Bag om

Madpakker i massevis

Skolernes ferie har nået en ende, og nu er det tilbage i skole og på arbejde. Hvilket betyder madpakker – i massevis. I Danmark smører vi faktisk hver uge 11 millioner madpakker, og vi har smurt dem i over 100 år. Men hvordan så de egentlig ud, før ostehapsen og myslibaren kom til?

TEKST MARIA PRÆST FOTO HENRIK FREEK, RITZAU/SCANPIX OG SHUTTERSTOCK

Putter du også en frisksmurt madpakke i din egen og børnenes tasker om morgenen, så er du ikke alene. Madpakken er den mest populære frokostordning i hverdagene, hvor mere end hver anden dansker spiser medbragt mad til frokost. Det viser en rapport fra Landbrug & Fødevarer fra 2019. Madpakken består typisk af rugbrød, kødpålæg, frugt og grøntsager, og det er vi generelt ret godt tilfredse med.

Nogle af os kunne ifølge rapporten dog godt ønske os inspiration til at gøre madpakken mere spændende og velsmagende, selvom den i dag er væsentlig mere indbydende, end da den slog igennem i slutningen af 1800-tallet.

FEDTEMADDER I AVISPAPIR

På det tidspunkt rykkede arbejderne med industrialiseringen fra land til by. Da de arbejdede på landet, var det nemt at gå hjem og spise varm mad til middag, men de nye fabrikker vendte op og ned på dagens rutiner. I starten var det stadig almindeligt, at håndværkere og andre arbejdere tog hjem og spiste varm mad til frokost, men i slutningen af 1800-tallet blev arbejdsdagen og dermed også middagspausen kortere, og det var nu nødvendigt at have frokosten med sig.

Dengang bestod madpakken oftest af et par skiver rugbrød smurt med et tyndt lag fedt. Fedtemadder, som de kaldtes. Pålæg var en luksusvare, men hvis der var råd, kom der lidt flæsk, spegepølse eller ost på rugbrødsmadderne, og på den måde blev spisepausen afslørende for arbejdernes økonomiske status.

Arbejderne fulgte ivrigt tidens faglige kampe i avisen, og de store mængder avispapir blev både brugt som toiletpapir i gårdenes lokumsskure – og til at pakke madpakken ind. De indpakkede mader kunne dog nemt blive klemt under transporten, men i 1895 introducerede metalvarefabrikken Glud og Marstrand en ny type emaljebelagt køkkenudstyr, der blevet trykket direkte ud af billige tin- eller blikplader. Dermed fik arbejderne en praktisk metal-madkasse at fragte madpakken i.

EKSOTISKE FRUGTER, OSTEHAPS OG ALUFOLIE MADPAKKENS BÆREDYGTIGE FREMTID

1920’erne var præget af økonomisk fremgang, og flere kvinder begyndte at udleve idealet om den hjemmegående husmor. Hvor madpakken tidligere havde været en måde at blive mæt på, blev den nu et prestigeprojekt. Metalkassen blev udskiftet med pergamentpapir, og madpakken bestod stadig af rugbrød smurt med margarine, men det prestigefyldte kødpålæg, fisk og æg blev mere almindeligt. 2. verdenskrig satte en stopper for luksusmadpakken. Nu kom der rationering på mange fødevarer som smør, brød, kød og ‘‘HVOR MADPAKKEN TIDLIGERE HAVDE VÆRET æg, og husmødrene måtte EN MÅDE AT BLIVE MÆT være kreative. De opfandt blandt andet “krigsfisk”, som var paneret knoldselleri stegt i sparsomt fedt. PÅ, BLEV DEN NU ET PRESTIGEPROJEKT.”

Indholdet i madpakken fortsatte med at skifte efter krigen. I 1960’erne begyndte man at kunne få det nye maskinbagte og skiveskårede rugbrød i supermarkedet, og eksotiske frugter som appelsiner, bananer og ananas blev et nyt element, da de begyndte at blive så billige, at flere fik råd til dem.

I 1980’erne begyndte flere danskere at gå op i sundhed, og det smittede også af på madpakkerne. Mange droppede fedtstoffet, postejen og de fedtholdige pølser og lod i stedet fedtfattigt pålæg, lightprodukter og sirligt udskårne grøntsager fylde mere og mere. Det blev dog også populært med en lille sød snack. I 1990’erne kom mælkesnitten, ostehapsen og flere andre madpakkevenlige snacks, og i stedet for det besværlige pergamentpapir blev madpakkerne nu pakket ind i alufolie, husholdningsfilm og fryseposer. Med den gode økonomi fulgte brug-og-smid-vækmentaliteten, og fattigdommen havde endelig sluppet sit tag i madpakken. I dag lever madpakken stadig i bedste velgående. Vi smører hver uge 11 millioner madpakker i Danmark, og vi har gladeligt den frisksmurte mad med i både børnehave, skole og på arbejde. Men hvordan vil fremtidens madpakke mon se ud? Det kan vi kun gisne om. Arbejdermuseet i København tror ud fra madpakkens historie, at især fire tendenser vil præge madpakken fremover. For det første vil vi bruge mindre plastik og alufolie og i stedet pakke maden ind i bivoks, genbrugelige madkasser og stofposer, som er blevet populære de seneste år. Hvor arbejderne tidligere måtte spare af økonomiske årsager, vil vi begrænse os og tage bæredygtige valg for både klodens og vores egen skyld. Vi vil bruge flere rester, spise mindre kødpålæg og mere grønt og i det hele taget gøre madpakken nemmere at smøre og spise. Uanset hvor fremtiden bringer madpakken hen, kan den i hvert fald tage æren for, at rugbrødsmadderne i dag regnes for en særlig national kulturarv i Danmark. Velbekomme!  KILDER: ARBEJDERMUSEET.DK, VIDENSKAB.DK, “MARKEDSANALYSE OM BØRNS MADPAKKER” OG “MARKEDSANALYSE OM VOKSNES MADPAKKER”, LANDBRUG & FØDEVARER, 2019.

Vidste du, at …

Danmarks ældste bevarede madpakke er over 100 år gammel? På Arbejdermuseet i København kan du se en rugbrødsklemme med fedt pakket ind i et stykke papir fra avisen Socialdemokraten fra 22. august 1886. Madpakken er efterladt af en håndværker under en renovering af Rosenborg Slot.

BØRNENES MADPAKKER

68 procent

af børn i skolealderen spiser medbragt madpakke til frokost i hverdagene

62 procent

af børnenes madpakker indeholder rugbrød, som dermed er den fødevare, flest børn får med i madpakken

37 procent

af forældrene kan lide at lave deres børns madpakker, mens 23 procent ikke kan lide det.