OmSLAget 2 - 2022

OmSLAget Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)

Årgang 2022 nr. 2

Indholdsfortegnelse Formanden har ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Løkke Skolefoto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Samarbejde er et nøgleord og noget, vi altid stræber efter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 På tur med SLA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Fire år af historien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Arkiv.dk – connecting people . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Kurser i egen arkivkreds . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

SLA og Arkibas byder velkommen

Har sekretariatet de korrekte oplysninger?

Nye medlemmer af SLA er Faster Sognearkiv i Ringkøbing-Skjern Kommune og Hjallerup Lokalhistoriske Arkiv i Brønderslev Kommune. Lokalhistorisk Arkiv for Humble, Lindelse og Trygge-Fodslette Sogne i Langeland Kommune er ligeledes blevet medlem af SLA og bruger af Arkibas.

Husk at give SLA’s sekretariat besked, hvis arkivet flytter, får nyt telefonnummer, ny mailadresse mv., hvis der er ændringer til faktureringsoplysninger, eller hvis der er udskiftninger på arkivlederposten, formandsposten eller kassererposten.

Bliv venner med SLA og Arkibas på Facebook Sammenslutningen af Lokalarkiver: www.facebook.com/groups/SLAarkiver

Vi opfordrer til, at arkivet benytter en arkivmailadresse til kommunikation med arkivet frem for mailadresser tilhørende privatpersoner, da vi desværre ofte oplever, at mails og regninger ikke kommer frem til arkivet, fordi den pågældende ikke længere er tilknyttet arkivet. Ændringer kan sendes på mail til sla@danskearkiver.dk

Arkiverne: www.facebook.com/arkiverne Arkivernes dag: www.facebook.com/groups/arkivernesdag

Forsidefoto I foråret 2022 blev Lokalhistorisk Arkiv i Herning det første arkiv, der nåede op på at publicere 100.000 ­billeder på arkiv.dk, og forsidebilledet er netop det billede, som markerede overgangen til de næste 100.000. Billedet viser ansatte fra Herningfabrikken Anemone-Undertøj på textilmessen i Herning 1956.

Fabrikken blev drevet af fabrikant Jørgen Gjessing Jensen, og det var også ham, der i 1947 var ophavsmand til den ­første textilmesse i Herning. På billedet ses nogle af de ansatte “arbejde”. De var iført ­lyserøde kitler og var på timeløn, mens de arbejdede på standen. Ellers var aflønningen på akkordbasis ­(Lokalhistorisk Arkiv i ­Herning).

2

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 2

AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE

Formanden har ordet Lokalarkiver kvæles i bureaukrati. Det var overskriften på det indlæg, vi i april fik offentliggjort på netmediet Altinget.dk. Det blev senere fulgt op af en pressemeddelelse med nogenlunde samme indhold, og begge dele lå i forlængelse af den ansøgning om en forøgelse af SLA’s tipsmiddelbevilling, som vi i begyndelsen af april havde indsendt til Kulturministeriet. Materialet blev også sendt til kulturordførerne i Folketinget, og her to-tre måneder senere er det dejligt at kunne konstatere, at arbejdet i hvert fald ikke var forgæves. Jeg er sikker på, at det i stort omfang skyldes lokalarkivernes mangeårige uegennyttige indsats – men derudover rammer vore initiativer selvfølgelig også ned i en mere bred bekymring for, hvordan komplicerede regler lægger urimelige hindringer i vejen for frivilligt arbejde.

Vi har fået stor opmærksomhed omkring vores budskab omkring databeskyttelsesreglerne fra pressens side – og fra politisk hold, og det sidste har blandt andet givet sig udslag i, at vi den 8. juni havde foretræde for Folketingets Kulturudvalg (selv gik jeg dog hjemme med corona). Den 16. juni havde vi et møde med Datatilsynet, og den 22. juni havde vi lejlighed til at redegøre for lokalarkivernes situation og SLA’s udfordringer i den sammenhæng ved et møde i Kulturministeriet. Vi har undervejs haft kontakt med politikere fra flere forskellige partier, og vort budskab har været både i regionalt og landsdækkende TV. Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen udtalte i TV2 Nyhederne den 30. maj: ”Det [lokalarkivernes udfordringer] skal vi selvfølgelig tage hånd om, og derfor så er ministeriets folk også allerede i dialog, jeg har bedt dem om at sørge for enten at se på, hvordan håndhæver vi de her regler mere fleksibelt for alle de frivillige landet over, eller hvordan i sidste ende loven potentielt kan laves om.” Der er blevet stillet en række spørgsmål til kulturministeren af Eva Kjer Hansen og Anni Matthiesen fra Venstre og af Birgitte Bergman fra de konservative, men herudover har der også været positive kommentarer fra politikere helt fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti.

Efter at SLA-delegationen havde været til foretræde, fik ministeren et spørgsmål på hele Kulturudvalgets vegne, hvor man bad om en kommentar til vores materiale og ønsket om en ændring af arkivloven. I kan selv finde detaljerne på Folketingets hjemmeside, www.ft.dk. Status er i skrivende stund, at ministeren også er kaldt i samråd. Det skal finde sted den 31. august, og inden da vil vi selvfølgelig fra SLA’s side prøve at præcisere vore synspunkter endnu mere, end det allerede er sket.

SLA’s delegation uden for Christiansborg i forbindelse med foretrædet for Kulturudvalget den 8. juni 2022, fra venstre Lars Froberg Mortensen, Dorthe Søborg Skriver, Birgitte Thomsen, Svend-Erik Christiansen og Henning Sørensen.

Vi ved allerede, at der i denne omgang ikke er sat flere midler af til arkivområdet på det årlige tipsmiddelaktstykke, som Finansudvalget godkendte i begyndelsen af juni. Det er selvfølgelig skuffende! Men dels har vi tillid til, at der kommer noget ud af vores møde med Datatilsynet – det vil I høre om, når det er klar – og dels tror vi, der kan komme noget ud af ønsket om at få lokalarkiverne omfattet af arkivloven. Det behøver ikke at være i form af noget, der svarer til museernes statsanerkendelse og det apparat, der kører i den forbindelse, men vi vil være åbne over for mange forskellige løsninger på, hvordan myndighederne ved en lovændring også kan få tillid til, at lokalarkiverne ikke publicerer personfølsomme oplysninger. Det har vi trods alt undervist lokalarkivernes frivillige i gennem årtier, og det er vist klogt at holde fast i, at den situation, lokalarkiverne er havnet i, netop ikke skyldes mange og alvorlige krænkelser fra arkivernes side ved læk af personfølsomme oplysninger.

For SLA er det en selvfølge, at lokalarkiverne ikke ønsker at krænke nulevende med personfølsomme oplysninger. Lokalarkiverne lever nemlig af tillid fra lokalsamfundene, og kun på den måde kan vi fortsætte vores værdifulde arbejde med at indsamle og formidle også nutidens lokalhistorie. En lovændring vil under alle omstændigheder give en hjemmel til, at arkiverne samler ind, og nogle rammer for, hvad vi kan offentliggøre – det sidste har vi været vant til i mange år ved i vores administration som noget helt naturligt at lægge os op ad arkivlovens regler og ved at fastslå, at hvis nogen henvender sig for at få fjernet indhold om dem selv fra arkiv.dk, bliver det selvfølgelig fjernet.

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 2

3

AF BIRGITTE THOMSEN, ARKIVLEDER, TØNDER

Løkke Skolefoto En aflevering til Lokalhistorisk ­Arkiv for Gl.-Tønder Kommune Har du engang været på højskole? – og du kan huske, at der dengang blev lavet et gruppebillede med portrætter af alle på dit hold? Dit billede er blevet væk, og nu kunne du godt tænke dig at se det igen? – Ja, det kan du måske godt, og det kan måske findes på Lokalhistorisk Arkiv for Gl.-Tønder Kommune!

