Teknik & Miljø - februar 2015 by Teknik & Miljø - KTC

#02 februar 2015

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Ud med skrankepaver – ind med procesguider

KTC foreslår regeringen: Skær et led af byggesagsbehandlingen

Flere kompetencer Ny uddannelse skal ruste fremtidens teknikog miljømedarbejder

Lys-projekt i Albertslund LED-belysning testes på skoler

Kan du dokumentere dine prioriteringer? Asset Management er en struktureret proces, der optimerer ressourcerne i et forsyningsselskab og sikrer dokumentation for en veldrevet virksomhed. Det hjælper dig med at prioritere dine indsatser og øge målopfyldelsen – til gavn for ejerne, kunderne og samfundet. Vil du vide mere om Asset Management i relation til netop din virksomhed, så kontakt afdelingschef Klaus Rosendal på 4348 6645 eller chefkonsulent Christian Schmidt Berthelsen på 9137 7077. Se mulighederne på grontmij.dk

Følg med. Følg os. Grontmij A/S - Danmark

10 Ud med skrankepaver – ind med procesguider

Medarbejdere i teknikog miljøforvaltninger skal i fremtiden fungere som procesguide, mener KTC.

14 Befri os for det personlige lederskab Hurra for de små såvel som de store forskelle mellem os mennesker. Originalitet og personlig kant kan være organisatorisk berigende - men det er en kantet personlighed ikke!

Belysning 38 Æ ldre får gavn af LED-lys Der er gode grunde til at være særlig omhyggelig med valg af lyskilder i ældreboliger. LED er en god løsning, der dog kræver en vis viden inden køb.

36 L ED-belysning testes på skoler Lysproducent tester i samarbejde med Albertslund Kommune LEDbelysning i tre klasselokaler på Albertslund Gymnasium & HF.

16 Dyrk jeres administrative Kung-fu!

Fire, friske kompetenceprofiler, der kan være med til at højne borgernes tillid til myndigheder og skabe faglig stolthed på tværs i kommunerne. Det er resultatet af en undersøgelse som Center for Offentlig Kompetenceudvikling, COK, står bag.

18 Flere kompetencer til fremtidens teknik og miljømedarbejder y uddannelse skal ruste fremtidens teknikog miljømedarbejder N til at bidrage proaktivt til samfundets udvikling.

Tema: Ledelse & komp etence + belyn

ing 3

Indhold efri os for det 14 Bpersonlige lederskab

enerationsskifte 22 Gpresser vejafdelinger

februar 2015

L eder 6 Service kræver kommunikation Af Flemming Kortsen. Medlem af KTCs bestyrelse og Centerchef, Slagelse Kommune

L EDEL SE OG KOMPET ENC E

Skær et led af sagsbehandlingen Ud med skrankepaver og ind med procesguider Befri os for det personlige lederskab Dyrk jeres administrative Kung-fu! Flere kompetencer til fremtidens teknikog miljømedarbejder Generationsskifte presser vejafdelinger Ledelsesinfo sikrer effektiv drift Boganmeldelse

8 10 14 16 18 22 24 26

BELY SNING

28 32 34 36 38 40

Global interesse for kommunalt lys-laboratorium Brug LED effektivt og få den fulde gevinst Lys-nyheder LED-belysning testes på skoler Ældre får gavn af LED-lys Kombination af gadelys og Wi-Fi finder fodfæste

VEJE OG TRAFIK 41 Rapport fra Vejforum 2014 45 Kort nyt 46 Fagfolk deler viden på Vejnettet.dk BY G OG BOLIG 48 Energispare-projekt på Fur fører til pilotprojekt i Skive

NATUR OG MILJ Ø

Beskyt kyster mod klimaændringer nu Kommuner i kamp mod naturkræfter Kommune og universitet sammen om ny skov

50 52 54

K L IMA

eskyt kyster mod 50 Bklimaændringer nu

Klimatilpasning og grønne byrum i et hug

PL ANL ÆGNING 58 Barrierer for vækst

AFFAL D OG RES S OU RC ER

Importeret affald luner på klimakontoen

navn e

Navenyt

Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning

Undgå dyre skader på kloakledningerne Kloakbrud, rotter i bygninger, lunker i flisebelægninger, udsivning af forurenet spildevand – få det mest præcise overblik over dit kloaknet inden det er for sent og bliver rigtig dyrt. Medlemmer af danske TV-inspektionsfirmaers uvildige Kontrolordning (DTVK), der er Europas førende, sikrer dig: Ensartede standarder – DANDAS med XML licens Højt specialiserede tv-operatører Mest præcise rapport over ledningsnettes tilstand Mest præcise rapport over placering af stik og rørstørrelser Skadesindeks fra 0-10 efter retningslinier udstukket af DANVA.

Læs mere på www.dtvk.dk Her finder du også en liste over DTVK medlemmer.

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Forsideillustration Øivind Hovland Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S

Service kræver kommunikation I mange år har den offentlige sektor og kommunerne især beskæftiget sig med styring, digitalisering og effektiviseringer. I dag står vi midt i en brydningstid, hvor kommunerne har fokus på nye løsninger på samarbejdet mellem borgere og virksomheder. Vækst og service er blevet en del af en bred offentlig politisk retorik – ikke mindst i forhold til myndighedsområdet.

Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Park- og Naturforvalterne samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 755,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 109,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.479. I perioden 1. juli 2913 - 30. juni 2014 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Som myndighed skal vi på den ene side tiltrække nye borgere og virksomheder, og på den anden side også administrere en økonomi og en lovgivning, som i flere tilfælde kan være i modstrid med den service, der både ønskes og gives til den enkelte. Det offentlige ”etos” er kommet under pres. Kravet om service skaber en mere kompleks verden. Medarbejderen skal både læse og sætte sig i den enkeltes sted, men også i langt højere grad kunne forstå intentionerne med lovgivningen for at kunne udfordre den og udnytte lovgivningens rammer til det yderste. Det stiller rigtig store og nye krav til medarbejderen, som skal være dygtig til at kommunikere, være faglig kompetent, empatisk og autentisk. På den anden side skal man også kunne stille ’passende’ krav til borgeren. Medarbejderen skal kunne afveje en sag ud fra bl.a. et retsligt-, økonomisk- og politisk perspektiv, før der træffes beslutning. Ledere på alle niveauer har her en vigtig rolle. De skal selvfølgelig sikre sig, at organisation og medarbejdere lever op til de lovmæssige krav, men også at der udøves myndighed til borgernes, virksomhedernes og ikke mindst politikernes tilfredshed. De skal kunne spotte hvilke kompetencer, der er mangel på, om det eventuelt handler om holdninger, eller måske noget helt tredje. De skal kunne ’gatekeepe’, når det er nødvendigt, og kunne understøtte medarbejderen i det daglige arbejde og omkring de dilemmaer, som udvidet service uvilkårligt skaber, samt give medarbejderen mulighed for at udvikle sig personligt og fagligt. Kommunikation om service stiller øgede krav til medarbejderne, som til ledelsen. Uden trivsel og glade medarbejdere, ingen god service.

Flemming Kortsen Medlem af KTCs bestyrelse og Centerchef, Slagelse Kommune

ISSN 1902-2654

Hos Rambøll vi, at design, opførelse ogskoler, drift afkontorer bygninger Hjælp os medmener at skabe leveværdige byer med ogskal gode ses i en totaløkonomisk bæredygtig sammenhæng. Derfor boliger. Bl.a. har vi væretog rådgiver på Kanalfronten i Vejle, hvorgør en vi ny altid, hvad vi kan for at sikre, at viden og krav bygningens brug bydel er vokset frem med caféliv, åbneom pladser ogtil havnepromenade. og drift indarbejdes alleredeingeniørfaglige i de indledendemiljø faserinden og derefter følges Rambøll har landets største for byggeri og opsøger gennem projekteringsog udførelsesforløbet. vi ligehele nu nye kolleger til vores kontorer i Jylland og på Fyn.

AMBITIØSE DRIFTEN AF JERES BYGGEPROJEKTER EJENDOM KAN BLIVE KRÆVER VISIONER ENORMTSTORE EFFEKTIV (OG FLERE (HVIS DENERFARNE TÆNKES RÅDGIVERE)

IND FRA START)

Foto: Fotograf Niels Nygaard.

www.ramboll.dk Se mere på ramboll.dk/byggerijob

VI ER ER 12.500 12.500 INGENIØRER, INGENIØRER, DESIGNERE DESIGNERE OG OG RÅDGIVERE RÅDGIVERE OG OG SKABER SKABER BÆREDYGTIGE BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER HELHEDSLØSNINGER VI INDEN FOR FOR BYGGERI, BYGGERI, TRANSPORT, TRANSPORT, MILJØ, MILJØ, VAND, VAND, ENERGI, ENERGI, OLIE OLIE & & GAS GAS OG OG MANAGEMENT MANAGEMENT CONSULTING. CONSULTING. INDEN

Tema: ledelse & kompetence

KTC foreslår regeringen:

Skær et led af sagsbehandlingen KTC foreslår regeringen typegodkendelser og certificeringsordninger som en del af vejen frem mod forenkling af sagsbehandling og mere ensartede krav til byggeriet. Åse Nielsen, formand for KTCs faggruppe Byggelov, tager i denne artikel til genmæle overfor Klima-, energi- og Bygningsminister, Rasmus Helveg Petersens artikel om regeringens byggepolitiske strategi, som blev bragt i sidste nummer af Teknik & Miljø.

Af | Åse Nielsen, formand for KTC faggruppen Byggelov og formand for DABYFO, afdelingsleder, Faaborg-Midtfyn Kommune

KTC har som indspil til regeringens byggepolitiske strategi foreslået en række punkter, der kan medvirke til en mere effektiv byggesagsbehandling. Og til at give byggeriet de bedste betingelser. Blandt andet foreslår KTC typegodkendelser og certificeringsordninger i byggeprojekter, hvor der skal udføres en teknisk sagsbehandling. Fleksibilitet og mulighed for individuelle løsninger i byggeriet er som udgangspunkt ønskeligt i alle byggeprojekter. Og oplevelsen i kommunerne er da også, at kravene til projekterne i langt de fleste tilfælde stilles i enighed og via en god dialog mellem ansøger og kommune. Men da byggeprojekterne vurderes individuelt, kan der naturligvis opleves forskelle i vurderingerne af de tekniske forhold.

Typegodkendelser I helt ens byggeprojekter (standardiseret byggeri) er det selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, når en bygherre mødes af forskellige tekniske krav til nøjagtig samme type byggeri – afhængigt af, hvilken kommune der søges i. Det kan for eksempel være butikskæder, der opfører ens byggerier efter et fast koncept.

Teknik & Miljø / Februar 2015

For at undgå forskellige krav til standardiseret byggeri, kan man derfor med fordel indføre typegodkendelser. Typegodkendelser vil indebære, at et byggeprojekt kan få én godkendelse af de tekniske forhold, som gælder i alle kommuner, hvor disse byggerier opføres. Bygherren vil dermed vide præcis, hvilke krav der stilles til de tekniske forhold, og kommunen vil i byggesagsbehandlingen af standardiseret byggeri alene skulle påse, om byggeriet overholder gældende lokalplaner m.v.

Certificeringsordninger Ved mere individuelle byggerier, vil det imidlertid være svært på samme måde at sikre nøjagtig samme vurdering af tekniske forhold. For at imødekomme erhvervslivet og byggebranchens ønske om større forudsigelighed i tolkningen af tekniske bestemmelser, kan det give mening, at man afsøger mulighederne for en certificeringsordning af den tekniske sagsbehandling eller for dele af den. Med en certificeringsordning kan en byggeansøgning allerede være godkendt med hensyn til de tekniske forhold, når den indsendes til kommunen. Den certificerede rådgiver vil være ansvarlig for, at de tekniske forhold

overholder bygningsreglementets bestemmelser, og der skal ikke bruges tid på efterkontrol i kommunerne. Bygherre vil i valget af certificeret rådgiver være helt uafhængig af kommunegrænser, ligesom de tekniske forhold er godkendt, uanset hvilken kommune eller landsdel der bygges i. Kommunernes opgave vil herefter hovedsageligt koncentrere sig om godkendelser, der knytter sig til lokale forhold. En certificeringsordning vil i modsætning til en centralisering af den tekniske sagsbehandling, ikke medføre ekstra led i sagsbehandlingen og dermed ekstra sagsbehandlingstid.

Læs om flere forslag KTC har bragt flere forslag i spil som effektivisering af byggesagsbehandling. Teknik & Miljø vil i de kommende måneder bringe artikler, der uddyber forslagene.

LIGE NU LAVER VI SKYBRUDS SIKRING FRA A TIL Å I Høje-Taastrup Kommune ligger NærHeden, som om 20-25 år er navnet på en bæredygtig forstad med sundt liv og masser af aktiviteter for 10.000 mennesker. Vores opgave er bl.a. at lave en helhedsplan for, hvordan man håndterer skybrud. En af ideerne er at lave en å, som leder regnvandet uden om kloakkerne og beboerne ud i det grønne.

Udover at lave skybrudsikring med bl.a. åer har vi mere end 500 rådgivende ingeniører, der lige nu bl.a. har travlt med at udvikle nye finansieringsmodeller til kommuner og forsyninger, gøre Amager Landevej grøn og hjælpe boligforeninger med at komme af med regnvandet. Se mere på orbicon.dk

60416 Orbicon ann 190x260.indd 1

07/01/15 13.14

Tema: ledelse & kompetence

Fremtidens forvaltningskultur

Ud med skrankepaver og Medarbejdere i teknikog miljøforvaltninger skal i fremtiden fungere som procesguider. Ud over faglige færdigheder får de brug for en stribe personlige og medmenneskelige kompetencer for at kunne løfte ’samskabende arbejdsfællesskaber’ med borgerne, mener KTC.

Af | Lars Christensen, centerchef, Høje-Taastrup Kommune og Kåre Jørgensen, direktør for Teknik & Miljø, Viborg Kommune og KTCs faggruppe for Ledelse.

”Vi har meget karikeret bevæget os fra i værste fald at være skrankepaver, der bedst selv vidste det hele, over firkantede og formalistiske høringer af borgere mod en mere og mere aktiv inddragelse af borgerne direkte i løsningen af opgaverne.”

Teknik & Miljø / Februar 2015

Tema: ledelse & kompetence

ind med procesguider Det tekniske område er i dag udfordret på en række felter. Dels er der de grundlæggende økonomiske udfordringer, som hele tiden fordrer nye løsninger, samarbejdsformer, effektiviseringer m.v., hvis vi skal efterleve politikernes og borgernes forventninger.

Dels er der sket en ændring i den generelle samfundsholdning fra at beslutninger træffes af myndigheder med baggrund i myndighedens vurdering til, at borgerne selv vil være med til at bestemme om forhold i egen hverdag. Som konsekvens heraf kan man tale om en mere eller mindre generel utilfredshed med afstanden mellem borger og kommune samt et øget politisk pres på, at forvaltningen inddrager borgerne så tæt som muligt i alle typer af beslutninger. Disse udfordringer skal vi kunne håndtere i fremtiden. I teknik og miljøforvaltningerne har vi således været på en lang rejse, og vi er stadig i bevægelse. Vi har meget karikeret bevæget os fra i værste fald at være skrankepaver, der bedst selv vidste det hele, over firkantede og formalistiske høringer af borgere mod en mere og mere aktiv inddragelse af borgerne direkte i løsningen af opgaverne.

Teknik & Miljø / Februar 2015

Tema: ledelse & kompetence

SCENARIE: Samskabelse i driftsopgaver Driftsopgaver gennemføres i dag næsten udelukkende af kommunens folk eller entreprenører hyret af Kommunen. I fremtiden vil de eksisterende driftsopgaver blive behandlet på årlige møder i alle lokalområder. Forvaltningen vil her redegøre for nuværende driftsopgaver, og der vil blive gennemført en styret proces med henblik på at generere idéer til alternativ løsning af opgaverne. – Desuden vil der ske en afklaring af, om lokalsamfundene i højere grad vil kunne bidrage med vedligeholdelsen, enten helt eller delvist. Lokal løsning forudsætter medbestemmelse og indflydelse eventuelt også økonomisk incitamenter. Er vi parate til det?

Udfordringen er altså en højere grad af inddragelse og involvering, og at borgere/interessenter bliver indbudt som medskabere til vores opgaveløsning. Det stiller nogle andre og nye krav til os som ledere og medarbejdere.

Samskabelse Vi bevæger os i en retning, hvor vi finder løsninger i et samskabende arbejdsfællesskab mellem kommunen og borgere, grupper af borgere, virksomheder eller foreninger. Samskabelse er således meget mere end samarbejde. Det har fokus på en proces, hvor forskellige aktører er sammen om at udvikle nye løsninger, og alt efter ambitionerne handler det derfor også om initiativ- og beslutningsretten. Samskabelsen kan på teknikog miljøområdet ske på forskellige niveauer: • fælles idéudvikling • fælles produktion/etablering • fælles drift Tage handsken op Der er behov for en ændring i kulturen i vores forvaltninger, og vi skal lede den kulturændring. Det sætter os

under pres i forhold til at finde ud af, hvordan vi fremover skal være leder/ medarbejder. For ledelsen betyder det bl.a., at vi skal mestre samskabelse i alle dets facetter. Vi skal introducere et nyt værdisæt for god ageren som medarbejder. Man kan sige, at vi skal introducere en værdibaseret tilgang til sagsbehandlingen (om den så består i drift, anlæg, planlægning eller myndighedsudøvelse). Udfordringen for medarbejderne handler om, at det ikke længere alene er nok at forholde sig til fagligheden omkring den konkrete opgave. Når vi indbyder interessenter til at deltage i opgaveløsningen, bliver det andre forhold, der også kommer i spil. Bl.a. giver det mening, det vi gør? Og kan vi se tingene i andre sammenhænge, end vi er vant til? Mere konkret betyder det, at medarbejderne ikke altid skal have et klart bud på, hvad den optimale løsning vil være. Eller i det mindste skal medarbejderne være indstillet på at fravige den fagligt mest optimale løsning. Det betyder i yderste konsekvens, at vi bevæger os væk fra en rolle som ”ekspert” til

”tovholder”/procesguide i en proces, hvor vi oftest ikke kender målet. Et af de første spørgsmål bliver måske: Hvad så med fagligheden? Kan vi slet ikke bruge den til noget i fremtiden? Selvfølgelig kan vi det, for det er vores fagligheder, som skal bruges til at se muligheder og til at udfordre os – og hinanden. Det kræver dog også nye fagligheder/forståelser. Medarbejderne skal – udover deres sædvanlige faglige færdigheder – også mestre en mangfoldighed inden for personlige og medmenneskelige kompetencer. De skal fx kunne: • Engagere relevante aktører og definere problemet • Skabe spilleregler • Styre og opretholde reglerne under processen og dermed i en samskabelse med andre • Levere nye innovative løsninger • Mediere ved konflikter Intet mindre! – og det skal ledelsen kunne håndtere og lede.

Fakta Faggruppen for Ledelse har til formål at sætte fokus på ledelsesdebatten, samt bidrage til udvikling af ledelse, kompetenceudvikling og organisation, nu og i fremtiden.

Teknik & Miljø / Februar 2015

Tema: ledelse & kompetence

Eksempler på samskabelse i fremtiden

SCENARIE: Samskabelse i anlægsopgaver Anlægsopgaver defineres i dag ofte i budgetlægningen. Ønskerne om anlæg opstår på baggrund af forvaltningens vurdering af fremtidigt behov, borgerønsker og politiske aftaler. I fremtiden vil en større fælles idéudvikling ske gennem årlige workshops i alle lokalområderne (landsbyer, beboerforeninger i byer m.v.). Her vil politikere og forvaltning redegøre for, hvad de enkelte fagdiscipliner peger på af behov for anlæg i den kommende tid. Der vil foregå en inddragende proces med idégenerering. Og borgerne vil kunne komme med deres ønsker. Når opgaverne er budgetsat, vil borgerne atter blive inddraget i en diskussion om, i hvilket omfang de vil kunne bidrage ved etableringen og dernæst i hvilket omfang de vil kunne deltage i den fremtidige vedligeholdelse af det anlagte projekter. – Hvor borgerne selv løser opgaver vil der være en medbestemmelse i løsningen af opgaven samt et økonomisk incitament for løsningen.

Samskabelse i planopgaver I dag inddrages offentligheden som minimum i planlægningen i form af de lovbestemte offentlighedsfaser. Disse initiativer suppleres under tiden af foroffentlighedsfaser og en sjælden gang af indledende møder i lokalsamfundene om en forudgående og mere uforpligtende planlægning. I fremtiden sker kommuneplanlægningen som en rullende planlægning. På forespørgsel fra det enkelte lokalsamfund møder forvaltning og politikere op til temaaftener om de fremtidige planer for området. Forvaltningen redegør for de hidtidige planer samt mulige fremtidige aspekter – og der sker en afstemning med borgernes ønsker med baggrund i en struktureret proces. Mødet følges op af etablering af et debatforum på hjemmesiden, og der afholdes fornyet møde om resultatet af diskussionerne. Det endelige resultat indarbejdes i revisionen af kommuneplanen eller – hvis det haster – i et kommuneplantillæg. Samme procedurer anvendes ved etablering af nye byudviklingsområder. Til gengæld løses projekt-lokalplaner som hidtil, og kun ved politiske ønsker om længere planproces inddrages elemeter fra kommuneplanprocessen. Samskabelse i myndighedsudøvelsen I dag foregår sagsbehandlingen ved, at der indkommer en ansøgning, som behandles i forvaltningen med de nødvendige afklaringer og høringer undervejs. I visse sagstyper sker der en forhåndsdialog forud for den egentlige ansøgning. Alligevel har vi det nok i dag med hurtigt at dømme en del ønsker ude. I fremtiden sker forhåndsdialogen som udgangspunkt i alle sager, hvor ansøger ikke umiddelbart kan få sit ønske gennemført. Et typisk eksempel: Vi får en ansøgning om et nyt parcelhus – stort flot etplanshus – på en meget skrånende grund. Det kan hænde, vi i forvaltningen siger til hinanden: Fatter de da ikke noget – det vil aldrig kunne lade sig gøre. Pointen er, at det vil det måske kunne. Det vil dog medføre en række reguleringer og tiltag, som kan have betydning for naboerne. Det nye er så, at man i samarbejde med naboerne finder frem til et kompromis, som vil kunne lykkes. Og det kan godt medføre enighed om dispensation til store terrænreguleringer. Alternativet kan ansøger få blik for, at han skal lave så mange tiltag for at sikre naboerne ordentlige vilkår, at han faktisk hellere vil bearbejde sin ansøgning. Værdien er, at naboerne har været inddraget, og at man når frem til et kompromis, som alle kan leve med.

Teknik & Miljø / Februar 2015

Tema: ledelse & kompetence

Ledelse med succes

Befri os for

det personlige

Hurra for de små såvel som de store forskelle mellem os mennesker. Originalitet og personlig kant kan være organisatorisk berigende - men det er en kantet personlighed ikke!

Af | Hanne Lykke, chefkonsulent, COK

Når du reagerer instinktivt – bliver vred, glad eller begejstret, reagerer du ud fra din personlighed, som er dannet gennem din opvækst. I relationelle samspil og miljøer, du har været en del af. Din adfærd afspejler hver dag dine instinktive reaktionsmønstre på godt og ondt. Og det er din adfærd, du bedømmes på af andre – ikke dine intentioner. Du kan derfor ikke forlade dig på et ureflekteret personligt lederskab, som ofte har rod i uhensigtsmæssige, følelsesmæssige og instinktive reaktionsmønstre. Du må kaste lys på dig selv og dit samspil med andre.

Tjek lige rygsækken Jo mere du bliver frustreret over dine medarbejdere, jo mere skal du se på årsager, der peger tilbage på dig og dit samspil med andre. Hvis du ikke opnår det, du har til hensigt, er det så noget i din personlighed, i din instinktive adfærd, der forklarer afvigelsen? Stemmer din hensigt overens med den adfærd, som dine omgivelser oplever? Måske er dit lederskab FOR personligt?

Teknik & Miljø / Februar 2015

Tænk hvis du inderst inde – i dit autentiske jeg: • Er præget af manglende optimisme og håb for fremtiden • Er præget af mangel på tillid og mistro gemt bag et solidt kontrolgen • Er præget af mindreværd udtrykt gennem behov for selvhævdelse, sarkasme eller en dominerende adfærd, der hæmmer dine medarbejdere • Er præget af svingende humør, så medarbejderne må afveje, hvilke dage det er strategisk bedst at foreligge en problemstilling • Er præget af manglende overblik, handlekraft og bekræftelse, fordi du personligt er bange for at fejle eller modsat tager alt for mange chancer, fordi din risikovillighed ikke afstemmes i situationen • Har et stærkt konkurrencegen, der hindrer samskabelse og helhedstænkning eller modsat ikke har styrke nok til at stå fast, når det gælder • Er stærkt impulsstyret, så det bliver dine følelser og dagsformen, der sætter den organisatoriske dagsorden eller

modsat så styret, at din fleksibilitet og navigationsevne er stækket Fortsæt listen selv og reflekterer især over, hvilken betydning din personlighed har for performance, vidensdeling, omstilling, resultatskabelse, samarbejde og organisatorisk samspil.

Armslængde princippet Der er derfor behov for en armslængde til det personlige lederskab – hen mod et bevidst personligt lederskab. Med det udgangspunkt at du som leder smitter dine medarbejdere og organisation med såvel positive som negative følelser. Som leder må du kunne styre dit sind og dine følelser – du må være emotionelt intelligent. Et konkret eksempel ”På Sønderlandsskolen har vi glædespligt, så medbring gerne godt humør”. Sådan lyder opfordringen i et stillingsopslag fra Sønderlandsskolen i Holstebro Kommune midt i december. En stillingsannonce, der

Tema: ledelse & kompetence

lederskab

virkelig skabte opmærksomhed – langt ud over lokalpressen. Bag ’glædespligten’ står en samlet ledergruppe, som tilmed har medarbejdernes opbakning. Glædespligten er en reminder til ledelse og medarbejdere om, at man som udgangspunkt har de positive briller på. For det man kikker efter, det får man øje på. - Det er ikke jubelidioti, der bliver pålagt. At nu skal vi saftsuseme være glade. Det er egentlig mere, at vi forpligter os på at møde verden positivt, som skoleleder Maria Braaa har udtalt i fagbladet Folkeskolen. Man kan mene meget, men skolen har fat i en væsentlig pointe, nemlig at ledelse ikke blot er et personligt anliggende, men også fællesskabets.

Det FOR professionelle lederskab Offentlig ledelse sker med afsæt i vores fælles husholdningskasse. Som borgere må vi derfor forvente maximal værdiskabelse for de midler, der er til rådighed. Det kræver viden og indsigt i, hvad der skaber effektive helhedsorien-

terede organisationer uden at fremelske stress og demotivation. Succesfuld ledelse handler derfor ikke kun om enten forretningsindsigt eller menneskelig indsigt – om management eller leadership – men at mestre en syntese af begge begreber, fordi de er hinandens forudsætninger. For lige som ledelse kan blive FOR personlig, kan lederskab også blive FOR professionelt. Et FOR professionelt lederskab sker, når styringsteknologier tager overhånd. Når forretningsgange, evalueringer, dokumentation og kontrol dels fratager medarbejderne ejerskab, motivation og engagement, dels tager fokus fra organisationens værdiskabelse.

Fremtiden kalder Fremtiden kalder på ledere, der evner at stå i paradoksernes landskab – uden nødvendigvis at have det rigtige navigationsudstyr ved hånden. Ledere som har vilje og evne til lederskabelse med den magt og det ansvar, lederrollen bringer med sig. Og ledere, som har vil-

je og evne til et indsigtsfuldt, personligt lederskab - og kan se sig selv udefra og medarbejdere indefra. Med reference til Kierkegaard: ”Først når lederen forsoner sig med, at han er, som han er, kan han udvikle sig. Først når lederen forsoner sig med, at andre er, som de er, og han ikke kan lave dem grundlæggende om, er det muligt at få dem til at handle anderledes. Først når lederen forsoner sig med, at han netop ikke kan lave andre mennesker og hele verden om, frigør det ham til at bruge energien og kræfterne på det, han kan gøre noget ved”.

”Succesfuld ledelse handler derfor ikke kun om enten forretningsindsigt eller menneskelig indsigt – om management eller leadership – men at mestre en syntese af begge begreber, fordi de er hinandens forudsætninger. ”

Teknik & Miljø / Februar 2015

Tema: ledelse & kompetence

Nye kompetenceprofiler

Dyrk jeres administrative Fire, friske kompetenceprofiler, der kan være med til at højne borgernes tillid til myndigheder og skabe faglig stolthed på tværs i kommunerne. Det er resultatet af en undersøgelse som Center for Offentlig Kompetenceudvikling, COK, står bag.

Af | Martin Nielsen, chefkonsulent, COK

I slutningen af 2014 spurgte Center for Offentlig Kompetenceudvikling knap 1000 administrative medarbejdere i hele Danmark om deres holdninger til en række administrative dagligdagssituationer. Det skete bl.a. med inspiration fra Mandag Morgens publikation ”Medarbejder med Vilje” og ”Helle Mylund Jacobsens bog om ”Administration – faglighed og praksis i administrativt arbejde”. Undersøgelsen viste fire klare kompetenceprofiler frisk fra fad, som også kan anvendes som dialogværktøj for medarbejdere og ledere i forhold til fremtidens tekniske forvaltning.

Det friske kompetencefad De nye kompetenceprofiler undersøgelsen bragte frem var • Administratoren • Specialisten • Innovatøren • Supporteren

Teknik & Miljø / Februar 2015

Administratorprofilen ser det som sin fornemste opgave at sikre, at forvaltningen er på sikker grund rent lovgivningsmæssigt. Derfor en optagethed af den gode myndighedsudøvelse, at disponere i forhold til gældende regler og lovgivning og samtidig sikre borgerne deres retsmæssige krav. Helt modsat er Innovatøren drevet af ambitionen om at finde ressourcer og bringe dem i spil sammen med borgere og kollegaer. Gerne på tværs af siloerne med samskabende hængebroer - på vejen mod et særligt mål. Specialisten tænker logisk, analyserende og klart, men er desuden kendetegnet ved at kunne oversætte og give mening til konkrete forhold - med borgere eller kollegaer om indviklede tekniske forhold. Supporteren sammenbinder også gerne flere fagligheder blandt kollegaer eller flere udfordringer for borgere eller virksomheder, som har behov for

løsning af problemer. Løsninger findes aldrig et sted, hos én bestemt person eller én bestemt organisation – men på tværs. Og hvad kan fremtidens teknik og miljø så bruge disse profiler til – og passer det overhovedet ind i den rammesætning, der fremover gælder for sektoren?

At strække sig uden at gå af led Så længe myndighedsrollen forbliver en kommunal opgave, lige så længe skal det tekniske område mestre at balancere mellem rådgivning, afgørelser og kontrol. Derfor er alle fire kompetenceprofiler nødvendige for at møde borgerne på deres efterspørgsel og samfundet på dets behov. Fremover er der brug for stærke, faglige kvalifikationer, men disse skal gå hånd i hånd med kompetencer, hvor vilje og evne til samarbejde er blandt de vigtigste.

Tema: ledelse & kompetence

Kung-fu!

Det understøttes også af undersøgelsen, hvor de administrative medarbejder selv peger på helt andre kompetenceprofiler, end vi i dag ser i jobannoncer. Kompetencer, der bedst kan beskrives som ’evnen og tilgangen til’ at løse kerneopgaven i samspil mellem kollegaer med flere forskellige fagligheder. Det handler om at dyrke sin Kung-fu, hvilket på oprindeligt kinesisk vil sige at udvikle sindet, læringen og perfektion af sin praksis frem mod excellence. En lang bestræbelse på at blive bedre – og særligt sammen med hinanden. Helt konkret betyder det fx, at specialisten møder borgere og kollegaer med konkrete kompetencer til at have konstruktive dialoger om svære og indviklede forhold. Når jeg som borger skal have afslag på byggeri af min næste 60 m2 store carport, får jeg ikke kun tekniske begrundelser om byggeprocenter og lokalplaner, men også konkrete for-

slag til, hvad jeg kan gøre i stedet – og hvor løsningerne derfor ellers findes. Det er logik for Specialisten og også for mig som borger. Og det giver mening for alle og højner tilliden til myndighederne - og den faglige stolthed på tværs af organisationen vokser. Allerede nu ser vi profilerne i aktion. De praktiseres og rekrutteres rundt om i landet. Men profilerne er også tænkt som idealer eller pejlemærker for de kompetencer, vi tror, vil blive efterspurgt i fremtiden. Så grib fremtiden og sæt fremtidens medarbejder på den næste dagsorden med dine medarbejdere. Gør dem medansvarlige for, hvem de skal dele frokostbord med.

”Så længe myndighedsrollen forbliver en kommunal opgave, lige så længe skal det tekniske område mestre at balancere mellem rådgivning, afgørelser og kontrol. Derfor er alle fire kompetenceprofiler nødvendige for at møde borgerne på deres efterspørgsel og samfundet på dets behov.”

Teknik & Miljø / Februar 2015

Tema: ledelse & kompetence

Pilotprojekt om ny uddannelse

Flere kompetencer til fremtidens Måske er løsningen ikke at skære ind til benet, men at gøre tingene lidt anderledes. Ny uddannelse skal ruste fremtidens teknikog miljømedarbejder til at bidrage proaktivt til samfundets udvikling.

Af | Berit Mathiesen og Birthe Rytter, chefkonsulenter, KL

Myndighedsopgaver og drift i kommunerne har traditionelt fyldt meget, men nye krav om at kunne bidrage mere proaktivt til samfundets udvikling er en væsentligt forventning til fremtidens teknikog miljøforvaltninger. Det kræver, at paletten af kompetencer hos medarbejdere og ledere udvides og udvikles. Teknik- og miljøforvaltninger står i en kulturel forandringssproces. KL, KTC’s faggruppe for Ledelse og en række kommuner er derfor gået sammen om et nyt pilotprojekt, der skal danne grobund for en ny kompetencegivende uddannelse målrettet teknikog miljømedarbejdere i kommunerne. Uddannelsen skal styrke en række ikkefaglige kompetencer hos medarbejdere. Fokus er på partnerskaber med borgere og erhverv, bedre kommunikation og samskabelse med civilsamfundet.

Finde nye løsninger sammen Fra at tænke borgere og virksomheder blot som modtagere af ydelser, kan vi

sammen finde nye løsninger, når tilgangen i stedet bliver, som kommune eller medarbejder, at skabe noget sammen med eksterne aktører. Nye løsninger kan også findes i en organisering på tværs af de kommunale fagligheder. Ved at gøre bedre brug af hinandens og borgernes ressourcer og nuværende kompetencer, kan kommunen facilitere nye løsninger, som ellers ikke ville være kommet frem. De nye løsninger og den merværdi, som det giver borgere og virksomheder, kan ofte være løsninger, som ligger udover den velfærdsydelse, kommunerne skal levere som en del af kerneopgaven. På uddannelsen trænes medarbejderne i at forstå de forskellige roller, der er nødvendige for at levere den ydelse, som forventes af en moderne forvaltning i evig forandring. Lidt forenklet sagt kan de være myndighed og håndhæve loven. De kan bidrage med deres faglighed. Men endelig kan de også påtage sig den mere faciliterende rolle, hvor de med kendskab til loven

og deres faglighed i samarbejde med borgere og virksomheder er med til at finde nye løsninger. De forskellige roller har erhvervspsykolog Andreas Granhof Juhl været med til at sætte ord på i uddannelsens første modul, som blev afholdt i november 2014. Her havde vi også besøg af Henrik Meng fra MENG & Company, som over en hel dag fik udfoldet, hvad det egentlig indebærer at være serviceorienteret i sit daglige arbejde, og hvilke effekter det kan have på resultaterne. Efter det besøg forlod vi alle stedet med et smil og en hel del klogere på, hvordan vi selv kan være med til at fremme. Ikke kun gode løsninger, men også de rigtige løsninger på de rigtige udfordringer. Lidt i samme tråd udfordrede Line Groes fra virksomheden Is It A Bird deltagerne på, hvem der egentlig definerer, hvad der er den gode løsning. Hun gav konkrete metoder til, hvordan vi på forskellig måde kan komme i dialog med dem, som bruger de løsninger, den

Forløbet gennemføres som et pilotprojekt med afslutning i april 2015. Målet er at udbyde uddannelsen bredt fra efteråret 2015. Ud over repræsentation fra KTCs faggruppe for Ledelse er de deltagende kommuner i pilotprojektet Faxe, Fredensborg, Hjørring, Middelfart, Næstved, Rudersdal og Varde kommuner. Link til kl.dk: www.kl.dk/fremtidensmedarbejder. For spørgsmål om uddannelsen kontakt Birthe Rytter Hansen, brh@kl.dk eller Berit Mathiesen, bem@kl.dk.

Teknik & Miljø / Februar 2015

Tema: ledelse & kompetence

teknikog miljømedarbejder ”Uddannelsen skal styrke en række ikke-faglige kompetencer hos medarbejdere. Fokus er på partnerskaber med borgere og erhverv, bedre kommunikation og samskabelse med civilsamfundet.”

tekniske forvaltning leverer. Det gælder alt lige fra opsætning af skilte til at give byggetilladelser.

Forankring i egen organisation Et centralt element i uddannelsen er at sikre en forankring af det, som medarbejderne lærer hjemme i egen organisation. Derfor bliver medarbejdernes ledelse også tæt knyttet til uddannelsesforløbet. Så ej heller lederen går fri af opgaver. Et særligt træk ved uddannelsen er et ønske om at udvikle metoder til at sikre konkret anvendelse af deltagernes nye ”erfaringer” i den daglige opgaveløsning. Derfor har vi valgt en række principper for uddannelsesforløbet.

1. Forvaltningen skal stille med mindst to (og gerne flere) medarbejdere, der efterfølgende skal samarbejde om implementeringen. 2. Deltagerne får til opgave at efterprøve og træne de nye metoder i den daglige opgaveløsning og give og modtage feedback fra kollegaer. 3. Lederne skal skriftligt begrunde sammenhæng mellem uddannelsesforløb og de aktuelle udviklingsmæssige udfordringer i afdelingen/teamet, ligesom der i forløbet er indlagt sparringsmøder mellem lederne.

Teknik & Miljø / Februar 2015

Kort nyt Nyheder fra teknikog miljøområdet - fra hele Danmark

Dansk Brodag 2015 i Odense Den 24. marts, 2015 strømmer landets brobyggere til Odense til Dansk Brodag 2015. Her kan man bl.a. høre om stilladsulykken på Helsingørmotorvejen sidste år, der har medført skærpede regler ved støbning af broer for både Vejdirektoratet og Banedanmark. Brodagen 2015 vil starte med give en kort opfølgning på stilladsulykken og redegøre for de nye regler samt hvorledes de håndteres. Den alvorlige hændelse har givet anledning til at vurdere in situ støbte broer versus præfabrikerede broer. Dette belyses ved en kost-effektiv sammenligning på basis af modeller, der inddrager levetidsomkostninger og miljømæssige påvirkninger. Brodagen har også den traditionelle afsløring af årets modtager at Bro- og Tunnelprisen og der gives status for Femern Bælt-forbindelsen, der foruden den 18 km lang sænketunnel omfatter ca. 300 ha landopfyldning samt veje, jernbaneanlæg, betalingsanlæg og broer. Det endelige program kan findes på www.brodag.dk, hvor tilmelding også kan foretages. brodag.dk.

KL inviterer til Politisk Forum 2015 I år inviterer KL til Politisk Forum 2015 den 27. -28. april i Nyborg. Konferencens titel er i år ”Grib forandringen – Design Danmark” og vil have forandringen i Danmark i fokus. Flere og flere flytter fra land til by og det gør at byerne skal udvikle sig og landet gøres attraktivt på nye måder. Opgaven kræver indsigt og politisk mod i kommunerne. For at finde inspiration til de rigtige løsninger har KL Teknik og Miljø sammensat et spændende program og deltagerne vil blandt andre kunne opleve Formand for KL Teknik og Miljø, Jørn Pedersen, Miljøminister Kirsten Brosbøl, Direktør i Dansk Designcenter Christian Bason, Kommunikatør Signe Wenneberg, Direktør for Realdania Jesper Nygaard, Direktør Henrik Meng og mange flere. På 10 temamøder vil konkrete aktuelle emner fra planlov til erhvervsservice diskuteres og traditionen tro er der ture rundt i Nyborg Kommune. Program og tilmelding kan ses på www.kl.dk/politiskforum2015

Få nyheder løbende på twitter ved at følge @KLteknikmiljo

Vindmøller slog rekord i 2014 De danske vindmøller, landmøller og havmølleparker, leverede i 2014, hvad der svarer til 39,1 procent af danskernes elforbrug. Det er ny rekord. I 2013 var vind-andelen 32,7 procent. Stigningen til 39,1 procent i 2014 er dels et udtryk for, at den installerede kapacitet af vindmøller er vokset, dels at nye møller er mere effektive. Bl.a. blev havmølleparken ved Anholt på 400 MW indviet i sidste halvdel af 2013. Parken producerer over et år, hvad der svarer til 400.000 husstandes forbrug, og bidrog dermed væsentligt til stigningen i 2014. 2014 var et gennemsnitligt ”vindår”, men især de første måneder var meget blæsende. Januar satte rekord som den måned med højeste vindandel nogensinde, nemlig hvad der svarer til 61,7 procent af Danmarks samlede elforbrug. Omvendt var sommeren knapt så blæsende. Laveste måned var juli med 23,0 procent. El-systemet er forbundet med nabolandene, så el-produktion fra vindmøller indgår på el-markedet på samme vis som andre kilder. energinet.dk

Teknik & Miljø / Februar 2015

kort nyt

Tidsbesparelse med virtuelle trafiklys

Vejdirektoratet ser stort potentiale i ny type vejbelægning, der giver mindre modstand mellem dæk og vej. Ifølge projektleder Bjarne Schmidt fra Vejdirektoratet er der store perspektiver for både pengepungen og miljøet i den nye type asfalt: - For den enkelte er fire pct. måske ikke enormt, men samfundsøkonomisk kan den nye belægning give en besparelse på 64 mio. liter benzin per år. Det svarer til en årlig reduktion på cirka 160.000 ton CO2. Med til regnestykket hører dog, at den nye asfalt koster mere at lægge ud end den asfalt, der bruges i dag. - Den er fem-syv pct. dyrere end almindelig asfalt, men hvis man ser på besparelserne i brændstofforbrug og CO2-udledning, så ender det stadig i et plus for samfundet, siger Bjarne Schmidt. Tre steder er der allerede udlagt forsøgsstrækninger med den nye asfalt, så forskerne kan følge med i asfaltens slidstyrke og overholdelse af krav til trafiksikkerheden.

I den nære fremtid vil de traditionelle lyskurver muligvis forsvinde helt fra gadebilledet og blive erstattet med virtuel lysregulering, der automatisk dukker op i bilisternes forruder, når flere biler mødes i et vejkryds. Systemet fungerer ved, at en lysregulering popper op i forruden og fortæller bilisten, at der eksempelvis er forkørselsret lige ud. Biler i den tværgående retning vil omvendt få besked på at holde, indtil systemet vurderer, at det er mere hensigtsmæssigt at ændre trafikkens retning. Det skriver ing.dk. De virtuelle lysreguleringer opstår kun så længe to eller flere bilers kurs kommer i konflikt med hinanden. Bilerne kommunikerer indbyrdes, og når en bil forlader krydset overdrages reguleringen til de tilbageværende køretøjer. Perspektivet stammer fra forskningsprojekt, der også vurderer, at pendler-tiden i de tæt trafikerede byer kan reduceres med op til 40 procent, skære ned på CO2-udledningen og tilmed formindske antallet af uheld.

dknyt.dk

ing.dk

Ny asfalt sparer penge på benzin og CO2

Mere velfærd med kloge kvadratmeter! Ejendom og velfærdspolitik er på dagsordenen i skole-, kultur-, handicap- og ældrepolitik... og i budgetprocessen.

Det er en svær kabale, hvor ejendomsbehov, ejendomsøkonomi og ejendomsmasse, skal gå op.

Få inspiration til kloge kvadratmeter og udvikling af velfærd med: Oplæg på byrådsseminar, udvalgsseminar om gevinster for velfærd med reform af ejendom. Temadrøftelse i direktionen om organisatoriske og tekniske udfordringer ved netværksledelse af ejendom. Workshop om netværksledelse og reform af ejendom. Oplæg i lederfora og i arbejdsgrupper om reform af ejendom.

Aftal et uforpligtende møde om, hvordan vi kan inspirere og rådgive, når I skal forløse velfærdspotentialet i ejendom. CBFm yder erfaringsbaseret rådgivning på et politologisk grundlag med fokus på de politiske, økonomiske og organisatoriske udfordringer i offentlig forvaltning af ejendom.

Gør ledelse af ejendom strategisk

Ejendom er velfærdspolitik – se mere på www.cbfm.dk – Tlf. 40 100 488 – info@cbfm.dk

CBFm_TM_2015_feb_04b.indd 1

05/02/15 19.52

Teknik & Miljø / Februar 2015

Tema: ledelse & kompetence

Mangel på vejingeniører

Generationsskifte presser vejafdelinger Kommunernes vejafdelinger vil få en stigende udfordring med at rekruttere medarbejdere. Op til 25 procent af de kommunalt ansatte ingeniører går på pension i de kommende år og store prestigefyldte anlægsprojekter skærper kampen om ingeniørerne. Det understreges og dokumenteres af en analyse som Cowi har udført for VEJ-Eu og Viadania.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn. soc.

Teknik & Miljø / Februar 2015

Tema: ledelse & kompetence

Ledere på vej- og trafikområdet forventer øget konkurrence om ingeniører. Uden for hovedstaden og universitetsbyerne er der allerede nu visse vanskeligheder med at rekruttere ingeniører. Det viser en ny analyse som VEJ-EU og Viadania har fået udført af COWI A/S. Analysen viser bl.a., at 25 procent af de virksomheder, der har forsøgt at rekruttere ingeniører ikke er lykkedes. For 10 procent har det været nødvendigt med et genopslag for at få stillingerne besat.

Erfaring efterspørges Branchen oplever, ifølge analysen, ikke store problemer med at tiltrække unge og nyuddannede, men man efterspørger ofte medarbejdere med erfaring og specialistviden på særlige områder. Denne udfordring understreges og forstærkes af, at mange arbejdspladser er i gang med et generationsskifte, der betyder, at netop erfaring og specialviden forsvinder. I kommunerne er lige knapt halvdelen af diplomingeniørerne i byggeri og anlæg over 50 år og 25 procent er over 60 år. I kommunerne forventes en afgang af ingeniører på mellem 10 og 25 procent i de kommende år. De kommunale repræsentanter, der har deltaget i undersøgelsen, peger på, at særlige kompetencer efterspørges, bl.a. i forhold til projektledelse,

håndtering af myndighedsopgaver og kommunikation.

Hvad er det præcist vi søger -Manglen på ingeniører har betydet, at mange kommuner er begyndt at pille det ud af ingeniørjobbene, som kan varetages af andre faggrupper. Det gælder for eksempel juridiske opgaver og kommunikationsopgaver, siger sekretariatschef Jens E. Pedersen i VEJ-EU. Han fortæller, at det i særlig grad er kommuner langt fra universitetsbyerne, København, Aarhus, Aalborg og Odense, der har svært ved at tiltrække ingeniører. -Mange mindre kommuner har i et stykke tid oplevet, at der kommer alt for få ansøgere til de opslåede stillinger. Geografien har betydning, men vi vurderer også, at det handler om at skrue op for markedsføringen af de kommunale jobmuligheder og nytænke rekrutteringen, siger Jens E. Pedersen. Centerleder Synnøve Klitgaard, Viadania, uddyber, at det handler om kompetencer, - Vi skal være helt skarpe på, hvilke arbejdsopgaver der skal løses i teknisk forvaltning og hvilke vi kan købe os til. Opgaverne som vejmyndighed og bestiller er kerneopgaver, der kræver særligt fokus og dermed særlige kompetencer. De medarbejdere, der arbejder med disse opgaver nu er en uddøende race, og der skal være et helt særligt fokus, hvis disse kompetencer skal videregives og fastholdes i de tekniske forvaltninger, siger Synnøve Klitgaard. Hun peger på, at kommunale repræsentanter kan være mere synlige ved ex. gæsteforelæsninger på universiteter og højskoler, hvor man forventer at kunne rekruttere medarbejdere i fremtiden. VEJ-EU og Viadania formidler bl.a. praktikophold for studerende og trainee-forløb for nyuddannede. Flere studerende Den naturlige afgang fra sektoren stiller store krav til optaget på uddannelserne, for at opretholde balance i udbuddet af ingeniører. I en lang periode har

antallet af ingeniørstuderende ligget på et stabilt niveau, men det har været for lavt til at holde trit med afgangen. De seneste par år er antallet af studerende på de trafik- og anlægstekniske uddannelser steget, men der er et stort behov for, at denne udvikling fortsætter. -Her er det vigtigt for sektoren at gøre en indsats for at få de unge til at vælge infrastrukturområdet på uddannelserne. Området skal kæmpe om de studerendes opmærksomhed, primært i forhold til andre ingeniørretninger, men også i forhold til andre videregående uddannelser, vurderer Gert Ahé, formand for VEJ-EU

Markedsføring Branchen peger selv på, at bedre markedsføring kan forbedre rekrutteringen. 58 procent af de adspurgte peger på mere oplysning og flere kampagner med fokus på ingeniøruddannelsen som en indsats. 72 procent peger på mere og bedre markedsføring af jobmuligheder. -Rekrutteringsudfordringen er forskellig på tværs af landet og på tværs af offentlige og private organisationer. Men min vurdering er, at analysen bekræfter og understreger, at det er vigtigt, at branchen gør en fælles indsats for at sikre fremtidens medarbejdere. Vi er afhængige af hinanden - og både offentlige udbydere af opgaver og private entreprenører og rådgivere skal have medarbejdere med de rigtige kompetencer. Derfor er der et behov for, at infrastrukturområdet står sammen om at markedsføre fagområdet, siger Gert Ahé.

Fakta Analysen ”Rekruttering af ingeniører til infrastrukturområdet” kan læses på www.vej-eu.dk. Analysen er udført af Cowi for VEJ-EU.

Teknik & Miljø / Februar 2015

Tema: ledelse & kompetence

Nye værktøjer i forsyningsselskaber

Ledelsesinfo sikrer effektiv Ledelsesinformationssystemerne er på vej ind i forsyningsselskaberne, der har brug for nye værktøjer for at leve om til øgede krav om effektivitet. Lolland Forsyning er ved at implementere et system, og i Vordingborg Forsyning har ledelsen flere års gode erfaringer med at få månedlige rapporter som grundlag for sine beslutninger. Af | Kim Schaumann, journalist, Niras

Det nytter ikke meget, at en virksomhed har en god ledelse, hvis ledelsen ikke har de rette informationer at lede ud fra. Derfor er der stigende fokus på ledelsesinformationssystemer i de kommunalt ejede forsyningsselskaber. Selskaberne presses af stadigt stigende krav til effektivitet, siden de blev skilt ud i aktieselskaber i 2010, og det pres starter hos ledelsen. - Et ledelsesinformationssystem gør det nemmere at være ledelse. Man får syn for sagn, og det giver ledelsen værktøjer, siger direktør Mette Obel Jepsen fra Lolland Forsyning. Her er man i efteråret gået i gang med at indføre et ledelsesinformationssystem på i første omgang vandforsyningsområdet. Lolland Forsyning har endnu ikke implementeret systemet fuldt ud. Andre steder er man længere. Nogle indkøber nye it-systemer til opgaven, og der findes forskellige konkurrerende systemer i forsyningssektoren. Andre sætter rutiner op for indhentning af input og har data i et almindeligt Excel-ark. For at systemerne skal være effektive, skal ledelsen have informationsrapporter ofte.

månedsrapporter. Det viser, om retningen på det, man gør, er rigtig. Jo længere tid man har været i gang, jo bedre resultater giver det. Et ledelsesinformationssystem giver ikke så meget værdi de første måneder. Resultaterne kommer for alvor, når man får historik og kan følge op på afvigelser, styre udviklingen og dokumentere resultater, forklarer Christian Rosen Balder, ledelseskonsulent i det rådgivende ingeniørfirma NIRAS. - Sådan noget som et månedsregnskab er faktisk en relativ ny ting i mange forsyningsselskaber, hvor mange er vant til års- eller kvartalsregnskaber, fortsætter han. Vordingborg Forsyning er et af de forsyningsselskaber, som har flere års erfaring med at have et ledelsesinformationssystem med månedlig rapportering kørende. - Det er enormt nyttigt. Vi laver et analysearbejde og fremskriver hele tiden tallene i 12 måneder. Det er en form for forecasting. Det viser, hvor vi lander, hvis vi fortsætter uændret. Og så kan vi korrigere, hvis det er nødvendigt, forklarer administrerende direktør for Vordingborg Forsyning, Søren Mikkelsen.

Regelmæssige rapporter - Et ledelsesinformationssystem i et forsyningsselskab bør som minimum give

Manuel eller automatisk indsamling Selve ledelsesinformationssystemet i Vordingborg Forsyning består af et

Teknik & Miljø / Februar 2015

Excel-ark, hvori data indtastes manuelt, hvorefter beregningerne udføres. Da Vordingborg Forsyning har et nyt økonomisystem, er arbejdet med at trække data ud af de andre systemer ikke vanskeligt. En medarbejder bruger mindre end en dag på det i starten af hver måned. Har man ikke et moderne system, kan det være vanskeligt at få de rette data. Et af de dedikerede systemer til ledelsesinformation er standardsystemet HOMIS, som udbydes af NIRAS, og det er det, Lolland Forsyning er ved at implementere. Når først systemet er sat op, foregår dataindsamlingen og genereringen af månedsrapporter automatisk i forhold til de data, man har valgt. Sådan er det også i andre dedikerede standardsystemer, eksempelvis InfoSuite, som også anvendes i sektoren. - Når vi bliver færdige med at indføre systemet, skal det ikke kun give ledelsen et overblik. Det skulle også gerne give vores driftsfolk et overblik, forklarer Mette Obel Jepsen fra Lolland Forsyning. - Der bliver flere og flere data til rådighed, påpeger civilingeniør Gitte M. Jansen fra NIRAS og henviser til, ledningsregistrering i GIS samt måling af tryk, flow og energiforbrug. Ved at kombinere flere datakilder skabes over-

Tema: ledelse & kompetence

drift

blik over vandspild i ledningsnettet, og renoveringsindsatsen kan optimeres.

Indflydelse via data Søren Mikkelsen fra Vordingborg Forsyning benytter de nøgletal, som beregnes hver måned, til at give medarbejderne mulighed for at tage ejerskab til beslutninger, han træffer i ledelsen. Data gør det tydeligt, hvad der ligger bag de ledelsesmæssige beslutninger. Mikkelsen foretrækker at tale om KPI’er. Det er en forkortelse af Key Performance Indicators, altså nøgletal for forretningen, som ledelsen opstiller målsætninger for. Disse KPI’er kan også bruges til at give medarbejderne bedre mulighed for at påvirke de ledelsesmæssige beslutninger, fordi udviklingen bliver synlig og mulig at diskutere. Hvert kvartal afholder Søren Mikkelsen KPI-møder på hvert forretningsområde. Alle medarbejdere inden for det pågældende område deltager. - Jeg spørger altid, om der er noget, de brænder for at gennemføre. Især når vi når det sidste kvartal, bliver det spændende at se, om vi lever op til vores målsætninger for året. Og hvis der er noget, medarbejderne gerne vil i gang med, kan vi lige så godt gå i gang, inden året er omme, frem for at vente til det nye år, fortæller Søren Mikkelsen.

Christian Rosen Balder siger: - Vi anbefaler altid at etablere en mødestruktur omkring anvendelsen af nøgletal, sådan at man træffer faktabaserede og dermed bedre beslutninger, end man ellers ville træffe. Nogle gange undervurderer man den del. Hvis man ikke har møder og en god dagsorden på plads, får man ikke den fulde værdi ud af nøgletallene. Det er alt sammen led i en kæde, hvor det hele hænger sammen. Man skal være klar først - Derfor skal man først købe et system eller etablere sin egen dataindsamling, når man er klar. Det er mere krævende, end man tror, siger Christian Rosen Balder. Men der er intet alternativ, hvis man vil drive sit forsyningsselskab industrielt og med et tidssvarende holistisk udgangspunkt, hvor ledelsen i samarbejde med medarbejderne styrer processerne i selskabet således, at investeringer sker lige, når behovet er der, og servicemål opfyldes, men ikke overopfyldes – og det tekniske apparat udnyttes og vedligeholdes optimalt. - Og så har man også noget, man kan lægge frem for bestyrelsen, tilføjer Mette Obel Jepsen fra Lolland Forsyning. Det er ikke kun medarbejdere og ledelse, der får større indflydelse gennem

et godt og effektivt anvendt ledelesinformationssystem. Det gør de politisk udpegede bestyrelser også. Der er gevinster at hente lige fra den enkelte medarbejder på gulvet i selskaberne hele vejen op til det politiske niveau i kommunerne.

”Det er enormt nyttigt. Vi laver et analysearbejde og fremskriver hele tiden tallene i 12 måneder. Det er en form for forecasting. Det viser, hvor vi lander, hvis vi fortsætter uændret. Og så kan vi korrigere, hvis det er nødvendigt.”

Teknik & Miljø / Februar 2015

ledelse

Boganmeldelse

Offentlig ledelse i øjenhøjde ”Strategisk ledelse i det offentlige. Fremskrive-forudse-forestille” er en bog, der er værd at fordybe sig i. Den er gennemsyret af Kurt Klaudi Klausens mangeårige arbejde med ledelse i det offentlige, der som ingen anden åbner vores øjne for, hvorfor offentlig ledelse er så meget anderledes end ledelse i det private. Af | Mette Christensen, Teknik- og miljøchef i Varde Kommune og medlem af KTC faggruppe ledelse

Kurt Klaudi Klausens (KKK) nye bog er på ikke mindre end 350 sider. KKK skriver i øjenhøjde - i hvert fald i min øjenhøjde - uden at slippe den akademiske underbygning, og med ikke mindre end ca. 250 referencer. KKK skriver godt og gør det let og rart at læse. Han tager os i hånden gennem bogen, fx skriver han, at læseren skal gøre sig umage, og han foreslår, at man læser bogen i store portioner. Bogen er skrevet, så vi får hjælp til at gøre os umage og læse i store (passende) portioner, da kapitlerne er af passende længde, så en portion kan være et kapitel. Bogen begynder med et overblik over strategisk ledelse og de forskellige kontekster, vi arbejder i, i den offentlige ledelse, og giver således et godt overblik over det institutionelle set up for strategisk ledelse i det offentlige. På side 65 begynder bogens første del. Her introducerer KKK de tre F’er: Fremskrive, forudse og forestille, som konkrete pejlemærker i strategiarbejdet. At fremskrive beskrives som at tage pejling af samtiden og beslutte, hvordan man hensigtsmæssigt manøvrer sig igennem. KKK beskriver en lang række klassiske analyseværktøjer, hvilket giver et godt overblik. Pointen er, at det ikke er nok at fremskrive, men vi kan ikke undlade denne fase i vores strategiarbejde. F for forudse drejer sig ikke om at spå, men ud fra fortiden at forudsige reaktionsmønstre blandt aktører og interes-

Teknik & Miljø / Februar 2015

senter. KKK fremfører her sin egen teori om de strategiske arenaer som et godt værktøj til at forudse og få øje på barrierer for strategiens implementering. Herudfra kan man så udpege de forandringsstrategier, man med fordel kan anvende. Jeg har selv flere gange uden større held forsøgt at bruge arena-teorien i praksis, men med denne beskrivelse tror jeg, at jeg har fundet ud af, hvordan og ikke mindst hvornår, den skal bruges. Det sidste F står for at forestille som grundlag for at skabe fremtiden. ”Fremtidens skabes af dem, som er i stand til at se den som en mulighed, dem som ved, hvad der skal til for at muliggøre den, og som evner at sætte sig i spidsen for at virkeliggøre den...” Her får vi igen gennemgået en lang række metoder til at tænke visioner. Her skinner KKKs meget personlige stil igen igennem, da han prøver at undlade at blive alt for sarkastisk i sin omtale af teori U. Men jeg kan nu ikke lade være at holde af den personlige tilgang. Anden del af bogen tager udgangspunkt i den fortløbende modernisering, der sker i den offentlige sektor, og hvad det kræver af forandringsstrategier. Temakapitlerne tager for en stor del udgangspunkt i kommunalreformen og hvad der skete før, under og efter. Og det er ikke kedeligt, for vi kan bruge de gode historier til at lære om fremtidens nødvendige forandringer. Der er temakapitler om strategisk arbejde som fusionsledelse, samarbejdsstrategi,

strategisk ledelse i koncernsammenhæng og en række øvrige emner. Har vi ikke forstået det før, så giver KKK i disse kapitler gode argumenter for, at den offentlige ledelse og strategiarbejdet er anderledes end i det private. Især samarbejdsstrategier er i det offentlige helt nødvendige. KKK skriver, at forskellen mellem civilisation og barbari er evnen til at samarbejde. Og da det offentlige er ansvarlig for udvikling af samfundet, er samarbejdsstrategier interessante, da konkurrencestrategier nærmest er naturstridigt i en offentlig kontekst. Og så er samarbejde ikke bare noget man gør, men der skal skabes det institutionelle set up, der gør samarbejde muligt. Her peger pilen på os selv som offentlige ledere. Bogen fremstår meget personlig. Jeg kender ikke Kurt Klaudi Klausen selv, men jeg får stor lyst til at følge et af hans kurser på SDU, hvor han er professor. Han har en masse på hjertet samtidig med, at han bekymrer sig om, hvordan vi kan tilegne os hans guldkorn. Et ret godt udgangspunkt for en forfatter.

Fakta om bogen Forfatter: Kurt Klaudi Klausen Titel: Strategisk ledelse i det offentlige. Fremskrive-forudse-forestille. Forlag: Gyldendal

KTC ARRANGEMENT

KTC studietur til Milano & Expo 2015 Tilmeld dig senest 1. marts og deltag den 10. – 12. juni 2015

Deltagere: Teknik- og miljøudvalgsmedlemmer. Chefer og ledende medarbejdere fra kommuner / det tekniske område. Chefer og ledende medarbejdere fra kommunaltekniske selskaber.

Se hele programmet og tilmeld dig på www.ktc.dk/foreningen/aktiviteter/ktc-studieture/milano-2015/

belysning

”Vi får en reel oplevelse af, hvordan lampen virker. Hvordan ser lyset ud på vejen? Hvordan ser menneskene ud? Og hvordan er trafiksikkerheden?...”

Fremtidens gadelys

Global interesse for kommunalt lyslaboratorium 28

Teknik & Miljø / Februar 2015

belysning

Det nye 1:1 testlaboratorium DOLL i Herstedvester Industripark har fanget verdens opmærksomhed. Virksomheder, journallister, kommunale planlæggere og finansielle investorer fra overraskende mange lande finder vej til Albertslund Kommune for at se lyset.

Af | Lone Nyhuus, freelancejournalist

”Helt overvældende”. Sådan betegner sekretariatschef Flemming Madsen den interesse, der har fulgt DOLL - verdens første udendørs testlaboratorium for gadelys. Der er kommet delegationer fra bl.a. vækstlandene Kina og Korea på mellem 10 og 30 deltagere fra både virksomheder og offentlige beslutningstagere. Fra Chile har et CSR-netværk inden for mineindustri og finansiering aflagt besøg for at undersøge nye muligheder for at bringe mere energirigtigt og CO2 neutralt lys til minedriften og få indblik i, hvordan investering i lys kan bruges som en grøn vækstfaktor. Også verdens største byer har opmærksomheden rettet mod DOLL. C40netværket, der har verdens 70 største byer som medlemmer, afholdt i oktober en workshop, hvor ni internationale storbyer delte erfaringer og udviklede nye retningslinjer for grøn vækst. Københavns Kommune var vært, og et besøg på DOLL var en naturlig del af programmet.

Stærk national opbakning I alt har mere end 300 personer fra hele verden besøgt DOLL siden åbningen i september 2014. Mange af de udenlandske gæster har hørt om videns- og udviklingsplatformen gennem international presseomtale. Andre har fundet vej til DOLL gennem samarbejdspartnere i danske forskningsinstitutioner eller hørt om DOLL gennem Udenrigsministeriets

kanaler, bl.a. Eksportrådet og Invest in Denmark. Flemming Madsen er stolt og glad over den store internationale interesse. Endnu større er glæden over den opbakning, der er kommet fra danske producenter, kunder og forskere. - Vi har bygget DOLL op omkring tre solide dansk-funderede ben. Det har fungeret over al forventning: Lysindustrien har lejet sig ind og brugt industriparken som udendørs showroom. Med stor nysgerrighed og stor ekspertise har den danske forskning været med på projektet. Sidst men ikke mindst har kommunerne og de kommunale planlæggere og indkøbere kendt deres besøgstid. De har vist DOLL tillid. Brugt os til at finde sparring og viden, når de står foran at udskifte kommunernes udendørs belysning, siger han. En af de cirka 20 danske kommuner, som har benyttet sig af DOLL , er Aarhus. Over to dage i december har teamleder Peter Ryberg Neess sammen med projektingeniøren, byarkitekten og to af kommunens rådgivere været på besøg. - Det besøg har understøttet og kvalificeret beslutningsprocesserne omkring kommunens store energirenoveringsprojekt, siger Peter Ryberg Neess. Frem til 2018 og med en samlet anlægssum af 160-175 millioner kroner skal Aarhus udskifte 29.000 af i alt 55.000 udendørslamper. Målet er at sænke energiforbruget til vejbelysning med 35 procent, mindske CO2 udled-

Teknik & Miljø / Februar 2015

belysning

”I alt har mere end 300 personer fra hele verden besøgt DOLL siden åbningen i september 2014.”

ningen, forbedre trafiksikkerheden og øge trygheden blandt bilister, cyklister og fodgængere. Allerede i 2016 forventer kommunen de første resultater på el-forbruget. På længere sigt er ønsket at bidrage til Aarhus Kommunes mål om at blive CO2 neutral i 2030.

Lampen i sit rette element - I kommunen har vi selv lavet otte mindre strækninger med prøvebelysning. De har kørt gennem et års tid. Men allerede gennem det år, er der kommet mange nye produkter og mange nye armaturer. I DOLL har vi mulighed for at opleve det hele og det nyeste på samme sted, siger Peter Ryberg Neess. Delegationen ankom til DOLL om eftermiddagen. Første dags eftermiddag og aften blev brugt på at se lamperne i brug og vurdere lyset. Næste dag blev de samme lamper betragtet i dagslys for at se design og æstetik. Netop muligheden for at sammenligne mange forskellige produkter og styringssystemer og at se lampen i sit rette element – som reel udendørs belysning - er noget af det, den kommunale teamleder fremhæver som en af fordelene ved et besøg i DOLL.

- Vi får en reel oplevelse af, hvordan lampen virker. Hvordan ser lyset ud på vejen? Hvordan ser menneskene ud? Og hvordan er trafiksikkerheden? Og hvad med farvegengivelsen? Det er også vigtigt, at opleve selve armaturerne i deres rette element. Ude på vejene og med bygningerne som baggrund og forgrund. Højden og designet betyder noget. Alt det bliver taget ind i en efterfølgende snak omkring lyskvalitet og æstetik, siger Peter Ryberg Neess. Han fremhæver også den store fordel ved, at man som indkøber både kan opleve lyset og få tekniske og økonomiske beregninger på lyset på en gang. - Vi kan sammenholde mulighederne med de behov, vi har i kommunen. Og sammenholde med vores budget. Vi kan se, hvad forskellen er på de forskellige løsninger, og vi kan spørge os selv, i hvilket omfang netop denne løsning er værd at betale for, siger Peter Ryberg Neess og slutter: - DOLL har gjort os meget mere bevidste om, hvilke krav vi kan stille til kommunens kommende udendørs belysning.

DOLL-konference DOLL afholder konferencen ’Smart City Belysning – og applikationer’ den 18. og 19. marts 2015. Den 18. marts byder på en aften i DOLL Living Lab i Albertslund, hvor forskellige LED-armaturer, styresystemer og sensorer demonstreres. Den 19. marts foregår i Bella Centeret i København med bl.a. fokus på kabelfri- og solcellebaserede løsninger. Info og tilmelding: www.ledconf.dk

Teknik & Miljø / Februar 2015

Om DOLL DOLL er et nationalt Green Lab organiseret i et konsortium bestående af DTU Fotonik, Albertslund Kommune og Gate 21 med støtte fra Energistyrelsen, Vækstforum Hovedstaden og Region Sjælland. Siden åbningen i september 2014 har DOLL hjulpet kommunale beslutningstagere og planlæggere samt lysproducenter og virksomheder med at udvikle, teste og præsentere udendørs belysningsprodukter. Doll består af tre laboratorier QUALITY LAB på DTU Fotonik, hvor producenter og købere kan foretage uafhængige kvalitetsmålinger af lyskilden eller armaturet og få dokumenteret lysets effekt. VIRTUAL LAB på DTU Fotonik, hvor belysningsløsninger bliver visualiseret i 3D-format. Det giver beslutningstagere mulighed for at vurdere lyset, inden de beslutter sig for en installation. LIVING LAB i Hersted Industripark i Albertslund, hvor virksomhedernes belysning, styringssystemer og Smart City-løsninger bliver testet i fuldskala på 9,2 kilometer veje og stier. Se mere på lightinglab.dk

Belysning

Gadebelysning

Brug LED effektivt og få Overvågning og centralstyring er ved at vinde indpas i gadebelysning i takt med, at flere og flere kommuner skifter til elektroniske armaturer med LED. Det sikrer større besparelser og fleksibilitet, der rækker ud over gadebelysningen. Af | Anne Brandborg, EnergiMidt

Kommunerne skifter i disse år til den økonomisk mest fordelagtige teknologi, når de renoverer gadelys. LED giver væsentlige energibesparelser, og samtidig lavere driftsomkostninger. Spørgsmålet er dog, om kommunerne får udnyttet teknologien effektivt nok, eller de kan opnå endnu større besparelser, og endnu bedre borgeroplevelser? Undersøgelser tyder på, at der er udsigt til større besparelser og fordele end hidtil antaget, og kommunerne risikerer at gå glip af store gevinster, hvis der ikke afviges fra en praksis, der fokuserer på kortsigtede besparelser. Der er meget at vinde ved at tænke langsigtet og indtænke andre områder, hvor fleksibilitet i gadebelysningen kan gavne.

Dokumenterede besparelser Det har i mange år været standardprocedure at installere overvågning og centralstyring ved udskiftning af elektroniske komponenter for en mindre initial omkostning og dermed opnå større gevinster ved den efterfølgende drift. - Man ser det eksempelvis i måler-

Teknik & Miljø / Februar 2015

branchen, hvor både el, vand, fjernvarme og gasmålere i dag kan fjernaflæses og tilbyde mange ekstra muligheder for, at forsyningsselskaberne kan forbedre driften og mindske tab. Den samme overvågning er ved at vinde indpas i gadelyset, og det giver rigtig god mening, siger Flemming Jensen, Market Development Manager hos EnergiMidt. Herhjemme er der endnu ikke lavet undersøgelser på området, men en undersøgelse foretaget af Det Tekniske Universitet i Norge i 2009 for det norske vejvæsen viser, at det kan betale sig for kommunerne at installere armaturer med styring og overvågning, når de alligevel skal renovere anlæggene. Ifølge undersøgelsen kan man opnå 25 procent lavere energiforbrug og 12 procent lavere driftsomkostninger end ved almindelige armaturer. - Når man indregner den ekstra omkostning for overvågning og styring over levetiden på 25 år, så opnås der en samlet besparelse på 7,5 procent per år. Den ekstra besparelse kan opnås, fordi man med en intelligent centralstyring

kan regulere dæmpningen i det enkelte armatur trinløst efter de aktuelle forhold, mens de lavere driftsomkostninger opnås gennem overvågningen, der resulterer i færre kontrolbesøg, siger Flemming Jensen. Den norske undersøgelse viser tydeligt, at der er penge at spare på energi og drift med styring og overvågning, men der kan opnås mange flere gevinster. Styringen giver mulighed for automatisk at regulere lysstyrken og dermed energiforbruget efter trafiktætheden, såkaldt adaptiv belysning. Det har den fordel, at man kan dæmpe lysstyrken helt ned til eksempelvis 10 procent, når der ingen trafik er og øge den til 100 procent, når der er trafik. - Til forskel fra armaturer med indbygget 50 procents dæmpning hele natten, så opnår man at have optimal vejbelysning, når det kræves til gavn for trafiksikkerheden.

Nemmere afregning Der er også en række muligheder med styringerne, som ikke er direkte

FACEBOOK

den fulde gevinst relateret til energibesparelser eller trafiksikkerhed. Afregning af forbruget til gadebelysningen på de private fællesveje udgør i dag en udfordring fordi armaturerne på en given vej typisk er koblet sammen med armaturer på andre veje herunder også de kommunale. - Det betyder, at måleren i tændskabet ikke kan bruges til afregningen overfor husejerne. Med det rette styringssystem måles forbruget i hvert enkelt armatur. Dermed kan forbruget for den enkelte vej opsummeres og husejerne afregnes præcist og veldokumenteret. Der er mange interessante aspekter i det her, siger Flemming Jensen. Nogle styringer, kan også tælle og klassificere passerende trafik og kommunikere tilbage til kommunen, som kan anvende tallene i vejplanlægningen. Andre styringer giver mulighed for, at ambulancetjenesten kan øge lysstyrken i lamper omkring et ulykkessted for bedre at kunne udføre deres arbejde.

Inddragelse maksimerer udbytte Der findes mange styringer på markedet, og det kan være svært at gennemskue fordele og ulemper ved de forskellige løsninger. Når man laver udbud, kan man derfor med fordel overveje, hvilke funktioner man ønsker sig af løsningen, og hvilke formål den skal opfylde.

- Eksempelvis om styringen skal kunne anvendes til mange typer og fabrikater af armaturer, så man ikke binder sig til en enkelt leverandør, eller om løsningen kan fjernopgraderes, så nye funktioner kan tilføjes uden væsentlige meromkostninger, siger Flemming Jensen. Hvis man tør at tænke flere facetter ind i sin gadebelysning og inddrage andre afdelinger i arbejdet med renovering og udbygning af gadebelysningen, vil man kunne dække flere behov og reducere tilbagebetalingstiden. Eksempelvis kan muligheden for at styre lyset i hver enkelt lampe uafhængigt anvendes i forbindelse med by arrangementer, hvor man ønsker at sætte fokus på en særlig plads i byen. - I sidste ende handler det jo om at få mest muligt for skattekronerne og skabe mest mulig værdi for borgerne, slutter Flemming Jensen.

DEL LIKE BOOST Vidste du, - at du kan nå 20.000 mennesker i dit lokalområde for 1000 kr.? - at gruppen af modne Facebook-brugere er den hurtigst voksende? - at Tankegang kan hjælpe med at bruge Facebook og andre sociale medier til at synliggøre arrangementer og aktivere borgerne?

Frederikshavn Køge Nuuk T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Belysning

Novo Nordisk får Den Danske Lyspris 2014

Lysnyhe d

Den Danske Lyspris 2014 går til Novo Nordisks nye domicil i Bagsværd.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn. soc.

Foto | Søren Aagaard

Novo Nordisks nye domicil i Bagsværd ved København er blevet rost og omtalt bl.a. for nytænkende regnvandshåndtering og nu lander endnu en anerkendelse i form af Den Danske Lyspris 2014 hos den danske medicinalgigant. Projektet er tegnet af Henning Larsen Architects, der i samarbejde med Grontmijs Lighting Team har stået for

lysdesignet. Novo Nordisk, og rådgiverteamet bag, får prisen for et lysprojekt, hvor lysets samspil med bygningen er så elegant, at lyset snarere anes end ses. -Lyset indgår i og fremhæver arkitekturen og husets funktioner uden at gøre stads af sig selv. Dermed er projektet et eksempel på en fortrinlig udvikling inden for lysdesign lige nu, hvor

Teknik & Miljø / Februar 2015

det ikke er lyset i sig selv, der er blikfang, men den arkitektoniske helhed og den stemning, der skabes ved hjælp af lyset, siger Anne Bay, juryformand og direktør, Dansk Center for Lys. Det nye domicil består af to kontorbygninger. Gennem hele designprocessen har der været fokus på at integrere belysningsarmaturerne i arkitekturen.

belysning

2015 er udnævnt til det internationale lysår

Belysningsanlægget er udført med energieffektive lyskilder herunder højkvalitative LED-lyskilder og med armaturer, der afskærmer for lyskilden, så blændingsgener undgås.

Risiko for blænding med LED Brugen af LED-lys byder både på fordele og udfordringer. Blandt fordelene er muligheden for at designe hvidt lys i lige netop den spektralsammensætning, der skal til for at fremhæve et bestemt materiale eller en bestemt farve bedst muligt. Til udfordringerne hører risikoen for blænding som følge af den meget lille, kraftigt lysende diode. I hver bygning er der et gennemgående trappe- og fordelingsrum. De er designet med hver sit særlige ovenlys. Begge ovenlys er realiseret med en specialtilpasset, farvet LED-belysning, som fremhæver de to meget forskellige arkitektoniske rum på en stilfærdig og meget stemningsfuld måde. Farvevalget er diskret og velbegrundet og der, hvor lyset er dynamisk, er lysets farver komponeret i et naturligt farvespektrum fra dyb petroleumsblå til varm okker orange. Lyset er programmeret i en langsom, poetisk rytme, der opleves over tid. Blandt de øvrige nominerede projekter var affaldsforbrændingsanlægget ”Energitårnet” hos Kara/Noveren i Roskilde.

Lysnyhe d

UNESCO har udnævnt 2015 til International Year of Light. Over en milliard mennesker på Jorden er uden lys efter solnedgang. Det forhindrer dem blandt andet i at læse og studere efter mørkets frembrud, og det sætter et loft for deres uddannelsesmuligheder. Lys bliver derfor betragtet som en vigtig ressource, som kan fremme uddannelse og fremgang for Jordens befolkning. Det er blot ét af perspektiverne for lys, som blev fremhævet ved åbningen af Lysets År 2015 på DTU den 22. januar 2015. Målet med Lysets År 2015 er ifølge UNESCO at fremhæve vigtigheden af lys og lysbaserede teknologier, og den rolle de spiller for udviklingen af vores samfund og dermed vores fremtid. Lyset har også en central rolle i det moderne samfund, pointerede DTU’s rektor, Anders Bjarklev, i en tale, han holdt ved åbningen: -Inden for kommunikation har dybest set alt, hvad du sender, et eller andet sted undervejs været overført ved hjælp af lys. Så optiske teknologier spiller en kæmpe rolle inden for kommunikation. Lys spiller også en stor rolle inden for andre vigtige områder som medicinsk behandling og diagnostik, ligesom lysbaserede teknologier er på vej ind på nye områder som fødevaresikkerhed og transport, sagde Anders Bjarklev.

Lysnyhe d

CO2-fri gadelampe Gate 21-samarbejdet har etableret et samarbejde mellem kommuner, designere, forskningsinstitutioner og producenter om at udvikle, afprøve og demonstrere ny energirigtig gadebelysning. Formålet er at skabe energi- og driftsbesparelser i kommunernes udendørsbelysning. Lysdioder er attraktive lyskilder til udendørsbelysning på grund af deres høje energieffektivitet, lange levetid og mindre miljøbelastning end de traditionelle lyskilder. Lysdioder giver derudover mulighed for at udvikle ”stand-alone” lampeenheder, hvor energien til dioderne baseres på solceller implementeret i selve lampen og vindkraft fra små vindmøller. Med i projektet er følgende partnere: ark-unica, DTU Fotonik, RISØ VEA, Faktor 3, Philips Lighting A/S, Priess, DONG, Henning Larsen Architects, Gate 21, Københavns Kommune, Albertslund Kommune, og Egedal Kommune. www.gate21.dk

Teknik & Miljø / Februar 2015

Belysning

Dynamisk belysning

LED-belysning testes på skoler Lysproducent tester i samarbejde med Albertslund Kommune LED-belysning i tre klasselokaler på Albertslund Gymnasium & HF. For producenten handler det om at bringe produkterne ud i virkeligheden. Og Albertslund Kommune får afprøvet, hvilken belysning der passer i undervisningslokaler.

Af | Jakob Steffensen, journalist, Albertlund Kommune

Albertslund Kommune og andre kommuner, som er på udkig efter belysning til deres skoler, får nu mulighed for at se forskellige belysningsformer i 1:1-forhold. Tre lokaler på Albertslund Gymnasium & HF bliver i vinterferien 2015 indrettet med LED-lys fra Zumtobel Group. Hvert lokale bliver indrettet med forskellige typer belysning. Der er en simpel løsning, en avanceret løsning og en løsning, som ligger midt imellem. - Idéen er at se, hvilken løsning der er den bedste for os. Både i forhold til energiforbrug, komfort og økonomi. Projektet gør, at vi kan finde ud af, hvad vi kan og vil med LED i Albertslund, forklarer civilingeniør Tina Reinholdt Jensen, fra By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse i Albertslund Kommune. For producenten Zumtobel Group giver samarbejdet mulighed for at komme ud i virkeligheden. - For os handler det i bund og grund om at have de rette omgivelser. Det ville fjerne fokus fra virkeligheden, hvis vi havde lyset i nogle udstillingslokaler,

Teknik & Miljø / Februar 2015

som ikke blev benyttet til andet. Med denne løsning, har vi mulighed for at få feedback fra brugerne, forklarer Casper Vinther Lybeck fra Zumtobel Group.

Lyset skal holde eleverne vågne Den første af de tre løsninger er almindelige påbyggede LED-armaturer af typen Mirel Evo 2800 lumen med en 1-1 udskiftning af den tidligere belysning, som er fra 1960’erne. Den anden løsning har både zoneopdelt lys og censorer, som slukker lyset, hvis der går lang tid uden bevægelse i rummet. Belysningen i den anden løsning er af typen Omega LED fra Thorn. Den mest opsigtsvækkende af de tre løsninger er også den mest komplicerede med armaturet Light Fields fra Zumtobel, hvor der både kan indstilles på lysets styrke og farvetemperatur mellem koldt og varmt lys. - Farvetemperaturen og styrken indstilles efter døgnrytmen. Om morgenen og efter frokost, hvor eleverne er mest trætte, er lyset mest skarpt og koldt. Herefter er det vigtigt, at du slutter dagen af med varmt lys. Koldt lys over en

længere periode kan ødelægge din nattesøvn, forklarer Casper Vinther Lybeck. Han nævner, at denne form for dynamisk lys kan have en række positive effekter, blandt andet færre sygedage.

Sygehusene fører an Lyset i rummene reguleres også efter årstiden, ligesom censorer regulerer lyset efter, hvor meget sol der er på dagen. Eneste problem er, at systemet endnu ikke kan tage højde for personlige præferencer for lys. - Vi har alle unikke præferencer, alt efter om vi er A- eller B-mennesker eller noget midt imellem. Derfor er det heller ikke samme feedback, vi får fra brugerne. Men det er noget, som vi ikke kan tage højde for nu, da det ikke kan styres indtil videre. Så der er også en hel del ubesvarede spørgsmål, siger Casper Vinther Lybeck. Han fortæller, at dynamisk belysning med trinløse overgange mellem forskellige farvetemperaturer er mere udbredt i især Østrig og Schweiz, hvor man er længere fremme.

belysning

- I Danmark er dynamisk lys endnu ikke udbredt på skolerne, men vi ser, at sygehusene herhjemme er gået i gang med at anvende denne type lys, uden at der er tale om forsøg. Så det starter inden for plejesektoren. Men det er på nuværende tidspunkt en dyrere løsning end traditionelle belysningsløsninger,

så det vil tage noget tid, inden det bider sig helt fast, siger han. I Albertslund glæder man sig til at gå i gang med at indsamle feedback fra gymnasieeleverne, så der kan blive kastet lys over den bedste løsning.

belysning

LED-lys i ældreboliger

Ældre får gavn af LED-lys Der er gode grunde til at være særlig omhyggelig med valg af lyskilder i ældreboliger. LED er en god løsning, der dog kræver en vis viden inden køb.

Af | Maj Emborg, Lene Ulsted Carlsen og Lone Nyhuus, Gate 21

Når man køber LED lyskilder, er der flere ting at være opmærksom på. Endnu flere, når det er til belysning i ældreboliger. Mange ældre har en hverdag, hvor de kommer meget lidt ud i dagslys. Det stiller store krav til indendørs-belysningen. Det gælder både lysintensiteten (Lumen) og farvetemperaturen (kelvin). Med alderen degenereres øjet, og derfor har ældre sværere ved at skelne detaljer og farver. Det kan afhjælpes med lyskilder med høj Ra-værdi. Alle tre parametre er producenterne begyndt at angive som specifikationer.

Luk også dagslyset ind En anden vigtig ting, når vi bygger og indretter boliger til ældre, handler ikke så meget om lyskilderne, men om dagslysets adgang til rummene. - Når de ældre ikke kommer så meget ud, hjælper det ikke meget, at man placerer dem ved en energirude med filtre, der blokerer for dele af lyset – bl.a. for lysets D-vitamin fremmende egenskaber, siger professor fra DTU Fotonik, Paul Michael Petersen. Han understreger, at ruderne skal være transparente i området med de blå frekvenser og i UV området. Styring af lys Når lyskilderne er installeret, skal de også styres. På den måde kan man

Teknik & Miljø / Februar 2015

sikre, at lyset doseres korrekt over hele døgnet og dermed er med til at styrke borgerens døgnrytme. Farvetemperaturerne skal helst være kolde (blå) om morgenen og varme om aftenen (røde), ligesom styrken gerne skal variere gennem døgnet. Paul Michael Petersen påpeger, at i forbindelse med de mange nye løsninger bliver det ekstra vigtigt at sørge for uddannelse af installatører og operatører. - I første omgang kræver det viden at blive introduceret til mulighederne for styring af lyset – begge dele sker fra computer eller en mobiltelefon. Men teknologierne ændrer sig hele tiden, og vi kan se, at det bliver nemmere og nemmere at styre lyset, siger han.

Store energibesparelser med LED Når vi indretter med lys og installerer lys, er økonomien også en vigtig faktor. Her er det ikke nok at se på selve anskaffelsesprisen. Også faktorer som prisen på el, prisen for udskiftning af lyskilden, effektivitet og levetid er vigtige. Afhængig af hvilke produkter, man vælger, kan man spare op til 90 procent på en LED-lyskilde i forhold til en traditionel glødepære og mere end 80 procent i forhold til en halogenpære. Den næstbilligste løsning er en sparepære, hvilket dog i mange tilfælde medfører en dårlig lysoplevelse.

”Mange ældre har en hverdag, hvor de kommer meget lidt ud i dagslys. Det stiller store krav til indendørs-belysningen.”

belysning

I folderen ”Led-lys til ældre’ kan du læse artikler om, hvordan lyset påvirker det ældre øje, og hvordan man indretter sig bedst med lyset. Folderen kan downloades via: gate21.dk

LYS, t ivSe og aLr der L

– hvo det Sardan hæng er mmen ? Inspirat ion fra

forskning sprojekte t

‘LED-lys

til ældre’.

At der er penge at spare ved at indrette sig med LED, er der ikke tvivl om. Men man skal være opmærksom på, at det er et marked i konstant forandring. - Det gør det ekstra vanskeligt at gennemskue, hvad der er en god lyskilde. Men også hvad der er en dårlig, siger Paul Michael Petersen, der opfordrer til at holde øje med DTU Fotoniks testresultater.

”Når lyskilderne er installeret, skal de også styres. På den måde kan man sikre, at lyset doseres korrekt over hele døgnet og dermed er med til at styrke borgerens døgnrytme.”

Teknik & Miljø / Februar 2015

belysning

Fremtidens Smart City

Kombination af gadelys og Wi-Fi finder fodfæste Brønderslev og Viborg kommuner tester nu mulighederne i det nye produkt Street Wi-Fi, der kombinerer gadelampe med internetforbindelse i en radius på 100 meter. Af | Lars Meyer, projektleder, S-Light A/S

I august 2014 vakte S-Light og Bredbånd Nord stor opsigt med verdensnyheden Street Wi-Fi. Street Wi-Fi er den første gadelampe, der via et optisk fiberkabel og et Wi-Fi access point kan levere højhastigheds-internet til brugerne. Opfindelsen er baseret på SLights LED-gadelampe City Glint, som er en af markedet mest energieffektive lamper. Street Wi-Fi vil indgå som en naturlig del af fremtidens smart city og vil kunne kombinerer byens fysiske og sociale rum med den digitale verden. Byens borgere vil altid være forbundet til internettet og kan benytte byens digitale tilbud. Endvidere kan der opsamles data for borgernes gøremål, og på den måde kan byen optimeres til glæde for den enkelte borger. I denne forbindelse er kommunerne Brønderslev og Viborg allerede i gang med at opstille og teste mulighederne med Street Wi-Fi.

Gratis internet til færgegæster Street Wi-Fi er ikke kun tiltænkt kommuner, men også private virksomheder. En virksomhed, der tilbyder gratis internet vil kunne lære mere om deres kunder og samtidig skabe en bedre kundeoplevelse af virksomheden. Af samme årsager har Frederikshavn Havn valgt at opsætte Street Wi-Fi på store dele af havnen. - I forbindelse med at Frederikshavn Havn har renoveret færgehavnsområdet, forbedret parkeringsforholdene samt etableret en plads, hvor kommunen kan lave forskellige aktiviteter, har vi set på, hvordan vi kan give byens borgere, færgepassagerer, lastbilchauffører og andre gæster en god oplevelse,

Teknik & Miljø / Februar 2015

Fakta om S-Light Street Wi-Fi: Hastighed op til 300 Mbit Rækkevidde op til 100m Samtidige brugere op til 512 RADIUS 802.1X sikkerhed (256 samtidige brugere)

når de færdes på havnen. Her synes vi, at gratis internet er en vigtig brik, og har derfor valgt en miljøvenlig løsning med belysning og Wi-Fi i samme enhed, udtaler Søren Pilgaard, teknisk chef ved Frederikshavn Havn. Anlægget forventes færdigbygget i februar 2015.

Fremtidens bolig med Street Wi-Fi I Kong Knud Park i Smørum står Cervo Gruppen bag de første ejerboliger, der lever op til de strenge lovkrav for nybyggeri efter 2020. Til at gøre boligområdet mere attraktivt for køberne har Cervo Gruppen valgt, at der skal opsættes Street Wi-Fi på hele boligområdet.

- Vi vil gerne sikre, at filosofien bag hele boligområdet lever op til målsætningen bag 2020-strategien, og med monteringen af Street Wi-Fi i LED gadelamperne kan vi tilbyde vores husejere en unik mulighed for ikke at være begrænset af kun at kunne bruge internet indendørs. Det giver mulighed for at benytte arealer som vores aktivitetsbane og parken på en helt anden måde. Og hvis vi skal tiltrække de unge familier, er det en forudsætning, udtaler Morten Borup, udviklingschef og partner i Cervo Gruppen. Første halvdel af boligområdet inklusiv Street Wi-Fi forventes at stå færdig i april 2015.

R APPORTERING

F R A

V E JF O R UM

2 0 1 4

Mens vi venter på fremtiden 3.-4. december 2014 på Hotel Nyborg Strand Fremtiden gjorde indtryk på mange af deltagerne på Vejforum 2014. Key-Note-indlægget om førerløse biler illustrerede nemlig, hvor hurtigt den teknologiske udvikling går og hvor uforudsigeligt arbejdet med transport og mobilitet er. Vejforum 2014 var det 14. i rækken og slog igen alle rekorder med mere end 1100 deltagere.

Ny strategi for Vejforum Vejforum 2014 var den 14. udgave af konferencen og pilen har i de 14 år kun peget én vej og det er op. 2014 blev igen ny rekord med 1107 tilmeldte deltagere. Det konstaterede Vejforums formand Erik Birk Madsen ved åbningen. Succesen for Vejforum er afsæt for en ny strategi, der skal sikre forankring og udvikling af Vejforum. Det betyder bl.a. en bedre repræsentation af private og kommunale interesser i repræsentantskabet. Men også fokus på nye emner: - Vi kommer til at have mere fokus på forskning, internationale resultater og ledelse. I år har vi som noget nyt et ledelsesspor, og det er der stor interesse for, kan vi konstatere, og det er også noget vi vil prioritere fremover, sagde Erik Birk Madsen. Han pegede også på, at de teknologiske muligheder der er for biler og vejudstyr, vil få kæmpe betydning for den måde, vi dimensionerer vores veje på fremtiden. Erik Birk Madsen rundede også indsatsen for at tiltrække de unge til sektoren. – Vi skal gøre noget ved image-problemet og skabe synlighed i forhold til de unge. Vi har bl.a. et samarbejde med Tønder Kommune om et undervisningsprojekt. Og i Silkeborg har VD haft et inspirerende formidlingsfokus i forbindelse med motorvejsbyggeriet, fortalte Erik Birk Madsen. Han opfordrede alle til at blive medlemmer af Viadania, der arbejder for at rekruttere de unge og bl.a. formidler studiejobs, trainees og gæsteforelæsninger.

W W W.VE J FO R U M . D K

Flot evaluering af Vejforum Vejforum 2014 satte igen ny rekord med 1107 tilmeldte deltagere og 55 udstillere. 580 deltagere og virksomhedsudstillere har evalueret konferencen og det samlede resultat er positivt. Jens Peder Kristensen Key Note-indlæg om førerløse biler har fået mange positive kommentarer. Vejforum er tilbage på sporet efter en noget amputeret udgave af Vejforum i 2013, hvor stormen Bodil hev stikket på konferencen før tid. Det viser den evaluering som 580 ud af de 1120 deltagere har foretaget. Parametre som ”det samlede faglige udbytte”, ”tid til de enkelte indlæg” og ”muligheden for at dyrke netværk” scorer entydigt højt. Ser vi på indholdet af de enkelte sessioner og workshops, så er det selvfølgelig et blandet billede, der tegner sig, men alt overvejende er det evalueringer i den meget positive ende, men kategorien ”mindre godt” optræder også. Fra deltagernes kommentarer har vi særligt noteret, at det er vigtigt, at indlæggene har nyhedens interesse, er varierede i en session og ikke er salgstale fra virksomheder. Billedet er lidt mere broget, når det kommer til de praktisk forhold som tilmelding, underholdning, skiltning, festmiddag og hotellet. Festmiddagen er fx noget som både bedømmes som ”overordentlig god” og ”dårlig”. Vejforum har noteret alle de kommentarer, der er kommet og tager det med i planlægningen og den praktiske tilrettelæggelse af konferencen i 2015, så den praktiske ramme kan optimeres. Deltagerantallet var som nævnt 1120 deltagere; det er en stigning på 10 % siden 2010.

og for plads til udstillingen og at man godt kunne tænke sig en form for tematisering, så det er lettere at orienterer sig. Virksomhedsudstillerne er tilsvarende tilfredse med udstillingen, men de fysiske rammer, pladsen, bliver vurderet som ”mindre gode” af omkring 10 % af udstillerne.

2014

2013

Hvordan vurderer du det samlede faglige udbytte? Overordentlig godt Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Ikke relevant

Hvordan vurderer du tiden til de enkelte indlæg? For lang Passende For kort Ikke relevant

Hvordan var muligheden for at dyrke netværk? Overordentlig godt Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Ikke relevant

Deltagere fordelt på virksomhedstyper – 2011 til 2014

Fællessessioner – åbning og paneldebat Ud fra evalueringen og kommentarerne, så konstaterer vi, at KeyNote indlægget om førerløse biler var yderst relevant og blev taget godt imod; de rammer som den teknologiske udvikling sætter for arbejdet i fremtiden gør indtryk og interesserer Vejforums målgruppe. Den afsluttende paneldebatten og ledelsessporet er andre aktiviteter, der blev taget godt imod. Virksomhedsudstilling Konferencedeltagerne vurderer overordnet virksomhedsudstillingen positivt i spændet mellem ”overordentlig god” over ”meget god” til ”god”, men få procent har vurderet, at udstillingen var mindre god. Mange kommentarer går på, at der generelt er for lidt tid

Virksomhed/ år Kommuner Vejdirektoratet Rådgiv. ing. Entreprenører Uddannelsesinst. Andre I alt

2014 370 158 201 173 54 164 1120

2013 355 176 184 168 70 122 1075

2012 319 163 184 187 69 119 1041

2011 327 157 206 191 43 116 1040

Deltagere på Vejforum i perioden 2011 til 2014 fordelt på forskellige virksomhedstyper. Deltagerantallet på Vejforum 2014 slog igen rekord med 1120 deltagere, der er i en fornuftig fordeling mellem de interessentgrupper, der er i Vejforums målgruppe. Antallet af studerende er lidt lavere end tidligere og antallet af repræsentanter fra kommunerne udgør en tredjedel af deltagerne.

Paneldebat

Asfalt, trængsel og ny teknologi Afslutningsdebatten på Vejforum 2014 er ved at blive en veletableret del af Vejforum med stort deltagerantal. Debatten blev ledet af Søren Carlsen, DR. Debatten markerede for alvor, at nedtællingen til folketingsvalget 2015 er i gang. Vel var der ingen politikere i panelet, men udgangspunktet blev forslaget om en hærmotorvej til 20 mia. kr.; nu har den kollektive trafik fået, så nu skal vejene prioriteres. Panelet kvitterede over en bred kam for interessen for at prioriterer vejområdet, men en hærmotorvej er måske ikke der, hvor behovet er størst. - Vi vil gerne have flere motorveje, men etableringen skal ske med omtanke, og vi ønsker udbygning af især E45 i Østjylland, der er behovet størst, sagde Michael Svane fra DI. - Det er ikke en kamp mellem forskellige transportformer, vejene skal have den nødvendige plads og så skal vi have fokus på det der giver bedst samfundsmæssig værdi, lød budskabet fra Niels Nielsen, Dansk Byggeri. På tværs af panelet var der enighed om, at man ikke kan bygge sig ud af trængselsproblemerne; behovet for mobilitet ændrer sig hele tiden. - Vi har haft den største aktivitet på vejområdet i 40 år, men vi er ved at se enden på de store udvidelser. Vi har mange ideer og analyser i skuffen, som allesammen er samfundsøkonomisk rentable, men det er og bliver en politisk prioritering og en politisk beslutning, sagde Per Jacobsen. Også asfalten blev vendt i debatten. - Der er blevet sparet på kommunevejene i alt for stort omfang. Og nu er det vigtigt at man griber ind, så er vedligeholdelsen billigere, lød budskabet fra Anders Hundahl, Asfaltindustrien.

Bag Vejforum står: Asfaltindustrien IDA Trafik og byplan Foreningen af Rådgivende Ingeniører Dansk Byggeri, Anlægsentreprenørerne Ingeniøruddannelsernes lærere i vej- og trafikfagene Kommunalteknisk Chefforening Kommunal Vejteknisk Forening Kommunalt Entreprenør Forum Fagbladet Trafik & Veje Trafikgruppen på Aalborg Universitet Vejdirektoratet VEJ-EU Organisationen Formand for Repræsentantskabet: Erik Birk Madsen, Vejdirektorat Formand for Faggruppen: Stig H. Langsager, Odense Kommune Sekretariatet varetages af VEJ-EU v. sekretariatschef Jens E. Pedersen Læs mere på www.vejforum.dk og www.vej-eu.dk

Mens vi venter på fremtiden I 2044 bliver det forbudt at køre bilen selv! Jens Peder Kristensen fra Keyresearch gav deltagerne i Vejforum 2014 et kig ind i fremtiden, hvor smart teknologi og selvkørende biler kan optimere trafikken og reducere antallet af trafikulykker. Bilen er praktisk, giver mobilitet og er for mange også indbegrebet af frihed. Og så fortæller den også, hvem du er som person. Friheden skal bilen nok også levere i fremtiden, men ifølge Jens Peder Kristensen fra Keyresearch, så kommer du ikke selv til at sidde bag rattet, for fremtidens biler vil blive selvkørende. Mange vil sikkert tænke, at det er urealistisk science fiction, men bilproducenterne og teknologiudviklingen har sat turbo på udviklingen. Vi ser allerede i dag, at bilerne som første skridt er fyldt med sensorer og kameraer, og teknologien til, at bilerne kan kommunikere er tilgængelig. Der vil være forskellige grader af selvkørende biler, fra diverse støttefunktioner til håndfri kørsel og trafikfølgende biler. Og allerede i 2020 forventes den første generation af selvkørende biler til motorveje at være klar. De selvkørende biler vil ifølge Jens Peder Kristensen få enorm betydning; vejkapaciteten vil blive udnyttet væsentligt bedre, fordi bilerne kan køre meget tættere både i længderetningen og i bredden, og brændstoføkonomien vil også forbedres. Lyskryds, på den måde vi kender dem i dag, vil også blive overflødige, for bilerne vil selv koordinere trafikafviklingen i krydset og dermed gøre trafikafviklingen lettere. Selvkørende biler giver selvfølgelig også udfordringer; fx om juridisk ansvar i trafikken. Nye rammer for investeringer Det helt centrale er, at de selvkørende biler og den nye teknologi sætter nogle nye rammer for vej- og trafikområdet på meget kort sigt. Det handler bl.a. om, at kapaciteten på vejene udnyttes maksimalt og at sikkerheden vil blive forbedret væsentligt, fordi den menneskelige faktor bliver reduceret. Udfordringen er, at investeringerne på trafikområdet i broer og veje normalt har en lang tidshorisont, mens ændringerne kommer hurtigt. Det øger risikoen for fejlinvesteringer. Parkering er blot én dimension i teknologiudviklingen. Den selvkørende bil kan sætte dig af, hvor du bor og så selv finde vej til en p-plads. Det kan give bedre byrum og uderum, der hvor vi bor. Aarhus Kommune og Realdania har investeret et trecifret million-

beløb i et nyt og automatiseret p-anlæg, hvor bilen afleveres i en elevator og så parkeres af systemet. Systemet er meget pladsbesparende, men med de selvkørende bilers muligheder er det måske ikke den mest optimale investering, lød budskabet fra Jens Peder Kristensen, der også forudså, at letbaner kan blive overflødiggjort af nye bustyper med eget spor, som bl.a. Volvo er langt fremme med. En ny dagsorden Indlægget om førerløse biler blev godt modtaget på vejforum og var en øjenåbner for mange; det fremgår klart af de kommentarer som konferencedeltagerne har givet. ”Åbningsindlægget om fremtidens biler blev taget rigtigt godt imod af deltagerne på Vejforum 2014 og vi vurderer, at fremtidsscenarierne og ny teknologi er vigtige emner som vi skal prioritere højt på Vejforum i de kommende år,” siger sekretariatschef Jens E. Pedersen, Vejforum.

Viadania på Vejforum

opslag for at få stillingerne besat. Vejdirektør Per Jacobsen, perspektiverede behovet for Viadania. ”Samarbejdet er nødvendigt, ikke for at løse alle problemer, men som et eksempel på hvordan vi kan samarbejde på nye måder, og som et instrument til at hjælpe os alle sammen med få tiltrukket nye spændende fagfolk til sektoren”, lød budskabet fra Per Jacobsen. Læs mere om analysen og ledelsessessionen på www.vej-eu.dk

Tekst: Publicpress

På ledelsessessionen præsenterede VEJ-EU og Viadania analysen ”Rekruttering af ingeniører til infrastrukturområdet”. Poul Sørensen, Cowi, fremlagde resultaterne, der bl.a. viser, at lederne på vej- og trafikområdet forventer øget konkurrence om ingeniører. Uden for hovedstaden og universitetsbyerne er der allerede nu visse vanskeligheder med at rekruttere ingeniører. Analysen viser også , at 25 % af de virksomheder, der har forsøgt at rekruttere ingeniører ikke er lykkedes. For 10 % har det været nødvendigt med et gen-

Layout: www.shc.dk

Vejforums repræsentantskab havde besluttet, at der skulle være mere fokus på ledelse på Vejforum 2014. Viadania greb changen og havde på Vejforum 2014 taget initiativ til en ledelsessession med fokus på rekruttering. Og 90 tilmeldte viste, at der er en stor målgruppe for ledelsestemaet.

R A PPO RTERING

F RA

V E JF O R UM

2 0 1 4

Kort nyt

Mens vi venter på fremtiden

Nyheder fra teknikog miljøområdet - fra hele Danmark

3.-4. december 2014 på Hotel Nyborg Strand

Salget af individuelle, væskebårne varmepumper står stadig i stampe i Danmark med bare 5000 solgte anlæg i 2014. Det er samme lave niveau året før.af deltagerne på Vejforum 2014. Key-Note-indFremtiden gjorde indtryk påsom mange Det skriver ing.dk. lægget om førerløse biler illustrerede nemlig, hvor hurtigt den teknologiske udvikling Skønnet kommer fra brancheorganisationen Dansk går og hvor uforudsigeligt med transport og mobilitet er. Vejforum 2014 var Energi, på baggrund af salgstal for førstearbejdet kvartal af 2014 på 1.600 for det samlede det 14.varmepumper. i rækkenSkønnet og slog igen alleantal rekorder med mere end 1100 deltagere. af individuelle jordvarmeanlæg/luft-vand varmepumpeanlæg i Danmark med udgangen af 2014 ligger på cirka 60.000. Med det nuværende tempo vil der derfor gå omkring 40 år, før de individuelle varmepumper kan spille den rolle som aftager af stigende mængder vindmøllestrøm, som Energinet.dk forudsætter i sine analyser for 2035.

Ny strategi for Vejforum ing.dk

Vejforum 2014 var den 14. udgave af konferencen og pilen har i de 14 år kun peget én vej og det er op. 2014 blev igen ny rekord med 1107 tilmeldte deltagere. Det konstaterede Vejforums formand Erik Birk Madsen ved åbningen. Supercykelstier

er en succes

Succesen for Vejforum er afsæt for en ny strategi, der skal sikre forankring og udvikling af Vejforum. Det betyder bl.a. en bedre reSupercykelstien har fået 52 procent flere præsentation af privateFarumruten og kommunale interesser i repræsentantpendlere til at vælge frem for bilen. Det viser skabet. Men også fokus på cyklen nye emner: undersøgelse foretaget af Cowi. Det er målsætnin- Vi ny kommer til at have mere fokus på forskning, internationale genog at ledelse. hovedstadsregionens Supercykelstier skal give resultater I år har vi som noget nyt et ledelsesspor, og det et fleksibelt, ogdet trygt alternaer der pendlere stor interesse for, kan vikomfortabelt konstatere, og er også noget vi vil tiv fremover, til at tagesagde bilen,Erik så flere vælger cyklen. Det mål er på, at prioritere Birk Madsen. Han pegede også altså lykkedes med Farumruten, løber mellem de teknologiske muligheder der er for bilersom og vejudstyr, vil få kæmpe Furesø, Gladsaxe København. vores veje på fremtiden. betydning for den måde, og vi dimensionerer Tallene viser blandt andet, at antallet af cykelErik Birk Madsen rundede også indsatsen for at tiltrække de pendlere på ruten er steget med 52 procent siden unge til sektoren. – Vi skal gøre noget ved image-problemet og 2012 og at 21 procent af cykelpendlerne er helt nye skabe synlighed i forhold til de unge. Vi har bl.a. et samarbejde trafikanter på ruten, mens 14 procent i dag oftere med Tønder Kommune om et undervisningsprojekt. Og i Silkeborg vælger ruten, sammenlignet med før den blev indviet har VD haft et inspirerende formidlingsfokus i forbindelse med mosom Farumruten. torvejsbyggeriet, fortalte Erik Birk Madsen. Han opfordrede alle til -Evalueringen her bekræfter, at det virker, når vi at blive medlemmer af Viadania, der arbejder for at rekruttere de prioriterer og skaber gode forhold for cykelpendlere. unge og bl.a. formidler studiejobs, trainees og gæsteforelæsninger. Det er vi selvfølgelig glade for, fordi vi i hovedstadsregionen har et stort behov for at reducere trængslen og forbedre miljøet og sundheden, siger Jens Mandrup (SF), formand for Miljø- og trafikudvalget i Region Hovedstaden.

Grib forandringen

DESIGN DANMARK Politisk Forum 2015 for Teknik og Miljø 27. - 28. april 2015 Hotel Nyborg Strand

Tilmeld dig Politisk Forum 2015 den 27. - 28. april på: kl.dk/politiskforum15

ing.dk

KL Teknik og Miljø

W W W. V E J FO R U M . D K

#politiskforum15

Salget af varmepumper begrænset

Trafik & veje

Digital dialog i vejsektoren

Fagfolk deler viden pĂĽ Vejnettet.dk Af | Lars Kragh Jespersen, Vejdirektoratet

Teknik & MiljĂ¸ / Februar 2015

trafik & veje

Kommunale og statslige vejfagfolk finder sammen på Vejnettet.dk, hvor faglig feedback blandes med tonerne fra de sociale medier. Dialogen på den digitale platform er i vækst. Et udpluk af en dialog på Vejnettet.dk i efteråret 2014: ”Et kækt spørgsmål vil være om almenheden overhovedet skal have ret til at færdes i bil/køretøjer ad private fællesveje til stranden, når de ikke betaler for vedligeholdelsen af vejen?” Det er Kenneth, der kommenterer et indlæg på Vejnettet.dk, som Jón har skrevet. Forbudstavler og hjemmelavede skilte på private fællesveje har nemlig skabt en del ballade i Jóns kommune, Vordingborg. ”Tak for svar og link, Kenneth,” svarer Jón, og Christian fra Rudersdal skriver så: ”Hej Jón, det vil være § 57 du skal bruge, som du selv skriver.” Der er nu gået mere end halvandet år siden snoren til Vejnettet.dk blev klippet over med det erklærede formål at styrke digital videndeling mellem fagfolk på tværs af landets kommuner og Vejdirektoratet. Undervejs har et naturligt spørgsmål været, om et fagligt forum baseret på mekanikken i et socialt, brugerdrevet medie vil kunne bide sig fast. Men nu er der ved at tegne sig et billede af en stadig stærkere dialog, hvor stemmerne i koret både kommer fra de tekniske forvaltninger i kommunerne og Vejdirektoratet.

Fakta: Vejnettet.dk startede i april 2013 og har nu godt 500 medlemmer. Der er to fagfora på Vejnettet, Trafiksikkerhed og Vejjura og Vejmyndighed.

Et forum, der opfylder sit formål Et tydeligt tegn på, at dialogen vokser, kommer fra Assens Kommune. Mia Hesselkjær har været en af de meget aktive i det faglige forum, og i et indlæg efterlyser hun inspiration til at udarbejde sortpletanalyser. Kort efter skriver hun i en kommentar: ”Mange tak for inspiration til både jer og dem, som har kontaktet mig uden for Vejnettet med materiale, råd og inspiration. Det beviser over for mig, at det her forum opfylder sit formål”. Det er SAMKOM-sekretariatet, der står for den daglige drift og udvikling af Vejnettet.dk. SAMKOM er et samarbej-

de mellem KTC og Vejdirektoratet, der bl.a. skaber grundlag for videndeling og udvikling af det kommunale vej- og trafikområde. En af de oprindelige idéer bag Vejnettet.dk var at afprøve alternativer til de fysiske netværksmøder. Kan et digitalt forum være en brugbar platform for udveksling af erfaringer for fagfolk?

Hurtig feedback - Budskabet til medlemmerne er, at det er nemt og hurtigt at videndele på Vejnettet.dk: Stil et spørgsmål, start en dialog eller skriv en kommentar til en andens indlæg. Man kan også dele nyheder om ting, der sker i kommunen, eller man hører på en konference. Der er mange muligheder, siger Dorte Mogensen fra SAMKOM-sekretariatet. Dialogen er livsnerven i Vejnettet. dk. For mange kræver det dog lidt overvindelse at tage del i den. Det gælder også for Carsten Stig Hansen, der behandler myndighedssager i Vejdirektoratet i Næstved. - Det er jo et nyt og lidt uvant medie i faglig sammenhæng. Men jeg er blevet positivt overrasket. Jeg skrev for nylig et indlæg om brugerbetaling for særlig servicevejvisning i kommunerne. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg kunne forvente, men på kort tid kom der ni kommentarer, siger Carsten Stig Hansen. Der er dialog om mange emner på Vejnettet.dk. Fx erfaringer med 2 minus 1-veje, den nye vejlov, skiltning på private fællesveje og meget andet. På Vejnettet.dk har vejmyndighederne mulighed for at slippe viden løs eller modtage inspiration til løsning af vejopgaver. Det kræver bare et par linjer til at åbne dialogen, og så er der gang i videndelingen.

Teknik & Miljø / Februar 2015

Byg & bolig

Energitjek i Skive

Energioptimering på Fur fører til pilotprojekt Skive Kommune tester, om de positive resultater fra udviklingsprojektet Innovation Fur kan gentages på fastlandet. Sammen med EnergiMidt har kommunen tilbudt gratis energitjek til borgere i tre udvalgte områder. Pilotprojektet evalueres nu. Af | Anne Brandborg, kommunikationskonsulent, EnergiMidt

Innovation Fur-projektet, som er skabt i et samarbejde mellem Skive Kommune EnergiMidt og Fur, har opnået særdeles gode resultater og realiseret store energibesparelser til gavn for såvel borger som samfund. Erfaringerne fra Fur viser efter to år en energibesparelse på 23 procent, en varmebesparelse på 16 procent, en CO2-reduktion på 25 procent og 24 procent flere vedvarende energianlæg. Skive Kommune og EnergiMidt er gået sammen om pilotprojektet ”Bo med Omtanke” i Skive Kommune, som skal teste, om erfaringerne fra Fur kan overføres til tre udvalgte områder i kommunen, hvor borgerne tilbydes et gratis energitjek af deres bolig. Formålet er at få borgerne til at energioptimere deres bolig – gerne ved hjælp af lokal arbejdskraft. - Skive Kommune har en ambitiøs klima- og energistrategi, som omfatter, at vi som kommune vil være CO2-neutral senest i 2029. Indsatsområderne er blandt andet byggeri og herunder offentlige bygninger, men vi vil også gerne motivere borgerne til at renovere deres private boliger. Projektet her skal hjælpe os med at finde frem til den bedst mulige metode for det, forklarer Thomas Lindberg Ramsey, som er teknisk direktør i Skive Kommune. Skive Kommune vil gerne inddrage borgerne i realiseringen af de strategi-

Teknik & Miljø / Februar 2015

ske mål og dermed give dem mulighed for også at få en del af kagen. - Vi, som kommune, har jo som sådan ikke noget med private boliger at gøre, men vi vil gerne undersøge, om der er potentiale hos den enkelte boligejer. Vi håber, vi på den måde kan få boligejerne i gang med at energirenovere og dermed både gavne kommunens strategiske sigte og borgernes pengepung, siger Thomas Lindberg Ramsey.

Uvildig rådgivning på ingeniørniveau Skive Kommune og EnergiMidt har arbejdet sammen gennem mange år om alt lige fra gadelys og solceller til udviklingsprojekter som Innovation Fur og nu også pilotprojektet ”Bo med Omtanke”. - EnergiMidt kan tilbyde en holistisk og ikke mindst uvildig rådgivning på ingeniørniveau. Det er vigtigt for os som kommune, at borgerne får en uvildig energirapport, der omfatter hele boligen, og at det er borgernes beslutning i den sidste ende, hvor meget de vil gå videre med, siger Thomas Lindberg Ramsey. Metoden i pilotprojektet er, at EnergiMidt bearbejder et afgrænset lokalområde, der formodes at have potentiale eksempelvis i forhold til boligmassens alder. Borgerne har nem ad-

gang til EnergiMidt, som befinder sig i hvert af de tre områder én eftermiddag om ugen på en central lokation, hvor borgerne kan kigge forbi og høre mere eller aftale tid til et energitjek. - Efterhånden som flere og flere borgere får lavet energitjek, spreder de gode historier sig lokalt og får flere til at hoppe med på vognen. De har vi kunnet se på Fur, og vi vil gerne se, om det også kan lade sig gøre i andre områder, eller om det er særligt for øboerne, siger Thomas Lindberg Ramsey. Projektet er kommet godt fra start og bliver nu evalueret, så Skive Kommune kan blive klogere på metoden og effekterne. - Vi skal se, hvad det giver for den enkelte boligejer og arbejdsmæssigt for de lokale håndværkere. Der er noget, der tyder på, at det er en god måde at gøre det på i forhold til lokalområderne, borgerne og kommunen som helhed, fortæller Thomas Lindberg Ramsey og fortsætter: - Det har dog været vigtigt for os at køre det som et pilotprojekt, netop for at gøre os nogle erfaringer, vi kan bruge i overvejelsen om, hvorvidt projektet med fordel kan bredes ud til andre områder. Fordi det er lykkedes på Fur er det ikke sikkert, at det også er ligetil i andre områder. Vi er meget spændte på at se resultatet, slutter Thomas Lindberg Ramsey.

byg & bolig

Fakta om projektet: • Tre lokalområder i Skive kommune er udpeget til testområder – Rødding, Durup og området ”Vængerne” i Skive • Boligejerne tilbydes et gratis energitjek • Boligejeren får udleveret ingeniørens energirapport med forslag til forbedringer i boligen • Boligejeren tilbydes gratis og uforpligtende formidling til lokale håndværkere for et tilbud • Boligejeren vælger selv, om rapportens forslag skal udføres og af hvem • Skive Kommune og EnergiMidt bidrager begge økonomisk til pilottesten, som evalueres i 1. kvartal 2015.

Teknik & Miljø / Februar 2015

natur & miljø

Kystdirektoratet:

Beskyt kyster mod klimaændringer nu Alle kystnære byer får behov for en eller anden form for klimatilpasning. Kystdirektoratet har udarbejdet en række guidelines til kommuner og kystgrundejere om, hvordan de bedst sikrer sig mod stigende havvand eller grundvand, erosion og oversvømmelser. Af | Ole Navntoft, kommunikationschef, Kystdirektoratet

For godt et år siden viste stormen ”Bodil” sit grumme ansigt og uhyggelige kræfter over store dele af Danmark. Stormen, der flere steder nåede reel orkanstyrke, medførte flere rekorder i både vandstandshøjder og ved erosion eller påvirkninger af konkrete kyststrækninger og havne. Bredt set er der enighed om, at menneskeskabte klimaændringer i fremtiden vil medføre højere vandstande. Danmark vil opleve vådere vintre og mere tørre somre, og samtidig vil ekstreme hændelser som for eksempel oversvømmelser og tørke blive hyppigere. I Danmark forventes havspejlsstigninger fra 0,1-1,2 m frem mod 2100. Det vil bevirke en markant forøgelse af risikoen for oversvømmelser af kystnære byområder. Effekten vil dog være forskellig i Danmark.

Teknik & Miljø / Februar 2015

I Esbjerg vil en nuværende 500-års vandstand på 4,4 m i et fremtidigt klima i 2100 kunne ske hvert 10. år. I København vil effekten være større. Her vil en nuværende 500-års hændelse på 1,7 meter ske flere gange om året ved en meter havspejlsstigning. I alle kystnære byer vil der blive behov for én eller anden form for klimatilpasning. Ikke mindst set i lyset af de markante forøgelser af kystnære værdier, der i disse år nærmest er eksploderet med nybyggerier på tidligere havnearealer og udstykninger med nye, kystnære boligområder.

Model for planlægning Håndteringen af klimaforandringernes konsekvenser bør starte nu. Derfor har Kystdirektoratet udarbejdet en række guidelines som inspiration til landets

kommuner, kystgrundejere og andre beslutningstagere, til hvordan klimatilpasning i kystområderne i Danmark kan ske. Disse guidelines er afgrænset til konsekvenser af naturligt vand dvs. havvand, regnvand og grundvand. Udgangspunkt er en cyklisk klimatilpasningsproces, som består af otte trin. Den cykliske tilpasningsmodel kan bruges til at udarbejde kystforvaltningsplaner, der beskriver, hvordan forvaltningen af kysten ønskes på kort, mellem og lang sigt. Herudfra kan etableres planlinjer og aktionslinjer. Planlinjer angiver områder, som vil kunne trues af erosion, oversvømmelse, regnvand eller grundvand. Aktionslinjer angiver, hvornår der skal overvejes tiltag for at håndtere faren for eksempelvis erosion. Det kan være, når kysten er rykket så

natur & miljø

”I alle kystnære byer vil der blive behov for én eller anden form for klimatilpasning. Ikke mindst set i lyset af de markante forøgelser af kystnære værdier, der i disse år nærmest er eksploderet med nybyggerier på tidligere havnearealer og udstykninger med nye, kystnære boligområder.”

tæt på husene, at de er truet i løbet af en 25 års tidshorisont.

Handlemuligheder I Danmark er det som udgangspunkt op til de enkelte grundejere at stå for kystbeskyttelsen af deres ejendom. Kystdirektoratets kystbeskyttelsesstrategi lægger op til, at projekter planlægges og projekteres over en større strækning. Det åbner mulighed for at gennemføre helhedsløsninger, som giver den bedste kystbeskyttelse og højner kystkvaliteten ved at øge de natur- og landskabsmæssige, æstetiske og særligt de rekreative værdier. De større projekter gennemføres enten med kommunen som drivkraft gennem kystbeskyttelseslovens kapitel 1a, eller ved at flere grundejere, evt. en grundejerforening, går sammen om at

kystbeskytte en fælles strækning. Opstår der uenighed om etablering eller renovering af kystbeskyttelse på en strækning med flere ejendomme, kan kommunen anmodes om at finde en fælles løsning. Uenigheden kan bl.a. dreje sig om anlæggets beliggenhed, udformning eller finansiering. Kommunen har altså allerede nu mulighed for dels at pålægge, at der udføres kystbeskyttelse, og dels at afgøre, hvordan udgiften dertil skal fordeles. I disse sager er det kommunen, der er ansvarlig for projekt- og sagsforløb.

Kystbeskyttelsesmetoder Alle former for kystbeskyttelse påvirker i større eller mindre grad de naturlige processer på kysten, og der bør kun kystbeskyttes, såfremt det er nødvendigt. Kystbeskyttelsen skal sigte mod at være

naturlig, teknisk optimeret og fremstå som en helhedsorienteret løsning. Der er ikke to kyster, som er ens, og det er derfor vigtigt, at de lokale forhold omkring bølger, vind, sedimenttransport, vanddybde mv. medtages i projekteringen. Dermed opnås bedst mulig effekt, og negative følgevirkninger minimeres. Etablering af passive, hårde konstruktioner som høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse medfører ofte erosion og kysttilbagerykning i nedstrøms-retning. Derimod kan aktiv fodring med sand, ral eller lignende bremse kysttilbagerykningen, idet man her kunstigt tilfører det sediment, som ellers naturligt fjernes fra kyststrækningen af havets kræfter. Læs meget mere om kystbeskyttelse på www.kyst.dk

Teknik & Miljø / Februar 2015

natur & miljø

Kommuner i kamp mod Flere og bredere strande kan sikre nordsjællandsk kyst Skaderne efter stormen Bodil viser, der er stort behov for at sikre den nordsjællandske kyst. Tre kommuner er derfor gået sammen om at sikre og udvikle kysten i samarbejde med private grundejere og offentlige interessenter. Af | Stig Lindén-Søndersø, kommunikationskonsulent, Gribskov Kommune

De seneste vinterstorme er tydelige beviser på, at det blot er et spørgsmål om tid, før næste ”Bodil” lammer Nordkysten og skader for millioner af kroner igen. Og det er ikke kun penge til reparationer og oprydning, de voldsomme storme koster. De æder nemlig store lunser af kysten, og naturværdier går tabt, mens også grundejere bliver ramt hårdt. Derfor er tre nordsjællandske kommuner trukket i arbejdstøjet for at sikre Nordkysten mod naturens luner i fremtiden.

Bygger tværkommunalt bolværk Det drejer sig om Halsnæs, Gribskov og Helsingør, som har etableret det tværkommunale samarbejde ’Nordkystens fremtid’. Her har udvalgsformændene for de tekniske udvalg været en drivende kraft, forklarer leder af projektet Kristine Vik Kleffel fra Gribskov Kommune: - Det er et enestående samarbejde, som de tre udvalgsformænd har etableret. De kommer fra hver sin kommune og hvert sit parti, men har stået sammen om at finde fælles løsninger. Og de har deltaget i busture med interessenterne og til dialogmøder med grundejerne, ligesom de var værter ved et fælles temamøde for deres byrådskol-

legaer, hvor projektet blev fremlagt. Det er i høj grad også deres engagement, der gør, at vi er kommet så langt.

Samarbejdet fortsætter De tre byråd har vedtaget at samarbejde. Og de er enige om løsningen - en kombination af bløde og hårde kystbeskyttelsesmetoder, forklarer Kristine Vik Kleffel: - Vi trækker på erfaringer fra Vestkysten, Holland og flere undersøgelser og eksperter, der påpeger, at sandfodring er en del af løsningen. Sandfodring kan være med til at genopbygge vores kyst, og så har metoden den fordel, at den reducerer bølgernes kraft. Men vi er godt klar over, at der visse steder kan være behov for hård kystsikring. Sand kender ingen kommunegrænser Det ikke kun er storme, der ”æder” af kysten. Havstrømmen langs Nordkysten fører konstant sand med sig fra Halsnæs i vest til Helsingør i øst. Dermed forsvinder det lave vand og strandene og efterlader kystens skråninger, grunde og sommerhuse sårbare over for stormene. Kristine Vik Kleffel forklarer, hvordan problemet med sandet løses:

- Lige nu er vi ved at undersøge, hvor sandet kan komme fra. Vi skal sikre os, at vi ikke tager det fra sårbare marineområder, ligesom vi skal undersøge, hvilke miljøpåvirkninger der er forbundet med at udlægge sand i så store mængder, som det er tanken på nuværende tidspunkt. Vi taler samlet set om et projekt, der ligger i størrelsesordenen 100-200 millioner kroner.

En deling af udgifterne Det lyder umiddelbart som en dyr løsning, men faktisk kan det godt betale sig. Erfaringer fra andre projekter viser, at den årlige driftsudgift bliver væsentlig mindre end de udgifter, der er i dag. Og fordi en samlet løsning langs hele Nordkysten med sandfodring lægger en kraftig dæmper på stormens skadelige virkninger, kommer kommunerne, staten og de private grundejere til at spare en masse penge på reparationer og oprydning. Kristine Vik Kleffel vurderer, at det giver god mening at dele udgifterne mellem de ramte parter. - Derfor er vi nu i gang med et større økonomisk og juridisk arbejde, hvor vi undersøger forskellige muligheder og modeller til, hvordan en samlet løsning kan finansieres, og ikke mindst hvordan bidragsfordelingen skal være, siger hun. Kysten er guld værd Projektlederen fortæller, at Hasløv & Kjærsgaard har udarbejdet et stort skitseprojekt for de tre kommuner på Nord-

Særligt Bodil satte sine tydelige spor på skrænten ved Heatherhill ved Rågeleje i Gribskov Kommune. 52

natur & miljø

naturkræfter kysten, der viser de store potentialer, sandfodring rummer. Udover at sikre grunde, naturværdier og generelt spare penge til oprydning og reparationer, viser projektet, at sandfodring giver store muligheder for at styrke turismen langs kysten. - Kommunerne kan få flere og større strande, at vi kan skabe områder til for eksempel kite- og windsurfere, til lystfiskere og havkajakker. Det kræver, at vi planlægger langsigtet og tænker os godt om, men så kan vi også kombinere en langvarig sikring af kysten med at skabe en lang række rekreative områder, konstaterer hun.

Arbejdspladser og omsætning i vente Kommunerne bakkes op af en rapport om den nordsjællandske turisme fra Visit Nordsjælland. Rapporten slår fast, at turismen i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner sidste år gav en omsætning på tre milliarder kroner. Her var det særligt kysten, der trak turisterne til, og derfor ser de tre kommuner masser af perspektiver i at satse mere på oplevelser ved vandet. Dertil kommer, at en styrket turisme også fører flere job med sig. Både overnatningssteder, de lokale supermarkeder og ikke mindst håndværkere får mere at lave, slår Visit Nordsjælland fast. Det kræver dog, at kommunerne finder finansiering til en engangsudgift til etablering af de rekreative områ-

der. Hasløv & Kjærsgaard slår nemlig fast, at skal både kystbeskyttelse og alle de rekreative områder i skitseprojektet skabes, er der tale om en etableringsudgift på cirka 200 millioner kroner. Her håber de tre kommuner på, at det lykkes at få de øvrige interessenter, særligt staten, med på at dele omkostningerne.

mulighederne for at blive enige mere medvind end nogensinde. - Blandt andet er vi bredere forankret end tidligere også politisk. Det er jo enige byråd, der har vedtaget at fortsætte samarbejdet og taler for projektet. Og så er vi bakket op af en række undersøgelser, der viser, at det er en god idé, siger hun.

Grundigt forarbejde vigtigt Kristine Vik Kleffel forklarer, at for at komme i havn med projektet handler det først og fremmest om at skabe en fælles forståelse for udfordringer og løsninger hos både kommuner, private grundejere, interesseorganisationer og staten. Det er ikke lykkes under tidligere forsøg i 1989 og senest i 2010, fordi de private grundejere var uenige om, hvordan kysten skulle sikres. - Derfor er det rigtig vigtigt for os at give det god tid denne gang og via grundig dialog med både grundejere og interessenter at tale os frem til en fælles forståelse, siger hun.

Vejen frem mod målet En større fælles plan for kystsikring - og ikke mindst finansieringen - er noget, som byrådene i de tre nordkystkommuner vil arbejde med i 2015. Kan man blive enige om en fælles model for Nordkysten, vil arbejdet med alle de nødvendige myndighedsmæssige tilladelser og godkendelser kunne påbegyndes i 2016, hvorefter der også kan indhentes tilbud på den store opgave. Der vil være tale om et projekt uden sidestykke i Danmark. Sandet skal tilbage, hvor det kommer fra, så det er med til at sikre mod kommende storme. Derudover vil det også være behov for hård sikring visse steder. Et fungerende og effektivt nyt anlæg for hele nordkysten kan således tidligst etableres i 2017. - Frem mod sommerferien skal vi kigge på oplæg til en finansieringsmodel og afklare en del juridiske spørgsmål. Der er stadig et stykke vej endnu, men det ser lovende ud, slutter projektlederen.

Dialog og bred forankring Og processen er godt i gang. Det seneste år har kommunerne arbejdet hårdt for at få det til at lykkes. Blandt andet har de tre byråd afsat ressourcer til at fortsætte samarbejdet. Ligeledes har de flere gange været i dialog med grundejerne og andre væsentlige interessenter som f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, og derfor har

Er der ikke noget, du har glemt? Teknik & Miljø / Februar 2015

natur & miljø

Genvej til større biodiversitet

Kommune og universitet planter ny skov Ved Fløjstrup syd for Aarhus rejser Aarhus Kommune og Aarhus Universitet i fællesskab en skov. Som forskningsområde skal skoven i de kommende år afsløre, hvordan nye skove hurtigt kan få et lige så varieret naturindhold som naturlige skove. Af | Hans Christian Bugge, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Den nye, kommunale skov ligger ved Mariendal i det sydligste af Aarhus.Skovarealet er på fem ha, forsøgsarealet på tre ha.Det samlede skovareal i Aarhus Kommune er på ca. 4.000 ha, hvoraf halvdelen ejes af kommunen.

Teknik & Miljø / Februar 2015

Skov er vigtig for grundvandet Aarhus Kommune har sammen med Aarhus Vand A/S i en årrække opkøbt landbrugsjord og plantet skov typisk ovenpå grundvandsressourcer, så man på den måde sikrer, at grundvandet ikke bliver forurenet. Den kommunale skov anlægges og drives uden brug af pesticider. Desuden har kommunen en interesse i at finde metoder til skovrejsning, som på samme tid optimerer beskyttelsen af grundvandet, biodiversiteten og borgernes friluftsinteresser. Læs mere på www.gogreenwithaarhus.dk

natur & miljø

dag er de fem hektar jord ved Fløjstrup syd for Aarhus blot en gold mark. Men i løbet af de næste år vil en skov skyde op. Vel at mærke ikke en helt almindelig skov. For forskere fra Aarhus Universitet vil undersøge forskellige skovrejsningsmetoders indflydelse på naturudviklingen, og derfor vil skovrejsningen foregå på fire forskellige måder som led i et storstilet forsøg. Samtidig har Aarhus Kommune en ambition om, at skovrejsning, udover at beskytte grundvandet, også skal understøtte mangfoldigheden af dyr og planter og byde på en varieret naturoplevelse for borgerne. - En naturlig skov tager mange år om at skyde op fra bar mark. Derfor skal dette forsøg vise, om vi ved alternative skovrejsningsmetoder kan fremme en naturlig skovudvikling og på den måde skyde genvej til en mere naturlig skov med højere naturværdi, forklarer biolog i Aarhus Kommune, Peter Søgaard.

Danske skove er plantager Men hvorfor overhovedet fokusere på naturlig skov, når man i skovbruget langt hurtigere kan etablere en bevoksning af træer, som samtidig kan producere tømmer? Ifølge lektor på Bioscience på Aarhus Universitet, Anders Barfod, er naturlig skov og produktionsskov meget forskellige. - I Danmark har man typisk rejst skov som plantager. Det betyder, at man planter træer, som alle er lige gamle og lige store – en ”søjlehal”. Den type skov er god til at producere tømmer, men rummer desværre ikke mange levesteder for dyr og planter,

fordi den er så ensartet. Den naturlige skov udvikler sig langsommere, men er til gengæld langt mere dynamisk, fordi kronelaget består af mange forskellige arter af træer i forskellige aldre og størrelser, siger han. Den naturlige skov er levested for et stort antal planter og dyr. Derudover udgør den et sundt og stabilt økosystem, som er langt mere modstandsdygtig over for eksempelvis fremtidige klimaforandringer. - Faktisk kan ekstreme vejrbegivenheder medvirke til at øge dynamikken i skoven og skabe den mosaik af tilgroningsfaser, som er så karakteristiske for naturskoven, siger Anders Barfod.

Universitet laver skovdesign Det er Aarhus Universitet, der står for det overordnede forsøgsdesign, hvor man vil afprøve fire forskellige måder at etablere skov på. En behandling indebærer, at man ingenting gør, og prøvefladerne får lov til at springe i skov af sig selv. På andre prøveflader maskinplantes træerne i lige rækker ligesom ved rejsning af produktionsskov. På den tredje type prøveflade vil mange forskellige træer blive plantet manuelt ind imellem hinanden for at skabe et naturligt varieret miljø. På den sidste type prøveflade vil man sprede en blanding af frø fra mange træer tilfældigt og overlade frøplanterne til sig selv og konkurrencen med markukrudtet. Forventningen er, at tydelige forskelle mellem de fire typer prøveflade vil kunne observeres inden for ti år. - Men i princippet vil det tage mange trægenerationer – op til 300 år før en naturlig skovdynamik er etableret

med dens store variation i livsbetingelserne for dyr og planter, siger Anders Barfod.

Samarbejde gennem virksomhedsplan Samarbejdet, som nu har ført til fælles skovrejsningsprojekt, har været i gang i cirka to år. Det begyndte med en henvendelse fra Aarhus Universitet, der var interesserede i at vide mere om, hvad Aarhus Kommune gør for at fremme biodiversitet. - Den henvendelse resulterede i et projekt i vores virksomhedsplan, som skulle afsøge mulighederne for samarbejde med Aarhus Universitet. Og første milepæl i dette samarbejde blev sat den 23. november 2014, da vi sammen med Aarhus Universitet og en stor flok borgere i lokalområdet igangsatte skovrejsningsprojektet, siger Peter Søgaard.

Kan du stadigvæk ikke huske det? Teknik & Miljø / Februar 2015

klima

Vandplus-projekter sparer millioner

Klimatilpasning og grønne byrum i et hug Borgerne på Frederiksberg og i Gladsaxe har sparet 50 mio. kroner på klimatilpasning, fordi kommuner og forsyninger har arbejdet sammen og kombineret regnvandstekniske anlæg og byrum. Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn. soc.

Merværdi og dobbeltfunktioner er nogle af nøgleordene i de fire Vandplus-projekter, som har kombineret rekreative tilbud og klimatilpasning. Vandplus har omfattet de fire projekter i Solrød, Gladsaxe, Frederiksberg og Viborg. Og man må sige, at projekterne i høj grad har givet merværdi. Borgerne har sparet to-cifrede millionbeløb og fået kombineret regnvandstekniske løsninger med forskellige grønne og rekreative byrum. Resultaterne blev præsenteret ved en beslutningstagerkonference d. 16. januar i København.

De fire Vandplus-projekter Frederiksberg Kommune og Forsyningen: Omdannelse af den klassiske park Lindvangsparken til regnvandshåndtering med nye rekreative muligheder. Gladsaxe Kommune og Nordvand: Vand på sidelinjen, udvikling af Gladsaxe Idrætspark med bassiner til regnvandshåndtering og nye byrum og faciliteter. Solrød Kommune, Forsyningen og gymnasiet: Kombineret regnvandsbassin og mulitifunktionelt byrum på overskudsareal. Viborg Kommune og Energi Viborg Vand: Et ny og attraktivt park- og vandlandskab.

Teknik & Miljø / Februar 2015

De 12 mio. kr., som Vandplus-samarbejdet har støttet de fire projekter med, er reelt et lille beløb i forhold til de samlede projektsummer. Det var også Realdanias direktør Jesper Nygaards udgangspunkt ved Vandplus-konferencen. - Vi kan se, at de små beløb, vi har bidraget med, har været enzym for, at der er lavet nogle forpligtende samarbejder, hvor fagligheder og kompetencer bringes sammen. Når stat, fonde, kommuner og forsyninger lægger kræfterne sammen, kan der ske noget, sagde han og understregede, at det kræver mod, lederskab og visioner at udvikle klimatilpasningen. Og at det er vigtigt, at forsyningsselskaber og kommuner forstår hinanden. Han konstaterede også, at klimaområdet er et af de mest innovative områder og kan være en test på, hvordan man kan løse andre samfundsmæssige udfordringer.

Ildsjæle og engagement Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst præsenterede kommunens projekt i Gladsaxe Sportscenter, hvor investeringer i regnvandshåndtering er brugt til at åbne idrætsområdet og invitere nye typer af aktiviteter ind, fx skatere. Projektet har ikke været uden knaster, og alle i projektet har været udfordret, vurderede hun. - Men vi er gået fra, at vand er et problem, til at det kan blive en attrak-

tion. Vi får håndteret vandet, etableret nye byrum, skabt plads til leg og bevægelse og det hele til en god pris. Vores erfaring er, at det kræver ildsjæle og kreative medarbejdere, sagde Karin Søjberg Holst. Solrøds borgmester Niels Hörup understregede også, at det handler om engagement og passion. - Det er helt afgørende, at vi får passionen for nye måder at løse klimaudfordringen på ind i byrådene. En vigtigt forudsætning er, at fagfolk og teknikere taler og formidler på et sprog, som beslutningstagerne forstår. Så skal passionen nok komme, sagde han.

Frederiksberg sparer 25 mio. kr En helt afgørende nøgle til at gennemføre klimaprojekter med merværdi er samarbejde på tværs af de strukturer, man normalt arbejder i. Direktør Vagn Bech, Frederiksberg Forsyning, fortalte, at klimaprojektet på Lindevangsparken har udfordret og omfattet mange aktører og også krævet en ændret organisering. - Vi har som udgangspunkt nedsat en styregruppe i samarbejdet mellem forsyningen og kommunen, og jeg synes, vi har været gode til at udfordre hinanden i processen, sagde han. For Frederiksberg er miljø, byudvikling og økonomi pejlemærker for de klimaprojekter, man arbejder med. Lindevangsparken illustrerer klimatil-

klima

Arbejdet med at omdanne Sønæs ved Søndersø i Viborg til et nyskabende, rekreativt parkområde, hvor en ny rensedam til regnvand er passet naturligt ind, blev sat i gang medio 2014. Foto: Morten Dueholm, Scanpix Visualisering: Møller og Grønborg Arkitekter og Planlæggere AS

pasningsprojekternes potentiale, når flere funktioner forfølges samtidigt. Frederiksberg Forsyning har investeret 19 mio. kr., hvor et traditionelt regnvandsbassin ville koste 51 mio. kr. Altså en besparelse på 32 mio. Frederiksberg Kommune har investeret 6,6 mio. kr. i Lindevangsparken. Resultatet er, at borgerne på Frederiksberg samlet har sparet over 25 mio. kr., har fået udført en nødvendig klimasikring og har fået opgraderet deres park og i tillæg fået et nyt byrum. Vagn Bech pegede på, at det er vigtigt, at selskaber og kommuner har nogle fleksible og forståelige rammer at arbejde indenfor. Reglerne skal passe til de opgaver, der skal løses.

- Klimaet venter ikke på vandselskabernes prislofter, lød budskabet fra Vagn Bech.

Naturstyrelsen: gå til kanten Naturstyrelsens direktør Hanne Christensen erkendte, at det er vanskeligt at arbejde på tværs, sådan som organisationerne er indrettet i dag. – Vi har en meget kompleks regulering, hvor de forskellige aktører har fokus på egne søjler, sagde hun og understregede, at merværdien i klimatilpasningen skabes i samarbejdet. Teknisk chef Jens Bach fra Solrød påpegede, at de regler som i dag gælder for klimatilpasningsprojekterne mellem kommune og forsyning, i meget høj grad bærer præg af gråzone. – Hvis en myndighedsperson strammer sig an, kunne alle Vandplus-projek-

terne formentligt skydes ned som ulovlige, sagde Jens Bach. Lovgivningen er tænkt til andre typer af udfordringer. Flere indlæg fra konferencedeltagerne viste, at gråzonen og regelfortolkninger fra Naturstyrelsen og administration af indtægtsrammer og skattebetaling fra Konkurrencestyrelsen fylder både i kommuner og forsyninger og vel reelt tager kræfter fra klimatilpasningsprojekterne. Direktør Hanne Christensen fortalte, at Naturstyrelsen i 2015 vil lave en evaluering af arbejdet med klimatilpasning og finansieringsregler, og at man dermed kan forvente et nyt grundlag i 2015. I mellemtiden opfordrede hun til, at aktørerne øver sig i at gå til kanten af reglerne!

Det, du skal huske, foregår i maj måned - i år! Teknik & Miljø / Februar 2015

planlægning

Fysisk planlægning

Barrierer for vækst

Debat o m Planlov en

Et tværministerielt udvalg skal i den kommende tid se på planområdet, og hvordan reglerne kan tilpasses og smidiggøres. Et element, der udfordrer tålmodigheden i en del kommuner, er strandbeskyttelseslinjen. Én af de kommuner, der mærker linjen stramme, er Kerteminde. Af | Michael Nørgaard, fagskribent, cand. techn. soc.

Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt for at sikre, at arealer nær kysten friholdes for ændringer i både tilstand og anvendelse. Men mange kommuner oplever, at loven bliver administreret meget rigidt og står i vejen for ellers logiske projekter, der ikke vil undergrave de

Baggrund KL udarbejdede i maj 2014 notatet ”Barrierer for vækst i den fysiske planlægning” med en række konkrete eksempler. I efteråret 2014 begyndte fem ministerier og KL et arbejde med at ”nærstudere” rammerne for kommunernes planlægning. Udvalget skal komme med anbefalinger i foråret 2015. KL har nedsat en følgegruppe af kommunale topfolk til arbejdet med deltagelse af bl.a. KTCs formand, direktør Søren Gais Kjeldsen og tidligere KTC-formand, kommunaldirektør Mikael Jentsch. Teknik & Miljø har løbende skrevet om emnet – bl.a. en omfattende dækning i oktober 2014.

Teknik & Miljø / Februar 2015

hensyn, som kommunen mener var intentionen med loven. Et synspunkt er, at det virker vilkårligt, hvordan den oprindelige fastlæggelse af strandbeskyttelseslinjen blev foretaget. I nogle byer blev strandbeskyttelseslinjen fastlagt igennem byzonen, hvor den i andre byer blev kørt uden om byzonen. Konkret betød det, at bebyggede byzonearealer blev undtaget fra beskyttelsen, mens ubebyggede arealer blev omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

Kerteminde og strandbeskyttelseslinjen Kerteminde Kommune er én af de kommuner, der oplever, at strandbeskyttelseslinjen er en barriere for en oplagt byudvikling. Kommunen ønsker at udvikle nogle kommunale ejendomme, og én af ejendommene er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Området ligger i byzone og er i lokalplanen udlagt til offentligt område og grønt friareal. Den kunne være oplagt til ferieboliger eller helårsboliger, vurderer man i kommunen.

- Den aktuelle ejendom er i dag en produktionsskole, som ikke er særlig vedligeholdt, og vores holdning er, at den bør rives ned og give plads til noget moderne og tidssvarende byggeri, siger borgmester Hans Luunbjerg. -Kerteminde ligger jo på godt og ondt omgivet af nogle fantastiske naturområder, og det giver nogle begrænsninger på vores udbygning af byen. Vi er selvfølgelig ikke selv interesserede i at spolere den natur, som er et stort aktiv for vores by. Derfor er det helt oplagt, at en ejendom, som den aktuelle på Fabers Allé, kan udnyttes til at skabe byudvikling. Ejendommen er en lille lomme med veje på to sider og et bagvedliggende parcelhusområde; en ny udnyttelse vil efter min bedste overbevisning ikke spolere noget naturindhold eller sigtelinjer i landskabet, siger Hans Luunbjerg. Kerteminde Kommune har spurgt Naturstyrelsen om en vejledende udtalelse i forhold til ændret udnyttelse af ejendommen og har fået noget, der ligner et standardsvar.

Strandbeskyttelseslinjen Folketinget har besluttet, at de danske kyster skal bevares så uberørte som muligt. Det sker gennem naturbeskyttelseslovens afsnit om strandbeskyttelse. Strandbeskyttelseslinjen ligger i åbne landskaber typisk 300 m fra kysten, i bebyggede områder typisk 100 m eller mindre fra kysten. Linjen er registreret i matriklen og er noteret i tingbogen på de enkelte ejendomme. Det er som udgangspunkt forbudt at lave indgreb i og på arealer, som er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Der gives kun dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i ganske særlige tilfælde. www.nst.dk

Man kan som udgangspunkt forvente at få dispensation til at etablere noget tilsvarende det, der er i dag. Det vil sige, at hvis man ønsker at etablere en anden skoletype eller lignende i nye bygninger, så vil det formentligt kunne lade sig gøre – efter en konkret vurdering af det nye byggeri og anvendelsen. Men udstykning til parcelhuse, lejligheder eller tilsvarende kan man ikke forvente at få dispensation til, lyder forhåndsvurderingen fra Naturstyrelsen. Og eksemplerne på barrierer for fornuftig byudvikling står nærmest i kø i Kerteminde. - For nogle år siden ønskede vi at flytte en hundetræningsklub, og vi havde fundet et fint areal, hvor klubben kunne lade hundene løbe. Men da vi bad om at få dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at sætte et hegn op, fik vi afslag. Vi har efterfølgende sat får på området og naturligvis sat et hegn op, for det må man godt, når der er tale om landbrug. Men hegnet er altså

stort set det samme, fortæller Jesper Hempler, formand for Miljø- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune.

Vikinger i det åbne land Vikingemuset Ladby er i færd med at planlægge en udvidelse, og Kerteminde Kommune har vikingetemaet som et centralt element i sin turismestrategi. Derfor arbejdes der også med at etablere en forbindelse mellem museet på den sydlige side af Noret og arealerne uden for Kerteminde By på den nordlige side af Kerteminde Nor - kombineret med at udvide vikingeaktiviteterne på den nordlige side. -Her kommer vi til at udfordre planloven og strandbeskyttelseslinjen, fordi vi ønsker en sti ned til vandet, og det handler om placering i det åbne land. Et vikingeaktivitetscenter vil i vores optik være naturlig at have i det åbne land, hvis det skal være autentisk, siger formanden for Turismeudvalget i Kerteminde Kommune, Knud Ahrnkiel.

Knud Ahrnkiel peger også på, at området omkring Kerteminde og Fynshoved årligt tiltrækker 100.000 gæster, og at det derfor er aktuelt at finde grundlag for at etablere arbejdspladser. Fx ved at skabe nyt liv i nedlagte landbrugsbygninger, overnatningsmuligheder og cafe. Sådan et projekt er også søgt fremmet på Fynshoved, men blev i sidste ende afvist i Natur- og Miljøklagenævnet.

”Vi er selvfølgeligt ikke selv interesserede i at spolere den natur, som er et stort aktiv for vores by. En ny udnyttelse vil efter min bedste overbevisning ikke spolere noget naturindhold eller sigtelinjer i landskabet”.

Det er Natur & Miljø 2015 Danmarks vigtigste fagkonference for natur og miljø! Tilmeld dig på naturogmiljo2015.dk

Teknik & Miljø / Februar 2015

Affald

EU-affald til Danmark

Importeret affald luner på Fjernvarme fra importeret affald luner ikke kun i danske stuer. Det er også en stor gevinst for klimaet, fordi alternativet er energi fra kul, olie eller gas. Og både varmforbrugere og affaldskunder får desuden en økonomisk gevinst ud af importen.

Af | Allan Kjersgaard, specialkonsulent, Dansk Affaldsforening

Der er markante klimagevinster ved at importere affald fra andre EU-lande. Livscyklusanalyser viser, at der er dobbelt så stor klimagevinst ved at energiudnytte engelsk affald i Danmark frem for at lægge det på losseplads i hjemlandet.

Positivt klimaregnskab Danske affaldsenergianlæg importerer i dag affald fra bl.a. England og Irland. Men hvordan kan det være bedre for klimaet at sejle affald til Danmark fra De Britiske Øer? Det positive klimaregnskab skyldes, at energien i Danmark i stedet skulle komme fra fossile brændsler som kul, olie eller gas. Samtidig er alternativet i hjemlandet deponering. Ved deponering udleder affald metan, en klimagas der er 25 gange kraftigere end CO². Klimabelastningen ved transport af affald, der fortrinsvis sker med skib, er af lille betydning i

”Import af affald kan give Danmark en samlet samfundsøkonomisk gevinst på 1,1 mia. kroner, hvis de danske affaldsenergianlæg udnyttes mere effektivt.”

Teknik & Miljø / Februar 2015

det samlede klimaregnskab. Samlet set opvejer de positive klimaeffekter de negative, og det giver grønt plus på bundlinjen.

Fordel for varmekunder og kommuner Import af affald kan give Danmark en samlet samfundsøkonomisk gevinst på 1,1 mia. kroner, hvis de danske affaldsenergianlæg udnyttes mere effektivt. Det viser en rapport af samfundsøkonomiske gevinster ved import af affald til energiudnyttelse foretaget af Ea Energianalyse for Dansk Affaldsforening. Ved at udnytte den samlede disponible kapacitet i de danske affaldsenergianlæg kan vi producere energi svarende til energiforbruget i ca. 40.000 typiske en-familie-boliger.

Husholdninger kan opnå en billigere fjernvarme, fordi affaldsenergianlæggene kan drives mere effektivt ved en fuld kapacitetsudnyttelse. Dermed undgår fjernvarmekunder at købe dyrere fjernvarme, der er produceret eksempelvis fra kul eller naturgas. Ser vi bort fra statsafgifter, vil omkring 60 procent af den samlede samfundsøkonomiske gevinst ved import typisk tilfalde fjernvarmekunderne. De øvrige 40 procent er billigere affaldstakster til husholdninger og virksomheder. Det er godt nyt for kommunerne, hvis vi udnytter mulighederne for import af affald til energi.

affald

klimakontoen

Import understøtter ressourcestrategi Mere end 30 procent af affaldet i Europa bliver i dag deponeret på lossepladser. Når EU’s deponeringsforbud bliver stadig mere udbredt, vil andelen af affald til genanvendelse og energiudnyttelse vokse, fordi affald flyttes op i affaldshierarkiet. Import af affald til energi påvirker ikke de danske mål for genanvendelse, da der ikke er tale om indenlandske ressourcer.

Hvad er alternativet til import af affald? De kommunalt ejede affaldsenergianlæg har tre muligheder: - Ikke udnytte disponibel kapacitet mest klima- og samfundsøkonomisk effektivt. - Anvende biomasse, som er en begrænset, national ressource. - Anvende fossile brændsler som bl.a. kul, olie og naturgas.

Fra affald til ressource Godt en tredjedel af landets 26 offentlig- eller privatejede affaldsenergianlæg importerer i dag affald, der er uegnet til genanvendelse. Importen er godkendt af statslige miljømyndigheder i både Danmark og eksportlandet i EU. Danske affaldsenergianlæg importerer i dag affald fra bl.a. England og Irland. På De Britiske øer ender omkring 50 procent af affaldet på lossepladsen. Det skyldes først og fremmest, at man ikke har højteknologisk behandlingskapacitet. Det har vi i Danmark i form af nogle af verdens mest miljø- og energieffektive affaldsenergianlæg, der leverer 20 procent af Danmarks fjernvarme og 5 procent af vores strøm. Da vi herhjemme for tiden har disponibel kapacitet i både private og kommunale affaldsenergianlæg, går affaldshåndteringen i symbiose EU-landede imellem. Det ene lands affald er det andets lands ressource.

Nye affaldsløsninger tager tid Heldigvis er man i Irland, England og andre lande i EU på længere sigt på vej væk fra at smide ressourcer på lossepladsen, så affaldet i stedet bliver genanvendt og til grøn energi. Bl.a. har man i England indført høje statsafgifter på deponering af affald. Det betyder, at England planlægger at udbygge affaldsenergiområdet for fremover selv at udnytte energien i ikke-genanvendeligt affald. Men det tager tid. Ofte op mod ti år fra beslutningen er truffet, til anlægget er i drift. Indtil disse nye løsninger står klar, er der både økonomiske og miljømæssige fordele i at få affaldet energiudnyttet i Danmark.

Teknik & Miljø / Februar 2015

Nyt om navne

Ny plan- og klimachef i Fredensborg Kommune Ulla Catrine Brinch er udpeget til plan- og klimachef i Fredensborg Kommune. Med adskillige års ledererfaringer og faglige kompetencer indenfor plan-, energi-, miljø- og klimaområdet, faldt valget naturligt på Ulla C. Brinch. Erfaringerne er blandt andet høstet hos Naturstyrelsen, Deloitte Consulting, LIFE Københavns Universitet, Biotech Research and Innovation Centre, GEUS og Next Puzzle. Hun er oprindeligt uddannet cand. agro og har en ph.d i mikrobiologi.

Lisbeth Errboe Svendsen - ny planchef i Silkeborg

Anne Velling er ny adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen i Odense Efter halvandet år som Udviklingsdirektør i Slagelse er Anne Velling 1. februar tiltrådt som adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen. Dermed er en kapacitet inden for byudvikling og offentlig ledelse vendt tilbage til Fyn, siger By og Kulturrådmand Jane Egelind. Anne Velling skal stå i spidsen for den organisationsændring, den afgåede By- og Kulturrådmand Stefan Birkebjerg Andersen har igangsat inden han blev stadsdirektør. Målet med ændringen og et efterfølgende kulturudviklingsprojekt er, at By- og Kulturforvaltningen i endnu højere grad er aktiv løsningsorienteret og lytter til borgerne og de erhvervsdrivende, så man sammen kan finde frem til bæredygtige løsninger, der sikrer menneskelig og økonomisk vækst.

Silkeborg Kommune planlægger en større byudvikling, og har i den forbindelse ansat Lisbeth Errboe Svendsen som ny planchef og leder af Plan og Byg i Teknik- og Miljøafdelingen. Hun får dermed ansvar for at bidrage til at udvikle både Silkeborg og de omliggende byer i kommunen med attraktive muligheder for bosætning og erhverv. Arkitekt Lisbeth Errboe Svendsen er 47 år og har specialiseret sig i byplanlægning. Hun har i 18 år arbejdet med plan- og byggeområdet for en lang række store og små kommuner, dels i private rådgivningsvirksomheder som Rambøll Nyvig og Niras, og de seneste otte år som først planchef og siden forvaltningschef i Aarhus Kommune.

Ny leder af Vækst og Udvikling i Halsnæs Kommune Anni Kær Pedersen bliver ny leder af Vækst og Udvikling i Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune har i efteråret 2014 gennemført en justering af organisationen for at styrke helhed og sammenhænge i organisationen. Etableringen af den nye stabsfunktion, som Anni nu skal lede, er en konsekvens heraf. Anni Kær Pedersen kommer fra en stilling i KL´s kontor for Teknik og Miljø, hvor hun de sidste 5 år har arbejdet med blandt koordinering af digitaliseringsopgaver samt været særlig kontaktperson for KTC og i forhold til Teknikerkontaktudvalget.

Organisationsændring i Slagelse efter direktørafgang Slagelse kommune nedlægger en direktørstilling og en centerchef-stilling, som er blevet ledige efter at udviklingsdirektør Anne Velling og centerchef for plan og byg Tine Christiansen begge er på vej til Odense kommune. Kommunen skal spare, og derfor genbesættes de to stillinger ikke. Fremover består direktionen i Slagelse kommune af kommunaldirektør Søren Lund Hansen, uddannelsesdirektør Vini Lindhardt, økonomidirektør Ole Kristensen og borgerdirektør Lone Irene Petersen. Borgerdirektør Lone Irene Petersen får ansvar for at betjene Udvalget for Erhverv, Plan og Miljø og Udvalget for Landdistrikter, Teknik og Ejendomme. Antallet af centre reduceres, idet Center for Plan og Byg deles midt over. Planområdet lægges sammen med Center for Vækst og Bosætning, m. centerchef Benedict Moos, mens Byggeområdet lægges sammen med Center for Teknik og Miljø m. centerchef Flemming Kortsen.

Teknik & Miljø / Februar 2015

Kalundborg ansætter ny chef for Plan, Byg og Miljø Christian Sabber bliver ny chef for Plan, Byg og Miljø i Kalundborg Kommune.Den nye chef har allerede erfaring som leder på området i kraft af sin tidligere ansættelse som Fagchef i Gribskov Kommune og Afdelingsleder i Helsinge Kommune. Christian Sabber skal, på baggrund af hans opnåede resultater, være med til at omsætte de mål og retning der er sat, samtidig med at understøtte den positive vækst og udvikling for erhvervet i Kalundborg Kommune, samt være medvirkende til, at Kalundborg opleves som et godt sted at bo og leve. - I Christian Sabber har vi fundet en leder, der på den en side kan balancere mellem borgere, opgaver og medarbejdere og på den anden side har en solid erfaring indenfor området, siger teknikog udviklingsdirektør Michel van der Linden.

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab

Tuborg Havnevej 19 • 2900 Hellerup T 3525 2535 • F 3525 2536 • E info@rl.dk www.ronnelundgren.com Kontakt: Advokat Vibeke Westergaard vbw@rl.dk • T 3525 2922

AFFALD & SKADELIGE STOFFER

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet. Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Martin Nerum Olsen T. 72 20 13 97 mano@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Broconsult

www.broconsult.dk

MainManager Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner. Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

SWS - Special Waste System A/S

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

AFFALDSBEHANDLING

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder. Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Teknologisk Institut

FACILITY MANAGEMENT

Orbicon A/S

ADVOKATBISTAND

ENERGIRENOVERING

Midtgaard A/S

BROER OG TUNNELLER

Teknologisk Institut Geokon A/S

BETONVARER

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Nordgroup a/s

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed. Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

Orbicon A/S Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Geo LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

ENERGIBESPARELSER Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

ARBEJDSMILJØ Orbicon A/S

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Grontmij A/S Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknik & Miljø / Februar 2015

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Intergraph Danmark A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

GIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

KLIMA Hoffmann A/S

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner. Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere. Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Dorthe Mathiesen T. 72 20 22 05 dma@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Nellemann Survey A/S Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

jens johan andersen a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Landinspektørfirmaet LE34

Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk

Teknik & Miljø / Februar 2015

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning. Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning LUGTMÅLINGER

PLANLÆGNING

BDO

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardiserings arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

MILJØMÅLING

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PLASTRØRSSYSTEMER

Uponor Infra A/S FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS

Tlf. 46 40 53 11 • www.uponor.dk/infra Regn- og spildevandsrør op til 3500 mm • Rørsystemer til vandforsyning • Bassiner og infiltration til regnvand • Designede plastløsninger, Weholite brønde, bygværker og tanke.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

RÅDGIVNING

ALECTIA

ALECTIA rådgiver om bygninger og processer, arbejdsmiljø og mennesker samt vand, energi og miljø. Vi rådgiver i alle projektfaser – fra afklaring, analyse, design og projektering til udbud, byggeledelse og tilsyn. Gennem tværfagligt samarbejde skaber vi helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Leif M. Jensen A/S

Munck Forsyningsledninger a/s

Grontmij A/S

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

PUMPER

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

REVISION

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings renovering”.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

NIRAS

Teknik & Miljø / Februar 2015

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

STØJBEKÆMPELSE NCC Roads A/S

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Rambøll A/S

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner. Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Pankas A/S TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

SPILDEVANDSRENSNING

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PileByg a/s

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri. Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

Grontmij A/S

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SPRINGVAND OG BASSINER

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Teknik & Miljø / Februar 2015

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Fokdal Springvand

VEJE & BELÆGNINGER

Teknologisk Institut

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

VANDFORSYNING

Grontmij A/S

Fuglesangsallé 16 • 6600 Vejen T: 79 96 23 23 • F: 79 96 23 24 www.ncc.dk/roads • e-mail: roads@ncc.dk Totalproducent inden for alle vejbelægninger og specialist i udlægning af asfalt på alt fra motorveje til cykelstier samt specialprodukter til broer, fabrikshaller og lagre.

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Pilegaard Madsen T. 72 20 21 64 tpm@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Mødestedet for den danske natur- og miljøsektor Velkommen til medarbejdere fra kommuner, regioner, stat, interesseorganisationer og private virksomheder.

19.-20. maj 2015 Grøn omstilling og helhed i forvaltningen Hvorledes opnås synergi mellem grøn omstilling og forvaltning af naturen og miljøet? Læs mere på www.naturogmiljo2015.dk

I samarbejde med:

Comwell Kolding den. 19.-20. maj 2015

Faglige samarbejdspartnere:

Konferencen arrangeres af:

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

HELE VANDET RUNDT I NIRAS rådgiver vi på tværs NIRAS A/S