Teknik & Miljø - marts 2016

#03 marts 2016

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema:

Optimisme i ny rapport:

Danmark kan blive

digitalis ering & havne

førende inden for

smart city

Vilje til vækst i

Frederikshavn

Havn

ls ej å is f ul n p r g n re ive g Læ ltu bl rin ku dan lise Så gita cces di su en

KOMMUNER UDEN AFFALD

Affaldssortering kræver plads, og områder til affaldssortering kan nogle gange være direkte skæmmende – særligt i etageboliger, hvor pladsen er trang. Her kan Sweco hjælpe. Vi har mange års erfaring i at optimere affaldsløsninger, og vi er derfor en oplagt sparringspartner, når du som kommune, affaldsselskab eller boligselskab søger innovative løsninger, som både gør affaldssortering mere effektivt og mere æstetisk.

MØD OS PÅ SWECO.DK

TEMA: digitalisering & havne Nulfejlskulturen skal lægges på is

14 Sådan bliver digitalisering en succes Hvis kommuner skal høste gevinster gennem digitalisering, kræver det involvering fra kommunes topfolk, samarbejde med andre kommuner og at den forsigtige nulfejlskultur pakkes væk.

Optimisme i ny rapport:

18 Danmark kan blive førende inden for smart city En bid af det globale marked for smart city-løsninger på svimlende 9.000 milliarder kroner er inden for rækkevidde for Danmark. Og kommunerne kan bidrage ved b.la. at opbygge testmiljøer for innovative løsninger. Rapport fastslår, at vi har gode chancer for at lægge grundstenen til et eksporteventyr.

Assens tager næste digitaliserings-skridt:

26 Afskaffer alt papir i byggesager Storskærme har afløst papir, mapper og reoler i Assens Kommune, der har taget næste skridt i digitaliseringsbølgen og nu kører alle byggesager 100 pct. digitalt.

Resultatet er kortere sagsbehandlingstid.

Vilje til vækst i Frederikshavn Havn

Udvikling med 40 stormstyrke i fuld gang

I løbet af de kommende år står udvikling og vækst på dagsordenen i Frederikshavn. Byen ønsker flere tilflyttere og forventer at kunne tiltrække med attraktive arbejdspladser inden for den nærmeste årrække.

Sikring af nedgravede kabler

Gæsteprincip kan 45 spare havne for anlægsudgifter

Det handler ikke om liggende gæster - og så alligevel. Ledningsejere har ofte ledningerne liggende i jorden på havnearealer under det såkaldte gæsteprincip. Det betyder, at det er gæsten, der skal betale fx for sænkning eller andet af ledningerne, hvis det bliver nødvendigt.

3

Indhold anmark kan blive førende 18 Dinden for Smart City

6

Leder

Kort nyt

28 Hillerød vil spare millioner

8

10 12

14 17 18 20 22 24 26 28

35 36

Fælles løsninger – fælles app’s!

Af Iben Koch

KTC

Kommuner skaber cirkulær økonomi KL: Balanceret revision af planloven T EM A : D ig i tali seri ng

Sådan bliver digitalisering en succes Ros og ris fra Google Danmark kan blive førende inden for Smart City Smart City er endnu ikke opdaget af alle borgere Digitalisering af byggesagsarkiver spreder sig til miljø og vejområdet Data i naturen Afskaffer alt papir i byggesager Hillerød vil spare millioner ved at styre mursten digitalt J ura

Tænk forvaltningsretten ind i digitaliseringen Kort nyt

KL konf erence

37 38

40 42 44 45 46 49

marts 2016

Den modstandsdygtige kommune Fokus på den gode sagsbehandling T ema: HAvne

Udvikling med stormstyrke i fuld gang Mere enkle regler kan skabe vækst i kystbyer Havne bidrager til både lokal og nationel udvikling Gæsteprincip kan spare havne for anlægsudgifter Mere sund fornuft i håndtering af affald Kursen sat for fælles færgesekretariat

T raf ik & veje

50 Cykelpuljen har fået flere til at cykle

ere sund fornuft 46 Mi håndtering af affald

52 53 54

56 58

Pla nlæg ni ng

Landinspektør-rollen under forandring Mobilitet og byplanlægning går hånd i hånd Arkitektonisk løft lokker flere til kystbyer kl ima

Kommuner kan nå CO2-mål ved at hjælpe virksomheder Indbyggerne i Singapore kan deres ABC

NAVNE

62 Navnenyt

Mødestedet for den danske natur- og miljøsektor Velkommen til medarbejdere fra kommuner, regioner, stat, interesseorganisationer og private virksomheder.

8.- 9. juni 2016 Bits og bytes i miljøforvaltningen – nye roller, nye muligheder Tricks, teknologi og virkelighed Læs mere på www.naturogmiljo2016.dk

I samarbejde med:

Nyborg Strand den 8.- 9. juni 2016

Faglige samarbejdspartnere:

Konferencen arrangeres af:

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Line Bak Unold T. 2555 2827 lu@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Forsideillustration Øivind Hovland / oivindhovland.com Layout Fiona E. Bruce / designkomplekset.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Park- og Naturforvalterne samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 870,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 139,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Gennemsnitligt kontrolleret oplag per udgivelse: 2.491. I perioden 1. juli 2014 - 30. juni 2015 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

leder

Fælles løsninger – fælles APP’s Udviklingen af mobile tjenester går stærkere end nogensinde. Kommuner bliver derfor i disse år stærkt udfordret på selvbetjeningsløsninger – og særligt hjemmesiderne er i spil. Udviklingen kræver, at vi finder nye snit mellem selvbetjening via hjemmesiden og selvbetjening via APPs til mobiler og Ipads.

Men opgaven er ikke løst ved blot at sørge for, at hjemmesiden kan tilgås i en mobilvenlig udgave.

Opgaven er at udvikle helt nye former for selvbetjeningsløsninger via APP’s og SMS-tjenester – og det er en udvikling, kommunerne bør være sammen om. Vi kan udviklenye løsninger, og kun fantasien sætter grænser for borgernes behov – og dog. Økonomien - og dermed behovet for nye forretningsmodeller er ikke til at komme uden om.

Det er for dyrt, hvis kommunerne ikke arbejder sammen om løsningerne, eller finder forretningsmodeller med tredjepart.

Tag for eksempel APP’en Flightradar24, der online viser alle fly i luften verden over. Det er imponerende, at data på en så simpel måde - set fra bruger side - kan hentes fra hele verden, og så koster den tilmed ikke ret meget. En parallel til denne APP i kommunalt regi – dog i noget mindre skala - kunne være en vinter-APP, der online viser, hvor sneploven og saltsprederen kører eller har kørt. Flere kommuner, har allerede udviklet en APP eller en løsning på hjemmesiden - og senest har også Vejdirektoratet lanceret deres APP Vintertrafik. Men burde kommuner og stat ikke være gået sammen om en fælles vinter-APP? Det er blot et af mange eksempler. Der findes kommunale APPs til bookning af idrætsfaciliteter, tjek af badevandsoplysninger, trafikoplysninger, anlægs- og gravearbejder, - rækken er lang.

Spørgsmålet er, hvordan kommunerne kommer videre med at udvikle fælles tekniske løsninger?

Vi har vist vejen med standardisering af grunddata og fælles selvbetjeningsløsninger som fx Byg og Miljø via Kombit, og har derfor et samarbejdsfundament, som der kan bygges videre på.

Borgerne er i denne udvikling ikke kun brugere, de er også vores hjælpere. De kan fortælle os, hvornår en skraldespand skal tømmes (SMS din skraldespand), hvor der er huller i vejen (Giv et praj), hvor der er observeret sjældne planter eller dyrearter, og de kan bidrage med lokalhistorisk viden og meget mere.

Måske er tiden moden til, at kommunerne går sammen om at identificere de ti vigtigste områder, der kalder på samarbejde om mobile løsninger. Hvorfor udvikle 98 forskellige APP’s til samme opgave, hvis vi kan nøjes med én?

Iben koch

ISSN 1902-2654

Medlem af KTCs bestyrelse Direktør for Teknik & Miljø i Rudersdal kommune

ELSKER KONTORER MED HØJT TIL LOFTET I Orbicon handler lofthøjde om fælles faglige ambitioner.

Hvordan laver vi tryggere, grønnere, smukkere og mere inspirerende rammer for menneskers liv? Så høreværn og evnen til at lytte er i lige høj kurs, og der er rig mulighed for at bruge både hjernen og hjertet.

En dag på kontoret for Martin Ledgaard-Sørensen, Orbicon

Ud over at få kontor med højt til loftet kan du bl.a. komme til at klimatilpasse landskabet, bygge bæredygtigt i byerne, udvikle intelligent IT til forsyningerne eller forbedre arbejdsmiljø, vandkvalitet og natur sammen med 600 andre arbejdende ingeniører. orbicon.dk/job og

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

Varde Kommune tilslutter sig Compact of Mayors Varde Kommune har besluttet at indtræde i det internationale klimanetværk Compact of Mayors. Her forpligter byer og kommuner sig til at udvikle klimatilpasningsplaner og reducere udledningen af CO2. Det betyder blandt andet, at kommunen forpligter sig til at afrapportere sin udledning af CO2 inden for en række sektorer, såsom transport og affald.

Derudover skal kommunen vurdere sin konkrete sårbarhed over for klimaforandringer og udvikle en tilpasningsplan på området. 15 andre danske kommuner deltager på nuværende tidspunkt i netværket, der også tæller byer som New York City, Rio de Janeiro, Sydney og London.

Miljømærkede indkøb er nu lovlige Med den nye udbudslov er det nu for første gang blevet lovligt for kommunerne at stille krav om miljømærker som fx Svanemærket eller EU-Blomsten, når kommunerne laver udbud af fx bleer til vuggestuer, toiletpapir til skolerne osv. Tidligere har kommunerne måttet lave nogle tids- og ressourcekrævende krumspring for at sikre miljørigtige indkøb, da de har været tvunget til at sætte sig ind i alle de specifikke miljø- og sundhedskrav, som ligger bag fx Svanemærket, og indsætte de relevante krav i deres udbudsmateriale. Fremover kan de blot stille krav om, at de indkøbte produkter opfylder fastsatte mærkekrav.

Kilde: ecolabel.dk

Kilde: varde.dk

Møn skal være orkidéparadis Jydelejet, Havrelukke og Høvblege på Møn hører til nogle af Danmarks bedste levesteder for orkidéer. Men områderne er i dag isolerede fra hinanden. I fremtiden skal de hænge bedre sammen, så orkidéer og insekter som for eksempel den sjældne sortplettet blåfugl nemmere kan brede sig i landskabet.

Det fremgår af Naturstyrelsens nye plan for driften af de statslige skove og naturområder på Midt- og Sydsjælland, Lolland, Falster samt Møn.

- Sigtelinjerne i planen lægger op til en optimal balance mellem forskellige driftsformer, der fremmer biodiversiteten.

Det kan være urørt skov eller andre driftsformer og plejetiltag som for eksempel græsning, siger skovrider Claus Jespersen fra Naturstyrelsen Storstrøm.

Kilde: naturstyrelsen.dk

8

Teknik & Miljø / marts 2016

kort nyt

Hvem skal lave hvad, når Naturstyrelsen bliver til to styrelser?

Naturstyrelsen rykker til Randbøl, og mange af Naturstyrelsens nuværende arbejdsopgaver skal fremover løses af en helt ny styrelse med navnet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.

Hvordan Naturstyrelsens opgaver præcist bliver fordelt i fremtiden, fremgår af en ny hjemmeside.

Hjemmesiden indeholder de nye styrelsers overordnede arbejdsopgaver og de enkelte ansvarsområder. Man kan også se, hvor Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning fremover har sine decentrale kontorer – 8 i alt. Og man kan se Naturstyrelsens 19 enheder fordelt over hele landet. Desuden er der en tidslinje, så man kan følge med i, hvordan opdelingen forløber.

Hjemmesiden bliver løbende opdateret, så den altid har det sidste med om opdelingen.

Læs mere på www.nst.dk/opdeling

Konference: KOMMUNERNES ENERGISPAREINDSATS OVER FOR ERHVERVSLIVET

Energisparesekretariatet, Det Økologiske Råd, Energiforum Danmark og KTC inviterer til konference om kommunernes indsats for at opnå flere energibesparelser i små og mellemstore virksomheder.

Kommunerne spiller en afgørende rolle i at få fokus på energieffektiviseringer i de små og mellemstore virksomheder – til gavn for både virksomhedernes økonomi og kommunens klimamål. Men hvordan identificerer kommunen potentialet og indleder arbejdet?

Kom og hør om erfaringer fra andre kommuner, og bliv indviet i den seneste viden på området. Via præsentationer og dialog bliver du ladet op med ideer til at forny og videreudvikle indsatsen hjemme i din kommune.

Mandag den 18. april, kl. 9.30 - 16.00 HUSET, Hindsgavl Allé 2, Middelfart

Se programmet og tilmeld dig her: http://www.energiforumdanmark.dk/kursusoversigt/ kommunernes-indsats-energibesparelser-i-erhverv/

KTC

KTC og Miljøstyrelsen mener:

Kommuner skaber cirkulær økonomi En ny EU-pakke sætter cirkulær økonomi på dagsordenen. Det kan være med til at skabe bæredygtig vækst og nye arbejdspladser, og danske kommuner spiller en vigtig rolle.

Af | Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC, og Claus Torp, vicedirektør i Miljøstyrelsen

En ny EU-pakke for cirkulær økonomi (CØ) skal styrke Europas globale konkurrenceevne. Ressourceeffektivitet anerkendes hermed som en central ”driver” for fortsat vækst.

Udfordringen er, at det kræver et komplekst samspil mellem flere forskellige sektorer. Her kommer bl.a. kommunerne ind i billedet. For kommunernes dagligdag handler om at skabe rammer for og optimere tekniske systemer til gavn for samfundet. Det gælder ikke mindst systemer, der fører til øget genanvendelse.

Her har CØ-pakkens initiativer og mål væsentlig betydning for den igangværende affaldsplanlægning i kommunerne. Ikke mindst EU´s forslag om at genanvende mindst 65 pct. af husholdningernes affald i 2030, 75 pct. af emballagen og tiltagene målrettet fremme af industriel symbiose.

vendes, ligesom man vil fremme industriel symbiose hos industrien, hvor affald fra én virksomhed kan bruges som råvare i en anden.

Kommunerne er allerede i gang, bl.a. i forbindelse med de nye kommunale affaldsplaner. Mange indfører fx fra 2016 indsamlingssystemer for småt elektronikaffald, plast og organisk affald, ud over de mere klassiske fraktioner som pap, papir og glas. Det indsamlede plast skal genanvendes til ny plast, mens det organiske affald bliver til biogas, og kommunerne har fokus på, at det kan indgå i regionale cirkulære ressourceloops for at understøtte ressourceeffektivitet, innovation og vækst i Danmark.

Miljøstyrelsens Ressourceteam er klar til at hjælpe kommunerne med at øge genanvendelsen. Teamet tilbyder bl.a. sparring¸ gratis konsulentbesøg og deltagelse på fx borgermøder så de gode erfaringer kan blive delt, ligesom det står bag videndelingsportalen Genanvend.mst.dk.

Fra affald til ressource Kommunerne er den direkte kontakt til danskerne i forhold til affaldet. I valget af nye affaldssystemer har kommunerne fokus på, at det skal være så nemt som muligt for borgerne at sortere rigtigt – både derhjemme og på genbrugspladsen. Samtidig er kommunerne med til at ændre borgernes syn på affald til,

fire tips til cirkulær økonomi i kommunen 1. Skab mere genbrug og genanvendelse – få hjælp på genanvend.mst.dk

Allerede i gang EU’s forslag falder godt i spænd med den danske ressourceplan, der også handler om at få borgerne og virksomhederne til at sortere og genanvende affaldet. I planen er det målet, at 50 pct. af husholdningsaffaldet i 2022 genan-

10

Teknik & Miljø / marts 2016

2. Gør kommunens indkøb grønne – gå for eksempel med i Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb på gronneindkob.dk. eller bestil bistand fra rejsehold for grønne indkøb 3. Frem ressourceeffektiviteten i egen organisation, fx ved at arbejde målrettet med at reducere kommunalt madspild og genanvendelse af madaffald til biogas eller byg efter DGNB standarden 4. Brug forhåndsdialogen om miljøgodkendelser med virksomhederne til at understøtte industriel symbiose og andre ressourceeffektivitets tiltag

KTC

”For at håndtere de menneskelige aspekter i digitaliseringsløsningen blev der udviklet en bookingkalender, hvor ansøgere har mulighed for at booke en forhåndsdialog inden et konkret projekt. Forhåndsdialogerne har både styrket de interne og eksterne relationer.”

Claus Torp, vicedirektør i Miljøstyrelsen

Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC

at det er en ressource, der kan bruges igen og igen i nye produkter.

For eksempel hedder affaldsbeholdere i Skanderborg og Odder nu ”værdispande” som en del af projektet ”fra affald til værdi”. Og ”den grønne agent” i Aalborg hjælper borgere og boligforeninger med at gøre det let at være bæredygtig.

Samtidig arbejder Miljøstyrelsen for at skabe de bedst mulige rammer for CØ, blandt andet ved at forenkle og tilpasse regler, der udgør barrierer for CØ – herunder tiltag, der fremmer markedet for sekundære råvarer.

En økonomisk gevinst Men cirkulær økonomi er meget mere end affaldssortering. Det handler om hele værdikæden, fra et produkt designes, til det produceres, bruges, og genbruges. Som miljømyndighed med den daglige kontakt til virksomheder og landbrug er kommunerne med hele vejen.

Flere og flere kommuner udvikler da også miljøarbejdet i en cirkulær retning, hvor de aktivt indgår med virksomhederne i etableringen af bæredygtige samspil mellem bl.a. affaldssystemet, energisystemet og virksomhedernes forretningsmodeller.

I Aalborg har vi fx oplevet, at mere end 10 industrielle symbioseprojekter er sat i værk og yderligere 40 potentielle symbioser er identificeret, alene ved at kommunen har faciliteret dialog med og mellem virksomhederne.

Og der er potentiale for mange flere cirkulære tiltag, der giver økonomisk

gevinst i virksomhederne. Kommunerne kan være med til at vise mulighederne for øget ressourceeffektivitet, blandt andet i forbindelse med dialogen om miljøgodkendelser.

Køb grønt Et andet oplagt indsatsområde er den kommunale indkøbskraft, der kan bruges til at efterspørge cirkulære produkter. Det giver ofte både miljømæssig bonus og plus på kommunens egen konto i form af et lavere forbrug, af fx el og vand. Via Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb og rejsehold for grønne indkøb understøtter Miljøstyrelsen kommunerne i dette arbejde.

Det er også en god forretning at mindske madspildet i de kommunale køkkener. Endelig er det vigtigt at tænke langsigtet i forhold til større bygge- og anlægsprojekter. Hvordan kan materialerne i den nye kunstgræsbane for eksempel bruges igen, når banen er udtjent - eller hvordan kan vi sikre, at vores børnehave kan blive svanemærket?

Samlet set spiller kommunerne altså en nøglerolle i at gøre cirkulær økonomi til virkelighed. Og Miljøstyrelsen står klar til at bistå kommunerne mest muligt.

Teknik & Miljø / marts 2016

11

kl

v e tr

e r ce

n a l a B

KL:

n o isi

af planloven I forrige nummer af Teknik og Miljø (januar) havde Erhvervs- og vækstministeren et indlæg med svar på en række spørgsmål, som KTC havde stillet til den kommende planlovsændring. Både spørgsmålene og ministerens svar afspejler, hvor kompleks et område planlovgivningen er. Man skal derfor også tænke sig grundigt om når man ændrer den.

I KL har vi budt ind med en række konkrete forslag til, hvordan det kan gøres.

Af | Jørn Pedersen, Formand for KL’s teknik- og miljøudvalg

12

Teknik & Miljø / marts 2016

kl

D

a løsningerne blev lanceret i foråret 2015 var der bred enighed blandt alle de daværende ordførere i Folketinget om, at løsningsforslagene var både gode og relevante.

Vi tror og håber derfor, at vores forslag kan være med til at bane vejen for et bredt samarbejde om de lovgivningsmæssige rammer. På to væsentlige områder, den fremtidige regulering i hhv. kystnærhedszonen og det åbne land, vil jeg gerne uddybe KL’s løsningsforslag.

Kystnærhedszonen Jeg er meget tilfreds med, at ministeren ønsker at give kommunerne mere frihed til at planlægge i kystnærhedszonen. En revision af reglerne indenfor 3 km linjen har stået højt på KL’s ønsker til en ny planlov. En ubetinget aflysning af kystnærhedszonen er dog efter vores opfattelse ikke den bedste løsning.

I stedet har vi i KL foreslået en mere balanceret lovændring, hvor der både gives nye muligheder samtidig med, at vi sikrer de værdifulde kystlandskaber.

Det kan vi nå, hvis kommunerne på et sagligt grundlag får mulighed for at differentiere anvendelsen af 3 km zonen.

Konkret kan KL’s løsningsforslag gribes an på den måde, at vi fremover, i forbindelse med kommuneplanlægningen, gennemfører en landskabsanalyse for 3 km zonen. En stor del af kommunerne har gode erfaringer med at anvende forskellige metoder til at identificere og udpege særligt værdifulde landsskabsområder i det åbne land. Det gælder bl.a. landskabskaraktermetoden, der er udviklet af Skov og Landskab siden 2003.

Analysen kunne klarlægge nye udpegninger af særligt værdifuld natur, der herefter indgår i kommuneplanen som et selvstændigt tema, enten i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplanen eller såfremt arbejdet færdiggøres midt i en planperiode som et selvstændigt kommuneplantillæg.

Efterhånden som kommunerne tilvejebringer en ny, politisk vedtaget udpegning af særligt værdifulde kystlandskaber i 3 km zonen, udgør dette det nye administrationsgrundlag i den enkelte kommune.

For de i kommuneplanen herefter politisk vedtagne ’særligt værdigfulde kystlandskaber’ gælder samme høje krav til planlægningen som i dag. Dvs. at områderne skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed. For de ikke-udpegede områder gælder samme krav til planlægning som i det øvrige åbne land.

Fordelen ved denne model er, at planlægningen kan ske på baggrund af et konkret (landskabeligt funderet) skøn i stedet for en regulering, hvor det samme beskyttelsesniveau unuanceret gælder overalt. Desuden vil reguleringen ske på baggrund af transparente, landskabsfaglige kriterier, der knyttes op på selve kommuneplanen.

Det åbne land I KL’s løsningskatalog gjorde vi opmærksom på, at kommunerne savner redskaber, der kan håndtere de aktuelle udfordringer i det åbne land, og som kan sikre en højere grad af sammenhæng, synergi og kvalitet i udviklingen uden for de større byer.