I februar 2021 henvendte firmaet Løkke Skolefoto sig til Lokalhistorisk Arkiv for Gl.-Tønder Kommune for at spørge, om arkivet kunne have interesse i at overtage firmaets negativer. Firmaet har siden etableringen i maj 1945 beskæftiget sig med skolefotografering, i begyndelsen med glasplader, senere negativfilm, og i dag digitale billedfiler. Løkke Skolefoto har taget gruppe- og

elevbilleder på højskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler, ungdomsskoler og efterskoler – og endda lidt flere skoletyper end det. Løkke Skolefoto ville gerne aflevere glasplader og negativer tilbage fra 1946 og op til, hvor firmaet gik fra negativer til digitalt fotografi omkring år 2004-2005.

Selvfølgelig sagde vi ja tak til sådan en fin portion billeder på arkivet i Tønder! – og i indkomstjournalen står der om mængde blot “Stor!” Negativerne stod på en palle, pakket i mange papkasser i forskellige størrelser, med mindre æsker med glasplader, mange ringbind med negativer i forskellige størrelser og former, og forskellige bunker – alt sammen mere eller mindre fordelt efter det år, billederne var taget.

8. klasse fra en skole i Brabrand i 1977 – for 45 år siden. Uden at ansigterne kan ses, af hensyn til GDPR-regler (Foto i Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv).

4

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 2

Tønder Kommuneskole 3C, 1991-1992 – et typisk gruppebillede fra Løkke Skolefoto med portrætter af elever og personale og foto af skolen i midten – som her er sløret på grund af GDPR-regler (Løkke Skolefoto/Lokalhistorisk Arkiv for Gl.-Tønder Kommune).

Den store aflevering bød på en overvejelse – skulle lokalarkivet i Tønder nu til at lege arkiv for hele landet ved at opbevare landsdækkende materiale? – men erkendelsen er jo, at et lokalt firma har opereret over hele landet gennem mange år, og vi arbejder på den måde i arkiverne, at vi ikke splitter den type afleveringer op. Desværre ligger sådan en aflevering jo død, hvis arkivet ikke påtager sig at gå den igennem og gøre den tilgængelig ud over det, der er af interesse for eget arkivs dækningsområde. Hvis vi ikke fortæller, at den findes, og alle ikke får mulighed for at søge i indholdet og finde det, de er på udkig efter – så er den ikke noget værd.

Derfor greb vi til – selv om det var svære tider med corona, hvor vi ikke måtte færdes i arkivets bygning – at gøre det på den nemmest mulige måde for os, nemlig ved at lave lister over negativerne, som så blev søgbare på skolenavn.

Der fulgte kun én protokol med, et “Udefotoregister”, der dækkede årene 1945-1955, og hvis oplysninger ikke kunne kobles til negativerne og bruges i forbindelse med registrering. Men fotografen havde i langt de fleste tilfælde skrevet skolens navn og årstal på selve negativlommen eller negativposen – og det kunne så holdes sammen med det, der kunne ses på negativet. Ofte var skolenavn, årstal og måske holdtype sat ind i negativet, i hvert fald i nyere tid.

Seks frivillige på Lokalhistorisk Arkiv for Gl.-Tønder Kommune meldte sig til indsatsen med negativerne. De har udarbejdet lister med skolenavn, årstal og holdtype, hvis det findes, og listerne tilgængeliggøres via Arkibas og dermed arkiv.dk.

Negativerne blev registreret i serier, som de var pakket – af ganske lavpraktiske og håndteringsmæssige årsager. Man kunne have ønsket sig en mere findelt sortering og alfabetisering eller årstalsopdeling for at gøre søgningen lettere – men vi prioriterede at komme igennem indsatsen med overhovedet at få styr på indholdet og dermed betale prisen, for at søgningen kan forekomme at være småbesværlig – men søgning kan lade sig gøre.

Der er altså skabt serier over indhold, som man kan søge efter skolenavn i. Alle listerne med de forskellige serier er lagt ind i en pdf-fil, som man kan søge i – og den pdf-fil findes som kilde på arkiv.dk. Der forestår dog nu en opgave med at lave henvisninger på alle skolenavne, så den enkelte skole let kan fremfindes via arkiv.dk – arkiv. dk søger ikke direkte ned i en pdf-fil, så der skal

lige en henvisning inde i Arkibas på registreringen, for at de enkelte skolenavne kan søges frem i arkiv.dk. Så man skal åbne pdf-filen fra arkiv.dk og så søge skolenavn frem i selve pdf-filen dér – og så henvende sig til arkivet i Tønder, hvis man gerne vil se billedet. Så finder vi det frem, scanner og sender via e-mail.

Negativerne er nemlig nu alle anbragt i arkivets fjernmagasin, som findes i en anden bygning i Tønder end der, hvor arkivet bor; så negativerne skal hentes derfra hjem til arkivet, hvor vi kan scanne. Vi var nemlig så heldige på arkivet i Tønder, at vi for nogle år siden modtog en stor bevilling fra Velux Fondens særlige pulje til aktive ældre på lokalarkiver til et projekt med digitalisering af et meget stort fotografarkiv. Med den bevilling kunne arkivet anskaffe tre scannere og tre bærbare pc’ere særligt til det projekt. Det er på grund af corona ikke afsluttet endnu, men så kunne vi i mellemtiden benytte de tre pc’ere til arbejdet med listerne. De frivillige ydede en imponerende indsats – først skulle der sorteres, og hvert negativ skulle ud af lommen for at sikre, at registreringsinfo blev korrekt, alle negativposer og negativlommer skulle mærkes, og der skulle pakkes om i arkiv­egnede kuverter og æsker – og holdes styr på det hele undervejs. Lokalhistorisk Forening for Gl.-Tønder Kommune stillede et stort beløb til rådighed, så arkivet kunne indkøbe indpakningsmateriale fra Museumstjenesten – og nu står der så ca. 15 hyldemeter med negativer i arkivets fjernmagasin, godt og forsvarligt mærket og pakket.

Forhåbentlig er det så nu lige til at gå til, når der er nogen, der kommer i tanke om, at de engang var på højskole eller landbrugsskole, og at det kunne være sjovt at finde et billede af deres hold – og så giver sig til at søge på arkiv.dk og finder ud af, at de kan finde billedet på arkivet i Tønder! – vi glæder os i hvert fald til at finde ud af, om de frivilliges indsats med listerne lønner sig, og om der er interesse for de mange gruppebilleder.

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 2

5

Luftfoto af undervisningsbygninger og avlsbygninger på Tønder Landbrugsskole, Vester Omfartsvej/Ecco Alleen, i 1980. Tønder Landbrugsskole blev opført i 1978 og lukkede igen i 1991 (Løkke Skolefoto/ Lokalhistorisk Arkiv for Gl.-Tønder Kommune).

Arkivet har faktisk allerede modtaget den første henvendelse fra en skole, der spørger efter i alt 25 årgange af holdbilleder. Det kan vi jo så nu hjælpe med, i det omfang relevante billeder findes blandt de negativer, der er afleveret til arkivet. Undervejs i arbejdet med listerne har de frivillige kun scannet Tønder-motiver, dvs. fra Tønder-arkivets dækningsområde; det blev til 42 enkeltbilleder, plus en serie med motiver fra Tønder Apotek fra 1950’erne, for vi fandt nemlig negativer med enkelte andre motiver end gruppebilleder fra forskellige typer af skoler – men det var meget få.

Sådan en aflevering af gruppebilleder, hvor personer kan ses og identificeres og er koblet sammen med en bestemt skole, er problematisk, efter GDPR-lovgivningen blev indført i 2018. Siden da har lokalarkiver ikke måttet hverken opbevare, indsamle, registrere eller tilgængeliggøre arkivalier med persondata, der falder under GDPR-lovgivningens rammer. Det gælder lige præcis denne type gruppebilleder, hvor personer kan identificeres, nogle står med navn ved deres portræt, og

Der blandes medicin på Tønder Apotek i 1950’erne (Løkke Skolefoto/­ Lokalhistorisk Arkiv for Gl.-Tønder Kommune).

6

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 2

personen kobles til en bestemt skole. Uskyldigt, kunne man forestille sig – men alene portrætterne er persondata, og der har været og er mange forskellige typer skoler i Danmark, og nogle af disse har en karakter, der i GDPR-sammenhæng ikke er ønskelig at koble sammen med personer, som f. eks. religion. Heldigvis arbejder SLA nu intenst på at finde en løsning, så GDPR-lovgivningen ikke ender med at kvæle lokalarkiverne, fordi arkivernes i øvrigt ganske uskyldige virksomhed på den måde forhindres af lovgivningen.

Firmaet Løkke Skolefoto er selvfølgelig også omfattet af GDPR-lovgivningen, og det har ført til, at firmaet må forholde sig aktivt til, hvad og hvordan og hvor længe de gemmer billeder og oplysninger. Det er jo set fra arkivet en katastrofe, at det på den måde bliver nødvendigt for en virksomhed at kassere – som de siger, det er nødvendigt at gøre. Hvis billederne og oplysninger om dem ikke gemmes, er de væk, det kan ikke genskabes, og så forsvinder der uigenkaldeligt en bid af vores fælles kulturarv.

AF LARS FROBERG MORTENSEN, SEKRETARIATSLEDER, SLA

Fra fabrikant Truelsens systue i Herning, 1941 (Atelier Moderne fot., Lokalhistorisk Arkiv i Herning).

Samarbejde er et nøgleord og noget, vi altid stræber efter Portræt af Lokalhistorisk Arkiv i Herning I det tidlige forår 2022 rundede Lokalhistorisk Arkiv i Herning – som det første i landet – billede nr. 100.000 på arkiv.dk. Det er en imponerende indsats, arkivet har lagt for dagen, og derfor er vi denne gang taget til Herning for at portrættere arkivet til OmSLAget.

Historiens Hus Lokalhistorisk Arkiv i Herning har til huse i det prægtige Historiens Hus på Museumsgade 32 i Herning. Historiens Hus rummer otte historiske foreninger med hver deres aktiviteter. Hovedbygningen stod færdig i 1909 og fungerede fra dette år og frem til ca. 2015 som museum. Bygningen hører således til en af de allerførste deciderede museumsbygninger i Danmark og er dermed også i sig selv kulturhistorisk kulturarv. Huset er tegnet af arkitekten Victor Gullev, og det blev

bygget efter initiativ fra den vestjyske lærer J.A. Trøstrup, der også blev museumsforstander.

I 2015 solgte museet bygningen til Herning Kommune, og bygningen blev døbt Historiens Hus. I 2016 blev huset genindviet. I huset bor nu Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Herning Husflid og Landsbylauget, som vedligeholder de historiske bygninger i frilandsmuseet og passer den store museumshave.

Museum Midtjylland har tre faste udstillinger i huset: Jens Nielsens bondegård, Evald Tang

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 2

7

Cykelforeningen “Det Muntre Hjul” på tur i 1918. Fra venstre ses vejassistent Kornerup, Nørskov Sørensen, glarmester Green, lagerchef Nielsen og Vilhelm Dalgaard (Atelier ­Moderne fot., Lokalhistorisk Arkiv i Herning).

Lokalhistorisk Arkiv

­ ristensens mindestue og besættelsestidsudstilK lingen. Også ASRA – Arbejderhistorisk Samling i Ringkøbing Amt har base i Historiens Hus ligesom Slægtshistorisk Forening, Historisk Forening for Herning Kommune og Sygehusmuseet samt Arbejdersangkoret og Veteranbilsklubben.

Lige før coronaen ramte landet, fik Historiens Hus 3 millioner kr. fra Herning Kommune til renovering af bygningen. I første uge af første nedlukning gik håndværkere i gang med en omfattende renovering, som blandt andet omfattede udskiftning af alle vinduer. Der er stadig renoveringsprojekter tilbage i huset og stadig lidt midler fra bevillingen at gøre godt med. Men allerede nu fremstår bygningen – både udvendig og indvendig – meget indbydende og funktionel.

Lokalhistorisk Arkiv i Herning blev stiftet i 1962 og kan således i år fejre 60-års jubilæum. Siden 1970 har arkivet været organiseret under biblioteket i Herning Kommune. Der er i dag stadig et tæt samarbejde med biblioteket, og faktisk optræder Lokalhistorisk Arkiv i Herning administrativt som en filial af Herning Bibliotekerne.

Arkivet ledes i dag af Helene Møller Jensen, som ud over at være arkivleder også fungerer som daglig administrator og koordinator for husets øvrige foreninger. Ved siden af dette har Helene siden 2008 været arkivkoordinator for alle lokalarkiverne i Herning Kommune, hvilket drejer sig om i alt 14 lokalhistoriske arkiver.

Lokalhistorisk Arkiv i Herning har pt. otte aktive arkivfrivillige og to seniorjobbere, som gør en jætteindsats for arkivet. Der har tidligere været flere arkivfrivillige. Arkivleder Helene Møller Jensen siger i den forbindelse: “Der er plads til mange flere arkivfrivillige på arkivet. Min drøm er, at alle skriveborde på arkivet bliver fyldt med arkivfrivillige. Der vil nok være plads til omkring 30 arkivfrivillige. Der er stadig meget, meget mere at registrere. Det er tydeligt, at coronatiden stadig spiller ind, så der skal gøres en indsats for at få flere.”

Renovering af Historiens Hus i gang i 2021 (Anton Tvermose fot., Lokalhistorisk Arkiv i Herning).

8

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 2

Indvielse af Gulf-tankstationen på Silkeborgvej i Herning i 1952. Pølsevognen var kommet på besøg (Hugo E. Madsen fot., Lokalhistorisk Arkiv i Herning).

De frivillige arbejder hovedsageligt med arkivets billedsamling. Der er dog også en arkivfrivillig, der to gange om ugen står for OCR-scanninger af arkivets gamle registreringer på orange kort – på den måde er det nemlig muligt at fritekstsøge i dem – en nødforanstaltning, indtil arkivet får det hele registreret i Arkibas.

Det er en klar politik og prioritet fra arkivets side at få registreret, bevaret og offentliggjort arkivets samlinger på arkiv.dk. Arkivleder Helene Møller Jensen siger om dette: “Vi skal have styr på arkivets samlinger og have dem offentliggjort og dermed tilgængeliggjort. Arkivets frivillige arbejde er således skåret ind til ’kun’ at arbejde med registreringer (og bevaring) og offentliggørelse, da det åbner arkivets materiale op for alle interesserede.”

Arkivets offentliggjorte materiale på arkiv.dk bliver meget brugt af lokale og af interessenter fra resten af landet, men også fra fjerne egne af verden er der forespørgsler. Det er ikke sjældent, at arkivet i Herning får henvendelser fra f.eks. USA. Dvs. at den benhårde prioritering fra arkivets side om at få arkivmateriale – primært billeder – registeret i Arkibas og efterfølgende få det offentliggjort på arkiv.dk er en succes. Arkivet har således over 1 million hits på dets sider i arkiv.dk. Denne prioritering er også baggrunden for, at Lokalhistorisk Arkiv i Herning nu har rundet billede nr.

100.000 på arkiv.dk.

Arkivleder Helene Møller Jensen siger om det tilgængelige materiale på arkiv.dk: “Materialet fra arkivet på arkiv.dk er jo ikke en statisk størrelse.

Netop fordi det er tilgængeligt, er det også dynamisk. Dvs. der kommer hele tiden nye oplysninger om og vinkler på de historier, der er offentliggjorte, hvilket igen er med til udvikle og styrke den lokale historie og identitet, men også den nationale historie bliver styrket eller løftet på den måde.”

Kø ved bager Steffensen i Bredgade i Herning 1955. Han var den eneste bager i byen, der holdt åbent om søndagen (Hugo E. Madsen fot., Lokalhistorisk Arkiv i Herning).

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 2

9

Fotografen Hugo E. Madsen forlod sin butik for at fotografere optoget af veteranbiler, der kørte fra Hotel Hernings gård ud i Fonnesbechsgade en sommerdag i 1958 (Hugo E. Madsen fot., Lokalhistorisk Arkiv i Herning).

