Metodisk vejledning og oplæsningstekster

Før du går i gang, skal du beslutte dig for, hvilke rammer du ønsker for:

Oplæsningspladser Det er vigtigt, at børnene kan se illustrationerne. Overvej, hvordan du – i din klasse – kan skabe en rar atmosfære? Har du mulighed for at tænde stearinlys? Kan børnene sidde på puder? Osv.

Arbejdspladser Børnene har brug for bord og stol + penalhus + elevhæftet til Verden fuld af ord.

Oplæserens plads Det er også vigtigt at oplæseren har en god plads, evt. hævet lidt over børnene, således at både øjenkontakten til børnene og børnenes udsyn til plancherne bliver optimalt.

Ophængning af plancher For at forskellen på fiktion og fakta bliver så tydelig som muligt, er det vigtigt, at plancherne vises på to forskellige måder: Køb derfor tørresnor og klemmer til fakta-teksterne, således at tørresnors-plancherne også i virkeligheden hænges op på en tørresnor. lancherne til de fiktive tekster kan sættes op med lærertyggegummi – eller med nåle på en opslagstavle.

Haren og skildpadden

Haren og skildpadden er en fabel. Vi har valgt at indlede med fablen, fordi teksten er kort og strukturen tydelig og derfor egner sig til børnenes allerførste møde med materialet.

Den metodiske vejledning til Haren og skildpadden er mere detaljeret end til de øvrige fiktive tekster. Det er for at vise, hvordan modelleringen af arbejdet med strategier kan finde sted.

Oplæsningstekst ................................................... side 18

Metodisk vejledning ................................................ side 19

Quiz............................................................... kopiside 2

Når teksten læses højt anden gang, kan følgende spørgs mål stilles på de angivne steder i teksten.

Kan I huske, hvem der skal være dommer??1

Kan I huske, hvad det var, haren ville gøre, når ?2 den så skildpadden?

Hvorfor tror I, at haren spurtede af sted med ?3 ”bankende hjerte?” ”bankende hjerte?”

Hvorfor tror I, at haren har ”hængende ører??4

Hvem var den klogeste – haren eller skildpadden? – haren eller skildpadden??5

Hvad tror I, forfatteren vil have, at vi skal lære af ?6 fablen?

Haren og skildpadden

Fra Æsops fabler, genfortalt af Flemming Quist Møller, Sesam, 2002.

Oplæsningstekst

En skildpadde krøb langsomt frem i vejkanten, da en hare kom galopperende. Den standsede brat og begyndte at drille skildpadden. ”Du er jo langsom som en snegl” sagde den. ”Du når ingenting her i livet, hvis ikke du sætter farten lidt op”. ”Jeg skal nok nå, hvad jeg skal nå,” svarede skildpadden roligt.

Haren havde ikke noget den skulle nå, så den satte sig ned og fortsatte med at håne skildpadden for dens langsomhed. Skildpadden blev træt af at høre på harens ondskabsfulde drilleri. ”Du er så stolt af din hurtighed,” sagde den. ”Lad os løbe om kap! Jeg vil vædde på, at jeg vinder.”

Haren lo højt. Aldrig havde den hørt noget så dumt ”Godt!” sagde den. ?1 ”Vi lader den kloge ugle være dommer. Så ved vi, at alting går rigtig og retfærdigt til”.

Da solen stod op næste morgen, startede løbet.

Haren fór af sted og forsvandt bag bakketoppen, inden skildpadden havde nået at krybe den første meter. Da haren havde løbet i nogen tid, standsede den og så sig tilbage. Den kunne ikke få øje på skildpadden, så den satte sig ned og ventede. ?2 Den ville nemlig drille skildpadden en sidste gang, inden den spurtede hen til målstregen som vinder af løbet.

Haren ventede længe, og solen steg på himlen, men skildpadden dukkede stadig ikke op.

Haren lagde sig under et træ for at søge skygge og gumlede på et græsstrå, mens den tænkte på alle de ondskabsfulde drillerier, den ville plage skildpadden med, når den endelig kom asende under den brændende sol.

Skildpadden lod stadig vente på sig, og haren blev efterhånden døsig i den lumre middagshede. Den gabte højt og faldt smilende i søvn og drømte om den store sejr, når den vandt løbet.

Tiden gik, og mange timer senere kom skildpadden kravlende. Den var ikke blevet sløv af solens varme, men fortsatte stille og roligt mod målet.

Da solen var ved at gå ned, blev luften køligere, og haren vågnede med et sæt. Den sprang op og spurtede af sted med bankende hjerte. ?3

Men da den forpustede hare nåede frem, var skildpadden allerede krøbet over målstregen og udråbt som vinder af løbet.

Haren luskede bort med hængende ører, mens alle dyrene fejrede skildpaddens sejr. ?4 ?5 ?6

Forside

1

2

3

4

Haren og skildpadden

Metodisk vejledning

Børnehaveklasselederens forberedelse 1. Find de fem billedplancher til teksten frem.

Gør plads på væggen, så der er plads til at hænge plancherne op efter den første oplæsning. Brug evt. lærertyggegummi. 2. Læs teksten og den metodiske vejledning med fokusordene og ordforklaringerne godt igennem.

1. ARBEJDSGANG (CA. 1 LEKTION)

Før læsning Forforståelsesstrategi Børnene sidder på deres oplæsningspladser. Børnehaveklasselederen har billedplancherne klar, så hun kan vise forsiden til børnene.

Fortæl børnene, at Haren og skildpadden er en fabel, og at en fabel er kort fortælling der blev fortalt i det gamle Grækenland for ca. 4.000 år siden.

Fabler er fantasi-fortællinger. De handler næsten altid om dyr, der kan tale, og som opfører sig som mennesker. Fablerne har altid en morale. En morale betyder, at det er noget, som man skal tænke over eller lære af.

Modellér forforståelsesstrategien ved at sige: ”Nu skal vi til at høre en fabel. Hvad er det mon for en fabel? Nårh, det kan jeg læse på forsiden. Der er jo en titel (peg på titlen). Fablen hedder Haren og skildpadden. Der er også en forfatter (peg). Han hed Æsop. Og så er der tegninger til fablen. Det er en tegner, der hedder Peter Bay Alexandersen, som har lavet dem.”

Fortsæt med at gætte på, hvad fablen handler om: ”Hvad handler Haren og skildpadden mon om? Hvis jeg kigger på tegningen på forsiden, så kan jeg måske gætte det: Det er vist noget med en skildpadde og en hare, som løber. Der er også nogle tilskuere med flag. Måske løber de om kap?” Inddrag evt. børnene. Under læsning Lyttestrategi Børnene sidder stadig på deres oplæsningspladser.

Fortæl børnene, at de nu skal lytte til fablen, og at de skal lægge mærke til, hvad der sker i teksten, og om den handler om det, som de gættede på. Hvis I har lavet særlige lytteregler, så repetér dem for børnene (se side 12).

Læs teksten for børnene uden afbrydelser, og vis plancherne 1 til 4 undervejs, så billederne støtter teksten.

Efter læsning Ordstrategi Børnene sidder på deres arbejdspladser ved bordene.

FOKUSORD Gennemgå de fire første ord fra ordlisten på side 3 i elevhæftet på samme måde som på side 20 (se generel beskrivelse på side 12-13):

En vejkant: Kanten af vejen, hvor der tit gror græs. At håne: At drille og gøre nar af nogen. At krybe: At bevæge sig fremad på maven, som fx en krokodille. En målstreg: En målstreg i et fodboldmål eller i et løb.

1. Sig noget om ordet, som det står i teksten. (Der står i teksten, at skildpadden krøb frem i vejkanten …)

2. Bed børnene sige ordet sammen med dig. (Sig ordet sammen med mig: vejkant)

3. Ved navneord: Vis billedet/genstanden. Slå op på side 3 i elevhæftet og peg på fotoet af en vejkant (Her er et billede af en vejkant).

4. Giv en enkel forklaring af ordet. Slå eventuelt ordet op i et leksikon eller i en ordbog. (Ordet vejkant betyder: Den ene side af vejen eller ude i kanten af vejen.)

5. Find et synonym til ordet – og evt. et antonym. (Ordet vejside betyder næsten det samme som vejkant. Det modsatte af vejkanten er midt på vejen). 6. Giv eksempler på ordet, når det bruges i andre sammenhænge, og aktivér børnene i at bruge ordet. (Man kan også bruge ordet vejkant på andre måder: Når jeg cykler til skole, kører jeg langs vejkanten. Lad børnene fuldende sætningen ”Jeg kører i vejkanten, når ...”)

7. Bed børnene sige ordet sammen igen (Sig ordet sammen med mig igen: vejkant)

8. Fortsæt på samme måde med de næste tre ord fra ordlisten.

Lad herefter børnene tegne og skrive i elevhæftet på side 3. Formålet med opgaven er, at børnene prøver at omsætte deres egen forståelse af et ord til en tegning. Børnene kan vælge mellem disse to opgaver: Tegn målstregen fra et løb, som du selv har deltaget i. Eller tegn en person, der håner en anden.

2. ARBEJDSGANG (CA. 2 LEKTIONER)

Før læsning Huskestrategi Børnene sidder på deres oplæsningspladser. Nu skal teksten repeteres, og børnehaveklasselederen modellerer, hvordan det kan gøres.

”Nu skal vi huske, hvad jeg læste op i går/sidste gang. Kan jeg mon huske det hele? Hvis ikke jeg kan, så kan jeg jo kigge på billedplancherne. Vil I hjælpe mig?”

Stil følgende spørgsmål om titel, forfatter og genrens oprindelse: • Hvad hedder historien? ”Hvad er det nu den hedder? Hvor kan jeg få hjælp til huske svaret?

Jeg kan jo kigge på forsiden. Dér står titlen”.

Fortsæt med at tænke højt, når de næste spørgsmål skal besvares. • Hvem har skrevet den? • Hvad kalder man den slags historier, som blev skrevet i det gamle Grækenland for 4000 år siden?

Stil følgende spørgsmål til handlingen: • Hvem er med i fablen? ”Nu skal vi huske, hvad fablen handler om. Hvordan gør vi det? Har I nogen forslag? Vi kigger på billedplancherne!”

Fortsæt med at tænke højt, når de næste spørgsmål skal besvares. • Hvor foregår det henne? • Hvornår foregår det? • Hvad begynder historien med? • Hvad sker der så? • Hvad slutter den med? • Kan du huske de fire ord, som vi lærte i går/ sidste gang?

Under læsning Lyttestrategi + huskestrategi Børnene sidder stadig på deres oplæsningspladser.

Fortæl børnene, at de nu skal lytte til fablen for anden gang. Og denne gang skal de svare på spørgsmål for at se, om de kan huske teksten. Der er forslag til spørgsmål i tekstens margin, men der er naturligvis masser af andre muligheder, som kun du, der kender børnegruppen, kan finde på.

Læs historien op. Stop op undervejs, og stil spørgsmålene som angivet i marginen på side 18.

Efter læsning Ordstrategi Børnene sidder på deres arbejdspladser ved bordene. Børnene skal slå op på side 3 i elevhæftet.

Gennemgå de sidste fire ord fra ordlisten:

Et græsstrå: En stængel på en græsplante. At være døsig: At være træt og sløv og lige ved at falde i søvn. At spurte: At løbe meget hurtigt. At være forpustet: At trække vejret meget hurtigt, som når man har løbet.

Det er centralt for børnenes forståelse af teksten, at de forstår alle ord. Derfor er det en god idé at gøre det til en vane, at børnene spørger, når der er ord, de ikke forstår eller undrer sig over. Når et barn markerer og fortæller, at der er noget han eller hun ikke forstår, så er det et tegn på, at vedkommende overvåger sin egen forståelse af det, I er i gang med. Derfor skal en sådan adfærd fremhæves og belønnes med ros.

Spørg fx: ”Er der andre ord, som I undrer jer over eller ikke forstår? Så skal I huske at sige det højt, så vi sammen kan finde ud af det. Når I spørger, så ved jeg, at I er ’vågne’ og lægger mærke til alle ord. Og det er vigtigt, når man skal forstå noget. Så husk at spørge. OK?” Huskestrategi Børnene slår op på side 4 i elevhæftet. Introducér genfortællingsbroen for børnene ved at forklare, at broen hjælper én til at huske, hvad der sker i en fortælling. Når man kan huske dét, så kan man bedre fortælle den til andre.

Tegn en handlingsbro på tavlen og forklar, hvad den består af: ”Broen har fire rum: Ét til begyndelsen af teksten, to til handlingen og ét til slutningen.

Rum nr. 1 er til begyndelsen af teksten. Her skal vi tegne, HVOR historien foregår, HVEM der er med, og HVORNÅR den foregår?” ”Hvor er det nu, fablen foregår? Er det mon i byen eller i skoven? Kan I hjælpe mig? Ja, det er i en skov. Så tegner jeg et træ. Hvem er med i fablen? Kan I huske det? Ja, det er haren og skildpadden. Så tegner jeg en hare og en skildpadde. Og hvornår er det nu, fablen foregår? Er det om dagen eller om natten?

Rum nr. 2 og 3 er til tekstens handling: ”I de midterste rum skal vi tegne eller skrive, HVAD der sker i historien, altså hvad handler den om”. Fortsæt som ovenfor med at modellere fremgangsmåden. Inddrag eleverne.

Rum nr. 4 er til tekstens slutning: ”I det sidste rum skal vi tegne eller skrive, hvordan fablen slutter.” Fortsæt som ovenfor med at modellere fremgangsmåden. Inddrag eleverne.

Nu skal børnene udfylde broen med hele fablens handlingsforløb i deres bog.

Så er det tid til, at børnene genfortælle handlingsforløbet. Vælg fire børn, som kommer op til tavlen og fortæller hver sin del af handlingen for resten af klassen. Børnene skal have bogen med, så de kan støtte sig til deres tegninger, mens de fortæller.

Bed børnene om at genfortælle fablen for deres forældre ud fra handlingsbroen.

Verden fuld af ord bidrager til at udvikle børnenes ordforråd og lærer dem at bruge enkle redskaber til at kunne forstå, huske og genfortælle både faktatekster og fiktion. Formålet med materialet er på sigt at skabe gode og kritiske læsere.

I Verden fuld af ord læser børnehaveklasselederen teksterne op for børnene flere gange. Gennem samtale, forståelsesstrategier, tegning og skrivning arbejder klassen systematisk med både udvalgte ord og med forståelse af hele teksten.

Vejledningen indeholder oplæsningstekster og metodisk vejledning til hver tekst.

Til Verden fuld af ord hører også:

• Elevhæfte. • Billedplancher, som kan downloades fra nettet.

9 788723 032539