Mand med mening

ANDERS MATTHESEN “Hvorfor skal vi sigte efter stjernerne?”

Komikeren Anders Matthesen har fået hele Danmark til at grine, og samtidig har han rappet, instrueret, skrevet – og lært japansk. Ikke fordi han skal, men fordi det er sjovt at lære nye ting. For han er træt af fortællingen om, at vi konstant skal sætte barren højere for at lykkes, når det at være et godt menneske burde være rigeligt. Læs her, hvad livet har lært ham om …

TEKST NANNA HEIN FOTO ROBIN SKJOLDBORG

JAPAN

Min fascination af Japan startede, da jeg som dreng så et afsnit af “Shogun”. Jeg hoppede lige ind i et afsnit, hvor en samurai var i gang med at skære maven op på sig selv, og så blev jeg meget nysgerrig på, hvorfor han gjorde det. I starten syntes jeg, at den japanske middelalder var spændende, og senere blev det sproget. Heldigvis har jeg også fået smittet min familie med min japanglæde, og vi har efterhånden været der otte gange. Der er meget ved landet, jeg er vild med. Deres mad, ordentlighed, høflighed, ydmyghed og regelrethed (som både kan være sjov og ret anstrengende). Det er spændende at besøge et sted, hvor man selv virker som den klodsede barbar, der kommer ind med alt for store sko, og ligegyldig hvor hårdt man prøver, så kan man ikke passe ind, for de er bare på et højere niveau – og de ved det.

NYE INPUT

Jeg har haft mange drømme. Jeg har villet være rapper, musiker, skuespiller – jeg har villet alle mulige ting. Da der så kom luft under vingerne, som der kom med standup, kunne alt det andet godt lige vente. Det er heller ikke, fordi jeg SKAL lave noget andet og nyt nu, men når nu man kan, så er det jo fedt. Og så er der en eller anden barnlig tanke i, at nu kan jeg cykle på et hjul, nu skal jeg se, om jeg ikke lige kan gøre det på en line. Jeg kan nok bare godt lide at lære noget nyt. Det kan være nye sprog, at læse nye bøger, spise ny mad, få nye input. Jeg tænker, det er en måde at blive ved med at have et ungt og friskt sind på og ikke blive for god til kun én ting – det synes jeg er lidt kedeligt.

FOLKS MENINGER

INSPIRATION

Min inspiration kommer fra folk, ting, de gør, eller noget, jeg bliver irriteret over. For eksempel hvis min mor sidder og ridser i den yoghurt, hun spiser. Så i stedet for at blive irritabel og sige, hun skal stoppe med det, så tænker jeg, hvorfor gør hun dog det? Hvad drømmer hun om at finde i den yoghurt? Tror hun, det er et skrabelod? Samtidig er det også en måde at få noget ud af sin surhed på. Hvis jeg nu har fået rigtig dårlig behandling i en forretning, kan jeg for eksempel lave det til en sjov scene i en film i stedet for at tænke “sikke nogle møgdyr”.

Ligegyldigt om jeg laver en film, en bog, et show eller et opslag på Instagram, så er jeg jo ikke hævet over at bide mærke i, om folk kan lide det eller ej. Det er er også et lidt hårdt arbejde hele tiden at tænke over, om det nu smager godt nok, og så samtidig være hård nok til at sige, at “det godt kan være, at du ikke kan lide smagen, men så må du smage det igen”. Nogle gange er det bare sådan, det skal være, mens man andre gange lige skal stoppe op og tænke, om det er en selv, der er ved at miste grebet. Det er svært i en verden, som bliver mere og mere populistisk, og hvor det mere og mere handler om at ‘‘DER KOMMER FLERE OG gøre de ting, som folk siger ja til.

FLERE TING, SOM JEG AT BLIVE ÆLDRE TÆNKER TILBAGE PÅ OG SYNES ER PINLIGE.” Det dér med at blive ældre er så absurd. Jeg kan jo huske i slutningen 80’erne og starten af 90’erne, hvor vi tænkte, at 70’erne var længe siden, og vi holdt 70’er-temafester, hvor vi syntes, at vi så sjove ud. Det svarer jo til 00’erne nu! Det er så underligt at møde voksne mennesker, som fortæller, at deres mor har grinet

ANDERS MATTHESEN

✸ Anders Matthesen blev født i 1975 på Østerbro, men har tilbragt det meste af sin barndom i Albertslund.

✸ Privat er han gift med Cemille

Rosenberg Matthesen, som har to børn fra et tidligere forhold, og sammen har de en søn.

✸ Han har som komiker, skuespiller, radiovært, instruktør, musiker og forfatter været en del af underholdningsbranchen i mere end 25 år, hvor han blandt andet har lavet julekalenderen “Jul på Versterbro”, filmen “Terkel i Knibe” og onemanshowene “Hva’ snakker du om?”,

“Shh” og “Anden 25”.

✸ Du kan nu opleve ham og hans animerede univers i “Ternet Ninja 2”, der har premiere 19. august.

ad mine ting, mens de lå i hendes mave. Jeg er lykkelig og glad over, at folk har fulgt med så længe, og det er utrolig smigrende og dejligt, men det minder mig også om, hvor hurtigt tiden går, og hvor gammel jeg er. Der kommer også flere og flere ting, som jeg tænker tilbage på og synes er pinlige, eller som jeg ville ønske, jeg ikke havde lavet. Det er lidt det samme som at sidde og kigge på et gammelt klassebillede og tænke: “Shit, hvor så jeg ud.” Så ligger alle interviews og ting og sager, jeg har lavet, på nettet, som en form for bagkatalog, der hænger der og er udgivet – det er jo skyggesiden ved at have et langt offentligt arbejdsliv bag sig.

AT VÆRE GOD NOK, SOM MAN ER

Hele “Ternet ninja 2” handler om Askes stræben efter at nå et nyt niveau. Aske vil virkelig gerne noget mere, men i virkeligheden handler det jo bare om at finde de kvaliteter, man nu har i sig selv. Jeg synes, at tegnefilm handler meget om, at du kan mere, end du tror, i stedet for bare at være glad for, hvad du er. Det har også sneget sig ind i vores samfund og ungernes opdragelse, hvor det kun handler om, at du kan, hvad du vil, sæt barren højere, du skal bare sigte efter stjernerne – det omkvæd kan jeg faktisk ikke så godt lide. Hvorfor skal vi sigte efter stjernerne? Hvorfor skal vi lære ungerne, at det er bedre at være mere end os andre, og hele det dér ræs med, at man er sine resultater? Hvis du er et godt menneske, er det helt fint – og ikke et godt menneske målt i forhold til de ting, du gør, men i forhold til det, du er. 