Teknik & Miljø - april 2016 by Teknik & Miljø - KTC

#04 april 2016

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema:

Biomasse

kan også belaste

klimaet KTC:

Naturen

i Danmark har brug for ro og kontinuitet

Skive bygger Europas største

power to gas anlæg

klima & energi

KOMMUNER UDEN AFFALD

Affaldssortering kræver plads, og områder til affaldssortering kan nogle gange være direkte skæmmende – særligt i etageboliger, hvor pladsen er trang. Her kan Sweco hjælpe. Vi har mange års erfaring i at optimere affaldsløsninger, og vi er derfor en oplagt sparringspartner, når du som kommune, affaldsselskab eller boligselskab søger innovative løsninger, som både gør affaldssortering mere effektivt og mere æstetisk. MØD OS PÅ SWECO.DK

TEMA: klima & energi KTC mener:

12 Naturen i Danmark har brug for ro og kontinuitet Natura 2000 er IKKE et dynamisk begreb Danmark har forpligtiget sig til at stoppe tabet af biodiversitet i 2020 ved at underskrive biodiversitets konventionen. Overvågning viser desværre, at arter, der er svære at erstatte, forsvinder med bekymrende hastighed og naturkvaliteten bliver ringere i Danmark. Derfor er der brug for at Miljø- og Fødevareministeren tager situationen alvorlig i den kommende naturpakke - og det gør han ikke ved at foreslå, at Natura 2000 bliver et dynamisk begreb.

banebrydende erhvervspark:

14 Skive bygger Europas største Power to Gas-anlæg Skive Kommune er godt i gang med at realisere planerne om Europas største Power to Gas-anlæg til lagring af vindenergi på gasnettet i den nye erhvervspark GreenLab Skive. Projektet er banebrydende og får stor politisk opbakning.

Aktiv klimastrategi

Fredensborg 16 overvåger

energiforbrug

I Fredensborg Kommune har systematisk overvågning af energiforbruget i bygningerne medvirket til at nedbringe CO2udledningen med 25 procent siden 2008.

Bæredygtig biogasproduktion

Konsekvenser 18 af biomasse klarlagt i rapport

Der skal mere fokus på lækage af metan og typen af biomasse, hvis dansk biogasproduktion skal have positiv effekt på klima og miljø. Det konkluderer tænketanken CONCITO i rapport.

Indhold veje 10 Kerommunale forsømte

Leder

KTC

lgoritmer sikrer smart 28 Aindsamling af affald

14 16 18 20 22 24 26 28

marte løsninger skal 32 Sogså være intelligente

8 10 12

34 36

38 40 42

44 46

47 48 50 52

april 2016

Vær forsigtig med konkurrenceudsættelse af affaldsområdet Af Peter Albeck Laursen

Kort nyt Kommunale veje er forsømte Naturen i Danmark har brug for ro og kontinuitet kl im a & en ergi

Skive bygger Europas største Power to Gas-anlæg Fredensborg overvåger energiforbrug Konsekvenser af biomasse klarlagt i rapport Biomasse kan også belaste klimaet Fredensborg lykkes med tiltag rettet mod borgere Berendsen vasker bedre og billigere med regnvand Fremtidens fjernvarme har lav temperatur Algoritmer sikrer smart indsamling af affald NAT UR OG MI LJØ

Synergien ligger i at krydse kommunegrænser DIGI TALISERING

Smarte løsninger skal også være intelligente KLIMA

Ret og vrang om kystbeskyttelse Pumptrack-bane til børn og unge - og regnvand T RAF IK OG VEJE

Hovedstadsområdet drukner i trængsel Kunsten at prioritere mellem æbler og pærer… Vi cykler – til Odense og videre… FORSYNING

Nordjylland vil være selvforsynende med vedvarende energi Egedal inviterer til samarbejde om fremtidens vandplan AF FALD OG RESSOURCER

Cirkulær økonomi skaber usikkerhed i kommuner Fire KL-projekter hjælper kommuner i mål Affald 2016 tager en tur i helikopteren Fejlslagen affaldsreform kræver nytænkning NAV NE

54 Navnenyt

50 mio. kr. til energirenovering og klimatilpasning af private udlejningsejendomme i 2016 Regeringen har afsat en pulje på 50 mio. kr. til energibesparende arbejder og arbejder vedrørende klimatilpasning af private udlejningsejendomme med mindst 12 beboelseslejemål. Er udlejer og lejere interesseret i at forbedre ejendommens energiniveau eller sikre ejendommen mod oversvømmelsesskader som følge af klimaforandringerne, er der mulighed for at få tilskud på op til 1,5 mio. kr. pr. ejendom. I første omgang skal udlejer blot have en uforpligtende tilkendegivelse fra et flertal af lejerne, så kan udlejer få reserveret midler hos Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Fristen for at få reserveret tilskud i 2016 er den 1. juni 2016. Flere oplysninger om puljen samt ansøgningsskemaer findes på uibm.dk.

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Forsideillustration Schønherr

leder

Vær forsigtig med konkurrenceudsættelse af affaldsområdet

Layout Fiona E. Bruce / designkomplekset.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Park- og Naturforvalterne samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 870,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 139,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.491. I perioden 1. juli 2014 - 30. juni 2015

Det forventes, at regeringen i nær fremtid, vil komme med et markant udspil om konkurrenceudsættelse af affaldsområdet. Ministeren har meddelt, at staten vil tage evalueringen af de politiske aftaler med i samme proces som spørgsmålet om organiseringen af forbrændingssektoren. Det betyder, at udspillet sandsynligvis vil rumme ønsker om at realisere yderligere potentialer på området, fx udbud af drift af genbrugspladser m.m. KL og regeringen er i forbindelse med vækstplanen og aftalerne om kommunernes økonomi for 2015 enige om, at affaldsforbrændingssektoren frem mod 2020, skal effektiviseres med 200 mio. kr. Der har efterfølgende været nedsat en arbejdsgruppe i embedsmandsregi, der skulle komme med forslag til realisering heraf, uden at man har kunne blive enige om konkrete anbefalinger. Staten har efterfølgende meldt ud, at regeringen vil gå efter en høj grad af konkurrenceudsættelse af forbrændingssektoren og affaldsområdet generelt. Hvis licitationsmodellen føres ud i livet, er der stor risiko for, at kommunerne står tilbage med strandede omkostninger, da investeringer i en række anlæg endnu ikke er tilbagebetalt. Affaldsforbrændingsanlæggene er i dag store leverandører af varme til fjernvarmeforsyningen. Affald som ikke kan genanvendes, er et billigt brændsel, og i takt med at mængderne i givet fald svinder ind som følge af fuld konkurrenceudsættelse, vil anlæggene skulle lede efter alternative og dyrere brændsler, såsom biomasse og importeret affald. KL og Dansk affaldsforening har på den baggrund tidligere påpeget, at effekten af en fuld liberalisering af affaldsområdet vil betyde, at varmeregningen for en typisk fjernvarmeforbruger vil stige. Erfaringerne fra vandsektoren har givet stigende bureaukratisering og højere priser. Det er derfor vigtigt, at tiltag på forbrændingsområdet skal ses i sammenhæng med fjernvarmeforsyningen, til gavn for forbrugerne, - uanset om man er affalds- eller fjernvarmeforbruger.

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Peter Albeck Laursen Medlem af KTC`s bestyrelse, Teknik- og Forsyningschef, Jammerbugt Kommune

ISSN 1902-2654

EGET KONTOR? BARE HOP UD I DET Hos os er det altid fag frem for formalia. Hvordan gør vi tingene bedre, billigere, klogere og grønnere derude? Så du møder klart flere gummistøvler end laksko, og der er rig mulighed for at omsætte de små grå til store grønne løsninger.

En dag på kontoret for Claus Bue Nielsen, Orbicon

Ud over at stå med støvlerne i vandkanten, kan du bl.a. komme til at bygge bæredygtigt i byerne, klimatilpasse landskabet, udvikle intelligent IT til forsyningerne eller forbedre arbejdsmiljø, vandkvalitet og natur sammen med 600 andre arbejdende ingeniører. orbicon.dk/job og

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

Water Smart Cities:

Bedre værktøjer til klimatilpasning Innovationsfonden og en række vandselskaber støtter udviklingen af nye intelligente software-teknologier, der skal støtte kommuner og vandselskaber i arbejdet med klimatilpasning. Udvikling af ny state-of-the-art vandteknologi vil give vandselskaber og kommuner et nyt redskab til en samlet planlægning og styring af vandet – hvad enten det kommer fra skybrud eller stormflod. Projektet hedder ”Water Smart Cities” og er et samarbejde mellem en række offentlige og private aktører samt landets fire største vandselskaber. Innovationsfonden har bevilliget 12,1 mio. kr. projektet, der samlet set forventes at koste 28,3 mio. kr. Bevillingen er givet på baggrund af behovet for at løse et stort samfundsmæssigt problem. Resultatet af projektet forventes at kunne skabe øget udenlandsk opmærksomhed om dansk vandteknologi. Skybrud og stormflod kræver en ny form for beredskab, der via et samspil mellem realistiske prognoser, omhyggelig byplanlægning, styring af afløb og forskellige typer forsinkelsesbassiner leder vandmasserne ud af byerne med mindst mulig skade til følge. - Og her er der brug for ny softwareteknologi, nye IT-værktøjer, der hurtigt og nemt kan skabe det nødvendige samspil og overblik, siger Rikke Hansen, der er koordinator for projektet. Kilde: Innovationsfonden

Teknik & Miljø / april 2016

Forsikringsselskaber deler skybrudsdata med kommuner Forsikringsselskaberne har besluttet at tilbyde alle danske kommuner gratis adgang til selskabernes viden om, hvor der er opstået forsikringsskader som følge af skybrud i perioden 1. januar 2010 - 31. juli 2015 samt erstatningernes størrelse. Kommunerne kan benytte denne viden i deres planlægning af klimatilpasning. Forsikringsselskabernes skadesdata skal være med til at kvalificere kommunens analyser og modeller for oversvømmelseshændelser m.v.. Blandt andet vil skadesdata gøre det nemmere for kommunen at se, om skaderne sker lige der, hvor vandet kommer op af kloakkerne, og hvor der sker de største tab af værdier. Derved er det forventningen, at eksempelvis anlægsinvesteringer bedre vil kunne målrettes. Kilde: klimatilpasning.dk

Pumpe- og sluseanlæg beskytter Aarhus Midtby Aarhus Å har sit udløb i Aarhus Havn. På grund af de skønnede klimaforandringer er der i de kommende år større risiko for at højvande i Aarhus Bugten i forbindelse med eller efter en storm kan medføre oversvømmelser af Aarhus Midtby. Derfor er der som en del af projektet Urban Mediaspace Aarhus blevet etableret et pumpe- og slusesystem, der automatisk lukker ved høj vandstand i havnen. Samtidig sørger en af Danmarks største pumpestationer for, at vandet fra åen stadig kan ledes forbi slusen og ud i havnen. Kilde: Ritzau

kort nyt

Udredning sætter fokus på kystbyer og klimatilpasning Mange danske kystbyer vil blive påvirket, når havvandet stiger. Realdania har udgivet en udredning, der kortlægger behov, udviklingspotentialer og barrierer for at klimatilpasse danske byer til stormfloder og havvandsstigninger – nu og i fremtiden. Udredningen indeholder bl.a. en række anbefalinger til at ændre organisatoriske og finansieringsmæssige forhold, og den giver bud på tekniske løsninger, som til sammen kan danne grundlag for en mere langsigtet, strategisk planlægning og national indsats på området. Udredningen kan downloades fra www.realdania.dk

Green Cities stopper Fremtidens miljøarbejde har fokus på projektudvikling i stor skala. Det kræver en større platform end Green Cities, og medlemskommunerne indstiller derfor til deres byråd at slutte den formelle del af samarbejdet. Konsekvensen er, at Green Cities ophører ved årets udgang. Kilde: greencities.dk

Tag styringen af den grønne omstilling En diplomuddannelse i energi og miljø klæder dig på til at udvikle og lede miljøstrategier og energiforbedringer i eksempelvis kommuner, regioner og stat. Lær at arbejde strategisk med miljø- og energiledelse, udarbejde miljøregnskaber og implementere gældende lovgivning, og få redskaber til sund og sikker teamledelse. Diplomuddannelsen henvender sig til energiog klimaansvarlige med forskellige baggrunde.

Mange virksomheder vil gerne arbejde med grøn omstilling, men de ved ikke, hvordan de skal komme i gang. Jeg giver virksomhedslederne viden om grøn omstilling, der giver dem værdi. Astrid Carl, specialkonsulent, koordinator for Grøn Vækst Horsens.

Læs mere og tilmeld dig nu på www.fms.dk

Find vejen frem VIA University College Købmagergade 86 . 7000 Fredericia . 7620 6546

Teknisk diplomuddannelse i energi og miljø • Teknisk diplomuddannelse i vedligehold

trafik & veje

Ny undersøgelse:

Kommunale veje er forsømte En landsdækkende analyse giver et øjebliksbillede af de kommunale vejes tilstand – og den er ikke god. For at indhente efterslæbet venter en regning på 4,9 mia. kroner.

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC

De kommunale vejes tilstand er generelt ikke god. Og der er store udsving fra kommune til kommune. Det viser en landsdækkende analyse, som SAMKOM netop har offentliggjort i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL). Analysen er det første samlede overblik over vejenes tilstand i de danske kommuner og er et godt redskab til at synliggøre sammenhængen imellem investeringer i vejvedligeholdelse med vejenes faktiske tilstand.

Efterslæb på ca. 4,9 mia. kroner På de udgiftstunge elementer som kørebaner og broer ses et markant efterslæb. For kørebaner viser øjebliksbilledet, at restlevetiden gennemsnitligt er 41 pct., hvor den optimale restlevetid bør være 50 pct. for at sikre en løbende udskiftning. Investeringsbehovet for at indhente efterslæbet vurderes på landsplan at være ca. 4,9 mia. kr. - Ud fra en gennemsnitsbetragtning står det måske ikke så dårligt til, som man kunne frygte. Men der er stor forskel på vejenes tilstand fra kommune til kommune, siger Michael Kirkfeldt,

Teknik & Miljø / april 2016

der er formand for KTCs faggruppe for Veje, trafik og trafiksikkerhed. - Men et efterslæb på 9 pct. årligt betyder, at kommunerne langsomt - men støt - spiser af vejkapitalen. Kommunerne risikerer derfor at stå med en bombe under den kommunale økonomi, hvis der ikke afsættes flere midler til vejvedligeholdelse i de kommende år, siger han. For broer viser øjebliksbilledet, at de på en tilstandsskala fra 0 til 5 – hvor 0 er en perfekt bro, og 5 er en nedbrudt bro – gennemsnitligt ligger på 1,4. For at rette op på broernes fejl og mangler skal der i løbet af de næste seks år tilføres ca. 237 mio. kr. årligt.

Samfundsmæssige værdier Analysen omfatter samtlige elementer, som indgår i et vejanlæg, og er udarbejdet for at synliggøre de samfundsmæssige værdier af de kommunale vejanlæg. Værdier, som sikrer mobilitet og fremkommelighed, og som derved er basis for vækst og udvikling i kommunerne. Undersøgelsen er inspireret af begrebet Asset Management, som er en international metode til at sammenholde værdier og tilstand af veje, bygnin-

ger, broer og lignende samfundsmæssig infrastruktur. Analysen er blevet til på initiativ af Strategisk Direktørforum i Vejdirektoratet, hvor repræsentanter fra KTC, KL og Vejdirektoratet mødes på direktørniveau og drøfter den strategiske udvikling af vejsektoren. Formålet med analysen er at sætte fokus på kommunevejenes tilstand, synliggøre investeringsbehovet og skabe et redskab til politisk debat om prioriteringer på vejområdet i kommunerne.

om analysen Analysen af kommunevejenes tilstand er baseret på oplysninger fra 88 af landets 98 kommuner. Analysearbejdet er udført i regi af SAMKOM – Kommunernes og Vejdirektoratets samarbejdsforum om det samlede vejnet. Analysen fokuserer på tilstand og investeringsbehov inden for syv områder: Kørebaner, afvanding, cykelstier, fortove, broer, gadebelysning og signalanlæg. Investeringsbehovet defineres ud fra en vurdering af den gennemsnitlige tilstand, som ideelt set burde ligge på 50 pct. ved en løbende udskiftning svarende til nedslidningstakten. Det er en tilnærmet opgørelse, men den giver et troværdigt billede af både tilstand og investeringsbehov. Det viser erfaringer fra Københavns, Aarhus og Odense kommuner, hvor metoden er udviklet og afprøvet.

Fordi Envidan tager hånd om hele vandets kredsløb…

Natur og vandløb - nyt forretningsområde i EnviDan EnviDan vil være en markant spiller på Natur og Vandløbs området. Vi har derfor etableret et stærkt team, som sammen med vores mange specialister på klima-, modellerings- og vandforsyningsområdet vil levere tværfaglige og helhedsorienterede løsninger fra øverste hylde. Brug os derfor også til: • • • • • •

Helhedsorienteret rådgivning om vandløb og klimatilpasning. Brugerdrevet innovation – ny aktør – nye løsninger på IT understøtning. Vandplansprojekter, forundersøgelser, detailprojekt og tilsyn. Tekniske forundersøgelser af vandplansprojekter. Detailprojektering af vandplansprojekter. Fagtilsyn i forbindelse med realisering af vandplansprojekter.

• • • • •

•

Faglig udredning af biologiske problemstillinger. Vandspejlsberegninger og hydrologiske konsekvensvurderinger. Vejledning i vandløbsvedligeholdelse med henblik på målopfyldelse. Vejledning i virkemidler til forbedring af fysiske forhold i vandløb. Forundersøgelse og projektering af minivådområder samt N- og P-vådområder. Sparring i forbindelse med gældende lovgivning.

Kontakt Teamleder Esben Astrup Kristensen på 60 23 83 65 eller eak@envidan.dk og få mere at vide om dine muligheder.

www.envidan.dk

ktc

Natura 2000 er IKKE et dynamisk begreb

Naturen i Danmark har brug for ro og kontinuitet Af | SĂ¸ren Gais Kjeldsen, formand for KTC

Teknik & MiljĂ¸ / april 2016

ktc

anmark har forpligtiget sig til at stoppe tabet af biodiversitet i 2020 ved at underskrive biodiversitets konventionen. Overvågning viser desværre, at arter, der er svære at erstatte, forsvinder med bekymrende hastighed og naturkvaliteten bliver ringere i Danmark. Derfor er der brug for at Miljø- og Fødevareministeren tager situationen alvorlig i den kommende naturpakke - og det gør han ikke ved at foreslå, at Natura 2000 bliver et dynamisk begreb. Der er brugt for det modsatte, nemlig kontinuitet og stabilitet, når det handler om at forbedre biodiversiteten og naturværdien – og det gælder for både Natura 2000-områder og §3 natur. Det tager ofte mange år, inden den naturlige balance i et naturområde er til stede og før sårbare arter har indfundet sig. Hvis der flyttes rundt på naturen og etableres erstatningsnatur, kan ingen vide på forhånd, om der kan opnås mindre, samme eller større naturværdi som det nedlagte naturområde, heller ikke selvom man evt. udlægger et større areal.