Samlingen Lokalhistorisk Arkiv har foruden arkivalier også meget store billedsamlinger i sine magasiner. De fungerer som referenceværktøj for arbejdet med den lokale (og nationale) nyere tids historie. Billedsamlingerne er med registre og protokol, så der er kontekst til de fleste billeder.

Med to store billedsamlinger med glasnegativer, som rummer billeder helt tilbage fra 1895, er Hernings udvikling og industrielle opblomstring dokumenteret i billeder lige fra første færd, hvilket nærmest er unikt i Danmark. Et eksempel på en af disse store billedsamlinger på arkivet stammer fra den navnkundige pressefotograf og fotograf Hugo

E. Madsen, som gennem en menneskealder med sine fotos har givet et uvurderligt bidrag til dokumentationen af Hernings udvikling. Hans fotos er anvendt i aviser og blade. Firmaer, foreninger og privatpersoner har benyttet hans billeder, og de lokalhistoriske bøger har trukket og trækker stadig store veksler på hans fotografiske arbejde.

Der er nok kun publiceret ca. 6 % af arkivets samlede mængde arkivalier. Så der er – som tidligere nævnt – stadig meget at registrere. Arkivleder Helene Møller Jensen siger om dette: “Jeg har regnet ud, at der er fuldtidsarbejde til 30 personer i 30 år, før vi er igennem arkivets nuværende samling.”

Det står lidt i kontrast til nogle af de mindre lokalarkiver i kommunen, hvor nogle faktisk har færdigregisteret deres arkivalier. Men det skal selvfølgelig forstås på den baggrund, at deres samlinger ikke er nær så store som samlingerne på Lokalhistorisk Arkiv i Herning.

Samarbejde

På Herningdagen, den 19. juni 1937, er et opvisningshold af gymnaster med i et optog i det centrale Herning (Lokalhistorisk Arkiv i Herning).

10

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 2

“Samarbejde er et nøgleord og noget, vi altid stræber efter”, pointerer arkivleder Helene Møller Jensen.

Historiens Hus er fuld af aktivitet. Arkivet hjælper og samarbejder med de andre foreninger i huset, når de eksempelvis laver udstillinger, hvad arkivet også selv gør. Arkivet hjælper også med at finde materiale til bogudgivelser, arrangementer m.m.

Arkivsamvirket i Herning Kommune er meget velfungerende. F.eks. er der ved at blive indrettet et digitalt registreringsværksted på Lokalhistorisk Arkiv i Herning af arkivfrivillige fra andre lokalarkiver i

Fra fotografen og fotohandleren Hugo E. Madsens stand på julemessen i Herninghallen i 1957 (Hugo E. Madsen fot., Lokalhistorisk Arkiv i Herning).

Herning Kommune. Planen er, at det skal være her, på ét sted i kommunen, at et større udbud af forskellige medier til digitalisering af arkivmateriale er placeret, tilgængeligt for alle lokalarkiver i kommunen. Det falder godt i tråd med ånden i den partnerskabsaftale, som SLA har med Velux Fonden omkring uddeling af fondsmidler. SLA kan kun opfordre til, at andre arkivsamvirker kigger til Herning Kommune og lærer af arbejdet i arkivsamvirket der.

Lokalhistorisk Arkiv i Herning står også for hjemmesiden herninghistorie.dk, hvor Herning Kommunes samlede historie bliver fortalt. Her finder man beretninger og billeder, som er leveret af de forskellige lokalarkiver i Herning Kommune. Se mere på www.herninghistorie.dk Mere konkret viser samarbejdet mellem Lokalhistorisk Arkiv og andre foreninger sig allerede lørdag den 10. september 2022 ved og i Historiens Hus, hvor et stort, fælles historisk arran­ge-

­ ent løber af stablen. Arrangementet hedder m Spor i Lyngen. På denne dag kan man høre foredrag, udforske udstillinger, opleve levende værksteder, komme til bogsalg osv. Hvis man har lyst og tid til at besøge Historiens Hus i Herning, vil denne dag være oplagt, for her vil man se og opleve et levende hus og et aktivt lokalarkiv, der er et besøg værd.

Afslutningsvis påpeger arkivleder Helene Møller Jensen også sine ønsker og ambitioner for fremtiden i forbindelse med arkivet og samarbejdet med de andre arkiver i kommunen. Man har i den forbindelse fokus på skoleområdet og er allerede i gang med at lave læringsforløb for skolebørnene i Herning Kommune. Der har også været afholdt workshops i forbindelse med skole­projektet. Det vil, slutter Helene Møller Jensen, styrke arkivernes placering i kommunens bevidsthed og er en investering i mulige frem­tidige arkivfrivillige.

Lokalhistorisk Arkiv i Herning Museumsgade 32, st.

7400 Herning Tlf. 9628 8856 e-mail: arkivherning@herning.dk Arkivleder: Helene Møller Jensen Telefon 5170 2941 e-mail: bibhmj@herning.dk

To uldhandlere fotograferet i porten til Østergade 49 i Herning engang i 1940’erne. Til højre Marinus Madsen (1881-1952), der tog rundt i oplandet med cykel og tog med sin uldsæk og solgte beklædningsgenstande, og til venstre Hans Fejerskov (Lokalhistorisk Arkiv i Herning).

Åbningstider: Torsdag fra kl. 10-17 og efter aftale. Kontakt gerne arkivet eller arkivlederen pr. mail. Lukket helligdage, grundlovsdag samt mellem jul og nytår.

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 2

11

AF SVEND-ERIK CHRISTIANSEN, SLA’S STYRELSE

På tur med SLA Opsamling fra forårets seks regionale møder Efter flere udsættelser på grund af coronapandemien lykkedes det endelig at få afholdt de seks planlagte regionale møder i april og maj 2022.

I stedet for at holde et endags stormøde f.eks. omkring SLA’s sekretariat i Vejle, som vi tidligere har gjort det i form af et årligt kredsmøde, så afløses dette nu (vedtaget på generalforsamlingen i 2020) af en række regionale medlemsmøder rundt omkring i landet. Derved skulle bestyrelsen/ sekretariatet gerne komme i kontakt med mange flere arkiver og arkivfrivillige.

Forårets seks regionale møder blev holdt i Svenstrup, Herning, Haderslev, Odense, Sorø og Maribo. Møderne havde tilsammen omkring 300 deltagere. Til sammenligning plejer vi, når der alene er arrangeret et enkelt fællesmøde i Vejle, at kunne samle omkring 75 deltagere.

På programmet på de seks regionale møder var bl.a. en orientering om den seneste Velux-runde, og hvad Velux i denne runde ønsker at lægge vægt på. Udfordringerne med GDPR-reglerne blev selvfølgelig også drøftet på møderne. Disse regler gør det besværligt at drive et lokalarkiv, og reglerne har også medført nye og skrappere krav til opbevaring og sletning af persondata i Arkibas. Dette kræver bl.a. en ændring af den bagved liggende kildekode i Arkibas-programmet samt fremover en løbende kontrol af det. Disse pålagte ekstra udgifter må vi tilsyneladende selv udrede. Der blev også orienteret om udviklingsarbejdet i Arkibas, både det, som er under udvikling lige nu, og det, som er planlagt til sidst på året og i begyndelsen af 2023.

Foreningens dialog med Datatilsynet og vores ansøgning til Kulturministeriet blev også berørt.

Mellem 40 og 50 deltagere overværede det regionale møde i sundhedscentret i Maribo den 27. april (Dorthe Søborg Skriver fot.).

12

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 2

Den 11. maj var SLA-karavanen nået til Sorø, hvor det regionale møde blev afholdt i landbrugsrådgivningsorganisationen VKST’s flotte bygning (Dorthe Søborg Skriver fot.).

En længe afventet arkivlovsrevision kunne måske også komme til at omfatte lokalarkiverne. ­Arkivernes uklare og meget varierende forsikringsforhold blev af flere arkiver bragt på bane som noget, vi skal kigge nærmere på som forening. Rigtig mange arkiver ville utvivlsomt være interesserede i et forsikringstilbud – sådan som der i mange år har været et samarbejde om på museumsområdet.

Sidst, men ikke mindst blev der fortalt om SLA’s planer for en ny udvalgsstruktur i forenin-

gen, sammen med en opfordring til at melde sig til at deltage i dette arbejde.

Det samlede antal deltagere i de seks møder kunne ikke helt matche det antal, vi mødte på de seks regionale møder i 2018. Coronaen er måske medskyldig i dette, men dengang havde vi også en gennemgang af en ny billedvejledning på programmet – og måske appellerede det bredere til mange arkivmedarbejdere end programmet denne gang. Det er i hvert fald noget, vi skal overveje, inden SLA næste gang skal ud på landevejene.

Det næstsidste af de regionale møder, i Svenstrup i Himmerland den 17. maj, samlede ligesom mødet i Haderslev en uge senere over 60 deltagere, og de tre timer, der var sat af til mødet, blev både her og ved alle de andre møder fuldt udnyttet (Dorthe Søborg Skriver fot.).

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 2

13

AF JØRGEN THOMSEN, FORMAND, SLA

Fire år af historien Nogle træk af fortællingen om lokalarkiverne og GDPR Som nævnt andetsteds i bladet har SLA i dette forår for første gang siden 2018 lavet en runde med seks regionale møder for medlemmerne. Den slags er nu vedtægtsbestemt, så når der ellers ikke er pandemi og forsamlingsforbud, kan vi se frem til mange flere af den slags i de kommende år.

Netop i år har en god del af tiden på møderne været brugt på at fortælle om den indsats, vi fra SLA’s side har fokuseret en del kræfter på i det seneste halve år, og jeg tror derfor, det kan være godt at skrive lidt om, hvad vi har gjort, hvilke følger det foreløbig har haft, og hvad vi kan håbe på sker i den nære eller lidt fjernere fremtid (se også side 3 i bladet).

Tilbage i 2018 var vi ligesom mange andre blevet klar over, at EU’s nye persondataforordning og dens implementering i Danmark også kunne få betydning for, hvad de allerfleste af SLA’s medlemsarkiver måtte, kunne og skulle gøre – ikke mindst de hundredvis af privatorganiserede lokalarkiver (som ikke er så private endda, for de er jo faktisk offentligt tilgængelige, og det indsamlede materiale tilhører ikke privatpersoner eller private virksomheder, men skal netop forblive i offentligt eje). Helt ærligt bidrog omtalen af de svimlende bødestørrelser efter den nye forordning sikkert mere til opstandelsen end egentligt nye retningslinjer om behandling af personfølsomme oplysninger fra de danske myndigheder. Men det hele var sovset ind i et tykt lag af jura, som i hvert fald formidlingsmæssigt var en udfordring for SLA og arkiverne.

Heldigvis var der nogle, der tog udfordringerne op, også i SLA, og derfor kunne vi på de regionale møder i 2018 præsentere en billedvejledning, som senere er revideret, og som blandt andet kan findes på SLA’s hjemmeside. Få måneder senere begyndte journalister også at spørge ind til SLA’s holdning til emnet lokalarkiver og GDPR, og der kom eksempelvis artikler om emnet i både tidsskriftet Perspektiv (der udgives af Forbundet Kultur og Information – en udvidelse af det tidligere Bibliotekarforbundet) og i Magisterbladet, men det var vistnok først i efteråret 2019, at sagen blev taget op politisk, da Vejle Amts Folkeblad havde bragt en artikel om Aale Lokalhistoriske Forening, der opgav at skrive i sit årsskrift om de lokale foreninger i nyere tid, og herunder hvem der var i

14

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 2

bestyrelsen for foreningerne. Folketingsmedlem Eva Kjer Hansen tog sagen op på Christiansborg med spørgsmål til justitsministeren, der besvarede spørgsmålet med en redegørelse fra Datatilsynet. Tilsynet slog her fast med syvtommersøm, at lokalarkiverne ikke havde nogen lovhjemmel til deres indsamlingsvirksomhed, og derfor kunne arkiverne ikke bare henvise til arkivlovens regler om tilgængelighed. Det betød, at arkiverne ved hver indsamling og behandling af personoplysninger skulle overveje sagen i lyset af flere regler, og formuleret diplomatisk tror jeg ikke, man kan sige, at vi i SLA kunne se nogen lettelse for arkiverne i svaret. Til gengæld fik vi i november­december 2019 en fornemmelse af, at her var et emne, som ikke mindst lokale både trykte og elektroniske medier meget gerne tog op til behandling.

I 2019-20 var der fortsat 2 fokus på GDPR og persondataområdet i mange forskellige samfundsmæssige sammenhænge, og drøftelserne nåede tydeligvis også ind på Christiansborg, for Justitsministeriet iværksatte i 2020 en evaluering af databeskyttelsesreglerne, baseret på en erfaringsindsamling. Inden vi fik kendskab hertil, prøvede vi gennem et virtuelt møde med Datatilsynet at få kommentarer til den tidligere omtalte billedvejledning, men det kom der ikke noget synderligt ud af bortset fra en opfordring til SLA om at lave et adfærdskodeks for sine medlemmer – noget, vi så

NYHED

JYDSKEVESTKYSTEN MANDAG 23. MAJ 2022

Arkivet i Tønder var udgangspunkt for en af de mange artikler, der er kommet i kølvandet på SLA’s initiativer i foråret 2022, her fra Jydske Vestkysten 23. maj.

skulle kontrollere, om de overholdt. Ikke just et ønskescenarie for en folkelig forening som SLA. I samme måned, april 2021, forelå resultatet af erfaringsindsamlingen omkring databeskyttelsesreglerne i form af en rapport fra Datatilsynet. Normalt skal vi vist være glade for, hvis vi i SLA kan følge nogenlunde med i, hvad der sker på Kulturministeriets område med hensyn til arkiver, så der gik over et halvt år, før vi fik kendskab til rapporten. Men da det skete i december 2021, var der et afsnit om arkiver og arkivering, som med det samme fik os til at spærre øjnene op. Det hed nemlig i rapporten: “Rigsarkivet oplyser, at arkivet oplever usikkerhed om konsekvensen af persondatareglerne i forhold til ikke-offentlige arkivers bevaring af persondata.

Ikke-offentlige arkiver (lokalarkiver) ses – uanset deres organisationsform eller finansiering – ikke at være omfattet af arkivlovgivningen, da det kun er de offentlige arkivers virksomhed, der direkte er reguleret i denne lovgivning. Det betyder bl.a., at de særlige regler om arkivers behandling

DER.

af personoplysninger ikke gælder for lokalarkiverne. Dette var også tilfældet, før databeskyttelsesforordningen fandt anvendelse.

Lokalarkiverne skal således overholde de databeskyttelsesretlige regler i forbindelse med enhver behandling af personoplysninger til arkivformål. For at overholde databeskyttelsesreglerne skal lokalarkiverne bl.a. kunne identificere et lovligt grundlag for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, for behandling af personoplysninger til arkivformål.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, vil behandling af personoplysninger bl.a. kunne ske, hvis den registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål (litra a), eller hvis behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn (litra f).

DAGLIGE LÆSERTAL FOR JYDSKEVESTKYSTEN 2021:

NY

Hverdage: 103.000 Søndage: 116.000 KILDE: INDEX DANMARK/GALLUP

s død ne er iv rk la ka lo er iv bl v lo t ld æ sk ud Birgitte frygter, at i de Lokalarkiverne er ved at blive kvalt i mange ekstraopgaver, der er fulgt -bestemkølvandet på de skærpede GDPR melser. Sådan lyder opråbet fra en at de sønderjysk arkivleder, der frygter, for at uklare regler dræber muligheden at små bevare lokal kulturarv. Hun ønsker, reglerne. arkiver som hendes undtages fra sagen for V-profil trækker nu minister ind i anden gang. af deres årlige og traditionsrige kalender på grund af frygt for bøderegn. Flere år senere, er problemet dog ikke blevet mindre. Reglerne skaber fortsat massivt ekstraarbejde og REGLER: Kan det virkeligt vætruer ultimativ med at blive re rigtigt, at man skal indhenlokalarkivernes død. perge samtli fra ke te samtyk Det mener Jørgen Thomsoner på et gammelt konfirsen, der er formand for Sammationsbillede fra 50'erne for tningen af Lokalarkimenslu samsin i det have at kunne ver, som repræsenterer cirka ling på et lokalarkiv?

