Teknik & Miljø - juni/juli 2014

#06/07 juni/juli 2014

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Statslig solformørkelse:

Uforståelige

begrænsninger

på kommunal solcelleudbygning

KTCs holdning:

Vores drikkevand

skal forblive

fælleseje

+

miljøminister:

Tænk langsigtet, ikke kun på indkøbspris Affaldsforebyggelse – også et kommunalt anliggende

Kommunerne kan også spille en rolle i at forebygge affald

Det er dejligt med udsigt til vand... ...bare ikke i kælderen

Fremtiden byder på masser af regn. Vi tror på, at intelligente løsninger gør vand til en ressource – ikke et problem.

Se mulighederne på grontmij.dk Grontmij er en førende europæisk rådgivende ingeniørvirksomhed med stærke ekspertiser inden for bæredygtigt byggeri, energi, veje, letbaner og vand. ’Sustainability by Design’ er grundstenen i vores arbejde. Vi hjælper kunderne med at tage kvalificerede beslutninger og foretage velovervejede investeringer, når de udvikler vores byggede og naturlige omgivelser. Grontmij blev grundlagt i 1915 og er registreret på NYSE Euronext.

TEMA

Energi & Ressourcer 12 Uforståelige begrænsninger på kommunal solcelleudbygning Økonomi, bureaukrati og beskatning lægger en dæmper på kommunernes ønsker om at etablere solcelleanlæg

30 Fællesskabet forpligter Kursen er klar for den genvalgte formand for Dansk Affaldsforening, Mads Jakobsen: kommunerne og dermed borgernes interesser skal varetages på bedste vis, for at sikre de bedst mulige rammevilkår på det kommunale kerneområde - affald.

15 Spildevand som energiressource Spildevandsområdet bør også inddrages i kommunernes arbejde om at blive CO2-neutrale.

18

Energistafetten

28 Affaldsforebyggelse – også et kommunalt anliggende Kommunerne kan også spille en rolle i at forebygge affald og dermed i en kommende strategi om affaldsforebyggelse.

Et åbent vindue for energisamarbejde øsningerne kan findes, hvis kommuner formår at hæve sig op over dagligdagens L nærsyn, skriver Henrik Narud – første klummeskribent i Energistafetten.

24

Interview med miljøminister Kirsten Brosbøl

Økonomi og miljø går hånd i hånd Miljøminister Kirsten Brosbøl løfter sløret for noget af den kommende strategi for affaldsforebyggelse.

3

Indhold

juni/juli 2014

L eder

6

Det lokale ansvar skal sikres

k tc

olcelleregler under14 Sgraver ESCO-projekt

8 10

Vores drikkevand skal forblive fælleseje KTC årsmøde

ener gi

ornholm tester 22 Bgrønne teknologier

12 14 15 16 18 20 22

Uforståelige begrænsninger på kommunal solcelleudbygning Solcelleregler undergraver ESCO-projekt Spildevand som energiressource Energirådgivning i øjenhøjde Et åbent vindue for energisamarbejde Kæmpe potentiale for energibesparelser hos mindre virksomheder Bornholm tester grønne teknologier

r essour C er 24 Økonomi og miljø går hånd i hånd 27 Kort nyt 28 Affaldsforebyggelse – også et kommunalt anliggende 30 Fællesskabet forpligter 32 EU i tænkeboks omkring nye ressourcemål

By g & Bolig

34

Indsamling af data skal inspirere kommuner

36 38 40

ledelse

Embedsmandens rolle under lup ’Den Professionelle Kommune’ Kommuner skal tiltrække flere ingeniørstuderende

natur & milj ø

Et tungt skridt i den rigtige retning Mere jord på færre hænder

42 44

digitalisering

46 48

Geodata - en væsentlig brik BBR-geokodning giver merværdi for alle

for eby ggelse

50

Fysisk planlægning til gavn for folkesundheden

k lima

24 Økonomi og miljø går hånd i hånd

52

Plads til oversvømmelse

planlægning

54

Med det lange lys

tr af ik & vej e

Danmarks mest omfattende miljøundersøgelser Skift til LED – det betaler sig Ny sporvognslinje i Edinburgh

58 60 61

navne

62

Navnenyt

INVITATION DANSKE

KONFERENCE

ROSKILDE 10-12 SEPTEMBER

MARIANNE JELVED / DAN STUBBERGAARD

TORBEN JØRGENSEN / MARTIN HOLGAARD / HENRIK LEHMANN ANDERSEN

JANE SCHUL / KIRSTEN LUND ANDERSEN / IVAN HYLLESTED PEDERSEN / PALLE KRISTOFFERSEN GERTRUD JØRGENSEN / ANDERS BUSSE NIELSEN / ANNE DAHL REFSHAUGE / OLIVER BÜHLER / M.FL.

UDDELING AF DANSK LANDSKABSPRIS 2014 SAMT SPÆNDENDE TURE UD I DET GRØNNE, DEBAT OG NETWORKING

TILBAGE TIL RØDDERNE

Danske Parkdage afholdes i Roskilde 10.-12. september 2014. Byen har stolte traditioner for arbejdet med parker og grønne områder og har fjorden og skoven tæt på centrum. Parker og grønne områder får stadigt flere funktioner, løfter mange væsentlige samfundshensyn og skaber rammer for sociale og rekreative aktiviteter. Klimaforandringer er også et eksempel på en opgave som skal medtænkes i sektorens opgaveløsning.

Udviklingen skaber nye og spændende dimensioner i den faglighed som medarbejdere og ledere på området skal mestre, men flytter også fokus fra den grundlæggende viden om planter og træer. Disse discipliner er helt afgørende for, at vi kan skabe kvalitet og indhold i parker og grønne områder, så de kan matche den brede vifte af funktioner. Med dette afsæt er det ambitionen for Danske Parkdage 2014 at finde tilbage til rødderne og planteglæden. Det er hele grundlaget for, at parker og grønne områder kan bidrage til at løse de mange samfundsmæssige opgaver.

LÆS MERE OM PROGRAM OG TILMELDING PÅ WWW.PARKOGNATUR.DK ELLER WWW.IGN.KU.DK

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Forsideillustration Frits Ahlefeldt Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 740,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.564 eksemplarer i perioden 01.07.2012 - 30.06.2013 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

ISSN 1902-2654

Byggesagsbehandling

Det lokale ansvar skal sikres I disse uger forhandles der igen en vækstplan for Danmark, og i et mindre hjørne af disse forhandlinger er der endnu engang sat fokus på byggesagsbehandlingen i kommunerne. Der er bl.a. forslag om servicekrav til byggesagsbehandlingstider, flere anmeldeordninger, en harmonisering af byggesagsgebyrer og professionalisering af den tekniske byggesagsbehandling.

Lige nu venter vi også på regeringens byggepolitiske strategi, hvor der forventes, at blive fremlagt forslag til, hvordan effektiviteten i dansk byggeri kan øges, og hvordan byggesagsbehandlingen kan medvirke hertil.

I KTC er vi meget bevidste om den rolle, en effektiv kommunal byggesagsbehandling spiller for produktion og beskæftigelse på bygge - og anlægsområdet. Vi er samtidig meget optagede af, at sikre det lokale ansvar for at tilrettelægge kommunens udvikling i kommune - og lokalplaner, og den store betydning det har, at der er et kommunalt ansvar for den byggesagsbehandling, der skal medvirke til at realisere planerne.

Det er på den baggrund, at KTC går konstruktivt ind i dialogen om, at den tekniske byggesagsbehandling med fordel kan håndteres på andre måder, end det sker i dag. Der kan være tale om at anvende typegodkendelser i langt større omfang, hvor det standardiserede byggeri i langt højere grad behandles efter en standardiseret dokumentation - hvor der ikke er forskellige fortolkninger i kommunerne - og hvor der som konsekvens heller ikke er statslige krav om, at kommunerne skal efterkontrollere byggeriet.

Der kan også være tale om at indføre certificeringsordninger i hele eller dele af den tekniske byggesagsbehandlings område. Fordelen ved certificeringsordningen vil være, at byggesøgninger på ansøgningstidspunktet allerede er godkendt, i forhold til den tekniske behandling, hvis ansøgningen er udarbejdet af en rådgiver, der er certificeret indenfor området. Derved undgås situationer, hvor bestemmelser i identiske forhold tolkes forskelligt mellem forskellige kommuner, ligesom kompetencerne til at vurdere de tekniske forhold ikke bliver afhængige af omfanget af byggeriet i de enkelte kommuner.

Med de ovenfor nævnte indsatser kan kommunerne i deres byggesagsbehandling fremover koncentrere deres indsats i byggesagbehandlingen på det område, som har afgørende betydning for det lokale demokrati - nemlig indsatsen for at realisere målene i den kommunale planlægning. En indsats som ikke kan overlades til større regionale enheder, på tværs af kommunerne, eller på anden måde flyttes fra den lokale politiske indflydelse på, hvordan den enkelte kommune skal udvikles, i overensstemmelse med borgernes og politikernes ønsker.

Christian Bjerg Medlem af KTCs bestyrelse og Teknisk direktør i Aalborg Kommune

Infrastrukturprojekter, landbrug og udvinding af råstoffer sætter sit præg på naturen. Gennem ambitiøse naturpleje- og naturgenopretningsprojekter udvikler Rambøll løsninger, der er med til at bevare og beskytte naturområder – små som store.

Verden er fuld af ressourcer (og naturen er den Vigtigste) www.ramboll.dk/natur

Vi er 10.000 ingeniører, designere og rådgiVere i 20 lande og skaber bæredygtige helhedsløsninger inden for byggeri, transport, miljø, energi, olie & gas og management consulting.

KTC

Vores drikkevand skal KTC ser ikke noget perspektiv i at kommercialisere vores fælles drikkevand og efterspørger lovgivning, der sikrer helhedstænkning, bæredygtighed og hensynet til natur, miljø og sundhed. ’Hvile i sig selv’ princippet skal fortsat være gældende på vandforsyningsområdet.

Af | Søren Gais Kjeldsen, Thomas Barfoed og Trine Holmberg, Kommunalteknisk chefforenings bestyrelse (KTC)

Vand er livsnødvendigt. Alle mennesker har brug for vand hver dag, og intet liv kan eksistere uden vand. Ligesom vi har brug for ilt og mad for at leve, forudsætter vores eksistens rent drikkevand. Derudover har vi brug for vand til andre essentielle funktioner så som vask, hygiejne, fødevare- og industriproduktion med videre.

Det en af grundpillerne i et moderne velfærdssamfund at sikre, at der hver dag bliver indvundet og transporteret mange millioner liter rent vand og tilsvarende bliver fjernet og renset spildevand, som ledes tilbage til naturen i et kredsløb. I vores del af verden regner vi det for en selvfølgelighed – det er det langt fra alle steder i verden.

Ikke nogen selvfølge I Danmark er vi så privilegerede, at vi kan hente rent vand op fra vores undergrund og anvende det som drikkevand. Det er ikke nogen selvfølgelighed – vi skal ikke længere tilbage end til 1800-tallet, for at se en helt anden virkelighed, hvor mennesker døde i tusindtal af kolera, som følge af beskidt drikkevand. Vandforsynings- og -afledningsopgaverne har historisk set været på offentlige (kommunale) hænder, kombineret med en andel mindre private vandværker.

Kommunerne har sikret, at opgaverne blev løst, samtidig med, at hensynet til miljø og natur blev sikret, og den ordning har været en af de største gevinster for folkesundheden i Danmark.

8

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

I 2007 blev der indgået en bred aftale i Folketinget om vandsektoren, som medførte at de kommunale vand- og spildevandsforsyninger blev omdannet til kommunalt eller forbrugerejede selskaber med virkning fra 2010.

Pas på med privatisering Formålet med den nye organisering var særligt at sikre økonomisk gennemsigtighed, samt at høste effektiviseringsgevinster, der forventedes at ligge på 1 mia. kr. årligt.

Det lå også i aftalen, at den nye organisering skulle evalueres. Evalueringsrapporten, som er udarbejdet af Deloitte m.fl., er blevet offentliggjort her i foråret.

Rapporten indleder med at citere vandsektorlovens formålsparagraf (§ 1): ”Loven skal medvirke til at sikre en vandog spildevandsforsyning af høj sundhedsog miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne.”

Dette er et flot og prisværdigt formål.

Men derefter er det som om, at hele rapporten er gennemsyret af et altdominerende hensyn, nemlig ønsket om at skabe økonomisk gevinst. Deloitte lægger således op til, at der skal ses kritisk på ’hvile i sig selv’ princippet (altså det forhold, at der ikke må tjenes penge på området), og mulighederne for at få private aktører på banen – altså en kommercialisering og privatisering af området.

Her må vi råbe vagt i gevær! Efter KTCs opfattelse har netop ’hvile sig selv’ princippet vist sin robusthed i forhold til at løse kerneopgaven, nemlig forsyningssikkerhed, samtidig med at hensynet til natur, miljø og sundhed er sikret. Danmark har i dag en velfungerende vandsektor, som står på skuldrene af fortidens arbejde med at sikre helhedsorienterede løsninger. Det er svært at forestille sig, at man ved at kommercialisere og åbne op for muligheden for at tjene penge på det almenmenneskelige behov for rent vand, vil kunne opnå langsigtede, bæredygtige løsninger. Vandforsyning og –afledning er opgaver af vital interesse for samfundet, og en del af samfundets grundlæggende infrastruktur, og må dermed nødvendigvis være under nøje demokratisk kontrol - og ikke genstandsfelt for mulig spekulation.

Effektiviseringskrav er midlet – ikke målet Det er KTCs holdning, at gennemsigtig økonomi, og det at løse vand- og spildevandsopgaverne mere effektivt, er gode og ønskværdige mål – ingen tvivl om det. Men samtidig mener vi, at der er brug for, at vi som samfund løfter os op i helikopteren og stiller os selv spørgsmålene: Hvorfor gør vi det, vi gør? Hvilken værdi skaber det og for hvem? Det er vores opfattelse, at den økonomiske styring og effektiviseringskravene bør være midler til at opnå merværdi for

ktc

forblive fælleseje samfundet og menneskene, og ikke målet i sig selv.

Endvidere vil vi fra KTCs side påpege, at vandområdet som opgave ikke kan betragtes som en isoleret ø. Opgaver, der løses af vandselskaberne, har en tæt sammenhæng til arbejdet med miljø, fysisk planlægning, natur, veje, beredskab og klimatilpasning.

Det er KTCs holdning, at kommunerne – som tidligere – bør have en samlende rolle i forhold til at sikre disse tværgående hensyn.

Der eksisterer i dag ikke mekanismer, der giver kommuner og vandselskaber tilstrækkelig mulighed for at løse opga-

verne som de helheder, de er, i virkelighedens verden. Kommunerne har opgaven med at udarbejde vandforsyningsplaner og spildevandsplaner i overensstemmelse med kommunernes øvrige planer på miljø-, plan- og klimaområdet – men vandselskaberne er ikke forpligtet til at efterleve disse planer. Det giver ingen mening, medfører ressourcespild og sikrer ikke samlet løsning af opgaverne. Der er behov for forenkling, tydeligere rollefordeling og styringsinstrumenter, der sikrer helhedstænkning og koordinering på tværs.

Fælles ressource og fælles ansvar Løsningen af vand- og spildevandsopgaverne bør ske på en bæredygtig og helhedsorienteret måde til gavn for samfundet, og styringsinstrumenterne bør afspejle dette.

KTC håber, at man fra politisk side vil tage fat på disse spørgsmål i forbindelse med revision af vandsektorloven – vi er klar til at spille med. Vandet er vores fælles ressource – og ansvar.

LIGE NU ER VI I GANG MED AT PLANTE EN REGNSKOV PÅ ØSTERBRO Grønne pladser kan være med til at håndtere de stigende regnmængder og samtidig skabe nyt liv og rekreative rum i byen. På Tåsinge Plads på Østerbro bliver en ”regnskov” og en solskrænt en del af oplevelsen.

De gode løsninger kommer, når man inddrager, får folks meninger på bordet og skaber en fælles vision. Det har vi været med til mange steder i landet.

Udover at klimatilpasse på Østerbro, gør vi det blandt andet i Aarhus, Middelfart, Ringkøbing, Albertslund, Hjørring, Lyngby, Gladsaxe, Lemvig og Gentofte. Vi udvikler nye metoder sammen med kommuner, forsyninger og forskningsinstitutioner og arbejder med hele vandets kredsløb – fra indvinding til rensning. Se mere på www.orbicon.dk

ÅRSMØDE

KTC2014 BRYD SILOERNE NED

kTc ÅrSmøDe 2014

FremTiDenS Teknik – og miLjøForvaLTning

BryD SiLoerne neD nyT koncepT

Tag Din SamarBejDSparTner meD Invitér din kommunaldirektør, udvalgsformand, leverandører eller anden tæt samarbejdspartner med til årsmødet. Sammen kan I udfordre hinanden, bryde siloer ned og finde nye muligheder.

TriniTy HoTeL FreDericia 18. & 19. SepTemBer

Helhedstænkning giver teknik- og miljøområdet ny energi Kerneopgaven er under hastig forandring.

Begrænsede ressourcer og større forventninger gør det nødvendigt at tænke i helheder, og arbejde på tværs.

Fremtiden: Dialogbaserede og omstillingsparate kommuner For borgere og virksomheder er det ikke vigtigt, om ydelsen leveres af den ene eller anden afdeling, organisation eller kommune.

Alle bliver udfordret til at tænke ”ud af boksen”. Fokus rettes udad, i stedet for indad.

Samspillet mellem det offentlige og private, borgere og virksomheder bliver endnu vigtigere i fremtiden. Derfor er det også afgørende, sammen at komme frem til svar på: Hvem skal sætte retningen for kommunen uden siloer?

Hvordan finder vi sammen frem til kerneopgaven?

Hvordan kommunikerer man bedst til modtagerne: borgere og virksomheder.

Hvordan ledes den dialogbaserede og omstillingsparate forvaltning?

Helhedstænkning med frugtbart resultat Der opstår et særligt udviklingsrum, når helhedstænkning lykkes.

Et udviklingsrum, hvor en række parter har været i stand til at samarbejde omkring drift, myndighed og udvikling.

TiLmeLDing ÅBner 17. juni KTC årsmøde 2014 18. og 19. september

Lego®, Leg og Lær LEGO SERIOUS PLAY® vil blive anvendt som dialogværktøj, under kyndig vejledning af konsulenter fra Teknologisk Institut. Årsmødet vil være præget af: Silonedbrydning Nye arbejdsformer Netværk Konkrete opgaver, du kan tage med hjem og arbejde videre på

Se hele programmet på www.ktc.dk

Tema: energi

Statslig solformørkelse

Uforståelige begrænsninger på kommunal solcelleudbygning Økonomi, bureaukrati og beskatning lægger en dæmper på kommunernes ønsker om at etablere solcelleanlæg. Det ligner et helt uforståeligt grundskud mod kommunernes energi- og klimaindsats.

Af | Michael Nørgaard

Illustrationef | Frits Ahlefeldt

Solceller er en brik i spillet om, at Danmark skal blive uafhængig af fossile brændsler.

Kommunerne har forstået budskabet og har taget solcellerne til sig i et omfang, så staten angiveligt taber for mange indtægter fra energiafgifterne. Derfor blev der i et samarbejde mellem regeringen V, DF, EL og K i 2013 lagt en dæmper på den kommunale solcelleudbygning. De officielle vendinger er, at ”regeringen ønsker en kontrolleret udbygning med solceller – også i kommunerne”.

Klima-, energi- og miljøminister Rasmus Helveg Petersen har oven i købet været skarp i tonen over for kommunale repræsentanter, der har fremført kritik. Man forstår, at kommunerne i ministerens perspektiv er urimelige og krævende.

Der er ikke ligefrem forbud mod, at kommunerne opsætter solcelleanlæg, men bureaukratiet og forringet økonomi hiver reelt tæppet væk under de kommunale solcelleanlæg. Reglerne betyder bl.a. at kommunale anlæg bliver afskåret fra nettoafregning uden dispensation og risikerer fradrag i bloktilskud, beskatning og bøvl med at oprette særskilte selskaber til hvert solcelleanlæg.

12

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

Modarbejder energiog klimapolitikken Begrænsningerne på opførelse af kommunale solcelleanlæg trækker i den forkerte retning i forhold til de mål, der er opstillet for kommunernes CO2 –reduktion. Sådan lyder vurderingen fra KTC. - Mildt sagt, så undrer vi os over det bureaukrati og de begrænsninger som lægges på udbygning af de kommunale solcelleanlæg. Det hænger slet ikke sammen med de ambitioner som regeringen lufter for klimaog energipolitikken og for reduktion af CO2 -udledning. I mit perspektiv modarbejder regeringen og forligspartierne på uforståelig vis egen politik med reguleringen af solcelleområdet og gør det meget svært for kommunerne at løfte deres del af klima- og energiindsatsen. Vi finder det mærkværdigt, at der gælder særregler for kommunerne og at regioner og statslige enheder frit kan installere anlæg, lyder det fra områdedirektør for By, Miljø og Beskæftigelse i Albertslund Kommune, Niels Carsten Bluhme, der er formand for KTCs faggruppe for Klima, energi og ressourcer. Han understreger også, at bureaukratiet der følger med reglerne er helt vanvittigt.

Tema: energi

- Først har vi brugt kræfter på at ansøge 20 MW-puljen og så skal vi efterfølgende bruge tid og ressourcer på selskabsdannelser og særskilte regnskaber, hvis vi vil etablere anlæg uden for puljen. Det skaber i højere grad arbejde til revisorer og jurister end det fremmer den kommunale klima- og energidagsorden, lyder det fra Niels Carsten Bluhme.

Selvforsyning De kommunale bygninger er typisk kendetegnede ved, at der er aktivitet og elforbrug i dagtimerne, når solen skinner og dermed kan den største mængde af el fra solcellerne anvendes, når den produceres. Dermed er behovet for at afsætte strøm til nettet begrænset og i hvert fald mindre end det vil være for typiske hustands-anlæg, hvor strømmen produceres, når beboerne er ude og forbruges, når solen ikke skinner. De kommunale solcelleanlæg opføres derfor i stor udstrækning til selvforsyning i den børnehave, skole eller administrationsbygning, hvor anlægget sidder.

En bekymring om, at kommunerne generelt skulle opføre solcelleanlæg for at producere til nettet i stil med de såkaldte ”solcellebaroner” giver ikke mening. Tilsvarende må bekymring for, at de kommunale solcelleanlæg er konkurrenceforvridende i forhold til producenter, der leverer strøm på markedsvilkår, være ren ideologisk spekulation. Imidlertid ligner begrænsningerne, at det er disse forhold man frygter, måske orkestreret fra Finansministeriet.

Producenter undrer sig - også Hos Dansk Solcelleforening undrer konsulent Per Henriksen sig også over de statslige begrænsninger på kommunernes solcelleudbygning.

- Det virker fuldkommen uforståeligt, at staten lægger hindringer i vejen for den grønne omstilling i kommunerne. Solcellerne er et vigtigt supplement til de øvrige energiinitiativer og skaber i tilgift arbejdspladser og bidrager til teknologiudvikling, siger Per Henriksen.

- Vi forstår ikke logikken, når staten fx investerer udviklingsmidler i bygningsintegrerede solceller for at understøtte udviklingen og så samtidigt lægger begrænsninger i vejen for, at de kan installeres, der hvor potentialet er størst, nemlig i kommunerne.

Kommunerne udgør en unik platform, hvor vi kan optimere og skabe nogle æstetiske løsninger, lyder vurderingen fra Per Henriksen.

Per Henriksen peger også på, at man uden mange begrænsninger giver dispensationer til renseanlæg, der producerer el i sammenhæng med slambehandling.

Typisk vil der være tale om, at slam laves til biogas og efterfølgende til el eller varme. En produktion, der ikke er væsensforskellig fra solcelleproblematikken.

Tab af afgifter yderst begrænset Ønsket om en ”kontrolleret udbygning” af solcelleanlæg i kommunerne kan, hvis man tager afsæt i Energistyrelsens beregninger, ikke være økonomisk begrundet. Styrelsen beregnede i 2013, at statens provenutab ved 5 MW solceller , der udelukkende dækker eget forbrug i kommuner, i 2020 vil udgøre ca. 3,7 mio. kr. i 2013 priser.

Etableres 5 MW årligt i perioden 2014-2020 vil der i 2020 være etableret 35 MW. Det årlige mindre-provenu vil i 2020 således være på ca. 26 mio. kr. Der findes ikke en samlet opgørelse over kommunale ønsker til udbygning af solcelleanlæg, men vi ved, at kommunerne samlet havde søgt om dispensation til ca. 38 MW, da der d. 31. marts blev åbnet for, at kommunerne kunne søge om dispensation inden for puljen på 20 MW. Af Energistyrelsens notat fremgår, at det udover et mindre-provenu for elafgift også opstår en mindre-betaling af PSO og nettariffer. ”De konkrete beløb er af meget begrænset omfang og bliver dækket af elforbrugerne ved, at PSO-tarif og net-tariffer forøges med den nødvendige marginale forhøjelse”, underforstået, at det er de øvrige el-kunder, der betaler og holder statskassen skadesløs.

Først til mølle I alt 70 kommuner havde valgt at søge om at få andel i 20 MW-puljen med projekter med en samlet kapacitet på 38 MW, altså næsten det dobbelte af den udbudte ramme. Alle 20 MW blev udloddet d. 31. marts 2014, og 11 ud af de 70 ansøgende kommuner fik slet ikke andel i 20 MWpuljen. Tildelingen tog udgangspunkt i ”først-til-mølle”-princippet.

Nettoafregning kræver dispensation Det tekniske krav i lovreglerne er, at kommunerne i henhold til elforsyningsloven kun

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

13

Tema: energi

kan producere el, hvis aktiviteten er udskilt i et juridisk selvstændigt selskab. Da den fordelagtige nettoafregning forudsætter, at den der producerer el og den der aftager el er den samme juridiske person, så betyder det, at kommunerne, ifølge statens fortolkning af ”juridisk person”, som udgangspunkt er afskåret fra nettoafregning af el produceret af solcelleanlæg og dermed har væsentligt

dårligere betingelser end private, regionale og statslige enheder. Ifølge nettoafregningsreglen er el, der forbruges inden for den time, hvor den bliver produceret, afgiftsfritaget. Produktionen forudsætter altså stadig, at solanlægget udskilles i et selskab.

Og selskabsdannelsen og beskatningen er nogle af kommunernes hovedkritikpunkter i forhold til solcellereglerne.

I forhold til beskatning er det reglerne i elforsyningsloven, der gælder, dvs. at overskud, der ”udloddes”, overføres til kommunekassen, beskattes i form af reduceret bloktilskud. Produceres solcelle-el i et selskab, så vil overskud desuden være skattepligtigt.

Guldborgsund

Solcelleregler undergraver ESCO-projekt De statslige begrænsninger på etablering af kommunale solcelleanlæg får konsekvenser for Guldborgsunds ESCO-projekt.

I Guldborgsund Kommune har de statslige forhindringer for etablering af solcelleanlæg i høj grad fået konsekvenser. Kommunen lavede i januar 2013 den hidtil største danske ESCO-aftale om energirenovering og aftalen betød startskuddet til investeringer i energirenoveringer i kommunale bygninger på 150 mill. kr. og forventede årlige millionbesparelser for kommunen i de 12 år som aftalen løber. Den private ESCO-partner er Siemens.

Solceller på kommunale bygninger var i udgangspunktet et vigtigt element i ESCOaftalen, som med begrænsningerne på de kommunale solceller bliver forringet. Det fortæller park-, vej- og ejendomschef Christian Refstrup, Guldborgsund Kommune.

- ESCO-aftalen er flagskibet i vores energi- og klimapolitik. Vi har en beslutning om, at afskrivningstiden for de investeringer, der foretages kan være op til 12 år, men de uforståelige forhindringer for solcelle-

14

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

udbygning betyder, at økonomien i mange projekter vil blive dårligere. Vi er i øjeblikket ved at gennemgå de mange projekter, der er på tegnebrættet, for at skille solcelledelen ud og skabe grundlag for at kunne revurdere det enkelte projekt. Vi har endnu ikke overblikket, men der er ingen tvivl om, at vores ESCO-projekt bliver væsentligt forringet, siger Christian Refstrup, Guldborgsund Kommune.

Uforståelige regler Guldborgsund Kommune indsendte 44 ansøgninger med ønske om 1270 kW dispensation fra kravet om selskabsdannelse og er dermed nummer to på listen over kommuner med flest ansøgninger. Kommunen fik dispensation til lidt mere end halvdelen af den ansøgte kapacitet.

- Vi undrer os over den måde fordelingen af de 20 MW har fundet sted. Det er foregået fuldkomment tilfældigt uden

skelen til kvaliteten eller kapaciteten i det enkelte projekt og det må vist siges at være en meget usædvanlig måde at forvalte på, lyder det fra Christian Refstrup. Han peger også på det administrative bøvl som solcelleordningen medfører. ”Selskabsdannelse for hvert solcelleanlæg og modregninger i bloktilskud og mulig beskatning, hvis man etablerer solcelleanlæg uden for ordningen, medfører helt uforståeligt bøvl som undergraver den lokale udmøntning af klimaog energipolitikken,” vurderer Christian Refstrup.

Tema: energi

Spildevand som energiressource Det skønnes at omkring 1,5 procent af verdens udledning af drivhusgasser stammer fra spildevand. Regeringen har som ambition, at sikre en reduktion på 40 procent af de danske udledninger af drivhusgasser i 2020. Samtidig arbejder mange af de danske kommuner på at bliver CO2-neutrale. Her bør spildevandsområdet også inddrages, fordi der i håndteringen af spildevand anvendes store mængder energi.

Af | Maj Møller Sørensen, EnviDan

Energibesparelser på spildevandsrensning har indtil videre haft fokus på optimeret styring. Potentialet for energirigtigt design af de biologiske processer er derfor på ingen måde fuldt udnyttet, og det vurderes, at ICEU konceptet (Intelligent Carbon and Energy Utilisation) med sin holistiske tilgang kan bidrage væsentligt.

Derfor søgte EnviDan i 2011 Miljøministeriet om støtte til en række udviklingsprojekter under puljen ”Tilskud til miljøeffektiv teknologi”. Tilskuddet blev bevilget af Miljøministeriet til dokumentation af ICEU-konceptet, der overordnet omhandler udnyttelsen af energipotentialet i råspildevand afledt til renseanlæg. Ved at betragte spildevand som en ressource, er vi et skridt tættere på optimal udnyttelse af spildevandets energipotentiale og det energiproducerende renseanlæg.

Det er afgørende, at betragte renseanlægget og alle dets rensetrin som en helhed.

ICEU konceptet inkluderer derfor alle rensetrin, og beskriver hvilke konsekvenser de enkelte rensetrin har for den samlede energibalance på renseanlægget. ICEU konceptet tager udgangspunkt i velafprøvede state-of-the-art teknologier for 4 forskellige procesområder og er første skridt i retningen til øget udnyttelse af råspildevandets

energipotentiale, med det formål at øge gasproduktionen samt reducere energiforbruget og de danske renseanlægs carbon footprint.

Udviklingsprojektet ICEU projektet tager udgangspunkt i et fiktivt renseanlægsdesign, som er dimensioneret til 100.000 PE (personenheder). Med afsæt i 4 delprojekter, beskriver rapporten, hvordan implementering af de enkelte tiltag påvirker anlæggets energiforbrug/ produktion.

Resultatet af implementeringen af de i ICEU konceptet valgte tiltag vil resultere i, at barmarksanlægget på 100.000 PE teoretisk set kan opnå en nettoenergiproduktion (inkl. varme) på henholdsvis 125 %, 145 % og knap 170 %, i forhold til energiforbruget på renseanlægget, ved COD/N-forhold på 10,5, 12,5 og 15,5.

Prisvindende idé er en del af løsningen Et af de tiltag, som for alvor kan bidrage til en bedre kulstofudnyttelse på de danske renseanlæg er EnviDans idé med at anvende ANAMMOX-processen i hovedstrømmen på renseanlægget. Idéen vandt en pris for bedste idé i kategorien

”langsigtet energipotentiale”, da Aarhus Vand udskrev en idékonkurrence for at få de mest energirigtige løsninger til det nye Egå Renseanlæg. Helt kort er formålet med ANAMMOX-processen, at maksimere høsten af kulstof og producere mest muligt biogas. ANAMMOX står for ANaerobic AMMonium OXidation og processen gør det muligt, modsat konventionel spildevandsrensning, at fjerne kvælstof fra spildevandet uden brug af kulstof. Kulstoffet kan derfor bruges til energiproduktion i stedet for til kvælstofrensning.

Potentialet ved at etablere ANAMMOXprocessen i hovedstrømmen er en nettoenergiproduktion på 150 %.

En vigtig del af den samlede kommunale ressource- og energikortlægning Selvom den daglige drift af kommunens renseanlæg i dag varetages af forsyningsselskaberne, er rensningen af spildevand en så betydelig energisluger, at man, ligesom i ICEU-projektet, med fordel kan tage de holistiske briller på, og lade procesoptimering på renseanlæggene og effektiv energiproduktion indgå som en del af de samlede kommunale bestræbelser på at reducere energiforbruget og producere mest mulig grøn energi.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

15

Tema: energi

Energirådgivning til pensionister

Energirådgivning i øjenhøjde

Partnerskabet: Omstilling af energien i kommunerne Projektet er en del af Partnerskab: omstilling af energien i kommunerne, som er et samarbejde mellem Energistyrelsen og KL. Partnerskabet består af de 14 projekter, som alle tilsagn om støtte fra regerings puljemidler til strategisk energiplanlægning og den grønne superpulje. Følg partnerskabet her: www.kl.dk/partnerskabet

16

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

Tema: energi

Energirådgivning til ældre boligejere er både en god forretning for de enkelte boligejere og godt for klimaet. Energitjenesten og fire Østjyske kommuner er derfor gået sammen i et projekt, hvor man satser bevidst på energirådgivning til boligejere omkring pensionsalderen.

Af | Nina Svaneberg og Mark Booker Nielsen, KL Teknik og Miljø

Regningen på el, vand og varme har stabiliseret sig efter børnene er flyttet hjemmefra, men fylder stadig forholdsvis meget på budgettet efter økonomien er blevet tilpasset pensionen. Det er situationen for mange borgere omkring pensionsalderen. Det er nu, det skal besluttes, om man skal gøre huset klar til alderdommen eller om man måske skal finde noget andet at bo i.

For mange ældre boligejere betyder det rigtig meget, at de kan få lov til at blive i deres eget hus i det lokalsamfund de kender og holder af. Derfor er der et stort potentiale i forhold til målrettet energirådgivning til lige præcis den målgruppe.

Husejere snyder sig selv Mange husejere i den fase af livet er ofte tilbøjelige til at snyde sig selv for store besparelser på energiregningen. Derfor har fire Østjyske kommuner – Favrskov, Randers, Syddjurs og Samsø - nu sammen med Energitjenesten sat et projekt i gang, der skal være med til at informere de ældre boligejere om mulighederne i forhold til at energioptimere deres bolig.

- Denne gruppe af boligejere har typisk gjort noget ved huset for flere år siden.

Derfor kan det være relevant at få boligen gennemgået igen – og på den måde blive bevidst om, at der kan være mange penge at spare ved at energirenovere. Dertil kommer de husejere, som endnu ikke er kommet i gang med at energirenovere boligen, fortæller Søren Dürr Grue fra Energitjenesten.

Et mini-energitjek sammen med naboerne Projektet er støttet af puljemidler fra Energistyrelsen med 275.000 kr. og det er meningen, at pengene skal være med til at

finansiere planlægning og afvikling af de 13 arrangementer, som skal løbe af stablen frem til sommeren 2015 i de fire kommuner.

Puljemidlerne understøtter omstillingen til et energisystem, forsynet 100 pct. af vedvarende energi, og har særligt fokus på at fremme strategisk energiplanlægning i kommunerne.

Randers kommune har allerede gode erfaringer med borgernær energirådgivning fra projektet ”For enden af vejen”, som Energitjenesten er med til at arrangere i flere danske kommuner.

- Hvis ældre boligejere skal investere i energibesparelser i deres bolig, er det vigtigt at de kan se at deres investering skaber værdi for dem, ligesom de skal vide, hvad investeringen kommer til at betyde for dem.

Derfor er det vigtigt at der er god plads til at stille spørgsmål, så alle finder den løsning der er rigtig for dem og som de er trygge ved fortæller Majken Hentze, projektkoordinator fra Randers Kommune.

Projektet vil i praksis fungere således, at en række landsbyer, uden for det kollektive varmeforsyningsområde, vil blive udvalgt på baggrund af data fra kommunerne. Den præcise metode til udvælgelsen har dog været forskellig fra kommune til kommune.

Selve arrangementerne foregår ved at 10-15 deltagere fra lokalområdet mødes om morgenen til en kop kaffe, og så fortæller Energitjenestens uvildige rådgiver om de forskellige muligheder, man har, når man vil energioptimere sin bolig.

Herefter foretager energirådgiveren – for alle deltagerne – et detaljeret energitjek hos en af boligejerne, som allerede har givet tilsagn på forhånd.

Ideen er, at man kan få en fælles snak om de forskellige muligheder den enkelte

bolig har. Ofte er der deltagere til stede, der allerede har fået foretaget forbedringer, og kan fortælle om deres erfaringer. Den kollektive tilgang med energirådgivningen åbner også mulighed for, at boligejere kan finde løsninger sammen, og derved forhåbentlig spare endnu flere penge.

Arrangementet afsluttes med at energirådgiveren foretager 5-7 mini-energitjek individuelt hos deltagerne med en varighed på omkring 25 minutter, hvilket giver mulighed for at fokusere mere målrettet på specifikke problemstillinger.

De store løsninger – findes ved små tiltag ude i kommunerne Der er behov for energi i alle lokalsamfund og rådgivning om energi skal være nærværende og tæt på borgerne. Energioptimeringer er en stor investering for de fleste boligejere, og derfor er det vigtigt, at processen ikke gøres vanskeligere end højst nødvendigt.

Folk skal også have mulighed for at gøre sig deres egne erfaringer og opbygge deres egen viden. Den bedste erfaringsudveksling finder ofte sted mellem folk – fra nabo til nabo.

Hvis kommunerne skal være med til at løfte opgaven med bl.a. udfasning af individuelle oliefyr fra 2016, er der behov for at man tænker ud af boksen. Man er nødt til at møde folk i øjenhøjde, samtidigt med, at kommunen sørger for at involvere lokale håndværkere og banker, som kan fortælle om de forskellige muligheder de kan tilbyde.

Lignende projekter viser, at borgerne som regel gerne vil være med, hvis de kan se de får noget ud af det, og de kan se tingene fungerer i praksis.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

17

Tema: energi

Energistafetten

Et åbent vindue for Løsningerne kan findes, hvis kommuner formår at hæve sig op over dagligdagens nærsyn, skriver Henrik Narud – første klummeskribent i Energistafetten.

Af | Henrik Narud, direktør for Teknik og Miljø, Billund Kommune

Vi befinder os i en tid, hvor der sker store forandringer på energiområdet. Omstillingen til en fremtid uden brug af fossile brændsler er i fuld gang – i mange retninger. Vi har endnu ikke mange fælles billeder af, hvordan denne fremtid ser ud. Det kalder på nye samarbejder – og på overordnet politisk ledelse.

Kommunernes geografiske afgrænsning giver ikke meget mening i sammenhæng med energi-infrastruktur. Oplandet til at energiforsyningsselskab er typisk meget større end en kommune, mens oplandet til et fjernvarmeværk typisk er meget mindre.

De fleste mennesker synes at ville bo i byer, men her er det upraktisk med store vindmøller og marker til energiafgrøder.

Nogle kommuner er karakteriseret ved bymiljø og dermed stort energiforbrug, andre kommuner har areal og fysiske forhold, der er velegnede til energiproduktion. Energiplanlægningen kræver samarbejde på tværs af kommunegrænserne.

18

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

Der er et muligt valg Kommunerne har som institution en vis rolle på energiområdet i dag, som de også kan have i fremtiden.

1. Kommunerne har som offentlig institution en nøgleplacering mellem det statslige lovgivningsniveau og de enkelte energiaktører.

2. En ny rolle for kommunerne vokser frem, der afviger fra den klassiske lovhåndhævende myndighedsrolle og i stedet er præget af en forhandlende og faciliterende funktion, hvor kommunen medvirker til at få eksterne parter til at samarbejde om fælles resultater.

3. Kommunerne kan udvikle evnen til at hæve sig op over en virksomhedskultur af indbyrdes konkurrence og kortsigtet egeninteresse, så det i stedet er et mere overordnet og langsigtet samfundsværdiperspektiv, der får plads til at råde.

Holder disse antagelser, mener jeg, at der ligger en stor og vigtig bane åben for kommunal energiplanlægning.

Kommunal energistrategi som politiske valg Der er grøde og gære i strategisk energiplanlægning. Generelt råder der nok en noget uklar forestilling om, hvad det betyder.

Jeg håber på, at de igangværende tilløb fører frem mod scenarier for vores fremtidige energisystem. Scenarier så tilpas analyserede og velbeskrevne, at der kan træffes politiske og strategiske valg. Valg som forhåbentligt løfter sig fri af regneark og økonomiske analyser og får karakter af politiske visioner. Og jeg håber, at vi formår at etablere et politisk klima, så valgene kan træffes på et fundament af langsigtet ansvar for vores samfund. Det indeholder imidlertid nogle meget store udfordringer.

Et beslutnings-tomrum Vi har oplevet eksempler på globale udfordringer, som vanskeligt løses af nationalstater, specielt hvis det foregår i et miljø, der er

Tema: energi

Energistafetten er i gang Lige nu arbejder partnerskaber mellem kommuner, regioner, universiteter, forsyningsselskaber og lokale virksomheder for at omstille energien i kommunerne. De er finansieret af midler fra energiforlig og den grønne superpulje.

KL og Danske Regioner har taget initiativ til denne energistafet om fremtidens energiplanlægning. Med udgangspunkt i de støttede projekter vil forskellige klummeskrivere komme med deres input til debatten. Første indlæg kommer fra Henrik Narud, som er direktør for Teknik og Miljø i Billund Kommune.

Energistafetten er et led i indsatsen fra Energipartnerskabet. Læs mere om energipartnerskabet her: kl.dk/partnerskab og følg Energipartnerskabets gruppe på dialogportalen her: http://dialog.kl.dk/, hvor du også kan deltage i de månedlige debatter, som klummeskriverne lægger op til.

energisamarbejde kendetegnet ved indbyrdes magtkampe.

Flop rimer på COP. Tilsvarende er der et niveau, som er over-kommunalt (men dog ikke nationalt).

Der eksisterer så at sige et beslutningstomrum imellem det statslige niveau og den enkelte kommune. På flere forskellige områder er det nødvendigt, at der opfindes og udvikles en kapacitet til at agere hensigtsmæssigt på et sådan overkommunalt niveau. Jeg mener, at energiområdet er et af dem. Forskellen er, at hvis ikke kommunerne vælger det, så må staten nødvendigvis tage over.

Nærhedsprincip og armslængde Det statslige niveau har sine egne svagheder. I samarbejder med private virksomheder om bl.a. udnyttelse af overskudsvarme er jeg stødt på besynderlige afgiftsregler, som bremser samfundsmæssigt hensigtsmæssige udviklingstiltag og forlænger en uønsket tilstand. Måske er der opstået en statslig afhængighed af eksisterende afgiftsprovenuer, så afgifter vanskeligt lader sig tilpasse en hensigtsmæssig udvikling.

I så fald er staten for tæt på interesserne for et nationalt afgiftsprovenu – en slags omvendt armslængdeproblem, hvor hensigtsmæssig politisk ledelse forhindres af en

umiddelbar økonomisk afhængighed.

Til gengæld er et statsligt niveau langt fra energiaktørerne og har dermed vanskeligt ved at håndtere lokale, værdiskabende løsninger. Det statslige niveau kan siges at have mangler både på nærhed og på armslængde.

Kommunalpolitiske udfordringer Det kommunale niveau har også udfordringer: Virksomhedskulturen - en kommunal selvforståelse om varetagelse af lokal egeninteresse kan stå noget i vejen for vigtige muligheder.

Tidsskala - vi har en forestilling om, at politikeres indsats gerne skal kunne vurderes og afregnes med fire års mellemrum. Det er vanskeligt foreneligt med langsigtede beslutninger om f.eks. energistruktur med 10 eller 20 års tidshorisont. Økonomisk perspektiv – det, der ligner en optimal løsning i selskabsperspektiv i form af umiddelbar forbrugerøkonomi, er ikke nødvendigvis den samme løsning, som giver en optimal løsning i langsigtet samfundsperspektiv. Det giver vanskelige vilkår for en lokalpolitiker.

Men løsningerne kan findes, hvis kommuner formår at hæve sig op over dagligda-

gens nærsyn. Jeg tror på, at der er både embedsfolk og politikere, som gerne vil arbejde overordnet og langsigtet. Vi skal bare have skabt et rum for dette.

Sammenfattende er min pointe, at de danske kommuner som offentligt organ har et potentiale for at påtage sig en meget vigtig rolle i samfundets udvikling på energiområdet.

Det kræver, at kommunerne er aktive, faciliterende medspillere, og det kræver et politisk klima, hvor langsigtede og tværgående samfundshensyn kan mødes med de konkrete lokale løsninger.

Jeg tror på, at der er gode kommunale folk, som kan gribe den udfordring. Det er primært et spørgsmål om mod og vilje.

Behovet er i høj grad aktuelt - vinduet står åbent.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

19

Tema: energi

Kommuner som energiambassadører

Kæmpe potentiale for energibesparelser hos mindre virksomheder Projektets hvem-hvad-hvor Målgruppe: Mindre fynske virksomheder – inden for småindustri, forarbejdning, produktion, detail Målsætninger: At finde energibesparelser for 4 mio. kWh blandt de screenede virksomheder og at 90 % af de screenede virksomheder efterfølgende foretager energiinvesteringer.

Finansiering: Projektet er støttet af Syddansk Vækstforum og EU Partnerkreds: Miljøforum Fyn, Udvikling Fyn, Energi Fyn, Fjernvarme Fyn, Arbejdernes Landsbank

20

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

Tema: energi

3,2 millioner kilowattimer. Så meget kan der sammenlagt spares i de 45 fynske virksomheder, der har fået en energiscreening i projekt Effektiv Energi. Det er over 70.000 kWh pr. virksomhed. Tallene viser, at potentialet er stort. Rigtig stort.

Af | Marianne Storch, Kommunikationskonsulent, Udvikling Fyn

-Det har været en øjenåbner at få gennemgået virksomhedens energiforbrug, og jeg blev ret overrasket over, at der var så meget at hente.

Vi vil gerne investere de energiforbedringer, der kan tjene sig hjem over en 2-3 år, siger smedemester og indehaver af Trio Stål A/S, Thomas Glenn Petersen. Energiscreeningen viste, at virksomheden kan spare 84.000 kWh årligt ved primært at udskifte lyskilder.

Men virksomhederne, som opnår energibesparelser, er ikke de eneste, der får noget ud af projekt Effektiv Energi. Det gør de fynske installatør- og servicevirksomheder, som er tilknyttet projektet også. De får nemlig mulighed for at give tilbud på de energiopgaver, som energiscreeningen anbefaler.

Det er potentielt nye opgaver, som de ikke selv har lavet forudgående salgsarbejde på.

Gør det let at sige ja Det særlige ved projekt Effektiv Energi er, at det samler både erhvervsfremmeaktører, energiselskaber og private serviceleverandører om at gøre det så let og indlysende som muligt for de mindre fynske virksomheder at gennemføre energibesparelser.

-Vi har fokus på hele processen - lige fra energiscreening til at virksomheden faktisk beslutter at investere i energibesparelser.

Og efterfølgende tilbyder vi kursus i energiledelse, så virksomheden har mulighed for at fortsætte arbejdet med energieffektivisering, siger projektleder, Christina Melvang.

-Hele det arbejde, der ligger i energiscreening og tilbudsgivning, kan være en

langvarig proces, som mange virksomheder hverken har tid eller kompetencer til, og derfor sjældent kommer i gang med. Effektiv Energi samarbejder med både installatører, som giver tilbud på opgaverne, og Energi Fyn og Fjernvarme Fyn, der lægger arbejdstimer i projektet og efterfølgende køber besparelserne. På den måde sparer vi virksomhederne for en masse besvær, og det bliver lettere for dem at sige ja, forklarer hun.

Effektiv Energi er et to-årigt projekt, men det er tanken, at modellen skal kunne fortsætte ud over sin egen levetid. Formålet med projektet var, i første omgang, at undersøge om der er energibesparelser at hente hos de mindre virksomheder. Dét er der med sikkerhed. Nu handler det om at skrue en forretningsmodel sammen, så Effektiv Energi kan leve videre – måske i en form for partnerskab mellem energiselskaber og serviceleverandører.

Kommunerne som energiambassadører -Når vi nu ved, at der er besparelser at hente hos virksomhederne, så ligger der fremover også en opgave i at motivere dem til at foretage og prioritere energiinvesteringer. Og her kan der være en mulighed for kommunerne at indtage en positiv rolle i kontakten med virksomhederne. Når kommunen f.eks. fører tilsyn, vil det være nærliggende også at tage et kig på virksomhedernes energiforbrug og måske give

et par gode råd med på vejen. Det kræver, at kommunen definerer sin rolle mere som sparringspartner, og det kræver givetvis også en kompetenceudvikling af medarbejderne. Men jeg er sikker på, at de fleste virksomheder vil tage godt imod det, og at det vil bidrage til en positiv dialog, slutter Christina Melvang.

Forløbet omkring en energiscreening: 1. Energiscreening: Virksomheden får besøg af projektets energimedarbejder, maskinmester, Palle Mathiasen som gennemgår virksomheden for mulige besparelser 2. Tilbudsfase: Palle er tovholder og kontakter de relevante installatører og leverandører, som giver tilbud på opgaverne.

3. Energirapport: Virksomheden får en grundig rapport, som giver et hurtigt overblik over besparelsespotentialet, investeringen, tilbagebetalingstiden.

4. Beslutning: Virksomheden vurderer hvilke energiinvesteringer, de vil foretage 5. Implementering: Energi-tiltag installeres eller sættes i værk i virksomheden 6. Opfølgning: Energiselskabet køber besparelsen 7. Kompetenceudvikling: Virksomheden får efterfølgende tilbud om energikursus, som giver redskaber til at indføre energiledelse og involvering af medarbejdere.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

21

Tema: energi

El- og varmeforsyning

Bornholm tester grønne teknologier Ambitiøs bornholmsk model for energisystemer Bornholm er som skabt til at teste grønne teknologier. Og målsætningen om at blive CO2-neutralt samfund i 2025 har tiltrukket en lang række forsknings- og udviklingsprojekter som Ecogrid, Powerlab og Grønt Byggeri. Bornholm har derfor et teknologisk innovativt viden- og vækstmiljø baseret på modellering, test og demonstration af intelligente, grønne teknologier.

Af | Anna Sofie Poulsen, Østkraft Net A/S

-Det er meget spændende at se den måde de kommunale data kan bruges på. Simuleringerne trækker fx på data fra KMD og BBR (Bygnings- og boligregistret), siger Louise Lyng Bojesen, centerchef for Teknik & Miljø i Bornholms Regionskommune, om den bornholmsk udviklede simuleringsmodel.

- Jeg tror, at modellen også vil kunne være relevant for andre kommuner, fordi modellen arbejder med standardiserede objekter, som kan tilpasses andre enheder.

Den bornholmske simuleringsmodel er udviklet i et tæt samarbejde mellem de bornholmske forsyningsselskaber, kommunen, bornholmske erhvervsfremmeaktører og et bornholmsk modelleringsfirma, Logics ApS. Modellen beskriver den bornholmske el- og varmeforsyning i dens nuværende form, og er opbygget, så den kan simulere fremtidige scenarier og deres forudsætnin-

22

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

ger, dynamik og konsekvenser med hensyn til forbrug, produktion, udledninger og brændselsøkonomi - så konkrete scenarier og projekter via modellen kan forberedes og konsekvensvurderes i et helt energisystem før en evt. implementering.

Grøn omstilling på Bornholm Bornholm står over for at skulle revidere sin ambitiøse energistrategi fra 2008, og har fået tilskud fra Energistyrelsens superpulje til sit demonstrationsprojekt for strategisk energiplanlægning.

- Den bornholmske simuleringsmodel kan blive en stor hjælp i vores strategiske energiplanlægningsarbejde, siger Louise Lyng Bojesen, og forklarer: - Med simuleringsmodellen kan vi simulere scenarier som sammenlægning af fjernvarmesystemer, ændringer i affalds-

anvendelsen eller ændringer i transporten.

Det vil give os et meget mere præcist og realistisk grundlag for at lave vores nye energistrategi.

I det bornholmske demonstrationsprojekt udvikles der også en transportdel til simuleringsmodellen, så hele det samvirkende energisystem kan simuleres – fx elbilers påvirkning af el-forsyningen.

Bornholm som test-ø for teknologi og samarbejde Siden 2008 har Bornholm haft en vision om, at øen skal være CO2-neutral og fossilfri i 2025. Med det strategiske energiplanlægningsprojekt vil Bornholm demonstrere, hvordan visionen kan blive til virkelighed.

- Det bornholmske projekt skiller sig ud, fordi Bornholm, i kraft af at det er et afgrænset øsamfund, har særligt gode forudsætnin-

Tema: energi

Den bornholmske simuleringsmodel omfatter: • H ele det bornholmske bygningsopvarmningsnet og -forbrug • Hele det bornholmske el-net og -forbrug • 40. 787 indbyggere • 34.729 opvarmede bygninger • 6.500.000 kvm bygningsarealer • A lle Bornholms 19 forskellige produktionsenheder med deres faktiske driftslogikker inkl. deres 7 akkumuleringstanke • 6 separate varmedistributionsnet • 1 eldistributionsnet • 1 søkabel • Alle Bornholms 35 store vindmøller og 34.500 kvm solceller • M uligheder for at teste en række alternative løsninger (bl.a. solfangerpark, elbiler, centrale varmepumper, havvindmøller, klimaskærme, fleksboliger, fjernvarme-udrulning, vejrlig, demografi, forbrugsmønstre m.fl.)

• 5 7.000 vejrdata-registreringer pr. år (hver time, fra 3 målestationer), samt beregning af yderligere 105.000 vejrligsværdier pr. år.

Simuleringsmodellens struktur består af: • E n database med 11 tabeller, bl.a. fra KMD,DMI og BBR-registret • E t dynamisk simuleringsmiljø (geografisk korrekt og skalerbart) som forsynes af 51 forespørgsler fra databasen • E t bibliotek med et antal standardiserede objekter, der sænker modelleringshastigheden af kendte teknologier fra måneder til uger

ger for at gøre strategierne til virkelighed, siger Jørgen Krarup, energiplanlægger hos Energinet.dk, som har deltaget i en scenarieworkshop på Bornholm.

Dertil kræver det lokalt samarbejde at skabe grundlaget for et fleksibelt, robust og effektivt energisystem, med optimalt samspil mellem de forskellige energisystemer og indpasning af store mængder fluktuerende energi.

Og det kræver at dem, der skal føre den strategiske energiplanlægning ud i livet, tager ejerskab til den.

Dette skulle også være opfyldt i det bornholmske demonstrationsprojekt, da det er forsyningsselskaberne selv, der via deres forening EnergiUdvikling Bornholm, EUB, er projektejer. Sammen med de øvrige partnere samler projektet

dermed Bornholms samlede kollektive varmeforsyning, hele elforsyningen, den lokale erhvervsservice, det kollektive trafikselskab, det bornholmske biogasanlæg, affaldsselskabet, teknisk forvaltning, vækstforumsekretariatet og modelleringsvirksomheden Logics. Det samarbejde forventer Bornholm sig meget af.

Simuleringsmodellen kan bruges til at teste og beregne konsekvenserne af ændringer i bl.a.: • T eknologiplatform og kapacitet (fx teknologiformer, anlægsstørrelser, ledningsnet og virkningsgrader) i produktionerne • P roduktionernes reguleringshastigheder, brændselsmix, brændselsforbrug og emissioner • A nlæggenes fleksibilitet og ledningsnettenes forbindelser • Tank-, lager- og kabelkapaciteter • Brændselstyper og brændværdier • Forbrugs- og produktionsmængder • V ejrlig og klimaskærme for hele eller dele af øen • P riser og afgifter på brændsel, forsyninger eller emissioner • Driftslogikker • F or hele eller udvalgte dele af øens energisystem Simuleringsmodellens resultater er: • H undredtusindvis af målingsregistreringer af hver af modellens forbrugere, produktionsenheder, ledningsnet, lagersystemer og vejrlig • M ålt på timebasis igennem et helt års 8.760 timer • S amlet, beregnet og opstillet på EUBs anfordring, først og fremmest i en energibalance, som den som specificeres af Energistyrelsen

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

23

Tema: ressourcer

Interview med miljøminister Kirsten Brosbøl

Økonomi og miljø Kommuner opfordres til at tænke i totalomkostninger, ikke kun på indkøbspris Miljøminister Kirsten Brosbøl løfter her sløret for noget af den kommende strategi for affaldsforebyggelse. Kommunerne kan blandt andet med fordel købe produkter, der holder længe og har et lavt forbrug af energi.

Det betaler sig bedst i længden - for miljøet og økonomien.

Af | Line Unold, KTC

Hvorfor er der behov for en strategi om affaldsforebyggelse?

Vi producerer alt for meget affald i Danmark. Vi er blandt de lande i EU, der producerer mest affald per indbygger. Det ikke kun dårligt for miljøet, men også dyrt for forbrugerne og virksomhederne. Alene i forhold til madspild smider en typisk husstand hvert år mad ud for over 3.000 kroner.

Og som samfund kunne vi også bruge de 11 mia. kroner, det hvert år koster at behandle vores affald, meget bedre.

At forebygge affald handler i bund og grund om sund fornuft. For selvfølgelig skal vi ikke skabe affald, hvis vi kan undgå det.

Det giver mening at have produkter uden problematisk kemi, som er mindre skadelige

24

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

og nemmere at genanvende. Og det giver mening at købe produkter, der holder længe og let kan repareres. Alligevel producerer vi bunker af affald. Jeg er sikker på, at vi kan finde bedre måder at gøre tingene på.

Derfor skal vi have en strategi, der forebygger affald.

Affald skal forebygges i kommunerne I dag er kommunerne mest involveret i affaldsbehandlingen. Hvordan ser du kommunernes rolle i en strategi om forebyggelse?

Behandling og forebyggelse hænger sammen. Hvis du undgår, at affald opstår, er der ikke behov for at behandle lige så meget.

Hvis du for eksempel undgår madspild eller sørger for, at tøj bliver genbrugt, så er det

Tema: ressourcer

går hånd i hånd

”Derudover er kommunerne selv affaldsproducenter, og med næsten en halv million ansatte og et stort indkøbsbudget kan det faktisk batte noget, hvis kommunerne selv gør noget for ikke at producere så meget affald. For eksempel gennem cirkulære indkøb, der kort sagt handler om, at man går efter holdbare kvalitetsprodukter, der nemt kan repareres, genbruges og genanvendes”

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

25

Tema: ressourcer

ikke længere affald. Kommunerne har ofte direkte kontakt med både borgere og virksomheder, og derfor kan de være med til at forebygge affald på flere forskellige måder.

Man kan for eksempel gøre det så nemt som muligt at give ting videre på den lokale genbrugsplads. For mange er det også en social ting at være på genbrugspladsen.

Ved at sætte fokus på at dele, bytte og give videre, kan man både forebygge affald og styrke fællesskabet.

Allerede i dag kan kommunerne overveje, om kommunens initiativer bidrager til affaldsforebyggelse, når man udfærdiger affaldsplanerne. Skal forebyggelse med i en affaldskampagne til borgerne? Måske er det ikke kun et budskab om, at madaffaldet skal sorteres – måske er det også nogle gode råd til, hvordan man undgår madspild.

Cirkulære indkøb Derudover er kommunerne selv affaldsproducenter, og med næsten en halv million ansatte og et stort indkøbsbudget kan det faktisk batte noget, hvis kommunerne selv gør noget for ikke at producere så meget affald. For eksempel gennem cirkulære indkøb, der kort sagt handler om, at man går efter holdbare kvalitetsprodukter, der nemt kan repareres, genbruges og genanvendes.

Det er et oplagt eksempel på et sted, hvor man kan gøre en forskel gennem indkøbene i kommunen.

Kan du nævne nogle konkrete eksempler på affaldsforebyggelse i kommuner?

Ja, jeg er heldigvis stødt på en hel del efterhånden, fra forskellige steder i forskellige kommuner. På Husum Skole i Københavns Kommune har de startet projekt ”Affaldsfri skole”, for at få de yngste ge-

nerationer til at spare på affaldet og tænke bæredygtigt. Det kan gøre en stor forskel, hvis det tidligt i livet bliver en naturlig del af hverdagen. Og jeg tror, at børn kan få nogle gode oplevelser af at være sammen om at passe på vores fælles miljø og natur.

Tøj bliver genfødt Et andet fint eksempel er i Herning Kommune, hvor de er gået sammen med De Forenede Dampvaskerier om at få kommunens arbejdstøj til at holde længere og undersøge mulighederne for, at udslidt tøj bliver genfødt som f.eks. computertasker. Herning Kommune er desuden med i Miljøministeriets Partnerskab for offentlige grønne indkøb, hvor Miljøministeriet, sammen med flere andre kommuner og Region Midtjylland, stiller fælles forpligtende miljømål for indkøb. Det batter, da over 30 procent af det kommunale indkøb er repræsenteret ved partnerskabets kommuner.

Snyd skraldespanden Men det mest ambitiøse projekt er måske i Nordjylland, hvor Hjørring og Brønderslev Kommuner har projektet Nulskrald i den lille by Tversted. Her deltager borgerne i et helt år i et forsøg, hvor de er sammen om at snyde skraldespanden, ved at skabe mindre affald og sortere mest muligt til genanvendelse og genbrug. Det giver ny viden til borgerne og gavner miljøet, og så er sådan et projekt også med til at styrke fællesskabet i lokalsamfundet.

Strategi i støbeskeen Hvad kan du sige om strategiens indhold?

Vi er jo ikke færdige med strategien endnu.

Vi kommer til at arbejde på nye måder med

den her strategi, fordi affaldsforebyggelse på mange måder er nyt territorium i forhold til affaldsbehandling. Jeg vil have alle gode ideer på bordet. Derfor har vi holdt workshops med eksperter og interessenter, og der er kommet over 200 konkrete ideer fra borgere og andre via hjemmesiden forebygaffald.dk.

Nu er vi ved at udforme den konkrete strategi. Jeg kan sige, at vi har fokus på en række temaer ud fra en vurdering af, hvor vi får mest ud af at sætte ind, ud fra både økonomiske og miljømæssige hensyn. Der bliver to tværgående temaer – et om at forebygge affald fra forbrugere og et om affald fra virksomheder.

Se på totalomkostninger – ikke kun indkøbspris Hvad vil være dit råd om affaldsforebyggelse til ansatte i kommunerne?

Tænk det ind tidligt og alle de steder, I kan.

Vær kreative. Som sagt er affaldsforebyggelse nyt land for mange, men det kan indføres rigtig mange steder. Og det er i virkeligheden tit helt enkelt og jordnært, selvom det kan lyde langhåret. For eksempel når en kommunal indkøber bliver bedt om at se på totalomkostningerne i stedet for indkøbsprisen. Det handler egentlig bare om at købe det, der bedst betaler sig i længden. Her går økonomi og miljø ofte hånd i hånd, fordi produkter, der holder længe og har et lavt forbrug af energi, også har lave totalomkostninger. Og så vil jeg også opfordre til at flere kommuner tilslutter sig vores partnerskab for offentlige grønne indkøb, så vi kan løfte dagsordenen sammen.

Miljøministeren udtaler om den kommende strategi for affaldsforebyggelse:

”…vi har fokus på en række temaer ud fra en vurdering af, hvor vi får mest ud af at sætte ind, ud fra både økonomiske og miljømæssige hensyn. Der bliver to tværgående temaer – et om at forebygge affald fra forbrugere og et om affald fra virksomheder”

26

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

kort nyt

Rekordmange Blå Flag vejrer i Danmark Det lover godt for badesæsonen! Aldrig har så mange Blå Flag kunne hejses i Danmark, nemlig 250 på strande og 51 på havne. Det er tre flere end sidste år, og Danmark er nu blandt de lande, der har flest Blå Flag.

Ordningen styres i Danmark af Friluftsrådet.

- Vi er meget tilfredse med den opbakning kommuner og havne viser Den Internationale Blå Flag miljømærkningsordning. Vi glæder os over alle de friluftsoplevelser, som danskere og turister kan opleve i sommerperioden, siger Friluftsrådets direktør, Jan Eriksen. Der er 48 Blå Flag-nationer verden over, og i år blev der i alt tildelt 4021 Blå Flag til strande og havne.

Også EU’s rapport om badevandskvalitet viser forbedringer. I år får 77,2 procent af strande og badesøer den højeste karakter ”excellent”, og sammenlagt opfylder 97,2 procent af alle danske strande og søer EU’s krav til en tilfredsstillende badevandskvalitet.

Kilder: Frilufstraadet.dk og mst.dk

Ressourceplan for affaldshåndtering er offentliggjort Ressourcestrategien ”Danmark uden affald” blev lanceret i oktober 2013 og er nu udmøntet i Ressourceplan for affaldshåndtering. Ressourceplanen har været i høring og er nu offentliggjort. En målsætning i Ressourcestrategien er bl.a. at vi skal genanvende dobbelt så meget af vores husholdningsaffald i 2022. Ressourceplanen har været i høring og er offentliggjort. Der er kommet 55 høringssvar.

Efter høringsperioden er det bl.a. blevet tilføjet, at Miljøstyrelsen vil udarbejde forslag til ændring af affaldsbekendtgørelsen, så kommunerne permanent får mulighed for at tilbyde virksomheder i ejendomme med blandet bolig og erhverv, at indsamle organisk affald.

Kilde www.mst.dk

Ny direktør i Danske Havne Danske Havnes bestyrelse har besluttet at ansætte Gitte Lillelund Bech som ny direktør. Gitte Lillelund Bech kommer fra en stilling som PA Manager i Advice A/S og har før dette været medlem af Folketinget i 14 år, heraf knap 2 år som forsvarsminister og 2 år som transportpolitisk ordfører. Hun har tillige erfaring fra blandt andet COWI A/S. - Det er væsentligt for Danske Havne at finde en direktør, der kan udvikle vores brancheforening kommercielt og forretningsmæssigt. Samtidig har vi lagt vægt på at få en direktør, der kan udvikle og fastholde vores medlemmer med et fokus på de markedsmæssige potentialer, som vores medlemmer har. En anden af de vigtige opgaver er, at repræsentere Danske Havne i netværk i ind- og udland, og sikre kvalificeret påvirkning af såvel Christiansborg som EU, udtaler formand for Danske Havnes bestyrelse, professor Peter Maskell.

Kilde: Danske Havne

Kæmpeskov med 700.000 træer åbnet i Odense Sammen med Odense Kommune og VandCenter Syd har Miljøministeriet på rekordtid rejst et skovområde med 700.000 træer på et 360 hektar stort areal. Det svarer til 720 fodboldbaner eller 2.000 parcelhusgrunde.

Skoven har 15 kilometer nye stier til løbere, ryttere og almindelige skovgæster, som lige nu kan se hen over de små træer.

Men det kommer til at ændre sig de kommende år, når i alt 30 forskellige træarter vokser op i hver sin hastighed.

- Elmelund Skov er et fantastisk projekt, fordi det giver så mange ting på én gang.

Skoven giver helt nye friluftsmuligheder for odenseanerne, der ikke har andre bynære skove i den størrelse. Den er anlagt til

at give levesteder for en masse dyre- og plantearter, og så beskytter skoven store grundvandsmagasiner, der i fremtiden skal levere en tredjedel af Odenses drikkevand, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Kilde: Naturstyrelsen

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

27

Tema: ressourcer

Affaldsforebyggelse – også et kommunalt anliggende Kommunerne har en naturlig nøglerolle i affaldsbehandlingen, og med de kommende affaldsplaner begynder vi at se, hvor vigtige kommunerne er for at nå målet om mere genanvendelse. Men kommunerne kan også spille en rolle i at forebygge affald og dermed i en kommende strategi om affaldsforebyggelse.

Af | Elisabeth Gadegaard Wolstrup, kontorchef i Miljøstyrelsen

Hvordan undgår vi, at affald opstår?

Det spørgsmål er udgangspunktet for en kommende strategi om affaldsforebyggelse. Hvordan kommunerne kan bidrage til affaldsforebyggelse, vender jeg tilbage til, for vi må først en tur omkring affaldsbehandlingen.

Forebyggelsesstrategien ligger nemlig i naturlig forlængelse af ressourcestrategien Danmark Uden Affald (DUA), der handler om affaldshåndteringen. Her spiller kommunerne en nøglerolle som ansvarlig for indsamlingen hos borgerne og ejere af genbrugspladser.

DUA går kort sagt ud på at genanvende mere og forbrænde mindre. Med de nye kommunale affaldsplaner på vej kan vi tydeligt se, hvor vigtige kommunerne er for at nå målet i DUA, om at genanvende mere end dobbelt så meget husholdningsaffald i 2022.

”Kommunernes indkøb er en oplagt mulighed for at forebygge affald ved at stille krav om, at produkterne har lang levetid, at de let kan skilles ad og repareres m.m.”

28

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

Lige nu er mange affaldsplaner i høring, og flere har planer om at indføre nye affaldssystemer med sortering i flere fraktioner.

Det bliver spændende at se de nye affaldsplaner blive ført ud i livet.

Ressourceteam og sorteringskampagne For at fremme genanvendelsen i kommunerne har Miljøstyrelsen oprettet et ressourceteam, der siden 1. juni har arbejdet med at dele viden mellem kommunerne, så en kommune i Nordjylland også får det at vide, hvis nogen finder en god løsning på Bornholm.

Vi har også lige lanceret en national informationskampagne, rettet mod husholdningerne, der fokuserer på miljøfordelene ved at sortere affald og kommer med gode eksempler på, hvad affaldet kan bruges til af nye produkter. Kampagnen er udformet, så kommuner også kan bruge eksempler og materiale i deres egne, lokale affaldsindsatser.

Forebyggelsen spirer derude Tilbage til forebyggelsen. Det er mere ’nyt land’ end affaldshåndtering, og derfor har

vi også haft en lang forberedelsesproces med bred interessentinddragelse. Her har både KL og enkeltkommuner deltaget.

Blandt andet har vi haft 15 interessentmøder i efteråret, og i foråret har vi afholdt et ”Løsningslaboratorium” og en ”Camp 2014: Undgå Affald” for at komme frem til gode ideer til at forebygge affald, der kan bruges som indspark til forebyggelsesstrategien. I en periode på ca. 1½ måned i foråret har vi også haft en hjemmeside – Forebygaffald.dk – hvor alle kunne komme med gode ideer til at forebygge affald.

Vi har også søgt inspiration andre steder. For nylig deltog vi på konferencen ”Sådan gør vi vores indkøb cirkulære” til bæredygtighedsfestival i Aarhus. Her var deltagerne især offentlige indkøbere, og cirkulære indkøb hænger tæt sammen med affaldsforebyggelse.

Kommunernes indkøb er en oplagt mulighed for at forebygge affald, ved at stille krav om, at produkterne har lang levetid, at de let kan skilles ad og repareres m.m. I regi af Forum for Bæredygtige Indkøb – og i samarbejde med Region Midt – er der afholdt en konference om offentlige indkøb og cirkulær økonomi, hvor der blev præsenteret

Tema: ressourcer

flere gode eksempler fra kommunerne om, at det kan lade sig gøre i praksis.

Interessentinddragelsen har betydet, at vi har fået et godt billede af, hvor udfordringerne for affaldsforebyggelse ligger, og vi kan konstatere, at det er en dagsorden, som allerede nu fylder meget hos borgerne, i virksomhederne og i kommunerne.

Madspild, lejligheder og huse Vi gennemfører også forskellige konkrete projekter som forberedelse til strategien, og flere af dem kan være interessante for kommunerne. For eksempel er der lige udkommet en ny rapport om dagrenovation i etageboliger, som samtidigt for første gang giver os et samlet billede af mængden af madspild i de danske husholdninger. Det er meget forskelligt, hvor stor en andel af borgerne der bor i hhv. lejligheder og enfamiliehuse i de forskellige kommuner. For kommunerne kan det være spændende at se på både det samlede billede og forskellene mellem de to boligformer.

Det kan både være i forhold til potentialet for genanvendelse, hvis borgerne sorterer i flere affaldsfraktioner, og i forhold til affaldsforebyggelse, hvis man for ek-

sempel bliver bedre til at undgå madspild i kommunen. I rapporten er sammensætningen af dagrenovationen kortlagt i 19 forskellige fraktioner, og man kan for eksempel se, at madspildet for en person i etagebolig er 40 % større end hos en person i enfamiliebolig.

Fremtidens forebyggelse i kommunerne Vi har også lige udgivet ”Fremtidsbilleder” sammen med Sustainia/Mandag Morgen – en publikation, der beskriver udbredelsen af nye tendenser og alternative forretningsmodeller gennem tre danskeres hverdag i en fremtid uden affald. Den er fyldt med gode ideer og inspiration til at forebygge affald på måder, som ikke ligger så fjernt fra det vi gør i dag – for eksempel leje af tøj og legetøj, reparationscaféer og intelligente køleskabe, der forhindrer madspild.

Selvom det er nyt land for mange af os, er det sikkert, at kommunerne kan spille en rolle i forhold til affaldsforebyggelse. Fra kommunens eget affald til offentligt grønne indkøb, tips og vejledning til borgere og virksomheder og undervisning om affald og ressourcer i skolerne. Affaldsbehandling og -forebyggelse er for alvor kommet i fokus.

”For at fremme genanvendelsen i kommunerne har Miljøstyrelsen oprettet et ressourceteam, der siden 1. juni har arbejdet med at dele viden mellem kommunerne, så en kommune i Nordjylland også får det at vide, hvis nogen finder en god løsning på Bornholm”

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

29

Tema: ressourcer

Formand i Dansk Affaldsforening

Fællesskabet Mads Jakobsen blev i februar genvalgt som formand til Dansk Affaldsforenings bestyrelse.

Borgmesteren og landmanden fra Struer står de næste fire år i spidsen for foreningens 53 medlemmer blandt kommuner, affalds- og forsyningsselskaber, der håndterer affaldet i samtlige 98 kommuner.

Kursen er klar: kommunerne og dermed borgernes interesser skal varetages på bedste vis, for at sikre de bedst mulige rammevilkår på det kommunale kerneområde, affald.

Af | Line Unold, KTC

Foto | Jesper Schwartz

Mads Jakobsens hjerte banker for affaldspolitik. Passionen er blevet udviklet gennem først formandsskabet i affaldsbrancheforeningen RenoSam og siden den nye fælles forening, Dansk Affaldsforening, hvor han har siddet for bordenden siden etableringen i 2013. Erfaringerne, som Mads Jakobsen trækker på i det affaldspolitiske arbejde, kommer i høj grad fra landbruget og de forpligtende fællesskaber i andelsbevægelsen, hvor mange små går sammen for at blive de store. Og spørger man Mads Jakobsen, ser han klare lighedstegn mellem de fælleskommunale affaldsselskaber med det forpligtende fællesskab, han kender fra andelsmejeribevægelsen.

- Jeg er stor tilhænger af markedet, men på vitale offentlige infrastrukturområder vejer det forpligtende fællesskab tungest. Er du aktionær, har du et isoleret ønske om et økonomisk afkast, men er du andelshaver, er du en del af den kæde, hvor dit bidrag skal komme både din investering og resten af kæden til gavn. Derfor er det ikke tosset, at vi har givet ansvaret til kommunerne til gavn for borgerne og organiseret affaldsopgaven i non-profit kommunale selskaber.

For ligesom optimal infrastruktur fra jord til bord for en mælkeproducent er nøglen til succes, er optimal affaldsindsamling, behandling og afsætning forudsætningen for et velfungerende affaldssystem. Det anerkender vi desværre ofte først, når systemet ikke virker.

- Det er et paradoks ved den offentlige infrastruktur, at vi først lægger mærke til den, når den ikke virker. Det er først, når toget holder stille, fordi et tog foran er gået i stykker, at vi bemærker, at der kun er et spor på strækningen. Og det er ofte først, når affaldet hober sig op i gaderne, som man har set det i bl.a. Napoli, at man forstår, at affald er et vitalt samfundsanliggende, forklarer Mads Jakobsen.

Det er heldigvis sjældent sket i Danmark, at affaldet flyder i gaderne, og det er der ifølge Mads Jakobsen gode grunde til.

Først og fremmest har kommunerne taget ansvaret på sig fuldt ud, og i samarbejde med staten og private virksomheder har man løftet opgaven effektivt og sikkert. Lige så vigtigt er det, at vi herhjemme har haft meget stabile rammevilkår, og hver enkelte aktør i affaldskæden bidrager.

Affald er vital offentlig infrastruktur Infrastruktur er et ord, Mads Jakobsen på ingen måde henviser til fremmedordbogen.

Falske modsætninger Fremover skal vi genanvende mere, og forbrænde mindre, som det lyder i titlen på

30

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

regeringens nyligt lancerede ressourceplan for affald. Betyder det at energiudnyttelse af affald må vige pladsen i affaldshåndteringen fremadrettet?

- Vi skal som politikere være ambitiøse og se på de samlede styrker, vi har på affaldsområdet, ikke på hvordan vi bedst spænder ben for den ene eller den anden behandlingsform. Vi skal genanvende mere, men samtidig har vi brug for fjernvarmen, der er billig og grøn energi til danskerne.

Derfor skal vi blive endnu bedre til at genanvende og endnu bedre til at udnytte det affald, der ikke kan genanvendes til energi. De to ting udelukker på ingen måde hinanden.

For Mads Jakobsen er debatten om genanvendelse vs. forbrænding eksemplet på, hvordan man kan afspore en politisk debat. Man stiller en modsætning op, som reelt ikke er en modsætning, med det resultat at det politiske overblik forplumres, og utilsigtet kommer man til at svække den samlede kæde.

- Hvis man politisk skubber til bare et hjørne af et stort sammenhængende fjernvarmesystem, som affaldet udgør 20 pct. af, påvirker det hele kæden og kan have vidtrækkende konsekvenser mange år frem.

For at få fat i helheden, må vi stille os de rette spørgsmål. Eksempelvis hvad har det

Tema: ressourcer

forpligter af miljøkonsekvenser, hvis fjernvarmen i stedet for affald skal laves på naturgas eller importeret biomasse fra Sibirien?

Bedre vilkår for OPP Når en affaldspolitik skal øverst på dagordnen, tager Mads Jakobsen turen fra gården i Struer til Christiansborg, fordi det er vitalt, at Folketinget kender udfordringer på affaldsområdet. Det gør det nærliggende at stille spørgsmål om, hvorvidt politikerne på Christiansborg er nok opmærksomme på de udfordringer, der er på affaldsområdet?

- Jeg oplever kun stort engagement i affaldsområdet, når vi bringer vores budskaber frem politisk. Men folketingspolitikerne kan i sagens natur ikke stå ude på enhver genbrugsplads eller ved affaldsspanden i hver en indkørsel. Derfor er det vores bundne opgave at komme til politikerne på Christiansborg og fortælle, når vi mener, noget er skævt – eller endnu bedre, når noget er en så stor en succes, at vi må have mere af det.

Noget af det, som Mads Jakobsen gerne så meget mere af, er bedre muligheder for offentlig-private samarbejder på affaldsområdet. Som lovgivningen er i dag, er der flere barrierer end muligheder i at samle kræfterne og trække på styrkerne i det offentlige og det private. bl.a. kan man ikke håndtere både affald fra erhverv og husholdninger

uden at ramle ind i sammenfiltret lovgivning på området, hvilket gør realiseringen af offentlig-privat ejede sorteringsanlæg umuligt at gennemføre i praksis.

- I Vejle har man igangsat et meget ambitiøst projekt, hvor virksomheder og kommunen i samarbejde gerne vil etablere et fælles sorteringsanlæg, der kan styrke genanvendelsen, men her bremser den nuværende lovgivning for, at det kan ske. Det må man politisk kunne gøre mere enkelt, slutter Mads Jakobsen.

Landmanden fra Struer har således endnu en god grund til at lægge vejen forbi Slotsholmen.

Mads Jakobsen, blå bog: 50 år, født og opvokset i Asp ved Struer.

Driver landbruget Skaldborg i Fousing, bestående af 105 økologiske køer. Gift med Marie, sammen har parret fire børn i alderen 16-22 år.

Siden 2013 formand for Dansk Affaldsforening. Medlem af og byrådet for Venstre i Struer siden 2002. Borgmester i Struer fra 1. januar 2014.

Tidligere formand affaldsbrancheforeningen RenoSam. Har tidligere siddet i MD Foods og Arlas repræsentantskab.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

31

Tema: ressourcer

Energiudnyttelse

EU i tænkeboks omkring nye ressourcemål Der er store forskelle mellem Nord- og Sydeuropa på affaldsområdet. Et muligt paradigmeskifte - fra indsamlingsmål til kvalitet - gør den affaldspolitiske opgave alt andet end enkel for kommissionen, der i disse måneder forbereder arbejdet omkring nye ressourcemål.

Af | Nana Winkler, specialkonsulent i Dansk Affaldsforening

På affaldsområdet er EU delt i to. I nord finder vi de lande der på affaldsområdet generelt gør det godt. Genanvendelsen er høj, og energiudnyttelsen, fra det affald der ikke kan genanvendes, er i top. Fast forankret kommunalt ansvar, der skal levere på den affaldspolitiske dagorden, samt en velfungerende og vidt udbredt fjernvarmesektor, med høj energieffektivitet, er opskriften på succes. I Syd- og Østeuropa ser det anderledes ud. Her er deponering af affald fortsat den foretrukne behandlingsform. Faktisk er deponering af affald EU’s absolut største udfordring på affaldsområdet. I EU deponeres der ca. 1 mia. ton affald om året, hvilket er et ufatteligt spild af ressourcer. Ressourcerne genanvendes ikke, udnyttes ikke til fremstilling af energi, men udleder i stedet for klimagasser som methan.

Forbud mod deponering overvejes Kommissionen ønsker at udfase deponering, ligesom Danmark gjorde i 90’erne. Der er

32

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

dog ikke klarhed over hvornår og hvordan dette skal gøres. Der diskuteres en trinvis model, hvor hvert land reducerer deponeringen med en vis procentdel (fx 3 procent pr. år). Kommissionen overvejer også et forbud mod deponering af affald, hvor der er opstillet EU-mål for genanvendelse, fx for papir, plast, glas, metal. Samtidig drøftes omstilling af forskellige mål for de enkelte medlemslande, hvilket givetvis vil kickstarte en debat om et Europa i flere hastigheder på affaldsområdet.

Den svære udregning af genanvendelsesprocenter I Bruxelles bliver det mere og mere åbenbart, at det er uholdbart at have fire forskellige og officielle EU metoder til at opgøre genanvendelse i procenter. Hvis man skal kunne sammenligne medlemsstaternes evne til at opfylde målene, må der skabes en reel sammenligning og dermed også kun én metode. Dette er ikke en let diskussion.

Mange lande opgør deres genanvendelse i procenter efter den metode der får dem til at fremstå så positivt som muligt. I den sammenhæng er det interessant, at vi i Danmark har valgt at udvikle vores egen og femte metode i forbindelse med ressourceplanen og at den flytter os fra top til bund i konkurrencen om den højeste opnåede genanvendelse i procenter.

Nye mål overvejes Det er samtidig en del af diskussionen i EU, om målene for genanvendelse skal sættes endnu højere end de nuværende 50 procent i 2020 for husholdningsaffald. Der har været tanker fremme om 60-70 procent genanvendelse og samtidig et loft for forbrændingen på 30 procent. I EU kommissionen er der en voksende erkendelse af, at en fast fordelingsnøgle mellem behandlingsformerne giver meget lidt mening. Europas altdominerende problem er den fortsatte deponering af affald.

Tema: ressourcer

”I Dansk Affaldsforening ser vi affald som en ressource. Vi går ind for maksimal genanvendelse, der hvor det giver mening. Det affald, vi ikke kan genanvende, skal omdannes til energi, så ressourcen udnyttes så effektivt som muligt.”

Desuden er energieffektiviteten for udnyttelsen af affald som en energiressource meget forskellig i EU. I Nord ligger energieffektiviteten efter EU direktivets R1formel over 10 procent. Samtidig har mange anlæg i syd vanskeligt ved at komme op på 60 procent. Anlæggende i nord får således næsten dobbelt så meget energi ud af at brænde et ton affald som anlæggene i syd.

Dette er afgørende, når man ud fra miljø-, klima-, ressource- og samfundsøkonomi skal vurdere, hvordan ressourcen udnyttes mest effektivt.

Mange virkeligheder i EU Europas 27 medlemslande er fortsat meget forskellige. Det der giver mening i ét medlemsland, vil ikke nødvendigvis give mening i et andet.

Det bliver interessant at følge diskussionerne om udvikling af en ambitiøs ny affaldspolitik i det nye EU-parlament. I Dansk Affaldsforening ser vi affald som en ressource. Vi går ind for maksimal genanvendelse, der hvor det giver mening. Det affald, vi ikke kan genanvende, skal omdannes til energi, så ressourcen udnyttes så effektivt som muligt. Netop derfor ønsker vi, at man i EU arbejder for at hæve kravene til energiudnyttelse af affald.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

33

byg & bolig

Ejendomsdrift

Indsamling af data skal inspirere kommuner Kommunal ejendomsdrift er ikke let at sætte på formel

Økonomi- og Indenrigsministeriet bestilte i efteråret 2013 KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning - til at gennemføre en foranalyse af den kommunale ejendomsdrift. Arbejdet med foranalysen af den kommunale ejendomsdrift er nu afsluttet, og alle venter spændt på det endelige resultat, som formodentligt offentliggøres i løbet af sommeren.

Af | Morten Hallgreen, tidl. formand for KTCs faggruppe Kommunal ejendomsdrift

Foranalysen skulle vise, om der i kommunerne kunne indsamles valide data, til at beregne et samlet potentiale ved at optimere den kommunale ejendomsadministration, til inspiration for de enkelte kommuner.

Da resultaterne af foranalysen først bliver offentliggjort senere, omtales her kun den proces, som de 3 udvalgte kommuner, Tønder, Frederikshavn og Næstved Kommune, har deltaget i.

Oplægget fra KORA var, at man gerne ville vide noget mere om den kommunale ejendomsdrift, før rammerne for analysen blev fastlagt. Derfor blev processen indledt med en interviewrunde, hvor de tre kommuner fik mulighed for at give deres bud på, hvilke områder der med fordel kunne indgå i en foranalyse. Udfaldet af interviewrunden var, at det alene gav mening at se på skoler, daginstitutioner og administrationsbygninger, fordi det er enheder, der ejes og drives af kommunerne. Samtidig fastlagde KORA foranalysens afgrænsning af ejendomsområdet til at omhandle følgende temaer:

34

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

- Arealforvaltning - Vedligeholdelse - Forsyning - Renhold - Fælles drift De valgte temaer dannede udgangspunkt for et deltaljeret regneark, som de tre kommuner blev bedt om at indberette deres data i. Selv om regnearket var overskueligt opbygget og logisk opbygget i de valgte temaer, viste det sig meget svært at overføre data direkte fra de kommunale systemer.

De valgte arealdata – driftsarealet, det opvarmede areal og rengøringsarealet - var lettest at overføre fra BBR, energimærkningerne og rengøringsprogrammerne.

Det store arbejde bestod i at overføre og afgrænse de økonomiske data fra kommunernes økonomisystem.

For Næstved Kommunes vedkommende skulle regnskabs- og budgettallene hentes dels fra de enkelte institutioners budgetter og regnskaber, dels afgrænses fra de fælles

byg & bolig

drifts- og vedligeholdelseskonti til de rigtige institutioner. Det vurderede timeforbrug til at afgrænse data er for Næstved Kommune alene ca. 120 timer. Det store timeforbrug skal bl.a. ses i lyset af, at ejendomsdriften ikke er centraliseret i Næstved, så data for ejendomsdriften skulle hentes fra samtlige institutionsbudgetter og fra en række fælleskonti.

Indberetning af ejendomsdata skete i tæt kontakt og dialog med KORA, der løbende foretog justering af regnearket.

Det viste sig også nødvendigt at afholde en fælles workshop for de tre kommuner, for at sikre en fælles forståelsesramme om

ensartet i indberetning af data, da der ingen fælles definitioner findes af ejendomsområdet i det kommunale økonomistystem.

Udgangspunktet for drøftelserne på workshoppen var en række grafiske illustrationer og definitioner af foranalysens temaer. Disse illustrationer og definitioner illustrerede tydeligt, hvor svært det er at skabe et fuldt sammenligneligt datagrundlag.

Processen vendt fra skepsis til optimisme Kommunerne møder ofte analyser af de kommunale områder, bestilt at staten, med paraderne oppe. Sådan var paraderne nok også forud for foranalysen af det kommunale ejendomsområde! Men forsøgskommunerne har oplevet, at KORA fra start har respekteret og ønsket at inddrage den kommunale faglighed ved tilrettelæggelse af foranalysen. Det afspejler sig klart i de valgte analysetemaer og tilrettelæggelsen af dataindsamlingen. Der er derfor grund til at rose KORA for samarbejdet, og det bliver meget interessant at se resultatet af deres arbejde med data fra de tre kommuner.

KTC-Faggruppen medvirker til vidensopbygning og -formidling KTC faggruppen for Kommunal Ejendomsdrift har prioriteret benchmarking af kommunal ejendomsdrift højt i faggruppens arbejde. Når foranalysen af den kommunale ejendomsdrift er offentliggjort, vil de vigtige erfaringer fra forarbejdet i de tre kommuner give et væsentligt bidrag til det videre arbejde. Erfaringerne fra processen er, at det er særdeles vigtigt, at der opnås en fælles forståelse af de rammer og sammenhænge,

som benchmarkingen omfatter. Opgaven, med at skabe et fælles grundlag i sammenlignelige kontoplaner og etablering af en fælles forståelse af definitionerne på ejendomsdrift på tværs af kommunegrænserne, må ikke undervurderes. Det er en stor og krævende opgave. Det er derfor faggruppens vurdering, at der skal formuleres et præcist formål for benchmarkingen – hvad er det vi vil lære af hinanden ved benchmarking på specifikke områder?

Erfaringerne for Næstved Kommune viser, at det er et stort arbejde at tilvejebringe ejendomsdata på bygningsniveau. I en kommune, hvor ejendomsområdet ikke er samlet i et ejendomscenter, kan data ikke umiddelbart hentes direkte ved at overføre dem fra kommunens centrale systemer. For at arbejdet med at tilvejebringe valide data skal stå mål med udbyttet af benchmarking, er det derfor væsentligt at få fastlagt et rimeligt overordnet niveau for benchmarking.

Flere kommuner har - eller er i gang med - at implementere Facility Management systemer, som giver mulighed for på forskellige niveauer, at udarbejde nøgletal for udviklingen i kommunens ejendomsdrift.

Nøgletal set sammen med opdaterede vedligeholdelsesplaner vil være et godt grundlag for en samlet vurdering af udviklingen af den kommunale ejendomsdrift.

KTCs faggruppe ser gerne, at der udarbejdes fælles anbefalinger til, hvordan data struktureres, så der vil være nemmere adgang til benchmarking - og dermed til at fremme den læring, der kan give kommunerne redskaber til at effektivisere ejendomsområdet.

Kommunerne møder ofte analyser af de kommunale områder, bestilt at staten, med paraderne oppe. Sådan var paraderne nok også forud for foranalysen af det kommunale ejendomsområde! Men forsøgskommunerne har oplevet, at KORA fra start har respekteret og ønsket at inddrage den kommunale faglighed ved tilrettelæggelse af foranalysen.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

35

ledelse

Natur og Miljø 2014

Embedsmandens rolle under lup KTC og EnviNa lukker op for dialog på tværs af myndigheder

36

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

ledelse

Embedsmandens rolle i forvaltningen af naturen blev lagt under forstørrelsesglasset i debatten på Natur & Miljø 2014, årets største natur- og miljøkonference i Odense Congress Center. Myndighedsrollen er vigtig at forsvare, på trods af store udfordringer til embedsmænds upartiskhed, blev en af hovedkonklusionerne.

Af | Line Unold, KTC

Det kan være kompliceret at navigere i natur – og miljøforvaltningen. Og som embedsmand kan der opstå situationer, hvor det kan være svært at gennemskue, hvad den rigtige beslutning – for miljøet, borgerne og erhvervslivet.

For tredje år i træk havde KTC og EnviNa sat rum og rammer for, at embedsmænd og ansatte i stat, regioner, kommuner, eksterne rådgivere og interesseorganisationer kunne mødes og drøfte visioner og udfordringer. 550 deltagere fra nær og fjern, med naturen og miljøet som hverv og interesse, var mødt op til konferencen.

Faglig rådgivning – uden farve Hanne Kristensen, nyudnævnt direktør for Naturstyrelsen, satte rammen for debatten.

Hanne Kristensens fokuserede på, at embedsmanden altid skal være i stand til at levere upolitisk, faglig rådgivning til politikerne: -Jeg er godt klar over, at det er et dilemmafyldt område – for hvem har egentlig mest ret til at benytte naturen? Er det fiskerne, landmændene eller borgerne?, spurgte Hanne Kristensen og fortsatte: - Naturen er vores alle sammens – OG sin egen. Der er sjældent en enkelt løsning, der er rigtig, men altid et valg, der skal træffes. Her er det vigtig at myndighed møder borger og erhverv på samme niveau. Forvalterne skal være fagligt kompetente, åbne og troværdige, understregede hun, og tegnede sin vision for, at Naturstyrelsen om fem år vil stå som det fagligt vidende og kompetente sted, hvor ekspertisen er til rådighed for alle.

Lovgivningen skal sætte rammerne For Peter Pagh, professor, dr. jur., Københavns Universitet, skal miljømyndigheder

hverken agere dommer, mægler eller være neutral – men helt enkelt rette sig efter lovgivningen. Peter Pagh gjorde opmærksom på, at det er vigtigt at embedsmanden kender sin rolle som lovforvalter.

-Som miljøforvalter skal du forvalte MAGT – du skal ikke fungere som forligsmand. Det er komplekse sager, der skal forvaltes, derfor er det lovgivningen, forvalterne skal agere ud fra, lød det fra Peter Pagh, som også betonede at det kan være svært, fordi ”lovgivningen på området er rodet”.

Demokratiets forvaltere Der er stor risiko for politisering af myndighedsudøvelse, sagde formand for offentlig sektor i Dansk Magisterforening, Peter Grods Hansen. Risiko for politisering opstår, fordi det er svært at overholde de intentioner der er i miljølovgivningen, og fordi der ikke er nok ressourcer i kommunernes forvaltninger: -Måske skulle man overveje en revision af lovgrundlaget. Der har jo været mange sager, hvor man fra politisk side har tørret det af på embedsværket. Det kunne undgås ved at tænke grundigt over ansvarsfordelingen. Det er vigtigt at holde fast i, at man som embedsmand er demokratiets forvalter, sagde Peter Grods Hansen.

I sandhedens tjeneste Rasmus Ejernæs, seniorforsker fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, tog hul på en vigtig diskussion om, hvad der er ”sandheden på miljøområdet”. Der er, også indenfor de eksakte videnskaber, mange sandheder, der kæmper med hinanden.

Rasmus Ejernæs opstillede eksempler på sandhedsudsagn, der er almindelig konsensus om, og betragtes som win-win, men

som alligevel kan pilles fra hinanden. Fx at ”Vådområder er ny natur og vådområder kan rense vandet”, men sandheden er nærmere, at hvis vådområderne er næringsrige, på grund af tidligere eller nuværende belastninger, så vil de ikke være til gavn for de truede arter. Kvælstofvådområder bør betragtes som biologiske rensningsanlæg, ikke ny natur. Med andre ord, kan det være nok så svært for embedsmanden at navigere i sandhedens tjeneste.

-Som embedsmand skal man medvirke til en åben debat og beslutningskultur. Forskerne og borgerne skal inviteres med ind i processen og være med til at give input, opfordrede Rasmus Ejernæs, som var klokkeklar i sin kommunikation omkring, hvad han mente politikere, forskere, borgere og NGO´er skal holde fokus på, nemlig: at være opdaterede på verden og holde fokus på det fælles bedste.

Embedsmanden som magtudøver I den afsluttende paneldebat deltog også Lone Saaby fra Landbug & Fødevarer, Michael Leth Jess fra Danmarks Naturfredningsforening. De skabte selvfølgelig basis for en god diskussion og høj bølgegang, men der var enighed om, at det skal være de politiske beslutninger, der skal drive det arbejde, man udfører som embedsmand, ikke ens private præferencer. Peter Grods Hansen sluttede op om erkendelsen af, at embedsmanden selvfølgelig skal holde sig til det, der er politisk besluttet – forholde sig til loven: -Men embedsmændene har også en forbandet pligt til at sige fra, hvis han mener der er noget galt. Embedsmanden har også ytringsfrihed.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

37

ledelse

Den femte artikel i serien ’Kommunen – med ansigtet mod fremtiden’

’Den Professionelle I vores artikelserie om ’Kommunen – med ansigtet mod fremtiden’, er turen nu kommet til ’Den Professionelle Kommune’. Ved at efterspørge serviceniveauer og facilitere offentlig-privat innovationssamarbejde, udvikles i dette fremtidsscenarie helt nye, og samfundsøkonomisk effektive, teknologier på både velfærds- og teknikområdet.

Nu er det kommunerne – ikke staten – der sætter dagordnen.

Af | Lars Christensen, Centerchef, Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup, medlem af LKO Faggruppen.

Fremtidsscenarie Den professionelle kommune anno 2025 Med ’Professionaliseringsreformen i 2018’ er der sket en række yderligere kommunesammenlægninger, så gennemsnitskommunen er på godt 80.000 indbyggere – ingen kommune er på under 50.000 indbyggere.

Den mest radikale ændring var imidlertid, at man indførte fuldtidspolitikere i alle kommuner, som man tidligere kun kendte fra magistrat- og rådmandskommunerne. I dag udgør 2-6 fuldtidsansatte politikere, sammen med direktørerne, et forretningsudvalg, der varetager den overordnede (daglige) ledelse af kommunen – først og fremmest ved at arbejde strategisk med opfølgning på byrådets beslutninger. Byrådet er stadigvæk kommunens øverste myndighed, og hovedparten af medlemmerne modtager kun honorar som tidligere. Afstanden mellem administrationen og det politiske er blevet mindre. Det politiske, i form af strategier og sigtelinjer, er flyttet ind i det administrative ’maskinrum’, og de overordnede planer udfærdiges i et konkret samarbejde mellem administration og politikere. Dette har nok været den største barriere for administra-

38

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

tionen; at politikerne kunne sidde med om bordet i forhold til konkret at arbejde med strategiudvikling og handlingsplaner, men det har skabt en stor sammenhængskraft på tværs af sektorområder.

En offensiv og vækstfremmende kommune Én af de største effekter ved professionaliseringsreformen, og politikernes inddragelse i det daglige ledelsesrum, har imidlertid været, at kommunerne orienterer sig mere offensivt i forhold til at definere den samfundsmæssige udvikling. Det begyndte på miljø- og energiområdet, hvor det var helt nødvendigt for at sikre en sammenhængende, bæredygtig energiplanlægning, at kommunerne udviste lederskab i forhold til at samtænke løsninger og tage fælles beslutninger. Men i dag varetager kommunerne en helt anden og aktiv rolle i forhold til at stille krav til markedet om at finde løsninger. Ved at efterspørge serviceniveauer og facilitere offentligt-privat innovationssamarbejde, udvikles nye, og samfundsøkonomiske effektive, teknologier, på både velfærds- og teknikområderne. Faktisk ser man på så forskellige områder som undervisning i folkeskolen og sikring mod klimaforandringer, at

det er kommunerne der sætter dagsordenen – og ikke staten. Det er lykkedes kommunerne at frigøre deres potentiale, med både at være tæt på borgeren og skulle træffe overordnede strategiske beslutninger.

Allerede før reformen var mange kommuner begyndt at professionalisere deres rekruttering og lederudvikling. Men med de større kommuner blev det sat yderligere i system, og i de fleste kommuner er institutionerne (materielgårde, plejecentre m.m.) nu kontraktstyrede med lønnede bestyrelser.

Den kommunale arbejdsplads ligner på godt og ondt den private, og tidligere markante forskelle i bl.a. sygefravær, produktivitet og lignende er helt udvisket.

Visions planlægning På det tekniske område er man for alvor begyndt at kvalificere byudvikling, energiplanlægning og store projekter med en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang. Lidt á la VVM-redegørelser, hvor de miljømæssige forhold vurderes ved et anlægsprojekt, gennemfører kommunerne nu omfattende (samfundsmæssige)analyser af konsekvenser og effekter af et givent projekt. Når der anlægges nye veje, bygges nye skoler eller udlægges arealer til butiksformål, sker det

ledelse

Kommune’

ud fra en helhedsvurdering af projektets udviklingsmuligheder og afledte effekter på andre områder. Hvad betyder et projekt i forhold til mobilitet og fremkommelighed, spildtid (tabte arbejdstimer eller samværstimer med familien), omsætning i nærmiljøets butikker, attraktionsværdi og meget mere, i forhold til områdets opland.

Den offentlige medarbejder For medarbejderne har det betydet, at der i endnu højere grad er kommet fokus på tværfaglighed, innovationsledelse og projektledelse. Det, at være en dygtig ingeniør, indebærer, at man mestrer sociale færdigheder og kan anvende sin faglige viden i forhold til en given kontekst. Fx indgår samarbejde med erhvervsliv, borgere og øvrige interessenter som en naturlig del af en given opgave.

De nye kommuner har med ’Professionaliseringsreformen’ løftet sig fra den defensive dagsorden, der prægede 00’erne med overdreven fokus på økonomistyring, budgetrammer, serviceløfter til at være dagsorden-sættende for samfundets vækst og udvikling.

Fremtidsscenarier Kommunen - med ansigtet mod fremtiden LKO (Ledelse- Kompetence og Organisation) arbejdsgruppen har kigget ind i krystalkuglen – på en fremtid i år 2020. Hvordan ser en Teknisk Forvaltning ud, seks år ud i fremtiden?

Forfatterne har ladet sig inspirere af fremtidsforsker Uffe Paludans 6 fremtidsscenarier. Der er ikke tale om en idealtilstand, men yderpunkter af en tænkt fremtid. Forfatterne ønsker at udfordre fantasien og sætte en debat i gang om, hvordan fremtiden skal se ud.

Denne artikel er den femte i en serien, skrevet af LKO faggruppen.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

39

ledelse

Praktik i kommunen

Kommuner skal tiltrække flere ingeniørstuderende Kommuner skal blive bedre til at skilte med de mange udfordringer og muligheder, som ingeniørstuderende får serveret i en kommunal praktik. Til gengæld kvitterer ingeniørpraktikanter med nyeste teori og IT-kendskab.

Af | Marianne Jensen, civilingeniør og teamleder og Morten Svanborg, trafikplanlægger, Fredericia Kommune.

Hos Vej & Park, Fredericia Kommune, har vi gennem de seneste fem år haft gode erfaringer med at have ingeniørstuderende i praktik af forskellig varighed.

De første to praktikophold var opdelt.

Her foregik den ene halvdel af praktikken hos Vej & Park, mens den anden halvdel foregik hos et rådgivende ingeniørfirma. I de seneste tre praktikforløb har vi dog valgt, at hele praktiktiden skal foregå hos Vej og Park. Det giver nemlig bedre mulighed for, at den studerende kan fordybe sig i forskellige projekter og blive en integreret del af afdelingen.

Gode erfaringer i Fredericia De studerende bidrager med teoretisk viden fra skolebænken og et stort kendskab til det nyeste indenfor IT og fagprogrammer.

De studerende udfordrer også de rutiner, som hurtigt bliver en stor del af en travl hverdag. De er gode til at stille undrende spørgsmål i forhold til ”Det plejer vi at gøre”-tankegangen. Derudover bidrager de i høj grad med en stor arbejdsindsats, gejst og gå-på-mod.

40

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

Stort budget overrasker de unge Når man som studerende skal ud og finde et praktiksted er der mange valgmuligheder. På uddannelsesstederne er det typisk de større rådgivende ingeniørfirmaer, der er bedst til at synliggøre sig og vise sig frem.

Blandt de studerende er der derfor er stort kendskab til de største rådgivende ingeniørfirmaer, og deres hjemmesider er ligeledes langt mere tilgængelige og brugervenlige i forhold til at indhente informationer eller oplysninger omkring job og praktik.

Vores indtryk er, at vi hos kommunerne kan blive bedre til at vise, hvem vi er. Det er ikke synligt for de studerende, at der er mange udfordringer og muligheder i at være ingeniørpraktikant hos en kommune.

Det overrasker også ofte de studerende hvor stort et budget, man forvalter i det offentlige.

De studerende vælger typisk at søge de steder, hvor man tror udfordringerne er størst, samt hvor der informeres bedst omkring arbejdsopgaver, lønforhold m.m.

Bredt spænd af arbejdsopgaver Hos en kommunal Vej & Park afdelingen er to dage aldrig ens. Arbejdsopgaverne spænder over områder som projektledelse, økonomistyring, projektering og sagsbehandling, blot for at nævne nogle få. De studerende får mulighed for at afprøve sig selv i en travl hverdag, hvor man har mange bolde i luften, og hvor dagene er spændende og udfordrende.

Arbejdsopgaverne i en kommune adskiller sig i høj grad fra ingeniørstudierne. På studierne er der stor fokus på de teoretiske principper, og der kan de første semestre godt være undervisning i flere forskellige fagretninger, som kan spænde fra konstruktion til miljø og vej m.m.

Praktikperioden kan derfor være en øjenåbner for de studerende og give dem mulighed for at vælge hvilken fagretning, de fremadrettet vil beskæftige sig med.

I Fredericia Kommune har vi blandt andet oplevet, at praktikperioden har ført til, at den studerende valgte at fortsætte studierne til civilingeniør efter endt diplomuddannelse, da praktikopholdet viste hvilke

ledelse

Vores indtryk er, at vi hos kommunerne kan blive bedre til at vise, hvem vi er. Det er ikke synligt for de studerende, at der er mange udfordringer og muligheder i at være ingeniørpraktikant hos en kommune. Det overrasker også ofte de studerende hvor stort et budget, man forvalter i det offentlige.

Praktik i kommune overrasker positivt Af | Jette Lindberg, ingeniørpraktikant i Fredericia Kommune og studerende på VIA University College, Horsens

Siden starten af februar har jeg være ingeniørpraktikant hos Vej og Park, Fredericia Kommune. Min praktikperiode varer fem måneder og afsluttes derfor ved udgangen af juni måned.

Jeg valgte at søge om at komme i ingeniørpraktik hos en kommune, da jeg på studiet ikke havde hørt så meget om de muligheder, der er ved at arbejde hos en kommune og derfor syntes, at det kunne være spændende at prøve det af. Da jeg bor i Fredericia, var det endnu mere spændende at kunne få lov at sætte sit præg på nogle af projekterne i kommunen. Mit lokalkendskab er kommet mig til gode i mange situationer.

muligheder, der er inden for arbejdet med veje og trafik.

Praktikanter vender tilbage I Fredericia Kommune er der det seneste år ansat to tidligere ingeniørpraktikanter i Vej og Park.

En af fordelene ved at ansætte en tidligere praktikant er, at vi kender personen og ved, hvad han eller hun står for, både menneskeligt og fagligt. En anden fordel er, at vi ved, at den tidligere praktikant er klar over, hvad det er for en stilling, der søges, og hvad det er for en arbejdsplads, der er tale om.

Det at arbejde i en politisk styret organisation er ikke noget, der undervises i på uddannelsesstederne, og derfor er det en stor fordel, at praktikanten har en forståelse for det.

Fordi vi igennem praktikken har lært hinanden at kende, oplever vi, at den tidligere praktikant hurtigt integreres i afdelingen og varetager opgaver på lige fod med de øvrige kollegaer.

Ikke to dage er ens Under mit praktikophold ved Fredericia Kommune har jeg haft mange forskellige arbejdsopgaver, både store og små. Det har overrasket mig meget, hvor forskellige opgaverne er, og at to dage ikke er ens.

Fredericia Kommune er blevet ”Trafiksikkerhedsby” de kommende tre år, og jeg har i den forbindelse været med til at lave de indledende uheldsanalyser samt trafikinspektioner på udvalgte strækninger.

Ligeledes er vi er i fuld gang med at færdiggøre en byggemodning, hvor jeg har været med til at udarbejde udbudsmaterialet.

Derudover har jeg også været inde over den kollektive trafik, hvor jeg har udarbejdet ændringer på flere vejstrækninger, som forbedrer forholdene for buschaufførerne.

Jeg er også blevet overrasket over, hvor meget borgerhenvendelser fylder i hverdagen, og hvordan de er med til at gøre arbejdet alsidigt. Det har givet mig et indblik i sagsbehandlingen og en forståelse for, hvorfor nogle henvendelser kan tage længere tid at besvare.

Mange input og gode kontakter I min tid som praktikant har jeg været på forskellige messer, konferencer, arrangementer og workshops, som har givet mig mange input samt kontakter, som jeg kan tage med mig videre.

I praktikperioden har jeg fået øjnene op for, at arbejdet med trafiksikkerhed og planlægning er utrolig spændende.

Samtidig har det påvirket den retning, jeg gerne vil specialisere mig i bagefter.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

41

natur & miljø

Evaluering af vandsektorloven

Et tungt skridt i den Vandsektorloven har skabt øget fokus på effektivisering og er et skridt i den rigtige retning.

En administrativt tung regulering pålægger dog samtidig vandselskaberne unødvendige byrder, evaluerer Miljøministeriet.

Af | Rikke Søgaard Berth, partner, Line Markert, partner, René Frisdahl Jensen, ad-vokat og Sine Marie Mohr, advokatfuldmægtig, Horten

Miljøministeriet offentliggjorde den 21. marts 2014 evalueringen af vandsektorloven. Evalueringen problematiserer, at kravene om effektivisering alene retter sig mod driften, men ikke investeringerne. Det kan altså bedre betale sig at investere i nye anlæg frem for at vedligeholde eksisterende.

En model, der sikrer fokus på totalomkostninger, bør dog ikke være til hinder for, at selskaberne har rum til at gennemføre kommunale planer, der kræver investeringer.

På DANVAs årsmøde den 22.-23. maj 2014 tilkendegav miljøministeren m.fl., at der fortsat skal ske effektivisering, men på en måde, der ikke medfører unødigt bureaukrati. Ministeren tilkendegav også, at kommunerne fortsat skal have en stærk styring med niveauet for de ydelser, som selskaberne leverer.

Konsolidering Evalueringen peger på, at en af de væsentligste barrierer for konsolidering af sektoren er forbuddet mod at differentiere taksterne.

Særligt er dette relevant i spildevandsselskaberne, hvor spændet mellem selskaberne er store. Evalueringen fokuserer således på

42

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

den fuldstændige fusion, hvor flere vandselskaber samles i ét selskab.

Det er Hortens erfaring, at gevinsterne ved en fusion først og fremmest opstår ved, at medarbejderne samles i ét serviceselskab, der varetager administration og drift af alle anlæg mv. Fusion af netselskaber har i den forbindelse mindre betydning.

Tilknyttede aktiviteter Evalueringen nævner, at det er hensigtsmæssigt, at selskaberne kan varetage aktiviteter med en naturlig og nær tilknytning til selskabernes opgaver. Mange vandselskaber har ytret ønske at deltage i aktiviteter i videre omfang, end lovgivningen pt. giver mulighed for.

Vi oplever, at mange selskaber ønsker at være projektejere på kommunens klimaprojekter. De er også interesserede i fx at vedligeholde kommunens springvand eller brandhaner. En del af disse opgaver kan løses i naturlig forbindelse med selskabernes drift af net og anlæg.

På DANVAs årsmøde var der fra politisk side generelt en vis tilbageholdenhed med at lade vandselskaberne påtage sig en udvidet opgavekreds. Det blev bl.a. nævnt

af ordførere, at selskaberne i videre omfang skal bruge private aktører. Dog var der tilslutning til, at drift af klimaprojekter vil kunne ske i regi af selskaberne.

Håb om mere smidige regler Vandsektorloven skal ændres, og det er ikke nogen helt ukompliceret øvelse at justere i det ret fintmaskede net af regulering. Af hensyn til selskabernes mulighed for at begynde at styre efter den nye lovgivning, kan man håbe, at der hurtigt kommer en politisk aftale om de overordnede signaler.

Det egentlige lovgivningsarbejde med inddragelse af branchen, høringer mv. kommer til at tage nogen tid, og et kommende valg vil kunne medføre forsinkelse i arbejdet.

På vandsektorens og kommunernes vegne håber vi, at der snarest kommer nye, mere smidige, mindre bureaukratiske og mere klare regler, der kan understøtte branchens vigtige arbejde med at sikre rent drikkevand og aflede spildevand på fortsat højt miljømæssigt niveau.

natur & miljø

rigtige retning

Teknik & Miljø / Juni7juli 2014

43

natur & miljø

Pleje af sårbar natur

Mere jord på færre Alt for mange ejere af jord med sårbar natur gør det svært for kommuner at sikre en effektiv naturpleje. Naturforvalter i Mariagerfjord Kommune mener, at NaturErhvervsstyrelsen bør tage en bedre jordfordeling op som nyt værktøj i indsatsen.

Højaktuelt emne NaturErhvervstyrelsen arbejder netop nu med tilskudsmuligheder til den næste planperiode for Natura 2000, der løber fra 20162020. Og på Christiansborg har miljøminister Kirsten Brosbøl (S) for nylig sammen med fødevareminister Dan Jørgensen (S) sat sig for at undersøge, hvordan man kan gøre det mere attraktivt for danske landmænd at indgå aftaler om at udføre naturpleje.

44

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

KOMMUNIKATION

hænder Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC

Det er nødvendigt at arbejde med større og mere sammenhængende arealer, hvis vi skal forbedre plejen af sårbar natur i Danmark.

Der er derfor brug for en helt ny tilgang til jordfordeling, så vi kommer ud over den fragmenterede og ineffektive indsats, som foregår i dag.

Det mener biolog og naturforvalter i Mariagerfjord Kommune, Lise Frederiksen, som har arbejdet med naturbeskyttelse gennem en længere årrække.

- Det bør være sådan, at når man kan konstatere, at et område har alt for mange ejere, så skal man kunne igangsætte en jordfordeling med det for øje, at jorden skal fordeles på færre hænder, siger Lise Frederiksen til Altinget.dk.

Lise Frederiksen har arbejdet med Natura 2000 siden 2005. Først som del af Nordjyllands Amts overvågning og udarbejdelse af de første basisanalyser og senere hos statens Miljøcenter Aalborg, hvor hun var med til at udarbejde Natura 2000-planer. Siden 2008 har arbejdspladsen heddet Mariagerfjord Kommune, hvor hun har været med til at lave naturhandleplaner. I dag sidder hun med selve naturplejeindsatsen.

Hun mener, at når naturpleje er fordelt på mange forskellige hænder, bliver færre rigtigt dygtige til det, og dermed bliver den økonomiske gevinst for den enkelte lodsejer også sværere at få øje på.

Får kun fat i hobbylandmænd - Det er ikke nogen forretning for en lodsejer at gå ind og pleje to hektar jord.

Så bliver det kun hobbylandmændene, som vi kan få fat i. Det kan også være fint, men det giver bare ikke de gevinster, vi gerne vil

have, siger Lise Frederiksen til Altinget.dk.

Fordelen ved at sikre større arealer fordelt på færre lodsejere handler dog ikke kun om at gøre det økonomisk attraktivt for lodsejerne. Større arealer giver langt bedre mulighed for at sikre mere sammenhængende natur, som er en vigtig målsætning for Natura 2000-områderne.

I øjeblikket bliver mere end 30 procent af NaturErhvervsstyrelsen tilsagn til naturpleje givet til meget små arealer på under tre hektar. Det er et problem ifølge Lise Frederiksen.

- Det betyder, at man ikke får den sammenhængende naturplejeindsats, som er så afgørende for, at man kan forbedre biodiversiteten. I et område, hvor naturperlerne ligger som perler på en snor, er det et problem, når en central lodsejer ikke ønsker at være med. Det svarer til at klippe en perlekæde over, siger hun til Altinget.dk.

DANMARK

UDEN

AFFALD Ressourceplanen ’Danmark uden affald’ er nu vedtaget.

Fortæl danskerne, hvad planen betyder for deres dagligdag. Gør

Problematisk i ådale Kommuner med store marsk- eller klitområder har oftere en ejerstruktur der dækker over større, sammenhængende arealer. Anderledes problematisk ser det ud i kommuner med ådale inde i landet, hvor naturen er mere varieret og fordelt på flere ejere.

- Hvis man har 300 lodsejere inden for Natura 2000-områderne, som man skal lave aftaler med hver femte år, så er det en kæmpestor opgave. Det er penge ud ad vinduet.

Det bliver alt for dyrt for kommunerne at være opsøgende med så mange aftaler, når resultatet alligevel bliver pleje af et relativt begrænset område, siger Lise Frederiksen til Altinget.dk.

det i et sprog, som vi alle sammen forstår og skab engagement om de grønne budskaber.

Genbrug er sund fornuft, og budskabet skal ud over rampen på en glad og venlig måde. Det hjælper Tankegang gerne med.

Frederikshavn Køge Vejle T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Digitalisering

Fremtidens IT-systemer

Geodata – en væsentlig I fremtiden skal vi arbejde på tværs af myndigheds- og faglige områder, på tværs af kommunegrænser og i endnu højere grad samarbejde med private virksomheder. Det fordrer nytænkning og udvikling af IT-systemer og data, som er aktuelle og som vi kan stole på. Geodata er en væsentlig brik i denne udvikling, og FOTdanmark er, med den nye forretningsmodel som blev vedtaget i april i år, klar til at spille en af hovedrollerne.

Af | Per Thorup Hammerholt, projektleder i Silkeborg Kommune og Charlotte Amalie Malling, konsulent i KL

Med vedtagelsen af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi og grunddatapakken er fokus på geodata blevet voldsomt øget.

Geodata er ikke en isoleret størrelse, men skal opfattes både som et grundlag for en mængde andre data, og som selvstændige data på lige fod med data om sundhedsforhold, skoler, boliger og lignende. Mindst 85 procent af alle de data, der arbejdes med i offentlige myndigheder, er relateret til et sted, dvs. de er ”georelaterede”. Ved hjælp af geodata kan man anvende stedet, enten som indgang til data eller som det grundlag, der kobler andre data sammen.

understøtter grunddatatanken: at data kun findes og vedligeholdes ét sted. I arbejdet med forretningsmodellen har alle elementer i FOTdanmark været i spil:

Den nye forretningsmodel FOTdanmark er en frivillig forening, som blev stiftet i 2007. Medlemmer i foreningen er kommunerne og staten, og 1. januar 2014 blev foreningens første mål nået, nemlig at alle kommuner er medlemmer.

Det har givet mulighed for at udarbejde en ny forretningsmodel for foreningen som

Økonomi Den økonomiske model som FOTdanmark er baseret på, er blevet revurderet og tilpasset til den situation, at foreningen er landsdækkende. Det betyder, at de fleste kommuner får mindsket deres udgifter på området, og at der fremover sker en lige fordeling af udgifter mellem stat og kommuner.

46

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

Organisation FOTdanmarks tidligere sekretariat er nedlagt, og er blevet erstattet af et ”fællessekretariat” som varetages af Geodatastyrelsen og KL. Det afføder en større smidighed i relation til opgaver.

De faste fora i foreningen er under reorganisering, og de vil i fremtiden arbejde under ensartede og tilpassede kommissorier.

Med den nye fordelingsnøgle får kommunerne et længe næret ønske opfyldt.

Produktion De primære ønsker på dette område var, at produktionen i højere grad skulle modsvare anvendelsen af data, at der skulle anvendes færre ressourcer på produktionen, og at datagrundlaget blev mere homogent.

Disse ønsker er imødekommet: • Fremover overflyves og fotograferes hele landet hvert år, hvor det tidligere svingede fra landsdel til landsdel, og nogle steder kun blev fotograferet hvert tredje år.

• De væsentligste elementer i kortet (bygninger, veje, vandløb og søer) vil fremover blive ajourført hvert år, baseret på kommunernes sagsbehandling.

• Tidligere indeholdt FOT-data tre forskellige standarder for datakvalitet, dette nedbringes til to; en for byområder og en for landområder. Kortet bliver betydeligt mere homogent.

digitalisering

brik • Før blev produktionen gennemført i samarbejde mellem kommunerne og Geodatastyrelsen, og ikke nødvendigvis i sammenhængende geografiske områder. Fremover får Geodatastyrelsen ansvaret for hele produktionen, og den bliver dermed mere sammenhængende og professionel.

FOTdanmark skaber grunddata og nye anvendelsesområder FOT-data har i flere år været anvendt i den offentlige forvaltning, men nærmere som kortdata og ikke som egentligt forvaltningsgrundlag. Der er allerede nu, på mange væsentlige områder, samarbejder i gang, hvor FOT-data ”træder i karakter” som bærende inden for konkrete forvaltningsområder. Med grunddataaftalen i 2012, blev FOT-data også grunddata, og er dermed autoriative data.

De fleste kommuner er i gang med et projekt vedr. ”geokodning” af bygninger i FOT-data. Konkret betyder det, at en bygning i kortet får påført en nøgle, således at informationerne i BBR (Bygnings- og boligregistret) kobles med FOT-kortet.

Dette tiltag giver bl.a. mulighed for at kvalitetsforbedre BBR. Man kan i kort og fotos kontrollere og visualisere en mængde af de informationer, der er registreret, f.eks. en bygnings beliggenhed, størrelse, tagmateriale m.m.

Det kan være til gavn for både husejere, kommune, beredskab, forsikringsselskaber og mange flere.

Både på området for veje og vandløb er data registeret mange forskellige steder og i mange systemer alt efter, hvem der er myndighed på området. Her kan det at få samkørt data og homogeniseret dem, skabe store potentialer for det offentlige, men også for tredjeparter, som store firmaer, der udvikler GPS-systemer til private. I dette arbejde vil FOT-databasen være omdrejningspunktet.

Penge at hente Det er helt åbenlyst, at grunddatapakken indeholder et stort rationale i relation til, at der ikke sker dobbeltarbejde i de offentlige forvaltninger, at mængden af fejl mindskes, og ikke mindst at kommunikation, både tværoffentligt og mellem det offentlige og det private styrkes.

Der er på samme vis en række store rationaler inden for området geodata.

FOTdanmark har, med vedtagelsen og effektueringen af den nye forretningsmodel, taget et stort skridt i retning af at udløse dette rationale.

Hvad er FOTdanmark?

FOTdanmark er en forening, der blev stiftet i 2007 med det formål at etablere et fælles offentligt geografisk administrationsgrundlag.

Udgangspunktet var, at der var en række forskellige aktører, der hver især kortlagde Danmark, herunder Kommunerne og Staten. Ved indførelse af fælles produktion ud fra en fælles standard kunne meget af denne dobbeltproduktion spares.

I starten var kun staten og en håndfuld kommuner medlemmer. Siden har foreningen arbejdet intenst på at få alle kommuner med i foreningen. Det skete ved årsskiftet 2014, og dermed er FOTdanmark nu landsdækkende.

I april 2014 vedtog repræsentantskabet for FOTdanmark en ny forretningsmodel, som giver mulighed for en endnu bedre forankring af foreningens arbejde i stat og kommuner. Forretningsmodellen træder endeligt i kraft 1. januar 2015.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

47

digitalisering

God datakvalitet

BBR-geokodning giver Nyudviklet web-klient kobler FOT med BBR-data og letter kommuners arbejde med at oprette og ajourføre geokodede bygninger, så data er aktuelle og gyldige. En fordel for både kommuner og bygningsejere.

Af | Charlotte Amalie Malling, konsulent, KL og Sten Frandsen, GIS-medarbejder, Odense Kommune

Alt for mange bygninger er ikke registreret korrekt i BBR (Bygnings- og boligregistret), og det kan koste dyrt for kommuner og husejere. Derfor skal kommunerne være bedre til at anvende og integrere geokodede BBRbygninger. Ikke kun inden for det tekniske område, men inden for alle fagområder i den kommunale sagsbehandling. FOTdanmark, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) og Geodatastyrelsen (GST) arbejder netop nu på at udvikle en ny webklient, der skal hjælpe BBR-medarbejdere med at vedligeholde geokodede BBR-bygninger, så data er aktuelle og valide.

Sammenhæng mellem BBR og FOT BBR-bygningsgeokodning går i al sin enkelthed ud på at skabe en sammenhæng

48

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

mellem bygninger i BBR og den samme bygningsflade i kortdata (FOT) eller på luftfoto (ortofoto). På den måde kan bygningsoplysninger i BBR illustreres samtidig med, at det kan tjekkes om data svarer til det, der ses på kortet. Geokodning af BBR-bygninger giver dermed et bedre og mere validt administrationsgrundlag og er et vigtigt incitament til at eliminere fejl og mangler i registret og dermed skabe et bedre beregningsgrundlag for en række ydelser.

Nyt værktøj til vedligeholdelse af data Tal fra FOTdanmark viser, at cirka 55 procent af kommunerne er i gang med at geokode BBR-bygninger. Men FOTdanmark, som blev landsdækkende ved årsskiftet, vil gerne have alle landets kommuner til at

implementere bygningsgeokodningen i den daglige sagsbehandling. Det har dog vist sig at være en meget vanskelig og særdeles ressourcekrævende opgave.

For at understøtte en mere præcis bygningsgeokodning har FOTdanmark derfor i samarbejde med MBBL, en række kommuner og GST nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder på at gøre det så let som muligt for kommuner at vedligeholde og forbedre geokodning. Arbejdsgruppen har bl.a. sat sig for at udvikle en ny web-klient, som kobler FOT med BBR-data, og samtidig udarbejde vejledninger, der beskriver metoder og formål og giver eksempler på anvendelse af bygningsgeokodning. Med det nye værktøj, som forventes at være færdigudviklet ultimo 2014, bliver det væsentligt nemmere for

digitalisering

Information og vejledning FOTdanmark vil i begyndelsen af 2015 tage rundt til landets kommuner og informere om og vejlede i den nye webklient til bygningsgeokodning. Du kan læse mere om bygningsgeokodning og det konkrete projekt på fotdanmark.dk.

merværdi for alle kommuner at oprette og ajourføre geokodede bygninger. Der er dog ingen krav om, at kommuner skal arbejde med bygningsgeokodning, så initiativet skal alene ses som en service. Håbet er naturligvis, at flest mulige kommuner vil tage godt imod initiativet, og at alle BBR-bygninger efterhånden vil få koordinater med en god kvalitet.

Sikre den gode datakvalitet Det er af stor vigtighed, at data er valide og helt up-to-date. I 2013 var det kun 30 procent af de kommuner, der havde geokodet, som løbende vedligeholdte data.

Derfor skal geokodning ikke kun være en arbejdsopgave forankret hos kommuners GIS-medarbejdere. BBR- og byggesagsmedarbejdere skal også inddrages, så de helt rutinemæssigt bruger og udfører bygningsgeokodning i det daglige arbejde med administration af BBR og byggesager. Her vil den nye web-klient være til stor hjælp, da den netop bliver udfærdiget på en måde, så medarbejderen ikke nødvendigvis skal være GIS-uddannet.

Anvendelse og gevinster For de kommuner, der har gennemført bygningsgeokodningen, anvendes data i dag bredt - især i bygge- og miljøsagsbehandling, hvor den integreres mere og mere, men også i planlægningsopgaver for by, energi og klima og ved større anlægsprojekter.

Beredskab Et spændende og nyt anvendelsesområde er beredskabet, hvor bygningsgeokodning kan hjælpe med til at begrænse skader.

Redningsmandskabet kan allerede på vej til en brand få et vigtigt overblik over stråtækte bygninger og fx hvilke huse, der er tilsluttet naturgasnettet. Det kan redde menneskeliv og spare samfundsressourcer.

Fejl lettere at opdage En anden fordel ved geokodningmetoden er, at kommuner lettere kan opdage fejl i bygningsregistreringen. Mange fejlagtige oplysninger stammer fra husejeres manglende viden om eksempelvis en bygnings areal.

Eller tilbygninger, der ikke er indberettet eller godkendt, og som dermed er registreret

forkert i BBR. Fejl kan også skyldes, at sagsbehandlere har sat flere bygninger sammen til én bygning, eller at én bygning er blevet opdelt i flere BBR-bygninger. Alle data i BBR kan med en gennemført bygningsgeokodning visualiseres, og fejl vil nemmere kunne opdages, når et ortofoto vises med de geokodede bygninger.

Fordel for husejere Bygningsgeokodning kan også have store fordele for husejere. Hvis en bygning i BBR er registreret med et for stort areal, kan en byggeansøgning blive afgjort på et forkert grundlag, og en ejer kan få nej til at udvide bygningsarealet. Også mange eksterne interessenter anvender BBR-oplysninger, hvor eksempelvis fejl i de registrerede data kan give problemer med behandling af låne- og forsikringssager og ved ejendomshandler.

Geokodning af BBR-bygninger skaber et godt overblik over data i BBR, og hvis relationen til FOT ajourføres kontinuerligt (dagligt), skabes et værdifuldt grundlag for en hurtigere og mere korrekt sagsbehandling.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

49

Forebyggelse

Forebyggelse – sundhed - teknik og miljø

Fysisk planlægning til gavn for folkesundheden Adgang til grønne og blå områder, aktiv transport samt indeklimaforhold spiller også en afgørende rolle for borgernes sundhed. Forebyggelsespakkerne er et fagligt redskab til kommunerne, som kalder på samarbejde om sundhed på tværs af forvaltningsområder.

Af | Lisbeth Holm Olsen og Tine Curtis, Center for Forebyggelse i praksis

Kommunerne har i en årrække arbejdet for at skabe rammer til gavn for borgernes trivsel og sundhed. De rammer og betingelser, der er med til at skabe sundhed, fordeler sig på mange forskellige kommunale forvalt-

Baggrund Sundhedsstyrelsen har i 2012 og 2013 udsendt 11 forebyggelsespakker inden for temaer, hvor der især er potentiale for at forbedre folkesundheden og reducere ulighed i sundhed.

Center for Forebyggelse er etableret i KL med en bevilling fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Centeret skal understøtte kommunernes arbejde med at implementere forebyggelsespakkerne i perioden 2013-2015.

Alle kommuner er velkomne til at kontakte Center for forebyggelse i praksis for gratis rådgivning: forebyggelseipraksis@kl.dk.

Læs mere: kl.dk/forebyggelseipraksis.

50

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

ningsområder. Mange kommuner har som følge heraf valgt at prioritere samarbejdet om sundhed på tværs af forvaltningsområder og går i dialog om at løfte forebyggelsespakkernes anbefalinger.

Kommunernes tekniske forvaltninger bidrager allerede til at løse sundhedsudfordringer på en række områder. Det klassiske eksempel er kloakering, som er en af de sundhedsdeterminanter, der historisk set har haft størst betydning for folkesundheden. Kommunerne har ikke mindst i disse år stort fokus på at skabe rammer, der kan medvirke til øget fysisk aktivitet og bevægelse hos borgerne gennem hele livet, fx supercykelstier, trafiksikkerhed omkring skoler, ambitiøse planer for blå og grønne områder, med tilgængelighed i fokus, og tværgående indsatser i forhold til friluftsliv.

Gode tiltag som har betydning i forhold til om at forebygge sygdom og bevare funktionsevnen, men som også er med til at understøtte god trivsel for borgerne.

Fysisk planlægning, sundhed og trivsel Forebyggelsespakkerne, om henholdsvis fysisk aktivitet og mental sundhed, indeholder en række anbefalinger til, hvordan kommunen kan bidrage til, at det offentlige rum dels inspirerer til at blive brugt aktivt, dels skaber rammerne for socialt samvær og fællesskabsoplevelser. Anbefalinger med relevans for teknik- og miljøområdet har fokus på udarbejdelse af strategi for brug af fysiske omgivelser, let adgang til idrætsfaciliteter og bevægelsesfremmende miljøer, gode rammer for fysisk aktivitet inde og ude, på børneinstitutioner, og indendørs og udendørs arealer ved kommunale botilbud.

Andre centrale anbefalinger vedrører muligheder for aktiv transport i dagligdagen, i form af sammenhængende og udbygget cykel- og gangstisystemer til arbejdspladser, skoler og institutioner.

forebyggelse

Case 1: Aalborg - aktiv transport til og fra skole I Aalborg Kommune arbejder man med ’sikker trafik retningslinjer’ på skoler, med det formål at reducere antallet af biler ved skolen, fremme børnenes aktive transport til og fra skole, samt ændre transportvaner hos børn og forældre.

Indsatsen er målrettet skoler, som oplever meget biltrafik, og som ønsker at gøre en målrettet indsats for at fremme aktiv transport til og fra skole.

Bygningsvedligehold og ventilation Færre sygedage samt bedre trivsel, koncentration og udbytte af undervisningen.

Forebyggelsespakken om indeklima i skoler har fokus på, hvordan kommunernes teknik- og miljøområde, sammen med skoleområdet, kan forbedre indeklimaet i skolerne og dermed elevernes trivsel og læring. Anbefalingerne har fokus på god luftkvalitet og passende temperatur i undervisningslokalerne samt udarbejdelse af de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger.

Andre anbefalinger vedrørende kommunernes bygninger handler om indretning af botilbud for unge, voksne og ældre, indretning af gode spisemiljøer på kommunale arbejdspladser samt forbedring af hygiejnen på kommunale institutioner, så udbredelse af smitte mindskes. Der er udarbejdet en særskilt forebyggelsespakke om solbeskyttelse, og her er en række anbefalinger, om

eksempelvis etablering af solsikre legepladser og muligheder for skygge ved kommunens boliger, arbejdspladser og rekreative områder, relevante for teknikområdet.

Kommunernes arbejde med forebyggelsespakkerne Der er i 2013 gennemført en landsdækkende kortlægning af kommunernes implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Kortlægningen viser blandt andet, at kommunerne har taget godt i mod forebyggelsespakkerne.

Når det gælder vurderingen af, hvorvidt kommunen allerede lever op til forebyggelsespakkerne, scorer kommunerne i den gennemførte kortlægning generelt højt i forhold til tobak, alkohol, mad og måltider og fysisk aktivitet. Til gengæld tyder besvarelserne på, at der er behov for en styrket indsats vedrørende flere af de øvrige forebyggelsespakker, herunder

Case 2: Silkeborg – på tværs af forvaltningerne I Silkeborg Kommune har man gode erfaringer med at bruge netværkstilgange i opgaveløsningen. Kommunens sundhedsområde har især haft gode erfaringer med at sidde dør om dør med byplanlæggere og arkitekter. Den daglige kontakt gør at man hurtigt finder ud af, hvor de gode samarbejdsflader er, og kan bruge hinanden til hurtige brainstorms. Eksempelvis ved at give inputs til, hvordan et lokalområde, foruden at være miljømæssigt bæredygtigt, også kan blive socialt og sundhedsmæssigt bæredygtigt. Det handler fx om at indtænke muligheder for leg og bevægelse, problemstillinger om social ulighed i sundhed og perspektiver som social kapital, tidligt i planlægningen.

forebyggelsespakkerne om solbeskyttelse og indeklima i skoler.

Indeklima mangler fokus Dårligt indeklima har stor betydning for vores trivsel, velvære og sundhed. Forskning om indeklima i skoler fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og den øgede mediebevågenhed, understreger betydningen af et sundt indeklima. Af den landsækkende kortlægning fremgår det, at kun cirka halvdelen af kommunernes sundhedsafdelinger ved, om der foreligger en handleplan for indeklima på skoler. Der er derfor behov for en styrket dialog og handling. Center for Forebyggelse i praksis er gerne behjælpelig med rådgivning om, hvordan kommunerne kan styrke indsatsen.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

51

klima

Klimatilpasning i Aabenraa

Plads til oversømmelse Kravene om klimatilpasningsplaner har skabt opmærksomhed og opbakning blandt politikere og borgere i Aabenraa

Af | biolog Hans Odgaard, Aabenraa Kommune og chefkonsulent og ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl, Alectia.

Oversvømmelser er et gammelkendt problem i Aabenraa, som man for år tilbage har prøvet at imødegå med diger, hævede veje, ændrede vandløb og bassiner. Nogle steder har man siden mistet fokus og forsømt vedligeholdelsesarbejdet: Digerne har sat sig, og man har skåret igennem dem for at anlægge veje og boldbaner, som det f.eks. er sket ved Mølleåen i Aabenraa.

Klimaforandringer er imidlertid kompromisløse størrelser, der stadig oftere gør opmærksom på behovet for at beskytte land og by.

Opbakning til klimatilpasning i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune er et af ti danske risikoområder udpeget under Oversvømmelsesdirektivet. Aabenraa by ligger ved en fjord og har en markant højderyg bag sig, og oversvømmelser opstår dels, når havvand presses ind gennem fjorden, dels når vand fra regn og vandløb løber til bagfra og ikke kan afledes.

52

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

I Aabenraa har man mærket en positiv effekt af kravene om klimatilpasnings- og risikostyringsplaner. De har skabt opmærksomhed og opbakning blandt politikere og borgere. De forskellige afdelinger i kommunen og forsyningsselskabet (Arwos) arbejder sammen om klimaløsninger, og nye virkemidler skal nu udnyttes optimalt.

Mangelfuld kortlægning har sinket processen Først i 2013 begyndte Naturstyrelsen og Kystdirektoratet at udlevere kort til brug for udarbejdelsen af klimatilpasnings- og risikostyringsplaner. Kystdirektoratets kort fokuserer kun på truslen fra havet ved stormflod, og vurderer ikke oversvømmelser, som skyldes mere grundvand, ekstrem vandføring og vand i lavninger og kloakker.

Disse risici har Aabenraa Kommune selv behandlet i klimatilpasningsplanen.

Bedre tid, bedre handleplaner Grundet forsinket kortgrundlag, vejledning og en lang høringsperiode mv. er der meget

kort tid til at færdiggøre planerne. Det betyder, at risikostyrings- og klimatilpasningsplanerne i høj grad betragtes som førsteudgaver med rum til forbedring.

Aabenraa Kommune har fået hjælp af rådgivningsvirksomheden Alectia til at understøtte kortlægningen af risiko- og værdiområder. Kommunen har desuden brugt egen erfaring med vandets indtrængen til at udarbejde planerne. Bl.a. er der besluttet sokkel- og sikringskoter mod oversvømmelser fra havet, og der er forslag til diger, forsinkelse af vand i vandløb samt LARprojekter i byen.

Behov for løbende justering Det er vigtigt, at de endelige klimatilpasnings- og risikostyringsplaner er langsigtede. Foruden renovering af de gamle diger, har Aabenraa Kommune planer om klimatillæg på 30 cm i 2050 og 80 cm i 2100 for at imødegå havspejlsstigninger jf. Statens vejledninger.

Desuden kan det være en fordel, at tænke i transport og opbevaring af vand

klima

på overfladen. Traditionelle regnvandsførende ledninger er dyre og har en levetid på omkring 50-100 år, mens det er væsentligt billigere at udlægge nye vådområder, der samtidig har rekreativ værdi.

Klimaboulevard med dobbelt effekt I Aabenraa by planlægger man bl.a. at etablere en klimaboulevard, en blå, grøn kile med en kanal, et allébeplantet dige og opholds- og gangarealer, der både virker som værn mod oversvømmelser fra fjorden og som et naturskønt område midt i byen.

Klima- og Beredskabsplaner skal forankres bredt Klimatilpasnings- og risikostyringsplanerne skal bl.a. tage hensyn til samspillet mellem spildevands-, havne- lokal- og kommunalplanerne, og alle interessenter bør inddrages. I Aabenraa indgik man i 2009 en aftale med Forsyningsselskabet Arwos omkring klimaarbejdet på vandsiden og udgiftsfordelingen, og Arwos udarbejder nu MIKE URBAN-modelleringer for kloaksystemerne.

Det er desuden vigtigt at skabe opbakning omkring tiltagene ved at inddrage borgerne i beslutningsprocesserne.

Mangler udmeldinger fra Staten Aabenraa Kommune blev færdig med forslag til klimatilpasningsplanen i december 2013. Nu venter risikostyringsplanen, som skal være klar i forslag inden december 2014. Undervejs har Kommunen især savnet konkrete udmeldinger fra Staten, og desuden en klar overensstemmelse mellem tidsrammen og materialeleveringen.

På egen front vil Aabenraa Kommune bl.a. forbedre grundvandsanalysen og værdisætningerne i næste plan. Desuden skal høringsprocesserne og borgerinddragelsen forbedres, for at opnå en større respons.

Endelig skal næste handleplan være mere konkret og bedre forankret, dels i det politiske system, dels i budgettet.

Aabenraa Kommune forventer, at kortgrundlagene, inklusiv den hydrologisk tilpassede højdemodel, kommer på plads, inden anden plangeneration skal være klar

om 4 år. Med den første klimatilpasningsplan har kommunen dog fået samlet op på det foreløbige klimaarbejde, fået et bedre overblik over risikoområder og skabt rum til nytænkning af win/win-projekter i byer og på landet.

Aabenraa Kommune er et af ti danske risikoområder udpeget under Oversvømmelsesdirektivet. Aabenraa by ligger ved en fjord og har en markant højderyg bag sig, og oversvømmelser opstår dels, når havvand presses ind gennem fjorden, dels når vand fra regn og vandløb løber til bagfra og ikke kan afledes.

Planlægning

Strategisk partnerskab

Med det lan Gennem mange år har Albertslund Kommunes opsat mål for forbruget af energi og andre ressourcer. Langsigtede mål, som kommunen ønsker at opnå ved at indgå en lang række strategiske samarbejder. - Vi følger dem på deres vej.

Af | Lone Nyhuus

Da Albertslund Kommune tilbage i 2009 tog initiativ til at etablere Gate 21, som et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og videns-institutioner, satte det turbo på de grønne omstillinger. Da kommunen gik ind i endnu et partnerskab, DOLL, og sammen med DTU Fotonik og Gate 21 oprettede et udendørs 1:1 Living Lab i Hersted Industripark, satte det yderligere fokus på en fremtid med reduceret energiforbrug og CO2-udledning.

Alt dette er med til at styrke kommunens langsigtede og overordnede fortælling. Fortællingen om Albertslund som en kommune, der er med til at lægge sporene for fremtidens by: bæredygtig og attraktiv for børnefamilier.

Den fortælling kan alle kommunens ansatte og alle samarbejdspartnere på rygraden. Fortællingen om, at man, ved at tænke stort og konsekvent og medtænke strategiske samarbejdspartnere, får resultater på bundlinjen.

Den grønne, den demokratiske og den økonomiske bundlinje.

Følg kommunens skridt. Fra etableringen af den store fortælling over definition af mål, samarbejdspartnere og organisationsform til de etiske og demokratiske dilemmaer, som fremtidens kommune med brug af ’smarte løsninger’ står overfor.

Skridt 1

Tænk langt – og hav fortællingen klar Som kommune har Albertslund en lang og socialdemokratisk fortælling: Albertslund Syd som 1960’ernes toneangivende tæt-lave byggeri, landets største andelsbaserede arbejdsplads (FDB) og fokus på god offentlig transport og et frodigt børne- og familieliv er noget af det, som har tegnet billedet af en kommune, der mener noget med ordet fællesskab.

I kommunens daginstitutioner får børnene økologisk mad, alle forvaltninger og de decentrale institutioner er miljøcertificeret efter EU’s EMAS-forordning, og i 2008 blev Albertslund den første 100 % miljøcertificerede kommune i Danmark. Fakta, som er med til styrke billedet af en kommune, der tager miljøproblemerne alvorligt og gør noget ved dem.

Den fortælling bliver kommunens borgere og medarbejdere hele tiden mindet om, og de kan se, at det bliver til noget. Kommunen renoverer boliger, mindsker trængslen og sørger for, at der kommer mere økologisk mad i institutionerne.

Visionen om en attraktiv, bæredygtig by for børnefamilier skal hele tiden kunne spores, lugtes, ses og mærkes.

54

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

planlægning

nge lys Skridt 3

Blikket på pengene – og på målene Det vurderes, at halvdelen af BNP udgøres af offentlige midler.

Den enkelte kommune sætter mange penge i omløb, og det er oplagt at se på, hvordan man kan spare på nogle af disse mange faste udgifter – vel at mærke uden at det går ud over den oplevede kvalitet og servicen for den enkelte borger.

Besparelserne kan blandt andet findes gennem grøn omstilling, velfærdsydelser og ikke mindst: øget brug af ’smarte løsninger’. Den nyeste teknologi vil for eksempel give mere effektiv brug af gadebelysning, mere effektiv trafikstyring, borgerbetjening på tog-stationerne og i kommunens mange faciliteter og større brug af elektroniske hjælpemidler på velfærds- og plejeområdet. Smart city begrebet, ’smarte løsninger’, kan accelerere den grønne omstilling og velfærdsomstillingen. På alle disse områder ligger der allerede en lang række gode eksempler på investeringer, der fører til besparelser.

Hvis man holder blikket på pengene, er det endnu nemmere at finde den klare fortælling. Men det er ikke nok at sige, at man vil spare på pengene og reducere udslippet af CO2.

Du skal sætte tal på dine økonomiske og energimæssige mål - i tons og megawatt.

Vi har talt med Flemming Jørgensen, medlem af Kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune (A) og medlem af Miljø- og Byudvalget, Velfærdsudvalget og formand for udvalget for Innovation i byen (§17, stk. 4) samt Niels Carsten Bluhme, områdedirektør for By, Miljø og Beskæftigelse.

Indgå forpligtende partnerskaber Måske vil kommunen gerne træde nye stier, men administrationen i kommunen er skåret ned, og der er begrænsede ressourcer til at løse de opgaver, der ligger lige for. Der er ikke de nødvendige muskler til at træde de ønskede nye veje.

Men kommunen skal ikke kunne eller vide det hele selv. Opsøg gerne nødvendig viden, der hvor den er: Inddrag universitetsverdenen i de grønne udfordringer, brug den nyeste forskning og indgå alliancer med andre kommuner eller med private firmaer i Offentlige Private Samarbejder (OPS).

Først når kommunalbestyrelsen eller kommunens administration er bekendt med den nyeste viden, kan de efterspørge nye løsninger, og ved at indgå i større fællesskaber har kommunen mulighed for at tiltrække eksterne midler; søge EU midler til rådgivning eller låne midler til etablering af de nyeste løsninger på energiområdet.

Albertslund Kommune har etableret en lang række samarbejder og fælleskaber. Gate 21, DOLL, Green Cities, CLEAN m.fl. Med disse partnere er der etableret politisk forpligtende mål.

Ved at blive en del af det store fællesskab med nogle, der kan og vil, er kommunen med til at drive udviklingen fremad.

Fortsættes næste side

Skridt 2

Forpligtende partnerskaber giver kommunen et stærkere ståsted. Og er med til at trække økonomi, virksomheder og arbejdspladser til kommunen.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

55

planlægning

...fortsættelse

Skridt 4

Flad organisation giver selvbestemmelse og ejerskab I Albertslund Kommune er alle medarbejdere dybt inde i kommunens overordnede fortælling.

Sekretæren kan du vække kl. 3 om natten, og hun vil fortælle dig om kommunens mål om at skabe udvikling og videndeling gennem strategiske alliancer. Institutionernes serviceassistenter kan til enhver tid fortælle dig, hvordan de skal organisere deres arbejde, sådan at kommunens bygninger opfylder kravet om reduceret energiforbrug. De kan fortællingen. Ligesom alle andre medarbejdere og samarbejdspartnere kan den og de overordnede mål.

Disse overordnede programmål sættes af direktørgruppen; derefter videreudvikles de gennem workshops i netværk med deltagere fra borgere, forskning og erhverv.

I netværkene bliver der slået store brød op; så store, at den enkelte deltager aldrig ville være i stand til at bage dem alene.

Den flade struktur med den gennemførte netværkskultur på tværs af alle afdelinger fremmer selv- og medbestemmelse hos den enkelte medarbejder og styrker ejerskabet hos den enkelte borger; den giver råderum og plads til egne initiativer. Den giver også plads til at træde ved siden af. Et sådant skridt baner måske vej for innovation; en ny og ikke tidligere set måde at gøre tingene på. Måske er det bare et skridt ved siden af. Det er der også plads til.

Gennem forpligtigende og aktiv indsats er alle netværkets parter med til at skabe værdierne. Den praksis gør, at kommunen kan indfri sit ønske om at spille en rolle i vækstpolitikken.

56

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

planlægning

Skridt 5

Inddrag borgerne i deres hverdag – hver dag At opfylde alle disse mål kan kun lade sig gøre, hvis alle er med. Hvis alle borgere er inddraget. Selvom Albertslund Kommune har en stor tradition for borgerinddragelse, skal denne praksis hele tiden fornyes. Borgere ændrer sig, det samme gør de problemstillinger, som kommunen står overfor.

Daglige handlinger er effektivt inddragende. Som kommune kan man derfor arbejde henimod, at borgerne inddrages i beslutningerne i deres dagligdag. Det kan blandt andet faciliteres gennem strategisk byplanlægning; henimod en by hvor boligområderne blandes med forskellige typer erhverv, hvor varer produceres lokalt, hvor hvert enkelt kvarter eller blok i større grad er selvforsynende, og hvor det hele styres gennem ’smarte løsninger’. Den enkelte borger vil dermed komme endnu tættere på løsningerne for trafikstyring, affaldsregulering, varmeforsyning med mere.

En sådan vision om den lokale og smarte by er også en del af den overordnede fortælling om en attraktiv, bæredygtig by for børnefamilier. Visionen er hverken abstrakt og elitær. Den har relevans for den enkelte borger.

Skridt 6

Tag stilling og vælg ’Smart City-løsninger’ giver nye muligheder, som Albertslund Kommune står på tærsklen til at implementere. De nye muligheder rejser også en lang række vigtige etiske spørgsmål: Kommunen vil gerne sørge for, at der er fri WiFi i og omkring kommunale bygninger; kommunen ønsker også, at der er bedre information om kollektiv trafik og om parkeringsmuligheder ved indkøbsområderne. Ligesom det i forbindelse med skybrud kan være nødvendigt at regulere regnvandssystemet og styre afstrømningen.

Men de nye smarte løsninger giver også mulighed for at overvåge den enkelte borger. Ved hjælp af sensorer kan ældreplejen registrere om den ældre borger i eget hjem måske er faldet på gulvet, eller – hvis hun er senil – har forladt sit hjem og går forvildet rundt. Man kan også registrere om et barn er i skolen eller om det har været aktiv i sport.

Spørgsmålet er, hvornår kommunen bruger smart city løsningerne til gavn for borgerne. Spørgsmålet er også, hvornår ’smarte løsninger’ giver mening for den enkelte borger i vedkommendes hverdag. I disse spørgsmål skal borgerne inviteres til at tage stilling tidligt tidspunkt i processen.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

57

trafik & veje

Lolland Kommune

Danmarks mest omfattende miljøundersøgelser

Femern A/S har blandt andet i samarbejde med Lolland Kommune udført Danmarks mest omfattende miljøundersøgelser for at kende til effekten af en 18 kilometer lang sænketunnel mellem Rødbyhavn og Puttgarden. Påvirkninger på alt fra fugletræk til marsvins bevægelsesmønstre er blevet undersøgt grundigt.

Af | Kirsten Marie Juel Jensen, Journalist (DJ). Foto: Femern A/S.

En 18 kilometer lang sænketunnel mellem Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden på Fehmarn i Tyskland vil ikke genere natur og miljø på lang sigt. Det er konklusionen i de meget omfattende miljøundersøgelser, som Femern A/S har fået foretaget, for at kende påvirkningerne af tunnelen.

-Vi har fået lavet Danmarks mest omfattende miljøundersøgelser og står nu med en VVM-redegørelse og 43 baggrundsrapporter, der meget detaljeret gennemgår fugleog dyreliv i Femern Bælt og de påvirkninger, en tunnel vil have, siger Henrik Bay, miljøingeniør i Femern A/S og fortsætter:

58

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

- På kort sigt vil det have en effekt at lave en tunnel, fordi vi skal grave en rende i havbunden. Men tunnelen vil ligge under havbunden og stort set ikke være til at se, når den er etableret. Således har den ikke nogen væsentlig påvirkning på miljøet.

Kommunen har følt sig godt informeret Lolland Kommune har været sparringspartner for Femern A/S i hele processen, fordi kommunen ender med at være centrum for det store infrastrukturprojekt. Men bygher-

ren Femern A/S har haft det endelige ansvar for alle miljøundersøgelserne.

- Vi har som alle andre haft mulighed for at komme med ønske til miljøundersøgelserne, men oplægget fra Femern A/S var utrolig grundigt, så vi har ikke fremsat ønsker om supplerende undersøgelser. Vi har løbende deltaget i arbejdsmøder med Femern A/S og har følt os godt informeret, forklarer Jytte Harpøth, sektorchef for Teknik og Miljø i Lolland Kommune.

Fire millioner fugle talt manuelt Det er heller ikke småting, der er blevet

trafik & veje

Danmarks mest omfattende miljøundersøgelser: • Hydrologiske undersøgelser omfatter blandt andet bøjer i Femern bælt, der har målt strøm, vejr, vind og vandkvalitet igennem to år.

• Undersøgelser af marin flora og fauna langs Lolland og Fehmarns Kyster, herunder Rødsand Lagune.

• Der er udført månedlige syv dages togter med miljøskib fra Langeland til Gedser igennem to år.

• Fugleundersøgelser omfatter bl.a. manuel registrering af fugle, kortlægning af fugle via fly, tre forskellige radarsystemer, energiniveau for havfugle, maveindhold i havfugle, mærkning af fugle med satellitsendere og modellering af havfugles udbredelsesmønster som følge af mulige klimaforandringer.

• Undersøgelser af marsvin og sæler omfatter bl.a. kortlægning med fly, manuelle tællinger fra skibe, anvendelse af 30 PODs i Femern bælt, som optager lydsignaler fra marsvin, installering af satellitsendere i marsvin og sæler i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser.

• Fiskeundersøgelser omfatter bl.a. laboratorieforsøg med fiskeæg, fangst at fisk med net, mærkning af ål, interview med erhvervsfiskere i området i samarbejde • Undersøgelser på Lolland og Femern omfatter blandt andet kortlægning af 292 lokaliteter alene i projektområdet på Lolland, beregninger af støj, vibrationer, emissioner, kortlægning af padder, flagremus og andre beskyttede arter, kortlægning af udledning af drivhusgasser, vurdering af socioøkonomi, materielle goder og kulturarv.

undersøgt, inden konklusion om, at en sænketunnel er den bedste løsning, er blevet nået. For eksempel har Femern A/S med forskellige radar- og satellitsystemer talt og kortlagt bevægelsesmønstre for alle fugle, marsvin og sæler i Femern Bælt. Over fire millioner fugle er også blevet talt manuelt for at afgøre deres bestand og levemønstre.

Ligesom man har undersøgt, hvordan alle fugle i området vil leve som følge af klimaændringer over de næste 100 år.

Derudover har Femern A/S lavet et stort feltarbejde ved andre eksisterende tunneler – blandt andet ved Øresund – for eksempelvis at lave støjmålinger i vandet nær en tunnel.

Jytte Harpøth har været meget tilfreds med hele processen.

-Da det har været de mest omfattende miljøundersøgelser, der på noget tidspunkt er gennemført i Danmark, er vi helt trygge ved konklusionerne, siger hun

Allerede gang i aktiviteter i området Det er dog ikke kun om miljøundersøgelserne til VVM-redegørelsen, Lolland Kommune

og Femern A/S har samarbejdet. Netop nu er Lolland Kommune godkendelsesmyndighed på alle de fremrykkede aktiviteter, som Femern A/S er i fuld gang med i området ved Rødbyhavn. Det vil sige alt det arbejde, der ikke skal vente på vedtagelsen af anlægsloven, men som kan udføres for at forberede området til den kommende tunnelelementfabrik og anlægsarbejdet med tunnel og portalbyg. Det gælder blandt andet etablering af nye veje og cykelstier og opgradering af forsyning af el, vand og kloakering i området.

- Vi behandler de ansøgninger, der kommer ind. Og her er det selvfølgelig vigtigt for os at sikre, at byggeperioden giver mindst muligt gene for borgerne. Derudover tænker vi vores egen teknik- og miljøplanlægning og udviklingen af Rødbyhavn ind i de fremrykkede aktiviteter og selve tunnelprojektet, fordi vi ønsker at udnytte de muligheder, Femern Bælt projektet giver. Vi vil gøre alt for at udnytte det potentiale, der kommer ud af det og vil blandt andet udlægge nye erhvervsarealer og udvikle turismen omkring Rødbyhavn, siger Jytte Harpøth.

Fakta Femern A/S er et statsejet selskab, der står for projekteringen og byggeriet af den 18 kilometer lange Femern tunnel mellem Rødbyhavn og Puttgarden, der efter planen står færdig i 2021. Byggeriet af tunnelen er planlagt til at gå i gang i 2015, når anlægsloven forventes vedtaget.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

59

trafik & veje

Fremtidens vejbelysning

Skift til LED – det betaler sig LED belysning er ’det nye sort’ i landets kommunale vejafdelinger– og for tiden på dagsordenen i mange politiske udvalg. Kommunal Vejteknisk Forening (KVF) satte fuld spot på fremtidens vejbelysning på temamøde i Kolding Af | Jesper Hedegaard, KTC

På Kommunal Vejteknisk Forening (KVF) temamøde i april, viste en hurtig spørgerunde blandt deltagerene, at der er stor forskel på, hvor langt kommunerne er i overgangen til LED vejbelysning. Mange er begyndt med planlægningen, nogle er i fuld gang med implementeringen, andre kun på ideniveau, og visse kommuner er i den allersidste fase, med at skifte fra konventionel vejbelysning til LED baserede teknologier.

Kolding Kommune er på mange måder en gennemsnitskommune, hvad angår størrelsen på vejnettet og er desuden lige midt i processen med at få skiftet teknologi, forsyning og vejanlæg. Kolding Kommune var dagens case på KVF’s temamøde.

-En meget grundigt tilrettelagt proces, er alfa og omega, når man sætter et projekt i gang, med at udskifte konventionel belysning til LED, siger fagansvarlig i Kolding Kommune, Vej og Park, Kim Baunehøj Jensen.

-Det, der bryder isen, er, at have styr på sine tal. Hvor er amarturerne? Hvor mange er der? Hvordan ser de ud? Datagrundlaget – og opgørelsen over nuværende status - giver de bedste prognoser for den forventede besparelse. Dataindsamling er, sammen med en god præsentation af projektet, det væsentligste drivmiddel, frem mod den politiske beslutning, der går forud for omlægningen til LED belysning i kommunerne, understreger han.

60

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

I Kolding har der ikke været nævneværdig politisk modstand mod projektet, selvom man i finansieringsmodellen, binder sig for en tilbagebetaling over 15 år.

-Det eksisterende gadeanlæg er af ældre dato – som i mange andre kommuner.

Derfor er løftet om at alt bliver endevendt, og man står tilbage med et splinternyt og energibesparende anlæg, et meget vægtigt argument for politikerne, vurderer Kim Bauenehøj Jensen.

Tal fra Kolding Kommune I Kolding Kommune, findes godt 23.000 lyskilder, samt 21.000 master, 1600 ældre gittermaster, 800 træmaster og der skal lægges ca. 75 km nuværende luftledning i jorden.

Man har dog ”kun” valgt at udskifte 15.000 armaturer. De resterende lyskilder skiftes ikke, da de er for nye til udskiftning. Også den slags økonomiske overvejelser, er helt essentielle at have styr på.

Det oprindelige budgettal for Kolding Kommunes skifte til LED-belysning var på 102 millioner kr., men det reelle tal for projektet, med de tilpasninger og prioriteringer der allerede er foretaget, lyder tallet på 87 millioner kr. Renoveringen vil være afsluttet i maj måned 2017, hvor det især er i løbet af de første projekt år, at de store udskiftninger vil ske; Det er her de lavest hængende frugter kan høstes – og her man kan opnå størst besparelse på energien. Kolding Kommune

har udbudt opgaven i licitation som dækker hele projektet – fra gravearbejde, master og skift af amaturer. Der forventes en årlig besparelse på driften på op imod ¾, når alle armaturer i Kolding er skiftet.

Fakta KVF – Kommunal Vejteknisk Forening, har opbakning fra 84 kommuner og har ca. 480 medlemmer Foreningen har som sit primære formål ”…At fremme den faglige videnvandring, viden og kompetence i medlemskredsen…”

Foreningen afholder, udover sit årsmøde, 4-6 temamøder om året om aktuelle vejtekniske problemstillinger.

Kommende KVF temamøder i 2014: VVM-screening for vejingeniører.

Asfalt - vedligeholdelse (kan vi få mere for pengene?)

LAR (Lokal Afledning af Regnvand) I 2015 (BRM) KVF lancerer i juli måned nyt logo og ny hjemmeside, designet og drevet af KTC. www.kvf.dk

trafik & veje

Fremtidens transportsystem

Ny sporvognslinje i Edinburgh Mange byer genetablerer i disse år sporvogne eller bygger letbaner. Også i Danmark er de lette tog på vej. Derfor var det med ekstra stor interesse, kommunaltekniske repræsentanter, fra en række lande organiseret i IFME – International Federation of Municipal Engineers - besøgte det nye sporvognsprojekt i Edinburgh, tre uger før åbningen.

Af |Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC

Edinburgh Tram-projektet blev politisk besluttet i 2007, byggeriet begyndte i 2008, og projektet er blevet forsinket med knap tre år, inden sporvognene blev indviet den 31. maj i år.

Der var meget travlt med de sidste forberedelser og tekniske tests, da KTC, som del af IFME-bestyrelsen, aflagde besøg midt i maj; men der blev alligevel lejlighed til at køre en prøvetur med en af de nye sporvogne på linjen fra remisen til Edinburgh lufthavn.

Sporvognslinjen er på i alt 14 km og har 15 stoppesteder. Ruten binder de centrale dele af byen sammen med lufthavnen, nye byudviklingsområder og vigtige erhvervsområder. Oprindeligt var der planer om flere linjer, men problemer med finansiering har medført, at disse planer ikke ser ud til at bliver realiserede.

Det forventes, at sporvognene vil aflaste en del biltrafik i centrum af Edinburgh.

Erfaringer fra etablering af et sammenligneligt sporvognsnet i Dublin viser, at den private bilkørsel blev reduceret med over 30 procent, da byens letbane blev åbnet. I Edinburgh forventes også en meget stor effekt, især på grund af flere store ’park-andride’ anlæg ved de vigtigste indfaldsveje.

Kollektiv transport kan medføre udvikling Edinburgh Tram omfatter i alt 27 sporvognstog, som hver kan transportere 240 personer. Åbningen af sporvognslinjen betyder derfor en meget stor udvidelse af den offentlige transport i Edinburgh, som vil supplere de busser, der indtil nu har stået for hovedparten af den kollektive transport på 30 ruter i byen. Kun enkelte ruter, f.eks. en pendlerbus fra city til lufthavnen, nedlægges som følge af det nye sporvognsnet. Edinburgh Tram dækker de vigtigste bolig- og forretningsområder i byen, samt byens lufthavn.

Der planlægges i de kommende år byggeri af 20.000 nye boliger i den nordlige del af Edinburgh, og hovedparten af de nye indbyggere forventes at benytte letbanen, som går lige igennem det kommende boligområde. Derfor er enkelte stationer bygget på bar mark, forberedt til fremtidens behov.

Der bliver fælles billetsystem mellem busser og sporvogne. Billetter skal fremover købes i automater på stationerne, og ikke sælges fra manuelt betjente billetsalg, som det sker i dag. Der køres fra kl. 5 morgen til midnat, alle ugens dage.

Et kostbart anlægsarbejde Den samlede pris for sporvognssystemet angives af selskabet til at være 767 millioner pund, hvoraf staten har betalt 500 millioner pund og resten af beløbet er finansieret af byen. De samlede udgifter vurderes af andre kilder med forsinkelsen at løbe op i over 1 milliard Pund, skønt anlægsarbejdet er gennemført i en heldig konjunktursituation med faldende priser.

I forbindelse med byggeriet blev det besluttet at renovere alle ledninger i tracéet for at sikre, at der ikke skal foretages opgravninger eller reparationer, der kan forstyrre sporvognsdriften. Derfor er alle ledningsnet flyttet til nyanlæg ved siden af sporvognstraceet. Det har været kostbart, men givet fuldt moderne veje, som forventes at kunne sikre effektiv drift i mange år.

Borgerreaktion på sporvogne Der er kørt prøveture med togene siden marts 2013, så borgerne har haft tid til at vænne sig til vognene i bybilledet. Forventningerne er store og der kun været ubetydelige problemer i testfasen.

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

61

navne

Kenneth Jensen ny afdelingschef for kultur, planlægning og erhverv i Syddjurs kommune Kenneth Jensen kommer fra en stilling som teamleder i teknik og miljø i Aarhus kommune. Han efterfølger Tina Degn Rasmussen, der er blevet ansat som planlægningschef i Aarhus kommunes børn og unge magistrat.

Kenneth Jensen har siden år 2000 været ansat i Aarhus kommune, først som fuldmægtig i juridisk-teknisk kontor og senere i ledelsessekretariatet på teknik og miljø-området. I juni 2013 blev han teamleder i forvaltningen for teknik og veje i Aarhus kommune.

Kenneth Jensen er 45 år, uddannet jurist og har senest gennemført en masteruddannelse (MPA) fra Aalborg universitet.

Connie Graul ny anlægschef i Køge Køge Kommune lægger to afdelinger i Teknik- og Miljøforvaltningen sammen til ny anlægsafdeling Køge Kommunes ejendomschef, Eyvind Lindboe, har fået nyt job hos byudviklingsselskabet Køge Kyst, og Teknik- og Miljøforvaltningen har benyttet anledningen til at sammenlægge sin Vej- og Byrumsafdeling med Ejendomscentrets anlægsdel. Kommunen skaber hermed en helt ny anlægsafdeling, som fremover får til opgave at stå for alle projekterings- og anlægsopgaver både på vejområdet og på bygningsområdet. Connie Graul, der hidtil har været chef for Vej- og Byrumsafdelingen, bliver chef for den nye store afdeling med i alt ca. 30 medarbejdere.

Connie Graul er uddannet akademiingeniør og har været ansat i Køge Kommune i snart tre år. Forud herfor var hun projektchef i COWI, og inden da har hun varetaget forskellige opgaver indenfor vejområdet i henholdsvis Rødovre og Gentofte Kommuner.

Jesper Raad Pedersen ny centerchef i Herlev Jesper Raad Pedersen er netop tiltrådt stillingen som chef for Herlev kommunes nye center for teknik og miljø. Han har tidligere været afdelingschef for natur og miljø, og stedfortræder for teknisk direktør Tony Christensen, som er blevet direktør for flere områder i en ny forvaltningsstruktur.

Jesper Raad Pedersen kom til Herlev kommune i 2002.

Tidligere var han sekretariatsleder i Hovedstadens vandsamarbejde.

Han er 58 år, uddannet akademiingeniør og har en har en lang karriere inden for miljøområdet bag sig.

62

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

Jan Michelsen ansat som udviklingsdirektør i Vordingborg Vordingborg kommune har ansat Jan Michelsen som ny udviklingsdirektør. Han tiltræder stillingen 1. juni.

Han efterfølger Torben Gleesborg, der er blevet direktør i København kommunes teknik - og miljøforvaltning.

Jan Michelsen nåede kun at være chefkonsulent hos Muusmann i få måneder, før stillingen som udviklingsdirektør trak ham til Vordingborg.

Indtil 1. februar i år var han kommunikationsdirektør hos SKI, en stilling han havde i 3 år.

Hans karriere har været en bevægelse imellem det offentlige og private, med rådgiverstillinger i Rambøll, Price Waterhouse og ICL Fuijitsu, direktørstilling i HK og i Greve kommune som udviklingschef - siden udviklingsdirektør.

Jan Michelsen er 45 år og cand. merc. i strategi og ledelse.

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

AFFALDSBEHANDLING

EFTERUDDANNELSE Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

AFLØBSREGULERING

BYGGEMATERIALER Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon A/S T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

FACILITY MANAGEMENT

MOSBAEK A/S

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Efteruddannelse hos Byggecentrum er på et højt, fagligt niveau og kendetegnet ved aktualitet, tværfaglighed og optimal fordeling mellem teori og praktik. Studer Byggecentrums brede udbud af efteruddannelsesaktiviteter for dig og dine medarbejdere og tilmeld jer direkte på byggecentrum.dk.

Lyskær 1 - 2730 Herlev - T. 70120600 E-mail: info@byggecentrum.dk

ENERGIBESPARELSER Nordgroup a/s

Geokon A/S

Teknologisk Institut

Byggecentrum

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BETONVARER

Midtgaard A/S

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.

Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER

LIFA A/S Landinspektører Broconsult

www.broconsult.dk

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

63

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning FORURENINGSUNDERSØGELSER

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

jens johan andersen a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

KLOAKERING, TRYKSAT GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE Munck Forsyningsledninger a/s

Grontmij A/S

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk ®

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

KOMMUNIKATION OG DESIGN

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Hoffmann A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

FUGTSKADER

Teknologisk Institut

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner.

Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere.

Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

64

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning KURSUS- OG MØDECENTRE

Byggecentrum

Byggecentrum Kursuscenter – byggeriets mødested midt i landet. Dit kursuscenter i Trekantsområdet, som tænker inspiration og læring hver eneste dag. 20 mødelokaler med moderne udstyr og 70 værelser står til din rådighed. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde dig. Se også byggecentrum.dk/kursuscenter Hindsgavl Allé 2 - 5500 Middelfart - T. 70123900 E-mail: kursuscenter@byggecentrum.dk

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

REVISION

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Orbicon A/S KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING Havnecon Consulting ApS

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PLANLÆGNING

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LUGTMÅLINGER

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

ALECTIA

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver.

Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

RÅDGIVNING

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

MILJØMÅLING PUMPER

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

65

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

SPILDEVANDSRENSNING

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner.

Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

66

Teknik & Miljø / Juni/juli 2014

Grontmij A/S

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Grontmij A/S

STØJBEKÆMPELSE

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PURUS as Miljøservice A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

PileByg a/s

Grontmij A/S HedeDanmark a/s

Fokdal Springvand

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rambøll A/S

VANDFORSYNING

®

Fokdal Springvand A/S

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

SPRINGVAND OG BASSINER

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Målrettet annoncering overfor de tekniske forvaltninger?

Brug Kommunalteknisk Chefforenings fagblad Teknik & Miljø

kontakt: Salgsleder Lars Madsen Mail: lm@ktc.dk Telefon: 2555 2826

Fagbladet Teknik & Miljø udkommer 11 gange om året. Bladet har en bred målgruppe, der dækker de vigtigste interessenter inden for sektoren: KTC-medlemmer, politikere i teknik - og miljøudvalg, medarbejdere i tekniske forvaltninger, associerede foreninger og rådgivende ingeniører.

www.ktc.dk

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

HELE VANDET RUNDT I NIRAS rådgiver vi på tværs NIRAS A/S

www.niras.dk