Vi pegede også på, at den statslige detailregulering på visse stræk havde taget overhånd, når man fx har bestemmelser om, hvor mange ansatte der må være i en virksomhed, hvilke specifikke virksomhedstyper, der må ligge hvor osv. Vores budskab er, at der er behov for et større råderum til at varetage det konkrete stedsspecifikke skøn, for på den baggrund at kunne træffe beslutninger om, hvilke aktiviteter der kan placeres hvor.

Regeringens vækstudspil fra november 2015 rummer en række tiltag, der skal gøre det lettere at bruge det åbne land til hhv. primære erhverv,

andet erhverv samt bosætning. Som ministeren nævner, skal både det kommunale råderum, men også borgernes og virksomhedernes umiddelbare ret til fx udvidelse, tilgodeses i en revideret lovgivning.

KL er enig i, at der er behov for nye muligheder i det åbne land, men at det bør ske på baggrund af en landzonetilladelse. Landzonetilladelsen muliggør nabohøringer og sikrer sammenhæng og afvejning ift. de øvrige hensyn i det åbne land. Der er mange interesser og hensyn i spil. Derfor er det vigtigt at sikre koordinering og sammenhæng, også til gavn for investeringssikkerheden for borgere og virksomheder.

I dag har private og virksomheder fx ret til at bygge op til 250 m2 helårsbolig eller erhvervsbygninger (landbruget undtaget) i det åbne land. Skal der bygges større, kræves en landzonetilladelse fra kommunen. Men kommunerne kan i dag ikke blot vælge at give en dispensation til fx et helårshus på fx 500 m2 i området, selvom der ikke er andre hensyn, der taler imod. Det skyldes, at de 250 m2 er blevet ’styrende’ for, hvor meget kommunen kan tillade. En gennemgang KL har foretaget af udvalgte landzonetilladelser viser fx, at kommunerne typisk har mulighed for at tillade helårshuse på max. 300-350 m2. Ved tilladelse til udvidelser derover, underkendes kommunerne som hovedregel i Natur- og Miljøklagenævnet.

En mulig løsning, hvor kravet om landzonetilladelse bevares, men hvor der gives et væsentlig større råderum for kommunerne til konkret at vurderer, hvordan og hvor meget der kan bygges på en given lokalitet, kunne derfor være, at man i selve loven får rammesat det kommunale råderum på dette område.

Teknik & Miljø / marts 2016

13

Tema: digitalisering

14

Teknik & Miljø / marts 2016

Tema: digitalisering

Nulfejlskulturen skal lægges på is

Sådan bliver digitalisering en succes Hvis kommuner skal høste gevinster gennem digitalisering, kræver det involvering fra kommunes topfolk, samarbejde med andre kommuner og at den forsigtige nulfejlskultur pakkes væk. I nogle kommuner går digitaliseringen tilmed for langsomt, fordi gamle arbejdsgange ikke tilpasses til effektiv brug af de nye systemer og gevinster tages hjem som besparelser i stedet for at blive geninvesteret i nye digitaliseringsprojekter. Det vurderer en af de kommunale digitale forkæmpere, Eva Kanstrup. Hun er teknisk direktør i Herning kommune og bestyrelsesmedlem i Fælleskommunale Geodata og Danmarks Miljøportal, samt indtil for nyligt formand for KTCs faggruppe for digital forvaltning.

Af | Mikkel Buhelt, PressOffice

”Der skal være plads til at begå fejl, hvis kommunen skal kunne udvikle sig hurtigt nok. Sådan er det, når man arbejder med en løsningsorienteret tilgang inden for nye områder.”

Danske kommuner anses af mange for at være langt fremme i den offentlige sektor med at digitalisere. Og det er da også et krav, at produktiviteten og effektiviteten bliver sat i vejret med smarte og automatiserede løsninger, såfremt danske kommuner skal være klar til en fremtid med flere plejekrævende borgere og stigende servicekrav fra borgere og virksomheder.

-I Herning, der er en af de større kommuner i Danmark, arbejder vi konstant på at finde nye løsninger til selvbetjening og digitalisering og har gjort det intensivt de seneste otte-ti år.

Vi forsøger at være på forkant og finde de smarte løsninger, som både gør sagsbehandlingen mere effektiv og gør

det nemmere for borgeren at betjene sig selv på alle tider af døgnet, forklarer Eva Kanstrup.

Hun peger på, at digitaliseringen på den ene side drives nedefra og op af dygtige ildsjæle, som tænker ud af boksen og udvikler lokale løsninger, som kan spredes til andre kommuner, hvis de rammer pletskud.

Et eksempel på dette er en lokal SMS-løsning på affaldsområdet, som betyder mindre manuel administration ved betaling for brug af genbrugspladsen.

Sådan en løsning er mange andre kommuner naturligvis også interesseret i.

Et andet eksempel er ”Giv et praj”løsninger, som startede i enkelte kom-

Teknik & Miljø / marts 2016

15

Tema: digitalisering

muner og nu bruges over næsten hele landet.

-Ildsjælene ude i kommunerne er ofte personligt karakteriseret ved at være innovative og løsningsorienterede og i stand til at sammentænke IT og deres eget fagområde, påpeger Eva Kanstrup.

Samarbejde på tværs En anden digital drivkraft er nationale projekter, hvor alle, eller mange, kommuner deltager. Som eksempler nævner hun Byg og Miljø-portalen og Fælleskommunalt Geodatasamarbejde, og at organisationer som KL, KOMBIT eller KTC faggruppe typisk er med til at drive projekterne frem.

-I de her projekter er der lidt mere bureaukrati. Men det er nødvendigt, for det kan godt kræve lidt forhandling og dialog at få alle med ombord, og det er nogle vigtige projekter, siger Eva Kanstrup.

For det tredje er der regionale samarbejder, hvor to eller flere kommuner i samarbejde løser opgaver. Helt konkret har Herning for nyligt indgået et samarbejde med Ikast-Brande om digitaliserings- og geodata opgaver. Det har allerede givet omkostningsreduktioner ved fx at kopiere hinandens løsninger til at udstille data på webkort.

Ligeledes er der flere tværkommunale samarbejder om investering og drift af droner til blandt andet overvågning og registreringsopgaver.

-Som sådan har vi alt for mange systemer i hver kommune, også i Herning. Det er for dyrt, og vi betaler blandt andet alt for meget for integrationer fra IT-leverandørerne, når systemerne skal ”tale sammen”, både internt i kommunen og ved samarbejde med andre kommuner - og dermed andre systemer, påpeger Eva Kanstrup.

-I stedet bør vi have standardkomponenter, som kan sættes sammen på kryds og tværs. Det bliver der heldigvis også arbejdet med fra KL’s side. Det er meget billigere og bedre.

Stil data til rådighed for andre Som myndighed indsamler kommunerne en masse vigtige data om veje, kollektiv

16

Teknik & Miljø / marts 2016

trafik, vand, natur og miljø generelt.

-Vi kan godt få endnu mere ud af alle de data, vi samler sammen. Vi kunne godt stille visse typer data til rådighed for eksempelvis virksomheder, rådgivere, forsikringsselskaber med flere, som kan bruge data til fx app løsninger, som borgerne kan få glæde af.

Eller data om, hvor og hvornår der om vinteren er ryddet sne på veje og stier, siger Eva Kanstrup.

Flere kommuner er blevet gode til at bruge Facebook som kanal til at informere borgerne om eksempelvis planlagte vejarbejder og anlægsarbejder eller ændringer i den kollektive trafik.

Hvor er ledelsen henne?

For at digitaliseringen skal give en effekt, er det nødvendigt at optimere

”Vi skal finde de smarte løsninger sammen. Det er også alt for dyrt at udvikle tingene selv. OS2 samarbejdet er et godt eksempel. Her har tre kommuner sammen udviklet en ny løsning, mens fire andre kommuner videreudvikler den – til gavn for slutbrugerne i 98 kommuner.

Det synes jeg er ret smart.” kommunens arbejdsgange til de nye systemer og løsninger, som bliver indført.

Hvis man hænger fast i gamle måder at gøre tingene på, er effekten lav.

-Kravet om ændrede arbejdsgange skal bakkes op af topledelsen. Men det er mit indtryk, at selvom interessen mange steder er stigende, er det langt fra alle steder, hvor topledelsen har nok fokus på digitaliseringen og dens potentiale, hvilket gør det svært at høste

gevinsterne, siger Eva Kanstrup.

For det andet peger hun på, at der ikke er råd til at hylde den sædvanlige nulfejlskultur i kommunerne. Når man tænker nyt og prøver at udvikle nye løsninger, vil nogle af projekterne blive en succes, mens andre formentligt vil være fejlskud.

-Der skal være plads til at begå fejl, hvis kommunen skal kunne udvikle sig hurtigt nok. Sådan er det, når man arbejder med en løsningsorienteret tilgang inden for nye områder, siger hun.

Besparelse eller investering?

Hun har erfaret, at mange kommuner skynder sig at tage en gevinst hjem som en besparelse frem for at tænke, hvor og hvornår den næste gevinst skal høstes.

I stedet for at se gevinsten som en besparelse så hun hellere, at kommunen geninvesterer gevinsten i nye tiltag. I stedet for at lægge de penge, som kommunen fik tilbage i forbindelse med monopolbruddet, ned i kommunekassen, valgte man i Herning således at geninvestere beløbet.

-Man skal være tilstrækkeligt modig for at kunne foretage de nødvendige investeringer, der kan skabe en udviklingstakt, så vi kan følge med det stigende opgaveomfang. Vi får jo ikke flere hænder og hoveder. Så derfor må vi blandt andet investere os ud af det ved hjælp af øget digitalisering, siger Eva Kanstrup.

De nye løsninger må kommunerne meget gerne udvikle i samarbejde med andre kommuner eller i offentlige/private samarbejder og partnerskaber.

-Vi skal finde de smarte løsninger sammen. Det er også alt for dyrt at udvikle tingene selv. OS2 samarbejdet er et godt eksempel. Her har tre kommuner sammen udviklet en ny løsning, mens fire andre kommuner videreudvikler den – til gavn for slutbrugerne i 98 kommuner. Det synes jeg er ret smart, siger Eva Kanstrup.

Tema: digitalisering

”Det offentlige er generelt god til at skabe digitale løsninger, men der sker bare en voldsom digitalisering i verden i disse år, og den udvikling må vi følge” Foto: Google

Digitale løsninger i det offentlige

Ros og ris fra Google Danmark sakker digitalt bagud, lyder advarslen fra IT-giganten Google. Det offentlige ligger dog nogenlunde lunt til, selv om faxmaskiner stadig er i flittig brug.

Af | Nils-Ole Heggland, journalist

”En digital deroute de sidste to år.” ”Vi taber kapløbet om digitaliseringen dag for dag, uge for uge, måned for måned.” ”Vi er snart på niveau med Albanien.”

Sådan rungede advarslerne til Danmark for få måneder siden fra Peter Friis, chef for søge- og it-giganten Google i både Norden og Benelux-landene.

Baggrunden var blandt andet et dansk fald fra en fjerdeplads i 2012 til en 13. plads to år senere på den digitale verdensrangliste fra World Economic Forum. Derfor råbte Peter Friis højt med TV2 og adskillige andre medier som megafon. En af opfordringerne til politikerne var at oprette et ministerium for digitalisering og at understøtte erhvervslivet, hvor en stor del af Danmarks mange små og mellemstore virksomheder kunne blive meget bedre koblet på den digitale udvikling, mens det allerede går fint i de største koncerner.

Hjælp til små firmaer I realiteten var opråbet især møntet på det erhvervsliv, Google er i daglig berøring med blandt andet via et gigantisk salg af Google-styrede annoncer. Direkte adspurgt af Teknik & Miljø kunne Peter Friis ikke nævne mange konkrete

digitale svagheder hos kommunerne: ”Det offentlige er generelt god til at skabe digitale løsninger, men der sker bare en voldsom digitalisering i verden i disse år, og den udvikling må vi følge.

Det offentlige og kommunerne kunne gøre mere for at rådgive iværksættere og små og mellemstore virksomheder om de digitale muligheder. Lande som Sverige, Norge, England og Israel gør en mere aktiv indsats med forskellige rådgivningscentre og uddannelse, og det kunne kommunerne lære af herhjemme,” påpeger Peter Friis, der også sidder i et digitaliseringspanel under Dansk Industri.

Den danske del af Google står, sammen med en lang række kommuner og flere andre samarbejdspartnere, bag programmet Succes Online. Her kan iværksættere og mindre firmaer gratis deltage i kurser og seminarer om at udnytte de digitale muligheder.

Digitale milepæle og telefax Digitalisering kom for alvor på dagsordenen omkring årtusindskiftet med den første offentlige digitaliseringsstrategi for 2001-2004. Den har siden fået følgeskab af yderligere tre strategier, og i øjeblikket bliver der forhandlet mellem KL og Digitaliseringsstyrelsen om den

femte strategi, fra 2016-2020.

Den senest vedtagne og gennemførte strategi, for 2011-2015, rundede et par milepæle, da digital post i 2013 blev gjort obligatorisk for virksomheder og selvstændige – og året efter for borgere.

Ved udgangen af 2015 havde 4,4 millioner voksne danskere digital postkasse, mens 11 procent var fritaget (især ældre). I løbet af året sendte staten, regioner og kommuner 89 millioner digitale breve – men faxen er skam stadig i brug på landets sygehuset, kunne ugemagasinet Ingeniøren berette i januar i år. Mange privatpraktiserende læger sværger nemlig stadig til faxen, og desuden kan it-systemer på sygehusene ikke altid udveksle data.

Teknologisk kvantespring Lad os på den baggrund, dog fra regionerne, give de sidste formanende ord til Google-chef Peter Friis, her citeret fra Jyllands-Posten: ”De næste fem år vil vi se mere teknologisk forandring end de seneste 200 år tilsammen. Det svarer til opfindelsen af lokomotivet, bilen, radio, tv, samlebåndet og mindst 20 andre revolutionerende teknologier de kommende år.”

Teknik & Miljø / marts 2016

17

Tema: digitalisering

Optimisme i ny rapport:

Danmark kan blive førende inden for smart city En bid af det globale marked for smart city-løsninger på svimlende 9.000 milliarder kroner er inden for rækkevidde for Danmark. Og kommunerne kan bidrage ved b.la. at opbygge testmiljøer for innovative løsninger.

Rapport fastslår, at vi har gode chancer for at lægge grundstenen til et eksporteventyr.

Af | Henrik Nørby Søndergaard, Team Leader, ICT, Invest in Denmark, Udenrigsministeriet og Winn Nielsen, enhedschef for bydata og Copenhagen Solutions lab Illustration | Københavns Kommune

Danmark kan blive førende inden for smart vækst og få del i det globale marked for smart city-løsninger på knap 9.000 milliarder kroner. Et marked med en årlig vækst på 17 pct. Det er i korte træk konklusionen i rapporten ”Growing Smart Cities in Denmark”, som er udarbejdet af Arup og CEDI på initiativ af Invest in Denmark. Rapporten blev præsenteret på konferencen ”Smart City – Smart Vækst” i januar.

Smart city handler om en digital, teknologidrevet og samtidig involverende tilgang til byudvikling. Det handler om at udnytte og dele data og informationer mellem myndigheder, virksomheder, organisationer og borgere for at skabe løsninger og services på tværs af kommunernes sektorer – og hele tiden sikre, at borgere og brugere er i centrum for aktiviteterne.

Kommunerne kan bidrage Rapporten ser på, hvad der skal til for at løfte samfundet fremad og få del i den vækst, der ligger i smart city. Mere end halvdelen af kommunerne har allerede igangsat smart city- projekter sammen med virksomheder og vidensinstitutioner. Rapporten fremhæver det som en styrke, at udviklingen af smarte løsninger i Danmark ikke blot er et

18

Teknik & Miljø / marts 2016

storbyfænomen, men at der er aktiviteter i hele landet. Det kan gøre Danmark til løsnings- og rollemodel for at skabe vækst og bedre livsvilkår gennem smarte løsninger. Rapporten peger dog også på, at smart city-udviklingen er ramt af ”pilotsyge”, hvor løsninger ofte strander efter pilotfasen, fordi der mangler investeringer og beslutningskraft til en implementering i fuld skala.

Rapporten skitserer de grundlæggende forudsætninger, som et land skal opfylde, for at fremme udbredelsen af smart city-aktiviteter. Danmark står stærkt, men har stadig en række udfordringer at overvinde.

Kommunernes ressourcer og kompetencer til at igangsætte og skalere projekter er en vigtig faktor. Efter international målestok forvalter danske kommuner relativt mange af de offentlige midler. De er derfor gennem deres købekraft i stand til at forlange smarte og effektive løsninger. Men det kræver, at man tænker langsigtet og helhedsorienteret, hvis man vil arbejde ambitiøst med smart city-løsninger, for det tager tid, før en investering giver afkast.

Rapporten peger på, at kommunerne derfor skal samarbejde mere, både internt mellem forvaltninger og på tværs af kommuner. Kommunerne skal

dele viden og opbygge testmiljøer, der supplerer hinanden for at sikre, at ressourcerne bruges rigtigt. Samarbejdet skal give kritisk masse for at løfte arbejdet og tiltrække de relevante virksomheder. Eksempler fra København viser, at firmaer inden for smart city ofte er interesseret i at etablere sig i området, når de indgår en større kontrakt.

Rapporten fremhæver den danske tradition for borgerinvolvering og

”Kommunernes ressourcer og kompetencer til at igangsætte og skalere projekter er en vigtig faktor.

Efter international målestok forvalter danske kommuner relativt mange af de offentlige midler.” dialog som en central styrke og lægger vægt på, at kommunerne skal inddrage borgerne, så man skaber relevante løsninger, sikrer ejerskab i befolkningen

Tema: digitalisering

Rapportens anbefalinger: 1. Udarbejd en national vision for smart city-udviklingen med klare mål, der kan rumme byernes udfordringer og skabe større forståelse for den værdi, smart city kan tilføre Danmark.

2. Understøt kommunerne i at udvikle en digital strategi ved at styrke kompetencerne til at drive smart city-projekter på tværs af forvaltnings- og serviceområder.

og får taget hånd om den usikkerhed, som nogle borgere kan føle over for ny teknologi.

Førende testmiljø for smarte løsninger Kommunerne har en lang tradition for at samarbejde med borgere og virksomheder om deres opgaveløsning. Netop i samspillet mellem private og offentlige aktører kan der skabes et smart Danmark, der samtidig lægger grundstenen for et vækstskabende eksporteventyr.

- Danmark er allerede langt fremme i forhold til at koble trafik, affald, energi, ja selv ældrepleje op på nettet.

Det kan vi bruge som afsæt for et nyt eksporteventyr og som en løftestang for flere udenlandske investeringer. Vores vision er, at Danmark skal være verdens førende testmiljø for smarte by-løsninger, sagde udenrigsminister Kristian Jensen, da han deltog i konferencen, hvor rapporten blev offentliggjort.

Et af midlerne til at blive verdens førende testmiljø er at etablere Living Labs – levende laboratorier, hvor man tester teknologier og løsninger i virkeligheden. Her er vi i Danmark allerede internationalt anerkendte på en række områder.

Living Labs skal vise og skabe sammenhængende løsninger, som kan efterlignes og skaleres op i større byer i andre dele af verden. Det bedste er, hvis kommunerne alene eller i klynger fokuserer på udvalgte områder, så vi i Danmark som helhed opnår dybdegående ekspertise inden for hele spektret af smart city-løsninger. Og så skal der arbejdes intensivt på at dele erfaring og viden mellem kommunerne, så man vælger de bedste løsninger.

Energylab Nordhavn er et eksempel på et living lab, hvor fremtidens energisystem afprøves med integration af grøn energiproduktion og energieffektive bygninger. I Danish Outdoor Lighting Lab i Hersted Industri Park har man samlet verdens førende virksomheder inden for udendørs belysning og lavet en platform til at teste teknologier som en integreret del af infrastrukturen. I andre byer arbejdes der med anvendelse af droner, førerløse biler til transportsektoren og urban støjbekæmpelse.

Arbejdsdeling og erfaringsudveksling er kendte kodeord i kommunerne, og de kan føre til både vækst og bedre service, hvis vi gør det rigtigt med smart city.

3. Styrk det mellemkommunale samarbejde for at sikre vidensdeling omkring digitale strategier og opnå kritisk masse, der kan tiltrække private investeringer.

4. Få klarhed over standarder og regulering på nationalt niveau og løs udfordringer i forhold til internationale standarder.

5. Tag borgernes bekymringer alvorligt og brug den brugerorienterede tilgang til design af smart city-projekter, så borgerne bliver centrum for udviklingen.

Om rapporten Invest in Denmark under Udenrigsministeriet har taget initiativ til rapporten, som er udarbejdet af Arup og CEDI. Arbejdet er finansieret af Invest in Denmark, Erhvervsstyrelsen, Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Aarhus Universitet og Gate21. Ud over disse har Region Midtjylland, Kommunernes Landsforening samt Århus og Vejle kommuner deltaget i en styregruppe.

Mere info på: www.investindk.com/ smartcity

Teknik & Miljø / marts 2016

19

Tema: digitalisering

Den spæde start

Smart city er endnu ikke opdaget af alle borgere Kommunernes bestræbelser på at gøre byerne smartere er gået mange danskeres næse forbi, viser en ny måling. Det skyldes, at mange projekter stadig er i den spæde start. Og at vi skal lære at gentænke begrebet by, mener forskningschef.

Af | Anders Rasmussen, NRGI og Sebastian Cappelen, Alexandra Instituttet

Trods fast plads på mange kommunebudgetter og initiativer som gratis wifi og intelligente skraldespande har over halvdelen af befolkningen endnu ikke lagt mærke til den digitale revolution kaldet ”Smart City”. En måling, som Megafon har foretaget for energiselskabet NRGi, viser, at 64 pct. af danskerne ikke har bemærket de smarte løsninger i bybilledet, der skal gøre livet lettere som borger.

- Overordnet set befinder vi os stadig i den spæde del af udviklingsfasen, hvor det endnu kan være svært for danskerne at opleve den fulde effekt i byerne, siger Søren Sørensen, adm. dir. i NRGi. Langt de fleste af initiativer er desuden sat i søen inden for afgrænsede områder, hvor man endnu ikke kender virkningen på lang sigt, lyder det fra Mirko Presser, forskningschef på Alexandra Instituttet.

- Der er rigtig mange initiativer i gang, hvor forskellige interesseorganisationer og eksperter er ved at udbrede forståelsen for ”Smart City” blandt borgere, politikere og erhvervsliv, så danskerne skal nok mærke mere til om-

20

Teknik & Miljø / marts 2016

stillingen i fremtiden. Men lige nu er vi stadig et stykke fra visionen og fra at få løsningerne i mål, siger han.

Ifølge Mirko Presser er den intelligente by mere end bare intelligent affaldshåndtering og gadebelysning, der slukker selv. Det handler om at blive en del af et større økosystem, hvor datamængder og informationsflow er med til at skabe jobs, skære i CO2-udledningen og ikke mindst lægge beslutningskraften over til den enkelte borger.

Det betyder, at vi skal gentænke vores forståelse af begrebet by.

- Byer skal forstå, hvad det betyder at fungere i det 21-århundrede.

Væksten i samfundet er ikke længere baseret på fysiske varer. Nogle af de hurtigst voksende virksomheder er baseret på digitale ydelser, siger han. Han nævner Uber som eksempel.

- Det er lidt den samme udfordring byerne står overfor. De skal se på, hvordan de kan tilbyde services uden faktisk at levere den fysiske infrastruktur.

Det handler meget om en ledelsesmæssig forandring, siger Mirko Presser.

Aarhus: Gratis internet, RFID-chips i cyklerne og brugerinvolvering i bydelene er nogle af eksemplerne på, hvordan Smart Aarhus er i gang med intelligent byudvikling. Byen er med i EU-projektet “Organicity”, der sammen med London og Santander sætter mennesker i centrum for udviklingen af fremtidens byer. Her er borgerinddragelse lige så vigtig som teknologiske løsninger. Der er afsat 1,8 mio. euro til borgerdrevne eksperimenter. Aarhus har også etableret en Open Data Aarhus, der giver borgerne mulighed for at udforske data og udvikle services.

Sønderborg: Fik i efteråret 50 mio. kr. fra EU til grøn omstilling. I samarbejde med Aalborg Universitet, boligforeninger samt virksomheder skal Sønderborg Forsyning afprøve smarte løsninger, der kan reducere energiforbruget og dermed CO2-udledningen fra boligmassen og transport.

Tema: digitalisering

Så langt fremme er danske byer, der satser på intelligent byudvikling

Aalborg: Byen har flere projekter i gang, herunder et Open Data Lab, hvor man tænker store datamængder ind i nye anvendelser for at skabe vækst og udvikling. Desuden vil man i højere grad understøtte digital infrastruktur til borgere og virksomheder.

Projektet “Den grønne Aalborgenser” skal understøtte grøn adfærd gennem rådgivning til bolig- og grundejerforeninger om bl.a. sortering af affald.

København: København vandt i 2014 World Smart City Award for planen Copenhagen Connecting, der går ud på at bruge big data fra telefoner og sensorer til at mindske trafikbelastningen og reducere forurening. Byen vil være CO2-neutral i 2025 og spare op mod én milliard kroner årligt i varme og elektricitet. Fx ved at satse på grøn transport og genanvendelse af energi i det nye Nordhavns-distrikt. Via dataportalen www. data.kk.dk.dk er tusindvis af dataset tilgængelige, fx kort over parkering, offentlige toiletter og simulering af trafikken.

I samarbejde med japanske Hitachi har kommunen etableret en dataplatform, der skal hjælpe med at gøre det muligt for bl.a. virksomheder at udvikle smarte løsninger og mobilapps, der kan øge bæredygtighed og livskvalitet.

Albertslund:

Vejle: Vejle er medlem af netværket “100 Resilient Cities”, der er finansieret af The Rockefeller Foundation og handler om at gøre byer mere modstandsdygtige. Altså, hvor gode er borgere, institutioner og erhvervsliv til at tilpasse sig trusler som oversvømmelser, vandmangel eller arbejdsløshed.

Vejle deltog i konkurrence om at blive en af de 100 byer og vandt og har netop lanceret sin robusthedsstrategi.

Kommunen har etableret wifi i bycentret, skabt en digital infrastruktur med sensorer, der dækker hele kommunen og udskiftet gadebelysningen med intelligente gadelamper.

Sidstnævnte sker i samarbejde med DTU og er blevet Europas største laboratorium for gadebelysning.

Odense: Odense er på vej ind i en stor byomdannelse med anlæggelse af ny letbane, og derfor handler strategien om at tænke smart city ind i nye bygninger og infrastruktur. Indsatsen koncentreres især om data, forsyning og mobilitet. Det betyder fx, at skraldespande kalder på tømning, når de er fyldt, og lyskryds selv måler trafikken og indstiller grøn-tiden efter trafikflowet.

Teknik & Miljø / marts 2016

21

Tema: digitalisering

Digital aktindsigt

Digitalisering af byggesagsarkiver spreder sig til miljø og vejområdet I kommunerne er gamle papirarkiver med byggesager i stor stil blevet digitaliseret til glæde for både borgere og sagsbehandlere. En ekstra gevinst er, at sager om aktindsigt er blevet meget lettere at håndtere.

Og nu spreder digitaliseringen sig også til miljø- og vejområdet.

Af | Mikkel Buhelt, PressOffice

Fakta om FilArkiv: • FilArkiv anvendes af 30 danske kommuner – herunder Helsingør og Københavns kommune - til arkivering af især bygge- og miljøsager.

• En række kommuner er begyndt at bruge arkivløsningen til stadigt flere opgaver, især inden for teknik- og miljøområdet.

• De fleste kommuner har åbnet deres FilArkiv for offentligheden.

• FilArkiv kan integreres til ESDH, GIS samt diverse sagsstyringssystemer.

22

Teknik & Miljø / marts 2016

Tema: digitalisering

H

elsingør er en af de kommuner i landet, der er længst fremme med digitalisering af gamle byggesager. Kommunens byggesagsarkiv, med oplysninger om kommunens 32.000 ejendomme, der fysisk fylder 650 hyldemetre, blev scannet ind, og har siden slutningen af 2012 været digitalt tilgængeligt for borgere og sagsbehandlere som søgbare PDF-filer i et webbaseret FilArkiv-system fra virksomheden JO Informatik.

Borgerne og professionelle, såsom ejendomsmæglere, byggesagkyndige og kloakmestre, kan via kommunens hjemmeside frit fremfinde gamle byggesager fra hele kommunen.

-Vi efterlever kommunens politik om åbenhed og har derfor en holdning om, at vi lige så godt kan lægge det hele ud fra starten af. For alle kan jo alligevel påberåbe sig aktindsigt om en hvilken som helst ejendom, siger projektleder Lars Collin fra Helsingør kommune.

Det digitale arkiv har ifølge Lars Collin været en bragende succes. Det bliver brugt stort set lige meget af kommunens byggesagsbehandlere og af borgere og professionelle rådgivere. Alene de eksterne brugere genererer hver måned 3.000 adressesøgninger og mellem 6.000 og 8.000 PDF-visninger. Hertil kommer de interne brugere.

Ud over adgangen fra en browser kan borgere desuden tilgå arkivet fra en app. Ved hjælp af GPS’en på en tablet eller anden mobil enhed vises byggesager for netop den matrikel, hvor man aktuelt opholder sig.

Nye byggesager bliver overført fra ESDH-systemet til arkivet med blot tre museklik.

Digital aktindsigt -Vi har fået færre anmodninger om aktindsigt, fordi folk selv finder de ønskede oplysninger via hjemmesiden. Og dem der skriftligt beder om aktindsigt, sender vi ofte et brev og et link som svar. Det kalder vi digital aktindsigt. Og det er meget nemmere for os og giver store besparelser, siger Lars Collin.

Alle sagsbehandlere har på deres skrivebord to skærme. Så kan de sagsbe-

handle på den ene og se ansøgningen på den anden. Det giver fuld digitalisering og ingen papir på bordet. Og sagsbehandlerne kan arbejde hurtigere og lettere få overblik, fordi hele sagsforløbet ligger et og samme sted. Lars Collin vurderer, at kommunen samlet har sparet et halvt årsværk og yder en bedre service til borgerne.

Det seneste er, at alle gamle miljøsager nu også er blevet scannet ind i systemet. Desuden er kommunen ved at overføre de seneste afsluttede miljøsager fra ESDH-systemet til arkivet. Ydermere er Helsingørs vejmyndigheder også begyndt at publicere vejsager i arkivet, og snart skal gamle vejsager også scannes ind.

Resultatet er, at alle fagområder kommer til at befinde sig i FilArkivet.

For at gøre digitaliseringen total er Helsingørs ESDH-system ved at blive integreret med Byg og Miljø portalen (www.bygogmiljo.dk), så borgerne ligeledes kan følge med i igangværende sagsforløb.

Næste skridt bliver geokodning, så sager, der er svære at placere såsom om-matrikulering af en stor grund til flere matrikler eller miljøsager, der strækker sig over mange matrikler, kan defineres og fremsøges ud fra geografisk informationer.

Kæmpe københavner-projekt I København gik man for et par år siden også i gang med at digitalisere det 10 hyldekilometer store byggesagsarkiv. Der går der imidlertid yderligere ca. 10 år, inden man er helt færdig med at scanne arkivets 350.000 byggesager, som opbevares i 22.000 arkivkasser.

Indtil dato er 4.000 kasser blevet digitaliseret. Tiden, det tager at scanne og digitalisere en kasse, er blevet reduceret fra 28 til nu under syv mandetimer takket være større erfaring, proces- og systemoptimering og mere effektive scannere.

Samlet bruger kommunen 17 årsværk i form af en række dedikerede scanningsmedarbejdere på at digitalisere arkivet. Heraf er de otte seniorjobbere, mens de øvrige er almindeligt ansatte, hvoraf nogle veksler mellem at scanne

og arbejde med borgerbetjening.

Erfaringen er, at medarbejdere såsom seniorjobbere fungerer rigtig godt, og helst i faste eller længere jobforløb, fordi opgaverne kræver en vis oplæring og viden.

-Vi kan se, at når vi selv scanner, kan vi sagtens opnå en mindst lige så høj kvalitet af det scannede materiale, som hvis det blev gjort hos et bureau ude i byen, og vi har rigtigt godt styr på vores metadata. Hertil kommer, at vi løfter et socialt ansvar i forhold til seniorjobberne. Desuden er arkivsagerne her i huset, hvis en kunde skal bruge dem, mens en sag er til skanning, siger Michael Andersen, konstitueret Enhedschef for Byggesagsdokumentation i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Tager et område ad gangen Også i København har man valgt at bruge FilArkiv løsningen fra JO Informatik til at udstille afsluttede byggesager fra foreløbigt Husum, Brønshøj, Damhussøen, Vanløse og Utterslev både indadtil og udadtil til borgere og kunder.

-Vi arbejder systematisk med hvert ejerlav i byen og er startet med at digitalisere de ejerlav, der ligger længst væk fra det fysiske byggesagsarkiv i Njalsgade på Islands Brygge. Derimod bliver Amager og indre by scannet til sidst, hvor borgerne jo har kortest afstand til vores fysiske arkiv, forklarer Michael Andersen.

Digitaliseringen i København sker ligesom i Helsingør for at gøre tingene meget lettere for kommunens 180 sagsbehandlere og de mange borgere og professionelle, der har brug for at kigge i arkivet. Digitaliseringen er samtidigt med til at fremtidssikre arkivmaterialet mod slitage, svind og vandskader. Og flere kan kigge på det samme digitale materiale samtidig.

Pga. nettotilflytning bygges der meget nyt i København, hvilket yderligere er med til at lægge pres på kommunens kundecenter, hvor der dagligt kommer ca. 70-80 borgere, professionelle og virksomheder for at kigge på byggesager fra arkivet eller for at få vejledning.

Teknik & Miljø / marts 2016

23

Tema: digitalisering

Natur- og miljøkonferencen

Data i naturen Natur og Miljø 2016 sætter fokus miljøforvaltningen set med digitale briller.

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder KTC

Myndigheder, borgere og virksomheder anvender dagligt data og digitale løsninger til at søge miljøtilladelser, orientere sig om deres ejendoms beliggenhed i forhold til natur- og kulturarealer, eller finder målet for den næste weekends oplevelser. På en række områder spiller systemerne sammen, så der skabes et digitalt overblik over §3-områder, fredninger, skove, og beskyttede naturtyper, så lodsejere kan få et samlet overblik.

Men der er stadigt mange udfordringer for myndighederne i forhold til at indsamle, behandle og omsætte data til konkret myndighedsbehandling.

-Det er vigtigt, at digitalisering giver adgang til bedre natur- og miljødata, som kan styrke indsatsen i forhold til at udvikle biodiversitet, og for at styrke naturog miljømål, siger Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC. -På en række områder er der behov for at drøfte, hvilke data overvåg-

24

Teknik & Miljø / marts 2016

ningen kan tilvejebringe, og om disse data kan indgå i et effektivt og kvalitetsbevidst myndighedsarbejde, ved at udpege de rette arealer til naturformål og monitorere indsatsen effektivt for at opnå miljømålene, uddyber han.

Derfor rettes blikket på Natur & Miljø 2016 mod digitale data, processer og effekter på hele natur -, miljø - og planområdet. Der er fokus på, hvorledes data fra et område kan styrke indsatsen på et andet område, om der kan skabes bedre samspil med lodsejere og borgere om fx beskyttelse af naturen og om myndighederne kan blive bedre til at samarbejde med fælles midler.

På tværs af faglige skel Digitalisering handler også om effektivisering af den offentlige sektor. Ingen tvivl om det, men nye muligheder åbner sig også. Digitalisering forventes på sigt at give muligheder for overvågning og analyser, som man endnu kun kan ane omfanget af.

Tema: digitalisering

Natur & Miljø 2016 sætter også fokus på tværfagligt samarbejde, som også omfatter planlæggere. Der bliver ekskursioner, fagsessioner og workshops på tværs af faglige skel med tid til fælles fordybelse, ny viden og udvidelse af netværk.

-Vi sætter stor pris på, at Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, KL, Danske Regioner, Aarhus Universitet v. DCE, Københavns Universitet og Dansk Byplanlaboratorium samarbejder med KTC og EnviNa om at gennemføre den

årligt tilbagevendende begivenhed for natur- miljø og planmedarbejdere i kommuner, regioner og i staten. Og vi hilser med tilfredshed, at rådgivere og interesseorganisationer også bidrager til debat og videndeling, siger Søren Gais Kjeldsen.

”Det er vigtigt, at digitalisering giver adgang til bedre naturog miljødata, som kan styrke indsatsen i forhold til at udvikle biodiversitet, og for at styrke natur- og miljømål”

Innovative. Global. Future-oriented. Experience environmental technologies.

May 30–June 3, 2016

Register now online! www.ifat.de/tickets/en

World‘s Leading Trade Fair for Water, Sewage, Waste and Raw Materials Management Discover the potential of future-oriented strategies, products and services. Come along to the world’s leading trade fair for environmental technologies and experience exciting live demonstrations for yourself—of complex processes and applications, machinery, systems and vehicles. Future-proof technology, up-close and practical.

Welcome to IFAT 2016!

IFAT worldwide—Visit the IFAT fairs around the globe: May 5–7, 2016 www.ie-expo.com

Follow us on:

September 28–30, 2016 www.ifat-india.com

Spring 2017 www.ifat-eurasia.com

September 2017 www.ifat-africa.com

Information: ExpoService ApS | Birkerød Tel. +45 6166 0098 | info@exposervice.dk

Tema: digitalisering

Assens tager næste digitaliserings-skridt:

Afskaffer alt papir i byggesager Storskærme har afløst papir, mapper og reoler i Assens Kommuen, der har taget næste skridt i digitaliseringsbølgen og nu kører alle byggesager 100 pct. digitalt. Resultatet er kortere sagsbehandlingstid.

Af | Malene Trangbæk Jensen, projektmedarbejder i afdelingen Digitalisering og Velfærdsteknologi

Som et led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi blev det i 2014 gjort obligatorisk for borgere og virksomheder at søge om byggetilladelser digitalt.

Siden 31. marts 2014 har det derfor været muligt via www.assens.dk.

Assens Kommune har dog ført digitaliseringen af byggesagsbehandlingen skridtet videre. Her finder man ikke længere ét eneste stykke papir på en byggesag – det hele er digitaliseret og med stor synlig effekt.

Fra skjult kassetænkning til synlig storskærm Som i mange andre kommuner modtager Assens Kommune byggesager digitalt.

Tidligere blev byggesagerne screenet ved hjælp af et papirskema og efterfølgende organiseret i et reolsystem. Nu er reolerne smidt væk og erstattet af en storskærm – resultatet er overblik, kvalitetssikring og hurtigere sagsbehandling.

- Førhen brugte vi meget tid på at udfylde de fysiske screeningsskemaer og arkivere dem. Skemaerne blev udfyldt forskelligt fra sagsbehandler til sagsbehandler, og det var ikke altid nemt at overskue, hvor langt vi var i processen med hver sag, fordi vi skulle lede efter papiret i en stak på bordet.

Det var bestemt ikke en proces, der skabte merværdi hos borgerne, siger Michael Revheim Würtz, der er bygningskonstruktør i Trafik og Byg.

26

Teknik & Miljø / marts 2016

- Det er vigtigt for os, at ingen sager bliver glemt i bunkerne, og derfor besluttede vi os for at finde en digital løsning til vores screeningsskemaer, fortsætter hun.

Et digitalt screeningskema Assens Kommune indledte et samarbejde med leverandøren af styringssystemet til byggesagerne, KMD Structura Byggesag, for at få afdækket mulighederne inden for digital sagsstyring.

- Vi var igennem flere processer for at få tilpasset sagsgangene med den digitale tankegang. Vi så blandt andet på flowdiagrammer, visuelle opsætninger, funktionskrav, opdateringskrav for blot at nævne nogle stykker, fortæller Michael Revheim Würtz.

Efter endt proces introducerede byggesagsbehandlerne i sommeren 2015 et digitalt screeningsskema. Skemaet blev opsat efter kommunens egne behov og blev på den måde et styringsværktøj for behandling af byggesager.

- Med screeningsskemaet kunne vi hurtigt danne os et overblik over, hvilke andre lovgivninger og forhold, der kunne have betydning for, om vi kunne give tilladelse – og vi kunne med det samme give ansøgeren besked om, hvor lang tid den samlede behandlingsproces ville tage, forklarer han.

Selvom det digitale screeningsskema gjorde byggesagsbehandlingen

mere ensartet og gav overblik over processen for den enkelte byggesag, var det stadig som om, noget manglede.

100 pct. digital arbejdsgang - Vi stod med et ønske om at gøre hele, og ikke kun en del af processen omkring byggesagsbehandlingen digital. Det skulle være sådan, at der på intet tidspunkt skulle findes papir på en byggesag – lige fra ansøgningstidspunktet til byggesagen er afsluttet, fortæller Michael Revheim Würtz og tilføjer: -Vi følte, at vi manglede det visuelle overblik.

Løsningen blev en storskærm, der blev centralt placeret på væggen mellem byggesagsbehandlerne. Nu er oversigten over byggesagerne synlig for alle i afdelingen, som hurtigt kan orientere sig om, hvilke sager, der er klar til behandling, afventer supplerende oplysninger eller afventer tilladelse fra andre myndigheder.

Gevinsten Ved at arbejde 100 pct. digitalt er det lykkes byggesagsbehandlerne at få nedbragt sagsbehandlingstiden, samtidig med at det er nemt og hurtigt at danne sig et overblik. Det giver byggesagsbehandlerne mulighed for at styre sagerne mere effektivt og undgå, at sager forsvinder i mængden.

Som en sideeffekt har rygtet spredt

Fremtidens rottebekæmpelse

sig til andre afdelinger på rådhuset.

- Vi oplever, at medarbejdere i andre afdelinger også benytter sig af storskærmen, og derfor har jeg allerede en række andre områder i tankerne, hvor en lignende løsning kan implementeres, siger trafik- og bygchef Lars Evald Jensen.

Også afdelinger såsom Borgerservice har været på inspirationstur for at se, om systemet kan bruges i deres behandling af personsager.

- Det er altså ikke kun internt i afdelingen, at systemet har forbedret arbejdsgangen – det har også styrket samarbejdet på tværs af arbejdsområder, siger Lars Evald Jensen.

Rygtes uden for kommunegrænse - Generelt er byggesagsbehandlingen meget konservativ, og på Fyn er det endnu kun os i Assens Kommune, der er blevet 100 pct. digitale. Vi er dog blevet kontaktet af Svendborg Kommune, der gerne ville inspireres og rådgives i forhold til deres egen digitalisering af byggesagsbehandlingen – det ser vi som et meget positivt tegn, siger Lars Evald Jensen.

Det er ikke første gang, at Trafik og Byg har gjort Assens Kommune til forgangskommune, når det kommer til digitale løsninger.

Siden 2011 har det været muligt for borgere i Assens Kommune at indsende deres byggesager digitalt, og på samme måde har det været muligt for byggesagsbehandlerne at behandle sagerne digitalt ved hjælp af bl.a. digitale stempler.

I forbindelse med flytningen til nyt rådhus i 2011 blev alle byggesagerne indscannet og lagt i et digitalt byggesagsarkiv, som borgerne siden da har haft adgang til via Assens Kommunes hjemmeside uden brug af NemID. Det er i dag en af Assens Kommunes mest populære selvbetjeningsløsninger.

WiseCon’s intelligente fældeog bekæmpelsesløsninger: • Dræber rotter i kloakken • Dræber rotter på overfladen • Effektiv og giftfri bekæmpelse • 24/7 overvågning af by og anlæg • Besparelser på vedligeholdelse • Digital dokumentation og administration

WiseCon A/S har giftfrie og intelligente løsninger som beskytter mod rotter og mus 24/7.

Kontakt os i dag og hør nærmere.

WiseCon A/S | +45 48 79 93 78 | www.wisecon.dk

Tema: digitalisering

Den nye bydel får et markant grønt udtryk.

De grønne områder udgør godt halvdelen af bydelens område. Kun 31.000 kvadratmeter af de i alt 94.000 kvadratmeter bliver bebygget.

Bøllemosens natur føres videre ind i bydelen gennem en bred grøn kile, med græs, træer og en 250 meter lang sø. Vand skaber liv. Her bliver der mulighed for at lege og bade eller bare nyde livet folde sig ud. Langs søen kommer sti og cykelrute, som forbinder Bøllemosen med Frederiksbro. Mod nord etableres en ny cykel og gangbro over Herredsvejen, velegnet som skolevej for børn og kontakt til byens butikker og det smukke slotsområde. Den grønne kile er tilgængelig for alle byens borgere. Alle kan nyde oasen, en gåtur og opleve natur og dyreliv. Det grønne område deler naturligt bydelen i to dele. Nærmest Bøllemosen opføres 102 byhuse i tre etager med god plads, tagterrasse og lille have. De seks punkthuse ligger tilbagetrukket på grunden for at opbløde det visuelle indtryk. Langs Herredsvejen opføres fire etagehuse. I alt opføres 851 lejligheder og 370 ungdoms- og seniorboliger.

28

Teknik & Miljø / marts 2016

Tema: digitalisering

Digital omstilling

Hillerød vil spare millioner ved at styre mursten digitalt Med digitale værktøjer forventer den nordsjællandske kommune at spare 10-15 procent på driften af sine ejendomme, og når der skal renoveres og bygges nyt. Det er vigtigt at inddrage alle medarbejdere i den digitale omstilling.

Af | Nils-Ole Heggland, journalist Illustration: Mangor & Nagel

-De indledende erfaringer tyder på, at vi over tid kan spare 10-15 procent på driften af vores ejendomme og ved større renoveringer af kommunens bygninger, mens det er lidt mindre ved nybyggeri.

Sådan lyder vurderingen fra Lars Mørk, direktør for økonomi og teknik i Hillerød, som har indført programmet DaluxFM til at holde styr på alle bygningerne i kommunen, som i runde tal har et anlægsbudget på 100 mio. kr. om året.