530 lokalarkiver i hele DanDet er et spørgsmål, som mark. ofte giver Birgitte Thomsen - Det er at skyde gråspurve dybe panderynker. Hun er lemed kanoner. Der er jo helt der af Lokalhistorisk Arkiv i åbenbart, at ingen mennefii nu har har her og r, Tønde sker har været ofre for identire år oplevet, hvordan skærtetstyveri eller krænkelser pede persondataregler, også ved at lokalarkiverne har agelinindsam gør GDPR, kaldet ret, som vi har gjort i årevis. lingen, bevaring og formid Der har ikke været nogen gen af lokalområdets fælles skandalesager. Ved at male nætil af og bøvlet e histori med den brede pensel med sten umulig. den her lovgivning rammer De danske lokalarkiver man helt skævt, og det er vansom det i Tønder er nemlig vid, siger formanden stadsog modsat Rigsarkivet arkiver ikke omfattet af arkivtil afdøde loven. I stedet skal de private Hensyn Han oplever, at stillingtagen arkiver følge de almindelige til den komplicerede lovgivregler for samtykke i GDPRning skræmmer de frivillige bestemmelserne og have kræfter væk, som er afgørensamtykke fra alle omtalte og de for lokalarkivernes eksiviste personer for lovligt at stens. opbevare og anvende materi- Truslen om bøder er et om uanset ale. Det gælder angstfremkaldende og nedskolefoto eller en medlemssætter motivationen, siger liste fra en lokal fodboldklub Jørgen Thomsen, som opleer fra 1990 eller 1945. Selv ver, at lokalarkiverne tager hvis der er tale om afdøde hensyn, som slet ikke burde personer, gælder reglerne om være nødvendige for at være efter år ti i se databeskyttel på den sikre side. deres død.

For nyligt besøgte han ek- Det er et kæmpeproblem sempelvis et arkiv på Als, der urealindig fuldstæ og for os havde udgivet en bog netop stisk at indhente det samtyk om beboerne i området. Her ke, hvis vi skal gøre det orhavde de taget billeder på en i her arkiv mit For t. dentlig kirkegård og brugt dem i boTønder vil det kræve, at vi gen. Men gravsten med navne gennemgår 500 hyldemeter på afdøde, som døde for minpænt er Det ale. materi med dre end ti år siden, havde de Thom e meget, siger Birgitt helt udeladt af hensyn til GDsen og fortsætter: PR. - Konsekvensen er, at vi må - Jeg forstår udmærket, vores af lukke en stor del

Amalie Tarp Borup amtbo@jv.dk

lige tilknyttet.

Og interessen for at dykke ned i lokalhistorien er da også stor. På arkivernes online billedbase arkiv.dk, hvor der ligger omkring 2,5 millioner lokalhistoriske billeder, var der 120.000 sidevisninger i 2021 alene på Tønder-arkivets billeder, fortæller Birgitte Thomsen.

Men digitaliseringen af arkiverne kan i fremtiden være tvivl. ny på grund af de skrappe truet slet gt - Det må vi jo egentli e

af reglerne, der spænder ben.

Lokalarkiverne er nemlig nødt til i hvert enkelt sag at afveje arkivformålet over for hensynet til den registrerede.

Eksempelvis fik hun for en uge siden noget nyt materiale ind, som blandt andet indeholdt en medlemsliste fra De Studerendes Fællesråd på Tønder Statsseminarium fra 1970'erne, som har sat gang i

vendelser fra tvivlende lokalarkiver, der søger råd og vejledning om, hvordan de skal følge reglerne.

- Datatilsynet forsøger altid i videst mulig omfang at vejlede konkret om reglerne, men der vil være tilfælde, hvor det i sidste ende er op til den enkelte dataansvarlige (lokalarkivet) at foretage den endelig vurdering. I den situation er det i sagens natur ikke hensigtsmæssigt, hvis lokalarkivet – f.eks. af frygt for

tigst muligt bliver omfattet arkivlovgivningen, så de ikke skal leve op til GDPR-regler-

ne.

Det vil kræve en politisk beslutning. Datatilsynet har dog allerede luftet muligheden, da der sidste år blev udgivet en erfaringsindsamling, hvor relevante aktører gav deres input til konkrete situationer, hvor der opleves uklarhed om reglerne.

Heri peger Datatilsynet på "muligheden for at ændre ar-

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 2

15

med sit opråb, når S retræde for kulturud Christiansborg den

Minister på banen

Forhenværende Ju ster Nick Hækkerup op har forladt Fo har flere gange væ samråd i sagen o skældte personda 2020 medgav han, bør lempes, og at skal ryddes af vej igangsatte han en af den danske im

Hvis lokalarkiverne behandler personoplysninger på baggrund af interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, vil lokalarkiverne skulle foretage en konkret afvejning mellem arkivformålet over for hensynet til den registrerede. Afgørende for en sådan afvejning er, at hensynet til den registrerede ikke overstiger lokalarkivernes legitime interesse i behandlingen af personoplysninger. Ved afvejningen kan lokalarkiverne bl.a. lægge vægt på materialets alder og karakteren af oplysningerne heri. Hvis der er tale om følsomme oplysninger, skal man tillige kunne identificere en undtagelse til forbuddet imod behandling af sådanne oplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2.

Lokalarkiverne skal også (løbende) overveje, hvilke personoplysninger det er nødvendigt at bevare.

Databeskyttelsesforordningen udelukker således ikke eksistensen af lokalarkiver, og det vil være muligt inden for forordningens og databeskyttelseslovens rammer fortsat at finde grundlag for at bevare materiale fra borgere, organisationer og virksomheder i lokalarkiver.

Endelig skal Datatilsynet pege på muligheden for at ændre arkivlovgivningen – alternativt udarbejde en særskilt lov omfattende private arkiver – hvorved arkivernes aktiviteter vil kunne reguleres af særlige regler om behandling af personoplysninger til arkivformål.”

Samtidig blev det slået fast, at Datatilsynet opfattede det sådan, at den nærmere rækkevidde af

KERTEMINDE.

FYENS STIFTSTIDENDE ONSDAG 11. MAJ 2022

10

KERTEMINDE . MUNKEBO . LANGESKO V

begrebet “arkivformål i samfundets interesse”, som findes i databeskyttelsesforordningen, måtte bero på arkivlovgivningen og arkivmyndighedernes vurdering.

Sagt på en anden måde gav rapporten en åbning for SLA, og i løbet af vinteren diskuterede vi derfor i SLA’s styrelse, hvordan vi skulle gribe sagen an. Der blev heldigvis hurtigt enighed om, at vi skulle koncentrere os om en række ting. For det første ville vi fremføre vores betragtninger omkring den uholdbare situation for lokalarkiverne med de meget indviklede regler (intet lovgrundlag for lokalarkiverne som for de offentlige arkivers vedkommende og nogle regler – samtykkereglen og interesseafvejningsreglen – som det kunne være svært at holde rede på uden en grundigere oplæring af de arkivfrivillige). For det andet blev vi nu helt klare i spyttet og stillede i en artikel til Altinget.dk krav om, at lokalarkiverne bliver omfattet af arkivloven, og for det tredje indsendte vi en ansøgning til Kuturministeriet om en væsentligt højere tipsmiddelbevilling end tidligere – baseret på, at databeskyttelsesreglerne gør behovet for mere undervisning og rådgivning åbenbart, og baseret på, at reglerne samtidig har betydet væsentligt stigende udgifter til driften af Arkibas og arkiv.dk.

