SMERTER

AF LENE PILEGAARD

et komplekst biopsykosocialt fænomen. Det handler ikke om, hvorvidt smerter er enten psykiske eller fysiske (eller sociale), fordi de altid er biopsykosociale, og de altid føles i kroppen. Det handler i stedet om, hvorfor smerterne opleves, som de gør, og hvordan din hjerne opfatter situationen ud fra en kontekst.

Hvordan dannes smerteoplevelsen?

Grundlæggende kan man sige, at signaler, der går fra kroppen fra det perifere nervesystem via rygmarven til det centrale nervesystem og hjernen, er med til at skabe smerteoplevelsen. Alle signaler går via rygmarven gennem nerveveje til hypothalamus, som simpelt forklaret virker lidt som en postfordelingscentral, i hjernen. Derfra sender hjernen disse signaler videre til andre dele af hjernen via neuroner, som til gengæld sender information tilbage i systemet efter at have tolket og bearbejdet de indkommende signaler, om der skal føles smerte eller ej, og hvordan smerten kan føles. Nogle af disse signaler, der går til hjernen, er med til at give besked om, at der er påvirkning af stimuli, der forårsager smerte eller ej (det gør ondt, eller det gør ikke ondt). Andre signaler rapporterer intensiteten af signalerne til hjernen (det gør lidt ondt eller meget ondt), og om signalet relaterer til interne eller eksterne stimuli. (Det gør ondt dybt inde i maven eller uden på maven på huden). Andre signaler fortæller hjernen om typen af „smerten“ – det kan brænde, dunke, snurre, svide etc.

Signaler registreres og videreføres via neuroner. Nogle vil reagere ved mekanisk stimuli – eksempelvis berøring, træk, stræk eller tryk, hvis der sker et brud, eller man skærer sig.

Nogle reagerer på ændringer i temperaturen – både koldt og varmt.

Andre reagerer på, om der sker kemiske forandringer – enten ved udefrakommende påvirkning, eller hvis der udløses kemiske reaktioner indefra, fx ved kropsvæsker eller mælkesyre.

Smerter er altid virkelige

Så længe du, din hjerne og nervesystem tror, der er fare på færde, vil du blive beskyttet i form af øget smerteoplevelse. Er du misinformeret om fareniveauet, vil du automatisk blive beskyttet, så aktiviteter og andre former for påvirkninger, der på ingen måde er farlige for dig, kan resultere i stærkere smerter eller smerte i det hele taget.

Fortsætter på næste side ...

Hvad er nociception?

Nocer = betydning fra latin: At gøre ondt.

Nociception er defineret af IASP (international association of the study of pain): Aktiviteter, der afkoder skadelige stimuli.

Selve processen med, at sensorer fra det perifere nervesystem sender signaler til det centrale nervesystem, kaldes for „nociception“, og det er reelt „forsendelse og modtagelse af besked om fare”.

Forskellige „nøgler“ kan åbne og lukke for medicinskabet i din hjerne. Det er forskelligt fra menneske til menneske, og du har dine helt egne nøgler, der kun virker for dig.

Hele din krop indeholder millioner af sensorer, der konstant sender meddelelser/signaler til hjernen om situationen og tilstanden i kroppen og omgivelserne. Disse signaler er elektroniske/kemiske signaler/impulser. Din krop har masser af disse sensorer spredt over det hele: led, muskler, ligamenter (ledbånd), bindevævet, hud osv. Disse mange sensorer sender konstant trillioner af signaler til hjernen.

Der sker konstant „nociception“ – og kun nogle gange ender det med at blive til en smerteoplevelse. Hjernen tolker signalerne ud fra erfaringer, forventninger, følelser og viden i det hele taget og vælger, om der skal føles smerte eller ej.

Nociception er den mest almindelige årsag til, at der kan føles smerter, men er ikke ensbetydende med, at der føles smerte. Fx kan man via egen tankegang opleve smerte, og der er fantastiske historier fra mennesker, der har oplevet stor skade: Fx en surfer, der fik bidt benet af, af en haj, men kun mærkede et lille stød, fordi han havde mere travlt med at komme i sikkerhed, og det var hjernens vurdering af, hvad der var vigtigst – nemlig at komme i sikkerhed.

Hvad er forskellen på nociception og smerte?

Forskellen på nociception og smerte kan være svær at forstå. Grundreglen er, at „smerte er det, man oplever, og nociception er det, vi kan måle“. Eller sagt lidt mere simpelt:

Nociception alene er hverken tilstrækkeligt eller nødvendigt for, at vi kan opleve smerte. Derfor bør man ikke se smerte og nociception som to sider af samme sag, men derimod som to forskellige, men ofte sammenhængende fænomener.

Bliv bedre til at tackle dine smerter

Smerte påvirkes af en lang række forhold, som ikke kun har med den fysiske påvirkning at gøre. Smerte er en fantastisk beskyttelsesmekanisme, og hjernen er så sofistikeret, at den inddrager alt, hvad der kunne være potentielle trusler – måske også „trusler, der ikke er reelle“. Smerteoplevelsen påvirkes i den grad også af tanker og følelser, ting, som du tænker, tror og gør, og alt dette er med til at danne og aktivere neurotransmittere, som igangsætter en masse processer i din krop og hjerne.

Når din hjerne beslutter, at du ikke er i fare, kan den producere „lykkehormoner“, og dit eget medicinskab står nu åbent!

Neurotransmittere er fx dopamin, serotonin og gruppen af endorfiner, der er med til at dæmpe smerten. Du kan, ved at blive bedre til at styre og kontrollere dine tankeprocesser, følelser og adfærd, få større indflydelse på din „smertebremse“ og din „smertespeeder“.