER

VEJLE I FRONT MED DEN FØRSTE CONTAINERFRI RESSOURCEPLADS

TEKST / CHARLOTTE NYGAARD

Kommunikationskonsulent Teknik & Miljø, Vejle Kommune ILLUSTRATION/ Lendager Group

Lokationen er valgt, råskitserne streget op, og det politiske Ja er på plads. Om tre år åbner Vejle Kommune sit nye RessourceCenter Vejle (RCV), der tager kommunens tankegang inden for genbrug og ressourceudnyttelse op til et helt nyt niveau.

SEPTEMBER 2019

ejle Kommune har i de seneste 30 år båret den danske førertrøje i arbejdet med at skabe fremtidssikrede løsninger på affaldsområdet. Nu tager kommunen endnu et kvantespring ind i fremtiden med RCV, der kommer til at bygge oven på de sidste mange års gode arbejde med sortering og genanvendelse i Vejle Kommune. - Vi kommer til at tænke helt nyt i vores indsats inden for genanvendelse, genbrug og cirkulær ressourceøkonomi. Vores nuværende genbrugsplads i Vejle er nedslidt og ligger i den vestlige ende af byen, i et område, som vi ønsker at udvikle til en ny resilient bydel, Ny Rosborg. Når vi flytter genbrugspladsen til den nordlige ende af byen, får vi skabt

TEKNIK & MILJØ

ikke bare et, men hele to fyrtårne i kommunen – et fremtidssikret RessourceCenter og en ny resilient bydel, siger Michael Sloth, direktør i Teknik & Miljø, Vejle Kommune.

VIL RYKKE PÅ BORGERNES MINDSET Hvor Vejle Kommune i de første 30 år har haft en nogenlunde sikker viden om, i hvilken retning udviklingen på ressourceudnyttelsesområdet ville gå, har det ændret sig afgørende i de senere år. - Den vigtigste erkendelse i bestræbelserne på at bygge et nyt ressourcecenter er, at vi befinder os på ukendt land i forhold til, hvor det her område ender i fremtiden. Området er under konstant forandring, og det er inden for de rammer, at vores politikere har truffet beslutning om at bygge et nyt og fleksibelt ressourcecenter, der kan række ind i fremtiden og være med til at sætte nye standarder inden for ressourceanvendelse. Og samtidigt kan rykke på borgernes mindset i forhold til at ændre fokus fra affald til værdifulde ressourcer, siger Michael Sloth. Kommunens politiske udvalg på området har besøgt både andre danske kommuner og broderfolket på den anden side af Øresund for at hente inspiration og høste erfaringer. Herefter er der taget beslutning

NY VIDEN

om at bygge så fleksibelt som muligt, så rammerne kan tilpasse sig den kontinuerlige udvikling.

CIRKULÆRT GENBRUG RCV vil efter planen blive den første containerfri genbrugsplads i Danmark, for hele grundtanken bag RCV er endegyldigt at skifte affald ud med genbrug og ressourceudnyttelse. - RCV kommer til at gøre op med vores nuværende, mere lineære tankegang om at forbruge og smide væk. Vi vil skabe et containerfrit ressourcecenter, hvor vi tænker mere cirkulært og genbruger så meget som muligt. Målet er at undgå, at vi forbrænder eller graver affald ned i deponi under jorden, men i stedet genbruger og upcycler mere, forklarer Jørgen Chris Madsen, områdechef for Natur, Vej & Genbrug. At det skal være en containerfri plads, er med til skabe rammer for at løfte affaldet længere op ad ressourcestigen.

Visualiseringen viser her hvordan centret kan komme til at se ud, når det engang står færdigt.

LOGISTISK LAGER FOR RESSOURCER - Når ting smides i en container, mister de som udgangspunkt deres oprindelige værdi, fordi de ofte presses sammen med en grab for, at containeren kan rumme så meget som muligt. Tingene kan naturligvis genanvendes, men genanvendelse er ikke lige så godt for miljøet som genbrug, der er et step op, påpeger Jørgen Chris Madsen. I stedet er der planer om områder under tag, hvor fx din gamle cykel kan afleveres og blive afhentet af virksomheder, der opgrade-

rer den, så den igen kan rulle på landevejene. RCV bliver med andre ord til et logistisk lager for ting, der ikke længere bare kasseres, men får ny værdi i andre hænder. Der vil derfor blive et helt andet behov for samspil mellem mange parter.

SAMSKABELSE MED VEJLENSERNE Og netop samspil med mange parter er et nøgleord for Vejle Kommunes tanke med RCV. Inden første spadestik tages til RCV, vil kommunen nemlig gå i tæt dialog med borgere, uddannelsesinstitutioner og virksomheder om at udvikle Danmarks første containerfri genbrugsplads. - Vi har i forvejen en veludviklet dialog og samarbejde med borgere og virksomheder, og det forestiller vi os skal fortsætte og udvikles i det nye RCV. Vi bilder os ikke ind, at vi har alle svarene klar på forhånd. Vi tror til gengæld på, at vi når frem til dem sammen med brugerne af centret, siger Yvonne Thagaard Andersen, der er afdelingsleder i AffaldGenbrug i Vejle Kommune. Hen over efteråret og vinteren vil der være flere arrangementer, hvor borgere, uddannelsesinstitutioner og virksomheder inviteres til dialog, og der lyttes til alle gode forslag – også til dem, der kommer uden for kommunegrænsen. - Vi tænker ikke, at dialogen ophører med opførelsen af RCV. Tværtimod skal centret fungere som et ”living lab”, hvor eksempelvis uddannelsesinstitutioner og virksomheder kommer på besøg – både for at hente inspiration, men

også for at bidrage til yderligere optimering og udvikling, siger hun.

ARKITEKTUR OG LANDSKAB I SAMSPIL Rent visuelt kommer RCV også til at adskille sig fra den traditionelle skabelon for en genbrugsplads. Ressourcecentret opføres som et fleksibelt center, der kan udvikle sig efter behov, med minimal risiko for støj, støv og lugt – både for brugere og medarbejdere – og efter et arkitektonisk princip, som giver sammenhæng med landskabet samtidig med, at det bidrager til funktionaliteten. - RCV vil i designform give borgerne mere læ og komfort. Herudover vil bygningens udformning gøre det nemmere for borgerne at sortere affald, hvilket vil give dem en bedre oplevelse, der gerne skulle motivere til øget sortering. Det er ikke kun de fysiske rammer, der bygges nyt og om. Der skal populært sagt også ”bygges om i borgernes hoveder”, så de bliver klogere på affald og ressourceudnyttelse, forklarer Jonas Flyvholm, Bygherrerådgiver. RCV etableres uden gebyrstigninger for borgerne og vil efter planen stå klar i efteråret 2022.

FAKTA - RessourceCenter Vejle kommer til at brede sig over et grundareal på 84.000 kvadratmeter. - Den del af ressourcecentret, der kommer under tag, bliver på 19.230 kvadratmeter. - De samlede etableringsomkostninger for RCV forventes at beløbe sig til 200 mio. kr. - Centret vil årligt fra begyndelsen håndtere ca. 80.000-100.000 tons materiale, og ca. 250.000 biler vil hvert år besøge stedet. SEPTEMBER 2019

- Genbrugspladserne i centerbyerne Give og Børkop bliver ligeledes fremtidssikret, således at miljø, brugervenlighed og mere genbrug er i fokus. Også her er udviklingen sket med tæt inddragelse af borgerne. Visualisering set fra Juelsmindevej. Illustration: Lendager Group

TEKNIK & MILJØ

MILJØ & GRUNDVAND

FRA FÆLLES HÅNDSLAG TIL UNIKT PILOTPROJEKT Medicinrester er et problem for miljøet, og det er også en udfordring for de store sygehusbyggerier, der er i gang i disse år. I Gødstrup har man arbejdet med en ifølge eget udsagn, fremtidssikret teknologi.

n fremtidssikret teknologi og løsning, der kan rense spildevandet fra det nye sygehus i Gødstrup på den mest økonomiske og bæredygtige måde – en løsning, vores kollegaer i branchen om 10 år vil kalde en miljø- og samfundsmæssig begavet løsning. Det var målet, da DNV Gødstrup, Herning Kommune og Herning Vand i 2012 gav hinanden fælles håndslag. 7 år er gået, og vi er tæt på løsningen. I juni kom der nemlig vand på et helt unikt pilotanlæg, der via bakterier renser spildevandet for medicinrester. Det her er historien om den rejse.