Det er endnu for tidligt at sige, hvad der kommer ud af vore aktiviteter, men det har været utroligt glædeligt at se, hvor mange der både i den politiske verden og i medieverdenen har været virkeligt interesserede i vores budskab, og hvor tydelig en støtte der formuleres til lokalarkivernes arbejde på tværs af det partipolitiske spektrum. Vi udsendte i begyndelsen af maj også en pressemeddelelse om vore synspunkter og ønsker, og mange både landsdækkende og lokale medier har taget sagen op – de sidste har ofte gjort det med en lokal synsvinkel og været ude på et eller flere lokalarkiver for at anskueliggøre historien. Jeg er ikke i tvivl om, at kendskabet til arkivernes arbejde gennem arkiv.dk med platformens nu 3,2 mio. billeder og en masse andet relevant arkivmateriale spiller en vigtig rolle for interessen. Lad os håbe, der også kommer konkrete resultater ud af indsatsen. Det sikrer vi nok bedst ved at forsøge at holde gryden i kog.

Lokalarkiver kæmper med GPDR-regler De frivilliges arbejde i lokalarkiverne bliver vanskeliggjort af GPDR-regler, når det er nødvendigt at indhente samtykke for alle omtalte eller viste personer på billeder.

Mette Louise Fasdal mlfa@fyens.dk

NORDØSTFYN: - Vi gør jo ikke det her arbejde for, at tingene skal gemmes væk. Vi gør det for, at lokalhistorien skal offentliggøres, og folk kan få glæde af den.

Sådan siger Ole Madsen, der er arkivleder i Langeskov Lokalhistoriske Arkiv, som i år har eksisteret i 50 år.

Det, som Ole Madsen ærgrer sig over, er, at lokalarkiverne ikke er omfattet af Arkivloven, og det betyder, at de frivillige i lokalarkivet bliver kvalt i de mange ekstraopgaver, der er fulgt i kølvandet på GPDR-bestemmelserne.

Det er kun offentligt ejede arkiver som Rigsarkivet og stadsarkiverne, der inden for Arkivlovens rammer må indsamle og behandle materiale, som på en eller anden måde omfatter personoplysninger.

Svært at få samtykke

Lokalarkiverne må kun arbejvidere. Foto: Mette Louise Fasdal skal være så svært at give lokalhistorie de efter de regler i GPDR-beArkiv, synes, at det er ærgerligt, at det Ole Madsen, der er arkivleder på Langeskov stemmelserne, der kaldes for samtykkemodellen. Den indebærer, at lokalarkivernes medarbejdere, som generelt er frivillige, skal sikre samtykke for alle omtalte eller viste personer for at gemme materialet.

- Det gælder både nyt som OLE MADSEN, ARKIVLEDER I LANGESKOV gammelt. Fra den lokale håndboldklubs medlemsliste til billeder fra det lokale fodvores efterkommere vil stå boldhold fra 1943. mere digitaliseret. et stort hul, når de leder Det skriver Jørgen Thom- I dag er nettet fyldt med med arkivernes kulturarv fra sen, der er formand for Sammuligheden for, at du kan efter iunderstreger Jørgen menslutningen af Lokalark derhjemme og kigge, og vores tid, sidde . ver (SLA) i et indlæg på Altinder er hele tiden noget nyt, Thomsen slutningen af LoI Sammen

CC

Vi gør jo ikke det her arbejde for, at tingene skal gemmes væk. Vi gør det for, at lokalhistorien skal offentliggøres, og fok kan få glæde af den.

16

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 2

SLA’s artikel på Altinget.dk var baggrund for en artikel i Fyens Stiftstidende den 11. maj – den var også blevet til efter et besøg på Langeskov Lokalhistoriske Arkiv.

AF SVEND ANKJÆR NIELSEN, VEJLBY-STRIB LOKALHISTORISKE ARKIV

Arkiv.dk – connecting people Arkivsøgning over landegrænser I landets lokalarkiver har vi i dagligdagen stor gavn og fornøjelse af Arkibas og arkiv.dk, og i efteråret 2021 havde vi i Vejlby-Strib Lokalhistoriske Arkiv en oplevelse, som viste, at arkiv.dk også har betydning internationalt. Fredag den 15. oktober 2021 modtog jeg en mail med følgende indhold:

De bedste ønsker, Oisín Coe

På Trinity College University i Dublin var den historiestuderende Oisín Coe altså i gang med overvejelser om, hvordan han skulle lave sin kandidatopgave.

Han var interesseret i den irske friheds­bevægelse i begyndelsen af 1900-tallet og stødte her på navnet Seán O’ Duinn. Seán var ikke så kendt som de, der var aktive i den politiske og voldelige kamp mod englænderne, men Oisín kunne godt tænke sig at finde ud af noget mere om ham. Så han “googlede” ham, og som nummer 6 hit på Googles liste var der en henvisning til arkiv.dk. Da han så nærmere på opslaget i arkiv.dk, var der en klar oversigt over mange – for ham – utrolig interessante dokumenter.

Seán O’ Duinn boede på Sønder Allé 31 i Strib ved Middelfart fra 1926 til sin død i 1952. Han var født i byen Mount Mellick, 50-100 kilometer sydvest for Dublin i Irland, og arbejdede i sine unge dage for bevægelsen Sinn Fein. Han flyttede til Danmark i 1909 og virkede for udbredelsen af kendskabet til den irske frihedsbevægelse, blandt andet igennem Berlitz’ skoler. Han var både i Aarhus og Odense. Han mødte Petrea Madsen fra Vissenbjergområdet, de blev gift, og de fik en datter Anne O’Duinn.

Det var i dette hus, Sønder Allé 31 i Strib, at Seán O’ Duinn boede sammen med sin kone, Petrea, og sin datter, Anne. Huset er i dag revet ned. Man ser Lillebælt i baggrunden (Vejlby-Strib Lokalhistoriske Arkiv)

Fotografi af Seán O’ Duinn, som blev født i byen Mount Mellick i Irland i 1873. Her fotograferet i sit hjem på Sønder Allé i Strib omkring 1950 (Vejlby-Strib Lokalhistoriske Arkiv).

Hej, Hvordan arrangerer jeg et besøg i arkivet?

Og er Seán O’ Duinn i arkiverne?

(Du kan svare mig på dansk) (I am a Masters student at Trinity College Dublin (Ireland) and am interested in doing my Dissertation on Seán O’ Duinn. I believe his papers were placed in the Strib local archives by Anne O’ Duinn. Is it possible for you to confirm that these papers are really there? And also would it be possible to arrange a look at the Seán O’ Duinn papers at some point in the year?)

Thank you and apologies if I am sending this to the wrong email address and for my bad Danish.

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 2

17

Oisín Coe, coronaklædt, i gang med arkivalierne ­(Vejlby-Strib Lokalhistoriske Arkiv).

I en periode fra 1923 til 1926 var han ambassadør for den irske fristat i Rotterdam.

I 1926 flyttede han til Strib og købte hus på Sønder Allé. Her arbejdede Seán som sproglærer og var stadig aktiv i udbredelsen af kendskabet til den nu etablerede irske fristat.

Anne overtog huset, da hendes far og mor døde. Men da hun selv døde i 2012, havde hun ingen efterkommere, og huset på Sønder Allé blev tømt og nye ejere overtog det tomme hus.

Men Oisín tog fejl i, at det var Anne, der havde overdraget papirerne til det lokalhistoriske arkiv, for hun døde pludseligt og havde ikke fået ordnet og indleveret sin fars papirer til arkivet. Men hun havde lavet testamente, og en kurator, en advokat fra Middelfart, ordnede det praktiske i forbindelse med tømning af huset. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvem der rent faktisk tømte huset og blandt andet samlede Seán’s papirer.

Men i 2018 fik Vagn Møller fra Vejlby-Strib ­Lokalhistoriske Arkiv en henvendelse fra en kræmmer/samler, Svend Aage Madsen fra Herning, som havde et par flyttekasser med papirer, som har en vis tilknytning til Strib, og han spurgte, om vi var interesseret i at få dem. Det var vi!

Svend Aage Madsen er samler og snuser ofte rundt på markeder i søgning efter bl.a. skuds-

18

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 2

målsbøger. Han blev opmærksom på kasserne i en bod ved en dame, der solgte materialer fra dødsboer, og håbede at finde skudsmålsbøger.

Det fandt han ikke, men Svend Aage smider ikke noget ud! Og da han så, at det var fra Strib, kontaktede han det lokalhistoriske arkiv.

Vi fandt ud af, at papirerne stammede fra faren til Anne O’ Duinn, som boede på Sønder Allé, og som var kendt i byen. Ole Leegaard, der er arkivets registrator, ryddede op i de mange gamle papirer, som var på forskellige sprog, registrerede dem efter bedste evne og publicerede dem i Arkiv.dk.

Det var denne registrering, som Oisín på Trinity College i Dublin fandt frem til i 2021, da han på Google søgte efter “Seán O’ Duinn”. Og som foranledigede, at han sendte forespørgslen: “would it be possible to arrange a look at the Seán O’ Duinn papers at some point in the year?”

I første omgang sendte jeg mange fotos og affotograferinger af materialet, og der blev afholdt et videomøde, hvor materialerne blev præsenteret, men der var virkelig mange papirer, og Oisín blev mere og mere begejstret. Han ville til Strib – også for at prøve at være i den by, som Seán O’ Duinn levede i.

Så det endte med, at Oisín kom på besøg på arkivet i Strib i to dage i december 2021. Han boede på hotel i Fredericia, og jeg hentede ham hver morgen, og så sad Oisín i et rum i tilknytning til

Seán O’ Duinn ved havnen i Strib. Bemærk Strib Fyr i ­baggrunden (Vejlby-Strib Lokalhistoriske Arkiv).

Oisín Coe i samtale med journalist Jonathan Møller ­Hansen, Fyens Stiftstidende (Vejlby-Strib Lokalhistoriske Arkiv).

arkivet og så alle dokumenterne igennem og affotograferede dem.

Han var meget optaget af det, han så. Han mente, at der her var en unik kilde til beskrivelse af en anden vinkel på den irske frihedsbevægelse end den gængse.

En journalist fra Fyens Stiftstidende lavede et interview med ham, og mellem jul og nytår bragte avisen en større temaartikel med titlen “Irske revolutionære havde en mand i Strib: – Han er blevet fuldstændig ignoreret af alle historikere”.

Da Oisín var færdig, ville han gerne gå en tur i Strib, inden han rejste hjem, og han bemærkede

flere gange, at han godt kunne forstå, at Seán bosatte sig – og blev – i Strib, da der var flere steder ved Lillebælts kyst, som godt kunne minde om områder ved den irske kyst.

Oisín er her i april 2022 godt i gang med at bearbejde alt kildematerialet og forventer at have kandidatopgaven færdig hen over sommeren, og Vejlby-Strib Lokalhistoriske Arkiv er i gang med at lægge det digitaliserede materiale på arkiv.dk under kildevisning, forhåbentlig til gavn for historiestuderende ved Trinity College i Dublin og selvfølgelig mange andre. Længe leve Arkiv.dk og på irsk: Fada beo Arkiv.dk

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541 Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokal­arkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det ­redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv.

Kontakt evt. Lars Froberg Mortensen på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og s­ ervicerer 570 arkiver i Danmark: 533 ordinære og 37 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet, Andkærvej 19D 7100 Vejle, Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@danskearkiver.dk www.danskearkiver.dk, www.arkiv.dk

SLA´s styrelse Formand Jørgen Thomsen Odense, tlf. 24 22 27 66 e-mail: jth@odense.dk

Sekretariatsleder Lars Froberg Mortensen, bogholder Pia Starning, kontorassistent Berit Juul Brorly, direktør i Arkibas ApS Dorthe Søborg Skriver.

Næstformand Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 21 57 68 76 e-mail: mail@lha-toender.dk

Redaktion Jørgen Thomsen (ansv.), Svend-Erik ­Christiansen, Lars Froberg Mortensen

Svend-Erik Christiansen Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk

Else Gade Gyldenkærne Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Martin Philipsen Mølgaard Skanderborg, tlf. 86 52 41 90 e-mail: mpm@museumskanderborg.dk Henning Sørensen Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk Lis Vestergaard, Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 2

19

AF CECILIE BIRK DOMINO, STUDENTERMEDHJÆLPER, SLA

Kurser i egen arkivkreds Endelig er der igen kommet gang i kursusaktiviteten rundt omkring i landet efter et par stille år i coronaens skygge. I Vejle summer det af liv i kursuslokalet på Andkærvej, når der afholdes Arkibaskurser. Alle fem modulkurser bliver igen afholdt løbende over et kalenderår forskellige steder i det danske land - lige fra Tåsinge til Silkeborg. Men hvis man synes køreturen på E45 godt kan synes en smule lang eller prisen for at krydse broen en smule høj, er der også mulighed for selv at afholde både Arkibas- og modulkurser i egen arkivkreds (et eller flere arkivsamvirker eller en af de gamle kredsorganisationer).

Hvorfor afholde kurser i egen arkivkreds?

Der er flere gode grunde til selv at arrangere arkivkurser. Først og fremmest er der kursets geografiske placering. For medlemmerne i en arkivkreds på Nordsjælland kan der godt være lidt langt til Vejle. For det andet er der ventetiden. Hvis man er et par stykker, som mangler modul 4 i arkivuddannelsen, kan det give god mening at arrangere kurset selv i stedet for at vente på, at SLA udbyder kurset igen til næste år. I kan både afholde Arkibas-kurser og samtlige modulkurser i egen arkivkreds alt efter, hvad I har behov for og lyst til. Endelig får I en højere grad af indflydelse på rammerne omkring kurset. Når I selv arrangerer, har I indflydelse på pris, forplejning, lokaler, og om kurset er åbent for deltagere uden for arkivkredsen.

Hvis sekretariatet i tide får besked om kurser, der arrangeres af arkivsamvirker og kredse, kan de medtages i SLA og Arkibas’ kursuskatalog.

Hvad kan vi hjælpe med?

Når en arkivkreds afholder kursus, skal tilmelding foregå direkte til arkivkredsen, men sekretariatet reklamerer meget gerne for kurset på SLA’s Facebookside og på danskearkiver.dk, hvis I ønsker det.

Så giv os endelig besked, når det praktiske er faldet på plads.

Hvis I holder kurset åbent for deltagere uden for arkivsamvirket, lader SLA reklamere for kurset og ikke modtager midler til afholdelse af kurset fra fonde el.lign., er der mulighed for at få 1.000 kr. i tilskud pr. kursusdag gennem SLA’s sekretariat.

Husk at sekretariatet er sat i verden for at servicere medlemmerne, og det gælder også med gode råd og vejledning til kursusafholdelse. Så spørg endelig, hvis I har brug for sparring – Vi vil meget gerne hjælpe jer i gang med at afholde jeres egne kurser.

Læs mere om afholdelse af arkivkurser på ArkiWiki.dk/arkivuddannelsen og danskearkiver.dk/arkivkurser.

Kom godt i gang Hvis I har lyst til at kaste jer ud i at afholde et kursus, er første skridt at udpege en kursusleder. Kursuslederen har det officielle ansvar for kursets afholdelse og står for kontakten mellem SLA’s sekretariat og Folkeuniversitetet.

Intet kursus uden en underviser. Når kursuslederen er valgt, skal en underviser kontaktes. Berit Brorly fra SLA’s sekretariat er behjælpelig med kontaktoplysninger på mulige undervisere. Når der ligger en aftale klar med underviseren, kan I kontakte Folkeuniversitetet. Folkeuniversitetet står for aflønning, overnatning og kørsel til underviseren, så I ikke behøver at stå for den del. Det er derfor Folkeuniversitetet, som opkræver betaling fra arkivkredsen.

Senest en uge før kurset løber af stablen, skal I desuden sende deltagerlisten til Berit Brorly – så sørger hun for kursusbeviser til alle deltagere.

20

OmSLAget · årgang 2022 · nr. 2

Deltagere på et Wordpress-kursus afholdt af SLA i Vejle i 2019.