NOVEMBER 2015
MEDLEMSMAGASIN FOR FRIVILLIGE DFH • MARTS 08 MAGASIN FRA DANSKI FLYGTNINGEHJÆLP
8
Papirsysler og sport har skabt ro i lektiehjælpen
LEDER
FRIVILLIGNETVÆRKET KAN INSPIRERE NYE, FRIVILLIGE GRUPPERINGER
K
”Det er glædeligt at opleve den store opbakning til flygtninge i den danske befolkning. Det skaber flere muligheder, både for flygtninge og for frivillig grupper.” Generalsekretær Andreas Kamm, Dansk Flygtningehjælp
onflikten i Syrien sender hver dag tusindvis af mennesker på flugt. Flere søger mod de europæiske lande, herunder Danmark, som må indstille sig på at skulle modtage flere flygtninge nu og i de kommende år. Heldigvis ser vi lige nu et rekordstort antal danskere udvise vilje i forhold til at hjælpe flygtninge. Ikke mindst på de sociale medier er forskellige støtte- og hjælpeinitiativer skudt op med lynets hast. Det er glædeligt at opleve den store opbakning til flygtninge i den danske befolkning. Det skaber flere muligheder, både for flygtninge for frivilliggrupper, som mange steder har fået nye, lokale samarbejdspartnere. Fra Dansk Flygtningehjælps side opfordrer vi frivilliggrupperne til at søge samarbejde med de nye grupperinger, i det omfang det er muligt. De netbaserede hjælpenetværk har et omfang og en fleksibilitet, som kan komme flygtninge til gode. Modsat kan frivillignetværkets erfaring i at støtte flygtninge være vigtig inspiration og en hjælp for nye grupperinger. Det er naturligvis vigtigt, at nye samarbejdsrelationer etableres i respekt for den kvalitet og sikkerhed, som ligger til grund for Dansk Flygtningehjælps frivillige indsats. Når det handler om mødet mellem flygtninge og frivillige, skal vi bevare fokus på flygtninges behov, værne om det ligeværdige møde og holde fast i de sikkerhedsprocedurer, der skaber tryghed i indsatsen for både flygtninge og frivillige: børneattester og frivilligaftaler. Det kan være en udfordring at balancere så mange hensyn på én gang. Fra Dansk Flygtningehjælps side har vi det forløbne år ansat flere konsulenter rundtom i landet netop for at sikre en fortsat k valitet og sikkerhed i indsatsen. Konsulenterne står klar med råd og vejledning til de frivilliggrupper, der har behov for det.
DET MENER DANSK FLYGTNINGEHJÆLP På www.flygtning.dk kan du læse mere om Dansk Flygtningehjælps holdninger til de politiske områder, der berører flygtninge, når det handler om både integration, asyl og internationalt flygtningearbejde.
Frivillig udkommer 4 gange årligt og udgives af Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 1300 København K, tlf. 33 73 50 00, fax 33 32 84 48, www.flygtning.dk. Ansvarshavende redaktør: Lone Tinor-Centi, redaktør: Bente Bækgaard, tekster: Bente Bækgaard • E-mail til redaktionen: frivilligbladet@drc.dk • Tryk: Datagraf Communications • Layout: Daniel Dalsgaard/Datagraf Communications. ISSN 1902-2875 • Oplag: 8.500 • Næste nummer af Frivillig udkommer i marts 2016. frivillig 2
INDHOLD
4
Den 5. september var frivillige og flygtninge fra Frivillignet Ringe på sejltur med veteranfærgen Helge til Valdemar Slot.
4 Frivillignet Ringe på tur til Valdemar slot Der var afslapning og hygge på programmet, da Frivillignet Ringe den 5. september var på sin årlige sommerudflugt, som i år gik til Valdemar Slot.
8 Sport og papirsysler supplerer lektiehjælpen på Blegdamsvej Efter en nedgang i antallet af børn har Frivillig gruppen på Blegdamsvej suppleret sit tilbud om lektiehjælp med sport og kreative sysler.
12
Da 28 flygtninge i foråret blev boligplaceret i Hillerslev ved Ringe, dannede 35 borgere en hjælpegruppe. Gruppen er nu en del af Frivillignet Ringe.
12 Frivillige har brug for erfaring Det er godt at være en del af Frivillignet, som har erfarne frivillige, man kan spørge til råds. Det er erfaringen fra Hillerslev-gruppen på Fyn, der nu er blevet en del af Frivillignet Ringe.
14 Flygtninge vil gi’ igen Ahmad Durani har skrevet en bog om flygtninges længsel efter at bidrage og give noget tilbage til det samfund, de kommer fra, og det samfund, de er kommet til.
DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS VISION: INGEN FLYGTNINGE SKAL SAVNE HJÆLP TIL AT FINDE BESKYTTELSE OG VARIGE LØSNINGER. OG INGEN, DER ØNSKER AT INTEGRERE SIG I DET DANSKE SAMFUND, SKAL SAVNE HJÆLP TIL DET. VI VIL VÆRE DE BEDSTE TIL AT LØSE PROBLEMER, DER KNYTTER SIG TIL FORDRIVELSE OG INTEGRATION.
FRIVILLIG RÅDGIVNING FOR FLYGTNINGE Dansk Flygtningehjælp yder frivillig rådgivning i udlændingeloven, integrationsloven, aktiv socialpolitik, familieret, psykosociale forhold m.m. Find adresser og åbningstider på rådgiv ningen i dit lokalområde på: www.flygtning.dk.
PROJEKTER Mikrovirksomheder 33 73 52 59/33 73 52 60, maria.kavita@drc.dk
FRIVILLIGNET Guideprojektet København: 33 73 52 42, guideprojektet@drc.dk
DFUNK-sekretariatet 60 29 94 50, lars.feldvoss@drc.dk
33 73 52 43, frivillignet@drc.dk www.frivillignet.dk
frivillig 3
PÅ TUR MED FRIVILLIGNET RINGE
frivillig 4
PÅ TUR MED FRIVILLIGNET RINGE
Frivillignet Ringe er hvert år på sommerudflugt. I år gik turen til Valdemar Slot.
voksne og børn fra Frivilliggruppen i Ringe var lørdag den 5. september om bord på veteranfærgen ”Helge”, der sejler mellem Svendborg Havn og Valdemar Slot. Frivilliggruppen havde planlagt sin årlige sommerudflugt til det gamle slot på Tåsinge. ”Det handlede om at komme af sted sammen ud i nogle dejlige omgivelser, hvor vi kunne slappe af og hygge os sammen,” fortæller Jens Christian Hvelplund, der var med til at arrangere turen. Af samme grund var der ikke planlagt nogen form for
guidning, hverken på slottet eller i området omkring slottet. ”Vi har tidligere været af sted med guider. Det kræver en del af flygtningene, så vi var enige om, at denne tur skulle bruges til at slappe af og hygge os sammen,” fortæller Jens Christian Hvelplund. Så der blev sludret, leget, spillet bold og frisbee i stor stil. ”Jeg synes, det var en meget vellykket tur, og jeg har indtryk af, at flygtningene også nød turen. Nu kender de området dernede og mulighederne, så de selv kan tage en tur derned en dag, hvis de har lyst til det,” siger Jens Christian Hvelplund.
Afslapning og hygge var målet med turen til Valdemar Slot.
frivillig 5
SIDEN SIDST
PRISREGN TIL DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRIVILLIGE I løbet af efteråret er frivillige i Dansk Flygtningehjælp blevet hædret med priser for deres indsats i forhold til flygtninge.
JAMMERBUGT KOMMUNE: Frivilligprisen gik til Jammerbugtens Tværkulturelle Venskabsforening ”Tænk at det var os, der fik Frivilligprisen i dag. Det er jeg virkelig glad og taknemmelig for. Jeg takker også først min kære mand, Tage, der arbejder sammen med mig. Og ikke mindst de andre i bestyrelsen og alle de frivillige i Jammerbugtens Tværkulturelle Venskabs forening,” siger Else Marie Nielsen fra Jammerbugtens Tværkulturelle Venskabsforening, som modtog Jammer bugt Kommunes Frivilligpris.
ROSKILDE: 25.000 kroner fra Roskilde Fonden til Frivilliggruppen i Roskilde ”Vi siger rigtig mange tak til Roskilde Festival for donationen! Vi oplever lige nu en eksplosiv tilgang i efterspørgslen efter vores støtte til de mange nye flygtninge, som vi modtager i Roskilde. Det modsvares heldigvis af et næsten tilsvarende antal borgere, som gerne vil være med i det frivillige integrationsarbejde,” siger Erik Lyby, som på Frivillig Fredag modtog 25.000 kroner fra Roskilde Fonden på vegne af Frivilliggruppen i Roskilde.
FREDERICIA: Kommunens Ildsjælepris gik til Dansk Flygtningehjælps Frivillighus "Vi blev både overraskede og glade, da vi på frivilligda gen fik overrakt Fredericia Kommunes Ildsjælepris. Det var et skulderklap og en anerkendelse af det store frivillige arbejde, de ca. 75 frivillige her i byen udfører. Desværre følger der ingen penge med! Prisen har gjort, at vi er blevet mere synlige, og at flere har ønsket at blive frivillige hos os,” siger Ulla Mather, som på vegne af Dansk Flygtningehjælps Frivillighus i Fredericia modtog Fredericia Kommunes Ildsjælepris.
frivillig 6
AALBORG: Kommunens Frivilligpris gik til Frivillignet Aalborg ”Jeg synes jo, det er dejligt, at nogen kan se, at det nytter noget, det vi gør. Så det er et skulderklap, og det bliver jeg stolt over,” sagde Mette Dröscher, da hun på vegne af Frivillignet Aalborg modtog Aalborg Kommunes Frivilligpris for gruppens indsats i forhold til netværksfamilier.