Naturen er ikke et møbel der kan flyttes Naturen kan ikke bare ”flyttes rundt”, da det kræver lang tids ro at sikre biodiversiteten. Derfor vil landbrugets ønsker om at optimere driften, ved at flytte Natura 2000-områder, være et meget vanskeligt argument i forhold til de aftaler, Danmark har forpligtet sig på. Natura 2000 har, som kernen i Naturbeskyttelsesloven siden år 2000, været med til at sikre et stabilt plangrundlag for staten, kommunerne og alle private interesser i det åbne land. Det gælder fx også, hvis der er ønsker om at indvinde råstoffer i et Natura 2000 område, eller andre formål.

sikrer at de eksisterende naturområder bevares, deres kvalitet øges og der udlægges nye naturområder for at skabe sammenhæng mellem dem. I forhold til sjældne og truede arter, er der brug for en øget kortlægning og målrettede indsatser i forhold til de enkelte arter. Pleje af arealerne er især vigtig for at øge biodiversiteten og bevare de arter, der allerede er på arealerne.

Nyskabt natur kan supplere Natura 2000-områder Nyskabt natur rummer også mulighed for at skabe synergi imellem natur-, erhvervs- og samfundsformål, hvis det anvendes til fx klimatilpasningsformål, som kan skabe bufferzoner omkring de naturområder, der har størst naturværdi og er med til at skabe forbindelser mellem dem. Midler skal der til En naturpakke kan ikke realiseres uden midler; det er derfor vigtigt, at der fremadrettet prioriteres midler til både den statslige og kommunale indsats og til puljer, hvor private lodsejere kan søge midler, til fx etablering af vandhuller for padder og øvrige bilag IV-arter, pleje af naturarealer, skovrejsning, m.m. Skiftende ministre har de sidste 10-15 år investeret alle statens naturmidler i Natura2000-områder; midler der også bliver sat over styr, hvis forslaget om mulighed for flytning af Natura 2000-områder gennemføres.

Truede arter skal kortlægges Den nye naturpakke må derfor indeholde ambitiøse mål og indsatser, der

Både klokkefrøen og snogen er blandt rødlistede, truede arter i Danmark.

Teknik & Miljø / april 2016

Tema: klima & energi

Første skitse: Visionen med GreenLab Skive er at etablere en erhvervspark som et fremtidens energiog ressourcelandskab. Her kan virksomheder inden for produktion af bl.a. biogas, solenergi og vind samt balancering af energisystemer gennem samarbejde i en energisymbiose demonstrere og udvikle fremtidens energiteknologier i et test- og produktionscenter.

Ny erhvervspark

Skive bygger Europas største Power to Gas-anlæg Skive Kommune er godt i gang med at realisere planerne om Europas største Power to Gas-anlæg til lagring af vindenergi på gasnettet i den nye erhvervspark GreenLab Skive. Projektet er banebrydende og får stor politisk opbakning. Af | Karoline V. Kaspersen, Energibyen Skive, Skive Kommune Illustrationer: Schønherr

I Kåstrup nord for Skive arbejdes der på at bygge Europas første Power to Gasanlæg (P2G) til lagring af vindenergi på gasnettet i tilknytning til en erhvervspark, GreenLab Skive. Kernen i erhvervsparken bliver Power to Gas-anlægget. Heri skal cirka otte millioner kubikmeter overskydende CO2 fra opgradering af biogas anvendes i en kemisk proces med brint,

Teknik & Miljø / april 2016

produceret af overskydende vindmøllestrøm, og omdannes til metangas. Erhvervsparken skal demonstrere Danmarks første energi– og ressourcelandskab. Her skal blandt andet energi, klimaløsninger og rekreative løsninger indtænkes i en samlet modellering af landskabet i og omkring GreenLab Skive. Skive Kommune arbejder tæt sammen med Naturstyrelsen og Miljø-

styrelsen om projektet. I takt med udbygningen af erhvervsparken GreenLab Skive forventes 200300 nye arbejdspladser i de deltagende virksomheder og i de virksomheder, som vil etablere sig på området.

CO2-neutral i 2029 Skive Kommune har næsten 40 års erfaring med energiløsninger inden for grøn

Tema: klima & energi

omstilling, og planerne med Greenlab Skive understøtter kommunens ambitiøse Klima- og Energistrategi om at være CO2-neutral i 2029. - Realiseringen af GreenLab Skive er en stor opgave, og vi er utroligt stolte af projektet. Vi forventer, at det kan give os mange nye arbejdspladser, og at det understøtter Skive Kommunes position som førende inden for energiområdet. Et enigt byråd arbejder målrettet for GreenLab Skive, og vi glæder os til at følge udviklingen, siger Peder Chr. Kirkegaard, borgmester i Skive Kommune. GreenLab Skive er støttet dels af Skive Kommune og dels af EU-programmet Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak gennem det skandinaviske projekt Biogas2020, som Skive Kommune er med i.

Projekt med store perspektiver Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) besøgte projektkontoret i februar. Her sagde han, at det var et meget spændende projekt, og at Skive Kommune i hans øjne var en foregangskommune inden for vedvarende energi. Med den stigende produktion af vindenergi og teknologien, der gør det muligt at lagre vindenergien og omsætte den overskydende strøm til gas, er der ifølge ministeren store perspektiver i GreenLab Skive. Også fra europæisk politisk side er der begejstring for Skive-projektet. Energifonden Skive, som er den erhvervsdrivende fond, der varetager den kommercielle projektudvikling af GreenLab Skive, har tidligere på året holdt møde med EU-kommissionen, som kaldte projektet ”visionært, storslået og realistisk”. Tættere på en realisering Den enorme satsning har i en del år ligget som en spirende idé på tegnebrættet i Skive Kommune, men nu har projektet taget sine første store skridt hen mod en realisering. Lige efter nytår flyttede Energifonden Skive til Kåstrup og oprettede kontor- og mødefaciliteter, og i februar fik GreenLab Skive sin egen hjemmeside, www.greenlabskive.dk.

Samtidigt arbejder energiselskabet E.ON sammen med lokale landmænd om at bygge et biogasanlæg i forbindelse med GreenLab Skive. Det anslås, at anlægget vil koste over 200 millioner kroner at etablere, og hvis det skal gennemføres, kræver det, at landmændene samlet kan levere 400.000 ton gylle og gødning til anlægget om året. Det er der gode udsigter til, at de kan.

Visionært og spændende Projektet GreenLab Skive har opbakning fra hele byrådet. - GreenLab Skive er et visionært og spændende projekt. Kommunen lægger rigtig mange kræfter i projektet, og vi er meget glade for det store engagement, som virksomhederne lægger i projektet, siger Jens Peder Hedevang, formand for Udvalget for Teknik og Miljø i Skive Kommune. Han mener, at GreenLab Skive ikke kun bliver til gavn for Skive Kommune, men for hele Danmark. Virksomheder, både lokale, nationale og internationale samt universiteter samarbejder med Skive Kommune og Energifonden Skive om at realisere GreenLab Skive.

”Erhvervsparken skal demonstrere Danmarks første energi– og ressourcelandskab. Her skal blandt andet energi, klimaløsninger og rekreative løsninger indtænkes i en samlet modellering af landskabet.”

GreenLab Skive GreenLab Skive bygges op omkring et Power to Gas-anlæg, hvori den overskydende strøm fra vindmølleproduktionen omsættes til gas, som lagres på naturgasnettet. Vindmøllerne i GreenLab Skive skal producere strøm til elektrolyse, som skiller vand i Brint (H2) og ilt (O). Når vindenergi er omdannet til brint, kan der skabes en kemisk proces mellem brint og den overskydende CO2 fra opgraderingen af biogas, som omdannes til metangas (CH4). På den måde kan vindenergien lagres på naturgasnettet og bruges til både opvarmning og transport. Hjertet i GreenLab Skive bliver et biogasanlæg, som forventes at producere cirka 20 millioner kubikmeter biogas om året. Mængden af biogas svarer til 400 millioner kilometers kørsel i en bil, der kører 20 kilometer per kubikmeter biogas. Omregnet svarer produktionen til 1.300 bilers forbrug af brændstof ved 15.000 kilometer om året. Så projektet vil medvirke til øget biogasproduktion og reducering af mere end 20.000 ton CO2 per år. Virksomheder og universiteter deltager i samarbejdet om at realisere GreenLab Skive, blandt andet Haldor Topsøe A/S, Yara Praxair A/S, E.ON Danmark, DEIF A/S, HMN I/S, Aalborg Universitet og EMD International A/S. Flere oplysninger på www.greenlabskive.dk.

Teknik & Miljø / april 2016

Tema: klima & energi

Aktiv klimastrategi

Fredensborg overvåger energiforbrug I Fredensborg Kommune har systematisk overvågning af energiforbruget i bygningerne medvirket til at nedbringe CO2-udledningen med 25 procent siden 2008.

Af | Signe Lund, JJ Kommunikation

2000 ton CO2 er miljøet blevet forskånet for, siden Fredensborg Kommune i 2008 blev klimakommune. Et ambitiøst klimamål på to procent lavere CO2udledning om året er ved at blive til virkelighed, og arbejdet fortsætter over hele kommunen. Fra skoler til sportshaller og fra biblioteker til børnehaver bidrager kommunens ansatte år efter år til at skrue ned for forbruget af el, vand og varme. De seneste fem år har Fredensborg Kommune nedbragt CO2-udledningen så meget, at det med de gældende energipriser svarer til en samlet besparelse på 17 millioner kroner. På Fredensborg Rådhus sidder energitekniker Kristian Vejen, som via systemet MinEnergi overvåger forbruget i de kommunale bygninger og planlægger nye løsninger, der skal spare energi. - Det er en god måde at holde styr på sine bygninger og have en baseline. Hvis man ikke har nogen målinger, ved

man jo ikke, hvor man er, siger Kristian Vejen. En undersøgelse fra 2015 foretaget af KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – peger da også på, at CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring) installeret på de enkelte ejendomme er et centralt redskab i forhold til en automatisk regulering i energiforbruget, så der ikke bruges unødvendig energi. Det kan eksempelvis være vand, der løber om natten, radiatorer, der er tændt i ferierne, og lys, der er tændt i tomme lokaler og gangarealer.

Fjernaflæsning og drift Fredensborg Kommune har 582 målere, som på time- eller månedsbasis overvåger forbruget af el, vand og varme i 161 bygninger. Hvor bygningerne er fjernaflæst, følger systemet MinEnergi time for time med i forbruget og reagerer på

”De seneste fem år har Fredensborg Kommune nedbragt CO2-udledningen så meget, at det med de gældende energipriser svarer til en samlet besparelse på 17 millioner kroner.” 16

Teknik & Miljø / april 2016

udsving, som kan tyde på læk i rør eller lignende. I andre bygninger indtaster brugerne – kommunens ansatte – bygningens forbrug i systemet, og de kan løbende følge med i, om de holder sig inden for budgettet. Omkring en tredjedel af Fredensborg Kommunes bygninger bliver fjernaflæst, og der arbejdes løbende på at tilslutte flere bygninger fjernaflæsning. - Vi bruger fjernaflæsning på de store ejendomme som rådhuset og skolerne og til de ejendomme, hvor der ikke er egentligt driftspersonale tilknyttet. Det kan eksempelvis være foreninger, hvor vi bare stiller lokaler til rådighed, fortæller Kristian Vejen. Han peger på, at overvågningen af energidata samtidig er en god måde at følge med i driften og sammenligne bygninger, der er nogenlunde ens.

Pisk og gulerod Fredensborg Kommune har lagt budgetterne ud til de enkelte ejendomme ud fra den holdning, at man, hvis man selv har energiudgiften, også er mere

Tema: klima & energi

– De store bygninger i Fredensborg Kommune som rådhuset og skolerne er blevet gennemgået og forbedret for at skrue ned for el, vand og varme. Der er stadig projekter på bedding, fortæller energitekniker Kristian Vejen. Foto: Lars Møller

tilbøjelig til at tænke over energiforbruget. Kommunen bruger en blanding af pisk og gulerod for at få de enkelte institutioner, skoler og ældrecentre til at spare på energien: Brugerne skal selv finde besparelserne andre steder, hvis det ikke lykkes at overholde budgetterne. Til gengæld får de umiddelbart halvdelen af besparelsen ind i budgettet, hvis de får skruet ned. På den måde løfter hele kommunen energiindsatsen i fællesskab. - Da vi startede, tog vi gennemsnittet af de seneste tre år som baseline og tog ti procent fra for at motivere brugerne til at spare, slukke lyset efter sig og sådan nogle ting. Det årlige budget er gennemsnittet af de seneste tre år med den klausul, at energiforbruget

ikke kan stige. På den måde skruer vi forbruget ned efterhånden, fortæller Kristian Vejen.

Central indsats Overvågning, styring og centrale investeringer har afgørende betydning, når kommunen skal skrue ned for energiforbruget. Det viser KORAs undersøgelse fra 2015. Fredensborg Kommune var en af de otte kommuner, der i undersøgelsen blev sammenlignet på bl.a. forsyningsområdet. KORAs analyse peger bla. på betydningen af strategisk og koordineret tilgang til energiledelse i kommunen, investering i og drift af CTS-systemer, overvågning af forbruget, efteruddannelse af teknisk servicepersonale og modernisering af kommunale ejendomme. Det er netop nogle af de tiltag, man bruger i Fredensborg Kommune. Kristian Vejen fortæller, hvordan overvågningen af energiforbruget gav resultater lige fra begyndelsen: - Skolerne var rigtig gode i starten. Servicepersonalet fik efteruddannelse i at indregulere deres anlæg og opti-

mere på driften, så det kun kørte, når bygningen var i brug, og vi kunne se kurven knække lige med det samme. Vi sparede rigtig mange penge bare på den øvelse, siger han.

Rentable energiforbedringer De store bygninger som rådhuset og kommunens skoler er blevet gennemgået, og et omfattende energirenoveringsarbejde har været i gang de seneste år. Med data fra alle kommunens bygninger via MinEnergi har Kristian Vejen kunnet planlægge indsatsområder for energiforbedringer. - Vi har blandt andet lavet en del belysningsprojekter, hvor vi har skiftet anlæg ud til LED-belysning, og så har vi efterisoleret, udskiftet vinduer og optimeret og udskiftet ventilationsanlæg og den slags. Det skal være rentabelt. Vi skal have lånefinansieringen tilbagebetalt på 75 pct. af levetiden på de investeringer, vi laver. På den måde hviler det i sig selv og påvirker ikke kommunens likviditet yderligere, siger Kristian Vejen.

Teknik & Miljø / april 2016

o r sp

tion i danmar k k du

Bæredygt ig

bi o

Tema: klima & energi

Konsekvenser af biomasse klarlagt i rapport

Der skal mere fokus på lækage af metan og typen af biomasse, hvis dansk biogasproduktion skal have positiv effekt på klima og miljø. Det konkluderer tænketanken CONCITO i rapport.

Af | Torben Chrintz, videnschef, Danmarks grønne tænketank CONCITO

I rapporten ”Bæredygtig biogasproduktion i Danmark” fra august 2015 analyserer CONCITO, hvilke konsekvenser den nuværende form for biogasproduktion har for klima og miljø. Det sker med udgangspunkt i to biogasscenarier. I det ene – som repræsenterer den mest anvendte produktionsform i dag - bruges fødevareindustriaffald som supplement til svinegylle, og i det andet scenarie, som er et tænkt scenarie, bruges halm som supplement.

Afgørende for CO2-udledningen Scenariet, hvor der bruges fødevareindustriaffald samt gylle, repræsenterer

Teknik & Miljø / april 2016

den mest anvendte form for biogasproduktion i Danmark, mens scenariet med halm stadig har tekniske udfordringer, og derfor endnu ikke bruges i praksis. De to biogasscenarier sammenlignes med et basisscenarie med almindelig gyllehåndtering bestående af gyllelagring i en gylletank med udbringning til markerne i foråret. CONCITOs analyse følger principperne for livscyklusanalyser, der omfatter konsekvenserne ved at omdirigere en bestemt biomasse, fx madaffald eller halm, til biogasproduktion fra dennes almindelige anvendelse. Fødevareindustriaffaldets almindelige anvendelse

bliver her defineret som forbrænding i et forbrændingsanlæg og tilhørende elog varmeproduktion. Halmens almindelige anvendelse er her defineret som nedpløjning i marken med det formål at bevare kulstoffet i jorden. Med hensyn til drivhusgasser viser analysen, at biogas produceret på gylle med fødevareindustriaffald som supplement i bedste fald er på samme niveau som almindelig gyllehåndtering. Og det er kun tilfældet, når metanlækagen forbundet med produktion og opgradering af biogassen holdes under 1 pct. Årsagen hertil er, at fødevareindustriaffaldet, som omdirigeres fra for-

Tema: klima & energi

”Med hensyn til drivhusgasser viser analysen, at biogas produceret på gylle med fødevareindustriaffald som supplement i bedste fald er på samme niveau som almindelig gyllehåndtering.”

brændingsanlæg til biogasproduktion, i forbrændingsanlægget erstattes af en alternativ marginal energikilde, som i denne analyse antages at være dansk eller udenlandsk kulkraft. Dette medfører betydelige CO2-udledninger for at dække den manglende energi i systemet. I modsætning til det, fører brugen af halm i biogasproduktion til betydelige CO2-reduktioner sammenlignet med almindelig gyllehåndtering, forudsat at halmen ikke tages fra en eksisterende energiproduktion.

Effekt på andre miljøparametre Analysen viser endvidere, at biogasproduktion under visse omstændigheder har en positiv effekt på udvalgte miljøparametre, fx udvaskning af kvælstof. Effekten er imidlertid meget afhængig af, hvad der bruges til at producere biogassen, og af hvad den almindelige anvendelse af biomassen er. Tilførslen af både afgasset halmgylle og fødevareindustriaffaldsgylle medfører en stigning i udledningerne af ammoniak til miljøet. Det skyldes, at afgasset gylle med supplerende biomasse har en højere mængde total kvælstof og en højere andel mineralsk kvælstof, som omdannes gennem forrådnelsesprocessen. Brug af fødevareindustriaffald som supplerende biomasse tilføjer en betydeligt større mængde kvælstof end tilsvarende brug af halm. Det resulterer videre i øget nitratudvaskning og lattergasemission. Det samme gør sig gældende med fosforudvaskning, hvor fødevareindustriaffald-gylle-blandingen

leder til en stigning i fosforbelastningen, mens det ikke er tilfældet for halm-gylle-blandingen.

Vigtigt med vurdering Vores beregninger viser, at det er bedst at producere biogas fra affaldsprodukter, som ikke konkurrerer med andre anvendelsesmuligheder, herunder andre former for energiproduktion. Det inkluderer gylle, dybstrøelse og fast staldgødning. Disse former for biomasse fører til sikre CO2-reduktioner, dog forudsat, at metanlækagen holdes på et meget lavt niveau. Det er dog ikke muligt at sige definitivt, om biomasse, som bruges til andre former for energiproduktion, er bedre udnyttet til biogasproduktionen. Før det besluttes at bruge biomasse i form af organisk industriaffald, husholdningsaffald eller halm til biogasproduktion, bør der i hvert konkret tilfælde foretages en kvalificeret vurdering af konsekvenserne af at omdirigere disse former for biomasse til biogasproduktion. Tilskud bør favorisere På den baggrund anbefaler CONCITO, at eventuelle tilskud til biogas målrettes den enkelte biomassetype, med højere tilskud til mere klimavenlige former for biomasse, og ingen eller negative tilskud til biomasse, som fører til mere CO2-udledning (fx energiafgrøder). Der bør også etableres hyppige obligatoriske og uafhængige målinger af metanlækagen som en fast del af miljøgodkendelsen til biogasanlæg, da

metanlækagen er en afgørende faktor biogasproduktionens samlede klimaog miljøprofil. I forhold til udledninger af næringsstoffer til miljøet, kan et biogasanlæg være et godt værktøj til efterbehandling af den afgassede gylle, så miljøbelastningen mindskes. Én behandlingsmetode er separering af gyllen, så næringsstofferne omdistribueres til der, hvor der er behov for dem. For eksempel kan fosfor på den måde transporteres væk fra en svineavlers marker til et område, der reelt har gavn af fosforgødning. En anden mulighed er, at gyllen forsures efter afgasning, hvilket nedbringer ammoniakudledningerne fra markerne, omend den økonomiske omkostning kan være relativ høj. Disse metoder bør implementeres sammen, så man samlet set får den mest effektive udnyttelse af den afgassede gylle. Ved at implementere de ovenstående tiltag og tage hensyn til konsekvenserne ved brug af forskellige former for biomasse til biogasproduktionen, kan biogasproduktion i fremtiden blive til gavn for både klima og miljø, omend den i det samlede energimiks sandsynligvis kun vil spille en mindre rolle.

Rapporten ”Bæredygtig biogasproduktion i Danmark” kan læses på concito.dk under ’udgivelser’.

Teknik & Miljø / april 2016

Tema: klima & energi

Energi

Biomasse kan også belaste klimaet Biomassen bidrager ikke altid med de forventede klimagevinster, når hele proceskæden tælles med. Energimæssig udnyttelse af biomasse kan i enkelte tilfælde endda være mere klimabelastende end de fossile brændsler, som ønskes udfaset. Af | Thomas F. Astrup, Professor, og Davide Tonini, Forsker, DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet.

Reduktion af klimabelastningen fra vores energiog transportsektor er en af den kommende tids allerstørste udfordringer. Vi ønsker at udfase de fossile brændsler og skifte til et system med flere vedvarende energikilder. Og vi ønsker samtidigt at mindske udledningen af klimagasser. Biomasse ses ofte som et vigtigt element i det skifte. Selvom der kan findes mange gode grunde til at øge andelen af biomasse, så anvendes klimaaspektet ofte som et vægtigt argument. Ofte gøres det dog ikke på det rigtige grundlag. DTU Miljø har udviklet en detaljeret beregningsmodel (EASETECH) til livscyklusvurdering af energiproduktion blandt andet fra biomasse. Det vigtige er her at medtage hele kæden af processer fra ”fremstilling” af biomassen til den endelige udnyttelse af el, varme og transportbrændstoffer for at få et mere nuanceret billede af klimapåvirkningerne.

Hele kæden skal medtages Når klimapåvirkningerne fastlægges, uanset om formålet er produktion af el, varme eller transportbrændstof, er det vigtigt at medtage udledning af klimagasser i hele kæden af processer. Lige fra fremstilling af energiafgrøder eller tilvejebringelse af biomasserestprodukter til den afsluttende udnyttelse af alle energiprodukter. Der skal tages højde for

Teknik & Miljø / april 2016

potentiel udnyttelse af alle restprodukter undervejs i konverteringen af biomasse til energi, ligesom transport, lagring og andre processer også skal medtages.

Direkte og indirekte udledninger Overordnet findes to typer af udledninger: Direkte og indirekte. Direkte udledninger sker direkte fra håndtering og konvertering af biomassen til energi (fx udledninger fra transport af biomassen og metanudslip fra biogasanlæg eller biomasseoplag). Oftest medtages kun de direkte udledninger, når der snakkes om klimapåvirkninger fra bioenergi. CO2 fra biomasse opfattes typisk som CO2-neutralt (udslip af metan (CH4) og lattergas (N2O) belaster dog i klimaregnskabet). Den direkte klimabelastning fra bioenergi er derfor generelt lille. I modsætning til de direkte udledninger, sker de indirekte udledninger uden for energisystemet. Det kan fx være udslip af klimagasser fra inddragelse af natur eller skov til landbrugsareal ved dyrkning af fødevarer. Når energiafgrøder dyrket i Danmark optager landbrugsareal og påvirker vores fødevare- og foderproduktion, skal de manglende fødevarer eller foderprodukter fremstilles andetsteds i verden. Det vil i sidste ende føre til inddragelse af nyt landbrugsareal eller intensivering af allerede dyrket areal. Tab af vegeta-

tion (fx skovrydning) og øget brug af kunstgødning øger derved det samlede udslip af klimagasser. DTU Miljø har beregnet, at inddragelse af én hektar natur til landbrugsareal årligt ”koster” udledning i omegnen af fire ton CO2-ækvivalenter. De indirekte klimabelastninger kan derfor være meget større end den direkte belastning, og det er derfor forkert kun at medtage de direkte bidrag i klimaregnskabet.

Alternativ udnyttelse af bioaffald Affald opfattes typisk som en rest, der blot er ”tilstede” og ikke udnyttes på anden vis. Det meste bioaffald udnyttes dog allerede i dag. Madaffald fra husholdninger forbrændes sammen med restaffald, gylle fra landbruget udbringes på marker, og restprodukter fra industrien udnyttes til foderproduktion. Når vi vælger at udbygge bioenergi baseret på bioaffald, så ”undgås” samtidig den hidtidige anvendelse af affaldet. Det kan have meget forskellige klimamæssige konsekvenser. Oplagring og udbringning af gylle på landbrugsjord er belastende for klimaet, da det kan medføre udledning af klimagasser. Udnyttelsen af gylle til biogas og efterfølgende udbringning af det afgassede materiale er derfor en klimamæssig gevinst, da særligt metanudslip fra lagring af gylle undgås.

Tema: klima & energi

Ved bioforgasning af madaffald fra husholdninger undgås forbrænding af madaffaldet i forbrændingsanlæg. Det er ikke altid en klimamæssig gevinst. Kun hvis energiregnskabet ved bioforgasning er bedre end ved forbrænding, og der samtidigt undgås for store metanudslip fra biogasanlægget, er det en fordel. Hvis madaffald tilføres et fællesbiogasanlæg, og det medfører, at gylle fra landbruget nu kan bioforgasses, så opnås typisk en stor klimagevinst. Det skyldes dog ikke selve madaffaldet, men blot at gyllen nu ikke udbringes direkte på landbrugsjorden.

Bioaffald til foder er bedre end til energi Nogle typer af bioaffald, fx roepulp fra sukkerproduktion og mask fra ølpro-

”Bioaffald som kan anvendes til foderproduktion bør derfor ikke anvendes til energiformål.”

duktion, har traditionelt været anvendt til foderproduktion. Disse affaldstyper eller biprodukter er dog også velegnede til energiproduktionen. DTU Miljøs beregninger viser, at anvendelse til energi næppe er nogen god idé klimamæssigt. Udnyttelsen af bioaffaldet som foder giver samlet set en større klimagevinst end ved energiudnyttelsen. Når bioaffaldet udnyttes til energi, så ”mangler” den alternative foderproduktion. Herved øges behovet for produktion af foder andetsteds. Det kan i sidste ende føre til øget klimabelastning fra inddragelse af naturområder til landbrugsareal. Bioaffald som kan anvendes til foderproduktion bør derfor ikke anvendes til energiformål.

Innovative. Global. Future-oriented. Experience environmental technologies.

May 30–June 3, 2016 World‘s Leading Trade Fair for Water, Sewage, Waste and Raw Materials Management

Discover the potential of future-oriented strategies, products and services. Come along to the world’s leading trade fair for environmental technologies and experience exciting live demonstrations for yourself—of complex processes and applications, machinery, systems and vehicles. Future-proof technology, up-close and practical. Welcome to IFAT 2016!

IFAT worldwide—Visit the IFAT fairs around the globe: May 5–7, 2016 www.ie-expo.com

September 28–30, 2016 www.ifat-india.com

Februar 16–18, 2017 www.ifat-eurasia.com

September 2017 www.ifat-africa.com

Information: ExpoService ApS | Birkerød Tel. +45 6166 0098 | info@exposervice.dk

Tema: klima & energi

Energirenovering af private boliger

Fredensborg lykkes med tiltag rettet mod borgere Der er gjort mange forsøg på at inspirere boligejere til at energirenovere deres bolig, og udfordringen vokser i takt med, at lavthængende frugter plukkes. Alligevel har Fredensborg Kommune succes med et nyt initiativ: ”Spar Energi i din Bolig”.

Af | Lone Rasmussen Otte og Lasse Skou Andersen, Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune har med små og store initiativer skabt øget interesse for energieffektivisering og energirenovering. Udfordringer er der nok af, men alligevel oplever kommunen en stigende efterspørgsel på tiltag, som kan navigere boligejerne gennem stormen af tilbud, tilskud og tilbagebetalingstider. Kommunen indviede i 2015 et nyt energicenter, som fungerer som primus motor for borger- og virksomhedsrettede energiprojekter. Det har været svært at engagere private boligejere til at investere i energirenoveringer, men med projektet ”Spar Energi i Din Bolig” har kommunen etableret samarbejdsaftaler med BedreBolig-rådgivere, som kan udføre gratis energitjek og guide boligejeren igennem en energirenovering. Indsatsen forsøger at ramme bredt og give boligejerne et vidensbaseret

Spar energi i din bolig Spar Energi i din Bolig er et tilbud til boligejere i Fredensborg Kommune om at få et gratis energitjek. Indsatsen sker i samarbejde med BedreBolig-rådgivere og er en del af det regionale projekt Vækst Via Energirenovering, hvor Fredensborg Kommune er en af frontløberkommunerne. Projektet ledes af Gate 21 og skal motivere boligejere til at energirenovere deres bolig.

Teknik & Miljø / april 2016

beslutningsgrundlag, når de skal tage stilling til en energirenovering.

Boligejere må ikke stå alene For Fredensborg Kommune har det været vigtigt, at boligejerne ikke står alene med opgaven, og at der findes et sted at gå hen for at få rådgivning. Kommunen giver en håndsrækning til boligejere, som mangler sparring og inspiration. Samtidig sætter Energicenteret energirenovering på dagordnen og informerer om fordelene inden for komfort og økonomi. Selvom boligejerne informeres om mulighederne via flere kanaler, giver det ikke altid store effekt. Her har iniativet ”For enden af vejen” været med til at skabe en stigende interesse. Energicenteret samarbejder med Energitjenesten, som tager ud i grundejerforeninger og gennemgår huse og

forklarer potentialet og muligheder for energirenovering. Mange boligejere vil gerne gøre noget, men mangler hjælp til at komme videre. - Energitjekket gjorde en stor forskel for os. Vi havde jo allerede nogle drømme om, hvilke ændringer vi skulle lave på huset, og BedreBolig-rådgiveren hjalp os med at vinkle ombygningen, så det også fik en stor effekt på energieffektiviteten, fortæller Tina Jensen, boligejer i Fredensborg Kommune. Tina Jensen er blot en af mange boligejere, der har fået hjælp til at renovere og effektivisere sit energiforbrug. Samlet set for alle landets kommuner er der pt. udarbejdet 500 BedreBolig-planer. Med Spar Energi i Din Bolig skal der udarbejdes 200 planer i Fredensborg Kommune på bare et år, og indsatsen er godt i gang. Det vil som minimum give en besparelse på 400.000 kWh, hvilket svarer til ca. 200.000 ton CO2.

Samarbejde er nøglen Energicenteret har skabt en ny platform for dialog mellem kommunen, virksomhederne og borgerne. Det sker både telefonisk og med store og små arrangementer, fx inspirationsaftener, hvor boligejerne kan komme i direkte dialog med både banker, håndværkere, ejendomsmæglere og rådgivere om energirenovering. Der er også etableret

Tema: klima & energi

tværfaglige netværk blandt virksomheder, som kan være fødselshjælpere for nye energirenoveringsprojekter. - Samarbejdet med Fredensborg Kommune har gjort det nemmere at få kontakt til de boligejere, som ønsker energitjek. Samtidig har kommunen været en vigtig spiller i forhold til at udbrede viden og facilitere muligheder i forbindelse med BedreBolig-ordningen, fortæller Fie Pedersen, BedreBolig-rådgiver hos virksomheden TT Tømrerfirma.

Satser på stordriftsfordele Fredensborg Kommune består af fire byer og et stort landområde med flere landsbysamfund. Der er mange forskellige boligtyper og boligejere med mange forskellige drømme, interesser og prioriteringer. Prioriteringer som ikke altid rimer på energirenoveringer. Der ligger derfor en udfordring i at kommunikere det rigtige til de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt. Energicenteret har indledt en fokuseret indsats for at ramme foreninger og sammenslutninger af ensartede huse. På den måde kan man med færre ressourcer nå ud til flere boligejere og understøtte større projekter og på den måde skabe flere CO2-besparelser. Samtidig er der etableret et tværkommunalt samarbejde mellem flere af Nordsjællands kommuner i regi af det regionale projekt Vækst Via Energirenovering.

8 1. Spil på flere heste – sæt flere tiltag i søen på en gang, så effekten bliver større.

2. Vedligehold interessen – informer og inviter politikerne til arrangementer.

- De nordsjællandske kommuner står med mange af de samme udfordringer, så det giver god mening at samarbejde på området - ellers render vi alle sammen rundt og opfinder den dybe tallerken, fortæller Johan Vedel, projektleder for Fredensborg Energicenter.

Kunsten at spille på flere heste Det giver god mening at spille på flere heste, når man skal informere og inspirere borgere. Potentialet i energirenovering skal nævnes de relevante steder - også af banker, ejendomsmæglere og andre, som er i kontakt med boligejere på de kritiske tidspunkter, hvor de kan have brug for inspiration og hjælp til at indarbejde muligheden for energibesparelser. Fx ved ombygning eller indflytning. Samtidig skal boligejerne tilbydes den relevante hjælp, hvis de ikke ved, hvordan de kommer videre. Det er vigtigt, at det er let tilgængeligt, og at energirenovering bliver noget alle gør og ikke noget ekstraordinært, som man skal være ”first mover” for at rode sig ud i. Den umiddelbare løsning er at skabe så mange demonstrations-projekter som muligt og dermed gøre energirenovering til en del af bybilledet. Der er lang vej endnu og mange udfordringer at overkomme, men efter at Fredensborg Kommune har arbejdet med at inspirere til energirenovering i en årrække, ved boligejerne efter-

Politiske vilje og ambition er vigtig Fredensborg Kommune er en ambitiøs klimakommune, og byrådet har vedtaget en klimaog energipolitik, der skal reducere CO2-udslippet i hele kommunen med 25 pct. i 2020 sammenlignet med 2009. Den politiske vision og løbende opbakning har været bærende for opstart og udvikling af den succes, der er skabt på energiog klimaområdet. - Et bredt politisk flertal står bag indsatsen med at energirenovere kommunens egne bygninger, hvor vi har sparet klimaet for 25 pct. af vores CO2-udledning de sidste seks år og samtidig sparet penge og fået et bedre indeklima. Vi vil gerne give borgerne mulighed for den samme positive oplevelse, siger Thomas Lykke Pedersen, borgmester i Fredensborg Kommune. Borgmesteren og udvalgsformanden har deltaget i utallige små og store events med borgere og virksomheder for at vise, at det er noget Fredensborg Kommune prioriterer højt. - Det er godt at se, at vores indsatser har en effekt. Når borgere fortæller, at de har fået hjælp til at energirenovere og fået øget komfort i deres bolig via de muligheder, vi som kommune har været med til at facilitere, så mener jeg, vi har gjort det godt, udtaler Lars Simonsen, udvalgsformand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget.

hånden også, at de kan henvende sig i kommunens Energicenter, hvis de vil have hjælp.

gode erfaringer med motivation af boligejere: 3. Vær tilgængelig - mød boligejerne ude i byrummet.

4. Vær kontinuerlig - sørg for at vedligeholde og udvikle tilbud til borgerne.

5. Samarbejd på tværs - kig ud over kommunegrænsen og skab tværkommunale projekter.

6. Skab partnerskaber med virksomheder og borgersammenslutninger.

7. Giv tid Hvis borgerne ved kommunen fremmer energirenovering, så ringer de, når de har brug for hjælp.

8. Målret kommunikationen, så borgerne får den rette information, når de har brug for den.

Teknik & Miljø / april 2016

Tema: klima & energi

”Forsyningsselskabet Fors A/S i Holbæk har som mål at reducere vandforbruget med 10 pct. inden 2022. Som en af områdets helt store vandslugere kan Berendsens effektiviseringer hjælpe forsyningsselskabet med at nå sit mål.”

Ressourcebesparelse i Holbæk

Berendsen vasker bedre og billigere med regnvand Blødt regnvand er både bedre og billigere end grundvand til industriel vask. Det har forsøg hos Berendsens vaskeri i Holbæk bevist. Virksomheden kan nu skrue markant ned for forbruget af drikkevand og mindske presset på kommunens kloakker.

Af | Gitte Skibstrup Nikolajsen, kommunikationspartner, NIRAS

De mange tusinde plastikkasser, der hver uge ankommer til Berendsens vaskeri i Holbæk, bliver ikke længere vasket i grundvand. I et pilotprojekt har servicegiganten Berendsen forsøgt at vaske med regnvand i stedet for drikkevand, og resultaterne er så gode, at Berendsen nu sigter efter at udskifte to tredjedele af sit vandforbrug med regnvand. Regnvand er mere bæredygtigt end grundvand, og da stadig flere mennesker skal deles om stadig færre drikkevandsressourcer, rummer teknologien et stort eksportpotentiale. - Vores drikkevandsressourcer er under pres. Derfor er det vigtigt, at en bæredygtig løsning med regnvand

Teknik & Miljø / april 2016

også er kommercielt interessant – ikke mindst, når vi kigger til udlandet, forklarer Christian Lundgaard Jensen fra det rådgivende ingeniørfirma NIRAS, som har stået bag beregningerne for anlægget. Kigger man på løsningen i et samfundsmæssigt perspektiv, bliver regnestykket endnu bedre. For ved at udnytte regnvand i stedet for oppumpet grundvand, mindskes belastningen på kloaksystemerne. Det er vigtigt, da forsyningsselskaberne i disse år investerer milliarder af kroner i at udvide kapaciteten, så systemerne er gearet til den ekstremregn, vi vil se mere af de kommende år.

Forsyningsselskabet Fors A/S i Holbæk har som mål at reducere vandforbruget med 10 pct. inden 2022. Som en af områdets helt store vandslugere kan Berendsens effektiviseringer hjælpe forsyningsselskabet med at nå sit mål. - Vi har et mål om at nedbringe vandforbruget ud fra et miljø- og samfundsmæssigt perspektiv. Berendsens pilotprojekt er en hjælp for os, så vi kan nå vores mål, siger Bjørn Nielsen, projektchef i Fors.

