3 minute read

En førstegangsdeltagers indtryk fra årsmødet

Fællesskab

Så kom efteråret 2022, og ved indgangen til oktober blev det traditionen tro endnu engang tid til årsmødet i Sammenslutningen af Lokalarkiver. Årsmødet fandt denne gang sted den anden weekend i oktober på Hotel Park i Middelfart, og der var et fremmøde på omkring 80 deltagere under generalforsamlingen.

Advertisement

Som relativt nyt medlem i lokalarkivernes verden har det været en berigende oplevelse at møde medlemmer fra nær og fjern til et stort fælles arrangement. Der var gode muligheder for at stifte bedre bekendtskaber med andre arkivfæller. Vi har så stor en sammenslutning, at vi selvfølgelig ikke alle sammen kan kende hinanden, men jeg begynder at genkende flere og flere. Nogle har jeg mødt under modulkurser, som jeg selv har deltaget i. Andre har jeg besøgt og undervist i Arkibas både lokalt på arkiverne og hos SLA i Vejle. Og der er også dem, som jeg ikke selv har set, men som genkender mig fra SLA’s online streams. Det er dejligt at dukke op til årsmøde og møde mennesker med fælles interesser og udfordringer, og det giver en rar følelse af fællesskab og sammenhold. Muligheden for at stifte bekendtskaber på tværs af lokalarkiverne er mere end blot at dele erfaringer, men også at diskutere og hjælpe hinanden med de lokale problemer, som man ellers kunne stå alene med. Foruden vejr og klimaforandringer, så kunne ”fællesskab” sagtens være et mindre tema for årets møde.

Godt klima til årsmødet

Politiske vinde blæser i vores sejl, og vi har ifølge formandens beretning gode udsigter for fremtiden. Lokalarkiverne er som bekendt ikke skrevet ind i arkivloven, men nu begynder nogle kræfter at røre på sig. I forbindelse med den kommende revision af arkivloven er det afsløret, at lokalarkiverne – med god vilje fra politikerne – har mulighed for at blive skrevet med ind i arkivloven som en af de nye ændringer. Det kræver, at vi i fællesskab gør en indsats for at blive hørt og holder fast. Men det kræver også, at der forbliver politikere i Folketinget, som anerkender vores problemstillinger og kæmper for vores sag. Det vil ikke kunne løse alle

Deltagerne til SLA’s generalforsamling under årsmødet 2022 (Dorthe Søborg Skriver fot.).

Kø ved softicemaskinen i en af de små pauser under årsmødet (Niels Løgager Nielsen fot.).

Lokalarkiverne fordeler arkivalier mellem sig i forbindelse med årsmødet (Niels Løgager Nielsen fot.).

problemer, som lokalarkiverne står overfor med GDPR og databeskyttelse, men det vil være et kæmpe skridt i den rigtige retning. Det vil også være en enorm anerkendelse af det arbejde, vi alle lægger kræfter i. Det enkelte lokalarkiv er måske af beskeden størrelse, men sammen er vi mange, og i fællesskab løfter vi en stor opgave.

Årsmødets maskot

Men min beretning ville ikke være komplet, hvis ikke jeg også med et smil på læben nævnte årsmødets maskot: softicemaskinen. For de uindviede så har Milling-hotellet i Middelfart, hvor mødet fandt sted, en softicemaskine, som er tilgængelig stort set hele døgnet på nær de sene nattetimer. Til deltagernes store fornøjelse har gæsterne på hotellet adgang ad libitum til softice. Det var meget almindeligt at overhøre udtryk som ”Så har vi også lige tid til lidt softice” i de små pauser mellem foredragene og generalforsamlingen. Det var heller ikke ualmindeligt, at der dannede sig en lille kø mellem arrangementerne. Jeg må indrømme, at jeg også selv har spist mere end én gang softice, selv om der bestemt ikke var mangel på desserter og kage hverken til morgenmaden eller til eftermiddagskaffen.

OmSLAget

ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokalarkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. Lars Froberg Mortensen på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 574 arkiver i Danmark: 535 ordinære og 39 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet, Andkærvej 19D 7100 Vejle, Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@danskearkiver.dk www.danskearkiver.dk, www.arkiv.dk

Sekretariatsleder Lars Froberg Mortensen, bogholder Pia Starning, kontorassistent Berit Juul Brorly, direktør i Arkibas ApS Dorthe Søborg Skriver.

Redaktion Jørgen Thomsen (ansv.), Svend-Erik Christiansen, Lars Froberg Mortensen SLAs styrelse Formand Jørgen Thomsen Odense, tlf. 24 22 27 66 e-mail: jth@odense.dk

Næstformand Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 21 57 68 76 e-mail: mail@lha-toender.dk

Svend-Erik Christiansen Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk Martin Philipsen Mølgaard Skanderborg, tlf. 86 52 41 90 e-mail: mpm@museumskanderborg.dk

Christian D. Rasmussen Vejen, tlf. 60 13 90 21 e-mail: cdr@sonderskov.dk

Henning Sørensen Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk

Lis Vestergaard, Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

This article is from: