Teknik & Miljø - januar 2015 by Teknik & Miljø - KTC

#01 januar 2015

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Byggekarteller

Kommuner kan være snydt for millioner Rasmus Helveg Petersen:

Vi er nødt til at gøre tingene anderledes

Nedrivning bliver en gevinst: Fabrik bliver til ny vejbelægning

Turboplanlægning i Svendborg Ejendomscenter skabt på kun seks måneder

Løsningen kan godt være simpel selv om problemet med PCB er stort Løsningen behøver ikke at være kompleks og omfattende, selv om der er problemer med PCB. Grontmij har stor erfaring med indeklimaundersøgelser og kan hjælpe med at vurdere, om der findes en simpel og omkostningseffektiv udvej. Se mulighederne på grontmij.dk

Følg med. Følg os. Grontmij A/S - Danmark

12 Vi bliver nødt til at gøre tingene anderledes

Den 7. november sidste år lancerede Rasmus Helveg Petersen, Klima-, Energi- og Bygningsministeren, på vegne af regeringen en samlet byggepolitisk strategi. Ministeren vidste godt på forhånd, at nogle af de initiativer i strategien som han selv var mest glad for, formentlig også præcis var de initiativer, som man i kommunalt regi ville være mest skeptisk overfor. I artiklen opridser ministeren sine egne overvejelser omkring bl.a. initiativet omkring byggesagsbehandlinger, som KTC er kritiske over for.

20 Ejendomscenter skabt på kun seks måneder På kun et halvt år har Svendborg Kommune fået et ejendomscenter på benene – og dermed gennemført den største ændring af organisationen siden kommunalreformen.

22 Kold luft breder sig i København

8 Kommuner kan være snydt for millioner En byggekartel-sag har i efteråret 2014 ført til anklage mod 33 firmaer i byggebranchen. De har samlet fået bødeforlæg på næsten 30 mio. kr. En række kommuner ved, de er berørte, og andre opfordres til at sætte fokus på sagen. Kartelsagerne rejses ikke ved domstolene og det stiller de kommunale bygherrer dårligt.

Fjernkøling er i fremmarch herhjemme. I hovedstaden leverer HOFOR fjernkøling til flere store ejendomme, der har set fidusen i aircondition, der både er grønnere, pladsbesparende, driftsvenlig og prisdygtig.

16 KL: Kommuner er garanter for det gode lokalmiljø

Huse skal passe til det liv, vi gerne vil leve. Og da kommunerne er det forum, hvor alles interesser mødes, er det også i kommunerne, at vi bedst tager beslutninger om lokal planlægning, byggesagsbehandling og tilpasning af boligudbuddet. KL arbejder for at bevare stærke kommunale handlemuligheder på de tre områder.

Tema:

bygger i& ejendo msdrift

Indhold ommuner kan være 8 Ksnydt for milliioner

ldre holder liv 30 Æ i vandkantsdanmark

januar 2015

L eder 6 Ja til standardisering – nej til centralisering Af Trine Holmberg, næstformand i KTCs bestyrelse og direktør for Miljø, Kommunale arealer og Digitalisering, Fredensborg kommune. By gger i & ej endoms drift 8 Kommuner kan være snydt for millioner 12 Vi bliver nødt til at gøre tingene anderledes 16 KL: Kommuner garanter for de gode lokalmiljøer 20 Fik ejendomscenter op at køre på kun seks måneder 22 Kold luft breder sig i København 24 Milliard-potentiale i ejendomsforvaltning 26 Intelligent digital efterspørgsel 29 Tænk arbejdsmiljø ind i renoveringsprojekter 30 Ældre holder liv i vandkantsdanmark 32 Fabrik bliver til ny vejbelægning 34 Droner registrerer ejendomme K TC

36 38

Studietur til Milano Din artikel tæller

L EDEL SE

40 41 42

Boganmeldelse På tværs for helheden – tør vi det? Kort nyt

NATUR OG MI LJØ

44 46 48 50

Vand- og naturplaner skal forankres lokalt – helt fra begyndelsen De første have- og parkingeniører viser deres værd Konflikter om beskyttet natur kan undgås Uundværlige data om naturen

K L IMA

52 53

Finanslov fyrer op under varmepumper og geotermi Geotermi: Nødvendigt med statslig garantiordning

PL ANL ÆGNING

54 56 57

34 Droner registrerer ejendomme

Grønne områder trækker priserne op To jyske parker får Nordic Green Space Award Ny dagsorden for grønne oaser

VEJE OG TRAFI K

Mens vi venter på næste skybrud

Affald & re s s ourcer

Nye arbejdsplader i aflagt tøj

NAVNE 62 Navnenyt

Mødestedet for den danske naturog miljøsektor Velkommen til medarbejdere fra kommuner, regioner, stat, interesseorganisationer og private virksomheder.

19.-20. maj 2015 Grøn omstilling og helhed i forvaltningen Hvorledes opnås synergi mellem grøn omstilling og forvaltning af naturen og miljøet? Læs mere på www.naturogmiljo2015.dk

I samarbejde med:

Comwell Kolding den. 19.-20. maj 2015

Faglige samarbejdspartnere:

Konferencen arrangeres af:

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Forsideillustration Øivind Hovland Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S

Ja til standardisering – nej til centralisering Regeringen har i november måned lanceret sin nye byggepolitiske strategi ”Vejen til et styrket byggeri i Danmark”, som er resultatet af et samarbejde mellem i alt 12 ministerier. Formålet med strategien er at sikre stærkere rammer for vækst, enklere regler og mere bæredygtighed. Med en række initiativer skal det gøres nemmere at drive virksomhed i byggebranchen, og samtidig fremme bæredygtighed i byggeriet.

Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Park- og Naturforvalterne samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 740,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.479. I perioden 1. juli 2913 - 30. juni 2014 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

KTC er helt enig i disse formål, herunder at det er vigtigt at vækst og bæredygtighed går hånd i hånd. Byggesektoren udgør 5 procent af samfundsøkonomien og producerer samtidig 31 procent af Danmarks samlede mængde affald, og derfor skal der på én gang sikres hensigtsmæssige rammer for sektoren samtidig med, at ressource- og miljøbevidstheden styrkes. Ét af strategiens indsatsområder er byggesagsbehandlingen. Og her hopper kæden desværre af. Regeringen har endnu en gang – det er sket før – lanceret forslaget om at centralisere den tekniske del af byggesagsbehandlingen i særlige organisatoriske enheder. Centralisering af dele af en sagsbehandling er den forkerte vej at gå. En myndighedsbehandling af et byggeprojekt indeholder typisk mange forskellige elementer, som skal gå op i en højere enhed. Kommunerne arbejder netop på at sikre en tværgående, helhedsorienteret sagsbehandling, hvor man kommer hele vejen rundt om en sag i færrest muligt arbejdsgange. Eksempelvis er der mange steder indført, eller vil blive indført, erhvervsserviceenheder med ’een indgang for erhvervslivet’, for dermed at lette sagsgangen for ansøgerne. Der kan bestemt være behov for at standardisere dele af byggesagsbehandlingen på tværs af kommunerne. Men det kan gøres på mange andre måder end centralisering af sagsbehandling, fx ved typegodkendelser og certificeringsordninger. At udtage og centralisere delelementer af sagsbehandlingen vil give mere bureaukrati og ringere vilkår for ansøgerne. KTC vil i stedet for arbejde for løsninger, der giver merværdi, mere effektivitet og bedre service for borgere og virksomheder.

Trine Holmberg Næstformand i KTCs bestyrelse og direktør for Miljø, Kommunale arealer og Digitalisering, Fredensborg kommune.

ISSN 1902-2654

Hos Rambøll mener vi, at design, opførelse og drift af bygninger skal ses i en totaløkonomisk og bæredygtig sammenhæng. Derfor gør vi altid, hvad vi kan for at sikre, at viden om og krav til bygningens brug og drift indarbejdes allerede i de indledende faser og derefter følges op gennem hele projekterings- og udførelsesforløbet.

DRIFTEN AF JERES EJENDOM KAN BLIVE ENORMT EFFEKTIV (HVIS DEN TÆNKES IND FRA START) www.ramboll.dk

VI ER 12.500 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE OG SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER INDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI, OLIE & GAS OG MANAGEMENT CONSULTING.

Tema: byggeri & ejendomsdrift

Byggekarteller

Kommuner kan være snydt for millioner

Læs artiklen på de næste sider

Overpriser på op til 50 procent En byggekartel-sag har i efteråret 2014 ført til anklage mod 33 firmaer i byggebranchen. De har samlet fået bødeforlæg på næsten 30 mio. kr. En række kommuner ved, de er berørte, og andre opfordres til at sætte fokus på sagen. Kartelsagerne rejses ikke ved domstolene og det stiller de kommunale bygherrer dårligt. Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn. soc.

Teknik & Miljø / Januar 2015

LIGE NU LAVER VI SKYBRUDS SIKRING FRA A TIL Å I Høje-Taastrup Kommune ligger NærHeden, som om 20-25 år er navnet på en bæredygtig forstad med sundt liv og masser af aktiviteter for 10.000 mennesker. Vores opgave er bl.a. at lave en helhedsplan for, hvordan man håndterer skybrud. En af ideerne er at lave en å, som leder regnvandet uden om kloakkerne og beboerne ud i det grønne.

Udover at lave skybrudsikring med bl.a. åer har vi mere end 500 rådgivende ingeniører, der lige nu bl.a. har travlt med at udvikle nye finansieringsmodeller til kommuner og forsyninger, gøre Amager Landevej grøn og hjælpe boligforeninger med at komme af med regnvandet. Se mere på orbicon.dk

60416 Orbicon ann 190x260.indd 1

08/01/15 13.31

Tema: byggeri & ejendomsdrift

dette efterår har en af de største sager om byggekarteller fundet en form for afslutning. I alt 33 byggefirmaer har fået bødeforlæg på næsten 30 mio. kr. for kartelaftaler i perioden fra 2006 til 2009. Anklagen går på, at der er lavet ulovlige prisaftaler på offentlige byggeprojekter til en samlet værdi af næsten ½ mia. kr. og taget overpriser på op til 50 procent. Alene på dette grundlag kan man formode, at bøderne er små i forhold til den fortjeneste virksomhederne kan have haft. Deltagerne i et kartel vil fx indgå ulovlige prisaftaler og aftale en deling af markedet inden for en branche. Typisk vil de firmaer i kartellet, der ikke vinder et udbud, blive betalt af det vindende firma og vil til gengæld ”få lov” til at vinde andre udbud. Konsekvensen er, at den frie konkurrence sættes ud af spil og at bygherrerne betaler overpriser.

Kommuner ramt I hvert fald tre kommuner er ramt af de ulovlige prisaftaler, nemlig Gentofte, Gladsaxe og Københavns Kommuner og sagen har også tændt advarselslamperne hos formanden for KTCs faggruppe for kommunal ejendomsdrift, centerchef John Larsen, Høje-Taastrup Kommune. Han ærgrer sig over de ressourcer man nu skal bruge på at følge op på kartelsagerne. -Det helt afgørende i disse sager er selvfølgelig, at kommunernes penge skal anvendes optimalt. Grundlæggende er det grove ulovligheder vi bliver ramt af, og da der er tale om overpriser på mellem 10- og 50 procent, så er det ikke småbeløb vi taler om, siger John Larsen. Han har ikke konkret bevis for, om Høje-Taastrup er ramt af de ulovlige prisaftaler, men nogle af de firmaer, der er omfattet af sagen, arbejder også for kommunen.

Teknik & Miljø / Januar 2015

-Kommunerne har også selv et ansvar for at forhåndsvurdere de tilbud, som er de bedste i et givet udbud. Vores folk har adgang til nøgletal, erfaringspriser og har den faglige baggrund for at se, når der er faresignaler, så vi ved selvfølgelig godt, at det er en del af opgaven at være opmærksom på disse forhold, siger John Larsen.

Manglende domme stiller bygherrer dårligt -Vi må konstatere, at bagmandspolitiet ikke har rejst sigtelser i kartelsagerne og det bliver i stedet til et bødeforlæg. Årsagen er nok, at det er komplicerede og ressourcekrævende sager og måske skræmmer sporene fra tidligere tabte sager, siger John Larsen. En sag med tømrerfirmaet NH Hansen, der bl.a. har været refereret i Børsen, belyser dilemmaet mellem et bødeforlæg og en egentlig dom. NH Hansen erklærede sig skyldig i 14 anklagepunkter i kartelsagen og accepterede et bødeforlæg på 2,2 mio. Efterfølgende melder firmaet så ud, at man alligevel ikke mener man er skyldig i alle anklagepunkter og skaber dermed

tvivl om sagen og skyldsspørgsmålet. -Konsekvensen af at vælge bødeforlæg, frem for at føre en retssag, er, at vi som kommunale bygherrer ikke får fuld adgang til oplysninger om, hvilke virksomheder, der er med i kartelsagerne. Heldigvis har Konkurrencestyrelsen også rejst sagen og det har givet mere åbenhed og er altså den direkte årsag til, at vi i Høje-Taastrup og i andre kommuner kan se, at vi faktisk har anvendt nogle af de byggefirmaer, der er involverede, siger John Larsen, der roser Konkurrencestyrelsen for at tage initiativ i sagen. Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet har i den omtalte sag vurderet, at bødeforlægget i stedet for 2,2 mio. burde have været i størrelsesordnen af 6 mio. kr. for at stå mål med sagens omfang. Det ser altså ud til at kartellet i den konkrete sag alligevel er en god forretning for firmaet

Mulige sanktioner En ting er eventuelle merpriser, der er betalt tidligere. Men hvordan forholder man sig til de virksomheder som har

Tegn på kartelaftaler Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har en liste med faresignaler som bør vække mistanke om, at der kan være prisaftaler og markedsdelingsaftaler. Her nogle eksempler og efterfølgende et link til listen: • Samme tilbudsgiver er næsten altid billigst, uanset der ikke er særlige forhold, der begrunder dette. • Skriftlige tilbud fra konkurrerende tilbudsgivere indeholder de samme karakteristika. • Der er meget stor prisforskel på det vindende bud og de øvrige bud. www.kfst.dk/Konkurrenceforhold/Tip-os/Tegn-paa-kartelaftaler

Tema: byggeri & ejendomsdrift

fået et bødeforlæg i kartelsagen og enten har accepteret det eller ej. -Det helt naturlige vil være at udelukke disse firmaer fra at byde på opgaver i en periode. Men vi må konstatere, at det er vanskeligt at udelukke nogen, når der ikke er faldet dom i sagerne; det er ulempen ved, at sagerne kun medfører bødeforlæg. I Høje-Taastrup har vi indsat en klausul i aftaler med firmaer, der er mistænkte i kartelsager, men nægter skyld. Vi forbeholder os ret til at modregne tab i kontrakten, hvis firmaerne senere erkender sig skyldige eller bliver dømt, siger John Larsen.

Læs om Faggruppe for kommunal ejendomsdrift på www.ktc.dk/ ktc-faggrupper/

Sæt det på dagsordnen De kommuner, der i første omgang ser ud til at have fået udført opgaver af virksomheder omfattet af kartelsagen, ligger i Københavnsområdet, men John Larsen mener ikke, at sagen kan isoleres til at være et københavner-problem. -Vi kan jo konstatere, at nogle af de involverede firmaer er aktive på landsplan, så jeg kan kun opfordre alle kommuner til at være aktive og opmærksomme på kartel-problematikken. Ingen kan på forhånd sige sig fri for at være ramt, vurderer John Larsen, der opfordrer til, at KTC-kredsene sætter kartelsagen på dagsordnen ved møder. Bygherreforeningen, Rådet for offentlige bygherrer og Dansk Facilities Management er andre steder, hvor man kan søge information.

”...jeg kan kun opfordre alle kommuner til at være aktive og opmærksomme på kartel-problematikken. Ingen kan på forhånd sige sig fri for at være ramt...”

Teknik & Miljø / Januar 2015

Byggepolitisk strategi

Vi bliver nĂ¸dt til at

Teknik & MiljĂ¸ / Januar 2015

Tema: byggeri & ejendomsdrift

gøre tingene anderledes Sidste år, i november, lancerede jeg på vegne af regeringen en samlet byggepolitisk strategi. Jeg vidste godt på forhånd, at nogle af de initiativer i strategien som jeg selv var mest glad for, formentlig også præcis var de initiativer, som man i kommunalt regi ville være mest skeptisk overfor. Også blandt KTCs medlemmer har der været kritiske røster fremme, bl.a. omkring initiativet vedrørende byggesagsbehandlingen. Kritik er kun sundt, men det betyder dog ikke, at al kritik er berettiget. Derfor vil jeg, udover at ønske godt nytår, gerne opridse mine egne overvejelser. Af | Rasmus Helveg Petersen, Klima-, Energi- og Bygningsminister

Teknik & Miljø / Januar 2015

Tema: byggeri & ejendomsdrift

Helt overordnet har vi længe haft et behov for at sætte nogle samlede og tidssvarende rammer for dansk byggeri. Byggeriet i Danmark er dyrt og unødigt tids- og ressourcekrævende på mange niveauer. Og mange af jer, der til daglig arbejder med både den tekniske byggesagsbehandling og udbudsprocesserne, mærker det selv. Lidt polemisk sagt, så er det et problem, at vi har 98 delmarkeder med forskellige vurderinger af de samme løsninger. Det er også et problem, at vi har sagsbehandlinger, der trækker i langdrag og koster virksomhederne penge i ventetiden. Det er ikke en tilfredsstillende måde at arbejde på. Det bremser for både innovation og standardiserede løsninger. Det skaber uforudsigelighed for virksomhederne. Og sidst men ikke mindst, det går ud over borgerne. Det er uholdbart for alle parter. Både i forhold til proces, resultat og økonomi.

talog, der beskriver, hvordan man kan forbedre den tekniske byggesagsbehandling, så anfægter jeg til gengæld den automatreaktion, der rumsterer i nogle kommuner. En noget enøjet skepsis, synes jeg, der kun fokuserer på bekymringen for at miste noget, frem for muligheden for at vinde noget. Det kommunale selvstyre er vigtigt. Men en centralisering, som jo her i virkeligheden bare vil sige nogle samlinger af enheder, står ikke skrevet i sten. Det er en mulighed ud af flere, som vi skal undersøge. På samme måde tror jeg, at det kunne give mening for mange kommuner at gå sammen fremfor hver for sig i forhold til udbud. Dét er også værd at undersøge nærmere. Hvis kommunerne gerne vil agere som professionelle bygherrer, så kræver det åbenhed over for nye måder at arbejde på. Ikke kun i den enkelte kommune, men også på tværs af kommunerne.

Lad os nu undersøge mulighederne først Mit indtryk er, at alle er enige i, at noget skal ændres. Til gengæld kan jeg savne lidt mere åbenhed over for nye løsninger. Lidt mere mod til at lade sig udfordre. Lad os da bare kalde en spade for en spade. Det handler om, hvorvidt man ser initiativerne som en trussel mod det kommunale selvstyre. En kommunal frihed, jeg i øvrigt hverken kan eller vil anfægte. Men når vi i strategien lægger op til et idéka-

Kommunerne har faktisk meget at vinde Mit fokus er, at vi nu får kortlagt mulighederne. Lad os analysere både fordele og ulemper ved forskellige modeller. Det eneste, der står fast indtil videre, er, at tingene skal blive bedre, end de er i dag. Og det må være en fælles interesse. Det giver sig selv, at kapaciteten og kompetencerne i forhold til de tekniske byggesagsbehandlinger ikke nødvendigvis er lige så stor i en lille kommune med få sager som i en større

kommune med mange sager. Derfor er det en nærliggende tanke, at en samling af de små enheder kunne være en bedre løsning. Et effektivt byggeri med færre omkostninger er ikke kun en fordel for virksomhedernes konkurrenceevne og dansk erhvervsliv, det vil også give kommunerne færre omkostninger og mulighed for at få flere i beskæftigelse. Det vil betyde mindre ventetid og færre uforklarlige forskelle på tværs af kommunegrænserne i de tekniske byggesagsbehandlinger. Det vil gavne borgerne og de lokale virksomheder, og det vil give mulighed for at prøve de nye og innovative løsninger af, der rent faktisk lever op til de gældende krav. For mange kommuner, ikke mindst de små, vil fordelene ved at gå sammen om flere opgaver, give åbenlys mening. Hvis der udbydes fire daginstitutionsbyggerier på tværs af kommunegrænserne, vil der selvfølgelig være besparelser at hente ved at pulje opgaverne. Fordele, som ikke kun vil vise sig på bundlinjen, men også i resultaterne. At man ikke selv skal opfinde den dybe tallerken hver gang, er ikke det samme som, at man ikke stadig har indflydelse på, hvilken tallerken man får. Tværtimod vil jeg mene, at fordelene ved i større grad at koordinere byggeopgaverne på tværs af kommunegrænserne kan betyde, at der bliver bedre mulighed for at bruge tid på og præge detaljerne i det enkelte byggeri.

Den byggepolitiske strategi Initiativerne er fordelt på fem indsatsområder: 1. Kvalitet i reguleringen af byggeriet 2. Styrket konkurrence i byggeriet 3. Effektivt offentligt byggeri 4. Vækst på tværs af værdikæden 5. Bæredygtigt byggeri Strategien blev lanceret den 7. november 2014. I alt 12 ministerier står bag strategien.

Teknik & Miljø / Januar 2015

Tema: byggeri & ejendomsdrift

Samarbejde er nøgleordet Generelt er samarbejde et nøgleord for hele den byggepolitiske strategi. Alle 34 initiativer fordrer, at vi bliver bedre til at tænke, videndele og arbejde på tværs. Uanset om man er bygherre eller virksomhed, så er det umuligt at komme i mål med et styrket byggeri i Danmark, hvis ikke samarbejdet sættes højt på dagsorden. Det gælder i hele byggeriets værdikæde og i alle byggeriets faser. Det gælder imellem stat, kommuner og virksomheder. Det gælder kommunerne imellem. Og det gælder selvfølgelig også internt i staten. Hvis vi skal have en mere effektiv bygherrefunktion, skal vi også selv blive bedre. Det er vigtigt, at vi sammen får løftet dansk byggeri. Vi bor, arbejder, går i daginstitution og skole i bygninger og tilbringer mere end 90 procent af døgnets timer i dem. Samtidig er byggeri en vigtig eksportvare for os. Vi kan gå foran med bæredygtigt og energieffek-

tivt byggeri. Her har vi som offentlige bygherrer et særligt ansvar. Nu har vi taget hul på et nyt år. Lad os indlede det med at få et gennemarbejdet bud på mulighederne. Når vi har det, skal vi selvfølgelig have en fælles dialog om mulighederne og diskutere indretningen af de fremtidige modeller. Så jeg og mine kolleger på Christiansborg får det rigtige beslutningsgrundlag at gå videre med. Og så initiativerne i sidste ende kan udmønte sig til gavn for både borgere og kommuner – og væksten i Danmark som helhed.

Uanset om man er bygherre eller virksomhed, så er det umuligt at komme i mål med et styrket byggeri i Danmark, hvis ikke samarbejdet sættes højt på dagsorden, mener Klima-, Energi- og Bygningsminister. Rasmus Helveg Petersen.

”Men når vi i strategien lægger op til et idékatalog, der beskriver, hvordan man kan forbedre den tekniske byggesagsbehandling, så anfægter jeg til gengæld den automatreaktion, der rumsterer i nogle kommuner. En noget enøjet skepsis, synes jeg, der kun fokuserer på bekymringen for at miste noget, frem for muligheden for at vinde noget.”

Teknik & Miljø / Januar 2015

Tema: byggeri & ejendomsdrift

KL:

Kommuner garanter for det gode lokalmiljø Huse skal passe til det liv, vi gerne vil leve. Og da kommunerne er det forum, hvor alles interesser mødes, er det også i kommunerne, at vi bedst tager beslutninger om lokal planlægning, byggesagsbehandling og tilpasning af boligudbuddet. KL arbejder for at bevare stærke kommunale handlemuligheder på de tre områder. Af | Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik og Miljøudvalg

Teknik & Miljø / Januar 2015

Tema: byggeri & ejendomsdrift

I disse år er der pres på kommunerne for at understøtte vækst, kvalitet og udvikling i byggeriet. Det er en udfordring, som vi arbejder målrettet med hver dag, og hvor vi har taget store servicespring fremad. Kommunen er det forum, hvor forskellige interesser mødes, og kommunen skal sikre, at byggeriet går ordentligt til og passer bedst muligt ind i de fælles værdier, som det byggede miljø er udtryk for. Derfor er der grund til at fremhæve tre områder, hvor kommunens handlemuligheder fortsat skal være stærke: Lokalplaner, lokal byggesagsbehandling og lokal tilpasning af boligudbuddet.

Lokalplan som anker for kvalitet og værdi Lokalplaner sikrer fællesskabets indflydelse på, hvordan det fysiske lokalmiljø bevares og udvikles. Byggeriets sammenhæng med lokalplaner skaber værdier, som at have en velfungerende og levende by med kvalitet i bymiljøet. Kvalitet skaber værdier for dem, der har investeret i naboejendommen. Og en bygning skal fungere for alle dem, der færdes i den, når arkitekter og entreprenører er videre til næste projekt. En række analyser, blandt andet i regi af Produktivitetskommissionen, har anført, at den manglende produktivitetsstigning inden for byggebranchen

Teknik & Miljø / Januar 2015

Tema: byggeri & ejendomsdrift

blandt andet kan skyldes begrænsede muligheder for, at branchen kan høste gentagelsesgevinster. Argumentet er, at blandt andet kravene i kommunernes lokalplaner om bebyggelsesprocent, æstetik med videre spænder unødigt ben for standardbyggerier og dermed for, at der kan bygges i større serier. Men der er allerede lavet undersøgelser, som netop viser, at der er en sammenhæng mellem investeringer i bykvalitet og værdien af de enkelte ejendomme. Et velfungerende byliv betaler sig. Det er attraktivt for både virksomheder, private borgere og turister. At fjerne muligheden for at regulere bygningshøjde, bebyggelsesprocent samt æstetik vil være et problem for de fleste af landets kommuner, men særligt problematisk vil det være i de tæt befolkede områder. Hver fjerde kommune har allerede formuleret sin egen arkitekturpolitik, og flere er på vej. Kommunerne ved, at kvalitet i og sammenhæng mellem det enkelte byggeri og den omgivende by er meget vigtig. Regeringen har selv i februar 2014 vedtaget en ny arkitekturpolitik, der understreger kommunernes centrale rolle i bevarelse og udvikling af det byggede lokalmiljø. Derfor arbejder KL for at sikre, at lokalplaner fastholdes som et centralt, kommunalt styringsredskab til at sikre kvalitet og værdi i det byggede miljø.

Lokal sagsbehandling for bedste service og sikkerhed Som livsnerven i det kommunale selvstyre hænger byggesagsbehandlingen

Teknik & Miljø / Januar 2015

uløseligt sammen med planlægning og miljøopgaver i kommunerne. Hvert sted har sine særlige forhold at tage hensyn til. Og hvert sted har kommunen lokal viden, som bidrager til at udfordringer ved nye byggerier bliver løst. I kommunerne arbejder vi hver dag for at blive mere erhvervsvenlige. Det gør vi ved at have én indgang for virksomheder til kommunerne. Det gør vi ved at invitere til åbne dialoger om nye ideer og projekter, inden de konkrete planer for nye byggerier er udformet. Og det gør vi ved at understøtte de digitale muligheder, som nu med ansøgeportalen Byg&Miljø.dk giver samme ensartede adgang i hele landet. Vi kan få mere kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen. Det kræver, at vi ser på, hvor kommunerne bruger overflødig tid. Meget tid går med ufuldstændige ansøgninger, hvor rådgivere eller borgere mangler at give kommunen den rigtige information. Og meget tid går med at fortolke lovgivning, som er svær at forklare og forsvare. Derfor skal der andre initiativer til end centrale løsninger og benchmarking, hvis vi skal forbedre samarbejdet mellem kommuner og ansøgere endnu mere. KL og KTC har foreslået staten en række punkter, som ret hurtigt vil kunne omsættes, så brugerne oplever mere effektiv byggesagsbehandling. Det handler om at klarlægge behovet hos brugerne, klargøre love og regler samt forøge muligheder for certificering af rådgivere. Disse tiltag kan ske, uden

at vi som samfund skal gå på kompromis med vores lokalmiljøers kulturarv, borgernes brandsikkerhed eller et rent miljø. Den professionelle viden i kommunerne er den bedste garanti for sikker sagsbehandling. KL arbejder på flere måder med at understøtte kommunernes indsats for service og kvalitet. I 2015 indsamles, testes og udbredes gode metoder og arbejdsgange i projektet ’Den gode byggesagsbehandling’ i samarbejde med Konstruktørforeningen. Sammen med Rambøll undersøger KL, hvordan erhvervsvenlighed udvikles i kommunerne i takt med behovene hos forskellige typer virksomheder. Indsatserne understøtter regeringens aftale med KL om at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Lokalt boligudbud kræver tilpasning Befolkningsudviklingen, hvor mange mennesker flytter fra land til by, betyder, at der nogle steder skal bygges, mens der andre steder skal rives ned. I de store byer skal der udvikles nye byområder, byerne fortættes og omdannes, og der er behov for flere, billige boliger. En ny ændring af planloven giver kommunerne den efterspurgte mulighed for at planlægge byområder, så man kan få den blanding af private og almene boliger, som giver mest mening det enkelte sted. Kommuner med befolkningstilvækst skal i de kommende år bygge nye institutioner til den kommunale

Tema: byggeri & ejendomsdrift

service. Nye kommunale bygninger skal være fremtidsorienterede med hensyn til funktioner, energi og klimaforhold. Kommunerne spiller her en stor rolle i at stille krav til byggeriet, som får sektoren til at tænke nyt, effektivt og bæredygtigt. Her er det vigtigt, vi deler vores erfaringer med byggeprocesser og lader os inspirere af hinandens ideer. Særligt på landet er et stort overskud af boliger og nedlagte erhvervsejendomme – de sidste tal siger over 90.000 tomme bygninger. Tomme huse er en stor udfordring for mange kommuner, med mange afledte konsekvenser. Det er faldende huspriser, manglende lånemuligheder, utiltrækkende områder med forfaldne huse, tyveri af byggematerialer, som kan være forurenede, fare for privat spekulantudlejning og at udsatte befolkningsgrupper tager ophold i de sundhedsskadelige huse.

alt er brug for seks milliarder kroner til nedrivning og omdannelse. KL mener, at den aktuelle befolkningsudvikling kræver en større national saneringsplan af den type, de store byer fik for 25 år siden. Nu er turen kommet til landområderne. I mellemtiden er det positivt, at aftalen om de almene boliger, som lige er blevet vedtaget, giver muligheder for at nedrive hele almene boligafdelinger. Mange almene boliger kan ikke udlejes, da der ikke er beboere til dem, og da de er utidssvarende og lokaliseret forkert i forhold til fremtidens behov. Uanset om det er almene boliger, private huse, produktionsvirksomheder, kontorbygninger eller kommunale institutioner, vil og skal kommunerne være med til at sikre et sundt, sikkert og smukt lokalmiljø, som rummer fremtidens aktiviteter.

”KL og KTC har foreslået staten en række punkter, som ret hurtigt vil kunne omsættes, så brugerne oplever mere effektiv byggesagsbehandling.”

Turen er kommet til landområderne Alle disse udfordringer skyldes en strukturel udvikling i Danmark, som vi er fælles om. Derfor skal der også fælles løsninger til. Der er betydelige grænser for, hvad de enkelte kommuner selv kan gøre for at modvirke og afbøde konsekvenserne af befolkningsudviklingen. Den store økonomiske udfordring bliver kun delvist mødt af de puljer til nedrivning, som kan søges i forbindelse med byfornyelse. Forskere estimerer, at der i

Teknik & Miljø / Januar 2015

Tema: byggeri & ejendomsdrift

Svendborg Kommune rykker

Fik ejendomscenter op på kun seks måneder På kun et halvt år har Svendborg Kommune skabt et ejendomscenter – og dermed gennemført den største ændring af organisationen siden kommunalreformen. Et overblik over personale, bygninger og økonomi har været første prioritet i turboplanlægningen af det nye center, som er blevet taget godt imod af brugerne.

Af | Sandra Christensen, AC-fuldmægtig, Svendborg Kommune

I Svendborg Kommune har vi, som i andre kommuner, haft et ejendomscenter i kikkerten gennem flere år. Både i 2008 og 2010 mislykkedes forsøgene, men tanken modnedes lige så stille. Ejendomscenteret blev derfor taget op for tredje gang, som en del af økonomiaftalen for 2013, hvor hele foråret blev brugt til et større analysearbejde og en høring i organisationen. Det mundede i slutningen af juni ud i en byrådsbeslutning, der virkelig fik sat gang i hjulene: Ejendomscenteret skulle være klar til start den 1. januar 2014.

Kunsten at skabe et nogenlunde overblik Med den korte tidsfrist, på kun et halvt år, blev arbejdet sat på fuldt gear fra dag ét. Vi fik nedsat et sekretariat på fire medarbejdere på fuld tid fra de forskellige direktørområder. Og sammen med direktøren og centerchefen gik de i gang med det arbejde, der skulle udføres for at have et køre-klart ejendomscenter kort tid efter. Højest på dagsor-

Teknik & Miljø / Januar 2015

denen stod det at skabe nogle vigtige overblik over personalet, bygningerne og økonomien.

Personalet Det var et omfattende arbejde at nå rundt omkring det kommende personale til ejendomscenteret. Opgaven var på sin vis ganske konkret, men det var en lidt sværere øvelse at placere de medarbejdere, som havde delte arbejdsfunktioner. Nogle medarbejdere løste således både tekniske og pædagogiske opgaver, og da vi ikke var interesserede i at varetage opgaver med et pædagogisk indhold i ejendomscenteret, overtog vi medarbejderne. Ejendomscenteret skulle løse tekniske opgaver. Bygningerne For at sikre nærheden til vores brugere opdelte vi vores bygningsmasse i distrikter. Vi tog udgangspunkt i de data, som vi havde, men opdelingen viste sig at blive et større puslespil. Der var ganske enkelt ikke et praktisk

et-til-et forhold mellem placeringen af bygningerne, deres størrelser og det tilknyttede personale, men vi endte i seks geografisk opdelte distrikter og to specialiserede: Idrætsområdet og social- og ældreområdet kræver specialviden både i forhold til bygningerne og brugerne. Vi har siden været nødt til at justere lidt på distrikterne, blandt andet fordi der helt ind i foråret 2014 dukkede bygninger op, som vi ikke kendte til.

Økonomien Økonomien viste sig at være den hurdle, som trak flest tænder ud – og vi er endnu ikke ved vejs ende. Dannelsen af centeret faldt uheldigt sammen med et kommunalvalg, og vi er derfor stadig i gang med at udrede detaljerne. Vi har balanceret gennem 2014 uden det fulde overblik over, hvad vi havde at gøre med. Det eneste, der lå fast, var en indbygget besparelse på to millioner kroner, som vi skulle hente på vedligeholdelsen af bygningerne. Vi har derfor

Tema: byggeri & ejendomsdrift

at køre været særdeles mådeholdne i vores disponeringer gennem hele 2014, men regner med at have det fulde overblik i starten af 2015.

Et ejendomscenter til brugerne Allerede under implementeringen af ejendomscenteret blev der sat ord på visionen for centeret. Høringsfasen havde gjort det tydeligt, at der særligt blandt skolelederne var kritiske røster imod dannelsen, fordi de så pedellerne og rengøringspersonalet som en integreret del af skolens liv. For at lykkes, gik vi derfor målrettet efter at få en god dialog med skolerne og brugerne i øvrigt. Omsat til praksis betød det, at vi holdt møder med vores brugere allerede under implementeringen. På det tidspunkt havde vi ikke svar på alle spørgsmål, men vi ville gerne vise, hvor langt vi var, og hvilke overvejelser vi havde gjort os om opgaven, vores værdier mm. Til gengæld var vi meget mere konkrete på de hen ved 40 samarbejdsmøder, vi holdt med skoler, institutioner og andre i løbet af 2014. Her gav vi hver gang en ganske kort præsentation af ejendomscenteret og drøftede også, hvad der havde været

”Økonomien viste sig at være den hurdle, som trak flest tænder ud – og vi er endnu ikke ved vejs ende.”

godt, udfordringer og muligheder ved ejendomscenteret. De mange input fra møderne betyder, at vi har en særdeles god fornemmelse af, hvad vores brugere forventer af os. Og vi har justeret vores organisation derefter og i samarbejde med repræsentanter for de forskellige fagområder. For da først beslutningen om et ejendomscenter var truffet, var der stor opbakning fra alle, og vi får løbende positive tilkendegivelser for vores arbejde. Vi må derfor sige, at vi er blevet taget godt imod, og det sætter vi stor pris på. Ellers ville vi ikke være lykkedes så godt med den største organisationsændring i Svendborg Kommune siden kommunalreformen.

Kommunalvalg med bump Beslutningen om dannelsen af et ejendomscenter blev vedtaget med samtlige stemmer på nær én i Svendborg Byråd i juni 2013. Valget i november 2013 forrykkede dette flertal, og som del af konstitueringsaftalen skulle beslutningen om ejendomscenteret genovervejes. Efter et møde med konstitueringsgruppen i starten af december 2013 var der dog enighed om at fortsætte.

Læs mere om Svendborg Kommunes ejendomscenter Gå ind på intranet.svendborg.dk og vælg fanebladet med Center for Ejendomme og Teknisk Service. Her er blandt andet svar på alle de spørgsmål, kommunen møder hos brugerne, det vil sige oversigter over tekniske service-opgaver, hvordan vi prioriterer i hverdagen, arbejdsgangen omkring legepladser mm.

Teknik & Miljø / Januar 2015

Tema: byggeri & ejendomsdrift

Køling med havvand er blevet hot

Kold luft breder sig i København

Fjernkøling • HOFOR står for etableringen, drift og levering af fjernkøling. • Ved fjernkøling afkøles en bygning via ledninger med koldt vand, produceret på den mest miljøvenlige måde, ved hjælp af havvand. Via rør – ligesom fjernvarme – føres koldt vand ind til kundens veksler. • Det er langt mere energieffektivt at køle en bygning ned ved hjælp af havvand end ved traditionel el-kompressorer. Det kan give CO2-besparelser på op til 70 procent, idet kulden i havvandet fortrænger behovet for at forbruge energi. Derudover sparer kunderne plads, fordi de ikke skal have store køleanlæg stående i bygningen og på taget. • Økonomisk kan fjernkøling spare kunderne op til 40 procent i forhold til eget anlæg. • Den første fjernkølecentral i København åbnede i 2010, og den anden åbnede i 2013. I dag er der mulighed for fjernkøling i hele indre by samt København Nordvest. • På nuværende tidspunkt er der 42 kunder som har indgået aftaler om levering af fjernkøling. • Behovet for køling vurderes at stige med 50 procent på europæisk plan frem mod 2020.

Teknik & Miljø / Januar 2015

Tema: byggeri & ejendomsdrift

Fjernkøling er i fremmarch herhjemme. I hovedstaden leverer HOFOR fjernkøling til stadig koldt vand til flere store ejendomme, der har set fidusen i aircondition, der både er grønnere, pladsbesparende, driftsvenlig og prisdygtig. Det kan dog være svært for virksomhederne at få beregnet den økonomiske fordel, da få virksomheder har tjek på deres køleanlægs forbrug af energi. Alligevel kan fjernkølingsvirksomheder, som fungerer på frie markedsvilkår, godt konkurrere med de lokale køleanlæg og har tilmed en lav CO2-udledning.

Af | Milad Javadi, specialist hos HOFOR fjernkøling

Verden over stiger behovet for køling, og det gælder også i København, hvor 42 virksomheder og offentlige institutioner nu har valgt at få fjernkøling fra HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. Og flere kunder er på vej, når fjernkøling udbygges over de kommende år i Nordhavn, Sydhavn og Ørestad. Kunderne, der blandt andet tæller Københavns Universitet, Nationalmuseet, Jeudan, Magasin, D’Angleterre, Post Norden og Industriens Hus, har brug for at køle medarbejdere, kunder, maskiner og computerservere. Med fjernkøling, som blandt andet er baseret på havvand, har kunderne fået en løsning, der giver dem CO2-besparelser på op mod 70 procent og reducerer de totale omkostninger op mod 40 procent. Samtidig er kvadratmeterpriserne høje i København, så mange kunder er glade for at få de gamle, pladskrævende kølemaskiner ud og i stedet bruge den sparsomme plads til udlejning eller andre bedre formål. For eksempel fik Jeudan mulighed for i Berlingske Karré at indrette hele tagetagen til foredragssal, kantine og tagterrasse for Berlingskes medarbejdere.

Fjernkøling bruger få og lokale ressourcer Den grundlæggende idé med fjernkøling er at anvende lokale ressourcer, såsom havvand eller grundvand til, at producere koldt vand, der køler ejendommene hos kunderne. Formålet er at tilbyde et konkurrencedygtigt og klima-

venligt alternativ til traditionelle køleløsninger. På samme vis som fjernvarme bliver det kolde vand distribueret centralt gennem rørledninger til kunder, som ved hjælp af en veksler kan køle luften i deres eget ventilationssystem. Miljøbelastningen fra fjernkøling vil være betydelig mindre sammenlignet med et traditionelt anlæg. CO2udledningen for lokale anlæg forventes i 2018 at ligge på 101 g/kWh, mens den for fjernkøling kun vil ligge på 30 g/ kWh. Den lave CO2-udledning skyldes flere faktorer. Først og fremmest udnytter HOFOR frikøling i form af havvand. Konceptet tillader køling uden brug af energi, hvis man fraregner den energi, der bliver brugt til pumper. På denne måde køler den lavere temperatur fra havvandet fjernkølenettet, hvor kunderne er koblet til. Der kan også udnyttes andre lokale ressourcer med samme effekt – det kan være spildvarme, grundvand eller koldt vand fra en sø, som er tilfældet for Aalborg Forsyning, der forventer at udnytte cementfabrikken Aalborg Portlands kridtsø.

Få styr på energiforbruget til køling Mange virksomheder er ikke er klar over, hvor omkostningstunge deres lokale kølemaskiner er. Selvom lovgivningen over de seneste par år har sat krav til både separat måling af køl produceret og separat måling af energi forbrugt på køling, så er det de færreste bygningsejere og tekniske afdelinger, der holder sig ajour med energiforbrug til køling. Det skyldes formentlig, at

køling betragtes som drift og ikke en energiforsyning, og omkostningerne til strøm indgår i ejendommens totale strømforbrug. Hvis der ikke er fortaget en opdeling af strømforbruget på køling, lys, server, ventilation m.m., er det medvirkende til at forretnings- og økonomiafdelinger ikke inkorporerer omkostninger forbundet med køling i deres budgetter og effektiviseringsstrategier. På den måde kan det være svært at beregne, hvor meget energi virksomheden kan spare ved at skifte til fjernkøling.

Branchen vækster på markedsvilkår Fjernkøling er et relativt nyt alternativ til et lokalt køleanlæg, men det er en branche, der er i kraftig vækst. HOFOR Fjernkøling fik d. 2. juni 2014 godkendelse fra Københavns Kommunes Teknik og Miljøudvalg til at etablere fjernkølingscentraler i tre nye områder og mulighed for udvidelse af de eksisterende to centraler. Branchens hastige vækst sker, i modsætning til andre former for forsyning, i åben konkurrence med andre køleløsninger og med finansiering på markedsvilkår. Og det virker med markedsvilkår til denne forsyningsform. En af årsagerne er, at potentialet for køling er begrænset, da kunderne kun er erhvervs og offentlige ejendomme. Mange af de nystartede fjernkølingsselskaber har travlt med at følge med kundetilkoblingen, og deres finanser ser også solide ud.

Teknik & Miljø / Januar 2015

Tema: byggeri & ejendomsdrift

Professionalisering af ejendomsdrift

Milliardpotentiale i ejend Politikerne har en afgørende rolle, når rammebetingelserne for optimering af den kommunale ejendomsportefølje skal sættes. Og topledelsen skal skabe de organisatoriske rammer for en ejendomsforvaltning, der understøtter kommunens udvikling. Netværksledelse kan få kabalen til at gå op.

Af | Thomas Bundgaard Jensen, direktør og partner, CBFm ApS – Gør ledelse af ejendom strategisk

KORA er af Økonomi- og Indenrigsministeriet bestilt til at benchmarke ni kommuners ejendomsdrift og arealforvaltning som led i Økonomiaftalen for 2015 mellem KL og regeringen. De 98 kommuner har til sammen et bygningsareal på ca. 30,5 mio. m2 til en anslået værdi på ca. 190 milliarder kroner. Så forventningerne til gevinsterne ved professionalisering af ejendomsforvaltningen er store – milliardstore. Milliard-kroner spørgsmålet til de 98 kommunalbestyrelser og deres administrationer er imidlertid, hvordan de kan forløse det enorme produktivitetspotentiale, når nu ejendomme er og altid har været en kampplads for politiske grupperinger, politiske indsatsområder, faglige og administrative interesser og for brugere og borgere? Når ejendomsforvaltning samtidigt går på tværs af organisationens udvalg, linjer og stabe? Når totaløkonomien på ejendomsområdet – anlæg, drift, vedligeholdelse, genopretning, køb og salg af ejendom er vanskelig at gennemskue – selv for KORA? I Teknik og Miljø i januar blev der refereret til en undersøgelse af KTC fra 2013, der viser, at ca. 42 kommuner i dag har etableret egentlige ejendomscentre – eller arbejder på det med henblik på at professionalisere ejendomsadministrationen og skabe ”kloge

Teknik & Miljø / Januar 2015

kvadratmeter”. Mange af de kommunale ejendomscentre oplever imidlertid, at de har vanskeligt ved at få politikerne til at vedtage forvaltningens forslag til ejendomskabaler, der ellers er velbegrundet både efter fysiske og økonomiske rationaler. Problemet kan være, at ejendom er politik.

Ejendom er politik De 30,5 mio. m2 kommunal ejendom er i alt væsentlighed et resultat af politiske forlig mellem skiftende budgetflertal i kommunerne gennem tiderne. Rammen for forhandlingerne er kommunens økonomi, statens udmeldte anlægsloft, velfærdsområdernes indmeldte ejendomsbehov på baggrund af lovgivning, politikker og faglige hensyn foruden alle berørte parters interesse i ejendom. Den ejendomsmasse, kommunerne råder over i dag, er altså ikke udtryk for et ejendomsbehov set ud fra et fysisk rationale, men er et resultat af forhandlinger i en politisk virkelighed. Rationalet kan være hensyn til et lokalområde, til kulturlivet, til byudviklingen, til folkeskolen m.fl. Kommunens politikområder og de politiske spil omkring politikområderne er politiske rammebetingelser, der både påvirker ejendomsbehovet, ejendomsmassen og ejendomsøkonomien, som en central enhed for kommunale ejendomme skal optimere.

Den politiske rammesætning gælder også drift og vedligehold af ejendomsmassen. Budgetterne til drift og vedligeholdelse af de kommunale ejendomme er udtryk for en historisk udvikling og politisk forhandling og har meget lidt med antallet af kvadratmeter at gøre. Det ses i det betydelige vedligeholdelsesefterslæb på ejendomme, der er i stort set alle kommuner.

Må ændre forvaltningen Skal produktivitetspotentialet forløses, skal politikere, ledere og faglige medarbejdergrupper samarbejde om at ændre forvaltningen af ejendomsbehov, ejendomsøkonomi og ejendomsmasse i hele kommunen. I kommuner uden ejendomscenter er ansvaret yderligere opsplittet. Den politiske og administrative topledelse har derfor en opgave med at formulere og forankre en vision for kommunens ejendomsforvaltning ud i hele den politiske og administrative organisation. En opgave med at opbygge gennemsigtige beslutningsprocesser for de mange forskellige politiske og administrative fora, hvor der træffes beslutninger, der påvirker ejendomme. Her er ejendomscenterets rolle at levere det valide beslutningsgrundlag om mulighederne i ejendomsmassen og ejendomsøkonomien til de besluttende organer, mens fagforvaltningerne leve-

Tema: byggeri & ejendomsdrift

domsforvaltning rer ejendomsbehovet. For at få et validt datagrundlag om ejendomsøkonomien er det imidlertid afgørende at få sat fokus på at gøre ejendom synlig i kommunens kontoplan. I udgangspunktet giver kontoplanen en dårlig ramme for at optimere ejendomsforvaltningen. Om kommunernes mulighed for at styre ejendomsøkonomien skriver KL, FM m.fl. (2008): ”Den autoriserede kontoplan for kommunerne giver kun i meget begrænset omfang mulighed for at udlede oplysninger om udgifter og indtægter vedrørende den kommunale ejendomsforvaltning. Kommunerne er derfor nødt til med udgangspunkt i den autoriserede kontoplan at udarbejde deres egen kontoplan, hvis de skal have information om indtægter og udgifter vedrørende de kommunale ejendomme.” Udfordringerne med den autoriserede kontoplan er senest slået fast af

KORA (2014): ”Helt centralt er det, at den autoriserede kontoplan ikke giver mulighed for at opgøre udgifterne til bygningsdrift for forskellige områder som fx vedligeholdelse og renhold.”

Netværksledelse Tilbage står, at uagtet at kommunerne i vid udstrækning har centraliseret ejendomsforvaltningen i en enhed som Kommunale Ejendomme, så er magten over og ansvaret for ejendomsbehovet, ejendomsøkonomien og ejendomsmassen fordelt på forskellige politiske og administrative institutioner i kommunen. Og det bliver den ved med at være jf. styrelsesloven. Anbefalingen til den politiske og administrative topledelse er derfor at være bevidst om den koordinerings- og forandringsledelsesopgave, der er tale om, når kommunens ejendomsforvaltning skal lægges om.

Bedre luftkvalitet? FORCE Technology gennemfører måling af og rådgivning om dokumentation og overholdelse af grænseværdier i forhold til: • • • •

Partikler, herunder PM2,5, PM10 og ultrafine partikler NO2 og NOx CO Opløsningsmidler som f.eks. benzen

Skal kabalen gå op, skal der udøves netværksledelse. Ejendomscenteret kan med et tæt samarbejde med fagområderne og økonomiforvaltningen plukke mange lavthængende frugter. Men hvis ikke den politiske og administrative topledelse er opmærksom på deres helt afgørende rolle i at definere rammebetingelserne for professionaliseringen af ejendomsområdet, så netværksstyringen af området bliver tydelig for alle involverede parter, kan produktivitetspotentialet ikke blive forløst.

FORCE Technology er en international teknologisk rågivningsog servicevirksomhed. Vi rådgiver og servicerer blandt andet energi- og miljøsektoren, olie- og gasindustrien, og den offentlige sektor. FORCE Technology Park Allé 345 DK-2605 Brøndby Tlf. +45 42 62 71 39 jbo@forcetechnology.dk forcetechnology.com

Teknik & Miljø / Januar 2015

Tema: byggeri & ejendomsdrift

Kommunernes rolle:

Intelligent digital Kommunerne skal finde deres rolle i arbejdet med geodata og digital udvikling. Det handler om at skabe efterspørgsel og sikre, at der ikke udvikles for mange forskellige lokale løsninger. Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.tech.soc.

Mange danskere kan huske et indslag i de landsdækkende tv-nyheder om en selvkørende bil som rullede rundt i Koldings gader i 2013. Formentligt husker de færreste, at det var Kortdage og Geoforum, der stod bag præsentationen og dermed gav danskerne en tur ud i en fremtid, som ikke ligger langt væk. Droner og smarte app`s er andre geodatabaserede teknologier, som Kortdage har præsenteret år før de blev både state of the art og siden allemandseje. Medie-stunts som den selvkørende bil er også et godt billede på den vision, som driver Geoforum og Kortdage. Geoforums præsident Mikkel Toft: - Danmark har en unik mulighed for at fastholde sin position som toneangivende i brugen af GIS og geodata. Vi har store mængder af data, som er frit tilgængelige, og højt kvalificerede kom-

petencer i både offentlige og private virksomheder. På den baggrund mener jeg, at vi i høj grad er parate til fortsat at være frontløbere i både udvikling og brug af geodata – en position som konstant udfordrer og forpligter, vurderer Mikkel Toft, der også peger på, at det er vigtigt, at der er fokus på uddannelse og forskning i geodata. 100 studerende deltog i Kortdage og vidnede om, at Geoforum prioriterer indsatsen.

Pas på ensidige effektiviseringer I denne udvikling har kommunerne en vigtig rolle, hvor der skal være plads til udvikling på geodataområdet. - Det er vigtigt, at kommunerne ikke har ensidigt fokus på traditionelle effektiviseringer. Sker det, risikerer vi, at produktudvikling og innovation går tabt. Det udhuler efterspørgslen og den

Hvad er geodata Geodata er betegnelsen for information af geografisk karakter, nu primært på digital form. Indsamling af geodata foregår ved landmåling og fra luften med drone, fly eller satellit. GIS-systemer gør det muligt at anlysere og vise geodata på kort. GeoDanmark (tidligere FOT) arbejder for at skabe en ensartet digital kortlægning af Danmark, der er fælles for staten og kommunerne. INSPIRE (INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe) er et EU-direktiv, der skal sikre etableringen af en fælles digital infrastruktur for geodata i Europe. Rationalet er at det for alle parter er bedre og billigere at være fælles om at indsamle og vedligeholde data koordineret og sammenhængende.

Teknik & Miljø / Januar 2015

styrkeposition, som vi kan få på geodata-området, vurderer Mikkel Toft. - Kommunerne og staten skal forstå den guldgrube i form af geodata, som man er i besiddelse af, og sikre, at den bringes i spil. Jeg opfordrer til, at kommunerne i endnu større grad interesserer sig for og anvender geodata, lyder budskabet fra Mikkel Toft. Han peger på, at mulighederne i grundlæggende beslutningsstøtte og visuelt overblik fx i form af visualiseringer kan udnyttes endnu mere, men også at geodata kan anvendes på mange kommunale fagområder. Geodata binder stedet sammen og viser nye sammenhænge, der kan skabe grundlag for bedre løsninger.

Geodata skal skabe konkret værdi Formanden for KTCs Faggruppe for Digital Forvaltning, teknik- og udviklingsdirektør i Kalundborg Kommune, Michel van der Linden, holdt indlæg på Kortdage 2014. Han indkredser den rolle som kommunerne har i arbejdet med geodata og geodatas betydning i forhold til effektivisering. - Man kan ikke skille data og effektivisering, og derfor er vi i kommunerne optagede af at skabe fælles datastrukturer, som netop tænkes ind i en effektiviseringsdagsorden i forhold til de kommunale kerneopgaver. Data er sammen med arbejdsprocesser simpelthen en væsentlig grundsten i effektiviseringsdagsordenen, siger Michel van der

Tema: byggeri & ejendomsdrift

efterspørgsel Linden, der også understreger, at det er i samspillet med de private aktører, at værdien skabes. - Jo mere data og geodata bliver anvendt i samspil med andre aktører, såvel offentlige og som private, desto mere værdi giver data til kommunernes rolle som en væsentlig del af den offentlige sektor. Vi må helt grundlæggende tage afsæt i, at de private aktører er hurtigere til at udvikle geodatabaserede løsninger. Så alt, hvad vi i kommunerne kan finde på at sætte i gang, vil blive overhalet af de private udviklere. Hastighed er simpelthen nøgleordet. Kommunerne skal derfor finde ind til kerneværdierne og være helt fokuserede på, at rollen er at sikre en værdiskabende efterspørgsel til leverandørerne og ikke selv at definere løsningen, siger Michel van der Linden, der peger på, at det helt centrale er borgernes og virksomhedernes perspektiv; hvordan geodata og digitale løsninger kan understøtte og optimere selvbetjeningsløsninger og offentlig service. Grundlæggende skal geodata også give

Geoforums præsident Mikkel Toft taler med formand for Kortdagsudvalget, Bo Grave, ved åbningen af Kortdage 2014 via systemet doublerobotics, der bedst kan beskrives som en mini-segway, du kan fjernstyre. Med en Ipad monteret kan du selv styre rundt; næsten som at være der selv.

Teknik & Miljø / Januar 2015

Tema: byggeri & ejendomsdrift

Faggruppen for Digital Forvaltning KTCs faggruppe arbejder med at sikre overblik og styring på den rivende digitale udvikling, kommunerne står midt i. Et kerneområde har været at sikre fælles grunddata, og at strukturen fastholdes, når der dukker nye forslag og behov op. Hele selvbetjeningsområdet og at sikre borgeres og erhvervslivets behov er et andet stort område for faggruppen, som sætter fokus på digital ledelse. Læs mere på www.ktc.dk/foreningen/ktc-faggrupper/ digital-forvaltning/

beslutningsstøtte og være med til at skabe muligheder for, at erhvervslivet kan finde og afprøve nye produkter og services. Teknik- og miljøområdet har et forspring på data og digitale løsninger ifht til fx det sociale område og sundhedsområdet, og derfor skal der arbejdes med den ”digitale organisering” i kommunerne.

Sikre fælles datagrundlag -Datafolk i kommunerne skal grundlæggende forstå, at dataområdet handler om forretning, og at det er en kerneopgave. Kommunerne er for lidt optagede af forretningsforståelse og mangler viden om efterspørgsel. Det er andre end kommunerne, der skal udvikle de digitale løsninger, siger Michel van der Linden. - Kommunerne må ikke tro, at man kan styre den digitale udvikling. Her er private aktører som Google og Facebook simpelthen for hurtige. Kommunerne skal organisere data og sikre, at der skabes et fælles datagrundlag, så der ikke udvikles for mange individuelle og lokale systemer på tværs af kommunerne, vurderer Michel van der Linden.

Teknik & Miljø / Januar 2015

En udfordring for kommunerne er også, at data bliver skabt og anvendt i mange sammenhænge, som ingen på forhånd har forestillet sig. Big Data er blot et billede på den udvikling som er i gang.

Kortlægning af hjemløses bevægelser Én af hovedtalerne på Kortdage 2014 var boligstrategisk konsulent Tom Pedersen Rønning, Socialcenteret i Odense Kommune. Kommunen har problemer med socialt udsatte og hjemløse, der tager ophold efter et mønster, som ikke uden videre kan afkodes. Opholdsstederne ved skoler m.m. kan skabe utryghed for andre borgere og konflikter med de socialt udsatte. Man har derfor lavet aftaler med en gruppe socialt udsatte, der har deltaget i et forsøg, hvor de har gået rundt med en GPS-sender i lommen. Målet er at placere kaffestuer og bænke rigtigt i forhold til, hvor de udsatte færdes. Placeres faciliteterne ikke rigtigt, anvendes de simpelthen ikke, og de socialt udsatte tager bare ophold andre steder, og det kan både betyde konflikter, og at kommunen ikke kan optimere det sociale arbejde. Et eksempel på, hvordan de digitale muligheder udnyttes i

krydsfeltet mellem det sociale arbejde og indretning af byrum.

Kortdage – 40 års jubilæum Og så fejrede Kortdage 40 års jubilæum på 2014-udgaven. Navnet antyder, at fokus for 40 år siden var et noget andet end i dag. Arrangementets historie spejler en uforudsigelig og fantastisk udvikling fra kort til geodata og digitale muligheder. Deltagerantallet på Kortdage er eksploderet i de sidste ti år og var på årets udgave over 700. Som andre brancher har geodatafolket også sat rekruttering på dagsordnen. Man arbejder for at sikre geodata plads på uddannelserne, leverer gæsteforelæsninger og prøver at påvirke dimensioneringen af uddannelserne. Jubilæet blev også markeret ved at indstifte Geodataprisen, der i foråret 2015 uddeles for den bedste brug af geodata. Ideer og konkrete cases, der vises på brugstedet.dk er med i opløbet om prisen. Interesseret i geodataprisen eller ej, så er www.brugstedet.dk, et besøg værd.

Tema: byggeri & ejendomsdrift

Tænk arbejdsmiljø ind i renoveringsprojekter Et godt forarbejde kan betale sig i planlægningen af renoveringsopgaver. Og kortlægning af arbejdsmiljø er et godt værktøj i den forbindelse. Det har Rødovre Kommune erfaret.

Af | Signe Mehlsen, konsulent, BAR Bygge & Anlæg

Rødovre Kommune udfører hvert år et stort antal vedligeholdelses- og renoveringsopgaver for omkring 20 millioner kroner. Systematisk planlægning og projektering er vigtig for at skabe solide projektmaterialer som grundlag for entreprenørens tilbudsgivning og udførelse. Kommunen har driften af bygningerne efter renovering, og derfor er det i kommunens interesse, at det kan gøres på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.

Kendskab er første skridt I Rødovre Kommune er der udover den lovpligtige asbestregistrering foretaget screeninger af kommunens bygninger, herunder for PCB, og der er skabt overblik over tidligere udførte arbejder. - Den viden indgår som et fundament for renoveringsprojekterne. Vi bruger den aktivt til at målrette arten og omfanget af forundersøgelser, og den indgår desuden i projekteringsgrundlaget, fortæller bygherrerådgiver Jess Andersen, Rødovre Kommune. Desuden er der indført en fast praksis med at gennemføre forundersøgelser for asbest, PCB m.v. ved renoveringsopgaver i bygninger, der kan ligge i risikogruppen. Eventuelle miljøfremmede stoffer og tidligere reparationsarbejder kan nemlig have betydning for den måde, hvorpå renoveringen skal udføres, og hvilke udførelsesmetoder der er mest hensigtsmæssige at anvende. Det er vigtig information til entreprenørens planlægning og udførelse af renoveringen, da det bl.a. har betydning for rækkefølgen af arbejdsopgaver og de sikkerhedsforanstalt-

ninger, som er påkrævede for at udføre arbejdet. Forhold, som også koster kommunen penge, hvis det ikke er ordenligt beskrevet i udbudsmaterialet.

Arbejdsmiljøkortlægning som værktøj I Rødovre Kommune har de fleste bygherrerådgivere og projektledere gennemgået den lovpligtige arbejdsmiljøkoordinatoruddannelse. Derved har de fået kendskab til det bygherreansvar på arbejdsmiljøområdet, som de skal varetage som bygherrerepræsentanter. Men de har også fået en grundlæggende viden om arbejdsmiljø, som de kan anvende til at lave arbejdsmiljøvurderinger allerede i idé- og programfasen. - Ud fra vores kendskab til den eksisterende bygning, historikken og vores ønsker til renoveringen vurderer vi, hvad der kan komme af arbejdsmiljøproblemer i både udførelse og den efterfølgende drift, siger Jess Andersen. Disse vurderinger er input til projekteringen. Fokus på bygbarhed og arbejdsmiljø Der er generelt i branchen gode erfaringer for, at kvaliteten af projektet øges, når man sætter fokus på bygbare løsninger og forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer allerede i projekteringsfasen. Det betyder nemlig, at de projekterende er nødt til at forholde sig til, hvilke udførelsesmetoder der kan anvendes og rækkefølgen heraf. - Det er ikke nok at definere, hvad der skal bygges. Man er også nødt til at forholde sig til, hvordan det kan gøres, og dermed får man nogle bedre gen-

nemarbejdede projekter uden en masse overraskelser undervejs, der påvirker økonomi og tidsplaner og i værste fald medfører arbejdsulykker, forklarer Jess Andersen.

Arbejdsmiljø i driften I projekteringsfasen skal der også sættes fokus på den efterfølgende drift af bygningen. - Det kan kun være i vores egen interesse som bygherre, at reparationsog vedligeholdelsesopgaver er kortlagt på forhånd og kan udføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Det skåner vores ansatte, og vi undgår, at vi efterfølgende skal lave en masse foranstaltninger, som jo ofte koster penge, siger Jess Andersen. Informationer om særlige arbejdsmiljøforhold skal arbejdsmiljøkoordinatoren indsamle fra de projekterende og nedfælde i en såkaldt journal. Informationerne kan bruges som input til de arbejdspladsvurderinger (APV), som kommunen som arbejdsgiver skal udarbejde, når bygningen tages i brug igen. Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg udgiver om kort tid en branchevejledning med gode råd om arbejdsmiljø og bygbarhed i renoveringsprojekter.

Læs mere på BAR Bygge & Anlægs hjemmeside www.barba.dk

Tema: byggeri & ejendomsdrift

Seniorer i sommerhuse

Ældre holder liv i vand Flere seniorer vælger at bo hele året i sommerhus til gavn for både omsætning og aktiviteter i lokalområdet. Nye analyser afdækker, hvor seniorerne helst slår sig ned og hvorfor – og om de er en god forretning for kommunerne.

Af | Nanna Birk Larsen, landinspektørstuderende på Aalborg Universitet og Thomas Jensen, seniorkonsulent i COWI A/S

Antallet af helårsbeboere i sommerhuse er i perioden 2010-2014 steget med ni procent fra 30.982 til 33.739 personer, hvilket er noget mere end den generelle befolkningsudvikling på knap to procent i samme periode. Så selvom helårsbeboere i sommerhuse udgør under en procent af befolkningen, er der en tendens til, at flere vælger at bosætte sig i sommerhusområderne. På landsplan er ca. otte procent af sommerhusene helårsbeboede, men

Teknik & Miljø / Januar 2015

tallet dækker over store regionale forskelle. I Region Hovedstaden er hele 13 procent af sommerhusene helårsbeboede, mens det i Region Syddanmark kun er fire procent. Gribskov er den kommune, der har suverænt det største antal helårsbeboede sommerhuse: 2.731 svarende til knap hver femte sommerhus i kommunen. Region Nordjylland har siden 2010 oplevet den største stigning i helårsbeboede sommerhuse. Mens det samlede

indbyggertal i Region Nordjylland siden 2010 blot er steget med 0,3 procent (+1.871 personer) er antallet af helårsbeboere i sommerhuse steget med hele 32 procent (+765 personer).

Kommer fra det nære opland Cowi har i en foranalyse af sommerhusbosætning i Nordjylland set nærmere på, hvad der kendertegner personer, der er flyttet til sommerhuse i Frederikshavn, Jammerbugt, Hjørring og

Tema: byggeri & ejendomsdrift

dkantsdanmark Aalborg - de nordjyske kommuner med størst helårsbeboelse i sommerhuse. Blandt de fire kommuner er Aalborg (måske lidt overraskende) den, der har den største bosætning i sommerhuse. Aalborg skiller sig også ud med relativt unge sommerhusbeboere sammenlignet med de tre øvrige kommuner. For alle kommuner gælder det dog, at seniorsegmentet udgør klart den største del. De, der er flyttet i sommerhus, er i stor udstrækning flyttet til fra egen kommune. I Aalborg er det godt tre ud af fire sommerhusbeboere, som tidligere boede i samme kommune, mens det i Frederikshavn og Hjørring er ca. 60 procent. Jammerbugt skiller sig ud som den kommune, der har været i stand til at tiltrække flest tilflyttere fra andre regioner og/eller udlandet, idet under en tredjedel af sommerhusbeboerne havde bopæl i kommunen, før de flyttede i sommerhus. En relativ stor andel af tilflytterne til Jammerbugt kommer fra Aalborg Kommune.

Natur og økonomi afgør valg Sideløbende med Cowis statistiske analyser har Nanna Birk Larsen fra Aalborg Universitet gennemført en række interview med beboere i sommerhuse for bl.a. at afdække, hvad der ligger til grund for deres valg af sommerhuset som helårsbolig. Ifølge de interviewede personer er der flere årsager til, at helårslivet i sommerhuset er attraktivt. Hver beboer har sin egen historie, men der er særligt tre parametre, der går igen: Naturen, økonomien og det praktiske ved kun at have én bolig.

For mange af helårsbeboerne har det haft stor betydning at komme tættere på naturen og de oplevelser, der følger med. Sommerhusområderne er ofte beliggende i tæt tilknytning til kysten, hvilket ses som en herlighedsværdi i sig selv, men også det at vilde dyr bevæger sig rundt lige uden for vinduet, og den stilhed, der hører med til at bo sådan et sted, har været attraktiv i forbindelse med deres beslutning om at flytte helårligt i sommerhus. For mange har det også været økonomisk attraktivt kun at have udgifter knyttet til en enkelt bolig. Den økonomiske gevinst benytter flere helårsbeboere til at rejse væk i en længere periode i vinterhalvåret. Flere helårsbeboere nævner også det praktiske aspekt i kun at have et hus og en have at holde frem for to. Der har tidligere været debat om, hvorvidt sommerhuse, der bliver til helårsbolig, skal leve op til samme energikrav, som gælder for nye helårshuse. Der ses dog tegn på, at en stor del af de sommerhuse, der bebos helårligt, forud for statusændringen gennemgår en gennemgribende renovering eller ombygning og derfor er langt mere energivenlige end antaget. Når flere anvender deres sommerhus som helsårsbolig, kunne det betyde øgede forventninger og krav i fht. service i sommerhusområderne, men da helårsbeboerne blev spurgt til mulige forbedringer, var svaret en rungende stilhed. Helårsbeboerne er ikke flyttet ud i sommerhusområderne for at leve et byliv, men for den natur der findes netop der. Derfor mener langt de fleste hel-

ler ikke, at asfalterede veje og gadebelysning hører til i et sommerhusområde.

Nye analyser afdækker potentiale Antallet af 65+ årige vokser med ca. 425.000 personer over de næste 20 år. Dermed vil der være et betydeligt potentiale for at øge bosætningen i kommuner med seniorattraktive sommerhusområder. Øget seniorbosætning kan øge de kommunale indtægter i form af skatter og udligning, ligesom de ressourcestærke seniorer vil kunne bidrage med øget handelsomsætning og socialt engagement i lokalområdet. Omvendt vil en øget seniorbosætning kunne medføre øgede udgifter til ældrepleje i tilfælde af, at de ældre bliver boende i området, når de bliver plejekrævende. Cowi planlægger derfor at gennemføre yderligere analyser af, hvilke fordele og ulemper seniorbosætning i sommerhuse har for kommunerne.

”For mange af helårsbeboerne har det haft stor betydning at komme tættere på naturen og de oplevelser, der følger med.”

Teknik & Miljø / Januar 2015

Tema: byggeri & ejendomsdrift

Nedrivning bliver en gevinst

Fabrik bliver til ny vejbelægning Nedrivning og genbrug af to gamle fabriksbygninger på eternitgrunden i Aalborg bliver fremhævet af både kommune og bygherre som en forbilledlig god proces. Succesen skyldes især, at alle miljøforhold var indskrevet i udbuddet fra starten Af | Henry Bender, fagkoordinator, Niras

Miljøsagsbehandler i Aalborg Kommune Torben Nygaard Petersen tøver ikke med at kalde nedrivningen af to fabriksbygninger på den gamle eternitgrund i den nordjyske storby for et mønsterprojekt. -Ud over, at der fra start var en tæt dialog mellem alle parter fra bygherre og rådgiver til nedrivningsfirma og os som myndighed, har det haft stor betydning, at bygherren allerede i sit udbud fik indarbejdet alle miljøforhold og lagt en plan for affaldshåndtering. Dermed sikrede bygherren, at de mere kvalificerede entreprenører bød på projektet, og at hele processen med nedrivning og sortering forløb så forsvarligt som muligt, siger Torben Nygaard Petersen.

Ny bydel skyder op De to bygninger – en kridtmøllefabrik på 700 kvadratmeter fra 1900 og en SIPOREX-fabrik på 3.000 etagemeter fra 1948 – lå på et 11 hektar stort område i den nye bydel Eternitten i Aalborg. Grunden er ejet af ejendomsselskabet Søren Enggaard A/S, som har stået for byggemodning af 90 procent af hele bydelen, der i alt omfatter 36 hektar. Målet er at omdanne området til en blandet bydel med fokus på videnvirksomheder. Indtil nu er der bl.a. bygget 400 ungdomsboliger, 100 lejeboliger, kontorbygninger og et parkeringshus. Nedrivningen var for bygherre og kommune det første større nedrivningsprojekt underlagt Affaldsbekendtgørel-

Teknik & Miljø / Januar 2015

sen fra januar 2013. Affaldsbekendtgørelsen pålægger bygherren at screene og kortlægge sine bygninger for stoffer som PCB og tungmetaller ved renoveringer og nedrivninger, hvilket er grundlaget for, at bygningsmaterialerne mere effektivt bliver sorteret til genanvendelse eller deponi. Derudover giver kortlægningen mulighed for, at bygherren kan planlægge korrekte tiltag med hensyn til arbejdsmiljøet.

Beton bliver til vej og borgere bliver hørt For Karsten Westergaard, projektchef i Søren Enggaard A/S, var det vigtigt, at hele nedrivningsprocessen foregik så korrekt og skånsomt som muligt. -I 2013 var der en stor mediedebat om asbestfaren på Eternitgrunden i Ålborg, fordi nogle borgere var bekymrede for, om der kunne være asbestfibre i det støv, som de nogle gange så i området. Selvom der ikke blev påvist asbestfibre i luften, ønskede vi alligevel at foretage en omfattende registrering af bygningerne, og dokumentere alt det vi gjorde, forklarer Karsten Westergaard. Kortlægningen viste, at der var asbest i nogle af tagpladerne. De blev sorteret fra og kørt væk til håndtering. Desuden fandt man PCB i gulvbelægningen, og flere betonvægge var malet med blyholdig maling, som blev renset af, hvorefter betonen blev knust og nu bliver genbrugt som bærelag i vejanlæg i den nye bydel.

Karsten Westergaard anslår, at det knuste beton vejer 5.000-6.000 ton, og at genanvendelsen har sparet firmaet for et par hundrede tusinde kr. i bortskaffelse, ligesom det sparer miljøet for CO2-udledning fra både transport og produktion af ny beton. Selve nedrivningen har kostet omkring to mio. kr.

Nedrivningen foregik hurtigere Det rådgivende ingeniørfirma Niras har været miljørådgiver igennem hele projektet og har bl.a. stået for udbuddet. Ifølge projektchefen er pengene til Niras’ forarbejde med screening og kortlægning, som siden blev indarbejdet i udbuddet, givet godt ud. -Niras’ forarbejde tog 3-4 uger længere, men jeg er slet ikke i tvivl om, at det har optimeret processen, fordi alt er taget med på forhånd, hvilket har gjort nedrivningsprocessen kortere. Alle vidste, hvad de skulle fjerne hvornår, og hvad de skulle gøre med det. Derfor var der ingen, der skulle vente på hinanden, ligesom vi heller ikke oplevede overraskelser undervejs, der ville have forskubbet det hele og således forlænget tidplanen og fordyret projektet, siger Karsten Westergaard. Projektleder i Niras, Henry Bender, har haft et stort fokus på at få hele processen til at forløbe så gnidningsløst som muligt, så bygherren både undgik dårlig presseomtale, opfyldte den nye affaldsbekendtgørelse og holdt budgettet.

Tema: byggeri & ejendomsdrift

”At alt er kortlagt på forhånd, lyder måske som en selvfølge, men i virkelighedens verden er det sjældent, at et nedrivningsprojekt af den størrelse forløber så godt. ”

Teknik & Miljø / Januar 2015

WiseCon A/S | +45 48 79 93 78 | info@wisecon.dk

skadedyrssikring

Minimér din risiko med moderne •

styringsværktøj

Online dokumentations- og •

overvågning

Effektiv og giftfri bekæmpelse og

Men der er ingen tvivl om, at den slags store nedrivningsprojekter kræver god koordination og flere ressourcer, både internt i kommunen og eksternt. Torben Nygaard Petersen håber derfor, at lignende projekter fremover vil have en tilsvarende samarbejdsproces – hvor kernepunktet er, at alle parter bliver involveret så tidligt som muligt, og at både miljøforhold og plan for affaldshåndtering bliver indarbejdet i udbuddet.

•

WiseCon’s intelligente fælde- og bekæmpelsesløsninger:

... bliv inspireret på WiseCon.dk

Samarbejde er kernepunktet For miljøsagsbehandler Torben Nygaard Petersen har nedrivningsprojektet også været en praktisk indførelse i Affaldsbekendtgørelsen. -Først og fremmest har jeg erfaret, at Affaldsbekendtgørelsen betyder, at vi som kommune får mere indblik i affaldsflowet. Jeg er også overbevist om, at genanvendelsesprocenten vil blive højere på grund af kravet om screening og kortlægning, siger Torben Nygaard Petersen.

Ja tak!

Ny sikring mod rotter og mus?

-At alt er kortlagt på forhånd, lyder måske som en selvfølge, men i virkelighedens verden er det sjældent, at et nedrivningsprojekt af den størrelse forløber så godt. Og jeg har før oplevet, at projekter blev dobbelt så dyre, fordi bygherren holdt på pengene og ikke ville indregne miljøkrav i budgetterne, men først tog stilling til dem, når de dukkede op undervejs, forklarer Henry Bender.

Tema: byggeri & ejendomsdrift

Smart teknologi

Droner registrerer ejendomme Hurtige og mere nøjagtige data er nogle af fordelene ved at anvende ny teknologi som droner og håndholdte laserskannere til registrering af bygninger. Det vurderer Cowi efter at have løst opgaver for bl.a. Helsingør Kommune med de nye værktøjer. Af | Jesper Falk,sektionsleder for landmåling og Mai Git Heinsen, landinspektør, Cowi a/s.

Siden 2004 har vi i Cowi anvendt 3D terrestriske laserskannere til at kortlægge bygninger, industrianlæg og øvrige faciliteter, og har herigennem fået stor erfaring med at beregne og behandle 3D data, også kaldet en 3D punktsky. Terrestriske laserskannere har mange fordele, blandt andet en høj detaljeringsgrad i forhold til traditionelle dataindsamlingsmetoder såsom totalstationer. Der er dog også ulemper og her kan eksempelvis nævnes 3D kortlægning af en bygning, hvor skanneren skal placeres på et stillads eller på en lift, for at få en komplet dækning af bygningen og dette med en ekstra omkostning til følge. Ved mange lokaler i en bygning er tidsforbrug til dataindsamling med terrestriske skannere stort, da der skal laves en opstilling i hvert lokale.

Håndholdt laserskanner I forbindelse med ajourføring af Helsingør Kommunes ejendomstegninger

Teknik & Miljø / Januar 2015

anvender vi en håndholdt laserskanner benævnt SLAM (Simultanously Localization And Mapping), til registrering af størrelsen på bygninger, rum og placering af døre og vinduer. Systemet består af en af en lille dagtursrygsæk med dataenheden/styringssystemet. Denne er via et kabel forbundet til en håndskanner. Håndskanneren har et skanningshoved, der skanner i 270 grader og selve skannerenheden vejer under 700 g. Skanneren har en rækkevidde på 30 m og der skannes op til 43.200 punkter pr. sekund. Nøjagtigheden på punkter i et skan er bedre end 50 mm. Laserscanningen foregår ved at opmålerne bevæger sig i gangtempo med skanneren gennem alle de rum, der skal måles. Herefter genereres der en 3D punktsky, der beskriver rummenes geometri, synligt inventar og alle synlige installationer. Efterfølgende digitaliseres og generaliseres punktskyen til 2D bygningstegninger.

Overblik på få timer Fordelene ved at anvende en håndholdt laserskanner til løsningen af denne type opgaver er mange. Opmålerne i marken skaber på få timer en komplet model af bygningsmassen og inventar og efterfølgende kan CAD-eksperterne digitalisere de ønskede temaer. Hvis brugeren senere ønsker andre temaer visualiseret, vil det være muligt at gå tilbage til den virtuelle model og digitalisere andre objekter. Opmålerne behøver således ikke at genbesøge en ejendom, hvis der mangler registreringer. En af ulemperne ved at skanne en bygningsmasse i brug er at fx mennesker, der opholder sig i bygningerne, kommer med som støj i den samlede punktsky. Ligeledes vil uønsket inventar/rod/depoter også komme med i den samlede punktsky. Den menneskelige faktor Projektet er stadig i begyndelsesfasen, men vi har allerede nu mange erfarin-

Tema: byggeri & ejendomsdrift

ger med løsningen af de faldgruber og besværligheder, der er i forbindelse med den håndholdte skanner. Eksempelvis kan nævnes, at den håndholdte skanner er forholdsvis nem at bruge, men der kræves stort overblik, og en struktureret tilgang til opgaven, for at sikre, at alle nødvendige detaljer indsamles i første omgang. Det er først muligt at konkludere om alle detaljer er med i opmålingen efter beregning af data og granskning af 3D punktskyen. Da opmålerne bevæger sig med forskellig hastighed, og skanneren bliver også svinget på forskellig vis, er det nødvendigt med løbende feedback, for at sikre strømlinet dataindsamling og datasæt af ensartet kvalitet.

Helikopter-drone Vi har i samarbejde med Styrelsen for Slotte- og Kulturejendomme udpeget Christian IV Bryghus, der er placeret i den centrale del af København, til brug ved test af forskellige sensorer,

heriblandt et termisk system og en helikopterdrone til 3D kortlægning af den udvendige del af bygninger. Testen er i skrivende stund i gang. Ved 3D kortlægning menes en 3D punktsky af den udvendige del af bygninger. Ved brug af helikopter-droner til 3D kortlægning skal der enten monteres en lidar (laserscanner) eller et kamera på dronen. Lidar-teknologien til droner er under udvikling og for tiden findes der ikke systemer, der leverer en tilfredsstillende kvalitet, og samtidig har en vægt der kan løftes af en ”almindelig” drone med løftevægt op til 2½ kg. Vi har anvendt et kamera med høj opløsning til opgaven. Formålet med testen er at undersøge helikopter-dronens anvendelighed ved 3D-kortlægning af bygninger, og derfor blev der taget ekstra billeder af bygninger. Samlet blev der taget cirka 4500 billeder. Under normale omstændigheder vil halvt så mange billeder være tilstrækkeligt. Test-flyvningen

blev udført i henhold til trafikstyrelsens retningslinjer (BL 9-4). Derfor var området afspærret, for at sikre, at ingen mennesker befandt sig under dronen. Det kræver en erfaren dronepilot at foretage 3D kortlægning af bygninger, da der kan være mange svært tilgængelige kroge på en bygning og det er nødvendigt med gode billeder og en komplet dækning. Billeder fra dronen, samt koordinater til paspunkter, blev anvendt ved processering. For at sikre et fornuftigt tidsforbrug til processering anbefales en pc med en passende kapacitet. Resultatet af processering er 3D punktsky bestående af cirka 120 millioner punkter og afstanden mellem de enkelte punkter i punktskyen er op til 2 cm. Nøjagtigheden af afstande i punktskyen er målt til at være bedre end 2 cm ved sammenligning af punkter opmålt traditionelt.

Teknik & Miljø / Januar 2015

ktc

KTCs studietur 2015 går Tilmeld dig og deltag den 10. – 12. juni 2015

Af | Ane Marie Clausen, Sekretariatsleder, KTC

Italiens næststørste by, Milano, er i en rivende og spændende udvikling. Fra at være domineret af landets største industrier, er byen gradvist ved at skifte til Italiens center for teknologi og kultur, herunder design, mode, gastronomi og andre kreative erhverv. Men byen er også center for Italiens finansielle virksomhed. Milano ligger i et frugtbart område, med et opland på mere end 5 millioner indbyggere, og har dermed gode muligheder for denne omstilling. En omstilling som naturligvis foregår på et bæredygtigt grundlag.

Fakta om studieturen Hvornår: 10. – 12. juni 2015 Hvor: Milano Deltagere: Teknik- og miljøudvalgsmedlemmer Chefer og ledende medarbejdere fra kommuner/det tekniske område Chefer og ledende medarbejdere fra kommunaltekniske selskaber. Yderligere information: KTC.dk

Teknik & Miljø / Januar 2015

Årets verdensudstilling, EXPO 2015, afholdes da også i Milano under temaet ”Feeding the Planet, Energy for Life”. Udstillingen fokuserer på ressourceeffektiv fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, innovation og gastronomi. Men dette kan ikke udstilles uden debat om bæredygtighed, biodiversitet og energi. Danmark er i år desværre ikke blandt de ca 130 officielle deltagernationer. Men der vil naturligvis være masser at se på udstillingen, der normalt udmærker sig ved fantasifulde pavilloner med spektakulært indhold. Tænk bare på den lille havfrues udflugt til Kina i 2010.

Programmet følger skabelonen for KTCs studieture. KTC bestiller hotel, men deltagerne sørger selv for transporten. Turen tager udgangspunkt i SAS-forbindelsen fra Kastrup med udrejse kl. 8.25 og hjemrejse fra Milano kl. 20.00. Der er gode flyforbindelser til og fra både Billund og Aalborg til disse afgange.

ktc

til Milano Deltagerkredsen vil i lighed med tidligere år være teknik- og miljøudvalgsmedlemmer, samt chefer og ledende medarbejdere fra kommuner og kommunale selskaber.

Programskitse Onsdag den 10.juni: Vi mødes på vores hotel (navn og adresse følger) kl. 13, hvor turen introduceres og deltagerne præsenteres. Herfra spadserer vi på en lille bytur, for at få en fornemmelse af, hvor vi bor, og hvordan byen ser ud. Der bliver mulighed for at kigge nærmere på byens charmerende centrum med de markante kulturbyggerier, kirker og indkøbsarkader. Vi mødes derefter med repræsentanter fra kommune og trafikselskab, som fortæller om byens transportstrategi, der bl.a. omfatter et samarbejde med Københavns Kommune og Gehl Architects om udvikling af cykelog fodgængerkulturen. Vi hører også om den grønne byudviklings- og byfornyelsesstrategi, som ligger til grund for den aktuelle planlægning i byen. Vi spiser fælles middag centralt i byen. Torsdag den 11.juni: EXPO-udstillingen er hovedmålet for studieturen i år. Vi afsætter en hel dag til at besøge udstillingen, der vil byde på en grundig, lokal præsentation af baggrund, tema og forventninger, besøg i udvalgte pavilloner, samt mulighed for at fordybe sig efter egne interesser. Frokosten klares på udstillingsområdet og der er fælles middag om aftenen. Fredag den 12.juni: Dagen bruges på at besøge nogle af de nye byudviklings- og byfornyelsesområder. Vi vil både fra bus og til fods få en introduktion fra lokale guider – med hovedvægt på de miljømæssige tiltag der udfoldes. Vi skal også se på ny, fantasifuld arkitektur af bl.a. Liebskind og Hadid, bæredygtig byfornyelse i de centrale bydele, samt nye parker og byrum. Vi spiser frokost sammen på vejen. Turen ender i lufthavnen, hvor vi får et let aftensmåltid før vi flyver hjemover kl. 20.00 (ankomst Kbh kl. 22.00).

Teknik & Miljø / Januar 2015

KTC

Teknik & Miljø

DIN artikel tæller… Indlæg og artikler fra eksterne artikelforfattere udgør en væsentlig del af Teknik & Miljøs indhold.

Derfor… Hvis du har et bidrag til bladet, så send det gerne til redaktør, Line Unold, på lu@ktc.dk eller ringe til 25 55 28 27

Indhold og form… Du kan læse mere om form- og indholdskrav til artiklerne på vores hjemmeside ktc.dk, under forfattervejledning

Nogle artikler har et stærkt tekniskfagligt indhold, mens andre beskriver problemer, udfordringer og løsninger indenfor emner som ledelse, politik og meningsdannelse. Det er vigtigt at bringe viden fra kommune til kommune. Derfor opfordrer vi også dig, ude i kommunen, til at skrive til os.

Teknik, miljø, ledelse, politik og meget mere Artikler i Teknik & Miljø, bliver ofte til i samarbejde mellem forskellige interessenter i branchen.

2014 ober #10 okt

ILJØ

K&M TEKNI ST A D S -

N EI O G H AV

r erLyse KL efT KTC og sKaber me nye red mod tom

N G EN IØ

R EN

Vi ser frem til at modtage din artikel….

e almen

s s Indsat bør styrke boliger

IKLIng – udv råder yderom IKLIng tere afv priori eLLer uden ondt at

vej r det gø r er ingen de – men

deT og ha eLsKeT venPLanLo s for de r

lad gie Tumlep iske ideolo populist

as På KTC: PLoven PLan

Tema:

Ing

Lægn

PLan

jlet er forfe loven af plan kritik assive den m

Teknik & Miljø / Januar 2015

ktc

Teknik & MiljĂ¸ / Januar 2015

ledelse

Boganmeldelse

Talentudvikling - mere end blot kompetencer Organisationens strategi er afgørende for arbejdet med at udvikle talenter, lyder en af de væsentlige pointer i Martins Darrés nye bog om emnet. Med et højt ambitionsniveau henvender bogen sig til alle, der arbejder seriøst med talentudvikling.

Af | Mette Christensen, Teknik- og Miljøchef i Varde Kommune og medlem af KTC faggruppe om ledelse.

Hvis du tager talentudvikling alvorligt, er her en bog med praktiske tilgange og gode oversigter. Men er talentudvikling blot ét af så meget andet, man i den tekniske forvaltning skal forholde sig til, så er ambitionsniveauet som beskrevet i ”Strategisk talentudvikling” nok lige højt nok. Martin Darré, som arbejder som konsulent i talent - og lederudvikling, beskriver omhyggeligt, hvordan man kan arbejde med talentudvikling. Han har nogle væsentlige pointer. For det første er udgangspunktet for talentudvikling organisationens strategi. Og for det andet er talentudvikling ikke det samme som kompetenceudvikling. Hermed lægges op til, at talentudvikling ikke er et par kurser og lidt sparring. Det er meget mere. Og bogen har et klart budskab gennem samtlige ca. 200 sider: Som leder er du meget

vigtig i talentudviklingen. Du kan ikke læne dig tilbage og lade HR- folkene klare ærterne.

Masser af redskaber og øvelser Men man skal ikke miste modet, for man hjælpes igennem med en masse redskaber, øvelser og cases i en bog med en meget praktisk tilgang. Samtidig henviser Martin Darré ofte og i passende mængder til den teoretiske baggrund, og der er ikke mindre end 62 kilder på litteraturlisten. Bogen er fyldt med figurer, tabeller og et hav af punktopstillinger. Det bryder siderne godt, men nogle gange er der så mange, at man næsten mister overblikket. Jeg har under læsningen af og til haft en følelse af, at bogen er skrevet over materiale udviklet til en række seminarer gennem årene, og ind imellem bliver afsnittene lidt

staccato, som man kan opleve en powerpoint-præsentation være, når man ikke selv har været til stede under præsentationen. Hvis man ikke bruger bogen som en drejebog til talentudvikling, ender den måske på reolen som opslagsværk sammen med så mange andre ledelsesbøger. Her kommer bogen til kort, da den kun har et stikordsregister med ca. 50 ord, hvilket i praksis ikke kan bruges til så meget.

Fakta om bogen Titel: ”Strategisk talentudvikling - realiser organisationens potentiale” Forfatter: Martin Darrés Forlag: Dansk Psykologisk forlag, 2014

Martin Da

rré

STRATEGIS TALENTUDVK IK

Realisér or

ganisatio

DANSK PSY

nens pote

KOLOGISK FOR

Teknik & Miljø / Januar 2015

LAG

ntiale

LING

ledelse

Konferencen ”Chef i Teknik og Miljø”

På tværs for helheden - tør vi det?

Deltag på år ets konference den 19.-20. marts 2015 i Kolding

Af | Hanne Lykke, chefkonsulent, COK

Fremtidens velfærd skabes i det offentlige rum i samspil med lokalsamfundets aktører. Det kalder på én og samme tid på meget stærke fagligheder og tværgående organisatoriske kompetencer, der potentielt kan transformere utilfredse borgere til aktive medborgere med ejerskab. Men hånden på hjertet – TØR VI – sådan rigtigt – og for alvor lade vores traditionelle myndighedsrolle udfordre? For nye myndighedsroller kalder på helt andre ledelsesformer, når dine medarbejdere i fremtiden også indgår i samskabende dialoger. Og det kalder på helt andre medarbejderkompetencer. • Hvordan leder vi fremover, når fremtiden kalder på dialog og samskabelse? • Hvordan fremmer vi et lokalt ejerskab, og hvordan er det lige, vi laver medskabende processer?

• Hvordan leder vi i krydsfeltet myndighed og dialogpartner, og er det realistisk at kunne begge dele under samme tag? • Hvordan skaber vi helhed og sammenhæng – sammenhængskraft i vores ledergruppe og i hele organisationen?

Dyk ned i fremtiden I samarbejde med KTCs faggruppe for ledelse får du på konferencen ”Chef i Teknik og Miljø” mulighed for at dykke ned i fremtidens Teknik- og Miljøforvaltning. Det sker gennem faglige indlæg, hvor vi bl.a. kan byde velkommen til direktør Morten Hyllegaard, Mandag Morgen, professor Niels Thyge Thygesen, CBS, og professor Kurt Klaudi Klausen fra SDU. Vi er også rigtig glade for at kunne byde velkommen til en bred vifte af fremtidens velfærdsaktører, som står

bag realisering og implementering af Kommunen version 3:0. Det sker gennem interaktive workshops, hvor du og kollegaerne bliver udfordret af virkelighedens verden gennem konkrete caseoplæg. Naturligvis bliver du også udfordret af Faggruppen for Ledelse, som på konferencens sidste dag vil udfordre dig på dit lederskab og på fremtidens kompetencer i Teknik og Miljø. Konferencen er for alle chefer og ledere inden for Teknik og Miljø – kommuner og forsyningsselskaber. Vi glæder os til at byde dig velkommen i Kolding d. 19. og 20. marts 2015. Og traditionen tro starter vi alle op dagen før med uformel networking og socialt samvær fra kl. 16.00. Se hele programmet på: www.cok.dk

Teknik & Miljø / Januar 2015

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

KL vil have ”cirkulær økonomi”-pakke tilbage KL beklager, at den nye EU-Kommission har valgt at trække den tidligere kommissions pakke om cirkulær økonomi tilbage. Pakken indeholdt nemlig en fornuftig revision af den eksisterende affaldslovgivning - bl.a. elementer, der ville bidrage til en ensretning af den måde, EU-landene behandler affald. KL vil nu tage kontakt til samarbejdsparter på europæiske plan med henblik på at få pakken tilbage på EU-kommissionens arbejdsprogram for 2015. KL

Gellerup får kæmpe bypark Legepladser, klatretårne, udendørs fitness, frugtlunde og væksthuse kommer til at præge ny bypark i Gellerup/Toveshøj. Parkens areal svarer til ca. 27 fodboldbaner og er tænkt som den grønne rygrad i forvandlingen af Gellerup/Toveshøj til en attraktiv bydel i Aarhus. Område vil få mange funktioner og aktivitetsmuligheder til glæde for både beboere og resten af Aarhus. Tre teams bestående af arkitekter og byrumseksperter m.fl. har udarbejdet konkurrenceforslag til byparken, og en enig dommerkomite har valgt teamet bestående af SLA, EFFEKT og COWI som vinder. aarhus.dk

Kommunale solceller på stand-by Nye regler for opsætning af solceller har fået 85 procent af landets kommuner til at opgive planer om anlæg. Det viser ny Momentum-undersøgelse. Kommunerne forstår ikke, hvorfor der skal være dårligere vilkår for dem end for regioner og staten. Helt i stå er udbygningen dog ikke gået, idet Sønderborg Kommune er i gang med at opsætte 39 solcelleanlæg på en række skoler, børnehaver og plejecentre. De sidste anlæg ventes installeret i marts og vil forsyne de respektive bygninger med strøm til lys og ventilation. Arbejdet har været i EU-udbud og tilfaldt lokale håndværkere. kl.dk m.m.

Teknik & Miljø / Januar 2015

Millioner til ny natur Der er lagt op til massive investeringer i ny natur de kommende år med Den Danske Naturfond, hvor staten indskyder 500 mio. kroner, VILLUM FONDEN 250 mio. kroner og Aage V. Jensens Naturfond 125 mio. kroner. Ifølge miljøministeren er målet at pleje og beskytte eksisterende natur og samtidig skabe mere sammenhængende natur. Igennem århundreder har særligt strandenge, enge, moser og heder været under pres, og mange arter, som kun lever her, er i stærk tilbagegang. Den udvikling skal vendes. mim.dk

kort nyt

70.000 danskere drikker for meget nitrat Drikkevand fra små brønde indeholder stadig oftere mere nitrat end anbefalet, konkluderer Geus, som frygter flere tilfælde af tyktarmskræft. Hver sjette dansker, som får drikkevand fra en lille brønd, bliver udsat for mere nitrat, end verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler. Det drejer sig om cirka 68.000 danskere i alt. Hertil kommer omkring 1.700 danskere, der gennem forsyningen fra almene vandværker har været udsat for nitratniveauer over grænseværdien. ing.dk

Statslig inspiration til forhaven Forhaven er under pres, og det ændrer i disse år bybilledet. Med en ny rapport sætter Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter nu fokus på forhavers betydning i alt fra byggeforeningshuse til parcelhuskvarterer og tidens nybyggeri, hvor forhaven næsten er væk. Rapporten giver også en række anbefalinger og redskaber til kommuner, grundejerforeninger og private, som gerne vil fastholde forhavens funktion, som en vigtig del af byrummet, der ud over at have betydning for en gades samlede udtryk, også kan bidrage til at skabe mere grønne byer og lokal afledning af regnvand.

Manglende BBR-registrering koster Aarhus millioner Et uopdateret BBR-register i Aarhus Kommune har kostet mellem 46 og 69 mio. kroner i manglende indtægter til både kommune- og statskasse. Registret bruges til at udregne ejendomsskat, dækningsbidrag og udligningstilskud, og når hundredvis af tilfælde af nye bygninger ikke eksisterer i systemet, går kommunen glip af indtægter. Ifølge kommunens byggesagsafdeling er det politikernes prioritering, der er skyld i, at afdelingen har forsømt at opdatere BBR-registeret. Den har ikke haft ressourcer til at klare de nødvendige opgaver, lyder forklaringen.

Læs mere på http:// mbbl.dk/nyheder/nyhed/ minister-slaar-et-slag-forhaven

JP Aarhus

Temaplan for udgivelserne af Teknik & Miljø 2015 Januar Februar Marts April Maj Juni/juli

Byggeri & Ejendomsdrift Ledelse & Kompetence + Belysning Digitalisering & Havne Klima Natur & Miljø + Natur & Miljø-konferencetillæg Energi & ressourcer

August September Oktober November December

Park & Landskab Forsyning KTCs Årsmøde + Årsmødetillæg + Årsberetning Trafik & Veje Planlægning

www.ktc.dk

Teknik & Miljø / Januar 2015

natur & miljø

KTCs holdning:

Vand- og naturplaner – helt fra begyndelsen Anden generation af vand- og naturplaner ligger nu klar. KTC er positiv overfor de nye planer og opfordrer til, at interessenterne inddrages.

Af | Hanne Stensen Christensen, formand for KTCs faggruppe for Natur og Overfladevand og Centerchef i Næstved Kommune

Det er glædeligt at vi nu har fået anden generation af vand- og naturplaner. Lad os håbe at planerne nu kommer ind i den kadence som direktiverne foreskriver, med seks år i en plan-cyklus. Det er endnu for tidligt at sige noget om indholdet af planerne – for de er ganske omfattende. Det er også glædeligt, med udmeldingen fra naturstyrelsen om, at man har fulgt indstillingerne fra kommuner og vandråd omkring indsatsprogrammet for vandløbene. Vandrådene var en nyskabelse og der er stor tilfredshed fra alle sider, fordi der blev givet mulighed for lokal indflydelse. Der blev gjort et stort stykke arbejde, fra både kommuner og interessenter, for at det skulle

Teknik & Miljø / Januar 2015

lykkes. Naturstyrelsen skriver da også, at vandrådene har gjort en stor indsats - det er vi glade for. Vi mener der er brug for en samlet snarlig evaluering af vandrådene og et bud på, hvordan vandrådene kan fortsætte arbejdet - gerne allerede fra 2015, hvor vådområdeindsatsen skal lokaliseres og planlægges. Fra kommunernes side ønsker vi klart en fortsættelse af vandrådene, med inddragelse af interessenterne, i arbejdet med at forbedre vandmiljøet. Vi mener at vandrådene fortsat skal have en rådgivende rolle i forhold til vandplanerne, og det er vigtigt at der er klare rammer for arbejdet. Hermed en opfordring til, at naturstyrelsen, sammen med kommunerne og vandrådene, i den kom-

mende tid evaluerer vandrådene - deres sammensætning og arbejdsform – så vi kan finde en model for fortsættelse af arbejdet.

Naturråd bør inddrage interessenter Naturråd er også blevet nævnt som en mulighed for at inddrage interessenterne i naturforvaltningen. Dette har mest været nævnt i forbindelse med det grønne danmarkskort, som er en del af naturplan Danmark. Måske kunne naturråd også være det forum, hvor interessenterne blev inddraget i naturplanerne? Vi kan bruge mange af de positive erfaringer fra vandrådene, men naturen skal have sine egne naturråd. Geografien og interesserne er forskel-

natur & miljø

skal forankres lokalt

lige. Vi ønsker at naturstyrelsen, sammen med kommunerne og interessenterne, sætter sig sammen og kommer med et bud på, hvordan naturråd kan nedsættes, og hvordan de kan bidrage til naturplaner og naturplan Danmark. Når planerne er godkendt, skal vi i gang med at gennemføre projekterne og kommunerne skal udarbejde handleplaner for naturplanerne. Det sker bedst med et lokalt engagement, som er forankret i kommunerne, hvor interessenterne er med. Herfra skal der lyde en opfordring til, at den kommende tid bliver brugt til at finde gode modeller - for både naturråd og vandråd.

Baggrund Anden generation af vand- og naturplaner ligger nu klar Miljøminister Kirsten Brosbøl præsenterede den 16. december en vand- og naturindsats for 6,6 mia. kroner. Regeringens planer vil frem mod 2021 skabe renere vand i åer, søer og ved kyster. Hvad pengene konkret skal bruges til, fremgår af 252 lokale naturplaner og en ny generation af vandområdeplaner. Planerne er endnu et skridt mod at føre regeringens Naturplan Danmark ud i livet.

Teknik & Miljø / Januar 2015

natur & miljø

Nye kompetencer

De første have- og parkingeniører viser deres værd I sommeren 2014 blev de første have- og parkingeniører udklækket. En af dem er Steffen Søgaard Mortensen, der gik direkte fra praktik og bachelorprojekt i Slagelse Kommune til ansættelse samme sted. Hans chef glæder sig over, at kommunen hurtigt har fået glæde af Steffens færdigheder. Af | Anette Ketler, PR- og kommunikationskonsulent, Skovskolen/Københavns Universitet

Have- og parkingeniøruddannelsen startede i 2010 og er skabt ud fra et ønske fra de grønne erhverv om et bindeled mellem den faglærte og universitetskandidaten. Uddannelsen er en fireårig såkaldt professionsbachelor, og de studerende skal igennem tre hovedområder: Ledelses- og økonomifag, teknik- og designfag og plantefag. - Uddannelsen er ramt godt i forhold til at drifte og udvikle det offentlige rum, mener Peter Johansen, chef for Entreprenørservice i Slagelse Kommune.

Han havde hørt lidt om uddannelsen ad omveje, men stiftede for alvor bekendtskab med den i efteråret 2013, hvor daværende studerende Steffen Søgaard Mortensen kom i praktik. - Steffen fik mulighed for at vise os, hvad en have- og parkingeniør kan i en kommune. Det gjorde han så godt, at vi fik lyst til at ansætte ham. Steffen Søgaard Mortensen er i dag ansat som driftsplanlægger i Slagelse Kommunes Entreprenørservice i en projektstilling, foreløbig for et år. Entreprenørservice betjener hele kommunen, og

her arbejder både ”de grønne” og ”de grå” fagligheder sammen om at levere helhedsorienteret drift.

Velfungerende fra start Have- og parkingeniøruddannelsen er kendetegnet ved tæt kontakt til erhvervet, både i form af praktikker og ekskursioner, men også fordi eksterne undervisere fra erhvervet er en del af uddannelsen. Det er en fordel for en kommende arbejdsgiver, mener Peter Johansen. - At det er så praktisk og erhvervsrettet en uddannelse gør, at have- og

Borgerinddragelse og frivillighed Steffen Søgaard Mortensen gik direkte fra sit bachelorprojekt til projektansættelse i Slagelse Kommunes Entreprenørservice. Steffens afsluttende bachelorprojekt på have- og parkingeniøruddannelsen blev udarbejdet for Slagelse Kommune og handlede om at inddrage borgerne i den kommunale drift. Arbejdet med frivillighed har efterfølgende øget kommunens parathed ift. det videre strategiske arbejde i forbindelse med borgerdeltagelse.

Teknik & Miljø / Januar 2015

I dag arbejder Steffen videre med borgerinddragelse, bl.a. i form af en giv-os-et-praj app, som han er ansvarlig for at få udviklet og implementeret. Via app’en skal både borgere og kolleger kunne indrapportere fx et hul i vejen, et manglende bræt på en bænk, træer, der skygger for gadebelysning osv. Det kan de for så vidt også i dag, men kun via

en hjemmeside. Fordelen med app’en er en direkte stedregistrering samtidig med, at det gøres nemt for borgeren at lade et foto følge rapporteringen. Med app’en finder kommunens eksisterende GIS-registreringer anvendelse helt ude i hånden på borgeren eller medarbejderen.

NYT KONTOR

parkingeniøren kort tid efter ansættelse performer rigtig godt. Oplæring og introduktion, altså den nødvendige ”ventetid”, der er frem til, at den nyansatte leverer på ønsket niveau, er en af de dyre poster ved nyansættelser. Steffen har således været meget tættere på at ”levere varen” fra første arbejdsdag i forhold til andre nyuddannede fra tilsvarende uddannelser, vi har ansat i samme type stilling, siger han. Ud over det erhvervsrettede fokus var det særligt to faktorer, der begejstrede Peter Johansen, og som førte til tilbud om ansættelse: - Steffen har både forståelse for, hvad kollegerne arbejder med internt, og han er bevidst om, hvilke forhold udadtil man skal være opmærksom på, når man er i et projekt. Samtidig kan han se byrum og enkeltprojekter i den helhed, de indgår i, og det er en af de styrker, Steffens uddannelse har. Fx når vi skal anlægge en ny park eller en ny sti. Her går Steffen naturligt ind i, hvordan anlægget indvirker på helheden, og hvordan det passer med de planer, vi ellers har på området. Det andet har været de faglige kompetencer, Steffen har taget med sig fra sin uddannelse. - Steffen kom til os med viden om plantearter og om opbygning af by- og parkrum. For at sætte dette i spil, må

man kende reglerne. Derfor er det vigtigt, at de studerende lærer jura. Hvad skal man være opmærksom på? Skal dette i udbud? Osv. De fundamentale spilleregler er vigtige at kende til og ikke mindst at vide, hvor man henter yderligere information. Det ved Steffen fra sin uddannelse, og det har vi megen glæde af, siger Peter Johansen.

Fakta om uddannelsen Have- og parkingeniøruddannelsen er en fireårig professionsbachelor, hvor de studerende lærer at udvikle og forvalte grønne områder i byer. Uddannelsen er meget praksisorienteret med i alt ni måneders praktik og løbende kontakt til erhvervet gennem opgaver og ekskursioner. Det vil typisk være parkforvaltninger, anlægs- og driftsvirksomheder eller ingeniørfirmaer, der har glæde af en have- og parkingeniørs kompetencer. Uddannelsen udbydes af Erhvervsakademi Sjælland i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole og Københavns Universitet. Undervisningen foregår primært på Skovskolen (Københavns Universitet) i Nødebo. Praktikken foregår i to omgange på hhv. 3. og 4. år af uddannelsen. Læs mere om uddannelsen og virksomhedspraktik på www.hopi.dk

NUUK

NU I NUUK Tankegang har fra nytår etableret kontor i Nuuk.

Den kommende app er i øvrigt en del af en større, GIS-drevet platform, som Steffen er projektansvarlig for. Platformen skal danne grundlag for flere fremtidige apps, som inddrager borgerne. Det kan fx være for at registrere mobildækning eller i forbindelse med lokalplanshøringer. Med sin baggrund som have- og parkingeniør har Steffen i arbejdet med projektet kunne trække på sine kompetencer inden for drift, jura, arbejdsmiljø og ledelse, samtidig med at han inddrager sit plantekendskab og sit personlige ønske om at arbejde med relationer mellem mennesker.

Steffen er også ansvarlig for andre projekter i Slagelse Kommune, bl.a. for overvågningen af kommunens ca. 25.000 fritvoksende træer, for et større cykelstiprojekt, hvor rødderne fra 200 poppeltræer har ødelagt stien og for planlægning af beplantning i kommunens rundkørsler.

Er du tilfældigvis på de kanter, så kig op på 9. sal i Teletårnet og spørg efter Pia. Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga/ Venlig hilsen

Frederikshavn Køge Nuuk T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

natur & miljø

Klar kommunikation

Konflikter om beskyttet Naturmedarbejdere i trekantsområdet arbejder sammen med landbrugskonsulenter for at sikre en klar og positiv dialog med lodsejere om natur, der ser anderledes ud end den burde ifølge §3-registreringer. Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn. soc.

I 2010 iværksatte miljøministeren et serviceeftersyn af naturbeskyttelseslovens §3. Eftersynet, der løb i perioden frem til 2013, har bl.a. omfattet kvaliteten af registreringen af den beskyttede §3-naturen. Grundlæggende kan man vel kalde serviceeftersynet en opdatering efter kommunalreformen. De fleste kommuner arbejdede stadig på grundlag af amternes registreringer fra før 2007 og uanset årsagerne, så var der konstateret store forskelle mellem den reelle natur og den registrerede. Kortlægningerne, der er foretaget af Naturstyrelsen i forbindelse med eftersynet, har i 2014 været i høring hos de enkelte kommuner. Naturstyrelsen har gennemgået de beskyttede arealer som vandhuller, søer, heder, moser, enge, overdrev og strandenge ved at se på luftfotos, og i tvivlstilfælde været på besigtelse. Nu er man i en fase, hvor såkaldt ”ny natur” eller arealer, hvor natur kan være forsvundet, skal udredes og eventuelle misforståelser opklares og ulovligheder bringes i orden. Med ”ny natur” menes natur, der er ny i forhold til registrering.

hvis vi bruger den klassiske kommunikation, hvor sagerne indledes med et formelt brev om ”potentielle ulovligheder” og en besigtigelse på en given dato. Uanset hvor behændigt et brev skrives, så er ”kommunalt tilsyn og ulovligheder” ikke noget, der understøtter en god dialog, siger afdelingsleder Inger Birkebæk Madsen, Kolding Kommune. Derfor har Kolding Kommune i samarbejde med Fredericia, Hedensted, Vejle og Horsens kommuner indledt en dialog med planteavlskonsulenter fra to landbrugsforeninger i området om, hvordan kommunerne bedst kan løse sagerne. -Konsulenterne kommer alligevel ind i nogle af sagerne som repræsentanter for landmændene, så det er selvfølgelig oplagt, at vi er i dialog med dem om, hvordan vi kan håndtere sagerne bedst muligt, så der undgås misforståelser og unødige konflikter, siger hun og tilføjer, at kommunerne sørger for, at landbrugskonsulenterne har informationer om de kortlagte arealer. - Og vi bringer artikler i landbrugsbladene, så landmændene er informeret om sagerne, siger Inger Birkebæk Madsen.

Dialog og håndhævelse - Sagerne om opfølgning på §3 registreringerne kan hurtigt gå i hårdknude,

Mere natur - hurtigere Biolog Bente Andersen fra Horsens kommune, der også er aktiv i samarbej-

Teknik & Miljø / Januar 2015

det med landbrugsforeningerne, fortæller om arbejdet med kontakten til de berørte lodsejere. - Det er vigtigt, at naturen, som er det centrale, ikke drukner i registreringer og formalia. Hvis vi kommunikerer klart, kan de fleste lodsejere jo forstå målet og de lovrammer, som gælder for §3-naturen. Vi sender typisk et uformelt ”åbningsbrev” og tager personlig kontakt og får dermed i langt de fleste tilfælde startet en god dialog og nogle gode aftaler. Det betyder, at vi får afklaret sagerne hurtigere og potentielt får mere natur hurtigere end ved at køre sagerne formelt, siger Bente Andersen. Hun understreger, at målet uanset metoderne er det samme, nemlig at få overblik over §3-arealerne og få bragt eventuelle ulovlige forhold i orden. Det betyder, at hvis den mere uformelle dialog i sager om ulovligheder strander, så håndteres sagen ”efter bogen” med påbudsvarsel, påbud og i sidste ende politianmeldelse. - Når der er uoverensstemmelser, er de som regel ikke sket i ond tro. I mange tilfælde har lodsejeren ikke vidst, at der var registreret beskyttet natur på ejendommen, eller hvor grænsen af det beskyttede natur ligger. Uoverensstemmelserne kan også være opstået,

natur & miljø

”Sagerne om opfølgning på §3-registreringerne kan hurtigt gå i hårdknude, hvis vi bruger den klassiske kommunikation, hvor sagerne indledes med et formelt brev om ”potentielle ulovligheder” og en besigtigelse på en given dato. Uanset hvor behændigt et brev skrives, så er ”kommunalt tilsyn og ulovligheder” ikke noget, der understøtter en god dialog.”

natur kan undgås

mens arealet havde en anden ejer, siger Bente Andersen. Ifølge Naturbeskyttelsesloven er det dog altid den nuværende ejers ansvar at bringe eventuelle uoverensstemmelser med §3-arealer i orden.

Begrænset antal overtrædelser Naturstyrelsen meldte i forløbet ud, at beskyttet natur kunne være forsvundet ”hundredvis af steder i strid med reglerne”. Omfanget blev dog efter stikprøver rundt i landet betvivlet af bl.a. KTC. - Der var et grundlæggende behov for at få opdateret registreringerne. Det er positivt, at de viser, at der er langt færre overtrædelser på §3-området, end Naturstyrelsen har hævdet, og andre har frygtet. Jeg synes, vi har fået udredt dette, og min vurdering er, at kommunerne generelt forvalter §3-området

godt og ansvarsfuldt, siger formand for KTCs faggruppe for Natur og Overfladevand, centerchef Hanne Stensen Christensen, Næstved Kommune. Under alle omstændigheder er der nu formentlig den bedste registrering af natur i Danmark nogen sinde, og kommunerne er i gang med det store følgearbejde med udredning og kvalificering af registreringerne. KL og Naturstyrelsen har aftalt, at der udarbejdes en rapport med status for §3-naturen i den enkelte kommune.

Serviceeftersyn af naturbeskyttelseslovens § 3 Serviceeftersynet af naturbeskyttelseslovens §3 blev igangsat af miljøministeren den 1. februar 2010 efter længere tids debat. Eftersynet omfatter en analyse af kvaliteten af registreringen af §3-naturen, kommunernes administration, mulighederne for forbedret håndhævelse og en forbedret informationsindsats over for lodsejere. §3-beskyttelsen omfatter søer og vandløb, heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev. De beskyttede områder udgør noget af den mest værdifulde natur i Danmark og er afgørende levesteder for mange vilde dyr og planter. Samlet udgør områderne ca. 9 procent af landets areal. Kilde: www.nst.dk

Teknik & Miljø / Januar 2015

natur & miljø

Overvågning af naturen

Uundværlige Trængt økonomi truer den kontinuerlige overvågning af naturog vandmiljø, og det kan koste dyrt for bl.a. sårbare vådområder som moser og enge. Erfaringer fra Høje-Taastrup Kommune viser, hvor vigtigt et mangeårigt datagrundlag er.

Af | Bertel Nilsson, seniorforsker, og Lærke Thorling, seniorrådgiver, GEUS samt Henriette Voigt, naturmedarbejder, Høje-Taastrup Kommune og Eigil Plöger, konsulent, AGLAJA

Teknik & Miljø / Januar 2015

De senere års besparelser på statens og kommunernes budgetter i naturog vandmiljøovervågningen har sin pris. Når komplekse problemstillinger skal udredes om naturens gang, har Danmark tidligere været duksen i klassen. Baseret på gode, lange datatidsserier har vi med stor troværdighed kunnet dokumentere eksempelvis positive effekter af vandmiljøplanernes indsats mod forurening af vores grundvand med nitrat. Eller vi har kunnet opstille langtidsprognoser for konsekvensen af ydre påvirkninger på miljøtilstanden i sårbare, våde naturtyper som moser og enge. Sådan er det desværre ikke mere, da mange af de lange tidsserier på overvågningsdata er brudt efter kommunalreformens ikrafttrædelse i 2007.

lige årsager til den forhøjede vandstand i moserne kunne være problemer med overfladevand, dårligt fungerende dræn og manglende afledning via vandløb i området. Derudover har undersøgelser, som kommunen har fået udført, vist, at grundvandspotentialet i det primære grundvandsmagasin generelt er steget med en til to meter de seneste cirka ti år. Med støtte fra 15. Juni Fonden, har Høje-Taastrup i 2014 gennemført en undersøgelse med hjælp fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) og det biologiske rådgivningsfirma AGLAJA. Formålet har været at generere data om vandforhold i de to moser og herigennem vurdere samspillet mellem grundvand, natur og overfladevand.

Forhøjet vandstand i moser Høje-Taastrup Kommune har de senere år oplevet, at et Natura 2000-område, der omfatter fredede rigkær i Vasby Mose og Sengeløse Mose, er blevet mere vandlidende (fugtige). Dermed er Danmarks største levedygtige bestand af den sjældne plante Rust-skæne sammen med Melet Kodriver truet. Lodsejerne i området har peget på, at mu-

Løsninger afhængige af data De netop høstede erfaringer fra undersøgelsen viser klart, at håndtering og forståelse af den komplekse problemstilling er afhængig af lange, ubrudte datatidsserier for grundvand, overfladevand og biologi. Kun derved er der håb om, at en vurdering af påvirkninger og effekter kan ske på et fagligt tilfredsstillende grundlag. I Vasby og Sengeløse

natur & miljø

data om naturen moser formodes de vigtigste påvirkninger at stamme fra ændringer i grundvandsindvinding, manglende vedligeholdelse af dræn og grøfter i moserne samt ændringer i klimatiske forhold i form af mere ekstremregn. For at tage den sidste faktor først, viser DMI´s seneste prognose, at gennemsnitstemperaturen i Danmark og den årlige nedbør stiger, og at vejret bliver mere ekstremt. Vækstsæsonen for planterne bliver længere, mens somrene må forventes at være præget af længere perioder med tørke afbrudt af kraftigere regnskyl. I år 2050 forventes helt op til syv procent mere regn i årsgennemsnit. Tilrettelæggelsen af naturplejen i sårbare naturområder i et fremtidigt klima, med en forlænget vækstsæson, er et godt eksempel på, hvorfor det er så vigtigt at opretholde de lange ubrudte datatidsserier. Netop fordi det giver mulighed for at se både fremad og bagud i tid. Sidst, men nok vigtigst, ligger de to undersøgte moser i et område med særlige drikkevandsinteresser. Hver gang en vandforsyning i området skal have en ny eller ændret indvindingstilladelse, kræver det en VVMscreening, der inkluderer vurderinger af de lokale vandforhold i det sårbare Natura 2000-område. I de nye indvindingstilladelser skal der opstilles vilkår om, at der laves et overvågnings- og pejleprogram, der kan afspejle de lokale påvirkninger på grundvandsstand og overfladevand. Kun derved kan indvindingens påvirkning i den sårbare natur observeres direkte.

Lokale data er vigtige Den store gevinst opnås, når dialogen mellem vandindvinder og naturforval-

ter bliver så god, at såvel overregulering som underregulering undgås. Det er ikke nok at basere vurderinger af påvirkninger på regionale grundvandsmodeller alene. Der bør opstilles lokale grundvand-overfladevandsmodeller som baseres på lokale data af vandstand, geologi og biologi. Det bør i forlængelse heraf være et naturligt vilkår i en indvindingstilladelse, at alle pejledata indrapporteres direkte i den nationale boringsdatabase JUPITER. Så vil beslutninger i naturforvaltningen i fremtiden være baseret på et solidt datagrundlag. Når en god økologisk tilstand skal opretholdes eller fremmes på mosearealer som i Sengeløse og Vasby moser i henhold til vandramme- og habitatdirektiverne, sker det ikke uden forvaltningsmæssige dilemmaer. De to direktiver understøtter nemlig ikke hinanden tilstrækkeligt. Da moserne er placeret i såvel et område med særlige grundvandsinteresser og i et Natura 2000-område, er der for det første krav om en særlig beskyttelse af den underliggende grundvandsressource, og for det andet et krav om at udnyttelsen skal være bæredygtig. Vandrammedirektivet kræver, at indvinding af grundvand skal tage hensyn til, at der er tilstrækkelig med vand i overfladevandssystemet, så planter og dyr kan overleve i tørre perioder af året. Omvendt, hvis en grundvandsindvinding indstilles eller drosles ned, risikerer det naturbeskyttede areal at blive vandlidende. Der er ingen reguleringsværktøjer til at tage højde for den udfordring. Der mangler en faglig diskussion af, hvilken referencetilstand et beskyttet naturareal i en god økologisk tilstand skal holdes

op mod. Hvilken referencetilstand skal f.eks. tilstræbes, hvor den ydre påvirkning ændrer sig over tid ved grundvandsindvinding eller klimaændringer? Dertil kommer, at målsætningen og forståelsen af, hvad referencetilstanden var, kun kan fastsættes, hvis der er data til at sammenligne den nuværende tilstand. Eksemplet ved Sengeløse og Vasby moser er ikke et enkeltstående tilfælde, men et eksempel på en hydrologisk tilstand, som mange moser er præget af på Sjælland og sikkert også andre steder i Danmark med en intensiv vandindvinding. Med andre ord bør de brudte tidsserier genskabes, så overvågningsdata på grundvand, natur og overfladevand kan indsamles til glæde for vores fælles naturværdier.

”Når komplekse problemstillinger skal udredes om naturens gang, har Danmark tidligere været duksen i klassen…sådan er det desværre ikke mere.”

Teknik & Miljø / Januar 2015

klima

Bæredygtig fjernvarme

Finanslov fyrer op under varmepumper og geotermi Regeringen vil kickstarte udbredelsen af nye teknologier på varmeområdet. Pilotprojekter med kæmpe varmepumper og en pulje til fremme af geotermi er nogle af de aktiviteter, der er afsat penge til på finansloven for 2015. Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn. soc.

Med finansloven for 2015 vil regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti bringe Danmark tættere på målet om en 40 procent lavere drivhusgasudledning i 2020. Finansloven indeholder bl.a. initiativer til udbredelse af geotermi og varmepumper samt over 500 mio. kroner til klimatiltag fra 2015 til 2019. - Klimaudfordringerne er alvorlige, og de kræver handling nu. Derfor glæder jeg mig over, at finansloven sætter yderligere skub i Danmarks grønne omstilling. Med klimapuljer og konkrete tiltag til omstilling af energisystemet rykker vi en tand nærmere det fossilfrie samfund, lød budskabet fra klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen ved præsentationen af finansloven i november. I det energipolitiske forlig fra 2012 var der også afsat 35 mio. kroner til fremme af ny vedvarende energi-teknologi i fjernvarmesystemet, fx geotermi, store varmepumper og lagre.

Sådan holder vi varmen idag Bærerdygtighed kan som bekendt gradbøjes og diskuteres og bliver det også

Teknik & Miljø / Januar 2015

blandt verdens topledere. Taler vi om fjernvarme i Danmark, er udgangspunktet, at kul er den store synder på en bæredygtighedsskala. Biomasse har i flere år været på vej til at erstatte den kulbaserede fjernvarme. Men også biomassen, der dækker alt fra affald til træ, kan der stilles spørgsmålstegn ved. Er det fx bæredygtigt at importere træflis fra Nordamerika til fjernvarmeproduktion? Hovedparten af den biomasse, der anvendes, er halm, træ og bionedbrydeligt affald, mens biogas giver et mindre bidrag. Forbruget af biomasseressourcer til energiproduktion er blevet firedoblet på 25 år, og import af netop udenlandsk træ udgør en stigende andel af forbruget. Der forventes en yderligere stigning i anvendelsen af biomasse til varmeforsyning i fjernvarmeværker og i mindre anlæg til husstande og virksomheder i de kommende år. Kul forventes stort set at være udfaset i 2020, hvor træflis og træpiller vil overtage rollen som vigtigste brændsel. I 2050 vil varmepumper ifølge prognoserne tage over som vigtigste kilde, så

træ er altså også kun inde i varmen i en mellemperiode, som godt nok er lang. På den korte bane ser det altså ikke ud til, at varmepumper og geotermi vil fylde meget i varmeregnskabet.

Støtte til varmeteknologier Regeringens ambition er at reducere CO2–udledningen med 40 procent inden 2020, og derfor afsættes midler

Geotermi og varmepumper Med geotermi pumpes varmt vand fra porøse og permeable jordlag, der typisk ligger i 800 til 2500 meters dybde op til overfladen via en boring – produktionsboringen. Når det varme vand er afkølet via en varmeveksler, sendes det retur til undergrunden i en anden boring. Ved større geotermianlæg kan der laves flere boringer, så der kan produceres større mængder vand. Modsat er varmepumper til jordvarme, hvor en væske i slanger cirkuleres på noget lavere dybde og sendes forbi en veksler, hvor varmen trækkes ud. www.ens.dk

klima

Geotermi: Nødvendigt med statslig garantiordning Det vurderes, at 300.000 hustande vil kunne får fjernvarme fra geotermi. Der findes tre anlæg i Danmark - det første blev bygget i 1984 i Thisted, og siden er der kommet anlæg i Sønderborg og København. Sporene fra Kvols-projektet i Viborg afholder dog flere fra at kaste sig ud i nye projekter.

til tiltag, der styrker udbredelsen af nye teknologier på varmeområdet som geotermi og varmepumper. Konkret afsættes der 55,2 mio. kroner til et pilotprojekt om storskala varmepumper i 2015-16, og der etableres rejsehold, som hjælper de decentrale varmeværker med konkret implementering af varmepumpeløsninger. Desuden afsættes der 60,9 mio. kroner til en geotermiordning. Udfordringen er, at det i dag er forbundet med usikkerhed at investere i geotermi . Varmepumper er mere velkendt teknologi, men med lempelsen af forsyningssikkerhedsafgiften fra 2015, bliver det simpelthen mere attraktivt at fyre med træ frem for at investere i varmepumper til fjernvarme. Den stigende mængde vindmøllestrøm er oplagt at anvende til varmepumper.

Geotermisk varme er forbundet med økonomisk usikkerhed, og derfor er mange lokale selskaber selvfølgelig tilbageholdende med at kaste sig ud i projekter. Selv hvis der udføres grundige forundersøgelser, kan meget gå galt, da varmen skal hentes i dybder på ned til 2.500 meter. Etablering af geotermiske anlæg forudsætter grundig kortlægning af undergrunden med henblik på lokalisering af geologiske strukturer, der kan udnyttes til geotermisk produktion, og det er en investering uden garanti for afkast. Især den første boring er forbundet med stor risiko, da det forventede reservoir med varmt vand ikke altid er til stede. Man kan ligeledes risikere, at reservoiret ikke har de produktionsegenskaber, som er nødvendige for at kunne etablere et geotermisk anlæg.

Statslig garantiordning Reelt har et mislykket geotermisk projekt i Viborg sat arbejdet med geotermi i Danmark på stand-by. Projektet, der startede i 2009, havde som ambition at blive det største af sin slags i Europa, men det strandede og endte med, at fjernvarmeforbrugerne skal betale tabet på 162 mio. kroner over fjernvarmeprisen. Risikoen ved at etablere geotermi er velkendt, og derfor har det i lang tid været diskuteret, om der skulle etableres en statslig garantiordning. I efteråret 2014 har i hvert fald tre partier, Venstre, Radikale og Enhedslisten, støttet ideen om at etablere en statslig støtteordning.

Teknik & Miljø / Januar 2015

planlægning

Parker, byrum og natur

Grønne områder trækker priserne op Nyt projekt sætter kroner og ører på, hvor meget det grønne, i form af parker, byrum og naturområder, trækker priserne op på boliger og erhvervsejendomme. Og hvor meget trafikstøj trækker ned.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.tech.soc.

Det er ingen overraskelse, at det er mere attraktivt at bo ved siden af en park og have kort afstand til en metrostation, når man bor i byen. Nu har et projekt, iværksat af Miljøministeriet, sat tal på og dokumenteret, hvilke faktorer der har betydning, når vi skal vælge et sted at bo eller have firmadomicil. Projektet er i november 2014 afrapporteret i forskellige publikationer; ”Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet” og ”Virksomheders værdisætning af byrummets kvaliteter”.

Stort datagrundlag Forskerne har tidligere i projektet analyseret næsten 60.000 bolighandler, fordelt på lejligheder og enfamilieshuse i og omkring København og Aarhus, så udsagnkraften har nok størst værdi for netop disse byområder. De faktorer, der påvirker priser og attraktionen ved at bo det ene eller det andet sted, har selvfølgelig også betydning i andre byområder, men måske i mindre udtalt grad. Fx er der i mindre byområder kort vej til grønne områder, således at den generelle prisdannelse allerede afspejler dette.

Teknik & Miljø / Januar 2015

Hvad skaber værdi? Analyserne er opsummeret i en række tommelfingerregler og økonomiske nøgletal for, hvordan boligpriser og lejeniveauer i erhvervslejemål afspejler en række kvaliteter i byerne. De kan udgøre grundlag for en bedre dialog mellem offentlige og private parter om, hvordan der via byudviklingsprojekter kan skabes både offentlig og privat merværdi. En dialog, der kan understøtte byomdannelsesprocesser. Målet er, at det offentlige-private samarbejde om byudviklingsprojekter i endnu højere grad inddrager viden om bylivets betydning, og dermed motiverer til øget fokus på at skabe endnu bedre byer, lyder det i rapporten. Erhvervenes betalingsvillighed Der findes mange nye eksempler på, at større virksomheder selv har sat byrummet på dagsorden og betalt ekstra. Det er en del af den fortælling og det image, som virksomheden ønsker at skabe. City Dune, SEB Bank og NOVOs nye hovedkvarter i Bagsværd er blot to af de mere spektakulære eksempler. Den nye rapport fra Miljøministerier viser, at dette billede er generelt. Virksomhe-

der er villige til at betale 30-40 procent højere husleje, hvis der er nærhed til en station eller grønne områder.

Gevinst på boligsiden I projektet ”Byliv der betaler sig”, har man med udgangspunkt i fire konkrete cases beregnet udgifter, gevinster og afkast af investeringer i forskellige former for byliv. Beregningerne viser, at boligpriserne er påvirket af bylivet i et kvarter. Eksempelvis kan et attraktivt forretningsliv øge boligers værdi med op til 30 procent, og ligger boligerne tæt på en park, stiger priserne yderligere ti procent. Gode værktøjer i planlægningen Det generelle billede, som rapporterne tegner, er ikke overraskende. Det bekræfter og udbygger bl.a. tidligere projekter fra IGN om værdisætning af grønne områder. Det interessante er, at der nu er sat tal på, og de afgørende faktorer er indkredset. Det giver mulighed for at kvalificere dialogen mellem kommuner, byudviklingsselskaber og private parter.

planlægning

”Det særlige er, at vi har holdt alle faktorerne op mod hinanden i den samme model. Så har vi dels kigget på hvilket niveau, det har påvirket priserne på, og hvor langt ud effekterne rækker på prisniveauet. Det er noget, som vi kan bruge i planlægningen.” Professor Bo Jellesmark Thorsen, professor ved Københavns Universitet, fra rapporten.

REG ION HOV KØB ENHAVN RINGBY KOM AAR HUS

Kilder:

S UNIVER SITET EDSTADEN

FRE DER IKSB

Boligværdien falder med 1-4 pct. for hver bar eller cafe indenfor 100 m.

Boligværdien falder med op til 20 pct. ved støjniveauer over 75 dB.

MUN ERN E

KOM MUN

SKANDE RBO BY

TER IET

S KOM MUN

Boligværdien stiger med 15-30 pct. inden for 300 m fra kysten.

Boligværdien stiger med op mod 4-8 pct. tæt på en station.

PARTER MILJØM INIS KØB ENHAVN

Faktorer, der påvirker boligværdien

ERG KOM MUN E RG KOM MUN E

& HAVN IFRO Rapport 235, 2014 KILDEBJ ERG RY A/S ”Virksomheders værdisætning af byrummets kvaliteter”. Forfattere: Toke Emil Panduro, Thomas Hedemark Lundhede, KOLOFON Bo Jellesmark Thorsen Tekst /reda ktion Layout og

: COW I foto: Jens

V. Nielsen Visualiseri Sammenfatning ”Gevinster ved investeringer i byliv ng side 10: Cenario Produktion ction Facili ties Udarbejdet af COWI A/S og og bykvalitet: Produ I og II”. November 2014 Tegnestuen Jens V. Nielsen.

Naturstyrelsen har samlet materiale fra projektet på: http://naturstyrelsen.dk/planlaegning/projekter/ byliv-der-betaler-sig/

G EVINSTE R VED INVESTE R ING E R I BYLIV OG B YK VALITE T

Teknik & Miljø / Januar 2015

planlægning

Skandinavisk hæderspris

To jyske parker får Nordic Green Space Award Mindeparken i Aarhus og Vognsbølparken i Esbjerg har i efteråret begge fået det skandinaviske kvalitetsstempel, og er nu i selskab med prominente parker som Frognerparken i Oslo og Hagaparken i Stockholm. Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand.tech.soc.

Klassisk, smuk og velholdt. Det er nogle af superlativerne, dommerkomiteen fra Nordic Green Space Award har brugt om Mindeparken i Aarhus. Dommerne har vurderet parken efter en række kriterier, der bl.a. omfatter disponering, drift, brugerinddragelse og formidling. Formanden for dommerkomiteen for Mindeparken, adjunkt og landskabsarkitekt MDL, Anders Dam fra Københavns Universitet er fuld af lovord: - Det er jo indlysende, at Mindeparken er smuk og velholdt, og det kræver altså en meget veltilrettelagt drift, når parken har så mange brugere, som den har. Det forudsætter en veltrimmet og professionel organisation, siger han. Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Kristian Würtz glæder sig over hæderen. - Synligheden af parkens kvaliteter er meget vigtig – dels som anerkendelse af kommunens indsats i parken, men

også som bevis på parkens mangfoldighed og mange borgeres positive forhold til parken, siger han.

mune kan gøre endnu mere for at brande parkens muligheder og inddrage brugerne i pleje og udvikling af parken.

Bynær skov og natur Kun de færreste byer af Esbjergs størrelse er begunstigede med et grønt område på størrelse med Vognsbølparken, der rummer skov, park og natur midt i byen. Parken kan nu også smykke sig med Nordic Green Space Awardstemplet. Anerkendelsen til byen for at prioritere og udvikle parken er blevet bedømt af en dansk-svensk jury med landskabsarkitekt Martin Tranholm Frøst som formand. - Der er ingen tvivl om, at det er unikt, at Esbjerg i hjertet af byen har en så stor og varieret grøn oase. Vognsbølparken danner rammen for bynære naturoplevelser, og vi lægger vægt på, at området også fremstår velholdt, siger han. Juryen peger på, at Esbjerg Kom-

Stolt borgmester - Esbjerg er jo en by med masser af aktivitet bl.a. med afsæt i offshoreaktiviteterne, der er en vigtig del af vores livsgrundlag. Derfor er jeg særlig glad for, at vores by rummer en stor og grøn oase som Vognsbølparken. Den er med til at gøres vores by helstøbt, og vi prioriterer driften fuldt bevidste om, at de rekreative muligheder er vigtige i en by som Esbjerg, siger borgmester Johnny Søtrup. - Jeg er selvfølgelig stolt over, at juryen for Nordic Green Space Award anerkender, at vi driver Vognsbølparken, som vi gør. Det er også et stort skulderklap til vores forvaltning og de grønne medarbejdere, der arbejder med driften af området, fortsætter han.

Nordic Green Space Award

Teknik & Miljø / Januar 2015

Vognsbølparken i Esbjerg er både park, skov og natur og rummer muligheder for en lang række rekreative udfoldelser.

Bag Nordic Green Space Award står et nordisk partnerskab mere end 25 forskellige aktører og interessenter, der tæller danske, svenske og norske kommuner og organisationer inden for det grønne område. Nordic Green Space Award er tidligere givet til 11 andre nordiske parker og skove – heriblandt prominente anlæg som Frognerparken i Oslo og Hagaparken i Stockholm. www.nordicgreenspaceaward.com

planlægning

Grøn drift og vedligeholdelse:

Ny dagsorden for grønne oaser Drift- og vedligeholdelse på det grønne område bør prioriteres højere, ellers taber vi rekreativ værdi. Vi skal som fagfolk være bedre til at formilde – og konkretisere - de muligheder og værdier som vores parker og naturområder rummer og dermed understøtte prioriteringen. Af | Kirsten Lund Andersen, stadsgartner, Aalborg Kommune og formand for Park- og Naturforvalterne

Byens oaser i form af parker, grønne områder og byrum har stor betydning for de grundlæggende levevilkår og for, om det er attraktivt at bo i vore byer. I de grønne åndehuller kan vi udfolde os og mødes på tværs af sociale skel. Bl.a. derfor er det altafgørende, at oaserne sikres plads, når vi udbygger i byerne. Et nyt studie dokumenterer og bekræfter, at både borgere og virksomheder bogstaveligt talt sætter pris på den merværdi de grønne faciliteter skaber. Så det vi leverer i form af grønne åndehuller efterspørges. Men parker, byrum og naturfaciliteter kræver drift og vedligeholdelse og ofte må vi konstatere, at de nødvendige midler ikke afsættes. Det betyder, at der opstår et stort vedligeholdelsesefterslæb og at vores gode anlæg forfalder. Det er det budskab vi hører, når grønne fagfolk er samlet og forskellige undersøgelser viser også, at det er et problem. Når vi taler om parker, byrum og grønne områder, så betyder forfald og nedslidning tab af rekreative muligheder og at de udendørs mødesteder mister deres funktion og attraktion. Typisk konstateres forfald og nedslidning, når det er for sent. Det er ærgerligt i en tid, hvor stort set alle aktører anpriser

den betydning som de grønne faciliteter kan have for sundhed, bosætning, turisme og social sammenhængskraft i vores byer. Og på lidt længere sigt bliver manglende drift og vedligeholdelse dyrt; det er den grundlæggende lære i facility management, og derfor skal vi selvfølgelig vise rettidig omhu.

Mange nye anlæg Vi kan ikke grundlæggende klage over det fokus, der er på betydningen af parker, byrum og naturtilbud. Mange kommuner har forstået, at disse faciliteter er vigtige og der skabes hele tiden nye og spændende anlæg. Pengestærke private fonde, Friluftsrådet m.fl. yder helt afgørende hjælp til at få mange projekter i gang. Vi ser også stadig flere gode eksempler på, at grønne regnvandsløsninger og rekreative muligheder og forbedringer samtænkes. Vigtigt er det naturligvis, at der sikres økonomi og ressourcer til drift og vedligehold af både eksisterende og nye grønne faciliteter.

dagsorden, når det handler om drift og vedligeholdelse. Derfor skal vi selvfølgelig være aktive og konkretisere og formidle de mange muligheder som parker, byrum og naturområder giver, men som forudsætter en nødvendig drift og vedligeholdelse. Ét sted at sætte ind, er at udvide dialog og samarbejde med andre kommunale forvaltninger. Børn- og ungeområdet og sundhedsområdet er helt oplagte steder at tage fat for en ny grøn dagsorden, hvor naturog friluftsformidling og forebyggelse er omdrejningspunktet. Skolereformen er fx stadig en oplagt lejlighed til at mødes med skoleforvaltningen og i fællesskab udvikle ideer til anvendelse af vores grønne faciliteter. Hvis dette ikke er lejligheden til at finde nye anvendelsesmuligheder for skolernes grønne friarealer og få skabt grøn naturog friluftsformidling, hvornår er det så?

En ny dagsorden Som grønne fagfolk og ledere er det vigtigt, at vi ikke driver en defensiv

Teknik & Miljø / Januar 2015

trafik & veje

Permeable belægninger

Mens vi venter på næste skybrud Skybrud og monsterregn kan skade vores infrastruktur, og derfor arbejdes der på flere fronter med løsninger, som skal ruste Danmark til bedre at håndtere de enorme vandmængder. Permeable belægninger er en af dem. Af | Dorthe Mathiesen, centerchef, og Ulrik Hindsberger, centerchef, Teknologisk Institut

De senere års skybrud har øget belastningen på de danske afløbssystemer. Både boligejere, kommuner og forsikringsselskaber mærker konsekvensen af den voldsomme nedbør. Der bliver arbejdet på at løse udfordringerne på flere fronter med fokus på trafikale udfordringer og boligområder i byerne.

Vandet siver igennem vejen En mulig løsning er såkaldte permeable belægninger, som tillader nedsivning og forsinkelse af regnvand, så vandet ledes væk fra fx veje og pladser og ikke er til gene for trafikken. For mange kommuner vil permeable belægninger ofte være en god løsning for at klimasikre veje og pladser, da en stor del

Teknik & Miljø / Januar 2015

af de egnede arealer er ejet af kommunerne. Det kan dreje som om asfalt til veje og betonbelægninger på fx parkeringspladser. - Permeable belægninger til håndtering af ekstremregn, som vi fx oplevede i juli 2011, har et stort potentiale. Dette kommer især til udtryk i den tætte by, hvor størsteparten af byens underlag er befæstet med traditionelle belægninger. Her er en af udfordringerne driften, som kræver særlige forholdsregler. Det skidt, som regnvandet vasker af byens overflader samt fx organisk materiale fra løvfældende træer og buske, stopper de åbne porer i de permeable belægninger og reducerer deres evne til at dræne regnvandet. Reduceres infiltrationsevnen for meget, skal belægningen

”Permeable belægninger er blot én løsning ud af en lang række. Det vigtigste budskab er, at der ikke er én ”universel” løsning, som klarer alle udfordringer, men at det er en god ide at kombinere flere forskellige løsninger i et samspil.”

trafik & veje

oprenses, forklarer Thomas Pilegaard Madsen, faglig leder på Teknologisk Institut.

Støj og vand skal være fra vejen Teknologisk Institut leder et projekt, Klimavejen, hvor partnerne udvikler og dokumenterer et vejsystem, som både skal være støjdæmpende og bortdræne og magasinere vand fra såvel almindeligt regnvejr som fra skybrud. Løsningen er en videreudvikling af de teknologier kendt fra allerede eksisterende drænasfalter. Projektpartnerne vil bl.a. undersøge teknologiske muligheder for at optimere materialesammensætningen for at forøge asfaltens levetid. - Asfalten har nogle udfordringer: Der vil med tiden ophobe sig snavs, som vil tilstoppe hulrummene og reducere både dræningsevne og støjdæmpende egenskaber. Den udfordring skal vi have løst ved fx at udvikle tilpassede driftsstrategier. Derudover er der udfordringer omkring vintertjeneste som fx tøsaltning, siger Thomas Pilegaard Madsen. Rensning af vejvand er også en central problemstilling. Vand fra vejene er per definition forurenet, så det er vigtigt, at det overvejes, om der kan gives tilladelse til, at vandet fra veje nedsives det pågældende sted. Der findes endnu ikke et nationalt gældende regelsæt, som beskriver håndteringen af vejvandet, og det er derfor op til de enkelte myndigheder at sætte rammerne for håndtering af vejvandet. Løsninger i et samspil Permeable belægninger er blot én løsning ud af en lang række. Det vigtigste

budskab er, at der ikke er én ”universel” løsning, som klarer alle udfordringer, men at det er en god ide at kombinere flere forskellige løsninger i et samspil. Inden man vælger løsninger, skal man vurdere, hvilken type regnvand der skal håndteres. Er det vand fra tage, fortove, pladser eller veje? Skal vandet renses først? Og hvor løber regnvandet hen, når der kommer skybrud? Det vil gøre håndteringen både på offentlige og private arealer mere robust og samtidig sikre, at de enkelte anlæg kan klare både hverdagsregn, kraftig regn og skybrud. - Nedsivning i græsarealer er den mest simple løsning til at håndtere regnvand. En anden mulighed er at etablere et regnbed i offentlige arealer eller på privat grund. Regnbedet er en fordybning i et græsareal med planter, der kan tåle varierende vandstand. Regnvandet fra taget kan fx ledes til regnbedet via flotte vandrender, og løsningen bliver derfor både synlig og dekorativ, og ofte vil biodiversiteten også fremmes det pågældende sted, siger seniorkonsulent på Teknologisk Institut, Hanne Kjær Jørgensen. Løsningen er billigere end at anlægge en faskine i jorden. Hvis man alligevel beslutter at anlægge en faskine, så kan man evt. lægge en membran i bunden af faskinen og etablere en håndpumpe, så vandet kan bruges til fx havevanding.

BioWater – det moderne gadekær Der er de sidste år udviklet flere nye løsninger, hvor regnvandet bruges som ressource. Fx er der i projektet ”BioWa-

ter”, som er finansieret af RealDania i Klimaspring regi, ved at blive udviklet et ”moderne gadekær”, hvor biodiversiteten fremmes samtidig med, at anlægget kan klare forskellige typer vand. I projektet ”Byer i Vandbalance” er der etableret vejbede, dvs. regnbede i vejarealet, der udover at forsinke overfladevand fra veje også virker som trafikchikaner. På Klimaskolen i Roskilde er der udviklet – og demonstreret – et soppebassin til børn, hvor regnvandet bruges til leg og læring. Vandstanden i bassinet er 12 cm, som er en passende dybde for en barnegummistøvle. Bassinet tømmes efter max 24 timer for at undgå stillestående vand. Grønne tage er også i fremgang, og der eksperimenteres med grønne vægge. Merværdien i forbindelse med brugen af regnvand er i centrum, og fx eksperimenteres med, at den grønne væg samtidig anvendes som støjskærm i tæt trafikerede områder.

Overvejelser inden valg af løsningen: • Hvilken regn skal løsningen håndtere? Er det fx hverdagsregn, dimensionsgivende regn eller skybrud? • Hvor stort skal volumen af løsningen være for at håndtere den ønskede regnmængde? Og er nedsivningsarealet tilstrækkelig stort? • Hvordan er jordbundsforholdene? Hvor hurtigt nedsiver regnvandet? • Hvor er grundvandsstanden? • Overholdes afstandskrav til bygninger, skel, recipienter og boringer? • Skråner terrænet væk fra bygning? • Skal der være overløb til eksisterende kloak? • Hvilke interessenter er der? Hvordan kan borgerne involveres i løsningen? Måske har de gode idéer? • Økonomi for anlæg og drift af klimatilpasningsløsning i forhold til risiko? Og husk altid at: • Kontakte en autoriseret kloakmester for at få en forsvarlig afpropning • At få en nedsivningstilladelse hos kommunen

Teknik & Miljø / Januar 2015

affald & ressourcer

Stort potentiale i genbrug af tekstiler

Nye arbejdspladser Danskerne køber og kasserer tøj som aldrig før, og op til syv procent af vores dagrenovation er i dag aflagte tekstiler. Men affaldsdyngerne kan blive mindre, for potentialet for genanvendelse af tekstiler er stort. Det var budskabet på DAKOFA- konference. Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn. soc.

Vores forbrug af tøj og tekstiler er gået helt amok. Forbruget er steget med 30 procent på blot ti år, og samtidig bruger vi tøjet i kortere tid, inden vi kasserer det eller smider det i pulterkammeret. Årligt bortskaffes 89.000 ton tøj. På DAKOFAs konference i december fortalte Johnny Rodam fra Teknologisk Institut, at man regner med, at 10-15 procent af det tøj, vi køber, aldrig kommer i brug - f.eks. fordi det er fejlkøb. Ud fra en holdbarhedsvurdering, vil de fleste af os kunne undlade at

købe nyt tøj i de næste syv til ti år! Vandforbruget ved produktion af en t-shirt kan være helt op til 2700 liter. Farvning påvirker miljøet, og arbejdsmiljøet i tekstilproduktion pynter ikke på CSR-kontoen. DAKOFA satte på konferencen tekstilaffald på dagsordenen - bl.a. som en opfølgning på organisationens CAMP 2014, hvor tekstilaffaldet var et af temaerne.

Nye forretningsmuligheder og job I dag har en række hjælpeorganisationer allerede sat tøjgenbrug i system på de fleste genbrugspladser. Det handler om brugbart tøj, der lander i en container som en bevidst handling fra forbrugeren. Ca. en tredjedel af alt vores aflagte tøj bliver genbrugt, mens resten bliver smidt ud med dagrenovation og småt brændbart og ender i et affaldsforbrændingsanlæg. - Der er et stort potentiale for at genbruge vores aflagte tøj, og kommuner og affaldsselskaber har en vigtig rolle i den sammenhæng. Det skønnes i dag, at fem-syv procent af dagrenovationen og småt brændbart på genbrugspladserne er tekstilaffald. Heraf kan 6080 procent genbruges direkte, vurderer

Ole Morten Petersen fra DAKOFA og fortsætter: - Der er nogle indlysende miljøfordele ved at øge genbruget af tøj, men der er også potentielt grønne arbejdspladser i et øget genbrug både ved indsamling, sortering, behandling og salg af genbrugstøj. EU har vurderet, at der er en halv million potentielle grønne arbejdspladser inden for affaldsområdet. En del af disse kan findes ved genbrug af tøj ”, siger Ole Morten Petersen. Han peger på, at der er behov for en bedre registrering af mængder og kvaliteter af tekstilaffald. Det er forudsætningen for at kunne etablere ordninger, tilrettelægge håndtering og i sidste ende finde afsætning.

Potentialet dokumenteret i Stockholm Projektleder Helene Personne fra Stockholms Vatten, der har ansvaret for affaldshåndteringen i byen, fortalte om et pilotprojekt med tekstilaffald, man har gennemført i perioden 2011 til 2013. - Målet er at arbejde for en ressourceeffektiv behandling af tekstilaffald, og vores mål har været at få overblik over strømme og mængder og få skabt nogle samarbejder omkring tekstilaffal-

Ved ”Camp 2014 – Undgå affald” foreslog arbejdsgruppen vedr. tekstilaffald konkrete initiativer: • En portal på nettet, der giver borgere og virksomheder et overblik over leje-, låne-, donations-, genbrugs- og reparationsmuligheder.

• Kommunale kampagner for genbrug og genanvendelse af tekstiler.

• Nærmere undersøgelse af det økonomiske og miljømæssige potentiale for Danmark i øget genanvendelse og genbrug.

• En årlig ”tøm-skabet kampagne” (materialer kan miste værdi ved lang opbevaring).

• Den nationale strategi skal understøtte borgerdreven udvikling inden for leje, lån og donationer.

• Særlig indsats for unge mellem 15-19 år – eks. undervisningsmateriale.

• Økonomiske incitamenter til at fremme leje frem for eje – eks. momsdifferentiering.

(Kilde: Dakofas publikation ”Camp 2014 – undgå affald.”)

• Kildesortering af tekstilaffald på linje med glas, pap og papir.

Teknik & Miljø / Januar 2015

affald & ressourcer

i aflagt tøj ”Der er nogle indlysende miljøfordele ved at øge genbruget af tøj, men der er også potentielt grønne arbejdspladser i et øget genbrug både ved indsamling, sortering, behandling og salg af genbrugstøj.”

det, sagde Helene Personne. Som en del af projektet har man foretaget et sorteringsforsøg på Stockholms genbrugspladser, hvor mere end 28 ton affald blev sorteret. Resultatet viste, at tekstiler udgjorde 7,6 procent af det sorterede affald. Som en del af projektet er etableret sorteringsordninger til tekstiler på udvalgte genbrugsstationer, ligesom der er et samarbejde med ”Myrorna”, der indsamler tøj til genbrug og er Sveriges største butikskæde for second-hand tøj. - Vores erfaringer viser, at det er vigtigt at gøre det nemt for dem, der skal aflevere tøj og tekstiler. Og så skal sorteringen understøttes af god information, fortalte Helene Personne.

Gode jyske erfaringer Også Jesper Vange Heinzl, Dansk Affald, konstaterede på konferencen, at borgerne er interesserede i at sortere mere affald, også tekstilaffald. - Vores tal viser, at 89 procent gerne vil sortere mere, hvis det er nemt og praktisk. Og erfaringerne fra vores

forsøg viser, at nemme løsninger kan skabe resultater med fra 8 til 12 procent reduktion af restaffaldet, fortalte han. Dansk Affald er et fælleskommunalt selskab, som ejes af Haderslev, Tønder, Vejen og Kolding kommuner, og selskabet har bl.a. gennemført to forsøgsprojekter, SAGA 1 og 2, der bl.a. viser, at der er stort genanvendelsespotentiale i restaffaldet, og at det er muligt at få en god afsætningsøkonomi. Man regner med, at 60-80 procent af tekstilerne kan gå direkte til genbrug, og resten går til genanvendelse til andre produkter, herunder andet tøj, og en sidste rest går til forbrænding. Markedet for salg af genbrugstøj er allerede stort og voksende, men potentialet er langt fra udnyttet. Med de tal og erfaringer, som blev præsenteret på DAKOFAs konference, ser det ud til, at tøjet kan give et væsentligt bidrag til at forfølge den nationale affaldsforebyggelsesplan, hvis blandt andre kommuner og affaldsselskaber tager initiativer.

Genbrug af tøj kan fremmes ved: • Indsamling til direkte genbrug (second-hand forretninger) • Reparation af beskadiget tøj • Lease eller leje til målrettet anvendelse (f.eks. baby-/børnetøj, skitøj, brudekjolen) • Genanvendelse (efter en proces, så det enten kan genbruges eller anvendes til andet formål)

Teknik & Miljø / Januar 2015

Nyt om navne

Direktør for Vækst i Fredericia Kommune – Mogens Bak Hansen Fra den 1. januar 2015 ændrer Mogens Bak Hansen sin titel fra arbejdsmarkedschef til direktør for Vækst i Fredericia Kommune. Mogens Bak Hansen har været ansat i Fredericia Kommune siden 1999. Han har tidligere haft jobtitler som arbejdsmarkedschef, digitaliseringschef og leder af planlægning og udvikling, og kender derfor flere af områderne i sin kommende stilling. Mogens Bak Hansen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har desuden supplerende uddannelser indenfor projektledelse og strategisk udvikling af velfærds- og lokalsamfundet.

Christian Bjerg bliver bestyrelsesformand i GeoDanmark KL har peget på Christian Bjerg, Direktør for By- og Landsskabsforvaltningen i Aalborg Kommune, som ny formand. Christian Bjerg tiltrådte formandsposten 1. januar 2015. -Jeg glæder mig til at påtage mig rollen som formand samt bidrage til en fortsat positiv udvikling af foreningen, siger Christian Bjerg. Christian Bjerg er uddannet cand. Oecon og har været teknisk direktør i Aalborg Kommune siden 1995. Han har således en solid kommunal baggrund og kender dermed også værdien af GeoDanmark og geodata generelt i den kommunale administration. GeoDanmark

Gribskov får ny direktør for Teknik og Erhverv Astrid Ravnsbæk er den udvalgte til jobbet som direktør. Hun kommer med stor erfaring fra en række ministerier og det private erhvervsliv. 50-årige Astrid Ravnsbæk har 20 års erfaring som leder i fire ministerier, hvor hun blandt andet har bygget bro mellem politikere og forvaltninger og udviklet politikker. Senest har hun arbejdet to år som chief management consultant i virksomheden Mercuri Urval, hvor hun blandt andet rådgav kommunale og statslige organisationer om ledelse og lederskab. I Gribskov skal Astrid Ravnsbæk betjene de fire politiske udvalg plan- og miljøudvalget, teknisk udvalg, erhvervs- og turismeudvalget og vækstudvalget. Desuden bliver hun ansvarlig for drift, udvikling, ledelse og styring af det samlede teknik-, miljø- og erhvervsområde i kommunen.

Teknik & Miljø / Januar 2015

Jan Krarup Laursen ny planchef i Kolding

Morten Andersson bliver ny driftsog anlægschef i Esbjerg

Kolding Kommune har ansat Jan Krarup Laursen, hidtil leder af Erhverv og Plan i Vejen Kommune, som ny afdelingschef for Plan. Mogens Bak Hansen har været ansat i Fredericia Kommune siden 1999. Jan Krarup Laursen, 40 år, er landinspektøruddannet på Aalborg Universitet. Han var ansat i Sønderjyllands Amt, i Bramming Kommune og i Vamdrup Kommune med forskellige planlægningsopgaver, indtil han i 2003 blev leder af teknik- og miljøafdelingen i Vamdrup. Ved strukturreformen blev Jan Krarup Laursen først byplanlægger i den nye Vejen Kommune og i 2008 leder af planteamet. I 2011 blev han chefkonsulent og leder af Erhverv og Plan. Det var fra denne stilling, Jan Krarup Laursen 1. november 2014 kom til Kolding Kommune som chef for planafdelingen.

Morten Andersson, ejendomschef i Aarhus Kommune, bliver driftsog anlægschef i Esbjerg Kommunes teknik- og miljøforvaltning. I den nyoprettede stilling bliver han chef for både ejendomme, park og veje, natur og vandløb samt entreprenøropgaver, fire kontorer med tilsammen 270 medarbejdere. Morten Andersson, 49 år, er elektroingeniør fra Syddansk Universitet/Odense Teknikum, 1988, og har tre merkonomuddannelser fra Tietgenskolen i Odense. KL

Marie Louise Madsen ny kontorchef i KL Marie Louise Madsen er ny kontorchef i KL’s Teknik og Miljøkontor. Marie Louise var tidligere vicekontor-chef samme sted og har været det siden 2013. Hun har tidligere været ansat i KL’s ledelsessekretariat, hvor hun bl.a. var projektleder på et større visionsprojekt om Fremtidens Kommunestyre. Før det var hun ansat i KL’s Teknik og Miljøkontor. Marie Louise startede sin karriere i Dansk Byplanlaboratorium, hvor hun i dag er næstformand i bestyrelsen. Marie Louise er 36 år og uddannet sociolog fra Københavns Universitet.

leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab

Tuborg Havnevej 19 • 2900 Hellerup T 3525 2535 • F 3525 2536 • E info@rl.dk www.ronnelundgren.com Kontakt: Advokat Vibeke Westergaard vbw@rl.dk • T 3525 2922

Affald & skadelige stoffer

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet. Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Martin Nerum Olsen T. 72 20 13 97 mano@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Broconsult

www.broconsult.dk

MainManager Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner. Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

SWS - Special Waste System A/S

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

AFFALDSbehandling

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder. Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Teknologisk Institut

FACILITY MANAGEMENT

Orbicon A/S

ADVOKATBISTAND

ENERGIrenovering

Midtgaard A/S

BROER OG TUNNELLER

Teknologisk Institut Geokon A/S

betonvarer

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Nordgroup a/s

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed. Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

Orbicon A/S Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Geo LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

ENERGIBESPARELSER Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Arbejdsmiljø Orbicon A/S

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Grontmij A/S Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknik & Miljø / December 2014

leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning

Nellemann Survey A/S NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Orbicon A/S

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner. Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere. Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning. Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING Rohde Nielsen A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Andreasen & Hvidberg K/S

LIFA A/S Landinspektører

Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Find os på www.lifa.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Orbicon A/S

Grontmij A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Indeklimaundersøgelser

Find os på www.lifa.dk

LUGTMÅLINGER

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardiserings arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

MILJØMÅLING Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

klima

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

LIFA A/S

Orbicon A/S

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

jens johan andersen a/s

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Hoffmann A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Kommunikation og design

Teknik & Miljø / December 2014

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Dorthe Mathiesen T. 72 20 22 05 dma@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning NATUR- OG VANDMILJØ

Revision

RÅDGIVNING Norconsult Danmark A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Planlægning

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Alectia

ALECTIA rådgiver om bygninger og processer, arbejdsmiljø og mennesker samt vand, energi og miljø. Vi rådgiver i alle projektfaser – fra afklaring, analyse, design og projektering til udbud, byggeledelse og tilsyn. Gennem tværfagligt samarbejde skaber vi helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri. Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

SLAMBEHANDLING

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

HedeDanmark a/s

Geo

Plastrørssystemer

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner. Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Leif M. Jensen A/S Uponor Infra A/S

Tlf. 46 40 53 11 • www.uponor.dk/infra Regn- og spildevandsrør op til 3500 mm • Rørsystemer til vandforsyning • Bassiner og infiltration til regnvand • Designede plastløsninger, Weholite brønde, bygværker og tanke.

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PUMPER

Miljøservice A/S Munck Forsyningsledninger a/s

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings renovering”.

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

NIRAS

Teknik & Miljø / December 2014

leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING

SPRINGVAND OG BASSINER

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Grontmij A/S

Fokdal Springvand

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

STØJBEKÆMPELSE Lemminkäinen A/S

SPILDEVANDSRENSNING

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PileByg a/s EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

VEJe & belægninger

NCC Roads A/S

Fuglesangsallé 16 • 6600 Vejen T: 79 96 23 23 • F: 79 96 23 24 www.ncc.dk/roads • e-mail: roads@ncc.dk Totalproducent inden for alle vejbelægninger og specialist i udlægning af asfalt på alt fra motorveje til cykelstier samt specialprodukter til broer, fabrikshaller og lagre.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Pilegaard Madsen T. 72 20 21 64 tpm@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

VEJUDSTYR

Fokdal Springvand A/S RIA WATECH AS

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Teknik & Miljø / December 2014

Kan du undvære synlighed? Få din annonce med i Teknik & Miljø – og få adgang til hele den tekniske sektor Kontakt salgsleder Lars Madsen på telefon 25 55 28 26 eller mail lm@ktc.dk og hør meget mere om dine muligheder.

Fagbladet Teknik & Miljø udkommer 11 gange om året. Bladet har en bred målgruppe, der dækker de vigtigste interessenter inden for sektoren: KTC-medlemmer, politikere i teknik - og miljøudvalg, medarbejdere i tekniske forvaltninger, associerede foreninger og rådgivende ingeniører.

www.ktc.dk

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

HELE VANDET RUNDT I NIRAS rådgiver vi på tværs NIRAS A/S