Hillerød har som mange andre kommuner et stort efterslæb og et presset budget for vedligehold af bygningerne.

Men effektiv styring og bedre overblik kan sikre, at pengene prioriteres bedst muligt.

Populært sagt holder systemet digitalt styr på alle oplysninger om bygninger – og det kan tale sammen med såvel de såkaldte AutoCAD-programmer hos arkitekter, ingeniører og entreprenører som med kommunens økonomisystem.

-På den måde kender vi bygningerne meget bedre, og ved renoveringsopgaver har vi meget bedre styr på tilstanden af de enkelte dele af bygningskroppen. Når vi lægger opgaverne ud som digitale udbud, har vi større sikkerhed for, at der bliver lavet, præcis hvad der skal, og vi undgår lettere fejl, fordi systemerne hos os og leverandørerne kommunikerer bedre sammen, siger Lars Mørk.

Digitalt overblik Med Facility Management eller ejendomsstyring får kommunen et samlet og digitalt overblik over bygningernes tilstand og behov for vedligeholdelse.

Alle skal med Den digitale kortlægning af bygningerne er sket som led i kommunens overordnede digitaliseringsstrategi, og ifølge Lars Mørk har projektets

Teknik & Miljø / marts 2016

29

Tema: digitalisering

Meget godt…. med plads til forbedringer

Hvor er du ansat?

Kommune Vejdirektoratet Anden offentlig virksomhed Rådgivende ingeniør Entreprenørvirksomhed Anden privat virksomhed

1205 konferencedeltagere og 60 virksomhedsudstillere på Vejforum 2015 var Detpå varplads første gang igen ny rekord.

651 deltagere have digitale værktøjer til at ildsjæl, sektionsleder Bryan Morillo Kar-har udfyldt -Vi har valgt, at de enkelte områder Hvor mange håndtere byggesager,2-5 forgange dem komlqvist fra ejendomsafdelingen, dag kan beholde 20 procent af den bespagange inkl. denne evalueringsskemaet, så fra Vejforum har et godt 6-10 gange ét i forløbet lagt vægt på inddragelse relse, området opnår, og vi oplever, der venter har du deltaget mer der mange af i Hillerød, Mere end 10 gange materiale til at vurdere konferencen.

og uddannelse: at der er stor interesse meget bredt i stor fremgang i indbyggertallet. i Vejforum?

Det husker jegLidt ikke -Vi har bestræbt os på at få hurtig Hillerød Kommune for at tage del i digisyd for den gamle købstad bliver en ny På de store linjer afpå Vejforum,taliseringen. hvor 54 % af de udfordring er ikke at station og et nyt supersygehus til fire involvering fraviser alle evalueringen medarbejdere Vores 1205 tilmeldte deltagere bidraget, at stort finde set alle aktiviteter ejendomsområdet.

Vi har holdt for eksemmilliarder centrum i en helt ny bydel, relevante projekter, men at udvælligger spændet mellem ”godt” og cirka ”meget 3 og Favrholm. Vest for bykernen er en del peli workshops for kommunens 40 godt”, ge mellem dem, som kan4finansieres inden for Overordentlig godt Hvordan vurderer på en skala fra 1-5, hvor 5 og er servicemedbedst. Det er tilfredsstillende for en boligbyggeri i gang eller på vej, og det tekniske serviceledere de investeringsrammer, kommunen har Meget godt du det samlede konference med så stort udbud af sessioner og workshops samme gælder tæt påGodt bymidten, hvor opstillet, sigersom Lars Mørk. arbejdere på et skoler og så videre.

De er faglige udbytte godt Vejforum har. ambassadører Men der er også plads til forbedring på en række finansmanden MikaelMindre Goldschmidt vil i høj grad for projektet, af Vejforum 2015?

Dårligt bygge 1.300 boliger. Medicinalkæmpen så de Der skal er selvfølgelig godt indom hjørnet områder. selvfølgeligvære nogle aktiviteter, derByggeboom skraber bunden (3,50) Ikke relevant Novo Nordisk investerer godt to milliardraget.

Vi har samtidig Han forestiller sig, at der med tiden kan og andre som scorer højt. lagt vægt på, at vi havde den fornødne ekspertise til at indarbejdes ekstra effektiviseringer, der i ny fabrik og lager, og når superFællessessioner – åbning og paneldebat når digitaliseringen for alvor er rullet håndtere og tilpasse de nye programsygehuset står klar, skal kommunen Åbningsindlægget Liselotte Lyngsø høje ende område. Det sparer Overordentlig god på det tekniske byudvikle de nuværende hospitalsareamer og digitaleved værktøjer.

Det er sketscoredeudi den Hvordan var Meget god medved samlet vurderingså tæt ”meget godt”. Indlægget var et bud på elregningen, når de såkaldte PIRen blanding, vi på både har haft ler inde i selve Hillerød. muligheden for at God på at indkredse den betydning og teksensorer med infrarødt lys slukker for folk på skolebænken og harsom haftadfærd, øje for deleøkonomi dyrke netværk?

Mindre god nologisk udvikling får for vejog trafi ksektoren.

Deltagelsen ved palyset i et tomt lokale, men det kan også digitale kvalifikationer, når vi rekrutte(3,85) Dårlig neldebatten pænt deltagerantal ministerafbud ogrengøringsindsatsen. med rede nyetrak folk,etfortæller direktøren.på trods afkombineres Ikke relevant den tidsmæssige placering somerafslutning af konferencen.

-Fra PIR-følerne ved vi, hvor meget Den digitale omstilling blevet nøje et lokale har været benyttet, og så fulgt af en styregruppe med direktøren, Størrelsen på konferencen og praktik bør vi også kunne styre og målrette chef og sektionsleder fra ejendomsafdeOverordentlig god Hvordan vurderer rengøringen. Hvis lyset har været samt1200 lederen af digitaliseringsafMedlingen lige over tilmeldte deltagere og 60 virksomhedsudstilMeget god du udstillingen? slukket en stor del af døgnet, er der som faste deltagere.

God lere,delingen så er Vejforum større end nogensinde. Deltagerantallet blev (3,60) Mindre god sandsynligvis vil kommunen geri øvrigt Helt øget overordnet i sidste øjeblik, da en international delegation blevikke til- brug for den store Dårlig rengøringsindsats. ne rulle digitaliseringen har ud igivet så mange meldt.

Konferencestørrelsen visse udfordringer, bl.a. i forIkke relevant Lars Mørk ser også frem til at som muligt.og lyd ved de fælles arrangementer. holdhjørner til logistik (hoteller) Disse

forhold er vi opmærksomme på.

Vejforum 2016 7. og 8. december 2016 30

Teknik & Miljø / marts 2016

Organisationen Formand for Repræsentantskabet: Kim Schwartzlose, MOE A/S Formand for Faggruppen: Stig H. Langsager, Odense Kommune Sekretariatet varetages af VEJ-EU v. sekretariatschef Henrik Harder Læs mere på www.vejforum.dk og www.vej-eu.dk

Layout: www.shc.dk

Bag Vejforum står: Asfaltindustrien Dansk Byggeri ”Når vi lægger opgaverne ud som Foreningen af Rådgivende Ingeniører digitale udbud, IDA Trafik og byplan har vi større sikkerhed Ingeniøruddannelsernes lærere ipræcis vej- og trafihvad kfagene for, at der bliver lavet, Kommunalt Entreprenør Forum der skal, Teknisk og vi Chefforening undgår lettere fejl, fordi Kommunal Kommunal Vejteknisk systemerne hosForening os og leverandørerne Fagbladet Teknik & Miljø kommunikerer bedre sammen.”

Fagbladet Trafik & Veje Trafikgruppen på Aalborg Universitet Vejdirektoratet VEJ-EU

Tekst: Publicpress

Virksomhedsudstilling 6o virksomhedsudstillere var det største antal nogensinde til Vejforum. Konferencedeltagerne vurderede samlet set virksomhedsudstillingen til 3,6, i spændet mellem god og meget god, og det vurderer vi som absolut tilfredsstillende. Vi mener, at virksomhedsudstillingen giver et væsentligt fagligt bidrag til Vejforum og et godt omdrejningspunkt for networking og kontakt mellem private og offentlige aktører, og den vurdering synes konferencedeltagerne at dele. Udgangspunktet er, at Vejforum er en konference, hvor der er en virksomhedsudstilling og ikke en messe. Det sætter rammerne for den tid, der er til virksomhedsudstillingen og det større antal udstillere betyder selvfølgelig mindre kontakttid til den enkelte virksomhed. Udstillerne vurderer samlet set virksomhedsudstillingen positivt, men 20 % vurderer dog, at de fysiske rammer var mindre gode og 10 % fandt, at antallet af besøgende på standen var mindre tilfredsstillende. Overvejelser om antallet af udstillere vil indgå i forberedelsen af Vejforum 2016.

RA PPO RTERING

F RA

V E JF O R UM

2 0 1 5

Topmøde om veje og trafik 2.-3. december 2015 på Hotel Nyborg Strand De var der alle sammen: de garvede, de unge, de offentlige og de private aktører fra vejsektoren! Mere end 1200 deltagere og 60 virksomhedsudstillere betød selvfølgelig rekord for den 15. udgave af Vejforum og en god basis for networking, debat og faglig udvikling.

Internationalt udsyn

Formand Kim Schwartzlose bød velkommen til 1200 deltagere i Vejforum og lagde sporene for udviklingen af Vejforum i de kommende år.

Formand for Vejforum, chef for infrastrukturdivisionen i MOE, Kim Schwartzlose, gjorde status for Vejforum og lagde nogle pejlemærker for udvikling af konferencen i de kommende år. Et pejlemærke er det internationale udsyn: - Vores infrastruktur hænger i stadig større udstrækning sammen med vores nabolande og den teknologiske udvikling drives frem globalt. Og virksomhederne – entreprenører og rådgivere - har hele verden som deres marked. Det er også en situation som Vejforum forholder sig til.

- Det betyder, at vi i de kommende år planlægger at se stadig flere udenlandske oplægsholdere og sessioner, der trækker på udenlandsk viden og erfaringer. Det er en forudsætning for, at vi kan understøtte kompetenceudvikling og sikre kvalitet og nyhedsværdi, lød budskabet fra Kim Schwartzlose. Han understregede også, at kvalitet og nyhedsværdi er vigtige nøgleord for Vejforum.

Det betyder fokus på kvalitetssikring af sessioner og workshops.

WW W. V E J FO R U M . D K

Man vil ikke have ”reklamegas” og indlæg, som før er hørt.

Kim Schwartzlose pegede også på, at ny teknologi i stigende grad kommer til at præge sektoren. Fx digital anlægsprojektering, entreprenørernes maskinstyring og selvkørende biler. Emner som også vil være i fokus på Vejforum i de kommende år. Andre vigtige temaer er klimatilpasning og ”Smart Cities”.

Politik og teknik Vejforums formand fremhævede også dialogen mellem teknikere og politikere: - Vej- og trafikområdet prioriteres af vores folkevalgte politikere og her må vi nok erkende, at vi i en udstrækning har forsømt at formidle løsninger og konsekvenser af de valg som der træffes, på en ordentligt og forståelig måde. Vi tror på, at Vejforum fremover også kan være et nødvendigt forum, hvor teknikere og politikere har dialog, uden at det bliver for politisk, sagde Kim Schwartzlose.

Opsang til kommunerne!

De selvkørende biler kommer, men måske har det lidt længere udsigter. Men spørgsmålet er om vi overhovedet ønsker de selvkørende biler. Plus opsang til kommunerne, der ikke leverer data om tilstanden på de kommunale veje.

Det er svært at spå om fremtiden, men der blev gjort flere forsøg på Vejforum 2015. Fremtids-spåkonen Liselotte Lyngsø åbnede bl.a. konferencen med et bud på, hvad fremtiden byder på for vej- og trafikområdet. – Det får selvfølgelig betydning, når en IPhone er vigtigere end en bil. 66% af de 18 til 24 årige i USA ville vælge adgang til nettet fremfor adgang til egen bil og de udskyder kørekortet, fordi de ikke vil være off-line, fortalte Liselotte Lyngsø og gav en mængde eksempler på, at deleøkonomi og ny teknologi udvikles med lynets hast og ændrer forudsætningerne for infrastrukturen.

Selvkørende biler er i branchen også et velkendt billede på teknologi, der ændrer vores måde at transportere os på.

5 km eller derunder og at samfundet kan spare 7 kr. i forhold til forbedret helbred og forlænget levetid, for hver kilometer, der køres på cykel i stedet for i bil.

Opsang til kommunerne Tilstanden af de kommunale veje var også et tema, der blev vendt i paneldebatten. Man har en ide om, at det står dårligt til, men der findes ikke et samlet overblik. Derfor sendte vejdirektør Per Jacobsen en lille opsang til kommunerne.

- Realiteten er, at vi i dag ikke har et klart billede af, hvordan det står til med de kommunale veje. Det er noget vi prøver at gøre noget ved, men det er skuffende, hvad der bliver meldt ind fra nogle kommuner. Kommunerne er formentligt presØnsker vi selvkørende biler? sede og har ikke penge til at renovere vejene.

Deltagerne i den afsluttende paneldebat på Vejforum UDSAGN FRA DELTAGERE: Men hvis vi skal ændre på det og gøre situatio2015 diskuterende også selvkørende biler. Her var den » Godt sted at networke nen gennemsigtig, så skal der meldes ind, ellers generelle vurdering, at det nok ikke kommer til at gå med ligesindede kommer vi ikke videre, lød det fra Per Jacobsen. så stærkt endda; vi vil først se de store kapacitetsfagnørder; her er en god KTC-formand Søren Gais Kjeldsen gav vejdiforbedringer som kan opnås ved selvkørende biler på vekselvirkning mellem rektøren ret i udfordringen med at skaffe data fra længere sigt. Således vejdirektør Per Jacobsen: sessioner, workshops og kommunerne.

– Det er vigtigt, at vi kan få skabt - De selvkørende biler kommer, men de store efvirksomhedsudstilling. opmærksomhed om, hvad konsekvenserne er, fekter vil vi første se i et tidsperspektiv på måske 50 år, hvis vi ikke investerer og vedligeholder vores vejså det behøver ikke for alvor at sætte sig i den plananlæg. Det skal vi have synliggjort over for det politiske niveau, lægningsfase vi er i gang med nu, lød budskabet fra Per Jacobsen. lød budskabet også fra Søren Gais Kjeldsen, der pegede på asset Direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam stillede spørgsmålet management som et redskab til formålet. om, vi overhovedet ønsker selvkørende biler.

Debatten rundede også infrastrukturfonden, hvor der findes - Jeg er glad for, at det har lange udsigter med de selvkørende øremærkede midler til området. Direktør i Asfaltindustrien, Anders biler. Hvorfor skal man køre i bil tæt på centrum i vores byer. Alle Hundahl efterlyste, at kassen igen bliver åbnet undersøgelser peger på, at inaktive børn bliver dummere og dum- Der er faktisk penge til veje i Infrastrukturfonden. Der vælter penmere, var budskabet fra Klaus Bondam. ge ind, fordi mange projekter afsluttes hurtigere og billigere. Det – Vi kan meget nemt skabe kapacitet på vejene. Flyt privatbilier jo blot disse penge som vi skal have frigivet til kommunale veje, sterne over i andre transportformer, kollektiv transport og cykler , så kommunale cykelstier, letbaner m.m., som en hjælpende hånd til vil der kunne skabes rigelig kapacitet til erhvervstransport, som er kommunerne, lød budskabet fra Anders Hundahl. afgørende for, at der kan skabes vækst og udvikling, sagde Klaus Bondam. Han pegede bl.a. på, at 30 % af bilturene i Danmark er

De unge, fremtiden og vejsektoren Blandt deltagerne i Vejforum 2015 var også næsten 60 studerende og dermed er konferencen også et udstillingsvindue for alle de muligheder trafik- og vejsektoren byder på. Viadania var også på Vejforum både med en stand på virksomhedsudstillingen og med en workshop, der fokuserede på undervisning i gymnasierne. neering Club har 3815 elevmedlemmer og 260 sabbatmedlemmer, Vejforum har ry for at være et hankønsvæsen, der er blevet grå i og en stor flok af ambassadører, der arbejder for sagen. toppen. Vi har desværre ikke tal på, hvordan det ser ud, men vi vurCenterleder Synnøve Klitgaard, Viadania, fortalte, at man tilbyder derer at gennemsnitsalderen er på vej ned. Traditionen tro havde SRP-opgave-sæt til gymnasierne. OpgavesætVejforum inviteret et stort antal studerende til at tene fokuserer på trafik og vej-relaterede opgadeltage i konferencen - næsten 60 studerende UDSAGN FRA VIRKSOMHEDER ver og skal det gøre det nemt og spændende deltog – og gav deres bidrag til at trække genI UDSTILLINGEN: for de unge. – Det at få skabt interesse for innemsnitsalderen i den rigtige retning. » Vejforum, her skal vi bare være, geniørfaget hos de unge er et langt sejt træk, Branchens fællesinitiativ, Viadania, var også for her er vores målgruppe – der måske kan være svært at prioritere i hverpå Vejforum og afviklede en workshop, der fra beslutningstagere til de dagen i fx kommunerne, men vi oplever, at hvis bl.a. fokuserede på, hvordan der allerede i udførende. man investerer tid og åbner sig mod de unge, gymnasierne kan skabes interesse for arbejdet » Fint sted at møde kunderne, så er der meget positivt spin-off, fx i forhold med infrastrukturopgaver. Her var bl.a. oplæg dyrke netværk og præsentere til opbakning til lokale infrastruktur-projekter, fra chefkonsulent og projektleder Henrik Lemke vores produkter. Det er mere fortalte Synnøve Klitgaard og eksemplificerede fra IDA Engineering Club, der har til formål at få netværk end direkte salg. det bl.a. med det store besøgscenter ved Silflere til at uddanne sig til ingeniører. – Det er keborgmotorvejen. Hvis kommunerne udnytter vigtigt, at vi får formidlet de opgaver som man egne projekter eller kobler sig på større infrastruktur-projekter, så som ingeniører kan komme til at arbejde med, og får anskueliggjort, kan det være med til skabe interesse om ingeniøropgaverne. hvordan man bruger kompetencerne ”ude i virkeligheden”. Det er Og så minder vi om, at forudsætningen for Viadanias arbejde er svært at komme ind i undervisningsplanerne, men det kan gøre unbetalende medlemmer, og dem kunne der godt være flere af. dervisningen mere levende, konstaterede Henrik Lemke. IDA Engi-

På de store linjer viser evalueringen af Vejforum, hvor 54 % af de 1205 tilmeldte deltagere har bidraget, at stort set alle aktiviteter ligger i spændet mellem ”godt” og ”meget godt”, mellem 3 og 4 på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Det er tilfredsstillende for en konference med et så stort udbud af sessioner og workshops som Vejforum har. Men der er også plads til forbedring på en række områder. Der er selvfølgelig nogle aktiviteter, der skraber bunden og andre som scorer højt.

Fællessessioner – åbning og paneldebat Åbningsindlægget ved Liselotte Lyngsø scorede i den høje ende med samlet vurdering tæt på ”meget godt”. Indlægget var et bud på at indkredse den betydning som adfærd, deleøkonomi og teknologisk udvikling får for vej- og trafiksektoren. Deltagelsen ved paneldebatten trak et pænt deltagerantal på trods af ministerafbud og den tidsmæssige placering som afslutning af konferencen.

Størrelsen på konferencen og praktik Med lige over 1200 tilmeldte deltagere og 60 virksomhedsudstillere, så er Vejforum større end nogensinde. Deltagerantallet blev i øvrigt øget i sidste øjeblik, da en international delegation blev tilmeldt. Konferencestørrelsen har givet visse udfordringer, bl.a. i forhold til logistik (hoteller) og lyd ved de fælles arrangementer. Disse forhold er vi opmærksomme på.

Virksomhedsudstilling 6o virksomhedsudstillere var det største antal nogensinde til Vejforum. Konferencedeltagerne vurderede samlet set virksomhedsudstillingen til 3,6, i spændet mellem god og meget god, og det vurderer vi som absolut tilfredsstillende. Vi mener, at virksomhedsudstillingen giver et væsentligt fagligt bidrag til Vejforum og et godt omdrejningspunkt for networking og kontakt mellem private og offentlige aktører, og den vurdering synes konferencedeltagerne at dele. Udgangspunktet er, at Vejforum er en konference, hvor der er en virksomhedsudstilling og ikke en messe. Det sætter rammerne for den tid, der er til virksomhedsudstillingen og det større antal udstillere betyder selvfølgelig mindre kontakttid til den enkelte virksomhed. Udstillerne vurderer samlet set virksomhedsudstillingen positivt, men 20 % vurderer dog, at de fysiske rammer var mindre gode og 10 % fandt, at antallet af besøgende på standen var mindre tilfredsstillende. Overvejelser om antallet af udstillere vil indgå i forberedelsen af Vejforum 2016.

Vejforum 2016 7. og 8. december 2016

Kommune Vejdirektoratet Anden offentlig virksomhed Rådgivende ingeniør Entreprenørvirksomhed Anden privat virksomhed

Hvor mange gange inkl. denne har du deltaget i Vejforum?

Det var første gang 2-5 gange 6-10 gange Mere end 10 gange Det husker jeg ikke

Hvordan vurderer du det samlede faglige udbytte af Vejforum 2015?

(3,50)

Overordentlig godt Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Ikke relevant

Hvordan var muligheden for at dyrke netværk?

(3,85)

Overordentlig god Meget god God Mindre god Dårlig Ikke relevant

Hvordan vurderer du udstillingen?

(3,60)

Overordentlig god Meget god God Mindre god Dårlig Ikke relevant

Bag Vejforum står: Asfaltindustrien Dansk Byggeri Foreningen af Rådgivende Ingeniører IDA Trafik og byplan Ingeniøruddannelsernes lærere i vej- og trafikfagene Kommunalt Entreprenør Forum Kommunal Teknisk Chefforening Kommunal Vejteknisk Forening Fagbladet Teknik & Miljø Fagbladet Trafik & Veje Trafikgruppen på Aalborg Universitet Vejdirektoratet VEJ-EU Organisationen Formand for Repræsentantskabet: Kim Schwartzlose, MOE A/S Formand for Faggruppen: Stig H. Langsager, Odense Kommune Sekretariatet varetages af VEJ-EU v. sekretariatschef Henrik Harder Læs mere på www.vejforum.dk og www.vej-eu.dk

Layout: www.shc.dk

1205 konferencedeltagere og 60 virksomhedsudstillere på Vejforum 2015 var igen ny rekord. 651 deltagere har udfyldt evalueringsskemaet, så Vejforum har et godt materiale til at vurdere konferencen.

Hvor er du ansat?

Tekst: Publicpress

Meget godt…. med plads til forbedringer

jura

RA PPO RTERING

Juraklummen

F RA

V E JF O R UM

2 0 1 5

§

Topmøde om Tænk forvaltningsretten veje og trafik ind i digitaliseringen 2.-3. december 2015 på Hotel Nyborg Strand Det kan få alvorlige konsekvenser for en kommune, hvis et IT-system ikke lever op til de De var der alle sammen: dekan garvede, unge, de offentlige og de private aktører og forvaltningsretlige krav. Det føre til de dårlig medieomtale og svække virksomheders fra vejsektoren!

Mere end 1200 deltagere og 60 virksomhedsudstillere betød borgeres tillid til kommunen. selvfølgelig rekord for den 15. udgave af Vejforum og en god basis for networking, debat og faglig udvikling.

fx tilfældet, hvis systemet ikke oplyser Det kan have alvorlige konsekvenser Digitalisering fylder mere i det offentsagen i tilstrækkelig grad, hvis adressafor en kommune, hvis et IT-system ikke lige Danmark. Særligt de seneste år lever op til de forvaltningsretlige krav. er der sat fokus på dette område med ten for afgørelsen ikke får tilstrækkelig En ting er, at man som kommune træfforskellige digitaliseringsstrategier. Det begrundelse, eller ikke bliver vejledt er der flere gode grunde til: Større dikorrekt. fer en afgørelse, der efterfølgende viser Kommunale digitale systemer, som sig at være ulovlig. Noget andet er, hvis gitalisering kan anvendes til at frigøre behandler personoplysninger, og som man på grund af et IT-system træfressourcer fra kommunerne, og det kan identificeretil fysiske personer, skal kan forenkle og virksomhefer 10, 20 ellerog 50 forkerte Formand Kimborgernes Schwartzlose bød velkommen 1200 deltagere i Vejforum lagde afgørelser, sporene for også overholde kravene i persondatafordi systemet er forkert tilrettelagt. dernes kontakt til det offentlige. Inden udviklingen af Vejforum i de kommende år.

Dette kan skabe dårlig medieomtale for teknik og miljø er der eksempelloven. Systemerne skal være tilstrækog svække virksomheders og borgeres vis etableret selvbetjeningssystemer keligt sikre til, at uvedkommende ikke Man ikke have samt ”reklamegas” og indlæg, Formand for Vejforum, chef for tillid til vil kommunen deres almindetil byggeansøgninger, oginfrastruksystemer, får adgang til personoplysningerne. som før er hørt. turdivisionen i MOE, Kim Schwartzlose, der kan håndtere miljøgodkendelDette gøres i praksis både teknisk via lige retsfølelse.

Kim Schwartzlose pegede også på, at gjordeser, status Vejforum ogeffektivisere lagde nogle antivirus og firewalls og organisatorisk medfor det formål at ny teknologi i stigende grad kommer til pejlemærker for udvikling af konferencen via adgangskontrol, kontrol med afviste sagsbehandlingen. at præge sektoren. Fx digital anlægsproi de kommende år. Et pejlemærke er det adgangsforsøg og logning. jektering, entreprenørernes maskinstyring internationale Gælderudsyn: også for IT-systemer og selvkørende biler. Emner som også vil - Vores infrastruktur hænger i stadig Men når de digitale systemer anvendes Databehandleraftale med være i fokus på Vejforum i de kommende større tiludstrækning sammen medopgaver, vores den del af kommunernes den eksterne part år. Andre vigtige temaer er klimatilpasning nabolande og den teknologiske udvikling der betegnes som ”afgørelsesvirkPersondataloven indeholder også krav til outsourcing af behandling af perer det at forvaltog ”Smart Cities”. drivessomhed”, frem globalt.

Ogafgørende, virksomhederne ningsrettenogtænkes ind. -Særligt fordi sonoplysninger, fx når en leverandør – entreprenører rådgivere har hele Politik og teknik ogsåDet gælder for af et IT-system har adgang til personverdenforvaltningsretten som deres marked. er også Vejforums formand fremhævede også diaIT-systemet.

Med andre ord gælder foroplysninger i support-øjemed, eller når Tue Trier Bing, en situation som Vejforum forholder sig til.

Advokat, Bech-Bruun et IT-system er hostet hos en ekstern valtningsretten også, når papiret bliver logen mellem teknikere og politikere: Vejog trafi kområdet priori- Det betyder, at vi i de kommende år planlægger at se stadig part.

I alle situationer, hvor eksterne udskiftet med en computer, og sagsbeteres af vores folkevalgte politikere og her må vi nok erkende, at vi i flere udenlandske oplægsholdere og sessioner, der trækker på har adgang til en kommunes personophandlingen ikke sker på skrivebordet, en udstrækning har forsømt at formidle løsninger og konsekvenser udenlandsk viden og erfaringer. Det er en forudsætning for, at vi men i et digitalt system. lysninger, skal der indgås envalg databeaf de som der træffes, på en ordentligt og forståelig måde. Vi kan understøtte kompetenceudvikling og sikre kvalitet og nyhedsFolketingets Ombudsmand har handleraftale med dentror eksterne part, så fremover også kan være et nødvendigt forum, på, at Vejforum værdi, lød budskabet fra Kim Schwartzlose. Han understregede de seneste år sat fokus på netop de det sikres, at behandlingen af oplysninhvor teknikere og politikere har dialog, uden at det bliver for politisk, også, at kvalitet og nyhedsværdi er vigtige nøgleord for Vejforum. forvaltningsretlige krav til det offentgerne er underlagt de samme krav, som sagde Kim Schwartzlose.

Det betyder fokus på kvalitetssikring af sessioner og workshops. hvis det var kommunen selv, der havde liges IT-løsninger og har behandlet en behandlet dem. Kravene til kommuners del sager, hvor IT har spillet en central behandling af personoplysninger øges rolle, men hvor Ombudsmanden har Charlotte Bagger Tranberg i starten af 2018, når persondataforordkonstateret, at IT-løsningerne ikke lever Advokat, Bech-Bruun op til de forvaltningsretlige krav. Det er ningen træder i kraft.

Internationalt udsyn

WW W. V E J FO R U M . D K

Teknik & Miljø / marts 2016

35

Kort nyt Nyheder fra teknik- og miljøområdet - fra hele Danmark

FRI: Kommunalejet infrastruktur forværret Danmarks infrastruktur har fået det bedre, viser FRI´s (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) tredje og omfattende State of the Nation analyse. Det er navnlig jernbaner, energiforsyning, statslige veje og kloakker samt spildevandsnettet, der har fået et løft, siden analysen sidst blev foretaget i 2012.

- Når vi sammenligner den nye analyse med analysen fra 2012, er konklusionen næsten entydigt positiv: tilstanden af vores infrastruktur er blevet løftet. Igen. Det er vigtigt for at understøtte langsigtet vækst og udvikling af det danske samfund. I perioden fra 2012 til 2016 er der foretaget en række investeringer i infrastrukturen, ikke mindst i jernbanenettet. Vi har desuden set, at ekstreme regnskyl flere steder i landet har medvirket til at accelerere investeringer i kloakker og løsninger til klimatilpasning, siger Henrik Garver, administrerende direktør i FRI. FRI finder det påtrængende, at der i de kommende år sættes fokus på at få fremtidssikret vejnettet og foretaget et markant løft af den offentlige bygningsmasse.

- Når længden af de kommunale veje udgør 95 pct. af det samlede danske vejnet, efterlader det Danmark med en utilstrækkelig robusthed af den samlede vejinfrastruktur i Danmark. Det gælder også den offentlige bygningsmasse, hvor manglende investeringer betyder, at vi destruerer værdien dag for dag, samtidig med at vi har ringere bygninger i forhold til undervisning, pleje og administration og får sværere ved at understøtte visionen om en fossilfri energiforsyning i Danmark i 2050, hvor bygningers energiforbrug er en væsentlig del af det samlede regnestykke, forklarer Henrik Garver.

Kilde:frinet.dk

DAC: Ny udstilling om Smart Cities Den 18. marts åbner udstillingen UPDATE, på Dansk Arkitektur Center i København. Målet er at sætte fokus på den usynlige opdatering af vores byer, der finder sted netop nu og at konkretisere diskussionen omkring Smart City-løsninger ved at vise eksempler på, hvordan danske byer er i gang med at blive opdateret. Udstillingen sætter fokus på dialogen mellem borgere, kommuner og virksomheder.

- Når smartphones, sensorer, microchips, internet-adfærd begynder at tale sammen får vi pludselig en situation, hvor borgernes reelle adfærd, behov og krav til byerne og kommunernes services bliver synlige i ”real-time”. Det skaber en ny situation med fordele om ulemper, som kan betyde fundamentale ændringer for vores hverdag, vores kommune, borgerservice, byplanlægning og mange andre aspekter i vores samfund. Derfor er det vigtigt, at vi får en åben dialog og debat om fremtidens digitale samfund, som involverer borgere, virksomheder, kommuner og politikere, siger Rasmus Rune Nielsen, kreativ direktør, Dansk Arkitektur Center.

Udstillingen og arrangementer kan opleves fra den 18. marts til d. 12. juni.

Kilde:dac.dk

Kl: Planlovsforhandlinger må ikke ende uden billige boliger KL advarer Folketinget mod at fjerne kommunernes muligheder for at kræve billige boliger i attraktive områder. Vi har brug for alle de billige boliger, vi kan skaffe, lyder det. ’Mere frihed til kommunerne i den lokale planlægning’. Det er tanken bag den store revisionen af planloven, som regeringen har sat i gang. I denne tid strides Folketingets partier om indholdet i revisionen, og et flertal ser ud til at være stemt for at ville fjerne kommunernes muligheder for at stille krav om, at nye boligområder skal indeholde 25 pct. almene boliger, som dermed kan betales af lav- og mellemindkomster.

Den melding er der dog ikke meget frihed over, lyder det fra Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg.

- Behovet for almene boliger er især presserende i de større byer, hvor grundpriserne stiger og stiger, og der mangler derfor boliger, som kan betales af sygeplejersken og politibetjenten. I flere byer er ungdomsboliger og ældreboliger en mangelvare. Og over hele landet kæmper kommuner med at finde permanent tag over hovedet til de mange tusinde flygtninge, som kommer til landet netop nu, siger Jørn Pedersen. kilde:kl.dk

36

Teknik & Miljø / marts 2016

KL konference

’Resiliens’ - fremtidens strategiske ledelsesfokus

Den modstandsdygtige kommune I kommunerne er flere begyndt at arbejde med resiliens på forskellig vis, og dette arbejde forventes intensiveret i de kommende år bl.a. gennem KL understøttende aktiviteter. Der er pt. størst fokus på natur og miljødelen mht. resiliens, men også på andre områder, som fx uddannelse og beskæftigelse, er der aktiviteter. Resiliens er et begreb, der rammer ned i tidsånden, men det er komplekst og indeholder mange facetter, og det er derfor vigtigt at sætte det ind i en kommunal sammenhæng.

Af | Anders Christiansen, chefkonsulent, KL

’Resiliens’ anvendes i dag i stigende grad på områder, der berører kommunerne og den kommunale forvaltning.

Der er ingen klar overordnet definition af begrebet, men forskellige områder og brugere har hver sin egen definition.

Fælles for de mange definitioner er en forståelse af at genstanden, personen, virksomheden eller kommunen skal kunne komme tilbage og fungere efter at være udsat for en given hændelse.

Teknik og miljøkontoret i KL har i 2015 afholdt en række møder med kommuner, forskere og andre interessenter, der arbejder med resiliens med afsæt i beredskab og klima i projektet Beredskab - den resiliente kommune.

Anbefalingerne fra projektet er, at KL skal fortsætte med løfte denne dagsorden og gerne mere bredt, og at alle skal være bedre til at dele viden og inspirere hinanden rundt om i kommunerne, når det gælder arbejdet med resiliens.

Bæredygtige forretningsmodeller Som samfund og kommuner står vi over for en række udfordringer: Social kompleksitet (flygtninge, ulighed), klimaforandringer og katastrofer, urbanisering og affolkning, kritisk infrastruktur, forsyningssikkerhed, postindustrialisering og meget mere.

Arbejdet med resiliens taler ind i dette fokus, og bygger på samskabelse og nye effektive bæredygtige løsninger og forretningsmodeller.

Ifølge den svenske myndighed for samfundsbeskyttelse og beredskab (MSB) adresserer resiliens ikke kun trusler og risici - men omfatter også, hvad vi proaktivt kan gøre for helt at undgå eller håndtere forskellige trusler og risici.

Resiliensbegrebet hjælper os med at se fællesskaber, robusthed og evne til krisestyring, som en forudsætning for en sikker og bæredygtig udvikling.

Langsigtede, lokale løsninger Men vi skal ikke kun lave her-og-nu løsninger, men også langsigtede løsninger, der favner tværfagligt og både for land og by. Vores udfordringer er ofte globale, men løsningerne lokale. Derfor er det relevant for kommunerne at arbejde med resiliensbegrebet. Tesen er, at hvis vi kan skabe nye forbindelser, kan vi skabe nye løsninger. Det gælder internt i kommunerne og i kommunernes samspil med borgere, virksomheder og øvrige aktører.

I 2016 sætter KL fokus på resiliens gennem en møderække, der skal blive til en guide til den resiliente kommune.

På TEKNIK & MILJØ ’16 Byen, landet og vandet i Aalborg Kongres & Kultur Center den 14. april begynder vi med et strategisk møde om den fleksible, modstandsdygtige og tværfaglige kommune. Deltagerne er kommunalpolitikere og beslutningstagere på teknik- og miljøområdet i landets kommuner.

Efter sommer afholdes yderligere to møder – et i øst og et i vest – som bygger videre med afsæt i den dialog der finder sted i Aalborg på TEKNIK & MILJØ ´16.

Teknik & Miljø / marts 2016

37

1

kl konference

Stærkere identitet og kommunikation Forvaltningen skal skabe scenografien for det gode liv Skabe fortællingen om kommunen fra fronten, mens vi arbejder

”Vi har en fælles opgave i at fastholde et helhedsorienteret syn på service. Heri ligger også at vise og dokumentere at best practice ikke kun handler om tid.”

2

Samskabelse ind i driften og i det små Kommunen som ’understøtter’.

Borgerne som entreprenører – prøv det af, se hvad der sker, tal om det!

Fælles, nationale servicemål

Fokus på den gode sagsbehandling Regeringen og kommunerne har aftalt fælles, nationale servicemål for byggesagsbehandling, miljøgodkendelser og husdyrgodkendelser. Indsatsen koncentreres nu om at få sagsbehandlingstider til at flugte med kommunernes øvrige arbejde med at styrke service, kvalitet og erhvervsvenlighed.

Af | Susanne Lykke Jakobsen og Nina Svaneberg, KL

Aftalen om reduktion af sagsbehandlingstider, som har ført til de aktuelle fælles servicemål, bunder i ønsker fra erhvervslivet om bedre rammebetingelser. Kommuner skal ikke hæmme en evt. vækst og udvikling, tværtimod.

Med aftalen følger økonomiske midler, som udbetales til kommunerne via bloktilskuddet i 2016-18.

Nu er det letforståelige mål lagt ud, og vejen derhen er åben. Det giver lejlighed til at vende, hvordan kommunen møder borgerne og virksomheder, og hvordan vi organiserer os bedst. KL sætter en landsdækkende indsats på skinner, som skal understøtte kommu-

38

Teknik & Miljø / marts 2016

nernes arbejde med at nå servicemålene med størst mulig grad af kvalitet, tilfredshed og trivsel.

Det store fokus på kommunernes sagsbehandling kræver internt ledelsesmæssig kurs, koordination og engagement. Vidensdeling mellem kommunerne spiller en stor rolle i at styrke indsatsen og dokumentere, at den virker.

Vinde slaget og tabe krigen Vi har en fælles opgave i at fastholde et helhedsorienteret syn på service. Heri ligger også at vise og dokumentere at best practice ikke kun handler om tid.

Ofte kan god service handle om tidlig vejledning, forventningsafstemning, lydhørhed og tilgængelighed.

De fælles servicemål er gennemsnitlige, for nogle sager vil tage kortere eller længere tid end andre. Hvad der afgør tidsforbruget bliver tydeligere, når Byg & Miljø udvikles til at kunne sagslogge i løbet af 2016. Så vil det vise sig, hvad der kan skrues på for fortsat at fremme samarbejdet mellem borgere, erhverv og kommuner.

kl konference

FEM

Pejle mærker

Servicemålene kan kobles med forvaltningernes øvrige strategiarbejde. Her er nogle bud fra et udviklingsdøgn i november med deltagelse af kommuner og andre aktører:

3

Kontroltab og fri faglighed

Muskler til kompetenceudvikling

Hvor langt tør vi gå?

Ny kontroltabsledelse.

Behov for processer, metoder, praktiske erfaringer.

Udnytte hinandens indsatser bedre – 97 målgrupper.

Kommunerne som vejviser Udfordre staten, vise virkeligheden.

Stå vagt om velfærden trods udfordringer.

5

4 ”Nu er det letforståelige mål er lagt ud, og vejen derhen er åben. Det giver lejlighed til at vende, hvordan kommunen møder borgerne og virksomheder, og hvordan vi organiserer os bedst.”

Planlagte aktiviteter om Fælles Servicemål Det første chefmøde i forlængelse af aftalen om nationale servicemål afholdes: Øst - 17. marts 2016, Scandic Copenhagen Vest - 31. marts 2016, Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus På KL konferencen TEKNIK & MILJØ ’16 diskuteres de lokalpolitiske vinkler på emnet på temamødet: Servicemål - strategier for borgerkontakt, 15. april.

Til sommer og efterår afholdes desuden regionale seminardage for fagchefer og nøglemedarbejdere med inspiration og workshops.

Teknik & Miljø / marts 2016

39

Tema: havne

Vilje til vækst i Frederikshavn Havn

Udvikling med stormstyrke i fuld gang I løbet af de kommende år står udvikling og vækst på dagsordenen i Frederikshavn. Byen ønsker flere tilflyttere og forventer at kunne tiltrække med attraktive arbejdspladser inden for den nærmeste årrække. Frederikshavn Havn er en trafikal havn med vækstpotentiale, som skal udnyttes til gavn for det nordjyske område.

Af | Line Unold, redaktør

I

Fakta Den samlede udvidelse af Frederikshavn Havn er gennem tre etaper planlagt til at give: • 930.000 kvadratmeter baglandsareal • 100.000 kvadratmeter kajareal • 2.000 meter kaj • 11 meter dybgang forberedt til 14 meter • 200.000 kvadratmeter spulefelter 40

Teknik & Miljø / marts 2016

Læs og se film om havneudvidelsen på www.frederikshavnhavn.dk.

Tema: Havne

I

nden for de kommende år forventes udvidelsen af havnen i Frederikshavn at skabe vækst og arbejdspladser. Havneområdet skal udvikles i overensstemmelse med havnens fire strategiske fokusområder – maritim/offshore service, genindvinding, turisme/færgefart & traditionel havnedrift.

- Farvandet ud for Frederikshavn Havn er det tredje mest trafikale i verden. Der sejler hundrede tusinde skibe forbi hvert år. I dag kan vi tiltrække 40 pct. af dem med den vanddybde og de kajer, vi har. Efter havneudvidelsen kan vi tiltrække 80 pct. af dem. Så muligheden for at kunne skabe mange flere arbejdspladser på havnen er til stede, siger Torben Gregersen, der er projektdirektør ved Frederikshavn Havn.

I flere etaper Frederikshavn Havn er blandt Danmarks ti største erhvervshavne, og den omfatter trafikhavn, færgehavn og serviceindustri. Mere end 100 private virksomheder har til huse ved havnen, og tusindvis af mennesker er beskæftigede her. Med havneudvidelsen forventes endnu flere at komme i arbejde.

Havneudvidelsen kommer til at forløbe over tre etaper. På baggrund af et udbud og to forhandlingsrunder blev der sidste år indgået en aftale med Aarsleff

om første etape, som forventes færdig i foråret 2018. Frederikshavn Havn gennemførte to forhandlingsrunder med de bydende virksomheder for at få deres engagement, kreativitet og initiativ til første etape belyst, og efterfølgende havde man en afsluttende runde, BAFO - Best And Final Offer. Processen stod på gennem et år efter et EU-udbud, som blev afsluttet i sommeren 2015.

- Vi havde kridtet nogle minimumskrav og andre krav op, og så lod vi virksomhederne byde på, hvordan havnen kunne tegnes og komme til at se ud.

Selvfølgelig med respekt for den masterplan, der blev lavet for længe siden, fortæller Torben Gregersen.

Etape to og tre kommer også til at bestå af løbende udvidelser af havnearealet og vil blive planlagt, når efterspørgslen berettiger yderligere ekspansion.

Udvikling frem for afvikling Minimumskravene til de bydende er stillet for at sikre en bæredygtig løsning til havneudvidelsen i Frederikshavn.

- Kravene er, at vi får minimum 600 meter ny kaj med en minimum vanddybde på 11 meter med mulighed for en yderligere udvidelse til 14 meter og 330.000 kvadratmeter baglandsareal, fortæller Torben Gregersen.

Havneudvidelsen skal være med til fremover at sikre en positiv vækst i Frederikshavn. Med de nye arbejdspladser forventer Torben Gregersen, at det bliver mere attraktivt at arbejde og bosætte sig i området. Derudover håber han, at det vil lykkes at fastholde de studerende i byen, når de bliver færdiguddannede og skal søge arbejde.

- Hvis vi ikke udvikler, så afvikler vi.

Det er det, man oplever i Frederikshavn – at folk flytter herfra. Nu vil vi gerne vende processen, så folk flytter hertil i stedet. Vi vil gerne skabe arbejdspladser og fastholde de unge, der studerer heroppe, og vi har valgt at udvikle, siger Torben Gregersen.

Som allerede offentliggjort og helt i tråd med havnens strategi, er det siden indgåelse af udvidelseskontrakten lykkedes havnen at tiltrække den første borerig nogensinde, at tiltrække USA’s største genindvindingsvirksomhed inden for skrotning af udtjente olie- og gas-installationer samt at etablere Danmarks første LNG-produktion, som bliver fremtidens maritime brændstof .

- Vi asfalterer samtidig med, at vi kører på Frederikshavn Havn, siger Torben Gregersen.

Teknik & Miljø / marts 2016

41

Tema: havne

Bryd de ministerielle ”søjler” ned

Mere enkle regler kan skabe vækst i kystbyer En næsten religiøs krig er brudt ud mellem tilhængere og modstandere af plan- og miljølovene. Danske Havne ser klare fordele ved at have regler, der beskytter havnes og virksomheders muligheder for at udvikle sig, men der er bestemt også behov for at se fordomsfrit på de mange regler. Især administrationen og mange styrelser volder problemer.

Af | Tom Elmer Christensen, erhvervspolitisk konsulent, Danske Havne

Havnenes rammevilkår og tidsforbrug på ansøgninger påvirkes betydeligt af regler for planlov, miljøbeskyttelse, strandbeskyttelse, klitfredning, naturbeskyttelse og fredningsbestemmelser.

Listen over begrænsninger for erhvervsudvikling i de mange regelsæt

42

Teknik & Miljø / marts 2016

er lang og efterlader kun lidt plads til lokale hensyn og prioriteringer. Samlet virker det overvældende for havnene og de virksomheder, der er på havnene eller søger til havnene. Lange sagsbehandlingstider på ofte to-tre år og et kortsigtet og centralistisk lånemarked

gør det vanskeligt at fastholde interesse fra virksomheder i at udvikle nye projekter eller slå sig ned i landdistrikternes havne.

Formålet med denne artikel er at bidrage til, at politikere, ministerier, virksomheder og havne kan finde mere

Tema: havne

forskellige aktiviteter er langt mere oplyst, end da lovgivningen blev udformet, sidder planlæggere, fredningsfolk, natur- og miljøfolk hver gang og ønsker projekter belyst ud fra hver deres ofte omfattende krav til dokumentation og dataindsamling. Det koster tid og dyre konsulenttimer at gentage de mange undersøgelser af et projekts påvirkning af dyrelivet.

3. Havnerelaterede aktiviteter defineres forskelligt af myndigheder. Havnearealer er som udgangspunkt undtaget fra beskyttelseslinjer, men næsten alle havne har ønsker og projekter, som ønskes placeret i tilknytning til havnearealerne. I sådanne sager, og ved ændringer i arealanvendelse eller funktioner på havnearealer, skal aktiviteterne være ”havnerelaterede”. ”Havnerelaterede aktiviteter” bør tolkes meget bredere, fx transportrelaterede eller erhvervs-, transport- og turismerelaterede.

enkle måder at afveje natur- og miljøhensyn, så mere vækst og flere job skabes i Danmarks kystbyer.

Det er samtidig et stort ønske fra havne og virksomheder, at reglerne ses samlet og ikke hver for sig, som det oftest sker i behandling af sager om tilladelser til nye eller udvidede aktiviteter. De ministerielle ”søjler” med hver deres lovgivning er en hård nød at knække for havne og virksomheder i landdistrikter.

Især tre forhold skaber problemer for havne og virksomheder: 1. Tidsforbruget ved ansøgninger og sagsbehandling. Krav til dokumentation er ofte unødigt omfattende og meget omkostningskrævende. Men mest af alt skaber de lange sagsbehandlingstider, høringer og ankefrister vanskeligheder for, at havne og interesserede virksomheder kan opretholde tilsagn fra investorer.

Danmark har mange havne, og det er i havnene, at vækst og jobskabelse sker i disse år. Havnene er det naturlige udgangspunkt for de erhvervsaktiviteter, der er langs kysterne. Med 80 pct. af Danmarks udenrigshandel gennem havnene, forsyning af hele Europa med fisk og et stort rutenet af færger og godsskibe, er havnene vigtige transportcentre. Dertil er havnene vigtige erhvervscentre med avanceret miljø- og energiteknologi og masser af moderne reparations- og servicevirksomheder i og omkring havnene. 60.000-70.000 mennesker har job i tilknytning til aktiviteter på store som små havne.

”Formålet med denne artikel er at bidrage til, at politikere, ministerier, virksomheder og havne kan finde mere enkle måder at afveje natur- og miljøhensyn, så mere vækst og flere job skabes i Danmarks kystbyer.”

Thorsminde – et projekt i klemme En investor ønsker at investere et tocifret millionbeløb i fiskeindustri i Thorsminde Havn. Havnen har et ledigt areal, som ligger op til klitfredningslinjen, er omfattet af strandbeskyttelseslinjen og ligger op til et Ramsar- og Natura 2000-område. Dele af det pågældende areal er i lokalplan udlagt som havneområde, og fiskeindustri er havnerelateret. Behov for store vandmængder løses ved indpumpning fra Vesterhavet. Rørledningen skal graves gennem klitrækken.

Virksomheden vil investere godt 200 mio. kr., og byen har udsigt til 30 nye job.

Fase 2 i virksomhedens opbygning vil kræve et mindre areal, der ligger uden for havneområdet, og det udløser en så omfattende sagsbehandling, klage- og ankesagsbehandling, som måske tager to-tre år. Virksomheden ønsker hurtig vished om muligheder for det ekstra areal, og pengeinstitutter giver ikke lånetilsagn på to-tre års sigt i landdistrikter.

2. Der mangler koordinering mellem de mange lokale og centrale myndigheder. På trods af at konsekvenser ved

Teknik & Miljø / marts 2016

43

Tema: havne

Danske Havnes konference 2016:

Havne bidrager til både lokal og national udvikling Havne udvikler og udvider i disse år. Infrastrukturen moderniseres, og samtidig skal havnene drive en forretning. En forretning til fordel for havnen og for det erhvervsliv, der er afhængig af havnen. Det er omdrejningspunktet på Danske Havnes Havnekonference ”Havne… fra infrastruktur til meget mere” fra den 18. -20. april 2016.

Af | Nete Herskind, sekretariatsleder, Danske Havne

Danske Havne er overbevist om, at havne er og skal være mere end infrastruktur. Havne er grundlaget for bæredygtig udvikling for og i hele landet.

Men det kommer ikke af sig selv. Skal havnene bidrage, er der brug for fortsat udvikling af sektoren.

Alle havne er nødt til at gentænke og udvikle deres forretning. Skibene bliver større, godsstrømme ændres, og kunderne efterspørger nye specialiserede og konkurrencedygtige løsninger.

Løsninger, som konkurrenter i Danmark eller udlandet måske kan tilbyde. Derfor er det ikke længere nok, at havnen har en god infrastruktur.

Når 200 havnefolk og havneinteresserede mødes over tre dage midt i april, er det netop for at diskutere havnenes udvikling og bidrag til samfundet. Havne skal som alle andre virksomheder præstere et økonomisk overskud. Erhvervshavnene gør det ved at tiltrække kunder med behov for den særlige infrastruktur, som kobler skibstransport med landtransport. Det stiller store krav til infrastrukturen på havnen og til adgangsforholdene fra

vand- og landsiden. Men herudover er det også erhvervsklyngen, som havnen er centrum i, der er med til at tiltrække kunder og aktiviteter. Der er brug for nye samarbejder, hvor de, der i går var konkurrenter eller kunder, i morgen kan være centrale samarbejdsparter for havnens videre udvikling.

Danske havne er en central infrastruktur, men de er også andet og mere. Omdrejningspunktet for havnekonferencen er derfor, hvad dette mere er, og hvilke prioriteter danske havne er nødt til at udvikle. Målet er for såvel kommunerne, som ejere af havnene og for havnebestyrelser og -direktioner at opnå en større erkendelse og anerkendelse af de opgaver, som havnene løser. En erkendelse og anerkendelse

af forandringer, der igen sætter krav til havnenes rammevilkår lokalt og nationalt. En erkendelse og anerkendelse af, at det er nødvendigt med en organisering af havnene og deres muligheder, så havnenes potentiale kan udnyttes til gavn for udviklingen i hele Danmark.

Danske Havnes Havnekonference er åben for alle interesserede deltagere.

Se mere på www.danskehavne.dk

40 mio. passagerer om året går ombord eller fra borde på en færge til ind- eller udland

ER DU KLAR OVER: danske havne håndterer

80 pct.

2,5 pct. af godset i EU’s havne

af dansk udenrigshandel sker med skib og gennem en havn Danmark er

EU’s tredjestørste

danske havne i 2014 håndterede

passagernation

92,5 mio. ton gods? danske havne har

44

over 500.000 skibsanløb Teknik & Miljø / marts 2016

om året

det er 16,5 ton gods pr. dansker!

Hirtshals Havn har ved landsretten fået medhold i, at ledningsejeren skal betale udgifterne til at sænke og sikre nedgravede kabler på et hidtil ubebygget areal, hvor havnen nu vil opføre en bygning.

Tema: havne

Sikring af nedgravede kabler

Gæsteprincip kan spare havne for anlægsudgifter Det handler ikke om liggende gæster - og så alligevel. Ledningsejere har ofte ledningerne liggende i jorden på havnearealer under det såkaldte gæsteprincip. Det betyder, at det er gæsten, der skal betale fx for sænkning eller andet af ledningerne, hvis det bliver nødvendigt. En konkret afgørelse fra landsretten stadfæster det princip, men der er forhold, man som grundejer skal være opmærksom på.

Af | Søren Nørgaard Sørensen, advokat og partner ved advokatfirmaet HjulmandKaptain

Hirtshals Havn skulle opføre en ny bygning på eget areal. Arealet havde hidtil været ubebygget, og på arealet havde elselskabet/ledningsejeren nedgravet elforsyningskabler, der bl.a. forsynede havneområdet med strøm.

I forbindelse med opførelse af bygningen var det nødvendigt at sænke og sikre kablerne. Derfor opstod spørgsmålet, om det var elselskabet/ledningsejeren eller Hirtshals Havn/arealejeren, der skulle betale for arbejdet. Ledningsejeren udlagde beløbet til entreprenøren, men krævede efterfølgende betaling af Hirtshals Havn, som nægtede at betale med henvisning til gæsteprincippet.

Herefter udtog ledningsejeren stævning mod Hirtshals Havn og tabte sagen i byretten. Ledningsejeren ankede sagen til landsretten, som ultimo januar 2016 dog stadfæstede byrettens afgørelse.

Gæsteprincippet indebærer, at ledningsejeren skal betale udgifterne forbundet med flytning eller sikring af forsyningsledninger i jorden, når flytningen eller ændringen er nødven-

dig som følge af arealejerens ændrede brug – netop som tilfældet er i den konkrete sag. Det er en forudsætning for påberåbelse af gæsteprincippet, at arealejeren ikke har modtaget betaling fra ledningsejeren for at ”tåle” at have ledningerne på arealet. På den anden side er det ikke afgørende – som mange tror - om forsyningsledningerne er sikret ved tinglyst servitut. Med andre ord, sikring ved tinglyst servitut er ikke automatisk en fraskrivelse af de rettigheder, der følger af gæsteprincippet. Sidstnævnte er bl.a. slået fast af Højesteret i en anden sag fra 2015.

Det er ikke afgørende for arealejerens rettigheder og gæsteprincippets anvendelse, om arealet er privat eller offentligt. Gæsteprincippet gælder derfor som udgangspunkt for alle danske havne, og uanset hvilken type

havn der er tale om. Domstolene har gentaget flere gange, at det er ledningsejeren, der har bevisbyrden for, at gæsteprincippet måtte være fraveget ved aftale eller kutyme. Og da ledningsejeren ligger i jorden ”som gæst”, har domstolene udtalt, at der ”skal meget til” for at lægge en fravigelse af gæsteprincippet til grund (til skade for arealejeren).

Arealejeren (havnen) står altså rigtig stærkt og har med den seneste dom udsigt til rigtig store besparelser på anlægsbudgettet fremover – hvis de håndterer sagen korrekt fra start.

”Arealejeren (havnen) står altså rigtig stærkt og har med den seneste dom udsigt til rigtig store besparelser på anlægsbudgettet fremover – hvis de håndterer sagen korrekt fra start”

Teknik & Miljø / marts 2016

45

Tema: Havne

”Et område, der trænger til mere sund fornuft, er afgifter, der hæmmer miljøtiltag, og en anerkendelse af havnes rolle som havets skraldemænd” Foto: Jan Kofod Winther

46

Teknik & Miljø / marts 2016

Tema: havne

Danske Havne efterspørger

Mere sund fornuft i håndtering af affald Miljø er permanent på den politiske dagsorden. Havne spiller en central rolle for at indfri de politiske ambitioner om folkesundhed og et renere hav, når det handler om modtagelse af affald og bæredygtig skibsfart. Det kræver sunde investeringer og mere fornuft i, hvem der betaler for at rydde op i havnene.

Af | Bjarne Løf Henriksen, erhvervspolitisk konsulent, Danske Havne

Kort og godt, er havnes rolle i forhold til at skabe incitament til mere bæredygtig skibsfart dels økonomisk ved ”no special fee” for affald, dels ved at have faciliteter til nemt og effektivt at kunne aflevere affald i havnen samt sikre adgang til alternative brændstoffer. Fra havnens side bør de økonomiske incitamenter og afgifter, som havnen stilles overfor, derfor tænkes ”cirkulært” og ikke lineært som i dag.

Havne tager også skraldet Der er både regler for, at skibe skal aflevere deres affald, og at havne skal modtage det. Danske havne har faciliteter, hvor skibe frit kan levere deres affald.

Det sker uden udgift for skibene.

Danske Havne forventer, at havne vil modtage større mængder affald på grund af politisk fokus. Det kræver en mere smidig håndtering og samarbejde mellem havn og myndigheder. Et område, der trænger til mere sund fornuft, er afgifter, der hæmmer miljøtiltag, og en anerkendelse af havnes rolle som havets skraldemænd.

Færre miljøsyndere Havne modtager driftsaffald og lastre-

ster fra skibe ved stort set hvert anløb.

Skibe afleverer olie, spildevand og husholdningsaffald, men også farligt affald. ”No special fee”-systemet anvendes i danske havne og indebærer, at skibe har ret til at aflevere skibsgenereret affald uden en særskilt betaling, når der er tale om rimelige mængder affald, både med hensyn til skibets størrelse og dets normale fart.

Skibe skal sortere deres affald ud fra internationale regler, men de danske kommuner har andre systemer. Det betyder, at havnen får en ekstra omkostning, når det allerede sorterede affald skal sorteres om, så kommunen kan tage imod det. Effektiv ressourceudnyttelse bør også være at undgå spild af tid.

Fiskerihavne tager også imod det affald, fiskerne får i nettet. Det er en ekstraudgift for havnene, og den bliver ikke mindre af, at havnen skal betale affaldsafgift for det herreløse, opfiskede affald. Hvis havne og fiskere løfter en opgave med at fjerne affald, der ellers vil skylle i land på strandene, er det ikke rimeligt, at de oveni skal straffes med en afgift for at komme af med affaldet til forbrænding eller deponering.

Teknik & Miljø / marts 2016

47

Tema: havne

Omkostninger til statsafgift udgør i øvrigt kun ca. ti pct. af de totale omkostninger til håndtering af landet affald. Havnene vil derfor fortsat have omkostninger til at håndtere og sortere affaldet, hvis statsafgiften bortfalder, hvilket havnene er helt indstillede på. Østersølandene arbejder på regler for krav til aflevering af spildevand fra alle passagerskibe i Østersøen. Det lægger unægtelig pres på kloaksystemets evne til at pumpe spildevand fra færger og krydstogtskibe hurtigt hen til kommunens rensningsanlæg. Heri ligger en stor opgave for kommune og havn.

Ren luft i havnebyer Svovl reduceret med 60 pct.

Nordsøen, Øresund og Østersøen er et særligt emissionsområde. Siden den 1. januar 2015 har der været krav til et maksimalt indhold på 0,1 pct. svovl i skibes brændstof. En rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet viser, at luftens indhold af svovl samlet set er reduceret med op mod 60 pct. siden årsskiftet.

Af | Bjarne Løf Henriksen, erhvervspolitisk konsulent, Danske Havne

”Hvis havne og fiskere løfter en opgave med at fjerne affald, der ellers vil skylle i land på strandene, er det ikke rimeligt, at de oveni skal straffes med en afgift for at komme af med affaldet til forbrænding eller deponering.”

Nordsøen, Øresund og Østersøen er et særligt emissionsområde.

Siden den 1. januar 2015 har der været krav til et maksimalt indhold på 0,1 pct. svovl i skibes brændstof. En rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet viser, at luftens indhold af svovl samlet set er reduceret med op mod 60 pct. siden årsskiftet.

Danske havne ligger dør om dør med byer. Renere luft samt en bedre folkesundhed og arbejdsmiljø er klart i havnes interesse. Men historisk lav oliepris betyder, at rederier ikke søger mod bæredygtige alternativer som el-drift (landstrøm), flydende naturgas (LNG) og røggasrensere (scrubber), der vasker svovl ud af udstødningen med vand. Skal skib, havn, stat eller kommune investere for at skabe markedet?

Modtagelse af kloakspildevand på Oceankaj i Copenhagen-Malmö Port.Foto: Copenhagen-Malmö Port

Investering med omhu Vigtigst er, at når en havn investerer i nye faciliteter og ny infrastruktur, er der en fornuftig og bæredygtig forretningsplan for den enkelte investering, som forholder sig til det marked, som havnen agerer i.

Tag eksempelvis landstrøm. Forretningsmodellen skal tage højde for etablering af anlæg, drift og vedligehold, indkøb af el, statsafgifter på el og omformning af vekselstrøm (EU 50 Hz, USA 60 Hz).

Af usikkerheder er der først og fremmest efterspørgsel i form af antal anløb, finansieringen, investering på skib og i havn til omformning af vekselstrøm, forsyningsnet fra elværk til havn, pris på el og strafbetaling hvis den indkøbte strøm ikke bruges.

Nogle EU-lande har haft succes med at gøre landstrømmen afgiftsfri. I 2014 satte Danmark afgiften ned fra 83,3 øre/kWh til EU’s minimumssats på 0,4 øre/kWh. Afgiften er ikke fjernet, men rederiet kan søge om refusion. Danske Havne mener, at afgiften helt burde fjernes for at ligestille el med olie som ægte incitament til at skifte teknologi. Økonomiske incitamenter og afgiftsregler bør tænkes ”cirkulært” frem for lineært, så de ikke hæmmer bæredygtig skibsfart. Med de rigtige rammer og samarbejde mellem myndigheder, redere og havne sikrer vi, at søtransport fortsat er fremtidens mest miljørigtige transportform. Og ikke mindst at vi holder havet rent.

48

Teknik & Miljø / marts 2016

Tema: havne

Kommuner med øer

Kursen sat for fælles Færgesekretariat 18 medlemskommuner har på Færgesekretariatets første årsmøde udpeget seks hovedprojekter. Blandt andet fælles indkøb og mulighederne for at udvikle en afløserfærge.

Af | Line Unold, redaktør

I forbindelse med Folketingets forhøjelse forrige år af det såkaldte ø-tilskud til kommuner med øer og tilknyttet færgesejlads er der etableret et Færgesekretariat, som skal optimere og gøre færgedriften billigere gennem en fælles kommunal indsats.

KL udpegede centerchef Kjeld Bussborg Johansen fra Svendborg Kommune til at stå i spidsen for arbejdet, og efter en række sonderinger kommunerne imellem, lykkedes det for et lille års tid siden at etablere sekretariatet, udarbejde vedtægterne, ansætte en sekretariatsleder og flytte ind hos Ærøfærgerne i Ærøskøbing.

- Nu har vi haft vores første årsmøde med alle 18 medlemskommuner, og vi har udformet de projekter, som sekretariatet skal koncentrere sig om i første omgang. Der er tale om seks hovedprojekter, lige fra faktaindsamling og benchmarking, fælles indkøb, afløserfærge, personalerekruttering, turisme-udvikling til rammevilkårene for vores ø-færger i øvrigt, siger Kjeld Bussborg Johansen.

Der er god politisk opmærksomhed omkring landdistrikterne og øernes udfordringer. For få måneder siden sik-

rede Folketinget hjælp til, at ø-færgerne kunne nedsætte taksterne for gods med op til 80 pct.

Der forhandles også politisk, om at ligestille prisen for at køre på kommunal landevej med omkostningerne ved at tage en færge ud til en af de danske øer. Meget tyder på, at ordningen indføres over de kommende år.

- Hvis vi kan opnå fleksibilitet, til at tilpasse ordningen efter de lokale forhold, kan det betyde en fremgang for ø-turismen og i det hele taget gøre det lettere at besøge de danske øer, siger Kjeld Bussborg Johansen.

De 18 kommuner i Færgesekretariatet er: Aalborg, Norddjurs, Ærø, Svendborg, Lolland, Aabenraa, Slagelse, Haderslev, Kalundborg, Struer, Faaborg-Midtfyn, Holbæk, Horsens, Hedensted, Assens, Skive, Odder og Langeland.

Afløserfærge Færgesekretariatet kan også medvirke til at udvikle et tæt samarbejde med danske værfter samt underleverandører.

- Et af vore projekter er netop at se på, om vi kan udvikle en afløserfærge, som kan sættes ind, når færgerne skal til eftersyn eller ved pludselig driftsforstyrrelser. Hvis vi kan udvikle et fælles koncept, som på sigt kan vise vejen til en mere standardiseret færgemodel, har vi fået sat en rigtig god kurs, afslutter formanden.

Teknik & Miljø / marts 2016

49

trafik & veje

Midtvejsevaluering viser gode resultater

Cykelpuljen har fået flere til at cykle Cykeltrafikken er i gennemsnit steget mere end 24 pct. på de strækninger, hvor der er anlagt ny cykelsti. Og trygheden blandt cyklister er steget markant. Det viser en midtvejsevaluering af Cykelpuljens effekt.

Af | Lars Moustgaard og Zofia Jagielska, Vejdirektoratet

For at undersøge om Cykelpuljen ind til videre har fået flere til at cykle og gjort det mere attraktivt, sikkert og trygt at cykle, har Vejdirektoratet foretaget en midtvejsevaluering af effekten af 161 gennemførte cykelprojekter, der har fået tilskud fra puljen.

Tre datakilder er brugt i midtvejsevalueringen: 1. Tilskudsmodtagernes egne evalueringsrapporter 2. Spørgeundersøgelse blandt tilskudsmodtagere for afsluttede tilskudsprojekter (112 har svaret) 3. Stopinterviews foretaget ved cykelstier, der er etableret under otte cykelpuljeprojekter Der er blevet bygget ca. 250 km ny cykelsti og etableret 3.250 nye cykelparkeringspladser i de færdige cykelpuljeprojekter.

Mere cykeltrafik De forskellige data viser, at puljen har fået flere til at cykle. Tilskudsmodta-

50

Teknik & Miljø / marts 2016

gerne har for en del af projekterne lavet både før- og eftertællinger af cykeltrafikken. Resultaterne viser, at cykeltrafikken i gennemsnit er øget mere end 24 pct. på de strækninger, hvor der er anlagt ny cykelsti. Tilskudsmodtagerne har også den opfattelse, at deres projekter har potentiale til at tiltrække nye cyklister samt tiltrække cyklister fra andre transportmidler. I stopinterviewene var fem pct. af cyklisterne overflyttet fra andre transportmidler, størstedelen heraf kom fra biler, og 17 pct. var cyklister, der tidligere cyklede ad andre ruter.

Mere attraktivt at cykle Stopinterviewene er brugt til at undersøge, hvor tilfredse cyklisterne er med de forskellige strækninger med ny cykelsti. Her svarer 88 pct., at de er tilfredse eller meget tilfredse, syv pct. var hverken-eller og de sidste fem pct. var utilfredse eller meget utilfredse.

Tilskudsmodtagerne har i otte evalueringer for de enkelte projekter undersøgt tilfredsheden blandt cyklister før og efter projektets gennemførelse.

Resultatet er, at andelen, der er tilfreds eller meget tilfreds, er steget med 19 procentpoint.

Spørgeundersøgelsen blandt tilskudsmodtagerne viser, at især cykelstiprojekterne har skabt forbedret fremkommelighed for cyklister og et mere sammenhængende cykelstinet.

Tryggere cyklister Tilskudsmodtagerne har i evalueringerne af 15 projekter undersøgt cyklisternes tryghed før og efter udførelsen af deres projekt. Her er det tydeligt, at trygheden er forbedret, da den gennemsnitlige andel, der føler sig tryg, er steget med 39 procentpoint.

Stopinterviewene er også blevet brugt til at belyse, hvordan cyklisternes tryghed er ændret på de nye cykelstier.

Resultaterne viser, at 63 pct. føler sig mere trygge, efter cykelstierne er blevet anlagt.

Der er også i spørgeundersøgelsen blevet spurgt til, om tilskudsmodtager vurderer, at deres projekt har givet mere sikkerhed og tryghed for cyklisterne. Overordnet vurderes det af

trafik & veje

Resultater af trafiktællinger før og efter ny cykelsti finansieret af Cykelpuljen opgjort i årsdøgnstrafik

Km ny cykelsti

Cykeltrafik før

Cykeltrafik efter

Samlet

112

19.536

24.252

Gennemsnit pr. sti

1,9

331

411

tilskudsmodtagerne, at projekterne i nogen eller høj grad har medført mere sikkerhed og tryghed. Det er især i cykelstiprojekterne, at trygheden øges.

Effekter af cykelbyprojekter Cykelpuljen har givet tilskud til 40 cykelbyprojekter, der er fordelt i 22 kommuner over hele landet. Cykelbyprojekter er helhedsorienterede indsatser til cykelfremme og findes også uden for de største byer. Her kombineres forskellige tiltag som fx cykelstier og kampagner.

Det er svært at udlede den samlede effekt af disse projekter. Udviklingen af cykeltrafikken i den by eller den kommune, hvor cykelbyprojektet er gennemført, kan dog indikere den samlede effekt.

Der er flere gode eksempler på cykelbyprojekter, hvor cykeltrafikken er steget

markant. Et eksempel er Aarhus, hvor andelen af cyklister, der dagligt cykler, er steget fra 34 pct. til 37 pct. under cykelbyprojektet Aarhus Cykelby. Projektet løb fra 2009 til 2011. I bydelen Hornbæk i Randers ses en samlet stigning i antallet af cyklister på mere end 30 pct. Første fase af Randers Cykelby blev gennemført i Hornbæk.

Endelig evaluering Midtvejsevalueringen af Cykelpuljen viser lovende resultater. Den vil blive fulgt op af en endelig evaluering, når stort set alle puljens projekter er gennemført og evalueret. En endelig evaluering af Cykelpuljen forventes gennemført i 2019. Det er her ambitionen at opgøre den samlede effekt af cykelbyprojekterne.

388 projekter over hele landet I forbindelse med aftalen om ”En grøn transportpolitik” blev der i 2009 afsat en milliard kroner til en statslig cykelpulje. Cykelpuljen har i perioden 2009-2014 givet tilskud på i alt 717 mio. kr. til 338 forskellige cykelprojekter landet over. Kommuner, virksomheder og organisationer har kunnet modtage tilskud til fx anlæg af ny cykelsti, prioritering af cyklister i kryds, kampagneaktiviteter eller anlæg af cykelparkeringspladser. Derudover er der givet 297 mio. kr. til 50 cykelprojekter på statsveje.

Søgningen til puljen har været stor med samlet 1.013 ansøgninger.

”De forskellige data viser, at puljen har fået flere til at cykle. Tilskudsmodtagerne har for en del af projekterne lavet både før- og eftertællinger af cykeltrafikken.”

Teknik & Miljø / marts 2016

51

planlægning

KTC mener:

Landinspektør-rollen under forandring Udsigten til øget bureaukrati og tab af faglighed får KTC til at se med bekymring på en potentiel ændring af ejerskabsrestriktioner for landinspektørselskaber.

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder KTC

KTC melder sig nu ind i debatten om lovforslaget om afskaffelse af ejerskabsrestriktioner for landinspektørselskaber, der er i støbeskeen.

-Vi har i dag et velfungerende matrikulært system. Dette skyldes ikke mindst de uvildige landinspektører, der kvalitetssikrer arbejdet og skaber en objektiv sagsfremstilling, som kan indgå i den kommunale sagsbehandling af ejendomsændringer samt byggeog anlægsarbejder. Derfor ser vi med bekymring på regeringens lovforslag, da det netop kommer til at gøre op med

52

Teknik & Miljø / marts 2016

den uvildige landinspektør, der i stedet går over til en partsorienteret rolle, siger næstformand for KTC, Trine Lindegaard Holmberg.

Frygter øget bureaukrati KTC understreger, at organisationen er glad for det nuværende system, hvor den uvildige landinspektør fungerer som objektiv instans, der løser mange potentielle konfliktsager i opløbet. Derfor frygter KTC, at en fremtidig tvivl om landinspektørens uvildighed vil give flere retssager,

hvilket vil belaste kommunerne med øget bureaukrati.

-Der er en risiko for, at tilliden til landinspektører vil blive svækket, når de ikke længere vil være en uvildig part i forbindelse med matrikulære arbejder.

Vi frygter, at det vil føre til flere klager, der vil forlænge den kommunale sagsbehandling og skabe øget bureaukrati med det nye risikobaserede tilsyn, slutter Trine Lindegaard Holmberg.

n

av

fth

Lu

lm ho

d

Lin

BRT-løsning i Aalborg

en

y stb

Ve

Mobilitet og byplanlægning går hånd i hånd

un

es

rr Nø

y db

l

rda

Rø

gC

or

lb Aa

vn

Ha

ten

nit

r Ete

øn

Gr

v

tor

ds

n dla

m

tiu

an

Gig

us

C

p am

iv

Un

sh

tet

i ers

Af | Camilla Rosenhagen, konsulent i KL

Linjeføring med faste stationer En bane har faste stationer, trafikknudepunkter og en lang levetid.

Letbanen var desværre ikke med på Regeringens finanslov, så Aalborg Kom-

mune blev tvunget til at sadle om. Troen på en linjeføring med faste stationer gennem byens vækstakse, er der dog stadig. Derfor har man valgt at etablere en BRT-løsning (Bus Rapid System) i letbanens tracé, så rygraden i vækstaksen fastholdes. By- og landskabsdirektør, i kommunen, Christian Bjerg fortæller: -Det er en by med rigtig stor indpendling, mange biler og behov for at få mange mennesker frem til centrale dele af byen let og hurtigt. Derfor satser vi stadig på en tydelig linjeføring gennem byen, med store perroner og materiel i høj kvalitet. Men i stedet for et tog bliver det hurtige og komfortable busser, som kan drøne gennem byen i egen lukkede busbane, forklarer Christian Bjerg og fortsætter: -Oplevelsen skal være så god, at pendlerne oplever BRT-turen som en brugbar mulighed, og et godt alternativt til at køre bilen gennem midtbyen. Det giver så en god mulighed for at udvikle byen, idet det bliver lettere at fredeliggøre dele af bymidten. Det gør transport, handel og ophold mere attraktivt for cyklister og gående. Ambitionen er, at byudvikling og bedre mobilitet – bredt set – skal gå hånd i hånd lige fra

de første visioner. Endelig skal vi fra kommunen forpligte os på løsningen, så den stadig er attraktiv for de investorer, som skal investere langs linjen.

Fra sommeren 2016 Det bliver spændende at se en sådan fuldt udfoldet BRT-løsning over en længere strækning. Allerede fra sommeren 2016 kommer der til at køre en almindelig bybus på strækningen, men når arbejdet er færdigt, er planen, at der skal være afgange med de specielle busser hver 7,5 min. Deltagere på TEKNIK & MILJØ ´16 d. 14.-15. april i Aalborg, kan som udflugt vælge at køre en tur i vækstaksen og høre mere om tankerne bag, investeringerne, betydningen for ejendoms- og grundpriser mv.

hvad er BRT? BRT står for Bus Rapid System og er et højklasse kollektivt transportsystem, der baserer sig på bustransport.

Idéen er at kombinere fordelene fra en letbane eller metro med fleksibilitet og lavere omkostninger fra bustransport.

Teknik & Miljø / marts 2016

53

let

ita

p os

’Mobilitet’ bruges meget i transportdebatterne for tiden fordi begrebet favner bredt, og indfanger hvad transport- og infrastrukturydelser skal bidrage med. At folk har gode muligheder for at komme til og fra arbejde, uddannelse, sport, osv. Det er de samlede (kendte) tilbud på tværs af transportformer, som afgør, hvor god mobiliteten er.

I Nordjylland er der i de kommende år konkrete forsøg med at tænke de forskellige transportformer endnu mere sammen, så en rejse i højere grad end i dag kan bestilles og gennemføres, som et mix af private, kollektive og deleformer.

Også i byerne tænkes mobilitet ind, både i forhold til byens borgere og de mange indpendlere. I Aalborg har man siden 2014 set og håndteret borgernes mobilitet i et byudviklingsperspektiv. ”Byudvikling er driveren, og så vil vi have en mobilitet og infrastruktur, som understøtter den”, siger By- og landskabsdirektør i Aalborg Kommune, Christian Bjerg, Det er afgørende for erhvervsinvestering og bosætning i byen, at man kan stole på de trafikale forbindelser.

Det var bl.a. også derfor, at Aalborg kommune valgte at satse på en letbane som trafikal rygrad i byens vækstakse, fra lufthavn, til universitet, sygehus og havn.

v

tha

Øs

planlægning

”Erfaringer viser, at det kan lykkes at skabe den kvalitet, som turisterne efterspørger, hvis man kombinerer et arkitektonisk løft med en styrkelse af kystbyens andre aspekter: Kompetenceløft i de lokale turismeerhverv og udvikling af nye produkter og oplevelser.”

Seks kystbyer får støtte fra Realdania

Arkitektonisk løft lokker flere til kystbyer Mange danske kystdestinationer trænger til at blive gentænkt og genopdaget.

Nye arkitektoniske indgreb, som bygger videre på stedernes kvaliteter og kommunale strategier, er en del af svaret ifølge Realdania, der bl.a. støtter et projekt i Øster Hurup.

Af | Stine Lea Jacobi, programchef, Realdania

I det østlige Himmerland ligger Øster Hurup. En lille kystby, hvis godt 700 indbyggere mangedobles i sommerperioden, når tusindvis af turister flokkes til områdets sommerhuse, campingpladser og badestrande. Det store opbud er afgørende for Øster Hurup, der i høj grad lever af omsætningen fra de mange gæster.

54

Teknik & Miljø / marts 2016

Udviklingen i den klassiske havne- og badeby er dog ikke fulgt med tiden. I dag er der behov for at give kvaliteten i det fysiske miljø et markant løft og knytte strand, by og havn tættere sammen. Derfor skal en ny promenade bygge bro mellem vandet og det gamle bycentrum. Et enkelt, men effektivt greb, der vender byens oprindelige,

fysiske akse om og har potentiale til at sætte gang i en ny, positiv udvikling i lokalområdet – både fysisk og mentalt.

Udvikling med blik for helheden Den hæderkronede danske badeferie opstod i slutningen af 1800-tallet. Indtil da var kysterne beboet af fiskere, der levede og døde i de små fiskerle-

planlægning

De seks udvalgte kystbyprojekter støttes som en del af Realdanias kampagne for yderområderne Stedet Tæller: Henne Strand: De fysiske rammer ved Henne Strand skal opgraderes, og nye mødesteder og oplevelsesrum skal udvikles.

Klintholm Havn: Klintholm Havn skal koble en aktiv industrihavn med en attraktiv kystturismeby.

Klitmøller: Ny Foreningsvej skal understøtte en ny gade-, lege- og bevægelseskultur i Klitmøller.

Sjællands Odde Havneby: Byens funktionstømte auktionshal skal indrettes, så den kan bruges til events.

Søndervig: Byens historiske centrum skal revitaliseres gennem kunstneriske greb, siddepladser og læskærme, som kan indbyde til at slå sig ned. Øster Hurup: Projektet skal binde by, strand og havn sammen via et samlet arkitektonisk hovedgreb med tre byrum og nye forbindelser.

Læs mere og se projekterne på www.stedet-tæller.dk

jer, hårdt prøvet af sandflugt, stormfloder og svingende fangst. Senere kom kunstnerne, som søgte lyset og inspirationen, og med dem fulgte borgerskabet. På nyopførte badehoteller dyrkede samfundets spidser det søde liv med god mad, afslapning og romantik.

I 1920’erne begyndte også arbejderne at søge mod kysten, og da ferieloven kom til, blev det en generelt accepteret sandhed, at ferien er noget man tilbringer ved havet. Sådan er det også i dag, hvor badeferien er symbol på sol, sommer og en tilstand af stilstand.

Men. Selvom vi i Danmark er rige på fine, traditionsrige kystbyer og uberørte strande, trænger mange kystdestinationer til at blive gentænkt og genopdaget, både når det gælder oplevelsesmuligheder og fysiske rammer.

En fortælling, der stadig holder Erfaringer viser, at det kan lykkes at skabe den kvalitet, som turisterne efterspørger, hvis man kombinerer et

arkitektonisk løft med en styrkelse af kystbyens andre aspekter: Kompetenceløft i de lokale turismeerhverv og udvikling af nye produkter og oplevelser. Begge dele med et skarpt blik for lokalområdets særlige kvaliteter.

Det er baggrunden for, at vi i Realdania i sommer inviterede kystbyer i yderområderne til at søge om støtte til projekter om netop det. Nu har vi udvalgt seks kystbyprojekter, som skal føres ud i livet - heriblandt i Øster Hurup.

Projektet i den nordjyske by er udviklet på baggrund af en grundig proces med borger- og erhvervsinddragelse og bakkes økonomisk op af Mariagerfjord Kommune.

Også de øvrige projekter bygger videre på eksisterende kommunale strategier og satser på en helhedsorienteret opgradering af byrum og bygninger, som allerede findes. Nye mødesteder skal skabe mulighed for ophold og events. Gamle bygninger skal genopfindes til nye formål. Og lige som med

eksemplet Øster Hurup skal nye fysiske forbindelser knytte by og kyst tættere sammen.

Når kvaliteten skal løftes på de danske kystdestinationer kan én vej nemlig være at søge tilbage til nogle af de værdier, der oprindeligt gjorde kysten til en attraktion. Men på en ny måde.

Vellykket kystudvikling handler om at arbejde med respekt for stedet og naturkvaliteterne. Og om at styrke kvaliteterne og bygge videre på det særlige, der allerede i dag gør Danmarks kyster unikke.

Så vi både skaber et skønnere kystmiljø, og lokalområderne får fuld effekt af indsatsen. Fortællingen om den klassiske danske badeferie er en fortælling, der stadig holder.

Teknik & Miljø / marts 2016

55

klima

Konference om energibesparelser

Kommuner kan nå CO2-mål ved at hjælpe virksomheder Der er gode muligheder for at skære i energiforbruget i små- og mellemstore virksomheder og ad den vej nå kommunernes CO2-mål. På en konference i april kan kommuner inspirere hinanden med erfaringer, om effektive metoder i at støtte virksomheder, i jagten på overflødig forbrug.

Af | Karin Jensen, Det Økologiske Råd

Mange små- og mellemstore virksomheder, de såkaldte SMV’ere, har ofte ikke ressourcer eller viden nok til at gå i gang med at reducere energiforbruget, og derfor er det nødvendigt at kommunerne kommer på banen.

- Kommunerne spiller en afgørende rolle. Der er allerede afprøvet forskellige modeller rundt om i landet, og der er efterhånden opnået en del forskellige erfaringer med at hjælpe de små- og mellemstore virksomheder med energibesparelser, siger Christian Jarby, der er seniorrådgiver i Det Økologiske Råd.

Netværk skaber besparelser og job Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark (NBE) er et privatoffentligt samarbejde, hvor private virksomheder, i samarbejde med Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune, kan styrke deres konkurrenceevne, ved at kombinere erhvervsudvikling og miljøforbedringer.

Projektleder Lene Mariane Nielsen fortæller, at NBE forsøger at køre en one-stop-shop model, hvor de kun skal ud til virksomheden én gang.

- Vi laver en screening af virksom-

56

Teknik & Miljø / marts 2016

heden, hvor vi kigger på det hele. Vi peger på energibesparelser og støttemuligheder, hjælper for eksempel med at finde ledige, der skal i jobtræning og tilbyder endda at lave papirarbejdet, siger hun.

De projekter der bliver sat i gang er både store og små, men er der tale om store, tunge opgaver, bliver Aalborg Universitet inddraget.

- Derudover har vi Det Grønne Rejsehold, et opgraderet, tværfagligt hold, bestående af studerende og ny-ledige.

Det er blandede hold med meget forskellige kompetencer, alt fra markedsføring til ingeniører, der bliver sat på projekter ude i virksomhederne, siger Lene Mariane Nielsen.

Det Grønne Rejsehold har været en stor succes, både for ny-ledige og for

SMV’erne, der måske ikke tidligere har set de mange muligheder i at udvikle deres virksomhed.

Projekterne under Aalborg Kommune, og Netværk for Bæredygtigt Erhvervsudvikling Norddanmark har indtil videre skabt næsten 100 job, herunder fastansættelser, studie- og praktikophold, løntilskudsjob, projektansættelser og Ph.D.-ansættelser.

Energi i københavnske køkkener I Københavns Kommune er målet at blive CO2-neutrale i 2025, og én af målsætningerne er, at handel- og servicesektoren skal have reduceret sit elforbrug med 20 pct.

København Kommunes Grønne Erhverv har derfor ledt efter en partner til at hjælpe branchen med at identifi-

”Mange små- og mellemstore virksomheder, de såkaldte SMV’ere, har ofte ikke ressourcer eller viden nok til at gå i gang med at reducere energiforbruget, og derfor er det nødvendigt at kommunerne kommer på banen.”

Spildevand

Tema: digitalisering

”Projekterne under Aalborg Kommune og Netværk for Bæredygtigt Erhvervsudvikling Norddanmark har indtil videre skabt næsten 100 job.”

cere steder, hvor energiforbruget kan reduceres. Det blev R&M-EL, der vandt udbuddet.

Kommunen og R&M-EL har nu kørt et pilotprojekt, hvor R&M-EL har udviklet og testet en hel ny teknik med mobil datalogger, der gør det muligt at måle det faktiske elforbrug i restauranter og storkøkkener. Der måles på alle de forskellige strømslugende apparater, som fx opvaskemaskiner, ovne, ventilation, køleanlæg.

- I det her projekt, med restauranter og storkøkkener, ser jeg rigtig store muligheder, også for Københavns Kommune. Vi har lavet målinger på ti restauranter, og nu skal konceptet videreudvikles. Der blev søgt penge hos Den Grønne Omstillingsfond, og vi er gået sammen med KEN Storkøkken, der leverer udstyr og hårde hvidevarer til restaurationsbranchen, fortæller Lars Elmvang, chef for strategi & forretningsudvikling hos RM-EL. Projektet med Den Grønne Omstillingsfond kører til midten af 2017 og i videreudviklingen skal der bl.a. kigges på, hvordan man kan reducere energiforbruget ved at ændre adfærd.

- Nu skal der designes nye energimålere og loggere, der er endnu mere præcise, og efter sommer skal det testes på 15 nye restauranter og storkøkkener, siger Lars Elmvang.

Han tilføjer, at når konceptet er gennemtestet i midten af 2017, vil R&M-EL være klar til at gå på markedet og tilbyde kommercielle målinger i restauranter og storkøkkener.

Konference om energispare-indsats 18. april afholder Energistyrelsen, EnergiForum Danmark, KTC og Det Økologiske Råd en konference i Middelfart, hvor formålet er at udveksle erfaringer mellem kommunerne om energibesparelser i erhverv med særligt fokus på SMV’ere.

For mere information og tilmelding, se www.energiforumdanmark.dk/kursusoversigt under ”kommunernes indsats - energibesparelser i erhverv’.

Valg i assens assens Forsyning nedlægger 8 renseanlæg og bygger 1 nyt stort. det kan ligge 3 steder, og assens Kommune spørger borgere og naboer til råds, inden afgørelsen træffes. interesserede modtager en folder i e-Boks, hvor de tre placeringer er tegnet ind og beskrevet. Samtidig fortæller vi om formålet og om processen.

Frederikshavn Køge Nuuk T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

klima

Vand i Byer på studietur

Indbyggerne i Singapore kan deres ABC Verdens tættest befolkede land, Singapore, har en udfordring med at sikre vandforsyningen, udføre klimatilpasning og skabe rekreative grønne muligheder til den voksende befolkning.

ABC-strategien – Active, Beautiful and Clean - er den nationale fortælling, som sikrer ejerskab og retning på arbejdet. Og som også giver god mening i dansk sammenhæng.

Af | Hanne Kjær Jørgensen, seniorkonsulent, Teknologisk Institut, Jens Christian Riise, markedschef, klima og ressourcer, NIRAS og Michael Nørgaard, fagskribent, cand.techn.soc

”Samlet lægger ABCstrategien op til, at der tænkes og arbejdes multifunktionelt med vandet på en måde, der giver rigtig god mening i en dansk sammenhæng.”

58

Teknik & Miljø / marts 2016

klima

Singapores ABC-strategi, Active, Beautiful and Clean, har siden 2007 været rammen om bystatens arbejde med bæredygtig håndtering af vand og regnvand. Singapore er afhængig af regnvand til vandforsyning, og et vigtigt mål med ABC-strategien er at sikre, at borgerne tager medejerskab af udfordringen. Målet er grundlæggende at sikre vandforsyningen og kombinere det med rekreative muligheder og beskyttelse af vandkvaliteten. Samlet lægger ABC-strategien op til, at der tænkes og arbejdes multifunktionelt med vandet på en måde, der giver rigtig god mening i en dansk sammenhæng. At det ikke kun er en strategi, erfarede 44 deltagere i Vand i Byers studietur til Singapore i januar 2016.

Monsterregn ja, men drikkevand er vigtigst Orchard Road er Singapores svar på Strøget eller Champs-Élysées, og i 2010 mærkede storbyens største og mest prestigefyldte handelsgade for alvor, at

klimaændringerne betyder øget regnintensitet. 100 mm regn på to timer! Det er en del, også i Singapore, hvor den årlige nedbør er ca. 2700 mm. Konsekvenserne var oversvømmede gader og kældre med døde og tilskadekomne til følge. Siden har flere store hændelser sat byens regnvandssystem under pres og medført en række tiltag, der skal øge kapaciteten og beskytte byen mod intensive skybrud.

Trods disse hændelser er der dog én udfordring, som fylder væsentligt mere på den nationale dagsorden, og det er sikring af vandforsyningen. Bystaten er lidt større end Bornholm, men har 5,5 mio. indbyggere og ingen mulighed for at udnytte grundvand til drikkevandforsyning. Indbyggertallet forventes at stige til 6,9 mio. i 2030.

Vandforsyning fra de ”4 National Taps” I Danmark taler vi om, at regnvand er en ressource. Den beskrivelse giver endnu bedre mening i Singapore, hvor opsamling af regnvand som drikkevand er en livsvigtig forudsætning. Overfladevandet er én af de såkaldte ”4 national taps”, kilder til vandforsyningen, som er: - Overfladevand, der via alle tænkelige og tilgængelige overflader opsamles og føres til 17 reservoirs. Målet er, at 90 pct. af øens areal skal være såkaldt ”catchment area”, opsamlingsområde

for regnvand. Der er masser af nedbør at samle op, men arealet er begrænset.

Overfladevand skal dække ca. 20 pct. af vandforsyningen.

- Import af vand fra den store nabo mod nord, Malaysia. Forsyningen er sikret med lange forsyningsaftaler (2060), men der rasles jævnligt med sablen i form af prisstigninger, og der er ingen tvivl om, at Singapore gerne vil være uafhængig af lige netop den tap.

- Afsaltet havvand, skal på sigt dække 30 pct. af forsyningen.

- NEWater, genbrug af spildevand, både til drikkevand og til brug som sekundavand i industrien. Avanceret rensning med omvendt osmose er en del af teknikken. Den ”kilde” skal på sigt dække 50 pct. af vandforsyningen.

Hos forsyningsvirksomheden PUB – Public Utilities Board - får man faktisk NEWater serveret på drikkeflasker, men vandforsyningen kan være op til trestrenget med forskellige vandkvaliteter til forskellige formål.

Som en vigtig del af storbyens plan for ”Climate Change Adaption” arbejder man efter en Water Masterplan, hvor de nævnte overordnede målsætninger er bærende frem mod 2060.

Stort vandforbrug Det gennemsnitlige vandforbrug pr. person pr. dag ligger på ca. 150 liter og var for få år siden 175 liter. Singapores

Teknik & Miljø / marts 2016

59

klima

målsætning er, at forbruget skal ned på 140 liter. per person i 2030.

Målsætninger synes meget beskedne, når vi i Danmark ligger tæt på 100 liter per person, og umiddelbart ser det ud til, at der er mange ”lavthængende frugter” i forhold til vandspareindsat-

sen. Da vi besøger PUBs imponerende besøgscenter, får vi dog et klart indtryk af, at der faktisk gøres en stor indsats for at reducere vandforbruget. Interaktive virkemidler og en flot udstilling på et meget højt og professionelt niveau perspektiverer bl.a. betydning af vandet og understøtter vandspareindsatsen. Ligeledes gennemføres særlige indsatser i forhold til industrien med særlige water-audits.

Vandet koster i gennemsnit ca. 10 kr. pr m3 og er således relativt billigt sammenlignet med danske priser. Der arbejdes som herhjemme med en differentieret prisstruktur i forhold til industri og en særlig pris for genbrug af renset spildevand.

City in a garden!

Store fortællinger og ambitioner er de gode til i Singapore, og det

kommer også til udtryk i visionen om at skabe en grøn bystat. Det handler både om ”city branding” og om at sikre rekreative muligheder i en meget tæt bebygget by.

Visionen og arbejdet med at gøre Singapore grøn er tænkt og udført i en ”top-down-model”, grundlagt af den fremsynede premierminister Wong Yew Kuan i 1970`erne. Han prøvede at finde en spektakulær måde, hvorpå Singapore kunne adskille sig fra andre lande i den 3. verden og landede på, at midlet skulle være ”a clean and green Singapore”. Udgangspunktet var bl.a. store slumområder langs Kallang River.

Siden har efterfølgere bl.a. også sat mål om, at grønne elementer bidrager til at begrænse ”heat island effect”.

Man må sige, at landsfaderens vision har haft en afgørende betydning for byen, som er usædvanlig grøn. Slagord som ”City in a garden” og ”Let`s make Singapore our garden” understøtter også fortællingen om den grønne bystat. Stærk stigende udgifter til parker og grønne områder vidner om, at det er langt mere end slagord.

Bishan Park, Singapore

Fra beton til rekreativ oase Bishan Park - en tre kilometer lang strækning af Kallang River - er flagskibet blandt de 57 projekter i Singapores ABC Masters Programme. En delegation fra Vand i Byer har besøgt projektet.

Historien om Bishan Park er et godt eksempel på, hvordan Singapore formår at skabe sammenhængende projekter og fortællinger, der inspirerer såvel landskabsarkitekter som natur- og miljøinteresserede og ingeniører. Og samtidig gør borgere og politikere stolte af deres by. Det var også med stolthed, at Ram-

60

Teknik & Miljø / marts 2016

bøll Studio Dreiseitls Singapore-direktør Leonard Ng og hans danske medarbejder, landskabsarkitekt Sarah Lyngsø sammen med forsyningsvirksomheden PUBs repræsentant viste Bishan–Ang Mo Kio Park frem for den danske delegation fra Vand i Byer.

Et fyrtårnsprojekt Projektet blev oprindeligt etableret i et samarbejde mellem det nationale vandagentur PUB og National Parks Board og blev efterfølgende designet af Atalier Dreiseitl, der med en holistisk og bæredygtig tilgang fik skabt en 62 ha stor park og tre kilometer flod med frodige brinker og plads til aktiviteter for alle aldre. Bishan Park er et møn-

ster-eksempel på, hvordan Singapores ABC-guideline (Active, Beautiful and Clean) følges i praksis.

Samarbejde mellem forsyning og park Parkens arealer er blandt de mest populære i Singapore med sine tilgængelige vandområder, der inviterer til udendørs leg og aktivitet (A).

Fra at være en utilnærmelig betonkanal er hele området gjort smukt (B) og tilgængeligt med sammenhængende stisystemer, trædesten, broer, væresteder og små pavilloner. Sidst men ikke mindst er der i forbindelse med Bishan Park etableret en række smukke Pond Gardens, der i terrasselignende små søer renser vandet (C) for næring og

klima

Et meget markant udtryk for den grønne strategi er prestigeprojektet Gardens by the Bay, et 101 ha stort område med de markante supertrees og to gigantiske conservatorier/drivhuse. Grønne taghaver, vertikale haver og grønne vægge er andre elementer, der er med til at skabe den grønne by.

Byudvikling i Singapore - et topstyret projekt Megacity Singapore imponerer med sin grønne dagsorden, som har skabt både et grønt image og en grøn by.

Topstyring er nøgleordet.

De nationale fortællinger Vi er imponerede over, hvordan man i Singapore er lykkedes med at skabe ambitiøse nationale fortællinger om vand, klima og bynatur, og at det også i stor stil og effektivt omsættes til handling, bl.a. i form af en meget grøn by, multifunktionel vandhåndtering og rekreative muligheder. I forhold til Danmark har Singapore én primær driver, som er helt afgørende for indsatsen, nemlig sikringen af vandforsyningen.

Man er vant til store nedbørsmængder, men intensiteten er stigende, og det sætter også klimatilpasningen på dagsordenen.

På overfladen kan forholdene for udvikling af Singapores og Danmarks urbane samfund synes ens. Vi er ca. 5,5 millioner indbyggere, har en høj levestandard, velfungerende infrastruktur, social sikkerhedsnet, lang levetid, højt uddannelsesniveau og ikke mindst en række love og regler, der beskytter miljø, vandressourcer og natur og skaber grobund for grønne, urbane landskaber, som Bishan Park i Singapore og de mange grønne bånd i Danmarks storbyer.

Singapores grønne udvikling er båret frem af en række politikere, der med hård hånd op gennem 70’erne og 80’erne gennemførte reformer, der skulle ændre byens image fra en tredjeverdens-stat til en moderne ”City in a garden”. Især Singapores første statsminister, Lee Kuan Yew (1959–1990) tog sagen i egen hånd og bliver af mange i dag betragtet som byens største ”gartner”, da han egenhændigt udpegede, hvor der skulle plantes træer, hvor der skulle bevares natur, og hvordan havnen skulle renses for affald.

Læs mere på www.vandibyer.dk

-Jeg bliver ofte beskyldt for at blande mig i private borgeres liv.

Ja, havde jeg ikke gjort det, ville vi ikke være her i dag. Vi beslutter, hvad der er rigtigt. Pyt, hvad folk tænker. – Lee Kuan Yew

miljøfremmede stoffer gennem planternes optag, inden vandet pumpes tilbage i åen. For at forhindre myg, undgås stillestående vand så vidt muligt ved styring, som sikrer perioder med udtørring af vandhuller.

Parken kræver naturligvis løbende drift efter en række anvisninger i en detaljeret park- og plejeplan. Et arbejde, der ikke er uden problemer for de involverede. Ikke langt fra udfordringerne i Danmark, når vi bevæger os fra traditionelle grå til mere blå-grønne løsninger i klimatilpasningen.

Stigende boligpriser Som en bonus har udviklingen af det store grønne og rekreative område langs tre kilometer af Kallang River betydet stærkt stigende boligpriser.

En sammenhæng som også er veldokumenteret i Danmark.

I dag er Singapore et moderne samfund, langt fra 50’ernes fattigdom og slum, men respekten for den stærke leder, der styrer samfundet med en klar vision til alles bedste, er stadig intakt. Byplanlægning er således også stadig et statsligt anliggende, langt fra den inddragende proces i Danmark, som 98 kommuners politikere og planlæggere slås med, når vores byer skal udvikles.

Men udfordringerne i Singapore er også væsentligt større end i Danmark. Først og fremmest er arealudnyttelsen et såkaldt ”wicked problem”, der kræver involvering af mange statslige institutioner. Derfor har Singapore siden 2008 etableret et Center for Liveable Cities (CLC), der søger for en koordinering af byens udvikling på tværs af ministerier med ansvar for byggeri, infrastruktur, vandforsyning, national sikkerhed m.v. CLC’s visioner bygger på tre hjørnesten: Konkurrencedygtig økonomi, bæredygtigt miljø og livskvalitet. Netop fordi byens fremtid er afhængig af den balance, er udfordringen for arealudnyttelsen at skabe den stærkeste synergi mellem befolkningens livskvalitet, og det bymiljø, som skaber rammerne.

-Jeg har altid ment, at et ødelagt bylandskab, en beton-jungle ødelægger den menneskelige ånd. – Lee Kuan Yew Danmarks byer kan i den henseende lære af Singapore, der på trods af mange fysiske begrænsninger har fokus på, hvad der skaber livskvalitet samtidig med et bæredygtigt miljø.

nyt om navne Tidligere KTC næstformand bliver ny udviklingschef hos Kuben Management Anders Thanning har tiltrådt stillingen som udviklingschef i Kuben Management A/S. Anders Thanning kommer fra en stilling som chefkonsulent i Gate 21, hvor hans primære arbejdsområde har været at varetage relationer til Gate 21’s medlemmer og partnere, særligt de kommunale.

Hos Kuben Management A/S vil det også være varetagelse af relationerne til kunderne i den offentlige sektor, som Anders Thanning får som hovedarbejdsopgave.

Anders Thanning har i en årrække været topleder i den kommunale sektor indenfor teknik‐ og miljøområdet, hvor han har stået i spidsen for væsentlige strategi-, udviklings- og forandringsprocesser.

Sideløbende har Anders Thanning været meget aktivt involveret i bestyrelsesarbejde og tillidshverv, særlig i store fælleskommunale selskaber i hovedstadsområdet, i Ingeniørforeningen samt i Kommunalteknisk Chefforening, hvor han i flere år var næstformand.

Trine Holmberg ny direktør for KARA/NOVEREN Bestyrelsen for KARA/NOVEREN har ansat Trine Holmberg som ny direktør.

Trine Holmberg kommer fra en stilling som direktør i Fredensborg kommune og har været medlem af KTCs bestyrelse siden 2013.

-Vi har valgt at sætte barren højt, og vi har med Mercuri Urval som konsulent og rådgiver for ansættelsesudvalget været igennem en omfattende rekrutteringsproces, hvor et enigt ansættelsesudvalg overfor bestyrelsen har anbefalet ansættelse af Trine Holmberg, udtaler bestyrelsesformand i KARA/NOVEREN, Niels Hörup, i en pressemeddelelse.

Trine Holmberg, som har en Ph.d. fra Københavns Universitet og en Master fra RUC, kommer fra en stilling som direktør i Fredensborg kommune med ansvar for en række centre, især indenfor det tekniske område. Forud har Trine Holmberg haft flere topjobs indenfor det offentlige bl.a. som teknisk direktør i Gentofte kommune og vicekommunaldirektør i Bramsnæs Kommune, ligesom hun har beklædt en række væsentlige tillidsposter.

Reno-Nord får ny direktør Thomas Lyngholm bliver ny administrerende direktør for det nordjyske affaldsselskab Reno-Nord, hvor han har været ansat siden 1999.

Thomas Lyngholm har været en del af holdet hos det nordjyske affaldsselskab Reno-Nord siden 1999, hvor han senest har været ansat som udviklingschef. Han har desuden stået i spidsen for affaldsselskabets miljøafdeling siden 1999.

Han er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet i 1991 og har derudover taget en MBA på Handelshøjskolen i Aarhus i 2010.

Han har tidligere været tilknyttet Brønderslev Kommune som miljøplanlægger og Herning Kommune som miljøingeniør.

Ny teknik- og miljødirektør i Ishøj Ishøj Kommune har ansat Kåre Svarre Jakobsen som teknik- og miljødirektør.

Han kommer fra en stilling som kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet, men har mange års erfaring med planområdet, og har tidligere været chef for Borgerservice i Greve Kommune.

Kåre Svarre Jakobsen afløser den tidligere tekniske direktør Ole Horskær Madsen, der gik på pension ved årsskiftet efter 17 år på posten.

62

Teknik & Miljø / marts 2016

nyt om navne

Chef i Sønderborg bliver direktør i Varde Varde Kommune har ansat Thomas Jaap som direktør for Plan, Kultur og Teknik Thomas Jaap kommer fra et job som drifts- og anlægschef i Sønderborg Kommune.

Thomas Jaap kommer til at spille en væsentlig rolle i at videreudvikle Varde Kommunes målrettede arbejde med visionen ’Vi i Naturen’, hvor erhvervsliv og borgere er aktive medspillere. En anden strategisk opgave bliver at styrke arbejdet med at fremme erhvervsklimaet og bosætningen i hele kommunen.

Thomas Jaap er oprindeligt uddannet bygningsingeniør og har siden suppleret uddannelsen med en HD og en master i ledelse.

Han har mange års erfaring fra både den private og offentlige sektor.

Teknik & Miljø Temaplan 2016 Januar Byggeri & Ejendomsdrift Februar Ledelse & Kompetence Belysning Marts Digitalisering & Havne April Klima & Energi

Tidligere KTC bestyrelsesmedlem bliver Aalborgs ny kommunaldirektør Tidligere direktør for DSB og direktør for Nordjyllands Trafikselskab, Christian Roslev, bliver kommunaldirektør i Aalborg Kommune. Han afløser Jens Kristian Munk, der efter 17 år på posten har valgt at gå på pension - Jeg kender Christian Roslev som en meget dygtig, strategisk, visionær og tillidsfuld person. Jeg er sikker på, at han på bedste vis vil kunne matche de høje krav, vi har til den øverste embedsmand, siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), til DK-Nyt. Christian Roslev har tidligere været medlem af KTCs bestyrelse.

Christian Roslev er 48 år og arbejder allerede i Aalborg Kommune. Han blev ansat til at stå i spidsen for det kuldsejlede letbane-projekt og har været projektdirektør for den kommende løsning med hurtigbusser i delvis eget spor.

Maj Natur & Miljø Natur & Miljø 2016 Konferencetillæg Juni/juli Bæredygtighed & Planlægning August Park & Landskab September Affald & Ressourcer Forsyning Oktober KTCs Årsmøde Årsmødetillæg Årsberetning november Trafik & Veje december Planlægning

Torben Mølgaard ny Natur- og miljøchef Holstebro Torben Mølgaard vender tilbage til Holstebro Kommune som ny chef for Natur og Miljø. Han kommer fra en stilling som chef for Plan og Miljø i Struer, hvor han har været de sidste tre år.

Torben Mølgaard har 18 års erfaring på teknik og miljøområdet og har arbejdet i tre teknik- og miljøforvaltninger – heraf 13 år i Holstebro, inden han rykkede til Struer. Han var også projektleder på Holstebro Kommunes samlede myndighedsopgaver i forbindelse med Maabjerg Energy Concept.

Natur- og Miljøområdet har været uden fast chef, siden Flemming Lehbert Sørensen den 1. november 2015 stoppede som natur- og miljøchef i Holstebro for at blive forvaltningsdirektør i Rebild Kommune.

Torben Mølgaard er ingeniør med speciale i miljø.

Husk at deadline for aflevering af artikler til teknik & miljø altid er den 15. i måneden forud for udgivelsen.

Teknik & Miljø / marts 2016

63

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/S

Effektive forretningsløsninger til styring af økonomi, sager, ressourcer og afregning af forbrug via vores online løsning til datafangst. Løsningerne er målrettet offentlige instanser som entreprenører, forsyning, beredskaber m.m.Vores løsninger er på SKIrammeaftaler og er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup/kommuner.

AFFALDSBEHANDLING

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

ENERGIBESPARELSER

Ekokem A/S

Geokon A/S

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Ekokem er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg.

T. 63317100 • www.ekokem.com/dk kundeservice@ekokem.com

Geo Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

ENERGIRENOVERING Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

AFLØBSREGULERING

Teknologisk Institut ADVOKATBISTAND

www.mosbaek.dk

BETONVARER

Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab

Tuborg Havnevej 19 • 2900 Hellerup T 3525 2535 • F 3525 2536 • E info@rl.dk www.ronnelundgren.com Kontakt: Advokat Vibeke Westergaard vbw@rl.dk • T 3525 2922

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Sweco Danmark A/S FORSYNINGSTEKNIK

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Midtgaard A/S

Permeable og konventionelle produkter i høj kvalitet.

Lundemarken 33, 4000 Roskilde Tlf.: +45 40 40 15 44 Mail: info@midtgaard-as.dk www.midtgaard-as.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

BROER OG TUNNELLER FORURENINGSUNDERSØGELSER Broconsult

www.broconsult.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Teknologisk Institut

Geo

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

TEKNIK & MILJØ / MARTS 2016

Førende indenfor GIS til offentlige institutioner.

Værktøjer til digitalisering af opgaver med mobile løsninger til borgere og medarbejdere.

Driftogvedligeholdelseklaresnemtogeffektivt. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

VISER VEJEN

Sweco Danmark A/S

Sweco Danmark A/S

VISER VEJEN

LE34

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Martin Nerum Olsen T. 72 20 13 97 mano@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

LE34 Landinspektørfirmaet LE34 A/S

AFFALD & SKADELIGE STOFFER

64

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Landinspektørfirmaet LE34

Landsdækkende rådgivning om opmåling, klimasikring, areal- og rettighedsforvaltning samt udstykning og planlægning. www.le34.dk T: 7733 2264 M: le34@ le34.dk

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Hoffmann A/S

Fabriksparken 66 • 2600 Glostrup T. 4329 9000 E-mail: hoffmann@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626. www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

KLIMA

NATUR- OG VANDMILJØ EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Sweco Danmark A/S Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Dorthe Mathiesen T. 72 20 22 05 dma@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

KOMMUNIKATION OG DESIGN

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Geo

PLANLÆGNING

København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 geo.dk • geo@geo.dk

LE34 VISER VEJEN

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

LUGTMÅLINGER

Sweco Danmark A/S Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, ekspropriation rettighedsforvaltning, udstykning vejforvaltning og planlægning. Stor erfaring med lokalplaner. www.le34.dk T: 7733 2222 M: le34@le34.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

REVISION FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

BDO

Rådgivning, revision og regnskab Kystvejen 29 • 8000 Aarhus C Kontakt Peter Damsted på pda@bdo.dk eller telefon 41 89 04 48 og hør hvordan vi kan hjælpe jer.

MILJØMÅLING

Orbicon A/S

Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor blandt andet, Miljø, Forsyning og Byggeri.

Tlf +45 4485 8687 www.orbicon.dk

RÅDGIVNING INDEKLIMAUNDERSØGELSER

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Rambøll A/S

ALECTIA

ALECTIA rådgiver om bygninger og processer, arbejdsmiljø og mennesker samt vand, energi og miljø. Vi rådgiver i alle projektfaser – fra afklaring, analyse, design og projektering til udbud, byggeledelse og tilsyn. Gennem tværfagligt samarbejde skaber vi helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Mød os på alectia.com T. +45 8819 1000

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

TEKNIK & MILJØ / MARTS 2016

65

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SPILDEVANDSAFLEDNING

STØJBEKÆMPELSE

Pankas A/S Sweco Danmark A/S

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

TANK•TEST A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Borupvang 5 E • 2750 Ballerup T. 3582 1919 • www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jf. DS 455.

VANDFORSYNING

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

66

VEJE & BELÆGNINGER

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

NCC Roads A/S

Fuglesangsallé 16 • 6600 Vejen T: 79 96 23 23 • F: 79 96 23 24 www.ncc.dk/roads • e-mail: roads@ncc.dk Totalproducent inden for alle vejbelægninger og specialist i udlægning af asfalt på alt fra motorveje til cykelstier samt specialprodukter til broer, fabrikshaller og lagre.

TEKNIK & MILJØ / MARTS 2016

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri og Anlæg Thomas Pilegaard Madsen T. 72 20 21 64 tpm@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

VEJUDSTYR

Sweco Danmark A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • sweco.dk

Abonnér på Teknik & Miljø Få Indblik i hele teknik- og miljøområdet veje

Kompetence & organisation

overfladevand

miljø

Drikkevand

teknik & miljø

Ledelse

Trafik & trafiksikkerhed

park & landskab

digital forvaltning

grundvand

byg & bolig

klima

Affald & ressourcer

Forsyning

energi & ressourcer

Plan

Planlægning

natur

Skaf en ny abonnent og få to flasker rødvin Send en mail, med ”rødvin” i emnelinjen, med navn og kontaktoplysninger på den nye abonnent til ktc@ktc.dk

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

Rambøll hjælper kommuner med sikring mod stormflod og skybrud.

Vores tilgang er holistisk og multidiciplinær. Løsninger inden for infrastruktur, energi og byudvikling tænkes sammen med byernes øvrige indsatser inden for vand og klimatilpasning. Eksempelvis vil nye sikringsanlæg ved Roskilde Inderhavn og Jyllinge Nordmark beskytte borgerne mod stormflod. Borgerne i Roskilde får samtidig en ny smuk promenade på havnen.

NÅR STIGENDE VANDSTAND OG SKYBRUD UDFORDRER ...

(KRÆVER DET INTEGREREDE LØSNINGER PÅ TVÆRS AF BY OG LAND)

VI ER 13.000 INGENIØRER, DESIGNERE OG RÅDGIVERE OG SKABER BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER INDEN FOR BYGGERI, TRANSPORT, BYUDVIKLING, MILJØ, VAND, ENERGI, OLIE & GAS OG MANAGEMENT CONSULTING.

Arkitekt og visualisering: Cornelius + Vöge atelier for arkitektur

Læs mere om stormflods- og skybrudssikring på www.ramboll.dk/stormflod