TEKST / PERNILLE BYRGESEN

Kommunikations, ansvarlig Herning Vand

LOKALT OG CENTRALT Hidtil har praksis været, at forureneren af vandet betaler, og rensning af vandet sker ved kilden. Det er også grundlaget for gældende lovgivning.

Her ses flowet i renseprocessen. Visualisering: Krüger A/S

MBBR2

SEPTEMBER 2019

Udløb fra renseanlæg

Rå spildevand

TEKNIK & MILJØ

Poleret renset spildevand til recipient

MBBR3 MBBR1

MBBR (Moving Bed Biofilm Reaktor) er en renseteknologi opfundet af den norske professor Hallvard Ødegaard. Mermiss projektet udviklede en patenteret rotationsdrift (eXenoTM, Krüger A/S), der fungerer ved at udløbet fra et eksisterende renseanlæg tilføres tre MBBR-tanke fyldt med bakterier (sulteperioden). Bakterierne gror på små plastbærere, og det er bakterierne, der omsætter medicinresterne. En af tankene er i en kortere periode offline og tilføres råspildevand som et energiboost (festperioden). De tre tanke kører i rotationsdrift, som sikrer, at bakterierne hele tiden evner at fjerne medicinresterne i vandet. Herved veksles mellem fest- og sultperioder for bakterierne, og det fremmer deres evne til at nedbryde medicinrester.

Men giver den løsning også mening med et nyt sygehus, når et stigende antal behandlinger på sygehusene foregår ambulant, hvor patienterne sendes hjem, inden de kan nå at udskille medicinresterne? Det aspekt vakte nysgerrighed og blev understøttet af undersøgelser, der viser, at op mod 96% af medicinrester i spildevand stammer fra private hjem. Desuden blev der stillet spørgsmålstegn ved økonomien i at bygge et nyt renseanlæg ved sygehuset, når Herning Vands eksisterende renseanlæg med en enkel udbygning kan modtage vandet fra sygehuset. Primo 2018 fik Herning Kommune via en henvendelse til Miljøstyrelsen fastslået, at styrelsen finder det hensigtsmæssigt, at data og resultater fra Mermiss og MEREFF projekterne (se faktaboks) lægges til grund for kommunens endelige beslutning om vilkårene i DNV Gødstrups tilslutningstilladelse. Sagt på en anden måde har en lokal beslutning hos Herning Kommune banet vej for en central renseløsning.

Bakterierne gror på små plastbærere, og bakterierne omsætter medicinresterne. Foto: Herning Vand

MBBR1

HVAD ER MBBR TEKNOLOGIEN?

Spildevand til renseanlæg

BIOLOGISK FINPOLERING Bæredygtig og økonomisk. Det var alfa og omega for projektet og for valg af rensemetode. Traditionelle rensemetoder med membranfiltre, ozon og aktivt kul er effektive men ofte mere omkostningstunge, hvorfor projektet kiggede i retning af en biologisk løsning, der var ekstrem miljøvenlig og samtidig kunne holde omkostningerne nede.

NY VIDEN

MERMISS OG MEREFF PROJEKTERNE Arbejdet med den nye renseløsning er forankret i to udviklingsprojekter støttet af MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram).

DE ER MED I PROJEKTET: Teknologisk Institut, Bio- og Miljøteknologi DTU Institut for Vand- og Miljøteknologi Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab Krüger A/S DNU Det Ny Universitetshospital, Aarhus Hillerød Forsyning MEREFF Aahus Vand MERMISS DNV Gødstrup Air Liquid (Mermiss)

Det kommende lille års tid skal der arbejdes med hvilke testresultater, der er bedst for 15 udvalgte medicinstoffer. Dernæst skal resultaterne skaleres op i et design til et fuldskalagrundlag. Foto: Herning Vand

Løsningen blev en biofilmbaseret teknologi baseret på MBBR teknologien (se faktaboks), der sættes på som et ekstra rensetrin i forlængelse af den nuværende rensning. Langsomt voksende medicinspisende bakterier bibeholdes i spildevandet og trænes til at spise de medicinrester, der findes. Udover de rent miljømæssige fordele i at anvende naturlige bakterier fremfor at tilføje kemi, er denne løsning særdeles økonomisk fordelagtig, da den kan bygges som et skalerbart ”add on” til eksisterende renseanlæg.

SAMARBEJDE OG ÅBENHED Fælles håndslag. Gode intentioner. Mod og ideer der udfordrer ”plejer”. Nytænkning. Alt sammen vigtige egenskaber for et godt samarbejde. Men resultaterne opnås først, når alle parter går ind i samarbejdet med et åbent og nysgerrigt sind og en tillidsfuld tilgang. Det er blandt andet derfor, dette projekt har opnået resultater. Eksempelvis da Herning Kommune i myndighedsrollen turde bruge den lokale beslutningskompetence til gå nye veje bl.a. i valget af den centrale renseløsning. Når der er modgang, er den åbne og tillidsfulde tilgang endnu mere vigtig. Projektet har haft bump på vejen, bl.a. i forhold til betaling af det netop indviede pilotanlæg-

get. Tilliden og de gode relationer mellem projektpartnerne betød netop her, at vi fik løst opgaven i fællesskab.

HVAD BRINGER FREMTIDEN? I de kommende 10 måneder skal forskere og teknikere arbejde tæt sammen om at kombinere festperioden med sulteperioder (se faktaboks) for at finde frem til hvilke kombinationer, der giver de bedste renseresultater for 15 udvalgte medicinstoffer. Perioden skal dokumentere, at løsningen fjerner markant større mængder medicinrester, end en lokal løsning ved sygehuset havde gjort. På den baggrund vil der i 2020 være et designgrundlag til implementering af fuldskala-anlæg til efterpolering af ca. 1,5 mio. m3 renset spildevand pr. år. Med lidt held kan det anlæg være bygget inden udgangen af 2022. Og dermed skulle vi gerne have opnået en miljø- og samfundsmæssig begavet løsning. TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2019

Der er stor interesse for projektet, der følges med stor interesse fra andre af landets store sygehusprojekter. Flere af hospitalerne er også med i samarbejdet. Foto: Herning Vand.

Mermiss (Miljøeffektiv rensning af højpotente lægemiddelstoffer i hospitals spildevand) løb fra 2014 til 2017 og dokumenterede, at det var muligt at fjerne medicinrester fra både hospitalsspildevand og almindeligt husholdningsspildevand ved brug af den biofilmbaseret teknologi. MEREFF (Miljøeffektiv rensning af afløb fra renseanlægs effluenter) efterfulgte Mermiss projektet og har til opgave at videreudvikle renseløsningen placeret på renseanlæg fra lille skala til pilotskala, så designgrundlaget for et fuldskala-anlæg er på plads.

MILJØ & GRUNDVAND

Forsyningsselskaber får mere troværdige afløbsmodeller Med Flora databasen bliver forsyningsselskabers arbejde med afløbsmodeller lettere, for den samler alle modeller på ét sted og skaber overblik.

TEKST / JESPER WITH

Journalist SEPTEMBER 2019

FOTO / COLOURBOX

TEKNIK & MILJØ

ed Flora databasen som bindeled mellem forsyningsselskabernes DANDAS database (som de fleste danske forsyningsselskaber benytter) og den enkelte afløbsmodel, får selskaberne sikkerhed for, at der er overensstemmelse mellem de to, og at der er styr på forskellige model-versioner og scenarier.

