#04 April 2013
TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N
Politisk forum – vejen til fremtidens kommune Martin Damm: Identiteten ligger i det lokale
byggeri:
KTC: Byggeri behandles bedst i kommunerne
1
PLANLÆGNING:
Solceller udkonkurrerer afgrøder
TRAFIK & VEJE:
Debat: Havnetunnel er en dårlig ide
MILJØ:
Miljøtilsynet skal blive i kommunerne, mener KTC
Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet eDialog
Forbrug skaber øget affald... ...men også mere energi
Vores energiressourcer er under pres. Vi tror på, at intelligent håndtering af affald optimerer vores ressourcer – i stedet for at spilde dem. Se mulighederne på grontmij.dk
TEMA
Politisk forum 2013
8 Identiteten ligger i det lokale Kommunerne er midt i en omstillingstid. Der er behov for ny vækst og omstilling fra traditionelle erhverv til nye – ikke mindst grønne - erhverv. KL sætter fokus på fremtidens kommunale lederskab på teknik – og miljøområdet, som er en vigtig bærer af den grønne udvikling. Men der er også brug for samspil med erhvervslivet, lokale organisationer og civilsamfundet, så den lokale indsats kan give resultater.
10 Martin Lidegaard: En grøn fremtid med nye muligheder Det er afgørende, at både stat, regioner og kommuner lever op til deres rolle og ansvar, og går op i at CO2-udledningen reduceres. En af måderne er at tænke i nye partnerskaber imellem kommuner, aktører og stat - og mellem de enkelte kommuner. Der er ingen færdig opskrift, men mange muligheder og vi skal have de bedste af dem til at flyve.
17 Slip kontrollen og lav fejl Susanne Krawack fra Danmarks Grønne Tænketank, Concito, påpeger, at kommunerne skal forsøge at komme ud over rollen alene som sagsbehandler og myndighed, hvis de skal fremme grøn innovation.
32 Den bedste byggesagsbehandling er kommunal Regeringen lægger op til en centralisering af byggesagsbehandlingen, men det vil give bagslag, for kommunerne behandler meget mere end byggeregulativ, når man behandler en byggesag, mener KTC.
12 Bæredygtigt byggeri i Næstved Næstved Kommune mener det alvorligt med bæredygtigt byggeri. En certificeringsordning giver både folk i byggebranchen mulighed for at dokumentere deres faglige kunnen, og bygherrerne får et mere gennemskueligt produkt. Det er ren win-win.
14 Grøn innovation i kommunestyret Både Kolding og Lejre kommuner er gode eksempler på, hvordan grøn innovation i det kommunale styre kan udformes. I Kolding inviteres køberne af byggegrunde med ind i en designproces, og i Lejre har økologi nu på andet år været i centrum.
3
Indhold
April 2013
L EDER
ejen til fremtidens 19 V landbrugsland
6
Fasthold kommunalreformens hovedsigte Af Torben Nøhr, Teknik- og Miljødirektør Køge kommune og formand for KTC
P OL ITISK FORU M
Martin Damm: Identiteten ligger i det lokale Martin Lidegaard: En grøn fremtid med nye muligheder Carsten Rasmussen: Bæredygtigt byggeri i Næstved Slip kontrollen og lav fejl Grøn Innovation i kommunestyret Mette Gjerskov: Et forenklet og grønt landbrugsland Debat: Vejen til fremtidens landbrugsland
8 10 12 14 16 18 19
PL ANL ÆGNING
22 24 25 26 28 30
Solcelleparker udfordrer kommuneplanlægningen Solceller kan godt være kønne Unge giver byrådet ren besked Animation og Facebook er blikfang for Viborgs kommuneplan Hvor er der plads til biogas? Tidligere hovedbyers svimlende fald
BYG & BOLIG
som 34 Haveaffald ressource
32 33
Bedst mulig behandling for byggeriet Stævnemøder mellem virksomheder og myndighed
NATUR & MILJ Ø
Haveaffald som ressource Miljøkontrollen med store virksomheder skal fortsat løses af kommunerne Fælles miljødata giver mange fordele Samarbejde om lattergassensor
34 36 38 40
TR AF IK & VE J E
DEBAT: Havnetunnel er en dårlig ide Næstved Havn i fremtiden: erhverv eller turisme og kultur? Derfor kommer hullerne i vejen lige nu Passagerer laver køreplanen i Holstebro
42 44 45 46
K L IMA
48 49
CO2-strategien skaber gode resultater i Næstved En kommune med store klimaambitioner: Fredensborg
GR UNDVAND
50
Nedsivning – en risiko for grundvandet?
K TC
Næstved Havn 44 i fremtiden
54 55 57
KTC sætter pris på godt samarbejde KTC søger innovationspriskandidater KTC til jobmesse i Lyngby
ledelse 60 Bliv en bedre leder ved at være mindre BOSS 61 I bad med Picasso
NAVNE og KORT NYT
62
Frederikshavn har ansat ny direktør for teknik og miljø Svendborg kommune slanker direktionen Teknik og ejendomme i Favrskov får ny chef Nye KTC-medlemmer
Hvor længe holder et ESCO-projekt?
Et ESCO-projekt holder som et minimum i kontraktens levetid. ESCO-leverandøren stiller nemlig garanti for besparelserne og vil derfor gøre alt for at sikre, at der spares den aftalte mængde energi indenfor den aftalte periode. Men der er mange måder at nå målet på - og ESCO-projektet kan nemt blive genstand for spekulation, hvis ikke aftalen tager højde for dette. Når kommunen aftaler et ESCOprojekt med en ESCO-leverandør, vil de have en formodning om, at der er etableret en aftale på baggrund af en model for totalomkostningerne. Der er således på baggrund af de forventede besparelser aftalt et totalbudget for analysedelen, projekteringsog implementeringsdelen samt for driftsdelen. Der er altså en klokkeklar aftale om, at kommunen ikke skal have penge op af lommen i aftaleperioden. Dermed kan de involverede politikere og embedsmænd sove trygt om natten, fordi de ved, at hvis betingel-
serne i aftalen ikke kan opfyldes, så betaler leverandøren. Så hvad gør leverandøren ved det? Det kunne jo være en overvejelse værd at sigte efter, at levetiden på komponenterne ikke nødvendigvis er længere end kontraktperioden. Det kunne også være, at man går efter, at værdiforringelsen af de enkelte anlæg gerne må være betydelig efter kontraktudløb. Skulle det vise sig, at besparelserne ikke opnås, kan ESCO-leverandøren endvidere vælge at kompensere for dette gennem betaling til kommunen. Det kan nemlig godt tænkes, at det er billigere at betale for den manglende besparelse i nogle år i stedet for at gennemføre en korrigerende handling, der sikrer, at energien spares. Det sidste betyder, at kommunen stilles skadesløs på de økonomiske parametre, men samtidig ikke overholder deres målsætning på udledning af CO2. Der er to veje ud af dette, som begge bør bringes i anvendelse. Den ene er, at kommunen skruer op for
EnergiMidt | Tietgensvej 2-4 | 8600 Silkeborg | Tlf. 7015 1560 info@energimidt.dk | www.energimidt.dk
løbetiden på ESCO-projekterne og den anden er, at kommunen tænker energi på lige fod med økonomi. Et solcelleanlæg holder i mere end 25 år, men den inverter, der laver solcellemodulernes jævnstrøm om til brugbar vekselstrøm, holder kun i ca. 10 år. Er udskiftning af inverteren for kommunens eller ESCO-leverandørens regning? Er det slitage eller er det en forudsigelig omkostning? Det har vi en holdning til og det synes vi også kommunerne skal have. Vi kalder det Total Cost of Ownership, og for os handler det om, at få denne tankegang implementeret dybt i ESCO-projekterne. Kort fortalt er udgangspunktet, at alle komponenter, der indgår i den samlede energirenovering, skal have levetider, der er længere end projektet. Hvis det ikke er tilfældet skal parterne have en plan for udskiftningen. Det handler i bund og grund om at tænke ESCO dynamisk og få lavet en incitamentsstruktur, der gør, at det bliver attraktivt for både kommunen og leverandøren at optimere på projektet i hele dets lange løbetid. Det gode projekt er altså ikke færdigt når implementeringen er overstået - det er først lige begyndt. EnergiMidt er Danmarks 4. største energiselskab. Vi har årtiers erfaring med energirenovering og er ESCO-partner på nogle af landets mest innovative ESCO projekter. Vi er uafhængige af komponentleverandører og har som erklæret mål at tilgå ESCO-projekter i et holistisk perspektiv, hvor værdiskabelse for alle involverede parter er afgørende. Læs mere på www.energimidt.dk/ESCO
SOlCEllEr
biObrændSEl
Styring af brugSvand
køling
gEnanvEndEligE MatErialEr
LySStyring
lEd lyS
iSOlErEdE bygningEr
biOkEdEl
vEntilatiOn
www.teknikogmiljo.dk
Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 725,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af
Kontrolleret oplag: 2.537 eksemplarer i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.
Fasthold kommunalreformens hovedsigte Teknik og miljøområdet har været meget i fokus på vigtige punkter de sidste måneder, selvom man udenfor den kommunale verden skulle tro, at alt kommunalt handler om folkeskoler og om jobcentre. Der er tre vigtige pointer på teknik og miljøområdet lige nu: 1. Evalueringen af natur og miljøområdet, som indgik i den samlede evaluering af kommunalreformen, viste, at kommunerne gør det rigtig godt. 2. Regionernes rolle er ikke udspillet. Det gælder myndighedsrollen ift. råstofindvinding, grundvand og jordforurening, som fortsat er til debat. 3. Der er endnu ikke skabt ro om kommunernes byggesagsbehandling
Natur og miljøområdet Med den positive evaluering af kommunernes indsats på natur og miljøområdet er der skabt et godt fundament for vores kommende arbejde på klimaområdet og med vandplaner, vådområder, osv. Der vil i de kommende år være behov for en styrket indsats på disse områder og det tætte direkte samarbejde mellem Miljøministeriet og kommunerne kan forhåbentlig udvikles yderligere. Regionernes rolle Fra kommunalteknisk side har vi ikke lagt skjul på, at der ud fra rent faglige synspunkter ikke er behov for regionale administrationer ift. råstofindvinding, grundvandskortlægning og jordforurening. Danmark er for lille et land til at have tre miljøadministrative enheder, ikke mindst da en stor del af reguleringen kommer fra EU, så der rent faktisk er fire niveauer i spil. Hvis opgaver er for geografisk brede eller for komplekse bør de derfor efter KTCs opfattelse hellere løses af staten end af regionerne. Byggesagsbehandling I Regeringens vækstplan er der atter stillet spørgsmålstegn ved kommunernes byggesagsbehandling. Det er ærgerligt, for vi troede, der var faldet ro om den sag. Byggesagsbehandling er dybt integreret i den samlede kommunale teknik og -miljøforvaltning og sikrer, at der samlet bliver taget stilling til byggelovgivning, planlovgivning, brand-, miljø- og vejspørgsmål. Det KAN IKKE samles i centre, og hvis man gjorde det, ville det være til stor skade for bygge- og erhvervslivet. ALLE kommuner har en politisk målsætning om at sikre korte sagsbehandlingstider og god service til erhvervslivet, men vi gør det på forskellig måde. Der er forskellige opfattelser i både politiske og faglige kredse af, hvordan vi løser opgaven, men jeg tror at tiden er inde til, at der fastsættes forpligtende rammer for sagsbehandlingstider og ensartede gebyrer for byggesagsbehandlingen.
Torben Nøhr Teknik- og Miljødirektør i Køge Kommune og formand for KTC ISSN 1902-2654
Bæredygtig håndtering af ressourcer og affald En effektiv screening kan hurtigt afklare hvilke teknologier, der forbehandler organisk affald mest rentabelt og miljøvenligt. Rambøll har netop kortlagt, hvordan Klintholm I/S bedst udnytter ressourcerne i det organiske affald ved at undersøge potentialet for genanvendelse og energiudnyttelse, samt klimaeffekt og økonomi.
www.Ramboll.dK
Teknik & Miljø / April 2013 Tema: politisk forum
Identiteten ligger i det lokale Formand for KL’s teknik og miljøudvalg og medlem af KL’s bestyrelse Martin Damm fortæller i denne artikel, hvad han er optaget af i debatten om fremtidens kommunestyre, og illustrerer det med tendenser fra teknik- og miljøområdet i kommunerne. Af | Martin Damm
Siden kommunalreformen har mange kommuner styrket den kommunale identitet. Den økonomiske krise, EU og den stigende bevidsthed om, at vi står på randen af en klima- og ressourcekrise betyder, at borgerne i stigende grad har brug for et lokalt tilhørsforhold. I min egen kommune Kalundborg har vi skabt en fælles identitet ved at koble den industri, som mange af byens borgere lever af, med et stort arbejde for at få en grøn industrikommune. Som lokalpolitiker er det min fineste opgave at lægge en strategi for, hvad min kommune skal være kendt for, og så føre det ud i livet. Når vi diskuterer fremtidens kommunestyre, er der tre ting, der er vigtige for mig: • Vi skal gøre lokal politik nærværende - også for den unge generation • Nytænkning og effektiviseringer går hånd i hånd • Kommunerne skal tage ansvar for vækst
Vi skal gøre lokal politik nærværende - også for den unge generation Som lokalpolitikere skal vi gøre lokaldemokratiet til mere end spørgsmålet om, hvordan borgeren oplever den lokale skole, daginstitution eller plejehjem. Lokaldemokratiet må ikke være et servicedemokrati alene. Selvfølgelig skal vi stille en ordentlig service til rådighed for vores borgere, men lokaldemokrati er mere end det. Kommunerne har ansvaret for at sætte rammerne om borgernes liv. På teknik- og miljøområdet laves visionerne for, hvordan byen skal se ud. Det er her, vi skaber sikre skoleveje og adgang til bynær natur, som borgerne kan glæde sig over. De visioner, strategier og projekter, som vi arbejder med på teknik- og miljøområdet, er til glæde for både unge og gamle, men de har også en anden kvalitet. De er meget konkrete og meget synlige, og er derfor en vigtig brik i den lokale identitet. En stærk lokal identitet styrker lokaldemokratiet. Det er vigtigt, ikke kun for lokaldemokratiets fremtid, men i lige så høj grad fordi, det lokale demokrati er fødekanal til det nationale demokrati. Derfor skal vi som lokalpolitikere interessere os for, hvordan vi også får den unge generation med om bord. Det er vigtigt, at de får en lokal identitet ved at tage stilling til lokale løsninger i deres hverdag.
8
Nytænkning og effektiviseringer går hånd i hånd Vi står midt i en økonomisk krise, og derfor er det vigtigt, at vi politikere forstår, at finde nye måder at få mere ud af de eksisterende ressourcer. Vi er tvunget til nytænkning. Vi kan kun fastholde det lokale politiske råderum, hvis vi forstår at effektivisere, digitalisere og nytænke den måde, vi arbejder på. Vi skal tænke i helheder, og forstå at kombinere det bedste på tværs af de kommunale forvaltninger. Heldigvis ser vi allerede mange gode tiltag - ikke mindst på teknik- og miljøområdet. Hvis jeg skal give et par eksempler, så har vi i den ene ende af spektret Byg og Miljø, digitaliseringen af byggesagsbehandlingen, som ruller ud over landet. Her er vi fremme i skoene. På den ene side strømliner vi byggesagsprocessen, mens vi på den anden side skaber en merværdi for borgeren og virksomhederne, idet vi tager første skridt på vejen til en digital indgang for kommunens borgere og virksomheder, når de skal bygge nyt. I den anden ende af spektret er arbejdet med at skabe en ny balance mellem kommunens ansvar og borgerens ansvar. På teknikog miljøområdet er der flere succeser med, at borgerne har taget over. Tag for eksempel Spor i Landskabet, der gør det muligt for skoler, frivillige og lodsejere at mødes om at etablere vandrespor, og på den måde skabe nye lokale oplevelser i naturen. I Thisted har der i årevis været en bevægelse, hvor borgerne selv tager initiativ til grønne tiltag. Med Energiske Thyboer har kommunen etableret et samarbejde med borgerne og virksomheder om at blive selvforsynende, og udvikle flere energirigtige løsninger. Kommunerne skal tage ansvar for vækst Men det er ikke kun i samarbejdet med borgerne, at vi skal tænke nyt. Danmarks økonomi står over for en stor vækstudfordring, og kommunerne spiller en afgørende rolle i, at de nationalpolitiske intentioner bliver til virkelighed. Vi har selvsagt også selv en interesse i at udviklingen sker lokalt, men vi skal tænke lidt større. Vi bliver nødt til at samarbejde og tænke i større kraftcentre. Som kommune har vi tre opgaver, når vi taler om vækst. Vi er myndighed, indkøber og facilitator. Særligt de to sidste har vi i de senere år set nogle rigtig gode eksempler på. Esbjerg, Middelfart, Næstved, Tårnby og København har sat sig for, at bruge de kom-
Teknik & Miljø / April 2013 Tema: politisk forum
mende års stigende offentlige efterspørgsel efter nye innovative løsninger inden for regn- og spildevandshåndtering, som driver for at skabe nogle innovative løsninger, der kan skabe vækst, beskæftigelse og eksport hos danske virksomheder. I Mariagerfjord har kommunen faciliteret et samarbejde mellem virksomheder og Aalborg Universitet om, at blive førende i Danmark på brint og brændselsceller. Det, at bringe de rigtige parter sammen og facilitere et samarbejde, er en udfordring, som kommunerne bliver bedre og bedre til. Sigtet er, at skabe innovation og synergi mellem parterne, og dermed vækst og arbejdspladser. For mig at se, er der ingen tvivl om, at vi står overfor store udfordringer i den kommende tid, og at der ikke er nogen lette løsninger. Men det centrale for mig er, at vi som kommunalpolitikere tør kaste os ud i udfordringerne. At vi ikke bare laver en vision, men at vi også sætter os for at bringe den ud i livet. At vi står ved det ansvar, der hviler på os. Men at vi samtidig også indser, at vi i kommunerne ikke kan løse udfordringerne alene, men må arbejde sammen - med hinanden, med borgerne, virksomhederne og vidensinstitutionerne, hvis vi fortsat skal have et stærkt kommunestyre. KL’s bestyrelse har taget initiativ til at formulere visioner for fremtidens kommunestyre. Derfor udsendte KL i februar et debatoplæg til samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer, som sætter fremtidens kommunestyre til debat. Som grundlag for debatoplægget er en række borgmestre blevet interviewet. Fremtidens kommunestyre er også temaet for årets Politisk Forum, hvor i omegnen af 500 kommunale beslutningstagere vil diskutere debatoplægget med afsæt i teknik og miljøområdet.
”Vil du med på tur i dit nye kvarter?”
Børn, der griner og leger. Sidst på eftermiddagen hører du frøer, der kvækker, og senere spejler månen sig i vandets krusninger. På en sommerdag kan du brede tæppet ud på græsset, læse en god bog eller tage familien og frokosten med og møde naboerne. Klimatilpasning kan være med til at forandre omgivelserne og give nye muligheder – til mennesker, miljø og samfund. Klimatilpasningsplaner, klimalokalplaner og lokal afledning af regnvand. Sammen kan vi udnytte mulighederne og gøre noget godt for borgerne, naturen, miljøet – og økonomien. Vil du med? www.orbicon.dk/klimatilpasning
Teknik & Miljø / April 2013 Tema: politisk forum
En grøn fremtid med nye muligheder Den grønne omstilling er ikke en nyhed længere – heldigvis. Vi står allerede midt i den udvikling, der skal bidrage til at skabe en bedre, sundere og mere tryg fremtid. Midt i det arbejde, der åbner nye muligheder og nye samarbejder - også i landets kommuner.
Af | Martin Lidegaard, Klima-, Energi- og Bygningsminister
Det er nu et år siden, at 95 % af Folketinget med energiaftalen besluttede at omlægge hele vores energisystem til fordel for et bedre klima og en mere effektiv energiudnyttelse. Med energiaftalen vil vi i 2020 opnå, at vores CO2-udledning er reduceret med 34 % i forhold til 1990, at halvdelen af vores elforbrug kommer fra vindenergi, og at vi er blevet bedre til at bruge energien effektivt således, at vi bruger 12 % mindre energi i 2020, end vi gjorde i 2006. At nå disse mål kræver udvikling og forandringer, der er til at tage og føle på, og som har indvirkning på alle niveauer i samfundet. Forandringer, der ikke bare sker af sig selv, men oftest skal bæres frem. Kommuner, regioner, stat, erhvervsliv og de enkelte politikere har alle en del af ansvaret for, at omstillingen sker på den mest omkostningseffektive og optimale måde - til gavn for både vores økonomi, konkurrenceevne og for klimaet. Jeg vil ikke lægge skjul på, hvor stor en glæde det er for mig som minister at opleve den interesse, der findes i kommunerne for at få det bedste ud af den nuværende arbejdsperiode til at bidrage til en bedre og grønnere fremtid. Lad mig sige det kort: Jeg kan ikke værdsætte jeres indsats nok. Kommunerne udgør om nogen rygraden i den grønne omstilling. Det gør I, fordi det er ude i kommunerne, at mange af de konkrete dele af den grønne omstilling bliver gennemført. Fordi kommunerne er vigtige i deres funktion som både virksomhed, myndighed, planlægger, rollemodel og som direkte
10
Teknik & Miljø / April 2013 Tema: politisk forum
kontaktled til både borgere og erhvervsliv. Men først og fremmest fordi de danske kommuner har vist et utroligt engagement og interesse i den grønne omstilling. I fremtiden bliver det afgørende, at både stat, regioner og kommuner lever op til deres rolle og ansvar, og det er faktisk også mit klare indtryk, at alle aktører går op i at udføre denne opgave til den højeste succesrate på tværs af grænser og skel. En af måderne det skal lykkes på er at tænke i nye partnerskaber imellem kommuner, aktører og stat - og mellem de enkelte kommuner. Der er ingen færdig opskrift, men derimod mange muligheder, og det er nu, vi skal have de bedste af dem til at flyve. Med energiforliget blev der afsat en pulje på 19 mio. kr. til at støtte nye samarbejder om strategisk energiplanlægning i kommunerne. Nok kan den strategiske energiplanlægning være abstrakt for mange, men hvis alt overflødigt skæres fra, handler det i bund og grund om at få skabt et overblik over, hvilke projekter der ligger på bordet, få dem
koordineret og få sat skub i de projekter, der stadig mangler at blive søsat for at bidrage mest muligt til vores ambitiøse klima- og energipolitik. For at koordinere indsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Kommunernes Landsforening og Energistyrelsen, der hører under mit ministerium, indgået et partnerskab. Det er mit håb, at dette samarbejde mellem kommune og stat, samt puljen på de 19 mio. kr., vil skabe yderligere motivation og gennemsigtighed i det arbejde, der ligger foran os alle sammen. Med den grønne omstilling sættes nye projekter i gang, hvilket skaber arbejdspladser og beskæftigelse. Det er noget enhver kommune kan bruge. Og enhver regering. For bare at nævne et par områder vil fremtidens kommune kunne fremvise energirenoverede kommunale bygninger, sende deres hjemmehjælpere ud til borgerne i en grøn elbil ligesom kommunens energiforsyning er baseret primært på vedvarende energi. Det er alt sammen noget, der i
sidste ende kan spare kommunen for ålige driftsudgifter. Fremtidens kommuner er grønne kommuner, der formår at tænke bæredygtighed ind i alle kommunens aktiver, daglige drift og virke samtidig med, at nye partnerskaber opstår og bruges på optimal vis. Jeg glæder mig til samarbejdet.
Teknik & Miljø / April 2013 Tema: politisk forum
Bæredygtigt byggeri - en vej til vækst i Næstved Kommune I Næstved Kommune har mere end hvert fjerde private job relation til byggeri. Derfor er byggebranchen et af de centrale indsatsområder i kommunens erhvervsudviklingsstrategi – målet er at skabe vækst gennem kompetenceudvikling og øget efterspørgsel inden for bæredygtigt byggeri. Af | Carsten Rasmussen, borgmester i Næstved kommune
Som led i denne strategi ønsker kommunen at markere sig som en stærk aktør i forhold til udviklingen af bæredygtigt byggeri og har derfor oprettet et Center for Bæredygtigt Byggeri – støttet af Vækstforum Sjælland. Centeret arbejder med en række projekter, som skal skabe marked og nye kompetencer i forhold til bæredygtigt byggeri.
Nybyggerne Ét eksempel er det ambitiøse boligprojekt ”Nybyggerne”, som tegnes af to af landets dygtigste tegnestuer inden for bæredygtigt byggeri - Henning Larsen Architects og Lendager Arkitekter. Nybyggerne indgår i et pilotprojekt, som handler om at teste kriterierne i bæredygtighedscertificeringssystemet DGNB i forhold til dansk byggelovgivning. Pilotprojektet ledes af Naturstyrelsen, og det var helt oplagt for Næstved kommune at deltage. DGNB er en meget konkret måde at vurdere bæredygtigt byggeri på – bæredygtighed har en tendens til at blive et gummibegreb, men med DGNB bliver forskellige aspekter af byggeriet vurderet på den helt nøgterne tyske måde: der skal dokumenteres! Det betyder også, at det bliver tydeligt både for bygherre og for dem, der skal bygge (rådgivere og håndværkere), hvilke konsekvenser, der er af de forskellige valg, man træffer undervejs i byggeprocessen. - Vi mener det alvorligt med bæredygtigt byggeri i Næstved Kommune, og en certificeringsordning giver både folk i byggebranchen mulighed for at dokumentere deres faglige kunnen, og bygherrerne får et mere gennemskueligt produkt. Det er ren win-win. Og ved at gå med i pilotprojektet med et konkret byggeprojekt kan vi som kommune være med til at accelerere efterspørgslen efter bæredygtigt byggeri, og dermed øge håndværkernes incitament til kompetenceudvikling, konstaterer borgmester Carsten Rasmussen, og tilføjer: - og vi kan mærke, at vi har fat i noget rigtigt – interessen omkring projektet er stor.
12
Renovér en villavej Mere jordnært, men ikke mindre ambitiøst er et andet af projekterne under Center for Bæredygtigt Byggeri. Det handler om at få mere gang i energirenoveringerne af private boliger. Carsten Rasmussen fortæller: - Ideen er, at ejere af parcelhuse i samme kvarter renoverer deres huse samtidig - herved opnås en ”showroom-effekt”, så andre boligejere med tilsvarende huse kan finde inspiration og forskellige eksempler på løsninger af samme hustyper. Vi afholder også netværksarrangementer for håndværkere dels for at informere om projektet og de potentielle arbejdsopgaver, der ligger i det, dels for at opfordre til at tage efteruddannelse inden for energirenovering og at indgå i et netværk af håndværkere, der har kompetencer inden for energirenovering, og som evt. kan byde på renoveringsopgaver som et tværfagligt team. Og det ser ud til, at ambitionerne indfries – både parcelhusejere og håndværkere er begejstrede for projektet, så mon ikke, der bliver iværksat en række energirenoveringer i løbet af de kommende måneder? Servicepartnerskaber I projekt ”Servicepartnerskaber” har kommunen udbudt vedligeholdelsen af en række kommunale bygninger og stillet som krav, at forpligtende samarbejder med tværfaglige teams skulle byde samlet. Et andet krav er, at der i vedligeholdelsesplanerne for bygningerne skulle indgå energi- og CO2-besparelser. For yderligere info Om Center for Bæredygtigt Byggeri: www.cefobb.dk Om Nybyggerne: www.nybyggerne.info
Wavin Intelligente regnvandsløsninger
Aflast kloaksystemet med en helhedsløsning fra Wavin
Certaro HDS Certaro NS Oil
Q-Bic
Større regnmængder og kraftigere regnskyl lægger pres på kloaksystemet og stiller krav om at tænke alternativt omkring bortledning af regnvand. Wavin har den holdning, at vi skal drage nytte af regnen og bruge den i nærmiljøet.
Certaro NS Oil Certaro NS Oil er en olieudskiller, som forhindrer udslip af partikler som olie og benzin i regn- og spildevandsledningen. Udskilleren er kørefast, og er derfor ideel til afledning af regn- og spildevand fra vaskeog parkeringspladser. Certaro NS Oil har indbygget coalescerende lamelfilter, som gør det muligt at udskille selv små oliedråber fra vandet.
Det gør vi bl.a. ved at nedsive, opbevare, bortlede eller rense regnvandet, hvor det falder. Det kræver en ny måde at tænke på. Og det er her, vi med vores viden, erfaring og brede produktsortiment gør en forskel.
Certaro HDS
Q-Bic
Certaro HDS er en hydrodynamisk regnvandsseparator, der fanger alle typer af forurenende stoffer. Certaro HDS er en lille og meget effektiv løsning, der ellers før krævede store sandfang. Certaro HDS har en meget lang gennemløbstid og sikrer, at partikler helt ned til 75μm bliver separeret.
Q-Bic regnvandskassetter anvendes til faskineløsninger, hvor regnvand fra tage og store befæstede arealer ledes til faskinen, hvorefter vandet ledes ud i jorden eller til en recipient. Q-bic regnvandskassetter kan anvendes i både befæstede og ubefæstede arealer, ligesom de også kan anvendes som bufferanlæg.
Se flere løsninger på wavin.dk eller kontakt Team Projektdesign på tlf.: 86 96 20 00
Wavins unikke ekspertise inden for regnvandshåndtering markedsfører vi under navnet Intesio. Intesio-konceptet kombinerer vores skræddersyede regnvandsløsninger med vores mangeårige erfaring, så vi kan tilbyde dig bæredygtige, tilpassede og helhedsorienterede løsninger, der garanterer optimal drift og langsigtet værdi.
Solutions for Essentials
Teknik & Miljø / April 2013 Tema: politisk forum
Slip kontrollen og lav fejl Susanne Krawack fra Danmarks Grønne Tænketank, Concito, påpeger, at kommunerne skal forsøge at komme ud over rollen alene som sagsbehandler og myndighed, hvis de skal fremme grøn innovation. Af | Gorm Grove
Når vi taler grøn innovation er der rigtigt meget for kommunerne at komme efter. Chefkonsulent Susanne Krawack fra Danmarks Grønne Tænketank, Concito, påpeger, at kommunerne skal forsøge at komme ud over rollen alene som sagsbehandler og myndighed. De skal også gå ud og være innovative sammen med andre partnere, hvis det skal lykkes. − Det kan man godt ved at lave udbud og samarbejde med virksomheder og prøve at sætte rammerne for, at man godt kan gøre tingene på en anden måde, end man plejer. Det er helt oplagt, at kommunen skal slippe kontrollen lidt. Den skal turde prøve noget nyt af og turde begå fejl. Og også turde sige, at noget ikke gik, og at man vælger at lukke dette projekt og køre videre med noget andet. Det er meget langt fra den traditionelle kommunerolle, siger Susanne Krawack. Innovation er på dagsordenen mange steder i kommunerne, og mange har allerede meget i gang. Men der er også risiko for at begå fejl, som spænder ben for innovation.
Slut med ”plejer” − Det sker ofte, at man laver en udviklingsafdeling, hvor man sidder og er vældig innovative. Og så er der hele ”vi plejer at gøre sådanafdelingen”, der kører med den anden hånd samtidig. Det er vigtigt
14
at få kommunen bundet sammen på tværs, så der ikke kun sidder nogle få innovative udviklingsarbejdere og laver innovative projekter. Hele den måde kommunen fungerer og handler på, skal være bundet op på innovationstanken, siger Susanne Krawack. Hun synes, at Koldings borgmester, Jørn Pedersens, eksempel med byggegrundene er godt. Det handler ikke bare om tre grønne huse, men om hele den grønne, innovative sagsbehandling. Susanne Krawack siger, at kommunerne er to skridt foran staten, når det handler om at turde kaste sig ud i innovation. Det betyder, at kommunerne en del steder mangler rammer fra staten. − Vi mangler at se staten gå ud og prøve noget af, uden at det hele skal være så kontrolleret. Staten skal turde gå ud med kommunerne så de kan få nogle erfaringer sammen, siger Susanne Krawack.
VEJ FO R UM
201 3
|
In d l æg
|
Wo r k s ho p
|
U dst IllI ng
C a l l f o r pa p e r s
Bidrag til Vejforum 2013 4.-5. december 2013 på hotel nyborg strand
t e fris Sidst er den drag for bi aj 2013 25. m
Vejforum er den største nationale konference for ledere, medarbejdere og forskere i vejsektoren. den afholdes for 13. gang på hotel nyborg strand. her har du mulighed for at præsentere den nyeste viden og dine praktiske erfaringer for hele den danske vejsektor.
tilmelding sker på www.vejforum.dk
Hovedtemaet for Vejforum 2013 er ”Vejen ud af krisen” se emnerne og læs mere på www.vejforum.dk
Teknik & Miljø / April 2013 Tema: politisk forum
Grøn innovation i kommunestyret Både Kolding og Lejre kommuner er gode eksempler på, hvordan grøn innovation i det kommunale styre kan udformes. I Kolding inviteres køberne af byggegrunde med ind i en designproces, og i Lejre har økologi nu på andet år været i centrum. Af | Gorm Grove
Grøn innovation er blevet et af nøglebegreberne i nye måder at tænke kommunestyre på. Mange kommuner arbejder med at udvikle offentligt/privat samarbejde på tværs af både forvaltninger og andre kommuner. De nye måder at tænke kommunestyre på er en del af KLs bud på den lokalpolitiske rolle i fremtiden. Derfor er grøn innovation et af hovedtemaerne på KLs konference på teknik- og miljøområdet i Næstved i maj. I 2013 sætter KL fokus på, hvordan kommunerne nu og i fremtiden kan løse de mange teknik- og miljøopgaver gennem politisk nytænkning, innovation og nye former for samarbejde. Borgmester Mette Touborg, Lejre Kommune, fastslår, at kommunerne spiller en afgørende, væsentlig rolle i fornyelsen af vores velfærdssamfund. − Det er ude hos os lokalt, tingene sker. Det er ude hos os, vi implementerer tingene, og hvor der sker innovation mellem mennesker. Vi er nødt til som kommunalbestyrelse at nytænke, hvad vores rolle skal være i fremtiden. Det handler om, at vi lokalpolitisk tør arbejde på en lidt anden måde. At vi tør at slippe tøjlerne lidt og så se, hvad der kommer ud af det. Det er sådan nye ting opstår, siger Mette Touborg.
16
Borgerinddragelse Både Kolding og Lejre kommuner er gode eksempler på, hvordan grøn innovation i det kommunale styre kan udformes. I Kolding inviteres køberne af byggegrunde med ind i en designproces, hvor de kan være med til at bestemme, hvordan området og boligerne skal udformes. Som et led i denne borgerinddragelse er det naturligt at tænke skærpede krav til bæredygtighed med ind og opstille en række parametre med grønne, innovative løsninger på energireduktion og klimatilpasning. Borgmester Jørn Pedersen, Kolding, fortæller om fremtidens innovative, grønne og bæredygtige boligområder, at kommunens nyvedtagne vision vil udfordre den traditionelle tænkning i forhold til fremtidige boligområder. − I dag griber alle kommuner det an på samme måde: Vi laver lokalplaner, vi udstykker grunde, byggemodner, og håber så, at der er købere, som gerne vil bo i det område, som vi som kommune har udformet. Denne traditionelle fremgangsmåde vil vi gerne udfordre. Helt konkret er idéen, at vi tænker potentielle køber med ind helt fra begyndelsen, hvor der kun er et bart stykke jord, og før vi overhovedet har taget hul på
planlægningen. Vi inviterer simpelthen køberne med, siger Jørn Pedersen.
Friske, økologiske råvarer For Lejres vedkommende har økologi nu på andet år været i højsædet. Kommunen har en langsigtet vision om at blive hovedstadens økologiske og frodige forhave, som forsyner både kommunen selv og også København med friske, økologiske råvarer. Der gøres en stor indsats for at udbrede økologisk drift og tankegang hos jordejere og forbrugere, hvor det er muligt. Derfor har kommunen indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om projekter, hvor der samarbejdes med alle relevante parter: Videncenter for Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, landmænd, borgere, virksomheder, menighedsråd og mange flere. − Vi har en vision om, hvad vi gerne vil, men nu skal vi så se, hvor langt vi kan nå. Det vigtigste er at få borgerne til at engagere sig. For det er på den måde, vi tror, at det både vil rykke og holde længere end bare til, at der er sat et politisk projekt i gang. Jeg tror på, at det gør en forskel, at borgerne selv tager ansvar, selv går forrest, selv får det til at gro, selv finder det frem i
Teknik & Miljø / April 2013 Tema: politisk forum
netværk og får styrket deres fællesskab. Det ligger i hele oplægget fra KL om fremtidens kommunestyre. Det er den idé om, at borgeren i fællesskabet skal styrkes. Den økologiske kommune er et samarbejde, der er tænkt på en ny måde. Vi står ikke som kommune og agerer myndighed. Selvfølgelig kan der også være nogle relevante myndighedsopgaver inden for dette område. Men det er ikke opgaven som myndighed, der er den interessante. Det er mere opgaven som facilitator og koordinator, som samler trådene og er med til at sætte i gang, siger Mette Touborg.
Bæredygtighedsværktøj Også i Kolding indtager bæredygtig grøn innovation en helt central plads i kommunes kort- og langsigtede udvikling. By- og Udviklingsforvaltningen har netop lagt
sidste hånd på et bæredygtighedsværktøj. At arbejde bredt med bæredygtighed er helt centralt for grøn omstilling og grøn vækst, da der dermed ikke alene er fokus på det grønne, men også på økonomien og de sociale aspekter. Tanken er, at bæredygtighedsværktøjet fremadrettet skal sikre, at kommunen altid tænker bæredygtighed ind i alle nye projekter, strategier, politikker og planer. − Bæredygtighedsværktøjet er os bekendt ikke er set tilsvarende før. Det er altså i sig selv innovativt og i øvrigt i tråd med vores nye vision for Kolding, ”Vi designer livet”, hvor designprocesser bliver et helt centralt element i alle vores fremtidige udviklingsprojekter, forklarer borgmester Jørn Pedersen. − Grøn innovation er desuden et element i vores samarbejdsaftale med
Business Kolding, og vi har rigtig mange konkrete eksempler på, at grøn innovation ikke kun er noget, vi skriver ind i vores strategi-papirer. Hver eneste gang vi taler om byudvikling, nye byggeprojekter og nye samarbejder, så er grøn innovation et allestedsnærværende element hele vejen igennem processen, siger Jørn Pedersen. Lige nu er kommunen ved at lægge sidste hånd på en samarbejdsaftale med TREFOR, som er ét af landets største energiselskaber, og som skal sikre bæredygtigt energiforbrug i Kolding Kommune med inddragelse af borgere og erhvervslivet. Samarbejdsaftalen skal resultere i en række aktiviteter, som lige nu kun er i sin vorden og som skal videreudvikles af projektpartnerne.
Kommunen har en langsigtet vision om at blive hovedstadens økologiske og frodige forhave, som forsyner både kommunen selv og også København med friske, økologiske råvarer.
17
Teknik & Miljø / April 2013 Tema: politisk forum
Et forenklet og grønt landbrugsland Jeg har to mål for fremtidens landbrug. Administrationen skal forenkles, og produktionen skal være grønnere, samtidig med at vi skaber vækst og arbejdspladser. Af | Mette Gjerskov, fødevareminister
For 200 år siden arbejdede 90 pct. af danskerne i landbruget. Så kom industrialiseringen, maskinerne og serviceerhvervene. Det har selvfølgelig også ændret landbrugserhvervet. Men jeg er helt sikker på, at Danmark også i fremtiden vil have en stor og produktiv landbrugssektor. Det har været nogle magre år siden 2006, men de seneste tal fra 2012 viser, at det så småt går fremad for erhvervet igen, og det fortæller mig, at det danske landbrug er stærkt nok til at overvinde de udfordringer, der kommer. Men det kræver, at vi er i stand til at omstille os, og gøre produktionen både grønnere og mere effektiv og dermed mere bæredygtig. Danmark er et af verdens mest intensivt dyrkede lande, og vi konkurrerer imod lande, hvor omkostninger i landbrugssektoren er langt mindre. Derfor vil det kræve både hårdt arbejde og opfindsomhed at bygge fremtidens landbrug. Her kommer kommunerne til at spille en vigtig rolle. Det er i høj grad i kommunerne, at alle de store og flotte tanker skal føres ud i livet og sikre, at vi i fremtiden har et landbrug, der både er bæredygtigt og skaber nye jobmuligheder. Husk på, at der er 60.000 direkte ansat i landbruget og yderligere over 30.000 i forarbejdning. Og de fleste af dem er ansat i de dele af landet, hvor der er allermest brug for arbejdspladserne. Lige nu er mange af de grønne visioner blot tanker og udregninger i tykke rapporter. Men allerede til april kommer Natur- og Landbrugskommissionen med en række anbefalinger til, hvordan vi skaber fremtidens grønne landbrug. Vi står overfor nogle strukturelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer, som vi skal finde nogle gode og holdbare løsninger til. Det drejer sig om, at det danske landbrug stadig skal være økonomisk bæredygtigt, samtidig med at vi kan leve op til de stadigt strammere krav om at passe på vores allesammens natur og miljø. Helt grundlæggende skal vi forenkle natur- og miljøreguleringen. I dag er der mange forskellige aktører involveret. Både alle kommunerne, Fødevareministeriet, Miljøministeriet og NaturErhvervstyrelsen arbejder sammen for at forbedre naturen, miljøet og landbruget. Regeringen er klar over, at de gode initiativer og løsninger ikke kommer dumpende fra himlen. Vi har derfor taget en række
18
initiativer, der har sat skub i fødevaresektoren, og som fremover vil skubbe endnu mere på. Og vi har her brug for jer i kommunerne. Et eksempel er regeringens biogas taskforce, hvor regeringen i samspil med en række relevante aktører, bl.a. kommunerne, skal se på, hvordan biogas kan udbygges i Danmark, og om der er barrierer for udviklingen. Regeringen er ikke bange for at sætte barren højt, når det gælder fremtidens landbrug. Men regeringen kan ikke indfri ambitionerne alene. Vi har brug for alle dem, der hver dag er med til at få de gode idéer til at blive til virkelighed, så selvfølgelig har vi brug for alle jer i kommunerne.
Mette Gjerskov, fødevareminister
Teknik & Miljø / April 2013 Tema: politisk forum
Vejen til fremtidens landbrugsland Hvordan skal landbruget og myndighederne samarbejde i fremtiden for, at målene for natur og vandmiljø kan opfyldes? Det skal debatteres på Politisk Forum 2013. Af | Joel Goodstein
På Politisk Forum 2013 skal landbrugets miljøbidrag debatteres i et såkaldt diskussions-battle. Det bliver viceformand Lars Hvidtfeldt, Landbrug & Fødevarer, som skal ”battle” med Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Som optakt til debatten har Teknik & Miljø stillet de to debatdeltagere fem spørgsmål om den fremtidige miljøindsats. Debatten fortsætter på Politisk Forum den 3. maj.
Hvis man ser bort fra de direktivbundne krav, har vi så den rigtige prioritering af miljøindsatsen? Hvis ikke – hvordan bør prioriteringen så være? Lars Hvidtfeldt: - Miljøreguleringen er blevet mere og mere skæv. Danmark overimplementerer
EU’s krav, og det afskærer vækst. Vi gødsker nu 17 - 18 procent under økonomisk optimum. Det betyder, at landbruget taber 3,2 mia. kr. årligt på grund af lavere udbytte. Vi må importere mere protein til foder. Der er brug for miljøregulering på en helt ny måde, så vi kan udvikle vores erhverv. Nitratdirektivet påfører ikke andre lande problemer, som det er tilfældet i Danmark. Vi håber, at miljøministeren og Natur- og Landbrugskommissionen vil spille ud til fordel for en ny miljøregulering, der kan åbne for vækstpotentialet i landbruget .
Ella Maria Bisschop-Larsen: - Naturen forarmes stadigt, hvilket klart understreger, at vi ikke har den rigtige prioritering af miljøindsatsen. De fleste eksperter er enige om, hvad der skal til. Blot
Lars Hvidtfeldt, viceformand, Landbrug & Fødevarer
Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening
19
Teknik & Miljø / April 2013 Tema: politisk forum
har landbruget en anden holdning, hvilket nok er den største udfordring. Men vi skal prioritere indsatsen ud fra det faktum, at vi er Europas hårdest opdyrkede land, hvilket kræver særlige indsatser her i Danmark og – medgivet – vil indebære afståelse af nogle frihedsgrader for landbrugs-erhvervet. Det er også baggrunden for nedsættelsen af Naturog Landbrugskommissionen, som vi forventer, vil komme med forslag, der netop sikrer plads til at øge den biologiske mangfoldighed.
Hvem er den væsentligste partner for landbruget, når det gælder de fremtidige vand- og naturplaner – staten eller kommunerne? Lars Hvidtfeldt: - Både-og. Teknisk set er det staten, som har ansvaret over for EU, men i den operationelle del skal vi samarbejde med kommunerne, som kender de lokale forhold. Men i sidste ende er det statens ansvar, at planerne gennemføres. Ella Maria Bisschop-Larsen: - Begge parter er lige vigtige. Staten skal sætte målsætningerne og udstikke rammerne for miljøindsatsen. Kommunerne skal finde ud af, hvordan de mål skal nås. Kommunerne skal sikre, at miljøindsatsen konkret udføres. Desværre har kommunerne ikke fået lov at komme i gang med vandplanerne, da de er midlertidigt trukket tilbage. Problemet er jo, at vandplanerne har tidsfrister, som skal overholdes.
Hvordan skal der etableres et medejerskab og engagement for landbruget til de kommende vand- og naturplaner? Lars Hvidtfeldt: - Landbrugets engagement i planerne afhænger i høj grad af muligheden for at få lov at producere mere, så der kommer nogle økonomiske incitamenter. I dag risikerer landmænd at blive straffet, hvis de for eksempel laver vådområder, som kan blive et nyt område, der skal beskyttes og som dermed forhindrer en udvikling af bedriften. Vi bliver i dag ikke godskrevet at være first movere, hvis en landmand har etableret miljø- eller naturtiltag på sin ejendom. Vi hilser miljøministerens initiativ til at starte den næste diskussion om vandplanerne velkommen. Ella Maria Bisschop-Larsen: - Den tidligere regerings Grøn vækststrategi følte ingen af interessenterne sig inddraget i. Ida Auken har sat parterne sammen, og det var frugtbart, men vi afventer stadig de endelige vandplaner. Problemet kan blive, at man i dialogens navn flytter ansvaret fra myndighederne til landbruget selv. Det kan ende i nabokrig, hvis man lokalt skal finde ud af, hvem der skal skrue ned for kvælstofudledningen. Men man kan ikke fortsætte med, at alle landmænd har de samme vilkår. Der er for store forskelle i naturen, ikke mindst på grund af jordbundsforholdene. Der bør laves et katalog med virkemidler, som beskriver de kendte effekter ved forskellige miljøtiltag,
som de lokale interessenter kan bruge til at finde løsninger. Men kommunerne skal have bemyndigelse til at træffe de nødvendige afgørelser, hvis landbruget ikke selv kan finde løsninger, så miljømålene nås.
Kan intensivt landbrug i særlige dele af landet og mere ekstensivt landbrug (eller intet landbrug) være en løsning? Lars Hvidtfeldt: - Fremtidens landbrug skal være et bæredygtigt intensivt landbrug. Vi er i dag dygtige til denne disciplin, hvor vi har bevidst, at vi godt kan producere mere med mindre. Der skal anvendes både miljøkriterier og økonomisk bæredygtighed. Danmark har allerede verdens laveste klimaaftryk, når vi producerer landbrugsvarer. Vi bruger færrest pesticider. At udtage jord fra produktion koster penge. Det er et virkemiddel, men en dyr løsning. Hvem skal betale? At udlægge vådområder som renseanlæg mellem en dyrket flade og vandrecipienten forekommer at være en bedre løsning. Ella Maria Bisschop-Larsen: - Der bør laves en jordfordelingsfond, som kan finansiere, at landmænd opgiver dyrkning af særligt følsomme jorde. Der skal laves tinglysninger, så de følsomme jorde tages ud af intensiv dyrkning én gang for alle. Fonden kan også finansiere, at en landmand anskaffer anden jord til erstatning for de følsomme jorde. Fonden kan ikke etableres uden at staten går ind og er medfinansierende – sammen med landbruget. Forhåbentlig kommer der forslag i den retning fra Natur- og Landbrugskommissionen.
Hvordan oplever du Danmarks Naturfredningsforenings indsats og prioritering i forhold til natur og vandmiljø? Lars Hvidtfeldt: - Danmarks Naturfredningsforening anerkender ikke, at vi er et erhverv som skaber beskæftigelse. I visse landdistrikter er landbruget det største erhverv og et vigtigt erhverv for mange kommuner. Vi bidrager til 60 pct. af overskuddet på betalingsbalan-
20
Teknik & Miljø / April 2013 Tema: politisk forum
cen, og vi ser store vækstmuligheder på det globale marked, hvis vi kan få lov at køre en mere bæredygtig intensiv produktion. Men det kræver en ny miljøregulering. Hvis DN fik lov at bestemme, skulle der udtages jord fra produktion, men så vil landbruget få en væsentligt lavere beskæftigelse og yde et væsentlig lavere samfundsøkonomisk bidrag end i dag.
Hvordan oplever du landbrugets indsats og prioritering i forhold til natur og vandmiljø?
Men desværre har de store landbrug, som er organiseret i Bæredygtigt Landbrug, anlagt en retorik, hvor de afviser, at der er problemer og derfor heller ikke ønsker at tage et medansvar. I stedet har de landmænd lagt en meget ufrugtbar strategi, hvor de lægger sag an mod staten, hver gang de er uenige i miljøspørgsmål. Det sætter processen i stå og løser ingen problemer. Så dialogen med den del af landbruget er svær. Men vi håber, at størstedelen af landmændene vil spille med, så vi ikke skal diskutere, om de skal gøre noget for miljøet, men hvordan det skal gøres.
Ella Maria Bisschop-Larsen: - Jeg oplever, at landbruget er splittet, når det gælder miljøindsatsen. Hos Landbrug & Fødevarer er der vist en forståelse af landbrugets ansvar i forhold til miljøet.
Frederikshavn Kommunes nye udviklingsstrategi på film Byrådet vedtog onsdag aften en ny type udviklingsstrategi bestående af en kort introduktion og 11 film, der tager afsæt i kommunens vækstspor og fokusområder. De fire vækstspor – Det Maritime, Fødevarer, Oplevelser og Energi spiller en betydningsfuld rolle i udviklingsstrategien, som stiller skarpt på, hvad der er særlig nødvendigt at have fokus på for at opretholde og udvikle Frederikshavn Kommune.
Strategi med værdi Sigtet med udviklingsstrategien er at skabe værdi i og imellem vækstsporene. Det handler om at øge virksomhedernes forretningsmuligheder og aktivitetsniveauer. - Vi er i konkurrence med hele verden. Derfor er vi nødt til at gå sammen og gøre os stærkere, end vi er hver for sig. Vi skal kunne tiltrække investorer, der både vil udnytte mulighederne i lokalområdet til at lave forretning, og som samtidig bidrager til at videreudvikle vore værdier og kvaliteter, lyder det fra borgmester Lars Møller.
Film skal vække lyst til debat Den nye udviklingsstrategi skal gøre udvikling af lokalsamfundet vedkommende for kommunens erhvervsliv og borgere. 11 repræsentanter fra byrådet, virksomheder og organisationer sætter ord på, hvor de ser udfordringerne og potentialerne. - Udviklingsstrategien skal give folk lyst til at deltage i debatten om, hvordan vi gerne vil have, vores lokalsamfund skal udvikle sig, og hvordan vi kommer derhen. Det talte ord bliver nærværende og konkret på film. Det er nemmere at forstå og forholde sig til. Jeg tror, at ord, der får ansigt på, gør indtryk og inspirerer på en helt anden måde end det skrevne ord, siger formand for Planog Miljøudvalget, John Christensen.
Fakta Filmene er tilgængelige på kommunens hjemmeside, hvor de kan ses hver for sig. Gå ind på Frederikshavn. dk / Erhverv / Erhvervsudvikling og rådgivning / Udviklingsstrategi 2013 Filmene varer samlet ca. 26 minutter. Udviklingsstrategien er i offentlig høring i perioden fra den 8. april til den 2. juni 2013. I denne periode vil vi gerne høre dine bemærkninger og ideer til strategien og til den kommende kommuneplanrevision. For yderligere oplysninger kontakt: John Christensen, Formand for Plan- og Miljøudvalget Mobil: 20 80 28 40 jchr@frederikshavn.dk
Kilde: Frederikshavn Kommune
21
Teknik & Miljø / April 2013 planlægning
Store solcelleanlæg er svære at skjule
Solcelleparker udfordrer kommuneplanlægningen Kommuner efterlyser klare retningslinjer for etablering af store solcelleanlæg på bar mark. Naturstyrelsen er på vej med ny vejledning for etablering af store solcelleanlæg i landzoner. Af | Joel Goodstein
Lommeregnerne har været flittigt i brug hos mange landmænd efter, at Folketinget i november 2012 vedtog en højere afregning for store solcelleanlæg opført i 2013. Et beløb på 130 øre per kWh solstrøm leveret til elnettet har afstedkommet en strøm af
Eksplosiv udvikling af solceller Effekten fra solceller steg med raketfart i 2012. Ved årets begyndelse var der installeret 28 MW fordelt på 4.150 anlæg. Ved udgangen af 2012 var der installeret 430 MW – fordelt på 78.000 anlæg. Den voldsomme udbygning af solcellekapaciteten fik i efteråret 2012 Folketinget til at vedtage nye regler for afregning af solcellestrøm, som gjorde det mindre attraktivt at etablere mindre private anlæg, men til gengæld mere attraktivt at etablere større anlæg op til 400 kW. I marts 2013 blev afregningstaksterne for store landbaserede anlæg op til 400 kW sat ned igen – med øjeblikkelig virkning. Taksten for tagbaserede anlæg forblev uændret 1,30 kr. per kWh for anlæg etableret i 2013.
22
ansøgninger til mange landkommuner om etablering af solcelleanlæg op til 400 kW. At sætte store solcelleanlæg op på flere hektar mark var tilsyneladende en så god forretning med den forhøjede afregningstakst, at flere landmænd foretrak at producere solcellestrøm fremfor afgrøder. Og grænsen på 400 kW per anlæg var ingen hindring for landmændene, som gik i gang med at planlægge projekter bestående af flere anlæg, der formelt holdt sig under effektgrænsen, men reelt havde samme ejer. Et driftsoverskud på op mod 460.000 kroner per år per anlæg lokkede. Den økonomiske attraktion med store solcelleanlæg på bar mark var tilsyneladende blevet fuldstændig undervurderet, da den højere afregning blev vedtaget i november. Men antallet af ansøgninger om meget store anlæg fik energiminister Martin Lidegaard til at fremsætte et nyt lovforslag, som den 20. marts i år blev vedtaget af Folketinget og som med øjeblikkelig virkning reducerede afregningsbeløbet til 60 øre per kWh for de store landbaserede anlæg.
Lokalplan eller landzoneregler? - De reducerede afregningstakster kom som en tyv om natten, men jeg vurderer, at vi nu får en mulighed for en roligere proces, hvor vi forhåbentlig også får en vejledning fra Naturstyrelsen, som kan danne grundlag for en mere ensartet sagsbehandling i kommunerne. Der har tilsyneladende været stor usikkerhed i kommunerne med hensyn til hvilke regler, de store solcelleanlæg er omfattet af. Har det krævet en sagsbehandling efter lokalplansreglerne, eller har ansøgningerne skullet behandles efter landzonereglerne. En væsentlig forskel er jo, at klager efter landzonereglerne har opsættende virkning på etableringen af store tekniske anlæg, siger Karina Kisum Jensen, formand for KTC’s Planfaggruppe. Hun har været ude for investorer, som har været endog meget ivrige og pågående – for at få tilladelse til at etablere store solcelleanlæg på bar mark. - Vi er blevet beskyldt for, at det er kommunens skyld, hvis der er landbrug, som går nedenom og hjem, hvis vi ikke gav en
Teknik & Miljø / April 2013 Planlægning
tilladelse til solcelleanlæg. Det er helt ude af proportioner, men understreger at der er tale om en mulig indtjening, som bliver taget meget alvorligt. Vi ser også, at landmænd hyrer advokater for at etablere flere solcelleprojekter med samme ejer, så der er ingen tvivl om, at de forhøjede takster er blevet set som et reelt alternativ til dyrkning af afgrøder, siger Karina Kisum Jensen. Ejeren af solcelleanlægget ville være sikret den forhøjede takst på 1,30 kr. per kWh i de ti første år af anlæggets levetid, hvis anlægget etableres i 2013.
Helt ny situation En rundspørge fra KTC sendt til 20 kommunale planchefer viser, at der per 18. marts var indsendt over 30 ansøgninger om store solcelleanlæg, hvor af nogle af ansøgningerne omfatter flere projekter. Plan- og byggechef Helle Jakobsen, Favrskov Kommune, har modtaget 10 ansøgninger om store solcelleanlæg på bar mark. To af ansøgningerne har indeholdt henholdsvis 14 og 15 solcelleanlæg. - Vi har aldrig før set ansøgninger om solcelleanlæg i den størrelse på bar mark, så der er ingen tvivl om, at det er den forhøjede afregning, som er årsag til ansøgningerne. Men vores plansystemer og byggesagssystemer er ikke gearet til den type store tekniske anlæg i det åbne land. Når det gælder vindmøller, foretager vi en samlet vurdering af deres placering i kommunen, og vores teknik- og miljøudvalg har nu en samlet redegørelse for de ansøgninger om solcelleanlæg, vi har modtaget. Der er mange miljø- og naturhensyn ved så store anlæg, og derfor håber vi også, at der kommer et udspil fra Naturstyrelsen, som fastlægger nogle retningslinjer for den type store tekniske anlæg i det åbne landskab. Vi kan jo se på ansøgningerne, at nogle landmænd planlægger adskillige anlæg på flere hektar af deres marker, og det er en situation, vi ikke har stået i før, og som de nuværende regelsæt måske ikke helt tager højde for, siger Helle Jakobsen. Endnu vides det ikke, om den reducerede afregning på 60 øre per kWh vil få ansøgerne til at trække deres ansøgninger om jordbaserede anlæg tilbage, og der reelt ikke bliver tale om så mange anlæg, som der nu er ansøgt om. Ligeledes er det usikkert, om der vil blive ansøgt om og etableret mange
nye anlæg på tage og halvtage, hvor afregningen på 1,30 kroner per kWh er bevaret. - Under alle omstændigheder er der brug for fælles retningslinjer, så investorerne ikke udnytter, at der er stor forskel på kommunernes godkendelsespraksis, uanset om det er land- eller tagbaserede anlæg. Tilsyneladende har man politisk undladt at lave en samfundsøkonomisk beregning, som man ellers gør, når der etableres fjernvarme, naturgas eller lokale varmeværker. Der er jo udstukket nogle overordnede mål for vedvarende energi, og derfor prøver man at skabe god økonomi i store solcelleanlæg, men det har skabt et pres på skellet mellem land- og byzone, og hvad vi egentlig vil med det åbne land, siger Karina Kisum Jensen.
Ny vejledning på vej I Naturstyrelsen oplyser kontorchef Sanne Kjær, at der vil blive udsendt en opdateret vejledning om etablering af solcelleanlæg i landzoner i løbet af april. Naturstyrelsen udsendte senest en vejledning i 2012, som mest rettede sig mod etablering af solcelleanlæg i byzoner. - Nu er der så opstået et behov for vejledning omkring landzonerne på grund af den ændrede afregning af solcellestrøm fra landbaserede anlæg. Vi er i gang med at lægge sidste hånd på vejledningen – også i forhold til gengivelse af relevante afgørelser der måtte være truffet f.eks. i Miljø- og Naturklagenævnet, siger Sanne Kjær. Herefter vil Naturstyrelsen udsende sin reviderede vejledning, men Sanne Kjær understreger, at vejledningen ikke bliver en
formel, der kan afgøre alle ansøgninger om solcelleanlæg på forhånd. - Store solcelleanlæg i det åbne landskab er nyt for os alle sammen, og der vil komme en fase, hvor der er behov for etablering af en praksis på området. Det sker normalt ved, at der træffes konkrete afgørelser, som i nogle tilfælde påklages, så man får nogle afgørelser på området, der så bliver til mere faste retningslinjer, siger hun. Sanne Kjær forventer, at vejledningen vil anbefale, at store solcelleanlæg skal etableres i forbindelse med eksisterende byggeri. På den anden side kan der lokalt være åbne arealer, hvor et stort solcelleanlæg ikke strider mod miljø- eller naturhensyn. - Hvis man kan etablere et stort solcelleanlæg et sted, der ikke er synligt for omgivelserne, og hvor der i øvrigt ikke er særlige natur- og landskabsværdier, er der ikke nødvendigvis noget som forhindrer, at der kan etableres et sådant anlæg, siger Sanne Kjær, som i øvrigt har stor tiltro til, at kommunerne, der er vant til at planlægge for tekniske anlæg – også i landzone – kan løfte også den aktuelle opgave med at planlægge for solcelleanlæg. Hun påpeger også, at NaturErhvervsstyrelsen vil kunne gå ind i sager vedrørende store solcelleanlæg på bar mark, hvis styrelsen vurderer, at anlægget går ud over landbrugets arealressourcer. - Hvis de mener, at der sker et for stort indhug i værdifuld landbrugsjord, kan de også gøre indsigelse mod planforslag, der muliggør etableringen af den slags store anlæg, siger hun.
Bliver ansøgninger om store tagflader efter tysk model det næste?
23
Teknik & Miljø / April 2013 Planlægning
Solceller kan godt være kønne! Nu er det tid til 2. generation med bygningsintegrerede solceller (BIPV) med fokus på bygningens værdi, kvalitet og æstetik.
Af | Søren Rise, chefkonsulent i Tekniq
Solcellebranchen oplevede et boom i 2012, hvor solceller blev stadigt mere populære i hele landet. Ulempen var en ensidig fokusering på laveste pris. Det store fokus på prisen blev hjulpet godt på vej af ”skæve” skatteregler, hvor det var muligt at afskrive på traditionelle solceller, men ikke på æstetiske BIPV solcelleanlæg.
Tid til eftertanke Det er ikke alle de nye solcelleanlæg, som er en gevinst for husenes udseende. Der er heldigvis muligheder for solcelleanlæg, der kan integreres smukt i bygningers tage, facader, carporte, glaspartier, afskærmninger til terrasser, altaner m.m. Fælles for alle 2. generationsmulighederne er, at æstetikken og bygningens værdi er tænkt ind i den samlede løsning. Gode eksempler på bygningsintegrerede solceller Det første skridt i retningen mod 2. generations solceller er at få solcellerne integreret i tagene. Der findes flere løsninger, men der er ikke mange standardprodukter, så udfordringerne er ofte større end bygherren kan overskue. Udfordringerne er typisk; tæthed for vand, lavere ydelse pga. manglende ventilation, ophobning af snavs og ikke mindst en høj pris. Men et godt eksempel på at det kan lykkes er Favrskov Kommunes Administrationsbygning i Hammel (tidligere Hammel Rådhus),
hvor der er installeret tagintegrerede solceller på taget af Byrådssalen og selve administrationsbygningen. Anlægget på 50kWp med 204 paneler, blev installeret i vinteren 2012 i forbindelse med en tagudskiftning. Andre eksempler på spændende løsninger er glasafskærmninger med solceller på facader og altaner (Boligforeningen Ringgården). Fælles for begge løsninger er at overgangen til bygningsintegrerede solceller forudsætter, at der er en stærk organisation som typisk i forbindelse med en tagudskiftning eller anden stor renovering samtidigt får installeret bygningsintegrerede solceller. De to eksempler viser også de to områder, som vil kunne være med til at sikre at bygningsintegrerede solceller vinder frem. Kommunerne kan gennem deres eget byggeri vise vejen og også i forbindelse med renovering af almene boliger vil der være en åbning for at få vellykkede bygningsintegrerede solceller.
Fremtidens 3. generation med indfarvede solceller Fremtiden vil byde på mange spændende muligheder for bygningsintegration og udfordre arkitekternes kreativitet. 3. generation solceller giver mulighed for at lege med farver, og det bliver muligt at frigøre sig for solcellernes begrænsende nuværende standardstørrelser, hvor solcellerne dikterer mulighederne og dermed æstetikken.
Længst til venstre ses carport med redskabsrum og integrerede solceller Illustration her viser altaner med solceller hos Boligforeningen Ringgården i Aarhus
24
Teknik & Miljø / April 2013 Planlægning
”Vi skal diskutere de emner, som unge snakker om. Jeg tror, at busser og offentlig transport kommer til at fylde meget. Det er håbløst at komme nogen steder om aftenen, og det er et kæmpe problem for unge i vores kommune.”
Unge giver byrådet ren besked De traditionelle borgermøder er valgt helt fra. Byrådet har valgt at satse på de unges bidrag, fordi de er så vigtige for fremtiden. Det handler om at gøre det attraktivt at vende tilbage til kommunen efter endt uddannelse. Af | Stener Glamann, kommunikationsrådgiver
Nu er det vores tur til at blive hørt! Sådan erklærer en gruppe unge fra Ringkøbing-Skjern kommune, som står for en event på musikstedet Generator i Ringkøbing en torsdag eftermiddag i april. Her skal unge diskutere kommunalpolitik set fra deres synsvinkel. Ringkøbing – Skjern Kommune har taget initiativet som led i høringen af kommuneplanen, men planlægningen er overtaget af 10 unge, som også selv styrer eventen. - Vi skal diskutere de emner, som unge snakker om. Jeg tror, at busser og offentlig transport kommer til at fylde meget. Det er håbløst at komme nogen steder om aftenen, og det er et kæmpe problem for unge i vores kommune, siger Johan Petersen fra Vestjysk Gymnasium i Tarm. - Vi vil rigtigt gerne have mange til at deltage. For byrådet kommer også, og politikerne må gerne opleve, at det vi fortæller dem, virkelig er noget, der interesserer unge. Rapperen PerVers er med under hele eventen. Sidst på eftermiddagen hopper han op på scenen og fyrer en rap af med de indtryk, han har suget til sig under debatten. Rappen fra PerVers bliver på den måde en kommentar til kommuneplanen. Før, under og efter debatten spiller husorkestret Eirene fra Generator. - Debatten er selvfølgelig vigtig, men med PerVers og musikken bliver der mere gang i den, når forhåbentligt rigtigt mange
unge mødes og blander sig i kommunens udvikling, fortæller Johan Petersen.
Facebook: RKSK – Sig frem Tilmeldingen foregår via arrangementets side på Facebook RKSK – Sig frem. Der er gratis busser fra Hvide Sande, Videbæk, Skjern og Tarm - og tilbage igen. Alternativ høring er den eneste høring De traditionelle borgermøder er valgt helt fra denne gang, oplyser planchef Niels Peter Lauridsen, Ringkøbing-Skjern kommune. Byrådet har valgt at satse på de unges bidrag, fordi de er så vigtige for fremtiden. De unge rejser fra kommunen for at få en uddannelse og alt for mange af de unge kommer ikke tilbage efter endt uddannelse. Derfor er det vigtigt at høre, hvad de unge selv mener, kan være med til at trække dem tilbage efter endt uddannelse, siger Niels Peter Lauridsen.
Teknik & Miljø / April 2013 planlægning
Animation og facebook er blikfang for Viborgs Kommuneplan
Når en ny kommuneplan skal til verden, er det vigtigt at få gode forslag fra borgerne. Men ordet ”kommuneplan” siger ikke nødvendigvis den enkelte borger så meget, og derfor kan det være svært. Viborg Kommune har haft succes med at bruge nye medier i forbindelse med opstarten af kommuneplanprocessen i 2012. Også i høringen af det nye kommuneplanforslag, som foregår nu, bruges animation og facebook, som vigtige redskaber. Af | Hanne Døssing Hornum, Viborg Kommune
Baggrunden for at prøve noget nyt, er at Byrådet i Viborg prioriterer borgerinddragelse højt og gerne vil gå nye veje. Byrådet sætter i udviklingsstrategien både fokus på animation, da det er et af Viborgs udviklingspotentialer, samt på brugen af nye medier - som f.eks. facebook.
Animeret kommuneplan i biograferne Viborg Kommune er hjemsted for uddannelsesstedet ’The Animation Workshop’, og firmaet Mark Film ApS er udsprunget af Viborgs animationsmiljø. Idéen med at illustrere ”Hvad er en kommuneplan” ved hjælp af animation blev født i et konstruktivt samarbejde mellem Mark Film og Viborg Kommune. Bente Egebæk Andersen, som er projektleder for kommuneplanprocessen, fortæller:
26
- Vi talte med Mark Film om, hvad kommuneplanen egentlig betyder for borgerne. Undervejs fik vi idéer til, hvad animationsfilmen skulle formidle, og hvordan den kunne bygges op. Slutresultatet blev 25 sekunders animationsfilm. I filmen ser man Viborg ”poppe op”, bygning for bygning, med bl.a. domkirken og jernbanen som genkendelige temaer, mens en stemme fortæller om kommuneplanen og siger ”Kom med dine ideer”. Vi synes det blev en charmerende og frisk film, samtidig med, at den er meget informativ og skaber nysgerrighed. Animationsfilmen blev brugt i foråret 2012, i den første offentlighedsfase (fordebatten) for Kommuneplan 2013. Filmen blev vist i reklameblokken i alle biografer i kommunen gennem 4 uger, og cirka 21.000
biografgængere så filmen her. Cirka 600 har set den på hjemmesiden viborg.dk. - Så højt et antal borgere er vi nok aldrig før nået ud til via de traditionelle kanaler som annoncering, hjemmeside og borgermøder. Det var en rigtig god erfaring vi fik, og som vi bruger igen. Animationsfilmen vises netop nu i biograferne, og vi regner med, at den igen giver rigtig mange borgere lyst til at kommentere planen for kommunens udvikling, forsætter Bente Egebæk Andersen.
Facebook blev fødeside til Viborg.dk I 2012 var det nyt for Viborg Kommune at anvende facebook i en fordebat forud for kommuneplanlægningen. Facebook blev valgt, fordi mediets styrke er, at det er let
Teknik & Miljø / April 2013 planlægning
Tidsplan for Viborg Kommuneplan 2013 - 2025 Primo 2012: Fordebat og Byrådsbehandling af alle idéer og forslag Efterår 2012: Udarbejdelse af Forslag til Kommuneplan 2013 - 2025 Febr.-marts 2013: Forslag til ny kommuneplan i offentlig høring i 8 uger Forår 2013: Byrådet behandler alle høringssvar Maj 2013:
Byrådet vedtager Kommuneplan 2013 - 2025
Øvrige anvendte medier i kommuneplanproces viborg.dk Biografer i kommunen facebook youTube Digital stander ved indfaldsvej i Viborg Informationsskærme hhv. på rådhuset og biblioteket Viborg Stifts Folkeblad Lokale ugeaviser FORUM (Personalemagasin for Viborg Kommune)
tilgængeligt for mange, og fordi et budskab spredes på en alternativ måde. - Vi valgte at lade facebook være en ”fødeside” til viborg.dk, hvor man kunne skrive sit forslag. Facebook blev en slags ”opslagstavle”, hvor vi præsenterede nyt om kommuneplanen f.eks. animationsfilmen, TV Viborg, reklamer for borgermøder, fotos og et spørgeskema. Og med mange fotos og illustrationer blev siden levende og indbydende i hele perioden, siger Kommunens kommunikationskonsulent Jette Birch Andersen. Erfaringen var, at det tager tid at få en facebookside udbredt. Kendskabet til siden skal spredes ved, at brugerne ”synes godt om”. I alt var der 45 personer, der spredte budskabet ved at ”synes godt om” siden, og 21 af disse var byrådsmedlemmer eller ansatte, der har en relation til kommuneplanprocessen. Dette virker umiddelbart som en begrænset udbredelse. Men facebooks egen statistik fortæller dog, at et antal af denne størrelse giver et potentiale til at nå ud til over 10.000 mennesker på facebook. Siden den første offentlighedsfase har Viborg Kommune oprettet en samlet kommuneportal på facebook. Fra denne portal er der et direkte link til facebooksiden om
kommuneplan 2013. Det betyder at flere borgere bliver ledt til kommuneplanens facebookside end før, samt at vigtige begivenheder som f.eks. borgermøder bliver slået op på begge sider. Samlet giver det en betydelig større udbredelse af kommuneplansiden på facebook.
Annoncering på facebook var godt givet ud - Annoncering på facebook var dog en endnu bedre investering. Vi købte i 2012 en annonce på facebook, der linkede direkte til hjemmesiden, hvor folk kunne skrive deres forslag. En opgørelse har vist, at ca. 1/3 af de besøgende på hjemmesiden kom fra facebook, hvor der har været ca. 890 klik på annoncen, fortæller projektleder Bente Egebæk Andersen og hun slutter, - Alt i alt er vi meget tilfredse med brugen af facebook og animationsfilmen i forbindelse med kommuneplanprocessen. Vi kan se fra fordebatten, at indsatsen har båret frugt. Der kom over 60 forslag og de spændte bredt - lige fra hundeskove til events. Nu er vi spændt på hvor mange der kommenterer det aktuelle kommuneplanforslag.
Se animationsfilmen på www.YouTube.dk (søgeord: Viborg Kommuneplan) Se facebooksiden om Viborg Kommuneplan 2013 • Søg på facebook (Søgeord:Viborg Kommuneplan 2013 eller find siden via Viborg Kommunes portal på facebook) • Søg på google (Søgeord:Viborg Kommuneplan facebook)
27
Teknik & Miljø / April 2013 planlægning
Hvor er der plads til biogas? Nye, store biogasanlæg kan være svære at placere i landskabet og er ofte ikke populære naboer. Et netop afsluttet projekt sætter fokus på at gøre anlæggene til en integreret del af landskabet.
Af | Christina L. Hansen, KL
Der skal de kommende år ske en udbygning af antallet af biogasanlæg, som en del af omlægningen til grøn energi, og for at nå regeringens mål om, at 50 % af husdyrgødningen i 2020 bruges til vedvarende energi.
Plads til mange store anlæg Det danske landskab er præget af åbne vidder med opdyrkede marker. Det kan derfor være svært at placere store elementer som biogasanlæg, så landskabets karakter og unikke egenskaber ikke ødelægges. Grundet den store husdyrproduktion er der et godt grundlag for at bygge flere anlæg til udnyttelse af husdyrgødning. Det er dog en forudsætning for etablering, at anlægget placeres i nærheden af tilstrækkelig husdyrgødning, da det er urentabelt at transportere det over større afstande. Det betyder, at
Horsens Biogas
28
der er flere områder, hvor det ikke vil være muligt at placere anlæg, og andre områder, hvor der er grundlag for flere anlæg.
Biogasanlæg – arkitektur og landskab Netop udfordringen i at skulle placere og indpasse et biogasanlæg har Naturstyrelsens projekt ”Biogasanlæg – arkitektur og landskab” fokuseret på. Projektet, der er finansieret med støtte fra Realdania, blev startet i 2011, hvor syv pilotprojekter blev udvalgt. De syv pilotprojekter, ARLA Biogasanlæg i Videbæk, Bio-Center Gudenå, Bionaturgas Korskro, Horsens Biogas, Køng-Lundby Biogas, Thy Øko-Energi og et decentralt biogasnetværk i RingkøbingSkjern, afspejler forskellige udfordringer i det danske landskab og dermed også forskellige løsninger. De seks førstnævnte pro-
jekter er for større, fælles biogasanlæg, mens det syvende er et decentralt biogasnetværk bestående af flere mindre gårdanlæg. Fælles for projekterne har dog været, at lokaliteten var fastsat inden projektet blev igangsat. Projektleder Signe Hamann-Pedersen fra Naturstyrelsen siger om projektet: -Det er vigtigt at få indsamlet viden og erfaring om biogasanlæg i det åbne land – til glæde for både landmænd, kommuner og energiselskaber samt arkitekter, interesseorganisationer og borgere. Vi skal have fundet løsninger, hvor der er plads til de store anlæg – uden at det ødelægger vores landskaber.
Planlægning i flere etaper Som led i projektet blev der nedsat en rådgivergruppe bestående af COWI A/S, Gott-
Teknik & Miljø / April 2013 planlægning
”Det er vigtigt at få indsamlet viden og erfaring om biogasanlæg i det åbne land – til glæde for både landmænd, kommuner og energiselskaber samt arkitekter, interesseorganisationer og borgere.”
lieb Paludan Arkitekter A/S, Tankestreg Arkitekter og Naturstyrelsens Biogasrejsehold. Gruppen har udarbejdet dispositionsforslag for hvert pilotprojekt, indeholdende bl.a. landskabsanalyser, arkitektoniske virkemidler, materialevalg og beplantningsstrategi. Indtil nu har Videbæk Biogas og Horsens Biogas valgt at bruge dispositionsforslagene i den videre politiske proces - de resterende pilotprojekter er ikke så langt endnu. Det er helt op til det enkelte pilotprojekt, om de vil bruge dispositionsforslaget.
Erfaringer fra projekterne kan bruges af andre Erfaringerne fra pilotprojekterne bliver samlet i en pjece, som udkommer til april. Udover beskrivelser af de syv projekter, kommer rådgivergruppen i pjecen med
Videbæk Biogas
anbefalinger, som vedrører de vigtigste erfaringer fra processen. Anbefalingerne handler både om valg af placering, farver og design samt om hvordan man kan gribe processen an ved etablering af biogasanlæg. For eksempel går en anbefaling på, at der tidligt i forløbet skal startes en dialog både med naboer og myndigheder.
Forsøg ikke at skjule anlægget Det kan være fristende at forsøge at skjule de store anlæg, f.eks. ved beplantning. Selvom det i anbefalingerne nævnes, at beplantning kan benyttes, er det ikke en løsning i sig selv. Forsøg i stedet at integrere anlægget og dets elementer. F.eks. er anlægget ARLA Biogasanlæg i Videbæk designet og placeret, så det følger og fremhæver linjerne i landskabet, i stedet for at bryde dem. Dermed bliver anlægget mindre forstyrrende i landskabet. Få elementer giver færre visuelle forstyrrelser Biogasanlæg består af flere enkeltstående bygningselementer såsom høje reaktortanke og de lavere lagertanke. Pilotprojekterne Horsens Biogas og Køng-Lundby Biogas har samlet flere af de mindre elementer under et, for at mindske den forstyrrelse hvert enkelt element kan give i landskabet.
fungere som baggrund for reaktortankene, kan det være en fordel, at tankene selv er i en mørk, grønlig farve. Er tankene i stedet mere fritstående, så de oftere ses i forhold til himlen, vil en lysere farve være passende.
Udstilling og rådgivning om erfaringer Projektets resultater formidles også i en udstilling, hvor det er muligt at hente inspiration og gode råd til brug ved egen planlægning. Den åbner den 14. april på Dansk Arkitektur Center, hvor den kan ses en uge frem. Efter en uge på Dansk Arkitektur Center skal udstillingen rundt i landet. Den kan lånes af alle interesserede – så skal du afholde et borgermøde om biogas, vil sætte fokus på emnet i din virksomhed, pryde receptionen i din kommune eller noget helt andet, så kontakt Lasse Jensen lajen@nst.dk. Udover den inspiration der kan hentes fra udstillingen og pjecen om Biogasanlæg – arkitektur og landskab, er der hjælp at hente i form af rådgivning fra Naturstyrelsens Biogasrejsehold. Det blev oprettet i 2010 og er tilgængeligt frem til 2015. Der er derfor stadig mulighed for at få besøg af Biogasrejseholdet, der kan hjælpe til i planlægningsprocessen. Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside: www.naturstyrelsen.dk/biogas
Tilpas farvevalg til baggrunden Der bør også tages højde for valg af farver, og her er der flere ting at tage hensyn til. Hvis det er valgt, at en gruppe træer skal
29
Teknik & Miljø / April 2013 Tema: politisk forum
Tidligere hovedbyers svimlende fald Politikere og planlæggere over hele landet arbejder med at finde ny identitet til de tidligere centerbyer, som i disse år lider under butiksdød og fraflytning. Hundredvis af kommunale planlæggere gav de kommunale strategier en kritisk debat på Planlovsdagene, som for nyligt blev afviklet tre steder i landet. Af | Ane Marie Clausen, KTC
Kommunale politikere og planlæggere diskuterer i forbindelse med den igangværende kommuneplanproces strategier for udviklingen af de mange mindre byer over hele landet, der i disse år lider under tilbagegang og butikslukninger. Mange af disse byer – kaldet mellembyer – var tidligere hovedbyer i mindre kommuner og havde derfor en central funktion i deres opland. Et pilotprojekt fra Landdistrikternes Fællesråd indledte i 2012 et forsøg med at udvikle 6 mellembyer i krise. Men alle kommuner står aktuelt med lignende udfordringer og skal finde svar på fremtidens byudvikling i kommuneplanen. Derfor tog flere hundrede planlæggerne debatten op på de nyligt gennemførte planlovsdage, arrangeret af DABYFO, KTC og Danske Planchefer i samarbejde med Naturstyrelsen. Professor Johannes Nørregaard Frandsen, institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk universitet, talte på Planlovsdagene 2013 om Mellembyernes udvikling og de kommunale udfordringer med
30
at sikre disse byer en relevant planlægning i kommuneplanerne. Johannes Nørregaard Frandsen spurgte, hvad det er for et enormt fald, der er sket, når tidligere hovedbyer, der opstod sidst i 1800-tallet, nu er ved at forfalde helt? Han hævdede, at vi står midt i en stor forandring, der ligner den forandring, udviklingen af det danske samfund gennemgik efter 1864. Den absolutte magt og indflydelse på udviklingen op igennem det 20-ende århundrede fandtes i landbruget, som med nye afsætningsmuligheder satte gang i nye initiativer og stiftede andelsselskaber. Gården var centeret, dertil kom et nabolag, dernæst en egn. De nye mejerier og slagterier blev bygget, hvor jernbaner krydsede og førte til udvikling af de byer, vi kender over hele landet, og skabte grundlaget for det moderne Danmarks erhvervsudvikling. Det er den store udendørs fortælling om Danmark, som skabte de mellemstore hovedbyer, som nu selv har tabt til den samme udvikling og er brudt totalt sammen.
Teknik & Miljø / April 2013 planlægning
I dag er landbrugets rolle totalt ændret, og landbrugets virksomheder og behov i lokalsamfundet helt uafhængigt af lokale byer. Mellembyerne tømmes og folk flytter til de helt store byer i landets centre. Mellembyernes problem er, at de ligger langt fra en motorvej eller fra en af de større byer, og derfor kan de ikke lokke unge og erhvervsaktive til at bosætte sig i byen. Det er en udvikling, som finder sted over hele verden og også ses i Danmark: Kigger man i krystalkuglen, ser man to hovedbyer, som symbolsk kan kaldes E4 og E45, som suger al udvikling til sig. De mellemstore byer var baseret på en demografi og en erhvervsstruktur, som er helt anderledes end i dag. Derfor kan Johannes Nørregaard Frandsen som forsker ikke se noget formål med at bevare alle disse mellembyer, for deres funktion er uddød. Han hævdede overfor planlæggerne, at man for funktionens skyld godt kunne sætte en bulldozer på disse byer og jævne dem med jorden. Udfordringen for kommunalpolitikere og planlæggere er derfor; hvad skal man sætte i stedet? Hvis politikerne for alvor vil gøre noget for at fastholde Mellembyernes funktion, så bliver man nødt til at lægge en national strategi for Mellembyernes /Udkantsområdernes udvikling. Johannes Nørregaard Frandsen afsluttede sit oplæg med at sige, at der skal en kæmpekampagne til, som skaber opmærksomhed om Mellembyernes funktion og fremstiller dem positivt i fortællingen. Gør man ikke det, så er Mellembyernes dage talte! Sociolog Henrik Dahl fortsatte diskussionen i sit oplæg om Megatrends i byudviklingen. Han supplerede Johannes Nørregaard Frandsens oplæg med at uddybe de globale tendenser, som også styrer befolknings- og byudviklingen i Danmark. Det er et system, der er brudt sammen over hele verden. Han citerede blandt andet den spanske sociolog og byplanforsker Manuel Castells, som i 2012 modtog den norske Holberg-pris for at have skærpet forståelsen for de by- og geopolitiske dynamikker i netværkssamfundet, og som siger: ”Byer kun vil overleve, hvis de ligger i strømmen af varer og tjenesteydelser”.
Det giver derfor kun mening at satse på udvikling af byer, hvis denne basale regel passer på byens placering. Derfor lød Henrik Dahls budskab til planlæggerne, at man skal lade være med at lave udviklingsplaner for byer, der i forvejen er fortabte. De byer, der ligger naturligt i ”strømmen” kan styrke deres muligheder for at klare sig i kampen. Men det er op ad bakke! - Og det er på hinandens bekostning. Det, der karakteriserer en by med positiv udvikling er, at den har et erhvervsliv i vækst. Det gælder f.eks. Herning og Køge. Byen skal rumme muligheder for uddannelse, og byen skal have en strategi for at fastholde de unge. Der skal være idealisme i lokalsamfundet, som betyder at borgere, organisationer og erhvervsliv vil samarbejde om at understøtte udviklingen med frivilligt arbejde og engagement i fællesskabets interesser. Det er en forudsætning, at der er god sammenhæng i byen, det skal være let at komme rundt, og der skal være et passende udbud af varer og velfærdsydelser. Mellembyer - og på samme vis landsbyer - kan kun overleve, hvis de passer ind i dette mønster. Afslutningsvist lød hans formaning til planlæggerne – og til lokale politikere: Start IKKE med et kulturhus! 90 % af udviklingen skabes med andre funktioner, og så kan man fejre et vellykket resultat med at bygge et kulturhus.
Hvis politikerne for alvor vil gøre noget for at fastholde Mellembyernes funktion, så bliver man nødt til at lægge en national strategi for Mellembyernes / Udkantsområdernes udvikling.
Johannes Nørregaard Frandsen og Henrik Dahl lagde op til debatten.
31
Teknik & Miljø / April 2013 byg & bolig
Bedst mulig behandling for byggeriet Regeringen lægger op til en centralisering af byggesagsbehandlingen, men det vil give bagslag, for kommunerne behandler meget mere end byggeregulativ, når man behandler en byggesag, mener KTC.
Af | Gunnar Lomborg, journalist
I sin fremlagte vækstpakke lægger regeringen op til en centralisering af byggesagsbehandlingen i regionale centre. Men det er slet ikke nødvendigt – faktisk tvært imod – for kommunerne er allerede selv godt i gang med at effektivisere og smidiggøre behandlingen overfor især erhvervslivet. Centraliseringen har som mål, at borgere og erhvervsliv får én digital indgang til sagsbehandlingen, samt at sagsbehandling og pris bliver mere ensartet over hele landet, for det er en kendsgerning, at der er lokale forskelle. Men ifølge formand for KTC’s faggruppe Byggelov, Mikael Kjær-Jensen, er der gode grunde til at holde fast i nærhedsprincippet, for byggesager rummer behandling af en række andre lovgivninger som eksempelvis lokalplaner, fredninger og fortidsminder, natur- og miljø, skovbyggelinjer osv. - Dansk Byggeri og Dansk Industri udtrykker generelt tilfredshed med kommunernes sagsbehandling, når det kommer til det konkrete indhold. De mener ligesom vi, at den digitale løsning Byg og Miljø, som næsten alle kommuner allerede er med i, er en god vej at gå, og de vil gerne samarbejde om at udvikle endnu bedre løsninger, så vi stadig kan behandle sagerne med den lokale ekspertise, som erhvervslivet påskønner meget, siger Mikael Kjær-Jensen.
Én indgang til bygge- og miljøsager er en realitet Med Byg og Miljø, som er fuldt implementeret fra 2014, er der skabt et redskab, hvor borgere og erhvervsliv har én enkelt indgang til bygge- og miljøsager. Det er en stærkt markedsorienteret løsning, som kan suppleres af tætte samarbejde på frivillig basis mellem de enkelte kommuner. - Vi har allerede eksempler på, at flere kommuner samarbejder om byggesagsbehandling uden at miste det lokale særpræg. Det kan være det rigtige valg nogle steder at samle kompetencer og høste stordriftsfordele, men det skal organiseres i tæt samspil med de lokale forvaltninger, der skal myndighedsbehandle på alle øvrige områder, understreger Mikael Kjær-Jensen.