Regnvand vasker bedre end grundvand Man skal bare opholde sig kort i samme lokale som driftschef Kim Thor-

Tema: klima & energi

”Vi kan sætte flueben ved, at pilotprojektet virker. Det har været en forholdsvis simpel investering, og slutproduktet er over alt forventning.”

søe fra Berendsen for at mærke hans begejstring for projektet. Han fortæller både med fagter og med øjnene. Illustrativt viser han med 1-liters flasker, hvor meget vand, det faktisk drejer sig om. Kassevasken bruger 100 liter vand i timen og kører 20-25 timer om ugen. En nat med moderat regnskyl giver 1500 liter vand, som ligger klar i opsamlingstanken til næste morgens vaskeopgaver. Og kvaliteten er bedre end drikkevandet. - Regnvand er blødere end vores hårde drikkevand. Populært sagt splitter vi drikkevandet ad for at blødgøre det, når vi vasker. Med regnvandet kan

Driftschef Kim Thorsøes vision om nul drikkevand til vask i den store industrivaskemaskine er tæt på. I stedet bruger virksomheden regnvand hentet fra eget tag. Det gavner både miljøet og Berendsens pengepung. På sigt skal vandet komme fra områdets regnvandsledning, som forsyningen har tilbudt at føre direkte ind på fabrikken.

vi springe den proces over,” fortæller Kim Thorsøe.

4.000 liter regnvand klar til vaskehallen Berendsen samler lige nu vand fra omkring 700 m2 af fabrikkens tagflade. Vandet bliver opsamlet i store 4.000 liter tanke, som bliver kontrolleret for skidt og bakterier. Vaskeriet har gennem hele pilotprojektet haft en laborant tilknyttet, som måler vandet, inden det ryger ind i kassevasken og også efter vasken. I målingerne er alle kolibakterier døde. - Vi kan sætte flueben ved, at pilotprojektet virker. Det har været

en forholdsvis simpel investering, og slutproduktet er over alt forventning. Vi finder ingen bakterier overhovedet. Det er et fantastisk projekt, slutter Kim Thorsøe.

Fakta om Berendsen, Holbæk • Berendsen bruger ca. 30.000 kubikmeter vand på årsplan • Kassevask-maskine bruger i alt 2500 liter vand pr. uge. • 35 pct. af elforbruget bliver leveret af solfangere på taget.

Teknik & Miljø / april 2016

Tema: klima & energi

Vellykket demonstrationsprojekt

Fremtidens fjernvarme har lav temperatur Lavere temperaturer i fjernvarmen spiller en væsentlig rolle i den grønne omstilling af det danske energisystem. I de seneste år har en række projekter vist, at det er muligt med fremløbstemperaturer på under 45 grader.

Af | Anna Schjøtt Hansen, Kasper Qvist og Christian Nørr Jacobsen, Sweco Danmark A/S

Det er muligt at sænke fremløbstemperaturen på fjernvarme helt ned til 45°C ved centralen og 30°C hos kunderne. Derved fås en billigere og mere miljøvenlig varmeforsyning, viser resultater fra et demonstrationsprojekt i Geding vest for Aarhus. Projektet er gennemført af Sweco Danmark for Energistyrelsen i samarbejde med Danfoss og AffaldVarme Aarhus. - Vi kan køre med noget lavere temperaturer, end vi ellers har gjort, og det betyder jo i sidste ende en bedre økonomi, da et lavere temperaturniveau er lig med lavere varmetab, fortæller Jørgen Krum, der er funktionsleder hos AffaldVarme Aarhus. Geding er en mindre landsby med et forholdsvis stort varmetab. Det var oppe omkring 54 pct. i 2014 fordelt over hele året, og nu er det nede på 39 pct. Altså en reduktion på 30 pct. Alle 25 boliger i Geding har fjernvarme og er som en del af projektet blevet konverteret fra traditionel fjernvarme til ultra-lavtemperaturfjernvarme. Husene har fået installeret en Micro Booster unit, så forsyningen kan sænke temperaturen på fjernvarmen. Unitten er mellemledet mellem fjernvarmenettet og kundernes brugsvand og rumvarme.

Teknik & Miljø / april 2016

Det betyder, at fjernvarmen anvendes direkte til rumopvarmning hos kunderne, og hvis kunderne ønsker varmt brugsvand, hæves temperaturen på fjernvarmen ved hjælp af en varmepumpe. Derfor kan der benyttes lavere fremløbstemperatur end ved traditionel fjernvarme. Projektet har været i gang siden efteråret 2014, og fremløbstemperaturen fra centralen ligger helt nede omkring 45°C i sommerperioden, hvorimod der traditionelt i Geding har været anvendt en fremløbstemperatur på omkring 65°C om sommeren. - Vi har været nødt til at lukke alle omløbshanerne ude i nettet, fordi der var så lidt tab. Normalt anvender vi omløbshanerne til at skabe flow i rørene for at sikre, at temperaturen er høj nok i nettet. Men det er ikke nødvendigt, når vi kan arbejde med så lave fremløbstemperaturer. Det viser, hvor meget vi kan reducere temperaturen, men også hvor meget teknikken reducerer varmetabet, da omløbshanerne er decideret spildvarme, uddyber Jens Rishøj Larsen, der er driftsmester hos AffaldVarme Aarhus.

Stort potentiale i lav temperatur At sænke temperaturen på fjernvarme

er ikke nogen ny ide, men det er først i de seneste år, at de lavere temperaturer er blevet en oplagt løsning, da teknologien i dag er moden. En af de klare fordele er et mindre varmetab, da temperaturforskellen til omgivelserne reduceres. Lav- og ultra-lavtemperatur fjernvarme er også mere bæredygtig, da de lavere temperaturer skaber bedre mulighed for effektivt at indarbejde vedvarende energikilder, som eksempelvis solvarme og geotermisk varme. - Fordi det ikke er nødvendigt med så høje temperaturer i nettet, har VEkilder en større virkningsgrad. Der er derfor både et stort økonomisk potentiale, men også et stort potentiale i forhold til den grønne omstilling, hvor fjernvarmen spiller en central rolle, siger Kasper Qvist, der er energiplanlægger hos Sweco Danmark A/S, og som har været en af hovedkræfterne på projektet. Der ligger desuden et potentiale i at udnytte returvarme fra eksisterende fjernvarmenetværk og derved øge kapaciteten i ledningsnettet og reducere behovet for ny produktionskapacitet, hvilket igen er med til at sikre en grønnere varmeforsyning. Hos AffaldVarme Aarhus er målet også at udskifte den nuværende oliecen-

tral i Geding med VE-kilder og derved gøre varmeforsyningen i Geding fossilfri.

En robust teknologi I opstarten af projektet i Geding var der nogle få tekniske udfordringer, men siden slutningen af 2015 har projektet kørt uden problemer, og kunderne har ikke oplevet gener. - Det er rigtig godt, at man har lavet forsøget i et område med gammel og blandet boligmasse frem for i nybyggeri. Der kan man tit snyde lidt, og det er nemmere at få det til at virke. Her har vi haft nogle reelle gamle bygninger, og nogle af dem er dårligt isoleret, og skal derfor bruge en hel del varme om vinteren. Det viser, hvad teknikken egentlig kan holde til og samtidig, hvilke udfordringer der er forbundet med den, fortæller Jørgen Krum. Både Jens Rishøj Larsen og Jørgen Krum påpeger dog, at teknikken i dag er for dyr, da unitten, som hæver temperaturen, kun bliver produceret i begrænsede mængder og ikke er kommercialiseret endnu. De er dog begge enige i, at teknikken har stort potentiale. Hvis den kom ned i en pris, hvor driftsprisen ikke er dyrere end traditionel fjernvarme, ville de have stor velvilje til et skift for at opnå en grønnere varmeforsyning.

- Det er en robust teknologi, vi har med at gøre, og den virker. Det er blevet påvist gennem flere projekter som det i Geding. Nu kræver det, at flere forsyninger og kommuner begynder at få interesse for det, så der kan opstå en efterspørgsel og et større marked, der kan medvirke til at teknologien udvikles og kommercialiseres af markedets leverandører med henblik på, at units kommer ned i et prisniveau, hvor det kan betale sig, siger Kasper Qvist.

Gode erfaringer - nye ideer Erfaringerne fra Geding har også åbnet for nye ideer hos AffaldVarme Aarhus, der kan se flere muligheder for at udnytte teknologien – eksempelvis i nye bydele. Erfaringerne har også påvirket den daglige drift. - Vi er blevet mere opmærksomme generelt på at sænke temperaturen til et minimum inden for de tekniske bestemmelser, vi er underlagt, hvor vi før har haft en tendens til at have en stor margin. Det er dog nemmere at prøve at presse temperaturen helt ned i Geding, da beboerne er opmærksomme på, at der kan opstå tekniske problemer som en del af demonstrationsprojektet, siger Jens Rishøj Larsen.

Agenter i Skive Teknisk Forvaltning i Skive Kommune har fået 7 nye agenter. De rådgiver deres kolleger om kommunikation, der er en del af enhver opgave i forvaltningen. I agentmappen ligger der en enkel 5-punkts guide, som alle medarbejdere har modtaget, og som også har sin egen lille hjemmeside. Tankegang har tilrettelagt uddannelse og guide sammen med agenterne, som vi løbende hjælper med at holde sig opdateret.

ion

t unika m m Ko an – såd

”Vi kan køre med noget lavere temperaturer, end vi ellers har gjort, og det betyder jo i sidste ende en bedre økonomi, da et lavere temperaturniveau er lig med lavere varmetab.”

www.tankegang.dk

Tema: klima & energi

Forskningsprojekt om logistik

Algoritmer sikrer smart indsamling af affald Der er brug for mere end et Excel-regneark, når kommuner skal regne en smart logistik-model ud for indsamlingen af sorteret affald hos borgerne. Et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, og med deltagelse af bl.a. Kolding Kommune, kobler affald med algoritmer og matematik. Af | Anders Poulsen, Kolding Kommune

Teknik & Miljø / april 2016

Borgerne sorterer som aldrig før deres affald med det resultat, at de skal have tømt flere forskellige affaldsbeholdere. Dermed stiger kommunernes udgifter til indsamling. Det Fri Forskningsråd har tildelt 4,1 mio. kroner til et projekt, der via matematik skal optimere indsamling af affald. Sanne Wøhlk, lektor i logistik ved Aarhus Universitet, står i spidsen for projektet.

No single cure Hver dag tygger tusindvis af skraldebiler sig gennem de danske byers labyrintiske vejnet. I princippet skal bilerne blot fra A til B, men mellem A og B skal de hente affald ved E, F, G, S, T, Æ osv. Sådanne svinkeærinder stiller store krav til logistikken. Og graden af kompleksitet bliver ikke mindre, når der skal hentes flere typer affald. - Fem typer affald kan hentes på mange måder. Er det hele blandet sammen i én beholder, reducerer du omkostningerne ved at samle det ind. Men omkostningerne stiger, når affaldet skal

skilles ad. Sorteres affaldet derimod hos borgeren, bliver indsamlingen dyrere, fordi det skal hentes af flere skraldebiler. Der er ingen lette løsninger, og fremtidens affaldsindsamling vil blive dyrere. Det centrale spørgsmål er, hvor meget omkostningerne kan holdes nede og stadig tilgodese parametrene service og miljø, fortæller Sanne Wøhlk.

Synkroniserede eller opdelte tømninger Fra et logistikperspektiv er det muligvis bedre at hente borgernes forskellige typer affald på forskellige ugedage. Sanne Wøhlk er ikke sikker på, at den løsning er smart ud fra et serviceperspektiv. - Hvad, hvis skraldemanden henter alt affaldet på samme ugedag? Det bliver måske lidt dyrere, men omvendt oplever borgerne bedre service, fordi de kun skal skubbe rundt på skraldespandene én gang i ugen. Spørgsmålet er, hvor meget ekstra den øgede service vil koste, siger hun.

Service, økonomi og miljø. Sanne Wøhlks projekt gør det lettere at tilgodese de tre parametre, som skal hænge sammen, når danske kommuner indsamler affald.

Tema: klima & energi

Case:

Kolding ønsker

”Der er ingen lette løsninger, og fremtidens affaldsindsamling vil blive dyrere. Det centrale spørgsmål er, hvor meget omkostningerne kan holdes nede og stadig tilgodese parametrene service og miljø.”

optimalt containerflow Forskningsprojektet går på tværs af kommuner og private forsyningsselskaber, og derfor varierer de enkelte cases også.

Af | Anders Poulsen, Kolding Kommune

I sidste ende udstikker forskningsprojektet retningslinjer for, hvordan det er billigt at styre logistikken ved affaldsindsamling. Samtidig skal det også give et bud på stigningen i omkostninger, som andre metoder vil give. For som Sanne Wøhlk siger: - Det er jo ikke sikkert, at det der er billigt, også er borgervenligt. Det handler om at finde en god balance mellem lave omkostninger, miljøvenlighed og god service.

Om projektet Det Frie Forskningsråd har tildelt projektet 4.1 mio. kr. til projektet. Kolding Kommune, Reno Djurs RenoSyd, Odense Kommune, Frederiksberg Kommune samt Vestforbrændingen leverer data og er sparringspartnere. Projektet løber indtil 2019.

I Kolding Kommune skal Sanne Wøhlk eksempelvis undersøge, hvordan logistikken kan forbedres, når containere fragtes til og fra byens genbrugspladser. På genbrugspladsen fylder borgerne containerne, Kolding Kommune tømmer dem og sætter dem tilbage, hvor de tog dem. Simpelt, men ikke effektivt rent logistisk. Derfor har Kolding Kommune etableret et fleksibelt flow af containere mellem pladserne. Containeren med hård plast fra plads 1 kan fx næste dag stå på plads 2 og modtage jern og metal. Men selvom Kolding Kommune allerede har etableret et fleksibelt flow af containere, er der stadig brug for en undersøgelse af, hvordan man skaber et optimalt flow. - Tanken om et fleksibelt flow er god, men det er vanskeligt at kortlægge, hvordan flowet skal være. Skal du finde den bedste, og det vil sige billigste løsning, kommer du til kort med pen, papir og et Excelark. I projektet bruger vi derfor forskellige algoritmer og en masse matematik til at finde den optimale transportstruktur i forskellige scenarier, fortæller Sanne Wøhlk.

Teknik & Miljø / april 2016

natur & miljø

”Der var bred enighed i salen om, at det, der oftest blev oplevet som barrierer, handlede om ressourcer eller fastlåsthed i en ”vi gør som vi plejer”-mentalitet.”

Grænseoverskridende samarbejde

Synergien ligger i at krydse kommunegrænser Tværkommunalt samarbejde betaler sig - især når det bygger på en fælles politisk vision med klare mål. Det var en af konklusionerne på konference om tværkommunale samarbejder, hvor deltagerne diskuterede barrierer og succeser med udgangspunkt i tre konkrete projekter. Af | Susanne Lykke Jakobsen, konsulent, KL

100 deltagere på konferencen ”Tværkommunalt samarbejde – Merværdi til natur, vand og klimaindsatsen” diskuterede i januar, hvordan erfaringer fra tre tværkommunale projekter kan omsættes til flere grænseoverskridende samarbejder. Der blev talt en del om mål, organisatorisk opbakning og involvering af interessenter. Grundlaget for konferencens diskussioner var præsentation og eksternt review af tre tværkommunale samarbejder: Vandrådssamarbejdet omkring Ringkøbing Fjord, Life 70 om vådområder på Fyn og Usserød Å samarbejdet om klimatilpasning i Nordsjælland. For at få et ”udefra-og-ind” perspektiv på kommunernes måde at gennemføre et tværkommunalt samarbejde på, var der inviteret tre eksperter til at give et eksternt review på projekterne. De tre eksperter var udvalgt til

Teknik & Miljø / april 2016

at fokusere på hver sin vinkel: Lektor Jesper Holm (RUC) om organisering og styring, konsulent Henrik Lynghus om resultater og synergi, samt projektchef Irene Wiborg (SEGES) om inddragelse og forankring. Jesper Holm hæftede sig ved, at der med projekterne blev skabt praksisfællesskaber, hvor det, der skaber synergien, bla. er, at der udvikles et fælles sprog. Det har givet en evne til at danne et netværksstyret praksisfællesskab af lodsejere, NGO´ere, forvaltninger og politikere, med enighed om datafangst og indfrielse af fortolkning og flerfunktionelle mål. Henrik Lynghus var optaget af, at synergien skabes i grænsefladerne og at gængs praksis – at gøre som vi plejer – ofte er den største forhindring. Henrik efterlyste et endnu stærkere fokus på at arbejde tværgående – ikke kun

tværkommunalt, men også tværsektorielt, tværfagligt og med flere forskellige interessenter. Interessentinvolvering var hovedfokus for Irene Wiborg, som roste især vandrådsprojektet for at have brugt tid på at ”uddanne” interessentgruppen ved at lave ekskursioner og faglige oplæg for dem, hvilket gav et efterfølgende løft til drøftelserne gennem opnået fælles viden og fælles sprog.

Det fælles mål skal stå klart Der var ingen tvivl blandt konferencens kommunale oplægsholdere og deltagere om, at tværkommunalt samarbejde betaler sig. Og der var også stor enighed om, hvilke parametre der er vigtige for at få gennemført et godt tværkommunalt projekt – og at når disse halter, er det nok forklaringen på, at vi ikke ser flere tværkommunale projekter.

Fakta

natur & miljø

Konferencen ”Tværkommunalt samarbejde – Merværdi til natur, vand og klimaindsatsen” var arrangeret i et samarbejde mellem KL, Usserød Å Samarbejdet og Life70-kommunerne. Læs mere om de tre tværkommunale projekter og se oplæg mv. fra konferencen på www.kl.dk under Teknik og Miljø.

Ulla Catrine Brinch fra Usserød Å samarbejdet sagde bla., at den politiske rammesætning og ”bestilling” var afgørende for projektet. Hun tilføjede desuden, at det altid skal være klart for den enkelte part i projektet, hvad egenværdien er – og den skal kunne forklares i de enkelte organisationer gennem hele forløbet. At der ligger en fælles besluttet vision med klare mål mellem kommunerne er dermed en af de vigtigste anbefalinger. Der var bred enighed i salen om, at det, der oftest blev oplevet som barrierer, handlede om ressourcer eller fastlåsthed i en ”vi gør som vi plejer”-mentalitet.

Både Usserød Å og LIFE 70-projektet havde søgt og fået EU LIFEmidler, og de mente begge, at den ramme, som midlerne gav, havde været afgørende for at forankre projektet og sikre fremdriften. Som Claus Palludan (LIFE 70) udtrykte det: - En LIFE-bevilling sikrer arbejdsro. Og Frank Steen fra Usserød Å-samarbejdet supplerede: - Det at gå sammen om en LIFE-ansøgning er sådan set lakmusprøven på, om det kan lade sig gøre at løfte projektet i fællesskab. Men ikke alle tværkommunale projekter kan få en LIFE-bevilling, så det er centralt, at kommunerne som noget af det første får lavet aftaler om ressourcer, både økonomiske og personalemæssige. Samtidig påpegede flere, at man ikke bør gå på kompromis med den tid, der investeres i opstartsfasen på at få fastlagt de nødvendige rammer.

Merværdi i det tværkommunale Der skabes merværdi i de deltagende kommuner alene ved, at man begynder at arbejde tættere sammen. Ulla

Brinch nævnte for eksempel, at det havde været en overraskelse i Usserød Å-projektet, at parternes forhåndskendskab til hinanden reelt var mangelfuldt. Det er derfor et meget vigtigt element i et succesfuldt samarbejde at opbygge relationer. Et kvikt hoved i salen kommenterede efterfølgende: - Måske skal man en gang imellem også bare lave projekter med det formål at vedligeholde relationerne. Claus Paludan fra LIFE 70-projektet på Fyn lagde i sit indlæg vægt på den opnåede kompetenceudvikling i det tværkommunale samarbejde: - En anden vigtig værdiskabelse er, at naturmedarbejderne bliver dygtigere, og arbejdet bliver mere attraktivt, hvilket også bidrager til arbejdsglæde og fastholdelse af folk, sagde han. Både i forhold til at skabe samarbejde mellem kommunerne og for samarbejde med interessenter blev vigtigheden af at skabe fælles vidensgrundlag understreget af bla. Ivan Thesbjerg fra Ringkøbing-Skjern Kommune med baggrund i vandrådssamarbejdet: - Vi startede op med fælles foredragsrække koblet med ekskursioner – en rigtig god idé viste det sig, for vi fik en fælles forståelse for opgaven. Bagefter var det meget, meget nemmere at diskutere. Og i grunden er det jo banalt – men ikke desto mindre vigtigt – at det at skabe relationer, viden og praksisfællesskab om et fælles mål på tværs af kommuner giver grobund for flere samarbejdsprojekter. Det giver en masse synergi og blod på tanden i forhold til at løfte flere og nye opgaver andre steder.

Er der ikke noget, du har glemt? Teknik & Miljø / april 2016

digitalisering

Udstilling på Dansk Arkitektur Center

Smarte løsninger skal også være intelligente Udstillingen UPDATE på Dansk Arkitektur Center inviterer til dialog om fordele og ulemper ved fremtidens digitale samfund, som mange kommuner arbejder på at implementere. Det lyder smart, men er det også intelligent?

Af | Kristoffer Soelberg, kommunikationsrådgiver, Dansk Arkitektur Center

Teknik & Miljø / april 2016

digitalisering

i er omgivet af teknologiske vidundere, som vi benytter hver eneste dag. Vi har smartphones, computere, iPads, GPS i bilen og på telefonen, og måske et smart-TV eller en digital boks, så vi kan se, hvad vi vil, når vi kommer hjem. Indtil nu har de teknologiske enheder været mere eller mindre uafhængige af hinanden. Nu begynder de at tale sammen. Ikke bare med hinanden, men også med vores huse og vores byer. I dag kan belysningen i dit bryggers blive blåt, hvis vejrudsigten siger regnvejr. Din kommunale skraldespand kan give besked, når den skal tømmes. Din smartphone kan automatisk bede dit hus om at skrue op for varmen, når du er på vej hjem fra arbejde. Vores hjem og vores by bliver mere og mere digitaliserede, og det lyder rigtig smart, men er det også intelligent? Det spørgsmål bliver forsøgt besvaret på udstillingen UPDATE, som åbnede 18. marts på Dansk Arkitektur Center. Udstillingen sætter fokus på den usynlige opdatering af vores byer og ønsker at konkretisere diskussionen omkring Smart City-løsninger ved at vise eksempler på, hvordan danske byer er i gang med at blive opdateret. Og vigtigst af alt ønsker udstillingen at invitere de besøgende til en dialog om fremtidens byer og kommuner. - Når smartphones, sensorer, microchips og internet-adfærd begynder at tale sammen, får vi pludselig en situation, hvor borgernes reelle adfærd, behov og krav til byerne og kommunernes services bliver synlige i ”real-time”. Det skaber en ny situation med fordele og ulemper, som kan betyde fundamentale ændringer for vores hverdag, vores kommune, borgerservice, byplanlægning og mange andre aspekter. Derfor er det vigtigt, at vi får en åben dialog og debat om fremtidens digitale samfund, siger Rasmus Rune Nielsen, kreativ direktør, Dansk Arkitektur Center. Omfanget af Smart City-initiativer er voksende og relativt stort. KL kunne sidste forår fortælle, at Center for Digital Forvaltning havde udarbejdet en kortlægning af de danske kommuners arbejde med Smart City. Den viste, at omkring halvdelen af de 98 kommuner

arbejder med aktiviteter, som de kalder for Smart City, og at 80 pct. af dem har planer om at øge arbejdet de kommende år.

Smart City-dilemmaer Repræsentanter fra kommuner og virksomheder var i november samlet til en workshop om Smart City-dilemmaer i Dansk Arkitektur Center. Her fremhævede flere deltagere, at der er øget behov for vidensdeling mellem kommunerne. Mange forsøger at opfinde den dybe tallerken og bruger store pengesummer på pilotprojekter hver for sig frem for at samarbejde på tværs af kommunegrænser og på tværs af forvaltninger. Samtidig kræver Smart City-løsninger et øget samarbejde mellem kommunerne og de virksomheder, som leverer løsningerne. Udfordringen her er, at de private virksomheder ofte arbejder i en anden virkelighed end kommunerne, og det kan være svært at finde gode partnerskaber, som tilgodeser begge parters krav. I udstillingen UPDATE er problematikken forsøgt imødekommet ved at skabe en platform for dialog mellem borgerne, kommunerne og virksomhederne. Udstillingen ønsker at præsentere publikum for det ”smarte” liv med konkrete eksempler på, hvordan hverdagen bliver påvirket af den digitale udvikling. Det skal hjælpe borgerne med at forstå, hvad den digitale revolution betyder for dem i dagligdagen. Udstillingen tager dernæst et bredere perspektiv og præsenterer en række udfordringer og potentialer inden for temaer som mobilitet, tryghed, sundhed, forbrug og medborgerskab. Udover en række nationale og internationale cases udvikler Alexandra Instituttet en bymodel over Vester Voldgade i København, hvor man kan se data-flowet og sammenhængene mellem data, som løbende indsamles i ”real-time”. I forlængelse heraf kan man opleve, hvordan den nye bydel Vinge ved Frederiksund bliver bygget op fra bunden med smartløsninger integreret fra start. - Fremtidens byer bliver ikke kun bygget af beton og mursten. Vi kommer også til at bygge med data og tekno-

logi. Kommuner og byplanlæggere vil i fremtiden opleve en større forventning om inddragelse af borgerne og borgernes data i byplanlægning og prioriteringer. Med udstillingen UPDATE håber vi at skabe en platform for dialog og debat mellem de vigtige parter ved at præsentere eksempler, fordele og ulemper på forskellige niveauer. Det kan forhåbentlig være med til at kvalificere vidensdelingen, siger Rasmus Rune Nielsen. Udstillingen bliver assisteret af en række arrangementer for både professionelle og borgere. Af faglige arrangementer vil der være fokus på Internet Of Things, og hvilken betydning det har for områder som transport og mobilitet, byggeri og byudvikling på tværs af landet. Derudover vil der være debatter om udbredelse af Smart City-løsninger og ikke mindst samarbejde mellem kommunerne. Udstillingen UPDATE er støttet af Realdania og skabt af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Alexandra Instituttet med Københavns, Albertslund og Frederikssunds kommuner som bypartnere.

Udstillingen og arrangementer kan opleves frem til 12. juni 2016.

Teknik & Miljø / april 2016

klima

jura

Ret og vrang om kystbeskyttelse Borgere forventer ofte, at kommunen skal ”gøre noget”, når oversvømmelser truer deres ejendom. Men hvem har egentlig ansvaret og hvem skal betale? Læs en eksperts Q&A’s om den juridiske rollefordeling.

Af | Jacob Brandt, specialistadvokat, Bech-Bruun

Stormen ”Bodil” gav i december 2013 en forsmag på, hvad den kystnære grundejer i fremtiden bør ruste sig til. Hvis forudsigelserne holder vand, kan vi i 2050 forvente en Bodil hvert tyvende år, mens vi i 2090 vil se storme hærge hvert år. I Danmark er der tradition for, at infrastrukturelle opgaver løftes af det offentlige, og grundejerne kigger straks i retning af kommunen, når ”der bør gøres noget”. Men hvad er kommunens rolle egentlig efter den gældende lovgivning, når det drejer sig om beskyttelse af privat ejendom – og kan kommunen holdes ansvarlig?

1. Hvem har ansvaret? Selvom grundejerne utvivlsomt forventer, at kommunen beskytter deres ejendom mod oversvømmelser fra havne, fjorde, mv., må grundejerne selv bære ansvaret for, at de har købt en ejendom, som er under risiko for at blive oversvømmet, når vandstanden stiger. Grundejerne skal udføre og afholde udgifterne ved etablering, drift og vedligeholdelse af kystbeskyttelse, der

Teknik & Miljø / april 2016

beskytter deres ejendom.

2. Hvad er kommunens rolle under kystbeskyttelsesloven? Klitfredningslinjen gælder langs Jyllands vestkyst, mens strandbeskyttelseslinjen findes langs landets øvrige kyster. I begge tilfælde er der streng praksis for dispensation. Passage for offentligheden skal sikres, jf. naturbeskyttelseslovens § 22. Anden relevant lovgivning skal overholdes, inden Kystdirektoratet kan meddele tilladelse i henhold til kystbeskyttelseslovens § 16, stk. 1. Kommunerne har i dag ganske begrænset indflydelse på myndighedsbehandlingen af selve adgangen til at foretage kystbeskyttelse. Det er – foreløbigt – lagt i hænderne på de statslige myndigheder. Kommunerne har dog alligevel en vigtig rolle under kystbeskyttelsesloven, idet de kan medvirke i sager, hvor grundejerne ikke er enige, eller kommunen kan selv vurdere og tage initiativ til, at der eksempelvis udføres renovering af nedbrudt kystbeskyttelse.

Kystbeskyttelse er dyrt, og der er derfor sjældent fuldstændig enighed om udformning og udførelse heraf. Kystbeskyttelseslovens § 1a, stk. 2, giver de initiativrige grundejere mulighed for at få kommunen på banen i en proces, der skal skabe grundlaget for et samlet kystbeskyttelsesprojekt. Ved indlevering af en skriftlig anmodning med projektbeskrivelse, projektets udstrækning og begrundelsen herfor samt en oversigt over de omfattede ejendomme kan grundejerne aktivere kommunen. Herefter skal kommunen tage stilling til, om det konkrete projekt skal fremmes, men forinden har kommunen sikret sig, om der foreligger de fornødne forundersøgelser, skitseprojektering mv. til, at der kan træffes beslutning herom. Kommunen beslutter, om det er ansøgerne eller kommunen selv, som står for at sikre det tilstrækkelige grundlag for beslutningen, jf. kystbeskyttelseslovens § 1a, stk. 3. Hvis kommunen går videre med sagen, skal der afholdes møde med alle de grundejere, som risikerer at skulle bidrage til ballet. Det følger af kyst-

klima

”En Bodil kan godt gøre politikerne bløde i knæene. Nyhedsreportere i waders, forsider med kajakroende grundejere i gaderne og andre situationer, kan skaffe velvilje hos kommunens politikere.”

beskyttelseslovens § 3, stk. 5, at de grundejere, som opnår beskyttelse eller anden fordel ved projektet (eksempelvis forbedrede rekreative forhold) – skal bidrage. Det såkaldte nytteprincip findes eksempelvis også i vandløbsloven. På mødet præsenteres de nødvendige detaljer for, at grundejerne kan tage kvalificeret stilling til projektet, og på baggrund af grundejernes tilkendegivelser på mødet, træffer kommunen endelig afgørelse om, hvorvidt projektet skal leve eller dø. Hvis projektet overlever mødet med grundejerne, skal det detailprojekteres, herunder i forhold til finansiering og bidragsfordeling, og når det er på plads, kommer Kystdirektoratets behandling af sagen med henblik på en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16, stk. 1.

3. Kan kommunen finansiere kystbeskyttelse? En Bodil kan godt gøre politikerne bløde i knæene. Nyhedsreportere i waders, forsider med kajakroende grundejere i gaderne og andre situationer, kan skaffe velvilje hos kommunens poli-

tikere – typisk i særligt udsatte områder med hyppige oversvømmelser. Anvendelse af kommunale midler kræver hjemmel. Kystbeskyttelsesloven indeholder ikke eksplicit hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan bidrage til udførelse af eller lade udførelse af kystbeskyttelse ske, hvor kommunalbestyrelsen ikke selv er grundejer. Der er udtrykkelig hjemmel til, at kommunen kan støtte projektet ved at afholde omkostningerne forbundet med forundersøgelse eller skitseprojektering, jf. kystbeskyttelseslovens § 1a, stk. 3. Der findes dog en indirekte hjemmel i kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 6, hvoraf det forudsættes, at en kommune kan bidrage med mere, end kommunen er forpligtet til som evt. grundejer, idet den ansvarlige minister kan pålægge andre kommuner berørt af kystbeskyttelsesforanstaltningen at bidrage med et tilsvarende beløb. Den udtrykkelige hjemmel til at støtte kystbeskyttelsesforanstaltninger med kommunale midler må derfor findes i kommunalfuldmagten. Det betyder bl.a., at det konkrete projekt skal

have en vis almennyttig værdi – f.eks. forbedrede offentlige strandfaciliteter. Det er vigtigt, at kommunen kan påvise en kommunal interesse for ”fællesskabet” i kystbeskyttelsens udførelse, idet der ellers er tale om et projekt i strid med forbuddet om begunstigelse af enkeltpersoner. Fokus bør være på den rekreative værdi, som et kystbeskyttelsesanlæg kan have for kommunens borgere, hvis der skal ydes kommunal støtte.

4. Kan kommunen blive erstatningsansvarlig for oversvømmelsesskader? Kommunen kan ikke blive erstatningsansvarlig for oversvømmelsesskader opstået pga. manglende kystbeskyttelse. Kommunen kan imidlertid – på sædvanlig vis – blive ansvarlig for evt. tab, som kan henføres til den sagsbehandling, som kommunen gennemfører som led i udførelsen af kystbeskyttelsen. De almindelige erstatningsretlige regler om erstatning uden for kontrakt skal være opfyldt.

Teknik & Miljø / april 2016

klima

Klimaskole i Roskilde

Pumptrack-bane til børn og unge – og regnvand Ny cykelbane på klimaskolen i Roskilde fungerer som overløb fra det tidligere LAR-anlæg på skolen, der består af soppebassin, brønde med vandpumper, vandrender, regnbed, ACOrende, grøft samt permeable belægninger. Formålet med anlægget er at bruge regnvand som ressource, at inspirere borgere til at bruge regnvand i egne haver samt at skabe fremtidens klimatilpassede folkeskole. Af | Hanne Kjær Jørgensen, civilingeniør & seniorkonsulent, Rørcentret på Teknologisk Institut

Innovationsnetværket Vand i Byer fik sit første demo-anlæg af løsninger til Lokal Afledning af Regn (LAR) på klimaskolen i Roskilde. Projektet viser fx, hvordan borgerne selv kan bruge regnvandet som i ressource – og derved kan nedsætte belastningen til den offentlige kloak, så naboen skånes for oversvømmelse.

Over 20 private og offentlige virksomheder Der har fra starten været stor fokus på projekterne på skolen fra både offentlige og private parter samt vidensinstitutioner. Teknologisk Institut er initiativtager til og konceptudvikler på projektidéerne, men private firmaer som IBF, NCC, Wavin, ACO Nordic, Nykilde, MJK Automation har hver leveret materialer til langt under kostpriser for

at fremvise deres produkter samt for at støtte projektet. Fx har IBF og NCC leveret over 200 m2 permeable belægninger, der kan etableres på steder, hvor man ønsker at nedsive regnvandet og alligevel have en belægning. Wavin har leveret en faskine (nu erstattet af brønde) med vandpumper, så eleverne selv kan pumpe regnvand op i vandrenderne eller i regnbedet. Roskilde Kommune og Roskilde forsyning (nu Fors A/S) har ligeledes været med til at finansiere anlægget.

Mersalg for de private producenter Gundsø Entreprenør Forretning har – udover at få skolen som referenceprojekt inden for klimatilpasning og LAR – nu også fået kendskab til fx at anlægge de permeable belægninger,

og har, siden det første demo-projekt blev færdiggjort i juni 2013, solgt mere end 5.000 m2 permeable belægninger til andre kommuner. Og det har været et kæmpe incitament for virksomhederne til at gå med i projektet: De har fået etableret et udstillingsvindue, hvor de kan fremvise nye produkter til håndtering af regnvand. Og samtidig er det godt for Roskilde Kommune, der kan sige, at initiativet resulterer i konkrete arbejdsopgaver for deres lokale entreprenørvirksomheder samtidig med, at de er i front med at udvikle nye klimatilpasningsteknologier. Det er en win-win for de deltagende parter.

Som perler på en snor Al regnvand, der lander på et tagareal svarende til ti parcelhuse, løber nu ud

”... det har været et kæmpe incitament for virksomhederne til at gå med i projektet: De har fået etableret et udstillingsvindue, hvor de kan fremvise nye produkter til håndtering af regnvand.”

klima

på skolens grund i stedet for at belaste kloaksystemet. Der er bygget et soppebassin udformet som Roskilde Fjord og Isefjord, vandrender, regnbed, grøft, permeable belægninger og faskiner, så regnvandet er blevet synligt og kan bruges af fx eleverne til leg og læring. Alle løsninger er forbundet som ’perler på en snor’: Dvs. fra tagnedløbene løber vandet i vandrender med overløb til soppebassin, der har overløb til en faskine, der har overløb til et regnbed, der har overløb til en grøft. Og når skybruddet kommer, er der nu overløb og plads til regnvandet i det såkaldte ’multirum med skybrudssikring’, der netop er blevet færdiggjort. Multirummet er udformet som en bane til cykler og løbehul – en pumptrackbane – med parkour-elementer. Anlægget et bygget op af permeable sportsbelægninger fra Uniqa samt dræn-AF fra NCC, der fungerer som en faskine under belægningen. Det er det, der er kernen i regnvands-projektet og budskabet til alle borgere i Danmark: Hvis man vil bruge regnvand i sin egen have, skal regnvandsløsningerne kombineres – og der skal hele tiden være overløb til et sted, hvor der er plads til regnvandet. En enkelt faskine kan ikke klare alle regn, men kombineres løsningerne som her, forventer vi, at vi kan vi dokumentere og demonstrere, at vi både kan klare alt fra hverdagsregn til skybrud.

Kan klare hverdagsregn og skybrud DHI har sørget for, at der er en regnmåler på skolen, og MJK Automation har sat en vandstandsmåler op. DHI er nu

i gang med at udarbejdet hydrauliske modeller, der skal vise, hvordan regnvandet bevæger sig både i kloakken og på terræn. Det er jo ikke muligt at vente på, at der kommer en ny 100-års regn – men det vil med modellerne være muligt at beregne, om anlægget kan klare regnen, når den kommer. DHI udarbejder derfor både en model, der viser, hvad der skete, da al regnvandet blev ledt til kloak, og de er i fuld gang med at opdatere modellen med LAR-anlægget og multirummet på skolen. Hensigten er at dokumentere, at LAR-anlægget kan klare hverdagsregn, dimensionsgivende regn og skybrud.

Praktiske erfaringer Med etableringen af det nye multirum er der gjort en lang række praktiske erfaringer. Teknologisk Institut har fx fået erfaringer med, hvordan man kan etablere parkour-elementer oven på et underlag, der har en stor hulrumsprocent og som i praksis fungerer som en faskine. I starten var det en udfordring, da underlaget ”dræn-AF” fra NCC styrtede sammen, hver gang man forsøgte at grave huller til de pæle, der bærer parkour-elementerne. Der er ligeledes opnået en del erfaringer med soppebassinet. Hvad skal den optimale dybde af soppebassinet være, og hvordan sikres det, at regnvandet højst er i soppebassinet i 24 timer, så stillestående vand undgås? Og hvad med håndpumper og børn? Hvordan håndteres disse, når kvaliteten af regnvand, der pumpes op, ifølge drikkevandsbekendtgørelsen skal have

Fakta • Konceptudviklingen af Projekt Klimaskole er gennemført i regi af innovationsnetværket Vand i Byer (2010-2018). Konceptet er beskrevet her: vandibyer.dk/31787 • Miljøstyrelsen har bevilget to demo-projekter på klimaskolen, se naturstyrelsen.dk/ publikationer/2015/jul/ projekt-klimaskole/ • Der er over 20 forskellige private og offentlige virksomheder med i projektet samt vidensinstitutioner, se laridanmark.dk/31340 • Roskilde Kommunes klimaråd samt ’Kom-ud-og-leg pulje’ støtter klimaskolen økonomisk • Meld dig ind i facebookgruppen ’klimaskole’, hvis du vil følge Projekt Klimaskole og borgergruppen ’Klimaraterne’!

drikkevandskvalitet? Det og meget andet kan Rørcentret fortælle mere om. Det nye multirum indvies foråret 2016.

Kan du stadigvæk ikke huske det? Teknik & Miljø / april 2016

trafik & veje

Der skal handles nu

Hovedstadsområdet drukner i trængsel Stigende trængsel i hovedstadsområdet kan om ti år betyde, at bilister årligt spilder 18 mio. timer på at sidde i kø. Trængslen er en stor gene for alle og koster samfundet dyrt. I dette interview opfordrer regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S) til en debat om løsninger.

Af | Lene Finneman, Fin Kommunikation

Trængsel i et storbyområde – er det ikke bare et vilkår? - Vi kommer ikke uden om trængsel i et hovedstadsområde, men jeg mener, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at komme udfordringen i møde. Trængsel er til gene for familier og virksomheder, og så er det rigtig dyrt for samfundet. Vi har meget trængsel nu, og problemet ser ud til at blive større de kommende år. Ca. 200.000 mennesker vil flytte til hovedstadsområdet, og hvis vi ikke gør noget, vil spildtiden groft sagt svare til, at 10.000 mennesker ikke laver andet end at sidde i kø dagen lang. Det vil koste samfundet fire milliarder kroner årligt i tabt produktivitet. Derfor vil vi have debatten om løsninger på fremtidens trængselsudfordringer op i gear, for der er håndtag, vi kan skrue på for at komme udfordringen i møde. Men hvad er så løsningen? - Det er dét, vi gerne vil have en

debat om, for der er selvfølgelig flere muligheder og modeller. I regionen ser vi et stort behov for at skabe bedre sammenhæng i den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Hvis flere oplever det kollektive som et reelt alternativ til bilen, kan det være med til at tage noget af presset af indfaldsvejene. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i borgernes behov. For dem, der bor og arbejder her, er det vigtigste, at de kan komme til arbejde og uddannelse, på familiebesøg eller i byen så hurtigt og nemt som muligt – og ikke, om bussen er ejet af det ene selskab og toget af det andet, eller om man krydser en kommunegrænse på rejsen. Men den kollektive trafik i hovedstadsregionen, er det et sandt kludetæppe af ejere og beslutningstagere. DSB står for togene og er ejet af staten. Metroen er ejet af to kommuner og staten. Busserne drives af Movia, som

er ejet af 45 kommuner plus Region Hovedstaden og Region Sjælland. Movia driver også lokaltog sammen med 14 af kommunerne. Den kommende letbane ejes af Region Hovedstaden og 11 kommuner. Samlet giver det 48 ejere af den kollektive trafik. De tre selskaber er organiseret i DOT (Din Offentlige Transport), som er et direktørforum, der skal balancere meget forskellige interesser. Derfor går det desværre også langsomt med at blive enige om tiltag, der fremmer en sammenhængende og effektiv kollektiv trafik. Hvis du ser på fx Oslo, Helsinki, Stockholm, London og Hamborg, har de alle en betydelig højere grad af integration i organisering og styring og langt færre ejere. Internationale cases fra vores analyse viser, at det skaber større kundetilfredshed med den kollektive trafik og giver en øget effektivitet, fordi arbejdet koordineres bedre.

””Men den kollektive trafik i hovedstadsregionen, er det et sandt kludetæppe af ejere og beslutningstagere…Derfor går det desværre også langsomt med at blive enige om tiltag, der fremmer en sammenhængende og effektiv kollektiv trafik.”

Teknik & Miljø / april 2016

trafik & veje

Kollektiv transport for en halv mia. om året Region Hovedstaden afsætter årligt omkring en halv milliard kroner til kollektiv transport i form af busser og tog og er - næst efter staten - Danmarks største køber af kollektiv transport.

Paraplysamarbejdet DOT Den kollektive trafik på Sjælland er i dag organiseret med udgangspunkt i bl.a. Movia, Lokaltog A/S, DSB, DSB S-tog, DSB Øresund, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. Siden januar 2015 har Movia, Metroselskabet og DSB samarbejdet om at give kunderne én indgang til den offentlige transport på hele Sjælland og Øerne. Det sker i paraplyorganisationen DOT – Din Offentlige Transport – der bl.a. omfatter en hjemmeside med trafikinformationer, kundeservice og billetkøb til bus, tog og metro.

I den kommende tid vil vi i Region Hovedstaden derfor drøfte med staten, kommuner, trafikselskaber og borgere, hvordan man kan skabe et beslutningsgrundlag for at etablere en samlet politisk ledelse for den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Det omfatter både busser, lokalbaner, metro, S-tog, letbane, kystbane og øvrige regionale tog. Vi kalder indsatsen for ’Transport for Copenhagen’. Det vigtigste er, at vi sætter os sammen og finder en løsning – ellers drukner vi simpelthen i trængsel. Sammenhæng i den kollektive trafik har før været diskuteret, men er aldrig blevet til noget. Vil det lykkes denne gang, tror du? - Det er svært at sige, men nu gør Region Hovedstaden en målrettet og kvalificeret indsats for at kickstarte en løsningsorienteret debat. Jeg har gennem længere tid været i dialog med en række lokal-, regional- og landspolitikere, erhvervsorganisationer og andre interessenter. Vi har også sat gang i analyser, der giver et samlet billede af de konkrete

udfordringer og mulige løsninger, og vi har en konference på tegnebrættet. Med udsigten til 200.000 flere indbyggere frem mod 2030 er det en kæmpe udfordring at finde ud af, hvordan infrastrukturen skal kunne klare presset. Trængselskommissionen har foreslået trafikinvesteringer til 32-42 milliarder kroner over de næste 15 år, men selv med investeringer i det omfang vil trængslen alligevel vokse med næsten 70 pct. Det kan godt være, at debatten ikke er ny, men det gør ikke udfordringerne mindre påtrængende. Trængslen generer også andre steder i landet. Hovedstadsområdet har i forvejen metrolinjer, S-tog, supercykelstier og nu også letbaner, ringvej og mere metro på vej. Er det rimeligt at investere endnu mere i hovedstadens infrastruktur? - Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Skåne udgør tilsammen en metropolregion med i alt 3,9 millioner indbyggere. Her er det nødvendigt at sikre en sammenhængende trafik. Det skal være nemt for mennesker at komme på arbejde. Det skal være nemt for virksomheder at komme ud med varer eller på kundebesøg. Og så skal det være nemt for turister at se mere af regionen end den lille havfrue. Ellers taber vi kampen om at tiltrække talent og investeringer til andre udenlandske metropoler som Hamborg og Stockholm. Trængslen er langtfra kun en lokal udfordring i og omkring København, men også for samfundet i et større perspektiv. Cirka 40 pct. af Danmarks BNP bliver skabt i hovedstadsregionen, og omkring halvdelen af den danske eksport skabes af virksomheder her. Derfor må og skal vi i arbejdstøjet nu og finde en løsning.

-Vi har meget trængsel nu, og problemet ser ud til at blive større de kommende år. Ca. 200.000 mennesker vil flytte til hovedstadsområdet, og hvis vi ikke gør noget, vil spildtiden groft sagt svare til, at 10.000 mennesker ikke laver andet end at sidde i kø dagen lang, udtaler regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hastorp Andersen (S)

Teknik & Miljø / april 2016

trafik & veje

Sæt værdi på værdierne

KUNSTEN AT PRIORITERE MELLEM ÆBLER OG PÆRER… Politikere i kommunerne er dagligt nødt til at sammenligne æbler og pærer. Den økonomiske kage har en given størrelse, og hvis ældreplejen og skolerne får store stykker, bliver der mindre stykker til vedligeholdelse af veje, bygværker og tekniske installationer. Men nu har kommunalpolitikerne fået et værktøj, så de i det mindste kan foretage prioriteringen med åbne øjne.

Af | Gordon Vahle, Sciencejournalist.dk

Asset Management hedder det, når private virksomheder fastsætter en værdi for deres bygninger, maskiner, installationer mv. (Eng: Assets) og derefter beregner, hvordan disse ejendele forvaltes bedst muligt, så værdien bevares i årene fremover. Asset Management-metoden er en del af en landsdækkende indsamling af kommunevejenes tilstand, som SAMKOM, et samarbejdsforum mellem Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og Vejdirektoratet samt i dette tilfælde også Kommunernes Landsforening (KL), netop har offentliggjort. Arbejdet med at sætte værdi på værdierne og lave en vedligeholdelsesplan, så denne værdi bevares bedst muligt, er startet i landets fire største kommuner og er nu på vej til at blive rullet ud i resten af landet. Selve undersøgelsen og resultaterne handler først og fremmest om veje, bygværker og vejudstyr, og er behandlet på side 10 i dette nummer af Teknik & Miljø, men metoden kan stort set bruges på alle fysiske aktiver, som en kommune ejer. Metoden med at værdisætte kommunens aktiver har været en øjenåbner for mange kommuner, og SAMKOMs indsamling af data om infrastrukturens tilstand har i flere kommuner resulteret i konkrete vejvedligehol-

Teknik & Miljø / april 2016

delsesplaner og betydelige forøgelser af budgetterne til vedligeholdelse af veje, broer, signalanlæg og andre elementer af vejinfrastrukturen.

Det usynlige bliver synligt I Odense Kommune har arbejdet med en mere målrettet plan for vedligeholdelse af vejene været i gang i nogle år, og i 2014 præsenterede byrådet en udviklingsplan for vejene, der rækker frem til 2035. Nogle af principperne for formidling af data, som bruges i Asset Management-tankegangen har været brugt i planen og den tilhørende statusrapport om vejenes aktuelle tilstand. Erfaringerne fra Odense og København, hvor et tilsvarende arbejde har været i gang, har været inspirationskilde for SAMKOMs senere undersøgelser. Teknik & Miljø har sat By- og Kulturrådmand i Odense Kommune, Jane Jegind (V), i stævne med afdelingschef Thomas Østergaard Jørgensen fra Byog Kulturforvaltningen for at høre, hvad politikeren og teknikeren kunne bruge metoderne og den Asset Managementinspirerede formidling til. - I en kommunes regnskab er der ikke noget, der hedder afskrivninger, aktiver og passiver. Vedligeholdelse bliver derfor en udgift, og det bliver

usynligt, hvad vi får for pengene, siger Jane Jegind. Hun påpeger, at vedligeholdelse af veje og andre aktiver i virkeligheden ikke er en udgift, men en investering i fremtiden. - Hvis ikke vi vedligeholder vores værdier, betyder det, at vi låner penge af fremtidige generationer. Dén holdning er der ikke ændret på i Odense Kommune, men nu har vi fået et værktøj, som gør os i stand til beregne, hvor stor investeringen skal være, for at vi kan videregive veje og udstyr i en tilstand, vi kan være bekendt, forklarer Jane Jegind.

Talte hver sit sprog Også set fra ’den anden side af bordet’. Er det en stor lettelse, at teknikerne nu har fået et værktøj, som gør dem i stand til at fortælle politikerne helt klart, hvad der er brug for, for at vejene ikke forfalder. - Tidligere kunne vi fx sige til politikerne, at tilstandskarakteren for belægningen på vejene i kommunen lå på 1,91 skadespoint, og så måtte vi forklare, hvad dét så betød for behovet af vedligeholdelseskroner. Vi talte hver sit sprog, og det var alt for let at tage fra vedligeholdelseskontoen til andre områder, fordi konsekvenserne af et mindre budget ikke

trafik & veje

fremstod klart, siger afdelingschef Thomas Østergaard Jørgensen. - Ja. 1,91 skadespoint… Hvad kunne jeg bruge dét til? bryder Jane Jegind ind med et stort smil. Takket være at vedligeholdelsesbehovet nu er blevet synligt for alle, er det lykkedes By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune at få bevilget 134 mio. kr. ekstra over 4 år til vedligeholdelse af veje, broer, stier og seks andre elementer, som udgør hovedbestanddelene af Odense Kommunes vejinfrastruktur. Rapporten viste, at det faktisk var på høje tid, især for nogle af broernes vedkommende, men det vigtigste er, at det nu er blevet synligt for alle – også for det samlede byråd – at pengene er givet godt ud.

Størst effekt og i rette tid SAMKOM har indsamlet oplysninger om vejenes tilstand fra kommunernes eksisterende vejmanagement-systemer som fx Vejman og RoSy. Systemerne giver på baggrund af en række tekniske parametre et præcist billede af tilstanden og de kan beregne, hvornår og hvordan det bedst kan betale sig at sætte ind med vedligeholdelse. De giver desuden en god indikation for, hvor meget der skal investeres for at få mest effekt for pengene. Det er ikke nyt, men det nye ligger i, at resultaterne og anbefalingerne formidles med begreber og på måder, der er kendte fra Asset Management. - Ved hjælp af nogle ganske enkle figurer, har vi fået en bedre forståelse for, hvordan og hvornår vi får mest effekt for vedligeholdelseskronerne. Vi kunne se, at vi ville få en stor forøgelse

Hvis en kommune bruger for få penge på en vej, opnår man næsten ingen effekt på tilstanden. Indsatsen skal ske, hvor der er mest effekt og kurven er stejlest. Kurven flader ud til sidst og viser, at det er spild af penge at øge budgettet endnu mere.

Den gode tilstand holder længe, og kunsten er at sætte ind med vedligeholdelse lige før, nedbrydningen udvikler sig eksponentielt. Vejen kan også blive så ringe, at den ikke bliver ringere. Så haster det ikke altid længere så meget...

af vejenes værdi og genoprette tilstanden hurtigere ved at bruge lidt flere midler i de næste fire år, end vi oprindelig havde tænkt os, fortæller Jane Jegind og viser et par eksempler fra statusrapporten over vejene i Odense Kommune.

netop den, siger han og tilføjer, at sund fornuft naturligvis altid skal med i billedet, når vedligeholdelsesindsatsen skal besluttes. Det er Jane Jegind helt enig, og hun påpeger, at der også kan være politiske grunde til at prioritere anderledes, end beregningerne viser. - Det er politisk bestemt, hvilken vejklasse den enkelte vej er placeret i – og dermed er kvaliteten og vedligeholdelsesniveauet også fastlagt. Men vi kan også opprioritere eller nedprioritere enkelte veje, hvis særlige forhold taler for det. Derudover vil vi gerne undgå alt for store udsving i budgettet fra år til år, og vi ønsker, at renoveringsarbejdet foregår i et flow, hvor man tager hele strækninger ad gangen frem, for kun de steder, som ’systemet’ udpeger, oplyser By- og Kulturrådmanden i Odense Kommune.

Sund fornuft hører med De økonomiske beregninger er en god rettesnor for vedligeholdelsesindsatsen, men Thomas Østergaard Jørgensen advarer mod at lade værdiberegningerne stå alene. - Hvis en kommune eksempelvis har anlagt en vej til et planlagt erhvervsområde, og det så ikke lykkes at få virksomheder til at etablere sig der, fordi det bliver mere attraktivt i en anden del af kommunen – hvor meget er vejen så egentlig værd? Vel nærmest ingenting, og så skal man nok ikke ofre mange ressourcer på at vedligeholde

Det, du skal huske, foregår i juni måned – i år!

Teknik & Miljø / april 2016

trafik & veje

Cykelkonference:

Vi cykler – til Odense og videre… I Odense cykler børn til skole – hver dag – året rundt. Hvad er det Odense gør, som vi andre kan lære af? Det og meget andet kan du høre om på årets nationale cykelkonference.

Af | Stine Grønbæk, Odense Kommune og Zofia Jagielska, Vejdirektoratet Foto | Thomas Mørkeberg

Der er stadig godt gang i cykelaktiviteterne rundt omkring i kommunerne på trods af, at Cykelpuljen og supercykelstipuljerne nu er udmøntet. Det skyldes både de igangværende aktiviteter, som Cykelpuljen har sat skub i, og de aktiviteter som kommuner, virksomheder og organisationer selv har igangsat, for egne midler eller gennem finansiering fra fonde.

Samarbejde på tværs Den fortsatte aktivitet på cykelområdet skyldes også, at vi er blevet bedre til at samarbejde på tværs af fagområder. Nye samarbejder er opstået og mange fag- og ressortområder ser fordele i cykelfremme. Cykling kan spille ind i en sundheds-, undervisnings-, miljø- og klimadagsorden, og er således ikke kun relevant for transportområdet. En kommune der er særlig god til at samarbejde på tværs er Odense. I Odense har det tætte samarbejde med kommunens folkeskoler betydet, at cyklen bliver en naturlig og integreret del af skolens hverdage – både i undervisningen og som transportmiddel for sko-

Teknik & Miljø / april 2016

lebørnene til og fra skole. Det betyder, at 58 pct. af kommunens børn cykler og går i skole - et tal der meget gerne skulle stige de kommende år.

At cykle i Odense Odense Kommunes cykelhandlingsplan har som målsætning at 25 pct. af alle odenseanske ture er på cykel. Ligeledes er det også et mål, at 90 pct. af alle elever i udskolingen cykler til skole samt 70 pct. af de yngste elever. Projekterne i handlingsplanen spænder vidt fra vedligeholdelse af cykelstier, cykling til fritidsinteresser og indsatser mod de korte bilture. Men der er en overvægt af projekter målrette skolerne. Det er nødvendigt konstant at arbejde med skolerne samt deres elever og forældre. Tilgangen til skolerne i dag langt mere direkte end tidligere. Kommunen er i langt højere grad ude på den enkelte skole og har en tæt dialog med dem fra starten. Ved at involvere ledelse, lærere og pædagoger fra starten, giver det mulighed for at forme projekterne ud fra netop deres forudsætninger. Udover

trafik & veje

”Cykling kan spille ind i en sundheds-, undervisnings-, miljø- og klimadagsorden, og er således ikke kun relevant for transportområdet.”

en større chance for at komme igennem med projektet bliver det ofte også et langt bedre projekt af at blive forankret på den enkelte skole. Samme metode bruges der, når Odense taler med virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Der er to ansatte, der primært tager ud og taler 1:1 med virksomheder og deres ansatte, samt de mange studerende, der er på kommunens uddannelsesinstitutioner. Budskabet om vigtigheden af at vælge en bæredygtig transportform bliver mere nærværende og når længere omkring. Ud over de mange projekter, der kører løbende, er Odense i år også værtskommune for årets nationale cykelkonference. Her vil Odenses mange cykelprojekter blive præsenteret, herunder hvordan det er lykkedes Odense at få finansieret to ambitiøse handlingsplaner på cykel- og mobilitetsområdet.

Cykelturisme På cykelkonferencen er også cykelturisme et tema, hvor samarbejde på tværs har positiv effekt på cykelfremme. Mange servicevirksomheder i yderområderne kan se vækstpotentialer i øget cykelturisme, idet cykelturister kan være med til at øge indtjeningsmulighederne for landets forretninger. For at sætte fokus på de gode initiativer på cykelturismeområdet, som andre kan lade sig inspirere af, uddeler transportminister Hans Christian Schmidt en pris for Årets Cykelturismeløsning 2016 på cykelkonferencen. Årets cykelturismeløsning 2015 gik til Aktiv Danmark ved Dansk Turis-

mefremme for Bed+Bike. Bed+Bike er en kvalitetsmærkning af cykelvenlige overnatningssteder, som gør det nemt for cykelturisten at vælge et hotel, vandrerhjem eller campingplads som imødekommer cyklistens behov. Der er 145 Bed+Bike certificerede medlemmer, fordelt over både bed & breakfasts, kroer, vandrehjem, campingpladser og hoteller.

om konferencen Cykelkonferencen holdes på H.C. Andersen Hotellet i hjertet af Odense d. 31. maj og 1. juni. Den arrangeres i et samarbejde mellem Odense Kommune, Cyklistforbundet og Vejdirektoratet. Konferencen er en platform for to dages vidensudveksling, erfaringer og inspiration på cykelområdet for kommunale planlæggere og teknikere og alle andre med interesse for cykelpolitik og cykelfremme. Programmet dækker bredt. Du kan bl.a. høre om cykelvenlige byrum, trafiksikker infrastruktur, cykelbyer, kampagner, cykelturisme og meget mere. Læs mere på cykelkonferencen.dk

Teknik & Miljø / april 2016

forsyning

Kommuner og region samarbejder om nyt energisystem

Nordjylland vil være selvforsynende med vedvarende energi Ens muligheder og udfordringer giver nordjyske kommuner og Region Nordjylland et solidt grundlag for at samarbejde om fremtidens energisystem. Fem fokusområder er afgørende for at nå målet.

Af | Lisbeth Eeg, projektleder, Hjørring Kommune

Siden 2014 har ni nordjyske kommuner og Region Nordjylland samarbejdet i et projekt med et fælles mål: Nordjylland skal være selvforsynende med vedvarende energi (VE). Det er muligt, men det skal ske via samspil. Ikke kun mellem kommunerne og regionen, men i høj grad også mellem forskellige energikilder.

Nordjylland som pioner Et Energisk Nordjylland, som projektet hedder, har kortlagt det nordjyske energisystem og -forbrug, og resultaterne er tydelige. Energiplanlægning kan gøre Nordjylland til pioner indenfor VE. Kortlægningen viser, at det både er muligt og rentabelt at blive selvforsynende med VE. Men det stiller store krav til et helt nyt energisystem, hvor konvertering mellem forskellige energiformer er en forudsætning. Én fælles dyb tallerken Kommunerne har hver især tidligere lavet egne strategier for fremtidens energiforsyning. Men da det blev muligt at søge penge fra Energistyrelsen til en fælles indsats, var der stor tilslutning til at samarbejde. - Det giver rigtig god mening at samarbejde. Både fordi alle kommu-

Teknik & Miljø / april 2016

ner ikke alene skal opfinde den dybe tallerken, og fordi det er mere optimalt at lave energiplanlægning for et større område, så vi for eksempel ikke hver i sær investerer i dyre anlæg, fortæller Andreas Duus, direktør for Teknik og Miljø i Hjørring Kommune. Når det gælder planlægning af fremtidens energisystem oplever partnerne også ens muligheder og udfordringer. - Arealmæssigt har vi pladsen til store energianlæg, og samtidig ønsker vi at skabe flere job i Nordjylland. Vi har ligeledes mange virksomheder, der er tilknyttet energisektoren, fortæller Mogens Jespersen, der er borgmester i Mariager Fjord Kommune. Inden samarbejdet oplevede partnerne også et behov for en redegørelse for, hvordan de rent lovgivningsmæssigt må agere på området for at fremme og producere VE. Resultatet blev en drejebog.

Fem fokusområder og ét fleksibelt system Et Energisk Nordjylland har defineret fem fokusområder, som er afgørende for at nå målet. Samtidig har man set nærmere på, hvordan energisystemet skal konstrueres, så alle ressourcer spiller

sammen og udnyttes optimalt. Det nye og fleksible energisystem kendetegnes ved, at der netop kun er ét system, som dækker det samlede

Vind Vindenergi skal være den primære kilde til energiproduktion i Nordjylland. På nuværende tidspunkt udgør vindenergi otte pct. af Nordjyllands samlede energiproduktion. Denne andel skal øges til 65 pct. i 2050. Antallet af møller skal reduceres fra ca. 1000 stk. i dag til ca. 600 stk. større og langt mere effektive møller.

forsyning

energiforbrug. El-, varme-, gas-, og transportsystemer skal hænge sammen, og vindenergi og biogas er nødvendige elog gaskilder. Elektrolyse og varmepumper er ligeledes teknologier, der skal give fleksibilitet med konvertering mellem energiformer. Eftersom biomasse er en begrænset ressource, skal den primært bruges til industri og transport.

70.000 årsværk til Nordjylland Der har været stort fokus på, at omlægningen af energisystemet skal ske i takt med jobskabelse og erhvervsfremme. - Det har hele tiden været afgørende, at alle aspekter af bæredygtighed forenes. Vi fokuserer både på det miljømæssige, det sociale og det økonomiske perspektiv. På den måde skaber vi de bedste rammer for en vedvarende og holdbar udvikling, fortæller Thomas Jensen, projektleder fra Hjørring Kommune.

Derfor er der både lavet planer for, hvordan Nordjylland bliver selvforsynende med VE, og også hvad det betyder for jobskabelse. Gennem investeringer i VE-anlæg i størrelsesorden 90 mia. kr. frem til 2050, vil der skabes omkring 70.000 årsværk i Nordjylland. Hertil kommer arbejdspladser både ved drift af energianlæg og i virksomheder, der producerer dele til energianlæg og udvikler nye energiteknologier til eksport. Ved at skabe et fleksibelt og sammenhængende energisystem, kan der ligeledes spares ca. 7 mia. kr. om året på den nordjyske betalingsbalance på køb af fossilt brændsel. I 2010 var den årlige CO2-udledning ca. 200 mio. ton. Den vil i 2050 være reduceret til 0.

samarbejdet, så vidensdeling og fælles energiplanlægning stadig kan ske. Projektpartnerne har allerede nu søgt midler hos Vækstforum og vil ligeledes se nærmere på mulighederne for at samarbejde med andre nordiske lande i et EU Interreg-projekt.

Samarbejdet fortsætter Projektet blev i efteråret 2015 afsluttet med en stor workshop for politikere. Her var stor tilslutning til at fortsætte

Fakta • Et Energisk Nordjylland er støttet af Energistyrelsen med 1,4 mio.kr. • Partnerskabet består af Region Nordjylland og ni nordjyske kommuner: Thisted, Mariager Fjord, Brønderslev, Frederikshavn, Morsø, Hjørring, Vesthimmerland, Jammerbugt og Rebild • Rapporter og drejebøger kan findes på hjemmesiden: www.sepnord.dk • For yderligere oplysninger kontakt projektleder Thomas Jensen, mail: thomas.jensen@hjoerring.dk

de fem fokusområder: For hvert fokusområde er udformet en rapport for at nå målet.

Grøn Fjernvarme

Energiforsyning udenfor den kollektive forsyning

Fjernvarmenettet i Danmark forsyner 63 pct. af husstandene. Det vurderes, at den andel inden for de næste ti år øges til 75 pct. I fremtiden skal fjernvarmen komme fra overskudsvarme (fx fra virksomheder og fra store varmepumper i sammenhæng med vamelagre), fra store solfangeranlæg og fra store ”dypkogere”, som bruges, når der er meget og billig vindmøllestrøm.

Oliefyr en af de største energiudfordringer på det område. Der findes i Nordjylland 45.000 boliger, som ligger udenfor fjernvarmeområdet. De må overgå til en bæredygtig energiforsyning.

Biomasse og biogas Biomasse og biogas er en forudsætning for, at det nye energisystem kan hænge sammen. Disse skal i fremtiden udgøre 25 pct. af Nordjyllands samlede energiproduktion. Biomasse er en begrænset ressource, som skal bruges mere effektivt, det vil sige til brændsel til industri og transport i stedet for olie og fossilt gas. Ved overskud skal vindenergien bruges til at producere brint, der blandes med biogas for at lave metan til gasnettet. Ved underskud af vindenergi bruges gassen til at producere el og varme.

Energi og Erhverv Ved målrettet indsats og investeringer skal spares op til 20-30 pct. af det samlede energiforbrug hos de nordjyske virksomheder og landbrug. Ligeledes kan opnås op til 20 pct. CO2-reduktion. Ofte er tilbagebetalingstiden kort – kun et-to år.

Teknik & Miljø / april 2016

forsyning

Tværkommunalt samarbejde

Egedal inviterer til samarbejde om fremtidens vandplan Med udgangspunkt i den enkelte grundejer har Egedal Kommune udviklet et digitalt planlægningsværktøj – Mitspildevand.dk. Håbet er, at andre kommuner vil hoppe med ombord og og samtænke planer på tværs af kommuneskel og vandets kredsløb. Af | Sofie Elmgren, Operate A/S

Skal kommunerne gøre alvor af at ruste landet til flere skybrud, må der ske en nytænkning af spildevands- og klimatilpasningsplaner. Det var udgangspunktet, da Egedal Kommune søsatte projektet Mitspildevand.dk – en digital service, der gør kommunens nye spildevandsplan til et mere dynamisk planlægningsværktøj, og som gør svært tilgængelige GIS og BBR-data til en relevant service for borgere og virksomheder. - Mitspildevand.dk skal ikke ses som et endegyldigt resultat, men som første skridt på en rejse, som vi håber, flere kommuner vil tage med på. En fælles database, hvor vi deler data og idéer, er et godt sted at starte, når målet er at lave mere tværkommunale, tværfaglige og robuste planer for spildevand – og på sigt for hele vandets kredsløb, lyder det fra Rasmus Kierudsen, miljømedarbejder i Egedal Kommune.

Færre fagudtryk Som borger i Egedal kan du på Mitspildevand.dk taste din adresse – og værsgo: Få alt, hvad du skal vide om, hvordan spildevandsplanen påvirker din grund, og hvad du kan gøre for fx at forebygge oversvømmelse eller forbedre din kloak. Mitspildevand.dk tager som noget nyt grundejerens perspektiv og gør derved op med det klassiske format for en spildevandsplan med tekniske kort og lange fagtunge paragraffer. Ved at

spørge borgere og virksomhedsejere i Egedal, hvad de har brug for at vide, er det lykkes at lave en service, der kan bidrage til øget borgerinvolvering, forståelse og tillid til kommunens planer.

Problemknusende potentiale Servicen trækker data fra kommunens GIS og BBR og udstiller den viden, der gemmer sig om den enkelte grund ved at formidle den som let forståelig tekst på hjemmesiden Mitspildevand.dk. - Løsningen er et godt eksempel på det enorme potentiale, der ligger i, at kommuner udnytter de mange muligheder for at koble data via geografien. Og som i Egedal Kommune at bruge mulighederne til at løse centrale samfundsmæssige problemstillinger, udtaler Bo Overgaard fra Septima P/S. Teknologien bag servicen kan med fordel udbredes til andre planer, hvor kom-

muner har behov for at aktivere sine data og kommunikere dem i et format, der er til at forstå.

Inviterer flere kommuner Servicen har fået navnet Mit spildevand – og ikke Egedal Kommunes spildevand - for at afspejle kommunens ønske om en løsning, der kan deles og videreudvikles i fællesskab med andre kommuner og forsyningsselskaber. - Al servicens software er baseret på open source, så andre kommuner kan tage medejerskab for løsningen. Potentialerne for at videreudvikle er mange, så hvor vi ender med version 2 og 3 må være op til de deltagende parter, lyder invitationen fra Egedal Kommune og Rasmus Kierudsen.

Om Mitspildevand.dk • Mitspildevand.dk er udviklet af Egedal Kommune i samarbejde med kommunikationsvirksomheden Operate A/S og geodatavirksomheden Septima P/S. • Løsningen er nomineret til Digitaliseringsprisen 2016, hvor den er en af tre finalister i kategorien Effektviseringsprisen.

Teknik & Miljø / april 2016

affald & ressourcer

Juraklummen

Affaldslovgivningen

Cirkulær økonomi skaber usikkerhed i kommuner Indtil cirkulær økonomi bliver tænkt i affaldslovgivningen vil kommuner mangle et klart, retligt grundlag for deres rettigheder og forpligtelser, når det gælder forberedelse af produkter til genbrug eller afsætning. Cirkulær økonomi får i øjeblikket stor opmærksomhed. Konceptet kan, hvis det bliver fuldt implementeret, afhjælpe store problemer med stigende affaldsproduktion, klima, forurening fra produktion osv. Mange ser cirkulær økonomi som en vej ud af brug-og-smid-væk-samfundet og som en god mulighed for at bruge kræfter på udvikling af intelligente løsninger, der kan føre til vækst, udvikling og eksport af viden. Cirkulær økonomi handler om at værne om værdierne ved at bevare dem i cirkulære kredsløb. Det står i skarp kontrast til vores nuværende affaldslovgivning, som stadig har sit grundlæggende udgangspunkt i, at genstande og materialer bliver til affald, når brugeren vil skille sig af med dem, og at affald er et miljøproblem, som skal bearbejdes med henblik på genanvendelse, forbrænding eller deponering.

Nuværende affaldslovgivning Ud fra den oprindelige tankegang er den danske regulering af husholdningernes affald en succes. Husholdningen, som skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med en genstand, gør genstanden til affald. Affaldet skal pga. benyttelsespligten afleveres til den

kommunale ordning. Den kommunale ordning er sikret store mængder affald, som giver et sikkert grundlag for planlægning og etablering af en passende behandlingskapacitet. Fra 2012 blev affaldshierarkiet imidlertid indført i affaldsbekendtgørelsens § 12. Ifølge bestemmelsen skal den kommunale affaldshåndtering så vidt muligt indrettes på en måde, som fremmer forberedelse med henblik på genbrug. Rengøring, kontrol eller reparation af produkter, der er blevet til affald, med henblik på, at produktet kan genbruges uden yderligere forbehandling, blev dermed den højst prioriterede behandlingsform i den kommunale affaldshåndtering. Rækkevidden af forpligtelsen til at forberede produkter til genbrug er dog ikke klar. Er kommunerne ligefrem forpligtede til at etablere værksteder og faciliteter til i videst mulig omfang at forberede alt det affald, som afleveres på genbrugspladsen, til genbrug? Og hvad skal kommunerne stille op med det, når det så er forberedt til genbrug, eftersom affaldslovgivningen utvivlsomt ikke indeholder hjemmel til, at der kan etableres genbrugsbutikker? Sådanne butikker må i stedet baseres på kommunalfuldmagtens uklare

retsgrundlag, som formentlig rækker et stykke af vejen.

Cirkulær økonomi i lovgivningen Grundlæggende er der behov for at tænke den cirkulære økonomi ind i affaldslovgivningen. Der bør etableres et klart retligt grundlag for kommunernes forpligtelser og rettigheder i forhold til forberedelse af produkter til genbrug og deres afsætning heraf. Indtil det foreligger, bliver første halvleg afgjort, når Statsforvaltningen tager stilling til DI’s klage over udvalgte kommunale genbrugsbutikkers afsætning af produkter modtaget i de kommunale affaldsordninger. DI anser butikkerne for at agere i strid med kommunalfuldmagten, mens de kommunale parter finder det inden for rammerne af det tilladte. Det forlyder, at en afgørelse vil foreligge i august i år.

Jacob Brandt, specialistadvokat, Bech-Bruun

Teknik & Miljø / april 2016

affald & ressourcer

Ressourcestrategi

Fire KL-projekter hjælper kommuner i mål Affaldsbeholdere, genbrugspladser, data og cirkulær økonomi er omdrejningspunkt for fire KL-projekter, der i 2016 skal hjælpe kommuner tættere på målet om 50 pct. genanvendelse i 2022. Af | Trine Iversen og Mathias Vang Vestergaard, projektkonsulenter i affald & ressourcer, KL.

Som led i samarbejdsaftalen med Miljøstyrelsen om implementering af Ressourcestrategi I, Danmark uden affald, gennemfører KL hvert år i perioden 2014-2017 en række projekter for at understøtte kommunerne i at nå ressourceplanens mål om 50 pct. genanvendelse i 2022. I 2016 vil KL gennemføre følgende projekter:

Ensartet mærkning af affaldsbeholdere Formålet med projektet er at udvikle et fælles mærkningssystem, så borgerne får ens signaler ved hjemmet, på arbejdsplad-

Teknik & Miljø / april 2016

sen og i offentlige rum, uanset hvor de er i landet. Et projekt i 2015 viste, at det er muligt at lave ensartet mærkning på tværs af forskellige affaldsordninger. Det viste også, at der er opbakning til at udvikle en fælles løsning, og at løsningen skal udvikles nu, hvor mange kommuner skal til at implementere nye kildesorteringsordninger. Løsningen skal være færdig og klar til brug i kommunerne ved årsskiftet og bliver udviklet med afsæt i de eksisterende systemer til mærkning af affaldsbeholdere: De skal testes for borgervenlighed; de bedste elementer genbruges, og der skal

affald & ressourcer

eventuelt tilføjes nye elementer. Den endelige løsning stilles til rådighed for kommuner, virksomheder og andre i en netbaseret form, hvor grafiske skabeloner kan downloades. Dansk Affaldsforening har tilbudt at drive systemet.

Best practice på genbrugspladser ”Best practice” fra genbrugspladserne skal frem i lyset, så kommunerne kan lære af hinanden og øge genanvendelsen. Projektet har fokus på effekten, og der stræbes mod at komme med anbefalinger/gode råd inden for forskellige elementer af en genbrugsplads. Fx fraktioner, kommunikation, indretning, pladsmændenes rolle mv. I et inspirationskatalog samles og overskueliggøres de gode eksempler, der findes ude på genbrugspladserne. På baggrund af eksemplerne og analyserne af deres effekt, udarbejdes en række anbefalinger i forhold til de forskellige, relevante elementer. Smarte affaldsdata Visionen bag dette projekt er at skabe nye modeller omkring de data, vi indsamler om husholdningernes affaldsproduktion, så vi kan anvende dem til nye formål. Det handler fx om at kunne optimere kørselsplanlægning, identificere mønstre og lave adfærdsrettet kommunikation. Projektets fokus er at komme fra de snævre til mere multifunktionelle data-

sæt om affald, der kan hjælpe os med at løfte ressourceaffaldshåndteringen op på et højere niveau. Nye Smart City-teknologier er midlet til at skabe data, men vi skal have operationaliseret det i kommunernes praksis og set på den organisatoriske vej til at opnå gevinster. KL vil derfor inddrage interesserede kommuner og affaldsselskaber i en række workshops for at udvikle modeller, der kan skabe grundlag for lokale business cases.

Cirkulær økonomi i kommunerne En forudsætning for omstillingen til cirkulær økonomi er, at aktørerne i de forskellige led er bevidste om deres rolle og muligheder. Projektet sigter derfor mod at gøre de kommunale beslutningstagere bevidste om de muligheder og potentialer, de har ift. områder som indkøb/ udbud, erhvervsudvikling, byggeri, plan og strategiudvikling. Afsættet er i kommunernes rolle som serviceorganisation, lokal tilsynsmyndighed og bindeled mellem borgere og virksomheder. KL vil derfor gå i dialog med organisationer og virksomheder, der er pionerer i den cirkulærer økonomi og vant til at være i kontakt med kommunerne. Også det politiske og ledelsesmæssige niveau vil blive inddraget, så det i samarbejde bliver muligt at pege på nye, oplagte indsatser og muligheder.

”Nye Smart Cityteknologier er midlet til at skabe data, men vi skal have operationaliseret det i kommunernes praksis og set på den organisatoriske vej til at opnå gevinster.”

ressourcedating Læs mere på kl.dk/kl-ressourcestrategi om både gennemførte og igangværende projekter samt navne på kontaktpersoner.

Det er Natur & Miljø 2016 Danmarks vigtigste fagkonference for natur og miljø! Tilmeld dig på naturogmiljo2016.dk

Teknik & Miljø / april 2016

affald & ressourcer

”Nu tales der om, at vi er nøglen til et eksporteventyr, grøn omstilling og investeringspotentiale for fx pensionskasser. Vi har endda fået vores eget ministerium.”

Fremtidens forsyning

Affald 2016 tager en tur i helikopteren Dansk Affaldsforening sætter fokus på forsyningssektoren som helhed på sit årsmøde Affald 2016 den 10.-11. maj i København. Med et særligt blik for nøgleordene miljø, velfærd, ejerskab og vækst inviterer foreningen sektoren til at tænke stort om fremtiden. Af | Mads Jakobsen og Ole Bondo Christensen, hhv. formand og næstformand, Dansk Affaldsforening.

Teknik & Miljø / april 2016

affald & ressourcer

men væk? Vores samfund ville falde fra hinanden, og vores sundhedstilstand forværres drastisk. Derfor mener vi, at en velfungerende forsyningssektor er en velfærdsydelse på linje med hospitaler, børnehaver, plejehjem.

Forsyningssektoren er i vælten i disse år. Det handler ikke om, at skraldebilerne strejker, om strømafbrydelser, eller om at der er lukket for det varme eller kolde vand. Nej, dagsordenen er mere positiv. Nu tales der om, at vi er nøglen til et eksporteventyr, grøn omstilling og investeringspotentiale for fx pensionskasser. Vi har endda fået vores eget ministerium. Hvad er det så, vi kan? På Affald 2016 sætter Dansk Affaldsforening fokus på netop dette ud fra fire nøgleord: Miljø, velfærd, ejerskab og vækst.

Miljø I affaldssektoren skal vi sætte ressourcerne i spil igen, tage de farlige stoffer ud af kredsløbene og undgå at forurene vores natur og miljø. Når vi tænder for vandhanen, er det rent grundvand, der kommer ud af den – og det skal det blive ved med. Vores spildevand skal renses effektivt, så det ikke skader vores omgivelser. Og varmen i radiatoren og elektriciteten i stikkontakten skal være grøn og fossilfri. Velfærd Miljø og forsyningssikkerhed går hånd i hånd. For hvad ville der ske, hvis affaldet bare blev liggende i indkørslen, i gården i boligforeningen eller på gader og stræder? Eller hvis vi skulle koge vandet hver dag for at undgå at blive syge? Og radiatoren var kold og strøm-

Ejerskab Vi er nået hertil på grund af et stærkt offentligt ejerskab forankret i det lokale nærmiljø, et velfungerende samarbejde med private virksomheder og en robust økonomisk styring. Det sidste betyder, at pengene i sektoren kommer tilbage til forbrugerne i form af forsyningssikkerhed, lavere priser og langsigtede investeringer i service, miljø og kvalitet. Vækst Alt dette er den store verden uden for Danmark ved at få øjnene op for. Danske virksomheder og deres tusindvis af

medarbejdere er verdensførende på områder inden for grøn forsyning, og potentialet for at øge eksporten og skabe yderligere arbejdspladser er større end nogensinde. Så vi kan klappe os selv på skulderen – men der er ingen, der ligger i hængekøjen. Affaldssektoren vil ligesom resten af forsyningssektoren udviklingens vej. Derfor er overskriften for Affald 2016 Fremtidens Forsyning – for hvordan ser den ud? Og hvordan kan vi blive ved med at øge kvalitet og effektivitet i sektoren, i morgen såvel som i overmorgen – og om tyve år? Det er et åbent spørgsmål, som vi håber, mange vil være med til at diskutere med politikere, virksomheder og organisationer i og omkring forsyningssektoren ved årets affaldsarrangement.

Mød dem på Affald 2016 Forsyningernes minister Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt giver regeringens syn på sektorens fremtid.

- Christian Poll, energi-, klimaog miljøordfører (ALT)

tiale for Danmarks største pensionskasse

- Villum Christensen, energiog klimaordfører (LA) samt bestyrelsesmedlem, AffaldPlus

Politisk debat Hvordan sikrer vi en fortsat effektiv forsyningssektor, der leverer på alle bundlinjer og understøtter dansk vækst, velfærd og eksport i fremtiden? Det spørgsmål og meget mere debatteres af politikere fra både kommunal- og landspolitik:

- Mads Jakobsen, formand for Dansk Affaldsforening og borgmester i Struer Kommune (V)

- Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal – om hvad der er brug for, hvis Danmark skal skabe et nyt grønt eksporteventyr inden for forsyningsområdet

- Thomas Danielsen, klimaog energiordfører (V) og formand for Folketingets energi-, forsynings- og klimaudvalg

Sektoren set udefra Hvordan ser forsyningssektoren ud, når man ikke befinder sig i den? En række forskellige aktører giver deres syn på sektoren set fra deres stol:

- Jens Joel, klimaog energiordfører (S) - Pia Olsen Dyhr, energiog klimaordfører og partiformand (SF)

- Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik og Miljøudvalg og borgmester i Kolding Kommune (V)

- Elsebeth Gerner Nielsen, rektor for Designskolen Kolding – om hvad fremtidens generationer har af holdninger og forventninger til en grøn forsyningssektor - Connie Hedegaard, formand CONCITO – om forsyningssektoren som en aktiv medspiller, der kan bidrage positivt til klimadagsordenen Læs mere på affald2016.dk

- Torben Möger Pedersen, adm. direktør, PensionDanmark – om sektoren som investeringspoten-

Teknik & Miljø / april 2016

affald & ressourcer

Dansk Affaldsforening:

Fejlslagen affaldsreform kræver nytænkning Privatiseringen af erhvervsaffald har kun givet mere bøvl og administration uden miljømæssig og økonomisk gevinst. Nu er tiden inde til at tænke nyt, mener interesseorganisation for kommuner og affaldsselskaber.

Af | Niels Toftegaard, journalist, Dansk Affaldsforening

”Ingen eller begrænset effekt”, ”øget ressourceforbrug” og ”ingen særlig indflydelse”. Det er den gennemgående formulering i Deloitte og Incentives evaluering af affaldsreformerne fra 2007 og den efterfølgende justering i 2010. Reformerne har hverken givet et bedre marked for genanvendeligt erhvervsaffald, forbedret miljøeffekterne eller øget effektiviteten i håndteringen. Til gengæld er byrder og omkostnin-

ger ved de nye regler steget for både kommuner og deres affaldsselskaber og også for private affaldsindsamlere og -transportører. Og der er fortsat store udfordringer at løse ved affaldsdatasystemet.

Sæt virksomhederne i centrum - Reformerne er slået fejl, fordi det ganske enkelt ikke giver mening at opdele affaldet i to bunker: Erhvervs-

”Reformerne er slået fejl, fordi det ganske enkelt ikke giver mening at opdele affaldet i to bunker: Erhvervsaffald og husholdningsaffald.”

Teknik & Miljø / april 2016

affald og husholdningsaffald. I stedet for den rigide opsplitning af markedet, gælder det om at skabe rammerne for, at offentlige og private aktører i samarbejde kan løse den udfordring, det er at vende en kompleks sammensat affaldsfraktion til en fremtidig ressource, mener Jacob Hartvig Simonsen, direktør i Dansk Affaldsforening. Han mener, at tiden er moden til, at vi tænker nyt.

affald & ressourcer

”Det handler om at udvikle en bedre affaldssektor til gavn for brugerne frem for ensidigt at forfølge et ideologisk mål om privatisering for privatiseringens skyld.”

Ingen sammenhæng mellem genanvendelse og ejerskab af affaldsenergianlæg

- Vi skal sætte virksomhederne, der skal af med deres affald, i centrum – og ikke kun tilgodese en snæver gruppe af private affaldshåndteringsfirmaer. De har fået en større andel af markedet, men det ”frie” valg for den almindelige erhvervsdrivende er blevet mere begrænset, fordi de ikke kan vælge kommunens løsning, hvis det

Affaldsreformerne, der bl.a. privatiserede genanvendeligt erhvervsaffald, har ikke virket. Det er den overordnede konklusion i evalueringen af reformerne, der skulle gøre det billigere for virksomheder at komme af med deres affald. Til gengæld er kommunernes byrder og omkostninger ved administrationen steget – særligt i forhold til fx håndværkeres adgang til genbrugspladser.

er den mest optimale. Det handler om at udvikle en bedre affaldssektor til gavn for brugerne frem for ensidigt at forfølge et ideologisk mål om privatisering for privatiseringens skyld, siger Jacob Hartvig Simonsen.

Der er ingen sammenhæng mellem kommunernes genanvendelsesprocenter og det forhold, om en kommune er medejer eller ej af et affaldsenergianlæg. Det viser Dansk Affaldsforenings analyse af data fra affaldsdatasystemet. Deloittes evaluering finder heller ikke nogen sammenhæng. - Der findes således også kommuner, der har højere genanvendelse end gennemsnittet, selvom de er medejer af et forbrændingsanlæg. Det vil kræve yderligere undersøgelser at fastlægge, om der er en kausal sammenhæng, det vil sige om medejerskab til forbrændingsanlæg rent faktisk er en medvirkende årsag til den konstaterede forskel i genanvendelsesraten, eller om forskellen er bestemt af andre underliggende faktorer, som ikke har noget med medejerskabet til forbrændingsanlæg at gøre, skriver Deloitte i evalueringen.

Teknik & Miljø / april 2016

nyt om navne Michael Kirkfeldt ansat i Vejdirektoratet Michael Kirkfeldt forlader Aalborg Kommune for at tiltræde en stilling som Anlægs- og driftsdirektør i Vejdirektoratet. Han forlader sin stilling som Stadsingeniør i By- og Landskabsforvaltningen, Aalborg Kommune, hvor han har været ansat siden 1. maj 2014 Michael Kirkfeldt har i de seneste to år stået i spidsen for forvaltningsgrenen Trafik & Veje i By- og Landskabsforvaltningen. Her har han været forvaltningsgrenchef for områderne trafikplanlægning, mobilitet, trafiksikkerhed, parkering og trafikledelse, ligesom han har haft ansvaret for asfalt, broer, bygværker, signalanlæg og andet vejudstyr i Aalborg Kommune. Michael Kirkfeldt har været formand for KTCs faggruppe for Vej, Trafik og Trafiksikkerhed siden 2013. Når Michael Kirkfeldt tiltræder sit nye job, får han ansvaret for anlægs- og driftsdivisionen i Vejdirektoratet – en division med 330 medarbejdere fordelt over afdelinger i Fløng, Skanderborg, Næstved, Middelfart og Aalborg.

Carsten Riis afløser Søren Krøigaard Carsten Riis bliver ny direktør i Ballerup Kommune. Han kommer fra en stilling som direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Carsten Riis er uddannet cand.scient. pol. I årene 2010–2013 var Carsten økonomichef i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen også i Københavns Kommune. Carsten Riis indtræder i den stilling, der blev ledig i direktionen i forbindelse med direktør Søren Krøigaards fratrædelse i august 2015. I den mellemliggende periode har centerchef Jens Vedel Jørgensen været konstitueret i stillingen. Carsten Riis’ ressort-områder vil blive: Center for By, Erhverv og Miljø, Center for Økonomi og Styring, Center for Ejendomme, Digitaliseringssekretariatet.

Luise Pape Rydahl Ny chef for byudvikling i Aarhus Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har ansat Luise Pape Rydahl som ny chef for Center for Byudvikling og Mobilitet. Hun er i dag fagchef for Teknik og Miljø i Skanderborg Kommune. Luise Pape Rydahl skal stå i spidsen for de medarbejdere i Aarhus Kommune, der arbejder med byplanlægning og udviklingen af transportsystemet i byen. Inden Luise Pape Rydahl, der er uddannet cand. scient. pol., kom til Skanderborg Kommune i 2012 var hun kontorchef i Miljøministeriet, bl.a. med ansvar for miljøgodkendelsen af store virksomheder i Østjylland, hvor hun fik et indgående kendskab til at løse komplekse myndighedsopgaver i samspil med borgere og virksomheder. Louise Pape Rydal har siden januar i år været formand for KTCs faggruppe for Natur og Overfladevand.

Ulla Catrine Brinch er konstitueret som direktør i Fredensborg kommune Ulla Catrine Brinch er pr. 1. april konstitueret som direktør i Fredensborg kommune, efter at Trine Holmberg er blevet direktør i KARA-NOVEREN Plan- og klimachef Ulla Catrine Brinch overtager direktørhvervet med ansvar for miljø, teknik, arbejdsmarked og digitalisering, indtil der er fundet en ny direktør. Hun tiltrådte for godt et år siden hos Fredensborg kommune. Ulla Catrine Brinch er faggruppeformand for KTC faggruppen for Klima, Energi & Ressourcer.

Teknik & Miljø / april 2016

CIRKULÆR ØKONOMI Med Billund BioRefinery ud vikler Krüger og Billund Vand nye løsninger til ressource genvinding og energiproduk tion. Løsninger der er med til at bidrage til dansk eksport.

WATER TECHNOLOGIES

Mere værdi med innovative løsninger til vandbranchen Krüger leverer bæredygtige og innovative løsninger, der ... • begrænser oversvømmelser og sikrer rent badevand • sikrer rent drikkevand og overholder tekniske krav til procesvand • genbruger vand og genvinder råstoffer • omdanner spildevand til rent vand, gødning, elektricitet og varme • bruger mindre energi og beskytter klimaet

www.kruger.dk Tlf: 3969 0222

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S

Effektive forretningsløsninger til styring af økonomi, sager, ressourcer og afregning af forbrug via vores online løsning til datafangst. Løsningerne er målrettet offentlige instanser som entreprenører, forsyning, beredskaber m.m.Vores løsninger er på SKIrammeaftaler og er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup/kommuner.

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

ENERGIBESPARELSER

Ekokem A/S

Geokon A/S

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Ekokem er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed. Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg. T. 63317100 • www.ekokem.com/dk kundeservice@ekokem.com

Geo Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

ENERGIRENOVERING Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

AFLØBSREGULERING

Teknologisk Institut ADVOKATBISTAND

www.mosbaek.dk

BETONVARER

Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab

Tuborg Havnevej 19 • 2900 Hellerup T 3525 2535 • F 3525 2536 • E info@rl.dk www.ronnelundgren.com Kontakt: Advokat Vibeke Westergaard vbw@rl.dk • T 3525 2922

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Sweco Danmark A/S FORSYNINGSTEKNIK

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Midtgaard A/S

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet. Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

BROER OG TUNNELLER FORURENINGSUNDERSØGELSER Broconsult

www.broconsult.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Teknologisk Institut

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

TEKNIK & MILJØ / APRIL 2016

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner. Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere. Driftogvedligeholdelseklaresnemtogeffektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

VISER VEJEN

Sweco Danmark A/S

VISER VEJEN

LE34

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Martin Nerum Olsen T. 72 20 13 97 mano@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

LE34 Landinspektørfirmaet LE34 A/S

AFFALD & SKADELIGE STOFFER

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Landinspektørfirmaet LE34

Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@ le34.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Hoffmann A/S

Fabriksparken 66 • 2600 Glostrup T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

KLIMA

NATUR- OG VANDMILJØ EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Sweco Danmark A/S Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Dorthe Mathiesen T. 72 20 22 05 dma@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

KOMMUNIKATION OG DESIGN

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Geo

PLANLÆGNING

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

LE34 VISER VEJEN

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning. Se: www.tankegang.dk

LUGTMÅLINGER

Sweco Danmark A/S Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

REVISION FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardiserings arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

BDO

Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

Orbicon A/S

Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor blandt andet, Miljø, Forsyning og Byggeri. Tlf +45 4485 8687 www.orbicon.dk

MILJØMÅLING RÅDGIVNING

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Rambøll A/S

ALECTIA

ALECTIA rådgiver om bygninger og processer, arbejdsmiljø og mennesker samt vand, energi og miljø. Vi rådgiver i alle projektfaser – fra afklaring, analyse, design og projektering til udbud, byggeledelse og tilsyn. Gennem tværfagligt samarbejde skaber vi helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

TEKNIK & MILJØ / APRIL 2016

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING

STØJBEKÆMPELSE

Pankas A/S Sweco Danmark A/S

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

TANK•TEST A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Borupvang 5 E • 2750 Ballerup T. 3582 1919 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VANDFORSYNING

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

VEJE & BELÆGNINGER

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

NCC Roads A/S

Fuglesangsallé 16 • 6600 Vejen T: 79 96 23 23 • F: 79 96 23 24 www.ncc.dk/roads • e-mail: roads@ncc.dk Totalproducent inden for alle vejbelægninger og specialist i udlægning af asfalt på alt fra motorveje til cykelstier samt specialprodukter til broer, fabrikshaller og lagre.

TEKNIK & MILJØ / APRIL 2016

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Pilegaard Madsen T. 72 20 21 64 tpm@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

VEJUDSTYR

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

VEJ FOR UM

201 6

IN D L Æ G

WO R K S HO P

U DST ILLING

din Tilmeld t g senes n i l l i t s ud j 2016 25. ma

7. – 8. december 2016 på hotel Nyborg Strand

Bidrag til vejforum 2016 SMART OG BÆREDYGTIG INFRASTRUKTUR – K A N D E T Æ N D R E V O R E S A D FÆ R D ?

Smartere og mere bæredygtig infrastruktur beror på, at offentlige og private aktører kan spille sammen på nye måder. Data, højteknologi og IT er vigtige redskaber, men visioner, koordinering og optimering af investeringer og processer er grundforudsætningen. Kan vi med de nye redskaber skabe adfærdsændringer hos såvel os selv som hos trafikanterne, så sektoren bidrager optimalt til mobilitet, bæredygtig vækst og jobskabelse? Sidste frist for bidrag er den 25. maj 2016 Vejforum er den største nationale konference for ledere, medarbejdere og forskere i vejsektoren. Den afholdes for 16. gang på Nyborg Strand. Her har du mulighed for at præsentere den nyeste viden og dine praktiske erfaringer for hele den danske vejsektor. Læs mere på www.vejforum.dk

Tilmelding sker på www.vejforum.dk

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

Mødestedet for den danske natur- og miljøsektor Velkommen til medarbejdere fra kommuner, regioner, stat, interesseorganisationer og private virksomheder.

8.- 9. juni 2016 Bits og bytes i miljøforvaltningen – nye roller, nye muligheder Tricks, teknologi og virkelighed Læs mere på www.naturogmiljo2016.dk

I samarbejde med:

Nyborg Strand den 8.- 9. juni 2016

Faglige samarbejdspartnere:

Konferencen arrangeres af: