Teknik & Miljø - Marts 2023

DANNELSE:

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR

Fagtema

Fagtema

Fagtema 1: Natur og miljø

- rød tråd

Fagtema 2: Vand Natur & Miljø-konference, 30.-31. maj

Gør indkøb til udvikling

Fagtema 1: Ledelse

Fagtema 2: Kyst, havne og beredskab

Fagtema 1: Klima

Fagtema 2: Planlægning

Kommunen som facilitator

Fagtema 1: Årsmøde, oplæg

Fagtema 2: Årsmøde, værtsby

KTC Årsmøde 2023, 26.-27. oktober

Er byen for børn?

Fagtema 1: Byggeri og ejendomme

Fagtema 2: Almene boliger

Byggelovsdage, november

På job i en omstilling

Fagtema 1: Mobilitet og infrastruktur

Fagtema 2: Digitalisering

TEKST / SVEN

KOEFOED-HANSEN

KTC Bestyrelse

ET NYT DIREKTIV ER PÅ VEJ …

Et nyt direktiv er på vej. Baggrunden er det helt relevante ønske om at reducere vores energiforbrug til opvarmning af vore bygninger, og midlet er isolering.

Det var det også i 70’erne, da vi for første gang i nyere tid oplevede en energikrise. Der blev der fyldt rockwool ind på parcelhusenes lofter, og smukke, blankmurede etageejendommes gavle blev pakket ind i billige metalplader. Men energikrisen fadede ud, og de arkitektoniske skader på vore byer og bygninger var trods alt begrænsede.

Nu er vi der så igen, og denne gang er det ikke kun afhængigheden af og prisen på energi, men også de klimamæssige påvirkninger, der er i spil. The Energy Performance of Buildings Directive (EPBD) sigter mod en energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse i 2050 med relativt skrappe milepæle i 2030 og 2040. Så den del af byggebranchen, der beskæftiger sig med isolering, må formodes at gå en gylden tid i møde.

Men der er vel undtagelser for isoleringskravene? Den fineste del af vores bygningskultur skal vel ikke pakkes ind i isolering? Nej, i de første udkast til direktiv var »officially protected buildings« undtaget de fremtidige isoleringskrav, men det begreb omfatter jo alene de fredede bygninger samt de bygninger, som er omfattet af en bevarende lokalplan. Derfor var det en vigtig tilføjelse, som

danske parlamentsmedlemmer i de afsluttende forhandlinger fik ind i teksten, der nu er tilføjet: »For buildings that have historical or architectural merit, but are not officially protected, Member States should set criteria for … «. Her er altså en mulighed for, at vi også kan tage hånd om de mange endnu ikke kortlagte og beskyttede bevaringsværdige bygninger. Behovet for at have greb om disse bygninger stiger.

I årene fra 1990 til midt i 00’erne finansierede først Miljø -

man imidlertid projektet, og pengene forsvandt fra finansloven. Tilbage stod en række kommuner med et kommuneatlas og dermed styr på de bevaringsværdige bygninger, mens andre aldrig fik et. Dette misforhold blev meget tydeligt ved kommunalreformen i 2007, hvor flere sammenlagte kommuner stod med en registrering af de bevaringsværdige bygninger i den ene halvdel af den nye kommune, og intet grundlag at administrere efter i den anden del af kommunen.

Her er altså en mulighed for, at vi også kan tage hånd om de mange endnu ikke kortlagte og beskyttede bevaringsværdige bygninger. Behovet for at have greb om disse bygninger stiger

ministeriet, siden Kulturministeriet, en registrering af de bevaringsværdige bygninger i 75 af de daværende 275 kommuner i Danmark og udgav på baggrund heraf 75 såkaldte kommuneatlas, nogle endda i flere bind. Siden har denne registrering været udgangspunktet for kommunernes varetagelse af de bevaringsværdige bygninger og dermed af de by- og landskabsmiljøer, som bygningerne som oftest indgår i, og som er helt afgørende for kvaliteten af vore byer og landskaber.

I midten af 00’erne indstillede

Ansvarshavende redaktør

Udgiver TechMedia A/S

Naverland 35

2600 Glostrup

T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening

Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Sine Norsahl

T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Annoncer Johnny Elmeskov

T. 43 24 26 65 je@techmedia.dk

Jesper Bækmark

T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

Annoncekoordinator

Helle Hansen

T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Ved implementeringen af direktivet bliver det derfor vigtigt at fastholde dynamikken i forståelsen af, hvad der er fredede og bevaringsværdige bygninger, så vi i kommunerne løbende kan arbejde hermed. Ligeledes er det vigtigt, at der på statsligt niveau udvikles og stilles værktøjer til rådighed for ikke blot kommunernes arbejde med de bevaringsværdige bygninger, men også de professionelle og borgernes adgang hertil.

Forsidefoto: Freepik.com

Tryk

PE Offset A/S

Abonnement Kommunalteknisk

Chefforening

Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

ISSN: 1902-2654 (tryk)

ISSN: 2596-4216 (online)

Abonnementspris

Kr. 1019- + moms om året for 9 numre

Løssalg

Kr. 165,- +moms

inklusive forsendelse

Oplag

2.091

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Temaindhold

FOKUS:

BORGERE I MEDGANG OG

MODGANG

DENNE UDGAVES TEMAER:

PLANLÆGNING

BYGGERI & EJENDOMME

HENNING OG

TILSYNSHOLDET HJÆLPER

HVORDAN LYKKES

I MED DE UNGE MEDARBEJDERE

I DE TEKNISKE AFDELINGER?

De nye og kommende generationer af medarbejdere på teknik- og miljøområdet forventer noget andet i arbejdslivet, end vi er vant til.

SIDE 46

UNGE TEGNESTUERS SÆRLIGE GNIST

Man bliver gladere af at samarbejde med unge arkitekter, lyder det fra Gladsaxe Kommune, der har prøvet det.

SIDE 26

BORGERINDDRAGELSE:

Hvordan kan modvind vendes til medvind? Skrot NIMBY-fortællingen og idéen om, at det er borgerne, der er noget galt med!

SIDE 12

SAMEKSISTENS:

Hver dag smøger Henning Hansen og resten af tilsynsfolkene i Aarhus Kommune ærmerne op for at inspirere og hjælpe lokale virksomheder med den grønne omstilling. Tag klimabrillerne på og kom med på tilsyn.

SIDE 52

KOLLEKTIV TRAFIK: HVOR ER PASSAGERERNE?

2022 skulle have været året, hvor den kollektive trafik rystede sig fri af coronakrisen og genoprettede passagertallet i den kollektive trafik …

SIDE 56

MEGET FÅ FUGLE KOLLIDERER MED VINDMØLLER

Konference i København Zoo satte fokus på samlivet mellem vindmøller/solceller og fugle, dyr og planter

SIDE 44

NATUR & MILJØ 2023

Fælles front i en multikrisetid

EARLYBIRDTILBUD

Spar op til kr. 750,–ved tilmelding senest 12. marts

På Natur & Miljø-konferencen samles de væsentligste aktører på natur-, miljø- og planområdet til videndeling om, hvordan vi i fællesskab kan bidrage til løsning af de globale kriser – på lokalt, nationalt og internationalt niveau. KONFERENCEN

COMWELL KOLDING

Den 30. og 31. maj 2023.

TILMELDINGEN ER ÅBNET

www.naturogmiljoe.dk

KONTAKT OS PÅ KTC@KTC.DK

LEDER

3 Et nyt direktiv er på vej …

9

Faggruppekonference 2023 - Meget

tværs

KTC

8 KTC Bestyrelse

9 Faggruppekonference 2023

- Meget går på tværs

FOKUS: BORGERE I MEDGANG OG MODGANG

12 Borgerinddragelse: Hvordan kan modvind vendes til medvind?

TEMA: PLANLÆGNING

14 3 hurtige til faggruppeformanden

15 Plan22+

18 Fra projekt til levende by

15 Plan22+

TEMA: BYGGERI & EJENDOMME

21 Første kommunale kontoplan på ejendomsområdet

22 Omfattende ændring af BBR-ajourføringsbekendtgørelsen

24

Overholdelse af brandsikkerhedsreglerne kræver overblik

30 Fra Aalborg til København: 14 offentlige, almene og private bygherrer vil have mere genbrug i byggeriet

går på

32 Tag ansvar – sammen

34 Hvorfor slår rottebekæmpelsen fejl?

36 Samlet ansvar for forsikringsanmeldelser i Gentofte

37 Taskforcen for energieffektivisering af kommunale bygninger - kommer til en kommune nær dig!

ENERGI & FORSYNING

38 Startskud til grøn omstilling i kommunerne med afsæt i fjernvarmen

40 Snart kan varmen i stuen hentes fra jorden under vores fødder

32

NATUR

44 Sameksistens: Meget få fugle kolliderer med vindmøller

LEDELSE

46 Hvordan lykkes I med de unge medarbejdere i de tekniske afdelinger?

48 Bæredygtig dannelse er en nødvendig del af klimaligningen

40

KLIMA

50 Ny CO2-beregner hjælper med at indfri klimamål

52 Henning og tilsynsholdet hjælper virksomheder med at blive grønnere

CO2

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

56 Kollektiv trafik: Hvor er passagererne?

50

Tag ansvar - sammen

Ny CO2-beregner hjælper med at indfri klimamål

Snart kan varmen i stuen hentes fra jorden under vores fødder

KTC BESTYRELSEN KTC BESTYRELSEN BESTÅR AF:

BESTYRELSEN

REFERENCE FOR FAGGRUPPERNE

Referencebestyrelsesmedlem KTC Faggrupper

Eva Kanstrup Veje, Trafik og Trafiksikkerhed

Peter Albeck Natur og Overfladevand

Erik Jespersen Miljø og Grundvand + Kommunale Ejendomme

Elisabeth Gadegaard Wolstrup Klima, Forsyning, Energi og Ressourcer + Almene Boliger

Sven Koefoed-Hansen Planlægning + Ledelse

Marie Louise Madsen Byggelov + Digital Forvaltning

Michel van der Linden, Kalundborg Kommune, formand

Erik Jespersen, Odense Kommune

Sven Koefoed-Hansen, Næstved Kommune

Eva Kanstrup, Herning Kommune, næstformand

Elisabeth Gadegaard Wolstrup, Ballerup Kommune

Peter Albeck Laursen, Jammerbugt Kommune

Marie Louise Madsen, Ishøj Kommune

FAGGRUPPEKONFERENCE 2023 - MEGET GÅR PÅ TVÆRS

Det giver mening at mødes på tværs, og det gjorde over 100 medlemmer af faggrupperne i KTC, da dørene blev slået op til den årlige faggruppekonference i midten af januar. Konferencen gav mulighed for at mødes i egne faggrupper om aktuelle emner , men der var også tid til at drøfte de emner og udfordringer, der går på tværs af de fagtekniske områder.

Samlet i plenum, hvor bestyrelsesformand Michel van der Linden bød velkommen

Grøn mobilitet og klimatilpasning var blot et par af dagens emner under indlægget, som Julie Leth og Hjalte Nordman Bie fra KL gav under plenum

Speeddating NOV – Hos Natur og Overfladevand var der god dialog mellem deltagerne og faggruppeformand Morten Horsfeldt Jespersen

Speeddating hos Miljø og Grundvand (MIG), hvor Bo Utoft (formand for underfaggruppen Jord) og Lis Vedel (formand for MIG) blandt andet havde fokus på bæredygtig jordhåndtering

”Faggruppekonferencen giver os mulighed for at fejre succeser, og det arbejde, vi har udført i faggrupperne. Den giver os også mulighed for at lægge strategi og drøfte fokus for det kommende års tid,” siger Peter Munk, medlem i faggruppen for Kommunale Ejendomme

Karen Dilling, faggruppeformand for Kommunale Ejendomme (EJD), talte blandt andet om ejendomme i forhold til klimakrav

Speeddating hos Byggelov (BYG) - når man tager en tur rundt i de andre faggrupper, får man ny viden

Få styr på udledningstilladelser, kloakoplande og alle andre data i spildevandsplanen med S-PLAN

TJEK VIDEOEN FRA KONFERENCEN, HVOR FIRE DELTAGERE FORTÆLLER, HVAD DET GIVER AT MØDES PÅ TVÆRS AF FAGGRUPPERNE

Se filmen om S-PLAN via QR-koden, eller læs mere på s-plan.dk

Webbaseret værktøj

Fleksibel dataudveksling

Udviklet sammen med brugerne

Sikker indberetning til PULS og Plandata.dk

Løbende videreudvikling

Planfaggruppen brugte bl.a. tid på at diskutere den nye planlov

BORGERINDDRAGELSE: HVORDAN KAN MODVIND VENDES TIL MEDVIND?

Skrot NIMBY-fortællingen og idéen om, at det er borgerne, der er noget galt med! Som kommunal medarbejder eller politiker kan du selv gøre meget for at få borgerne som samarbejdspartnere - og derved skabe medvind til lokale planer og initiativer

Når vi taler om borgerinddragelse – særligt på det tekniske område – hører vi ofte om kommunale planer og beslutninger, der kommer i modvind: Vrede og frustrerede borgere, der kæmper indædt for at spænde ben for vindmøller og andre fysiske anlæg. Borgermøder og planprocesser, der går skævt, fordi nogle få, kritiske borgere kommer til at dominere.

Men der findes også en helt anden historie: Masser af borgere, der spiller konstruktivt ind i de lokale planer og beslutninger, organiserer sig i digelaug eller tager initiativ til lokale energiløsninger. Og som bidrager konstruktivt ved at anlægge stier, pleje grønne områder og anlægge byhaver.

MODSTAND

ER IKKE EN NATURLOV

Ingen tvivl om, at det tekniske

område rummer masser af konflikter. Konflikter, som bl.a. skyldes en kamp om arealerne, og hvordan de anvendes bedst. Eller forskellige syn på naturen og hvor meget plads, den skal have. Men det er ikke nogen naturlov, at kommunale tiltag på det tekniske område skal møde modvind fra borgere og andre interessenter.

Faktisk ved vi fra både forskning og praksis, at det kan lade sig gøre at gennemføre ’besværlige’ tiltag som fx vindmøller eller andre anlæg i en konstruktiv dialog med de berørte parter. Afgørende for, om det kommer til at ske i modvind eller medvind, er først og fremmest, hvordan kommunen selv agerer. Kort sagt, hvor godt det lykkes at tilrettelægge inddragende processer, hvor borgerne oplever, at de bliver mødt i øjenhøjde, dvs. talt til i et sprog, de forstår. Hvor deres bekymringer og spørgsmål bliver

taget alvorligt. Og hvor de oplever, at de har mulighed for at øve indflydelse på beslutninger, som berører deres liv, hverdag og lokalområde. Med andre ord, kvaliteten af de inddragende processer er afgørende for, om det bliver borgerinddragelse i modvind eller medvind.

For eksempel viser forskning, at den store lokale modstand mod opsætning af vindmøller på land, som vi oplever i disse år, først og fremmest handler om borgernes frustration over selve inddragelsesprocesessen: Når borgerne ikke oplever, at de har reelle muligheder for medindflydelse, leder det til en følelse af afmagt, som nemt kan slå over i modstand.

SKROT NIMBY-FORTÆLLINGEN

FAKTA:

• Se inddragelse af de lokale borgere som en investering. Vær opsøgende og drik masser af kaffe med de relevante aktører. Brug tid og energi tidligt i processen på at stikke fingeren i jorden og at opbygge tillid og relationer lokalt

• Anstreng jer for at være så ærlige og transparente som muligt. Fold dilemmaerne ud og hold fast i dialogen – også når det er svært og konfliktfyldt

• Mød borgere og lokale aktører som mulige samarbejdspartnere og medskabere af initiativer og planer. Invitér dem til at bidrage med deres viden og erfaringer – og til at fungere som lokale ’ambassadører’

• Vis borgerne tillid ved at ’tale op’ til dem. De kan godt forholde sig til komplekse spørgsmål. Brug mange kræfter på formidling. Kommunikér i et konkret og forståeligt sprog og brug visuelle virkemidler

For at forstå, hvad der er på spil, må vi have fat i begrebet NIMBY (Not In My Back Yard). NIMBY-fortællingen bruges ofte af kommunale politikere og medarbejdere som en forklaring på modstand og frustration hos borgerne over kommunale planer og beslutninger. Den ser borgerne som nogle, der mangler blik for ’det fælles bedste’. De er egoistiske og ude på at beskytte deres egne interesser. Ligesom borgerne ofte opfattes som uvidende og styret af følelser frem for faktuel viden og teknisk indsigt.

NIMBY er en bekvem forklaring

TEKST / ANNE TORTZEN

PhD, direktør, Center for Borgerdialog

på, hvorfor kommunale beslutninger og tiltag kommer i modvind – den lægger nemlig hele ’skylden’ over på borgerne. Men virkeligheden er mere nuanceret. Forskning peger nemlig på, at hvis medarbejdere og politikere gør sig umage for at forstå, hvad borgernes modstand bunder i – fremfor blot at affeje den som udtryk for NIMBY – kan de være med til at vende modvind til medvind. To begreber er centrale for at forstå borgernes modstand: Tilknytning til ’deres’ sted og en følelse af retfærdighed/ uretfærdighed.

TAG BORGERNE ALVORLIGT!

Ofte er borgernes modstand mod en plan eller beslutning, der har konsekvenser for deres lokalområde, udtryk for et ønske om at

beskytte noget, de oplever som værdifuldt. Det kan være en smuk udsigt, stilheden eller et naturområde. For at lykkes med inddragende processer er det vigtigt, at man tager borgernes tilknytning til og viden om ’deres’ sted alvorligt – og ikke affejer det som udtryk for egoisme eller snæversynethed.

Forskning peger på, at borgerne er optagede af to former for retfærdighed, processuel retfærdighed og fordelings-retfærdighed.

Processuel retfærdighed handler om beslutningsprocessen: Er den transparent? Er her tale om reel inddragelse? Oplever borgerne, at de bliver taget alvorligt – og får mulighed for reel indflydelse? Mens fordelingsretfærdigheden handler om, hvem der bliver vindere og tabere som resultat af beslutningen.

GODE RÅD OM BORGERINDDRAGELSE

Så hvad skal der til for at vende modvind til medvind og få borgerne som medspillere ift. kommunale indsatser og beslutningsprocesser?

Her er nogle gode råd om borgerinddragelse, som tager udgangspunkt i, at langt de fleste borgere gerne vil bidrage konstruktivt og er villige til at afbøje deres interesser for det fælles bedste. Vel at mærke, hvis de opfatter processen som retfærdig –og oplever at blive talt til i øjenhøjde og taget alvorligt:

• Se inddragelse af de lokale borgere som en investering. Vær opsøgende og drik masser af kaffe med de relevante aktører. Brug tid og energi tidligt i processen på at stikke fingeren i jorden og at opbygge tillid og relationer lokalt

• Anstreng jer for at være så ærlige og transparente som muligt. Fold dilemmaerne ud og hold fast i dialogen – også når det er svært og konfliktfyldt

• Mød borgere og lokale aktører som mulige samarbejdspartnere og medskabere af initiativer og planer. Invitér dem til at bidrage med deres viden og erfaringer – og til at fungere som lokale ’ambassadører’

• Vis borgerne tillid ved at ’tale op’ til dem. De kan godt forholde sig til komplekse spørgsmål. Brug mange kræfter på formidling. Kommunikér i et konkret og forståeligt sprog og brug visuelle virkemidler

I mange kommuner vil denne måde at arbejde på forudsætte et nyt mindset ift. inddragelse af borgere. Noget, som vil kræve både mod og opbakning fra den øverste administrative og politiske ledelse. Ligesom der vil være brug for medarbejdere i frontlinjen, som formår at opbygge tillidsfulde relationer til borgere og lokalsamfund. Medarbejdere, som er dygtige til at facilitere møder og kan fungere som brobyggere til fagmedarbejdere i kommunens forvaltning. Men det er en anden historie ... n

Center for Borgerdialog rådgiver kommuner, der vil nytænke dialog og samarbejde med borgere. Se mere på www.centerforborgerdialog.dk.

I april 2023 udkommer Anne Tortzens nye bog ’Klima, demokrati og samskabelse – kommunen som katalysator for borgernes klimaengagement’.

3 HURTIGE TIL FAGGRUPPEFORMANDEN

Teknik & Miljø har talt med Lotte Højgaard, faggruppeformand for Planlægning.

1) HVAD ER FAGGRUPPEN MEST OPTAGET AF LIGE NU?

VE planlægning har sat sig på det meste af sendefladen, og det betyder også, at andre vigtige emner må vige. En af de problematikker, der knytter sig til VE planlægningen, er i høj grad spørgsmålet om, hvem der har ansvar for hvad. Flere kommuner har sendt

screeninger ind til staten af mulige energiparker, og vi ved ikke endnu, hvad staten har tænkt sig at stille op med dem. Vi kender sådan set vores rolle i planlægningen temmelig godt, men den nationale ’setting’ udestår, og det betyder, at den sammenhæn -

gende VE planlægning ikke varetages i øjeblikket. Det er en nødvendig opgave, som staten bør påtage sig, og selvfølgelig helst i samarbejde med kommunerne.

2) HVORDAN SER UDVIKLINGEN UD INDENFOR DIT FAGOMRÅDE? ER DER NOGET AT GLÆDES OVER? ELLER BLIVE BEKYMRET FOR?

Mere end nogensinde før er den helhedsorienterede samfundsplanlægning blevet det centrale omdrejningspunkt. Vi kan ikke udvikle vores byer, landområder og samfund, hvis ikke vi samtænker sektorerne i lyset af vores langsigtede mål. Her tænker jeg både

på klima og natur, men sådan set også det gode, sunde liv, hvor vi måske skal bære nogle lidt andre værdier med os. Vi skal, tror jeg, lidt væk fra et forbrugs- og vækstsamfund eller i hvert fald skabe rum for nye fortællinger om det gode liv med lidt flere begrænsnin -

ger og nye vaner. Ikke fordi udviklingen skal sættes i stå, men den skal ske på nye præmisser. Jeg har et håb om, at det kan skabe en større kvalitet i udviklingen.

3) HVILKEN OPGAVE ER DU MEST OPTAGET AF I DIT ARBEJDE LIGE NU?

Mit arbejde spænder noget bredere end det planfaglige, og i forhold til den faglige del fylder energi og varme meget. Det er der i øvrigt mange af klimastrategiens handlinger, der gør.

Vi er i gang med at danne nye samarbejder i lokalområderne eksempelvis omkring lokale varmeløsninger. Jeg tror, det er vigtigt i den sammenhæng at gøre opmærksom på, at det ikke er kommunens pligt at etablere billig og grøn varme til boligerne udenfor de mulige fjernvarmeområder, men at vores rolle kun kan være faciliteren -

de. Forventningerne fra borgerne er sandsynligvis større og forstærket af regeringens tildeling af midler til at understøtte udvikling af lokale varmeløsninger. Det er et udmærket initiativ, men det bringer ikke i sig selv brugbare løsninger med sig.

Et andet eksempel er vores mobilitetsplanlægning. Vores kommunalpolitikere efterspørger som oftest en materiel løsning til den problemanalyse, de har gjort sig, men hvad gør administrationen? Ja, vi svarer, at trængselsproblemerne på vejene skal løses med

fremtidens by. Det betyder en hel masse adfærdsændringer, som sandsynligvis ikke i en politisk kontekst opleves som en gaveregn af delikate løsninger til borgerne. Men det er det – og den historie skal vi lære at fortælle.

Derudover er jeg lidt nysgerrig på, hvor ledelsesfaget bevæger sig hen i øjeblikket, og om vi i det tekniske område i højere grad kan inspireres af andre fags tilgang til komplekse problematikker, nu vi har erkendt, at vi befinder os i ’de vilde problemers’ tid.

PLANLÆGNINGEN KAN BRUGES

MERE AKTIVT TIL AT NÅ

KLIMAMÅLENE

Den fysiske planlægning er et stærkt redskab, der kan bidrage til at indfri klimamålsætninger og understøtte den grønne omstilling . Det potentiale udnyttes ikke nok i dag. Det er udgangspunktet for Plan22+, som er søsat i et partnerskab mellem Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Realdania.

Plan22+ er en femårig indsats fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Realdania, som sætter fokus på, hvordan den fysiske planlægning kan bidrage til den grønne omstilling.

Kommunerne udarbejder klimahandleplaner i regi af DK2020 og den ramme, som er sat af C40-byerne. Planerne har en målbar og sektororienteret tilgang, mange har fokus på energi, varme, transport og cirkulær økonomi og vedrører derfor også fysiske tiltag. Men kun få kommuner arbejder målrettet med den fysiske planlægning i klimaplanerne. Vores tese er, at vi kan opnå mere, hvis vi tænker klimaplanerne og den fysiske planlægning mere sammen. Ikke mindst kan den fysiske planlægning bidrage med en mere helhedsorienteret tilgang, som kan være med til at løfte kvaliteten i klimaarbejdet.

Plan22+ er sat i verden for at understøtte kommu -

Plan22+ kan bidrage til at udvikle den fysiske planlægning som aktivt virkemiddel til at indfri klimamålsætninger. Samtidig ønskede vi at høre, hvor der er brug for ny viden eller nye redskaber til at løse de komplekse problemstillinger i forbindelse med den grønne omstilling.

På vores vej rundt i landet mødte vi stor interesse for indsatsen, og planlæggerne havde mange bud på områder, som Plan22+ kan tage fat på.

Flere efterlyste værktøjer til vurdering af kommunale planer og løsninger i forhold til CO 2-reduktion, så man kan blive klogere på, hvad der batter i klimaregnskabet. Der var ønske om skalérbare værktøjer, som kan tilpasses kommunernes ressourcer og geografiske placering, og som kan benyttes både i dialog med bygherrer og developere og som led i den politiske beslutningsproces.

nernes klimaarbejde ved at udvikle det faglige grundlag for at vurdere, prioritere og diskutere, hvordan klimahensyn kan indarbejdes i lokalplaner, planstrategier, kommuneplaner og andre plandokumenter.

Vores ambition er at sætte fokus på den fysiske planlægning som et vigtigt virkemiddel i den grønne omstilling. Gennem udvikling af viden, nye redskaber og metoder får kommunerne et stærkere grundlag for både i faglige kredse og i de politiske fora at træffe beslutninger, som bygger på en større indsigt i planernes betydning for klimaet.

PLANLÆGGERNE

EFTERSPØRGER NY VIDEN

Plan22+ afholdt i efteråret 2022 en række arrangementer for landets kommuner og rådgivere. Formålet var at få kommunernes input til, hvordan indsatsen

Spørgsmålet om en bæredygtig bolig- og byudvikling optager mange. Der blev peget på behov for drøftelser på tværs af kommunegrænserne, og der blev efterspurgt viden om fortætning i forskellige bytypologier. Er byfortætning svaret, og i så fald hvordan kan vi både fortætte og fastholde og udvikle den grønne struktur, så der skabes liv og biodiversitet? Best-practice og eksempelsamlinger på gode løsninger efterlystes.

Også koblingen mellem byudviklingen og mobilitetsplanlægningen optager mange. Skal elcykelordninger og udbygning af cykelstier også være på dagsordenen uden for de større byer? Hvordan trafikbetjener vi nye boligområder og erhvervsområder, når der arealudvikles i kommunerne?

Nogle af de helt store udfordringer findes i det åbne

Foto: Steffen-Stamp.

TEKST / RASMUS BLINDUM Projektleder & BRITT VORGOD PEDERSEN Sekretariatschef, Plan 22+

På vores vej rundt i landet mødte vi stor interesse for indsatsen, og planlæggerne havde mange bud på områder, som Plan22+ kan tage fat på.

land, hvor kommunerne står overfor store beslutninger, der skal findes arealer til VE-anlæg, mere skov og udvikling af biodiversiteten m.v. Hvordan skal regnskabet gå op, og hvordan får vi kvalitet i løsningerne og opbakning blandt borgerne?

NÆSTE SKRIDT

Plan22+ skal understøtte kommunernes arbejde og bidrage med at udvikle ny viden og nye metoder mv. Det skal ske gennem støtte til ny forskning og gennem støtte til pilotprojekter i kommunerne. Plan22+ vil fortsætte dialogen med kommunerne og bygge videre på kommunernes praksiserfaring og viden, så indsatsen bedst muligt kan understøtte kommunernes arbejde.

Plan22+ har nedsat en gruppe med eksperter på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Eksperterne skal medvirke til at udvikle og skalere vidensprojekter, som skal understøtte arbejdet med den grønne omstilling i den fysiske planlægning.

I december 2022 udsendte Plan22+ første call for ansøgninger om støtte til pilotprojekter i kommuner, og med udgangen af februar har Plan22+ modtaget ansøgninger til de første pilotprojekter. De kommende måneder vil Plan22+ udvælge en række projekter, som viderebearbejdes sammen med kommunerne, før der gives endeligt tilsagn om støtte. Et vigtigt udgangs -

punkt for udvælgelsen vil være, at kommunerne inddrager klimahensyn i den helhedsorienterede planlægning, og at projekterne har en eksempelværdi, så de kan inspirere eller kopieres af andre kommuner.

Arbejdet med at viderebearbejde pilotprojekterne vil foregå i løbet af marts-april måned, hvor også ekspertgruppens medlemmer vil blive inddraget, så Plan22+ indsatsens pilotprojekter og vidensprojekter spiller sammen og kan bidrage med ny viden og nye metoder i den fysiske planlægning n

KORT OM DE FØRSTE PILOTPROJEKTER

Plan22+ vil støtte en række pilotprojekter i kommuner, som ønsker at udvikle og/eller afprøve nye metoder og redskaber i den fysiske planlægning med henblik på at lade klimahensyn, særlig reduktion af CO2, indgå i den helhedsorienterede planlægning.

I første ansøgningsrunde ønsker Plan22+ at støtte proces og planlægning af ca. 10 innovative pilotprojekter. Der gives op til 0,5 mio. kr. pr. pilotprojekt. Det forventes, at den første runde af pilotprojektprojekter offentliggøres i juni 2023. Den første ansøgningsrunde er lukket, og det forventes, at næste ansøgningsrunde åbner i starten af 2024.

Har du spørgsmål til opsamling, ekspertgruppe eller pilotprojekter kan du kontakte sekretariatet på plan22@plan22.dk

SOLCELLER

Selskabsdannelse Økonomi

Screening af potentiale

Indenfor de seneste år er det blevet muligt, for kommuner, at forsyne egne bygninger gennem et kommunalt ejet selskab.

Kuben Management kan hjælpe med at afdække muligheder, modeller og økonomi, og ikke mindst, hjælpe med at få det til at ske. Vi har mange års erfaring med kommunale solcelleanlæg og kan hjælpe med de tekniske og juridiske aspekter, samt levere analyser og drive udbudsprocessen.

Kontakt os og hør mere om hvordan vi i fællesskab kan sætte skub i den GRØNNE

E: jk@kubenman.dk

Jakob Klint, Chefrådgiver Bæredygtighed og byggeri

M: 6029 6035

Bydelsforeninger –som her på Søndre Havn i Køge – har en vigtig opgave i at facilitere byliv og fællesskab, som her til et sankthansarrangement i 2019.

Fra projekt til levende by

I visionsdrevne byudviklingsprojekter handler det om, at den nye bydels kvaliteter skal fastholdes og videreudvikles gennem alle byudviklingens faser – også når nye aktører overtager ansvaret. Realdania By & Byg formidler erfaringer med forankring af byudvikling i en ny publikation.

Arealudviklingsprojekterne Kanalbyen i Fredericia, Køge Kyst, Naturbydelen Ringkøbing K og Nærheden i Hedehusene er alle drevet af en overordnet vision, som forfølges gennem alle byudviklingens faser.

Projekterne er sat i søen som partnerskaber mellem de respektive kommuner og Realdania By & Byg. De er alle lanceret med en vision for byudviklingen, som siden er konkretiseret gennem konkurrencer eller parallelopdrag, i planer og strategier, i anlæggelsen af byrum og forbindelser og i samarbej -

det med de investorer, som opfører boliger og andet byggeri.

Dialog med borgerne og byudviklingens interessenter har været en rød tråd. Mens det i starten – i sagens natur – mest har omfattet dialog med den eksisterende bys borgere og aktører, er hovedvægten efterhånden gledet over på dialogen og samspillet med dem, som bor i eller bruger bydelen. I den nye publikation ”Fra projekt til levende by” ser vi på erfaringerne med at sikre, at visionen kan drives videre af bydelens beboere og nye ejere. Nøglepersoner fra de fire spirende bydele deler her ud af

erfaringerne med nogle af forankringsstrategierne, som projekterne har benyttet på deres vej fra at være abstrakte projekter og byudviklingsarealer til at være konkrete levende bydele.

DEN TIDLIGE FORANKRING

Da de fire projekter var i deres vorden, blev der afholdt mange dialogmøder med borgere og interessenter om planerne for byudviklingen, både før, under og efter de tværfaglige, internationale konkurrencer og parallelopdrag, hvor kimen blev lagt til mange af de greb, som i dag er helt eller del -

Foto: Martin Håkan/Coverganda.dk.

TEKST / ANNE METTE RAHBÆK Udviklingsdirektør, Realdania By & Byg

vist realiseret – og dem, som er på vej til at blive det.

For yderligere at fremme et tidligt lokalt engagement er borgere, foreninger og andre blevet inddraget i, hvilke bylivsaktiviteter den nye bydel skulle rumme – enten midlertidigt eller permanent. I både Kanalbyen i Fredericia og Køge Kyst var borgere og aktører med til at pege på, hvilke midlertidige aktiviteter, der skulle fylde liv i bydelene, allerede før der blev bygget. I Naturbydelen blev borgerne involveret i valget af blivende rekreative faciliteter i et stort naturgenoprettet område, og i Nærheden har en nærliggende skole været involveret i tidlig brug af byhaver, og en spejdergruppe har på eget initiativ etableret en bålhytte.

En læring, som vi kan tage med fra disse indsatser, er, at det er meget vigtigt at involvere det foreningsliv, som allerede eksisterer i et område. En anden erfaring er, at næsten uanset hvor meget man kommunikerer om, at en aktivitet er midlertidig, kan det give røre

Midlertidige aktiviteter er især en succes, når de sætter sig blivende spor, fordi de har været populære – som i Kanalbyen i Fredericia, hvor der efter nedlæggelsen af midlertidige byhaver er oprettet et nyt permanent havefællesskab i den nye naturpark Søndervold.

lokalt, når den en dag må vige for den videre udvikling af bydelen. Det er til gengæld en succes, når nogle af de midlertidige aktiviteter kan sætte sig permanente spor, som det senest er set med byhaver og containerbutikker i Kanalbyen i Fredericia.

ERFARINGER MED BYDELSFORENINGER

I dag er alle fire bydele beboet i større eller mindre grad, og der er alle fire steder etableret en bydelsforening som paraply for grundejer- og karréforeningerne. De fire bydelsforeninger har de samme to hovedopgaver: at varetage fysisk drift af nogle fast definerede fællesarealer og at facilitere byliv og arrangementer. Det er ligeledes

Adgangsregulering og områdesikring med automatiske pullerter

Came Danmark A/S har i mere end 20 år været leverandør af automatiske pullerter i hele Danmark. Anvendelsesområderne er oftest bilfrie gader, havneområder og bymidter.

Pullerter til adgangsregulering:

Modstår op til 2,5 ton køretøjer med en hastighed op til 48 km/t.

Pullerter til områdesikring:

Modstår op til 7,5 ton køretøjer med en hastighed op til 80 km/t.

Denne type pullert er sikret efter den Europæiske sikringsklasse PAS 68 og Internationale sikringsklasse IWA 14-1.

Dimensioner: Ø250 mm til Ø325 mm.

Styresystemer: Kodetastatur, fjernbetjening, online, App og opkald

Design: Valgfri RAL-farve. Mulighed for tilvalg af lyd og lys.

Udvalgte referencer: Københavns Kommune, Holbæk kommune, Aarhus kommune, Aalborg kommune, Haderslev kommune, Silkeborg kommune, Køge kommune, Gentofte Kommune, Brøndby kommune, Odense kommune, Esbjerg kommune, Tønder kommune, Ærø kommune, Udenrigsministeriet.

Foto: Mikkel Meister.

I Naturbydelen har der været tidlig borgerdialog om de rekreative faciliteter i et stort naturgenoprettet område. Her en anlagt sø med en trækfærge.

vedtægtsbestemt, at der skal afholdes et årligt dialogmøde.

Bydelsforeninger er en måde at forankre ansvaret for bydelen og dens liv på, så visionerne fortsat kan udvikles. Den samlede model for overdragelse af ejerskab og ansvar i de fire bydele omfatter også kommunerne, som overtager infrastruktur og byrum. Også de enkelte grundejerforeninger og andre aktører kan påtage sig et delansvar.

Bydelsforeningerne har i store træk vist sig at være en velfungerende model, som fortsat er under udvikling og konsolidering, men modellen har også bragt vigtig læring med sig, som Re -

aldania By & Byg vil forholde sig til i forbindelse med kommende arealudviklingsprojekter.

DRIFTSOPGAVER KAN TAGE

ENERGI FRA DET SOCIALE LIV

Det er for eksempel erfaringen, at udviklingen tager tid, og at de fysiske driftsopgaver, særligt i opstartsfasen efter etablering af en bydelsforening, kræver rigtig meget energi. Der skal være kapacitet og energi nok i bydelsforeningen til at løfte fællesskabet, og hvis driftsopgaverne ender med at opsluge al energien, går det ud over bylivet, som måske i virkeligheden er det vigtigste.

En løsning kunne være at håndtere driftsopgaverne i de enkelte grundejerforeninger eller i kommunalt regi, så bydelsforeningen bedre kan fokusere på at få bylivet og fællesskabet i bydelen til at blomstre.

DIALOG, KLAR ANSVARSFORDELING OG RETTIDIG PLANLÆGNING AF FORANKRINGEN

I de arealudviklingsprojekter, som Realdania By & Byg er medejer af, er forankringen således grebet an på én måde, naturligvis med variationer – og det kan givetvis gøres lige så godt på flere andre måder. Men uanset hvilken model man vælger for forankringen, vil vi gerne drage nogle få generelle konklusioner:

For det første, at borgeres og interessenters deltagelse fra de tidligste faser af en byudvikling er alfa og omega for at få input, for forankringsprocessen og for den grundlæggende accept af byudviklingsplanerne.

For det andet, at en succesfuld overdragelse af ansvaret for byen og dens liv i de senere faser hviler på en klar og hensigtsmæssig fordeling af ansvaret for både fysisk drift og byliv - båret oppe af ejerskab og engagement hos alle involverede.

Og for det tredje, at en sådan forankring af byudviklingen med fordel kan tænkes ind tidligt i processen - men at den her ikke må planlægges for detaljeret, da det er mindst lige så vigtigt, at der er rum til at blive klogere og til at tilpasse løsningerne i takt med de erfaringer, som man gør sig undervejs n

MERE OM EMNET

Man kan høre mere om erfaringerne med forankring af byudvikling, når Realdania By & Byg afholder erhvervsarrangement i Fredericia den 22. marts og i Køge den 28. marts 2023. Programmet kan ses på www. realdaniabyogbygklubben.dk/ byudvikling, hvor man også kan downloade publikationen.

HØR

I Nærheden i Hedehusene skal tre såkaldte kvarterhuse danne ramme om fællesskab og arrangementer for bydelens beboere, arrangeret af Bydelsforeningen Nærheden.

Foto: Tine Binau, NærHeden P/S.

Foto: Jørn Deleuran.

Første kommunale kontoplan på ejendomsområdet: -Få et skarpt og ensartet overblik over dine udgifter

En stor og vigtig milepæl er nået på rejsen mod et bedre datagrundlag om de kommunale ejendomme. Det Fælleskommunale Nøgletalssamarbejde har netop udviklet en fælleskommunal model for kategorisering af udgifter i kontoplan på ejendomsområdet . Værdien af modellen er et overblik over udgifter på ejendomsområdet og muligheden for at sammenligne på tværs af kommuner.

Siden Nøgletalssamarbejdets start i 2019 er en model for registrering af udgifter for ejendomsområdet blevet efterspurgt af de kommunale ejendomschefer og økonomimedarbejdere.

HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL MODEL?

Formålet med en fælleskommunal model for kategorisering af udgifter i kontoplan på ejendomsområdet er at understøtte den enkelte kommunes arbejde med at skabe både overblik og indblik i den kommunale ejendomsportefølje. Hernæst at skabe et grundlag for sammenligning på tværs af kommunerne, som kan understøtte vidensdeling og erfaringsudveksling mellem kommunerne.

Kontoplanen kan også bruges som guide for kommuner, der vil i gang med at arbejde strategisk med deres ejendomsportefølje og derved kan optimere beslutningsgrundlaget for styring af de kommunale ejendomme.

UDARBEJDELSE AF KONTOPLANEN

En arbejdsgruppe af kommunale medarbejdere med faglig og praktisk viden om kontoplan, kontering og økonomistyring på det kommunale ejendomsområde har

igennem 2022 arbejdet på at udvikle en robust model for kontoplanen. Arbejdsgruppen har gennemgået og analyseret ligheder og forskelle mellem kommunale kontoplaner, systemer og Indenrigs- og Boligministeriets autoritative kontoplan.

Efterfølgende har alle kommuner i Nøgletalssamarbejdet nikket til arbejdsgruppens arbejde og modellen. Som en del af præsentationen blev kontoplanen præsenteret på årsmødet for kommunale ejendomschefer, der blev afholdt den 8. december 2022, og her var der også stor opbakning til at gå videre med implementeringen.

Nu venter det store arbejde, hvor den kommunale ejendomsadministration sammen skal indgå i dialog med den centrale økonomiafdeling om en strategi for implementering af kontoplanen. Det kan være svært at implementere nye arbejdsgange, derfor erfaringsudveksler vi om håndtering af processen i regi af Nøgletalssamarbejdet.

OM NØGLETALSSAMARBEJDET

56 kommuner er i dag medlem af KL’s Fælleskommunale Nøgletalssamarbejde på Ejendomsområdet. Et samarbejde, der har til formål at skabe forudsætninger

for mere og bedre viden om de kommunale bygninger.

KL faciliterer, at kommunerne i fællesskab udvikler definitioner og standarder for data på de fagbegreber, der benyttes i det daglige arbejde. På den måde undgår hver enkelt kommune at skulle udvikle metoder til at få data og overblik over egne bygninger.

Derudover giver det mulighed for at sammenligne sig med andre kommuner for at blive klogere på egen praksis. Endelig imødekommer kommunernes arbejde muligheden for forbedret viden om de kommunale bygningers værdi og tilstand nationalt set n

Fakta

Se modellen for kategorisering af udgifter på ejendomsområdet på KL’s hjemmeside.

TEKST / LUKAS TORP Projektleder, Klima og Erhverv, KL

Model for kategorisering af udgifter i kontoplan på ejendomsområdet

OMFATTENDE ÆNDRING AF BBR-AJOURFØRINGSBEKENDTGØRELSEN

Bekendtgørelsen er et omfattende værk, der både præciserer og ændrer på flere principper i forhold til den hidtidige registrering af bygninger og boligers areal

Ikrafttrædelse af en ny Bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret

(BBR) er blevet udskudt fra 1. januar, og hvornår den nye bekendtgørelse træder i kraft er i skrivende stund endnu ukendt. Tilpasninger til det endelige indhold pågår efter vurderingsstyrelsens behandling af indkomne høringssvar.

Bekendtgørelsen er et omfattende værk, der både præciserer og ændrer på flere principper i forhold til den hidtidige registrering af bygninger og boligers areal. Det er derfor vigtigt at bide mærke i, at fremtidige BBR-registreringer ikke nødvendigvis skal gennemføres, som vi kender det i dag.

Bekendtgørelsen har netop været i høring, og af udkastet til

bekendtgørelsen får man en god indikation af nogle af de intentioner, der har været med bekendtgørelsens revidering. Bekendtgørelsesudkastet bærer præg af at skulle sikre BBR-arealer som et statisk grundlag for fremtidig ejendomsvurdering og for skatteberegningen. Dette bemærkes særligt med de ændrede bestemmelser om fordeling af adgangsarealer ved videreopdelinger, sammenlægninger og etablering af nye boligetager. Her gennemgås nogle af de større ændringer, der følger af bekendtgørelsesudkastet, som det foreligger på nuværende tidspunkt. Der er særligt taget udgangspunkt i bekendtgørelsens bestemmelser vedr. arealer.

FÆLLES ADGANGSAREALER

Tidligere har fordelingen af adgangsarealer været simpelt reguleret ved at blive fordelt på de enheder, der har adgang til en trappeopgang. Dvs. at hvis en lejlighed f.eks. opdeles i to, vil der tilføres en ekstra lejlighed til

opgangsarealet, hvorved der sker en ny beregning af lejlighederne i opgangens adgangsareal. Dette betyder positivt, at alle har en lige andel af adgangsarealet, og alle bliver således ens behandlet i forhold til omkostningsfordeling og beskatning, hvad angår adgangsarealet. Det har dog den indflydelse, at lejligheder, der er købt ud fra en viden og værdisætning omkring lejlighedens areal, kan ændres i takt med, at naboer sammenlægger eller videreopdeler deres lejligheder, hvorved ens lejligheds værdigrundlag ændres.

I udkastet ændres den nuværende praksis ved, at ved fremtidige videreopdelinger, sammenlægninger og nyetablerede etager mv. –f.eks. en lejligheds videreopdeling til to enheder - vil den oprindelige lejligheds andel af fælles adgangsarealer deles ud på de to enheder. Det betyder, at de øvrige lejligheders areal bibeholdes som hidtil, hvorved deres værdigrundlag er uændret. Det er en positiv ændring set i forhold til, at lejlighedsejeres værdi- og beskatningsgrundlag ikke forandres ved naboers handlinger i form af lejlighedsændringer. Men det har også den negative effekt, at der opstår en skævvridning i de enkelte lejligheders beskatningsgrundlag, da de hver især bærer en forskelligartet andel af de fælles adgangsarealer.

I mange tilfælde benyttes lejligheders BBR-areal ligeledes til fordeling af fællesudgifter i en boligforening. Der er derfor også grund til at være ekstra opmærksom på det, når man fastsætter fremtidige fordelingsmodeller i boligforeninger.

Der har i de senere år været diskussioner om altanganges påvirkning af enhedernes adgangsareal. Skal man medregne fuld bredde? Eller kan man nøjes med 1,3 m eller 1,5 m i bredden?

Altangange bidrager ofte med

TEKST / ANDY KLARHOLT Landinspektør og partner, Geopartner Landinspektører

væsentlige mængder adgangsarealer, som forholdsmæssigt har stor betydning på boliger og erhvervsenheders samlede areal. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at ikke alt altangangsareal medregnes, for ex. at reducere boligareal, der ikke reelt er placeret i boligen.

Der har i praksis været anvendt forskellige principper de senere år, men ud fra de hidtil gældende regler er der ikke hjemmel hertil.

Udkastet tydeliggør ikke nogen klare retningslinjer herfor, men åbner i stedet for, at kommunerne med hjemmel i bekendtgørelsen kan udføre skøn om, hvor stor en del, der bør medtages. De nye bestemmelser viderefører derved den praksis, der har dannet sig på området gennem de senere år.

FÆLLES BOLIGAREALER

Bekendtgørelsesudkastet inddrager et nyt begreb, nemlig fælles

boligareal. Begrebet har før været anvendt, og er kort benævnt i BBR-instruksen. Men fælles boligareal som begreb er oprindeligt opstået i forbindelse med almene boliger, hvor det fremgår af ”Vejledning om støtte til almene boliger”. Det har derfor hidtil været uklart, hvorvidt et fælles boligareal kan anvendes i andre tilfælde end ved almene boliger.

Udkastet benævner generelt fælles boligarealer og tilsvarende fælles erhvervsareal, hvorfor det fremadrettet må betragtes som begreber, der kan anvendes i alle typer bolig- og erhvervsejendomme, hvor man har fælles arealer, der anvendes til to eller flere enheder i fællesskab.

Dog er det præciseret i udkastet, at de fælles arealer kan medregnes på enheder i samme bygning. Præciseringen medfører derfor en udfordring i forhold til bl.a. byggeri,

hvor man etablerer flere bygninger, men samler bebyggelsens fællesarealer i den ene bygning. Ved bestemmelsens ordlyd, vil enhederne i den pågældende bygning blive belastet af det fordelte fælles areal, mens enhederne i de øvrige bygninger ikke tildeles en andel af det fælles areal. Hvorvidt dette også i praksis vil blive realiteten,

I mange tilfælde benyttes lejligheders BBR-areal ligeledes til fordeling af fællesudgifter i en boligforening. Der er derfor også grund til at være ekstra opmærksom på det, når man fastsætter fremtidige fordelingsmodeller i boligforeninger

eller om der med baggrund i dialog med de respektive kommuner kan ske en fordeling efter en rimelighedsbetragtning, er dog uvist.

OVERGANGSBESTEMMELSER Udkastet til Bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og boligregistret (BBR) indeholder en ikrafttrædelsesdato d. 1. januar 2023. Denne dato er udskudt, og den endelige ikrafttrædelsesdato kendes på nuværende tidspunkt ikke.

De hidtidige registreringer, der er udført inden ikrafttrædelsesdatoen, vil blive betragtet som gyldige, hvis de følger tidligere bekendtgørelse, indtil efter 31. december 2024.

Pr. 1. januar 2025, bør alle bygninger og enheder tilpasses efter de nye bestemmelser i BBR-bekendtgørelsen n

FIELD SERVICE sorterer og emballerer jeres farlige affald sikkert og korrekt - til en fast og fordelagtig pris.

TANKRENSNING rengør og vedligeholder jeres tankanlæg - sikkert og som en samlet løsning. Kundeservice 8031 7100 og fortum.dk

Gør Danmark renere sammen os

OVERHOLDELSE AF

BRANDSIKKERHEDSREGLERNE

KRÆVER OVERBLIK

De skærpede regler for brandsikring medfører øgede krav til dokumentation af den løbende drift, kontrol og vedligehold af brandsikringsudstyr og -aktiviteter. Et års tid efter reglerne i BR18 trådte i kraft, viser erfaringerne fra Allerød og Odsherred, at en digital platform, der sikrer overblik, en klar struktur og definerede ansvarsområder, er afgørende forudsætninger for en vellykket håndtering af de nye DKV-krav.

For godt et 1 år siden fik nye skærpede krav til brandsikkerhed i BR18 virkning efter at have været lidt tid undervejs. Kravene indebærer øget dokumentation af drift, kontrol og vedligehold (DKV) af brandforhold i bygninger, og som noget nyt, nu også gældende for bygninger opført forud for BR18. Der er ikke noget nyt i, at brandteknisk udstyr og brandforhold skal kontrolleres, men omfanget – og ikke mindst dokumentationskravene af DKV-arbejdet – er øget. Den nye DKV-vejledning i Bygningsreglementet indeholder ca. 65 DKV-aktiviteter, hvoraf omtrent 50 af dem vedrører teknisk udstyr, mens de resterende 15 aktiviteter relaterer sig til ledelsesmæssige og organisatoriske opgaver.

DIGITAL DKV-PLATFORM SIKRER ALTAFGØRENDE OVERBLIK FOR ALLERØD KOMMUNE

Men hvordan er det gået med at løfte de opgaver, de nye DKV -regler indebærer bl.a. ude i kommunerne? Der er inspiration at hente i Allerød Kommune. Henrik Rothe Juhl, risikokoordinator i Allerød kommune, fortæller:

-Til trods for, at vi er en mindre kommune med ”blot” 47 ejendomme, hvori der skal gennemføres DKV, skal der alligevel gennemføres ca. 3.000 DKV-opgaver om året, hvoraf næsten 2.500 opgaver udføres af kommunens egne teknikere. Da det gik op for os, hvor mange opgaver der skulle løftes og dokumenteres, stod det meget klart, at vi måtte finde en løsning, der kunne hjælpe os med at strukturere de mange aktiviteter, fortæller han. Dan Smed Madsen, Ejendomschef i Allerød kommune, supplerer: -Da Henrik gjorde mig opmærksom på, hvad de nye DKV-krav opgavemæssigt betød, kunne jeg hurtigt se, at han ville drukne i DKV-opgaver. Jeg stod overfor valget mellem at ansætte nye medarbejdere eller give Henrik mulighed for at være kreativ i opgaveløsningen.

Opgaven var klar. Der skulle findes et styringsværktøj, der effektivt og økonomisk forsvarligt kunne bidrage til løsningen af den nye og tunge opgave.

-Vi ønskede et værktøj, der havde et klart fokus på DKV og brandforhold og ikke alt muligt andet. Det

Screenshot fra web-platformens dashboard.

BRANDSIKKERHEDSREGLERNE

Smed Madsen. -Så den digitale platform har bestemt været en stor gevinst for kommunen.

IFØLGE ODSHERRED KOMMUNE ER DKV I LIGE SÅ HØJ GRAD

EN ORGANISATORISK SOM EN TEKNISK OPGAVE

kunne vi ikke finde, hvorfor det var oplagt at tage kontakt til vores eksisterede rådgiver, fm3, fortæller Henrik. -Det blev startskuddet til et konstruktivt udviklingsarbejde, hvor vi med de respektive kompetencer inden for IT-udvikling, brandsikkerhed og praktisk ledelse fik søsat den digitale platform, fm3DKV. Der er flere forudsætninger, der skal opfyldes for, at man kan gennemføre og dokumentere de mange lovpligtige DKV-opgaver. -Det krævede selvsagt et overblik over såvel opgavernes omfang og hyppigheden, hvormed de skal udføres, men lige så vigtigt er det, at platformen automatisk er i stand til at uddelegere opgaverne både internt i organisationen, men også til eksterne leverandører og efterfølgende journalisere dem. Uden disse funktioner ved jeg ikke, hvordan vi uden store ekstraomkostninger til mere personale ville kunne løse opgaven, forklarer Henrik Rothe Juhl, der som medudvikler har sikret sammenhængen mellem teori og praksis. Derudover understreger han, at platformen er ”nem at gå til” for administratorer som ham selv, med hurtig oprettelse af ejendomme, foruddefinerede opgaver og terminer jf. BR18.

Da det gik op for os, hvor mange opgaver der skulle løftes og dokumenteres, stod det meget klart, at vi måtte finde en løsning, der kunne hjælpe os med at strukturere de mange aktiviteter

DKV-opgaverne udføres af mange interessenter både interne og eksterne, hvorfor en klar opgavefordeling er afgørende. -Med den digitale platform får de ansatte deres daglige opgaver på deres mobile enheder, som de kender det fra vores eksisterende FM-platform, i takt med de skal udføre dem. Det gør det meget overskueligt. Vi har også givet brandmyndighederne adgang til platformen, så de kan se, at alle DKV-aktiviteterne dokumenteres. Dette vil uden tvivl give færre påbud, der ellers blot ville pålægge os ekstra opgaver, der ville fjerne fokus fra vores kerneydelser, fortæller Dan

Ovenstående stemmer fint overens med erfaringerne fra Odsherred kommune, der også anvender fm3DKV til styring og overblik over deres DKV-aktiviteter. Risikokoordinator Flemming Sørensen, projektleder Tommy Reenberg og afdelingsleder Niels Borre er blandt drivkræfterne for implementeringen af DKV-planerne i kommunen. Deres strategiske udgangspunkt er, at DVK er en organisatorisk og ledelsesmæssig opgave fremfor en teknisk opgave. Læringen fra Odsherred er, som projektleder Tommy Reenberg har konstateret, at en central og digital DKV-platform skaber overblik og tryghed for alle. -Tidligere lå informationerne om DKV-aktiviteterne spredt ud på de enkelte enheder. Der manglede et fælles overblik og en samlet tilgang, ligesom det var vanskeligt for nyansatte at overtage de individuelle oversigter. Med den digitale platform er vi sluppet for en række analoge systemer og udnytter digitaliseringen til at effektivisere det lovpligtige DKV-arbejde, fortæller han.

TIPS TIL EN SUCCESFULD

DKV-STRATEGI

Der er kun få løsninger og platforme med skarpt fokus på DKV, som kommunerne kan anvende til at få overblik over deres DKV-arbejde. Uanset hvilken løsning I vælger som kommune, bør I gå efter en løsning, der skaber overblik, giver mulighed for at planlægge aktiviteterne, har et overskueligt dashboard, giver en klar ansvarsfordeling og entydigt dokumenterer, at I overholder jeres DKV-ansvar. Vi kan ikke eliminere alle ildebrande. Men en velfungerende DKV-strategi minimerer risikoen for at brandene opstår – og mindsker de person-, materiale- miljømæssige og økonomiske skader, hvis uheldet er ude n

UNGE TEGNESTUERS SÆRLIGE GNIST

Man bliver gladere af at samarbejde med unge arkitekter, lyder det fra Gladsaxe Kommune. Kommunen er én af de første, der har grebet chancen i Projekt START –et fælles initiativ mellem Arkitektforeningen og Dreyers Fond – for at opleve den særlige ansvarsfølelse, stolthed og kreativitet hos små tegnestuer.

Dyrelegepladsen ’Dyren’ i Valby: Omdannelsen er tegnet af NOAA Arkitekter på baggrund af utraditionelle inddragelsesmøder og workshops med legepladsens brugere. Resultatet er et multifunktionelt hegn.

Gründl Haahr, som er én af de udvalgte nyetablerede tegnestuer i Projekt START, består af Stefan Gründl og Magnus Haahr

Foto: NOAA Arkitekter.

Foto: Daniel Knudsen.

TEKST / EMILIE KOEFOED Freelanceskribent

-Unge tegnestuer har bare en gnist. Det er en gave at kunne samarbejde med sådan to, der giver deres hjerteblod.

Sådan siger teamleder i Gladsaxe Ejendomscenter og Arkitekt MAA Jan René Rasmussen om sin oplevelse af tegnestuen Gründl Haahr og deres fælles projekt, som er støttet af Projekt START.

Gladsaxe er én af de første kommuner, der drager fordel af Projekt START. Arkitektforeningen og Dreyers Fond står bag det nye initiativ, som handler om at matche nyetablerede tegnestuer med kommunale bygherrer om mindre bygge-, skitse- eller analyseopgaver. De nu i alt 35 START-tegnestuer er udvalgt af en fagkomité over to ansøgningsrunder. Formålet er at vise kommunerne bredden og kvaliteten i vækstlaget i dansk arkitektur.

BØRNEHUS UNDER BEHANDLING

På en grund i Gladsaxe, som er udset til et nyt børnehus, ligger der tre gamle villaer. Én af villaerne er bevaringsværdig og skal danne udgangspunkt for den nye institution. De to andre villaer skal enten rives ned eller bevares som en del af transformationen. Politikerne har bedt forvaltningen om at undersøge, om det kan lade sig gøre at bevare alle tre villaer – og at præsentere forskellige forslag, der tager højde for støj, økonomi og bæredygtighed. Gründl Haahr blev valgt som ekstern rådgiver.

-Forslagene, Gründl Haahr kom

Pavillon K i Vordingborg før renovering: Den gamle skovpavillon var slidt og næsten mørklagt indenfor.

Pavillon K i Vordingborg efter renovering: Omdannelsen til nye, lyse lokaler er tegnet af Lynge Lynge Arkitekter og udført i fællesskab med scenekunstnere, kommune og lokale håndværkere.

Foto: Lynge Lynge Arkitekter.

Visualisering af en ny promenade langs Vejle Å. Ådalspromenaden er 1.4 km og løber gennem varieret terræn. OS Arkitekter har indtænkt ophold og oplevelser i den nye promenade samt klimasikring og bevarelse af de store træer.

Illustration: OS Arkitekter.

frem til, bærer præg af, at de har sat sig ind i, hvad vi ønsker os, og at de forstår opgaven – som i øvrigt er så kompleks, at jeg tænkte, at hvis det var mig, der havde fået den, ville jeg ikke ane, hvor jeg

START FRA VALBY TIL VEJLE

Flere kommuner er ved at få øjnene op for de unge arkitekter med hjælp fra Projekt START. Valby har fået renoveret sin dyrelegeplads ’Dyren’ med et nyt, arkitekttegnet hegn, som både udgør bænk, bålplads, lysarmatur og klatretårn. Hegnet, som er tegnet af NOAA Arkitekter, er det første STARTprojekt, der er bygget færdig, og det er blevet modtaget med begejstring – både hos personale, børn og dyr.

Det senest afsluttede START-projekt er en skovpavillon i Vordingborg. Huset er med hjælp fra de lokale arkitekter Lynge Lynge blevet indrettet til scenekunst og kreativitet og styrket som et vigtigt samlingspunkt for hele byen.

Snart følger de næste projekter: et kulturhus i Tisvilde, en vandlegeplads i Nørre Sundby og en ny promenade langs Vejle Å. START-projekterne dækker små byggeopgaver men også skitser til beslutningsoplæg og andre analyser i de tidlige faser af større byggeprojekter.

Arkitektforeningen og Dreyers Fond fortsætter arbejdet med at matche de 35 tegnestuer med kommuner, som har lyst til at gribe chancen og opleve værdien af at samarbejde med unge arkitekter.

Kontakt fagkonsulent i Arkitektforeningen Sidsel

Gelting Hodge på sgh@arkitektforeningen.dk for at høre mere om Projekt START.

skulle starte. Men de har været supergode og har læst sig ind i nogle dagsordener, vi har i kommunen. Vi går jo blandt andet meget op i ikke at fælde træer, og Gründl Haahr har været ude og registrere alle træer, der var interessante, så arkitekturen også passede til beplantningen, siger Jan René Rasmussen.

-Fagligt var det meget høj kvalitet, og så er Stefan Gründl og Magnus Haahr også bare nogle søde mennesker. Vi har fået noget rigtigt værdifuldt ud af samarbejdet, vi kan gå videre med, tilføjer han.

MAN BLIVER SELV GLADERE

Når Jan René Rasmussen skal bruge en ekstern arkitekt til et projekt i kommunen, plejer det at være meget store tegnestuer, som han skal i EU-udbud for at få fat i. Men han er glad for, at han prøvede at gøre noget nyt.

-Med store tegnestuer så ved du, hvad du får, men du får så heller ikke mere. Der bliver ikke givet ved dørene. Med Gründl Haahr var det hele simpelthen så ligetil og ukompliceret, og de svarede fra den ene dag til den anden. Det er jo den store gevinst ved at arbejde med en lille tegnestue; der er en ansvarsfølelse og en stolthed. Det er bare noget særligt. Man bliver selv en gladere arkitekt af at arbejde sammen med sådan nogle som dem, siger han.

En ung tegnestue har selvfølgelig ikke erfaring med alting, og derfor satte Jan René Rasmussen de

to arkitekter til at samarbejde med COWI, som kunne lave støjberegninger, og med en bygherrerådgiver, der kunne støtte op om blandt andet prissætning.

-Jeg var lidt i tvivl, om de havde erfaring nok til at prissætte de forskellige forslag, så jeg fik en tung, ældre bygherrerådgiver på sagen også. Det tror jeg faktisk var en god kombination: sådan en gammel, garvet bygherrerådgiver sammen med unge, kreative arkitekter, siger han.

OPLAGT AT BRUGE SMÅ TEGNESTUER

Jan René Rasmussen anbefaler både sine kolleger internt og andre kommuner at arbejde sammen med unge tegnestuer, så snart man kan komme til det.

-Du kan jo ikke komme uden om udbudsregler, hvis du skal bygge stort set noget som helst som offentlig bygherre. Men hvis du skal have lavet en mindre ting som for eksempel et lille naturformidlingshus, eller hvis du skal lave nogle analyser eller konceptuelle ting som her, så er det oplagt at bruge små tegnestuer. Vi har brugt ganske få hundrede tusinder på rådgivningen, og de penge er godt givet ud, siger han og fortsætter:

-Jeg ville ikke være bleg for at kontakte Gründl Haahr igen; det er helt sikkert. Og jeg har også fået den lille mappe med præsentationer af START-tegnestuer, og der var flere, hvor jeg tænkte, at dem ville jeg da også gerne have fat i n

VI FRÅSER MED NYBYGGERI

Siden 1986 er det bebyggede areal i Danmark steget med 70%, og det er længe efter efterkrigstiden, hvor mangel på boliger gav et byggeboom. Er det så fordi, vi er blevet flere mennesker og har fået behov for mere plads? Ikke hvis man ser på befolkningsvæksten i den tilsvarende periode, der ligger på 14%. Kan der så overhovedet argumenteres for, at der bliver bygget 6 mio. kvadratmeter? Og at der i den forbindelse bliver revet 2-3 mio. kvadratmeter ned?

renovere og transformere vores bygninger.

Der er bred enighed om, at renoverede fabriksbygninger, pumpehuse og stationsbygninger har en herlighed og en historie, som vi værdsætter og nyder. Investeringerne, der ligger i de store transformationer, er ofte meget store og bliver accepteret, da det bidrager til bevarelse af vores kulturarv, hvilket retmæssigt er tilfældet.

SE VÆRDIEN

I 2021 blev der bygget ca. 6 mio. kvadratmeter i Danmark – alene fra materialerne er det potentielt 1,8 mio. ton CO 2, der blev udledt det år. Samtidig river vi 2-3 mio. kvadratmeter ned hvert år, hvilket ikke bare skaber en masse affald, der skal håndteres, men også potentielt 900.000 ton indlejret CO 2 i de byggematerialer, som ikke længere får lov at forblive en bygning.

BEVAR

Hvis vi kunne bevare samtlige kvadratmeter, vi rev ned, kunne vi spare op mod 50% af de nybyggede kvadratmeter. Hvis vi så samtidig genovervejede, om vi havde behov for alle de kvadratmeter, vi på nuværende tidspunkt bygger, så kunne vi spare endnu mere. Hvis vi helt gentænker, hvordan vi bygger, og sætter større fokus på renovering af bygninger, kan vi nå at

bremse den påvirkning, byggeriet har på den samlede CO 2-udledning i Danmark.

Der er mange bud på, hvordan det bæredygtige byggeri kan se ud. Oftest snakker vi dog om, hvordan nybyggeri kan optimeres, og ikke

Jeg mener dog ikke blot, vi skal bevare og transformere de store flotte fabriksbygninger, men også huske at kigge på den resterende del af bygningsmassen, så vi sikrer at bevare så meget, som overhovedet muligt. Vi skylder at se på værdien i den indlejrede CO 2, som vi har rundt omkring i mursten, altaner og tagkonstruktioner i Danmark. Det er vigtigt, vi ikke udvikler en brug-og-smid-væk-kultur i byggebranchen, som vi har oplevet i modebranchen gennem mange år. Vi er nødt til at værdsætte de trends, der har været førend, så vi kan bevare så stor en del af vores bygningsmasse som muligt.

Lad os få italesat de gode kvaliteter, både de miljømæssige værdier, de arkitektoniske greb og de konstruktionsmæssige fordele, der har været, hvad end det gælder modernismen, funktionalismen, postmodernismen eller andre byggeskikke. Lad os ikke rive noget ned, fordi det ikke længere passer ind i den måde, vi mener, man skal bo på, eller arkitektur skal være.

om, hvordan vi forlænger vores nuværende bygningers liv. Der er behov for et øget fokus på renovering, da det i langt størstedelen af tilfældene er bedre at bevare,

Lad os værdsætte de forskelligheder og historier, der er i alle de bygninger, vi har opført gennem tiden n

Det er vigtigt, vi ikke udvikler en brug-ogsmid-væk-kultur i byggebranchen

Fra Aalborg til København: 14 offentlige, almene og private bygherrer vil have mere genbrug i byggeriet

Byggeri København har sammen med 13 andre bygherrer, 13 virksomheder og to universiteter tilsluttet sig to ambitiøse hensigtserklæringer, der skal sætte skub i udviklingen af nye forretningsmodeller, der sikrer et bedre flow af genbrugsmaterialer og øger genbrugen af beton i byggeri.

De 14 professionelle bygherrer er trådt sammen for at skabe en kritisk masse i efterspørgslen af genbrugte byggematerialer. Det skal give virksomhederne et incitament til at udvikle og levere løsningerne.

Bygherrerne vil, allerede det første år, arbejde med genbrug af materialer i et til tre byggeprojekter, og erklæringerne indeholder konkrete indsatser om at stille krav, renovere i stedet for at nedrive, tage vare på materialer, som kan genbruges, og indtænke design for adskillelse.

NYE FORRETNINGSMODELLER

OG GENBRUG AF BETON

Sammen med WE BUILD DENMARK har Gate 21 taget initiativ til erklæringerne:

spares cirka 96 procent af CO2-udledningen sammenlignet med konventionelle betonmaterialer.

Med to hensigtserklæringer konkretiserer 14 private, offentlige og almene bygherrer nu ambitionerne om at få flere genbrugte materialer ind i renovering og byggeri . Bygherrerne vil efterspørge nye forretningsmodeller for cirkulering af brugte byggematerialer og øge den direkte genbrug af beton. Virksomheder melder klar til at udvikle løsninger som svar på efterspørgslen.

TEKST / ANNE VESTRUP

Kommunikationskonsulent og projektleder, Gate 21

-Der er en bevægelse i gang mod langt mere genbrug i byggeriet. Vi har siden 2019 arbejdet målrettet for at udbrede det cirkulære byggeri. Men ingen kommune kan udvikle og skalere løsningerne alene. Heller ikke os, selvom vi er en stor kommune. Sådan siger Jens Runge, der er chefkonsulent og bæredygtighedsansvarlig ved Byggeri København, der er Københavns Kommunes bygherreenhed og en af Danmarks største bygherrer.

Ifølge Mette Marie Nielsen, der er seniorprojektleder i Gate 21, er det i dag en udfordring at bygge med genbrugte materialer, fordi det er svært at finde de rigtige materialer i den rette mængde og kvalitet til rette tid. Derudover er der udfordringer med opbevaring og transport af materialerne efter selektive nedrivninger. Det kræver skalering af markedspladser for materialerne.

-Vi ser nye initiativer til professionelle markedspladser, hvor der kan afsættes, opbevares, bestilles og handles med genbrugsmaterialer. Men de skal op i skala, hvis det skal batte i det professionelle byggeri. En samlet, voksende efterspørgsel kan understøtte det, siger Mette Marie Nielsen.

Det er, ifølge Mette Marie Nielsen, heller ikke tilfældigt, at der blandt de mere end 50 aktører i sektoren, der har været med til at udvikle erklæringerne, er en efterspørgsel efter løsninger på genbrug af beton:

-Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Produktionen af cement til beton udgør syv procent af den samlede CO 2-udledning globalt og har et stort træk på jomfruelige råstoffer som sten og sand, som er ikke-fornybare ressourcer. Vi ved, at der ved direkte

Produktionen af cement til beton udgør syv procent af den samlede CO2-udledning globalt og har et stort træk på jomfruelige råstoffer som sten og sand, som er ikke-fornybare ressourcer. Vi ved, at der ved direkte genbrug af betonelementer, søjler, bjælker, belægningssten og fliser kan

genbrug af betonelementer, søjler, bjælker, belægningssten og fliser kan spares cirka 96 procent af CO 2-udledningen sammenlignet med konventionelle betonmaterialer.

beton, vil der være mere beton, end vi kan bruge direkte i eget byggeprojekt. Her er det vores intention at stille materialerne til rådighed, så andre kan få glæde af dem, siger Jens Runge.

HVORDAN

SKILLER MAN EN BYGNING AD, DER IKKE ER BEREGNET TIL DET?

Hos Byggeri København har man omkring 20 cirkulære udviklingsbyggeprojekter, der enten er i gang eller i pipeline.

Et af projekterne handler netop om at genbruge beton. I Rønnebo-projektet i Bystævneparken står man foran at skulle nedrive et 6000 m2 betonbyggeri. Hos Byggeri København er ambitionerne klare. Betonen skal i videst muligt omfang bruges direkte i et nybyggeri.

Men for at lykkes, er der brug for nye løsninger.

-Vi skal først og fremmest have undersøgt betonen. Og så står vi overfor to mulige scenarier. Enten er betonen ren – og altså ikke forurenet – så vi kan genbruge betonelementer direkte i et planlagt nybyggeri kommunen. I det tilfælde er udfordringen, at vi skal finde ud af, hvordan man bedst skiller en bygning ad, der ikke er beregnet til det. Her kigger vi blandt andet til Norge, der har gjort sig erfaringer med genbrug af huldækelementer, siger Jens Runge og fortsætter:

-Hvis betonen derimod indeholder skadelig kemi, som PCB, vil vi undersøge, hvordan vi så kan udnytte mest muligt af betonen. Hvis det for eksempel kun er yderste lag af betonen, der er forurenet, kan den forurenede del skæres fra og sendes til deponi, mens det resterende kan genbruges. Men det kræver nye løsninger. I dag ville vi sende al betonen til deponi og gå glip af en stor ressource. Vi skal samarbejde med rådgivere og markedet — for eksempel for at finde ud af, hvor mange tests det kræver.

I det konkrete projekt er det muligt at bruge betonen internt i kommunen mellem to udviklingsprojekter. Men ifølge Jens Runge er man i Byggeri København store fortalere for, at materialerne stilles til rådighed for et bredere marked:

-I det konkrete tilfælde, hvor vi ved nedrivningen af Rønnebo i løbet af de næste par år står med 6000 m2

FLERE INVITERES MED

Næste skridt i samarbejdet bliver, at bygherrerne, virksomhederne og universiteterne mødes og sammen udvikler de helt konkrete løsninger, der skal til for at realisere ambitionerne. Derfor inviteres flere med.

-Vi håber endnu flere vil tilslutte sig ambitionerne — og den nødvendige efterspørgsel, siger Mette Marie Nielsen, og hun bakkes op af Jens Runge, der afslutter:

-Vi skal have flere bygherrer og markedet med for at kunne skalere. Og så er det afgørende, at vi deler viden og erfaringer på tværs af landet. For eksempel har andre kommuner som Høje Taastrup, Roskilde og Gladsaxe erfaringer med genbrug af beton. Dem vil vi gerne lære af. Ligesom vi med glæde deler ud af vores erfaringer, der forhåbentlig kan komme hele samfundet til gavn. Derfor er det helt afgørende at få samlet flest muligt n

Det er svært pt. at finde de rigtige materialer i den rette mængde og kvalitet til rette tid. Derudover er der udfordringer med opbevaring og transport af materialerne efter selektive nedrivninger. Det kræver skalering af markedspladser for materialerne.

26 BYGHERRER, VIRKSOMHEDER OG VIDENSINSTITUTIONER HAR TILSLUTTET SIG

Bygherrer: AkademikerPension, Boligselskabet Sjælland, Domea. dk, Frederiksberg Kommune, Gladsaxe, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, KAB, Byggeri København — Københavns Kommune, Køge Kommune, Middelfart Kommune, Region Hovedstaden, Roskilde Kommune og Aalborg Kommune

Virksomheder og vidensinstitutioner: Argo, Azilis Advisory, Enemærke & Pedersen A/S, Fischer Lighting, GreenDozer, Kingo, NRGI Kuben Management, P. Olesen, Peikko, Randers Arkitekten, Syddansk Universitet, Søndergaard, Søren Jensen, Tscherning og Aarhus Universitet.

Initiativtagerne er Gate 21 og WE BUILD DENMARK og indsatsen er en del af Circular Builders støttet af Interreg og Horizon-projektet CityLoops.

TAG ANSVAR - SAMMEN

Vores ressourcer er så knappe, at vi ikke kan fortsætte med at bygge, som vi gør i dag. Derfor skal vi sammen finde alternative løsninger og genbruge de materialer, vi har . Men byggesektoren er splittet mellem behovet for en hurtig grøn omstilling og en kompleks virkelighed. En virkelighed med barrierer, dokumentationskrav og dugfriske klimakrav i bygningsreglementet, der modarbejder genbrug.

TEKST / SOFIE

WAMBERG BROCH

Kommunikationsmedarbejder, Aalborg Kommune & PETER MUNK

Bygningschef, Aalborg Kommune KTC Faggruppe for Kommunale Ejendomme & METTE JENSEN

Bygherrerådgiver og

DGNB-konsulent, Aalborg Kommune & JENS KRISTIAN

NIELSEN RØNNEST

Energimanager, Aalborg Kommune

Ved Circular Build Forum 2023 satte vicedirektør Hanne Ullum fra Bygherreforeningen fokus på det dilemma, som også fylder meget i Aalborg Kommune. På den ene side behovet for nye løsninger, nye klimavenlige byggematerialer og øget brug af genbrugte eller genanvendte materialer. På den anden side at byggebranchen ofte vælger de velkendte, velafprøvede og veldokumenterede løsninger. Spørgsmålet er, hvem der tør tage ansvaret for at gå nye veje?

AALBORG KOMMUNE

– VI UDVIKLER OS SAMMEN

-I Aalborg Kommune udvikler vi os sammen – også når det kommer til grøn omstilling og cirkulær økonomi inden for byggeri, fortæller bygningschef Peter Munk.

Som kommunal bygherre vil Aalborg Kommune gerne gå foran og arbejde for mere cirkularitet. Med to hensigtserklæringer konkretiserer kommunen sammen med en række private, offentlige og almene bygherrer ambitionerne om at øge efterspørgslen efter genbrugte materialer samt direkte genbrug af beton i byggerier.

Ifølge Peter Munk efterspørger byggesektoren netop nye forretningsmodeller for cirkulering

GENBRUGSBETON

Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Produktionen kræver mange ikke-fornybare ressourcer som sten og sand. Ved direkte genbrug af betonelementer, søjler, bjælker, belægningssten og fliser kan der spares cirka 96 % af CO2udledningen sammenlignet med konventionelle betonmaterialer.

af brugte byggematerialer. Han håber, der er virksomheder, som kan udvikle løsninger som svar på efterspørgslen. Løsninger, som kommunerne er klar til at aftage. Konkret vil Aalborg Kommune blandt andet opnå en række ting med hensigtserklæringerne –prioritere renovering over nedrivning, øge efterspørgslen på direkte genbrug af beton samt indtænke fremtidigt genbrug af beton i nye byggerier. I Aalborg har vi flere eksempler på renovering og transformation før nedrivning. Den mest markante er Nordkraft, som er en transformation fra gammelt kraftvarmeværk til et af landets største multihuse. Ved nedrivningsprojekter vil vi screene for genbrugspotentialer. Der hvor potentialet findes, vil vi stille krav i udbud om selektiv nedrivning og genbrug af materialer. Vi vil afsætte mere tid og økonomi til ressourcekortlægning, nedtagning og afsætning af genbrugelige materialer samt til kontrol af, at det sker. Vi vil også

indtænke design for adskillelse og dokumentation, så materialerne nemmere kan genbruges i fremtiden. Læs hensigtserklæringerne på www.gate21.dk.

-Når vi stiller krav om genbrug af beton ved nedrivning af kommunale bygninger, afsætter vi både tid og økonomi til at dokumentere genbrugsbetonens kvalitet, fortæller Peter Munk.

NYE KLIMAKRAV MODARBEJDER GENBRUG Kommunerne er indstillede på at vise vejen, men der er mange benspænd. For eksempel gør de nye krav om beregninger for livscyklusanalyse (LCA) det stort set umuligt at medregne den positive effekt af genbrug. Det skyldes, at man skal bruge generiske data, der sågar typisk har højere CO 2-belastning end nye materialer. I bygningsreglementets database findes der i dag ikke generiske miljødata for genbrugsmaterialer. Man fristes også til at spørge,

hvornår får CO 2 en pris? En CO 2-pris vil belønne genbrug, genanvendelse og materialer med lav CO 2 og dermed give et incitament. Ifølge Peter Munk er der behov for en fælles praksis, så alle kommuner regner på den samme måde. Det vil ifølge ham både øge muligheden for at sammenligne på tværs og være med til at fremme brugen af genbrugsmaterialer.

BARRIERER VED

GENBRUGSMATERIALER

-Hvis vi river en skole ned i dag, skal vi tænke materialerne ind i en ny børnehave i morgen, siger bygherrerådgiver og DGNB-konsulent Mette Jensen. Men logistik og opbevaring er en udfordring, da de to projekter sjældent sker på samme tid og samme matrikel. Dertil kommer, at når byggematerialer bliver flyttet, skal de behandles som affald. Det kræver dokumentation som screening og kortlægning for at afdække indholdet af miljøproblematiske stoffer.

Andre udfordringer er særlige krav til konstruktioner og forsikring af projekter. Det kræver en helt ny måde at tænke byggeri på for at minimere risikoen, så flere tør tage ansvar.

SAMMEN OM

CIRKULÆRT BYGGERI

Gennem DK2020 har Aalborg

Kommune og en lang række andre kommuner udviklet ambitiøse, lokale klimahandlingsplaner. Blandt andet har Aalborg Kommune fokus på cirkulært byggeri – både når det drejer sig om byudvikling, byggeri

Hvis vi river en skole ned i dag, skal vi tænke materialerne ind i en ny børnehave i morgen. Men logistik og opbevaring er en udfordring, da de to projekter sjældent sker på samme tid og samme matrikel

og anlægsprojekter, og når det drejer sig om kommunens egne bygninger. Kommunen stiller krav, arbejder med certificeringsordninger og nye innovative processer i forhold til bæredygtighed og cirkulær økonomi. Vi vil indarbejde cirkulære og brugte materialer i kommunale byggeprojekter. Vi vil udvikle og bidrage i test- og demonstrati -

onsprojekter inden for cirkulært byggeri. Vi vil bidrage til at styrke og fremme bæredygtig erhvervsudvikling i kommunen. Det sker for eksempel igennem muligheden for at indgå klimapartnerskab med Aalborg Kommune via Klimaalliancen. Aktører inden for alt fra industri, landbrug og detail til almene boliger, kultur, uddannelser og byggeri kan indgå en professionel og gensidigt forpligtende klimapartnerskabsaftale. Sat på spidsen skal alle turde lidt mere, for ingen har lyst til at tage ansvar alene. Der er behov for både holdnings- og kulturændringer i alle led af værdikæden. Vil du tage ansvar sammen med os? n

BEVAR DE EKSISTERENDE BYGNINGER

Hvert år bliver der bygget 7-8 millioner nye m2 og revet 2-3 millioner eksisterende m2 ned i Danmark. Det giver en besparelse på 40-60 % CO2 at renovere og bevare eksisterende bygninger.

Hvorfor slår rottebekæmpelsen fejl?

Gennem årtier har vi oplevet en stigning i antallet af ikke bare rotte-anmeldelser, men også i antallet af rotter. Og det til trods for, at man poster flere og flere penge i rottebekæmpelsen. Men man får ikke en bedre eller mere effektiv bekæmpelse ved blot at kaste flere penge i det . Hvis man gør, som man altid har gjort, så får man, som man altid har fået.

Man er nødt til at gentænke hele rottebekæmpelsen og gøre det anderledes, end man altid har gjort. Man skal turde gøre det på en anden måde.

De fleste handleplaner, kommunerne laver, laves, fordi det står i loven. Man laver typisk ikke handleplaner, fordi man vil lave det anderledes. Og det bærer de forskellige kommuners handleplaner præg af. De ligner alle sammen mere eller mindre hinanden. En handleplan i Tønder er nærmest identisk med den i Roskilde. Og det selvom byerne er så forskellige, at bekæmpelsen og forebyggelsen bør foretages forskelligt. Rotten agerer og færdes jo ud fra det miljø, den er i. Så den færdes naturligvis forskelligt fra by til by og landområde til landområde. Rotter er levende væsner, som er eksperter i at tilpasse sig.

ROTTEPROBLEMFRIE BYOMRÅDER

Noget af det skyldes den måde, man byudvikler og udvider byerne på. Man flytter byerne ud i naturen, og man laver flere og flere kloakker. Og kloakkerne er jo blevet rotternes naturlige habitat. Og man overser at få isoleret rotterne ved hjælp af noget så simpelt som rottespærre. Man kunne gøre nye byområder helt rotte-problemfrie. Man er også i gang med at separere kloakkerne, så

spildevand og regnvand adskilles. Når man fjerner regnvandet fra spildevandet, giver det mange flere tørre ledninger, som rotterne har behov for, når de skal have redepladser. På den måde optimerer man faktisk deres ynglemuligheder. Og der er jo det antal rotter, der er plads til.

Rotterne er med til at nedbryde hele kloaksystemet hurtigere end den forventede levetid. I gamle dage lavede man kloakker af beton, mursten og hårdtbrændt ler, og faldstammerne var af rustfrit stål. I dag er alle faldstammer og grenrør af plastik, og det samme er alle nye kloakker og ledninger.

DER MANGLER UDDANNELSE

Problemet ligger grundlæggende i, at uddannelsen indenfor rottebekæmpelse ikke eksisterer. Hverken i privat eller offentligt regi. Og her bør den være i offentlig regi, så man er sikker på, at der oplæres på rette måde. Både i teori og i praksis.

Bevares, man skal på et autorisationskursus for at få lov til at bekæmpe med gift. Det er ren teori og ingen praktik. Og det er ligegyldigt, om man skal sidde som administrativ medarbejder, eller om man er ude i felten som rottefænger og køre kommunal rottebekæmpelse, eller om man kører for et privat firma for at passe sikringsordninger. Og der er stor forskel på, om man bekæmper eller forebygger. Og om man arbejder på landet, i provinsen eller i storbyen.

Og så lægger både kommuner og private for stor tiltro til hunden i rottebekæmpelsen. Husk på, at hvis fængeren er dårlig, er hunden det også. Og så kan hunden MÅSKE finde rotten, men den kan som regel ikke finde defekten, som oftest er skjult godt i en bygning. Og oftest på steder, hvor hunden ikke kan komme.

Der mangler en person på kurset med praktisk er-

TEKST / MORTEN NIELSEN

Skadedyrstekniker / rådgiver, ”Rotter by Morten”, Mon Skadedyrs Rådgivning

53% AALBORG

fejl?

faring, viden og kompetencer på området. En der også har viden og erfaring i kloakker, faldstammer og bygninger. Der mangler praktisk træning ude i marken, inden man får lov til at komme på autorisationskursus.

SAGER LUKKES UDEN LØSNING

Rottebekæmpelsen er pålagt kommuner, som dermed har ansvaret. Nogle kommuner vælger at køre bekæmpelsen selv, andre udliciterer det til private firmaer. Man forventer, at oplæringen sker ude i de private skadedyrsfirmaer. Men det sker faktisk slet ikke. De store firmaer tænker kun på profit og på at få kørt service på deres kasser. Og de skal jo også køre alle typer skadedyr. De skal også kunne køre insekter. Typisk er det sidemandsoplæring i nogle få dage, og derefter, så kører teknikere for sig selv i eget distrikt. Selv dem, som skal køre kommunal rottebekæmpelse, mangler oplæring. De færreste lærer at foretage en røgprøve. Og der er stor forskel på, om man har et rottehul ved brønd, eller om der skal foretages røgprøve af et hus eller en hel ejendom. Jeg kender til, at den ansvarlige for rottebekæmpelsen på kommunen har måttet oplære de folk, som det private skadedyrsfirma har kørende

De fleste handleplaner, kommunerne laver, laves, fordi det står i loven. Man laver typisk ikke handleplaner, fordi man vil lave det anderledes. Og det bærer de forskellige kommuners handleplaner præg af

45% ESBJERG

90% AARHUS

41% KBH.

29% ODENSE

som rottefængere i kommunen. Man ser meget ofte, at det eneste, rottefængerne kan, er at sætte kasser med gift op. Oftest tilfældige steder. For så efter 14 dage at kigge i den og konstatere, at der ikke er ædt af giften, og dermed må det være en strejfer, og sagen lukkes. I stedet for at afsøge området for at finde ud af, om der er defekter eller tilhold i nærheden. Rotter kan bevæge sig over store afstande, men gør det sjældent, da de ikke har behovet. Man ser endda rottefængere, som opsætter giftdepoter udenfor et hus, selvom rotterne er på loftet. Alt for mange sager bliver betegnet som ”strejfer”. Det handler kun om at få lukket sager, så hurtigt som muligt, da en lukket sag oftest giver betaling til firmaet. Det betyder, at sager lukkes uden at være løst helt. Man oplever, at sager afsluttes og lukkes, uden besøg eller opfølgning på stedet.

EN UVILDIG OG ERFAREN ROTTEFÆNGER

Der bør foretages kontroller af de private firmaers rottebekæmpelse i kommunerne. Og det kan man ikke gøre fra et skrivebord. Man bør hyre en uvildig udefra med erfaring og de rette kompetencer til at kontrollere arbejdet hos de private, som kører kommunal bekæmpelse, og man bør gøre det ofte og løbende. Og de kommuner, som selv kører bekæmpelsen, bør have en uvildig og erfaren rottefænger tilknyttet til at stå for oplæringen og sparringen. Én, som kan bistå og hjælpe med tunge og besværlige rotteproblemer. Som kan komme ind med nye øjne og vinkler. Det handler om erfaring i, hvordan en rotte færdes og agerer, både indenfor og udenfor n

200% STEVNS

Antallet af rotteanmeldelser og rotter stiger stadig. Kommunerne er langtfra ens, så måske skal handleplanerne heller ikke være det?

SAMLET ANSVAR FOR FORSIKRINGSANMELDELSER I GENTOFTE

En detaljeret og systematiseret registrering af erstatningssager har hjulpet Gentofte Ejendomme med at få korrekte erstatninger. Da to vandskader i millionklassen blev afvist, gav det anledning til at gennemtænke organisering og bemanding af forsikringssager i Gentofte Ejendomme

Da Gentofte Ejendomme fik afvist to store vandskader i millionklassen i 2019 og 2021 på vores ejendomme, gav det ledelsen anledning til refleksion over, hvorfor det skete, og hvordan vi kunne gøre noget ved det og få vendt denne type afgørelser til en erstatning.

Vi tog afsæt i de to afvisninger og fik projektleder Mark Agerlund Petersen til at se på, om det kunne betale sig at kigge mere systematisk på de erstatningskrav, vi fik afvist, og gå ind i en mere kvalificeret dialog med taksatoren om vores erstatningskrav.

Med sin baggrund både inden for bygnings- og forsikringsskader begyndte Mark at kigge på de to sager og genoptage dialogen med forsikringsselskabet, hvilket resulterede i, at de blev ændret til erstatninger.

HVAD UDGJORDE FORSKELLEN FRA AFVISNING TIL ERSTATNING?

Oprindelig var det de forskellige afdelinger, under hvis ansvarsområde skaden var sket, som anmeldte skaden. Det viste sig, at resultatet af denne organisering resulterede i, at det ikke altid var en medarbejder, som

havde en forsikringsindsigt, som anmeldte skaden, hvilket kunne resultere i, at skaderne sandsynligvis ikke altid blev anmeldt under den rigtige forsikring, hvilket kunne resultere i, at skaden ikke blev dækket.

Samtidig var der heller ikke nogen proces, som skabte et overordnet billede af forsikringsanmeldelser og deres forløb på tværs af organisationen.

Denne omstændighed gav anledning til at samle ansvaret for forsikringsanmeldelserne under en person, der bl.a. har speciale i bygnings- og forsikringsskader.

Med udgangspunkt i, at forsikringsselskabet skal hjælpe med til at fortælle, under hvilken type forsikring skaden kan dækkes, genoptog Mark dialogen med forsikringsselskabet. Dialogen gik nærmere ud på, at Mark og taksatoren indgik i en konstruktiv dialog om at definere skadernes præcise karakter og efterfølgende finde ud af, hvilken af vores forsikringer der dækkede præcis den pågældende skade. Det resulterede til sidst i, at erstatningerne blev udløst.

Vi kan desværre ikke sige, hvor meget mere det har givet i erstatning, da erstatningerne tidligere har været placeret decentralt i organisationen, og vi derfor ikke har noget samlet overblik over størrelsen eller hvilke sager, der blev erstattet. Vi kan dog sige, at vi pt. arbejder med 9 sager, der samlet set kan have en potentiel erstatningsværdi, der ligger mellem 10 – 22,5 mil kr. afhængig af, hvordan sagerne bliver afsluttet og hvilke reparationsløsninger, vi kommer frem til.

Det, som har gjort den store forskel for Gentofte Ejendomme, er, at vi centraliserede opgaven og fik ansat en person som Mark med den specifikke faglige profil, som han har.

EKSTRA FORDELE

Udover den oplagte fordel, centraliseringen af denne opgave har givet for Gentofte Ejendomme, så har det også betydet, at vi samtidigt får erkendt flere skader på bygningsmassen og har gjort Gentofte Ejendomme i stand til at handle hurtigere på skader som fugt, svamp eller husbukke, inden disse problemer bliver større, netop fordi at Mark ved den fysiske gennemgang af de anmeldte skader har erfaring og kvalificeret viden om andre potentielle skader, og hvad de ville kunne resultere i. Derudover afviser Mark også selv skader, hvis vi kan se, at skaden ikke er dækningsberettiget eller under selvrisiko, det gør vi for ikke at belaste vores forsikring mere end nødvendigt, da vores præmie potentielt kan blive dyrere næste gang, der skal forhandles n

Mark Agerlund Petersen, projektleder, Gentofte Ejendomme.

TEKST / MIKAEL ESMANN

Ledelseskonsulent, Gentofte Kommune

Taskforcen for energieffektivisering af kommunale bygninger kommer til en kommune nær dig!

Taskforcen for energieffektivisering af kommunale bygninger tilbyder frem til 2024 professionel rådgivning og konkrete værktøjer til udvalgte kommuner, der ønsker at energieffektivisere . Nu inviteres nabokommunerne med ind i maskinrummet for at følge taskforcens arbejde og lære af de deltagende kommuners erfaringer.

KL har med midler fra staten igangsat et ambitiøst projekt om energieffektivisering. I dette projekt vil 10 udvalgte kommuner fordelt over hele landet modtage professionel rådgivning om energieffektivisering, så de kan spare energi, penge og reducere CO 2-udledningen i deres bygninger. De udvalgte kommuner vil modtage rådgivning om brug af energimærker, finansieringsmodeller for energirenoveringer, handleplaner for databaseret energiledelse og meget mere. Når indsatsen er slut, vil de udvalgte kommuner være klædt på til at formulere konkrete indsatser for energieffektivisering i deres ejendomme, der kan indgå i kommende budgetforhandlinger.

Denne indsats er vigtig, da EU-Kommissionens kommende energieffektiviseringsdirektiv (EED) inden længe står for at skulle implementeres i Danmark. I direk-

TASKFORCE FOR ENERGIEFFEKTIVISERING AF KOMMUNALE BYGNINGER

Formål: At give professionel rådgivning og konkrete værktøjer til kommunerne for at understøtte dem i at energieffektivisere deres egne bygninger.

Finansiering: Finansieres af midler fra staten. Gratis at deltage for både udvalgte kommuner og nabokommunerne.

Projektets varighed: januar 2023 – december 2024

Kontakt: Projektleder Frederik Fenger Petersen, +45 33 70 34 62, frfp@kl.dk

tivet forventes det, at kommunerne årligt skal renovere tre pct. af deres egne bygninger til et højere energimærke. Det kan være svært at finde økonomi til energirenoveringer i kommunernes trængte budgetter, og derfor bliver kommunerne nødt til at tænke strategisk, når de skal energirenovere. En svær øvelse - men heldigvis er der hjælp at hente.

TASKFORCEN INVITERER

NABOKOMMUNER INDENFOR Taskforcen arbejder for at give så mange kommuner som muligt adgang til dens viden og vejledning. Derfor inviteres nabokommunerne til de udvalgte kommuner med ind i maskinrummet for at følge taskforcens arbejde. Ved at deltage i taskforcens workshops og webinarer kan nabokommunerne få indblik i de konkrete værktøjer og metoder, der kan anvendes for at spare energi, penge, og reducere CO 2-udledningen i deres egne byg -

ninger. De vil også få et indblik i de praktiske resultater, som de deltagende kommuner opnår, og dermed lære af deres erfaringer.

Det er gratis for nabokommunerne at tage del i taskforcens arbejde.

HVORNÅR KOMMER

TASKFORCEN FORBI EN KOMMUNE NÆR DIG?

Den endelige plan for, hvornår taskforcen besøger de udvalgte kommuner, er endnu ikke faldet på plads. Hvis du gerne vil holdes opdateret med nyt om besøgsplanen, kan du tilmelde dig TEAMS-gruppen ”Taskforce for energieffektivisering af kommunale bygninger”. Her vil du få nyeste viden fra projektet, et overblik over energieffektiviseringsværktøjer og meget mere.

Send en mail til projektleder Frederik Fenger Petersen på frfp@ kl.dk og tilmeld dig TEAMS-gruppen i dag! n

TEKST / FREDERIK FENGER PETERSEN Specialkonsulent, Klima & Erhverv, KL

Startskud til helhedsorienteret grøn omstilling i kommunerne med afsæt i fjernvarmen

Strategiske og praktiske ledelsesanbefalinger

Iløbet af 2023 skal fjernvarmeselskaber landet over igangsætte arbejdet med at udmønte ambitionerne fra de kommunale varmeplaner, der skal omsættes til projektforslag. Samfundsselskabs- og brugerøkonomi bliver afgørende for, hvor langt fjernvarmen kan nå ud med økonomisk rentabilitet.

Kommunerne har gennem 2022 vækket formålsparagrafferne i Varmeforsyningsloven til live og har taget fast greb i ansvaret for at planlægge for fremtidig varmeforsyning. I dialog med fjernvarmeselskaberne er potentialet for fjernvarme blevet screenet, og der er taget højde for de lokale muligheder og begrænsninger med samme beregningsforudsætninger ud fra en screening af varmetæthed i byområder.

Det har åbnet for myriader af muligheder for en helhedsorienteret grøn omstilling. Bruges fjernvarmearbejdet helhjertet, kan det åbne for en kædereaktion af gode tiltag i kommunerne og deres strategiske energiplanlægning.

STÆRKT,

– OG HURTIGT

Bagtæppet er et enigt folketing, der har stemt for at sætte tempoet for den grønne omstilling op og rulle fjernvarme hurtigt

KLOGT

MORTEN MEJSEN WESTERGAARD Klimachef, Middelfart Kommune

RIKKE LOCK Projektleder, Middelfart Kommune

SØREN MAGNUSSEN Seniorkonsulent, Dansk Fjernvarme

TEKST /

ud. Lokalpolitikerne ved, at opgaven ligger godt ved kommunerne, og at det altid skal demonstreres i praksis. Derfor er kommunerne som samlet administration forpligtet til at arbejde for bedst mulige løsninger og afgørelser for de forskellige områder, der har indflydelse på fjernvarmeprojekterne efter projektgodkendelsen. Dette helt fra sagsbehandlingen om kommunekredit og fastsættelse af garantiprovisionen ud fra risikovurdering til tilladelser for gravearbejde og midlertidige deponeringspladser.

Det skal gå stærkt og gøres klogt. Folketinget siger, at sagsbehandlingstiden skal ned.

Dernæst har vi en regering, der opfatter fremtidens energisystem som kritisk infrastruktur. Energisystemet skal være intelligent, effektivt, robust og fleksibelt.

Det skal ligeledes gå stærkt og gøres klogt. Folketinget siger –tadaaa - sagsbehandlingstiden skal ned.

Vi anbefaler derfor indsatser, der skal:

1. Skabe smidigere og hurtigere sagsbehandling for fjernvarme.

2. Integration af fjernvarme som rygrad i strategisk energiplanlægning

KONKRETE FORSLAG TIL AT SIKRE EN SMIDIGERE OG HURTIGERE

SAGSBEHANDLING:

• Den kommunale varmeplanlægger bør etablere en intern teknisk følgegruppe med fagmedarbejdere, der skal godkende fjernvarmens projektetableringsaktiviteter.

• Betinget godkendelse: Hvis et fjernvarmeselskab i forbindelse med ansøgning om støtte hos Fjernvarmepuljen har behov for at få tildelt en betinget godkendelse hurtigt med alene en administrativ godkendelse.

• Kommunekredit: Der bør laves et notat om garantiprovision om tildeling af kommunekredit og en samlet vurdering af risikoafdækning af finansieringen og fastsættelse af ensartet garantiprovision betragtet ud fra fjernvarmens aktiviteter.

• Miljøvurdering: Der bør tillægges en lempelig miljøvurdering af fjernvarmeprojekter, der alene vedrører etablering af distributionsnet i byområder.

Bruges fjernvarmearbejdet helhjertet, kan det åbne for en kædereaktion af gode tiltag i kommunerne og deres strategiske energiplanlægning.

• Arealer skal findes: Mange steder vil udrulningen af fjernvarme kræve nye decentrale produktionsanlæg. Godkendelse af placeringer til dette bør komme i naturlig forlængelse af godkendelsen af fjernvarmeprojekter. I den forbindelse kan der med fordel screenes for mulighederne inden projektforslag med en gennemgang af kommuneplanernes rammer for arealanvendelse.

• Kommunale ejendomme: De kommunale ejendomme kan spille en vital rolle i rentabiliteten for fjernvarme i nye områder. Kommunen bør arbejde for, at alle kommunale ejendomme tilsluttes fjernvarme, og screene for, om de nuværende blokvarmecentraler kan spille en rolle i spids og reservelast kapaciteten.

• Byggetilladelser, gravearbejde, trafikregulering og midlertidig jorddeponering: Særligt gravetilladelser og håndtering af jord har et stort accelerationspotentiale, hvor et tættere samarbejde mellem kommunen og selskaberne vil få fjernvarme hurtigere ud.

• Dialog om kommunens rolle i kommunikation til borgerne om udrulning af fjernvarmeprojektet, tidsplaner, priser, gravearbejde, tilslutninger etc.

KONKRETE STØTTEELEMENTER, DER SKAL ØGE EFTERSPØRGSEL AF INTEGRATION AF FJERNVARME I STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING

• Brug overblikket fra fjernvarmeplanerne. Der, hvor der ikke kommer fjernvarme, det er nok der, kommunerne hurtigt skal i dialog med el-netselskaberne med henblik på netforstærkninger, fleksibilitetsmuligheder, intelligente installationer (eks. styrbare varmepumper) eller netudbygninger.

• Lokale varmekilder skal kortlægges. Overskudsvarme, muligheder for integration af vedvarende energiproduktion, spildevand eller geotermi (både dyb og overfladenær). Alt sammen grundlag for sektorkobling.

• PTX projekter. Lad det være helt klart, at PTX giver en masse overskudsvarme. Omvendt kræver det kulstof af lave e-fuels.

• Energibesparelser og energieffektiviseringer. Hjælp bygningsejerne med energireduktioner, ingen grund til at overdimensionere varmeproduktionen.

• Energifællesskaber: Der skal arbejdes aktivt med etablering af energifællesskaber. Sammen med borgere og virksomheder kan kommunerne lave partnerskaber, der muliggør lokal produktion og anvendelse af vedvarende energi, fleksibilitet, anvendelse og lagring. Det er en stor forskel på de hidtil anvendte lokale afkastmodeller og ejerskabsmodeller i vedvarende energiprojekter.

• Ejerstrategier: De dygtigste kommuner har aktive ejerstrategier i deres selskaber, der gennemfører grønne projekter og udvikling.

• Klimaarealer, hvor forebyggelse og tilpasning er tænkt sammen. Regnvandsafledning til lavbundsjorde eller 5. generations fjernvarme aka termonet i vejene.

Vi har en regering, der opfatter fremtidens energisystem som kritisk infrastruktur. Energisystemet skal være intelligent, effektivt, robust og fleksibelt.

• Ny varme: Der er stadig mange steder, hvor det er muligt at tilbyde borgerne 5. generations fjernvarme. Det marked skal kommunerne også opdyrke. Der er stadig masser af borgere, der med fordel kan få 5. generations fjernvarme. Alt sammen kan og bør ske med udgangspunkt i det arbejde, kommuner og varmeselskaber påbegyndte i 2022 n

SNART KAN VARMEN I STUEN HENTES FRA JORDEN UNDER VORES FØDDER

Arbejdet med at gøre geotermi til en fast og naturlig del af den aarhusianske varmeforsyning understreger vigtigheden i, at kommunerne tager ansvar og er aktive i deres ejerskab af forsyningsselskaber

De har vandkraft i Norge og varme kilder på Island.

Naturlige og geologiske fordele, der sikrer et stabilt grundlag for at producere el og varme lokalt og konstant, og gør det til en overkommelig opgave at bidrage positivt til de nationale og globale klimamålsætninger, samtidig med, at landene er stort set uafhængige af brændselskilder

udefra, når der skal forsynes med varme.

Helt så ideelle forhold er vi næppe begunstiget af i Danmark. Alligevel har vi længe været i front i produktionen af vedvarende energi fra fx vind, sol og grøn fjernvarme, og er generelt gode til at samtænke energisystemer og udvikle de rette teknologier, der skal sikre, at vi når i mål

med vores egne ambitiøse, men nødvendige målsætninger – både nationalt og lokalt.

For der er ingen tid at spilde, hvis vi, som her i landets næststørste by, skal opnå CO 2-neutralitet i 2030 og omstille vores energisystem til at køre på vedvarende energi, og vi skal indfri de opjusterede nationale klimamål i 2050 og blive klimapositive.

BJARNE MUNK JENSEN Adm. dir., Kredsløb

HENRIK SEIDING Direktør, Teknik & Miljø, Aarhus Kommune

TEKST /

SAMARBEJDE OM RAMMERNE

Energieventyret fra Norge og Island er dog faktisk ikke så langt fra virkelighedens Danmark, som man skulle tro.

De seneste fire år har Kredsløb i samarbejde med Aarhus Kommune og Innargi arbejdet fokuseret med at få skabt rammerne for, at vi meget snart kan omstille en stor del af vores fjernvarmeproduktion fra at køre på biomasse til at hente varmen op af den jord, vi går på, og derved få grøn fjernvarme fra en lokal og vedvarende kilde ved hjælp af geotermi. Arbejdet med at gøre geotermi til en fast og naturlig del af den aarhusianske varmeforsyning understreger også vigtigheden i, at kommunerne tager ansvar og er aktive i deres ejerskab af forsyningsselskaber. I Aarhus betyder det, at vi sætter retning og følger op overfor vores selskaber og sikrer, at det enkelte selskab lever op til kommunens forventninger som ejer. Kredsløb er født med en politisk ambition om at realisere geotermi som en del af energisystemet. Vi har vist, at vi kan komme langt i den grønne omstilling, men hvis vi skal endnu længere, er det nødvendigt, at vi har de rigtige regulative rammebetingelser. Det

Der er ingen tid at spilde, hvis vi, som her i landets næststørste by, skal opnå CO2-neutralitet i 2030 og omstille vores energisystem til at køre på vedvarende energi, og vi skal indfri de opjusterede nationale klimamål i 2050 og blive klimapositive

Ambitionen er at skabe et af EU’s største sammenhængende geotermiske anlæg i Aarhus på syv lokationer, der ved hjælp af brønde på 1-3 km dybde, trækker varmen op fra jordens indre, så den kan bruges til at producere fjernvarme og således dække ca. 20 pct. af det samlede forbrug svarende til 36.000 kunder.

Det første geotermiske anlæg bliver etableret på Skejbyvej 450A - lige ved siden af Kredsløbs vekslerstation. Anlægget forventes at være klar til drift i 2025.

er Folketinget, der skal sørge for, at lovgivningen muliggør dette, men lovgivningen er ikke på plads endnu.

HVAD ER GEOTERMI?

Et par kilometer under jordoverfladen flyder varmt vand i hulrum mellem porøse sandsten. Vandet bliver ophedet af den varme, der strømmer ud fra jordens indre.

Under store dele af Danmark - bl.a. under Aarhus - flyder vandet frit imellem disse hulrum og skaber enorme reservoirer af varmt vand, som kan pumpes op og bruges som vedvarende energikilde. Denne form for vedvarende energi kaldes

MANGE

GEVINSTER I ÉT

Ambitionen er at skabe et af EU’s største sammenhængende geotermiske anlæg i Aarhus på syv lokationer, der ved hjælp af brønde på 1-3 km dybde, trækker varmen op fra jordens indre, så den kan bruges til at producere fjernvarme og således dække ca. 20 pct. af det samlede forbrug svarende til 36.000 kunder.

Men aarhusianerne får ikke kun glæde af varme fra en lokal kilde. Med geotermisk varme som en del af det eksisterende energimiks får man tilført større stabilitet, da kilden er vedvarende. Geotermisk varme er desuden den mest energieffektive løsning, hvor man får mest mulig varme ud af mindst mulig brug af el. Vi har desuden alletiders mulighed for at optimere vores energisystem og gøre varmeproduktionen mere intelligent ved at sammentænke varme- og elsektoren, hvor de geotermiske anlæg drives ved hjælp af bl.a. vind og sol, når strømmen er billigst, mest tilgængelig og grønnest. Og dette er kun begyndelsen.

MODEL MED HØJ SIKKERHED

Det indledende skrivebordsarbejde er gjort, planlægningsarbejdet er nu i fuld gang, og i starten af 2023 tages der hul på det konkrete arbejde med at etablere anlægget.

Men det har ikke været en lineær vej at nå hertil. Projektet har været en del år undervejs, hvor det især har været vigtigt at skabe en model med høj sikkerhed, så Kreds -

løb og varmekunderne ikke selv tager risikoen, hvis det forventede potentiale ikke er så stort som antaget, og man fx ikke kan hente varmt nok vand op fra undergrunden, som vi har set det i nogle af de tidligere fejlslagne geotermiske projekter på dansk jord. Derudover har der været et stort arbejde i at få de politiske rammer og lovgivningen på plads til geotermi i den skala, vi kommer til at se her. Heldigvis nåede parterne en god aftale med den fornødne sikkerhed gennem flere stærke investorer fra dansk erhvervsliv, og der er i dag bred politisk opbakning til geotermi, hvor vi nu blot formelt set venter på, at Forsyningstilsynet behandler ansøgningen, hvilket forventes at ske inden for kort tid, mens Aarhus Byråd lokalt har godkendt indstillingen om at opføre det geotermiske anlæg.

IND AD FORDØREN

Åbenhed, dialog, forståelse og respekt for byen har hele tiden været nøgleord for Kredsløbs og Aarhus Kommunes tilgang til arbejdet med projektet, når det mødes af omverdenen og de mange forskellige interessenter.

Det er selvfølgelig ikke uden udfordringer og skepsis, når man vil etablere energiprojekter i bybilledet, der kræver plads og for en tid kan støje, når de etableres. Grøn omstilling er godt, bare det ikke foregår i min baghave, er en udbredt holdning.

Derfor er det afgørende for projektets succes, at indbyggere i byen kan følge med i udviklingen af projektet, at de forstår formålet, og at de bydes til dialog løbende. Herunder også, at man kan få syn for sagen og et klart billede af, hvad det vil sige at bygge EU’s største sammenhængende geotermiske anlæg, og hvad det indebærer at bo og leve i nærheden af. Netop derfor arbejder vi med princippet om altid at ”gå ind ad fordøren”, hvilket bl.a. betyder, at der inviteres til informationsmøder med virksomheder, boligejere og lejere, der bor i nærheden af de lokationer, hvor der placeres brønde. Møderne skal afmystificere, hvad geotermi er, og både tydeliggøre alle fordelene og de ulemper og gener, man må forvente, når etableringen finder sted. Derudover ligger der en væsentlig kommunikationsindsats, der handler

Et andet af de geotermiske anlæg skal ligge på Sumatravej 11 i Aarhus Havn. Det forventes at stå færdigt i 2027.

om generelt at oplyse, informere og skabe tryghed i befolkningen.

At bygge EU’s største sammen hængende anlæg kan hurtigt lede tankerne hen på enorme byggerier, som er svære at se for sig i en i for vejen tæt bebygget by som Aarhus. Der er rift om arealerne, og der bygges og udvikles med lynets hast. Samtidig må vi generelt forvente, at tekniske anlæg og energiinfra struktur kommer til at fylde mere i bybillederne i takt med det stigende behov og energiforbrug. Derfor er det afgørende, at man evner at tænke i helheder og sammen hænge og sørger for at udnytte de muligheder, der byder sig i byplan lægningen, når vi skal etablere geo termisk fjernvarme i Aarhus.

I virkeligheden bliver byggeriet dog langt fra så mastodontisk, som det lyder. De geotermiske brønde bliver placeret på syv forskellige lokationer i Aarhus og vil i praksis ikke fylde mere end en parcelhus grund pr. lokation, hvor langt det meste udgøres af en brønd under jorden og meget lidt vil være over jorden. Rent visuelt vil de kun ne sammenlignes med de mange vekslerstationer, der i mange år har stået for at fordele fjernvar men rundt omkring i Aarhus og vil desuden blive placeret i nærheden af de eksisterende vekslerstationer. Endelig vil anlæggene ikke kunne høres mere end de nuværende vekslerstationer, når de er i drift.

ENERGIKRISE GØR

GEOTERMI MERE RELEVANT

Vi befinder os i usikre tider i øjeblikket, der udover økonomiske kvaler også har medført en global energikrise, og mangel på el, gas og varme er gået fra teoretiske risici til barsk virkelighed mange steder. Selvom vi stadig er godt rustet i Danmark, er energi og forsyningssikkerhed nu noget, vi i langt højere grad skal forholde os til og have en plan for at kunne håndtere. Geotermi synes i den forbindelse kun at komme endnu mere til sin ret, da vi ved at benytte energien fra jordens indre står med en uudtømmelig, vedvarende energikilde lige under vores fødder, som gør os mindre afhængige af at skulle importere brændselskilder udefra.

Det betyder imidlertid ikke, at geotermi er den eneste vej at gå, for det er fortsat vigtigt at have et miks af de mest hensigtsmæssige energikilder, da det giver bedre

Hvorfor er geotermi klimavenligt? Geotermi er en vedvarende energikilde, ligesom sol og vind. Men hvor vindmøller og solceller er afhængige af bestemt vejr, er den geotermiske varme tilgængelig hver dag året rundt. Geotermisk fjernvarme kan dække ca. 20 % af fjernvarmeforbruget i Aarhus. Dermed kan vi spare på andre energikilder og mindske behovet for at brænde halm og biobrændsel. I Aarhus forventer vi, at geotermi vil reducere de årlige CO2-udledninger med ca. 165.000 ton.

Det er selvfølgelig ikke uden udfordringer og skepsis, når man vil etablere energiprojekter i bybilledet, der kræver plads og for en tid kan støje, når de etableres. Grøn omstilling er godt, bare det ikke foregår i min baghave, er en udbredt holdning.

mulighed for at justere og tilpasse varmeproduktionen løbende efter det aktuelle behov og den pågældende situation. Lige så betydningsfuldt er det, at vi fortsætter udviklingen af nye teknologier og energiprojekter, der kan bringes i spil i det store system. Kun sådan får vi et bedre grundlag for at sikre en stabil varmeforsyning, de bedst mulige priser og de mest grønne energikilder, som skal være en del af løsningen på de klimaudfordringer, vi trods kriser og udfordringer ikke må glemme eller undervurdere. Den grønne omstilling kræver

investeringer i storskala. Som den gjorde, da vi investerede i fjernvarme i 70’erne. Den grønne omstilling må og bør være kerneopgave for de offentligt-ejede forsyningsselskaber, der har kræfterne til at løfte opgaverne, men det kræver også opbakning fra Christiansborg.

I 2023 kommer det aarhusianske geotermiprojekt så småt til at tage form ved de første af de syv lokationer, og allerede fra 2025 vil den første del af det geotermiske anlæg være klar til drift. Det samlede anlæg forventes færdigt og i fuld drift i 2029 n

SAMEKSISTENS: MEGET FÅ FUGLE KOLLIDERER MED VINDMØLLER

Konference i København Zoo satte fokus på samlivet mellem vindmøller/solceller og fugle, dyr og planter. Alle er enige om, at vi både skal adressere den globale klima- og den globale biodiversitetskrise, men hvordan udvikler vi en guldstandard for sameksistens?

Fugle dør. Fugle dør hvert eneste sekund, men meget sjældent skyldes det kollisioner med vindmøller. Det dokumenterer forskning fremlagt på konferencen ’Grøn energi og natur –hvordan giver vi plads til begge?’ arrangeret af Green Power Denmark i Københavns Zoo.

- Det største problem er ikke vindmølleparker – det er forgiftning, siger mag. dr. Rainar Raab fra Technisches Büro für Biologie i Østrig på baggrund af omfattende studier af den smukke rovfugl rød glente.

Sammen med kolleger har Rainar Raab monteret sendere på ca. 2250 glenter og kan dermed følge fuglenes liv og færden ned i mindste detalje. Nogle af dem med sendere som teknologisk rygsæk har været på besøg i Danmark, hvor glentebestanden i øvrigt er i stærk vækst.

Flere gange hver dag tjekker forskerne data for at finde ud af, om ’deres’ glenter kan være døde. Når senderen sender signaler, der kan tyde på længerevarende inaktivitet, forsøger de inden for 24 timer at finde fuglen for at kunne komme med et så præcist som muligt bud på dødsårsagen. De fleste bliver fanget og spist af andre rovfugle/rovdyr – altså en naturlig død.

- Vindmøller har en meget lille indflydelse på bestanden af rød glente, fastslår Rainar Raab og peger på ulovlig forgiftning, ulovlig skydning og trafikdrab som nogle af de menneskeskabte dødsårsager, der kommer før kollisioner med vindmøllevinger.

GÆS OG TRANER VIGER UDENOM

Seniorrådgiver Ole Roland Therkildsen fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet har sammenfattet resultater fra danske undersøgelser af samkvemmet mellem vindmøller og fugle.

Ved Klim Fjordholme tæt på det fuglefantastiske naturområde Vejlerne i Thy er der studeret kortnæbbet gås og trane, og ved Testcenter Østerild få kilometer længere mod vest har forskerne kigget på sangsvanernes flyveture mellem de meget høje forsøgsmøller.

- De store fugle er vældig gode til at undgå kollisio -

ner. Antallet af kollisioner er meget lavt, konkluderer Ole Roland Therkildsen, der ser ’grundige forundersøgelser’ som nøglen til at lykkeligt samliv mellem vindmøller og fugle.

Samtidig anbefaler han – i lyset af Danmarks ambitioner om at firedoble elproduktionen fra vindmøller på land og femdoble den på havet – mere forskning i samlivet mellem fugle og møller.

FÅ SAMMENSTØD MELLEM

VINGER AF GLASFIBER OG FJER

Mens kollisioner mellem vinger af glasfiber og vinger af fjer ser ud til at være en minimal udfordring, så kan der nemlig også være andre effekter af at sætte VE-anlæg op. Fx kan fugle føle sig tvunget til at ændre flyveruter og søge føde på andre græsgange. I an -

TEKST / JESPER TORNBJERG Journalist, Green Power Denmark

En stuvende fuld biograf i København Zoo lagde lokaler til debat om ’Grøn energi og natur – hvordan giver vi plads til begge?’

Vi er for en massiv udbygning med VE, men det skal være på en bæredygtig måde og i overensstemmelse med naturgrundlaget

befinder sig i, hvad adm. direktør Kristian Jensen fra Green Power Denmark kalder, en ’brølende biodiversitetskrise’. De to FN-konventioner om klima og biodiversitet fra topmødet i Rio i 1992 har altså her efter 30 år kun i begrænset omfang forebygget en udvikling med to brændende platforme.

Siden Rusland startede krigen i februar 2022, er 120 MW landbaserede VE-anlæg blevet stoppet bl.a. med henvisning til naturhensyn, så for Kristian Jensen handler det om at udvikle nye metoder, så vi kan få hastigheden og kvaliteten op til gavn for den grønne omstilling og naturen:

- Vi skal sætte en guldstandard for sameksistens i Danmark – til inspiration for resten af verden, siger Kristian Jensen.

GRØNNE ORGANISATIONER LOVER SAGLIGHED

En debat på ’Grøn energi og natur – hvordan giver vi plads til begge?’ giver en indikation på, hvor nogle af fronterne og nogle af samarbejdsmulighederne er.

Vicepræsident Sebastian Jonshøj fra Danmarks Naturfredningsforening oplyser, at den grønne organisation for nylig har skrevet ’klimahensyn’ op i sin strategi.

- Vi er for en massiv udbygning med VE, men det skal være på en bæredygtig måde og i overensstemmelse med naturgrundlaget, siger Sebastian Jonshøj, der i sager om VE-projekter lover at være saglige og undgå misbrug af borgere, der bekæmper vindmøller med næb og klør.

Hans Meltofte, der er medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Ornitologisk Forening, er på samme linje.

- Vores lokalafdelinger bliver kimet ned af grundejere, men sommerhusejere skal ikke misbruge fugleinteresser, fastslår Hans Meltofte, der dog også har røde linjer i forhold til udbygningen med vindmøller.

MILLIONER AF VANDFUGLE PÅ BESØG

For DOF er de lavvandede havområder sølv- og guldtøjet i den danske natur. Hvert år gæster 3-4 millioner vandfugle vores marine miljø, og de bør ikke – mener DOF – tvinges bort af uheldigt placerede kystnære møller. En undersøgelse fra 2014 indikerer, at Horns Rev 2 har fortrængt 10.000 sortænder. DOF anbefaler, at vindmøller stilles op på større dybder længere ude på havet.

dre tilfælde kan deres normale habitat/levested blive ’nedlagt’ i forbindelse med et nyt teknisk anlæg.

- Vi ved ikke, om møllerne fortrænger fugle, og vi har også ringe dokumentation for om de afværgeforanstaltninger, der bliver lavet, virker, siger Ole Roland Therkildsen.

Spørgsmål om levevilkår for fugle, flagermus og sjældne padder fylder meget, når VE-anlæg er til debat – og kommer næppe til at fylde mindre i fremtiden. VE-anlæg rejses for med grøn energi at begrænse den globale opvarmning, og på det seneste har klimahensyn fået følgeskab af den energikrise, Ruslands krig mod Ukraine har ført med sig i slipstrømmen af død og ødelæggelse.

TO BRÆNDENDE PLATFORME

Samtidig vokser bevidstheden om, at Jorden også

Ifølge en nylig rapport fra Biodiversitetsrådet er Danmark meget langt fra arealmålsætninger i EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 om, at 20 procent af naturen skal være beskyttet natur og 10 procent strengt beskyttet. Både for DN og DOF er det derfor vigtigt, at naturen visse steder bare får lov til at være natur:

- Vi har brug for helhjertet naturbeskyttelse, fastslår Hans Meltofte.

Afdelingschef Kristine van het Grunnet fra Green Power Denmark mener, at rapporten fra Biodiversitetsrådet i sine anbefalinger tænker for meget i siloer. Hun opfordrer alle til at tænke kreativt og i nye alliancer.

- Vi skal gå i dialog om, hvorfor bestemte arter er truet – og finde løsninger. Vi skal prøve ting af og blive bedre til at samle og dele data, siger Kristine van het Grunnet med en kraftig opfordring til at få et længe ventet CO-EX Lab etableret n

- Sebastian Jonshøj, vicepræsident, Danmarks Naturfredningsforening

HVORDAN LYKKES I MED DE UNGE MEDARBEJDERE I DE TEKNISKE AFDELINGER?

De nye og kommende generationer af medarbejdere på teknik- og miljøområdet forventer noget andet i arbejdslivet, end vi er vant til. Af samme grund kan de også tilføre ny værdi og andre input – hvis du altså formår at sætte dem rigtigt i spil og få dem godt ombord.

Har du oplevet medarbejdere, der i større omfang deler deres usikkerheder og tvivl, men samtidigt efterspørger mere avancerede opgaver? Og har du også lagt mærke til et større behov for nærværende feedback og anerkendelse?

Måske er det, fordi den unge generation har indtaget arbejdsmarkedet. Faktisk udgør generation y og z nu tilsammen over halvdelen af den danske arbejdsstyrke. Og det bringer en ny virkelighed med sig – både for ledere og medarbejdere.

Nedenfor er oplistet fire af de mest markante forandringsfaktorer, de unge generationer tager med sig ind på arbejdsmarkedet –og som man som leder og arbejdsplads må være opmærksomme på.

Hvis du vil have succes med at

tiltrække den unge arbejdskraft –og derefter skabe ledelse, der gør, at de unge lykkes og trives i jobbet, så må du først og fremmest forstå dem. Hvad de er formet af, hvilke dagsordener der optager dem – og hvad de ønsker i arbejdslivet.

OPSTARTEN ER AFGØRENDE

Mange danske kommuner slås netop nu både med at tiltrække de unge – og med at få dem til at blive. Vi ser en tendens til, at rigtig mange unge skifter job inden for de første år. Det kan der være flere grunde til – og dem skal vi forstå, for at kunne reagere på dem.

Når unge starter i deres første job, ses bl.a. et såkaldt realitetschok hos mange unge i mødet med det første job, som påvirker deres motivation og deraf sandsynlighed for at blive i jobbet negativt.

Det skyldes ofte, at unge møder arbejdslivet med en idealisme og ny viden fra studierne, som de håber og forventer at få sat i spil på jobbet – med hjælp fra lederen og gode kollegaer.

I realiteten sker det dog oftest, at de unge bliver indrullet i en travl hverdag med begrænsede forandringsmuligheder og begrænset økonomisk handlerum. Her er der sjældent plads til at tænke i, hvorledes den unges nye bidrag kan indgå og sættes i spil. Derudover kan de forhold, man som ansat skal indordne sig under, have en markant anden form, end de unge er vant til fra deres opvækst og studietid.

De fleste af nutidens unge er vant til en stor grad af inddragelse og medbestemmelse. Hvad skal vi have til aftensmad? Hvor vil du hen på sommerferie? Hvilket valgfag vil du tage? De er vant til at blive hørt – og derfor kan det styrke oplevelsen af chok, hvis de kommer ind i en organisation, hvor tingene ikke på samme måde er til hverken debat eller forhandling.

Udover den manglende medbestemmelse reagerer de unge desuden negativt på hierarkiet i dets klassiske forstand. Det betyder dog ikke, at autoritetsfølelsen overfor bl.a. lederen udebliver, men blot at den vindes gennem andre forhold såsom mod, faglighed, nærvær ol.

STRYK DE UNGES MOTIVATION I OPSTARTEN VED AT LADE DEM FØLE SIG KOMPETENTE

En af de vigtigste faktorer for, at

mennesker føler sig motiverede, er oplevelsen af kompetence. At man dur til det, man laver, at man lykkes med sine opgaver – at der er behov for netop dig.

Når nye medarbejdere starter op, kommer mange arbejdspladser i god tro til at lande i en af disse to lejre; enten aflaster man nye medarbejdere fra alle konkrete opgaver i starten for at lade dem lære organisationen at kende, og ellers fokuserer man på at få dem ind i alle de konkrete opgaver uden refleksions- eller oplæringsrum.

Den første får den afledte konsekvens, at medarbejderen ofte kan føle sig inkompetent – og unødvendig – når de ikke er indtænkt i løsningen af konkrete opgaver. Den anden kan få den afledte konsekvens, at medarbejderen ikke får indsigt i organisationens overordnede arbejdsgange, informationer og kultur.

Hvad er løsningen så? Det er balancen. At arbejde med medarbejderes oplevelse af kompetence er nemlig en ret hårfin balance, som skal tilpasses den enkelte medarbejder i en opstart. Sørg for at designe et opstartsprogram, som du løbende tilretter i fællesskab med medarbejderen. Heri skal både være konkrete opgaver, som medarbejderen formår at løse, og som giver en følelse af kompetence, og her skal være introduktionsaktiviteter, der giver medarbejderen refleksionsrum og indblik i organisationen.

BALANCEN OG TILPASNINGEN SKAL GÅ IGEN I JOBOPSLAGET

Den samme balance bør gå igen, når jobopslaget udvikles. Her er det nemlig vigtigt, at I som organisation sætter jer ind i, hvad der appellerer til de unge medarbejdere, og synliggør, hvordan det kan indfris i et job hos jer. Har du mon siddet med opgaven med jobopslag og rekruttering af nye medarbejdere hos jer? Så lad os lave en lille øvelse. Hvis du tænker tilbage på et jobopslag, hvor I søgte en forholdsvist ny medarbejder, og et, hvor I søgte en medarbejder med meget erfaring – hvor stor en del af de to jobopslag var så helt enslydende? For mange kommuner vil svaret være ret højt. Men når I vil have forskellige medarbejdertyper, så skal jobopslagene ligeledes have forskelligt fokus, ordlyd og indhold. Der er konkurrence om arbejds -

kraften netop nu – og vil I have fat i de unge, så skal de vide, hvorfor jobbet hos jer er det, de bør drømme om. Det sagt, så skal I selvfølgelig ikke beskrive et fiktivt drømmeunivers. Det er vigtigt, at jobbeskrivelsen er retvisende. Undersøgelser viser nemlig, at uoverensstemmelser mellem beskrivelser i rekrutteringsprocessen og det faktiske jobindhold er en af de hyppigste årsager til, at medarbejderne hurtigt siger op igen. Derfor kan I med fordel i stedet tænke i at fremhæve forskellige dele af jeres arbejdskultur, udviklingsmuligheder mm. alt efter hvem, I forsøger at appellere til.

FAKTA

Generation z er født mellem 1997-2009, og bl.a. kendetegnet ved en stræben efter frihed, fleksibilitet og meningsskabelse. De fleste er vokset op i væksttider med fokus på forbrug og har tillid til ekspertvældet.

Generation y er født mellem 1977 og 1997, og bl.a. kendetegnet ved en stræben efter meningsskabelse, udvikling og sikkerhed. De fleste er vokset op i tider med stigende usikkerhed globalt, hvorfor en mere kritisk sans for det etablerede samt ekspertvældet kan ses ved nogle.

unge i regi af Væksthus for Ledelse. Undersøgelsen fokuserede både på ledere og de unge selv og pegede på 6 særlige fokusområder for ledelse af unge.

jobopslag skal balancere

Ja, de nye og kommende generationer forventer noget andet. Men sat rigtigt i spil, kommer de til at tage stort ejerskab over jeres organisations udvikling med nye ideer og input.

NÅR DU SKAL LEDE DE UNGE

Sidste år foretog Komponent en stor undersøgelse om ledelse af

En af de særlige indsigter fra arbejdet med forskellige kommuner omkring deres tilgang til rekruttering og ledelse af unge er faktisk fra de andre medarbejdere, som fortæller: ”Mange af de ting, som de unge efterspørger, dem vil vi jo også have. De unge er bare bedre til at se og efterspørge dem.”

Der er sat en bevægelse i gang om den måde, vi mennesker går til arbejdslivet. De seks gode råd nedenfor indkapsler nogle af de nye tendenser og forventninger, som de unge – men faktisk også mange andre medarbejdergrupper – har til de kommunale arbejdspladser i de kommende år n

Det rigtige

Illu.: Mia Nyborg Jørgensen, komponent.

Bæredygtig dannelse er en nødvendig del af klimaligningen

Den grønne omstilling er ikke kun en teknisk opgave, men også en kulturforandring, der kalder på refleksion, viden og nye færdigheder. Derfor spiller bæredygtig dannelse en central rolle i Gentofte Kommunes nye klimaplan. Børn og unge i Gentofte skal opleve en sammenhængende grøn tråd fra vuggestue til ungdomsliv, kultur-, fritids- og foreningslivet skal med ombord, og ledelse af bæredygtig udvikling skal være en integreret del af ledelsesopgaven på tværs af hele den kommunale organisation.

Gentofte Kommune er en af landets tættest befolkede kommuner, bygningsmassen er af ældre dato, og der er trængsel på vejene. Til gengæld har vi ikke landbrug og kun få større produktionsvirksomheder. Derfor kommer størstedelen af Gentoftes CO 2-udledning fra energiforbruget

i bygninger og fra transport, fra produktion af el og varme og fra forbrug af mad og ting.

I november 2022 sluttede Gentofte Kommune sig til den hastigt voksende klub af kommuner med en C40-godkendt klimaplan. I 2030 har Gentoftes Klimaplan 2050 bl.a. et mål om 90% reduktion af CO 2-ud -

TEKST / MARIA MAARBJERG Leder af det interne klimanetværk, Gentofte Kommune

ledningen og 40% elbiler på vejene, mens en hurtig udbygning af fjernvarmen spiller en hovedrolle frem til udgangen af 2027. Og så skiller Gentoftes klimaplan sig ud fra mange andre kommuners ved at have stort fokus på bæredygtig dannelse i både dagtilbud og skole, i kultur-, fritids- og foreningslivet og i kommunens egen kompetence- og ledelsesudvikling.

KLIMA IND I KERNEOPGAVEN

Ét af målene i Gentoftes Klimaplan 2050 er, at alle medarbejdere i Gentofte Kommune skal have et godt billede af, hvordan de på deres arbejdsplads og i deres faglige praksis kan bidrage til en bæredygtig og klimaansvarlig udvikling. Med omkring 6500 medarbejdere, der beskæftiger sig med alt fra ældrepleje til økonomistyring, pædagogik og vejvedligehold, går der nok en rum tid, før alle kan se dét billede tydeligt for sig. Men målet er en vigtig retningsgiver, som peger på, at klimaindsatsen i Gentofte er en fælles opgave for hele organisationen, og at klima kan og skal tænkes ind i kerneopgaven, uanset i hvilket job, man er ansat.

Medarbejderne i Gentofte Kommune er dybt engagerede i deres arbejde og optagede af deres fag og faglige udvikling. Mange er samtidig optagede af, hvordan vi løser klimakrisen. Det giver et godt udgangspunkt for at lade medarbejderne tage teten, så de på netop deres arbejdsplads kan gøre klima til en relevant og integreret del af arbejdet. Om det så er at gå på jagt efter energibesparelser med børnehavebørn, cykle til møder med borgerne, tilbyde ledige opkvalificering til fremtidens grønne arbejdsmarked, lade udskolingselever dyrke deres egen fast food i skolehaven eller fremme biodiversiteten på kommunens grønne områder.

SAMMEN OM KLIMAINDSATSEN

I Gentofte Kommune er det en del af vores strategi at blive bedre til at løse opgaverne i fællesskab på tværs af faglighed og organisatorisk tilhørsforhold. For at styrke implementeringen af klimaplanen forstærkede vi i 2022 klimaarbejdet og organiserede os med både en klimaenhed i Klima, Miljø og Teknik samt et tværgående klimanetværk med repræsentanter fra alle forvaltninger og forankring i kommunikationsafdelingen. Klimaenheden har bl.a. ansvar for CO 2-regnskab, opfølgning på klimaplanen og samskabelse med borgerne, foreninger og virksomheder, mens klimanetværket bl.a. understøtter den grønne kulturforandring internt i organisationen og driver de klimatiltag, der går på tværs som fx bedre medarbejdercykelkultur og kompetenceudvikling ift. at gøre klima og bæredygtighed til en integreret del af ledelsesopgaven.

Det er en hovedopgave for klimanetværket at skabe stærke relationer internt i organisationen og dele viden på tværs, så klimaindsatsen i højere grad får karakter af en fælles bevægelse frem for enkeltstående initiativer. Fx er der nu et endnu større fokus på at styrke samarbejdet mellem skolerne og fagfaglige eksperter med teknisk viden fra Klima, Miljø og Teknik, så eleverne i endnu højere grad kan lære igennem virkelighedsnære problemstillinger i deres eget lokalmiljø. Det har bl.a. resulteret i, at 5. årgang på en af folkeskolerne har plantet en biodivers miniskov på et areal på skolen i et samarbejde mellem en lærer i natur/teknologi og billedkunst, en naturvejleder og en grøn driftsleder fra Klima, Miljø og Teknik.

En kongstanke bag etableringen af klimanetværket

er at forankre klimaindsatsen og initiativet hos medarbejdere i alle dele af organisationen og på den måde gøre arbejdet for bæredygtig udvikling til en almindelig del af opgaven i alle opgaveområder. Formålet med det er at have mange medarbejdere, der har klimastafetten, driver indsatsen og ikke mindst ser klima fra fagområdets perspektiv. På den måde skaber vi en stærk, lokalt forankret og mangfoldig klimaindsats, der opleves meningsfuld af de medarbejdere og borgere, der er med i den.

KLIMA I APV

I en kommunal virkelighed med mange vigtige dagsordener, der af og til kan komme til at konkurrere med hinanden, forsøger vi i Gentofte at arbejde ind i de naturlige overlap, der er mellem klimaindsatsen og nogle af de andre højt prioriterede indsatser. Klimaplanens tiltag om en stærkere medarbejdercykelkultur kobles med arbejdet for bedre arbejdsmiljø, trivsel og lavere sygefravær, mens kompetenceudvikling i forhold til ledelse af bæredygtig udvikling kobles til ledelse af

andre komplekse udfordringer. Også i det omfattende arbejde med fastholdelse og rekruttering af medarbejdere inden for velfærdsområderne, er der potentielle overlap til klimaindsatsen og Gentoftes mål om at gå foran og synliggøre, hvordan vi kan tage klimaansvar med konkrete og lokale bæredygtige handlinger. Ikke mindst i forhold til fastholdelse og rekruttering af de mange yngre medarbejdere, der aktivt søger mod organisationer med en tydelig klimaprofil.

Klima og bæredygtighed var i januar 2023 for første gang med i Gentofte Kommunes spørgeskema om APV og trivsel, som alle kommunens medarbejdere er blevet bedt om at udfylde. Spørgsmålene i APV’en bidrager i sig selv til at fremme målet, fordi de er med til at fremhæve klima og bæredygtighed som en vigtig ledelsesopgave og en vigtig strategisk agenda. Som en medarbejder på ungeområdet beskrev sin reaktion: -Da jeg fik øje på klima og bæredygtighed i APV’en, var jeg bare sådan: Wauw! Det sender virkelig et signal, at det er med der. Om at det er vigtigt for organisationen – og ikke kun for mig. Jeg blev simpelthen så glad n

Aktiviteterne i ungekulturhuset i Gentofte har ofte en bæredygtig vinkel. Her formes fx frøbomber med hjemmehørende blomster.

Vil du vide mere?

Lyt til Gentofte Kommunes

podcast Hvordan leder vi bæredygtig udvikling? fra 2021. Du finder den på din foretrukne podcastapp.

Foto: Sigrid Sandholt Hansen.

NY CO2 -BEREGNER HJÆLPER MED AT INDFRI KLIMAMÅL

Både jordens og kommunekassernes ressourcer er knappe. En ny CO 2-beregner fra KMD udmærker sig ved at automatisere CO 2-regnskaber og tydeliggøre, hvor skoen trykker klimamæssigt i scope 1, 2 og 3. Det gør det muligt at rapportere præcist med afsæt i forbruget af styk, liter eller kilo. Tre nye kommuner har indkøbt beregneren allerede ved lancering.

Når klimaregnskaber skal opgøres, har virksomheder, organisationer og kommuner hidtil haft fokus på scope 1 og 2. Kategorien scope 3, der dækker over indirekte emissioner fra køb, brug og bort -

skaffelse af varer og ydelser, er nemlig så kompleks og omfattende at redegøre for, at de færreste har ressourcer til det, og derfor i mange tilfælde helt fravælger det. Men med KMD Sustainious CarbonKey er det nu muligt at lave et

samlet og automatiseret regnskab på tværs af de tre klimakategorier. Den kobler således samtlige indkøbsdata med en emissionsfaktor for CO 2-aftrykket, så klimaaftrykket opgøres på baggrund af indkøbte enheder som liter, kilo

TEKST / MIRIAM HINDSGAUL Kommunikationskonsulent, KMD

og arbejdstimer i stedet for priser. Det gør regnskabet mere retvisende og mindre følsomt over for fx inflation.

LOVENDE

RESULTATER

MED CO 2 -BEREGNEREN

Det samlede regnskab er særligt vigtigt for klimaet og for økonomien i eksempelvis kommuner, hvor scope 3 typisk udgør mellem 80-95 % af al CO 2-udledning. Derfor er beregneren udviklet og testet på baggrund af data fra fire kommuner, herunder Samsø Kommune. Resultatet af CO 2-beregneren er så lovende, at de øvrige medlemskommuner af Fællesindkøb Midt - Hedensted, Horsens og Odderogså har valgt at indgå aftale om CO 2-beregneren, som KMD lancerede i slutningen af 2022.

-Vil vi rykke på klimadagsordenen, er det især udledninger i scope 3, vi bør se nærmere på. CO 2-beregneren fra KMD giver os retvisende klimaregnskabsdata med afsæt i forbruget af styk, liter eller kilo i stedet for omkostninger til køb af enheder. Ved hjælp af en scenarieberegner er det muligt at lave cost-klimabenefit-analyser, når vi skal prioritere indsatser. Og prioritere skal vi, for det er ikke kun jordens ressourcer, der er knappe, men også kommunekassernes, siger Jesper Langkjær, udbuds- og indkøbschef for Fællesindkøb Midt.

SOLIDE DATA TIL AT INDFRI KLIMAMÅLSÆTNINGER

For KMD er det netop formålet med KMD Sustainious CarbonKey, at den skal hjælpe kommuner, virksomheder og organisa -

tioner med at prioritere og træffe grønnere beslutninger på et solidt grundlag af data.

Derfor benyttes emissionsfaktorer med høj præcision, der sammen med en løbende indlæsning af fakturadata sikrer et CO 2-regnskab, der altid er opdateret og retvisende for scope 1, 2 og 3. Arbejdet hen mod en mere klimavenlig organisation understøttes også ved, at CO 2-beregneren giver mulighed for at regne på effekten ved fremtidig implementering af forskellige scenarier for fx omlægning af indkøb.

-Der er opsat enormt mange ambitiøse klimamålsætninger, og skal man for alvor indfri dem, så kræver det, at man har et solidt datagrundlag til at understøtte beslutningerne. Derfor skal det være nemt at få et overblik over sit samlede CO 2-regnskab, det skal være nemt at få øje på sine blinde vinkler, og det skal være nemt at se, hvor og hvordan konkrete ændringer gør en forskel, siger Merete Søby, direktør for Data Driven Solutions i KMD.

BASERET PÅ

INTERNATIONALE

STANDARDER OG 80.000

VAREKATEGORIER

De underliggende beregninger i CO 2-beregneren er udført af klimaeksperter fra Viegand Maagøe, der er specialiserede i grøn omstilling og energi- og ressourceforbedringer. Beregningerne er baseret på internationale standarder og dækker mere end 80.000 varekategorier.

-Målet er, at kommuner og virksomheder kan autogenerere et grønt månedsregnskab på samme måde, som de i dag laver deres finansielle regnskaber. Det vil skabe et kvantespring i ESG-rap -

CO2 + CO2

porteringen, siger Søren Eriksen, administrerende direktør i Viegand Maagøe.

CO 2-beregneren sørger selv for at indsamle de relevante data fra fx indkøbssystemet, og analysen kan derfor foretages uden en forudgående og ressourcekrævende indsamling af data fra virksomheden.

KMD Sustainious CarbonKey er en del af KMD’s digitale, datadrevne løsninger inden for bæredygtighed, der målrettet understøtter virksomheder og organisationer i at skubbe den grønne omstilling fremad n

OM CO2-BEREGNEREN

• CO2-beregneren KMD Sustainious CarbonKey giver en konkret og automatiseret analyse over en kommune, virksomhed elle organisations samlede udledning af drivhusgasser på scope 1, 2 og 3.

• CO2-beregneren kan både udregne den samlede udledning bagudrettet, men den kan også se, hvor man bør mindske sin CO2-udledning og hvilken effekt det vil have, hvis man vælger nye løsninger.

• KMD Sustainious CarbonKey er netop lanceret i november 2022. Fire kommuner har testet løsningen, og klimaeksperter fra Viegand Maagøe har udregnet de underliggende klimatal bag KMD Sustainious CarbonKey.

• CO2-beregneren er baseret på internationale standarder. Blandt andet bruges klassifikationssystemet UNSPSC, der har mere end 80.000 varekategorier, til en præcis fastsættelse af varetypen for hvert enkelt indkøbt produkt.

• I udviklingen af KMD Sustatinious CarbonKey har KMD haft adgang til omfattende klimadata fra kommunerne Samsø, Sønderborg, Odense og Oslo.

Henning og tilsynsholdet hjælper virksomheder med at blive grønnere

Hver dag smøger Henning Hansen og resten af tilsynsfolkene i Aarhus Kommune ærmerne op for at inspirere og hjælpe lokale virksomheder med den grønne omstilling . Tag klimabrillerne på og kom med på tilsyn.

Som så mange gange før svinger Henning Hansen tilsynstasken over skulderen. Han går forbi det store springvand og videre gennem den lyse foyer, der udgør indgangspartiet til Johnson Controls i Højbjerg.

Som tilsynsmedarbejder hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune besøger Henning Hansen jævnligt Johnson Controls og mange andre industrivirksomheder i sit daglige virke.

Faktisk har han ført tilsyn med Johnson Controls siden 1991.

-Vi tilsynsmedarbejdere har en rigtig god dialog med industrivirksomhederne i Aarhus Kommune. Selv-

om vi er en myndighed, der skal sørge for, at virksomhederne overholder lovkravene, så er den feedback, der kommer fra virksomhederne selv, at de er glade og tilfredse med dialogen og samarbejdet, siger Henning Hansen.

Netop det gode samarbejde er yderst vigtigt. Ikke mindst når det gælder Aarhus Kommunes målsætning om at være CO 2-neutral i 2030, som kræver en bred omstilling af hele kommunen, dens borgere og virksomheder – på tværs af sektorer.

Det betyder, at der alene på industri- og landbrugsområdet skal spares 39,500 tons CO 2, og det er netop den besparelse, Henning og hans kollegaer er i færd

Henning Hansen er tilsynsmedarbejder hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Kirsten Rytter er HSE-specialist (Health, Safety og Environment) hos Johnson Controls. I dag står der ”klimatilsyn” på programmet - et af de særlige kampagnetilsyn, der skal sikre fokus på bæredygtighed og klima ude hos de lokale virksomheder.

TEKST / ELISABETH GADE NIELSEN

Aarhus Kommune

Vi tilsynsmedarbejdere har en rigtig god dialog med industrivirksomhederne i Aarhus Kommune. Selvom vi er en myndighed, der skal sørge for, at virksomhederne overholder lovkravene, så er den feedback, der kommer fra virksomhederne selv, at de er glade og tilfredse med dialogen og samarbejdet

- Henning Hansen.

med sikre. Som noget nyt er klima og grøn omstilling nemlig blevet en fast del af Henning og kollegaernes værktøjskasse.

KLIMA MED PÅ TILSYN

Henning og hans kollegaer i Teknik og Miljø har hånd i hanke med cirka 630 virksomheder i Aarhus Kommune, som de fører tilsyn med for at sikre, at virksomhederne overholder Miljøbeskyttelsesloven.

Det er dog ikke et helt almindeligt tilsyn, Henning skal udføre hos Johnson Controls i dag. Han er nemlig på klimatilsyn – et af de særlige kampagnetilsyn, der skal sikre fokus på bæredygtighed og klima ude hos de lokale virksomheder.

Under armen har han derfor en række værktøjer om

blandt andet affaldsforebyggelse, CO 2-reduktion og cirkulær økonomi.

STØTTER VIRKSOMHEDER

I DERES GRØNNE

OMSTILLING

Formålet med det grønne kampagnetilsyn er at støtte virksomheden i deres grønne omstilling. Først som en kampagne og derefter som en integreret del af de almindelige tilsyn.

Helt konkret hjælper Henning og kollegaerne virksomhederne med at skabe overblik over deres ressourcer – og ressourcespild.

Arbejdet hjælper med at sætte fokus på affaldsminimering og derved mulige økonomiske besparelser, ligesom det sætter spot på, hvordan virksomheden minimerer sin CO 2-udledning og får en grønnere profil.

-Vi kommer ikke med konkrete løsninger til virksomhederne, men vi er behjælpelige med at sætte fokus på nogle forbedringspotentialer og hjælpe dem til selv at skabe overblik og sammenhæng og tilbyde dem nogle værktøjer, fortæller Henning Hansen og fortsætter:

-Det er eksempelvis beregningsmodeller og regneark, der viser, hvilket CO 2 -aftryk der knytter sig til virksomhedens energiforbrug og forbrug af råvarer samt genererede affaldsmængder, som dermed kan indikere potentiale for mulige CO 2 -reduktioner. Det kan også være beregningsmodeller, der hjælper med at undersøge mulighederne for at etablere solceller på virksomhedens tagflader – og hvor stor en mængde solenergi, der potentielt vil kunne frembringes.

Jeg synes, at det er dejligt også at få noget inspiration og rart at have en dialog, der ikke kun har fokus på lovkrav og godkendelser

- Kirsten Rytter

NØGLETAL DER SKABER OVERBLIK

Vores opgave er langt hen ad vejen at stille spørgsmål, og så er det virksomheden selv, der finder de gode svar og løsninger. Og de rigtige spørgsmål kan afføde store forandringer

- Henning Hansen

Tilbage på tilsynet møder Henning Kirsten Rytter i foyeren. Kirsten Rytter er HSE-specialist (Health, Safety og Environment) hos Johnson Controls.

Johnson Controls har siden 1885 specialiseret sig i alt indenfor salg og servicering af køle-, fryse- og varmepumpeanlæg. Virksomheden er koncentreret omkring fabrikken i Holme, hvor produktion, udvikling og salg er samlet.

Johnson Controls er allerede i gang med at omstille sig, og derfor er Henning Hansens vigtigste opgave at hjælpe virksomheden bedst muligt videre på deres grønne rejse.

-Jeg synes, at det er dejligt også at få noget inspiration og rart at have en dialog, der ikke kun har fokus på lovkrav og godkendelser, fortæller Kirsten Rytter.

En af de ting, som Henning og Kirsten kigger på, er virksomhedens nøgletal. Nøgletallene kan nemlig være med til at give virksomheden det nødvendige overblik, der kan føre til store forandringer – ikke kun på bundlinjen, men også i forhold til CO 2-reduktioner og affaldsminimering.

-Vores opgave er langt hen ad vejen at stille spørgsmål, og så er det virksomheden selv, der finder de gode svar og løsninger. Og de rigtige spørgsmål kan afføde store forandringer, fortæller Henning Hansen.

FORMIDLING MED GRØNT POTENTIALE

Selvom nøgletallene ofte taler for sig selv, så er det ifølge Henning Hansen også vigtigt at give virksomheden en fornemmelse af proportionerne.

Det gør han blandt andet ved at holde virksomhedens energiforbrug op imod et tilsvarende antal husstandes – for at give et konkret eksempel, som er nemmere at forholde sig til.

Han fortæller også, til alles store overraskelse, at 1 kg papir koster ca. lige så meget CO 2 at producere som 1 kg stål, og at det koster intet mindre end ca. 21 kg CO 2 at producere 1 kg tekstil.

På den måde består en stor del af Henning Hansens opgave i at formidle viden og værktøjer, som kan hjælpe virksomhederne videre i den grønne omstilling.

Det bliver taget rigtig godt imod ude hos virksomhederne, og Henning Hansen fortæller også, at virksomhederne i flere tilfælde også selv henvender sig til ham, når der stilles nye krav til dem, som de gerne vil være på forkant med.

GODT SAMARBEJDE

OG BRUGBARE VÆRKTØJER

Det er det første kampagnetilsyn, som Kirsten Rytter er med til på Johnson Controls. Andre tilsyn har været med fokus op mod en miljøgodkendelse, så at snakke om klima og cirkulær økonomi er en ny type af dialog at have med kommunen.

Hun fremhæver især, at det er det allerede eksisterende gode samarbejde, som virksomheden har med kommunen, der er med til at gøre dialogen lettere.

-Det samarbejde, jeg har med Henning, har kun været positivt, og det bliver kun mere positivt. Jeg føler ikke, at det er noget, han kommer og trækker ned over hovedet på os, men mere som en fremstrakt hånd – at her også er noget, som I, i kommunen, kan hjælpe med, siger Kirsten Rytter.

Ved tilsynets afslutning har Kirsten Rytter og Johnson Controls fået flere forskellige modeller at kunne arbejde videre med og forslag til, hvordan virksomheden kan fortsætte deres grønne rejse.

Det er særligt med fokus på energibesparelser, affaldsforebyggelse, CO 2-reduktion og cirkulær økonomi.

-Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi vil bruge nogle af de

modeller, vi har fået, til at komme videre med. Så kan det godt være, at de bliver tilpasset lidt undervejs, til det, der passer bedre til vores behov, men det er jo rigtig dejligt at få nogle værktøjer til at starte med. Så kan man komme i gang i stedet for at skulle ud og finde modellerne, fortæller Kirsten Rytter.

EN DEL AF KERNEOPGAVEN

Tilsynstasken er nu tom efter dagens besøg hos Johnson Controls, og Henning Hansen kan sætte flueben ved endnu et veloverstået kampagnetilsyn. Nu mangler han bare at udarbejde en færdig rapport til virksomheden, som senere offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside. Rapporten kan virksomheden også med fordel vælge at bruge i deres videre arbejde med grøn omstilling.

På parkeringspladsen foran Johnson Controls hovedindgang gør han status:

-Når man har den form for dialog, så er det med til at højne samarbejdet. Og det er vigtigt for at kunne komme i mål med den grønne omstilling n

Læs mere om Aarhus Kommunes klimaplan her: https// endelafloesningen. aarhus.dk/

Til de flestes store overraskelse, kan Henning Hansen fortælle, at 1 kg papir koster ca. lige så meget CO2 at producere som 1 kg stål, og at det koster intet mindre end ca. 21 kg CO2 at producere 1 kg tekstil.

Kollektiv trafik: Hvor er passagererne?

2022 skulle have været året, hvor den kollektive trafik rystede sig fri af coronakrisen og genoprettede passagertallet i den kollektive trafik. Passagertallene har rettet sig, men ikke nået det ønskede niveau fra 2019 - før coronakrisen brød ud. I mellemtiden er energipriserne steget voldsomt og balancen mellem omkostninger, billetindtægter og det nødvendige tilskud fra kommuner og regioner forrykket. Spørgsmålet er, hvad vi kan vente os i 2023?

Farvel til kollektiv trafik og sikre veje? Det var spørgsmålet på lederpladsen i Teknik & Miljø December 2022. Sådan skal det nødigt gå, men den kollektive trafik er presset. Samtidig med lederen blev trafikselskabernes budgetter for 2023 lagt fast. Samlet set er der budgetteret med et øget

tilskudsbehov på 13,7% i forhold til 2022. Dette dækker over forskellige forventninger i trafikselskaberne til passagervæksten og dermed indtægterne og over udviklingen i operatørudgifter (Tabel 1). Sidstnævnte afhænger både af energipriser, det valgte serviceniveau og kontraktporteføljen, hvor gamle kontrakter

TABEL 1: TRAFIKSELSKABERNES BUDGETTER 2023

Klimavenlig bustrafik – herunder elbusser – er en bunden opgave, der dog kræver en stor investering fra kommuner og regioner.

Foto: Midttrafik.

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

(og priser) udløber, og nye træder i kraft.

Tallene i Tabel 1 omfatter tilskud til bustrafik fra både kommuner og regioner. Kommunerne brugte i 2019 cirka 3,4 mia. kr. på tilskud til den kollektive trafik. Det svarer til cirka 40% af kommunernes samlede budget for Transport og Infrastruktur, og mange kommuner vil kunne genkende billedet med overskredne budgetter på området i takt med, at energipriserne bare steg og steg henover 2022. I 2020 og 2021 blev trafikselskaberne fuldt ud kompenseret af staten for passagertabet. I 2022 dækkede kompensation på 275 mio. passagertabet i januar og februar 2022, men ikke de øgede omkostninger.

KOMMER PASSAGERERNE – OG BILLETINDTÆGTERNE - TILBAGE?

Et af de spørgsmål, der optager sektoren mest, er derfor, hvordan og hvornår passagererne – og dermed billetindtægterne - vender fuldt ud tilbage til den kollektive trafik. I lange perioder gennem coronakrisen er danskerne blevet frarådet at benytte den kollektive trafik eller i hvert fald benytte den med stor forsigtighed. Det har sat sig sit spor i danskernes transportvaner, og mange fandt nye måder at transportere sig på.

I forbindelse med budgetlægningen 2023 har trafikselskaberne derfor skullet give et bud på deres forventninger til passagerudviklingen. Det er angivet som en proportion af passagertallet i 2019 (Tabel 2).

BASERET PÅ

BUDGETFORSLAG

FRA DANMARKS FEM

TRAFIKSELSKABER

Trafikselskabernes prognoser varierer fra 92% til 100% af passagertallet i 2019 (Tabel 2). Samtidig øges indtægterne fra takststignin -

TABEL 2: FORVENTNINGER TIL PASSAGERVÆKST I 2023

Takststigning Forventet passagerniveau pr. 1. januar 2023 sammenlignet med før COVID19

ger indenfor det såkaldte takstloft, der lægger den øvre grænse for gennemsnitlige prisstigninger i den kollektive trafik. Priserne er i gennemsnit steget med 4,9% ved årsskiftet, og takststigningsloftet for 1. januar 2024 skønnes til 10%. Men 38 % af danskerne mener ifølge Forbrugerrådet Tænk (Danskerne og kollektiv transport 2022) allerede, at den kollektive trafik er for dyr, så endnu en prisstigning uden samtidige serviceforbedringer vil reducere antallet af passagerer i den kollektive trafik.

Passagerpulsen har i 2022 spurgt passagererne om ændringer i deres rejsevaner, og det kan give en indikation af, om trafikselskaberne er på rette spor med deres prognoser for passagervækst (Tabel 3).

Af de passagerer (Tabel 3), der i 2022 benyttede den kollektive trafik mindre end for et år siden

(2021), angiver 62%, at de får dækket deres transportbehov på anden vis. Af andre årsager peges på mere hjemmearbejde (9%) og risikoen for smitsomme sygdomme (8 %). Af de passagerer, der benytter den kollektive trafik mere, angiver 18%, at restriktionerne er fjernet som én af årsagerne, og 11 %, at de arbejder mindre hyppigt hjemmefra. Det er tydeligt, at coronakrisen – på kort sigt – påvirker passagererne i by og land forskelligt. I byerne oplever man større udsving i både op- og nedadgående retning end i mindre byer og i landdistrikter.

Af særlig interesse er danskernes alternative transportvalg (De 62% - jf. Tabel 3), der f.eks. kan omfatte bil, cykel eller samkørsel. En god indikator er udviklingen i adgangen til biler i de danske husholdninger. På landsplan er bilejerskabet i danske familier (én

Trafikselskaberne skal vinde passagererne – i alle aldre –tilbage i busserne.

Udarbejdelsen af DK2020 handlingsplaner i kommuner og regioner har afdækket et stort gab mellem målsætninger og realiteter for CO2-udledningerne på vejtransportområdet

eller flere biler) steget med 4,3% fra 2019 til 2022. Denne vækst er størst i storby- og provinsbykommunerne – om end fra et lavere niveau end i landkommunerne (wws.statistikbanken.dk BIL808). Væksten er imidlertid endnu større – 7,4% i samme periode – i

andelen af familier, der nu har to eller flere biler i husholdningen. Her har væksten været størst i oplandskommunerne, hvor 26% af familierne nu har to eller flere biler. Det er en fortsættelse af en eksisterende udvikling, som Danmarks Statistik for nyligt har

dokumenteret og forklaret (18 pct. af alle danskere havde flere biler i 2021, DST Analyse 31. januar 2023).

NYT PÅ VEJ

Passagervækst og en forbedring af økonomien i den kollektive trafik er altså en kæmpe udfordring. Heldigvis er der også ved at blive åbnet for den store værktøjskasse med ændringer og reformer, der forbedrer forudsætningerne for at løse den.

- SVM-regeringen vil sikre busbetjeningen i såvel yderområder og byer ved bl.a. at se på struktur og organisation i den kollektive trafik. Vi forventer en organisatorisk sanering, der styrker den kollektive trafiks evne til at sikre vækst og fastholdelse af passagerer.

- Udarbejdelsen af DK2020 handlingsplaner i kommuner og regioner har afdækket et stort gab mellem målsætninger og realiteter for CO 2 -udledningerne på vejtransportområdet. Vi forventer en ny dynamik og prioritering omkring kollektiv trafik og grøn mobilitet med et mangefacetteret målbillede (sammenhæng mellem land og by, klima, byudvikling og sundhed).

- I infrastrukturaftalen fra juni 2021 blev aftalt, at der skal iværksættes en grøn takstreform. Vi forventer en takstreform på nationalt niveau med en ny balance mellem enkelhed, kommercielle og samfundsøkonomiske hensyn.

De emner vender vi tilbage til i senere udgaver af Teknik & Miljø n

TABEL 3: HVORDAN VIL DU BETEGNE DIN BRUG AF KOLLEKTIV TRANSPORT I DAG I FORHOLD TIL FOR ET ÅR SIDEN?

Lands- By med mindst Større by By mellem Landdistrikt/ gennemsnit 100.000 (20.000 til (1.000 til landsby indbyggere 99.999 19.999 (Under 1.000 indbyggere) indbyggere) indbyggere)

Kilde: Forbrugerrådet Tænk - Passagerpulsen. Danskerne og kollektiv transport 2022.

Ét af midlerne til passagervækst er at styrke sammenhængen mellem bustrafik og andre transportformer som f.eks. cykel.

Er du klar på kysten?

Kort Nyt – fra hele Danmark /

Den 16. til 17. marts 2023 inviterer Kystdirektoratet til et gratis kursus for dig, der er ny som sagsbehandler på kystområdet, eller dig, som trænger til en genopfriskning af lovgivning og processer.

Kurset varer halvanden dag og veksler mellem oplæg og gruppeøvelser med fokus på sagsbehandling af ansøgninger om kystbeskyttelse og kommunale fællesprojekter.

KTC skal bidrage med viden til Plan22+

KTC Bestyrelsesmedlem Sven

Koefoed-Hansen træder som repræsentant for KTC ind i følgegruppen for Plan 22+.

Plan22+ er et femårigt projekt oprettet på initiativ af Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Realdania. Projektet skal frem mod 2027 udvikle ny viden og redskaber til at indfri klimamålsætninger gennem den fysiske planlægning. En vigtig bidragsyder hertil er den nedsatte følgegruppe, som har til opgave at generere viden og input til projektet og dets styregruppe.

Sven Koefoed-Hansen har en solid viden om og mange års erfaring med den fysiske planlægning, som han bringer med i følgegruppen i Plan22+. Siden 2015 har Sven Koefoed-Hansen været direktør i Næstved Kommune med ansvar for det tekniske område. Han har gennem sit nuværende virke og tidligere ansættelser opbygget stor erfaring med byplanlægning og naturforvaltning. Sven Koefoed-Hansen er oprindeligt ar-

kitekt og har tidligere været kontorchef i flere statslige styrelser samt vicedirektør i By- og Landskabsstyrelsen og i Naturstyrelsen.

I KTC sidder han i bestyrelsen og er desuden ansvarlig for planområdet som referencebestyrelsesmedlem for faggruppen Plan.

VÆRDIFULD ERFARING TIL PLAN22+

Plan22+ skal understøtte kommunernes arbejde med at indtænke klimahensyn i den fysiske planlægning.

Indsatsen skal medvirke til at vise, hvordan den fysiske planlægning kan bidrage til den grønne omstilling og samtidig sikre udvikling af gode velfungerende byer og landområder med høj livskvalitet.

Følgegruppen skal bidrage med synspunkter, relevant viden og praksiseksempler. Gruppen vil drøfte koblinger til andre indsatser, projekter og initiativer med henblik på at skabe synergier og merværdi i projekterne.

I følgegruppen sidder repræsentanter fra organisationer, foreninger mv., som beskæftiger sig med beslægtede emner, og dermed samlet kan bidrage med den nødvendige ekspertviden til Plan22+ indsatsen.

Nyt om navne /

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup