Aktiv sommer?

Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion samt vedligeholdelse af normale knogler og tænder.

Magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

Boswellia bidrager til en normal funktion af leddene.

Mangan bidrager til at vedligeholde normale knogler.

I forhold til PAC’er kan der nævnes hvidtjørn, som viser sig med sine smukke hvide blomster i slutningen af april. Både blomsterne og bladene indeholder særlige typer af proanthocyanider, som hedder oligometriske proanthocyanidiner, eller OPC’er. Disse stoffer har vist sig at have en særlig indflydelse på hjerte-kar-systemet, og hvidtjørn har været omtalt i mange urtemedicinske tekster igennem tiden i forhold til at kunne understøtte hjertefunktion og bidrage til en normal blodcirkulation.

En anden plantekilde til PAC’er er vindruekerner og, ligesom i hvidtjørn, findes der proanthocyanidiner som den særlige type, der hedder oligometriske proanthocyanidiner, eller OPC’er. Vindruekerneekstrakt har også været omtalt igennem tiden, i forhold til at det bidrager til vedligeholdelse af et normalt blodtryk. Forskning har vist, hvordan OPC’er viser at støtte det diastoliske tryk i kredsløbet og dette, kombineret med OPC’ers indflydelse som antioxidant, giver vindruekerner en særlig egenskab, da de også bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativ stress.

Ken Lunn er uddannet Medical Herbalist (Phtoterapeut) fra The School of Herbal Medicin I England, hvor han gennemgik en fireårig fuldtidsuddannelse. Efterfølgende tog han en specialistuddannelse med speciale i phytofarmakologi på Wales Universitet og fik tildelt en Master of Science (MSc) grad.

Immunsystemet

Når der tales om immunsystemet, er der faktisk tale om et indviklet samspil mellem adskillige anatomiske forhold og fysiologiske processer, som er med til at opretholde kroppens integritet. Immunsystemet er ikke et diskret system, som træder i kraft, når vi bliver syge, det er et funktionskompleks, der fungerer på mange niveauer, og som altid er aktivt. PAC’er har vist sig at have en bred indvirkning på immunsystemet, hvor de bl.a. kan understøtte signalprocesserne mellem de forskellige processer som en vigtig del af immunsystemet og stimulere visse immuncellers aktivitet. Overordnet set kan det siges, at PAC’er spiller en regulerende rolle i forhold til immunsystemet og ofte er omtalt som immunmodulerende stoffer. Altså hverken stimulerende eller dæmpende, men regulerende. I forhold til planter og immunsystemet findes der et utal af frugt, grønt og urter, der har en gavnlig indvirkning på immunforsvaret, og som indeholder mange forskellige phytonæringsstoffer. Særligt her burde der nævnes den ikke så velkendte urt tomentosa, også kendt på engelsk som cat’s claw eller uña de gato på spansk, på grund af dens kloformede torne. Tomentosa er en slyngplante, der vokser i junglen i Central- og Sydamerika, hvor barken fra roden bidrager til immunsystemets normale funktion.

Urinvejene

Her burde der nævnes tre urter, nemlig tranebær, lyng og melberris, som alle tilhører lyngfamilen (Ericaceae), og som findes på heder og i granskovskanter i hele Skandinavien. Disse tre urter indeholder et stof, der hedder arbutin, som i mange år har været forklaringen på, hvorfor disse urter ofte er omtalt ift. urinvejsproblemer. Forskning over de sidste ti år har dog belyst, at PAC’er muligvis også spiller en ikke uvæsentlig rolle, når der tales om disse tre tætbeslægtede urter i forhold til urinvejene.

Urinvejsinfektion skyldes ofte en bakterie, der kaldes Escherichia coli, eller bare E-coli, som inficerer urinvejene gennem urinrøret. For at kunne etablere sig skal bakterierne skabe en koloni på urinvejenes slimhinde, og til det formål er det muligt for bakterierne at klæbe sig til slimhinden – ellers ville de blive skyllet væk med urinen, som passerer igennem urinvejene.

Både klinisk forskning og undersøgelse af PAC’ers virkningsmekanismer understøtter det faktum, at PAC’er har en indflydelse på urinvejsinfektion.

PAC’er er ofte omtalt i forhold til tranebær, hvor mængden af stoffet bliver angivet på visse kosttilskud, og hvor styrken af tranebærpræparatet omtales. Her opstår der et problem, da der ikke findes nogen standardmåde at måle mængden af PAC’er på, og værdierne fra de forskellige målingsmetoder er ikke sammenlignelige. I USA, hvor der er en stor tranebærindustri, har industriforeningen etableret en standardanalyseprotokol, som gør det muligt for producenter og forbrugere at sammenligne indholdet af PAC’er i forskellige produkter. Denne standardprotokol er ikke anvendt i Europa, og det kan derfor være svært at gennemskue, hvilke produkter der indeholder de fleste PAC’er.

NÆSTE GANG …

Det er planen, at det næste indlæg kommer til at handle om de såkaldte phytoøstrogener, hvor jeg forhåbentlig kan bringe lidt klarhed ind i den store forvirring om, hvorvidt planter indeholder hormoner, og om phytoøstrogener kan være farlige.