forskningsmæssigt fokus eller gammelt vrøvl?

Afgiftning – hvor skal fokus ligge?

Komplementære behandlere, herunder ernæringsterapeuter, biopater og naturopather, har gennem mange år „vænnet sig til“ at tænke afgiftning gennem de klassiske udslusningsveje, altså at „udrense afløb“:

► Tarmen

► Leveren

► Lungerne

► Lymfesystemet

► Huden

Det er fint, men dog utilstrækkeligt, fordi den almindelige tilgang med at udrense afløb forudsætter, at cellerne selv magter den helt grundlæggende opgave med at metabolisere affaldsstofferne og komme af med dem i en form, så de kan udskilles af ovennævnte organer. Nyere forskning har vist, at afgiftningsprocesserne er langt mere komplicerede og komplekse.

Forskellige

Trin I Den Cellul Re Afgiftning

Den cellulære afgiftning foregår generelt i to til tre trin, og traditionelt har man mest haft fokus på leverens funktion, fordi det meste af forskningen er lavet med fokus på leverens omsætning, især af lægemidler, men det viser sig, at også en række urter og fødemidler påvirker mange af de her enzymer, som altså også findes andre steder end i leveren.

Den første del af afgiftningen foregår ved hjælp af et enzymsystem, der hedder cytokrom p 450 enzymerne (i daglig tale blot kaldet p450-enzymsystemet), og det omsætter/påbegynder nedbrydningen eller dannelsen af en lang række forskellige stoffer, både stoffer, der dannes i kroppen, lægemidler, mad og urter samt miljøgifte.

Mennesket har over 80 CYP-enzymer, som har alle mulige forskellige funktioner. Nogle af dem danner mellemstadieprodukter, som er mere toksiske end udgangsproduktet, og dermed er mellemstadieproduktet et inflammatorisk/oxidativt-stress-problem for de mennesker, der er langsomme til at få bundet mellemstadieproduktet til det, der hedder konjugeringsfaktorerne i fase to til tre. Skævheder i disse processer giver mange af de terapeutiske problemer, som behandlere ser hos klienterne.

Fortsætter næste side ...

Konjugeringsstofferne, som kan støtte processen, er glutathion, sulfat (svovl), glycin, taurin, glucuronsyre, acetyl og methylgrupper, dvs. overvejende aminosyrer og B-vitaminer.

De næringsstoffer, der især indgår i disse komplekse afgiftningsprocesser, er:

Proteiner, jern (CYP-enzymer er membranproteiner, der bruger jern i den centrale proces af deres omsætning af stoffer), D-vitamin, svovl, fosfor, Q10, kobber, magnesium, mangan, og for at hele stofskiftet fungerer selen og zink. Samt energirige co-enzymer, B-vitaminerne niacin og riboflavin.

Eksempler:

– CYP 4 er ansvarlig for omsætningen af fedtsyrer, specielt arakidon-syre-kaskaden i cellemembranerne/de indre cellemembraner og dermed også for inflammationsstyring, smertehåndtering/følsomhed.

– CYP7 er ansvarlig for galdesyredannelsen, og dermed kan man forestille sig, at mennesker, der har variationer i generne, som styrer CYP7, er meget variable i forhold til deres evne til at fordøje fedt, nogle kan spise alt det fedt, de vil, og det fungerer fint i kroppen, mens andre ikke kan fordøje ret meget fedt og fx risikerer at mangle de essentielle fedtsyrer, fedtopløselige vitaminer og får symptomer fra flere forskellige organsystemer, lige fra tør hud til mere komplekse problemstillinger.

CYP3A4

CYP 3A4 udgør ca. 30 pct. af samtlige CYP og omsætter en stor del lægemidler. Det er et enzym, der kan påvirkes af kost, livsstil, urter samt medicinpåvirkninger og kan både hæmmes og stimuleres, dvs. mad og livsstil.

Hvordan kan NDS-produkter bruges i afgiftningsprocesser, så de forløber så skånsomt og effektivt som muligt?

Når man planlægger et afgiftningsforløb, kan man overveje følgende:

Kosten

Kosten skal være antiinflammatorisk med højt indhold af n-3-fedtsyrer, mange grøntsager, bær og urter, nødder, fuldkorn efter tålsomhed og bælgfrugter, gerne rodfrugter og kilder til resistent stivelse, der virker som præbiotika for de gavnlige bakterier i tarmen.

Der skal være tilstrækkeligt protein af god kvalitet, 1,5 gram/kilo vægt samt fosfor til energidannelsen, men ikke overdrevent, da overdreven proteinindtagelse bare bliver omdannet til kulhydrat, og det koster energi, der går fra afgiftningen. Der skal være tilpas med kulhydrater med vægt på kulhydrater med resistent stivelse som fx kolde kartofler og kolde bælgfrugter i salater.

2Tarmfloraen, passagetiden, præbiotika, probiotika og postbiotika

Tarmfloraen skal altid passes, da der er flere bakterier i tarmen end celler i hele kroppen, så hvis tarmens bakterier lider, lider meget andet.

VIDEN FOR BEHANDLERE OG DIG MED SÆRLIG INTERESSE

Bifidobakterier (Breve, Bifidum og Longum) og Lactobacillus Paracasei øger butyrat ved at fermentere resistent stivelse. Lactobacillus plantarum afbalancerer generelt ved at øge niveauet af antiinflammatorisk interleukin 10 (IL-10), samtidig med at proinflammatoriske cytokiner IFN-γ og TNF-α dæmpes.

5

NDS Ulmus rubra, én teskefuld to gange dagligt udrørt i vand kan opregulere diversiteten i tarmfloraen, hvor probiotika virker specifikt

Probiotikatilskud påvirker tarmslimhindens celler, dæmper inflammationsaktiviteten og opbygger barrierefunktionerne.

Er der forstoppelse, kan du roligt sætte dosis af Ulmus rubra op til en spiseskefuld Ulmus rubra tre gange dagligt. Kombiner gerne med NDS Probiolax, hvis der er træg tarm, men vælg NDS AAD eller NDS Performance ved tendens til løs mave. Meget sensitive personer kan starte med NDS S-60 eller Panda-1, mens de fleste andre fungerer fint med NDS Classic eller Panda-2.

Leverstøtte og beskyttelse gennem collagentilskud

Alle NDS collagentilskud har et højt indhold af aminosyren glycin, der i dyrestudier har vist sig at kunne beskytte leveren under belastninger, ligesom tarmslimhinden og nervesystemet samt eventuelle søvnproblemer kan afhjælpes.

6Cellernes energisystem, mitochondrierne, er følsomme komponenter

Tarmslimhindens sundhed, heling af dysbioser

Hvis der er tegn på egentlige dysbioser kan olivenbladsekstrakt, oreganoolie og nellikete ofte hjælpe. Du kan finde flere artikler om emnet på www.sund-forskning.dk.

NDS Olivenblads-ekstrakt indeholder oleuropein, som, ud over at være en nervesystemsbeskyttende antioxidant, hæmmer uønskede bakterier

Eksempler på uønskede bakterier

– Gram-negative som E. Coli, Pseudomonas-arter, yersinia og mange andre tarmbakterier, der nemt kan overvokse pga. stress og antibiotikabehandling, og som ikke er ret følsomme for lægemidler.

– Gram-positive som Stafylokokker, Klebsiella-arterne, Clostridie-arterne, Listeria, Bacillus-arterne, Mycoplasma og selvfølgelig kokkerne, der er så udbredte, sammen med svamp: De forskellige streptokokker.

Kilder:

Cellerne i de forskellige organer og væv kan kun respondere med bedring, såfremt der er balance i både ernæring, kost og kosttilskud. Ikke for lidt, ikke for meget. Alvorlige tilstande kræver tit en meget følsom tilgang til at stimulere energidannelsen ved at arbejde med afgiftning. CYP-enzymerne til fase 1-afgiftningen sidder i stort omfang i de strukturer i cellerne, der danner energi. Det kan være værd at prøve med NDS Immunox Breakthrough, som er et meget mildt, men komplet kosttilskud, der tit kan hjælpe til at iværksætte heling af sarte mitokondrier.

Anthony W Norman, From vitamin D to hormone D: fundamentals of the vitamin D endocrine system essential for good health. Am J Clin Nutr 2008;88(suppl):491S–9S.

Sarparast M, Dattmore D, Alan J, Lee KSS. Cytochrome P450 Metabolism of Polyunsaturated Fatty Acids and Neurodegeneration. Nutrients. 2020 Nov 16;12(11):3523. doi: 10.3390/ nu12113523. PMID: 33207662; PMCID: PMC7696575.

Qiaochu Li and Thorsten Hoppe. Role of amino acid metabolism in mitochondrial homeostasisFront. Cell Dev. Biol., 27 February 2023

Sec. Molecular and Cellular Pathology

Volume 11 - 2023 | https://doi.org/10.3389/fcell.2023.1127618

Barakat HA, Hamza AH. Glycine alleviates liver injury induced by deficiency in methionine and or choline in rats. Eur Rev Med Pharmacol Sci. 2012 Jun;16(6):728-36. PMID: 22913202. Imtiaz S, Ikram H, Ayaz M, Qadir MI, Muhammad SA. Effect of glycine: Studying memory and behavioral changes in mice. Pak J Pharm Sci. 2018;31(5):1943-1949.

Bannai M, Kawai N, Nagao K, Nakano S, Matsuzawa D, Shimizu E. Oral administration of glycine increases extracellular serotonin but not dopamine in the prefrontal cortex of rats. Psychiatry

Clin Bannai M, Kawai N, Ono K, Nakahara K, Murakami N. The effects of glycine on subjective daytime performance in partially sleep-restricted healthy volunteers. Front Neurol. 2012;3:61. doi:10.3389/fneur.2012.00061

Razak MA, Begum PS, Viswanath B, Rajagopal S. Multifarious beneficial effect of nonessential amino acid, glycine: A review. Oxid Med Cell Longev. 2017;2017:1716701. doi:10.1155/2017/1716701

Det må siges at være en almen kendsgerning, at vores indtag af mad spiller en afgørende rolle i forhold til vores sundhed og trivsel, og som forbrugere er vi opdraget til at kunne færdes i en forbrugerverden præget af diskussioner om bl.a. kulhydrater, kalorier, cis- og transfedtsyrer, madpyramider og sågar omvendte pyramider. Der bliver investeret meget tid, penge og energi i oplysninger om vigtigheden af vitaminer, mineraler, kaloriekilder, og hvordan den optimale kostsammensætning egentlig ser ud. Denne markedsføringstendens er delvis drevet af forbrugerinteresse – understøttet af internet-søgetjenester, der giver hurtig adgang til teknisk information – samt marketingstrategier fra producenter, som gerne vil informere forbrugere og fortælle om deres produkter.

Men trods oplysningsindsatsen stiger statistikkerne fortsat for de tre største sundhedsudfordringer blandt den danske befolkning, nemlig hjerte-kar-sygdomme, kræft og overvægt, statistikker, som kan siges at være ude af takt med antagelsen om befolkningens ernærings- og sundhedsforståelse og både myndighedernes og fødevarevirksomheders oplysningskampagner.

Der er almen viden, men også mangel på viden om vores daglige kost og dens aktive stoffer

De klassiske opdelinger af næringsstoffer i fem hovedkategorier – proteiner, kulhydrater og fedtstoffer, som udgør makronæringsstofferne, og vitaminer og mineraler, der udgør mikronæringsstofferne – anses i dag som værende almen viden. Men ud over de klassiske fem næringsstofkategorier findes der et utal af andre stoffer, som indtages i relativt større eller mindre mængder dagligt, og som kroppen får gavn af, når der spises frugt, grønt eller visse kosttilskud. Disse stoffer omtales ofte som plantestoffer eller phytonæringsstoffer – et udtryk, der har sin oprindelse i det græske sprog, hvor præfikset phyto betyder plante på græsk.

Viden om phytonæringsstoffernes betydning for mennesker har tidligere været begrænset til studiet om medicinske planters indvirkning på fysiologien, men i de seneste år har man set en stigende tendens til at bruge phytonæringsstofferne i marketingsammenhæng, både når det drejer sig om almene fødevarer og kosttilskud, hvor visse frugter, grøntsager eller produkter omtales i forhold til deres indhold af bestemte phytonæringsstoffer.

Her kan der fx nævnes udtrykket antioxidanter, der beskriver visse stoffer, som er i stand til at binde skadelige fri-radikaler. Blandt de andre tekniske udtryk, som der kan læses om i forhold til kosttilskud, er fx ginsenosider, som er de vigtige indholdsstoffer i den velkendte kinesiske ginsengrod, der bl.a. bidrager til rodens mentalt opkvikkende egenskab, eller fytoøstrogener, som ofte anvendes, når der tales om kosttilskud til kvinder i overgangsalderen. I denne og nogle kommende artikler ser vi på phytonæringsstofferne, der findes i vores mad, og kosttilskud og forsøger at afmystificere plantekemiens kompleksitet og fortæller lidt om de enkelte phytonæringsstoffers virkning. I denne første artikel ser vi på PAC-stofferne, som har den fulde kemiske betegnelse proanthocyanidiner.

Proanthocyanidiner

Proanthocyanidiner (PAC’er) er en gruppe stoffer med nogle særlige egenskaber, der bl.a. findes i rødvin, æbler, blåbær, jordbær og tranebær. Disse stoffer er opbygget af en sammenkædning af enkelte kemiske enheder, som hedder flavonoider, hvori der indgår mellem tre og elleve flavonoid-enheder – figur 1 viser to sammenkædede flavonoid-enheder. Flavonoid-byggestenene er plantepigmentstoffer, hvor navnet har sin oprindelse i det latinske sprog, hvor præfikset flavus betyder gul.

Hvad er en oxidant?

De fleste PAC’er er opbygget af flavonoid-typer, som hedder catachiner og epicatachiner, her kaldes disse PAC’er ofte for kondenserede garvestoffer. PAC’er bidrager ofte, dog ikke altid, med lidt sødme og en sammensnerpende, eller astringerende, smag i de frugter og grøntsager, der indeholder dem.

Hos planterne fungerer PAC’er som en del af deres forsvarsmekanisme mod bakterier, svampe og visse insekter. For os mennesker er PAC’er omtalt som værende nogle særlige phytonæringsstoffer i kraft af deres forskellige egenskaber, og som kan have en vis betydning på menneskers sundhed.

Antioxidanter – vi sætter begrebet under lup

Udtrykket antioxidant anvendes flittigt i moderne tekster om ernæring, og moderne forskning har vist, at indtagelse af kilder til antioxidanter er gavnligt for vores sundhed, men hvad er det, som antioxidanter gør? For at kunne svare på dette er det nødvendigt at forstå, hvad en oxidant er.

En oxidant er en betegnelse, der bruges til at beskrive et kemisk molekyle, der mangler en negativt ladet elektron for at opnå elektroneutralitet – dvs. at være i balance. Udtrykket fri-radikal, som også anvendes flittigt, når der er tale om kost og sundhed, beskriver også et molekyle, der mangler en negativt ladet elektron. Så spørgsmålet er, hvad er forskellen mellem oxidanter og frie radikaler?

Ikke alle oxidanter er frie radikaler, da udtrykket fri-radikal kun plejer at blive anvendt, når der er tale om skadelige molekyler, og oxidant-molekylforbindelser spiller en vigtig, og ikke skadelig, rolle i helt normale cellulære, kemiske reaktioner, som er nødvendige for at opretholde liv. Det næste logiske spørgsmål må så være: Er alle frie radikaler oxidanter? Og her er svaret nej. Selvom frie radikaler, ligesom oxidanter, mangler en negativt ladet elektron for at være i balance, kan en fri-radikal komme i balance på to måder; den ene måde er at modtage, eller snuppe, en elektron fra et andet molekyle. Den anden måde, en fri-radikal kan komme i balance på, handler om det faktum, at molekyler er i balance, når elektronerne i molekylet er parret, og en fri-radikal kan opnå denne parret-elektron-tilstand enten ved at snuppe en elektron, som beskrevet for oxidanter, eller ved at komme af med en elektron.

Når frie radikaler snupper en elektron, kommer elektronen fra et andet molekyle; ligeledes, når frie radikaler kommer af med en elektron, skal elektronen koble sig på et andet molekyle. Det er i denne proces, at der opstår skader på andre molekyler, som er en del af kroppens byggesten, og det kan i sidste ende have alvorlige konsekvenser for kroppens normale fysiologiske processer.

Frie radikaler dannes i kroppen hele tiden ved helt normale kemiske processer i cellerne, men de kan også komme fra eksterne kilder uden for kroppen, såsom fra rygning, forurening, stråling eller dårlig kost m.fl. Heldigvis er kroppens fysiologi udviklet til at kunne tage sig af en vis fri-radikal-belastning, men hvis belastningen overstiger kroppens evner til at kunne tilintetgøre fri-radikalerne, opstår der en tilstand af såkaldt oxidativ stress.

Oxidativ stress kan resultere i skader på fedtvæv, DNA og proteiner og kan på den måde, over længere tid, blive impliceret i udviklingen af nogle af de såkaldte livsstilssygdomme.

Det er her, hvor PAC’er kan fungere som antioxidanter og understøtte kroppens frie radikaler-neutraliseringsprocesser, da de er i stand til at donere elektroner og derved neutralisere fri-radikaler. Denne egenskab betyder, at PAC’er fra forskellige kilder er velegnede til at understøtte kroppen mod forskellige sundhedsudfordringer.

Hjerte-kar-system

Når der tales om livsstilssygdomme, er hjerte-karsystemet det, som de fleste mennesker umiddelbart vil komme i tanke om. Grundlæggende handler de fleste hjerte-kar-problemer om åreforkalkning, eller arteriosklerose, som skyldes en deponering af bl.a. kolesterol og andre fedtstoffer i blodkarrene. Deponering af kolesterol stiger i en tilstand af oxidativ stress, da kolesterol bliver oxideret af fri-radikaler, som snupper en elektron fra kolesterolmolekylet. Oxideret kolesterol har en tendens til at aflejre sig i blodkarrene og dermed bidrage til åreforkalkning. Her er der mest tale om lavvægts-kolesterolmolekyler, som kaldes LDL-kolesterol.

Det er almen viden, at en fedt- og sukkerfattig kost, rig på frugt og grønt kan virke forebyggende mod udvikling af hjerte-kar-sygdomme, og det er, fordi frugt og grønt bidrager med antioxidanter, imens et lavt indtag af sukker og fedt reducerer de faktorer, som er med til at udvikle hjerte-kar-sygdomme.