Teknik & Miljø - marts 2014 by Teknik & Miljø - KTC

#03 marts 2014

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

BIG DATA

– KTC sætter skub i debatten

Fremtidens digitale by – Smart Aarhus Kortlægning af § 3-områder

KTC kritisk over for Miljøministeriets resultater

Havne:

planlægning:

trafik & veje:

affald:

Danske havne løsner båndet til KL

Bryd grænser for byudvikling

”Skal jeg køre nu?” – Aarhus lancerer ny trafik-app

Danske regler – dårligt nyt for miljøet

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

Forbrug skaber øget affald... ...men også mere energi

Vores energiressourcer er under pres. Vi tror på, at intelligent håndtering af affald optimerer vores ressourcer – i stedet for at spilde dem. Se mulighederne på grontmij.dk Grontmij er en førende europæisk rådgivende ingeniørvirksomhed med stærke ekspertiser inden for bæredygtigt byggeri, energi, veje, letbaner og vand. ’Sustainability by Design’ er grundstenen i vores arbejde. Vi hjælper kunderne med at tage kvalificerede beslutninger og foretage velovervejede investeringer, når de udvikler vores byggede og naturlige omgivelser. Grontmij blev grundlagt i 1915 og er registreret på NYSE Euronext.

TEMA

Digitalisering

8 Big Data skaber debat Vigtige begreber som retssikkerhed og privatlivets fred kommer i spil, når Big Data skal diskuteres. Data fra teknikog miljøområdet bruges allerede i stor udstrækning. KTC vil gerne sætte skub i debatten omkring adgang og brug af Big Data.

10 Tekniske data – en eftertragtet vare Data, der genereres på det tekniske område, bliver en efterspurgt vare i de kommende år. De er et redskab til at skabe ”smarter cities” og bedre borgerservice, men også udgangspunkt for et væksteventyr i private virksomheder.

26 Digitalisering i helikopterperspektiv Det kræver et udvidet perspektiv, at kortlægge spændingsfeltet mellem kommune, borger, data og Itsystemer. På den lange bane giver digitalisering både innovative og borgernære løsninger.

28 Økonomiske fordele ved digitalisering Digitalt mindset hos teknik og miljø kan både spare penge og styrke det tværfaglige samarbejde.

16 Fremtidens Aarhus – Smart Aarhus

I Aarhus arbejder man på at udvikle og forbedre byen, løse samfundsmæssige udfordringer og skabe bæredygtig vækst ved hjælp af teknologien og internettet. ’Smart Aarhus’ bygger på idéen om at samarbejde på tværs af sektorer.

Indhold

marts 2014

Leder 6 Digitalisering - grundstruktur for fremtidens velfærd Iben Koch, direktør, Rudersdal kommune

Aarhus 16 F– remtidens Smart Aarhus

et digitale 32 Dtoilet

D igital isering

8 10 12 14 16 20 22 24 26 28 30 32 34

Big Data skaber debat Tekniske data – en eftertragtet vare Boganmeldelse: Jagten på det nye Utopia. Smart Cities Kort nyt Fremtidens Aarhus - Smart Aarhus Nærdemokratiet styrkes. Banebrydende it-løsning for borgerne i Køge Apps som dialogværktøj Store besparelser på ejendomsdrift med digitalisering Digitalisering i helikopterperspektiv Økonomiske fordele ved digitalisering Udvikling af apps hjælper kommuner Det digitale toilet. Stigende hærværk resulterede i sms–lås Geografiske data skaber dynamik. Stor fremgang i brug af geodata fra Kortforsyningen

Tr afik & ve j e 36 ”Skal jeg køre nu?” Aarhus Kommune har lanceret ny, praktisk trafik-app 37 Bedre trafiksignaler tiltrængt h avne

38 40 42 44 46

Danske Havne skærper profilen Havne er god forretning Havne som vækstmaskine Attraktiv og enkel havnerådgivning Miljø som konkurrencefordel

l edel se

’Den glokale kommune’

pl anl ægning 50 Bryd grænser for byudviklingen af fal d

avne som 42 Hvækstmaskine

54 56

Borgere og kommuner er nøglen til vellykket ressourceplan Danske regler er dårligt nyt for miljøet

natur & milj ø 58 Uafhængig og folkelig naturindsats. Den Danske Naturfond 59 Begrænset værdi af kortlægning. § 3-områder 60 Lettere at indberette naturdata. Ny applikation er nem at bruge – og sparer tid N avne

Navnenyt

Fordi rækkefølgen ikke er ligegyldig…

Listen over klimatiltag, som skal udføres i de kommende år kan være lang og uoverskuelig. Med digitale værktøjer og faglig ekspertise skaber EnviDan overblik over opgaverne og udarbejder en bæredygtig implementeringsrækkefølge, som tager hensyn til alle aspekter i processen. www.envidan.dk

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk

Digitalisering – grundstruktur for fremtidens velfærd

forsidefoto Michael Wolf Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 740,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.564 eksemplarer i perioden 01.07.2012 - 30.06.2013 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Alle kommuner er optaget af digitalisering og af at hente gevinster ved de nye digitale tiltag. Men det er en stor ledelsesmæssig udfordring. Der er langt fra, at et digitalt projekt iværksættes, til den fulde gevinst af projektet kan høstes. Det er ikke mindst en stor ledelsesudfordring at sikre, at digitaliseringen giver de ønskede og planlagte effekter. Når digitale projekter skal implementeres, kommer traditionel tænkning og gamle arbejdsmetoder ofte på tværs. Hvis den ledelse, der skal implementere et digitalt projekt, ikke er særdeles bevidst om opgaven og har planlagt en proces med ændring af arbejdsgange og rutiner nøje, så bliver de forventede gevinster alt for sjældent til realiteter. Digital ledelse er nøglebegrebet i den transformationsproces, den offentlige sektor står midt i. Vi skal som direktører og chefer på det tekniske område være åbne over for de mekanismer, der er barrierer for en ønsket udvikling.

Det kommunaltekniske område viser vej I kommunerne skal vi vise, at vi er i stand til at løfte opgaven. På det kommunaltekniske område går vi i disse år foran og lægger spor, som mange andre kommunale sektorer vil høste gevinsten af.. Det gælder ikke mindst Byg&Miljø, hvor vi med digitale byggeog miljøansøgninger gør det nemmere og mere overskueligt for borgere og virksomheder både at ansøge kommunen og få overblik over krav og processer, der ligger bag en given tilladelse. Et andet stort område er de fælles data i et BBR-register, som afløser ejendomsregisteret om kort tid. I fremtiden vil kommunale data udgøre grundstammen for begrebet ’Smart City’, som bliver fremtidens ramme for effektiv digital drift af vores byer. Den tekniske sektor anlægger også her grundstrukturer for fremtidens velfærd. På samme vis, som man tidligere anlagde veje, kloakker, elforsyning, og andre basale strukturer i et moderne samfund.

Iben Koch Direktør Rudersdal kommune

ISSN 1902-2654

Rambøll arbejder for Per Aarsleff i forbindelse med udvidelsen af Beirut Havn.

containerskibe kræver moderne dybvandshavne (og rådgivere med global erfaring) www.ramboll.dk

Vi er 10.000 ingeniører, designere og rådgiVere i 20 lande og skaber bæredygtige helhedsløsninger inden for byggeri, transport, miljø, energi, olie & gas og management consulting.

Tema: digitalisering

KTC vil diskutere anvendelsen af Big Data

Big Data Vigtige begreber som retssikkerhed og privatlivets fred kommer i spil, når Big Data skal diskuteres. Af | Michael Nørgaard, cand. tech. soc., fagskribent Illustration | Frits Ahlefeldt

De helt store aktører som Google og Facebook har allerede styr på din adfærd og dine informationer, som bliver brugt til markedsføring. Når du er på Facebook eller nettet, får du allerede i dag målrettede tilbud til din alder, køn og personlige interesser. Data fra teknikog miljøområdet bruges allerede i stor udstrækning. Fjernaflæsning af dit vandforbrug kan vise, at du sandsynligvis har en lækage. Forsyningsvirksomheden kan dermed opdage det, før du selv gør det. Kommunerne og det offentlige har således adgang til en række data om dig, din ejendom, din gæld, risiko for vandskader, tilstandsrapporter, m.m. Oplysninger som mange opfatter som private.

Erhvervsperspektiv på Big Data I rapporten ”Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv”, som blev udgivet af Erhvervsstyrelsen i februar 2014, indgår syv virksomhedscases. En af disse cases er boligsiden Boliga, der efterspørger data fra det offentlige. ”Den største udfordring for Boliga er, at få adgang til flere data og arbejde med dem. Boliga ville fx gerne have mulighed for at vise eksisterende energimærker og tilstandsrapporter på huse, samt anvende hydrokort med henblik på, at brugerne kan vurdere risici for vandskader. Men disse data må ikke publiceres…. Det er endvidere Boligas erfaring, at serviceniveauet hos offentlige myndigheder er forholdsvist lavt i forhold til virksomheder, der har forespørgsler om anvendelse af offentlige data” (Tim Jensen, adm. direktør Boliga A/S.) Se hele rapporten på: erhvervsstyrelsen.dk

Teknik & Miljø / Marts 2014

Tema: digitalisering

skaber debat -Hele dataområdet, og kontrollen med vores infrastruktur, er noget, der for alvor kan sætte sindene i bevægelse. Debatten om salg af DONG-aktier og kontrollen over dankortet og NETS er helt aktuelle eksempler. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at vi forholder os kritisk til ’Big Data’ og sætter de principielle diskussioner på dagsordenen, siger Michel van der Linden, formand for KTCs faggruppe for Digital forvaltning. -Det offentlige skal være med til at styre udviklingen, og vi skal derfor forholde os til, hvad der er markedsdata og hvad der er private data, vurderer Michel van der Linden.

Ambitionen er, at KTCs faggruppe for digital forvaltning, ved at rejse en debat om dataanvendelse, skal bidrage til at sætte både de principielle og de organisatoriske spørgsmål på dagsordenen. -Selvfølgelig er målet at udnytte alle de muligheder, der er i arbejdet med Big Data – såvel offentligt som privat. Vi mener, at kommunerne skal bidrage til at lette adgangen til de data, der skal være frie. Det helt centrale er, at vi er godt forberedte og arbejder sammen, med afsæt i den læring om at etablere standardiserede modeller, vi har gjort i de sidste 10 år, siger Michel van der Linden.

”Vil du med på tur i dit nye kvarter?”

Når offentlige data gøres tilgængelige handler det for KTC i høj grad om at forbedre borgerservice og sikre grundlaget for de nationale mål – og krav – om digital selvbetjening. Men det handler også om at skabe effektiviseringer og forfølge de mål, som er lagt ud af produktivitetskommissionen. Mål der blandt andet opnås ved at frie data stilles til rådighed, på en gennemtænkt og intelligent måde, så det er let for alle virksomheder at anvende dem.

Børn, der griner og leger. Sidst på eftermiddagen hører du frøer, der kvækker, og senere spejler månen sig i vandets krusninger. På en sommerdag kan du brede tæppet ud på græsset, læse en god bog eller tage familien og frokosten med og møde naboerne. Klimatilpasning kan være med til at forandre omgivelserne og give nye muligheder – til mennesker, miljø og samfund. Klimatilpasningsplaner, klimalokalplaner og lokal afledning af regnvand. Sammen kan vi udnytte mulighederne og gøre noget godt for borgerne, naturen, miljøet – og økonomien. Vil du med? www.orbicon.dk/klimatilpasning

Tema: digitalisering

Big Data – en eftertragtet vare Tekniske forvaltninger skal være med til at sætte grænserne for anvendelse af de offentlige data Data, der genereres på det tekniske område, bliver en efterspurgt vare i de kommende år. De er et redskab til at skabe ”smarter cities” og bedre borgerservice, men også udgangspunkt for et væksteventyr i private virksomheder. Kommunerne – og i særdeleshed de tekniske forvaltninger – skal finde deres rolle i udviklingen. Hvordan skal de offentlige data stilles til rådighed og hvor går grænsen?

Af | Michael Nørgaard, cand. tech. soc., fagskribent

Trafik- og vejområdet, forsyning og boligområdet er blot nogle af de områder, hvor kommunerne ligger inde med enorm viden om adfærd, forbrugsmønstre, tilstandsrapporter, m.m. Sådanne data, betegnet Big Data, kan blive et kæmpe aktiv både i forvaltningernes eget arbejde med trafikoptimering, borgerservice og selvbetjeningsløsninger. Men Big Data vil også i stort

Niels Carsten Bluhme, formand for KTC faggruppen for klima, energi og ressourcer. Direktør for Miljø og Teknik, Albertslund Kommune.

Teknik & Miljø / Marts 2014

omfang blive efterspurgt af private aktører, der med afsæt i disse data kan skabe nye produkter og services. Big Data og anvendelsen i såvel offentlig som kommercielt øjemed er kernen i arbejdet med begrebet Smart City. Teknik og Miljø har i januar sat fokus på Smart Cities med afsæt i KTC-faggruppen for Klima, Energi og Ressourcer, som var

Michel van der Linden, formand for KTC faggruppen for Digital Forvaltning. Teknik og Udviklingsdirektør, Kalundborg Kommune.

medarrangør på konferencen Smart Denmark. Visionen, som faggruppeformand Niels Carsten Bluhme her taler for, er, at man skal tænke en helt ny digital og energimæssig revolution ind i byerne, i et intelligent samspil mellem stat og kommuner. Arbejdet skal organiseres i en Triple-Helixmodel: samspil mellem offentlige organisationer, forskningsinstitutioner og private virksomheder. I dette nummer af Teknik & Miljø sætter Michel van der Linden, formand for KTCfaggruppen for Digital Forvaltning, fokus på de digitale strukturer bag Smart City-visionen og anvendelsen af Big Data. De to faggrupper vil i den kommende tid arbejde tæt sammen om at udvikle visionen om Smart City.

Vigtig kommunal dagsorden Erhvervsstyrelsen har netop udgivet rapporten ”Big data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv”. Her er hovedpointen, at danske virksomheder risikerer at gå glip af et data-eventyr. Der er, ifølge rapporten, et milliardstort uudnyttet vækstpotentiale, og styrelsen sætter i den kommende tid fokus på området. Man er på vej med en hjemmeside, hvor styrelsens data udstilles i en brugervenlig form, og til april afholder man

Tema: digitalisering

Faggruppen for Digital Forvaltning KTCs faggruppe arbejder med at sikre overblik og styring på den rivende digitale udvikling, kommunerne står midt i. Et kerneområde har været at sikre fælles grunddata og at strukturen fastholdes, når der dukker nye forslag og behov op. Hele selvbetjeningsområdet, at sikre borgeres og erhvervslivets behov, er et andet stort område for faggruppen, som sætter fokus på digital ledelse. Smart City Som nyt indsatsområde kommer nu Smart City. Det nye begreb fylder meget internationalt, nationalt og også mange steder lokalt. Smart Citybegrebet er ved at blive defineret. En del af Smarter Cities handler om, at få skabt sammenhængende systemer. Faggruppen sætter nu fokus på datagrundlaget og på hvordan systemerne kan tænkes samlet, datamæssigt. Læs mere på ktc.dk/foreningen/ktc-faggrupper/digital-forvaltning/

en ”Innovation Camp”, hvor man vil udfordre virksomheder til at udvikle produkter baseret på forskellige myndigheders data. Dette understreger, at efterspørgslen på de offentlige – herunder kommunale - data kommer. Derfor skal kommunerne nu være med til at sætte dagsordenen for hele dataområdet, lyder budskabet fra teknikog udviklingsdirektør Michel van der Linden, Kalundborg Kommune, der er formand for KTCs faggruppe for digital forvaltning. -Smart Cities og Big Data er meget vigtige temaer for de tekniske forvaltninger. Vi har ejerskabet til enorme mængder af data, som nu får en helt ny og afgørende betydning på en masse områder, bl.a. indsatsen på klima- og energiområdet, vurderer Michel van der Linden. -Vi skal nok ikke gøre os forhåbninger om, at vi kan styre og kontrollere området, men vi har en vigtig opgave med at organisere data intelligent. KTC mener, det er helt centralt, at der skabes et fælles datagrundlag for kommunerne, så der ikke etableres mange forskellige systemer. Grundlæggende handler det om, at vi i kommunerne skal bidrage til den nationale dagsorden på området og være proaktive i stedet for at afvente udviklingen. Det er vigtigt, at vi prioriterer hele datasiden mindst lige

så højt som de konkrete, smarte løsninger, lyder budskabet fra Michel van der Linden.

Skab en infrastruktur Dataområdet handler også om rettidig omhu. Kommunerne har nu fået organiseret grunddata bl.a. i FOT-danmark, så der er et standardiseret grundlag for alle digitale kort. Nu er der mulighed for, at være på forkant med, hvordan kommunernes rolle og opgave i forhold til Big Data kan organiseres - og hvordan den grundlæggende datainfrastruktur kan opbygges. -Det offentlige Danmark skal proaktivt skabe datamodeller og en infrastruktur til at håndtere Big Data, så Danmark kan realisere visionen Smart Danmark om at blive en rollemodel for Smart Cities, siger Michel van der Linden. -Det skal vi tage fat på nu, men samtidigt også holde øjne og ører åbne for, hvad der rører sig i verden omkring os. Det er helt afgørende, at vi forholder os til den internationale udvikling. Læs mere om et fælles dansk Big Data-initiativ: cphcleantech.com.

”KTC mener, det er helt centralt, at der skabes et fælles datagrundlag for kommunerne, så der ikke etableres mange forskellige systemer”

Teknik & Miljø / Marts 2014

Tema: digitalisering

”.. jeg lukkede alligevel bogen, stimuleret og overvældet af de muligheder og udfordringer, som Smart Cities udgør for fremtidens samfund – danske byer og kommuner.”

Boganmeldelse

Jagten på det nye Utopia Smart Cities

Fakta om bogen Titel: ‘Smart Cities - Big data, Civic Hackers, and the quest for a new utopia’. Forfatter: Anthony Townsend

Hvad er Smart Cities? Er det ’Peaceful Chongqing’, hvor planen var at opsætte 500.000 overvågningskameraer i en by med 6 millioner indbyggere? Af | Jens Ole Back, chefkonsulent, Teknik og Miljø, KL

Hvis man har lyst til at blive præsenteret for hele batteriet af muligheder og perspektiver i Smart Cities, skal man læse Anthony Townsend: Smart Cities - Big data, Civic Hackers, and the quest for a new utopia’.

