OmSLAget 4 - 2022

OmSLAget

Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)

Indholdsfortegnelse

Formanden har ordet 3

Kellers Minde 5

Hvad laver de egentlig i arkivsamvirkerne? 10

Partnerskab vil lave 1.000 historiske vandreture – og inviterer lokalarkiver til at bidrage med viden 13 En førstegangsdeltagers indtryk fra årsmødet . . . .

14 Få det lettere i banken 16

SLA og Arkibas byder velkommen til nye medlemmer

Velkommen til Lokalhistorisk Arkiv for Aaby Sogn og Arentsminde Lokalhistoriske Arkiv, som begge er ordinære medlemmer, samt til Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum og Egnssamlingen Aabybro som nye ekstraor dinære medlemmer – alle i Jammerbugt Kommune.

Har sekretariatet de korrekte oplysninger?

Husk at give SLA’s sekretariat besked, hvis arkivet flytter, får nyt telefonnummer, ny mailadresse mv., hvis der er ændringer til faktureringsoplysninger, eller hvis der er udskiftninger på arkivlederposten, formandsposten eller kassererposten. Vi opfordrer til, at arkivet benytter en arkivmailadresse til kommunikation med arkivet frem for mailadresser tilhørende privatpersoner, da vi desværre ofte oplever, at mails og regninger ikke kommer frem til arkivet, fordi den pågældende ikke længere er tilknyttet arkivet.

Bliv venner med SLA og Arkibas på Facebook

Sammenslutningen af Lokalarkiver: www.facebook.com/groups/SLAarkiver

Arkiverne: www.facebook.com/arkiverne

Arkivernes dag: www.facebook.com/groups/arkivernesdag

Ændringer kan sendes på mail til sla@danskearkiver.dk

Mødekalender

Der afholdes regionale møder i marts og april på seks steder jævnt fordelt ud over Danmark. De endelige datoer og mødeste der meldes ud via nyhedsbrev i første halv del af januar.

Forsidefoto

Der er sket et og andet i pengeinstitutverdenen, siden dette billede blev taget i midten af 1920’erne. Det viser direktionen i Fyens Stifts Sparekasse uden for adgangen til bokslokalet. Direktionens gennemsnitsal der var i 1928 hele 72 år (Odense Stadsarkiv).

Formanden har ordet

Siden begrebet GDPR dukkede op på arkivernes lystavler for nogle år siden, har det været en kilde til undren og forvirring, tilsat en del frygt. I den sammenhæng er det et absolut fremskridt, at Da tatilsynet den 7. november offentliggjorde nyhe den om de nye retningslinjer for lokalarkivernes arbejde på tilsynets hjemmeside med følgende ord: ”Datatilsynet udgiver nu retningslinjer for lo kalarkivers behandling af personoplysninger. Ret ningslinjerne er blevet til med inddragelse af for eningen Sammenslutningen af Lokalarkiver og skal bidrage til, at tvivl om databeskyttelsesregler ne ikke står i vejen for det gode arbejde, som lo kalarkiverne foretager.”

Vi har fra SLA’s side allerede orienteret om de nye retningslinjer gennem flere nyhedsbreve og ved opslag i SLA’s Facebook-gruppe, og lad det være sagt med det samme: Det er helt klart opfat telsen i SLA’s styrelse, at de nye retningslinjer be tegner et tydeligt fremskridt, og vi vil selvfølgelig også meget klart anerkende, at Datatilsynet i vort tilfælde gennem flere møder med SLA har gjort sig umage med at forstå, hvad det er for et væ sentligt arbejde, lokalarkiverne udfører og har ud ført gennem de seneste mange årtier.

Læser man de nye retningslinjer, er det også med det samme indlysende, at de ikke løser alle udfordringer for lokalarkiverne, men det ville også have været for meget at forvente. Hvis det havde været en let opgave, ville der nok ikke være gået mere end fire år fra GDPR-forordningens indførel se og til fremkomsten af de nye retningslinjer.

Men eksempelvis for langt de fleste gruppebil leders vedkommende repræsenterer de nye ret ningslinjer et meget tydeligt fremskridt. Og det betyder ganske åbenbart, at en meget stor og cen tral del af billederne på arkiv.dk så at sige er fredet.

Nu er der ingen tvivl om, at lokalarkiverne må offentliggøre gruppebilleder, der er 20 år gamle uden at anvende samtykkemodellen, der jo i arkiv sammenhæng er nærmest fuldkommen uanven delig, og det er tilmed sådan, at også billeder af grupper af konfirmander kan offentliggøres uden videre, når de har nået den samme alder – også selv om oplysninger om religion som udgangs punkt hører til de mere personfølsomme oplysnin ger. Her har Datatilsynet klart ønsket at imøde komme lokalarkiverne, og det er da også svært at se, at mange ville have noget imod at figurere på internettet på et billede, fordi de blev konfirmeret i sidste årtusinde. Skulle det alligevel være tilfældet,

så vil arkiverne selvfølgelig vælge at beskytte even tuelle klagere ved at tage billederne ned. Reglen om fjernelse af publicerede billeder ved klager lægger både Datatilsynet og vi selv meget stor vægt på, og sådan har det været fra arkivernes side, lige fra dengang de første billeder kom på nettet. Ikke så underligt, for arkiverne har jo i årtier været trænet i ikke at offentliggøre billeder med krænkende indhold og i øvrigt heller ikke at stille sådant materiale til rådighed på deres læsesale før udløbet af den forlængede tilgængelighedsfrist på 75 år, som vi så at sige har lånt fra arkivloven.