Fritidspuljen - Del budskabet
børn og unge fra flygtningefamilier skal også kunne gå til fritidsaktiviteter! SØG FRA DEN 1. NOVEMBER 2015 PÅ
SÅDAN SØGER I FRITIDSPULJEN
www.flygtning.dk/fritidspuljen
Hjælp familien med at kontakte foreningen, hvor barnet gerne vil starte til en aktivitet.
HVAD ER FRITIDSPULJEN? Fritidspuljen støtter flygtningebørns muligheder for at deltage i foreningsog fritidsaktiviteter.
HVem kan søge? Børn og unge mellem 0 og 18 år fra flygtningefamilier hvoraf den ene eller begge forældre modtager den nye, lave integrationsydelse indført den 1. september 2015.
HVAD går støtten til? Op til 1.200 kr. for ét års medlemskab i en forenings- eller fritidsaktivitet. 500 kr. til køb af udstyr.
Det er vigtigt, at barnet har en plads og opstartsdato INDEN I ansøger hos Fritidspuljen. Det er vigtigt, at I laver en aftale med foreningen om betaling med værdibeviset fra Fritidspuljen. Udfyld det elektroniske ansøgningsskema på www.flygtning.dk/fritidspuljen Vi behandler ansøgningen og svarer inden for 14 hverdage.
NÅR ANSØGNINGEN ER GODKENDT Når ansøgningen er godkendt, modtager ansøger et bevillingsbrev med posten, der indeholder: 1 stk. værdibevis til fritidsaktivitet, som I skal aflevere til kontaktperson/træner i den forening eller aktivitet, hvor barnet skal starte. 1 stk. værdibevis til udstyr, som I skal aflevere i den forretning, hvor I køber udstyr. Der kan handles i butikker, der har samarbejdsaftale med Dansk Flygtningehjælp. Se hvilke på www.flygtning.dk/fritidspuljen
KONTAKT FRITIDSPULJEN PÅ 2611 0622 • fritidspuljen@drc.dk
I FRIVILLIGNETVÆRKET
Frivilliggruppen på Blegdamsvej har suppleret tilbuddet om lektiehjælp med tilbud om kreative aktiviteter og sport. Det har skabt mere ro i lektiehjælpen.
SPORT OG PAPIRKLIP I LEKTIEHJÆLPEN Flere børn er vendt tilbage til Frivilliggruppen på Blegdamsvej, efter at gruppen har suppleret sine aktiviteter med sport og klippe-klistre.
S
akse, limstifter og karton i forskellige farver er lagt frem på bordet i beboerhuset på Blegdamsvej 12-16. ”I dag skal vi lave uroer,” fortæller M arianne Nielsen. Hun har siden 2013 været kontaktperson for Frivilliggruppen på Blegdamsvej. Frivilliggruppen, der første gang slog dørene op til frivillig lektiehjælp i 2007, var oprindeligt et rent lektiehjælpstilbud til børnene i bebyggelsen.
frivillig 8
Men efter en nedgang i antallet af børn i 2014 valgte de frivillige at supplere tilbuddet om lektiehjælp med blandt andet rundbold og kreative aktiviteter. ”Vi kunne konstatere, at færre børn dukkede op. Om det har noget med skolereformen at gøre, ved vi ikke. Det var meget forskellige meldinger, vi fik, når vi spurgte børnene,” siger Marianne Nielsen. De frivillige kontaktede deres regionskonsulent og vendte problemstillin-
gen med hende. Ad den vej kom de på ideen om at integrere sport og kreative aktiviteter i lektiehjælpen. ”Vi havde indtryk af, at mange af børnene kom for at hygge, så hvis vi skulle lave noget andet, skulle det være med det som udgangspunkt. Så blev vi enige om at droppe lektielæsningen om onsdagen og i stedet lægge enten sport eller kreative tilbud ind i programmet,” fortæller Marianne. Så nu er der lektielæsning om mandagen og alternativt program om onsdagen, og det har ifølge Marianne været en god beslutning: ”Jeg synes, at sport og kreativitet har givet Frivilliggruppen mere liv. Det tog lidt tid, før børnene tog det til sig, men så begyndte de at strømme
I FRIVILLIGNETVÆRKET
Flere af børnene fortæller, at de ikke beskæftiger sig så meget med kreative ting derhjemme. Derfor er de glade for det nye tilbud.
til, og i dag har vi kontakt med flere børn end tidligere. Om onsdagen kan vi være helt op til 16-17 børn. Fremmødet i lektiehjælpen om mandagen er også blevet mere stabilt. Der kommer seks-syv stykker,” siger Marianne.
Et godt mødested Efterhånden er børnene dukket op i beboerhuset og gået i gang med sakse, papir og limstifter. Det er Rawan, Dudu, Nasra, Cecilia, Eva, Harajae og flere andre. De er mellem 10 og13 år og bor alle i bebyggelsen. De kender hinanden på kryds og tværs, men har alligevel brug for at have lektiehjælpen som mødested i bebyggelsen: ”Ja, jeg kan godt lide at komme her. Jeg kender alle de andre, og det
er interessant, det vi laver hernede. Jeg laver ikke så mange kreative ting derhjemme, så det er godt at gøre det her,” siger Rawan. Det samme gør sig gældende for de fleste andre. Der er kun et af børnene, der giver udtryk for, at hun selv går i gang med kreative aktiviteter derhjemme. Dudu, som denne aften er ene hane i kurven, er også godt tilfreds, også selvom der ikke er rundbold i Fælledparken på programmet i aften: ”Jeg kan allerbedst lide, når vi skal over i Fælledparken og spille rundbold,” siger han med et bredt smil. Flere af børnene fortæller, at de læser deres lektier i skolen, men at der indimellem er så mange, at de gerne vil have hjælp i lektiehjælpen.
”Det er også mit indtryk, at der stadig er behov for lektiehjælp, og jeg tror faktisk, at vi har fået en bedre lektiehjælp ud af det nu. Da vi kun havde lektiehjælp, var der nogle af børnene, der kedede sig lidt og kom til at sabotere det for de andre ved at larme osv. De børn kommer nu om onsdagen, hvor der mere er lagt op til hygge omkring forskellige aktiviteter. Det har skabt ro i lektiehjælpen,” fortæller Marianne.
frivillig 9
SIDEN SIDST
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP HAR CA. 6.000 FRIVILLIGE FORDELT I FRIVILLIGGRUPPER OVER HELE LANDET. FIND FRIVILLIGGRUP PEN I DIT LOKALOMRÅDE PÅ: WWW.FRIVILLIGNET.DK. DU KAN OGSÅ KONTAKTE EN AF VORES KONSULENTER:
GOSPELKONCERT
til fordel for flygtninge
REGION MIDT- OG NORDJYLLAND Hans Bo Pedersen Emil Bojsens Gade 10, 8700 Horsens 40 91 19 51 hans.bo.pedersen@drc.dk
AARHUS Line Miller Sukrow Integrationsnet Vester Allé 26, 8000 Aarhus C 30 11 13 18 line.miller.sukrow@drc.dk
REGION SYDDANMARK Else Tersgov Jernbanegade 24, 3., 6000 Kolding 22 22 81 65 else.tersgov@drc.dk
REGION SJÆLLAND
FANTASTISK TUR til Kronborg Slot
Gospelkoret Joyful Noise sang mandag den 5. oktober til fordel for verdens flygtninge i Solrød Strandkirke. Omkring 100 mennesker dukkede op til støttekoncerten, som Dansk Flygtningehjælps lokale frivilliggruppe, Integra tionsgruppen i Solrød, også var involveret i at stable på benene, blandt andet ved at hænge plakater op og indsamle bidrag under koncer ten. Der blev samlet mindst 6.600 kroner ind til Dansk Flygtningehjælps internationale arbejde under koncerten. Joyful Noise har eksisteret i tyve år og optræder i ind- og udland med stor succes. Dirigentens navn er Peter Bernhard.
Der blev fotograferet og filmet på livet løs, da 52 børn og voksne fra Odsherred Frivillige Flygtningenetværk lørdag den 29. august besøgte Kronborg Slot. ”Vi havde en fantastisk tur. Alle hyggede sig og var meget interesserede,” skriver Jette Nissen fra flygtningenetværket. Deltagerne gik en tur rundt på slottet og nød derefter den medbragte mad i fællesskab udenfor i det gode vejr.
Kristine Bjerre Næbvej 19, 4720 Præstø 55 91 00 61 kristine.bjerre@drc.dk Kirstine Fjordbak-Trier Nørre Voldgade 82, 2. sal 1358 København K 40 63 64 11 kirstine.fjordbak-trier@drc.dk
REGION HOVEDSTADEN Anne Cathrine Lausten 35 36 80 67/20 42 21 15 ac@drc.dk Julie Bachmann Stockmarr 35 36 80 67 julie.stockmarr@drc.dk
Lise Hauge 35 36 80 67 lise.hauge@drc.dk
Jon Jackson 35 36 80 67 jon.jackson@drc.dk Frivillignet Region Hovedstaden Nørre Voldgade 82, 2. sal 1358 København K
frivillig 10
440
TIL FOLKEFEST I GRINDSTED Lørdag den 26. september var der pyn tet op til fest på Grindsted Gymnasium. Dansk Flygtningehjælps lokale frivillig gruppe, Kontakten, bød sammen med en række lokale foreninger velkommen til folkefest. Der var masser af under holdning på programmet, blandt andet klovnen Tonny Trifolikom, entertaineren Eddie Skoller og musik ved både Kles merduo og musikskolen. 440 deltagere var med til festen, og de fik også mulig hed for at danse både tamilsk og dansk folkedans.
SAADI HOLDT OPLÆG for nye frivillige i Haslev Haslev Frivilliggruppe inviterede nye interesse rede frivillige indenfor til informationsaften onsdag den 23. september. Her kunne de høre om at være frivillig, hvad man beskæftiger sig med, og hvordan Frivilliggruppen arbejder. En af oplægsholderne var Saadi, som selv har flygtningebaggrund. Han fortalte om, hvordan han for mange år siden var kommet til Hvide Sande og havde fået støtte af frivillige, og hvordan disse kontakter var en hjælp for ham og hans familie, da de senere flyttede til Haslev.
FRIVILLIGNYT
NORGE HAR FLEST FRIVILLIGE
”GÆSTER I KOMMUNEN” – ny bog om hverdagen på et asylcenter
Journalist, antropolog og frivillig Ulla Stilling Pedersen har i et år fulgt og dokumenteret arbejdet på fire kommunale asylcentre og er nu aktuel med bogen, 'Gæster i kommunen'. I 'Gæster i kommunen' møder vi asylansøgerne helt privat, men også alle de andre, der har indflydelse på hverdagen på asylcentrene: F.eks. medarbejdere, frivillige, politikere, naboer og lignende. Bogen giver en unik indsigt i, hvordan asylansøgerne bor i Danmark, hvordan den kommu nale asylcenterdrift fungerer, og i asylansøgernes liv. Du kan købe bogen i boghandlen og på nettet.
Baggrund om SYRISKE FLYGTNINGE på dansk Savner du baggrundsviden om Syrien og syri ske flygtninge på dansk? Center for Udsatte Flygtninge har oversat og udgivet et kort bag grundspapir om syriske flygtninge, som oprin deligt er udgivet på engelsk af organisationen Center for Applied Linguistics. Papiret er hen vendt til fagpersoner og frivillige, der arbej der med modtagelsen af syriske flygtninge, og indeholder let tilgængelig information om det syriske samfund og syrisk kultur samt sær lige opmærksomhedspunkter i modtagelsen af syriske flygtninge. Du finder papiret på Dansk Flygtningehjælps hjemmeside under Center for Udsatte Flygtninge.
En ny rapport viser, at Norge er det land i verden, som har flest borgere, der enga gerer sig frivilligt. Seks ud af 10 nord mænd eller helt præcis 61 % af den norske befolkning deltager i frivilligt arbejde. Til sammenligning deltager 50 % af den svenske befolkning i frivilligt arbejde, mens andelen for danskernes vedkommende er 30 procent. Rapporten dokumente rer desuden, at den frivillige deltagelse blandt nordmændene har været stigende siden 1998, og at det i særdeleshed er frivillige ind satser i forhold til børn, der trækker flere frivillige til.
Strammere regler for dansk statsborgerskab Regeringen har indgået en ny aftale om betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab. Aftalen trådte i kraft den 15. oktober og betyder, at ansøgere nu skal opfylde højere krav end tidligere i forhold til blandt andet danskkundskaber og selvforsørgelse. De nye regler gælder alle ansøgere, dog ikke ansøgere, som har ansøgt eller anmodet ministeriet om genoptagelse inden den 15. august 2014, og ansøgere, der har modtaget et optagelsesbrev uden forbehold for nye retningslinjer i forbindelse med folketingsvalget den 18. juni 2015. Den nye aftale indbefatter også ændringer af den nuværende statsborgerskabsprøve, som afløses af en indfødsretsprøve med 35 pensumspørgsmål og fem uforberedte spørgsmål om aktuelle emner. Du kan læse mere om stramningerne i nyhederne på www.frivillignet.dk.
