Frivillig november 2016 web

MEDLEMSMAGASIN FOR FRIVILLIGE DFH • MARTS 08 MAGASIN FRA DANSKI FLYGTNINGEHJÆLP

NOVEMBER 2016

8

Når frivillighed bliver fattighjælp

– det ligeværdige møde over købmandsdisken

10 Dansk Flygtningehjælp fylder 60 år

14 Ny roman om ung, ukuelig flygtningedreng

LEDER

60 ÅR MED EN STÆRK FRIVILLIG INDSATS

D

et civile engagement har været et stærkt fundament for Dansk Flygtningehjælps arbejde, siden organisationen blev etableret for 60 år siden. Da togene med 1.200 ungarske flygtninge om bord rullede over grænsen ved Padborg en efterårsdag i 1956, stod danskerne klar med kaffe og wienerbrød ved grænsen, og mange involverede sig efterfølgende i at hjælpe flygtningene.

"Det er opløftende at se, at mange danskere også i dag rækker ­hånden frem for at hjælpe mennesker, som ufrivilligt har for­ ladt deres hjem." " Generalsekretær Andreas Kamm, Dansk Flygtningehjælp

I nogle henseender ligner situationen fra 1956 den, vi oplever i dag: Da asylansøgere sidste år vandrede på de danske motorveje, strømmede frivillige til med klapvogne, mad og tøj til de nødstedte. I kølvandet heraf oplevede vi og andre organisationer en stor tilgang af frivillige, og vi så en helt ny form for Facebook-baseret frivillighed skyde frem.

Det er opløftende at se, at mange danskere også i dag rækker hånden frem for at hjælpe mennesker, som ufrivilligt har forladt deres hjem, deres land og i mange tilfælde også deres nærmeste. I et politisk klima, hvor flygtningekonventionen er under pres, og lovgivningen omkring flygtninge strammes til det yderste, er det lige nøjagtigt den form for modtagelse og hjælp, der er brug for.

DET MENER DANSK FLYGTNINGEHJÆLP På www.flygtning.dk kan du læse mere om Dansk Flygtningehjælps holdninger til de politiske områder, der berører flygtninge, når det handler om både integration, asyl og internationalt flygtningearbejde.

Frivillig udkommer 4 gange årligt og udgives af Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 1300 København K, tlf. 33 73 50 00, fax 33 32 84 48, www.flygtning.dk. Ansvarshavende redaktør: Lone Tinor-Centi, redaktør: Bente Bækgaard, tekster: Bente Bækgaard • E-mail til redaktionen: frivilligbladet@drc.dk • Tryk: Datagraf ­Communications • Layout: Daniel Dalsgaard/Datagraf Communications. ISSN 1902-2875 • Oplag: 10.500 • Næste nummer af Frivillig udkommer i marts 2017 • Forsidefoto: Josefine Amalie Christensen frivillig 2

INDHOLD

4

Laks røget på bøgeflis var en del af menuen, da Frivilliggruppen i Frederikssund besøgte naturcentret Fasangården i Jægerspris.

8 Flere frivillige sætter uddeling i system Flere frivillige kaster sig over uddeling af tøj, mad, møbler og cykler til flygtninge. Det kan være en udfor­ dring at bevare en ligeværdig relation til flygtninge.

Læs mere side 8

10 60 år med Dansk Flygtningehjælp Det begyndte med en midlertidig national indsats over for ungarske flygtninge i 1956. I dag er Dansk Flygtninge­hjælp en international hjælpe­organisation og for­taler for flygtninge.

Læs mere side 10

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP: • er den største danske humanitære organisation og en af verdens største.

• er UNHCR’s største internationale samarbejdspartner.

• hjælper i 36 lande inklusive Danmark.

• har 700 ansatte i Danmark, 5.100 på internationalt plan, heraf er langt de fleste, ca. 4.700 lokalt ansatte.

• har cirka 8.000 frivillige i Danmark.

• havde i 2015 en omsætning på 2,4 mia. kr. (¼ i Danmark og ¾ internationalt).

12

Når man hjælper sårbare flygtninge ud af nær­områderne som kvote­flygtninge, bliver der mere overskud til at støtte de flygtninge, der er tilbage.

12 Dansk nej til kvoteflygtninge er skidt for nærområder Danmark har besluttet ikke at modtage kvoteflygtninge i 2016. Den beslutning er med til at forværre forholdene i de nærområder, flygtninge opholder sig i.

Læs mere side 12

14 Krigen stjal Alens ungdom Alen Mešković har skrevet en stærk roman om en ung flygtningedreng, der kommer til Danmark. Den er baseret på hans egne erfaringer som flygtning.

