Formanden har ordet

Vinteren var hård i februar 1947, og 20-30.000 husstande i Odense manglede brændsel. Et skib med 5.000 tons kul var fejlagtigt gået til Aalborg i stedet for til Odense, og derfor blev kommuneskolerne åbnet som varmestuer. Hos Frelsens Hær serverede man derfor morgenmad for mennesker uden varme i hjemmet (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

mest er det nødvendigt at kæmpe hårdt for, at lokalarkiverne kommer ind i arkivloven – enten ved den samlede arkivlovsrevision, som nu har været på tale i årevis, eller i kraft af en mindre lovrevision, der tager vores specielle ønske op. Også en sådan mindre revision vil nemlig kunne give os den hjemmel til indsamling af personoplysninger, som Datatilsynets retningslinjer ikke har kunnet give os. Det har Datatilsynet selv med rette været helt åbne om.

Hvorvidt vi skal gå efter den omfattende eller den mindre lovrevision, må vi selvfølgelig drøfte med andre, som er interesserede i lovrevisionsarbejdet, f.eks. ODA eller andre institutioner, som mangler hjemmel til deres indsamlingsaktiviteter, men i sidste ende er det os selv, der må stå til ansvar for vores beslutning og se, om vi kan få den ført ud i livet.

Ud over lovrevisionen er det et særskilt mål for SLA at få Kulturministeriet til at øge det årlige tilskud til SLA’s arbejde – herunder også til at finansiere den nødvendige undervisning af rigtig mange af de 4.-5.000 arkivfrivillige i lyset af Datatilsynets nye retningslinjer. I samme ombæring skulle vi også gerne have ministeriet til at erkende et landsdækkende ansvar for en eller anden form for fælles registreringssystem eller fælles formidlingsportal på arkivområdet. Den slags systemer har staten stået for på biblioteksområdet i over 100 år og på museumsområdet i årtier. Det giver bare ikke nogen mening, at arkiverne på dette område er efterladt som en slags det vilde vesten.

Et sådant ansvar vil indebære, at ministeriet skal yde en støtte til det overordnede system for lokal- og stadsarkivernes registrering, for tiden Arkibas/arkiv.dk. Her må vi gå på med krum hals, også selv om det kan føre til svære beslutninger. Men ligesom en politiker engang blev tillagt en udtalelse om, at Danmark var for lille et sprogområde til at have sin egen ballet, så kan man vist – endda med større ret – slå fast, at det er tåbeligt, at der er mindst fire forskellige registrerings- og formidlingssystemer i brug i Arkiv-Danmark. Hvis Kulturministeriet ville sætte sig for bordenden i den sag eller anmode Rigsarkivet om at gøre det, var der måske håb om bedre tider og en mere omkostningsbevidst anvendelse af arkivressourcerne.

Inden jeg slutter, vil jeg lige gøre opmærksom på den artikel, som findes på bladets bagside. Vi vil bestemt ikke oversælge resultatet, men ligesom vore egne nye retningslinjer fra Datatilsynet er udviklingen i sagen om bankgebyrerne et vidnesbyrd om, at det kan lykkes at få resultater ud af en politisk indsats. Lad det også være et lærestykke for vores eget arbejde i det nye år.

Til slut er det mig en fornøjelse at ønske både ansatte og frivillige på SLA-arkiverne – og alle andre, der måtte læse disse linjer - en rigtig glædelig jul og et godt nytår med flere fremskridt for vores fælles arkivinteresse.