Derfor tager Tønder Forsyning nu Flora i brug. I Tønder har man savnet en samling af og overblik over de forskellige afløbsmodeller, som selskabet har fået udarbejdet gennem årene. Ved hjælp af Flora får man nu det hele samlet ét sted. Det giver overblik og vil gøre arbejdet med afløbsmodeller lettere i fremtiden. Det vil også give et bedre beslut-

ningsgrundlag i forbindelse med klimatilpasningsprojekter. Krüger står bag udviklingen af Flora og tilbyder også at vedligeholde Flora for de forsyningsselskaber, der ønsker det. Alternativt kan man selv stå for driften, men det kan være et tidskrævende arbejde, når man ikke er vant til det. Flora databasen kan indeholde alle de afløbsmodeller, som et forsy-

NY VIDEN

Dokumentation: Sikrer overensstemmelse mellem, hvad der er i DANDAS og i Mike Urban. Flora databasen dokumenterer, hvor der er lavet tilretninger og justeringer i forhold til DANDAS databasen. Det giver overblik over fejl og mangler i DANDAS databasen. Reproducerbarhed: Når du skal opdatere eller bygge en ny model, er der mange værktøjer i Flora databasen, der gør processen meget lettere. Sammen med dokumentationen sikrer det, at ældre afløbsmodeller lettere kan bringes ”up to date”. Overblik: Samler alle afløbsmodeller i én database. Flora håndterer forskellige versioner og scenarier. Modelreduktion: Modeller i detaljeret form kan på fleksibel vis reduceres ned i færre punkter, så de ikke bliver unødigt beregningstunge. Flora designer modellerne til formålet. Investeringer: Giver bedre samlet overblik og dermed mulighed for langsigtede investeringsplaner/asset management. Mindre risiko for dyrere projekter eller fejlprojektering. Klimatilpasning: Giver et bedre beslutnings grundlag ved klimatilpasningsprojekter.

ningsselskab har. I Tønder drejer det sig om op mod ti modeller fra forskellige byer i hele forsyningsområdet, og det antal vil vokse løbende.

Det giver mening at samle alle de mange data i Flora, for at skabe et samlet overblik - ikke mindst også i forhold til beregning af klimaprojekter.

MODELLERNE BRUGES IGEN - Vi har fået lavet hydrauliske modeller af forskellige rådgivere. De har leveret projekttegninger til os og udført arbejdet, men vi har ikke gjort noget ud af at samle de modeller sammen, som de har udarbejdet, og som danner grundlag for deres arbejde. Modellerne er dyre og kan sagtens bruges igen. Det vil vi gøre fremadrettet ved nu at samle dem sammen og levere dem til Krüger, som så lægger dem ind i Flora databasen, siger Jacob Riis Bols, der er projektleder hos Tønder Forsyning. Når modellerne er lagt over i Flora, samkøres de med Tønder Forsynings DANDAS database. Herefter kan de bruges igen, og de ansatte kan arbejde videre på modellerne. Efter brug opdaterer man kloakdatabasen og opdaterer også Flora med disse data. Processen med at opdatere modellerne med nye data er fremover enkel, og man er sikker på, at den nyeste version af en model altid ligger der. - Vi har ikke selv forstand på at arbejde i hydrauliske modeller, så vi har aftalt med Krüger, at vi sender gamle og nye modeller til dem, og de lægger dem så ind i FLORA, siger Jacob Riis Bols. Teknisk set sker der det, at Tønders DANDAS database importeres i Flora. Herefter importeres de forskellige modeller, som i processen bliver sammenlignet med de gældende data. Efterfølgende er det enkelt at få visualiseret, hvor retvisende de enkelte modeller

LETTER ARBEJDSGANGE Der er flere anvendelige features i Flora, som letter forsyningsselskabernes arbejdsgange. F.eks kan Flora på meget fleksibel vis reducere modellerne ned i færre punkter, fordi de ofte er meget detaljerede og unødigt beregningstunge. - Vi designer modellerne til formålet, så de ansatte kan nøjes med at trække den del ud af en model i detaljeret form, som de har brug for. Det kan være en del af en by eller en del af et industriområde, der er relevant i et konkret projekt, fortæller Nikolaj Mølbye, der er projektleder hos Krüger. Flora sikrer, at der er lighed mellem det, der ligger i hhv. DANDAS og i Mike Urban (den beregningssoftware, som oftest benyttes til beregning af afløbssystemer i Danmark). - Ideen med Flora er, at det i databasen dokumenteres, hvor der er lavet tilretninger og justeringer. Den viser også, hvor der er manglende data, og giver fuld dokumentation for, hvilke tilretninger du som ansat har lavet i forhold til DANDAS databasen, siger Nikolaj Mølbye. VÆLG DIN MODEL Tilretninger i forhold til DANDAS kan nemt eksporteres ud af Flora, så forsyningsselskaberne får et overblik over fejl og mangler i DANDAS databasen. Afløbsmodellerne genereres ved at trykke på en knap i Flora. Der kan så leveres en model for et helt afløbssystem eller bare for et delområde alt efter behov. Ved at udvælge et delområde reducerer man beregningstiden. - Alle modelændringer sker i Flora, så vi sørger for, at der altid er fuld dokumentation og fuld sporbarhed. Man kan derfor altid finde tilbage til den medarbejder, der har udført en ændring, siger Nikolaj Mølbye. Når man planlægger det fremtidige afløbssystem via modelberegninger, vil der tit være forskellige scenarier i spil, før man vælger sin løsning. Det kræver stor omhyggelighed at bevare overblikket over, hvilken model der indeholder hvilket scenarie, og hvor meget der egentlig er ændret i forhold til statusmodellen. - I Flora kan man slå scenarier til og fra. Da scenarier registreres som ændringer i forhold til statusmodellen, er det nemt at bevare overblikket over hhv. status og scenarier, siger Nikolaj Mølbye. En række danske forsyningsselskaber benytter i dag Flora. TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2019

FLORA HAR FLERE FORDELE

er. Opdatering af modellerne forenkles via en række semiautomatiske værktøjer, som følger med Flora. Umiddelbart efter import kan de enkelte modeller genereres på ny fra Flora.

MILJØ & GRUNDVAND

København tager kampen op mod Legionella Danmark har en kedelig førerposition, når det kommer til smitte med Legionella. Dertil har antallet af smittede været rekord højt de senere år. Nu anviser Københavns Kommune en farbar vej, der kan bremse udviklingen.

TEKST / SIGNE SONNE-HOLM

Miljøpolitisk medarbejder Dansk Miljøteknologi FOTO / COLOURBOX

anmark har en kedelig førerposition, når det kommer til smitte med Legionella. Antallet af Legionellatilfælde været støt stigende de seneste seks år, hvor særligt 2017 og 2018 stikker ud med hhv. 278 og 265 smittede. I Danmark registreres der langt flere tilfælde af Legionella per indbygger end i landene omkring os, og i hele EU er vi kun overgået af Slovenien. Smitte med Legionellabakterier kan føre til alvorlig lungebetændelse, også kaldet legionærsyge, der påvirker lever, nyrer og nervesystem. Statens Seruminstitut skønner, at legionærsyge i op til 30 pct. af tilfældene har dødelig udgang for ældre og svagelige med nedsat immunforsvar. For yngre og raske mennesker har op til 15 pct. af tilfældene dødelig udgang. Den udgør derfor en stor risiko på især plejehjem og hospitaler og kan ud over legionærsyge forårsage Pontiac-feber, der er en influenzalignende sygdom.

SEPTEMBER 2019

KØBENHAVNS KOMMUNE ANVISER VEJEN Københavns Kommune har taget dette alvorligt og er derved en af de få kommuner, der viser en vej frem. Her har man fastsat grænseværdier og formuleret handlingsplaner for forekomsten af hhv. almindeligt smitsomme Legionella-arter og særligt smitsomme Legionella-arter i ejendomme med særligt følsomme bygningsbrugere. Der er således ikke tale om en uoverkommelig optimering af samtlige varmtvandsanlæg i kommunen, men en målrettet indsats, der skal beskytte de mest sårbare – 38

TEKNIK & MILJØ

syge, ældre og andre immunsvækkede borgere. I København opererer man med fire risikoniveauer. Niveau 0 dækker over utilstrækkelige temperaturer i det varme brugsvand, og her sørger kommunen for at rette kontakt til brugeren, driften screenes, og der bestilles eventuelt en Legionellaprøve. På niveau 1 ses der tegn på Legionellavækst, og situationen skal overvåges. Niveau 2 indikerer høje Legionellaværdier, og kommunen følger op med driftsoptimering og Legionellamålinger. På det sidste niveau 3 findes meget høje Legionellaværdier, og her skal der opsættes Legionellafiltre på alle relevante tappesteder, varmtvandsanlægget skal screenes og optimeres, og hvis koncentrationerne fortsat er høje, vurderes det, om anlæg skal desinficeres. Derudover skal der ske løbende kontrolmålinger, der sikrer, at anlægget fortsat er rent.