Jeg vil ikke gå dybere ind i forklaringerne i for bindelse med de nye retningslinjer her, men blot konstatere, at SLA allerede har sat gang i udarbej delsen af en ny vejledning, der skal udlægge tek sten fra Datatilsynet. Vi regner med at forelægge vejledningen for Datatilsynet med henblik på mundtlige kommentarer meget hurtigt efter nyt år, sådan at vi kan få vejledningen rettet til og sendt ud til arkiverne. Det skulle gerne ske i god tid, inden vi i marts og april måned afholder de regionale møder for 2023 seks forskellige steder i Danmark. Også her vil udlægningen af de nye ret ningslinjer, spørgsmål hertil samt perspektiverne for SLA’s politiske arbejde selvfølgelig komme til at fylde en meget stor del af mødernes dagsorden.

Årsagen til, at vi nu har fået nye retningslinjer, er uden tvivl den, at SLA i december 2021 blev gjort opmærksom på, at Datatilsynet havde udtalt sig om arkiverne og GDPR i en rapport til Justitsmini steriet i april 2021. I den rapport gjorde Datatilsynet det klart, at arkivloven kunne ændres, så også lo kalarkivernes indsamlingsarbejde blev omfattet af den. Med andre ord, at der kom en generel hjem mel til lokalarkivernes indsamling. Her er vi ikke endnu, men Datatilsynets ord blev ikke desto min dre dem, som fik os til grundigere end nogen sin de før at overveje vore egne synspunkter og at få en kommunikationskonsulent til at hjælpe os med at skærpe synspunkterne, sådan at de kunne væk ke det politiske landskab i bred forstand.

Den del af vores forehavende lykkedes, og vi nåede både at få flere møder med Datatilsynet, flere møder med Kulturministeriet og et foretræde for Folketingets Kulturudvalg samt blev vidne til, at kulturministeren kom i samråd om lokalarkiver ne og GDPR i Folketingets Kulturudvalg.

Nu er det første resultat altså nået, men i SLA’s styrelse er der enighed om, at kampen nu går ind i en ny fase, hvor vi har to mål for øje: Først og frem

Vinteren var hård i februar 1947, og 20-30.000 husstande i Odense manglede brændsel. Et skib med 5.000 tons kul var fejlagtigt gået til Aalborg i stedet for til Odense, og derfor blev kommuneskolerne åbnet som varmestuer. Hos Frelsens Hær serverede man derfor morgenmad for mennesker uden varme i hjemmet (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

mest er det nødvendigt at kæmpe hårdt for, at lokalarkiverne kommer ind i arkivloven – enten ved den samlede arkivlovsrevision, som nu har været på tale i årevis, eller i kraft af en mindre lov revision, der tager vores specielle ønske op. Også en sådan mindre revision vil nemlig kunne give os den hjemmel til indsamling af personoplysninger, som Datatilsynets retningslinjer ikke har kunnet give os. Det har Datatilsynet selv med rette været helt åbne om.

Hvorvidt vi skal gå efter den omfattende eller den mindre lovrevision, må vi selvfølgelig drøfte med andre, som er interesserede i lovrevisionsar bejdet, f.eks. ODA eller andre institutioner, som mangler hjemmel til deres indsamlingsaktiviteter, men i sidste ende er det os selv, der må stå til an svar for vores beslutning og se, om vi kan få den ført ud i livet.

Ud over lovrevisionen er det et særskilt mål for SLA at få Kulturministeriet til at øge det årlige tilskud til SLA’s arbejde – herunder også til at fi nansiere den nødvendige undervisning af rigtig mange af de 4.-5.000 arkivfrivillige i lyset af Data tilsynets nye retningslinjer. I samme ombæring skulle vi også gerne have ministeriet til at erken de et landsdækkende ansvar for en eller anden form for fælles registreringssystem eller fælles formidlingsportal på arkivområdet. Den slags systemer har staten stået for på biblioteksområ det i over 100 år og på museumsområdet i årtier. Det giver bare ikke nogen mening, at arkiverne

på dette område er efterladt som en slags det vilde vesten.

Et sådant ansvar vil indebære, at ministeriet skal yde en støtte til det overordnede system for lokal- og stadsarkivernes registrering, for tiden Arkibas/arkiv.dk. Her må vi gå på med krum hals, også selv om det kan føre til svære beslutninger. Men ligesom en politiker engang blev tillagt en udtalelse om, at Danmark var for lille et sprogom råde til at have sin egen ballet, så kan man vist –endda med større ret – slå fast, at det er tåbeligt, at der er mindst fire forskellige registrerings- og formidlingssystemer i brug i Arkiv-Danmark. Hvis Kulturministeriet ville sætte sig for bordenden i den sag eller anmode Rigsarkivet om at gøre det, var der måske håb om bedre tider og en mere omkostningsbevidst anvendelse af arkivressour cerne.

Inden jeg slutter, vil jeg lige gøre opmærksom på den artikel, som findes på bladets bagside. Vi vil bestemt ikke oversælge resultatet, men lige som vore egne nye retningslinjer fra Datatilsynet er udviklingen i sagen om bankgebyrerne et vid nesbyrd om, at det kan lykkes at få resultater ud af en politisk indsats. Lad det også være et lærestyk ke for vores eget arbejde i det nye år.

Til slut er det mig en fornøjelse at ønske både ansatte og frivillige på SLA-arkiverne – og alle an dre, der måtte læse disse linjer - en rigtig glædelig jul og et godt nytår med flere fremskridt for vores fælles arkivinteresse.

Kellers Minde

der er tale om et særpræget stykke Danmarkshi storie.

I forbindelse med institutionens gradvise ned lukning – den blev endelig nedlukket i 1990 - har man indsamlet effekter, der har været anvendt i åndssvageforsorgen i forbindelse med behandling og pleje, og det er blevet til den historiske samling, Kellers Minde. Kellers Minde museet indeholder desuden bøger, billeder og arkivalier fra den spe cielle historie.

Historie

Indledning

Den lille by Brejning har siden 1899 været præget af De Kellerske Anstalters placering i byen og de smukke bygninger i det naturskønne landskab –

Den første bygning, Mandshjemmet, blev indviet den 10. juli 1899. Anstalten havde plads til 600 pa tienter. De næste 60 år skulle dette tal stige til det mangedobbelte. Komplekset er i dag ombygget til private boliger og hotel.

I alt blev der opført 28 bygninger i den periode, hvor institutionen var aktiv.

I rækken af portrætter af SLA’s medlemmer er vi denne gang på besøg på Museet Kellers Minde i Brejning mellem Vejle og Fredericia. Museet er ekstra ordinært medlem af SLA og anvender Arkibas/arkiv.dk til regi strering og formidling af samlingerne

Christian Kellers 25-års jubilæum som leder af De Kellerske Anstalter blev markeret den 21. maj 1909 i Brejning. Han ses her til venstre i anlægget med busten af faderen, Johan Keller (Museet Kellers Minde).

Hver bygning havde sit eget formål som del i den overordnede strategi, idet de indsatte var be skæftigede med et arbejde, passende til den en keltes evner og kunnen.

Der er i dag ca. 250 beboere på stedet som en del af Vejle Kommunes tilbud til udviklingshæm mede. Området har således stadig fat i sit oprin delige virke.

Danmark blev foregangsland, når det gjaldt overvågning, systematisk indsamling, institutiona lisering og sterilisation af åndssvage. Anstalten i Brejning blev, med sine isolationsfilialer på Livø og Sprogø, den anstalt, som man viste frem til offent ligheden som forbillede for hele Europa. Et bevis på hvor humant et land Danmark var.

Oprindelsen til anstalterne går helt tilbage til 1865, da døvepædagogen, cand.theol. Johan Keller påbegyndte arbejdet med det, der senere blev kendt som De Kellerske Anstalter . Hans søn, Chri stian Keller efterfulgte ham som leder, først på Lillemosegård uden for København, og senere var det sønnen, som stod for udflytningen til Brejning. Ved udflytningen af De Kellerske Anstalter øn skede man at opbygge en helt ny type anstalt, som skulle være selvforsynende. Der oprettedes således efterhånden ud over bygningerne til be

Professorboligen ved De Kellerske Anstalter i Brejning (Museet Kellers Minde).

Piger på havearbejde ved anstalten ca. 1900-1910 (Muse et Kellers Minde).

Trillebørhold med drenge ved skolen ca. 1905 (Museet Kellers Minde).

boerne også dampvaskeri, elektricitetsværk, bage ri, landbrug mv. Der var en skarp differentiering mellem skolehjem, plejehjem og arbejdshjem. Det kuperede terræn, som rummede anstalten, betød, at de enkelte enheder blev oplevet som markant adskilte, og differentieringen medførte, at den nye anstalt blev betragtet som en mønsteranstalt i Europa.

De Kellerske Anstalter havde også en kirkegård. Institutionskirkegården – i dag mindelund - blev grundlagt i 1908 og ophørte med at være begra velsesplads i 1976, selv om den stadig har status som kirkegård. Vejle Kommune har nu overtaget forpligtelsen til at vedligeholde området.

Midt på kirkegården fandtes tidligere et kapel. Ansatte og beboere på udeholdet ved institutio nen fungerede som gravere og bærere. Der er i alt begravet ca. 1.650 personer her.

Der er igennem de sidste fem-seks år arbejdet på at få markeret begravelsespladsen (mindelun den) med et monument, udført af Bjørn Nørgaard. Vi må alle håbe, det lykkes på et tidspunkt.

Frivillige

Museet Kellers Minde blev oprettet af en gruppe ansatte, da De Kellerske Anstalter lukkede i 1990.

Da anstalten i Brejning blev anlagt, gik jernbanen allere de forbi området – og det havde været et krav fra Christi an Keller, at der skulle være jernbane der, hvor man pla cerede den nye institution. Billedet her er taget i 1922, da der kom dobbeltspor på strækningen ved Brejning (Mu seet Kellers Minde).

Grusgravning ved Brejning omkring 1915-1920 (Museet Kellers Minde).

Arbejdere og arbejdsheste ved landbruget på anstalten i Brejning, ca. 1945-50 (Museet Kellers Minde).

Malerværkstedet på anstalten ca. 1910 (Museet Kellers Minde).

Bageriet ved anstalten i Brejning blev indrettet i 1903. Her er det fotograferet ca. 1910 (Museet Kellers Minde).

Baggrunden var, at man ønskede at bevare fortæl lingen om denne del af den danske historie, som ikke var så synlig for resten af den danske befolk ning.

Støtteforeningen Kellers Minde Museum blev oprettet i april 2012 med henblik på først og frem mest at drive Museet Kellers Minde. Museet er dog startet langt tidligere, og dets formål er at udbre de kendskabet til historien om De Kellerske Insti tutioner.

Museet rummer effekter og historie om de ud viklingshæmmedes vilkår fra institutionens start i 1899. Kellers Mindes støtteforening har ca. 220 medlemmer, hvoraf der er 25 frivillige, som tager sig af det praktiske med Kellers Minde. Det drejer sig om alt lige fra udstillinger, tekster til genstan de, registreringer af genstande, arkivalier og bille der, ligesom de frivillige står for at modtage gæ ster og for formidling og organisering af guidede vandreture osv.

Der er ca. 1.600-1.800 gæster årligt, og de kom mer, uden at der annonceres. Kellers Minde sam arbejder også med hotellet på stedet samt gym nasier, pædagogseminarium og sosu-skoler. Der er således altid nok at lave for de frivillige på Kel lers Minde. Det skal lige nævnes, at de fleste af de frivillige på Kellers Minde har en fortid som ansat te – nogle er endda uddannet - på stedet, og de har således en meget stor viden om stedet, de tidligere beboere, det daglige virke samt de for skellige problematikker. Dette er en stor hjælp og rummer en uvurderlig viden ved opbygningen af museet og ved registrering af billeder og arkivalier. Kellers Minde har bl.a. fået hjælp af Velux Fon den og andre fonde samt af FOA til at få indrettet et decideret registreringslokale til registreringen i Arkibas af den store samling af billeder og arkivali er m.m. Det arbejdes der ihærdigt og vedholden de med på Kellers Minde.

Museet

Museet har til huse i en tidligere sygehusbygning. I udstillingerne er der masser af oprindeligt inven tar fra de Kellerske bygninger på stedet. Det er lige fra intelligensprøver, fikseringsmidler, anskue lighedsbilleder, lægeinstrumenter og andet syge husudstyr, værktøj fra de mange forskellige værk steder eller arbejdsdelinger osv. Der er masser af billeder fra de forskellige bygninger, deres beboe re og deres arbejde. De fortæller om livet og skæbnerne på stedet. Der er malerier og digte, som er lavet af de udviklingshæmmede. I mange

af udstillingsrummene er der nærmest opstillet tableauer, som udtryksfuldt viser livets gang på stedet. Man får her et indblik i livet på en anden tid og i en anden verden. En verden, der fortæller om fortidens – men også nutidens – syn på men nesker.

Vandreturen

Vil man besøge stedet, kan en flot og informativ vandretur omkring den tidligere institution i det smukke landskab anbefales. Her vil man opleve de vigtigste steder i området. Vandreturen er organi seret. Man kan selv udskrive en folder hjemmefra, som beskriver vandreturen og giver en kort forkla ring på, hvad man oplever. Folderen kan også fås på museet. På strategiske punkter på ruten finder man standere med detaljerede oplysninger om de enkelte steder. Her kan man også scanne en QR-kode med sin mobiltelefon og få endnu flere oplysninger.

Museet Kellers Minde er så absolut et besøg værd. Kig ind på museets hjemmeside www.kellersminde.dk og få mere ud af jeres besøg på dette fascinerende sted.

Et kig ned gennem gangen på Museet Kellers Minde (Lars Froberg Mortensen fot.)

Hvad laver de egentlig i arkivsamvirkerne?

SLA siger, at et arkivsamvirke er et samarbejde mellem lokalarkiver i et lokalområde, f.eks. i en kommune. Men hvad er det arkiverne samarbej der om, hvad laver de så egentlig sammen? Og er der gode ideer at hente til, hvad et samvirke kan lave sammen?

SLA har fat i, at arkivsamvirker på mange må der fungerer ligesom SLA’s (tidligere) amtskredse, som et fælles forum for kurser, erfaringsudveks ling og lignende. Samarbejdet i et arkivsamvirke kan også være økonomisk, hvor en kommune ud betaler lokalarkivernes tilskud til arkivsamvirket, der så administrerer og fordeler pengene mellem arkiverne.

I det overordnede billede har mange arkivsam virker til fælles, at de i deres vedtægter har som formål at varetage de lokalhistoriske arkivers inter esser og arbejde for generelle forbedringer af de res forhold og vilkår og at iværksætte initiativer, der kan fremme interessen for lokalhistorie i kom munen. Samvirkerne skal udover at være admini strator af kommunale tilskud også fungere som de lokalhistoriske arkivers forhandlingspart over for kommunerne i økonomiske forhold og vareta ge forhold af fælles interesse for arkiverne i kom munen, som f.eks. koordinere fælles initiativer om kring formidling af lokalhistorien og indsamling af private arkivalier i kommunen. Mange samvirker har også det formål at udveksle og koordinere vi

den og erfaring på arkivområdet mellem lokalarki verne gennem møde- og kursusvirksomhed og at udbrede kendskabet til lokalarkivernes arbejde og samlinger gennem f.eks. presse og digitale medi er, at fremme fælles formidlings-, udstillings- og indsamlingstiltag og at fremme arbejdet med re gistrering af samlingerne. Flere samvirker har også givet sig selv den opgave at være behjælpelige med at sikre, at det lokalhistoriske kildemateriale i tilfælde af et arkivs ophør enten overdrages til et af samvirkets lokalarkiver, eller at der findes en anden løsning på opbevaring af arkivalierne.

Nogle af samvirkerne tilbyder også bistand ved de enkelte arkivers forhandlinger med kommunen om lokaleforhold, f.eks. om husleje, vand, varme, el og forsikring og koordinerer desuden arkivernes indkøb og brug af specialudstyr. Nogle samvirker samarbejder også om teknisk udstyr og bistand til brugen af det, ofte fra arkivernes egne frivillige.

Ét samvirke har organiseret den fælles indsats i arbejdsgrupper som et ABM-udvalg (samarbejde mellem arkiver, biblioteker og museer), en Arki bas-gruppe, en IT/hjemmesidegruppe, et PR/gra fisk udvalg og en uddannelsesgruppe – og ud over arbejdsgrupperne afholdes der ERFA-møder om f.eks. WordPress og Power Point-præsentationer. Andre har som primært fokus at udgive en årbog med historier fra lokalområdet, mens nogle sam virker via en hjemmeside fungerer som indgang til arkiverne i området, med arkivoversigt, kontakt oplysninger, åbningstider, osv.

I ét samvirke er arkivfrivillige, samvirkebestyrel se, kultur- og fritidsudvalg og kultur- og fritidsfor valtning knyttet så tæt sammen, at ved et årligt møde for alle arkivfrivillige deltager kulturudvalgs formanden og giver dermed mulighed for direkte dialog med de lokale politikere – og i samme sam virke stiller kommunen en sekretær til rådighed

I 2021 afholdt Lokalhistoriske Arkiver og Samlinger i Søn derjylland (LASS) workshop med Louise Toft Pedersen om hjemmesider og sociale medier – her i Sønderborg, som var det ene af tre kursussteder, hvor workshoppen blev afholdt. LASS afviklede den samme workshop tre gange tre steder over to dage for at komme godt rundt og ud til arkiverne i Sønderjylland (Hanne Næsborg An dersen fot., Gråsten).

for samvirkebestyrelsen og viser bl.a. derigennem engagement og prioritering af arkivområdet i kommunen.

Et kig på samvirker og kredse viser, som Lis Ve stergaard fortæller om LANA (Lokalhistoriske Arki ver i Nordjylland), at de nordligste amter i Jylland ved kommunalreformen i 1970 blev lagt sammen til Nordjyllands Amt, og at der i årene efter 1970 blev oprettet mange lokalarkiver, som så i 1978 fik en samlende forening i LANA til hjælp og vejledning med de mange nye opgaver, arkiverne dækkede. For at sikre en bred platform for arkiverne brugte LANA i sine første 25 år mange kræfter på at opret te kontakter til samarbejdspartnere inden for kultu ren både i Danmark og i de nordiske lande, bl.a. til amtsmuseumsrådet, amtscentralen, kontaktudval get, lokalhistorisk kontaktnet Skagerrak, Nordjyl lands Mediecenter, Kulturmiljørådet for Nordjyl lands amt og NAK’s brugergruppe (Nordjyllands Amt Kultur). Der blev også brugt mange kræfter på vedtægter til arkiverne, så det stod klart, hvad op gaven med at drive et lokalarkiv omfattede.

De seneste mange år har LANA koncentreret sig om at arrangere kurser for lokalarkiverne inden for SLA’s arkivuddannelse (modulkurserne 0-5) og Arkibas-kurser. Der afholdes to modulkurser hvert år, dog afholdes kurser for modul 2 (arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger) og modul 3 (billeder I og II) hvert andet år, mens kur ser for de øvrige moduler ikke afholdes så hyppigt. Modulkurserne er åbne for deltagere fra hele lan det, mens Arkibas-kurserne kun arrangeres for LANAs medlemmer. LANAs bestyrelse sørger for det praktiske omkring afholdelse af kurserne, og derfor har kontingentet til LANA været uændret de

seneste mange år. Desuden samarbejder lokalarki verne i forskellige byområder i arkivsamvirkerne om at arrangere og hjælpe med undervisning.

Et andet sted i landet, hos Sydvestjyske Arkiver, foregår der også et vidtforgrenet arkivsamarbejde. Arkivkonsulent Mette Guldberg fortæller, at Syd vestjyske Arkiver er en sammenslutning af 60 lo kalhistoriske arkiver, fortrinsvis fra det tidligere Ribe Amt. Sammenslutningen blev stiftet i 1979 som Ribe Amts Lokalarkiver (RAL), men skiftede i 2013 navn til det nuværende Sydvestjyske Arkiver (SVA). Sydvestjyske Arkiver har rod i det samarbej de mellem arkiverne, der fandt sted inden for de daværende amter, nemlig amtskredsene under SLA. Efter kommunalreformen i 2007 gik mange af amtskredsene i opløsning, men samarbejdet inden for det tidligere Ribe Amt blev videreført.

Samarbejdet har landets eneste tilbageværen de konsulentordning, hvor en ansat konsulent står til rådighed for en større kreds af arkiver. Konsu lenten fungerer som faglig rådgiver for arkiverne og udbyder undervisning for deres medarbejdere. Desuden er konsulenten behjælpelig med proble mer af enhver art og kommer efter aftale på kon sulentbesøg i områdets lokalarkiver. De emner, samarbejdet typisk arbejder med, er bl.a. under visning og vejledning i Arkibas, afholdelse af mo dulkurser i SLA’s arkivuddannelse og andre kurser, vejledning og arkivfaglig bistand, planlægning af en årlig studietur for arkiverne, vedligeholdelse og opdatering af foreningens hjemmeside, redaktion og produktion af medlemsbladet Nyt fra Sydvest jyske Arkiver, der udkommer to gange årligt, og redaktion og udgivelse af arkivernes årsberetnin ger, som publiceres på SVA’s hjemmeside.

Lokalarkiver i Nordjylland (LANA) holder mange kurser i Skørping, hvor der er gode rammer for arkiverne og de frivillige til at afholde kurser (Johan Rafaelsen fot., Skørping).

Ud over det regionale samarbejde, som SVA udgør, samarbejder arkiverne inden for deres re spektive kommuner: Billund, Esbjerg, Fanø, Varde og Vejen. Disse samarbejder eller samvirker funge rer som arkivernes bindeled til kommunerne og varetager derudover en række opgaver, som kan variere fra kommune til kommune. I Billund Kom mune afholdes f.eks. en årlig fælles udstilling for arkiverne i Billund Centret.

Kursusvirksomheden inden for Sydvestjyske Arkiver har siden 2017 nydt stor glæde af Velux Fondens pulje til støtte af frivillige aktive ældre på lokal- og stadsarkiver. Tilskuddet har muliggjort, at prisen på kurserne har kunnet reduceres til kun at dække de faktiske omkostninger til forplejning, ligesom det har været muligt at hyre lærerkræfter udefra, som foreningen ikke ellers har mulighed for at benytte sig af. Det har betydet, at udbuddet til foreningens medlemmer har kunnet suppleres med modulkurser, temaaftener om aktuelle emner og undervisning i hjemmesider med WordPress, som de fleste arkiver benytter. Hjemmesideunder visningen har desuden haft den afledte effekt, at der er blevet dannet en lille arbejdsgruppe eller erfagruppe af arkivmedarbejdere, som mødes den sidste fredag hver måned for at udveksle erfarin ger med arbejdet med hjemmesider og hjælpe hinanden over de forhindringer, der måtte opstå.

Ud over til kurser og temaaftener har medar bejderne på SVA’s arkiver fast mulighed for at mø des to gange om året: Årsmødet i årets første må neder og studieturen i sensommeren. Ved begge begivenheder er der lejlighed til at udveksle erfa ringer og lære de andre arkivers medarbejdere at kende. Dette netværk kan bl.a. aktiveres, når det gælder fælles udfordringer for arkiverne. I disse år er særligt to problemstillinger hyppigt forekom mende. Den ene er, når et arkiv af den ene eller

Sydvestjyske Arkiver (SVA) på studietur med arkivernes frivillige i 2020, her fotograferet ved Nolde-museet. Studieturen er et tilbud om både at komme ud at se noget sammen, som man ellers ikke ville se, og dermed få mulighed for inspiration til arkivet derhjemme. At fri villige fra mange arkiver er på tur sammen, er en gevinst i samarbejdet og den fælles indsats i SVA (Mette Guld berg fot., SVA).

den anden grund skal skifte adresse: Hvad kan man bede om, hvad er mindstekravene, hvilket udstyr skal man have, og hvordan flytter man rent praktisk? Den anden er, når arkivet står over for et lederskifte. Hvordan finder man egnede lederem ner, hvad gør man, når der ikke lige er en oplagt afløser, og hvordan gør man arkivledelsen over kommelig for en ny leder?

Længere sydpå i Jylland findes stadig en af SLA’s gamle amtskredse intakt, nemlig LASS, Lo kalhistoriske Arkiver og Samlinger i Sønderjylland. Sønderjylland er LASS’ geografiske afgrænsning, og lokalemæssigt var LASS knyttet til Institut for Sønderjysk Lokalhistorie på Landsarkivet for Søn derjylland i Aabenraa indtil kommunalreformen i 2007. LASS havde dengang en lokalhistorisk kon sulent til rådighed, hvilket gav styrke til det lokal historiske arbejde i form af seminarer, kurser og konsulentbistand. Organisatorisk vejledning var også en del af pakken, når arkiver skulle udvikles og nye passes ind i sammenhængen. Dette sam arbejde gennem en lang årrække har haft meget stor betydning for standarden i det lokalhistoriske arbejde i Sønderjylland. LASS har ikke længere en lokalhistorisk konsulent, Institut for Sønderjysk Lokalhistorie eksisterer ikke længere, og Landsar kivet for Sønderjylland er blevet til Rigsarkivet Aabenraa – og LASS har ændret kurs til at fungere som en interesseorganisation for de sønderjyske arkiver. Indsatsen med at tilbyde modulkurser i SLA’s arkivuddannelse har ændret sig til tilbud om f.eks. workshops med special-emner, f.eks. ophavs ret, hjemmesider, sociale medier, redigering af årsskrifter, brug af kommunale arkiver osv. – mens arkivsamvirkerne så varetager kursusvirksomhe den i SLA’s arkivuddannelse. Udover at drive en hjemmeside og udsende regelmæssige nyheds breve med mange typer info tilbyder LASS des uden fælles tiltag for arkiverne, som f.eks. etable ringen af en tilskudspulje til arrangementer og aktiviteter i forbindelse med markeringen af Gen foreningen i 2020 samt involvering i udviklingen af app’en GuideU til formidling af arkivernes historier. Med sådan en overflyvning af arkivsamvirker er bolden givet op med ideer til, hvad samvirket kan lave, og hvad arkiver kan samarbejde om. Tilbage står blot, at der ingen tvivl er om, at sammen kan arkiverne meget.

Partnerskab vil lave 1.000 historiske vandreture – og inviterer lokalarkiver til at bidrage med viden

Projektet Historiske Vandringer vil i 2023 arrangere omkring 1.000 vandreture med formid ling af natur-, kunst- eller kulturhistorie. Bag projektet står Dansk Vandrelaug, National museet og Danske Naturhistori ske Museer. Tiltaget skaber mu ligheder for lokalarkiver, som vil medvirke til at lave turene.

Et nyt projekt med titlen “Historiske Vandringer” sætter fokus på fortællinger, der knytter sig til landskabet og til byernes historie i Danmark.

Projektet er et samarbejde mellem Dansk Van drelaug, Nationalmuseet og Danske Naturhistori ske Museer. Parterne forventer, at der udbydes omkring 1.000 historiske vandreture i 2023 med op til 20.000 deltagere. Deltagerne kan møde spor i landskabet og i byerne, som fortæller om Dan marks kulturhistorie, naturhistorie eller kunsthisto rie. Blandt målsætningerne er at give turdeltager ne et øget lokalt tilhørsforhold via indblik i lokalområdets historie.

Samarbejdsmuligheder for lokalarkiver

Vandreturene gennemføres af frivillige turledere fra Dansk Vandrelaug. Turlederne er blevet opfor dret til at søge viden og sparring hos arkiver og lokalhistoriske museer i deres geografiske områ de.

Projektet er en oplagt mulighed for at bringe lokalarkivernes viden i spil. Der kan indgås samar bejder mellem lokalarkiver og turledere, hvor arki verne bidrager med lokalhistorisk viden, og hvor denne viden bringes ud til et nyt publikum via tur

ledernes formidling på vandreturene. Lokalarkiver, som vil hjælpe med at lave vandreturene, er me get velkomne til at kontakte projektet (find kon taktinfo via linket nederst).

Bevilling fra Nordea-fonden Historiske Vandringer har i efteråret 2022 modta get en bevilling på over 2,4 mio. kr. fra Nordea-fon den. Pengene betyder bl.a., at der kan laves særli ge formidlingsprodukter til 45 af turene – f.eks. undervisningsforløb, foldere og podcasts. Disse laves i samarbejde mellem lokalhistoriske museer og de frivillige turledere. Interesserede arkiver er også meget velkomne til at medvirke til dette ar bejde. Kontakt det lokale museum.

Vil du være med til at lave de historiske vandre ture? Så læs mere om projektet og find kontaktin fo via linket her: https://dvl.dk/historiske-vandringer-2023/

Udsigt til Todbjerg Tårnet lidt uden for Aarhus (Preben Simonsen fot., Dansk Vandrelaug).

En førstegangsdeltagers indtryk fra årsmødet

Fællesskab

Så kom efteråret 2022, og ved indgangen til okto ber blev det traditionen tro endnu engang tid til årsmødet i Sammenslutningen af Lokalarkiver. Årsmødet fandt denne gang sted den anden weekend i oktober på Hotel Park i Middelfart, og der var et fremmøde på omkring 80 deltagere under generalforsamlingen.

Som relativt nyt medlem i lokalarkivernes ver den har det været en berigende oplevelse at møde medlemmer fra nær og fjern til et stort fæl les arrangement. Der var gode muligheder for at stifte bedre bekendtskaber med andre arkivfæller. Vi har så stor en sammenslutning, at vi selvfølgelig ikke alle sammen kan kende hinanden, men jeg begynder at genkende flere og flere. Nogle har jeg mødt under modulkurser, som jeg selv har delta get i. Andre har jeg besøgt og undervist i Arkibas både lokalt på arkiverne og hos SLA i Vejle. Og der er også dem, som jeg ikke selv har set, men som genkender mig fra SLA’s online streams. Det er dejligt at dukke op til årsmøde og møde menne sker med fælles interesser og udfordringer, og det

giver en rar følelse af fællesskab og sammenhold. Muligheden for at stifte bekendtskaber på tværs af lokalarkiverne er mere end blot at dele erfaringer, men også at diskutere og hjælpe hinanden med de lokale problemer, som man ellers kunne stå alene med. Foruden vejr og klimaforandringer, så kunne ”fællesskab” sagtens være et mindre tema for årets møde.

Godt klima til årsmødet

Politiske vinde blæser i vores sejl, og vi har ifølge formandens beretning gode udsigter for fremti den. Lokalarkiverne er som bekendt ikke skrevet ind i arkivloven, men nu begynder nogle kræfter at røre på sig. I forbindelse med den kommende revision af arkivloven er det afsløret, at lokalarkiv erne – med god vilje fra politikerne – har mulighed for at blive skrevet med ind i arkivloven som en af de nye ændringer. Det kræver, at vi i fællesskab gør en indsats for at blive hørt og holder fast. Men det kræver også, at der forbliver politikere i Folke tinget, som anerkender vores problemstillinger og kæmper for vores sag. Det vil ikke kunne løse alle

Deltagerne til SLA’s generalforsamling under årsmødet 2022 (Dorthe Søborg Skriver fot.).

Kø ved softice maskinen i en af de små pauser under årsmødet (Niels Løgager Nielsen fot.).

Lokalarkiverne fordeler arkivalier mellem sig i forbindel se med årsmødet (Niels Løgager Nielsen fot.).

problemer, som lokalarkiverne står overfor med GDPR og databeskyttelse, men det vil være et kæmpe skridt i den rigtige retning. Det vil også være en enorm anerkendelse af det arbejde, vi alle lægger kræfter i. Det enkelte lokalarkiv er måske af beskeden størrelse, men sammen er vi mange, og i fællesskab løfter vi en stor opgave.

Årsmødets maskot

Men min beretning ville ikke være komplet, hvis ikke jeg også med et smil på læben nævnte års mødets maskot: softicemaskinen. For de uindvie de så har Milling-hotellet i Middelfart, hvor mødet

OmSLAget

ISSN nr. 1903-0541

fandt sted, en softicemaskine, som er tilgængelig stort set hele døgnet på nær de sene nattetimer. Til deltagernes store fornøjelse har gæsterne på hotellet adgang ad libitum til softice. Det var me get almindeligt at overhøre udtryk som ”Så har vi også lige tid til lidt softice” i de små pauser mel lem foredragene og generalforsamlingen. Det var heller ikke ualmindeligt, at der dannede sig en lille kø mellem arrangementerne. Jeg må indrømme, at jeg også selv har spist mere end én gang soft ice, selv om der bestemt ikke var mangel på des serter og kage hverken til morgenmaden eller til eftermiddagskaffen.

Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokalarkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. Lars Froberg Mortensen på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 574 arkiver i Danmark: 535 ordinære og 39 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet, Andkærvej 19D 7100 Vejle, Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@danskearkiver.dk www.danskearkiver.dk, www.arkiv.dk

Sekretariatsleder Lars Froberg Mortensen, bogholder Pia Starning, kontorassistent Berit Juul Brorly, direktør i Arkibas ApS Dorthe Søborg Skriver.

Redaktion

Jørgen Thomsen (ansv.), Svend-Erik Christiansen, Lars Froberg Mortensen

SLAs styrelse

Formand Jørgen Thomsen Odense, tlf. 24 22 27 66 e-mail: jth@odense.dk

Næstformand Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 21 57 68 76 e-mail: mail@lha-toender.dk

Svend-Erik Christiansen Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk

Martin Philipsen Mølgaard Skanderborg, tlf. 86 52 41 90 e-mail: mpm@museumskanderborg.dk

Christian D. Rasmussen Vejen, tlf. 60 13 90 21 e-mail: cdr@sonderskov.dk

Henning Sørensen Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk

Lis Vestergaard, Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Få det lettere i banken

Der er kommet en ny vejledning fra Finanstilsynet om foreninger, rettet til virksomheder omfattet af hvidvaskloven

Der har længe i Forenings-Danmark været dyb frustration over de dokumentationskrav og geby rer, som bankerne kræver i forlængelse af hvid vaskloven. Der er nu kommet en ny vejledning desangående, som er kommet på baggrund af diskussioner og forhandlinger mellem brancheor ganisationen Finans Danmark, Finanstilsynet, an dre myndigheder og forskellige foreninger – heri blandt DFS (Dansk Folkeoplysnings Samråd), som SLA er medlem af. De nye retningslinjer, som Fi nanstilsynet står bag, er så langt, man har kunnet komme efter små 1½ års forhandlinger.

Der skelnes nu mellem lavrisiko-foreninger og foreninger med høj risiko. Der er syv kendetegn ved foreninger med lav risiko, som de fleste arkiv foreninger hører ind under. Det fremgår dog des værre ikke, hvor mange af kendetegnene man skal have for at blive behandlet som lavrisiko-kunde:

• Banken har betryggende kendskab til fore ningen

• Foreningen har begrænset økonomi (indestå ende og bevægelser)

• Foreningen er underlagt kontrol fra offentlig myndighed i anden sammenhæng

• Foreningen har demokratisk formål og struktur

• Foreningen er en landsorganisation eller er medlem af en landsorganisation

• Foreningen er professionelt ledet

• Foreningen har betryggende mekanismer for overførsler til og fra udlandet

Hvis man bliver betragtet som lavrisiko-kunde, kan banken nøjes med nogle få oplysninger, nemlig:

• Foreningens navn og eventuelle CVR-nr. eller lignende

• Foreningens vedtægter og evt. stiftelsesdoku ment, og hvis foreningen er CVR-registreret, ekstrakt af foreningens oplysninger fra CVR-re gistret

• Identitetsoplysninger i form af navn og CPR-nr. på de reelle ejere af foreningen

• Sammenholde identitetsoplysninger for de teg ningsberettigede bestyrelsesmedlemmer med oplysninger i CVR-registret eller CPR-registret og eventuelt indhente kopi af pas eller kørekort

Husk at en vejledning er netop vejledende og der med ikke bindende. Men det er meningen med denne vejledning at minimere kontrolprocedure rene for bankerne. Det kan være, at de lokale for eninger skal minde deres bankforbindelse om det. Desværre kunne der ikke opnås et resultat om mindre gebyrer, da Finans Danmark har argumen teret med, at et fælles gebyrkrav vil kunne støde imod, at det ville have kartellignende karakter og dermed være decideret ulovligt. Men foreningerne kan med de nye mindre dokumentationskrav sige til banken, at det giver mindre administration, og dermed bortfalder argumentet for de høje gebyrer, som nogle banker kræver. Men det skal den lokale forening selv forhandle sig frem til.

SLA vil yderligere informere om dette emne via hjemmesiden, i den lukkede SLA-gruppe på Face book, gennem vores nyhedsbrev og på de regio nale møder i marts og april 2023.

Du kan selv læse mere om nyheden på DFS’ hjemmeside via dette link: https://dfs.dk/nyheder/ nyheder/slip-for-bankens-kontrol-helvede/ og se DFS’ rådgivningsflyer her: https://dfs.dk/media/ r2ud0q4a/dfs-raadgivningflyer-02-11-22.pdf

Der er løbet en del vand i åen, siden de lokale filialer af pengeinstitutter først og fremmest var kendt som spon sorer for det lokale forenings- og samfundsliv. Billedet her viser 5.a fra Søndersøskolen, fotograferet uden for Nordfyns Banks filial i Søndersø, i forbindelse med at klassen i foråret 1990 havde fået 500 kr. i tilskud til en tur til Jylland (Områdeavisen Nordfyn fot., Søndersø & Om egns Lokalhistoriske Arkiv.).