MEDLEMSMAGASIN FOR FRIVILLIGE DFH • MARTS 08 INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSKI FLYGTNINGEHJÆLP
Netværksfamilier FOR FLYGTNINGE – hjælp nye familier godt i gang i Danmark
NETVÆRKSFAMILIER
NETVÆRKSFAMILIER HJÆLPER FLYGTNINGE GODT I GANG I DANMARK Flygtninge, der kommer til Danmark, kan have stor glæde af kontakt med en frivillig netværksfamilie1), der byder velkommen og hjælper dem i gang med en ny tilværelse i Danmark. Det kan være hjælp til at forstå de breve, der kommer fra kommunen, det kan være hjælp til at betjene vaskemaskinen, og det kan være hjælp til at få venner i lokalom rådet.
En netværksfamilie er som en god nabo Som frivillig netværksfamilie fungerer du som den ”gode nabo”, der møder flygtnin gene venligt og stiller sin viden og praktiske hjælp til rådighed. Kommunen har en række formelle forpligtelser som f.eks. at finde en
bolig, tilmelde de voksne til sprogundervis ning og finde institutionsplads til børnene. Men selv når de forhold er i orden, kan flygt ninge stadig sidde tilbage med spørgsmål af både praktisk og samfundsmæssig karakter, som du kan hjælpe med at løse.
du bliver matchet med en flygtningefamilie, underskriver du en frivilligaftale, som defi nerer rammerne for den frivillige indsats, blandt andet en række etiske retningslinjer, tavshedspligt og underretningspligt.
Støtte fra Frivillignet Sådan bliver du frivillig netværksfamilie Ved at melde dig som netværksfamilie i Fri villignet får du mulighed for at hjælpe en flygtningefamilie i Danmark. Du kan tilmelde dig på hjemmesiden www.frivillignet.dk eller ved at sende en mail til din regionskonsulent. Herefter kontakter vi dig for at afklare, hvor meget og hvordan du ønsker at hjælpe. Inden
Som frivillig netværksfamilie har du adgang til støtte hos Frivillignet. Du kan altid kon takte din regionskonsulent, hvis der opstår problemer i relationen mellem dig og flygt ningene, eller hvis du har spørgsmål om ind satsen. Du vil løbende modtage information fra Frivillignet og tilbud om kurser og arran gementer.
Flygtninge, der lige er kommet til Danmark, har stort glæde af kontakt med en netværksfamilie, der blandt andet kan hjælpe dem med at lære det danske samfund at kende og skabe sociale relationer.
2
NETVÆRKSFAMILIER
OM FLYGTNINGENE Hvis det ikke fungerer Hvis du ikke oplever, at det fungerer mellem dig og den familie, du er blevet matchet med, skal du tage kontakt til din regionskonsulent eller den lokale koordinator, der koordinerer netværks familier.
1)
Man kan også blive netværksfamilie som
enkeltperson. Man behøver ikke at være en familie. 2) Frivillignet tilbyder også netværksfamilier til indvandrere, men langt hovedparten er flygtninge.
Hvor kommer flygtningene fra?
Spontane flygtninge og FN-flygtninge
De fleste flygtninge, der får tilbudt en fri villig netværksfamilie, er flygtninge, der lige er kommet til Danmark2). Hvem de er, hvor de kommer fra, og hvad de flygter fra, ændrer sig løbende. Det kan være en god idé at o rientere sig om flygtningenes hjem land, både om den konflikt, de er flygtet fra, og mere generelt om landet, dets histo rie, g eografi og kulturelle forhold. Det gør det lettere at tale med flygtningene. Du kan f.eks. bruge Wikipedia. Hold også øje med Frivillignets kursusudbud på www.frivillignet. dk. Vi afholder indimellem kursusaftner om flygtninges hjemlande.
Der er forskel på, hvordan flygtninge kommer til Danmark. Nogle kommer herop på egen hånd. De kaldes i fagsproget ”spontane flygtninge” og har opholdt sig i et asylcenter i kortere eller læn gere tid, inden de kommer ud i en kommune. De spontane flygtninge har som regel fået lidt kend skab til Danmark og det danske sprog, mens de opholdt sig i asylcentret. Anderledes er det med ”FN-flygtninge”. FNflygtninge bliver udvalgt af de danske myndig heder ude i verden og rejser direkte derfra ud i den kommune, hvor Udlændingestyrelsen pla cerer dem. FN-flygtninge har typisk ingen erfa ringer med det danske samfund og kan som hovedregel ikke tale dansk.
Samarbejde med andre lokalforninger. I Vrå deltog asylansøger og flygtninge i den årlige affaldsindsamling hos Danmarks Naturfredningsforening.
3
NETVÆRKSFAMILIER
OM DEN FRIVILLIGE INDSATS Hvad skal man hjælpe med? Behovene blandt flygtninge er forskellige, og der er derfor også forskel på, hvad frivil lige netværksfamilier beskæftiger sig med. Hvis du er i kontakt med flygtninge, der lige er kommet til Danmark, vil de som regel have behov for en del hjælp til at forstå og besvare breve fra kommunen og Udlændin gestyrelsen. Hvis du er i kontakt med FNflygtninge, er det desuden en god idé at være opmærksom på helt lavpraktiske forhold, som f.eks. at de har tøj, der passer til års tiden, og at de ved, hvordan de hårde hvide varer i boligen fungerer. De fleste flygtninge vil gerne ud at møde andre i lokalområdet, så hvis der er et netværk af flygtninge og frivil lige i området, vil det være oplagt at invitere flygtningene med her. Bagerst i hæftet er en liste med inspira tion til, hvad du kan hjælpe med og skal være særlig opmærksom på.
Det første møde Der er stor forskel på, hvordan frivilliges første møde med flygtninge finder sted. Nogle møder hinanden i det lokale frivillignet værk, andre bliver matchet af en lokal koor dinator, og atter andre møder flygtningene, den dag de ankommer til kommunen, sammen med den lokale sagsbehandler. Fordelen ved at møde flygtningene sam men med sagsbehandleren er, at han/hun ofte har en tolk med. Det gør det lettere for dig at forklare, hvem du er, hvad de kan bruge dig til, og hvordan de får fat i dig. Du får dog sjældent mulighed for mere end en kort præsentation, da sagsbehandleren skal gennemgå mange informationer med flygt ningene. Hvis du møder flygtningene på egen hånd
4
eller sammen med en anden frivillig, er det en god idé, at du bruger mødet til at fortælle om dig selv. Det kan være om dit arbejde, din familie eller dine fritidsinteresser. Tag evt. nogle billeder med. De er gode at snakke ud fra. Undlad at stille for mange spørgsmål til flygtningene. Det kan virke udfrittende og vække ubehagelige minder.
Den løbende kontakt i den første tid I den første tid skal du regne med at være den udfarende i forhold til flygtningene. Hvis det drejer sig om flygtninge, der lige er kom met til Danmark, anbefaler vi, at du kører forbi deres hjem en gang om ugen. På den måde har du mulighed for at fange eventuelle problemer, inden de vokser sig store. Efter en periode vil flygtningene kunne klare flere ting selv. Du fornemmer selv, hvornår der ikke længere er behov for ugentlige besøg. Hvis det drejer sig om flygt ninge, der har været længere tid i Danmark, så spørg dem, hvor ofte de har behov for, at du kommer forbi.