TEKNOLOGIERNE FINDES Den gode nyhed er, at den dybe tallerken ikke skal genopfindes. Københavns handlingsplaner ligger frit til inspiration, og der findes et flertal af kendte teknologier på markedet, der fjerner risikoen for smitte. Fx ved hjælp af desinfektionsanlæg, brusehoveder med indbyggede filtre, der forhindrer bakterierne i at trænge igennem, centrale filtre eller ved at bruge UV-lys. Derudover er et vigtigt første skridt bare det at få lavet målinger. Det er nødvendigt at have et løbende overblik over situationen, selvom det kan være tiltalende at vende det blinde øje til. Der er altså rigeligt med løsninger. Det, vi mangler, er politisk opmærksomhed og handling i de kommuner, der endnu ikke har iværksat nødvendige tiltag.

Foto: Colourbox

Kort Nyt – fra hele Danmark /

KLIMA

Klimabydel trodser monsterregn

Flyttedag for Rubjerg Knude Fyr I august igangsatte Hjørring Kommune arbejdet med at flytte Rubjerg Knude Fyr, inden det styrter i havet. Fyret, der ligger ved Lønstrup og tiltrækker 250.000 turister om året, er nemlig nu så truet af kysterosion, at det er et spørgsmål om kort tid, før det ryger i havet. Fyret blev oprindeligt opført 200 meter inde i landet, men står i dag

helt ude ved kysten, omgivet af sand til alle sider. Derfor skal flytningen foregå ved, at der lægges store køreplader ud på sandet, hvorefter fyrets fundament graves fri, så hele fyret kan løftes på en blokvogn og køres til sin nye beliggenhed længere inde i landet. Flytningen forventes afsluttet i uge 45. Kilde: TV2

MIDELIV

FLÅTERNE KOMMER TIL BYERNE

Foto: Colourbox

TURISME

Skybrud ramte Middelfart hårdt, men klimasikret bydel klarede frisag, selv om anlægsarbejdet endnu ikke er helt færdigt.

På trods af biodiversitetskrisen trives flåter som art bedre end nogensinde. Antallet af flåter i den danske natur er støt stigende – og ikke kun i skovene. Et nyt studie viser nemlig, at flåter også trives udmærket i byernes parker og grønne oaser. Så længe, der er vegetation, som forhindrer flåterne i at tørre ud, og dyr, de kan suge blod fra, overlever de ganske fint. Samtidig forventer forskerne, at antallet af flåter i både naturen og byerne vil stige som følge af klimaforandringerne. Dels sætter flåter pris på varme, og dels bliver der udlagt større arealer til naturområder i byerne, ikke mindst i forbindelse med klimasikringsprojekter.

Klimasikring betaler sig. Det er i hvert fald erfaringen i Middelfart Kommune, hvor et voldsomt skybrud i slutningen af juli hærgede campingpladser, veje og kældre. Mens store dele af byen blev hårdt ramt, gik et område helt fri – nemlig Kongebrokvarteret. Området, der ligger lavt og tidligere ofte har været udsat for oversvømmelser, har været igennem et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter, og selv om anlægsarbejdet endnu ikke er helt færdigt, viste løsningerne sit værd under det voldsomme skybrud. De ekstreme regnmængder blev ledt væk gennem de etablerede vandrender i vejene, regnvandsbede og grønne områder med midlertidige vandløb og søer. Også private haver er inddraget i projektet som områder, hvor vandet kan ledes væk.

Kilde: Videnskab.dk

Kilde: Middelfart Kommune.

MEDLEM AF UDVALGET? SEPTEMBER 2019

LÆS TEKNIK & MILJØ! DET BEDSTE FAGTIDSSKRIFT FOR HELE DET TEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ

ABONNEMENT PÅ TEKNIK & MILJØ KOSTER KR. 899,- FOR 11 UDGIVELSER - KØB POLITIKERPAKKE A’ 10 MAGASINER OG SPAR NÆSTEN KR. 3.000,- PR. ÅR

FOTO : WERK

RING PÅ 7228 2804

KLIMA, ENERGI & RESSOURCER

TEKST / SOFIE HOUGAARD NIELSEN

SEPTEMBER 2019

Gate 21 ILLUSTRATIONER/ GATE21

Kommuner og 100 virksomheder sætter gang i grøn omstilling 100 små og mellemstore virksomheder har givet sig i kast med den grønne omstilling, og har både fundet besparelser i deres energi- og materialeforbrug og set gode forretningsmuligheder i den cirkulære økonomi.

TEKNIK & MILJØ

NY VIDEN

Kurhotel Skodsborg har blandt andet skiftet deres belysning til LED-pærer, købt en biokværn til madaffald og skruet ned for elforbruget gennem fokus på adfærd i køkkenet. Foto: Morten Nielsson.

Verdensmålene der arbejdes med.

form, der gør bæredygtighed til en naturlig del af deres forretningsdrift. Det er en stor opgave for dem at sætte sig ind i det, så de har fortsat brug for, at der kommer nogle med viden og konkret rådgivning, fortæller Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe, der er projektleder i partnerorganisationen Gate 21. Gate 21 har ledet projektet i samarbejde med Allerød, Fredensborg og Københavns Kommuner, Frederikssund Erhverv, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aalborg Universitet København (AAU).

SEPTEMBER 2019

æredygtighed er ikke kun for store frontløbervirksomheder – også små og mellemstore virksomheder kan være med på den grønne bølge. Kommunerne kan spille en central rolle i at få dem i gang. En burgerrestaurant har sammen med sin emballageleverandør udviklet indpakning, der kræver mindre pap. En chokoladefabrikant har skiftet plasttype i deres indpakning og indført en pantordning, hvor kunderne får rabat på deres næste køb, når de afleverer en tom æske tilbage. En værktøjsudlejer har lavet en grøn forretningsstrategi med udgangspunkt i verdensmålene. Og adskillige restauranter og hoteller har mindsket madspild, set deres energiforbrug efter i sømmene og skruet ned for blussene i storkøkkenet. Det, og meget mere, er resultaterne af projektet Bæredygtig Bundlinje, hvor 100 små og mellemstore virksomheder gennem de sidste tre år har fået hjælp til at udvikle grønne forretningsplaner, som skal gøre deres virksomhed mere bæredygtig. - I det daglige har mange virksomheder fokus på drift, og derfor sætter de opgaver som at optimere deres energiforbrug, valg af emballage og affaldssortering til side. Selvom bæredygtig drift og adfærd har været på dagsordenen i en del år nu, er der fortsat mange mindre virksomheder, der ikke har fundet en

BÆREDYGTIGHED ER VIRKSOMHEDERNES FREMTID Virksomhederne repræsenterer en bred vifte af brancher og har derTEKNIK & MILJØ

KLIMA, ENERGI & RESSOURCER

med haft mange forskellige muligheder for at skabe en mere grøn forretning. Derfor har projektet undersøgt, hvordan virksomhederne kan effektivisere på mange forskellige parametre såsom brændstofforbrug i køretøjer, energiforbrug i bygninger, madspild og materialeforbrug i produktion og emballage. Ifølge erhvervschef i Frederikssund Erhverv Peter Bo Andersen er den grønne omstilling i erhvervslivet uundgåelig. - Vi så en mulighed for at guide virksomhederne til at ændre nogle af deres rutiner med konsulenthjælp udefra. Bæredygtighed er en ufravigelig del af samfundsudviklingen og helt afgørende for virksomhedernes fremtid. Det er et vigtigt resultat af projektet, at der nu er en lang række virksomheder, der har fået bæredygtighed ind på nethinden og tænker over deres adfærd, siger Peter Bo Andersen.

BYGGET BRO MELLEM ERHVERVSLIV OG KLIMAPLANER Kommunerne har rekrutteret virksomhederne og faciliteret projektforløbene for dem, herunder holdt workshops og deltaget i møder med virksomhederne. På den måde har kommunerne startet en dialog om den grønne omstilling med de lokale små og mellemstore virksomheder, der ikke tidligere har arbejdet med bæredygtighed og cirkulær økonomi. - De kommunale partnere har spillet en afgørende rolle i projektet, fordi de kender til det lokale erhvervsliv gennem for eksempel erhvervsfremme og miljøtilsyn, og dermed har kunnet sørge for et tæt samarbejde med virksomhederne, forklarer Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe. Det tætte samarbejde har resulteret i lokale grønne partnerskaber og at der er blevet bygget bro mellem miljøtilsyn, erhvervsudvikling og klimaplaner. Virksomheder påvirker kommunernes CO2-udledning i høj grad og er derfor centrale, når kommunerne skal opnå deres klimamålsætninger. - I Allerød Kommune har vi valgt at være med i Bæredygtig Bundlinje, fordi vi har et ambitiøst mål om at reducere vores CO2-udledning for hele kommunen. Da virksomhederne står for cirka 40 procent af den samlede udledning, er det oplagt, at vi også samarbejder med dem og udnytter den viden og de ressourcer, der er hos virksomhederne, siger Miki Dam Larsen, der er viceborgmester i Allerød Kommune. - Vi har en stærk forventning om, at fremtiden vil stille skarpere krav til miljø og ressourceforbrug. Virksomhedernes deltagelse i Bæredygtig Bundlinje er med til at sikre, at de står stærkere på dette område, uddyber han.

SEPTEMBER 2019

NYT PROJEKT: FRA GRØNNE PLANER TIL HANDLING For at få endnu flere små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden i gang med den grønne omstilling fortsætter arbejdet i et nyt projekt, ”Bæredygtig Bundlinje 2.0 – vejen til cirkulær forretning.” Projektet retter blikket mod oplevelsesbranchen og byggebranchen og har allieret sig med stærke branchepartnere som Dansk Byggeri, HORESTA, Wonderful Copenhagen og Hotel- og Restaurantskolen. I det nye projekt kan små og mellemstore virksomheder fortsat få et skub i en grønnere retning ved enten at vælge temaspecifikke grønne indsatser som for 42

TEKNIK & MILJØ

Virksomheder fra 14 kommunder har deltaget

Her ses de involverede kommuner der sammen med virksomheder i området arbejder for bæredygtighed.

Virksomhederne kommer fra 10 forskellige brancher

10 forskellige brancher er repræsenterede i samarbejdet.

Hvor kommer CO2-besparelserne fra?

Her kan man se kilden til besparelserne.

eksempel madspild, vurdering af vognpark eller miljøoptimeret emballage eller ved at gå skridtet videre og udvikle en cirkulær forretningsplan. - For nogle virksomhederne passer det bedst at starte med konkrete indsatser, mens andre har ressourcer til at arbejde mere forretningsstrategisk med cirkulære tiltag sammen med aktører i deres værdikæder. Derfor tager vi et spadestik dybere med det næste projekt og bistår virksomheder med at få den cirkulære tankegang og ansvarlighed mere ind under huden, forklarer Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe.

Kort Nyt – fra hele Danmark /

SKADEDYR

Ny vejledning om rottebekæmpelse Fremover skal kommuner ikke kun installere rottespærrer på kommunalt ejede institutioner, men også på skoler, plejehjem, daginstitutioner og hospitaler. Det fremgår af Miljøstyrelsens nye vejledning om rottebekæmpelse, der blev lanceret i forsommeren. Til gengæld skal kommunernes opsøgende indsats effektiviseres ved en reduktion af de opsøgende tilsyn, mens fokus på risikoejendomme skal øges. Af den nye vejledning fremgår også, at landmænd og andre med rotteproblemer, fremover selv kan stå for rottebekæmpelsen på egen erhvervsejendom, også med visse giftstoffer. De skal blot tage et kursus først. Foto: Colourbox

Vejledningen kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk

Kilde: Miljøstyrelsen.

SØPLANTER

STOR SLØRVINGE BREDER SIG

lig et af de mest effektive våben mod de uønskede dyr, som i forvejen er svære at få ram på. Ifølge de nye regler skal jægerne nu oplyse Miljøstyrelsen om den nøjagtige placering af lokkemaden, når de placerer den.

Efter at have været næsten helt fortrængt i over 50 år, breder Stor slørvinge sig igen i Himmerland. Det særligt følsomme vandinsekt stiller meget høje krav til vandkvaliteten og er nu blevet fundet i Vive Møllebæk ved Mariager Fjord. Tidligere var Stor slørvinge udbredt i flere himmerlandske vandløb, men forsvandt i takt med øget forurening fra blandt andet dambrug. I en lang periode fandtes der kun en enkelt bestand i den øvre del af Lindenborg Å i Rold Skov, men nu er Stor slørvinge også registreret i både Lundgårds Bæk, Villestrup Å samt i Vive Møllebæk.

Kilde: Miljøstyrelsen.

Kilde: Miljøstyrelsen

JAGT

Foto: Colourbox

Mårhunden må igen få ost Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen har i løbet af sommeren fundet en løsning, så det igen bliver muligt for danske jægere at bruge ost som lokkemad i fælder i kampen mod den invasive mårhund. Det sker efter, at Dansk Jægerforbund i starten af juli udtrykte stor utilfredshed med, at netop Fødevarestyrelsen havde nedlagt forbud mod brug af ost og trafikdræbte dyr som lokkemad til mårhunde. Ost er nem-

INSEKTER

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2019

Foto: Colourbox

Miljøstyrelsen planlægger at rulle sort plastfolie ud over bunden på både Fiskesø og Hundesø ved Roskilde. Det sker for at bekæmpe den invasive akvarieplante carolina cabomba, der har bredt sig voldsomt i de to søer. Ifølge Miljøstyrelsen haster det med at bekæmpe planten, inden den breder sig yderligere via de tilstødende vandløb. Hvor Miljøstyrelsen før har bekæmpet invasive søplanter ved at tømme søerne for vand, forsøger man sig denne gang med at dække bunden med sort plastfolie. Manglen på lys burde i løbet af et par måneder dræbe samtlige planter.

Foto: Miljø- og Fødevareministeriet

TO SØER DÆKKES AF PLASTIK

VEJE, TRAFIK & TRAFIKSIKKERHED

KOMMUNEVEJENES TILSTAND – HVOR LIGGER ANSVARET? Efterslæbet på vedligeholdelsen af de kommunale veje går i den rigtige retning, men der er et fælles ansvar, mener Dansk Vejforening

TEKST / HELLE RASMUSSEN

Sekretariatschef Dansk Vejforening

SEPTEMBER 2019

FOTO/ Colourbox

TEKNIK & MILJØ

ommunerne rundt omkring i landet er i mange år blevet mødt af kritik, hvad angår tilstanden på de kommunale vejnet, og deres håndtering og prioritering af denne. Spørgsmålet man kan stille sig selv er, om denne kritik hele tiden har været berettiget? Ser vi på tallene er det sikkert og vist, at vedligeholdelsesefterslæbet på de kommunale veje i mange år har været stigende, og vedligeholdelsesposten i de fleste kommuner generelt har været faldende. Den er blevet nedprioriteret til fordel for andre også vigtige opgaver, som kommunerne skal løfte. Hvert år udkommer Dansk Vejforening med en analyse over kommunernes vejbudgetter, hvor der i de tre år, vi har udført analysen, gennemgående har været tale om et fald på vejkontoen. Ser vi på tallene for i år, beløber kommunernes samlede udgifter til veje sig i 2019 til 8,4 mia. kr. Det er knap 0,6 mia. kr. eller 6 % mindre end i 2018.

ET FALD PÅ INVESTERINGER Opdelt bruger kommunerne 3,3 mia. kr. til anlæg af veje, og har et fald på investeringer i anlæg af veje på 0,45 mia. kr. eller 12 % fra 2018 til 2019. På kontoen for drift og vedligeholdelse af veje budgetterer kommunerne i 2019 med udgifter for i alt 5,1 mia. kr. Det er godt 0,1 mia. kr. eller godt 2 % mindre end året før. SAMKOM offentliggjorde sidste år en rapport over tilstanden af kommunevejene i 2017, som opgjorde efterslæbet til knap 4 mia. kr. Et skridt fremad siden den første rapport, der for få år siden opgjorde efterslæbet til godt 5 mia. kr. Det er positivt, at efterslæbet bevæger sig i den rigtige retning, men skal vi helt i bund, skal vedligeholdelsen af de kommunale veje prioriteres endnu højere. Og den opgave ligger hos såvel kommunerne som på Christiansborg. Politikerne på Christiansborg bør give en håndsrækning, idet man også her bærer en stor del af ansvaret. Gravearbejder, flere og tungere biler

og nye kørselsmønstre slider mere og mere på kommunevejene.

