6 minute read

Kellers Minde

I rækken af portrætter af SLA’s medlemmer er vi denne gang på besøg på Museet Kellers Minde i Brejning mellem Vejle og Fredericia. Museet er ekstraordinært medlem af SLA og anvender Arkibas/arkiv.dk til registrering og formidling af samlingerne

Indledning

Advertisement

Den lille by Brejning har siden 1899 været præget af De Kellerske Anstalters placering i byen og de smukke bygninger i det naturskønne landskab – der er tale om et særpræget stykke Danmarkshistorie.

I forbindelse med institutionens gradvise nedlukning – den blev endelig nedlukket i 1990 - har man indsamlet effekter, der har været anvendt i åndssvageforsorgen i forbindelse med behandling og pleje, og det er blevet til den historiske samling, Kellers Minde. Kellers Minde museet indeholder desuden bøger, billeder og arkivalier fra den specielle historie.

Historie

Den første bygning, Mandshjemmet, blev indviet den 10. juli 1899. Anstalten havde plads til 600 patienter. De næste 60 år skulle dette tal stige til det mangedobbelte. Komplekset er i dag ombygget til private boliger og hotel.

I alt blev der opført 28 bygninger i den periode, hvor institutionen var aktiv.

Christian Kellers 25-års jubilæum som leder af De Kellerske Anstalter blev markeret den 21. maj 1909 i Brejning. Han ses her til venstre i anlægget med busten af faderen, Johan Keller (Museet Kellers Minde).

Professorboligen ved De Kellerske Anstalter i Brejning (Museet Kellers Minde).

Piger på havearbejde ved anstalten ca. 1900-1910 (Museet Kellers Minde).

Trillebørhold med drenge ved skolen ca. 1905 (Museet Kellers Minde).

Hver bygning havde sit eget formål som del i den overordnede strategi, idet de indsatte var beskæftigede med et arbejde, passende til den enkeltes evner og kunnen.

Der er i dag ca. 250 beboere på stedet som en del af Vejle Kommunes tilbud til udviklingshæmmede. Området har således stadig fat i sit oprindelige virke.

Danmark blev foregangsland, når det gjaldt overvågning, systematisk indsamling, institutionalisering og sterilisation af åndssvage. Anstalten i Brejning blev, med sine isolationsfilialer på Livø og Sprogø, den anstalt, som man viste frem til offentligheden som forbillede for hele Europa. Et bevis på hvor humant et land Danmark var.

Oprindelsen til anstalterne går helt tilbage til 1865, da døvepædagogen, cand.theol. Johan Keller påbegyndte arbejdet med det, der senere blev kendt som De Kellerske Anstalter . Hans søn, Christian Keller efterfulgte ham som leder, først på Lillemosegård uden for København, og senere var det sønnen, som stod for udflytningen til Brejning.

Ved udflytningen af De Kellerske Anstalter ønskede man at opbygge en helt ny type anstalt, som skulle være selvforsynende. Der oprettedes således efterhånden ud over bygningerne til be-

boerne også dampvaskeri, elektricitetsværk, bageri, landbrug mv. Der var en skarp differentiering mellem skolehjem, plejehjem og arbejdshjem. Det kuperede terræn, som rummede anstalten, betød, at de enkelte enheder blev oplevet som markant adskilte, og differentieringen medførte, at den nye anstalt blev betragtet som en mønsteranstalt i Europa.

De Kellerske Anstalter havde også en kirkegård. Institutionskirkegården – i dag mindelund - blev grundlagt i 1908 og ophørte med at være begravelsesplads i 1976, selv om den stadig har status som kirkegård. Vejle Kommune har nu overtaget forpligtelsen til at vedligeholde området.

Midt på kirkegården fandtes tidligere et kapel. Ansatte og beboere på udeholdet ved institutionen fungerede som gravere og bærere. Der er i alt begravet ca. 1.650 personer her.

Der er igennem de sidste fem-seks år arbejdet på at få markeret begravelsespladsen (mindelunden) med et monument, udført af Bjørn Nørgaard. Vi må alle håbe, det lykkes på et tidspunkt.

Frivillige

Museet Kellers Minde blev oprettet af en gruppe ansatte, da De Kellerske Anstalter lukkede i 1990.

Da anstalten i Brejning blev anlagt, gik jernbanen allerede forbi området – og det havde været et krav fra Christian Keller, at der skulle være jernbane der, hvor man placerede den nye institution. Billedet her er taget i 1922, da der kom dobbeltspor på strækningen ved Brejning (Museet Kellers Minde).

Grusgravning ved Brejning omkring 1915-1920 (Museet Kellers Minde).

Malerværkstedet på anstalten ca. 1910 (Museet Kellers Minde).

Arbejdere og arbejdsheste ved landbruget på anstalten i Brejning, ca. 1945-50 (Museet Kellers Minde). Bageriet ved anstalten i Brejning blev indrettet i 1903. Her er det fotograferet ca. 1910 (Museet Kellers Minde).

Baggrunden var, at man ønskede at bevare fortællingen om denne del af den danske historie, som ikke var så synlig for resten af den danske befolkning.

Støtteforeningen Kellers Minde Museum blev oprettet i april 2012 med henblik på først og fremmest at drive Museet Kellers Minde. Museet er dog startet langt tidligere, og dets formål er at udbrede kendskabet til historien om De Kellerske Institutioner.

Museet rummer effekter og historie om de udviklingshæmmedes vilkår fra institutionens start i 1899. Kellers Mindes støtteforening har ca. 220 medlemmer, hvoraf der er 25 frivillige, som tager sig af det praktiske med Kellers Minde. Det drejer sig om alt lige fra udstillinger, tekster til genstande, registreringer af genstande, arkivalier og billeder, ligesom de frivillige står for at modtage gæster og for formidling og organisering af guidede vandreture osv.

Der er ca. 1.600-1.800 gæster årligt, og de kommer, uden at der annonceres. Kellers Minde samarbejder også med hotellet på stedet samt gymnasier, pædagogseminarium og sosu-skoler. Der er således altid nok at lave for de frivillige på Kellers Minde. Det skal lige nævnes, at de fleste af de frivillige på Kellers Minde har en fortid som ansatte – nogle er endda uddannet - på stedet, og de har således en meget stor viden om stedet, de tidligere beboere, det daglige virke samt de forskellige problematikker. Dette er en stor hjælp og rummer en uvurderlig viden ved opbygningen af museet og ved registrering af billeder og arkivalier.

Kellers Minde har bl.a. fået hjælp af Velux Fonden og andre fonde samt af FOA til at få indrettet et decideret registreringslokale til registreringen i Arkibas af den store samling af billeder og arkivalier m.m. Det arbejdes der ihærdigt og vedholdende med på Kellers Minde.

Museet

Museet har til huse i en tidligere sygehusbygning. I udstillingerne er der masser af oprindeligt inventar fra de Kellerske bygninger på stedet. Det er lige fra intelligensprøver, fikseringsmidler, anskuelighedsbilleder, lægeinstrumenter og andet sygehusudstyr, værktøj fra de mange forskellige værksteder eller arbejdsdelinger osv. Der er masser af billeder fra de forskellige bygninger, deres beboere og deres arbejde. De fortæller om livet og skæbnerne på stedet. Der er malerier og digte, som er lavet af de udviklingshæmmede. I mange af udstillingsrummene er der nærmest opstillet tableauer, som udtryksfuldt viser livets gang på stedet. Man får her et indblik i livet på en anden tid og i en anden verden. En verden, der fortæller om fortidens – men også nutidens – syn på mennesker.

Vandreturen

Vil man besøge stedet, kan en flot og informativ vandretur omkring den tidligere institution i det smukke landskab anbefales. Her vil man opleve de vigtigste steder i området. Vandreturen er organiseret. Man kan selv udskrive en folder hjemmefra, som beskriver vandreturen og giver en kort forklaring på, hvad man oplever. Folderen kan også fås på museet. På strategiske punkter på ruten finder man standere med detaljerede oplysninger om de enkelte steder. Her kan man også scanne en QR-kode med sin mobiltelefon og få endnu flere oplysninger.

Museet Kellers Minde er så absolut et besøg værd. Kig ind på museets hjemmeside www.kellersminde.dk og få mere ud af jeres besøg på dette fascinerende sted.

This article is from: