Teknik & Miljø - september 2014 by Teknik & Miljø - KTC

#09 september 2014

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema: Årsmøde i Fredericia

Godt gang i

udviklingen af

FredericiaC Kanalbyen ved Lillebælt

Teknik og miljø skal løfte væksten Regeringen og KL sætter teknikog miljøområdet

på agendaen

Kommuner kan lære af hinandens nøgletal

Byg gangbroer mellem siloer

Erhvervslivet rører på sig i DanmarkC

Benchmarking er et godt udgangspunkt for at optimere den kommunale ejendomsdrift

Netværk og tværfaglige teams sætter gang innovativ tænkning

Danmarks mest centrale erhvervs-udviklingsprojekt oplever fremgang

Innovation begynder – hvor enegang ender Innovation begynder med kaos og usikkerhed. Men når vi samarbejder, bliver nytænkende teknologi hurtigt til virkelighed. Derfor samarbejder vi med universiteter, private og myndigheder inden for vandområdet. Det er nemlig den optimale udnyttelse af ressourcer og viden. Kontakt markedsdirektør Henrik Martens på 9137 7090 for et uforpligtende møde om dine muligheder. grontmij.dk

Følg Grontmij Danmark og hold dig opdateret

Tema:

Årsmøde i Fredericia

10 Godt gang i udviklingen af FredericiaC

30 Krydstogt – et dansk ”eksport eventyr”

Hen over sommeren er der for alvor taget hul på udviklingen af Fredericias nye bydel, som skal udvikles til en levende og bæredygtig kanalby

14 Erhvervslivet rører på sig i DanmarkC

Langs Fredericias motorvejsnet findes et af landets største erhvervsudviklingsprojekter, DanmarkC. Med 6 millioner m2 jord strækker det sig fra Fredericias østligste del frem til Taulov, hvor E20 og E45 krydser hinanden.

København har fået en ny og flot krydstogtkaj, bygget på rekordtid.

Fredericia kører på gas

Når bybusserne kører deres ruter, og skraldebilerne indsamler borgernes affald, er det med gas som brændstof

19 Èn indgang til kommunen

Det er blevet nemmere at være virksomhed i Fredericia Kommune. Med etableringen af en erhvervshotline og en tværfaglig erhvervsservicegruppe er samarbejdet blevet smidigere og sagsbehandlingstiden kortere.

Indhold odt gang 10 Gi udviklingen

20 Aerffald guld

September 2014

K TC

B YGGE RI

44 46 48

Teknik- og miljøområdet skal løfte væksten

TEMA: ÅR S MØDE I FRE DERIC A 10 Godt gang i udviklingen af Kanalbyen ved Lillebælt 12 Destination Lillebælt 14 Erhvervslivet rører på sig i DanmarkC 16 Fæstning og fristad 18 Bevaring sætter gang i udvikling 19 Èn indgang til kommunen 20 Affald er guld 21 Kvæk, kvæk, kvæk! 22 Mere tryghed til bløde trafikanter 24 Fredericia kører på gas

TR AF IK OG VE J E

Grøn omstilling af tunge køretøjer Aalborg vil have skolebørn op på cyklen

26 28

HAvne

Hotline om arbejdsmiljø Kommuner kan lære af hinandens nøgletal Stort potentiale ved benchmarking af Ejendomsadministrationen

PLANLÆGNING

50 Økonomi og natur sejrer i Karlstrup Mose 52 Kriminalitet kan bremses gennem god byplanlægning LE DELS E

Albertslund på tværs

FORS YNING

56 Spildevand forvandles til energi 57 Nyt værktøj skal sikre optimale bio-investeringer

nav ne

Navnenyt

Krydstogt - et dansk ”eksport eventyr”

MIL JØ

32 34

Den flydende skraldespand Kort nyt

K L IMA OG ENERGI

Regionale partnerskaber kan få os i mål Skanderborg og Roskilde er frontløbere Nyt koncept skal sikre fossilfri produktion Vandet fra landet

36 38 40 42

KTC ÅR SM

ØDE 20

FREMTI DENS TE KNIK – OG

årsmødetillæg

en flydende 32 Dskraldespand

2 3 4 6 8 10 12 14 18

Velkommen Lego Serious Play Fælles fokus løfter kvaliteten i Varde Byg gangbroer mellem siloer Innovation rimer på ledelse Eksperimentarium for nye byrum Få overblik over ressourcer med IT Som at vende en supertanker! Sagsbehandlere skal være lyttende og nysgerrige

BRYD SILOERN E NED TRINITY HOTEL FR 18. & 19. SEPTEMB EDERICIA ER

MILJØ

Årsmø de: Du find er tillægg e inde i b t ladet

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk

God forvaltning fremmer vækst

Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Forsidefoto FredericiaC Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 740,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

KTC har med interesse læst årets økonomiaftale imellem regeringen og KL og finder det glædeligt, hvor væsentlig en betydning regeringen tillægger vores område. Aldrig før har teknik og miljø været fremhævet i aftalen med et helt vækstafsnit, der kommer forud for de store velfærdsområder: skoler, ældrepleje, arbejdsmarked, m.v. Det er tydeligt, at en stor del af vores opgaver er rykket ind i det politiske fokus. Det gælder ikke mindst byggelov, virksomhedsog landbrugsgodkendelser samt energiforsyning og planlov, som skal analyseres i efteråret forud for politiske beslutninger om at ændre, hvor lovgivningen bremser erhvervsudvikling og vækst. Her skal kommunerne sammen vise, at vi giver den bedste service til det lokale erhvervsliv – netop fordi vi er lokale – og kan tage lokale interesser og hensyn i betragtning. KTC er klar til at medvirke!

KTC holder årsmøde i disse dage Vi har valgt at sætte fokus på de barrierer, der kan være imellem afdelinger og sektorer i kommunen. Vi skal sammen BRYDE SILOERNE NED og diskutere fremtidens teknik og miljø, som der kan læses om i det indsatte årsmødetillæg. Vi er i disse år på vej til at forandre den traditionelle specialiserede forvaltning. Vi har dyrket ekspertisen til perfektion, fordi det har sikret de mest korrekte fortolkninger og afgørelser. Men omverdenen efterspørger helhedstænkning. Det er netop den kvalitet, vi kan levere fra kommunerne, når vi får alle afdelinger til at spille sammen. Vi kan tænke i helheder, samle de lokale interesser og modsætninger og sammen skabe de bedste løsninger, der passer ind i det lokale. KTC vil give sit bidrag til debatten om, hvodan fremtidens teknik og miljø skal se ud – og være med til at påvirke efterårets debat om, hvordan den bedste forvaltning organiseres.

Kontrolleret oplag: 2.564 eksemplarer i perioden 01.07.2012 - 30.06.2013 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

ISSN 1902-2654

Søren Gais Kjeldsen Formand for KTC og direktør for Energi og Miljø i Aalborg

Grønne parker, ren luft, en svømmetur i havnen og trygge og indbydende omgivelser. Tilsæt rent drikkevand og gode transportforbindelser, så er du godt på vej til at skabe rammerne for en ’liveable’ by. GBL gruppen for by & landskabsplanlægning er blevet en del af Rambølls fokus på liveable cities.

byer for mennesker (oG rÅDGIVnInG I TrÅD meD TIDen) Byudvikling med perspektiv. www.ramboll.dk/landskabsarkitektur

Vi er 10.000 ingeniører, designere og rådgiVere og skaber bæredygtige helhedsløsninger inden for byggeri, transport, miljø, energi, olie & gas og management consulting.

KTC

Vækstdagsorden

Teknik- og miljøområdet skal løfte væksten Med økonomiaftalen fra juni måned ser det ud til, at KL og regeringen for alvor har sat nogle af de store udfordringer på teknikog miljøområdet på agendaen. Allerede i dette efterår sættes der turbo på aktiviteter, der skal konkretisere aftalen.

Af | Michael Nørgaard, fagskribent

Økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2015 har i et hidtil uset omfang sat teknikog miljøområdet på dagsordenen. Området har en fremtrædende plads i aftalen, og nogle af de store udfordringer på området er i fokus: Byggesager, miljøgodkendelser og godkendelse af husdyrbrug, der i årevis har været konfliktfyldt område i forholdet mellem kommunerne og de forskellige erhverv. Centralt har bl.a. været en løbende og årelange diskussion om tidsforbrug og lange sagsbehandlingsforløb. I økonomiaftalen for 2015 kædes håndtering af disse myndighedsområder sammen med vækst og øget beskæftigelse. Det ligner en ny og proaktiv dagsorden. Det er da også en meget positiv KL-formand, der kommenterer øko-

nomiaftalen og netop understreger erhvervsperspektivet. - Jeg er meget tilfreds med de mange teknikog miljøtemaer, som vi med økonomiaftalen har fået sat fokus på. Mange af disse emner har spøgt i lang tid, og nu har vi fået dem løftet højt op på dagsordenen, siger Martin Damm, KL-formand og borgmester (V) i Kalundborg. - Perspektivet er helt klart, at hvis vi kommer i mål med indholdet i økonomiaftalen, så kan vi endnu bedre understøtte og skabe de bedste rammer for den lokale erhvervsudvikling. KL-formanden lægger også vægt på de mange emner, der er med i aftalen, fra byggesager til planområdet og mobil- og bredbåndsdækning. En meget helhedsorienteret aftale, vurderer KL-formanden.

Harmonisering af gebyrmodel for byggesager Byggesagsgebyrer har været et fast debatpunkt mellem erhvervsorganisationerne og kommunerne i mange år. En række kommuner har i det sidste års tid oven i købet afskaffet byggesagsgebyret for at lette omkostningerne for det lokale erhvervsliv. Med økonomiaftalen er der lagt op til, at der skal ske en harmonisering af gebyrer for byggesager: Regeringen og KL er enige om at gennemføre en ensartet gebyrmodel på tværs af alle kommuner. Der skal ”udarbejdes en konkret model, der drøftes af parterne efter sommerferien med henblik på fremsættelse af den nødvendige lovgivning i efteråret 2014”.

Teknik & Miljø / September 2014

Servicemål og regelforenkling Helt centralt i aftalen er, at der skal aftales servicemål, og at sagsbehandlingstiderne for de ”erhvervsrettede myndighedsopgaver” – som det hedder i aftalen – skal reduceres med en tredjedel i forhold til 2013. Ifølge aftalen skal en model med konkrete servicemål udarbejdes inden udgangen af september, og derefter skal der udarbejdes følgelovgivning inden udgangen af året 2014. KTCs arbejdsområde i fokus Også KTC-formand, direktør Søren Gais Kjeldsen, kvitterer for den centrale plads som teknikog miljøområdet har fået i økonomiaftalen. - Vi er meget tilfredse med den prioritering som KTCs arbejdsområde får med aftalen. Mange af de ting, som KTC har diskuteret længe, er med i aftalen, og det er en fin anerkendelse af, at vores område er helt centralt. Kommunerne skal være effektive for at vi kan give et lokalt bidrag til vækst og velfærd og hvis lovgivningen følger med, synes jeg rammerne forbedres med aftalen. Vi er klar til at medvirke, siger Søren Gais Kjeldsen. Han understreger, at der med aftalen følger en

ktc

stor opgave for teknikog miljøområdet. Dels skal kommunerne, KL og KTCs faggrupper være klar med hurtige bidrag til at konkretisere aftalen. Dels skal man selvfølgelig gribe de nye værktøjer og bruge dem i praksis. -Det er vigtigt, at vi fx får konkretiseret den regelforenkling, der er sat på programmet. Så er vi efterfølgende i forvaltningerne klar til hurtigt at indrette arbejdet, siger Søren Gais Kjeldsen og uddyber: -Og når vi arbejder med regelforenkling, så lad os gå efter en forenkling der understøtter den grønne vækst.

Fuldt oplyst ansøgning De årlige undersøgelser fra DI og Dansk Byggeri har været omdrejningspunkt for det traditionelle tovtrækkeri om sagsbehandlingstider på myndighedsområderne. Her har det været et kommunalt synspunkt, at uret for sagsbehandlingstiden først sættes i

gang, når der foreligger en fuldt oplyst ansøgning, og at netop dette punkt har haft afgørende betydning for sagsbehandlingstiderne. Det har sat fokus på forhåndsdialog mellem kommuner og virksomheder om vejledning i at udarbejde en fuldt oplyst ansøgning. Med økonomiaftalen er det nu fastlagt, at ”sagsbehandlingstiden regnes fra ansøgningen er fuldt oplyst, til der er truffet afgørelse i sagen”. Med aftalen understreges det, at ”Det skal stå klart for virksomheder og borgere, hvad der udgør en fuldt oplyst ansøgning”. Det skal understøttes af vejlednings- og ansøgningsmateriale og fremgå af selvbetjeningsløsninger på området. -Det var afgørende for os, at vi fik sagsbehandlingstiden på dagsordenen. Om det skulle være i form af et skakurs-princip, eller den løsning vi nu har fået, var ikke det vigtige, men nu er principperne fastlagt. Dermed kan vi komme tæt på et retvisende billede af

tidsforbruget i sagerne og fokusere på sagsindholdet, vurderer KL-formand Martin Damm

Anmeldeordninger – regelforenkling Regelforenklinger på teknik og miljøområdet er en vigtig del af økonomiaftalen. Det betyder bl.a., at anmeldeordninger skal tages i brug på de tre væsentligste myndighedsområder. Også i forhold til regelforenklinger er det meningen, at den nødvendige følgelovgivning skal fremsættes i efteråret 2014. KL-formand Martin Damm er tilfreds med de processer, der er aftalt for at konkretisere økonomiaftalen. De skal bl.a. munde ud i en række lovforslag, der skal fremsættes i efteråret. Én potentiel sort sky hænger dog over de gode intentioner i aftalen: Et valg eller en meget lang valgkamp.

LIGE NU ER VI I GANG MED AT PLANTE EN REGNSKOV PÅ ØSTERBRO Grønne pladser kan være med til at håndtere de stigende regnmængder og samtidig skabe nyt liv og rekreative rum i byen. På Tåsinge Plads på Østerbro bliver en ”regnskov” og en solskrænt en del af oplevelsen. De gode løsninger kommer, når man inddrager, får folks meninger på bordet og skaber en fælles vision. Det har vi været med til mange steder i landet. Udover at klimatilpasse på Østerbro, gør vi det blandt andet i Aarhus, Middelfart, Ringkøbing, Albertslund, Hjørring, Lyngby, Gladsaxe, Lemvig og Gentofte. Vi udvikler nye metoder sammen med kommuner, forsyninger og forskningsinstitutioner og arbejder med hele vandets kredsløb – fra indvinding til rensning. Se mere på www.orbicon.dk

Tema: ktc Årsmøde

Godt gang i udvikling af Kanalbyen ved Lil Hen over sommeren er der for alvor taget hul på udviklingen af Fredericias nye bydel, FredericiaC, som skal udvikles til en levende og bæredygtig kanalby med 2.800 boliger, 1.000 arbejdspladser, detailhandel og kultur. Af | Michael Guldager, kommunikationsmedarbejder, FredericiaC.

Bag ét af de bedst bevarede voldanlæg i Europa ligger Fredericias historiske fæstningsby, som er opført med en retvinklet gadestruktur, hvis lige ikke ses andre steder i Danmark. De nordsydgående gader skråner ned mod Lillebælt og giver, med deres snorlige forløb, en flot udsigt til vandet. Ved Frederik den 3.’s grundlæggelse af byen i midten af 1600-tallet var der også tanker om et etablere et kanalsystem i bymidten. Ideen er dog, af uvisse årsager, aldrig blevet til noget. Før nu. Inspireret af de historiske byplaner, vil FredericiaC i de kommende ca. 20 år blive udviklet til ”Kanalbyen ved Lille-

Teknik & Miljø / September 2014

bælt”. Og netop nu er den første kanal ved at blive gravet.

Livsnerve i det første kvarter Det godt 20 ha store FredericiaC-område ligger attraktivt placeret mellem Fredericias historiske bymidte og Lillebælt. Igennem et århundrede blev arealet brugt til industri. I 2008 indgik Fredericia Kommune en aftale med Realdania By om at udvikle arealet til en moderne, bæredygtig og levende bydel med en blanding af boliger, erhverv, detail og kultur. Hovedgrebet i udviklingsplanen for den nye bydel, som blev godkendt i 2012, er et markant kanalsystem, som

er direkte forbundet med Lillebælt og Gl. Havn, der bliver et centralt byrum med en blanding af et Nyhavns-lignende caféliv og boliger. -Vi udvikler kvartererne tættest på den eksisterende by først og arbejder os ud mod Lillebælt. I august gik vi i gang med at etablere den første kanal, som bliver livsnerven i det kvarter, som løber parallelt med Oldenborggade, hvor den nye bydel møder den eksisterende by. Med etableringen af kanalen trækker vi vandet helt ind i den nye bydel og giver byen en ny attraktion, hvor man kan dyrke forskellige aktiviteter på og omkring vandet, allerede før det første byggeri er gået i gang. På

Tema: ktc Årsmøde

gen llebælt den måde skaber vi herlighedsværdi, som også har betydning for interesserede investorer, siger Tim E. Andersen, projektdirektør i FredericiaC. I den østlige ende af kanalen stiger FredericiaC-området med cirka fem meter. Terrænforskellen udnyttes til at skabe et landskabeligt byrum, som, via et svagt faldende zig-zag stisystem, vil give adgang til vandet for alle. Langs kanalen etableres kajkanter og promenader, mens en vejbro og to-tre gangbroer på tværs af kanalen vil forbinde bymidten med FredericiaC-området og Lillebælt. Forbindelserne etableres i forlængelse af byens nord-sydgående gader, som føres igennem den nye bydel helt ud til Lillebælt. Når kanalen står færdig, kan man sejle ind i den nye bydel med mindre både uden mast.

Kombineret klimasikringsløsning Samtidig med etableringen af kanalen hæver FredericiaC hele terrænet øst for Gl. Havn med gennemsnitligt én meter.

Terrænhævningen er den del af en samlet klimasikringsløsning, som sikrer FredericiaC og hele bymidten mod fremtidige havvandstandsstigninger. Det andet væsentlige greb i løsningen består i etableringen af såkaldte ”siddeplinte” langs Gl. Havn, som skaber adgang til vandet og giver mulighed for ophold og leg. -Det har været vigtigt for os at lave en kombineret klimasikringsløsning, som bidrager positivt til byudviklingen på flere måder på én gang. Fx vil terrænhævningen øst for Gl. Havn også være med til at håndtere en del af den jordforurening, som er tilbage i området efter industritiden, ligesom den gør det muligt at lave parkering i halvt nedgravede anlæg under gårdrummene frem for at have parkering i gaderne. Det skaber mere plads til grønne områder og fremmer mulighederne for bevægelse, ophold og leg i den nye bydel. Alt sammen er det med til at realisere vores vision om, at byudviklingen skal være bæredygtig i bredeste forstand, siger Tim E. Andersen.

Forbereder salg FredericiaC bygger ikke selv, men sælger byggeretter til private investorer. Til gengæld står FredericiaC bl.a. for at etablere kanaler og infrastruktur mellem byggefelterne i takt med salget til investorer. -Gennem vores dialog med interesserede investorer har vi erfaret, at en væsentlig forudsætning for at komme i gang med byggeriet i Oldenborggadekvarteret, er, at kanalen er etableret. Den betingelse er vi i gang med at imødekomme nu, så vi tror på, at vi inden længe kan indgå de første aftaler om byggeri langs kanalen, siger Tim E. Andersen. Et såkaldt kvalitetsprogram sikrer, at alle investorer lever op til de samme høje kvalitetskrav. For investorerne er det en sikkerhed for, at der bygges med samme kvalitet på nabogrunden. Og for FredericiaC er det med til at sikre, at visionen realiseres igennem hele byudviklingsperioden.

FredericiaC FredericiaC P/S er et partnerselskab mellem Fredericia Kommune og Realdania By, der har til formål at udvikle en ny bydel af samme navn, der forbinder fæstningsbyens historiske bymidte inden for voldene med Lillebælt. Fredericia Kommune ejer 25 procent, og Realdania By ejer 75 procent af selskabet. FredericiaC-området er på ca. 20 ha. Fuldt udbygget vil den nye bydel kunne rumme: • Omkring 265.000 m2 bygningsareal • Omkring 1.000 boliger • Omkring 2.800 arbejdspladser I 2012 offentliggjorde FredericiaC sin udviklingsplan for den nye bydel: ”Kanalbyen ved Lillebælt”. Udviklingsplanen bygger på den overordnede vision ”Mod til at ville”, som er udmøntet i følgende fem visionspunkter: 1. Historien, den moderne bybygning og arkitektur mødes og skaber nytænkning 2. By- og livskvalitet og udviklingsmuligheder går hånd i hånd 3. Byens borgere og aktører deltager aktivt i byudviklingen 4. Fredericia bliver katalysator for Trekantsområdets udvikling i konkurrence med hovedstadsområdet 5. Bæredygtighed, både med hensyn til økonomi, klima og sundhed, indgår i planlægning og løsninger. Læs om FredericiaC og se en film om udviklings-planen på hjemmesiden på www.fredericiac.dk

Teknik & Miljø / September 2014

Tema: ktc Årsmøde

Destination Bridgewalking, naturpark og krydstogtskibe skal lokke turister til Lillebæltsområdet Af | Henriette Viese, kommunikationsrådgiver, Fredericia Kommune

Med sine mange marsvin er Lillebælt det sted i verden, der har den tætteste population af hvaler. Foto: Destination Lillebælt

Teknik & Miljø / September 2014

Tema: ktc Årsmøde

Lillebælt

Turisme og oplevelseserhvervene er den hastigst voksende branche i verden, og væksten er først lige begyndt. Den samlede turismebranche står midt i en global forvandling. Hele verden står åben for turisterne, og kravene og forventningerne til feriedestinationerne er steget markant.

Samarbejde omstærk turismeprofil Når det gælder konference- og mødeturisme står Fredericia i dag særdeles stærkt, men faktum er, at antallet af turister i Lillebæltsområdet er faldende. Særligt de tyske feriegæster bliver færre, og antallet af dage, som hver turist opholder sig i regionen, er dalende. Derfor har Fredericia Kommune sammen med naboerne, Middelfart og Kolding og over 100 virksomheder, igangsat et fælles projekt, der skal lokke flere turister til.

-Vi arbejder sammen om at skabe en ny turistdestination omkring Lillebælt med en stærk fælles profil og et varieret udbud af oplevelser. Når turister planlægger den næste ferietur, er kommunegrænser det sidste, de tænker på. Derfor er det vigtigt, at de forskellige aktører formår at arbejde tæt sammen om tilbud og udvikling på tværs af hele området. Vi skal være langt bedre til at sælge hinandens varer, og så skal vi gå sammen om nye initiativer, der kan løfte området, fortæller Heidi Hammer Lings, som er leder af Fredericia Turistbureau.

Bridgewalking på Lillebæltsbro Et af de projekter, Destination Lillebælt arbejder på, er bridgewalking på Den Gamle Lillebæltsbro. -Hvis alt går vel, vil de modige fra næste år kunne nyde udsigten allerøverst fra den store jernbanebro. Oplevelsen vil være den første af sin art i Europa, for i dag findes bridgewalking kun i Sydney og Toronto. Som bridgewalker på Lillebælt skal man påføres heldragt, hjelm og sele, og foran ligger

så en unik oplevelsestur på næsten to timer, fortæller Heidi Hammer Lings. Udsigten fra broen er fantastisk, og den unikke natur med bæltet og kyststrækningerne er selvfølgelig også et fokusområde i Destination Lillebælt. Her er muligheder for fiskeri, havkajak, dykning, hvalsafari, sejlads og guidede ture, der giver indsigt i dyre- og plantelivet. Det har haft stor betydning at Friluftsrådet har godkendt Naturpark Lillebælt som pilotpark, hvilket er sidste stadie før den endelige godkendelse som en egentlig naturpark. Ordningen skal certificere områder med natur af særlig regional eller lokal betydning og gode rekreative friluftsmuligheder.

Welcome to Fredericia En anden ny form for turisme, som er ved at finde vej til Lillebælt, er de store internationale rederiers krydstogter. I 2015 ankommer således seks store krydstogtskibe til den dybe havn i Fredericia. Et af skibene er Celebrity Silhouette, som med sine 315 meter er at af de største i verden. Her er plads til 2.501 passagerer og 859 besætningsmedlemmer. -At et stigende antal krydstogtskibe slår vejen forbi Fredericia, er resultatet af en vedvarende indsats fra ikke mindst havnen ADP A/S, som i tæt parløb med kommune og turistkontorer har præsteret ikke blot at få skibe til byen, men også at få dem til at vende tilbage, afslutter bureaulederen.

Teknik & Miljø / September 2014

Tema: ktc Årsmøde

Erhvervslivet rører Danmarks mest centrale erhvervsudviklingsprojekt, DanmarkC, oplever igen vækst. Fremtiden ser lys ud.

Af | Henriette Viese, kommunikationsrådgiver, Fredericia Kommune

Langs Fredericias motorvejsnet ligger et af landets største erhvervsudviklingsprojekter, DanmarkC. Med seks millioner m2 jord strækker det sig fra Fredericias østligste del, med de smukke områder ved den nye Lillebæltsbro, frem til Taulov, hvor E20 og E45 krydser hinanden. Fredericia Kommune havde fra begyndelsen i 2003 store ambitioner for DanmarkC, bl.a. at det skulle blive Danmarks hurtigst voksende erhvervsområde. Det kom hurtigt til at holde stik, for i 2005, 2006 og 2007 var Fredericia Kommune danmarksmester i salg af erhvervsjord, dvs. at Fredericia var den af landets kommuner, der solgte flest m² jord til erhvervsformål.

Optimisme hos virksomhederne I dag er godt halvdelen af jorden solgt, og DanmarkC er hjemsted for cirka 100 virksomheder og 2100 arbejdspladser. Der er stadig 2,5 millioner m2 jord til salg, og det står salgschef i Fredericia Kommune, Jens Ole Andersen, i spidsen for at få afsat. -Vi mærker en klar tendens til, at der er ved at komme gang i salget igen. I 2012 og 2013 har vi solgt 120.000 m2 erhvervsjord i DanmarkC, og i 2. kvartal 2014 er der solgt 200.000 m2. Det bringer os op på over 300.000 m2 erhvervsjord solgt hen over de sidste tre år, fortæller Jens Ole Andersen, som oplever en mere positiv tro på fremtiden blandt de virksomheder, han er i kontakt med.

Teknik & Miljø / September 2014

Et logistisk smørhul Fredericia ligger i et logistisk smørhul, og lige nu er det oftest også virksomheder inden for transport og logistik, der udviser interesse for at bygge nyt. -Det er dette segment, der i øjeblikket rører på sig, men andre segmenter skal nok følge efter. DanmarkC er strategisk opdelt efter brancher for at give virksomhederne gode muligheder for at samarbejde og opnå synergieffekter. Udover transportsektoren har vi blandt andet områder, der er målrettet fødevareindustrien og energibranchen, og her ser jeg også gode muligheder for vækst, udtaler salgschefen. Fredericia har trekantsområdets stærkeste opland af veluddannet arbejdskraft, og indenfor en rejsetid på 60 minutter kan områdets virksomheder hente højtuddannet arbejdskraft fra Odense, Aarhus, Esbjerg, Vejle og Kolding. Det er sammen med den optimale infrastruktur med til at gøre DanmarkC til et særligt attraktivt erhvervsområde. -På nuværende tidspunkt er vi i dialog med fire virksomheder, som alle er interesserede i erhvervsjord i Fredericia på grund af den meget centrale placering. Jeg tør derfor godt spå, at fremtiden for DanmarkC igen ser lysere ud, afslutter Jens Ole Andersen.

Domicilbyggeri er god PR Mere end 55.000 biler kører hver dag på Fredericias motorvejsnet, hvilket giver fantastisk eksponering af de virksomheder, der har valgt at markedsføre sig med domicilbyggeri langs motorvejen. Her finder du blandt andet Danmarks flotteste Audi-univers, Energinet.dk, Monjasa og A2SEA.

Tema: ktc Årsmøde

på sig i DanmarkC Central placering er en erhvervsfordel Fredericias centrale placering i Danmark, hvor motorveje, hovedveje og jernbaner mødes, giver virksomheder med placering i Fredericia let adgang til medarbejdere, netværk og transport.

Teknik & Miljø / September 2014

Tema: ktc Årsmøde

Fæstning og fri Fredericia blev skabt på drømme om storhed og magt. I dag er byen et naturligt centrum.

Fredericias voldanlæg huser hvert år en soldaterlejr under 6. Juli-dagene, hvor slaget om Fredericia i 1849 markeres med optog, musik, parader og aktiviteter i hele byen. Foto: Ole Olsen

Teknik & Miljø / September 2014

istad

Tema: ktc Årsmøde

Af | Bodil Schelde-Jensen, kultur- og fritidschef, Fredericia Kommune

I Fredericia plejer vi - sådan lidt groft at inddele Danmarks byer i tre kategorier. I kategori tre har vi alle de byer og landsbyer, som blev anlagt i 1000-1100-årene, hvor folk mødtes og handlede, og hvor der var behov for forsvarsanlæg osv. I kategori to har vi alle stationsbyerne, som blev anlagt efter midten af 1800-årene i forbindelse med udlægningen af det danske jernbanenet. I kategori et har vi Fredericia. Byens udformning, funktion og historie er enestående i Danmark. Fredericia er grundlagt i 1650 som en fæstningsby. Efter gentagne udenrigspolitiske og væbnede konflikter erkendte først Christian IV og siden hans søn Frederik III, der blev byens grundlægger, at der var et behov for at kunne forsvare Jylland mod sydfra kommende fjender. Forsvarsteknisk er der egentlig tale om en angrebsfæstning, idet man inde fra fæstningen skal kunne overraske og besejre en belejrende fjende – akkurat som det skete den 6. juli 1849 i slaget om Fredericia. Fæstningsanlægget, der i dag fungerer som en grøn omfavnelse af den indre by, er bevaret med ca. 75 procent. Langs sydkysten blev der i forbindelse med jernbanens ankomst i 1860’erne, og siden med etablering af store industrier, demoleret en lav fæstningsvold og mindre bastioner. Men Fredericia er meget mere end et fæstningsanlæg. Den er en vidunderlig barokby, designet og skabt af de fremmeste ingeniører og med udgangs-

punkt i de værdier og holdninger, der kendetegnede barokken: Symmetri, magt, overlegenhed og styrke. Den danske konges nye by i Jylland skulle være landets hovedstad, og den skulle stråle som en juvel i kronen og markere for alle kolleger i Europa, at han – Frederik III – havde styr på tingene og magt over dem. Her er der ikke noget småligt og selvgroet som i de fleste andre danske byer, her er ingen smalle gyder og tilfældige løsninger. Nej, her stråler barokfyrstens intentioner om succes og vækst. Fredericias historie blev dog så ganske anderledes end de kongedrømme, den blev fostret af. Svenskerne kom forbi i 1657 og ødelagde Frederiks by, der siden måtte klare sig selv – ganske vist hjulpet af økonomiske, retlige og religiøse privilegier. Økonomien forblev lille, men derimod blev befolkningshistorien enestående i Danmark, for netop privilegierne betød, at Fredericia blev europæisk fristad. Her var der plads og rum for skyldnere og fallenter, manddrabere, jøder og katolikker, alle de, som ingen andre ville have. Sammen med bønderne fra tre omliggende landsbyer, som flyttede ind på den nye byggeplads, skabtes et samfund med mange sprog, kulturer og traditioner. Industri og infrastruktur blev moderne omdrejningspunkter for byens udvikling og vækst, og i dag er Fredericia et helt naturligt centrum i Danmark. Byens historie ses i både fæstning og bystruktur og et af de fremmeste særkender – gæstfriheden – mærkes endnu.

”Den er en vidunderlig barokby, designet og skabt af de fremmeste ingeniører og med udgangspunkt i de værdier og holdninger, der kendetegnede barokken: Symmetri, magt, overlegenhed og styrke”

Teknik & Miljø / September 2014

Tema: ktc Årsmøde

Bevaring sætter gang i udvikling En donation fra A.P. Møller Fonden på 50 millioner kroner skaber nye, spændende muligheder for at arbejde med bygningsbevaring og kulturhistorie. Af | Mette Lauridsen, kommunikationsrådgiver, Fredericia Kommune

Fredericias bymidte gennemgår disse år en transformation fra industriby til en by med blandet bolig, erhverv og kultur. Det stort anlagte FredericiaCprojekt er flagskibet i byudviklingen, men det betyder langt fra, at den eksisterende by er sat i skammekrogen. Kommunen modtog tilbage i 2012 50 millioner kroner af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til et byforskønnelsesprojekt, som har udgangspunkt i Fredericias unikke historie og velbevarede bykerne. Fredericia er anlagt som en fæstningsby, og går man en tur i Fredericias gader i dag er det da også militærhistorien, der særligt træder frem, men bymidten byder også på meget andet kulturhistorie. Byforskønnelsesprojektet arbejder ud fra fire temaer i Fredericias historie:

Arkitektonisk løft Inden for de næste fire til fem år vil byforskønnelsesprojektet bidrage til en markant arkitektonisk forbedring af Fredericias ældste gadestrækninger. Med husejernes egenbetaling vil der i alt blive investeret 100-150 mio. kr.

Teknik & Miljø / September 2014

• Den religiøse fristad (religionshistorien 1650-1849) Bygninger og områder, som knytter sig til den religiøse historie. Kirker, begravelsespladser, skoler og lignende. • Væbnet for freden (militærhistorien 1650-1909) Bygninger og kulturmiljøer, som knytter sig til den militære historie. Militære anlæg og mindesmærker, Fredericia Vold og private soldaterkamre rundt omkring i byen. • Avlsbrug, handel og håndværk (erhvervshistorien 1650-1950) Avlsbrugergårde og bygninger med handel og håndværk og større forretningsejendomme. • Centrum i Danmark (industrihistorien 1750-1970) Industrialiseringens bygninger, fabrikker og tilhørende arbejderboliger, jernbanen og havnen. Byforskønnelsesprojektets formål er at styrke og bevare det arkitektoniske helhedsindtryk i gadebilledet og sikre, at ejendommene igen fremstår i overensstemmelse med den oprindelige arkitektur. I alt vil ca. 500 ejendomme de

Ansøgninger Når Fredericia Kommune modtager en ansøgning, undersøger Lokalhistorisk Arkiv bygningens særlige historie ved hjælp af oplysninger i tingbogen og i vejvisere og historiske fotos. Materialet bruges både til formidlingen af den enkelte bygnings historie og som beslutningsgrundlag for facadernes endelige udformning.

næste fire til fem år kunne opnå støtte til facaderenovering, som primært går til private bygninger i byens hovedstrøg og tilknyttede sidegader. Fredericia Kommune administrerer fondsmidlerne og har oprettet fonden ’Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia’, som fire gange om året tildeler midler til ansøgere ud fra temaer i byens historie. Arbejdet med bygningsbevaring er med til at udvikle byens kulturhistorie, og ambitionen er at skabe grundlag for en moderne og kreativ formidling af byens historie, som skal ske visuelt i gaderne med nye digitale formidlingsformer.

Tema: ktc Årsmøde

Èn indgang til kommunen Det er blevet nemmere at være virksomhed i Fredericia Kommune. Med etableringen af en erhvervshotline og en tværfaglig erhvervsservicegruppe er samarbejdet blevet smidigere og sagsbehandlingstiden kortere. Af | Henriette Viese, kommunikationsrådgiver, Fredericia Kommune

Virksomheder, både nye og etablerede, spiller en stor rolle i indsatsen for at skabe øget udvikling og bosætning i en kommune. Derfor har Fredericia Kommune stillet skarp på sin erhvervsservice og ud fra virksomhedernes ønsker omorganiseret og gentænkt den kommunale administration. - Fredericia Kommune skal være en aktiv medspiller mod det fælles mål at skabe mere vækst i Fredericia. Kommunen må ikke opleves som hverken uoverskuelig eller en forhindring, og vi skal derfor lytte, når erhvervslivet efterspørger forenklinger, fortæller Jean Brahe, formand for By- og Teknikudvalget i Fredericia Kommune.

Tovholder følger henvendelse til dørs Blandt de nye tiltag er en erhvervshotline og en erhvervsservicegruppe. Med hotlinen er der nu kun ét nummer, man som virksomhed skal ringe til, hvis man vil i kontakt med kommunen. Den medarbejder, der betjener hotlinen har til opgave at sørge for, at den første kontakt mellem virksomhed og kommune bliver god og konstruktiv, og at der tilknyttes en ansvarlig tovholder i kommunen, som følger virksomhedens henvendelse helt til dørs. Det fortæller By- og Erhvervschef Karin Niemann-Christensen, som har stået i spidsen for omlægningen: - Når en virksomhed henvender sig til kommunen, skal der oftest rigtig mange kompetencer i spil. Derfor har vi etableret en erhvervsservicegruppe,

som består af medarbejdere, der dækker en lang række fagligheder lige fra byggetekniske spørgsmål til henvendelser om arbejdskraft. Virksomheden slipper for selv at tage kontakt til de enkelte afdelinger, men kan nøjes med at henvende sig ét sted. Det betyder, at virksomhederne kan bruge deres tid på det, de er bedst til, nemlig at drive virksomhed. Et andet stort ønske fra erhvervslivet har været en mere effektiv og enkel byggesagsbehandling. For at imødekomme dette er afdelingen blevet opnormeret, og der er sat gang i en række konkrete tiltag. Det har resulteret i, at ukomplicerede erhvervsbyggesager klares inden for fire uger, at der tilbydes 14 dages straksbehandling af fuldt oplyste byggesager for enfamiliehuse, sommerhuse og småbygninger, og at den generelle sagsbehandlingstid er nedbragt.

- God service, dialog, én indgang til kommunen og et fortsat tæt og positivt samarbejde med byens erhvervsforeninger er det, der skal være med til at sikre, at Fredericia også i fremtiden vil være en attraktiv erhvervskommune, afslutter udvalgsformanden.

Dialog er afgørende - Vores målsætning er, at sagsbehandlingen skal være imødekommende, velkoordineret og ikke mindst hurtig. Det gælder både i byggesager, men også ved alle andre henvendelser. Det afgørende er, at virksomhederne oplever en god service og får et konstruktivt modspil fra medarbejderne, fastslår udvalgsformand Jean Brahe. Et eksempel er, at kommunen ikke længere giver et afslag uden at gå i dialog med ansøgeren om mulige alternativer.

Teknik & Miljø / September 2014

Tema: ktc Årsmøde

Affald er guld I Fredericia genbruger de alt, hvad de kan komme i nærheden af. Målet er at komme op på 80-85 procent af borgernes affald. Af | Af Henriette Viese, kommunikationsrådgiver, Fredericia Kommune

-Vi arbejder hele tiden på at finde nye materialer, vi kan genbruge. Et af de seneste skud på stammen er brugte juiceog mælkekartoner, som vi presser og leverer til en svensk papirfabrik. Gennem årene har vi flere gange forsøgt at finde en måde at genbruge kartonerne på, men det er hidtil ikke lykkedes, så det føles godt at have fundet en løsning, fortæller affalds- og genbrugschef i Fredericia Kommune, Vibeke Hviid. Med kartonerne er der føjet endnu et skilt til genbrugspladsernes efterhånden meget omfattende containersystem, som tæller alt fra gamle kuglepenne til korkpropper og emballage fra medicin. Som noget nyt er der også etableret en byttecentral for fliser, hvor folk gratis kan afhente de havefliser, som andre ikke længere har behov for. Ved siden af er der plads til brugte mur-

Teknik & Miljø / September 2014

sten. De sorteres af et firma i Svendborg, som rengør og sælger dem til renovering af bygninger, hvor der skal bruges sten med patina.

Landets bedste åbningstider Én ting er at have systemet til at håndtere genbrug af diverse materialer, noget andet er at få borgerne til at bruge dem. -Det handler om at gøre det let for folk. I Fredericia har vi de senere år forbedret forholdene på kommunens genbrugspladser, og samtidig har vi nogle af landets bedste åbningstider. Fra april til og med september har vi åbent kl. 10-21 i hverdagene og kl. 10-18 i weekenden. Det tror jeg har en positiv effekt på borgernes motivation til at aflevere til genbrug, siger Vibeke Hviid. Fredericia Kommune laver også løbende kampagner og indsatser, som

skal få virksomheder og borgere til at være mere opmærksomme på det potentiale, der er i at forvandle affald til værdifulde råstoffer. Det sker blandt andet i samarbejde med Grønt Forum, som er en gruppe aktive, lokale borgere, der arbejder for en bæredygtig udvikling i Fredericia Kommune. -Vi har et ambitiøst mål om at genbruge 80-85 pct. af fredericianernes affald, og det kræver både, at vi er kreative i forhold til at finde nye genbrugsløsninger, og at borgere og virksomheder vil yde den indsats med affaldssortere, der skal til, mener Vibeke Hviid.

Fredericianerne kan nu også aflevere brugte juiceog mælkekartoner til genbrug. Foto: Fredericia Kommune

Tema: ktc Årsmøde

Indsatsen for løvfrøen er blot et af Fredericia Kommunes projekter, som har fokus på at genskabe natur til gavn for dyre- og plantelivet. Der arbejdes også med genrejsning af skove, nye vådområder og faunapassager i åer og vandløb. Foto: Rana-Consult

Kvæk, kvæk,

kvæk! Løvfrøer og andre truede padder får nye vandhuller at boltre sig i.

Af | Henriette Viese, kommunikationsrådgiver, Fredericia Kommune

Fredericia Kommune har blæst et stort paddeprojekt i gang, som skal holde hånden under løvfrøen og andre truede padder. Indsatsen startede i 2013 med bl.a. at opformere den eksisterende bestand af løvfrøer og udsætte dem til nye vandhuller. I 2014 til 2015 fortsætter indsatsen med gravning af ca. 35 nye vandhuller, som skal sikre, at arten kan sprede sig til nye områder. - I projektet har vi fokus på at sikre den meget lille og sårbare bestand af løvfrø. Vi vil skabe et net af velegnede ynglevandhuller, som kan binde de små og truede løvfrøbestande i kommunen sammen til en sammenhængende, talstærk og livskraftig løvfrøbestand, fortæller biolog Dorthe Aaboer. De nye vandhuller kommer til at binde de naturskønne arealer ved Trelde Næs, Rands Fjord og Elbodalen sammen, så der kommer en grøn korridor som padderne kan sprede sig gennem. I 2013 udsatte kommunen

1250 små løvfrøhaletudser i fem forskellige vandhuller. Når de nye vandhuller, som nu er ved at blive gravet, er blevet mere etablerede i 2015, bliver der også sat løvfrøer ud i nogle af dem. - For at sikre en stor genetisk variation i bestanden har vi fået lov af Naturstyrelsen til at indsamle æg fra flere vandhuller i den sydlige del af Vejle Kommune og den nordlige del af Kolding Kommune. Æggene er blevet dyrket i et laboratorium, indtil haletudserne havde en passende størrelse til at blive sat ud. De indsamlede æg er blevet holdt adskilt, og 50 pct. af haletudserne genudsætter vi i den sø, de kom fra. På den måde sikres det, at indsamlingsstederne så vidt muligt holdes skadesløse af indsamlingen, forklarer Dorthe Aaboer. Fredericia Kommune har modtaget knap 1 mio. kr. af EU og NaturErhvervstyrelsen til et naturplejeprojekt, der skal forbedre naturtilstanden i

det åbne landskab, samt støtte truede dyrearter omfattet af EU`s Habitatdirektiv og den generelle biodiversitet. Projektet gennemføres af Fredericia Kommune med støtte fra konsulentfirmaet Rana-Consult ved biolog Peer Ravn.

Fakta Nye vandhuller skaber bedre levevilkår for løvfrø, stor vandsalamander og andre truede padder. Men også en lang række mere almindelige beboere i områderne får gavn af vandhullerne, fx lille vandsalamander, butsnudet frø, skrubtudse, snog og en lang række eng-, ande- og vadefugle og vandløbsinsekter. Løvfrøen er sjælden i Danmark, og den er fredet og beskyttet i hele EU.

Teknik & Miljø / September 2014

Tema: ktc Årsmøde

Mere tryghed til bløde trafikanter Som Trafiksikkerhedsby sætter Fredericia massivt ind med trafiksikkerhedsfremmende tiltag på de farligste strækninger i kommunen. Målet er 260 færre uheld. Af | Henriette Viese, kommunikationsrådgiver, Fredericia Kommune

Fredericia Kommune blev i sommeren 2013 udpeget som Trafiksikkerhedsby af Vejdirektoratet. Med udnævnelsen fulgte ti millioner kroner som kommunen selv har suppleret med yderligere fem millioner kroner. Det betyder, at udvalgte strækninger i kommunen i de kommende tre år får et markant trafiksikkerhedsmæssigt løft, som skal gøre det mere trygt og sikkert at færdes i byen. -Vi har systematisk gennemgået ulykkesstatistikkerne for at finde de farligste vejstrækninger i kommunen. Det viser sig, at tre indfaldsveje til Fredericia samt midtbyen inden for Fredericias gamle volde står for knap halvdelen af alle uheld i kommunen. Vi kan derfor gøre en forskel, der virkelig batter, ved at sætte massivt ind på netop disse strækninger, fortæller trafikplanlægger Morten Svanborg. Han understreger, at de sikkerhedsfremmende tiltag også skal understøtte borgernes behov for transport, så det handler om at finde løsninger, der kan højne sikkerheden uden at sætte hin-

Teknik & Miljø / September 2014

dringer for, at man kan komme let fra A til B.

Afprøve nye løsninger Fredericia Kommune vil nedbringe antallet af ulykker ved at anvende både velkendte, effektive tiltag i form af fysiske ombygninger og tiltag ved store veje og kryds, men også ved at lege med nye løsninger. -I projektperioden vil vi forsøge os med nye løsninger, der kan være med til at forbedre trafiksikkerheden, særligt for de bløde trafikanter. Vi vil for eksempel gerne afprøve at tillade ligeud for rødt for cyklister i T-kryds, forklarer Morten Svanborg Elektronisk fodgængermarkering, cykelbokse i signalanlæg, ny og mere tydelig afmærkning af cykelfelter, hastighedsdæmpning på højresvingsbaner og cyklistnedtælling i signalanlæg er andre af de idéer, som man håber at kunne føre ud i livet. Det hører også med til projektet at lave aktiviteter og kampagner, der via

holdnings- og adfærdsbearbejdning skal skabe mere tryghed for de bløde trafikanter. Cyklister og knallertkørere er særligt udsatte i trafikken, og her kan den enkelte trafikant gøre meget for at sikre sig så godt som muligt. -Bremser, lygter, reflekser og brug af hjelm er ting, der kan betyde forskellen mellem liv eller død, så vi ser det også som en vigtig opgave at skubbe på i den rigtige retning her. Vi har forskellige planer for, hvordan vi kan lave nogle sjove og anderledes events, så det ikke kun bliver de klassiske plakater på lygtepæle eller lignende, fortæller Morten Svanborg.

Unik mulighed De mange tiltag skal sætte sig varige, positive spor i uheldsstatistikkerne, og kommunen forventer at kunne forebygge ca. 260 trafikuheld over de næste ti år frem mod 2024. -260 færre uheld på ti år er et ambitiøst, men realistisk mål. Ved at blive udnævnt til Trafiksikkerhedsby har vi fået en unik mulighed for at sætte massivt ind med trafiksikkerhedsfremmende tiltag på de farligste strækninger i kommunen. De 15 millioner kroner, vi har at gøre godt med i projektet, svarer til knap 20 gange det almindelige årlige budget, vi har til færdselssikkerhedsfremmende foranstaltninger. Det siger derfor næsten sig selv, at vi kan komme rigtig langt for pengene, og forhåbentlig kan vi sige farvel til nogle af de sorte pletter på kortet, afslutter Morten Svanborg.

Tema: ktc Årsmøde

Vejlevej er en af de tre indfaldsveje, hvor der skal sættes massivt ind med tiltag, der fremmer trafiksikkerheden. Foto: Ole Olsen

Forventninger Fra 2008–2012 blev der registeret 385 trafikuheld på de fire strækninger, som er udvalgt i Fredericia Trafiksikkerhedsby. I samme periode var der 867 registrerede trafikuheld i hele kommunen. Fredericia Kommune forventer, at projektet vil forebygge ca. 260 uheld over de næste ti år.

Tiltag og aktiviteter Fredericia Trafiksikkerhedsby er et tre-årigt projekt, der løber i perioden fra november 2013 til november 2016. Fredericia Trafiksikkerhedsby kan følges på hjemmesiden www.trafiksikkerhedsby.dk, som løbende opdateres med tiltag, aktiviteter og overordnet information omkring ombygninger af veje og kryds.

Ideen bag ’trafiksikkerhedsby’ Vejdirektoratet har udnævnt trafiksikkerhedsbyer siden 2011. Direktoratet beskriver ideen bag trafiksikkerhedsbyer således: -Bag konceptet ligger ønsket om at lave forsøg i stor skala for at se, hvilken effekt det har at sætte massivt ind med trafiksikkerhedsfremmende tiltag indenfor et afgrænset område. En trafiksikkerhedsby er derfor et geografisk afgrænset byområde i en kommune, hvor det vil være muligt at gennemføre en helhedsløsning, der kan højne det generelle trafiksikkerhedsniveau.

Teknik & Miljø / September 2014

Tema: ktc Årsmøde

Fredericia kører Når bybusserne kører deres ruter, og skraldebilerne indsamler borgernes affald, er det med gas som brændstof.

Af | Henriette Viese, kommunikationsrådgiver, Fredericia Kommune

Sidste sommer etablerede Fredericia Kommune en gastankstation i samarbejde med Naturgas Fyns datterselskab, Bionaturgas Danmark. Det skete med støtte fra Trafikstyrelsens Center for grøn transport, og projektet gav mulighed for, at Fredericia som den første kommune i landet fik bybusser, der ruller på gas. Godt et halvt år efter fulgte byens skraldebiler trop. -Vi har kun haft gode erfaringer med at bruge gas som brændstof, fortæller driftschef Bo Christiansen, der jævnligt oplever at blive ringet op af andre kommuner og selskaber, som vil vide, hvordan Fredericia har grebet det an. Trods en forholdsvis stor udbredelse af gaskøretøjer i flere andre europæiske lande er det nemlig kun i sin spæde start i Danmark. -Mange er inspireret af projektet i Fredericia, og det er tydeligt, at interessen for at benytte gas i den tunge transport er stigende. Vores erfaring er, at det sagtens kan lade sig gøre, da det rent teknisk jo er en velafprøvet teknologi. Men det kræver et godt samarbejde mellem de forskellige offentlige og private aktører at få det sat på skinner, da alle skal være villige til at prøve noget nyt, fortæller Bo Christiansen. I Fredericia er det Tidebus og P. Fournaise, som har budt ind på hen-

Teknik & Miljø / September 2014

holdsvis bus- og affaldskørsel med gas i tanken.

Bæredygtig biogas på vej Gaskøretøjer udleder færre miljøskadelige stoffer end både benzin- og dieselbiler, men den helt store miljøgevinst opnås først, når naturgassen bliver skiftet ud med biogas. I 2010 underskrev Fredericia Spildevand A/S og DONG Energy en aftale om levering af biogas fra Fredericia Centralrenseanlæg, som DONG Energy opgraderer til naturgaskvalitet og sender ud i naturgasnettet. Fredericia Kommune forventer at kunne øge produktionen af biogas markant i løbet af få år. Det skal ske ved at gennemføre et innovationsprojekt, som handler om at kunne omdanne husholdningsaffald til biogas. -Borgerne i Fredericia var de første i Danmark, som fik gas ud i stuerne fra deres eget spildevand. Vores ambition er, at de også bliver de første, der kan køre på gas fra deres eget affald, afslutter Bo Christiansen.

Fredericias gasbusser blev indviet i sommeren 2013. Foto: Ole Sejrup

Tema: ktc Årsmøde

på gas

”Fredericia Kommune forventer at kunne øge produktionen af biogas markant i løbet af få år. Det skal ske ved at gennemføre et innovationsprojekt, som handler om at kunne omdanne husholdningsaffald til biogas”

Gastankstationer Langsomt popper gastankstationer op i det danske landskab, men der er stadig kun tale om fem styk. Til sammenligning har Tyskland og Italien hver især mere end 900 gasstankstationer.

Teknik & Miljø / September 2014

Trafik

Ny model beregner miljøpåvirkning

Grøn omstilling af Nu kan kommuner og andre interessenter beregne både miljøpåvirkning og totaløkonomi af et skift fra diesel til grønnere drivmidler i lastbiler og busser.

Af | Ellen Holbek, transportøkonom, Grontmij

Modellen, som beregner miljøpåvirkninger og totaløkonomi for alternative drivmidler til tunge transporter, blev i første omgang udviklet for at se på driften af dagrenovationsbiler. Modellen er udarbejdet af ’Udbudsnetværket For Affaldsindsamling i 2012-13’ i samarbejde med den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij. Modellen giver brugeren (f.eks. kommuner og renovatører) et samlet overblik over konsekvenserne ved at benytte forskellige alternative drivmidler såsom diesel, biodiesel, bioethanol, biogas, hybrider eller el, til deres renovationsbiler. Konsekvenserne omfatter blandt andet CO2-udledning, støj, investering, driftsøkonomi og totaløkonomi.

Mulighedsanalyse for Aarhus Kommune og Midttrafik Senere i 2013 blev mulighederne for brugen af modellen udvidet, da Grontmij videreudviklede modellen til brug i en ”mulighedsanalyse for omstilling af bybusser til alternative drivmidler” i et projekt for Midttrafik og Aarhus Kommune. Projektet var et led i Aarhus Kommunes arbejde med at undersøge rentable, grønne omstillingsmuligheder på transportområdet. Projektets fokus var derfor at belyse, hvor man mest omkostningseffektivt kunne få de største miljøbesparelser på bybusområdet. Et krav var også at resultaterne

Teknik & Miljø / September 2014

skulle kunne bruges i videre politiske beslutningsprocesser.

Indledende observationer og opstilling af scenarier Med dette in mente foretog Grontmij en indledende opgørelse af den eksisterende busflåde (Aarhus Sporveje) og transportarbejdet for 2012/2013, hvilket blev brugt i opsætningen af referencescenariet. Man tog også højde for de eksisterendes bustyper, fx længde, og deres brug på ruterne i Aarhus samt estimat af de gennemsnitlige hviletider ved endestationer. For at kunne opstille de bedst mulige alternative scenarier, der specifikt afspejlede kommunens potentialer for udskiftning til køretøjer på alternative drivmidler, blev der foretaget en screening af relevante, eksisterende teknologier, som tilbydes af leverandører. Screeningen viste, at der var kommercielt tilgængelige gasbusser i alle tre størrelseskategorier (12, 15 og 18 meter) for bybusser. Hele busflåden kunne derfor potentielt udskiftes til gasbusser. Ved valg af gasbusser ville det også kræve investeringer i gasforsyning og tankning, samt ekstra foranstaltninger på værkstederne. El-hybridbusser var også kommercielt tilgængelige i alle tre størrelseskategorier og kunne derfor potentielt også udgøre hele busflåden. Også her ville en udskiftning kræve nogle mindre

investeringer, i form af opgradering af elforsyning og foranstaltninger på værkstederne. De rene elbusser var kun kommercielt tilgængelige i de små størrelser, 12 meter, og havde desuden en begrænset rækkevidde. Derfor var det kun udvalgte ruter, som ville kunne udskiftes med rene elbusser. En udskiftning til elbusser ville også kræve nogle mindre investeringer i opgraderet elforsyning og el-opladning samt foranstaltninger på værkstederne. Med denne viden kunne man i det efterfølgende modelarbejde matche de nuværende dieselmodeller med kommercielle busser på alternative drivmidler.

Modelarbejdet Modellen blev tilpasset projektet ved at benytte lokal rutedata og data for den eksisterende busflåde samt driftsøkonomi. Det gav de bedst tilnærmede konsekvensberegninger for miljø og økonomi. Det blev derigennem muligt at analysere potentialet i at udskifte de nuværende dieselbusser med de valgte alternative drivmidler (biogas, naturgas, el og hybrid), for hver af de tre buslængder. Modellen blev opsat til at beregne fem scenarier, hver med forskellig brug af de alternative drivmidler, for at vise mulige konsekvenser ved forskellige valg sammenlignet med referencescenariet.

trafik

tunge køretøjer Biogas gav størst CO2-besparelser Modelberegningerne viste, at der var størst mulige CO2-besparelser ved udskiftning af busflåden til modeller med drift på biogas. Drift på el gav også store CO2-besparelser, men potentialet fra dem var mindre, da man kun regnede på de kommercielle 12 meter busser, og fordi de desuden var betydeligt dyrere at anskaffe end de andre bustyper. Ved ren eldrift (fra VE-kilder) på hele busflåden havde man kunne opnå en større CO2-besparelse. Projektarbejdet gav Midttrafik og Aarhus Kommune et nøgternt indblik i effekterne af en potentiel grøn omstilling af deres bybusser, og de kunne bruge resultaterne videre i deres beslutningsproces, der stadig pågår.

alt efter geografi, teknisk udvikling af køretøjer og drivmidler, målsætninger og økonomi, som beslutningstagerne skal tage højde for. For eksempel er 100 procent biogas ikke generelt tilgængeligt, så ved en udskiftning til gasbusser i den nærmeste fremtid vil der skulle benyttes naturgas i indkøringsfasen. Hvor lang denne bliver, vides ikke præcist, da biogas er afhængigt af antallet at nye biogasanlæg, som etableres. Alt tyder dog på, at der vil ske en stor udvikling på området, hvorfor det vurderes, at biogas vil være tilgængeligt i naturgasnettet inden for de kommende år, og dermed udgøre et godt alternativ til brug af diesel som drivmiddel.

Mere biogas i fremtiden Det er altid vigtigt at perspektivere beregninger og resultater i forhold til de faktiske forhold. Der vil være forhold,

Teknik & Miljø / September 2014

Trafik

Årets Trafiksikkerhedsby 2014

Aalborg vil have skolebørn op på cyklen Aalborg vil være landets mest trafiksikre skoleby og er udpeget af Vejdirektoratet som Årets Trafiksikkerhedsby 2014. Nu går kommunen i gang med at afprøve tiltag, der gør det mere trygt for flere skolebørn at vælge cyklen.

Af | Charlotte Krogh, teamkoordinator, Carsten Krogh Jensen, projektleder og Mette Skamris, afdelingsleder, By- og Landskabsforvaltningen, Aalborg Kommune

Aalborg Kommune er udnævnt til Årets Trafiksikkerhedsby 2014 – og det forpligter! Med Vejdirektoratets udnævnelse følger en pulje på næsten 12 mio. kr., hvoraf Aalborg Kommune medfinansierer en tredjedel. Konceptet går nu på at lave forsøg i stor skala for at se effekten af at sætte massivt ind med trafiksikkerhedsfremmende tiltag på et afgrænset område. Grundstenen er at afprøve kendte og innovative tiltag på en nyskabende måde. Aalborg Kommune har en lang tradition med ekstraordinære indsatser for at skabe sikre og trygge skoleveje. Således har Aalborg Kommune udarbejdet trafikpolitikker for samtlige 64 skoler i kommunen og skolevejsanalyser. Dertil kommer skolevejsfoldere for kommunens 50 folkeskoler. Det hele er fulgt op med besigtigelse i marken for at gøre det trafiksikkert for børn at færdes til og fra skole. Det er derfor nærliggende at fortsætte det udviklende arbejde med skoleveje i Aalborg. Kan vi udarbejde et koncept for det fysiske miljø omkring skoler, der tydeligt viser trafikanter, at de bevæger sig ved en skole? Og kan

Teknik & Miljø / September 2014

den fysiske indretning præge trafikanter til en særlig agtpågivende adfærd, så der sker færre uheld, og forældre overbevises om, at det er sikkert at sende deres børn af sted til skole på egen hånd?

Det samlede billede Aalborg Kommune har i 2013 vedtaget en ny Trafiksikkerhedsplan – og her passer Trafiksikkerhedsby 2014 perfekt ind. I Trafiksikkerhedsplanen er der nemlig sat fokus på at skabe sikre og trygge skoleveje. Udover den overordnede ambition om at reducere antallet af trafikuheld i Aalborg og gøre Aalborg til Danmarks mest trafiksikre skoleby er formålet med Trafiksikkerhedsby 2014: • at nedbringe antallet af uheld med børn og unge. • at afprøve nye og innovative tiltag og opbygge et nyt koncept for udformning af skoleveje. • at forskyde transportadfærden i retning mod mere brug af gang og cykel til og fra skole.

Tre skoler er i søgelyset Aalborg har fokus på tre skoler: Filstedvejens Skole, Seminarieskolen og Sct. Mariæ Skole. Halvdelen af de skolevejsrelaterede uheld i Aalborg er sket i nærheden af disse tre skoler. Derudover er skolerne forskellige blandt andet i forhold til demografisk sammensætning og beliggenhed i forhold til det overordnede vej- og cykelnet samt betjening med kollektiv trafik. Trafiksikkerhedsby 2014 rummer en bred vifte af kendte og innovative fysiske løsninger på vejnettet omkring skolerne. Løsningerne skal sammen med en tryghedspakke gerne ændre uheldsbilledet og fremadrettet ændre trafikantadfærd og mobilitet, så flere går og cykler til skole. Projektets elementer Det er et gennemgribende ønske for projektet at anvende løsninger og initiativer, som kan betragtes som nye og innovative kombineret med kendte og afprøvede tiltag i forventning om, at synergien mellem ”nyt” og ”gammelt” vil medføre positive effekter. Det betyder, at der ikke nødvendigvis er erfaringer

trafik

Tidsplan Projektet løber fra 1. januar 2014 til 31. december 2016. 2014 er afsat til analyse, planlægning og tilrettelæggelse. 2015 er afsat til kampagneaktivitet, projektering og anlæg, mens 2016 er afsat til anlægsarbejdernes færdiggørelse, fortsat kampagneaktivitet, evaluering og vidensdeling.

med alle de ønskede tiltag. Projektet skal således også oparbejde erfaringer med nye initiativer. Eksempelvis LED ved fodgængerfelter, cykellommer, anderledes belægningstyper og farver mv. Trafiksikkerhedsby 2014 satser på fire grundelementer: • Fysiske løsninger, som skal bidrage med ny viden og erfaring foruden en øget trafiksikkerhed. Løsningerne er kombinationer af nye, innovative forslag kombineret med kendte initiativer. • En tryghedspakke, som indeholder en række tiltag målrettet oplevet tryghed for de yngste trafikanter. • Et indsatskatalog, som samler op på de anvendte tiltag i et generelt katalog til brug for trafiksikkerhedsarbejdet fremadrettet ved kommunens skoler. Kataloget indeholder bl.a. en vejledning i ’korrekte skoleveje’. • En effektevaluering, hvor resultater og effekter af de gennemførte tiltag evalueres både kvantitativt og kvalitativt.

Tryghedspakke Foruden en række nye og spændende initiativer fokuseres der på tryghed for især de yngste trafikanter. Ofte bidrager utryghed blandt børn eller forældre til, at forældre kører børnene til skole i bil frem for at vælge eksempelvis cyklen. Bilen er som oftest årsag til, at der sker personskade på cyklister og fodgængere, når uheldet er ude. Med dette projekt vil der blive udarbejdet en tryghedspakke, som skal medvirke til at give de yngste trafikanter en forbedret oplevet tryghed, som bl.a. skal bidrage til, at flere børn cykler eller går til skole. Indsatskatalog Erfaringer og tiltag fra Trafiksikkerhedsby 2014 opsamles i et indsatskatalog af generel karakter. Kataloget vil bestå af en række indsatser fordelt på nogle trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger med angivelse af opnåede erfaringer og forventelige effekter. De tre skoler vil blive inddraget i en dialog under udarbejdelsen af kataloget gennem en række workshops, hvor de får mulighed for at komme med input, ønsker og erfaringer.

Indsatskataloget vil også indeholde en vejledning til udformning af ’korrekte’ skoleveje - herunder beplantning, signaler, oversigtsforhold, belysning mv. Vejledningen anvendes ved udpegningen af nye skoleveje samt ved en inspektion af de nuværende udpegede skoleveje.

Grund evaluering Det er afgørende, at Trafiksikkerhedsby 2014 bidrager med ny viden og nye erfaringer ved at afprøve initiativer og indsatser, som endnu ikke har stor udbredelse herhjemme. Det er derfor vigtigt at udarbejde en grundig evaluering af effekterne. Året Trafiksikkerhedsby 2014 rundes af med en slutrapportering ved udgangen af 2016 indeholdende en evaluering af projektets resultater og effekter. Projektet i Aalborg vil dermed kunne bidrage med brugbar viden og erfaring til resten af landets kommuner.

Teknik & Miljø / September 2014

HAvne

Den nye Oceankaj i København

Krydstogt

– et dansk ”eksport eventyr” København har fået en ny og flot krydstogtkaj, bygget på rekordtid. Den nye Oceankaj er bl.a. forsynet med et anlæg der kan modtage spildevand, som pumpes over til rensningsanlægget på Lynetten. København er den største krydstogtdestination i Nordeuropa, med over 800.000 krydstogtpassagerer om året.

Af | Gert Nørgaard og Søren Balken, Copenhagen-Malmö Port

Hvad gør dansk krydstogt unik? Det korte svar er: samarbejde. Det længere svar: målrettet at arbejde på fleksibilitet og have fokus på at styrke og forbedre tilbuddet til det internationale marked. Den nuværende situation er skabt gennem de seneste 20 år. Der er arbejdet målrettet med at forbedre et godt produkt. Gennem årene er krydstogtvirksomheden i København gentagne gange blevet kåret som bedste spiller på det europæiske marked. Det er vel at mærke kundernes vurdering af det produkt, som er krydstogt via København.

København i centrum af en række spændende muligheder København og Øresundsregionen ligger centralt placeret. Det er muligt at tage

Teknik & Miljø / September 2014

på krydstogter fra Copenhagen-Malmö Port (CMP) i en sløjfe med to ben. Den ene er de ni hovedstæderne i Østersøen og St. Petersborg som hovedattraktion. Den anden er de norske fjorde. Det giver rederierne mulighed for at tilbyde to forskellige produkter: Den gamle kultur og naturoplevelser. Rederierne kan dermed variere produktet overfor slutbrugeren, som er turister med varierende behov og hele tiden på udkig efter nye oplevelser.

Fremragende branchesamarbejde Der er mange havne i Europa, som ligger godt placeret. Konkurrencen er international. Danske havne, men først og fremmest mange internationale havne, gør sig gældende. Det europæiske marked er vokset med hele 43 procent

siden 2008, og der er mange, som gerne vil have del i den vækst. Som krydstogtdestination har København fordel af Københavns Lufthavn, med mange direkte internationale forbindelser. Desuden er København unik ved at kunne tilbyde mange – op til ni – samtidige kajpladser, hvilket giver rederierne mulighed for at planlægge deres rutevalg mere frit. Endelig har et vigtigt samarbejde i Cruise Copenhagen Network (CCN) gennem mere end 20 år en stor betydning for Københavns succes som krydstogtdestination.

Den nye Oceankaj Københavns stadige behov for nye boliger og nye kontor samt servicefaciliteter medfører, at havnen løbende må flytte fra de centrale dele af byen ud til

havne

Fakta om kaj og bygninger Den 2. maj 2014 kunne H.M. Dronning Margrethe II slå på klokken og erklære de nye terminaler for åbne. Oceankaj er 1.100 meter lang, 70 meter bred og inddelt i tre terminaler. Hver terminal har opmarchområder til 26 busser og 50 taxaer. Krydstogt kræver meget plads, og det er der sørget for i forbindelse med konstruktionen. Der er tre bygninger på Oceankaj. Hver af de tre bygninger er på 3.300 m2, hvoraf 1.500 m2 er til publikumsfaciliteter og 1.500 m2 anvendes til håndtering af bagage mm. De sidste 300 m2 indeholder teknikog personalefaciliteter. By & Havn er bygherre. Entreprenør på kajanlægget er Joint Venture ZMM Nordhavnen (Züblin, Möbius, MJ Eriksson). Terminalbygningerne er tegnet af Christensen & Co Arkitekter A/S og bygget af Einar Kornerup A/S. Prisen for hele anlægget ligger samlet over ½ mia. kr.

de nye områder, der ligger på opfyld. Senest er området omkring Århusgade med Redmolen og Sundmolen kommet i spil. Det er her CMP indtil nu har haft tre til fire kajpladser for krydstogtskibe. Derfor har havnens ejer, By & Havn, efter aftale med CMP, etableret den nye Oceankaj, som har plads til tre af de største krydstogtskibe samtidig ved tre ens terminaler. Kajen og terminalerne er taget i brug i maj 2014, og er en bedre erstatning for kajerne i Frihavnen.

Grøn havn Nordhavnsområdet skal udvikles som en grøn by. Faciliteterne til krydstogt skal også leve op til denne målsætning. Det indebærer blandt andet, at bygningerne forsynes med græs på tagene. De virker kølende om sommeren og isolerende om vinteren. Der er anvendt en høj grad af naturlig udluftning og lysindfald, som reducerer energiforbruget. Anlægget er fuldautomatisk, så man blot behøver indstille den ønskede temperatur. På den måde visualiseres også regionens ekspertise på Clean Tech området. CMP skal modtage spildevand og andet affald fra skibene. Derfor er Oceankaj forsynet med anlæg i kajen til at modtage spildevand, som derpå bliver pumpet over til rensningsanlægget på Lynetten. Anlægget, der har kapacitet til 300 m3/time fra hver af de tre anløbspladser, er også forsynet med mulighed for at tilsætte kemikalier, som neutraliserer de svovlbrinter, som kan opstå fra skibenes opbevaring af spildevandet. Dette er ikke mindst vigtigt ud fra et arbejdsmiljøsynspunkt. Kajen er også forsynet med friskvandsanlæg.

Teknik & Miljø / September 2014

natur & miljø

Marint affald og oliespild

Den flydende Mere end 120 nordeuropæiske kystkommuner i 14 lande kæmper sammen for et bedre havmiljø og renere strande. I oktober sætter kommunerne hinanden stævne ved en international miljøkonference i Holstebro, hvor der bliver sat fokus på plast og olie i havet.

Af | Søren Juul Eriksen, kommunikationskonsulent, Holstebro Kommune

Plast er et helt afgørende materiale i vores moderne samfund, men spiller en knap så naturlig rolle, når det i store mængder ender i havets blå affaldscontainer. Plastikrester i havet har store negative konsekvenser for havmiljøet. Dyrelivet, økosystemer, det lokale fiskeri og egnsturismen er de store tabere, når alt lige fra tønder til mikroskopiske partikler ender som marint plastikaffald i vandet, fødekæden og på kysterne. Der er plastaffald i 88 pct. af verdenshavene, og koncentrationen er størst ved kysterne. Man regner med, at Nordsøen ufrivilligt tager imod 20.000 ton affald hvert år, heraf er trefjerdedele plastikmaterialer. (Det svarer til, at 2.000 lastbiler kører til kanten af kajen på Hanstholm Havn og hver tømmer deres vognlad med affald ud i havet. Affald der vel at mærke ikke forsvinder af sig selv.) -Det er uforståeligt og fuldstændig uacceptabelt at bruge vores værdifulde hav som en losseplads, siger Karsten Filsø, der er formand for KIMO i Danmark og Junior Vice President for den internationale organisation af samme navn.

Teknik & Miljø / September 2014

-Man smider affaldet ud, men intet er væk af den grund. Selvom det forsvinder i det store hav, kan man være sikker på, at det dukker op igen i fiskernes net, på strandene eller andre uønskede steder. Karsten Filsø, der også er formand for Udvalget for Natur, Miljø og Klima i Holstebro Kommune, er helt klar over, at der ikke kun lurer en miljøkatastrofe under overfladen, men også en stor økonomisk belastning for kystsamfundene, når affaldet skyller i land. Eller for erhvervslivet, hvis det ender i vores fødevarer: -KIMO arbejder for at påvirke myndighederne til at tage miljøspørgsmål seriøse, da det er kommunerne og lokale interesser, der kommer til at stå med problemerne og ofte den økonomiske byrde, siger han.

Den ’usynlige’ transport af skadelige stoffer Den største og mest synlige del af det marine plastikaffald kommer fra skibe og dumping langs de europæiske kyster, mens en mindre del finder vej via åer, afløb og fra strandgæster. Men plastik forekommer også i havet som mikroskopiske partikler.

Fra en lang række kilder sker der udledning af disse helt små plastikpartikler til havmiljøet i et omfang, der endnu ikke er blevet kortlagt. De stammer fx fra cremer, tandpasta, sololie og tøjvask eller fra plastikstykker, som nedbrydes til partikler af vand, vind og vejr. Plastikken indeholder ofte miljøgifte som blødgørere, PAH’er og flammehæmmere, som ofte frigives, når plasten skyller rundt på havet. De bittesmå partikler kan også samle andre miljøgifte til sig. Internationalt frygter man, at det mikroskopiske plastmateriale fremmer transporten af skadelige stoffer ind i fødekæden. Forskellige forskningsstudier viser, at den mikroskopiske plastik er fundet i tanglopper, jomfruhummere, sandorme, muslinger, torsk og makrel. DTU Aqua har også fundet plast i 30 pct. af de danske sild og hvillinger i det nordlige Storebælt. På KIMO konferencen stiller den internationale organisation netop skarpt på de mikroskopiske partikler i havmiljøet, da forureningen kan have en række konsekvenser, som endnu er ukendte. -Den danske del af KIMO håber på, at konferencens tema får landene til

Natur & miljø

skraldespand at lægge sig i selen for større og mere fokuseret indsats for at forstå problemets omfang og finde løsninger, siger Karsten Filsø og tilføjer: -Problemerne med marint affald dukker op lokalt, men skal løses internationalt. En dansk indsats alene giver ingen mening, da vi alle deler det samme saltvand og havstrømme, og ofte er forureningskilden ikke fra hjemlandet.

KIMO holder øje med beredskabet for olieforurening KIMO-konferencens andet tema er risikoen ved olieforurening – især fra fartøjer, der er ude for uheld og derfor truer kystmiljøet. -Som kystkommuner har vi en særlig interesse i, at der nationalt og internationalt er et godt og velfungerende beredskab, som sikrer, at der ikke sker forurening af vores kyster ved olielæk længere ude på havet, siger den danske KIMO formand, Karsten Filsø. Selv en mindre olieforurening kan skade dyre- og fuglelivet og fjerne det økonomiske grundlag for lokale kysterhverv mange år frem. Derfor fokuserer KIMO konferencen også på praktiske løsninger, og hvordan systemerne bliver bedre.

Om KIMO • KIMO står for Kommunernes Internationale Miljø Organisation. • KIMO’s 14 medlemslande samarbejder for at beskytte og forbedre tilstanden af havmiljøet og kysterne i det nordlige Europa især omkring Nordsøen og Østersøen, men også de indre farvande i Danmark. • KIMO gennemfører forskning for at få ny viden og dokumentation om havmiljøet - ofte i samarbejde med forskningsinstitutioner. • KIMO Danmark er høringspart i alle nationale sager om det danske havmiljø og er med til at påvirke myndighederne og den politiske dagsorden. • KIMO Conference finder sted den 3. - 5. oktober 2014 i Holstebro

Teknik & Miljø / September 2014

Kort nyt Nyheder fra teknikog miljøområdet - fra hele Danmark

Alle bybusser i Holstebro på gas Holstebro bliver den første by i Danmark, hvor alle bybusserne udelukkende kører på gas. Gasbusserne har den højeste miljøcertificering, og med omstillingen fra diesel til naturgas bliver udledningen af CO2 reduceret med ca. 91 tons om året. Senere, når bybusserne går over til at køre på biogas, bliver udledningen af CO2 reduceret med knap 700 ton pr. år. Busserne bliver tanket med gas fra et helt nyt anlæg på Vestforsynings arealer på Bisgårdsmark. Tankningsanlægget er koblet direkte på gasnettet, og når busserne går over til at køre på biogas fra Maabjerg BioEnergy vil Holstebro være helt selvforsynende med brændstof til bybusserne. Arriva står for bybuskørslen og der er HMN Naturgas, som har etableret tankanlægget. Kilde: DK-Nyt

Teknik & Miljø / September 2014

Kolding - Danmarks Friluftskommune Kolding Kommune er blevet kåret som den kommune i Danmark, der er bedst til friluftliv. Det er den tværgående indsats for sundhed og friluftsliv, der har sikret kommunen titlen i år som ’Danmarks Friluftskommune’. - Prisen er et stort skulderklap til vores kommunale indsats for at integrere naturen og friluftslivet i vores sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde, siger borgmester Jørn Pedersen (V). Konkret er der en række indsatser blevet gennemført i løbet af 2013 og 2014: Rygestop i Naturen, MTB-spor i Marielundskoven, Åstederne - de små grønne oaser langs åen i Koldings bymidte m.m. Med prisen følger et beløb på 250.000 kr. Desuden får Kolding Kommune lov til at anvende både titlen Danmarks Friluftskommune 2014 og friluftskommune-logoet i markedsføringen af kommunen. Det er Friluftsrådet, der står bag prisen. Kilde: DK nyt

Nyt lystfiskerparadis i Sønderjylland Nyt vandløb rundt om Gram Slot kommer til at give nyt liv til både fiskene og mulighederne for naturturisme omkring Gram Slot. Det nye vandløb kommer til at føre åen rundt om opstemningerne ved slotssøerne i Gram, der i dag er den sidste spærring tilbage i åløbet, efter Miljøministeriet har fjernet spærringer ved Ribe Stampemølle og Fole Dambrug. Både laksen og havørreden er allerede i stærk fremgang i Ribe Å, og det forventes også, at den stærkt truede snæbel vil tage godt imod den store naturgenopretningsindsats. Som et led i projektet har Haderslev Kommune finansieret en oprensning af Gram Slotssø for 35.000 m3 slam og sand. Prisen på projektet i Gram Å løber op i ca. 19 mio. kroner, hvoraf Haderslev Kommune har betalt fire mio. kroner til oprensning af søen. Samlet set har indsatsen i hele Ribe Å-systemet kostet ca. 35 mio. kroner.

KTC ÅRSMØDE 2014

FREMTIDENS TEKNIK – OG MILJØ

BRYD SILOERNE NED TRINITY HOTEL FREDERICIA 18. & 19. SEPTEMBER

KTC ÅRSMØDE 2014 / BRYD SILOERNE NED

Helhedstænkning Hvordan kan vi udvikle service og kerneopgaver i fremtidens teknikog miljøsektor? Af | Søren Gais Kjeldsen, KTC

Hvad er kerneopgaver for teknik og miljø i 2014? God service, vil de fleste sige – men hvem definerer, hvad den gode service er og hvordan den skal udvikle sig? Et af målene med kommunalreformen var at styrke kommunernes faglige niveau og sikre større ekspertise i sagsbehandlingen ved at etablere større enheder. De første års erfaringer med kommunalreformen har vist, at kommunerne er lykkedes med den proces. På en lang række områder er der etableret stærke faglige miljøer, som løser opgaverne særdeles kompetent. Der er etableret en mere enstrenget myndighedsindgang, som også var et klart formål med kommunalreformen. Kommunerne fungerer i dag som den lokale indgang og koordinerer myndighedsbehandling på de fleste områder. Kommunerne udfordres Kommunernes rolle som myndighed debatteres som aldrig før. Interesseorganisationer som DI og Dansk Byggeri udfordrer kommunernes rolle som lokal myndighed ved deres krav om fuldstændig ensartethed – lokalt og nationalt. Regeringen presser på for større kommunaleffektivitet – i den sammenhæng oftest sammenlignet med ensartethed og centralisering. Vi er nødt til at have en lokal myndighedsudøvelse, så den frie udfoldelse reguleres og det hele ikke ender i italienske tilstande. Målet med reguleringer er, at man kan stole på de bestemmelser, der ligger på et givent område.

Er den bedste service virkelig en centraliseret og enstrenget sagsbehandling? Fra et kommunalt udgangspunkt forekommer det soleklart, at en borger eller virksomhed får den optimale service, hvis sagsbehandlingen tilgodeser de lokale forhold og inddrager lokale interesser. Det udfordrer os også, at stærke faglige centre kan have en tendens til at tænke inden for sine egne rammer – den såkaldte silotænkning. Der er ingen tvivl om, at en specialiseret service – som løser borgerens og virksomhedens behov optimalt under hensyn til lokale forhold – samtidig skal være hurtig og effektiv. Hvis teknikog miljøområdet skal fastholde sine kerneopgaver, så er det nødvendigt at tænke i helheder og arbejde på tværs. Både inden for teknik og miljø, men også på tværs af andre forvaltninger. Der skal koordineres effektivt, samtidig med at den faglige kvalitet skal fastholdes. For borgeren eller virksomheden er det ikke vigtigt, om ydelsen leveres af den ene eller anden afdeling, organisation eller kommune. For borgere og virksomheder er det vigtigste, at få leveret ydelsen så hurtigt som forventet, og at ydelsen lever op til borgerens eller virksomhedens forventninger til en korrekt behandling- også selvom resultatet skulle være et afslag på en ansøgning. Stærke faglige centre – en styrke eller barriere? Kommunens produkter og ydelser styrkes, når chefer og medarbejderne arbejder sammen på tværs af afdelinger og forvalt-

ninger og sikrer, at divergerende mål og procedurer ikke skaber forhindringer for en sammenhængende service. Den opgave, er vi nødt til at diskutere internt i kommunerne. Men vi kan ikke diskutere helhedstænkning som en intern proces. Kommunens ydelser kan kun styrkes af et godt samspil mellem offentlige og private virksomheder, borgere og interesseorganisationer.

Åben dialog om retningen KTC inviterer på sit årsmøde alle interessenter, rådgivere, organisationer, m.m. til fri og åben dialog med KTCs medlemmer, som er tekniske direktører og chefer, om mål og midler. KTC ønsker at udfordre, at dialogen begrænses til egen forvaltnings-, organisations- eller faggruppes snævre mål. Vi vil opfordre til at tænke i helheder. KTC vil med udgangspunkt i en dialogproces med LEGO SEROUS PLAY udfordre os selv og hinanden til at stille de rigtige spørgsmål, som kan bringe os tættere på at definere, hvad den gode forvaltning kan. Gennem diskussionen af mål, redskaber og kompetencer skal samarbejdet imellem kommuner og den private sektor være med til at give svarene, som kan præge forståelsen af teknik og miljø fremover.

TILLÆG TIL TEKNIK & MILJØ / SEPTEMBER 2014

Når en organisation taler sammen om strategien Af | Anders Jørgensen, Teknologisk Institut

Hvordan skaber man en fælles forståelse på tværs af kommunegrænserne om behovet for en ny tænkemåde? Og hvordan skaber man en forståelse for og kendskab til hinandens visioner og strategier på tværs af kommuner, organisationer og private rådgivere, så alle kan gå bedre oplyst ind i diskussioner om udviklingen af den kommunaltekniske sektor i Danmark? Teknologisk Institut, Center for Ide & Vækst har rollen som proceskonsulenter og vejledere i LEGO® SERIOUS PLAY®metoden, som skal få deltagerne på KTCs årsmøde til at sætte deres egne holdninger og erfaringer i spil, og ad den vej være med til at bidrage til en ny måde at se fremtidens teknik og miljø i kommunerne. - LEGO® SERIOUS PLAY®-metoden er måske det eneste dialogværktøj, der kan få store forsamlinger til at tale godt sammen ud fra en fælles dagsorden, fordi det foregår gennem et fælles sprog: LEGO®. Netop det at sidde og rasle og tumle med en ’klodset’ model hjælper det verbale på vej - alle kan deltage - og det giver samtidig en større detaljeringsgrad, siger

Annette Skyt fra Teknologisk Institut, Idé & Vækst.

Et ønske om en fælles forståelse For Fødevarestyrelsen, som sidste år afviklede en stor konference for 1500 medarbejdere, gav redskabet LEGO® SERIOUS PLAY® en meget håndgribelig platform, de kunne diskutere deres fremtid ud fra. Fødevarestyrelsen har medarbejdere fordelt ud over hele landet. Derfor er det en særlig udfordring, at sikre kendskabet til hinandens roller og arbejdsopgaver. Det ville ledelsen ændre med temadagen om ”Fremtidens Fødevarestyrelse”. Og derfor opsøgte de Center for Idé & Væksts innovationskonsulenter for at få strategien konkretiseret og arbejdet ind under huden. En strategi blev bygget i LEGO® Resultatet blev en fælles workshop med nogle intensive timer, hvor gruppearbejde blandede medarbejderne på tværs af den vidtfavnende organisation og de mange specialer. Det blev til en intensiv dag, hvor energiske medarbejdere omgivet af et

hav af farvestrålende klodser – grønne seks’ere, røde otte’ere og de eftertragtede små LEGO®mænd og -damer, arbejdede seriøst og effektivt med en række LEGO®øvelser. Fra det helt konkrete med at lave figurer, der illustrerede medarbejdernes arbejde, til at bygge en ambitiøs vision for fremtidens samarbejde med Fødevarestyrelsens kunder.

Alle fik et talerør Fødevarestyrelsen udtrykker stor tilfredshed med dagen. - Med Teknologisk Instituts sparring og brug af LEGO® SERIOUS PLAY®metoden fik vi alle sammen lejlighed til at tale om de mange forskelligartede opgaver, vi løser i Fødevarestyrelsen. På den måde blev det også meget tydeligt, hvor afhængige vi er af hinanden og af at samarbejdet fungerer – hver dag. LEGO®-metoden var en både sjov og effektiv måde at involvere så mange medarbejdere på en gang, siger Susanne Juul Jarlov, HR-chef i Fødevarestyrelsen.

KTC ÅRSMØDE 2014 / BRYD SILOERNE NED

FORPLIGTIGENDE NETVÆRK

Fælles fokus løfter kvaliteten i Varde Også daglig drift kan gå på tværs af siloer. Varde samler medarbejdere og interessenter i ”forpligtigende netværk” og erfaringerne er gode. Kommunen bliver stadig bedre til at få det bedste ud af de relationer, der opstår.

Af | Mette Christensen, teknik og miljøchef, Varde Kommune

KTCs årsmøde i år handler om at bryde siloer ned. Det gav os i Plan og Teknik i Varde Kommune anledning til at se på, hvad vi har gjort for at nedbryde siloer, og vi vil gerne give et indblik i ét af de tiltag. Som mange andre kommuner har vi med fokus på at nedbryde siloer i 2013 lavet en organisationsændring: Vi har samlet de folk, der arbejder for erhverv, i ét team. På den måde er det lettere at finde ind til os. Samtidig igangsatte vi nogle tiltag internt: Vi systematiserede – som så mange andre - vores arbejde med tværorganisatoriske projekter. Men projektorganisering er god til projekter – hvad med de mere driftsorienterede opgaver? Her definerede vi et begreb ”forpligtigende netværk”.

Forpligtigende samarbejder = • Konkret og løbende sagsbehandling • Relativt klare problemstillinger • Begrænset kreds af interessenter • Udvikling i samarbejdet kræver mere praktiske overvejelser end faglig indsigt • Samarbejdet er relativt ukompliceret Forpligtigende netværk = • Komplekse problemstillinger • Større kreds af interessenter • Egne ”cases” og erfaringsudveksling er en vigtig del af lærings- og udviklingsprocessen • Vidensdeling i netværket vil løfte vidensniveauet og kvaliteten i sagsbehandlingen

”Forpligtigende samarbejde” er en del af det løbende samarbejde mellem medarbejdere og ledere. Med sine relativt klare problemstillinger kræver det ikke yderligere formaliserede tiltag til det daglige samarbejde. Derimod er et ”forpligtigende netværk” meget mere komplekst og konsekvenserne vanskeligt gennemskuelige. Derfor har vi formaliseret det forpligtigende netværk.

Sommerhuse og byens torv Vi har nu fx en sommerhusgrundejergruppe. Den tager hånd om de meget forskelligartede henvendelser, vi får fra sommerhusgrundejerforeninger, og sikrer en koordinering af vores kommunikation og samarbejde med dem. Det kan være

TILLÆG TIL TEKNIK & MILJØ / SEPTEMBER 2014 spørgsmål om parkeringspladser, lovligheden af en udbygning, fremkommelighed på stier osv. Ved at arbejde i de forpligtigende netværk får vi et godt, fælles fokus på den samlede opgave i stedet for en faglig indgang alene fra egen position. Vi har på samme måde et forpligtigende netværk om Varde Torv, hvor vi sidste år nedlagde parkeringspladserne. Det gjorde de handlende bekymrede for, om Torvet ville blive et dødt torv. Sammen med Handelsstandsforeningen har vi i netværket fået koordineret, at vi har et livfuldt torv – både på hverdage og de mere festlige dage, hvor der er koncerter, skøjtebane eller marked. Ved at inddrage eksterne interessenter i netværket får vi et bredere syn på både problemer og løsninger.

Viden flyder Deltagerne i et forpligtigende netværk har til opgave at sikre, at nødvendig viden flyder til og fra netværket og deltagerens ”hjem”-team. Man deltager ikke på egne vegne, men på alles vegne. Vi er præcis så gode, som vi gør kollegaen. Med netværk kommer automatisk flere møder i kalenderen. Kunsten er, at disse møder ikke må være ”spild af tid”, men at mødet løser vores fælles problemer bedre. Vi er ikke færdige med at definere vores forpligtigende netværk, og vi lærer til stadighed at blive bedre til at bruge og udnytte de relationer, der opstår. Og vi bliver hele tiden bedre til at undgå ”spild af tid”.

KTC ÅRSMØDE 2014 / BRYD SILOERNE NED

BEDRE KOMMUNAL SERVICE

Innovation rimer på ledelse Det er en udbredt misforståelse, at total frihed er den bedste driver for innovation. Tværtimod kræver den bedste nytænkning kompetent ledelse. Det er erfaringen i Assens Kommune, som nu arbejder med innovationsnetværk sammensat af ledere.

Af | Rikke Berg, direktør for Innovation og netværk Assens Kommune

Vores forestillinger om innovation og nye løsninger i den offentlige sektor kredser tit om smarte velfærdsteknologiske landvindinger eller andre nye, fysiske opfindelser, som med et snuptag kan forandre vores service over for borgere og virksomheder. Vi taler vældig meget om offentlig velfærdsinnovation, opfordrer vores medarbejdere til at tænke nyt og kreativt, og håber så på, at de som en anden Georg Gearløs vil komme på den geniale opdagelse, som vil revolutionere vores kommunale praksis og redde både kvaliteten i serviceydelserne og den slukne kommunekasse. Men in-

novation handler om meget andet end den lyse ide – det handler om at identificere de største udfordringer i mødet mellem de kommunale medarbejdere og borgerne, om at sætte det gode hold, om at ændre på det organisatoriske miljø, de arbejder i, og om at sætte mål og retning. Kort sagt: Innovation handler rigtig meget om ledelse. Det er en udbredt misforståelse, at total frihed er den bedste driver for kreativitet og nytænkning. Men den opfattelse holder ikke til syretesten. Selv de bedste kunstnere opstiller regler og begrænsninger for sig selv som et middel til at

igangsætte den kreative proces. Tænk bare på baggrunden for ”Dogme-filmenes” tilblivelse. Et lille eksempel til illustration: Du bliver bedt om at fortælle en vittighed helt spontant…hm…svært for de fleste! Du bliver bedt om at fortælle en ”alle børnene vittighed”…straks er du i gang!

Nedslående første fase I vores første fase med innovation i Assens uddannede vi et helt korps af innovatører, som på hver arbejdsplads fik ansvaret for at facilitere innovationen på de enkelte ar-

Utraditionelt netværk giver bedre skolestart Ledernes fokus bør i høj grad tage afsæt i de største udfordringer i mødet mellem de kommunale medarbejdere og borgerne. Hvilke opgaver er det, vi i årevis har løst på den samme måde, uden at det har ført til bedre effekter og reducerede

omkostninger? Der er nok at vælge imellem. Et lille eksempel: I Assens har vi ligesom så mange andre kommuner arbejdet i mange år med at gøre børnehavebørnene skoleparate. Alligevel oplever skolerne hvert år en række udfordringer i forbindelse med opstarten af de nye elever – udfordringer, der særligt knytter sig til børn fra svage og udsatte familier, og som kan forfølge børnene resten af deres skolegang. Denne erkendelse skabte grundlag for et innovationsarbejde omkring dét at gøre forældre ”skoleklar”. Gennem et samarbejde mellem en børnehaveleder, en skoleleder, frivillige ressourcestærke forældre og sundhedsplejen bliver en gruppe forældre nu klædt på til mødet med deres børns skole, og de gode resultater har allerede vist sig. Forældrene er blevet mere modige og engagerede i børnenes skolegang. De dukker op til forældremøder og sociale arrangementer i klassen, og bliver de bedt om at få styr på penalhus eller madpakke, opfatter de det ikke længere som en personlig anklage. Håbet er, at det vil bidrage til, at børnene får en bedre skolegang.

Det gode team er afgørende I eksemplet ovenfor var innovationsarbejdet i høj grad afhængigt af, at der blev sammensat et hold af kompetente kommunale medarbejdere og frivillige, der med hver deres vinkel på udfordringen kunne tænke nyt sammen. Det gode team

er altafgørende for, at innovationen lykkes. Derfor skal lederne også understøtte medarbejdernes faglige refleksion over egen praksis og deres erkendelse af, hvor egen faglighed kommer til kort og bør suppleres med andre fagligheder. Jo flere forskellige faglige perspektiver på en udfordring, desto større sandsynlighed er der for at bryde med vanetænkningen.

Intense innovationsnetværk I Assens forsøger vi os med innovationsnetværk, som sammensættes af den enkelte leder. Lederen får så mandat til at låne medarbejdere fra andre afdelinger og fagområder til at løse en innovationsopgave. Det udfordrer os helt sikkert på driften - og stiller krav til os om at gennemføre korte, intensive innovationsprocesser, så de faglige miljøer ikke drænes for deres bedste hjerner i alt for lang tid af gangen. Men vi tror på, at det er investeringen værd. Målet er i sidste ende at skabe et innovations-DNA i kulturen i Assens Kommune, så det at tænke kreativt, anderledes og at hente hjælp til det i HELE kommunen bliver en naturlig del af det daglige arbejde for en kommunal medarbejder. Det er bestemt ikke let. Det kræver, at vi ændrer det organisatoriske miljø og både arbejder på at ændre de systemer og de strukturer, som medarbejderne arbejder i. Hvis det ikke er en ledelsesopgave – hvad er det så?

TILLÆG TIL TEKNIK & MILJØ / SEPTEMBER 2014

bejdspladser. Nu fik de frihed til at lade de tusind blomster gro nedefra og op. Blomstermarken lod desværre vente på sig. Tilbagemeldingerne var ret nedslående: Innovatørerne blev ikke brugt, innovationsprocesserne var gået i stå - overmandet af den daglige drift - og medarbejderne efterlyste engagement og fokus fra deres ledere. Som med alt andet forandringsarbejde kræver også innovationsprocesser klare mål og retning fra ledelsen. Derfor vil vi nu i anden fase sætte ind med kompetenceudvikling af ledernes evne til at lede innovationsprocesser.

KTC ÅRSMØDE 2014 / BRYD SILOERNE NED

RIKKE BERG PÅ KTCS ÅRSMØDE:

Byg gangbroer mellem siloer Det er vigtigt at skabe plads til velfungerende netværksgrupper i kommunerne, på tværs af faglige siloer. Ifølge Rikke Berg, nyudnævnt direktør for innovation og netværk i Assens Kommune, sætter netværk og tværfaglige teams nemlig gang i en dynamisk innovationstænkning, som kommunerne har hårdt brug for.

Af | Line Unold, redaktør

-Vi står over for store forandringer i velfærdsstaten, og den måde vi har defineret den på indtil nu. Kommunen er tættest på borgerne, og derfor er det også kommunen, der skal drive forandringsprocessen – men det er umuligt at drive en forandringsproces og finde nye løsninger, hvis man sidder i hver sin isolerede faglige søjle, forklarer Rikke Berg til ’Teknik & Miljø’, da vi møder hende på kontoret i det imposante, nye rådhus i Assens. En flot, sandfarvet bygning med en gigantisk skorsten ved indgangspartiet, der førhen husede Danisco-sukkerfabrikken. Rikke Berg blev ansat 1. april i år i en nyoprettet stilling som direktør for Innovation og netværk. En stilling som betyder, at hun har ansvaret for at drive, fremme og udvikle velfærdsteknologi, innovation, aktivt medborgerskab – og ikke mindst opbygge netværk i og uden for organisationen. ’Teknik & Miljø’ satte Rikke Berg stævne for at høre, hvordan man opbygger stærke netværk i kommunen – og hvorfor det er så vigtigt?

Innovation – på tværs -Hvis man skal innovere på velfærdsløsninger – også på det tekniske område – er vi nødt til at sætte flere fagligheder sammen. Al forskning i innovation viser, at det ikke handler om at få den gode idé, men derimod om at sammensætte det gode team.

Et team der har forskellige fagligheder, som kan udfordre hinanden. Man skubbes i en ny retning ved at møde andre, der sætter spørgsmålstegn ved de vante forestillinger. Man skubbes ud af sin egen komfortzone og bliver tvunget til at se tingene med nye briller – og bliver konfronteret med kritiske spørgsmål fra de andre i teamet, forklarer Rikke Berg og fortsætter: -De fleste kommuner har en brændende platform, der hedder: ”Mange krav, men knap så mange penge til at indfri disse krav”. Mit job her i Assens er at understøtte det tværfaglige samarbejde i kommunen. Og innovation kommer lettere, når man arbejder på tværs.

Netværk = dynamik -Netværk er altafgørende. Det er vigtigt at få skabt nogle velfungerende netværkssamarbejder og teams på tværs. Det skaber dynamik at sætte forskellige fagligheder sammen, fortæller Rikke Berg.

Hvad så med styringen af de tværfaglige netværksgrupper – hvem står som øverste ansvarlig? -Det er en af mine fornemste opgaver. Jeg står som øverste leder og skal – i et tæt samspil med de lokale ledere – være med til at rydde forskellige barrierer af vejen, det være sig styringsrelaterede, økonomiske eller kulturelle.

Hvordan fungerer det i praksis, har du et eksempel? -Ja, vi har fx en netværksgruppe, der hedder ”Hel familie”, med medarbejdere fra alle tre søjler, altså fra både ’By, land & Kultur’, ’Velfærd’ og ’Innovation og netværk’. Det er en netværksgruppe, som har det klare mål at forbedre indsatsen for udsatte familier, forklarer Rikke Berg og uddyber: - Vi har også mange netværksgrupper ude i kommunens institutioner. De er vokset op nedefra af behov for forandringer. Vi har uddannet innovatører rundt omkring i kommunen, fx på skoler og andre institutioner, som er blevet trænet i at sætte innovationsmetoder i gang på de enkelte arbejdspladser. En prioriteringssag Hvordan kommer man frem til at oprette et netværk? -Det er vigtigt, at vi prioriterer de rigtige områder. Det er de tunge udfordringer, vi skal bruge energi på at innovere. Det er DET, der skal til for at lette presset på kommunens økonomi. Vi skal simpelthen blive bedre og skarpere til at prioritere, hvilke netværk vi skal satse på.

Hvordan bliver man så bedre til at prioritere? -Ja, det bliver man ved i første omgang at bringe alle udfordringerne ind på direkti-

onens bord. Bruge kræfter på at prioritere. Direktionen skal gå foran i forhold til det tværfaglige samarbejde. De skal spille hinanden gode. Blive bedre til at turde spille på hinandens banehalvdel. Turde overskride faglige barrierer. MEN – samtidig er det uhyre vigtigt, at de ikke smider barnet ud med badevandet, så at sige, så man ikke tilsidesætter sin egen faglighed. Den stærke faglighed er meget vigtig i et solidt, tværfagligt samarbejde.

Gangbroer – i stedet for nedbrydning Hvordan bryder man de faglige siloer ned? -Det handler faktisk ikke om at bryde siloer ned – men om at bygge gangbroer imellem de stærke fagligheder, imellem siloerne. Hvorfor var det egentlig, vi ville have storkommuner i sin tid – jo, det var jo netop, fordi vi ville styrke de faglige miljøer i kommunerne. Samle kræfterne. Det må vi ikke sætte over styr nu. Det skal vi bevare og værne om og have fokus på. Det kræver på den anden side også en hel del af politikerne. De skal i højere grad være opmærksomme på, at de beslutninger, de træffer i ét fagudvalg, også har konsekvenser på andre udvalgsområder. De får derfor også i høj grad en opgave i at tænke tværfagligt, forklarer Rikke Berg og fortæller videre: -I Assens Kommune har vi fx et fast stående udvalg med et tværfagligt fokus:

TILLÆG TIL TEKNIK & MILJØ / SEPTEMBER 2014

”Direktionen skal gå foran i forhold til det tværfaglige samarbejde. De skal spille hinanden gode. Blive bedre til at turde spille på hinandens banehalvdel. Turde overskride faglige barrierer”

”Udvalget for innovation og medborgerskab”. Det blev nedsat 1. januar i år.

Ledernetværk er vigtige Hvordan motiverer man medarbejderne til tværfagligt samarbejde? -Der skal selvfølgelig fokus på, hvordan vi motiverer mellemlederne til at ”frigive” deres medarbejdere til det tværfaglige samarbejde. For det er tvingende nødvendigt, at der bliver frigjort ressourcer i de enkelte afdelinger, så man kan nedsætte netværksgrupper. Mellemlederne skal motiveres med bl.a. anerkendelse og skulderklap, men også med hard core økonomiske incitamenter. De afdelinger, der afgiver ressourcer i samarbejde med andre, skal også belønnes for det. Det skal vi selvfølgelig også understøtte her i kommunen ved at kompetenceudvikle lederne og danne ledernetværk, så der opstår tillidsfulde relationer. Og her er det vigtigt at få de fagprofessioner, der er mest forskellige, til at arbejde sammen. Fx de tekniske og de sociale områder. Her er der ofte en stor forståelseskløft. Det handler jo i bund og grund om menneskers evne til at samarbejde – ”It´s all about people”.

RIKKE BERGS BAGGRUND Uddannet Cand. Oecon., Ph.D. i Statskundskab Ph.D. studerende og Adjunkt, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet - 1995-2000 Projektleder, Kommunernes revision - 2001-2002 Adjunkt og Lektor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet - 2002-2008 Kontorchef, Socialstyrelsen - 2008-2012 Chef for SDU Erhverv, Syddansk Universitet - 2013-2014 Direktør for Innovation og Netværk, Assens Kommune - 2014

KTC ÅRSMØDE 2014 / BRYD SILOERNE NED

SILONEDBRYDNING I PRAKSIS

Eksperimentarium for nye byrum Samarbejdet mellem Aarhus festuge og Teknik- og Miljøafdelingen i Aarhus Kommune skaber mange nye og opsigtvækkende byrumsløsninger. Teknik & Miljø tog på besøg i Festuge-sekretariat og fik en snak med den populære direktør, Jens Folmer Jepsen, om byrumseksperimenter og tværfagligt samarbejde.

Af | Line Unold, redaktør

- Vi har et rigtig godt samarbejde med politikerne i Aarhus Kommune og Teknikog Miljøafdelingen. Det hjælper selvfølgelig også, når vi selv leverer underbyggende materiale og statistikker. Vi fik fx Epinion til at sponsorere en undersøgelse for nylig for at se, hvordan Aarhus-borgerne ville reagere, hvis vi lukkede centrale tilkørselsveje til centrum. Det viste sig, at kun fem procent af de adspurgte var negative. Det viser jo tydeligt, at aarhusianerne er parate til at afprøve nye tiltag. Og det er jo godt at have med, når man skal tale med myndighederne, forklarer Jens Folmer Jepsen, der til hverdag blot tituleres ”Folmer”. Han har opnået den fornemme hæder, at være den hidtil længst siddende direktør for Aarhus Festuge. Noget så sjældent som en festugedirektør, der kun har pådraget sig overfladiske skrammer i de seks år, han har siddet i stolen. ’Teknik & Miljø’ møder ham på kontoret i Officersbygningen, nærmeste nabo til Musikhuset. -Ja, du må undskylde rodet. Sådan har jeg det bedst. Med lidt rod i hjørnerne. Folmer smiler, rækker mig en kop kaffe og fjerner en bunke papirer fra den lille, sorte Corbusier sofa. Han fortsætter med at forklare: - Et godt og konstruktivt samarbejde med Teknik- og Miljøafdelingen havde

vi også omkring ”Skoven”. Et ambitiøst projekt vi skabte på Store Torv, for nogle sæsoner siden. Det blev en megasucces. Det viser, at Teknik og Miljø er helt med på, at der skal være plads til at eksperimentere i festugen. Det er jo samtidig en super god og ikke mindst billig måde at afprøve nye byrumsløsninger på. I stedet for at bruger flere millioner på at bygge noget, som kun ”måske” vil fungere, så kan man i festugeregi afprøve en model af det, og se hvordan - og ikke mindst om – det overhovedet fungerer.

Kvalitet frem for alt Du er jo kendt for dit ”øl-fest-paradigmeskift” tilbage ved din tiltrædelse som direktør i 2006, hvor du med ét hug afskaffede Tyrolerteltet og andre alkohol-baserede hot-spots i byen. Er det et udtryk for, at du ville af med det folkelige – og sætte mere fokus på finkultur? -Nej, slet ikke. Jeg bryder mig ikke om modsætningen folkelig kultur versus elitær finkultur. Det jeg søger er KVALITET. Kvalitet frem for alt. Det er VÆRKET, der tæller. Væsentlighed og identifikation. Projekterne omkring Byparken handler både om kvalitet og væsentlighed og rammer bredt. Det handler jo hverken om at række hånden ud til eliten eller mængden. Byparken fungerer

for alle – unge, gamle, studerende, børn. Der var over 300.000 besøgende sidste år uden det mindste optræk til ballade. Samtidig kunne Teknik og Miljø afprøve ideen om ’shared space’. Det vil sige et sted, hvor der er plads til både fodgængere, bilister og cyklister – et fælles byrum, hvor alle tager hensyn til hinanden.

Fra eksperiment til permanent løsning Folmer sidder stille og roligt i sin stol og smiler lunt. Når han taler, sker det uden de store armbevægelser. Hver gang der kommer en medarbejder forbi ude på gange, har de hans fulde opmærksomhed. Her er ingen hierarkier. Ledelsesstilen er ikke topstyret, men flad og åben for originale input. -I år har vi igen et eksperimenterende projekt i gang i samarbejde med Teknik og Miljø og deres direktør Erik Jespersen omkring Banegårdspladsen. Personligt synes jeg, den plads altid har været mærkeligt diffus og ikke særlig indbydende, når man ankommer til byen. I år har vi fået grønt lys fra Teknik og Miljø til at spærre af for biltrafik og tilføre pladsen nyt liv. Det bliver interessant at se, om det så efterfølgende kan blive en permanent løsning! Samtidig er der både arkitektfirmaer og ingeniørfirmaer, der kan se en god idé med projektet – altså også en gevinst for erhvervslivet.

Tiltrådte som direktør for Aarhus Festuge i 2006 – og sidder i stolen indtil 2015. Har siden sin barndom boet i Aarhusforstaden Aabyhøj. Cand. phil. fra Nordisk Institut, Aarhus Universitet. Musiker, filminstruktør og journalist. Forfatter og instruktør bag TV-satireserien, »Kongeriget«. Står bag sangen ”Hjem til Aarhus” fra 1986.

Foto: Aarhus Festuge

Gift med TV-kokken Anne Hjernø. Født i 1957

Møbler i byrummet med præventiv virkning Meget i tråd med det som vores borgmester Jacob Bundsgaard siger: ”Alt skal kunne lade sig gøre i festugen”. Aarhus Festuge og Aarhus Kommune har en fælles ambition om at sikre de bedst mulige fysiske og kunstneriske rammer for realisering af festivalens ambitiøse mål.

Tæt dialog skaber tillid Det banker på den halvåbne dør, og Louise Valeur stikker hovedet ind i rummet. Folmer præsenterer sin medarbejder og fortæller, at Louise, med titel af producent, står i spidsen for al kommunikation med myndighederne – politi, brand, redning, fødevaremyndigheder og selvfølgelig Teknik og Miljø. -Det er et samarbejde, der i årevis har fungeret strålende – først og fremmest på grund af den tydelige kommunikation, forklarer Louise og uddyber: -Vi har en meget tæt dialog med alle de involverede myndigheder og holder løbende møder med dem alle. Den tætte dialog skaber tillid, fortrolighed og velvilje mellem parterne. Det er altafgørende med den gensidige tillid.

TILLÆG TIL TEKNIK & MILJØ / SEPTEMBER 2014

Jens Folmer Jepsen

Mindre ballade og vold i gaderne. Det er resultatet af eksperimenter med møbler i byrummet i Aarhus under Festugen Af | Line Unold, redaktør

-Vi vil gerne vise verden, hvad Aarhus er god til. Derfor har vi i de senere år brugt meget energi på at sætte fokus på arkitekturen i byen, fortæller Jens Folmer Jepsen, direktør for Aarhus Festuge og fortsætter: -Vi huser jo en rigtig god og kendt arkitektskole, mange tegnestuer og spændende byggerier. Det er jo oplagt at brande byen som en ”arkitektur-by”. Derfor sætter vi altid byrumsmøbler højt på agendaen i Festugen. Fx har vi fået tegnestuen ART til at konstruere nogle lette byrumsmøbler, som pludselig er urokkelige, når de fyldes med vand! Vi har jo af erfaring fundet ud af, at det virker præventivt, hvis folk i byen kan sætte sig ned. Det lyder mærkeligt, men politiet har observeret, at der er færre uroligheder, slagsmål og ballade, når der er møbler i nærheden. Det er præcis den samme erfaring, vi har fra vores projekt med ”Den røde sofa” på Store Torv i 2007. Én lang sammenhængende sofa, som folk kunne sætte sig i. Det blev en kæmpe succes. Man satte sig ned og snakkede med vildt fremmede mennesker. Når man sidder ned, er chancen for at skubbe til hinanden - og skabe optakt til ballade - markant reduceret. Det er jo noget, man burde tænke lidt mere over og måske udnytte i højere grad i andre byer.

KTC ÅRSMØDE 2014 / BRYD SILOERNE NED

HELHEDSORIENTERET DRIFT

Få overblik over ressourcer med IT Helhedstænkning er fremtiden, hvorfor omstillingsparathed er vital for den nytænkende kommune i forhold til at udnytte ressourcer bedst muligt. Der er mange organisatoriske og administrative justeringer, som kommuner kan lave for at opnå helhedsorienteret drift og udnytte kommunens viden og ressourcer bedst muligt – kommunens IT-system er én af dem.

Af | Charlotte Hylleberg Mortensen, forretningsdirektør, Elbek & Vejrup A/S.

Der er ikke mange, der vil argumentere imod, at kommunens kerneopgave er at skabe værdi for samfundet og yde en god service til dens borgere. Der bliver derudover stillet højere krav fra borgerne, hvor kommuner eksempelvis skal kunne dokumentere at opgaver er udført, og i visse tilfælde den konkrete tid. Størstedelen af kommunerne er fortsat opdelt i forvaltninger (eller siloer om man vil), hvor man konstant stræber efter at effektivisere arbejdsprocesser og udnytte ressourcer bedst muligt for at skabe mest mulig værdi for samfundet. I forvaltningerne fokuserer man udelukkende på sine egne ressourcer og sin egen viden og optimerer herefter. Den silotænkning kan vise sig at være en hæmsko for kommuner, som ønsker at sætte nye standarder for effektiviseringer. Hvorfor ikke tænke ud af siloen, udnytte ressourcer på kryds og tværs, så opgaven er i centrum og ikke medarbejderen og dermed opnå synergi på tværs af kommunale områder?

Tænk ud af boksen Et drømmescenarie for optimal udnyttelse af kommunens medarbejdere og deres

viden kunne eksempelvis være, hvis servicemedarbejdere i de gamle tekniske forvaltninger kombinerer jobbet som gartner med at være vicevært på en skole. På den måde skal der ikke ansættes en medarbejder til at være dedikeret vicevært på en ejendom, og man udnytter sine ressourcer optimalt. Hvis kommunen har eget brandvæsen, kunne man måske også kombinere stillingerne, så der ved ikke udnyttet ressourcekapacitet hjælpes til på kommunens maskinværksted osv. Hvad hvis vi inddrager kontanthjælpsmodtagerne endnu mere i de kommunale opgaver ved at synliggøre mulighederne? Det handler om at tænke ud af boksen og i innovative baner. At tænke i helheder kan måske være lettere sagt end gjort, for hvordan får kommuner egentlig overblik over ressourcer og viden, der ligger hos forskellige forvaltninger? Det er her IT-systemer kommer ind i billedet.

Ét værktøj skaber overblik Som IT-leverandør og rådgiver for kommunale institutioner/forvaltninger (herunder også Teknik- og miljøområdet), følger Elbek & Vejrup branchen tæt og lytter til

kunders behov, og vi ved derfor, at vilkårene for styring af kommunerne er under konstant forandring. Derudover ser vi en tydelig tendens, der peger i retning mod helhedsorienteret drift, hvorfor vi har tilpasset vores løsninger til at imødekomme de udfordringer, der må være for kommunerne ved at arbejde på tværs af ”siloerne”. Der efterspørges redskaber til at dokumentere og skabe overblik over forbrug af materialer, timer, sager og omkostninger. Vores sags- og ressourcestyrings-løsning, EV Sags- og ressourcestyring, henvender sig specielt til kommunale virksomheder, der ønsker at få ét værktøj til at skabe komplet overblik over ressourcer, økonomi og forbrug af materialer og tid – på tværs af forvaltninger. Det er kommunernes ansvar at holde fingeren på pulsen og udnytte de redskaber, der er tilgængelige for at muliggøre helhedstænkning og udnytte kommunens aktiver bedst muligt. Læs mere og se vores referencer på elbek-vejrup.dk

Vi digitaliserer processerne, så helhedsorienteret drift bliver muligt! ❱ Fuld integration til kommunernes centrale systemer ❱ Sags- og ressourcestyring ❱ Digital tidsregistrering

Vi er ikke blot et team af specialister i Dynamics NAV! Vi yder rådgivning om ledelse af digitale processer på tværs af enheder og optimerer de administrative arbejdsgange så helhedsorienteret drift bliver muligt. Vi har digitaliseret processerne i mere end en fjerdedel af landets kommuner. Blandt vores mange referencer tæller Natur og Vej Service, Aarhus Kommune, som har valgt Elbek & Vejrups branchespecifikke it-værktøjer til at understøtte deres målsætning om at være Danmarks mest moderne offentlige entreprenørvirksomhed. Læs mere på elbek-vejrup.dk/kommuner, hvor du også kan kontakte os for et uforpligtende møde.

KUNDECITAT ”Elbek & Vejrups Dynamics Nav-løsning er meget brugervenlig og let at tilgå, og det er en stor gevinst for os. Det betyder, at vi lettere får gjort økonomien nærværende for vores formænd, og det er jo formændene, der har stor indflydelse på økonomien i deres daglige dispositioner og i deres styring af de enkelte sager. Det har samtidig overrasket os positivt, at vore medarbejdere har kunnet lære Webklik-systemet på så kort tid, og det er selvfølgelig et udtryk for, at løsningen er god. Vi sætter også stor pris på, at Elbek & Vejrup er let at få i tale og er lydhøre overfor vores ønsker og behov. Som et resultat heraf har vi også fået en løsning, som vi har haft indflydelse på, og som er tilpasset vores behov.” Torben Steffensen Økonomileder Natur og Vej Service Aarhus Kommune

KTC ÅRSMØDE 2014 / BRYD SILOERNE NED

HISTORIEN BAG BANEDANMARK

Som at vende en supertanker! Først den ene vej og så den anden vej! Den gamle børnesang kan være et godt billede på ledelsesudfordringen i Banedanmark. Produktionsdirektør Michael Borre, Banedanmark, er oplægsholder på KTCs årsmøde, og fortæller bl.a. om at skabe fælles kultur og identitet i en virksomhed med en lang historie. Af | Michael Nørgaard

Den gamle og stolte statsvirksomhed DSB har siden 90`erne være igennem en omstrukturering og divisionering, der nok kunne få de fleste garvede virksomhedsledere til at ligge søvnløse et par nætter. I 1997 blev Banedanmark skabt som et første trin på vej mod at adskille og forberede virksomheden til at arbejde på markedsvilkår. I 2001 frasolgte man derefter rådgivningsdelen til det engelske Atkins, der overtog 300 medarbejdere. Det lignende en succes, der kunne kopieres til entrepriseområdet. Det var dog ikke så enkelt, for entrepriseområdet var ikke på samme måde en veldefineret enhed, der blot kunne sættes til salg. Der skulle først gennemføres en ændret ansvarsfordeling og imens gik tiden. Og da man endelig var salgsklar, gav Entreprise underskud og salgsprocessen blev politisk afblæst. I dag er entrepriseopgaverne retur i organisationen i form af Banedanmarks egen produktionsafdeling, der i dag stort set udelukkende udfører vedligeholdelse af de jernbanetekniske anlæg.

En lang rejse Med det meste af vejen har været produktionsdirektør Michael Borre, der står i spidsen for de nu 700 medarbejdere i Banedanmark Produktion. Og det er en lang tur som ledelse og medarbejdere har været

igennem de sidste 5 år. På KTCs årsmøde fortæller han om de ledelsesudfordringer, der træder ud af de mange ændringer og forandringer, der har været. Michael Borre illustrerer selv udfordringen med at vende en supertanker og giver nogle eksempler. -En af de helt store ledelsesudfordringer er at sikre, at medarbejderne har og føler et medejerskab til vores virksomhed. Det handler om alt fra den identitet, der kommer med arbejdstøjet, til den grundlæggende forståelse af, at vores virksomhed ikke er en ø, men nu igen er en integreret del af Banedanmark, hvor vi er afhængige af, at alle arbejder effektivt. Det er en lang historie og en stærk kultur som vi skal arbejde med - på godt og ondt, fortæller Michael Borre. De mange forandringer giver måske først og fremmest associationer til kommunalreformen og nogle af de forløb, som kommunale vej- og parkafdelinger har været igennem i forbindelse med konkurrenceudsættelse. Ifølge Michael Borre handler ledelsesudfordringen om, at skabe forståelse for at skabe resultater. Projekter er først en succes, når resultaterne er i hus.

Bestil – og vi udfører -Vi lever primært af at udføre opgaver for andre dele af Banedanmark og derfor er

det selvfølgelig afgørende, at vi har et flow af opgaver og en plan for, hvornår vi skal udføre det, de bestiller, hvis det skal være effektivt. Her har vi en særlig opgave med at skabe forståelse for, at planlægning er en grundforudsætning. Man kan ikke bestille opgaver i december, når man opdager, at der er plads i budgettet i kalenderåret. Vi skal helst have 80 procent af opgaverne bestilt inden 1. september, lyder det fra Michael Borre. Her er opgaven, at få skabt forståelse på tværs i organisationen, på tværs af de divisionsskel og forskellige roller og opgaver man har ansvaret for.

Kundeperspektiv En anden vigtig ledelsesopgave er kundeperspektivet. -I Banedanmark har vi to store kunder, nemlig DSB og Arriva og her er altså kontant afregning, hvis vi svigter. Det giver os et helt andet fokus på kunderne, end jeg oplever, mange kommunale entreprenører har. Her tror jeg, kommunerne kunne lære noget af os, vurderer Michael Borre.

TILLÆG TIL TEKNIK & MILJØ / SEPTEMBER 2014 PRODUKTION I BANEDANMARK Produktion er en division i Banedanmark og varetager, med sine ca. 700 ansatte, vedligeholdelse af Banedanmarks jernbaneinfrastruktur inden for områderne spor, kørestrøm, frost og sikring samt mindre fornyelsesopgaver for Banedanmark. Herudover varetager Produktion vedligeholdelses- og mindre fornyelsesopgaver for andre kunder. Produktionsdirektør Michael Borre er oplægsholder på KTCs årsmøde, hvor han fortæller om ”Hands On ledelse”.

Hvorfor vente til skibet er sejlet? Vi kan ikke spå om det endelige indhold af den nye finanslov. Men vi tør godt spå om, at man i fremtiden skal kunne mere for mindre i den offentlige sektor. Er du klar til at tage en uforpligtende snak om en strategi for optimering af dine ressourcer? Kontakt markedsdirektør Henrik Martens på 9137 7090 for et uforpligtende møde om dine muligheder. grontmij.dk

FĂ¸lg Grontmij Danmark og hold dig opdateret

KTC ÅRSMØDE 2014 / BRYD SILOERNE NED

FRA SILOTÆNKNING TIL SERVICEKULTUR I HØJE-TAASTUP

Sagsbehandlere skal være lyttende og nysgerrige Høje-Taastrup Kommune har skabt et helt nyt mindset, hvor kontrol- og myndighedskasketten er skiftet ud med kommunikation og dialog i øjenhøjde med erhverv og borgere. Det effektiviserer behandlingen af byggeog miljøsager - og baner vejen for den lokale vækstpolitik. Af | Lars Christensen, medlem af KTCs faggruppe for ledelse, organisation og kompetence, teknikog miljøchef, Høje-Taastrup Kommune

Kommunerne er jævnligt til eksamen, når det gælder sagsbehandlingen i byggeog miljøsager. De årlige indekseringer i henholdsvis DIs og Dansk Byggeris undersøgelse, samt Energistyrelsens opgørelse af sagsbehandlingstider for byggesager, har fået mange kommuner til at kigge indad - men også til at ryste på hovedet af måden, resultaterne er genereret på. I Høje-Taastrup har vi fx oplevet, hvordan et årelangt sagsforløb i en enkelt byggesag har fordoblet den gennemsnitlige bruttosagsbehandlingstid for alle sager i samme kategori. Det er indlysende, at dette er misvisende. Når vi samtidigt har flere uvildige tilfredshedsundersøgelser, der viser, at virksomheder, der har haft byggesager eller tilsynsbesøg er tilfredse, så har vi svært ved at genkende det billede, som undersøgelserne tegner. Benchmarking giver selvfølgelig rigtig god mening, også når det handler om sagsbehandlingen i miljø- og byggesager. Men

hvis benchmarking ikke sker på et fornuftigt og sammenligneligt grundlag, fjerner det fokus fra det centrale: Hvordan får vi en effektiv og dialogbaseret sagsbehandling, der understøtter lokal og bærerdygtig vækst og baner vejen for arbejdspladser. I Høje-Taastrup har vi formuleret en ambitiøs vækstpolitik, ”Høje-Taastrup 3.0”, hvor netop byggesagsbehandling og nedbrydning af silotænkning er helt centrale for at komme godt i mål.

Fjerne barrierer for lokal vækst Vi må erkende, at der i kommunerne i en årrække er opbygget en form for silotænkning og bureaukrati omkring sagsbehandling i byggeog miljøsager. En myndighedskultur , der har været præget af jura og formalia bl.a. som en følge af det virvar af love og regler, som vi i kommunerne skal administrere. Det er selvfølgelig kritisk i en situation, hvor tiden er en afgørende faktor. Dette er heldigvis - i en udstræk-

ning - en historisk beskrivelse, og der er rigtigt mange gode eksempler på, at kommunerne har ændret vaner og skabt nye rammer for en serviceorienteret tilgang til arbejdet med miljø- og byggesager. ”Én indgang” og ”One stop erhvervsservice” er blot nogle af de navne som er sat på aktiviteterne i forskellige kommuner. Servicekulturen træder bl.a. ud af en ny forståelse af mål og midler og en erkendelse af, at rammerne for vækst og lokal aktivitet også skabes gennem en åben og dialogbaseret administration. Vi skal simpelthen væk fra en situation, hvor myndighedsarbejdet opfattes som en barriere for samarbejdet med erhvervslivet.

Andre og nye kompetencer I Høje-Taastrup har vi sat ind på to områder, for at sætte borgere og virksomheder i fokus i stedet for afgørelsen. Sagsbehandlerne tager ansvar for, at sagerne bæres igennem ’systemet’, så virksomhederne

AFFALD

”Det er helt centralt, at man erkender, at en serviceorienteret kultur er noget andet end en myndighedskultur, og at en ny tilgang kræver nye kompetencer og måske andre personlige egenskaber hos medarbejderne.”

JA NAQ ... betyder tak. Det er også titlen på

ikke skal henvende sig både i byggeafsnittet, i planafdelingen, i miljøafdelingen etc. Vi har gennemført et internt uddannelsesforløb om styrket kontakt med borgere og virksomheder, bl.a. med henblik på at ændre kulturen, fra at fokusere på kontrol og myndighedsudøvelse, til at være en servicekultur. Den væsentligste gevinst er, at vi er gået fra at være resultat- til procesorienterede i dialogen. Sagsbehandleren skal tillade sig selv at være ’nysgerrig’, lyttende og undersøgende.

Serviceorienteret kultur Det er helt centralt, at man erkender, at en serviceorienteret kultur er noget andet end en myndighedskultur, og at en ny tilgang kræver nye kompetencer og måske andre personlige egenskaber hos medarbejderne. Man skal være god til at facilitere processer, som sikrer et godt og effektivt forløb i en sag. Kurser og efteruddannelse er nødvendige i denne omstilling, men gør det

langt fra alene. Det er et vedholdende træk, der kræver løbende refleksioner, evalueringer og fokus på de personlige kompetencer. Vi skal turde udfordre hinanden og vores traditionelle tænkning og opgaveløsning.

Byggesagsbehandling er vigtig! Der er løbende luftet statslige ambitioner om at centralisere byggesagsbehandlingen - bl.a. aktualiseret af sagsbehandlingstider og ønsker om at effektivisere. Byggesagsbehandlingen er ikke kun en teknisk sagsbehandling, men i høj grad også en proces mellem parterne, hvor dialog, forhåndskontakt og tilsyn, med afsæt i lokale prioriteringer og lokalt kendskab, er med til både at skabe den rigtige servicekultur og understøtte den lokale vækst. Lokal vækst handler også om byrum, byplanlægning og kulturtilbud, der skal gøre byerne levende og attraktive.

en affaldskampagne, Tankegang har gennemført sammen med Selvstyret i Grønland. Tak fordi, du bruger skraldespanden og passer godt på Grønland. Det bærende element er Qujanaqsangen med Julie, som vi har lavet til lejligheden. Hver 8. grønlænder ... har set musikvideoen med Julie fra Qujanaqs Facebookside. Kig ind på facebook.com/qujanaq

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Det opstår et særligt udviklingsrum, når helhedstænkning lykkes. Et udviklingsrum, hvor en række parter har været i stand til at samarbejde omkring drift, myndighed og udvikling.

WWW.KTC.DK

kort nyt

Plæneklippere og skovle til lokale der vil give et nap

Varde Kommune tager skraldet Ved at erstatte mange små skraldespande med få store drive-in skraldespande har Varde som landets næststørste turistkommune fået pænere sandstrande. De nye superskraldespande er nedgravede containere, som på trods af størrelsen matcher bedre med stranden og naturens æstetik. Samtidig giver de brugerne mulighed for at sortere affaldet. - Vi udskiftede de gamle skraldespande, fordi vi ønskede at effektivisere tømningen og dermed nedbringe den tid, vi brugte på at håndtere affald væk fra stranden. Vi frygtede naturligvis, at renheden på stranden ville blive dårligere, når der kom færre, men større skraldespande. Heldigvis så gik det lige modsat, siger Bjarne Fly, driftschef i Varde Kommune. Med det nye stationære system kan strandgæsterne komme af med deres affald året rundt. Samtidig er de nye skraldespande langt billigere i drift, fordi de skal tømmes mindre hyppigt. Besparelse på affaldsindsamlingen er ca. 35 - 40 procent. Varde Kommune har ansvaret for renholdelse af ikke mindre end 45 km. strand.

Teknisk Udvalg i Viborg har i 2014 afsat en halv mio. kr. til en pulje til bl.a. plæneklippere, buskryddere, skovle og koste. Puljen kan søges af lokale foreninger, som gerne vil forskønne deres lokalområde, oplyser kommunen. Det materiel, der kan søges penge til, skal bruges til vedligeholdelse af privat-, forenings- eller kommunalt ejede arealer, som borgerne frit kan benytte. Det er dog en forudsætning, at der er indgået en aftale med ejeren om, hvordan arealet vedligeholdes. Puljen på den halve mio. kan søges af foreninger, der repræsenterer hele landsbyen. Den enkelte forening kan søge om udstyr for maksimalt 20.000 kr. Kilde: DK Nyt

Internet fra gadelamper Borgerne i Brønderslev og Viborg får gratis wi-fi fra nye, energibesparende gadelamper En gadelampe med LED-pærer, der udover at være særdeles energieffektiv og sprede et meget klart lys også indeholder trådløst højhastigheds-internet, skal afprøves i Brønderslev og Viborg kommuner. I Brønderslev er Banegårdspladsen udset som forsøgsområde: - Vi vil gerne give turister, rejsende og vores borgere de bedste muligheder, og Street Wi-Fi lampen er en god ide. Derfor vil vi gerne teste den nye lampe,

hvilket passer meget godt med, at vi næste år skal have udskriftet mange af vores gadelamper, siger Karsten Frederiksen (K), der er formand for Teknik og Miljø. Den danske lysproducent S-Light har udviklet den nye gadelampe sammen med fiberselskabet Bredbånd Nord.

Kolding vil også være med I Kolding har Socialdemokraterne i byrådet fremlagt en ide om, at hele byen

skal dækkes af gratis wifi fra gadelygterne, når de efterhånden bliver skiftet ud i kommunen, ifølge Jydske Vestkysten. Gadelamperne får indbygget router, så borgerne gratis kan koble sig på nettet, så længe de er i nærheden af en lygtepæl.

klima & energi

Energistafetten

Regionale partnerska Den optimale arbejdsdeling på energiområdet involverer både stat, regioner, kommuner og forsyningsselskaber/aktører. Regionerne har en unik position i forhold til at få alle parter i mål, skriver Louise Langbak Hansen fra Region Midtjylland.

Af | Louise Langbak Hansen, Udviklingskonsulent i Region Midtjylland

Målet er klart – vejen tåget. Omstillingen af Danmarks energisystem til 100 procent vedvarende energi i 2050 er kompleks. Det er ikke så meget tekniske løsningsmuligheder, vi mangler. Det er beslutningen om hvilken vej, vi går, og så få handlet på det. Vi skal planlægge langsigtet og på tværs af

Energistafetten Lige nu arbejder partnerskaber mellem kommuner, regioner, universiteter, forsyningsselskaber og lokale virksomheder for at omstille energien i kommunerne. De er finansieret af midler fra energiforliger og den grønne superpulje. KL og Danske Regioner har taget initiativ til denne energistafet om fremtiden energiplanlægning. Med udgangspunkt i de støttede projekter vil forskellige klummeskrivere komme med deres input til debatten. Tredje indlæg kommer fra Louise Langbak Hansen, Udviklingskonsulent i Region Midtjylland Energistafetten er et led i indsatsen fra Energipartnerskabet. Læs mere om energipartnerskabet her: www.kl.dk/partnerskab og følg Energipartnerskabets gruppe på dialogportalen her: http://dialog. kl.dk/, hvor du også kan deltage i de månedlige debatter, som klummeskriverne lægger op til.

Teknik & Miljø / September 2014

sektorer og geografiske grænser for at undgå fejlinvesteringer og suboptimering, som modarbejder det fælles mål. I Midtjylland arbejder vi sammen på at nå de optimale beslutningsgrundlag og finde de rigtige løsninger.

Vi startede sammen i 2007 Kommunerne og Region Midtjylland startede energisamarbejdet i 2007. I den regionale udviklingsplan vedtog vi et fælles mål om at nå 50 procent vedvarende energi i år 2025. For at få fakta på bordet udarbejdede vi sammen energi- og klimaregnskaber for hver kommune og for regionen samlet. Det har vi gjort hvert andet år siden. Nu kan vi se, at andelen af vedvarende energi i regionen er steget fra 22 procent i 2007 til 29 procent i 2011. Regnskaberne viser også, at kommunerne har vidt forskellige forudsætninger for energiomstilling og omstiller sig i forskellige tempi. Andelen af vedvarende energi varierer fra 16 procent til 53 procent blandt kommunerne. I 2012 udarbejdede vi en perspektivplan, som angiver forskellige veje, vi kan gå, for at realisere målet med brug af lokale ressourcer. Det nyeste initiativ er et fælles projekt ’midt. energistrategi – strategisk energiplanlægning i det midtjyske område’, der ud over de 19 kommuner og regionen har en række energiforsyninger og øvrige

energiaktører som partnere. Projektet handler ikke kun om den rent tekniske omstilling af energisystemet, men i lige så høj grad om nye samarbejdsformer, nye organiseringer og nye roller.

Alle må bidrage på hver sin måde Region Midtjylland er som et mini-Danmark. Vi har et tyndtbefolket vestligt område, med gode forudsætninger for produktion af energiressourcer, og et østligt område med et tæt befolkningsgrundlag, stort energiforbrug og færre ressourcer. De vestlige kommuner skal nok nå målet om 100 procent vedvarende energi, men hvad med Aarhus? Hvis vi samlet set skal nå i mål, skal vi have skabt incitamenter og værdikæder, som motiverer til, at alle bidrager til omstillingen ud fra deres lokale styrkepositioner og muligheder. Nogle kan opretholde lokale arbejdspladser ved at producere energiressourcer, andre må levere effektivisering og fleksibilitet. Vi kan også se, at flere forsyningsselskaber i regionen planlægger store energianlæg, der vil lægge beslag på de samme biomasseressourcer. Og vi kan som bekendt kun anvende ressourcen én gang. Den nuværende situation, hvor investeringer foregår ukoordineret, kan føre til manglende fleksibilitet i det samlede energisystem. Eksempelvis omstiller fjernvarmesektoren

klima & energi

aber kan få os i mål

massivt til biomasse p.t. Men det er for ensidigt, når fjernvarmen i fremtidens energisystem skal indregulere overskudsvindmøllestrøm via store varmepumper og energilagre, anvende overskudsvarme fra virksomheder og geotermi m.v. Vi forbruger årligt trecifrede milliardbeløb i Danmark på energiteknologi og brændsler. Det vil vi også gøre fremover, hvor tyngden dog vil være på teknologiinvesteringer, da en del af fremtidens ”brændsler” som vind og sol er gratis. Nogle af de teknologier, vi investerer i, kan være midlertidige trædesten på vejen til 100 procent, men det er vigtigt at tænke og planlægge langsigtet.

Den optimale arbejdsdeling I dag har ingen formelt opgaven med planlægning for det samlede energisystem i Danmark. Lidt af en satsning, når vi står over for så stor og kompleks en opgave! Den optimale arbejdsdeling involverer både stat, regioner, kommuner og forsyningsselskaber/aktører. Her fastsætter staten rammer, hvor lovgivning og afgifter/tilskud fremmer vejen til målet. Regionerne faciliterer (med afsæt i de regionale vækst- og udviklingsplaner) udarbejdelse af fælles energistrategier, der sigter mod at minimere lokal suboptimering og fejlinvesteringer. Kommunerne detailplan-

lægger, bringer lokale styrkepositioner i spil og udnytter muligheder for lokal beskæftigelse og udvikling uden at ødelægge mulighederne for andre. Forsyningsselskaber, øvrige energiaktører og borgerne implementerer.

En oplagt koordinator I Midtjylland har regionen fra starten haft rollen som initiativtager, tovholder og facilitator på energiområdet. Vi har medfinansieret energiplanlægningsaktiviteterne og har opnået økonomiske ”stordrifts-fordele” ved at gå sammen med kommunerne. Det regionale samarbejde har en række umiddelbare gevinster for kommunerne, f.eks. datamateriale, fælles analyser, videnopbygning/efteruddannelse og fagligt netværk. Det hjælper, når virkeligheden i mange kommuner er, at der er afsat mindre end ét årsværk til varme-/ energiplanlægning. For staten har samarbejdet den fordel, at staten får én indgang til 19 kommuner. For os i regionen giver samarbejdet mulighed for at bidrage til energiomstillingen og koble den med erhvervsudvikling. Regionen har en unik position på energiområdet. Vi er uvildige (ejer ingen energianlæg og har ingen plan- eller myndighedsrolle) og har en tilpas geografisk størrelse (ikke borgernær og ikke så langt væk som staten). Region Midtjylland vil ikke

bestemme over kommunernes energiplanlægning. Men vi kan oplagt koordinere energiplanlægningen på tværs af kommunerne. Hvem gør det ellers? Energiomstillingen er fast og hårdt arbejde de næste mange år. I Region Midtjylland har vi allerede gået arbejdstøjet til. Vi har skabt et rum, hvor kommuner og energiaktører kan opbygge viden i fællesskab og samarbejde. Og vi er lykkedes den dag, hvor tankegangen hos partnerne er ændret fra ”What’s in it for me?” til ”What’s in it for us?”.

I ’midt.energistrategi’ er de forventede projektresultater: • Energistrategier for 2020, 2035 og 2050 • Handlingsplan frem mod 2020 • Analyse af tværkommunale projekter og samarbejdsmuligheder • Vurdering af effekten på lokal beskæftigelse • Påvirkning af de nationale rammer • Videnopbygning og netværk

Teknik & Miljø / September 2014

klima & energi

Energirenovering

Skanderborg og Roskilde er frontløbere

ENERGIP Energistyrelsen lancerer BedreBolig-ordningen med en national kampagne i efteråret, men Skanderborg og Roskilde har allerede høstet de første erfaringer som testkommuner.

Af | Line Kold, Energistyrelsen

Til oktober lancerer Energistyrelsen BedreBolig, der skal få danskerne til at energirenovere deres boliger. Boligejerne kan købe rådgivning hos godkendte BedreBolig-rådgivere, der er særligt uddannede til at skabe overblik og prioritere forbedringer. Hvis boligejeren ønsker det, kan BedreBolig-rådgiveren hjælpe hele vejen – fra plan til færdig renovering. Ordningen er relevant for landets kommuner. Ved at engagere lokale aktører som håndværkere, finansieringsinstitutter og energiselskaber kan kommuner bruge ordningen til at styrke lokal vækst, skabe grønne arbejdspladser og nå klimamål. Det er netop, hvad man har gjort i både Skanderborg og Roskilde kom-

Teknik & Miljø / September 2014

muner, som er blandt ni testkommuner, der har arbejdet med ordningen siden starten af året.

Kvalificeret rådgivning I Skanderborg Kommune er BedreBolig et vigtigt bidrag til, at kommunen kan nå sine klimamål. For ordningen gør det let for borgerne at finde helhedsorienteret rådgivning. - Vi oplever jævnligt, at boligejere ringer og spørger om energirenovering, men hidtil har vi ikke kunnet give klare svar på, hvad de kan gøre. Det kan vi nu. BedreBolig-ordningen er stærk, fordi den er baseret på kvalificeret rådgivning godkendt af Energistyrelsen, forklarer Susanne Skårup, der er klimakoordinator i kommunen.

Skanderborg har skabt kendskab til ordningen bl.a. gennem landsbymøder, annoncering og uddeling af brochurer i de lokale byggemarkeder. Og for at nå borgerne gennem flest mulige kontaktflader har kommunen aktivt involveret det lokale erhvervsliv. - Vi har inddraget lokale interessenter som energiselskaber, ejendomsmæglere, håndværkere og banker. Bankerne møder typisk boligejeren i forbindelse med køb af hus. Derfor har vi haft møder med bankerne, så de er klædt på til at foreslå et tjek af energiforbrug, når energiregningen ser høj ud, fortæller hun. Ud over klimamål lægger kommunen vægt på, at der en betydelig beskæftigelsesgevinst i, at lokale hånd-

klima & energi

værkere udfører energirenoveringerne. For at få sat skub i processen tilbyder kommunen 1.000 kroner i tilskud til de første 100 husejere i Skanderborg Kommune, som bestiller rådgivning hos en BedreBolig-rådgiver.

BedreBolig integreret i lokalt partnerskab I Roskilde er BedreBolig integreret i det lokale partnerskab Grøn Puls, der blev etableret sidste år i et samarbejde mellem Roskilde Forsyning, Roskilde Kommune og Erhvervs FORUM Roskilde. Partnerskabet har fokus på at fremme energirenoveringer hos private boligejere og mindre virksomheder for at skabe CO2-reduktioner og lokale jobs. En del af formålet er også at få flere lokale håndværkere til at uddanne sig inden for energirenovering.

Fokus på økonomien BedreBolig-rådgiverne er uddannede til at udregne både besparelsespotentiale og omkostninger i de forskellige led af energirenoveringen. Det letter blandt andet boligejerens finansieringsdrøftelser med banken. - Hvis jeg skal sammenfatte, hvad BedreBolig betyder for Roskilde, så er det, at uddannelsen faktisk bidrager med noget i forhold til f.eks. energivejlederuddannelsen, og at finansieringsdelen er et område, som vi har haft svært ved at løfte i vores hidtidige indsats, siger klimakoordinator Trine Sørensen. Roskilde Kommune håber, at BedreBolig på sigt bliver en selvbærende ordning for de private husejere.

PLANLÆGNING I PRAKSIS

klima

Fossilfrit Danmark 2050

Nyt koncept skal sikre fossilfri produktion Det er blevet lettere at optimere det grønne regnskab, eksempelvis ved at gylle bliver til el og varme, eller at biomasse bliver til flybrændstof. Af | Kim Ulrik Schaumann, freelancejournalist, Niras

Et nyt koncept, som skal sikre en fossilfri produktion, giver resultater inden for produktion af forskellige brændstoffer. Fleksibiliteten i konceptet, betyder, at det kan anvendes af politikerne til i tide at træffe de beslutninger, der er nødvendige, så regeringens målsætning om, at Danmark skal være fossilfri i 2050, også bliver økonomisk bæredygtig. Således har Brancheforeningen Dansk Luftfart, BDL, og Trafikstyrelsen netop modtaget en rapport baseret på det nye koncept, der er sat i system af den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS. Den viser, hvilke rammebetingelser og kompetencer, der fra politisk hold skal satses på, hvis Danmark skal kunne udvikle sig til at være producent af fossilfrit brændstof til jetfly. Rapporten, der er udarbejdet for Trafikstyrelsen, blev offentliggjort den 20. maj.

Producent eller forbruger? -Hvis vi tager de rigtige beslutninger i de kommende år, har vi i Danmark muligheden for at udvikle os til at blive producenter på en række nye områder inden for fossilfri produktion. Men det kræver, at vi rykker i tide. Vi har kompetencerne, men mangler rammerne, påpeger Erik C. Wormslev, udviklingschef inden for Klima & Energi hos NIRAS. -Det centrale spørgsmål for Danmark som en konkurrencedygtig økonomi er: Skal vi være producenter

Teknik & Miljø / September 2014

eller blot forbrugere? Vi skulle jo gerne udvikle os til at være producenter inden for en række af de nye, grønne teknologier. En fremtid med bioplast af rejeskaller, møbler af affaldstræ, jetfuel af husholdningsaffald og så videre skal blive til virkelighed inden for de nærmeste år, hvis vi skal reducere klimapåvirkningerne, siger Erik C. Wormslev. På Maabjerg Bioenergy ved Holstebro opskalerer man teknologien bag DONG/Inbicons produktion af det, der stadigvæk bedst kendes som 2. generations bioethanol, med enzymer fra Novozymes. Her skal der fremstilles biogas og næringsstoffer i store, kommercielt bæredygtige mængder ud fra gylle, halm og organiske biprodukter, og det skal bl.a. anvendes til at producere varme og elektricitet i stor skala. Også her finder det ny koncept anvendelse. Behovet for bioethanol som brændstof til personbiler er på længere sigt ikke så stort, fordi personbiler fint kan køre på el. Men fly, skibe og store lastbiler kan ikke klare sig med el fra batterier. Det er på den baggrund, ambitionen om at producere fossilfrit flybrændstof skal ses.

Affald er en ressource Men en ressource er en ressource, uanset om den i dag ses som affald eller noget af større værdi. Og det er netop denne ressourcetankegang, det

Et spørgsmål om økonomisk fordeling Erik C. Wormslev vil helst ikke anvende begrebet ”2. generations” om biologiske processer. -Det er misvisende. De begrænsende faktorer her i verden er mængden af dyrkbar jord, vand og næringsstoffer. Sukker, der kan drysses på cornflakes, og som er udvundet fra halm, er eksempelvis lige så godt som andet sukker, forklarer han. Men naturligvis anerkender han, at diskussionen om 2. generations bioethanol har det udgangspunkt, at politikere og andre beslutningstagere ikke vil tage mad ud ad munden på mennesker i en verden, hvor sult og fødevaremangel er en del af hverdagen mange steder. Der er modstand mod at ”putte fødevarer i tanken” ved eksempelvis at anvende majs som grundlag for fremstillingen af bioethanol. Men mad eller ikke mad er mere et spørgsmål om økonomisk omfordeling end noget andet. Erik C. Wormslev slår fast, at en ressource er en ressource, uanset om vi dag ser det som affald eller et biprodukt som eksempelvis halm fra kornproduktion.

klima

nye koncept hjælper med ikke bare at forstå, men at omsætte til konkret praktisk handling i form af anbefalinger eller industrielle processer. Konceptet kan betegnes som et koncept for bioraffinering. Det er et koncept, der tager udgangspunkt i en værdikædebetragtning, hvor enhver genstand, råvare eller ressource, analyseres i forhold til, hvilken værdi den kan skabe. Laveste værdi vil ofte være varme gennem forbrænding. Det er sådan, vi håndterer meget af vores affald i dag. Men affald er blot råvarer, som ofte kan raffineres og genanvendes. Stål kan genanvendes. Biologisk materiale kan forfines og i visse tilfælde eksempelvis benyttes til at producere plast eller andre råkemikalier. Konceptet hjælper til i praksis at forstå, på hvilket niveau i værdikæden, det bedst kan betale sig at udnytte en konkret ressource.

Industrielle symbioser Nøglen, til at omsætte værdikædetankegangen til praksis, er, at indsamle tilstrækkelig viden, strukturere den og kunne skabe symbioser mellem forskellige ressourcer, enten internt i en virksomhed eller eksternt mellem forskellige virksomheder – altså industrielle symbioser. Alle former for industrielle symbioser, hvor affald eller restprodukter fra indbyrdes forskellige processer anvendes som ressource i nye processer, er noget der ofte kræver korte fysiske afstande, for at være rentable. Eksempelvis skal gyllen til Maabjerg Bioenergy komme fra landbrug så tæt på som muligt, for ellers bliver det samlede energiregnskab for dårligt. I den kommende tid vil det ny koncept resultere i flere anbefalinger til virksomheder og forsyningsselskaber, og det politiske niveau, da NIRAS, som

en del af en national task force om at fremme industrielle symbioser, er udvalgt som rådgiver for Region Sjælland i 2014 og 2015 – i et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og regionerne.

”Behovet for bioethanol som brændstof til personbiler er på længere sigt ikke så stort, fordi personbiler fint kan køre på el. Men fly, skibe og store lastbiler kan ikke klare sig med el fra batterier. Det er på den baggrund, ambitionen om at producere fossilfrit flybrændstof skal ses”

Teknik & Miljø / September 2014

klima

Partnerskaber

Vandet fra landet kan skabe store problemer i byerne, når vandløb går over deres bredder og oversvømmer byen. Den problemstilling vil et nyt partnerskab arbejde med i de næste 3 år.

Af | Inge Faldager og Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut

I januar 2014 startede et nyt partnerskab, der skal sætte fokus på vandet fra landet. Partnerskabet vil sætte fokus på løsninger for vandhåndtering på landet, som kan standse eller forsinke vandet, der løber mod byerne. Partnerskabet er finansieret af Naturstyrelsen og består af Teknologisk Institut, Orbicon og Smith. Partnerskabet tager udgangspunkt i fire åer, der skaber store oversvømmelse i byområder. Det er Storå (Herning/Holstebro), Ege Å og Århus Å (Århus), Højbro Å (Gribskov) samt Grejs Å (Vejle). Desuden medvirker Videncenter for Landbrug, Region Midt samt Danske Maskinstationer og Entreprenører i partnerskabet.

Forskellige løsninger systematiseres Der findes allerede mange løsninger til håndtering af vandet fra landet. Grundlæggende kan man jo styre oversvømmelser ved at sikre sig ”langsommere” vandløb, ved at skabe plads til magasinering langs vandløbets bredder, eller ved en ændret vedligeholdelsesstrategi for et vandløb. Man kan også forestille sig, at man kan opmagasinere mere vand i jorden ved regulering af drænafstrømning. Man kan bygge dæmninger, eller have varsling med tilhørende beredskab med sandsække, pumper m.v. Man kan også tænke sig løsninger, hvor landmanden ”sælger” retten til at opmagasiner vand på jorden langs

åen i perioder. Gennem partnerskabet samles og systematiseres disse løsninger, så forsyninger og kommuner får et mere objektivt grundlag til vurdering af de forskellige løsninger.

Test af nye løsninger Men tanken bag partnerskabet er også, at der skal være mulighed for at udvikle og teste nye løsninger. Sammen med interesserede virksomheder skal der udvælges nogle nye løsningsmuligheder, som kan udvikles i samarbejde med virksomheder, der har interesse i at markedsføre og opskalere løsninger bredt i det danske og udenlandske marked. Nye løsninger er ikke nødven-

”..gennem partnerskabet kan der skabes et åbent innovationsskabende netværk, der på længere sigt kan sikre en fortsat udvikling af klimatilpasningsløsninger for vandet fra landet. Hvis det lykkes, kan netværket udgøre en model for fremtidig offentlig-private tværsektionelle partnerskaber”

Teknik & Miljø / September 2014

klima

digves nye ”dimser” til regulering af en vandstrøm, det kan fx være varslingssystemer, beredskabsmetoder, andre arbejdsmetoder, modelberegninger, planlægningsværktøjer eller nye måder at kombinere kendte løsninger på. Det er tanken, at der vælges nogle løsninger ud, som det er muligt at markedsmodne i projektets levetid, og at metoderne så afprøves i et eller flere af de involverede å-systemer. Dermed fås både driftserfaringer og dokumentation for de nye løsninger.

Innovativt netværk Endelig er det tanken, at der gennem partnerskabet kan skabes et åbent innovationsskabende netværk, der på længere sigt kan sikre en fortsat udvikling af klimatilpasningsløsninger for vandet fra landet. Hvis det lykkes, kan

netværket udgøre en model for fremtidig offentlig-private tværsektionelle partnerskaber. Projektpartnerne starter med to workshops, hvor problemer og løsningsmuligheder i de fire å-systemer belyses, og det vurderes, om der er problemstillinger og løsningsmuligheder, der er relevante i alle fire å-systemer. Alle i partnerskabet er interesserede i få input, dels vedrørende løsningsmuligheder for vandet fra landet, dels fra firmaer, der har eller vil være med til at udvikle produkter, der kan anvendes til at forsinke vandstrømmen fra landet i kritiske perioder. Senere vil der i pilotpartnerskabet bliver afholdt temadage og workshops, hvor resultaterne fra pilotpartnerskabet vil bliver formidlet.

Baggrund Partnerskabet består af: Teknologisk Institut, Orbicon og Smith. Desuden medvirker Videncenter for Landbrug, Region Midt samt Danske Maskinstationer og Entreprenører. Formålet med partnerskabet er at udvikle, dokumentere og præsentere klimatilpasningsteknologier, der kan håndtere vandet fra landet og dermed aflaste byområder under skybrud og ved ekstreme nedbørssituationer.

Teknik & Miljø / September 2014

Byggeri

Bygge og anlæg

Hotline om ar Når der skal opføres en ny daginstitution, eller kloaksystemet skal renoveres, er bygherren den overordnede ansvarlige for arbejdsmiljøet. Der er nu etableret en gratis hotline, som kan vejlede bygherrer og rådgivere om arbejdsmiljø.

Af | Signe Hofmann Mehlsen, BAR Bygge & Anlæg

Bygherren spiller, som ordregiver, en helt afgørende rolle, for at få arbejdsmiljø og sikkerhed gjort til en naturlig og integreret del af planlægning og udførelse af byggeog anlægsprojekter. Bygherren har indflydelse på, hvordan arbejdsmiljøet bliver, både på den kommende byggeplads og i driften. Det er udgangspunktet for lovgivningen om bygherrens pligter. Men undersøgelser viser da også, at ca. 1/3 af arbejdsulykkerne på byggepladser er forårsaget af fejl i planlægningen af projektet, altså under projekteringen. Blandt andet derfor offentliggjorde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen d. 10. januar 2014 en handleplan mod arbejdsulykker i byggeog anlægsbranchen: Knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker. Blandt 50 initiativer sættes der særligt fokus på bygherrer og rådgivere.

Hotline Et af initiativerne er en hotline, som bredt henvender sig til alle med opgaver i planlægnings- og projekteringsfasen. Hotlinen er gratis at benytte og placeret hos Branchearbejdsmiljørådet

Teknik & Miljø / September 2014

for Bygge & Anlæg (i daglig tale BAR Bygge & Anlæg). Hotlinen blev etableret i april 2014. Jacob Munk, sekretariatsleder i BAR Bygge & Anlæg, oplever allerede nu stor interesse: -Vi får henvendelser om forståelsen af bygherrers og rådgiveres ansvar og opgaver, men også mange spørgsmål om forebyggelse af konkrete arbejdsmiljøproblemer. Med hotlinen har vi nu mulighed for at give vejledning allerede, når man planlægger B/A-projektet. På den måde kan bygherrer og rådgivere forebygge arbejdsmiljøproblemer i stedet for at lave brandslukning, når projektet er under udførelse. Hotlinen giver også BAR Bygge & Anlæg viden om behovet for metoder og eksempler, som kan lægges på hjemmesiden www.byggeproces.dk. Tanken er at sprede viden og erfaringer til hele branchen. På hjemmesiden kan man også læse mere om hotlinen.

Inspiration og sparring BAR Bygge & Anlæg har også mulighed for at tilbyde bygherrer og rådgivere et gratis, kortere vejledningsforløb, fx et gå-hjem-møde om lovgivningen, og

hvordan man som bygherre sætter fokus på arbejdsmiljø og bygbarhed allerede i projekteringsfasen. Det kan også være sparring i forbindelse med udarbejdelse af paradigmer eller retningslinjer for arbejdsmiljøkoordinering.

Bygherrens arbejdsmiljøansvar Bygherrens pligter træder i kræft, når kommunen skal have udført bygge-, anlægs- og vedligeholdelsesopgaver, hvor det må forventes, at mindst to virksomheder udfører arbejde samtidigt. Bygherrens pligter er beskrevet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 og gælder både i projekteringsog udførelsesfasen. Læs mere på: bar-ba.dk

Byggeri

bejdsmiljø

Knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker Handleplanen mod arbejdsulykker i byggeog anlægsbranchen er udarbejdet i samarbejde med Arbejdstilsynet og parterne i branchen, herunder Bygherreforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder. Handleplanen indeholder 50 initiativer, som skal bidrage til varigt at reducere frekvensen af ulykker. Alvorlige arbejdsulykker er ulykker, som forårsager mere end 3 ugers sygefravær. Hotlinen er kommet i stand som en aftale mellem Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder og er placeret i BAR Bygge & Anlæg.

Teknik & Miljø / September 2014

Byggeri

Benchmarking af ejendomsadministration

Kommuner kan lære af hinandens nøgletal Kan man benchmarke den kommunale ejendomsadministration? Det korte svar er ”Ja”. Er det relevant? Svaret er igen ”Ja” – der er så store forskelle i kommunernes udgifter og opgaveløsning, at benchmarking vil være et rigtigt godt udgangspunkt for at optimere den kommunale ejendomsdrift.

Af | Eli Nørgaard, programleder, KORA og Simon Hartwell Christensen, seniorprojektleder, KORA

Grundlæggende nøgletal og benchmarking giver den enkelte kommune et oplyst grundlag for at vurdere sin egen opgaveløsning og produktivitet. Endvidere giver nøgletal mulighed for læring om god praksis på tværs af kommuner. Hvor er der et særligt stort potentiale i vores kommune? Hvad gør de kommuner konkret, som har en mere produktiv ejendomsdrift end vores? Anvender de fx andre styringsredskaber, har de en anden organisering, eller har de prioriteret udlicitering af deres opgaveløsning?

Indsigt, overblik og mulig effektivisering KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning - har gennemført en analyse af kommunernes ejendomsadministration i et tæt og konstruktivt samarbejde med tre kommuner: Frederikshavn, Næstved og Tønder. Produktivitetsnøgletallene i analysen viser, at der er

Teknik & Miljø / September 2014

stor variation mellem kommunerne. For eksempel betaler én kommune knap 240 kr. pr. m2 for rengøring i daginstitutioner, mens en anden betaler godt 480 kr. pr. m2. Altså dobbelt så meget. Et grundigt arbejde med centrale nøgletal i kommunens ejendomsadministration giver altså ikke kun et helt grundlæggende og nødvendigt overblik over forretningen, men også et solidt fundament for at optimere opgaveløsningen.

Nøgletal skal føre til god praksis KORAs analyse viser, at kommunerne driver deres ejendomsadministration vidt forskelligt. Der er bl.a. forskel på, hvordan de organiserer opgaven, hvordan og hvor meget de konkurrenceudsætter, hvilke IT-systemer, de anvender, og hvordan de arbejder med arealoptimering. Nøgletallene kan bruges som et redskab til at identificere udfordringerne

og lære om god praksis af hinanden. Vi skal huske, at en benchmarkinganalyse først bliver rigtig interessant, når vi ser bag om tallene og knytter konkrete indsatser sammen med nøgletallene.

Udfordring nr.1: Definer opgaven Analysen fra KORA viser endvidere, at der især er tre udfordringer, når man udarbejder produktivitets-nøgletal. For det første skal opgaven klart defineres, før den kan måles og vejes. Ser man for eksempel på ”fælles drift”, er der stor forskel på hvilke opgaver, der hører med i kategorien. I nogle kommuner har de tekniske servicemedarbejdere til opgave at slå græsset og rydde sne, mens den slags opgaver løses af en ekstern leverandør i en anden kommune. Første skridt i at udarbejde produktivitetsnøgletal er derfor klart at definere opgaven. Først derefter kan man gå på jagt efter at finde ud af, hvad opgaven koster.

Fakta om KORAs analyse • K ORA har udarbejdet en foranalyse af den kommunale ejendomsadministration for Økonomi- og Indenrigsministeriet. Foranalysen bliver udgangspunkt for en mere omfattende analyse som gennemføres i efteråret 2014 og foråret 2015. • F ormålet har været at undersøge mulighederne for at udarbejde sammenlignelige nøgletal for kommunernes produktivitet på ejendomsadministrationsområdet, samt at se om disse nøgletal kan give kommunerne konkret inspiration til at optimere deres ejendomsdrift. • F oranalysen beregner produktivitetsnøgletal og benchmarker de tre kommuner på fem forskellige områder: vedligeholdelse, forsyning (el, vand og varme), renholdning, fælles drift og arealudnyttelse • F ind rapporten ”Kommunal ejendomsadministration – foranalyse af mulighederne for benchmarking, beregning af produktivitetspotentiale og inspiration til realisering af potentialer” på kora.dk

Udfordring nr. 2: Forskellige kontoplaner Sammenhængen mellem opgaven og udgifterne er en anden central udfordring. Kommunernes reelle udgifter til opgaven skal kunne afgrænses og opgøres. Der er imidlertid forskelle mellem kommunernes kontoplaner og konteringspraksis. Analysen i de tre kommuner viser for eksempel, at én kommune har 30 procent af sine vedligeholdelsesudgifter konteret som driftsudgifter, imens de to andre kommuner har 60 og 70 procent af vedligeholdelsesudgifterne konteret som driftsudgifter. Udfordringen er at få udgifterne til den konkrete opgave opgjort - uanset hvor de er konteret. Når man har styr på opgaven og de tilknyttede udgifter, har man et solidt grundlag for at benchmarke den kommunale ejendomsdrift. Men man skal være forberedt på at gøre en indsats – særligt hvis ejendomsadministrations-

opgaven ikke er tænkt ind i kontoplanen. De tre kommuner i KORAs analyse har alle brugt en del tid på at identificere og afgrænse udgifter til konkrete opgaver.

Udfordring nr. 3: Forskel på serviceniveauet? Noget af forskellen mellem kommunerne kan givetvis forklares med forskelle i serviceniveau. Nøgletal tager ikke automatisk højde for forskelle i kommunernes serviceniveauer og udgiftsbehov og det skal man have in mente, når man anvender produktivitetsnøgletallene. Udfordringen med forskelle i serviceniveau er dog ikke større på ejendomsadministrationsområdet end på andre områder i den offentlige sektor, hvor benchmarking er et nyttigt og ofte anvendt redskab. Hertil kommer, at der er så store forskelle mellem kommunerne, at der er kommuner, som simpelthen får mere ejendomsdrift for pengene

end andre – uanset forskellige serviceniveauer eller ej.

Større benchmarkinganalyse på vej I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 blev regeringen og KL enige om at arbejde videre med benchmarking af den kommunale ejendomsadministration. KORA skal derfor gennemføre en benchmarkinganalyse af otte kommuners ejendomsadministration i løbet af efteråret 2014 og foråret 2015. Benchmarkinganalysen vil tage udgangspunkt i den analyse, som er beskrevet i denne artikel. Den nye analyse vil indeholde både en nøgletalsanalyse og en analyse af konkrete indsatser.

byggeri

KTC positiv over for benchmarking

Stort potentiale ved benchmarking af Ejendomsadministrationen KTC mener det er positivt, at der i Økonomiaftalen for 2015 er enighed mellem Regeringen og KL om at arbejde videre med systematisk benchmarking, som et redskab til udbredelse af bedste praksis, og til at styrke kommunernes grundlag for lokal prioritering.

Af | Ane Marie Clausen, KTC

Regeringen og KL er enige om, at sætte en benchmarkinganalyse af kommunernes ejendomsadministration i gang, som tager udgangspunkt i anbefalingerne i foranalysen, gennemført af KORA. KTC faggruppen for Kommunal Ejendomsdrift har prioriteret temaet benchmarking højt i faggruppens arbejde, og ser således frem til aktivt at deltage i processen frem mod en bedste praksis, så det giver værdiskabelse i Ejendomsadministrationen ude i kommunerne.

Rapport offentliggjort Økonomi- og Indenrigsministeriet bestilte i efteråret 2013 KORA til at gennemføre en foranalyse af den kommu-

Teknik & Miljø / September 2014

nale ejendomsadministration. Arbejdet med foranalysen af den kommunale ejendomsdrift er nu afsluttet, og den endelige rapport er nu offentliggjort på KORA’s hjemmeside Målet med foranalysen var, at undersøge mulighederne for benchmarking. Om der kunne indsamles valide data i kommunerne, til beregning af et samlet produktivitetspotentiale ved optimering af den kommunale ejendomsadministration, og som kunne være til inspiration for de enkelte kommuner. Foranalysen peger på et stort potentiale og anbefaler en større analyse.

Idéer til fokusemner Faggruppen har i dialogen med KL været fortaler for etableringen af et videnscenter for bedste praksis i den kommunale Ejendomsadministration. • Udarbejde fælles terminologi for Ejendomsadministration i kommunerne • Best praksis for opbygning af fælleskommunal kontoplan for ejendomsadministration • Datamodel for nøgletal og benchmarking der følger den fælleskommunale kontoplan for ejendomsadministration • Bevilling og økonomistyring på ejendomsområdet • Best praksis for handlingsalternativer for produktionsforbedring af den kommunale ejendomsadministration.

byggeri

Højt fagligt niveau Kommentar af Peter Munk fra Ejendomscentret Frederikshavn som deltagende case kommune. Peter Munk er desuden medlem af KTCs faggruppe Kommunal ejendomsdrift. Indledningsvis vil jeg benytte lejligheden til at rose processen omkring foranalysen, den indledende dialog mellem KTC faggruppen, KL og KORA, der resulterede i en foranalyse blandt tre case kommuner, frem for en bred spørgeskemaundersøgelse til samtlige 98 kommuner. Det viste sig at være en klog disponering. For at sikre et højt fagligt niveau i analysen skal der indsamles en ikke ubetydelig mængde data og nøgletal, en ressourcekrævende opgave som hos case kommunerne udgjorde ca. 120 timer. Der findes ikke en model eller bedste praksis for, hvordan kommunerne opgør disse data og nøgletal, og det understøttes ikke direkte i den kommunale kontoplan og det problematiseres yderligere alt efter styrings- og organisationsmodel på ejendomsområdet. Det var et ønske fra KTC faggruppen, samt de deltagende case kommuner, at foranalysen havde et højt fagligt niveau, så resultaterne og anbefalingerne også efterfølgende kunne omsættes til handlingsalternativer. På den måde kan den komme til at skabe mere værdi ude i de kommunale ejendomsadministrationer, hvilket rapporten i høj grad lever op til. Processen, med interview og fælles workshop for case kommunerne, var positiv og præget af stor faglig interesse. Af hensyn til de afsattes ressourcer og tid til foranalysen, var det dog nødvendigt med en afgrænsning af emnet, samt en afgrænsning af den omfattede ejendomsmasse, hvilket dog bør overvejes og evalueres inden næste fase med en bredere analyse. Foranalysen afgrænser ejendomsadministrationen til delelementer under driftsforvaltning og arealforvaltning.

Da vi i Frederikshavn Kommune siden 2010 har arbejdet med etablering og implementering af et samlet ejendomscenter, hvor vi ser ejendomsadministrationen som en samlet værdikæde ud fra facilities management terminologien med investeringsforvaltning - finansiel administrativ forvaltning – Serviceforvaltning – driftsforvaltning - og arealforvaltning, havde vi et ønske om at analysen og anbefalinger til benchmarking favnede hele FM området. Det er set i lyset af KTC faggruppens egen undersøgelse i 2013, af kommunernes ejendomsadministration, hvor nogle kommuner har etableret sig i egentlige ejendomscentre, med det samlede bygherre- og driftsherreansvar entydig forankret, mens mange kommuner overvejer det, men mangler bedste praksis for at komme i gang. Det var som nævnt ikke muligt at favne dette, med de afsatte ressourcer til foranalysen, som dog nævner udfordringen, men ikke tager hånd om det fakta, at elementerne hænger sammen i en værdikæde. Derfor kan det havde en tværgående indflydelse på produktionspotentialet, som ikke synliggøres når der fokuseres på delelementer og ikke sammenhængen.

Foranalysens afgrænsning: Vedligeholdelse - er særlig kompleks. Foranalysen peger også på, at der er for store usikkerheder i at beregne produktivitsnøgletal på området. Området vurderes dog særligt vigtig af KTC faggruppen og case kommunerne, da der er dokumenteret vedligeholdsefterslæb i den kommunale ejendomsmasse, og at det ikke prioriteres tilstrækkeligt for at opretholde den store ejendomskapital der er bundet i de offentlige bygninger, for ikke at nævne arbejdsmiljø, indeklima, energiforbrug mv. Forsyningsområdet (energi). Her vurderes det muligt at udarbejde valide produktivitesnøgletal, dog peges der på at kvaliteten i de lovpligtige energimærker ikke har tilstrækkelig kvalitet for benchmarking. Ligeledes er der forskelle i incitamenterne fra kommune til kommune, da der er variation i forbrugspriserne, hvilket også bør overvejes når der anvendes nøgletal i kr. frem for i forbrugsenheder. Renhold - giver mulighed for valide produktivitetsnøgletal for så vidt angår indvendig renhold, og her arbejdes typisk også med veldefinerede kvalitetsstandarder på området. En bredere analyse vil kvalificere forskellen i nøgletal om opgaven er udliciteret eller varetages inhouse. Renhold af udvendig terræn og bygning er ikke omfattet af analysen, da det har været vanskeligt at opgøre valide data på området. Fællesdrift - afgrænses til at omfatte driftspersonale og udgifter til service, ekstern hjælp. Her problematiseres udarbejdelse af valide produktivitetsnøgletal, da der ikke findes en fælles definition for driftspersonalets opgaver. I nogle kommuner er opgaven afgrænset til kun at omfatte bygningsdrift og tekniske installationer, mens der andre steder indgår funktionsrelaterede opgave, fx skolerelateret, samt drift af udvendig terræn. Det bør der arbejdes mere med i en større analyse.

Læs hele rapporten på www.kora.dk

Teknik & Miljø / September 2014

planlægning

Utraditionelt projekt bryder med silotankegang

Økonomi og natur sejrer i Karlstrup Mose Utraditionelt samarbejde på tværs af kommunegrænser, fag og love har sikret boligområder i Greve og Solrød mod oversvømmelser. Samtidig er naturen genoprettet. Resultatet er Danmarks største integrerede projekt inden for naturgenopretning og klimatilpasning.

Af | Kim Ulrik Schaumann, freelancejournalist

De er ikke så lidt stolte i Greve og Solrød. Kommunerne sikrer store boligområder, der har været hårdt ramt af gentagne oversvømmelser, mod fremtidige oversvømmelser. Samtidig har de to kommuner genoprettet et stort naturområde, Karlstrup Mose, og sørget for, at offentligheden har nem adgang til det. Projektet har været i gang siden 2008 og er netop afsluttet. -Det vil gøre Greve og Solrød til et lidt bedre sted at leve, siger borgmester i Greve, Pernille Beckmann (V).

Rådgiver på fra starten -Der er aldrig noget, der er hundrede procent sikkert. Men i de næste 20 år vil der formentlig ikke komme oversvømmelser i området. Vi udnytter hele det grønne område af mosen som et bassin til at opsamle vand og har fået en robust løsning. Fordi der er tale om et fredet område, har vi har haft en

Teknik & Miljø / September 2014

rådgiver på fra starten, siger Søren B. Hansen fra Greve Solrød Forsyning.

Integrerer alle vandets faser i projektet -Projektet er usædvanligt, fordi det fra starten har brudt med gængs praksis. Vandfagene er ’siloficerede’ og det er vi nødt til at bryde for at opnå et optimalt klimatilpasningsprojekt, forklarer Henrik Lynghus, fra NIRAS, der er markedschef for Klimatilpasning, Vand og Natur i en afdeling, der arbejder med alle typer vand i samme enhed; fra grundvand, kloakering og boring af store tunneler over varmeforsyning til håndtering af vandløb og vådområder i naturen. Det er ”silo-tankegangen” inden for fag, organisationer, geografi og lovgivning, der gør, at det normalt er svært at kombinere naturgenopretning med klimatilpasning – og i det hele taget

arbejde på tværs. Sammen med andre aktører på vandområdet, har NIRAS været i tæt dialog med Miljøministeriet og Naturstyrelsen gennem de senere år – og der er blevet lyttet. En række love og cirkulærer er siden projektets start blevet ændret. I forløbet er det blevet muligt for forsyningsselskaber at benytte takstmidler fra afgiften på vandafledning som finansiering. Fremover vil 75 procent af projektomkostningerne kunne dækkes af takstmidlerne, så det bliver lettere at finde penge til de intelligente, integrerede vandprojekter – dette sker dog tidligst fra 2016. Udviklingen går derfor i den rigtige retning – og herved gøres det muligt at gennemføre flere projekter som Karlstrup Mose.

Mere for pengene -Styrken ved at kombinere klimatilpasning og naturgenopretning er, at vi får

planlægning

Meget at spare ved grøn klimatilpasning Der er mange penge at spare ved grøn klimatilpasning som i Karlstrup Mose. Omkostningerne i dette projekt er væsentligt lavere, sammenholdt med udgifterne til en kloakeringsløsning med samme funktion – samtidig er områdets rekreative værdi højnet, og både natur og vandløb har fået det bedre. Karlstrup Mose kan nu rumme over 30.000 m3 vand ved skybrud, hvor vandet opsamles i naturområdet og ledes uden om byområderne til havet. Projektområdet er omkring 200 hektar. Der er derved skabt en meget stor afvandingskapacitet med meget lave omkostninger. Prisen pr. m3 opsamlet vand er et godt stykke under 1000 kr. I andre projekter, hvor den ønskede opbevaringskapacitet er skabt gennem traditionelle kloakeringsløsninger, koster det typisk 5-10.000 kr. pr m3 – enkelte steder er m3-prisen for kloakløsninger helt oppe på 25.000 kr. Foto: Solrød Forsyning

mere for pengene, siger Birgit Paludan, fagchef for klimatilpasning i Greve Solrød Forsyning. Projektets omkostninger er 22 mio. kroner. De to kommuner, Greve og Solrød, har ved at samarbejde om klimatilpasning og naturgenopretning bevist mulighederne i at arbejde på tværs af kommunegrænser. I forløbet er der etableret en god tradition for at arbejde med hele vandkredsløbet. Også NIRAS har taget konsekvensen af, at flere og flere ingeniøropgaver med store fordele kan løses på tværs af faggrænser. Rådgiverfirmaet har derfor organiseret dele af virksomheden på tværs af de traditionelle fagområder. I Karlstrup Mose-projektet har netop den tværgående tilgang været en stor fordel på grund af de mange aktører. Projektområdet rummer tre fredninger og hele Karlstrup Mose er naturbeskyttet. Det krydses af en motorvej, en jern-

bane og en strandvej. Desuden er der, foruden villakvarterer, også en kommunal fodboldbane og landbrugsområder. Over 15 interessenter har været inddraget i tilblivelsen af området, eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening, landmænd, de mange lodsejere, de to kommuner, forsyningsselskaber, Banedanmark – selv en storkeforening har været involveret.

Interessenterne har bestemt -Det er vigtigt at tænke ud ad boksen, så alle ønsker og behov samtænkes. I stedet for at definere et stort, traditionelt projekt, bør man udforme et projekt, som alle interessenter kan identificere sig med, forklarer Henrik Lynghus. Det er derfor i høj grad interessenter og brugere af området, der har formet projektet. Eksempelvis var der et ønske om, at fodboldbanen, som var

meget fugtig, blev gjort spilbar. Så da projektet skulle af med overskudsjord fra nye slyngede vandløb og et nyt udløb til Køge Bugt ådal, blev jorden genanvendt på fodboldbanen, som på den måde blev hævet og gjort til en tør og god bane. -Det nytter ikke noget at prøve at tromle igennem, hvis man vil have et så omfattende projekt med så mange formål realiseret. Erfaringen viser jo, at det oftest kan lade sig gøre at tilfredsstille langt de fleste ønsker – det kræver blot lidt mere tid til planlægningen, siger Henrik Lynghus.

Teknik & Miljø / September 2014

planlægning

Intelligent byplanlægning

Kriminalitet kan Flere ”øjne på gaden” kan begrænse kriminalitet. Derfor kan byplanlæggere med fordel tænke gode opholdsrum, frit ind- og udsyn og belysning ind i byplanlægningen, så øde og dunkle gader ikke frister kriminelle til ugerninger. Ny guide viser vejen.

Af | Birgitte Kleis, arkitekt, Arkitekturformidling.dk

Byplanlæggere i landets kommuner kan medvirke til at gøre byer tryggere ved at arbejde bevidst og helhedsorienteret med at skabe fysiske rammer, der nedbringer kriminalitet. Guiden Byplanlægning, der skaber tryghed, som Det Kriminalpræventive Råd (DKR) og TrygFonden netop har udarbejdet, fortæller hvordan det kan opnås. Det handler om at planlægge byområder, som lægger op til, at der er ’øjne på gaden’, altså mennesker, som kan se, hvad der sker i området, og som føler ejerskab og ansvarlighed for det. Byområder med kriminalpræventive kvaliteter har bl.a. gode opholds- og udfoldelsesmuligheder, gode ind- og udsynsforhold, tryghedsskabende belysning og trygge transport- og bevægelsesmuligheder. Det har også stor betydning, at byområderne holdes rene og ved lige. Sikkerhedsudstyr og fysisk beskyttelse som fx aflåste porte og tvovervågning kan også i et vist omfang øge trygheden og nedbringe muligheden for, at der opstår kriminalitet.

Teknik & Miljø / September 2014

Hvorfor opstår kriminalitet? Det er en myte, at kriminalitet blot opstår, fordi nogle mennesker er særligt disponerede for at begå kriminalitet. Sandheden er, at kriminalitet opstår, hvis tre elementer er til stede: En motiveret gerningsmand, som kan se en gevinst ved at begå noget kriminelt, en genstand eller et offer, det kan gå ud over, og endelig en situation eller et velegnet sted, hvor den kriminelle handling så vidt muligt kan gennemføres uden konsekvenser. Karsten Nielsen, specialkonsulent for DKR og TrygFonden, forklarer: - Der er behov for at arbejde med byområdet ud fra en forståelse af kriminalitetens dynamik mellem en gerningsmand, et offer og et sted eller en situation. Det er budskabet i guiden ’Byplanlægning, der skaber tryghed’ til byplanlæggerne: Hvis I tænker kriminalitet på denne måde og især fokuserer på det tredje element – stedet og situationen - kan I med hjælp fra planlægningsværktøjer rent faktisk gøre noget for at nedbringe kriminaliteten.

Ifølge Karsten Nielsen, kan guiden bruges i alle byområder, men nogle områder er mere ramt af kriminalitet end andre. Det kan være fordi, områderne ikke er befærdede, belysningen er dårlig, og risikoen for at blive opdaget er lille. Her kan man med fordel tage udgangspunkt i guidens anbefalinger. - Ved indretningen af vores byer kan vi være med til at begrænse de mest hyppige kriminalitetsformer som fx indbrud, tyveri og hærværk. Det er den type kriminalitet, som rammer rigtig mange mennesker og byområder, siger han.

Reduceret naturlig overvågning Det som især har skabt muligheder for at begå kriminalitet i byer er, at forudsætningerne for den såkaldte naturlige overvågning er mere eller mindre forsvundet. Fx blev byer i 1950erne og 1960erne opført med boliger i ét område, arbejdspladser og industriområder i et andet og kultur og fornøjelser et tredje sted. De var med andre ord funktionsopdelte, og opdelingen faldt

planlægning

bremses

tidsmæssigt sammen med, at kvinder indtog arbejdsmarkedet, og børnene kom i institution. Også den modernistiske arkitekturs tendens til at vende sig indad mod det indre (private) rum og bort fra gaden og andre mennesker resulterede i byområder, som var – og stadig er - mennesketomme i store dele af døgnet. Samtidig medførte velstandsstigningen, at der var langt flere værdier at stjæle, og denne udvikling afspejler sig tydeligt i kriminalitetsudviklingen. I begyndelsen af 1960erne skete en voldsom stigning i anmeldelser af kriminalitet, som fortsatte frem til midten af 1990erne. Stigningen var umiddelbart uforståelig, da mange mente, at velfærdssamfundet og den øgede velstand ville nedbringe motivationen til at begå kriminalitet. Men der skete det modsatte, og selv om man satte ind med sociale indsatser, er kriminaliteten ikke faldet før inden for de seneste år. Her har blandt andet startspærrer i biler og sikring af varer i butikker ved hjælp af elektroniske chips haft positiv

betydning. Kriminaliteten kan dog nedbringes endnu mere, hvis vi fokuserer indsatsen på en bedre indretning af byområder. Der er et stort uudnyttet potentiale her. - Kriminalitet skal forstås i sammenhæng med vores måde at leve på. Hver gang vi får nye goder, så opstår der også en mulighed for at misbruge dem - og når muligheden findes, bliver den udnyttet. Man kan sige, at kriminalitet fødes ud af vores måde at leve og indrette os på. Det skal vi have i baghovedet, når vi indretter vores byer, siger Karsten Nielsen.

”Det er en myte, at kriminalitet blot opstår, fordi nogle mennesker er særligt disponerede for at begå kriminalitet. Sandheden er, at kriminalitet opstår, hvis tre elementer er til stede: En motiveret gerningsmand, som kan se en gevinst ved at begå noget kriminelt, en genstand eller et offer, det kan gå ud over, og endelig en situation eller et velegnet sted..”

Guiden ’Byplanlægning, der skaber tryghed’ er gratis og kan bestilles på: www.dkr.dk

Teknik & Miljø / September 2014

ledelse

Netværk

Albertslund Kommune har gennem alle årene været forandringsparate og orienterede mod fremtiden. I samarbejde med borgere og partnere løser kommunen en lang række udfordringer gennem netværk. De har endda sat det tværgående arbejde i system.

på tværs

Albertslund Af | Lone Nyhuus, freelancejournalist (Dj)

Som kommune er det ikke længere nok bare at være en myndighed, der tager sig af drift og af lovfastsatte opgaver. Nutidens og fremtidens kommuner skal også være facilitator for forandring. -Henimod udviklingen af nye løsninger kan kommunen ikke bare blive ved med at arbejde hurtigere. Vi skal arbejde anderledes. Blandt andet skal borgeren drages ind. Ikke kun som høringspart. Men som aktører, fastslår lederen af Albertslund Kommunes netværksstruktur, Mette Horsgaard. For yderligere at udvikle en organisation, som bliver endnu bedre til at håndtere vækst - også ved hjælp af inddragelse af borgere - etablerede Albertslund Kommune august 2013 en decideret netværksstruktur. Gennem kommunens tre netværkstyper kan kommunens ansatte, borgere, brugere og partnere arbejde på tværs i organisationen - både når opgaverne skal løses, når de skal løses på en ny måde og ikke mindst, når man står overfor helt nye og ukendte opgaver.

Teknik & Miljø / September 2014

Andre sammenhænge Kommunens erhvervsservice er et af de områder, hvor man kan fremvise konkrete resultater af netværksstrategien. Erhvervsservice varetages af ca. 25 medarbejdere, fordelt i fem teams på tværs af kommunen. Ligesom mange andre kommuner tilbyder Albertslund Kommune sine virksomheder en enkelt indgang til kommunens administration og en samlet sagsbehandling fra samme. -For eksempel kræver en virksomheds nybyggeri ofte tilladelser indenfor både miljø, byggeri og brandsikring, siger Brian Andersen, konsulent for kommunens erhvervsstrategi. Han fortsætter: -I sådanne sager arbejder vi henimod at få alle tilladelser samlet et enkelt sted. Hvis du har brug for noget, koordinerer erhvervscentret processen og herfra leveres en samlet sagsbehandling. Når kommunens ansatte møder virksomhederne på deres hjemme-

bane, er netværkstanken også med i baglommen. -Måske er det miljømedarbejderen, der med sin egen store faglighed er på virksomhedsbesøg. Hun kan konstatere, at det er en virksomhed, der vækster vildt. Nu er miljømedarbejderen ikke ekspert i flexjob, men gennem netværksmøder har hun fået en fornemmelse af, hvad kollegaen i afdelingen for kommunale løntilskud beskæftiger sig med. Hun kan således koble virksomheden, der sidder med behov for mere arbejdskraft, med kommunens arbejdsmarkedskonsulent. Når kommunens ansatte på den måde går på tværs, oplever kommunens virksomheder, at der bliver vist helt grundlæggende interesse for virksomheden og de mennesker, der arbejder der. -Som kommunalt ansat forsøger vi at komme i dialog, spotte virksomhedernes behov og fortolke disse ind i andre sammenhænge end lige netop din egen faglighed. Af den enkelte medar-

ledelse

Albertslund Kommunes tre faste netværk: • Velfærdsnetværk – fokus på konkrete, borgerrettede kerneopgaver. Helhedstænkning, relationel koordinering og inddragelse. • Innovationsnetværk – afsæt i politiske visioner og strategier. Arbejder åbent og innovativt med udfordringerne. • Læringsnetværk – kompetenceudvikling, videndeling og samarbejde på tværs i organisationen. Tager afsæt i behov for og lyst til at udvikle egen praksis.

bejder kræver det, at du er parat til at interessere dig for andet end din egen faglighed. Også selvom det er noget, du ikke ved så meget om. Erhvervsnetværket er en del af vores innovationsstruktur og derigennem er du forpligtiget til at tænke og handle innovativt, fastslår Brian Andersen.

Dybe fagligheder sættes i spil At række ud over egen faglighed, og gøre det gennem netværk, er også helt essentiel for Albertslunds store organisation Gate 21 og et af dets projekter, DOLL. I begge tilfælde er partnerskab og vidensdeling på tværs af kommuner, virksomheder og videninstitutioner den grundlæggende struktur. Jacob Lundgaard er tidligere leder af Gate 21 og nuværende programleder for Copenhagen Photonics Science Park, et vigtigt element i den transformation som Hersted Industripark, et erhvervsområde etableret i 1960’erne og ’70’erne, står overfor. Som et samarbejde mellem DOLL , DTU og en lang række andre ak-

tører, vil kommunen med Copenhagen Photonics Science Park udvikle intelligente løsninger for fremtidens byer. Det primære fokus er lys og smart urban services. Videntung praksis, som er efterspurgt af både offentlige og private. Som programleder bruger Jacob Lundgaard al sin tid på at sikre, at projektets partnere får kommunikeret deres viden og lagt deres strategier, sådan at alle andre involverede forstår processen. Og hvor og hvordan de selv skal bidrage. -Etableringen af Copenhagen Photonics Science Park er ikke kun nyskabelse af et erhvervsområde. Vi skaber et laboratorium for nye teknologier til fremtidens byer. Det involverer en bred vifte af de meget dybtgående og vidt forskellige fagligheder, vores ansatte ligger inde med. I de samtaler er det ofte sådan, at byplanlæggeren ikke taler samme sprog som ingeniøren eller arbejdsmarkedskonsulenten, siger Jacob Lundgaard, og fortsætter: - I kommunen er der stor faglig-

hed I dybden. Ligesom i alle andre kommuner skal den enkelte ansatte i Albertslund løse en lang række fagligt tunge opgaver. Rent strategisk er den enkelte medarbejder og den enkelte afdeling som regel bundet op på at skulle opfylde målene i organisationens enkelte silo. Til det kommer medarbejderens store faglighed i spil. Men når det gælder komplekse udviklingsprojekter – især dem med mange eksterne aktører - skal vi også kunne arbejde på tværs af både strategier og fagligheder. Og så har vi brug for at finde organisationsmodeller, som særligt egner sig til den opgave.

Teknik & Miljø / September 2014

forsyning

Biobaseret økonomi

Nyt værktøj skal sikre optimale bio-investeringer Har vi biomasse nok til det biobaserede samfund? Hvordan påvirker udbud og efterspørgsel nye markeder og konkurrenceforhold? Et nyt analyse- og scenarieværktøj kan hjælpe beslutningstagere med nogle svar før investeringer.

Af | Knud Tybirk, Agro Business Park.

Fokus i fremtidens bioøkonomi er i høj grad på at optimere, hvordan vi håndterer og udnytter vore restprodukter. De kan give job og nye produkter som en del af bioøkonomien - men det kræver, at vi optimerer hele logistikken i værdikæden fra marken til værket.

Måbjerg effekten Planerne om at lave storskala bioethanol i Måbjerg ved Holstebro kommer nærmere, efter at man nu har fået EU støtte på små 300 mio. kroner. Men det har rejst spørgsmålet, om der er halm nok – og hvordan man får det leveret til et så stort anlæg. Der ER halm nok viser flere analyser, men problemstillingen om mængder, kvalitet og priser for biomasser er absolut relevant med ambitiøse politiske målsætninger om et fossiltfrit samfund i 2050. Der er behov for analyser af den konkrete situation, før man investerer. Derfor har Region Midtjylland igangsat et projekt om at udvikle et værktøj, der kan analysere, hvor meget biomasse der kan skaffes, og hvad om-

Teknik & Miljø / September 2014

kostningerne (miljømæssigt og økonomisk) vil forventes at være. Det er et værktøj, hvor man kan indsætte forskellige værdier på en række parametre og dermed lave sine tilpassede scenarieanalyser. Værktøjet er udviklet af Aarhus Universitet og Videnscentret for Landbrug i samarbejde med Måbjerg Energi Concept, CF Nielsen og koordineret af Agro Business Park /INBIOM.

Optimal udnyttelse og fornuftig pris Med det nye værktøj kan man lave analyser for halm, dybstrøelse, enggræs, roer og gylle – til biogas, bioethanol eller andet. Værktøjet kan beregne, hvor langt man skal omkring, for at hente en given mængde biomasse, hvor stort behovet er for lagerkapacitet og analysere omkostninger og miljøeffekter. Dermed kan investoren optimere sit valg af biomasse, og hvor i værdikæden der er mest at hente økonomisk og miljømæssigt. Værktøjet kan være med til at sikre en optimal udnyttelse af biomassen til en fornuftig pris og god kvalitet, og

dermed bidrage til at skabe yderligere optimeringer og efterfølgende job og erhvervsudvikling i den biobaserede økonomi.

Værktøjets opbygning. Analyseværktøjet er dynamisk og interaktiv og består af et såkaldt GIS-modul og tre regnemoduler, der handler om henholdsvis lagring, driftsteknik og økonomi: GIS modulet kan i deltaljer opgøre, hvilke og hvor meget biomasse der kan produceres inden for en bestemt radius. Lagerstyringsmodulet indgår i planlægning af lagerkapaciteten på det konkrete anlæg, uge for uge, året rundt. En driftsteknisk model beskriver detaljeret en serie håndteringsopgaver, der kan være relevante, herunder tidsforbrug og miljøomkostninger for hver operation. Økonomimodellen omfatter fem delmodeller for henholdsvis halm, dybstrøelse, gylle, enggræs og roer.

forsyning

Billund BioRefinery

Spildevand forvandles til energi

Billund Kommune har sat sig fast på verdenskortet med projektet ”Billund BioRefinery”. Et fyrtårnsprojekt som rækker langt ud i fremtiden og åbner op for nye muligheder, både på dansk grund og som eksportteknologi. Det nye anlæg har store miljømæssige perspektiver, i form af bedre spildevandsrensning og udnyttelse af energiindholdet i spildevandsslam til el, varme og effektiv, lugtfri naturgødning - plus biprodukter som fosfor og bioplastik. Af | Line Unold

-Med Billund BioRefinery kan vi vise hele verden, hvordan vi kan skabe energi af affald og spildevandsslam. Vi er i Danmark et hestehoved foran, når det gælder nye teknologier på vandsektorområdet. Jeg er virkelig stolt, når jeg rejser rundt i verden og fortæller om de danske landvindinger. Jeg klapper i hænderne, når vi viser verden, at vi, ud over at rense vandet, også kan udnytte den energi der ligger gemt i spildevandsslammet, sagde Miljøminister Kirsten Brosbøls i sin tale ved Billund BioRefinery, i forbindelse med det første spadestik til det nye anlæg. Det nye pilotprojekt i Billund kommer til at fungere med hjælp af de allernyeste teknologier, som miljøkoncernen Krüger udvikler i samarbejde med det kommunalt ejede forsyningsselskab Billund Vand A/S, med støtte fra Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsfond (MUDP) og Vandsektorens Teknologiudviklingsfond (VTU-fonden) Til Teknik & Miljø forklarer Miljøministeren, om årsagen til den massive støtte til projektet: -Vi har bevilget et stor sum, i alt 15 millioner kr., fra Miljøministeriet til projektet i Billund, fordi vi gerne vil have, at andre kommuner kigger til det og lader sig inspirere af det. Vi vil gerne opfordre andre kommuner til arbejde med

i denne udvikling. En udvikling hvor vækst og miljø skal gå hånd i hånd. For det er jo oplagt, at vi udnytter det store potentiale vi har på det miljøteknologiske område i Danmark, til at skabe nye arbejdspladser, ved at levere miljøteknologi til hele verden.

Det særlige ved det nye anlæg Det nye og unikke ved teknologien i Billund BioRefinery er, at den kombinerer rensning af spildevand og bioforgasning af organisk affald på en meget effektiv måde, så der bl.a. produceres tre gange mere energi, end anlægget bruger til rensning. Hemmeligheden bag er bl.a. den specielle Exelys-teknologi, som producerer 50 procent mere biogas og reducerer slammængden med yderligere 30 procent. Exelys-teknologien repræsenterer næste generation af termisk slamhydrolyse. Termisk slamhydrolyse betragtes som en af de mest effektive måder at forbedre biogasproduktion og slamnedbrydning på og opnå det fulde potentiale af slammets energiindhold. Desuden bruger det nye anlæg i Billund også en proces der kaldes: ”AnitaMox”, en ny teknologi, hvor hemmeligheden er en annamox-bakterier, som er i stand til at omdanne ammoniak direkte til kvælstof.

Billund BioRefinery • Projektet blev sat i gang i 2013 og forventes fuldt udbygget i 2017 • Har et totalbudget på 70 millioner kr. og opføres med støtte fra Miljøministeriet og Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. • Anlægget bygger på de gode erfaringer med kildesortering og bioforgasning af organisk affald, som Billund Kommune har stor succes med.

Billund Vand A/S • Forsyningsselskab med base I Grindsted, ejet 100 procent af Billund Kommune og organiseret i et aktieselskab, med de tre datterselskaber: Billund Drikkevand A/S, Billund Spildevand A/S og Billund Energi A/S • Beskæftiger i alt 25 medarbejdere og havde i 2013 en samlet omsætning på 69,6 millioner kr.

Krüger A/S • Rådgiver, entreprenør og leverandør af udstyr, service og løsninger inden for drikkevand, procesvand, kommunalt og industrielt spildevand, slam, afløb, jord- og grundvand. • Har i Danmark pt. 450 medarbejdere.

Teknik & Miljø / September 2014

Nyt om navne

Næstved henter chef i Kalundborg Tyge Wanstrup er ansat som chef for det nye Center for Trafik og Ejendomme. Han er uddannet cand.techn.soc. fra Roskilde Universitetscenter, og han kommer fra en stilling som Teknik- og Miljøchef i Kalundborg Kommune, som han har haft siden 2007. I sine hidtidige ansættelser har Tyge Wanstrup arbejdet med ledelse og strategisk/taktisk udvikling inden for det tekniske område. Kilde: DK Nyt

Odenses stadsdirektør går af Siden marts 2003 har Jørgen Clausen været stadsdirektøren i Odense, men det bliver der lavet om på inden længe, skriver fyens.dk. Ved udgangen af 2014 fratræder Jørgen Clausen sin stilling, og det får nu Odense Kommune til at søge en afløser for Jørgen Clausen, som i 2012 blev kåret som årets offentlige topleder. - Det er en toppost i den øvre ende af den offentlige sektor, hvor det er nødvendigt at kunne forstå det politiske spil og bygge bro mellem administrationen og det politiske niveau, siger professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, Kurt Klaudi Klausen. Kilde: DK Nyt

Anders Debel bliver ny Teknik- og Miljødirektør i Holstebro

Rotation i Sønderborg Inge Olsen får Land, By og Kulturforvaltning ind under sit fagområde. Der kom aldrig en ny direktør til Sønderborg, selv om det blev vedtaget på byrådsmøde i juni. I stedet fordeles direktionsposterne blandt de siddende chefer i kommunen i en ny forvaltningsorganisation, der bakkes op af hele byrådet. Direktør for Teknik og Miljø Inge Olsen får en Land, By og Kulturforvaltning, da kultur, borger og fritid samt landdistriktsudvalget indlemmes i hendes fagområder.

Teknik & Miljø / September 2014

Holstebro kommune har ansat Anders Debel som ny direktør efter Søren Gais Kjeldsen, som pr. 1. april blev direktør for Miljø & Energi i Aalborg kommune. Anders Debel tiltræder 1. oktober og bliver chef for ca. 100 medarbejdere i teknik og miljø og kommer til at stå i spidsen for planlægning og fysisk udvikling i Holstebro kommune. Anders Debel kommer fra stillingen som centerchef i Center for Natur, Miljø og Byggeri i Herning kommune. Han har tidligere være chef for afdelingen for offentlig transport i Ringkøbing amt og chef for regionale udviklingsstrategier i Region Midtjylland, inden han i 2008 kom til Herning kommune. Anders Debel er 42 år og uddannet forstkandidat (cand. silv.) fra Landbohøjskolen.

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

AFFALDSBEHANDLING

EFTERUDDANNELSE Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed. Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

AFLØBSREGULERING

BYGGEMATERIALER Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon A/S T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder. Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

FACILITY MANAGEMENT

MOSBAEK A/S

MainManager

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner. Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Efteruddannelse hos Byggecentrum er på et højt, fagligt niveau og kendetegnet ved aktualitet, tværfaglighed og optimal fordeling mellem teori og praktik. Studer Byggecentrums brede udbud af efteruddannelsesaktiviteter for dig og dine medarbejdere og tilmeld jer direkte på byggecentrum.dk. Lyskær 1 - 2730 Herlev - T. 70120600 E-mail: info@byggecentrum.dk

ENERGIBESPARELSER Nordgroup a/s

Geokon A/S

Byggecentrum

SWS - Special Waste System A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORSYNINGSTEKNIK

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BETONVARER

Midtgaard A/S

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet. Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER

LIFA A/S Landinspektører Broconsult

Find os på www.lifa.dk

www.broconsult.dk

Teknik & Miljø / September 2014

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning FORURENINGSUNDERSØGELSER

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

jens johan andersen a/s

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

KLOAKERING, TRYKSAT GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE Munck Forsyningsledninger a/s

Grontmij A/S

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk ®

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

KOMMUNIKATION OG DESIGN

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering Milepælen 34 • 2730 Herlev +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Hoffmann A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

FUGTSKADER

Teknologisk Institut

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner. Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere. Drift og vedligeholdelse klares nemt og effektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Teknik & Miljø / September 2014

Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning. Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning KURSUS- OG MØDECENTRE

Byggecentrum

Byggecentrum Kursuscenter – byggeriets mødested midt i landet. Dit kursuscenter i Trekantsområdet, som tænker inspiration og læring hver eneste dag. 20 mødelokaler med moderne udstyr og 70 værelser står til din rådighed. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde dig. Se også byggecentrum.dk/kursuscenter Hindsgavl Allé 2 - 5500 Middelfart - T. 70123900 E-mail: kursuscenter@byggecentrum.dk

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

RÅDGIVNING

REVISION

ALECTIA

BDO

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Orbicon A/S KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING Havnecon Consulting ApS

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PLANLÆGNING

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LUGTMÅLINGER

Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardiserings arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Dynatest Denmark A/S

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk

MILJØMÅLING PUMPER

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings renovering”.

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk

NIRAS

Teknik & Miljø / September 2014

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

SPILDEVANDSRENSNING

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner. Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Grontmij A/S

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Teknik & Miljø / September 2014

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Grontmij A/S

STØJBEKÆMPELSE

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PURUS as Miljøservice A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

PileByg a/s

Grontmij A/S HedeDanmark a/s

Fokdal Springvand

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rambøll A/S

VANDFORSYNING

Fokdal Springvand A/S

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri. Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

SPRINGVAND OG BASSINER

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Kan du undvære synlighed? Få din annonce med i Teknik & Miljø – og få adgang til hele den tekniske sektor Kontakt salgsleder Lars Madsen på telefon 25 55 28 26 eller mail lm@ktc.dk og hør meget mere om dine muligheder.

Fagbladet Teknik & Miljø udkommer 11 gange om året. Bladet har en bred målgruppe, der dækker de vigtigste interessenter inden for sektoren: KTC-medlemmer, politikere i teknik - og miljøudvalg, medarbejdere i tekniske forvaltninger, associerede foreninger og rådgivende ingeniører.

www.ktc.dk

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

HELE VANDET RUNDT I NIRAS rådgiver vi på tværs NIRAS A/S