MERE OPMÆRKSOMHED PÅ SPROG KAN STYRKE LEKTIEHJÆLP Børn og unge kan få endnu mere udbytte af den frivillige lektiehjælp, hvis lektiehjælpe ren øger sin opmærksomhed på det sprog lige, dvs. de ord og begreber, som optræder i lektierne og den kommunikation, som fore går i skolen og i lektiehjælpssituationen. Hvordan man gør det, kan du læse mere om i publikationen ’Gråzonesprog – klar tale i lekticecafeen’, som er udgivet af Brug for alle unge. Du kan rekvirere hæftet hos udviklingskonsulent Rie Græsborg i Dansk Flygtningehjælp, rie.graesborg@drc.dk.
frivillig 11
SAMARBEJDE MED NYE FRIVILLIGE GRUPPERINGER
Flere frivilliggrupper indleder samarbejde med de nye grupperinger af frivillige, der er skudt op som følge af et stigende antal flygtninge.
”VI HAR BEHOV FOR RÅD FRA
I
juni måned sluttede en løs gruppe af frivillige i Hillerslev sig til Frivillignet Ringe. Det skete i forbindelse med et lokalt informationsmøde, hvor Finn Balle Kjeldsen, som er formand for Frivillignet Ringe, var mødt op blandt andet for at gøre gruppen opmærksom på den støtte, gruppen kan hente i Frivillignet. ”Jeg lagde åbent ud med at beskrive de fordele, der kunne være for gruppen ved et samarbejde. Vi havde på det tidspunkt selv planer om at starte noget op i Hillerslev, fordi 28 nye flygtninge var blevet boligplaceret derude, så for os ville det være en stor fordel at etablere et samarbejde med den gruppe, der allerede var i gang,” fortæller Finn Balle Kjeldsen. Den nyetablerede gruppe i Hillers lev besluttede sig hurtigt for at tage imod tilbuddet: ”Vi syntes, det var en fordel for os at have nogen at spørge til råds. I dag oplever vi det som en forbedring, fordi vi støder på problemer af forskellig karakter, hvor vi har behov for råd fra frivillige med erfaring på området,” siger Karin Pagh, som er med i Hillerslev-gruppen. Et tilsvarende forløb udspillede sig i foråret i Borup ved Køge. Her indgik et nyetableret netværk for flygtninge en samarbejdsaftale med Frivillignet.
Tilbud om støtte fra Frivillignet ”Historierne fra både Hillerslev og Borup viser, at der for den samlede lokale indsats kan være fordele i at gå i dialog med de nye hjælpenetværk, som er skudt op i takt med det stigende antal flygtninge. Frivillignet har både erfaring med frivillige integrationsindsatser og en række tilbud om kurser, forsikring og hjælp til administration, som kan være en hjælp for nye grupperinger. Jeg vil derfor opfordre frivilfrivillig 12
Frivilliggruppen i Hillerslev har i dag glæde af erfaringer fra Frivillignet Ringe, som de blev en del af i foråret.
liggrupperne til at gå i dialog med de nye grupper, der opstår lokalt, og gøre opmærksom på den støtte og hjælp, de kan hente hos Frivillignet,” siger Lone Tinor-Centi, chef for Frivillignet. Også i Kolding er frivilliggruppen i dialog med den 646 mand store gruppe af venligboere i området. I september måned inviterede frivilliggruppen til møde, hvor 40 venligboere dukkede op, fortæller Louise Rahbek Hansen, som er formand for gruppen. ”Jeg synes, der kom flere gode ting ud af mødet, blandt andet en aftale om distribution af nogle brugte computere, flere nye frivillige hos os og en aftale om gensidig information, så vi ved, hvad Venligboerne har af arrangementer og omvendt,” fortæller Louise Rahbek Hansen. Hun peger på, at frivilliggruppen kan være med til at bygge bro mellem de etablerede netværk og de nye, der kommer til:
”Vi har de fysiske rammer, og det er min opfattelse, at vi arbejder mere langsigtet. Til gengæld har Venligboerne mulighed for at rykke meget hurtigt og har et meget stort netværk at mobilisere. Så de kan nogle ting, vi ikke kan, og omvendt,” siger Louise Rahbek Hansen.
Værdier i den frivillige indsats Men selvom der flere steder er positive historier om samarbejdet mellem etablerede frivilliggrupper og de nyetablerede netværk, er der også udfordringer. Frivillignet har fået henvendelser fra flere frivilliggrupper, der føler sig udfordret på de grundlæggende værdier for den frivillige indsats i forbindelse med samarbejde med nyetablerede grupper. ”Når man indgår en samarbejdsaftale, er det vigtigt, at det foregår i respekt for de værdier, der ligger til grund for Dansk Flygtningehjælps
SAMARBEJDE MED NYE FRIVILLIGE GRUPPERINGER
FRIVILLIGE MED ERFARING” Dansk Flygtningehjælps principper for frivilligt arbejde
10
1. At arbejdet bygger på almindeligt menneskeligt samvær, gensidig respekt, ligeværd og forståelse for andres situation.
2. At arbejdet foregår uafhængigt af partipolitiske, religiøse og lignende interesser.
3. At nye frivillige indføres i frivilligarbejdet og det grundlag, som det bygger på.
4. At arbejdet udføres ud fra demokratiske beslutninger.
5. At oplysninger om personlige og private forhold behandles fortroligt.
6. At undgå økonomiske mellem værender med flygtninge.
frivillige indsats. I forhold til samarbejde omkring direkte kontakt mellem frivillige og flygtninge har vi nogle etiske retningslinjer, som sikrer kvalitet og sikkerhed i indsatsen. Hvis de er en hindring for samarbejde, kan man afsøge samarbejde på mere eksterne felter, f.eks. i forbindelse med indsamling af materielt udstyr, en lokal event eller et kulturelt arrangement. Nogle af de nye netværk er meget stærke og
hurtige på sociale medier, og det kan i nogle tilfælde være en fordel for frivilliggrupperne og dermed for flygtningene,” siger Lone Tinor-Centi. Lone Tinor-Centi opfordrer frivilliggrupperne til at søge rådgivning hos regionskonsulenterne, hvis man ønsker at indgå et nyt samarbejde, men er i tvivl om, hvorvidt det hænger sammen med Dansk Flygtningehjælps værdigrundlag.
7. At der arbejdes ud fra en for ståelse af, hvornår frivilligt arbejde er gavnligt, og hvornår der bør henvises til fagprofes sionel rådgivning.
8. At kontakte Dansk Flygtningehjælps frivilligkonsulent i regionen, hvis der opstår problemer i forholdet til flygtninge, samarbejdspartnere eller internt blandt de frivillige.
9. At man til pressen kun udtaler sig på vegne af det frivillige arbejde, som man står for, og ikke om Dansk Flygtningehjælps øvrige politik og arbejde.
10. A t arbejdet overholder landets love og regler.
Hillerslev-gruppen opstod, da 28 flygt ninge i foråret blev boligplaceret i byens nedlagte plejecenter. frivillig 13
FLYGTNING I DANMARK
”DET SKAL VÆRE LETTERE FOR FLYGTNINGE AT GIVE NOGET TILBAGE” Ahmad Durani har skrevet en roman om en flygtninge drengs møde med det danske samfund og hans kamp for at give noget tilbage, både til Danmark og til den landsby i Afghanistan, han flygtede fra.
”I
nderst inde ville Khoshal takke ’Dælmarek’ mange gange for at låne ham penge til alt dette, men da Walid fortalte, at det ikke var lån, men hjælp fra Dansk Flygtningehjælp, vidste Khoshal ikke, hvad han skulle gøre eller sige. Han ville gerne tage imod hjælp til selvhjælp, men ikke almisse – altså at tage imod
frivillig 14
hjælp uden at yde noget til gengæld. Khoshal lovede Walid at betale tilbage til Dansk Flygtningehjælp, når han engang fik arbejde og fik sparet nok op.” Sådan lyder et uddrag fra Ahmad Duranis roman 'Fra Helmand til Hellerup', der beskriver den frustration, romanens hovedperson, Khoshal oplever, da han i 1990’erne kommer
til Danmark som uledsaget flygtningebarn. Khoshal er meget religiøs og efterlever minutiøst islams forskrifter om bønner, rituelle afvaskninger og asketisk livsførelse. At modtage uden umiddelbart at give noget igen er et fundamentalt brud med de værdier, han er blevet opdraget til at værne om i en lille, fattig landsby i Helmandprovinsen i Afghanistan. ”Jeg tror, en del flygtninge kan nikke genkendende til den følelse, Khoshal har, da han kommer til Danmark. Han er opvokset i en lille landsby med stærke religiøse traditioner, hvor den, der har meget, deler med den, der intet har. I landsbyen får man hjælp af konkrete personer, man kan sige tak til og måske hjælpe
FLYGTNING I DANMARK Ahmad Durani skrev sin bog om en flygt ningedrengs møde med det danske sam fund i forbindelse med en romankon kurrence i Politiken i 2013.
i en anden situation. Her i Danmark er det anderledes. Man får hjælp af et system, som man ikke sådan lige kan gå hen og sige tak til, og det med at betale tilbage i form af skatter kan have lange udsigter, for man skal først lære sproget og finde sig et job,” siger Ahmad Durani.
låst, man sover, spiser og venter. Jeg tror, det har en nedbrydende effekt for integrationen på længere sigt, og jeg bliver ked af at se, at bureaukratiet bliver en barriere for at deltage aktivt,” siger Ahmad Durani. Bogens hovedperson lader sig dog ikke låse fast. Hans religion påbyder ham flittighed og asketisk livsførelse. Han lever på en sten og sender jævnligt de overskydende lommepenge hjem i kassettebånd til moderen og onklen i landsbyen. I fritiden arbejder han gratis hos en lokal cykelhandler for at lære dansk, og det håndværk, han derved lærer, kommer ham senere til gode, da han begynder at tjene penge på at reparere brugte cykler og sælge dem videre med fortjeneste. Khoshal er dygtig og vellidt blandt sine kammerater, selvom han hverken ryger eller kysser pigerne. Han får en flot studentereksamen, som giver direkte adgang til ingeniørstudiet. Nu er drømmen om at tjene penge til både det danske samfund og landsbyen derhjemme inden for rækkevidde.