Læs mere side 14

AKTIVITETER I DANMARK. Bl.a.: Lærdansk-sprogcentre, integrationsnet (konsulentydelser for kommunerne), rådgivning til afviste asylansøgere og rådgivning til personer, der ønsker at flytte tilbage til deres oprindelige hjemland, frivilliggrupper og frivilligrådgivninger over hele landet.

INTERNATIONALE AKTIVITETER. Uddeler nødhjælp til flygtninge, herunder­ logistik i flygtningelejre, fjerner miner og ueksploderet ammunition, genopbygger skoler, klinikker, vandforsyning, veje, støtter uddannelse og aktiviteter, så flygtninge kan forsørge sig selv, og meget mere.

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS VISION: INGEN FLYGTNINGE SKAL SAVNE HJÆLP TIL AT FINDE BESKYTTELSE OG VARIGE LØSNINGER. OG INGEN, DER ØNSKER AT INTEGRERE SIG I DET DANSKE SAMFUND, SKAL SAVNE HJÆLP TIL DET. VI VIL VÆRE DE BEDSTE TIL AT LØSE PROBLEMER, DER KNYTTER SIG TIL FORDRIVELSE OG INTEGRATION.

FRIVILLIG RÅDGIVNING FOR FLYGTNINGE Dansk Flygtningehjælp yder frivillig rådgivning i udlændingeloven, inte­grationsloven, aktiv socialpolitik, familieret, psykosociale forhold m.m. Find adresser og åbningstider på rådgivningen i dit lokalområde på: www.flygtning.dk.

PROJEKTER Fritidspuljen Tlf. 26 11 06 22 fritidspuljen@drc.dk

KEM Tlf. 33 73 52 16/ 26 77 51 33 E: faisal.khiljee@drc.dk

DFUNK

FRIVILLIGNET

Tlf. 60 29 94 50, lars.feldvoss@drc.dk

Tlf. 33 73 52 43, frivillignet@drc.dk www.frivillignet.dk

frivillig 3

FRIVILLIGNETVÆRKET

TIL RØGET LAKS OG PANDEKAGER PÅ FASANGÅRDEN 15 flygtninge og frivillige fra Frederikssund trodsede det ustadige vejr den 2. oktober og tog på skovtur.

B

ålet knitrede, og rygeovnen røg, da 15 flygtninge og­ ­frivillige fra Frederikssund Frivillignet dukkede op på Naturværkstedet Fasangården i Jægerspris. ”Vi har et dejligt stykke natur herude. Vi synes, det er interessant at vise flygtningene, at det findes og kan benyttes af alle,” siger Birgitte West, som var med til at arrangere turen.

frivillig 4

To naturvejledere fra Frederikssund Kommune stod for forskellige aktiviteter under besøget. Der blev stegt pandekager på små pander over bålet og røget laks i rygeovnen. De yngste deltagere lærte at snitte i træ, save brænde og fik en god historie ved bålet om en hjort, der blev forvandlet til en sten.

Selvom vejret var lidt ustadigt, kom både børn og voksne med positive tilbagemeldinger.

FRIVILLIGNETVÆRKET Pandekager over bål var lige noget, der faldt i børnenes smag.

Fasangårdens samling af ud­ stoppede dyr gav anledning til samtaler om dyreliv i ­forskellige dele af verden.

Naturvej­ lederne havde indkøbt laks, som blev røget over bøgeflis i rygeovenen.

”Det har været en dejlig tur. Jeg kan godt lide at være i naturen, det er et godt sted at hygge sig med andre,” siger Latif, som var med på turen. ”Vi ville gerne have haft lidt flere deltagere med. Det er nok på grund af vejret, at der ikke er flere med. Men det kan også skyldes, at nogle af flygtnin-

gene er lidt usikre på, hvad en skovtur er for noget, og jeg tror, nogle af dem er uforstående over for, hvorfor man tager ud i naturen, når det regner,” siger Birgitte West. Hun vil bruge billederne fra turen til Fasangården til at formidle næste gang, de planlægger en tur ud i naturen. frivillig 5

SIDEN SIDST

AALBORG FLYGTNINGE

HØSTER LØS I KØKKENHAVER

I foråret fik de flygtninge i Aalborg, der modtager integrationsydelse, mulighed for at få et stykke jord til at dyrke grøntsager i. I efteråret er der blevet høstet på livet løs i haverne. Der er kartofler, salat, hestebønner, almindelige bønner og ikke mindst squash. Både voksne og børn nyder arbejdet i haverne. Der er masser af mad til familierne og endda nok til at forære væk. Overskuddet kommer ikke bare andre flygtninge til gode, men også danskere, der ikke har så meget at gøre med.

ROSKILDES TUR TIL BONBON-LAND Den 28. august tog 124 flygtninge og frivillige fra Roskilde en tur til BonBon-Land.

BonBon-Land er en slags legeland med alle mulige legeredskaber, man kan sejle, der er mange forskellige boder, biograf m.m. Solen skinnede, og alle både børn og voksne hyggede sig. Frivilliggruppen i Roskilde har tradition for at lave udflugter for flygtninge med deres familie. I år har gruppen f.eks. været i Folketinget, i samarbejde med Roskilde Museum har gruppen bl.a. haft en legedag, en fastelavnsfest, et påskearrangement, og senest et besøg på en bondegård.

FRIVILLIGGRUPPEN I ROSKILDE HÆDRET MED FLERE DONATIONER Der bliver ydet en god frivillig indsats i Roskilde. Det har både EDC Fonden og Hearts of Roskilde fået øje på. I september måned fik gruppen overrakt to donationer, den ene på 12.659 kroner af Hearts of Roskilde, en projektgruppe, der i efteråret 2015 indsamlede penge til gode formål ved at sælge armbånd.

Den anden en donation på 30.000 kroner fra EDC Fonden.

frivillig 6

18 millioner i indsamlingsbøssen Mere end 16.000 gik den 6. november på gaden for at samle ind til nødhjælp til flygtninge i nogle af verdens mest krigs- og konfliktramte områder.

Det har resulteret i over 18 millioner indsamlede kroner. Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp sender en stor tak til indsamlerne og de mange, der har puttet penge i bøsserne. “Vi står ­desværre i en situation, hvor der aldrig før i vores organisations 60-årige ­historie har været så meget brug for hjælp til flygtninge ude i verden. Over 65 millioner mennesker er tvunget på flugt, og behovet for nødhjælp er enormt.”

FRIVILLIGNYT

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP HAR CA. 8.000 FRIVILLIGE FORDELT I FRIVILLIGGRUPPER OVER HELE LANDET. FIND FRIVILLIGGRUP­ PEN I DIT LOKALOMRÅDE PÅ: WWW.FRIVILLIGNET.DK. DU KAN OGSÅ KONTAKTE EN AF VORES KONSULENTER:

HANAN ER FRITIDSBARN

NR. 1000

Dansk Flygtningehjælps Fritidspulje kan nu fejre barn nr. 1.000, der får støtte fra puljen. Det var den niårige Hanan fra Frederikssund, der blev nr. 1.000.

Hanan går til svømning i Frederikssund Svømmehal, og hun er glad for sin nye fritidsaktivitet. Dansk Flygtningehjælps Fritidspulje støtter flygtninge med kontingent til fritidsaktiviteter og værdibeviser til indkøb af udstyr.

Læs mere på fritidspuljen.flygtning.dk.

REGION MIDT- OG NORDJYLLAND Hans Bo Pedersen Emil Bojsens Gade 10, 8700 Horsens 40 91 19 51 hans.bo.pedersen@drc.dk

AARHUS Line Miller Sukrow Integrationsnet Olof Palmes Allé 35, 8200 Aarhus N. 30 11 13 18 line.miller.sukrow@drc.dk

20 FLYGTNINGE i kano på Suså

REGION SYDDANMARK

Søndag den 21. august havde Sam-X Næstved lejet ti kanoer i Nåby Kanoudlejning for at invitere en gruppe flygtninge på en sejltur fra Nåby til Næstved. Ti friske frivillige havde meldt sig som kanoførere, og der var så­ledes plads til 20 flygtninge. Vejret var godt, og midtvejs gjorde deltagerne ophold for at nyde den medbragte mad og drikke. Alle nød turen, den smukke natur, det dejlige vejr og ikke mindst samværet med hinanden.

Alle kom glade og tilfredse hjem til Næstved – en dejlig oplevelse rigere.

BLIV FRIVILLIG I EUROPA Er du mellem 17 og 30 år og drømmer om at rejse ud i Europa og lave frivilligt arbejde? Så er Den Europæiske Voluntørtjeneste, EVT, noget for dig. Organisationer i hele Europa tilbyder projekter, hvor du kan være frivillig i op til 12 måneder. Du skal selv betale rejseudgifterne.

Til gengæld får du gratis indkvartering, mad, forsikring og lommepenge. Alle, der er frivillige gennem EVT, får efterfølgende et Ungdomspas, der bekræfter, at man har været frivillig. Passet beskriver også det projekt, man har været en del af. Man kan bruge Ungdomspasset som dokumentation, når man skal søge arbejde eller søge ind på en uddannelse. Læs mere på europa.eu.

Else Tersgov Jernbanegade 24, 3., 6000 Kolding 22 22 81 65 else.tersgov@drc.dk

REGION SJÆLLAND Kristine Bjerre Næbvej 19, 4720 Præstø 55 91 00 61 kristine.bjerre@drc.dk Kirstine Fjordbak-Trier Nørre Voldgade 82, 2. sal 1358 København K 40 63 64 11 kirstine.fjordbak-trier@drc.dk

REGION HOVEDSTADEN

Sådan hjælper du et barn med

TRAUMER

Dansk Flygtningehjælp har i samarbejde med Varde Kommune lanceret en ny folder, der formidler viden om, hvordan man kan støtte børn med traumer. Hæftet er oversat til engelsk, arabisk, tigrinya, somali, dari/farsi. Du finder det på flygtning.dk under Center for Udsatte Flygtninge.

Anne Cathrine Lausten 35 36 80 67/20 42 21 15 ac@drc.dk Julie Bachmann Stockmarr 35 36 80 67 julie.stockmarr@drc.dk

Lise Hauge 35 36 80 67 lise.hauge@drc.dk Frivillignet Region Hovedstaden Nørre Voldgade 82, 2. sal 1358 København K

frivillig 7

NÅR FRIVILLIGE DELER UD

”Man bliver en slags opsynsmand” Flere frivilliggrupper arbejder systematisk med at uddele cykler, tøj, fødevarere og møbler til flygtninge, men rollen som uddeler kan udfordre ligeværdigheden i mødet med flygtningene.

K

assevis af mel, ris, olivenolie, konserves og grøntsager er sat frem på borde i det store lokale på sprogcentret Lærdansk i Aarhus. Malte, Signe og Sascha fra Frivillignet har taget plads bag bordene og er klar til at uddele donerede fødevarer fra lokale Rema 1000-butikker og SuperBrugsen til de flygtninge, der følger forløb hos Integrationsnet og Lærdansk i Aarhus. Det koster flygtningene 20 kroner at få udleveret en bærepose. Derefter kan de tage én ting fra hvert bord, to konservesdåser og grøntsager ad libitum. ”De fleste varer må man kun tage én af, ellers er der ikke nok til alle. Det er nødvendigt, at en af os står ved hvert bord og holder øje med, at der ikke er nogen, der hamstrer. Man bliver en slags opsynsmand. Det er ikke lige det, man er vant til som frivillig, men det er nødvendigt, at vi gør det,” siger Sascha.

frivillig 8

Klokken 11.15 dukker de første flygtninge op, og der går ikke længe, før lokalet er fyldt. Flere er overras­ kede og spørgende i blikket, som når noget er for godt til at være sandt. De er ikke i tvivl om værdien af det fødevaremekka, de næsten gratis har fået adgang til: ”Det er rigtig godt. Det er det her, vi har brug for,” giver flere flygtninge udtryk for.

I løbet af den næste halve time bevæger cirka 80 flygtninge med blå Rema 1000-poser sig rundt mellem bordene og forsyner sig. Indimellem kan man høre Malte, Signe og Sascha minde om, at der er rationering på varerne. Da bordene er tømt, siver de sidste flygtninge ud. Sascha, Signe og Malte går i gang med at rykke bordene på plads. ”Til at begynde med var det lidt specielt, for vi havde ingen særlig kontakt til flygtningene. Men det er ved at ændre sig. Mange af dem kommer igen

uge efter uge, så nu snakker vi med flere af dem, og de finder ad den vej ud af, at initiativet er frivilligt,” siger Malte. Det er ham, der har taget initiativ til maduddelingen i Aarhus og hele formiddagen har kørt rundt til supermarkeder i Aarhus for at indsamle fødevarer.

Anerkendelse og ligeværdighed Fødevareuddelingen i Aarhus er den første af sin slags, men bare ét eksempel i rækken af nye initiativer, hvor frivillige formidler materielle fornødenheder til flygtninge. ”Der har altid været en cirkulation af genbrug i Dansk Flygtningehjælps frivillignetværk, ligesom der er mellem mennesker i almindelighed. Det, vi oplever lige nu, er, at uddeling nogle steder bliver sat i system på en måde, vi ikke før har set. Det er naturligvis affødt af den lave integrationsydelse,

NÅR FRIVILLIGE DELER UD

Flygtningene køber en bærepose for 20 kroner, som de derefter kan fylde med varer.

"Det er lige det, vi har brug for", giver flere flygtninge udtryk for.

Sascha, Signe og Malte sorterer varerne i kategorier, inden "butikken" åbner.

som langt de fleste flygtninge i dag lever af,” siger Lone Tinor-Centi, som er chef for Frivillignet – en del af Dansk Flygtningehjælp.

