Teknik & Miljø - september 2013 by Teknik & Miljø - KTC

#09 september 2013

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Esbjerg Havn tordner frem med kommunen som medspiller

Esbjerg – Årsmødeby 2013 Råstoffer kalder på samarbejde

alliancer & samspil:

virksomhedsservice:

Trafik og Veje:

planlægning:

Det kommunale selvstyre under pres

Ranglister over erhvervsklima vildleder

Gyllevogne skåner kommunale veje

Bevar industrihavnens ånd

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

Man behøver ikke at stå til søs ... ...for at komme på gyngende grund

Klimaudfordringerne handler også om grundvand. Når det stiger, mister vejene holdbarhed og bæreevne. Vi tror på, at løsningen er at skabe overblik over risikoområderne allerede i dag. Se værktøjerne på spatialsuite.dk

Fokus på Esbjerg KTC Årsmødeby 2013

TEMA

KTC Årsmøde & Esbjerg 8 Lokalt samspil – hvorfor er det vigtigt? Nærdemokrati og lokal beslutningskompetence er under pres i disse år, men der er behov for en politisk vurdering af konsekvenserne, inden det lokale selvstyre forkastes, skriver KTCs næstformand, Christian Bjerg om valget af KTC Årsmødets tema: Samspil og alliancer.

10 Et styrket samarbejde med regionerne på råstofområdet Der bliver brug for velafbalancerede løsninger, som tilgodeser helheden i de lokale interesser inden for råstofgravning. Ellers er der risiko for at obstruere hinandens afgørelser, mener KTC.

16 Offshore giver travlhed i Esbjerg Lufthavn Med nye oliefund i Nordsøen og flere offshore-vindmølleparker får Danmarks største heliport endnu mere travlt. Esbjerg Kommune støtter serviceringen af private firmaer i lufthavnen.

18 Landsbyer engagerer sig i egen udvikling Masser af gode ideer, styrker og menneskelige ressourcer er kommet i spil i et samarbejde mellem lokalråd og Esbjerg Kommune om de små landsbyers udvikling.

12 Folk og Biogas: Få inspiration til vellykket borgerinddragelse En digital manual i kunsten at involvere borgere og skabe folkeligt ejerskab til større projekter som biogas er nu klar på nettet. Bag manualen står Samsø Energiakademi og bl.a. Skive, Lemvig og Samsø kommuner.

14 G år det godt for havnen, går det godt for byen!

20 Nationalpark født af kommunal velvilje Nationalpark Vadehavet blev indviet i 2010 takket være vadehavskommunernes aktive indsats. Kommunerne samarbejder nu om forvaltningen af det særlige naturområde. .

Esbjerg Havn har succes, men væksten er ikke kommet af sig selv. Den er bl.a. et resultat af en klar holdning til havnens rolle og en målrettet erhvervspolitik. Og et godt samspil mellem byråd og virksomheder.

Indhold

september 2013

l eder

Nok at tage fat på for KTC

Al l iancer og s ams pil

kompetencer 8 L– okale hvorfor er det vigtigt?

8 Lokalt samspil – hvorfor er det vigtigt? 10 Et styrket samarbejde med regionerne på råstofområdet 11 KTC og KL kritiserer byggestatistik 12 Folk og biogas: Få inspiration til vellykket borgerinddragelse

Esbjer g

14 16 18 20

Går det godt for havnen, går det godt for byen! Offshore giver travlhed i Esbjerg Lufthavn Landsbyer engagerer sig i egen udvikling Nationalpark født af kommunal velvilje

Er hvervs s e rvic e

ffshore giver travlhed 16 Oi Esbjerg lufthavn

22 24 25 26

Kommunerne i gabestokken Brugerundersøgelser giver forskellige svar Odense er i øjenhøjde med erhvervsliv Task force giver bedre service til Koldings virksomheder

Ledel se

28 29 30

Boganmeldelse: LEGO, leg og ledelse Medarbejdere sætter ord på visionen Mere indflydelse til medarbejdere styrker konkurrenceevne

Natur & m ilj ø

33 34 35

Nordtyske erfaringer med restaurering af vandløb Kvalitetsstempel til nye miljøteknologier Tilsyn handler om dialog

Tr af ik & ve j e

Debat: Kørsel med gyllevogne – et godt tilbud til kommunens veje! Center uden vægge – et samarbejde mellem fire kommuner Esbjerg baner vejen for effektiv trafik Flere særtransporter stiller krav til vejnettet Debat: Fællesstier på gale veje

36 38 40 42 43

B y g & Bolig

45 46

Syddanske kommuner får baghjul af ejendomsmæglere IKT-bekendtgørelser kan give store offentlige besparelser

Pl anl ægning

48 51 52 54

Bevar industrihavnens ånd i nye tider Nytænkt planmodel giver overblik – og resultater Danmarks længste gågade forandrer sig Gammel domkirke får ny plads

Kort Ny t

ibe får sin domkirke54 Rplads tilbage

56 57

Kort nyt Ny film skal lette handel med det offentlige

Kl ima 58 ”Bliv din egen energivejleder” på aftenskole For sy ning

Ny trappemodel gavner virksomheder med stort vandforbrug

KTC

62 Navne Fokus på Esbjerg – Årsmødeby 2013

grundvandsområdet myldrer med forkortelser

BnBo, osd, nfI – få tjek på dem alle

CoWI har styr på alle værktøjerne og bistår med små og store opgaver i kommunerne. for eksempel indvindingstilladelser, BnBo-beregninger og risikovurderinger, vandplaner, oversvømmelser, modeller og redegørelser om osd. vi sætter det gode samarbejde højt og vil gerne lytte til jeres egne erfaringer og prioriteringer. ring og få en snak, eller kig selv på www.cowi.dk/vandressourcer

adresse

parallelvej 2 2800 kongens lyngby

tlf. maIl

56 40 00 00 cowi@cowi.dk

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg

Nok at tage fat på for KTC

Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk

Dette nummer af TEKNIK & MILJØ udkommer samtidig med KTCs årsmøde, og denne leder handler derfor om nogle af KTCs mærkesager.

Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 725,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

KTC har medlemmer fra alle landets kommuner. Vi har derfor styrke til at gå i dialog med styrelser, politikere og erhvervsorganisationer. Aldrig har kommunerne haft så mange fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, og aldrig har vi kunnet udføre vort arbejde så flot og koordineret som i disse år. Vi blev evalueret med succes, og ”krigsomkostningen” med råstofområdet til regionerne må vi leve med. Næste store evalueringsrunde er Vandsektorloven. Der er behov for en grundlæggende ændring af loven, der tydeliggør kommunalbestyrelsernes planlægnings- og myndighedsansvar, og som fastholder vandselskaberne på at være rene driftsselskaber, og intet andet. Centralisering er det store mantra hos centraladministrationen i disse år, og hver gang vi får overbevist politikere om, at centralisering ikke harmonerer med effektivisering, så dukker samme forslag op i ny forklædning. Det gælder ikke mindst på byggesagsområdet, hvor gentagne centraliseringsforslag – sekunderet af erhvervsorganisationer - benyttes til at lægge pres på kommunerne for mere ensartede gebyrer og sagsbehandlingstider uden skelnen til, at det vil koste dyrt i god lokal dialog om konkrete løsninger. KTC mener, at kommunerne skal blive bedre til at koordinere krav, sagsbehandlingstider og gebyrer i forhold til ikke mindst erhvervsvirksomheder. Der er i dag alt for store - og ubegrundede - forskelle mellem kommunerne. KTC har i årets løb haft en tæt dialog med Naturstyrelsen om de statslige vandplaner. Processen kuldsejlede, og kommunerne står nu med usikkerheden om opgaven. Derfor må 2. generation gribes helt anderledes an, og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger bl.a. indbygges, hvilket KTC støtter fuldt ud. På vejområdet er den største bekymring økonomien. Med ændringer af lov om offentlige veje og privatvejsloven er der risiko for en alvorlig trussel mod den kommunale økonomi, som KTC kæmper for at forhindre. På affaldsområdet har KTC markeret stærke synspunkter mod regeringens overvejelser om at liberalisere behandlingen af husholdningsaffald. Kommunerne har opbygget en effektiv og velfungerende forbrændingssektor, der risikerer at blive underløbet. Der er investeret mange midler, og det kan man ikke bare feje til side med en rapport fra Finansministeriet.

Kontrolleret oplag: 2.537 eksemplarer i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

ISSN 1902-2654

KTC ønsker at være en stærk og troværdig stemme i debatten om teknikog miljøområdets fremtid, men naturligvis uden at blande os i de konkrete politiske drøftelser. Vi får nok at se til de kommende år!

Torben Nøhr Formand for KTC, teknikog miljødirektør i Køge Kommune

Foto: Frederik Jimenez

byer med plads til vand er det korte svar Spørgsmålet er, hvordan vi undgår oversvømmelser og skader på veje og bygninger og i stedet udnytter regnvandet som et aktiv for vores miljø og byer? I samarbejde med vores kunder og partnere gør vi komplekse udfordringer til nye muligheder for mennesker og samfund.

www.ramboll.dk

Teknik & Miljø / September 2013 Tema: Alliancer og samspil

Lokalt samspil – hvorfor er det vigtigt? Kommunerne er udfordret på det kommunale selvstyre i disse år, men det er en grundlæggende del af vores demokrati, at vi løser opgaverne tæt på borgerne og virksomhederne. Derfor er alliancer og samspil emnet for KTCs årsmøde 2013.

Af | Christian Bjerg, næstformand for KTC

Grundlæggende ideer som nærdemokrati og lokal beslutningskompetence er under pres. Vi er udsat for en centraliseringsbølge, hvor kommunale ydelser benchmarkes, og der opstilles nationale normer for kvalitet og pris på næsten alle serviceområder. De årlige økonomiaftaler mellem regeringen og kommunerne og DIs årlige kåring af Danmarks mest erhvervsvenlige kommune er eksempler på tendensen. Selv regeringen har i sin vækststrategi tidligere på året udråbt kommunal selvbestemmelse til en barriere for vækst- lige som centraliseringsforslag kaldes vækstskabere.

Men der er behov for en politisk vurdering af konsekvenserne, inden det lokale selvstyre forkastes. Det er en grundlæggende del af vores demokratiske model, at opgaverne løses tæt på borgerne og virksomhederne, og at det lokale byråd fastlæger serviceniveauet i dialog med lokale borgeres ønsker, interesser og muligheder. Det er i byråd og kommunalbestyrelser at visioner, mål og rammer for kommunens udvikling fastlægges. Og det sker i en tæt dialog med borgerne, som inddrages, når beslutningerne berører deres egn, lokalområde eller vej. Der afholdes et betydeligt antal

Teknik & Miljø / September 2013 tema: Alliancer og samspil

lokalplan- og landzonehøringer, og der holdes masser af borgermøder. Den lokale dialog med politikerne trives imellem byrådsmøderne, i Brugsen og den lokale borgerforening, skønt det er blevet lidt længere mellem politik-snakkene over køledisken i de større kommuner. Men i stedet udfolder det lokale sig på Facebook og andre digitale mødesteder. Det arbejder vi med i Aalborg, hvor vi blandt andet har fået helt nye yngre grupper af borgere til at interessere sig for lokal planlægning og byudvikling via Facebook. Dermed udfolder demokratiet sig på en måde, hvor de lokale politikere også stilles til ansvar for deres beslutninger over for deres vælgere. Det er selve lokaldemokratiets kerne. Bag politikerne findes en forvaltning med viden om lokale forhold – muligheder, ønsker og begrænsninger – og den viden findes tæt på borgerne med en detaljeringsgrad, som ikke kan opnås på andre forvaltningsniveauer. Kendskabet til de lokale forhold er af stor betydning for at udvikle kommunen i overensstemmelse med politikernes og borgernes ønsker, behov og prioriteringer. Det er kernen i lokaldemokratiet, at afvejning af forskellige muligheder og forskellige interesser sker tæt på borgerne. Planlægningsfunktioner og myndighedsfunktioner hænger tæt sammen i kommunen. Når byrådet har lagt kursen, sker realiseringen af politikernes visioner, mål og planer blandt andet gennem myndighedsbehandling af byggesager, vejsager, miljøsager, med

”Vil du med på tur i dit nye kvarter?”

videre. Forvaltningen sikrer, at udviklingen lokalt foregår i overensstemmelse med de lagte planer. Som eksempel kan nævnes, at byggesagsbehandling i dag er langt mere end byggetilladelse. Fokus i byggesager er i dag i højere grad blevet en samlet indgang til myndighedsbehandling. Det handler meget mere om, at byggesagen er i overensstemmelse med de lokale planforhold, friarealer, parkering, naboforhold og arkitektur end på de tekniske elementer, der før den seneste lovrevision var formålet med byggesagsbehandlingen. Det er ikke kommunens ansvar, at de statiske beregninger er i orden – det er bygherrens. Men det er kommunens ansvar, at lokale planforhold og naboforhold overholdes. KTC mener ikke, modellen er uden fejl og mangler. Der er rum for lokal nytænkning. Den lokale dialog må hele tiden udvikles. Kommunerne må åbne endnu mere for tæt samarbejde med borgere, virksomheder og andre lokale interessenter og udvikle de områder, der skaber værdi for lokale borgere, virksomheder og interesser.

Børn, der griner og leger. Sidst på eftermiddagen hører du frøer, der kvækker, og senere spejler månen sig i vandets krusninger. På en sommerdag kan du brede tæppet ud på græsset, læse en god bog eller tage familien og frokosten med og møde naboerne. Klimatilpasning kan være med til at forandre omgivelserne og give nye muligheder – til mennesker, miljø og samfund. Klimatilpasningsplaner, klimalokalplaner og lokal afledning af regnvand. Sammen kan vi udnytte mulighederne og gøre noget godt for borgerne, naturen, miljøet – og økonomien. Vil du med? www.orbicon.dk/klimatilpasning

Teknik & Miljø / September 2013 Tema: Alliancer & Samspil

Et styrket samarbejde med regionerne på råstofområdet Kommuner og regioner må sammen planlægge velafbalancerede løsninger, som tilgodeser helheden i de lokale interesser. Ellers er der risiko for at obstruere hinandens afgørelser. Af | Knud Søndergaard, medlem af KTC’s faggruppe Miljø og Grundvand og kontorchef i Natur, Miljø og Trafik, Odense Kommune.

KTC har i evalueringen af kommunalreformen argumenteret markant for, at opgaven med at meddele tilladelser til råstofgravning forblev kommunal, men sådan blev det ikke. Et stort flertal i Folketinget besluttede nemlig den 22. juni, at opgaven skal overgå fra kommunerne til regionerne. For at gennemføre beslutningen og opfylde det politiske mål stiller det nye krav til den måde, de to myndigheder samarbejder på. Kommunerne ønsker, at opgavefordelingen bliver så hensigtsmæssig som muligt, når de endelige ”kompetencestreger” skal slås mellem myndighederne. Det politiske mål med aftalen er, at virksomhederne fremover kun skal kontakte én myndighed, at der bliver en klar ansvarsfordeling på området, og at det vil øge kvaliteten, ensartetheden og smidigheden i sagsbehandlingen. Det er gode mål, som lyder meget rigtige, men hvordan bliver det til virkelighed?

Høring er ikke nok Kommunerne har stadig myndighedsopgaven på en lang række af de afgørelser, som skal indgå i en tilladelse til råstofgravning. Der er pres på det åbne land, og derfor er det ikke nok, at regionerne bare sender ansøgningerne om råstofgravning i høring i kommunerne med henblik på den kommunale sagsbehandling. Der er behov for et

langt tættere samarbejde, for at regionerne kan fungere som erhvervets ene indgang. Vi skal sammen planlægge velafbalancerede løsninger, som tilgodeser helheden i de lokale interesser, alternativt kan man i værste tilfælde forestille sig, at region og kommune obstruerer hinandens afgørelser, og det kan ingen være interesseret i. De hensyn om benyttelse og beskyttelse af det åbne land, som man fra kommunal side er sat i verden til at varetage, er regionerne nødt til at lade indgå som en del af råstofsagsbehandlingen.

Kommuner har lokalkendskab Kommunerne har allerede kontakten til lokalområdet. Et godt lokalkendskab er en forudsætning for at finde de rigtige løsninger, som kan fungere for netop det aktuelle lokalområde, og som hænger godt sammen med den øvrige kommunale planlægning. Sammenhængen til den kommunale planlægning og til den række af natur- og miljøopgaver, kommunerne løser, gør også, at KTC mener, at efterbehandlingsplaner skal godkendes af kommunerne. Retableringsplanerne regulerer jo netop indretning og funktion af området efter gravningen er ophørt, og hvor kommunen alene er myndighed. I en del råstofsager er virksomhederne på kollisionskurs med naboer og omkring-

boende, hvilket medfører klager, som skal håndteres. Det kræver, at regionen prioriterer at være til stede i lokalområdet. Også her vil et styrket formaliseret samarbejde med kommunen kunne være en hjælp.

Vigtigt personalehensyn En af opgaverne i Folketinget i den kommende folketingssamling er, at der skal indgås en politisk aftale om råstofområdet og fremsættes et ændringsforslag til råstofloven. Det skal ske hurtigt, så opgavejusteringen kan gennemføres senest den 1. juli 2014. Der ligger derfor en vigtig opgave hos såvel regioner som kommuner i at sikre en god overgang til den nye situation. Her er personalehensynet meget vigtigt. Regler om virksomhedsoverdragelse skal selvfølgelig overholdes, og afklaringen for den enkelte medarbejder skal ske i et tæt samråd, ud fra de ønsker vedkommende har i forhold til sin fremtidige arbejdsplads. Hvordan det så i praksis kan hænge sammen med de ressourcer, den enkelte kommune er tildelt råstofområdet, må der findes en løsning på. I kommunerne er det også vigtigt, at sagsbehandlingen ikke nedprioriteres, nu opgaven alligevel glider kommunerne af hænde. Det kan hverken kommuner eller råstofindvinderne være tjent med.

Teknik & Miljø / September 2013 Tema: Alliancer & Samspil

KTC kritiserer byggestatistik Energistyrelsens statistik over kommunernes byggesagsbehandlingstid er ude af trit med virkeligheden. Nyt digitalt værktøj kan blive løsningen.

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC

-Energistyrelsens statistik viser alt for lange sagsbehandlingstider i forhold til virkeligheden, og en enkelt sag, der trækker ud, kan forrykke hele gennemsnittet. Det er ikke rimeligt, siger KTC’s formand Torben Nøhr, der også er teknikog miljødirektør i Køge Kommune. Det såkaldte Bygnings- og Boligregister (BBR) bliver hvert halve år opdateret på Energistyrelsens hjemmeside med nye tal over, hvor lang tid kommunerne i gennemsnit er om at behandle byggesager, og hvor høje gebyrer de tager. Statistikken giver bygherrer, borgere og kommuner et overblik over, hvor det er billigst og hurtigst at bygge. Men i flere år har kommunerne kritiseret Energistyrelsen for, at statistikken er ude af trit med virkeligheden, hvilket i yderste konsekvens kan betyde, at en bygherre vælger en kommune fra. Særligt rangeringen af sagsbehandlingstider har intet at gøre med de faktiske forhold i kommunerne. Det væsentligste problem er, at statistikken bygger på brutto- og ikke nettosagsbehandlingstider, hvilket betyder, at kommunerne kommer til at fremstå som langsomme, hvis en byggesag eksempelvis må vente længe på godkendelse fra fredningsnævnet eller på en landzonetilladelse, eller hvis ansøgeren mangler at indberette alle nødvendige bilag.

Det løsning, tror KTC dog ikke på kan afhjælpe det grundlæggende problem, at Energistyrelsen forsøger at lave statistik på 98 kommuners 98 forskellige måder at indberette data på. Desuden udgør sagsbehandlingstiderne kun et ud af flere problemer i statistikken. Blandt andet er styrelsens opgørelse over kommunernes byggegebyrer heller ikke retvisende, da kommunerne opgør gebyrer forskelligt.

Nyt digitalt værktøj på vej KTC ser frem til, at det nye digitale værktøj til byggeansøgning, som hedder Miljø og Byg, bliver lanceret af Kombit i foråret 2014. Det nye værktøj giver ansøgere besked straks, hvis der mangler oplysninger, før en sagsbehandling kan gå i gang og betyder, at der slet ikke kan fremsendes en byggeansøgning, hvis alle oplysninger ikke foreligger. Desuden vil den digitale byggeansøgning betyde en mere ensartet sagsbehandling, der også giver mulighed for at vise sagbehandlingstider på reelle sager i den enkelte kommune. Ifølge KL har 96 kommuner meldt sig til det nye værktøj, og de sidste to ventes også at komme med, inden lanceringen finder sted.

Urimelig benchmarking Ifølge Torben Nøhr er det urimeligt, at kommunerne bliver benchmarket på baggrund af ansøgerens eller andre myndigheders tidsforbrug. - At det kan tage lang tid at fremskaffe materiale fra ansøger og andre myndigheder har jo intet at gøre med, hvor lang tid kommunerne selv bruger på at give en byggetilladelse, siger Torben Nøhr. Statistikken bliver brugt – og misbrugt – af organisationer og pressen til at drive hetz mod kommuner, der på papiret ser ud til at have en lang sagsbehandlingstid. Energistyrelsen er ikke blind for problematikken, og udtaler til DK-Teknik, at statistikken vil blive mere retvisende, hvis kommunerne udfylder flere data i BBR-registret end de i dag blot to obligatoriske felter om byggesagstider.

Teknik & Miljø / September 2013 Tema: Alliancer & Samspil

Folk og Biogas:

Få inspiration til vellykket borgerinddragelse En digital manuel i kunsten at involvere borgere og skabe folkeligt ejerskab til større projekter som biogas er nu klar på nettet. Bag manualen står Samsø Energiakademi og bl.a. Skive, Lemvig og Samsø kommuner.

Af | Peter Christensen, projektkoordinator, Samsø Energiakademi

Projektet har været længe undervejs. Planen for vindmøllerne eller biogasanlægget er nu klar til præsentation for borgerne. Kommunen har informeret og taget højde for alle mulige detaljer om projektet. Borgerne skulle være taget i ed. Alligevel møder planerne massiv modstand allerede ved det første borgermøde. Folk er sure eller endnu værre, de vender projektet ryggen – og så er der pludselig lang vej hjem. Projektet bliver nødt til at omformuleres radikalt eller i værste fald skrinlægges. Historien er ikke enestående. Problemstillingen går igen og igen. Historier som denne kunne dog måske undgås, hvis projektet fra starten havde gennemtænkt hele processen og udviklet en målrettet strategi for at involvere befolkning og samtidigt skabe folkeligt ejerskab. Det er netop udgangspunktet for en erfaringsmanual, Folk & Biogas, som Samsø Energiakademi har lanceret i samarbejde med en række kommuner og institutioner i Danmark, Norge og Sverige. Den digitale manual er et af de centrale resultater i Interreg projektet Implement, der forsøger at sætte biogas på agendaen i

et samspil mellem kommuner, forskning og erhvervsliv – på tværs af grænserne i Skandinavien. Fra Danmark deltager yderligere Skive, Samsø og Lemvig kommuner samt det danske firma Inbiom, der tidligere har udarbejdet en Teknisk Kogebog for Biogas. Manualen, der henvender sig til såvel beslutningstagere, teknikere og græsrødder, tager afsæt i kunsten at involvere borgerne på den rigtige måde. Det handler om adfærd og strategier samt at undersøge barrierer og potentialer – frem for at opsamle tekniske landvindinger.

Historien om Samsø Erfaringerne fra Samsø, der i mere end 15 år aktivt har arbejdet med borgerinddragelse i bestræbelserne på at gennemføre en række energi-miljøprojekter, er centrale i opbygningen og videreudviklingen af manualen. Historien om Samsø startede i halvfemserne, da øen blev udpeget som Danmarks vedvarende energi-ø og på ti år skulle gennemføre opgaven med at gøre ø-samfundet 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi. En historie om halmfyrede varmeværker, vindmøller og solenergi. Men i lige så høj grad om menneskene og processerne

- og om hvad der skal til for at få folk i fællesskab til at tage ejerskab. Hvert år besøger tusinder af fagfolk, embedsmænd, politikere og meningsdannere fra hele verden Samsø. De kommer for at høre og opleve historien om, hvordan et lille øsamfund på kort tid har lagt sin energiforsyning radikalt om. Og hvordan det hele kunne lade sig gøre? Læren fra Samsø er mangeartet. Mange af anbefalingerne er simple og letforståelige baseret på medmenneskelig respekt og sund fornuft. Centralt står dog, at succesen afhænger af grundigt forarbejde og lokalt kendskab. Og der er ingen vej uden om! Det kræver det lange træk at skabe udvikling og inddrage lokalbefolkningen i projekter. Forandringer og ejerskaber kommer ikke af sig selv. De skal styres og koordineres, og processer tager tid – og kræver masser af møder og arbejdsgrupper.

Om erfaringsmanualen Folk og Biogas skal først og fremmest give inspiration til en god proces, hvor lokalsamfund inddrages fra starten. Det kan være med til at aflive myter, og til at borgerne forstår projektet og processerne bedre –

Teknik & Miljø / September 2013 Tema: Alliancer & Samspil

Fakta om folk og biogas Se manualen på www.peopleandbiogas.com En engelsk version af People & Biogas vil blive lanceret i efteråret Yderligere information om Implement findes på projektets hjemmeside: www.implement.nu For yderligere information om de igangværende aktiviteter på Samsø, klik ind på Energiakademiets hjemmeside www.energiakademiet.dk

Billedet til højre: God og aktiv borgerinddragelse kan bidrage til en vellykket projektgennemførelse. Her borgere samlet til borgermøde i Randers.

og dermed være med til at mindske lokal modstand. Manualen er opdelt i tematiske områder og indeholder en lang række anbefalinger til de enkelte skridt i hele processen, således at borgerne inddrages optimalt i alle projektets faser, lige fra de spæde projektideer. Som et supplement til procesbeskrivelsen samler erfaringsmanualen de væsentlige erfaringer i en form for idekatalog. Formålet med kataloget er at give overblik, gode råd samt inspiration til at gå i gang med projekter, hvor borgere og andre interessenter aktivt bliver inddraget.

Den gode historie For at promovere miljø- og klimaprojekter er det vigtigt, at lokalbefolkningen kan identificere sig med planerne. I den forbindelse kan gode historier være et vigtigt instrument til at give billeder på erfaringer og visioner. Historier og læring fra lignende situationer og problemstillinger kan være med til at give inspiration og ideer til at komme videre i processerne. En god historie behøver dog ikke nødvendigvis at være en succeshistorie. Oftest lærer man mere af sine fejl

end af succeser, der er forløbet uden problemer.

Borgerindflydelse i praksis Ud over historien fra Samsø har Folk og Biogas samlet en række gode historier, der hver især har sin vinkel eller læring. En af historierne stammer fra Randers og handler om kommunens genvordigheder med at finde en egent placering til et kommende biogasanlæg. Især efter at borgerne blev involveret i kommunens planer. Kommunen havde ellers været meget omhyggelig med at gøre tingene efter bogen. Inden de indkaldte til borgermøde havde de afholdt formøder og inviteret byrådet på besøg hos Thorsø Biogas. På baggrund af en gennemgående screening i hele kommunen blev tre forslag til lokaliteter til biogasanlæg offentliggjort i pressen. Borgermødet blev imidlertid stærkt præget af, at omkring en tredjedel af de 50 fremmødte kom fra en landsby, hvor man ved debattens start afleverede 402 underskrifter mod, at biogasanlægget skulle ligge nær deres landsby. På mødet deltog derudover repræsentanter fra et konkurrerende biogasanlæg fra

nabokommunen, der ikke lagde skjul på, at biogasanlæg lugter – og vil lugte. Argumenter som landsbybeboerne kunne bruge. Der blev på mødet lagt op til gruppearbejde om biogas ved bordene, og i den efterfølgende debat var de fremmødte politikere ’på tilbagetog’ over frustrerede borgere, der ikke ville have biogasanlæg i deres baghave. Den politiske virkelighed var på spil – en stor bunke underskrifter gjorde indtryk kort før et byrådsvalg – og forvaltningens grundige arbejde blev ikke bakket op politisk. Der blev peget på en ny lokalitet fra forsamlingen, og politikerne lovede at undersøge sagen. Stemningen på det næste borgermøde var lig det første. En lokal beboerforening frygtede for lugtgenerne, og forvaltningen var under kraftig beskydning fra frustrerede borgere. Politikerne bakkede imidlertid deres forvaltning kraftigt op på mødet, og det viste sig, at placeringsforslaget til sidst kunne accepteres. Og historien om biogas i Randers fortsætter….. på hjemmesiden og i virkelighedens verden.

Teknik & Miljø / September 2013 Tema: ÅRSMØDEBY Esbjerg

Går det godt for havnen, går det godt for byen!

Fokus på Esbje rg KTC Årsm ødeby 2013

Olie, gas og vindmøller er udgangspunkt for den succes, Esbjerg Havn oplever. Men den er ikke kommet af sig selv. Udvidelser, investeringer og 10.000 job er resultat af en klar holdning til havnens rolle og en målrettet erhvervspolitik. Og ikke mindst et godt samspil mellem byråd og virksomheder. Af | Michael Nørgaard, cand. tech. soc., fagskribent

I september åbner Esbjerg byporten for deltagerne i KTCs årsmøde 2013. Temaet for årsmødet er alliancer og samspil på teknikog miljøområdet. Med det afsæt har vi taget en snak med Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup, der har haft borgmesterkæden på i 20 år.

Esbjergs borgmester Johnny Søtrup.

Lugten af fisk er forduftet Det med alliancer og samspil er ikke noget nyt ude vest på i Danmarks 5. største by, hvor den store nabo mod vest er Nordsøen med alt, hvad det indebærer på godt og ondt. Man holder sammen og arbejder sammen. Måske har det været en livsforudsætning for at få national opmærksomhed, når der er langt til København. Målt i kilometer er der blot 300 til rigets hovedstad, mentalt kan afstanden nok ikke måles så enkelt. Fordommene lugter vel stadig lidt af fisk og havneknejper med udsigt til tæsk, hvis man kommer øst for Lillebælt. Men det er historie fra engang, hvor der var over 600 fiskekuttere i Esbjerg. I dag er der få tilbage, og man er tilfreds med det, man har fået i stedet: En succesfuld havn med national betydning. Der lyder ingen klager over manglende opmærksomhed fra København.

Esbjerg Havn er kommunens vigtigste aktiv og et godt eksempel på samspil og alliancer. Offshore-industrien, der baserer sig på olie, gas og – i stigende omfang – vindmøller, skaber alene 10.000 job på havnen og i tilknyttede virksomheder. Så det er indlysende, at havnen er vigtig for Esbjerg. - Går det godt for havnen, går det også godt for byen, lyder det da også fra borgmester Johnny Søtrup, der fortæller, at havnen for nyligt har indviet 650.000 m2 nyt havneareal og over en periode har investeret 1 mia. kr. i havnen. - En del af succesen bag havnen, som Esbjerg Kommune erhvervede fra staten i år 2000, er, at vi har en bestyrelse med flertal af erhvervsfolk. Vel har vi store kommunale interesser i havnen, og vi er da også repræsenteret, men kommunen er jo ikke sat i verden for at drive en havn, lyder det fra borgmesteren. Erhvervsperspektivet er helt klart og entydigt. Men det er også afgørende, at der er en god dialog både i bestyrelsen og på det administrative plan mellem havn og forvaltning. En anden forudsætning for succes er, at havnen ikke skal kæmpe med andre anvendelser – byen får ikke lov til at invadere havnen med boliger.

Teknik & Miljø / September 2013 Tema: ÅRSMØDEBY esbjerg

”Esbjerg Havn er kommunens vigtigste aktiv og et godt eksempel på samspil og alliancer.”

Foto: Torben Meyer

-Vi vil ikke risikere at sætte arbejdspladser over styr ved at gøre det til en tivolihavn. Esbjerg Havn er en erhvervs-havn, lyder den klare melding fra borgmesteren.

Samarbejde i bymidteforum Også på andre områder har Esbjerg Kommune fokus på samarbejde. -Vi har nu etableret bymidtefora i Ribe, Esbjerg og Bramming. Traditionen stammer fra det gamle Esbjerg Kommune og indebærer et forum, hvor dialog om byudvikling finder sted. I bymidteforum deltager vi fra Esbjerg Kommune sammen med forretninger, virksomheder og private, og det er et godt og konkret udgangspunkt for at udvikle vores byer, fortæller Johnny Søtrup. De tre bymidtefora har en fælles styregruppe, hvor der sidder både politikere, embedsmænd og erhvervsfolk. Bymidteforum i Esbjerg by har været involveret i ideudvikling af en lang række projekter over årene som f.eks. renovering af Tingog Arresthuset, helhedsorienteret byfornyelse og friarealforbedringer i flere gader. -Lys-sætning har været et helt specielt indsatsområde, som er symbolsk for at samarbejdet fører til noget meget konkret og synligt, lyder det fra Johnny Søtrup, der også fortæller, at mange af projekterne i bymidten samfinansieres mellem offentlige og private aktører. Teknik fylder på ønskesedlen Det er ikke kun de større byer i Esbjerg Kommune, der har fornøjelse af kommunens indstilling til dialog og inddragelse. Kommunens 20 lokalråd har hvert forår et møde med Økonomiudvalget, som bruger sekssyv dage på møder om ønsker og forslag.

-Jeg synes, at tidsforbruget er et meget godt billede på, at vi tager dialogen med lokalrådene – og demokratiet - alvorligt. Vi må konstatere, at teknik-området står højt på ønskesedlen, når vi kommer rundt i kommunen. Trafiksikkerhed, kantsten og cykelstier fylder på dagsordnen. Et år talte vi ønsker til cykelstier for en halv mia. kroner til sammen, så det er selvfølgelig ikke muligt at imødekomme alle ønsker hvert år, siger Johnny Søtrup. I forbindelse med den endelige vurdering af forslag fra lokalrådene, kommer fagudvalget – typisk teknikog miljøudvalget – også på besøg i området og vurderer de foreslåede projekter.

Samarbejde med frivillige Johnny Søtrup anerkender, at frivillige har stor betydning i en stor by som Esbjerg. - Vi har et hus, som hedder Vindrosen, der benyttes af over 100 frivillige foreninger. Kommunen støtter faciliteterne, og de frivillige løser vigtige opgaver, som det kommunale net ikke er finmasket nok til at samle op. Mange opgaver ville simpelthen ikke kunne løses uden de frivillige, siger Johnny Søtrup. Han peger også på, at byen er heldig at have lokale fonde, som velvilligt bidrager til mange projekter i byen. Eksempler på projekter, som har fået væsentlig støtte fra fonde, er ”Den gamle kirkegård” i bymidten og Hjerting Strandpark, som vandt Landskabsprisen 2012, og som var omtalt i august i Teknik & Miljø. Taskforce og hurtig service En vigtig dimension på samspil er håndtering af myndighedssager. Esbjerg var i 2012 nr. 7 på DIs liste over erhvervsklima

i kommuner og ligger højst placeret af de fem største kommuner. Den placering beror ifølge Johnny Søtrup på en meget bevidst indstilling til servicering af virksomheder, der vil bygge eller bygge ud i kommunen. -Til servicering af større virksomheder har vi etableret en taskforce med relevante nøglechefer, der så at sige bærer sagerne igennem systemet og sikrer hurtig håndtering. Tilsvarende har vi for de mindre virksomheder en såkaldt virksomheds-lods, der hjælper dem med deres sager, lyder det fra Johnny Søtrup, der også fremhæver, at kommunen i foråret har ansat en bosætningsmedarbejder, der skal gøre det nemt at slå sig ned i kommunen. Også en funktion, der støtter virksomhedernes rekruttering af medarbejdere.

Pas på vejkapitalen Også i byrådet er der samspil. Kommunen har mellemformstyre, hvor posterne er fordelt mellem de politiske partier og med en borgmester, der har siddet på posten i 20 år, er der en form for konsensus og arbejdsro. Johnny Søtrup peger alligevel på et par temaer, som bliver vigtige i den kommende periode. -Vejområdet har altid været et nemt sted at spare, men vi skal passe på ikke at udhule vejkapitalen for meget, vores veje må ikke slides unødigt hårdt. Det skal på dagsordenen, Dertil har vi et projekt med bærerdygtige energilandsbyer, hvor vi i samarbejde med landsbyerne bl.a. laver energihandlingsplaner, fortæller han.

Teknik & Miljø / September 2013 Tema: Årsmødeby Esbjerg

Fokus på Esbje rg KTC Årsm ødeby 2013

Offshore giver travlhed i Esbjerg Lufthavn

Danmarks største heliport, Esbjerg Lufthavn, får i de kommende år endnu mere at se til. Med nye oliefund i Nordsøen og flere offshore-vindmølleparker bliver der brug for masser af helikopterflyvninger. Esbjerg Kommune støtter serviceringen af private firmaer i lufthavnen. Af | Thomas Reil, kommunikationschef, Esbjerg Kommune

Flere gange i timen lander eller starter en helikopter i Esbjerg Lufthavn, og når der er rigtig meget tryk på, holder syv helikoptere i venteposition på lufthavnens forplads, inden de flyver ud på landingsbanen og sætter kurs mod Vesterhavet. Lufthavnen kører i højt gear, og sådan har det været siden 1980erne, hvor der for alvor kom gang i oliefelterne i Nordsøen. - 98 procent af al flyvning fra Esbjerg Lufthavn er i dag direkte knyttet til offshore branchen og især transport af personale til

og fra boreriggen i Nordsøen. Den positive udvikling stopper ikke her. Vi ser meget optimistisk på fremtiden, for der er fundet adskillige nye oliefelter i Nordsøen, samtidig med at der skal opføres en række nye vindmølleparker derude, så vi får endnu mere travlt, siger Anette Bendixen, der er viceluftshavnschef i Esbjerg Lufthavn. Lufthavnen kører med en fast tidsplan, såkaldte timeslots, hvor hvert helikopterfirma har et tidsvindue på 15 minutter til at lette eller lande. Flere dage om ugen, er

der så travlt, at helikopterne letter og lander med 13 minutters interval fra kl. 6.00 om morgenen til kl. 20 om aftenen. Allerede nu er der dage, hvor det er svært at afvikle alle start og landinger med dette interval, så lufthavnen er i fuld gang med at kigge på, hvordan man kan øge effektiviteten med tidsintervaller på ti minutter, uden at det går ud over sikkerheden. - Vi er allerede nu meget presset, så vi arbejder målrettet på at kunne indføre 10 minutters timeslots, for at blive endnu mere

Teknik & Miljø / September 2013 Tema: Årsmødeby Esbjerg

Esbjerg Lufthavn blev indviet 4. april 1971 Lufthavnen har en landingsbane på 2600 meter Lufthavnens område dækker over 150 hektar Lufthavnen har i dag 68 ansatte

Billedet herover: Personel, der fragtes til felterne i Nordsøen, bærer en særlig sikkerhedsdragt under helikopterflyvningen. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv Billedet til venstre: Mere end 97% af alle starter og landinger i lufthavnen sker med helikopter. Foto: Esbjerg Lufthavn

effektiv. Faktisk justerer og opgraderer vi konstant lufthavnens kapacitet. Når vi har flere afgange, kræver det jo også et mere effektivt sikkerhedstjek, så vi kan få flere folk igennem, og selv vores parkeringsplads påvirkes af den positive udvikling. Vi bliver snart nødt til at udvide parkeringspladsen, for at imødekomme den stigende trafik. Faktisk har vi indenfor de seneste tre år opgraderet med en syv-otte mand for at kunne følge med, forklarer Anette Bendixen.

Kommunale kroner til dragthus Som trafikalt knudepunkt for offshore branchen er indretningen af lufthavnen anderledes end andre lufthavne. Et godt eksempel er det 500 m2 store dragthus med sikkerhedsdragter, som bruges i forbindelse med helikopterflyvning til olie- og gasfelterne i Nordsøen. Dragten bevirker, at man kan holde sig flydende og varm i tilfælde af nødlanding på havet. Sikkerhedsdragterne klargøres i huset, hvor lufthavnspersonel vasker, tester og efterser dem inden brug. En service, som virksomhederne køber af lufthavnen. Dragthuset blev opført i 2009 og blev finansieret af Esbjerg Kommune. – Vi så en god mulighed for at sikre, at private virksomheder, som benytter lufthavnen fortsat kunne få en vigtig service. Esbjerg Kommune har stor interesse i, at lufthavnen kan skabe indtjening samtidig med at servicere den unikke erhvervsklynge, som er etableret omkring energi i Es-

bjerg. På samme tid beskæftiges personalet fra Brandtjenesten og Sikkerhedsafdelingen med udlevering og modtagelse af dragterne i ventetiden, mens de er på vagt, siger Hans Kjær, direktør for Teknik & Miljø.

Faste ruter til Stavanger og Aberdeen Det er ikke kun helikoptere, der er i fast rutefart mellem Nordsøen og Esbjerg. Fra lufthaven er der også daglige afgange til skotske Aberdeen og norske Stavanger. - Vi har faste rutefly til både Stavanger og Aberdeen. Det er begge store energi-byer som Esbjerg, og det er selvfølgelig også grunden til, at vi er direkte forbundet. Der bliver fløjet masser af personale frem og tilbage mellem byerne, og det er folk med alle mulige uddannelser og forskellige nationaliteter, siger Anette Bendixen. Fra Esbjerg Lufthavn er der således dagligt en morgen og en aftenafgang til Stavanger. Til Aberdeen flyves der kun en gang om dagen. - Det er faktisk ikke kun offshore folk, vi flyver til Aberdeen. Der er også en hel del, som tager til Skotland for at gå på jagt eller spille golf på de flotte golfpladser, de har derover, siger Anette Bendixen. Direkte ved motorvejen Da lufthavnen blev indviet den 4. april 1971, havde SAS indenrigsruter til København, og Tjæreborg fløj masser af danskere på charterferie fra Esbjerg Lufthavn. Det fortsatte helt frem til 1980erne, hvor helikopterflyv-

ningerne for offshorebranchen begyndte at tage over. - Helikopterflyvingerne til boreriggene er helt klart det, vi lever af i dag. Vi er også begyndt at satse på fragt af specielle dele, som offshoreindustrien har brug for. Vi kan ikke måle kræfter med Billund på charterområdet, til gengæld er vi Danmarks skrappeste lufthavn til helikopterflyvninger, og det er præcis den rolle, vi har tænkt os at udbygge de kommende år, siger Anette Bendixen, der håber, at det en dag vil lykkes at genetablere en fast indenrigsrute mellem Esbjerg og København. Esbjerg Lufthavn ligger godt placeret klods op ad motorvejen og kun få kilometer fra Esbjerg Havn. Det tager kun 15 minutter at køre fra Esbjerg centrum til lufthavnen, så store danske offshorevirksomheder som Mærsk, DONG, Semco Maritime, Danbor, Hess og andre med hovedkontor på havnen har hurtig og nem adgang til lufthavnen. Virksomhederne i Esbjerg beskæftiger størstedelen af danske medarbejdere i offshorebranchen. Hele 8000 har job i Esbjerg ud af et samlet antal på 13.000 i Danmark. - I sidste efterår fik vi etableret en ny motorvejsrampe, så man nu kan køre direkte fra Esbjerg Havn ud til lufthavnen via motorvejen. Tidligere kunne man kun benytte motorvejen fra lufthaven mod Kolding, men der er der heldigvis rettet bod på. Nu har vi en velfungere infrastruktur, som styrker Esbjergs rolle som EnergiMetropol i Danmark, siger Anette Bendixen.

Teknik & Miljø / September 2013 Tema: Årsmødeby Esbjerg

Landsbyer engagerer sig i egen udvikling

Fokus på Esbje rg KTC Årsm ødeby 2013

Masser af gode ideer, styrker og menneskelige ressourcer er kommet i spil i et samarbejde mellem lokalråd og Esbjerg Kommune om de små landsbyers udvikling. Styrker og særpræg er blevet synlige.

Af | Anne-Marie Bruhn, marketingmedarbejder, Esbjerg Kommune

Landsbyernes fysiske udvikling er blevet drøftet på de årlige møder mellem Esbjerg Kommunes Økonomiudvalg og landsbyernes lokalråd. Det har resulteret i et udviklingssamarbejde mellem den enkelte landsbys lokalråd og kommunens planlæggere, der har udarbejdet 20 landsbyplaner for kommunens større landsbyer. - Landsbyplanerne samler op på lokalrådenes ønsker, ideer og visioner for landsbyernes fysiske udvikling og hovedformålet har været at sætte fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder med respekt for og udgangspunkt i det omgivende landskab, landsbyernes kulturhistorie og deres særlige karaktertræk, siger Hans Kjær, direktør for Teknik & Miljø. Hensigten er at danne baggrund for den forsatte fysiske og æstetiske planlægning samt udvikling af landsbyerne som selvstændigt levedygtigt samfund. Formålet er at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere og kommende tilflyttere. For de større og mere overordnede visioner er tanken, at disse skal indgå som konkrete forslag i kommunens langsigtede planlægning.

Analyser og indsatser Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, landskabet, særlige karaktertræk ved byen, bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser bliver beskrevet. Derefter følger en samlet, overordnet indsatsplan for byen, hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres. Lokalrådet har udpeget nogle indsatsområder, som nøjere og mere detaljeret beskrives og visualiseres sidst i planerne.

Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu. Steen Gelsing har været projektleder for udarbejdelsen af landsbyplanerne og samarbejder nu med landsbyernes lokalråd om realiseringen af planernes mange udviklingsforslag. - Det har været en stor oplevelse at opleve det engagement, der har været i hver landsby for at gå med ind i arbejdet og få sat ord og billeder på de mange idéer, som borgerne har. Det har også været interessant at se, hvor stor forskel der har været på de enkelte landsbyers karakter; alle har haft noget helt specielt, som de gerne ville fremhæve, siger Steen Gelsing.

Ressourcer i landsbyerne Landsbyplanerne har fra begyndelsen skullet danne grundlag for, at lokalrådet og borgergruppen selv kan gå ud og søge penge til realiseringen af prioriterede projekter. Realiseringen af planernes projektforslag har således ikke bundet kommunale anlægskroner. - Der gemmer sig nogle kolossale menneskelige ressourcer i landsbyerne, som samarbejdet omkring landsbyplanerne har fået frigivet. Det har været meget positivt at opleve den store vilje til i fællesskab straks at komme i gang med at få realiseret planernes mange idéer. Fra starten fik vi afstemt forventningerne om det videre realiseringsforløb. Alle landsbyer har derfor været indforståede med, at deres byers videre udvikling lå i egne hænder. På intet tidspunkt har jeg oplevet, at der skulle bruges masser af tid på at diskutere, hvorvidt kommunen skulle finansiere de foreslåede nye tiltag. Landsbyerne har grebet idéerne og selv skaffet de nødvendige økonomiske ressourcer, siger Steen Gelsing. Det har dog efterfølgende vist sig, lokalrådene har svært ved at få fremstillet det ofte meget omfattende materiale, som er nødvendigt, når der skal søges om penge. Som en konsekvens heraf har Esbjerg kommune ansat en fundraiser.

Teknik & Miljø / September 2013 Tema: Årsmødeby Esbjerg

Som et eksempel på et succesrigt projekt er landsbyplanen over Vester Nebel - en mindre landsby med ca. 400 indbyggere. Her havde man et ønske om en rekreativ skov og park, vest og syd om byen på et kommunalt jordstykke, hvor man kan komme ud og motionere, gå en tur med hunden eller familien, og samtidig opleve naturen. Desuden vil det rekreative bånd kunne sammenbinde aktivitetstilbuddene ved skolen med Multihusets tilbud. Lokalrådet og borgerne i Vester Nebel var drivkraften i projektet. Esbjerg Kommune stillede jorden til rådighed og klargjorde den til beplantning, mens lokalrådet skulle sørge for at skaffe planter og arbejdskraft. Lokalrådet havde deltaget i Danske Planteskolers konkurrence ”Grønne Pletter”, og efter en aktiv indsats vandt landsbyen al beplantningen til projektet. Desuden gav SydEnergi en check på kr. 120.750 som tak for lokalrådets arbejdsindsats i forbindelse med salg af fiberbredbånd, og dermed var pengene til indkøb af udstyr hjemme.

Lokalrådet oplevede stor opbakning til projektet og 160 frivillige borgere samledes og tilplantede det rekreative skovbånd, som efterfølgende blev navngivet Multiparken. Aldrig tidligere har et projekt samlet så mange frivillige i byen, som samtidig hyggede sig med arbejdet. – Der er ingen tvivl om, at alle gæsterne var imponerede over den gejst og arbejdsvilje, de fremmødte lagde for dagen, og de gør det gerne igen, siger Marianne Schmidt, som er medlem af Vester Nebel sogns Lokalråd og en af drivkræfterne bag realiseringen. En drøm blev til virkelighed i Vester Nebel som følge af en landsbyplan, et lokalråd og ikke mindst frivillige aktive borgere. Resultatet er en smuk rekreativ skov og park til gavn og glæde for alle lokale borgere. Samtidig har det gjort landsbyen mere attraktiv og mon ikke også et bedre fællesskab og muligvis også mod på endnu et projekt.

Involveringen i projektet har givet indbyggerne i Vester Nebel mod på mere. Fotos: Kim Thorsen

Teknik & Miljø / September 2013 Tema: Årsmødeby Esbjerg

Fokus på Esbje rg KTC Årsm ødeby 2013

Nationalpark født af kommunal velvilje

Nationalpark Vadehavet blev indviet i 2010 takket være vadehavskommunernes aktive indsats. Kommunerne nedsatte et fælles vadehavssekretariat og samarbejder nu om forvaltningen af det særlige naturområde. Af | Brit Brus, kommunikationskonsulent, Esbjerg Kommune

I starten af årtusindeskiftet var Vadehavet ikke tænkt som nationalpark. I 2002 tog regeringen med sit udspil om naturens fremtid i Danmark initiativ til at igangsætte pilotprojekter for nationalparker. I planen var Vadehavet ikke nævnt som en af de seks mulige nationalpark-kandidater. I årene 2003-2005 blev der med støtte fra Friluftsrådet gennemført i alt syv pilot- og tre undersøgelsesprojekter for at undersøge mulighederne for nationalparker i praksis. Her gjorde et samarbejde mellem

de daværende amter og kommunerne at Vadehavet blev inkluderet, og det medførte en fysisk afgrænsning af det, der skulle høre ind under nationalpark området.

Vadehavssekretariatet Efter kommunalreformen dannede de fire vadehavskommuner et fælles Vadehavssekretariat. Mange af Vadehavssekretariatets ressourcer blev brugt på at arbejde for oprettelsen af nationalparken, og derudover er sekretariatet f.eks. involveret i det Trila-

Formidling, naturbeskyttelse og turisme – alt sammen udspringer af Nationalpark Vadehavet. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

terale Vadehavssamarbejde og Kulturregion Vadehavet. Thomas Holst Christensen ledede Vadehavssekretariat i de første fire år og er efterfølgende ansat som sekretariatsleder for Nationalpark Vadehavet. Han giver bl.a. samarbejdet mellem kommunerne en stor del af æren for oprettelsen af nationalparken. – Da forligspartierne vedtog nationalparkloven i juni 2007 lavede de også en aftale om igangsættelse af etableringen af nationalparker med udgangspunkt i Thy, Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland. For Vadehavets vedkommende gjorde miljøminister Connie Hedegaard det klart, at en evt. udpegning i vid udstrækning ville bero på, at Fanø, Varde, Esbjerg og Tønder kommuner kunne blive enige om en samlet indstilling, som bl.a. skulle omfatte marskarealer. Det var givet, at Nationalpark Thy ville blive den første nye nationalpark, men det lå samtidig i kortene, at man fra forligspartiernes side ikke nødvendigvis ville pege på alle de resterende fire kandidatområder som nationalparker. En positiv vurdering af Vadehavet ville bl.a. bero på, i hvilket omfang kommunerne var parate til at lade marskarealer på fastlandet indgå, forklarer Thomas Holst Christensen. Denne udmelding ansporede den i forvejen store samarbejdsvilje, og kommunerne enedes om, at de på baggrund af et fælles oplæg, hver især ville indstille arealer til en kommende nationalpark og lade disse indgå i et samlet svar til ministeren. Det gav pote, og kommunernes forslag til afgrænsning blev godkendt af forligspartierne med undtagelse af oplandet omkring Kongeåen, som forligs-

Teknik & Miljø / September 2013 Tema: Årsmødeby Esbjerg

partierne valgte at fjerne fra forslaget for at imødekomme en lokal lodsejerprotest.

Verdensarvslisten – Titlen som Nationalpark har været vigtig for området ikke blot i forhold til naturen, men også kulturelt, socialt og erhvervsmæssigt. Derfor støtter vi også miljøministerens initiativ om at få den danske del af Vadehavet optaget på UNESCOs liste over verdensarv, siger Hans Kjær, direktør for Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune. Varde og Fanø kommuner tilslutter sig erklæringen om områdets udpegning som et af i alt 188 verdensnaturarvsområder. Tønder Kommune ønsker også, at den danske del af Vadehavet bliver udpeget som verdensnaturarv, men kun på et mindre areal, og derfor er kommunen ikke med i den fælles erklæring. Koordinering mellem kommuner Det kommunale Vadehavssekretariat er ikke ophørt med at fungere med oprettelsen af

nationalparken. Sekretariatets rolle er fortsat vigtig som en koordinerende og informationsbærende enhed mellem kommunerne. Vadehavssekretariatet er med til at fremme det tætte samarbejde mellem kommunerne om bl.a. nationalparken, verdensnaturarven og Det Trilaterale Vadehavssamarbejde. Også på andre fronter har kommunerne et stærkt samarbejde om udviklingen i Vadehavsregionen, som bl.a. omfatter Vadehavets Formidlerforum og Kulturregion Vadehavet. Seneste skud på stammen er et turismesamarbejde mellem de fire Vadehavskommuner og Vejen Kommune om en fælles destination for Sydvestjylland. Men også når det gælder forvaltningen af Nationalparkens absolut vigtigste aktiv, naturen, samarbejder kommunerne. - Næsten hele Nationalpark Vadehavet ligger inden for områder, der er udpeget som Natura 2000-områder. Størstedelen af området er således omfattet af de internationale naturbeskyttelsesbestemmelser, som

kræver samarbejde på tværs af kommunegrænser, fortæller miljøchef Søren Lunde.

Marbækområdet 12 km nordvest for Esbjerg grænser op til Vadehavet, Ho bugt og Varde å og er en del af Nationalpark Vadehavet. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Teknik & Miljø / September 2013 Erhvervsservice

Kommuner i gabestokken Administration af natur- og miljøsager har stor betydning for, hvordan erhvervsklimaet ”rates”. Men regler og ressourceallokering styres for ofte af enkeltsager og forsimplede sammenligninger af praksis i kommunerne. Sådan lyder budskabet fra KTC.

Af | Michael Nørgaard, cand. tech. soc. fagskribent

Hvert år udgiver Dansk Industri en rangliste, Lokalt Erhvervsklima, der spejler, hvordan danske kommuner vurderes af virksomhederne på en række parametre. Men KTC mener, at Lokalt Erhvervsklima har fået for stor betydning.

- Serviceringen af virksomhederne skal selvfølgelig forbedres, men det er virkelig veltilrettelagt lobbyisme, når DI gennemfører Lokalt Erhvervsklima. I kommunerne kæmper vi nu om at komme frem på ranglisten, der har fået stor politisk fokus. Flere

kommuner opretter erhvervsservicecentre, hvor erhvervsrådgivere skal hjælpe virksomhederne med ansøgninger og tilladelser. Dette er rigtigt gode initiativer, men ranglistningen er efter min vurdering misvisende, siger KTCs formand Torben Nøhr. Han peger blandt andet på, at nogle parametre som infrastruktur og demografi vægter i undersøgelsen. Parametre som kommunerne kun i begrænset omfang kan styre. Dermed har nogle kommuner ingen chance for topplacering på DIs rangliste, uanset hvad de gør. - Ranglisten fungerer som en gabestok, og jeg synes, at det er tankevækkende, at kommunerne på grundlag af Lokalt Erhvervsklima-undersøgelsen i så høj grad kan sættes i bevægelse og i indbyrdes konkurrence. Målet i kommunerne må være at skabe mere vækst – ikke at ”stjæle” virksomheder fra hinanden, som der er eksempler på i dag, siger Torben Nøhr.

Enkeltsager forstyrrer billedet Faggruppeformand Ebbe Møller Olesen vurderer, at ranglister på så sammensatte udfordringer som kommunal sagsbehandling og administration kan være misvisende og kan betyde uheldig allokering af ressourcer. Lokalt Erhvervsklima fra DI er blot ét eksempel. - På landbrugsområdet har vi også oplevet, at gabestoksmodellen bliver brugt

Teknik & Miljø / September 2013 Erhvervsservice

” Konkurrence er sundt, og vi tåler selvfølgelig at blive sammenlignet, men ensidig sammenligning er ikke altid hensigtsmæssig for den overordnede administration og udvikling. Er det nødvendigvis det rigtige beslutningsgrundlag, når ikke-karakteristiske enkeltsager og forsimplede ranglister kommer til at styre de forskellige administrationsområder?”

med succes. Miljøstyrelsens opgørelser over kommunernes sagsbehandling i forbindelse med tilladelser og miljøgodkendelser af husdyrbrug giver anledning til mange drøftelser og også ressourcetildeling til netop landbrugsområdet, siger Ebbe Møller Olesen. I mange kommuner løftes opgaven med miljøgodkendelser af husdyrbrug langt bedre og hurtigere, end det var tilfældet før strukturreformen, lyder vurderingen. - På naturområdet er den måde, der er sat fokus på kommunernes opgaveløsning, meget mere traditionel – fristes man til at sige. Der er blandt andet af DN taget udgangspunkt i nogle få ”problemsager”. Resultatet var, at daværende miljøminister Troels Lund Poulsen satte et serviceeftersyn af kommunernes administration af naturbeskyttelseslovens §3-sager i gang i 2010. Baggrunden var en debat om §3-naturen og påstande om, at der ikke bliver passet tilstrækkeligt på naturområderne. Den konkrete årsag var en sag om oppløjning af heder, som blev politisk besluttet i den pågældende kommune, fortæller Flemming Lehbert Sørensen. Ud af dette opstod argumentet om, at §3-områderne var for dårligt registrerede, og at kommunerne fører for lidt tilsyn med dem. Serviceeftersynet bestod blandt andet af en analyse af §3-registreringerne, en analyse af administrationspraksis og bedre

information til lodsejerne. Analysen viste, at kun en meget lille del af §3-arealer med beskyttet natur er gået tabt som følge af lovlige og ulovlige aktiviteter. Der var overset natur og også nyudviklet natur. Det blev konkluderet, at der ikke var anledning til en ændret administrationspraksis. - Undersøgelsen viste dengang, at hovedparten af dispensationerne virker naturforbedrende, og at kommunerne i alt stiller de relevante vilkår i sagsbehandlingen, og at kommunerne måske er lidt lempeligere med hensyn til erstatningsbiotoper, vurderer Flemming Lehbert Sørensen.

Kvalitetssikker sagsbehandling Der er ikke meget nyt i, at kommunerne bliver vurderet på sagsbehandling, administrationer og handlinger. Og det ligger også Torben Nøhr på sinde, at debat, stillingtagen og vurderingerne af kommunernes sagsbehandling ikke skal udlægges som piveri. - Konkurrence er sundt, og vi tåler selvfølgelig at blive sammenlignet, men ensidig sammenligning er ikke altid hensigtsmæssig for den overordnede administration og udvikling. Er det nødvendigvis det rigtige beslutningsgrundlag, når ikke-karakteristiske enkeltsager og forsimplede ranglister kommer til at styre de forskellige administrationsområder? spørger Torben Nøhr, der peger på, at inspiration og erfaringsud-

veksling og seriøs benchmarking mellem kommunerne er den rigtige drivkraft for udvikling. - Virksomhederne er afhængige af afbalanceret og kvalitetssikker sagsbehandling. Ellers kan det få meget uheldige konsekvenser. Hvad er bedst for virksomhederne? Og i hvilket tidsperspektiv? Torben Nøhr peger på, at placering af virksomheder kræver individuelle og rettidige politiske beslutninger om, hvornår en virksomhed skal flytte til et industriområde, hvor infrastrukturen er planlagt til formålet. Hvornår er udgifter med videre for store, og hvornår skal man flytte virksomheder – med risiko for, at de flytter til en anden kommune. Mange virksomheder har i gennem tiden brugt tid, penge og frustrationer på en forkert placering.

Teknik & Miljø / September 2013 Erhvervsservice

Brugerundersøgelser giver forskellige svar Virksomheder er tilfredse med Aarhus Kommunens miljøsagsbehandling, når kommunen spørger. Men når Dansk Industri spørger, er de ikke særligt tilfredse. Det rejser principielle spørgsmål om brugerundersøgelser som redskab og som input til forbedring af kvalitet. Af | Henrik Müller, kvalitetsansvarlig, Natur og Miljø, Aarhus Kommune

Goddag! Må jeg spørge dig, hvad du mener om kommunens sagsbehandling? Sådan har det lydt med mellemrum hen over de sidste par år i Aarhus Kommune. Her har vi i forbindelse med kommunens kvalitetsledelsessystem undersøgt tilfredsheden med miljøsagsbehandling siden 2009. Undersøgelserne viser, at ni ud af ti adspurgte er tilfredse. Dialog og klare aftaler om sagsSeks ud af ti er endda meget forløb er nogle af nøgleordene bag god service i Aarhus Kommune tilfredse. Når der spørges til, hvorfor de er tilfredse er svaret helt klart: Kommunens medarbejdere er venlige og servicemindede, og de har en høj faglighed. Det har vakt stor glæde hos de ansatte i kommunens afdeling for Virksomheder og Jord. Målingerne er et vigtigt input til at skabe forbedringer og et stort klap på skulderen til både medarbejdere og ledelse. Afdelingschef Anders Maltha Rasmussen, der har ansvaret for virksomhedsafdelingen, er særlig stolt: - At vi scorer højt på faglighed og service er jeg rigtig glad for. Vi har jo netop arbejdet målrettet på at skabe et godt fagligt miljø og på at levere god service.

DI’s undersøgelser Glæden har dog været noget mindre, når Dansk Industri (DI) præsenterer sin årlige erhvervsklimamåling. Her skal man nemlig langt ned på listen for at finde Aarhus. Nærmere bestemt plads nr. 56, når det gælder vurdering af servicen og det faglige niveau i miljøsagsbehandlingen. Aarhus Kommune har derfor netop gennemført en opfølgende klimaundersøgelse blandt 500 erhvervsvirksomheder. Kommunen ville efterprøve DIs tal. Undersøgelsen viste samme resultat

som DI. Servicen og fagligheden i sagsbehandlingen vurderes middelmådigt. Men kan brugerundersøgelser så overhovedet bruges, når forskellige undersøgelser giver så forskellige svar? Det mener Anders Maltha Rasmussen godt de kan. I DIs klimamålinger spørges alle virksomheder. Mange har ikke haft kontakt med kommunen. Samtidig er undersøgelsen rettet mod ejerne af virksomhederne. Undersøgelserne i kvalitetsledelsessystemet gennemføres derimod på tilfældigt udvalgte virksomheder, som kommunen har haft kontakt til f.eks. ført tilsyn med. Han forklarer det således: - Dansk Industri måler reelt set den forventede kvalitet eller vores omdømme. Undersøgelserne i forbindelse med vores kvalitetsledelse måler den oplevede kvalitet. Den store forskel i resultaterne fortæller os, at vi er langt bedre end vores omdømme.

Statistik er som gadelygter Storm P sagde en gang, at statistik er som en gadelygte - ikke særligt oplysende, men god at støtte sig til. Sandheden i dette udsagn har Virksomhedsafdelingen taget til sig i deres arbejde med kvalitetsledelse. De er glade for at have flere forskellige undersøgelser. Anders Maltha Rasmussen mener også, det giver politikerne en stor fordel. Det er med til at tegne et mere helt billede af samarbejdet med virksomhederne. Uden disse kunne de nemt komme til at træffe beslutninger om indsatsområder på et forkert grundlag. Afdelingen står bare tilbage med én stor udfordring, som Anders Maltha Rasmussen udtrykker det: - Undersøgelserne peger på, at vores største udfordring er vores omdømme. Det vil vi gerne arbejde med. Det vil være ærgerligt, hvis nogle virksomheder fravælger Aarhus pga. dårligt omdømme. For vi er jo faktisk meget bedre. Det fortæller vores virksomheder os!

Teknik & Miljø / September 2013 Erhvervsservice

Odense er i øjenhøjde med erhvervsliv Erhvervskontakten i Odense er organiseret som en samlet enhed, hvor hver sag tildeles en fast kontaktperson. Resultatet er optimerede sagsforløb og øget tilfredshed med kommunens servicering af virksomheder. Af | Rikke Roskjær, konsulent, Odense Kommune

Kommunen er den offentlige myndighed, som det lokale erhvervsliv oftest er i kontakt med. I Odense Kommune imødekommer man erhvervslivets behov for en let indgang til det offentlige med Erhvervskontakten, en one-stop-shop, som har skabt stor tilfredshed blandt virksomhederne i lokalområdet. Hver sag får simpelthen en fast kontaktperson, som sørger for at få virksomhedens sag gennem kommunens mange afdelinger. Erhvervskontakten har en Task Force tilknyttet på 25 nøglemedarbejdere fra både kommunale og statslige myndigheder, forsyningsselskaberne samt virksomhedsservice. En sag kan derfor hurtigt screenes for, hvilke myndighedstilladelser der evt. er nødvendige.

Danmarks bedste service - Overskriften for arbejdet her i Erhvervskontakten er, at erhvervslivet får Danmarks bedste service i Odense. Vi fungerer som én samlet indgang, bindeled og samarbejdspartner til alle erhvervsrelaterede områder i kommunen, siger Mette Beck-Nielsen, kontorchef i Erhvervskontakten og Byggesag i Odense Kommune.

- Vi har vendt den sædvanlige tankegang på hovedet og arbejdet os væk fra den klassiske myndighedskultur mod en samarbejdskultur med fokus på, at vi hjælper virksomheden med de projekter og udfordringer, de har – og at vi skal gøre det så nemt og enkelt for virksomhederne som muligt. Samarbejdskultur betyder, at vi møder virksomhederne der, hvor de er. Det handler først og fremmest om hjælpsomhed og om at møde hinanden i øjenhøjde, siger Mette Beck-Nielsen.

Servicemål er godt – servicetilgang er endnu bedre Men kulturelle forandringer er ofte en kompleks proces, der tager tid. Det betyder opbrud i eksisterende arbejds- og samarbejdsformer og ikke mindst etablering af nye – så der skal arbejdes med adfærd og holdninger. Det har Erhvervskontakten gjort, bl.a. ved hjælp af LEAN-forløb, efteruddannelse etc. Mette Beck-Nielsen understreger, at ledelsen har fokus på, at medarbejderne bevæger sig væk fra autoritetsrollen over mod at etablere et mere ligeværdigt forhold, hvor man som sagsbehandler hjælper virksomhe-

derne med deres specifikke behov. Det betyder, at medarbejderne så vidt muligt skal opfylde ønsker og løse opståede problemer inden for gældende regler og rammer.

Opskriften på glade virksomheder Flere tilfredshedsmålinger viser, at Odense klarer sig godt sammenlignet med andre større danske byer, når det handler om god servicering af virksomhederne. Således sagde ni ud ti virksomheder, at de var tilfredse med kommunens services ved seneste måling. Odense har også oplevet en markant forbedring i DI’s erhvervsklimaundersøgelse over de seneste år. Odenses koncept har inspireret mange andre kommuner. Dansk Byggeri besluttede derfor i august 2012 at udarbejde manualen: Én indgang for erhvervslivet - opskriften på tilfredse virksomheder.

”Erhvervskontakten gør det, som man ikke forventer af kommuner. Den er vedholdende, frisk og klarede vores tilladelser i en håndevending. Vi har i andre kommuner oplevet, at der har været en hulens reaktionstid. Jeg kan godt se perspektivet i at udbrede Erhvervskontaktens koncept, for virksomheder og kommuner har brug for hinanden.” Leif Larsen, Vicedirektør, FTZ i Odense

Teknik & Miljø / September 2013 Erhvervsservice

Task force giver bedre service til Koldings virksomheder By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune har udviklet en helt ny ramme for sagsbehandlingen af de store erhvervssager. Skræddersyede task forces tager imod virksomhederne fra starten og følger sagerne helt til dørs.

Af | Astrid Bakkegaard Cramer, kommunikationsmedarbejder, Kolding Kommune

Gennem det seneste halve år har By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune i samarbejde med Business Kolding arbejdet intenst med at udvikle et nyt koncept for sagsbehandlingen af store erhvervssager. Grundstammen i konceptet er task forces, som sammensættes fra sag til sag afhængig af sagens kompleksitet, og hvilke myndigheder der skal inddrages. Når en virksomhed henvender sig i forvaltningen, inviterer task force-teamet til et opstartsmøde for at afstemme forventninger og udstikke vejen for det videre forløb. By- og udviklingsdirektør Thomas Boe forklarer: - Vi har selvfølgelig også tidligere koordineret de store sager internt. Det nye er, at vi i dag i højere grad er bevidste om at sætte virksomheden i centrum for en dialog, og at vi fra begyndelsen skræddersyr et forløb, som sikrer den bedst mulige service.

Dialog og unikke løsninger Efter kommunesammenlægningerne i 2007 har kommuner i hele landet været bevidste om nødvendigheden af at koordinere erhvervssagerne internt. De nye, store kommuner har givet større forvaltninger og flere afdelinger, og dermed er faren for, at de store erhvervssager kan havne i et langt forløb, hvor de bliver sendt fra afdeling til afdeling, også større. Rigtig mange kommuner har arbejdet med en ’Én indgang’-tankegang, hvor det er underordnet, i hvilken afdeling en virksomhed henvender sig, da sagen herefter bliver sendt videre internt til de relevante medarbejdere. Spørgsmålet er derfor, hvordan Kolding Kommunes nye erhvervskoncept adskiller sig fra andre kommuners sagsbehandling. - Jeg kender selvfølgelig ikke andre kommuners sagsbehandling i detaljer, men der hvor jeg mener, at vi skiller os ud, er primært i forhold til, at en meget tæt dialog fortsætter, indtil vi er sikre på, at vi er i mål. Vi spørger både os selv og virksomheden, hvad der skal til for at skabe resultater. Vi er inspireret af kommunens nye vision ’Vi designer livet.’ Det betyder ikke, at vi ser hver eneste sag som en designproces, men vi er meget bevidste om, at store erhvervssager er komplekse og kræver unikke, skræddersyede løsninger, forklarer Thomas Boe. ’Før og efter-oplevelse’ Processen med at udvikle forvaltningens tilgang til erhvervssager er sat i gang i erkendelse af, at ikke alle virksomheder var tilfredse med sagsbehandlingen.

- Vi er gået fra at være utilfredse til at være meget tilfredse. Så kort og kontant sammenfatter direktør for Kolding-virksomheden Novadan, Per Dige Pedersen den kontakt, som han havde til kommunen før og efter udviklingen af kommunens nye task force erhvervskoncept. Per Dige Pedersen oplevede for et års tid siden i forbindelse med en miljøgodkendelse, at sagen mere eller mindre gik i hårdknude. - Dengang koordinerede kommunen forløbet med mange involverede myndigheder, men jeg oplevede, at de sad med hver deres agenda og ikke var klædt på til at håndtere så kompliceret en sag, som vi kom med, fortæller Per Dige Pedersen. Hans virksomhed leverer rengøringsog hygiejneløsninger til offentlige og private virksomheder. Til gengæld har han en verserende byggesag, hvor han i en helt anden grad har oplevet, at alle trækker i samme retning, at sagsbehandlingstiden er væsentlig reduceret, og at det er lykkedes at komme i mål på trods af en stram tidsplan. For Per Dige Pedersen har det i høj grad været positivt, at kommunen denne gang er gået

Teknik & Miljø / September 2013 Erhvervsservice

Direktør Per Dige Pedersen, Novadan, midt på byggepladsen, der snart skal fungere som lagerhal.

Direktør Søren Madsen kunne i april åbne sin anden klatrepark, Funky Monkey Park, i Hylkedalen Vest for Kolding.

ind i en tæt dialog og et tæt samarbejde i sagsbehandlingsforløbet med fokus på at komme hurtigt i mål.

Forventningsafstemning er alfa og omega De ord glæder Thomas Boe, der fortæller, at dialog, service og løsningsorientering netop er nøgleord for de nye task forces. - En del af udviklingsforløbet har bestået af brugerundersøgelser og workshops. Både sammen med virksomhederne, vores samarbejdspartnere og internt i kommunen. Vi har nedsat en arbejdsgruppe til at kigge på vores procedurer, vores hjemmeside og på vores værktøjer, herunder digitalisering, hvor vi systematisk har gennemgået vores styrker og udfordringer. En vigtig erkendelse har været, at forventningsafstemning er afgørende for, at både virksomheder og sagsbehandlere står tilbage med en positiv oplevelse, når sagen er lukket, lyder det fra Thomas Boe. For Søren Madsen, direktør i klatreparken Funky Monkey Park og konsulent i World of Adventures, har By- og Udviklingsforvalt-

ningens nye koncept været afgørende for, at han i april kunne klippe snoren over til en klatrepark i Hylkedalen vest for Kolding. At det skulle lykkes, lå ikke i kortene for mindre end et år siden: - Da jeg for over et år siden lancerede idéen om en klatrepark i Kolding, oplevede jeg politisk velvilje, men til gengæld en forvaltning, der ikke virkede helt gearet til at håndtere de mange udfordringer, som idéen gav, fortæller Søren Madsen. Efter det første kuldsejlede forløb var Søren Madsen igen til møde med Kolding Kommune, og denne gang var der sammensat et team, der så muligheder i stedet for forhindringer. - Vi holdt et opstartsmøde, og det var en helt anden oplevelse, jeg fik med hjem denne gang. Alle bidrog positivt til en god proces, og vejen fremad blev tydeligt udstukket, så alle havde samme forståelse for de behov og udfordringer, der var. Jeg oplevede ganske enkelt en meget klar forbedring i forhold til det første forløb, og nu synes jeg, at vi er landet et godt sted. Der har stadig været udfordringer, der har været vanskelige, men det vil der altid være i denne type sager. Derfor var det netop også vigtigt, at kommunen kom med en ærlig erkendelse af, at sagen var kompliceret, så vi kunne få en åben dialog omkring det, mener Søren Madsen.

Udviklingsarbejdet stopper ikke I By- og Udviklingsforvaltningen bliver der fortsat arbejdet videre med det nye erhvervskoncept, fortæller Thomas Boe. - Sagsbehandlingen af de store erhvervssager kan aldrig blive en hyldevare, vi hiver ned i standardstørrelser. Vi vil derfor også fremover bruge en del kræfter på at spørge virksomhederne, hvor de mener, vi kan blive bedre, så vi hele tiden bliver udfordret, udvikler os, øver os og bliver bedre. I byog udviklingsdirektørens kalender er der derfor rigtig mange virksomhedsbesøg i den kommende tid, som blandt andet vil blive brugt til erfaringsindsamling og inspiration.

By- og udviklingsdirektør Thomas Boe vil gerne udfordres på forvaltningens procedurer. Uden en vis risikovillighed sker der ingen udvikling og Thomas Boe er ikke bange for den vandgang, som det kan give.

Teknik & Miljø / September 2013 Ledelse

Boganmeldelse:

LEGO, leg og ledelse ”Miraklet i LEGO” er en læseværdig bog, der også kan inspirere ledere i teknikog miljøforvaltninger, der står over for store, strategiske udfordringer.

Af | Marianne Spang Bech, formand for KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetenceudvikling og Organisation samt centerchef for Center for Teknik & Miljø, Faxe Kommune.

Som barn voksede jeg op med LEGO, byggede huse, biler og fantasifigurer og brugte bagsiden af min fars store tegnebræt til ingeniørtegninger. Her fik jeg lov til at tegne veje. Jeg var arkitekt, ingeniør, bygherre, håndværker, barn, voksen og meget, meget mere. Fantasien havde ingen grænser. Det var i første omgang grunden til, at jeg købte bogen om ”Miraklet i LEGO” skrevet af Børsens journalistiske chefredaktør Niels Lunde, Politikens Forlag. Med LEGO-klodsen som omdrejningspunkt handler bogen om mere end en virksomhed, der producerer legetøj til børn – og voksne legebørn - den handler i høj grad om, hvor vigtigt det er at have fokus på ledelse og kerneopgaven i en stor virksomhed, og ikke mindst, at få defineret: Hvad er kerneopgaven? Bogen beskriver tilblivelsen af en topchef. Fra nyansat i LEGO til en af Danmarks i dag mest anerkendte topchefer.

Beskriver svære valg Med afsæt i beslutninger og valg i den øverste ledelse og bestyrelse for LEGO beskrives virksomhedens udvikling og valg gennem mere end 30 år, på godt og ondt. Den beskriver vigtigheden af de rette kompetencer, beslutninger og ikke mindst af, at den øverste ledelse lægger den rette strategi og får det til at give mening. Gennem LEGOs historie belyser bogen, hvor vigtigt det er, at have øje for alle dele af en virksomhed, at have forskellige kompetencer, lytte til kritik og have fokus på kommunikation og formidling på alle plan. Selv med de rette kompetencer i virksomheden skal en topchef huske at søge råd udefra, alene kan chefen stå uden klare mål og retning. Og uden mål og retning - ingen vej. Det er vigtigt at udvikle nye talenter, at kunne holde på viden og vigtige kompetencer, kunne tiltrække ny medarbejdere, ledere

og chefer med ny viden til virksomheden, at have en strategi, med handling. En ledelsesmæssig beslutning om ny strategi ændrer ikke kursen for virksomheden. Forandringer sker langsomt, gennem indsigt og forståelse for virksomhed, ledelse og udvikling. Bogen beskriver konsekvenserne af rationelle beslutninger, samt manglende øje for produktion og kunder. Beslutninger på øverste ledelsesniveau har konsekvenser og er svære at føre ud i livet. Men fejl kan også give læring og udvikling.

Ligheder med det offentlige Bogen belyser fint dilemmaet mellem ledelsesmæssig teori og praksis, og hvor svært det er at vide, om chefen træffer de rette beslutninger og vælger den rette vej. Den beskriver vigtigheden af kulturforandring i en familieejet virksomhed, men kunne lige så godt have taget afsæt i en offentlig virksomhed. Som LEGO står det offentlige, og teknikog miljøområdet, over for store udfordringer med fortsatte besparelser, effektiviseringer, forandringer, manglende kompetencer og større ledelsesspænd. Hvordan skal vi lave en strategi for en fortsat sund offentlig sektor i dagens Danmark i en finansiel krisetid? Som Niels Lunde skriver – vi skal stille de rigtige spørgsmål, hvis vi vil den rigtige vej. Som jeg skrev i indledningen har LEGO-klodsen betydet meget for mig i min barndom, men efter at have læst bogen om miraklet i LEGO vil jeg sige, at LEGO som virksomhed og historien om dens ledelse og chefer er langt mere underholdende og inspirerende. Den er værd at læse.

Teknik & Miljø / September 2013 ledelse

Medarbejdere sætter ord på vision

Fokus på Esbje rg KTC Årsm ødeby 2013

Medarbejderne i Esbjergs Teknik & Miljø-forvaltning har været med til at udarbejde ny vision og strategi. Et grønt strategipas gør pejlemærkerne operationelle. Af | Brit Brus, kommunikationskonsulent, Esbjerg Kommune

I 2011 satte Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune gang i en omfattende visions- og strategiproces. Chefgruppen ønskede at styrke den strategiske ledelse, og samtidig havde medarbejderne udtrykt ønske om bl.a. klare mål. Fra starten var det klart, at arbejdet med den strategiske ledelse skulle løftes af lederne, og at medarbejderne skulle involveres. Den invitation takkede medarbejderne ikke blot ja til, de engagerede sig helhjertet i processen. Det blev startskuddet på en proces, hvor der ikke blot blev formuleret en overordnet vision for hele forvaltningen, men også sat strategi på dagsordenen helt ned på kontorniveau. Medarbejderinvolveringen kan næstformand for forvaltningsMED Johnny Møller Jensen nikke genkendende til. - Vi blev inddraget i processen tidligt og er blevet hørt i forhold til visionen og strategien. Det er meget nemmere at bakke op om noget, man selv har været med til at sætte ord på. Jeg tror også, at det giver medarbejderne en bedre forståelse af, hvor vi nu er på vej hen, siger Johnny Møller Jensen.

Vision 2016 I første omgang formulerede chefgruppen og ForvaltningsMED en overordnet vision. Den vision blev præsenteret for Forvaltningsog LokalMED på et to-dages seminar i slutningen af november 2011. Seminaret førte til justeringer af visionen og udarbejdelse af afdelingsvisioner. - Visionsprocessen sluttede med en ny vision, som lyder: Vi gør det nemt, hurtigt og professionelt med respekt for helheden. Den blev suppleret af tilhørende afdelingsvisioner, som har mange fælles

træk, men der er bestemt også forskelle, hvilket helt naturligt afspejler en fler-facetteret organisation, siger direktør for Teknik & Miljø Hans Kjær. Han har fra starten ønsket medarbejderinvolvering for at skabe ejerskab omkring visionen.

Strategiarbejdet Med visionen som det overordnede pejlemærke, gik arbejdet med strategierne i gang. Det startede med, at alle afdelinger udarbejdede SWOT-analyser for at skabe et retvisende nutidsbillede af afdelingerne, og hvor afdelingerne skal hen i 2016. Ud fra SWOT-analyserne og afdelingsvisionerne formulerede et enigt ForvaltningsMED tre fælles strategiske fokusområder – også kaldet fyrtårne. De beskriver, hvilke overordnede områder Teknik & Miljø skal have fokus på frem mod 2016, og fungerer således som fælles pejlemærker for forvaltningen. Udover de fælles fyrtårne er der i afdelingerne blevet formuleret yderligere en til to afdelingsspecifikke fyrtårne. Disse blev også drøftet i LokalMED. – Vi bad afdelingerne om at kigge på målepunkter og udarbejde handleplaner efter at fyrtårnene var formuleret. Vi stillede konsulentbistand til rådighed for afdelingerne i to dage. Resultatet blev meget konkrete planer, som vi nu forventer, at afdelingerne opdaterer årligt, siger Hans Kjær. Et grønt strategipas I efteråret 2012 modtog alle medarbejdere et grønt strategipas, som beskriver den overordnede strategi samt strategierne for afdelingerne. Handlinger på det strategiske, taktiske og operationelle niveau er også oplistet i passet. Det gør passet til et arbejdsredskab frem for et hyldedokument. – At vi kan læne os op ad et anvendeligt strategipas er medarbejdernes fortjeneste. Jeg kan kun rose deres engagement og vilje til at skabe resultater, og det forpligter chefgruppen til at fortsætte med at sætte visionen og strategien på dagsordenen, siger Hans Kjær.

Det grønne strategipas er et arbejdsredskab frem for et hyldedokument, og alle medarbejdere har fået et. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Teknik & Miljø / September 2013 ledelse

Fokus på Esbje rg KTC Årsm ødeby 2013

Mere indflydelse til medarbejdere styrker konkurrenceevne

Entreprenør i Esbjerg Kommune gennemførte for to år siden en omfattende organisationsændring og arbejder nu videre med afledte projekter, som er med til at gøre enheden mere konkurrencedygtig. Af | Brit Brus, kommunikationskonsulent, Esbjerg Kommune

Borgernes ændrede holdning til gravpladser vil komme til at påvirke indretningen af kirkegårdene. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Teknik & Miljø / September 2013 ledelse

Entreprenør er placeret under Vej & Park og arbejder efter Bestiller-Udfører-Modellen inden for områderne vej og parkdrift. Herudover står Entreprenør for driften af fire kommunale kirkegårde og ca. 750 ha kommunale skove og naturarealer i samme størrelsesorden. Der er nu 220 medarbejdere, og omsætningen er på over 150 millioner kroner. - I 2011 gennemgik Entreprenør en stor organisationsændring, som satte fokus på ledelse, strategisk planlægning og ikke mindst større indflydelse til medarbejderne. Baggrunden var en Rambøll rapport fra 2008, som belyste organisatoriske svagheder, ujævn produktionsplanlægning og produktionsledelse med følgende utilfredshed fra kunderne, når deadlines blev overskredet, og når der ikke blev givet tilbagemeldinger, forklarer direktør i Teknik & Miljø Hans Kjær.

Vinder udbud Med den nye organisering har flere medarbejdere fået nye roller, hvilket også kræver nye kompetencer. Organiseringen med et strategisk lederniveau, et mellemlederniveau og et operationelt niveau med selvstyrende team sikrer, at der løbende følges op på mål og resultater. En stor del af ledelsesansvaret for den daglige drift er placeret hos funktionsledere, hvilket frigør ressourcer i den øverste ledelse til at fokusere på mere strategisk planlægning. Det strategiske niveau blev styrket ved ansættelse af en administrationschef og en driftschef. Begge har fået medansvar for den strategiske ledelse, og i lige så høj gradansvar for at udvikle de administrative og driftsmæssige rammer for alle øvrige enheder i organisationen samt bidrage til den strategiske udvikling af Vej & Park. Nu høster man gevinsterne af organisationsændringen. – I januar 2012 var distrikt 2 i udbud. Entreprenør vandt licitationen pga. organisation, arbejdsmiljø og kvalitet. Alle sammen elementer, som vi har arbejdet intensivt med i forbindelse med organisationsændringen, hvor egen kontrol og kvalitetssikring er blevet indarbejdet som en del af hverdagen. At vi vandt, må siges at være en stor succes for den nye organisation og medarbejderne, fortæller entreprenørchef Jørn Madsen. I 2011 viste egenkontrollen en kvalitetsopfyldelse på 95 procent, og den er nu steget til 98 procent, hvilket reelt er en overop-

fyldelse af kontrakterne, hvor der foreskrives en kvalitetsopfyldelse på mellem 60 og 80 procent. Det skyldes bl.a. dokumentation, tilsyn med hvilke opgaver, der er blevet løst og hvornår samt registrering af kvaliteten. Overopfyldelsen er ikke en tilfældighed, men et strategisk valg ledelsen har gjort for at sikre Entreprenørs eksistensberettigelse. Organisationsændringen er egentlig gennemført, men ændringerne har givet anledning til flere nye projekter, som vil være med til at understøtte arbejdet i den nye organisation.

Større selvstændighed Som følge af organisationsændringen blev der oprettet 28 selvstyrende team. Disse team er et centralt omdrejningspunkt i at skabe en moderne og mindre ledelsestung organisation. De enkelte team er organiseret som funktionsopdelte, og hvor funktionerne har en vis volumen er teamene opdelt efter geografi. Medarbejderne i et team har adgang til relevante nøgletal. Det betyder, at de kan se sygedage, rekvisitioner, økonomi på udvalgte områder og ikke-fakturerbare timer. - Det vil være med til at øge selvstændigheden og ansvarligheden i vores team. Adgangen til nøgletallene vil give større forståelse for helheden, samtidig med at det ansporer til at gøre det bedre end sidst, siger Jørn Madsen. Et af de næste tiltag, der vil berøre de selvstyrende team, er en reduktion af stillepladser samt kravet om, at alle i et team skal stille på samme sted. Nye kompetencer tænkes også ind. Flere medarbejdere kan se frem til 3-timers kurser i maskinvedligehold. – Vi har dygtige folk i vores team. Derfor kunne vi reducere værkstedsomkostningerne, hvis de enkelte team var i stand til at udføre basalt vedligehold på de maskiner, de bruger. Det vil passe godt ind i vores målsætning om at optimere vores maskinpark, siger Jørn Madsen. Han arbejder i øjeblikket på at skabe flådestyring med GPS i alle maskiner. Fald i sygefravær Den nye organisation har et vågent øje på sygefraværet, som er faldet fra 21 kalenderdage til 17,5 dage i 2012. – Vi har sat os et ambitiøst mål om at nå ned på otte dage i 2016, for det er et område, vi har stort fokus på. Med 220 an-

Entreprenørchef Jørn Madsen (t.v.) i samtale med medarbejdere på Jerne Kirkegård. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

satte kan en daglig sygemelding resultere i en heltidsstilling på årsbasis, siger Jørn Madsen, som har bedt alle ledere følge op på sygefravær, udarbejde handleplaner og holde opfølgningssamtaler. – Vi har tilbudt funktionslederne at komme på kursus i at holde disse samtaler. Samtidig er det blevet legitimt at tale om, hvornår man er syg. Og sygdom er ikke et enten/eller. Det kan være, at man kun kan yde 60 procent en dag, men det er bedre end ingenting. Måske bliver man frisk op ad formiddagen og møder på arbejde i stedet for at vente til næste dag, og endelig kan der være andre opgaver, man kan løse, så man ikke behøver at blive hjemme eksempelvis på grund af en forstuvet fod, lyder det fra Jørn Madsen.

Kirkegårdene går mod nye tider Kirkegårdsområdet dækker fire kirkegårde og et krematorium. Rentetilpasninger på indtægtssiden gjorde, at der var et underskud på to millioner kroner på området, og de skal findes gennem effektiviseringer. – I de kommende år står vi overfor flere udfordringer. Vores kunder træffer andre valg end tidligere. F.eks. foretrækker flere en urne med en sten i plænen frem for den traditionelle kistebegravelse og medfølgende kirkegårdshave. Det betyder færre indtægter, siger Jørn Madsen. Det betyder, at også planlægningen af kirkegårdene skal revideres. Det vil man i Esbjerg løse ved at digitalisere kirkegårdene. Derudover vil der blive kigget på serviceniveauet og maskinparken. Potentialet er stort, vurderer Jørn Madsen, som sammen med medarbejderne har været en tur i Aalborg for at lade sig inspirere til mere effektive løsninger på kirkegårdsområdet.

Teknik & Miljø / September 2013 kort nyt

Cykelrute fortæller om vandets forunderlige vej På en ny cykelrute i Tårnby kan man blive klogere på vandet vej, mens man cykler eller ruller gennem kommunen. Skolebørn fra Pilegårdsskolen og elever fra Ørestads Gymnasium har lavet fortællinger til de 11 skilte med QR-tags, som man møder på vejen, og som beskriver, hvordan vandet kommer fra vandboringen gennem vandhanen til renseanlægget og videre ud i havet. Initiativtageren til formidlingsprojektet er TårnbyFor-

syning, der i 2012 også fik elever fra Nordregårdsskolen til at dekorere en 15 meter lang mur ved vandværket i samarbejde med kunstneren Andrea Valdan. Se mere om cykelruten på www. taarnbyforsyning.dk/vandetsvej.

Teknik & Miljø / September 2013 natur & miljø

Nordtyske erfaringer med restaurering af vandløb En status på arbejdet med at restaurere vandløb i det nordtyske lavland i år 13 efter Vandrammedirektivet.

Af | Dr. Ludwig Tent, Edmund Siemers Stiftung, www.salmonidenfreund.de

Åerne og bækkene i det Nordtyske lavland har oprindeligt været præget af grus-og stenbund. Som de nærliggende jyske vandløb er de skabt af istiden og var en gang produktive laksefiskevande med gode ynglepladser for havørreder, flod- og havlampretter. De var grundvandsfødte og derfor sommerkølige, og de havde mange, varierede levesteder - ikke mindst fordi de var kranset af løvfældende træer, hvis rødder og døde stammer og grene bidrog til den tredimensionelle fysiske struktur. Reguleringer, hårdhændet vedligeholdelse og intensiv landbrugsdrift har forandret disse engang så levende levesteder til dovne kanaler med drivende sand. Engagerede ildsjæle prøver nu at restaurere disse vandløb - ofte med indædt modstand fra landmænd og vandløbs-autoriteter.

Mere snak end handling Med Vandrammedirektivet håbede vandløbs-”aktivisterne”, at her kom den store chance for at restaurere vandløb i stor skala. I dag, 13 år efter Vandrammedirektivet, må vi erkende, at det stort set kun er det formelle arbejde, som er lavet i Nordtyskland. De fleste steder er 1980- og 1990-ernes fremadskridende restaurering hæmmet eller stoppet. For at citere en specialist: ”Der har aldrig været en tid med så megen snak, men hvor der er lavet så lidt for at sætte effektive forbedringer i gang”. Derfor vil Tyskland, som så mange andre EU-

Billede 1: Grus og sten i vandløbene kan koncentrere strømmen, så den kan danne og vedligeholde gode fysiske forhold.

Billede 2:Hvor der mangler træer, er stokke og pinde billige redskaber til at udvikle strukturer, der kan mindske erosion og lave spisekamre med f.eks. Gammarus.

lande, ikke være i stand til at nå målene i 2015. Måske i 2021? Eller 2027? Svaret løber ud i havet. Men der er enklaver, hvor den aktive indsats fortsætter. Lang tids erfaring, som ofte er opnået ved trin-for-trin aktiviteter, har hjulpet os til at bruge de mest effektive metoder til at forbedre vandløbene. Her ser vi bort fra den politisk bestemte beslutning om, at vandløb i den landbrugsdominerede delstat Niedersachsen i stort mål er klassificeret som stærkt modificerede (HMWB). Vi tænker pragmatisk, og det handler om, at ”vi må gøre, hvad vi kan for at forbedre forholdene,” i stedet for at tænke:”OK, her er vi fri for at gøre noget.”

Landbrugsstøtten skal støtte miljøet Mange steder i Niedersachsen findes i dag eksempler på vandløbsrestaurering i byområder og i landbrugslandet. F.eks. restaureres ørredvandløb med grus (figur 1), sten og træ (figur 2). Fremkomst af ørreder, bæk- og flodlampretter og smerlinger foruden et mylder af smådyr afslører den positive virkning. ”Adopter en bæk”-grupper og engagerede enkeltpersoner arbejder sammen med vandløbsmyndigheder og interesserede landmænd for at forbedre vandløbene, også selv om de er stærkt modificerede. Men det er ikke nok. Det er vigtigt, ikke mindst i klimaforandringernes tid, at lave en indsats i hele vandløbsoplandet. Der skal laves vandløbs-korridorer med løvfældende træer, som kan være stødpuder mod erosion, pesticider og næringsstoffer. Træerne skygger, så vandløbene igen bliver sommerkølige, og de forbedrer de fysiske forhold. Derfor er udfordringen i såvel Nordtyskland som Danmark, at landbrugsstøtten skal ændres, så den støtter miljø. Først derefter kan vandløbene igen få deres naturlige plads og funktion i landskabet. Til gavn for befolkningen, til gavn for biodiversiteten og til gavn for klimatilpasningen.

Teknik & Miljø / September 2013 natur & miljø

Kvalitetsstempel til nye miljøteknologier Kommuner og andre offentlige myndigheder vil få stor gavn af EU’s nye program for verifikation af miljøteknologier. Miljøstyrelsen har afsat fem millioner til støtte.

Af | Mette Tjener Andersson, DHI, leder af DANETV

Under en verifikation tester og verificerer en uafhængig akkrediteret institution, hvor godt en teknologi virker. F.eks. hvor godt et filter renser drikkevand, eller hvor præcist en sensor måler luftkvalitet. Når verifikationen er gennemført udstedes et verifikat, der kort beskriver teknologien, de udførte test og den målte effektivitet. En ETV (Environmental Technology Verification) adskiller sig fra certificering og typegodkendelse ved, at der udarbejdes specifikke verifikationsprotokoller til nye teknologier, og der er ikke fastsatte effektivitetskrav.

ETV og offentlige indkøb Offentlige myndigheder, er ofte interesserede i at fremme anvendelsen af ny innovativ miljøteknologi, men den kan umiddelbart virke som et usikkert alternativ til de velkendte teknologier. Derfor kan de stille krav om tredje parts test af teknologiens effektivitet. Det kan nu gøres formelt via krav om en verifikation (ETV). Herved får indkøberen mulighed for at vurdere miljøteknologiens effektivitet ud fra mere end blot leverandørens beskrivelse. I Danmark har det været muligt at få udført verifikationer siden 2008. Da startede den danske ordning DANETV, et samarbejde mellem fem institutter (FORCE Technology, DELTA, AgroTech, DHI og Teknologisk Institut). DANETV har mødt flere eksempler på krav om test og verifikation fra offentlige myndigheder (se boks).

Danmark og EU ETV Miljøstyrelsen ønsker at fremme brugen af miljøverifikation i både Danmark og EU. Derfor har Miljøstyrelsen deltaget i opbygningen af EU’s ETV ordning, og erfaringerne fra det danske DANETV program har været vigtig information for EU. Der findes i dag otte verifikationsenheder i EU, og flere er på vej. I Danmark er verifikationsenheden ledet af DS Certificering i samarbejde med DANETV. Der er i øjeblikket tre verifikationer i gang under EU ETV programmet, mens der under det danske DANETV program er blevet udført ca. 25 verifikationer. Miljøstyrelsen har nu udloddet en delpulje under Grøn Teknologi til støtte af verifikation af nye miljøteknologier inden for nedenstående områder. • Vand, • Luft, • Affald & materialer • Jord & grundvand. Der er afsat i alt fem mio. kroner, og der er løbende ansøgning frem til udgangen af oktober. Støtteprocenten ligger på 25-45 pct. alt efter virksomhedens størrelse. Yderligere information om ETV: • Film om ETV og gennemførte verifikationer: www.etv-danmark.dk • Miljøstyrelsens støtteordning: www.ecoinnovation.dk

Eksempler på krav om test og verifikation: Sverige: Et stort vandforsyningsselskab var interesserede i at indkøbe en ny renseteknologi til overfladevand, men krævede, inden de ville investere, at producenten fik gennemført en tredje parts test af anlægget. Dette blev udført på en delstrøm af vand fra forsyningsselskabet. Norge: Veterinærmyndighederne har opstillet krav til såvel test som effektivitet til anlæg til rensning af vand fra lakseopdræt. Teknologiproducenten har en midlertidig tilladelse til salg, men skal have test udført af tredje part og opfylde de opstillede krav for at få en permanent tilladelse. Kina: Udbudsmateriale fra en kinesisk myndighed omkring indkøb af måleudstyr til toksicitetsmåling i spildevand krævede et ETV verifikat bilagt ansøgningen. Lignende produkter var verificeret under US EPAs verifikationsprogram.

Teknik & Miljø / September 2013 natur & miljø

Tilsyn handler om dialog

Tilsynsbesøg på Esbjerg Havn. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv)

Fokus på Esbje rg KTC Årsm ødeby 2013

Et tilsynsbesøg er en oplagt mulighed for at komme i dialog med virksomheder, mener Industrimiljø i Esbjerg Kommune, som også benytter besøgene til at tale om mulige energibesparelser i de enkelte virksomheder.

Af | Brit Brus, kommunikationskonsulent, Esbjerg Kommune

Kommunen har lagt sidste hånd på en miljøtilsynsplan, som nu er vedtaget og offentliggjort. I arbejdet med planen har afdelingen lyttet til forskellige brancheforeninger fra industriområdet. – Vi efterkommer det formelle krav om en tilsynsplan, men for os at se, er tilsynsplanen i sig selv ikke afgørende, men derimod det, man vil bruge planen til. Derfor har vi valgt at gøre vores tilsynsplan til en platform for dialog, forklarer miljøchef Søren Lunde. Kommunen fører tilsyn med miljøforhold på virksomheder i kommunen samt Fanø Kommune. Undtaget er dog enkelte af de største virksomheder, hvor tilsynet føres af Miljøstyrelsen i Odense.

Årligt tilsynstema Erhvervslivet har efterspurgt dialogen, og Esbjerg Kommune efterkommer gerne ønsket. Et tilsynsbesøg er en oplagt indgangsvinkel til at få gang i dialogen. – Via dialogen får vi fat i meget mere miljø. Men vi skal også sikre, at det giver mening for virksomhederne. Den dialogbaserede plan har ikke kun til hensigt at inddrage virksomhederne, men også det politiske niveau. Blandt andet derfor skal de to årlige tilsynstemaer i miljøtilsynsplanen vedtages politisk, siger chef for industrimiljø Christina Egsvang Føns. Ud over de to tilsynstemaer har kommunen også valgt at have et særligt fokus på energi i hele planperioden. Det er inspireret af, at Esbjerg Kommune markedsfører sig som EnergiMetropol. Samt at miljømedarbejderne fra dialogen ved, at emnet har interesse hos de lokale virksomheder. På den måde bliver tilsynsbesøg til mere end kontrol. I stedet for kun at gå efter at håndhæve gældende regler kan miljømedarbejderne også bruge besøgene til at inspirere til og vejlede om miljøforbedringer. Virksomhederne kan forvente, at der på alle tilsynsbesøg vil blive informeret om generelle muligheder for energibesparelser.

Hvis tilsynsbesøgene giver anledning til overvejelser om produktionsændringer, vil virksomhederne få information om muligheden for en frivillig dialog med en energirådgiver.

Task force på arbejde Esbjerg Kommune vil gerne række hånden ud til virksomhederne for at signalere, at den kommunale tankegang slet ikke er så langt fra den private. – I vores kommune er vi så heldige, at der ofte kommer nye virksomheder til. Vi vil rigtig gerne være med til at indrette vores måde at agere på, så nye virksomheder også kommer godt fra start, siger Christina Egsvang Føns. Hun oplever, at virksomhedernes fokus på forretningen ikke behøver at kollidere med den kommunale sagsgang. Esbjerg Kommune har siden 2007 haft en ordning, hvor virksomheder kan blive assisteret af en task force, som sammensættes efter behov, hvis der er sager af en vis størrelse og kompleksitet. Alt efter hvad en virksomhed måtte have brug for, inddrages de forskellige interessenter i kommunen, som er relevante for sagen. Task forcen tager sig for eksempel af virksomhedsetableringer og mødes med virksomhedens repræsentanter for at afklare, hvor mange afdelinger der skal involveres. Ofte er tiden et afgørende element. Ved at inddrage forskellige afdelinger så som Køb & Salg, Miljø, Plan og Byggeri og koordinere sagsforløbet kan processer køre parallelt i stedet for kronologisk.

Teknik & Miljø / September 2013 trafik & veje

DEBAT

Kørsel med gyllevogne – et godt tilbud til kommunens veje! Gyllevogne slider mindre på vejene end lastbiler. Det mener Danske Maskinstationer og Entreprenører, som her svarer igen på asfaltindustriens modsatte synspunkt, der kom til udtryk i Teknik & Miljø, august 2013.

Af | Mogens Kjeldal, teknisk rådgiver, Danske Maskinstationer og Entreprenører

Transportministeren foranledigede i 2011 en midlertidig tilladelse til at hæve akseltrykket fra otte til ti tons på tre-akslede gyllevogne på statsveje, under den klare forudsætning at gyllevogne ikke måtte belaste vejene mere end lastbiler gør. Landbrug & Fødevarer og Danske Maskinstationer henvendte sig da til landets kommuner og anmodede om dispensation med positivt resultat, idet 75 procent af den samlede gyllemængde befinder sig i de kommuner, som har meddelt dispensation til kørsel på deres veje. Den midlertidige dispensation betyder, at de tre-akslede gyllevogne efterspændt traktorer kan medbringe seks ton mere i hvert læs. Det medfører, at kapaciteten forøges med 24 pct., og dermed reduceres antallet af kørsler på vejene. En to akslet gyllevogn behøver ingen dispensation, da den i forvejen har tilladelse til ti tons akseltryk, fordi akselafstanden er over 1,8 m. Det er en generel regel, som også er gældende for påhængskøretøjer til lastbiler.

Gyllevognen har større trædeflade Lufttrykket i dækkene under en gyllevogn er 2,5 – 3 bar (kg/cm2), mens der er 8 – 9 bar(kg/cm2) i lastbilernes dæk. Det lavere tryk(kg/cm2) betyder, at gyllevognens dæk skal have en langt større trædeflade i cm2, end lastbilens dæk behøver for at bære lasten. En stor trædeflade er skånsom for vejen. Beregninger udført af Sven Agardh, Sweco i Lund (Sverige) dokumenterer, at

Teknik & Miljø / September 2013 Trafik & veje

tre-akslede gyllevogne selv med ti tons akseltryk slider langt mindre på vejen end en tilsvarende lastbil gør. Det var blandt andet med baggrund i de beregninger, at der blev meddelt dispensation. Akselafstanden på en gyllevogn model PG 25 fra Samson (den model som Grontmij har regnet på) er 1,87 m, hvilket betyder, at afstanden fra forreste til bageste aksel er 3,74 m. Med dækkets udfladning kan trædefladeafstanden måles til ca 4,20 m. På en lastvognstrailer er akselafstanden 1,30 m, hvilket med dækkets udfladning giver en trædefladeafstand på ca 2,80 m til sammenligning.

Monteret med supersingledæk I den rapport som asfaltbranchen selv har bestilt hos Grontmij, forudsætter beregningerne, at gyllevognen er monteret med ”supersingledæk” 385/65 – 22,5 trods det faktum, at dispensation er betinget af, at

gyllevognen er forsynet med mindst 650 mm brede dæk. I Grontmijs beregninger er dæktrykket i gyllevognens dæk 9 bar, mens dispensation forudsætter, at dæktrykket ikke overstiger 3 bar. Beregningerne er uden tvivl helt korrekte for køretøjer monteret med lastbildæk, hvor det er almindeligt at benytte regneformler, som bygger på undersøgelserne fra 1958 – 60, hvor praktiske forsøg i USA med lastbiler viste, at sliddet på vejen var afhængig af belastningen i 4. potens. Der findes ingen undersøgelser, som påviser, hvordan gyllevognens storvolumen lavtryksdæk påvirker veje. Imidlertid er det vanskeligt at forstå, at et dæk med fire gange større samlet kontaktflade og med et dæktryk, som er tre gange mindre, skulle belaste vejene mere, end lastbiler gør, og ligefrem får vejene til at kollapse.

Kun halv påvirkning I rapporten fra Grontmij står der således også midt i rapporten, at en gyllevogn med sine normale dæk påvirker asfalten mindre end lastbiler gør. Studerer man de bagvedliggende data, viser det sig, at påvirkningen på asfalten fra gyllevognen kun er ca. det halve af påvirkningen fra en lastbil med samme last. Det kunne vi have ønsket også var fremme i selve hovedkonklusionen. Rapporten fra Grontmij bekræfter således de svenske beregninger, som påviste, at gyllevogne belaster vejene mindre end lastbiler gør. Derfor var landbruget og maskinstationerne meget trygge ved at ansøge kommuner om dispensationer: Det faglige grundlag var i orden, og vi konkluderer derfor, at kørsel med gyllevogne frem for kørsel med lastbiler er et godt tilbud til kommunens veje. Vejene burde for længst være kollapset Vi anerkender naturligvis, at en kørsel med en gyllevogn med 10 tons akseltryk frem for 8 tons akseltryk belaster vejen mere. Konklusionen af sådanne beregninger kunne også have ført til, at kommunen besluttede, at alle lastbiler, busser og personbiler kun må køre med halvt læs eller det halve antal personer ad gangen for at skåne vejene! Men fakta er, at lastbiler med op til 11,5 tons akseltryk med et lufttryk på op til 9 bar (9 kg/cm2) må køre på alle kommunernes veje i ubegrænset omfang. Spørgsmålet er så, om gyllevogne, som kun kører i meget begrænset omfang på vejene i korte sæsoner, reelt er dem, som ødelægger vejene?

Vi er forbavsede over konklusionen i rapporten fra Grontmij, som fører til det resultat, at mange kommunale veje vil kollapse efter 1,4 år ved kørsel med gyllevogne. Hvis den beregning er korrekt, vil lastbilernes kørsel for længst have ødelagt vejene, og de ville være genopbygget efter nutidens normer. Vi lytter meget til kommunernes bekymring for vejkanterne og anerkender det synspunkt, at vejkanter, som ikke er vedligeholdt med opfyldning, er meget følsomme selv ved kørsel med skånsomme køretøjer, og kan kollapse helt ved kørsel med tunge køretøjer og især, når disse er forsynet med smalle dæk med højt lufttryk. Både landbrug og maskinstationer kan være i besiddelse af både lastbiler og gyllevogne til gylleudbringningen. På korte afstande og under særlige forhold er det en fordel at benytte gyllevognen, mens lastbiler er langt at foretrække over større afstande.

Brug for dialog og løsninger Vi ved, at nogle kommuner har fået en henvendelse fra asfaltbranchen med bemærkning om, at tilladelse til kørsel med 10 tons akseltryk på tre-akslede gyllevogne vil slide mere på vejen end kørsel med 8 tons akseltryk, og at der derfor skal betales mere for vedligeholdelsen af vejene i forhold til de indgåede aftaler. Vi anerkender det forretningsmæssige synspunkt, men giver det mening, når gyllevogne selv med dispensation slider mindre på vejene end lastbilerne? Der skal lyde en opfordring til, at kommunernes vejeksperter sammen med deres politikere mødes med landbrug og maskinstationer for at drøfte forholdene og i fællesskab finde løsninger, som både tilgodeser vejenes tilstand, fremkommeligheden, trafiksikkerheden og behovet for at få gyllen bragt ud optimalt med mindst mulig kørsel og gene for borgerne i kommunen. Asfaltbranchen ønsker jo også at finde løsninger, som øger fremkommeligheden og letter rammebetingelser for landbrug og maskinstationer. Rapport fra Grontjmij kan læses på www.dmoge.dk

Teknik & Miljø / September 2013 trafik & veje

Center uden vægge – samarbejde på tværs af fire kommuner Visionen er, at ”Center uden vægge” om to år har udviklet sig til et stærkt samarbejde på tværs af fire kommuner, hvor medarbejderne af sig selv tænker på at udnytte ressourcer, koordinere administrative rutiner og benytte fælles standarder på en række områder.

Af | Anette Otto, chefkonsulent, Gladsaxe kommune

”Vi tænker i helheder og samarbejder på tværs”. Det er et af målene med projekt ”Center uden vægge”, et fire-kommune-samarbejde, som Gentofte, Gladsaxe, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner har etableret på vej- og parkområdet. På sigt er målet med samarbejdet, at de fire kommuner har ensartede og effektive administrative procedurer, samt anvender færre udgifter til eksterne rådgivere, fordi ”Center uden vægge” udnytter de fælles ressourcer og kompetencer gennem det stærkere faglige miljø, der er opbygget i centeret. Projektet er inspireret af det positive fire-kommunale samarbejde på byggesagsområdet, hvor man stræber efter at levere samme eller bedre service for færre ressourcer ved f.eks. at optimere anvendelsen af administrative og faglige kompetencer på tværs af kommunegrænserne.

-Samarbejdet blev indledt som et udbuds- og indkøbssamarbejde, siger driftschef Uwe Becker fra Gladsaxe Kommune. - Kommunerne har for eksempel opnået gode resultater med fælles udbud på slidlag, afstribning og tømning af vejbrønde. Men det har også haft stor værdi, at ledere og medarbejdere på driftsområdet jævnligt er mødtes og har drøftet, hvordan man finder de bedste metoder. Det har ført til registrering og udnyttelse af best practice og til nye innovative løsninger. Leder af Tilsynsgruppen i Gentofte Kommune, Marina Grumstrup bakker op om de mange fordele ved samarbejdet, men erkender også, at det fremover kan blive sværere at få udbytte. - Vi har høstet de lavt hængende frugter og nu skal vi i gang med at plukke de frugter, som ikke er lige så nemt tilgængelige.

De indledende skridt Samarbejdet mellem Gentofte, Gladsaxe, Rudersdal og LyngbyTaarbæk blev indledt for nogle år siden med særlig fokus på driftsområdet, men fra 2013 er samarbejdet udbygget til at omfatte myndighedsområdet.

Udvikling af ”Center uden vægge” Fra 2013 er samarbejdet udvidet til også at omfatte myndighedsområdet inden for vej- og park. Der er etableret en ledergruppe med repræsentanter fra de fire kommuner – både fra drift og myndighed – som mødes hver måned for at sikre fremdrift i samarbejdet. Og

Teknik & Miljø / September 2013 Trafik & veje

Tværgående team etableret i 2013: • Det grønne område • Digitale løsninger • Fælles udbud • Gravetilladelser og tilsyn med gravetilladelser • Myndighed og vejlove • Arbejds- og kvalitetsbeskrivelser

der er etableret en række tværgående team og arbejdsgrupper, som skal finde fælles løsninger på specifikke områder. En arbejdsgruppe har for eksempel fået til opgave at udvikle fælles procedurer for gravetilladelser og råden over offentlig vej. Andre grupper arbejder med GPS registrering af risiko-træer, udvikling af arbejds- og kvalitetsbeskrivelser, som er nemme at håndtere i marken. Sideløbende med de nye projekter er der fortsat fokus på effektive fælles indkøb og udbud, og på sigt er målet også, at det sagsforberedende arbejde finder sted i fællesskab. Med udgangen af 2014 skal ledere og medarbejdere ved evaluering gerne tilkendegive, at samarbejdet er blevet så tæt, at de reelt oplever at være en del af et fælles ”Center uden vægge”. På samme vis som de fire kommuner har et tæt og etableret samarbejde på byggesagsområdet i dag.

Pres på de kommunale opgaver Det bliver jævnligt fra politisk hold foreslået at samle kommunale opgaver i regionale centre. Når kommunerne tænker samarbejde på tværs af kommunegrænser, så handler det også om at finde effektiviseringer, der kommer centraliseringstendenser i forkøbet. By- og Miljødirektør Philip Hartmann, Gladsaxe kommune, siger: - Kommunerne får flere og flere opgaver og borgernes forventninger til serviceniveauet bliver ikke mindre. Derfor er der perspektiver i at udnytte stordriftsfordele, samtidig med at opgaverne bliver løst tæt på såvel borgerne, det lokale politiske niveau og øvrige forvaltningsområder. ”Center uden vægge” handler om at skabe relationer og samarbejde på tværs, men uden at slippe kommunens selvstændighed. Medarbejderne er en vigtig ressource i ”Center uden vægge” og de har sat stor pris på muligheden for videndeling

og samarbejdet om at finde løsninger i fællesskab. - Men det må også erkendes, at det er – og fortsat bliver- en udfordring at prioritere samarbejdet i en travl hverdag – for både medarbejdere og ledelse, siger Philip Hartmann.

Gevinsterne Det er de involverede kommuners erfaring, at det kan betale sig at samarbejde. I de sidste to-tre år har kommunerne gennemført en række fælles udbud på driftsområdet, som har resulteret i fordelagtige tilbud og priser. Da det tættere samarbejde på myndighedsområdet først lige er etableret, er det for tidligt at sige noget om udbyttet. Men det er en klar forventning, at kommunerne på sigt kan opnå både bedre service og effektiviseringer.

”Når kommunerne tænker samarbejder på tværs af kommunegrænser, så handler det også om at finde effektiviseringer, der kommer centraliseringstendenser i forkøbet.”

Teknik & Miljø / September 2013 trafik & veje

Fokus på Esbje rg KTC Årsm ødeby 2013

Det skal være attraktivt at vælge kollektiv trafik og cykel til fordel for bilen, lød et budskab fra workshopdeltager.

Teknik & Miljø / September 2013 Trafik & veje

Esbjerg baner vej for effektiv trafik Trængslen på vejnettet øges i Esbjerg. Den forventede stigning i vejtrafikken er på over 40 procent frem mod 2030. Nu sikrer kommunen grundlaget for mobilitet i byen i samarbejde med byens brugere – og med fokus på bæredygtig og miljøvenlig transport.

Af | Brit Brus, kommunikationskonsulent, Esbjerg Kommune

Med et markant brand som Esbjerg Energimetropol og ønsket om i fremtiden at være Danmarks energihovedstad, er det vigtigt, at infrastrukturen i Esbjerg virker, både nu og i fremtiden. - Hvis der ikke gennemføres tiltag på trafikområdet, vil de trængselsproblemer, vi allerede ser så småt i dag, vokse sig meget større over de næste 20 år. Så kortfattet udtrykker formand for Teknik og forsyningsudvalget Freddie H. Madsen motivationen for at kigge på fremtidens trafikudfordringer nu. Esbjerg Kommune har tidligere i samarbejde med Cowi udarbejdet en trafikstrukturplan for Esbjerg Kommune for perioden frem til 2020. Heri indgik trafikmodelberegninger og kapacitetsberegninger for en række kryds i Esbjerg. Trafikmodellen er blevet videreudviklet i forbindelse med Trafik- og Mobilitetsplanen og tilpasset, så den viser forholdene i 2030.

Workshops med interessenter Trafikmodelberegningerne indgår som et bærende element i Trafikog Mobilitetsplanen. For at illustrere effekten af den mulige, fremtidige trafikale udvikling i Esbjerg, er der arbejdet med to scenarier for udviklingen. – bilscenariet, hvor der lægges op til at arbejde med forbedringer af mobiliteten for særligt biltrafikken. – det klimavenlige scenarie, der fokuserer på at overflytte biltrafik til bæredygtige transportformer som cykel, kollektiv trafik og gang. Arbejdet med Trafik- og Mobilitetsplanen begyndte i marts 2012, og første skridt var to workshops for at give mulighed for at planen forankres hos byens brugere. På disse workshops har der været deltagere fra Esbjerg Kommunes forskellige afdelinger, fra myndigheder, erhvervsvirksomheder, interesseorganisationer og lokalråd, bymidtesamarbejde, Esbjerg Havn mv. Samme deltagerkreds er inviteret til begge workshops. Workshopdeltagerne fik mulighed for at udpege de trafikale udfordringer i Esbjerg, som de ser dem, samt at komme med mulige løsningsforslag på udfordringerne.

- Workshopdeltagerne gik til opgaven med stor entusiasme, og deltagernes forskellige baggrunde kom tydeligt til udtryk i diskussionerne, hvor der kom mange gode input til det videre arbejde, fortæller direktør for Teknik & Miljø, Hans Kjær.

Todelt plan Trafik- og Mobilitetsplanen består af to dele, en baggrundsrapport og en handleplan. Baggrundsrapporten kortlægger Esbjergs fremtidige udfordringer og opstiller forslag til tiltag på trafikog mobilitetsområdet, og kan således ses som et idekatalog. Handleplanen konkretiserer de tiltag, kommunen kan arbejde med på kort, mellemlangt og langt sigt. - Handleplanen lægger op til, at der kan arbejdes med en bred palet af tiltag. Der kan være tale om udbygning af eksisterende veje, forbedring af den kollektive trafikbetjening, fokus på cyklistforhold mv. Trafik- og Mobilitetsplanen skal gerne ende med at være et seriøst planlægningsværktøj for Esbjerg Kommune, siger vej & parkchef Peter Nebeling. Klimaet er tænkt ind Esbjerg er en ambitiøs kommune på klimaområdet og har sat et mål om en reduktion i kommunens samlede CO2-udledning i 2020 på 30 procent. Der har derfor igennem processen været stort fokus på at arbejde med klimaeffekter af de foreslåede tiltag. Esbjerg Kommune er parallelt i gang med at opdatere klima- og bæredygtighedsplanen fra 2010 med en politik på området, og der har således været mulighed for at koordinere klimadelen af Trafik- og Mobilitetsplanen med arbejdet med klima- og bæredygtighedspolitikken. Ved alle de foreslåede tiltag i planen er der gennemført vurderinger af, hvilken klimaeffekt der kan opnås ved gennemførelse af tiltagene. –Ved brug af ændrede drivmidler, forbedret brændstoføkonomi for bilparken og gennem den teknologiske udvikling kan Esbjerg Kommune nå meget langt i forhold til opnåelse af klimamålene for kommunen. Det viser Trafik- og mobilitetsplanen, slutter Peter Nebeling.

Teknik & Miljø / September 2013 Tema: trafik & veje

Fokus på Esbje rg KTC Årsm ødeby 2013

Særtransporterne fylder godt på vejnettet. En transport kan være op til 100 meter lang. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Flere særtransporter stiller krav til vejnettet Ny rapport anbefaler investeringer i det kommunale og statslige vejnet for at imødekomme stigning i antallet af særtransporter med relation til vindmøllebranchen. Esbjerg Kommune har selv igangsat initaitiver, men ønsker også statslig opbakning. Af | Brit Brus, kommunikationskonsulent, Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune har været en af initiativtagerne til en ny rapport udfærdiget af COWI vedr. etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter. Kommunen var repræsenteret i en styregruppe, som har arbejdet med at analysere, hvilke konsekvenser de mange særtransporter har for vejnettet, samt hvilket vejnet, der nu benyttes og vil blive benyttet i fremtiden. Rapporten konkluderer, at en investering i vejnettet på 130 millioner kroner kan skabe gode og trafiksikre ruter til udskibningshavnene. – Esbjerg Havn er den primære udskibningshavn i Danmark, når vi taler vindmøller. Antallet af særtransporter til Esbjerg Havn har været stærkt stigende de seneste år, især fylder transporten af vindmøllekomponenter godt i statistikken, siger direktør for Teknik & Miljø, Hans Kjær.

Sikre transportkorridorer Vindmøllerne fragtes fra produktionsstederne til Esbjerg Havn, hvorfra de udskibes. Bl.a. fragtes 85 meter lange vinger og

kæmpe naceller til kajfronten. Det giver transporter på op til 100 meter i længden, bredder op til 8 meter og transporthøjder op til 8,5 meter. For at imødekomme vindmølleproducenternes behov for plads til at opmagasinere og udskibe vindmølledele udvider Esbjerg Havn området med 650.000 kvadratmeter og en ekstra kilometer havnekaj. – Esbjerg Kommune vil gerne matche havnens fremsynethed, men det kræver statslige medfinansiering. Vi vil rigtig gerne samarbejde om at få etableret holdbare transportkorridorer helt ned til havnefronten, som både er sikre og til mindst mulig gene for de andre trafikanter på vejene, siger Hans Kjær. Esbjerg Kommune arbejder på at etablere en ny og mere direkte rute som en del af de nationale transportkorridorer. Det kræver bl.a. at der bygges en ny bro, som kan klare særtransporterne. Det arbejde udføres i forbindelse med elektrificeringen af den 56 km lange banestrækning Esbjerg – Lunderskov. Sammentænkning og koordinering af to projekter, der på papiret ingen relationer

har, er med til at fremtidssikre transportkorridoren til Esbjerg havn. I 2012 blev et tre kilometer langt stykke hovedlandevej fra E20 frem til havnearealet indviet, og ifølge Hans Kjær er det et godt eksempel på, hvad der skal til i forhold til særtransporterne. Dengang arbejdede Esbjerg Kommune sammen med Vejdirektoratet og Esbjerg Havn, og samme model vil gå igen ved etableringen af den nye transportkorridor.

Investeringer påkrævet - Den nye rapport peger på, at der skal ske en række investeringer på det vejnet, der anvendes fra produktionsstedet og frem til havnen. Al erfaring viser, at udviklingen på vindmølleområdet går rivende stærkt. Derfor skal vi som kommune være særdeles tilpasningsvillige, så ruterne optimeres og udvikles i takt med udviklingen. Det er derfor særdeles positivt, at staten nu har høj fokus på udfordringerne, og at de har bevilget midler til forbedringer på statsvejnettet, siger vej- og parkchef Peter Raben Nebeling.

Teknik & Miljø / September 2013 Trafik & veje

DEBAT

Fællesstier på gale veje Tidligere var fortove og cykelstier tydelige at skelne fra hinanden, men det har de nye fællesstier ændret på. Desværre mangler de lette trafikanter oplysning, mener Fodgængerforbundet.

Af | Mikael le Dous, landsformand, Dansk Fodgænger Forbund

I de gode gamle dage var fortovene belagt med fliser, og der var et trin ned til cykelstien, som dels skulle markere grænsen, og dels sørge for at cyklisterne ikke uden videre bredte sig ind på fortovet. Sådan er det ikke altid længere, for de ansvarlige vejmyndigheder har opdaget, at det er billigere og hurtigere at lave både cykelsti og fortov i samme niveau, dække det til med asfalt og male en streg i midten. Voilá – alle er glade! Eller næsten – for Dansk Fodgænger Forbund er ikke imponeret af de følger, som spare-iveren har medført. Vi ser desværre en lang række eksempler på, at de lette trafikanter – både fodgængere og cyklister – ikke ved, hvor de skal placere sig på fællesstierne. Og det er der ikke noget at sige til, for betydningen af de forskellige stribe-typer, der opdeler sti-arealet, er aldrig blevet forklaret for de lette trafikanter, af hvilke en hel del er ganske unge, og mange af resten har måske aldrig fået egentlig køreundervisning, hvor man jo bliver undervist i de forskellige midterstribers betydning. Og selv om fodgængere og cyklister er bekendt med opstribningens betydning, er problemet endnu ikke løst, for det er som om, der mangler en standard for opstribningen, eller også bliver den gældende standard ikke benyttet. En hurtig optælling i Helsingør Kommune viser i hvert fald, at der benyttes fire forskellige typer midterstribe på fællesstier, hvoraf formentlig kun de to er helt ædruelige. Når ingen andre vil, skal vi da oplyse om midterlinjerne på fællesstier. I virkeligheden findes der kun to typer: Den fuldt optrukne, altså en ubrudt linje, og den stiplede linje, hvor et stykke streg veksler med et mellemrum, og mellemrummene er lige så lange som stregerne. Den fuldt optrukne linje betyder, at det i virkeligheden ikke er nogen fællessti, men derimod et fortov og en cykelsti. Fortovet, som er yderst, må benyttes af gående i begge retninger,

hvorimod cykelstien kun må benyttes i den sædvanlige retning for højrekørsel. En stiplet linje betyder midterlinjen på en fællessti, og kan benyttes af fodgængere og cyklister, som begge skal holde til højre i færdselsretningen. I Helsingør – og formentlig en del andre byer – findes der i tilgift en bastardudgave af den stiplede linje, som er gjort i halv størrelse, samt en vederstyggelighed, som kan kaldes den ”punkterede” linje. Denne punkterede linje består af prikker med mellemrum, og er afgjort gavnlig for ingeniører og andre teknikere, men ikke egnet i gadebilledet, især når formålet og betydningen af den ikke forklares for brugerne. Vi synes, det er katastrofalt at udsætte trafikanterne for en afmærkning i trafikken, som de ingen forudsætninger har for kende til. Man kunne i det mindste udsprede oplysning om, hvordan man skal færdes på fællesstierne, når man laver noget nyt, i stedet for bare at håbe på, at det finder folk nok selv ud af. Alle ønsker formentlig at følge reglerne i trafikken, og så er det kun rimeligt, at de får forklaret, hvad de forskellige opmærkninger og opstribninger betyder.

Fire forskellige opstribninger. Kilde: Dansk fodgængerforbund.

søg nye MeDARBeJDeRe

horisont gruppen

DeR hAR FingeRen på pulsen Med et målrettet jobopslag rammer du både personer, der er ledige, og personer, der er i arbejde. Du får fat i ansøgere med viden og interesse for området og branchen. For yderligere information kontakt:

Gå ind på CSR.dk og/eller SCM.dk og opret dit jobopslag allerede i dag.

Salgsdirektør, Ebbe Holm Tlf. 3247 3108 mail: eh@horisontgruppen.dk

Med Erhvervsmagasinet CSR, CSR.dk og e-nyhedsbrevet er vi Danmarks eneste medie for ledere, beslutningstagere og andre fagfolk med ansvar og interesse for Corporate Social Responsibility, bæredygtighed, klima, energi og miljø.

Med Erhvervsmagasinet SCM, SCM.dk og det ugentlige e-nyhedsbrev er vi Danmarks største og eneste professionelle erhvervsmagasin om Supply Chain Management – ledelse af hele forsyningskæden.

Magasinet fokuserer på virksomheders sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer gennem interviews, ekspertindlæg, virksomhedscases og debatstof. CSR giver læseren nye perspektiver, faglig viden og konkrete redskaber til ledelse af den bæredygtig virksomhed.

Vi fokuserer på emner som logistik, indkøb, produktion, outsourcing, innovation, lager, transport og distribution. Gennem interviews, reportager, virksomhedscases og ekspertindlæg får læseren nye perspektiver, faglig viden og konkrete redskaber til ledelse af en optimal forsyningskæde.

Målgruppe:

Erhvervsmagasinet CSR: www.csr.dk: Ugenligt nyhedsbrev:

Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5 DK 2300 København S

16.000 læsere 12.000 besøg 3.500 modtagere

Telefon +45 3247 3230 Fax +45 3247 3239 CVR-nr 8775 1619

Erhvervsmagasinet SCM: 25.000 læsere www.scm.dk: 10.000 besøg Ugenligt nyhedsbrev: 6.000 modtagere

info@horisontgruppen.dk www.horisontgruppen.dk

erhvervsmedier der bringer vækst og værdi

Teknik & Miljø / September 2013 byg & bolig

Syddanske kommuner får baghjul af ejendomsmæglere Kommuner er for diskrete i markedsføringen af byggegrunde, mener kommunikationsbureauet Tankegang, der giver fem gode råd om grundsalg på nettet. Af | Dagh Schwartz-Kristensen, konsulent i Tankegang

Mens ejendomsmæglere pumper annoncer ud i aviser, ugeblade, i biografer, lokalradioer og på bussider, er kommunerne i Region Syddanmark mere diskrete i deres markedsføring af kommunale byggegrunde. Det viser en analyse, som Tankegang har foretaget. 19 af 22 kommuner i Region Syddanmark har deltaget i en undersøgelse om kommunernes markedsføring af byggegrunde til private.

Net, annoncer, skilte To ud af tre kommuner bruger mindre end 100.000 kr. om året på at markedsføre byggegrunde til private. Indsatsen består typisk i information på kommunens hjemmeside om grundene, suppleret med få avisannoncer og skilte i områder, hvor kommunen sælger grunde. - Der er et stort potentiale for kommunerne. I praksis er det i dag ikke dyrere at bygge et nyt hus end at købe et brugt. Det nye hus skal ikke bygges om , og det har meget lavere energiudgifter. Derfor har kommunerne en attraktiv vare, som langt flere huskøbere burde få øje på, mener Tankegangs direktør Stener Glamann. 0=0 Kommunikationsbureauet har hjulpet kommuner over hele landet med at markedsføre byggegrunde. Senest har en målrettet kampagne i Aalborg Kommune betydet salg af ni store byggegrunde på et areal i Gug, hvor kommunen gennem flere år ikke havde solgt noget som helst. - I den kommercielle verden er det sådan, at nul markedsføring giver nul salg. Og på det her område er kommunerne i skarp

kommerciel konkurrence, påpeger Stener Glamann. I Aalborg satte kommunen grundpriserne ned og arbejder målrettet med synlighed – gennem åben grund arrangementer, kraftig annoncering, aktiv pressekontakt og deltagelse i messer.

Målret markedsføringen Fra Hjørring, Næstved og Skive kommuner har Tankegang erfaret, at 80 pct. af dem, der køber en byggegrund, bor i kommunen i forvejen. Det er en målgruppe, der er til at håndtere. Så gælder det om at målrette markedsføringen til den enkelte udstykning. Traditionelt tænker man på børnefamilier som målgruppe, men der er også en voksende gruppe af seniorer, som gerne vil bygge en mindre og komfortabel bolig i byen eller i et naturområde. Tv-reklamer og Facebook Undersøgelsen i Region Syddanmark viser, at 32 pct. af kommunerne i 2012 gennemførte en kampagne for ét eller flere udvalgte områder. Nyborg og Kolding kommuner holdt åbent hus på en udstykning og opnåede en tilfredsstillende effekt. I Nyborg lavede kommunen en egen kampagne med trykt materiale, Facebook-side og tvreklamer, mens Kolding Kommune samarbejdede med en ejendomsmægler om sin salgskampagne. Undersøgelsen viser også, at mere end hver anden kommune i Region Syddanmark slår på beliggenheden i deres markedsføring af byggegrunde til private. Se hele undersøgelsen her: http://www. tankegang.dk/nyhed/salg- af-byggegrunde

Fem gode råd om grundsalg på nettet Markedsføring skaber opmærksomhed. Når du har fået den, går kunden på nettet for at tjekke tilbuddene. Her er fem gode råd til en hjemmeside om grundsalg: Tilgængelig: Siden skal være let at finde. Markedsfør en logisk adresse, f.eks. billund.dk/byggegrunde. Overblik: Hjælp kunden med et hurtigt overblik over ledige grunde, f.eks. med et kort. Billeder: Vis billeder fra udstykningerne. Prioritér: Fortæl det vigtigste først - størrelse, pris, placering og muligheder. Gem de juridiske detaljer på en underside. Kontakt: Skriv en kontaktperson på med mail og direkte telefonnummer og gerne billede. Så føler kunden sig mere velkommen.

TIL SALG

Teknik & Miljø / September 2013 Byg & Bolig

IKT-bekendtgørelser kan give store offentlige besparelser Fokus på drift og vedligehold i bygninger er øget med de i foråret vedtagne Informations – og Kommunikationsteknologi-bekendtgørelser (IKT). Dermed opstår potentielt store besparelser, da de største udgifter i en bygnings levetid ligger i driften.

Af | Thomas Graabæk, arkitekt maa, BIM Equity A/S

I et tidligere nummer af Teknik og Miljø beskrev Henrik Bang (Bygherreforeningen) og Alexander Brechling Larsen (Københavns Ejendomme) i hver deres artikel, hvordan BIM – Bygnings Informations Modellering - er et ufravigeligt krav i offentlige byggerier. Denne artikel fokuserer på, hvorledes de nyeste IKT-bekendtgørelsers fokus på drift og vedligehold for alvor høster de økonomiske gevinster.

Det digitale byggeri fører til store besparelser Mange forskningsprojekter konkluderer, at BIM er nøglen til effektivisering og kvalitetsforbedring af byggeriet. I 2009 konkluderede Cowi i ”Digital forvaltning fra vugge til grav”, at ”besparelsen ved Digitalt Byggeri anslås til kr. 17.mia. pr. år alene i Danmark”. Gevinsten realiseres ved at skifte til de processer, der er beskrevet i Det Digitale Byggeri – processer, der har været et lovkrav for alle større offentlige bygge- og anlægsprojekter siden 2007. I foråret 2013 er retningslinjerne for det offentliges anvendelse af det digitale byggeri opdaterede. En af de største ændringer er, at der er sat større fokus på de dele af BIM, der skaber værdi gennem hele bygningens og byggeprocessens forløb - fra første skitse og byggeprocessen over drift til nedrivning – altså en pointering af vugge til grav tilgangen. Denne helhedsorienterede optik giver et mere reelt billede af et byggeris samlede økonomi. Peter Hauch, der bl.a. er udvalgsformand for Bygherreforeningens digitaliseringsudvalg og en af drivkræfterne bag de nye IKT-aftaler, vurderer, at ca. 1 pct. af en bygnings samlede økonomi ligger i designfasen hos rådgiverne, 9 pct. ligger i udførelsen hos entreprenørerne, mens de sidste 90 pct. ligger i drift og vedligehold af bygningen. Disse tal varierer, men der er dog enighed om, at det er i driften, at hovedparten af en bygnings udgifter findes. Hvis BIM kan skabe en besparelse på bare 10 pct. i hver af disse faser, er der

90 gange større gevinst ved at optimere driften frem for besparelser på rådgivernes design og projektering. De tre faser hænger dog tæt sammen, så optimeringer på skitseringsniveau medfører ofte billigere og mere effektiv drift.

IFC format sikrer udveksling De nye IKT-bekendtgørelser opstiller retningslinjer for, at bygherrer på stort set alle projekter med offentlig finansiering skal anmode om, at rådgivere afleverer deres projekter som BIM i alle projektfaser - lige fra konkurrenceafleveringer til projektering, udbud og aflevering. For at sikre at de enkelte BIM-projekter ikke er bundet af den software, som de er udarbejdede i, skal projekterne derudover afleveres i IFC-formatet. Dette sikrer, at de udarbejdede modeller kan benyttes til alle former for beregninger og simuleringer hos andre rådgivere, der ofte arbejder i andre programmer. Netop IFCformatet er sagens kerne. For at høste gevinsterne ved de BIM-optimerede driftssystemer skal de være baserede på filer i IFC-formatet. Dette sikrer, at man kan importere informationerne i drift-systemet, uanset hvilken software rådgiverne har benyttet. En anden vigtig pointe set i forhold til et vugge til grav-perspektivet er, at driftssystemer skal være meget mere robuste i forhold til fil-formater, da de skal være operationelle i mange årtier frem med mulighed for at flytte data til nye systemer. Et driftssystem, der kan importere og eksportere IFC-filer, er derfor et “must” for den succesfulde og fremtidssikrede implementering af BIM og de hermed forbundne økonomiske fordele. Hvor meget information er der behov for? Offentlige bygherrer skal derudover tidligt vende sig til at vurdere, hvor meget information, der reelt er nødvendig for den kommende drift. De vigtigste informationer ligger automatisk gemt i BIM-projektets 3D-geometri og i objekternes data. Når offentlige bygherrer udelukkende stiller krav til de ekstra informationer, der er relevante for driften, kan man spare mange penge under projekteringen,

Teknik & Miljø / September 2013 byg & bolig

Billederne herover: Opmåling med fokus på installationer på Panum Instituttet i København for Bygningsstyrelsen, EKJ ingeniører og CF Møller Architects. Opmålingen blev udført i samarbejde mellem BIM Equity og AI og afleveret som et BIM-projekt til projektering i programmet Revit.

samtidig med at man opnår en større gevinst, idet driftssystemet bliver mere overskueligt. Det er derfor en god idé at planlægge et implementeringsforløb, hvor man kobler de forskellige moduler til i takt med, at man opbygger erfaringer med systemet og danner en struktur for sine projekter.

Driften af eksisterende bygninger optimeres Fordelene for driftsherrer gælder også for den eksisterende bygningsmasse. Det betyder, at eksisterende bygninger skal digitaliseres over til BIM-importerbare driftsmodeller. De behøver ikke at være detaljerede til brug for drift, ligesom digitaliseringen kan ske hurtigt og billigt med laser-opmåling direkte til BIM med optimerede programmer, der med få målepunkter danner de relevante “intelligente” objekter, driftssystemet har brug for. Udgifterne til at digitalisere projektmaterialet fra 2D-tegninger eller CAD er også til at overskue sat overfor de økonomiske fordele. I en tid hvor IKT-kravene konstant ændrer sig skal aktørerne gå sammen og for at realisere værdiskabelsen. For hele branchens skyld er det vigtigt, at man fokuserer på, hvordan BIM reelt skaber merværdi, så investeringen hurtigt tjenes ind. BIM er nemlig et værktøj, der skal kunne betale sig!

Digitalisering af restaureringsprojekt i Hellerup for arkitekt H.C. Rørdam. Modellen blev skabt på baggrund af indscannede tegninger fra 1915, 1983 og fotos taget på stedet. BIM Equity strukturerede original-materialet og afleverede et BIM-projekt, direkte til at skitsere og projektere i.

”En besparelse på 10 pct. er dog meget lavt sat. I overensstemmelse med det ovenstående konkluderer DTU ligeledes, at det største potentiale ligger i driften, hvor der kan hentes 20 pct. Dette stemmer ganske fint overens med de erfaringer vi har hos BIM Equity, hvor vi har set 20 pct. besparelser, når store internationale virksomheder omstiller deres drift til BIM-baserede-driftssystemer, hvorved de kan få mere professionelle aktører til at udføre vedligeholdsopgaverne.” Jonas N. Salih, direktør i BIM Equity A/S

Teknik & Miljø / September 2013 Planlægning

Bevar industrihavnens ånd i nye tider Hvordan kan man udvikle den traditionelle industrihavn uden at give køb på stedets identitet og oprindelige kvaliteter? I en afhandling opstiller den tyske landskabsarkitekt Lisa Diedrich syv spilleregler for bevaring af stedets ånd i havneomdannelser.

Af | Helle Nysted Andersen, projektleder, Bygningskultur 2015

Mange omdannede havne bærer ofte præg af en museal tilgang til bevaring af enkeltstående historiske elementer, det gælder f.eks. denne kran i Canary Wharf, London Docklands. Foto: Lisa Diedrich

Teknik & Miljø / September 2013 planlægning

En gang summede Europas industrihavne af liv, virksomhed og produktivitet. I dag har den globale udvikling gjort dele af havnenes oprindelige funktion overflødig, og store områder af de samme havne ligger øde hen. Men de funktionstømte havneområder er også rige på udviklingsmuligheder. Ikke mindst i kraft af den attraktive beliggenhed tæt ved by og vand og kulturarven i form af bygninger og andre fysiske forbindelser og spor.

Lokale svar på globale spørgsmål Udfordringen er at omdanne havneområderne til en ny tid, så stedernes særlige kvaliteter og identitet anvendes som et fundament for og en ressource i omdannelsesprocessen. I sin ph.d.-afhandling har den tyske landskabsarkitekt Lisa Diedrich taget udfordringen op. Gennem årene har hun set de samme kontorbyggerier, luksuslejligheder og storcentre skyde op i omdannede havne, og udviklingen fik hende til at undre sig: - Jeg har set mange havne, før de blev udviklet, og de var alle sammen forskellige. Man kunne se stedernes særpræg, deres individuelle træk, deres kultur. Men efter omdannelsen ser de ens ud. De mister deres karakter, og det stedsspecifikke bliver visket ud, forklarer hun om baggrunden for sin afhandling, der netop sætter spot på spørgsmålet om, hvordan vi omdanner det funktionstømte, postindustrielle havnelandskab i fremtiden. Hvordan bliver havnen en levende del af byen? Og hvordan bruger vi områdernes unikke kvaliteter, historie og identitet som en strategisk rettesnor i omdannelsesprocessen? Lisa Diedrich peger på, at hendes projekt er gyldigt i en større samfundsmæssig kontekst, der handler om at forholde sig til globaliseringen på en ny måde: - Vi skal lære at handle og tænke imod, hvad vi efterhånden tager for givet – nemlig at den globale økonomi uundgåeligt producerer generisk havneudvikling. Ved hjælp af en stedsspecifik tilgang til udvikling kan vi overtage de steder, som globaliseringen efterlader – f.eks. de funktionstømte havne – og udvikle svar på, hvordan de igen kan få betydning for byen, fastslår hun. En sammenhængende fortælling I dag er den gængse praksis for havneomdannelse domineret af banker, investorer og developeres interesser, og det betyder, at der bygges nyt efter velkendte og generiske opskrifter. Det nye spiller sjældent sammen med de spor, som naturen og kulturen har præget havnen med. Og i det omfang stedets tidligere funktion og identitet skinner igennem, er det ofte i form af en mere museal tilgang til bevaring af enkeltstående historiske elementer i havnen. - Bevaring og udvikling bliver skilt ad, hvor de burde arbejde sammen. Monumentet over det manglende samspil er de her enkeltstående, historiske objekter, man har valgt at bevare nogle steder, f.eks. en gammel kran. Objekterne får ofte karakter af at være løsrevne, folkloristiske elementer og er ikke altid tænkt aktivt ind i stedets transformation, så der skabes en sammenhængende fortælling, siger Lisa Diedrich. Hendes ambition har derfor været at forstå, hvordan det, der gør stedet særligt, kan integreres og bevares i helheden. Og på den baggrund har hun udledt nogle generelle anbefalinger til, hvordan f.eks. kommuner og developere kan sikre kvaliteterne, når haven skal ny-

Lisa Diedrichs syv spilleregler for havneomdannelse: 1. Skab viden om stedet Inviter de forskellige aktører – designere, havnemyndigheder, kommunale planlæggere, developere, foreninger, borgere osv. – til at lære havneområdet at kende og byg sammen og over tid en viden op om stedet. 2. Skab komplekse konstellationer Stedets foranderlighed skal tænkes ind i omdannelsesprocessen, og man skal sikre en løbende udvikling mellem sted og omdannelsesproces, så det ikke kun er omdannelsesprocessen, der påvirker stedet, men også stedet, der påvirker omdannelsesprocessen. 3. Forhandl om fortællingerne Et godt designforslag eller koncept indeholder altid en stærk fortælling – en historie, som sammenfatter alle elementerne i en bærende idé. Inviter parterne – kommunen, developerne – til at deltage i processen med at skabe denne fortælling. 4. Co-create Inddrag en designer eller planlægger med blik for at involvere andre aktører i omdannelsen. Én, der sætter sig ind i de forskellige aktørers behov, ønsker og idéer – og giver dem et vigtigt medansvar for processen. På den måde sikres relevans og ejerskab. 5. Administrer transformation Planlægning bør foregå decentralt og finde sted i netværk bestående af mange forskellige aktører og grupper. Planlæggerens opgave er ikke at levere et færdigt produkt i form af en masterplan, men snarere at styre processer og koordinering af alle aktører i netværket. 6. Favoriser urbane rum Hvis man ønsker at skabe liv i havneområderne, så skal der etableres et tæt, fysisk netværk, der binder havnens åbne områder sammen og knytter dem til resten af byen. For at omdanne havnens store rum til mere urbane, forbundne rum, er observationer af brugerne et vigtigt redskab. 7. Promover det flygtiges æstetik Inviter borgerne til at færdes i og opleve havnens nedslidte, industrielle udtryk på en ny måde for på den måde at åbne folks øjne for stedets særlige kvaliteter. Man kan tale om den stedsspecifikke æstetik – en æstetik, hvor folk ser skønheden i det, der er, i stedet for at stræbe efter en kopi af det andre har.

Teknik & Miljø / September 2013 Planlægning

tænkes og omdannes. Det handler om at forandre det eksisterende, men med respekt for den oprindelige historie, kvalitet og de betydninger, der ligger i bygninger, landskab, markører og forbindelser.

Stedet er nøglen For landskabsarkitekten handler det dermed om at komme væk fra den sædvanlige opsplittede måde at tænke bevaring og udvikling på. Hun ved, at det kan lade sig gøre, for hun har set eksempler på det modsatte i sine casestudier af havne i Frankrig, Portugal, Holland og Norge: - Jeg kunne se, at de steder, der havde arbejdet med en designtilgang til omdannelse af havnen, havde formået at integrere det stedsspecifikke i udviklingen, siger hun og fremhæver havneområdet Ile de Nantes i Frankrig som et godt eksempel. I stedet for at udvikle en klassisk masterplan udarbejdede man her en mere procesorienteret ’planguide’. Her knytter visionen for havnen sig til forandringsprocessen, og udviklingen drives af stedsovervågning, der løbende og i faste intervaller rapporterer om stedets kvaliteter og muligheder.

Læs afhandlingen Lisa Diedrichs ph.d-afhandling ”Translating harbourscapes. Site-specific design approaches in contempora-ry European harbour transformation” (på dansk: Stedsspecifikke designtilgange i nutidige havnetransforma-tioner i Europa) er støttet af Realdania via Kulturstyrelsen og Realdanias koordinerede initiativ Bygnings-kultur 2015. Afhandlingen indeholder seks best practice-eksempler på havneomdannelser i Marseille, Nantes, Lissabon, Rotterdam, Bordeaux og Oslo. Casene viser på forskellig vis, hvordan man kan udvikle et havneområde med udgangspunkt i stedets særlige kvaliteter. Find afhandlingen på www.bygningskultur2015.dk under menupunktet Forskning.

Få fælles spilleregler Fælles for de seks best practice-eksempler er også, at der er tale om steder, hvor både landskabsarkitekter, urbane designere og byplanlæggere har været med i processen – folk, som er trænet i at tage udgangspunkt i stedet og ikke den generiske løsning, når de arbejder med udvikling og transformation. Og det er disse faggruppers arbejdsmetoder og –processer, der har været genstand for Lisa Diedrichs analyse. Resultatet er et helt nyt fortolkningsværktøj, som kan bruges til at få øje på havnens særlige kvaliteter, og til at arbejde videre med dem i den strategiske planlægning og udvikling af havnen. Landskabsarkitekt Lisa Diedrich har undersøgt, hvordan havneområder kan omdannes med udgangspunkt i stedernes særlige kvaliteter. Foto: Kolbjörn Guwallius

”Jeg tror ikke, der findes en universel opskrift på, hvordan man skal gøre, men med nogle enkelte, fælles spilleregler kan man skabe bedre betingelser for stedsspecifik udvikling og dermed også skabe mere levende og levedygtige havne i fremtiden.” Lisa Diedrich

Teknik & Miljø / September 2013 planlægning

Nytænkt planmodel giver overblik – og resultater

Fokus på Esbje rg KTC Årsm ødeby 2013

Et supplement til kommuneplanen giver mere overblik til borgere, forvaltning og politikere i Esbjerg. Resultatet er bl.a. flere realiserede projekter. Af | Brit Brus, kommunikationskonsulent, Esbjerg Kommune

Da den første kommuneplan skulle udarbejdes for den nye Esbjerg Kommune lod kommunen sig inspirere af den tidligere Ribe Kommune, hvor omdrejningspunktet havde været rummeligt og visionært. Det blev grundlaget for at supplere kommuneplanen med en helhedsplan, som lægger sig op af kommuneplanen, men som byrådet nikker til i forhold til de strategiske overvejelser uden at være bundet op på de lovmæssige krav. Direktør for Teknik & Miljø Hans Kjær siger: – Vi ville give et overblik over projekter og tanker knyttet op på nogle indsatsområder. Men helhedsplanen måtte ikke være mere flyvsk end at projekterne var at finde i budgettet. Tidshorisonten for projekterne er ikke angivet, men planerne er konkrete nok til at blive gennemført. Udarbejdelsen af helhedsplanen kører parallelt med kommuneplanen, og de to planer følges ad i høring. Planerne går igennem alle fagudvalg og vedtages af byrådet. Det var vist sig, at helhedsplanen er blevet et vigtigt arbejdsdokument for politikerne. Formand for Plan & Miljøudvalget John Snedker bruger aktivt planen i dialogen med borgerne. – Helhedsplanen er meget nem at gå til. Det er meget lettere at forholde sig til 30 sider i et læsbart sprog med gode illustrationer end et 18 centimeter tykt, digert værk. Jeg oplever, at borgere og samarbejdspartnere opnår en bedre forståelse af strategien for et område, siger John Snedker, som tilføjer, at helhedsplanen i øvrigt er et godt og brugbart strategisk værktøj.

Flere projekter igangsat Evalueringen af den første helhedsplan har vist, at ud af helhedsplanens 90 projektforslag er kun 14 ikke igangsat. Et højere tal end forventet. - Planen giver større synlighed til projekterne, og der er gennemført flere projekter, fordi de har været tydeliggjort i helhedsplanen, uddyber Hans Kjær. Mens anden udgave af helhedsplanen er blevet udarbejdet, har de andre forvaltninger vist stor interesse for at få deres projekter med i helhedsplanen, netop på grund af den øgede synlighed som planen giver til projekter. Strategiske udviklingsplaner Kommuneplanen og helhedsplanen suppleres af en række planer for specifikke geografiske områder. Tankerne fra kommuneplanen oversættes i delplanerne, som ikke er juridisk bindende. Det drejer sig bl.a. om mellembyplanerne, landsbyplanerne og den største af

dem alle: Esbjerg byplan. Uanset om det er en landsbyplan eller en byplan er udgangspunkt, at planerne skal fungere som strategiske udviklingsplaner. – Udfordringen er at beskrive sammenhænge og ikke se bydelsprojekter som enkeltstående projekter. Det er vigtigt, at vi får beskrevet de overordnede strategiske rammer for områderne, siger planchef Peter Bagge.

Masterplan inspirerer interessenter Et godt eksempel er masterplanen for Tovværks- og Idrætsparkområdet, som dækker et område med stort potentiale centralt i Esbjerg. Omdrejningspunktet er stadionet Blue Water Arena, hallen Blue Water Dokken og et stort rekreativt parkområde, der fungerer som bindeled mellem bymidte og universitetsområde. Planen for området har fået interessenter på banen, fordi de ser muligheder i at være med til at skabe nyt i området. På den måde planlægges et 11 etagers kollegie-byggeri til 50 millioner kroner på Tovværksgrunden. – Det eksempel er meget sigende for følgevirkningerne af det strategiarbejde, der bliver lagt i planerne. Det inspirerer interessenter til at foretage egne investeringer i områder. Det private engagement og ikke mindst de private investeringer følger i kølvandet på en god plan, konkluderer Hans Kjær. Planlægningen af årets helt store idrætsbegivenhed i byen, DGI Landsstævnet 2013, har også kunnet læne sig op ad masterplanen for området. – Her undgik vi at bruge unødige ressourcer ved at etablere midlertidige løsninger. Med masterplanen som styreredskab kunne vi tage højde for fremtidige projekter og vælge de mest optimale løsninger, siger Peter Bagge. Helhedsplanen er kortfattet, skrevet i læsbart sprog og med gode illustrationer. Den giver borgere og samarbejdspartnere et bedre overblik og forståelse for kommunens strategier for et område end den noget større kommuneplan.

Teknik & Miljø / September 2013 Planlægning

Danmarks længste gågade forandrer sig

Fokus på Esbje rg KTC Årsm ødeby 2013

Esbjerg har eksperimenteret med midlertidige fysiske forandringer i byrummet på gågaden. En netop offentliggjort evalueringsrapport viser, at borgere og beboere har taget godt imod forsøgene, og et par gentages nu med små justeringer.

Af | Brit Brus, kommunikationskonsulent, Esbjerg Kommune

Esbjerg kan prale af landets længste gågade, men den lange gade har steder, som kan virke uinspirerende på besøgende. Samtidig er der et ønske om at skabe bedre sammenhæng mellem Esbjergs midtby og havnen. Det er bl.a. kommet til udtryk i en fælles vision mellem Esbjerg Havn og Esbjerg by, som skal realiseres i løbet af de næste ti år. Planen indeholder ti forskellige projekter, som vil forandre oplevelsen af havn og by for altid. Et af disse projekter omfatter en forskønnelse af det havnenære byområde, som støder op til Esbjergs gågade.

Byfornyelsesprojektet fik fem millioner kroner fra Socialministeriets pulje til byfornyelsesprojekter, og byrådet selv lagde ti millioner kroner oveni. Første skridt i projektet blev et storstilet byrums- og trafikforsøg fra 22. juni til 24. september 2012 i det havnenære byområde. Projektet blev døbt ”By til havn”-forsøget og omfattede det centrale byområde i Esbjerg omkring Kirkegade, Havnegade, Smedegade og Kongensgade. Projektet skulle tage hensyn til byens fremtidige funktion og borgernes behov, og den overordnede tanke

var at gøre gågaden til borgernes gade. – I stedet for at planlægge og gennemføre permanente foranstaltninger med det samme, var vi interesserede i at afprøve forskellige tiltag. Nogle af dem har faktisk været ganske enkle, men det har været vigtigt for os at få borgernes synspunkter med, siger direktør for Teknik & Miljø Hans Kjær. Med på sidelinjen har været både Esbjerg City, Esbjerg Byforum med repræsentanter fra erhvervslivet, byens organisationer, beboere, byrådet og administrationen samt de erhvervsdrivende og borgerne i forsøgsområdet. Før igangsætningen af forsøget blev der afholdt et særligt arbejdsmøde mellem borgerne og de erhvervsdrivende i området om planlægningen af forsøget.

Forskellige tiltag I sommeren 2012 blev den lange gågade delt op med forskellige aktiviteter og siddemuligheder. Nogle af de tværgående kryds med trafik blev lukket, mens et yderområde af gaden blev omdannet fra gågade til sivegade. Havnegade fik en promenade og fartgrænsen blev sat til 30 km i timen. To gader fik nye identiteter som cykelgade og

Kongensgade er Danmarks længste gågade og her blev der afprøvet forskellige indretninger for forskønnelse og for at skabe oaser til ophold og aktiviteter.

Bosætning

kvalificere og effektivisere drøftelserne med borgerne om mulighederne i det havnenære byområde, bl.a. i forlængelse af afholdte arbejdsmøder med borgerne. Alle initiativerne blev vurderet positivt i brugerundersøgelsen. Kun et par tiltag delte meningerne. Lukningen af trafik tværs over gågaden besværliggjorde vareleverancer og forvandlingen af et stykke af gågaden til sivegade var helt i orden med de forretningsdrivende, mens borgerne var negativt stemt. – Meningstilkendegivelserne har fået os til at kigge på de to initiativer og gentage dem i denne sommer. Dog med justeringer i forhold til de oprindelige forsøg. Vi har forlænget tidsperioden for at se, om tilvænningsprocessen bliver lettere og samtidig tager justeringerne højde for de indsigelser, vi fik, fortæller Erling Sonne.

I Kirkegade afprøvede man forskellige muligheder for ophold og udstillinger fra butikker i gaden.

event- og cafegade. I samarbejde med Esbjerg Byforum og havnerelaterede virksomheder blev der etableret et velkomstcenter, som skulle modtage byens besøgende. Det var private midler, som muliggjorde realiseringen af velkomstcenteret til 400.000 kroner, og denne model er man ikke ubekendt med i Esbjerg. Her er der i øvrigt andre eksempler på, at projekter bliver til noget på grund af offentlig og privat samarbejde forankret i Esbjerg Byforum. Et af initiativerne var baseret på en oplevelse af byen. I velkomstcenteret kunne man bl.a. læse om Esbjergs historie, og Esbjerg Byhistoriske Arkiv havde arrangeret rundvisninger i centrum.

Godt modtaget Brugen af midlertidige foranstaltninger har givet overordentlig mange positive, konstruktive og inspirerende synspunkter og ideer. Det er bl.a. sket på Facebook, hvor projektet som det første i Esbjerg Kommune har haft sin egen side. Forsøgene er blevet evalueret på flere fronter så som brugerundersøgelser, trafiktællinger, evalueringsmøde med interessenter og fotoregistrering. Forsøget har i høj grad været med til at

Nyt liv til gågaden I forhold til gågaden blev konklusionen, at der bør skabes mulighed for flere typer aktiviteter over hele året, samt at der er behov for træbeplantning, vindafskærmninger samt opdeling af gaden i mindre opholdsrum med siddemuligheder. På baggrund af forsøgene og evalueringsrapporten udarbejdede forvaltningen et konkurrenceprogram for hele gågaden. Her har første etape af gaden netop været i udbud, og efter prækvalifikationen er fire firmaer med i opløbet om at være med til at forme Danmarks længste gågade. Det drejer sig om firmaerne: Schønherr, Preben Skaarup, GBL gruppen, Møller & Grønborg. I august indleverede firmaerne forslag til den fremtidige udformning. I dommerkomiteen sidder ikke kun kommunale repræsentanter, men også repræsentanter fra cityforeningen og Esbjerg Byforum. Samtidig er der tilknyttet fagdommere. Målet om at skabe en ”borgernes gade” med mulighed for ophold, leg og aktiviteter samt vægt på sundhed og kultur, for at fremme byog handelslivet lever stadig.

Fr i s k

luft på dåse

Da Hjørring Revyen i august spillede 6 forestillinger i tivoli, var Hjørring Kommune på pletten med gode historier om Vendsyssels dejligheder: 3500 dåser frisk luft fra Hjørring, information om bosætning og turisme samt en konkurrence om tre dages ophold i frisk luft. tankegang stod for idé og udførelse i et sjovt samspil med teknikog Miljøforvaltningen i Hjørring Kommune.

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Teknik & Miljø / September 2013 Planlægning

Gammel domkirke får ny plads

Fokus på Esbje rg KTC Årsm ødeby 2013

Den 12. juni stimlede over 600 mennesker sammen for at overvære indvielsen af Ribe Domkirkeplads. Den store interesse for projektet har været kontinuerligt gennem forløbet, hvor borgere også er blevet inddraget.

Af | Brit Brus, kommunikationskonsulent, Esbjerg Kommune

Ribe Domkirke er Danmarks ældste domkirke, og pladsen rundt om kirken er netop renoveret for 45 millioner kroner, hvoraf Realdania har bidraget med 34 millioner kroner og Esbjerg Kommune med 11 millioner kroner. Renoveringen af domkirkepladsen har været længe undervejs. Realdania viste tidligt interesse for at gå ind i projektet, og de første møder blev holdt i 2006. De indledende øvelser har bl.a. involveret en byrumsanalyse i 2008 og en trafiksaneringsplan i 2009, hvor der også blev afholdt en arkitektkonkurrence som EU-udbud. Seks arkitekt-teams blev prækvalificerede, og 39 virksomheder fra bl.a. Danmark, Norge, Tyskland og Holland deltog.

Projektkonkurrence med dialog Realdania og Esbjerg Kommune sad sammen med menighedsrådsformand og domprovst med i dommerkomiteen. De seks anonyme konkurrenceforslag blev næstefter præsenteret for Ribe Handelsstandsforening, Ribe Bykerne samt Håndværker- og Industriforeningen. De fik så hver især foretræde for dommerkomiteen for at aflevere deres skriftlige bemærkninger til de seks projekter. – Det var en utraditionel tilgang at involvere interessenter så tidligt i udvælgelsen af vinderprojektet, men dengang vurderede vi, at inddragelsen både ville belyse fordele og ulemper ved de seks projekter bedre samt

give opbakning til vinderprojektet, siger direktør for Teknik & Miljø Hans Kjær. Den 11. august 2010 vandt Schønherr A/S på et forslag, som viste et enkelt, markant og indbydende pladsrum med afsæt i og respekt for stedets unikke historie, som på en gang ville kunne integrere byens liv og kirkens liv.

Det bliver skidt før det bliver godt Først efter et år kunne det første spadestik tages. Det skyldtes bl.a. at der skulle laves en ny lokalplan for området, hvor selve pladsen blev lagt ind i byzonen. Detailprojektering, prækvalifikation og licitation af entreprisen kom på plads, og imens blev der planlagt borgermøder for borgere, lodsejere og foreninger. Projektleder Torben Hartung havde en klar agenda for møderne: – Vi inviterede interesserede til Det Gamle Rådhus i Ribe kun et stenkast fra domkirkepladsen. Populært sagt malede vi fanden på væggen fra starten. Vi vidste, at renoveringen ville betyde masser af bøvl og ville være et irritationsmoment i mange ripenseres dagligdag. Men vi understregede, at selvom det skulle være skidt for at blive godt, så var det endelige resultat det hele værd. Kultursvampen 14. oktober 2011 blev det første spadestik taget. Nu gik renoveringen af den 7.230 m² store plads i gang.

Teknik & Miljø / September 2013 planlægning

De farvede sten er nordiske granitsten, mens de grå sten er asiatiske granitsten, som de farvede sten glider ud i. Granitten er produceret under socialt ansvarlige forhold, både i forhold til udgravningen/brydningen som forarbejdningen af granitten.

Billedet herunder: Ribe Domkirke har nu fået en værdig baggrund med renoveringen af pladsen.

Da de første sten til Ribe Domkirke blev lagt i midten af 1100-tallet, havde datidens bygherrer et helt anderledes udsyn end nutidens. Kirken blev grundlagt på en indlandsklit, som hævede sig 3 meter over Ribe by. Det er svært at tro, når man kigger på Ribe Domkirke anno 2012. Kirken virker nedsunket i byen, og H.C. Ambergs 100 år gamle domkirkeplads skråner ned mod kirkens mure. Ribe by er vokset op omkring domkirken, med det resultat at fire-fem kulturlag nu gemmer sig under den nuværende by. Det kaldes kultursvampen, og det er af afgørende vigtighed, at den bliver holdt fugtig for ikke at synke sammen. Derfor er belægningen på domkirkepladsen lavet, så der nedsives mest muligt overfladevand. Inden entreprenøren kunne komme rigtig i gang med arbejdet, skulle arkæologerne til. Intentionen var at undgå at grave for langt ned i lagene, alligevel gjorde arkæologerne spændende fund. F.eks. at Ribe Domkirke går helt tilbage til Ansgars tid, og altså blev grundlagt i 850’erne. Det gør den til den ældste kirke i Danmark. Der blev også udgravet og fjernet 200 begravelser, hvilket kun er en lille del af de 30.000 begravelser, man anslår stadig er under pladsen. ¨ Domkirkeplads som gågadezone Renoveringen af domkirkepladsen skulle også resultere i en ændret brug af pladsen. Bl.a. er 76 parkeringspladser fjernet for at gøre pladsen til et opholdssted, og hele pladsen blev til gågade. I den forbindelse blev der lavet et udkast til et nyt gågaderegulativ i samarbejde med Ribe Turistbureau og Ribe Handelsstandsforening. Inden regulativet kom i offentlig høring mødtes kommunen med de forretningsdrivende, så deres bemærkninger kunne fremgå af det endelige udkast.

I løbet af 2012 blev julebelysningen af domkirken et varmt tema i lokalpressen. Ripenserne protesterede mod, at julebelysningen var blevet fjernet under renoveringen. Realdania og Esbjerg Kommune besluttede derfor at ændre renoveringsplanerne og tilføje en særlig julebelysning i december måned. – Det blev rigtig godt modtaget, at vi var klar på en dialog om dette. Byens udtryk ændrer sig markant i december, og derfor kan man sagtens gøre noget ekstraordinært med belysningen i den måned – uden at det går på kompromis med arkitekternes oprindelige tanke om belysningen af hele pladsen og domkirken, forklarer Hans Kjær.

Det færdige resultat 8.000 tons jord blev kørt væk fra pladsen og 2.500 tons granit blev kørt til. 110.000 granitfliser er lagt på pladsen. Der er brugt 20 mandeår på opgaven – og dertil kommer de arkæologer, som har været i sving. Ca. fire mandeår har de brug på udgravningerne her. Nu burde pladsen står klar til mange generationers fremtidige brug. Men alt er ikke færdigt. Domkirkepladsen bliver først færdiggjort efter opførelsen af Kannikegården, som skal fungere som menighedsrådshus. Esbjerg Kommune har været inddraget i konkurrencen for at sikre en helhed på pladsen. – Som nabo til domkirken var det vigtigt, at der blev bygget et hus med international klasse, og det bliver et nyt hus med masser af historiefortælling. F.eks. synliggøres ruinerne fra 1100-tallet, siger Hans Kjær. Han ser frem til færdiggørelsen af Kannikegården, hvilket vil markere afslutningen af projektet omkring domkirken.

Teknik & Miljø / September 2013 kort nyt

FOTdanmark er nu landsdækkende

Kommuner sælger Geodata Danmark til Orbicon Salget skal styrke det offentligtprivate samarbejde og skabe mere borgerinddragelse Det er ikke kommunernes opgave at drive ITforretning, og Geodata Danmark kan ikke udvikle sig meget længere inden for et kommunalt ejerskab. Derfor sælger kommunerne Geodata Danmark til it-virksomheden Orbicon. Geodata Danmark udvikler webbaserede GIS-løsninger og selvbetjeningsløsninger, som anvendes af omkring 40 kommuner og en række offentlige og private virksomheder. Geodata Danmark har derudover udviklet IT-løsninger til affaldsområdet, og de har udviklet NetDialog, som er et borgerhenvendelses og Digitaliseringsværktøj, der anvendes i kommunernes tekniske forvaltninger, forsyningsselskaber mv. Ifølge adm. Direktør i Orbicon, Jesper Nybo Andersen, vil Orbicon videreføre og skabe nye løsninger inden for GIS og digitalisering til myndigheder og forsyningsselskaber. Løsninger som bidrager til borgerinvolvering og borgernes mulighed for at betjene sig selv eller få data uafhængig af åbningstider, og som vil bidrage til at øge kommunikationen mellem borger og myndighed eller virksomheder og deres kunder. .

Med Skive Kommunes indmeldelse er alle landets 98 kommuner nu medlemmer af FOTdanmark pr. 1. januar 2014. FOTdanmark, der arbejder mod at danne ét fælles geografisk administrationsgrundlag, så kommuner, forvaltninger og myndigheder arbejder ud fra et fælles grunddatasæt, er dermed nået et vigtigt skridt videre og kan nu arbejde mod at realisere foreningens nye strategi, der indeholder pejlemærker om bygninger, veje, natur og vandløb. Disse fire områder har foreningens særlige fokus de næste par år, og målet er at arbejde for en samlet standard for bygningskodning, en samlet registrering af alle veje i Danmark, blandt andet til fordel for redningsmandskab i forbindelse med ulykker, en samlet registrering af fredede naturarealer og en landsdækkende geografisk vandløbsoversigt. Bestyrelsesformand for FOTdanmark og administrerende direktør i Byog Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Stefan Birkebjerg Andersen, glæder sig over, at foreningen nu er landsdækkende og ser opbakningen som udtryk for et stærkt kommunalt engagement.

Bredbåndskonference: Der skal hul igennem til flere Gode bredbåndsforbindelser over hele landet er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, for yderområdernes overlevelsesevne, for et effektivt sundhedsvæsen og for fremtidens digitale familier. Og der er brug for handling nu, hvis regeringen skal indfri sit løfte om digital infrastruktur i verdensklasse. Sådan lød budskabet, da Region Midtjylland og RingkøbingSkjern Kommune samlede forskere og politikere til debat om problemet sidst i august. De to arrangører er bekymrede for, at de digitale fremskridt kun kommer en del af befolkningen til gode og dermed svigter en stor gruppe borgere og virksomheder – især i de tyndt befolkede områder. - Vi håber, at konklusionerne fra konferencen og den efterfølgende debat fører til, at behovet for en bedre bredbåndsdækning endeligt bliver taget alvorligt. Landets kommuner er helt afhængige af, at vi forbedrer den digitale infrastruktur, hvis vi skal skabe vækst og udvikling. Det gælder særligt i de tyndt befolkede yderkommuner, hvor markedet ikke kommer af sig selv, men hvor der er en stor gevinst at hente, siger Iver Enevoldsen, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune..

Teknik & Miljø / September 2013 Kort nyt

Nye film skal lette handel med det offentlige Udbudsportalen i KL går nu i luften med fem nye film, der skal gøre det nemmere for private virksomheder at byde ind på offentlige udbud. Og reducere mængden af fejl.

Af | Lilli Marie Nielsen

Det offentlige køber hvert år ind for 300 milliarder kroner. Det svarer til ti storebæltsbroer om året. Og der bliver shoppet alt muligt mellem himmel og jord – lige fra asfaltering af veje til opførelse af plejecentre til buskørsel af skolebørn. Nu vil udbudsportalen i KL gøre det nemmere for mindre og mellemstore virksomheder at få del i det store marked. Det sker med lanceringen af fem nye film på tilbud.udbudsportalen.dk, der skal øge de private leverandørers appetit på handel med det offentlige. Marianne Spang Bech, der er centerchef i Faxe Kommune og formand for KTC’s faggruppe for Ledelse, Kompetence & Organisation, ser frem til, at det nye film-tiltag kan være med til at reducere mængden af fejl i de tilbud, som kommuner modtager. - Det er væsentligt for kommunerne, at tilbudsgivere er klædt ordentligt på og har et ordentligt materiale at lave tilbud ud fra. Det er vi også som kommuner bedst tjent med. Vi ser desværre for mange standardtilbud eller tilbud med fejl og mangler, og det er ærgerligt, at de ikke kommer i betragtning, siger Marianne Spang Bech.

Udryd misforståelser I de fem film kan virksomheder få indblik i, hvordan udbudsprocessen foregår set fra det offentliges skrivebord. Ideen er, at virksomhederne på den måde kan finde ud af, hvad de skal lægge vægt på i deres tilbud, og hvordan de netop undgår typiske fejl. De fem film varer tre-syv minutter og er produceret i en letforståelig og underholdende tegneseriestil, som pludselig gør det sjovt at sætte sig ind i til tider indviklede regler og procedurer.

- Det er vigtigt, at kommunerne forbereder udbudsprocessen grundigt, så misforståelser og dyre omkostninger undgås på begge sider. Og det er især vigtigt at vælge den udbudsform, der enklest muligt fører frem til et godt resultat for alle parter, understreger Marianne Spang Bech og fortsætter: - Samtidig er det vigtigt, at kommunerne ikke bruger unødig tid på ydelsesbeskrivelser og tilbudsgivning i mindre opgaver, som kunne klares med rammeaftaler eller underhåndsbud.

virksomheder, at der er langt flere krav i offentlige udbud end i private. Den femte film giver konkrete indspark til, hvordan virksomheder kommer i gang med at handle med det offentlige. Her beskrives det præcist, hvor man finder offentliggjorte tilbud – nemlig på udbud.dk, hvor alle offentlige udbud samles. Desuden er det smart at gå ind på tilbud.udbudsportalen.dk, som beskriver processen før-under-efter et udbud.

De fem film kort Den første film skitserer udbud og konkurrenceudsættelse i det offentlige og beskriver samtidig, hvornår det offentlige skal i udbud med en opgave eller varekøb. Den anden film sætter fokus på indkøberens rolle og giver et indblik i processen for et offentligt udbud. Det sker med et eksempel fra virkeligheden, hvor en kommune vil effektivisere kørslen for handicappede børn og ældre. Formålet er at hjælpe virksomheder til at sætte sig i indkøberens sted, så de bedre kan målrette tilbud. Den tredje film beskriver, hvad et udbudsmateriale egentlig er, og hvordan virksomheder læser det. Filmen illustrerer klassiske termer som kravspecifikation, udbudsbetingelser og udvælgelseskriterier. Desuden fremhæver filmen fem gængse fejl, som virksomheder ofte begår – f.eks. glemmer mange virksomheder at underskrive en tro- og loveerklæring, hvilket kan betyde diskvalifikation. Den fjerde film handler om politiske krav. Det er nemlig indkøberens opgave at sikre, at kommunalbestyrelses politiske linje føres ud i livet, og derfor oplever mange

De fem film kan ses på http://tilbud.udbudsportalen.dk/videoer

Top 5 fejl Mange tilbud diskvalificeres, fordi de ikke er udført korrekt. Oftest fordi: • Virksomheder glemmer at underskrive eller vedlægge tro- og loveerklæring. • Virksomhedsregnskab har mangler f.eks. underskrifter og revisorpåtegninger. • Tilbuddet overholder ikke minimumskrav. • Virksomheder overdriver egne kompetencer. • Virksomheder forbeholder sig andre vilkår end dem, der er beskrevet i udbudsmaterialet.

Teknik & Miljø / September 2013 Klima

”Bliv din egen energivejleder” på aftenskole Klima- og energikommunikation, der sælger sig selv. Sådan kalder Middelfart Kommune et borgerrettet aftenskolekursus, der har ført til energiinvesteringer for knap to millioner kroner.

Af | klimachef Morten M. Westergaard, Middelfart Kommune og skoleleder Lissen Christensen.

”Goddag. Jeg er skoleleder for aftenskolen i Ejby…jeg har tænkt på, om man kunne lave et energikursus for boligejere om et par måneder…kan Middelfart Kommune hjælpe med det?”. Sådan cirka var det vidunderligt direkte og inviterende spørgsmål fra skoleleder Lissen Christensen. Ugen efter var et kursus i grove træk på plads. Med termofotografering af egen bolig som hovedpræmie til alle kursister blev aftenskolekurset bygget op om følgende moduler: 1. Hvorfor energiforbedre og hvor meget? 2. Hvordan gør jeg? Helt lavpraktisk. 3. Penge, penge, penge. Renter, rådighedsbeløb med mere. 4. Vedvarende energikilder. 5. Se dit eget hus med termofotografisk blik. 6. Mit hus og konkrete indsatsmuligheder.

Overordnet kursustilgang og logik Med kurset forsøgte vi at gøre stoffet, energiforbedring af boligen, så nærværende som overhovedet muligt for kursisten. Derfor blev der så vidt muligt taget udgangspunkt i boligejerens eget hjem. Dette var muligt ved at anvende on-line energiberegnere, hvor hver kursist tog udgangspunkt i eget hjem og egne data.

En kort introduktionsvideo kan ses på http://www.dfs.dk/ video/2013/super-samarbejde-med-aftenskoler/ Hele brugerundersøgelsen kan rekvireres hos klimachef Morten M. Westergaard, Middelfart Kommune på e-mail: Morten.Westergaard@middelfart.dk eller tlf. 2054 4795

Dertil blev der taget termofotografibilleder af hvert hjem, så evt. utætheder, mangler og fejl ved det enkelte hus kunne afsløres og bearbejdes. Endelig var der et match-making med håndværkere, der var klar til at fortælle og vejlede den enkelte boligejer om, hvordan han/hun kunne gribe sit eget projekt an. Også selvom boligejeren var et gør-det-selv-menneske. Det er selvsagt, at der også var en række generelle læringstemaer, der også blev behandlet under forløbet (energiprisernes udvikling, klimaudfordringen, tilbagebetalingstider o.l.).

Der er undervisere i enhver kommune Hvis man skal fra tanke til handling med energiforbedringer, igennem energiforbedringens værdikæde, er der en hel del at tage stilling til. Kurset søger så at sige at ”komprimere energiforbedringens værdikæde”, så det bliver nemt for boligejeren at træffe den rigtige beslutning og gøre tingene i den rigtige rækkefølge – imens hun har gejsten. Eksempelvis er det ikke uvæsentligt at begynde med ”de lavt hængende frugter”, eksempelvis efterisolering, og lade energibesparelserne medfinansiere de lidt større tiltag (eksempelvis ny varmekilde). Det giver også en mulighed for at dimensionere de forskellige tiltage rigtigt fra starten. I aftenskolekurset er der mange aktører, der gerne vil bidrage til undervisningen på en lødig og sober måde. På den måde har kurset trukket på undervisere fra den finansielle sektor, byggebranchen og energibranchen. Konkret drejede det sig om lokale håndværkere med en energivejleder uddannelse, Middelfart Sparekasse, Petinarolli (varmepumper o.l.), multiforsyningsselskabet TREFOR og undervisere fra projekt Grøn Erhvervsvækst (en slags projektorienteret ”Energitjenesten”). Den slags muligheder og kompetencer findes i enhver kommune. Ofte handler det bare om at ringe og spørge: ”Vil du bidrage til et kursusforløb om hele energiforbedringens værdikæde?”

Teknik & Miljø / September 2013 klima

”I aftenskolekurset er der mange aktører, der gerne vil bidrage til undervisningen på en lødig og sober måde. På den måde har kurset trukket på undervisere fra den finansielle sektor, byggebranchen og energibranchen.”

For mange mennesker kan begreber som ”COP værdi”, ”Varmepumpe”, ”kwh”, ”dampspærre”, ”udvidet rådighedsbeløb” med mere godt virke en smule bøvlede og besværlige. Derfor var det en læringsmæssig pointe i at afholde kurset på Byggecentrum i Middelfart, hvor der findes en energiudstilling. Kursisterne kunne så at sige ”sparke varmepumper” og se opbygningen af forskellige energiforbedringselementer. Man kan sige, at teori og praksis fandt sammen, ved strategisk at vælge undervisningssted. I det lys, at kursisterne værdsatte denne mulighed, er det oplagt, at man i andre dele af landet bruger lignende undervisningssteder eks. i gennem samarbejde med lokale byggemarkeder. Det er nemt.

Flertallet gennemfører energiforbedringer i samarbejde med fagfolk (36 pct.). 17 pct. har overladt alt arbejdet til fagfolk. Samme tal, 17 pct. valgte selv at stå for udførslen.

Afsluttende bemærkninger Den måde aftenskolekurset er tænkt og udviklet gør det meget nemt at kopiere og udvikle. Det er teoretisk set en komprimering af energiforbedringens værdikæde, hvor mange interesser og behov kan samles om at tilbyde en service frem for et produkt. Derfor har så mange aktører bidraget til aftenskoleforløbet. Og tænk, kursisterne har betalt for at komme på kursus – ingen kampagnepenge fra kommunen!

Output fra kurset – Energiambassadører på VE. Udover kursisternes generelle tilfredshed og glæde ved kurset – evaluering efter hvert modul - er det nærliggende at evaluere lang tid efter første kursus. Ambitionen var at undersøge om boligejeren stadig synes kurset var godt, og om hun reelt havde anvendt den nye viden. Skete der med andre ord noget i den virkelige verden? Kurserne blev afholdt i efteråret 2011, vinteren 2012 og igen i efteråret 2012. Selvom det er lang tid siden, svarer kursisterne stadig, at kurset var ”godt” (34 pct.), ”rigtig godt” (50 pct.) eller ”supergodt” (11 pct.). Antallet, der synes kurset var ”dårligt” eller ”ikke så godt”, er et absolut mindretal blandt besvarelserne (5 pct.). Efter kurset har 61 pct. realiseret energiforbedringer i boligen, og den gennemsnitlige investering har været på 1.925.500 kroner blandt de boligejere, der efterfølgende omsatte deres nye viden til virkelighed. Svarprocent på 72 pct. Et andet spørgsmål er, om kursus-viden vandrer ud i samfundet? Spørgeteknisk dur det ikke at spørge ”Er du en energiambassadør?” I stedet spurgte vi kursisterne, ”om de har fortalt om kurset til venner, familie og kollegaer?”. Hertil svarer 89 pct. ”Ja”. Sammenholdt med tilfredsheden med kurset tolkes dette som et udtryk for, at kurset har skabt en ambassadøreffekt. Den lokalt genererede økonomi Den samlede investeringssum fra kursisterne i energiforbedringer har indtil videre været på ca. 1.925.500 kroner. Det svarer ca. til 2-3 årsværk, efter den generelle tommelfingerregel om at 1 million kroner i energiforbedringer svarer til 1 – 1½ årsværk.

Teknik & Miljø / September 2013 forsyning

Ny trappemodel gavner virksomheder med stort vandforbrug Store virksomheder skal fremover have færre penge op af lommen, når spildevandsregningen skal betales. Den såkaldte trappemodel blev vedtaget af Folketinget i juni med et bredt flertal.

Af | advokat, ph.d. Pernille Aagaard Truelsen og advokatfuldmægtig Jacob Naur, Advokatfirmaet Energi & Miljø

De nye regler indebærer imidlertid også et brud med den nuværende solidariske betalingsmodel, hvor alle, der afleder spildevand, som det klare udgangspunkt skal betale en fast kubikmetertakst uanset den mængde, som afledes. Hidtil har der alene været mulighed for at fravige fastprissystemet ved at anvende reglerne om det justerede betalingsprincip, som fortsat vil være gældende.

Bekendtgørelsen fastlægger følgende tre intervaller, der skal anvendes ved beregning af vandafledningsbidrag pr. ejendom:

Tre trin på trappen Trappemodellens nærmere indhold er fastsat i en bekendtgørelse, som forventes at træde i kraft i september 2013.

En ”ejendom” skal ifølge bekendtgørelsen forstås som ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet.

• Trin 1: årligt vandforbrug pr. ejendom til og med 500 kubikmeter • Trin 2: over 500 og til og med 20.000 kubikmeter • Trin 3: over 20.000 kubikmeter

Det årlige vandforbrug opgøres således pr. ejendom, hvilket betyder, at for eksempel én ejendom med fem små virksomheder, der hver for sig ligger under 500, men over 100 kubikmeter, samlet set vil komme på trappen og dermed hver især opnå en besparelse. Der fastlægges en lineær indfasning i perioden fra 1. januar 2014 til og med 31. december 2017, der indebærer, at besparelsen gradvist vil blive større frem til år 2018. Når trappemodellen er fuldt implementeret pr. 1. januar 2018, vil trin 2 være 20 pct. lavere end trin 1, og trin 3 vil være 60 pct. lavere end trin 1.

Teknik & Miljø / September 2013 forsyning

Det er kun ejendomme, hvorfra der drives ”erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår” forstået som en virksomhed, der udbyder varer eller tjenesteydelser mod vederlag, som kan få gavn af den degressive trappemodel. For ejendomme, hvorfra der kun delvist drives ”erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår”, skal spildevandsforsyningsselskabet beregne bidraget på den måde, at virksomhedsdelen beregnes efter trappemodellen. Prisen pr. kubikmeter på den resterende ejendom fastsættes efter den takst, der gælder for trin 1 uanset mængde. Begrebet ”erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår” er vagt, og det vil derfor givet give anledning til mange fortolkningsspørgsmål. Naturstyrelsen forventer derfor at udstede en vejledning med en nærmere afgrænsning af begrebet. Ligesom det er Naturstyrelsen, der skal stå for en stor del af administration af reglerne.

Hvem gælder trappemodellen ikke for? Ifølge bekendtgørelsen skal vandafledningsbidraget i visse tilfælde beregnes efter taksten for trin 1, uanset at der er et vandforbrug på ejendommen over 500 kubikmeter. Det gælder for eksempel for ejendomme, der har fradrag i vandafledningsbidraget, f.eks. når vand anvendes som led i produk-

tionen på ejendommen. Det gælder også for ejendomme, som anvender det justerede betalingsprincip. Endelig gælder det for de dele af en ejendom, hvorfra der ikke drives erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår. Sidstnævnte omfatter privat beboelse, offentlig forvaltning og service, visse private foreninger og lignende.

Tilmelding til Naturstyrelsen Som betingelse for, at en ejendom kan få gavn af trappemodellen, skal grundejeren inden 15. oktober 2013 tilmelde ejendommen til Naturstyrelsen og afgive visse oplysninger om anvendelsen af ejendommen. Naturstyrelsen videregiver herefter oplysninger om de tilmeldte ejendomme til spildevandsselskabet, således at det bliver muligt for spildevandsselskabet at beregne vandafledningsbidraget for hver enkelt ejendom fra den 1. januar 2014. Den grundejer, der en gang har afgivet de nævnte oplysninger til brug for beregning af vandafledningsbidrag efter de tre trin, skal som udgangspunkt ikke afgive nærmere oplysninger de efterfølgende år. Såfremt en grundejer ikke tilmelder sig senest den 15. oktober 2013, skal spildevandsselskabet for 2014 og fremefter beregne vandafledningsbidraget efter taksten for trin 1 uanset vandforbruget. Grundejeren

kan dog så inden 15. oktober 2014 tilmelde sig beregning efter de tre takster for det efterfølgende år (2015 og fremefter).

Ændring af betalingsvedtægt Alle spildevandsselskaber skal senest den 1. december 2013 udarbejde en betalingsvedtægt i overensstemmelse med reglerne om trappemodellen. Herefter har kommunalbestyrelsen frist til den 31. december 2013 til at godkende betalingsvedtægten. Det er ikke tilstrækkeligt, at spildevandsselskabet i betalingsvedtægten henviser til de nye regler om trappemodel. Reglerne skal indarbejdes i betalingsvedtægten for at være gældende for grundejerne. Alle spildevandsselskaber skal endvidere i 2013 fastsætte størrelsen af de tre differentierede degressive kubikmetertakster, der skal anvendes med virkning fra 1. januar 2014. De differentierede kubikmetertakster skal godkendes af kommunalbestyrelsen inden 1. januar 2014.

Teknik & Miljø / September 2013 navne

KTC byder velkommen til nye medlemmer og til medlemmer, der har skiftet job gennem det sidste kvartal: Lars Mørk Direktør for Økonomi & Teknik Hillerød Kommune Thomas Damgaard Afdelingsleder Lemvig Kommune Anne Velling Udviklingsdirektør Slagelse Kommune Thomas Jaap Drift & Anlægschef Sønderborg Kommune Bjarne Freund-Poulsen Entreprenørchef Bornholms Regionskommune Søren Hjortsø Kristensen Direktør Fredericia Spildevand & Energi A/S Niels V. Haar Sørensen Centerchef Odsherred Kommune Bjarne Fly Driftschef Varde Kommune Rie Lind By & Miljøchef Hillerød Kommune Lotte Højgaard Afdelingsleder Holbæk Kommune

Jakob Juul ny direktør i Favrskov Forsyning A/S

Marie Louise Madsen ny KL-vicekontorchef

Bestyrelsen for Favrskov Forsyning A/S har med virkning fra 1. august 2013 ansat Jakob Juhl som ny direktør og afløser for Richard Malmose, der går på pension.

Marie Louise Madsen er midt i september tiltrådt som ny vicekontorchef i KL’s Teknik og Miljøkontor.

Jakob Juhl kommer fra en stilling som økonomichef i forsyningsselskabet Vand og Affald i Svendborg. Han er uddannet skov- og landsskabsingeniør og har efterfølgende taget en HD i regnskab og økonomistyring, og nu er han i gang med en MBA-uddannelse.

Torben Hjelm tiltrådt som trafikchef i Holbæk

Hun har tidligere været ansat i kontoret og bl.a. arbejdet med fysisk planlægning, byog boligpolitik, landdistrikter, klimareduktion og -tilpasning mv. Det seneste år har Marie Louise været ansat i KL’s Ledelsessekretariat, hvor hun bl.a. har været projektleder på et større visionsprojekt, der har sat pejlemærker for Fremtidens Kommunestyre. Marie Louise er 34 år og uddannet sociolog fra Københavns Universitet.

Holbæk Kommune har for nyligt omstruktureret afdelingen for Trafik og Ejendomme, og pr. 1. august er Torben Hjem tiltrådt i en ny stilling som trafikchef. Torben Hjelm kommer fra en stilling som ejendomschef og konstitueret centerchef i Lyngby-Taarbæk Kommune. Herudover har han tidligere været ansat i blandt andet Haldor Topsøe A/S som Estate Manager. Torben Hjelm er 59 år, uddannet arkitekt og har en Master of Public Administration fra CBS.

KL-vicekontorchef bliver chef i Rudersdal kommune Den 1. september startede Maria Cathrine Nielsen som chef for Natur-, Park- og Miljøafdelingen i Rudersdal Kommune, hvor hun efterfølger Lis Thodberg, der er skiftet til en stilling i den private sektor. Maria er 39 år og uddannet cand. techn. Soc. fra Roskilde Universitet. Maria kommer fra en stilling som vicekontorchef i KL’s kontor for teknik og miljø.

Ny chef for Brønderslev Forsyning Thorkil Batholdy Neergaard har siden 1. august været Brønderslev Forsynings nye chef. Thorkil B. Neergaard kommer fra en stilling som regionsdirektør hos Niras/Lindholm21/Nellermann, og han overtager roret efter Anni Schjønning, der har valgt at gå på pension.

Teknik & Miljø / September 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

AFFALDSBEHANDLING

EFTERUDDANNELSE Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed. Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

AFLØBSREGULERING

BYGGEMATERIALER Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon A/S T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder. Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner. Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsult

www.broconsult.dk

COWI A/S Horten Advokatpartnerselskab

FACILITY MANAGEMENT

MOSBAEK A/S

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Efteruddannelse hos Byggecentrum er på et højt, fagligt niveau og kendetegnet ved aktualitet, tværfaglighed og optimal fordeling mellem teori og praktik. Studer Byggecentrums brede udbud af efteruddannelsesaktiviteter for dig og dine medarbejdere og tilmeld jer direkte på byggecentrum.dk. Lyskær 1 - 2730 Herlev - T. 70120600 E-mail: info@byggecentrum.dk

ENERGIBESPARELSER Nordgroup a/s

Geokon A/S

Teknologisk Institut

Byggecentrum

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN

COWI A/S

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

Teknik & Miljø / September 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning IDRÆTSANLÆG Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FUGTSKADER

Rohde Nielsen A/S

jens johan andersen a/s

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Geodata Danmark

Geodatacentret I/S • GIS Danmark A/S T. 57860400 • E. info@geodata.dk www.geodata.dk WebGIS applikationer, kort på Internettet, GIS-fagapplikationer, datakonvertering, Borgerhenvendelse, affaldsadministration

Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme

Teknologisk Institut COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER Dækbark fra Kold

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Orbicon A/S COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Sylvester Hvid & Co.

Hoffmann A/S GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S VEKSØ A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

Grontmij A/S Teknologisk Institut

Orbicon A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning. Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

Teknik & Miljø / September 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning KURSUS- OG MØDECENTRE

MILJØMÅLING

RØR- OG BRØNDRENOVERING LIFA A/S Landinspektører

Byggecentrum

Byggecentrum Kursuscenter – byggeriets mødested midt i landet. Dit kursuscenter i Trekantsområdet, som tænker inspiration og læring hver eneste dag. 20 mødelokaler med moderne udstyr og 70 værelser står til din rådighed. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde dig. Se også byggecentrum.dk/kursuscenter Hindsgavl Allé 2 - 5500 Middelfart - T. 70123900 E-mail: kursuscenter@byggecentrum.dk

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Havnecon Consulting ApS

LEDNINGSRENOVERING

Grontmij A/S

Find os på www.lifa.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/S Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Uponor A/S

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

NATUR- OG VANDMILJØ REVISION

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

PUMPER

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Leif M. Jensen A/S

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings renovering”.

RÅDGIVNING

NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup. T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUGTMÅLINGER

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

PLANLÆGNING

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardiserings arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

ALECTIA

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver. Mød os på alectia.com

COWI A/S

www.cowi.dk Tlf.: 56 40 00 00

Dynatest Denmark A/S Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, byggeri, rettigheder ifbm. arealer og ejendomme, vejforvaltning, ekspropriation og planlægning. Effektive drifts- og vedligeholdelsesløsninger. www.le34.dk T. 77332222 E-mail: info@le34.dk

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Teknik & Miljø / September 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning STØJBEKÆMPELSE

SLAMBEHANDLING Uponor A/S, EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

NIRAS

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner. Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PileByg a/s SPILDEVANDSRENSNING

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

PURUS as Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Jylland og på Sjælland og Fyn.

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri. Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

VANDFORSYNING SPILDEVANDSAFLEDNING Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

RIA WATECH AS

Rambøll A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

SPRINGVAND OG BASSINER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Teknik & Miljø / September 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Er det svært at skabe dialogen?

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lemminkäinen A/S

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder 2555 2826 | 7228 2804 | lm@ktc.dk

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

Henrik Kærgaard T: 2045 7147 E: hka@niras.dk Jesper Kjærgård T: 8732 3380 E: jk@niras.dk Jakob Louis Pedersen T: 6011 4282 E: jlp@niras.dk

TÆTTE BÅND = VÆksT Lokalt initiativ er afgørende for at skabe udvikling. Nøglen ligger i at samle trådene, så kommune, erhvervsliv og uddannelser trækker i samme retning. Det er svært, men det kan lade sig gøre. Vi hjælper med at knytte tætte bånd, der skaber vækst.