DOBBELT SÅ MANGE NYE BILER Eksempelvis er salget af nye biler fordoblet til 220.000 biler om året. Tungere og bredere lastbiler og busser tynger på asfalten og skubber slidspor i sving og ved kryds. Med ny GPS kan lastbiler vælge alternative ruter, når motorvejene bliver for trange eller er stoppet af uheld. Det betyder også ekstra slid på de mindre kommuneveje. Alt det må man åbne øjnene op for på Christiansborg. Så for at besvare mit indledende spørgsmål, ligger ansvaret både hos kommunerne og på Christiansborg. Og jeg vil opfordre kommunerne og politikerne på Christiansborg til at indgå en dialog, hvor udfordringerne omkring vedligeholdet af de kommunale veje bliver taget op til drøftelse og løst. For det er ingen hemmelighed, at det er billigere at vedligeholde en vej i tide og vigtigst af alt, at vedligeholdte veje også er afgørende for trafiksikkerheden.

DEBAT

Ekspertviden kan blive en mangelvare i kommunerne

S TEKST / ANILS-OLE HEGGLAND

Journalist Fhv. udvalgsformand FOTO/ Holstebro Kommune

ocialdemokratiet foreslog i valgkampen at spare tre milliarder eller 27 procent af de 10,9 milliarder, som stat, regioner og kommuner årligt bruger på konsulenter (2017-tal fra Finansministeriet) – med de 98 kommuner under ét som største ”indkøber”. Og tidligere på året vedtog den daværende VLAK-regering sammen med DF og Radikale at del-finansiere forliget om seniorpension med konsulentbesparelser på 250 millioner kroner. S-forslaget kom dog ikke med i det 18 sider lange forståelsespapir mellem regeringspartiet og de tre støttepartier. Regeringen kan imidlertid få hårdt brug for pengene, for den ønsker både balance i de offentlige finanser og at udbygge den offentlige velfærd, f.eks. med flere pædagoger og bedre sundhedsvæsen. Økonomer og politiske analytikere har betegnet forståelsespapiret som en lang ønskeseddel med kun få nye indtægtskilder eller sparemuligheder. Blandt kilder til at finansiere ønskerne er dog konsulentydelserne. I 2017 købte kommunerne for cirka 6,2 milliarder kroner med ingeniører som en af de største poster (ifølge KL, gengivet fra Jyllands-Posten). Men det kan blive problematisk for landets kommuner og de tilknyttede forsyningsvirksomheder, hvis det bliver sværere at samarbejde med eksterne rådgivere. Netop det tekniske område har nemlig en lang og velbegrundet tradition for at samarbejde med ingeniørhuse og andre konsulenter.

ADGANG TIL SPECIALISTER En af hovedårsagerne har gennem alle årene været at få adgang til et bredt spektrum af eksperter og specialister. I en undersøgelse fra Dansk Erhverv fra maj sidste år svarede 81 procent af de adspurgte kommunale forvaltningschefer, at eksterne rådgivning ”giver adgang til specialiseret faglig viden”, og 73 procent forklarede, at eksterne rådgivere ”benyttes på grund af manglende kompetencer og kapacitet” på rådhuset. Det tekniske område spænder over mange discipliner, og derfor er det en fordel at kunne trække på eksperter enten fra store og fagligt brede rådgiverkoncerner som Rambøll, Cowi, Sweco og Niras eller fra specialiserede virksomheder inden for eksempelvis byplanlægning, trafikmålinger, luftforurening

NØDVENDIG VIDEN På samme vis kræver den grønne omstilling i energisystemet omfattende investeringer på forsyningsområdet, og her har mange kommuner og fælleskommunale virksomheder en stor og vigtig rolle, f.eks inden for fjernvarme, affaldsforbrænding og affaldssortering-/indsamling. Også her vil der ofte være tale om løsninger og investeringer, som kan være nye for den enkelte kommune eller forsyningsvirksomhed – men hvor rådgiverhusene har arbejdet med tilsvarende løsninger og derfor har opbygget betragtelig viden og erfaring. Desuden er brug af eksterne konsulenter udtryk for, at kommunale opgaver bliver udbudt og konkurrenceudsat – som oftest med en billigere løsning til gavn for borgere og kommunekasse. Under ét har kommunerne de senere år konkurrenceudsat flere opgaver, fordi der er demografisk pres på udgifterne, fx med flere ældre. I målingen fra Dansk Erhverv svarede hele 87 procent af forvaltningscheferne da også, at ”den seneste indkøbte rådgivningsydelse var pengene værd”, mens 89 procent var enten tilfredse eller ligefrem meget tilfredse med projekter udført af konsulenter og eksterne rådgivere det seneste år. Hvis regeringen begrænser kommunernes adgang til konsulenter, så risikerer skatteborgerne inden for teknik, miljø, klimaindsats og forsyning at få løsninger, som både er dyrere og knap så fagligt gode.

OM FORFATTEREN: Nils-Ole Heggland har baggrund som medlem af Frederiksberg byråd fra 1997-2013 med sæde i bl.a. tekniske udvalg og bestyrelser. Han har været formand for Drifts- og Forsyningsudvalget og Frederiksberg Fjernvarme samt næstformand i de tværkommunale virksomheder CTR (fjernvarme) og Lynetteselskabet (renseanlæg, i dag en del af Biofos).

TEKNIK & MILJØ

SEPTEMBER 2019

Klimaindsatsen i kommunerne, det tekniske og miljømæssige område samt forsyningssektoren kan få store problemer, hvis regeringen vil hente milliardbesparelser på eksterne konsulenter.

eller vandmiljø. Via de eksterne rådgivere får kommunerne i nogle situationer også adgang til erfaringer, forskning og viden fra andre lande, hvor rådgiverne er aktive. I disse år udløser klimatilpasninger milliardinvesteringer og mange helt nye typer opgaver, hvor kommuner og forsyningsvirksomheder selv mangler erfaring og kompetencer. I Jyllands-Posten gav Frederikshavn-borgmester Birgit Hansen (S) i maj et eksempel: ”Vi købte eksempelvis konsulenter ind, da vi havde oversvømmelser og skulle til at bygge diger – det havde vi jo ikke prøvet før. Men alt det, som vi kan lave selv, det laver vi også selv.”

KOMMUNALE EJENDOMME

ROBUSTE SKOLER ER VÆRD AT RENOVERE TEKST / PETER NOYÉ

SEPTEMBER 2019

Ekspertisechef NIRAS

Glem ikke at se kvaliteten i eksisterende skoler. Ofte kan de gamle skoler sammenlignes med solide patriciervillaer, som er gået i forfald, men de gemmer på stor bygningsmæssig kvalitet, der kan genbruges.

Dyvekeskolen: De eksisterende fordelingsarealer er suppleret med ny funktionalitet og dagslys. Foto: KANT arkitekter

TEKNIK & MILJØ

ed udgangspunkt i nye læringsformer – folkeskolens tre hovedformål om at bibringe faglighed, sociale kompetencer og virkelyst – ser vi ofte på rammerne, den eksisterende bygningsmasse, med en vis modløshed. De eksisterende rammer er ofte udfordret af behovet for at indføre nye læringsformer, et stort fokus på optimalt indeklima og at effektivisere ved at skabe en mere effektiv skolestruktur baseret på typisk større skoler. Med det udgangspunkt ser vi ofte, at man bliver inspireret til at efterlade det gamle og bygge nyt: En ny, moderne og effektiv skole, der med rummelighed og indeklima understøtter moderne indlæringsformer. Men får vi så det, vi drømmer om?

GODT INDEKLIMA PÅ BEKOSTNING AF ROBUSTHED Når vi så bygger nyt i dag, så bygger vi som udgangspunkt et bedre indeklima og også et byggeri med lavere energiforbrug – men det er på bekostning af robusthed og rummelighed. Med økonomien og tid for øje bygger vi ofte i materialer, der er lette, ofte mindre robuste, men hurtige at håndtere såsom gips, aluminium, pladeinddækninger og tilsvarende. Disse ’hurtige’ materialer erstatter de tidligere robuste bygningsmaterialer og bygningsdele, men kræver ofte et løbende større vedligehold. Indeklimaet i det nye hus styrer og regulerer vi med komplicerede og ofte sindrige systemer, som, hvis de ikke bygges meget omhyggeligt, giver driften grå hår i hovedet mange år fremover. Inden vi efterlader det gamle og bygger nyt, bør vi måske overveje, om der i virkeligheden er tilstrækkelige værdier i vores eksisterende bygninger til at renovere dem frem for at bygge nyt. Hvis man nu får en bedre, mere rummelig og robust skole ved at renovere en gammel skole, må en renovering så ikke gerne koste det samme som at opføre et nyt byggeri, hvor indeklimaet er i top, men hvor der altid er gået på kompromis med kvaliteten? Jeg mener, at man ofte kan få en bedre balance mellem de gamle dyder

NY VIDEN

SKOLE FRA 1972 ER NU MODERNE LÆRINGSMETROPOL

KILDE: DYVEKE.SKOLEPORTEN.DK

– rummelighed og robusthed – og optimalt indeklima ved at renovere grundigt. Men det kræver, at man går så meget til det eksisterende, at man er parat til at skabe plads til føringsveje og har øje for, hvor man skal tilføre nye, mindre tilbygninger, som kan dække nye behov, man ellers ikke kan indpasse i det gamle.

FÅ MERVÆRDI VED AT RENOVERE Tag stilling til tre spørgsmål, inden I bestemmer, om I skal rive ned og bygge nyt, eller om I hellere skal renovere den eksisterende skole: 1. Er den grundlæggende byggekvalitet høj? 2. Er der rummeligheder, der giver forøgede værdier ved at renovere og opdatere? 3. Kan man indbygge fremtidens behov i forbindelse med, at man renoverer og tilføjer?

Skolen ved Sundet. En smuk, fredet skole får nyt liv og indeklima ved totalrenovering. Foto: Nøhr & Sigsgaard.

Dyvekeskolen: Rummelige og robuste klasseværelser. Foto: KANT arkitekter

Svarer I ja til alle tre punkter, kan I ikke bestille en ny skole med disse kvaliteter inden for en moderne budgetramme ved et nybyggeri. Hvis den grundlæggende kvalitet af det eksisterende er høj, kan man ved at renovere få et alternativ til en nybygget skole, hvor kombinationen af robusthed, større rummelighed og et moderne indeklima er bedre, end hvad man kan skabe inden for den økonomiske ramme ved nybyggeri.

ET CIRKULÆRT TILTAG KOBLET MED STOLTHED I forhold til bæredygtighed kan vi se den eksisterende bygningsmasse som en allerede bygget ressource og et cirkulært tiltag, hvis den kan genbruges. Derudover skal vi ikke kun se på vores eksisterende bygninger som en materialemæssig ressource, men også som en stolthed, fordi de er bygget i kvalitet og er en basis for fremtidigt byggeri.

SEPTEMBER 2019

Et godt eksempel på en gammel skole, der er renoveret, er Dyvekeskolen på Amager Skolen er opført i perioden 1968-1972 og er ombygget og udvidet 1998-2000. Skolen blev gennemgribende renoveret i 2013-2014 og fremstår som en moderne læringsmetropol. Alle klasselokaler er blevet renoveret, kontorfløj og lærerværelse er blevet ombygget, og de praktiske og musiske fag har fået helt nye faglokaler. Skolegård og øvrige udearealer er indrettet til leg og bevægelse. Dyvekeskolen er omgivet af grønne arealer og opbygget omkring tre atriumgårde. Fra alle klasseværelser er der udsigt til grønne omgivelser, enten til en af atriumgårdene eller de grønne arealer, der omgiver skolen. Alle undervisningslokaler er store og lyse, og de vender alle ud mod grønne områder eller haver. Et standardklasselokale er på ca. 64 kvadratmeter.

TEKNIK & MILJØ

PLANLÆGNING

Dialog gør drømme til virkelighed I Varde Kommune dikterer man ikke borgerne og erhvervslivet, hvad de må og ikke må, men har i stedet vendt det til et spørgsmål om at få sin drøm opfyldt, og det sker i dialog

TEKST / GORDON VAHLE

Sciencejournalist.dk FOTO/ Varde Kommune

ommuner, borgere og virksomheder har en fælles opgave. Vi skal skabe rammerne for at virkeliggøre vores drømme om, hvordan vi ønsker, at livet i kommunen skal forme sig… Direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde Kommune, Thomas Jaap, bruger store ord, når han skal beskrive visionen for, hvordan den kommunale forvaltning skal løse sine myndighedsopgaver i fremtiden. - Vi skal erkende, at kommunal myndighed ikke består i at diktere, hvad borgere og virksomheder må og ikke må. Det er heller ikke et spørgsmål om at ’kunden altid har ret’. Vi kan jo ikke altid give folk præcis, hvad de beder om. I stedet skal vi sammen finde en løsning, som alle kan være tjent med, påpeger Thomas Jaap.

ET NEJ ER IKKE ET NEJ Plan, Kultur og Teknik håndterer et utal af kontakter mellem

kommunen og borgerne. Godt et par hundrede medarbejdere er beskæftiget med, hvad vi normalt kalder myndighedsopgaver. Det er alt fra at omfattende lokalplaner og byggetilladelser til en carport til håndtering af byfester, store kulturelle arrangementer og bevillinger til restauranter og værtshuse. I Varde har man en noget utraditionel fortolkning af en myndighedsopgave.

Tidligere blev kommunernes myndighed udøvet med paragraffer og besserwissen. Så kom New Public Management, men borgere og virksomheder er ikke ’kunder’. I stedet skal vi erkende, at vi har en fælles opgave at løse… - Direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde Kommune, Thomas Jaap

SEPTEMBER 2019

- Alle de mennesker, der henvender sig til kommunen om små eller store spørgsmål, har en drøm. Vi skal ikke forhindre drømme at blive til virkelighed men hjælpe borgerne med at opfylde dem, mener Thomas Jaap, og dén holdning har han opbakning til fra politikerne i Varde kommunalbestyrelse og resten af ledergruppen i forvaltningen. - Det betyder faktisk, at et nej ikke er et nej, men starten på en dialog. Det er ikke sikkert, at lige præcis dén løsning, borgeren har forestillet sig, kan lade sig gøre. Men måske kan vi i fællesskab finde ud af noget, som alligevel kan gøre drømmen til virkelighed?

Direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde Kommune, Thomas Jaap, går ind for dialog og samspil med borgere og erhvervsliv i kommunen.

TEKNIK & MILJØ

byrådsbeslutninger og ingeniørberegninger i ryggen, tidligere selv har afgjort, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre. Og i Varde Kommune er man da også klar over, at 200 mennesker, der i en årrække har løst myndighedsopgaven på traditionel vis, ikke begynder at arbejde med dialogbaseret samarbejde over en nat. Det er en supertanker, der skal vendes. Men takket være en mål-

360 GRADER SERVICE Dén slags tanker rokker fundamentalt ved selvforståelsen hos de medarbejdere, der med love,

rettet indsats og en positiv tilgang fra langt de fleste medarbejdere er det lykkedes at skabe et grundlag for en ny myndighedskultur i den vestjyske kommune. Arbejdet med at skabe en dialogbaseret sagsbehandling er en del af Varde Kommunes arbejdsgrundlag for byrådet. Her er det opsummeret i konklusionen: ”Dialog med virksomheder og borgere er vores varemærke. Varde Kommune siger altid ja - til at finde en løsning sammen.” De nye tanker er naturligvis blevet kommunikeret til medarbejderne på behørig vis, men dét, der først og fremmest har sat gang i transformationen fra regelrytteri til konstruktiv dialog, er et kursus. ’360 grader service’ hedder det, og kurset er udviklet i et samarbejde mellem Moldrup Consult og Varde Kommune.

NY VIDEN

MØGSAG BLEV TIL EN VINDERSAG

103 nye almene boliger i Varde mødte en masse udfordringer undervejs, men blev via dialog og et konstruktivt samarbejde realiseret – dog med tre års forsinkelse

- Direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde Kommune, Thomas Jaap

NEDBRUDTE SILOER Det ikke første gang, at en kommune og en konsulentvirksomhed går sammen om at udvikle et medarbejderudviklingsforløb, men i Varde er der dog to forhold, der springer i øjnene: Først og fremmest har kommunen signaleret, at dette er vigtigt. Borgmester Erik Buhl (V) har budt kursusdeltagerne velkomne ved hver kursusstart. Og så har kommunen blandet kortene omhyggeligt. Hvert hold har haft deltagere fra forskellige afdelinger. Medarbejdere med vidt forskellige kompetencer og arbejdsområder skulle løse opgaver sammen ved hjælp af konstruktiv dialog. - Det er jo ofte siloopbygningen og sagsbehandlingen i ’andre’ afdelinger, der kan sætte en kæp i hjulet. Hvis vi fra starten sætter os sammen og prøver at se mulighederne i stedet for begrænsningerne, giver det ikke kun smidigere sagsbehandling. Det skaber også arbejdsglæde, og når medarbejderne synes, det er sjovt at gå på arbejde, så får vi lettere ved at tiltrække attraktive medarbejdere, lyder Thomas Jaaps forklaring på, at det nye syn på myndighedsarbejde skaber vindere hele vejen rundt.

INGEN KORSLAGTE ARME I VARDE Nu kunne embedsmændene i Varde Kommune have sat sig ned med armene over kors. Domea har budt på et projekt. Der er aftalt en pris og, hvordan projektet skal udformes. Hvis det koster boligselskabet penge, så er det bare ærgerligt. Men sådan gør man ikke i Varde – for her er nøgleordet dialog. - Vi oplevede en stor imødekommenhed. Arbejdet med en ny lokalplan blev straks sat i gang. Kommunen rådede os blandt andet til at tilpasse byggehøjden, så der ikke ville komme indsigelser fra naboer. De nødvendige

Digterparken i Varde kunne være blevet til et stort problem, men dialog løste en masse knaster. Foto: ’tnt arkitekter a/s, Valby’.

dispensationer kom hurtigt, og kommunen sørgede for kontakt til forsyningsselskaber, der jo også skal ændre i deres projekter. Vi kunne altid komme direkte i kontakt med de medarbejdere, der kunne træffe beslutninger, roser Steen Grønholm Thomsen. Der skete ikke yderligere forsinkelser. Det nye og billigere projekt anses af mange for at være endda bedre end det oprindelige. Og Digterparkens 103 boliger er for længst udlejet. 300 er på venteliste, selv om boligerne først er indflytningsklare næste sommer. Dialog og lydhørhed har opfyldt boligdrømme for mange, og både kommune og boligselskab kan indkassere den forventede økonomiske gevinst.

SEPTEMBER 2019

Dialog med virksomheder og borgere er vores varemærke. Varde Kommune siger altid ja - til at finde en løsning sammen.

Én af dem, der har mærket effekten af den løsningsorienterede tilgang fra Varde Kommune, er Steen Grønholm Thomsen. Nu er han områdechef for Domea Jylland/Fyn, men indtil for nylig var han projektchef hos Boligadministrationsselskabet Domea Varde og forhandlede med kommunen om etablering af 103 almennyttige boliger på en tidligere materielgårds areal. Domea vandt byggeretten på grunden i 2014, men der gik tre år, inden det første spadestik kunne tages. Det var blandt andet fortiden, der spillede et puds. Arkæologer skulle sikre fortidsminder til eftertiden, og der var også problemer med jordbund og den nærliggende jernbane. - Mens vi ventede på at kunne komme i gang, skete der nærmest en eksplosion i byggepriserne, og projektet ville ikke kunne hænge sammen for os. Vi kunne dog lave nogle ret omfattende ændringer i projektet, og så ville der stadig var god økonomi i det. Men det ville kræve en ny lokalplan, fortæller Steen Grønholm Thomsen.

Der gik tre år, inden det første spadestik kunne tages. Og da det blev en realitet, var det med nogle ret store ændringer, fordi byggepriserne var steget gevaldigt. Foto: ’tnt arkitekter a/s, Valby’.

TEKNIK & MILJØ

Tal og tabeller om teknik og miljø /

NATUROVERNATNINGER SLÅR REKORD

Det bliver mere og mere populært blandt danskerne at tage sig en overnatning i det fri. Således har antallet af overnatninger i naturen endnu en gang slået rekord. I første halvår 2019 bookede over 102.000

Millioner til

minivådområder

Der har været en overvældende interesse blandt landmænd og lodsejere for at anlægge minivådområder på deres jord. I alt har 338 landmænd og lodsejere søgt om tilskud til at anlægge minivådområder, og fødevareminister Mogens Jensen (S) imødekommer nu interessen ved at afsætte 60,6 millioner ekstra i 2019. Det betyder, at alle ansøgere, der opfylder kriterierne, kan få deres ansøgning imødekommet. Der var oprindeligt afsat 115 millioner kroner til ordningen i 2019, og de ekstra midler findes blandt andet ved brug af overskydende midler fra ordningen i 2018, midler fra Landistriktsprogrammet og nationale midler. De ekstra projekter, som nu kan imødekommes, forventes at give en merreduktion af kvælstofudledningen på 43 tons om året, så den samlede reduktion bliver på cirka 158 ton per år, hvis alle 338 projekter bliver realiseret. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

TEKNIK & MILJØ

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.

DANSKERNE KØBER FLERE ELBILER

Der kommer flere og flere elbiler på de danske veje. Det viser en ny opgørelse af bilsalget i juli måned fra Danmarks Statistik. I alt blev der indregistreret 16.779 nye personbiler i juli, og heraf var 541 el- eller pluginhybridbiler. Det er lidt over 27 procent flere end i samme måned sidste år. Faktisk bliver der solgt så mange elbiler, at kunderne nu står i kø, fordi fabrikkerne ikke kan følge med. Samtidig er markedet for privatleasing i vækst, og forventningen er, at der vil komme yderligere gang i salget af elbiler, når kunderne fremover bliver præsenteret for en attraktiv leasingaftale i forbindelse med køb af en elbil. Kilde: JP Finans.

Fotos og illustration: Colourbox

SEPTEMBER 2019

Der er millioner på vej til landmænd, som har søgt midler til etablering af minivådområder. Fødevareministeren afsætter 60,6 millioner ekstra i 2019, så alle kan få deres ansøgning imødekommet.

danskere en overnatning på en af Naturstyrelsens lejrpladser. Det er 25 procent flere end i samme periode 2018, hvor tallet lå på godt 81.000 bookninger. Naturstyrelsen har i alt 175 store lejrpladser, hvor det er muligt at overnatte under primitive forhold. Lejrpladserne er fordelt over hele landet på statens skov- og naturområder og kan bookes på forhånd af større grupper. Herudover råder Naturstyrelsen over en lang række mindre lejrpladser, som man dog ikke kan booke på forhånd.

Leverandørregister /

Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

AFFALDSBEHANDLING

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Den dybe erfaring og den brede faglighed skaber grundlaget for byggerier, hvor livet kan udfolde sig. www.kubenman.dk

RÅDGIVNING

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

LANDINSPEKTØRER

FORURENINGSUNDERSØGELSER SWS - Special Waste System A/S Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Fortum Waste Solutions A/S Specialister i farligt affald, miljøservices og effektiv ressourceudnyttelse, som fremmer den cirkulære økonomi. Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 8031 7100 • fortum.dk/wastesolutions kundeservice.rws@fortum.com

LIFA A/S Landinspektører Rådgivning om vejforvaltning, ejendomsret, udstykning, opmåling, anvendelse af data og registre samt GIS. T: 6313 6800 E: land@lifa.dk W: www.lifa.dk

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Rambøll A/S Rambøll er en førende international ingeniørog rådgivervirksomhed inden for: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

www.mosbaek.dk BDO Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

Kuben Management A/S Vi er en engageret samarbejdspartner med fokus på udvikling, helhed og bæredygtighed inden for det byggede miljø. Vi byudvikler gennem markedsindsigt med henblik på at skabe vækst, påvirke den demografiske udvikling samt at styrke den kommunale økonomi.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Borupvang 5E • 2750 Ballerup T. 35 82 19 19 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

SLAMBEHANDLING

AFLØBSREGULERING REVISION

STRATEGISK BYUDVIKLING

Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejvedligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

SEPTEMBER 2019

ADVOKATBISTAND

TEKNIK & MILJØ

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Klimavenlig transport og infrastruktur er en forudsætning for at skabe bæredygtige byer, hvor det er nemt og sikkert at komme rundt. Hos Rambøll leverer vi skræddersyede mobilitetsløsninger, der understøtter det gode, bæredygtige byliv for borgerne.

VI SKABER MERE BÆREDYGTIGE BYER (VED AT FREMME KLIMAVENLIG TRANSPORT OG INFRASTRUKTUR) Læs mere på ramboll.dk/baredygtige-byer

VI ER 15.000 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE, DER SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER INDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI OG MANAGEMENT CONSULTING