Hun glæder sig over de nye initiativer: ”Jeg er stolt af, at Dansk Flygtningehjælps frivillige har stablet så relevante initiativer på benene for flygtninge.

Det viser, at de har blik for flygtninges behov og agerer hurtigt. Det har en kæmpestor værdi.”

Men der er også udfordringer forbundet med indsatser, hvor frivillige uddeler materielle ting: ”Vi har ikke været vant til at arbejde med uddelinger i det omfang, det sker i dag, så vi skal sørge for, at de frivil-

lige, der involverer sig i de her indsatser, er klar til at tage rollen som en slags opsynsmand og varetage rollen på en måde, hvor tingene kommer flest muligt til gavn,” siger Lone Tinor-Centi.

Og så skal der arbejdes med ligeværdigheden i indsatserne: ”Ligeværdigheden mellem frivillige og flygtninge kan blive udfordret, når den ene part skal agere ’opsynsmand’ i forhold til den anden. Det kan man prøve at bløde op på ved at tage sig tid til en lille snak med flygtningene hen over disken. Man kan også involvere dem i arbejdet, f.eks. kan de være med til at afhente fødevarer,” siger Lone Tinor-Centi.

frivillig 9

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP 60 ÅR

60 ÅR MED DANSK FLYGTNINGEHJÆLP:

FRA NÆSTEKÆRLIG GRÆSROD TIL INTERNATIONAL HJÆLPEORGANISATION

Dansk Flygtningehjælp er i dag til stede i 40 lande og hjælper 2,5 millioner fordrevne rundtom i verden. 80 procent af organi­­sa­ tionens arbejde foregår i nærområder, hvor 95 procent af verdens flygtninge opholder sig. Dansk Flygtningehjælp har 6.000 ansatte medarbejdere.

frivillig 10

Flygtningehjælp spiller stadig en rolle i de såkaldt åbenbart grundløse sager, dvs. ansøgninger fra asylansøgere, som i udgangspunktet ikke kan an­tages at have et asylmotiv. I 1969 må Dansk Flygtningehjælp intensivere sit arbejde, da Danmark tager imod 2.000 polske jøder som følge af en antisemitisk kampagne i Polen.

Ungarske flygtninge bliver startskuddet

1970’erne:

Dansk Flygtningehjælp stiftes som en midlertidig organisation i 1956 til at tage imod 1.200 ungarske flygtninge, der er flygtet fra den ungarske opstand i Budapest samme år. Planen er, at organisationen efterfølgende skal nedlægges. Men der er stadig behov for en organisation, der kan hjælpe de 80-100 flygtninge, der kommer til Danmark om året, og til at indsamle midler til verdens 1,5 millioner flygtninge.

Chilenere, vietnamesere og kvoteflygtninge FOTO: UNHCR V. LEDUC

Dansk Flygtningehjælp 2016

1950’erne:

FOTO: POLFOTO

Den 30. november 2016 er det 60 år siden, Dansk Flygtningehjælp blev stiftet, i første omgang som en midlertidig organisation, der skulle sørge for husly og tage godt imod de 1.200 ungarske flygtninge, der kom til landet efter den ungarske frihedskamp.

1960’erne:

Asylbehandlingen og polske jøder Dansk Flygtningehjælp bliver i 1966 en uafhængig stemme i den danske asylsagsbehandling. Når asylansøgere får afslag, skal Dansk Flygtningehjælp med på råd. Dansk

Chilenske og vietnamesiske flygtninge kommer til Danmark, og Dansk Flygtningehjælp kommer for første gang på

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP 60 ÅR

1980’erne:

Flere flygtninge og flotte resultater i indsamlingen

Krige og folkemord sender millioner på flugt i 1990’erne. Golfkrigen, krigene på Balkan, i Rwanda, DR Congo og fortsatte kampe i Tjetjenien og Afghanistan får antallet af flygtninge til at stige til det højeste siden Anden Verdenskrig.

Efter opfordring fra UNHCR iværksætter Dansk Flygtningehjælp indsatser på Balkan og har desuden programmer i Tjetjenien, Uganda, Sydsudan, Angola, Mozambique og Liberia. I 1991 etablerer Dansk Flygtningehjælp desuden sin beredskabsliste af professionelle hjælpearbejdere, som med kort varsel kan sendes ud i krige og katastrofer, og i 1997 bliver Danish Demining Group etableret i et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og flere andre organisationer.