En fiktiv fortælling Ahmad Durani er selv født i Afghanistan og kommet til Danmark i samme periode som bogens hovedperson Khoshal, men her slutter lighederne mellem de to. Bogen er ikke en selvbiografi, men en fiktiv fortælling, der tegner et billede af en flygtningedreng, for hvem det har afgørende betydning at kunne give noget tilbage, både i forhold til det danske samfund og i forhold til det fattige landsbysamfund i Afghanistan, hvor han er opvokset. ”Hvis man skal tale om et budskab i bogen, så er det, at det skal være lettere for flygtninge at give noget tilbage. Det kan være svært at komme til, når man er ny flygtning i Danmark, fordi man let bliver låst fast i det system, der hjælper én. Allerede i asylfasen er der en risiko for at blive fast-
11. september Men 11. september vender op og ned på alting – også for Khoshal. Den stigende mistro, han nu oplever fra helt almindelige danskere på gaden, påvirker ham, og romanen tager her en uventet drejning. ”Uden at røbe for meget kan man sige, at Khoshal ufrivilligt bliver offer for 11. september og den hårde retorik om flygtninge og indvandrere, der efterfølgende tager til i medierne. Han er eksemplet på en person, der kommer hertil med positive antagelser og gode forudsætninger, men i sidste ende mister tilliden til det danske samfund,” siger Ahmad Durani. Ahmad Durani har skrevet romanen til en romankonkurrence, Politiken kørte i 2013: ”Jeg har også brug for at sige tak til det danske samfund, som har taget godt imod mig. Det kan jeg gøre med denne bog, som giver et indblik i en flygtningedrengs møde med det danske samfund, hans længsel og drømme efter hjemlandet og om 11. september, der vender op og ned på alting,” siger Ahmad Durani.
Ahmad Durani 34 år, gift og far til tre drenge på et, syv og otte år. Uddannet sociolog fra Københavns Universitet 2011 og har beskæftiget sig med integration, beskæftigelsespolitik og uddannel sesområdet de sidste 10 år. Han er forfatter og redaktør med flere udgi velser, fagartikler og undersøgelser bag sig. Han driver i dag konsulent firmaet DuraniA.dk
frivillig 15
”Jeg ville gerne have kendt en masse frivillige, da jeg kom til Danmark” Med frivillige føler man sig mindre ensom i Danmark, mener Bushra Mourad, der kom til Danmark som flygtning for 25 år siden.
”D
et er en stor hjælp for nyankomne flygtninge at have kontakt med frivillige. Det er Bushra Mourad fra Sorø ikke i tvivl om. Gennem ti år har hun på frivillig basis været involveret i aktiviteter målrettet kvinder med flygtningebaggrund. ”Når man er i kontakt med frivillige, har man mulighed for at komme ud og mødre andre. Så føler man sig ikke så alene her. Selvom man har mand og børn her, har man stadig brug for at komme ud og opleve noget andet end familien,” siger Bushra. Bushra kom selv som flygtning til Danmark for 25 år siden, og hun har ikke glemt, hvor ensom hun følte sig: ”Jeg kom alene, så jeg følte mig meget ensom her i Danmark. Med tiden lærte jeg nogle at kende på
den daghøjskole, jeg gik på, og på et motionshold,”fortæller Bushra. Hun ser det som en stor fordel for de flygtninge, der kommer i dag, at der er en masse frivillige tilbud: ”Jeg ville da gerne selv have kendt en masse frivillige, da jeg kom til Danmark. Jeg tror, jeg ville have følt mig mindre alene, og det havde nok også været lettere at lære sproget og det danske samfund at kende.” I dag bruger Bushra en stor del af sin tid på at arrangere aktiviteter for nyankomne flygtningekvinder i Sorø. Det er helt traditionelle kvindesysler som snak og syning, der er på programmet: ”Vi vil gerne skabe et rum, hvor kvinder kan føle sig trygge og frie, og det synes jeg bedst kan lade sig gøre, når vi kun er kvinder. Når mændene er med, snakker de tit om politik, og det skaber konflikter,” siger Bushra.