Fejltagelser er også med Forfatteren er stærkt optaget af små brugerstyrede bottom-up projekter, som fx et indbyggerbåret kortlægningsprojekt (baseret på Open Street Maps) i en stort slumområde i Nairobi. Læseren skånes på ingen måde for de store fejltagelser, der har præget både små og store projekter. Anthony Townsend kalder sig ’urbanist’, og gennem hele bogen har han fokus på de planlægningsmetoder og processer, de teknologier og de folkelige processer, som har skabt de byer, vi kender nu. De aktuelle Smart Cities projekter bliver sat i en

Teknik & Miljø / Marts 2014

historisk sammenhæng med kendte byplanprojekter som fx i Barcelona og Tel Aviv. Et af Anthony Townsends nøgleeksempler er fremvæksten af de amerikanske forstæder efter 2.verdenskrig. Samlebåndsproduktionen af biler forfines af Ford gennem 1920’erne. Men det er General Motors, som på verdensudstillingen 1939 i New York på sin stand viser Futurama. Her tegnes et visionært billede af bilismens potentialer for fremtidens byer, hvor store dele af befolkningen var flyttet ud i forstæder med lys og luft. Denne vision blev i meget vid udstrækning realiseret de næste 50 år. Anthony Townsend sidestiller Futurama på verdensudstillingen 1939 med Ciscos stand på Shanghai’s Expo 2010. Denne udstilling havde temaet ’Better Cities, Better Life’. På Ciscos stand tegnes en vision af, hvorledes avanceret videomødetekno-

logi sikrer socialt samvær i familierne i de kinesiske megabyers uendelige folkehav (og uendelige bolig- og trafikproblemer). Med massiv anvendelse af Ciscos telekommunikationsteknologi, forstås.

Brænder for de små initiativer Bogen er særdeles skeptisk overfor de store IT-selskabers Smart Cities-satsning, som han mener udspringer af en alt for fattig forståelse af byers dynamik. Forfatterens hjerte banker for det folkelige engagement. Jeg ville gerne kunne slutte med at skrive, at bogen er let læst. Men mylderet af eksempler og perspektiver er en kende udmattende. Men jeg lukkede alligevel bogen, stimuleret og overvældet af de muligheder og udfordringer, som Smart Cities udgør for fremtidens samfund – danske byer og kommuner.

Spændende oplæg af bl.a. Den nye Miljøminister Kirsten Brosbøl Jason Roberts fra Better Block, USA

Temamøder Drøft bl.a.

”Velfærdsalliancer” mellem kommune og bo

rgere/erhverv

Strukturudvikling – Vækst og udvikling i

lokal balance

Den klimarobuste ko

mmune

Vandplanerne – Hvordan håndtere kommunerne sine forskellige roller? National ressources trategi – Nye samarbejder og opgaver Det lokale erhvervs klima – Hvilken rolle spiller teknik og miljø?

KL’s konference for Teknik & Miljø

Politisk Forum 2014

Gode vilkår for borgere & virksomheder Du kan også opleve Den nye formand for KL’s teknik og miljøudvalg Debat: myter og samarbejder mellem kommuner og virksomheder

Velkommen til Kommunal teknikog m

iljø politik

Udflugter Oplev bl.a.

Ny bydel tiltrækker

tusindvis af unge

Affald – håndtering af ressou rcer og andre skatte Kolding – ’Vi designe

r Livet’

Å-steder – Byens gr ønne ’hotspots’ Christiansfeld – en sm turhistorie og modern eltedigel af kule arkitektur Rugekasser for ivæ rksættere

Tilmeld dig idag! Scan koden eller klik ind på kl.dk/politiskforum2014 for at tilmelde dig eller se det fulde program. Følg os...og få nyhederne først på twitter @kl_teknikmiljo

Den 8. og 9. maj 2014 på Comwell Kolding

kort nyt

Pilotkommuner klar med digitale byggetilladelser Fem kommuner er gået i pilotdrift om byggeog miljøtilladelser Det er nu blevet muligt, digitalt, at søge om byggetilladelser og visse miljøtilladelser i fem forsøgskommuner. Det sker via selvbetjeningsløsningen: bygogmiljø.dk. De fem pilotkommuner er: FaaborgMidtfyn, Gladsaxe, København, Rebild og Vejen. I alt er 95 kommuner tilsluttet Byg og Miljø, hvoraf 74 er tilsluttet både byggeog miljødelen. Den endelige løsning går i luften i samtlige kommuner d. 31. marts 2014. Selvom Byg og Miljø endnu ikke er tilgængeligt i din kommune, kan du gå ind via hjemmesiden og undersøge, hvad der er af muligheder for om-, til- og nybygning i dit område.

Billigere og hurtigere Byg og Miljø skal sikre hurtigere, billigere og mere ensartet sagsbehandling på byggesagsområdet. Løsningen understøtter kommunerne i forhold til at leve op til Den Fælleskommunale Digitaliseringsplan, der har til mål at 80 kommuner i 2015 har gennemført digital byggeansøgning – og at 70 procent af ansøgningerne sker digitalt. Byg og Miljø bliver desuden 1. december 2014 en del af ’bølge 3’ af obligatoriske, offentlige selvbetjeningsløsninger.

Kilde: kombit

Fart på bredbånd Erhvervsudvikling i kommuner skal styrkes med hurtigere bredbånd Når der skal sættes fart på udrulningen af bredbånd i Danmark, får de enkelte kommuner en central rolle. Erhvervsstyrelsen har netop udarbejdet en vejledning, som giver kommunerne klare rammer for, hvordan adgangen til hurtigt bredbånd skal fremmes. Specielt i de kommuner, hvor dækningen i dag ikke lever op til de stigende krav fra erhvervslivet. Sådan kan der komme fart på bredbånd i kommunerne: • Kommunen kan gennemføre et udbud med krav om dækning i et nærmere udpeget område, hvor dækningen er mindre

Teknik & Miljø / Marts 2014

god. Det kan fx ske samtidig med kommunens eget indkøb af bredbåndsforbindelser til institutioner og medarbejdere. • Alternativt kan kommunen etablere passiv infrastruktur (fx tomrør og master) og stille infrastrukturen til rådighed for alle udbydere på markedet. I begge tilfælde skal det først sikres, at teleudbyderne ikke allerede dækker det konkrete område, og at de ikke har planer om at udrulle infrastruktur i området indenfor tre år, ligesom udbudsog statsstøttereglerne skal efterleves.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

DU HAR ADGANG TIL ENORME MÆNDGER AF VÆRDIFULD DATA

- UDNYTTER DU DEN?

Går du også lige nu glip af at anvende data strategisk og skabe større sammenhængskraft i din kommune? Det behøver du ikke.

[80 % af alle data har en geografisk reference ... ] Kortlæg din vej fra ‘vision til forretningsværdi’ på den danske esri brugerkonference.

esribk2014 3.-4. juni, 2014 | Hotel Marriott, København

Tilmeld dig nu på www.informi.dk/esribk2014

Tema: digitalisering

Digitalisering og byudvikling

Fremtidens Aarhus Aarhus skaber ny model for udvikling af fremtidens digitale by

I Aarhus arbejder man på at udvikle og forbedre byen, løse samfundsmæssige udfordringer og skabe bæredygtig vækst ved hjælp af teknologi og internet. Partnerskabet, der hedder Smart Aarhus, bygger på idéen om at samarbejde på tværs af sektorer og har et fælles ønske om at udvikle Aarhus.

Af | Line Gerstrand Knive

Hvordan gør vi fremtidens by til et godt sted at leve? Og hvordan griber vi det an i en tid, hvor forandringer sker hurtigere end nogensinde før? Hvor traditionelle systemer spiller fallit, og hvor brugerne i stigende grad sætter dagsordenen? Dét er Smart Aarhus et bud på. Et bud, hvor borgere og myndigheder, erhvervsliv og videninstitutioner arbejder sammen om at udnytte de digitale muligheder.

Laboratoriet Aarhus Aarhus er nemlig et godt sted at eksperimentere med fremtidens digitale by. Det skyldes ikke mindst, at aarhusianerne er Danmarks mest digitalt parate borgere. Fx

Teknik & Miljø / Marts 2014

er 8000 Aarhus C det postnummer, hvor allerflest bruger NemID, og en sjettedel af byens indbyggere er studerende – med gode ideer og stor innovationslyst. Og så er de aarhusianske virksomheder generelt gode til at anvende digitale teknologier til forretningsudvikling og innovation. Det er det potentiale, som Smart Aarhus udnytter. Derudover skal store dele af byen bygges om, eller bygges op, inden for de næste 10 år. Det giver en enestående chance for at gå digitalt og demokratisk til værks i byudviklingen. Langt de fleste mennesker i verden bor i byer på størrelse med Aarhus. Byer, der hverken er globale metropoler eller

Tema: digitalisering

– Smart Aarhus

”Langt de fleste mennesker i verden bor i byer på størrelse med Aarhus. Byer, der hverken er globale metropoler eller landsbyer. Det betyder også, at de løsninger og værktøjer, der laves i Aarhus, også kan eksporteres til andre steder i verden.”

Teknik & Miljø / Marts 2014

Tema: digitalisering

landsbyer. Det betyder også, at de løsninger og værktøjer, der laves i Aarhus, også kan eksporteres til andre steder i verden. Internationalt opfattes Smart Aarhus som et relevant bud på en skandinavisk ’tredje vej’. Den amerikanske smart cityudvikling er først og fremmest styret af kommercielle interesser, mens man i Asien bruger en mere centralt styret model. Smart Aarhus tager udgangspunkt i den skandinaviske tradition for brugerinddragelse og vil involvere og sætte byen i spil. Desuden er social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed en selvfølge i Smart Aarhus.

Partnerskaber er vejen frem Smart Aarhus er startet som et partnerskab mellem Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Alexandra Instituttet, VIA University College, Teknologisk Institut og IT-virksomheden Systematic, der

har sit hovedsæde i Aarhus. Siden har en lang række offentlige og private virksomheder og borgere været involveret i de konkrete projekter. Smart Aarhus bygger nemlig på tanken om, at vi bedst kan løse samfundets mangfoldige udfordringer, ved at arbejde på tværs af de forskellige sektorer og finansieringsmodeller. Derfor finder vi interesserede partnere på kryds og på tværs – fra gang til gang. I forhold til de konkrete projekter fungerer Smart Aarhus således som en ramme for nye, gode initiativer – en ramme, der også kan hjælpe projektet godt på vej med netværk, viden og synlighed.

Åbne Data og trådløse netværk Ét af Smart Aarhus’ kernearbejdsområder er Open Data. For at kunne udnytte teknologiens muligheder til udvikling, innovation og vækst er det nemlig afgørende, at der er

adgang til data – det vil sige de utallige informationer fra virksomheder, kommuner og regioner, som er frit tilgængelige, men som i praksis er svære at få fat i. Derfor blev der i 2012 søsat en dataportal (www.odaa.dk), hvor interesserede kan boltre sig i data om alt fra trafik til sundhed og idrætstilbud. Informationerne er interessante, fordi de kan bruges som grundlag for udvikling af f.eks. apps eller andre services, der opfylder et behov hos borgerne. Samtidigt kan en virksomhed tjene penge på at udvikle og levere netop denne service. Som et eksempel på mulighederne med data har Smart Aarhus netop været med til at udvikle en app med navnet ”Skal jeg køre nu”. (som også omtales i dette nummer af Teknik & Miljø. Red.) Den bygger på realtidsdata om trafikken i Aarhus, og app’en har til formål at give borgerne information om rejsetid og den bedste vej mellem Fx arbejde og bopæl.

”Ét af Smart Aarhus’ kernearbejdsområder er Open Data. For at kunne udnytte teknologiens muligheder til udvikling, innovation og vækst er det nemlig afgørende, at der er adgang til data – det vil sige de utallige informationer fra virksomheder, kommuner og regioner, som er frit tilgængelige, men som i praksis er svære at få fat i”

Teknik & Miljø / Marts 2014

Tema: digitalisering

Og mulighederne for at indsamle data i Aarhus har udsigt til at blive endnu bedre. Det trådløse netværk, som Aarhus Kommune i mange år har haft i og omkring sine bygninger, er et af de største – eller muligvis DET største sammenhængende trådløse netværk i Danmark. Netværkets kapacitet og rækkevidde vil i løbet af 2014 blive opgraderet. Og det giver nye muligheder - ikke mindst for at skabe nye smarte løsninger i byen. Derudover vil netværket fra 1.marts skifte navn fra ”AAK hotspot” til ”SmartAarhus”, ligesom tilgængeligheden vil blive forbedret, idet byens borgere og gæster fra d. 1. marts kan komme online ved blot at sende en sms.

Internet Week Denmark - festival Et af Smart Aarhus’ kerneprojekter er ’Internet Week Denmark’, der med en række oplæg, diskussioner, workshops og events vil fejre den digitale økonomi. Samtidigt skal Internet Week Denmark sætte fokus på internettet som driver for innovation og vækst i Danmark. De forskellige arrangementer vil bl.a. foregå under overskrifter som: • ”Social media” • ”Digital Citizenship” • ”Learning, Gaming and Entertainment” • ”Start-Up”. Festivalen løber af stablen fra: 28. april til 2. maj 2014 Yderligere information kan findes på: internetweekdenmark.dk.

Intergraph inviterer til

gratIs gis-seminar Kom og hør, hvordan gIs kan hjælpe dig med at få styr på din forretning! • • • • •

Dataopsamling med tablet og smartphone • Klimatilpasning Planlægning og projektering • Ledningsregistrering • Sagsstyring Driftsforstyrrelser • LER • WebGIS • Ledelsesinformation Bliv opdateret på DaNDas 3, DaNVaND 2 og Datafordeleren Den landsdækkende g!v et Praj-app

se mere på www.intergraph.dk/seminar

Hvad, Hvor & Hvornår Vand & afløb • 5. maj - Aarhus • 7. maj - København El & Varme • 19. maj - Aarhus • 27. maj - København Offentlige myndigheder • 12. juni - Aarhus • 19. juni - København

Tema: digitalisering

Digitalisering og demokrati

Nærdemokratiet styrkes Banebrydende it-løsning for borgerne i Køge Nyt web-baseret værktøj til høringer i Køge Kommune gavner nærdemokratiet og sparer ressourcer i administrationen. Kommunen kalder selv ’klik-og-skriv løsningen’ for banebrydende. Af | Bjarne Bringedal Svendsen, natur- og miljøchef, Køge Kommune

Lokalt demokrati er meget mere end bare et kryds hvert fjerde år. Lokalt demokrati er inddragelse af borgere. Lokalt demokrati er borgermøder. Lokalt demokrati er offentlige høringer, hvor borgerne præsenteres for kommunale planer, konkrete projekter og meget andet. Køge Kommune har lavet en ny webbaseret løsning til høringer, som gør det meget nemmere for både borgerne, administrationen og politikerne. Der er sparet tid for kommunen, og samtidig er det en kæmpe gevinst for demokratiet.

Beslutningsgrundlaget kan forbedres Vi har det i rygraden – os embedsfolk. Vi laver en plan om dette eller hint. Vi viser den til politikerne. Så offentliggør vi den og spørger borgerne, hvad de synes. Så går der et stykke tid, og så kommer reaktionerne. Ofte med overvægt fra dem, der er imod. Dem der synes, at dette er noget værre stads, og kommunen er skrubtosset og hellere skulle have gjort noget ganske andet. Eller vi holder et borgermøde. Der kommer de sædvanlige - dem, der gider

Teknik & Miljø / Marts 2014

engagere sig. Tordenskjolds soldater. Og modstanderne. Det er nok meget menneskeligt. Er vi sure, så skal vi nok reagere. Er vi tilfredse eller måske bare ligeglade, forholder vi os passivt. Eller vi har ikke tid, vi gider ikke, det er for bøvlet og i øvrigt er der fodbold i TV. Mon ikke det er noget, vi alle mere eller mindre kan nikke genkendende til?

Klik og skriv-løsningen For at skabe en mere afbalanceret og nuanceret høringsproces, har Køge Kom-

mune, i samarbejde med et mindre it firma, Ressource-it, udviklet en metode, der skal gøre det let for alle at bidrage til den demokratiske proces, som det jo vitterligt er, når vi forsøger at nå borgerne med en høring. Vi vil jo gerne have flest mulige i tale – ikke bare Tordenskjolds soldater. Både dem der er for og imod. Og vi vil kende deres argumenter. Konkret har Køge Kommune netop afsluttet en høring som led i sin affaldsplanlægning. Og her introducerede kommunen den nye måde, at inddrage befolkningen på.

Tema: digitalisering

”Der er tale om et banebrydende og helt nyudviklet online-værktøj. Det nye er, at borgerne kan kommentere planen direkte, mens de læser den på Internettet. Man klikker simpelthen på det tekstafsnit, som man gerne vil give et par ord med på vejen.”

Læs, klik – og skriv din mening. Giv andres kommentarer et ’synes godt om’, hvis du er enig med dem - ligesom på Facebook. Der er tale om et banebrydende og helt nyudviklet online-værktøj. Det nye er, at borgerne kan kommentere planen direkte, mens de læser den på Internettet. Man klikker simpelthen på det tekstafsnit, som man gerne vil give et par ord med på vejen. Straks kommer der en tekstboks frem til navn, adresse og kommentar. Andre vil derefter kunne se borgerens fornavn, læse kommentaren og trykke på ’synes godt om’-knappen. Eller skrive sin eventuelle uenighed til denne kommentar – hvilket andre så på tilsvarende vis kan tilslutte sig.

Turbo på demokratiet Måske kan ’læs, klik og skriv-løsningen’ være medicinen, der sikrer mere bredde i offentlige høringer og dermed nøglen til et mere velfungerende demokrati. I hvert fald kan vi konstatere, at der sidste gang Køge Kommune havde en affaldsplan i høring i 2009 på gammeldags maner kom fire bemærkninger. Denne gang fik vi 49 – altså 12 gange flere. Det er da en god begyndelse,

og så har vi ikke engang sat det store PR apparat i gang. Som borger slipper man for bøvlet med at skrive et brev, hvor der behørigt skal peges på det afsnit i planen, man vil kommentere. I stedet er det hårdt og lige på. Det tager kun fem minutter, for nu at benytte et kendt reklameslogan. Det handler om at gøre det enkelt og nemt for borgeren, og hermed sikre reelt borgerinddragelse i lokalpolitikernes beslutninger.

Effektivisering via digital forvaltning Det nye online-værktøj er ikke kun en fordel for borgerne. Efterfølgende er der også en administrativ gevinst at hente. Færre egentlige dokumenter ind gennem brevsprækken med alt, hvad det indebærer af tidskrævende dokumenthåndtering. Og man slipper for at relatere bemærkningerne til specifikke afsnit – det er de jo allerede. Alt i alt bliver det meget lettere for planlæggere at håndtere borgernes kommentarer og præsentere dem i en overskuelig hvidbog for politikerne – en opgave, der kan kræve betydelige ressourcer.

Alle kommuner sender hvert år mange planforslag i offentlig høring. Måske kan ’klik og skriv-løsningen’ være midlet for mange kommuner til at sikre større bredde og dybde i planlægningen, til gavn for lokaldemokratiet plus lettelse hjemme i forvaltningen til den efterfølgende proces. Med andre ord – effektivisering via digital forvaltning.

Fakta Køge Kommune står gerne til rådighed for eventuelt interesserede. Kontakt miljøsagsbehandlere: Carlo Jordan, 56672463 og Bendt Skodborg, 56672429.

Teknik & Miljø / Marts 2014

Tema: digitalisering

Digital ledelse

Apps som dialogværktøj Solrød kommune har netop indført apps og et webbaseret administrationsmiljø, for at styrke udvekslingen af informationer imellem kommune, entreprenør og borger. Af | Kasper Møller, kommunikationsrådgiver, Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Teknik & Miljø / Marts 2014

Tema: digitalisering

For Solrød Kommune var den 1. oktober 2013 en skæringsdag. Den dag overtog OKNygaard driften af vej- og parkområdet, og kommunen gik over til digital administration. Ansvarsdelingen er klar; Entreprenøren har overtaget alle drifts- og vedligeholdelsesopgaver og den kommunale administration står for opgavehåndteringen og at føre tilsyn med udførelsen.

Kommunikationsværktøj For at sikre de optimale rammer for udvekslingen af informationer, mellem medarbejderne i felten og på kontoret, har kommunen valgt at bruge ’GIS34’, der er en løsning, som både rummer apps til mobiltelefoner og et webbaseret administrationsmiljø. Denne løsning fungerer som et dialogværktøj imellem kommune, entreprenør og borger. GIS hæver serviceniveauet Laila Nissen, GIS Koordinator i Solrød kommune, forklarer: -For at få det optimale ud af vores udbud, skulle en række forudsætninger være på plads. En af dem var, at vi skulle have et værktøj, som vi kunne bruge til at føre effektivt tilsyn med kvaliteten i opgaveløsningen. Borgerne skulle have mulighed for at gøre kommunen opmærksom på skader og mangler. Og endelig skulle alle arbejdsrutiner digitaliseres, så arbejdsgangene blev formaliseret. Mobile medarbejdere Steen Weywadt, der er teknisk superbruger i Solrød Kommune, fortæller om den indledende fase:

-Vi har været meget lydhøre overfor medarbejdernes bekymringer. Det er dem, der står for at systemet fungerer til dagligt. Uden dem, får vi ingen informationer. Derfor var det vigtigt for os, at bygge bro over den digitale kløft, som vi oplevede hos en del medarbejdere. Så der har været en lang indkøringsperiode. Solrød Kommune købte da også mobiltelefoner med ekstra batterier og store datapakker til medarbejderne, så ingen skulle gå ned på teknikken.

To fluer med et smæk Testfasen begyndte allerede tre måneder før opgaverne overgik til OKNygaard. I den periode prøvede medarbejderne en prototype af app´en og gav feedback på designet af brugerfladen. Dermed slog Solrød Kommune to fluer med ét smæk: Perioden tjente både som oplæring af medarbejderne og som tilpasningsfase for systemet. -Vi fik vi en masse værdifulde indspark til hvordan app´en skulle tilpasses Solrød Kommunes behov og vores arbejdsmetoder, mens entreprenøren høstede fordele i form af mere engagerede og kompetente medarbejdere, der også fremover vil have ambassadørstatus i forhold til at tage nye teknologier i anvendelse. Kvaliteten af rapporterne bliver bedre og bedre, og i dag er langt de fleste kommet med på vognen. Det gør vores tilsynsopgave meget lettere, siger Laila Nissen.

Johnny R. Nielsen, samarbejdskoordinator i Solrød Kommune, fortæller: -For bare 12 dage siden var der en sag, hvor et forsikringsselskab brugte GIS34’s skadesrapport til at afgøre, at kommunen ikke skulle afholde udgifterne. Udbudskontrakten opererer med fastlagte krav til plejeniveauet. Derfor er det ikke nok at registrere ruter. Vi stiller også krav om før- og efterbilleder på lokaliteter, hvor bestemte opgaver er udført. GIS34 holder automatisk borgeren opdateret med status på de indberettede opgaver.

Opfylder vi kravene Også i ’Vintertjenesten’ gør GIS34 en stor forskel. -Det er let få overblik og vi kan løbende følge med i dokumentationen af kørsler, responstider og tidsforbrug i detaljen. Så er det jo nemt for politikkerne at prioritere indsatsen til næste år. Med rapporten i baghånden kan vi tage stilling til om tingene bevæger sig i den rigtige retning, og om vores aktiviteter lever op til de politiske mål, afslutter Johnny R. Nielsen.

Dokumentation af udførelsen Rapporter kan trækkes ud af systemet og bruges som faktureringsgrundlag. Dermed kan entreprenøren dokumentere, at alle opgaver udføres.

”Det er let få overblik og vi kan løbende følge med i dokumentationen af kørsler, responstider og tidsforbrug i detaljen. Så er det jo nemt for politikkerne at prioritere indsatsen til næste år”

Teknik & Miljø / Marts 2014

Tema: digitalisering

Digitalisering og ejendomsdrift

Store besparelser på ejendomsdrift med digitalisering BIM-baseret drift- og vedligehold kan overflødiggøre mange ressourcekrævende arbejdsgange I disse år udbyder kommunerne aftaler, der skal optimere driften og vedligeholdelsen af de store ejendomsporteføljer. Op til 90 procent af en bygnings totaløkonomi vedrører drift og vedligehold. Derfor giver det god mening, at fokusere på området.

Af | Thomas Graabæk, BIM architect, BIM Equity A/S

Der er mange tilgange til Facility Management og drift – og vedligehold. Et fællestræk er, at man er afhængig af tegninger, 3D-modeller, arealskemaer, styklister, når man strukturerer information og viden. I traditionelle drift- og vedligeholdssystemer administrerer og opdaterer medarbejdere dokumentation til planlægning, udlejning, planlagt vedligehold og håndtering af akutte reparationer.

Med udgangspunkt i bygningerne ’BIM’ står for ’Bygnings Informations Modeller’. Med BIM-baseret drift og vedligehold vender man tilgangen på hovedet, ved

Teknik & Miljø / Marts 2014

at basere Facility Management-systemet på en database af BIM-modeller, hvor de anvendte objekter (bygningsdele med mere) indeholder alle relevante data. 3D-modellernes BIM-struktur bliver ”rygrad” for alle informationer, som Facility Managementsystemet håndterer og man tager udgangspunkt i det, som driften drejer sig om: selve bygningerne. Informationerne i BIM-modellen betyder, at hvis man eksempelvis placerer eller vedligeholder et vindue, så ved systemet, hvordan vinduet sidder fast i en væg.

Tema: digitalisering

At det har en geometri på sprosser, glas, sålbænk, vinduesplade, murstik og meget mere. Derudover kan man tilføje objektet informationer som U-værdi, transparens, tolerance, materialer, leverandør, type, serienummer, stregkode, pris og vægt. Det er disse intelligente objekter, der er interessante i forhold til drift og vedligehold. En anden fordel ved BIM-baseret Facility Management er, at softwaren automatisk skaber 2D-tegninger – plan, snit og opstalt – ud fra 3D-modellens objekter. Det betyder, at enhver ændring i databasen resulterer i en automatisk opdatering af tegningsmaterialet. Dette sker i modsætning til alle andre former for Facility Management-systemer, hvor opdateringen af tegningsmaterialet er en krævende, selvstændig opgave, der i praksis betyder, at tegningerne er forældede efter kun få måneder. Her ligger der således også en eventuel stor besparelse.

Fem moduler Et fuldt udbygget BIM-baseret Facility Management-systemer er delt op i forskellige moduler, der samlet kan håndtere alle drift- og vedligeholdsopgaver. Afhængig af behov, kan de enkelte moduler slås til og fra. En fuldt udbygget modulstruktur består eksempelvis af: • Asset Planning (data-baseret areal og inventarstyring med udgangspunkt i lokaliteter fra verdensdel - helt ned til rumplacering),

• Maintenance (en kombineret kalender og adressebog til planlagt vedligehold) • Breakdown Maintenance (akutte opgaver og planlagt bygningseftersyn) • Helpdesk (et system, hvor brugerne selv kan melde fejl, mangler med mere) • Reporting (der giver et overblik over bygningens nøgletal). Eftersom at op til 90 procent af en bygnings samlede økonomi relaterer sig til drift og vedligehold, vil selv en 10 procent besparelse på dette område vægte langt tungere i kroner og ører, end enhver besparelse hos rådgiverne under projekteringen eller hos entreprenøren under opførelsen af bygningen. BIM-baseret drift- og vedligehold kan overflødiggøre mange ressource-krævende arbejdsgange, fremtidssikre byggedata, gøre det lettere at opdage fejl, inden deres udbedringer bliver omkostningskrævende og sikre at alle ændringer automatisk dokumenteres. Disse forhold gør BIMbaseret drift og vedligehold til en effektiv og omkostningsbesparende metode i forhold til omfattende driftsopgaver, som bl.a. offentlige driftsherrer står over for hver dag.

”…selv en 10 procents besparelse på dette område vil vægte langt tungere i kroner og ører, end enhver besparelse hos rådgiverne under projekteringen, eller hos entreprenøren under opførelsen af bygningen”

Fakta ’BIM’ står for: ’Bygnings Informations Modeller’ Bim-baseret Facility Management er bygget op omkring en database af BIMmodeller, hvor de benyttede genstande (bygningsdele med mere) indeholder alle relevante data. 3D-modellernes BIM-struktur bliver ”rygrad” for alle informationer, som Facility Managementsystemet håndterer.

WHAT IF HOUSING AND PLANNING COULD MAKE THE WORLD A BETTER PLACE INTERNATIONAL FEDERATION FOR HOUSING AND PLANNING Frederiksholms Kanal 30, st.mf. DK-1220 Copenhagen K - Denmark Tel. + 45 30 569686 - info@ifhp.org - www.ifhp.org

Teknik & Miljø / Marts 2014

Tema: digitalisering

Digitalisering i helikopterperspektiv - modeord og nødvendighed Det kræver et udvidet perspektiv, at kortlægge spændingsfeltet mellem kommune, borger, data og It-systemer. På den lange bane giver digitalisering både innovative og borgernære løsninger. Af | Sofie Hermansen, kommunikationskonsulent, Informi GIS A/S.

Er du ved at være lidt udmattet af bølger af digitale selvbetjeningsløsninger, der ændrer på kommunens organisation og arbejdsprocesser? Mat af den ene undersøgelse der viser, at borgerne giver op overfor digitalisering, mens den næste viser, at de hilser den digitale selvbetjening velkommen? Digitalisering er et modeord, men er også en altomfattende proces, der vil ændre Danmark og – når digitalisering bliver mere end digitale data – kan give os innovative, borgernære løsninger. Derfor skal du ikke være træt af digitaliseringen – den er nemlig et skridt på vejen. Og den gode nyhed er, at vi allerede er halvvejs. Vi skal blot korrigere vores fokus en smule.

Værdiskabelse for borgerne Data er givet fri. Det ved du godt. Kommunerne har længe haft adgang til en overflod af data. Det nye er, at borgere og virksomheder også har fået adgang til data, og derigennem kan hjælpe kommunen med at finde helt nye måder at anvende data på. Hvad ville skabe mest værdi i din kommune? En digital formular, hvor borgerne indtaster barnets skolevalg, en analyse af kommunens demografiske udvikling 10 år frem koblet med konsekvensanalyser af, hvor du skal åbne/lukke skoler, eller måske en forældreudviklet app, faciliteret af kommunen, der gør det let at se og oprette fritidsaktiviteter samt slå eventuelle ledige, kommunale lokaler op?

Teknik & Miljø / Marts 2014

Tema: digitalisering

Måske alle tre? Det første udelukker ikke de to næste. Det første har fokus på ’information’ (at få og give), mens de to næste har fokus på, hvad vi skal bruge informationen til og værdiskabelsen for borgerne – et ’og hvad så’. Netop ’og hvad så’ er det, der fremadrettet vil gøre digitaliseringsprocessen værdifuld for både borgere og kommune, fordi det har fokus på at udbygge relationen med borgeren.

PRE-JEKT

210x139_innovation.indd 1

PRIORITERING

Mange nye samarbejdsformer Endnu et skridt på vejen er, som det også fremgår af Rambølls ”IT i praksis”-undersøgelse fra 2013, en føderal it-organisering i kommunerne. De borgervendte opgaver vil i højere grad blive løst og håndteret tæt på borgerne, mens overordnede strukturer, som fx grunddata og arkitektur, styres centralt. Også her er vi, ifølge Rambøll, allerede i gang: I dag organiserer ca. 20 procent af kommunerne ’i høj grad’ deres

PRO-JEKT

it-indsats i en føderal it-struktur, i 2016 vil det være 55 procent. Ligesom fokus på data skal skifte fra information til relation, må fokus på it-systemerne også skifte, så de i stedet for at være et redskab, der løser en opgave en gang i kvartalet, bliver en platform for videndeling og samarbejde, både internt i kommunen og eksternt med borgerne. Rent formelt skal de naturligvis understøtte en overordnet struktur, og samtidig tillade decentral brug, fx med forskellige grupper. De skal kunne integrere til back-end og kunne levere information der, hvor borgerne er – smartphone, tablet, computer, håndholdte enheder og så videre.

Find spændingsfeltet De fleste er enige om, at digitalisering skal være mere end ”at sætte strøm” til formularer. Det skal handle om ’og hvad så’. Men, hvor er dit ’og hvad så’ og hvordan finder du det? Udgangspunktet vil altid være de

udfordringer og mål din kommune har. Men det kræver en tur op i helikopteren at kortlægge dit spændingsfelt mellem data, it-systemer, borger og kommune. Hvis du vil gøre det attraktivt for børnefamilier, at bosætte sig i din kommune, er det ikke tilstrækkeligt at udpege en ansvarlig for det i Børne- og kulturforvaltningen. Det inddrager hele kommunen: Hvor kan vi fx bygge nye parcelhusområder? Hvad gør vi, når der kommer øget efterspørgsel på grønne områder? Hvis der kommer krav om flere fritidsaktiviteter? Hvordan kan vi inddrage forældrene som en kapacitet? Hvordan kortlægger vi behovet for nye sikre skoleveje? Og hvad nu, hvis vi får brug for at indrette skolerne anderledes, så de lever op til behovene hos den nye generation af skolebørn og forældre? Svarene på alle disse spørgsmål, findes allerede i din kommune – hvis du ikke kender dem, skal du blot ændre fokus en smule.

POST-JEKT

26/02/14 15.12

Teknik & Miljø / Marts 2014

Tema: digitalisering

Digitalisering og planer

Økonomiske fordele ved digitalisering Digitalt mindset hos teknik og miljø kan både spare penge og styrke det tværfaglige samarbejde

Webteknologier som kan vise indholdet på tablets og smartphones er på vej ind på de danske kommuners websites, når det gælder kommune-, sektor- og lokalplaner. Planerne bliver gjort tilgængelige fra tablets og smartphones, og de store mængder komplekse data bliver gjort mere søgbare. Der er også en tendensen i retningen af, at de digitale plankompetencer bliver tværfagligt forankrede.

Af | Mikkel Kappel, projektleder, COWI og Henrik Bojsen, projektleder, COWI

Digitale planer på nettet i pdf-format var den første bølge. Den anden var digitale planer i CMS-format, hvor planen foldes ud i en klassisk webstruktur. Tredje skridt er at øge tilgængeligheden af sites og data, så de kommunale planer kommer ud til en bredere kreds, både på rådhuset, blandt borgere, virksomheder, organisationer og foreninger.

Fakta om internet-trafik De danske internet-trafiktal for november 2013 (fra StatCounter) viser, at anvendelsen på desktop ligger på 87 procent - versus smartphone eller tablet, som ligger på 13 procent. Måske ikke så overvældende, men til gengæld dobbelt så mange som i november 2012, og pilen peger kun èn vej. I tal fra USA (PR Newswire) ses en mobilandel på hele 35 procent.

Teknik & Miljø / Marts 2014

Tablets uundværlige På de danske rådhuse, og ikke mindst i byrådssalene og udvalgsværelserne, er tablets blevet uundværlige som dagligt arbejdsredskab til mails og på møder til dagsordner og bilag. Derfor virker det oplagt, at danske kommuners digitale planer gøres tilgængelige på tablets og smartphones, så alle sider fremstår brugervenlige i en mobilbrowser. Pointen er her, om websitet tilpasser sit indhold til visning på den device, som bruges. Eller, som det hedder i fagsproget, om sitet er ’responsivt’. Hvis man har besøgt et standard website med sin mobiltelefon, bliver det hurtigt et problem at bevare overblikket, dels på siden, men også i forhold til menuer. Et responsivt website rummer menuer, som foldes ind, men bevares synlige i den mindre mobilvisning. På samme måde bliver indhold i tre spalter på desktop til to eller til

èn spalte, når siden vises på en smartphone i stedet for på en desktop computer. Indholdet kan som konsekvens ikke sættes op i tabeller, men til gengæld kommer planerne i lommen på borgerne, og planen kan findes frem, når behovet er der.

Hurtigere søgning i indekserede data Søgning er startpunkt for meget webbrug, men standardsøgemaskiner, som eksempelvis Google, kan ikke honorere behovet, når det handler om kommuneplaner og tilhørende data. Her tages der et geografisk udgangspunkt og søges typisk med udgangspunkt i adresse eller matrikel. Ved hjælp af indeksering af både adresser og matrikler, mødes brugerne af forslag til søgeresultater, som det er standard i brugerfladen for de fleste søgemaskiner. Rækkefølgen er også underordnet, så husnummer kan være indgangen til en adresse.

