Teknik & Miljø - Januar/Februar 2023

Europa er i krig, og vi er midt i den kolde tid på året. Fra at have skarpt fokus på grøn omstilling inden for energisektoren for at mindske CO 2-udledningen, har vi fået udvidet synsfeltet til også at omfatte energiforsyningssikkerhed. Vi skal nu kunne håndtere en energikrise, ligesom tilbage i 1970’erne.

Alle kan mærke det på pengepungen, både i privaten og på de kommunale forvaltninger. Vi kan mærke det i knoglerne på Rådhuset. Vi kommer også til at kunne mærke, hvad det betyder, hvis forsyningssikkerheden svigter. Det er stadig lidt abstrakt; Vi kan ikke helt mærke den del endnu, men det er en stor del af alvoren, og den alvor skal kommunikeres tydeligt:

Vi sparer ikke kun pga. økonomi, men for at sikre netop forsyningssikkerheden. For at mindske den samlede belastning af energisystemet. Vi forbereder Brown-outs med beredskabsplaner og action cards. Vi er beredt.

Vi er et stort sammensat patchworktæppe i Danmark, når det handler om varme- og elforsyning. Vi er forsynet på vidt forskellig vis. El- og varmeforsyningen hænger sammen. Når vi skruer ned for radiatoren, kan vi

blive meget bedre. Faktisk skal man lede ret længe på forsyningsselskabernes og kommunernes hjemmesider. Der står mest om, hvordan vi sparer, og ikke rigtig hvorfor.

Så vi har en opgave i de kommunale kontorer i at få forklaret: - hvorfor vi sparer - hvordan vores energisystemer hænger sammen - hvad konsekvenserne er, hvis ikke vi sparer

Gerne med visualiseringer, FAQ, små film – og hvad vi ellers kan finde på af forskellige kommunikationsformer!

bruge mere af energien til at producere strøm. Det mudrer måske billedet, at vi er så forskelligt forsynet, når der skal kommunikeres enkelt og på tværs. Men uanset hvad, så er den lokale kommunikation til borgerne og virksomhederne helt afgørende. Man skal kunne forstå, hvorfor vi gør det.

Jeg mener, at vores kommunikation om, hvorfor vi sparer, kan

Energiforsyning er kritisk infrastruktur - det har en samfundsmæssig betydning, at vi sikrer forsyningen for Danmark. Vi skal sikre energiforsyningen i fællesskab – et træk på tværs af landet og fra både borgere, virksomheder og kommunale forvaltninger.

NATURPROJEKT HOLMEHAVE:

Et stort naturprojekt i et landskab, hvor pladsen er trang.

SIDE 18

FOKUS: NATUR RETUR DENNE UDGAVES TEMAER: ENERGI & FORSYNING KLIMATILPASNING

EFTER LER KOMMER DER MER’

Ved du, hvordan din kommune ser ud under jorden? Hvor der er lagt en beskyttende miljømembran, der ikke må graves i? Hvor der løber ledninger på kryds og tværs på kommunens ejendomme?

SIDE 31

SEKS ANBEFALINGER TIL JORDREFORM

Parterne bag Fremtidens Bæredygtige Landskaber kommer med seks anbefalinger til en jordreform, som kan skabe fremdrift i den grønne omstilling af Danmark.

SIDE 36

ENERGIØ BORNHOLM

– helt konkrete resultater set fra VEKS

Hvad får vi egentlig ud af de her projekter og tværgående samarbejder? Lars Gullev, tidligere direktør for VEKS gennem 25 år, gør brættet op.

SIDE 26

– VI TÆNKER NYT ”LYKKELAND”

I Bornholms Regionskommune (BRK) er vi optaget af at omskrive fortællingen om, hvor skidt det er, at vi får en kæmpe transformerstation midt på øen.

SIDE 24

Fælles front i en multikrisetid

Ikke kun i Danmark, men i det meste af verden står håndteringen af diverse kriser højt på den politiske dagsorden. Energikrise, biodiversitetskrise, klimakrise, ressourcekrise og sundhedskrise – bare for at nævne nogle af dem.

Skal vi sende kriserne på retræte, kræver det hurtig og akut handling. Det kræver nye arbejdsmetoder, og det kræver, at vi tør rykke på traditionelle fagforståelser og satse på tværgående indsatser.

KOM MED PÅ NATUR & MILJØ-KONFERENCEN

– og bliv inspireret til, hvordan vi i fællesskab kan bidrage til løsning af de globale kriser – på lokalt, nationalt og internationalt niveau. KONFERENCEN ARRANGERES AF KTC I SAMARBEJDE MED ENVINA

KONTAKT OS PÅ KTC@KTC.DK

COMWELL KOLDING

Den 30. og 31. maj 2023. Tilmeldingen til konferencen åbner d. 8. februar 2023 www.naturogmiljoe.dk

Hvor skal vindmøllen stå?

LEDER 3 Hvorfor sparer vi på energien?

FOKUS: NATUR-RETUR 8 Kan vores havne blive omdannet til blå parker? 10 Donationer til stenbank kan forbedre vandmiljøet i Limfjorden 12 Ny natur på lavbundsjord – hvordan får det værdi for biodiversiteten? 18 Naturprojekt Holmehave: Et stort naturprojekt i et landskab, hvor pladsen er trang

TEMA: ENERGI 22 KL: Klima er velfærd: Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, skal vi have større fokus på borgerne 24 Energiø Bornholm – vi tænker nyt ”Lykkeland” 26 Energi på Tværs: Helt konkrete resultater set fra VEKS 31 Efter LER kommer der mer’

PLANLÆGNING

34 Hvor skal vindmøllen stå? 36 Seks anbefalinger til jordreform 38 Nyt værktøj skal sikre bæredygtighed i de tidlige faser af byudvikling

BYGGERI & EJENDOMME

KAN VORES HAVNE BLIVE OMDANNET TIL BLÅ PARKER?

Hvad skal fremtiden byde på for de danske havne? Hvordan kan man som kommune gribe omdannelsen af udtjente havneområder an, så der kommer fokus på den blå biodiversitet og sammenhængen mellem aktiviteter på land og i vand?

Tilstanden i havet lever ikke op til definitionen på god økologisk tilstand i langt størstedelen af danske kystområder. Det skyldes bl.a., at levesteder for fisk som for eksempel ålegræsenge og stenrev er gået tabt på grund af byggeri af moler, kystsikring og andre kystnære konstruktioner. Det har alvorlige negative effekter for den marine biodiversitet, havets evne til at modstå klimaændringer samt leverance af fødevarer som fisk og skaldyr. Heldigvis findes der en del naturbaserede løsninger, der kan gøre en positiv forskel, og nogle danske kommuner er allerede i gang.

Der bliver bygget som aldrig før i de kystnære by- og havneområder i Danmark. Ligeså gør der i havneområder i f.eks. Malmø, Göteborg og Oslo. Desværre ses det sjældent, at byggerierne i disse områder kobles direkte til et øget og forbedret havmiljø, eller

til en stærkere kobling mellem havet og landområdernes beboere og brugere. Men potentialet for at fremme den marine biodiversitet i forbindelse med byggeri er bestemt til stede, viser både dansk og international forskning. Men

hvordan kan man som byudvikler gribe det an?

BLÅ BIODIVERSITET SKAL TÆNKES

IND FRA START

For at sikre en bæredygtig udvikling, der begrænser ødelæggelse og forurening af havet og genopretter tidligere miljøer, er der regulering på vej, der indeholder en række greb og initiativer, som naturligt bør indgå i planlægningen ved omdannelse af eksisterende eller udvikling af nye by- eller havneområder. Det gælder fx støttende, forsynende, kulturelle og regulerende økosystemtjenester, en mere fokuseret, bæredygtig brug af havet, defineret af fx FN’s Verdensmål, EU’s strategi Biodiversitet og den nationale havplan, samt en overordnet planlægning og planlægning i zoner som fx industri, rekreation og beskyttelse (jf. Havplanen). Går man i gang med disse overvejelser nu, vil man

Figuren viser afværgehierarkiet i miljøvurdering med de fire afværgetrin. Figur tilpasset fra præsentationen Afværgeforanstaltninger og erstatningsnatur for infrastrukturprojekter. Kreditering: Lone Kørnøv (2019).

Udlagte muslingebanker efter 1 år på bunden, med besøg af fødesøgende krabber og søstjerner.

Foto: Projekt Sund Vejle Fjord.

TEKST / GRAVES SIMONSEN

Bæredygtighedschef, Bygherreforeningen & RASMUS VINCENTZ Direktør, Habitats ApS

TI VIRKEMIDLER

Fra inspirationskataloget er her samlet ti forskellige virkemidler, der kan indtænkes i et udviklings- og byggeprojekt:

1. Udlæg stenrev

2. Plant ålegræsenge

3. Etabler muslingebanker

4. Anlæg stormflodsløsninger

5. Brug naturbaserede kajkanter, kystbeskyttelsesanlæg og andre kystnære anlæg

6. Undgå glatte overflader på fysiske strukturer

7. Udlæg fiskeopholdskasser

8. Brug reb og tovværk

9. Sæt flydende strukturer ud i vandet

10. Nedsænk skibsvrag

være på forkant med meget af den internationale lovgivning, der med stor sandsynlighed kommer til at gælde for de fleste danske kystnære byggeprojekter.

Men hvis den blå biodiversitet skal være en integreret del af byudviklingen i ens kommune, er det afgørende, at den bliver tænkt ind i alle led af udviklings- og byggeeller anlægsprocessen. Der er en række vigtige spørgsmål, der skal stilles i de indledende faser og på de rigtige tidspunkter i byggeprocessen for at bevare fokus på biodiversiteten i overgangen til byggeriets næste fase. Plangrundlaget giver som udgangspunkt ikke mulighed for at kræve konkrete tiltag til at sikre biodiversiteten på private grunde og matrikler eller søterritoriet. Derfor må man som kommune som hovedregel etablere en konstruktiv dialog og/eller partnerskaber med byudviklere og bygherrer – og de statslige myndigheder herom.

SIMPLE

NATURBASEREDE

LØSNINGER GØR EN FORSKEL

I de seneste 3-5 år er der sket en kraftig stigning i urbane projekter, som har til formål at løfte og styrke biodiversiteten gennem forskellige naturbaserede initiativer og virkemidler. Det løser ikke udfordringen i det store hele, men kan gøre en

lokal forskel for biodiversiteten.

Det viser både større og mindre forskningsprojekter. Derudover kan initiativerne være med til at skabe opmærksomhed, generere erfaringer og inspirere andre til at udvikle nye løsninger.

Det er således muligt og meningsfuldt på projektniveau at forbedre livsvilkårene for livet under vandet i bynære miljøer med aktive tiltag, der rækker udover miljøundersøgelser og analyser. Et eksempel er den indre havn ved Malmø C. Under etableringen af bytunnelen blev tunnelelementerne sænket ned i havnebassinet og kanalen, og beskyttet af blokke, sten og sand. Dette blev hurtigt et levested for ålegræs, rupier og blæretang mm., som etablerede sig i området. Hvilket viser, at dannelse af områder, der virker for det marine liv, også selv om det ikke i første omgang var formålet, hurtigt kan have en positiv effekt på biodiversiteten. Et lignende eksempel er ved Kockumsrännan efter Copenhagen Malmö Ports flytning af færgeterminalen, hvor den dybe sejlrende blev reduceret for døde alger og bundstrukturen genoprettet med opfyld. Efter et par år er ålegræsset genetableret her, og biodiversiteten er øget i området.

FLERE KOMMUNER

HAR TAGET DEN BLÅ TANKEGANG TIL SIG

En række kystkommuner i Danmark har fået øjnene op for vigtigheden i denne form for marin genopretning. En af dem er Vejle Kommune, der på baggrund af et pres fra bl.a. lokalbefolkningen og NGO’er indgik i et partnerskab med bl.a. Syddansk Universitet om et helhedsorienteret genopretningsprojekt af Vejle Fjord. Kysten omkring fjorden er i rivende udvikling, og nye boligområder og rekreative attraktioner skyder op. Men fjordens miljømæssige tilstand er så dårlig, at havbunden er dækket af mudder, der er for få fisk, og det ålegræs, der oprindeligt var i fjorden, er markant reduceret.

I projektet er der blevet gjort brug af forskellige tiltag, herunder udplantning af ålegræs, etablering af stenrev, etablering af muslingebanker og opfiskning af krabber. Formålet er at skabe bedre livsbetingelser for fjordens biodiversitet og dermed skabe rekreativ værdi for byens borgere og brugere.

Projektet er drevet af en overordnet politisk vision om at forbedre miljøet i fjorden og på land.

I Randers Kommune er udviklingen af projektet Flodbyen Randers også et godt eksempel på, hvordan man kan skabe sammenhæng mellem blå biodiversitet, klimatilpasning og zoneopdelt byudvikling. Her skal en klimabro og et klimabånd være med til at sikre byen mod stormflod, samtidig med at biodiversiteten på land og i vand styrkes, og der skabes en større sammenhæng mellem land og vand i byrummet n

INSPIRATIONSKATALOG

Med støtte fra VELUX FONDEN har Bygherreforeningen og Habitats Aps i samarbejde med DTU Aqua og Marint Kunskapscenter i Malmø udarbejdet et inspirationskatalog, der skal give bl.a. planlæggere, by- og arealudviklere og bygherrer inspiration til, hvordan den marine biodiversitet kan tænkes ind i udviklingsog byggeprocessen – fra lokalplanen over byggeprogrammet til udbuddene og realiseringen.

Find kataloget her: https://bygherreforeningen.dk/ byudvikling-og-blaa-biodiversitet/

Foto: Projekt Sund Vejle Fjord.

Udlagte muslingebanker i Vejle Fjord efter et år på bunden. Muslingebankerne har gavnlige effekter for udplantet ålegræs.

Donationer til stenbank kan forbedre vandmiljøet i Limfjorden ved Aalborg

Engang lå der mange sten på bunden af Limfjorden, men efter flere hundrede års stenfiskeri er der kun få stenrev tilbage. Mindst 8 mio. m3 sten er blevet fjernet fra de danske farvande frem til 2010, hvor det blev forbudt, og Limfjorden er ingen undtagelse. Stenene er blevet brugt til havnemoler, kystsikring og anlægsprojekter.

De manglende stenrev er et problem i forhold til biodiversiteten i fjorden. De udgør nemlig et vigtigt element i det marine miljø. Projektleder Klavs Frederiksen fra Limfjordsrådets Sekretariat fortæller:

-Stenrevene er som oaser i fjorden og udgør fundamentet for meget af det marine liv. Fx sætter tang ikke rødder i fjordbunden, men hæfter sig direkte på faste overflader som sten. Uden sten er der derfor ingen tang til at producere ilt eller til at fungere som skjulested for smådyr, krebsdyr og fiskeyngel.

Før stenfiskeriet lå de fleste sten i fjorden sandsynligvis spredt, mens andre lå som huledannende rev. Det er dette blandede habitat for fisk, dyr og planter, som nu forsøges genskabt.

LANDMÆND DONERER OVERSKUDSSTEN TIL ”STENBANK”

Etableringen af stenrev er en bekostelig affære, fordi stenene både er dyre at købe, transportere og placere de rette steder på fjordbunden. Så Limfjordsrådets Sekretariat har tænkt kreativt.

-Ved at indsamle og genanvende sten lokalt sparer vi både penge og ressourcer i råstofgravene. Derfor har vi spurgt landmænd i nærområdet, om de vil do -

Aalborg Kommune ønsker at forbedre vandmiljøet og øge biodiversiteten i Limfjorden ved at etablere flere mindre stenrev. Det sker i samarbejde med lokale landmænd og entreprenører samt en række frivillige ildsjæle - de såkaldte ”kysthjælpere”. Første skridt er at indsamle sten i nærområdet.

Lokale landmænd donerer marksten til nye stenrev i Limfjorden.

TEKST / KLAVS BAVNSHØJ FREDERIKSEN Civilingeniør & LARS NØRGAARD BACH Biolog, Limfjordsrådets Sekretariat

nere deres overskudssten til en ”stenbank”. Og det har givet pote, siger Klavs Frederiksen.

Fx har landboforeningerne Agri Nord og LandboNord søsat en kampagne, hvor de ”efterlyser” lokale landmænd til at donere marksten til stenrevene.

Ifølge Carl Chr. Pedersen, som er formand for Agri Nord, vil landmændene gerne spille en aktiv rolle i forbedringen af vandmiljøet i Limfjorden. Flere landmænd har da også allerede kontaktet Limfjordsrådets Sekretariat og meddelt, at de gerne vil donere sten.

Det er dog vigtigt, at gamle stendynger får lov til at blive liggende, da de fungerer som levested for markfirben og andre dyr på land.

Rent praktisk foregår indsamlingen ved, at landmændene leverer deres marksten til én af tre indsamlingspladser i henholdsvis Nibe, Nørresundby og Aalborg Øst. Herefter sørger Limfjordsrådets Sekretariat for, at de indgår i genskabelsen af de vigtige stenrev i fjorden.

Den ene ”stenbank” er hos Port of Aalborg. Erhvervshavnen, som er Limfjordens største, har tilbudt at fungere som modtageplads af sten fra lokale landmænd.

Bestyrelsesformand Lasse Frimand Jensen fra Port of Aalborg fortæller:

-Bæredygtighed er et omdrejningspunkt for vores aktiviteter. Derfor vil vi som brugere af Limfjorden gerne være med til at bevare og sikre dens ressourcer. At genskabe stenrevene gavner både livet i vandet og de mange mennesker, der benytter fjorden rekreativt.

ENTREPRENØRER OG PRIVATE BORGERE KAN OGSÅ BIDRAGE

Også kommunens egen entreprenørafdeling og flere private entreprenørfirmaer vil donere overskudssten fra udstykninger af boliggrunde, vejprojekter og nye byggerier.

RGS Nordic har allerede leveret 200 m3 sten, og det forventes, at overskudssten fra Nyt Aalborg Universitetshospital kan doneres til ”banken”.

Efter at have sendt historien til de lokale medier, fik Limfjordsrådets Sekretariat en henvendelse fra cementproducenten Aalborg Portland, som gerne vil donere sten til projektet. Men mindre mængder har også ret. Til foråret kan Hr. og Fru Jensen nemlig bidrage med sten fra haven til de nye stenrev i Limfjorden. Her bliver der lavet en forsøgsordning, hvor borgerne kan aflevere sten på udvalgte genbrugspladser.

Når ”stenbanken” er fyldt, begynder selve udlægningen i fjorden. Håbet er, at stenrevene kan etableres fra 2023 og frem.

PLACERING SKER SAMMEN

MED FRIVILLIGE ”KYSTHJÆLPERE”

Frederik Svendsen fra Nibe har sammen med andre frivillige ”kysthjælpere” været med til at udpege områder både øst og vest for Aalborg, hvor forholdene er egnede til udlægning af sten. Som fritidsfisker har han oplevet nedgangen i Limfjordens fiskebestande på egen krop. Frederik Svendsen siger:

-De gode fiskebestande i Limfjorden kommer kun igen, hvis vi selv gør noget. Og udlægning af sten er noget konkret, vi, som brugere af fjorden, kan hjælpe med. Jeg håber, de nye stenrev får en hurtigt og positiv effekt på Limfjorden med synlige resultater for vandmiljøet.

OM SAMARBEJDET

Indsatsen med indsamling af sten og etablering af stenrev ved Aalborg er finansieret af Aalborg Kommune og bliver koordineret af Limfjordsrådets Sekretariat. Samtidig er indsatsen en del af Danmarks Sportsfiskerforbunds landsdækkende projekt ”Kysthjælper - vi giver havet en hånd”, som er støttet af VELUX Fonden. Formålet med projektet er at skabe et folkeligt ejerskab til havet og de kystnære områder, hvor frivillige deltager i den marine naturgenopretning til gavn for fisk, dyr og planter.

Effekten af de udlagte sten bliver fulgt og dokumenteret. Det sker blandt andet i samarbejde med Aalborg Universitet.

Lokale

fra udstykninger

entreprenører kan donere overskudssten

af boliggrunde, vejprojekter og nye byggerier. Fra foråret kan borgerne også aflevere sten på udvalgte genbrugspladser.

Engang lå der mange sten på bunden af Limfjorden, men efter flere hundrede års stenfiskeri er der kun få stenrev tilbage. Mindst 8 mio. m3 sten er blevet fjernet fra de danske farvande frem til 2010, hvor det blev forbudt. De manglende stenrev er et problem i forhold til biodiversiteten i fjorden. Etableringen af nye stenrev er en bekostelig affære, fordi stenene både er dyre at købe, transportere og placere de rette steder på fjordbunden. Så Limfjordsrådets Sekretariat har tænkt kreativt.

Ny natur på lavbundsjord – hvordan får det værdi for biodiversiteten?

Der er kamp om pladsen i landskabet, og multifunktionalitet er i høj kurs. Det er nærliggende at forestille sig synergier mellem de forskellige målsætninger i den grønne omstilling: winwin-win for klima, miljø og natur. Men erfaringer har vist, at biodiversiteten ofte ender som taber i grønne projekter , hvis ikke den er en udtrykkelig del af målsætningen for projektet. Det er derfor vigtigt at have fokus på, hvor der er gode muligheder for udvikling af biodiversitet. Og hvordan man opnår synergi med klima- og vandmiljøprojekter.

Biologisk Institut, Københavns Universitet

Naturen på lavbundsjord er våd og omfatter moser, enge, rørsumpe og sumpskove, hvor vandet er ferskt, samt strandenge og strand rørsumpe, hvor vandet er salt. Mere end 80 % af Danmarks moser og enge er forsvundet de sidste 200 år som følge af opdyrkning og afvanding. Tilbagegangen for arterne og naturtyperne tilknyttet næringsfattige vådområder har været endnu større, og det er især her, man finder sjældne og truede arter (Ejrnæs, Nygaard et al. 2021).

Det bedste virkemiddel til at bevare biodiversiteten er at sætte naturen fri og give plads til, at naturlige processer kan udfolde sig. For engene og moserne betyder det, at man genindfører naturlig hydrologi med grundvand, der vælder frem i kildevæld og moser, genopretter vandløb med naturlige forløb i terræn og med oversvømmelser, og endelig genudsætter store vilde planteædere, der kan æde og trampe sig igennem økosystemerne. Grundvand er rigt på basekationer, har ofte en høj pH og er fattigt på tilgængeligt fosfat. Ja, ofte kan fremvældende grundvand medvirke til at binde fosfat i tørvejordene og gøre næringsstoffet utilgængeligt for planterne og dermed forhindre dominans af næringselskende plantearter. Derfor er der en sammenhæng mellem naturlig hydrologi med si -

Foto: Camilla Fløjgaard.

Orkideer – her kødfarvet gøgeurt - i artsrigt kær i Kastbjerg Ådal. Høj pH fra kalk i det fremvældende grundvand og ekstensiv græsning giver gunstige forhold for sjældne arter i naturtypen rigkær.

TEKST / CAMILLA FLØJGAARD, RASMUS EJRNÆS & BETTINA NYGAARD Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet & HANS HENRIK BRUUN

vende grundvand og forekomsten af næringsfattige økosystemer med mange truede arter. Afvanding af forsumpede strækninger med grundvand medfører ofte en indirekte næringsforurening, når tørven iltes, og tilgængeligheden af næringsstofferne stiger.

HVOR HAR DEN VILDE NATUR SIN PLADS?

Den danske planlov levner ikke plads til vild natur. I stedet er naturen underlagt regler i landzonen om nyttiggørelse af naturressourcerne. De fleste formelt beskyttede naturarealer er i praksis landbrugs- eller skovbrugsarealer, hvor biodiversiteten er truet af hugst, afvanding, tilgroning, overgræsning og kystsikring. Og på arealer med beskyttede naturtyper vejer rekreative interesser i jagt og friluftsliv ofte højere end hensynet til biodiversiteten. Så længe, det ikke er juridisk muligt at disponere

arealer helhjertet

Synergier mellem biodiversitet og nyttiggørelsen af arealer til landbrug, skovbrug og klimatilpasning er efterspurgte, men ender ofte i halvhjertede lappeløsninger, hvor man gerne vil både blæse og have mel i munden. Eksempler er: Naturnær skovdrift, hvor der både skal udtages tømmer og efterlades døde stammer til svampe, fugle og biller. Naturpleje som driftsgren, hvor der skal produceres kød samtidig med, at husdyrene skal erstatte de urokser, vildheste og skovelefanter, som vores forfædre har udryddet fra naturen. Genslyngning af vandløb, hvor der skal skabes levesteder for dyr og planter, men hvor vandet ikke må

Landbrug i naturen: Der produceres kød ved intensiv sommergræsning med tilskudsfodring. Vandløbet i bunden af ådalen er udrettet og frahegnet.

FIELD

TANKRENSNING

SERVICE sorterer og emballerer jeres farlige affald sikkert og korrekt - til en fast og fordelagtig pris.

rengør og vedligeholder jeres tankanlæg - sikkert og som en samlet løsning. Kundeservice 8031 7100 og fortum.dk

Gør Danmark renere sammen os

til vild natur, vil der ofte være en konflikt mellem arealanvendelsens formål på den ene side og vild natur og biodiversitet på den anden.

Foto: Hans Paarup Thomsen.

Naturlig tilgroning med pil ved Nørreåen giver stor strukturel variation og mange levesteder.

oversvømme ådalens dyrkede marker eller private haver. Eksemplerne understreger, hvor svært det er at give plads til livets udfoldelse og mangfoldighed samtidig med, at man gerne vil udnytte og kontrollere det.

HVOR ER DE BEDSTE MULIGHEDER FOR GENOPRETNING

AF VÅD NATUR?

Ophør af dyrkning og vådlægning er et vigtigt skridt i genopretning af natur på lavbundsjord. Men er-

enge og moser og gøre ondt værre. Et vådområdeprojekt bør derfor starte med en kortlægning af næringsstatus i jord og vand og en vurdering af potentialet for at genoprette naturlig hydrologi. Historiske kort (fx de Høje Målebordsblade fra 1800-tallet) kan afsløre, hvor der tidligere har været kildevæld, moser og enge, og give en god indikation af potentialet for genopretning af hydrologi. Termokortlægning med drone og modellering af grundvandsudsivning kan også afsløre potentielle

på planterne (se boks om Ellenbergværdier og bio-kalibrering).

EN HYLDEST TIL KRAT

Lav næringsstatus er altså alfa og omega for udviklingen af næringsfattig natur med høj biodiversitet. Men mange steder vil mængden af plantetilgængelige næringsstoffer være høj, og udpining eller tørveskrælning vil være alt for omkostningstungt til, at man kan genoprette en lav næringsstatus. Hvad gør man så?

Man kan lade naturen udvikle

faringer har vist, at genopretning af vådområder oftest ender med biodiversiteten som taber (Baumane, Zak et al. 2021, Moeslund, Andersen et al. 2022). Den fortsatte næringsbelastning hæmmer udviklingen af næringsfattig natur med levesteder for sjældne og truede arter. Tidligere gødskning kan have efterladt en pulje af næringsstoffer i jorden, og afbrudte dræn og grøfter kan ende med at lede næringsrigt vand fra markene ud i

genopretningsområder (Fløjgaard, Andersen et al. 2021).

Fosfor og kvælstof kan måles i vand og jord for at kortlægge, om der er en stor næringspulje på arealet, og om der stadig tilføres næringsstoffer, fx ved overrisling med vand fra markerne. Hvis der er tale om enge og moser med en allerede etableret vegetation, kan en kortlægning af floraen afsløre tilstand, næringsstatus og fugtighed ved at beregne indikatorværdier baseret

sig frit. Tilgroning er udskældt i naturplejen – dels fordi naturpleje er en driftsgren i landbruget, men også fordi vi har vænnet os til at buske, træer og krat ikke hører hjemme på produktionsarealer og i den lysåbne natur. Tilgroning er også en reel trussel mod værdifuld lysåben natur, hvor levesteder for små, nøjsomme og varmekrævende arter forsvinder, når arealerne gror til. Men buske og træer hører til i naturen, og de er værter for en unik

Foto: Camilla Fløjgaard.

biodiversitet i form af laver, mosser, svampe og insekter. Tilgroningen mindsker desuden konkurrencen mellem planterne i urtelaget under træer og buske, hvilket kan give plads til et mere mangfoldigt plan-

tedække (Brunbjerg, Fløjgaard et al. 2022). Så på næringsbelastede arealer, hvor udsigten til udvikling af værdifuld lysåben natur er dårlig, er naturligt fremvokset krat et godt alternativ for biodiversiteten.

FØRST VAND, SÅ STORE DYR

Det er næsten ikke til at tro, men skovelefanter, næsehorn, elge, urokser, vildheste og vildsvin var bare nogle af de store pattedyr, som tidligere var almindelige i

KL’s Klima & Miljø

Topmøde 2023

KL byder op til politisk dialog, debat, videndeling og inspiration omkring temaet ”Sammen om grøn omstilling”. Energi- og forsyningskrisen har sat fart på kommunernes grønne omstilling. Når kommunerne tager fat på de svære greb og beslutninger i klimaomstillingen, er det afgørende at få skabt følgeskab med alle relevante aktører –heriblandt borgerne. Derfor sætter KL’s konference fokus på, hvordan vi er sammen om den grønne omstilling. Konferencens målgruppe er kommunalpolitikere i teknik-, miljø- og klimaudvalg, samt kommunale direktører og chefer.

NATUR - RETUR

Helårsgræssende Skotsk Højlandskvæg i et stort, varieret naturområde med enge, moser, skov og overdrev på Skovsgård Gods, Langeland.

Foto: Camilla Fløjgaard.

europæiske økosystemer, som dem vi har i Danmark. Dyrene trampede og græssede og skabte åbne levesteder med plads til andre arter, spredte frø og efterlod gødning og i sidste ende ådsler til glæde for insekt- og fuglefaunaen. Så genopretningen af våd natur er ikke gjort med hydrologien – der er også behov for at genoprette naturlig græsning (Ejrnæs, Bladt et al. 2021).

Mange vil ryste på hovedet af genudsætning af elefanter i naturen, så man kan starte med at genforvilde nogle husdyr af hårdføre typer til mere vildtlevende heste og okser. Flere projekter i Danmark har også vist vejen for genudsætning af vildsvin, elge, vandbøfler og bisoner. Det vigtigste er dog, at de store dyr går på arealerne hele året, at tætheden af dyr primært er styret af fødetilgængeligheden på arealerne, og at de ikke bliver tilskudsfodret. Derudover bør de helårsgræssende dyr gå i store varierede naturområder med både våd og tør bund, lysåbent og skovdækket – det er godt for både

Det bedste virkemiddel til at bevare biodiversiteten er at sætte naturen fri og give plads til, at naturlige processer kan udfolde sig

biodiversiteten og dyrevelfærden. Naturen i ådalene er typisk sammenhængende, men det kan være en udfordring at finde højbundsarealer at inkludere, da disse ofte er dyrket. I nogle ådale er der overdrevsskrænter og skove på højbund, som kan inddrages. Her vil det måske være muligt at lykkes med helårsgræsning selv på 10-20 ha. Men hvis ådalen er bred, og højbundsjorden opdyrket, så skal man have fat i et relativt større område for at få natur på tør bund og skov med i hegningen.

Meget naturpleje foregår ved intensiv sommergræsning, men derved æder dyrene de blade og

blomster, som insekterne lever af om sommeren, og man risikerer at skade mere, end man gavner. Ved helårsgræsning med naturlige tætheder, vil dyrene først æde op i økosystemet sidst på vinteren, mens der vil være et overskud af plantebiomasse om sommeren (Fløjgaard, Buttenschøn et al. 2021).

Der er megen bevågenhed omkring dyrevelfærden i naturprojekter, hvor dyrene går ude i al slags vejr og taber i vægt om vinteren, og der spredes desværre også usaglig kritik af naturlig græsning. Det er dog et velunderbygget faktum, at det er muligt at praktisere naturlig græsning med god dyrevelfærd og indenfor lovens rammer. Naturlig græsning er meget vigtigt for biodiversiteten, og vi kan kun opfordre til, at man står ved målet og holder ud, hvis man bliver mødt med kritik for at lade dyr leve et mere naturligt liv.

HVOR ER SÅ DE EFTERSPURGTE SYNERGIER?

Klimaeffekten af udtagning af lavbundsjord og vådlægning kom -

Mose-troldurt (Pedicularis sylvatica) har en indikatorværdi på 4 for næring og 7 for fugtighed, som indikerer, at voksestedet er relativt næringsfattigt og fugtigt.

Foto: Camilla Fløjgaard.

mer først og fremmest af, at man mindsker udledningen af drivhusgasser fra jorden – om end denne kan have lange udsigter (https:// dm.dk/bio/artikler/alle-artikler/ klima/vaad-natur-kan-give-vaesentlig-klimaeffekt-men-paalang-sigt). Dette kan dog fint kombineres med genopretning af natur – blot kræver det, at man har en klar målsætning om biodiversitet og tilpasser indsatsen hertil. Da næringsfattige arealer er enormt sjældne i vores kulturlandskab, er det første prioritet at beskytte allerede eksisterende næringsfattige moser og enge, også selvom klimaeffekten ikke er så stor. Dernæst bør man prioritere at genskabe naturlig lav næringsstatus i grundvandspåvirket natur, hvor dette er muligt. Sidst, kan man tillade naturlig tilgroning på vådlagte, næringsbelastede arealer. Sidstnævnte giver tilmed en yderligere bonus på klimakontoen ved lagring af kulstof i overjordisk biomasse (Sand-Jensen, Baumane et al. 2021).

Vådområdeprojekter med fokus på at forbedre vandkvalitet i vand -

løb og fjorde betyder, at næringsstofferne skal tilbageholdes på land. Gode levesteder er generelt uforeneligt med, at naturen også skal fungere som rensningsanlæg for landbrugets næringsstoffer. Her vil tilgroning med krat ofte være det bedste tiltag for biodiversiteten. Minivådområder og andre anlæg, som håndterer næringsstofferne på marken, før de når naturen i ådale og kystområders lavbundsarealer, kan i nogle tilfælde være en del af en multifunktionel strategi.

Klimaeffekterne af rewilding, altså genudsætning af store planteædere i dansk natur, er dårligt belyst, men der er ikke en åbenlys konflikt mellem rewilding og klima- og vådområdeprojekter. Da en vildere natur er et vigtigt tiltag for biodiversiteten, anbefaler vi, at man også fokuserer på genopretning af naturlig græsning på ny lavbundsnatur n

Note: Artiklen er bragt første gang i DM BIO, dm.dk/bio

ELLENBERGVÆRDIER OG BIOKALIBRERING

Ellenbergs indikatorværdier (Ellenberg, Weber et al. 1991) er biologiske vurderinger af plantearters optimum langs de vigtigste økologiske gradienter, herunder næringsrigdom, fugtighed og pH. Ved at tage gennemsnittet af indikatorværdien for hver art på en artsliste, kan man få en indikation af, hvilke miljøforhold artssammensætningen er tilpasset. Fx er Ellenbergs næringsindikator et udtryk for vegetationens tilpasning til mængden af tilgængelige næringsstoffer på voksestedet. Således indikerer forekomsten af liden soldug og klokkelyng (indikatorværdi = 1), at der er en begrænset mængde næringsstoffer tilgængelig for planternes vækst, mens stor nælde og burresnerre (indikatorværdi = 8) peger på, at levestedet er rigt på næring. Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed er et udtryk for vegetationens tilpasning til de hydrologiske forhold på voksestedet. Således indikerer forekomsten af sandskæg (indikatorværdi = 1), at voksestedet er ekstremt tørt, djævelsbid og lyse-siv (indikatorværdi = 7) findes, hvor der er fugtigt, mens tagrør og kragefod (indikatorværdi = 10) peger på, at levestedet er vådt, men med lange perioder uden stående vand.

ET STORT NATURPROJEKT I ET LANDSKAB, HVOR PLADSEN ER TRANG

Aldrig har interesserne, der knytter sig til det åbne land, været mere talrige. Og aldrig har ønskesedlen været så lang: Det åbne land skal levere fødevarer af høj kvalitet, rent vand, ren luft, natur, biodiversitet og rekreation . Og sidst men ikke mindst skal det åbne land være et sted, hvor man har lyst til at bosætte sig – et sted, hvor livet kan udfoldes.

Der er så meget, vi gerne vil have plads til. Eksempelvis har vi i Danmark (jf. Det Nationale Skovprogram) en målsætning om, at skovlandskaber skal dække 20-25 % af landets areal. Og i Landbrugsaftalen fra 2021 er der en ambition om udtagning af 100.000 ha lavbundsjord. Dertil kommer, at vi også skal have mere beskyttet natur, plads til byudvikling og infrastruktur samt plads til fødevareproduktion. Vi skal tænke multifunktionelt, hvis der skal være plads til det hele. En omfattende forandring af arealanvendelsen fordrer samtidig, at vi udvikler måden, hvorpå vi samarbejder om at finde de gode løsninger på de udfordringer, vi står overfor.

Naturprojekt Holmehave er et bud på, hvordan udfordringerne kan omsættes til lokal handling. Projektområdet på godt 800 ha er beliggende mellem Odense og Assens i den sydlige udkant af det enestående dødislandskab på Højfyn. Terrænet i projektområdet er meget afvekslende og kontrastfyldt med en vekslen mellem kuperede dødislandskaber og store arealer med lavbundsjorde. Størstedelen af området dyrkes intensivt med indslag af mindre skove, moser og overdrev. De senere år har naturen dog fået lidt mere plads via den vådområdeindsats, som Assens Kommune har gennemført.

Projektområdet er i sig selv et mikrokosmos af udfordringerne i det åbne land. Der er således store grundvandsinteresser i projektområdet, der er hjem -

sted for én af landets største kildepladser, hvilket fordrer en massiv indsats for at beskytte grundvandet. Samtidig består store dele af projektområdet af lavbundsjord, der egner sig til en vådområdeindsats, der mindsker udvaskningen af næringsstoffer til Odense Fjord. Lavbundsjorden indeholder tilmed store mængder organisk materiale, der nedbrydes og frigiver klimagasser, såfremt den intensive dræning fortsættes.

I stedet for at takle udfordringerne én for én, har Assens Kommune, VandCenter Syd og Hedeselska -

TEKST / TROELS KÆRGAARD BJERRE Projektchef, Vandcenter Syd & JANNIK SESLEF Projektleder, Assens Kommune & ALLAN BECHSGAARD Skovrider, Hedeselskabet

Udsigt fra Tommerup Made imod Nårup Bjerge, Vandcenter Syd.

bet indgået et partnerskab med henblik på at finde de bedste løsninger på udfordringerne i fællesskab – løsninger der udnytter de potentielle synergier, der ikke er svære at få øje på. Det indebærer først og fremmest jordfordeling, der skal bane vej for vådområder og skovrejsning i tæt samarbejde med de berørte lodsejere. Jordfordelingen gennemføres med bistand fra Landbrugsstyrelsen via tilskudsordningen for multifunktionel jordfordeling samt vådområde- og lavbundsordningerne.

Oversigtskort over Naturprojekt Holmehave.

• Sort signatur/potentielt skovrejsningsområde

• Rød signatur/ igangværende skovrejsning

• Lyseblå signatur/ Åsemosen vådområde 2022

• Gul signatur/ Verninge Mose vådområde 2018

• Mørkeblå signatur/igangværende realisering af vådområde

Via jordfordelingen er det målet at skabe et naturområde på op til 550 ha, hvor de 300 ha erhverves med henblik på skovrejsning, og de 250 ha bliver omlagt til vådområder. Lykkes det, vil projektområdet på sigt blive et enestående mosaiklandskab af lysåben natur, skov og landbrug, som alle, der bor i og omkring området, vil have stor glæde af.

Første jordfordelingskendelse forventes afsagt medio 2023. Parterne bag projektet er dog allerede i fuld gang med realiseringen af delprojekter forud for den første jordfordelingskendelse.

STRATEGISK HELHEDSPLAN

Lykkes det med Naturprojekt Holmehave at nå målet om et projekt på 550 ha, vil det i sagens natur indebære en markant forandring af landskabet. Forandringer er dog under alle omstændigheder et vilkår – også i det åbne land. For at fremme en positiv udvikling lokalt, er partnerne bag projektet i gang med udarbejdelsen af en strategisk helhedsplan for området. Den strategiske helhedsplan udarbejdes af Københavns Universitet og er finansieret af Nordisk Ministerråd. Med ”helhedsplan” menes en plan, som inddrager alle de centrale interesser og funktioner, der skal tilgodeses i landskabet. Med ”strategisk” menes en plan, hvor der er foretaget klare prioriteringer af de initiativer, der skal udstikke retningen for udviklingen af området.

Målet med den strategiske helhedsplan er at skabe grundlag for, at landskabet kan udvikles til et bedre sted i bred forstand - både for dem, der bor i området, og for besøgende. Endvidere er det målet at skabe sammenhæng imellem de initiativer, der allerede er taget, og kommende initiativer, med henblik på at reducere usikkerheden om, hvad fremtiden bringer. Planen udarbejdes i tæt samarbejde med lodsejere, lokalsamfund og øvrige interessenter, så den får så bredt et ejerskab som muligt. Det er håbet, at der med planen kan skabes grobund for lokale initiativer, der kan bidrage til en positiv udvikling i lokalområdet.

VÅDOMRÅDEINDSATS

Med Naturprojekt Holmehave er det målet, at der skal etableres vådområder på op til 250 ha af den lavbundsjord, der findes indenfor projektområdet. En del af indsatsen er allerede gennemført via den indsats, som Assens Kommune hidtil har gjort. Til dato er der således indenfor projektområdet gennemført en vådområdeindsats på 75 ha (Åsemosen og Verninge Mose). Vådområdeindsatsen er gennemført med afsæt i Assensmodellen, hvor multifunktionalitet og potentielle synergier forfølges ved meget tidlig inddragelse af lodsejere og under hensyntagen til, at tilskudsordningen, som projekterne er gennemført under, er strengt monofunktionel. Tidlig inddragelse indebærer

PARTERNE BAG PROJEKTET OG DE VIGTIGSTE SAMARBEJDSPARTNERE

Assens Kommune: Assens Kommune er projektejer for vådområdeindsatsen med tilsagn fra Staten og er formelt tilskudsmodtager af midler fra Nordisk Ministerråd. Assens Kommune gennemfører mange vådområdeprojekter og har en stærk politisk forankring i ønsket om at sikre multifunktionelle udtagningsprojekter, herunder Naturprojekt Holmehave.

VandCenter Syd: VandCenter Syd er ét af Danmarks største vandselskaber og har domicil i Odense. Vandselskabet har ansvaret for levering af rent drikkevand til kunderne i Odense og omegn samt afledning og rensning af spildevand i Odense Kommune og på Nordfyn. VandCenter Syds største kildeplads (Holmehave Kildeplads) er beliggende indenfor projektområdet.

Hedeselskabet: Hedeselskabet arbejder med langsigtet udvikling, benyttelse og beskyttelse af naturen. Selskabet ejer og driver egne skovarealer og forvalter skov- og naturarealer for private og offentlige ejere. Hedeselskabets vision er at bygge en bæredygtig fremtid – med naturen som partner.

Landbrugsstyrelsen: Landbrugsstyrelsen har ansvaret for jordfordelingen, der gennemføres med henblik på at bane vej for Naturprojekt Holmehave.

DeFakto: Bistår VandCenter Syd i forbindelse med BNBO-indsatsen på Holmehave Kildeplads.

Lodsejerne: Assens Kommune inddrager lodsejere meget tidligt i projektfasen, for at sikre samarbejde og fælles visioner for den fremtidige arealanvendelse i det konkrete projekt.

Københavns Universitet: Samarbejder med partnerskabet omkring udarbejdelse af Helhedsplan.

Øvrige samarbejdspartnere: Landbrugsorganisationerne, Nordisk Ministerråd, Collective Impact, Havørred Fyn m.fl.

bl.a., at lodsejere inviteres til et fælles opstartsmøde, hvor formålet med projektet, samt ”værktøjskassen” der følger med, præsenteres. Fokus er rettet imod kompensationsmodellen i tilskudsordningen (herunder jordfordeling). Men Assens Kommune indhenter ved samme lejlighed også vigtige oplysninger om drift, afvandingsforhold (dræn m.v.) og ønsker til fremtidens anvendelse af området. Det tydeliggøres, at kommunen ønsker et område, som ud over reduceret udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet og bedre arrondering, også understøtter biodiversitet og skaber værdi lokalt via forbedrede muligheder for rekreativ udfoldelse. Dialog om mulige løsninger tages i plenum og med respekt for individuelle ønsker og krav.

Med udgangspunkt i input fra opstartsmødet designer Assens Kommune herefter projektet og forsøger, indenfor rammerne af tilskudsordningen, at imødekomme så mange krav som muligt med blik for multifunktionalitet og potentielle synergier. Efter godt et halvt år præsenteres lodsejerne for projektforslaget, som efterfølgende kan justeres, så der sikres opbakning, inden jordfordeling og realisering igangsættes.

Ved vådområdeindsatsen, der hidtil er gennemført inden for projektområdet, er det lykkedes at realisere projekter, hvor en lang række formål er indfriet. Projekterne er teknisk gennemført ved restaurering og genslyngning af vandløb, afbrydelse af interne dræn og genskabelse af naturlig hydrologi samt anvendelse af eksterne dræn til overrisling. Områderne tinglyses bl.a. med forbud mod brug af pesticider og gødskning, hvilket også beskytter drikkevandet.

De mest værdifulde naturarealer i området er identificeret og sikret imod påvirkning af kvælstof fra

oplandet. For at indfri naturpotentialet er der endvidere etableret hegn og iværksat helårsafgræsning. Den gavnlige effekt af helårsafgræsning på biodiversiteten i vådområder er pt. ved at blive undersøgt med ekstern finansiering fra Nordisk Ministerråd. Det er hensigten, at de gode erfaringer fremover skal anvendes som paradigme for forvaltning af kommende vådområder.

Vådområdeindsatsen, der hidtil er gennemført i projektområdet, har også givet bedre forudsætninger for rekreativ udfoldelse. Adgangsforholdene til naturen er forbedret markant med tinglysning af syv km naturstier i og omkring vådområderne, shelterpladser, madpakkehuse og informationstavler m.v. til glæde for områdets beboere og gæster.

SKOVREJSNING

Som middel til at skabe mere skov i området, har VandCenter Syd og Hedeselskabet indgået en partnerskabsaftale om skovrejsning. Med aftalen er det målet at erhverve op til 300 ha jord indenfor projektområdet med henblik på at

rejse skov. Aftalen indebærer, at Hedeselskabet forestår arealerhvervelser samt anlæg og drift af skoven. VandCenter Syd udbetaler erstatning for, at der tinglyses en servitut om anlæg og drift af skoven uden brug af pesticider og gødning.

De første knap 50 ha er erhvervet i 2022, og de første planter vil blive sat i jorden i foråret 2023. Målet med den nye skov er at demonstrere, at man med skovrejsning som virkemiddel har en ”schweizerkniv”, der kan understøtte udviklingen af et multifunktionelt skovlandskab. Historisk har der i projektområdet tidligere været en relativ høj skovandelselv i begyndelsen af 1800-tallet, hvor skovandelen i Danmark ellers var på sit laveste. Landskabet har været en mosaik af skov, landbrug, eng, mose m.v. – og grænserne mellem de enkelte landskabselementer har været flydende. Dette skovlandskab søges genskabt i en nutidig kontekst og funktion.

Som led i planlægningen af den nye skov, er der gennemført en større screening af biodiversitetens status og de naturmæssige poten -

tialer i området. Dette forarbejde udmøntes i en plan, som har til formål at demonstrere, at man med moderne skovrejsning kan skabe en skov, der både beskytter grundvandet, har høj vedproduktion, stor klimaeffekt, understøtter udviklingen af biologisk mangfoldighed og samtidig giver rekreativ værdi for lokalbefolkningen. Alle mål kan ikke indfris på alle arealer, men ved zonering og prioritering er det hensigten at indfri alle mål for skovrejsningsprojektet som helhed.

PERSPEKTIVERING

Som det fremgår af denne artikel, er Naturprojekt Holmehave kendetegnet ved store visioner og ambitiøse mål. Men ret beset er det stadig uvist i hvilken grad, de indfries. Indtil videre er det således kun 125 ha af målsætningen om et projekt på 550 ha, der er gjort til virkelighed. Projektet er baseret på frivillighed, så derfor står og falder det med i hvilken grad, de centrale aktører i projektet kan se en fordel i at tage del i projektet. Der findes ingen sikker opskrift på succes som projektmager under disse forudsætninger. Vi må til en vis grad selv finde løsningerne undervejs, og når vi finder dem, vil det ofte indebære, at der skal betrædes ukendt land. Det kræver selvsagt mod på alle niveauer blandt projektets parter. Men det vil være misvisende på denne baggrund at forsøge at tegne et meget heroisk billede af partnerskabet. En mindst lige så vigtig forudsætning for at lykkes er nemlig tillid og forståelse for forskellighed. Naturprojekt Holmehave er da heller ikke opstået ud af det blå, men skal ses i forlængelse af mange års tæt samarbejde mellem de involverede parter.

I Teknologirådets rapport fra 2017 om prioritering af Danmarks areal i fremtiden står der: ”Vi kan ikke blive ved med at lade som om, landet er større end det er”. Når vi skal finde de gode løsninger på de udfordringer vi står overfor i det åbne land, gør vi klogt i at skrive os dette bag øret. Naturprojekt Holmehave kan ses som et bud på, hvordan man kan udleve dette i praksis. Men vi har ikke kun øjnene stift rettet imod fremtiden, da vi ser det som en forudsætning for succes, at vi undgår at blive historieløse projektmagere uden blik for kulturarven og den værdi, det åbne land besidder i dag. n

Åsemosen vådområde med naturpleje og stisystem, Assens Kommune.

HVIS VI SKAL LYKKES MED

DEN GRØNNE OMSTILLING, SKAL VI HAVE STØRRE FOKUS

Klimaet er en af de største udfordringer, vi står over for som samfund. Derfor er der brug for, at vi får sat turbo på at realisere den grønne omstilling i Danmark.

Det er afgørende, at der bliver sat strøm til den grønne omstilling – vi har rigtig mange store opgaver foran os, som kræver et stærkt og solidt samarbejde mellem kommunerne og Christiansborg. Kommunerne er klar til at sætte endnu mere skub under de lokale klimaløsninger, hvis Christiansborg vil skabe de rigtige rammer for det. Kommunerne er allerede godt i gang, og det nye regeringsgrundlag er også et skridt i den rigtige retning. Men den grønne omstilling kræver investeringer.

Den måde, vi taler om klimaet, har fået et nyt perspektiv – forsyningssikkerhed. Og det gør noget ved den måde, vi forstår klimakrisen på. Det bliver nu helt tydeligt, at klima er velfærd. Det betyder, at det påvirker vores levevis, vores adfærd i verden, vores hverdag og i virkeligheden også, hvordan vi kan drive vores kommuner.

Vi er nødt til at stille os selv det spørgsmål: Hvad er det for en verden, vi ønsker, og hvor er vi på vej hen? Vi er alle nødt til at tage ansvar for hinanden, for den verden vi ønsker i fremtiden og for de valg, vi tager på vej derhen.

Her spiller kommunerne en helt afgørende rolle. En virkelig vigtig rolle, når det kommer til den grønne omstilling og klimakrisen. Kommunerne driver Danmark i hverdagen – måden, vi gør det på, skal være mere bæredygtig. Det kræver forandringer.

Den grønne omstilling er en opgave, vi skal lykkes med – det er enormt forpligtende for alle. Og som jeg ser det, er der især tre punkter, vi skal have særligt fokus på i den kommende tid: udbygningen af vores elnet, udrulning af fjernvarme, så vi kan blive fri af russisk gas. Og sidst men ikke mindst, har vi brug for at få sat nogle klare rammer op om kommunernes klimaopgaver.

UDBYGNING AF ELNETTET ER AFGØRENDE, HVIS VI SKAL OMSÆTTE DEN GRØNNE ENERGI

For det første er udbygning af elnettet helt afgørende. Den grønne omstilling går i stå, hvis ikke elnettet kan optage al den grønne strøm, som skal produceres af vindmøller og solceller, og sende strømmen videre til transportsektoren, varmepumper, Power-to-X og alle de andre ting, som kræver el.

Det er staten, som er ansvarlig for at lave en samlet plan for udbygning af elnettet, og det er en af de allervigtigste opgaver for en ny regering at tage på sig. For KL er det vigtigt, at elnettet udbygges i alle dele af landet, så ingen lokalsamfund bliver koblet af den grønne omstilling og de vækstmuligheder, der følger med at have adgang til elnettet. Den grønne omstilling skal komme alle landsdele til gode, og alle skal bidrage med det, de kan. De forskellige landsdele har forskellige forudsætninger. Samtidig skal den tage højde for udviklingen med flere elbiler, landstrøm i havne og en produktions- og forsyningssektor, der i stigende grad også går over på el.

VI SKAL MÅLRETTE

INDSATSEN ENDNU MERE, HVIS VI SKAL VÆRE FRI AF RUSSISK GAS

Det samme gælder, når det kommer til udrulningen af fjernvarme. Vi skal målrette indsatsen, så vi hurtigst muligt kan blive fri af russisk gas – det siger sig selv. Men det kræver også, at vi gør meget mere. Og her spiller kommunerne en helt åbenlys afgørende rolle.

Det, vi kan gøre her og nu, er selvfølgelig at arbejde på at reducere vores energiforbrug i den kommunale sektor endnu mere. Kommunerne er Danmarks største

TEKST / STINE JOHANSEN Direktør, KL

MED OMSTILLING, FOKUS PÅ BORGERNE

kommunerne i løbet af næste år kan godkende alle de mange projektforslag, som fjernvarmeselskaberne forventes at udarbejde, når fjernvarmenettet skal udbygges markant på kort tid. Det kommer vi fra KL til at følge op på, herunder hvilke udfordringer for fjernvarmeudbygningen vi skal tage op med staten, så der kan findes løsninger, hvis det skal gå hurtigt.

der tilslutningspligt, og vi har efterspurgt en ordning med automatisk ja tak, som ikke tvinger borgerne til noget, de ikke ønsker.

KOMMUNERNE HAR BRUG FOR KLARE RAMMER OM KLIMAOPGAVERNE, HVIS DE SKAL LYKKES

for ny lovgivning, som giver kommunerne de nødvendige redskaber til at sikre større gevinster til de lokalsamfund, der lægger arealer til store vindmøller, solcelleparker og transformerstationer. Bor man tæt på nye VE-anlæg, skal man fx kunne få billig varme og el.

bygningsejere – vi ejer godt og vel 30 millioner bygningskvadratmeter, hvor der bliver leveret varme, el og vand. Det udgør et stort potentiale, men også et stort ansvar for at sørge for, at vi får optimeret driften.

Kommunerne har i en aftale mellem regeringen og KL fået 201 mio. kroner til at lave varmeplanlægning og give ejendomsejere med gasfyr besked i år om, hvorvidt de kan få fjernvarme eller skal finde en anden varmeløsning. Pengene i den aftale er også givet til, at

Men udrulningen af fjernvarme er også fyldt med barrierer og dilemmaer. Det er en svær og kompleks opgave. Helt overordnet kommer vi ikke uden om, at de kommunale budgetter er pressede. Den økonomiske krise med stigende priser på materialer betyder, at vi er mere end almindeligt udfordret, og at det derfor også er vigtigere end nogensinde før at investere klogt – også på klimaområdet, så vi får mest for pengene. Arbejdsudfordringen presser samtidig hele samfundet. Også byggebranchen. Vi mangler simpelthen mennesker.

Det gør udrulningen af fjernvarme endnu mere kompleks end i en tid, hvor materialer og arbejdskraft var billigere og nemmere at få fat på. Herudover er der en stor risiko ved at foretage kæmpe investeringer i fjernvarmerør, hvis folk i morgen går ud og køber en varmepumpe og ikke vil kobles på fjernvarmen. KL har derfor efterspurgt værktøjer til at skabe sikkerhed under de økonomiske investeringer i fjernvarmerør. Tidligere var

Den nuværende lovgivningsmæssige og økonomiske ramme er lavet, før klima kom højt på dagsordenen. Derfor er det nødvendigt at få lavet nye rammer, som giver

Det er en af vores topprioriteter i KL, at lokalsamfundet får direkte gevinst ved at tage de gener og ulemper, der er ved at lægge areal til de store energiparker. Store dele af

Den økonomiske krise med stigende priser på materialer betyder, at vi er mere end almindeligt udfordret, og at det derfor også er vigtigere end nogensinde før at investere klogt – også på klimaområdet, så vi får mest for pengene

kommunerne redskaber til at omsætte lokale klimaplaner til klimahandling.

Når det kommer til den grønne omstilling, er vi helt enige med Christiansborg i målet. Men vejen derhen er kringlet og har mange snubletråde, som rammerne er i dag. Vi har for eksempel længe efterspurgt bedre muligheder for at kunne opsætte solceller på kommunale bygninger. I dag er reglerne for opsætning af solceller på kommunale tage langt mere besværlige end for de statslige bygninger. Det giver ingen mening, og det bør laves om.

Derudover er der også brug

den grønne omstilling handler om mennesker. Og klimaindsatsen skal have værdi for mennesker – det er det, det hele handler om. Derfor er det også glædeligt, at det nye regeringsgrundlag beskriver en gevinstfordeling – det bliver spændende at drøfte med den nye regering, hvordan sådan en model skal se ud.

Vejen til at løse klimaudfordringerne er ikke lige – men nu glæder jeg mig til at hjælpe politikerne i KL og kommunerne med at få sat endnu mere strøm til dagsordenen, så vi sammen kan bevæge os tættere på den grønne omstilling n

Energiø Bornholm – vi tænker nyt ”Lykkeland”

”Lykkeland” er den norske TV serie, som handler om Norges olieeventyr i 1960’erne med Stavanger som omdrejningspunkt. Stavanger oplevede det i begyndelsen af 70’erne med fundet af Ekofisk-feltet – nu er det vinden i Østersøen, der er guldgruben . Men det er også en stor mundfuld at gabe over for os, for det går rigtig stærkt.

IBornholms Regionskommune (BRK) er vi optaget af at omskrive fortællingen om, hvor skidt det er, at vi får en kæmpe transformerstation midt på øen. Vi vil i stedet gribe mulighederne for at sikre, at Bornholm drager fordel af at blive verdens første energiø.

HVOR STOR ENERGIPRODUKTION VIL LANDE PÅ BORNHOLM?

Energinets projekt med havvindmøller 15 km sydvest for Bornholm og en transformerstation på land er sandsynligvis blot første ud af mange projekter, der har til formål at lave vindenergi i Østersøen. CIP og Ørsted har således budt ind på ”Åben dør”-ordningen med 5,2 GW vindenergi syd og øst for Bornholm.

Bornholm skal være den grønne hub i Østersøen og nationalt knudepunkt for viden om grøn energi og udvikling af teknologi.

Planen er, at energien skal lagres i et PtX-anlæg på Bornholm. En PtX-produktion vil åbne for helt nye muligheder – og fra Bornholm har vi sendt den første delegation til Greenlab i Skive for at lade os inspirere til, hvilke nytteværdier der kan trækkes ud. Hvem ved – måske et PtX-anlæg kan blive omdrejningspunktet for en erhvervspark på Bornholm.

POTENTIALET FOR DE BORNHOLMSKE VIRKSOMHEDER

Vi har rigtigt stort fokus på at hjælpe de bornholmske virksomheder med at blive klar til Energiøen: Jobcentret, Campus Bornholm, Business Center Bornholm m.fl. er gået sammen om projektet ”Klar til Energiø”, der har fokus på opkvalificering af virksomhedernes

TEKST / LILLIAN

RASCH MADSEN Direktør, Bornholms Regionskommune

Energiøen, der etableres af Energinet, består af havvindmøller, der placeres 15 km sydvest for Bornholm. Inde på land skal der etableres en transformerstation, som forventes at fylde 70-90 ha inklusiv landskab. Selve transformerstationen forventes at fylde 52 ha, og de højeste bygninger vil være 25 meter. Energiøen forventes at blive sat i drift i 2030. Mens vindmøllerne i Energinets projekt forventes at producere 3,8 GW strøm, er potentialet for vindenergi i Østersøen langt højere.

medarbejdere, ISO-certificering af øens SMV’er, virksomhedssamarbejder mv. – alt sammen med det formål at ruste det bornholmske erhvervsliv til at gøre sig gældende som leverandører til de opgaver, der følger med energiøen. Særligt for de bornholmske havne er der oplagte muligheder. Rønne Havn er allerede velbevandret i udskibning af vindmøller, i og med at de har været med til udskibning af møller til Kriegers Flak. Håbet er at havnene på Bornholms østkyst – Nexø og måske Tejn – kan komme i spil som servicehavne for evt. kommende vindmølleparker syd og øst for øen.

BOLIGER

Energinet anslår, at der vil være ca. 500 beskæftigede med etableringen af landanlægget, når det er på sit højeste – hvor skal de mennesker bo? Der er ikke just overskud af boliger på Bornholm – en kommune, hvor langt den overvejende del af boligmassen er ejerboliger i form af en-familie huse. Mindre lejeboliger er derimod en mangelvare. I stedet for at gøre som ”man plejer” ved store anlægsprojekter – at etablere en større containerbolig-by i nærheden af byggepladsen, har Bornholms Regionskommune rakt ud efter Energinet for at vende mulighederne for, at der kan etableres et samarbejde med de lokale investorer og entreprenører om at etablere mindre boliger på øen. Boliger, som i første omgang skal være til de beskæftigede med energiøen – men som siden kan bruges f.eks. som tilflytterboliger til dem, som gerne vil prøve ø-livet af, før de beslutter, om de for alvor vil tage springet over Østersøen.

KOMPENSATIONSORDNINGER

I ”Loven om fremme af vedvarende energi” (fra 2011) findes en række forskellige ordninger, der skal fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygningen med vindmøller og solceller. Ingen af disse ordninger gælder imidlertid for et projekt som Energiø Bornholm, da dette projekt har en karakter, som falder uden for de hidtidigt kendte kategorier af vedvarende energianlæg. I Bornholms Regionskommune mener vi, at der bør arbejdes for, at de principper, som VE-loven har for at kompensere lokalområder og lokalbefolkning for de genevirkninger, som energiøen vil påføre Bornholm, bliver overført til også at gælde for dette

Bornholms Regionskommune driver hjemmesiden Energiobornholm.dk, der dels beskriver Energiøprojektet og dels er kommunikationsplatform for såvel naboer, øens erhvervsliv og andre med interesse for projektet.

banebrydende projekt, som både omfatter en umådeligt stor landbaseret højspændingsstation og et meget stort antal havmøller af en hidtil uset højde ind til 15 km fra den bornholmske kyst.

LANDANLÆGGET SKAL GIVE NOGET TILBAGE TIL ØEN

Et landanlæg på 52 ha kommer til at fylde rigtig meget i det bornholmske landskab, så det er bydende nødvendigt, at det sikres, at anlægget er udformet på en måde, så vi kan være det bekendt. Min drøm er, at vi ser et anlæg, der giver noget tilbage til øen. Vi har intense dialoger med Energinet herom, og vi er nu i gang med en proces for udformning af landanlægget, herunder indpasning af anlægget i landskabet. Oprindeligt havde vi fra kommunens side ønsket os, at der blev udarbejdet en arkitektkonkurrence, men det afviste Energinet, og spørgsmålet er, om vi rent faktisk er landet på en bedre proces. Det bliver Arkitema, som skal tegne landanlægget, men der er tilkoblet ”eksterne arkitekter” (hhv. fra Gottlieb Paludan Arkitekter og Schønherr Landskabsarkitekter) til bl.a. at sikre

en faglig kvalificering af projektet samt sikre en god borgerinddragelsesproces.

Og netop borgerinddragelsen er vigtig. Indtil videre har Energinet afholdt tre borgermøder på Bornholm, og der vil komme flere. Alle møderne har været velbesøgt. Herudover driver Bornholms Regionskommune hjemmesiden Energiobornholm.dk

BALTIC ENERGY ISLAND

I 2022 bevilligede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 27,2 mio kr til, at Bornholm kan blive nationalt knudepunkt for viden om grøn energi, udvikling af teknologi, innovation og en pioner inden for grøn erhvervsudvikling. Ud af Nationalt Center for Grøn Energi er opstået den erhvervsdrivende fond Baltic Energy Island. Fondens mål er at omdanne Bornholm til den grønne hub i Østersøen via innovation af det globale energisystem.

AFRUNDING

Energiø-projektet er omfattende, og det havde været dejligt, om staten kompenserede kommunen med nogle midler til at sikre, at projektet gennemføres på en måde, der sikrer, at bornholmerne ikke blot lægger jord til en kæmpe energiproduktion n

Energiøen, der etableres af Energinet, består af havvindmøller, der placeres 15 km sydvest for Bornholm. Inde på land skal der etableres en transformerstation, som forventes at fylde 70-90 ha inklusiv landskab.

Baltic Energy Island er et partnerskab finansieret af EU’s regionalfond og socialfond – og består af Bornholms Regionskommune, Energinet, DTU, Ørsted, Siemens Gamesa m.fl.

ENERGI PÅ TVÆRS

– HELT KONKRETE RESULTATER SET FRA VEKS

Jeg er stoppet efter næsten 25 år som direktør i VEKS, og det er for mig et oplagt tidspunkt til at gøre brættet op. Et af de mange projekter, som jeg har brug for at gøre status på, er Energi på Tværs. For hvad får vi egentligt ud af de her projekter og tværgående samarbejder? Er det tid, der ædes op af proces, møder, notater, hjemmesider og årlige konferencer? Rykker det noget? Og betyder det overhovedet noget for den grønne omstilling?

Jeg kan lige så godt afsløre min pointe med det samme: Det betyder alverden! Og hvis du vil vide, hvad der konkret står tilbage, så opregner jeg en del af

FØRST LIDT HISTORIE

Vi skal tilbage til 2012. Her blev et tværgående arbejde med strategisk energiplanlægning igangsat i hovedstadsregionen med vedtagelsen af den fælles regionale klimastrategi. Her blev tankerne om et fælles projekt, der skulle skabe overblik over udfordringer og aktører, lanceret. Det er det, der langsomt, men sikkert, er blevet til Energi på Tværs.

I projektets første fase fra 2014 til 2015 blev der leveret en række analyser og kortlægninger af det regionale energisystem samt udregnet potentialer for lokal vedvarende energiproduktion, energibesparelser og fleksibelt forbrug. Der blev udarbejdet en række energiscenarier for hovedstadsregionens udvikling frem mod 2050 – samlet i en strategisk energiplan, som senere blev Energi På Tværs 1. Med afsæt heri vedtog Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden i juni 2015 den fælles vision om en fossilfri el- og varmeforsyning i

2035 - og en fossilfri transportsektor i 2050. For at føre denne vision videre til handling blev projektets anden fase fra 2016-2018 igangsat under navnet Energi På Tværs 2. Transformationen fra vision til handling skete blandt andet gennem en fælles strategisk energiplan, et samlet investeringsoverblik over energiforsyningen og en række business cases for projekter og initiativer.

Samarbejdet om en strategisk energiplanlægning i hovedstadsregionen bundede særligt i et ønske om at begrænse den globale opvarmning, reducere det fossile energiforbrug og dermed sikre en højere forsyningssikkerhed for regionens borgere og virksomheder.

Resultatet af Energi På Tværs 2 var – ud over 15 delrapporter –også et Roadmap 2025, der med 34 tiltag ville understøtte arbejdet i kommuner og forsyningsselskaber med implementeringen.

Nu er vi så i gang med Energi på Tværs 3 (2019-2023), hvor fremtidens energi- og transportløsninger fra de to første faser skal implementeres i kommunerne og forsyningsselskaberne – her tænkes blandt andet på solvarme, varmepumper, varmelagring, geotermi, naturgaskonverteringer, ener-

girenovering af bygninger, grøn infrastruktur og grønne drivmidler i både den offentlige og private transportsektor.

ENERGI PÅ TVÆRS

– HVORFOR DET NAVN?

Der er tale om et enestående projekt, hvor Region Hovedstaden, 29 kommuner i Region Hovedstaden, de fire kommuner Greve, Køge, Roskilde og Solrød i Region Sjælland samt 11 forsyningsselskaber, der repræsenterer naturgas, fjernvarme og affald, har arbejdet sammen.

Det er første gang, at så mange kommuner og forsyningsselskaber indgår i et tværgående samarbejde om vision og handling for den grønne energiomstilling. Og det er i sig selv værd at bemærke, for ved at skabe et bredt samarbejde om energiomstillingen i Danmark sikrer vi, at de rette investeringer realiseres på tværs af kommunale og regionale grænser. Samtidig undgås suboptimeringer, som naturligt vil opstå, hvis de enkelte kommuner, regioner og selskaber agerer alene. Projektet er forankret i Gate 21, det grønne partnerskab, der samler kommuner, regioner, forsyningsselskaber, virksomheder og forskningen om grønne omstillingsprojekter og klimahandling i hele geografien.

I de 33 kommuner (i projektet kalder vi dem EPT33) bor over to millioner mennesker, hvilket svarer til 35 procent af Danmarks befolkning (2017). EPT33 er den folkerigeste region i Danmark, og området har også den største befolkningstæthed i landet. Faktisk er det seks til ni gange større end de andre danske regioner. Og da

Samarbejdet om en strategisk energiplanlægning i hovedstadsregionen bundede særligt i et ønske om at begrænse den globale opvarmning, reducere det fossile energiforbrug og dermed sikre en højere forsyningssikkerhed

der samtidig er en forventning om en kraftig stigning i indbyggertallet frem mod 2040, vil der helt naturligt komme et øget pres på ressourcer og infrastruktur. Men det giver også mulighed for en mere effektiv udnyttelse af centrale løsninger som fjernvarme og kollektiv transport.

Så ganske enkelt – Energi På Tværs betyder samarbejde på tværs af regionsgrænser, på tværs af kommunegrænser og på tværs

af sektorgrænser. Parterne har ydet forskelligt – finansieringen er primært kommet fra Region Hovedstaden og forsyningsselskaberne, mens kommunerne og øvrige aktører har bidraget med arbejdskraft.

ROADMAP 2025

En del af Energi På Tværs 2 var som nævnt at udarbejde Roadmap 2025. Tiltagene i Roadmap 2025 er opdelt i seks indsatsområder, der

dækker de forskellige delelementer i energisystemet. Der er beskrevet 34 tiltag, der vurderes at være særligt centrale for at accelerere omstillingen mod et fossilfrit energisystem:

1. Fjernvarme og kraftvarmeproduktion (syv tiltag)

2. Varmeforsyning (syv tiltag)

3. Elsystemet (fire tiltag) 4. Gassystemet (tre tiltag) 5. Transportsystemet (seks tiltag)

Energibesparelser (syv tiltag) Tiltagene er udviklet i et samarbejde mellem aktørerne i EPT33, og de skal læses som anbefalinger, kommuner og forsyningsselskaber kan anvende i deres egen indsats, eller som kan gennemføres via fælles initiativer. Som fjernvarmeselskab har VEKS i første omgang haft fokus på indsatsområde 1 –men område 2 har også for visse af tiltagene VEKS’ interesse.

Energitårnet ved nat.

Foto: Argo.

HVAD HAR VEKS FÅET UD AF ENERGI PÅ TVÆRS?

Indsatsområdet om fjernvarme- og kraftvarmeproduktion dækker al produktion af fjernvarme og den produktion af elektricitet, der sker på kraftvarmeanlæg indenfor EPT33-kommunerne. Den langsigtede målsætning er en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035, og da energianlæg har en lang levetid, er der behov for en betydelig omstilling allerede i 2025. Omstillingen til bæredygtig biomasse i kraftvarmeproduktionen er allerede udført på Avedøreværket, der dækker omkring 50 procent af VEKS’ varmebehov. Men med den betydelige biomassekonvertering er det til gengæld vigtigt at sikre, at den biomasse, der anvendes, også er bæredygtig, hvilket står højt på VEKS’ grønne dagsorden.

TILTAG 1 : Omstilling til solvarme i fjernvarmesystemet har VEKS for nuværende ikke haft fokus på, da fjernvarme fra sådanne anlæg mest økonomisk leveres ind på distributionsnet.

TILTAG 2 : Udbygning med og udvikling af store varmepumper til fjernvarme, har haft VEKS’ fokus, hvor selskabet sammen med CTR og HOFOR har etableret en 5 MW hav-/spildevandspumpe i Sydhavnen i København for test af teknologi, før der sker en opskalering.

Projektet har fået støtte fra EUDP. Med virksomheden CP Kelco i Køge har VEKS realiseret et projekt for udnyttelse af industriel overskudsvarme ved en kombination af varmepumper og vekslere. Samlet udnyttede effekt udgør 7 MW. På Køge Kraftvarmeværk, der ejes af VEKS, er etableret 1 MW varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme fra turbineoliekøling. Også på Køge Kraftvarmeværk er 13 MW varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme ved røggaskondensering under indkøring.

TILTAG 3 : Fælles udbygning med geotermi, har været på VEKS’ dagsorden gennem de seneste 20 år – aktuelt i form af et demonstrationsanlæg ved Amagerværket i København, som ejes og drives af Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS), bestående af VEKS, CTR og HOFOR. Der vurderes at være et stort potentiale for geotermi i EPT33, og de store fjernvarmesystemer giver et godt grundlag for finansiering af den betydelige anlægsinveste -

ring, der er behov for ved etablering af geotermiproduktion.

Demonstrationsanlægget på Amager har haft store driftsudfordringer, hvorfor VEKS gennem de seneste par år har haft dialog med ekstern aktør, der kunne være interesseret i at etablere geotermibrønde i VEKS’ forsyningsområde.

Umiddelbart før sommerferien 2022 underskrev VEKS et LOI (Letter Of Intent) med Innargi, der er ejet af A P Møller Holding, ATP og NRGI, med det mål at gå konstruktivt ind i en proces for indgåelse af en kontrakt om udnyttelse af geotermi. Tilsvarende LOI er her i efteråret underskrevet af CTR og HOFOR således, at de tre selskaber i dag har igangsat forhandlingerne med Innargi for udnyttelse af geotermisk energi i hovedstadsområdet indenfor seks til ti år.

TILTAG 4 : Udnyttelse af affaldsenergikapacitet, ligger umiddelbart udenfor VEKS’ indflydelse. Aktuelt er affaldsenergikapaciteten i EPT33 fuldt udbygget, og der forventes ikke udbygninger af kapaciteten i EPT33’s område indenfor de næste mange år.

Derfor er der i de kommende mange år et kapacitetsoverskud i forhold til det forbrændingsegnede affald, der genere -

res i EPT33 området. En konsekvens af den øgede sortering og genanvendelse af affaldet er et øget kapacitetsoverskud på affaldsenergianlæggene i EPT33. Kapacitetsoverskuddet forventes at være på 35 procent i 2025.

Med baggrund i et politisk ønske om at reducere affaldsforbrændingskapaciteten med 30 procent kom Kommunernes Landsforening i december 2020 med en liste over affaldsenergianlæg, der skulle lukkes.

Et af de anlæg, der skulle lukkes, var ARGO i Roskilde, hvorfra VEKS får dækket 30 procent af sit varmebehov. Lukkelisten, hvor VEKS arbejdede tæt sammen med ARGO for at fremføre argumenter for fortsat drift, blev imidlertid forkastet af Energistyrelsen, og i dag søges kapaciteten på ARGO fortsat udnyttet fuldt ud – blandt andet ved import af affald. Dette som gevinst for miljøet, fjernvarme- og affaldskunderne samt den danske stat i form af øgede afgiftsindtægter.

TILTAG 5 : Fælles definition af parametre til fastlæggelse af forsyningssikkerhedskrav. Forsyningssikkerhed er et centralt hensyn for alle energisystemer. I de forskellige fjernvarmesystemer arbejdes der med flere forskellige definitioner

Argo. Foto: Argo.

af spidslast og forskellige vurderinger af forsyningssikkerhedsbehovet og det dertilhørende behov for spids -og reservelastenheder. Reduceres forsyningssikkerhedskrav, kan det betyde en reduktion i behovet for nye VE-anlæg til spidslast. Forsyningssikkerhedskrav indvirker altså på prisen på fjernvarme og behovet for at erstatte den nuværende fossilt baserede spidslastkapacitet med vedvarende energi i forholdet 1:1. Efter dialog med selskabets kunder godkendte VEKS’ bestyrelse i juni 2019 en forsyningssikkerhedsstrategi, der blandt andet indbefatter:

• VEKS’ forsyningsforpligtelse fortsat skal kunne opretholdes ned til en udetemperatur på minus 12oC.

• VEKS - som en del af spids- og reservelaststrategien - udarbejder en langsigtet handlingsplan for at tilpasse den nødvendige kedeleffekt til behovet i forhold til den fastlagte forsyningssikkerhed og med fokus på CO 2-neutralitet – effektbehovet kan sandsynligvis reduceres med cirka syv procent.

• Der omstilles til CO 2-neutrale brændsler på spids- og reservelastkedler i det omfang, det står i et afbalanceret forhold til effekten på varmeprisen. Det vil typisk være, når eksisterende kedelcentraler står over for større renoveringer.

• Mulighederne for at kompensere CO 2-udledningen ved køb af grønne certifikater undersøges nærmere.

TILTAG 6 : Omstilling af spids -og reservelastenheder – i dag er anlæggene blandt de primære kilder til drivhusgasudledning i fjernvarmesystemet, da omstillingen til bæredygtig biomasse på Avedøreværket allerede er gennemført. Uanset at behovet for denne type anlæg kan mindskes ved at arbejde med varmelagring, ved opbygning af fleksibilitet på forbrugssiden og ved eventuelt at revurdere strategier for forsyningssikkerhed, vil der fortsat være brug for en vis spids- og reservelastkapacitet for at kunne forsyne sikkert og stabilt uden overinvestering i grundlastanlæg.

Hvis varmeproduktionen skal være 100 procent fossilfri, skal spids- og reservelastanlæg i fjernvarmesystemerne derfor omstilles til fossilfrie energikilder i takt med, at de renoveres og udskiftes.

Foto: Rasmus Degnbol.

Det særlige driftsmønster for denne type anlæg begrænser antallet af egnede brændsler og teknologier, som kan opfylde de tekniske og driftsmæssige krav og samtidig fremvise en gunstig projektøkonomi.

For nuværende ser VEKS kun aktiviteter, der kan komme på tale:

1. Køb af certifikater for kompensation af CO 2-udledning.

2. Forsyning af kedler med grøn gas 3. Etablering af elkedler

Den første aktivitet er for nuværende ikke aktuel, da omkostningerne til køb af certifikater ikke af Forsyningstilsynet betragtes som en nødvendig omkostning, hvorfor omkostningen ikke er indregningsberettiget i varmeprisen. Den anden aktivitet er indtil videre sat på stand-by, da udfasning af naturgas først vil være tilendebragt om flere år.

Derimod er elkedler allerede nu en realistisk mulighed, og VEKS har opstartet projekt for etablering af 50 MW elkedel på Hvidovre Hospital. Næste elkedel vil blive etableret på Hovedcentralen i Roskilde, hvorefter varmecentralerne i Albertslund og Brøndby Strand sandsynligvis bliver de næste centraler, der bliver omlagt til elkedler.

TILTAG 7 : Fælles varmelagre - varmelagring i fjernvarmeforsyningen kan øge udnyttelsen af grundlastproduktion, forbedre udnyttelsen af overskudsvarme og reducere behovet for spidslastproduktion. I dag findes der i det storkøben -

havnske fjernvarmesystem varmelagre i form af store ståltanke (henholdsvis 22.000 m3 på Avedøre og 25.000 m3 på Amager). Disse lagre bliver primært brugt som korttidslagre.

Aktuelt er et stort damvarmelager på 70.000 m3 under opførelse i Høje Taastrup, hvor Høje Taastrup Fjernvarme og VEKS har været fælles om projekteringen af lager og tilhørende installationer – samt opførelsen. Lagret forventes at være sat i drift i første kvartal i 2023.

Udfordringen har ikke været at grave et hul i jorden, fore det med en stor plasticpose og fylde det med vand – nej, udfordringen har været at finde en model for afholdelse af investeringen, da gevinsten kommer både varmeforbrugere og producenter til gavn.

Efter lang tids forhandlinger lykkedes det at blive enige om en finansieringsmodel, der fastlægger en fordelingsnøgle for finansieringen mellem de deltagende parter – Ørsted, HOFOR Energiproduktion, ARC, Vestforbrænding, ARGO, CTR og VEKS. Fordelingsnøglen er baseret på de enkelte parters nytteværdi af lagret.

Da det kan være vanskeligt at finde plads til så store varmelagre i VEKS’ forsyningsområde, har VEKS allerede nu sikret sig en tidsbegrænset reservation på et areal i Roskilde, hvor der vil kunne etableres et varmelager næsten tre gange større end lagret i Høje Taastrup – aktuelt 200.000 m3.

Damvarmelagret i Høje Taastrup.

OPSAMLENDE

Hvad har VEKS så erfaret ud fra sin deltagelse i Energi På Tværs? Helt konkret er samarbejde på tværs af kommune- og regionsgrænser helt afgørende for, at vi når de politisk fastsatte klimamål.

Det gælder, når vi skal skabe de nødvendige faglige miljøer i kommunerne. Klima- og energimedarbejderne i kommunerne er yderst engagerede og dygtige, men de er ofte organiserede i så små grupper i hver enkelt kommune, at det er vanskeligt at etablere det nødvendige faglige miljø. Derfor er samarbejde med kollegaer i nabokommunerne helt påkrævet. Det gælder sektorintegration – fjernvarme-el-affald-naturgas, der er en forudsætning for at nå i mål.

Ja, forsyningsselskaberne når måske hurtigere et delmål, hvis de arbejder alene, men hvis de arbejder sammen, kommer de helt i mål. Uden det kendskab til hinanden, der blev udviklet under Energi På Tværs, var det eksempelvis ikke sikkert, at vi var kommet i mål med en model for fordeling af investeringer i damvarmelagret i Høje Taastrup – og uden model var der ikke kommet noget lager.

I begyndelsen af 80’erne sad Energistyrelsen for bordenden, da vi igangsatte datidens varmeplanlægning.

I dag sidder der ingen – de posi -

tive erfaringer fra Energi På Tværs kan kun nyttiggøres, hvis der også fremover sikres en fast organisation omkring energiplanlægning i de 33 kommuner, 11 forsyningssel -

skaber og Region Hovedstaden. Og set fra min side gerne med Gate 21 som den motor, der sikrer den nødvendige, grønne omstilling fortsat fremdrift.

EFTER LER KOMMER DER MER’

Ved du, hvordan din kommune ser ud under jorden? Hvor der er lagt en beskyttende miljømembran, der ikke må graves i? Hvor der løber ledninger på kryds og tværs på kommunens ejendomme? Det kan du finde ud af, ved at udnytte potentialet i den nye LER-lov – du får mer’ ud af LER, hvilket blandt andet Holbæk Kommune er gået i gang med.

Landinspektør,

Landinspektør, LE34

Der har været hektisk aktivitet i landets kommuner gennem det seneste stykke tid for at leve op til de nye lovkrav om udlevering af ledningsoplysninger på højst to timer (LER 2.0). Det vil sige travlhed i kommunernes vejafdelinger, fordi de som vejmyndighed driver ejerskabet af ledninger omfattet af LER-lovens krav.

Men det er en god idé at udnytte processen i forbindelse med LER 2.0 til at skaffe kommunen overblik og viden om, hvad der ellers ligger i undergrunden, der er værd at passe på.

- Det hårde arbejde lægger kommunerne allerede i forbindelse med, at de skal opfylde de nye lovkrav, og herefter er det relativt nemt at bygge videre. For at leve op til LER 2.0

er kommunerne nødt til at få en ledningsdatabase, og denne database er et solidt fundament for at registrere og beskytte kommunens øvrige underjordiske infrastruktur, fortæller Merete Landberg Grandjean, der er landinspektør og LER-specialist i IT34 a/s.

Hun har sammen med sine kollegaer stået for at opdatere over 80 kommuner, vandværker, grundejerforeninger og forsyninger til LER 2.0-kravene og rådgiver kommuner om, hvad mer’ de kan få ud af LER.

- I teorien kan alle underjordiske anlæg registreres i LER-systemet, så længe registreringen foretages i det korrekte dataformat. Grænsen sættes af, hvad forvalt -

FAKTA

LEDNINGER DER SKAL OVERHOLDE LER 2.0

Kommuner skal jf. LER-lovens §2 svare på graveforespørgsler indenfor to timer på ledninger beliggende i offentlige vejarealer eller privat fællesvej. Det drejer sig i praksis om: Vejafvanding Gadelys Signalanlæg

LEDNINGER SOM KOMMUNERNE MED FORDEL OGSÅ KAN REGISTRE I LER 2.0

Miljømembraner Jordankre

Ledninger på kommunale ejendomme, f.eks. skoler Afgasningsrør fra gamle lossepladser Private afvandingsledninger og dræn Brønde

Ledninger til robotplæneklippere Skraldesug

TEKST / THEA JESSEN KRISTENSEN Journalist, LE34 & LASSE KJEMSTRUP

LE34 & MERETE LANDBERG GRANDJEAN

ningen er parat til at implementere, pointerer hun.

HOLBÆK BESKYTTER KOMMUNALE VÆRDIER I UNDERGRUNDEN

Holbæk Kommune er en af dem, som har valgt at bruge LER-proces-

sen som springbræt til at gøre data om andre underjordiske strukturer og anlæg tilgængelige for andre afdelinger.

- Vi gør det for at beskytte de kommunale ledninger og for at lette den daglige drift, fortæller Kim Drejer, GIS-konsulent i

Holbæk Kommunes Vækst og Bæredygtighed.

- Ved at samle de kommunale ledningsoplysninger ét sted og gøre dem nemt tilgængelige for kommunens medarbejdere og samarbejdspartnere sikrer vi, at alle har den bedste viden. Det gør projekteringsfasen i anlægsprojekter nemmere, fordi data ligger klar, så rådgiverne kan bruge dem, i stedet for at vi skal bruge tid på at finde gamle as built-tegninger og digitalisere forud for hvert projekt, uddyber han.

NEMMERE PLANLÆGNING

AF DRIFTSOPGAVER

Holbæk Kommune har valgt at anvende LER 2.0 til at registrere alle de forskellige typer kommunale ledninger, både på veje og kommunale ejendomme, som de har kendskab til. Dertil kommer et par private ledningstyper - private afvandingsledninger og dræn –

Efter skiftet til LER 2.0 – sådan holder du kommunens ledningsdata opdateret

Hvordan registrerer man nye ledninger, så kommunens ledningsdata altid er opdaterede? Få gode råd fra landinspektørerne og LER-specialisterne Merete Landberg og Lasse Kjemtrup fra IT34 a/s, der her stiller – og besvarer - de væsentligste spørgsmål.

HVORDAN FÅR DU STARTET GODT OP PÅ VEDLIGEHOLDELSESOPGAVEN?

- Det vigtigste er, at du gør dig nogle overvejelser i forhold til opgaven. Overvejelserne skal sikre, at du er i stand til at løse opgaven – på den bedste, hurtigste og mest effektive måde. Derfor skal vedligeholdelsesopgaven også fokusere på dagligdagen i din kommune.

I HVILKE ARBEJDSGANGE I KOMMUNERNE ETABLERES NYE LEDNINGSANLÆG?

- Det gør der i forbindelse med anlægsopgaver og i mange tilfælde også i driften, selvom det primært er reparation af eksisterende ledningsanlæg. Af andre afdelinger kan for eksempel nævnes kommunale ejendomme, IT-afdelingen (ved etablering af fiber), naturafdelingen (ved blandt andet indhegning af

græssende kreaturer) og kulturafdelingen (ved blandt andet spotlys på skulptur eller julebelysning).

Det giver derfor rigtig god mening at lave en kortlægning af, hvor i organisationen der fjernes eller anlægges fysiske ledninger for at kunne skabe og vedligeholde et digitalt datagrundlag til LER-opgaven.

HVORDAN FÅR DU MEDARBEJDERNE TIL AT TAGE ANSVAR FOR OPGAVEN?

- Ansvar for opgaven kommer først med viden om LER. Kortlægningen af arbejdsgange viser, at der er mange afdelinger, som har berøring med LER, og at der er forskellige behov for detaljeringsniveauet af ledningsoplysninger. Vores anbefalinger er derfor at nedsætte en LER-arbejdsgruppe på tværs af afdelinger, som løbende kan

sparre om opgaven og have fokus på den. Derudover skal der være informationsmøder, som klæder de enkelte medarbejdere på, eventuelt med en ekstern oplægsholder.

HVORDAN SIKRES EN ROBUST VEDLIGEHOLDELSE AF KOMMUNENS LEDNINGSDATABASE?

- Den robuste vedligeholdelse kommer først, når der er skabt en afhængighed af vedligehold af disse data, fordi det fungerer som grundlag for den daglige drift, for eksempel til brøndtømning eller gadelys. Har man gjort sig nogle overvejelser ved etablering af ledningsdatasættet, vil man derfor kunne skabe et naturligt behov bredt i organisationen for at vedligeholde oplysningerne.

Vedligeholdelse af

LER-oplysninger: erfaringer fra Hedensted Kommune

En ting er at leve op til de nye krav i LER-loven om at besvare graveforespørgsler indenfor to timer. En anden ting er at opbygge en proces for, hvordan kommunen får holdt sine ledningsdata opdateret, så svaret altid baserer sig på aktuelle forhold. Læs om Hedensteds erfaringer.

I Hedensted har LER 2.0 været på radaren siden den nye LER-lovs vedtagelse i 2019, og kommunen er i dag så langt, at der er lagt en plan for, hvordan den fremtidige drift af ledningsdata skal køre.

- Vi er gået systematisk til værks og har gennemgået, hvilke ledningstyper vi har, og hvilke leverandører som løser opgaver for os på kontrakt. Hvordan fungerer det i dag? Og hvordan vil vi gerne have det til at fungere i fremtiden? Vi har endnu ikke implementeret vedligeholdelsen af ledningsoplysninger, men vi har fået et stort overblik og ved, hvor vi vil hen, fortæller Betina Krogslund Rasmussen, der arbejder med GIS i Vej, Ejendomme og Drift i Hedensted Kommune.

som kommunen havde kendskab til. Fordi det er god information i sagsbehandlingen, og fordi drivkraften i processen med at udnytte potentialet i LER 2.0 er at effektivisere de daglige arbejdsgange ved at gøre flere processer datadrevne.

- For eksempel har vi valgt at benytte vores driftsopgave med brøndsugning til at indhente oplysninger om brøndenes tilstand og fyldningsgrad. Oplysningerne indlæses i vores nye ledningsdatabase, som vi fik sat op for at leve op til LER 2.0. På den måde kan vi på sigt drifte brønde mere hensigtsmæssigt samt danne os et overblik over efterslæbet på afvandingsområdet. Til dette tager vi udgangspunkt i SAMKOM’s 5-trins skaderegistrering, forklarer Kim Drejer.

SÅDAN GJORDE

HOLBÆK – DIN KOMMUNE

KAN GØRE DET SAMME

På baggrund af Holbæks erfaringer samler Kim Drejer sine god råd til

TYPISKE UDFORDRINGER

Undervejs i arbejdet har den systematiske gennemgang også afsløret en udfordring, som Hedensted Kommune deler med mange andre kommuner: Man har indgået længerevarende kontrakter med underleverandører om for eksempel drift af gadebelysning – for eksempel tiårige kontrakter - og dengang har man ikke tænkt de nye LER-krav ind.

I praksis er kommunerne nødt til at vente til næste udbud af opgaven for at få dem med i kontrakten. I mellemtiden må man prøve at lave aftaler om frivillig registrering.

- Vi er i dialog med vores gadelysleverandør om halvårlige status og levering af ledningsoplysninger, så vi undgår at skulle samle op på flere års manglende

andre kommuner, der også vil have mere ud af LER 2.0:

Metode: Registrér alle de kilder til ledningsoplysninger, som I kan lokalisere. Lav herefter en prioritering af selve digitaliseringsopgaven.

Holbæk Kommune lavede en arkivundersøgelse, hvor fysiske kort, GIS-lag, data fra fagsystemer, drændata fra Amtsarkiv, ledningsdata fra det lokale forsyningsselskab FORS, ledninger indeholdt i Kommunens tegningsarkiv med flere blev samlet. Samtlige informationer blev digitaliseret og indlæst i vores ledningsdatabase, der hostes af IT34.

Troværdighed af kilder og datagrupper: Et projekt som dette vil altid kræve en efterfølgende datavask, og Holbæk Kommune anbefaler en meget høj prioritering af denne del af processen, fordi data kan være overlappende og have forskellig troværdighed.

Indsamling af manglende data: Når arkivmaterialet er digitalise -

opdateringer og ikke mindst undgår en lang periode uden 100 procent opdateret grundlag for de graveforespørgsler, uddyber Betina Krogslund Rasmussen.

TIL ANDRE KOMMUNER, DER SKAL I GANG MED SAMME OPGAVE, HAR HUN FØLGENDE RÅD:

- Vi er startet fra scratch med ledningsregistrering – udelukkende udløst af den nye LER-lov. Her har vi haft rigtig god gavn af en ekstern konsulent med stor indsigt i området – både til at planlægge og gennemføre processen og til at klæde os på med den nødvendige faglige viden til at kunne forklare opgaven for andre afdelinger og kollegaer på tværs af kommunen.

ret, bliver det tydeligt at se, hvor der er ”bare pletter på kortet”, der mangler at blive kortlagt, for at gøre ledningsdatabasen komplet for hele kommunen. Holbæk har valgt en app-løsning, som medarbejdere selv kan bruge og registrere brønden eller lignende direkte i databasen. Det er en meget agil løsning n

Hvor skal vindmøllen stå?

Størstedelen af landets kommuner vil med deres DK2020-planer lægge strategier for den grønne omstilling målrettet 2030 og 2050. Det afgørende næste skridt bliver at omsætte strategierne til handling og få de vedvarende energianlæg placeret i landskabet. Vælger man at tage et skridt tilbage og inddrage de mange interesser og forskellige behov, kan en potentiel kommunal hovedpine omdannes til demokratisk fornyelse og lokalt engagement i en grønnere fremtid.

TEKST

NIELS-KRISTIAN

TJELLE HOLM

Projektleder, Teknologirådet &

SØREN GRAM

Seniorprojektleder, Teknologirådet

/

Den grønne omstilling har banket på døren med voksende kraft de seneste år. Med Paris-aftalen i 2015, Klimaloven i 2020, og i år; ’Danmark kan mere I og II’, ser vi endelig konkrete nationale planer og aftaler om Danmarks energiproduktion falde på plads. Nationale målsætninger er dog kun første skridt i en omstilling, der nu skal effektueres i landets kommuner. Til det formål har Realdania og Danmarks regioner indgået et samarbejde med 95 kommuner om at udvikle lokale klimahandlingsplaner, der skal leve op til nationale og internationale forpligtigelser.

Det er dog ingen hemmelighed, at kommunerne står over for en stor udfordring. For ganske vist er nationale og kommunale målsætninger og planer ved at være på plads, men nu begynder vanskelighederne at melde sig på banen. Ser vi på produktionen af grøn strøm, kræver målsætningen om en firdobling af produktion fra vedvarende energikilder på land en massiv udbygning af nye anlæg. Mange nye solceller og vindmøller skal placeres i vores landskab, foruden biogas og Power-to-X, m.m. Spørgsmålet er: Hvor skal de være?

KONFLIKTER

OG MODSTAND

Forvaltninger og lokalpolitikere står altså over for en historisk anlægsopgave. Vi taler ikke små eller få områder, men en massiv forandring af de landskaber, vi bevæger os gennem og lever i. Allerede nu modtager mange kommuner et ha -

stigt voksende antal ansøgninger om opsætning af solcelleanlæg og nye, høje vindmøller. Hertil findes ønsker om biogasanlæg og PtX-anlæg, der kan øge forsyningssikkerheden i kommunen.

Vi ser altså en potentiel gentagelse af mønsteret afdækket i 2017: Med mange ønsker og interesser i både energiproduktion og anden arealanvendelse finder kommunerne sig hurtigt i et konfliktfyldt felt. Selv med klare retningslinjer for opsætning af energianlæg vil modsætninger mellem lokale interesser boble frem. Med den massive mængde af anlægsprojekter, der er brug for, er det særligt vigtigt, at forvaltninger og lokalpolitikere ikke lader tilfældighed, hurtige løsninger, eller passivitet blive svaret på konflikt. I så fald risikerer vi selv at stå med regningen i form af et klondykelandskab eller endnu en udskydning af den grønne omstilling.

LEGITIME INTERESSER

Konflikter om landets arealer bunder ikke i kontrære naboer eller griske selskaber. De mange interesser i vores fælles landskaber er alle legitime. Danmarks borgere forstår, at den grønne omstilling er

nødvendig og kræver en personlig og strukturel indsats. Det er blevet tydeliggjort i det nationale klimaborgerting, såvel som i gentagne voxpops. Det bliver dog i stigende grad tydeligt, at energiproduktion og forbrug er et demokratisk spørgsmål, der bør besvares med bred folkelig dialog.

BRED DIALOG KAN LØFTE OPGAVEN

Netop dette er formålet med et projekt mellem Teknologirådet, Region Sjælland, og Holbæk, Kalundborg, og Vordingborg kommuner. Projektet bygger på en vigtig konklusion i den førnævnte undersøgelse: Nemlig at mange interesser

Vi kommer ikke uden om den åbenlyse udfordring, det er, at leve i et tætbefolket land med mange tværgående interesser. Vi bliver fortsat flere borgere, og intet tyder på, at vores samlede energibehov vil mindskes foreløbig.

kan fungere i samspil med hinanden, hvis de afdækkes og sættes i dialog. Borgere og interessenter skal i langt højere grad inviteres ind i den strategiske planlægning foruden at oplyses om de konkrete rammer og målsætninger, der nu engang gør sig gældende nationalt og kommunalt.

Sammen med de tre kommuner designes og faciliteres en bred dialog med lokale stemmer for at bringe diskussionen om energianlæg op på et strategisk niveau. Med rammerne fra DK2020-planerne indgår borgere og interessenter i en samtale, der ikke styres af NIMBY-effekten, men i stedet af en fælles målsætning om at opnå den nødvendige vedvarende energiproduktion. Det afgørende ved denne tilgang er, at hele paletten af holdninger, ønsker, og idéer bredes ud, sådan at beslutningstagere såvel som kommunens befolkning bliver opmærksom på de nuancer, der skal rummes i energipolitiske beslutninger. På den måde får forvaltninger og lokalpolitikere en dybere forstå-

else for lokale behov og holdninger, mens borgere og interessenter kan se, hvilke beslutninger og prioriteringer er nødvendige for at opnå kommunens målsætninger, samt hvilke ønsker, der rummer størst folkelig opbakning.

Vi kommer ikke uden om den åbenlyse udfordring, det er, at leve i et tætbefolket land med mange tværgående interesser. Vi bliver

fortsat flere borgere, og intet tyder på, at vores samlede energibehov vil mindskes foreløbig. Men erfaring viser, at åben og struktureret inddragelse af lokale stemmer kan ændre opgavens karakter. Formår vi i samspil at skabe dialog på tværs af interesser i kommunerne, kan DK2020-planerne blive et skridt i den rigtige retning mod en grøn, demokratisk fremtid n

OM AREALERNE

I 2017 afsluttede Teknologirådet i samarbejde med AAU en undersøgelse om arealanvendelsen i Danmark samt de drivkræfter, der styrer udviklingen. Den noget opsigtsvækkende konklusion var, at eksisterende EU-direktiver, national lovgivning og kommunal planlægning udgjorde planer, der ville kræve 130-140% af Danmarks areal. Allerede for fem år siden vidste vi altså, at de danske arealer er en knap ressource. Denne problemstilling er ikke forsvundet. Tværtimod lægger kommunernes DK2020-planer sig kun i en voksende bunke af målsætninger, mens vand fra skybrud og stormfloder truer med at gøre de tilgængelige arealer endnu mindre. Ud over den åbenlyse diskrepans mellem ønsker og muligheder kunne Teknologirådet konkludere, at den endelige udformning af vores landskaber præges af tilfældighed, hvor lokale konflikter om anvendelsen af Danmarks arealer gør langsigtet og strategisk planlægning besværlig.

KAMPEN

Fremtidens Bæredygtige Landskaber: Seks anbefalinger til jordreform

Parterne bag Fremtidens Bæredygtige Landskaber kommer med seks anbefalinger til en jordreform , som kan skabe fremdrift i den grønne omstilling af Danmark

Sekretariatsleder, & SØREN MØLLER

Formand, Fremtidens bæredygtige landskaber, Collective Impact, Realdania

Landbrug, grøn energi, skovrejsning, klimatilpasning, renere vandmiljø, beskyttelse af grundvand, øget biodiversitet, mere natur, turisme, friluftsliv og nye boformer. Listen over tiltag og aktiviteter, vi skal finde plads til i det åbne land, er så lang, at der som regel knytter sig minimum to eller flere dagsordner til de samme arealer. Hvis vi opfylder tiltagene hver for sig, har Teknologirådet kortlagt, at vi vil mangle et areal på størrelse med Fyn. Den skærpede kamp om arealerne bør derfor afløses af en multifunktionel tilgang til brugen af landskabet.

Parterne i Realdanias Collective Impact-initiativ ”Fremtidens Bæredygtige Landskaber” har de seneste otte år arbejdet sammen om denne bundne opgave, og vi har for nyligt præsenteret vores bud på, hvilke initiativer, der skal til for, at vi kan tilgodese alle de mange formål.

RESULTATER SKABES GENNEM SAMARBEJDE OG VED AT TÆNKE MULTIFUNKTIONELT

Der er ikke kun én løsning til at omstille anvendelsen af de danske landskaber. Men der et løsningsrum, hvor mange greb må spille gensidigt sammen. Med en multifunktionel tilgang mener vi en helhedsorien -

En multifunktionel tilgang værdsættes af landmænd og lokalsamfund, fordi man her er med til at skabe forandringerne på en meningsfuld måde, hvor erhvervsmuligheder, friluftsliv og fællesskaber går hånd i hånd med tiltag for natur, vandmiljø og klima.

teret planlægning for et givet område i en dialog og forhandling med lodsejere og lokalsamfund, hvor man får nationale målsætninger og lokale interesser til at mødes.

Foto: Claus Bjørn Larsen.

De greb, som parterne præsenterer i seks anbefalinger til en jordreform, er gennem otte år samlet sammen dels i afprøvning og metodeudvikling i vores egne pilotprojekter, dels fra evalueringen af den statslige, multifunktionelle jordfordelingsordning (de såkaldte MUFJO-projekter).

Hvis man arbejder på den måde, vi har gjort, ser det ud til, at man kan få tingene igennem ved køkkenbordet i stedet for at presse dem igennem i en retssal.

-Det, vi leverer her, er anbefalinger og en forståelsesramme til regering, ministerier og folketing: Sådan her kunne man løse en af Danmarks meget store udfordringer ved den grønne omstilling, udtaler Søren Møller, formand for Fremtidens Bæredygtige Landskaber.

ANBEFALINGER

1. Styrk mødet mellem lokale ønsker og nationale målsætninger

2. Tilskudsordninger skal kunne kombineres let i multifunktionelle projekter

3. Vandløb er naturlige enheder, som kan skabe sammenhæng

TEKST / HELGA GRØNNEGAARD

4. Lodsejere skal opleve anerkendelse for at skabe natur

5. Den grønne omstilling skal forny landdistrikterne

6. Offentlige midler skal spille sammen med private investeringer

Samlet set vil de seks handlinger skabe grundlaget for en grøn jordreform, som rækker afgørende ud i fremtiden.

Søren Møller siger om erfaringerne og resultaterne fra arbejdet:

-Gennem forsøg med multifunktionel jordfordeling har vi udviklet metoder og begreber, som kan bringe brugen af vores åbne arealer gennem den grønne omstilling. Vi mener, at vi med opbakning fra skovbrug, landbrug, KL og grønne organisationer har skabt et attraktivt grundlag for politikerne til at føre beslutningerne ud i livet. Når parter med så forskellige udgangspunkter kan finde hinanden, skyldes det, at alle anerkender nødvendigheden af handling, at vores løsninger virker og er balancerede.

DER BØR SKABES BEDRE SAMMENHÆNG OG KOORDINERING PÅ

TVÆRS AF STYRELSER OG MINISTERIER

Regering og Folketing har vedtaget en række vigtige redskaber og støtteordninger, som skal fremme ændret arealanvendelse som led i den grønne omstilling. Og med vedtagelsen af en kommende grøn fond på 53,5 mia. kr. i årene frem mod 2040 er den statslige finansiering ikke umiddelbart udfordringen. Men sammenhæng og koordinering skal styrkes på tværs

Opgaven kan sammenlignes med byfornyelsen, der siden 1980’erne og med investeringer på op mod 80 milliarder kr. på tværs af flersidige hensyn til bl.a. boligforhold, transport- og infrastruktur samt erhvervsinteresser har skabt attraktive byer

af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Indenrigs- og Boligministeriet.

Samtidig er der et stort potentiale i at få analyseret, hvorledes den statslige indsats bedst åbner op for investeringer fra fonde og private investorer. Fra projekter om grundvandsbeskyttelse, skovrejsning og multifunktionel jordfordeling er der gode eksempler på partnerskaber mellem kommuner, fonde, vandselskaber, Naturstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, erhvervsliv og øvrige private investorer. Med et større fokus og tilhørende rammer for at indrette offentlige tilskudsordninger som attraktive samarbejdsplatforme for private investorer, kan vi på tværs af partnerskaberne samle muskler nok til både at afskrive og investere i grøn omstilling af det åbne land.

LANDFORNYELSE

Der tegner der sig et billede af, at den helhedsori -

enterede landskabstilgang og en multifunktionel værkstøjsklasse giver konkrete svar på, hvordan udfordringer med at få nationale målsætninger til at møde lokale ønsker og behov kan løses.

Et vigtigt redskab i at sikre en kobling mellem topdown og buttom-up er en helt nødvendig strategisk planlægning på det kommunale niveau, der peger op til det statslige niveau og er rammesættende for det lokale niveau. Opgaven kan sammenlignes med byfornyelsen, der siden 1980’erne og med investeringer på op mod 80 milliarder kr. på tværs af flersidige hensyn til bl.a. boligforhold, transport- og infrastruktur samt erhvervsinteresser har skabt attraktive byer som motorer for udvikling i hele landet. Vi står over for en tilsvarende – men anderledes sammensat opgavemed at forny brugen af landskabet i en grøn omstilling. Vi kan kun lykkes med at indfri de mange, arealkrævende samfundsmål, hvis vi arbejder strategisk på det nationale plan og med multifunktionelle løsninger på det lokale plan.

DE DELTAGENDE ORGANISATIONER

Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Landdistrikternes Fællesråd, Danmarks Sportsfiskerforening, DANVA, Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Jægerforbund, DGI, Økologisk Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Energi (siden fusioneret med Wind Denmark og Dansk Solkraft) og Realdania n

FAKTA

Læs anbefalingerne i deres fulde længde her: https://collectiveimpact.dk/wp-content/ uploads/2022/11/Seks-anbefalinger-til-enjordreform.pdf

Foto: Claus Bjørn Larsen.

Nyt værktøj skal sikre bæredygtighed i de tidlige faser af byudvikling

Green Building Council Denmark og tegnestuen Urban Power er gået sammen om at udvikle et gratis opstartsværktøj, der skal fremme afgørende hensyn til bæredygtighed i byudvikling helt fra projekternes start. Projektet er støttet af den filantropiske forening Realdania.

Aktører i det byggede miljø arbejder i stigende grad med at øge bæredygtighed i opstartsfasen på konkrete byggerier. Men når det drejer sig om udvikling af hele byområder, er der fortsat meget at vinde ved at tænke bæredygtighed mere ind allerede i udviklingsfasen – langt før, der kommer konkrete byggerier på tegnebrættet. Eksempelvis øget bynatur, mindre klimabelastning, større tryghed, bedre arealudnyttelse og optimal trafikal infrastruktur.

Green Building Council Denmark og Urban Power er derfor gået sammen om at udvikle et opstartsværktøj for nye byområder.

Værktøjet skal gøre det lettere at tale om og skabe overblik over de mange forskellige bæredygtighedsfaktorer, der bør tages stilling til i de tidlige faser af et byudviklingsprojekt.

Værktøjet målrettes kommuner,

bygherrer og rådgivere, som ofte alle vil være en del af opstartsfasen. Værktøjet kan understøtte, at parterne i fællesskab bliver bedre til at tage velovervejede, bæredygtige valg – allerede, når visionerne for ny by formuleres og lokalplanen udarbejdes.

-Når vi sidder med en kommune og en bygherre er der mange forskellige termer og sprog i spil. Nogle taler FNs verdensmål, andre CO2 regnskab og solceller, mens nogle allerede tidligt i forløbet er meget fokuseret på den konkrete DGNB-certificering. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi får bedre muligheder for at kunne italesætte bæredygtigheden i byområder og skabe overblik over, hvad der skal besluttes og hvornår – og hvordan de mange forskellige faktorer påvirker hinanden, siger Rune Veile, arkitekt og partner hos Urban Power.

ERFARINGEN FRA

DGNB BYOMRÅDER

Siden DGNB for byområder blev søsat i Danmark for otte år siden, har Green Building Council Denmark gennemført kvalitetssikring på flere ambitiøse byudviklingsprojekter. Men der mangler et værktøj, der skaber en ramme for at arbejde med bæredygtighed, inden man igangsætter DGNB Byområder. -I vores arbejde med at skabe mere bæredygtige byområder har vi lært samme lektie, som mange har lært ved bygninger. Jo før

man indtænker bæredygtighed, desto nemmere er det at skabe mere bæredygtighed. Derfor har vi længe haft et ønske om at udvikle et værktøj, som kan hjælpe med netop dette, udtaler Kreils Kieler Ekelund, ekspert i bæredygtig byudvikling hos Green Building Council Denmark

Dette understøttes af meldinger fra mange af Green Building Council Denmarks medlemmer, der udtrykker et stort behov for en tidligere og mere overskuelig indføring i bæredygtighed og DGNB på bydelsniveau.

KLAR I SENSOMMEREN 2023

For at sikre værktøjets anvendelighed og udbredelse, vil der i projektet inddrages en lang række af fremtidige brugere af værktøjet. Følgegruppen består af en række kommuner, bygherrer og rådgivere.

Værktøjet forventes af blive lanceret i sensommeren 2023, og det bliver frit tilgængeligt via Green Building Council Denmarks hjemmeside. Green Building Council Denmark vil løbende holde værktøjet ajour med nyeste viden og sikre samspil med DGNB-certificering af byområder

TEKST

/ JEPPE MOLDT

DATA, DER RUSTER DANMARK

TIL KLIMASIKRING

Risikoen for skybrud, stormflod og tørke er høj i Danmark. Vi har et af verdens bedste datagrundlag for klimasikring, men stigende klimakompleksitet skaber nye udfordringer , der kræver data til helhedsorienteret planlægning på tværs af administrative grænser og sektorer i Danmark for at reducere risici og konsekvenser af både oversvømmelser og tørke.

TEKST / RENÉ THUNØ

Presse- og kommunikationskonsulent, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI)

Ifølge det Europæiske Miljøagentur er Danmark ét af de lande i Europa med største historiske omkostninger per indbygger grundet ekstreme vejrhændelser.

Derfor arbejder Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) på at udvikle og vedligeholde et robust og sammenhængende datagrundlag af høj kvalitet, der kan ruste Danmark til klimasikring.

Skader fra oversvømmelser i Danmark er typisk vand- og fugtskader i bygninger, men også nedbrud af el- og fjernvarmeforsyning og kommunikationssystemer, og spærrede motorveje og banestrækninger peger på behov for klimasikring af infrastruktur og forsyningssikkerhed.

Senest har Beredskabsstyrelsen føjet hedebølger og tørke til listen over klimaudfordringer, der i Danmark forårsager overdø -

delighed, naturbrande, sætningsskader på bygninger og tab af landbrugsproduktion.

KLIMAUDFORDRINGER SKAL LØSES PÅ TVÆRS

Ifølge EU-kommissionen så skal klimaudfordringerne løses med en systemisk tilgang til klimatilpasning. Løsninger skal være systemorienterede (helhedsbetragtning) og tværgående snarere end sektorbaserede, og de skal baseres på dynamiske data.

Der skal anvendes flere naturbaserede løsninger, hvor regnvand afledes på terræn til gavn for natur, miljø og klima, så klimatilpasning tænkes sammen med indsatser til udtagning af lavbundsjorde og anlæg af vådområder for at reducere kvælstof-, fosfor- og drivhusgasudledning og fremme den grønne omstilling.

Figur 1. Nye grafer i HIP viser, hvornår grundvandet stiger (positive tal), og hvornår det daler (negative tal). Se også resultater for vandføring i vandløb på hipdata.dk.

Skader fra oversvømmelser i Danmark er typisk vand- og fugtskader i bygninger, men også nedbrud af el- og fjernvarmeforsyning og kommunikationssystemer, og spærrede motorveje og banestrækninger peger på behov for klimasikring af infrastruktur og forsyningssikkerhed.

(LAR) fra tage, veje og andre befæstede arealer til parker, regnbede, søer og underjordiske faskiner mm. for at øge nedsivningen til grundvand og aflaste kloaksystemer. Det forebygger oversvømmelser fra skybrud, men mange LAR-anlæg kan give problemer med stigende grundvand.

SDFI har i samarbejde med kommuner og vandforsyninger udviklet forslag til udstilling af befæstelseskort og LAR-data, der ses på SDFI Labs (Figur 2), så de samlede effekter af nedsivning og afstrømning til kloaksystemer kan vurderes.

Det kan give nye muligheder for byplanlægningen, der kan skabe værdi af regnvandet og udvikle grøn infrastruktur, der kan fungere som buffer for tørke og reducere den urbane varmeødannelse, når der er hedebølger. Befæstelseskort forventes færdigt i 2024, mens udstillingen af LAR-data indtil videre er en prototype n

OM HIP:

Detaljerede oversvømmelseskort fra Danmarks Højdemodel og unikke HIP-data om højtstående grundvand anvendes allerede i mange offentlige og private it-systemer og værktøjer, der bruges af kommunale miljømedarbejdere, planlæggere, boligejere og finanssektoren.

Med en systemisk tilgang er der brug for data og viden om ikke kun hvor, men også hvornår, der er for meget og for lidt vand. Derfor er der nu skabt lettere adgang til HIP-data om klimaændringernes

betydning for sæsonvariationer i dybde til grundvand og vandføring i vandløb ved at vise dem i grafer på HIP (Figur 1). Det giver viden, der kan bruges til at lede vand til områder, hvor det kan gøre nytte.

UDSTILLING AF LARDATA KAN HJÆLPE I BYPLANLÆGNINGEN

Der er dog også områder, hvor datagrundlaget kan udvikles yderligere.

I mange byer er der etableret anlæg til lokal afledning af regnvand

Det Hydrologiske informationsog Prognosesystem (HIP) på hipdata.dk indeholder målinger og modelberegnede data om vandets kredsløb og klimaændringernes betydning for dybden til terrænnært grundvand, vandføring og jordens vandindhold, beregnet af GEUS. I 20222025 videreudvikles HIP for at levere dagligt opdaterede modelberegninger og prognoser for de kommende 5-10 dage.

Figur 2. SDFI har i tæt samarbejde med Aarhus kommune og Aarhus Vand udviklet en prototype for udstilling af LAR-data, der kan videreudvikles på. Se prototypen og fortæl os, hvad du synes på SDFI Labs.

Værdisætning af grønne områder i Vejle by som led i klimatilpasning

En analyse fra Danmarks Tekniske Universitet sætter økonomi på, hvorfor det i praksis kan være svært at få etableret og vedligeholdt grønne områder som led i klimatilpasning. Endvidere tyder en spørgeskemaundersøgelse på, at ønsket om grønne områder er mindre end ofte antaget, fordi borgere selv i en by på størrelse med Vejle tilsyneladende benytter grønne områder uden for byen oftere end parker inde i bymidten.

TEKST /

KATRINE HOLT

PEDERSEN, Emma Villumsen, Oline Mannstaedt, Anna Lea Eggert, & KARSTEN

ARNBJERG-NIELSEN, Danmarks Tekniske Universitet, DTU

Det er velkendt, at vi får flere oversvømmelser i fremtiden. Der er lavet nationale initiativer om udpegning af sårbare områder for oversvømmelser fra hav og vandløb. For skybrud er forsyningsselskaberne også godt i gang. Men det lader stadig til at være svært at komme i gang med de konkrete aktiviteter - især hvis det er nogle år siden den sidste oversvømmelse. Vi har i en simpel undersøgelse prøvet at følge pengene bag klimatilpasningen for at se, om det kan give et svar. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Vejle, fordi byen på en gang er ganske typisk, og på den anden side har en kommune med stor opmærksomhed på fremtidens udfordringer med vand og oversvømmelser.

Vi har i analysen antaget, at et område kan have nogle få anvendelser, der udelukker hinanden: beboelse, industri/handel, eller rekreativt/grønt område. I analysen kigger vi på de økonomiske konsekvenser for kommune og borgere, hvis beboelses- eller industriområder omlægges til grønt område. Beregningerne er udført for seks tilfældigt udvalgte bolig- og handelsområder i Vejle by, som vi hypotetisk forestiller os bliver omlagt til parker (figur 1).

UDGIFTER OG GEVINSTER VED ETABLERING AF GRØNNE OMRÅDER

Ved at se på grundskyld fra beboelsesområder og lave et skøn over sammenhængen mellem løn og boligforhold, har vi beregnet

Figur 1. Eksempler på potentielle grønne områder (grøn) i Vejle Midtby, som projektet har beregnet omkostninger og gevinster for.

Studieområdet (sort) omkring Vejle, som projektet har benyttet matrikeldata for.

TABEL 1: POTENTIELLE OMKOSTNINGER OG GEVINSTER FOR BÅDE KOMMUNE OG BORGERE VED ANLÆGNING AF GRØNNE OMRÅDER.

Beskrivelse

Effekt

Aktør Pris Enhed Konstruktion

Omkostning Kommune 850 kr/m2 Grunderhvervelse Omkostning Kommune 4400-15700 kr/m2 Vedligeholdelse

Omkostning Kommune 20 kr/m2/år

Tabt skatteindkomst (beboelse) Omkostning Kommune 200-900 kr/m2/år Tabt skatteindkomst (erhverv) Omkostning Kommune 40 kr/m2/år Rekreativ værdi Gevinst Borgere 80-130 kr/m2/år

Reducerede Kommune

Afhænger af oversvømmelsesomkostninger Gevinst Borgere lokale forhold

Andre effekter

Omkostning Kommune

Ikke kvantificeret her eller gevinst Borgere

den kommunale indtægt fra et sådant område til 200-900 kr/ m2/år (tabel 1). Tilsvarende er den kommunale skatteindtægt fra industriområder estimeret til 40 kr/m2/år ud fra vurderinger af grundskyld og gennemsnitlig virksomhedsskat baseret på Vejles detailhandelsomsætning. Dertil kommer naturligvis beskatning af løn til de ansatte, som i denne opgørelse tildeles boligområderne. Hvis et givent bolig- eller industriområde omlægges til park, vil kommunen miste disse skatteindtægter, som derfor kan ses som

I spørgeskemaundersøgelsen svarede 31% af de adspurgte, at der mangler grønne områder i Vejle, hvilket var færre end forventet. Det lave ønske om flere grønne områder inde i byen skyldes måske netop borgernes hyppige brug af Vejles muligheder i form af bynær natur

udgifter ved etablering af grønne områder.

Herudover har kommunen også udgifter til konstruktion, grunderhvervelse og vedligeholdelse af det

nye grønne område. Disse udgifter er, på baggrund af budgetter fra eksisterende parker og grundpriser i Vejle, beregnet til hhv. 850 kr/m2, 4400-15700 kr/m2 og 20 kr/m2/år.

Analysen tager udgangspunkt i Vejle, men tallene vil formentlig ikke være voldsomt forskellige i andre kommuner i Danmark.

Den meget høje pris for grunderhvervelse indebærer, at områder kun kan omdannes til grønne områder, hvis der alligevel skal laves større ændringer i området.

Grønne områder er dog ikke udelukkende en udgift. De grønne områder kan f.eks. bruges til at gøre byen mindre sårbar overfor konsekvenser af oversvømmelser. Derved kan både kommune og borgere høste økonomisk gevinst af de grønne områder, afhængig af ejerforholdene i det berørte område. Dog er effekten af grønne områder på reduktion af oversvømmelsesomkostninger stærkt betinget af lokale forhold, og er derfor ikke forsøgt kvantificeret i vores analyse.

De grønne områder kan være en stor gevinst for byens borgere i form af rekreativ værdi. Den rekreative værdi er beregnet til 80-130 kr/m2/år ud fra Skrydstrup et.al (2022), som kvantificerer borgernes gavn af parker ud fra parkens størrelse og befolkningstætheden i det pågældende byområde. Det er en værdi, som pt. gives til de omkringliggende naboer gratis.

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

Ovennævnte rekreative værdi er baseret på undersøgelser af udenlandske parker i større byer (Skrydstrup et al., 2022). Det er derfor vigtigt at undersøge, om disse resultater kan anvendes i Vejle, hvilket blev gjort ved at spørge borgerne i byen om deres brug af eksisterende grønne områder. Figur 2 og 3 viser fordelingen af besvarelserne på spørgsmålene: “Hvor ofte bruger du parker inde i byen?” og “Hvor ofte bruger du grønne områder uden for byen?”. Det viser sig, at borgerne bruger de større grønne områder uden for byen signifikant oftere end parkerne inde i byen. I spørgeskemaundersøgelsen svarede 31% af de adspurgte, at der mangler grønne områder i Vejle, hvilket var færre end forventet. Det lave ønske om flere grønne områder inde i byen skyldes måske netop borgernes hyppige brug af Vejles muligheder i form af bynær natur.

Figur 3a viser, at borgere, der bor i bymidten, oftere benytter parkerne i den indre del af byen end borgere, der bor længere fra centrum. Brugen af grønne områder uden for byen er mere jævnt

Figur 2. Fordelingen af besvarelserne om brug af grønne områder i og uden for byen.

Figur 3. Figuren viser fordelingen af de adspurgte borgeres omtrentlige boligplacering på spørgsmålene: a) “Hvor ofte bruger du parker inde i byen?” og b) “Hvor ofte bruger du grønne områder uden for byen?”. Svarene er farvekodede i forhold til, hvor ofte borgerne bruger de grønne områder, hvor mørke prikker indikerer hyppigere brug. Prikker placeret på kanten af studieområdet indikerer, at den adspurgte bor uden for området.

fordelt på tværs af boliglokationer (figur 3b).

OPSAMLING

Såvel bolig- som industri/handelsområder bidrager væsentligt til kommunens budgetøkonomi, mens både etablering og drift af grønne og rekreative områder udelukkende er en udgift for de kommunale budgetter. Alle kommuner har dog væsentlige grønne områder, fordi de er uundværlige for bymiljøet og bidrager til en mere samlet værdisætning af byen som helhed. Det er dog ikke let at prissætte denne samlede værdisætning ud fra denne metode. Vi har taget udgangspunkt i Vejle, men tallene vil formentlig ikke være voldsomt

forskellige i andre kommuner i Danmark. Vi håber derfor på, at vi med denne simple analyse kan være med til at fortsætte debatten om, hvor og hvor meget vi skal begrønne vores byer n

Referencer

Mannstaedt, O., Villumsen, E.Ø., og Pedersen, K.H. (2022) Valuation of Urban Green Spaces in Vejle. Bachelor-opgave. DTU Sustain. Downloaded fra https://fulltext-gateway.cvt.dk/ oafilestore?oid=62d0b04175105afe38feaf5e&targetid=62d0b0412bbb15261728d4fc

Skrydstrup, J. et al. (2022) Assessing the recreational value of using NBS. Technical University of Denmark. Downloaded fra https://doi.org/10.1016/j.jenvman.2022.115724

OVERSVØMMELSE STÅR HØJT PÅ KOMMUNERNES DAGSORDEN

Udsigten til flere oversvømmelser i fremtiden bliver taget alvorligt. Ikke mindst de kommuner, der er udpeget som særligt oversvømmelsestruede , er kommet langt i arbejdet med tiltag til håndtering af oversvømmelserne.

I2011 blev 22 kommuner udpeget som særligt oversvømmelsestruede under EU’s oversvømmelsesdirektiv, og i direktivets anden planperiode i 2018 kom fem nye kommuner til.

Kaija Jumppanen Andersen, der er projektleder i Kystdirektoratet og ansvarlig for arbejdet med implementering af direktivet kan konstatere, at der arbejdes målrettet med klimatilpasning i alle de 27 udpegede kommuner.

-Alle de udpegede kommuner havde ajourført eller udarbejdet

risikostyringsplaner ved udgangen af 2021. Og kommunerne har været meget ambitiøse med deres risikostyringsplaner denne gang. For eksempel er det samlede antal tiltag til håndtering af oversvømmelserne i de 27 udpegede kommuner næsten fordoblet sammenlignet med den foregående planperiode. Kommunerne har nu planlagt mere end 430 tiltag inden for kategorierne: Forebyggelse, beskyttelse, beredskab eller forarbejde, fortæller Kaija Jumppanen Andersen.

RISIKOSTYRINGSPLANERNE VISER KOMMUNERNES INDSATS MED

KLIMATILPASNING

De 22 kommuner, der blev udpeget i 2011, har også været handlekraftige i arbejdet, efter at de vedtog deres første risikostyringsplan i 2015. Dengang planlagde de 22 kommuner tilsammen 255 tiltag til reduktion af risikoen for oversvømmelse inden for de fire kategorier. I perioden frem mod ajourføringen af risikostyringsplanen har kommunerne gennemført 135 af de planlagte tiltag og igangsat 92 af dem. Dette svarer til en samlet gennemførelses- og igangsættelsesprocent på 88,6.

-Risikostyringsplanerne tydeliggør, at kommunerne tager klimatilpasning alvorligt. På baggrund af planerne er det tydeligt, at kommunerne har gennemført tiltag inden for både forebyggelse, beskyttelse og beredskab, samt lavet yderligere analyser af udfordringerne i deres områder, og det er er vigtigt for at kunne træffe de rigtige beslutninger. Det er dejligt at se, hvordan kommunerne har taget denne opgave til sig, og at et EU direktiv og Kystdirektoratets arbejde kan være med til at understøtte klimatilpasningen ude i de danske kommuner, tilføjer Kaija.

UDVIKLING I ARBEJDET MED RISIKOSTYRING

Kystdirektoratets projektleder kan desuden berette, at hun ser en ny tendens i ”anden generation”- risikostyringsplaner. Tendensen går i

TEKST /

LENE BONDE Specialkonsulent, Klima og Kystbeskyttelse, Kystdirektoratet

STATUS PÅ TILTAG FRA FØRSTE RISIKOSTYRINGSPLAN

I det hele taget er man velkommen til at kontakte Kystdirektoratet, hvis man arbejder med risikostyring af oversvømmelse fra hav eller vandløb i en kommune og mangler vejledning til, hvordan man udformer en risikostyringsplan eller klimatilpasningsplan - også selvom kommunen ikke er udpeget.

retning af, at kommunerne arbejder aktivt videre, end lovgivningen pålægger dem.

-Flere kommuner, som for eksempel Kerteminde og Esbjerg, har udvidet det område, som risikostyringsplanen gælder for, i forhold til dét, som oprindeligt er udpeget. Jeg ser også eksempler på, at kommuner har taget nedbør med i risikostyringsplanen, og endelig er der Køge Bugt kommunerne, som samarbejder om risikoreduktionen på tværs af kommunegrænser, siger hun.

Generelt mener Kaija Jumppanen Andersen, at kvaliteten er meget høj i de risikostyringsplaner, som de udpegede kommuner senest har udarbejdet, eksempelvis har flere kommuner i risikostyringsplanen detailplanlagt, hvordan de vil klimatilpasse delområder i byerne til fremtidens oversvømmelser. Hun understreger, at der er god inspiration at hente i planerne – også for kommuner, der ikke er en del af den seneste udpegning efter oversvømmelsesdirektivet.

HJÆLP AT HENTE –FOR ALLE

Hun henviser i øvrigt til, at Kystdirektoratet har udarbejdet skabeloner og støttemateriale til udarbejdelse af risikostyringsplaner. Disse kan frit hentes på www. oversvommelse.kyst.dk og anvendes også af ikke-udpegede kommuner for eksempel ved udarbejdelse af DK2020-planer.

-I det hele taget er man velkommen til at kontakte Kystdirektoratet, hvis man arbejder med risikostyring af oversvømmelse fra hav eller vandløb i en kommune og mangler vejledning til, hvordan man udformer en risikostyringsplan eller klimatilpasningsplan - også selvom kommunen ikke er udpeget. Vi vil altid gerne vejlede, siger Kaija Jumppanen Andersen.

KOMMUNERNE DELER ERFARINGER PÅ ERFA-MØDE

Kystdirektoratet inviterer jævnligt de udpegede kommuner til ERFA-møder for at være i dialog med de berørte kommuner. Endvidere giver møderne mulighed for kommunerne for at erfaringsudveksle med hinanden om arbejdet som udpegede områder. Kystdirektoratet benytter også møderne til at tage imod kommunernes input og ønsker for hele tiden at forbedre vejledningen til kommunerne. I slutningen af november havde Kystdirektoratet inviteret til sådan et møde, hvor 19 kommuner lagde vejen forbi Odense. På mødet videndelte kommunerne bl.a. om det konkrete arbejde med risikostyringsplanerne og leverede input til Kystdirektoratet forud for den revurdering af udpegningen, som direktoratet forventer at sende i høring i sommeren 2023.

Det er fastlagt i oversvømmelsesdirektivet, at der hvert sjette år skal foretages en ny vurdering af, hvilke områder der er særligt udsat for oversvømmelse. Den seneste vurdering og udpegning fandt sted i 2018, og der skal foretages en ny vurdering og evt. udpegning i 2023. Kommunerne fik på ERFA-mødet derfor også en første indsigt i, hvordan Kystdirektoratet arbejder på at forbedre analysemetoderne til den kommende nationale vurdering af risikoen for oversvømmelse fra hav og vandløb n

FAKTA

De 27 kommuners respektive risikostyringsplaner kan findes på kommunernes hjemmeside. Kystdirektoratets to sammenfatninger af kommunernes risikostyringsplaner for hhv. Jylland og Fyn og Sjælland kan findes på https://oversvommelse.kyst.dk/

PLANLAGTE TILTAG I KOMMUNERNES RISIKOSTYRINGSPLANER

”Vi kan blive nødt til at rense noget af vores drikkevand i en længere periode”

Et stigende antal miljøfremmede stoffer i grundvandet kan gøre det nødvendigt at rense noget af vores drikkevand i en længere periode. Det lykkes bedst i et tæt samarbejde med kommunerne , mener Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, der leverer vand til over en million mennesker.

-Det tager regnvand mellem 15 og 70 år at sive ned og blive til det grundvand, vi henter op af jorden, og som ender med at komme ud af vores vandhaner. Derfor vil der, uanset hvor mange tiltag vi sætter i gang nu for at forhindre miljøfremmede stoffer i at sive ned i jorden, sandsynligvis være en række år, hvor det er nødvendigt at rense en del af grundvandet for at sikre, at drikkevandet holder sig under grænseværdierne, konstaterer Anne Scherfig.

BEHOV FOR SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE

Sektionslederen forklarer, at HOFOR har flere muligheder for at rense grundvandet. Dem undersøger forsyningsselskabet i øjeblikket:

Vi skal kunne drikke vandet lige fra hanen, som vi altid har gjort.

Det konstaterer sektionsleder Anne Scherfig, der har arbejdet med vandplanlægning og miljø i 10 år i Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR.

Hun forstår, hvis mange danskere lige nu rynker brynene og er bekymrede over det stigende antal fund af miljøfremmede stoffer som PFAS og pesticider i grundvandsboringer rundt om i landet. Senest har en undersøgelse vist, at der er fundet pesticidrester i 55 procent af landets grundvandsboringer.

HOFORs vandværker leverer ifølge sektionslederen vand, der overholder myndighedernes krav, men to af HOFORs vandværker er udfordrede. Anne Scherfig forklarer, at HOFOR har planer, der skal sikre, at forsyningsselskabet også kan levere drikkevand af høj kvalitet i mange år fremover:

-Vi er blandt andet i gang med at teste membranfiltrering, som er en avanceret rensemetode. Det vurderer vi lige nu som den mest modne proces til at løse de udfordringer, vi har, så vi kan producere den fulde mængde vand, vi indvinder på kildepladserne. Metoden har dog også visse udfordringer – først og fremmest et vandspild på knap 15 procent, siger hun og nævner næste udfordring, der handler om at komme af med de opkoncentrerede stoffer, som drikkevandet er blevet renset for:

-Hvis vi kommer til det punkt, hvor vi er nødt til at bruge avancerede rensemetoder, så vil vi gå i dialog med kommunerne om, hvor vi kan skille os bedst af med resterne. Giver det mest mening at udlede dem i kloakken, eller kan vi udlede dem i visse vandløb eller andre steder i naturen, hvor de gør mindst mulig skade? Her kender kommunernes fagfolk de lokale forhold bedre, end vi gør, siger sektionslederen.

DER SKAL FART PÅ BESKYTTELSEN

Det er ikke nyt for HOFOR at arbejde for at beskytte grundvandet. Forsyningsselskabet har længe opkøbt jord sammen med kommuner og Naturstyrelsen for at plante skov og sikre arealer uden sprøjtegifte. Senest har HOFOR i samarbejde med Naturstyrelsen og Roskilde Kommune indgået aftale om at skabe et nyt, stort skovområde ved Himmelev Skov ved Roskilde.

Anne Scherfig, sektionsleder i HOFOR.

TEKST

-Roskilde Kommune medfinansierer 25 procent af købsomkostningerne, mens HOFOR betaler 75 procent. Naturstyrelsen betaler for at plante skoven og den fremtidige drift, og på den måde sørger vi i fællesskab for at beskytte vores værdifulde grundvand. Og så er det jo bare en stor bonus, at vi samtidig styrker biodiversiteten i området. Den slags samarbejde inviterer vi til mere af, siger den tilfredse sektionsleder.

Derudover laver HOFOR aftaler med landmænd, som mod kompensation vil opgive at benytte sprøjtegifte oven på det grundvand, der bliver brugt til drikkevand. Men det går for langsomt i øjeblikket, konstaterer sektionslederen. Hver ny aftale beskytter lidt, men slet ikke nok til at sikre rent grundvand i fremtiden:

-Vi har været i gang længe med selv at prøve at løse problemerne med beskyttelse af kildepladserne. Men det går desværre alt for langsomt med frivillige aftaler. Vi har brug for stærkere værktøjer til at beskytte grundvandet. Det kræver politiske beslutninger – og det haster, for vi finder rester af pesticider og miljøfremmede stoffer i flere og flere af vores drikkevandsboringer, fastslår Anne Scherfig.

KAN LEVERE SUNDT DRIKKEVAND FREMOVER

Anne Scherfig mener dog ikke, at der er grund til at bekymre sig om, om vi kan drikke vandet fra hanen fremover:

-Med den viden vi har, de teknologier vi kender, og den screening vi laver i dag, så tror vi på, at vi kan levere drikkevand, der overholder grænseværdierne fremover. Her er det vigtigt at huske på, at vi har meget lave grænseværdier i Danmark. Det betyder, at vi er ganske sikre på, at drikkevandet er sikkert at drikke, når det er under de værdier, siger hun.

Og til spørgsmålet om, om vi ikke bare kan lede efter helt rent drikkevand, svarer sektionslederen:

-Vi leder løbende efter nye steder, men det er ikke helt enkelt. Processerne er omstændelige med opkøb af jord og tilhørende miljøvurderinger. I øjeblikket ser vi det ikke som en realistisk mulighed at finde helt rent grundvand andre steder, siger hun.

ALTID PÅ UDKIG EFTER NYE LØSNINGER

Anne Scherfig fortæller, at HOFOR desuden har et godt samarbejde med sine nabo-forsyningsselskaber Fors og Novafos.

Vi leder løbende efter nye steder, men det er ikke helt enkelt. Processerne er omstændelige med opkøb af jord og tilhørende miljøvurderinger. I øjeblikket ser vi det ikke som en realistisk mulighed at finde helt rent grundvand andre steder

har vi en ekstra sikkerhed i forsyningen. Derudover indgår HOFOR i det såkaldte InSa-drikkevandssamarbejde med syv andre vandselskaber på tværs af landet, siger sektionslederen. Det er et innovationssamarbejde til sikring af rent drikkevand med særligt fokus på pesticidforurening. Målet er at samle viden og sikre og koordinere nødvendige projekter om de miljøfremmede stoffer, der truer drikkevandet.

-Det er også en mulighed, at vi på sigt begynder at se nærmere på, om for eksempel noget af industrien kan undvære rent drikkevand til at producere deres produkter. Der kan også være andre områder, hvor vi ikke behøver at bruge rent drikkevand i fremtiden. Vi er altid på udkig efter nye løsninger, der kan styrke forsyningssikkerheden yderligere, slutter Anne Scherfig n

-Vi kan faktisk dele en vis mængde vand med hinanden, hvis der skulle blive behov for det. På den måde OM HOFOR

• HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner og sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end en million mennesker i hovedstadsområdet.

• HOFOR opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark.

• HOFOR skaber bæredygtige byer sammen med sine otte ejerkommuner. De har fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger.

• HOFOR arbejder desuden tæt sammen med kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder.

• HOFOR har over 150 års erfaring, 1.400 ansatte og en årlig omsætning på 5 milliarder kroner.

Digital overvågning og styring mindsker eludgifter

Elprisernes himmelflugt og stadig mere elforbrugende teknologi gør behovet for at styre elforbruget større end nogensinde . Hos BlueKolding har man i flere år styret spildevandsbehandlingen med systemet BlueGrid, for at skabe endnu mere værdi ud af alt fra renseprocessen over biogas- og energiudnyttelse til køb og salg af grøn el. Senest har man tilføjet BlueOverview, der skærer markant i antal overløb.

Styringssystemet BlueGrid hjælper BlueKolding med at spare energi og penge. Den økonomiske besparelse sker bl.a. ved at købe og sælge el i forhold til priserne på elmarkedet. Effekten viser sig endnu større nu, hvor elpriserne er steget dramatisk. -BlueKolding er et af de første forsyningsselskaber i verden, der skruer op og ned for renseprocessen i forhold til prisen og balancen på elmarkedet. Det giver store

besparelser på vores energiforbrug og reducerer CO 2-udledningen, siger Per Holm, der er direktør i BlueKolding.

Styringen, der sikrer, at rensekvaliteten af spildevandet er i top, foregår ved hjælp af Krügers styringssystem Hubgrade, og BlueGrid er så etableret som en funktion ovenpå det. Her er det afgørende at kunne slukke og tænde for elforbruget i forhold til balancemarkederne. Det er blevet endnu vigtigere nu, hvor der kommer stadig flere varmepumper og ladestandere, som vil trække hårdt på elmarkedet.

-Vi har balanceret el-køb og salg i flere år, men jo mere vi kan byde ind på balancemarkedet, jo større fordel får elproducenterne og den overordnede styring af elnettet i Danmark. Derfor arbejder vi på at få flere pumper, bassiner og overløbsbygværker koblet på Hubgrade styringen, så vi får et mere komplet overblik. Gradvist kommer alt på, hvad vi har, siger Per Holm. Med andre ord stiller forsyningsselskabet sig til rådighed og sælger sig som storforbruger med ”balancing services” til elnettet, fordi det kan reagere og på kort tid op- og nedjustere anlæggenes energiforbrug og -produktion. Det sker ved intelligent styring af afløbssystemet, renseanlægget og energiproducerende enheder, der bl.a. er baseret på vejrmodeller og radarvarsling. Den stigende produktion af varierende vedvarende energi giver et øget behov for, at storforbrugere kan købe sig til ”balancing options” i elforsyningen.

BlueKolding har overladt til el-handelsselskabet EnergiDanmark at handle el på timebasis på den nordiske elbørs. Det giver også mulighed for at købe mere grøn el og selv at producere mere grøn el og sælge den på de rigtige tidspunkter. Behovet vokser for at kunne udnytte energi smart, så der fortsat opretholdes en forsyningssikker levering af el, samtidig med at nettet er i balance, og der ikke er behov for dyr og CO 2-tung aflastning eller indkøb af el til og fra udlandet.

-Vi kan samtidig øge produktionen af vedvarende energi med eksempelvis biogas, vandturbine og solceller, og det er med til at øge bidraget til elmarkedet. Integration af det samlede anlæg med BlueGrid giver os mulighed for at balancere ved at justere systemets øjeblikkelige energiforbrug og -produktion, siger Per Holm.

BLUEOVERVIEW GIVER FÆRRE OVERLØB

Etableringen af et avanceret BlueGrid-system, hvor der er tæt samspil mellem rensning af spildevand og prisen på elmarkedet, var et første kæmpe skridt fremad for BlueKolding. Løbende har man så tilføjet flere parametre at styre på. Samtidig er det cloud-baseret, og det øger sikkerheden.

-Da vi har flere variabler at vurdere på, bliver vores optimering bedre. Vi får en endnu mere stabil drift og dermed større sikkerhed for økonomiske besparelser, siger Per Holm.

Bluegrid er senest udvidet med

Efterklaringstank, Agtrup Renseanlæg.

TEKST / JESPER WITH Journalist

Vi har balanceret el-køb og salg i flere år, men jo mere vi kan byde ind på balancemarkedet, jo større fordel får elproducenterne og den overordnede styring af elnettet i Danmark

BlueOverview, der indebærer overvågning af overløb. Systemet kan ved hjælp af sensorer i overløbsbygværker oplyse om overløbsmængder i de konkrete bygværker. Det øger kendskabet til både overløbsmængder og til steder, hvor overløb sker.

-Det giver os mulighed for at investere der, hvor vi får mest miljø for pengene. Det har givet os bedre overblik end nogensinde før i forbindelse med kraftig regn eller skybrud. Løbende får vi overvågning på alle vores mere end 100 overløbsbygværker, siger Per Holm.

BlueKoldings renseanlæg dæk-

ker hele kommunen og står for spildevandsrensning for by og opland af 15 millioner m3 regn- og spildevand årligt.

STYRING FORUDSIGER PROCESSEN

Krüger har ideudviklet og etableret BlueGrid sammen med BlueKolding. Systemet giver ifølge Krügers markedschef Theis Gadegaard en forventet årlig besparelse på 0,5 –1 mio. kr. ved, at strømmen bliver handlet og forbrugt på prisgunstige tidspunkter. Derudover er der en række driftsmæssige fordele, som er en gevinst for både miljø og pengepung.

-BlueKolding og Krüger demonstrerer, at ved at deltage på balancemarkedet kan der hentes store gevinster på både økonomi og infrastruktur ved at til- og frakoble energi på det helt rigtige tidspunkt, siger Theis Gadegaard.

Den styring, man har udviklet, har den styrke, at den kan forudsige processen ved hjælp af matematiske og statistiske modeller, der bliver koblet sammen med online data fra renseanlægget og prognoser fra vejrsatelitter, så man fx kan forberede sig på kraftig regn.

Forventningen om flere ekstreme regnskyl fremover betyder, at der er risiko for kraftige oversvømmelser i oplandene og udledning af urenset spildevand til vandløb, søer og havet fra overløb i kloaknettet. Derfor er Kolding Kommune og BlueKolding i gang med planlægningen af et større pumpe-/ sluseanlæg på Kolding Å. Anlægget skal også styres af BlueGrid, og vil optimere tilbageholdelse af store vandmængder og formindske risikoen for oversvømmelser. -Styring af afløbssystemet går helt overordnet ud på at udnytte hele systemets volumen, så der sker mindst mulig oversvømmelse og skade på vandmiljøet, og mest mulig vand renses på renseanlæggene. BlueOverview hjælper med at reducere overløb yderligere, siger Theis Gadegaard og fortsætter: -BlueKolding har innovative folk, der fra start har været med på vores idéer. De stoler på de avancerede algoritmer i Hubgrade og er vant til at holde spildevand tilbage til det rigtige tidspunkt at rense på. BlueGrid giver dem endnu bedre grundlag for at vælge den optimale timing n

BlueKolding Energis biogas reaktorer, Agtrup Renseanlæg.

ENERGILEDELSE KAN HJÆLPE KOMMUNER MED AT REDUCERE ENERGI-

OG RESSOURCEFORBRUGET

Som samfund står vi over for to alvorlige udfordringer – energikrisen og udledningen af CO 2. Der er derfor god grund til at kigge nærmere på, hvordan kommuner kan anvende standarden for energiledelse til at arbejde struktureret og ikke mindst målrettet med at reducere energiforbruget.

Presse- og kommunikationskonsulent,

De stigende energipriser og risikoen for at mangle energi rammer i øjeblikket mange organisationer –herunder også kommuner, som er en stor bygningsejer. Og lige netop energiforbrug i bygninger er noget, der kan mærkes på budgetterne og i CO 2-regnskaberne. Ifølge Det Fælleskommunale Nøgletalssamarbejde på Ejendomsområdet ejer kommunerne 31 mio. m2 og har et årligt elforbrug på 822 mio. kWh og et varmeforbrug på 2,8 mio. MWh.

Energikrisen giver dog kommunerne en oplagt mulighed for at se på, hvordan de kan styre bygninger på en mere energieffektiv måde og få gennemgået deres energi- og ressourceforbrug for at se, hvor der er penge at spare, men i særdeleshed også for at reducere klimaaftrykket.

Og her er standarden for energiledelse, DS/ISO 50001, et godt styringsværktøj, da standarden bl.a. giver redskaber til, hvordan kommuner kan kortlægge energiforbruget så detaljeret, at ledelsen kan se, hvor og hvornår energien bliver brugt. I kortlægningsprocessen får man en masse viden om brugsmønstre og den daglige drift, som kan give gode idéer til, hvor og hvordan man kan mindske energiog ressourceforbruget.

-Standarden er en øjenåbner for mange, der ofte bliver overraskede over, at de bruger energi på noget, som de ikke var klar over. Og det er først, når der er styr på, hvor man bruger den daglige energi, at man kan gøre noget ved det, siger Anne Holm Sjøberg, afdelingschef i Dansk Standard.

ENERGILEDELSE NEDSÆTTER OGSÅ

DRIFTSOMKOSTNINGERNE

Kommuner kan således anvende den internationale standard for energiledelse til at sætte fokus på energiforbruget og -ressourcerne og sikre energieffektivisering i bygninger. Standarden er nemlig

TEKST / HELENA SCHOU ØSTERGAARD

Dansk Standard

Anne Holm Sjøberg, afdelingschef i Dansk Standard.

et effektivt værktøj for alle typer og størrelser af organisationer til at opstille en ambitiøs energipolitik og arbejde systematisk med energibesparelser på alle niveauer. Helt konkret hjælper standarden med at indføre systemer og processer, som løbende kan optimeres for at reducere energi- og ressourceforbruget. Erfaringer viser, at der er potentiale for at spare mellem 10-15 % om året ved at anvende standarden for energiledelse. Hvilket også vil kunne mærkes på kommunernes driftsomkostninger.

HVORDAN KOMMER I I GANG MED ENERGILEDELSE?

Ved at følge disse seks trin kommer I nemt i gang med at anvende standarden for energiledelse, DS/ ISO 50001:

1. Kortlæg potentialet for energibesparelser

Start med at danne et overblik over jeres nuværende energiudgifter og derefter anslå et besparelsesniveau med en business plan. I kan med fordel også undersøge, hvilke tiltag I allerede har gjort for at mindske energi- og ressourceforbruget. Det viser sig nemlig ofte, at mange har de basale elementer på plads, og der derfor kun er behov for mindre justeringer for at etablere et velfungerende energiledelsessystem.

2. Lav en forundersøgelse og udarbejd en energipolitik

Herefter bør I lave en forundersøgelse, der afdækker det overordnede energiforbrug og fordelingen af forbruget. Det kan være oplysninger fra forsyningsselskaberne, tidligere data for energiforbrug eller egne aflæsninger af grønne

Energikrisen giver kommunerne en oplagt mulighed for at se på, hvordan de kan styre bygninger på en mere energieffektiv måde og få gennemgået deres energi- og ressourceforbrug for at se, hvor der er penge at spare

afgifter m.v. Når forundersøgelsen er lavet, bør I fastlægge jeres ambitioner såsom tid, investeringer og hvilke afdelinger, der er omfattet.

3. Tilrettelæg arbejdet og uddel ressourcer

Når ambitionerne er på plads, skal I nedsætte et team eller en energiansvarlig, der sammen med ledelsen har ansvaret for, at tiltagene bliver indført. Det er vigtigt, at I tydeligt beskriver opgavernes indhold, medarbejderens/teamets ansvar, andre medarbejderes involvering, ressourcer afsat til formålet m.v.

4. Kortlæg det præcise energiforbrug

Næste step er, at I gennemgår jeres årsforbrug af varme, gas, olie og vand samt alt jeres udstyr, så I kan vurdere både det individuelle og samlede årlige energiforbrug fordelt på fx ventilation, belysning, osv. Det vil give jer et samlet overblik over de steder, hvor I bruger energi.

5. Foretag energiscreening og udarbejd en handlingsplan

Når I har kortlagt jeres energiforbrug, skal I søge efter mulige energibesparelser. Start fx med at kigge efter de steder, hvor I har det største energiforbrug, et forbrug, der er anderledes end forventet, eller forbrug uden for arbejdstiden. Disse ideer skal I samle i en kombineret prioriteringsliste og handlingsplan.

6. Implementer og korriger energiarbejdet Nu er I klar til at implementere et

energiledelsessystem i kommunen. For at sikre at energiledelse bliver en del af de daglige arbejdsrutiner, er det vigtigt at fastholde fokus på systemet og besparelserne. Her er det vigtigt at involvere ledelsen og relevante medarbejdere, så alle kan hjælpe til med at opnå målet.

Det er desuden en god idé, at den energiansvarlige eller energiledelsesteamet løbende sikrer kontrol af energiledelsessystemet. Resultaterne kan fx fremlægges for ledelsen én gang om året.

Læs mere om energiledelse på www.ds.dk/energiledelse n

9 IDEER TIL, HVORDAN I KAN SPARE PÅ ENERGIEN:

1. Sluk for det udstyr, som står på standby.

Udskift til energieffektiv teknologi, fx sparepumper.

Udnyt den gratis energi, hvor det er muligt.

Invester i energirigtige indkøb og projekter. Det kan være lidt dyrere til at begynde med, men billigere på lang sigt.

Vedligehold udstyr mv. løbende, så et potentielt energispild kan standses i opløbet.

Inkluder og informer medarbejdere, så I kan få skabt en energirigtig adfærd på arbejdspladsen.

Udnyt medarbejdernes erfaringer – de har tit de bedste ideer til besparelser.

8. Sørg for at kompetenceudvikle medarbejdere, fx oplæring i brug af nyt energirigtigt udstyr.

9. Tænk over grønne transportmuligheder.

TRE KOMMUNER HAR FÅET SAT SKUB I ENERGIRENOVERING

Under projektet Grøn Bolig har Skive, Middelfart og Helsingør Kommune igennem et år sat fokus på energirenovering blandt husejerne. Og den indsats ser ud til at have bidraget positivt til en generel tendens , hvor flere husejere viser interesse for udskiftningen af varmekilder og energirenovering.

Projektleder, Grøn Bolig, Videncentret Bolius

Energistyrelsen og Videncentret Bolius har i nye undersøgelser vist, at omkring hver 3. danske husejer har taget skridt til at gøre huset mere effektivt, når det gælder at reducere energispild og CO 2 udledningen.

Borgermøder i Helsingør i løbet af april 2022.

Over det seneste år har kommunerne Skive, Middelfart og Helsingør skruet op for indsatsen for at få borgerne til at energirenovere og skifte varmekilder i de private boliger. Her har de været pilotkommuner for projektet Grøn Bolig, der gennem støtte fra EnergiFonden har været platform for samarbejde på tværs af kommuner og stærkere kommunikation til kommunernes husejere.

TEKST / HENRIK DAHLERUP

OM GRØN BOLIG:

Grøn Bolig er et understøttende initiativ til landets kommuners bestræbelser på at indfri 2030-klimamålene, som gennem en målrettet, koordineret og flerstrenget indsats skal accelerere den grønne omstilling blandt private husejere.

Initiativtagere er Danske Arkitektvirksomheder, BAT-kartellet, DI Dansk Byggeri, Videncentret Bolius, Concito, Videncenter for Energibesparelser i Bygninger (VEB) og Tekniq Arbejdsgiverne. EnergiFonden har støttet etableringen af pilotprojektet gennem en særlig bevilling, og projektet er partner i EU-projektet Stronghouse.

Videncentret Bolius, viser, at de tre kommuner fra 2021 til 2022 har set en stigende interesse blandt husejere for at skifte til en mere bæredygtig varmekilde. Og helt konkret er antallet af huse i de tre kommuner, der er opvarmet med gas og olie, faldet, mens det er stigende for fjernvarme og

varmepumper, viser 2022 tal fra Danmarks Statistik.

EN RAMME FOR SAMARBEJDE

- Vi kan ikke komme udenom, at de stigende energipriser har haft stor indflydelse på husejernes interesse i energioptimering. Heldigvis har vores deltagelse i Grøn Bolig projektet sikret, at vi har været gearet til at gribe borgerne på det tidspunkt, hvor de har haft størst behov for information og vejledning, udtaler Helene Bjerre-Nielsen, programleder i Middelfart Kommune.

Det er svært at sætte tal på, hvor meget af udviklingen der kan tilskrives arbejdet i Grøn Bolig, men for de deltagende kommuner har der ikke været tvivl om, at projektet har styrket indsatsen.

- For os har Grøn Bolig skabt en ramme for et godt samarbejde på tværs af de enkelte kommuner og andre aktører, hvor vi kan lære af hinandens erfaringer og på den måde gøre det tydeligere for boligejerne, hvilke fordele de kan opnå ved at skifte varmekilde og energirenovere, siger Alexander Lauring Knudsen, teamleder Energibyen, Skive Kommune.

Som en del af indsatsen har de tre kommuner afprøvet en række modeller for at styrke dialogen med boligejere, håndværkere og finansieringsinstitutter for at understøtte en accelereret klimarenovering af private boliger.

- Det kræver en fokuseret ind -

sats og målrettede ressourcer at påvirke udviklingen og være der for borgerne. Og det må nødvendigvis ske i samspil med dem, der skal skabe økonomisk rum til renovering og dem, der skal udføre arbejdet. Vi har bl.a. afholdt både små dialogmøder og store borgermøder her i kommunen, med deltagelse af lokale aktører, og helt generelt har vi fået god respons. siger Gitte Larsen, chefkonsulent i Helsingør Kommunes Klimasekretariat.

Efter det første år i projektet er gået, er de deltagende kommuner og initiativtagerne bag indsatsen gået i gang med at samle erfaringerne og planlægge, hvordan arbejdet skal fortsætte og gerne udbredes til andre kommuner n

KONTAKT:

Initiativgruppen – sekretariatsleder Gunde Odgaard Email: gunde.odgaard@batkartellet.dk

Videncentret Bolius – adm. dir. Ulrik Heilmann Email: uh@bolius.dk

Helsingør Kommune – chefkonsulent Gitte Larsen Email: gilar@helsingor.dk

Middelfart Kommune – programleder Helene Bjerre-Nielsen Email: helene,bjerre-nielsen@middelfart.dk

Skive Kommune – teamleder Alexander Lauring Knudsen Email: alek@skivekommune.dk

Klimadag i Skive i marts 2022.

Behov for bedre samspil i transportens klimaomstilling

Det er en gigantisk opgave at omstille transportsektoren til et klimaneutralt samfund. Hvis ikke indsatsen samordnes, bliver det svært at nå de klimamål, som er formuleret globalt, nationalt og lokalt.

FN’s nyeste klimarapporter har vist, at klimaindsatsen globalt halter langt bagefter det nødvendige. Et af de områder, som er med til at bringe klimaet i fare, er dagens transportsystemer, baseret som de er på fossile brændstoffer, klima-ineffektive transportformer og fortsat vækst i transportens fysiske omfang.

Der er behov for en både dyb og bred indsats i transportsektoren. FN, miljøorganisation UNEP peger på nogle vigtige indsatsområder –og faldgruber der bør undgås.

VIGTIGT MED SAMSPIL MELLEM NIVEAUERNE

Nyere forskning peger på vigtigheden af, at alle administrative niveauer trækker på samme hammel. Det nytter fx ikke at opstille ambitiøse klimamål, hvis EU-politikken presser på for flere bio -

brændstoffer i transporten, mens den nationale infrastrukturplanlægning satser på flere motorveje, og kommunerne må skære kraftigt i den kollektive trafik for at få budgetterne til at hænge sammen.

Det er derfor vigtigt at sikre et godt samspil i omstillingen. Og hvis Danmark skal være et grønt foregangsland, bør vi sikre orden i eget hus, også når det handler om at sikre klimaneutral transport i tide.

CONCITO har sat sig for at undersøge, om samspillet i omstillingen af transporten i Danmark kan forbedres, så de enkelte niveauer spiller hinanden gode, og omstillingen får mere fart. For at tilføre analysen international ekspertise samarbejder vi med Professor Greg Marsden fra Leeds University. Artiklen her beskriver kun vores første observationer. Når analysen er færdig, vil vi publicere en rapport med sammenligninger på tværs af

AT UNDGÅ

FOREBYG transportbehov og bilkørsel gennem integreret og fortættet byplanlægning

OVERFLYT trafikanter gennem investeringer og prissætning til fordel for lavemissions transportformer (kollektiv transport, cykling, gang)

OMSTIL til nulemissions transportmidler og drivmidler indenfor alle t ransportgrene

UNDGÅ at s tø tte t ekno logi er der i k k e l e v e re r d y b d eka rboni s e ri ng, f x n aturg as og b io b ræ nd s toff er so m k onkur rer er m ed fø d ev ar er

U N D G Å a t f o rsinke e lek trific e ri ngen blo t f ordi strømmen endnu ik k e e r 1 00 % g rø n

UNDGÅ falske modsætninger, fx at man er nødt til at vælge mellem teknologiske eller adfærdsmæssige ændringer for at nå 1,5°C-målet

lande, og en række anbefalinger til dansk transport og klimapolitik.

KLIMAINDSATSEN

NATIONALT OG LOKALT

I Danmark har alle niveauer engageret sig i klimaindsatsen. Regering og Folketing arbejder i henhold til Klimaloven for reduktion af drivhusgasudledningen på 70% i 2030 og et netto-nul samfund senest i 2050 (og nu i regeringsgrundlaget 2045). Lokalt har næsten alle kommuner meldt sig under fanerne i DK2020 projektet, hvor de hver især forpligter sig på ambitiøse klimamål, som matcher Paris-aftalen. Målene udmøntes i konkrete handlingsplaner for omstilling i alle de vigtige sektorer i kommunens geografi. I dag har over halvdelen af kommunerne DK2020 planerne på plads. Derimellem ligger regionerne, som bl.a. bidrager med analyser, tværkommunal videndeling og grønne udviklingsprojekter.

TRANSPORTENS

OMSTILLING HALTER

På transportområdet halter den konkrete omstilling imidlertid bagud. Med nuværende vedtaget politik vil transportsektoren ifølge statens egne fremskrivninger kun reducere CO 2 med omkring 10% fra 1990 - 2030, og der er ingen plan for, hvordan man skal få nulstillet sektorens udledninger i årene derefter. Samtidig ligger der store planer for trafikinfrastruktur, som vil udlede CO 2 under anlæg og drift.

Men hvad så med den kommunale indsats? Nye analyser af de første 20 DK2020 planer viser, at alle kommunerne faktisk har taget fat på transporten. Der er planlagt

VIGTIGSTE HANDLINGER

VIGTIGST

Figur 1. Klimaindsats på transportområdet. Baseret på UNEP’s Emissions GAP report 2022 (CONCITO’s oversættelse)

TEKST / HENRIK GUDMUNDSSON

Seniorkonsulent, Fremtidens Mobilitet, CONCITO

en stor mængde tiltag på området med både tekniske og adfærdsrettede greb. Som det fremgår af figur 2 ligger ca. en tredjedel af alle pilotkommunernes planlagte klimatiltag indenfor transport og mobilitet. Men det synes at være svært for mange at tage de helt store livtag med transportens udledninger. I hvert fald er transport blandt de områder, hvor kommunerne forventer relativt mindst reduktion frem mod 2030 (27%, jf. fig. 2).

Mange kommuner udtrykker usikkerhed om deres handlemuligheder på transportområdet, hvad de må og kan, og hvor meget det batter. Og ifølge KL’s nylige undersøgelse ”Kommunernes Klimabarometer 2022” ses transport som det område med størst behov af alle for koordinering på tværs af kommunegrænser. Det gælder ikke mindst gennemkørende trafik, som er svært for kommunerne at gøre noget ved hver især.

MANGLENDE SAMKLANG

Meget tyder på, at der mangler samklang mellem kommunernes klimaambitioner og de statslige rammer på transportområdet. Ser vi på de nationale love, politikker og planer for klima og transport, er kommunerne stort set ikke nævnt. Det samme mønster ses i centraladministrationens struktur, hvor ingen af de relevante ministerier har kontorer, der sigter mod at understøtte den lokale indsats. Vi leder også forgæves efter en tvær-

ministeriel enhed med fokus på omstillingen til grøn og bæredygtig mobilitet, hvor man kunne sætte både byudvikling, infrastruktur, energiomstilling og adfærd på samme dagsorden.

Vi kan ganske vist notere, at der i de seneste er år gennemført tiltag, som har åbnet for flere kommunale handlemuligheder. Det gælder fx Klimasamarbejdsaftaler om omstilling til grønne busser i kommuner og regioner, og AFI-loven, som har givet mulighed for at planlægge og støtte ladeinfrastruktur der, hvor markedet ikke leverer. Dertil kommer tidsbegrænsede puljer til grønne tiltag så som opladning og cykelprojekter. Det er

FAKTA

I Danmark står transportsektoren i dag for omkring 30 % af den samlede udledning af drivhusgasser, en andel, der forventes at vokse yderligere i fremtiden. På lokalt plan udgør transport mellem 20% og 60% af danske kommuners CO2-udledninger.

dog mindre, ad-hoc prægede initiativer uden markant finansiering. Og der synes ikke at være tale om initiativer, som er besluttet ud fra en systematisk vurdering af, hvor den lokale klimaindsats vil kunne opnå de største resultater.

SAMSPIL I ANDRE LANDE

Her bliver det interessant at sammenligne med andre lande, hvor man er gået anderledes til værks. I Storbritannien anerkender staten fx fuldt, at klimamålene ikke kan nås uden en lokal indsats for at mindske bilafhængigheden. Hos vores nordiske naboer Sverige og Norge, er der store finansieringsprogrammer, hvor stat og kommuner samler indsatsen for grøn transportomstilling i byer.

I vores analyse vil vi se på styrker og svagheder i de forskellige nationale tilgange til at få den statslige og lokale indsats til at spille sammen. På den baggrund vil vi opstille anbefalinger til at styrke samspillet i Danmark. Der er brug for et løft af ambitionerne og hurtigere handling – også på

I Lyngby-Taarbæk kommune fik medarbejdere mulighed for at prøve en elcykel.

dette område n

Figur 2. Planlagte antal tiltag (tal) og forventet CO2-reduktion (procenter) hos 20 DK2020pilotkommuner. Baseret på EA Energianalyse (2022). Analyse af kommunernes CO2reduktionsbidrag til 70%-målsætningen i 2030.

TILTAG OG CO 2 -REDUKTIONER PR. SEKTOR I 2030

SE DIT AFFALD I ØJNENE

– HVIS DU TØR

Så tydelig lød en opfordring til Koldings borgere, da forbrugsfesten Black Friday nærmede sig i november. Opfordringen kom fra Genbrugsfællesskabet, et borgerprojekt stiftet af kommunens affaldsafdeling, der med en fotoudstilling dokumenterede, at forbrug ender som affald . Men er det egentlig kommunens opgave at presse på for at sætte den automatiske køb-smid-væk-kultur på pause?

Kommunes egne tal fra 2020 ser mængderne sådan her ud:

• Hver dansker producerede i gennemsnit 814 kg husholdningsaffald

• Det samme tal for Koldings indbyggere var helt oppe på 878 kg i 2020.

• Til sammenligning producerede vores naboer i Sverige og Tyskland henholdsvis 431 og 628 kg per indbygger.

• Det gav danskerne en europæisk topplacering i affaldsmængder kun overgået af Østrig.

Hvis vi skal væk fra topplaceringen, er der heldigvis mange ting, man selv kan gøre. Og de positive budskaber kunne man nærstudere, hvis man så udstillingen fra dens anden side. Her lød tekstbidderne pludselig helt anderledes såsom: `for virkeligheden er, at vi kan forestille os en lys fremtid’, og ’så sig ikke, at vi er alle på røven’.

TEKST / CAMILLA KARLSEN

Kommunikationskonsulent, Redux – Affald og Genbrug, Kolding Kommune

FOTOS/ ULRIK PEDERSEN Redux – Affald og Genbrug

Black Friday, cyber monday, singles day og januar-udsalg.

I årets sidste og første måneder byder storforbruget op til dans, men måske skulle vi kigge os om efter en anden dansepartner, for har vi egentlig brug for vores forbrug?

Det radikale spørgsmål sendte Genbrugsfællesskabet ud til Koldings borgere dagen før årets helt store handelsdag, Black Friday. Genbrugsfællesskabet er Kolding Kommunes initiativ til at skabe en stærkere genbrugskultur og minimere mængden af affald.

På et af byens mest trafikerede torve, lige foran banegården, havde Genbrugsfællesskabet opsat en fotoudstilling bestående af seks affaldsfyldte metalstandere med dragende fotografier af affald på et forbrændingsanlæg. Fotografierne var ledsaget af tekstbidder såsom: ’vi er alle på røven’, og ’det er for sent at løse klimakrisen’.

FORBRUG ELLER BRUG FOR?

Udstillingen konfronterede beskueren med de store mængder affald, vi hver dag producerer i Danmark og i Kolding. Ifølge tal fra EU’s statistikkontor Eurostat og Kolding

Og de to vinkler har været meget afgørende for, at udstillingen kan fungere på lang sigt og med Genbrugsfællesskabet og dermed Kolding Kommune som afsender.

Det forklarer tovholder på Genbrugsfællesskabet og initiativtager til udstillingen Niels Kallesøe Sørensen, som til hverdag arbejder som eventkoordinator i afdelingen Redux – Affald og Genbrug hos Kolding Kommune.

-Den ene side viser meget nøgternt de affaldsmængder, der opstår ud fra det forbrug, vi har i dag. Problemet er, at vores forbrug er usynligt for os, for vi har en god infrastruktur og højt serviceniveau for håndtering af affald her i Danmark. Så affaldet hober sig ikke

Eventmedarbejder Morten fra Redux – Affald og Genbrug hjalp med at sætte udstillingen Forbrug | Brug for op på Banegårdspladsen i Kolding.

op, det lugter ikke, og det er ikke grimt at se på. Det betyder også, at bagsiden af vores forbrug bliver gemt væk, fordi det forsvinder for vores blik. Det viser vi så frem med denne her udstilling, siger Niels Kallesøe Sørensen.

MEN HVORDAN HAR BORGERNE I KOLDING SÅ

TAGET IMOD DET BUDSKAB?

-Jeg har fået tilbagemeldinger fra folk, jeg er stødt på, som synes, at udstillingen er god og en øjenåbner. Men vi har ikke haft nogen til at observere eller snakke med folk dernede. Udstillingen har fået god opmærksomhed fra både medier og affaldsbranchen. Vi har blandt andet fået en henvendelse fra et forsyningsselskab, som gerne vil lave noget lignende i deres egen kampagne. Så jeg er helt sikker på, at den nok skal fungere som samtalestarter om det svære emne at skulle sænke sit forbrug. Udstillingens anden side giver netop tips til folk om at gøre noget selv og sænke eget forbrug, for vi har et helt vanvittigt forbrug her i landet, når vi ligger næsthøjest i EU, siger Niels Kallesøe Sørensen.

SKAL KOMMUNEN IKKE UNDERSTØTTE ERHVERVSLIVETS VÆKST?

Udstillingen tager udgangspunkt i de 4R’er inden for affaldshåndtering: Refuse, Reduce, Reuse & Repair. De dækker over forskellige tilgange til, hvordan man mindsker sit forbrug:

1) Refuse: Sig nej til ting, du ikke har brug for

2) Reduce: Køb færre ting og af en god kvalitet

3) Reuse: Hvis muligt, køb det, du virkelig har brug for, som genbrug

4) Repair: Reparer dine ting yndighed overhovedet tillade sig at gå ned ad den sti? -Vi har ikke været ude på at boykotte Black Friday, men vi kommer med en opfordring til, at folk lige overvejer, om de har brug for nye ting, inden de køber. Som kommune er vi jo den instans, der står for at håndtere indsamlingen af folks

Niels Kallesøe Sørensen foran udstillingen Forbrug | Brug for på Banegårdspladsen i Kolding.

Billederne blev ledsaget af brudstykker fra et digt, inspireret af tøjfirmaet Patagonia, som både kunne læses forfra og bagfra.

aflagte forbrug, der ender som affald. Vi skal leve op til nationale og EU-krav om genanvendelse, samtidig med, at vi skal arbejde med hele indsatsen indenfor cirkulær økonomi. Og så må vi fortælle klart og tydeligt, at kommunen kun kan lykkes med de krav, hvis der bliver skabt andre vaner derhjemme. Desværre ser vi, at der bliver kasseret store mængder af fx indbo og elektronik på vores genbrugspladser. Ting der stadig virker rigtig fint. Men vi ser det ikke selv som forbrugere, fordi vi er blevet så vant til at smide ud, siger Niels Kallesøe Sørensen.

Han fortæller, at hans kolleger i Redux – Affald og Genbrug i efteråret 2022 havde besøg af en delegation fra Zambia. Da afrikanerne blev vist rundt på den stilrene og flot opryddede Kolding Nord Genbrugsplads, fandt de stadig mange brugbare ting, der var blevet smidt ud. Og det overraskede dem.

-De kiggede nærmest på os danskere med foragt i øjnene og med spørgsmålet ’Er det her virkelig noget, I bare smider ud!?’. Der var fx en madras, der havde et lille hul, og den kunne have gjort sig rigtig fint på et lokalt hospital i Zambia. Så deres besøg blev også en god indsigt i, hvordan folk, som ikke er vant til vores forbrugskultur,

FAKTA

Affaldstal er hentet fra Eurostats, municipal waste generation, https://ec.europa. eu/eurostat/statistics-explained/index. php?title=Municipal_waste_statistics

Genbrugsfællesskabet udspringer af Kolding Kommunes affaldsplan. Det er et initiativ til at samle byens borgere i et fællesskab koncentreret om genbrug. Læs mere på www.kolding.dk/genbrugnytter

Du kan opleve udstillingen ”Forbrug | Brug for” flere steder i Kolding i løbet af 2023. Fra januar til marts vil udstillingen befinde sig på Kolding Syd Genbrugsplads, Gejlhavegård 12, fra marts-maj på Kolding Nord Genbrugsplads, Bronzevej 3. Fra maj vil den være at finde i Nicolai-komplekset midt i centrum.

Formålet med udstillingen er at sætte fokus på, at Danmark ligger i top i forhold til produceret affald pr. indbygger. Med udstillingen vil Kolding Kommune få folk til at reflektere over, hvordan man selv kan ændre vaner, så der produceres mindre affald.

ser det danske forbrug med andre øjne. Der er så mange ting, vi reelt godt kan bruge, men vi er blevet vant til, at ting ikke må være i stykker, så vi kasserer bare og ser ikke vores forbrug, mener Niels Kallesøe Sørensen.

PÅ VEJ MOD EN

SERVICEBASERET ØKONOMI

I flere kommuner kan man se, at bæredygtighed og cirkulær økonomi begynder at være en del af strategier og handleplaner. Også i Kolding Kommunes bæredygtighedsstrategi. Niels Kallesøe Sørensen mener, at den gamle tænkning om økonomisk vækst som topprioritet vil blive udfordret af, at kommunens ansatte bliver nødt til at forholde sig til bæredygtighed. -Det er virkelig interessant, for

der er mange strategier på spil i en kommune, også i forhold til erhvervslivet. Måske er det på tide at spørge, hvordan kommunerne kan understøtte en mere servicebaseret økonomi, så handelslivet også er her om 10 år, når bæredygtighed fylder endnu mere. Måske skal den lokale tøjbutik også kunne reparere tøj, for så tjener den ikke kun penge på at sælge bukser, men også på at fikse dem, foreslår Niels Kallesøe Sørensen.

Udstillingen blev pillet ned fra Banegårdspladsen i begyndelsen af januar, men blev fluks stillet op igen på Kolding Syd Genbrugsplads, hvor den står frem til marts. I løbet af sommeren vil den også komme retur til centrum af Kolding, når Genbrugsfællesskabet er vært for forskellige bæredygtige events n

NY HÅNDBOG FRA VEJDIREKTORATET OM PUMPESTATIONER

Vejdirektoratet har netop udgivet en ny håndbog, som giver en overordnet introduktion til regn- og spildevandspumpestationer. Fokus er lagt på dykkede pumpestationer for vejvand, og håndbogen er udgivet for at få et ensartet designgrundlag for disse.

Håndbogen kan anvendes som en dimensioneringsvejledning i projekterings- og anlægsfasen samt som en del af udbudsog aftalegrundlaget ved udbud af pumpestationer. Her kan den samtidig fungere som en inspirations- og tjekliste, der beskriver de overordnede overvejelser, der skal foretages i de forskellige faser.

Håndbogen giver en beskrivelse af de centrale begreber indenfor pumpestationer og konkrete anvisninger til, hvordan de dimensioneres i overensstemmelse med god praksis i branchen. Den er skrevet i en lettilgængelig form, så eksempelvis

en ingeniør uden større forhåndskendskab til pumpestationer kan få et indblik i, hvad det kræver at designe dem. Derudover er der fokus på referencer til relevante hjemmesider samt litteratur, hvor der kan indhentes mere teoretisk viden.

Der er et gennemgående fokus på arbejdsmiljø og adgangsforhold under både etablering og den efterfølgende drift. Anvisninger er beskrevet således, at der sikres så mange lighedspunkter som muligt mellem pumpestationerne, hvilket forsimpler driftsafdelingernes service af dem.

Håndbogen om pumpestationer lægger sig tæt op ad de øvrige håndbøger, som Vejdirektoratet har udgivet de seneste år. Håndbogen er udarbejdet af en ad hoc gruppe under Vejdirektoratets Vejregelgruppe Afvanding i samarbejde med Rambøll.

Håndbogen ligger frit tilgængeligt på Vejdirektoratets vejregelportal under afvanding - eller via qr-koden her:

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup