Teknik & Miljø - Februar 2025 by Teknik & Miljø - KTC

SOLCELLER PÅ

TAGET I AARHUS

FRA

Vi GLÆDER os til DIT bidrag

Kontakt redaktør

SINE NORSAHL redaktion@ktc.dk

SKRIV I TEKNIK & MILJØ

DIN VIDEN ER VIGTIG!

TEKNIK & MILJØ-magasinet er til, for at vi kan DELE viden, tænke NYT, tænke BREDT og tænke SAMMEN.

Indhold i spalterne her i magasinet kommer ud at virke i hele landet.

- I Teknik og Miljø i kommunerne.

- I styrelser og interesseorganisationer.

- I hele rådgiverbranchen.

- I dit lokale byråd og på Christiansborg.

STOFOMRÅDER

Vi er interesserede i spændende artikler til ALLE vores målgrupper. Vi formidler viden om f.eks.:

- Byudvikling, planlægning og politik.

- Ledelse, udvikling og organisation.

- Klima, energipolitik og affald.

- Veje, trafik og trafiksikkerhed.

- Miljø- og naturforvaltning.

- Ejendomme og almene boliger.

- Digitalforvaltning og GIS.

Max. 6000 anslag i Word. Brug overskrifter og underoverskrifter. Medsend illustrationer og billeder pr. mail. Brug gerne faktabokse og forklaringer, og husk endelig billedtekster og fotokreditering. Vi skal også bruge data på skribent(er), f.eks. navn, stilling/titel og arbejdssted.

TEKST / MAJ GREEN

KTC Bestyrelse

GRÆNSEKRYDSENDE PLANLÆGNING

Arkitektforeningen har fundet en vinder af konkurrencen ”Fingerplan 2.0”, som blev skudt i gang for at skubbe til debatten om, hvordan vi skal bo og leve sammen om 40, 60 eller 100 år, og med et ønske om at levere inspiration til politiske beslutningstagere og planlæggere. Tak for initiativet, det er alt for sjældent, vi har fokus på nødvendigheden af langsigtet strategisk planlægning og nytænkning for at sikre, at vi når i mål med de fælles ambitioner om bæredygtig udvikling.

Mon ikke man i de fleste kommuner i øjeblikket gør sig overvejelser om, hvordan de nyvalgte kommunalbestyrelser skal arbejde med de nye planstrategier i 2026? Det er en vigtig opgave. Planstrategien kan blive et nøgledokument i forhold til at skabe en fælles politisk fortælling, der sætter retning. Jeg vil gerne slå et slag for, at de nye planstrategier gribes som en anledning til at arbejde helhedsorienteret og holistisk med udviklingen af by og land - på tværs af faggrænser såvel som kommunegrænser. Og der er god inspiration at hente i konkurrencebidragene fra Arkitektforeningen, også selvom der

som udgangspunkt fokuseres på hovedstadsområdet.

En af de mange gode pointer i vinderforslaget handler om, at der er behov for tættere samspil på det regionale niveau og mellem stat og kommuner. De mange udfordringer, vi skal planlægge for, er grænseoverskridende, og det er da også ganske ofte det

spiller. Hvor er landsplanlægningen blevet af? Hvordan kan vi få et tættere samspil om den strategiske planlægning fremfor kæberaslere som det seneste forslag til ændring af Færdselsloven, som afslører, at der ikke er viden om eller vilje til at forstå, hvordan vi arbejder med at fremme vigtige dagsordener som levende bymid -

De mange udfordringer, vi skal planlægge for, er grænseoverskridende, og det er da også ganske ofte det tværkommunale samarbejde, der bliver bærende for at finde fremtidens løsninger

tværkommunale samarbejde, der bliver bærende for at finde fremtidens løsninger. Grøn trepart er et aktuelt eksempel. KKR Hovedstaden har netop udsendt et oplæg om fremtidens mobilitet. Vi skal videre ad den vej, hvor vi tænker i fælles greb på de fælles udfordringer. Og det må de næste planstrategier gerne afspejle.

Desværre mangler vi ofte staten, som ellers burde være en ambitiøs og retningssættende

ter, trafiksikkerhed, grøn mobilitet og klimatilpasning? Planlægning er en tværgående disciplin, det er på høje tid, det også bliver en erkendelse på tværs af ministerier. Lad os sætte den grænsekrydsende planlægning op i et nyt gear og invitere nyvalgte politikere ind i et rum, hvor vi ser ud over kommunegrænsen og på tværs af sektorer i arbejdet med den næste planstrategi.

Udgiver

TechMedia A/S

Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

I samarbejde med Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Annoncer

Johnny Elmeskov T. 43 24 26 65 je@techmedia.dk

Jesper Bækmark T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

Annoncekoordinator

Marianne Dieckmann T. 4324 2682 md@techmedia.dk

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Forsidefoto: Jakob Arthur Andersen clearskyastro.dk

Tryk PE Offset A/S Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Abonnementspris Kr. 1080,- + moms om året for 8 numre

Løssalg Kr. 174,- +moms inklusive forsendelse

Oplag 2.091

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan og

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2025 hér! Scan med kameraet på din smartphone.

Temaindhold

FOKUS PÅ ”TRIVSEL” OG ”ÅBEN DIALOGKULTUR” I SILKEBORG

Indsamling og anvendelse af data er nøglen i projektet ”Trivsel på arbejdspladsen” i Silkeborg, som har til formål at øge fokus på trivsel og understøtte den åbne dialogkultur.

SIDE 12

KUNSTIG

INTELLIGENS TIL

KOMPLEKSE GEO- OG MILJØDATA

I en kombination af data med ekspertviden kan kunstig intelligens forventeligt gøre det langt lettere for myndigheder, borgere og virksomheder at få adgang til miljødata.

SIDE 22

DENNE UDGAVES

TEMAER:

DIGITALISERING

PLANLÆGNING

GØR DEN GRØNNE OMSTILLING TIL EN GEVINST FOR LANDDISTRIKTERNE

SIDE 24

TRANSFORMATION

KAN VÆRE NØGLEN

TIL AT BEVARE HISTORISKE BYGNINGER

SIDE 42

TURISME OG FRILUFTSLIV I DE MØRKE MÅNEDER

Vi er i de mørke måneder, og nu kommer foråret snart. Men mørket byder på særlige oplevelser i naturen – året rundt. Det kan kommunerne sammen skabe overblik over i GeoFA.

SIDE 16

FRA 3D-BYMODEL TIL DIGITAL TVILLING:

AARHUS KOMMUNES VISION FOR FREMTIDENS BYVISUALISERING

Aarhus Kommune arbejder med en 3D-bymodel dækkende hele kommunen, som ikke kun giver et visuelt overblik over byen, men også rummer potentiale for at gentænke og vitalisere beslutningsprocesser og borgerinddragelse.

SIDE 26

Foto: Jakob Arthur Andersen.

idverde Danmark - specialiseret samarbejdspartner inden for græs-og boldbanepleje

Græs er ikke bare græs. Hvis jeres boldbaner skal stå skarpt, kræver det særlig viden og grøn faglighed. Det har vi i idverde Danmark.

Med over 20+ års erfaring inden for græspleje af alle typer boldbaner, så ved vi, hvad der kræves for at få det helt rigtige resultat – år efter år.

Godt banegræs kræver både specialiseret faglighed, samt planlægning og overblik – hele året. Med en leverandør som idverde Danmark, der kan agere sparringspartner og samtidig udføre den nødvendige drift, opnår man hurtigt en grøn, tæt og plan plæne.

Med afdelinger i hele landet er vi altid til stede lokalt, og vi har lang erfaring med både offentlige og private kontrakter om boldbanepleje.

KONTAKT:

Allan Højris Madsen

Produktionsleder græs- og boldbaner 27 87 74 37 | ahm@oknygaard.dk www.idverde.dk

Hvorfor vælge idverde?

✓ Vi løser alle typer græsopgaver - fra vertikalskæring, topdressing og overslæbning til dybdeluftning, topskæring og soldning

✓ GPS-styret gødskning og opstregning

✓ Vi har grejet og kompetencerne til alle opgaver - fra strigling, sugning, tromling til jordprøver og gødning

✓ Erfarne og kvalificerede maskinførere

✓ Leveringsdygtige i alle typer græsfrø

✓ Vi tager ansvar for fremtiden – bl.a. ved at have groundsman-elever og deltage i Groundsman Association of Denmark

Vores maskinpark har alt det nyeste grej.

Vi går ikke ned på udstyr, fordi:

• Vi opnår færre overkørsler ved at køre med trippelmontering af strigle, suger og vertikalskærer

• Hvilket reducerer marktryk og slid på græsset markant

• Og sikrer hurtig og effektiv udførsel

Case: Herlev Kommune

Herlev Kommune ønskede en partner, som kunne levere på alt fra miljørigtige løsninger til høj kapacitet, teknisk know-how og faglig sparring.

idverdes datterselskab OKNygaard vandt den udbudte boldbane-kontrakt i Herlev Kommune på netop dette grundlag samt evnen til at være en proaktiv og idérig samarbejdspartner i det daglige.

Vores pleje handler nemlig om at finde højeste fællesnævner, så I får den kvalitet, der betales for – og meget mere til.

Sådan vil AI-agenter revolutionere Teknik & Miljø i det offentlige i 2025

Taskforce skal drive grøn og digital transformation i offentlige miljøer

Aarhus Kommunes vision for fremtidens byvisualisering

3 Grænsekrydsende planlægning

TEMA: DATA & DIGITALISERING

8 Sådan vil AI-agenter revolutionere Teknik & Miljø i det offentlige i 2025

Beboerdata er din vej til viden om kommunens almene borgere

12 Fokus på ”Trivsel” og ”Åben dialogkultur” i Silkeborg

14 3 hurtige

15 Taskforce skal drive grøn og digital transformation i offentlige miljøer

16 Turisme og friluftsliv i de mørke måneder

20 Fælles digitale synergikort til den lokale arealkabale

22 Kunstig intelligens til komplekse geo- og miljødata

TEMA: PLANLÆGNING

24 Gør den grønne omstilling til en gevinst for landdistrikterne

26 Fra 3D-bymodel til digital tvilling: Aarhus Kommunes vision for fremtidens byvisualisering

28 Samarbejde om klimaprojekter giver pote: Alle skal give noget af sig selv

30 Vi skal være stolte over at være ansat i en kommune

LEDELSE

ENERGI & FORSYNING

Når man taler om solen, så skinner den

AFFALD & RESSOURCER

36 Aalborgs nye farvesorteringsanlæg: Kun 5 procent fejlsorteres

38 Store samfundsgevinster ved rensning af sandkasser frem for sandudskiftning

Når man taler om solen, så skinner den

BYGGERI & EJENDOMME

40 Vi skal blive bedre til at lave tilstandsvurderinger på en ensartet måde

42 Transformation kan være nøglen til at bevare historiske bygninger

44 Byggebranchens frivillige certificeringsordning DGNB skruer op for ambitionerne

46 Omfattende ny viden om biobaserede byggematerialers potentialer er nu tilgængelig

48 Vi skal vænne os til upolerede overflader, når vi renoverer

49 Uvidenhed om asbest udsætter unødigt mange for sundhedsfare

50 Rotterne – en evig udfordring

SÅ DU FILMEN?

God stemning og faglig viden vandrede på tværs under årets faggruppekonference i KTC - og så fik bestyrelsen gode input med retur til det videre arbejde med den nye mission og vision - kom med en kort tur til Nyborg og få syn for sagen.

36 Aalborgs nye farvesorteringsanlæg: Kun 5 procent fejlsorteres

Omfattende ny viden om biobaserede byggematerialers potentialer er nu tilgængelig

Sådan vil AI-agenter revolutionere Teknik & Miljø i det offentlige i 2025

Der er ikke så meget tvivl om, hvad der bliver det helt store i 2025 indenfor AI – de såkaldte agenter. Det kommer også til at gælde indenfor det offentlige Danmark , så hvis I endnu ikke har sat jer ind i området, så er det på tide at få det gjort.

TEKST / JONATHAN LØW

Serieiværksætter, foredragsholder om AI i praksis

llerede i foråret 2025 forventes OpenAI, der står bag ChatGPT, at lancere deres agent ”Operator”. Den bliver den første af mange agenter, som vil kunne styre computere og udføre opgaver for os uden menneskelig indblanding. Hvor ChatGPT og andre af de nuværende AI-værktøjer primært leverer svar i form af tekster, billeder, video osv., så vil agenter som Operator kunne bruge din computer til at udføre arbejde uden, at du skal involveres i det løbende. Den vil kunne navigere på hjemmesider, bruge applikationer, planlægge møder, foretage køb og udføre komplekse opgaver i flere trin

Som medarbejder i det offentlige vil det i den grad påvirke dit arbejdsliv i 2025. Her er 6 konkrete eksempler:

1. DU KAN BRUGE EN AI-AGENT

TIL AT OVERVÅGE OG VEDLIGEHOLDE KOMMUNENS GRØNNE OMRÅDER

Mange kommuner har store parker og naturområder, der kræver løbende pleje. En AI-agent kan analysere data fra satellitbilleder og droner for at identificere områder med behov for beskæring, græsslåning eller vanding og derefter automatisk planlægge opgaver for kommunens medarbejdere.

2. DU KAN BRUGE EN AI-AGENT

TIL AT FORUDSIGE OVERSVØMMELSER

OG STYRE VANDAFLEDNING

I byer med stigende regnmængder kæmper kommunerne med oversvømmelser. En AI-agent kan kombinere vejrprognoser, sensordata fra kloaksystemer og historiske oversvømmelsesmønstre for at forudsige kritiske områder og foreslå handlinger som tidlig tømning af regnvandsbassiner.

3. DU KAN BRUGE EN AI-AGENT

TIL AT OVERVÅGE LUFTKVALITETEN

OG REDUCERE FORURENING

Luftforurening er en stigende udfordring i byer. En AI-agent kan analysere målinger af partikler, kvæl -

stofdioxid og CO₂ fra sensorer og vejdata for at identificere forureningskilder og foreslå handlinger, såsom justering af trafikflow eller øget beplantning i bestemte områder.

4. DU KAN BRUGE EN AI-AGENT TIL AT EFFEKTIVISERE BYGGESAGSBEHANDLING

Kommunernes byggesagsafdelinger oplever ofte lange sagsbehandlingstider. En AI-agent kan automatisk kontrollere byggeansøgninger mod lokalplaner og bygningsreglementer, identificere mangler og foreslå godkendelser eller justeringer, hvilket reducerer ventetiden for borgere og virksomheder.

5. DU KAN BRUGE EN AI-AGENT TIL AT OVERVÅGE KOMMUNENS BYGNINGER FOR ENERGISPILD

Mange offentlige bygninger bruger mere energi end nødvendigt. En AI-agent kan analysere forbrugsdata og identificere ineffektive mønstre, som fx bygninger, der opvarmes unødigt uden for arbejdstid, og foreslå justeringer for at spare energi og reducere CO₂-aftryk.

6. DU KAN BRUGE EN AI-AGENT TIL AT FORUDSIGE BEHOVET FOR SNERYDNING OG SALTNING

Sne- og isglatte veje kan være farlige, men unødig saltning belaster miljøet. En AI-agent kan kombinere vejrudsigter, sensordata fra veje og trafikintensitet for at beregne præcist, hvor og hvornår der skal ryddes sne og saltes, så kommunerne kan reducere både omkostninger og miljøpåvirkning.

SÅDAN VURDERER DU, HVORNÅR EN AI AGENT GIVER MENING AT BRUGE

Hvor ovenstående var science fiction for blot nogle år siden, bliver det virkeligheden i 2025, men ligesom med al anden AI skal vi tænke os godt om. Vi har fortsat vores sunde fornuft i behold modsat maskinerne, og fornuftens stemme skal hjælpe os med at vurdere, hvor og hvornår en AI-agent giver mening at bruge.

Som serie-iværksætter og foredragsholder om AI er mit fokus altid det jordnære og handlingsorienterede. Derfor er jeg heller ikke interesseret i al hypen om agenterne, men har valgt at fokusere benhårdt på, hvornår de enten kan gøre ting smartere eller bedre, samt hvornår de må forventes at være tidsinvesteringen værd i starten.

På den baggrund har jeg opstillet to scenarier og typer af agenter, som rent faktisk giver mening i hverdagen. Forhåbentlig kan de inspirere dig, når I skal vurdere, hvornår AI-agenter kan skabe værdi hos jer …

1. DEN SIMPLE AGENT

Spørgsmålet, du stiller dig i forhold til brugen af de simple agenter, er: Hvad kan de hjælpe mig med af simple ting i hverdagen?

Nu er det jo op til den enkelte, hvad der vurderes som simpelt, men et godt eksempel er mange af de ting, som vi er begyndt at bruge fx ChatGPT eller Copilot til. De opgaver kan vi nu automatisere igennem agenter.

Det kunne være at lave mødereferater; forkorte lange tekster; søge efter værktøjer til en given opgave etc.

Alle de opgaver kan du fortsat løse igennem fx ChatGPT, men med agenten kan du sætte det mere automatiseret op, så den gør det for dig løbende.

Simple agenter sætter du altså til at gøre ellers tidskrævende ting enklere for dig.

2. SIMPLEXITY AGENTEN

Simplexity er et begreb, jeg opfandt for en række år siden for at forklare, hvorfor Google fuldstændig ud -

konkurrerede datidens store søgemaskine AltaVista tilbage ved årtusindskiftet.

Inden Googles indtog brugte de fleste af os AltaVista, selvom den nærmest krævede en videregående uddannelse i søgning for at få glæde af. Lidt ligesom Aula gør det (til dem af jer der har skolebørn).

Hverken AltaVista eller Aula har evnet at gøre kompleksitet simpelt, mens Google formåede at gøre det komplekse simpelt trods kompleks bagvedliggende teknologi.

Simplexity agenter er på samme måde dem, der gør det komplekse simpelt for dig. Det kunne være AI-agenter, der finder mønstre i jeres borgerfeedback for at identificere nye innovations- og servicemuligheder, eller det kunne være en agent, der sorterer alle dine indkommende e-mails og prioriterer dem efter vigtighed.

Simplexity agenter sætter du altså til at gøre ellers komplekse ting simple for dig n

VIL DU VIDE MERE:

Jonathan Løw hjælper en række af landets største virksomheder med at flytte AI fra hype til hverdag. Derudover arbejder han bl.a. sammen med Tønder, Skive og Sønderborg kommune i forhold til at gøre kunstig intelligens jordnært og få det implementeret meningsfyldte steder i deres kommuner. Find mere på www.jonathanloew.dk.

Illustration: freepik.com

Beboerdata er din vej til viden om kommunens almene borgere

Vejlåparken er et stort alment boligområde, der tidligere var på listen over parallelsamfund, men i dag er på listen over forebyggelsesområder.

TEKST / TORE DAA FUNDER

Kommunikationsrådgiver, Landsbyggefonden

Platformen ’Beboerdata’ giver kommunerne værdifuld indsigt i beboersammensætningen i almene boligområder og kan være nøglen til at målrette kommunale indsatser og udlejningsaftaler mere effektivt . Ved at basere boligudlejning på præcise data kan kommunerne sikre, at boligsociale indsatser og anvisninger rammer de rigtige målgrupper.

-Vi bruger redskabet til i samarbejde med boligorganisationerne at monitorere de almene boligområder, vi har i kommunen. Tidligere var boligområdet Vejlåparken udpeget som et parallelsamfund – fra 1. december 2024 er det nu ændret til et forebyggelsesområde.

Budskabet kommer fra Syeda Anbreen Safdar, der er leder for Byg & Bolig i Ishøj Kommune.

SOCIOØKONOMISKE DATA

KAN VISE VEJ GENNEM

UDFORDRINGERNE

Mange kommuner oplever ud -

fordringer med at balancere behovet for boligsociale indsatser og effektiv udlejning i almene boligområder. Det kan være vanskeligt at identificere de mest udsatte grupper, fordele ressourcer hensigtsmæssigt og samtidig sikre social balance i boligområderne.

Data fra Landsbyggefondens portal Beboerdata muliggør en datadrevet tilgang til kommunale udlejningsaftaler ved at levere detaljeret information om demografiske og socioøkonomiske forhold i boligområderne.

HVAD ER BEBOERDATA?

’Beboerdata’ er Landsbyggefondens omfattende database med oplysninger om eksempelvis demografiske, sociale og økonomiske forhold i de almene boligområder.

Analysechef i Landsbyggefonden Evy Ivarsson Nielsen fortæller om den store samling af data: -Kommunerne får med Beboerdata en mulighed for at gå målrettet ind mod den enkelte afdeling og dens beboere. Disse dataindsigter kan være med til at udgøre et strategisk beslutningsgrundlag for

Foto: Ishøj Kommune.

målrettet prioritering af kommunale initiativer og aftaler.

Socioøkonomiske data fra Beboerdata kan således indgå i udformningen af kommunernes udlejningsaftaler for et givent alment område, som er en form for temperaturmåling på et alment områdes potentialer i forhold til den kommunale anvisning.

Ved at skabe et fælles datagrundlag styrker ’Beboerdata’ dialogen mellem kommunale forvaltninger og boligorganisationer, så aftaler og indsatser kan baseres på dokumenterbare behov. Således styrker og effektiviserer Beboerdata samarbejdet:

-Styrken ved Beboerdata er, at både kommunen og boligorganisationen har de samme tal at tale ud fra. Så det, at man har en fælles platform og nogle valide data, der giver et godt og entydigt udgangspunkt for drøftelserne, udtaler Evy Ivarsson Nielsen.

Samtidig understreger analysechefen, at redskabet er under konstant forbedring og forfining for bedst muligt at kunne leve op til brugernes behov:

-Beboerdata er et organisk redskab, som vi udvikler på hele tiden. Hvis man sidder i en kommune med en mægtig god idé eller et konkret behov, hører vi meget gerne om det. Man kan skrive til os eller ringe på vores hovednummer, så sidder vores dygtige økonomer klar med svar, spørgsmål og vejledning.

Evy Ivarsson Nielsen appellerer desuden til landets kommuner om at tage platformen

Foto:

i brug og iværksætte dialog og erfaringsudveksling.

Beboerdata er et enkeltstående redskab, men indgår tillige som en del af Landsbyggefondens ’Det Almene Datavarehus’, hvor redskabet socioøkonomiske data kan krydses med mange andre datakilder –eksempelvis om fraflytninger og ledige boliger.

DATA-BRÆNDSTOF TIL DEN

KOMMUNALE KERNEDRIFT

Oplysningerne fra Beboerdata indgår i Ishøj Kommunes løbende monitorering af de almene boligområder – og er med til at danne fundament for kommunens udlejningsaftaler. Således er redskabet centralt i kommunens værktøjskasse:

-Vi bruger data fra Beboerdata som et prioriteringsredskab, der kan være med til at komme tættere på nogle udfordrende sociale forhold i kommunens boligområder. Det så vi fx i Vejlåparken, hvor det opgjorte lave uddannelsesniveau bundede i, at en del af beboerne med anden etnisk baggrund end dansk blot ikke havde fået oversat og godkendt uddannelsesbeviser fra hjemlandet på korrekt vis. Så på den baggrund har vi og boligorganisationerne haft mulighed for at sætte målrettet ind.

Boligområdet Vejlåparken optræder ikke længere på den statslige liste over parallelsamfund, men er nu kategoriseret som et forebyggelsesområde.

FOREBYGGELSE FREM FOR BRANDSLUKNING

Syeda Anbreen Safdar betoner dog,

at redskabet kan bruges til mere end brandslukning, når problemet er opstået - men har ikke mindst en styrke i det forebyggende arbejde:

-Vi arbejder målrettet med de områder, der allerede optræder på listerne – men redskabet gør det også muligt for os at holde øje med de områder, der potentielt kunne bevæge sig i den retning. Vi har i samarbejde med boligorganisationerne opsat nogle retningslinjer i samarbejdsaftalen for, hvad der skal ske, hvis en indikator i redskabet bon’er ud.

Ud over de obligatoriske styringsdialog-møder har Ishøj Kommune skabt et forum for databaseret erfaringsudveksling:

-Vi holder sammen med borgmesteren også et årligt fællesmøde for alle boligorganisationer og deres administrationsselskaber med oplæg, hvor vi deler erfaringer og følger boligområdernes udvikling - blandt andet med afsæt i Beboerdata. Dertil har vi sammen med boligorganisationerne i det nye samarbejde lagt op til et administrativt samarbejdsforum i form af en embedsmandsgruppe, som mødes to gange årligt for at drøfte samarbejdet, afdelingernes udvikling og indsatser n

FAKTA

• Den digitale platform ’Beboerdata’ kan findes på Landsbyggefondens hjemmeside under ’Selvbetjening’.

• Kommunale medarbejdere får adgang til Beboerdata via Mit-ID, der administreres i den enkelte kommune. Således er det den enkelte kommunale medarbejder, der skal bede den lokale administrator af rettigheder om at få lagt ekstra rettigheder på sin Mit-ID-adgang.

• Brugerne kan efter log-in i Beboerdata hente tabeller for en enkelt udvalgt boligafdeling eller for summen af flere valgte boligafdelinger. Tabellerne kan downloades som Excel-filer til videre brug.

• Adgang til ’Det Almene Datavarehus’ sker – som med Beboerdata – fra Landsbyggefondens hjemmeside via Mit-ID.

• Spørgsmål, kommentarer og ønsker til Beboerdata kan rettes til Evy Ivarsson Nielsen på eni@lbf.dk eller via Landsbyggefondens hovednummer 3376 2000.

Syeda Anbreen Safdar er leder for Byg & Bolig i Ishøj Kommune, hvor der føres tilsyn med kommunens almene boligområder.

Evy Ivarsson Nielsen er analysechef i Landsbyggefonden og leder afdelingen, der står bag Beboerdata.

Ishøj Kommune.

FOKUS PÅ ”TRIVSEL” OG ”ÅBEN DIALOGKULTUR” I SILKEBORG

Indsamling og anvendelse af data er nøglen i projektet ”Trivsel på arbejdspladsen” i Silkeborg, som har til formål at øge fokus på trivsel og understøtte den åbne dialogkultur.

TEKST / CAMILLA KILDAHL

JOHANNSEN

Digitaliseringskonsulent og projektleder, Teknik- og

Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

ISilkeborg har ledelsen et ønske om løbende at have trivsel på dagsordenen, både på leder- og medarbejderniveau, og synliggøre og handle på evt. mistrivsel så tidligt som muligt. Den lovbefalede APV hvert andet år er alt for spinkelt et grundlag til at sikre, at medarbejdernes trivsel er i fokus.

Trivslen i Silkeborgs Teknik- og Miljøafdeling er i top, det skal fastholdes og endda gerne forbedres. ”Trivsel på arbejdspladsen” er navnet på et projekt i Teknik- og

Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune, som har til formål løbende at give både den enkelte medarbejder, teamet og ledelsen viden om trivsel i afdelingen, rum til dialog om trivsel og ressourcer til at handle på resultaterne.

Udgangspunktet for projektet, for dialogen og for handlinger er data. Ikke bare tal eller points, men også de skrevne ord i form af referater fra dialog om trivsel, udpegede og nedskrevne fokusområder og kommende handlinger, som udpeges gennem en styret dialog.

Eksempel på udstilling af data via et dashboard. Man kan skifte mellem forskellige dashboards og mellem de forskellige faneblade på hvert dashboard, og man kan filtrere på individ (sig selv), sektionen og hele afdelingen. Der er også dashboards, hvor fokusområder og planlagte handlinger er beskrevet. I eksemplet er vist udviklingen hen over et år for en sektion for hhv. trivselstest og klikbarometer.

ET ANDERLEDES KONCEPT – DER SKAL HANDLES

Konceptet er udarbejdet i samarbejde med læge, ph.d. og dr.med. Bo Netterstrøm, en af Danmarks førende forskere inden for stress. Bo Netterstrøm udtaler i den forbindelse: -Konceptet er ekstra spændende, fordi det både adresserer anerkendte målemetoder, den åbne dialog og ikke mindst fordi, det føder konkrete fokusområder og handlinger.

Målet var netop, at konceptet løbende skulle favne undersøgelser, dialog og handlinger. Konceptet opererer på en række niveauer:

FOR DEN ENKELTE MEDARBEJDER:

• Klikbarometer, hvor den enkelte medarbejder én gang månedligt angiver egen trivsel på en skala

• Trivselstest, hvor den enkelte medarbejder 3 gange årligt besvarer en række spørgsmål, der omhandler ”det hele menneske” – altså ikke bare om arbejdspladsen. Hvis denne undersøgelse viser en dårlig trivsel, får medarbejderen automatisk skriftlig information om muligheder for at agere. Udover tilbud om hjælp til at håndtere den faglige situation, tilbyder Kommunen en række muligheder, f.eks. coaching, psykologhjælp, samtaler med ledelse,

arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsinstitutionen m.fl.

FOR TEAMET:

• 3 gange årligt guides teamet gennem en række spørgsmål/emner omhandlende teamets trivsel, hvor de i dialog skal udpege de fokusområder og handlinger,

Klikbarometret eller ”Energibarometret” udfyldes en gang månedligt og er en tilkendegivelse af, hvordan du har det lige nu – baseret på din opfattelse af den sidste måned.

I Silkeborg er der fokus på at understøtte ledelsen med data. Projektet ”Trivsel på Arbejdspladsen” og de data, der genereres, har vist sig at give værdifuld viden på området, og dermed gode muligheder for at arbejde med at forbedre trivslen yderligere i fremtiden. Derudover har projektet understøttet kommunens ønske om en åben dialogkultur. Efter det første år ser vi positive effekter af projektet og forventer endnu bedre resultater med de justeringer, som evalueringen har givet anledning til. Deltagelsen i projektet og høje svarprocenter viser en stor opbakning, både fra ledelse og medarbejdere. Det er meget positivt, at ledelsen fortsat vil arbejde på at skabe en arbejdsplads, hvor trivsel er en integreret del af hverdagen, og hvor data bruges aktivt til at støtte og udvikle medarbejderne.

som de vil arbejde med det næste halve år. Nærmeste leder deltager i denne styrede dialog, og der følges løbende op på fokusområderne på teammøder, ligesom de medtages på næste teamdialog. Disse dialoger understøtter Silkeborg Kommunes målsætning om at have en åben dialogkultur.

FOR LOKALMED:

• Trivsel har været et fast emne på møderne i LokalMED i flere år. Dialogen i LokalMED er blevet kvalificeret og mere målrettet ved inddragelse af data fra projektet.

FOR LEDELSEN:

• Ledergruppen gennemfører på linje med deres teams en styret dialog 3 gange årligt.

• Derudover sættes trivslen på dagsordenen på ledermøderne min. 3 gange årligt, hvor indsamlet data gennemgås med henblik på dels at monitorere udviklingen i afdelingen, dels at beslutte evt. fælles indsatser. F.eks. startes der i 2025 et projekt omkring feedbackkultur for hele afdelingen; et projekt, der er blevet til gennem analyse af fokusområderne.

KOMMUNIKATION

OM OG TILGANG TIL

DATA ER ESSENTIELT

Data opsamles og bearbejdes løbende og udstilles i en række dashboards i PowerBI på team-, sektions- og afdelingsniveau. Både medarbejdere og ledelse tilgår data gennem Teknik- og Miljøafdelingens dataportal.

Data anvendes både på leder- og teammøder til at monitorere udviklingen i trivslen i eget team/egen sektion, støtte dialogen, sik-

re gennemførelsen af aftalte handlinger og til at visualisere de aftalte fokusområder, så de ikke glemmes i en travl hverdag. Medarbejderne får løbende information om resultaterne af trivslen, både på skrift og via udstillingen af data i PowerBI. Derudover afholdes der ”kantineseancer”, hvor konceptet diskuteres. Trivsel er også et fast emne på afdelingsmøder to gange årligt. Her anvendes de genererede data til en dialog i hele afdelingen om udviklingen i trivsel, og til dialog om konceptet.

ALLE VIL GERNE

FORTSÆTTE

PROJEKTET

Efter det første år med projektet blev der gennemført en omfattende skriftlig og mundtlig evaluering af alle medarbejdere, ledelsen og LokalMED for at afgøre, om projektet skulle fortsætte de næste år. Evalueringen viste, at mange medarbejdere værdsætter det øgede fokus på trivsel og mulighederne for handling:

• Teamdialogerne har ført til værdifulde samtaler og har øget bevidstheden om trivsel i teamet.

• Klikbarometeret har hjulpet nogle med at reflektere over deres velbefindende og fremme den åbne dialog om trivsel.

• Trivselstesten har ført til egen refleksion. I ledelsen har der været entydig begejstring over projektet, det skaber en tryghed at have mulighed for at følge udviklingen i trivslen ved hjælp af data og de styrede teamdialoger.

Projektejer for projektet, Plan, Byg og Informatikchef, Jakob Kirkegaard udtaler: -Ledelsens ønske om at fortsætte den positive udvikling i afdelingen er blevet understøttet af projektet. Data fra projektet giver os løbende en stærkere indsigt i trivslen i afdelingen, og vi er i højere grad end tidligere i stand til at handle på eventuelle udfordringer.

Medarbejdersiden i LokalMED har udgjort projektets referencegruppe og har været inddraget løbende, både i udviklingen af konceptet samt dialog om resultaterne. Referencegruppen besluttede ved årets udgang enstemmigt at anbefale, at projektet fortsættes n

3 HURTIGE TIL FAGGRUPPEFORMANDEN

Teknik & Miljø har talt med Jakob Harding Kirkegaard, forperson for KTC faggruppen for Digital Forvaltning (DFO)

1) HVAD ER FAGGRUPPEN MEST OPTAGET AF LIGE NU?

DFO er lykkedes godt med at konsolidere gruppens sammensætning og relationen til underfaggrupperne i 2024. Faggruppen er stort set fuldt bemandet, og underfaggrupperne leverer vigtige indspil på ejendomsområdet og digitaliserings- og geodataområdet.

Vi har i faggruppen i mange år været optaget af vigtigheden af gode data, og i 2019 lancerede vi KTC´s datastrategi: ”En strategi for dataforvaltning”, hvor hovedbudskabet var: ”Gode og rationelle beslutninger kræver gode

data!”. Vi mener i faggruppen, at strategiens grundlæggende principper om governance, effektiv dataforvaltning og tilgængelighed til data, stadig er gældende.

Lige nu arbejdes der på højtryk for at skabe det rigtige datagrundlag til arbejdet med Grøn trepart, det er faggruppen og ikke mindst vores underfaggrupper meget optaget af, og vi hilser tiltagene fra KL meget velkomne på dette område.

I det hele taget har vi i faggruppen

og i underfaggrupperne meget stor fordel af et fantastisk godt samarbejde med KL, en fordel, der er gensidig og et samarbejde, som til stadighed udbygges.

I 2024 har faggruppen haft fokus på mulighederne i kunstig intelligens med henblik på at undersøge, hvordan AI kan understøtte kommunernes arbejde. Det regner vi med at følge tæt i de næste år.

2) HVORDAN SER UDVIKLINGEN UD INDENFOR DIT FAGOMRÅDE?

ER DER NOGET AT GLÆDES OVER? ELLER BLIVE BEKYMRET FOR?

Vi glædes over, at Danmarks Miljøportals sekretariatsleder er blevet medlem af DFO. DMP er en helt central spiller på vores fagområde. Udviklingen inden for hele teknik- og miljøområdet går meget stærkt. Grøn trepart og de krav, der stilles i den forbindelse, er et godt eksempel på, at vi skal være parate med de nødvendige digitale løsninger og det nødvendige datagrundlag til at

håndtere udfordringerne og hastigheden, de kommer med. Det samme gør sig gældende i relation til planlægning, infrastruktur og i allerhøjeste grad på klimaområdet.

Vi kan glædes over, at vi i Danmark er meget langt på digitaliserings- og dataområdet, men vi skal løbe endnu stærkere fremadrettet for hele tiden at have et fundament, der kan bidrage til,

at vi i de kommunale ledelser får taget de rigtige beslutninger, og at ressourcerne bliver udnyttet optimalt.

Det fællesoffentlige samarbejde omkring digitalisering og data er ikke bare vigtigt, men også nødvendigt, og vi skal holde fokus på, at det til stadighed udvikles.

3) HVILKEN OPGAVE ER DU MEST OPTAGET AF I DIT ARBEJDE LIGE NU?

Silkeborg Kommune vokser, og det gør kravene inden for mine fagfelter, digitalisering, planlægning og byggeri også. Fokus i den forbindelse er at sikre effektive arbejdsgange og have et godt samarbejde med relevante parter, både inden for det private, men også internt på tværs i den kommunale forvaltning. Helhedsplanlægning er et nøgle -

ord i relation til kommunens fysiske udvikling.

Vi har i ledelsen et ønske om at blive mere effektive og præcise i beslutningsprocesserne, og i den sammenhæng at have de rigtige data til understøttelse af arbejdsgange og beslutninger. Vi skal ikke være datadrevne, men dataunderstøttede.

Det er attraktivt at arbejde i Silkeborg Kommunes Teknik- og Miljøafdeling, og det vil vi gerne fastholde og udvikle på. Også på det område ønsker vi at være understøttede af data for at tage de rigtige beslutninger, og vores projekt ”Trivsel på arbejdspladsen”, har netop afsæt i data.

Taskforce skal drive grøn og digital transformation i offentlige miljøer

En ny stor satsning skal styrke kommunernes evne til at implementere avancerede digitale løsninger i den grønne omstilling. Det sker gennem en ny dansksvensk taskforce, som blandt andet skal tilbyde ekspertise og værktøjer til at fremme innovation og bæredygtig udvikling i urbane miljøer.

TEKST / PETER LILJENBERG

Taskforce-konceptet opstod på baggrund af et behov for en tværregional arena, hvor universiteter, virksomheder og kommuner kan samarbejde om at udveksle viden og løsninger, der imødekommer specifikke kommunale behov, og som kan fungere som en katalysator for innovation og teknologisk udvikling.

Taskforcen forventes at spille en central rolle i støtten til kommuner og regioner i både Danmark og Sverige. Målet er at fremme anvendelsen af digitale teknologier og grøn omstilling gennem udvikling og implementering af teknologiske løsninger baseret på standardiserede principper. Dette vil gøre det lettere at skalere og øge udnyttelsen af digitale løsninger.

– Med den nye taskforce får vi adgang til både ekspertise og værktøjer, der virkelig kan hjælpe os med at realisere vores digitale ambitioner. Initiativet betyder, at vi kan tage store skridt fremad i forhold til at forbedre vores kommunale tjenester og gøre vores by mere bæredygtig, siger Kim Weber, stabschef for By, Kultur og Miljøområdet samt afdelingschef for Ejendomme, Drift og Rådhusservice i Frederiksberg Kommune.

Taskforcen, med arbejdstitlen ’InnoTech – TaskFor-

ce’, vil også arbejde på at løse konkrete teknologiske udfordringer og støtte kommuner i at turde investere i innovative, databaserede løsninger. Ved at kombinere ressourcer og kompetencer fra forskellige aktører skabes en robust struktur, der kan levere bæredygtige og skalerbare digitale løsninger.

For at sikre en effektiv og velfungerende taskforce er den organisatorisk forankret i flere geografiske områder. I Danmark vil den være tilknyttet Fællesskabet for Dynamiske Data og GovTech Midtjylland, mens den i Sverige vil samarbejde med Smart City Lab og Smarta Byar samt andre lokale aktører. Et formelt og stærkt samarbejde mellem den danske og svenske del af taskforcen er afgørende for at opbygge en fælles strategisk og operationel platform.

På længere sigt forventes taskforcen at bidrage til et styrket samarbejde i Øresundsregionen ved at skabe et fælles offentligt marked for virksomheder med ensartede standarder for datahåndtering og datadeling. Målet er at fremme hurtigere, billigere og bedre udviklingsprocesser for innovationer, hvilket vil føre til flere investeringer, flere arbejdspladser og større eksportindtægter. Derudover forventes taskforcen at styrke regionens klimaprofil og fungere som et eksempel for lignende initiativer i andre regioner.

Arbejdet er allerede i fuld gang med at etablere taskforcen som en permanent organisation med en selvstændig struktur, der fortsat kan støtte innovation og kompetenceudvikling i kommuner og regioner – også efter projektets afslutning. Dette omfatter udvikling af forskellige forretningsmodeller og sikring af fortsat økonomisk støtte for at gøre taskforcen til en bæredygtig og langsigtet løsning.

Med den permanente taskforce skabes dermed en platform til at fremme digital transformation og bæredygtig udvikling, hvilket vil gavne både Danmark og Sverige i det fælles mål om at blive førende inden for smarte og bæredygtige byer n

Gør Danmark renere sammen med os

FIELD SERVICE sorterer og emballerer jeres farlige affald sikkert og korrekt - til en fast og fordelagtig pris.

TANKRENSNING rengør og vedligeholder jeres tankanlæg - sikkert og som en samlet løsning. Kundeservice 8031 7100 og fortum.dk

Senior communication manager, Gate 21

Konsulenter,

Landsforening

TURISME OG FRILUFTSLIV I DE MØRKE MÅNEDER

Vi er i de mørke måneder, og nu kommer foråret snart. Men mørket byder på særlige oplevelser i naturen – året rundt. Det kan kommunerne sammen skabe overblik over i GeoFA.

Iprojekt Dataunderstøttet

Bæredygtig Turisme har vi fra start haft fokus på at sprede turismen over sæsonerne. Men

vi må indrømme, at vi ikke har haft øje for attraktionernes døgnvariation. Det får vi fremover. Mange tænker naturoplevelser

som dagsoplevelser i solen, men i mørket om aftenen og natten giver naturen mulighed for andre oplevelser. Nogle af de friluftsfaciliteter, der kan anvendes efter mørkets frembrud, er selvfølgelig shelters. Dem er der mange af, og der kommer flere til, for vi kan se, at det er noget, kommuner og foreninger i stor stil søger tilskud til fra forskellige

Løvbuske i Anholts ørken.

fonde. De milde vinternætter giver også muligheder for flere typer af overnatning, fx telt i naturens mørke og stille ro.

HUSK MØRKETS SKØNHED –NY VEJ TIL VINTERTURISME?

En anden oplevelse er mørkevandringer. Her er der udvalgt ruter, hvor det er flottest at se himmellegemer og landskabet i månens lys.

Anholt er et af de steder i Nordeuropa med størst mulighed for at se en uspoleret stjernehimmel, da lysforureningen fra byer og veje er minimal. Den lokale forening Dark Sky Anholt prøver at skaffe ’mørke-certificering’ til Anholt, som kan skabe grobund for vinterturisme – både inden- og udenlandsk. Det giver nemlig et sus i maven på turisterne, når de kan opleve synet af mælkevejen for første gang. Foreningen arrangerer derfor mørke -

Uendelighedens vej, Anholt.

vandringer efter astrokalenderen hele året.

Anholt er dog ikke det eneste sted, som byder på en ekstraordinært mørk himmel. Derfor har KL lavet et lille kort, som kan inspirere de forskellige kommuner til at

registrere astroseværdigheder, så flere bliver opmærksomme på at tage turen til mørket. I det hele taget steder, hvor man kan finde den stilhed og ro, som mange borgere higer efter i en hektisk og digital hverdag ’på skærmen’ til hverdag.

Anholt er et af de steder i Nordeuropa med størst mulighed for at se en uspoleret stjernehimmel, da lysforureningen fra byer og veje er minimal

Astroseværdigheder i Danmark.

Fotos: Jakob Arthur Andersen / clearskyastro.dk.

Illustration: KL

’Projektkort’, som viser hvor i landet der er nye, gratis og offentlige tilgængelige frilufts- og turismefaciliteter på vej.

SOMMER- VS. VINTERRUTER

Uanset om der er kig til tusindvis af stjerner på himlen, kan mange vandrestier være endog meget fugtige, hvis ikke ligefrem oversvømmede, i efterårs- og vintermånederne. Det kan derfor fremme gode oplevelser, hvis der i beskrivelsen af ruterne fremgår, hvis de kan være uegnede til vandring i det mørke halvår. Alt efter sæson er gæsterne sikret en god oplevelse, der giver dem lyst til flere ture i det fri.

PROJEKTKORT OVER NYE FRILUFTSFACILITETER

Mange fonde bevilger penge til offentlige friluftsfaciliteter i kommunerne. Når den røde snor er klippet, og kommunens pressemedarbejder har lavet en nyhed til hjemmesiden, kan man hurtigt glemme formidlingsindsatsen, især hvad angår offentlige kort.

I KL prøver vi i projekt Dataunderstøttet bæredygtig turisme at skabe forbindelsen mellem frilufts -

Illustration: KL.

tilbuddene og deres digitale tvilling i GeoFA.

I mange tilfælde skal viden om friluftsfaciliteter fra fonde, offentlige organisationer og foreninger m.m. gøres lettilgængelige for kommunerne. På den måde kan gratis tilbud, faciliteter og oplevelser blive registreret på offentlige kort og derefter indgå som basis for både fx turismeaktører og lokale borgere.

KL har derfor lavet et ’projektkort’, som viser hvor i landet, der er nye, gratis og offentlige tilgængelige frilufts- og turismefaciliteter på vej, som vi opdaterer og formidler til kommunerne i løbet af 2025. I skrivende stund er der 116 små og store projekter på kortet. Tilmeld dig projektets nyhedsmail på sokl@ kl.dk og få bl.a. tilsendt opdateret projektkort, der kan lette kommunens registrering i GeoFA.

UDSTILLING AF DATA TIL BRUG OG OPLEVELSER PÅ KOMMERCIELLE PLATFORME Når friluftsfaciliteter, seværdigheder, cykel- og vandreruter er registreret i GeoFA, kan de hentes til kommercielle platforme som VisitData, Kultunaut og Opdag Danmark. Friluftfaciliteter og ruter udstilles allerede i dag på udi-naturen.dk og flere andre turismeapps. Det letter kommunernes arbejde, så de kan koncentrere sig om at sikre ajourførte og retvisende data, der kan hentes af alle i GeoFA n

Mælkevejen over Anholts ørken.

Foto: Jakob Arthur Andersen / clearskyastro.dk.

NATUR & MILJØ 2025

Sammen om Danmarks arealer

Det overordnede tema for årets Natur & Miljø er grøn trepart, og vi bruger konferencen til at fokusere på, hvordan vi gennem samarbejde kan skabe en grønnere fremtid for os alle, hvor landets arealer forvaltes med omtanke for både natur, vandmiljø, klima og samfund.

Vi skal på Natur & Miljø dele viden og fremgangsmåder på tværs af sektorer og kommuner, så vores beslutninger fortsat kan baseres på faglig viden.

EARLY BIRD

TILBUD

Spar op til kr. 750,ved tilmelding senest

den 9. marts

HOTEL LEGOLAND

Den 13. – 14. maj 2025 TILMELDINGEN ER ÅBEN www.naturogmiljoe.dk

EnviNa og KTC arrangerer konferencen Kontakt os på ktc@ktc.dk

FÆLLES DIGITALE SYNERGIKORT TIL DEN LOKALE AREALKABALE

Projektet ”ASK: Arealer Synergi Kort” hjælper Danmarks arealomlægning på vej . KL står i spidsen for projektet i samarbejde med kommuner og DMP

TEKST / LINE HVINGEL

Chefkonsulent, KL & MARIE GALLØE

Danmarks Miljøportal

Der bliver travlt i det kommende år. Grøn trepart sætter gang i en kæmpe arealomlægning. Alene i forhold til målsætningerne om mere skov skal der findes et område på størrelse med Fyn, der kan udtages og omlægges. Du kan læse mere om grøn trepart her: https:// www.kl.dk/klima-og-erhverv/ klima/groen-trepart.

Og der findes jo mange andre arealinteresser, som der også skal være plads til: VE-anlæg, de rekreative naturoplevelser, by- og

erhvervsudvikling, den beskyttede natur og andre arealinteresser.

Pladsen i Danmark er begrænset, så for at få arealkabalen til at gå op er der behov for, at de enkelte arealer skal kunne håndtere flere funktioner på samme tid. Anvendelse, ejerskab og sammenhæng mellem arealerne skal gentænkes, så arealpuslespillet kan lægges på en måde, der sikrer en bæredygtig ressourceforvaltning. I den forbindelse kan digitalisering hjælpe –med gode fællesoffentlige data og GIS-analyser med synergikort over arealerne.

KOMMUNERNES

AREALANALYSER

Mange aktører er allerede godt i gang med kortlægning af de nuværende arealanvendelser og analyser af synergier for arealomlægning. For eksempel har universiteterne peget på, hvor skoven kan placeres, Biodiversitetsrådet har givet sit bud på, hvor den beskyttede natur kan ligge, og vandselskaberne har foreslået, hvor nye grundvandsparker kan placeres. I praksis er der brug for at samle alle tiltag i én kortlægning for at få den lokale arealkabale til at gå op. Dette bliver en opgave for kommunerne.

En af de kommuner, der er i gang med øvelsen, er Ikast-Brande Kommune. I sin arealstrategi arbejder de med en helhedsplanlægning, hvor der tages hensyn til flere arealinteresser på én gang, og arealerne bruges med optimal anvendelse, der balancerer behov og ønsker. I planen vægtes bl.a.

hensyn og synergier for landbrug, natur, drikkevand, lavbund og skov op mod hinanden.

HJÆLP TIL SELVHJÆLP

For at kunne understøtte kommunernes arbejde med den helhedsorienterede arealanvendelse har KL igangsat et projekt omkring brug af fællesoffentlige geodata til arealmæssige synergikort. Projektet hedder ASK Arealer Synergier Kort. Grundtanken bag projektet er:

• At skabe et overblik over fællesoffentlige data, der kan bruges til synergianalyserne og gruppere datasættene i relevante arealinteressetemaer.

• At vise best-practice på hvordan forskellige arealinteresser kan sammenholdes og vægtes i såkaldte synergikort

Figur 1. Grafisk illustration af, hvordan synergikort kan være med til at udpege de mest egnede arealer til ønskede formå

• At hjælpe med at overføre viden til kommunerne, så de i egne systemer kan få adgang til ønskede arealanalyser og samlede synergikort.

SAMMENHÆNGEN MED MARS

Alle omlægningsplaner skal uploades til MARS.

Multifunktionel ArealRegiStrering – MARS – er en online platform, som samler de konkrete arealbaserede indsatser inden for kvælstof og udtagning af kulstofrige lavbundsjorder ét sted. MARS bygger videre på eksisterende løsninger såsom Klima-Lavbundskortet og udtagning.dk, og erstatter derfor de eksisterende værktøjer. Det vil være muligt via MARS at gå direkte til ansøgningsportalen for de enkelte tilskudsordninger.

Foto: Freepik.com.

De lokale treparter skal arbejde med deres omlægningsplaner i MARS for at sikre et ensartet grundlag til at planlægge arealindsatsen og udarbejde de konkrete omlægningsplaner for at nå de nationale målsætninger om kvælstofreduktion og udtagning af kulstofrige lavbundsjorder. MARS kan anvendes af alle aktører (private lodsejere, kommuner, naturstyrelsen, udtagningskonsulenter, mv.) til at screene for nye arealomlægningsprojekter, og giver derfor mulighed for at byde ind med forslag til de lokale treparter. MARS giver også Ministeriet for Grøn Trepart og KL mulighed for løbende at følge fremdriften i de lokale treparter. Der kan læses mere på www.sgav. dk/MARS

ASK – SOM FORLØBER FOR MARS

MARS er således et samlet system, der giver overblik over den samlede indsats ift. grøn trepart, og som effektvurderer på konkrete initiativer og målsætninger i aftalen om Grøn Trepart, f.eks. hvor stor effekt udlægning af konkrete arealer til lavbund har ift. CO 2-reduktionen. ASK er en fælles metodik og en fælles videnopbygning ift. arealinteresser og tilhørende datasæt, som kan understøtte kommuner og andre i at arbejde med arealinteresser i en bredere kontekst end alene grøn trepart, og som kan hjælpe især kommuner med at skabe det analyse-/screeningsgrundlag, som der er brug for, inden selve planen laves.

Som biprodukt vil projektet løbende opsamle behov for nye/ manglende data – og for dele af data, som i dag alene bor i ”lokale skuffer”. Disse vil løbende blive forsøgt løftet over som nye eller forbedrede fælles offentlige data, som del af Danmarks Miljøportals datakatalog.

Projektet har fokus på:

• God udnyttelse af fællesoffentlige data og udstillingsplatforme som grundlag for arealanalyser (synergikort)

• Opstilling af de mest efterspurgte synergikort for at understøtte de tværgående dialoger og lokale beslutningsprocesser

• Facilitering og vidensdeling om data og synergikort for at understøtte den lokale forankring af viden.

Projektet udføres i samarbejde med Danmarks Miljøportal og er finansieret af 15. Juni Fonden n

VIDENSDELING

SKER LØBENDE GENNEM:

• www.kl.dk/ask – her findes du en generel projektbeskrivelse

• LinkedIn – her postes løbende nyt under #arealkabalen samt #fælles∙kort∙lokale∙arealkabaler

• Dialogportal (for kommuner) – her udstilles resultater med mulighed for dialog

• Danmarks Miljøportal – her udstilles datasamlinger, der kan understøtte synergianalyserne

Figur 2. Illustration af, hvordan fællesoffentlige data kan danne baggrund for synergikort, jf. også illustrationen i figur 1. På den måde vil synergikortlægningen i kommuner og/eller i de lokale enheder for grøn trepart danne grundlag for den omlægningsplan, som skal udarbejdes i løbet af 2025.

Kunstig intelligens til komplekse geo- og miljødata

I en kombination af data med ekspertviden kan kunstig intelligens forventeligt gøre det langt lettere for myndigheder, borgere og virksomheder at få adgang til miljødata.

Hvordan skaber vi den bedste adgang til miljødata for både myndigheder, virksomheder og borgere?

TEKST / RASMUS LØBNER

CHRISTENSEN

Teamleder

Faggrupper og arkitektur, Danmarks

Miljøportal

Det er den problemstilling, som vi har arbejdet med, siden vi blev dannet i 2007. Selvom vi med over 200.000 direkte brugere og over 100 systemintegrationer til de over 1000 kortlag, 55 mio. artsobservationer og 70 millioner vandmiljøobservationer er kommet langt, så er vi langt fra i mål endnu.

Vores erfaringer med kunstig intelligens viser, at denne teknologi har potentialet til at demokratisere miljødata. Ved at kombinere data med ekspertviden kan kunstig intelligens gøre det langt lettere for myndigheder, borgere og virksomheder at få adgang til miljødata. Det har enorme potentialer for, at viden om miljøet bliver inddraget tidligt, når der træffes beslutninger. Eksempelvis i forbindelse

med Grøn Trepart, klimatilpasning, sikring af rent drikkevand, biodiversitet, havnaturfond og nye investeringer i infrastruktur, grøn energi, produktionsvirksomheder og byudvikling. Det økonomiske potentiale ved at demokratisere

miljødata vil være flere hundrede millioner kroner om året oveni at fremme en bæredygtig udvikling.

BEHOV FOR MILJØDATA

TIL MANGE BEHOV

To centrale opgaver for os har altid været standardisering af data og indsamling af data via fælles offentlige inddateringsapplikationer. Behovet for at distribuere data tilbage til anvendere følger med en stigende mængde af indsamlet data. Vores fokus har derfor i en del år været at konsolidere de mange datatilbud, vi udstiller i samlede løsninger, således at anvendere havde ét sted at gå hen for at finde informationer om miljøet.

Et stigende behov for at arbejde ensartet med klima- og miljøbegrebet på tværs af fagdomæner medfører, at vi bliver nødt til at gå skridtet videre. Jeg vil fx gerne som bruger kunne fremfinde ét datasæt, som beskriver hvilke søer i Danmark, hvor der ikke er fundet miljøfremmede farlige stoffer samtidig med, at de har en høj bio -

Foto: DMP, Tobias Terman.

Foto: DMP, Zoe Schaeffer.

diversitet. Der skal desuden være brugbare løberuter inden for fem km afstand. Output skal i sagens natur komme på baggrund af én søgning, der er formuleret, som var det daglig tale. Mere samfundskritiske problemstillinger – det kunne fx være en IT-understøttelse af Grøn Trepart – bør måske melde sig, før jeg får serveret naturskønne løberuter, men de underliggende problemstillinger er langt hen ad vejen de samme.

FORBEDREDE

FRITEKSTSØGNINGER

EFTER DATA

Vores tilgang til den problemstilling går i al sin simpelhed ud på, at vi benytter vores eksisterende metadata som grundlag for en prompt imod en sprogmodel (vi benytter GPT 4.0). Baseret på prompten genereres en ny omgang metadata – altså syntetisk metadata. Denne information kan vi lagre som tekstbidder i et såkaldt multidimensionelt vektorrum, netop fordi vi har en sprogmodel, der kan forstå semantisk sammenhæng. Altså lagres en masse små tekststrenge som vektorer, og disse ligger relativt til hinanden i forhold til semantisk betydning.

Herfra kan vi nu tilbyde brugerne muligheden for at bruge fritekstsøgninger efter data. Der er endda også plads til stavefejl. Resultatet af disse søgninger giver en række datasæt, som er rangeret efter sandsynlighed i forhold til, hvad det er, vores AI-assisterede søgning vurderer er mest korrekt. Næste skridt ville være at gøre brug af eksterne vidensbanker (knowledge bases), således at vi kan lære vores fremtidige model, at fx ordet udløb ikke har noget med datoer at gøre, men i højere grad udløb af vand. Et eksempel kunne være vejledninger fra Miljøtilsynsbekendtgørelsen.

DYNAMISK ARBEJDE PÅ

TVÆRS AF FAGDOMÆNER

Basalt set har vi gjort vores søgning efter data langt stærkere ved brug af AI-teknologi. Desuden indhenter vi løbende erfaringer i forhold til at optimere søgningen, bl.a. via feedback fra vores brugere. Samfundskritiske problemstillinger, såsom IT-understøttelse af Grøn Trepart, en bedre proces for miljøvurderinger eller en generel bedre IT-understøttelse i forhold

til arealanvendelsesopgaven – vil i høj grad kræve, at vi også kan søge ned i data. Vi skal altså kunne arbejde med data dynamisk på tværs af fagdomæner. Jeg vil fx gerne vide, hvor det ville give bedst mening at placere en vindmølle baseret på en række parametre. For at svare på det spørgsmål har jeg behov for at arbejde med data på tværs af fagdomæner.

VI ARBEJDER UD

FRA BEGREBET

DOMÆNEMODELLER

Et eksempel kunne være vores domænemodel for kemi. Inddatering af data for overflade-, grund- og spildevand handler strengt taget altid om spørgsmålet om, hvorvidt der er fundet kemiske stoffer i diverse undersøgelser og målinger. Altså er et domæne en logisk afgrænsning af et vidensområde.

data sker ensartet. Det omhandler både en autoritativ liste af kemiske stoffer, men i lige så høj grad regelsæt for, hvordan de forskellige stoffer måles. Typisk vil en undersøgelse af fx grundvandet også kræve, at et laboratorium involveres netop for at undersøge, hvorvidt der er fundet kemiske stoffer i en given prøve. Udvekslingen af data mellem de forskellige laboratorier og fagsystemerne sker derfor via et standardiseret API, som vi ligeledes har udviklet for at komplementere en ensartet lagring af information imod det kemiske domæne.

FORTSAT ARBEJDE MED STANDARDISERING

Der kræves altså en relativ stor mængde af elementer, udover selve objektmodellen, før ét domæne opnår anvendelse. Der kræves mange elementer, før et fagdomæ -

For at komplementere vores kemiske domæne og for at sikre, at vores konceptuelle objektmodel rent faktisk har anvendelse, er det lige så vigtigt, at vi benytter en standardiseret og autoritativ stofkodeliste over kemiske stoffer. Det ville være problematisk, hvis de forskellige inddateringsløsninger, der leverer data til det kemiske domæne, hver især selv beslutter, hvordan ét specifikt stof navngives eller måles – er det fx i mikrogram pr. liter, og hvornår mener vi endvidere, at grænseværdien for stoffet er nået (eksempelvis i forhold til drikkevandskvalitetsmålinger)?

Vi har derfor udviklet én løsning, som bruges på tværs af de løsninger, der leverer til det kemiske domæne, således at registreringen af

ne opnår anvendelse, og desuden skal der også tænkes i data-interoperabilitet mellem de forskellige domæner, før vi for alvor kan løse de mange tværfaglige problemstillinger. Her er vi så heldige, at klima- og miljødata ofte er georefereret, så et fornuftigt udgangspunkt vil være lokationen eller stedet. Det har i sit udgangspunkt intet med AI-teknologi at gøre, men vores vurdering er, at inden vi begynder at udvikle avancerede AI-løsninger, som kan løse tværfaglige problemstillinger, så skal vi fortsat arbejde med standardisering af klima- og miljøbegrebet på tværs af fagdomæner. Herfra kan vi tilføje AI-baserede elementer i vores systemer langt mere effektivt og anvendeligt n

Foto: DMP,

Andras Joo.

GØR DEN GRØNNE OMSTILLING TIL EN GEVINST FOR LANDDISTRIKTERNE

Aftalen om implementering af et Grønt Danmark lægger op til store forandringer i de danske landskaber . Fysisk planlægning og landdistriktsudvikling – der ikke har fået en tydelig rolle i aftalen - kan paradoksalt nok blive den røde tråd, der binder grøn omstilling meningsfuldt sammen på tværs af landbrugspolitik, naturpolitik og energipolitik. For der er behov for mere helhedstænkning for at udmønte aftalen succesfuldt.

TEKST / HELGA GRØNNEGAARD

Partner og projektchef for strategisk udvikling, Urland

TEKST / BIRTHE LINDDAL JEPPESEN

Ph.d., sociolog og udviklingskonsulent, Fremtidsforskeren.dk

Målsætningerne er klare; CO 2-udledningerne skal reduceres, vandmiljøet skal forbedres og tabet af biodiversitet skal vendes til fremgang.

Som det fremgår af den internationale 2024 statusrapport for klima, så er den globale opvarmning i sig selv katastrofal, men også blot et aspekt af en dyb polykrise, der inkluderer miljøforringelse, stigende økonomisk ulighed og tab af biodiversitet. Klimakrisen er et symptom på et dybere problem: Overskridelse af økologiske grænser, hvor menneskeligt forbrug overgår jordens evne til at regenerere.

Opgaven burde ikke være til at misforstå. Behovet er alarmerende. Videnskaben ved, hvad der virker. Og senest er der med aftalen om Implementering af et Grønt Danmark afsat godt 40 milliarder kroner til at gøre ambitioner til virkelighed. Alligevel venter vi på gennembruddene - hvorfor?

Vejen mod mere natur, vedvarende energi, renere vandmiljø og bæredygtige landbrugssystemer bør ikke reduceres til blot at handle om størrelser så simple som ton, kvoter, hektar, sektormål, punktkilder, år og kroner. Måleenheder, der ofte ender som genstand for endeløse forhandlinger, udvandede formuleringer og ændrede kommaer fremfor at skabe reelle

forandringer. For drukner arealomlægningen i teknikaliteter, risikerer de konkrete forandringer at udeblive, mens den større mening – det gode liv for os, naturen og økosystemet – forsvinder sammen med motivationen til at tage ansvar og gøre en reel forskel.

HVEM VIL SÅ BETALE

FOR AT VÆRE MED?

Spørgsmålet er, hvordan man får jordejere til at sige ”ja tak” til at veksle agerland til skov, natur og vådområder og blive naturplejere, når nu systemet, EU-tilskud dene og kulturen i nogen grad lønner dem for at gøre det modsatte, altså for at producere foder og fødevarer uden blik for økosystemet?

Af samme grund blev aftalen også trukket i langdrag af landbrugsorganisationernes ramaskrig over beløbet på 75.500 kr. pr. ha i kompensation for at rejse skov på landbrugsjord og udsigten til værdiforringelser af dyrkningsjorden. For hvis god landbrugsjord alterna tivt kan sælges for mellem 200–250.000 DKK pr. hektar, hvorfor så omlægge og acceptere en nedskrivning af værdien?

Landbrugsorganisationerne er for længst brændt igennem med logikken om, at landmænd skal kompenseres for de tab, de oplever ved at omlægge miljø- og klimaødelæggende produktion til bæredygtig produktion.

Men vi skal ikke lade vores horisont og løsninger stoppe ved kompensation. Vi skal i stedet for revitalisere og investere os til grøn omstilling, der skal medføre bedre muligheder for at leve gode, attraktive og moderne liv på landet. Desuden skal fysisk planlægning selvfølgelig dirigere skovrejsning entydigt mod landbrugsarealer med ringere værdi, hvor kompensationsniveauet måske slet ikke er så ringe endda!

Problemet er, at vores arealmål,

plansystem, jordpriser og økonomiske tilskudsprogrammer ikke går i takt. Det er optimistisk at tro, at vi kan nå alle de arealkrævende samfundsbehov og mål i den flotte, nye grønne arealfond uden at gentænke samspillet og skabe de rette synergier, som et helhedsperspektiv kan bidrage med.

Til den opgave har kommunerne brug for stærke og tydelige nationale planprincipper at læne sig op ad. Planprincipper, der skal være gennemtænkte, koordineret og afvejet på tværs af energipolitik, landbrugspolitik og naturpolitik – for ikke at tale om politik for landdistrikterne, der lægger ryg til det hele.

Og som om, at arealfordelingen ikke er svær nok i sig selv, har EU-Kommissionens formand, Ursula Von der Leyen, for nyligt meldt ud, at den nytiltrådte Kommission har som politik, at en grøn omstilling også skal sikre befolkningen på landet ”retten til at blive”. For EU ønsker ikke øget urbanisering, men rigere landdistrikter, hvorfor der skal være et alternativ til EU’s princip om ”retten til fri bevægelighed”. Ergo er der nu lagt op til, at landdistrikterne, og dem der bor og driver erhverv der, også skal medtænkes i de store arealomlægninger.

Med en helhedstilgang til vores arealer kan vi samle interesser og investeringer i en bedre, smukkere og grønnere fremtid på landet.

VI LYKKES FØRST, NÅR

LANDDISTRIKTERNE BLIVER

VINDERE I DEN GRØNNE

OMSTILLING

Arealomlægningerne bør ikke alene handle om vindmøller, solceller, kvælstof, fosfor, drivhusgasser, hydrologi og biologi, men derimod også om, hvordan man får skabt gode og grønne liv på landet. Kort sagt bør man løse arealomlægnings-udfordringerne ved at gøre dem til progressiv landdistriktsudvikling.

Landdistrikternes leverancer af grøn strøm og varme, rent grundvand, bæredygtige fødevarer, nationalparker, rene vandløb og fjorde og mere, større og vildere natur kan for alvor skabe en ny balance mellem land og by. Det handler altså om at få lagt en så god og ambitiøs helhedsplan, at arealomlægningerne bliver en dynamo for en grøn og positiv landdistriktsudvikling, så den med Von der Leyens ord kan ” sikre folk retten til at blive”.

Så selvom den grønne omstilling kan se ud som en næsten umulig opgave, der alt andet lige vil kræve store ofre, kan den omvendt også opfattes som en – once in a century – mulighed for at skabe banebrydende udvikling i landdistrikterne. Det er den områdesanering og grønne vitaminindsprøjtning, som landdistrikterne modsat storbyerne endnu har til gode og i den grad trænger til. -

OM FORFATTERNE:

BIRTHE LINDDAL JEPPESEN

Ph.d., sociolog og fremtidsforsker

Birthe Linddal Jeppesen har gennem 24 år arbejdet professionelt med at forstå fremtiden og de muligheder og udfordringer, der følger. I 2023 afsluttede hun en sociologi-ph.d. med fokus på, hvordan man kan bruge landbruget til at skabe grøn omstilling, udvikling og livskvalitet i de danske landdistrikter.

Birthe er i særlig grad optaget af menneskets og fællesskabets placering i en verden i forandring, hvor hun netop nu har stort fokus på, hvordan man får politikere, borgere og forbrugere til at sige “ja tak” til den grønne omstilling.

Hun arbejder i dag som selvstændig rådgiver, hvor hun hjælper kommuner, virksomheder og interesseorganisationer med at forholde sig til fremtidens muligheder, særligt med fokus på den grønne omstilling, natur, landbrug og landskaber, lokale fællesskaber samt by- og landdistriktsudvikling.

HELGA GRØNNEGAARD

Helga Grønnegaard er uddannet kulturgeograf og har haft en lang karriere som embedsmand i forskellige styrelser under Miljøministeriet, hvor hun har arbejdet med politikudvikling og national planlægning af store samfundsopgaver inden for vindmøller, landbrug og natur. Herefter fulgte otte år som sekretariatsleder for Realdanias Collective Impactinitiativ ”Fremtidens bæredygtige landskaber”, hvorfra Helga har stor erfaring med at samle grønne organisationer, lodsejere og kommuner om fælles løsninger med afsæt i multifunktionel jordfordeling og tillidsfuld dialog.

I dag er Helga partner og projektchef i den landskabsstrategiske tegnestue Urland. Her fortsætter hun med at udvikle og drive samarbejdsrelationer, hvori konkrete arealprojekter og overordnet politik samvirker konstruktivt og viser nye forandringsspor.

Fra 3D-bymodel til digital tvilling: AARHUS KOMMUNES VISION FOR FREMTIDENS BYVISUALISERING

Aarhus Kommune har gennem flere år arbejdet med digital borgerinddragelse i byudviklingsindsatser og planprocesser. Vi arbejder nu med en 3D-bymodel dækkende hele kommunen, som ikke kun giver et visuelt overblik over byen, men også rummer potentiale for at gentænke og vitalisere beslutningsprocesser og borgerinddragelse . Artiklen giver et indblik i, hvordan vi i Teknik og Miljø arbejder på at gøre 3D-bymodellen til et essentielt værktøj for professionelle, politikere og borgere.

TEKST / RASMUS RY NIELSEN

Digitaliseringschef &

KRISTOFFER BRINGØ,

Projektleder & LASSE GADE

PEDERSEN,

Projektleder, Aarhus Kommune

Hvorfor en 3D-bymodel?

Volumenmodellen.

Idéen om en 3D-bymodel udspringer af vores behov for at understøtte forskellige aspekter af byplanlægning. Fra at verificere skyggevirkninger til at visualisere nye bygningsprojekter giver modellen mulighed for at fremvise komplekse sammenhænge på en intuitiv og letforståelig måde. Som digitaliseringschef Rasmus Ry Nielsen fra Teknik og Miljø forklarer: -Det handler ikke kun om at gøre byplanlægning mere effektiv. Det handler om at skabe en fælles forståelse blandt alle interessenter –fra borgere til beslutningstagere.

FRA VOLUMENMODELLER TIL REALISTISKE VISUALISERINGER

Aarhus’ 3D-bymodel bygger på to teknologiske grundelementer: en volumen-model og en såkaldt mesh-model. Volumenmodellen anvendes primært til præcise beregninger og analyser, mens

ANVENDELSESMULIGHEDER

• Beregning af skyggeforhold.

• Visualisering af kommende byggerier.

• Interaktiv borgerdialog og inddragelse.

Mesh-modellen

mesh-modellen giver en virkelighedstro repræsentation af byrummet. Kombinationen af disse to modeller skaber et unikt værktøj, der kan bruges til alt fra teknisk sagsbehandling til borgerrettede visualiseringer.

Vi arbejder løbende på at ajourføre og højne modellernes detaljeringsgrad (Level of Detail, LoD) for at sikre, at modellerne forbliver relevante og anvendelige i takt med byens udvikling. Eksempelvis har projektet ved Sydhavnskvarteret allerede vist, hvordan 3D-bymodellen kan anvendes til at skabe realistiske og engagerende fremstillinger af fremtidige byudviklingsprojekter.

TRE KERNEFORMÅL:

FORMIDLING, DIALOG OG SCREENING

Arbejdet med 3D-bymodellen har udkrystalliseret sig i tre overordnede formål:

1. Formidling: Modellen giver borgere og beslutningstagere mulighed for at se byudviklingsprojekter i en interaktiv og visuel kontekst. Gennem et intuitivt interface kan man få indblik i projektets formål, status og betydning.

2. Dialog: 3D-bymodellen bruges som et redskab i borgerinddragelse, hvor borgere kan bidrage med forslag og give feedback. For eksempel har modellen været en central del af dialogen om udviklingen af Sydhavnskvarteret i Aarhus.

3. Screening: Interne processer i Aarhus Kommune drager fordel af modellens evne til at simulere volumener, skyggeforhold og facadestudier. Dette sparer tid

og ressourcer, da sagsbehandlere kan lave indledende analyser uden at skulle involvere eksterne rådgivere.

FRA PILOTPROJEKTER

TIL EN DIGITAL TVILLING

Vi har flere pilotprojekter undervejs for at teste og udvikle anvendelsen af 3D-bymodellen. Projekterne ved Sydhavnskvarteret, Spørring og Prismet har hver sit fokusområde og bidrager til at skabe en standardiseret tilgang til modellens anvendelse.

Næste skridt er at udvikle modellen til at indgå i en såkaldt digital tvilling. En digital tvilling går et skridt videre end 3D-bymodellen ved at integrere realtidsdata og avancerede simuleringer. Det kan for eksempel gøre det muligt at forudsige effekten af trafikomlægninger eller visualisere konsekvenserne af klimaforandringer på byens infrastruktur. Her vil vi også gerne samarbejde med andre aktører om den videre udvikling af modellen, for eksempel andre kommuner og Klimadatastyrelsen. Videreudviklingen fordrer samarbejde, da vi dels har behov for at arbejde for fællesnationale standarder, dels ser ind i en meget stor opgave, der ikke kun kan løftes på enkeltkommune-niveau.

UDFORDRINGER OG

FREMTIDSPERSPEKTIVER

Selvom potentialet er stort, står vi over for flere udfordringer. Blandt andet er der behov for at sikre en stabil finansiering af modellens videreudvikling. Samtidig kræver den øgede anvendelse af modellen en løbende opkvalificering af vores

TEKNOLOGIEN BAG 3D-BYMODELLEN

• Volumen-modellen: En objektorienteret model, hvis styrke er sikkerhed i forhold til præcision og hvor meget objekterne i modellen fylder. Modellens svaghed er genkendelighed, da den ikke er en korrekt repræsentation af virkeligheden. Anvendelsesområdet for modellen er primært sagsbehandling.

• Mesh-modellen: En Google Earth lignende model, hvis styrke er visuel genkendelighed og en virkelighedstro repræsentation af virkeligheden. Modellens svaghed er præcision og manglende objektorientering. Anvendelsesområdet for modellen er primært kommunikativt.

• Begge modeller er georefererede, hvorfor de nemt kan beriges med GIS-data eller anden georefereret data

• LoD (Level of Detail): Høj detaljegrad sikrer bedre anvendelighed.

PILOTPROJEKTER I FOKUS

• Sydhavnskvarteret: Visualisering af fremtidig byudvikling.

• Spørring: Dialog om by og landskab.

• Prismet: Intern screening og analyse.

LINKS

Volumen-modellen: https://eu.opencitiesplanner. bentley.com/niras/meshmodel

Mesh-Modellen: https://eu.opencitiesplanner. bentley.com/niras/volumenmodel

Sydhavnen: https://eu.opencitiesplanner.bentley. com/niras/sydhavnskvarteret

KONTAKT

Vil du vide mere om 3D-bymodellen? Kontakt os:

• Rasmus Ry Nielsen, Digitaliseringschef, rryn@aarhus.dk

• Kristoffer Bringø, Projektleder, brkri@aarhus.dk

• Lasse Gade Pedersen, Projektleder, lgp@aarhus.dk

medarbejdere. Det gælder ikke mindst i forhold til at gennemskue den gode timing af anvendelsen af modellen ind i vores processer. Hvornår er noget klart nok til at kunne vises? Er vi som organisation klar til at håndtere de spørgsmål, der måtte opstå, når borgere og politikere ser modellen? Er vi gode nok til at kommunikere, hvad det er, man ser i modellen, og hvordan det måske kan ændre sig i senere faser? Alle disse, og mange flere, spørgsmål rejser sig, når vi for alvor skal i gang, og modellens succes afhænger af vores evne til at besvare dem.

På trods af disse udfordringer er visionen klar. Vi ser 3D-bymodellen som et centralt element i fremtidens byudvikling. Ikke kun som et teknisk værktøj, men som en platform, der binder professionelle, politikere og borgere sammen i en fælles forståelse af byens udvikling.

ET SKRIDT MOD FREMTIDEN

Med arbejdet med 3D-bymodellen har vi taget et stort skridt mod en mere digital og inddragende tilgang til byplanlægning. Modellen illustrerer, hvordan teknologi kan skabe transparens og styrke beslutningsprocesser i komplekse byudviklingsprojekter. Det er en udvikling, der ikke kun gavner Aarhus, men som forhåbentligt kan brede sig til andre kommuner.

3D-bymodellen er således en påmindelse om, at fremtidens byplanlægning ikke kun handler om mursten og asfalt – det handler lige så meget om data, visualisering og samarbejde n

Samarbejde om klimaprojekter giver pote:

Alle skal give noget af sig selv

Når kommuner, rådgivere og landmænd arbejder i samme retning , viser Velas’ erfaringer med klimaprojekter, at det kan lykkes at fjerne barrierer

TEKST / ANNE FREUND GRØFTEHAUGE

Afdelingschef, Bæredygtighed og Arealanvendelse, Velas

En landmand med armene over kors. En bureaukratisk kommune, som kun går op i papirarbejde. En lodsejer, som kun tænker på penge.

Der kan være mange fordomme om, hvorfor klimaprojekter ikke bliver til noget.

Men virkeligheden er meget ofte en hel anden. Efter i de seneste år at have gennemført en lang række klimaprojekter i samspil med kommuner, landboforeninger og lodsejere viser vores erfaringer, at alle parter er klar til at rykke tættere sammen. Men for at gøre det, kræver det en forståelse for landmanden af, hvad kommunens formål med klimaprojektet er. Især for at understrege, at det ikke handler om øget tilsyn, men at det handler om at hjælpe hinanden til fælles succes.

Her har vi oplevet en stor interesse, når kommunerne har præsenteret deres klimaplaner, og hvor der har været mulighed for at få afklaret de bekymringer, der kan være fra landmandens side.

Projekterne har blandt andet beregnet klimaaftrykket på bedriftsniveau, som giver et overblik over, hvor store klimareduktioner der kan hentes ved at igangsætte tiltag på bedriften. Derudover har vi fokuseret på de barrierer, som opleves på klimaområdet. I et par projekter har vi også etableret klimaerfagrupper med landmænd, hvor fokus har været på at få skabt motivation hos landmændene til at komme i gang med klimahandlinger.

Vores projekter har vist, at der er mange veje til en løsning. Det betyder også, at vi i hvert projekt

har tænkt forskellige løsninger ind. På klimaområdet er der store forskelle i forhold til geografisk placering, landmandens driftsgren, staldteknologier og muligheder for at køre gylle til biogas. Disse forskelle er vigtige at få tænkt ind i forandringsarbejdet, så vi sikrer, at de projekter, vi laver sammen, også passer ind i den virkelighed, som landmanden står over for. For kommuner med store landbrugsarealer når ikke i mål med deres klimamål, medmindre de får landbruget med ombord. Omvendt er landmændene også afhængige

af, at samarbejdet med kommunerne fungerer.

Samspillet er derfor helt afgørende.

BUGT MED BARRIERER

Når parterne i et klimaprojekt formår at arbejde sammen og er modtagelige over for modpartens synspunkter, viser vores erfaringer, at det kan lykkes at fjerne mange af de typiske barrierer. Projekterne har afdækket forskellige barrierer som teknologiske, økonomiske og lovgivning.

Konklusionerne har været, at de

Konklusionerne har været, at de barrierer, som vi på forhånd troede ville være i forhold til myndighedsdelen, slet ikke var så store. For det meste kunne de løses med god sagsbehandling.

barrierer, som vi på forhånd troede ville være i forhold til myndighedsdelen, slet ikke var så store. For det meste kunne de løses med god sagsbehandling.

For landbruget er de største

barrierer det økonomiske aspekt og godkendte teknologier. I vores dagligdag taler vi med mange landmænd, som gerne vil arbejde med klima, men som er usikre på den økonomiske del. De kan have svært

ved at se, hvordan det skal være rentabelt at investere i projekterne, og det skaber frustrationer.

I de klimaprojekter, som vi har faciliteret, har vi erfaret, hvilke indsatser der er nemmest at implementere, og hvilke der kræver mere. Samtidig har vi lært en masse om de både økonomiske barrierer og myndighedsbarrierer, der kan være i denne slags projekter.

Nogle landmænd er langt fremme i skoene, andre er mere tøvende. Nogle kommuner oplever landmændene som nemme at arbejde sammen med. I andre kommuner er samspillet ikke lige så glidende.

En af de vigtigste erfaringer, vi har taget med os, er, at når vi i fællesskab og på tværs af interessenter kan få snakket om de ting, der potentielt kan give udfordringer, får vi fjernet af en masse barrierer.

KENDER TIL SUCCESERNE

Nu står vi over for en enorm opgave i at skulle omlægge landbrugsareal til mere skov og natur. Det kræver, at alle parter er indstillede på at skulle ofre noget.

Som landbrugsrådgivning er vi vant til at tale landmændenes sprog. De har tillid til os, fordi vi kender til de problematikker, de står i, til hverdag. Vi har en dyb forståelse af, hvad der rør sig hos dem, og vi kan omsætte det til et sprog, som giver mening for kommunerne. Vi kender mange af kommunerne rigtig godt, og derfor kan vi tjene som et bindeled til at få startet en dialog med landbruget.

Samtidig kender vi landmændene så godt, at vi ved, hvem der er mest klar på at kaste sig ud i nye projekter. Dem, der vil succeserne. Arbejde med arealomlægning er en stor opgave for alle parter. Men vi tror på, at flere af erfaringerne fra klimaprojekter kan bruges til at facilitere en dialog mellem lodsejere og kommuner i forhold til at få omlagt arealer. For det er via samarbejde og gensidig respekt, at vi skal nå i mål n

VI SKAL VÆRE STOLTE OVER AT VÆRE ANSAT I EN KOMMUNE

Tilliden til politikerne er faldende, og nogle føler, at der ikke længere er prestige i at være ansat i en kommune . Samtidig bruger mange ledere meget tid på at motivere, guide og hjælpe medarbejderne til at forstå og begå sig i det politiske system. Det skal vi gøre noget ved.

Chefkonsulent, Komponent, teknik, miljø og klima

TEKST / LOUISE ANGELO

Chefkonsulent, Komponent, læring og ledelse

Kommunale medarbejdere spiller en afgørende rolle i at styrke demokratiet. Kommunale medarbejdere er med til at sikre, at borgerne kan have tillid til kommunen. At det, politikerne beslutter, er det, borgerne møder i parker og byer. Og at politikerne ved, hvad de taler om, når de træffer beslutninger på fællesskabets vegne.

Det skal vi hjælpe medarbejderne med at få øje på og være stolte af. For når medarbejderne ser, at de arbejder i en større sags tjeneste, og forstår, at de er værdifulde for demokratiet, politikerne og borgerne, så bliver det også langt sjovere og mere meningsfuldt at bidrage. Komponent har været i dialog

med nogle af landets kommuner. De fortæller, hvordan de kæmper med at lære de kommunale medarbejdere at begå sig i en politisk styret organisation. Det gælder den nyuddannede, som er knivskarp, men simpelthen ikke forstår, hvad det vil sige i praksis at arbejde i lokaldemokratiets tjeneste. Og det gælder den garvede medarbejder, som i mange år har siddet og sagsbehandlet, men som nu skal skrive politiske sager og ikke forstår, hvorfor den skal skrives om igen, eller hvorfor politikerne ønsker noget andet end det, medarbejderen har indstillet.

Hvad kan vi gøre for at fastholde de medarbejdere og hjælpe dem til at lykkes bedre?

FØRSTE SKRIDT ER AT FORSTÅ POLITIKERNES ARBEJDSRUM

Kommunens fysiske udtryk, infrastruktur og bygningers vedligehold er vigtigt for politikerne, og mange beslutninger har betydning for alle kommunens borgere. Fremtidens klima, miljø og biodiversitet afhænger i høj grad af den retning, kommunerne sætter lige nu. Det er et spændende arbejde at være en del af! Men det kan også være svært og frustrerende. For at understøtte politikerne skal medarbejderne forstå politikernes arbejdsrum. Hvad er politikernes forudsætninger for at læse, forstå og arbejde med de politiske sager? Hvad er sags- og beslut -

TEKST / SIGGA BIRKVAD

Med kurset i politisk forståelse giver [vi] forvaltningens medarbejdere bedre forudsætninger for at forstå de politiske prioriteringer

- Morten Rixen, stabschef i Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

ningsflowet? Hvordan sikrer man, at politikerne får den nødvendige viden på en måde, der er let at bruge i beslutningsprocessen?

Med denne forståelse kan medarbejderne ikke bare udfolde kompleksiteten i deres fagområder, men også gøre det lettere og mere effektivt for politikerne at træffe beslutninger.

ANDET SKRIDT ER AT NAVIGERE MELLEM POLITIKERNES KRAV OG EGEN FAGLIGHED

Mange kommunale medarbejdere er hammer dygtige. De har brugt mange år på at dygtiggøre sig, taget efteruddannelse og brænder måske også for deres fag i fritiden. Men de kan blive så meget specialister på deres fagområde, at de glemmer, at der også er andre roller at udfylde:

• At sørge for at politikerne får det, de har brug for, så de kan træffe beslutninger til rette tid og dermed ikke gå i vejen for forvaltningen.

• At netværke med borgere og være med til at fremme forståelse, vidensudveksling og at få ideer frem,

• At hejse et flag, når lovgivningen bliver udfordret eller økonomien presset. det politiske niveau. Vi skal træde et skridt tilbage og bruge tid på at udfolde og reflektere over, hvad det vil sige at være ansat i en politisk styret organisation. Hvilket privilegie det er at arbejde tæt på lokaldemokratiet og være med til at udvikle og drifte det nære hverdagsliv. Og hvorfor det kan være vanskeligt at understøtte politikere, der jo er forskellige som alle os andre n

SÅ HVORDAN AGERER MAN I EN POLITISK STYRET ORGANISATION?

For at støtte medarbejderne i at lykkes har Komponent udviklet et nyt udviklingsforløb, der er målrettet medarbejdere på det tekniske område.

PÅ KURSET LÆRER MEDARBEJDERNE:

• Hvordan politikerne arbejder – både i og mellem møder.

• Politikernes opgaver, arbejdsvilkår og tilgang til kommunalpolitik.

• Embedsværkets roller, rammer og opgaver.

• De syv embedsdyder og kodeks for politisk betjening.

• Samspillet mellem politikere og forvaltning.

• Hvordan man håndterer udfordringer og dilemmaer i politisk betjening.

Kurset inkluderer oplæg fra erfarne ledere, kommunale eksperter og politikere, der deler deres perspektiver og praktiske erfaringer.

Gennem faciliterede dialoger får deltagerne desuden mulighed for at drøfte deres egne udfordringer og få konkrete redskaber til at navigere i det politiske landskab.

TEKST / MICHAEL

JOHANSSON

Direktør, Aarhus

Kommunes

Klimaselskab Aps.

Når man taler om solen, så skinner den

Naar man taler om Solen, saa skinner den - siger et gammelt Ord . Saa forstaar jeg ikke, hvorfor man ikke taler om den. Storm P.

For to år siden stiftede Aarhus Kommune sit eget Klimaselskab. Formålet er at bidrage til den grønne omstilling i Aarhus. Det skal konkret ske ved at opsætte solceller på kommunale tage, hvor det er muligt og økonomisk forsvarligt -

hvilket i praksis er på mindre end 15% af de kommunale tagarealer. Ambitionen er at få opsat godt 70.000 m2 solceller, og derved opnå en produktion svarede til ca. 4.100 parcelhuses årsforbrug. Investeringen er skønnet at udgøre ca. 100 mio. kr.

Foto: freepik.com

Det er et samlet byråd, der står bag denne ambition. Ikke fordi solceller på kommunale tage alene sikrer den grønne omstilling, men fordi de kan give et bidrag hertil. Og vel også fordi solceller på tage ikke udløser samme modstand, som man kan møde i forhold til etablering af store solcelleparker, vindmøller og lignende.

Klimaselskabets indsats kan også være en inspiration til ejerne af private bygninger om at etablere solceller. Ikke bare der, hvor det sker af hensyn til at overholde bygningsreglementet, men også der, hvor det i det hele taget er muligt. Denne artikel beskriver nogle af de udfordringer, vi har mødt undervejs, og de løsninger, vi har valgt. Vi har over de seneste år været i kontakt med mange af landets kommuner og deres forsyningsselskaber, som gerne ville høre mere om ”Aarhus-modellen for kommunale solceller”. Det har vi løbende svaret på – men her følger en mere samlet fremstilling.

UDFORDRINGER

Aarhus Kommune har de seneste 10 år arbejdet aktivt med solceller på de kommunale tage. Vi har i forvejen ca. 80 anlæg opsat under ”gamle ordninger” (20 MW-puljen fra 2014) og i forbindelse med nybyggeri. Vi har et godt kendskab til opgaven, og mange erfaringer at trække på.

Klimaselskabet har sin praktiske forankring i Aarhus Ejendomme; dvs. sammen med driften af de kommunale bygninger. Det giver en smidig sagsgang i forhold til opstilling af nye anlæg, spørgsmål om udskiftning af tagflader og lignende.

Den tekniske side af sagen har derfor ikke givet os større udfordringer. Det har mest handlet om at vurdere, om et tag kunne bære det påtænkte anlæg, og om at

vurdere, hvorvidt den bygning, der skal aftage strømmen, har et elforbrug, der kan retfærdiggøre opsætningen af solceller.

Vi er stødt på overraskelser i form af tage, der ikke havde tilstrækkelig bæreevne, men også fundet alternative løsninger, bl.a. i form af facadehængte anlæg.

Større udfordringer har vi til gengæld mødt i forbindelse med de lovgivningsmæssige krav, der gælder for etablering af elproduktion. Nye solceller skal placeres i et særskilt selskab, som kan være kommunalt ejet, hvis det kører adskilt fra den kommunale økonomi. Men med dette følger krav om egen bestyrelse, afregning for ydelser mellem kommune og selskab, særskilt regnskab og skatteregnskab, egen bankaftale og revision, med mere.

Undervejs har vi dog kunnet glæde os over, at Staten har frafaldet et krav om, at der skulle laves et selskab pr. solcelleanlæg. Man kan nu, trods alt, nøjes med et selskab pr. kommune.

En anden udfordring er, at vi skal navigere i forhold til mere eller mindre veldefinerede regler om statsstøtte. Vores rådgivere i spørgsmålet (Horten og Advokatfirmaet Paul Schmith) fortolker det sådan, at kommunerne kan stille garanti for lån på op til 80% af lånesummen. Dvs. ikke de 100%, man kender fra anden forsyningsvirksomhed som private vandværker og varmeselskaber. Hovedargumentet for de 80% er, at elproduktion er en kommerciel aktivitet, i modsætning til anden forsyningsvirksomhed, som fortsat er monopoler. Garantien har direkte betydning for de vilkår, vi møder i forbindelse med optagelse af lån. Blandt andre statsstøtte-betragtninger kan nævnes, at et kommunalt indskud af kapital i el-producerende aktivitet skal ske på markedsvilkår. Det vil sige, at kommunens afkast skal kunne sammenlignes med en anden langsigtet (og forsigtig) investering af de kommunale kroner.

Desuden skal prisen for el-leverancen fra selskabet til kommunen være markedskonform – det vil sige, at prisen ikke må give hverken Aarhus Kommune eller Klimaselskabet fordele i forhold til almindelig elhandel.

Andre udfordringer har også meldt sig, herunder hvordan man

beregner provision for den kommunale garantistillelse og hvordan man betaler for ”udleje” af de kommunale tagarealer. Vi er også stødt på tekniske udfordringer i forhold til, hvordan man i praksis måler og afregner produktionen fra solcellerne, set fra de lokale netselskabers side. Det fører for vidt her at beskrive dén problematik, men vi undrer os egentlig over, at et sådant tema dukker op, efter

mange års drift af kommunale solcelleanlæg.

LØSNINGER

Det kan lyde voldsomt med etablering af eget selskab. I praksis består Aarhus Kommunes selskab af to projektledere, en økonomimedarbejder med 20% af sin tid på opgaven, en ejendomsdriftschef med tilsvarende 5%, og en direktør – undertegnede – også med 5% af

Højvangsskolen. Tag- og facadeanlæg, i alt 627 m2

Fotos: Alexander Angel og

Pierre

Lecuelle.

tiden. Det er altså ikke de administrative omkostninger, der tynger. Derimod er det uomgængeligt, at der er andre omkostninger. Vi har valgt en styringsmodel, hvor vi ikke har en bestyrelse, men ”blot” et tilsynsråd, som består af to kommunale direktører. Det betyder, at der ikke skal betales til bestyrelseshonorarer, men dog til en ansvarsforsikring for bestyrelsen. Vi slipper heller ikke for omkostninger til særskilt regnskab og revision.

I forhold til statsstøttereglerne

fra selskabet til kommunen er også interessant. Vi har udarbejdet en såkaldt PPA-aftale (Power Purchase Agreement), som fastsætter leveringsvilkår og pris for en længere periode. I første omgang fem år, men nu udvidet til 10 år.

Vi har haft god hjælp af Ørsted i forhold til at vurdere den rette pris for en sådan aftale. Der er ikke et veldefineret marked for så lange aftaler, men der har været set på prisstrukturerne på både den nordiske el-børs (Nord Pool) og den tilsvarende tyske (EEX). Det

tægt. PPA-aftaler har dermed en direkte betydning for de lånevilkår, vi som Klimaselskab kan opnå. De potentielle långivere har også haft et fælles ønske om, at selskabet er velkonsolideret. Det betyder i praksis et krav om minimum 20% egenfinansiering fra ejers side. Derfor har Aarhus Kommune nu valgt at indskyde 20 mio. kr. som kapital i selskabet, hvilket igen baner vejen for optagelse af lån. Kommunens udbytte af denne investering kommer på længere sigt, når selskabet er færdigt med

har vi genbesøgt vores business case for projektet. Vi har i den forbindelse sammenlignet det afkast, kommunen kan opnå ved at skyde kapital ind i selskabet (20 mio. kr. for Aarhus’ vedkommende) med en forsigtig og langsigtet investering i statsobligationer. Nutidsværdien af den kommunale investering i solceller, set over 25 år, er større end en alternativ investering. Så vi er betryggede i forhold til det markedsmæssige.

Prissætningen på el-leverancen

kan være svært at sammenligne forskellige PPA-aftaler og mere almindelige aftaler. Prisen vil afhænge af bl.a. aftalens omfang, løbetid, produktionsstedet og eventuel forsyningspligt.

PPA-aftalen har også vist sig at være et nødvendigt element i forbindelse med dialogen med långivere. Vi har haft dialog med en række banker og en pensionskasse. Det er gennemgående, at de ser positivt på PPA-aftaler, som giver en sikker og markedskonform ind -

at afvikle sin gæld. Det er rimeligt at betragte økonomien i solcellerne over en 25-års periode, svarende til den tekniske levetid for solcellerne. Der vil derfor, ad åre, opstå en situation, hvor selskabet oparbejder overskud og dermed større egenkapital.

Det er fastlagt i selskabets vedtægt, at man i den situation kan løse opgaver med tilknytning til grøn omstilling i Aarhus. Det vil sige, at Aarhus Kommune kan vælge at lægge den slags opgaver

Foto: Alexander Angel og Pierre Lecuelle.

Grøndalsvej 2, administrationsbygning. Taganlæg, 1.418 m2

ind i selskabet og få dem løst dér. Alternativt kan kommunen tage udbytte af selskabet, men det vil i så fald udløse delvis modregning via det kommunale bloktilskud.

RESULTATER

Ved udgangen af 2024 er der opsat anlæg på 11 kommunale bygninger med et areal på godt 6.300 m2. I 2025 forventer vi at opsætte minimum 10.000 m2. Takten skal gerne øges og fortsætte i de efterfølgende år.

Vi har ikke oplevet indvendinger eller klager fra naboer eller andre. Vi har heller ikke oplevet driftsforstyrrelser eller lignende – ud over den manglende produktion på helt overskyede dage. Her er det en fordel, at PPA-aftalen mellem selskabet og kommunen indeholder en forsyningsret og ikke en forsyningspligt.

PERSPEKTIVER

Vi har haft fokus på de byg -

ningsnære solceller, men vil i den nærmeste fremtid også se på mulighederne for at opstille mindre landanlæg på kommunalt ejende arealer, som i kommuneplanen er udpeget som egnede til solceller. Det vil igen forudsætte en udvidet PPA-aftale mellem selskabet og kommunen.

ØNSKER

Aarhus Kommune henvendte sig i 2023 til Klima-, forsynings- og energiminister Lars Aagaard, med ønske om at kommunerne blev stillet bedre med hensyn til mulighederne for at stille kommunegaranti, så der kunne stilles 100% garanti for investeringerne i solceller. Ministeren ønskede ikke at ændre dette rammevilkår. Det vil dog fortsat være et stærkt ønske fra Aarhus Kommunes side at få denne mulighed, da det kunne give en billigere finansiering af projekterne.

Det kunne gerne kombineres med, at kommunernes muligheder

for elproduktion blev afgrænset til at kunne forsyne egne bygninger, f.eks. med en konkret begrænsning i forhold til, hvor meget (eller rettere lidt) af produktionen, der kunne afsættes til nettet.

Selskabspligten tror vi ikke, vi slipper for, men meget kunne vindes ved en fælles tilgang kommunerne imellem, og gerne orkestreret via KL.

Herunder kunne en fælles, autoritativ udmelding i forhold til statsstøtteregler være velkommen. Vi har i Aarhus brugt meget tid på at orientere os i forhold til forskellige meldinger på området – og det er egentlig ikke klogt, at 97 andre kommuner skal gøre det samme.

Det kunne i det hele taget være ønskeligt med et fælles koncept, som kommunerne kunne tage afsæt i - hvis vi ellers mener det med grøn omstilling, både på den store og den mindre klinge n

Musikhuset. Taganlæg, 1.619 m2.

Foto: Alexander Angel og Pierre Lecuelle.

Aalborgs nye farvesorteringsanlæg:

KUN 5 PROCENT FEJLSORTERES

Aalborg Kommunes nye farvesorteringsanlæg til udsortering af grønne madaffaldsposer fra sorte poser med restaffald har været i drift i cirka et halvt år. Anlægget har i perioden ligget på en sorteringseffektivitet på 95 procent af de grønne madaffaldsposer og lever således op til forventningerne

TEKST / ANDERS BO ANDERSEN

Kommunikationsmedarbejder, Nordværk

Iaugust 2024 blev Aalborg

Kommunes nye farvesorteringsanlæg til rest- og madaffald indviet. Anlægget er udstyret med sorteringsrobotter og optisk teknologi, der kan genkende og sortere grønne madaffaldsposer fra sorte poser med restaffald.

Anlægget er udviklet af svenske

Envac Optibag, og er det eneste af sin slags i Danmark. Det er ejet og driftet af miljøvirksomheden

Meldgaard Miljø i tæt samarbejde med affaldsselskabet Nordværk og Aalborg Kommune.

Anlægget har siden august sorteret mere end 12.400 tons rest- og madaffald. I perioden har anlæggets sorteringseffektivitet ligget på 95 procent i gennemsnit. Sorteringseffektiviteten er andelen af udsorterede grønne poser med madaffald, der efterfølgende sendes til genanvendelse. Med den

høje sorteringseffektivitet har anlægget efter godt seks måneders drift levet op til forventningerne, lyder det fra afdelingsleder hos Nordværk, Tobias Qvistorff Sidén: - Vi er yderst tilfredse med anlæggets sorteringseffektivitet. Vi har en ambition om at nå op på en gennemsnitlig effektivitet på 98 procent. Men da anlægget stadig er i opstartsfasen, er vi meget tilfredse med allerede at have nået op på de 95 procent, siger han og fortsætter:

- Anlæggets hastighed er en afgørende faktor for, at sorteringseffektiviteten forbliver høj. Sættes farten for højt op, kan sorteringsrobotterne have udfordringer med at følge med. Derfor er der

Foto: Brancheforeningen

det seneste halve år brugt meget tid på at finjustere farten ift. de affaldsmængder, som anlægget tager imod.

AALBORGENSERNE ER

GODE TIL AT BINDE KNUDER

Med etableringen af anlægget skal borgerne i Aalborg Kommune putte deres poser til hhv. rest- og madaffald i den samme container – så klarer anlæggets robotter sorteringen af de to fraktioner.

Inden borgerne smider deres rest- og madaffald ud, skal affaldet først emballeres i poser. Restaffald skal i sorte poser, mens madaffald skal i grønne poser, der er udleveret af Nordværk. Og det er vigtigt. For anlægget kan nemlig kun genkende og frasortere Nordværks grønne madaffaldsposer, der har en helt bestemt grøn farve.

Herudover er emballeringen i poser også med til at nedbringe mængden af løst affald på anlæggets transportbånd. For meget løst affald kan nemlig sænke eller helt standse anlægget. Derfor er det også vigtigt, at borgerne binder knuder på de poser, de smider ud.

- Især ledninger, haveslanger og snore kan skabe problemer, da de kan sætte sig fast i anlægget.

Det er derfor vigtigt, at alt affald emballeres i hhv. den grønne pose til madaffald og den sorte pose til restaffald, fortæller Tobias

Qvistorff Sidén og tilføjer, at aalborgenserne er gode til at binde knuder på deres poser:

- Borgerne er generelt dygtige til at binde knuder på poserne. Det er vi virkelig glade for, da det er en stor hjælp.

ANLÆGGET ER EN WIN-WIN

Det frasorterede madaffald anvendes til at producere biogas og gødning på landbrugsjord. Anlægget har desuden fået installeret solceller på taget og på omkringliggende arealer og er derfor selvforsynende med strøm. Der er ligeledes opsat regnvandsopsamling, der skal anvendes til den løbende rengøring af anlægget.

Hos Aalborg Kommune er man indtil videre også tilfredse med anlægget, som klima- og miljørådmand i Aalborg Kommune

Anna Aaen (EL) beskriver som en ”win-win”:

- Ved hjælp af farveseparering kan vi fortsat sikre en høj genanvendelsesgrad af borgernes mad -

Anlæggets hastighed er en afgørende faktor for, at sorteringseffektiviteten forbliver høj. Sættes farten for højt op, kan sorteringsrobotterne have udfordringer med at følge med

- Tobias Qvistorff Sidén , afdelingsleder hos Nordværk

affald, mens vi samtidig undgår at skulle nedgrave yderligere containere, som ville være både en dyr og besværlig løsning for borgerne. På samme tid mindsker vi den tunge

trafik i tætbyen ved, at mad- og restaffald kan tømmes af den samme renovationsbil. Så anlægget er på den måde en win-win for alle i kommunen, siger hun n

STORE SAMFUNDSGEVINSTER VED RENSNING AF SANDKASSER FREM FOR SANDUDSKIFTNING

En undersøgelse foretaget af Sandmaster Danmark viser, at der kan opnås betydelige økonomiske besparelser ved at rense sand på legepladser frem for at udskifte det. Hertil kommer betragtelige sundheds- og klimamæssige gevinster.

TEKST / LARS LINDSKOV

Kommunikationsrådgiver, L!NDSKOV

Communication ApS

Stort set alle kommuner, private institutioner og boligselskaber har sandkasser, som børnene kan lege i, når de små er ude i den friske luft. Og sandkasserne er til stor glæde for de fleste børn og voksne, der kan lade fantasien få frit løb med legesager, sandfigurer og fri leg i det kreative miljø.

BØRN KOMMER TIL SKADE

Men hvert år kommer mange børn

til skade på grund af glasskår, kapsler og cigaretskod - eller får dårlig mave på grund af parasitter, der lever i dyreekskrementer i sandet, som de yngste får i munden under legen. Herudover kan der være børn, der slår sig, hvis de falder på sand, der er gammelt og derfor har mistet sin elasticitet.

- Sand og sandkasser skal vedligeholdes ligesom alle andre ting, man bruger i hverdagen. Faktisk

er der lovkrav om faldunderlaget og sandets kvalitet, men det er der mange, der ikke ved, fortæller anlægsgartner Vagn Hansen fra Sandmaster Danmark ApS.

MILLIARDUDGIFT FOR AT SKIFTE

Baseret på data fra en række danske kommuner, er det Vagn Hansens vurdering, at der i Danmark er omkring to millioner m2 legepladssand på daginstitutioner, skoler, offentlige legepladser og i almene boligselskaber. En total udskiftning af dette sand vil anslået koste omkring én milliard kr., udlede flere

SAMFUNDSGEVINSTER SANDKASSER

Brugt sand fra sandkasser skal behandles som forurenet jord. Så det er dyrt for kommunerne og boligselskaberne at komme af med

- Vagn Hansen fra Sandmaster Danmark ApS.

end 33.000 tons CO 2 og kræve næsten en million tons nyt sand.

- Men i stedet for at skifte sandet kan man rense det. TÜV Industrie Service har tidligere påvist, at man med mekanisk rensning af

sandet kan opnå et resultat, der er sammenligneligt med udskiftning i forhold til sikkerhed og hygiejne, fortæller Vagn Hansen. Han anvender en patenteret metode fra det tyske firma Sandmaster, hvor specialmaskiner foretager en biomekanisk rensning af sandet.

- Brugt sand fra sandkasser skal behandles som forurenet jord. Så det er dyrt for kommunerne og boligselskaberne at komme af med. Ved at rense sandet undgår man at skulle bruge tid på at grave det op og køre det væk, ligesom man undgår at skulle anvende jomfrueligt sand fra grusgrave eller sandsugning i havet, der både skal indvindes og køres hen til legepladsen, fortæller han.

Sand og sandkasser skal vedligeholdes ligesom alle andre ting, man bruger i hverdagen. Faktisk er der lovkrav om faldunderlaget og sandets kvalitet, men det er der mange, der ikke ved

- Vagn Hansen fra Sandmaster Danmark ApS.

RENSNING SPARER

PENGE OG CO 2

En komplet biomekanisk rensning med Sandmasters maskiner anslås at koste en fjerdedel af, hvad prisen er på at skifte sandet. Herudover kan CO 2-udledningen reduceres til godt 1.000 tons, altså kun 3% af, hvad det udleder at skiftet sandet.

- Tallene taler for sig selv. Ved konsekvent at vælge sandrensning frem for sandudskiftning kan samfundet spare 75% af de økonomiske omkostninger samtidig med, at CO 2-udledningen kan reduceres med 97%. Men for børnene og brugerne er det vigtigste jo faktisk, at kvaliteten af sandet og dermed sikkerheden fastholdes, understreger Vagn Hansen.

Hvis man er ansvarlig for en legeplads og er i tvivl om, hvorvidt den overholder reglerne, kan man se alle certificerede legepladsinspektører på Teknologisk Instituts hjemmeside. Hvis man ønsker en klimamæssig og økonomisk beregning på forskellen mellem sandudskiftning og sandrensning, kan man kontakte Sandmaster Danmark. Det samme gælder, hvis man ønsker gennemgang af idrætsanlæg som fx beach volley-baner n

Vi skal blive bedre til at lave tilstandsvurderinger på en ensartet måde

Som en videreførelse af KL´s model fra 2021 har Bygherreforeningen netop lanceret en metode og tilhørende guide til tilstandsvurdering, der er udviklet med hjælp fra eksperter.

TEKST / KENNETH BO BREDAL CHRISTENSEN Bygningssystem & dataansvarlig, Hillerød Kommune

Som bygningssystem & dataansvarlig hos Hillerød Kommune har undertegnede skribent været med i referencegruppen i udviklingen. Der er al mulig god grund til, at kommuner skal komme i gang med at arbejde med metoden, bl.a. for at ledere og beslutningstagere kan følge porteføljens udvikling, bench marke sig op imod andre kommuner og lære af det, som andre gør særligt godt.

Vurderinger foretaget i Hillerød i 2018 og 2022 som viser en samlet forbedring på 2%

I Hillerød Kommune har vi 210 ejendomme og ca. 800 bygninger, i alt 300.000 m2 (brutto m2). Der er vedtaget en ejendomsstrategi, der skal sigte mod at forlænge levetiden på vores bygninger, som betyder, at vi ønsker et tilstandsniveau på 2 og 3 for bygninger, da det er mest bæredygtigt og totaløkono -

misk fordelagtigt. Højere niveauer indebærer unødvendigt ressourceforbrug, mens lavere niveauer øger udgifterne og risici for nedbrud. Vores bygningers tilstand i 2022 var i gennemsnit 3,4, og budgettet til vedligehold er utilstrækkeligt, og for at opnå en ønsket tilstand på 2-3, så mangler der årligt vedligeholdelsesbudget på 45 mio. kr., svarende til 20% af ejendomsporteføljen. Derudover vurderer Hillerød Kommune, at det vil koste ca. 1 mia. kr. at forbedre tilstanden til et niveau mellem 2 og 3.

De her indsigter er gjort målbare ved at anvende tilstandsvurderinger, der følger KL´s model. Ved at bruge dem, kan vi sammenligne os med andre kommuner og fx lære af dygtige kommuner, som både har gode, gennemsnitlige tilstandsvur-

deringer og lave vedligeholdelsesudgifter. At lave tilstandsvurderinger med en fælles metode er noget, vi som kommuner er på vej til at blive gode til, godt hjulpet på vej med KL’s model og nu Bygherreforeningens standardmetode.

Jeg vurderer, at der er mange kommuner, som anvender tilstandsvurderinger, men at der også er mange, som har faste bygningssyn, men som mangler en metode, som kan omsætte registreringerne til operationelle og strategisk målbare indsigter.

NY METODE OG GUIDE GØR TILSTANDSVURDERINGER MINDRE ABSTRAKT

Jeg har deltaget i en arbejdsgruppe i Bygherreforeningen, der har videreudviklet på KL’s model for tilstandsvurderinger fra 2021. Metoden er netop blevet lanceret sammen med en tilhørende guide, der fungerer som en opskrift, man kan følge, for at lave tilstandsvurderinger.

Metoden er en god begyndelse, fordi den starter på et simpelt niveau, der gør, at alle kan være med. Den er alsidig, fordi man selv kan vælge, hvilket detaljeringsniveau man ønsker at udføre tilstandsvurderinger med i sin egen organisation. Den er gjort læsevenlig, ved at den som en opskrift beskriver, hvad man gør og hvordan man kan variere fremgang. I min afdeling betyder det, at vi ikke behøver at opbygge egen vejledning fra bunden for at skabe kontinuitet. Når vi udbyder tilstandsvurderingsopgaver, så er det værdifuldt at kunne henvise til en fremgang. Jeg håber også, at FM-brugere får nemmere ved at ensrette behov, og at deres FM-leverandører får nemmere

BYGGERI & EJENDOMME

ved at se potentiale og implementere tilstandsvurderinger i deres systemer.

Når metoden og guiden er blevet taget i brug, bliver det vigtigt at opsamle erfaringer og komme med justeringer i en ny version på et senere tidspunkt. Jeg håber, at nogle brugere vil udvikle vejledende billedmateriale, der viser, hvordan specifikke bygningsdele ser ud på de forskellige niveauer, og det materiale kan så blive en del af næste version.

Den overvejende udfordring, jeg møder hos andre, er de vægtninger, der må foretages, hvis der skal

opnås aggregerede tilstande på porteføljeniveau. Laves der fx en tilstandsvurdering af en idrætshal på 1000 m2 med en karakter på 1, og en garage på 10 m2 med en karakter på 5, så må gennemsnittet ikke blive 2,5. Er man helt nede i detaljeniveauet og vurderer på den enkelte bygningsdel, så skal man overveje, hvordan man vægter fx kloakering op imod indvendige overflader. En pragmatisk løsning kan være, at de vægter lige meget, men man må have gjort sig overvejelserne og redegjort for potentielle usikkerheder, så brugerne af resultatet kender grundlaget.

Foto: freepik.com

KLOGERE AT BRUGE PENGENE, MENS BYGNINGERNE

HAR DET GODT

Med tilstandsvurderinger opnås der mere gennemsigtighed i bygningernes tilstand. Fx når man skal kommunikere med beslutningstagere om effekter på bygningsporteføljen, ved reguleringer, som kan give besparelser, og som måske kan afstedkomme større efterslæb. Hvis de mangler tal at træffe beslutninger ud fra, så bliver det vanskeligt at relatere beslutninger ind i større kontekst, hvilket kan medføre store overraskelser på senere tidspunkter.

Det kan være taknemmeligt at lave beskæringer i vedligeholdelsesbudgetter, fra et erfaringsbehov på 754 kr. pr. kvm. pr. år til 720 kr. pr. kvm. pr. år, og det giver sikkert mening, fordi pengene skal findes. Men når beslutningen tages, så er der brug for kendskab til forventet efterslæb om fem år. Så kan man se besparelsen som et lån i bygningsmassens vedligehold, der skal betales tilbage med en given rentesats. Der er komplicerede byggetekniske mekanismer bag, og i min afdeling er det vigtigt at bidrage til strategiske beslutninger med et klart og enkelt sprog. Tilstandsvurderinger kan beslutningstagerne også bruge til beslutning om, at de ønsker et specifikt tilstandsniveau for deres bygningsportefølje. I Hillerød Kommunes Ejendomsstrategi er der en ambition om et niveau mellem 2 og 3. Vi begrunder det med, at hvis den er 3 eller dårligere, så er det dyrere at vedligeholde. I stedet skal vi bruge pengene på bygninger, imens vores bygninger har det godt, så de kan holde i længere tid til gavn for klimaet og med færre driftsforstyrrelser for vores brugere n

Jo højere man kommer med data i Visdomshierarkiet, desto færre overraskelser vil der forekomme.

DU KAN DOWNLOADE VÆRKTØJET OG GUIDEN HER:

Transformation kan være nøglen til at bevare historiske bygninger

Transformation af bygninger står i dag højt på dagsordenen inden for byggeri og byudvikling, fordi det som alternativ til nybyggeri kan nedbringe CO 2-udledningen . Men transformation kan også være det, der skal til, for at bevare og sikre en vigtig bygningskultur. En ny publikation fra Realdania By & Byg sætter fokus på emnet - og på, hvordan man i praksis kan få enderne til at mødes i krydsfeltet mellem byggelovgivning og bevaringsværdier.

Hindsgavl Slot. Bagest ses Avlsgården med Kostalden til venstre, Agerumsladen i midten og Svinestalden til højre. Forrest ses slottets hovedbygning med sidefløje.

TEKST / ANNE METTE

RAHBÆK Udviklingsdirektør, Realdania By & Byg

Realdania By & Byg har siden 2003 opbygget en portefølje af knap 70 ejendomme, som til sammen repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år. Hver især tjener de som eksempler på den periode, de er opført i, for arkitektoniske stilarter eller byggeteknikker og for deres historiske funktion.

Formålet med porteføljen er at bevare ejendommene for eftertiden – men også at give dem et nutidigt liv. Det er således fast praksis, at bygningerne sættes i stand og herefter lejes ud til nutidige formål, hvor en markedsbaseret lejeindtægt sikrer en god løbende vedligeholdelsesstandard.

De fleste ejendomme har i årene efter erhvervelsen gennemgået en klassisk bygningsrestaurering, men i nogle tilfælde er der ydermere tale om transformation, hvor ejendommen helt eller delvist har skiftet funktion. Det har Realdania By & Byg nu udgivet en publikation om – med titlen ”Transformation af historiske bygninger – løsninger og erfaringer fra praksis”.

ALTERNATIVET ER FORFALD

I de tilfælde, hvor Realdania By & Byg har transfor-

For blot tyve år siden var der stadig køer og grise i staldene på Hindsgavl Slot. Nu er selvsamme bygninger indrettet med moderne komfortable hotelværelser. Trods den radikale ombygning af Avlsgården bidrager genbrugsmursten med lav CO2-udledning til at skabe en fornemmelse af historisk atmosfære.

meret bygninger, ville alternativet typisk være, at bygningerne ville stå ubrugte hen og forfalde over tid. I stedet kan de transformerede bygninger få en fremtid ved at overgå til formål som bolig, erhverv, turisme, kultur eller restauration.

Transformation er som regel et større indgreb i bygningen end klassisk restaurering, og det er naturligvis

Foto:

Hindsgavl

Slot.

Foto: Kurt Rodahl Hoppe.

helt afgørende, at en sådan omdannelse sker i respekt for bygningen og dens frednings- eller bevaringsværdier. For Realdania By & Byg er det desuden et fokuspunkt, at løsningerne så vidt muligt er reversible, og at resultatet bliver så fremtidssikret som muligt, så bygningen kan bruges på den samme præmis årtier frem i tiden.

TRANSFORMATION AF SEKUNDÆRE

BYGNINGER KAN VÆRE LØSNINGEN

Men ofte kan transformation af enkelte sekundære bygninger i en ejendom være nøglen til at sikre hele ejendommen på et langsigtet og økonomisk bæredygtigt grundlag – uden at man foretager større indgreb i de primære bygninger.

Det gør sig for eksempel gældende for Dyrehave Mølle i Nyborg, hvor indretning af boliger, ikke blot i den gamle møllerbolig, men også i en udtjent vognport, har skabt det økonomiske grundlag for at drive et helt kulturmiljø videre. Hermed kan hovedattraktionen – den fredede mølle – holdes ved lige og endda igen male mel som led i kulturformidling af møllen som repræsentant for en vigtig historisk bygningstype.

SOCIAL DIMENSION

I noget større skala er de tidligere avlsbygninger på Hindsgavl Slot ved Middelfart – en kostald, en svinestald og en stor agerumslade - transformeret til moderne hotel- og konferencefaciliteter, så hele stedet kan bevares og drives på nutidig vis, og hvor selve slottets hovedbygning alene har gennemgået en klassisk bygningsrestaurering. Omkring 100.000 gæster har hvert år glæde af de skønne omgivelser. Transformation kan altså ikke blot have en bevaringsmæssig og en klimamæssig dimension – men også en vigtig social dimension. Et andet eksempel herpå er den sønderjyske marskgård Højergaard, som er indrettet til madlejrskole med køkkenfaciliteter og mulighed for mange overnattende skolebørn, udover at Tønder Kommune bruger ejendommen som mødested for mad- og naturaktiviteter.

UDFORDRINGER I MØDET MELLEM

BYGGELOVGIVNING OG BEVARINGSVÆRDIER

Men i praksis byder transformationsprojekter ofte på udfordringer for bygherren, hvilket ikke mindst hæn -

Støberihallerne i Præstø er Realdania By & Bygs seneste eksempel på en transformation, som nu er ved sin afslutning. Det historiske industrianlæg skal blandt andet rumme bibliotek og borgerservice (billedet er fra før istandsættelsen).

ger sammen med, at bygningens funktionsskifte udløser en ny byggetilladelse efter det gældende bygningsreglement – i princippet, som hvis man skulle bygge nyt. For nogle bygningsejere kan det måske virke uoverskueligt, og her tilbyder den nye publikation inspiration til arbejdet, og dialogen med rådgiver og myndighederne om, hvilke veje det er muligt at gå.

Stuehuset i marskgården Højergaard. I transformationen til madlejrskole har der især været fokus på at få enderne til at mødes i forhold til brandkrav og ejendommens fredningsværdier.

Publikationen videregiver samtidig den erfaring, at det af og til er muligt at opnå dispensation for krav til især energi, når det handler om at tilgodese en bygnings frednings- eller bevaringsværdier – om end man altid bør arbejde med energieffektivisering i en restaurering eller transformation for at bidrage til nedbringelse af CO 2-aftryk og for at sikre god komfort for bygningens brugere.

Rækken af konkrete eksempler sætter således fokus på, hvordan det i praksis er lykkedes at få enderne til at mødes i forhold til både kravene i Bygningsreglementet og bygningernes frednings- og bevaringsværdier. Det er løsninger for blandt andet brandsikring, energi, tilgængelighed og indeklima, som er fundet i dialog med de stedlige kommuner - og med Slots- og Kulturstyrelsen i det omfang, bygningerne har været fredet n

VIL DU VIDE MERE?

Publikationen ”Transformation af historiske bygninger – løsninger og erfaringer fra praksis” kan downloades gratis eller købes i trykt udgave for 99 kr. på www.realdaniabyogbygklubben.dk.

Realdania By & Bygs nye publikation formidler mange konkrete erfaringer med transformationer.

Dyrehave Mølle maler igen mel. Det er blevet muligt ved at indrette moderne udlejningsboliger, ikke kun i møllerhuset (til højre), men også i vognporten (i midten), som har undergået en gennemgribende transformation.

Byggebranchens frivillige certificeringsordning DGNB skruer op for ambitionerne

Fremover skal der meget mere til for at opnå en DGNB-certificering – også mere end de nye CO 2-krav i bygningsreglementet . Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som står bag certificeringsordningen, har lanceret en gennemgribende opdatering af certificeringen.

TEKST / JEPPE MOLDT

Kommunikationskonsulent, Rådet for Bæredygtigt Byggeri

Ud over et generelt hævet niveau er der også kommet større fokus på cirkularitet, biodiversitet og biobaserede byggematerialer. Desuden vil certificering fremover blive lettere for renoveringer og transformationer, ligesom EU-taksonomien er blevet integreret i DGNB.

Den nye version af DGNB er den

OM DGNB

DGNB-certificeringen er en frivillig ordning, der anvendes til at dokumentere, samarbejde om og fremme bæredygtighedshensyn i det byggede miljø. Fra bygningers indre til hele byområder hjælper DGNB med at fremme valg, der skaber bedre vilkår for miljøet, mennesker og samfundet. Der findes i dag fem forskellige typer af DGNBcertificering, som alle består af en række kriterier, der samlet set vurderer en bygning, en renovering, et byggeri eller et byområde. Eksempler på kriterier er biodiversitet, indeklima, miljøfarlig og sundhedsskadelig kemi, CO2-aftryk, sociale forhold og holdbarhed. Kriterierne fordeler sig på tre områder: socialt, økonomisk og miljømæssigt. DGNB giver bygherren mulighed for at stille krav og afstemme forventninger til byggeriet ud fra en prædefineret ramme. Samtidig får bygherren tredjepartsverificerede data og tilhørende dokumentation, som er relevant i forbindelse med ESG-rapportering og grøn finansiering.

Tal fra Byggefakta viser, at over halvdelen af alt nybyggeri med en byggesum på over 30 mio. kr. DGNB-certificeres. Rådet for Bæredygtigt Byggeri har uddannet mere end 2.000 personer som autoriserede DGNB-rådgivere.

største ændring i DGNB’s historie som branchens fælles sprog til at dokumentere bæredygtighed i byggeriet.

-De ambitiøse i branchen er klar til at tage et stort skridt fremad. Nybyggeri og renoveringer skal fremover arbejde endnu mere målrettet med at begrænse miljøpåvirkningen. Ellers når vi ikke klimamålene. Heldigvis er det også i stigende grad en konkurrenceparameter – vi oplever, at dokumenteret bæredygtighed i stigende grad er nøglen til succes, siger Annemarie Munk Riis, administrerende

direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

FOKUS

PÅ RENOVERING, RESULTATER OG EU-REGULERING

Den nye version af DGNB-certificeringen indeholder tre grundlæggende ændringer.

For det første bliver DGNB langt mere relevant for renoveringer, som i udgangspunktet vil have lettere ved at opnå en certificering end nybyggeri. En ny type livscyklusvurdering – den såkaldte dynamiske LCA – belønner renoveringers lavere klimabelastning, især i de tidlige faser af bygningens levetid. Derudover vægter DGNB nu cirkularitet i byggematerialer højere. For at nå klimamålene, skal vi bygge mindre nyt og renovere langt mere – gerne med biogene eller genbrugte materialer.

For det andet skærpes fokus på bygningens faktiske bæredygtighedsresultater. Certificeringen inddrager ikke længere, hvilken proces man har haft for at opnå de gode resultater. Men de fleste i byggeriet ved efterhånden, at processen er forudsætningen for at kunne skabe resultaterne. Desuden kan man i den nye DGNB-ordning få sin bygning certificeret, når den har været i brug i et år. Det giver bygherren vigtig indsigt i, om bygningen lever op til forventningerne. Alle i byggebranchen ved, at der kan være langt fra tegnebrættet til driften – for eksempel når det gælder energiforbrug, opfyldelse af brugernes faktiske behov og biodiversitetsambitioner.

Nybyggeri og renoveringer skal fremover arbejde endnu mere målrettet med at begrænse miljøpåvirkningen. Ellers når vi ikke klimamålene

- Annemarie Munk Riis, administrerende direktør, Rådet for Bæredygtigt Byggeri

Endelig indeholder DGNB-certificeringen fremover en evaluering af, om bygningen efterlever EU-taksonomiens tekniske screeningskriterier, som er rammen for, om en økonomisk aktivitet kan siges at være miljømæssigt bæredygtig. Det er også værd at nævne, at antallet af kriterier, som en bygning måles på i DGNB, reduceres fra 36 til 14. Kriterierne fokuserer fortsat på miljø, sociale dimensioner og økonomisk bæredygtighed. Der er skåret helt ind til benet, så de tilbageværende tiltag er dem, der har den største effekt på bygningens bæredygtighedsniveau.

BRANCHENS FRIVILLIGE

CERTIFICERINGSORDNING Byggebranchen gik for 12 år siden sammen om at indføre den frivillige certificeringsordning DGNB i Danmark. Det gjorde man

for at skabe en fælles retning og et fælles sprog for arbejdet med bæredygtighedstiltag. Gennem ordningen har ambitiøse investorer, bygherrer, rådgivere, entreprenører, materialeproducenter m.fl. arbejdet systematisk og strategisk med at dokumentere deres bæredygtighedstiltag –lang tid før der kom klimakrav i byggelovgivningen.

Den nye version af DGNB er blevet til i samarbejde med virksomheder, forskere og andre eksperter. Desuden har 23 bygge- og renoveringsprojekter deltaget i et pilotforløb og givet input til justering af kriterier og dokumentationskrav. Endelig har der været en høring af kriterierne, hvor mange er kommet med faglige input og forslag til ændringer. Vi vil gerne sige en stor tak til alle, der har bidraget. -Vi er taknemmelige for eksperternes store interesse i at bidrage til udviklingsarbejdet. Der skal lyde en kæmpe tak til de mange, som har brugt energi og ressourcer på at hjælpe med at sikre, at den nye DGNB-ordning rammer et godt niveau, siger Annemarie Munk Riis, administrerende direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

OBLIGATORISK FRA

SOMMEREN 2025

Fra i dag kan byggeprojekter tilmeldes certificering efter den nye DGNB-version, og fra den 1. juli 2025 bliver den standard n

OM RÅDET FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI

Rådet for Bæredygtigt Byggeri er en non-profit medlemsorganisation, der arbejder for at fremme bæredygtighedstiltag i bygge- og ejendomsbranchen. Organisationen har over 750 medlemsvirksomheder og 45 ansatte fordelt mellem København og Aarhus. Udover at administrere og udvikle certificeringsordningen DGNB i Danmark arbejder organisationen også med EU-taksonomi, ESG og politisk interessevaretagelse. Derudover afholder organisationen en lang række kurser og arrangementer.

OMFATTENDE NY VIDEN OM BIOBASEREDE BYGGEMATERIALERS POTENTIALER ER NU TILGÆNGELIG

En unik og omfattende vidensbase om biobaseret byggeri er nu frit tilgængelig for alle. Viden og ekspertise fra forskere, eksperter og aktører i hele værdikæden er samlet ét sted og markerer afslutningen på første fase af Realdanias indsats Veje til biobaseret byggeri.

TEKST / CHRISTIAN KEHLER

Presserådgiver, Realdania

Hvis vi i Danmark skal reducere byggebranchens CO 2-udledning, må og skal vi gå nye veje. Klimaaftrykket fra velkendte materialer skal reduceres. Vi skal renovere vores eksisterende bygninger og genbruge flere byggematerialer. Og vi skal udvikle og understøtte brugen af byggematerialer som træ, halm og andre naturlige, fornybare ressourcer.

Realdania undersøger i indsatsen Veje til biobaseret byggeri, om Danmark kan blive selvforsynende med biobaserede byggematerialer i Danmark, og hvordan disse materialer kan produceres og finde bredere anvendelse. Biobaserede byggematerialer har lavere produktionsudledninger, kan lagre CO 2 og er biologisk nedbrydelige. Innovation, produktudvikling og afprøvning af konkrete materialer er centrale elementer i indsatsen, der på sigt - og i samarbejde med udvalgte bygherrer - skal munde ud i et antal biobaserede eksempelbyggerier som både nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger.

SAMLER VIDEN FRA FORSKERE, EKSPERTER OG AKTØRER I VÆRDIKÆDEN

Første fase af indsatsen er nu afsluttet. En indsats, der skal skabe og dele viden om arealer og afgrø -

der, bidrage til udvikling af nye løsninger, etablere nye værdikæder og forretningsmodeller samt afprøve de biobaserede materialer i konkrete eksempelbyggerier.

I projektet er der nu skabt en omfattende og unik vidensbase, som samler viden og ekspertise fra forskere, eksperter og aktører i hele værdikæden - fra indsigter i skovog landbrug og arealpotentialer til materialegenskaber og konkrete konstruktioner.

-En større udbredelse og anvendelse af de materialer, som vi historisk har brugt til at bygge med, kan blive et helt afgørende element i at nedbringe byggeriets klimaaftryk. Jeg håber, at den omfattende mængde af viden, vi nu lægger frem - og som alle kan bruge og finde inspiration i - kan være et afsæt for den nødvendige, brede dialog mellem produktionsvirksomheder og andre nøgleaktører, som sammen skal udvikle de biobaserede værdikæder i fremtiden, siger Stig Hessellund, projektchef i Realdania.

STORT POTENTIALE TIL AT BLIVE SELVFORSYNENDE

Grundlaget for arbejdet er helt nye, scenariebaserede analyser fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet, der bl.a. giver værdifuld indsigt i, hvilke afgrøder

og materialer, der kan dyrkes på Danmarks arealer til biobaseret byggeri. Og hvilke mængder, der kan bruges i byggeriet.

Mængderne af afgrøder fra landog skovbrug sammenholdes i en rapport fra Artelia med fremtidens behov for biobaserede byggematerialer, og det konkluderes, at Danmark har et langt større potentiale til at blive selvforsynende med byggematerialer end tidligere antaget. Artelia har arbejdet med scenarier for byggeriets materialebehov, hvor landbrugsafgrøder som hamp, græs og halm kan supplere træproduktion og samlet dække byggeriets behov, hvis forbruget af nye materialer bliver reduceret. Materialeforbrugets omfang er afhængigt af de konkrete scenarier, og Danmark kan spare op mod 1,4 mio. tons CO 2 pr. år i 2050 og lagre op til 2,3 mio. tons. CO 2 afhængigt af den fremtidige byggeaktivitet i scenarierne.

Indsatsen skal skabe og dele viden om arealer og afgrøder, nye løsninger, nye værdikæder, forretningsmodeller samt afprøve de biobaserede materialer i konkrete eksempelbyggerier.

HVOR ER FABRIKKERNE?

Smith Innovation peger i en analyse på, at der i dag endnu ikke er ret meget samarbejde mellem landbrug og produktionen af byggevarer i industriel skala. Der mangler også forskning og udvikling, der kobler byggeri og landbrug sammen gennem produktudvikling. Antallet af danske biobaserede producenter er småt, og de er vanskelige at finde. Analyser peger derfor på, at der skal skabes nye værdikæder, i form af netværk og samarbejde, som det første skridt i udviklingen af markedet for biobaserede byggevarer. Samtidig er der et behov for at hjælpe med produktudvikling og test, dokumentation og certificering, der kan understøtte implementering og markedsintroduktion af nye materialer og løsninger.

HVORDAN SKAL DET SKE?

I næste fase af Veje til Biobaseret

byggeri vil der være fokus på værdikæderne for produktion af materialer. Men også på anvendelsen og den byggetekniske og arkitektoniske kvalitet af byggerier med biobaserede materialer. Sammen med udvalgte bygherrer er det ambitionen at realisere flere eksempelbyggerierbåde nybyggeri og renovering - hvor også danske biobaserede byggematerialer bliver brugt i praksis. Målet er, at disse bygninger kan fungere som inspirerende eksempler for håndværkere, arkitekter, bygherrer og ingeniører, der kan opleve materialernes unikke kvaliteter og æstetik på nært hold.

DELTAG OG FÅ STØTTE

I den videre indsats vil der være mulighed for at deltage og få støtte til at komme i gang, som enten producent eller bygherre. Interessetilkendegivelser kan sendes til Alexandra Wittchen fra Smith Innovation: aw@smithinnovation.dk

Foto: Steffen Stamp.

VIL DU VIDE MERE:

Disse analyser af afgrøder og arealer, værdikæder og materialeegenskaber kan nu findes på Realdanias hjemmeside:

AFGRØDER OG AREALER

• Råvarepotentialer fra dansk skovog landbrug (Aarhus Universitet og Københavns Universitet)

• Skove og træers klimapotentiale (Københavns Universitet)

• Scenarier for fremtidens behov for biobaserede byggematerialer (Artelia)

• Effekten af biobrændslers klimabelastning på el og fjernvarmesektorens emissionsfaktorer (Artelia)

VÆRDIKÆDER

• Jagten på det danske biobaserede produktionssystem - At finde nålen i høstakken (Smith Innovation)

• Potentiale ved produktion af biobaserede byggematerialer i Danmark (Artelia)

MATERIALEEGENSKABER

• Inspirationskatalog for biobaserede konstruktioner (Artelia)

• Hvordan standarder og lovgivning påvirker brugen af biobaserede byggematerialer (BUILD, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet)

• Biogene materialers tektoniske og arkitektoniske egenskaber (CINARK - Center for Industriel Arkitektur, Det Kongelige Akademi)

• Materialepyramide for biobaserede materialer til byggeriet (CINARK - Center for Industriel Arkitektur, Det Kongelige Akademi)

OPSAMLING

• En illustreret sammenfatning af alle delrapporterne (JAJA Architects)

Vi skal vænne os til upolerede overflader, når vi renoverer

Når vi renoverer, skal vi acceptere langt flere rå og upolerede indendørs flader med synlige konstruktioner og installationer som ventilation, vandrør samt varme- og kølerør. For vi skal renovere og transformere meget mere , end vi gør i dag.

TEKST / LOTTE KRUSEGAARD MADSEN

Bæredygtighedschef, EKJ

ed den klimabelastning, nybyggeri har, kan vi ikke blive med at bygge nyt. Det er måske svært at se, hvad en gammel kontorbygning med cellekontorer, dårlig isolering og en nedslidt facade kan transformeres til. Men her er det kun fantasien, der sætter grænser. Et godt eksempel fra egne rækker på transformation af netop en kontorbygning er Falcks tidligere kontor- og garageanlæg midt i København, som i dag er omdannet til et moderne hostel med 433 værelser, to grønne tagterrasser, fire barer, en gårdhave og et ministadion.

Udover at bevare bygningens originale betonkonstruktion, der nu fremstår som synlige betonbjælker og søjler, valgte man at lade alle overflader stå upolerede og undlod at lægge nyt gulv overalt, men tyndpudsede blot det eksisterende betondæk. Lofterne

er de rå betondæk – undersiden af etageadskillelserne – og stort set al installation er synlig.

Det kan godt lyde lidt råt i udrykket. Men sammen med interiøret, belysning, den nye velisolerede facade og nye vinduer er der kommet et smukt, levende og varmt byggeri ud af denne transformation – bl.a. takket været Kim Utzon Arkitekter og entreprenør Arpe & Kjeldsholm.

BROLAGT MED BARRIERER

Lige så givtigt det er at forsøge at bevare, renovere og berige vores eksisterende bygningsmasse, lige så besværligt er det. For denne bæredygtige vej er brolagt med forhindringer for bygherren.

Det skyldes bl.a. at renovering og transformation ifølge Bygningsreglementet oftest skal leve op til de samme krav som nybyggeri –f.eks. med hensyn til energiforbrug og brandkrav. Heldigvis er man lige nu i gang med at revidere BR18, så

reglementet i højere grad imødekommer forholdene for eksisterende bygninger.

Det er også en udfordring for bygherren at kunne renovere med et kvalitetsstempel, da de selv står med ansvaret og garantien for de genanvendte byggematerialer. Dertil kommer, at det kan være svært at finde opbevaringsplads til de byggematerialer, man river ned til senere brug.

Vælger man alligevel som bygherre at renovere en bygning, er det også svært at rive nænsomt ned, så man tager hensyn til, at noget af materialet skal genbruges. Det nemmeste er bare at rive det hele ned på én gang.

LOKALPLANER OG

ÆSTETIK SOM BENSPÆND

En anden forhindring er lokalplaner, der især kan spænde ben, når man ønsker at ændre en bygning fra ét formål til et andet.

Desuden vægter de æstetiske hensyn for visse gamle bygninger højt – f.eks. i en storby som København –hvorfor det ofte er svært at få lov til at isolere uden på facaden. En løsning, der er bedre end at isolere ydermuren indefra, da isoleringen let kan blive gennemhullet, når man efterfølgende hænger ting op på væggen.

PISK, GULEROD OG LOVGIVNING

For at fremme renovering og transformation af bygninger ville det mest optimale være, at det i udgangspunktet var forbudt at rive en bygning ned, medmindre man kan påvise, at det ikke giver mening at bevare den, fordi bygningen er belastet af for mange skadelige stoffer som f.eks. asbest eller PCB, der for sidstnævnte kan vandre helt ind i de bærende konstruktioner.

Lige så givtigt det er at forsøge at bevare, renovere og berige vores eksisterende bygningsmasse, lige så besværligt er det. For denne bæredygtige vej er brolagt med forhindringer for bygherren.

- Lotte Krusegaard Madsen, Bæredygtighedschef, EKJ

En gulerod kunne være økonomisk støtte til en bygherre, der ønsker at renovere eller transformere og genbruge byggematerialerne. En nedrivningsafgift kunne derimod være en pisk for at motivere bygherren til ikke at rive ned og bygge nyt.

Vigtigst af alt er nok, at vi alle sammen skal gøre en indsats for at ændre vores mind-set, så vi ikke synes, at alt skal være nyt og poleret, men gerne må være genbrugt og upoleret. Kun på den måde kan vi nedbringe klimabelastningen i byggeriet n

Falcks tidligere kontor- og garageanlæg midt i København, som i dag er omdannet til et moderne hostel – Next House Copenhagen - med 433 værelser, to grønne tagterrasser, fire barer, en gårdhave og et ministadion. Foto: Charlotte Dahl.

ROTTERNE - EN EVIG UDFORDRING

ERFA-gruppen for forebyggende indsats mod kloakrotter blev stiftet i 2000. Nu i 2025 må vi indrømme, at meget godt er sket , men der er lang vej endnu.

TEKST / TORBEN

SØNNICHSEN

Biolog, Miljøog Sundhedskonsulent BioLiving

Giftanvendelsen er nedbragt til et minimum. Miljøstyrelsen indså, at svag rottegift ikke hjalp noget, men snarere fungerede som rottefoder. Og rovfugle fik alt for høje koncentrationer af rottegift, når de åd rotter og mus.

Med hjælp fra Miljøminister Ida Auken og Steen Gade fik vi ændret rottelovgivningen, så man skal opsætte rottespærrer i samtlige kloaker, der udleder fra kommunernes bygninger. De er nu kloakrottefri.

FAKTABOKS:

Erfagruppen for forebyggende giftfri indsats mod rotter er en ad hoc non-profit erfagruppe, som siden år 1999 mødes årligt på Christiansborg og drøfter, hvorledes man bedst kan knække den opadstigende kurve for rotteangreb. Gennem årene har møderne haft deltagelse fra Miljøstyrelsen, Teknologisk Institut, brancheforeninger, konsulenter, kommuner, regioner, forsyningsselskaber, opfindere, kloakmestre, entreprenører, skadedyrsbekæmpere, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere og udstyrsleverandører. Med udgivelse af Forslag til Paradigmeskift i Rottebekæmpelsen 2008, argumenterede vi for indførelse af rotte-klap-spærre. Revisioner af ”Rottebekendtgørelsen” er sket i flere omgange. Med dette initiativ forventer vi ændringer af huskøbslovgivningen.

Et længe formuleret ønske om, at kommunernes byggesagkyndige enten anbefaler eller foreskriver rottespærrer i nybyggerier, er også et skridt på vejen.

Jo flere rottespærrer, desto færre kloakrotter, hvis succes afhænger af frie underjordiske transportveje, frit parringsvalg og tørre redepladser. Igennem årene har vi i ERFA-gruppen set et utal af finurlige opfindelser til at slå rotter ihjel. Alle husker rottedræberen med kamera, der talte det dræbte antal rotter.

Alle var velmenende opfindelser, og ERFA-gruppemøderne blev opfindelsernes centrale mødested, som oftest på Christiansborg. Her fik vi dialog med udvalgsformænd for miljøudvalget og andre politikere, der ville hjælpe os med den utaknemmelige opgave at bekæmpe og forebygge mod rotter.

Hans Skibby foreslog, at man kunne indføre P-piller, og ikke længe efter kunne vi behandle dette emne seriøst ud fra erfaringer i USA.

Indsatsen mod kloakrotter i kloakkerne var relativt ukendt i Miljøstyrelsen. Det fik vi lavet om på.

DE NÆSTE SKRIDT

I samarbejde med gode folk i Dansk Industri Kloaksektion og Byggeriets Kvalitetssikring er vi nu nået til, at vi må bede de ansvarlige politikere om en fornyet indsats i kloakkerne. Vi har peget på, at huskøbsordningen bør ændres, så der indgår kloakeftersyn, dette er stærkt på vej nu som en frivillig ordning, KEO – kloakeftersynsordningen, der henvender sig til kloakmestrene, der kan blive en del af KEO og tilbyde kloakeftersyn til huskøberne. De autoriserede kloakmestre og deres medarbejdere, der udfører kloakeftersynene, kan deltage på følgende to kurser: TV-inspektionskursus fra AMU eller Byggeriets Kvalitetskontrol samt KEO-kursus fra Byggeriets Kvalitetskontrol.

Det forlyder, at der allerede i det første år er over 250 kloakmestre, der har taget imod tilbuddet fra Kloaksektionen.

Men hvad med bygningsreglementet, hvorfor kan det ikke blive opdateret på områder, der kan reducere rotternes hærgen?

Rådgiverne kan blot medtage rottespærrer i deres kloaktegnin -

ger, det er sund fornuft, men de gør det kun, hvis det nedfældes i bygningsreglementet. Og det er altså de ansvarlige politikere, der kan modernisere bygningsreglementet på dette område.

I et kloakprojekt til millioner vil tilføjelse af rottespærre koste promiller.

Og kære rådgivere: Rottespærrer er bevist, at de virker efter hensigten.

Vi planlægger næste ERFA-gruppe møde i maj måned på Christiansborg, og her vil der blive fokus på, hvordan bygningsreglementet kan revideres.

Vi har oplevet fnidder, når vores sager får opbakning i Miljøministeriet, men ikke i Erhvervsministeriet, og dette må høre op nu.

Tema for næste ERFA-gruppemøde bliver effekten af mindre vand i de husnære afløbsledninger og måske bedre muligheder for flere tørre redepladser. Vi ser en tendens i områder med separat kloakering.

Vores vision er at knække kurven for kloakrotter endnu mere, helt ned til det gamle niveau, 60.000 rotteanmeldelser om året.

GAMLE STIKLEDNINGER

- EN TRUSSEL MOD

SUNDHED OG MILJØ

Langt hovedparten af rotterne i bymæssig bebyggelse stammer fra de private kloakstikledninger, der i modsætning til de offentlige kloakledninger ikke løbende renoveres. Vedligeholdelse og reparation af stikledninger sker kun, når boligejere får rotter i deres boliger, hvorefter kommunerne påbyder parcelhusejerne at udbedre fejlene. Et rotteangreb kan nemt beløbe sig til kr. 50.000, -

De private stikledninger er ikke blevet renoveret siden deres etablering i mange årtier og slet ikke i takt med Forsyningsselskabernes renovering af hovedkloakkerne.

Private stikledninger udgør mere end 60.000 km. En stor del af disse er mellem 50 og 100 år gamle.

De gamle private stikledninger udgør en sundhedstrussel, men ikke mindst en

I 2024 var der 150.000 rotteanmeldelser svarende til 411 anmeldelser per dag eller 17 per time døgnet rundt. Et ”normal-år” var i mange år 60.000 årlige rotteanmeldelser. Det er det niveau, vi betragter som succes for vores indsats gennem årene.

miljøtrussel, idet utætte stikledninger udleder urenset spildevand til undergrunden og modsat modtager uvedkommende vand, som ledes til renseanlæggene. Det skønnes, at disse indsivninger koster kr. 500 millioner årligt, idet 20-30 procent af renseanlæggenes vand stammer fra uvedkommende vand. Der foreligger ikke målinger af den grad af forurening, som nedsivningen fra private stikledninger til grundvandet udgør.

Forslaget om kloaktilstandsrapporter har således en sundhedsmæssig

fordel, en miljøgevinst, og er et nødvendigt forebyggende indgreb mod rotter, der lever i private stikledninger.

VIL DU VIDE MERE?

Bogen Paradigmeskifte i Dansk Rottebekæmpelse 2012 kan bestilles på tlf. 27284899.

Derudover gør det en eventuel køber i stand til at vurdere ikke blot husets tilstand, elinstallationernes lovlighed, men også tilstanden og restlevetiden af kloakstikledningen og evt. rottesag på ejendommen.

LOVÆNDRINGER:

Nødvendige lovændringer og redigering af følgende bekendtgørelser og følgende veje kan følges:

1) Indførelse af særskilt afsnit i Sikkerhedsstyrelsens skema om sælgeroplysninger om kloaktilstand.

2) Ændring af Forbrugerbeskyttelsesloven med indførelse af bestemmelser om en kloaktilstandsrapport og muligvis en ny kloaktilstandsbekendtgørelse

3) Den bygningssagkyndige og en kloakmester foretager tilstandsvurdering ud fra alder og sælgeroplysninger vedrørende kloakrenoveringer, rottesager og montage af rottespærrer med serviceordninger. Forbrugerbeskyttelsesloven justeres. Bekendtgørelse om huseftersynsordningen revideres. Mindstedækningsbekendtgørelsen (ejerskifteforsikringen) ændres således, at det ikke kun er kloakledninger under huset, der dækkes, men også kloakledninger på hele ejendommen.

Dette område kræver samarbejde mellem Miljøministeren og Erhvervsministeren. Det er sikkert svært n

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup, tlf. 43 24 26 28 | Abonnementshenvendelser: KTC@KTC.dk

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR REDAKTIONEL TEMAPLAN 2025

Nr. Udgivelsesdato

1 28. januar 19. december 13. december Mobilitet & infrastruktur Almen bolig

2 25. februar 29. januar 20. januar Planlægning Digitalisering Planlovsdage, marts

3 8. april 5. marts 24. februar Energi & forsyning Byggeri & ejendomme KL’s Klima & Miljø Topmøde, 24.-25. april

4 6. maj

april

marts Natur & miljø Vand Natur & Miljø-konference, 13.-14. maj

5 5. august 17. juni 28. maj Ledelse Affald & ressourcer

6 9. september 12. august 30. juni Klimatilpasning Kyst, havne & beredskab

7 14. oktober 15. september 1. september Årsmøde, oplæg Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde, 23.-24. oktober Byggelovsdage, november

8 2. december 4. november 27. oktober Planlægning Miljø & virksomheder