Tema: digitalisering

Indekseringen giver hurtigere søgning, og imødekommer brugere, der ikke er sikre på adressen eller matriklen. Indeksering er en af forudsætningerne bag hastighed og relevans i Googles søgeunivers. Derfor bliver borgere, og andre eksterne brugere, i højere grad mødt i deres forventninger til kommuneplanen som website.

Digitale plankompetencer giver gevinst Mere målrettede krav til kommunale digitaliseringsprojekter betyder, at gevinstrealisering forventes at gå hånd i hånd med højere serviceniveau og bedre borgerinddragelse, når der købes digitale planværktøjer. I den forbindelse er det vigtigt, at der bygges en organisation op hos kommunen, hvor der udpeges digitale nøglespillere, som kan fastholde de nødvendige kompetencer

i Teknik og Miljø. I Randers Kommune har GIS-afdelingen førertrøjen på i processen med at digitalisere processer og planer, mens Horsens Kommune tilsvarende har Planafdelingen som projektejer. De digitale planprocesser kan desuden være med til at styrke det tværfaglige samarbejde – noget som har stået på dagsordenen siden kommunalreformen. Men selvom faglig udvikling og kvalitet er vigtig, så er blikket aktuelt rettet mod de økonomiske fordele ved digitalisering, og her vil opbygning af et digitalt mindset hos Teknik og Miljø i den enkelte kommune være med til at realisere gevinsterne ved at producere og vise planer digitalt.

”De digitale planprocesser kan desuden være med til at styrke det tværfaglige samarbejde – noget som har stået på dagsordenen siden kommunalreformen”

Eksempel fra Tønder kommune Planstrategien for Tønder Kommune er sat op som et responsivt website tilgængeligt fra både smartphone, tablet og desktop.

Teknik & Miljø / Marts 2014

Tema: digitalisering

Udvikling af apps hjælper kommuner Udviklingen af apps til smartphones kan understøtte kommunernes digitale service og selvbetjening. Men det er vigtigt at have en klar målsætning med en app. Af | Michael Nørgaard, cand. tech. soc., fagskribent

Sandsynligheden taler for at du har en smartphone; i 2013 havde 7 ud af 10 danskere nemlig en smartphone i lommen og antallet stiger. Især andelen af smartphones hos kvinder er for opadgående. Har du en smartphone, så har du sikkert også mange apps, de små smarte programmer, der omfatter alt fra spil til muligheden for at give kommunen et praj om et hul i vejen eller vise vejen til det nærmeste toilet. En umiddelbart vurdering kunne være, at der er for mange apps, der måske også er en smule for specialiserede. Modsat er det besnærende, når nogen har ramt plet og skabt den app, som du lige har brug for. Flere undersøgelser konkluderer, at antallet af offentlige myndigheder med apps stiger, men at borgerne ikke vil have de offentlige apps. Kommentatorerne vurderer også, at det måske netop er en skepsis over for det offentlige udgangspunkt, der

er det centrale. Der er simpelthen ikke tiltro til det offentliges evne til at udvikle smarte app-løsninger.

Aktivering af IT-iværksættere Men for teknikog udviklingsdirektør Michel van der Linden, Kalundborg Kommune og formand for KTCs faggruppe for Digital Forvaltning er det ingen tvivl om, at udviklingen af apps kan understøtte digital forvaltning. -Apps udmærker sig ved at være billig IT-udvikling for leverandører og kommuner. Programmerne kan afprøves og testes med små midler og det er en god måde at aktivere vækstlaget af IT-iværksættere, som rummer nye og kreative løsninger til kommunernes digitale borgerservic. ITiværksætterne er også gode eksponenter for fremtidens borgere. App-området er et område, hvor kommunerne nok også skal give lidt slip og give udviklerne adgang til relevante data, det kan fremme en udvikling, lyder Michel van der Lindens vurdering, fordi apps er gode til at håndtere en enkel service og matche et specifikt behov, som borgerne har. Han peger på, at man selvfølgelig skal gøre sig overvejelser om driften af en app. Det er vigtigt, at sammenhængen med opgaveløsningen er klar og skaber effektiviseringer. Det handler også om digital ledelse. For få apps Også for journalist og direktør Stener Glamann, Tankegang A/S, der bl.a. udvikler apps til de tekniske forvaltninger, er der ikke tvivl om, at der er et stort potentiale for smarte apps.

Teknik & Miljø / Marts 2014

-Der er for få apps - ikke for mange! Den gode app opfylder ét behov, og eksemplet med Odenses app, der viser vejen til offentlige toiletter, er et godt eksempel på dette. Det er en fin service for brugerne, og det er nemt at finde ud af, hvad app’en kan. Ideelt set skulle den være landsdækkende, men hvis Odense Kommune skulle vente på at få alle andre med, ville ideen aldrig blive til noget, siger Stener Glamann, der råder kommunerne til, at ”Keep it simple”. Lav en enkel app med én funktion. Det er ikke så dyrt, og hvis den rammer et behov hos brugeren, bliver den hurtigt udbredt, lyder vurderingen.

På tværs af kommunegrænsen Det helt centrale er selvfølgelig, at de apps, der udvikles, matcher et behov. ’Giv et praj’ er én af de mere udbredte eksempler fra teknikog miljøområdet; her er både de løsninger, der er afgrænsede af kommunegrænsen og Intergraphs universelle, hvor løsningen finder din placering og sørger for, at din anmeldelse når frem til den aktuelle kommune. Det er nok en tilgang som mange borgere finder naturlig.

KTC og EnviNa fortsætter successen – og samler igen hele den danske natur- og miljøsektor til en storslået konference

med hvem? – medarbejdere i kommuner, stat, regioner, interesseorganisationer og de private virksomheder

20.-21. maj 2014 Åben for tilmelding Læs mere på www.naturogmiljo2014.dk

I samarbejde med:

Odense Congress Center 20.-21. maj 2014

Faglige samarbejdspartnere:

Konferencen arrangeres af:

Tema: digitalisering

Digital løsning

Det digitale toilet Stigende hærværk resulterede i sms–lås Sms-teknologi har reduceret hærværket på toiletterne ved Mindeparken i Aarhus - til glæde og gavn for parkens besøgende

Af | Mikkel Eskesen Christensen, Kommunikationsmedarbejder, Aarhus Kommune, Natur og Miljø

I løbet af foråret og sommeren 2013 blev besøgende og rengøringspersonalet dagligt mødt af ubrugelige toiletter, hvor smadret inventar og afføring på sanitet og vægge skabte stor irritation. Derfor blev der i sensommeren installeret sms-lås på bygningens to toiletter, med henblik på at mindske hærværket og de daglige gener.

Positive resultater Aarhus kommune, Natur og Miljø, valgte en sms-løsning, der tilgodeser den brede befolkning. Toiletterne kan således tilgås med ALLE typer af mobiltelefoner, og er ikke betalingstoiletter – det koster kun alm. sms takst. Samtidig er systemet enkelt og nemt at bruge. Der sendes blot en sms til et nummer, som er anført ved toiletdøren, hvorefter døren kan åbnes. -Som udgangspunkt var vores hensigt, at undersøge, om denne ’forhindring’ kunne

Teknik & Miljø / Marts 2014

gøre en positiv forskel. Og det kunne den. Virkningen indtraf med det samme, og der meldes ikke længere om uhumske forhold, udtaler, Kim Gulvad Svendsen, afdelingschef i Natur og Miljø.

Sms-løsningen udbredes Der er kun modtaget ganske få negative henvendelser på tiltaget. Primært fra folk der ikke besidder en mobiltelefon. Natur og Miljø beklager, at nogen udelukkes på denne baggrund, men er samtidig af den opfattelse, at der skulle gøres noget ved det stigende problem, og at dette var den rigtige løsning. For at imødekomme de få klager, er der indgået aftale med en nærliggende kiosk om, at de vil være behjælpelige med at kunne åbne døren ved manglende mobiltelefon. I øjeblikket er Aarhus Kommune i gang med at opgradere de offentlige toiletter, og som udgangspunkt forberedes der til sms-

lås på alle nyrenoverede og nyinstallerede toiletbygninger. Det er ikke hensigten at aktivere sms-løsningen på samtlige toiletter, men det giver Aarhus kommune mulighed for hurtigt og nemt at gøre det, de steder det kan blive nødvendigt i fremtiden.

røverKøB? Brugttest af Ren ault Flue nce Z.E.

Den nye BMW i3:

.| 2013 | 59,95kr | september |

Letvægt og Luksus tiL Lavpris

Nyt magasiN om elbiler

Test af nye elbiler Test af brugte elbiler Nyt om infrastruktur Dagligdagserfaringer med elbiler Svar på dine spørgsmål til elbiler Politisk perspektiv på elbiler

R ena ult tw izy o e-c ell Me Rde ces -Be nz Vit elB ile R e.o ns stR ate gi foR Klumme

skriver Connie Hedegaard

tema:

El i dE t of fE nt lig E Side 30-40

an ne tt e He ic k te st eR Re na ult zo e

Infrastruktur

og Tesla Ladestandere til ZOE

Baggrund

er Norge: paradis for elbil

Vi kører med strømmen! Tegn et abonnement på www.gomag.dk, eller ring til kundeservice på tlf. 88 80 54 19

Tema: digitalisering

Geografiske data Stor fremgang i brug af geodata fra Kortforsyningen Det er gået stærkt, siden Geodatastyrelsen for et år siden åbnede op for, at alle frit kunne hente geografiske kort og data på Kortforsyningen.dk. Webtjenesten har nemlig på et år haft mere end en milliard forespørgsler, og antallet af brugere er steget fra 800 til 10.000. Udover at finde anvendelse i den offentlige sektor, har de frie geodata desuden ført til flere jobs og stigende omsætning i det private erhvervsliv. Af | Mikkel Buhelt, PressOffice | På fotoet ses Mads Bjørn-Møldrup fra Geodatastyrelsen.

Geodata kan bruges mange steder. For eksempel i Region Syddanmark, som kan se, hvor lang transporttid unge har til gymnasiet i regionen. Eller af det Det Kriminalpræventive Råd, som kan se, hvor i landet danskerne føler sig mest trygge og utrygge. Ifølge en nyligt gennemført brugerundersøgelse er 71 pct. af brugerne fuldt ud tilfredse med de geografiske kort og data, som nu frit kan hentes på Kortforsyningen. To ud af tre brugere på Kortforsyningen.dk er borgere, mens hver fjerde bruger kommer fra en virksomhed, mens de sidste 10 pct. er foreninger og offentlige organisationer. -At geodata er blevet gjort frit tilgængelige har stor betydning for stigningen i brugerantallet. Kun et fåtal af borgere og foreninger ville nemlig anvende Kortforsyningens kort og data, hvis de skulle give penge for dem, forklarer Mads Bjørn-Møldrup fra Geodatastyrelsen, som står bag Kortforsyningen.dk. Dermed ser det ud til, at de frie grunddatas potentiale nu er ved at blive udnyttet til blandt andet at skabe vækst og arbejdspladser i samfundet, og at mange organisationer og borgere har glæde af dem.

på Kortforsyningen. Mapicture arbejder med geografisk visualisering i løsninger, der anvendes af blandt andet Region Syddanmark, Det Kriminalpræventive Råd og i folkeskolen. -Vi har løst adskillige opgaver for kunder, hvor vi har gjort gratis brug af eksempelvis matrikelkort fra Kortforsyningen. Det har givet meget bedre og mere præcise løsninger, som også er juridisk korrekte. Vores kunder er generelt begejstrede for de mange nye muligheder, som frie geodata har skabt, siger Samo Olsen. Han påpeger, at det for mindre virksomheder tidligere var en uoverstigelig barriere, at skulle inkludere matrikelkort i en løsning, fordi man enten skulle betale millioner af kroner eller betale et på forhånd ukendt beløb i royalties, som afhang af antal brugere eller klik. Mapicture er på et år gået fra to til fem medarbejdere, og i januar begynder endnu en medarbejder. Samo Olsen forklarer: -Væksten skyldes dels markedsudviklingen, men den er også blevet hjulpet godt på vej af, at en række geografiske data og kort siden januar 2013 har været frit tilgængelige via Kortforsyningen, fordi vi har kunnet lave bedre løsninger til vores kunder.

Juridisk korrekte løsninger Hos Mapicture ApS er direktør Samo Olsen godt tilfreds med adgangen til frie geodata

Fordel for forsyningsselskaber Landinspektørfirmaet LIFA A/S, der er blandt Danmarks største med over 100 ansatte og

Teknik & Miljø / Marts 2014

kontorer ti steder i landet, har også fået mere at bestille, efter at kort og ejendomsdata er blevet frit tilgængelige: -Det er helt klart blevet nemmere at sælge vores GIS-løsninger til eksempelvis advokater, arkitekter ejendomsmæglere, forsyningsselskaber og ledningsejere, fordi kunden kun skal betale måske 20.000 kr. for vores GIS-system, men slipper for at lægge en halv million kroner for geodata, siger udviklingschef Lars Klindt Mogensen fra LIFAs GIS-IT afdeling. Takket være den øgede omsætning er medarbejderantallet i hans afdeling det seneste år steget med 15 pct. Han forventer, at fremtiden vil bringe endnu flere forretningsmuligheder, der er afledt af frie geodata.

30.000 downloads på 12 måneder Siden åbningen 1. januar 2013 er der foretaget 30.000 downloads fra Kortforsyningen. dk. Som led i grunddataprogrammet stiller siden data og kort frit til rådighed, inklusiv nutidige og historiske kort, adresser og grundlæggende data om ejendomme såsom matrikelkort. Hvis du ikke allerede har besøgt siden, så kig forbi. Der er masser af kort og geodata til både det professionelle marked og til private.

Tema: digitalisering

skaber dynamik ”At geodata er blevet gjort frit tilgængelige har stor betydning for stigningen i brugerantallet. Kun et fåtal af borgere og foreninger ville nemlig anvende Kortforsyningens kort og data, hvis de skulle give penge for dem.”

Teknik & Miljø / Marts 2014

trafik & veje

Digital trafik

”Skal jeg køre nu?” Aarhus Kommune har netop lanceret ny, praktisk trafik-app Den nye app ”Skal jeg køre nu?” kan beregne og give information om den aktuelle rejsetid i Aarhus Kommune. Formålet med ”Skal jeg køre nu?” app’en er, at give trafikanterne information om forventet rejsetid, på et hvert givent tidspunkt, og samtidigt gøre informationen let tilgængelig. App´en fungerer på den måde, at brugeren lægger adresser ind i app’en. Herefter skal brugerne kun vælge adresse og trykke ”skal jeg køre nu?” Af | Michael Bloksgaard, Trafik og Veje, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Den 5. februar i år lancerede Aarhus Kommune en ny app til trafikanterne i Aarhus. App´en anvender realtidsdata fra en række sensorer på vejnettet, der registrer trafikanternes bluetooth enheder. Er der lange rejsetider, eksempelvis på grund af snevejr, kan det for nogle trafikanter være en fordel at blive hjemme eller køre senere. Trafikanten, som vælger ikke at køre nu, giver på samme tid mere plads til de trafikanter, som er på vejnettet på dette tidspunkt. Der er planer om en version 2, som i højere grad skal kunne fortælle trafikanter i spidsbelastningen, hvor meget før eller senere de bør køre, for at reducere forsinkelsen. Det er især interessant om morgenen, hvor en meget lille forskydning i rejsetidspunktet kan reducere forsinkelsen væsentligt.

Udvides i løbet af 2014 Løsningen er baseret på ca. 135 bluetooth sensorer, som er placeret på vejnettet i og omkring Aarhus. Når en bluetooth sensor opfanger et signal fra en tændt bluetoothenhed hos en trafikant (mobiltelefon, GPS mv.), registreres en unik adresse. Når det unikke nummer genfindes ved næste sensor, giver det mulighed for at beregne en rejsetid for trafikanterne.

Teknik & Miljø / Marts 2014

Trafik og Veje har indgået et samarbejde med Vejdirektoratet og de østjyske kommuner, som skal sikre, at sensorer ikke kun placeres på Aarhus Kommunes vejnet. Der er i samarbejde med Vejdirektoratet etableret sensorer på statsvejnettet, og løsningen vil blive udvidet i løbet af 2014, hvor trafikanterne vil få mulighed for at få information om rejsetid på E45.

Fri tilgængelighed til åbne data Trafik og Veje ønsker bedst mulig udnyttelse af de data, som indsamles via de opstillede bluetooth-sensorer. Derfor er data gjort tilgængelig i realtid på ’odaa.dk’, som er Aarhus Kommunes portal for åbne data. Ved at gøre rejsetidsinformationer tilgængelige på ’odaa.dk’ sikrer Trafik og Veje, at de indsamlede data kan anvendes og skabe værdi i andre sammenhænge.

Fakta • ”Skal jeg køre nu?”App’en er tilgængelig i App Store til iPhone, og en version til Android er på vej i Google Play. • App´en er blevet til i samarbejde med Trafik og Veje, Aarhus Kommune, CAVI, Smart Aarhus og Open Data Aarhus (ODAA), Vejdirektoratet, COWI og Blip Systems.

Samarbejde en vigtig faktor Samarbejdet internt i Trafik og Veje, samarbejdet imellem forskellige afdelinger i Aarhus Kommune og samarbejdet med eksterne aktører, har været en afgørende forudsætning for, at ”Skal jeg køre nu?” app’en kunne realiseres. Det tværgående samarbejde har resulteret i en løsning, der både giver brugbare rejsetidsinformationer i realtid til trafikanterne, og samtidigt bliver der givet adgang til, at disse data kan anvendes i nye digitale løsninger, som skaber værdi for trafikanterne.

trafik & veje

Bedre trafiksignaler tiltrængt Danske kommuner kan med fordel lade sig inspirere af svenske Trafikverkets styringsprotokol, når mange trafiksignaler i de kommende år skal udskiftes.

Af | Jens Mandrup, projektleder, ITS Danmark

Trafiksignalerne står sandsynligvis over for en udskiftning i mange kommuner i de kommende år. Mange signalsystemer lider af to problemer.

spore, hvem der kan servicere signalet. Men det giver også standardiseringsproblemer og gør det meget vanskeligt at harmonisere og introducere nye styresystemer.

1. For det første er de nuværende systemer teknologisk forældede og enkeltstående. Det vil sige, at hvis der opstår en fejl i signalet, får kommunens folk ikke automatisk besked. I tilfælde af synlige fejl, for eksempel hvis en af pærerne ikke virker, eller strømmen er gået, så hele signalet er ude af funktion, sørger trafikanterne som regel for at informere kommunen. Men hvis det ikke er en synlig fejl, som for eksempel hvis den indbyggede timer bytter rundt på nat og dag, så er der stor risiko for, at fejlen slet ikke opdages. Kommunen kan stå i den situation, at et signal i måneder og år ikke opfører sig efter hensigten og skaber dårlige forhold for trafikanterne.

Inspiration fra svenskerne For at komme nærmere en brugbar løsning på de problemer, har ITSDanmark inviteret to repræsentanter fra det svenske Trafikverket til at holde oplæg om deres arbejde med at skabe en styringsprotokol, ’Road Side Message Protocol’ (RSMP). Denne styringsprotokol kan gøre det muligt, at overkomme nogle af problemerne. Trafikverkets motivation for at udvikle en protokol, bunder blandt andet i et ønske om at få større handlefrihed ved installation af nye anlæg. Sikre sig at man anvender åbne standarder, så Trafikverket ikke vil være afhængig af en leverandørs lukkede systemer og skabe nemmere kommunikation mellem de forskellige vejsidesystemer. Er det så en brugbar løsning for danske kommuner, at stille krav om, at leverandører af signalsystemer skal anvende RSMPprotokollen? Ifølge Trafikverket ja. Ved at anvende en standardprotokol – vel at mærke en, som Trafikverket vedligeholder

2. For det andet er mange af de signaler, der er sat op, lukkede systemer, hvor det ’de facto’ kun er den virksomhed, der har leveret signalet, der kan servicere det. Helt lavpraktisk kan det give det problem, at kommunens folk skal bruge tid på at op-

og opdaterer – vil det være muligt for kommuner og staten at stille entydige krav til leverandører og undgå nogle af de problemer, der er beskrevet ovenfor. Samtidig vil anvendelsen af en åben protokol give to fordele: 1. For det første vil det være muligt for flere leverandører af udstyr og software, at udvikle produkter, der går i samspil med signalerne. Det kunne være en app, der fortæller cyklisten, at signalet skifter lige om lidt, eller en anden form for vejsideudstyr, der ubesværet kan kommunikere med signalerne - til fordel for kommuner og staten. 2. For det andet vil det på længere sigt være muligt, centralt at styre signalerne og derved opnå en bedre trafikstyring i Danmark. Københavns Kommune er allerede i gang med at etablere en trafikstyringscentral i samarbejde med Vejdirektoratet. Ved at anvende åbne styringsprotokoller, såsom RSMP, vil det være muligt at udbrede det københavnske projekt til relevante dele af landet.

Teknik & Miljø / Marts 2014

havne

Danske Havne skærper profilen Danske Havne løsner båndet til KL og fokuserer mere på forretningsudvikling

”Danske Havne har løsnet båndene til KL og er nu en helt selvstændig brancheorganisation. Stadig med gode samarbejdsrelationer, men uden den organisatoriske tilknytning”

Teknik & Miljø / Marts 2014

havne

Havnene i Danmark skal være de bedste i Europa. Det er visionen i Danske Havne, som har løsnet båndene til KL og lægger fra kaj som selvstændig brancheorganisation. Ny bestyrelse og udvikling er på dagsordenen på Havnekonference 2014 i april.

Af | Nete Herskind, vicekontorchef, Danske Havne

Forretningsudvikling, markedsorientering, værdikæder, logistikløsninger – det er hverdag i erhvervshavnene. Danske Havnes vision er, at de danske havne skal være Europas bedste havne. Samtidig har Danske Havnes medlemmer i løbet af det sidste års tid diskuteret organisation og repræsentation. Både udvikling og organisation er på dagsordenen, når Danske Havne den 1.-3. april 2014 holder havnekonference og generalforsamling.

Stærk og sund økonomi De danske havne har manøvreret troværdigt og ambitiøst gennem økonomisk usikkerhed og finansiel krise. Selvom markedet kun langsomt er kommet i gang, har havnene konsolideret deres forretninger. De danske havne har generelt en stærk og sund økonomi. Der investeres som aldrig før. Nye kunder trækkes til havnene. Arbejdspladser forbliver i havnene, og der kommer nye til. I Grenaa Havn A/S er beskæftigelsen steget med 25 procent siden 2008. En ny rapport viser, at Aabenraa Havn har stor betydning for regionens økonomi. Havnen skaber direkte og indirekte 1.844 arbejdspladser i Aabenraa Kommune og en produktionsværdi på 2,1 milliarder kroner. På Bornholm er Rønne Havn A/S ikke blot den vigtigste del af infrastrukturen til og fra øen. Aktiviteterne og væksten i Rønne Havn gavner hele øen, hvor det smitter af på hele Bornholm, når det går godt i havnen.

havnene bygger så voldsomt ud i disse år, og at der derfor er sket et klart paradigmeskift, hvor fokus ligger på forretningsmæssig drift og udvikling. Et paradigmeskift hvor kunden kommer i fokus og ord, som værdikæde, er ved at blive hverdagskost. Det stiller krav til havnene, til kommunerne og til lovgivningen. Både den nationale og EU lovgivningen skal tunes ind på den forretningsmæssige udvikling og sikre fair og gennemsigtige konkurrencevilkår. Kan det spille sammen, kan de danske havne udvikle sig endnu mere. Danske Havne har en vision om, at de danske havne kan blive de bedste i Europa at anløbe. De bedste havne i Europa for virksomheder at placere sig i. Det kræver mod og omstilling i havnene at nå den position. Det gør det også hos havnenes kunder, samarbejdsparter, myndigheder og politikere. Hvad der er det bedste, og hvordan havnene bliver de bedste i Europa, sætter Danske Havne fokus på ved Havnekonference 2014, som vi kalder: Europas bedste havne. Det er i Grenaa den 1.-3. april 2014, og alle er velkomne.

tikere ikke havnene og deres værd, er det svært at få de rigtige betingelser at virke under. Her har Danske Havne sat fingeraftryk, så der politisk generelt er stor vilje og lydhørhed over for havne. Stærke havne har brug for en tydelig og stærk organisation. Det har Danske Havne været, og mange resultater er nået. Havnelov, infrastrukturinvesteringer, fornuftig myndighedsbehandling, best practice og inspiration. Til næste seje træk kommer en moderniseret og opdateret organisation. Stadig Danske Havne, men i nye organisatoriske klæder. Som organisation træder Danske Havne endnu tydeligere frem som havnenes organisation. Danske Havne har løsnet båndene til KL og er nu en helt selvstændig brancheorganisation. Stadig med gode samarbejdsrelationer, men uden den organisatoriske tilknytning. Krav til bestyrelsesmedlemmer som medlemskab af en havnebestyrelse bortfalder, og medlemmerne sammensætter en ny bestyrelse ud fra andre kriterier. En ny, slanket bestyrelse skal vælges den 3. april 2014 på den ordinære generalforsamling.

Organisation med medlemsfokus Danske Havne er brancheorganisation for de danske erhvervshavne og repræsenterer 99 procent af godsomsætningen og 95 procent af den fisk, der landes i danske havne. Fokus har været havnenes rammebetingelser, infrastruktur og synlighed samt netværket. Kender befolkning, myndigheder og poli-

Se mere på www.danskehavne.dk

Fokus på forretningen Havnene arbejder målrettet på at fastholde og servicere de skibe og virksomheder, der allerede benytter havnene. Men de er også hele tiden på jagt efter nye kunder. Derfor er det afgørende, at faciliteterne og adgangsforholdene er helt i orden. Det er vigtigt, at havnene kan tilbyde de serviceydelser, kunderne efterspørger. Det er lige præcis derfor,

Teknik & Miljø / Marts 2014

havne

Rømø Havn – offshore havn

Havne er god forretning Manual i forretningsudvikling for mindre havne på vej Små havne kan blive skarpere til forretningsudvikling. Lige som Rømø Havn. En arbejdsgruppe udarbejder nu en manual, der kan hjælpe mindre havne med at skabe vækst, øget omsætning og arbejdspladser.

Af | Sofie Gravers Jacobsen, erhvervspolitisk konsulent, Danske Havne

Havne kan være en indbringende forretning. For havnen selv, for kunderne og for lokalsamfundet. Det ved havnedirektørerne godt. Det ved eksisterende kunder også. Fokus er derfor på forretningsudvikling: Hvor i værdikæden kan havnen sætte ind og skabe yderligere værdi for havnen og kunderne? Forretningsudvikling er et af de temaer, som de mindre havne beskæftiger sig med. Hvordan arbejder man mere målrettet med at tydeliggøre, at i cost-benefit analysen by og havn, er havnen ubetinget en god forretning for byen. At det er en gevinst for alle parter, at havnen har plads og rum til at udvide, drive forretning og dermed fastholde og tiltrække kunder – også selvom det at drive forretning for en havn af og til indebærer støv og støj. Havnene i Danmark står for over 70.000 arbejdspladser. En arbejdsgruppe bestående af havnene i Assens, Faaborg, Holstebro-Struer, Rømø, Sønderborg og BRK (de bornholmske havne) samarbejder i øjeblikket med konsulenthuset Staberg Relations og Danske Havne på en forretningsmanual for de mindre erhvervshavne. Hensigten er, at havnene skal blive endnu mere klare på, hvor forretningsmulig-

Teknik & Miljø / Marts 2014

hederne ligger. Spørgsmål som hvor i værdikæden havnen kan sætte ekstra ind for at optimere serviceniveauet over for kunderne og dermed i sidste ende øge havnens egen omsætning, bliver flittigt diskuteret på møderne i arbejdsgruppen. Forretningsmanualen indeholder derfor gode eksempler fra havnene selv på interessentanalyser, værdikæder, business-cases og kommunikationsplaner.

Rømø Havn bliver en offshore havn Et gennemgående tema i arbejdsgruppens arbejde er forretningsudvikling og optimering af driften. I Rømø Havn er blikket rettet mod offshore. Visionen om at blive en fremtrædende offshore-servicehavn med internationale dimensioner er godt på vej til at blive realiseret. Rømø Havn har netop indgået en 30årig aftale med den nordtyske virksomhed wpd A/G, der er en af de førende spillere inden for udvikling og drift af vindmølleparker både til lands og til vands. Rømø Havn er dermed på vej til at blive en offshore havn af internationale dimensioner. Hvor tårne, naceller og vinger går ud fra Esbjerg Havn, vil Rømø Havns primære forretningsområde

Fakta – Rømø Havn Rømø Havn har investeret ca. 40 millioner kroner i ny kaj og infrastruktur og råder over cirka 35 hektar. Rømø Havn havde i 2012 en omsætning på 5,3 millioner kroner mod 3,3 millioner kroner i 2011

være som base for service og supply i forbindelse med de kørende vindmølleparker. Aftalen indebærer, at wpd lejer kontorfaciliteter i havneadministrationens bygning i Havneby fra foråret 2014 og frem til midten af 2015. I den periode vil den tyske virksomhed dels opbygge en stor havvindmøllepark i Nordsøen, Butendiek Offshore Wind Park, og dels leje sig ind i havnens kontorbygning i kontraktperioden.

havne

”Rømø Havn er dermed på vej til at blive en offshore havn af internationale dimensioner”

Rømø Havn får flere ben Wpd’s placering på Rømø Havn betyder, at havnen vil bidrage til vækst- og jobskabelsen lokalt. Det betyder, at havnen har flere ben at stå på fremadrettet. Havnen har fiskeri, færgeanløb, et øget fokus på turisme og nu et solidt ben plantet i offshore-branchen. Der er grobund for øget beskæftigelse i området. Den kommende vindmøllepark kommer til at bestå af 80 vindmøller placereret i et område godt 30 sømil fra Rømø. Wpd kommer selv med cirka 30 arbejds-

pladser under installationsfasen og 10-15 arbejdspladser under servicefasen. I installationsfasen vil der også være opgaver til en række underleverandører. Det vil medføre en del lokale arbejdspladser. Havnedirektør Kristen Nedergaard er i fuldt sving med at lokke kvalificeret arbejdskraft til Rømø.

Økonomiske forventninger for Rømø Havn • Vurderingen er, at aftalen mellem Rømø Havn og wpd forventes at betyde en indkomsteffekt på 31 millioner kroner i lokalområdet. • Effekten forventes også at vare i en længere periode – over 25-30 år – da service, drift og vedligehold forventes at blive udført af lokal arbejdskraft. • Forventningerne til omsætningen for 2013 er på godt 7,5 millioner kroner – en vækst der først og fremmest er sket på baggrund af målrettet forretningsudvikling dels i forhold til offshore, men også generelt. Havnen har flere ben at stå på.

Effektiviser de kommunale driftsopgaver Med GIS34 er det nemt at indberette, prioritere, videregive og udføre de mange driftsopgaver som løses på kommunens arealer.

Indholdet i registreringerne kan designes efter behov. Vores kunder opnår store besparelse gennem effektiviseringer af arbejdsgange.

Hvis du vil vide mere:

Henrik Kaltoft Forretningsområdechef +45 7733 2280 hka@le34.dk

Teknik & Miljø / Marts 2014

havne

Havne som

Teknik & MiljĂ¸ / Marts 2014

havne

vækstmaskine Vokseværk i havne giver vækst og nye arbejdspladser i hele landet Konkurrencen regionalt og internationalt for at tiltrække virksomheder og dermed arbejdspladser er stor. Men hvem vinder konkurrencen? Publikationen ”Her udvider havnene 2014” understreger, at Danmark med erhvervshavnene som lokale, regionale og nationale vækstmotorer er bedre rustet til at vinde.

Af | Sofie Gravers Jacobsen, erhvervspolitisk konsulent, Danske Havne

Havnene har vokseværk. Havnene fremtidssikrer sig og sørger for at være parate til at servicere kunderne i dag og ikke mindst i morgen. Udvidelsesplanerne er med til at svare på, hvordan Danmark fastholder og tiltrækker arbejdspladser og vækst i den globale konkurrence. Udvidelserne rundt om i de danske havne betyder arbejdspladser på havnen, i den maritime industri og i oplandet. Publikationen ”Her udvider havnene” fra Danske Havne viser, at de tyve største havne har betydning for godt 70.000 arbejdspladser i hele landet. I Skagen Havn er der eksempelvis påbegyndt en havneudvidelse på 30 hektar, der forventes færdig i 2015. Havneudvidelsen vil skabe 300 nye arbejdspladser på kort sigt og 600 arbejdspladser på længere sigt.

Mange forretningsområder De 20 havne udvider, men de udvider inden for forskellige forretningsområder og har alle flere ben at stå på. I Kalundborg Havn

planlægges en havneudvidelse fra 80 hektar til 140 hektar. Havnen har gennem de sidste ti år været igennem en omfattende turnaround fra fortrinsvis færgehavn til gods- og lokaliseringsmulighed for industri til brug for bl.a. lægemiddelproduktionen, Pronova og BioPharma og offshore industrien. Danmark har rundet den første million krydstogtspassagerer. Det kræver plads og logistik. Hver fjerde besøgende turist i København ankommer fra vandsiden. Danmark tjener 1,4 milliarder kroner gennem krydstogtturisme. Copenhagen Malmö Port anløbes hvert år af mere end 800.000 krydstogtsgæster. Og havnen bygger ud, så der vil være forbedrede faciliteter, bl.a. tre terminalbygninger og et øget anløbsområde på 1.100 meter ny kaj. Offshore og havvindmøller er et marked i vækst, hvor havnene spiller en central rolle. Havnenes udvidelsesplaner betyder, at havnene er med til at fastholde Danmarks position som eksperter på offshore og havvindmølleområdet.

Havne investerer i fremtiden, så Danmark er bedre rustet i den globale konkurrence om vækst og arbejdspladser.

Fakta om havneudvidelser • De 20 største havne havde en omsætning på 2,3 milliarder kroner i 2012. • Havnene planlægger udvidelser for 6,2 milliarder kroner inden 2015. • Udvidelsesplanerne omfatter udvidelser på 1.136 hektar. • 10.000 arbejdspladser forventes skabt inden for de næste ti år i forbindelse med og i forlængelse af havneudvidelserne. Publikationen ”Her udvider havnene” kan findes på Danske Havnes webside www.danskehavne.dk

Teknik & Miljø / Marts 2014

havne

Attraktiv og enkel havnerådgivning Lettere for kommunerne at få rådgivning i forbindelse med havneprojekter Miniudbud er en kortere og mere enkel proces end EU-udbud og kan derfor være attraktiv for kommuner, der ønsker at udvide en industrihavn. Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S, SKI, har en ny rammeaftale klar.

Af | Bente Jagd Bendixen, chefkonsulent SKI, Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

SKI’s nye rammeaftale ’17.04 Totalrådgivning trafik og transport’ kan være med til at effektivisere det offentliges indkøb af rådgivning i forbindelse med havneprojekter. Aftalen gør det muligt for kommuner og andre offentlige institutioner at købe kvalificeret rådgivning i forbindelse med byggeog anlægsprojekter til alle typer af havne samt projekter ved strande, kyster, søer og åer. Aftalen er velegnet ved etablering, udvidelse og renovering af for eksempel trafikhavne, industrihavne, lystbådehavne, kajanlæg og havneterminaler.

Fordele ved SKI’s aftale Rammeaftalen ’17.04 Totalrådgivning trafik og transport’ er sidste skud på stammen i SKI’s palet af rammeaftaler angående bygherrerådgivning, rådgivende ingeniørydelser og arkitektydelser.

Teknik & Miljø / Marts 2014

- Rammeaftalen giver kommuner, havne og andre offentlige virksomheder mulighed for at hente rådgivning på en hurtigere og simplere måde end at skulle gå i EU-udbud. Og det vil man typisk skulle gøre ved større projekter, som overstiger tærskelværdierne for EU-udbud, siger Rikke Kjeldsmark Nielsen, teamleder for aftaleservice i SKI.

Brug af rammeaftalen Indkøb af rådgivning til havne- og vandanlægsprojekter skal ske på Delaftale 3 ’Havne og vandbygning’ gennem et såkaldt miniudbud. Ved et miniudbud får køber en række tilbud på det specifikke projekt. Det er på den måde en fornyelse af konkurrencen blandt de leverandører, som er tildelt på rammeaftalen. Fordelen ved et miniudbud er, at det er en kortere og mere enkel proces end et EU-udbud.

”Rammeaftalen giver kommuner, havne og andre offentlige virksomheder mulighed for at hente rådgivning på en hurtigere og simplere måde.”

havne

Når man gennemfører et miniudbud, er der nogle bestemte procedurer, der skal følges. - For at gøre arbejdet med miniudbud så let som muligt har vi lavet en solid pakke af skabeloner og værktøjer, som indeholder for eksempel miniudbudsbetingelser, evalueringsmodel og leveringsaftale med tilhørende bilag. Materialet tilpasses selvfølgelig den enkelte brugers behov, og SKI hjælper gerne i processen, fortæller Rikke Kjeldsmark Nielsen.

De fem leverandører på Delaftale 3 er nøje vurderet på kriterier som pris og kvalitet. Et prisbenchmark fra SKI viser, at der er et besparelsespotentiale på ti procent i forhold til SKI’s tidligere aftale på området. Derved kan kommuner og andre offentlige organisationer købe rådgivning til gode priser på SKI-aftalen, når de danske havneområder skal udvikles.

Fakta om rammeaftalen • Rammeaftale ’17.04 Totalrådgivning trafik og transport’ omfatter i alt tre delaftaler: o Delaftale 1: Veje og pladser o Delaftale 2: Broer og tunneller o Delaftale 3: Havne og vandbygning • Tildeling til leverandører via miniudbud • Delaftale 3 ’Havne og vandbygning’ trådte i kraft den 1. februar 2014 og løber frem til den 31. januar 2017 Læs mere på SKI’s hjemmeside: www.ski.dk

Teknik & Miljø / Marts 2014

havne

Miljø som konkurrencefordel Aalborg Havns trumfkort er målrettet miljøstrategi Aalborg Havn A/S har vendt sin største udfordring – miljøet – til en konkurrencefordel og arbejder efter en klima- og miljøstrategi, som på sigt skal gøre havnen CO2 neutral.

Af | Mette Schmidt, teknisk chef, Aalborg Havn A/S

I juni 2010 blev miljøledelsessystemet i Aalborg Havn A/S certificeret efter ISO 14 001. Det skete efter en intens, to år lang proces med indsamling af dokumentation og en engageret medarbejderinvolvering i miljøtænkning og indøvelse af best practice. Miljøbevidstheden er i dag en integreret del af forretningsudviklingen gennem sin påvirkning af effektivitet, kultur og samarbejdsrelationer. Havnen – placeret øst for Aalborg og ud til den miljøfølsomme Limfjorden – arbejder proaktivt i forhold til miljøudfordringerne. I funktionen som bindeled i hele logistikkæden inddrager Aalborg Havn miljøaspektet i godshåndtering, infrastruktur og anvendelsen af de 4,2 millioner kvadratmeter areal i Danmarks bedst planlagte havneområde. Allerede nu har godt 80 virksomheder etableret sig. Op mod 10.000 arbejdspladser er den afledte effekt af aktiviteten på havnen.

Teknik & Miljø / Marts 2014

Kunder, leverandører og myndigheder er inddraget ud fra den overordnede definition ”People, Planet, Profit”. Uden ”Profit” er der ikke penge til indfrielse af den langsigtede strategi, og i planlægningen af indsatsområderne arbejdes med økonomiske horisonter op til ti år.

En regional inspirator Aalborg Havn ser sig selv som en regional inspirator på miljøområdet og udnytter som et selvstændigt A/S (98 procent ejet af Aalborg Kommune) siden 2000 frihedsgraden til at indgå i projekter og samarbejdsrelationer, der tænker havnefunktionen ind i et bredere perspektiv end blot den traditionelle infrastruktur-funktion. Aalborg Havn var således i maj 2011 initiativtager til etablering af Erhvervs Netværk 9220 (opkaldt efter postnummeret). I området findes, ud over 300 virksomheder,

også Aalborg Universitet og en betydelig almen bebyggelse. Netværket har for kort tid siden taget hul på sit hidtil mest omfattende projekt ”Grøn Industrisymbiose” med gensidig udnyttelse af spildenergi og –materialer. Det langsigtede mål er at gøre 9220 Aalborg Ø til Danmarks første bæredygtige bydel.

Samarbejder med universitet Også på miljøområdet arbejder Aalborg Havn tæt sammen med Aalborg Universitet om udvikling og forskning og om at udbrede ny viden til inspiration for andre. Et af resultaterne er solcelleanlægget på havnens bygninger i Drift & Service. Efter at være omdannet til passiv husstandard blev bygningerne i foråret 2013 forsynet med 692 kvadratmeter solcellepaneler med en årlig produktionskapacitet på cirka 80.000 kWh. Universitetets Institut for Energiteknik har

havne

Fokus på havnens naboer Aalborg Havn deltager i projekt ’Miljøledelse i havne’

Læs mere Læs mere om Aalborg Havns miljøpolitik og ”Grøn Industrisymbiose” i 9220 på www.aalborghavn.dk

været medbestemmende om typevalg og placering af panelerne på tage og facader og måler i forskningsøjemed til stadighed effekten. Erfaringerne vil havnen anvende i fremtidige, bæredygtige byggerier og renoveringer, og solcelleanlægget fungerer allerede nu som demonstrationsprojekt.

Uden ”Profit” er der ikke penge til indfrielse af den langsigtede strategi, og i planlægningen af indsatsområderne arbejdes med økonomiske horisonter op til ti år.

I 2009 var ”energiforbrug” det væsentligste fokuspunkt i de danske havnes miljøprioritering. Fem år senere indtog ”støj” førstepladsen, og ifølge Danske Havnes analyse af havnenes prioritering af morgendagens miljøudfordringer står ”Relationer til byen” nu højest på listen. For Aalborg Havn er de miljømæssige relationer til nærområdet ikke et tema for fremtiden, men i høj grad nutid. Som en del af den samlede strategi bliver der allerede nu arbejdet proaktivt med de miljømæssige relationer til kunder, leverandører, lejere og naboer. Havnen indgår i netværk, hvor visioner og erfaringer med miljøtiltag mødes. Oplevelsen er, at Aalborg Havn er nået et godt stykke ad vejen og som inspirator har erfaringer at bidrage med. Men det er i samspillet med interessenterne, nye udfordringer og nye løsninger materialiserer sig. Set i relation til EU-Kommissionens definition er Aalborg Havn allerede en ”grøn” havn, for definitionen lyder: ”I forhold til EU’s transportpolitik er en grøn havn en havn, der lykkes i at balancere miljømæssige udfordringer med den økonomiske efterspørgsel”. Aalborg Havn er aktivt gået ind i det netværk, som medvirker i Danske Havnes projekt ”Miljøledelse i havne”. Om projektet skriver Danske Havne: ”Det gode miljøarbejde er bygget op omkring ledelsesforankring af en miljøpolitik, involvering af medarbejdere og kunder, kortlægning af miljøforhold, en handlingsplan med prioriteret indsats samt dokumentation på og kommunikation af indsats.”

Projekt om miljøledelse Danske Havne har igangsat et projekt om miljøledelse i havne. Formålet er at synliggøre havnes miljøindsats og resultater. Projektets kerneprodukt er en best practice manual til havne. Både i form af metode, praktiske eksempler og mulige samarbejdspartnere. Projektet forventes færdigt i juni 2014.

Teknik & Miljø / Marts 2014

ledelse

Den tredje artikel i serien ’Kommunen – med ansigtet mod fremtiden’

’Den glokale kommune’ Den femte fremtid, som Uffe Paludan har givet titlen ’Den glokale kommune 2020’, udfordrer os på vores lokale forståelse og grundlæggende kulturer. Byggesagen behandles i Indien, ansøgningen er udarbejdet i USA og huset ligger på Kastanievej. Sproget er engelsk. Sagsbehandleren ekspederer særlige sager for politiske udvalg. Kompetencerne er sprogkundskaber, kulturforståelse og koordinering.

Af | Susanne Hartmann Rasmussen og Raymond Skaarup, LKO Faggruppen

Glokal dækker over en sammentrækning af global og lokal. Strategien handler om det lokale (kommunen) i den globale virkelighed, og hvilke udfordringer og muligheder, der er i at tænke kommunen ind i en global sammenhæng. Det glokale menneske lever på samme tid - lokalt og globalt. For det globalt orienterede menneske giver den lokale forankring i høj grad mening, men perspektivet er radikalt anderledes end det perspektiv, man havde på byen som et skæbnefællesskab, da man gennemførte kommunalreformen for ca. 50 år siden. Det er vigtigt at gøre sig klart, at for den globale borger er det lokale et tilvalg. Kan kommunen ikke tilbyde noget, vil borgeren ikke orientere sig lokalt. Vi bliver nødt til at udvise udsyn. Transportomkostninger spiller ingen nævneværdig rolle. Person- og varetransport er billig. Der er en masse nye medier og stor informationsspredning.

Fremtidsscenarie: En hverdag i forvaltningen 2020 Ledelse: Dagen begynder med en Skype session. En udviklingssamtale med min afdelingsleder i Tyrkiet, som efterhånden har fået samlet en gruppe dygtige medar-

Teknik & Miljø / Marts 2014

bejdere dernede. De laver naturbeskrivelser af vores store, beskyttede naturområde. Hele gruppen kommer hertil, en til to gange om året, og gennemgår det hele. Fotografering, overflyvning mv. Inden for en måned er det hele digitaliseret og lagt ind i en digital forvaltningsplan. Herefter går de i gang med at lave udbudsmateriale og forhandle forvaltningen af området på plads. Det kører fint, men jeg skal blandt andet have aftalt en procedure med afdelingslederen i Tyrkiet om, hvordan vi sikrer de rigtige overenskomstforhold for tyrkerne. Lønnen kommer herfra, og der skal være styr på organiseringen. Fjernledelse er i den grad blevet aktuelt. Medarbejderne sidder spredt flere steder. Som leder har jeg haft god brug af min baggrund i filosofi, og internationale studier. Vi lever i den grad i en multikulturel organisation. Jeg taler engelsk og tysk en stor del af tiden, og løser mange konflikter, der udspringer af den store forskel, der er i den enkeltes kulturelle baggrund. Jævnligt har jeg videomøder og en rejseaktivitet på 95 dage om året. Som forvaltningschef i den glokale kommune skal man dyrke sine eksterne ressourcer. Man skal lede et globalt netværk.

Organisation: Sagerne løses, der hvor de nu engang løses bedst eller billigst, set i et globalt perspektiv. Det er en flexkulturel forvaltning. Sprog, mental åbenhed, åbenhed overfor inspiration fra andre lande og rekruttering i udlandet er vigtige forhold. Medarbejderen skal i høj grad være god til at styre netværket omkring sig, og ikke mindst praktisere tolerance overfor helt andre måder at løse opgaverne på. • Materielgården er del af en kinesisk koncern og producerer pr. nøgletal • Natursagerne løses af tyrkere • GIS-medarbejderne sidder i USA Forvaltningens ansvarsområde er stadigt komplekst, men den hjemlige del er væsentligt reduceret, og koncentreret til nogle kernekompetencer omkring servicering af politikere i de sager, der kræver det lokale engagement. Medarbejderne skal derfor have et skarpt øje for afvigelserne og en god sproglig forståelse. Der er godt nok lidt flere i de centrale funktioner til sikring af den lokale forankring, men til gengæld er omkostningerne til de rent produktionsmæssige sager meget lave. Forvaltningen har en kerne af generalister, mens medarbejderne globalt er

ledelse

”For det globalt orienterede menneske giver den lokale forankring i høj grad mening, men perspektivet er radikalt anderledes end det perspektiv, man havde på byen som et skæbnefællesskab, da man gennemførte kommunalreformen for ca. 50 år siden”

planfolk, naturmedarbejdere, byggesagsfolk, arkitekter og ingeniører. Der er endvidere lokalt ansat en translatør, derudover en person med internationale relationer og sågar en antropolog. Kommunikation på tværs af kulturer er en rigtig stor udfordring. Det er svært at opbygge en stor samhørighed og fællesskabsfølelse i forvaltningen, men det betyde måske også knapt så meget, når folk er så langt fra hinanden. Planfolkene benytter sig i øvrigt meget af sparring over nettet. De laver et udkast til en lokalplan og lægger den i et fagligt netværk - en blog eller lign. To dage efter har de et hav af konstruktive bidrag til planen. Deres opgave er i højere grad flyttet fra, at gennemtænke det hele selv, til at motivere og udvikle produktet via netværket. Medarbejderen bruger derfor også selv en del tid på, at give input til andres planer. Dette sker indenfor arbejdstiden, men kommer igen ved inspiration og feedback. Vi har fået nogle rigtigt spændende løsninger i spil på denne måde. Medarbejderne har også en del rejsetid, dels til faglig sparring i andre miljøer og dels til koordinering mellem grupperne.

Kompetenceudvikling: Erfaring og viden om innovationsprocesser samt fremmedsprog, og en uddannelsesmæssig baggrund med samfundsforståelse, filosofi eller en overbygning på en teknisk faglig uddannelse, er fremadrettet blandt de nødvendige kompetencer Medarbejderens arbejdssprog er en blanding af dansk og engelsk, og er ofte i dialog med kolleger fra andre verdensdele. Der er derfor behov for en løbende træning af sproget. PS: Dette lille forløb skitserer en mulig fremtid i ’Den glokale forvaltning’, men prøv selv at lege med tanken indenfor de øvrige områder i Teknisk Forvaltning. God fornøjelse.

Fremtidsscenarier Kommunen - med ansigtet mod fremtiden LKO arbejdsgruppen har forsøgt at kigge ind i krystalkuglen – kigge på en fremtid i år 2020. Hvordan ser en Teknisk Forvaltning ud, seks år ud i fremtiden? Forfatterne har ladet sig inspirere af fremtidsforsker Uffe Paludans 6 fremtidsscenarier. Der er ikke tale om en idealtilstand, men yderpunkter af en tænkt fremtid. Forfatterne ønsker at udfordre fantasien og sætte en debat i gang om, hvordan fremtiden skal se ud. Denne artikel er den tredje i en serie af i alt seks artikler, skrevet af LKO arbejdsgruppen.

Teknik & Miljø / Marts 2014

planlægning

Bryd grænser for byudviklingen Fremtidens byudvikling sker også i Bangalore, Bogota og Beograd. Vi skal blive bedre til at bryde grænser og tænke internationalt, lyder opfordringen fra to markante skikkelser i dansk byudvikling.

Af | Nicolaj Egerod, Radius Kommunikation

Danske byer skal orientere sig internationalt, hvis de vil håndtere fremtidens udfordringer. Der er nemlig vigtige erfaringer og inspiration at hente rundt om i verden, og det kan komme dansk byudvikling til gode. I dag er det ikke bare en mulighed at orientere sig internationalt, men en forudsætning. Sådan lyder budskabet fra Teknik- og Miljødirektør i Køge Kommune Torben Nøhr, der også er dansk repræsentant i den internationale byudviklingsorganisation IFHPs council. -Verden er global, og de udfordringer, vi står over for, er globale. Derfor handler internationalt samarbejde ikke om lyst, men om nødvendighed. Vi er ikke længere os selv nok. Det er en udvikling, der er accelereret de sidste 10-20 år, og det gælder ikke mindst inden for byudvikling, siger Torben Nøhr.

Fra Sønderborg til Singapore Men hvad har en dansk kommune som Sønderborg til fælles med en global millionby som Singapore? Og hvad skulle Holstebros Teknik- og Miljøforvaltning få ud af at kigge på Bangalore i Indien? En hel del, mener Ole Stilling, der er tidligere teknisk direktør i Hillerød Kommune, og i dag er direktør i IFHP. -De udfordringer, moderne byer står over for i verden i dag, ligner hinanden meget, men mulighederne og forholdene for at implementerer løsninger er tit meget

Teknik & Miljø / Marts 2014

forskellige. Der ligger en masse tilgængelig viden og inspiration rundt om i verden. Vi har også godt af at få trykprøvet vores egne måder at gøre tingene på, før vi investerer millioner i nye udviklingsprojekter, siger han. Klimaforandringer er et ofte hørt eksempel på en global udfordring, der skal tackles de kommende år. Her kan danske byer med fordel kigge sig om efter erfaringer fra byer ude i verden, hvor store regnskyl og oversvømmelser har været en del af virkeligheden i flere år. Men der er mange andre områder, hvor danske kommuner kan drage nytte af udenlandske erfaringer. - Finanskrisen – og den økonomiske krise i det hele taget – har ramt en række lande langt hårdere end Danmark. Det betyder, at der er interessante eksempler på, hvordan byer, trods massiv krise, har formået at fortsætte en positiv byudvikling. Det kan vi lære noget af – fx i de danske landdistrikter, der har udfordringer med faldende befolkningstal og afmatning, siger Ole Stilling.

Pligt til at indsamle viden Torben Nøhr, der indtil for nylig stod i spidsen for de kommunaltekniske chefer i Danmark, mener, at de danske politikere og kommunaldirektører har pligt til at løfte blikket og se sig om efter inspiration og erfaringer ude i verden. Internationalt udsyn

planlægning

”I dag er det ikke bare en mulighed at orientere sig internationalt, men en forudsætning” Torben Nøhr, Teknik- og Miljødirektør, Køge Kommune og dansk repræsentant i den internationale byudviklingsorganisation IFHPs council.

Teknik & Miljø / Marts 2014

planlægning

er en forudsætning for også i fremtiden at skabe levende byrum, og de danske teknikog miljøforvaltninger skal blive bedre til at orientere sig internationalt, selv om den folkelige accept somme tider mangler. -Jeg oplever, at der er en vis tilbageholdenhed, der nok desværre bunder i manglende forståelse eller accept i pressen af, at danske embedsmænd drager ud i verden. Vi har hørt for mange skandalehistorier om dyre flyrejser og store hotelregninger. Det har skadet det internationale arbejde, og det er en hurdle, som vi skal ud over, siger Torben Nøhr og fortsætter: -Men som beslutningstagere har vi et enormt ansvar, når vi arbejder med byudvikling. Det er vores ansvar at udvikle byer, hvor mennesker har det godt og lever godt. Det handler ikke bare om penge, beton og infrastruktur, men om at træffe de rigtige beslutninger, der baner vejen for det gode liv i byerne. Derfor skal vi rejse ud og lade os inspirere, siger han. Det samme mener Ole Stilling. Med de summer, der investeres i byplanlægning og udvikling i de danske kommuner, er det helt afgørende, at der er den rigtige retning på projekterne, så man investerer optimalt. Her kan internationale erfaringer være med til at kvalificere beslutningerne, forklarer han. -Der er næppe nogen danskere, der kunne finde på at købe et sommerhus uden at have set det og tænkt meget over det, og ofte har man set på flere huse, før man bestemmer sig. Derfor er det paradoksalt, at kommuner ofte udvikler hele bydele uden at indsamle inspiration og viden om f.eks. klimarobuste løsninger, om byrum der fungerer på menneskernes præmisser, eller

Teknik & Miljø / Marts 2014

om hvordan byen kan indrettes i forhold til tryghed og sikkerhed, siger Ole Stilling. Torben Nøhr peger på et konkret eksempel fra sin egen hverdag i Køge, hvor kommunen står over for anlægningen af et stort ’parkér og rejs-anlæg’ i byen. -Det er et stort projekt, som vi ikke har set tilsvarende af herhjemme før, så der er ikke nogen danske erfaringer at læne sig op ad. I stedet kan vi finde eksempler i USA, Kina eller andre steder, hvor man har anlagt noget lignende. Dermed får vi et stærkere grundlag at træffe beslutninger på, så vi undgår at skabe en betonørken, men i stedet bygger et anvendeligt anlæg, der bliver en del af bylivet, siger Torben Nøhr.

Kursus i strategisk byledelse giver udsyn og netværk Adgangen til internationalt netværk og erfaringer er ikke mindst vigtig i transformationen fra industribyer til vidensbyer. Torben Nøhr peger på spanske Bilbao som en by, der har formået at forvandle sig fra snavset industriby til moderne kulturby. -I Bilbao har by, stat, region og erhvervsliv arbejdet tæt sammen om at ændre bysamfundet, og de resultater kan vi bruge i en dansk kontekst, siger han. For blandt andet at øge de kommunale topembedsmænds internationale udsyn, netværk og erfaring gennemfører KTC og Komdir - i samarbejde med Realdania, Dansk Arkitektur Center og IFHP - et treårigt kursusforløb i strategisk byledelse. Et kursus, der ifølge Torben Nøhr bringer teknikog miljødirektører og kommunaldirektører helt ind i maskinrummet og giver dem adgang til IFHP’s internationale netværk.

Samtidig kan andre lande også tage ved lære af os og bidrage til at promovere danske løsninger og dansk teknologi ude i verden, understreger Ole Stilling. -Det handler ikke så meget om at profilere Danmark, som det handler om at gå i dialog. Blive inspireret og selv inspirere andre. I Danmark har vi eksempelvis en stærk almen boligsektor, som bliver beundret meget ude i verden. Albertslund har netop været en del af udstilling i Oslo som et af syv globale eksempler på bæredygtighed og grønt byggeri. Og på miljø- og klimaområdet har danske byer løsninger, som resten af verden kan lære af. Ole Stilling Fortsætter: -Lige nu er der stor opmærksomhed på Danmark. Det skal vi udnytte. Vi skal tro på, at vi har spændende løsninger, som store byer ude i verden kan tage ved lære af. Vi skal se på det internationale arbejde som en investering, der kan komme vores egne byer til gode.

PROFIL

FORTÆL

DE GODE ”Lige nu er der stor opmærksomhed på Danmark. Det skal vi udnytte. Vi skal tro på, at vi har spændende løsninger, som store byer ude i verden kan tage ved lære af. Vi skal se på det internationale arbejde som en investering, der kan komme vores egne byer til gode” Ole Stilling, direktør i IFHP, tidligere teknisk direktør i Hillerød Kommune.

HAVNEHISTORIER Færger og fiskefartøjer, skibsværfter og fiskeindustri. Alt sammen giver aktivitet og omsætning i Danmarks havnebyer. Men også den lokale VVS’er, elektrikeren og mange andre virksomheder nyder godt af aktiviteten på havnen. Havne skaber arbejdspladser og omsætning i hele kommunen. Det er en god historie. Både for kommunens egne borgere og for havnens kunder rundt om i verden. Kontakt Tankegang – og lad os sammen fortælle de gode historier fra jeres havn.

Frederikshavn Køge Vejle T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

affald

Ressourceplanen 2013-2018

Borgere og kommuner

Nøglen til vellykket ressourceplan Borgere og kommuner spiller en nøglerolle, når vi skal genanvende mere. Borgere har indflydelse på, hvad der ender i skraldespanden og på genbrugspladsen, og de kommunalt ejede affaldsselskaber har indflydelse på, hvordan affaldet bliver behandlet.

Af | Niels Remtoft, specialkonsulent og Esben Norrbom, politisk konsulent, Dansk Affaldsforening

I efteråret 2013 kom affaldsplanen, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018. Højdepunkter fra planen er kortfattet: • I 2022 skal vi genanvende mindst 50 procent af affaldet fra husholdninger mod 22 procent i dag. Indsamlingen af papir-, pap-, glas-, metal- og plastemballager fra servicesektoren skal gå fra 53 til 70 procent i 2018. Mængden af organisk affald, der indsamles, skal øges fra 50.000 ton til 300.000 ton i 2022. • Vi skal have fat i de kritiske ressourcer og sjældne metaller. Derfor skal der være øget fokus på indsamling og behandling af elektronikskrot og shredderaffald. • Vi skal øge kvaliteten i genanvendelsen af byggeog anlægsaffald. Vi ved, at en del af det indeholder miljøfremmede stoffer, og det skal vi have styr på. Der skal blandt andet sættes grænseværdier for PCB, og der skal stilles skærpede krav, når bygninger nedrives. Med målene følger friheden til, at kommunerne indretter sig, som de finder bedst for at kunne løfte opgaven. Det betyder blandt andet, at der er metodefrihed til indsamling,

Teknik & Miljø / Marts 2014

og at kommunerne kan prioritere, hvilke fraktioner af husholdningsaffaldet de populært sagt vil gå efter for at opnå minimum 50 procent genanvendelse.

implementering af nye indsamlingssystemer ude i kommunerne eller tab af service, eksempelvis hvis kommunen går fra ugentlig indsamling til 14-dagsindsamling.

Borgerne skal med ombord Realiseringen af ressourceplanen kommer i høj grad til at hvile på borgerne. Skal planen lykkes, må de kommende løsninger imødekomme borgeres forventninger til mere sortering. Heldigvis vil danskerne gerne sortere mere, men bliver motiveret på forskellig vis, og har forskellige forventninger til, hvordan sorteringen skal ske i praksis. Det viser den hidtil største kortlægning af danskernes holdninger og værdier til affald, som Dansk Affaldsforening offentliggjorde i forbindelse med lanceringen af ressourceplanen. Undersøgelsen viste blandt andet, at danskerne generelt er vilde med at sortere, så længe sorteringen er nem og gør gavn for miljø og økonomi. Ikke overraskende ligger økonomien danskerne på sinde. Uanset hvordan vi vender og drejer det, vil planen have en omkostning. Det kan være i form af tid ude ved skraldespanden hos borgeren, indkøb og

Sæt kvaliteten i fokus Ressourceplanens mål er indsamlingsmål. Fokus på input er et godt værktøj, når man ønsker at pejle affaldsstrømmen i en bestemt retning, men den reelle gevinst finder vi først, når vi ser, hvor stor en del af affaldet der reelt bliver genanvendt for at erstatte jomfruelige ressourcer. Derfor er kvaliteten af genanvendelsen afgørende. Stat, kommuner og selskaber skal samarbejde for at dele de gode erfaringer og sætte fokus på kvalitet i genanvendelsen. Sorterer vi blot for sorteringens skyld, kan kommunerne muligvis godt leve op til ressourceplanen, men vi forbryder os mod borgernes klare forventning om, at arbejdet ude ved affaldsspandene i danskernes køkkener og indkørsler gør gavn – for miljøet og økonomien. I forlængelse af fokus på kvaliteten er det derfor vigtigt, at kommunen ser på hver fraktion enkeltvis ud fra både et indsamlings- og ressourcepotentiale.

affald

Det mener Dansk Affaldsforening om ressourceplanen: Dansk Affaldsforening støtter ressourceplanens vision om et Danmark uden affald. Der skal genanvendes mere, men med omtanke. De værdifulde og begrænsede ressourcer skal prioriteres, der skal ske en reel genanvendelse, og de miljøfremmede stoffer skal udsorteres, så vi kan skabe rene og miljømæssigt uproblematiske kredsløb af materialer.

10 skarpe om danskernes holdninger til sortering 1. Danskerne er idealister. De er meget åbne for at sortere mere/bedre – mange mener endda, at der sorteres og genbruges for lidt. Der er altså et stort potentiale for at styrke kildesorteringen.

Fra Ivan Idealist til Linda Ligeglad Værdimæssigt kan danskerne deles op i fire affaldsprofiler, der er væsensforskellige i forhold til affaldssortering og genbrug: Idealisterne (30 procent), der er meget miljøbevidste, de bekvemme/ convenience (23 procent), der skal have det nemt, pragmatikerne (36 procent), der gør det, hvis de skal, og de ligeglade (12 procent), for hvem næsten alt andet er vigtigere end affald.

Kilde: DARE2 for Dansk Affaldsforening, 2013.

2. Danskernes behov er forskellige. Der er derfor behov for forskellige løsninger til forskellige borgere, hvis vi vil have danskerne til at sortere bedre. 3. Bekvemmelighed er vigtig for alle og trumfer næsten alt – det skal være nemt, nemt, nemt! 4. Affaldets rejse gennem værdikæden er en blackbox og effekten er ukendt. Den manglende viden er en stor barriere for at påvirke adfærd. 5. Der er meget begrænset vilje til merbetaling. Det opfattes som ulogisk og moralsk forkert at betale mere for at sortere mere. 6. De renovationsansvarlige fremstår som dygtige til at levere på den oplevede kernekompetence – indsamling og drift af genbrugspladser. 7. De renovationsansvarlige mangler synlighed i forhold til kommunikation af vigtige budskaber og alternative muligheder. 8. Der er behov for at ramme borgerne, mens de er i ”affaldsmode” med en mere meningsfuld, individualiseret og brugerorienteret kommunikation. 9. Sund fornuft virker ikke. Der er en række gråzoner for sortering, hvor borgerne ikke ved, hvad korrekt adfærd er. For eksempel smider vi intuitivt pizzabakker i pap-containeren. 10. Der er forskellige regler og kommunikation om sortering i Danmark. Det kan påvirke effekten i negativ retning. Læs den samlede undersøgelse af danskernes holdninger og værdier til affaldssortering på www.danskaffaldsforening.dk.

Tre gode råd til kommuner • Tag udgangspunkt i borgernes boligforhold, hverdag og vilkår. God kildesortering er nøglen til effektiv indsamling. • Hold ikke kun fokus på indsamlingsmål, men også på kvalitet. Sæt jer ind i, hvor der kan ske mest reel genanvendelse. • Del af egne og lær af andre kommuners og affaldsog forsyningsselskabers erfaringer. Samarbejd med universiteter, organisationer og erhvervsliv om bæredygtige og nytænkende løsninger.

Teknik & Miljø / Marts 2014

affald

Regler om kystnærhedsprincippet

Danske regler er dårligt nyt for miljøet Bekendtgørelse spænder ben for fornuftig deponering af affald

Særlige danske regler kan få konsekvenser for fremtidens sikring af deponeringskapacitet til blandet affald og medføre øget transport. Det er dårligt nyt for miljøet, mener Dansk Affaldsforening. Af | René Møller Rosendal, specialkonsulent, Dansk Affaldsforening

Miljøministeren bør gøre det muligt at søge dispensation til at videreføre miljøsikre deponier, der er ”defineret” som ikke-kystnære, til trods for de ellers har en fornuftig lokalisering. Ellers vil velfungerende deponeringsanlæg, fremadrettet ikke længere kunne modtage blandet affald, og hermed lukke – og det vil betyde mindre kapacitet i fremtiden. Hvis man fjerner muligheden for at videreføre velfungerende deponier, der ikke udgør en miljømæssig risiko, vil det medføre uforholdsmæssige store og ubegrundede omkostninger i fremtiden. Endvidere kan allerede afholdte investeringer i anlæg vise sig spildte.

Opfordrer til at ændre regler Affald er en ressource, der skal genanvendes. For at genanvendelsen er miljømæssig uproblematisk, skal der skabes et rent og

Teknik & Miljø / Marts 2014

miljømæssigt uproblematisk kredsløb af materialer. Kommuner og affaldsselskaber skal også i fremtiden sikre deponeringskapaciteten for blandet affald. Dette kan under de nuværende regler for deponering blive vanskeligt. Ressourcestrategiens fokus på at skabe rene materialekredsløb bør betyde, at større mængder affald, der indeholder uacceptable mængder af miljøfremmede stoffer, tages ud af cirkulation for at blive deponeret. På den baggrund har Dansk Affaldsforening henvendt sig til Miljøstyrelsen og opfordret til hurtigst muligt at omgøre de konkrete afgørelser eller ændre deponeringsbekendtgørelsens regler om kystnærhedsprincippet. Det skal på baggrund af en konkret risikovurdering være muligt at deponere blandet affald – også efter 2020 – til gavn for miljø og samfundsøkonomi. Miljøstyrelsens fortolkning af begrebet

”kystnærhed” vil gøre det praktisk talt umuligt at videreføre eller etablere deponeringsanlæg, selv ganske tæt ved kystlinjen. Det skyldes, at der ved kysten kun er ganske få steder uden ferske recipienter i form af søer, vandhuller, åer eller drængrøfter med kontakt til et sekundært eller tertiært grundvandsmagasin. Det vil ligeledes være vanskeligt både miljømæssigt, teknisk og politisk at etablere nye deponeringsanlæg. Derimod er den ofte bedste og eneste løsning at få tilladelse til at udvide eksisterende anlæg, hvis det kan dokumenteres, at anlægget ikke medfører væsentlige miljøbelastninger. Det princip bør være det styrende for, om et anlæg kan udvides eller ej.

Kludret konklusion Udfordringen er, at de nuværende dispensationsmuligheder i deponeringsbekendt-

affald

gørelsen kun omhandler mulighed for forlængelse af tidshorisonten for opfyldning af eksisterende deponeringsenheder for blandet affald, og ikke etablering af nye enheder til blandet affald. Dansk Affaldsforening vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at samfundet skal betale for at etablere nye anlæg, når der er gode anlæg med udvidelsesmuligheder, som i øvrigt lever op til deponeringsdirektivets og de skrappe danske miljøkrav. I dag er syv deponeringsanlæg ramt af ovenstående problemstilling – primært i Nord- og Midtjylland. Det kan få store konsekvenser for den samlede deponeringskapacitet i området, som i forvejen er meget sparsom. I fremtiden kan det betyde en øget affaldstransport over lange strækninger, frem for at kunne komme af med affaldet i lokalområdet. Den værst tænkelige konsekvens kan blive uhensigtsmæssig og skjult deponering rundt om i landskabet.

”Dansk Affaldsforening vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at samfundet skal betale for, at etablere nye anlæg, når der er gode anlæg med udvidelsesmuligheder, som i øvrigt lever op til deponeringsdirektivets og de skrappe danske miljøkrav”

Overfortolkning af EU-regler Det er politikken i Danmark, at nye anlæg til affaldsdeponering altid skal placeres kystnært. Det er et fornuftigt princip, idet man har set kravet som en genvej til at sikre en høj beskyttelse af grundvandet. Høj grundvandsbeskyttelse går alle ind for. Den nuværende lovgivning på deponeringsområdet umuliggør imidlertid, at eksisterende anlæg, som ikke udgør en risiko for miljøet, kan udvides, når de er fyldt op, eller bygge ny kapacitet til blandet affald efter 2020. I Dansk Affaldsforening undrer vi os over dette princip, som ikke udspringer af EU’s direktiv for deponering, men alene er en dansk regel og derfor en overimplementering af EU-reglerne. Samtidig siger reglerne, at man fremadrettet gerne må deponere andre affaldstyper såsom farligt affald, inert- og mineralsk affald efter 2020 på ikke-kystnære deponeringsanlæg, men ikke ufarligt, blandet affald. Lyder det underligt?

Det giver heller ikke mening, at man kan genanvende for eksempel lettere forurenet jord samt byggeog anlægsaffald i det åbne land uden nogen form for restriktioner og miljøforanstaltninger, når man på deponeringsanlæg skal analysere og overvåge grundvandet og perkolat i 30 år eller mere.

Giv tilladelse for miljøets skyld I Dansk Affaldsforening går vi ind for, at beskytte og sikre en ren grundvandsressource. Derfor skal der være sikkerhed for, at affald deponeres forsvarligt. Når vi på vegne af vores medlemmer giver udtryk for bekymring, er det fordi, den danske deponeringsbekendtgørelse ikke sikrer dette princip. Der er flere eksempler på afgørelser, hvor både godkendelsesmyndighed og uvildig rådgiver vurderer en fortsat deponering af blandet affald for miljømæssigt uproblematisk, men alligevel får anlæggene ikke lov til at fortsætte, idet reglerne står i vejen for en miljø- og samfundsøkonomisk frugtbar løsning. Udgangspunktet må være, om der eksisterer en reel risiko for, at deponeringsanlæg medfører en uacceptabel miljøpåvirkning eller ej. Det være sig af grundvand eller af overfladevand. Er der en miljømæssig risiko, må miljøet have forrang - præcis som tidligere miljøminister Ida Auken lancerede i vision for miljølovgivningen i det 21. århundrede. For at kunne foretage en balanceret miljøvurdering skal der være klare retningslinjer for, hvordan man skal udføre en risikovurdering i forhold til overfladevand. Disse retningslinjer mangler i dag, og det er fortsat uklart, hvilke principper der ligger til grund for en konkret risikovurdering i forhold til overfladevandets miljøkvalitetskriterier.

Teknik & Miljø / Marts 2014

ktc

KTC bakker op om Den Danske Naturfond

Uafhængig og folkelig naturindsats KTC hilser Den Danske Naturfond velkommen, for der er behov for, at naturindsatsen kommer i fokus; arvesølvet – mangfoldigheden og biodiversiteten - skal sikres. Naturfondens midler kan styrke og underbygge den kommunale naturindsats, lyder budskabet.

Af | Michael Nørgaard, cand. tech. soc., fagskribent

På finansloven for 2013 er afsat 500 millioner kr. til etablering af en naturfond. Midlerne skal sammen med i alt 375 millioner kr.. fra Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond være startkapital for den nye naturfond, ’Den Danske Naturfond’. Målet er bl.a. at opkøbe arealer og sikre disse som naturområder. Altså 875 millioner kr. til naturen. Målet er, at fonden runder en milliard kr. i 2016. I december skrev statsministeren under på aftalen om Den danske Naturfond og i februar tog en høring i Folketingets Miljøudvalg hul på at konkretisere arbejdet.

Uafhængighed og folkelighed De to private fonde, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond, der tilsammen vil betale 375 millioner kr., sendte, på Miljøudvalgets høring, et helt klart budskab om, at fondene ikke indbetaler pengene til en konto i Finansministeriet, hvilket er foreslået derfra. -Det kommer ikke til at ske, tværtimod kommer staten til at betale pengene til en konto hos naturfonden. Ellers kommer der ingen penge, lød budskabet fra forhenværende industriminister Niels Wilhjelm, der repræsenterer Aage V. Jensens Naturfond.

Teknik & Miljø / Marts 2014

Det helt centrale for fondene er, udover naturindholdet, folkelighed og uafhængighed. Det handler både om at gøre det attraktivt for andre sponsorer og sikre, at det frivillige arbejde og det folkelige engagement er omdrejningspunkt for Den Danske Naturfond. Alle vurderinger peger på, at fondens startkapital formentligt er en fjerdedel af det nødvendige, så der er brug for mange bidragsydere. Niels Wilhjelm understregede også ved høringen, at naturfonden handler om natur og ikke om klima og miljø; disse forhold kan være gode sideeffekter, men ikke del af målsætningen.

Hilser natursatsning velkommen Formand for KTCs faggruppe for Natur og Overfladevand, centerchef Hanne Stensen Christensen, Næstved Kommune, byder naturfonden velkommen. -Det er utroligt positivt, at både staten og de private fonde er villige til at investere væsentlige midler i naturen. Biodiversiteten er trængt og der er brug for en ekstraordinær indsats. Der har været rigtigt meget fokus på vandområdet i årevis og vi har brug for ekstraordinær opmærksomhed på natur-

området, siger Hanne Stensen Christensen, der peger på, at det er vigtigt, at naturindsatsen kommer hele landet til gode. -Det er helt centralt, at naturfonden kan bidrage til, at der etableres varige løsninger og at drift og administration bliver ubureaukratisk. Vi ser ofte, at landdistriktsmidler og lignende ordninger bliver det modsatte, lyder vurderingen. De to private fonde, der i første omgang bidrager til Den Danske Naturfond lægger afgørende vægt på, at naturfonden bliver folkeligt forankret og dette giver ifølge Hanne Stensen Christensen rigtigt god mening i forhold til kommunernes naturarbejde. -Kommunerne spiller selvfølgelig en vigtig rolle i konkrete naturprojekter, og der er mange steder gode kommunale kompetencer i forhold til at arbejde med borgerinddragelse og frivillige. Derfor kan fondens projekter principielt og med god mening tænkes sammen med de naturprojekter, som er i gang rundt om i landet, lyder hendes vurderingen.

natur & miljø

KTC kritisk overfor Miljøministeriets resultater

Begrænset værdi af kortlægning KTC betvivler omfanget af forsvundne naturområder Miljøministeriet har offentliggjort de første resultater fra kortlægningen af § 3-områder. På baggrund af kortlægning i tre kommuner, er udmeldingen, at en del naturområder er forsvundet. Men en finkæmning af resultaterne viser, ifølge KTC, at omfanget af forsvunden natur er yderst begrænset i forhold til ministeriets vurderinger. Af | Michael Nørgaard, cand. tech. soc., fagskribent

I kølvandet på kommunalreformen indgik Miljøministeriet og KL i 2010 en aftale om en opdatering af registreringer af § 3-naturområderne i perioden frem til 2013. Ønsket var at få ensartet viden om naturområderne hen over landet. Nu foreligger resultaterne fra registreringerne i de første tre kommuner: Odense, Furesø og Holstebro. Ministeriet fremhæver i den sammenhæng, at kortlægningen både viser ny natur og afslører ”hundredvis af steder, hvor beskyttet natur kan være forsvundet i strid med reglerne.”

Reelt få sager Formand for KTCs faggruppe for Natur og Overfladevand, centerchef Hanne Stensen Christensen, Næstved Kommune, anerkender behovet for opdatering af § 3-kortlægningen. -Vi er tilfredse med, at der er taget hul på kortlægningen; der er behov for bedre viden om vores natur. Vi er dog skeptiske over for nogle af de konklusioner som drages på grundlag af kortlægningen. Man får indtryk af, at meget store naturarealer på ulovlig vis er forsvundet, men tallene fra pilotkommunerne viser, at der langt hen af vejen er for-

klaringer. I Næstved blev den ”forsvundne natur” reduceret fra 7,6 procent til 0,8 procent, da vi gennemgik Naturstyrelsens kortlægning, fortæller Hanne Stensen Christensen. Et tilsvarende billede tegner sig fra andre kommuner. I de tilfælde, hvor kortlægningen skal danne udgangspunkt for overtrædelsessager over for lodsejere, så er det selvfølgelig helt afgørende, at grundlaget og dokumentationen er rigtig. I de tilfælde, hvor natur er forsvundet, så er det selvfølgelig også både interessant, om det er en ulovlighed og hvornår det faktisk er sket. -Kommunerne overtog naturopgaven fra amterne i 2007 og min vurdering er, at kommunerne løfter opgaven godt og ansvarsfuldt. Natur kan sagtens være forsvundet for 20 år siden, før kommunerne overtog ansvaret, så vi vil gerne understrege, at kortlægningen intet siger om den måde kommunerne løfter naturopgaven på, siger Hanne Stensen Christensen.

-Vi må generelt konstatere, at den nye kortlægning er et øjebliksbillede med fokus på volumen, så den egentlige tilstandsvurdering af naturområderne får vi ikke. Den opgave er nu overladt til kommunerne, så kortlægningen er dybest set rådata, som giver os nogle store følgeopgaver, siger Hanne Stensen Christensen. Naturstyrelsen er i øvrigt forsinket med kortlægningen, så kun ganske få kommuner har modtaget data om kortlægningen.

”Vi er dog skeptiske over for nogle af de konklusioner som drages på grundlag af kortlægningen. Man får indtryk af, at meget store naturarealer på ulovlig vis er forsvundet, men tallene fra pilotkommunerne viser, at der langt hen af vejen er forklaringer.”

Forsinket kortlægning Selv om kortlægningen ifølge miljøministeriets tal har kostet 36 millioner kroner, så er der grænser for kvaliteten.

Teknik & Miljø / Marts 2014

natur & miljø

Digitalisering og natur

Lettere at indberette Ny applikation er nem at bruge – og sparer tid Ikke alle naturmedarbejdere har taget imod Danmarks Miljøportals applikation ’NaturAppl’ med åbne arme. Til gengæld vinder den ved nærmere bekendtskab og sparer en masse ventetid, mener flere NaturAppl-brugere. Af | Kristine Olesen, kommunikationsmedarbejder, Danmarks Miljøportal

I 2012 introducerede Miljøportalen applikationen ’NaturAppl’, der er et indtastningsmodul til naturdata på en Windows-baseret PC, bærbar eller tablet. Den helt store fordel ved applikationen er, at det er muligt at indtaste data og derefter uploade dem til Naturdatabasen på én gang. På den måde er det gjort nemmere og mere tidsbesparende end tidligere, at overføre de indsamlede data fra feltskemaerne til digital form. -Indtastningen er blevet meget bedre. Det går fx en del hurtigere i forhold til at

Mulighed for support Hvis du er en af dem, som stadig ikke er kommet på helt god fod med NaturAppl, så har du flere muligheder for at få support. Du kan kontakte Miljøportalens support på telefon +45 72 54 54 54 mandag til fredag fra kl. 9-14 eller mail miljoeportal@miljoeportal.dk. På Miljøportalens hjemmeside kan du finde vejledninger, små film og ofte stillede spørgsmål i Miljøportalens FAQ, som hjælper dig i gang med NaturAppl.

Teknik & Miljø / Marts 2014

indtaste artslister. NaturAppl bærer præg af, at man har lyttet til dem, der skal bruge den, siger Henriette Bjerregaard, Naturstyrelsen, Søhøjlandet.

Løsning og brugere skal finde hinanden Brugerne af NaturAppl har forskellige erfaringer med at anvende det nye værktøj, da det har betydet en ny måde at indtaste data på. De fleste er efterhånden blevet fortrolige med værktøjet og oplever, at den nye måde at indtaste naturdata på letter arbejdsgangen. Det sker ofte, at nye specialiserede it-værktøjer skal igennem en indkøringsperiode, hvor løsningen og brugerne så at sige skal finde hinanden. Udviklingen af NaturAppl er drevet af Miljøportalens miljøfaglige følgegruppe på natur, hvor der sidder repræsentanter fra både kommunen og staten. -De forskellige behov fra både kommuner og staten er blevet tilgodeset, og de funktioner, som er i NaturAppl, er udtryk for, hvad partnerne har ønsket, men der sker hele tiden forbedringer, efterhånden som vi får feedback fra brugerne, siger følgegruppemedlem og biolog i Favrskov kommune Eva Christensen.

Slut med lange ventetider En af de brugere, som har været med til at give Miljøportalen feedback på NaturAppl er Stine Wraae Bach, der er biolog i Odder Kommune. Hendes første møde med NaturAppl var ikke kærlighed ved første klik. - Efter de første omgange, var jeg sådan set parat til at sende den til Grønland. Jeg er ikke typen, der har tid til at sidde og rode med manualer, men efterhånden som jeg fik prøvet mig frem, og talt med kollegaer over frokosten, blev jeg rigtig gode venner med den. Den store forandring er tidsforbruget. Før i tiden kunne man opleve nogle meget lange ventetider, men nu går det ret nemt. Det er faktisk et meget tastaturegnet værktøj, hvor man bruger TAB tasten i stedet for musen, forklarer hun, og uddyber: - Det er også ret lækkert, at jeg kan slette og ændre i de indtastede data. Før i tiden var det et meget stift og besværligt system, hvis man skulle ind og rette. Selvfølgelig er der nogle ting i starten, som ikke fungerer helt, som de skal, men det er måske 10 procent, der halter, hvor de 90 procent fungerer rigtig godt, så jeg har fuld tiltro til systemet. Godt værktøj til at indlevere data Også Rikke Rørby Graversen fra Natur og Miljø i Favrskov Kommune har både ros til

natur & miljø

naturdata

NaturAppl og ønsker til forbedringer. - Jeg er i udgangspunktet godt tilfreds med brugerfladen, men det skulle lige gå op for mig, at applikationen ikke er udviklet til, at udskrive en rapport over de data, man har indleveret. Den er kun udformet til at levere data i. Det kunne være rart, at man kunne printe en pdf ud, som man lige kunne sende til en konsulent eller borger, i stedet for at skulle ind på Danmarks Arealinformation først. Men alt i alt synes jeg, at Miljøportalen har fået lavet nogle brugbare integrationer til Danmarks Arealinformation, siger Rikke Rørby Graversen.

Muligheder med NaturAppl • Indrapportere naturdata på alle feltskemaer i Naturdatabasen • Eksport og import af naturdata mellem brugere • Masseindlevere og opdatere status for dine registreringer • Hurtig søgning på artsnavne • Søge og indhente ældre naturdata, der kan danne grundlag for sammenligninger og kvalitetssikring • Kobling af nye geografiske objekter fra egne GIS systemer til dataregistreringer • Sammenkoble dataregistreringer i NaturAppl og geografisk information fra Danmarks Arealinformation • Vise geografiske objekter tilhørende en naturregistrering i Danmarks Arealinformation

Baggrundsinfo om NaturAppl Indberetning af naturdata via NaturAppl sker efter samme struktur som i de originale feltskemaer og indeholder også funktioner til opslag i artslister. Det skaber genkendelighed og medvirker til god datakvalitet. NaturAppl kan nemt opdateres med nye feltskemaer og artslister inden indberetning, så den er altid er tilpasset de seneste tekniske anvisninger.

Teknik & Miljø / Marts 2014

NAVNE

Holbæk ændrer struktur og fyrer direktør Anders Asmind Holbæk kommune har besluttet at skære direktionen ned fra fem til fire medlemmer. Det medfører, at direktør Anders Asminds områder Kultur og Fritid samt Plan, Teknik og Klima fordeles på de øvrige direktørers områder.

Søren Gais Kjeldsen er ansat som ny direktør for Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Søren Gais Kjeldsen bliver pr. 1. april 2014 direktør for Miljø- og Energiforvaltningen og får dermed ansvaret for den strategiske planlægning vedrørende miljø, energi, vand, spildevand, grundvandsbeskyttelse og affald samt vandhandleplanerne. Samtidig får han også ansvaret for gas- og fjernvarmeforsyningen, renovation og beredskab i Aalborg Kommune. Søren Gais Kjeldsen bliver endvidere direktør for Aalborg Forsyning, Holding A/S, som Aalborg Forsyning, Vand A/S og Aalborg Forsyning, Kloak A/S er en del af. Søren Gais Kjeldsen er 54 år, uddannet forstkandidat (cand. silv.) og har virket som skovrider i en årrække. Han har været direktør for Teknik og Miljø i Holstebro Kommune siden 2007. Han har tidligere været ansat som natur- og miljøchef i Nordjyllands Amt, chef for Teknisk Forvaltning i Vinderup Kommune, direktør for Vinderup Holding A/S, Vinderup Vand A/S og Vinderup Spildevand A/S samt direktør for Vestforsyning Erhverv A/S. Søren Gais Kjeldsen er endvidere nyvalgt formand for KTC, Kommunal Teknisk Chefforening.

Teknik & Miljø / Marts 2014

Anders Asmind er 49 år og har været ansat i kommunen i en årrække. Det bliver direktør Anders Asmind, der skal forlade sin post, og det sker som følge af, at der ikke længere er behov for fem medlemmer af direktionen, forklarer kommunaldirektør Hans Søie. Kommunen har siden 2010 arbejdet på at skyde et niveau af fagchefer ind mellem direktørerne og lederne af de enkelte kommunale institutioner. Det betyder, at der er færre ledere med direkte reference til direktørerne end før. Den nye organisationsplan forventes vedtaget på næste byrådsmøde og træde i kraft 1. april

Martin Petersen, teknikog miljøchef i Hedensted Kommune, rykker til Vallensbæk Kommune Martin Petersen tiltræder 1. marts en nyoprettet stilling som erhvervs- og planchef i Vallensbæk Kommune. Han har en lang karriere med stillinger som teknisk direktør og lignende benævnelser bag sig fra en række kommuner. Martin Petersen blev ansat i Hedensted kommune i 2012, efter en årrække i Vordingborg kommune og et par skiftende stillinger efter kommunalreformen. Martin Petersen er 51 år og er uddannet civilingeniør fra AUC.

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

AFFALDSBEHANDLING

EFTERUDDANNELSE Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed. Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

AFLØBSREGULERING

BYGGEMATERIALER Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon A/S T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder. Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

FACILITY MANAGEMENT

MOSBAEK A/S

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Efteruddannelse hos Byggecentrum er på et højt, fagligt niveau og kendetegnet ved aktualitet, tværfaglighed og optimal fordeling mellem teori og praktik. Studer Byggecentrums brede udbud af efteruddannelsesaktiviteter for dig og dine medarbejdere og tilmeld jer direkte på byggecentrum.dk. Lyskær 1 - 2730 Herlev - T. 70120600 E-mail: info@byggecentrum.dk

ENERGIBESPARELSER Nordgroup a/s

Geokon A/S

Teknologisk Institut

Byggecentrum

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner. Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BETONVARER

Midtgaard A/S

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet. Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER

LIFA A/S Landinspektører Broconsult

www.broconsult.dk

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN

Teknik & Miljø / Marts 2014

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning FORURENINGSUNDERSØGELSER

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

jens johan andersen a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

KLOAKERING, TRYKSAT GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE Munck Forsyningsledninger a/s

Grontmij A/S

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk ®

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

KOMMUNIKATION OG DESIGN

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Hoffmann A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

FUGTSKADER

Teknologisk Institut

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner. Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere. Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Teknik & Miljø / Marts 2014

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning. Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning KURSUS- OG MØDECENTRE

Byggecentrum

Byggecentrum Kursuscenter – byggeriets mødested midt i landet. Dit kursuscenter i Trekantsområdet, som tænker inspiration og læring hver eneste dag. 20 mødelokaler med moderne udstyr og 70 værelser står til din rådighed. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde dig. Se også byggecentrum.dk/kursuscenter Hindsgavl Allé 2 - 5500 Middelfart - T. 70123900 E-mail: kursuscenter@byggecentrum.dk

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

REVISION

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Orbicon A/S KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING Havnecon Consulting ApS

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PLANLÆGNING

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LUGTMÅLINGER

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

ALECTIA

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardiserings arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

RÅDGIVNING

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

MILJØMÅLING PUMPER

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings renovering”.

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

NIRAS

Teknik & Miljø / Marts 2014

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

SPILDEVANDSRENSNING

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner. Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Teknik & Miljø / Marts 2014

Grontmij A/S

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Grontmij A/S

STØJBEKÆMPELSE

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PURUS as Miljøservice A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

PileByg a/s

Grontmij A/S HedeDanmark a/s

Fokdal Springvand

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rambøll A/S

VANDFORSYNING

Fokdal Springvand A/S

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri. Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

SPRINGVAND OG BASSINER

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LEVERANDØRER

Målrettet annoncering overfor de tekniske forvaltninger? Brug Kommunalteknisk Chefforenings fagblad Teknik & Miljø

kontakt: Salgsleder Lars Madsen Mail: lm@ktc.dk Telefon: 2555 2826

Fagbladet Teknik & Miljø udkommer 11 gange om året. Bladet har en bred målgruppe, der dækker de vigtigste interessenter inden for sektoren: KTC-medlemmer, politikere i teknik - og miljøudvalg, medarbejdere i tekniske forvaltninger, associerede foreninger og rådgivende ingeniører.

www.ktc.dk

Teknik & Miljø / Marts 2014

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

NIRAS ER DIN KOMPLETTE RÅDGIVER PÅ VAND NIRAS A/S