Teknik & Miljø - august 2014 by Teknik & Miljø - KTC

#08 august 2014

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema: Park & landskab

Byernes grønne områder under pres Stigende befolkningstæthed øger brugen af de grønne arealer

COBE-direktør Dan Stubbergaard:

Mens vi venter på et arkitektur-skybrud!

Nye arbejdsbetingelser i parkforvaltningerne

Udliciteringen af grønne driftsopgaver stiger Herning Kommune og HedeDanmark:

Bevidst udbudsstrategi giver et dynamisk samarbejde Naturplan Danmark

Kommunerne venter stadig på en invitation

Det er dejligt med udsigt til vand... ...bare ikke i kælderen

Fremtiden byder på masser af regn. Vi tror på, at intelligente løsninger gør vand til en ressource – ikke et problem. Se mulighederne på grontmij.dk Grontmij er en førende europæisk rådgivende ingeniørvirksomhed med stærke ekspertiser inden for bæredygtigt byggeri, energi, veje, letbaner og vand. ’Sustainability by Design’ er grundstenen i vores arbejde. Vi hjælper kunderne med at tage kvalificerede beslutninger og foretage velovervejede investeringer, når de udvikler vores byggede og naturlige omgivelser. Grontmij blev grundlagt i 1915 og er registreret på NYSE Euronext.

TEMA

Park & landskab Danske Parkdage:

12 Byernes grønne områder under pres

Brugen af de grønne arealer i byområderne bliver stadig mere intensiv, på grund af den stigende befolkningstæthed.

Roskilde:

20 Spøgelser først – chaussésten bagefter

Roskilde Kommune er i gang med at etablere et kulturstrøg. Et projekt, hvor fortællingerne og aktiviteterne kommer før anlæg.

Nye arbejdsbetingelser i parkforvaltningerne

26 Vejen til succesfulde udbud Udbud af grønne driftsopgaver er stigende i Danmark og alt tyder på, at tendensen forsætter.

Herning Kommune og HedeDanmark:

30 Et dynamisk og tillidsbaseret partnerskab Bevidst udbudsstrategi har været udgangspunktet for Herning Kommune, som udbyder, og HedeDanmark, som entreprenør, siden 2010.

Indhold

august 2014

Leder

yernes grønne 12 Bområder under pres

– til hverdag 18 Rogoskilde fest

Det døde link

KTC

8 10

Kandidaterne til KTCs innovationspris. Lokal viden vil styrke Naturplan Danmark

Tema: Park og lands kab

Byernes grønne områder under pres Studerende er fremtidens medarbejdere Men vi venter på et arkitektur-skybrud Roskilde – til hverdag og fest Spøgelser først — chaussésten bagefter Bedre veje og parker til borgerne Drømmen om et grønt forløb Vejen til succesfulde udbud Udliciteringen stiger: et overblik Et dynamisk og tillidsbaseret partnerskab Kort nyt Effektiv og grøn træpleje i Roskilde

12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34

Ledel se 36 Boganmeldelse B y g og bolig

37 38 40 42

Nedrivning anno 2014 Den lange vej fra nedrivning til genanvendelse Behov for mere viden om farligt byggeaffald BedreBolig skal fremme klimaindsats og skabe grøn vækst

Nat ur og milj ø

yudviklingens 56 Bfrontløbere

Sjælden hasselmus klarer naboskab til råstofgrav

Ener gi og res s ou rcer

Energistafetten Grøn omstilling kræver solidt samarbejde Slagge slækker presset på danske råstoffer Laboratorium for lys Vi sorterer også for fællesskabet Affald: Mange mulige roller i fremtidens energisystem

46 48 50 52 54

Pl anl ægning

Ildsjæle er byudviklingens frontløbere

Tr af ik og vej e

58 60

Esbjerg sætter fokus på rundkørsler og bløde trafikanter Frivillige anlægger cykelstier – sammen med kommunen

Navne

Navnenyt

Foto: Jørgen Strohbach

Hold ukrudtet nede og miljøet rent med NCC Spuma® NCC Spuma® er en termisk metode til grundig ukrudtsbekæmpelse og et enestående alternativ til alle andre former for ukrudtsbekæmpelse. Skummet er biologisk nedbrydeligt og 100 % pesticidfrit, og det skader hverken jord, vand eller omgivende kulturplanter. Lavt energiforbrug, minimal klimapåvirkning og et godt arbejdsmiljø giver en lav total miljøbelastning. Sammenlignet med andre termiske metoder mod ukrudt er NCC Spuma® den mest effektive og langtidsvirkende.

Læs mere om NCC Spuma® på www.ncc.dk/spuma eller ring til os på 79 96 23 23.

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Medredaktør i dette nummer Michael Nørgaard Andersen mna@publicpress.dk Forsidefoto Ben Birchall / Polfoto Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 740,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.564 eksemplarer i perioden 01.07.2012 - 30.06.2013

Det døde link Den danske sommer viser sig med sædvanligt vekslende vejr, hvor solen titter frem mellem regnbygerne og torden lyder i det fjerne. Der er lige tid til en surfing rundt på et par hjemmesider. Fokus i dag er, hvad der skrives og tænkes om den kommende Naturplan Danmark. For os i kommunerne, et værk ventet med spænding. Det kan måske gøre en helt stor forskel på, hvordan vi forvalter vores fælles gode – den danske natur – og ikke mindst hvordan vi sikrer en udvikling henimod større biodiversitet og spændende naturområder. Jeg nåede til hjemmesiden fra Naturstyrelsen. En siden med titlen ”Hvad gør vi i Danmark?” – under den lovende overskrift – ”Hvordan bevarer vi biodiversiteten” – og hvad så jeg: et link med titlen ”Læs mere om kommunernes indsats”. Jeg tænkte, dejligt. Her er tænkt på den sammenhængende og integrerede forvaltning, som er forudsætningen for at vi lykkes. Desværre blev jeg skuffet. Linket var aktivt, men førte ikke nogen steder hen. Tilgiv mig sammenligningen, men i min verden, en parallel til den gode vilje til at samarbejde og skabe sammenhæng mellem staten og kommunerne, men vanskeligheden med i praksis at føre det ud i livet. Naturplan Danmark kan komme til at lægger sig i slipstrømmen at Natur- og landbrugskommissionens gode forslag og intentioner. Kommissionens forslag var et velbegavet forsøg på, at bygge bro over den dybe grøft mellem landbrugets interesser og naturbeskyttelse, men forslagene har endnu ikke fundet en konkret implementering. Dertil kan lægges et konfliktfyldt og rodet forløbet omkring randzonerne og vandhandleplanerne. I min optisk illustrerer disse historier de meget vanskelige rammevilkår embedsmænd på alle niveauer har, for at gennemføre den pragmatiske og samarbejdende forvaltning, som der på politisk niveau udtrykkes ønske om. En forvaltning hvor åbenhed og viden, om hvad der foregår på de enkelte skriveborde, er de basale byggesten, når nye initiativer skal udvikles og senere gennemføres i praksis. En enkelt sommervarm tanke. Skulle der være en enkelt statsembedsmand, som drømmer sig tilbage til de gode gamle dage, da der kun var 14 amter og ikke 98 kommunerne, som var de daglige samarbejdspartnere. Måske det virker uoverskueligt at tænke, at så mange forskellige skal inddrages – så er det nok lettere at lave en bekendtgørelse og så håbe, at der ikke er for mange skæverter.

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Sommerferiefreden er nu forbi på landets embedsmandskontorer. Jeg håber vi alle, med fornyet energi, i fællesskab kan løfte arbejdet omkring en stærk og perspektivrig Naturplan Danmark. Og vi skal måske i kommunerne overveje, hvordan vi kan hjælpe med at skabe overskuelighed, så vi bliver en troværdig og handlekraftig samarbejdspartner for statens embedsmænd.

ISSN 1902-2654

Lene Jensen Direktør, Lejre Kommune, Teknik & Miljø, medlem af KTCs bestyrelse.

Bydelen Nordhavn sætter nye standarder for en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig udvikling.

Fremtidens by er godt byliv (og samtidig en god investering)

Visualisering: cobe, sleth, polyform og rambøll

Byudvikling med perspektiv i Nordhavn. www.ramboll.dk

Vi er 10.000 ingeniører, designere og rådgiVere og skaber bæredygtige helhedsløsninger inden for byggeri, transport, miljø, energi, olie & gas og management consulting.

KTC

KTC Innovationspris 2014

Og kandidaterne er… Det er nu, du kan være med til at bestemme, hvilket af de nominerede projekter, der er det mest innovative og originale. Frem til årsmødet, den 18. september, kan alle medlemmer af KTC stemme om, hvem de mener der skal være dette års vinder af ’Innovationsprisen 2014’. Det er fjerde år i træk, KTC uddeler den kommunaltekniske innovationspris. I år med særlig fokus på specifikke innovative løsninger. Formålet med prisuddelingen er, at påskønne nyskabende løsninger i den kommunaltekniske sektor, til gavn for alle. Du kan læse mere om de enkelte projekter på KTC portalen, under aktiviteter. Her får du en kort præsentation af de fire nominerede projekter:

Aarhus

Lån lidt hygge - og løs et affaldsproblem Problemer med store mængder efterladte engangsgrill og tomme øldåser i byens parker bliver løst med gratis udlån af kuglegrill og havestole til byens borgere. Når vejret er godt, er der et herligt liv i byens parker. Udfordringen for Aarhus Kommune er, at der hvert år bliver efterladt et stort antal engangsgrill, flasker, tomme dåser og engangsemballage mv. i byens parker. Det koster mange ressourcer at fjerne affaldet, og eksempelvis engangsgrill er meget forurenende og brænder græsset af. I år har Teknik og Miljøs renholdelsesprojekt ”Ren By Aarhus” derfor koblet de løse ender, og stillet det nysgerrige spørgsmål: Hvorfor ikke gøre det nemmere for parkens gæster at genanvende nogle af de mange genstande, der bliver efterladt i byens parker, så man både reducerer mængden af affald og samtidig arbejde med at ændre kulturen, så borgerne prioriterer genbrug frem for fx at bruge éngangsgrill. Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har udviklet en mobil enhed (Lånebilen), som indeholder ca. 20 kuglegrill, havestole og spil, som kan lånes gratis af parkens gæster. Alle genstande er malet røde, så de er let genkendelige og har skilte på, med anvisning og fortælling om låneordningen. Lånebilen indeholder samtidig beholdere til at aflevere varme, brugte kul, dåser, flasker samt andet affald. Alt sorteres af gæsterne. Grill og stole mv. afleveres i reoler ved parkens udgang, så andre af parkens gæster kan få glæde af dem. Kendetegn ved projekt ”lån lidt hygge” i Aarhus Kommune • Problemer med efterladte engangsgrill og affald i byens parker er til stor irritation for borgere og Aarhus Kommune. • Løsningen: en mobil enhed (Lånebilen) som indeholder 20 kuglegrill og havestole, som kan lånes gratis af parkens gæster. • Grill og stole er malet genkendeligt røde. Driften håndteres af en seniorjobber, der udover det praktiske arbejde kommer i dialog med parkens besøgende, hvor han blandt andet informerer om projektet, renhold og genbrug.

Teknik & Miljø / August 2014

Esbjerg

Fra papir og ventetid - til app og hurtig arbejdsproces Nyudviklet Web app hjælper medarbejdere til hurtig og effektiv vedligehold af bygninger. Esbjerg Kommune har i samarbejde med firmaet Caretaker APS udviklet en Web app, der, ved brug af smartphones eller tablets, giver mulighed for at planlægge og bestille vedligeholdsopgaver direkte på stedet. Visionen i projektet har været, at koble medarbejderens tekniske indsigt sammen med de nye muligheder, som smartphones og tablets giver – og dermed forbedre arbejdsprocesserne, så de kan flyttes væk fra skrivebordet og ud på stedet. Slut med gule post-it sedler og en masse telefonsnak om opgaverne. Målet med den nye Web app er, at hele vedligeholdelses-processen kan foregå i én arbejdsgang. Medarbejderne er nu forsynet med en Ipad, som kan tage billeder af den konkrete opgave. Billedet kan præcisere opgavens omfang og vedhæftes den rekvisition, som med få klik sendes direkte til entreprenøren. Når entreprenøren modtager opgaven, kan han, via et link, som er en del af den digitale løsning, tilbagesende både fotodokumentation og regningen for det afsluttede arbejde. Fordelen med systemet er, at risiko for fejl mindskes, og alle involverede kan se og følge opgaven i systemet. Kendetegn ved projekt ”vedligeholdelses Web app” • Nyudviklet Web app til smartphones og tablets • App´en forbedrer arbejdsprocessen for medarbejderne og sparer tid og penge • Processen med vedligehold af bygninger kan foregå i én arbejdsgang, ved at tage et billede på stedet og sende direkte til entreprenøren. Derefter kan entreprenøren tilbagesende fotodokumentation og regning for det afsluttede arbejde.

Lemvig

Møbel i byrummet og sikring mod stormflod Klimatilpasning, teknik og udvikling af nye byrum går hånd i hånd i Lemvig kommune. Lemvig Kommune gør en dyd ud af nødvendigheden ved at sikre byen mod årlige og tiltagende oversvømmelser – og samtidig tænke nye byrums-oplevelser ind. Det er lykkedes i samspil med en revitalisering af den delvist forsømte havnefront. Projektet består af en bølget mur, som inddeler det store havnerum i mindre rum, der dels ”favner” vandsiden og bysiden i bueslagene. Muren har en fast topkote på 2.1 m over dagligt vande, som giver en synlig mur på mellem 0,8 m – 1,2 m over terræn. Muren er udstyret med skydeporte, der kun skydes for ved højvandsvarsel. Den tekniske mur er monteret med møbler til ophold og fungerer dermed både som byrumsdeler og et møbel. Murens tilpasning til eksisterende anlæg har fået flere forskellige anvendelser. Rampeanlægget langs muren til byens fiskebutik er samtidig blevet Danmarks mindste station til veterantog. Det nye havneareal i Lemvig stod færdigt 5. december 2013 - samme dag, stormen Bodil satte kommunen under vand. Kendetegn ved projekt ”bølge-muren i Lemvig” • Forhindrer oversvømmelse i byen • Skaber nye byrums-oplevelser • Mur med skydeporte, der skydes ud ved højvandsvarsel

Ikast-Brande

Betonrør filtrerer miljøskadelige stoffer Nyudviklede betonrør og brønde løser problemet med oversvømmede kloaknet, og forhindrer samtidig at miljøskadelige stoffer siver ned i grundvandet. Ikast-Brande Kommune har i samarbejde med IBF (Ikast Betonvarefabrik) udviklet nye betonrør og brønde til nedsivning af regnvand, som samtidig opsamler miljøskadelige stoffer. De nyudviklede rørs betonvægge er permeable, det vil sige, at vand kan sive igennem. Det betyder, at rørene opsamler og tilbageholder olie- og tjærerester og andre miljøskadelige stoffer, som regnvandet skyller væk fra vejbanen. Samtidig kan filtersandet omkring rørene også tilbageholde stoffer, så vandet er rent, når det når tilbage til grundvandslagene. Den nyudviklede beton er en type porøs beton, der både er stærk nok til at bære tung trafik, når brønd og rør er anlagt under vejbanen, og samtidig tillader regnvand at sive ud gennem rørets betonvæg. Når betonen netop tåler et højt tryk fra tung trafik, opbygges den direkte under befæstelsen. Betonrørene og -brøndene passer i størrelse og dimensioner til det eksisterende kloaknet. Projektet har vist, at på trods af efteråret og vinterens voldsomme regnskyl er blot 10 procent af magasinkapaciteten udnyttet i anlægget. Man har derudover konstateret, at anlægget samlet set ikke koster Ikast-Brande kommune mere end traditionelle anlæg. Kendetegn ved projekt ”permeable betonrør og brønde i Ikast-Brande” • Betønrør og brønde der forhindrer oversvømmelse af kloaknettet • Betonrørene opsamler og tilbageholder også olie- og tjærerester og andre miljøskadelige stoffer, så de ikke siver ned i grundvandslagene • Den type beton der bruges, er en porøs beton, der både er stærk nok til at bære tung trafik, når brønd og rør er anlagt under vejbanen, og samtidig tillader regnvand at sive ud gennem rørets betonvæg. • Samlet set koster anlægget ikke kommunen mere end traditionelle anlæg.

LIGE NU ER VI I GANG MED AT PLANTE EN REGNSKOV PÅ ØSTERBRO Grønne pladser kan være med til at håndtere de stigende regnmængder og samtidig skabe nyt liv og rekreative rum i byen. På Tåsinge Plads på Østerbro bliver en ”regnskov” og en solskrænt en del af oplevelsen. De gode løsninger kommer, når man inddrager, får folks meninger på bordet og skaber en fælles vision. Det har vi været med til mange steder i landet. Udover at klimatilpasse på Østerbro, gør vi det blandt andet i Aarhus, Middelfart, Ringkøbing, Albertslund, Hjørring, Lyngby, Gladsaxe, Lemvig og Gentofte. Vi udvikler nye metoder sammen med kommuner, forsyninger og forskningsinstitutioner og arbejder med hele vandets kredsløb – fra indvinding til rensning. Se mere på www.orbicon.dk

Tema: Park & Landskab

Naturplan Danmark

Lokal viden vil styrke – men kommunerne venter stadig på en invitation til at være med i arbejdet Af | Hanne Stensen Christensen, centerchef, Næstved Kommune og formand for KTC faggruppen Natur og Overfladevand.

Naturplan Danmark var en del af regeringsgrundlaget fra 2011. Både den nuværende og den tidligere miljøminister har fremhævet Naturplan Danmark som meget vigtig for natur og biodiversitet. Ida Auken har kaldt Naturplan Danmark for ”Kronen på værket” og Kirsten Brosbøl siger i en artikel i Altinget, (marts 2014): ”Naturplanen skal gøre en reel forskel og skal bidrage til at standse tilbagegangen i biodiversitet. Den bliver et svendestykke for mig.” Miljøministeren fortsætter: ”Naturplan Danmark kommer til at have to hovedben. Det første handler om, hvordan vi får mere og mere sammenhængende natur, så vores mange små naturområder bliver bundet sammen i et netværk. Det andet ben er en biodiversitetsstrategi, som bliver vores opfølgning på vores biodiversitetsforpligtelser.”

Kommunerne skal være med i processen I kommissoriet til natur- og landbrugskommissionen fremhæves, at kommissionens anbefalinger efterfølgende skal kunne indgå i realiseringen af Naturplan Danmark. Anbefaling nr. 2, om et nationalt naturnetværk, er dog særlig relevant. Når det nationale netværk (et netværk over særlige naturområder) er udpeget, skal det efterfølgende indgå i grundlaget for kommuneplanlægningen.

Teknik & Miljø / August 2014

Anbefalingen lyder konkret: ”Et sådant nationalt naturnetværk skal udarbejdes i et samarbejde mellem stat og kommuner. Forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og lodsejerinteresser bør inddrages i arbejdet.” Kommissionen mente altså ganske klart, at kommunerne skulle være med i processen og der skulle være en forankring i kommuneplanen. Endnu venter vi på invitationen til at være med! For kommunerne kan sikre sammenhæng med anden udvikling, og inddrage forskellige interessenter. Herved bliver der de bedste muligheder for, at naturplan Danmark også kommer til at betyde en forskel for naturen.

Stor lokal viden Der er mange grunde til, at det er så vigtigt at kommunerne er med. Kommunerne er efter kommunalreformen blevet den klart vigtigste myndighed, når det drejer sig om det åbne land og naturen. Kommunerne har den lokale viden. Kommunerne administrerer det meste af lovgivningen om naturen og miljøet, og kommunerne er dem, der i praksis i hver enkelt sag, lille eller stor, træffer beslutningerne om, hvad der skal ske ud fra de rammer, lovgivningen sætter. Når kommuneplanen skrives, hvis der laves en ny lokalplan eller bygges nyt,

er de muligheder, som natur og landskab giver, med lige fra begyndelsen. Efter den store statslige gennemgang af beskyttede naturområder (§3 områderne), er det kommunerne, der tager sig af tilsynet med områderne. Det er også kommunerne, der står for den største del af indsatsen i Natura 2000 områderne og taler med lodsejerne. Vi færdes altså til daglig i lokalområdet. Det giver en detailviden om det der sker og de planer, som er lige på trapperne. Det er vigtigt, når udpegningerne til et naturnetværk skal formuleres. Vi skal undgå de fejlskud, som skete ved de første vandplanudpegninger, som alene blev foretaget af staten, uden kontakt til kommuner og interessenter. I de første planer blev rørlagte vandløb under motorveje og lufthavne forslået frilagt. Det giver ikke respekt for planlægningen og er et dårligt udgangspunkt for den videre proces. Det kan undgås, hvis den lokale viden inddrages fra starten.

En bred vifte af aktiviteter Kommunerne gennemfører mange naturprojekter. Derfor skal kommunerne selvfølgelig også være med til at udforme den plan, der skal sætte ramme for de kommende års naturprojekter. En opgørelse foretaget af KL viser, at kommunerne i 2011 bruge 40 procent mere på naturpleje end amterne

Tema: park & Landskab

Naturplan Danmark

havde gjort. KTC udgav i 2012 ”Naturen i kommunerne” med mange eksempler på de mange forskellige naturprojekter, som er sat i gang. Der bliver gravet mange vandhuller, lavet vådområder, fiske- og engpleje. Kommunerne har også stået for en meget stor del af den bynære skovrejsning. Vi arbejder også med natur i en større sammenhæng. Flere steder arbejder man med en kobling mellem natur og sundhed i forhold til forskellige befolkningsgrupper. Natur og naturindsats skal ikke være noget, der er afkoblet det der i øvrigt sker i lokalområdet.

På tværs af kommunegrænser Samarbejdet omkring Naturplan Danmark skal også gå på tværs af kommunegrænserne - og det vil kommunerne gerne stå i spidsen for. Kommunerne har netop dette forår været i gang med en stor planlægningsopgave for vandplanens 23 vandoplande. Selv om tidsplanen har været meget stram, og rammerne har været meget snævre, er det lykkedes kommunerne at få udformet et fælles forslag til indsatsprogrammer - og det er lykkedes at få en dialog med interessenterne i Vandrådene. Det er endnu for tidligt at sige, om der kommer hvid røg op alle steder - men mange steder er man kommet frem til et forslag til indsatsprogram der er bakket op fra alle sider.

Vi kan også samarbejde om et naturnetværk og Naturplan Danmark. Vi kan ud fra de overordnede mål og retningslinjer komme med gode bud på, hvor og hvordan der skal laves projekter. Det vil vi gerne bidrage med.

Lokal forankring Netværket skal selvfølgelig være nationalt og målsætningerne skal være nationale. Initiativerne skal imidlertid ikke være ens i alle 98 kommuner - og det er der en god pointe i. Danmark er ikke ens, og borgerne er forskellige, og det giver forskellige muligheder for at lave gode projekter, som kan sikre sammenhæng i naturen. Naturplan Danmark skal skabe bedre rammer for den natur, som findes alle steder - og det skal ske i samarbejde med borgerne, der hvor naturen er. Næsten alle kommuner har Grønne Råd/Naturråd, hvor lokale interesseorganisationer bidrager med lokal viden og engagement. De kunne være gode bidragydere i arbejdet med Naturplan Danmark. Hvordan bliver naturplanen til gavn for naturen? En naturplan skal gøre en forskel. Derfor er det også vigtigt, at man fra starten tænker videre end selve planen - og giver de bedste betingelser for, at planen kan føres ud i livet. Planen må ikke bare blive en flot publika-

tion med en masse gode intentioner. Det centrale må være, at vi faktisk får skabt flere skove, enge, vandhuller og vådområder, og at der skabes forbindelse mellem naturområder, så det bliver et reelt naturnetværk. Her er den lokale forankring utrolig vigtig, og det er vigtigt at naturprojekterne indgår i en helhed sammen med andre projekter og udviklingstiltag. Når borgerne og lodsejerne inddrages fra starten, kan de blive positive medspillere. Hvis det sker for sent - eller slet ikke, så kan det give modstand og det kan være svært at få realiseret projekterne. En stærk sammenhæng mellem de nationale hensyn og det lokale engagement er væsentligt. Her er kommunernes rolle helt central. Vi er klar til at give vores bidrag til Naturplan Danmark.

”Kommunerne er efter kommunalreformen blevet den klart vigtigste myndighed, når det drejer sig om det åbne land og naturen”

Teknik & Miljø / August 2014

Tema: Park & Landskab

Danske Parkdage 2014:

Byernes grønne om Parker og byrum rummer nøglen til det gode og sunde liv i byerne, men den stadigt stigende befolkningstæthed øger også brugen af de grønne arealer. Det handler både om at matche efterspørgslen hos borgerne og om at krydse dagsordner, så rekreative hensyn og forebyggelse på sundhedsområdet tænkes sammen med de grønne opgaver. Fagfolk fra de forskellige fagområder skal i større udstrækning arbejde sammen. Af | Michael Nørgaard

Teknik & Miljø / August 2014

Tema: park & Landskab

mråder under pres Danskerne rykker tættere sammen i fremtiden, udviklingen er allerede i gang. Bevægelsen går mod byerne. Andre områder i Danmark lider den stille død. Til gengæld sætter udviklingen de større byer under pres; boligmangel, stigende boligpriser og tættere trafik, der giver problemer med fremkommelighed, er nogle af udfordringerne. Også byernes grønne oaser, parker, byrum og bynær natur, er under pres. Det kan direkte være i form af byggeri, men også ved, at stigende befolkningstæthed øger brugen af de grønne arealer. Men udviklingen giver også en række muligheder for at udnytte det potentiale som de grønne områder har, vurderer stadsgartner i Aalborg, og formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere, Kirsten Lund Andersen. -Den byudvikling vi ser i disse år understreger for alvor, hvor vigtig de grønne oaser i byerne er. Som forvaltere har vi selvfølgelig arbejdet med alle de potentialer og mulig-

heder som er i byernes grønne områder i årevis, men jeg synes det er positivt, at endnu flere gode kræfter og initiativer nu sætter fokus på området, lyder budskabet fra Kirsten Lund Andersen. -Et vigtigt perspektiv er de sociale funktioner som byernes uderum skal løfte. Tendensen er, at byerne bliver delt af økonomi, men mellem husene, og i de grønne områder, kan og skal livet leves lige. Derfor er det vigtigt, at både offentlige og private aktører er fokuserede på den merværdi som det grønne kan skabe på rigtigt mange områder, siger Kirsten Lund Andersen. Hun peger på, at klimatilpasning, biodiversitet og stilhed er andre målsætninger, der skal vægtes i arbejdet med de grønne områder. Sidst har Trygfonden og det Kriminalpræventive Råd udgivet en række anbefalinger til, hvordan man gennem byplanlægning kan skabe mere trygge byer; også en dimension på arbejdet med byens parker og byrum.

En ny faglighed De mange emner på den grønne dagsorden giver også et krydspres på de grønne forvaltere, der også gør det vigtigt at holde fast i kernen, den grønne faglighed, som er det der skaber den grundlæggende værdi i de grønne områder. -Udviklingen har skabt nye og spændende dimensioner i den faglighed som vi, som medarbejdere og ledere på området, skal arbejde med, men flytter også fokus fra den grundlæggende viden om planter og træer. Disse discipliner er helt afgørende for, at vi kan skabe kvalitet og indhold i parker og grønne områder, så de kan matche den brede vifte af funktioner, lyder budskabet fra Kirsten Lund Andersen. Hun opfordrer kommunerne til at skabe rammerne for, at de grønne oaser i byen kan lokke flest muligt til et aktivt og indholdsrigt udeliv.

Teknik & Miljø / August 2014

Tema: Park & Landskab

-Det er en positiv dagsorden, hvor samarbejdet med frivillige og aktive borgergrupper også giver nye og spændende muligheder, men også kræver ressourcer og i en udstrækning også andre kompetencer, vurderer Kirsten Lund Andersen. -Derfor er det vigtigt, at kommunerne, både på ledelsesniveau og medarbejderniveau, griber bolden og skaber teams med både ressourcer og kompetencer til at løfte opgaven, som grundlæggende er grøn, men altså også bl.a. kan løfte en lang række sociale og rekreative hensyn, lyder opfordringen fra Kirsten Lund Andersen. Det handler om at omsætte visionerne om at arbejde helhedsorienteret til konkrete handlinger.

Synergi giver bedre forskning Også professor Anders Busse Nielsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, tager afsæt i det brede grønne fokus, der er i samfundet. -Vi har en utrolig positiv situation, hvor de grønne opgaver i bred forstand er på dagsordnen både nationalt og internationalt. Det handler bl.a. om sundhed, biodiversitet og klimatilpasning, og det skærper opgaven for både kommunerne og for uni-

versiteterne, og for den måde vi arbejder på, siger Anders Busse Nielsen. -Vi har styr på fagligheden på de enkelte områder, men skal også prioritere synergien og samspillet mellem fagområderne. Sådan er hverdagen i kommunerne og det understreger behovet for, at universiteter og kommuner er i tæt kontakt på mange områder, siger Anders Busse Nielsen. Han peger også på, at samarbejdet mellem kommuner og universiteter er en forudsætning for anvendt forskning; samarbejde og dialog giver simpelthen den bedste forskning.

Kommuner skal have aktiv arkitekturpolitik Den helhedsorienterede og tværfaglige tilgang til opgaverne er selvfølgelig ikke nytænkning, men altså stadig aktuel og vigtig at fastholde på dagsordnen. Mange aktører hilser derfor de målsætninger, som er i regeringens arkitekturpolitik, velkomne. Således også formand for Dansk Landskabsarkitektforening, Karen Sejr, der peger på, at arkitekturpolitikken kan være den ramme, der samler mange tråde og understøtte en helhedsorienteret tilgang.

-Regeringens mål om, at flere kommuner skal tænke arkitekturpolitiske temaer ind i deres udvikling er meget relevant og velkommen. En samlet lokal arkitekturpolitik i kommunerne vil betyde en kvalificering af den fysiske planlægning og give arkitektonisk og landskabsarkitektonisk retning på kommunernes aktiviteter som bygherrer og planlæggere, lyder budskabet fra Karen Sejr, der opfordrer kommunerne til at gribe bolden og arbejde aktivt med arkitekturpolitikken. Hun understreger også, at mange kompetencer – både fra det offentlige, private og forskningsverdenen - skal i spil. -Der er ingen faggruppe – heller ikke landskabsarkitekter - der kan løfte opgaverne alene. Derfor skal vi tænke og arbejde tværfagligt og i helheder, og skabe merværdi i synergien mellem offentlige og private aktører og forsknings- og uddannelsesstederne, udtaler Karen Sejr.

Studerende er fremtidens medarbejdere Studerende er fremtidens medarbejdere. Dansk Parkdage, der er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Kommunale Park- og Naturforvaltere, har sat de studerende på dagsordnen. De kommunale parkforvaltninger er typisk ansættelsessteder for landskabsarkitekter og skov- og landskabsingeniører og derfor handler en del af samarbejdet mellem kommuner og universiteter om de studerende. Kommunerne har behov for at rekruttere medarbejdere med de nødvendige kompetencer, og universiteterne har brug for afsætning af kandidater. Kommunerne har interesse i at synliggøre de jobs som er i kommunerne, og universitet skal tilsvarende markedsføre de studerende og deres kompetencer. -Kommunerne og øvrige offentlige ansættelsessteder er nok det største enkelte ansættelsesområde for vores kandidater, og derfor har både vi, og vores kandidater, en interesse i at orientere os mod arbejdet i kommunerne. Bevidstheden om dette er nok ikke stor hos

Teknik & Miljø / August 2014

de studerende, og derfor er en del af vores opgave, at få skabt synlighed om de opgaver og jobs, som kommunerne kan byde på, siger professor Anders Busse Nielsen, Skov og Landskab på Københavns Universitet, hvor bl.a. landskabsarkitekter og skov- og landskabsingeniører uddannes. På årets udgave af Dansk Parkdage, der er et samarbejde mellem Kommunale Park- og Naturforvaltere og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet, har man for alvor sat de studerende på dagsordenen. Dels deltager mere end 50 studerende på den faglige dag, dels bidrager en rækker studerende på en postersession, hvor konferencedeltagere og studerende kan være i dialog.

V EJ FOR UM

201 4

IN D L Æ G

WO R K S HO P

U DST ILLING

Invitation 3. – 4. december 2014 på NYBORG STRAND

Tilmelding åbner 15. september 2014 Hovedtemaet for Vejforum 2014 er ”Flere biler på vejene – hvad gør vi?” I 2014 har vi som noget nyt valgt også at fokusere på ledelse. Se program og læs mere på www.vejforum.dk

Vælg enkelt- eller deleværelse. Alle enkeltværelser i Nyborg fordeles ved lodtrækning blandt dem, som senest den 30. september 2014 har valgt enkeltværelse. Alle deleværelser er på Nyborg Strand. Se mere om værelserne på www.vejforum.dk

Vejforum er den største nationale konference for ledere, medarbejdere og forskere i vejsektoren. Den afholdes for 14. gang på Nyborg Strand. Priser for deltagelse i Vejforum 1 dag 2 dage Studerende

1.600,- kr. 3.200,- kr. 200,- kr.

Prisen dækker deltagelse i Vejforum og frokost. Desuden kan du bestille overnatning og deltagelse i festmiddagen. Vælger du at bo på deleværelse er prisen 540,- kr. Et enkeltværelse koster fra 750 – 1.300 kr. afhængig af hotel. Festmiddag 700,- kr. Sidste tilmeldingsfrist 15. november 2014

Tilmelding på www.vejforum.dk

Tema: Park & Landskab

Bryd de faglige siloer ned

Mens vi venter på et De offentlige prioriteringer styres i for stor udstrækning af flygtige trends på bekostning af helhedsorienterede løsninger og samarbejde. COBE-direktør Dan Stubbergård efterlyser en kulturændring hos de offentlige beslutningstagere. Ros til regeringens arkitekturpolitik, der kan være et vendepunkt. Af | Michael Nørgaard Illustration | COBE, SLETH, POLYFORM og Rambøll

Nordhavn, Nørreport Station, Stationsområdet i Aarhus, European Spallation Source i Lund er blot nogle få store og velkendte projekter, som har bragt det danske arkitektfirma COBE, med arkitekt og direktør Dan Stubbergaard i spidsen, i superligaen af danske arkitektfirmer. Også Danmarks største daginstitution for 700 børn på Christianshavn er på COBEs projektliste. Det er afsæt for et klart perspektiv på offentlige projekter og investeringer. - Der investeres store summer i offentlige bygninger og infrastruktur og dem skal vi selvfølgelig bruge intelligent og smart, så vi får mest for pengene. Derfor er det vigtigt at samtænke budgetterne, så der skabes rekreativ merværdi. Investeringer i trafikanlæg og kloakker er del af noget større

Nordhavnen er formentlig det største, mest ambitiøse metropoludviklingsprojekt i Skandinavien i de kommende år. Den nye bydel skal udvikles over de næste 40 år og kommer til at rumme op til 40.000 mio. m2 bygningsareal, der vil huse 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser. Med Ørestad lige uden for døren bliver her direkte adgang til vandet.

Teknik & Miljø / August 2014

og skal bruges aktivt. Det er vigtigt, at de offentlige beslutningstagere griber denne vision og tør prøve noget nyt, siger Dan Stubbergaard. - Et konkret og enkelt eksempel fra Norge, hvor Statens Vejvæsen investerer milliarder i nye veje og for en lille merpris skabe nogle flotte pause-stop på ruterne. De bliver smukke, et mål i sig selv og turistattraktioner. Blot et enkelt eksempel på, hvordan merværdi kan tilføres en klassisk infrastrukturløsning, fortæller Dan Stubbergaard.

Regnvand er kun én udfordring -Jeg synes, at vores politikere og beslutningstagere i for stor udstrækning løber efter nogle flygtige dagsordner og lader sig styre af buzz-words. Et par skybrud sætter

Tema: park & Landskab

arkitektur-skybrud! alt på den anden ende og så skal alle lave klimaplaner. Vi har selvfølgelig en udfordring med regnvandet, men vores løsninger skal rumme meget mere. De skal også rumme den sociale dimension og æstetikken. Vi kunne selvfølgelig ikke drømme om at lave et projekt, der ikke forholder sig til regnvandshåndteringen. Men god arkitektur kan rumme det hele. Der kommer ikke et ”arkitektur-skybrud” som for alvor kan bane vejen for de gode helhedsorienterede løsninger. Derfor er det vigtigt, at de offentlige ledere og beslutningstagere tager ejerskab til en ny vision for de offentlige projekter, siger Dan Stubbergaard. Kommunerne har som opgave at sikre helheden og fællesskabet. Opgaven er at skabe den sociale merværdi og kommunerne skal koordinere og sikre, at der tænkes i helheder. Men det opleves ikke altid sådan. -Vi oplever ofte, når vi arbejder sammen med kommuner, at der arbejdes og tænkes i nogle afgrænsede faglige siloer. Det betyder, at vi som samfund ikke får det maksimale ud af investeringerne. Derfor er der

brug for en kulturændring i det offentlige; målsætningerne om en helhedsorienteret tilgang er formuleret, men de skal omsættes til handling i større udstrækning, lyder budskabet fra Dan Stubbergaard.

Mange faglige kompetencer Nøglen til den succes, som COBE oplever i disse år, er, ifølge Dan Stubbergaard, at man arbejder bevidst med helhederne og inddrager mange kompetencer. -Vel er vi et arkitektfirma, men vores filosofi er nok langt fra den klassiske selvforståelse i arkitektbranchen. Vi inddrager alle relevante faglige kompetencer og gennemfører processer, der betyder, at vi udfordrer os selv og ender nye steder. Vi arbejder med mange løsninger og præsenterer mange skitser. Der skaber de bedste løsninger og merværdi for bygherren og i sidste ende brugerne, fortæller Dan Stubbergaard.

kommunerne en vigtig rolle. Udgangspunktet i politikken er, at arkitektur er, at den tager udgangspunkt i dem, der bor, arbejder og færdes i og omkring den. Den tager bl.a. afsæt i 4 temaer, hvor social bæredygtighed, uddannelse af børn og unge og borgerinvolvering er nogle af pejlemærkerne. Og arkitekturpolitikken bliver hilst velkommen hos COBE. -Jeg synes, at regeringen, med Marianne Jelved i spidsen, med arkitekturpolitikken har formået at skabe noget nyt, som kan være et godt afsæt for gode løsninger. Processen bag den nye politik har involveret mange ministerier, politikområder og perspektiver. Jeg synes den er skarp og præcis, og nu er det op til kommunerne at gribe bolden og udfylde rammerne, lyder budskabet fra Dan Stubbergaard. -De fysiske rum skal opfylde mange hensyn, være velovervejede og kunne holde i mange år, siger Dan Stubbergaard.

Arkitekturpolitik på rette spor I regeringens arkitekturpolitik, ”Mennesker i centrum”, der blev lanceret tidligere i år, har

”Vi oplever ofte, når vi arbejder sammen med kommuner, at der arbejdes og tænkes i nogle afgrænsede faglige siloer. Det betyder, at vi som samfund ikke får det maksimale ud af investeringerne”

Arkitekt og direktør Dan Stubbergaard, COBE, efterlyser en kulturændring hos de offentlige beslutningstagere. Foto: Rasmus Hjortshøj Teknik & Miljø / August 2014

Tema: Park & Landskab

Råstof- og festivalområde

Roskilde

– til hverdag og fest Milen er Roskildes vision for et unikt bynært kulturog fritidsområde, hvor nye landskaber i kølvandet på grusgravningen kan skabe spændende rammer for både hverdagslivet og events. Af | Lone Plovstrup, planlægger, Roskilde Kommune

Badesø i tidligere grusgrav - Festival 2014

Teknik & Miljø / August 2014

Tema: park & Landskab

Roskilde er internationalt kendt for sin festival - og i andre kredse for sine mange grusgrave. Råstof- og festivalområdet har derfor gennem de seneste fem år været arbejdstitlen for det 3,5 km2 store område syd for Roskilde, der rummer Dyrskuepladsen, marker og grusgrave, og hvor festival og dyrskue gennem 40 år har haft til huse. Området ligger strategisk godt syd for Musicon – Roskildes ny musiske bydel – og målet er at få skabt et unikt bynært kulturog fritidsområde, hvor nye landskaber i kølvandet på grusgravningen kan skabe spændende rammer for både hverdagslivet og events. Efter mange års forarbejder med dialog med områdets aktører, aftale om rækkefølgeplan for grusgravning, opkøb af arealer, lokalplanlægning og ekspropriation, er kommunen nu nået til realisering i marken. Detailplaner ligger klar og inden for de kommende år vil der ske forandringer, som skal gøre området til et stort aktiv for Roskildes borgere og besøgende.

for nye oplevelser, og naturpleje, gennem blandt andet græsning, skal fremme flora og fauna. Eventscenen skal fungere som en fleksibel udvidelse af Dyrskuepladsen. Træer og buske vil bryde landskabet op i mindre enheder, og en skovarena skal fungere som scene for teater og musik og picnicsted, med udsigt over en lille sø. Afledning af regnvand håndteres som render langs stier, så vandet hurtigt kan ledes væk ved et skybrud under events. Fra Dyrskuepladsen skal en asfalteret stistrækning erstatte den nuværende Kamstrupsti og flankeres af forskelligartede træer – et arboret. En sti til leg og læring. De øvrige delområder har også hver deres tema, men flere af områderne er privat ejede og realisering her er fuldt ud betinget af grundejernes accept og ønske om at understøtte landskabsstrategien.

Milen – et landskab i varig forandring En konkurrence for udvikling af landskabet mundede i efteråret 2013 ud i en landskabs- og kunststrategi af tegnestuen SLA og billedhugger Morten Stræde. Visionen er, at skabe et musisk landskab, et spændende møde mellem by og land, et fleksibelt, rekreativt landskab, samt at tildele området en ny kunstnerisk dimension. Landskabs- og kunststrategien tager afsæt i stedets rå betingelser – de åbne vidder og gruset som grundmateriale i området – samt det forhold, at der om sommeren er en intens brug af området under festival og dyrskue. Landskabet er nu navngivet Milen, som refererer til de store sandmiler langs vestkysten, der som råstof- og festivalområdet er i varig forandring – henover dage, årstider og årtier.

Milens Kunststrategi Hovedidéen i Milens Kunststrategi er, at opføre kunstværker af beton på stedet af stedets materiale – grus. Værkerne skal være robuste, i stor skala, og understøtte landskabsplanens indhold og idé, så kunsten indgår som en integreret del af landskabet og adfærden i området. Hvert år skal området tilføres et nyt kunstværk, af forskellige kunstnere, så Milen over tid bliver til en kunstpark af internationalt format. Morten Stræde har udarbejdet de første to kunstprojekter – ”Floating World” i Himmelsøen, som del af et udsigtspunkt og ”Lost World” på Eventscenen, som et nyt vartegn i området. Bakkeformationerne, der skal være platform for kunstværket ”Lost World”, formes som led i Nymølles sidste efterbehandling af grusgraven. En nedsat kunstkomité arbejder allerede nu for realisering af ”Floating World” i oktober 2014 og ”Lost World” i efteråret 2015.

Himmelsøen og Eventscenen Milen er inddelt i ti delområder med hver deres identitet. Fælles for alle områder er, at der bliver arbejdet med rå, robuste materialer som grus og beton, og plantevalget består mest af hjemmehørende arter – gerne med frugter, bær og nødder. Himmelsøen er en omdannelse af Darup Grusgrav til et område hvor der gives plads til et aktivt friluftsliv med bademuligheder og vandaktiviteter på søen. Broer mellem søens tre øer, shelters og et netværk af stier skal åbne op

Åben Arena – modernisering af Dyrskuepladsen En modernisering af Dyrskuepladsen skal understøtte kommunens vision om en national udendørs eventplads for arrangementer i sommerhalvåret. En plads der giver mulighed for flere forskellige events i fremtiden. Dyrskuepladsen, nu kaldet Åben Arena, er, af hensyn til events, indhegnet, og har gennem årene være lukket for offentligheden. Nu åbnes området op for brug i hverdagen, og i den Urbane zone – pladsens

rygrad – planlægges permanente bygninger, der kan understøtte både events og hverdagslivet. Den urbane zone skal fungere som springbræt for oplevelser i området. I 2016-17 vil en ny stibro over motorvejen forbinde Åben Arena med Musicon og resten af Roskilde. Broen vil være et stort aktiv både i hverdagen og under events, som en tryg og sikker forbindelse for bløde trafikanter til og fra området. En helt ny, robust beplantningsplan skal sikre en strategisk og løbende udskiftning af beplantningen på pladsen, der flere steder lider af stress, grundet det store pres på området under events – ikke mindst fra færdsel og tissetrængende gæster. Der arbejdes med robuste og tematiserede beplantninger, som skaber identitet og nye rum på den store plads. Praktik og landskabsæstetik skal gå hånd i hånd og samtidig fungere på en stille hverdag, eller en heftig intensiv brug af 100.000 gæster.

Målfeltet – et fleksibelt idrætsanlæg Øst for Åben Arena ligger Målfeltet. Her er kimen lagt til et helt nyt lokalt idrætsanlæg, der gradvist skal udbygges og erstatte faciliteter på Darup Idrætscenter, når området udgraves. Målfeltet skal under de store events fungere som supplerende serviceareal for Åben Arena. Dobbeltudnyttelsen kan selvsagt være en udfordring, hvorfor events kun kan benytte arealerne til brug, hvor der er sikkerhed for at idrætsanlægget kan retableres hurtigt og sikkert. Ny beplantning skal binde Åben Arena og Målfeltet sammen på tværs og skabe identitet, læ og nye rum. Fra vision til virkelighed Udviklingen af Milen og Åben Arena-området har været i gang i flere år, og kommer til at strække sig ud i fremtiden, i årtier. Grusgravningen bliver i området i mindst 30 år endnu, og forhåbentlig gør det samme sig gældende for festival og dyrskue. Udviklingsarbejdet er nu gået fra plan til realisering, og kommunen ser frem til, gennem fortsat dialog med områdets aktører, at få logistik, praktik og visioner til at gå op i en højere enhed.

Teknik & Miljø / August 2014

Tema: Park & Landskab

Spøgelser – chaussésten bagefter Roskilde Kommune er i gang med at etablere et kulturstrøg. Et kulturelt, roligt og grønt alternativ. Et projekt, hvor fortællingerne og aktiviteterne kommer før anlæg. Et fællesskab om mere liv i Roskilde.

Af | Marie Berthelsen, kulturkoordinator og Sune Carlsen, byplanlægger, Roskilde Kommune

Når vintermørket sænker sig over Roskilde, en kold aften i november, så er der stille. Byen går til ro. Men ikke i aften. Der er lys og larm. Et hvirvlende skelet. Spøgelser med blod om munden. Uhyggelig musik. Græskarhoveder med lys i. Marshmellows over bål. Skumle fortællinger bliver hvisket i den sorte aften... Der er lysfest i Roskilde den 1. november, og alle er med. Dette er fortællingen om byens kulturstrøg. En idé om at skabe et kulturelt, roligt og grønt alternativ. Et projekt, hvor fortællingerne og aktiviteterne kommer før anlæg.

Teknik & Miljø / August 2014

Kulturelt alternativ til Algade Algade er Roskildes livlige handelsgade, og har været det i århundreder. Den ligger i midten af byen og knytter de to vigtigste pladser sammen - Hestetorvet ved stationen og Stændertorvet med det gamle rådhus og udsigt til domkirken. Idéen om et alternativ til indkøb på Algade opstår, da der skal laves en ny kommuneplan. Umiddelbart nord for handelsgaden ligger en perlerække af byens vigtigste kulturinstitutioner; Roskilde bibliotek i øst, derefter Roskilde Kloster, Roskilde Museum, Roskilde Kunstforening, Museet for Samtidskunst og til sidst, Roskilde Domkirke i vest. Institutionerne bindes sammen af en

rolig og grøn, men lidt overset stiforbindelse. Det skal der gøres noget ved. Vi skal have etableret et kulturstrøg.

Aktiviteter først Roskilde Kommune kunne have valgt at begynde med at finde millionerne til en klassisk belægning. En masse chaussésten, fra øst til vest - så kan man da se et sammenhængende kulturstrøg. Kommunen valgte at begynde et andet sted. Nemlig med fortællingerne og aktiviteterne. Vi fik en god idé, og så prøvede vi den af. Vi lagde ud med en event i april 2012, hvor alle kulturstrøgets institutioner holdt

Tema: park & Landskab

først åbent. Der var fåreklipning i museets gård og sansevandringer på kryds og tværs af byen. Regnen silede ned, men det var en succes - folk syntes, at kulturstrøget var spændende, og det har vi bygget videre på. Vi har fortsat med at lave aktiviteter – fx lysfesten i november.

Belægninger bagefter Stiforbindelsen mellem kulturinstitutionerne er lidt undseelig, og der kan skabes mere interessante sammenhænge mellem Algade og kulturstrøget. Derfor investerer Roskilde Kommune også i fysiske anlæg. I slutningen 2014 flytter Roskilde Museum rundt om hjørnet. Så kommer man til at se hovedindgangen, når man står på Algade og kigger nedad Rosenhavestræde. Vi er i gang med at anlægge Sankt Olai Plads for enden af Rosenhavestræde. Der kommer ny belægning, flere siddepladser og rislende vand. På den måde får vi lavet en slags rød løber, som inviterer folk til at dreje om hjørnet og gå ned på kulturstrøget. Det skal være et rart og smukt sted at være.

aktiviteter på blandt andet kulturstrøget. I dag er det i høj grad båret af institutionerne omkring kulturstrøget. De har etableret en kulturstrøgsgruppe, der mødes månedligt for at koordinere fælles aktiviteter, som lysfesten, der er på vej til at blive en årlig tradition. Også handelslivet og Roskilde Universitet engagerer sig i aktiviteterne. Butikkerne holdt åbent, og universitetets linje for performance design skabte skulpturer og stemninger af lys, da der var lysfest sidste år. Museet for Samtidskunsts bidrag til Lysfesten - et gigantisk, legende, dramatisk og musikalsk Allehelgens-optog - blev den helt store succes. Derfor er der allerede nu gang i forberedelserne til dette års lysfest.

Fællesskab om kulturstrøget Kulturstrøget er et fælles projekt. Det begyndte blandt politikere og embedsmænd fra kulturog teknikområderne, der blev knyttet sammen i bymidtegruppen, med fælles ansvar for planlægning, udvikling og

Mange indsatser - ét mål Ud over lysfesten har kommunen og kulturinstitutionerne søsat en række permanente og midlertidige projekter, som styrker realiseringen af kulturstrøget. I sommeren 2013 producerede kom-

munen i samarbejde med elever fra LUPRoskilde (Lokale Unge Partnerskab) en serie stole af paller, som blev placeret forskellige steder på kulturstrøget. Meningen med stolene var, dels at skabe flere steder, hvor man kunne slå sig ned, dels at formidle kulturstrøgets historier. Derfor blev stolene koblet med drabelige historier fra gamle dage - lige fra branden i bryggergården til historien om Sankt Laurentius, der blev ristet over flammerne. Pallestolen i Palæhaven med domkirken som baggrund blev udformet som en skriftestol. I efteråret 2013 byggede Roskildes unge en ny grøn lounge i Latinerhaven med scene og skæve blomsterkasser. Loungen blev til i samarbejde med en kunstnergruppe. Den har forvandlet en trist græsplæne til at rart og anderledes sted at ophold sig midt i byen.

Teknik & Miljø / August 2014

Tema: Park & Landskab

Urban infrastruktur under angreb

Bedre veje og parker Fremtidens vej er en trafikal åre, en vandafledningskanal og en rekreativ kilde til forskønnelse af bymiljøet. Vejen ikke længere bare er en vej. Den traditionelle urbane infrastruktur er under angreb i disse år, hvis man altså mener, at tingene har bedst af, at forblive som de er. Hvis man derimod er tilhænger af forandring og tør tænke ud af boksen, er der for alvor nye løsninger på vej. Af | Mads Uggerby, udviklingschef, EnviDan

Veje og parker er godt på vej til at blive en integreret og væsentlig del af kommunernes samlede løsning til, håndtering af de øgede vandmængder, som følge af klimaændringer. De store mængder regn under skybrud kan ikke være i kloakkerne, og det er samtidigt ikke bare nødvendigt, men også ønskværdigt, at forskønne byerne ved at bruge regnen kreativt og synligt i det urbane miljø. Hvorfor plante en ny bøgepur på villavejen, hvis vi kan bidrage til at imødegå klimaændringerne, ved i stedet at lave et vejbed, når vejen alligevel skal saneres? Når der er skybrud, og vandet bare vælter ned, tager vandmasserne ikke hensyn til, hvilken kommunal afdeling eller forsyningsvirksomhed der ”ejer” de veje og anlæg, som vandet krydser. Regnvandet krydser grænserne mellem ansvarsområder/ejere, og løsningerne er derfor nødt til at gøre det samme. Det bliver en nødvendighed at kommunens vej- og parkafdelinger arbejder sammen med fx forsyningsvirksomhederne og specialisterne inden for regnvandshåndtering mv. Både fordi multifunktionelle anlæg kræver multidisciplinære samarbejder, men også fordi reglerne for medfinansiering og projektejerskab knytter parterne sammen – også økonomisk.

Teknik & Miljø / August 2014

Tværfaglige netværkssamarbejder styrker innovationen Med indførelsen af de multifunktionelle veje og parker, opstår derfor behovet for at arbejde sammen i nye tværfaglige netværk, hvor forskellige eksperter arbejder sammen, for at finde den bedste løsning. Der bliver behov for avancerede hydrauliske beregninger og modelsimuleringer, når en ny park skal anlægges, hvis den skal modtage, opmagasinere og aflede regnvand. Modelberegningerne hjælper med at forudsige effekten af anlægget, vandstande og strømningsveje mv. både ved hverdagsregn og skybrud. Men at kunne kontrollere vandets vej er ikke nok, for hvad med de borgere, som bruger parken til dagligt? De føler ejerskab og stiller krav til forskønnelsen og de rekreative muligheder. Her er der brug for landskabsarkitekter og byplanlæggere, som har bymiljøet og æstetikken for øje. På samme måde ved hydraulikerne ikke nok om opbygning af vejkasser, sikring af trafiksikkerhed og andre tekniske og juridiske aspekter ved anlægning af veje. Her er behov for eksperter i trafikafvikling og vejteknik. De forskellige eksperter er altså afhængige af hinandens kompetencer, og kommune og forsyning er afhængige af, at specialisterne er dygtige til at arbejde sammen i tværfaglige netværk. Et eksempel er den masterplan som Køben-

havns Kommune har fået udarbejdet for klimatilpasningen af Amager og Christianshavn. Her er tale om et bymiljø med tæt trafik og grønne oaser, som betyder meget for lokalsamfundet. Vi har udført planlægningen af den fremtidige skybrudsinfrastruktur for Amager og Christianhavn, men har gennem hele projektet arbejdet tæt sammen med landskabsarkitekter som har sikret, at de hydraulisk optimale løsninger også vil give værdi for borgerne i hverdagen.

Det er et valg mellem specialist eller generalist Hvis man er specialist, er der i sagens natur noget, man er mindre god til, ellers er man ikke specialist, men generalist. Fordelen ved det netværksbaserede samarbejde er, at specialistvirksomhederne arbejder i netværk med specialister fra andre fagområder, så alle dele af opgaven løses af specialister. Der er rige muligheder for at binde parterne sammen rent kontraktmæssigt, men en gængs model er, at nøjes med én kontraktholder, som så tilknytter de øvrige parter som underleverandør. Dermed kan bygherre opnå en overskuelig kontrahering, uden at gå på kompromis med behovet for ekspertbistand på alle pladser.

Tema: park & Landskab

til borgerne Inddragelse af borgerne

Formaliseret netværkssamarbejde i Skanderborg I et stort klimatilpasningsprojekt i Låsby er den fremtidige udformning af veje og parker i centrum for en progressiv borgerinddragelse, hvor landskabsarkitekter bearbejder borgernes mange input til en masterplan, som på den anden side holdes op imod hydrauliske beregninger, for at sikre overensstemmelse mellem borgernes ønsker og behovet for klimatilpasning. Projektleder hos Skanderborg Forsyning, Vicky G. Madsen, forklarer: -For os er det vigtigt, at borgernes ønsker implementeres i løsningerne i Låsby, men det er samtidig bydende nødvendigt, at vi løser den aktuelle klimatilpasningsopgave. Her er det vores erfaring, at det tværfaglige netværkssamarbejde kan bidrage til, at vi sammen finder de rigtige løsninger. Med udgangspunkt i klimatilpasningsprojektet i Låsby, har Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S, Landskabslaboratoriet Grün, PrimusMotor, Related og EnviDan skabt netværkssamarbejdet Klimatoriet, som er opstået på baggrund af et regionalt tiltag og med regionale midler, for at stimulere privat-offentlige samarbejder, hvor hver netværksdeltager er ekspert inden for sit felt. Line Toft, fra landskabslaboratoriet GRÜN, fortæller om samarbejdet: -For os er Klimatoriet en brændende platform – et handlerum. Netværkstanken handler netop om, at hvert firma bringer sine styrker og faglighed ind i handlerummet. I klimatoriet mødes ekspertviden om kommunikation, brugerinvolvering, landskabsarkitektur, byplanlægning, økonomiske modeller, jura og ingeniørviden.

Multifunktionelle formål

Vand på overfladen i Risvangen I forbindelse med et klimatilpasningsprojekt i Risvangen i Aarhus, skal regnvandet i fremtiden håndteres på overfladen, og flere områder er afsat til multifunktionelle rekreative formål. Som rådgiver på projektet har EnviDan indgået et netværksbaseret samarbejde med landskabsarkitekterne Gruppe F og Arkitema, for at sikre at der kommer rekreativ kvalitet og merværdi ind i løsningerne. Sammen med Aarhus Vand, Aarhus Kommune og borgerne i området finder landskabsarkitekterne frem til innovative og spændende løsninger, som holdes op imod de hydrauliske beregninger af afstrømning, vandmængder, etc.

Tæt tværfagligt samarbejde

Retablering af vejarealer bliver til klimatilpasning i Odense I forbindelse med opgradering af afløbssystemet i Langelinie i Odense, bliver vejen gravet op, og Vand Center Syd ønsker at etablere regnbede i stedet for at genetablere de eksisterende vejchikaner, der er beplantet med bøgepur. I tæt dialog med kommunens Natur, Miljø og Teknik afdeling bliver regnbedene udført, så de bidrager til at håndtere ekstrem regn, og samtidig lever op til de krav, som kommunens afdeling har til vejbede. For yderligere at supplere forsyningen og rådgiveren, EnviDan, på projektet har Atkins deltaget med trafiksikkerhedsrevision i det tværfaglige samarbejde. Trafikrevisionen sikrer bl.a., at der ikke overses problemstillinger om arealforhold, trafiksikkerhed, og tilgængelighed mv. samt overholdelse af gældende vejregler.

Teknik & Miljø / August 2014

Tema: Park & Landskab

Områdefornyelse i Skive

Drømmen om et grønt forløb Skive Kommune har sat gang i områdefornyelse. Én af de afgørende ideer i projektet er, at skabe en særlig rumlig ”grøn” kvalitet og oplevelse for fodgængere, der færdes mellem banegården og bymidten.

Af | Kent Alex Larsen, Skive Kommune og Palle Egeberg Andersen, sbs rådgivning a/s

Skive Kommune blev i 2006 tildelt en ramme på kr. 10,5 millioner, af det nuværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter, til at gennemføre områdefornyelse i Søndergadeområdet i Skive. Hovedformålene for projektet: • At skabe en ny og tidssvarende byarkitektonisk identitet • At medvirke til en generel forskønnelse og rumlig genopretning • At omlægge Søndergade, så gaden kan afvikle mere gennemgående trafik og blive mere sikker at passere • At fredeliggøre og forskønne Fredensgadekvarteret – blandt andet ved at lukke og ensrette adgangsveje hertil I den omfattende borgerinddragelse blev der udtrykt et ønske om en mere grøn Søndergade, og denne vision er i projektet blevet fulgt helt til dørs, såvel i den overordnede idé, som i detaljen, hvor der til projek-

Teknik & Miljø / August 2014

tet er udviklet særlige rodkasser, for at sikre optimale vækstvilkår for de nye gadetræer.

Områdefornyelse Skive Kommune har gennemført et områdefornyelsesprojekt for Søndergadekvarteret i Skive. Projektet blev igangsat i 2006 med støtte fra det nuværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter. Det samlede område udgør cirka 10 ha. og er et blandet byområde, der ligger mellem Skive Banegård og den historiske bymidte. Der blev gennemført en omfattende borgerinddragelsesproces med borgermøder og afholdt en række møder med interessenter i kvarteret. Det resulterede i udpegning af et antal indsatser til opgradering af kvarteret. Her kan nævnes: Lukning af gader, så uvedkommende kørsel undgås. Anlæg af flere pladsdannelser, herunder en åbning mod en friskole, for at skabe sammenhæng mellem det offentlige gaderum og skolens forareal,

samt visuel og funktionel opgradering af Søndergade. Disse anlæg er projekteret og gennemført i perioden 2008 – 2014.

Detailprojekt for Søndergade Det største og mest omfattende projekt var en opgradering af selve Søndergadeforløbet, der forbinder Skive Banegård med PostFør

Tema: park & Landskab

Før

hustorvet, ved indgangen til den historiske bymidte. Den overordnede idé er, at ændre oplevelsen, når man færdes mellem banegården og bymidten, fra at være en ”ørkenvandring” (som det er udtrykt i Kommuneatlas Skive) til at være et forløb af forskellige rumlige oplevelser. Forløbet er i projektet delt op i tre delstrækninger: • Ny busterminal foran banegården • Et grønt forløb med en landskabelig side mod vest og en bymæssig side mod øst • Et urbant forløb med et bredere gaderum og højere huse som rumlig overgang til Posthustorvet Sammenhængen i de tre delstrækninger er sikret med gennemgående materialevalg, belysning og byudstyr. Detailprojektet for de to gadestrækninger indeholder ny midterrabat, fortovsbelægninger lagt i særligt mønster, med indpassede specialdesignede ledeliniefliser og 100 punktlys i belægningen, trærække, et grønt anlæg langs en kirkegårdsmur, ny vejbelysning og cykelsti. Midt på den 300 m lange strækning åbnes Efter

Efter

op mod kirkegården og en stenhugger med et nyt stort trappeanlæg i granit. Som fortovsbelægning anvendes dels betonfliser dels mørke granitstave som refererer til belægningerne i byens gågade.

Det grønne forløb En af de afgørende ideer i projektet er, at skabe en særlig rumlig, ”grøn” kvalitet og oplevelse for fodgængere, der færdes mellem banegården og bymidten. Langs den vestlige side af Søndergade ligger byens kirkegård, og den grønne karakter er i projektet fortsat uden for kirkegårdsmuren, og afsluttes rumligt af en trærække langs fortovsarealet. En tidligere parkeringsplads erstattes af en organisk formet og beplantet skråning, der optager den naturlige terrænkote ved kirkegårdsmuren. Fortovet i det grønne rum leder direkte til banegården. En supplerende smal sti i chaussesten i skråningen leder forbi et par bænke, og tilbyder dermed muligheden for ophold og at tage en ”langsom” rute i det grønne som alternativ til den hastige trafik, til og fra banegården. For at lindetræerne (tilia cordata ’greenspire’) langs Søndergade sammen med en bøgepur skal få de bedste vækstbetingelser, og dermed faktisk danne den ønskede grønne afgrænsning, er projektet udformet med brede plantebede. Rodkasser Det er en meget kendt problematik, når der skal plantes i befæstede arealer, at træer efter en kortere årrække kommer til at lide under dårlige vækstvilkår, pga. manglende plads i jorden, til at rødderne kan udvikle sig tilfredsstillende. For at sikre et karakterfuldt landskabsrum med bl.a. frodige lindetræer,

har Skive Kommunes Stadsgartner designet og fået specialfremstillet rodkasser til sikring af det nødvendige jordvolumen. Samtidig sikrer rod-kasserne, at rødderne ikke ødelægger belægningen på fortov og cykelsti. Rodkasserne sikrer, at træerne får det nødvendige rodrum også på langt sigt. Plantekasserne er fremstillet af 8 mm stålplade, og måler 4,0 x 1,2 x 0,7 m (LxBxH), og der er indsat forstærkninger, så siderne kan modstå jordtryk. Højden på kasserne sikrer, at vækstmuld og stabilgrus holdes effektivt adskilt. Mellem rodkasserne er der bygget op med stratacells, hvorfor der i enderne er lavet 2 stk. Ø 25 cm huller, hvorved rodkasser og stratacells udgør ét langt sammenhængende plantebed. Hvert træ har således et plantebedsareal på 6,25 m2 og rodrum i 60 cm’s dybde.

Drift Alle eksisterende kabler - og dem er der mange af - blev flyttet, så de ligger langs siden af kasserne, under fortovsbelægningen, så evt. fremtidige opgravninger ikke kommer i berøring med rødderne. Efter at træer og bøgepur var plantet, blev der udlagt 5 cm grus til at lette renholdelse og dæmpe fordampningen. Overkant af rodkasserne rager ca. 2 cm op over belægning for at holde saltholdigt regnvand væk fra bedene. Desuden opsættes der hver vinter saltmåtter omkring bedene. Status Status i foråret 2014, som er starten af 3. vækstsæson, er, at træerne er sunde med god tilvækst.

Teknik & Miljø / August 2014

Tema: Park & Landskab

Grønne driftsopgaver

Vejen til succesfulde udbud Udbud af grønne driftsopgaver har i de sidste 10 år været stigende i Danmark og alt tyder på, at tendensen fortsætter. Det ændrer grundlæggende arbejdsbetingelserne i parkforvaltningerne og kræver nye kompetencer. Erfaringerne viser, at udbud skal forberedes godt og at målsætningerne skal være klare. Af | stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune og formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere

Besparelser, effektiviseringer og visioner om at udnytte samspillet mellem de kommunale vej- og parkforvaltninger og de private entreprenører har været noget af udgangspunktet for de udbud som er foretaget. I nogle tilfælde har ideologiske overvejelser været en del af spillet og vi har set skræmmeeksempler på, at udbuddene har været en politisk slagmark. Det har skabt usikkerhed i driftsafdelingerne og trukket i den forkerte retning i forhold til målsætningerne. Processerne har også sat fokus på effektivitet og kvalitet i parkforvaltningerne og været udgangspunkt for vigtige diskussioner om prioriteringer og målsætninger. Grundlæggende er vores holdning, at udbud er en god ide, når en privat entreprenør kan bidrage med kompetencer eller organisatoriske fordele, og organisationen har behov for nytænkning og innovation. Kommunale Park- og Naturforvaltere har sammen med Danske Anlægsgartnere og Skov & Landskab på Københavns Universitet initiativet ”Succesfulde Udbud”, hvor erfaringsudveksling og dialog skal optimere udbudsprocesserne. Kommunale Park- og Naturforvaltere vurderer, at det er relevant at pege på en række fokus-punkter i det videre arbejde med udbud og konkurrenceudsættelse af grønne driftsopgaver med henblik på at sikre det bedst mulige resultat.

Udbud skal forberedes Visionen i alle kommunerne er naturligvis, at de grønne driftsydelser udføres fagligt korrekt ud fra en helhedstankegang og et

Teknik & Miljø / August 2014

mangeårigt perspektiv, og så skal driften selvfølgelig være så billig som mulig. Der er flere forhold, der gør det svært at sikre denne vision ved udbud af den grønne drift, og derfor er det væsentligt at forberede udbudsprocesser grundigt og være bevidste om de udfordringer, der kan komme. Ved udbud af grønne områder er det ofte omfattende at beskrive arbejdsydelserne entydigt, fagligt korrekt og tilstrækkeligt nuanceret, så der ikke er tvivl om, hvornår og hvordan forskellige ydelser skal uføres. Ofte er viden om arbejdsopgaverne i et større driftsudbud fordelt mellem mange forskellige ansatte hos udbyderen og ved større og sammensatte udbud, kan det være omfattende at få det hele registreret og beskrevet i et traditionelt udbudsmateriale med kravspecifikationer for arbejdets udførelse. Lokal viden om jordbundsforhold, planter, brugernes ønsker og behov og naturgrundlaget i det hele taget, kan tit tage flere år at opbygge. En mulig løsning er at udforme og tilrette interne driftskontrakter et par år forud for et egentligt udbud. En anden mulighed er, at opbygge udbudsmaterialet med fokus på, hvad de grønne områder skal indeholde og udvikles til, og i højere grad overlade til de bydende anlægsgartnere at planlægge arbejdets udførelse.

Fokus på dialog og samarbejde I udgangspunktet er det væsentligt, at udbuddet forholder sig til dialogen og samarbejdet på daglig basis, og at man som udbydende organisation gør sig klart, at det kræver ressourcer og tid at samarbejde. Det

er vigtigt, at den kommunale organisation kan matche entreprenøren, så samarbejde, opfølgning, kontrol og dialog om opretninger og prioriteringer er ligeværdig. Opgaven med samarbejde, kontrol, opfølgning og administration af et udbud bør vurderes og tilrettelægges grundigt forud for et udbud, så det ikke risikeres, at en evt. besparelse ved udbud blot forsvinder som større omkostninger til administration, tilsyn, opfølgning og forhandling. Under alle omstændigheder vil samarbejde og dialog kræve ressourcer hos udbyderen, og også i en vis udstrækning, andre kompetencer. Disse – mere eller mindre direkte - omkostninger skal ligeledes med i det samlede regnskab.

Økonomiske overvejelser Kommunale sparerunder kan komme på tværs af en flerårig kontrakt. Hvis der ønskes fleksibilitet i driftskontrakter, i forhold til den økonomiske ramme i et udbud, indebærer det ofte højere priser pga. den usikkerhed det giver for entreprenøren om bemanding og omsætning. På den anden side kan det også være uheldigt for en kommune at undvære fleksibilitet i rammen. Der kan også komme økonomiske udfordringer i tilfælde af, at en kommune udbyder hele den grønne drift, virksomhedsoverdrager al personale og materiel, sælger mandskabsfaciliteter og tilpasser driftsbudgettet til et bud fra en privat entreprenør, som har budt en del lavere end det hidtidige budget - og entreprenøren så efter et par år går konkurs. Derefter kan det være meget vanskelig at etablere en kom-

Tema: park & Landskab

munale gartnerafdeling igen, og der er måske også kun ganske få firmaer, der er i stand til at byde på så stor en opgave. Herefter forsvinder stordriftsfordele, hvis den gartneriske drift skal opdeles i en række forskellige og mindre entrepriser, som private entreprenører i lokalområdet, har mulighed for at byde på.

Personalemæssige overvejelser Fastholdelse og evt. ansættelse af dygtige og engagerede gartnere og specialarbejdere, som finder det attraktivt at arbejde med de grønne driftsopgaver, som er beskrevet i en kontrakt, kan også være udfordrende. Det skal gerne være muligt for driftspersonalet at føle medejerskab og ansvarlighed for de områder, som de passer. Ligeledes vil brugerne af grønne områder typisk gerne i dialog med driftspersonalet og fortælle om deres ønsker for områdets udvikling. De ansatte kan derved virke som ambassadører for både brugerne og for parkforvalterne. Medarbejderforhold, sociale klausuler og risiko for social dumping skal også tænkes ind i kontrakter. Det kan være kompliceret, og der

kan komme tvister mellem faglige foreninger og de ansvarlige for udbudsprocessen. Der kan også være kommunalt ansatte medarbejdere, som har helbredsmæssige eller sociale problemer, men som grundet en stor specialviden er værdifulde for den grønne drift. Hvis sådanne medarbejdere virksomhedsoverdrages til en entreprenør, der ikke ønsker at betale for specialviden og derfor vælger en afskedigelse, vil der være en reel risiko for at medarbejderen ender i arbejdsløshed. Det kan i sidste ende blive både fagligt og økonomisk dyrt for kommunen, at virksomhedsoverdrage medarbejdere, og det kan få personlige omkostninger for personalet.

Juridiske forhold Et sidste aspekt, som skal berøres, er juraen bag et udbud. Det er ret kompliceret, og derfor er det næsten altid nødvendigt at søge juridisk bistand til de større udbud. Det gør det også til tider svært at sikre, at alle forhold vedr. forsikringer, sikkerhedsstillelse, håndtering af eventuelle underleverandører, arbejdsmiljø, sociale klausuler osv. er i orden i hele

kontraktperioden. I tilfælde at stor udskiftning af entreprenørens medarbejdere og underleverandører kan det f.eks. være svært at vide om ILO-konventionens bestemmelser vedr. løn- og ansættelsesforhold bliver overholdt og det kan også være svært at afgøre, om man skal gribes ind og risikere en faglig konflikt, hvis der er mistanke om at konventionen ikke bliver fulgt.

Husk målet – gode friarealer I drøftelserne om udbud og konkurrenceudsættelse er det vigtigt, at vi fokuserer på, at udbud blot er et middel til at opnå ordentlige friarealer for mennesker. Vi har vel i højere grad end nogensinde brug for grønne områder til rekreation, ro og fordybelse. Klimatilpasning, biologisk mangfoldighed og sociale hensyn er andre perspektiver som opgaveløsningen i parker og grønne områder skal forholde sig til. Derfor er det vigtigt, at vi som udbydere sætter den rigtige ramme for samarbejdet mellem private og offentlige aktører, og sikrer, at vi er godt forberedte inden et udbud.

LEDELSE

KOMMUNAL ENTREPRENØRLEDELSE Hvordan skaber du resultater, effektivitet og kvalitet? I samarbejde med Kommunal EntreprenørForum sætter vi fokus på din personlige lederstil og på, hvordan du kan anvende den til at skabe resultater i dit professionelle lederskab. I løbet af en introdag samt fire moduler vil du arbejde med følgende temaer: Ledelse som fag – dit lederskab i praksis At lede andre gennem sig selv Kommunikation og samspil Effektive teams Ressourceoptimering og forandringsledelse. MÅLGRUPPE Distrikts-, funktions- og holdledere o.l. med personaleansvar inden for vej-, park- og kloakområdet. Kontakt Hanne Lykke på T: 8779 6316 E: hl@cok.dk Læs mere på www.cok.dk/kel Hold dig opdateret på www.facebook.dk/cokdk

Efter endt uddannelse vil du bl.a. opleve: At du har en tydelig fornemmelse for, hvad ledelse er og hvad lederrollen indebærer samt en større bevidsthed om, hvordan du selv udøver ledelse At du har opnået langt større tydelighed og synlighed i dit team og din organisation At du har fået indsigt i, hvordan du kan understøtte dit team i videndeling og læring At du kan forstå og håndtere konflikter. HVOR OG HVORNÅR? Sjælland – ni kursusdage med start 10. november 2014. PRIS 18.200 kr. ekskl. moms inkl. overnatning på modul 1 (yderligere overnatninger kan tilkøbes)

Tema: Park & Landskab

Udlicitering stiger:

Et overblik Udlicitering af grønne driftsopgaver har været en central del af den politiske og administrative dagsorden i de seneste 20 år. Her beskrives den historiske og forventede trend i den kommunale udvikling, set i lyset af tre forskellige måder at anvende udlicitering på. Den overordnede konklusion er, at den grønne drift udliciteres i stadig højere grad og at denne udvikling forventes at fortsætte fremover.

Af | Andrej Christian Lindholst, Aalborg Universitet, Bengt Persson, Sveriges Lantbruksuniversitet og Thomas B. Randrup, HedeDanmark, Københavns Universitet & Sveriges Lantbrukuniversitet.

I Danmark og Sverige har udlicitering af grønne driftsopgaver i kommunerne været en central del af den politiske og administrative dagsorden i de seneste 20 år. Denne dagsorden har medført en lang række forandringer i de kommunale parkforvaltninger. Siden 1990’erne er der i begge lande eksempelvis udviklet og udbredt ’fælles sprog’ for den operative drift i form af kvalitetsbeskrivelser, der angiver funktions-, tilstandsog udførselskrav for grønne ’elementer’. Ligeledes har mange parkforvaltninger gennemgået omfattende organisatoriske forandringer gennem eksempelvis oprettelse af separat kontrolfunktion for intern såvel som ekstern drift, rationaliseringstiltag, samt systemer for ressourcestyring og konkurrenceudsættelse. Samtidig er der forskelle i omfanget af kommunernes udlicitering og hvilke strategier der anvendes.

Tre udliciteringsstrategier I en svensk undersøgelse, fra starten af 1990’erne blev der identificeret tre forskellige strategier for anvendelse af eksterne entreprenører i de svenske kommuner. De tre strategier er: • Udlicitering som ’hoveddriftsform’ • Udlicitering som ’komplement’ til egen organisation

Teknik & Miljø / August 2014

• Udlicitering som ’stimulans’ for egen organisation De enkelte strategier kendetegnes ved forskellige udliciteringsgrader. Når udlicitering er ’hoveddriftsformen’ er langt størstedelen af den grønne drift overdraget til eksterne leverandører og den interne drift er enten helt opgivet eller meget begrænset. Nogle kommuner har udliciteret hele driften i en samlet kontrakt, mens andre kommuner har delt driften op i en række mindre kontrakter. Når udlicitering anvendes som komplement til egen organisation, er driften typisk delt mellem en intern driftsenhed og en eller flere eksterne virksomheder. Kommunen bevarer således evnen til at varetage den grønne drift internt, samtidigt med at betydelige dele er lagt ud til eksterne virksomheder. Når udlicitering anvendes som ’stimulans’ er formålet primært at effektivisere egen organisation gennem konkurrenceudsættelse og test af priser via udbud af en mindre del af driften.

Udviklingen hos danske kommuner I figur 1 gengives den historiske og forventede udvikling i udliciteringsgraden hos danske kommuner, der udliciterer i dag.

Tallene er baseret på indkomne svar fra en fælles dansk-svensk spørgeskemaundersøgelse om kommunernes udlicitering af grønne driftsopgaver i 2012, hvor i alt 57 danske og 45 svenske kommuner deltog. 45 ud af de 57 danske kommuner angav at de udliciterer driftsopgaver. Tilsvarende angav 27 ud af de 45 svenske kommuner at de udliciterer driftsopgaver. For fem år siden var det kun 11 procent af de danske kommuner der udliciterer, som udliciterede i høj grad (70 procent eller mere). Forventningen er, at der vil være 30 procent som udliciterer i høj grad om fem år. Tallene viser at den generelle trend blandt de danske kommuner, der i dag anvender udlicitering, sker en udvikling væk fra stimulans, som den mest udbredte strategi hen i mod hoveddriftsformen og den komplementære driftsform. Blandt de udliciterende kommuner er der kun to kommuner, der forventer at udlicitere mindre om fem år, i forhold til i dag.

Udviklingen hos svenske kommuner I figur 2 vises den modsvarende udvikling for de svenske kommuner, der anvender udlicitering. I den svenske del af undersøgelsen er det cirka 60 procent af kommunerne, der indikerer at de anvender udlicitering.

Tema: park & Landskab

Figur 1

Figur 2

100% 34%

80% 60%

30%

59%

40%

42%

20%

30%

11%

For 5 år siden

41%

24%

30%

Nuværende

Om 5 år

Lav grad > 1% - ≤ 20% Nogen grad > 20% - < 70%

80%

Høj grad ≥ 70%

60% 40% 20% 0%

Figur 1. Historisk og forventet udvikling i udliciteringsgraden for grøn drift hos udliciterende kommuner i Danmark. Kilde: SLU rapport 2014.

For fem år siden var der en næsten ligelig fordeling mellem anvendelsen af de tre strategier i de svenske kommuner. Størstedelen af kommunerne udliciterede dog driften i høj grad. For de kommende fem år er trenden i Sverige at udliciteringsgraden øges og at der bliver færre kommuner, der anvender udlicitering som stimulans for egen organisation. Kun en af de svenske kommuner i undersøgelsen svarer, at de forventer at udliciteringsgraden vil være mindre om fem år.

Sammenligning af Sverige og Danmark Når man sammenligner udviklingen i de to lande er det bemærkelsesværdigt, at en langt større andel af de svenske kommuner benytter en høj grad af udlicitering i deres strategi. Det er også bemærkelsesværdigt at andelen, der benytter en lav grad af udlicitering, er langt mindre i Sverige end i Danmark. Trods forskellene er der også en bemærkelsesværdig lighed for trenden i udviklingen i begge lande. Både den historiske og forventede udvikling viser, at udlicitering ’bider sig fast’ og vokser i de kommuner, der starter på at udlicitere. Dette indebærer også at der skiftes udliciteringsstrategi i en række

100% 30% 30% 39%

For 5 år siden

25%

13%

Lav grad > 1% - ≤ 20%

26%

Nogen grad > 20% - < 70%

29%

46%

Nuværende

Høj grad ≥ 70% 61%

Om 5 år

Figur 2. Historisk og forventet udvikling i udliciteringsgraden for grøn drift hos udliciterende kommuner i Sverige. Kilde: SLU rapport 2014.

kommuner. Fra at være et redskab til at teste priser og stimulere egen organisation, udvikler udlicitering sig til at være en mere komplementær eller den dominerende måde at organisere driften på. I Sverige er spørgsmålet om udlicitering af grønne driftsopgaver i dag ikke lige så stærkt politiseret som tidligere. I en del svenske kommuner er spørgsmålet om udlicitering et politisk principspørgsmål, men i mange svenske kommuner er holdningen den, at man anvender den blanding af egen drift og udlicitering der giver det bedste resultat.

Perspektiver Når der kommer mere udlicitering, kræver dette at såvel udbydere som leverandører kontinuerligt forbedrer sig i forhold til samarbejde, udvikling og mere langsigtede hensyn. Centrale spørgsmål bliver om ’den traditionelle’ udliciteringsform, med et snævert fokus på økonomi, er den ideelle i fremtiden. Bestillerorganisationerne skal fortsat professionaliseres og leverandørerne skal i stadig højere grad forstå og agere inden for den offentlige kontekst. Der findes gode eksempler på, hvordan private kan håndtere fleksibiliteten, over for det politiske systems behov for at ændre ak-

tivitetsniveau, tage beslutninger om detaljer i driften, udvise sociale hensyn mv., men dette er ikke altid sat i system. Udlicitering på det grønne område er også kritiseret for ikke at indarbejde hensyn til løn- og ansættelsesvilkår, medarbejderkvalifikationer og sociale hensyn i tilstrækkelig grad. Set i lyset af forventningen om stigende udlicitering – og dermed konkurrence om opgaver - bliver det stadigt vigtigere at finde brugbare løsninger, der kan anvendes i en konkurrencesituation. Det bliver også et vigtigt spørgsmål, hvem der definerer opgaverne og gennemfører udbuddene inden for det grønne område? Er det grønne fagfolk eller er det udbudsjurister? Og hvad betyder dette for kvaliteten af fremtidens udbud – og for de grønne områder?

Teknik & Miljø / August 2014

Tema: Park & Landskab

Herning Kommune og HedeDanmark

Et dynamisk og tillidsbaseret partnerskab Herning Kommune som udbyder, og HedeDanmark som entreprenør, har siden 2010 arbejdet tæt sammen på vej- og parkområdet. Udgangspunktet er en bevidst udbudsstrategi, hvor tillid og åbenhed er bærende. Det har givet et effektivt samarbejde, hvor man udnytter hinandens kompetencer og kapacitet optimalt. Af | Michael Nørgaard

Samarbejdet mellem Herning Kommune og HedeDanmark om vej- og parkopgaver bygger videre på en række koncepter, som har været på dagsordnen i de sidste 10 år. Centralt har været kvalitetsstyring, helhedsorientering og markedsafprøvning af den kommunale opgaveløsning. Et koncept er ”Helhedsorienteret Drift” som i dag er det bærende i Herning, hvor kvalitet, samarbejde og helhedsorientering vægtes på bekostning af den rå pris, når park- og vejopgaver udbydes.

En god start med et praktisk udgangspunkt I udgangspunktet er én ting helt klart: Herning Kommune er kunde hos HedeDanmark. Når det så er konstateret, så ligner samarbejdet, på dag til dag-basis, mere et partnerskab med fælles mål, hvor tillid og åbenhed er bærende kræfter, end en traditionel kunde-relation. Men hvad er det centrale, der får de to organisationer til at beskrive samarbejdet så positivt, for det er netop deres egne ord. - Vi har haft et meget praktisk og konkret udgangspunkt i samarbejdet og en løs-

Teknik & Miljø / August 2014

ningsorienteret tilgang. Det betyder bl.a., at medarbejdere fra Herning Kommune og fra HedeDanmark er i team sammen, og løser forskellige opgaver sammen. Tilsvarende kan vi hjælpe hinanden med en reparation på et køretøj, eller medarbejdere kan løse opgaver på tværs af organisationerne. Vi holder selvfølgelig styr på forbruget, og hvad vi må som kommune, men tilliden er bærende og helt afgørende, fortæller driftschef Peter Dalsgaard, Herning Kommune.

Forskellige rammebetingelser Grundlæggende ser ingen af de to partnere nogen store forskelle i kompetencerne i de to organisationer. - Vores medarbejdere kan ikke løbe 50 procent stærkere og vores driftsledere er ikke mere kvalificerede end deres kommunale kollegaer. Jeg tror det handler om de rammebetingelser, som vi arbejder under. HedeDanmark er nok mere manøvredygtig, vi kan hurtigt tilpasse kapaciteten og skrue op og ned for blusset, end man kan i en politisk ledet organisation, vurderer regionschef John Iskov, HedeDanmark. Den anden vej rundt, så er HedeDanmark som privat entreprenør også nødt til at

navigere efter, at man arbejder for en kunde med en politisk styret organisation, der har valgt at udbyde med fokus på en række kvalitetsparametre. - Den udbudsform vi har valgt gør det muligt, at anlægge et bredere perspektiv end blot kvadratmeter og kroner, som var udgangspunktet i de første BUM-samarbejder. Nu handler det om borgerne og den service, som de oplever. Det stiller selvfølgelig også krav til vores samarbejdspartner, som skal vænne sig til dette perspektiv og anlægge et lidt bredere view på tingene, end man måske er vant til, vurderer Peter Dalsgaard. En vinkel som også John Iskov anerkender er rammen for samarbejdet. - Målet og formen, hvor dialog er i centrum, gør det muligt for os at udvikle opgaveløsningen i aftaleperioden. Den dynamik er netop også med til at sætte borgerne i centrum, fordi vi løbende i dialogen, i kontraktperioden og inden for rammen, kan justere den drift og pleje vi udfører, hvis der fx er opgaver, der er uhensigtsmæssige at udføre, siger John Iskov. Dynamikken er ifølge driftsleder Anders Nielsen, Herning Kommune, også nøglen til at få mere ud af ressourcerne.

Tema: park & Landskab

- Vi kan ikke løbe stærkere og derfor er det helt afgørende, at vi arbejder smartere. Med den målsætning er der rigtigt meget læring og symbiose at hente i samspillet mellem den private entreprenør og den offentlige organisation, som er orienteret mod at levere service til borgerne, siger Anders Nielsen. Herning Kommune har bl.a. fået udført brugerundersøgelser, og den viden kan HedeDanmark også anvende i den løbende drift.

Medejerskab og samspil med borgerne I forbindelse med udbuddet skete der virksomhedsoverdragelse og det understøtter selvfølgelig samarbejdet og udvekslingen af medarbejdere mellem de to parter i hverdagen. -Vi oplever, at vores medarbejdere har ejerskab til det område, hvor de arbejder, og dermed kommer vi tæt på noget som er helt afgørende for den kvalitet som borgerne oplever, siger John Iskov. - Et udbudt område vil typisk devaluere over 10 – 15 år, når udbuddet kun fokuserer på pris. Med nuancerede kvalitetskrav og et dialogbaseret partnerskab vil vi modsat kunne fastholde og udvikle kvaliteten ved at bruge ressourcerne dynamisk, vurderer John Iskov. Denne udvikling kan tilsvarende også understøttes af samspillet med borgerne, bl.a. via tilbagemeldinger fra systemer som ”Giv et praj” og samarbejdet med frivillige. Sammen skaber vi bedre løsninger Forståelsen for at park- og vejopgaverne løses i en sammenhæng, hvor borgerne er kunderne, og at butikken styres af folkevalgte politikere er selvfølgelig vigtig; også hos HedeDanmarks medarbejdere, der arbejder i Herning. - Vi lægger vægt på, at medarbejdere fra Herning Kommune og HedeDanmark har en fælles tilgang til arbejdet og forståelsen for at arbejde i et politisk styret system. Derfor er medarbejderne på fælles kurser og vi tilstræber, at folkene får en fælles opfattelse af, hvad kvalitet er. Fællesskabet er vigtigt og jeg synes, at medarbejderne kvitterer på mange positive måder, også ved at holde

frokostpause sammen, når det er muligt, siger Anders Nielsen, Herning kommune.

Prioritér det strategiske De to partnere er enige om, at det bærende element i samarbejdet skal være tillid, men at tilliden ikke kommer af sig selv. - Vores generelle erfaring er, at medarbejderne i driften er hurtige til at finde en god måde at samarbejde på. Det falder nemt at få samarbejdet i gang i driften, men det går ofte lidt mere trægt med samarbejdet på ledelsesniveauet. I samarbejdet med Herning har vi fundet en god form. Det er vigtigt, at man sætter tid og ressourcer af til at samarbejde og få opbygget den tillid, der er afgørende for at vi bevarer dynamikken og fortsat udvikler samarbejdet og opgaveløsningen, vurderer John Iskov. - Tilliden betyder også, at vi kan åbne for læring om kultur og ledelse på tværs af de to organisationer, supplerer Peter Dalsgaard. -Man skal være opmærksom på, at det kræver mod at indgå i et sådant samarbejde. Man inviterer jo andre ind i sin organisation og udstiller både svagheder og styrker, også derfor er tilliden afgørende. Herning Kommune og HedeDanmark har ét månedligt møde på ledelsesniveau, hvor der tales om strategiske emner, koordinering og samarbejde og altså ikke om egentlige driftsspørgsmål. Udviklingen skabes ikke på møderne, men via handlingen mellem møderne, vurderer de to parter. Kvalitet og økonomi Da Herning Kommune i 2010 udbød opgaven, var de meget bevidste om, at både økonomi og kvalitet skulle vægtes. - Det handler ikke kun om økonomi, men også om, at vi gerne vil udfordre og udvikle de måder vi plejer at gøre tingene på. Derfor opstillede vi en række kvalitetskriterier og efterspurgte bestemte kompetencer hos både medarbejdere og ledere i det udbudsmateriale vi udarbejdede, fortæller driftsplanlægger Morten Lange, Herning Kommune. Dermed er fokus flyttet fra kun at handle om økonomi til at handle om udvikling og dynamisk løsning af opgaverne.

Udbudsformen – økonomisk mest fordelagtige tilbud – anvendes i stigende omfang og flytter fokus fra de mere statiske opgavebeskrivelser, hvor pris og kontrol i større udstrækning er omdrejningspunktet. - Vi må sige, at kvalitetskriterierne giver god mening i et udbud, når det er de bløde værdier, der er i spil; fx områder hvor der færdes mange mennesker og hvor trivsel, sundhed og sikkerhed er parametre, der har betydning for den kvalitet som borgerne oplever, vurderer John Iskov.

Vilje til samarbejde Samlet set er der nogle helt afgørende ting, der har betydning for det gode samarbejde imellem Herning kommune og HedeDanmark. Allerede ved udarbejdelsen udbuddet og tilbudsgivningen har samarbejdet været prioriteret. Allerede ved de indledende workshopper og jævnlige udviklingsmøder har man, hver især og i fællesskab, kunnet afdække mulige udviklingspotentialer. Det har krævet en kompetent, målrettet og engageret indsats hos hver enkelt deltager. Ikke mindst har den personlige kemi og de fælles relationer skullet harmonere og hver især have forståelse for både ligheder og forskelle i måden at drive forretning på. Tilbage står nok at få kortlagt og dokumenteret, hvilken konkret betydning denne type af udvidede samarbejdsmodeller har for kvaliteten af områderne, for borgerne og for økonomien.

Helhedsorienteret drift Siden 2010 har driftsafdelingen i Herning Kommune arbejdet med at indføre Helhedsorienteret Drift (HOD) i samarbejde med flere eksterne parter. Helhedsorienteret Drift omfatter hele eller dele af den kommunale drift. Kommunens driftsafdeling byder ikke selv på opgaverne. Målet er blandt andet at sikre kvaliteten i kommunens grønne områder, trods besparelser og reducerede rådighedsbeløb. Det fælles ansvar for at løfte opgaven er den bærende idé, og kernen i samarbejdet er et dynamisk og tillidsbaseret partnerskab.

Teknik & Miljø / August 2014

Kort nyt

Friske, grønne ingeniører De første dimittender på have- og parkingeniøruddannelsen er netop sprunget ud. Det første hold studerende, på den nye have- og parkingeniøruddannelse, er klar til at sætte ind med den nyeste viden, bl.a. om urban naturforvaltning. Den nye uddannelse er skabt til at udfylde det tomrum, der har været mellem anlægsgartnerne og landskabsarkitekterne. Have- og parkingeniøren bliver bindeleddet, mellem den faglærte og universitetskandidaten, som kan styre og organisere – og føre ideerne ud i praksis. Uddannelsen får det bedste fra tre verdener: Det forskningsbaserede fra Sektion for landbrug og Planlægning, Københavns Universitet. Det ledelses- og ingeniørfaglige fra Skovskolen, Københavns Universitet og det praktiske fra Roskilde Tekniske Skole (anlægsgartnere). Denne uddannelseskombination ruster de nye ingeniører til at koncentrere deres indsats på design, anlæg og drift, ud fra både et økonomisk, teknisk og den plantekyndigt syspunkt.

Trafik: Laveste antal dræbte og tilskadekomne siden 1930 I 2013 blev der dræbt 191 personer i trafikken, hvilket svarer til en stigning på 14 procent i forhold til 2012. Det er dog stadig det laveste antal siden 1930 bortset fra 2012 og krigsårene 1941 – 1942. Det viser de nyeste tal fra Vejdirektoratet. Det skal ses lidt i lyset af, at de 167 dræbte i 2012 var ekstremt lavt i forhold til, hvad man kunne forvente. I forhold til 2003 er det et fald på 56 procent og dermed mere end en halvering. Ser man derimod på antallet af dræbte og tilskadekomne samlet, er antallet i 2013 det laveste siden statistikkens start i 1930. I forbindelse med antallet af personskader er det værd at bemærke, at der er sket et fald i aldersgruppen 15 – 24 år. De tegner sig dog stadig for en væsentlig del af personskaderne. For de enkelte trafikantgrupper ses der et generelt fald i personskader siden starten af 2003. For motorcykel, cykel og fodgænger er der dog en tendens til en lille stigning i slutningen af 2013. Kilde: vd.dk

Vandkantsdanmark skal have flere turister Kampen om feriefolkets gunst er hård. Trods nogle af Europas smukkeste kyster, nationalparker og nordisk mad-bølgen, så er antallet af overnatninger i dansk kyst-og naturturisme faldet med 27,5 procent i løbet af bare 10 år, ifølge tal fra regeringens vækstplan for dansk turisme. Regeringen har derfor indført en forsøgsordning, hvor kommuner kan indsende en samlet plan for udviklingen af turismen i deres område og få grønt lys til byggeri indenfor strandbeskyttelseslinjen eller kystzonen. Udspillet rejser naturligvis diskussionen om byggeri inden for strandbeskyttelseslinjen. Kilde: mim.dk

Park- og vejområdet privatiseres i stigende grad Flere og flere kommuner udliciterer på vej- og parkområdet Nye beregninger fra Dansk Byggeri viser, at udliciteringen af vej- og parkområdet på landsplan siden 2011 er steget med knap fem procentpoint, til 40, 3 procent. - Fremgangen viser, at vej- og parkområdet er yderst velegnet til udlicitering og ikke mindst, at kommunerne ser private virksomheder som en del af løsningen på at få skattekronerne til at løbe længst muligt, siger Lea Stentoft, kommunalpolitisk konsulent i Dansk Byggeri. Men undersøgelsen viser også, at der er store kommunale forskelle på, hvor mange

Teknik & Miljø / August 2014

vej- og parkopgaver der udliciteres til private virksomheder. Mens Holstebro udliciterer over 90 procent af vej- og parkopgaverne, er Bornholm placeret i den anden ende af skalaen med en udliciteringsgrad på 16,8 procent. Ifølge Dansk Byggeri ville kommunekasserne på landsplan årligt kunne indfri økonomiske gevinster for mindst 540 millioner kroner, hvis kommunerne udnyttede muligheden for at udlicitere vej- og parkopgaver fuldt ud.

INVITATION DANSKE

KONFERENCE

ROSKILDE 10-12 SEPTEMBER

MARIANNE JELVED / DAN STUBBERGAARD

TORBEN JØRGENSEN / MARTIN HOLGAARD / HENRIK LEHMANN ANDERSEN

JANE SCHUL / KIRSTEN LUND ANDERSEN / IVAN HYLLESTED PEDERSEN / PALLE KRISTOFFERSEN GERTRUD JØRGENSEN / ANDERS BUSSE NIELSEN / ANNE DAHL REFSHAUGE / OLIVER BÜHLER / M.FL.

UDDELING AF DANSK LANDSKABSPRIS 2014 SAMT SPÆNDENDE TURE UD I DET GRØNNE, DEBAT OG NETWORKING

TILBAGE TIL RØDDERNE

Danske Parkdage afholdes i Roskilde 10.-12. september 2014. Byen har stolte traditioner for arbejdet med parker og grønne områder og har fjorden og skoven tæt på centrum. Parker og grønne områder får stadigt flere funktioner, løfter mange væsentlige samfundshensyn og skaber rammer for sociale og rekreative aktiviteter. Klimaforandringer er også et eksempel på en opgave som skal medtænkes i sektorens opgaveløsning. Udviklingen skaber nye og spændende dimensioner i den faglighed som medarbejdere og ledere på området skal mestre, men flytter også fokus fra den grundlæggende viden om planter og træer. Disse discipliner er helt afgørende for, at vi kan skabe kvalitet og indhold i parker og grønne områder, så de kan matche den brede vifte af funktioner. Med dette afsæt er det ambitionen for Danske Parkdage 2014 at finde tilbage til rødderne og planteglæden. Det er hele grundlaget for, at parker og grønne områder kan bidrage til at løse de mange samfundsmæssige opgaver.

LÆS MERE OM PROGRAM OG TILMELDING PÅ WWW.PARKOGNATUR.DK ELLER WWW.IGN.KU.DK

Tema: Park & Landskab

Effektiv og grøn træpleje i Roskilde Roskilde Kommune har etableret en særlig enhed, der har ansvaret for nyplantning og pleje af træer. Et fælles uddannelsesforløb om træer, hvor både driftspersonale og bestillere har deltaget, har skabt både ejerskab og arbejdsglæde i hele organisationen. Og bedre træpleje!

Af | trækoordinator Klaus Thomsen, Materielgården og bestiller, landskabsarkitekt Mette Jessen, Veje og Grønne Områder, begge Roskilde Kommune

Træerne i en grøn by som Roskilde har selvfølgelig stor betydning for, hvordan byrum og veje fremstår. I 2009 konstaterede vi imidlertid, at plejen af vores gadeog vejtræer lod noget tilbage at ønske. De fremstod på et meget uensartet niveau, hvad angår både sundhedsmæssig tilstand og gartnerfaglig pleje. Vi havde ikke haft det nødvendige fokus på opgaven og manglede en vision og en strategi for, hvordan gadeog vejtræerne i Roskilde skal bidrage til at skabe en smuk og grøn by. Ligeledes er der nogle praktiske og sikkerhedsmæssige hensyn som skal sikres i driften af gadeog vejtræer. • Der skal være den nødvendige frihøjde under træerne, så passage er muligt • Vi skal sikre, at træerne er stabile • Der skal grundlæggende sikres en sund og veludviklet krone og derigennem sikres træet for fremtiden

Teknik & Miljø / August 2014

Etablering af Træteam Til at understøtte kommunens ambitioner og give træ-området den nødvendige prioritering blev det besluttet dels at gennemføre et uddannelsesforløb med fokus på etablering og drift af træer og dels at etablere en særlig enhed til at løfte opgaven, et Træteam. Træteamets opgave er defineret som ”at sørge for at det fysiske arbejde med at plante træerne samt, at den efterfølgende pleje, udføres professionelt og følges op rettidigt”.

Vi var fra start klar over, at opprioriteringen af træområdet krævede uddannelse af alle involverede og vi fandt, at et fælles forløb for bestillere, gartnerformænd og markpersonale ville være et godt udgangspunkt for både at få opbygget den nødvendige viden og for at skabe et projekt, der er forankret i hele organisationen.

Tema: park & Landskab

Uddannelsesforløb Vi allierede os med en ekstern ressource, Palle Kristoffersen fra Skov og Landskab, KU, der bistod os med det første uddannelsesforløb, der kun handlede om beskæring af gadeog vejtræer . Det afholdte 2 dages kursus har været helt centralt. Det omfattede teoretisk undervisning, besigtigelse og en lang række praktiske øvelser. Hvorfor skal træer beskæres og hvilke funktionskrav er der til træer i byen er nogle af temaerne fra undervisningsforløbet. Ligeledes har grundlæggende træbiologi og beskæringsmetoder været på programmet. Grundlæggende er filosofien, at korrekt, rettidig og tilpas træbeskæring sparer tid og betyder, at mest mulig tilvækst kan blive på træerne. Det minimerer også mængden af grenaffald. Ofte kan arbejdet udføres uden afspærring på vej. En ny fælles faglig platform Det er jo ikke raketvidenskab at beskære træer – og en meget stor del af kursets faglige indhold var sådan set til stede på flere af niveauerne i organisationen i forvejen. Det som var nyt for os og har gjort at kurset var så vellykket for os var, at bestillere, gartnerformænd og markpersonale alle tog del i den samme undervisning og var sammen

om de faglige diskussioner om, hvad der er god og rigtig træpleje. Den fælles faglige platform som kurset gav, har givet os nogle fælles holdninger til hvordan vores træer skal se ud og hvad der skal til for at vi kan nå målet.

GISbaseret trædatabase Til at understøtte arbejdet med at få en god beskæringsturnus for alle kommunens gade- vejtræer har bestillerne etableret en trædatabase i GISprogrammet Geomedia, udarbejdet med stor støtte fra brug af Googles StreetView. Registreringen er lavet for at støtte driften af kommunens træer og er derfor fortaget på få parametre. Med registreringen har vi ikke kun fået lavet os et godt redskab, der sikrer overblikket. Registranten er også blevet det dokument, hvori vi har formuleret en målsætning for hvordan den enkelte træplantning skal fremtræde. På tværs af organisationen Vores arbejde med træområdet er for så vidt enkelt. Eftersom både bestillere og udførende var enige om at vi ville give vores gadeog vejtræer et løft, har vi kunnet udvikle en vision og en strategi for området og igangsætte det fysiske arbejde bevidst og systematisk. Det betyder, at vi kan bidrage

til, at vores træer er velplejede og giver det bedst mulige bidrag til, at byen er smuk og grøn. En systematisk tilgang til hvad der skal beskæres den kommende sensommer eller vinter har vist sig virkelig effektiv og har sikret at vi kommer alle vores registrerede plantninger igennem med saks og sav. Effektiviteten er i høj grad fremmet ved, at vi har organiseret arbejdet på tværs af organisationen. Det har skabt større arbejdstilfredshed og ejerskab til visionen for arbejdet med træer.

Succeskriterier i Roskildes arbejde med træer: • Roskilde Kommune har et professionelt Træteam. • Træteamet består af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere der er uddannet således at teamet oppebærer de ønskede kvalifikationer. • De opgaver der er Træteamets kernekompetence udføres professionelt og rettidigt. • Der implementeres et computerbaseret styresystem som giver overblik over placering og plejeopgaver for samtlige gadeog vejtræer i Roskilde Kommune. Styresystemet sikrer samtidig rettidig arbejdsindsats omkring plejen af gadeog vejtræer i kommunen samt, at Træteamets kompetencer udnyttes optimalt. • Der er et klart overblik over hvilke opgaver der skal løses hvordan og hvornår.

Teknik & Miljø / August 2014

ledelse

”Argyris viser, hvordan vi konsekvent vælger den, på kort sigt, mest behagelige situation. Det er det fænomen, han kalder ”fælder”

Boganmeldelse

Provokerende bog om konflikthåndtering Den effektive leder er den konfliktkompetente leder

Af | Mette Christensen, Teknik og Miljøchef, Varde Kommune og Gitte Vestergaard, chefkonsulent i Viborg Kommune

Bogen arbejder med de observationer, Argyris har opsamlet i hele sin karriere og som viser, at når vi oplever situationer, der er vanskelige, truende, pinlige eller på anden måde ubehagelige, så er vi rigtig gode til ikke at håndtere dem, men at undgå dem. Chris Argyris’s pointe er så, at vi på den måde skaber barrierer for grundlæggende forandringer. Argyris beskriver, hvordan vi fanges i en offermentalitet, og han rejser det centrale spørgsmål: Hvorfor kan ledere acceptere i årevis at leve med kulturer, som de ved, ikke fremmer gode præstationer, når de samme ledere er i stand til ganske klart at angive, hvad de mener, er god kultur? Svært provokerende! Vi overvejer lige én gang til, om vi gider læse videre… for sådan er verden da ikke… Men vi læser alligevel videre - med stor fornøjelse. For selv om dagligdagen ser langt bedre ud end den virkelighed, Argyris skitserer, så rammer han også plet i forskellige situationer. Første del af bogen er en lang række cases, der beskriver situationer, hvor man, selv om man tænker sit, ikke får sagt de ting, der

Teknik & Miljø / August 2014

bringer organisationen videre. Argyris viser, hvordan vi konsekvent vælger den, på kort sigt, mest behagelige situation. Det er det fænomen, han kalder ”fælder”.

Øvelse gør mester I anden del af bogen gennemgår Argyris en lang række ”rådgivende litteratur”. Han viser svaghederne i forskelligt ledelsesforskning, og det kan være et godt sted at blive inspireret til lidt metodekritik, når man arbejder med forskellige ledelsesmæssige metoder. Enten i praktisk brug eller i en mere akademisk sammenhæng. Arbejder man aktivt med kultur, har Argyris også en del interessante budskaber til de klassiske modeller på området. Vi får en grundig og interessant case på 15 sider om Shell, der bruges til at belyse blandt andet dette. Og så kommer tvivlen igen: Efter de første ca. 100 sider blev vi helt i tvivl om der overhovedet findes gode ledere, ledelseslitteratur eller ledelsesforskning. Men der er håb: Argyris konkluderer, at den effektive leder er den konfliktkompetente leder. Og bare man øver sig tilstrækkeligt,

så lærer man det. Hans hovedpointe er, at det er 2. ordens refleksioner (dvs. refleksioner over egne handlinger og omverdenen, og de for-forståelser der ligger bag disse handlinger), der er nøglen til at forstå og bearbejde organisationers problemer. Og det er gennem refleksionsarbejde, at den adfærd, der bremser eller besværliggør udvikling, kan sættes i spil og håndteres. Den tilgang er der egentlig ikke meget nyt i. Dét, der gør bogen anderledes end den øvrige ledelseslitteratur, er Argyris’ væld af illustrative eksempler. Per Nikolaj Bukhs forord trækker bogens pointer klart op. Det kan anbefales at læse forordet både før og efter, man har læst bogen. Nogle af Per Nikolaj Bukhs pointer sættes i et andet perspektiv efter læsning af Argyris.

Forfatter: Chris Argyris Titel: Fælder i organisationer. Lederskab, kultur og organisatorisk design. Forlag: Klim

byg & bolig

Debat - farlige stoffer ved nedrivning

Nedrivning anno 2014 Kommunerne bærer et stort ansvar for kontrol ved nedrivninger Thomas Kingo Karlsen, fmd. Nedriversektionen i Dansk Byggeri

Fornylig offentliggjorde Nedbrydersektionen i Dansk Byggeri en analyse, som Rambøll har lavet for Dansk Byggeri, der satte spørgsmål ved kvaliteten af de nedrivninger, som landets kommuner har fået foretaget med midler fra den såkaldte indsatspulje. Det er penge, som er øremærket til at gøre det fysiske miljø i landdistrikter bedre ved at fjerne de værste rønner. I den forbindelse har Nedbrydersektionen udtrykt bekymring for skader på miljøet og potentiel udledning af giftstoffer i mange kommuner i forbindelse med nedrivning. Rapporten fra Rambøll slog nemlig fast, at alle 39 undersøgte kommuner har store problemer med at dokumentere, at de nedrivninger, der er lavet i kommunen for statens indsatspulje, er foregået efter de miljømæssige hensyn, som staten kræver. Vi har nemlig en klog og restriktiv miljølovgivning, som kræver stor omhyggelighed i forbindelse med nedrivning. Det er velkendt, at der i mange byggematerialer forekommer stærkt miljøbelastende stoffer som PCB, asbest og bly, og det er kommunernes pligt, som udbyder og bygherre at sikre, at nedrivning sker på en sådan måde, at der tages korrekt fat om eventuelle skadelige stoffer i byggematerialerne. Det kræver kontrol og nøje dokumentation at sikre, at miljølovgivningen bliver overholdt.

Farlige miljøgifte Det er jo ikke småting vi taler om: PCB er på listen over de 12 farligste miljøgifte i verden, og asbest forårsager over 400 tilfælde af kræft hvert år, ligesom bly sættes i forbindelse med at øge risikoen for ADHD og nedsat intelligens. Der er naturligvis også kommuner, som har lært lektien, og derfor er fuldt bevidste om, at der er en meget vigtig opgave at varetage for kommunen, når der igangsættes nedrivningsarbejde. Vi har bemærket, at fx Vejle Kommune gør det godt. Her møder kommunen fysisk op på pladsen og kontrollerer ugentligt. Det er i sidste ende nok et spørgsmål om kompetence og viden. For jeg tror bestemt ikke, at kommunerne har handlet i ond tro. Det er et forholdsvist nyt område, og det er et kompliceret område at blive klog på, især når informationerne er sparsomme. Rapporten viser, at flere kommuner har været i tvivl om betydningen af de informationer, som de har fået fra Indenrigs- og Socialministeriet i forbindelse med nedrivning. Bedre information efterlyses På den baggrund vil det være oplagt at se nærmere på informationsindsatsen. Alle har en interesse i, at miljøreglerne bliver overholdt. Det gælder både staten, kommu-

nerne, mine medlemmer – og ikke mindst miljøet. Derfor bør det heller ikke være svært at samle kræfterne og få etableret et videncenter, hvor alle aktører kan få den tilstrækkelige viden, både praktisk og teoretisk, om korrekt håndtering af affald ved nedrivning. Kernen i indsatsen handler om at håndtere udsorteringen af de farlige stoffer korrekt. Det er bygherrens ansvar, og det er derfor vigtigt, at vi som nedbrydere kommer i dialog med kommunerne. En succesfuld indsats beror således på en effektiv screening og kortlægning af bygningerne, og et sådant overblik kræver, at de fornødne kompetencer er til stede. Den slags skal være på plads, før man påtænker at arbejde fysisk med materialerne og bortskaffer dem. Men også undervejs skal der være kompetencer til stede, som kan tage bestik at de situationer, der opstår. Det er fx ikke muligt at finde alt ved en kortlægning, uanset hvor dygtig den pågældende rådgiver er. Derfor er det vigtigt, at nedriveren har viden og erfaring til at kunne identificere potentielle farlige stoffer, som processen skrider frem. Det handler i første og i sidste række om at sikre, at ingen mennesker kommer til skade. Og loven er klar: Kommunerne har ansvaret i forhold til såvel dokumentation som kontrol, og det handler fx om at komme ud på pladserne og sikre sig, at reglerne rent faktisk bliver efterlevet.

Teknik & Miljø / August 2014

byg & bolig

Ansvarsfordeling

Den lange vej fra nedrivning til genanvendelse Det er en lang proces fra bygningsejeren beslutter sig for en renovering eller nedrivning, til arbejdet er gjort og materialer der kan genanvendes er blevet sorteret. Og hvad er egentlig kommunens pligter og muligheder? Af | Ane Mette Walter, Teknologisk Institut

Der er en lang række opgaver for både bygherre og kommune i forbindelse med nedrivning og genanvendelse af byggeog anlægsaffald. Gennem bedre vidensdeling på tværs af fagligheder, bliver resultatet bedre og sandsynligheden for at miljøfremmede stoffer utilsigtet bliver genanvendt mindskes

Forhindringer: Uvidenhed og omkostninger Der er stor forskel på, hvordan de danske kommuner tilgår deres metodefrihed i forhold til ansvaret for tilsyn, og hvilket niveau de lægger for oplysning af borger og virksomheder omkring nedrivning og affaldshåndtering. Fælles for de kommuner

Teknik & Miljø / August 2014

vi har haft kontakt med, hvilket er størstedelen, er ønsket om at gøre tingene rigtigt. I vejen for dette ønske kommer nogle gange uvidenhed, nogle gange de ekstra omkostninger der er forbundet med at gøre tingene rigtigt.

Kommunens og bygherrens ansvar, hvem gør hvad? Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygherrens pligter, er det bygherrens ansvar at få udarbejdet en plan for sikkerhed og sundhed. Når arbejdet kan kategoriseres som farligt arbejde, hvilket er tilfældet ved arbejder der omfatter PCB, skal denne plan udarbejdes, uanset hvor lille et arbejde der skal udføres. Samtidig er der i Af-

faldsbekendtgørelsens bilag 11 krav om at bygninger opført eller renoveret i perioden 1950-1977 screenes for PCB og kortlægges, såfremt screeningen er positiv.

Vidensdeling mellem bygog miljøafdelingen er væsentlig Det er vores erfaring at det kan være svært at sikre effektiv kommunikation mellem de to afdelinger hos kommunerne, der traditionel sørger for at varetage området, nemlig byg og miljø. Mens det er byg-afdelingen der udsteder bygge-/nedrivningstilladelser, er det miljøafdelingen, der skal sørge for at føre tilsyn på arbejdet og sikre at affaldet bliver anvist korrekt. Ganske ofte oplever vi, at der ikke er etableret en formel

byg & bolig

kontakt mellem afdelingerne. Det betyder at miljøafdelingen enten slet ikke underrettes om nedrivningstilladelser, eller at de bliver oplyst på bagkant, så at de ikke kan nå at føre tilsyn inden bygningen er lagt ned. Det findes der forskellige løsninger på. En forkromet løsning kunne være at benytte det nyligt iværksatte ’Byg og Miljø’–værktøj fra Kombit, med de fordele eller ulemper det måtte have. En mindre forkromet løsning kunne være at etablere et tværgående fagteam i kommunen, der kunne holde halvtimes ’kaffemøder’ hver uge og gennemgå de kommende byggesager, og få dem belyst fra alle nødvendige vinkler, af de rette fagpersoner. Små tiltag kan øge både vidensniveau og medarbejdertilfredshed markant. Samtidig kan kommunens miljøafdeling være udfordret af manglen på ressourcer, der er dedikeret til tilsyn. Afdelingen kan ligeledes være udfordret af det faktum, at miljømedarbejdere ikke nødvendigvis har kendskab til byggeri, og til hvor i byggeriet de skal være ekstra observante. Som tilsynsmyndighed har de mulighed for at bede bygherren (evt. via entreprenøren) om at udtage specifikke prøver til analyse for miljøskadelige stoffer, men det undlades ofte, fordi kommunalmedarbejderen er usikker på sin ret.

De mange led i kæden skal hænge sammen En meget væsentlig indsats ligger i at sikre at alle de aktører, der bevæger sig i feltet,

agerer korrekt. Hvis et enkelt led hopper af, er indsatsen fra de andre led, og de omkostninger disse måtte have, spildt. Et godt eksempel er de resultater som Dansk Affaldsforening for nylig publicere, hvor der sammen med en række affaldsselskaber er lavet omfattende analyser (screeninger) for udvalgte miljøfremmede stoffer på byggeog anlægsaffald fra danske genbrugspladser. Resultaterne viser at affaldet i nogen grad er forurenet, men når affaldet er nedknust og er nået til lagerpladsen, er det svært at gøre noget ved det. Her bliver det forurenede affald nemlig blandet (fortyndet) med det rene, uden at nogen er klar over det. Det kan jo desværre ikke ses på affaldet, om det er forurenet eller ”rent”. Der mangler generel viden til borgerne som kommer på genbrugspladserne om reglerne (anmeldelse, screening og kortlægning). Derfor skal vi have nogle retningslinjer så affaldet, også det forurenede, kan håndteres – alternativet er deponering.

Fanges ved kortlægning Det forurenede affald skal fanges ved screening, kortlægning og miljøsanering inden nedrivning eller renovering, og i den efterfølgende kildesortering der skal ske under nedrivningen. Ikke alene for at sikre miljøet for vores efterkommere, men også for at sikre arbejdsforholdene for de mennesker der arbejder med nedrivning og ombygningen, dem der håndterer affaldet efterfølgende, dem der evt. kommer til at bo oven på et

fundament, hvor der er brugt genanvendte materialer, og dem som efterfølgende skal flytte ind i en ny-renoveret bolig, hvor gamle vægge er blevet forurenet ved forkert foretaget nedrivning.

Alle har et ansvar – også kommunen Der er et behov for et markant løft af hele affaldsbehandlingssystemet, lige fra beslutningen om nedrivning eller ombygning er taget, til affaldet har fundet vej til deponi, destruktion eller genanvendelse. Hele rækken af aktører har et ansvar for at systemet fungerer, men samtidig ligger der et dobbeltansvar hos kommunerne, dels som ansvarlig for diverse godkendelser og tilsyn, men også som borgerservice-enhed, der skal hjælpe borgere og lokalt erhverv med vejledninger. Tilføjer man kommunens rolle som professionel bygherre til emnet, har kommunerne i virkeligheden et meget tungt ansvar at løfte. På Teknologisk Institut arbejder vi sammen med Dansk Byggeri for oprettelsen af et nationalt videnscenter, der kan stå til rådighed for både borgere og offentlige myndigheder. Indtil det forhåbentligt sker, kan vi blot opfordre til at kommunerne sikrer god kommunikation, afdelingerne imellem, samt at de allierer sig med rådgivere der er kompetente, også på området omkring miljøskadelige stoffer, affaldshåndtering og eventuel genanvendelse.

”En mindre forkromet løsning kunne være at etablere et tværgående fagteam i kommunen, der kunne holde halv-times ’kaffemøder’ hver uge og gennemgå de kommende byggesager, og få dem belyst fra alle nødvendige vinkler, af de rette fagpersoner”

Teknik & Miljø / August 2014

byg & bolig

Bygge- og anlægsaffald

Behov for mere om farligt bygg Dansk Affaldsforenings medlemmer har analyseret byggeog anlægsaffald fra 11 forskellige affaldsselskaber og kommuners genbrugspladser. Undersøgelsens resultater peger blandt andet på, at der hersker stor uvidenhed om de skadelige stoffer i byggeaffald. Af | René Møller Rosendal, Dansk Affaldsforening

87 procent af byggeog anlægsaffaldet genanvendes, og en del indeholder farlige stoffer. Ifølge Dansk Affaldsforenings nye undersøgelse, kan det byggeog anlægsaffald, som modtages på landets genbrugspladser ikke karakteriseres som ”uforurenet” og indeholder derfor miljøfremmede stoffer i en meget forskellig art og koncentration. Dansk Affaldsforening mener det er yderst vigtigt, at Miljøstyrelsen snarest får udstukket nogle klare retningslinjer til kommuner og affaldsselskaber om, hvordan de skal forholde sig til de potentielt forurenede stoffer, der er i byggeog anlægsaffaldet fra genbrugspladserne. En bedre styring af strømme af byggeog anlægsaffald kan bidrage væsentligt til at fremme både den tekniske og den miljømæssige kvalitet af de sekundære råvarer. Med en styring af strømme menes fx at byggeog anlægsaffald, modtaget på kommunale genbrugsstationer fra mange små og forskellige kilder, som udgangspunkt bør

Teknik & Miljø / August 2014

holdes adskilt fra fx byggeog anlægsaffald fra større veldokumenterede projekter. Der er behov mere viden om byggeog anlægsaffaldets miljøegenskaber samt en strammere styring af, hvor og hvordan materialerne genanvendes og nyttiggøres. Samtidig rejser det spørgsmålet om, hvorfor byggeog anlægsaffald skal være undtaget de krav, som andre restprodukter skal overholde, for at kunne nyttiggøres til byggeog anlægsformål, når det på ingen måde er påvist, at byggeog anlægsaffald generelt overholder disse krav. Hvis der skal være sammenhæng i lovgivningen på området, må der skabes sikkerhed for, at byggeog anlægsaffald, til genanvendelse og nyttiggørelse, overholder de krav, der stilles til andre sekundære materialer.

Udfordringer der skal løses Dansk Affaldsforening mener, at Miljøministeren bør løse følgende udfordringer, hurtigst muligt, i samarbejde med branchen:

• Affaldsbekendtgørelsen bør ændres, så der ikke kun fokuseres på PCB, men også på andre miljøfremmede stoffer. • Krav om selektiv nedrivning bør indføres hurtigst muligt (vurdering af om alle bygninger skal omfattes eller om kravene skal baseres på størrelse eller alder m.m.) • Krav om en obligatorisk certificeringsordning bør indføres for virksomheder der vil operere på markedet som nedrivningsfirma. • Krav til hvem der kan gennemføre screening og kortlægning af boliger bør indføres • Reglerne bør ændres så det sikres, at der ikke kan udstedes en nedrivningstilladelse, uden der samtidig følger en anmeldelse af affaldet • Der bør udarbejdes konkrete modeller for genanvendelse af byggeog anlægsaffald.

byg & bolig

viden geaffald Der bør overvejes en eller flere af flg. modeller: • Krav om dokumentation evt. indførelse af stikprøvekontrol eller krav om analyser af byggeog anlægsaffald før det genanvendes • Krav til anvendelsen – overvejelser om dette bør kunne anvendes frit i landskabet eller om der skal stilles krav til lokalisering, anvendelse og størrelser eller begrænsninger som man har det i restproduktbekendtgørelsen i dag. • Krav om risikovurdering af større projekter • At der skabes sammenhæng mellem reglerne for genanvendelse (og deponering) af materialer som f.eks. jord, slagger, bygge og anlægsaffald og sørg for, at der er et ensartet grundlag for, hvordan risikoen ift. omgivelserne beregnes. Kommuner og affaldsselskaber bør fremadrettet fortsat gennemfører frivillige screeninger af affaldet, så vi bliver klogere på affaldets indhold, og hvorfra forureningerne stammer, så vi evt. kan sætte ind og minimere dem.

Fremadrettede krav Hvis vi skal øge kvaliteten, så er det vigtigt, at vi fremadrettet stiller krav til den fremtidige håndtering, så kommuner og affaldsselskaber, gennem de udbud der gennemføres, sørger for at affaldet ikke blandes med andet byggeog anlægsaffald, når det forlader pladserne, men håndteres som affald der kan være forurenet og som holdes adskilt fra andet affald. Selv om byggeaffaldet fra landets genbrugspladser i en grad er forurenet, så er dette ikke ensbetydende med, at affaldet ikke fremadrettet kan genanvendes – spørgsmålet er bare hvor, hvordan og til hvilke formål. Derfor er der behov for klare retningslinjer, så der ikke skabes utilsigtede miljømæssige problemer for fremtidige generationer. Dansk Affaldsforening har derfor forelagt rapporten for Miljøstyrelsen og afventer nu svar på undersøgelsens resultater og konklusioner, herunder en invitation til at drøfte evt. løsningsmuligheder med henblik på at opnå en øget kvalitet i genanvendelsen i overensstemmelse med ressourceplanens mål.

”...det er yderst vigtigt, at Miljøstyrelsen snarest får udstukket nogle klare retningslinjer til kommuner og affaldsselskaber om, hvordan de skal forholde sig til de potentielt forurenede stoffer...”

Resultat af analysen Der er analyseret byggeog anlægsaffald fra 11 forskellige affaldsselskaber og kommuner, og er et øjebliksbillede af den forurening, der er til stede i affaldet. Der er udtaget analyser (faststof og udvaskning) af tegl, beton og rent træ, og der er analyseret for flg. stoffer: • PCB • Total kulbrinter • PAH og tjærestoffer • Tungmetaller (Pb, Cd, Cu, As; Ni, Zn, Cr VI, Cr-total, Hg) • Klorparafiner og phthalater Resultaterne viser, at byggeog anlægsaffaldet enkelte steder i landet er forurenet, og viser en overskridelse af grænseværdierne for følgende stoffer: • PCB • Total kulbrinter • PAH og tjærestoffer • Tungmetaller (bly, chrom, kobber og nikkel) Prøver af træ til genanvendelse og spånpladefremstilling, viser, i alle tilfælde et meget højt indhold af kulbrinter i alle prøver, som indikerer at affaldet skal klassificeres som farligt affald. Der bør iværksættes yderligere undersøgelser af netop denne fraktion.

Teknik & Miljø / August 2014

byg & bolig

Netværksmøder i september i hele landet

BedreBolig skal fremme klimaindsats og skabe grøn vækst Af | Line Kold, Energistyrelsen Foto | Sparenergi.dk

Tre gode råd fra Høje-Taastrup Høje-Taastrup Kommune er blandt de ni kommuner, der allerede har implementeret BedreBolig-ordningen. Klimakonsulent Steen Olesen giver tre råd til, hvordan nye kommuner kommer godt i gang: 1. Første fase er at få styr på sine partnerskaber. Varm aktørerne op. Start fx med de store banker, som skal yde lån til renoveringsprojekterne, og energiselskaberne, som kan yde tilskud til boligejerne. Hold aktørmøder, hvor I taler om, hvordan projektet gribes an i kommunen. Gerne one-on-one med aktørerne i stedet for store fællesmøder. 2. Prøv det af. Og giv den hellere fuld gas i et lille område, frem for at lancere over alt på én gang. Find fx en aktiv grundejerforening eller et landsbylaug, der kan aktiveres. Eller find et kvarter, hvor I kan se, at boligmassen har et særligt behov, der er værd at tage fat i. 3. Det vil være godt at deltage i de regionale opstartsmøder, der kommer rundt omkring i landet.

Teknik & Miljø / August 2014

En alt for stor del af det danske energiforbrug stammer fra de private boliger. Derfor lancerer Energistyrelsen til oktober BedreBolig-ordningen, der skal sætte gang i energirenovering af boligerne og skabe grønne arbejdspladser. Vil kommunerne have det fulde ud af ordningen, er det nu, de skal med på vognen.

byg & bolig

D anmarks kommuner får snart et nyt redskab, der kan hjælpe dem i kampen mod unødvendigt ressourceforbrug i de private boliger. Til oktober lancerer Energistyrelsen nemlig BedreBolig – en ordning som gør det nemmere for boligejerne at renovere deres bolig på en energirigtig måde. BedreBolig lanceres med en stor landsdækkende kampagne, der skal gøre boligejerne opmærksomme på ordningen og fordelene ved energirenovering.

Et fundament for vækst Som led i ordningen uddanner Energistyrelsen BedreBolig-rådgivere, der kan yde helhedsorienteret rådgivning fra plan til færdig energirenovering. Ved at engagere lokale aktører fra byggebranchen, energiselskaber og finansieringsinstitutter kan kommunerne skabe et stærkt fundament for grøn vækst i forbindelse med kampagnen. Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen forventer, at ordningen vil kaste store energibesparelser af sig, hvis den enkelte kommune forstår at engagere borgere og det lokale erhvervsliv: -Min ambition er, at BedreBolig sætter skub i energirenoveringen af de private boliger i Danmark. Vi bruger cirka 40 procent af vores samlede energiforbrug i bygninger, så der er et stort energimæssigt og økonomisk besparelsespotentiale ved at energieffektivisere boligerne, siger Rasmus Helveg Petersen.

De første kommuner er i gang Ni kommuner har allerede implementeret BedreBolig i en testfase forud for den nationale lancering, herunder Høje-Taastrup Kommune. Målsætningen med BedreBolig i Høje-Taastrup er, at antallet af boligejere, der tager fat på en dybderenovering af deres ejendom, skal være firedoblet allerede om et år. Kommunen har nemlig en målsætning om, at reducere energiforbruget markant inden 2030, og udbygge med vedvarende energi med henblik på at opnå en omkostningseffektiv omstilling til det fossilfri samfund. Det svarer groft sagt til, at den private boligmasse i Høje-Taastrup skal energirenoveres til et niveau, hvor alle boliger har et energimærke C. Og her er BedreBolig et vigtigt redskab: -Allerede i 2008 da vi lavede kommunens klimamål, fandt vi ud af, at det var væsentligt at få fat i parcelhusejerne. Men de er den absolut sværeste gruppe. Tidligere har vi udelukkende talt om energibesparelser. Nu taler vi det mere ind i en generel vedligeholdelsesplan og boligejernes drømme for huset, for det handler netop om at tænke energien med, når du alligevel skal renovere, siger Steen Olesen, klimakonsulent i Høje-Taastrup Kommune.

Vejen til et bedre miljø.... Geokon A/S står bag GeoEnviron, fagsystemet til sagsbehandling og administration i miljø- og byggesagsafdelingerne, forsyningsvirksomheder m.fl. Vælg mellem mere end 25 fagmoduler, som kan sammensættes efter behov og ønsker. Gør løsningen komplet med vores digitale selvbetjeningsløsninger og mobile løsninger samt integration med Byg og Miljø, ESDH, Digital Post, GIS, BBR, DKjord, Jupiter, økonomisystemer, m.fl. Kontakt os og hør nærmere om alle mulighederne!

Kom godt i gang Energistyrelsen stiller en række materialer til rådighed, der kan hjælpe kommunerne til at komme godt i gang med BedreBolig, herunder invitationer og dagsordener til møder med erhvervslivet, pressemeddelelser samt brochurer om BedreBolig. Materialerne er tilgængelige på www.bedrebolig.dk. Energistyrelsen udgiver desuden et inspirationskatalog, blandt andet med erfaringer fra de ni testkommuner om, hvordan man engagerer boligejere og erhvervsliv i BedreBolig. Rekvirer kataloget på info@bedrebolig.dk.

Deltag i netværksmøder om BedreBolig I september 2014 afholder Energistyrelsen, i samarbejde med testkommunerne, en række netværksmøder om BedreBolig. Alle kommuner er velkomne til at deltage, og møderne er for alle, der finder BedreBolig relevant. På møderne kan man høre mere om ordningen, komme i gang med en handlingsplan, skabe netværk og få gode råd fra de ni testkommuner. Møderne foregår kl. 10-15 og afholdes: - 16. september i Odense - 17. september i Høje-Taastrup - 18. september i Næstved - 23. september i Frederikshavn - 29. september i Esbjerg Tilmelding til BedreBolig-sekretariatet via info@bedrebolig.dk

Vi ses på vores stand på Natur & Miljø 2014

Geokon A/S Rødovrevej 11 2610 Rødovre Tel 3672 3011 info@geokon.dk www.geokon.dk

Teknik & Miljø / August 2014

natur & miljø

Vellykket naturindsats på Sydfyn

Sjælden hasselmus klarer naboskab til råstofgrav I et skovområde på Sydfyn er det igennem en ambitiøs indsats lykkedes både at indvinde råstoffer og forbedre levevilkårene for den sjældne hasselmus. Af | Martin Zoffmann, seniorkonsulent, Rambøll

Et skovområder ved Hvidkilde Gods på Sydfyn rummer store forekomster af råstoffer som sand, grus og sten, der er velegnet til byggeog anlægsmaterialer. I 2003 foreslog Hvidkilde Gods i samarbejde med råstofvirksomheden NCC Roads at udlægge området til råstofudvinding. Det var dog vigtigt for godset og NCC Roads at sikre, at råstofudvindingen ikke fik negative konsekvenser for naturen. I den forbindelse var især ét dyr vigtigt at være ekstra opmærksom på, nemlig hasselmusen. Den har en begrænset udbredelse i både Europa og Danmark, hvor den især er glad for Sydfyn. Derfor gik Hvidkilde Gods og NCC Roads sammen med Rambøll, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og det daværende Fyns Amt om at foretage undersøgelser og søsætte initiativer til fordel for den lille gnaver. Indsatsen startede i 2006 med en eftersøgning af hasselmusereder. Dernæst blev der igangsat en VVM-procedure, som både udmøntede sig i et omfattende moniteringsprogram og en række forbedrende foranstaltninger. Det var dog ikke ligetil at foretage en grundig monitorering af hasselmusen. - Det er ret vanskeligt at vurdere bestanden af hasselmus i et område. Både fordi

Teknik & Miljø / August 2014

natur & miljø

de lever ret skjult – de anbringer ofte deres reder inde i et tæt krat – og fordi de især færdes om natten. Vi valgte derfor at sætte redekasser op, 250 i alt, og det viste sig at være en fin metode, fortæller Peter Mæhl, der er seniorbiolog hos Rambøll.

Hasselmusen En hasselmus er ikke en ’rigtig’ mus. Den tilhører gruppen af ’syvsovere’ - en familie af pattedyr, som kan kendes på store øjne og lang, tyk og busket hale. Hasselmusen er sårbar og er derfor på EU-habitatdirektivets liste over planter og dyr, der kræver særlig beskyttelse.

Fældning af træer Monitoreringen blev sat i gang i 2007 og kører fortsat. Udvindingen af råstoffer blev påbegyndt i 2009. Parallelt med monitoreringen og forud for råstofudvindingen blev de forskellige forbedrende tiltag igangsat. Nogle af tiltagene handlede om at fælde en del af den tætte bevoksning og foretage udtynding. I disse områder er der nu plantet tjørn, hassel, gedeblad, kvalkved og andre bærbuske, som hasselmus sætter pris på. Resultaterne efter syv års overvågning viser, at forekomsten af hasselmus godt

nok udviser variationer fra år til år – men at den generelt har været stabil eller stigende. Også efter at råstofgravningen startede. Som konsulent for NCC Roads har Rambøll årligt fulgt op på udviklingen i vegetationen og løbende vurderet egnetheden som levested for hasselmusen. - Vi kan se, at hasselmusen ikke har haft noget problem med at bygge rede tæt på veje, der blandt andet befærdes af lastbiler fra råstofgravningen. Den rigtige bevoksning ser altså ud til at være den vigtigste faktor for, at hasselmusen etablerer sig, og det ser ikke ud til, at råstofindvindingen påvirker bestanden negativt, siger Peter Mæhl.

Teknik & Miljø / August 2014

energi

Energistafetten

Grøn omstilli kræver solidt Dagens energiplanlægning skal bæres af et stærkt samarbejde mellem kommuner og forsyningsselskaber – og kræver en meget stor åbenhed overfor forandringer.

Af | Christian Tønnesen og Anders Johan Møller-Lund, Energiplan Fyn

Et af de store spørgsmål, vi har stillet os selv i Energiplan Fyn, er, hvor langt kan vi komme med energiplanlægningen? I Energistyrelsens pressemeddelelse den 20. maj 2014 stod der: ”Energisystem uden fossile brændsler er teknisk muligt”. Den grønne omstilling skal være mere end teknisk mulig, hvis den skal lykkes – den kræver et robust og tillidsfuldt samarbejde. Et af succeskriterierne for den grønne omstilling på Fyn er, at vi skal danne grobund for et bærende samarbejde på tværs af kommuner, forsyningsselskaber, landbruget og Syddansk Universitet – et triple helix der skal vokse sig sundt og stærkt, så det strækker langt ud i fremtiden. Udfordringen ligger i, at skabe et sammenhængende samarbejde blandt alle de mange fagligheder, der skal spille op mod hinanden – en meget kompleks opgave.

Gensidig tillid Kommunernes direkte indflydelse på mange af de centrale aktører er begrænset. Derfor har vi på Fyn nået den erkendelse, at vores

Teknik & Miljø / August 2014

energiplan 1.0 i stor udstrækning vil bestå af en række ”do´s and don´ts” anbefalinger til aktørerne og borgerne. Udfordringen bliver, at få disse anbefalinger udrullet til konkrete projekter og handlinger. Størrelsen og karakteren af de projekter vi ser ind i, kræver ro og stor gensidig tillid. Hvis forsyningsselskaberne skal indrette deres fremtidige udvikling efter vores do´s and don´ts, så skal de have tillid til robustheden og stabiliteten i den meget langsigtede planlægning – og omvendt, kommunerne skal kunne stole på, at forsyningsselskaberne gennemfører de nødvendige tiltag. Tilliden er under påvirkning af faktorer, som hverken kommunerne eller forsyningsselskaberne er herre over. Hvis vi lokalt skal lykkes med at skabe et stærkt samarbejde, der kan bære den grønne omstilling, så kræver det stabile rammer, ellers spiller vi alle fallit. En lang række af disse rammer er givet fra nationalt hold, bl.a. gennem Energistyrelsens energiscenarier, samt den førte energi- og afgiftspolitik.

Beslutningstomrum En af de rammer, som ikke er helt klare, er ansvarsfordelingen mellem stat og kommune. Henrik Narud, Direktør for Teknik og Miljø i Billund Kommune, beskriver det som et beslutningstomrum mellem det nationale niveau og de enkelte kommuner. Hvis vi formår at skabe det lokale, bærende samarbejde og en fælles forståelse, kan vi via energiplanlægningen optimere ansvarsfordelingen mellem stat og kommune. Åbenhed for forandringer ”At se virkeligheden i øjnene, er en uundgåelig begyndelse til enhver ægte forandring.” (citat: Gunni Bjørsted). Det at se virkeligheden i øjnene er ikke altid nemt, men et grundvilkår, hvis vi skal skabe ægte grøn omstilling. Det fossilfrie energisystem er et stort udviklingsprojekt, der sigter mod meget radikale forandringer, hvilket uvilkårligt vil give store usikkerheder. En af vores fornemmeste opgaver i Energiplan Fyn er, at skabe en fælles vidensplatform – et fælles

energi

”At se virkeligheden i øjnene, er en uundgåelig begyndelse til enhver ægte forandring.” (citat: Gunni Bjørsted). Det at se virkeligheden i øjnene er ikke altid nemt, men et grundvilkår, hvis vi skal skabe ægte grøn omstilling”

ing samarbejde verdensbillede - samt rammer for kommunikation der åbner op overfor, at energiaktørerne fælles håndterer virkeligheden, forandringerne og usikkerhederne som et vilkår for projektet, og ikke ser dem som risici eller irriterende forstyrrelser af deres daglige virke. En af de helt store usikkerheder lige nu er, hvilket af Energistyrelsens scenarier som man fra national-politisk hold vil satse på. For at kunne skabe åbenhed overfor forandringer, har vi på Fyn fokus på, at udpege områder, hvor der kan skabes ”no regret” løsninger – altså løsninger som er robuste uanset scenarievalget. Eksempler på ”no-regret” løsninger er elektrificering og energibesparelser, områder der indgår som naturlige fokusområder i Energiplan Fyn

Forandringer giver rum for nye muligheder, men også udfordringer En overordnet vision for strategisk energiplanlægning bør være, at de enkelte kommuner gives en mulighed for frivilligt at byde ind med, hvad de kan bidrage med til den grønne omstilling, med udgangspunkt i kommunens særlige forudsætninger og fokus. Fyn er kendetegnet ved at være en landbrugsregion. Et af de helt store udviklingsområder for Energiplan Fyn er derfor, at se på biomasseressourcer i samspil med landbrug og naturpleje, samt biogas integreret med fjernvarme, transport og som

balancering af vindkraft. På Fyn tager vi dermed afsæt i de særlige Fynske karakteristika, og vi ønsker at vores energiressourcer bliver udnyttet til bedste gavn for det samlede energisystem. Vi arbejder derfor meget med udfordringer for biogasanlæg og biogasproduktion. Helt konkret arbejder vi bl.a. med, hvordan hensyn som afstanden til gyllen og afsætningen af biogassen kan indgå i planlægningen af biogasanlæg, og hvordan halm kan blive en del af biogasproduktionen. Vi arbejder også på, at identificere og udfolde de erhvervspotentialer, der udspringer af arbejdet med projektet og de særlige Fynske karakteristika. Dette gør vi ved at tage initiativet til dialog med forsyninger, virksomheder, landmænd, lokale håndværkere mv. for bl.a. at se på, hvilke nye former for organisering og selskabsdannelse, der kan fremme den grønne omstilling og udvikle nye forretningspotentialer på Fyn. Det indledende arbejde i Energiplan Fyn har nu været i gang i et halvt år. Vi har fået afdækket nogle væsentlige fynske karaktertræk og styrkepositioner, og vi har samtidig fået afklaret nogle afgørende synergier og samspil, som vi ønsker at videreudvikle som en del af det fortsatte arbejde med projektet. Vi satser på, at skabelse af fælles viden og forståelse kan skabe fælles fokus på retning og potentialer, og mod på at indfri

disse gennem nye samarbejder i et stadig mere komplekst og integreret energisystem. Arbejdet med at skabe et fælles verdensbillede og i fællesskab se nye muligheder er kommet godt i gang!

Formål med energistafetten Det overordnede formål, med Kommunernes og Regionernes Energistafet, er, at skabe generel debat omkring, hvordan den strategiske energiplanlægning bedst kan indrettes i fremtiden og hvordan arbejdet med den strategiske energiplanlægning skrider frem ude i landet. Energipartnerskabet er et samarbejde mellem Energistyrelsen og KL, og de 14 projekter, som har fået tilsagn om støtte fra SEP-puljen og denne grønne superpulje. Energipartnerskabet skal understøtte den strategiske energiplanlægning i kommunerne og den grønne omstilling. Temaet for den først runde af energistafetten, som vil løbe frem til oktober, er realiseringen af energiplaner – og hvordan vi bedst får omsat de nationale målsætninger på energiområdet til konkrete initiativer ude i kommunerne. Herunder hvordan den strategiske energiplanlægning bedst kan indrettes i fremtiden og eksempler på indsatser i de enkelte projekter.

Teknik & Miljø / August 2014

energi & ressourcer

Nyt genbrugsmateriale til vejbyggeri

Slagge slækker presset på danske råstoffer

Teknik & Miljø / August 2014

energi & ressourcer

Mangel på sand og grus skærper fokus på alternative materialer til vejbyggeri. Vejdirektoratet og Afatek har derfor testet forbrændingsslagge som bundsikring i en hårdt belastet vejstrækning i København. Med gode resultater.

Af | Ole Kisum, projektleder og geolog, Vejdirektoratet og Jens Kallesøe, direktør, Afatek A/S

Danmark forbruger årligt ca. 25 millioner kubikmeter dansk sand-, grus- og stenmaterialer, og 70 procent anvendes til vej- og anlægsprojekter. Fortsættes denne vejpraksis, vil Danmark om føje år opleve mangel på disse råstoffer. De bliver stadig sværere at få adgang til, og transportafstande øges, hvilket også vil øge priser og miljøbelastning. For vejsektoren drejer det sig derfor om at finde alternative råstofkilder. I dag udgør genanvendelse kun godt 10 procent af det samlede danske råstofforbrug. Der er derfor brug for en indsats på området. Det har da også været formålet med Vejdirektoratets nye udbudsforskrift for slagger og gennemførelsen af et projekt med test af forbrændingsslagge.

Bedre kendskab til byggematerialet Udbudsforskriften er baseret på hidtidige erfaringer med brug af forbrændingsslagge som bundsikring. Forskriften giver anvisninger på, hvordan slagge mest optimalt indbygges i veje, og hvilke kontroller der anvendes under byggeriet. Som noget nyt kan leverandører nu også deklarere det parti slaggegrus, der leveres til vejbyggeriet. Slaggegruset måles for en række byggetekniske parametre specificeret i udbudsforskriften – det er bl.a. kornkurve, optimal fugtighed ved indbygning og indhold af urenheder. Byggeentreprenøren og tilsynet opnår herved bedre kendskab til byggematerialet og leverandørerne et godt grundlag for at forbedre kvaliteten.

Med den nye udbudsforskrift er det blevet tilladt at anvende slagge i veje med en trafikbelastning op til 600 lastbiler pr. døgn - en tredobling fra tidligere. Der er imidlertid forventninger til, at slaggen kan tåle endnu højere belastning. Derfor besluttedes det at gennemføre en afprøvning i Nordhavn i København.

Forsøgsvej i Nordhavn By og Havns nye vej i Nordhavn, der anvendes som forsyningsvej til et opfyldningsområde, gjorde det muligt for Vejdirektoratet og Afatek i samarbejde med Barslund og Norrecco at etablere en forsøgsstrækning på 300 meter, hvor slagge kunne indbygges og udsættes for en ganske hård belastning. I teststrækningen er indbygget seks forsøgsfelter i vejens fulde bredde. I løbet af det første halvandet år af vejens levetid har Vejdirektoratet hvert halve år gennemført målinger af vejens bæreevne og sporkøring. Disse parametre siger noget om vejens evne til at modstå tryk og slitage fra vognhjulenes belastning. I løbet af det første år har knap 70.000 lastbiler transporteret ca. to millioner ton materiale til opfyldningsområdet. Lastbiler med læs til området har belastet højre vejbane med ca. 3,3 millioner ton og venstre vognbane med ca. 1,3 millioner ton, når de tomme lastbiler returnerer. Vejen er således belastet i højeste trafikklasse, T7.

Gode resultater Bæreevnen er helt som forventet. Alle felter med slagge viser samme gode bæreevne som referencefelterne: 4.000 - 5.000 megapascal (typiske værdier for gamle, slidte veje er ca. 2.000 MPa og for nye veje: ca. 5.000 MPa). Selv i feltet med slagge i begge lag er bæreevnen på niveau med de øvrige. Sporkøringen har også vist sig at være begrænset. En sporkøring på 2-3 mm betragtes som et absolut acceptabelt niveau med så hård en trafikbelastning. Efter halvandet års brug af vejen, med en belastning i højeste trafikklasse, er vejen i fin stand. Flere målinger vil forhåbentlig underbygge den foreløbige konklusion, og sker det, er der grundlag for, at Vejdirektoratet vil kunne udarbejde forskrifter for slagge anvendt i veje med højere trafikbelastning. Herved opnår slaggen adgang til flere vejprojekter med mulighed for at erstatte mere kostbart byggemateriale og aflaste danske grusgrave.

Mere information: • ”Forbrændingsslagge som bundsikring og ubundet bærelag til vejbygning – Forsøgsstrækning på Nordhavnen”, Midtvejsrapport 2013, Vejdirektoratet. • ”Bundsikringslag af forbrændingsslagge” – Vejledning, Udbudsforskrift af 1. marts 2012, Vejdirektoratet.

Teknik & Miljø / August 2014

energi & ressourcer

Intelligent lys i offentlige rum

Laboratorium Hvor meget kan der spares? Lys står for 20 % af alt forbrug af elektricitet. Når det gælder storbyer, går mere end halvdelen af energiudgifterne til offentlig belysning. Ved at skifte fra traditionel belysning til LED, kan der være op til 60 % besparelser. Ved intelligent styring af samme lys, for eksempel at der kun er tændt for lyset, når der er brug for det, kan man spare yderligere 30 %. Landets store indkøbere af løsninger til udendørsbelysning er kommunerne, som står for at skulle udskifte store dele af belysningen udendørs i de kommende år. Alene i anlægsudgifter vurderes udskiftningen til at koste ca. 4 mia. kr.

Hvad er DOLL? Doll er et nationalt Green Lab organiseret i et konsortium bestående af DTU fotonik, Albertslund Kommune og Gate 21. Med støtte fra Energistyrelsen, Vækstforum Hovedstaden og Region Sjælland hjælper DOLL lysproducenter og virksomheder med at udvikle, teste og præsentere belysningsprodukter. Derudover yder DOLL gratis bistand til beslutningstagere og planlæggere inden for lysområdet i landets kommuner. Besøg kan aftales ved at kontakte Kim Brostrøm på kb@lightinglab.dk DOLL har sin officielle åbning torsdag 4. september. Se mere på lightinglab.dk

Teknik & Miljø / August 2014

energi & ressourcer

um for lys Med udgangspunkt i Hersted Industripark har DOLL, nationalt Green Lab for belysning og fotonik, indrettet test- og showroom for udendørs belysning. Her kan kommuner søge eksakt viden og finde nyeste erfaringer om produkter og løsninger, når det gælder etablering af intelligent lys i offentlige rum.

Af | Lone Nyhuus, journalist (dj)

9,2 kilometer vejstrækning vil blive oplyst af 48 forskellige lysprodukter fra 16 danske producenter. Alle lamper hænger i nyudviklede master, leveret af danske masteproducenter. Hvert produkt får 200-300 meter vej at oplyse – og så er det videre til næste lampe i det kæmpe udendørs showroom i Hersted i Albertslund Kommune, som DOLL er ved at oprette. -Ved at have dem alle sammen stillet side om side, får vi mulighed for at afprøve produkterne under sammenlignelige forhold. Både deres energieffektivitet og den oplevede kvalitet af det lys, de giver, fortæller DOLLs teknologichef, Kim Brostrøm, der har allieret sig med DTU Fotoniks mange ansatte, til at stå for kvalitetsmålinger og vurderinger. Alle lamper og armaturer har egen IP-adresse og bliver forbundet i et kraftigt Internet-of-Everything. Det hele samles i DOLL Visitors Center, som er bygget op omkring et centralt kontrolrum. Herfra kan man ikke kun måle på produkterne, deres

energiforbrug og deres CO2 udledning. Man kan også styre produkterne. -Vores ønske er at afprøve og udvikle så mange forskellige Smart City applikationer som muligt. Vi kan for eksempel se, hvordan vejbelysningen reagerer på passerende cyklister. Hvornår de blænder op, og hvornår de blænder ned. Det samme gælder kørsel i bil. Vi skal se på, hvor godt disse bevægelsessensorer virker, fortæller Kim Brostrøm. Samarbejdspartnere i udviklingen og driften af kontrolrummet er verdens to største aktører indenfor styring af fremtidens byer, deres infrastruktur og energiforbrug: Amerikanske Cisco og IBM. Gennem samarbejdet med DOLL Living Lab ønsker de at afprøve mulighederne for, at bruge Wifi i det offentlige rum, til at koble informationerne fra alle de forskellige produkter sammen på én fælles platform. Det videre ønske er, at udvikle en model for videndeling i større byer på tværs af sektorer. Kim Brostrøm fortæller:

-Når vi får samlet oplysningerne fra de forskellige produkter sammen på en fælles platform, giver det mulighed for, at integrere handlinger på kryds og tværs. Den slags viden kan ofte være nyttig. For eksempel kan der være sprunget en vandledning i det kommunale vandsystem. Gennem den fælles platform har afdelingen for Vej og Park det fulde overblik. De kan se bemanding og vagtplan for områdets børnehaver; og hvis det bliver nødvendigt at evakuere børnehaven, kan de tage direkte kontakt til personalet.

God forretning at spare på lyset Indtil videre er den slags avancerede videndeling fremtidsmusik. Lige nu er der sat fokus på lyset. På forbruget i vores byer, og på mulighederne for at spare på samme. - Vi kan se, at disse besparelser ligger lige for. Og besparelser på lys i det offentlige rum er ikke kun ansvarligt i forhold til samfundsudviklingen. Det er også en god forretningsmodel, slutter Kim Brostrøm.

Teknik & Miljø / August 2014

energi & ressourcer

Nye studier konkluderer:

Vi sorterer også for fællesskabet Affaldssortering er meget mere end det rette affald i de rette spande. Det viser et studie i udsortering af organisk affald i krydsfeltet mellem systemet og borgeren. Bag studiet står fire amerikanske studerende, der i dette forår har kigget med friske, udefrakommende øjne på muligheder og udfordringer inden for affaldssortering i de danske husstande. Af | Nana Winkler, specialkonsulent i Dansk Affaldsforening

Regeringens ressourceplan for affaldshåndtering vil sandsynligvis betyde, at mange kommuner i perioden frem mod 2022 begynder at udsortere også det organiske affald. Dette vil ske for at kunne opnå målsætningen om 50 procents genanvendelse af fokusfraktionerne i husholdningsaffaldet. Udsortering af organisk affald praktiseres i dag kun i 16 af landets 98 kommuner, så der er mange der skal i gang med de videre overvejelser. Der er mange udfordringer. Dansk Affaldsforening har hen over foråret haft fire amerikanske studerende fra Worcester Polytechnic Institute i Massachusetts på besøg, som har undersøgt, hvilke faktorer der har indflydelse på sortering af organisk affald i Danmark. Ideen var at koble den viden, vi har om indsamlingsmetoder for organisk affald, med den viden om borgernes adfærd, som bl.a. fremgår af Dansk Affaldsforenings undersøgelse om danskernes værdier og holdninger til affald og sortering.

En social aktivitet De studerende fandt på baggrund af deres mange interviews med kommuner, selskaber, konsulenter og borgere frem til tre hovedindsigter: Affaldssortering er en social

Teknik & Miljø / August 2014

aktivitet, børnene lukker kredsløbet og information er nøglen til alt. Effektiv kommunikation, og børn som gate keeper for gode handlinger, er kendte redskaber, mens det først er på det seneste, at flere selskaber arbejder systematisk med det sociale element i affaldssorteringen. De sociale elementer går bl.a. ud på at gøre affaldssortering til en vane og at arbejde med ’nudging’, dvs. at borgeren mere eller mindre ubevist kommer til at gøre det rigtige. Vi ved også, at naboeffekten er effektiv, da vi oftest gerne vil være en del af flokken og gøre som de andre. Det ser vi lige nu eksemplificeret ved at skraldevognene på Frederiksberg er påført budskabet: ”9 ud af 10 på Frederiksberg sorterer til genbrug”. Et sidste socialt element er at lave arrangementer i lokalsamfundet, hvor affald, sortering og affaldsforebyggelse er i fokus. Der er stor effekt ved at arbejde med allerede etablerede sociale netværk i de enkelte lokalsamfund. Mange kommuner er også begyndt at bruge borgerne som ambassadører for nye sorteringsordninger.

Kommunerne inviteres indenfor Affaldssortering skal være nemt, nemt og mere nemt, hvis vi som kommuner vil have

APP

”Udsortering af organisk affald praktiseres i dag kun i 16 af landets 98 kommuner, så der er mange der skal i gang med de videre overvejelser”

De amerikanske studerende har i deres projekt besøgt mange aktører, bl.a. i Sverige, og deres rapport giver en god opsamling af de projekter og erfaringer, der er gjort de forskellige steder. Rapporten findes på Dansk Affaldsforenings hjemmeside www.danskaffaldsforening.dk/ publikationer.

succes med vores ordninger. Kommunernes systemløsninger stopper dog traditionelt ved de udendørs opsamlingssystemer. De studerende gik, via to dybdegående interview og tre spørgeskemaundersøgelser, tættere på borgernes holdninger om bl.a. det indendørs opsamlingsmateriel. Det viser sig, at 88 procent af borgerne ønsker sig, at kommunen enten udleverer, eller giver mulighed for at vælge mellem, en af flere indendørs opsamlingssystemer, mens kun 12 procent vil sammensætte deres eget system. Lige nu arbejder enkelte kommuner og selskaber med inspiration til den indendørs opsamling, mens vi kun kender til udlevering af indendørs opsamlingsmateriel til organisk affald – typisk i form af et to-delt stativ eller en ventileret plastspand med bio- eller papirsposer. At borgerne tilsyneladende gerne vil invitere kommunerne helt inden for i husstanden er interessant ny viden, fordi den dels siger noget om borgernes forventning til affaldssorteringen i husstanden, og dels udfordrer og udvider servicemulighederne over for husstandende i kommunerne.

THISTED

& HOFOR Thisted Vand tog initiativ til Tanke gangs målerapp, som sparer tid og penge for forsyningsselskaber. HOFOR er nu med til at gøre løs ningen endnu mere brugervenlig. Kontakt Søren Winther og få en demonstration.

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

energi & ressourcer

Affaldets rolle

Mange mulige roller i fremtidens energisystem Hvad er affaldets rolle i fremtidens energisystem? Det spørgsmål stillede Dansk Affaldsforening en række centrale aktører inden for affalds- og energiområdet. Dermed er første spadestik taget for en strategisk og samlet drøftelse af, hvor affaldet gør bedst gavn som en fleksibel energiressource. Mulighederne er mange, men det kræver de rette rammevilkår og et holistisk syn på affaldsenergi.

Af | Nana Winkler, specialkonsulent i Dansk Affaldsforening

Affald er en ressource, der skal udnyttes mest optimalt. Vi skal derfor genanvende affaldet der hvor det giver miljømæssig og samfundsøkonomisk mening. Det affald, det ikke giver mening at genanvende, skal udnyttes som en ressource i vores energisystem. Danmark mangler imidlertid en samlet strategi for, hvordan vi bedst muligt udnytter affaldet som energiressource. Her må vi løfte blikket og tænke affald som en

Om temadagen ”Affaldets rolle i fremtidens energisystem” På konferencen deltog bl.a. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Energinet.dk, Danmarks Naturfredningsforening, kommuner og affaldsselskaber. Oplæggene fra konferencen den 15. maj 2014 kan findes på Dansk Affaldsforenings hjemmeside www.danskaffaldsforening.dk under ’Arrangementer’.

Teknik & Miljø / August 2014

ressource på linje med andre råstoffer, der kan anvendes til el- og varmeproduktion, fremstilling af biogas eller til produktion af biobrændstoffer. Derfor samlede Dansk Affaldsforening for nylig energi- og affaldsfolk fra både affaldsselskaber, statslige myndigheder og ngo’er en til drøftelse om affaldets rolle i fremtidens energisystem. Udgangspunktet for drøftelsen var Energistyrelsens palet af energianalyser inden for bl.a. fjernvarme og bioenergi, og dagens store spørgsmål blev, hvordan affaldssektoren og energisektoren fremadrettet skal tænkes sammen for at forfølge Danmarks ambitiøse klima- og energipolitiske mål.

Fortsat affald til energianlæg Hovedkonklusionen af drøftelserne er, at vi fortsat ikke kender den mest hensigtsmæssige rolle, som affald kan spille i fremtidens energisystem. Affald til varmeproducerende forbrændingsanlæg ser ud til at være en god

løsning på de centrale varmenet. Om det fortsat skal være kraftvarmeproduktion, vil nok komme til at følge den generelle udvikling på kraftværksområdet. Hvis affaldet ikke udelukkende skal anvendes i disse centrale anlæg, er der behov for klare politiske udmeldinger, koblet op med klare incitamentsstrukturer, som kan flytte affaldet.

Spektret udvider sig Dansk Affaldsforening mener, at affaldet skal bruges som energiressource, der hvor vi som samfund kan maksimere nytten af den ressource, som vi selv råder over. Ud fra fastsatte politiske mål skal vi samtidig tænke ud af den nationale osteklokke. Vi skal tage energi-brillerne på og etablere det energisystem, med det mix af energikilder og brændsler – herunder nationale og internationale affaldsbrændsler – der giver os det bedste samfundsmæssige udgangspunkt i fremtiden. Vi forventer, at komme til at se affald anvendt til mange forskellige energi-

energi & ressourcer

”Dansk Affaldsforening mener, at affaldet skal bruges som energiressource, der hvor vi som samfund kan maksimere nytten af den ressource, som vi selv råder over”

formål, men hvis vi skal opfylde ambitionen om at producere mere gas og biobrændstoffer, af bl.a. affald, vil der være behov for klare udmeldinger, langsigtede stabile rammevilkår og incitamentsstrukturer, der understøtter den ønskede udvikling.

Holistisk syn på energi og affald Temadagen i Dansk Affaldsforening udfordrede også, hvordan vi sammentænker den samlede energiplanlægning. Bedre strategisk planlægning kræver styrket strategisk samarbejde, hele vejen rundt. Fra selskabernes og kommunernes egen planlægning, den samlede nationale (og internationale) energiplanlægning, til samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og Energistyrelsen omkring affaldets dobbelte rolle som materiale- og energiressource. Der udestår en drøftelse af, om vi fra energiperspektiv kan tænke affald som brændsel, i stedet for at importerer biomasse, samt om det i miljø-, og energiperspektiv kunne være mere hensigtsmæs-

sigt at udnytte nogle af de fraktioner vi nu sender til genanvendelse.

Skal følge politiske mål Dansk Affaldsforening efterlyser en mere holistisk tilgang til, hvordan affald kan anvendes mest hensigtsmæssigt i energisystemet – en debat der i dag ofte begrænser sig til modsætningen mellem at forbrænde eller bioforgasse organisk affald. Helt grundlæggende finder vi det i Dansk Affaldsforening relevant at drøfte varmens og gassens værdi i fremtidens energisystem. Værdien af at kunne producere fleksibelt til energimarkederne med det klare formål, at affaldets rolle skal være strategisk styret i integration med de energi-, klima- og miljøpolitiske mål.

3 eksempler Sådan arbejder kommuner og affaldsselskaber med affald i fremtidens energisystem: 1) Affaldsselskabet REFA undersøger mulighederne og konsekvenserne ved at flytte organisk affald fra deres affaldsforbrændingsanlæg til et lokalt biogasanlæg. 2) Det kommende energianlæg Amager Bakke er designet til fleksibel energiproduktion for optimalt samspil med fremtidens energisystem. Der kan slukkes for el-produktionen, og varmeproduktionen kan ved fuldlast varieres mellem 156-247 MW. 3) Bornholms Kommune arbejder med strategisk energiplanlægning, med udgangspunkt i en simuleringsmodel, som indholder hele det bornholmske bygningsopvarmningsnet og varmeforbrug, el-net og el-forbrug, m.m..

Teknik & Miljø / August 2014

Planlægning

Ildsjæle skal væ Ildsjæle er en ressource i byudviklingen – de er byudviklingens frontløbere. Frivillige kræfter er ofte de første, der ser muligheder i at bruge midlertidige aktiviteter til at udvikle steder, som ikke er attraktive endnu. Af | programchef Christian Andersen, Realdania

Som en industriåre løber trafikerede, halvkedelige Strandlodsvej parallelt med Amager Strandpark i København. Side om side ligger brune industribygninger og store, grå haller og vidner om en tid, hvor området stadig blev betragtet som udkant og husede både lager, lim- og låsefabrik. I dag er stedet, som er fordelagtigt omgivet af skov og strand og fylder otte fodboldbaner, godt i gang med at blive omdannet til boliger, butikker og børnehaver som en del af hovedstadens vækststrategi.

Fra betonklods til kreativ kube I nummer 67 er der aktivitet. Her øjnede foreningen LOD 67 et potentiale i at udvikle stedets rammer, så andre kan leje sig ind og udvikle deres idéer og håndværk. Og med Realdanias støtte fik projektet luft under vingerne. Bygningen ejes af Skanska, som på sigt vil udvikle boliger, erhverv og et parke-

ringshus på grunden. Indtil planerne føres ud i livet, har både ejer, lokalområde og kommune interesse i, at grunden bliver brugt. I dag fylder møbelsnedkere, kunstnere, ingeniører, bylivsforskere, fotografer, bogholdere og designere af skaterparker de rummelige lokaler op og bidrager til liv i lokalområdet. - Fra graffitigrim betonklods har vi med simple greb, som små reparationer og maling af facaden givet bygningen et helt nyt udtryk, forklarer Søren Lindgren, ildsjæl, initiativtager og medstifter LOD 67. Med en husleje på 1000 kr. om måneden følger hverken reception, piccoline eller massageordning. Faktisk får lejerne ikke meget andet end adressen, en plads at sidde, mødelokale og internet. En kæmpe hal følger også med. Og udenfor har studerende i landskabsarkitektur skabt et nyt, oplevelsesrigt landskab ved brug af sejldug, beton, birketræer og metal. Med

Tre eksempler Tre eksempler på levende, attraktive og mangfoldige byer, som er opstået i et samspil mellem byen og dens borgere. • Modelskibsbyggeri, udendørs kunstudstillinger og et mobilt udekøkken er eksempler på ildsjæles engagement på Køges Søndre Havn. • I Fredericia har borgere og repræsentanter fra lokale gartnerier og planteskoler indrettet et hyggeligt strand-område og en urban oase som en del af projektet FredericiaC. • I latinerkvarteret i Aarhus har ildsjæle fået lokale handlende til at ’adoptere’ plantekasser med grønt, der nu pryder gaderne. Næste skridt for initiativet Adopt a Box er at udforske mulighederne for urban farming i byen.

Teknik & Miljø / August 2014

højt græs, træer og højbede er en vild have også vokset frem.

Byudvikling starter i borgernes hoveder Efter omdannelsen til den nye funktion frygtede ildsjælene, at det hærværk, som tidligere har hærget bygningen, ville fortsætte. Men måske fordi lokalområdet har taget godt imod de nye tiltag, har graffitidrengene holdt sig i ro. Søren Lindgren siger: - LOD67 udstråler aktivitet, og det tror jeg beboerne er glade for. De kan se, at det er virksomme mennesker med gode ideer og hjertet på rette sted, der er kommet til. Og det er netop pointen: Ofte er det ildsjæle, der kan se muligheder i at bruge midlertidige aktiviteter til at udvikle steder, som ikke er attraktive endnu. Aktiviteter, som kan fremhæve et steds poten-

planlægning

ære frontløbere tiale, tiltrække besøgende og bidrage til at opbygge en ny identitet for et område.

Ildsjæle er en ressource Hvor midlertidighed tidligere blev tænkt som netop midlertidigt, indgår fænomenet i stigende grad som del af en langsigtet byudviklingsstrategi. En måde at skabe nyt liv og positiv opmærksomhed i nedslidte områder. - Det er borgerne, der skaber en mangfoldig og levende by, og derfor er det vigtigt at have borgerne med, når vi planlægger byerne, siger Tina Saaby, der er stadsarkitekt i Københavns Kommune. Hun uddyber: - Fordi frivillige kræfter brænder for en sag og tænker på tværs af fx sundhed, integration og fysisk planlægning, udgør de en kæmpe ressource. For dem handler det ikke om, hvilken forvaltning der tager sig af hvad. Stadsarkitekten ser ildsjæles midlertidige projekter som en vigtig ressource for kommunen og fremhæver de frivillige kræfters passion for deres sted og projekt: - Ildsjælene tilbyder stedsspecifik viden og engagement, og derfor kan de bidrage med nødvendig viden om byens behov på lokalt niveau og skabe lokal forankring. Som kommune skal vi til gengæld være gode til at bidrage med byens visioner, fortælle om gældende retning og rammer, stille de rette

spørgsmål og turde udfordre vanetænkning og kontrol. Ildsjælene skal have lov til at løbe med bolden, fastslår hun.

Alle vinder Også hos Skanska er man positive: - Vi kunne have sat skodder op for bygningen og ladet den ligge, men så gik vi i dialog med Søren Lindgren og Københavns Kommune om at hjælpe ildsjælene i gang, siger Ib Kaa, der er projektleder i Skanska. Han afviser ikke, at virksomheden i fremtiden vil gøre andre bygninger tilgængelige for midlertidige projekter og anbefaler andre entreprenører at gøre det samme: - Hvis bare man har en klar kommunikation og er enige om formål og tidshorisont for lejemålet, bliver projektet en gevinst for begge parter, siger Ib Kaa og tilføjer, at det vil skabe en positiv lokal effekt, hvis ildsjælene bliver i området, når LOD 67 er rykket ud igen. Og det gør de snart. Men det er uden tårer, at Søren Lindgren og de andre frivillige nu afsøger mulighederne for nye midlertidige projekter. - Midlertidigheden passer os godt. Den tvinger os til at være mere kreative. Og den giver mere frihed, siger Søren Lindgren.

Tre veje til god dialog mellem kommune og ildsjæle 1. Sørg for at sammensætte styregrupper, der repræsenterer et bredt udsnit af relevante lokale borgergrupper. Det sikrer en bred forankring i lokalområdet i udviklings- og anlægsfasen – og giver ejerskab til den videre drift. 2. Stil gode spørgsmål og læg op til dialog undervejs i udviklings- og anlægsfasen. Ildsjæle besidder en enorm lokal viden, som kvalificerer projektet og sikrer, at borgernes idéer kommer til udtryk. 3. Hjælp ildsjælene med viden om byggeprocesser og formalia og sørg for, at der er en kommunal tovholder, der kan fungere som bindeled mellem den offentlige og den civile verden.

Ildsjælene tilbyder stedsspecifik viden og engagement, og derfor kan de skabe resultater og lokal forankring. Som en del af projektet FredericiaC har repræsentanter fra lokale gartnerier og planteskoler indrettet et midlertidigt strandområde. Foto: Martin Håkan

Teknik & Miljø / August 2014

trafik & veje

Trafiksikkerhedsby 2014

Esbjerg sætter fokus på rundkørsler og bløde trafikanter Mange uheld sker i rundkørsler, hvor bilister alt for let overser cyklister eller fodgængere. Esbjerg vil bruge udnævnelsen som trafiksikkerhedsby til, at gøre noget ved netop det problem. Desuden skal forholdene for cyklisterne i centrum forbedres.

Rundkørslen ved Strandby Plads i Esbjerg. Rundkørslen er en af de mest uheldsbelastede i Danmark.

Esbjerg og Aalborg som Trafiksikkerhedsbyer 2014 Siden 2011 er to byer hvert år udnævnt til Trafiksikkerhedsby af Vejdirektoratet. Formålet med trafiksikkerhedsbyer er at gennemføre storskalaforsøg med statslig medfinansiering, hvor der sættes massivt ind med trafiksikkerhedsforbedrende tiltag. Esbjerg og Aalborg er i 2014 udnævnt som Trafiksikkerhedsbyer. I næste nummer af Teknik & Miljø har vi sat fokus på, hvad Aalborg gør, for at øge trafiksikkerheden.

Teknik & Miljø / August 2014

trafik & veje

Af | Mads A. Sørensen, Esbjerg Kommune og Karen Marie Lei, COWI A/S

Gennem en målrettet indsats er det lykkedes at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne på de danske veje væsentligt, men der er stadig behov for en indsats for yderligere at reducere antallet. I ’Trafiksikkerhedsbyprojekterne’ opnår kommunerne en væsentlig medfinansiering til trafiksikkerhedsprojekter. Projekterne består ofte af flere temaer, som giver nye erfaringer med trafiksikkerhedsforbedrende tiltag. Esbjerg Kommune blev ultimo 2013 udnævnt som Trafiksikkerhedsby 2014, med en statslig medfinansiering på ca. 10 mio. kr. Kommunen gik herefter med COWI som rådgiver i gang med at analysere problemstillinger og opstille tiltag.

Rundkørsler i byområder Etablering af rundkørsler har været medvirkende til at forbedre trafiksikkerheden

over hele landet. Særligt i byområder kan trafikken i rundkørsler dog være svær at overskue for trafikanter, og mange cyklister og fodgængere kan give trafiksikkerhedsmæssige udfordringer. Dette gælder også i Esbjerg, hvor flere af rundkørslerne i byområdet er belastede af uheld. Esbjerg Kommune har derfor valgt at inddrage seks bynære rundkørsler som et af projekttemaerne i Trafiksikkerhedsby 2014. En typisk uheldssituation i byrundkørsler er, når en bilist på vej ind i rundkørslen overser en cirkulerende blød trafikant. Det gør sig også gældende i flere af de seks analyserede rundkørsler i Esbjerg. Der er gennemført en analyse af uheldsbilledet i rundkørslerne, en besigtigelse og en analyse af rundkørslernes udformning. På den baggrund har det været muligt at opstille hypoteser for, hvorfor uheldene sker, og tiltag til, hvordan de undgås. Selvom mange af uheldene sker mellem indkørende bilister og cirkulerende cyklister, er årsagerne til uheldene forskellige. Uheldene sker f.eks., fordi trafikanter kan køre ind i rundkørslen med høj hastighed, fordi rundkørslen overses, eller fordi trafikanter ikke forventer cyklister i rundkørslen. Som en del af arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden i de bynære rundkørsler vil der blive gennemført en ekspertworkshop, hvor en række danske eksperter inviteres. I forbindelse med projektet vil udenlandske erfaringer med rundkørsler også blive inddraget.

Bløde trafikanter i den centrale midtby Esbjerg Kommune ønsker at forbedre forhold og trafiksikkerhed for de bløde trafikanter i Esbjergs centrum. Tiltagene retter sig både mod fodgængere og cyklister og indeholder bl.a. forbedrede muligheder for at krydse vejen for fodgængere. Parallelt med trafiksikkerhedsbyprojektet udfører Esbjerg Kommune en supercykelsti mellem havn, midtby og Tarp.

Fordelingsveje i boligområder Esbjerg har flere steder lange, lige fordelingsveje med beboelse ud til vejen, som lægger op til en høj hastighed for biltrafikken. I trafiksikkerhedsprojektet indgår to af disse, Baggesens Allé og Parkvej. Idet vejene fungerer som fordelingsveje, skal der være god fremkommelighed, samtidig med, at trafiksikkerheden forbedres. Indfaldsveje og skoleveje To væsentlige indfaldsveje, der samtidig fungerer som skoleveje og adgangsveje til ungdomsuddannelser, indgår i trafiksikkerhedsprojektet. Det drejer sig om Storegade og Spangsbjerg Møllevej. Det ønskes fremadrettet at bevare en god fremkommelighed på de to veje, men samtidig ønskes vejene sikret yderligere i forhold til deres funktion som skoleveje. Tiltagene vil være fysiske tiltag, der sænker vejtrafikkens hastighed og forbedrer mulighederne for at krydse vejen for bløde trafikanter. Samtidig vil der også blive arbejdet med trafikantadfærd og dialog med skolebørn og uddannelsessøgende. Den menneskelige faktor Den menneskelige faktor indgår som en væsentlig del af arbejdet med trafiksikkerhed i Esbjerg. Det er ønsket at påvirke esbjergenserne til en mere trafiksikker adfærd, bl.a. gennem midlertidig skiltning, inddragelse af forskellige målgrupper mv. Ved at kombinere adfærdsdesign og mindre, fysiske tiltag forventes det, at der kan opnås en god effekt på trafiksikkerheden. Det videre arbejde Næste fase af projektet består af en gennemførelse af de foreslåede tiltag. Esbjerg Kommune har store forventninger til effekten af de planlagte tiltag, og de erfaringer, der opsamles i forbindelse med gennemførelsen af Esbjerg Trafiksikkerhedsby 2014, vil blive offentliggjort, så de danske kommuner får gavn af erfaringerne.

Teknik & Miljø / August 2014

trafik & veje

Årets Cykelkommune – Varde

Frivillige anlægger cykelstier - sammen med kommunen Varde Kommune er af Danmarks Cyklistforbund blevet kåret som Årets Cykelkommune 2014. Varde Kommune får prisen for at løfte cyklismen i en landsdel, hvor tingende ikke altid ligger nede på hjørnet. Af | Christian Rabjerg Madsen, Udviklingskonsulent, Varde Kommune

Cyklistforbundet har siden 2005 udpeget Årets Cykelkommune. I år var Horsens, Middelfart, Odense, København og altså vinderen,Varde, nomineret. Måske havde det været mere retvisende, hvis prisen i år var blevet kaldt for årets cykelland. For Varde er en landlig kommune, hvor naturen er i centrum. Varde Kommune fik da også titlen, fordi kommunen har formået at udvikle cyklismen og få flere over på cyklen, selvom afstandene ofte er længere i Varde Kommune

end i Kommuner med større sammenhængende byområder.

Frivillig indsats bag cykelstikilometerne I Varde glæder man sig naturligvis over hæderen. - Titlen som Årets Cykelkommune er et solidt skulderklap og et rygstød til vores fokus på sundhed og motion. Jeg er selvfølgelig stolt på kommunens vegne, men

”…Kommunen planlægger og finder restfinansieringen til cykelstierne, mens private stiller både jord, maskiner og deres arbejdskraft til rådighed…

hæderen skal også tilfalde de frivillige, der sammen med kommunen knokler for, at der anlægges masser af cykelsti i Varde Kommune. Derudover vil jeg gerne kvittere for, at staten via cykelpuljen også bakker op om flere cykelstikilometer, siger borgmester i Varde, Erik Buhl (V). Preben Friis-Hauge (V), formand for udvalget for Plan og Teknik, supplerer: - I Varde er cykelsatsningen ikke alene et kommunalt anliggende. Flere af vores nye cykelstier er resultatet af et stort frivilligt engagement, hvor alt det forberedende arbejde fx omkring linjeføring er foregået lokalt. Ofte foregår det sådan, at kommunen planlægger og finder restfinansieringen til cykelstierne, mens private stiller både jord, maskiner og deres arbejdskraft til rådighed i forbindelse med anlæggelsen. Samarbejdet giver både lokal opbakning og flere kilometer cykelsti for pengene, når de kommunale eller statslige kroner bakkes op af lokale.

Lokal opbakning forlænger stierne Et godt eksempel på samarbejdet om de nye cykelstier i kommunen findes i og omkring turistmekkaet Henne. Her er der på kort tid anlagt fire nye cykelstier i samarbejde med lokale kræfter. En af stierne går fra Gl. Strandvej/Porsmosevej til Klintingvej. Stier blev en realitet, fordi en lokal erhvervsdrivende formåede at overbevise sine kol60

Teknik & Miljø / August 2014

trafik & veje

Varde Kommunes borgmester, Erik Buhl (V), er selv en ivrig cyklist

legaer om nødvendigheden af en cykelsti, både for de fastboende og for turisterne. Finansieringen af stien blev, udover bidrag fra kommunen, tilvejebragt med 40 procent tilskud fra den statslige Cykelpulje, frivillig afståelse af jord fra de lokale lodsejere langs Strandvejen, samt et sponsorat fra de lokale erhvervsdrivende. Under afrømning af stiarealet bidrog to lokale entreprenører med deres maskiner og gratis arbejdsindsats. - Fordi storbyens mange kommercielle tilbud er færre i vores del af landet, må borgerne selv bidrage, hvis vores kommune skal være attraktiv. Det skaber fællesskab. Det skaber en særlig selvstændighedskultur, som udspringer af den vestjyske muld. Vi ved, at der ikke kommer nogen, og gør det for os, siger Erik Buhl, og tilføjer, at der i Varde Kommune er flere eksempler på, at et stykke planlagt cykelsti er blevet forlænget, fordi lokale kræfter har løftet finansieringen til flere kilometer cykelsti.

Cyklistforbundet: Varde løfter cyklismen Det er Cyklistforbundet, der står bag udpegningen af Årets Cykelkommune. Formand for forbundet, Jette Gotsche, begrunder også valget af Varde Kommune med, at kommunen tænker nyt i samarbejdet med frivillige. - Mens cykelandelen generelt falder i landområderne, har Varde formået at holde

fast i sit høje niveau, takket være en dedikeret indsats for både hverdagscyklismen og det rekreative. Varde har som den første kommune udviklet offentlig-private samarbejder omkring etablering af cykelstier – med lokal forankring og penge til flere stier til følge. Derfor er Varde Kommune Årets Cykelkommune, forklarer Jette Gotsche.

Cyklisme og turisme Varde Kommune er landets næststørste turistkommune, kun overgået af København, og kommunen satser på, at netop cykelturisme fremover skal bidrage til at tiltrække endnu flere turister til kommunen med den lange kystlinje. - Gode cykelforhold tiltrækker turister. Derfor indvier Varde Kommune i 2014 to nye panoramaruter i området omkring den genoprettede Filsø tæt ved Vesterhavskysten. Ruterne er særligt afmærkede, og strækker sig igennem unikke naturområder, der ikke er tilgængelige i bil. Cykling er i det hele taget en del af kommunens DNA. Lige nu glæder vi os fx til nordisk mesterskab i BMX i Varde, i august. Det ses også ved de mange aktive cykelmotionsklubber og mountainbike-fællesskaber der skyder op, godt hjulpet af Varde Kommune, som træder til med finansiering af ruter til vores mountainbikeryttere, udtaler Erik Buhl.

Titlen forpligter Med prisen følger udover æren også en mulighed for og en forpligtelse til at udvikle og profilere Varde Kommune for noget positivt: cyklisme, sundhed, miljø og naturoplevelser. Varde Kommune ansætter derfor en intern konsulent, der får til opgave at sikre, at den nye titel som Årets Cykelkommune rodfæster sig i hele den kommunale organisation samt i foreningslivet. Cyklismen skal også fremover tænkes ind bredt, hvis cyklismen skal udvikles, og hvis titlen skal bidrage positivt, når pokalen til næste år skifter hænder. - Det er vigtigt, at vi skaber lokalt ejerskab til prisen og til indsatsen for cyklisme særligt i det år, hvor prisen er Varde Kommunes. Alle gode kræfter skal være med i den udviklingsproces, der handler om at sikre, at cyklismen udvikles og tænkes med i næsten alt hvad vi gør. Hvordan skal cyklisme fx spille med i forbindelse med den nye skolereform? Hvordan kan cyklismen bruges til at få endnu flere turister til kommunen? Hvordan sikrer vi, at vores cykeltilbud har en kvalitet, så det fulde kommercielle potentiale udnyttes? Det arbejde skal udfoldes, og det har Varde Kommune sat sig i spidsen for, slutter Erik Buhl.

Teknik & Miljø / August 2014

navne

Teknik-direktør i Dragør bliver ny topchef i Sorø Sorø Kommunes nye kommunaldirektør hedder Søren S. Kjær, som tiltræder 1. august 2014. Han er 48 år og kommer fra Dragør Kommune, hvor han er direktør for Plan, teknik, miljø og kultur og desuden fungerende direktør for velfærdsområdet. Bag sig har han en lang karriere i centraladministrationen som blandt andet afdelingschef i Miljøministeriet og kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen. Kilde: DK nyt

KTC byder velkommen til nye medlemmer KTC har siden maj måned fået 13 nye medlemmer, hvoraf flere dog har skitet job fra én kommune til en anden. Michael Kirkfeldt

Stadsingeniør

Aalborg Kommune

Gert Stephan Nelth

By- og Teknikdirektør, Kultur- og Arbejdsmarkedsdirektør

Hvidovre Kommune

Kim Stadsvold

Afdelingsleder

Vesthimmerland Kommune

Bettina Høst Poulsen

Direktør

Næstved Kommune

Åse Nielsen

Afdelingsleder

Faaborg-Midtfyn Kommune

Jan Michelsen

Udviklingsdirektør

Vordingborg Kommune

Christian Østeraas

Centerchef

Lyngby-Taarbæk Kommune

Torben Gleesborg

Direktør

København Kommune

Morten Andersson

Ejendomschef

Aarhus Kommune

Thomas Østergaard Jørgensen

Afdelingschef

Odense Kommune

René Olesen

Trafik- og Renovationschef

Fredericia Kommune

Lars Bøgh Olsen

Chef

Hjørring Kommune

Tonny Pedersen

Chef

Hjørring Kommune

Teknik-direktør fra Faxe bliver kommunaldirektør Faxe Byråd har ansat Thomas Eriksen som kommunaldirektør.

Holger Spangsberg Kristiansen bliver ny kommunaldirektør i Gribskov

Thomas Eriksen har været konstitueret som kommunaldirektør i Faxe siden 1. juni 2013, hvor posten blev ledig efter Ole Møller.

Den nye kommunaldirektør kommer fra en stilling som direktør for teknik, miljø og erhverv i Fredericia Kommune.

Thomas Eriksen blev ansat i Faxe Kommune i januar 2009 som direktør for Teknik & Miljø. Han fik sidenhen også ansvaret for andre direktørområder.

I Fredericia har Holger Spangsberg Kristiansen været med til at skabe flotte resultater inden for vækst og udvikling. Blandt andet er der siden 2007 kommet 50 nye virksomheder til Fredericia Kommune, og byen er samtidig én af de kommuner i Syddanmark med det højeste antal arbejdspladser pr.

Han kom fra en stilling som Stabs- og Administrationschef i Haderslev Kommune og var før den tid teknisk chef i Christiansfeld Kommune. Han er uddannet ingeniør og har en master i offentlig ledelse fra Odense Universitet. Kilde: DK nyt

Teknik & Miljø / August 2014

indbygger. Kilde: DK nyt

Ny centerchef i Herlev Karen Dilling, områdechef i Helsingør Kommune, blev 14. maj ny chef for Herlev Kommunes nye center for ejendomme og intern service. Karen Dilling er 47 år og arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole. Efter sin eksamen i 1997 blev hun ansat ved PLH Arkitekter i København. I 2004 fik hun arbejde som projektleder i Slots- og Ejendomsstyrelsen, senere afdelingsarkitekt. I 2007 vendte hun tilbage til det private erhvervsliv som projektleder i Maersk Construction, men rykkede i slutningen af samme år til ledende medarbejder i Claus Bjarrum Arkitekter (det senere Core Arkitekter).

Gerth Nelth - ny direktør for Kultur-, Teknik-, Miljøog Arbejdsmarkedsforvaltningen i Hvidovre Hvidovre Kommunes nuværende fire forvaltninger bliver nu til tre, og kommunen sparer på den måde en direktørstilling. De tre nuværende direktører fortsætter, og den vakante stilling som teknisk direktør genbesættes ikke. Gert Nelth, der hidtil har været direktør for Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, får nu det tekniske område føjet til sin forvaltning, der fremover kommer til at hedde Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Kilde: DK nyt

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

AFFALDSBEHANDLING

EFTERUDDANNELSE Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed. Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

AFLØBSREGULERING

BYGGEMATERIALER Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon A/S T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder. Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

FACILITY MANAGEMENT

MOSBAEK A/S

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Efteruddannelse hos Byggecentrum er på et højt, fagligt niveau og kendetegnet ved aktualitet, tværfaglighed og optimal fordeling mellem teori og praktik. Studer Byggecentrums brede udbud af efteruddannelsesaktiviteter for dig og dine medarbejdere og tilmeld jer direkte på byggecentrum.dk. Lyskær 1 - 2730 Herlev - T. 70120600 E-mail: info@byggecentrum.dk

ENERGIBESPARELSER Nordgroup a/s

Geokon A/S

Teknologisk Institut

Byggecentrum

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner. Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BETONVARER

Midtgaard A/S

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet. Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER

LIFA A/S Landinspektører Broconsult

Find os på www.lifa.dk

www.broconsult.dk

Teknik & Miljø / August 2014

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning FORURENINGSUNDERSØGELSER

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

jens johan andersen a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

KLOAKERING, TRYKSAT GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE Munck Forsyningsledninger a/s

Grontmij A/S

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk ®

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

KOMMUNIKATION OG DESIGN

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Hoffmann A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

FUGTSKADER

Teknologisk Institut

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner. Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere. Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Teknik & Miljø / August 2014

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning. Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning KURSUS- OG MØDECENTRE

Byggecentrum

Byggecentrum Kursuscenter – byggeriets mødested midt i landet. Dit kursuscenter i Trekantsområdet, som tænker inspiration og læring hver eneste dag. 20 mødelokaler med moderne udstyr og 70 værelser står til din rådighed. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde dig. Se også byggecentrum.dk/kursuscenter Hindsgavl Allé 2 - 5500 Middelfart - T. 70123900 E-mail: kursuscenter@byggecentrum.dk

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

REVISION

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Orbicon A/S KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING Havnecon Consulting ApS

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PLANLÆGNING

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LUGTMÅLINGER

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardiserings arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

RÅDGIVNING

ALECTIA

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

MILJØMÅLING PUMPER

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings renovering”.

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

NIRAS

Teknik & Miljø / August 2014

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

SPILDEVANDSRENSNING

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner. Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Teknik & Miljø / August 2014

Grontmij A/S

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Grontmij A/S

STØJBEKÆMPELSE

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PURUS as Miljøservice A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

PileByg a/s

Grontmij A/S HedeDanmark a/s

Fokdal Springvand

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rambøll A/S

VANDFORSYNING

Fokdal Springvand A/S

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri. Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

SPRINGVAND OG BASSINER

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Målrettet annoncering overfor de tekniske forvaltninger? Brug Kommunalteknisk Chefforenings fagblad Teknik & Miljø

kontakt: Salgsleder Lars Madsen Mail: lm@ktc.dk Telefon: 2555 2826

Fagbladet Teknik & Miljø udkommer 11 gange om året. Bladet har en bred målgruppe, der dækker de vigtigste interessenter inden for sektoren: KTC-medlemmer, politikere i teknik - og miljøudvalg, medarbejdere i tekniske forvaltninger, associerede foreninger og rådgivende ingeniører.

www.ktc.dk

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

DANMARKS STØRSTE AFLØBSTUNNEL Kan du sikre fremtidens forsyning? NIRAS A/S

niras.dk/job