2 minute read
VIDEN & VIDENSKAB Kan dette middel hjælpe mod hårtab hos kvinder?
Pletskaldethed er et problem, som kan ramme kvinder i alle aldre, især omkring overgangsalderen. Forskning har dog vist, at ekstrakt af fransk strandfyr måske kan gøre en forskel.
Hårtab kan være psykisk belastende, især for kvinder. Ikke desto mindre rammer det halvdelen af alle kvinder på et eller andet tidspunkt i livet, og det er især et problem efter overgangsalderen. Ifølge en ny undersøgelse, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Health Science Reports, kan det hjælpe at tage pycnogenol, som er en naturlig ekstrakt fremstillet af barken fra fransk strandfyr (pinus pinaster).
Advertisement
Afprøvet på 76 kvinder
Den dobbelt-blinde, placebo-kontrollerede undersøgelse viser, at hvis man tager pycnogenol-tabletter i et halvt år, kan det øge hårtætheden betydeligt. Dermed tyder det på, at dette middel kan være en mulig behandling mod hårtab hos kvinder.
76 kvinder, som alle havde passeret overgangsalderen, deltog i forskningen. De blev tilfældigt inddelt i to hold, hvor det ene fik pycnogenol-tabletter, og det andet fik snydepiller.
Forskerne målte hårtæthed, mikrocirkulation i hovedbunden samt en række relevante hudparametre ved undersøgelsens start, efter to måneder og ved afslutningen af forsøget.
Signifikant øget hårtæthed Forskningen viste, at hårtætheden hos de pycnogenol-behandlede kvinder var øget med henholdsvis 30 procent og 23 procent efter to måneder. Forskerne kunne ligeledes se, at mikrocirkulationen i hovedbunden var forbedret. Ingen af disse forandringer blev observeret hos dem, der tog snydepillerne.
Påvist effekt mod rynker
Det er formodentligt den første undersøgelse af pycnogenol og hårtab blandt kvinder, men resultaterne læner sig op ad tidligere forskning, især med henblik på præparatets virkning på huden. En undersøgelse, som blev offentliggjort i tidsskriftet Skin Pharmacology and Physiology i 2012, viste, at daglig indtagelse af pycnogenol i 12 uger øgede hudens elasticitet med 25 procent og øgede hudfugtigheden med otte procent. Behandlingen førte desuden til en målbar reduktion af synlige rynker.
Øger blodomløbet og bekæmper inflammation
Pycnogenol er kendt for sin gavnlige indvirkning på blodcirkulationen, hvilket især skyldes det naturlige indhold af procyanidiner, bioflavonoider og organiske syrer. Ekstraktet har en kraftig antioxidant-virkning og hæmmer inflammation samt styrker hud, blodkar og andre bløde væv og gør dem mere elastiske. Desuden har pycnogenol vist at kunne mindske rødme i huden forårsaget af soleksponering uden solbeskyttelse.
Flere mekanismer i spil
Forskerne bag forsøget med hårtab hos kvinder kan ikke med sikkerhed sige, hvilken mekanisme der er årsag til den øgede hårtæthed hos de forsøgspersoner, som fik aktivbehandlingen. De nævner dog den positive effekt på mikrocirkulationen i hovedbunden og kommer ligeledes ind på, at hårtab er forbundet med oxidativ stress. Her kan det tænkes, at præparatets antioxidant-virkning spiller en afgørende rolle.
Altiderm magnesiumolie, lindrer anspændte muskler samt modvirker kramper og urolige ben
Generelt om magnesium:
• Vedligeholder kroppens magnesiumniveau - hurtigt og effektivt
• Forbedrer muskelfunktionen og øger energiniveauet
• Beroliger og forbedrer søvnkvaliteten
• Afbalancerer det hormonelle system
Kan med fordel anvendes af:
• Personer med muskelkramper og uro i benene
• Sportsudøvere - fra motionister til eliteplan
• Terapeuter - i forbindelse med massage ved muskelspændinger
Forhandles hos Matas, Apoteker og i Helsekostbutikker
Priser: Kr. 169,- for 100 ml. olie. og kr. 249,- for 200 ml. olie
Information: MedicWiotech - 2670 Greve - tlf. 4611 6669 - www.medicwiotech.dk
Boost din sundhed med et individuelt sundshedsforløb eller en kostregulerende samtale.
Lene Lysholm
Biopat & Naturopath ibm
Certificeret Sundhedsrådgiver