32
Stor kundetilfredshed Han anerkender at der har været eksempler på såvel prisforskelle som forskel i behandlingstiden kommunerne imellem, men det er få der er utilfredse. I Aalborg Kommune viste en Megafon-undersøgelse således, at der var en tilfredshed med sagsbehandlingen på 99,9 procent. - Man hører jo altid om de få sager, hvor det er gået galt. Måske skal vi blive bedre til at fortælle succeshistorierne og tage udgangspunkt i det positive; at vi er rigtig gode til at løfte selv de komplicerede opgaver, at vi er tæt på borgerne og erhvervslivet og at vi kender den lokale kultur og demografi. Nærhedsprincippet er en vigtig del af demokratiet, og det er en kommunal kerneopgave at udvikle det fysiske nærmiljø – det kan man ikke på samme måde fra et regionalt center, fastslår Mikael Kjær-Jensen. En udstrakt hånd KL har skrevet til Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard med en række argumenter for at bevare nærhedsprincippet og for at forsikre om, at kommunerne arbejder på højtryk for at skabe én digital indgang til byggesagsbehandlingen. Ministeren har taget imod den udstrakte hånd og understreger, at han ”vil lytte til alle gode argumenter med henblik på at finde den mest hensigtsmæssige model”. - Det er godt at alle parter er åbne for dialog, for tingene skal løses i samarbejde og ikke gennem konflikt. Kommunerne lytter aktivt til erhvervslivets behov og er i fuld gang med at finde nye veje til en endnu bedre sagsbehandling, siger Mikael Kjær-Jensen.
Teknik & Miljø / April 2013 byg & bolig
Stævnemøder mellem virksomheder og myndighed Svendborg Kommune satser på samarbejde med borgere og virksomheder. Det skal give vækst i den sydfynske kommune.
Af | Lone Himmelstrup, afdelingschef i Miljø og Teknik, Svendborg Kommune
Vækst. Det er kodeordet i Svendborg Kommune. Derfor har den sydfynske kommune gennem det seneste års tid sat turbo på en række nye initiativer. De handler om vækst i antallet af nye borgere. Vækst i erhvervsudvikling med flere nye virksomheder. Vækst med flere arbejdspladser. Det har samtidig betydet, at medarbejderne i kommunen også har skullet lære at arbejde anderledes. Deres arbejde skal nemlig støtte målsætningen om vækst. Inden for Miljø og Teknik sker det både i forhold til den enkelte borger og i samarbejdet med virksomheder. - Vi skal være kendte for at levere en positiv og saglig sagsbehandling, hvor der er fokus på muligheder frem for begrænsninger, siger Flemming Madsen, formand for Udvalget for Miljø og Teknik. Han understreger samtidig, at det ikke betyder, at kommunen skal gå på kompromis med lovgivningen. Kommunen skal stadigvæk varetage sine opgaver som myndighed. Men samtidig agere som samarbejdspartner. - Vi skal bidrage til, at virksomhederne og borgerne kan få øjnene op for andre løsninger, der kan tilgodese deres interesser. På den måde sikrer vi en win-win-situation både for virksomheden og borgeren og for os som kommune, understreger Flemming Madsen.
Vækst-tankegangen løber som en rød tråd gennem alle områder. Det kan være i forbindelse med udvikling af nye naturoplevelser, anlæg af nye cykelstier eller i forbindelse med kommunens rolle som myndighed. I forholdet til at udvikle samarbejdet med virksomhederne har kommunen taget initiativ til en række stævnemøder mellem repræsentanter fra erhvervslivet og medarbejdere fra kommunens Miljø og Teknikområde. Resultatet af møderne mellem de 15 erhvervsfolk og ti kommunale medarbejdere blev et stort idékatalog. Det gav en lang række forslag til, hvordan samarbejdet mellem parterne kan udvikles til gavn for begge sider. Et af de mere konkrete ønsker fra erhvervslivet var, at kommunens byggesagsbehandlere skulle komme på besøg i virksomhederne, inden de sendte en byggeansøgning. Den idé blev fanget med det samme. Medarbejderne forlod skrivebordet. Tog ud og besøgte virksomhederne. Hørte om deres oplevelser og det konkrete projekt. Og fik sammen med virksomhederne en dialog, der lettede den efterfølgende ansøgningsproces. Til gavn for både virksomheder og kommunen. - På den måde har vi fået et langt mere smidigt forløb i vores behandling af byg-
gesagerne. Umiddelbart kunne vi være bekymrede for de ekstra ressourcer, der går til besøgene. Sådan er det ikke gået. I stedet har vi skabt en meget positiv relation til virksomhederne, hvilket giver et godt samarbejde igennem hele forløbet, forklarer Flemming Madsen. Et andet kendetegn for Svendborg er, at kommunen er en af de kommuner i landet, der har flest iværksættere. Derfor gør kommunen en særlig indsats over for den gruppe af virksomheder. Det er sket gennem et samarbejde med iværksætterhuset Fremtidsfabrikken. Fremtidsfabrikken står for et kompetenceudviklingsforløb for kommunalt ansatte, hvor der er fokus på kommunikation, innovation og på at forstå iværksætteres kultur og udfordringer. Det betyder, at der tænkes i nye løsninger i sagsbehandlingen, og at den enkelte iværksætter bliver guidet sikkert og koordineret igennem et sagsforløb – og de samme principper har vist sig at være egnede i alle former for sagsbehandling. - Det handler om at tænke mere samarbejde ind i den daglige myndighedsbehandling. På den måde bliver resultatet positivt for begge parter, siger Flemming Madsen.
33
Teknik & Miljø / April 2013 natur & Miljø
Haveaffaldet indeholder både næringsstoffer og energi Sortering giver mulighed for bedre udnyttelse af haveaffaldets ressourcer. Således kan træet udnyttes som energiressource, mens den fine del af haveaffaldet gør bedre nytte som næringsstoffer og jordforbedringsmiddel. Af | Trine Lund Neidel, COWI A/S, Finn Langgaard, Amager Ressourcecenter og Alessio Boldrin, DTU Miljø
I Amager Ressourcecenters 5 interessentkommuner indsamles årligt ca. 30.000 tons haveaffald via genbrugspladser og indsamlingsordninger. Haveaffaldet er traditionelt blevet komposteret, som det er tilfældet for størstedelen af haveaffaldet i Danmark. For at optimere behandlingen af haveaffaldet har COWI undersøgt den miljømæssige forskel af forskellige behandlingsalternativer ved en såkaldt LCA-screening, hvor miljøeffekter fra hele affaldsbehandlingens ”livscyklus” medregnes. Resultaterne viser, at der er væsentlige miljømæssige fordele i at udnytte energiressourcerne i haveaffaldet samtidig med at næringsstoffer og
kulstof i videst muligt omfang anvendes som jordforbedringsmiddel og gødning på landbrugsjord. Affald er ressourcer og der er i øjeblikket stort fokus på at udnytte disse ressourcer bedst muligt. Eksempelvis forventes regeringens kommende Ressourcestrategi at indeholde målsætninger for Danmarks fremtidige behandling af affald. For haveaffald har der været udmeldinger om specifikke målsætninger for energiudnyttelse ved både forbrænding (træ-delen) og biogasudnyttelse (den fine del). Amager Ressourcecenters undersøgelse vurderer forskellige alternativer for
Figur 1 Forskellige scenarier for behandling af haveaffald
behandling af haveaffald, som det fremgår af Figur 1. Basisscenariet er langtidskompostering af hele fraktionen, hvor komposten efterfølgende anvendes i private haver. Som alternativ til dette sorteres haveaffaldet i en træ-fraktion og en fin fraktion. Træ-fraktionen udnyttes til produktion af el og varme på Amager Ressourcecenters forbrændingsanlæg, mens den fine fraktion i størst muligt omfang udnyttes som gødnings- og jordforbedringsmiddel i landbruget ved direkte nedpløjning, hvilket kun er muligt op til 4 måneder om året. Den fine fraktion af haveaffald, der genereres de resterende 8 måneder af året, bliver enten langtidskomposteret eller biogasbehandlet. Beregningerne er i høj grad baseret på tidligere analyser foretaget af DTU Miljø på området (Møller et al, 2010 og Boldrin, 2009) tilpasset Amager Ressourcecenters lokale forhold og scenarier.
Energiudnyttelse har en positiv miljøeffekt Resultaterne for drivhuseffekt (se Figur 2) viser, at frasortering og forbrænding af træ-delen fra haveaffaldet medfører en stor CO2-mæssig fordel. På samme måde ses en væsentlig fordel ved biogasudnyttelse af den fine fraktion. Dette skyldes, at energiproduktion fra affald erstatter anden energiproduktion (typisk el og varme), som i høj grad er baseret på fossil energi. Derudover er der positive effekter fra anvendelse af haveaffaldet som gødnings- og jordforbedringsmiddel pga. erstatning af kunstgødning og fordi der lagres kulstof i jorden. Dermed bliver Scenarie 3 det foretrukne
34
Teknik & Miljø / April 2013 natur & miljø
Figur 2 Resultater for drivhuseffekt 1 50
Drivhuseffekt
Sc.1
1 00
Behandling af 1 ton haveaffald
Sc.2 Sc.3
kg CO2-ækv.
50
0 -50 -1 00 -1 50 -200
scenarie mht. drivhuseffekt efterfulgt af Scenarie 2 og 1. Rækkefølgen af scenarierne er den samme for de to øvrige miljøeffekter i vurderingen (forsuring og næringssaltbelastning). I forhold til realisering af biogasløsningen for den fine fraktion skal man dog være opmærksom på, at der kan være tekniske udfordringer ved nogle biogasteknologier, f.eks. biogasfællesanlæg, der er følsomme overfor for store mængder jord og sten i affaldet. Haveaffald indeholder fosfor og denne fosfor kan potentielt genanvendes og dermed forlænge forsyningshorisonten for denne ressource. Indholdet af fosfor i haveaffaldet er dog begrænset, da en stor del af haveaffaldet udgøres af træ, grene, jord og sten, der indeholder meget få næringsstoffer. For det haveaffald, der indsamles i Amager Ressourcecenters område, ligger det samlede fosforindhold således omkring 19 tons (skønnet på baggrund af Boldrin (2009).
Den andel af fosfor i affaldet, der reelt erstatter fosfor kunstgødning, er væsentligt højere når restproduktet anvendes i landbruget end i private haver. På den baggrund giver Scenarie 3 den største besparelse af fosfor kunstgødning, idet hele den fine fraktion her tilføres landbrugsjord, mens de andre scenarier inkluderer forskellige grader af anvendelse i private haver. Kulstofkredsløbet er ligeledes væsentligt, da en del af tanken med biologisk behandling er at modvirke udpining og kulstofmangel. Udpining af jorden må dog antages fortrinsvist at gælde intensivt dyrket landbrugsjord, hvor der fraføres store mængder organisk stof med afgrøderne, men ikke i tilstrækkelig grad tilføres jorden nyt kulstof. Kulstoffet fra haveaffaldet udnyttes således bedst ved anvendelse af restprodukterne i landbruget, mens der generelt vil være mindre effekt i private haver. Det samlede miljømæssige resultat peger dermed i retning af, at energiudnyttelse af dele af haveaffaldet er en væsentlig miljømæssig fordel. I Tabel 1 er vist rangordning af de tre scenarier for alle medtagne miljøeffekter og ressourcer.
Således bør den andel af haveaffaldet, der bedst egner sig som biobrændsel, frasorteres og anvendes som sådan. Samtidig bør næringsstofferne i den fine fraktion i størst mulig grad skal anvendes på landbrugsjorde (landbrug med planteavl), hvor de medfører reelle positive effekter i form af jordforbedring og erstatning af kunstgødning. Er der teknisk mulighed for biogasudnyttelse af den fine fraktion, vil det yderligere bidrage til den gode miljøprofil. Resultaterne underbygger således de forventede målsætninger for haveaffald i den kommende Ressourcestrategi. Undersøgelsens resultater indgår som en vigtig parameter i Amager Ressourcecenters beslutningsproces omkring behandling af det indsamlede haveaffald. P.t. behandles haveaffaldet svarende til Scenarie 2. Referencer Boldrin (2009): Environmental Assessment of Garden Waste Management. Alessio Boldrin. PhD Thesis rapport. DTU Miljø. 2009. Møller et al (2010): Miljøvurdering af udbringning af havepark overskud på landbrugsjord. Jacob Møller, Jacob Kragh Andersen, Thomas Højlund Christensen (DTU Miljø), Martin Preuss Nielsen, Sander Bruun og Lars Stoumann Jensen (KU LIFE). Rapport udarbejdet for Vestforbrænding I/S og AffaldVarme Århus. September 2010.
Figur 3 Rangordning af scenarier
35
Teknik & Miljø / April 2013 natur & miljø
Miljøkontrollen med store virksomheder skal fortsat løses af kommunerne I evalueringen af kommunalreformen har Regeringens udvalg peget på, at miljøtilsynet med IED-virksomheder kan samles i staten. Men udvalget giver ingen anbefaling og effekten vil være tvivlsom, påpeger KTC. Af | Ane Marie Clausen, KTC
Det vil være forkert på nuværende tidspunkt at flytte opgaven med godkendelse og tilsyn af IED-virksomheder over til staten – selv om nogle af disse virksomheder er store og opgaverne er komplicerede, mener KTC - Det allervigtigste argument for lokalt tilsyn er netop det lokale – vi har dialogen løbende med disse virksomheder og kender dem og deres miljøforhold ud og ind, ligesom vi i kommunerne fortsat skal beholde landbrugsvirksomhederne siger Ebbe Møller Olesen, formand for KTCs faggruppe for Miljø og grundvand. - Derfor mener vi ikke, det vil styrke miljøtilsynet, hvis opgaven skal løses fra centralt hold. Tværtimod kan det fjerne fo-
kus fra virksomhedens løbende udvikling og de miljøgodkendelser, der løbende er behov for at justere som følge af dynamikken i virksomhederne, siger Ebbe Møller Olesen. I øjeblikket debatteres anbefalingerne fra det udvalg, der har evalueret kommunalreformen, forud for regeringens endelige vurdering og beslutning om justeringer af kommunalreformen. På virksomhedsområdet har udvalget foreslået, at der kigges på om tilsyn og godkendelse af IED-virksomheder kan samles i staten. I rapporten er der opstillet en række fordele og ulemper ved en eventuel gennemførelse af tiltaget. Udvalget giver ingen anbefaling til om forslaget bør gennemføres. I dag er opgaven delt mellem stat og kommune, således at staten fører tilsyn og godkender cirka 235 af de mest komplicerede og krævende virksomheder, mens kommunerne har ansvaret for andre 350 virksomheder. Desuden har kommunerne miljøtilsyn og godkendelse af de tusindvis af små og mellemstore virksomheder, så kommunerne har specialistviden på virksomhedsområdet. KTC finder forslaget i strid med det, der var rationalet bag kommunalreformen
og som fremhæves senest i Regeringens vækstplan: èn indgang for virksomheder, så ansvaret er samlet ét sted og servicen er tæt på virksomhederne. KTC er af den opfattelse, at miljøgodkendelserne har en tæt sammenhæng med både den fysiske planlægning, med beredskabet og med bortskaffelse af spildevand og affald. Derfor mener kommunerne, at det vil skabe konflikter og unødigt bureaukrati, hvis staten overtager godkendelsen af de særlige virksomheder. - Det kunne have været meget, meget interessant, hvis man i kommunalreform sammenhæng havde kigget mere på implementeringen af hele IE-Direktivet og benyttet lejligheden til at forenkle den danske tilsyns- og godkendelsesmodel, så de virksomheder, der ikke var omfattet af IE ikke skulle reguleres i nær samme grad. Hvis opgaven nu flyttes nu til staten bliver koordinationsopgaven – og dermed det administrative bøvl – bare meget større for virksomhederne, siger Ebbe Møller Olesen. - Det vil være i strid med kommunalreformens ånd og dermed en rigtig dårlig ide, som ikke vil medføre nogen miljøgevinst.
”Det allervigtigste argument for lokalt tilsyn er netop det lokale – vi har dialogen løbende med disse virksomheder og kender dem og deres miljøforhold ud og ind, ligesom vi i kommunerne fortsat skal beholde landbrugsvirksomhederne.”
36
KTC og EnviNa fortsætter successen – og samler igen hele den danske natur- og miljøsektor til en storslået konference
med hvem? – medarbejdere i kommuner, stat, regioner, interesseorganisationer og de private virksomheder
29.-30. maj 2013 Sidste frist for tilmelding er 12. maj
www.naturogmiljo2013.dk
I samarbejde med:
Faglig samarbejdspartner:
Nyborg Strand 29.-30. maj 2013
Konferencen arrangeres af:
Teknik & Miljø / April 2013 natur & miljø
Fælles miljødata giver mange fordele Danmarks Miljøportal er stedet, hvor myndighedernes forskellige data om miljø opdateres, udstilles og deles mellem myndigheder, borgere, organisationer og virksomheder
Af | Ditte Holm Jensen, Kommunikation og it, Danmarks Miljøportal
Fælles miljødata gør kommunernes opgaveløsning mere effektiv. Danmarks Miljøportal er et vigtigt redskab for eksempelvis kommunernes planlægning, prioriteringer og afgørelser, da sagsbehandlerne hurtigt kan kombinere forskellige miljødata, der kommer fra flere myndigheder. Myndighedernes arbejdsprocesser bliver mere effektive, da de gennem Danmarks Miljøportal har adgang til at se data på tværs af administrative enheder, sektorer og geografiske områder. Miljøportalen er en serviceorienteret it-platform, og understøtter behovene for adgang til miljødata, uanset om det er hos myndigheder, andre miljøprofessionelle brugere, fra borgere eller virksomheder.
Kommunernes egne fagsystemer kan ’tale sammen’ med miljøportalens databaser Siden 2007 har det været muligt at hente miljødata direkte via hjemmesiden miljoeportal.dk - enten gennem Danmarks Arealinformation eller via webservices. Enkelt forklaret er webservices
38
små programmer, der gør det muligt for kommunerne at trække specifikke data ud af miljøportalens databaser og samtidig ajourføre kommunens data nemt og enkelt inden for blandt andet natur-, grundvands- og jordforureningsområdet.
Brugeradministration sikrer pålidelige data Det er ikke alle og enhver, der kan opdatere miljødata i databaserne. Danmarks Miljøportal har indført brugeradministration, som betyder, at brugeren skal være autoriseret for at kunne lægge data ind. Alle dataansvarlige myndigheder, der opdaterer data, skal derfor underskrive en brugeradministrationsaftale, som sikrer, at håndteringen af data lever op til reglerne på området. Et hav af data med mange kombinationsmuligheder Siden miljøportalen blev lanceret er der løbende kommet flere data til, som kan kombineres på et utal af måder, efterhånden som de
Teknik & Miljø / April 2013 natur & miljø
offentlige it-systemer bliver opgraderet til at kunne tale sammen og helt nye databaser ser dagens lys. Samtidigt med at mængden af tilgængelige data stiger, knopskyder mulighederne for at kombinere de samme data. Derfor har miljøportalen nu lavet en samlet oversigt over alle de data, det er muligt at trække ud af databaserne. Oversigten er lavet, så alle kan danne sig et overblik på et væld af forskellige måder: Man kan eksempelvis fordele data på fagområder, finde ud af om data er tilgængelige for offentligheden eller ej og se, hvilke nye data der er på vej.
Danmarks Arealinformation – miljøportalens datavindue - er indgangen for alle Siden relanceringen af Danmarks Arealinformation i januar 2013 har platformen haft mere end 150.000 besøg. Data er tilgængelige for alle på Danmarks Arealinformation, og data vises som temaer på et digitalt danmarkskort. De forskellige datatemaer kan slås til og fra og kan kombineres på et utal af måder, som gør platformen tværfaglig og unik. Til mange af datasættene kan der tilmed downloades mere information i form af fx borerapporter, artslister, indeksværdier fra tilsyn og prøver i vandløb og jordforureningsattester med oplysninger om fx forureningskomponenter på en forurenet grund. Sådanne oplysninger kan både kommuner, almindeligt interesserede borgere, ejendomsmæglere, lystfiskere, entreprenører, landinspektører og mange andre have stor glæde af. Værktøjer og brugergrænseflader målrettet miljøsagsbehandlere Miljøportalen er et udstillingsvindue for data. Men kommunale miljøsagsbehandlere kan redigere direkte i data på de enkelte fagområder, som inddateres via værktøjer, brugergrænseflader eller webservices koblet til myndighedens egne fagsystemer. Det er vigtigt med en løbende opdatering, da udvalgte data fra fagområderne automatisk hentes ind og bliver vist på Danmarks Arealinformation.
Natur - Digitale registreringer af naturbesigtigelser i felten Naturdatabasen indeholder fællesoffentlige naturdata. For at registrere data i naturdatabasen kan miljøsagsbehandlere bl.a. bruge miljøportalens naturapplikation, Naturappl2, som indeholder de feltskemaer, der i dag findes på papir. Med Naturappl2 kan naturbesigtigelser registereres digitalt i felten, og nye feltskemaer bliver straks indarbejdet i applikationen. Når der registreres naturdata i Naturappl2 bliver der automatisk lavet en tilstandsberegning på baggrund af de inddaterede data, en beregning der kan ses, når computeren igen er koblet på et netværk. Overfladevand - Ny database på punktkildeområdet er lanceret På overfladevandsområdet har myndighederne adgang til mange forskellige databaser, der hver især indeholder data om vegetation, smådyr og fisk i søer, vandløb og hav. Inden for delområdet punktkilder er en ny database netop blevet relanceret. Det betyder, at inddatering af data om regnbetingede udledninger nu kan foretages i PULS (PunktUdLedningsSystem). På sigt vil også data om renseanlæg og industrier, badevand og dambrug kunne inddateres i PULS. Grundvand - Inddatering af data via webservices På grundvandsområdet indgår den fællesoffentlige del af GEUS’ database Jupiter i Danmarks Miljøportal. Data i Jupiter-databasen kan både trækkes ud og opdateres gennem webservices, der kan integreres med kommunernes egne fagsystemer som blev opdateret i 2012. Jord – data om jordforureninger samlet et sted På jordforureningsområdet ligger aktuelle data om jordforureninger i hele Danmark ét sted nemlig i den fællesoffentlige database DKjord. Det betyder større fleksibilitet i arbejdsgange, fordi myndighederne kun behøver at indberette ét sted og trække data ét sted.
39
Teknik & Miljø / April 2013 natur & miljø
Brugerdreven innovation: Udvikling af lattergassensor lykkes i rekordfart på grund af stærkt samarbejde mellem erhvervsliv, forsynings- og forskningsverdenen
Samarbejde udvikler lattergassensor Et brugerdrevet udviklingsprojekt er et af flere skridt på vejen mod CO2-neutrale renseanlæg. Opskriften på succes har været en klar idé, skarp sammensætning af kompetente, engagerede samarbejdspartnere og tilskud fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. Af | Rikke Hansen, VTU-fonden
Alle udledninger af drivhusgasser fra et renseanlæg skal omregnes til CO2, når man laver et CO2-regnskab. Det gælder også for lattergas, der er 300 gange så belastende for klimaet som CO2. I værste fald kan lattergas udgøre langt over halvdelen af de faktiske udledninger af drivhusgasser fra renseanlæggene og er således en væsentlig parameter i forhold til anlæggenes påvirkning af det omgivende miljø. Lattergas er meget svær at måle, og derfor har vi ringe viden om dens omfang og påvirkning. Det bliver der nu lavet om på. Et udviklingsprojekt med engagerede partnere på tværs af fag og interesser har nu fundet en helt ny og mere sikker målemetode og sammen færdigudviklet en sensor, der kan måle opløst lattergas. Det kan få stor betydning for håndteringen af lattergas på renseanlæg i hele verden.
Høje ambitioner skaber nye produkter VandCenter Syd i Odense, et af Danmarks største vandselskaber, har en vision om at blive CO2-neutrale i 2014. I processen mod at nå det ambitiøse mål, har forsyningsselskabet haft et ønske om at få mere præcis viden om, hvor meget lattergas de udleder til atmosfæren. - I vores CO2-regnskab har vi brugt den hidtil mest anerkendte beregningsmetode til at finde ud af, hvor meget lattergas vi udleder. Men vi er ikke helt tilfredse med nøjagtigheden af metoden, så vi har i udviklingsprojektet under Vandsektorens Teknologiudviklingsfond nu undersøgt, om vi kan gøre det på en mere præcis måde, og det tyder meget på, vi kan, siger Per Henrik Nielsen, projektchef i Plan & Projekt ved Vandcenter Syd. Ønsket om at tilvejebringe præcise lattergasmålinger blev startskuddet til et tværfagligt samarbejde med det formål at beskrive nogle anbefalinger for, hvordan renseanlæggene i fremtiden bedre kan styre udledningen af lattergassen.
40
Ejby Mølle Renseanlæg er det største spildevandsanlæg i Odense. Det behandler mere end 20 millioner m3 vand om året og har været testanlæg for den nye lattergassensor sammen med Marselisborg Renseanlæg i Aarhus.
Fra forskning til fuld skala VandCenter Syd henvendte sig i første omgang til DHI, en rådgivnings- og forskningsinstitution inden for vand, miljø og sundhed, og bad om hjælp til at udvikle en mere sikker metode til måling af lattergas. DHI skabte kontakten til Unisense, en højteknologisk virksomhed med speciale i produktion af mikrosensorer. - Unisense kan som de eneste i verden måle opløst lattergas direkte med en enkelt sensor. Vi havde gennem flere år oplevet et øget salg af vores mikrosensorer til spildevandsbranchen og havde flere udfordringer med det, fordi sensorerne ikke er udviklet til forholdene på et rensningsanlæg – og vi manglede viden om, hvad forventningerne til sådan et instrument var, siger Mikkel Holmen Andersen, Chief Technology Officer ved Unisense, og fortsætter: - Derfor var vi meget interesserede i at indgå i et samarbejde med nogle højt professionelle partnere, der virkelig vidste, hvad der skulle til for at få et vellykket projekt – for det fik vi. Læs mere på www.vtu-fonden.dk.
D A N S K E PA R K D A G E 2 0 1 3 UDDRAG FRA PROGRAM De grønne opgaver og kommunalvalget Paneldebat og valgmøde, hvor du kan møde og diskutere med lokalpolitikere Naturpark Vesterhavet og naturformidlingsprojekter i Varde Spændende ture og besigtelser af grønne områder og naturprojekter; bl.a. Filsø naturgenopretningsprojekt og Naturpark Vesterhavet
Parker og Natur – mellem beskyttelse, benyttelse og drift 11. - 13. september 2013 i Varde
Varde – sundhed og motion i fokus i kommunens bynære skove Naturforvaltning i sammenspil mellem kommuner, borgere og forskere Prof. Roland Gustavsson ved SLU Alnarp, Sverige Medborgerskab, frivillighed og byens grønne områder Ole Münster, Frivillig Danmark, og phd-studerende Julie Frøik Molin, IGN, KU
Kommunal skov i Danmark – et nationalt studie Docent Anders Busse Nielsen, SLU Alnarp, Sverige Naturparker og friluftslivet – et nationalt perspektiv Konsulent Henning Enemark, Friluftsrådet
TILMELDING Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk/Kurser Tilmeldingsfrist er den 13. august 2013.
ARRANGØRER Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Kommunale Park- og Naturforvaltere Varde Kommune
Danske Parkdage 2013 har fokus på, hvordan vi kan at styrke den grønne gennemslagskraft og skabe synlighed om de kvaliteter og værdier, som den grønne sektor kan skabe. Varde er bl.a. i gang med at etablere Naturpark Vesterhavet, og kommunen er udpeget til at være pilotkommune i arbejdet med at udvikle naturparker i Danmark. En række temaer perspektiverer den grønne sektors udfordringer og giver inspiration til at forbedre den grønne gennemslagskraft: • Organisering, forvaltning og drift i små og mellemstore kommuner: hvordan sikres forankring og plads til at løse de grønne opgaver i samspil med andre forvaltningsområder som sundhed og klima? • Hvordan er de praktiske erfaringer med drift af naturområder og parker i små og mellemstore kommuner? • Hvilken rolle spiller udbud og konkurrenceudsættelse i de danske kommuner på park- og naturområdet, og hvilken ramme sætter det for de grønne opgaver? • Hvordan kommunikerer vi bedre omkring den betydning som parker og grønne områder har og sætter fokus på den grønne gennemslagskraft? Målgruppen for konferencen er den grønne branche, fagfolk, ledere og politikere.
Se programmet på www.sl.life.ku.dk og www.parkognatur.dk
Teknik & Miljø / April 2013 trafik & veje
Havnetunnel holder ikke En havnetunnel er en alt for dyr løsning for trafikken i det indre København, mener Det økologiske råd. Sats i stedet massivt på den kollektive trafik og endnu bedre forhold for cyklister.
Af | Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd
I mange år har stærke kræfter arbejdet for, at der bygges en havnetunnel for at løse nogle af hovedstadens problemer med biltrafikken. Ideen er at flytte noget af trafikken fra det indre København ud i en havnetunnel. Det kan lyde sympatisk. Men man lukker øjnene for, at man herved voldsomt vil forstærke trafikken i begge ender af tunnelen – henholdsvis Lyngbymotorvejen og Amager Strandvej. Selve havnetunnelprojektet er utroligt dyrt – 27 mia. kr. Men heri er ikke indregnet, hvad det vil koste at udvide de nævnte veje i enderne. Dertil kommer, at der slet ikke er plads til at udvide Lyngbymotorvejen så meget, som det vil være nødvendigt. Derimod er der plads til at udvide Amager Strandvej - men kun hvis man er villig til at inddrage kolonihaver og dele af Amager Strandpark. Der skal bestemt gøres noget for at mindske biltrafikken i det indre København. Men det skal gøres ved at forbedre den kollektive trafik og forholdene for cyklister. Der bør også gribes ind over for arbejdspladser, som skattefrit stiller gratis P-plads til rådighed for deres ansatte. Dermed kunne man reelt få flere til at lade bilen stå, eller nøjes med at køre til nærmeste station, frem for
42
at køre i bil helt ind til København. Der skal så laves bedre parkeringsforhold ved disse stationer. Det ville reelt mindske trafikken – frem for blot at flytte den fra det indre København og ud til Lyngbyvej og Amager. Samtidig ville det forbedre folkesundheden, hvis flere mennesker helt eller delvist bevægede sig på cykel og til fods frem for at sidde stille i en bil. Lobbygruppen Københavnertunnelen har i de senere år argumenteret for en mere visionær version, kaldet den langsgående havnetunnel. Den skulle gå nedgravet ude i havnen fra Svanemøllen/Nordhavn under Knippelsbro og Langebro med opkørsel ved og forbindelse til Amagermotorvejen samt et antal opkørsler undervejs til det øvrige vejnet inde i København. Denne løsning ville ikke have nær så store ulemper og ville faktisk kunne lette trafikken igennem indre by og muliggøre en trafikal fredeliggørelse af byen. Men med en analyse fra november har Transportministeriet dødsdømt den langsgående Havnetunnel, fordi den er urealistisk kompliceret og dyr - mindst 40 mia. kr. I øvrigt ville den føre til at vi ikke ville kunne bruge vores havnebade i en årrække. Rap-
porten peger i stedet på en sænketunnel fra Nordhavnsvej, som er ved at blive konstrueret mellem Lyngbyvej og Svanemøllen, og over til Nordhavnen og videre i en sænketunnel til Refshaleøen ved nordspidsen af Amager. Henover Amager føres vejen i en lang boret tunnel der dykker ned ved Kløvermarken og dukker op på Amager Fælled hvor den tilsluttes Amagermotorvejen. Dette projekt vurderes at koste godt 27 mia. kr – det er mere end den citymetroring som er ved at blive anlagt. Det kræver overbevisende positive effekter for at en sådan udgift kan retfærdiggøres. Rapporten når frem til, at 67.000 biler i gennemsnit vil passere tunnelen pr. døgn. Det svarer til at omkostningerne pr. bil der passerer er omkring 50 kr. Så hvis det er bilisterne selv der skal betale – som de gør på de store broer - vil en tur frem og tilbage i tunnelen koste 100 kr. Men dette ville få antallet af biler gennem havnetunnelen til at falde drastisk. Tidligere undersøgelser viser at betalingsvilligheden for at køre gennem en havnetunnel er meget lille, når der er så mange alternative ruter. Men er der andre finansieringskilder? Nogle arealer på Nordhavn og Refshaleøen
Teknik & Miljø / April 2013 trafik & veje
En havnetunnel vil ifølge rapporten have nogle positive konsekvenser. Trafikken i indre by og brokvartererne vil blive mindre end den ellers ville blive. Trafikken på Motorring 3 ville også reduceres med 5000 biler pr. døgn – ikke så meget at man kan se og mærke det, men alligevel. Til gengæld vil trafikken på Lyngbymotorvejen stige med 10.000 biler pr. døgn – og denne er tæt på og over sin kapacitetsgrænse både morgen og eftermiddag. Så det vil i den grad kunne mærkes.
vil blive mere værd, men grundprisstigningerne vil slet ikke kunne betale projektet. Et offentligt-privat samarbejde (OPP) med pensionskasserne nævnes også, men de skal jo tjene penge på projektet, så det bliver det næppe billigere af. Det økonomiske overslag tyder også på at hvis man lavede en samfundsøkonomisk vurdering af projektet, så vil den ende med et bragende minus. En omkostning på 50 kr./bil svarer til at man skulle have en tidsbesparelse på over en halv time ved at bruge havnetunnelen frem for det øvrige vejsystem, for at det kunne gå op. Den tidsbesparelse kan man kun opnå i de værste spidsbelastningstimer. En havnetunnel vil ifølge rapporten have nogle positive konsekvenser. Trafikken i indre by og brokvartererne vil blive mindre end den ellers ville blive. Trafikken på Motorring 3 ville også reduceres med 5000 biler pr. døgn – ikke så meget at man kan se og mærke det, men alligevel. Til gengæld vil trafikken på Lyngbymotorvejen stige med 10.000 biler pr. døgn – og denne er tæt på og over sin kapacitetsgrænse både morgen og eftermiddag. Så det vil i den grad kunne mærkes. Det vil give kaos på Lyngbyvejen
og masser af sivetrafik på bl.a. Lyngbyvejens parallelgader og Strandvejen. Hvis Lyngbymotorvejen skal udvides skal der lægges adskillige milliarder til omkostningerne ved en Havnetunnel – og de fleste vil nok sige at det i praksis er umuligt at udvide den. I den sydlige ende vil trafikken på Amager Strandvej også stige med ca. 10.000 biler i døgnet. Det vil hovedsagelig være biler der benytter Havnetunnelen som en smutvej til og fra lufthavnen. Denne store mængde ekstra trafik vil næppe kunne klares med den nuværende tosporede Amager Strandvej. Her er der til gengæld plads til udvidelse, men så skal man inddrage kolonihaver og dele af den nyanlagte Amager Strandpark til de ekstra spor, støjvolde vejudfletninger m.v. Og ønsker man det? Kort sagt: Der er fordele ved at lave en østlig omfartsvej omkring København. Men projektet er så dyrt og har så store uønskede trafikale konsekvenser, at det langt overstiger de positive effekter. Det kan undre at et flertal i Københavns Kommune bare sender et sådant projekt videre med en anbefaling – uden at forholde sig til de trafikproblemer som havnetunne-
len vil give anledning til. Der er brug for helt andre tiltag til at mindske trængslen i og omkring København. Vi skal have letbaner – ikke bare i ring 3, men også andre steder. Vi skal have hurtigere busruter med flere busbaner. Cykelsuperstierne er på vej, men vi skal også satse mere på elcykler, hvor Danmark er bagefter et land som Holland. Disse kan bruges til strækninger mellem 10 og 20 km, f.eks. i Københavns omegn, hvor de fleste finder traditionelle cykler uegnede.
43
Teknik & Miljø / April 2013 Tema: politisk forum
Næstved Havn i fremtiden:
Erhverv eller turisme og kultur? Det letteste, tænker mange måske, var at lukke havnen og bygge boliger, men det var ikke dét man ville i Næstved tilbage 2003, hvor den store havnedebat spændte af i byen. Et næsten enstemmigt byråd valgte efter en lang og følelsesladet debat, at havnen skulle tage udfordringen op og fastholde sin funktion som erhvervshavn på trods af de mange odds imod. Kun de stærkeste fisk svømmer mod strømmen, var og er devisen. Af | Jesper Møller Petersen, direktør Næstved havn
Udfordringerne er mange, når man vil være erhvervshavn, og ligger små 11 km inde i landet. Udfordringen bliver ikke mindre, når man samtidig ligger midt i et landets største fugle- og naturreservater. Hertil kommer en ofte nødvendig oprensning af sedimenter fra Susåens gennemløb, fastholdelse af dybden i sejlløbet, skibenes stigende udgifter til lodsning, håndtering af isbrydning og ikke mindst det at få skibene gennem det smalle og strømfyldte farvand ved Karrebæksminde, mens skibene bliver større og større. Med placeringen af havnen stort set midt i byen gør heller ikke udfordringen mindre. Næstved Havn blev fra starten i ca. 1812 betjent af pramme som blev omladet på ladepladsen i Karrebæksminde. I slutningen af 18-hundredetallet fandt man denne operation for omstændig og samtidig med industrialiseringen og opbyggelsen af papirfabrikken ved Maglemølle, hvor kommunens administrationsbygning ligger i dag, steg kravet om at bringe stadig mere gods til byen og tanker om en kanal, som den i Odense, begyndte at tage form. Der skulle dog gå en del år inden kanalen til Næstved blev en realitet i 1938. Næstved Havn er dermed en af landets yngste erhvervshavne. Havnen har ikke forandret sig meget siden 1938, og giver derfor et rimelig godt indtryk af et stykke dansk industrikultur fra 1938 og frem til i dag. Næstved er en kommunal selvstyrehavn og har været det siden 1999, hvor den nye havnelov gjorde op med de hidtidige styreformer. Havnen blev i sin tid primært bygget for at tilgodese byens
44
helt store og alt dominerende virksomhed, Maglemølle Papirfabrik. Fabrikken lukkede i 1992, men en mindre produktion i samarbejde med Dalum Papir forsatte indtil 2012, hvor produktionen helt stoppede. Korn- og foderstoffer har som i næsten alle andre danske havne også fyldt en del på godslisterne, men denne type gods er i dag næsten forsvundet fra Næstved. Havnen lever således i dag, af gods til Danmarks eneste glasværk, Ardagh Holmegaard, mineralindvinding, skovbrug, skærver til asfalt- og betonindustrien og ikke mindst import af træpiller. Havnen har en årlig omsætning på ca. 20 mio. kr. 75 % af al dansk im- og eksport går over en dansk havn, samtidig stiger behovet for transport som konsekvens af den øgede specialisering og handel med varer over store afstande. Ingen tvivl om, at havnene i Danmark spiller en vigtig rolle i samfundet i dag og også vil gøre det i fremtiden. Men hvor er de små og mellemstore havne i dag? og har de en berettigelse når skibene og transporterne bliver større og større? Kan en havn som Næstved, der ligger langt inde i landet og midt i by overleve, og i givet fald hvordan og hvorfor? De fleste vil gerne have havnen, skibene og livet som før, men andre ser helst havnedriften nedlagt, så man kan bo lige i vandkanten. Balancen mellem at være erhvervshavn overfor turisme og kultur, som er de 3 områder havnen arbejder med for at fastholde sin eksistens, er derfor aktuel som nogensinde.
Teknik & Miljø / April 2013 trafik & veje
Derfor kommer hullerne i vejen lige nu Hullerne i vejene myldrer frem netop i denne tid. Det skyldes ikke saltning, som mange tror, men de særlige vejrforhold vi har lige nu, hvor nattefrost afløses af solskin om dagen med vejtemperaturer lige over frysepunktet. Af | Anders Hundahl, Asfaltindustrien
Sagen er, at isen smelter om dagen, så vandet trænger ned i selv små sprækker og revner i vejen. Når så frosten kommer om natten, fryser vandet. Når vand fryser, udvider det sig en smule. Og da is der fryser har enorme kræfter udvides og forværres vejens sprækker og revner. Næste dag smelter vandet på vejoverfladen igen og løber ned i de sprækker og revner, der nu er lidt større end dagen før. Om natten fryser det igen, skaderne bliver værre og så fremdeles. Processen accelereres netop i disse dage, hvor vejrforholdene skifter mellem frost og tø. Resultatet kender alle cyklister, buspassagerer og billister: Slaghuller, der gør den daglige køretur mellem hjem og arbejde til en rystetur.
Men den virkelige skurk er ikke vejret. Det er den misligholdelse af vejene, som har stået på de seneste år. Sagen er nemlig, at en velholdt vej er robust overfor frostskader, fordi den er tæt. Vejen består af et tyndt slidlag foroven, vejens ”regnfrakke”, og et tykt bærelag forneden. Når det tynde slidlag brister, så tager skaderne fart, for så er det, at den ødelæggende vekselvirkning mellem frost og tø kan trænge dybere ned i vejen, helt ned i bærelagene, og ødelæggelserne accelererer. Se også illustrationen herunder.
Fakta Forrige år vurderede Asfaltindustrien, at der var en halv mio. huller i de danske veje. Siden er statens 4.000 km veje blevet sat i stand, mens kommunernes 70.000 km veje lider under en accelererende nedbrydning. Derfor vurderes det, at der er betydeligt flere end halvanden mio. huller i dag. Det koster fra 6.000 kr. og op at få et asfaltsjak til at reparere et par slaghuller. De danske veje repræsenterer en værdi på 250 mia. kr. Vedligeholdelsesefterslæbet vurderes at være på knap 20 mia. kr. Det koster to til tre gange så meget at lappe på en hullet vej i.f.t. at vedligeholde i tide.
Slidlag Bærelag
Skaderne Bundsikringslag
Belægningen er fra start så elastisk, at den kan give sig, når den bliver belastet fra tung trafik. Men når belægningen får en revne, går vandet igennem, og bæreevnen af de underliggende lag bliver dårligere. Efter én revne kommer der flere revner, og til sidst går belægningen løs, og de første slaghuller viser sig. Belægningens nedbrydning er begyndt. I de senere år er nedbrydningen accelereret. Efterslæbet på vejvedligeholdelsen er nu oppe på 20 mia. kr.
45
Teknik & Miljø / April 2013 trafik & veje
Passagerer laver køreplanen Bybusserne i Holstebro Kommune vil fra 2014 køre ad ruter og på tidspunkter, som de fleste passagerer synes er en god idé. Og de, der ikke synes, at den kommende køreplan er optimal til netop deres behov, ved nu hvorfor. I Holstebro Kommune har trafikselskabet og passagerne nemlig brugt et specielt værktøj til at ”spille” om køreplanen.
Af | Gordon Vahle, journalist KommunikationsTanken
- I Holstebro Kommune har vi en køreplan for bybusserne, som egentlig fungerer ganske udmærket. Men den trængte til lidt justeringer, og for os var det naturligt at spørge passagerne, inden vi gik i gang. Sådan fortæller afdelingschef Annette Vognbjerg fra Holstebro Kommune om starten på udviklingen af den nye bybuskøreplan. Som tænkt, så gjort. Kommunen fik lavet en spørgeskemaundersøgelse, som kunne besvares i busserne og på nettet. - Men det fik vi ikke meget ud af. Der kom primært besvarelser fra ganske bestemte områder, og der blev peget på meget specifikke problemer, som vi faktisk godt kendte i forvejen, og som ikke kunne
bruges til at udarbejde en køreplan for busserne i hele kommunen, supplerer Per Elbæk, der er projektleder hos Midttrafik.
Inspiration fra trafiksikkerhedsplan Kommunen og trafikselskabet stod nu i et dilemma. Borgerne var blevet spurgt, men svarene kunne ikke bruges konkret. Skulle kommunen selv bruge sin faglige ekspertise og udarbejde den bedst mulige køreplan med færrest mulige kompromisser? Eller skulle borgernes spørges på en måde, så svarene kunne bruges? Annette Vognbjerg har tidligere arbejdet med trafiksikkerhed,
BAR SLU ND
VIUMVEJ
MAJGÅRDVEJ
VEJ
GIVEJ ENER
EJ
VEV EJ
HJERMVEJ
EJ
BARSLUNDV EJ EJ MOSEBYV
MÅNED
MOSEBY VEJ
HAT
KOBB ERUP VEJ
J VIUMVE SK
VEJ
IVE
VE
J
J
MAJ GÅR DVE
J
LUNDVEJ
LUND BARS
SØNDER VEJ
MOS EBYV
EJ
EJ
MÅNED
MOS EBYV
MEJRUP SKOLEVEJ
SØSTIEN
EJ
SKJOLDET
KVÆRNEN
KORNB
STORÅVEJ
TVÆRPILEN LURE N
FLINT ØKSE N
EN FLINTØKS
EVEN
EVENTYRSTIEN
8. RUNDE
RAVPERLEN
SE
TYRS TIEN
TOMMELI
N
MJØ DUR TEN
LOMST EN
RØLLIKE
KORNB
15
VEJ
MANGLER DU NOGET?
HYR DIN DEN
LOMST EN
SPORE N LÆRKE
J PARKVE
UPV
DE
HØJDEVEJ
GA TV ÆR
SØP ARK EN
PARKVEJ
PARKVEJ
PARKVEJ
PARKVEJ
KLINTEVEJ
RIN GVE JEN
KOB BER
FÆR CHS NØR LUND VEJ
EJ DV ME
J
L ALLE
PARKVE
POPPE
BIRKES TIEN
L ALLE POPPE
GYVE LVEJ
EJ
SØSTIEN
GRYD HOLTV EJ MEJDAL
ESTI
J RVE
TING VEJ
EN VE J
DAL MEJ
SLÅ
FING
EN LID
EJ
STE KIR
OV NYB
HJULKR
ERB
ØLLE
ONEN
FRUE
T
NS É
HER
ALL
SKO EN
AGE
TIN GAG ERP ARK
RVÆ
SKRIV ØNKSE R
HVAD HAR DU BRUG FOR I BUSSEN?
NGE T
9. RUNDE
EN
PRI NS EJ
IS
N
STI EN
S BUR
RKE
DV
ALPA
SKO LES TI
MEJD
BUR IS
VEJ
ÅR
TJØRNE
EJ
BISPEBUEN
KE BAK
NV ÅE
BÆ K
EJ
HA LG
PRIN
ENV
LIDEN KIRSTENS ALLÉ
O
TING
UHR
SLÅ
RN EVE J
SL
EJ
NYB
TINGAGERVEJ EDDE N TVIS MØLLEVEJ
ESØ VEJ
HAL GÅR D
TJØ
VEJ
SØBR UHR
AGE
AL SKOL
N EJE
GRYDHOLTVEJ
EGE VEJ
MEJD
VEJ
VEJ
BEL
RT EN
VEJ
EJ
KAB
N TIE
LU
TJØ RNE
NV
MA
LYN GKR OGE
BE
BURIS
RØN NEBÆ RVEJ
PRINS
GRYDHOLTVEJ
SØVEJ
SOLS IKKE KIR VEJ SEB ÆR VEJ
J
ESØ VEJ
RUSV EJ
VEJ
BR
PR IMU LAV EJ
BIRKE
VEJ
ANE MO NEV
EG
NE
N RIN GV EJE
LATHY
TUJAV EJ
ENDV
CHR
EJ
VEDB
VEJ
WINT HER
S VEJ
J
ELKJÆRVEJ
LØNSTRUPS
ELKJÆRVEJ
SØSTIEN
RANUNKELVEJ
VE TIS MA KLE
BØGEVEJ
VEJ
MIRABELLE VEJ
J
LDG ÅR
ULS VEJ ULSØE
ALLE PILE
ALLE
ALLE
LYSTANLÆGGET
ELME
LINDE
KLITRO SEVEJ
BLÅMU NKEVE J
ØSTERBROGADE ØRRE DSTIE N
HF. ÅLUND
SPARTA VEJ
OGA DE
SVIN GET
RAS MUS
VE J FÆ RC HS
US ØEV EJ
DSV
BAK
ONSV EJ STATI
VEJ SENS
HJALM AR SØREN
STATIONSVEJ
GODTHÅBSVEJ
VEJ
GODTHÅB SVEJ
STATIO NSVEJ
SENS
R SØREN
HJALMA
STA TION SVE
ØSTE
RBR
SK OV
VE J
DALGASV EJ
NIS PETERSE NS VEJ
LYN GST IEN
VEJ
UGE
HJERMVEJ
RS VEJ
HF. NYHOLM
JOACH IM WELLE
NYHOLM VEJ
RA SM
HED EST IEN EJ
NG
LAV
NORDTOFT
NORDVA
GÅR
OLE
VEJ ENS EBBES NIELS
NVEJ
IS
HY
SKJER
S BUR
Søndre plantage
OV NYB
SKJER NVEJ
MAJGÅRDVE
VEJ HJERM HJER MVE J
VEJ
VEJ
NIELS BOHR S VEJ NIELS FINS ENS VEJ NIEL S STEE NSEN S VEJ WO RM S VEJ
TIEN
J
NØRREBRO GADE
IEN TÅ
RN ST
DYSSEGÅRDEN
DEN DYSSEGÅR
VEJ FREJAS
VEJ
STI
EJ
FREJAS
ODINSV
NIELSENS JENS
NØRREBROGAD E
VEST ERB ROG ADE
BISGÅRDM ARK
SYSS ELTIN G
BOLDHUSGA DE
TANGSVEJ
SPARR ETOFT
BAN ESTI EN
NERVE J TREKRO
SKJER NVEJ GÆRD ESMU TTEVE J
J
S VEJ
ERGVE
KIMSVE J
FRANK
NIBSBJ
ANNE
LYKSBORGVE
N
NSV EJ SUE NSO
VIBORGVE
ELKJÆRVEJ
EJ ERV
EN
3
WEEKEND
J
KLI STI
GVE NIN
MUNKEBUEN
NG EN STIEN HA LG
ÅR DV
RN ING VE
URT EHA VER NE DVE J
NE ER
SVE J
RD
SKRIV BEHOV OG EVT. ØNKSE R GÅ
BAK
J NYBOVE SØNDER
EJ LEV
SKJERNVEJ
MØL
HE
meter 1.000
VEJ RD
750
NE AVER DEH STAU
NE
LGÅ HA
HAL GÅR DVE J
AVER GTH FRU
HAV SEN RO
500
N
UNDER LINDEN
DUFTHAVERNE
TVIS
ANIE R KAST UNDE
EN LIND
TER
ER UND
VES
250
R DE UN
ER
INGEN STIKL
125
UND
BÆK
EJ
0
FJA LD
HALG ÅRD
GER
EJ RDV EN GÅ IEN EG R TAN DE KAS
UN
J
UGLK
ÆRV EJ
EJ
J
GÅR
ÆG AFL
HAL
VE BO NY
EN EG
HAL
OV NYB
Skovlund plantage
EN
MU NKB ROV
EJ
J VE
PRINS BURIS VEJ
AD RV SØ UGL KÆ J
HING
RVE
ERG EBJ VEJ
46
F:\Forvaltning\Informat
ion og Service\Kort
og GIS\GIS\Kortudlevering
SAG HOD
KAS ERN
21
PROVST
VEJ
DRA GON
MEJRUP SKOLESTI
ØSTERLED
CLAUS
HR. KNUDS
EN GAL TER TVIS MØLLEVEJ
SKOVVIKKEN
DD RÅ BEN
15
18
ELKJÆRVEJ
FYRT ØJET
EJ
VILLAVEJ
GRØNNELED
ELKJÆRVEJ
EN ING
NN RO
ED
SN
CLAUS
VAN
SV TEN
6
12
J
MØLGÅRDSVEJ
STORE
EN SKORSTENSFEJER
LILLE
NAT
PARKVEJ
SØPARKEN
TEN UR
SØSTIEN
N TIE
N
CLAUS
MELLEMTOFT
GE
J SKJOLD BORGS
EJ GRYDHOLTV
KIRKE ERG MÅBJ
VEJ
POUL SENS
RKE
VALD
J
KILD EPA
BIRK EHØ EJ
LES
ESV DØ
SKO
LES
TIEN
TINGGÅRDEN
SKO ESTIE N VEJ
SKOL
THORS
SVEJ ÆGIR
HEIMDA LSVEJ
BALDERS VEJ
YDUNSV EJ
J BRORS ONSVE
KINGOS VEJ
J VE
HØS TVÆ NGE T FR ØJ K MØ LLE
SØGÅRDS
REGÅ RDSV EJ BJER
IEN
TVIS MØLLEVEJ
BÆK-ST
FRØJK
MER SVEJ
HAM
STIE NER
ELLE
WAG
VEJ BÆK ELLE
RDE N LEGÅ
EJ NDSV VØLU NGE T HIRS EVÆ
GET
T NGE VÆ BYG
HAT
SKOLEVE
RUG
VÆ NGE T
GET
HAV
TEN SVE
J MEJRUP
STORÅVEJ
J ELLEB ÆKVE
VEJ
ANNA ANCHERS
VEJ NOA CKS RID AST
ELLEBÆ KVEJ
N
NER SVEJ WAG AUS SVE J STR
THO RSV DANAGÅRDEN EJ
HUM
WEBE
ERVEJ
TINGAG
BAC HSV EJ KVE J
SVE J
HVE DEV ÆN
9
KOBBERUPVEJ
ELKJÆRVEJ
HAVFRUEN
LDATE TINSO
STOPPENÅLEN
N
GØ
VEST ERBR OGAD E
AGEREN
RSVE J
EN
N KIR KES TIE J
CHO PIN SVE J
IEG SVE
J
SVE IEG GR
DVE J
GÅR HAL
N DS TIE BIR KEL UN
NNSVEJ
NNS VEJ
HAR TMA
HARTMA
ELL EBÆ
HF.
S VEJ LAN GEMÜL LER BÆK STIEN
HALGÅRD
EJ
3
6
12
ESTI
18 BRUG FARVEK ODERNE OG UDFYLD URENE PÅ BAGGRUND AF SPILLEKORT
CLAUS
STIEN
ELVE
J RHØ
STORE
TVIS MØLLEVEJ
MSTEN MAJBLO
SKOVSTJERNEN
SØS
12
KOBBERUPVEJ
KIRK RUP MEJ EJ P KIRKEV MEJRU 21
JAGTVEJ
STORE
FLØJLSGRÆSSET
EVENTYR
N
MELLEMTOFT
LLE
KON GEL YSE T
ME
6. RUNDE
12
9
MEJRUP
VIBORGVEJ
SLETTEN
IDOMVEJ
SØN SØN
KIRKEBAKKE
VEJ
LØR LØR
VESTER
LÆGÅRDVEJ
J GVE RIN
SLETTEN
SKJERN
N
TOMMELISE
STIEN
EVENTYR
RYTTER S VEJ POUL
FOLD EN
BAKKEN
JE FRE DHØ
ØJE STI EH NG
TVI LLI N
GR
KIR KES TIE
STIEN BÆK ÅRD
LAU BSV EJ
HALG
RE IL EM
EJ
VEJ
ENV
NS
SLÅ
CAR L NIE LSE
N
S
VEJ
KIR KES TIE
BYE LUM C H
EG EN
UN DER
HAV ERN E SEN
RO
HAVE RNE
ÅRDV
URTE
HA LG ÅR UN DV DER EJ UN EG DE EN R KA ST AN IEN
FRE FRE
HVERDAG
HASSELURTEN
KLINTEVE J
T
JE
TORS TORS
S VEJ
NE BRY
HØ
VEJ
SLETTEN
PARKVEJ
EJ
AAK JÆR
HEDE
HEDEVEJ
EVAD SMED
ON VA
SØN
SØN
ONS ONS
R:
MEJRUP
J
LIL JEK
GUL DBL OM
LØR
TIRS TIRS
FARVEKODE
GÅR DVE
Østre plantage
PARKVEJ
FRE
MAN
RØD: 10 MINUTTER BLÅ: 20 MINUTTER GRØN: 30 MINUTTER GUL:NØRRE40 MINUTTER BJE BRUN: 50 RGV MINUTTER ORANGE: 1 EJ TIME SORT: 2 TIMER
VEJ
UP MEJR LÆ
HF. SKOVBRYNET
LUNDEN M LUNDEN
PRIN
OS NYB
LEN
BAUNE
LØR
SØN
Vandkraftsøen
EJ GV NIN HER
JEN
GRØ NNE VEJ J
EVE
N RKE JPA
TORS
FRE
SÆT ET ELLER FLERE KRYDS I FELTER LØR
HVOR OFTE SKAL BUSSE N KØRE?
VIBORGVEJ
SØV
EJ GV NIN HER
J
HØ RNS
J
VEJ
VE
RØD
JSTIEN
VIBORGVEJ
RINGVEJEN
JAC OB SE NS
VEJ EBY MOS FORSYTHIAVEJ
HORNSHØ
VIBORGVEJ
AGERBÆKV EJ
TORS
BIRK
FRE
SÆT ET ELLER FLERE KRYDS I FELTER
KLØVERMARKEN
VEJ
ONS
J
TORS
MAN
RE ØST
VALMUEVEJ
ÅEN
ÆRS
O NYB
HARRESTRUPVEJ
BYVE
UDFYLD UGEDAG ENE PÅ BAGGRU ANGIV PÅ SPILLEP ND AF SPILLEK LADEN DET ORT. SAMLEDE ANTAL BRUGERE.
EBJER GVEJ
VEJ
S VEJ BJERRE
N RKE ØJPA NSH HOR
MUN KBRO
MADS
EJ
VEJ DE KIL
VEJ RDS
HESTBJ ERGVEJ
RGS
VIKKEVEJ
S
ODA NYB
MOSE
ONS ONS
HATTENSVEJ
RSV
VGÅ
P
FABE
SOMMERLYST
VIRKELYST
ØSTERVANG
SOLBAKKEN
N TOFTE AGER
SKO
J
TIRS
TIRS TIRS
EN ARK ERM ØST
J SNERLEVE
G
VEJ
STOR
JEN GVE
HVIDBE
HO
VIBORGVEJ
JEP PE
RIN
4. RUNDE
MAN
MAN MAN
EJ
NØRR
GENNE
EN
J
J LÆGÅRDVE
BLÅ BÆ RVE
MEJDAL VEJ
VE
EJ
LS
KKE N
BLICHERS
E AAKJ
RS BE
JENS
RVAN
J
HF.
JEPP
N
RIN GVE
J
DSV EJ
EJEN RINGV
EJ
ESV
S DAH
J VE ES RG NO
EN
PORSEVEJ
N
AKKEN GRANB
GHU
VE
EBYV MOS
MUN
ØSTE
VEVEJ ENGHA
STIE
IVE
J
VER
SVEJ
NYB OV
VE
JEN
DAL SPIDES
MØ LLE VEJ
NET
GBA
STEEN
DSVEJ
SK OV BA KK
SK
J
DDALEN LÆGÅR
SØNDER NYBOVEJ
KUH LAU
SKOLESTI MEJDAL
UHRESØ VEJ
J
EJ
VE
S
SLÅ ENV
ES EN
EVEJ SKOL ESTI
TJØRNEVEJ
MEJD AL
E KK BA BO NY
J
S VEJ
TRAN KEV ESTI EJ
EN
LEPA RKE
EHEG
J
VEJ SKIVE
ORION
VEJ
HALG
J
LATHYRUSVEJ
SOLSIKK EVEJ
RØNNEBÆ RVEJ
BIRKEVEJ
EJ
KIRS EBÆ RVE
N
ISV
BØGEVEJ
TJØRN
LYNGK ROGE
MIRABELLEVEJ
VEDBENDVE J
EJ
ONEV
VEJ BRE GNE
MAT KLE
NY BO STI EN
LEN
JE HØ NY BO
KVÆRNEN DELLERUP RAVPERLEN VEJ
EN ING
RO NN SN
ED
HYRD INDE
VEJ
HS
LET
J
HAR ALD S VEJ
LETH ALD HAR
MA
RK EN
KORNBLOMSTEN
ALSTRU PVEJ
URTE N
MOZ ART RØLLIKEN SVE
MJØD
KORNBLOMSTEN
LÆRKESPOREN
VADE T
VADE T
J SVE MOZ ART
IEN ST SØ
PARKVEJ
PARKVEJ
PARKVEJ
PARKVEJ
KLINTEVEJ
RINGV EJEN
TUJAVEJ
ANEM
GV EJE N RIN
VE
DS
FA
S
VE
SCH WEL
VEG
MØL FUGL
DIN
VEJ
TERN EVEJ
LYN
AVE J
FÆRØVE
NY
EJ ØJV
NY BO DA
AR
MØLLEVANG
GRØNLAN
BIRN S VEJ
VEJ LÆGÅRD
HUL VEJ EN
SVEJ
AR
VEJ
VEJ
HJALTE
BJA RK ES VE J
VF
SKJERNVEJ
GA
ROLF KRAKES
S VEJ RSEN ANDE
EJ
FEL
RTEVEJ
MÅGE
LÆR
ADE
N
ENS
NSH
BA GG ES EN
UFF
J
S VEJ LINDE
VEJ TVÆR
GADE
SOLSO
EJ
TE
NS
DVEJ R MAJGÅR
HVORNÅR SKAL DU MED?
HOR
SKJERNVEJ
SKOLEVEJ
LVEJ STØV
G STIEN
BJER
HØJDEVEJ
TVÆ RGA SIR DE LYNG
N KE
PARKVEJ
RKEN SØPA
GYVELVEJ S VEJ WINTHER
J SKJOLDBORGS VEJ
CHR RIN GVE JEN
STIEN
SKOV HOLT STIEN
RN SH ØJ PAR
HO PARKVEJ
POPPEL ALLE
PILE ALLE
BIRKESTIEN
LINDE ALLE
KLITROSEVEJ
DALGASVEJ
ØSTERB ROGADE
SVINGE T
UGE
VIU MV EJ
SKI VEV EJ
SØNDERLUNDVEJ
VEJ HS FÆRC RASM US
VEV EJ SKI
VEJ
VEJ MUS
LUN DGA
FÆ RCH
S
ARD S
NØRLUND VEJ
IVAR
RAS
EJ RDV
ULSØE VEJ
MEL DGÅ ULSØEVEJ
VEJ FAB ERS
STATIONSVEJ
EJ VEV SKI
VEV EJ
ET LYSTANLÆGG
GADE ØSTERBRO
ØRREDSTIEN
SPARTAVEJ
HF. ÅLUND
VVE J SKO
SKJERNVEJ
ELME ALLE
VEV EJ SKI
NSVEJ
SKJERNVEJ
GÆRDESMUTTEVEJ
VEJ ENS ULS
VESTERB ROGADE
POPPEL ALLE
JOACHIM WELLERS VEJ
VEJ J STATIONSVE
HJALMAR SØRENSENS
EJ GODTHÅBSV
GODTHÅBSVEJ
SKI
STATIONSVEJ
HJALMAR SØRENSENS VEJ
STATIO
JENS NIELSENS STI
NØRREBROGADE
SYSSELTING
BOLDHUSGADE
SPARRETOFT
TANGSVEJ
BANEST
PO
FR J
IEN
EJ SEV
ONSVE
TREKRONERVEJ
SUENS
MO GE
GAL
VEJ NIELS EBBESENS
SKJERNVEJ
VESTERBR OGADE
BLÅMUNKEVEJ
VEJ HJE RM
LYKSBORGVEJ
NØRREBROGADE EN DYSSEGÅRD
DYSSEGÅRDEN
ODINSVEJ
MAJG ÅRDV
SKI HJERMVE J
SØGÅRDSVEJ
HF. NYHOLM
NYHOLMVEJ TIEN
DE RR NØ
UER VEJ
NORDTOFT
STR
NORDVANG
VEJ
LAVH EDES
EB RO GA
STEENSE NS VEJ
WOR MS OLE
VEJ
VEJ
VEJ BOHRS
FINSENS
VALD POULSENS
NIELS
NIELS
NIELS
TIEN SKOLES
VEJ DØES
IEN NST TÅR
TINGGÅRDEN
SKOLE STIEN SKOLESTIEN
FREJASVEJ
THORSVEJ
YDUNSVEJ
FREJASVEJ
HEIMDALSVEJ
BALDERSVEJ
BRORSONSVEJ
KINGOSVEJ
BISGÅRDMARK VEJ ANNE FRANKS
NIBSBJERGVEJ
KIMSVEJ
DRAGO NKASE RNEN
LYNG
KIRKEVEJ MÅBJERG
HJERMVEJ
BJERREGÅR
DSVEJ
FRØJK BÆK-STIEN
MERSVEJ ELLEHAM
R ME AM RSH THO
EJ VØLUNDSV
ÆGIRSVEJ
ET NG
NG
ET
RIS VÆ
MAJ SVÆ
VEJ LLE
ET
ET
MØ JK FRØ
RUGV ÆNG
TIE N
NGET HIRSEVÆ
GET HVED EVÆN
HAVRE VÆNG ET
E
SØNDE
VEJ GÅRD KALS
NIS PETERSENS VEJ
DELLERUPVEJ
ELLEBÆKVEJ
ANNA ANCHERS VEJ
J
KILDEP ARKEN
BIRKEHØ
STIEN
WAGNER SVEJ
WAGNER
SSVEJ
KVEJ
STRAU
ELLEBÆ
VEJ
BÆK
PAR KS TI
ELLE
HUMLEG ÅRDEN
BACHS
THORSV EJ
VEJ
N DANAGÅRDE
HØST VÆNG
SKO
WEBERSVEJ
EN ESTI KIRK
CHOP INSVE J
GSV EJ EN
GRIE
GSV EJ
ESTI
GRIE
IEN DST ELUN BIRK
HARTMANNSVEJ HART MANN SVEJ
VEJ LANGE -MÜLL ERS
FR ØJ K
LES
POUL RYTTERS VEJ
MAR KEN
VEJ
BAKKEN
ASTR ID NOAC KS
ELLEBÆKVEJ
LETH S VEJ
HAR ALD
AGEREN
VEJ
LETHS
VADET
HARALD
FOLDEN
ALSTRUPVEJ
MOZAR TSVEJ
VADET MOZAR TSVEJ HØJE FRED HF.
JEST IEN EHØ LING TVIL
NS VE J HA YD
N
TIE
JES LLIN GE HØ
KIRK
TVI
S VEJ EMI L REE SEN
VEJ
LAU BSV EJ
N
NIELS ENS
VEJ
KUHLA USVEJ
BYGV ÆNG ET
SPILLEPLAD
J
KONGEHØJEN
SVE
J VE
CHR
J VE
POUL
JEN GVE
VSTI NDE
EJ
VASEN
RIN
PRO
J
J
Vestre plantage
EW ALD
MØLLEVEJ
LAKSESTIEN SL UG
EJ
RYLEV
UMSV MUSE
VE NS WSV
ANEV
GVE
EJ EV
BÜLO
VEJ
RBROG SØNDE
BAKKEVEJ
REBERBANEN
SYDB
DAN
HELLA
ØRSTEDSVEJ
NIN
LÆSSØEVEJ
HER
OS EM LG
HELGESENSVEJ
NIELS KJELDSENS VEJ
GA
LÆG
SØNDERBROGADE
LERPYTTERNE
SO EN SU
KROGHSVEJ
RYESVEJ
J EVE ERN
S
IVE SK
VIBORGVE
SØNDER ALLE
VEJ
HEDEMANNSVEJ
KAS
TANGSVEJ
ÅGLIMT
VEJ
VEJ
ÅEN
HELGOLANDSGADE
SØNDERPARKEN
NIELS KJELDSENS
J
SLOTSVÆNGET
EJ DV LUN TER
KAJ MUNKS
ØS
DRA GON
LED
EJ
ERBO
ÅLYKKE
TER
KEN
VEJ
VE
J VE S E EN GAD ULS VOLD
ÅVÆNGET
N TIE GS JER
BAK
PO
JEN
SELS VEJ
RG
VEJ
SB NIB
TER
FIILS
END AM
VED
WES
ALLE
VEJ
K MAR
VES
VES
IDOMVEJ KRI MP
NG
IVE SK
E AD OG EBR DE RR GA NØ TER VES
ÅRD
KNUD RASMUSSENS
BISG
JERG
FIILSVEJ
JEN
VEST
FR
KJELD DIGESMEDS STI
ENGVEJ
NIBSB
RINGVE
VEJ
KNUD RASMUSSENS VEJ
VEST ERVA
IDOMV EJ
RINGKØBINGVEJ
BERINGSVEJ
FRØJKVEJ
EJNAR MIKKELSENS
STIEN
ND LU
EJ VEJ © Holstebro Kommune ÅRDVHY /tmislsb SPORTS Januar 2011 rt.pdf LLI sterbro_Byko NG vejnavne\Hol S ort med AL Intern\2010\k LE dlevering S VEJ og GIS\GIS\Kortu SEN og Service\Kort L JEN \Information KAR F:\Forvaltning BRINKEN
VEJ
LEM VIGV
R
HOLBERGS VEJ
IVE SK
VED BANEN CHRIS TIANS GADE
GADE
MSE
VE
S VEJ
HOST RUPS VEJ
BJARKESVEJ
PROV
EJ OSV KING
EN
BROAGERVEJ
DYBBØLSGADE
ISTEDGADE
ADE FREDERICIAG
J
E
E GAD
VEJ
ES KYND
MYSUNDEVEJ
SUNDEVEDS
EJ
ST
DSVE J
SVE
RSGAD
HINLANGELINIE
UNDS FRØL
BISG ÅRD
EGÅR
DE
N TIE
ST OR ÅS TIE N
RINGPARKEN
DYSS
BROAGERVEJ DØESVE J
THORSVEJ
RV
VENDE
FONAGERV EJ
ALLE
SVEJ
IVA
RUDESVEJ BJE GE
GRUNDTVIG
INGEMANNSVEJ
Nibsbjerg plantage
EJ
UG LKÆ
OLM ENH ROS
LER
N
VINKELVE J
HUNSBALLEVEJ
ET
J
RKEN
THO
IVE
EJ
EJ
THORSVEJ
THORSV
IEN
LEMVI GVEJ
HANS EGEDES
ES OL SK
J UNDVE
TINGGÅRDEN
SOR TEST
NORDKAP
KEN
GV EJE
J
ØNKSER OG EVT.
TOR VÆ NG
LYKSBORGVE
RINGPA
STRUERVEJ
JSV
T
NØRREPAR
DOK
BEHOV
IEN
FREDENSGA
MA LLE VE J
GE
LAV HED EVE
LILLE STRUERVEJ
MØ
ÆN
EBR
P
MV
ERLU NDVE J
VEJ
RSV
THO RSV EJ
BANET OFTEN
ET
ET
LES TIE N
NG
NG VÆ
SKO
EN
N
VÆ
ØJ K
KST
SKRIV
ALSVEJ
RIS FR
NE
J
FTE
MØL LEVE J
RR NØ
EJ RV UE STR NØRRELED
YRSAVEJ
BAN ETO
MIDGÅRDEN
VEJ
TINSTØ BERS
FABE
VØLUNDSVEJ IEN
KVEJ
JK
PAR
MIDGÅRDEN
FRØJ
FRØ
ER MM HA
ASAGÅRDEN
ERS
EPAR KEN
GL STRUERVEJ
UGLKÆR VEJ
VEJ
CHIM
N
LGÅ RD VEJ
RØM
SKOL
VEJ VENDERSGADE BURIS PRINS STRUERVEJ
HA
GÅR DVE J
OLE
D
F.L.H ANS
NIE LS
JOA
EJE GV
SOR TEST
TER
E RN
HAL
EVAR
VEJ RM
RIN
RENDSBORGGADE
AVE EH UD
BOUL
HJE
WEL
BRØNSVEJ
STA
NØR RE
9.
ADE OG
SK VIU
SØND BERTEL
RIN
RS
EJ
ASAG ÅRD
E ERN
GVE
SV
EHØ J
THO
JÆTTEGÅRDEN
SKJOLDGÅRDEN
TH OR
BIRK
DEN
UNDVEJ
VAL DEM
VEJ OLM
I
BIRK ELUN
SÆRKÆRSTIEN
N
SØNDERL
RUNDE
NYH
KST
VEJ
MADS CLAUSENS
SÆRKÆRPARKEN
VEJ
SØNDERLUNDVEJ
EJ LMV DHO LUN
PAR
EG ÅR DE
BRUSEN
LUNDHOLMVEJ
STRUERVEJ
JK
DØE SVE J
LOK
J
MÅBJERG SKOLEVEJ
RINGVEJEN
FRØ
NDS TIEN
VEN SVE J
MÅBJERG SKOLEVEJ
GARTNERIVEJ
VEJ
POULSE NS VEJ
ERS ENS
ØNKSER
SKRIV
SKOLESTI
EJ
ES
EJ
MÅBJERG
EJ
GAD
PED
LEV ARD
EJ
HAV
NIN
W
BOU
BA
HER
LS
NØR RE
ESV DØ
ÅRDV
E AVERN
GT FRU
VES
EN
HALG
DUFTH
NIE
BEE THO
VALD
KIRKESTI
RDV
GARTNERIVEJ
IEN
EJ
IEN
N R LINDE UNDE
N
DER
LAU BSV
BUEN MUNKE
SOR TEST
JKV
TAN
LING
DE LIN
KAS
BIRK ELU
J
TRU PGÅ
? I BUSSEN BRUG FOR
DU HVAD HAR PO
AUS SVE J
ELS TIEN
BORREGAARDS VEJ
MÅBJERG
BAS
SKOLESTIE N
J
FRØ
ER UND
IEG SVE
STRA USSV EJ
STR RAV
BRA BEE HM PRIN THO SVE S BURI VEN J S VEJ SVE J
DRØWTEN
DVEJ
VEJ
VEJ
NØRLUN
VEJ
GRYDHOLT
VESTER
HER S
VEJ
J SVE DØE
EN
STIK
UN
ØLLET
BAC HS VE J
J
NGET
VEJ
VEJ
NØRGÅRDSVEJ
IDOMVEJ
P.S.K RØY ERS
MÅBJER
VE LLE
KIR HJU STE NS ALL É
NG
EN
FEN
SVE
WAGN ERSV EJ
EJ NDV
P.S.KRØ YERS
VEJ
ANNA ANCHERS
ERSV EJ
EVE HED NØR
RINGV EJ
NORDRE RINGVEJ
RS
ESTI
G KIRKES DER H.DRAC TI GRYDHOLTVEJ GAA HMANN ANN RDS S VEJ A ANC VEJ
HS
SLU
NORD RE
BAR
VEJ
RK
RS
NUPA
LET
AGGE
EJ ERV
ALD
AGGE
KIRK
AG DS
HAR
ERG
S SØN
MØ
VEJ
EJ IDOML
KNUD KNUD
MÅBJ
JEN
IS TV
BORG
UPV VSTR STRO
SØR VAD VEJ
SØSTIEN
EN
N
HO
SØSTI ÅSEN
DAM ME
WEB ERS TIEN
EN
ENERGIVEJ
E 8. RUND
SÆRKÆRPARKEN
J
ER GG
OFF ENB ACH
AGER PARK
GR
BUEN
S ALLÉ
VE
FJA LD
FINGERB
LAU BSV EJ FRUESKO EN
N ONE LKR
TING
BISPE
S EN
LÆ AF
plantage
KIRSTEN
ES
Skovlund
LIDEN
J
J
ELS TIE N
TINGA GERVÆ
VEJ DNS
VE
VE
NS VE J
HAY
S
HE RN ING
EN ES
EN
VEMB STI VEJ KLI VE J
RE
ELMS VILH
BO
VEJ DNS
RT SS TIE N
RE
N
NY
MO VEJ ZA
IL
VEJ
OF RAV
BE ET HO VE
HAY BURIS
MEJDALP ARKEN
IL
LID
NY BO VE J
NY BO VE J
RUPVEJ HARREST
EN STI ØJE EH PRINS NG
EM
GERS RIISA
LLI
EM
TVI
S VEJ
N ESTIE SORT
EJE GV
RINGV EJEN
EBÆ ELL
HF.
SØBREDDEN
UHRESØ VEJ
SLÅE NVEJ
ELKJÆRVEJ
?
SKJOLDET
N ØKSE FLINT
EN EVENTYRSTI
STRUER LANDEVEJ
J
VEJ
SÆRKÆRPARKEN
SVE
S VEJ
15
RVEJ
SKOLESTIEN
ART
RING
WAGN
J
18
ELKJÆ
DE LLE RU TVÆRPILEN PV LURENEJ
FLINTØKSEN
RING VEJ
GÅRDHØJEVEJ J GERVE TINGA
EN STI
MOZ
TJØR NEV EJ
W GADE
J
J
EGEVEJ
OLUF
NIELS
MAL URT EN KABB ELEJ EVEJ
J
PRINS BURIS VEJ
VEJ ARS
VE
J
LEH
HE RN ING
MEJDAL SØVEJ
MUL AVE
N STIE ARTS
GNET
DRE
DRA GET
SØSTIEN
RGVE
RVEJ
GET R DU NO
MANGLE
TER
MÅBJERG KIRKESTI
FOLDEN
VIBO
21
ELKJÆ
PROVST LØNSTRUPS
NUPARK
N
NOR
VADET
ACH
PRI
HYB ENV EJ
MOZ
ET
SVE DEL
BR YN
BÆK
VEJ
HÄN
BURIS
EJ
STRUER LANDEVEJ
KIRKE STI
VADET
ENB OFF
RANUNKELVEJ
PRINS
ELLE
VEJ
HF.
ENS
J
RA VE LSV EJ
K
TI SKOLES
ÆRV ELKJ
S VEJ KNUD
J
JAC OBS
Vandkra
RS VEJ
J
15
J VILLAVE
HR.
ATE
KLINTEVEJ
ftsøen
RUPVE
J
MEJRUP
ED
RVEJ
VE SØ
AAKJÆ
EVE
12
ELKJÆ
ERG
EJ MØLLEV
J
KEN
PARKVE
SØPAR
J
JEPPE
VEJ ELKJÆR
CARL
E BAKK
KIRK ESTIE
KIRKE
TVIS
GVE BOR
VEJ
EVEJ SKOL
OLD TINS
N
EN FEJER STENS SKOR
GRØFTEN
ETT EVE J
KOBBE
KES KIR
KIRK
ED
ØSTERL
S VEJ VAN DDR NA VANÅBE FENN KRAT TT GENN EN TET ER KÆRE GA T LEN BÆKSTIEN
DIGET KST IEN
IKKEN
J
PARKVEJ
GENNEM LUNDEN
J HØ
TIEN TYRS
BÆ
MÅBJ
SØSTIEN
SLIP PEN
LAN GEM
SKOVV
ELYSE T
MEN
UR TEN
ER
ENÅLE STOPP
POU LILLE CLAUS DIGET L RYT FYRTØJET
ND
WEEKE
12TI
P JRU
RUP MEJ 21
GRØNNEL
STORE CLAUS
N HAVFRUE
EVEN
MAJB
N
MELLEMTOFT
GØ GE
ELV
S E CLAU STOR
LLE
KONG
GULD BLOM
EJJ PVE MØLLEV TRU ALS
NVA
N HASSELURTE
HF. SKOVBRYNET
TORPVEJ
EJ
VEMBVE
EKO
TVIS
J ETTEVE
SSET
FLØJLSGRÆ
JERNEN SKOVST
ME
UP
TEN
LANGEM
MTOFT
Østre plantage
MELLE
GVEJ
TEN
VIBOR
SLET
EN
VEJ
AG HVERD MEJR
SLET
VEJ VIBORG
STEN LOM
3
6
JAGTVEJ
STORE CLAUS
LILJ
9
3
EJ
6
18 URENE UDFYLD ORT RNE OG AF SPILLEK ND VEKODE BRUG FAR PÅ BAGGRU
VEJ VIBORG EJ GV RIN
LÆGÅ
SLETTEN
Søndre plantage
US
J
KOBBERUPV
9
DSVEJ MØLGÅR
AD DEV SME
ELMS
VE
EVE HED
RDVEJ
VEJ VIBORG
VILH
JP
HE RN ING
RUP
VEJ HEDE
ALSTRUPVEJ
PARKVE
N VASE
EJ
IEN
UP
RUP STIE N
KRUNDERUPSTIEN
RMARK
JEN RINGVE
ÆRV
AAKJÆRS
MEJR EJ
By
EN
YST VIRKEL RLYST SOMME
J PORSEVE
N
BLÅB
LÆG ÅRDV
E
NDE
MEJ
BAUNEVEJ
TR
TER
RK JPA SHØ RN HO
VANG ØSTER
KKEN SOLBA
KLØVE
VIBORG
HF. STORÅEN
JEPPE
EVEJ
12
NSVEJ
TER 10 MINUT TER RØD: 20 MINUTTER BLÅ: 30 MINUT TER GRØN: NØRR 40 MINUT TER GUL: EBJERGVE 50 MINUT J BRUN: E: 1 TIME ORANG 2 TIMER SORT:
VEJ
N FTE RTO
VEJ
AGERBÆKVEJ
N
ØBING RINGK
Spillepladen er et kort over Holstebro, og deltagerne i borgermødet skal efter en introduktion blandt andet tegne de busruter, som gruppen finder mest optimal. (Illustration: Grontmij)
E 6. RUND HATTE
ODER: FARVEK
ER VEST
VHO LTJ VE BY SE VEJ MO YTHIA FORS SKO VHO GRØNN LT EVEJ RØDE VEJ
AGE VIKKE
N
Vestre plantage
VEJ
ØS
LUMB YES
EJ RDV
HC
SGÅ
ORG LMSB VILHE
EN
HLS DA
ANG ERV J ØST VE
DAL ÅRD
S
KKE NBA GRA
RD SV
NØRREBJERG
J YVE
EN EHØJ KONG
ARKEN ERUPP KRUND
LÆG
JEN
J EVE
GÅ
SKO
ARKEN ERUPP KRUND
VEJ TES HJAL
J
HAV
FELD INGH
VEJ
ESVE
AL ESD
RIN
PROVSTI NDESTIE
EJ SIRV
N JSTIE
EVEJ
STEEN BLICHERS VEJ
SKO VBA KKE N SK OV
TRANEST EJ
VALMU
MEJDALVEJ
KIL DE VEJ
TERNEV EJ
PARKE
SEB
N
N
LUNDEN
EJ
GRØNLANDSVEJ
MÅGEVEJ
VEGE N MØLL MØLLE
FUGLEHE
EN VEJ RING
VEJ
J VE
LYNGB AKKEN
NO RG ESV
SOLSORTEVEJ
LÆRKEV
EJ
VANG
J
JEN
DANAV EJ
NSHØ
KRU
Kort over Holstebro RKE MA ØS
BRINKE
LAKSESTIEN
N
HOR
J LEVE SNER
J VE
RGVE VIBO
HULVE
VEJ
EJ ÅRDV
ES KRAK
HS LSC
VEJ
WE
NS SE
E
GTE
ERS FAB
ROLF
F
RYLEVEJ
VEJ
BÜLOWSV
EN
RES S BJER MAD
LÆG
VEJ ÅRD LÆG
VEJ
JEN
FÆRØVEJ
SYDBANEVEJ
ENS KJELDS
NSV EJ
SIRVEJ
MØLLE
J
EVEJ LÆSSØ
REBERBAN
NIELS
NSO
GAD
SLU
J
EJ
VE ING
SENSV HELGE
BRO
SVE
ER ALLE SØND BAKKEVEJ
RN HE
VEJ
DER SØN
ØRSTEDSVEJ
EUM
KJELD
KEN
SENS
J RYESVE SVEJ KROGH
SUE
ERPAR
RTS
MUS
TERNE
EJ
V
LERPYT
EV RN SE KA
SPO
HELLASVEJ
ADE
S VEJ
DRAGO NVEJ
NIELS
EJ IDOMV
KRIM PEND AM
RINGVEJEN
SØND
EJ ANNSV HEDEM
MUNK
FIILSVEJ
RBROG
KAJ
FIILSVEJ
SØNDE
EJ TANGSV
plantage
VEJ ØBING RINGK
EDS DIGESM
ÅEN
VESTE RBAKK EN
IDOMVEJ
Nibsbjerg
TER LUN DV EJ
KJELD
VED
SGADE HELGOLAND
LED
ÆNGET
VESTER
T
EN STI
ÅVÆNGE
ERG
STI
KES VEJ
VEJ
RL KA
NØ RR EBR VES TER OG AD GA E DE
ADE LDG VO ÅGLIMT
ENS VEJ RASMUSS ENGVEJ
SBJ NIB
ØS
EJ
ÅLYKKE
KNUD
RÅS TIEN
J RVE
S ALL E
SLOTSV
RK
STO
ERG STI EN
TVÆ
E ELINI
S VEJ
MA
S VEJ USSEN
RD GÅ
SBJ
CHR
J
DVE HYL GÅR LING
VESTERB O
VESTERVANG
NIB
ES LIND
LANG
LEMVIGV
MØLLEVEJ
DE
LÆ
VEJ
RASM
BIS
VEJ
HOLSTEBRO KOMMUNE
DSVEJ
EJ
BJARK
VEJ
BERINGS
BANEN CHRISTIANSGA
KØRE?
12
JENS HVIDBERGS VEJ
VERMUN
SVEJ RUDE
DES KYN
E
LØR
BUSSEN E SKAL HVOR OFT MO
HAVBA KKEN
VEJ
UFFESV
BJAR
VEJ YRSA
VST
FRØJKVEJ
EJNAR MIKKELSENS
GES ENS
VEJ
ENG
PRO
EJ DSV
EJ SV GO KIN
AGAD
LDS
SPID
EJ
LUN FRØ
VED
GADE ISTED
ADE
ANNSV INGEM
BISGÅ RDEN
S BAG
WESSELS VEJ
EWA
RVEJ
GRUNDTVIGSVEJ
JEN
HOLBERGSVEJ
DE ENS EGA ERS ALL L AND POU
IEN
LEMVIGVEJ
BAN EVÆ NGE T
HOSTRUP SVEJ
STRUE
EJ
EGEDE
LEV
KNUD
MØL
EJ
ERVEJ BROAG E LSGAD DYBBØ E SGAD EVED SUND
ERICI FRED
ENSG FRED
JK
NDEV MYSU
ERVEJ BROAG DØESVEJ
LILLE
FRØ
RINGPARKEN
DYSSEGÅRDSV EJ
EJ THORSV
RVEJ STRUE
BANETOFTEN
MØLLEVE J
THORSVEJ
THORSVEJ
J
E AD EG ALL
TINGGÅRDEN
SORTEST
SVE
SGADE
FRØJK
LES TIEN
THORSV EJ
HANS
SKO
DEN
FTEN
LM
FONAGERVEJ
EJ ALSV
BANETO
HO SEN
VENDERSGADE
RVEJ STRUE
IEN
RO
RINGPARKEN
VENDER
ASAGÅR
VØLUNDSVEJ SORTEST
FRØJKVEJ
DØ ES VE J
ASAGÅRDEN
THO RSV EJ
S VEJ
VINKELVEJ
EJ HUNSBALLEV
DOKT ORVÆ NGET
LYKSBORGVEJ
E
MIDGÅRDEN
J
PARKS TIEN
MIDGÅRDEN
EN JÆTTEGÅRD
IM WELLE RS VEJ
J
NDEN
N
SØN
ONS RT. TIRS I FELTER KRYDS SPILLEKO FLERE ELLER RUND AF BRUGERE. SÆT ET E PÅ BAGG EDE ANTAL SAML UGEDAGEN UDFYLD LEPLADEN DET PÅ SPIL
MAN
VE
BIRKELU
EJ
RDE
SØN
LØR
FRE
TORS
SØN
ANGIV
ORION
ØJ
EGÅ
EJ
SH RN HO
DØESV LOK
EN SKJOLDGÅRD
GGAD
W GADE
LUNDS TIEN
VENSVE J
SBOR
NIELS
BEETHO
VEJ BRØNS
IEN
BIRKE J
J VE ES
FRØJK VEJ
NSVE J
VEV SKI
I FELTER
KRYDS
FLERE
SØN
LØR
FRE
TORS
ONS
TIRS
MAN
SØN
LØR
FRE ELLER SÆT ET
VEJ
RIN GVE JEN
RVEJ STRUE
GSV EJ
LM VE J
GVE JEN
EJ
NY
E 4. RUND
LØR
FRE
TORS
ONS
TIRS
FRE
TORS
ONS
TIRS
MAN
VEJ
NSEN S VEJ
P THOM SENS
NORDKAP
DØ
SORTEST
VEMBVEJ
BRAH MSVE
BEET HOVE
GRIE
LAUB SVEJ
EDEV
NØRREPARKEN
MOSEBYVEJ
MAN
VEJ
NS VE J
IEN
SVEJ
NY HO
RIN
LAVH
NØRRELED
SKOLEPAR KEN
REND
VEJ
LAUB
IEN ÆRST
BOULEVAR OLE RØMERS D VEJ
TIRS
MAN
ERS FAB
ART SST
VEJ
SÆRK
NØRRE
BIRKEH ØJ
ERVE STRU
NS
VEJ
D
JOACH
GL
ESE
VEJ
J
RE
VE
IL
NS
EVAR
ERIVEJ
DES
ESE
STRA USSV EJ
LM HO
J
RE
P O PEDERS ENS
NØRR E BOUL
STRAUSSVEJ
RAVE LSTIE N
F.L.HA
NIELS
ND
VE RS HA
N TIE
IL
WEBERS TIEN
SVE J
J
BIRNS
VEJ
LU
TSS ZAR MOZ
EM
EM
ENB ACH
NBAC HSVE
EN RPARK
GARTN
MO
EJ SV EL
EJ RSV
OFFE
STI
OFF
ELS TIEN
SÆRKÆ
SKOLE
AC HS TIE N
SVE J
VEJ
J
NB
RAV
THO VEN
HA YD
LUNDHOLM
VALDE MAR
ERIVE
ND HÄ
BEE
BERTEL TINSTØBERS VEJ
GARTN
VEJ
ENS CLAUS
DVEJ
SØNDERLUNDVEJ
EJEN
ELS
MADS
VALD POULSENS VEJ
EN RPARK
RAV
K
J LUNDVE
SKOLEVEJ
MÅBJERG
SÆRKÆ
BÆ
EJ
SØNDERLUN
SØNDER
SKOLEVEJ
RINGV
EJ
WAGNERSVEJ
STIEN SKOLE
LE
BAST RUPG ÅRDV
N
MÅBJERG
RG MÅBJE
. EL HF
EJ
MÅBJERG KIRKESTI
SKOLESTIEN
GÅRDHØJEV
FE
BORREGAARDSV
MÅBJERG KIRKESTI
H.DRACHMANNS VEJ SØNDE ANNA RGAAR ANCH DS VEJ ERS HARA VEJ LD LETH S VEJ ANNA ANCHERS VEJ
WAGNERSVEJ
OF
DRØWTE
RKEN ÆRPA SÆRK
EJ
P.S.KRØYERS VEJ P.S.KRØY ERS VEJ
JENS
VADET
ETTEV
VEJ
VEJ
KIRKESTI
J
TORS
ONS
BIRK
KAL
MÅBJERG
VEJ LUND
FOLDEN
DAM MEN
NØR
STI KIRKE
VEJ
VADET
KNUD AGGERS ÅSEN
KNUD AGGERS RG
DVE GÅR
? DU MED R SKAL
HVORNÅ
ER VEST
KÆRET
BÆKSTIEN DRAGET
MÅBJE
J
RINGVEJ DSVEJ NØRGÅR
N
NORDRE
MAJ
DER SØN
ARK NUP
KRATTET
R LANDE STRUE
GRØFTE
KIRKESTI
RINGVE
NORDRE
S VEJ
FENNEN
VANG EN
TIEN
VEJ
RYTTER
VEJ
RINGVEJ
DIGET
BÆKS
MÅBJERG
SLIPPEN
POUL
R LANDE
NORDRE
J DIGET
ANGEM
STRUE
VE
EDE RH
REV ÆN
STØVLVEJ
LER UPV
NØ
ALS TR UP
PLADE
SPILLE
BRUSENVEJ
K NUPAR
DEL
Intern\2010\kort
© Holstebro Kommune Januar 2011 /tmislsb med vejnavne\Holsterbro_B ykort.pdf
Teknik & Miljø / April 2013 trafik & veje
Dér skal bussen køre, og hér skal stoppestederne være. Der tegnes, klippes og klistres. Spillet, hvor spillepladen er et kort over Holstebro, er meget konkret. Det skaber engagement og giver gode ideer til den nye køreplan. (Foto: Grontmij)
Enighed helt ned til den mindste detalje. Hver gruppe præsenterer ét forslag, og kravet om, at gruppen skal være enig skaber forståelse for, at alle ønsker ikke kan blive opfyldt. (Foto: Grontmij)
og dengang brugte kommunen et værktøj, som gav borgerne mulighed for at komme med kvalificerede input, samtidigt med at de fik en forståelse for de kompromisser, der er en del af næsten enhver kommunal beslutning. Værktøjet er et ”spil”, der er udviklet af rådgivningsvirksomheden Grontmij. Projektleder Pernelle Daugberg fra Grontmij forklarer: - Vores spil bruges til borgermøder i mange forskellige sammenhænge. De bygger på, at en gruppe af deltagere skal blive enige. Undervejs i processen foretager de forskellige valg og fravalg og ender med ét fælles forslag, som alle i gruppen er enige om er det bedst mulige kompromis. På den måde kommer borgerne ned i substansen af et emne, og kommunen får en række gennemarbejdede forslag at arbejde videre med.
Specielt designet til hver opgave Spillepladen til køreplanudvikling i Holstebro Kommune er ganske enkelt et kort over Holstebro by, og deltagernes første opgave var at indtegne den busrute, de fandt bedst. Desuden skulle hver gruppe foreslå en køreplan med tidspunkter, ugedage og frekvenser samt forslag til, hvilke faciliteter – fx internet – der skulle være i busserne. - I andre tilfælde er spillets rammer anderledes. Når det drejer sig om trafiksikkerhed, får deltagerne et bestemt beløb til rådighed, og spillet går ud på at få mest muligt trafiksikkerhed for det givne beløb. I alle tilfælde er det samspillet mellem relevante og realistiske informationer fra kommunen og det konkrete arbejde med problemstillingerne, der giver resultater: Borgerne får en forståelse for, at der er mange forskellige hensyn, der skal tages, og kommunen får med borgernes hjælp en række nye ideer og impulser.
- Det betød så til gengæld, at antallet af deltagere i enkelte af møderne blev begrænset. Det skyldes dels, at borgerne ikke er utilfredse med den nuværende køreplan, men også at vi ikke var gode nok til at informere om møderne og om, at passagerne rent faktisk selv kunne være med til at bestemme, hvordan busserne skulle køre i fremtiden, erkender Annette Vognbjerg, der opfordrer andre kommuner, der ønsker at bruge tilsvarende værktøj, til at informere meget præcist om formålet. - Selv om der enkelte steder var lidt færre deltagere, end vi kunne ønske os, så vi fik alligevel en masse input med hjem. Eksempelvis blev vi overbevist om, at bybusterminalen skal flyttes, så den kommer tættere på stationen. Dette forslag var oprindelig droppet, men deltagernes argument om, at ”man naturligvis let skal kunne komme videre, når man kommer til byen med tog,” har fået os til at ændre holdning, afslører Per Elbæk.
Forståelse for andres behov Der er nu en forståelse for, at en køreplan altid er et kompromis mellem mange forskellige interesser, og det opfatter både kommunen og trafikselskabet som den største gevinst ved metoden. - De, der bruger busserne til og fra arbejde hver dag, ønsker hyppige afgange, men går gerne lidt længere til stoppestedet. Ældre og andre, der mest bruger busserne midt på dagen, ønsker stoppesteder tæt ved hjemmet. Til gengæld kan de godt leve med, at bussen ikke kommer så tit – bare den kommer til tiden, forklarer Per Elbæk, der tilføjer, at disse to modstridende interesser godt kunne forenes i de forslag, der kom fra passagererne.
Busterminal flyttes Holstebro Kommune holdt borgermøder fem forskellige steder i byen. Borgerne er kun interesserede i, hvordan busserne kører i lokalområdet, og derfor kan man ikke nøjes med fx ét møde.
47
Teknik & Miljø / April 2013 klima
C02-strategien giver resultater Mon ikke de fleste der arbejder med Klima og C02 vil nikke genkendende til, at det er vanskeligt at arbejde med og ikke mindst opgøre på et solidt grundlag? Mange tal, mange mennesker, mange virksomheder og mange beslutninger påvirker resultatet. Af | Pia Buch-Madsen, Chef for Klima og Planlægning i Næstved Kommune
I Næstved har vi netop afsluttet arbejdet med at følge op på vores C02 mål fra 2009. Vi har målt på vores kommune som geografi og resultatet er, at vi har reduceret C02 udledningen med 12 % i perioden fra 2007 til 2011. Det svarer til et ton mindre pr. borger i kommunen. Det er da godt gået, synes vi! Vi har også lavet en analyse for at vurdere, om vores mål på lang sigt kan nås. Målene er 30 % i 2020 og 50% i 2030. Glædeligt viser analysen, at dét kan vi.
Lokal strategi giver resultater Næstved Kommune har en ambitiøs vindmølleplan, som er godt på vej til at blive udrullet. Der er rejst vindmøller i to områder, og udpeget yderligere syv områder. Af disse 7 er vi i år i gang med forberedende arbejde til tre områder. Hvis de projekter vi har i gang udrulles, forventer vi at dække 40 % af kommunens nuværende forbrug af el. Politisk er der vilje og fokus, og politikerne holder fast i arbejdet. Man har vedtaget en ambitiøs klimaplan, en ambitiøs vindmølleplan og en ambitiøs varmeplan. Borgmesterpagt og aftale med Danmarks Naturfredningsforening virker også som drivkraft. C02 reduktioner er et fastlagt byrådsmål. Politikerne har fokus på kommunens interne grønne regnskaber, og direktionen er styregruppe for arbejdet med energiledelse. Energireduktioner er ligeledes et mål i alle kommunens virksomhedsplaner.
For politikere og forvaltning handler det om hele tiden at sikre fokus på C02. Det har man gjort på forskellige måder og med forskellige samarbejdspartnere. Her kan nævnes elbil projekter, energilandsby, Carbon 20-projekt og gennemførelse af en klimafestival og en klimatjekkampagne, som er gennemført med succes i to år.
Klimatjek i Næstved I 2011 besluttede politikerne at give et godt tilbud til borgerne: en termografering af deres hus, en detaljeret gennemgang med en uvildig ekspert og en rapport med anvisninger på besparelser og støttemuligheder. I 2012 har 229 familier har fået deres hus gennemgået. Det forventes, at der foretages energireduktioner på 500.000 kwh, Investeringer på 5 mill. og C02 reduktionen på 105 t. Det er lokale virksomheder, der har udført arbejdet, så indsatsen skaber også lokal vækst. Projektet er gennemført i samarbejde med NK Forsyning og Energitjenesten Sjælland. Finansiering er delt mellem borgerne og midler fra den grønne ordning (vindmøllepenge). Politikerne konstaterer, at det er et projekt, mange er glade for, og har derfor besluttet at fortsætte i 2013. Det er et konkret eksempel på, at C02 besparelser, grøn vækst og borgerhandling kan forenes på en god måde. I Næstved kommune er man glade for det overblik, der er opnået med strategien. Derfor arbejdes nu videre med flere projekter i ”CO2-kampen”.
Faktaboks C02 reduktion 12 % Reduktion 85.000 t C02 Andel af vedvarende energi øget med 8% Vedvarende energi 34%
48
Teknik & Miljø / April 2013 klima
En kommune med store klima-ambitioner Fredensborg Kommune ser det som sin opgave at gå forrest på klimafronten, men står selv kun for fire procent af den CO2-udledning, der finder sted i kommunen. Derfor går vi også aktivt ind for at få kommunens borgere med, så det for alvor batter noget, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen og Plan- og Klimaudvalgsformand Lars Simonsen – som begge lægger stor vægt på og er aktive i kommunens klimaindsats.
Af | Peter Klar, journalist
Fredensborg Kommune har store ambitioner på klima- og energiområdet, og selv om kommunen allerede er nået langt, er der stadig mange fremskridt at arbejde for. Den overordnede målsætning er klar: - Den handler primært om, at vi skal sænke vores energiforbrug og samtidig være med til at inspirere borgerne til også at gøre det, for ligesom man har på nationalt plan og i mange andre kommuner, har vi også her i Fredensborg Kommune en målsætning om at sænke energiforbruget, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen. - I 2020 skal vi have sænket CO2-udslippet i hele kommunen med 25 procent i forhold til 2010. Det er meget vigtigt at få borgerne med, fordi kommunen selv, via vores bygninger og transport, kun står for fire procent af den samlede CO2-udledning, der finder sted i kommunen. Derfor skal vi have kommunens borgere med, før det for alvor batter noget, siger formanden for Plan- og Klimaudvalget, Lars Simonsen.
Inspiration og gode idéer Borgerne mødte talstærkt op til Klimamesse Fredensborg i efteråret 2012 og fik masser af inspiration og gode idéer til at sænke energiforbruget i deres boliger. Flere andre af de initiativer, Fredensborg Kommune har taget på klimaområdet, er i fuld gang med at bære frugt. - Vi har for eksempel fået nedsat CO2udslippet fra kommunens energiforbrug med hele 13 procent i forhold til 2008. Det er meget. Et andet succeskriterium er borgerinddragelse, hvor der blandt andet har
været stor interesse for vores ”For enden af vejen”-arrangementer hos grundejerforeninger i kommunens fire bysamfund. For det tredje har vi lavet et budgetforlig, hvor vi dels afsætter skattefinansierede penge, dels laver en styringsmodel, der gør, at de energibesparelser, vi opnår, finansierer lånets afdrag og renter. Der vil blive tale om tocifrede millioninvesteringer over de næste fire år, siger Lars Simonsen.
Solceller og rockwool De to politikere er selvsagt også borgere i kommunen, og som husejere har de også selv spørgsmålet om energirenovering inde på livet. - Formentlig skal jeg her i slutningen af året have etableret solceller på mit tag, fortæller Thomas Lykke Pedersen, der bor i samme område i Humlebæk som Lars Simonsen. - Så vi er også optaget af spørgsmålet om at udbrede fjernvarme i kommunen. Selv har jeg gjort det, at jeg for et par år siden har udskiftet døre og vinduer, og det gav en fantastisk energibesparelse. Døre, vinduer og så isolering på loftet, det er faktisk noget af det, der batter mest i starten ved en energirenovering, siger Lars Simonsen. Et godt incitament De to politikere finder det naturligt, at det er kommunen, som går forrest i kampen for at nedbringe CO2. - Dels er det nogle nationale målsætninger, som vi politisk er enige i. Dels er det også for at bruge pengene rigtigt, når vi køber energi. Vi skal bruge energien rigtigt.
Derfor er det vigtigt, at vi energirenoverer vores kommunale ejendomme, men også at vi ude i vores institutioner og skoler skaber et ejerskab til den energidagsorden, der er, siger Thomas Lykke Pedersen og nævner som eksempel den såkaldt decentrale energimodel, der med stor succes er indført i Fredensborg Kommune. - Det er et enestående incitament ude i vores institutioner, hvor kun halvdelen af gevinsten ved en energibesparelse går i kommunekassen, mens institutionerne selv beholder den anden halvdel og for eksempel kan bruge deres halvdel til at tage på lejrskole eller købe legetøj for. Alene i sommerferien sidste år sparede vi på den måde 400.000 kroner på driften af vores skoler, siger Thomas Lykke Pedersen. - Det er en model, som andre kommuner skeler til i øjeblikket. Det giver institutionerne et incitament til også selv at finde besparelserne og på den måde få ekstra midler, de kan bruge i det pædagogiske arbejde, siger Lars Simonsen.
49
Teknik & Miljø / April 2013 grundvand
Nedsivning af regnvand – en risiko for grundvandet? De kommunale miljømyndigheder har hidtil stået med et mangelfuldt fagligt grundlag, når de skulle behandle ansøgninger om nedsivning af forurenet regnvand fra vejafvanding. I et projekt, der er finansieret af Naturstyrelsen, har Orbicon og Ålborg Universitet gennemført en risikovurdering af nedsivning af regnvand og udarbejdet en række forslag til vilkår for nedsivning af regnvand fra tage og veje.
Af | Søren Gabriel, Thomas H. Larsen, Orbicon og Jes Vollertsen, Ålborg Universitet
Lokal Afledning af Regnvand (LAR) er i mange tilfælde et billigt alternativ til udbygning af eksisterende kloak. LARprojekter på offentlige arealer kan desuden udformes, så de øger kvaliteten af byrummet ved at tilføre nye grønne og blå elementer i byen. Sådanne projekter omfatter som regel nedsivning af forurenet regnvand fra afvanding af veje. I praksis strander projekter, der omfatter nedsivning af vejvand ofte i miljøsagsbehandlingen, fordi myndighederne ikke har tilstrækkelig viden om de miljøfremmede stoffer i regnvand til at give tilladelse til og opstille vilkår for nedsivning af vejvand. Projektet ”Teknologier til håndtering og rensning af separat regnvand” er netop afrapporteret på hjemmesiden www.separatvand.dk. Projektet beskriver sammensætningen af afledt vand og de processer der betyder noget for transporten og hermed skæbnen for stofferne i jord og grundvand. Samtidig vurderes risikoen for forskellige stoffers potentielle påvirkning af jord/grundvand på baggrund af grund- og drikkevandskvalitetskriterierne. Projektet omfatter desuden en vurdering af forskellige teknologier til lokal håndtering af
50
regnvand, som munder ud i et sæt af konkrete anbefalinger for opstilling af vilkår for nedsivning af regnvand.
Forurenende stoffer i regnvand Danske undersøgelser af indholdet af miljøfremmede stoffer i tag- og vejvand begrænser sig til to ældre miljøprojekter samt nogle målinger fra Sulsted og fra Ørestaden. For at sikre et større datagrundlag er der inddraget 250.000 internationale datasæt fra ” International Stormwater Best Management Practices Database” i vurderingen af kvaliteten af afledt regnvand. Generelt varierer de fundne koncentrationsdata over flere størrelsesordener, pga. den naturlige variation der er i regnintensitet, tidsmæssig afstand mellem regnhændelser, tidspunkt i hændelsen for prøvetagningen, trafikintensiteten og en hel række andre faktorer. Der er således brug for at anvende et mål, som rummer en vis form for sikkerhed. For langt hovedparten af stofferne er de relevante grænseværdier i både grundvandsmæssig sammenhæng og overfor recipienter baseret på at sikre mod kroniske
byg g er i
Naturstyrelsens holdning til nedsivning af tag- og vejvand Naturstyrelsen peger med ”Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 vedr. byudvikling og Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) inkl. bilag” på nedsivning af regnvand fra befæstede arealer som et virkemiddel til at fremme grundvandsdannelsen for grundvandsforekomster, som er i risiko for ikke at kunne opnå god kvantitativ tilstand, jf. vandplanerne. Løsningen kan være at minimere befæstelsesgraden, så der sker en så stor naturlig grundvandsdannelse som muligt i områder, hvor jordens evne til at binde eller nedbryde pesticider og andre miljøfremmede stoffer er stor. Som en anden løsning end minimal befæstelsesgrad nævnes rensning af vej- og overfladevand inden nedsivning. Styrelsen vurderer, at nedsivning af tagvand til grundvandet generelt ikke udgør en forureningsrisiko. Til gengæld vurderes det, at nedsivning af vejvand og andet vand fra befæstede arealer kan udgøre et problem i sårbare områder og at vejsalt kan udgøre et lokalt problem i større byer og langs veje, der saltes intensivt. Rensning af vej- og overfladevand anbefales inden nedsivning, f.eks. ved nedsivning gennem filterjord, hvor grundvandsressourcen er meget sårbar.
Husk lige lokalplanen Tjek lokalplanen, inden du tegner og graver. Det er budskabet i en folder, som Thisted Kommune og Tankegang har udviklet. Den fortæller i overskuelig form om lokalplaner, byggetilladelser, dispensationer og tilladelser. Det hele er på 1 opslag, som er nemt at gå til.
Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk
Teknik & Miljø / April 2013 grundvand
Tabel 1: Oversigt over de stoffer og stofgrupper i forurenet vejvand fra store veje, der overskrider grund- og drikkevandskvalitetskriterierne Billederne til venstre: Når man samler vinterens sne i bunker bliver det tydeligt, at vores veje ikke er rene. Resten af året skyller regnen forureningen med ned i kloakken eller ud i vejrabatten. (Foto: Orbicon)
skader forårsaget af den gennemsnitlige langtidspåvirkning. I forhold til dette giver det derfor god mening ikke at betragte de mest ekstreme koncentrationer som styrende, men vælge et estimat der i højere grad repræsenterer gennemsnittet. For at håndtere datasættenes forskelligheder anvendes 90 % konfidensniveauet for den lognormalfordeling, der bedst beskriver data som udtryk for indholdet af en given komponent. Dette vurderes at være et ret konservativt (forsigtigt) bud på kvaliteten af afstrømmende regnvand.
Risikovurdering af nedsivning af regnvand For de enkelte stoffer er den estimerede koncentration i det afstrømmende regnvand sammenlignet med grund- og drikkevandskvalitetskriterierne. Stoffer hvor koncentrationen i regnvandet ikke overstiger kvalitetskriterierne vurderes herefter ikke at udgøre en risiko for grundvandet. For en uddybning af vurderingen henvises til risikovurderingsrapporten på www.separatvand.dk. For tagvand viser sammenligningen, at det kun er totalkulbrinter, PAH og colibakterier, der potentielt kan udgøre et mindre problem. Regnvand fra veje viser derimod en væsentlig overskridelse af kriterierne for en række stoffer (tabel 1). Når regnvand nedsives gennem jord, er der en række rensemekanismer, der tilsam-
52
men tilbageholder eller fjerner størstedelen af vandets indhold af forurenende stoffer. Ud fra en vurdering af de enkelte forureningskomponenters skæbne, når de passerer gennem de øvre jordlag, vurderes det, at kun nogle enkelte stoffer og stofgrupper i praksis kan være så mobile og tungtnedbrydelige (unedbrydelige), at de kan udgøre en risiko for grundvandet. Resultatet af risikovurderingen er, at nedsivning af tagvand som udgangspunkt er uproblematisk. I vejvand viser den anvendte systematik, at mellemklasse PAH (Pyren, Phenantren, mv.), metaller og klorid (fra vejsalt) samt colibakterier potentielt kan udgøre en trussel. Af disse stoffer vurderes klorid at udgøre det eneste reelle problem ved nedsivning af vejvand.
Salt – et problem ved nedsivning af vejvand Klorid nedbrydes ikke og tilbageholdes ikke i jorden, når vejvand nedsives. Derfor udgør klorid fra vejsalt den væsentligste risiko for forurening af grundvandet ved nedsivning af vejvand, og flere boringer i bymæssige områder er allerede i dag forurenet med klorid. En massebalance på et grundvandsopland viser, at hvis der saltes traditionelt (2 kg salt pr. m2. pr. år), vil klorid på længere sigt true grundvandskvaliteten, hvis blot vejarealet udgør mere end 1-2 procent af det opland, vejen ligger i. Vejsalt kan derfor i praksis ikke
bruges til glatførebekæmpelse i byområder, hvor vejvand planlægges nedsivet.
Anbefalinger for lokal nedsivning af regnvand Lovgivningen fastsætter ikke stofspecifikke kvalitetskrav eller specifikke krav til udformning af nedsivningsanlæg til regnvand, bortset fra at anlægget skal dimensioneres, placeres og udformes så der ikke opstår overfladisk afstrømning eller gener i øvrigt. Nedsivning af tagvand er ikke forbundet med risiko for grundvandsforurening og tagvand kan nedsives i både faskiner og i grøfter, regnbede eller gennem plænen. Nedsivning af tagvand fra kobber, zink eller blytage bør vurderes yderligere og zink og kobbertagrender og nedløbsrør bør med tiden skiftes til plast eller aluminium. Der bør ikke anvendes pesticider og midler mod mos og alger på tage, der afleder til nedsivning. Vejvand bør generelt nedsives i ”grønne nedsivningsanlæg, dvs. gennem en vegetationsdækket overflade, for at opnå den bedst mulige rensning. Nedsivning af vejvand kan således ske i rabatten, i grøfter eller i regnbede. Yderligere anbefalinger til nedsivning af vejvand kan læses på www.separatvand.dk.
Uponor Ultra: Kloakrørssystemer – sikre i 100 år
Byerne vokser, og vi stiller større krav. Men kan det overhovedet kombineres med ønsket om et bæredygtigt samfund? Sikre løsninger til spildevand er fundamentet for et bæredygtigt samfund. Derfor har vi udvidet Uponor Ultra-familien med to nye kloakrørssystemer, som begge sikrer optimal tæthed og minimerer risikoen for lækage. Ultra-familien består nu af Uponor Ultra Rib 2, med sin unikke, ribbede konstruktion, samt Ultra Double og Ultra Classic. Alle er naturligvist certificeret i henhold til Nordic Poly Mark.
Læs mere om sikre, holdbare og langsigtede spildevandsløsninger designet specielt til det nordiske klima på www.uponor.dk
FÆLLES FOR ULtRa-FamiLiEn: • Inlinemuffer sikrer tætte samlinger og eliminerer risiko for lækage. Antallet af samlinger reduceres med 50%. • Dimensionering sikrer kompatibilitet med traditionelle rørsystemer i dimensionerne 110-680 mm. • Røret har en lys inderside, som letter tv-inspektion. • Hele sortimentet er certificeret i henhold til Nordic Poly Mark, Ultra Rib 2 med næsten dobbelt så høj sikkerhedsmargin og en påvist levetid på mere end 100 år. • Produkterne fremstilles i polypropylen – et materiale valg under hensyntagen til kvalitet såvel som miljø. • Ultra tilbyder markedets mest komplette brøndsortiment.
Teknik & Miljø / April 2013 ktc
KTC sætter pris på godt samarbejde Samarbejde er temaet for KTC’s Innovationspris 2013. Så kender du en teknisk afdeling eller leder med et usædvanligt stort samarbejdstalent, er det nu, at du kan indstille kandidater til årets pris. Af | Lilli Marie Nielsen
KTC uddeler i år sin Innovationspris for tredje gang. Formålet er at påskønne innovative løsninger i den kommunale tekniske sektor. I år er evnen til at samarbejde i fokus. Samarbejde på tværs af offentligt og privat samt på tværs af foreninger og enkeltpersoner finder sted i mange kommuner og ses som et led i en effektiv målopfyldelse og for at finde nye veje og metoder til at optimere drift og service. De mange eksempler får nu mulighed for at komme frem i lyset. - KTC vil i år gerne belønne det gode samarbejde, så vi kan få mange af de geniale eksempler frem i lyset. Og det er evnen til at samarbejde uden forbehold, som KTC ønsker at fremhæve med Innovationsprisen 2013, understreger KTC’s formand Torben Nøhr.
Samarbejde uden flere ressourcer Igen i år uddeles der to priser: Den ene pris gives til et innovativt samarbejdsprojekt. Den anden pris gives til en innovativ kommunal teknisk leder under topchef-niveau med et særligt samarbejdstalent. - Prisen gives til et kommunalt innovationsprojekt eller en kommunal leder, der har skabt nye og innovative samarbejder indenfor teknik – og miljøområdet med private virksomheder, foreninger eller civilsamfundet. Det skal være samarbejder, som har bidraget til attraktive løsninger og en mere effektiv teknisk service eller drift uden at kræve flere ressourcer end før. Priserne kan gives enten til et projekt eller til en person, der medvirker til innovativt samarbejde i hverdagen eller gennem et særligt projekt, der markerer den kommunale tekniske sektor, forklarer Torben Nøhr. Sidste år gik Innovationsprisen til et banebrydende digitalt projekt i Aalborg Kommune. Via Facebook formåede Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune nemlig at få de yngre borgere til at interessere sig for byudvikling. Indstil din kandidat Alle kan være med til at indstille kandidater til årets Innovationspris: KTC’s bestyrelse, KTC’s kredse og faggrupper, kommunale ledere og medarbejdere, samarbejdsparter og andre interesserede med kendskab til kreative kommunale løsninger.
54
Trine Egeberg Elkjær, kommuniaktionskonsulent i Ledelsessekretariatet i Aalborg Kommune, og teknisk direktør, Christian Bjerg, modtog sidste år KTC’s Innovationspris 2012 på årsmødet i Ringsted Kongrescenter.
Hvis du kender egnede kandidater, så send en mail med dit forslag til ktc@ktc.dk mærket ”KTC’s Innovationspris 2013”. Skriv en kort begrundelse af dit forslag, ledsaget af kontaktoplysninger på modtagerne eller projektet. Hvis du har materiale eller links, der underbygger dit forslag, er du velkommen til også at sende dette materiale sammen med din indstilling.
Pris uddeles på KTC’s Årsmøde Innovationsprisen bliver uddelt i forbindelse med KTC’s årsmøde i september 2013. 1. juli er sidste frist for indsendelse af kandidater. Efter denne dato vil juryen udvælge kandidater i hver kategori. Kandidaterne præsenteres i Teknik & Miljø nr. 8, der udkommer 20. august. Herefter kan KTC’s medlemmer frem til 10. september stemme om kandidaterne. Den kandidat i hver kategori, der får flest stemmer, får prisen overrakt på KTC’s Årsmøde i Esbjerg.
Kandidater søges til KTCs innovationspris
KTC hædrer den innovationsindsats, der foregår rundt omkring i de tekniske forvaltninger. Foreningen uddeler derfor for tredje gang KTCs innovationspris til en innovativ leder og et innovativt projekt, der har givet resultater, som vækker begejstring og kan tjene til inspiration for andre. I 2013 lægger KTC særlig vægt på at hædre innovative projekter, der udspringer af anderledes samarbejder. Kender du et godt eksempel på innovativt samarbejde i den kommunaltekniske sektor, kan du være med til at indstille til årets innovationspris.
Hvilket projekt kan tjene som eksempel for andre kommuner? Hvem er årets innovative leder?
Kriterier: Indstil din kandidat via mail: ktc@ktc.dk mærket 'Innovationsprisen'. senest d. 1. juni 2013 KTCs innovationspris uddeles på KTCs årsmøde den 19. og 20. september 2013.
KTCs bestyrelse vil i bedømmelsen af de indstillede ledere og innovationsprojekter lægge vægt på: 1. at projektet – eller lederen – har skabt nye og innovative samarbejder med private virksomheder, foreninger eller civilsamfundet – borgergrupper og lignende. 2. at projektet – eller lederen – har skabt nye samarbejder på tværs af kommunegrænser – og er nået i mål med de opstillede krav. 3. at projektet har bidraget til attraktive løsninger og en mere effektiv teknisk service eller drift – uden at kræve flere ressourcer end før.
Foto: Bill Frymire/MasterFile/Scanpix
Er du politiker, medarbejder, chef eller leverandør, så vær med til at indstille dine medarbejdere, kolleger eller samarbejdspartnere til KTCs innovationspris.
Teknik & Miljø / April 2013 Det sker
VandCenter Syd projekt vinder international innovationspris Mens den danske vandbranche har kurs mod et internationalt eksporteventyr, har VandCenter Syd med modtagelsen af en international innovationspris endnu engang understreget branchens førende position.
Vandselskabet, der har base i Odense, har sat sig det ambitiøse mål at blive CO2-neutral i 2014. Som et helt centralt element i indsatsen står et stort energioptimeringsprojekt på vandselskabets største renseanlæg, Ejby Mølle. Det er dette projekt, der nu er blevet tildelt en WEX Global Innovation Award på den internationale konference Water and Energy Exchange 2013 i Madrid. Ejby Mølle-projektet skiller sig ud fra mange andre energioptimeringsprojekter ved ikke blot at handle om at spare energi – men også og især om at øge produktionen af energi. Målet er at gøre Ejby Mølle til et af verdens mest effektive energiproducerende renseanlæg – og at gøre VandCenter Syd energi-neutralt. Der er i forbindelse med analysen udpeget en række potentielle optimeringstiltag. Nogle af de mindre tiltag er allerede testet i praksis og enkelte endda sat i drift – fx har en optimering af driften af rense-anlæggets forklaringstanke resulteret i markant mere slam til udrådning og dermed en øget energi-produktion. Den helt store effekt forventer man dog først at se i løbet af 2013, når VandCenter Syd begynder at implementere tiltag som tilførsel af ekstra organisk materiale til slammet, sidestrømshydrolyse og en ny rejektvandsbehandling. Ejby Mølle-projektet gennemføres i et tæt samarbejde mellem VandCenter Syds egne folk og et team af rådgivere fra amerikanske CH2M Hill og Rambøll. pm
56
Facebookvenner døber kommunens nye veje Byrådet i Odder har nu navngivet to veje i den tidligere sygehuspark på baggrund af forslag fra kommunens facebookvenner ODDER: Vitaparkvej og Vitavej. Sådan lyder de to nye vejnavne i den tidligere sygehuspark, som sidste år blev omdøbt til VitaPark. Her er Odder Kommune i fuld gang med at etablere et center for sundhed, kultur og erhverv. For at give en fælles identitet til området og alle dets nuværende og kommende virksomheder, blev det besluttet at de to eksisterende veje i parken skulle omdøbes, og i den forbindelse vedtog teknik- og miljøudvalget at spørge kommunens facebookvenner til råds. 30 facebookvenner tog udfordringen op og kom med 46 forslag i alt. - Facebook er et sjovt og et godt redskab, og det er præcist på dette niveau, det kan bruges. Der er kommet mange fine og seriøse forslag, som vi selvfølgelig har taget alvorligt, siger formand for miljø- og teknikudvalget, Hanne Broe (Kultur- og Miljølisten). Odder har knapt 22.000 indbyggere – 1340 af dem er venner med kommunen på Facebook.
Intet vejsamarbejde i Nordsjælland En række nordsjællandske kommuner har droppet planerne om at gå i fælles udbud på vejvedligeholdelsesområdet HOVEDSTADEN: Der var ikke stor nok opbakning blandt borgmestrene i Nordsjælland til at gå videre med et stort fælleskommunalt udbud på vejvedligeholdelsesområdet, skriver Licitationen. Gribskov Kommune var gået sammen med Hillerød, Helsingør, Halsnæs, Hørsholm, Allerød, Furesø og Ballerup kommuner om at undersøge eventuelle gevinster ved at udbyde kommunernes i alt 2.000 km vej i ét samlet funktionsudbud i en periode på 15 år. Det blev diskuteret på et møde forleden, men et flertal af borgmestrene afviste at gå videre med planerne blandt andet på grund af lokale aftaler. - Jeg er meget forbavset over, at det ikke bliver til noget. Jeg havde troet, at interessen blandt kommunerne var større, siger borgmester Jan Ferdinandsen (K) til Licitationen.
Et udsnit af holdet på årets DSE messe i Lyngby
KTC til dse jobmesse i Lyngby Takket være god opbakning fra de Sjællandske kommuner, lykkes det igen at få en flok unge medarbejdere fra de tekniske forvaltninger repræsenteret på årets DSE messe i Lyngby (DSE - De Studerendes Erhvervskontakt).
OK grøn anlæg tilbyder alle ydelser fra rydning og jordarbejde til etablering af dræn, kloak, bundog bærelag. Vi leverer og udlægger kunstgræs i markedets bedste kvaliteter, etablerer lys og hegn samt alt tilhørende udstyr til fuldt færdigt anlæg. Vi udfører også pleje og vedligehold af eksisterende kunstgræsbaner. Tjek vores referencer på ok-as.dk
Af | Jesper Hedegaard, KTC
KTC koordinerer 2 gange årligt kommunernes deltagelse og håber på god opbakning i det jyske, når standen i oktober igen skal til messen i Aalborg d. 9. og 10. oktober 2013. Vil du gerne melde din kommune til, skal du sende en mail til ktc@ktc.dk Deltagelse i messen gennem KTC giver ikke alene en god branding af kommunerne
Kunstgræsspecialister
som en god, moderne og dynamisk arbejdsplads, men giver også mulighed for at din kommune kan vise sit ansigt med jobopslag, praktikpladser og attraktive karrieremuligheder. Se mere på www.jobiteknikogmiljo.dk
Mange unge studerende var mødt frem for at se, om de havde vundet en af de attraktive iPads på KTC’s stand.
Teknik & Miljø / April 2013 Det sker
Grøn Omstillingsfond giver tilskud til indkøb af klimatilpasningsløsninger Nu kan kommuner og forsyningsselskaber søge om tilskud til at indkøbe innovative klimatilpasningsløsninger. 40 mio. kr. i Grøn Omstillingsfond skal blandt andet hjælpe kommuner og forsyningsselskaber med at efterspørge og investere i nytænkende løsninger. Indtil i år har spildevandsselskaber kun haft mulighed for at investere i håndtering af regnvand i selve spildevandssystemet. Men en lovændring har gjort det muligt, at selskaberne nu kan medfinansiere kommunale projekter i forbindelse med veje, vandløb og rekreative arealer, der aflaster spildevandsselskabernes regnvandshåndtering i spildevandssystemet. Og der er potentiale for totaløkonomiske besparelser i at investere i innovative løsninger, der kan give både billigere og bedre regn- og spildevandshåndtering end traditionelle løsninger, der primært er baseret på kapacitetsudvidelse i kloaknettet. Der er afsat 40 mio. kr. til Grøn Omstillingsfond i 2013. Fællesskaber af kommuner og forsyningsselskaber kan søge om tilskud fra fonden frem til den 13. maj. Tilskud fra fonden kan fx dække om-
kostninger forbundet med at gennemføre en grundig markedsanalyse og -dialog med et bredt udsnit af potentielle leverandører, til at afklare udbudsform og formulere funktionskrav samt til at foretage beregninger af totaløkonomiske omkostninger på indkomne tilbud. Interesserede kan læse mere om fonden samt søge om tilskud på fondens hjemmeside www.groenomstilling.dk Grøn Omstillingsfond, der administreres af Erhvervsstyrelsen, er en del af den grønne omstillingspakke, som regeringen og Enhedslisten afsatte i forbindelse med finansloven for 2013. Fonden retter sig ud over kommuner og forsyningsselskaber også mod virksomheder, organisationer og partnerskaber og har fokus på tilskud til forretningsudvikling, produktion, salg og markedsføring af grønne produkter.
To byer udpeget til årets trafiksikkerhedsbyer Som en del af aftalen ’En grøn transportpolitik’ får Fredericia og Helsingør 10 millioner kroner hver til at forbedre trafikken. FREDERICIA / HELSINGØR: Parterne bag aftalen om ’En grøn transportpolitik’ indgik i går en aftale om en række nye initiativer på transportområdet. Et af elementerne i aftalen er, at Fredericia og Helsingør er blevet udpeget til årets trafiksikkerhedsbyer. Byerne får hver 10 mio. kr. i statsligt bidrag til trafiksikkerhedsmæssige forbedringer, samtidig bidrager byerne derudover med en egenfinansiering på over 33 pct. - Det er helt fantastisk, at vi er blevet valgt som trafiksikkerhedsby, for det betyder, at vi kan få gjort noget ved de steder i Fredericia by, hvor der sker flest uheld. Desuden betyder det statslige bidrag, at vi får mulighed for at foretage en lang række ombygninger af kryds, foretage hastigheds-
58
dæmpende foranstaltninger, hvor det er relevant, og meget mere. Det vil alt sammen være med til at gøre Fredericia til en mere trafiksikker by, ikke mindst for cyklister og gående, siger Kenny Bruun Olsen (V), borgmester i Fredericia. Formålet med at udnævne trafiksikkerhedsbyer er at reducere antallet af personskader og ulykker i byerne som helhed. Samtidig skal projekterne bidrage til at give ny viden og erfaringer til andre kommuners arbejde med trafiksikkerhed. Årets trafiksikkerhedsby er et afgrænset byområde, hvor det er muligt at gennemføre en helhedsløsning, der højner trafiksikkerheden generelt. Tiltagene skal primært være fysiske, vejtekniske tiltag og kampagner,
undervisningsmateriale og politikontrol. Projektforslagene skal kombinere både kendte og innovative tiltag på en nyskabende måde.
søg nye MeDARBeJDeRe
horisont gruppen
DeR hAR FingeRen på pulsen
Med et målrettet jobopslag rammer du både personer, der er ledige, og personer, der er i arbejde. Du får fat i ansøgere med viden og interesse for området og branchen. For yderligere information kontakt: Produktchef, Malene Lindgren
Gå ind på CSR.dk og opret dit jobopslag allerede i dag.
Tlf. 3247 3126 mail: ml@horisontgruppen.dk
smedie fra:
Et erhverv
IntroduktIonstIlbud 1 x opslag 1000,-
ASINET
VSMAG
ERHVER
Nr. 01 3 januar 201 20. årgang
til miljørig
Inspiration
Bæredygt
ighed og
bun
tig drift &
dlinje
linger har
en
ger finansafde beslutnin rd hedernes Virk som s, når der træffes egaa hael Hed central plad CFO Mic . NKT’s det. om CSR CSR-bor med ved Lyng er
ledelse –
Brugte bril
www.csr.dk
ler til Tan
zania
gøre erne til at Mads verer kund isen moti er adm. direktør Finanskr sen. andre, men den Louis Niel noget for erkæ fra optik -profil. Nygaard edens CSR Han er mån
• CSR-tendenSeR
krin CSR-foran
g
re forskelikeres på kommun dergrupper, tegien skal k, CSR-stra de enkelte medarbej Rosenstoc til lig måde rsker Maja erhvervsfo om Coop. anbefaler skrevet ph.d som har
Den svæ
2013
di have væR CSR SkaRlRetningen foR fo ger udfordrin es bud på i 2013. r giver der hed virksom -eksperte Seks CSR den bæredygtige og for CSR e værdi,
virkelig l vise sin CSR ska øvelse en sund årets og det er Novozymes, og valgt til Pedersen, ds 2012 Claus Stig CSR Awar ssionel på CSR-profe
rk iindspaame-CSR end alibuise Hellere rekl partner Anne-Lo me. Csr-joberbet ver CSR skri ur i månedens klum Min vejoetil Kallestrup som har Thon Sch Dorthe Aab r i egetæpper, peR ktøR Stop projektlede CSR-afdeling. diRe CSRen + Coop ’S oprettet Spids ører Mogensen skri jde + + n. itte t SamaRbe sig. Birg for kapitalisme i vellykke B og UniCef en plan + eaSyjet e + + ionStøtt mill fåR elbileR
Med Erhvervsmagasinet CSR, CSR.dk og e-nyhedsbrevet er vi Danmarks eneste medie for ledere, beslutningstagere og andre fagfolk med ansvar og interesse for Corporate Social Responsibility, bæredygtighed, klima, energi og miljø.
er k skrivt melder FagFol ame når B-te ver om
•
5077
www.csr.dk
Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5 DK 2300 København S
Telefon +45 3247 3230 Fax +45 3247 3239 CVR-nr 8775 1619
Magasinet fokuserer på virksomheders sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer gennem interviews, ekspertindlæg, virksomhedscases og debatstof. CSR giver læseren nye perspektiver, faglig viden og konkrete redskaber til ledelse af den bæredygtig virksomhed.
Målgruppe: Erhvervsmagasinet CSR: www.csr.dk: Ugenligt nyhedsbrev:
info@horisontgruppen.dk www.horisontgruppen.dk
16.000 læsere 12.000 besøgende 3.500 modtagere
erhvervsmedier der bringer vækst og værdi
Teknik & Miljø / April 2013 ledelse
Bliv en bedre leder ved at være mindre BOSS Ledelsesrollen fik et servicetjek på årets ”Chef i teknik og miljø” – den traditionsrige konference arrangeret af COK og KTC. Traditionerne stod dog for fald, for der blev rusket grundigt op i vaneforestillinger og tænkemåder hos deltagerne. Af | Ane Marie Clausen, KTC
Unge medarbejdere med en helt ny arbejdstilgang udfordres af traditionel tænkning hos ledere. De nye generationer vender ryggen til virksomheder, der ikke formår at omstille sig og tænke mindre traditionelt hierarkisk, siger Jacob Bøtter, kendt debattør og forfatter til bogen ”Glem din IQ. Tænk over din NQ”, som han definerer som Netværkskvotient – evne til at begå sig på sociale medier – og skabe værdi gennem disse medier. De tekniske chefer, som deltog på årets konference ”Chef i Teknik og Miljø” fik oplevelsen af, hvordan man agerer i den digitale verden og skaber værdi for sig selv – og for den virksomhed, man arbejder for.
Anerkendte tendenser Alting kommer til at gå hurtigere og forandre sig og bliver mere kompliceret. Ingen ved længere, hvornår de ved nok eller ved, hvornår de ved nok til at vide nok - om en given sag. Det gør fastlagt viden til en
60
antikvitet og gør tanken om, at en chef skal kunne vide mest af alle i en organisation til en forældet tænkemåde. Man kan ikke længere ansætte folk og bede dem give svaret på de opgaver, de bliver stillet. Derfor må virksomheder i fremtiden finde måder at involvere mennesker på, som ikke inkluderer løn, ansættelse, og rammer. Men som giver resultater i form af engagement, psykologi, begejstring for at få det bedste produkt inden på sit felt på markedet. Med frivillig involvering, Crowd sourcing, skabes de allerstørste erhvervssuccesser i verden i disse år i private virksomheder, ingen kendte for få år siden. Som eksempel nævner Jakob Bøtter SKYPE, der på en kort årrække har opnået 660 mill. brugere og har 600 medarbejdere. Kontrasten hertil er den traditionelle televirksomhed VODAFONE, som har 439 mill. brugere og 84.000 medarbejdere.
Crowd-sourcing - en redning for skrantende offentlige budgetter? Det offentlige kan og skal også lære at udnytte de nye metoder, som de sociale medier og de nye holdninger hos borgerne til at medvirke, når man selv kan finde værdi i at medvirke. I England har Adoptmystreet.com givet borgere mulighed for at indberette huller i vejen, væltede vejtræer, etc. Men man kan mere end at indberette. Den offentlige hjemmeside er også stedet, hvor borgeren kan tilbyde sin hjælp, modsat de danske tilsvarende systemer, hvor man kun kan indberette huller og mangler. Således kan man f.eks adoptere en brandhane. I praksis betyder f.eks. at adop-
tanten forpligter sig til at holde hanerne fri for sne. Det har betydet flere ressourcer til de faktiske kerneopgaver og bedre service. Fremtiden kalder på borgerinvolvering og medborgeransvar – kommunernes opgave er at finde de rigtige strukturer og incitamenter som kan fastholde og drive engagementet.
Portræt af en UNBOSS: mere medspiller, mindre dirigent.
Teknik & Miljø / April 2013 ledelse
I bad med Picasso - sådan bliver du mere kreativ Professor Lene Tanggaard, leder af Center for Kvalitative Studier, Aalborg Universitet, gav deltagerne på Chef i Teknik & Miljø indblik i hjernens funktion og i begrebet kreativitet, som i øjeblikket er det mest omtalte og udviklende tema over hele verden. Af | Ane Marie Clausen
Kreativitet er et super-plusord, som alle kan blive enige om er godt. Men vi kan have svært ved at rumme det kreative, og kreative medarbejdere er ofte de mest udfordrende og de mest besværlige, man som en leder kan møde. Men kreativitet er helt nødvendig for at skabe tilstrækkelig udvikling i en verden i forandring. For ledere er det vigtigt at holde fast i, at for at være rigtigt kreativ skal man også være analytisk, man skal evne at bryde en udfordring ned i detaljer og delementer. Det betyder også, at man skal nedbryde de traditionelle strukturer og roller, så involverede medarbejdere kommer ud af de vante roller og samspil. Men det nytter ikke at bryde alle grænser ned og kaste helt andre grupper ind i en proces. Kreativitet udelukker IKKE faglig viden, snarere tvært imod. Kreativitet er domænespecifikt; man kan ikke overføre kreativitet fra et felt til et andet. Den kreative matematiker er ikke samtidig kreativ skuespiller. Så derfor gavner det ikke resultatet at sætte helt andre grupper til at indgå i en kreativ proces i forestillingen om, at deres skæve spørgsmål og anderledes forslag kan bidrage til et bedre resultat.
Hvad fremmer kreativitet? Som leder er det vigtig viden, at klare mål skal dirigere processen i den rigtige retning, men at resultater kræver indflydelse på beslutningsprocesser. Mange organisationer er i virkeligheden præget af uklare mål, skiftende mål, uklare processer og i værste fald flere og flere rammer for udførelsen af opgaven.
- Vi er ret dårlige til at turde tro på, at medarbejderne kan nå resultatet. Vi skal af og til stoppe op og tænke over, hvorfor vi er her, siger Lene Tanggaard.
indenfor et ”kvalificeret råderum af tillid” og mobilisere sin organisations ressourcer på en ny måde i spændingsfeltet tillid og kontrol.
Kreativitet opstår ”på kanten af boksen” Det der fremmer kreativitet mest, er job med kompleksitet, høj grad af autonomi, variation og identitet samt god feed- back fra ledelsen. De bedste virksomheder er dem, der har transportveje for ideer. Og formår at få kanaliseret og behandlet ideerne systematisk. Ledelsesstilen i disse virksomheder er superviserende. Lederen er rollemodel og går forrest, skaber rammer og ikke kontrol, og giver plads for medarbejderne. - Medarbejdere skal have lov til udviklingsorienteret at udfolde sig, der hvor de er i hverdagen. På kanten af boxen, - vores kernekompetencer - der er vi som mennesker bedst, konkluderer Lene Tanggaard. Refleksion hos tekniske chefer Tankerne om kreativitet og effektivitet satte gang i refleksionen hos deltagerne på Chef i Teknik & Miljø. Der hvor mennesker er bedst, er, som Lene Tanggaard nævnte, hvor vi er i stand til at fremme og dyrke medarbejdernes autonomi, variation og identitet. Derfor har ledere altid brug for at se lederskabet efter i sømmene. Der er behov for at effektivisere sine ledelsesprincipper for at skabe ”bedre kvalitet for færre penge”. Det handler for den enkelte leder om at sætte sig for bordenden
61
Teknik & Miljø / April 2013 kort nyt & navne
Teknik og Ejendomme i Favrskov fik ny chef 1. april Henrik Nowak er ny chef for Teknik og Ejendomme i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune har ændret organisering og oprettet et nyt område - Teknik og Ejendomme - som dækker to selvstændige driftsområder: Trafik og Veje samt Ejendomscenteret. Henrik Nowak kommer fra en stilling som chefkonsulent i Rambøll Management Consulting. Tidligere har han i ni år været direktør i Karlebo og Rønne Kommuner og i syv år fuldmægtig i Miljø- og Energiministeriet. Henrik Nowak er uddannet forstkandidat og har efterfølgende uddannet sig i organisation og ledelse på HD-niveau samt gennemført lederkurser i kommunalt regi. Trafik og Veje tager sig blandt andet af vejplanlægning, anlægsarbejde, trafiksikkerhed, kollektiv trafik, drift og vedligehold af veje, stier og grønne områder. Ejendomscenteret håndterer drift og vedligehold af de kommunale bygninger samt planlægning og udvikling af den samlede bygningsmasse.
KTC byder velkommen til 7 nye medlemmer i februar og marts måned. Per Flemming Laursen Kommunaldirektør Morsø Kommune Hanne Flindt Hasling Direktør Vallensbæk Kommune Annemette Lehmann Bøgh Ejendomsstabschef Ringsted Kommune Christina Egsvang Føns Kontorchef Esbjerg Kommune Lene Søgård Ejendomschef Silkeborg Kommune Jørgen Veisig Centerchef Faxe Kommune Jan Carlsson Afdelingsleder Svendborg Kommune
Kjeld Bussborg udtræder af direktionen i Svendborg Svendborg Kommune slanker direktionen, hvilket betyder at direktionen skal reduceres ned en direktør, og to direktørområder sammenlægges. Sammenlægningen gennemføres i forbindelse med, at der indføres en ny politisk udvalgsstruktur pr. 1. januar 2014 Det betyder, at direktør Kjeld Bussborg Johansen, Miljø og Teknik, ikke fortsætter i direktionen. Kommunaldirektøren har indledt forhandlinger med Kjeld Bussborg Johansen om overgang til anden passende stilling i Svendborg kommune eller fratrædelse. Direktør for det nye sammenlagte område, der endnu ikke har fået navn, bliver Torben Jørgensen, der i dag er direktør for Kultur, Plan og Udvikling. Det er endnu ikke besluttet, hvornår Kjeld Bussborg ophører i sin nuværende funktion som direktør for Miljø- og Teknik.
Frederikshavn ansætter Christian Roslev som ny teknik- og miljødirektør Christian Roslev, der er født 1967, kommer fra en stilling som konstitueret adm. direktør i Sydtrafik. Han er uddannet cand. scient. pol fra Århus Universitet og har en bred erfaring med og indsigt i at lede en organisation i krydsfeltet mellem borger/ kunder og kommunale, regionale og statslige interesser. Tidligere har han bl.a. været ministersekretær i Trafikministeriet, vicekommunaldirektør i Nibe Kommune, adm. direktør i Nordjyllands Trafikselskab og seniorkonsulent i COWI.
Et ungt team Christian Roslev overtager direktørstolen efter Mikael Jentsch, der sidste år blev kommunaldirektør. Direktionen består ud
62
over Mikael Jentsch og Christian Roslev, af Rikke Albrektsen, 42 år, der er nyansat som social- og sundhedsdirektør og Heidi Becker-Rasmussen, 42 år, direktør med ansvar for Undervisning og Tværgående Ungeindsats, Kultur og Fritid, Dag- og Fritidstilbud, Familie, HR Løn & Personale, Ledelsessekretariatet og Borgerservice et ungt direktionsteam i Frederikshavn. - Vi har sat et stærkt, ambitiøst og dynamisk hold, der trods en lav gennemsnitsalder har en bred erfaring i ledelse af udviklings- og forandringsprocesser. Et hold, der har modet, viljen, lysten og evnen til arbejde med udvikling af lokalsamfundet med afsæt i de fire vækstspor, siger kommunaldirektør Mikael Jentsch.
Christian Roslev, ny teknik- og miljødirektør i Frederikshavn
Teknik & Miljø / April 2013 LEVERANDØRER
Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING
AFFALDSBEHANDLING
ENERGIBESPARELSER Grontmij A/S
Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk
Elbek & Vejrup A/S
Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.
Nordgroup a/s Geokon A/S
T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk
Orbicon A/S
Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk
Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk
SWS - Special Waste System A/S
Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning
NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed. Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu
AFLØBSREGULERING
Teknologisk Institut
Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk
BYGGEMATERIALER
Teknologisk Institut
Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk
Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.
ARBEJDSMILJØ Orbicon A/S T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder. Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com
Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere
Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755
BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE
Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.
Grontmij A/S
Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk
Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.
Teknologisk Institut Teknologisk Institut
Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk
BROER OG TUNNELLER
Broconsult
www.broconsult.dk
COWI A/S Horten Advokatpartnerselskab
FACILITY MANAGEMENT
MainManager
En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner. Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com
FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S
Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
MOSBAEK A/S
ADVOKATBISTAND
Advokatfirmaet Bech-Bruun
Grontmij A/S
Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk
Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk
BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE
Grontmij A/S
Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk
FORURENET JORD Orbicon A/S
Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
FORURENINGSUNDERSØGELSER
COWI A/S
COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk
Grontmij A/S
Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk
Orbicon A/S
Grontmij A/S
Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk
Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
NIRAS
LIFA A/S
Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN
Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk
63
Teknik & Miljø / April 2013 LEVERANDØRER
Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S
Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE
GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS
Orbicon A/S
Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk
FUGTSKADER
COWI A/S
Geodata Danmark Teknologisk Institut
Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk
GADE- OG PARKINVENTAR
IDRÆTSANLÆG
Geodatacentret I/S • GIS Danmark A/S T. 57860400 • E. info@geodata.dk www.geodata.dk WebGIS applikationer, kort på Internettet, GIS-fagapplikationer, datakonvertering, Borgerhenvendelse, affaldsadministration
Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk
Grontmij A/S
Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk
Grontmij A/S
INDEKLIMAUNDERSØGELSER
Teknologisk Institut
Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk
Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk
VEKSØ A/S
Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme
®
Intergraph Danmark A/S
GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk
Orbicon A/S GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S
Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT
GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER COWI A/S
Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk
Dækbark fra Kold
Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.
Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.
Nellemann Survey A/S
Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.
Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk
Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Rohde Nielsen A/S
Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring
64
Munck Forsyningsledninger a/s
Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.
KOMMUNIKATION OG DESIGN Sylvester Hvid & Co.
Offentlig kommunikation T. 3832 2222. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.
Tankegang as
Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning. Se: www.tankegang.dk
KORTFREMSTILLING
Orbicon A/S jens johan andersen a/s
KLOAKERING, TRYKSAT
Hoffmann A/S
LIFA A/S Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk
Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.
Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.
Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk
Grontmij A/S
Havnecon Consulting ApS
Rohde Nielsen A/S
Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.
LIFA A/S
Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.
Teknik & Miljø / April 2013 LEVERANDØRER
Leverandør til teknisk forvaltning KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING
MILJØMÅLING
PLANLÆGNING
RØR- OG BRØNDRENOVERING
Grontmij A/S COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)
Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk
LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,
Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup. T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.
Find os på www.lifa.dk
Orbicon A/S
Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Leif M. Jensen A/S Nellemann & Bjørnkjær I/S
Havnecon Consulting ApS
Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.
LIFA A/S
FORCE Technology
Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.
Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.
PUMPER
Lloyd’s Register ODS
Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.
NATUR- OG VANDMILJØ
Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.
LUGTMÅLINGER REVISION Grontmij A/S FORCE Technology
Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardiserings arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.
Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk
Orbicon A/S
Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
BDO
revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk
Uponor A/S
Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.
Munck Forsyningsledninger a/s
Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings renovering”.
RÅDGIVNING
ALECTIA
NEDSIVNING RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Uponor A/S
Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk
Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet
Leif M. Jensen A/S
Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.
ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver. Mød os på alectia.com
COWI A/S,
Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk
Dynatest Denmark A/S
Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.
65
Teknik & Miljø / April 2013 LEVERANDØRER
Leverandør til teknisk forvaltning SLAMBEHANDLING Uponor A/S,
Grontmij A/S
Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk
LIFA A/S
Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.
HedeDanmark a/s
Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner. Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.
NIRAS
Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk
Norconsult Danmark A/S
Miljøservice A/S
Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.
SLAMSUGERE
Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk
®
Fokdal Springvand
Fokdal Springvand A/S SPILDEVANDSRENSNING
T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.
EnviDan A/S
Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk
STØJBEKÆMPELSE
Grontmij A/S
Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk
Grontmij A/S
Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk
Norconsult Danmark A/S
Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk
Orbicon A/S
Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk
SPRINGVAND OG BASSINER
Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
PileByg a/s
Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.
Lloyd’s Register ODS
Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com
SVØMMEBADE
Orbicon A/S
Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri. Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk
J. Hvidtved Larsen A/S
Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Jylland og på Sjælland og Fyn.
SPILDEVANDSAFLEDNING Orbicon A/S
Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Rambøll A/S
Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk
EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk
66
RIA WATECH AS
Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.
PURUS as
Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.
Teknologisk Institut
Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk
Uponor A/S
Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk
TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S
Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.
Teknik & Miljø / April 2013 LEVERANDØRER
Leverandør til teknisk forvaltning VANDFORSYNING
Grontmij A/S
Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk
VEJUDSTYR
Er det svært at skabe dialogen?
Grontmij A/S
Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk
Orbicon A/S
Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Uponor A/S
Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk
Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder 2555 2826 | 7228 2804 | lm@ktc.dk
VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF
Colas Danmark A/S
Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.
Lemminkäinen A/S
Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.
Pankas A/S
Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.
67
Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393
BIOAFFALD = RESSOURCE
Louise Kreilgård Seniorkonsulent T: 2019 8792 E: kre@niras.dk
Fremtiden for danskernes organiske køkkenaffald er genanvendelse – ikke forbrænding
Niels Bahnsen Projektchef T: 4017 2884 E: nba@niras.dk
• Regeringens kommende ressourcestrategi kræver recirkulation af bioaffaldets næringsstoffer • NIRAS’ nyeste undersøgelser dokumenterer, at kildesortering, biogas og genanvendelse giver bedre miljøøkonomi end forbrænding til kraft/varmeproduktion
Hvorfor? Fordi
Så ring til Danmarks mest ressourcestærke rådgiver, inden I futter værdierne af.
NIRAS A/S
www.niras.dk