1999:

Andreas Kamm går nye veje med Dansk Flygtningehjælp

Millioner er på flugt efter Sovjets invasion i Afghanistan, revolutionen i Iran og krigen mellem Iran og Irak. Dansk Flygtningehjælp åbner en række regionale afdelinger rundtom i landet til at hjælpe de cirka 1.000 flygtninge, der kommer til landet om året. I 1981 får Dansk Flygtningehjælp tilladelse til at lave husstandsindsamlinger og indsamler samme år 48 millioner kroner svarende til 123 millioner i nutidskroner.

2000’erne:

Internationalt vokseværk, frivillige og unge flygtninge FOTO: AXEL FASSIO

den danske finanslov. Forløberen til FN’s kvoteordning etableres, og Danmark vælger i den sammenhæng at prioritere flygtninge med handicap.

Det internationale arbejde vokser i hastigt tempo, Dansk Flygtningehjælp styrker sit samarbejde med UNHCR og får i 2007 status som en af UNHCR’s foretrukne partnere. På den hjemlige arena vokser det nyetablerede frivillignetværk og tæller i midten af 00’erne 250 frivilliggrupper over hele landet. Den frivillige indsats skyder sin første knop i 2009, da Dansk Flygtningehjælp får sin egen ungdoms­ organisation, DFUNK, der har fokus på unge flygtninge.

2010’erne:

Verdens bedste og international fortaler

1990’erne:

Krige og folkemord kalder på flere internationale indsatser

FOTO: UNHCR V. LEDUC

I 1999 overgår ansvaret for integration af flygtninge til de danske kommuner, og Dansk Flygtningehjælp mister 80 procent af sin bevilling. Den nye generalsekretær Andreas Kamm går i spidsen med en ny strategi, der skal forene humanitært arbejde med forretningsorienteret drift. Dansk Flygtningehjælp satser på internationalt arbejde, salg af integrationsydelser til kommuner og et landsdækkende netværk af frivillige.

Der bliver lagt mærke til den professionelle og effektive indsats, Dansk Flygtningehjælp yder. I 2012 kårer The Global Journal Dansk Flygtningehjælp som verdens bedste humanitære organisation. I de kommende år åbner Dansk Flygtningehjælp et kontor i henholdsvis Genève og Bruxelles med det formål at styrke sin internationale position som fortaler for flygtninges rettigheder.

frivillig 11

KVOTEFLYGTNINGE FRIVILLIGNYT

”GENBOSÆTNING SKABER BEDRE BAL Med UNHCR’s genbosætningsprogram hjælper man de mest udsatte flygtninge og aflaster indsatsen i nærområderne. Dansk Flygtningehjælp er uenig i regeringens seneste beslutninger om kvoteflygtninge.

I

kke alle flygtninge er i sikkerhed, blot fordi de har reddet sig over grænsen til et sikkert naboland.

Sårbare grupper som f.eks. enlige kvinder og børn, handicappede og syge flygtninge kan være i risiko for overgreb og forværring af deres tilstand i de nye opholdslande, som ikke nødvendigvis kan dække deres behov for beskyttelse og/eller lægehjælp.

Siden antallet af vietnamesiske bådflygtninge kulminerede i 1979, er disse sager blevet løst ved det, man kalder genbosætning, dvs. at flygtningene flyttes fra det opholdsland, de har søgt tilflugt i, til et sikkert tredjeland. Det er de flygtninge, som vi i Danmark kalder kvoteflygtninge. ”En række af de lande, der har ratificeret flygtningekonventionen, har frivillig 12

indgået en aftale med UNHCR om at modtage et vist antal flygtninge til genbosætning hvert år. For Danmarks vedkommende har det siden 1989 været 500 flygtninge om året,” oplyser Eva Singer, som er asylchef i Dansk Flygtningehjælp.

Men den danske regering besluttede i september måned, at Danmark ikke skal modtage kvoteflygtninge i 2016, med den begrundelse at der allerede er kommet mange asylansøgere til landet af egen drift, de såkaldte spontane asylansøgere.

Dansk Flygtningehjælp er uenig i regeringens beslutning: ”Det er en dårlig beslutning. Det største problem her og nu er, at UNHCR står med 491 sager, hvor flygtninge er vurderet til at have

behov for genbosætning. De får ikke mulighed for at komme til Danmark.

Det er flygtninge i sårbare positioner. Sagerne kan blandt andet rumme enlige kvinder og børn og syge mennesker med behov for behandling,” siger Eva Singer.

Hun peger på, at genbosætning ikke bare er en løsning for de enkelte flygtninge. Ordningen kommer også de flygtninge til gode, som bliver tilbage: ”Genbosætning skaber en bedre balance i nærområderne. Når man hjælper de sårbare grupper af flygtninge videre til et sikkert tredjeland, kan UNHCR bedre koncentrere sig om de flygtninge, der er tilbage,” siger Eva Singer.

Danmark går enegang Danmark er indtil videre det eneste land, som har valgt at skære i antallet af kvoteflygtninge. Flere andre lande er gået den modsatte vej og har øget deres andel. Men ifølge Eva Singer er det ikke ensbetydende med, at de lande nu pr. automatik går ind og tager Danmarks andel:

KVOTEFLYGTNINGE

LANCE I NÆROMRÅDERNE” ”Lande som Norge, Sverige og Tyskland har allerede øget muligheden for på legal vis at ansøge om asyl hos sig, men de går ikke ind og overtager den danske kvote. Opgaven falder tilbage på UNHCR, som skal ud at arbejde for, at andre lande tager større kvoter. Det er svært i en tid, hvor behovet for genbosætning stiger.”

Foruden beslutningen om ikke at modtage kvoteflygtninge i 2016 har den danske regering besluttet, at antallet af kvoteflygtninge fremover skal afgøres på baggrund af antallet af spontane asylansøgere, så antallet reguleres fra år til år: ”Det er meget uklart, hvordan man vil lave de her beregninger, og det

fremgår heller ikke, om man så vil tage flere end 500 kvoteflygtninge, hvis antallet af spontane flygtninge falder.

Vi forudser, at det bliver vanskeligt for UNHCR og de danske kommuner at planlægge arbejdet med kvoteflygtninge, når antallet varierer fra år til år,” siger Eva Singer.

2014-2015 Syriske flygtninge bosiddende i Libanon

DE STØRSTE GRUPPER AF kvoteflygtninge, SOM SIDEN 2000 ER BLEVET GENBOSAT I DANMARK:

2000-2001 Afghanere bosiddende i Iran

2008-2013 Bhutanere bosiddende i Nepal 2012-2013 Colombianere bosiddende i Ecuador

2004-2015 Congolesere bosiddende i Zambia, Uganda, Tanzania, Malawi, Rwanda, Kenya og Zimbabwe

2003-2012 Burmesere bosiddende i Thailand og Malaysia

frivillig 13

FLYGTNING I DANMARK

”Jeg ville bare være 17 år og helt almindelig” Alen Mešković har skrevet en stærk roman om den bosniske flygtningedreng Miki, der havner på et trøstesløst flygtningecenter i Danmark. Her begynder han en ny flugt væk fra konflikter, nationalisme og en tilværelse i forfald.

Meškovié

frivillig 14

”J

eg ville ind i en klasse, sidde på en stol, høre noget klogt, lære sproget, kneppe.”

Sådan formulerer 17-årige Miki sine ønsker til tilværelsen i Alen Meškovi s roman ’Enmandstelt’, som udkom på Gyldendal i maj. Romanen er en fortsættelse af ’Ukulele-jam’ fra 2011 om flygtningedrengen Mikis ophold i en flygtningelejr i Kroatien. I ’Enmandstelt’ er Miki flygtet fra lejren og kommer i 1994 til Danmark.

’Enmandstelt’ bygger på Alen Meškovi s egne erfaringer som uledsaget flygtningebarn i Danmark i 1994, men er ikke en selvbiografi. ”I romanen er jeg meget loyal over for de erfaringer, jeg har fra Bosnien, Kroatien og flygtningecentret her i Danmark, og jeg sender ofte Miki hen til mange af de steder, jeg selv har været. Men det er jo en roman, og store dele af handlingen er opdigtet,” siger Alen Meškovi .

FLYGTNING I DANMARK

Mikis altoverskyggende drøm er at komme til Sverige og bygge en tilværelse op med broderen Neno, som gennem hele barndommen har været genstand for hans beundring. Men Miki er foreløbigt henvist til det trøstesløse flygtningecenter ”mellem kyllingefabrikken og renseanlægget”.

På flygtningecentret er der ikke meget at komme efter for en dreng på 17 år, for hvem tilværelsen først for alvor er ved at tage sin begyndelse.

Familien, han deler værelse med, er mærket af krigsoplevelser, og stemningen på det 15 m2 store værelse er spændt til bristepunktet. På fællesarealerne blusser optøjer og ballade jævnligt op mellem bosniere, serbere og kroatere. Miki sniger sig langs væggene for ikke at blive trukket ind i de nationalistiske konflikter og går i en stor bue uden om de mange mænd, som dagen lang driver rundt på centret i joggingbukser og badetøfler og indimellem finder sammen på et værelse til lidt fælles pornokiggeri.

Med en illegal avisrute og et ukueligt sind undgår Miki at blive en del af det generelle forfald i flygtningecentret. Han sparer sammen til en billet til Roskilde Festival og et enmandstelt.

Rockmusikken trækker en linje tilbage til det alternative ungdomsmiljø, han var en del af, da han boede i flygtningelejren i Kroatien, og giver ham – for første gang i Danmark – adgang til et fællesskab, hvor han føler sig hjemme: ”Værdipolitisk set er rockmusik antimilitaristisk og antinationalistisk, så det er ikke noget tilfælde, at Miki finder sine egne i det miljø. Musik spiller

Romanen "Enmandstelt" bygger på de erfaringer, Alen Mešković selv har gjort sig som uledsaget flygtningebarn i Danmark i 1990'erne.

en meget stor rolle i bogen, ligesom det gjorde i mit eget liv dengang. Musikken kan både frisætte og danne fællesskab, og man kan flygte ind i den, som Miki gør,” siger Alen Meškovi .

Efter et halvt år med meget sporadisk kontakt til broderen Neno dukker denne pludselig op på flygtningecentret på Fyn. Men det er en meget forandret Neno, Miki møder. Krigen og opholdet i en serbisk koncentrationslejr har gjort den ellers så vitale bror tavs og gråhåret, og Mikis drøm om at etablere en tilværelse sammen med broderen blegner.

Igen søger Miki tilbage til det beskedne fristed, han har i sin seng med hovedet vendt mod væggen. ”Jeg ville bare være 17 år og helt almindelig. Sådan husker jeg det. En, der går i skole, hører musik, har venner og kærester. Krigen gør en speciel på en ulækker måde. Den giver nogle erfaringer, man helst ville være foruden, og den gør livet alt for spændende og alt for kompliceret.”

Nu sætter Miki alt ind på at få en plads på en uddannelse, men med ophold på den daværende særlov for

krigsflygtninge fra det tidligere Jugoslavien havde han hverken ret til at lære dansk, tage en uddannelse eller et arbejde. Sagsbehandlerne sender ham på en karruseltur i systemet, indtil han en dag bliver så vred, at han banker i bordet og bander og svovler på bosnisk. ”Miki er ved at gå til grunde og har så lidt at tabe, så det er det eneste, han kan gøre. Der har jeg også været. I den situation handler det ikke om, at man gerne vil være en del af det danske samfund og integrere sig. Det handler om at komme væk fra flygtningecentret og gøre det, alle andre på 17 år gør,” siger Alen Meškovi . ’Enmandstelt’ er en stærk fortælling om en ung flygtnings møde med det danske samfund og den desperation og afmagt, han oplever i mødet med det system, der skal hjælpe ham, og de landsmænd, han sidestilles med.

Romanens dystre begivenheder blødes mange steder op af Alen Meškovi s energiske og humoristiske skrivestil.

Det gælder ikke mindst den benovelse, hvormed den unge krigsflygtning beskriver danskerne.

frivillig 15

Magasinpost SMP ID-nr. 46352

Elham er hjælpetræner i svømmehallen Med støtte fra Fritidspuljen er 13-årige Elham begyndt at svømme. Hun klarer det så godt, at hun i dag er blevet tilbudt en plads som hjælpetræner i svømmehallen.

I

august måned fik Slangerup Svømmeklub en ny hjælpetræner. Det er den 13-årige Elham Allaham. Hun kommer oprindeligt fra Syrien, men bor i dag i Frederikssund med sine forældre og sine to brødre.

Det var den årlige Aquacamp i Slangerup Svømmeklub, der vækkede Elhams interesse for svømning. Her kunne børn mellem syv og 12 år deltage i gratis svømmeundervisning i en uge. Hun havde aldrig gået til svømning før, men da ugen var omme, besluttede Elham sig for at ansøge Fritidspuljen om støtte til at deltage i ugentlig undervisning i løbet af efteråret: ”Det er sjovt at svømme og hyggeligt at komme her i svømmehallen.

Man får gode venner her,” siger Elham.

I Slangerup Svømmeklub fik de hurtigt øje på Elhams talent for svømning, og hun fik derfor tilbudt at blive hjælpeinstruk-

tør for de yngste hold. Elhams forældre svømmer begge to og er glade for deres datters talent: ”Det er dejligt, nu kan hun også lære sine to yngre brødre at svømme,” siger Hamdi Allaham.

Fritidspuljen støtter flygtninge med kontingenter til fritidsaktiviteter og værdibeviser til fritidsudstyr. Puljen kan søges af børn under 18 år fra familier på integrationsydelse, uledsagede flygtningebørn med opholdstilladelse og unge flygtninge op til 30 år, som er på integrationsydelse. Du kan læse mere om Fritidspuljen og mulighederne for at ansøge på fritidspuljen.flygtning.dk.