Teknik & Miljø - april 2015 by Teknik & Miljø - KTC

#04 april 2015

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Klimamål: Kommuner fokuserer ikke nok på

virksomheder Kommuner som

Klima vækstmotor

Tema

Klima

Klimaprojekter

i klemme

Man behøver ikke at stå til søs for at komme på gyngende grund Klimaudfordringerne handler også om grundvand. Når det stiger, mister vejene holdbarhed og bæreevne. Vi tror på, at løsningen er at skabe overblik over risikoområderne allerede i dag. Se værktøjerne på spatialsuite.dk

Følg Grontmij Danmark og hold dig opdateret

Tema:

Klima

12 Kommuner som vækstmotor I Danmark er vi i den unikke situation at kommunerne og regionerne, mere end noget andet sted i verden, har potentialet til at drive løsningerne på klimaudfordringerne og den grønne vækst.

22 Lystrup sikres mod ekstremregn

4 Ikke nok fokus 1 på virksomheder Over halvdelen af landets kommuner fokuserer for lidt på klimaindsatsen, og hver tredje kommune gør intet for at inddrage erhvervslivet i de kommunale klimamål, viser en ny undersøgelse fra Det Økologiske Råd.

26 G røn transport skal skubbes i gang

18 Klimaprojekter i klemme Kommuner og forsyninger er ved at få etableret bedre samarbejde om klimaprojekter på vandområdet. Men samarbejdet udfordres fortsat af rammerne for finansieringen, som styres med hård hånd og bureaukratisk detailstyring fra Forsyningssekretariatet.

Aarhus Kommune og Aarhus Vand er i fuld gang med at tilpasse Lystrup til klimaændringerne. De grønne områder spiller en vigtig rolle i et vandnetværk, der også bruger vejene og det omgivende landskab til at tilbageholde vand og kanalisere vandmasserne bort fra boligområder og industri.

I 2050 skal Danmark være fri af fossile brændsler. En af de store barrierer på vejen er vores transport, som kræver helt nye løsninger for at nå i mål. En udfordring, som kommunerne tager op som en del af den strategiske energiplanlægning.

Indhold

yggesager handler 8 Bom mennesker

L eder

Varmere, vådere og vildere vejr kræver finansiering Af Christian Roslev, medlem af KTCs bestyrelse og direktør for Teknik & Miljø, Frederikshavn Kommune

K TC

rønne byrum 20 Gfremmer sundhed

april 2015

8 10

Byggesager handler om mennesker og lokaldemokrati Sagsbehandlingstid omfatter ikke kun kommuner

Tema: K lima

Kommuner som vækstmotor Kommuner fokuserer ikke nok på virksomheder Kort nyt Klimaprojekter i klemme Grønne byrum fremmer sundhed Lystrup sikres mod ekstremregn Grøn transport skal skubbes i gang Stormflodssikring tager tid Kommuner savner vejledning om kystsikring Ny metode kan forudsige vandets bevægelse

12 14 16 18 20 22 26 28 30 32

L edelse 35 Boganmeldelse

Tr af ik og ve j e

Kommuner cykler sig til et bedre klima

Bely sning 37 Lynnedslag ødelægger LED-gadelamper

K ort ny t

Nyheder fra teknik- og miljøområdet

P olitisk Foru m

Vi skal designe det Danmark, vi vil have Danmarks design til debat

40 42

Planlægning

44 46 48 50

Det åbne land kræver planlægning Slip kommunerne fri – liberalisér planloven Planloven i en krigszone Inspiration til alternativ tænkning fra europæiske storbyer

Natur og milj ø

tormflodssikring 28 Stager tid

Reservér tid til videndeling!

For sy ning

Fjernkøling - nøglen til den ’smarte by’

Affald og res s ou rcer

56 58 60

Sommerhuse rummer både job og energibesparelser Minedrift på lossepladser Symboler gør det nemmere at sortere

N avne

Navnenyt

En til en borgerkommunikation - det er innovation!

Som en del af partneringsamarbejdet med Aarhus Vand er EnviDan med til at tilbyde personlig råd og vejledning til den enkelte haveejer i forbindelse med adskillelse af regn og spildevand i området Risvangen i det nordlige Aarhus. Som en del af projektet skal regnvandet i fremtiden håndteres ved hjælp af LAR-løsninger, og for at hjælpe borgerne i mål med at vælge den rigtige løsning til netop deres have, bidrager EnviDan med sparring og fagteknisk viden. Det giver gode resultater og glade borgere.

www.envidan.dk

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Forsideillustration Øivind Hovland Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Park- og Naturforvalterne samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 755,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 109,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.479. I perioden 1. juli 2913 - 30. juni 2014 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Varmere, vådere og vildere vejr kræver finansiering Alt tyder på, at vi i fremtiden får varmere, vådere og vildere vejr. Danmark kan forvente mere regn, årsmiddelnedbøren vil stige mellem 30 og 70 mm over de næste 50 år. Somrene vil blive varmere, og der forventes vandstandsstigning i havene omkring Danmark. Klimatilpasning vil derfor indgå i den løbende og langsigtede planlægning, og det vil give kommunerne nye udfordringer i planlægningsarbejdet. Arbejdet starter i planstrategien, som giver retning på kommuneplanen, som igen giver sig udslag i lokalplaner og mange temaplaner. For at kommunerne vil kunne håndtere de fremtidige udfordringer på en effektiv og rationel måde, er der behov for, at der fra statens side fastlægges nogle finansieringsmodeller, som kan danne baggrund for det videre arbejde. Der er flere aktører, som kan bidrage til løsningerne. Der kan nævnes staten, kommunerne, forsyningsselskaber, husejere, virksomheder, landbruget samt forskellige laug som digelaug, pumpelaug, kystsikringslaug osv. Den største udfordring er, at der kan være tale om meget store beløb, som kan gøre det umuligt at løse opgaven for kommunerne, hvis der ikke er nogle faste rammer for, hvordan finansieringen kan tilvejebringes. For ikke at kvæle vores klagesystemer i sager er det meget vigtigt, at de regler, der besluttes fra statslig side, bliver så enkle som mulige, og at kommunernes råderum bliver meget klart og gennemskueligt formuleret. Opgaven med at klimasikre har to overordnede elementer. Sikring af eksisterende områder og sikring af fremtidige områder. Det er to meget forskellige udfordringer, som skal håndteres på hver sin måde. De eksisterende områder vil typisk involvere mange interessenter, hvorimod nye område ofte ikke vil involvere så mange. I nye projekter vil der også være flere løsninger, der kan bringes i anvendelse, end i eksisterende områder. Afslutningsvis vil jeg gerne fastslå, at kommunerne er parat til, som den enhed, der er nærmest på borgerne, at løfte den store opgave, det er at sikre Danmark i forhold til den forventede klimaudvikling.

Christian Roslev Medlem af KTCs bestyrelse og direktør for Teknik & Miljø, Frederikshavn Kommune.

ISSN 1902-2654

Vi kan ikke spå om Vejret (men Vi er ret gode til klimatilpasning) Vi rådgiver om bæredygtig byudvikling. Læs mere på rambøll.dk/regnvejr

VI ER 12.300 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE OG SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER INDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, MILJØ, VAND, ENERGI, OLIE & GAS OG MANAGEMENT CONSULTING.

Tema: klima

Nej tak til centralisering

Byggesager handler om mennesker og lokaldemokrati Regeringen overvejer at centralisere dele af byggesagsbehandlingen. Men byggesagsbehandlingen som helhed er af stor lokalpolitisk interesse, fordi den handler om at skabe de fysiske rammer i vores land, og dermed rammer for velfærd, trivsel og udvikling. Af | Trine Holmberg, næstformand i KTC, direktør i Fredensborg Kommune

På det nylige KL-topmøde i Aalborg talte den amerikanske samfundsforsker og forfatter til bogen ”If Mayors ruled the World”, Benjamin Barber om, at nationalstaterne har fejlet, og at det er borgmestrene, eller kommuner og byråd, som burde styre og allerede i høj grad styrer verden. Det er nemlig borgmestrene og kommunerne, som rent faktisk løser problemer og udfordringer i den virkelige verden og derved skaber rammerne for menneskers liv. Byggesager er et godt eksempel på Barbers pointe. Byggeri handler ikke bare om teknik, men i høj grad om hvilke omgivelser, vi skaber os, æstetisk og funktionelt. En del af byggesagsbehandlingen består i at forholde sig til de bebyggelsesregulerende rammer, som fastsætter placering, højde, drøjde, udbredelse og udformning af byggeri. Rammerne er i høj grad fastlagt lokalt i kommuneplan og lokalplaner og hænger tæt sammen med infrastruktur og miljøforhold, som også reguleres lokalt.

Bygninger er til for mennesker Byggeriers placering og udformning er en vigtig del af byudvikling og har stor betydning for kvaliteten af det åbne

Teknik & Miljø / April 2015

land. Disse faktorer er med til at skabe rammer for menneskers liv, meget konkret. Nogle gange har et byggeri betydning for få mennesker og nogle gange for mange – men det har altid betydning for vores muligheder for at bo, leve og arbejde. Bygninger er ikke kun teknik – bygninger er til for mennesker. Derfor er byggesagsbehandlingen så lokalpolitisk interessant. Hver eneste sag har en konkret betydning for borgere eller virksomheder, og i mange tilfælde skal der foretages et skøn, hvor modstridende interesser skal afvejes. Et eksempel fra det virkelige liv: Der skal bygges et nyt supermarked, hvilket medfører behov for bedre trafikal tilgang, som etableres under tæt koordinering med udformningen af supermarkedets p-plads og dermed dets placering på grunden. Naboerne har en holdning til trafikken, og hvor den kører ind og ud – hvordan afvejes de forskellige hensyn? Og kommunen har en skiltepolitik, samt nogle lokalplanfastlagte krav til maksimal højde af byggeri – hvordan kan det harmonere med supermarkedets behov for synlighed? Disse spørgsmål skal og vil de lokale byrådspolitikere tage stilling

til, da det har stor betydning for lokalmiljø, sikkerhed, vækst og menneskers daglige liv.

Selvstyre fremmer velfærd Det kommunale selvstyre er fastlagt i grundloven og er en del af grundpillerne i det danske velfærdssamfund. Kommunalforsker og professor Poul Erik Mouritzen fra Syddansk Universitet udtrykker det således i en artikel i Altinget i 2014: ”Det vigtigste argument er dog givetvis, at et stærkt kommunalt selvstyre fremmer den samlede velfærd i et samfund.” Stillingtagen til byggeri er en del af dette kommunale selvstyre og kommunernes opgave i forhold til at skabe vækst i harmoni med omgivelserne og med respekt for de menneskelige faktorer, der er i spil. Derfor skal byggesagsbehandlingen fortsat ligge i kommunerne, og der skal sikres en fortsat tæt og smidig sammenhæng mellem de bebyggelsesregulerende, lokalpolitisk interessante elementer og den mere tekniske del af en byggesag – til gavn for borgere, erhvervsliv og samfundet som helhed.

VI HAR LIGE PLANTET EN REGNSKOV I KØBENHAVN

En ”regnskov” og en solskrænt er en del af oplevelsen på den ny Tåsinge Plads på Østerbro i København. Sammen med kommunen har vi inddraget brugerne og indarbejdet deres meninger og ønsker. Klimatilpasning er nemlig noget, vi skal være sammen om. Det giver de bedste løsninger, som ikke kun er med til at håndtere regnvandet, men også tilfører ny værdi til omgivelserne.

Udover at plante regnskov i København har vi lige nu travlt med bl.a. at udvikle et fortov der fjerner regnvand, anlægge en sikker skolevej der håndterer regnvandet i fine bede og lave en klimatilpasset park i Viborg. Se mere på orbicon.dk

Tema: klima

Byggesager

Sagsbehandlingstid omfatter Registreringen af sagsbehandlingstider for byggesager skal ikke begrænses til den kommunale sagsbehandling. Alle myndigheders tidsforbrug skal i fokus, hvis sagsbehandlingstiderne skal blive kortere.

Af | Åse Nielsen, formand for KTC faggruppen Byggelov og formand for DABYFO. Afdelingsleder i Faaborg-Midtfyn Kommune

Ventetid i forbindelse med en byggesagsbehandling medfører ofte en udgift for de virksomheder, der venter på at komme i gang med deres byggeri. Den udgift vil kommunerne gerne medvirke til at minimere, og derfor er det relevant at undersøge, hvordan sagsbehandlingstiden samlet set kan nedbringes. Et af initiativerne i regeringens byggepolitiske strategi handler om at opstille servicemål for byggesagsbehandling, og det er regeringens mål at reducere sagsbehandlingstiden på byggesager med en tredjedel i 2016 ved at fastsætte maksimale sagsbehandlingstider for byggesager. Initiativet fra regeringen synes imidlertid alene rettet mod at fastsætte maksimale sagsbehandlingstider for kommunerne, og det er uheldigt – de statslige myndigheder bør selvfølgelig følge med, så alle led i byggesagsbehandlingen bidrager til at opnå de opstillede mål. Kommunen skal i forbindelse med en byggesagsbehandling sikre, at i alt 21 forskellige lovgivninger er overholdt, inden ansøgeren kan meddeles en byggetilladelse. Kommunen er selv myndighed ved en række af de 21 lovgivninger, men staten er myndighed ved de øvrige. For virksomhedsejeren, der gerne vil i gang med sit byggeri, er det sags-

behandlingstiden for den samlede byggesag, der er interessant - uanset om der er tale om kommunale eller statslige tilladelser. Det er langt fra alle byggesager, der kræver en statslig godkendelse, men i de sager, hvor det er nødvendigt, er det vigtigt at alle parter bidrager med at effektivisere, for at opnå hurtig sagsbehandling af byggesager. Fra min hverdag i Faaborg-Midtfyn kommune kan jeg nævne et par helt konkrete eksempler på byggesagsbehandlinger, hvor statens sagsbehandlingstider har været afgørende for en lang samlet sagsbehandlingstid. Eksempel 1. En campingpladsejer søger byggetilladelse til opstilling af en vandrutsjebane i kommunen den 3. april 2013. Campingpladsen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, og Naturstyrelsen skal derfor træffe afgørelse i sagen, inden kommunen kan give en byggetilladelse. Kommunen sender sagen til Naturstyrelsen den 8. april 2013, og Naturstyrelsen træffer afgørelse i sagen den 24. oktober 2013 (aktuel sagsbehandlingstid i Naturstyrelsen er således 6 ½ mdr.). Den 27. november 2013 meddeles landzonetilladelse, med klagefrist til den 25. dec. 2013. Den 9. januar 2014 meddeles byggetilladelse.

FAKTA Inden der kan gives byggetilladelse, skal kommunalbestyrelsen undersøge, om byggearbejdet er i strid med anden lovgivning. Denne pligt omfatter: • Lov om planlægning • Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug • Lov om naturbeskyttelse • Lov om bygningsfredning • Lov om skove • Lov om miljøbeskyttelse • Lov om forurenet jord • Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. • Lov om arbejdsmiljø • Lov om offentlige veje • Lov om private fællesveje • Lov om sanering • Lov om byfornyelse • Lov om varmeforsyning • Lov om midlertidig regulering af boligforholdene • Beredskabsloven • Museumsloven • Lov om vandforsyning • Lov om byfornyelse og udvikling af byer • Lov om fremme af energibesparelser i bygninger • Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger. Listen er ikke udtømmende.

Teknik & Miljø / April 2015

Kommunalbestyrelsens pligt omfatter ifølge Energistyrelsens udmeldinger al anden lovgivning ved siden af byggelovgivningen, der er relevant i forbindelse med det pågældende byggearbejde.

TIK T AK...

...TIK TAK ikke kun kommuner I Energistyrelsens statistik er ”den kommunale sagsbehandlingstid” registreret fra den 3. april 2013 til den 9. januar 2014. Eksempel 2. Der søges byggetilladelse til restaurering af en fredet vandmølle. Ansøgningen modtages i kommunen den 17. marts 2014. Da bygningen er fredet, kræver byggearbejdet en godkendelse i Kulturstyrelsen. Kulturstyrelsen modtager sagen den 1. april 2014, og Kulturstyrelsen godkender byggearbejdet d. 7. juli 2014 (aktuel sagsbehandlingstid i Kulturstyrelsen er således ca. 3 mdr.). Bygherres rådgiver afventede Kulturstyrelsens godkendelse, inden detailprojekteringen blev sat i gang. Derfor modtog kommunen først det fyldestgørende materiale til ansøgningen den 8. oktober 2014, og byggetilladelsen blev givet den 13. oktober 2014. I Energistyrelsens statistik er ”den kommunale sagsbehandlingstid” registreret fra den 17. marts til den 13. oktober 2014.

Den digitale information er rigtig godt på vej via den nye digitale byggeansøgning Byg & Miljø, som blev indført d. 1. december 2014. Kommunerne opfordrer regeringen til at lade digitaliseringen få tid til at slå igennem. Der er naturligvis børnesygdomme med så stort et system, og Byg & Miljø skal både justeres og vinde bedre indpas hos ansøgerne, før der for alvor vil være den effektiviseringsgevinst, systemet er skabt til at levere. Men der er ingen tvivl om, at det er vejen frem.

Tema: klima

Det har kommunerne kun interesse i at fortsætte med, og derfor er det nødvendigt, at alle led i sagsbehandlingsprocessen medvirker til at optimere sagsbehandlingen fra start til slut.

Bygherren kan også spille med Et mangelfuldt ansøgningsmateriale er stadig noget af det, der påvirker den samlede sagsbehandlingstid betydeligt. Her kan bygherren selv medvirke til at lette sagsgangen ved at sørge for et tilstrækkeligt ansøgningsmateriale fra start. Det mangelfulde ansøgningsmateriale er en problemstilling, kommunerne har meget stort fokus på at afhjælpe. Derfor prioriterer kommunerne over hele landet et højt informationsniveau overfor ansøgerne, både om det nødvendige ansøgningsmateriale og om hele processen, via direkte dialog og via informative hjemmesider.

Teknik & Miljø / April 2015

Tema: klima

Grøn omstilling

Kommuner som vækstmotor I Danmark er vi i den unikke situation at kommunerne og regionerne, mere end noget andet sted i verden, har potentialet til at drive løsningerne på klimaudfordringerne og den grønne vækst. EU og staten skal formulere europæiske og nationale strategier og lovgivning der understøtter klima og den grønne vækstdagsorden, men når det kommer til implementering er det på det decentrale niveau det kan ske.

Af | Søren Krøigaard, formand for faggruppen klima, energi og ressourcer (KER) og direktør i Ballerup Kommune.

Kommunerne kan være vækstmotor for den grønne omstilling. Det kan vi fordi kommunerne udgør en stor den af den offentlige økonomi, hvor vi efterspørger produkter, teknologier, serviceydelser. Historisk er der skabt både grøn vækst og CO2 reduktion i mange fællesskaber, fx i de mange fælleskommunale affalds og forbrændingsselskaber og gennem kommunernes grønne indkøbspolitikker. Europa-Kommissionen har som bekendt nu officielt trukket pakken om cirkulær økonomi tilbage, men annonceret, at de inden årets udgang fremsætter et mere ambitiøst forslag, som en del af en større grøn omstilling i EU. Det arbejde skal vi være opmærksomme på, og forsøge at påvirke udfaldet af. For det kan give kommunerne nye muligheder, muligheder som vi skal være klar til at udnytte, på sammen måde som vi skal fokusere på de mange muligheder der fx er i forlængelse af regeringens ressourcestrategi. Ved at arbejde i brede og måske større fællesskaber, skal vi stille os til rådighed som laboratorium for nye teknologier, og ved at efterspørge intelligente digitale løsninger, kan der skabes flere resultater for både miljøet og for nye eksporteventyr.

Undgå dyre suboptimeringer Energiplanlægning er det andet område, hvor der er store uforløste poten-

Teknik & Miljø / April 2015

tialer, som vi i kommuner og regioner skal tage fat på. I hovedstadsregion er et godt eksempel det fælles regionale projekt ’Energi på tværs’ i regi af Gate 21. I projektet lanceres scenarier for, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energiog transportsystemet. Alle scenarier, både vind- og bioscenariet, forudsætter energibesparelser og at kommunale ressourcer og forsyningsselskaber fremover får fælles fodslag. Således kan alle kommuner handle ud fra en fælles strategisk energiplanlægning og undgå dyre suboptimeringer og fejlinvesteringer. De enkelte kommuner kan sætte særligt ind på de områder, der lokalt er mest oplagte, og gå sammen med andre kommuner med samme interesse. På den måde er det ambitionen at få etableret nye løsninger og innovative virksomheder – alt sammen med stærk lokal forankring.

Fælles mål for øje De kommende år bliver således utrolig spændende både på energiog affaldsområdet, hvor vi sammen skal skabe store resultater på CO2 reduktion, implementering af ressourcestrategien og grøn vækst. Opfordringen til kommuner og regioner skal være at søge disse muligheder i fællesskaber. Fællesskaber der inddrager virksomheder, forskning og andre kommuner, og hvor vi ikke går i små sko, men har det fælles mål for

øje, og ser stort på om væksten kommer i egen kommune, hos naboen eller i en hel anden landsdel. Jeg mener faktisk vi har en forpligtelse og et ansvar for at forvalte de muligheder vi har, til gavn for hele samfundet. KTCs faggrupper er en vigtig platform til at perspektivere mulighederne. Ikke mindst faggruppen for Klima, Energi og Ressourcer er central.

Staten skal ikke detailregulere Og staten har et ansvar og en forpligtelse til at skabe de strategiske rammer der understøtte dette arbejde, og staten bedes blive på strateginiveauet og ikke ty til detailregulering. Metodefrihed er en mærkesag for kommunerne.

NCC PermaVej Lad asfalten håndtere regnvandet ®

Foto: IM Creator

NCC Drænstabil blev certificeret i februar 2015

ncc.dk/roads

Tema: klima

Klimamål

Ikke nok fokus på virksomheder Hvis de fastlagte klimamål skal nås, er energieffektiviseringer i erhvervslivet nødvendige. Alligevel fokuserer mere end halvdelen af landets kommuner for lidt på indsatsen, og hver tredje kommune gør intet for at inddrage erhvervslivet i de kommunale klimamål.

Af | Sara Vincentzen og Trine Seidelin Hagen, Det Økologiske Råd

Efter en periode hvor kommunerne har haft fokus på energieffektivisering af egne bygninger og private boliger, viser en ny undersøgelse fra Det Økologiske Råd, at der nu er flere og flere, som vender blikket mod erhvervsvirksomhederne i kommunen. Virksomhederne står typisk for 30–60 pct. af CO2-udledningen i den enkelte kommune, og derfor har mange kommuner erkendt, at det er nødvendigt at inddrage erhvervslivet, hvis de kommunale klimamål skal nås. Alligevel fokuserer mere end halvdelen af landets kommuner for lidt på indsatsen i forhold til erhvervsvirksomhederne, mens hver tredje kommune slet ingen aktiviteter har på området. Det skyldes sandsynligvis, at der er en del udfordringer forbundet med opgaven. - Nogle af de udfordringer, kommunerne peger på, er, at indsatsen er ressourcetung, og at det er svært at få opbakning nok fra virksomhederne. Desuden mangler de viden om de tiltag, der virker. Der er dog også nogle kommuner, som har

Teknik & Miljø / April 2015

gode erfaringer med forskellige aktivitetsmodeller – eksempelvis København og Sønderborg, siger Christian Jarby,

der er seniorrådgiver i energi og klima for Det Økologiske Råd.

Grønne Erhverv og ProjectZero I Københavns Kommune er aktiviteterne forankret i Grønne Erhverv, som er et netværk for virksomheder, der frivilligt arbejder med klima og miljø. I Grønne Erhverv udbyder de forskellige projekter, som udføres af håndværkere, rådgivere m.fl. Fokus er på at udvikle og afprøve forskellige markedsmodeller, som vil kunne fortsætte, efter at kommunen ikke understøtter projekterne mere. I Sønderborg Kommune har man i samarbejde med energiselskaber og fonde etableret et offentligt privat partnerskab ved navn ProjectZero. ProjectZero er tænkt som et demonstrationsprojekt for, hvordan hele Sønderborg-området kan blive omstillet til et CO2-neutralt område. I den forbindelse har kommunen gode erfaringer med at skabe en fælles fortælling omkring indsatsen, der betyder, at byens virksomheder føler, at de indgår i noget fælles og med et større formål end blot at spare energi. Kommunerne spiller en central rolle Det er selvfølgelig langt fra alle kommuner, der har helt så stort et ambiti-

Tema: klima

Om undersøgelsen ”Afdækning af kommunernes aktiviteter i forhold til energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder”: • Udført af Det Økologiske Råd for Energistyrelsen som telefoninterviewundersøgelse i perioden november 2014 til januar 2015. • Alle 98 kommuner blev interviewet. Ud af dem har halvdelen kun få eller næsten ingen aktiviteter. • 1/3 af kommunerne har slet ingen aktiviteter.

onsniveau som København og Sønderborg kommuner. Men selv i de mindre kommuner, kan der udføres aktiviteter med god effekt, og ifølge undersøgelsen er der ingen tvivl om, at kommunerne spiller en central rolle, hvis der skal gang i energieffektiviseringerne i erhvervslivet. For selvom tiltag, der effektiviserer energiforbruget i en virksomhed, kan føre til store besparelser i kroner og ører for virksomheden, ligesom der ofte vil være sidegevinster i form af bedre indeklima og reduceret sygefravær, er det alligevel ikke noget mange danske virksomheder har fokus på. Hos de små- og mellemstore virksomheder skyldes det især, at driften af kerneforretningen fylder meget i dagligdagen, hvorfor der sjældent er overskud til selv at tage initiativ til energieffektiviseringer. Derfor ligger opgaven med at sætte energieffektiviseringer på virksomhedernes dagsorden i kommunerne, som via deres rolle som myndighed også har en autoritet og uvildighed, der betyder, at virksomhederne lytter ekstra meget til budskaberne fra dem. - Det er altså meget vigtigt, at kommunerne får øget fokus på det her om-

råde. Et mere energieffektivt erhvervsliv bidrager ikke alene til opfyldelsen af de kommunale klimamål, men kan også skabe et positivt afkast i form af øgede skatteindtægter og lokal beskæftigelse, siger Christian Jarby.

Hvad skal der til? Hvis aktiviteterne skal være effektive, er der dog behov for at udvikle nogle kommunale modeller, som både er omkostningseffektive og resultatskabende. Derfor er det en god idé at tænke energieffektivisering ind i de aktiviteter, der allerede foregår ude i virksomhederne. Det er nemlig for ressourcekrævende, hvis kommunerne skal lave opsøgende arbejde i alle virksomheder – især i de små- og mellemstore virksomheder, hvor energibesparelsespotentialet ikke er stort nok til at kunne bære en omkostningstung proces. Derfor kan det med fordel overvejes eksempelvis at klæde de miljøtilsynsførende på til at rådgive om energieffektivisering i forbindelse med deres miljøtilsyn. Der kan også være fordele i at etablere samarbejde med de aktører, som har deres daglige gang i virksomhederne – eksempelvis håndværkere, revisorer og banker. Desuden kan kommunerne erfaringsudveksle og lære af hinanden.

- Hvis man som kommune gerne vil starte en aktivitet op, kan der være meget inspiration at hente hos andre kommuner omkring, hvad der virker og ikke virker i praksis. Vidensdeling kommunerne imellem kan være et vigtigt skridt på vejen mod et mere energieffektivt erhvervsliv, slutter Christian Jarby fra Det Økologiske Råd. Afdækning af kommunernes aktiviteter i forhold til energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder er udgivet som e-publikation og kan downloades gratis fra ecocouncil.dk

”Nogle af de udfordringer, kommunerne peger på, er, at indsatsen er ressourcetung, og at det er svært at få opbakning nok fra virksomhederne.”

Teknik & Miljø / April 2015

Kort nyt Klimanyheder

Eksempler på medfinansiering i 2015 Spildevandsselskaberne har siden 1. februar 2013 haft mulighed for at medfinansiere både private og kommunale klimatilpasningsprojekter over spildevandstaksterne. Eksempelvis er det muligt at lave klimaveje eller grønne områder til opsamling af regnvand. Mange forsyningsselskaber har benyttet reglerne og fået godkendelse til at gennemføre nye og spændende klimatilpasningsprojekter. På klimatilpasning.dk kan du se eksempler på projekter, som har fået godkendelse i 2015. Kilde: klimatilpasning.dk

77 Klimakommuner Den 1. januar 2015 kunne 77 af Danmarks 98 kommuner kalde sig for Klimakommune med afsæt i at de har indgået en Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen forpligter kommunen til at nedbringe C02udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året. Kilde:dn.dk

Teknik & Miljø / April 2015

Ny el-sparepærekampagne fra Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen har med udgangspunkt i den tidligere el-sparepærekampagne ’pæredygtig’, opdateret informationsmaterialet og relancerer nu kampagnen. KL har bl.a. indgået i følgegruppen af forskellige interessenter. Resultatet er en materialesamling, som kommunerne nu kan benytte i deres information til borgerne. Kampagnen vil ligeledes også blive synlig i detailhandler, byggemarkeder og lign. Der er lagt ekstra vægt på at oplyse om alternativet til traditionelle kviksølvholdige sparepærer (anbefaling af LED el-pærer), og på at lave info-materialer til brug i etageejendomme.

Klimaråd på plads Klima-, energiog bygningsministeren har nu fundet det hold af klimavismænd, der udgør det nye Klimaråd. Rådet vil fremover spille en central rolle i den danske klimapolitik. I slutningen af 2014 blev professor Peter Birch Sørensen udpeget som formand for det nyetablerede Klimaråd, og nu er rådets øvrige medlemmer også fundet. En af de vigtigste opgaver bliver at komme med anbefalinger til regeringen om, hvordan man mest effektivt sikrer omstillingen til et samfund med meget lave udledninger af drivhusgasser. Rådet skal blandt andet vurdere, hvordan det går med Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser. Derudover skal Klimarådet bidrage til den offentlige debat om klima.

Klimapulje afsætter 6 millioner til erhvervsnetværk om mobilitet GATE21s Formel M-projekt har haft succes med at fremme grøn mobilitet i erhvervsområder og det har bidraget til, at Regeringen med støtte fra SF og Enhedslisten, har afsat 6 millioner kroner til at drive et erhvervsnetværk for 25-30 af de største, danske erhvervsvirksomheder. I netværket skal konkrete tiltag om for eksempel drivmidler, mobilitet og adfærd mv. afprøves, og nye innovative transportløsninger skal afprøves. -I Formel M fik kommunerne involveret 70 virksomheder i lokale mobilitetsnetværk. Det var tydeligt, at netop et øget samarbejde med kommunen og med nabovirksomhederne var afgørende for deres interesse, udtaler Søren Krøigaard, direktør i Ballerup Kommune og formand for Gate 21’s nye Advisory Board inden for indsatsområdet Transport. Kilde:gate21.dk

Kilde: kebmin.dk

Uponor kloakrørssystem Ultra Rib 2 – Danmarks stærkeste rørvalg De fleste ved ikke, hvad de rør, de graver ned, er lavet af. Men vi ved det og vil gerne fortælle dig, at med viden har du mulighed for at træffe et aktivt valg! Præcis som der er forskel på rør, er der forskel på plast. Derfor har vi hos Uponor af miljø- og kvalitetsmæssige årsager valgt at arbejde med moderne materialer og moderne teknologi, når vi udvikler vores produkter. Vores mest bæredygtige produkter er udført i PP (Polypropylen), der i Danmark er 100 % genanvendeligt, og modsat PVC, ikke indeholder klor, som er farligt for miljøet f.eks. ved afbrænding og ikke må genanvendes i Danmark.

Ultra-familien

Ultra Classic

Ultra Rib 2

Ultra Double

- ribbet homogent rør

- korrugeret dobbeltvægsrør

- glat PP-rør

Markedets bedste afløbsrør med den længste levetid og det mest bæredygtige valg.

Godt dobbeltvægsrør. Opfylder kravene til Nordic Poly Mark, yderst omkostningsbesparende.

Markedets bedste og mest miljøvenlige glatte PP-rør. Ny konstruktion med tre lag i stedet for et giver røret gode egenskaber som høj slagstyrke og muligheden for at lave et lyst inderlag i rørene.

Ultra Rib 2 opfylder dobbelt op minimumskravene med Nordic Poly Mark godkendelsen for tæthed, deformation og slagholdbarhed. Den ribbede homogene konstruktion gør røret ekstra slidstærkt og giver den bedste totaløkonomi. Levetid på over 100 år. Fås i dimensioner 200 - 560 mm.

Levetid 100 år. Fås i dimensioner 200 - 684 mm.

Levetid 100 år. Fås i dimensioner 110 - 400 mm.

Derfor vælger du PP PP er det bedste miljøvalg, da det er et neutralt materiale og kan genanvendes og omsmeltes til produktion af nye produkter eller blive til energi gennem afbrænding. PP-materialet giver store fordele: - Fremragende styrke og slagholdbarhed - Slidstærkt materiale - Høj kemikalieresistens - God temperaturbestandighed - Giver indtægt ved bortskaffelse af affald Derfor skal du vælge Uponor Ultra Rib 2 Vælger du Ultra Rib 2 afløbsrør, så får du den bedste sikkerhedsmarginal ud fra tæthed, levetid, konstruktion og miljøpåvirkning af alle plastrør på markedet.

Tema: klima

Klima-bureaukrati

Klimaprojekter

i klem me

Kommuner og forsyninger er ved at få etableret bedre samarbejde om klimaprojekter på vandområdet. Men samarbejdet udfordres fortsat af rammerne for finansieringen, som styres med hård hånd og bureaukratisk detailstyring fra Forsyningssekretariatet.

Af | Michael Nørgaard, cand. techn. soc., fagskribent

Udskilningen af vand- og spildevandsforsyningerne i egentlige selskaber skete med den målsætning at effektivisere og at få adskillelse mellem de kommunale kasser og de brugerfinansierede forsyninger. Alt sammen angiveligt til fordel for forbrugere og virksomheder. Selskaberne er stadig kommunalt ejede og er ikke i en konkurrencesituation, men til gengæld har man etableret Forsyningssekretariatet, der ved fastlæggelse af det såkaldte prisloft for hver selskab bl.a. skal sikre omkostningseffektivitet og at takstfinansierede midler ikke flyder til uvedkommende formål. Alt dette er velkendt for de fleste. Konstruktionen får løbende mærkelige konsekvenser; nyligt er sagen om det såkaldte vejbidrag begyndt at dukke op i retssalene med afsæt i, at Forsyningssekretariatet tolker, at en lang række kommuner i en årrække har betalt for lidt i vejbidrag; betalingen for afledning af regnvand fra de kommunale veje til rør og anlæg ejet og drevet af forsyningerne. Det sidestilles med, at

Teknik & Miljø / April 2015

kommunerne ulovligt har trukket penge ud af selskaberne.

Klima-bureaukrati Tilsvarende er der skrappe krav til finansieringen af projekter, der går på tværs af kommunernes og forsyningernes ansvarsområder. Penge må ikke flyde fra selskaberne til projekter som ikke er omfattet af formålet. Udfordringen er selvfølgelig, at klimaprojekterne netop er kendetegnet ved at gå på tværs og at synergien mellem de investeringer som forsyninger og kommuner foretager giver de bedste resultater, fx i form af nye byrum eller renoverede parker. KTC og FRI konkluderede i efteråret, at det er blevet sværere at varetage den fornødne helhedsplanlægning efter, at forsyningsselskaberne blev udskilt: ”Konflikterne spidser til de steder, hvor man ikke kan finde enighed om, at spildevandsplanlægningen skal ses i sammenhæng med den øvrige planlægning af såvel byområder, det åbne land

som vandløbsindsatsen. Rådgiverbranchen og de kommunaltekniske chefer er derfor enige om, at det er til skade for helheden og for at opnå de bedste løsninger for samfundet, ” lød det i en fælles udtalelse fra KTC-formand Søren Gais Kjeldsen og FRI-formand Jesper Nybo Andersen.

Vellykkede projekter på trods.. Teknik og Miljø skriver løbende om vellykkede projekter, for dem er der også mange af. Blandt andet om Vandplusprojekterne som blev præsenteret tilbage i januar måned. De er gode eksempler på, at meget kan realiseres, men ved den lejlighed blev frustrationerne også luftet fra nogle af de mange deltagere fra kommuner og forsyninger og flere var sandhedsvidner på, at klimatilpasningsprojekter, der kombinerer naturgenopretning, regnvandshåndtering og klimasikring ikke sættes i gang, fordi bureaukratiet omkring det simpelthen er for bøvlet. Blandt andre afdelingschef Charlotte Moos-

Tema: klima

Videntjenesten ”Der er behov for nogle bedre definitioner af, hvad der kan takstfinansieres, ligesom skelnen mellem spildevandstekniske anlæg og åer og rekreative områder bør ses efter. Det vil lette Forsyningsselskabets kontrol af klimatilpasningsprojekter. Kontrollen bør imidlertid begrænses til at efterse, at takster ikke anvendes til andre formål end afledning af vand.”

Videntjenesten hjælper dig til at finde de bedste løsninger på hverdagens udfordringer inden for park, landskab, planlægning, friluftsliv, skov og natur Tegn abonnement nu og få 2015 til halv pris

Evaluering af regelsættet for klimatilpasning Concito 2014

Ha lv is

én arbejdsgiver og det er de folkevalgte politikere, sagde Henrik Høegh.

pr 5 01 i2

dorf, Odense Kommune, der undrede sig over det bureaukratiske bøvl, når projekter skal godkendes af Forsyningssekretariatet. Også direktør i Frederikssund Forsyning Arne Kirt Hansen var kritisk. Han pegede på, at der er for meget silotænkning i forbindelse med klimaprojekterne og gråzone over, hvad man må udføre. Skatte-dimensionen er en særlig udfordring, der kan undergrave medfinansierings-projekterne. Det er jo indlysende og logisk, at projekterne, hvor både kommuner og forsyninger har interesser, koordineres. Det blev understreget af Venstres miljøordfører Henrik Høegh. -Det er vigtigt, at forsyninger og kommuner taler sammen, for der er kun

Vandsektorlov Lovgrundlaget, i form af vandsektorloven, er sat på den politiske dagsorden, men forhandlingerne brød sammen i december 2014 og i den anledning var formanden for KLs Teknik- og Miljøudvalg, Jørn Pedersen, ude med en udtalelse. -De nuværende regler er en barriere for udviklingen af sektoren og for et effektivt samspil mellem kommuner og selskaber. Det er alt for omstændeligt for kommuner og vandselskaber at administrere reglerne, som de er nu, sagde Jørn Pedersen.

Prisloft Hvert vandselskab får tildelt et individuelt prisloft, som angiver den øverste ramme for prisen på henholdsvis levering af vand og behandling af spildevand. Prisloftet fastsættes en gang om året, baseret på faktorer som den forventede mængde vand, omkostninger, investeringer samt effektiviseringskrav. Prisloftet bliver fastsat af Forsyningssekretariatet, som hører under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Læs mere på Videntjenesten.dk eller kontakt os på vt@sl.ku.dk

Teknik & Miljø / April 2015

københavns universitet

Tema: klima

Mere natur i byerne

Grønne byrum fremmer sundhed Borgeres sundhed er en merværdi, som er oplagt at tænke ind i anlægsprojekter som fx klimatilpasning. Bestemte virkemidler i designprocessen kan skabe den ønskede effekt. Af | Steffen Damgaard Nielsen, projektchef og Karin Kragsig Peschardt, landskabsarkitekt og Ph.d., Grontmij

Tilbage i tiden var det en selvfølge, at man levede med og i naturen, men urbaniseringen har resulteret i en distancering til det, der engang var så selvfølgeligt. Nu har forskning af relationen mellem menneske og natur vist, at naturen har nogle positive sundhedsmæssige effekter. Derfor er det af WHO også gjort klart, at adskillelsen mellem menneske og natur bør minimeres, og at naturen bør genintroduceres i fremtidens byplanlægning. Naturens evne til at stimulere den del af hjernen, der kobler tankerne fra hverdagens stress og krav er altafgørende for det moderne menneske, hvad end det er naturkontakt i boligen, på arbejdspladsen, i skolegården, i frokostpausen eller på shopping turen. Genintroduktion af natur i bymiljøer blandt andet gennem klimatilpasnings-

Teknik & Miljø / April 2015

projekter kan skabe en fysisk, social og mental sundhedsmæssig værdi for borgere såvel som besøgende. Men klimatilpasning er ikke pr. definition sundhedsfremmende. Det kræver et sammenspil mellem konkret regnvandshåndtering på overfladen og forståelse for virkemidler og rammer, der kan støtte en sundhedsfremmende brug. I ideudviklingen af klimatilpasningsprojekter bør man tage begrebet merværdi til et dybere stadie og identificere den konkrete, ønskede effekt af projektet, hvad end det er grønne byrum, legepladser, boligforeninger eller byens gader og stræder, der skal klimatilpasses. Sundhedsfremmende landskaber kræver, at man prioriterer designet af overfladeløsningen, så oplevelsesværdien øges. Og her er den eksisterende evidens for sundheds-

fremmende miljøer afgørende for et godt resultat. Ydermere er målgruppens behov og ønsker en vigtig brik i udviklingsfasen. Det er herigennem, der skabes ejerskab, og det er her, de overordnede koncepter kan forankres i stedet.

Virkemidler til sunde byer De virkemidler, som Grontmij anvender for at sikre sundhedsmæssig værdi og det sunde byliv, tager udgangspunkt i den evidens, der beskriver de vigtigste parametre for, at både mental, social og fysisk velbefindende kan være til stede. Grontmij beskriver virkemidlerne i tre kategorier, som i treenighed, og via konkrete fysiske greb i byens udformning, danner rammerne for klimatilpasning, byrum og bygninger.

Tema: klima

”Ofte af nødvendighed, men også som princip, foretrækkes i dag den tætte by som byplanlægningskoncept, og det sætter i høj grad antallet af grønne kvadratmeter under pres.”

• Sammenhæng og Nærhed handler om at skabe en fysisk og visuel grøn forbindelse. Borgere skal have mulighed for at opleve et grønt rum i nær afstand fra egen bolig, arbejdsplads eller andet ærinde i byen. Forskning viser, at en afstand på max 300 meter er optimal, da de grønne områder dermed vil blive anvendt hyppigt. Størrelsen af det grønne byrum er ikke afgørende og kan variere fra lille bitte til meget stor. Men sammenhængen er vigtig. Det er den, der skaber den grønne infrastruktur i byen og er en vigtig parameter i byens samlede struktur. • Nysgerrighed og Fascination handler om at skabe stimulans til den del af hjernen, der får os til at slappe af og koble fra. Gennem diversitet i beplantning, belægninger og bygninger, mønstre i farver og terræn og bevægelse i terræn kan man opnå den effekt. Byens mennesker bliver nysgerrige, og byen bliver dragende. • Rum og Variation handler om at skabe variation i den rumlige oplevelse af områderne. Der kan være åbne og

lukkede rum, hvor plantevalget er med til at definere rammerne. Der kan være byrum til sociale og fysiske aktiviteter, mens andre byrum lægger op til mere stille og privat brug. Byrummene kan skabe mødesteder og mulighed for pause. Variation i byrum skal altså kunne fornemmes og opleves forskelligt og sammen med de øvrige virkemidler skabe en helhedsoplevelse, der fremmer social, mental og fysisk velbefindende. Ofte af nødvendighed, men også som princip, foretrækkes i dag den tætte by som byplanlægningskoncept, og det sætter i høj grad antallet af grønne kvadratmeter under pres. Derfor står byplanlægningen over for udfordringer i forhold til relationen mellem mennesker og natur. De tre kategorier beskriver de virkemidler, som skal være med til at håndtere udfordringerne.

Et herskende paradigme ved anlægsprojekter i dag, herunder klimatilpasningsprojekter er, for mange bygherrer, at projekterne ikke kun skal håndtere ét konkret formål som fx bolig, kontor, infrastruktur eller klimatilpasning, men at projekterne også skal skabe merværdi og multifunktionalitet, fx i forhold til sundhed. Alle typer af anlægsprojekter bør ideelt medvirke til den sunde by med det sunde byliv. Fx i form af en smuk æstetisk oplevelse, men også med nærvær af naturen og det grønne. Med en tilgang til opgaven, der udspringer fra evidensbaseret viden om de positive effekter mellem menneske og natur, kan WHO’s brede sundhedsbegreb implementeres både i forhold til fysisk, mental og social velbefindende for de mennesker, der dagligt færdes i byen.

Merværdi og multifunktionalitet Den sunde by med det sunde byliv med grøn natur er og bør være et ønskeligt mål for de fleste bygherrer og myndigheder uafhængig af anlægsprojektets såvel skala som type.

Teknik & Miljø / April 2015

Tema: klima

Klimatilpasning i kæmpe skala

Lystrup sikres mod ekstremregn Aarhus Kommune og Aarhus Vand er i fuld gang med at tilpasse Lystrup til klimaændringer. De grønne områder spiller en vigtig rolle i et vandnetværk, der også bruger vejene og det omgivende landskab til at tilbageholde vand og kanalisere vandmasserne bort fra boligområder og industri.

Teknik & Miljø / April 2015

Tema: klima

Af | Anne Laustsen, fagchef, Aarhus Vand, Lars Clausen, projektleder, Ole Helgren, ingeniør, og Birgitte Errboe Poulsen, landskabsarkitekt og projektleder, Aarhus Kommune, samt Peter Bassø Duus, udviklingskoordinator, Orbicon

I Lystrup, nord for Aarhus, har entreprenørmaskinerne i flere måneder arbejdet for fuld kraft. Entreprenørerne graver bassiner og grøfter, bygger diger og konstruerer vandløbsprofiler. De etablerer nye kantsten og lægger vejforløb om for at omdirigere vandstrømme, der kommer ved skybrud. Formålet med den hektiske aktivitet er at tilpasse Lystrup, så byen er forberedt på den dag, hvor der måske igen kommer et gigantisk skybrud som det, der oversvømmede Aarhus-forstaden den 26. august 2012. På fire timer skyllede 70-80 millimeter regn ned ad veje, gennem grønne områder og oversvømmede boliger og industri. I den laveste ende af byen blokerede en motorvejsdæmning for vandmasserne, så biler endte med kun at have taget ovenvande. Motorvejen blev ligeledes oversvømmet og lukket. I alt 12 projekter skal medvirke til at holde skybrudsvand tilbage og kanalisere vandet bort fra boliger og industri, så antallet af alvorlige skader begrænses. Lystrup er det første større projekt i Aarhus Kommunes arbejde med realisering af klimatilpasningsplanen, og projektet er et af de største sammenhængende klimatilpasningsprojekter i Danmark. Målet er, at Lystrup, og andre følsomme områder i kommunen, skal kunne klare en regn, som man statistisk forventer vil forekomme med 100 års mellemrum.

Vandhåndtering og oplevelser i det grønne Lystrup ligger på en skråning, og et af problemerne ved oversvømmelserne var, at overfladevand strømmede for hurtigt og i for store mængder ned ad veje og stier og hobede sig op i de lavere dele af byen.

Derfor bliver de grønne områder nu taget i brug til både at opmagasinere og bortlede skybrudsvand, så de lavtliggende dele af byen ikke vil blive belastet lige så hurtigt som i 2012. Samtidig har Aarhus Kommune arbejdet på, at tiltagene i de grønne områder bidrager med rekreative værdier.

En sø i en park I Hovmarksparken forhøjes og udvides en eksisterende vold, så der tilbageholdes mere vand i et eksisterende bassin. Der kommer permanent vandspejl på bassinet, og Aarhus Kommune arbejder på etablering af et opholdsområde og en oplevelsesplatform, der går ud i søen. Samtidig indledes et samarbejde med Aarhus Universitet om at udvikle biodiversiteten i området. I kanten af bassinet etableres felter med næringsfattig jord med det formål at skabe basis for en mere varieret flora. Derved styrkes både biodiversiteten og oplevelsesmulighederne. Boldspil i bassin I et grønt område ved Hedeskovparken etableres desuden tre lavninger på terrasser med en mindre højdemæssig forskydning. Når kloaksystemet nord for Hedeskovparken overbelastes ved skybrud, sker der overløb til de tre lavninger, som magasinerer regnvandet. Dermed aflastes kloaksystemet, og betydelige mængder overfladevand opmagasineres i en periode, så et boligområde længere nede ad bakken skånes. I det daglige vil terrassebassinerne være tørre, og der er arbejdet meget med indpasning af bassinerne i terrænet. Bassinerne er adskilt af volde, og der etableres stiforløb på kryds og tværs af bassinerne, så der skabes

Teknik & Miljø / April 2015

Tema: klima

nye oplevelser i det varierede terræn. Beplantningen i parken tilpasses de nye anlæg, og der sås frø af naturligt hjemmehørende blomster på sydvendte bassinskråninger. I det nederste bassin etableres der en boldbane, så parken fortsat kan anvendes til boldspil. Samlet set vil projekterne bidrage til mere variation, mere vand, mere biodiversitet og dermed flere oplevelser i de grønne områder i Lystrup. Men de grønne områder anvendes også på andre måder til at minimere risikoen for oversvømmelser. Eksempelvis benyttes et smalt grønt område til at kanalisere vand fra byen og ud på marker uden for byen. Det sker ved, at der etableres et dalstrøg, som opsamler overfladevand fra området og bliver til en afvandingskanal i tilfælde af skybrud.

Veje som afvandingskanaler Overordnet kan man sige, at vejene nogle steder benyttes som en slags

afvandingskanaler for byen. Det gælder både Sønderskovvej og Lystrupvej. Ved begge disse veje etableres desuden kantopsamling og forsinkelsesbassiner, så vejen holder på vandet og forsinker det og dermed mindsker den mængde vand, der løber ned mod den laveste del af Lystrup. I den lave ende af Lystrup sørger man samtidig for, at vandet ikke hober sig op, men kan komme ned til et nyt forløb af Ellebæk i et rørlagt vandløb og videre derfra over til Egå Engsø på den anden side af motorvejen. Ved Egå Mosevej etableres desuden nye grøfter og en ny ledning, så vandet kan løbe under motorvejen. Andre steder gennemføres tiltag for at undgå, at vandet løber ud på vejene og ned i områder med boliger og virksomheder. Ved Elsted i det nordlige Lystrup holdes vandet for eksempel tilbage ude på en mark ved hjælp af et dige. Herudover skal borgerne som sædvanlig være opmærksomme på, at de selv har ansvar for at sikre deres bygninger mod indtrængende vand. Der er blandt andet holdt borgermøder, og der er gennemført klimatjek sammen med kloakmestre.

byområder i Danmark. En vigtig erfaring fra projektet er, at alle relevante parter – især kommunen og det lokale vandselskab – skal have en stærk vilje til at løse problemerne. Alle parter har i Lystrup-projektet haft en sikker hånd i beslutningsprocessen: De udfordringer, der er opstået undervejs, skulle bare løses. Det har betydet, at man har kunnet få de nødvendige bevilliger til at løfte opgaven, og at den politiske proces har været kortere.

Stærkt erfaringsgrundlag Historien om Lystrup er fantastisk spændende, fordi vi kan lære meget om, hvad vi skal være opmærksomme på i forhold til klimatilpasning af mange

Beslutningskraft og vandstrømme Den tredje erfaring er, at det er vigtigt at holde stærkt fokus på fordeling af ansvar, opgaver og kompetencer. Projektet i Lystrup viser, at det er vigtigt med

Godt samarbejde er afgørende På det helt overordnede plan er læren, at regnvand kun i et begrænset omfang kan håndteres inden for de enkelte fagområder, hvorfor der skal tænkes på tværs af fag, ansvar og organisationer. Et åbent og godt samarbejde var en forudsætning for at lykkes i Lystrup, ikke mindst fordi projektet blev udviklet og igangsat under et stærkt tidspres. Aarhus Kommune og Aarhus Vand har længe haft tradition for et godt samarbejde. Desuden har arbejdet med en fælles Vandvision 2100 bragt de to organisationer endnu tættere sammen. Vandvisionen udgjorde samtidig en fælles ramme for beslutninger, da situationen i Lystrup opstod.

Fakta om Lystrup-projektet

Partnere

Læs mere:

Lystrup-projektet udføres i 2014-2015.

Aarhus Vand

Finansiering: Projekterne kommer totalt set til at koste 30 millioner kroner som finansieres af Aarhus Vand via spildevandstaksterne.

Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Afdelingen for Vandmiljø og Landbrug

Om projektet Aarhus Vand: aarhusvand.dk

Det skal sammenholdes med, at en ny regnvandskloak til ekstremregn ville koste 280 millioner kroner. Seks projekter gennemføres som såkaldte medfinansieringsprojekter, som er kommunale projekter, der er finansieret over de brugerbetalte spildevandstakster. Årsagen er, at projekterne indebærer ombygninger af kommunale veje eller eksisterende vandløb og samtidig medvirker til at reducere forsyningsselskabets omkostninger til udvidelse af kloakkerne.

Teknik & Miljø / April 2015

Aarhus Kommune, Center for Byens Anvendelse, Afdelingerne for Vejanlæg og Bydesign samt Drift og Myndighed Fællesrådet i Lystrup Vejdirektoratet Orbicon

Om Aarhus Kommunes arbejde med klimatilpasning: aarhus.dk/oversvømmelse Se også en video om projektet ved at google ”lystrup youtube”

Tema: klima

projektledere, der er fagligt stærke på det relevante område og samtidig har evnen og viljen til at tage beslutninger. Er det ikke tilfældet risikerer projekterne at gå i stå. Den fjerde erfaring er, at den vandfaglige omhu skal være i højsædet. Det kan nemlig være en stor udfordring at fastholde idéen om, hvordan vandet skal strømme i byen. Der vil altid være nogle ændringer, når man går fra den overordnede idé i et skitseprojekt til den konkrete gennemførelse i detailprojektet. Her kan det være en udfordring at fastholde, at vandet skal løbe en bestemt vej, fordi eksempelvis en forkert placering af et vejbump kan få vandet til at løbe en anden vej. På længere sigt kan det også være en udfordring at sikre, at man ikke om fem-ti år kommer til at gøre noget, der ændrer de vandstrømme, som byen er indrettet efter. Det spørgsmål arbejdes der stadig med i Aarhus Kommune. Et

bud kunne være funktions- og driftsmanualer, så fremtidige medarbejdere kan slå op og se, hvad der er meningen med udformningen af de enkelte anlæg. Desuden må ansvarlige for klimatilpasninger kontrollere konsekvenserne af nye anlægsprojekter, når de kommer i høring i kommunen.

Masser af stof til inspiration Vi mangler endnu at se alle 12 projekter bygget færdige, og så kommer det mest spændende, nemlig at se hvordan tilpasningen af Lystrup kommer til at fungere i virkelighedens verden. Men vi er fortrøstningsfulde, for metoderne og de hydrauliske beregninger er baseret på kendt viden. Derfor vurderer vi, at projektet allerede på nuværende tidspunkt rummer masser af stof til inspiration for kommuner og forsyningsselskaber, der står foran opgaven med at tilpasse deres sårbare byområder til fremtidens klimaændringer.

”Lystrup er det første større projekt i Aarhus Kommunes arbejde med realisering af klimatilpasningsplanen, og projektet er et af de største sammenhængende klimatilpasningsprojekter i Danmark.”

Besøg Danmarks største arbejdende fagmesse for entreprenør- og anlægsbranchen 135.000 m2 sprængfyldt med nyheder, aktiviteter og fede oplevelser

Print gratis på adgangskort gi ta el d g o k eh15.d om en lodtrækning værdi à trailer til en kr. 78.000,-

Læs meget mere på eh15.dk

7.- 9. maj 2015

• Prøv kræfter med de nyeste og største dumpere, læssemaskiner, dozere og valsetog • Test alle maskinerne på ”8 tons road” og deltag i lodtrækning om billetter til Madonna i Jyske Bank BOXEN • Oplev 7.000 m2 fælles demoareal med knusere – for første gang i Danmark • Prøvekør ATVere, pickups og andre terrængående maskiner • Hep på finalisterne i DM for minigravere • Se stærkmand-opvisning (lørdag) • Flyv hen over messeområdet i helikopter (lørdag)

Følg os på

Tema: klima

Energipartnerskabet

skal skubbes i gang I 2050 skal Danmark være fri af fossile brændsler. En af de store barrierer på vejen er vores transport, som kræver helt nye løsninger for at nå i mål. En udfordring, som kommunerne tager op som en del af den strategiske energiplanlægning. Af | Camilla Rosenhagen, Konsulent, KL

I Energiforliget fra 2012 blev det besluttet at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning i kommunerne. Det er håbet, at Danmark kan undgå suboptimering af løsningerne rundt omkring i landet, ved at arbejde sammen med videndeling i partnerskaberne og projekterne imellem. Der er mange positive forsøg og initiativer i gang rundt omkring i kommunernes 14 tværkommunale projekter, men endnu ikke med en gennemslagskraft, som tydeligt viser vejen frem til en fossilfri transportsektor.

Kommunernes rolle Transport er et område, hvor de fleste ikke når så langt i denne omgang. Det er derfor vigtigt, at der er et forum, hvor kommunerne effektivt og tidsbesparende kan dele hinandens erfaringer. Det kan de i Energipartnerskabet, som netop har afholdt sit 3. heldagsseminar, hvor erfaringer udveksles. Det er givtigt, men der kan bruges endnu mere tid, da projekterne spænder lige fra scenerier til helt konkrete projekter og overvejelser om, hvorvidt der bør mere kommunalt incitament til at bruge biogas lokalt, så det ikke behøver opgradering. Det kan være billigere for

Teknik & Miljø / April 2015

samfundet. Det er sådanne samfundsmæssige overvejelser i en bred kontekst, som det er vigtigt for deltagerene at få på plads.

El på Ærø Ærø Kommune arbejder med en planlægning, som skal resultere i et 100 procent fossilfrit Ærø - om muligt allerede i 2025. Grøn el fra vind kommer til at spille en hovedrolle. - Så meget transport, som vi overhovedet kan trække, skal over på el. Dog ved jeg ikke helt, hvad vi skal gøre med vores mejetærskere. Vi vil erstatte benzin og diesel. Hvis vi kan. Folk kører ikke så langt på Ærø. Derfor er elbiler særligt velegnede allerede nu, siger Per Alex Sørensen. Ærø satser på lokalt producerede elfærger. Projektet har netop fået tilsagn om 120 mil. kroner fra EU over fire år. Kommunen spytter desuden en del penge i. - Vi satser på, at vi sejler allerede om to år. Primært til Als og desuden til Fåborg, fortæller projektkoordinator Thomas Bay Estrup, Ærø Kommune. Elfærgerne bliver mindre og hurtigere end de gamle færger og skal efter planen sejle hyppigere. - To og to i pendulfart, og med fire-

fem færger i alt. Det er den løsning vi går efter, udtaler Thomas Bay Estrup. Færgerne bygges lokalt i Søby, og Siemens står for batterierne, så der bliver tale om afprøvet teknologi. Resultatet bliver den kraftigste elfærge i verden pt., og det er bestemt med til at sætte Ærø på verdenskortet. Ærø bliver desuden del af et større pendleropland i forhold til fx Als, hvor der er attraktive arbejdspladser. Det giver et større grundlag for, at flere kan bo og have en familie på Ærø.

Smart brug af biomasse i Midtjylland Blandt de strategiske energiplanlæggere er der en diskussion af, om vi bruger vores biomasse på den bedste måde ved at brænde det af i varmekedler. De aktuelle rammebetingelser gør, at der nu kommer nye biomassefyrede kedler rundt omkring i landet, som ”blokerer” for anden produktion de næste 20 år. For biomasse er kun en delløsning i fremtidens fossilfrie samfund og bruges nok bedre i den tunge transport, lød vurderingen fra det Midtjyske samarbejde. Debatten på seminaret viste, at der i kommunerne er stor interesse for, hvordan den lokale bioressource og

Tema: klima

Fakta om Energipartnerskabet: Lige nu arbejder partnerskaber mellem kommuner, regioner, universiteter, forsyningsselskaber og lokale virksomheder for at omstille energien i kommunerne. De er finansieret af midler fra energiforliget 2012 og ”Den Grønne Superpulje”. Følg Energipartnerskabets gruppe på dialogportalen dialog.kl.dk Læs også mere om energipartnerskabet påkl.dk/partnerskab, hvor der også er videoklip fra partnerskabets halvårlige energiseminarer. Partnerskabets afsluttende konference den 8. oktober 2015 i København er åben for alle.

øvrige VE-ressourcer kan medvirke til at skabe arbejdspladser og indkomst i kommunen.

Biogas i Høje Tåstrup Biomassen kan fx alternativt forgasses og indgå i transportsektoren.

Flere kommuner arbejder med grøn gas i busser eller gastankstationer. Som led i strategisk energiplanlægning i Høje Tåstrup undersøges, hvordan en ”almindelig kommune” kan gennemføre en accelereret grøn omstilling til fossilfri energiforsyning inden for el-, varme- og transportområdet. I Høje Tåstrup kombineres muligheder for grøn tankning med et transportcenter i et samarbejde mellem kommune og virksomheder. Ifølge planen vil Høje-Taastrup Transportcenter i løbet af 2015 introducere biogaslastbiler i Danmark. De gasdrevne køretøjer skal køre med udgangspunkt i HøjeTaastrup Transportcenter. Carlsberg har allerede forpligtet sig og køber seks gaslastbiler.

Kommunalt samarbejde i ”energioplande” Biomasseressourcerne skal tænkes sammen med vind, sol og biogasressourcer i det lokale ”energiopland”.

Vind og solceller fylder, men spiller en vigtig rolle i fremtidens elsystem. Så kommunernes indpasning af VE i både landskab, lagerløsninger og transport kan medvirke til mere robusthed i et system med meget vedvarende energi. Det relevante samarbejde vil typisk gå på tværs af en eller flere kommunegrænser, og kan afgrænses af fælles ressource- og/eller forsyningsinteresser i såkaldte ”energioplande”. Energioplande er frivillige geografiske samarbejdsområder. Placering af større biogasanlæg er et eksempel på et projekt, som det er oplagt at samarbejde om på tværs af kommunegrænserne, indenfor et større ”opland”. Der er forskellige måder og forudsætninger for at omstille transporten i kommunerne, men målet er fælles: Vi skal summe op til sammenhængende landsdækkende løsninger, som samtidig optimerer de lokale udgangspunkter.

”Vi skal summe op til sammenhængende landsdækkende løsninger, som samtidig optimerer de lokale udgangspunkter.”

Teknik & Miljø / April 2015

Tema: klima

Nyt gratis værktøj

Sådan gennemfører du Vellykket klimatilpasning kræver, at finansieringen er på plads, at aktørerne kan samarbejde, og at borgerne bliver inddraget. Kommunerne i Region Hovedstaden har udgivet en guide til klimatilpasning.

Af | Kim Schaumann, journalist, Niras

Teknik & Miljø / April 2015

Tema: klima

or første gang er erfaringerne med de ofte meget komplekse klimatilpasningsprojekter i Danmark samlet og gjort til et værktøj, som kommende projekter kan drage nytte af. Erfaringerne stammer fra kommunerne i Region Hovedstaden. Værktøjet er gratis for alle og indeholder bl.a. forslag til proces og giver en række konkrete praktiske råd. - Vi ønsker at inspirere til løsninger på tværs af kommunegrænser og faggrænser, hvor nytteværdien er høj og omkostningerne små, forklarer Martin Moneaux, der er souschef i Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling og samtidig projektleder for Klikovand, der sammen med Region Hovedstaden står bag værktøjet. Klikovand er et samarbejde

”Greenspots. Guide til tværkommunal klimatilpasning,” som kan hentes på Klikovands hjemmeside. Værktøjet har form som en vejledning med konkrete forslag til proces og cases og er udarbejdet af NIRAS for Klikovand. - Det er væsentligt ikke kun at tænke i problemløsning, som er den traditionelle måde at gøre tingene på. Man skal tænke helhedsorienteret og lede efter merværdi på tværs af traditionelle grænser. Desuden er det meget vigtigt, at man får alle vigtige interessenter med omkring bordet fra starten og på den måde skaber det nødvendige ejerskab af processen, forklarer Jens Christian Riise, som er markedschef i NIRAS inden for klima og ressourcer.

være plads til Ringstedbanen, gennem den nuværende Vallensbæk Sø ved at samle regnvandet i flere mindre bassiner og lede skybrudsvandet herfra til de grønne områder ved Tranegilde/Vallensbæk Mose. 2) Klimasikringen af Gentofte og Gladsaxe i projektet Høje Gladsaxe Park, hvor vandet fra de tæt bebyggede områder bliver ledt renset hen i det fredede naturområde Høje Gladsaxe Parken for forsinkelse og nedsivning. 3) Sikringen af boligområderne omkring Usserød Å mod oversvømmelser gennem en regulering af åen på dens løb gennem tre kommuner.

succesfuld klimatilpasning på klimaområdet mellem næsten alle kommuner og forsyningsselskaber i Region Hovedstaden.

Tusinde konkrete projekter De danske kommuner står foran mere end tusinde konkrete klimatilpasningsprojekter med en samlet investering på et tocifret milliardbeløb. Det viser kommunernes tilpasningsplaner, hvor de fleste lå færdige ved udgangen af 2014. Alene Gladsaxe Kommune har udpeget 13 risikoområder, hvor de skal gennemføre klimatilpasningsprojekter som følge af den øgede nedbør og større risiko for ekstremregn. Det er typisk projekter til tocifrede millionbeløb. Vellykket klimatilpasning som følge af ekstremregn kræver først og fremmest, at finansieringen er på plads. Dernæst kræver det, at aktørerne kan samarbejde, og at projektet forstår at inddrage borgerne. Ifølge Martin Moneaux er det de tre vigtigste forudsætninger for succes. Vigtigt at tænke helhedsorienteret Alle detaljer er beskrevet i værktøjet

- Den intelligente løsning breder sig ofte ud over geografien i flere kommuner, understreger han. Specialkonsulent inden for klima og ressourcer fra Region Hovedstaden, Anders Søgaard, er meget enig. Han er bindeledet til regionen i Klikovand-samarbejdet. - Man skal tænke helhedsorienteret, før man identificerer løsninger. Man skal så at sige gå efter at løse problemet der, hvor det giver mest mening. Og det kan godt være i en anden kommune. I nogle tilfælde skal man gå opstrøms med en løsning for at løse problemerne nedstrøms. I den optik er det formentlig en god ide at bruge mere tid på dialog- og planlægningsfasen for at prøve at se klimatilpasningsproblemerne i en helhed, påpeger han.

Men selv om klimasikring meget ofte kan gøres bedre og billigere, hvis vandet ophober sig i grønne områder, som så får en øget rekreativ værdi, kan det ikke altid lade sig gøre. Nogle gange er det bare nødvendigt med betonløsninger som fx udvidelse af et kloaknet.

Hent guiden og få succes Der er seks faser i et succesfuldt klimatilpasningsprojekt: Idé, organisation, finansiering, planlægning, skitse- og dialog samt projekt. Læs mere i værktøjet ”Greenspots. Guide til tværkommunal klimatilpasning.” Værktøjet kan downloades her: klikovand.dk/greenspots-guidelines

Cases på tværs af grænser Det nye værktøj illustrerer pointen ved at gennemgå tre cases, som alle går på tværs af kommune- og/eller faggrænser. 1) Klimasikringen af Store Vejle Åsystemet, hvor der blandt andet skal

Teknik & Miljø / April 2015

Tema: klima

Trussel om havvandsstigning

Kommuner savner vejledning Det er langt fra alle kommuner, der føler sig godt klædt på til systematisk at tilpasse sig udfordringer ved kommende uvejr. Og spørgsmålet er, om rammerne for kystsikring er tilstrækkelige til den stærkt forøgede trussel om havvandsstigninger.

Af | Martin Zoffmann, kommunikationsrådgiver, Rambøll

Stormen Bodil var på flere måder en skelsættende begivenhed. Før Bodil var kystsikring noget, man havde størst fokus på i de mest udsatte områder, primært langs den jyske vestkyst. Efter Bodil stod det klart for næsten alle kommuner, at der er behov for at sikre kystområder noget hurtigere og mere effektivt end ellers antaget. Men hvad skal kommunerne konkret gøre? Og hvilke rammer har de for deres indsats? - Sidste år afleverede alle kommuner en klimatilpasningsplan, og 10-15 af de mest udsatte kommuner har desuden lavet en risikostyringsplan i henhold til EUs oversvømmelsesdirektiv. Nu skal projekterne så gøres konkrete og føres ud i livet, og det giver forskellige udfordringer, siger Marianne B. Marcher Juhl, afdelingsleder hos Rambøll.

Havvand på land Marianne B. Marcher Juhl har gennem de senere år stået i spidsen for

Teknik & Miljø / April 2015

en række projekter om klimatilpasning og kystsikring, herunder projektet ’Havvand på land’, som Rambøll sidste efterår gennemførte for Region Midtjylland. Projektet beskriver den nuværende danske praksis for kystsikring og indeholder desuden en kvalitativ interviewundersøgelse blandt nøgleaktører i regionens kommuner om deres perspektiver på lovgivning, finansiering og teknologi på området. - Projektet viser, at de fleste føler, at de mangler den nødvendige kapacitet til at identificere og opstille tiltag til at imødegå udfordringerne omkring kystsikring. Det viser også, at man i kommunerne ikke mener, at de ydre rammer i form af forskning, incitamentsordninger og lovgivning er til stede. Selvom disse konklusioner er baseret på interviews med kommuner i Midtjylland, er det efter min opfattelse et billede, man kan genkende i rigtig mange kommuner landet over, siger

Marianne B. Marcher Juhl.

Mur eller merværdi? Hvad de ydre rammer angår, forholder det sig i dag sådan, at de enkelte udsatte grundejere selv kan foreslå konkrete kystsikringsinitiativer, som så skal godkendes af kystdirektoratet. I den forbindelse spiller kommunerne primært rollen som procesfacilitator, men i fremtiden ønsker flere kommuner at spille en større rolle i forhold til planlægningen af projekterne og samtidig få et større beslutningsmandat. Nogle kommuner ønsker, at der bliver set godt og grundigt på den nationale lovgivning for blandt andet at få ændret rollefordelingen mellem dem og kystdirektoratet. Der er dog også en del kommuner, der giver udtryk for, at der ikke nødvendigvis skal ændres noget lovgivningsmæssigt, men at de godt kunne tænke sig en højere grad af vejledning og hjælp

Tema: klima

om kystsikring til at udarbejde nogle hensigtsmæssige finansieringsmodeller. Behovet for hjælp til udvikling af finansieringsmodeller relaterer sig især til større, multifunktionelle løsninger, der udover at sikre et kystområde mod oversvømmelse også kan skabe rekreativ værdi. - Mange kommuner kan sagtens se pointen i multifunktionelle løsninger. Og flere steder skeler man da også misundeligt til Lemvig, hvor deres kystsikringsmur har udviklet sig til et regulært samlingspunkt for borgerne, siger Marianne B. Marcher Juhl. Hun tilføjer, at det i praksis kan være svært for kommunerne at gen-

nemføre sådanne projekter. Mange grundejere vil gerne betale for den beskyttelse, som løsningerne giver, men ikke nødvendigvis for den rekreative merværdi, som jo også kan være uhyre vanskelig at beregne. Her står mange kommuner med en ret stor udfordring, som til dels kan tilskrives de nuværende ydre rammer.

”..de fleste føler, at de mangler den nødvendige kapacitet til at identificere og opstille tiltag til at imødegå udfordringerne omkring kystsikring.”

Teknik & Miljø / April 2015

Tema: klima

Lokal afledning af regnvand

Ny metode kan forudsige vandets bevægelser Klimatilpasning og regnvandshåndtering i byen kan være en udfordrende opgave, fordi byområdernes individuelle fysiske faktorer skal overvejes nøje. Men der er gode nyheder til dem, der overvejer lokale grønne løsninger til regnvandshåndtering. En ny vandmodel giver mulighed for at forudsige, hvor vandet vil løbe hen både på og under jorden. Det giver mulighed for at udvælge passende løsninger til regnvandshåndtering og undgå fejlinvesteringer. Af | Jan Jeppesen, marked- og udviklingschef i ALECTIA, og Christian Ammitsøe, projektchef i VandCenter Syd.

De fysiske muligheder for at benytte lokal afledning af regnvand til klimatilpasning varierer ofte voldsomt fra bydel til bydel og fra ejendom til ejendom. Både som følge af variationer i terræn og jordbundsforhold, geologi, pladsforhold og afstand til grundvandsspejlet. Alle disse faktorer gør det vanskeligt at vurdere om en tiltænkt klimatilpasningsstrategi for en bydel kan realiseres. En vellykket strategi kan betyde færre klimarelaterede oversvømmelser, dermed undgår man oversvømmede kældre og våde tæer på fortovene. Lokal afledning af regnvand kan være en effektiv strategi til regnvandshåndtering og klimatilpasning. En analyse af mulighederne for at anvende strategien forskellige steder i en by er imidlertid en kompleks opgave, idet den påvirker byens rum og de fysiske strukturer. Anvendelsen kræver derfor, at planlægningen ses som en helhed, at borgerne inddrages og at der gøres brug af input fra forskellige eksperter og fagdiscipliner. En god forståelse for fordelingen og bevægelse af vand er ligeledes helt afgørende.

Ny model simulerer byens kredsløb I et projekt under Vandsektorens Teknologiudviklingsfond er der udviklet af

Teknik & Miljø / April 2015

en ny vandmodel for lokal afledning af regnvand. Modellen kan hjælpe med at få svar på, hvilken effekt de tænkte løsninger har for et givent område. Og om effekten er tilstrækkelig til at nå målsætninger for afkobling, hydraulisk effekt på kloakkerne og områdets nedsivningskapacitet, dvs. mulighederne for at vandet kan sive væk. Det centrale succeskriterium er her afhængigt af valget af afledningsløsning, som modellen simulerer. Modellen er demonstreret på både simple og avancerede cases i Odense. Dette har indbefattet alt fra simulering af enkelte lokale regnvandsløsninger til simulering af hele bydele i Odense.

Et billede af vandets cyklus Den nye vandmodel simulerer byens vandkredsløb med fokus på den overfladiske afstrømning, nedsivningsmuligheder og effekten ved at håndtere regnvand i lokale grønne løsninger som forsinker og afkobler regnvandet fra kloakken. Modellen, som benævnes MODFLOW-LID, har beregningsmoduler for grønt tag, regnvandstank, wadi, vejbede, faskiner og forskellige kombinationsløsninger. På figur 1 ses et eksempel, hvor modellen benyttes til at fremskrive effekten på afstrømningen til kloakken for én ejendom.

Modellen simulerer grundvandet i jorden på detaljeret niveau og kan tage højde for at vandet ved nedsivning et sted kan medføre en stigning af grundvandet et andet sted og der udgøre en risiko for fx fugtige kældre. I den forbindelse simulerer modellen også omfangsdræn, utætte kloakker, grusfyldte ledningsgrave og vejkasser, som alle er elementer der styrer vandets strømning i jorden og dermed mulighederne for nedsivning af regnvand. Principperne fra figur 1 med simulering på matrikelniveau kan overføres til flere hundrede matrikler i et byområde med henblik på at evaluere risikoen for stigende grundvandsspejl og fugtige kældre (se figur 2). Det totale bidrag til afløbssystemet simuleres i modellen og gør det muligt at evaluere effekten af lokale regnvandsløsninger på problemer med oversvømmelser fra kloakken (se figur 3). På den måde kan det vurderes om en tiltænkt strategi for lokale løsninger for regnvand i et byområde kan afhjælpe de nuværende og forventede fremtidige udfordringer med skybrud og oversvømmelser fra kloakken.

Lokale regnvandsløsninger i Odense VandCenter Syd er ved at udvikle et større projekt for afkobling af regnvand

Figur 1: Et eksempel på simulering af afstrømning og vandbalance for én matrikel. Havesiden er afkoblet kloakken, mens vejsiden bidrager med forsinket afstrømning til kloakken. MODFLOW-LID fremskriver effekten af lokale løsninger for håndtering af regnvand på kloaktilstrømningen og vandbalancen, både over kort og lang tid. På figuren er lokal afledning af regnvand forkortet LAR.

i Skibhuskvarteret i den centrale del af Odense, hvor der gentagne gange har været problemer med oversvømmelser på grund af utilstrækkelig kapacitet i kloaksystemet. Det er hensigten, at en stor del af regnvandet fremover skal håndteres lokalt, enten på privat grund eller i offentlige arealer, hvilket primært omfatter veje. En udfordring for anven-

Figur 3: Eksempel på simulering af oversvømmelser fra afløbssystemet i et byområde med det nuværende afløbssystem (øverst) og i et scenarium med lokale regnvandsløsninger (nederst). Scenariet viser, at der opnås en forbedret tilstand i mange kloakoplande (de grønne og røde cirkler viser kloakbrønde, hvor der optræder oversvømmelse henholdsvis ikke optræder oversvømmelse i forhold til ’serviceniveauet’, som er kravet til kloakafledning). Modellen kan benyttes til at finde det passende niveau af løsninger, der modvirker oversvømmelser fra kloakken.

Figur 2: Modellen simulerer dybden til grundvandsspejlet uden lokale løsninger for regnvand (øverst), med massiv nedsivning (midt) henholdsvis med inddragelse af regnvandstanke eller grønne tage før nedsivning (nederst). Ved massiv nedsivning hæves grundvandsspejlet i relativt lavtliggende områder og medfører risiko for ’forsumpning’ af udsatte ejendomme. Inddragelse af fordampning ved grønne tage og forbrug af regnvand mindsker mængden til nedsivning og dermed risikoen for fugtige kældre i området.

delsen af lokale regnvandsløsninger i området er, at grundvandet står forholdsvis højt i dele af området, ligesom en stor del af de øvre jordlag består af ler, som vandet har svært ved at trænge igennem. Den nye vandmodel MODFLOW-LID vil blive søgt afprøvet i projektet med henblik på at belyse effekten af forskel-

lige kombinationer af lokale regnvandsløsninger, tiltag på grundvandsstanden og på afledningen i kloaksystemet. Herved kan der skabes et godt grundlag for at vurdere mulighederne for at løse områdets problemer ved hjælp af lokale løsninger for regnvand.

HELHEDSORIENTERET RÅDGIVNING OM KLIMATILPASNING OG KYSTBESKYTTELSE Se mere på www.cowi.dk

POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang. Vi angriber udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe sammenhængende løsninger for vores kunder.

Teknik & Miljø / April 2015

ledelse

Boganmeldelse

Kerneopgaven i fokus Det er kerneopgaven, der definerer os som organisation. Derfor er kerneopgaven i fokus i Maja Loua Haslebos nye bog ”Organisatorisk medlemskab. Det professionelle mødested”. Men også samskabelse og den anerkendende tilgang får kloge ord med på vejen.

Af | Mette Christensen, teknik- og miljøchef, Varde Kommune. Medlem af KTC faggruppe Ledelse.

Haslebos udgangspunkt er, at danske organisationer fungerer på et højt udviklingsniveau med gensidig respekt og tillid. Vi tager alle vores arbejde alvorligt og bestræber os på at gøre det godt. Og det synes jeg er befriende efter at have læst en del amerikansk ledelseslitteratur, hvor udgangspunktet ikke er så positivt. Men der er stadig mulighed for forbedringer. Vi skal forbedre os på at holde fokus, prioritering, medansvar samspil og ikke mindst kontinuerlig fælles læring. Og det er jo godt – så er der stadig en grund til at læse bogen, som er indbydende og med en lækker forside, som vi ofte ser fra Dansk Psykologisk Forlag. Siderne brydes fornuftigt af overskrifter, bokse, figurer eller tabeller, og de ca. 150 sider fremstår indbydende. Der er en del referencer, hvoraf hovedparten er danske. Sidst i hvert kapitel er der desuden anbefalet litteratur til videre fordybelse samt en række spørgsmål til dialog og refleksion. Haslebo har talt op, at hun bruger ordet ”kerneopgave” 348 gange. Og hun anbefaler derefter, at hvis I ikke bruger ordet lige så flittigt i jeres hverdag – så læs bogen. Og så får vi en grundig og læseværdig introduktion til organisatorisk medlemskab, hvor sammenhæng mellem vision, mission, kerneopgave og værdier beskrives. Vi får en god model for professionel kommunikation, og så

Teknik & Miljø / April 2015

får vi en hurtig og god gennemgang af erkendelsesteorier, idet der gives en overskuelig sammenligning af realisme og socialkonstruktionisme. Kapitel 2 har titlen ”Organisatorisk medlemskab – hvor hører det til?” En mærkelig titel, der gør mig nysgerrig, og Haslebo giver en glimrende appetitvækker på de første par sider. Kapitlet er en kærlig og provokerende opsang til ledere, HR-afdelinger, medarbejdere og tillidsrepræsentanterne. Vi skal flytte os fra, at ”det er andres skyld” til at se på egne handlemuligheder.

Tør vi tænke det utænkelige, og tør vi nævne det unævnelige? Indtil det ikke er utænkeligt og ikke unævneligt længere? Jeg synes, at det er store spørgsmål, men jeg får megen lyst til at bruge denne bog i min egen organisation – og arbejde med spørgsmålene. Haslebo får også sat den anerkendende tilgang i perspektiv. Der er ikke noget i vejen med metoden, man skal bare bruge den ordentligt. Der er ikke noget galt i at tage udgangspunkt i noget, der ikke virker. Vi skal bare lægge vægt på det, der hjælper os videre og ikke det, der gør os utilfredse. Og så slutter Haslebo af med at runde et andet moderne begreb: Samskabelse. Hendes budskab er klart: Det er klogt at have styr på det organisatoriske medlemskab ”hjemmefra”, inden man tager ud og arbejder med samskabelse. Endnu en god grund til at læse bogen.

Fakta om bogen A MAJA LOU

HASLEBO

Forfatter: Maja Loua Haslebo

TOR I S K O R G A N I S AE D L E M S K A B M si on De t pr of es

te d el le m ød es

Titel: Organisatorisk medlemskab. Det professionelle mødested. Forlag: Dansk Psykologisk Forlag

Kræv energieffektivitet i verdensklasse

Vær med i Jagten på systemoptimering Når du vælger et komplet SP-anlæg fra Grundfos, vælger du et system, hvor alle komponenter fra SP-pumpe og motor til frekvensdrev og fjernovervågning er designet til at fungere perfekt sammen. Det giver driftssikkerhed, øget energieffektivitet og sikkerhed for, at dit vandforsyningsanlæg kører optimalt - hele tiden. Få mere at vide om fordelene ved et komplet SP-anlæg på www.grundfos.dk/Jagten

Opnå e markant er sparels energibe t med e . SP-anlæg

Trafik & veje

Klimastrategi

Kommuner cykler sig til et bedre klima Cyklen som transportmiddel er et vigtigt led i en kommunal klimastrategi. Det er et fokusområde for de to kommuner, der er vært for Den Nationale Cykelkonference 2015 sammen med Vejdirektoratet og Cyklistforbundet Af | Mette Dam Mikkelsen, Vejdirektoratet, Lene Hartmann, Furesø Kommune og Helle Riis Henriksen, Rudersdal Kommune

Grønne transportformer er nødvendige for at imødegå transportens klima- og miljøbelastning. Cykling bør ses som et led i en grøn transportløsning i byområder, og også til lokal og regional transport i kombination med andre transportformer. De to nordsjællandske kommuner Furesø og Rudersdal vil have flere borgere til at træde i pedalerne, både til arbejde og i fritiden. Det skal ske ved hjælp af flere cykelstier, under-

visningstiltag, cykelleg, kampagner og kommunikation. Erfaringerne viser, at det virker!

Cykelpendling Begge kommuner etablerer supercykelstier for at få flere pendlere ud af bilerne og op på cyklen. Kommunerne er oplandskommuner til Storkøbenhavn, og der er et stort potentiale i at få flere til at tage cyklen, blandt andet ved at koble det med til den kollektive trafik.

Foto | Ursula Bach

Flere supercykelstier i kommunerne bliver færdige i perioden 2015 – 2017, og der arbejdes med koblingen til den kollektive trafik ved at forbedre cykelparkeringen.

Klimacykler Medarbejderne i Furesø Kommune cykler også, mens de er PÅ arbejdet. Kommunen råder over 150 ”klimacykler”, det er almindelige cykler, el-cykler, ladcykler mv. Cyklerne bruges som gartnercykler, bogcykler, børneinstitutionscykler, pedelcykler, mødecykler mm. Cykelbørn giver voksencykling Begge kommuner satser på de små cyklister. I Rudersdal anlægges Cykelmyggen Egons cykellegeplads og der uddannes sundhedsambassadører til cykellege. I Furesø arbejder børneinstitutioner på at lære alle før-skolebørn at cykle og at få forældrene til at cykle med deres børn til børnehaven.

Se det interessante program for Cykelkonferencen 18. – 19. maj 2015 på www.cykelkonferencen.dk

Teknik & Miljø / April 2015

Belysning

Gadebelysning

Lynnedslag ødelægger LED-gadelamper LED- gadelamper er sårbare over for udsving i den spænding, der er i ledningsnettet, bl.a. ved lynnedslag. Det ødelægger lamperne og giver udgifter til udskiftning. Men fordelene ved LED er store, så der skal fokuseres på at beskytte LED-gadelamperne fra overbelastning.

Af | Michael Nørgaard, cand. techn. soc., fagskribent

I iveren efter at reducere el-forbruget til gadelamper rundt omkring i kommunerne er det måske gået lidt for stærkt. I hvert fald viser erfaringerne, at de nye LED-gadelamper er sårbare over for de overspændinger som fx opstår ved lynnedslag og kortslutninger på nettet. Det har man bl.a. mærket i RingkøbingSkjern, hvor et lynnedslag i december ødelagde 100 LED-gadelamper og tilbage i oktober tog et tordenvejr tilsvarende livet af 500 LED-gadelamper i Esbjerg. Hvem der skal betale regningerne er uafklaret. En sikring af de master, der allerede er sat op – men ikke ramt af skader vil ifølge Ing.dk koste 600-1.000 kr. pr. lysmast, så det er en million-regning, der venter. I udgangspunktet har LED-lamperne væsentligt længere levetid, op til tre gange den traditionelle gadelampe, ligesom driftsomkostningerne oplyses til 50 procent. Kombineret med intelligent lysstyring, som tager afsæt i om der er trafik, så kan der spares helt op til 70 procent på energiforbruget. Økonomiforudsætningerne spoleres dog

hurtigt, hvis hændelser som lynnedslag ødelægger lamperne.

Fokuser på beskyttelse Men sekretariatschef i DOLL, Flemming Madsen, understreger, at det er vigtigt, at kommuner og elselskaber ikke stopper omlægningen til LED-gadelamper. -Der er så mange fordele ved LED-gadelamperne, at de selvfølgelig skal erstatte de gamle. De handler om, at man sikrer sig med de midler som findes, siger Flemming Madsen. Det handler bl.a. om lynafledning og transient-beskyttelse. I 2015 træder forbuddet om markedsføring af højtrykskviksølvslamper i EU i kraft på grund af skærpede krav til energieffektivitet og det betyder, at kommunerne skal investere i udskiftning af vejbelysningen. Der findes cirka 300.000 kviksølvslamper rundt omkring på de danske veje. -I de kommende år skal der udskiftes udendørsbelysning for op mod 3 milliarder kroner. Det er en fantastisk chance for at høste energibesparelser og få bedre belysning langs vejene, siger Flemming Madsen.

Elforbrug og -produktion i Danmark – historisk og prognose frem mod 2023 Fra 1990 til 2013 er elforbruget i Danmark øget med ca. 15 procent. Det danske elforbrug toppede i 2008 med 36,1 TWh, men er efterfølgende faldet med 6 procent. Særligt er der sket et fald i produktionserhvervenes elforbrug siden 2008. Samlet set viser elforbrugsprognosen en stigning i elforbruget på 3,5 TWh fra 2014 til 2023, svarende til en stigning på 10 procent. En del af stigningen i elforbruget frem mod 2023 kan forklares ved en øget implementering af elkedler, varmepumper og elbiler. Elkedler og varmepumper ventes således at udgøre 6,9 procent af det samlede årlige elforbrug i 2023 på 39,0 TWh. Elforbruget til opladning af elbiler forventes tilsvarende at udgøre 0,7 procent af det danske elforbrug i 2023.

Kilde: energinet.dk

Teknik & Miljø / April 2015

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

Trafikovervågning via mobiler alligevel lovlig Kommuner og lufthavne må alligevel gerne bruge Blip-track-systemet, der registrerer dine bevægelser i trafikken eller i lufthavnskøen ved hjælp af mobile enheders MAC-adresse. Vi har tidligere – i Teknik og Miljø nr. 3- 2015 - skrevet om, at Erhvervsstyrelsen havde kendt Blip Systems produkt ”Bliptrack” ulovligt p.g.a. at systemet registrerer oplysninger fra mobile enheder som smartphones og tablets i trafikken, uden at give besked om at registreringen fandt sted. Erhvervsstyrelsen har dog hidtil tolket, at Cookie-direktivet betød at systemet var ulovligt, selvom alle indsamlede informationer var anonymiserede og ikke-personhenførbare. Den 26. marts har Erhvervsstyrelsen ændret fortolkningen, så systemet lovligt kan bruges:

”Erhvervsstyrelsen finder ikke, at systemet Bliptrack’s indsamling af MACadresser fra brugeres terminaludstyr er omfattet af kravet om afgivelse af information og indhentelse af samtykke fra slutbrugeren i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr (”cookiebekendtgørelsen”).” Opsummering af afgørelse fra Erhvervstyrelsen d. 26.3 2015 Bliptrack-systemet bruges til at registrere trafikanternes tilstedeværelse og bevægelse på et antal punkter, som kan anvendes til at give information om trafik-køer og forventede køretider tilbage til trafikanterne. Fx kan trafiklys tilpasses for optimering af trafikafvikling. Registreringerne kan også bruges til at anvise alternative tidsrum for transport og køreveje. Systemet bruges også i en lang række byer og lufthavne i hele verden.

25 procent færre sprøjtemidler siden 2010

De små naturområder tømmes for liv

Der bliver brugt færre sprøjtemidler på fortove og i parker. En ny statistik fra Miljøministeriet viser, at forbruget af sprøjtemidler på offentlige arealer er faldet med hele 91 procent på 20 år. Alene siden den sidste statistik udkom i 2010, er forbruget faldet med 25 procent. Flere kommuner er også blevet kreative i kampen for at minimere brugen af sprøjtemidlerne. Bl.a. lader Ishøj Kommune køer, får og geder sætte tænderne i den invasive planteart Kæmpe Bjørneklo på kommunens store naturarealer. mim.dk

Teknik & Miljø / April 2015

Den ’lille natur’ i Danmark har det rigtig skidt. Små pletter som hede, vejkanter, markskel, småskove og vandløb - de såkaldte småbiotoper - tømmes for liv og er nu blandt den mest forarmede natur i landet, fremgår det af ny rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Det skyldes nedfald af luftbåren ammoniak, sprøjtegifte, dræning og tilgroning som følge af landbrugsdrift. Sammen med større naturområder skal de små naturpletter ellers udgøre en ’grøn infrastruktur’, der kan sikre mangfoldigheden af vilde dyr og planter i landskabet. Ritzau

Effektiv klimatilpasning kan altid betale sig WATER TECHNOLOGIES

Krüger har i mere end 110 år lavet løsninger, der holder vand Op til 6 timers varsling til forebyggelse af oversvømmelser med SURFF (SURface Flood Forecast) varslingssystem. Se video om SURFF på din smartphone

•

Strategi - og masterplan for fremtidig klimatilpasning

•

Forbedret udnyttelse af eksisterende spildevandssystem med styring

•

Oversvømmelsesvarsel med SURFF

•

Anlæg til håndtering af regnvand

•

Teknologier til rensning af overløbsvand og spildevand

Læs mere på www.kruger.dk

Resourcing the world

politisk forum

Interview med ny KL-chef

Vi skal designe det Danmark, vi vil have Vi skal have en vision for det sted, hvor vi bor, mener KLs nye kontorchef for Teknik og Miljø, Marie Louise Madsen. Her fortæller hun til Teknik & Miljøs læsere om de tanker, hun gør sig i den nye stol.

Af | Nikolaj Sveistrup, chefkonsulent, KL

Hvad tænker du, er det vigtigste for kommunerne på teknik- og miljøområdet i den kommende tid? KL har et stærkt fokus på at skabe gode rammer for vækst og balance i Danmark. Her spiller Teknik og Miljø en stor rolle. Det går lige fra god sagsbehandling over infrastruktur og service til at skabe attraktive områder for borgere, virksomheder og turister - både i og uden for byerne. Attraktive siger du – kan du sætte flere ord på? Alle områder har nogle særlige kvaliteter og deres særegne historie. Men de stedbundne potentialer skal plejes, udvikles og udfoldes og først og fremmest opdages. Og vi skal blive bedre til at styrke og italesætte værdierne. Man skal ikke undervurdere betydningen af ord og gode fortællinger. De kan ændre virkeligheden – også i en positiv retning. Der er stort fokus på, at folk flytter fra landet mod byerne – hvilken rolle kan teknik og miljø spille her? Det fysiske miljø er et vigtigt afsæt for vækst og udvikling. Derfor er vores tema på vores store politiske konference på

Teknik & Miljø / April 2015

teknik- og miljøområdet ”Politisk Forum”, at vi skal gribe den forandring, der sker. Vi skal tage førertrøjen på og designe det Danmark, vi mener, vi skal have.

Det er en stor ambition – hvad skal vi konkret gøre? Vi skal for eksempel komme med et mere kvalificeret bud på, hvad der i fremtiden skal ske uden for de større byer. Det åbne land og vores landsbyer er inde i en markant omstilling. Der bliver færre, men langt større og mere intensive landbrug og færre mennesker som følge af urbaniseringen. Det sætter sit præg, og vi har behov for en ny vision og nye værktøjer. Der skal findes en god balance imellem natur, erhverv og nye former for bosætning. Det kræver en konstruktiv dialog imellem parterne om fælles løsninger. Byerne trækker og vokser – hvad betyder urbaniseringen i praksis? Alt peger i retning af, at væksten fremover i overvejende grad vil ske i og omkring de større byer. Vi skal se på konsekvenserne af denne urbanisering – både der, hvor der er vækst og der, hvor der ikke er. Det er også vigtigt, at vi får sat fokus

på, hvordan byerne og deres oplande håndterer væksten. Byerne må ikke læne sig tilbage. Der er hele tiden en opgave med at sikre, at man er så attraktiv som mulig. At man skaber flere grønne byrum, levende bymidter, begrænser trængsel, bliver trafiksikker, laver intelligent affaldshåndtering osv. Bykvalitet er afgørende og en vigtig udviklingsfaktor. Detailhandlen er under kraftig forandring og udfordret mange steder. Derfor er og bliver byen ikke, hvad den har været. Vi skal retænke, hvordan vi sikrer byliv og bykvalitet.

Er der en kobling mellem landet og byen – og ligger løsningen ikke her et sted? Jo, og jeg og KL følger udviklingen af de såkaldte Business Regions med stor interesse. Det er en rigtig tanke, at kommunerne ser sig selv som gensidigt afhængige og som en del af en større sammenhæng og begynder at gøre flere ting sammen og i mere forpligtende fællesskaber. Vi har en række konkrete udfordringer i sektoren for tiden – hvad tænker du om dem? Vores sektor er todelt. For det første skal vi have styr på de helt basale ting:

Fakta om Marie Louise Madsen:

politisk forum

Er 36 år Har to børn, 6 og 9 år. Bor på Amager. Født og opvokset i Århus. Uddannet sociolog fra Københavns Universitet med speciale i byog miljø-sociologi. Har været ansat i KL teknik og miljø siden 2007. Tidligere ansat i Dansk Byplanlaboratorium, hvor hun nu er næstformand.

Rent vand, gode veje, energi, beredskab, affaldshåndtering, klimasikring osv. Uden teknik og miljø fungerer hverdagen ikke. Men vi har en udfordring, fordi området presses økonomisk. For det andet udfordres vores systemer også udefra. Vi skal fx have bedre styr på klimatilpasning og kystsikring. Det er en fælles opgave for staten, kommunerne, de berørte borgere og forsikringsselskaberne. Vi skal have fordelt ansvaret, og der skal findes finansiering, så vi kan møde det vand, der fremover kommer, på en klog måde, som fx også bidrager med kvalitet til vores byrum.

Innovation plejer jo at udspringe af behov - kan vi bruge udfordringerne til noget? Ja, bestemt. Udfordringer presser os til at være kreative og til at kigge ud over vores egne grænser. Hele verdenen har de samme udfordringer, og derfor glæder det mig, når danskere kan være med til at skabe gode klimaløsninger, udvikle byer eller komme med konkrete forslag til cykelinfrastruktur andre steder i verden. Så ligger der noget bag ordene, når vi siger til hinanden, at vi i Danmark skal leve af grøn omstilling og innovation.

Kan kommunerne gøre det alene? Nej, det kan de ikke. Gode løsninger findes i fællesskab. Samarbejde og samskabelse mellem borgere, virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder er alfa og omega. Men det kræver en kulturforandring og en mental kolbøtte hos alle. Vi skal fx væk fra, at alle sidder på hænderne og venter på, at kommunen gør noget. Initiativretten – og pligten skal tilbage til borgerne og andre gode kræfter. Men hvilken rolle skal kommunen så spille? Mit ønske er, at flere skal have en vision for det sted, de bor, og være med til at realisere den. Jeg ser mange gode eksempler på det rundt omkring i landet, men det er særligt de steder, hvor man har erkendt, at man selv må gøre noget, hvis der skal ske noget. Der er fx ofte stærke ildsjæle i vores landsbyer. Men det kræver, at kommunerne møder borgerne på en anden måde og i højere grad faciliterer og understøtter lokale initiativer. Derfor har vi også udviklet en helt ny uddannelse i KL for det, vi kalder ”Fremtidens teknik og miljømedarbejdere”.

Hvad så med politikerne – hvor er de henne i dit billede på udviklingen? Det er politikerne, der skal gå foran og sætte retningen. Mit ønske er, at vi fra forvaltningernes side bliver endnu bedre til at give spillerum til politikerne. Opgaven er at definere handle og mulighedsrummet, så politikerne kan diskutere de store linjer og hæve sig op over enkeltsagerne. Det er også et vigtigt fokus, når vi i KL varetager kommunernes interesser ift. staten. Her kæmper vi for at sikre det lokalpolitiske råderum. Aktuelt sker det fx på planområdet. Men kræver det ikke et nyt syn på, hvad vi skal, og hvordan vi gør? Jo, vi skal i det hele taget have fokus på kommunikation og blive endnu bedre til at oversætte de mange komplicerede og tekniske sager til hverdagssprog. Når alt kommer til alt, arbejder vi med et område, som er til at forholde sig til for alle. Det berører alle borgere og er derfor i sig selv meget politisk interessant og vigtigt.

Teknik & Miljø / April 2015

politisk forum

Politisk Forum 2015

Danmarks design til debat KL opfordrer til at løfte snude og finde nye pejlemærker i det kommunale arbejde med at forvalte vores fysiske omgivelser. En debat, der også kommer til at fylde på Politisk Forum sidst i april. Af | Nikolaj Sveistrup, chefkonsulent, KL Teknik og Miljø

Forvaltningen af vores fysiske omgivelser er konstant til debat. Mange steder laves der organisationsændringer og tilpasninger for på nye måder at forsøge at optimere det grundlæggende arbejde for at sikre en forvaltning. KL tager nu initiativ til et forløb om, hvordan vi løfter snuden fra sporet og debatterer, hvordan vi kan flytte grænserne og lave nye sigtelinjer i kommunernes arbejde. En debat der også kommer til at fylde på Politisk Forum.

Lokale beslutninger former landet Jørn Pedersen, formand for KLs Teknik og Miljøudvalg, påpeger, at det er vigtigt, at vi fra kommunerne ser fremad og tager teten. - Der er en rivende udvikling både på landet og i byerne, og det giver en mulighed for at forme og designe et Danmark, som vi ønsker. Det er de lokale politiske beslutninger og forvaltning, der former landet. Det kan man ikke beslutte nationalt. Derfor glæder jeg mig også til debatten på Politisk Forum og fremadrettet, siger han. Fra vagt til vært Henrik Meng, fra Meng Company underviser på KLs uddannelse for fremtidens teknik og miljømedarbejder, holder oplæg på Politisk Forum 2015 – og han glæder sig.

Teknik & Miljø / April 2015

- Vi har mange ting, vi kan gøre anderledes. Vi skal for eksempel tænke meget mere i, hvordan vi indretter vores dialog - hvad er det vi vil? Alt for ofte er kommunen vagter, men hvis virksomheder, borgere og turister skal føle sig velkomne og tage ejerskab til den lokale udvikling, kræver det at kommunen mere tænker sig som vært end som vagt. Kommunerne bør tænke i en ny handleplan for værtsskab, som en del af strategiarbejdet, siger han.

Nye tider kræver dialog - Det handler også om at møde en omstillingsparat forvaltning som borger. Jeg har selv haft gode erfaringer, da jeg skulle bygge mit nye sommerhus, fortæller forfatter Signe Wenneberg og fortsætter: - Jeg havde en intens dialog med kommunen, da mine drømme og forestillinger ikke passede til den meget gamle lokalplan for området. Kommunen kunne se pointen og fik ændret planen, så man i dag kan bygge klimasikret og fx på pæle, som jeg har gjort. Kort sagt nytter det at gå i dialog som borger – men det kræver naturligvis at kommunen er klar til dialogen. Det var min heldigvis. Design hverdagen i dialog - Vi har brug for at indtænke design i hverdagen i den offentlige forvaltning, siger Christian Bason, direktør i Dansk Design Center.

- Designere er ikke blot ekstremt gode til at få mange ideer selv, men også dygtige til at engagere andre i idéudvikling via forskellige kreative metoder (codesign), hvor eksempelvis teknik- og miljømedarbejderens egen ekspertviden udfordres af borgernes hverdagspraksis og kommer i spil. Designere er gode til at insistere på, at nye ideer skal være meget konkrete. Det kan for eksempel betyde, at en idé skal omsættes til et detaljeret løsningskoncept eller en ”servicerejse” med en grafisk illustration af, hvordan kommunens nye naturindsats skal ske i praksis.

Fokus på udviklingen KL har med sin nye uddannelse om fremtidens teknik og miljømedarbejder taget et vigtigt skridt ift. at udvikle og debattere, hvad fremtidens medarbejdere skal kunne. Gennem en god involvering og dialog med ledere fra tekniske forvaltninger er der udviklet et koncept for en uddannelse. Men det er kun starten på en proces, hvor KL med forskellige initiativer kigger ind i, hvordan fremtidens tekniske forvaltning skal udvikle sig. Se programmet og tilmeld dig på kl.dk/politiskforum15 Følg KL Teknik Miljø og konferencen på twitter: @KLteknikmiljo #politiskforum15

V EJ FO R UM

201 5

IN D L Æ G

WO R K S HO P

U DST ILLING

rist Sidste f en ag er d for bidr j 2015 25. ma

2.-3. december 2015 på Hotel Nyborg Strand

Bidrag til vejforum 2015 V E J E N S K VA L I T E T E R - U N D E R F O R A N D R I N G Ledelsestema: Borgeren som aktør – ledelse af frivillighed

Vejforum er den største nationale konference for ledere, medarbejdere og forskere i vejsektoren. Den afholdes for 15. gang på Nyborg Strand. Her har du mulighed for at præsentere den nyeste viden og dine praktiske erfaringer for hele den danske vejsektor. Se emnerne og læs mere på www.vejforum.dk

Tilmelding sker på www.vejforum.dk

planlægning

Bosætning på landet

Det åbne land kræver Det er et paradoks, at kommunerne kun har begrænset adgang til at planlægge i det åbne land. Planlægning for både natur, erhverv og bosætning er en forudsætning for, at det åbne land kan udvikle sig i takt med de politiske ønsker, skriver Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC.

Af | Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC

Det åbne land skal danne rum for både produktion, natur og liv på landet. Den igangværende debat om Planloven sætter udfordringerne med udvikling i det åbne land i perspektiv, men skyder over målet i en sværm af ønsker om større frihedsgrader. Det er nemlig ikke Planloven, der er problemet, men manglen på planlægningsmæssige redskaber, så kommunerne kan foretage en kontrolleret udvikling i det åbne land.

Kommunerne skal have ansvaret Kommunerne har som planmyndighed ansvar for planlægning af kommunens udvikling fra kommuneplanen, over lokalplaner, til den detaljerede planlægning igennem konkrete projekter, som fx vindmølleplaner og vandplaner, samt byggesagsbehandling og miljøsagsbehandling af den enkelte ejendom og virksomhed.

Men i det åbne land har kommunerne kun begrænset adgang til at planlægge. Det er et paradoks. I kommuneplanen fastlægges den overordnede planlægning, herunder anvendelse til byer, infrastruktur, natur og turisme, skovrejsning, virksomheder, råstofindvinding og andre indgreb i landskabet. I kommuneplanerne skal der i henhold til nyeste landsplandirektiv foretages en positiv udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og af områder til intensive landbrug med placeringsmuligheder for nye landbrugsbygninger. I sådanne områder har landbrugserhvervets interesser stor vægt i forhold til de øvrige arealinteresser. Men samlet set har kommunalbestyrelsen ikke adgang til at planlægge for udvikling i det åbne land, og der er meget begrænsede muligheder for

at planlægge for landbrugserhvervets placering og anvendelse i alle andre områder.

Mere planlægning nødvendig Det er et stort ønske hos planlæggere og kommunale politikere, at planlægningen i det åbne land bliver udvidet. Landbrugene bliver større, færre og mere specialiserede, og det medfører behov for mere planlægning for at få helhed og balance mellem udviklingen i landbrugserhvervet, en rig natur og et rent miljø. Med en godkendt kommuneplan kan kommunen understøtte landbrugets udviklings- og investeringsmuligheder. Det vil give alle interessenter, herunder landbruget, større investeringssikkerhed, samt sikre udviklingsrum til fremtidens effektive landbrug, således at naboer, natur og landbrug kan gå hånd i hånd. Med mulighed for

Kommunerne skal have værktøjerne Der sker i disse år en massiv flytning fra land til by, og med de store landbrugsbedrifter kan der blive langt mellem beboelserne på landet. For at bevare liv på landet skal kommunerne planlægge, så man kan udnytte potentialet for attraktive boliger og landsbyer, som får borgere til at ønske at blive i det åbne land. For at dette mål kan realiseres, er det en forudsætning, at kommunerne får værktøjet til at varetage alle de mange interesser og dermed sikre vækst på landet både for erhverv og bosætning. Derved kan kommuner i yderområder tiltrække nye, ressourcestærke borgere, som kan modvirke affolkning og tilbagegang i landdistrikterne.

Teknik & Miljø / April 2015

planlægning

planlægning at udpege områder for sanering af boliger eller hele landsbyer kan kommunerne understøtte sanering af dårlige boliger og give tilladelse til byggeri af nye moderne boliger og etablering af mindre erhverv, der passer ind i den anvendelse, der fastlægges i kommuneplanen. Med en god kommuneplanlægning sikres også redskaber til hensigtsmæssig placering af alterna-

Områderne til intensive bedrifter skal udpeges i kommuneplanen. Disse intensive områder, med mange husdyr, kan være samlet i industriarealer nær byerne, eller være planteavl med højt udbytte i klassiske landbrugsområder med høj bonitet, som kan tåle højere kvælstofniveau.

planloven

tive erhverv, så der ikke kommer tung transport igennem en fredelig landsby eller forurenende virksomhed i et miljøfølsomt naturområde.

til natur og miljø, trafik og naboforhold. Her vil adgangen til landbrugsudbygning selvsagt blive begrænset, men de eksisterende landbrug kan fortsætte eller overgå til andre formål, som det fremgår af figuren.

Perspektiverne er store De områder, der ikke udlægges til positivområder for intensiv landbrugsdrift, indeholder også landbrugsejendomme, der ligger uhensigtsmæssigt i forhold

Med en overordnet planlægning, for henholdsvis arealer og bygninger, og en opdeling i intensive og ekstensive arealer/landbrugsbedrifter i udpegede områder, kan der sikres plads til mange forskellige hensyn i det åbne land. Ved at give kommunalbestyrelsen adgang til en samlet planlægning for det åbne land gives der investeringssikkerhed for ejere og långivere, hvad enten det gælder landbrugsbyggeri eller boliger.

Debat om

Areal

Intensive bedrifter

Extensive bedrifter

Speciale i planteavl

Natur og Miljø Klimatilpasning Græsning Bioethanol

Bygninger

Jordløse husdyrbrug Speciale i husdyr Bioenergi

Bosætning ”Liv på landet” Attraktive boliger

I de ekstensive områder, som kan være små eller større områder i nærheden af naturområder, kan det åbne land sagtens rumme et begrænset antal attraktive boliger. Derved sikres et marked for moderne og opdaterede boliger i naturskønne områder.

Teknik & Miljø / April 2015

planlægning

Debat om

planloven

Slip kommunerne fri – liberalisér planloven Urimeligt mange beslutninger træffes bag statslige styrelsers tykke vægge af embedsmænd, der ikke kender de lokale forhold. Derfor skal planloven liberaliseres. Kommunerne ved bedst selv, hvad der er behov for at gøre for at skabe udvikling, mener Venstre.

Af | Lars Løkke Rasmussen, formand for Venstre

Redaktørens kommentar Redaktionen har forsøgt at indhente en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen, angående en udtalelse på Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg i januar, hvor Lars Løkke Rasmussen bl.a. sagde, at:

”På hele plan- og miljøområdet har vi givet kommunerne større kompetence, men den kompetence, der lå i amterne, er nu flyttet ind i staten og er på mange måder blevet afpolitiseret og embedsmandsstyret…(..)… Der er opstået et eller andet politisk-underskud der. Det tror jeg, at vi skal have kigget på”. Lars Løkke Rasmussen og Venstre var dog ikke klart til at uddybe synspunktet, men har som svar sendt denne kommentar til den højaktuelle debat om planloven.

Teknik & Miljø / April 2015

Frihed, udvikling og vækst – det er, hvad landdistrikterne har brug for. Frihed, udvikling og vækst – det er, hvad planloven i dag forhindrer. Frihed, udvikling og vækst. Det er netop, hvad Venstre ønsker for landdistrikterne. Derfor ønsker Venstre planloven liberaliseret. Derfor er Venstre klar med et samlet udspil for landdistrikterne. De stramme tøjler, som kommunerne holdes i, skal slækkes, og ideer til udvikling af landdistrikterne skal igen kunne blomstre og realiseres. Urimeligt mange beslutninger træffes bag statslige styrelsers tykke vægge af embedsmænd, der ikke kender de lokale forhold. Bureaukrati og unødige barrierer sætter en stopper for mange udviklingsmuligheder og er med til at dræbe virkelyst og initiativ.

Beslutninger skal træffes lokalt Vi skal gå en anden vej. Langt flere beslutninger om planlægning i kommunerne skal træffes lokalt. Det er ude i kommunerne, at man bedst kender til de lokale værdier. Det er ude i kommunerne, at man bedst kender borgernes ønsker. Og det er ude i kommunerne, at man bedst ved, hvad der er behov for at gøre.

Sagt på en anden måde, så er det kommunerne, der bedst ved, hvordan man kan skabe erhvervsudvikling og arbejdspladser på en måde, så det sker i balance med naturen og de lokale herlighedsværdier. Ikke mindst i de kystnære områder har al udvikling, nyskabelse eller jobskabelse været ”strengt forbudt”. I praksis ligger der en tre kilometer bred bræmme fra kysten ind i landet, hvor der stort set ikke er mulighed for udvikling. Derfor foreslår vi, at reglerne for såvel strandbeskyttelseslinjen samt kystnærzonen ændres.

Groteske eksempler Tag blot strandbeskyttelseslinjen: Gang på gang præsenteres vi for groteske eksempler på, hvordan private grundejere ikke må flytte et højbed, plante et æbletræ, sætte en ny bænk op eller udvide terrassen en smule ved at lægge en ekstra række fliser. Der skal søges om lov til dette, og affinder grundejeren sig ikke med myndighedernes nej, kan han eller hun pålægges at fjerne det formastelige træ, bænken eller højbedet. Den tid, de kræfter og de lønninger til embedsværket kunne bruges langt

planlægning

bedre på andre områder til reel gavn for danskerne i stedet for dette nonsens. Ikke at vi ønsker at plastre kystlinjen til med alverdens uhyrligheder, men der skal være mening med galskaben. De nuværende regler inden for strandbeskyttelseslinjen skal kun gælde, hvor der er sammenhængende natur indtil eksisterende anlæg fx huse eller offentlig vej.

Planlov forhindrer oplevelsescenter For nylig besøgte jeg Munkholmbroen ved Lejre. Her vil godsejer Johan Scheel samt Ryegaard og Trudsholm godser, som ejer jorden, gerne opføre et besøgs- og oplevelsescenter der, hvor den nedbrændte Langtved Færgekro tidligere lå. Det forhindrer planloven imidlertid. Men som led i Vækstplanen for Dansk Turisme, som regeringen, V,

DF og K står bag, kan der gives tilladelse til ti forsøgsprojekter. Besøgscenteret har søgt om en sådan tilladelse, men det burde ikke være nødvendigt, hvis man lokalt synes, det er en god idé. I øvrigt synes jeg slet ikke, at der burde være en begrænsning på ti, men det var, hvad vi kunne få regeringen med til.

Afskaf kystnærhedszonen Hvad angår kystnærhedszonen vil vi have den helt afskaffet og erstattet med reglerne for landzone. Det vil give kommunerne mulighed for at udnytte overflødiggjorte bygninger og landejendomme til erhvervsudvikling og dermed den jobskabelse, som alle dele af landet og ikke mindst landdistrikterne har så hårdt brug for. Samtidig ønsker vi at hæve grænsen for, hvor mange ansatte

en virksomhed i landzone må have fra 5 til 25 ansatte. For at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i landdistrikterne er det også nødvendigt at sikre gode vejforhold, velfungerende offentlig transport, driftsikkert mobiltelefoni og bredbånd og indkøbsmuligheder. I dag er det kun landets største byer med over 40.000 indbyggere, der må bygge nye storcentre eller varehuse. Den begrænsning har jo ingen berettigelse. Derfor vil vi ophæve den regel, så alle kommuner frit selv kan beslutte, om de vil have et storcenter eller ej. Den beslutning kræver efter Venstres mening ikke en godkendelse fra en statslig styrelse. I kommunen ved man jo trods alt bedst, hvad der er behov for og ønske om.

Teknik & Miljø / April 2015

planlægning

Planloven i en krigszone Den hyppigt udskældte planlov er nu for alvor havnet i en krigszone. Velargumenterede pro et contra argumenter er med til at skabe en heftig værdidebat blandt politikere og embedsmænd. Selvom det ikke ligefrem kom til håndgemæng på DABYFOs og KTCs konference ’Planlovsdage’ i Middelfart, var tonen alligevel skarp og utvetydig, da den omdiskuterede lov og dens fremtid var til debat.

Af | Line Unold, redaktør

-Planloven er under pres fra regeringens vækstdagsorden. Men er planloven ikke et rigtig godt værktøj? Skal planlæggerne ikke se det i et andet perspektiv? Eller er det tid nu, til at give kommunerne flere muligheder for at styre selv? Åse Nielsen, formand for DABYFO, lagde skarpt ud og åbnede årets ’Planlovsdage’ med velvalgte formuleringer, som blev diskuteret livligt i løbet af hele konferencedagen.

Resultat er lige på trapperne Første taler på programmet, Oluf Engberg fra Naturstyrelsen, fortalte om det udvalgsarbejder der i er gang for tiden, mellem regeringen og KL, om rammerne for den fysiske planlægning. Resultatet er lige på trapperne og forventes at blive offentliggjort her i foråret 2015. Oluf Engberg kunne derfor ikke løfte sløret for de endelige resultater, men han kunne dog fortælle, at de pegede i retningen af følgende løsninger: Redskaber til fleksibel planlægning. Mulighed for internetbutikker og særligt

Teknik & Miljø / April 2015

pladskrævende varer. Boliger i områder med støj. Planlægning i områder med drikkevandsinteresser. Mulighed for boliger og erhverv i landzoner. Mulighed i kystnærhedszonen og inden for strandbeskyttelseslinjen.

Historisk tilbageblik Holger Bisgaard, også fra Naturstyrelsen, kom i sit oplæg ind på historiske fakta om de ændringer, som planloven har været udsat for i tidens løb. Blandet andet er der blevet ændret i planloven 12 gange siden 2001. Holger Bisgaard gik kronologisk frem og slog ned på de mest markanet ændringer i planloven siden 1970´erne. I 1992 blev den slået sammen til en lov, i stedet for tre. I 1994 kom kystnærhedszonen ind, i 1997 detailhandlen og fra 2009 til 2013 landdistriktsbestemmelserne, og i 2015 Naturplan Danmark. Holger Bisgaard kom også ind på den nye Vækstplan for dansk turisme - forsøgsordningen for kyst- og naturturisme, som skal fremme den fysiske udvikling af de danske

kyster, som Naturstyrelsen indtil nu har modtaget 9 ansøgninger til. I øjeblikket er de ved at gennemgå ansøgningerne, og fremlægger 1. maj resultatet.

Planlov er krig -Planloven kan virkelig sætte sindene i kog. En lov der handler om den måde vi anvender det beskedne areal der hedder Danmark på. Debatten om planloven foregår næsten kun blandt specialister, blandt planlæggere og politikere, sagde journalist og tidligere europaparlamentariker (V), Morten Lykkegaard, der som ordstyrer indledte dagens paneldebat. Det var hans stille håb, at gøre planlovsdebatten mere forståelig for ikke-specialister. Paneldebatdeltager, Carsten Kissmeyer, borgmester, Ikast-Brande (V), var kampberedt og skød med skarpt mod planlovens nuværende udformning. -Reguleringsniveauet er alt, alt for højt på planloven. Det virker som om, det er en studentermedhjælper fra

planlægning

Debat om

planloven

Naturstyrelsen der nedlægger veto, hvis man ytrer ønske om at udvide et byggeri. God lokalplanlægning kræver lokalt kendskab og indlevelse. Vi skal indrette byernes liv efter, hvad borgerne rent faktisk gør. Lige nu er det jo en katastrofe, den måde byerne udvikler sig på. Overregulering sikrer ikke noget som helst, forklarede Carsten Kissmeyer og fortsatte med at skyde på den, efter hans mening, overdrevne statsstyring fra ministerkontorerne i København: -De fylder ministerierne med jurister – men det er ikke dem, der flytter verden. De sætter verden i stå, de kigger kun bagud, mod præcedens. Vi har fyldt verden med jurister, ikke planfaglighed. Vi skal have langt, langt mere decentral magt, lokal magt, understregede Carsten Kissmeyer.

Planloven er bedre end sit rygte Helle Jakobsen, Planchef i Favrskov Kommune, skød tilbage mod Carsten Kissmeyer ved at sætte streg under, at Planloven på igen måde er en saga blot: -Den er meget vigtig og god, den planlov, men jo, den trænger til en opdatering, var Helle Jakobsens konklusion og fortsatte: -Kissmeyer og alle de andre borgmestre har visioner og strategier og planloven kan forbinde visioner og virkelighed. Ved seneste kommunalreform fik kommunerne det fulde ansvar for planlægningen, men vi fik dog ikke værktøj til at planlægge på landet, sag-

de Helle Jakobsen, som i lighed med Carsten Kissmeyer synes at planloven skal være langt mindre regulerende, for at fremme væksten, så vi kan komme det ulykkelige prædikat: ” Planloven – barriere vor vækst” til livs. Men planloven er en god opfindelse, slog Helle Jakobsen fast: -Den giver investeringssikkerhed. Velplanlagte områder er bare mere værd. God planlægning betyder virkelig noget for værdien i byerne. Men jo, vi har brug for finjustering. Vi halter bagud på nogle områder, bl.a. detailhandlen, som har stor betydning for byernes trivsel og udvikling. Planloven er ikke så slem som sit rygte. Vi diskuterer også planformer i KTC regi, for god planformer kan danne gode rammer.

Staten tager tæskene Kontorchef Holger Bisgaard fra Naturstyrelsen udtrykte enighed med Carsten Kissmeyers synpunkt om lokalt ejerskab: -Det er vigtig med med- og modspil. Men i Naturstyrelsen har vi bare lidt større land – nemlig hele Danmark at tage ansvar for. Vi skal se det hele i et stort perspektiv, på tværs af kommuner. Vi skal sørge for, at der ikke bliver lagt mere land ud, for vi ER et lille land, men vi ser ikke os selv som nidkære arealbogholdere, forklarede Holger Bisgaard, som synes det nogle gange kan virke en smule paradoksalt: -Lidt mærkeligt er det dog, at kommunerne vil have råderum, men når det

drejer sig om vindmøller og skiffergas, så kommer de listende og vil have at staten tager tæskene. Men det gør vi også gerne, understregede han. Fra salen kom der en kommentar fra Niels-Peter Mohr, afdelingsarkitekt, Aarhus Kommune, som satte debatten på spidsen: -Planloven modvirker spild. God planlægning betyder at vi hverken spilder tid, penge eller samfundsmæssige ressourcer. Vi kunne jo ikke forestille os, at det ender som i Kina, hvor mangel på planlægning og kommunikation betyder at man bygger tre broer over den samme flod. Carsten Kissmeyer replicerede, at han skam ikke var imod planloven: -Jeg går meget ind for planloven. Jeg vil heller ikke have spild, men det vi har i dag er alt for tungt at arbejde med. Vi behøver ikke at have et overstatsligt tilsyn. Vi kan godt selv styre planlægningen, lokalt.

Teknik & Miljø / April 2015

planlægning

Fremtids-scenarier

Alternativ tænkning fra europæiske storbyer Ny international hjemmeside kommer med bud på alternative måder at løse byernes udfordringer inden for trafik, kloakering og energi i form af 101 fremtidsscenarier. Scenarierne kan også bruges som et by-værktøj til at inddrage borgere og give virksomheder nye forretningsideer.

Af | Sebastian Cappelen, journalist, Alexandra Instituttet

At finde en parkeringsplads i indre København er et problem i dag, og flere steder overskrider forureningen EUs grænseværdier. Samtidig begynder Danmark at få udfordringer med den globale opvarmning og mere ekstreme vejrforhold, og i takt med at flere flytter til byerne, bliver der bygget flere boliger og fjernet afvandings-muligheder. Det stiller helt nye krav til den eksisterende infrastruktur. Sådan lyder det fra Lasse Steenbock Vestergaard fra Alexandra Instituttets Smart City Lab, der sammen med 16 andre partnere fra EU-projektet CityPulse står bag hjemmesiden ict-citypulse. eu/scenarios. Her har de samlet 101 fremtids-scenarier om, hvad der skal til for at gøre byerne mere smarte og løse samfundsmæssige udfordringer. - Større byer oplever i dag kæmpe forandringer. Det betyder, at man ikke kan blive ved med at bruge det samme mindset. Vi er nødt til at tænke alternativt. Vores scenarie-side er et bud på, hvordan og samtidig et slags crowdsource-værktøj, der giver

Teknik & Miljø / April 2015

et billede af, hvad det er for nogle problemer og udfordringer, som befolkningen er interesseret i at få løst, forklarer han.

Byer under pres Ifølge FNs prognoser vil syv ud af ti borgere verden over bo i byerne i 2050. Det er en udvikling, som sætter byerne under pres, og på flere områder kan man allerede nu se konturerne til de udfordringer, som mange danske byer kommer til at stå overfor. - Hver måned flytter omkring 1.000 nye borgere til København og 400 til Aarhus, og kloaknettet er ikke dimensioneret til det pres, der kommer fra ændrede vejrforhold og flere borgere. Det er ret massive investeringer, som kommunerne står overfor. De kan enten tænke traditionelt og bygge større og flere rør, eller også kan de fokusere på moderne teknologi som Internet-ofThings (IoT) og instrumentere byen med sensorer, forklarer han. Og så er man i smart city-kassen, som flere byer allerede er godt i gang med,

forklarer han. Når man kan monitorere i realtid, kan man også reagere i realtid. - Så kan man begynde at lede spildevand i andre retninger, så systemet ikke er under max pres, forklarer han. Lasse Steenbock Vestergaard mener, at det giver god mening, at vi allerede nu tager stilling til, hvordan vi kan løse udfordringerne. For eksempel problemet med at finde en parkeringsplads.

Fakta om de 101 fremtidsscenarier: Alle fremtidsscenarierne tager udgangspunkt i virkelige udfordringer, der er indsamlet fra byer i hele Europa. På siden kan man vælge og evaluere ud fra, om man er almindelig borger, teknisk fagperson eller på anden måde beslutningstager i byen. Udover at gennemse alle scenarier, kan man også se, hvilke der er mest populære. Læs mere på: ict-citypulse.eu/scenarios/

planlægning

3D-city map

Tre eksempler på fremtidsscenarier:

3D-kort á la Googlemap, hvor man kan se byen i realtid. Man kan få informationer om f.eks.trafikpropper og gennemsnitshastighed.

Vote a lamppost Det handler om, hvordan kan man give magten til borgerne, så de selv kan styre belysningen.

Åbne data Både i Europa og Danmark har flere kommuner åbne data-platforme, og der kommer løbende nye til. Platformene kan skabe transparens og reel brugerindflydelse. Borgerne kan f.eks. bruge åbne data til egne services, analyser på økonomien eller på, hvordan pengene i kommunen bliver brugt. Det giver borgerne en følelse af, at det er deres by.

- Fremtids-scenariet er, at Anne får en applikation, så hun i realtid kan se, hvor der er en parkeringsplads, hvor hun er nu, og hvor der er en plads tættest på hendes arbejde. Det kan nedbringe tiden, hun bruger på at finde en parkeringsplads og dermed spare arbejdstid og fritid. Og det kan måske også reducere forureningen og få trafikken til at glide nemmere, forklarer han.

Giv magten til borgerne Et andet eksempel er ‘Vote af lamppost’. I flere kommuner er der fokus på dyr belysning, og derfor skifter de glødepærer ud med led-pærer, og nogle skifter måske hele lygtepælen ud med en intelligent lygtepæl, som man kan kommunikere med og bestemme, om den skal være tændt, slukket eller dæmpet. Men i processen bevarer kommunen den klassiske forståelse af samfundet, hvor borgerne ser kommunen som serviceorgan, og kommunen også ser sig selv som et sådant. - Selv om det er dyrt at få skiftet en pære i en gadelygte, er det måske

for ekstremt og endda småfarligt at få borgerne til det. Men pointen er, at hvis vi kan gøre op med kommuner som serviceorgan og i stedet sige, at vi alle er ansvarlige for byen, kan borgere selv bestemme, hvordan belysningen skal være i gaden. Lygtepælen skal forholde sig til den verden, den er i og ikke til en algoritme, som kommunen eller forsyningsselskabet har implementeret. Når vi har et medansvar, får vi også et helt andet syn på byen, mener Lasse Steenbock Vestergaard. - Det er et mindset, der er værd at arbejde med. For der bliver færre penge, men flere udfordringer. Vi er nødt til at tænke alternativt og ikke gentage de metoder, vi har brugt i århundreder, forklarer han.

et by-værktøj, hvor borgerne tilkendegiver deres behov og deres bud på de væsentligste udfordringer, kan det blive et vigtigt værktøj for eksempelvis startups eller mindre virksomheder. De får udpeget, hvor der er de største udfordringer, og så kan de lave produkter ud fra det, forklarer han. - Og hvis der er virksomheder, der er interesserede i at lave scenarier, kan vi kun opfordre til at tage kontakt. Som GTS-institut er det en af vores fineste opgaver at hjælpe virksomheder i gang og skaffe dem omsætning, forklarer han. Den nuværende hjemmeside er kun step ét og i nærmeste fremtid vil værktøjet blive udvidet med mulighed for at indsende sit eget by-scenarie samt nye funktioner og mere omfattende dataanalyse og visualiseringer.

Inspirationsværktøj for SMV’er Værktøjet kan også bruges som inspiration for virksomheder eller andre til at forestille sig, hvilken retning byerne bevæger sig i og dermed mulighed for at afprøve nye forretningsområder. - Hvis vi kan få etableret det som

Teknik & Miljø / April 2015

natur & miljø

Netværksaktiviteter og kurser

Reservér tid til videndeling! Reservér tid og ressourcer til de eksterne faglige aktiviteter - for det handler om kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. Sådan lyder budskabet fra Park- og Naturforvalternes formand, Kirsten Lund Andersen. Af | Michael Nørgaard, cand. techn. soc., fagskribent

Park- og naturforvalternes medlemmer efterlyser tid og ressourcer til at deltage i faglige netværk, konferencer og kurser. Det er en del af det billede, der tegner sig, efter at foreningen har gennemført en mini-undersøgelse af medlemmernes muligheder for at deltage i faglige aktiviteter uden for arbejdspladsen. Medlemmerne er både ledere og medarbejdere i park- og naturafdelingerne og i de udførende grønne afdelinger. Blandt medarbejderne vurderer 1/3, at deres muligheder for at deltage i eksterne aktiviteter er mindre gode eller dårlige

Kursusbudget: 2.000 kr. Undersøgelsen tegner et relativt klart – men ikke overraskende - billede af, at lederne har et højere budget til at deltage i kurser, konferencer og netværk

Teknik & Miljø / April 2015

end medarbejderne, og selv vurderer, at de har ”tilfredsstillende” eller ”meget tilfredsstillende” muligheder for at deltage i disse aktiviteter. Et noget mere broget billede tegner sig for medarbejderne: 14 procent af medarbejderne, der har deltaget i undersøgelsen, har et budget på under 2.000 kr. til at deltage i kurser, netværk og konferencer og 32 procent af medarbejderne vurderer, at deres muligheder for at deltage i kurser, konferencer og netværk er mindre gode eller dårlige. Drejer det sig om netværk og faglige arbejdsgrupper, hvor det ikke handler om at betale konferencegebyrer og lignende, men ”kun” om arbejdstid, så vurderer medarbejderne mulighederne lidt bedre, men 24 procent af de adspurgte finder stadig mulighederne mindre gode eller dårlige. Tilsvarende

finder 76 procent af medarbejderne mulighederne tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, så det er et flertal. Flere deltagere i undersøgelsen peger i kommentarer på, at det er tiden, der er den begrænsende faktor for at deltage i de eksterne aktiviteter.

Til fordel for både medarbejder og organisation Formanden for Park- og Naturforvalterne, stadsgartner Kirsten Lund Andersen, er overrasket over, at så relativt mange vurderer, at de har dårlige muligheder for at deltage i eksterne aktiviteter. - I udgangspunktet er det vigtigt at slå fast, at vores holdning er at deltagelse i netværk, kurser og konferencer, er en nødvendig forudsætning for at vedligeholde viden og sikre medarbej-

natur & miljø

Fakta Park- og Naturforvalterne har 210 medlemmer og 1/3 af medlemmerne har deltaget i medlemsundersøgelsen. Mere info på parkognatur.dk

dernes faglige udvikling. Der er ikke tale om et personalegode, men om en naturlig og vigtig forudsætning for at løse opgaverne kompetent og på et fagligt højt niveau, siger Kirsten Lund Andersen som en kommentar til undersøgelsen. - Selvfølgelig er netværksaktiviteter og kurser med til at sikre medarbejdernes egen markedsværdi, men det handler i høj grad også om kvalitetssikring og effektivitet, når hverdagens opgaver skal løses. Så det er til fordel for både organisationen og den enkelte medarbejder. Det er guld værd at have et netværk og vide hvilken kollega i en anden kommune man kan ringe til for at få sparring i en konkret sag, siger Kirsten Lund Andersen. Hun peger på, at den politik og indstilling som arbejdspladsen har til emnet er afgørende for medarbejdertilfredshed, fastholdelse og også for mulighederne for at tiltrække nye medarbejdere.

også handler om tid. Der er simpelthen ikke afsat tid til at deltage i eksterne aktiviteter, og dermed bliver deltagelse en stressfaktor, i stedet for at være et bidrag til udvikling og kvalitetssikring af opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi til, at man sætter både penge og tid af, siger Kirsten Lund Andersen. - Vi må formode, at de eksterne faglige relationer har ekstra stor betydning for medarbejderne i mindre kommuner,

bestemmende for arbejdsbetingelserne. Det kan være endog meget krævende at skulle skabe nye samarbejdsrelationer internt og det går selvfølgelig ud over den tid, der er til at orientere sig eksternt, siger Kirsten Lund Andersen. I et lidt bredere perspektiv, så handler de eksterne aktiviteter også om at sikre, at viden og erfaringer om planlægning, anlæg og drift kan samles op og bidrage til at love, bekendtgørelser og administrationsgrundlag tager afsæt i praksis i kommunerne.

”...deltagelse i netværk, kurser og konferencer, er en nødvendig forudsætning for at vedligeholde viden og sikre medarbejdernes faglige udvikling.”

Kan være stressfaktor Kirsten Lund Andersen peger på, at økonomien selvfølgelig har betydning, men at der også skal reserveres tid til netværk, kurser og konferencer. - Det er selvfølgelig begrænsende, hvis en medarbejder blot har under 2.000 kr. på kursuskontoen, men vi vurderer, at det mange steder i høj grad

hvor der kun er få eller ingen fagfæller, så her tror jeg man skal være ekstra opmærksom på, hvor stor betydning deltagelsen i netværk og eksterne faglige aktiviteter har, siger Kirsten Lund Andersen. - Vi er klar over, at de mange organisatoriske forandringer i kommunerne og stigende konkurrenceudsættelse, er

Netværk kræver ildsjæle Park- og Naturforvalterne tilbyder forskellige netværk, hvor medlemmerne, de kommunale medarbejdere i park- og naturforvaltningerne, kan mødes om faglige emner og vidensdeling uden en egentlig deltagerbetaling. Men disse aktiviteter lider også under, at det er svært at finde ildsjælene blandt medlemmerne, der har den nødvendige tid til arbejdet. - Vi prøver, at udbyde forskellige aktiviteter, hvor det ikke er økonomien, der er begrænsende for medlemmernes deltagelse. Det har vi haft held med i Hovedstadsområdet, men vil også arbejde på at brede dette ud til resten af landet. Det kræver dog, at de faglige ildsjæle byder ind, siger Kirsten Lund Andersen.

Teknik & Miljø / April 2015

forsyning

Energi-infrastruktur

Fjernkøling – nøglen til den ’smarte by’ Køleplanlægning er en ny og stor udfordring for kommunerne. Men også en kæmpe mulighed. Hvis kommunerne forstår at udnytte fjernkølingens synergier med resten af energisystemet, har de nøglen til ”den smarte by”.

Af | Anders Dyrelund, markedschef, Rambøll Energi

Smart city, smart grids og big data er til debat. Men hvad er en smart by? Når der er politikere til stede, ledes samtalen hen mod, at en smart by er en erhvervs- og miljøvenlig by, der er værd at bo i, med et godt miljø og lave energiudgifter. Det forudsætter, at beslutningstagere - kommune, energiselskaber og forbrugere - disponerer ud fra helhedshensyn. Vi har derfor brug for data og rammebetingelser, der gør os i stand til at realisere fælles bedste løsninger.

Flere data til rådighed Behovet for data er størst inden for trafikområdet. Her vil millioner af data og incitamenter i fremtiden fremme mobiliteten og samfundsøkonomien. Inden for energiområdet har vi længe haft de fornødne data til planlægningen, og EDB-systemer har sikret optimal drift af forsyningen. Senest har vi fået matrikeldata og energiforbrug. Det har givet os et endnu bedre grundlag for at planlægge – noget som udlandet misunder os. Samtidig har nye varmemålere forbedret kommunikationen mellem selskab og forbruger. Målerne kan fjernaflæses og måle den gennemsnitlige returtemperatur. Det giver mulighed for tariffer, der signalere, at varme er billigere om sommeren og ved lav temperatu-

Teknik & Miljø / April 2015

rer. De første selskaber har allerede sådanne tariffer, og flere er på vej. Samtidig vil kunderne få adgang til de målte data på mobiltelefonen. Det vil fremme investeringer og adfærd, som er mere fordelagtig for både kunden og byen.

Et smart energisystem Målsætning om, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler og forlade os på vind og biomasse, er en stor udfordring. Regeringens Smart Grid Strategi og Energistyrelsens analyser peger på et samspil mellem el, gas, fjernvarme og fjernkøling. Dertil kommer bygningernes varme- og klimanlæg, som skal spille sammen med fjernvarmen og fjernkølingen. Den billige, fluktuerende vedvarende energi skal udnyttes. Fjernvarme og fjernkøling er to sider af samme sag, District Energy Systems, (DES), som det kaldes i store dele af verden. Systemet vil med fleksibel og energieffektiv produktion fra mange kilder og med store lagertanke få en vigtig rolle i fremtiden. Det vil i forhold til individuelle løsninger fungere som et ”virtuelt el-lager”, der kan bruge meget el, når prisen er lav og ikke bruge el i uger, hvor prisen er høj. Vi skal spare el til små ufleksible anlæg, men bruge mere el til fjernvarme og fjernkøling.

Nøglen til den gode by Men hvad kan kommunerne gøre? De skal fortsat arbejde med varmeplanlægning, men køleplanlægning er en ny udfordring, ifølge EU direktiverne. Det vil skabe mere erhvervsvenlige bydele, hvor man udnytter fjernkølingens synergier med resten af energisystemet og bygningerne. Fjernkøling bliver en naturlig del af byers infrastruktur, ikke i hele byen som fjernvarme, men kun i områder med kølebehov til proces og komfort. Her kan kommuneplanlægningen blive nøglen til at gøre byerne bedre ved at indarbejde sektorplaner for opvarmning og køling og benytte styringsinstrumenter ud fra kriterier, der fremmer samfundsøkonomien og byens økonomi.

Kommuneplanlægningen kan eksempelvis: • Udpege bydele til energiog miljøanlæg samt industriel symbiose. • Udpege stationsnære områder til tæt bebyggelse med fjernkøling. • Indarbejde fjernvarme og fjernkøling i rammeplanområderne. • Lade lokalplaner fastlægger forsyningen parallelt med projektforslag iht. Varmeforsyningsloven. • Inkludere investeringer i fjernvarme og fjernkøling i byggemodning. • Sikre tilslutning til nettene ved privat-

forsyning

retlige aftaler, så det er til fordel for alle. • Fremme fælles indkøb af vindmølleandele som alternativ til solceller og vindmøller på bygninger. • Anvende Varmeforsyningslovens bestemmelse om tilslutningspligt, når det også fremmer byens økonomi. Nogle kommuner har hidtil stillet krav om lavenergibyggeri i lokalplaner. Det er ikke længere muligt ifølge Planloven. Derved undgår man, at kommunen utilsigtet kommer til at undergrave varmeplanlægningen og tvinge bygherren til at fordyre byggeriet unødigt.

anlægsarbejder, energi og ikke mindst lån til selskaberne. Også her er Danmark misundt sin førerposition. I de fleste lande har man svært ved at samarbejde om de fælles bedste langsigtede løsninger, og kommunerne tager ikke ansvar for byens energiinfrastruktur. Derfor er nettene typisk overladt til kortsigtede, kommercielle interesser. Det er smart af kommunerne at fremme langsigtede effektiviseringsgevinster og lade dem tilfalde forbrugerne frem for leverandører af serviceydelser, udstyr og kapital.

Byens økonomi Det er ikke nok at planlægge den mest effektive energiinfrastruktur. Det er også vigtigt at udnytte markedskræfter til at sænke omkostningerne. Det sker som bekendt bedst ved, at selve nettene, de naturlige monopoler, ejes af kommunale eller forbrugerejede selskaber, som har en målsætning om laveste priser. Derved skabes det største marked for private virksomheder, der i fri konkurrence tilbyder serviceydelser,

Staten bør vise vejen Varmeforsyningsloven har siden 1979 lagt rammerne for et godt samspil mellem stat, kommuner og selskaber, der arbejder i forbrugernes interesser. Desværre kniber det på andre fronter: • Fjernkølingen bliver fortsat stedmoderligt behandlet til trods for, at fjernvarme og fjernkøling er tæt forbundne, og samfundet går glip af milliardgevinster. • Bygningsreglementet undergraver

fortsat kommunernes varmeplanlægning og den smarte by, da det påtvinger bygningsejere urentable løsninger. • Man ser eksempler på, at offentligt støttet byggeri disponerer ud fra uigennemsigtige kriterier i strid med kommunernes planlægning. • Reglerne for energibesparelser og energirammeberegninger tager ikke højde for, at energiens værdi afhænger af tid og kvalitet. • Der er stadig eksempler på nybyggeri og energirenovering, der etableres i strid med Varmeforsyningsloven og forringer byens økonomi. • Staten har i kommissoriet til arbejdet med at effektivisere fjernvarmen ladet sig vildlede af dogmet om, at ”hvile-isig-selv” selskaber ikke er effektive. Det er en misforståelse, for set med byens øjne er de kun ineffektive, hvis de ejes af nogen, der ikke varetager forbrugernes interesser. Der er derfor behov for at ministerier, kommuner og selskaber sammen fremmer smarte energiløsninger i byerne.

Teknik & Miljø / April 2015

Ressourcer

Synergi som strategi

Sommerhuse rummer både job og energibesparelser Odsherred Kommune går efter de klare synergier og med tusindvis af el-opvarmede sommerhuse er der stor mulighed for at forbedre energiregnskabet, skabe job og tiltrække flere borgere på en gang. Strategisk energiplanlægning er vejen til målet.

Af | Sara Edske Møller, kommunikationskonsulent, Energiklyngecenter Sjælland

Odsherred Kommune har over 25.000 sommerhuse, og hovedparten er opvarmet med el. Der er masser af håndværkere og mindre virksomheder i kommunen. Samtidig har kommunen et ønske om at fastholde indbyggere og trække nye til. Omstilling og effektivisering af energiforbruget er væsentlige indsatser, der kan give billigere varme, mere brugbare og salgbare boliger og sommerhuse, samt arbejde og omsætning til virksomheder. I Odsherred Kommune går man efter de klare synergier. - Det er vores opgave at lave et fornuftigt og fremtidssikret energisystem. Jeg er glad for at opleve, at vores strategiske energiplan kan få positiv indvirkning på og give god synergi til fx vores vækst -og bosætningsstrategier. Det giver god mening at skabe helheder og samarbejde med områder, som ikke hører under Miljø- og Klimaudvalget, pointerer Morten Egeskov, formand for Miljø- og Klimaudvalget i Odsherred Kommune. Internt har kommunen lavet en arbejdsgruppe, der involverer medarbejdere fra plan-, erhverv-, natur & miljø-, trafik- og ejendomsafdelingerne.

Teknik & Miljø / April 2015

I fællesskab med deres chefer og forsyningsselskabet, som tilsammen udgør en styregruppe, samarbejder de om den strategiske energiplan. Og ikke mindst om at få indholdet implementeret i og skabe synergi med kommunens øvrige strategier. - Vi har lagt vægt på at kommunikere sammenhænge og tydeliggøre de effekter, som energiindsatsen har på andre centrale, politiske mål. Det betyder, at arbejdet med den strategiske energiplan har god medvind. Både internt og eksternt i mødet med borgere og erhvervsliv og ikke mindst politisk. Det bliver modtaget positivt, fortæller Centerchef for Plan, Byg og Erhverv, Niels V. Haar Sørensen.

Kickstart til kommunal planlægning Til sommer kommer et udkast til en strategisk energiplan til politisk behandling. Odsherred Kommune har ikke haft lange traditioner for varmeplanlægning, men da de skrev under

på tilsagnserklæringen til Covenant of Mayors i 2009, begyndte de at fokusere på energiplanlægning. Sidenhen har de deltaget i seks tværkommunale energiprojekter i Region Sjælland (se faktaboks). For tre år siden var der ikke et overblik over energiforbrug og energistrømme i kommunen, men de fælles projekter har kickstartet planlægningen. - Vi har taget meget store skridt med de resultater, vi har fået fra STEPS og Bioenergi Sjælland det sidste år, fortæller Karina Kragh Jespersen, klimakoordinator i Odsherred Kommune. Hun fortsætter:

ressourcer

Strategisk energiplanlægning i Region Sjælland Artiklen her er anden del af en serie på tre, der zoomer ind på strategisk energiplanlægning i Region Sjælland. I serien kan du desuden læse om, hvordan Region Sjælland vil udnytte lokale biomasseressourcer, og hvorfor strategisk energiplanlægning har skabt politisk engagement i regionen. Du kan læse mere om strategisk energiplanlægning i Region Sjælland på energiklyngecenter.dk.

Tværkommunale energiprojekter i Region Sjælland Odsherred Kommune er eller har været involveret i følgende tværkommunale energiinitiativer: • Covenant of Mayors (2009-) • Energilandsbyer (2010-2013) • Bioenergi Sjælland (2012-2014) • REEEZ (2012-2015) • STEPS (2014-2015) • STEPS Erhverv (2014-2015) • Implementering af bioenergianlæg (2015) Læs mere på energiklyngecenter.dk bioenergisjælland.dk regionsjaelland.dk/Kampagner/Reeez

- Vi har fået værdifuld kortlægning over ressourcer, potentialer og forbrug. Samtidig har vi fået input til en række konkrete indsatser. Det er guld værd.

Indsatser for 65.000 ton CO2 Odsherred Kommune skal fortsat skære 65.000 ton CO2-ækvivalenter af forbruget for at nå det nationale mål om 20 pct. CO2 reduktion i 2020. Men i Odsherred har man nu overblikket og er afklarede frem for bekymrede. Den strategiske energiplan er ikke færdig, men kommunen er allerede gået videre med to projekter, fordi der er momentum hos borgere og erhvervsliv. Dialogen er vigtig for kommunen, eksterne input er nemlig med til at udvikle og forbedre projekterne. Derfor er inddragelse en naturlig del af arbejdet. På den måde får kommunen også nogle vigtige og gode historier frem, samtidig med at den gør sig nogle erfaringer. - Vi er ikke alene optaget af, hvor vi kan spare mest CO2, men også hvor vi kan komme bedst i gang, fortæller Karina Kragh Jespersen. Derfor arbejder kommunen allerede nu med omstilling af en olielandsby til en fælles halmvarmeanlæg samt et biogasprojekt, der er baseret på en erhvervsvirksomhed og med en symbiosetankegang for øje.

I den strategiske energiplan planlægger kommunen desuden indsatser på følgende områder: • Biogas • Fjernvarmeudvidelser • Omstilling af olielandsbyer • Omstilling af elopvarmede sommerhusområder • Vindmølleudskiftning • Energibesparelser i boliger • Energibesparelser og synergier i virksomheder • Økologisk og energivenligt landbrug

Helt i mål Den brede involvering af medarbejdere, borgere og erhvervsliv er en styrke, når planer skal omsættes til projekter. Det er også en nødvendighed, for det kræver ressourcer at implementere planerne. De tværkommunale energiprojekter, og dermed regionale, nationale og internationale projektmidler, har bidraget til, at kommunen er nået så langt, som den er i dag. Projekter og midler er med til at kickstarte og sætte turbo på processer. Det tværkommunale element og mødet med nabokommuner gør det muligt at udveksle erfaringer. Det giver vigtig læring. Samtidig fremmer projekterne samarbejde og gør det lettere at koordinere energiindsatsen over kommunegrænsen. Odsherred Kommune vil gerne helt i mål. Den tager et skridt af gangen, prioriterer og ser, hvor langt den kan nå. Odsherred Kommune kan godt forestille sig, at strategisk energiplanlægning kan blive en lovbunden opgave – og at der følger midler med, eller at der som minimum fortsat er nationale puljer man kan søge.

”Det er vores opgave at lave et fornuftigt og fremtidssikret energisystem. Jeg er glad for at opleve, at vores strategiske energiplan kan få positiv indvirkning på og give god synergi til fx vores vækst -og bosætningsstrategier.”

Teknik & Miljø / April 2015

Affald

Affald som ressource

Minedrift på lossepladser I 2020 vil ‘landfill mining’ være i brug over hele EU, og det vil være en vigtig bestanddel af en ressourceeffektiv, cirkulær og klimavenlig økonomi. Et nyt eurpæisk netværk, EURELCO arbejder for at udbrede metoden – og kommuner er velkomne som deltagere. Af | René Møller Rosendal, Dansk Affaldsforening

Landfill mining (LFM) har fået et teknologisk gennembrud inden for efterforskning, sortering, oparbejdning og genanvendelse, der også anvendes inden for genanvendelse af nutidens affald og restprodukter. Herunder gives en status for arbejdet med LFM i EU og oprettelsen af EURELCO som er et landfill mining konsortium. Landfill mining defineres som sikker undersøgelse, behandling, opgravning og integreret nyttiggørelse af deponerede affald både i form af materialenyttiggørelse og energigenvinding. Der anvendes innovative oparbejdningsteknologier, der opfylder de strengeste samfundsmæssige og miljømæssige krav. LFM er en del af den cirkulære økonomi og foregår i fin samklang med genanvendelse og genbrug.

LFM på dagsordenen i EU I 2020 vil landfill mining være i brug over hele EU, og det vil være en vigtig bestanddel af en ressourceeffektiv, cirkulær og klimavenlig økonomi. EUs 150.000-500.000 deponier er kilde til en væsentlig del af EUs materiale-, energiog arealbehov og bliver betragtet som ressourcebanker. LFM har fået et teknologisk gennembrud, og vi ser en stigende interesse for LFM i EU og resten af verden i takt med, at knapheden på ressourcer er kommet på dagsordenen. Der er pt. gennemført ca. 60-80 projekter på verdensplan. LFM ligger meget godt i tråd med den politik som EU-kommisionen i øjeblikket arbejder for qua øget fokus på ressourceoptimering og arbejdet hen imod en mere cirkulær økonomi.

EURELCO arbejder med følgende emner: • kortlægning og vidensdeling angående landfill mining (LFM) projekter og programmer i EUs medlemslande. • udvikling af LFM-teknologier. • indarbejdning af LFM i både traditionel genanvendelse og andre deponigenvindingskoncepter. • opfølgning og fremme af forskning og teknologisk innovation inden for efterforskning, opgravning, sortering/ nyttiggørelse samt oparbejdning/genanvendelse med henblik på at forbedre ressourceeffektiviteten. • analyser af lovgivning både nationalt og på EU-niveau hvad angår deponering og affalds-/materialehåndtering. • udarbejdelse af retningslinjer for forbedrede lovmæssige rammevilkår (revision af EUs affaldshierarki) samt økonomiske incitamenter, der modsvarer de forventede fordele af LFM for samfundet. • udvikling og anvendelse af videnskabeligt funderede metoder til at evaluere LFM med hensyn til samfundsmæssige, miljømæssige og økonomiske påvirkninger set både i et lokalt, regionalt og globalt perspektiv. • udvikling og gennemførelse af LFM forsknings-, demonstrations og koordineringsprojekter. • formidling af LFMs teknologiske og ikke-teknologiske aspekter til forskellige aktører. Pr. 1. januar 2015 har EURELCO 46 medlemsorganisationer fra 12 forskellige EU medlemslande.

Teknik & Miljø / April 2015

DIALOG I STEDET FOR REGLER

I oktober 2013 lancerede det Europæiske Innovationspartnerskab (EIP) de såkaldte råvareforpligtelser (Raw Material Commitments (RMCs)). Ved indgangen til 2014 oplyste EIPs styregruppe, at 80 forpligtelser opfyldte kriterierne. Disse forpligtelser er nu anerkendt som “Raw Material Commitments”, og her er LFM nævnt som en af disse.

EURELCO – Europæisk partnerskab om LFM I marts 2014 så et nyt europæiske netværk EURELCO dagens lys. EURELCO står for European Enhanced Landfill Mining Consortium, der arbejder for at udbrede det såkaldte landfill mining, hvor tidligere deponerede ressourcer udtages fra deponierne. EURELCO er officielt blev tildelt den officielle status som EIP RMC og har hermed fået et officielt stempel på, at netværkets vision og mission er vigtig for hele EU. EURELCO er et åbent netværk for alle typer interessenter, der arbejder med LFM. Netværket har medlemmer fra alle typer aktører, det være sig myndigheder, virksomheder, organisationer og universiteter, og fungerer som et Quadruble helix netværk. Særligt følgende fire typer aktører er i fokus: • Offentlige instanser såsom kommuner og lovgivere inden for affald og jord. • Virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, der arbejder med affaldshåndtering og genanvendelse, metallurgi, forbrænding, miljøteknologi og byggematerialer. • Universiteter og forskningsinstitutioner.

• Organisationer (private, non-profit) EURELCO arbejder for at fremme innovation inden for teknologi, lovgivningsmæssige aspekter, sociale og økonomiske forhold samt miljømæssige og organisatoriske forhold. Målet er at sætte LFM på dagsordenen, når vi går mod en ressourceeffektiv, cirkulær og klimavenlig økonomi.

EURELCOs organisation er beskrevet ved: • Styregruppe med formand • Støttegruppe for ledelsen • Fem arbejdsgrupper, der hver har to formænd: - Kortlægning af LM - Kortlægning af videnskab og teknologi - Systembetingelser - Projekter - Formidling • Generalforsamling Alle kan blive medlem af EURELCO ved at indsende et underskrevet medlemsbrev og betale kontingentet, som er på EUR 1.000 for virksomheder, offentlige instanser, forskningsinstitutioner og universiteter og EUR 250 for non-profit organisationer. Se yderligere oplysninger på hjemmesiden eurelco.org. Pt. består netværket af 46 partnere fra 12 forskellige EU lande, og det er pt. kun Dansk Affaldsforening, der er repræsenteret som dansk medlem, men der er plads til mange flere.

Det er mig med de GODE

kollegaer

Land, By og Kultur i RingkøbingSkjern Kommune er flyttet i storrumskontor. Her er udfordringen at give hinanden arbejdsro og samtidig høste fordelene af videndelingen. MED-udvalget ville gerne undgå regler, påbud og forbud og bad Tankegang om idéer til en god dialog i hverdagen. Det blev en række overraskende udsagn på postkort og uroer, som er meget synlige i rummet. Desuden er der bolsjer, man kan give, når man vil sige undskyld for at have larmet eller man vil bede en kollega om at skrue lidt ned. Dialog er bedre end regler, synes Ringkøbing-Skjern Kommune og Tankegang.

Frederikshavn Køge Nuuk T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Affald

Cirkulær økonomi

Symboler gør det nemmere at sortere Usikkerhed er den korteste vej til containeren for restaffald – og dermed forbrænding. Hvis borgere skal blive bedre til at sortere affald til genanvendelse, kan klare farvekoder og symboler på emballage være løsningen. KL vil forsøge at udvikle et koncept.

Af | Trine Iversen og Anders Christiansen, kontoret for teknik og miljø, KL

Borgernes evne til at sortere affald spiller en stor rolle for at opnå 50 procent genanvendelse af husholdnings-affald. Selv om 90 procent af borgerne giver udtryk for, at de gerne vil sortere – og endda gerne vil sortere mere – bliver der ikke udsorteret så store mængder, som vi kunne ønske. Det er fx ikke altid let at finde ud af, hvad der hører til hvilken affaldsbeholder, og vi ved, at usikkerhed er den korteste vej til restaffaldsbeholderen og dermed forbrænding. Kommuner og affaldsselskaber kan oplyse borgerne om materialer, og hvordan de skal sorteres, men det er erfaringsvis ikke nok. Så hvordan kan vi gøre det nemt, enkelt og oplagt at sortere affald? KL ser mærkning som vejen frem. Den konkrete genstand, borgeren står med i hånden, skal i langt højere grad fortælle, hvor den skal smides hen. Ikke med mange ord, men med signaler, som hjernen kan reagere på uden at skulle tænke over det. Er der fx et blåt symbol

Teknik & Miljø / April 2015

på emballagen, skal den i beholderen med samme blå symbol. Uanset om man er i Frederikshavn, Frederiksberg eller Faaborg.

Forslag fra elever på efterskole Det mener en gruppe efterskoleelever fra Vesterdal Efterskole også. De har på to måneder givet et godt bud på en løsning med projektet Råstof. Her har de udviklet et system, der alene bruger farver til at guide borgerne til den rigtige affaldsbeholder. Vestforbrænding har brugt flere år på at udvikle et mere omfattende, men i princippet tilsvarende farveog piktogramsystem for deres 19 medlemskommuner. I England har erhvervsliv og kommuner siden 2004 haft mulighed for at bruge et lignende system, Recycle Now. Systemet blev udviklet af organisationen WRAP UK i samarbejde med interessenter for at sikre, at materialer efter forbrug kan indgå i kæden og blive til nye råvarer og produkter. England har således allerede mærket 75.000 produkter og rykket

sig langt med øget genanvendelse. Der er altså gode erfaringer at hente til et dansk set-up, og det er en oplagt opgave for KL at arbejde for et sådant frivilligt system for farver og piktogrammer på affaldsområdet. At forberede og etablere et fælles system er et gigaprojekt, der vil involvere mange interessenter. KL har påtaget sig opgaven med at undersøge, hvordan vi kan etablere og forme det. De første meldinger fra kommuner, virksomheder og organisationer viser en stor interesse og opbakning. Det passer også godt ind i andre projekter, som KL udfører for Miljøstyrelsen for at udfolde ressourceplanen. Ikke mindst er der stærke koblinger til et projekt om nudging.

To hovedpunkter KLs piktogramprojekt har to hovedpunkter: At udvikle et koncept for et

affald

lede system. Ligesom der også skal findes en model, der kan finansiere organisationen.

frivilligt, fælles farveog piktogramsystem og at sikre, at brugerne af systemet i kommuner, virksomheder og boligforeninger m.m. bakker op. Derfor er en central del af projektet at inddrage relevante aktører i udviklingen af et egnet koncept, som borgerne kan navigere efter, kommuner, virksomheder og boligforeninger vil anvende, og som kan tilpasses de forskellige affaldsordning i danske kommuner. Projektet er i udgangspunktet afgrænset til at udvikle farvekoder og piktogrammer for de syv til ti affaldsfraktioner, som er relevante i forhold til Ressourceplanens fokus på husholdningsaffald. Det vil være oplagt på sigt at videreudvikle konceptet til at dække flere typer af affald. En væsentlig udfordring for projektet vil være at få identificeret og etableret den organisation, der skal drifte det sam-

Inddrage erfaringer Mange kommuner og fælleskommunale affaldsselskaber har selv udviklet farveog piktogramsystemer for forskellige affaldsfraktioner. Det har vi stor respekt for, og deres erfaringer vil blive inddraget, ligesom vi vil kigge på erfaringer fra udlandet. Der er desuden interessante erfaringer at hente på et andet niveau, bl.a. om organisering, fra Dansk Retursystem (DRS), som i en årrække har fastholdt en returprocent på 89 pct. Dertil kommer erfaringer fra miljømærkeordningerne. Også den engelske WRAP’s Recycle Now løsning er det oplagt at trække på. Dette farveog piktogramsystem er som nævnt baseret på frivillig deltagelse af kommuner, detailhandel og producenter og består af en skabelon, som de kommuner, virksomheder mm. der deltager, kan tilpasse til deres egne kommunikations- og markedsføringsmaterialer - og ikke mindst til deres lokale affaldsordninger. KL forventer, at projektet kan udvikle et lignende koncept for et farveog piktogramsystem til at guide borgernes affaldssortering. Det skal kunne anvendes af kommuner, boligselskaber og virksomheder, og dermed gå igen fra produkt/emballage til affaldsbeholder.

ske genbrugssymbol, som fylder 40 år i 2016, og som danskerne for længst har fået ind under huden. Også de unge. Da gruppen fra Vesterdal Efterskole bad de andre elever lave et symbol, de syntes ville illustrere genanvendelse, tegnede omkring halvdelen det gamle genbrugstegn. Det virker således oplagt at anvende dette symbol. Nu undersøger vi sammen med Miljøstyrelsen, om det kan lade sig gøre. Men der skal ikke bare laves et koncept. Vi skal sikre, at de relevante aktører vil bruge det. Derfor er en vigtig del af projektet at inddrage virksomheder, boligforeninger og kommuner i processen, så vi når frem til et resultat, der reelt kan bruges i alle relevante led af kæden fra producent til affaldsordning. Vi har allerede talt med en række interessenter, der alle giver udtryk for, at det giver god mening også i deres kontekst, at vi få standardiseret mærkning for at guide borgernes sortering. Aktørerne vil også blive inddraget i at finde ud af, hvordan det giver bedst mening at driftsorganisere en mærkeordning for genanvendelse, og hvordan det skal finansieres.

Klap hesten Vi vil derfor opfordre kommuner og affaldsselskaber, der overvejer at indføre lignende systemer, til at klappe hesten i forhold til store udskrivninger på den konto og afvente, om ikke der kommer et interessant resultat ud af dette projekt.

De første etaper Første etape af projektet handler om at få overblik over eksisterende farveog piktogramsystemer på affaldsområdet både nationalt og internationalt. Der indgår en screening for eventuelle standarder på vej fra EU eller i andet internationalt regi. Næste etape har to led. Det ene består i at specificere, hvilke krav et farveog piktogramsystem skal opfylde, for at alle relevante aktører reelt kan bruge det. Systemet skal være versionerbart, så det kan bruges på både emballager, produkter, beholdere, i apps og på hjemmesider etc. Det indgår også i projektet om det er muligt, at genbruge det gamle dan-

Teknik & Miljø / April 2015

Nyt om navne Thorbjørn Fangel ny chef for Teknik- og Miljøcentret i Ringsted Thorbjørn Fangel får dermed ansvaret for områder som natur, miljø, klima, fysisk planlægning og virksomhedsgodkendelser. Thorbjørn kommer fra en stilling som chefkonsulent for strategi og innovation i Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Han har i Naturstyrelsen ligeledes fungeret som vicedirektør med ansvar for bl.a. styrelsens samlede økonomi- og stabsfunktioner. Tidligere har han også været vicedirektør i Miljøstyrelsen samt centerdirektør i Miljøcenter Roskilde og plan- og virksomhedschef i Miljøcenter Århus - begge under den daværende Byog Landskabsstyrelse. Han er 46 år har en kandidatgrad i statskundskab og en bachelor i Biologi suppleret med flere uddannelser i ledelse.

Bettina Høst-Poulsen ny udviklingsdirektør i Faborg-Midtfyn kommune Faaborg-Midtfyn kommunes udviklingsdirektør tiltræder 15. maj og får ansvar for Social & arbejdsmarked, Teknik, Plan og Kultur. Desuden skal udviklingsdirektøren fungere som vicekommunaldirektør. Bettina Høst-Poulsen kommer fra en stilling som direktør for det tekniske område og arbejdsmarkedsområdet i Næstved Kommune. Bettina Høst-Poulsen er 47 år, og er uddannet cand.scient.pol. Hun har en bred kommunal karriere, hvor hun for to år siden blev direktør i Næstved kommune efter nogle år som fagchef. Bettina Høst-Poulsen havde en central rolle i dannelsen af den nye Næstved kommune som leder af sammenlægnings-sekretariatet. Tidligere har hun været sekretariatschef for kommunesamarbejdet i Sjælland Syd, konsulent i Aarhus kommune og Aalborg kommunes EU-kontor.

Nye centerchefer til Ejendom + Miljø og Teknik i Ballerup Pr. 1. april tiltrådte Mads Bo Bojesen som centerchef i Center for Ejendomme og Steen Pedersen som centerchef i Center for Miljø og Teknik. Mads Bo Bojesen kommer fra en stilling som projekt- og udviklingschef for Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Mads Bo Bojesen har tidligere været ansat i Gribskov Kommune som servicechef. Han er 48 år og uddannet akademiingeniør samt Master i Business Administration (MBA). Steen Pedersen kommer fra en stilling som kontorchef i Miljøstyrelsen med ansvar for luft, støj og offshore. Han har tidligere været ansat i Miljøcenter Roskilde, i By- og Landskabsstyrelsen og været gruppeleder i Hovedstadens Udviklingsråd. Han er 49 år og uddannet cand. techn. soc. samt diverse ledelseskurser i HUR og Miljøministeriet.

Organisationsændring i Vesthimmerland kommune Ole Helk har overtaget teknik & Miljøområdet. Ole Helk varetager fra årsskiftet posten som direktør for begge områder. Fra årsskiftet har Vesthimmerland kommune samlet områderne Økonomi og IT med Teknik & Miljø. Direktør Ole Helk, der kom til Vesthimmerlands kommune i 2012 som økonomidirektør, har overtaget området efter Jens Christian Olesen, som rykker til posten som direktør for kommunens vandselskab. 62

Teknik & Miljø / April 2015

Jens Christian Olesen har været teknisk direktør i Vesthimmerlands kommune siden 2006 og kom fra en lignende stilling i Farsø kommune ved kommunesammenlægningen.

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab

Tuborg Havnevej 19 • 2900 Hellerup T 3525 2535 • F 3525 2536 • E info@rl.dk www.ronnelundgren.com Kontakt: Advokat Vibeke Westergaard vbw@rl.dk • T 3525 2922

AFFALD & SKADELIGE STOFFER

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet. Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Martin Nerum Olsen T. 72 20 13 97 mano@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Broconsult

www.broconsult.dk

MainManager Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner. Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

SWS - Special Waste System A/S

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

AFFALDSBEHANDLING

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder. Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Teknologisk Institut

FACILITY MANAGEMENT

Orbicon A/S

ADVOKATBISTAND

ENERGIRENOVERING

Midtgaard A/S

BROER OG TUNNELLER

Teknologisk Institut Geokon A/S

BETONVARER

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Nordgroup a/s

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed. Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

Orbicon A/S Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Geo LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

ENERGIBESPARELSER Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

ARBEJDSMILJØ Orbicon A/S

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Grontmij A/S Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknik & Miljø / April 2015

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Intergraph Danmark A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

GIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

KLIMA Hoffmann A/S

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner. Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere. Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Fabriksparken 66 • 2600 Glostrup T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Dorthe Mathiesen T. 72 20 22 05 dma@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Nellemann Survey A/S Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

jens johan andersen a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Landinspektørfirmaet LE34

Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@le34.dk

Teknik & Miljø / April 2015

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning. Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning LUGTMÅLINGER

PLANLÆGNING

BDO

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardiserings arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

MILJØMÅLING

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PLASTRØRSSYSTEMER

Uponor Infra A/S FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS

Tlf. 46 40 53 11 • www.uponor.dk/infra Regn- og spildevandsrør op til 3500 mm • Rørsystemer til vandforsyning • Bassiner og infiltration til regnvand • Designede plastløsninger, Weholite brønde, bygværker og tanke.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

RÅDGIVNING

ALECTIA

ALECTIA rådgiver om bygninger og processer, arbejdsmiljø og mennesker samt vand, energi og miljø. Vi rådgiver i alle projektfaser – fra afklaring, analyse, design og projektering til udbud, byggeledelse og tilsyn. Gennem tværfagligt samarbejde skaber vi helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Leif M. Jensen A/S

Munck Forsyningsledninger a/s

Grontmij A/S

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

PUMPER

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

REVISION

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings renovering”.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

NIRAS

Teknik & Miljø / April 2015

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

STØJBEKÆMPELSE NCC Roads A/S

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Rambøll A/S

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark A/S

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T: 87281000 orgaffald@hededanmark.dk www.ressourcegenanvendelse.dk Intelligente løsninger for håndtering og genanvendelse af organiske restprodukter. Biogødning (spildevandsslam). Tømning af slambede og geotubes. Håndtering af bioaske. Digestat fra biogasanlæg m.v. ISO9001 og ISO14001 certificeret.

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Pankas A/S TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

SPILDEVANDSRENSNING

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PileByg a/s

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri. Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

Grontmij A/S

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SPRINGVAND OG BASSINER

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Teknik & Miljø / April 2015

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Fokdal Springvand

VEJE & BELÆGNINGER

Teknologisk Institut

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

VANDFORSYNING

Grontmij A/S

Fuglesangsallé 16 • 6600 Vejen T: 79 96 23 23 • F: 79 96 23 24 www.ncc.dk/roads • e-mail: roads@ncc.dk Totalproducent inden for alle vejbelægninger og specialist i udlægning af asfalt på alt fra motorveje til cykelstier samt specialprodukter til broer, fabrikshaller og lagre.

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Pilegaard Madsen T. 72 20 21 64 tpm@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Mødestedet for den danske natur- og miljøsektor Velkommen til medarbejdere fra kommuner, regioner, stat, interesseorganisationer og private virksomheder.

19.-20. maj 2015 Grøn omstilling og helhed i forvaltningen Hvorledes opnås synergi mellem grøn omstilling og forvaltning af naturen og miljøet? Læs mere på www.naturogmiljo2015.dk

I samarbejde med:

Comwell Kolding den. 19.-20. maj 2015

Faglige samarbejdspartnere:

Konferencen arrangeres af:

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

HELE VANDET RUNDT I NIRAS rådgiver vi på tværs NIRAS A/S