AFRIKA - ASIEN - EUROPA - INTERNATIONAL - MELLEMØSTEN - MORGENMAD - MELLEMMÅLTID FROKOST - SNACK - AFTENSMAD - DESSERT - BØRNEVENLIG - BØRN OG VOKSNE - KØDFRI MÆLKEFRI - LAKTOSEFRI - GLUTENFRI - FISK - KYLLING - MÆLK - HJEMMELAVET KRYDDERI
Leila & Abdullahis børnevenlige morgenboller Det skal du bruge: Før hviletid 2 spsk. tørgær Ca. 120 ml lunkent vand Lidt sukker (kan udelades) Efter hviletid Lidt sukker (kan udelades) Ca. 350 ml varmt vand Lidt salt Ca. 50 ml olivenolie 700 g almindeligt hvedemel Topping Hvide og sorte sesamfrø, nigellafrø
Sådan gør du: Hæld lunkent vand, tørgær og sukker i en skål, og bland sammen - lad hvile i 10 min. Herefter tilsættes sukker, salt, varmt vand, olivenolie og mel - ælt grundigt i ca. 10 min. med håndkraft eller i ca. 7 min. i røremaskine, til dejen er lind. Hæld olivenolie i en skål, vend herefter dejen i olien, og lad hæve tildækket i 1½ time. Udrul dejen til én lang pølse, og del herefter i seks lige store stykker. Form herefter dejstykkerne til boller, placér dem på en smurt bageplade, og lad dem hæve tildækket i 1 time og 15 min. Herefter pensles bollerne med olie, mælk eller æg, og der toppes med sesamfrø og nigellafrø. Bag bollerne i en forvarmet ovn på ca. 190 grader i 20-25 min., indtil bollerne har fået en flot gylden farve. Opbevar bollerne i frysepose. Børn elsker hjemmebag, og de her boller er lige til at nappe på vej i børnehave eller skole. De kan spises, som de er eller fx med lidt flødeost eller smør på. Du kan med fordel bage en større mængde og fryse dem, så du altid har frisk brød klar.
Sundhedshåndbogen skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller andre fageksperter. ˚ 435