HEADER
Madpakker i massevis Skolernes ferie har nået en ende, og nu er det tilbage i skole og på arbejde. Hvilket betyder madpakker – i massevis. I Danmark smører vi faktisk hver uge 11 millioner madpakker, og vi har smurt dem i over 100 år. Men hvordan så de egentlig ud, før ostehapsen og myslibaren kom til? TEKST MARIA PRÆST FOTO HENRIK FREEK, RITZAU/SCANPIX OG SHUTTERSTOCK
P
utter du også en frisksmurt madpakke i din egen og børnenes tasker om morgenen, så er du ikke alene. Madpakken er den mest populære frokostordning i hverdagene, hvor mere end hver anden dansker spiser medbragt mad til frokost. Det viser en rapport fra Landbrug & Fødevarer fra 2019. Madpakken består typisk af rugbrød, kødpålæg, frugt og grøntsager, og det er vi generelt ret godt tilfredse med. Nogle af os kunne ifølge rapporten dog godt ønske os inspiration til at
50
L IM E
gøre madpakken mere spændende og velsmagende, selvom den i dag er væsentlig mere indbydende, end da den slog igennem i slutningen af 1800-tallet.
FEDTEMADDER I AVISPAPIR På det tidspunkt rykkede arbejderne med industrialiseringen fra land til by. Da de arbejdede på landet, var det nemt at gå hjem og spise varm mad til middag, men de nye fabrikker vendte op og ned på dagens rutiner. I starten var det stadig almindeligt, at håndværkere og andre
arbejdere tog hjem og spiste varm mad til frokost, men i slutningen af 1800-tallet blev arbejdsdagen og dermed også middagspausen kortere, og det var nu nødvendigt at have frokosten med sig. Dengang bestod madpakken oftest af et par skiver rugbrød smurt med et tyndt lag fedt. Fedtemadder, som de kaldtes. Pålæg var en luksusvare, men hvis der var råd, kom der lidt flæsk, spegepølse eller ost på rugbrødsmadderne, og på den måde blev spisepausen afslørende for arbejdernes økonomiske status.