Hvad kan man snakke om? Mange flygtninge har været igennem dra matiske oplevelser både i hjemlandet og på deres vej til Danmark. Som udgangspunkt er det bedst at undgå at stille spørgsmål til disse oplevelser af hensyn til alle parter. Det kan være svært at håndtere de psykiske reaktioner, som historierne kan fremkalde hos både dig og flygtningene. Fokuser hellere på det, I har til fælles: barndomsminder, familien, fremtiden eller dagens nyheder. Som frivillig kan du være med til at skabe et frirum, hvor forskellighe
derne glider i baggrunden, og de fælles ople velser er i centrum. Den ligeværdige kontakt i mødet med frivillige er noget af det, flygt ninge sætter allermest pris på. Det kan ske, at en flygtning vælger at betro sig til dig om nogle af de svære ople velser, vedkommende har været igennem. Hvis du bliver meget påvirket af beretnin gerne og gerne vil undgå disse samtaler, har du altid mulighed for venligt at henvise den pågældende flygtning til en anden frivillig eller til Dansk Flygtningehjælps frivilligråd givninger, som er bemandet med jurister, sagsbehandlere og psykologer. Se adresser bagerst i hæftet. Er du i kontakt med en flygtning, der har ansøgt om at få familiesammenføring, kan du sagtens spørge til, hvordan det går med afgørelsen, hvordan familien har det i hjem landet osv. Flygtninge, som venter på fami liesammenføring, er selv meget optaget af disse spørgsmål, og det har stor betydning for dem, at frivillige udviser omsorg og inte resse i forhold til deres situation.
Hvor tæt skal kontakten være? Mange frivillige oplever en stor glæde ved de tætte, nærmest familiære bånd, som opstår mellem dem og flygtningene. Men det er ikke et krav, at du etablerer en familiær relation til flygtningene. Behov og forventninger er forskellige hos begge parter, så det handler om at finde en omgangsform og et niveau for samværet, som passer alle. Jo mere præ cist du definerer dine forventninger til sam været, når vi interviewer dig, des større er sandsynligheden for, at forventningerne hos dig og flygtningene stemmer overens.
NETVÆRKSFAMILIER
Man kan ikke finde alt i ordbogen. Thai Lang fra Svendborg har derfor stor glæde af hjælp fra Peter Faber. Han hjælper med lektierne og forklarer hende de svære, danske ord.
Hjælp til familiesammenføring Nogle kommunale sagsbehandlere hjæl per flygtninge med at udfylde ansøgning om familiesammenføring. De flygtninge, som ikke kan få hjælp hos kommunen, vil typisk forhøre sig hos frivillige. Det kan være kræ vende at udfylde en ansøgning om familie sammenføring, så hvis du ikke har mod på det, kan du altid henvise den pågældende flygtning til Dansk Flygtningehjælps Fri villigrådgivninger, som er bemandet med jurister og sagsbehandlere, der både kan rådgive på området og hjælpe med at udfylde ansøgningen.
Posttraumatisk stress syndrom Man regner med, at cirka 30 procent af de flygtninge, der opholder sig i Danmark, lider
af PTSD, posttraumatisk stresssyndrom, som følge af de voldsomme begivenheder, de har været udsat for. De karakteristiske symptomer på PTSD er • Øget stress: nervøsitet, uro, vredesud brud, søvn- og koncentrationsbesvær. • Genoplevelsesfænomener: genoplever traumatiske oplevelser gennem mareridt og flashback. • Undgåelsesreaktioner: i forhold til situatio ner, der minder om bestemte begivenheder. • Fysiske smerter: hovedpine og muskel spændinger.
Sæt flygtningenes ressourcer i spil Når flygtningene har været i Danmark en længere periode og er faldet godt til, kan du evt. motivere dem til at involvere sig frivilligt, enten sammen med dig eller i en anden orga nisation. Det kan være, at de kan tage med ud at tolke hos nye flygtninge i byen, hjælpe til i lokale naturplejeprojekter eller andre initiativer. Frivilligt engagement er et godt udgangspunkt for at møde nye mennesker og for at sætte flygtninges ressourcer i spil.
Frivillige kan være en vigtig støtte for per soner med traumer, men skal naturligvis ikke fungere som behandlere. Hvis du har indtryk af, at et eller flere familiemedlemmer lider af PTSD, kan du spørge til familiens tilstand og evt. råde dem til at opsøge lægen eller en af Dansk Flygtningehjælps frivilligrådgivninger, som også rådgiver om psykosociale forhold.
5
NETVÆRKSFAMILIER
TIPS OG TRICKS
6
Tjek viden og forståelse
Hvad kan man hjælpe med?
Hvad kan man lave sammen?
Kommunens sagsbehandler vil de første dage informere flygtningene om en række forhold, som de måske ikke kender på for hånd. Selvom sagsbehandleren bruger tolk, er det langtfra sikkert, at flygtningene har forstået – eller husker – det hele. Der er mange informationer, som det vil være en god idé at tjekke: • Begrebet a conto-varme. Der kommer en efterregning, hvis forbruget stiger. • Forstår de huslejekontrakten? • Ved de, hvordan hårde hvidevarer i boligen skal betjenes? • Kender de forskel på rengøringsmidler? • Ved de, hvor affaldet skal placeres? • Ved de, hvordan NemID fungerer? Eller skal de ansøge om fritagelse?
Spørg familien om, hvad de kunne tænke sig at få hjælp til. Her er nogle forslag, som du kan lade dig inspirere af: • Lektiehjælp til både store og små i familien • Samtaletræning. • Cykelundervisning, se evt. hvordan på Dansk Cyklistforbunds hjemmeside. • Hjælp børnene i gang med fritidsaktiviteter. • Hverdagsrådgivning (breve fra det offent lige, betale regninger osv.). • Bisidning (gå med flygtningene til møde hos f.eks. kommunen). • Skabe kontakt til andre flygtninge og frivillige i området. • Jobsøgning. • Vis flygtningene, hvor der er genbrugs forretninger og loppemarkeder, og hjælp evt. med at transportere ting og møbler.
Det er en god idé at foretage sig noget sammen, som bryder de daglige rutiner. Her er nogle af de mest tilbagevendende ideer: • Invitér lokale frivillige og flygtninge til højtidsfest. Det giver flygtningene adgang til netværk, og de lærer danske traditioner at kende. Opfordr også flygtningene til at arrangere en fest, så de får lejlighed til at vise deres traditioner frem. • Tag på udflugter sammen. Det giver flygt ningene og ikke mindst deres børn adspre delse i hverdagen. Tag til havet, søen, i parken eller i skoven. • Lav mad sammen. I skiftes til at være ”chefkok” og prøve hinandens mad. • Ansøg kommunen om en kolonihave til frivilliggruppen. Her kan flygtningene dyrke afgrøder, og haven kan være udgangspunkt
NETVÆRKSFAMILIER
Inddrag flygtninge i planlægning af aktiviteterne. Mange af de flygtninge, der har været i Danmark et stykke tid, kender behovene hos nye flygtninge og kan være med til at arrangere tilbud for dem.
for socialt samvær på tværs af aldre og nationalitet. • Tag på minisommerferie. Mange frivillig grupper får bevilget tilskud fra kommunen eller fra fonde.
Skab oplevelser. Både børn og voksne har stor glæde af adspredelser. Det behøver ikke være krævende. En tur i skoven eller en is på havnen er nok til at få ny energi i hverdagen. 7
ØVRIGE OPLYSNINGER
FRIVILLIG I FRIVILLIGNET – EN DEL AF DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Hvis du melder dig som frivillig i Frivillignet, bliver du en del af et landsdækkende net værk af frivillige, som støtter flygtninge og indvandrere med lektiehjælp, rådgivning, sociale aktiviteter og meget mere. Du kan læse mere om den frivillige integrationsindsats på www.frivillignet.dk. Du kan altid kontakte din regionskonsu lent, hvis du oplever situationer eller udfor dringer, som du selv er i tvivl om, hvordan
du skal håndtere. Find adressen på www.frivillignet.dk. Som frivillig i Frivillignet har du mulighed for at deltage i de kurser, som bliver udbudt på Frivillignets hjemmeside www.frivillignet.dk. Du vil hvert kvartal modtage bladet Frivillig, hvor du kan læse om andre frivilliges aktivite ter og få viden om flygtninge, indvandrere og integration. Og du vil hver 14. dag modtage en nyhedsmail fra Frivillignet.
FRIVILLIGNET OG FRIVILLIGNET INTRA Du kan læse mere om dine muligheder som frivillig i Frivillignet på www.frivillignet.dk. På Frivillignet Intra har du også adgang til din egen side og mulighed for at kontakte de frivillige, der hører til din gruppe.
DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS REGIONSKONSULENTER HOVEDSTADEN:
Anne Cathrine Lausten Konsulent i Region Hovedstaden T: 20 42 21 15 E: ac@drc.dk A: Nørre Voldgade 82, 2. sal, 1358 København K Jon Jackson Konsulent i Region Hovedstaden T: 35 36 80 67 E: jon.jackson@drc.dk A: Nørre Voldgade 82, 2. sal, 1358 København K Julie Bachmann Stockmarr Konsulent i Region Hovedstaden T: 26 36 07 22 E: julie.stockmarr@drc.dk A: Nørre Voldgade 82, 2. sal, 1358 København K Lise Hauge Regionskonsulent i Region Hovedstaden T: 26 77 53 44 E: lise.hauge@drc.dk A: Nørre Voldgade 82, 2. sal, 1358 København K
SJÆLLAND:
DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRIVILLIGRÅDGIVNINGER Her yder frivillige jurister, psykologer og socialrådgivere gratis og uvildig rådgivning inden for blandt andet udlændingeloven og integrationsloven samt psykosociale forhold. Flygtninge, indvandrere og deres familier kan få hjælp, uanset hvor længe de har opholdt sig i Danmark. Rådgivningerne har ikke mulighed for at hjælpe med at finde en bolig og kan normalt ikke stille en tolk til rådighed.
HOLSTEBRO
Kulturhuset Nygade 22 7500 Holstebro Tlf. 97 41 18 41 Åben i lige uger tirsdag kl. 16.00-18.00
ÅRHUS
Lærdansk Paludan-Müllers Vej 82-90, lokale P49 8200 Århus N Tlf. 21 66 99 82 dfh.aarhus@gmail.com Åben mandag kl.17.00-19.00
NÆSTVED
Futuracentret Farimagsgade 22 4700 Næstved Åben mandag i ulige uger fra kl. 16.00-18.00
ODENSE
Ejlskovsgade 7-9 5000 Odense C Tlf. 52 19 21 81 Åben mandag kl. 16.30-19.00
NYKØBING FALSTER
Voldgade 1 4800 Nykøbing F Tlf. 54 85 61 24 Åben mandag i lige uger kl. 19-20. Der skal bestilles tid samme dag inden kl. 12
KØBENHAVN
Frivillighuset Nørre Voldgade 82, 2. sal 1358 København K Tlf. 35 36 74 17 Åben mandag-onsdag kl. 18-20.45, torsdag kl. 16-18.45
HORSENS
Aktivitetshuset Hybenvej 6 8700 Horsens Tlf. 24 99 31 32 raadgivning.horsens@drc.dk Åben tirsdag kl. 17-19
VEJLE
Borgvold 12 B, 4., 7100 Vejle Tlf. 21 79 51 29 dfh.vejle@drc.dk Åben torsdag kl. 17.00-19.00
HJØRRING
Forsamlingsbygningen Østergade 9 9800 Hjørring Tlf. 21 53 78 81 Åben mandag i lige uger kl. 16.00-17.00 Ingen rådgivning i uge 8, juli måned og i uge 42
Kristine Bjerre Konsulent i Region Sjælland T: 55 91 00 61 E: kristine.bjerre@drc.dk A: Næbvej 19, 4720 Præstø
SYDDANMARK:
Else Tersgov Konsulent i Region Syddanmark T: 22 22 81 65 E: else.tersgov@drc.dk A: Jernbanegade 24, 3., 6000 Kolding
ÅRHUS:
Line Miller Sukrow Konsulent i Århus og omegn T: 30 11 13 18 E: line.miller.sukrow@drc.dk A: Integrationsnet, Vester Allé 26, 8000 Århus
MIDT- OG NORDJYLLAND:
Hans Bo Pedersen Konsulent i Region Midtjylland T: 40 91 19 51 E: hans.bo.pedersen@drc.dk A: Emil Bojsens Gade 10, 8700 Horsens